MIO-p Meeqqat Inuusuttullu pIllugIt IlIsIMasaI

MIO’s vIden OM børn Og unge

n a l un a a ru s I at MIs I s s u Ine r Il l u 2 0 0 4 -2 014 r a p p Or t e r Og unde r s øge l s e r 2 0 0 4 -2 014

a l l a a s e r InnI t t u t t e k s tCl a r a k l In t J e n t z s Ch

a aq q Is s u Is u t r e da k t IOnt r Ine n ø r by Ol e s e n

nu t s e r Is Oq O v e r s æ t t e rbul a l a r s e n

s aq a a nI a s s e q F Or s Ide F O t OJø rge n Che MnI t z

Il IOq q a a s Oq gr a F Iknu Is I gr a F Ik

3

IndhOldIMaI

4 a a l l aq q a a s Iu t

6 InOOq at Ig I Inn I a JOr n a r t Or s Iu t I t

6 Ilaqutariinniangerlarsimaffiulluavataaninakuuserneq 8 Ilaquttatakornanniatornerluineq 9 Kinguaassiuutitigut innarliineq 10 Meeqqatinuusuttullupineqaatissinneqarsimasunik

aammaluisertitsivimmiittunikangajoqqaallit 11 Meeqqat inuusuttullu pinerlussimasut 12 Meeqqatsumiginnakkat 12 Meeqqat inissitat 14 Inuusuttutinoqatinutajornartorsiutitpillugit

ilisimasaat isummernerallu

15 I l Inn I a g aq a r ne q

15 Meeqqat suli atualinngitsut 17 Meeqqatatuarfiat 18 Meeqqatatuarfianniitillunikingornaluatuarunnaartarneq

19 p e q q Is s u s e q

19 Peqqissutsikkutimminutnaliliivigineq 20 Imigassaqtupatornerlu 21 Ikiaroornartut 22 Timimikatuinnginneq 23 Oqimaappallaarneqpualavallaarnerlu 23 Tarnikkutpeqqissuseq 24Meeqqatinuusuttulluakornanniimminuttoqorusuttarneq

27 Inuune r Is s u s e q

27 Meeqqapinersimasulluakornanniilisarisimasaqatigiinneq 28 Ikinngutitkiserliornerlu 29 Nikassaasarneq 30 Inuunerissutsikkutimminutnaliliivigineq

31 Me e q q at p I I t s uu t I ta a s u t

3 3 Me e q q at Inuu s u t t ul l u Inn a r l uu t Il l I t

3 4 MIs I s s u Ine r I t p Ing a a r ne r I t

37 Oq a at s I t I s s uaq q Is s a a k k a nu t a l l at t Or s IM a F F Ik

3 8 Inne r s uu s s IF F I s s at

4 Indl e dnIng

6 s OC I a l OMr Å de t

6 Voldiogudenforfamilien 8 Misbrug i familien 9 Seksuelleovergreb 10 Børnogungemeddomfældteog

indsatteforældre 11 Kriminellebørnogunge 12 Omsorgssvigtedebørn 12 Anbragte børn 14 Ungesvidenomogholdningtil

socialeproblemer

15 udda nne l s e

15 Førskoleområdet 17 Folkeskolen 18 Frafaldunderogefterfolkeskolen

19 s undhe d

19 Selvvurderethelbred 20 Alkohologrygning 21 Euforiserendestoffer 22 Fysiskinaktivitet 23 Overvægtogfedme 23 Psykiskhelbred 24 Selvmordsadfærdblandtbørnogunge

27 t r I v s e l

27 Fortrolighedmellembarnogvoksen 28 Vennerogensomhed 29 Mobning 30 Selvvurderettrivsel

31 b ø r ne Fat t IgdOM

3 3 b ø r n Og unge Me d h a ndIC a p

3 4 Ce n t r a l e unde r s øge l s e r

37 nO t e r t I l C I tat e r

3 8 r e F e r e nCe r

4

MeeqqatInuusuttulluOqaloqatigiinnittarfiat–MIOskal,ifølge lovgrundlaget som børnerettighedsinstitutionenbygger på, formidle viden og information om børn ogungeiGrønland.1Dererdesenesteårudgivetendelun­dersøgelser,sombelyserbørnogungestrivsel,sundhedogvilkåriGrønland.MIOharsamletenvæsentligdelafdisseundersøgelseridetteoverblik,såledesatfagperso­nerogandreinteresseredekanorienteresigideneksiste­rendevidenpåområdet.Overblikkettager,ligesomMIO sresterendearbejde,udgangspunkt iFN skonventionombarnets rettigheder (herefterBørnekonventionen)ogderrefereresderforløbendetilartiklerfradenne.

Idetteoverblikinddragespublikationer,derbehandleretellerfleretemaerombørnogungeiGrønland.Undersø­gelserog evalueringer afkonkrete indsatser, tiltag ellerprojekterersåledesikkemedtaget.Desudenersamtligeundersøgelser udgivet indenfor perioden 2004-2014 ogdetersåledeskunnyereresultater,sompræsenteres.DeterMIO shensigtatopdatereoverblikketfremadrettetoginddragemerespecifikkeundersøgelsersamtevaluerin­gerpålængeresigt.

Overblikketerinddeltiseksoverordnedetemaer:Social-området, Uddannelse,Sundhed,Trivsel,Børnefattigdom samt Børn og unge med handicap.Hensigtenmedindde­lingener,atlæserenkanlæseetellerflereafsnituafhæn­gigtafhinanden,såledesatvidenometgiventområdeernemt tilgængeligt. Temaerne kan dog aldrig adskillesfuldstændig,menvil altidoverlappeogsupplerehinan­den.

Underdeforskelligetemaerrefereresrelevanteundersø­gelserog rapporter løbende.Nogle størreundersøgelserograpporterbidragermedvidenpåtværsafmangefor­skellige temaer.HBSC-undersøgelserne fra 1994, 1998,2002,2006og2010,UngesTrivselUndersøgelsernefra2004 og 2011 samt undersøgelsen 0-14-åriges trivsel iGrønlandfra2008,indeholderalleresultaterogvidenombørnogungestrivselietbredtperspektiv.Detteoverblikbyggersærligtpåfemrapporter,somtagerudgangspunkti de nyeste af disse undersøgelser. Disse rapporter er”Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grøn-land i 2006” (herefter ”HBSC-undersøgelsen 2006”),

1MIO´sformålogarbejdsopgaverstårbeskrevetiInatsisartutlovnr.11af22.november2011omBørnetalsmandogBørneråd.

IndlednIng

MeeqqatInuusuttulluOqaloqatigiinnittarfiata–MIO-pinatsisik­kuttunngavigisaqmalilluguKalaallitNunaannimeeqqatinuusut­tullu pillugit ilisimasat paasissutissallu ingerlateqqittassavai.1

Ukiuni kingulliunerusuniKalaallitNunaannimeeqqat inuusut­tulluinuunerissusaat,peqqinneratatugarisaallupillugitmisissui­neritinerneriniksaqqummiisoqartarsimavoq.MIO-pmisissuisi­manerit pingaarnersai saqqummersitami uani ilannguppai, taa-maalillutikmeeqqanikinuusuttunillusullissisartutallallusoquti­gisallit sammisamut ilisimasanik pioreersunik misissuisin­naaqqullugit.Pingaarnersiuinerupaallaavigaa(soorluMIO-psu­liaasaallataammatamannaaallaavigigaat)NaalagaaffiitPeqati­giivisa Meeqqap pisinnaatitaaffii pillugit isumaqatigiissutaat(kingornaMeeqqat pillugit Isumaqatigiissut) taannalu aallaavi­galuguartikelinutingerlaavartumikinnersuussisoqartassaaq.

Pingaarnersiuinermi saqqummersitat Kalaallit Nunaanni meeq­qatinuusuttullupillugitataatsimikarlalinnilluunniitsammisanikimaqartut ilanngunneqarput. Aalajangersimasunik suliassaniksuliniutinillu misissuinerit naliliinerillu ilanngunneqanngillat.Misissuinerittamarmikpiffissami2004-miit2014-mutsaqqum­mersinneqarsimapput, taamaattumillu angusat nutaat kisimiksaqqummiunneqassapput.MIO-p siunertaraa pingaarnersiuisar­nerup siumut sammisumiknutaanik ilaartortalernissaa, aammaimmikkut ittumikmisissuinerit naliliinerillupiffissaq sivisune­rusoqeqqarsaatigaluguilannguttalernissaat.

Pingaarnersiuineqqulequttanutarfinilinnutimmikkoortinneqar­poq: Inunnik isumaginninneq, Ilinniartitaaneq, Peqqissuseq, Inuunerissuseq, Meeqqat piitsuutitaasut aammalu Meeqqat inuusuttullu innarluutillit. Immikkoortiterinerup siunertarivaaatuartussap sammisaq aalajangersimasoq pillugu ilisimasatpaasisaqarfigerusukkunigit immikkoortoq ataasiinnaq arlallil­luunniit sapernaatsumik atuarsinnaaniassammagit. Sammisalliimmikkoortivissorneqarsinnaanngillat, imminnut ilapittuuttua­ramiktapertariittarlutillu.

Sammisani assigiinngitsuni misissuinerit nalunaarusiallu naleq­quttut ingerlaavartumik innersuunneqartarput. Misissuineritnalunaarusialluanneritilaatsammisanutassigiinngitsorpassuar­nut taputartuuttunik ilisimasanik aallerfissaapput. HBSC-imitmisissuineritukiuneersut1994,1998,2002,2006aamma2010,Inuusuttut inuunerissusaannik misissuinerit 2004-mit aamma2011-mit,aammalu0-14-inikukiullitKalaallitNunaanniinuune­rissusaannik 2008-meersoq, tamarmik meeqqat inuusuttulluinuunerissusaannikmisissuineritinernerinikilisimasanilluataat­

1 MIO­p siunertaa suliassaalu Meeqqat illersuisuat aamma Meeqqat pillugit SiunnersuisoqatigiitpillugitInatsisartutinatsisaanninr.11,22.november2011-meersumiallaqqapput.

aallaqqaasIut

5

simutisigalugitimaqarput.Pingaarnersiuinequnaimmikkutittu­mik tallimaniknalunaarusianik tunngaveqarpoq, taakkumisis­suineritnutaanersaataallaavigaat.Nalunaarusiatpineqartut tas­saapput ”Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006”(Matumakingorna”HBSC-undersøgelsen 2006”),”Fol-kesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010” (matumakingorna”HBSC-undersøgelsen 2010”),”Unges trivsel i Grønland 2004”,”Inuusuttuuneq nalor-ninartulik – Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni atugaris-saarneq pillugu meeqqat atuarfianni atuartut angajulliit akor-nanni 2011-mi misissuisitsineq”(matumakingorna”Inuusuttuu-neq nalorninartulik 2011”)taavalu”Kalaallit Nunaanni Meeqqat – Meeqqat 0-imiit 14-it Ilanngullugit Ukiullit Ilaqutariillu Atu-garissaarnerannik Misissuineq” (Matuma kingorna ”Kalaallit Nunaanni Meeqqat”).Nalunaarusiatpingaarnersiuinerupnagga­taaninaatsumikallaaserineqarsimapput.2

MIO­p pingaarnersiuinermigut neriuutigaa sullissisartut allallu soqutigisallit taamaasillutik Kalaallit Nunaanni meeqqanikinuusuttunillu ilisimasanut pioreersunut pingaarnersiuineq ator­lugu paasiniaasarumaartut, aammattaaq suliaqarfiit maannak­korpiaq ilisimasaqarfiuallaanngitsut ilisimasassartaannik piler­sitsiortorumaarnissaatkissaatigalugu.

2Nalunaarusiatarlallitkalaallisutnutserneqarnikuunngillattaamaammallutaakkununnganaleqqiussaqartoqaraangatdanskisutimal.tuluttutaqqaaatorneqartassaaq.

”Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010” (herefter ”HBSC-un-dersøgelsen 2010”), ”Unges trivsel i Grønland 2004”,”Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse blandt de ældste folkeskoleelever”(her­efter ”Unges trivsel i Grønland 2011”) samt ”Børn i Grønland – en kortlægning af 0-14 årige børns og fami-liers trivsel”(Herefter”Børn i Grønland”).Rapporterneerkortbeskrevetbagerstioverblikket.

MeddetteoverblikerdetMIO shåb,at fagpersonerogandreinteresseredevilorienteresigideneksisterendevi­denombørnogungeiGrønland,samtproducerenyvi­denpådeområder,hvorderpånuværendetidspunktfore­læggerbegrænsetviden.

6

Tulliuttumimeeqqatinooqatigiinniajornartorsiutaannikilisima­sat saqqummiunneqassapput. Immikkoortumi inooqatigiinniajornartorsiutitmakku sammineqassapput: Ilaqutariinni nakuu­sertarneq,ilaqutariinniatornerluineq,kinguaassiutitigutinnarlii­neq,meeqqatinuusuttullupinerluttartutaammainuusuttutinoo-qatigiinni ajornartorsiutit pillugit ilisimasaat, taakkununngaluisummerneri.Aammameeqqat inuusuttullupineqaatissinneqar­simasunik aammalu isertitsivimmiittunik angajoqqaallit, sumi­ginnaasarneq,meeqqallu inissinneqarsimasut pillugit ilisimasatpioreersut saqqummiunneqarput. ImmikkoortoqMeeqqatpillu­git Isumaqatigiissutip artikelianit 19-imit allaaveqarpoq, tas-sani allaqqavoq meeqqat timikkut tarnikkullu nakuuserner-mut, naalliutsitaanermut atornerlunneqarnermullu, ilaatigut kinguaassiuutitigut innarlerneqarnermut illersorneqarnissa-minnut pisinnaatitaaffeqarput. Tamakku saniatigut immik-koortumi meeqqat inissitat eqqartuiffigineqarput, taamatulluaamma Meeqqanut Isumaqatigiissutip artikelianut 20-mut attavilerneqarpoq, tassani meeqqat ilaquttaminnit avissaar-titaasimasut tamarmik naalagaaffimmit immikkut ittumik illersorneqarnissaminnik ikiorserneqarnissaminnillu pisin-naatitaaffeqartut allaqqammat.

IlaqutarIInnI angerlarsIMaFFIullu avataanI nakuuserneq

”Inersimasut ilikkartariaqarpaat nakuuserneq aaqqiiniarne runngimmat eqqortoq, aamma allarpassuit tamanna paasisariaqarpaat.”

Meeqqat atuarfianni atuartoq I

KalaallitNunaanninakuuserneqajornartorsiutaavoqannertooq.Innuttaasut akornanni misissuinermit kingullermit paasineqar­poqinnuttaasutkatillugit59%-iiinersimasuutillutiknakuuserfi­gineqarsimasutimaluunniitpiffissapilaaninakuuserfigineqarnis­saminnik sioorasaarneqarsimasut (Bjerregaard og Aidt 2010).Tamassuma paasinarsitippaa meerarpassuit inuusuttorpassuillutimikkut nakuuserfigineqartarnerat imaluunniit allat timikkutnakuuserfigineqarnerannik misigitinneqartartut, tamannalu na-kuusertarneqpillugumisissuisimanerupataani taaneqartupup­pernarsisippaa. Timikkut imaluunniit tarnikkut toqqaannartu­mik nakuuserfigitinneq imaluunniit allat nakuusernerannut isi­ginnittuusimaneq inuunerup sinnerani sakkortuumik kingune­qarsinnaapput(PedersenogBjerregaard2012).

Nalunaarusiami “Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” meeqqat atuarfianniatuartutangajulliitnamminneqakissutaanniilaquta­riit iluanni nakuusertarneq paasinarsarneqarpoq (Pedersen og

InOOqatIgIInnI aJOrnartOrsIutIt

Idetfølgendepræsenteresetoverblikoverdennuværendevidenombørns vilkår på socialområdet. I afsnittet be­handlessocialeproblemersomvoldifamilien,misbrugifamilien, seksuelle overgreb, kriminelle børn og ungesamtungesvidenomogholdningtildissesocialeproble­mer.Desudenpræsentereseksisterendevidenombørnafdomfældteogindsatteforældre,omsorgssvigtoganbrag­tebørn.Afsnittetudspringersåledesafartikel 19 i Bør-nekonventionen, hvoraf det fremgår, at børn har ret til beskyttelse mod alle former for fysisk eller psykisk vold, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug. Derudover omhandler dette afsnit anbragtebørnogknyttersåledesogsåan tilartikel 20 i Børne-konventionen, som beskriver, at alle børn, der er af-skåret fra deres familiemæssige omgivelser, har ret til særlig beskyttelse og bistand fra statens side.

vOld I Og udenFOr FaMIlIen

”Voksne mennesker skal lære, at vold ikke er den rigtige udvej og en masse andre bør også få det at vide.”

Folkeskoleelev I

VolderetomfattendeproblemiGrønland.Densenestebefolkningsundersøgelseharvist,atialt59%afbefolk­ningenharværetudsatforvoldellertrusleromvoldpåettidspunktideresvoksneliv(BjerregaardogAidt2010).Dettepegeriretningaf,atmangebørnogungeudsættesfor eller bevidner fysiskvold, hvilket nedenståendeun­dersøgelserpåområdetogsåvidnerom.Atværeudsatforfysisk eller psykisk vold enten direkte eller somvidne,kanfåalvorligekonsekvenserrestenaflivet(PedersenogBjerregaard2012).

Rapporten”Unges trivsel i Grønland 2011”belyser fy­siskvold i familienud fraældre folkeskoleeleversegnebesvarelser(PedersenogBjerregaard2012).Undersøgel­senviser,aténudafseksungeharoplevetfysiskvoldpåegenkropframindstenforælderogaténudaftiharop­levetgrovfysiskvoldpåegenkropframindstenafforæl­

sOCIalOMrÅdet

7

Bjerregaard2012).Misissuineruptakutippaainuusuttutarfiniliu­gaangataataatsipnammineqtimimigutangajoqqaaminitminner­paamikataatsimitnakuuserfigineqartarsimasoq,aammaluinuu-suttutquliugaangataataatsipnammineqtimimigutangajoqqaami­nit minnerpaamik ataatsimit sakkortuumik nakuuserfigineqar­tarsimasoq. Kiisalu misissuinermit taakkartorneqarpoq niviar­siaqqatprocentikkaarluguamerliartuinnartuttimimikkutnakuu­serfigineqartalersimasutimaluunniitangerlarsimaffimminakuu­sernermik imaluunniit aaqqiagiinnginnermik misigisaqartar­tuusut.Aammailaqutariinninakuuserneq,meeqqalluilaqutariin­ni pissakilliorlutik inuunerannut attavik takuneqarsinnaavoq,tassamimeeqqat ilaqutariinnipissakilliornerpaaniittut timikkutnakuusernermikannertunerusumikmisigisaqarsimapput(Peder­senogBjerregaard2012).

”Unges trivsel i Grønland 2004” aammalu ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi nalunaarusiat takutippaat angerlarsi­maffinni tarnikkut nakuusertoqarlunilu ajortisaarisoqartartoq.3 2011-miniviarsiaqqat24,8%-iisaaammanukappiaqqat12,1%- iisaoqaluttuaraatangerlarsimaffimmiaaqqiagiinngittoqarnermutatatillugu naveersissimallutik imaluunniit asissorneqartarsimal­lutik.Misissuineruptakutippaattaaqniviarsiaqqatnukappiaqqal­lu angerlarsimaffimmi aaqqiagiinngittarnernut misigisartagaatassigiinngeqisut. Nukappiaqqat akornanni 2004-mimisissuine­rupkingornanaveersissimasutasissorneqartartulluikileriangaat­siarsimapput, niviarsiaqqalli 23,4%-iisa tamanna taakkartorsi­mavaat. Niviarsiaqqani misigisartakkat allanngorsimanngillat(25,6%-iupput 2004-mi). 2011-mi niviarsiaqqat 5,6%-iisa nu­kappiaqqallu2,8%-iisataakkartorpaatilaqutariinniaaqqiagiinn­ginnermutatatillugunakuuserfigineqarnissamikqunusaarneqar­simallutik. Tamanna niviarsiaqqani nakuuserfigineqarnissamikqunusaarinermut atatillugu affarmik ikileriarneruvoq, 2004-mi(11,2%)misissuinermut sanilliullugu.Nukappiaqqat akornanninaatsorsueqqissaarinikkut taamak annertutigisumik 2004-mit2011-mut allanngortoqarsimanngilaq. (Pedersen ogBjerregaard2012).

Nalunaarusiap ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”takutippaaukiunikingulliunerusuniinuusuttutquliugaangataataaseqanaa-naminiksakkortuumiktimikkutnakuuserfigineqartumutmisigi­titaasarsimasoq(PedersenogBjerregaard2012).Nalunaarusiami”Kalaallit Nunaanni Meeqqat” atuarneqarsinnaavoq anaanatapersorneqartut16%-iiaapparisaminnittimimikkutnakuuserfi­gineqartarsimasut(Christensenm.fl.2008).

3Immikkoortumiuaniilaqutariinniaaqqiagiinngittarneqeqqartorneqarpoq.Ajortisaarineqilanngunneqanngilaq,tamannaqulequttami ”Inuunerissuseq”-miimmikkutsammineqarmat.

drene.Desuden viser undersøgelsen, at procentvis flerepigerudsættesforellerervidnetilfysiskvoldogkonflik­terihjemmet.Dersesligeledesensammenhængmellemvold i familien og børnenes oplevelse af familiens res­sourcer,såledesatbørnderopleverfamiliensommindstvelhavendeihøjeregradharværetudsatforfysiskvold(PedersenogBjerregaard2012).

”Unges trivsel i Grønland 2004” og ”Unges trivsel i Grønland 2011”belyserpsykiskvoldudfrakonflikterihjemmetogmobning.2I2011angav24,8%pigerog12,1%drenge,atdevarblevetskældtudellerhånetiforbin­delsemedkonflikterihjemmet.Undersøgelsenvistesåle­desenmarkantforskelpåpigerogdrengesoplevelseafkonflikter i hjemmet på dette område.Blandt drengenevardersidenundersøgelseni2004sketetmarkantfaldiandelen, der havde oplevet at blive skældt ud og hånet,hvor23,4%havdeangivetdette.Blandtpigernevarande­lenuændret(25,6%i2004).I2011angav5,6%afpiger­neog2,8%afdrengene,atdevarblevettruetmedvoldiforbindelsemedkonflikterihjemmet.Detteerenhalve­ringiforekomstenaftrusleromvoldblandtpigernesam­menlignet med undersøgelsen i 2004 (11,2 %). Blandtdrengene var der ikke sket en statistisk signifikantæn­dringfra2004til2011.(PedersenogBjerregaard2012).

