Fra kriseskabende til kriseforlængende politik?

Bekæmpelse af den forkerte økonomiske krise.Valgchancer ved næste valg.

Odense 21. Okt. 2013

Jørgen Goul AndersenAalborg Universitet

Hvordan kunne krisen blive værre i Danmark end i andre lande, når ...

• Der har været overskud på betalingsbalancen i 22 af sidste 23 år (p.t. rekord på knap 6 pct. af BNP)

• Udlandsgælden er afløst af dansk nettotilgodehavende på ca. 700 mia.kr. (2013)

• Nettostatsgælden er tæt på nul• Danmark, Sverige, Finland, Luxembourg og Estland er

de eneste lande, der gennem hele krisen har været kvalificeret til Euro-medlemskab

• Danmark + Sverige de eneste EU-lande, hvor aldringen ikke udgør noget problem for off. finanser fremover

Hvad var skyld i krisen? Danske vælgere: Ikke politik-fejl. Bankerne prügelknabe.

Årsager til krisen 2009.WorldPublicOpinion

Landets egen økon. politik

USA’s økon. politik

Forbrugerne påtaget sig for megen gæld

Bankerne for risikovillige

Danmark 2009 15 36 36 64Danmark, valg 2011 19 49 36 63Tyskland 27 68 31 78UK 41 57 83 89Frankrig 32 56 49 64USA 45 45 74 77Ukraine 68 40 34 43Kina 20 38 13 11

Men de danske vælgere tog fejl …

Vælgerne tog fejl:• Fogh regeringen begik fejl, der skabte krisen• Løkke + Thorning reg. kom til at forlænge krisen

• Fogh/Bendtsen: Benzin på bålet• Løkke/Thorning: Vand på de sidste gløder

Løkke/Thorning tog (delvist) fejl af krisen. modsat krise af Sydeuropa + danske krise i 1980’erne

Efterhånden enighed om politik-fejl i 00’erne

1. Finanspolitikken for slap: Benzin på bålet2. Kredit-liberalisering kom ud af kontrol:

(a) Ekstrem bolig-/kredit boble (klassisk fejl. Finland/Sverige 1990) Afdragsfri lån (okt. 2003) + Flekslån + SkattestopBoligpriser allerede fordoblet 1995-2003. Yderligere 60 pct. 2004-06.Dk. rekord: USA mindre. Tyskland nul stign. Sverige undgik boble(b) Myndighederne skred ikke ind over for bankernes risikovillighed og indlånsunderskud: Fra nul i 2004 til 650 mia. kr i 2008- Bankerne fulgte lidt den Islandske Model

3. Regeringen (og Nationalbanken) uforberedt Regeringen endda også efter 15. Sep. 2008. Åbningstale okt.2008: Genindføre SP (suspenderet 2004-2008 for at stimulere økonomien)….! Få dage efter måtte staten stille bankgaranti på 4.200 mia. kr.

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

40 40 40 4244

48 49 4952

5559 60

6568

72 73

8078 78 79

Danmark

Schweiz

Portugal

Norge

Sverig

e

Finland

Frankri

gØstr

ig

Belgien

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

157

132

122

110 106101

9590

8677

67 65 62 58 57 56 54

Boligkreditboblen (landbruget værre)Politikfejl I. Deregulering kreditpolitik

Boligkreditboble: Realkreditudlån til ejerboliger og fritidshuse, 1993-2012. Pct. af BNP.

Verdens mest gældsatte husholdn.: Husholdn.s gæld, brutto. 2009. Pct. af BNP.

Dog: Husholdningernes gæld ikke helt så foruroligende, som det ser udDk+NL+IS+UK: Gældsatte husholdn.+ Store Pens.formuer

Husholdningernes gæld Pensionsformuer

Danmar

k

Schweiz

Portuga

l

Norge

Sverig

e

Finland

Frankrig

Østrig

Belgien

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

157

132122

110 106101

9590 86

77

67 65 62 58 57 56 54

Danmar

k

Hollan

dUSA

SchweizU.K

.

Finland

Sverig

e

Spanien

Frankrig

Portuga

lNog

eØstr

ig

Tysklan

d

Belgien

Græken

land

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200 187

136

117106

9584

64

13 9 8 7 5 5 4 0

Indlån, udlån og indlånsunderskud i danske banker, (2005 → 2008). Mia.kr.

