Nattearbejde og påvirkning - 3frus.dk · Der vurderes hurtigt en potentiel AKS (akut koronar syndrom) risiko. Patientens Patientens beskrivelse svarer til det klassiske symptombillede

Nattearbejde - påvirkning på det præhospitale personale

Udarbejdet af Rasmus Paetzold & Bo Lindqvist Side 2 af 29

Indholdsfortegnelse

1.1 Introduktion og problemafgrænsning ................................................................................... 3

1.1 Problembaggrund ............................................................................................................. 3

1.2 Problemformulering ......................................................................................................... 4

1.3 Definitioner ....................................................................................................................... 4

1.4 Metodevalg ....................................................................................................................... 4

2. Dataafsnit ................................................................................................................................ 5

2.1 Kredsløb og hjerte ............................................................................................................ 5

2.2 Nervesystemet .................................................................................................................. 6

2.3 Hormoners påvirkning ved søvn....................................................................................... 7

2.4 Stress ................................................................................................................................. 7

2.5 Arterosklerose ................................................................................................................... 8

2.6 Præhospitale værktøjer ..................................................................................................... 9

2.7 Nattearbejde og undersøgelser........................................................................................ 10

2.8 Spørgeskema ................................................................................................................... 11

3. Analyse og fortolkning ......................................................................................................... 12

4. Konklusion ........................................................................................................................... 14

5. Perspektivering ..................................................................................................................... 15

Litteraturliste ............................................................................................................................ 17

Bilag 1 ...................................................................................................................................... 20

Bilag 2 ...................................................................................................................................... 21

Bilag 3 ...................................................................................................................................... 22

Bilag 4 ...................................................................................................................................... 23

Bilag 5 ...................................................................................................................................... 24

Bilag 6 ...................................................................................................................................... 25

Bilag 7 ...................................................................................................................................... 26

Bilag 8 ...................................................................................................................................... 27



1.1 Introduktion og problemafgrænsning

I det følgende gennemgås problembaggrunden, der leder frem til opgavens problem-

formulering. Derudover beskrives metoden for, hvorledes opgavens indhold er indsamlet og

gennemarbejdet.

1.1 Problembaggrund

Et nyere projekt fra 2017 påviser ”at nattearbejde øger dødeligheden med 26 procent” (Center

for Epidemiologi og Screening på KU 2017). Undersøgelsen kigger på konsekvenserne ved

længerevarende nattearbejde. Det præhospitale beredskab arbejder under skiftende arbejdstider

ved vagtformer, der differentierer sig fra region til region. De fleste vagtformer indeholder

nattearbejde, da ambulancerne skal være disponible i døgndrift. Vi har udarbejdet en case fra

driften, der illustrerer en nattevagt for det præhospitale beredskab.

Klokken er 03:29, og SINE-radioen begynder at hyle i sovekammeret, efter de 2 reddere har

sovet i ca. 35 min. X (Behandler) og Y (Assistenten) mødes på gangen med trætte blikke,

hvorefter de sukker og løber ned til ambulancen. Porten åbnes mens der trykkes afgang. Få

sekunder efter kører ambulancen afsted med blå blink, og de 2 reddere kommer hurtigt ud på

motorvejen. Meldingen er en kvinde på 58 år, angiveligt opstående brystsmerter under kørsel.

Y føler sig noget træt, hvorfor han blinker og ryster hovedet nogle ekstra gange for ikke at lukke

øjnene i. X har hovedpine og kvalme, og hviler sig derfor under transporten. Ved ankomst til

skadestedet på motorvejen, ses patientens køretøj parkeret midt på højre vejbane. Ambulancen

parkeres skråt med ca. 10 m. afstand til skadestedet. X vækkes, hvorefter de opsamler alt udstyr

og går med hastige skridt frem til patienten. Patienten findes foroverbøjet, hvilende på rattet

med nervøse hænder på brystet. X og Y laver en primær gennemgang ud fra ABCDE

algoritmen. Der vurderes hurtigt en potentiel AKS (akut koronar syndrom) risiko. Patientens

beskrivelse svarer til det klassiske symptombillede for AKS, og der startes behandling jævnfør

regionens instruks. Det skyndes at nitroglycerin ingen effekt har haft, og derpå påbegynder X

udregning for dosering af Fentanyl til at smertedække patienten. Y observerer at X er svedende,

tøvende og irritabel, da han skal doserer medicinen. X henvender sig aggressivt til Y med

henblik på hjælp til udregning af rette dosering, hvorpå Y assisterer X, men samtidig er noget

overrasket over sin kollegas væremåde. På baggrund af overstående omhandler opgaven

nattearbejdes påvirkning på det præhospitale personale, hvor vores fokus vil være eventuelle

konsekvenser for personalets sundhed og faglige kompetencer.



1.2 Problemformulering

Hvordan påvirkes det præhospitale personale ved nattearbejde, og hvorledes kan

arbejdsvilkårene optimeres?

1.3 Definitioner

Præhospitale personale: Fællesbetegnelse for ambulanceelever, ambulanceassistenter,

ambulancebehandler, paramediciner, lægeassistent og præhospital akutlæge.