”Unges trivsel i Grønland 2011”viserligeledes,aténudaftiungeharværetvidnetilgrovfysiskvoldmodmorindenfordetsenesteår(PedersenogBjerregaard2012).I”Børn i Grønland” fandtman,at16%afdeinterviewedemødreharværetudsat for fysiskvold fraderespartner(Christensenm.fl.2008).

Samletviserundersøgelserne,atmangebørnvokseropmed fysisk vold i hjemmet,mens hyppigheden af voldudenforfamilien,foreksempeliskolen,ermindrebelyst.”Unges trivsel i Grønland 2011”viser, at én ud affirebørnharoplevetfysiskvoldudenforfamilienogaténudafseksbørnbekymrersigomatbliveudsatforvold,pro­centvisflerepigerenddrenge(PedersenogBjerregaard2012).Desuden anslår”HBSC-undersøgelsen 2010”, aténudaffirebørnharværetoppeatslåsindenfordetsene­ste år, flere drenge end piger (Niclasen og Bjerregaard2011).

2Idetteafsnitpræsenteresresultaterneforkonflikterihjemmet.Mobningudelades,dadetteemnepræsenteresietsærskiltafsnitunderdetoverordnedeemne”Trivsel”.

8

Ataatsimut isigalugu misissuinerit takutippaat meerarpassuitangerlarsimaffimminninakuusernermikmisigisaqartarlutikalli­artortuusut, ilaqutariilli avataanni nakuusernerup akulikissusaaannikinnerusumik qaammarsaavigineqarpoq. Nalunaarusiami”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” atuarneqarsinnaavoqmeeqqatsisamaagaangataataaseqilaqutariitavataannitimimik­kut nakuuserfigineqartarsimasut, meeqqallu arfiniliugaangatameeraqataaseqnakuuserfigitinneqarnissamutsioorasartoq,pro­centikkaarlugu niviarsiaqqat nukappiaqaniit amerlanerusut taa-mallutik (Pedersen og Bjerregaard 2012). Aammattaaq”HBSC-undersøgelsen 2010”, takutippaa meeqqat sisamaagaa-ngata ataaseq ukiup ataatsip ingerlanerani paannittarsimasoq,nukappiaqqatamerlanerullutikniviarsiaqqanit(NiclasenogBjer­regaard2011).

I l aq u t tat a kOr n a nnI at Or ne r l u Ine q

”Angajoqqaavi qaatuttariaqalerput meerartillu paarilluarlugu. Imigassartorunnaarlutik meeqqamullu pitsaanerpaaq kisiat eq-qarsaatigilerlugu.”

Meeqqat atuarfianni atuartoq II

Innuttaasut inersimasut misissuiffigineranni kingullermi paasi­narpoqinoqutigiinnimeerartalinnikatillugit42%-iniataatsimikarlariinnilluunniitatornerluisoqartoq(Bjerregaard2010).Misis­suinerit arlallit takutippaat imigassaq atornerlunneqarnerpaaju­soq,hashimikpinnguaatinik spilinikatornerluinerit tulleralugit(Bjerregaard 2010, Pedersen og Bjerregaard 2012). TassaluKalaallitNunaannimeerarparujussuit inuusuttorpassuilluilaqu-tariinniarlaatigutataatsimikarlalinnilluunniitatornerluinermiksunnigaaqqapput.

Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”atuarfim­miatuartutaffaasailaqutariinniqanigisaniataatsimikarlalinnil­luunniitatornerluisoqartoqoqaatigaat.Misissuinerupaammatik-kuussiffigaanunapimmikkoortuiniassigiinngitsuniilaqutariinniatornerluineritassigiinngissuteqartuusut.InuusuttutimigassamikatornerluinermikmisigisaqarnerpaatTunumiuupput,KitaataliQeq-qani inuusuttut amerlasuut hashimik spilernermillu atornerlu­isoqarneraniknalunaaruteqarlutik(PedersenogBjerregaard2012).

Misissuinermitassaniaammaerserpoqinuusuttutpingasuugaa-ngataataaseqilaqutariinniqanigisaniimigassamikatornerluineqmisigisimagaat, tallimaagaangatalu ataaseq angajoqqaaminnitimigassamik atornerluisoqartoq misigisimagaat. Aamma sisa-maasunitpingasutoqaluttuaraatimigassamikatornerluisoqarner­mitoqqissisimannginneqmisigisarlugu(PedersenogBjerregaard

M Is brug I Fa MIl Ie n

”Deres forældre bør tage sig sammen og passe barnet ordentligt. Lade være med at drikke alkohol og i stedet kun tænke på, hvad der er bedst for barnet.”

Folkeskoleelev II

Den seneste befolkningsundersøgelse blandt voksne vi­ste,atdervarenellerflereformerformisbrugi42%afallehusstandemedbørn(Bjerregaard2010).Flereunder­søgelserpegerpå,atdenhyppigsteformformisbrugeralkoholmisbrug efterfulgt af hashmisbrug og spilleaf­hængighed (Bjerregaard 2010, Pedersen ogBjerregaard2012).Der er således en stor gruppe af børnogunge iGrønland,somerberørtafenellerflereformerformis­brugifamilien.

I ”Unges trivsel i Grønland 2011”angiverhalvdelenafdeadspurgtefolkeskoleeleverenellerflereformerformis­brug i dennærmeste familie.Undersøgelsenpegerdes­udenpåregionaleforskelleiforholdtilmisbrugifamili­en.AntalletafungederopleveralkoholmisbrugerstørstiØstgrønland,hvorimodenstørreandelafungerapporte­rer om hashmisbrug og spilleafhængighed iMidt-Vest­grønland(PedersenogBjerregaard2012).

Sammeundersøgelseviser,aténudaftreungeharople­vetalkoholmisbrugidennærmestefamilieoghverfemteharoplevetalkoholmisbrughosderesforældre.Desudenangivertreudaffireafdisseunge,atdeharføltsigutryg­geiforbindelsemedalkoholmisbruget(PedersenogBjer­regaard 2012). Tilsvarende fandt man i undersøgelsen

9

2012).Aammattaaqmisissuinermi”Kalaallit Nunaanni Meeq-qat”-mi paasineqarpoq meeqqat 30 %-iisa missaat anaanartikimaluunniit anaanamik aappaarisaa imigassamik atornerlui-suusoqmisigisaraat(Christensenm.fl.2008).

Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” paasine­qarportaaq inuusuttut quliugaangata ataaseq angajoqqaat akor­nanni spilernermik atornerluisoqarnerannik misigisaqartartoq,taakkunanngalu pingasunit ataatsipmisigisarpaa angajoqqaaju­sutspilernermikatornerluisarneratilaqutariitinuunerannutajor­tumikkinguneqartartoq.Aammaattaaqmissiliorneqarpoqinuu-suttut tallimaagaangataataatsip ilaqutariinniqanitanihashimikatornerluineqmisigisaraat,inuusuttutquliungaataataatsipanga-joqqaamikhashimikatornerluineratoqaatigisimallugu.Inuusut­tut taakku affaasa angajoqqaamik hashimik atornerluinerannuttunngatillugutoqqissisimanngittarnertiktaasimavaat(PedersenogBjerregaard2012).Nalunaarusiami”Kalaallit Nunaan ni Meeqqat” paasineqarpoqmeeqqat13%-iisaangajoqqaavisaarlaattamarmil­luunniithashimikatornerluisuusut(Christensenm.fl.2008).

k Ingua a s s Iuu t I t Igu t Inn a r l I Ine q

Ukiuni qulini kingullerni arlalinnik meeqqanik inuusuttunillukinguaassiuutitigutinnarliisarneqpillugumisissuisoqarsimavoq.Tamakku ilagaat inersimasut akornanni misissuinerit, aammamisissuineritinuusuttutnamminneqoqaluttuaannikimallit.

Nalunaarusiami ”Kuseriarnerup siaruaanneratut. Naliliinis-samut paasissutissanik pissarsiniarluni misissuisitsineq – Meeqqanik kinguaassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu”paasinarpoqinnuttaasut67%-iimeeraal­lutik kinguaassiuutitigut innarlerneqarsimasunik ilisarisimasa-qartuusut.25%-itnamminneqkinguaassiuutitigutinnarlerneqar­simapput,taakkunannga20%-itinnarlerneqaramik15-itataallu­gitukioqarsimallutik (Pedersen il.il. 2014).Tamatumaniupper­narsisinneqarput innuttaasut inersimasut akornanni2005-2009-mi misissuinernit inernerinit inersimasut tallimaagaangata ataat­sipoqaluttuarisaraameeraallunikinguaassiuutitigutinnarligaasi­malluni(Bjerregaard2010).

Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi nu­kappiaqqat quliugaangata ataatsip (9,4%) aammaniviarsiaqqatpingasuungaata ataatsip (32 %) oqaluttuaraat inersimasumikaamma/imaluunniit ukioqatiminnit kinguaassiuutitigut innarli­gaasimallutik, amerlanerillu innarliinertut4misigisimavaat.Mi­

4Kisitsisitassigiinngiiaaqisunikinnarliinernuttakussutissaapput, ataasiarlunikissaatiginaguattortissimanermiitsakkortuumik kinguaassiuutitigutinnarlerneqarsimanermut.

”Børn i Grønland”,atdetvarca.30%afbørnene,derleverellerharlevetmedalkoholmisbrughosmoderenel­lermoderenssamlever(Christensenm.fl.2008).

Det fremgår desuden af ”Unges trivsel i Grønland 2011”,aténudaftiungeharoplevetspilleafhængighedblandtforældrene,hvorafgodténudaftreharoplevet,atforældrenesspilleafhængighedharhaftennegativind­flydelsepåfamilien.Desudenanslåsdet,athverfemteungeharoplevethashmisbrug idennærmeste familie,énudaftiungeharangivethashmisbrugblandtforæl­dre.Halvdelenafdisseungeharføltsigutryggeiforbin­delsemedforældreneshashmisbrug(PedersenogBjer­regaard2012).I”Børn i Grønland”fandtman,at13%afbørnenevokserop ien familie,hvorenellerbeggeforældre/samleverebrugerhash(Christensenm.fl.2008).

s e k s ue l l e O v e rgr e b

Desenestetiårerderlavetflereundersøgelser,somfor­holdersigtilseksuelleovergrebpåbørnogunge.Disseomfatterbådeundersøgelserblandtvoksneogundersø­gelser,hvordeungeselvkommertiludtryk.

Undersøgelsen ”Som ringe i vandet. Baselineundersø-gelse – Befolkningens viden om og holdning til seksuelle overgreb”viser,at67%afbefolkningenkendtenogen,derhavdeværetudsatforseksuelleovergrebsombørn.25%havdeselvværetudsatforseksuelleovergreb,hvor­af20%varunder15år,daovergrebetfandtsted(Peder­senm.fl.2014).Dettebekræfterdetidligerefundfrabe­folkningsundersøgelsen blandt voksne 2005-2009, hvorhver femteangav, atdehavdeværetudsat for seksuelleovergrebideresbarndom(Bjerregaard2010).

Iundersøgelsen ”Unges trivsel i Grønland 2011”angavnæstenénudaftidrenge(9,4%)ogénudaftrepiger (32%),atdeharværetudsatforetseksueltovergrebafenvoksenog/ellerenjævnaldrendeogatmajoritetenharoplevetdetsometovergreb.3Undersøgelsenviser,atderikke er sket nogenændring i antallet af unge, der haroplevetetseksueltovergreb,sammenlignetmedunder­

3Tallenedækkeroveretbredtspektrumafovergreboginkluderersåledesaltfraetenkelttilfældeafuønsketfysiskkontakttilmegetalvorligeseksuelleovergreb.

10

søgelsen ”Unges trivsel i 2004” (Pedersen ogBjerre­gaard2012).

Samlet set peger undersøgelserne på, at seksuelle over­grebmod børn er et omfattende problem.Risikoen forpsykiskeskadevirkningerefterseksuelleovergrebafhæn­gerikkekunafartenogomfanget,menogsåafhvorledesbarnet selvopleverovergrebet ogomdet kanfindebe­skyttelsesamtstøtteisineomgivelser(Curtism.fl.2006).

b ø r n Og unge Me d dOMFæ l d t e Og Ind s at t e F Or æ l dr e

Børnafdomfældteogindsatteforældreudgørensårbargruppe.Derforeligger ingenundersøgelserafvilkårenefor børn af domfældte og indsatte forældre i en grøn­landskkontekst.Internationalterderpegetpåenrækkepsykiske og adfærdsmæssige reaktioner hos børn affængslede,somtyderpå,atdetudgørenstorbelastningfor barnet (Pedersen 2009). Der findes ingen lukkedefængsleriGrønlandogderforerdetikkemuligtatrelate­redissestudiertildetgrønlandskesamfund.Afsammegrunderderbehovforkonkretestudierafbørnafindsat­teogdomfældteforældreiGrønland.

Nogleafdenyesteopgørelseroverbørnmeddomfældteog indsatte forældre fremgår af det forhenværende vi­denscenterMIPI sundersøgelse”Børn og unge med dom-fældte og indsatte forældre”.I2006oplevede1.248børn,atenafderesforældreblevkendtskyldigmedforanstalt­ningtilfølge,hvilketsvarertilhvert14.barniGrønland.I2006blev665forældrekendtskyldigeog29,3%blevkendtskyldigeimereendetforhold.Desudenhavde131børnmindsténforælder,derblevdømttilanbringelsepåenanstaltientenGrønlandellerDanmarki2006(Peder­sen2009).

sissuineruptakutippaainuusuttutkinguaassiuutitigutinnarliiner­mik misigisaqarsimasut amerlassusaat allanngorsimanngitsoq,tamanna misissuinermut ”Unges trivsel i 2004” naleqqiullugu (PedersenogBjerregaard2012).

Ataatsimutisigalugumisissuinerittakutippaatmeeqqanikkingu­aassiuutitigut innarliisarneq ajornartorsiutaasoq annertoorujus­suaq. Kinguaassiuutitigut innarlerneqarnerup kingunerisaatuttarnikkut ajoquserneqarnerup annertussusaa qanoq innarlerne­qarsimanermutqanorluannertutigisumik innarlerneqarsimaner­mut ataannanngilaq, aammali meeqqap nammineq innarliga­anerminikqanoqmisigisaqarsimaneranutaammaluillersortissa­minik avatangiisinilu tapersersortissaqarnermik nassaarsinna­aneranutatavoq(Curtism.fl.2006).

Me e q q at Inuu s u t t ul l u p Ine q a at Is s Inne q a r s IM a s unIk a a MM a l u I s e r t I t s I v IMMI I t t unIk a ng a JOq q a a l l I t

Meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik aammaluisertitsivimmiittunikangajoqqaallitmianerisariaapput.KalaallitNunaanni meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunikaammaluisertitsivimmiittunikangajoqqaallitatugarisaatpillugitmisissuisoqarsimanngilaq.Nunaniassigiinngitsuniparnaarussatmeeraasaakornannitarnikkutpissusilersornikkulluiliuuserisar­tagaasa takutippaat ilimagisariaqartoqmeeqqanut tamanna an­nertuumikartorsartitsisartoq(Pedersen2009).KalaallitNunaan­nimatoqqasunikparnaarussiveqanngilaq,taamaattumillununa­nit allanit taama misissuisimanernit Kalaallit Nunaannut naleqqi­ussisoqarsinnaanngilaq. Tamannattaaq pissutigalugu KalaallitNunaanni meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunikaammalu isertitsivimmiittunik angajoqqaallit pillugit misissui­nissamikpisariaqartitsisoqarpoq.

Meeqqat inuusuttullu pineqaatissinneqarsimasunik aammaluisertitsivimmiittunikangajoqqaallitpillugitpaasissutissatkingul­liit ilaat tassaavoq ilisimasanikkatersuiffiusimasupMIPI-pmi­sissuisimanera ”Meeqqat inuusuttullu eqqartuunneqarsimasunik isertitsivimmiititanillu angajoqqaallit”. 2006-imi meeqqat1.248-tmisigisaqarfigaat angajoqqaamik aappaat pineqaatissin­neqartoq, tassalu Kalaallit Nunaanni meeqqat 14-nini ataatsiptamannamisigisarlugu.2006-imiangajoqqaat665-itpineqaatis­sinneqarput,29,3%-iilupisimasumutataasiinnaanngitsumutpi­neqaatissinneqarput.Aammattaaqmeeqqat131-tminnerpaamikangajoqqaavatataaseqKalaallitNunaanniimaluunniitDanmark-imiisertitsivimmiittussanngorlugu2006-imipineqaatissinneqar­poq(Pedersen2009).

11

Afundersøgelsen”Anstalten – frihedsberøvelse i Grøn-land”fremgårantalletafindsattemedbørnigrønland­skeanstalteri2010.23,3%afdeindsattehavdemindre­årigebørnog10%afde indsattevarenligemedbørn(Lauritzen2011).4AfMIPI sundersøgelsefremgårdet,at67%afdeindsatteiundersøgelsenhavdebørnog50%havdebørnunder18år.5

k r IMIne l l e b ø r n Og unge

Undersøgelsen ”Børn i Grønland” viser,atcirkaentred­jedel af alle børn har trivselsproblemer. Flere af dissebørnblivermobbet,manglerkammerater,harværetudsatfor seksuelle overgreb og/eller oplever vold i familien.Dererogsåtaleombørn,hvisforældreharmisbrugspro­blemer eller få økonomiske, sociale og personlige res­sourcer (Christensen m.fl. 2008). Den danske rapport”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – Risiko- og beskyttelsesfaktorer”pegerpå,atflereafdissevanskelighederudgørrisikofaktorerfor,atbørneller unge havner i kriminalitet (Christoffersen m.fl.2011).Rapportenerdogudarbejdetudfradanskeforhold,ogkanderforikkedirekteoverførestildetgrønlandskesamfund.

DerforeliggermegetbegrænsetvidenomkriminellebørnogungeiGrønland.GrønlandsStatistikharmedtaget15-19årige,somendelafdenoverordnedekriminalstatistik,hvorafdensenesteerfra2009. 6 I alt 203 unge mellem 15 og19årblevfundetskyldigei2009.Disseungeudgjorde11,9%afsamtligeskyldigei2009.Derkanikkepåvisesen tydeligfaldendetendensforkriminelleungemellem15og19åriperioden2000-2009.Ikkedestomindreerdersketetsamletfaldfra271dømteungei2000til203skyldigeungei2009(GrønlandsStatistik2009).

4Talleneerbaseretpå139indsatteiGrønland.Enrelativtstorandel(23,3%)afindsatteiGrønlanderikkemedtaget,daderikkeforeliggerdatapådisse.

564indsatteianstalteniNuukønskedeikkeatdeltageiundersøgel­sen,ogopgørelsengældersåledeskunforderesterende58indsatteiIlulissat,Sisimiut,AasiaatogQaqortoq.

6Kriminalstatistikkentagerudgangspunktikriminalretsligeafgørel­serihenholdtilKriminalloven,Politivedtægten,FærdselslovenogSærlovene.

Misissuinermi ”Anstalten – frihedsberøvelse i Grønland” KalaallitNunaanni2010-miisertitsivinniittutmeerallitamerlas­susaasakisitsisaattakuneqarsinnaavoq.Isertitsivinniittut23,3%- ii mikisunik meeraqarput, 10 %-iilu kisimiittuupput meerallit(Lauritzen 2011).5 MIPI-p misissuinerani takuneqarsinnaavoqisertitsivinniittut67%-iimeeraqartuusut,50%-iilumeeraqartut18–itinorlugitukiulinnik6.

Me e q q at Inuu s u t t ul l u p Ine r l u s s IM a s u t

Nalunaarusiami ”Kalaallit Nunaanni Meeqqat”-mi erserpoqmeeqqattamarmikpingajorarterutaatinuunerissutsimikkutajor­nartorsiuteqartuusut. Meeqqat arlallit ajortisaarneqartarput,ikinnguteqaratik, kinguaassiuutitigut innarligaasimallutik aam­ma/imaluunniit ilaqutariinni nakuusernermik misigisaqartar­lutik.Aammameeraqarpoqangajoqqaaqartunikatornerluisunikimaluunniitaningaasatigut,inooqataanikkutnamminnerluunniitajornartorsiutilinnik (Christensen m.fl. 2008). Qallunaat nalu-naarusiaat ”Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge – Risiko- og beskyttelsesfaktorer”tikkuussivoqajornartor­siutit taakku arlallit meeqqat inuusuttullu nammineq pinerlut­tunngornissaannutulorianaataasuusut(Christoffersenm.fl.2011).Nalunaarusiarli Danmarkimut tunngasuuvoq, taamaattumilluKalaallitNunannipissutsinutoqaatiginnittuusinnaanani.

Kalaallit Nunaanni meeqqanik inuusuttunillu pinerluttartunikilisimasat annikitsuararsuupput. Naatsorsueqqissaartarfiup 15-19-inik ukiullit ataatsimut isigalugu pinerlussimasunik naatsor­sueqqissaarinermut ilanngussimavai, kisitsisillu kingulliit2009-meersuupput. 7Katillugitinuusuttut203-t15-19-inikukiul­lit 2009-mi pineqaatissinneqarput. Inuusuttut taakku 2009-mipineqaatissinneqartut 11,9 %-erivaat. Piffissami 2000-2009-miinuusuttut15-19-itukiullitakornannipinerluttarneritappariarne­raniktakussutissartaqanngilaq.Taamaattorli2000-miinuusuttutpineqaatissinneqarsimasunit271-iusunit2009-miappariartoqar­simavoq inuusuttunut pineqaatissinneqarsimasunut 203-nut(Naatsorsueqqissaartarfik2009).

5KisitsisitKalaallitNunaanniisertitanit139-usunutkisitsisaapput.KalaallitNunaanniisertitsivimmiittutamerlasuututtaasariallit(23,3%)ilanngunne­qarsimanngillat,paasissutissartaqanngimmata.

6Nuummiisertsitivimmiittut64-itmisissuinermutpeqataarusussimanngillat,taamaattumikisertitsivinniittut58-itkisimiktunngavigineqarputilloqarfinnitIlulissat,Sisimiut,AasiaataammaQaqortoq.

7Pinerluttoqarsimaneraniknaatsorsoqqissaakkatpinerluttoqarsimanikkuteqqartuussivinnitaalajangikkat,Pinerluttoqarnermutinatsit,PolitiitPeqqus­sutaat,AngallannermutinatsitaammaImmikkutInatsisitaallaavigaat.