1. Q

. 03

2. Q

. 03

3. Q

. 03

4. Q

. 03

1. Q

. 04

2. Q

. 04

3. Q

. 04

4. Q

. 04

1. Q

. 05

2. Q

. 05

3. Q

. 05

4. Q

. 05

1. Q

. 06

2. Q

. 06

3. Q

. 06

4. Q

. 06

1. Q

. 07

2. Q

. 07

3. Q

. 07

4. Q

. 07

1. Q

. 08

2. Q

. 08

3. Q

. 08

4. Q

. 08

1. Q

. 09

2. Q

. 09

3. Q

. 09

4. Q

. 09

800

1,000

1,200

1,400

1,600

1,800

2,000

2,200

2,400

-800

-700

-600

-500

-400

-300

-200

-100

0-42

-624

Indlån UdlånIndlånsoverskud (højre akse)

Mia.kr. Mia.kr.

I 2013 er problemet løst, men kredittørke i mellemtiden ...

Og det GIK galt i Danmark ...

Stigning i ledigheden 2007-2012. Procentpoint.

Danmark

Sverig

e

FinlandNorg

eIsl

and

Tyskla

nd

Holland

Belgien

Østrig

Frankri

gIta

lien

U.K.USA

EU-27

-3.0

-2.0

-1.0

-

1.0

2.0

3.0

4.0

5.0

3.7

1.9

0.8 0.7

4.0

-2.5

1.7

-0.2

0.3

1.6

4.6

2.6

4.1

3.3

Kumulativ økonomisk vækst 2007-2012. Pct.

-10.0

-5.0

0.0

5.0

10.0

15.0

-4.4

5.2

-2.8

3.3

-5.2

3.6

-0.2

2.13.1

6.2

0.0

-6.9

-4.2-5.7-6.0

-2.1-1.3

2.9

-0.8

5.9

13.2

8-9 års nulvækst 2007-2015/2016? = rekord

• Finland 1990: 7 år • Island 2008: 7 år (forv.) • Japans tabte årti: 1990-1999 (dog BNP + 5.6 pct. )

Alle ovenstående=Konsolideringskriser efter bolig-/kredit-/asset value bobler

• Danmark 2008: 8 år - iflg. regeringen 9 år• Bliver slået af Sydeuropa, men kan nå at komme i Guinness

Regeringens diagnose: Konkurrenceevne-krise Måske ikke helt forkert, men flere sygdomme? Hvilken er værst? Hvordan påvirker behandling af den ene sygdom den anden sygdom?

Den anden sygdom: Konsolideringskrise efter at boblerne er bristet:

- firmaerne konsoliderer sig- forbrugerne konsoliderer sig (boligejerne mistede knap 50 pct. af friværdierne)- bankerne konsoliderer sig = kredit-tørke= HVOR SKAL VÆKSTEN SÅ KOMME FRA?

Hvorfor så svært at komme ud af krisen?To hovedfortællinger om krisen

Hvorfor så svært at komme ud af krisen?Regeringens politik 2010-13

• For ensidigt fokus på Konkurrenceevne-problemet.• For ensidigt Langsigtet fokus

= samme politik som før krisenMere langsigtet strukturpolitik end krisepolitikKrise=Window of OpportunityKrisen også udnyttet af politiske entreprenører (fx DI, Finansministeriet), som så nye chancer

Og så kom regeringen tilmed til at slå fertiliteten ihjel• Genopretningspakken 2010: Eneste land i verden, hvor

regeringen gik i kamp MOD det tredje barn• Afskaffet, men til gengæld usikkerhed om skattereform, der

kopierede Cameron-regeringen (ren copy/paste – i U.K. fik det The Guardian til at skrive Velfærdsstatens nekrolog 1942-2013)

• Kan forklare, hvorfor fertiliteten er dalet i Danmark, men ikke i de andre nordiske lande. Næsten et naturligt eksperiment.

• Ikke endelig domfældelse, men Christiansborg er hovedmistænkt, og der er indicier nok til at rejse sigtelse.

• Ingen andre mistænkte (fødselslægerne hader gamle mødre, men kan ikke forklare den danske afvigelse)

Stærke indicier …

Island

Norge

Finland

Sverige

Danmark

Fertilitet 2012 2.04 1.85 1.80 1.91 1.73Fertilitet gns. 2003-08 2.06 1.87 1.81 1.81 1.82

Ændring -0.02 -0.02 -0.01 +0.10 -0.09

GenopretningspakkenVirkede!