Nattearbejde: Natperioden er tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00 (EU arbejdsdirektiv

1993)

Arbejdsvilkår: Betingelser og forhold, hvorpå der arbejdes under

Optimerer: Højner kompetencer og mindsker sundhedsrisikoen

1.4 Metodevalg

Indledningsvis vil vi belyse de anatomiske og fysiologiske emner, der er relevante for

forståelsen af nattearbejdes påvirkning på kroppen, hvortil sygdomslæren vedrørende

risikofaktorerne ved nattearbejde beskrives. Vi vil undersøge den præhospitale arbejdsgang, der

anvendes for at tilsikre patientsikkerhed, og om denne er tilrettelagt sådan at den ikke hæmmes

ved stress eller udmattelse. Denne viden opnås gennem teori og fakta fra fagbøger, data fra

undersøgelser samt eksperter, der udtaler sig i artikler fundet på internettet.

Vi benytter bl.a. en videnskabelige undersøgelse udarbejdet af Professor Zorana Jovanovic

Andersen, Center for Epidemiologi og Screening på KU. Undersøgelsen er fra indeværende år,

hvilket gør den aktuel, samtidig med at den inddrager forskellige synspunkter. (Kølln, T -

Ugebrevet A4 2017)

Vi indsamler viden fra relevante repræsentanter fra forskellige faggrupper, heriblandt

sygeplejersker, læger og præhospital personale. Dette vil skabe en subjektiv og objektiv

indgangsvinkel til vores problemstilling, hvorved vores analyse belyses fra forskellige vinkler.

Derudover gøres der brug af den kvantitative undersøgelse, da vi har udarbejdet et

spørgeskema, der kigger på det præhospitales holdning til vores problemstilling.

Hypotesen bag spørgeskemaet er, at det præhospitale personale vil argumentere for, at slid på

kroppen skyldes nattearbejde. Vi vil gennem vores dataindsamling have fokus på kildekritik,

og derigennem have fokus på undersøgelser udarbejdet af relevante fagpersoner.



2. Dataafsnit

I det følgende dataafsnit, beskrives den relevante teori samt fakta, der danner forståelse for

problemstillingen. Efterfølgende præsenteres fagpersoners forskning og synspunkter i henhold

til nattearbejde, og afslutningsvis beskrives resultatet af det udarbejdede spørgeskema.

2.1 Kredsløb og hjerte

Kredsløbet består af henholdsvis hjertet,

blodkar og blod, hvor blodkar er opdelt i

arterier og vener. Arterier er blodkar, der

løber væk fra hjertet, og vener er blodkar,

der fører tilbage til hjertet. De perifere kar

for arterier kaldes arterioler, hvor de for

vener kaldes venoler. Den del af kar-

systemet, hvor udskillelsen af affalds-

stoffer, O2 (ilt) og CO2 (kuldioxid) finder

sted, kaldes kapillærer og er de yderste og

mindste kar. (Nielsen, O - Bojsen-Møller, M - 2016 – kap. 2)

Hjertet er en af kroppens livsvigtige organer, der som en del af kredsløbet har til egenskab, at

opretholde blodcirkulation til alle kroppens celler. Hjertet er bygget op omkring tværstribet

muskulatur (myokardiet), og er til forskel fra andre tværstribede muskler styret autonomt.

Yderligere er muskulaturen speciel, da muskelcellerne forbindes af gab-junctions, som

optimerer det elektriske signal celle til celle. Hjertet er delt op i 4 kamre, henholdsvis højre

atrium, højre ventrikel, venstre atrium og venstre ventrikel (se figur 1). Hjertet opretholder

systemisk flow ved, at højre atrium modtager O2 fattigt blod fra kroppens venøse side. Højre

atrium kontraheres, hvortil blodet pumpes gennem trikuspidalklappen videre til højre ventrikel.

Fra højre ventrikel skal blodet videre til det lille kredsløb, hvor udvekslingen af CO2 og O2

finder sted på baggrund af teorien om diffusion. Det nu O2 rige blod føres til venstre atrium, for

dernæst at passere mitralklappen ned til venstre ventrikel. Omtalte ventrikel sørger for, at blodet

passerer aortaklappen, hvortil fordelingen af blodet til kroppens celler finder sted. (Nielsen, O

- Bojsen-Møller, M - 2016 – kap. 2)

Figur 1 - Nielsen, O - Bojsen-Møller, M - 2016 - S. 54



Hjertet er en muskel der udfører sit arbejde 365 dage

om året, hvorfor den som alle andre muskler er

stærkt afhængig af blodforsyning. Hjertet tilføres

blod via kranspulsårerne, der udspringer fra aorta,

og omkranser hjertets muskulatur (se figur 2).

Blodforsyningen finder sted i hjertets hvilefase

(diastole), hvor blodet passerer ind i kranspuls-

årerne, og hjertet bliver forsynet med blod.

(Nielsen, O - Bojsen-Møller, M - 2016 – kap. 2)

2.2 Nervesystemet

Under nervesystemet fokuseres der på det fysiologiske, som inddeles i det somatiske- og

autonome nervesystem. Det somatiske nervesystem er viljestyret, og samarbejder med vores

tværstribede muskulatur. Dette er årsagen til, at vi kan løfte en arm, når vi ønsker det. Det

autonome nervesystem sørger for, at kroppen opretholder egne funktioner. Det autonome

nervesystem er altid aktivt, men opdeles yderligere i sympatisk- og parasympatisk nervesystem.

Begge autonome nervesystemer er altid aktive, men i nogle tilstande er det ene mere

dominerende end det andet. Her kan tilføjes, at de henholdsvis hæmmer eller fremmer et organs

funktion modsat hinanden. (Viborg, A - Torup, A. 2016 – kap. 11)

Det sympatiske nervesystem er mest aktivt når kroppen skal yde under et højt stressniveau, som

set ved eksempelvis kamp, træning og frygt. Derfor stimuleres binyremarven til at øge

dannelsen og udskillelsen af hormonerne adrenalin og noradrenalin. Påvirkning af hormonerne

kommer til udtryk ved flere forskellige funktioner, f.eks. øget puls og slagvolumen.