12

OM s Org s s v Ig t e de b ø r n

De ovenstående afsnit viser omfanget af de samfunds­mæssige sociale udfordringer blandt børn og unge. I”Børn i Grønland”anslåsdet,at27%afallegrønland­skebørnerudsatforomsorgssvigtinogengradelleral­vorliggrad.7Undersøgelsenkonkluderer,atetstortantalbørnudsættesforomsorgssvigtogatdetsærligtdrejersigom passivt psykisk omsorgssvigt, hvor barnet udsættesfor alvorlige forsømmelser af psykisk karakter grundetforældrenesmanglendeevnetilatgivetryghed,omsorgogkærlighed.Desudenviser undersøgelsen, at alkohol­problemer,fysiskvoldogseksuelleovergrebmodmode­renofteoptrædersamtidig,såledesatnoglefamilierogbørnersærligthårdtbelastede(Christensenm.fl.2008).

a nbr a g t e b ø r n

”Jeg savnede min mor meget i starten, men det er gået over. Jeg husker, at lige i starten var det ikke sjovt, men det er blevet meget bedre”

Anbragt barn III

Flereundersøgelserharpåpeget,atderforeliggerbegræn­setvidenomantalletafanbragtebørnogvilkårene fordisse(Deloitte2011,BengtssonogJakobsen2009).Derersåledesetmarkantbehovformereogaktuelvidenpåom­rådet.

Størrelsenafsocialeproblemerafspejlersigianbringel­sestallene. Den seneste rapport, som angiver et samletantalforanbragtebørniGrønland,er”Analyse og evalu-ering af døgninstitutionsområdet”udarbejdetafDeloittei2011.Irapportenanslåsdet,atandelenafanbragtebørnudgjorde7%afallebørnmellem0og17åri2010,hvor­afstørstedelenvaranbragtiplejefamilierogknapenfjer­dedelanbragtpådøgninstitutioner(Deloitte2011).I2006udgjorde andelen af anbragte børn 6% (Bengtsson ogJakobsen2009).GrønlandhavdedermeddetstørsteantalanbragtebørniNordeni2010(Deloitte2011).

712%erudsatforomsorgssvigtinogengradogat15%erudsatforgroftomsorgssvigt.

Me e q q at s uMIg Inn a k k at

Immikkoortut siulliit takutippaat inuiaqatigiinni inooqatigiitakornanni meeqqat inuusuttullu ajornartorsiutaat qanoq anner­tutiginersut.Nalunaarusiami”Kalaallit Nunaanni Meeqqat”-mi ilimagineqarpoqkalaallitmeeqqat27%-iiminnerusumikanner­tunerusumilluunniit imalunniit annertuumik8 sumiginnagaasi­masut. Misissuinerup inerniliinerani allaqqavoq meerarpassuitsumiginnarneqartartut, aamma ingammik ilatsiinnarnikkut tar­nikkut sumiginnaaneq annertooqpisartoq,meeraq angajoqqaattoqqissisimasitsisinnaannginnerisa, isumassuisinnaannginnerisaasanninnermillu tunisisinnaannginnerisa kingunerisaattut tar­nikkut annertuumik sumiginnarneqartarluni. Aammamisissui­nerup takutippaa imigassamik ajornartorsiuteqarnerit, timikkutnakuuserneqanaanaasumullukinguaassiuutitigutinnarliisarnerittamatigutataatsikkutpisartut,taamaalillutikilaquttatmeeqqalluilaat assut annertuunik ajornartorsiuteqartarlutik (Christensenm.fl.2008).

Me e q q at In Is s I tat

”Aallaqqaammut anaanaga assut maqaasisarpara, kisianni qaangiussimavoq. Eqqaamavara aallaqqaataani qanoq nuanniit sigisoq, kisianni assut pitsaanerulersimavoq”.

Meeraq inissitaq III

Misissuinerit arlallit uparuarpaat meeqqat inissitat amerlassu­saannik atugaannillu ilisimasat annikilluinnartuusut (Deloitte2011,BengtssonogJakobsen2009).Taamaattumillupineqartu-mut ullumikkumeersunik ilisimasanik annertuumik pisariaqar­titsisoqarpoq.

Inooqatigiit akornanni ajornartorsiutit annertussusaat meeqqatinissinneqartartut amerlassusaanni takuneqarsinnaavoq. Nalu-naarusiaq kingulleq Kalaallit Nunaanni meeqqat inissinneqar-simasut amerlassusaannik innersuussisoq kingulleq tassaavoq“Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet”Deloittemit2011-misuliarineqarsimasoq.Nalunaarusiamimissiliorneqarpoqmeeqqat inissinneqarsimasut tassaasutmeeqqat tamarmik0-17-inikukiullit 2010-mi7%-ii, amerlanersaallu angajoqqaarsiani,sisamararterutingajaalluulloqunnuarlupaaqqinniffinni inissin­neqarsimasuullutik.(Deloitte2011).2006-imimeeqqatinissinne­qarsimasut6%-iupput(BengtssonogJakobsen2009).Taamaalil­

812%ilaatigutsumiginnagaasimapput,15%-illusakkortuumiksumiginna­gaasimallutik.

13

Analysenogevalueringenafdøgninstitutionsområdetvi­ste,atderikkeforetagesregelmæssigopfølgningpåan­bringelserfrakommunensside,menatdetofteerdøgnin­stitutionen, der tager initiativ til dialog. Desuden visterapporten,atdervarstorvariationikvalitetenafdøgnin­stitutionernesindsatsogatderimangetilfældemangledekompetencer til at varetage den nødvendige indsats(Deloitte2011).

Afrapporten”Plejefamiliers rammer og vilkår”fremgårdet,atkommunerne ihøjeregradbenytterplejefamiliervedanbringelserfremfordøgninstitutioner.8Desudenpe­gerrapportenpå,atomsorgssvigterdenhyppigsteårsagtilanbringelseriplejefamilier(65%),efterfulgtafalko­holmisbrugblandtforældrene(19%)ogafatforældreneergåetbort(13%).Denfjerdeårsagudgøresafforældremedvidtgåendehandicap(Deloitte2010).

Rapporten”Et menneske er et menneske”erbaseretpåinterviewsmed33anbragtebørnrundtomkringilandet.Rapportenviser,atdetknibermedinddragelsenafbørne­ne.Destorebørninddragesforeksempelikkeiarbejdetmedhandleplaner(OlesenogHolm2013).Undersøgelsen”Fra lov til praksis”pegerdesudenpå, atflere sagsbe­handleresiddermedsåmangesager,atreaktionstidenpåanbringelsessagereraltforlangoginogentilfælderesul­tererdeknappe ressourcer imanglendesagsbehandling(Olesen2014).

8TalfraKommuneSermersooqindgårikkeidennerapport,dakommunenikkeopgavantalletafanbragtebørn.

luni Nunani Avannarlerni inissinneqarsimasunik KalaallitNunaat amerlanerpaanik 2010-mi meerartaqarpoq (Deloitte2011).

Ulloqunnuarlupaaqqinnittarfinnikmisissueqqissaarinerupnali­liinerullu takutippaat kommunip tungaanit inissiisimanernikakuttoqatigiissaartumik malittareqqiisoqarneq ajortoq, akerlia­nilliulloqunnuarlupaaqqinnittarfiittamatiguteqqartueqatigiin­nissamik aallarniisartuusut. Naluaarusiattaaq takutippaa ulloqunnuarlu paaqqinnittarfiit sullissinerisa pitsaassusaat assigiin-ngitsorujussuusoq,aammaluamerlasuunipisariaqartitamikiliuu­seqarnissatisumagineqarnissaannutamigartumikpiginnaasaqar­toqartoq(Deloitte2011).

Nalunaarusiami ”Plejefamiliers rammer og vilkår” allaqqavoqkommunit annertunerujartuinnartumik angajoqqaarsianut inis­siisarneq atornerujartulersimagaat, ulloq unnuarlu inissiisarfin­nut9inissiisarnerniit.Aammattaaqnalunaarusiamipaasinarsivoqangajoqqaarsianutinissiisarnermut(65%)sumiginnaaneqpissu-taanerpaasartoq,angajoqqaatimigassartortarnerattulliulluni(19%), aammalu angajoqqaat toqukkut qimagussimanerat (13 %)pissutaalluni. Inissiisarnernut pissutaasut sisamaat tassaavoqangajoqqaatannertuumikinnarluuteqarnerat(Deloitte2010).

Nalunaarusiaq ”Inuk inuuvoq – Qanorluunniit mikitigigaluaru-ni”meeqqatnunatamakkerlugusumiiffinniinissitat33-tapersor­neqanerat aallaavialugu nalunaarusiaavoq.Nalunaarusiami atu­arneqarsinnaavoqmeeqqatilanngutitinneqartarneratannikitsua­raasoq. Meeqqat annerit iliuusissanik pilersaarusiortarnernutilanngutitinneqarneq ajorput (Olesen ogHolm 2013).Misissui­nermi ”Inatsimmit piviusumut Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit”­mi paasinarsitinne­qarpoqsullissisartutsulianikamerlasuuniksuliaqartangaarmatainissiisarnernut sulianut tunngatillugu qisuariarnissamut piffis­saq atortagaq sivisuallaartoq, aamma ilaannikkut piffissakillii-orneq pissutigalugu sullissineq ingerlanneqarsinnaasanngilaq(Olesen2014).

9KommuneqarfikSermersuumitkisitsisitnalunaarusiamiuaniilaanngillat,kommunimeeqqatinissitatkisitsisaannikpaasissutissiisimanngimmat.

14

unge s v Ide n OM Og hOl dnIng t I l s OC I a l e p rOb l e Me r

I2013udgavSFIundersøgelsen”Ung i det grønlandske samfund. Unges viden og holdning til sociale proble-mer”.Undersøgelsenviser,atungeharlysttilatbidragetildiskussionenomsocialeproblemer,menatderesvidenerbegrænset.Omkringhalvdelenafdeadspurgteungeiundersøgelsenangiver,atdeharmegetlidtelleringenvi­denomsocialeproblemer.Desudenviserundersøgelsen,atdenviden,deungehar,oftestkommerfraderesforæl­dre.Ifølgeundersøgelsenangiverdeunge,atdetstørstesocialeproblembeståriungestidligtpåbegyndteforbrugaftobak,hashogalkohol.Derudoverpegermangeafdeungepåseksuelleovergreb,kriminalitet,svagskolegangog selvmordsadfærd som sociale problemer i det grøn­landskesamfund(Christensen2013).

Inuu s u t t u t InOq at Inu t a JOr n a r t Or s Iu t I t p I l l ug I t I l I s IM a s a at I s uMMe r ne r a l l u

2013­imi SFI­p nalunaarusiaq ”Kalaallit Inuiaqatigiivini Inuu-suttuaraaneq. Inuusuttuaqqat Inoqatigiinni Ajornartorsiutit Periarfissallu Pillugit Ilisimasaat Isummertariaasaallu” saq­qummersippaa.Nalunaarusiamierseqqissarneqarpoqinuusuttutinoqatit akornanni ajornartorsiutit pillugit oqallinnermutpeqataarusussuseqartuusut, ilisimasaalli killeqarput.Misissui­nermiinuusuttutapersorneqarsimasutaffaasaoqaatigaat inoo-qatigiitakornanniajornartorsiutitpillugitannikitsuaraannarmikilisimasaqarfigalugit imaluunniit ilisimasaqarfiginngilluinnar­lugit.Aammamisissuisimanermitpaasinarsivoq inuusuttut ili-simasatik angajoqqaaminnit pissarsiarisarsimagaat. Inuusuttutmisissuinermioqaluttuarput inuusuttut nammineq inooqatigiitakornanni ajornartorsiutaannut pissutaasartut tassaasut siusip­pallaamik imigassartortalerneq, tupatortalerneq, hashitortaler­nerlu. Taamattaarlu inuusuttut amerlasuut kinguaassiuutitigutinnarlerneqarnerit,pinerlunnerit,pitsaanngitsumikatuartuuneqimminut toqorusuttarnerlu Kalaallit Nunaanni inooqatigiitakornanni ajornartorsiutaasut taakkartorpaat (Christensen2013).

15

”Det gode for mig er, at jeg går i skole.”

Folkeskoleelev IV

Børnharrettilatenuddannelse.AfBørnekonventionensartikel 28 fremgår det, at grundskolen skal være gra-tis og tvungen, samt at alle børn skal have lige mulig-heder for at opnå forskellige former for uddannelse. I Grønlandergrundskolengratisogtvungen,mendererproblemermedat sikre,at allebørnogunge færdiggørgrundskolen,samthjælpesvidereiuddannelsessystemet.

Derfindesflerepublikationer,sombelyserbørnogungeiuddannelsessystemet, hvoraf flere fokuserer på nøgletalindenfor området. Den eksisterende viden om børn ogungeiuddannelsessystemetkanpåflereområderkende­tegnessommangelfuldogderkansærligtpegespåetbe­hovforvidenomkringdengruppeafunge,derikkefær­diggørgrundskolensamtgruppenafunge,somikkekom­mer videre efter grundskolen. I det følgende behandlesførskoleområdet,folkeskolensamtfrafaldunderogefterfolkeskolen.Derpræsenteresikkevidenellernøgletalfragymnasiet,erhvervsuddannelserellerlignende,dadefle­steungeerover18åridennegruppe.9

F ø r s kOl e OMr Å de t

GennemdesenesteparårharDepartementetforUddan­nelse,Kirke,KulturogLigestillingpubliceretenkortlæg­ningafførskoleområdetogflerenotater,sompræsenterernyeste nøgletal på området (Grønlands Selvstyre 2012,GrønlandsSelvstyre 2014b,GrønlandsSelvstyre 2014c,GrønlandsSelvstyre2014d).

9Gennemsnitsalderenvedgennemførselafhhv.gymnasietogerhvervsuddannelserer21,4årog29,1år(GrønlandsSelvstyre2014a).Vedsærliginteressefordetteområdehenvisesdertil”Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014.Naalakkersuisuts ud-dannelsesplan II”,samtrapporterne”Uddannelsesplanen rapport 3, 2010”og”Om unge i uddannelse og arbejde” af Merete Watts Boolsen.

uddannelse

”Uannut iluartoq tassaavoq atuartuugama.”

Meeqqat atuarfianni atuartoq IV

Meeqqatilinniagaqarnissaminnutpisinnaatitaaffeqarput.Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummi artikel 28-mi allaqqavoq meeqqat tunngaviusumik atuarfiat akeqanngitsuussasoq atuarnissarlu piumasarineqartussaalluni, aamma meeqqat tamarmik assi-giinngitsunik ilinniagaqarnissaminnik naligiimmik periarfis-saqartinneqassasut. KalaallitNunaannimeeqqattunngaviusumikatuarfiatakeqanngilaqaammaatuarnissaqpiumasaqaataavoq,ki­siannimeeqqat tunngaviusumik atuarfimmiknaammassinnissin­naanerannik qulakkeerinnissinnaaneq aammalu ilinniagaqaqqin­nissamutikiorserneqarsinnaaneratajornartorsiorfiuvoq.

Meeqqatinuusuttulluilinniagaqarnerannikqaammarsaasunikar­lalinnik saqqummersitsisoqarsimavoq, taakkunanngalu arlallitkisitsisitnajoqqutassatallaavigaat.Meeqqatinuusuttulluilinnia­gaqarnerannutilisimasatpioreersutarlalitsigutamigartututtaasa­riaqarput, aammalu immikkut ittumik ingammik inuusuttutmeeqqattunngaviusumikatuarfianniknaammassinngitsuuisartutkingornaluingerlaqqinngitsoortartutpillugitilisimasanikpisari­aqartitsisoqarpoq.Immikkoortumitulliuttumimeeqqatsuliatua­linngitsut,meeqqat atuarfiat aammameeqqat atuarfiannit atua­runnaartarneqkiisalumeeqqatatuarfiatakingornailinniarfinnitatuarunnaartarneq sammineqassapput. Ilinniarnertuunngorniar­finnit, inuussutissarsiutinik ilinniarfinnit assigisaannilluunniitkisitsisit najoqqutassiat saqqummiunneqanngillat, inuusuttuttaakkunaniilinniartuusutamerlanerit1018-itsinnerlugitukioqak­kajuttarmata.

Me e q q at s ul I at ua l Inng I t s u t

Ukiuni kingulliunerusuni Ilinniartitaanermut, Ilageeqarnermut,KulturimutNaligiissitaanermulluNaalakkersuisoqarfiupsaqqum­mersippaameeqqatsuliatualinngitsutpillugitnalunaarusiaq,al­lakkiallu arlallit, taakkunanilu kisitsisit najoqqutassat nutaaner­paatsaqqummersinneqarputukiuni(NamminersorlutikOqartus­sat2012,NamminersorlutikOqartussat2014b,NamminersorlutikOqartussat2014c,NamminersorlutikOqartussat2014d).

10Ilinniarnertuunngorniarfinniaammainuussutissarsiutinikilinniarfinnitinuusuttutnaammassigaangamikagguaqatigiissillugu21,4-nikaamma29,1-inikukioqartarput(NamminersorlutikOqartussat2014a).Immik­kutittumiktamannapaasisasaqarfigerusukkaanniinnersuutigineqassaaqNaalakkersuisutilinniartitaanermutiliuusissaat2014.“NaalakkersuisutilinniartitaanermutpilersaarutaatII”,aammanalunaarusiatIlinniartitaaner­mutpilersaarummutnalunaarusiaq3,2010aamma“Omungeiuddannelseogarbejde”MereteWattsBoolsen.

IlInnIagaqarneq

16

Det samlede antal af børn i førskolealderen er 4843 i2014,hvoraf2358er0-2årog2485er3-5år.72%(3487)afallebørniførskolealderenerietoffentligtdagtilbudi2014.I2012og2013var69%ietoffentligtdagtilbud.Hvismankiggerpåaldersgruppen3-5år, så er87% ioffentligtdagtilbudibyerneog53%ibygderne.Forde0-2årigebørngælder,at67%eridaginstitutionibyerneog31%ibygderne(GrønlandsSelvstyre2014b).Derersåledesenvæsentligforskelpåandelenafbørnidagtil­budibyerneogbygderne.Dererialt416børnpåventeli­ste,hvorafstørstedelen(373)erbosatibyerne(GrønlandsSelvstyre2014d).

Ialt38%afbørniførskolealderengårienintegreretin­stitution,17%gårienbørnehave,13%ienvuggestue,3% idagplejeog1%ilegestuer(28%gårikkeiinstitution).Derer i alt75 institutioner ibyerneog47 ibygderne i2014.Der er 13 integrerede institutioner i bygderne, 29dagplejere,1børnehaveog4andreinstitutioner.Ibyerneerder18børnehaver,31integreredeinstitutioner,17vug­gestuerog9dagplejere(GrønlandsSelvstyre2014c).

”Kortlægningen af førskoleområdet” fra 2012 viste, atpersonaletprimærttaltegrønlandskmedbørneneidagin­stitutionerne.Desudenvisteundersøgelsen,atca.halvde­lenafmedarbejderneikkehavdeenpædagogiskuddan­nelse i 2012, men at mange havde deltaget i relevantekurseriløbetafdesenesteår.Medarbejdernehavdege­nerelt stor erfaring indenfor det pædagogiske område,menkun30%havdeværetansatideresnuværendestil­linglængereendtreår.Lederneidaginstitutionernehav­degenerelt enstærkkompetenceprofilmedenpædago­giskuddannelseogstoranciennitet(GrønlandsSelvstyre2012). Ifølge ”Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi 2014”havde56%afpersonaletibyerneenpædagogiskuddannelse i2012,hvordet ibygdernegjaldt for34%(GrønlandsSelvstyre2014a).

Meeqqat suli atualinngitsut katillugit amerlassusaat 2014-imi4843-uupput,taakkunannga2358-it0-2-nikukioqarlutikaamma2485-it 3-5-inik ukioqarlutik. 2014-imi meeqqat suli atualin-ngitsut72%-ii(3487)pisortatingerlataanniulluinnarnimeeqqe­rivinniittarput. 2012-imi aamma 2013-imi 69 %-it pisortatmeeqqeriviutaanniittarput.Meeqqat3-5-inikukiullitilloqarfinni87 %-ii aammalu nunaqarfinni 53 %-ii pisortat ulluinnarnimeeqqeriviutaanniittarput.Meeqqat0-2-nikukiullit eqqarsaati­galugitilloqarfinni67%-iinunaqarfinnilu31%-iimeeqqerivin­niittarput (Namminersorlutik Oqartussat 2014b). Taamatullupaasinarpoq illoqarfinni nunaqarfinnilu meeqqat meeqqerivin­niittarttut amerlassusaat agguaqatigiissillugu nikingangaatsiar­tuusut. Meeqqat katillugit 416-it utaqqisuniipput, amerlanerillu(373)illoqarfinninajugaqarput(GrønlandsSelvstyre2014d).

Meeqqatsuliatualinngitsutkatillugit38%-iiukioqatigiinngitsu­nikulluuneranipaaqqinniffinniittarput,17%-iimeeqqerivinniit­tarlutik,13%-iimeeraaqqerivinniittarlutik,1%-iiluininutpin-nguartarfiliartarlutik(legestuer)(28%-itmeeqqatullukkutornit­tagaannukarneq ajorput). 2014-imi meeqqanik paaqqinnittarfiitkatillugit 75-it illoqarfinniipput, 47-llu nunaqarfinniillutik.Nunaqarfinniukioqatigiinngitsunikulluuneranipaaqqinniffeqar­poq13-inik,ullukkutpaaqqineqartarfeqarluni29-nik,meeqqeri­veqarluni1-imik,allatulluittunikmeeqqeriveqarluni.Illoqarfin­nimeeqqeriveqarpoq18-inik,ukioqatigiinngitsunikulluuneranipaaqqinniffeqarluni 31-nik,meeraaqqeriveqarluni 17-it, aammaullukkut paaqqineqartarfiit 9-ullutik (Namminersorlutik Oqar­tussat2014c).

“Suli atualinngitsunik nalunaarsuineq” 2012­imi saqqummer­tup ersersippaa ulluunerani paaqqinnittarfinni sulisut meeqqatannertunerusumik kalaallisut oqaluuttaraat. Misissuineruttaaqersersippaa2012-imisulisutaffaasamissaatperorsaasusutilinni­agaqartuusimanngitsut, taamaattorliamerlasuutukiutkingulliu­nerusut suliaminnut attuumassutilinnut pikkorissartarsimasut.Sulisut ataatsimut isigalugit perorsaanerup tunngaatigut anner­tuumik misilittagaqartuupput, taamaattorli 30 %-iinnaat ukiutpingasut sinnerlugit maannakkut suliffigisartik attatiinnarsi­mavaat. Ulluunerani meeqqerivinni ingerlatsisut annertuumikpiginnaasaqarput perorsaasutut ilinniarsimasuullutik aammaluukiorpassuarni atorfimminni sulisimasuullutik (annertuumikancienniteteqarlutik) (Namminersorlutik Oqartussat 2012).“Naalakkersuisut ilinniartitsinermut periusissiaat 2014”-imi atuarneqarsinnaavoqilloqarfinni2012-imisulisut56%-iiperor­saasutut ilinniagaqarsimasuusut, nunaqarfinnilu 34 %-iullutik.(NamminersorlutikOqartussat2014a).