% Fald i fødselstal2010-2011

Alle børn -7.1Første barn -5.8Andet barn -4.8Tredje barn -12.1Fjerde eller senere -12.6- Heraf fjerde barn -14.3- Heraf femte barn -15.3

Skulle have nået langtidsligevægten på mindst 1.90. Men faldt fra 1.88 til 1.73 på to år. 2013 ikke bedre.

Hvilken vej skal politikken gå,ud fra de to diagnoser?

Bolig- og kreditboble: Svær at komme ud af. Alle vil konsolidere sig.

• Privat forbrug i stå• Investeringer i stå• Kredit-tørke for små virksomheder og iværksættere

Økon. hovedudfordring: Indenlandsk efterspørgsel

Konkurrenceevne: Kort sigt: Lønnen ned, produktiviteten op. Langt sigt: Uddannelse / innovationØkon. hovedudfordring: Eksportere sig ud af krisen(vente på udenlandsk opsving)

Overvurderede probl. for industrien.Hurtig og kraftig tilpasning (flexicurity), men 64 pct. af tabte arb. uden for industrien

industri lan

dbrug rå

stof

forsyningsvir

ks

bygge og an

læg

handel tra

nsp info

finans e

jend bolig

erhve

rvsserv

ice

anden serv

ice-5.00.05.0

10.015.020.025.030.035.040.0 35.8

-0.5

20.0

28.8

4.810.6

0.6

Fig.2. Tab arbejdstimer i priv. sektor 2008-11. Pct. af saml. tab i priv. sektor.

Hvornår er tilbagegang i industriens beskæftigelse et problem?Manufacture matters!!!! Fremstillingserhvervene trækker anden besk. med sig. Men• Universel trend = tilbagegang landbrugsbesk.• Indtil 2. verdenskrig var 55 pct. af Danmarks industri-arbejdspladser i

København• Indtil 1970 var Herning-Ikast-Brande tekstilindustri-centrum

= Problem for København? Problem for Herning-Ikast-Brande? Nye jobs, højere i værdikæden

Sådan ræsonnerede regeringer indtil 2009• Udflytning af arbejsdspladser blev ikke set som problemDog ny, vigtig erkendelse omkring 2009 • Kan ikke flytte alle prod. arbejdspladser ud pga. koblingen til

produktudvikling osv. – så flytter den også med ud. Rockwool-modellen.

Danmark har tabt markedsandele ...

Det går nedad ...

Men det har alle – når BRIK m.fl. går frem. 2011 (andel 1994=100)

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

0.40

0.50

0.60

0.70

0.80

0.90

1.00

1.10

1.001.00

0.96

0.870.880.88

0.79

0.83

0.870.87

0.820.80

0.76

0.720.720.73

0.630.62

DanmarkSverigeFinland

HollandØstrig

TysklandFrankrig

U.K.Irland

ItalienSpanien

PortugalGrækenland

SlovenienTjekkiet

SlovakietUngarnEstlandLetlandLitauen

Bulgarien

0 50 100 150 200 250 300 350

6174

62

9091

8560

5483

6498

75124

102204

275322322

275325

168

Kontraproduktivkonkurrenceevnestrategi 2010-13• Skal eksporten være eneste vækst-driver for et land med stort

overskud på betalingsbalancen? • Politisk retorik har øget utrygheden• (Borgere er også forbrugere)• Reformer har øget utrygheden

• Utryghed giver (endnu) lavere privat forbrug• Uden forbrug mindre investeringer• På kort sigt havde tryghed gjort nytte – økonomisk!

Lovgivning + Løfter + Diskurs(egentlig en økonomisk ønskesituation for soc.dem./soc.lib. regering: ideologien økonomisk produktiv)

Det er den indenlandske efterspørgsel, der har været Danmarks største kriseproblem

• Behandlet konkurrenceevne og overset finans- og konsolideringskrisen

• Set på 2020 og glemt 2011,2012,2013, …

• Gjort patienten mere syg ved at eliminere trygheden og mobilisere krisebevidsthed

• Man han manglet en form for tryghedsgaranti• Og bedre/tidligere afhjælpning af kredit-tørke