Koronararterierne dilateres, hvorimod blodkar til mave-tarm-kanalerne kontraheres.

Respirationsfrekvens øges, og den glatte muskulatur i bronkierne dilateres. Fælles for nævnte

funktioner er, at O2 tilførslen til de arbejdende celler øges. Ved aktivitet af det sympatiske

nervesystem, hæmmes det parasympatiske nervesystem, hvorfor der f.eks. ses en nedsat

aktivitet i kroppens fordøjelsessystem. (Viborg, A - Torup, A. 2016 – kap. 11)

Det parasympatiske nervesystem er aktivt under normale omstændigheder, hvor kroppen ikke

har behov for øget beredskab. Derfor ses det parasympatiske nervesystem meget aktivt ved

hvile, hvorfor det sympatiske nervesystem hæmmes, og respiration samt puls sænkes. (Viborg,

A - Torup, A. 2016 – kap. 11)

Figur 2 - Viborg, A - Torup, A. 2016 - S. 149



2.3 Hormoners påvirkning ved søvn

De to væsentlige hormoner der har betydning for kroppens søvn er melatonin og adenosin.

Hormonet melatonin dannes i hjernen, samt i øjets nethinde, og dannes i større mængder når

det er mørkt. Når øjet oplever lys, nedsættes udskillelsen af stoffet, hvorfor trætheden mindskes.

Øget koncentration af melatonin højner evnen til følelse af træthed, og derved opnås en bedre

søvnkvalitet. (Sachs, C – Sundhed.dk 2016)

Hormonet Adenosin hæmmer hjernens evne til at overføre signaler mellem nervecellerne.

Adenosin er et restprodukt fra ATP-forbrændingen i hjernen, og et stigende niveau resulterer

en langsommere hjerne. Dette er årsagen til, vi føler os trætte og falder i søvn. Under søvn

nedbrydes adenosin, og dermed falder koncentrationen af hormonet i hjernen. Hvis det enkelte

individ ikke får tilstrækkeligt med søvn, nedbrydes der ikke tilstrækkelig adenosin, hvorfor

følelsen af træthed, hukommelsesbesvær og nedsat reaktionsevne vil fremtræde. (Palmgren, G

– Livsstil.tv2.dk 2016)

På baggrund af disse hormoner kan kroppen selv regulere sit søvnbehov, hvilket modarbejdes

ved nattearbejde. Kroppen tvinges derved til vågenhed, og den naturlige regulering af

hormonerne påvirkes.

2.4 Stress

For at forstå sygdomslæren omkring

stress, bør hormonet kortisol nævnes.

Kortisol kaldes også kroppens stress-

hormon, og bliver udskilt fra binyrerne.

Formålet ved stoffet er, at forberede

kroppen på en aktivitet med øget stress

niveau. Kortisol skaber en øget ned-

brydning af proteiner samt fedt, og øger

dannelsen af glukose i blodbanen. Derudover hæmmes glukose optagelsen perifert, hvorved

glukosen kan anvendes til de celler, der er i øget beredskab. Dette skaber mere energi til

kroppen, når den skal håndtere den højere belastning. Ydermere højner kortisol dele af

immunforsvaret, så det er kampklar til evt. infektioner.




Stress er ikke en sygdom, men en reaktion på øget belastning fysisk såvel som psykisk. Denne

stressrespons er hovedsageligt styret af det sympatiske nervesystem samt førnævnte hormon

kortisol. Ud fra tidligere dataafsnit om det sympatiske nervesystem ved vi, at dette vil resultere

i en udskillelse af adrenalin og noradrenalin, som vil have en række påvirkninger på vores

kredsløb. Der vil forekomme stigning i blodtryk, puls og blodtilførsel til aktive muskler,

hvorimod der vil være nedsat perfusion i hud og fordøjelseskanal. Kroppens evne til at øge

stressniveauet og kortisol udskillelsen er smart på kort sigt, da kroppen kan yde mere. Men ved

længerevarende stress vil kroppen ikke kunne restituere, hvorfor immunforsvaret svækkes.

Stressresponsen øger risikoen for en række stress betingede sygdomme. Ydermere kan der også

ses en forværring i eksisterende sygdomme ved eksempelvis en pludselig opblussen i allergi.

Indirekte kan langvarigt stress resultere i sygdomme gennem adfærdsændring, som set ved

kostvaner, rygevaner, sovevaner eller manglende motivation til motion. Konsekvenserne af

stress opdeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige, og flere af disse konsekvenser kan ses i

figur 3. (Viborg, A - Torup, A. 2016 – kap. 4)

2.5 Arterosklerose

På baggrund af afsnittet omkring stress vil

der være flere potentielle følgesygdomme

(cancer og diabetes), men på baggrund af

vores patient i casen og reddernes

påvirkning ved nattearbejde, har vi fundet

det relevant at skrive om arterosklerose.

Ud fra førnævnte kredsløbsændringer ved

langvarigt stress, kan der ses en sammen-

hæng med udvikling af hjertekarsygdomme. Disse sygdomme kan fremkomme ved udvikling

af sygdommen aterosklerose, som i daglig tale benævnes åreforkalkning. Aterosklerose

medfører stive og hårde karvægge, samt aflejring af fedtholdige stoffer. Dette er en del af den

naturlige aldring, men kan fremskønnes ved flere faktorer (se figur 4). Komplikationerne ved

aterosklerose vil være en nedsat diameter i karrene, hvorfor der opstår stenose (se figur 5b).