17

F Ol k e s kOl e n

Iskoleåret2013/2014blev7886eleverundervistifolke­skolen.Elevernevarfordeltudpå686klasser,inkl.146ikkeårgangsdelteklasserog127 specialklasser.Under­visningen foregik på 23 byskoler, 56 bygdeskoler, spe­cialskolenAdoLyngepAtuarfiasamtetmindreantalfå­reholdesteder.I38bygdertilbydesundervisningfra1.-8.klasse.13bygdertilbyder9.klasseog5bygdertilbyder10.klasse.Derertypisk2-3eleverpådetsidsteklassetriniallebygdeskolerneogundervisningenertypiskorgani­seret i ikke-årgangsdelte klasser. På samtlige byskolertilbydesundervisningfra1.-10klasse.256elevererplace­retpåkollegier/elevhjem,dade ikkekanundervisespåhjemstedet(heraf16eleverpåspecialskolenAdoLyngepAtuarfia)(Inerisaavik2014).

Undervisningen blev i skoleåret 2013/2014 varetaget af862lærere,hvorafca.84%vargrønlandsksprogede.Der­udovervarder212timelæreremedettimetalsvarendetil194 lærerstillinger (primært grønlandsksprogede) (Ine­risaavik2014).Desenestefemårerderuddannet32fol­keskolelærere fra Ilisimatusarfik igennemsnitog i slut­ningenaf2013varca.80%aflærerneifolkeskolenlæ­reruddannede (Grønlands Selvstyre 2014e). I 2012 varandelenafuddannedelærereihhv.byerneogbygderne83 %og47%(totalt75%)(GrønlandsSelvstyre2014a).

Ialt1511elevermodtogénellerandenformforspecial­undervisningi2012,hvilketsvarertilenfjerdedelafalleeleverifolkeskolenpådettetidspunkt.I2014varetages6,4%afspecialundervisningenaflæreremedsuppleren­despecialpædagogiskuddannelseog14%ertimelønne­de(GrønlandsSelvstyre2014e).

Børntilbringerenstordelafderesliviskolenogskolenfyldermegetideresdagligdag.Desudenermangeafbør­nenessocialerelationerforbundetmedskolen.HBSC-un­dersøgelserneharfundetenstærksammenhængmellemskoletilfredshed, selvvurderet helbred og sundhedsad­færd(NiclasenogBjerregaard2011).Detanslåsi”Børn i Grønland”, at15%pigerog25%drenge i skolenhartrivselsproblemerogat trivselsproblemerne særligtgæl­derdeældreskolebørn.Undersøgelsenpegerdesudenpå,at knap en tredjedel af forældrene ikkemener, at deresbørnlærernogetiskolenog52%erikketilfredsemedskolen(Christensenm.fl.2008).

Me e q q at at ua r F I at

Ukiumiatuarfiusumi2013/2014atuartut7886-itmeeqqatatuar­fianniatuartinneqarput.Atuartutklassinut686-inutagguataarne­qarsimapput, ilaallutik klassit ukioqatigiikkuutaani klassinutmarlunnutavitaanngitsut146-t,immikkutittumikatuartitatklas­sit 127-ullutik.Atuartitsineqingerlanneqarpoqilloqarfiitatuarfii­ni 23-ni, nunaqarfiit atuarfiini 56-ini, immikkut ittumik atuar­fimmi Ado Lyngep Atuarfia aamma savaateqarfinni amerlan-ngitsuni.Nunaqarfinni38-ni1.-8.klassiniatuartitsisoqartarpoq.Nunaqarfiit13-it9.klassimiatuartitsisarput,nunaqarfiillu5-it10.Klassiniatuartitsisarput.Nunaqarfiitatuarfiinitamanitamatigutatuartut 2-3-ugajuttarput, atuartitsinerlu ingerlanneqartarpoqklassini ukioqatigiikkuutaani klassinut marlunnut avitaanngit-suni.Illoqarfinnitamani1.-10klassiniatuartitsisoqartarpoq.Atu­artut 256-it kollegiani/atuartut angerlarsimaffianiitinneqarput,nunaqarfimminni atuartinneqarsinnaannginnamik (taakkunan-nga atuartut 16-it immikkut ittumik atuarfimmi Ado Lyngep Atuarfianiipput)(Inerisaavik2014).

Ukiumiatuartitsiviusumi2013/2014-miatuartitsisuupput ilinni­artitsisut862-it,taakkunannga84%-itmissaatkalaallisutoqaasi­liupput.Taakkusaniatigut212-inik timelærereqarpoq,akunner­nut (time) naleqqiullugit kisikkaanni 194-sinut ilinniartitsisututatorfinnut naleqqersuunneqarsinnaapput (kalaallisut oqaasillitamerlanerupput)(Inerisaavik2014).Ukiunitallimanikingullernimeeqqatatuarfiinutilinniartitsisutagguaqatigiissillugu32-tIlisi­matusarfimmit naammassipput, 2013-illu naanerani ilinniartit-sisut 80 %-iisa missaat ilinniartitsisutut ilinniarsimasuupput(Namminersorlutik Oqartussat 2014e). 2012-imi ilinniartitsisutilinniarsimasutilloqarfinni83%-iupputnunaqarfinnilu47%-iul­lutik(katillugit75%)(NamminersorlutikOqartussat2014a).

Atuartutkatillugit1511-it2012-imiarlaatigutimmikkutittumikatuartinneqarput, tassalu meeqqat atuarfiini atuartut katillugitpiffissamitassanisisamararterutigivaat.2014-imiimmikkutittu­mikatuartitsinerup6,4%-iailinniartitsisunitimmikkutittumikperorsaanikkut ilinniagalinnik aamma 14 %-ia timelærerinikingerlanneqarpoq(NamminersorlutikOqartussat2014e).

Meeqqat inuunerminni ukiorpassuit atuarfimmiittarput, ulluin­narnilu inuuneranni atuarfik assut initulluni. Aammattaaqmeeqqat inoqatiminnutattaviiatuarfimmutattuumassuteqarput.HBSC-imikmisissuinerit ersersippaat atuarfimmik iluarisaqas­suseq,peqqissutsikkutimminutnaliliivigineqaammapissusiler­suutit peqqissutsimut sunniutillit imminnut atalluinnartuusut (Niclasen ogBjerregaard 2011).Nalunaarummi“Kalaallit Nu-naanni Meeqqat”-mierserpoqniviarsiaqqat15%-iiaammanu­kappiaqqat25%-iiatuarfimmiinuunerissutsimikkutajornartor­

18

F r a Fa l d unde r Og e F t e r F Ol k e s kOl e n

I2011varder846eleverindskreveti10.klasseifolke­skolenog89%(756)afdisseforlodfolkeskolenmedetprøvebevismedkarakterer.90eleverfærdiggjordesåle­desikkefolkeskoleni2012.Disseeleverfordelersigså­ledes,at31eleverblevfritagetforprøverafforskelligeårsagerog45varundervidtgåendespecialundervisningog forlod folkeskolenudenafgangsbevis.14elevervarindskrevet i10.klassevedAdoLyngepAtuarfia (Ine­risaavik2013).

I2012gikca.11%afelevernefrafolkeskolenvidereietuddannelsesforløb,primærtpåengymnasialuddannelse.45%afelevernetogpåefterskoleopholdherilandetelleriDanmark.Detbetyder,at44%afelevernefrafolkesko­lenikkegikdirektevidereiuddannelsessystemet.Detteerenvæsentligreduceringiforholdtil2010,hvorandelenudgjorde53%.Detteskyldesprimært,atflereelevertogdirektepåetefterskoleopholdefterfolkeskoleni2012.I2012fordeltedennegruppeafungesigsåledes,at23%varunderanden formforuddannelse, såsomopholdpådenlokalePiareersarfik.Ligeledeshavde23%entendel­tids-ellerfuldtidsarbejde.Enstørregruppepå31%varikkeiarbejde(deresterende23%eroplystsomandet).Dettetyderpå,atenstørreandelafdeungeikkeaktiveresefterfolkeskolen(Inerisaavik2013).

Ungemålgruppenerensamletbetegnelse forungemel­lem16og18år,dererudenforuddannelsessystemet.Un­gemålgruppenudgjordei201262%afdetsamledeantalungemellem16og18åriGrønland(GrønlandsSelvstyre2014a).Derersåledesenstorandelafunge,somikkeerendelafuddannelsessystemet.

siuteqartuusut, ingammillumeeqqat atuartut annerit akornanniinuunerissutsimikkut ajornartorsiortuullutik. Misissuineruttaaqersersippaa angajoqqaat pingajorarterutaat isumaqarmatameeqqatik atuarfimmi ilinniagaqarneq ajortuusut, 52 %-iisaluatuarfiknaammagisimaanngilaat(Christensenm.fl.2008).

Me e q q at at ua r F I a nnI I t I l l unI k IngOr n a l u at ua runn a a r ta r ne q

2011-mi atuartut 846-it meeqqat atuarfianni 10. klassinutallatseqqapput,taakkunanngalu89%-iisa(756-it)meeqqatatu­arfiat naammassillugu qimappaat karakterinik allassimasorta­limmik misilitsinnermik allagartaqarlutik. Atuartut 90-itmeeqqat atuarfiat 2012-imi naammassinngitsoorpaat. Taakkuatuartutimaagguaataarneqarput,atuartut31-tarlaannikpissute­qarlutik misilitsinneqanngillat, 45-t annertusisamik immikkutatuartuupput, meeqqallu atuarfiat naggataarutaasumik soraa-rummersimanermik allagartaqaratik qimappaat. Atuartut 14-itAdoLyngepAtuarfianiallatseqqapput(Inerisaavik2013).

2012-imi atuartut 11%-iisamissaat ingerlaqqiffiusumik ilinni-agaqalerput, annerusumik ilinniarnertuunngorniarfinnut inger­laqqillutik.Atuartut45%-iinunatsinniimaluunniitDanmarkimiefterskolerput.Tassaluerserpoqmeeqqatatuarfianiatuartut44%- ii ilinniarfinnut sunulluunniit toqqaannartumik ingerlaqqin-ngitsoorsimasut. 2010-mut sanilliullugu annertuumik ikileriar-neqarsimavoq, ingerlaqqinngitsoortut 53%-iusimallutik. Tama­tumunnga pissutaaneruvoq atuartut amerlanerit 2012-imimeeqqat atuarfiannit nammassereerlutik efterskoleriarsimam-mata.2012-imiinuusuttutimaagguataarneqarput,23%-itarlaa-tigut ilinniaqqinnermut ingerlaqqissimapput, ilaatigut soorlu il­loqarfigisamiPiareersarfikaallartiffigisimallugu.Taamaalillutikaamma23%-itullupilaaniimaluunniitulloqtamaatsuliffeqar­put.31%-itsuliffeqanngillat(23%-itsinnerinalunaarsorneqarsi­mapput:Alla).Tamatumailimanarsisippaainuusuttutamerlasuutmeeqqatatuarfiatqimareeraangamikkuaallartisaaffigineqarneqajortut(Inerisaavik2013).

Oqariartaaseq´Inuusuttutpillugitsuliaqarfiitiluinisuliniuteqar­nerunissaq´ inuusuttunut 16-18-it akornanni ukiulinnut ilinnia­gaqanngitsunut tunngatitaavoq. ´Inuusuttut pillugit suliaqarfiitiluini suliniuteqarnerunissaq´-p ataaniittut inuusuttut 2012-imiKalaallitNunaanniinuusuttut16-18-itakornanniukiullit62%- terivaat (Namminersorlutik Oqartussat 2014a). Taamaalilluniinuusuttorparujussuit ilinniagaqaratik ilinniagaqartitsinerupavataaniipput.

19

”Det gode ved at være ung i Grønland i dag er at dyrke sport, at gå ud og danse, at være ude at stå på ski, at have noget at foretage sig med vennerne.”

Folkeskoleelev V

Desenesteårerderudgivetflerestørreundersøgelseromfolkesundhedblandtbørnogunge.HBSC-undersøgelsen2006og2010,”Unges trivsel i Grønland 2011”og”Un-ges trivsel i Grønland 2004”harsåledesbidragetvæsent­ligt til kortlægningen af 11-17 åriges sundhedsvaner og-adfærd.Disse rapporterpræsenterer etbredtbillede affolkesundhedenblandtbørnogunge.Detteafsniteraf­grænsettilatomhandlerisikoadfærdblandtbørnogungesåsom alkohol, rygning, euforiserende stoffer og fysiskinaktivitet. Desuden behandles selvvurderet helbred,overvægt, psykisk helbred og selvmordsadfærd i afsnit­tet.10Detteafsnitknyttersåledesantilartikel 24 i Bør-nekonventionen, som beskriver, at alle børn skal have mulighed for at opnå den højst mulige grad af sund-hed.

s e lv v ur de r e t he l br e d

Selvvurderethelbredmåltvedetenkeltspørgsmålbrugesimange undersøgelser som etmål for en persons egenvurderingaf sitgenerellehelbredogdetharvist sig,atværeengodindikatorforsygelighedogdødelighed(Pe­dersenogBjerregaard2012).HBSC-undersøgelserneogUnges trivsel undersøgelserne beskæftiger sig allemedselvvurderethelbredblandtbørnogungeiGrønland.

Af ”Unges trivsel i Grønland 2011”fremgårdet,atpro­centvisflerepigervurderededereshelbreddårligereenddrengeogpigerhavdeihøjeregradenddrengesygefra­værpågrundafsygdom.Desudenviserundersøgelsen,atder ikke var sket nogen ændring i pigers eller drengesvurderingafdereshelbredfra2004til2011.Deungevur­

10Afgrænsningenerforetagetudfraetvalgafemner,somdækkerdeflestestørrelivsstilsbetingedeproblematikkerblandtbørnogungeiGrønland.Vedyderligereinteresseforfolkesundhedenblandtbørnogungehenvisestildeovenfornævnterapporter.

sundhed

”Kalaallit Nunanni inuusuttuunerup nuannersortarivaa timer-sorsinnaaneq, qitigiarsinnaaneq, sisorariarsinnaaneq, ikinngutit peqatigalugit sammisaqarsinnaaneq.”

Meeqqat atuarfiani atuartoq V

Ukiuni kingulliunerusunimeeqqat inuusuttullu akornanni inuitpeqqissusiannikarlalinnikannertuunikmisissuinerniksaqqum­miisoqarsimavoq.“HBSC-undersøgelsen 2006” “HBSC-under-søgelsen 2010”,”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” aamma ”Unges trivsel i Grønland 2004” tamarmik 11-17-inik ukiullitpeqqissutsimut atatillugu ileqquinut amma pissusilersuutaannut peqqissutsimut sunniutilinnut paasisanut annertuumik ilapit­tuuteqarsimapput. Nalunaarusiat taakku meeqqat inuusuttulluinuttut peqqissusaannut annertuumik takussutissiissupput. Im­mikkoortumimeeqqatinuusuttullumianersuaalliortumikpissu­silersortarnerat sammineqassapput ukununnga atatillugu imi-gassaq,tupatorneq,ikiaroornartut,timimilluatuinnginneq.Aam­mattaaq sammineqassapput peqqissutsikkut imminut naliliivi-gineq,oqimaappallaarneq,tarnikkutpeqqissuseqaammaimmi­nut toqorusuttarnermik pissusilersuutit immikkoortumi11-mi.ImmikkoortoqtaannaMeeqqatpillugitIsumaqatigiissummiar-tikel 24-mut attaveqarpoq, tassani allaaserineqarpoq meeqqat tamarmik annerpaamik peqqissuseqarnissaminnut periarfissinneqassasut.

p e q q Is s u t s Ik ku t IMMInu t n a l Il I I v Ig Ine q

Peqqissutsikkut imminutnaliliivigineqmisissuisarnerni arlalis­suarni inuup ataatsip peqqissutsikkut imminut ataatsimut isi­galugu naliliiviginera ataasiinnarmik apeqquteqarfigineratigutpaasiniarneqartarpoq, paasinarsisimavorlu tamanna napparsi­maqqajaanermut toqusoqakulanermullu paasinarsaataasoq pit­saasoq (Bjerregaard 2012). HBSC-imik misissuinerit aammaInuusuttut inuunerissusaannikmisissuinerit tamarmikKalaallitNunaannimeeqqatinuusuttullupeqqissutsikkutimminutnalilii­vigineranniksamminniipput.

Nalunaarusiami “Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi erser­poq niviarsiaqqat procentikkaarlugu amerlanerit namminneqpeqqissusertik nukappiaqqanit ajornerusutut nalilertaraat, aam­maniviarsiaqqatnukappiaqqanut sanilliullugitamerlaneritnap­

11IlanngussanikkillilersuineqKalaallitNunaannimeeqqatinuusuttulluinuu­neranniannerpaamikajornartorsiorfiusuttunngavigalugitkillerneqarpoq.Meeqqatinuusuttulluinuttutpeqqissusaannutsulipaasisaqarnerorusut­toqarpatqulaanitaaneqartutnalunaarusiatinnersuussutigineqassapput.

peqqIssuseq

20

derede deres helbred lidt dårligere i ”Unges trivsel i Grønland 2011”endi”HBSC-undersøgelsen 2010”.Dervar således 81% af drengene i ”HBSC-undersøgelsen 2010”,dervurderededereshelbredsomgodtellermegetgodt sammenlignetmed68% i”Unges trivsel i Grøn-land 2011”.Tilsvarendevarder75%piger,dersvarede,atdehavdeetgodtellermegetgodthelbredi”HBSC-un­dersøgelsen2010”sammenlignetmed55%afpigernei”Unges trivsel i Grønland 2011”. ”Unges trivsel i Grøn-land 2011” kunnedesudenpåvisesocialulighed iselv­vurderet helbred, således at johøjeredeungeoplevedefamiliens velstand desto bedre vurderede de deres hel­bred(NiclasenogBjerregaard2011,PedersenogBjerre­gaard2012).

a l kOhOl Og rygnIng

Den seneste befolkningsundersøgelse blandt voksne vi­ste, at alkoholmisbrug stadigerdenhyppigste form formisbrug,menogsåatalkoholforbrugetsamletseterfal­detfra1993til2010(Bjerregaard2010).”HBSC-under-søgelsen 2010”harpåvistdetmodsatteiforholdtilungesalkoholvaner.Andelenafunge,derhavdeværetfuldeoghvoroftedehavdeværetfulde,varstegetfra2006til2010(NiclasenogBjerregaard2011).Detmodsattegjordesiggældende i”Unges trivsel i Grønland 2011”,hvormanfandt en positivændring i de unges alkoholforbrug fra2004til2011,medenstigningiandelenafunge,deral­drigdrikker alkohol.Derudovervisteundersøgelsen, atdeflesteungedebuteredei14årsalderenogatpigerharet hyppigere alkoholforbrug end drenge (Pedersen ogBjerregaard2012).

”HBSC-undersøgelsen 2006” viste, at unge iGrønlandhavdeenafdehøjesteandeleafrygeresammenlignetmedandrelande.Rygningøgerrisikoenforenlangrækkesyg­dommeogbetragtessomenafdeprimære indgange tilandrenegativesundhedsvaner, så somatdrikkealkohol(Niclasenm.fl.2007).Jotidligereungebegynderatryge,destostørrerisikoerderfor,atdebliverstorrygeresenereilivet.Desudenharungemedtidligrygedebutsværerevedatstoppemedatryge(PedersenogBjerregaard2012).

parsimaneq pissutigalugu atuanngikulanerupput. Aammattaaqmisissuineruptakutippaa2004-mutnaleqqiullugu2011-minivi­arsiaqqatimaluunniitnukappiaqqatpeqqissutsikkutimminutna­liliivigisarnerat allannguuteqarsimanngitsoq. Inuusuttut peqqis­sutsikkutimminnutnaliliinerminninalunaarusiami“Inuusuttuu-neq nalorninartulik 2011”­mi ”HBSC-undersøgelsen 2010”­imit ajornerulaartumik imminnut nalilerput. Taamaasilluni nukap­piaqqat81%-iisa”HBSC-undersøgelsen 2010”­mi peqqissutsi­mikkutimminutajunngitsumikimaluunniitajunngilluinnartututnaliliipput,”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-imi68%-inutnaleqqiullugu. Sanililliulugu niviarsiaqqat 75%-ii akisimapputajunngitsumik imaluunniit ajunngilluinartumik peqqissuseqar­lutik”HBSC-undersøgelsen 2010”-mi,”Inuusuttuuneq nalorni-nartulik 2011”-imi55%-inutsanilliullugu.Aamma”Inuusuttuu-neq nalorninartulik 2011”-ipinooqatigiitakornanniassigiinngis­suseqpeqqissutsikkut imminutnaliliiviginermierserpoq, tassa­mi inuusuttut ilaqutariit pigissaarnerat pitsaanerusumik nalile-raangassuktaavapeqqissutsikkutimminutnaliliineratpitsaane­rusarpoq(NiclasenogBjerregaard2011,PedersenogBjerregaard2012).

IM Ig a s s aq t upat Or ne r l u

Inersimasut akornanni innuttaasunik misissuinerup kingulliuptakutippaa imigassartorneq suli tassaasoq atornerlunneqarner­paaq, aammali imigassartorneq ataatsimut isigalugu 1993-imit2010-mutappariarsimasoq(Bjerregaard2010).”HBSC-undersø-gelsen 2010”-ipersersippaatamannainuusuttutimigassamikatu­ineranni akerlianik pissuseqartoq. Inuusuttut aalakoorsimasutaammalu aalakoortarnerisa akulikissusaasa kisitsisitaat 2006-mit 2010-mut qaffariaateqarsimapput (Niclasen og Bjerregaard2011). Tamanna akerlianik “Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi takutitsivoq,tassaniinuusuttutimigassartornerannipit­sanngoriaatip tungaanut allanngortoqarmat 2004-mit 2011-mut,tassani inuusuttut imigassartunngisaannartut amerlisimallutik.Aammattaaqmisissuinermierserpoqinuusuttutamerlanerit14-itmissaannikukioqarlutik imigassartoqqaartartut, niviarsiaqqallunukappiaqqanut naleqqiullugit imigassartukulanerusartut (Pe­dersenogBjerregaard2012).