• ”Reform-amok” = øget utryghed• Krisebevidstheden = endnu mere utryghed

Utryghed (meget+noget), 2004-2013. Pct.Kilde: TrygFonden

2004 2005 2007 2009 2011 2013For at miste mit arbejde 9 10 6 12 14 15

For at mangle penge, hvis der kommer en uventet udgift 22 26 21 29 31 34

For ikke at have helbred til at blive ved med at klare arb. 17 21 23

For at min pensionsopsparing taber værdi 40 ÅR+ 31 31 32

For ikke at få tilstrækkelig behandl., hvis jeg bliver syg 40 ÅR+ 36 35 37

For ikke at få tilstrækkelig pleje, når jeg bliver gammel 40 ÅR+ 41 46 45

For ikke at have penge nok, når jeg holder op med at arb. 40 ÅR+ 23 29 30

For at renten stiger, så min boligudgift bliver for stor EJERE 17 18

For at miste penge på min bolig EJERE 12 15 19

For at politikerne sætter boligskatten i vejret EJERE 35

Overraskende stærk sammenhæng med forbrugs-ændringer:Frygt for ledighed, frygt for tab på bolig, Men også frygt for boligskatterOg generel social utryghed (knapt så stærkt, men omfatter flere)

Sammenligning af Sverige og Danmark(Danmarks hovedproblem konkurrenceevne- eller konsolideringskrise?)

Kumulativ vækst, 2007-2012 Sverige Danmark

BNP 5,2 -4,3

Eksport 5,3 3,5

Privat forbrug 7,6 -2,2

Off. forbrug 7,3 3,1

Faste bruttoinvesteringer (især bolig, der trækker ned)

1,1 -17,2

December 2012 (2005=100):Danmark: 91,7Sverige: 92,5

2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975

80

85

90

95

100

105

110

115

120

Industriproduktion. Danmark (2005=100)

2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975

80

85

90

95

100

105

110

115

120

Industriproduktion. Sverige (2005=100)

Myterne om Sverige

• Stram off. udgiftspolitik: Sludder: Det er Danmark• Sænkning af selskabsskatten: Ja, men finansieret

som vanligt ved udvidet skattegrundlag. Danmark 2013 var ren gevinst (dygtig DI lobbyisme). (typisk er provenuet fordoblet i pct. af BNP trods lavere %)

• Stramme betingelser for ledige: Ja, men ryger efter dagpengeperioden ud i et andet program

• Men Sverige skabte ikke en boble-økonomi. Og Sverige har ført knapt så konservativ økon. politik som Danmark under krisen

Vækst i privat forbrug 2007-2012. Pct.

Græken

land

Estland

Irland

Spanien

Storbrita

nnien

Danmark

Tjekkiet

Frankrig

Luxembourg

Tyskla

ndØstrig

New Zeala

nd

Mexico

Schweiz

Tyrkiet

Norge

Polen

-20.0

-15.0

-10.0

-5.0

0.0

5.0

10.0

15.0

20.0

-19.3

-17.3

-14.7

-10.9

-8.6-7.9

-6.7

-5.0

-3.0 -2.9-2.2

-0.8

1.11.7 2.2

3.7 3.8 4.0 4.2 4.4 4.6 5.05.6

6.3 6.87.6

8.6

10.111.1 11.3 11.5

12.9

14.6

16.2

Vækst i off. forbrug 2007-2012. Pct.

Græken

land

Portuga

l

Ungarn

Tjekkiet

USA

Schweiz

Østrig

Belgien

Sloven

ien

Estlan

d

Slovak

iet

Hollan

d

Tysklan

dPole

n

Canad

a

Luxembou

rgKor

ea

-20.0

-15.0

-10.0

-5.0

0.0

5.0

10.0

15.0

20.0

25.0

-15.3-14.1

2.03.1 3.7 4.0 4.1 4.8 4.9 5.5

6.3 6.9 7.1 7.3 7.3 7.48.1 8.4 8.8

9.910.6 10.6

12.3 12.8 13.013.8

16.4 16.6

20.2

22.8

Hvorfor disse misforståelser?

Når Danmark er røget i top på off.udgifter i pct.,Skyldes det ikke store stigninger i udgifter,Det skyldes stort fald i BNP

- Brøker har både en tæller og en nævner- Danmark har ondt i nævneren- Folk er ikke så gode til brøkregning længere…

Krisen i Danmark har været dyb.Men fremtidsudsigterne temmelig gode

• Det står både helt galt og helt godt til

Moody’s klassifikation efter kreditværdighed.Toppen af poppen. Feb. 2013.