Denne tilstand ses ofte fremkommet på føromtalte kranspulsårer, hvilket kan resultere i

brystsmerter, som yderligere nævnt i den omtalte patient i casen. Brystsmerterne kommer på

baggrund af iskæmi i hjertet, som betyder at der ikke er tilstrækkelig iltforsyning til cellerne.




Stenose skaber yderligere risiko for

trombedannelse, hvilket sker når karvæggen

bliver beskadiget. Blodets blodpladder

okkluderer omkring den beskadiget karvæg,

hvilket resulterer i potentiel komplet

tillukning af karret. Ved okklusion i karret

kan dele af tromben løsrive sig, hvorefter

den vil føres videre i kredsløbet, for derefter

at sætte sig fast i et mindre kar (se figur 5c). (Viborg, A - Torup, A. 2016 – kap. 6)

2.6 Præhospitale værktøjer

I dette afsnit undersøges de faglige kompetencer hos det præhospitale beredskab, og hvorvidt

der opstår potentielle konsekvenser ved nattearbejde. Derfor gennemgås nogle af de værktøjer

der er til rådighed ved arbejdsopgaver, der gør det potentielt muligt at kunne håndtere en stresset

situation.

Ved det præhospitale beredskab ses et generelt stort brug af algoritmer, der altid kan refereres

til i arbejdsgangen med forskellige patientgrupper. I henhold til den forestående case, er det

relevant at nævne værktøjerne ABCDE, SAMPLER og OPQRST. Disse er relevante, da de

skaber et overblik over patientens tilstand samt anamnese. Derudover kan nævnes, at der er

tydelige instrukser for behandling af de forskellige patienttyper, der gør det klart, hvordan det

fundne symptombillede skal behandles.

ABCDE anvendes til at vurdere patientens akutte

tilstand. Værktøjet systematiserer patienttilgangen,

der er med til at sikre, at patienten bliver tilset i

prioriteret rækkefølge. Der skabes et klinisk

overblik med udgangspunkt i at se, føle og lytte.

Hvert enkelt bogstav indeholder flere forskellige mulige komplikationer, der løses efterhånden

som bogstaverne gennemgås. Bogstaverne er sat op i en rækkefølge, så de mest livstruende

problematikker bliver løst først. Jævnfør figur 6, ses den slaviske gennemgang, hvorpå hvert

bogstavs betydning er beskrevet.


Figur 6 - ABCDE (Udarbejdet af undertegnede)



SAMPLER anvendes til at indhente patientens

anamnese, hvorpå det samlede sygdomsbillede

bliver klarlagt. Til forskel for ABCDE skal

SAMPLER ikke gennemgås systematisk, men

er blot en algoritme der sikre indhentning af

relevant information (se figur 7). Ved

indhentning af patientens anamnese, kan det fremkomme, at patienten har smerter. Ved

indhentning af en korrekt smerteanamnese er det muligt, at kunne skabe en foreløbig

aktionsdiagnose. Som beskrevet i casen, har patienten brystsmerter og de to reddere finder frem

til, at det stemmer overens med symptombilledet for AKS.

Til beskrivelsen af smerter anvendes

algoritmen OPQRST, hvor hvert

enkelt bogstav er med til at klarlægge

smerteanamnesen (Se figur 8).

(Bastholm, T – Dalgaard, K m.fl.

2016 - kap. 4)

2.7 Nattearbejde og undersøgelser

Vi vil i følgende afsnit belyse undersøgelser, samt udtalelser vedrørende nattearbejdes

påvirkning på kroppen. Videns indsamlingen ses i et bredt perspektiv, og der kigges på

nattearbejdes påvirkning fra flere forskellige faggrupper.

Professor Zorana Jovanovic Andersen (herefter Andersen, Z), Center for Epidemiologi og

Screening på KU udtaler: ”Natarbejde forstyrrer den biologiske døgnrytme, og det påvirker

mange dele af kroppen: blodtryk, puls, adrenalin, melatonin, temperatur. Det giver en masse

problemer og er den mest sandsynlige forklaring på den øgede dødelighed. Men mangel på

søvn, øget stress og problemer med at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen kan også

være blandt årsagerne” (Kølln, T - Ugebrevet A4 2017)

Andersen, Z har udarbejdet et videnskabeligt studie, som bekræfter forhøjet risiko for udvikling

af sygdomme ved nattearbejde, f.eks. hjertekarsygdomme og cancer. Som tidligere nævnt i

afsnittet problembaggrund, refereres der til Andersen, Z’s undersøgelse, der konkluderer at

nattearbejde øger dødeligheden med 26%. (Kølln, T - Ugebrevet A4 2017)

Figur 7 - SAMPLER (Udarbejdet af undertegnede)

Figur 8 - OPQRST (Udarbejdet af undertegnede)



Et andet studie udarbejdet af læge og ph.d.-studerende Ilda Amirian (herefter Amirian, I),

undersøger lægernes subjektive oplevelse af nattearbejdes påvirkning på kroppen samt faglige

kompetence. Undersøgelsen påviser at flere læger oplever træthed, langsom arbejdsgang og

længere behandlingstid. Lægerne sidestiller deres følelse efter nattearbejde med tømmermænd,

og flere læger understreger behov for smertestillende medicin for at komme sig. (Hildebrandt,

S – Videnskab.dk 2011)

Overlæge professor dr.med. Poul Jennum fra afd. Søvnmedicin Glostrup Hospital udtaler i

artiklen:” Der foreligger en del ældre studier, der viser, at læger laver flere fejl, og at

samarbejdet forringes. Det er dog tale om arbejdstider, der typisk er over et døgn”

(Hildebrandt, S – Videnskab.dk 2011)

Stína Hólm (herefter Hólm, S) 49-årig nattesygeplejerske i hjemmeplejen Billund Kommune,

deler ikke helt samme synspunkt som overnævnte udtalelser. Hólm, S har hovedsageligt

arbejdet om natten det meste af livet, og kunne ikke se sig selv i en anden vagtform end dette.