“HBSC-undersøgelsen 2006”-p takutippaa Kalaallit Nunaanniinuusuttutnunaniallaniinuusuttunutnaleqqiullugitpujortarner­paatilagigaat.Pujortarneruparlalinniknappaateqalernissaqulo­rianaateqalersittarpaa, aammalu peqqissutsikkut ileqqutut ajo-qutaanerpaasututimigassartornertulliisigineqartarpoq(Niclasenm.fl.2007).Inuusuttutpujortartaliaarsimagaangamikinuunermisinnerani assut pujortartuaannartunngornissaat ulorianaateqar­poq. Aammattaaq inuusuttut siusissukkut pujortartalersimasut

21

I ”Unges trivsel i Grønland 2011” angav én ud af treunge,atdehavderøgetderesførstecigaret,indendefyld­te13år.Desudenvisteundersøgelsen,athalvdelenafpi­gerneoggodtentredjedelafdrengenerøgdagligt.Sam­menlignetmed”Unges trivsel i Grønland 2004” visteundersøgelsenenstigningiantalletafrygereblandtdren­ge,menogsåatpigernesrygedebutaldervarhøjereendi2004.Samletfandtman,at41%afdeungevarikke-ry­gereogat43%vardagligerygere(PedersenogBjerre­gaard2012).UdafdensamledegruppeafadspurgteungeiHBSC-undersøgelsenhavde37%aldrigprøvetatryge(NiclasenogBjerregaard2011).11

e uF Or Is e r e nde s t OF F e r

Deterdesenesteårblevetundersøgt,hvorvidtungeharstiftetbekendtskabmedeuforiserendestoffersåsomhashogsnifning.Brugafhasherudbredt,selvomdeterulov­ligt.Hasheretrusmiddel,somkangivehjerneskadervedlangvarigtforbrugogudløsehashpsykosevedbådelang­varigtellerkortvarigtforbrug.Snifningviaindtagelseafopløsningsmidlergennemindåndingkanpålængeresigthave alvorlige konsekvenser somhjerneskade,men denmestalmindelige skadeerdog forbrændinger (NiclasenogBjerregaard2011).

I ”Unges trivsel i Grønland 2011” angiverenfemtedelafdeadspurgteungeathaveprøvetentenhashellersnifning(PedersenogBjerregaard2012).Etlignendemønsterfin­desidensenesteHBSC-undersøgelsefra2010,hvor19%afde16-17årigehavdeprøvetatrygehashog25%afde16årigehavdeprøvetatsniffe(NiclasenogBjerregaard2011).Beggeundersøgelserviser,atandelenafunge,derharprøvethashellersnifning,stigermedalderen.

”Unges trivsel i Grønland 2011”vistedesuden,atderersocialulighedideungeserfaringermedatsniffe,såledesatforekomstenerhøjereblandtunge,deropleverfamili­ensvelstandsomlav.Ydermerekunnederpåvisesenty­

11Detoundersøgelserarbejdermeddatafratoforskelligealders­grupperafbørnogunge.I”Unges trivsel i Grønland 2011” bestårmålgruppenaf15-16årigefolkeskoleelever,hvorimod”HBSC-undersøgelserne 2006 og 2010”baserespåsvarfra 11-17årigefolkeskoleelever.

pujortarunnaarnissartik sapersaatiginerusarpaat (Pedersen ogBjerregaard2012).

Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi inuusuttutpingasuugaangataataatsipoqaluttuaraasiullerpaamikpujortarsimallutiksuli13-inikukioqalertinnatik.Aammamisis­suinerup takutippaa niviarsiaqqat affaat aamma nukappiaqqatpingajorarterutaat ullut tamaasa pujortartartut. Misissuinerup“Unges trivsel i Grønland 2004”­mit naleqqiullugunukappiaqqatpujortartartutamerliariarsimanerat takutippaa,aammaluniviar­siaqqatpujortaqqaaraangamikukiuiqaffasinnerulersimasut2004- nngarnit.Ataatsimutisigalugupaasineqarpoqinuusuttut41%-iipujortarneq ajortuusut, 43 %-iili ullut tamaasa pujortartarlutik(PedersenogBjerregaard2012).HBSC-undersøgelsen-imiinuu-suttut apersorneqartut 37 %-ii pujortanngisaannarsimapput(NiclasenogBjerregaard2011).12

Ik I a rOOr n a r t u t

Ukiunikingulliunerusunimisissorneqarsimavoqinuusuttuthash-imiknaamaarnermillu ikiaroortarnersut.Hashimik atuineq an­nertuvoq, naak inerteqqutaagaluartoq. Hash ikiaroorniutaavoqsivisuumikatorluguqaratsakkutajoquteqalersitsisinnaasoq,aam­malu hashpsykoseqalersitsisinnaasoq sivisuumik sivikitsumil­luunniitatuinikkut.Arrorsaatiniknaamaarneq piffissaqsivisune­rusoq ingerlaneraniqaratsakkutajoquteqalersitsisinnaavoq,ajo-qusernerli nalinginnaanerusoq tassaasarpoq uutiternerit (Nicla­senogBjerregaard2011).

Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi inuusuttutapersorneqartuttallimararterutaathashimikimaluun­niit naamaarnermik misiliisimapput (Pedersen og Bjerregaard2012). Tamanna aamma “HBSC-undersøgelsen 2010”­mi suli taamaattoqerserpoq,tassani16-17-inikukiullit19%-iihashimikmisiliisimapput,16-inilluukiullit25%-iisanaamaarneqmisilis­simallugu (Niclasen ogBjerregaard 2011).Misissuinerit tamar­mik takutippaat inuusuttut ukioqarnerujartortillugit hashimikimaluunniitnaamaarnermikmisiliisimasutamerleriartartut.

”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi aammaerserpoqinoo-qatigiit akornanni naligiinngissuseq inuusuttut naamaarnermikmisiliisarneranut atasartoq, inuusuttut naamaartartut ilaqutta­minnik pissakinnerpaasutut naliliisut amerlanerummata. Aam­

12Misissuineritmarlukmeeqqatinuusuttulluukioqatigiiaatassigiinngitsuusu­nitmarluusunitmisissuinernitpaasisattunngavigaat.Nalunaarusiami“Inuu - suttuuneq nalorninartulik 2011”­mi sammineqartut tassaapput meeqqat atuarfianiatuartut15-16-inikukiullit,“HBSC-undersøgelsen 2010”­ili meeq­ qatatuarfianiatuartunit11-17-inikukiullitakissutaaniktunngaveqarluni.

22

deligsammenhængmellemungeserfaringermedhashogsnifning og forældres alkohol- eller hashmisbrug, i detforekomsten af unge, der har prøvet at ryge hash ellersniffemindsténgang,erdobbeltsåhøj,hvisforældrenehar et alkohol- eller hashmisbrug (Pedersen ogBjerre­gaard2012).

F ys Is k In a k t I v I t e t

Fysiskaktivitetbidragertilensundlivsstilblandtbørnogunge.Fysiskaktivebørnogungeharmindre risiko forsenerehenilivetatudviklekroniskelivsstilssygdomme,ogenfysiskaktivlivsstilindvirkerpositivtpåungestriv­sel.Desudenerfysiskaktivitetmedtilatstyrkemotorikogkoncentrationsevnenogethøjtfysiskaktivitetsniveauharbetydningfor,hvordanbørnogungeklarersigibog­ligefag.Enfysiskaktivlivsstilerogsåmedtilatforebyg­geovervægtogfedmeblandtbørnogunge.(NiclasenogBjerregaard2011).

Énudaffireafdeadspurgteungei”Unges trivsel i Grøn-land 2011” angav,atdebevægersigimindst60minutterdagligt,somErnæringsrådetanbefaler(PedersenogBjer­regaard2012).Tallenefra”HBSC-undersøgelsen 2010” låpånogenlundesammeniveaumed27%(NiclasenogBjerregaard2011).Derudoverpegesderi”Unges trivsel i Grønland 2011”på,at25%afdeungedyrkerhårdmoti­ondagligt,procentvisfleredrengeendpiger.Undersøgel­senviserdesuden,atenstorandelafdeungekanbeteg­nessomfysiskinaktiveogatdenneandelstortseteruæn­dretfra2004til2011(PedersenogBjerregaard2012).

Der er tidligere påvist en tydelig sammenhængmellemforskelligeformerforsundhedsadfærdsommotion,ryg­ning, kostvaner og alkohol. ”Unges trivsel i Grønland 2004”viste,atblandtunge,deraldrigdyrkermotion,erderenstørreandelrygereogenhøjereforekomstafunge,derdrikkeralkoholhveruge,sammenlignetmedungedererjævnligtfysiskaktive(Curtism.fl.2006).

mattaaq inuusuttutminnerpaamikataasiarlutikhashimikpujor­tartarnerat aamma naamaartarnerat, angajoqqaavisa imigassar­tornermik hashimillu atuisarnerannut erseqqissumik attaveqar­nerattakuneqarsinnaavoq,tassamiinuusuttuthashimikpujortar­tartut imaluunniit naamaartartut marloriaammik amerlassuse­qarmata angajoqqaavi imigassamik hashimilluunniit atornerlu­isuuppata(PedersenogBjerregaard2012).

t IMIMIk at u Inng Inne q

Timimik atuineqmeeqqat inuusuttullu akornanni peqqissumikinuunermipissuseqartitsisarpoq.Meeqqatinuusuttullutimimin­nikatuisut inuunerupsinneranianigorsinnaanngisaminniknap­paateqalernissaminnutulorianaateqanginnerpaasarput,timimilluatuineq inuusuttut inuunerissusaannut pitsaasumik sunniuteqar­tarpoq.Aammattaaqtimimikatuinerupnukiitaqussinnaaneran­nikisumaliorulussinnaanermillunukittorsaasarpoq,kiisalutimi­mikannertuumikatuisarneqmeeqqatinuusuttulluatuagarsorne­rannutpitsaasumiksunniuteqartarluni.Timimikatuilluniinoori­aatsip meeqqat akornanni oqimaappallaalernissaq pualaval­laalernissarluaammapinaveersaartittarpaa.(NiclasenogBjerre­gaard2011).

Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi inuu­suttutsisamagaangaataataaseqoqaluttuarpoqullormutminner­paamik60minutsitaalasarlutik, taamaluErnæringsrådet inner­suuteqarpoq(PedersenogBjerregaard2012).“HBSC-undesøgel-sen 2010”-imi kisitsitsit assigiinnangajappai, 27 %-tiullutik(NiclasenogBjerregaard2011).Tamatumasaniatigut“Inuusuttuu-neq nalorninartulik 2011”­mi ersersinneqarpoqinuusuttut25%- iisakkortuumikulluttamaasatimigissartartut,procentinngorlu­gitnukappiaqqatniviarsiaqqanitamerlanerullutik.Aammamisis­suinermierserpoqinuusuttutilarparujussuitimimikatuineqajor­tuusutut taasariaqartut, taakkulu kisitsisaat 2004-mit 2011-mutallanngorsimanngillat(PedersenogBjerregaard2012).

Siusinnerusukkutersersinneqarsimavoqpeqqissutsikkutiliuutsitassigiinngitsut soorlu timersornerup, tupatornerup, nerisat imi­gassallu akornanni imminut attaviliisoqarsinnaavsoq. ”Unges trivsel i Grønland 2004”–mitakutinneqarpoqinuusuttuttimer­sunngisaannartut akornanni pujortartartut imigassartortartulluamerlanerusut, inuusuttunut timiminnik akulikitsumik atuisar­tunutnaleqqiullugit(Curtism.fl.2006).

23

O v e r væ g t Og F e dMe

ForekomstenafovervægtogfedmeergenerelthøjiGrøn­landogharværetstigendegennemdesenereår.Fedmeudgør en af de største risikofaktorer for en lang rækkesygdomme,såsomhjertekarsygdommeogtype2-diabe­tes(PedersenogBjerregaard2012).

”Unges trivsel i Grønland 2011” viser, at den samledeforekomstafovervægtogfedmeblandtdeinterviewedefolkeskoleeleverer27%.12Undersøgelsenviserdesuden,atdererenmindrestigningiforekomstaffedmeogover­vægtblandtdrengefra2004til2011(PedersenogBjerre­gaard2012).

p sy k Is k he l br e d

Psykiskesymptomer,somatfølesigdeprimeret,irritabel,nervøsog svimmel,kanhosbørnogungehave fysiskeellerbiologiskeårsager,menerofteudtrykforstressreak­tioner,derskyldesdårligtrivsel(NiclasenogBjerregaard2011).MIPI sundersøgelse”Notat ombørnogungemedgodtrivsel”pegerpåenstærksammenhængmellemtriv­selogsymptomerpådepressionforpiger, såledesatenmindreandelafungepigermedgodtrivselharsympto­merpådepressionsammenlignetmedpigermedmindregodtrivsel(Dahl-Petersenm.fl.2006).13

HBSC-undersøgelserneogUngestrivselundersøgelsernebelyser sådannepsykiske symptomer. I”Unges trivsel i Grønland 2011”vurderertreudaffireunge,atdeharetmegetgodtellergodtpsykiskhelbred.Desudenpegerun­dersøgelsenpå,atprocentvisflerepigerenddrengeangi­verfleresymptomerpåængstelighedogdepressionogatderersketenstigningidetgennemsnitligeantalsympto­merhosdrengefra2004til2011(PedersenogBjerregaard2012).HBSC-undersøgelserneviste,at23%afdeungei2010føltesigkedafdet/deprimeretmereendengangomugenogat22%havdeindsovningsbesværhyppigereendengangomugen(NiclasenogBjerregaard2011).

Afundersøgelsen”Victimisation and PTSD in a Green-landic youth sample” fremgår det, at 86% ud af 269

12UndersøgelsenberegnerovervægtogfedmeblanddeungeudfraBMI(BodyMassIndex).

13Godtrivseleridettenotatdefineretsomenpersonderharetpositivtsynpåegenlivssituationogharføltsigveloplagtogfuldafenergiindenfordesidstefireuger.

Oq IM a a p pa l l a a r ne q p ua l ava l l a a r ne r l u

Kalaallit Nunaanni oqimaappallaartut pualavallaartullu amer-lasuutut taasariaqarput, ukiunilu kingullerni amerliartuinnar-simapput. Pualavallaarneq nappaatinut arlalinnut uloriaanaatitannersarivaat, soorlu uummatiluttunut aamma type 2-diabetes-ertunut(PedersenogBjerregaard2012).

“Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­p ersersippaa meeqqat atuarfianniatuartutapersorneqartutakornannit27%-it13 puala­vallaartuusut. Aammattaaq misissuinermit takuneqarsinnaavoqnukappiaqqat akornanni oqimaappallaartut pualavallaartullu2004-mit2011-mutqaffariartoqalaarsimasoq(PedersenogBjer­regaard2012).

ta r nIk ku t p e q q Is s u s e q

Tarnikkut nappaateqarnermut takussutissat, soorlu nikallunga-sarneq, puffajaneq, annilaanga, uissannguneqmeeqqat inuusut­tulluakornannitimikkutsananeqaatimikaallaaveqarsinnaapput,tamatigulli stressernerup kinguneratut ersiutaasarput, pitsaasu­mikinuunerissuseqannginnermuttakussutissaasarlutik(NiclasenogBjerregaard 2011).MIPI-pmisissuinerata”Inuusuttut akor-nanni atugarissaarneq pillugu allakkiaq” takutippaa niviar­siaqqatakornanniinuunerissuseqarnerupnikallungajasarnerulluakornannisakkortumikattuumassuteqartoqartartoq,tassamini­viarsiaqqat inuunerissuseqarluartut akornanni nikallungasartutikinerummata,niviarsiaqqanutsakkukinnerusumikinuunerissu­seqartunutnaleqqiullugit(Dahl-Petersenm.fl.2006).14

HBSC-mikmissuinerit2006aammalu2010-meeruttaavalu“Un-ges trivsel i Grønland 2004”, “Inuusuttuneq nalorninartulik 2011”-luerseqqissaavigaattarnikkutpissutsinuttamakkutakus­sutissaasut. Nalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”inuusuttutsisamaagaangatapingasutnalilerpaattarnikkutpitsaalluinnartumikimaluunniitpitsaasumikpeqqissuseqarlutik.Aammattaaqmisissuinerupersersippaaprocentikkaarlugunivi­arsiaqqat nukappiaqqanit amerlanerusut annilaanganerusartutimaluunniit nikallunganerusartut, aamma nukappiaqqani aggu­aqatigiissillugutakussutissalitamerleriarsimasut2004-mit2011-mut (Pedersen og Bjerregaard 2012). HBSC-imikmisissuinerittakutippaatinuusuttut2010-mi23%-iinuannaanngittarsimasut/nikallungasarsimasutsapaatipakunneranutarlaleriarlutik,22%-

13MisissuinermioqimaappallaarneqpualavallaarnerluinuusuttutBMI-at(BodyMassIndex)aallaavigalugunaatsorsorneqarpoq.

14Allakkiamitassaniinuunerissuseqnassuiarneqarpoqima:Inuknammineqinuunerminutpitsaasumiknaliliisoq,aammasapaatitakunnerinikingullernisisamaniinuummarissututqiimasutulluimminutnaliliiffigisimasoq.

24

nordgrønlandskeelever(12-18år),havdeværetudsatformindsténdirektepotentielttraumatiserendeevent(PTE).Dehyppigste direktePTE s var dødsfald blandt vennereller familie,voldstrusler, selvmordsforsøg,drukneulyk­kerogydmygelseellerforfølgelseafandre.Undersøgel­senindikerersåledesproblemermeddetpsykiskehelbredhosgrønlandskeungeogviserdesudenatpigerudgørensærligtudsatgruppe(Karsbergm.fl.2012).

s e lv MOr d s a dFæ r d b l a nd t b ø r n Og unge

”Fordi jeg var ulykkelig næsten hver dag, og jeg havde næsten ingen venner den gang.”

Folkeskoleelev VI

”Fordi jeg ikke kunne klare mit liv dengang! Og fordi jeg var helt alene hjemme og min mor drak. Jeg havde så mange problemer dengang!”

Folkeskoleelev VII

”Unges trivsel i Grønland 2004” og ”Unges trivsel i Grønland 2011” viser forekomsten af selvmordstankerog selvmordsforsøg blandt deældste folkeskolelever udfraderesegnebesvarelser(Curtism.fl.2006,PedersenogBjerregaard2012).MIPIudgav”Notat om selvmordstan-ker og selvmordsforsøg i Grønland”,somudgørenuddy­bendeanalyseafdeindsamlededatafra”Unges trivsel i Grønland i 2004” (Pedersenm.fl. 2007). Samlet giverdisse undersøgelser et indblik i selvmordadfærd blandtunge.

illusapaatipakunnerataingerlaneraniarlaleriarlutiksininnaveer­tarsimasut.(NiclasenogBjerregaard2011).

Misissuinermit ”Victimisation and PTSD in a Greenlandic youth sample”erserpoqkalaallit atuartut avannaamiut269-it86%-ii(12-18-inik ukiullit) inuunerminni minnerpaamik timikkut tar­nikkulluunniit ajoqusernermik kingunerlutsitsisinnaasumik na-laataqarsimasartut(PTE).PTE-mutpissutaakkajuttuttassaapputikinngutitilaquttaniluunniittoqusoqarneq,nakuuserfigineqarnis­samik qunusaartinneq, imminut toqoriarneq, ipisoqartillugutoqukkut qimaguttoqarneq aamma kanngusaartinneq imaluun­niitallanitmalersugaaneq.Misissuineruptaamaalillunitakutip­paakalaallitinuusuttutakornannitarnikkutpeqqissutsikkutajor­nartorsiuteqartoqartoq, aammalu takutillugu niviarsiaqqat tas­saasuteqqugaanerukkajuttut.(Karsbergm.fl.2012).

Me e q q at Inuu s u t t ul l u a kOr n a nnI IMMInu t t Oq Oru s u t ta r ne q

“Ullut tamangajaasa aliasuttarama, aamma taamani ikinngute-qarpallaannginnama.”

Meeqqat atuarfianni atuartoq VI

“Taamani inuunissara sapingjassimavara! Aamma angerlar­simaffitsinni kisimiittarama anaanagalu imertarluni. Taamani assut ajornartorsiuteqarsimavunga!”

Meeqqat atuarfianni atuartoq VII

”Unges trivsel i Grønland 2004” aamma ”Inuusuttuuneq nalor-ninartulik 2011” takutippaatmeeqqatatuarfianniatuartutanneritakornanniimminuttoqorusuttarnermikeqqarsaateqartartutaam­ma imminut toqoriartarsimasut, nammineq akissutaat aallaavi­galugit(Curtism.fl.2006,PedersenogBjerregaard2012).MIPI-pallakkiaq”Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni imminor-nissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugit allakkiaq” saqqummersippaa,tassaniluitisilikkamik”Unges trivsel i Grøn-land i 2004”-mit paasissutissatkatersattunngavigalugittamanna misissorneqarpoq (Pedersen m.fl. 2007). Ataatsimut isigalugumisissuinerit taakku tamarmik inuusuttut akornanni imminuttoqoriartarneqpillugutakussutissiisuupput.

25

I ”Unges trivsel i Grønland 2011”angav21%afpigerneog5,6%afdrengene,atdehavdehaftselvmordstankerindenfordetsenesteår.14I2011havdeénudaftidrengeogénudaffirepigerforsøgtatbegåselvmord.Desudenviserundersøgelsen,attoudaftreunge,derharforsøgtselvmord,harforsøgtmereendéngangogathalvdelenikkeharfortaltnogenomselvmordsforsøget.Derersam­letsetsketenhalveringafforekomstenafselvmordstan­kersamtenvæsentlignedgangiselvmordsforsøgblandtpiger,menikkefordrenge,fra2004til2011(PedersenogBjerregaard2012,Curtism.fl.2006).

I ”Unges trivsel i Grønland 2004”opstillesenprofilforunge,derrapportereromselvmordsadfærd.Unge,derharforsøgtselvmord:

•haroftereensocialelleruddannelsesmæssig mindreprivilegeretbaggrund.

•haroftereværetudsatfor,atderesforældreharhafttilpasningsproblemer,herudtryktved,atdeungeborifamilieplejeog/elleratdeungeharværetvidnetil alkoholproblemeridennærmestefamilie.

•haroftereværetudsatforomsorgssvigt,her iformaffysiskafstraffelsefraforældrenesside.

•harofterehaftkendskabtilpersoner,der harbegåetselvmord.(Curtism.fl.2006).

MIPI s”Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg i Grønland”, peger blandt andet på geografiske forskellemellemforekomstenafselvmordsforsøghosbådedrengeogpiger.OverhalvdelenafdeungeiØstgrønlandharfor­søgtatbegåselvmord.EntredjedelafdeungeiNordvest­grønlandharforsøgtatbegåselvmord,hvorandelenihhv.NuukogSydvestgrønlandudgjorde15%og20%.Des­udenpegerundersøgelsenpå,atenstorandelafdepigerogdrenge,somharforsøgtatbegåselvmord,harboetien

14Detoundersøgelsererikkesammenligneligepådettepunkt,daderi”Unges trivsel i Grønland 2004”spørgesindtilhvorvidtdeungenogensindehartænktpåatbegåselvmord,ogderi”Unges trivsel i Grønland 2011”spørgesindtilselvmordstankerindenfordetsenesteår.