Land Rating Outlook TOP 9. Danmark, Finland , Norge, Sverige, Schweiz, AustralienCanada, New ZealandSingapore

Aaa Stabil

Tyskland, HollandLuxembourg Aaa Negative outlookØstrig, USA Aaa Negativ

UK, Frankrig, Hong Kong

Kina, Japan, S.Korea

Aa1

Aa3

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012K3

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

Danmarks Udlandsgæld/-TILGODEHAVENDE ultimo året i pct. af BNP

Medvirkende til, at BNI de sidste 10 år er steget 2½ gange så meget som BNP

Krise: BNP fald, men små off. underskudEuro krav OK Norden+Lux+Estland Budget underskud/overskud

Off. nettogæld % af BNP ØMU gæld

2007 2010 2011 2011 2011Denmark 4,8 -2,7 -2,0 -3,3 -46,4Norway 17,3 11,2 13,7 160,3 -28,9Sweden 3,6 0,0 0,2 20,7 -36,4Finland 5,3 -2,8 -0,9 54,1 -58,8Netherlands 0,2 -5,0 -4,4 -38,7 -73,5Belgium -0,1 -3,9 -3,9 -81,3 -97,7Austria -1,0 -4,5 -2,5 -46,0 -78,5Germany 0,2 -4,2 -0,8 -51,3 -79,3France -2,7 -7,1 -5,2 -63,0 -95,8Italy -1,6 -4,3 -3,8 -94,1 -132,2Spain 1,9 -9,7 -9,4 -49,5 -97,6UK -2,8 -10,1 -8,3 -67,8 -96,7USA -2,9 -11,4 -10,2 -81,6 -Switzerland 1,0 0,3 0,5 2,4 -Euro Zone -0,7 -6,2 -4,1 -60,6 -96,3

Betalingsbal.Pct. BNP

gennemsnit2006-2011 2010 2011 2012

Denmark 3,7 5,8 5,9 6,0Norway 13,5 11,9 12,6 14.1Sweden 7,9 6,9 7,0 7,2Finland 2,1 1,4 -1,6 -1,9Netherlands 7,2 7,8 10,1 9,9Belgium 0,2 1,9 -1,2 -1,5Austria 3.0 3.4 1,4 1,8Germany 6,4 6,1 6,2 7,1France -1,4 -1,6 -1,9 -2,3Italy -2,7 -3,5 -3,1 -0,6Spain -6,9 -4,5 -3,7 -1,1UK -1,9 -2,5 -1,3 -3,7USA -4,1 -3,0 -3,1 -3,0Switzerland 9,7 14,3 8,4 13,5Japan 3,5 3,7 2,0 1.0China … 1,5 0,7 0,9Euro Zone -0,3 0,0 0,1 +1,2

Kilde: OECD. Danske tal seneste korrektion okt.2013

Stigende enighed om, at konkurrenceevnen slet ikke har det så dårligt

Betalingsbalancen godt nok også påvirket af- olie/gasindtægter (midlertidige)- bremsen slået i for forbrug og invest.- stigende indtægter fra nettoformue i udland

MEN:Ovenstående var faste priser

Sverige og Danmark (i faste priser)

Kumulativ vækst, 2007-2012 Sverige Danmark

BNP 5,2 -4,3

Eksport 5,3 3,5

Privat forbrug 7,6 -2,2

Off. forbrug 7,3 3,1

Faste bruttoinvesteringer 1,1 -17,2

Industriproduktion siden 2005 i faste priser

Dec. 2012 (2005=100):Danmark: 91,7Sverige: 92,5

2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975

80

85

90

95

100

105

110

115

120

Industriproduktion. Danmark (2005=100)

2000M01 2001M09 2003M05 2005M01 2006M09 2008M05 2010M01 2011M0975

80

85

90

95

100

105

110

115

120

Industriproduktion. Sverige (2005=100)

Men det var faste priser. Danske eksportpriser stiger mere end importpriser = Bytteforholdet bedre. IKKE (kun) pga. olie.Danmark har fundet markeder (eller specialiseret i varer), hvor der sælges til høj pris. (Finland specialiseret i elektronik, der falder i pris?)

Men det var faste priser!

Kilde: AE (+DØR E-2013; ups & downs undervejs).