Hólm, S råder folk med nattearbejde til at mærke på egen krop om de kan finde en naturlig

rytme, der stemmer overens med arbejdsgangen.

Hun mener at morgenmennesker har sværere ved at tilpasse sig til nattearbejde, hvorfor hun

pointerer, at ikke alle er bygget til nattearbejde. (Kølln, T - Ugebrevet A4 2017)

”Jeg har tit arbejdet sammen med A-mennesker, der havde nattevagter. Nogle af dem bliver

helt syge af det, de kan simpelthen ikke holde det ud. Det er den rytme, du har i kroppen, som

afgør om du kan klare det eller ej” Citat: Hólm, S (Kølln, T - Ugebrevet A4 2017)

2.8 Spørgeskema

Vi har udarbejdet et spørgeskema der vedrører det præhospitale personale. Problemstillingen er

ikke oplyst for respondenterne på forhånd, og derved burde besvarelserne ikke være påvirkede

af undertegnedes hypotese. Spørgeskemaet er indhentet via lukkede ambulancegrupper på

Facebook, hvorved besvarelserne udelukkende bør være udført af det præhospitale personale.

Vi kan drage konklusioner ud fra spørgeskemaet, da vi mener at det er repræsentativt med 404

besvarelser, hvilket svarer til ca. 10% af det samlede landsdækkende præhospitale beredskab.

Det samlede overblik over spørgeskemaet kan ses i bilag 1-8, hvor alle besvarelser, grafer og

tabeller er vedhæftet. Ud fra de 404 besvarelser, ses en kønsfordeling, hvor antallet af mænd

dominerer med 87,87 %. Samlet set kan vi se, at 14,96% er rygere, hvortil 17,71% er tidligere

rygere.



Hvor mange år de forskellige reddere har været i faget ses bredt fordelt, men domineres af

intervallet 0-15 år. Samlet set udmelder 47,52%, at de føler slid på egen krop efter deres tid i

tjenesten, hvorpå ud af disse besvarelser udmelder ca. 75%, at årsagen til slid skyldes

nattearbejde. Ydermere svarer 55% ud af samme pulje, at hårdt fysisk arbejde er årsag til slid

på kroppen. Dog ses en mindre procentsats, der mener at alderdom og livsstil spiller en rolle i

henhold til det slid du føler på kroppen. Til slut blev de adspurgte også forhørt om de var kendt

med en af risikosygdommene ved nattearbejde, her svarede 9,43% af de var kendt med en af

risikosygdommene.

3. Analyse og fortolkning

På baggrund af dataindsamlingen ses det, at holdninger og undersøgelser vedrørende

nattearbejde differentierer sig, alt efter hvem der udtaler sig. Vi vil skabe en struktureret

gennemgang, hvorfor vi vil analysere og fortolke, hvorvidt det præhospitale personales

kompetencer bliver påvirket ved nattearbejde. Dernæst analyserer vi vores indsamlede data

omhandlende de potentielle sundhedsrisici, der er ved nattearbejde.

Som udgangspunkt kan nævnes vores præhospitale værktøjer, som skaber struktur i selv de

mest stressede situationer. Algoritmerne er med til at simplificere og strukturere patientforløbet,

hvilket er med til at sikre arbejdsgangen om natten. Ydermere ses det i casen, at X benytter sig

af Y’s hjælp i en presset situation, hvorfor der kan argumenteres for, at det spiller en positiv

rolle for patientsikkerheden, at vi altid er to om et patientforløb. Overstående kan sættes op

imod udtalelsen fra overlæge Poul Jennum, der argumenterer for, at der sker flere fejl ved natte-

arbejde. Amirian, I tilføjer med sin undersøgelse af lægernes subjektive oplevelse, at de mærker

en tydelig påvirkning på deres faglige kompetence ved nattearbejde. På baggrund af disse to

udtalelser, set ift. vores præhospitale værktøjer, skabes der en tydelig modargumentation for,

om vores faglige kompetencer lider last under nattearbejde. Arbejdsgangen for en læge, kan

ikke sidestilles 100% med det præhospitales, men der er flere sider af lægernes arbejdsgange

der sagtens kan. Derfor kan der argumenteres for, at der også præhospitalt sker flere fejl ved

nattearbejde. Vi mener dog, at ved brug af algoritmer samt bemandingen på ambulancen

tilsikrer en god patientsikkerhed trods nattearbejde. I henhold til lægerne er vi altid to

præhospitalt, hvorfor mulige fejl kan opsnappes, hvorimod læger ofte arbejder selvstændigt.



