Embed Size (px)
Citation preview
Ved IS IT A BIRD – 20. februar, 2015
Annika Porsborg Nielsen– [email protected]
MÅLGRUPPE: Børnene
BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
Børnene har et stort behov for struktur og rammer
De fleste af børnene kommer fra socialt belastede hjem og har været på skole- og behandlingshjemmet Spanager i 1-2 år, hvor børnene får støtte døgnet rundt. Inden børnene flyttede til Spanager har flere været tilknyttet systemet, enten ved at være i plejefamilie eller i form af indlæggelser. I weekenden besøger mange deres forældre eller plejeforældre. Selvom gruppen af børn har forskellige diagnoser og udfordringer, har de det til fælles, at Spanager er deres hjem. Det betyder, at der i hverdagen er et stort fokus på deres behov for rutiner, forudsigelighed og systematik, men at de samtidig er sammen med andre børn, der kan bryde disse strukturer. Andre af børnene, hvis behov er blevet undersøgt, bor hos deres forældre. Familierne hvor børnene bor hjemme modtager forskellige former for rådgivning fra et af Københavns Familiehuse i forhold til børnenes behov.
Hvem er børnene?
”Hvis ikke vi spiser samme tid, bliver børnene forvirrede”
– Asbjørn, 13 år
Børnene drømmer om en mere ’normal’ tilværelse, som f.eks. indebærer at flytte hjem til deres forældre, eller få et kørekort og ’voksen-job’ når de bliver ældre. Børnenes vigtigste behov handler således om, at have faste og forudsigelige rutiner og nogle klare rammer, for hvad der skal ske hvornår. De har desuden brug for, at andre skaber indhold i deres hverdag.
Børnenes 5 kernebehov
BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt
En fast dagsplan er nødvendig, for at børnene kan fungere, men selv små ændringer truer børnenes rutiner
Dét gør de i dag
Skemaer, papirkalendere, piktogrammer, gemme sig på værelset
BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af
Børnenes dag skal gå, som de forventer, men hvis dagen starter dårligt, har de
svært ved at komme over det
Dét gør de i dag Piktogrammer, skemaer,
belønningssystem
BEHOV 3 Noget at stå op til
På behandlingshjemmet indgår børnene i fællesskab og aktiviteter, men når de er
hjemme, er der ikke altid et fast indhold i dagene
Dét gør de i dag
Skemaer
BEHOV 6* At koble fra og stoppe tankemylderet Børnene har dagligt brug for et mentalt time out, men både deres diagnoser og
traumatiske oplevelser, gør det svært for dem at finde ro
Dét gør de i dag
Spanagers pausetime
BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation Børnene har et stort behov for netværk
når mor og far ikke er der, men de mister relationer, fordi de flytter meget rundt
Dét gør de i dag
Fotoalbum, fotocollager, telefonsamtaler
BEHOV 6*: Se den samlede behovsafklaring for behov 5
Kæden hopper af, hvis børnene ikke følger en fast rutine En fast dagsplan er nødvendig, for at børnene kan fungere
Børnene på Spanager følger en detaljeret daglig rutine. Det er vigtigt at morgenen går som planlagt, da problemer om morgenen forplanter sig til resten af dagen. Det er vigtigt ”ikke at få det forkerte ben ud af sengen”. Rutinen adskiller sig, udover at være mere punktlig og detaljeret, ikke væsentligt fra andre børns rutiner. Forskellen er at disse børn er mere sårbare overfor ændringer, og at en forudsigelig hverdag er altafgørende. Den faste rutine gør i øvrigt, at børnene ikke selv tænker i tidspunkter. De havde fx svært ved at fortælle, hvornår de skal i skole, eller hvornår de spiser morgenmad.
Hos familien til et af børnene der ikke bor på Spanager, var faste rutiner og strukturer også altafgørende for at få hverdagen til at fungere. Villads har en detaljeret time for time-dagsplan, som skaber forudsigelighed og skal hjælpe til at familien undgår konflikter. Villads’ mors største udfordring handler om både at give plads til struktur og fleksibilitet, og vurdere hvilke ændringer Villads kan holde til.
Men selv små ændringer truer børnenes rutiner
Da behovet for rutiner og forudsigelighed hos børnene gælder selv de mindste detaljer, findes der trusler overalt. Det kan være en pædagog eller lærer, der har meldt sig syg, en glemt dosis medicin eller forsinket aftensmad. Når børnene besøger deres forældre, og ikke længere er på behandlingshjemmet, kan hverdagsrutinen blive truet, idet det for eksempel kan ”knibe med at få børstet tænder”.
”Så spiser vi 17.30. Nogle gange kniber det, så bliver det
kl. 18. Men vi kan bedst lide når det er 17.30.
Fordi det har vi kørt i så mange år. Og børnene bliver forvirrede
hvis ikke det er samme tid.”
– Asbjørn, 13 år
Hvad gør de i dag? Skemaer, papirkalendere, piktogrammer, gemme sig på værelset
Behov 1
Små ’fejltrin’ kan give store udsving hos børnene
Børnenes dag skal gå, som de forventer
Børnenes store behov for helt faste og forudsigelige strukturer betyder også, at selv små ’fejl’ eller ændringer vokser sig kæmpestore i deres bevidsthed. Børnene kan ikke, på samme måde som de unge og voksne, sætte ord på deres behov for ikke at træde ved siden af, men dette behov er helt afgørende, for at de har en god hverdag.