”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-miniviarsiaqqat21%-iisaaammanukappiaqqat5,6%-iisaoqaluttuaraatukiup15 ingerlane­rani imminut toqorusuttarnermik eqqarsaateqartarsimallutik.2011-mi nukappiaqqat quliugaangata ataaseq aamma niviar­siaqqat sisamaagaangata ataaseq imminut toqoriarsimapput.Aammattaaq misissuinerup ersersippaa inuusuttut pingasuugaa­ngatamarlukimminuttoqoriarsimasutmisileeqqittarsimasut,af­faasalu missaasa imminut toqoriarsimanerigaluartik arlaannutoqaluttuarineq ajorsimavaat. Ataatsimut isigalugu imminuttoqorusullutikeqqarsaateqartartutaffaasamissaanikikileriarsi­mapput,aammaluniviarsiaqqatimminuttoqoriartartutakornan­niannertuumikikileriartoqarsimavoq,nukappiaqqanilitaamaat­toqarani, 2004-mit 2011-mut (Pedersen og Bjerregaard 2012,Curtism.fl.2006).

Nalunaarusiami ”Unges trivsel i Grønland 2004” inuusuttut im­minut toqukkusullutik pissusilersortartut pillugit profililiorsi­mapput.Inuusuttutimminuttoqoriarsimasut:

•Inooqatigiitakornanniilinniagarisamikkulluunniit pitsaavallaanngitsumiktunuliaqutaqartarput.

•Angajoqqaamiknaleqqussarnissamutajornartorsiuteqarne-ranniknalaataqakkajussimasarput,uanioqaatigineqarluniinuusuttutangajoqqaarsiaqartarsimasut/imaluunniit inuusuttutilaquttaminniqanigisaniimigassamik ajornartorsiuteqartoqartoqmisigisaqarfigisimavaat.

•Tamatigutsumiginnagaasarsimapput,angajoqqaajusunillumarluusunitnakuuserfigitillutikpillagaasarsimapput.

•Imminuttoqussimasunikilisimasarisaqarsimapput. (Curtism.fl.2006).

MIPI-p allakkiaata ”Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni imminornissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugit allak-kiaq” erseqqissaavigaa nunap immikkoortuini assigiinngitsuninukappiaqqaniniviarsiaqqaniluimminuttoqoriartutarlassusaasaassigiinnginneri. Tunumi inuusuttut affai imminut toqoriarsi­mapput.Kitaataavannaaniinuusuttutpingajorarterutaatimminuttoqoriarsimapput,Nuummi15%-iullutikKujataaKitaanilu20%- iullutik. Aammatta misissuinerup takutippaa niviarsiaqqat nu­kappiaqqalluimminuttoqoriarsimasutamerlanersaat10-tmissaan-

15Misissuineritmarluktassuunakkutsanilliunneqarsinnaanngillat,”Unges trivsel i Grønland 2004”­mi apeqqutigineqarmat inuusuttut imminut toqorusullutikeqqarsaateqarsimanersut,”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-miliukiupkingulliupiluaniimminuttoqorusullutikeqqarsaateqartar­simanersutapeqqutigineqarluni.

26

bygd i10årsalderen, set i forhold tildeungeder ikkerapporteredeselvmordsadfærd.Bådefordrengeogpigersesderensammenhængmellemensomhedogselvmords­forsøg,idetenmarkanthøjereandelafdem,derharfor­søgtatbegåselvmord,ofteharføltsigensomme(Peder­senm.fl.2007).15

15Undersøgelsenpegerpåfleresammenhængeenddehernævnte(Pedersenm.fl.2007).

nik ukioqarlutik nunaqarfimmi najugaqarsimasuusut, inuusut­tunutimminuttoqoriarsimanngitsututnalunaarsimasunutnaleq-qiullugit.Nukappiaqqatniviarsiaqqalluimminuttoqoriarsimane­rannutkiserliorneqattuumassuteqarpoq,tassamiimminuttoqori­arsimasut amerlanersaasaoqaatigaat akulikitsumikkiserliortar­simallutik(Pedersenm.fl.2007).16

16 Misissuinermi uani taaneqartunit amerlanerit pissutsit sammisallu immin­nutattuumassuteqartuteqqartorneqarput(Pedersenm.fl.2007).

27

”Det gode ved at være ung i dag er at være gode venner, holde af og stole på hinanden som venner og at arbejde på venskabet ved f.eks. at løse problemer.”

Folkeskoleelev VIII

I det følgende præsenteres resultater fra undersøgelser,derbelyserbørnogungestrivsel.Trivselbeskrivesiden­ne sammenhæng ud fra børn og unges relationer medvoksne, venner og skolekammerater.Derudover inddra­gesbørnogungesselvvurderede trivsel.Merespecifiktfokuserer afsnittet således på fortrolighedmellem barnogvoksen,venner,ensomhed,mobningsamtselvvurderettrivsel.Indenfordesenestetiårharflereundersøgelserforholdtsigtilungestrivsel,såsomHBSC-undersøgelser­neogUngesTrivselundersøgelserne.16

F Or t rOl Ighe d Me l l e M b a r n Og v Ok s e n

Børnogungeharbehovforvoksne,somdeertryggevedogtørbetrosigtil.Af”Unges trivsel i Grønland 2011” fremgårdet,atdeflesteunge(83%)bådeharmindsténvoksenatbetrosigtilvedproblemer,sorgerogbekymrin­ger.Detteviserenlillestigningsetiforholdtil”Unges trivsel i Grønland 2004”.Desudenviserundersøgelsen,atenforholdsvisstorandel(17%)afdeadspurgteikkehavdenogenvoksneatbetrosigtilellerfandtdetmegetsværtellersværtatbetrosigtilvoksne.Unge,dervarop­vokset ienby,angavihøjeregradathavesværtvedatbetrosigtilvoksne,endungedervaropvoksetienbygd.Ifølge denne undersøgelse havde de fleste unge (77%)desudenletvedatbetrosigtilderesforældre(Pedersenog Bjerregaard 2012). I ”HBSC-undersøgelsen 2010” fandtmanentydeligforskelpå,hvorvidtdrengeogpigerbetrorsigtilderesfar.12%afdrengeneiundersøgelsenfandtdetsværtatbetrosigtilderesfaromnoget,dervir­keligbekymrededemogdettegjaldtfornæstendobbeltså mange af pigerne (23 %) (Niclasen og Bjerregaard2011).

16Undersøgelserneforholdersigtilbørnogungestrivselietbre­dereperspektivenddetherpræsenterede,dadeoftefokusererpåtrivseludfraensundhedsfagligvinkel.

trIvsel

”Ullutsinni inuusuttuunerup nuannequtaa tassaavoq ikinnguti-giilluarneq, ikinngutitut imminut nuannaralunitatigeqatigiinneq, aamma ikinngutigiinnermi soorlu ajornartorsiutinik qaangiini-arneq.”

Meeqqat atuarfianni atuartoq VIII

Immikkoortumi tulliuttumi meeqqat inuusuttullu inuunerissu-saannikmisissuineritinernerisaqqummiunneqassapput.Inuune­rissuseqmeeqqatinuusuttulluinersimasunut,ikinngutinutatuar­fimmilu ikinngutiminnutattaveqaataataallaavigalugitallaaseri­neqassaaq.Tamatumasaniatigutmeeqqatinuusuttulluinuuneris­sutsimikkutimminutnaliliivigineratilanngunneqassaaq.Immik­koortumi tassa sammineqassapputmeeqqat inersimasulluakor­nanni tatigeqatigiinneq, kiserliorneq, ajortisaarisarneq aammainuunerissutsikkut imminut naliliiviginninneq. Ukiuni qulinikingullernimisissuineritarlallitinuusuttutinuunerissusaatmisis­sugarisimavaat,misissuinerittassaallutik“HBSC-undersøgelsen 2006”,“HBSC-undersøgelsen 2010”,“Unges Trivsel i Grønland 2004” aammalu “Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”.17

Me e q q a p Ine r s IM a s ul l u a kOr n a nnI I l I s a r Is IM a s aq at Ig I Inne q

Meeqqat inuusuttullu inersimasunik toqqisisimanartitaminnikoqaloqatigisinnaasaminnillupisariaqartitsipput.Nalunaarusiami”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mit erserpoq inuusuttutamerlanerit (83 %) minnerpaamik ataatsimik inersimasumikajornartorsiutiminnik, aliasuutiminnik eqqasuutiminillu eqqar­tueqatissaqartuusut.Tassaniannertuseriarneqminnerusoq”Un-ges trivsel i Grønland 2004”-mut naleqqiullugu takuneqarsin­naavoq.Misissuineruttaaqtakutippaaapersorneqartutilaiamer­lasuutut taasariallit (17%) inersimasunik alisuutiminnik eqqa­suutiminnilluunniit oqaloqatissaqanngimmata imaluunniit iner­simasunutaniatitsinissaminnutassutsapersartarmata.Inuusuttutilloqarfinni alliartorsimasut annertunerusumik inersimasunutaniatitsinissartik sapersaatigalugu oqaatigaat, inuusuttunutnunaqarfimmi alliartorsimasunut naleqqiullugu. Misissuinermitassaniinuusuttutamerlanerit(77%)aammattaaqangajoqqaamin­nut oqaluttuarsinnaanissartik sapersaatiginngilaat (Pedersen ogBjerregaard2012).Nalunaarummi”HBSC-undersøgelsen 2010” takuneqarsinnaavoq nukappiaqqat niviarsiaqqallu ataataminnutoqaluttuartarnerminniassigiinngissuseqartut.Nukappiaqqat12%-

17 Misissuinerit meeqqat inuusuttullu inuunerissusaat ataatsimut isigalugu annertunerusumikuanisaqqummiunneqartunutsanilliullugusammivaat,taakkunaniinuunerissuseqpeqqissutsimutnaleqqersuunnerusarlugu.

InuunerIssuseq

28

v e nne r Og e n s OMhe d

I ”Unges trivsel i Grønland 2004” fandtesen tætsam­menhængmellemungessocialerelationerogtrivsel,såle­desatde,derofteføltesigveloplagteogfuldeafliv,an­gavathaveflerevenner(Curtism.fl.,2006).I”HBSC-un-dersøgelsen 2010”angavialt90%afdeadspurgtebørn,atdevartilfredseellermegettilfredsemedderesvenner.Enmegetlilleandelpå2%havdesletikkenogenvenner,mensialt64%afdrengeneog70%afpigernehavdefireellerflerevenner.Desudenvisteundersøgelsen,atbørne­neogsåvarmegetsammenmedderesvennerbådeefterskoletidogomaftenen (NiclasenogBjerregaard2011).Majoritetenafdeadspurgtebørni”Unges trivsel i Grøn-land 2011”havdeogsåfleregoderelationertilvennerogklassekammerater. Desuden viste undersøgelsen, at deflestebørn (93%)harmindst en jævnaldrende (venner,kæreste,søskende),somdeharnemtvedatbetrosigtil(PedersenogBjerregaard2012).17Iundersøgelsen”Ung i det grønlandske samfund. Unges viden og holdning til sociale problemer”angiverenfjerdedelafdeunge,atdetaler med jævnaldrende om sociale problemer en gangimellemogrestengørdetsjældentelleraldrig(Christen­sen2013).

Deovenståenderesultaterpegerpå,atenstorandelbørnogungehargoderelationertiljævnaldrendeogatmangebørnharenellerflerevenner.Undersøgelsernepegerdogsamtidigpå,atendelungefølersigensomme.Af”Børn i Grønland”fremgårdet,at8%afallegrønlandskebørnerplaceretudenforfællesskabet(Christensenm.fl.2008).Ligeledes fremgår det af ”Unges trivsel i Grønland 2011”,at8%afdeadspurgteungeofteføltesigalene,selvomdehavdelysttilatværesammenmedandre.Des­udenpegerundersøgelsenpå,atdererensammenhængmellemsocialulighedogensomhed,såledesatbørn,dervurdererfamiliensvelstandsomlav,oftefølersiguønsket

17Detoundersøgelserarbejdermeddatafratoforskelligealders­grupperafbørnogunge.I”Unges trivsel i Grønland 2011” bestårmålgruppenaf15-16årigefolkeskoleelever,hvorimodHBSC-undersøgelsenbaserespåsvarfra11-17årigefolkeskole­elever.

iisamisissuinermi peqataasut ataatartik assut ernumassutigisa­minnikoqaluttuarfigissallugusapersaatigisarpaat,niviarsiaqqallimarloriaataasa sapersaatigisarlugu (23%) (Niclasen ogBjerre­gaard2011).

Ik Inngu t I t k I s e r l IOr ne r l u

Nalunaarusiami ”Unges trivsel i Grønland 2004”inuusuttutino­qatimininnut attaveqartarnerat inuunerissusaannut atalluinnar­poq,inuusuttuttamatigutiluarusuttututqiimasutullumisigisartutoqaluttuarmataarlalinnikikinnguteqarlutik(Curtism.fl.,2006).Misissuinermi ”HBSC-undersøgelsen 2010”meeqqat90%-iisaoqaluttuaraatikinngutitiknaammagisimaaralugitimaluunniitas­sutnaammagisimaaralugit.Ikittunnguit2%-itikinnguteqanngil­lat,nukappiaqqalli64%-iiaammaniviarsiaqqat70%-iisisama­nik imaluunniit amerlanerusunik ikinnguteqarput. Ammattaaqmisissuinermierserpoqmeeqqatatuareernermikingornaunnuk­kullu ikinngutitik assut ilagisaraat (Niclasen og Bjerregaard2011). Meeqqat amerlanerit apersorneqartut misissuinermi”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”-mi aamma ikinngutinutklassimiluatuaqatiminnutarlalinnikattaveqartarput.Kiisalumi­sissuinerup takutippaameeqqat amerlanerit (93%)minnerpaa-mik ataatsimik ukioqatiminnik oqaloqatikkuminarisaminnikornitassaqartartut(ikinngutit,angutaatigisaq/arnaatigisaq,qatan-ngutit) (Pedersen og Bjerregaard 2012).18 Nalunaarusiami ”Kalaallit Inuiaqatigiivini Inuusuttuaqqat. Inuusuttuaqqat Ino-qatigiinnermi Ajornartorsiutit Periarfissallu Pillugit Ilisimasaat Isummertariaasaallu”inuusuttutsisamararterutaatoqaluttuarputukioqatitikinoqatitakornanniajornartorsiutitikpillugitilaannik­kut oqaloqatigisarlugit, sinnerilu qaqutikkut taamaasiortarput,oqaloqatiginninngisaannarlutilluunniit(Christensen2013).

Nalunaarusianimisissuinerit tikkuussipputmeerarpassuit inuu-suttorpassuillu ukioqatiminnut pitsaasumik attaveqartuusut,meerarpassuilluataatsimikarlalinnilluunniitikinnguteqartuusut.Misissuineritaammaersersippaatinuusuttutarlalissuitkiserlior­tutut misigisimasartut. Nalunaarusiami ”Kalaallit Nu naanni Meeqqat”paasinarsivoqmeeqqatkalaallit8%-iiataatsimuussut­sip avataaniittuusut (Christensen m.fl. 2008). Aammattaarlunalunaarusiami ”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” erserpoqinuusuttutapersorneqartut8%-iikiserliukkajuttuusut,naakalla­nikpeqateqarusukkaluarlutikmisigisimasarlutik.Misissuinerup

18Misissuineritmarlukmeeqqatinuusuttulluukioqatigiiaanitassigiinngit-suusunitmarluusunitmisissuinernitpaasisattunngavigaat.”Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011”­mi meeqqatatuarfianiatuartut15-16-inikukiullitsammineqarput,”HBSC-undersøgelsen 2010”-imimeeqqatatuarfianniatuartut11-17-inikukiullitakissutaattunngaviullutik.

29

alene.Desuden ses en sammenhængmellemat føle siguønsketaleneogrelationentilvoksne,idetunge,derfin­derdetvanskeligtatbetrosig tilvoksneellersomikkeharnoglevoksneatbetrosigtil,ofterefølersiguønsketalene.Ligeledespegerundersøgelsenpå,atflerebørn,derer opvokset i en bygd, ofte føler sig uønsket alene endbørn der er opvokset i en by. En vedvarende følelse afensomhederettegnpåmistrivselogkanfåbetydningforbørnsudvikling(PedersenogBjerregaard2012).MIPI s”Notat om unge med god trivsel”pegerpåensammen­hæng mellem mindre god trivsel og ensomhed. Overhalvdelen(54%)afpigermedmindregodtrivselfølersigengangimellemellerofteuønsketalene,hvordenneandeludgørentredjedelafpigermedgodtrivsel.Andelener37%fordrengemedmindregodtrivselog23%fordrengemedgodtrivsel(Dahl-Petersen2006).

MObnIng

Mobningansesforatværeenafdestørsteudfordringeriforholdtilbørnogungeimangelandeogundersøgelserpåområdetviserogså,atmobningfinderstedblandtbørnogungeiGrønland.Mobningkanhavealvorligekonse­kvenser;bådefordenderblivermobbetogdendermob­ber,menogsåfordeøvrigepassivevidnertilmobningen(PedersenogBjerregaard2012,NiclasenogBjerregaard2011).

HBSC-undersøgelserneharvist,atmobningeretudbredtfænomeniGrønlandogatelever,derentenmobberellerbliver mobbet, udviser en højere grad af risikoadfærd,somforeksempelrygningogindtagafalkohol(Niclasenm.fl.2007,NiclasenogBjerregaard2011).I”HBSC-un-dersøgelsen 2010”angav90%afbørnene,atdealdrigvarblevetmobbetellervarblevetmobbet2-3gangeommånedenellersjældnere.Detteviserenpositivudviklingi forhold tilHBSC-undersøgelsen i2006,hvor85%afbørnenehavdeangivetdette.Udviklingenvistedogogså,atdebørn,somføltesigmobbeti2010,oplevededethyp­

aammatikkuussiffigaainoqatitakornanninaligiinnginneqkiser­liornerluimminnutattaveqartuusut,tassalumeeqqatilaquttamin­nik pissakinnerusutut naliliisimasut tassaakkajuttarmata allanitilagineqarumanatikkiserliorlutillumisigisartut.Aammailagine­qarumanani kisimiittututmisigisaqartarneq inersimasunut atta­veqartarnermut attuumassuteqarpoq, tassami inuusuttut inersi­masunutoqaluttuarnissaminnikajornakusoortitsisartutinersima­sunilluunniit oqaloqatissaqanngitsut tassaasarmata ilagineqaru­manatik kisimiittutut misigisartut. Misissuinerup aamma tik­kuussiffigaameeqaatarlallitnunaqarfimmialliartorsimasutilagi­neqarumanatikkisimiittututmisigisartut,meeqqanutilloqarfim­mialliartorsimasunutnaleqqiullugit.Kiserliornermiksivisuumikmisigisimaneq inuunerissuseqannginnermut takussutissaavoq,meeqqalluineriartorneranutkinguneqarsinnaalluni(PedersenogBjerregaard 2012). MIPI-p allakkiaani ”Inuusuttut akornanni atugarissaarneq pillugu allakkiaq”annikitsumikinuunerissuse­qarneqkiserliornermut attuumassuteqarpoq.Niviarsiaqqat affaisinnerlugit (54%) annikitsumik inuunerissuseqartututmisigisi­masutilaannikkutimaluunniitakulikitsumilluunniitilagineqaru­manatikkiserliortututmisigisimasarput,taakkulutassaapputni­viarsiaqqat inuunerissuseqarluartutut misigisimasut pingajorar­terutaat.Nukappiaqqat annikinnerusumik inuunerissuseqarlutikmisigisimasartut 37%-iupput, nukappiaqqallupitsaasumi inuu­nerissuseqartutut misigisimasut 23 %-iupput (Dahl-Petersen2006).

nIk a s s a a s a r ne q

Nikassaasarneq nunani amerlasuuni meeqqanut inuusuttunulluatatillugu unamminarnerpaatut nalilerneqartarpoq, ajortisaari­nerlupillugumisissuinernipaasinarpoqnikassaasarneqaammaKalaallitNunaannimeeqqatinuusuttulluakornanniatuuttuusoq.Nikassaasarneqsakkortuunikkinguneqarsinnaavoq;nikassaari­sumut aamma nikassarneqartumut, aammali nikassaarinermutuniinnarlutik isiginnaaginnartuusunut(PedersenogBjerregaard2012,NiclasenogBjerregaard2011).

NalunaarusiatHBSC-minngaanneersut takutippaat nikassaasar­neqKalaallitNunaanniassutatugaasoq,aammaatuartutnikas­saasartut imaluunniit nikassarneqartartut tassaasut navianaa-tilimmik pissusilersuutinik annertunerusumik pissusilersortar­tuusut soorlu pujortartarlutik imigassartortarlutillu (Niclasenm.fl. 2007, Niclasen og Bjerregaard 2011). Nalunaarusiami”HBSC-undersøgelsen 2010” meeqqat 90%-iisa oqaluttuaraatnikassarneqarsimanatik imaluunniit qaammammut2-3-riarlutiknikassarneqarsimallutik imaluunniit qaqutikkut nikassarneqar­tarlutik. Tamanna “HBSC-undersøgelsen 2006” naleqqiullugu pitsanngoriarnermiktakutitsivoq,taamanimeeqqat85%-iitaama

30

pigereendi2006(Niclasenm.fl.2007,NiclasenogBjer­regaard2011).Etlignendemønsterfindesi”Unges trivsel i Grønland 2011”,hvor85%afdeadspurgteeleveraldrigharføltsigmobbetellervarblevetmobbetfågangeindenfordesenesteparmåneder.Tilgengældhavdeénudaftiafeleverneføltsigmobbetmindstengangomugen.Sam­tidigviserundersøgelsen,atgodténudaf treunge,derføltesigmobbetugentlig,selvmobbedeandreugentligt(PedersenogBjerregaard2012).

s e lv v ur de r e t t r I v s e l

I rapporten”The Good Childhood Report 2014”målesbørnogungesselvvurderedetrivselienrækkeforskelligelande.18Selvvurderet trivselmålesudfraenlangrækkeparametresomforeksempelbørnogungesegenopfattel­seafdereslivskvalitetoghelbred,hvorpressededefølersigiskolen,deresrelationertilforældreogkammeratersamt antal symptomer.Rapporten viser, at grønlandskebørnharenhøjscorepåindeksetforselvvurderettrivsel.Grønlandliggernummerfirepålistenover landei rap­porten(Poplem.fl.2014).