Den generelle opfattelse er, at mennesket ikke er bygget til at udføre nattearbejde. Professor

Andersen, Z undersøgte nattearbejdes påvirkning på kroppens sundhed, og fandt en klar

sammenhæng mellem øget dødelighed og nattearbejde. Læge Amirian, I undersøgte om læger

med nattearbejde følte sig påvirket deraf, hvortil flere læger understreger følelsen af

tømmermænds lignende tilstande. Antagelserne kan sidestilles med dataafsnittet hormoners

påvirkning ved søvn, hvor vigtigheden af nedbrydning af hormonet adenosin synliggøres. På

baggrund af udsagn og data fra ovenstående skabes, der god indikation for en potentiel

udvikling af stress. Hvis vi ser på afsnittet omkring stress og centralnervesystemet ses en stærk

argumentation for, at nattearbejde og udvikling af stress har en sammenhæng. Stress er som

tidligere benævnt ikke en sygdom, men en tilstand, hvorved risikoen for udvikling af

livsstilssygdomme højnes.

Umiddelbart er det generelle syns-

punkt, at nattearbejde er sundheds-

skadeligt for kroppen. Dog ses der

eksempler på nogen der trives bedre

ved nattearbejde. Hvis vi inddrager

Hólm, S’ erfaringer, hun har pådraget

sig gennem mange års nattearbejde,

kan de modsættes de før nævnte

antagelser. Hólm, S udtaler, at ikke alle

er rustet til nattearbejde, og man skal

derfor føle på egen krop, om den kan

yde under omtalte vilkår. Hendes egen erfaring er, at hun bedst arbejder om natten, og kunne

ikke forstille sig andre vagtformer. Hólm, S’ holdning til nattearbejde er, at sund livsstil samt

tilstrækkelig med søvn efter endt vagt, skaber et godt grundlag for, at kroppen kan varetage

nattearbejde, uden at det vil have konsekvenser. Til yderligere debat om hvorledes nattearbejde

er sundhedsskadeligt eller ej, inddrages vores spørgeskema, hvor det præhospitale-beredskabs

holdning kommer til syne (se figur 9). Ved nærmere analyse af spørgeskemaet er der klar

indikation for, at redderne føler slid på kroppen grundet nattearbejde. Der ses også en stor

procentsats der mener, at det er hårdt fysisk arbejde der er årsagen til slid på kroppen. Dette kan

sættes ift. det præhospitales tidligere arbejdsvilkår, hvor antallet af hjælpemidler til skånsom

arbejde ikke var tilstede.

Figur 9 - spørgsmål 6 i spørgeskema (udviklet af undertegnede)



Denne holdning kommer til syne, da flere reddere har tilføjet kommentarer til deres besvarelser.

F.eks. kommenterer to anonyme reddere:

”Dårlig løft da der ikke altid har været så gode hjælpemidler som i dag”.

”Manglende hjælpemidler og ikke tænkt på løfte-/båreteknik i de første mange år”.

Der kan derfor argumenteres for, at nattearbejde som værende årsag til slid ville dominere mere

i vores statistik, hvis bedre hjælpemidler havde været implementeret tidligere i vores erhverv.

Samlet set er det svært at danne en endelig konklusion på området, selvom forskning viser en

tydelig indikation for slid på kroppen ved nattearbejde. Sættes de videnskabelige undersøgelser

direkte op mod de subjektive holdninger vedrørende nattearbejde, kan der argumenteres for, at

nattearbejde er sundhedsskadeligt. Der hviler dog stadig en hvis usikkerhed i diverse

undersøgelser, da omtalte risici kan påvirkes af mange ting. Såsom livsstil, almen aldring,

familieliv osv. Derfor kan det være svært at sætte lighedstegn mellem nattearbejde og direkte

konsekvenser heraf.

Ved inddragelse af vores resultat fra spørgeskemaet ses det, at flertallet præhospitalt

underbygger resultaterne fra de videnskabelige studier. På baggrund af de videnskabelige

undersøgelser, de subjektive holdninger samt vores spørgeskema, dominerer indikationen for

eventuelle sundhedsskadelige konsekvenser ved nattearbejde.

4. Konklusion

Vi kan på baggrund af udarbejdelsen af opgaven konkludere, at der en klar indikation for, at

nattearbejde påvirker kroppen negativt. Opgaven har ikke synliggjort konkrete løsningsforslag

til optimering af nattearbejdes arbejdsvilkår, hvorfor vi ikke kan konkludere på en bedst mulig

løsning. Vi fandt dog frem til, at det optimale ville være, at afskaffe nattearbejde. Dog er denne

vagtform en nødvendighed, hvorfor man bør undersøge, hvorledes der kan udarbejdes

løsningsforslag til, at optimere nattearbejdes arbejdsvilkår.

Denne yderligere forskning, bevæger sig udover opgaves rammer, hvorfor vi henviser til

efterfølgende afsnit perspektivering. Her har vi reflekteret over forskellige tilgangsvinkler, der

ville være spændende at undersøge yderligere for, at en mulig optimering af nattearbejde kunne

blive aktuel. Vores gennemgang af Nervesystemet og Hormonernes påvirkning ved søvn skabte

en bred forståelse for den fysiologiske årsag til stress.



Hvorvidt det præhospitale personale påvirkes af nattearbejde, sammenkobles derfor med

afsnittet om Stress, da det viser sig, at det er den længerevarende belastning af stress der er

farlig. Den længerevarende belastning der omtales, ses på reddernes krop når der udføres

nattearbejde. I videre fordybelse i afsnittet om Stress, fremmes forståelsen for de videnskabelige

undersøgelser, der indikerer at der opstår flere risikosygdomme på baggrund af stress. En af de

risikosygdomme der ses ved længerevarende stress er arterosklerose, men også diabetes og

cancer ses i relation hertil. Baseret på undersøgelser, udtalelser samt spørgeskema kan vi

konkludere, at der er en klar indikation for, at det præhospitale personale påvirkes ved

nattearbejde.