Men hvis dagen starter dårligt, har de svært ved at komme over det igen
Hvis dagen starter dårligt, kører børnene videre i samme rille og får svært ved for eksempel at koncentrere sig i skolen. Problemet er, at der ikke skal meget til for at bryde følelsen af orden og kontrol. Og når det sker, har børnene svært ved at komme videre, og ikke ’hænge fast’ psykisk i at det ikke gik, som det skulle. De bliver kede af det eller ’flegner fuldstændigt’. Det samme gælder hos den familien til barnet, der ikke bor på Spanager, hvor en stressende oplevelse i bussen på vej til skole kan få Villads til at ’stejle resten af dagen’.
”Han har 3 dage om ugen hvor han skal i bad og hvis
der så er en dag hvor vi lige skal noget andet, så går han
helt i spagat”
– Kristine, mor til Villads, 9 år
Hvad gør de i dag? Piktogrammer, skemaer, belønningssystem
Behov 2
På Spanager indgår de i fællesskab og aktiviteter
De børn, der bor på bostedet Spanger, oplever at der automatisk bliver skabt noget indhold i hverdagen – simpelthen fordi de indgår i et fællesskab, de ikke bare kan melde sig ud af. De kan godt lide at deltage i almindelige dagligdags aktiviteter, og at ’der sker noget’ i hverdagen.
Men når de er hjemme, er der ikke altid et fast indhold i dagene
Flere børn fortæller, at de selv bestemte ret meget, da de boede hjemme. Det betød, at de ikke altid kom op om morgenen, og derfor heller ikke gik i skole. Når de er hjemme hos deres forældre, fx i weekenderne, gentager de gamle mønstre sig ofte. De mister strukturen, og kan fx sidde hele dage og spille computer eller se film, fordi der ikke er nogen der stiller regler op, for hvad de skal bruge deres tid på. På Spanager ”er regler, regler”, men hjemme er de vant til at kommandere med deres forældre og ” kan finde på at gå amok”, hvis de ikke får deres vilje.
”Jeg gik aldrig i skole derhjemme.
Og nogle gange er jeg lidt ked af, jeg aldrig gik der. For når jeg
først kom derhen, så var jeg ikke vant til at gå
der længere”
– Isabella, 15 år
Hvad gør de i dag? Skemaer
Børnene har behov for at andre skaber indhold i deres hverdag
Behov 3
Stort behov for netværk når mor og far ikke er der
Børnene går, ligesom andre børn i den alder, enormt meget op i, hvem der er bedstevenner og -veninder, og i at have nogen at lege med. Flere har tidligere haft det svært med andre børn, og er fx blevet mobbet, og ønsket om venner er derfor stort. Flere børn har oplevet gentagne svigt fra deres forældre, og har derfor heller ikke her et stabilt netværk og nogen at tale med, hvilket gør behovet for nære relationer særligt stort.
Men de mister relationer, fordi de flytter meget rundt
Børnene har typisk svært ved at knytte relationer til andre mennesker, og ”nogle af dem har en decideret tilknytningsforstyrrelse” – ansat, Spanager. De fortæller om tillidsbrud og hårde oplevelser med svigt og misbrug.
Det kan derudover være svært at opretholde et netværk for de børn, der har været anbragt på andre behandlingshjem og hos plejefamilier. Deres netværk består nemlig typisk af mennesker, de møder de steder de bor, og når de rejser, har de ofte ikke selv mulighed for at opretholde kontakten. Det gælder også kontakten til de børn, der rejser hjem til deres forældre fra fx Spanager.
Således skal især børnenes netværk forstås i en bred forstand, da det omfatter kontakter fra fortiden, eller mennesker de kun sjældent ser.
Hvad gør de i dag? Fotoalbum, fotocollager, telefonsamtaler
”Er det okay, hvis jeg ikke ser personen mere, men hun
alligevel er min bedsteveninde?”
– Julie, 12 år
Børnene mister kontakter, når de flyttes
Behov 4
”Jeg bliver ved med at tænke – ’jeg skal lade være med at
tænke, jeg skal lade være med at tænke’, men på den
måde tænker jeg jo”
– Julie, 12 år
Børnene har behov for hjælp til at koble fra
Børnene har stort behov for et mentalt time out
Børnene satte ofte ikke selv ord på behovet for at kunne koble fra i samme grad som de unge og de voksne. Mange af dem talte dog om at de ’havde for meget i hovedet’, og gav udtryk for at det var vigtigt ikke at tænke for meget på dårlige oplevelser fra fortiden. Vi ved desuden fra personalet på Spanager, og fra forældrene i familierne, at børnene har et stort behov, for at der skabes pauser, hvor de kan falde ned og få ’ro i hovedet’. På Spanager arbejdes der fx med pausetimer, som giver børnene et mentalt break.
Men både deres diagnoser og traumatiske oplevelser gør det svært at finde ro
Ligesom de unge har børnene nogle psykiske lidelser, der gør at de ingen stopklods har, når først de negative tanker begynder at fylde. De negative tankemønstre forstærkes hos nogle børn desuden af traumatiske oplevelser fra da de boede hos deres forældre eller plejefamilier. Når først børnenes negative tanker galopperer af sted, reagerer de typisk voldsomt mod deres omgivelser med råb og skub. Deres opførsel kan hurtigt smitte af på de andre børn, og på den måde kan de påvirke hinanden til at ’gå amok’.
Hvad gør de i dag? Spanagers pausetime
Behov 6