18 Selvvurderet trivselerenoversættelseaftermen Subjective wellbeing,sombrugesirapporten.

nalunaarsimammata. Ineriartorneruttaaq takutippaa meeqqat2010-mi nikassarneqartutut misigisimasartut, 2006-imi akuli­kinnerusumiknikassarneqartarlutikmisigisarsimammata(Nicla­sen m.fl. 2007, Niclasen og Bjerregaard 2011). Aamma taamanalunaarusiaq ”Inuusuttuunq nalorninartulik 2011” takussutissa-qarpoq, tassani atuartut 85%-ii oqaluttuarput nikassarneqarsi­manatikimaluunniitqaammatinikingullernimarlussunniikitto­riaannarlutiknikassarneqarsimasututoqaluttuarlutik.Akerlianil­li atuartut quliugaangata ataaseq sapaatip akunneranutminner­paamikataasiarluninikassarneqartarsimavoq.Aammattaamisis­suineruptakutippaainuusuttunitpingasuusunitsapaatipakunne­ranutnikassarneqartartunit ataaseqnammineqaamma inuusut­tunutallanutnikassaasartuusoq(PedersenogBjerregaard2012).

Inuune r Is s u t s Ik ku t IMMInu t n a l Il I I v Ig Ine q

Nalunaarusiami ”The Good Childhood Report 2014” meeqqat inuusuttulluinuunerissutsikkutimminutnaliliivigineratnunani19 arlalinni assigiinngitsuni uuttortarneqartarpoq. Inuunerissutsik­kutimminutnaliliiviginequuttuutitarlalissuitatorlugituuttortar­neqartarpoq,soorlumeeqatinuusuttullunamminneqinuunermikpitsaasusaannikmisigisimanerat,peqqissuseq,qanoqatuarfimmiassoroortiginerat,angajoqqaanutkammalaatiminnulluattavikkutaammaajoqutinuttakussutissatamerlassusaatigut.Nalunaarusia­mierserpoqmeeqqatkalaallitinuunerissutsikkutimminutqaffa­sissumiknaliliivigisartut.KalaallitNunaatnalunaarusiamiqaffa­sinneritsisamaattutinisseqqavoq(Poplem.fl.2014).

19Inuummarissutsikkutimminutnaliliivigineqnutsernerpoquannga Subjective wellbeing,nalunaarusiamiatorneqartumit.

31

”At leve i en familie med lav indkomst, gør mig ked af det. Man misunder at se andre unge, som altid har penge, når man selv mangler penge. Man misunder børn med foræl-dre, der har arbejde. Det er ikke sundt at mangle mad.”

Pige, 15 år IX

Af artikel 27 i Børnekonventionen fremgår det, at ”Ethvert barn har ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling”. Artiklenindeholdernoglegrundlæg­gendenormerfor,hvilkeomstændighederdersommini­mumkrævesforatunderstøttebarnetsudvikling:

•Børnskalhaveadgangtilmad,tøjogbolig

•Børnskalkunneudviklesigalderssvarendeogfuldtud

•Allebørnskalgivesligemuligheder

Iløbetafdesenesteårerderpubliceretflereundersø­gelser,somforholdersigtilbørnslevestandardihen­hold tilBørnekonventionen.MIPIharpubliceret rap­portserien”Børns levestandard” i2008ogMIOud­gav”Ingen børn skal vokse op i fattigdom” i 2013.MIO srapportviser,at11,7%afallebørniGrønlandlevedeirelativfattigdomi2010,defineretved<50%afmedianindkomsten(19,8%defineretved<60%).19 Børnefattigdomsniveauet i Grønland lå således påsammeniveausomStorbritannienogCanadaogpåetlavereniveauendUSA.Sammenlignetmeddenordi­skelandeerandelenafbørndervokseropifattigdomiGrønlandstørre.Desudenviserrapporten,atandelenafbørnifattigefamiliervarieredeiperiodenfra2002-2010,ogderkansåledesikkepåvisesentydeligten­dens.Derertilgengældsketetfaldiandelenafbørnivedvarendefattigdomfra5,6%iperioden2002-2004til3,1%iperioden2008-2010(<50%)(Pedersenm.fl.,

19Medianindkomstenerdenmellemsteindkomstforbefolkningen.Ligemangefårmereellermindreendmedianindkomsten.

børneFattIgdOM

”Annikitsumik isertitaqartartuni ilaqutaqarnerma nikallortittar-paanga. Inuusuttut allat aningaasaateqartuaannartut usornar-tarput, nammineq aningaasaateqanngikkaanni. Meeqqat suli-sartunik angajoqqaallit usornartarput. Nerisassaaleqilluni peq­qinnanngilaq.”

Niviarsiaraq 15-inik ukiulik IX

Meeqqat pillugit isumaqatigiissummi artikel 27-mi allaqqa-voq ”Meeqqap kialluunniit inuuniarnera pitsaasuusariaqar-poq, meeqqap timikkut, tarnikkut, anersaakkut, ileqqoris-saarnikkut inooqatillu akornanni ineriartornerani pisari-aqartinneqarmat”. Artikelimeeqqapineriartorneranuttapersi­utaasussanikminnerpaamikpiumasaqaataasuniktunngaviusuniknajoqqutassaqarpoq:

•Meeqqatnerisassaqassapput,atisassaqassapput, angerlarsimaffeqassallutillu

•Meeqqatukiuminnutnaleqquttumiktamakkiisumillu ineriartorsinnaassapput

•Meeqqattamarmiknaligiimmikperiarfissinneqassapput

Ukiunikingulliunerusunimisissuineritarlallitsaqqummersinne­qartarput,Meeqqat pillugit Isumaqatigiissummut naleqqiullugitmeeqqat inuuniarneranut misissuisimasunik. MIPI-p saqqum­mersissimavai nalunaarusiat tulleriaat ”Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat” 2008­mi aamma MIO­p 2013­imi saqqummersippaa ”Meeraq kinaluunniit piitsuutitaalluni pero-riartussanngilaq”. MIO-p nalunaarusiaani erserpoq KalaallitNunaanni meeqat 11,7 %-ii 2010-mi allanut naleqqiullugitpiitsuutitaasut,tamannaimanassuiarluguisertitaqartunimedian­indkomstit 50%-iinitminnerusuneersut (<50% afmedianind­komsten) (19,8 % nassuiarlugit <60 %).20 Meeqqat Kalaallit NunaannipiitsuutitaasuttaamaalilluniTuluitNunaanni,Canada­milupiitsuutitaassusaannutassersuunneqarsinnaavoq,USA-milupiitsuutitaassutsimit annikinnerulluni. Nunanut Avannarlernutsanilliullugu meeqqat Kalaallit Nunaanni piitsuutitaasut amerla­nerupput. Nalunaarusiap aammattaaq takutippaa meeqqatilaqutariinni piitsuni inuusut amerlasusaat 2002­2010­mi assi­giinngiiaartuusut, taamaattumillu iluamik assigiiaarnerusumik

20Medianindkomstentassaavoqinnuttaasuniqaffasinnerpaamik appasinnerpaamilluisertitaqartartutakornanniisertitaqartartunuttaaguut. Taamaisertitaqartartunitisertitaqarnerusartutisertitakinnerusartullu amerlaqatigiittarput.

Meeqqat pIItsuutItaasut

32

2013).20 Første del afMIPI s rapportserie”Børn med afsavn – interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi”pegerpå,atflerebørn,derleverifattigdom,opleveratmanglebasaletingsomnæ­rendemad,passendetøjogenrimeligbolig.Mangeafbørnenevælgeratfåetfritidsjobogmotivationengrun­der i etønskeomathjælpe familienøkonomisk.Des­uden viser undersøgelsen, at børn, der lever i familiermedknapøkonomi,opleveratværeudenfordetsocialefællesskabblandtandetpågrundafmobningogmang­lende deltagelse i fritidsaktiviteter (Nielsen og Wulf2007a).Dissebørnleversåledesundervilkår,somikkeleveroptilBørnekonventionensartikel27.Konsekven­sener,atbørnenevokseropsomsmåvoksneistedetforbørnogdermedikkefårlovtilatudviklesigpåligefodmedandrebørn(NielsenogWulf2007b).

”Ingen børn skal vokse op i fattigdom”pegerpå,hvor­danbørnefattigdomogsocialulighedhængersammenmed en lang række sociale problemstillinger ogbørnstrivsel, såsom alkoholmisbrug i familien, vold i hjem­met,selvmordsadfærdblandtunge,selvvurderethelbredsamtrisikoadfærdsomindtagelseafalkohologrygning.Børnefattigdomersåledesenindgangtilenlangrækkesocialeproblemstillingerforbørnogungeogkanhavealvorlige konsekvenser for deres udvikling og selvfor­ståelse.

20DenandendelafMIPI´srapportserie,”Børnefattigdom i Grønland – en statistik analyse af indkomstdata for husstande med børn”,viseretøjebliksbilledeafbørnefattigdomsniveaueti2004(Schnohrm.fl.2007).

takussutissartaqanngilaq.Akerlianillimeeqqatingerlaavartumikpiitsuusututnalilerneqartutakornanniikileriartoqarsimavoqpif­fissami2002-2004-mi5,6%-imitpiffissami2008-2010(<50%)3,1%-imut(Pedersenm.fl.,2013).21 MIPI­p nalunaarusiaani tul­leriinni ”Meeqqat pissakilliortut – Ilaqutariinni aningaasarlior-tuni meeqqanik angajoqqaanillu apersuilluni misissuineq”, er-seqqissarneqarpoq meeqqat piitsuullutik inuusut amigaatigisa­raatnerisassatpeqqinnartut,atisassattulluartutaammaangerlar­simaffik angerlarsimaffigissallugu ajunngitsoq. Meerarpassuitarlallit sunngiffimminni suliffissarsiortarput, taamaaliorusuttar­nerannullu ilaquttat aningaasatigut ikiorserusullugit kissaataattunngaviusarpoq.Aammattaaqmisissuineruptakutippaameeqqatilaqutariinni pissarissaarpallaanngitsuni alliartortut meeraqati­mikakornanniataatsimuussutsipavataaniittututmisigisimasartutilaatigut ajortisaarneqartaramik aamma sunngiffimmi sammis­assanik peqataasannginnerat peqqutaaqataalluni (Nielsen ogWulf 2007a). Meeqqat taakku Meeqqat pillugit Isumaqatigiis­sutipartikel27-ianutnaapertuutinngitsunikatugaqarlutikinuup­put.Tamatumakingunerivaameeqqat inersimasuaqqatut alliar­tortuusut meeraanatik, taamaalillutillu meeraqatitik assigalugitineriartorsinnaanermik periarfissinneqaratik (Nielsen og Wulf2007b).

Nalunaarusiap ”Meeraq kinaluunniit piitsuutitaalluni peroriar-tussanngilaq” tikkuussiffigaameeqqat akornanni piitsuussuseqaamma inoqatigiit akornanni naligiinngissuseq inuttut ajornar­torsiutinut arlalissuarnutmeeqqallu inuunerissusaannut tunnga­sunut attuumassuteqartuusut, soorlu ilaqutariinni imigassamikatornerluineq, angerlarsimaffimmi nakuusertarneq, inuusuttutakornanniimminuttoqorusussuseqarnermikpissusilersortarneq,peqqissutsikkut imminut naliliivigineq aamma aarlerinartunikpissusilersornernut soorlu imigassartorneq aamma tupatorneq.Meeqqatakornannipiitsuuneqtaamaalillunimeeqqatinuusuttul­lu inooqatigiit akornanni arlalissuarnik ajornartorsiuteqalernis­saannut kinguneqalersitsisarpoq, tassalu ineriartornerannut im­minullupaasisimanerannutannertuumikkinguneqarsinnaalluni.

21 MIPI­p tulleriiaarlugit nalunaarusiaani ”Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuunerat – inoqutigiit meerartallit isertitaat kisitsisinngorlugit paasis-sutissat atorlugit misissueqqissaarneq” meeqqat 2004­mi piitsuussusaat qanoqinnersoqtakutippaat(Schnohrm.fl.2007).

33

DerermegetbegrænsetvidenomvilkåreneforbørnogungemedhandicapiGrønland.Derforeliggeringennye­reundersøgelserafvilkårellernøgletalforbørnogungemedhandicap.AfDeloittesrapport”Analyse og evalue-ring af døgninstitutionsområdet”fremgårdet,atdervar7døgninstitutionersamt4satellitinstitutionerforbørnogvoksnemedvidtgåendehandicapi2010.Ifølgeinstitutio­nerneerhovedpartenafdeanbragtebørnogvoksnemedvidtgående handicap udviklingshæmmede (Deloitte2011).21

Børnmedhandicap skal sikres samme rettigheder somandre børn.Børnekonventionensartikel 23 giver børn med handicap ret til ekstra beskyttelse. Derudover gi-ver Børnekonventionens øvrige artikler børn og unge med handicap en række rettigheder på væsentlige områder, såsom uddannelse, fritid, familieliv, sund-hed m.m. Rapporten ”Gennemgang af internationale konventioners betydning for barnets rettigheder” peger på,atrettighederneforbørnogungemedvidtgåendehan­dicapinoglehenseenderoverses i forbindelsemedlov­givningiGrønland.Dettegælderforeksempelmanglen­deinddragelseafbørnogungemedvidtgåendehandicapi forbindelsemedanbringelser samtbegrænsedemulig­hederforkontaktmedfamilie(Hansen2014).

Vedrørendebørnogungemedhandicapogskoleområdetviser rapporten ”Naalakkersuisuts uddannelsesplan II”,atderi2012var502elever,sommodtogvidtgåendespecialundervisningentenispecialklasse(62%),påhold(22,6 %), eneundervisning (11,9 %) eller personlig as­sistance(1,9%)(GrønlandsSelvstyre2014e).

21RapportenopgiverdesudenetsamletantalafanbragtebørniGrønlandogdifferentierersåledesikkemellemårsagertilanbrin­gelserne,hvorfordetikkeerangivet,hvorstorenandelbørnmedvidtgåendehandicapudgør.

børn Og unge Med handICap

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu innarluutillit pillugit annikitsuinnarmik ilisimasaqartoqarpoq. Meeqqat inuusuttulluinnarluutillit atugarisaat pillugit imaluunniit kisitsisit paasis-sutissiisut pillugit nutaanerusunik misissuisoqarsimanngilaq.Deloittepnalunaarusiaani”Analyse og evaluering af døgninstitu-tionsområdet”erserpoqullukkutunnuakkullupaaqqinniffeqar­toq7-inikaammaataatsimutmeeqqanut inersimasunullu innar­luutilinnut paaqqinniffeqartoq 4-nik (satellitinstitutioner) 2010-mi.Paaqqinniffiitnalunaarutaatmalillugitmeeqqatinersimasulluinissitatamerlanerpaartaatannertuumikineriartornermikkutin­narluuteqartuusut(Deloitte2011).22

Meeqqatinnarluutillitmeeqqatulliallatutassigiinnikpisinnaati­taaffeqarnissaat qulakkeerneqartussaavoq. Meeqqt pillugit isu­maqatigiissummi artikel 23-mi allaqqavoq meeqqat innar-luutillit immikkut ittumik illersorneqarnissaminnik pisin-naatitaaffeqartut. Tamatuma saniatigut Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutip artikeliisa allat meeqqat inuusuttullu in-narluutillit arlalitsigut allatigut pisinnaatitaaffeqartippaat, soorlu ilinniartitaanikkut, sunngiffimmi sammisassaqarnik-kut, peqqissutsikkut il.il. Nalunaarusiap “Nunarsuarmioqati-giit isumaqatigiissutaasa meqqaat pisinnaatitaaffiinut sunniu­taasa misissuataarneqarneri”taakkartorpaaKalaallitNunaannimeeqqatinuusuttulluannertuumikinnarluutillitpisinnaatitaaffiiilaatigutinatsiseqartitsinikkutarajutsineqartartut.Tassanisoorlupineqarpoqmeeqqatinuusuttulluannertuumikinnarluutillitinis­sinneqarneranut atatillugu ilanngutitinneqartarnerat amigartoqaamma ilaquttanut attaveqarnissaannut periarfissat annikippal­laartut(Hansen2014).

Meeqqat inuusuttullu innarluutillit atuarnerannut tunngatillugu nalunaarusiami “Naalakkersuisut ilinniartitaanermut piler-saarutaat II”-mi taakkartorneqarpoq 2012-imi atuartoqartoq502-nik annertusisamik immikkut atuartinneqartartunik, im­mikkutittumikklassini(62%),holdikkartuni(22,6%),kisimikatuartinneqartartuni(11,9%)imalunniitimmikkutikiortilerlugit(1,9%)(NamminersorlutikOqartussatSelvstyre2014e).

22NalunaarusiamierseqqissarneqarpoqqanoqKalaallitNunaannimeeqqatinissitatamerlatiginersut,meeqqalliinissinneqarsimaneranutpissutsitimmikkoortiterneqarsimanngillat,taamaammatmeeqqatannertuumik innarluutillitqanoqamerlatigisutallaqqanngilaq.

Meeqqat Inuusuttullu InnarluutIllIt

34

Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behavi-our in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland i 2006

HealthBehaviourinSchool-agedChildren(HBSC)ereninternational spørgeskemaundersøgelse om skolebørnssundhedogsundhedsvaner.Grønlandhardeltagetiårene1994,1998,2002,2006ogsenesti2010.Dennerapportbyggerpåundersøgelsenfra2006.Alleskolermedeleverfra5.til10.klasseharmulighedforatdeltageiundersø­gelsenogdedeltagendeskolererfordeltoverhelelandet.Detgørdetmuligtatfølgeudviklingenovertidpådeen­kelte skoler og på landsplan. ”HBSC-undersøgelsen 2006”erbaseretpå2.462eleversbesvarelserog belyserenbredvifteaftemaersomselvvurderethelbred,fysiskaktivitet,kostvaner,tandsundhed,alkohol,hash,snifning,voldmobningmm.

Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010

HealthBehaviourinSchool-agedChildren(HBSC)ereninternational spørgeskemaundersøgelse om skolebørnssundhedogsundhedsvaner.Grønlandhardeltagetiårene1994,1998,2002,2006ogsenesti2010.Dennerapportbyggerpåundersøgelsenfra2010.Alleskolermedeleverfra5.til10.klassefikmulighedforatdeltageiundersø­gelsenogdedeltagendeskolererfordeltoverhelelandet.Detgørdetmuligtatfølgeudviklingenovertidpådeen­kelte skoler og på landsplan. ”HBSC-undersøgelsen 2010”erbaseretpå2.182eleversbesvarelserogbelyserenbredvifteaftemaersomselvvurderethelbred,fysiskaktivitet,kostvaner,tandsundhed,alkohol,hash,snifning,voldmobningmm.Temaetforrapporteni2010varfolke­sundhedhosskolebørnanskuetudfrafokusområdernei”Inuuneritta–ladosfåetgodtliv”,detgrønlandskefol­kesundhedsprogram.Pådennemådefungerer”HBSC-un-dersøgelsen 2010”sometbidragtilatvurderehalvvejs­statuspåInuuneritta.Densenesteundersøgelseblevgen­nemførtforåret2014ogervedatbliveanalyseretnuogudgivesi2015.

Centrale undersøgelser

Sundhed på toppen – Resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) undersøgelsen i Grønland (2006)

Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) tassaavoqnunatassigiinngitsutakornannimeeqqatatuartutpeqqissusaan­nik, peqqissutsikkullu ileqquinut tunngasunut immersugassatatorlugit apersuineq. Kalaallit Nunaat misissuinermut tassungaukiuni1994,1998,2002,2006kingullermillu2010peqataavoq.Nalunaarusiapuuma2006tunngavigaa.Atuarfiittamarmik5.-10.klassiutillit misissuinermut peqataanissamut periarfissaqarput,atuarfiillupeqataasutnunatamakkerlugusiammarsimapput.Atu­arfinniataasiakkaaninunalu tamakkerluguataatsimut isigalugupiffissapingerlaneraniineriartornermikmalinnaanissamikperi­arfissiivoq.Misissuinerup”HBSC-undersøgelsen 2006” atuartut 2.462-it akissutaat tunngavigaat, tassanilu sammisat assigiin-ngitsutqaammarsaaffigineqartuttassaallutikpeqqissutsikkutim­minutnaliliivigineq,timimikatuineq,nerisassat,kigutitigutpeq-qissuseq, imigassaq, hash, naamaartarneq, nakuuserneq, ajorti­saarineqil.il.

Folkesundhed blandt skolebørn – resultater fra HBSC Greenland undersøgelsen 2010

Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) tassaavoqnunatassigiinngitsutakornannimeeqqatatuartutpeqqissusaan­nik, peqqissutsikkullu ileqquinut tunngasunut immersugassatatorlugit apersuineq. Kalaallit Nunaat misissuinermut tassungaukiuni1994,1998,2002,2006kingullermillu2010peqataavoq.Nalunaarusiapuuma2010tunngavigaaAtuarfiittamarmik5.-10.klassiullit misissuinermut peqataanissamut periarfissaqarput,atuarfiillupeqataasutnunatamakkerlugusiammarsimapput.Atu­arfinniataasiakkaaninunalu tamakkerluguataatsimut isigalugupiffissapingerlaneraniineriartornermikmalinnaanissamikperi­arfissiivoq.”HBSC-undersøgelsen 2010”atuartut2.182-itakissu-taat tunngavigaat, tassanilu sammisat assigiinngitsut qaammar-saaffigineqartuttassaallutikpeqqissutsikkutimminutnaliliivigi­neq, timimik atuineq, nerisassat, kigutitigut peqqissuseq, imi-gassaq, hash, naamaartarneq, nakuuserneq, ajortisaarineq il.il.Nalunaarusiami 2010-mi immikkut sammineqarpoq atuartutakornanni inuitpeqqissusiat, nalunaarusiami ”Inuuneritta– lados fåetgodt liv”-mikalaallitpeqqissusiannik suliaqarfiusumikpingaartillugit ukkatat aallavigalugit. Taama nalunaarusiaq”HBSC-undersøgelsen2010”Inuunerittapingerlarngataqeqqatamissaanutnaliliinerutatorneqarsinnaavoq.Misissuineqkingulli­unerusoqnammassineqarpoqupernaaq2014-imi,maannalumi­sissoqqissaarneqarpoq2015-imilusaqqummissalluni.

MIsIssuInerIt pIngaarnerIt

35

Unges trivsel i Grønland 2004

Undersøgelsenhandlerom15-17årigeskoleeleverstriv­seliGrønlandibegyndelsenafdet21.århundrede.Rap­portener en spørgeskemaundersøgelseblandtdeældstefolkeskoleeleveriGrønland.Datablevindsamletfrafe­bruar 2004 til februar 2005 på ti skoler i henholdsvisUpernavik, Ilulissat,Maniitsoq, Tasiilaq,Nuuk,NarsaqogQaqortoq.Der deltog 508 elever i alderen 15-17 år.Alleelever,dervariskoledenpågældendedag,deltogog92 % besvarede alle spørgsmålene. Rapporten handleromtrivsel,sundhedsadfærdoghelbredgenerelt,menhardesuden fokus på psykisk helbred, selvmordsadfærd ogseksuelleovergreb.