Udover at se på sundhedsaspektet ift. hvorledes det præhospitale personale påvirkes ved

nattearbejde, undersøgte vi om den faglige kompetence forringes. Ved at gennemgå vores

arbejdsværktøjer og vilkår, sammenlignede vi dem med lægers udtalelser vedrørende deres

påvirkning af nattearbejde. Ud fra dette konkluderer vi, at selvom lægers arbejdsgang og det

præhospitales ikke kan sidestilles ligeligt, har nattearbejde en potentiel påvirkning på den

faglige kompetence. Her skal det ikke ses ift. arbejdsværktøjerne, da vi mener de er tilegnede

stressfyldte situationer, men derimod de fysiologiske påvirkninger som nattearbejde har.

Afslutningsvis kan vi i helhed argumentere for, at præhospital personale påvirkes af

nattearbejde. Derfor konkluderer vi, at der er klar indikation for et øget fokus på nattearbejde i

fremtiden, så arbejdsvilkårene kan optimeres for det præhospitale personale.

5. Perspektivering

Gennem udarbejdelsen af opgaven fandt vi frem til, at der burde være øget fokus på

nattearbejde. Dertil har vi reflekteret over flere forskellige tilgangsvinkler vedrørende

problemstillingen. En tilgang kunne være, at se på pauseafviklingen i sammenhæng med

forskning omhandlende optimal søvn. Det ville her være spændende at se på, hvorledes det ville

være muligt, at udnytte en pause bedst muligt ift. at få den optimale restitution ved søvn.

Såfremt der blev fundet gode resultater mellem søvn og pause, ville dette være et af

løsningsforslagene til optimering af arbejdsforholdene ved nattearbejde.

Yderligere kunne det findes interessant, at se på hvorvidt det lovmæssigt er forsvarligt at føre

ambulancen ved træthed. Hvis der på en nattevagt har været mulighed for søvn, kunne der

argumenteres for, at der skulle indføres øget responstid. Redderen ville derfor have yderligere

tid til at vågne, hvorfor uforsvarlig kørsel muligvis undgås.



Hvorledes sundhedsfremmende initiativer kunne have en optimerende effekt på reddernes

almene helbred, ville være interessant at undersøge. Her menes, at tiltag som fast frugt- og

frokostordning ville udskifte de mange usunde tankstationsindkøb med sunde madpakker.

Alternativt kunne der indføres fast fysisk test for alt personale årligt, og derved skabe en fælles

motivation for opretholdelse af et godt fysisk helbred. Ved indførelsen af disse tiltag, vil

risikoen for pådragelsen af tidligere omtalte sygdomme muligvis kunne mindskes.



Litteraturliste Materiale fra bøger:

Bastholm, Torben – Dalgaard, Kim – Lübecke, Kenneth – Nørtved, Jan – Petersen, Allan.

Den præhospitale patient, kap. 4 og 12.

Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1 opslag 2016.

Bjerring, Peter – Hansen Spure, Gudrun – Nilas, Lisbeth – Torup, Lars – Vahr, Susanne – Wium

Andersen Kim, Marie – Özel, Selim.

Sygdomslære, Hånden på hjertet, kap. 6.

Munksgaard Danmark, 2. udgave, 3. opslag 2016.

Nielsen Falkenberg, Oluf – Bojsen Møller Juel, Mette.

Anatomi og fysiologi, Hånden på hjertet, kap. 2 og 11.


Olsen, Inge – Pillgaard Hallin, Susanne.

Farmakologi, Hånden på hjertet, kap. 2, 3 og 4.


Materiale fra nettet:

Forfatter:

Titel: EU arbejdsdirektiv 1993

Organisation: Europæiske Union

Indhentet: 06/09-17

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31993L0104:DA:HTML

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31993L0104:DA:HTML



Forfatter: Bonke, Jens – Jennum, Poul – Flyvbjerg, Allan – m.fl.

Titel: Søvn og sundhed

Organisation: Trygfonden og Lægeforeningen

Indhentet: 13/09-17

http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_soevn-og-sundhed_digital.pdf

Forfatter: Center for Epidemiologi og Screening på KU 2017

Titel: DET DØDE NATSYGEPLEJERSKER AF

Organisation: Center for Epidemiologi og Screening på KU

Indhentet: 30/08-17

https://infogram.com/det_dode_natsygeplejerskerne_af

Forfatter: Cand. Scient. I fysisk og astronomi - Hildebrandt, Sybille 2009

Titel: Søvn nedbryder giftstof i hjernen

Organisation: Videnskab.dk

Indhentet: 31/08-17

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sovn-nedbryder-giftstof-i-hjernen

Forfatter: Cand. Scient. I fysisk og astronomi - Hildebrandt, Sybille 2011

Titel: Læger får tømmermand af natarbejde

Organisation: Videnskab.dk

Indhentet: 06/09-17

http://videnskab.dk/krop-sundhed/laeger-far-tommermaend-af-natarbejde

Forfatter: Helene Garde, Anne

Titel: Natarbejde fakta og gode råd

Organisation: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø og 3F

Indhentet: 08/09-17

file:///C:/Users/bolin/Downloads/Natarbejde_fakta_og_gode_r%C3%A5d.pdf

http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensraad_soevn-og-sundhed_digital.pdf

https://infogram.com/det_dode_natsygeplejerskerne_af

http://videnskab.dk/krop-sundhed/sovn-nedbryder-giftstof-i-hjernen

http://videnskab.dk/krop-sundhed/laeger-far-tommermaend-af-natarbejde



Forfatter: Journalist Kølln, Troels 2017

Titel: Ny dansk forskning: Nattevagter koster liv og øger risikoen for Alzheimers