Kilde: AE pba. Eurostat, National Accounts (tabel namq_exi_p)

Gode priser siden 2008!

Industrieksport i løbende priser (Euro)

Kan ikke slå Tyskland, men næsten alle andre

(2008-2013 slår DK også Tyskland)

Industriens investeringer 2012, i forhold til 2008:Danmark 2012: + 8 pct. Tyskland 2012: - 11 pct. Sverige 2012: - 21 pct. Kilde: AE, sep.2013

Er vi tilbage ved den traditionelle historie:Danmark = Succes?

Opskriften på konkurrencedygtighed er at specialisere sig i varer/markeder, der kan bære en høj arbejdsløn1. pga. høj produktivitet (automatisering), eller2. pga. særlig værdi (luksus, design, videnstung, præcision, levering til tiden o.m.m.)

• Det indebærer, at man må give afkald på jobs, der ligger lavere i værdikæden (fx syersker)

• Outsourcing forudsætning for konkurrencedygtighed? • Sådan så man på det indtil 2008. • Tallene efter 2008 bekræfter mere end tidligere denne tolkning.

• (knapt nok sikker konklusion endnu)

Der ER dog en uløst globaliseringsudfordring …

• Nordiske lande hidtil undgået ufaglært ”overskudsbefolkning” og stigning i ”precarious jobs” – trods høj mindsteløn. Mindre udd.forskelle i ledighed end lande m stor ulighed

• Forklaring: Social investment welfare state Uddannelse + generations-udskiftn. (Lars Andersen, AE). Større fald i ufagl.arb. end tab af ufagl. jobs.

• Fra nu af er det højtudd. generationer, der går på pension• Stadig tab ufagl. jobs – men mindre effekt af generationsudskiftn.• Udfordring: Danmark har forsømt uddannelse for længe. Unges

erhvervsuddannelse. Efterudd. Revalidering. Osv. For meget og for længe og for ensidigt work first.

Og så er der langtids-skadevirkninger af høj ledighed

• Som kunne være undgået / mildnet• Også økon. kontraproduktivt• Skal modregnes i de forventet gavnlige effekter af

langsigtede strukturreformer, hvis man tror på dem

• Kommer til udtryk i vidt forskellige forventninger til output gap. Økon.Råd: Meget stort gab.Nationalbank: Ikke særlig stort.

Til gengæld peger næsten alle faktorer opad nu..

• Privat forbrug. Har holdt meget igen længe. Der er penge til rådighed (hos de fleste – men ikke alle!)

• Boliginvesteringer. Ditto. Boligprisfald slut.• Eksport. Nærmarkeder bedre. +Virks. bedre til at komme ud

over nærmarkeder (pos. effekt af krisen?)• Investeringer

- virksomheder trimmet + konsolideret. kan investere, når de vil- bankerne (næsten) ude af udlånsboblen

(tror personligt, finanspolitisk lempelse er for sent nu – og at vi vil se opjustering af økonomiske forventninger)

Kan S-R-SF regeringen reddes?Eller er regeringsskifte uundgåeligt?

Glem rejse-fadæsen og 2000 kr. fadæsen. Det er mest kortsigtet. Og for kommentator-Danmark. Det afgørende er politikken.

Socialdemokratiske ønsketænkning

• Økonomien vender – regeringen belønnes• Egen politik rationel: Kun positive initiativer

frem til valget. Vælgernes hukommelse kort – husker 2013-15 og glemmer 2011-13

• Oppositionens politik irrationel: Bevæger sig til højre parallelt med reg. og kommer ud, hvor vælgerne ikke vil være med

1. Belønnes regeringen?

• Ikke så meget i lande med flerparti-regeringer• Ikke så meget i lande med mindretals-regeringer• Ikke så meget i lande med åbne økonomier• Konklusion: Ingen automatik for Danmark• 1966-2011: Ingen sikker systematisk effekt i Dk• Det skulle allerede være sket. Forventningskurven

ER knækket. Ligesom i 1993/1994

Ingen direkte effekt. Hvis der er en effekt, er det via politikken.

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

-60

-50

-40

-30

-20

-10

0

10

20

3027.4

4.4

-53.3

0.600000000000001

-27.2

-4.9

-19

7.64

Figur 1. Vælgernes vurdering af Danmarks økonomiske situation i dag,

sammenlignet med for et år siden

Forventningerne til fremtiden viser samme fremgang siden sidste valg.Bemærk, at Løkke vandt valgkampen – stort!