Det svære ungdomsliv. Unges trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever

Undersøgelsen ”Unges Trivsel i Grønland 2011” blevgennemført i foråret2011afCenter forSundhedsforsk­ning iGrønland ved Statens Institut for Folkesundhed,SyddanskUniversitetogfølgeroppådentidligereunder­søgelse ”Unges Trivsel i Grønland 2004”.Rapportenerenspørgeskemaundersøgelseblandtdeældstefolkeskole­elever iGrønland.Undersøgelsenomfatter481ungepå15årogderoverfra9.og10.klassetrinisyvbyeriGrøn­land. Deltagelsesprocenten i undersøgelsen var 81 %,hvilketsvarertilknaphalvdelenafallefolkeskoleeleverpådisseklassetrin.Rapportenharfokuspådeområderafungesopvækst,dergørdemsærligtsårbare.Rapportensfokusområder er dermed primært aspekter af de ungesopvækstvilkår, som kan have en særlig negativ påvirk­ningpåderestrivsel.Rapportensupplererdenviden,derforeligger om børn og unge fra Health Behaviour inSchool-agedChildrenundersøgelserne (HBSC) iGrøn­landmednyvidenomdemerebelastendeogsværeop­vækstvilkårogaspekterafdeungeslivsbetingelser.

Unges trivsel i Grønland 2004

Nalunaarusiami sammineqarpoq Kalaallit Nunaanni ukiuthundredikkuutaat21-ataaallartinneranimeeqqatatuartut15-17-inikukiullitinuunerissusaat.Nalunaarusiaqspørgeskematatorlu­git misissuineruvoq, apersorneqarlutik Kalaallit Nunaannimeeqqatatuarfiiniatuartuangajulliit.Paasissutissatkatersorne­qarput februar2004-mit februar2005-imutatuarfinniqulini il­loqarfinnit tassaasunitUpernavik, Ilulissat,Maniitsoq,Tasiilaq,Nuuk,NarsaqaammaQaqortoq.Atuartutpeqataasut508-sit15-17-inikukioqarput.Atuartutulloqtaannaatuartuttamarmikpe­qataapput, tassalu 92 %-iisa apeqqutit tamaasa akisimavaat.Nalunaarusiap sammivai inuunerissuseq,peqqissutsikkutpissu­silersuutitaammapeqqissuseqataatsimutisigalugit,aammalitar­nikkut peqqissuseq, imminut toqorusunnermik pissusilersortar­neq,kiisalukinguuaassiuutitigutinnarlerneqarneq.

Inuusuttuuneq nalorninartulik – Kalaallit Nunaanni inuu-suttut akornanni atugarissaarneq pillugu meeqqat atuarfi­anni atuartut angajulliit akornanni 2011-mi misissuisitsineq

Nalunaarusiaq “Inuusuttuuneq nalorninartulik 2011” 2010 uper­naakkut naammassineqarpoq suliarineqarlunilu uannga CenterforSundhedsforskningiGrønland,StatensInstitutforFolkesund­hed,SyddanskUniversitetataaniittumitsiusinnerusukkutmisis­suinermut ”Unges Trivsel i Grønland 2004”nangitsiinerulluni.Nalunaarusiaq spørgeskemat atorlugit Kalaallit Nunaannimeeqqatatuarfianniatuartutanneritakornannimisissuineruvoq.Misissuinermut peqataapput inuusuttut 15-inik ukiullit 481-it,aammaKalaallitNunaanniilloqarfinniarfineqmarlunni9.aam­ma10.klassit.Misissuinermutpeqataasutprocentinngorlugit81%-iupput,tassaluklassinipineqartunimeeqqatatuarfiiniatuartutaffaasa missaraat. Naluaarusiami ukkatarineqarpoq inuusuttutperoriartorneranni atugassarititaasut inuunerissusaannut ajortuptungaanut sunniuteqarsinnaasut. Nalunaarusiattaaq meeqqatinuusuttullu pillugit ilisimasat “Health Behaviour in School-aged Children undersøgelserne” (HBSC)-meersut ilapittorpaat,tassami inuusuttut peroriartornerminni atugaqarnerat inuuner­minniluatuagassarititaasailaatpillugitpaasissutissartaqarmat.

36

Børn i Grønland – en kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel

DetGrønlandskeLandsstyrebestiltei2007enundersø­gelseaf0-14-årigebørnsogderesfamilierstrivsel.Øn­sketvaratfåetoverblikmedinformationerombørnsogfamiliers generelle trivsel, samt informationer om fore­komst af omsorgssvigt. Undersøgelsen er gennemført i2007-2008og er baseret på enkvantitativ interviewun­dersøgelse,hvorintervieweneergennemførtafgrønland­skeinterviewereviatelefon(efteretstruktureretinterview-skema). Interviewene blev gennemført med børnenesmødre,dastørstedelenafbørnenevarforsmåtilatdelta­ge i et interview.De pågældende børn (ogmødre) blevfundetudfraet tilfældigtudtrækaf0-14-årigebørnfraheleGrønland.Derblevtrukket1.288børnmedbopæliGrønland.1.160børnindgikiundersøgelsen,hvilketgi­verensvarprocentpå90%.84%afdeinterviewedeboribyer,mens16%boribygder.ResultaternemåbetragtessomdækkendeforforholdeneiheleGrønland.

Kalaallit Nunaanni Meeqqat – Meeqqat 0-imiit 14-it ilan-ngullugit ukiullit ilaqutariillu atugarissaarnerannik misis-suineq

Naalakkersuisut2007-imimeeqqat0-14-inikukiullitilaqutaasaluinuunerissusaannik misissuititsisovoq. Kissaatigineqarsimavoqataatsimut isigalugu meeqqat ilaqutaasalu inuunerissusaannikpaasisaqarnissaq,aammasumiginnaasarneqpillugupaasissutis­sanik pigisaqalernissaq.Misissuineq 2007-2008-mi ingerlanne­qarpoq, amerlasuunik apersuinikkut misissuinermik tunngave­qarluni, apersuinerillu kalaallinit apersuisunit oqarasuaatikkutingerlanneqarput(apersuinermutskemailusilersugaqmalillugu).Meeqqat anaanaat apersorneqarput,meeqqammi amerlanersaatapersuinermut peqataanissaminnut mikivallaaramik. Meeqqatpineqartut (anaanaallu) Kalaallit Nunaannit meeqqat 0-14-inikukiullit tamarmik makitsiffigineqarneratigut nassaarineqarput.MeeqqatKalaallitNunaanni najugallit 1.288-itmakinneqarput.Meeqqat1.160-itmisissuinermipeqataapput,akissutitprocente-ralugu90%.Apersorneqartut84%-iiilloqarfinninajugaqarput, 16%-illununaqarfinni.InerneritKalaallitNunaannuttamarmutatuuttututisigisariaqarput.

37

nO t e r t I l C I tat e r

I PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

II PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

III OlesenT.,HolmJ.(2013).”Etmenneskeeretmenneskeligeme­gethvorlilledeter”.MIO,Nuuk.

IV PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

V PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

VI PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

VII PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

VIII PedersenC.,BjerregaardP.(2011).”Detsværeungdomsliv.UngestrivseliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkesko­leelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

IX NielsenS.L.ogWulffS.(2007)."Børnmedafsavn–Interview-undersøgelsemedbørnogforældreifamiliermedknapøkono­mi".BørnsLevestandardiGrønlanddel1.MIPI–VidenscenteromBørnogUnge,Nuuk.

Oq a at s I t I s s uaq q Is s a a k k a nu t a l l at t Or s IM a F F Ik

I Pedersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

II Pedersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

III OlesenT.,HolmJ.(2013).”Inukinuuvoq–Qanorluunniitmikitigigaluaru­ni”.MIO,Nuuk.

IV Pedersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

V Pedersen C., Bjerregaard P. (2011).”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

VI Pedersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

VII Pedersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

VIII Pedersen C., Bjerregaard P. (2011). ”Inuusuttuuneq nalorninartulik –KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianni atuartut angajulliit akornanni 2011-mimisissuisitsineq”. Sta­tensInstitutforFolkesundhed,København.

IX NielsenS.L.ogWulffS.(2007).”KalaallitNunaannimeeqqatpiitsuunerat–inoqutigiitmeerartallitisertitaatkisitsisinngorlugitpaasissutissatatorlu­git misissueqqissaarneq”. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat –imm.2.MIPI–MeeqqatInuusuttulluPillugitIlisimasaqarfik,Nuuk.

38

BjerregaardP.,AidtE.,(2010).”Levevilkår,livsstiloghelbred.Befolk­ningsundersøgelseniGrønland2005-2009”.StatensInstitutforFolke­sundhed,GrønlandsSelvstyre,København

BengtssonT., Jakobsen T. (2009). ”Institutionsanbringelse af unge inorden–enkomparativundersøgelselovgrundlag,institutionsformerog udviklingstendenser”. SFI – Det Nationale Forskningscenter forVelfærd,København.

ChristensenE.(2013).”Ungidetgrønlandskesamfund.Ungesvidenomogholdningtilsocialeproblemerogmuligheder”.SFI–DetNatio­naleForskningscenterforVelfærd,København.

ChristensenE.,KristensenL.,BaviskarS.(2008).”BørniGrønland–enkortlægningaf0-14-årigebørnsogfamilierstrivsel”.SFI–DetNa­tionaleForskningscenterforVelfærd,København.

ChristoffersenM.,OlsenP.,VammenK.,NielsenS.,LaustenM.,Brau­nerJ.(2011).”Tidligidentifikationafkriminalitetstruedebørnogunge.Risiko- og beskyttelsesfaktorer”. København: SFI – Det nationaleforskningscenterforvelfærd

CurtisT.,LarsenH.B.,Helweg-LarsenK.,PedersenC.P.,OlesenI.,SørensenK.etal.(2006).”UngesTrivseliGrønland2004”.INUSSUK–Arktiskforskningsjournal1,Nuuk.

Dahl-PetersenI.,PedersenC.,BjerregaardP.(2006).”Notatomungemedgodtrivsel”.MIPI–VidenscenteromBørnogUnge,Nuuk.

Deloitte (2010). ”Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår”.DeloitteBusinessConsultingA/S,København.

Deloitte (2011). "Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet".DeloitteBusinessConsultingA/S,København.

GrønlandsSelvstyre(2012).”Kortlægningafførskoleområdet”.Grøn­landsSelvstyreogEpinion,Nuuk.

Grønlands Selvstyre (2014a). ”Naalakkersuisuts uddannelsesstrategi2014. Lige uddannelsesmuligheder for alle”. Grønlands Selvstyre,Nuuk.

Grønlands Selvstyre (2014b). ”Børn i førskolealderen 2009-2014”.GrønlandsSelvstyreogEpinion,Nuuk.

GrønlandsSelvstyre(2014c).”Institutionertilbørniførskolealderen”.GrønlandsSelvstyreogEpinion,Nuuk.

Grønlands Selvstyre (2014d). ”Ventelister på førskoleområdet 2009-2014”.GrønlandsSelvstyreogEpinion,Nuuk.

GrønlandsSelvstyre (2014e).”Naalakkersuisutsuddannelsesplan II”.GrønlandsSelvstyre,Nuuk.

Grønlandsstatistik(2009).”Kriminalstatistik2009”.GrønlandsStati­stik,Nuuk.

HansenT.(2014).”Gennemgangafinternationalekonventionersbetyd­ningforbarnetsrettigheder”.GrønlandsRådforMenneskerettigheder,Nuuk.

reFerenCer

BjerregaardP.,AidtE.,(2010).”Atugassarititat,inooriaaseqpeqqinnerlu.2005-2009-mutKalaallitNunaanniInnuttaasunikmisissuititsineq”.StatensInstitutforFolkesundhed,NamminersorlutikOqartussat,København

BengtssonT.,JakobsenT.(2009).”Institutionsanbringelseafungeinorden–enkomparativundersøgelselovgrundlag,institutionsformerogudvikllingstenden­ser”.SFI–DetNationaleForskningscenterforVelfærd,København.

ChristensenE. (2013).”Kalaallit Inuiaqatigiivini Inuusuttuaraaneq–Inuusut­tuaqqat Inoqatigiinni Ajornartorsiutit Periarfissallu Pillugit Ilisimasaat Isum­mertariaasaallu”.SFI–DetNationaleForskningscenterforVelfærd,København.

ChristensenE.,KristensenL.,BaviskarS.(2008).”KalaallitNunaanniMeeqqat–Meeqqat0-Imiit14-It IlanngullugitUkiullit IlaqutariilluAtugarissaarneran­nikMisissuineq”. SFI –DetNationale Forskningscenter forVelfærd,Køben­havn.

ChristoffersenM., Olsen P., Vammen K., Nielsen S., LaustenM., Brauner J.(2011).”Tidligidentifikationafkriminalitetstruedebørnogunge.Risiko-ogbe­skyttelsesfaktorer”.København: SFI –Det nationale forskningscenter for vel­færd

CurtisT.,LarsenH.B.,Helweg-LarsenK.,PedersenC.P.,OlesenI.,SørensenK.etal.(2006).”UngesTrivseliGrønland2004”.INUSSUK–Arktiskforsknings­journal1,Nuuk.

Dahl-PetersenI.,PedersenC.,BjerregaardP.(2006).”Inuusuttutakornanniatu­garissaarneq pillugu allakkiaq”. MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisi­masaqarfik,Nuuk.

Deloitte(2010).”Undersøgelseafplejefamiliersrammerogvilkår”.DeloitteBu­sinessConsultingA/S,København.

Deloitte (2011). “Analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet”. DeloitteBusinessConsultingA/S,København.

NamminersorlutikOqartussat(2012).”Kortlægningafførskoleområdet”.Nam­minersorlutikOqartussataammaEpinion,Nuuk.

NamminersorlutikOqartussat(2014a).”NaalakkersuisutIlinniartitsinermutPe­riusissiaat2014.Tamanutnaligiimmikilinniagaqarnissamutperiarfissat”.Nam­minersorlutikOqartussat,Nuuk.

Namminersorlutik Oqartussat (2014b). ”Børn i førskolealderen 2009-2014”.NamminersorlutikOqartussataammaEpinion,Nuuk.

NamminersorlutikOqartussat(2014c).”Institutionertilbørniførskolealderen”.NamminersorlutikOqartussataammaEpinion,Nuuk.

Namminersorlutik Oqartussat (2014d). ”Ventelister på førskoleområdet 2009-2014”.NamminersorlutikOqartussataammaEpinion,Nuuk.

NamminersorlutikOqartussat(2014e).”NaalakkersuisutIlinniartitsinermutPi­lersaarutaatII”.NamminersorlutikOqartussat,Nuuk.

KalaallitNunaanniNaatsorsueqqissaartarfik(2009).”2009-mipinerluuteqarsi­masutpillugitkisitsisitigutpaasissutissat”.KalaallitNunaanniNaatsorsueqqis­saartarfik,Nuuk.

Hansen T. (2014). ”Nunarsuarmioqatigiit isumaqatigiissutaasa meqqaat pisin­naatitaaffiinut sunniutaasa misissuataarneqarneri”. Inuit PisinnaatitaaffiinutKalaallitNunaataSiunnersuisoqatigiivi,Nuuk.

InnersuussIFFIssat

39

Inerisaavik(2013).”Profilerforeleverogrestgruppenforhelelandetogkommunerne2010-2012”.Inerisaavik,Nuuk.

Inerisaavik(2014).”Folkeskolen iGrønland2013-2014”. Inerisaavik,Nuuk.

KarlsbergS.,LasgaardM.,AlklitA.(2012).”VictimisationandPTSDinaGreenlandicyouthsample”.IInternationalJournalofCircumpolarHealth,vol.71.

LauritzenA.(2011).”Anstalten–frihedsberøvelseiGrønland”.Grøn­landsUniversitet,Nuuk.

NiclasenB.,BjerregaardP.(2011).”Folkesundhedblandtskolebørn–resultater fraHBSCGreenlandundersøgelsen2010”.Statens InstitutforFolkesundhed,København.

NiclasenB.,LøngaardK.,LaursenL.,SchnohrC.(2007).”Sundhedpåtoppen – resultater fra Health Behaviour in School-aged Children(HBSC)undersøgelseniGrønlandi2006”.INUSSUK–Arktiskforsk­ningsjournal1,Nuuk.

NielsenS.L.ogWulffS.(2007a)."Børnmedafsavn–Interviewunder­søgelsemedbørnog forældre i familiermedknapøkonomi".BørnsLevestandardiGrønlanddel1.MIPI–VidenscenteromBørnogUnge,Nuuk.

NielsenS.L.ogWulffS.(2007b).”FN’sBørnekonventionogbarnetsret tilentilstrækkeliglevestandard”.BørnsLevestandardiGrønlanddel3.MIPI–VidenscenteromBørnogUnge,Nuuk.

OlesenT.,HolmJ.(2013).”Etmenneskeeretmenneske–ligemegethvorlilledeter”.MIO,Nuuk.

OlesenT.(2014).”Fralovtilpraksis.Enundersøgelseafvikårenefordetsocialearbejdemedbørn”.MIO,Nuuk.

PedersenC.,Dahl-PetersenI.,BjerregaardP.(2007).”Notatomselv­mordstankerogselvmordsforsøgiGrønland”.MIPI–VidenscenteromBørnogUnge,Nuuk.

PedersenC.,BjerregaardP.(2012).”Detsværeungdomsliv.Ungestriv­seliGrønland2011–enundersøgelseomdeældstefolkeskoleelever”.StatensInstitutforFolkesundhed,København.

PedersenC.,GohrC.,OlesenI.(2014).”Somringeivandet.Baseline­undersøgelse–Befolkningensvidenomogholdningtilseksuelleover­greb”.BedreBørneliv,Nuuk.

PedersenL.(2009).”Børnogungemeddomfældteogindsatteforæl­dre”.MIPI–VidenscenterforBørnogUnge,Nuuk.

PopleL.,RawsP.,MuellerD.,MahonyS.,ReesG.,BradshawJ.,MainG.,KeungA.(2014).”TheGoodChildhoodReport2014”.TheChil­dren sSociety,London

SchnohrC.,NielsenS.L.,WulffS.(2007).”BørnefattigdomiGrøn­land–enstatistikanalyseaf indkomstdataforhusstandemedbørn”.BørnsLevestandardiGrønlanddel2.MIPI–VidenscenteromBørnogUnge,Nuuk.

Inerisaavik(2013).”2011-mi2012-imiluatuartutilisarnaataataammasinnerut­tutilisarnaataatnunatamakkerlugukommunillutammanit”.Inerisaavik,Nuuk.

Inerisaavik(2014).”KalaallitNunaanniatuarfik2013-2014”.Inerisaavik,Nuuk.

KarsbergS.,LasgaardM.,AlklitA.(2012).VictimisationandPTSDinaGreen­landicyouthsample.InInternationalJournalofCircumpolarHealth,vol.71.

LauritzenA.(2011).”Anstalten–frihedsberøvelseiGrønland”.Ilisimatusarfik,Nuuk.

NiclasenB.,BjerregaardP.(2011).”Folkesundhedblandtskolebørn–resultaterfraHBSCGreenland undersøgelsen 2010”. Statens Institut for Folkesundhed,København.

NiclasenB.,LøngaardK.,LaursenL.,SchnohrC.(2007).”Sundhedpåtoppen–resultaterfraHealthBehaviourinSchool-agedChildren(HBSC)undersøgel­seniGrønlandi2006”.INUSSUK–Arktiskforskningsjournal1,Nuuk.

Nielsen S. L. og Wulff S. (2007a). “Meeqqat pissakilliortut – Ilaqutariinnianingaasarliortuni meeqqanik angajoqqaanillu apersuilluni misissuineq”.KalaallitNunaannimeeqqatinuuniarnerat,suliapimmikkoortuasiulleqMIPI–MeeqqatInuusuttulluPillugitIlisimasaqarfik,Nuuk.

NielsenS.L.ogWulffS.(2007b).”MeeqqatPisinnaatitaaffiipillugitFN-ipisu­maqatigiissutaaaammanaammaginartumikinuuneqarnissamutmeeqqappisin­naatitaanera”. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat – imm. 3. MIPI –MeeqqatInuusuttulluPillugitIlisimasaqarfik,Nuuk.

OlesenT.,HolmJ.(2013).”Inukinuuvoq–Qanorluunniitmikitigigaluaruni”.MIO,Nuuk.OlesenT.(2014).”Inatsimmitpiviusumut.Meeqqanikinissiinerupnalaaniisu­maginninnermisullissinermipissutsit”.MIO,Nuuk.

Pedersen C., Dahl-Petersen I., Bjerregaard P. (2007). ”Kalaallit Nunaanniinuusuttut akornanni imminornissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugitallakkiaq”.MIPI–MeeqqatInuusuttulluPillugitIlisimasaqarfik,Nuuk.

PedersenC.,BjerregaardP. (2012).”Inuusuttuuneqnalorninartulik–KalaallitNunaanniinuusuttutakornanniatugarissaarneqpillugumeeqqatatuarfianniatu­artutangajulliitakornanni2011-mimisissuisitsineq”.StatensInstitutforFolke­sundhed,København.

PedersenC.,GohrC.,OlesenI.(2014).”Kuseriarnerupsiaruaanneratut.Nalilii­nissamutpaasissutissanikpissarsiniarlunimisissuisitsineq–Meeqqanikkingu­aassiuutitigut innarliineq pillugu innuttaasut isumaat ilisimasaallu”. MeeqqatInuunerissutMIBB,Nuuk.

PedersenL. (2009). ”Meeqqat inuusuttullu eqqartuunneqarsimasunik isertitsi­vimmiititanik angajoqqaallit”. MIPI – Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisi­masaqarfik,Nuuk.

PopleL.,RawsP.,MuellerD.,MahonyS.,ReesG.,BradshawJ.,MainG.,KeungA.(2014).TheGoodChildhoodReport2014.TheChildren sSociety,London

SchnohrC.,NielsenS.L.,WulffS.(2007).”KalaallitNunaannimeeqqatpiitsuu­nerat–inoqutigiitmeerartallitisertitaatkisitsisinngorlugitpaasissutissatatorlu­gitmisissueqqissaarneq”.KalaallitNunaannimeeqqatinuuniarnerat–imm.2.MIPI–MeeqqatInuusuttulluPillugitIlisimasaqarfik,Nuuk.