Organisation: Avisen.dk ApS, A-pressen A/S, Freeway A/S

Indhentet: 06/09-17

http://www.ugebreveta4.dk/ny-dansk-forskning-nattevagter-koster-liv-og-oeger-

ri_20790.aspx

Forfatter: Special læge Sachs, Camilla 2016

Titel: Melatonin

Organisation: Sundhed.dk - Borger

Indhentet: 31/08-17

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/

laegemidler/melatonin/

Forfatter: Videnskabsjournalist Palmgren, Gorm 2016

Titel: Dårlig søvn æder din hjerne op

Organisation: Illustreret videnskab, Livsstil TV2

Indhentet: 31/08-17

http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2016-04-30-daarlig-soevn-aeder-din-hjerne-op

http://www.ugebreveta4.dk/ny-dansk-forskning-nattevagter-koster-liv-og-oeger-ri_20790.aspx

http://www.ugebreveta4.dk/ny-dansk-forskning-nattevagter-koster-liv-og-oeger-ri_20790.aspx

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/melatonin/

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/medicininformationer/laegemidler/melatonin/

http://livsstil.tv2.dk/sundhed/2016-04-30-daarlig-soevn-aeder-din-hjerne-op



Bilag 1



Bilag 2



Bilag 3



Bilag 4



Bilag 5



Bilag 6



Bilag 7



Bilag 8

Dårlig løft da der ikke altid har været så gode hjælpemiddeler som idag.

02-09-2017 08:00

Manglende hjælpemidler og ikke tænkt på løfte-/båreteknik i de første mange år.

01-09-2017 20:31

Med slid menes der træthed efter arbejde grundet afbrudt og let søvn på arbejde.

29-08-2017 22:27

Dårlige løft med gl. Falck bårer samt alt for mange nedbæringer i arbejdet i Kbh med alle dens

etageejendomme. Psyk. belastning af alt for mange ture til ressourcesvage patienter i Kbh

gennem flere år.

29-08-2017 22:00

Arbejdsgiverens manglende vilje, til at skabe en god arbejdsplads/arbejdsmiljø for redderne.

29-08-2017 20:44

- En masse irrelevante ture, hvor man ikke får brugt sine kompetencer. - Dårlig løn - Manglende

udviklingsmuligheder

29-08-2017 19:27

Generelt belastning pga. ringe arbejdsvilkår, fysisk og psykisk belastning, unormale kostvaner

når pauser ikke overholdes. Manglen på et bedre arbejdsmiljø pga. ringe forståelse og

anerkendelse af diverse problematikker.

29-08-2017 16:27

Lange udmattende vagter

29-08-2017 16:25



Weekendvagter som ikke er familievenlig med små børn - mangel på afholdelse af afsp.

29-08-2017 14:43

Dårlige løft fra før vi fik hjælpemidler

29-08-2017 13:38

Dårlige arbejdsvilkår. arbejder for et firma som ikke er til at stole på.

29-08-2017 13:31

Dårligt arbejdsmiljø skiftende udbud, vagtændringer, usynlig ledelse der kun kigger på

bundlinjen

29-08-2017 13:04

Har fået skævt løft som kostede 93 sygedage.

29-08-2017 12:49

Jeg svarede ved ikke, for kroppen da bestemt er blevet ældre, men jeg tænker det er almen slidt

som ikke nødvendigvis skyldes vores fag. Men jo, nå I nævner det, så har

nattevagter/skiftevagter non taget sin del, samt alle trappetrinene i indre Kbh.

29-08-2017 12:10

Det er tungt med udstyr og patienter, når vi er i indsats ofte i et besværligt miljø.

29-08-2017 12:09

Tidligere tiders mangel på hjælpe midler

29-08-2017 11:51

Forkerte/uhensigtsmæssig løft

29-08-2017 11:32



Ikke kørt i mange år endnu

29-08-2017 11:32

Nattearbejde, og en udbredt træthed af dørgndrift og mangelpå søvn i løbet at et døgn

29-08-2017 11:15

Skiftende arbejdstider og steder

29-08-2017 11:13

Dårlig materiel, båre responce

29-08-2017 11:12

Dårlige indrettet ambulancer, dårlige arbejdsstillinger.

29-08-2017 11:08

Dårligt materiel såsom båre og i sin tid bærestole

29-08-2017 11:04

Dårlige arbejdsstillinger i akutte sitationer

29-08-2017 11:01

Dårlig ledelse. Og konstante omrokeringer af stationer og vagtformer.

29-08-2017 11:00

Tidligere dårlige ergonomiske hjælpemidler

29-08-2017 10:58

Jeg syntes at bekymringerne omkring udbud, overenskomst osv fylder meget og giver en stress

symptomer hvilket også gør at jeg ikke tror at jeg bliver i faget i mange år endnu

29-08-2017 10:58

Documents

Nattearbejde og påvirkning - 3frus.dk · Der vurderes hurtigt en potentiel AKS (akut koronar syndrom) risiko. Patientens Patientens beskrivelse svarer til det klassiske symptombillede