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

-25.0

-20.0

-15.0

-10.0

-5.0

0.0

5.0

10.0

15.0

20.0

25.0

7.0

-22.3

10.4

20.9 20.7

18.0

14.1 14.5

-11.6

13.2

17.6

Figur 2. Vælgernes vurdering af Danmarks økonomiske situation om et år,

sammenlignet med i dag

2. Kan vælgerne tilgive?

• Entydigt, at reformmodstandere i alle reg.partier (også RV) har forladt regeringen

• Gået til Enhedslisten, Dansk Folkeparti• Stemmer blankt, sofa, ved ikke (protestvælgere)• Tilhængere af regeringens reformer mest loyale –

men en hel del af dem er gået til VKI• Næsten igen den modsatte vej• Blå Bjarne forsvandt med den skattereform, der var

tiltænkt ham

2. Kan vælgerne tilgive? - II

• New Zealand 1984-1990. Labour kom i længerevarende ”karantæne” blandt vælgerne

• De konservative havde frie hænder til at køre reformerne fuldt igennem

• Indtil 1992, hvor de fyrede deres finansminister, der samarbejdede lige så godt med det reformivrige Finansministerium som forgængeren. Velfærdsstaten reelt afviklet. Kunne ikke genoprettes

• Efterlønsindgrebet 1998. Meget moderat reform – men den blev ikke glemt. Det gjorde 1998-skattereformen heller ikke.

• Men det kommer an på dagsordenen. Og det kommer an på alternativet.

• Politisk mistillid vendt tilbage. Tendens til at vælge det mindste onde – endda mere udpræget end i 1970’erne.

3. Irrationel opposition?

• Løkke Rasmussen dreven modstander: Har været omhyggelig med ikke at forpligte sig – for at kunne synge den melodi, der passer bedst i 2015

• Men nu bundet til offentlig nulvækst – der fsv. matcher regeringens praksis og produktivitetskommission. Lokkemaden til Blå Bjarne er ”skattelettelser til de lavt lønnede”

• Og har søgt at presse Dansk Folkeparti ved at forpligte sig på ”reformkurs”

• Begge dele kan give tilbageslag

Økonomerne vil ikke juble ret højt

• Danmark har nogle af de laveste marginalskatter i Europa for lav- og mellemindkomster

• Og skatter på arbejde for alle indkomstgrupper under de 21 rige EU-lande

• Sænkning af den højeste marginalskat regner man med, kan forøge arbejdsudbuddet. Laveste marginalskat meget dyrt – ringe effekt. (Sådan er konsensus).

Meget lav skat på arbejde i Danmark !

2011, OECDTaxing Wages.AW=gennemsnitsarb.Danmark ca. 380.000 kr

Enlig, uden børn Par, to børn

67 % AW 100 % AW 167 % AW 100+67 % AW

Gns. skat Danmark 36.8 38.4 44.8 33.9

EU-21 37.8 41.5 46.1 35.6

Marginal-skat

Danmark 40.9 42.3 56.1 42.3

EU-21 48.1 51.0 52.2 49.6

Hvordan vil vælgerne reagere i en opgangskonjunktur?• Grundlæggende velfærdsholdninger har ikke ændret sig meget

under krisen. Toppede 2007.• Udfaldsproblemet i 2013 viste grænserne for, hvad folk kunne

holde ud at se på. (Afbildet som hr. og fru Danmark i medierne)Men:• Forventningerne er aftaget dramatisk• Viljen til at prioritere, hvor det gør mindst ondt, er tiltaget• Pga. krisebevidstheden• Som regeringen har været med til at fremmane. • Vil den forsvinde/Kan den manes ned igen?Regeringen kan ikke vinde ved at blive mere rød. Men den har kun

en chance, hvis den bliver mindre blåPartilederne for regering og opposition er ikke populære.

Hvad kan SD gøre?

• SD classic har aldrig været mere efterspurgt• Tryghed og solidaritet (eller hvad man vil

kalde det rent sprogligt)• Skal komme fra hjertet. • Første generations Spin er ikke længere

effektiv. Den har vælgerne lært at afkode

Jørgen Goul Andersen (2013). Krisens Navn. Bekæmper regeringen den forkerte økonomiske krise? København: Frydenlund Academic. Udgivet Juni 2013. (se også www.goulandersen.dk)