Vejledning i

udfrdigelse af parkeringsafgifter

Udgivet af

Kbenhavns Politi

i samarbejde med

Kbenhavns Kommune

2.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning.....................................................................................................................................4 2. Fremgangsmden ved plggelse af parkeringsafgifter...............................................................5 2.1. Hvor mange undersgelser skal der foretages ...........................................................................5 2.1.1. Reglerne om af- og plsning som eksempel ........................................................................7 2.1.2. Mulighederne for at foretage ventilkontrol.............................................................................9 2.1.3. Hvornr br en parkeringsvagt udarbejde skitse og foretage opmling af afstand...............11 2.2. Notatpligt .................................................................................................................................13 2.3. Hvornr er parkeringsafgiften plagt.......................................................................................14 2.3.1. Ophidsede bilister mv. ..........................................................................................................14 2.4. Kravet om konduite og tolerance, herunder om observationstider ..........................................15 2.4.1. Observationstider mv............................................................................................................15 2.4.1.1. Observationstid ved plggelse af parkeringsafgifter ved standsningsforbud..................15 2.4.1.2. Observationstid ved plggelse af parkeringsafgifter ved parkeringsforbud....................16 2.4.1.3. Srligt om observationstid i forhold til invalidekretjer mv...........................................18 2.5. Tolerancetrskler ....................................................................................................................19 2.6. Betydningen af princippet om konduite i vrigt......................................................................20 2.7. Hvornr skal en parkeringsafgift normalt frafaldes.................................................................21 2.8. Flere afgifter ved fortsat parkering ..........................................................................................22 2.9. Valgfrihed mellem flere forseelser ..........................................................................................23 3. Grundlggende begreber............................................................................................................23 4. Kompetence ................................................................................................................................25 4.1. Frdselslovens anvendelsesomrde ........................................................................................25 4.2. Parkeringskontrol p offentlige veje........................................................................................27 4.3. Parkeringskontrol p private fllesveje...................................................................................27 4.4. Parkeringskontrol p private veje ............................................................................................29 4.5. Omrder, hvor den kommunale parkeringskontrol er srligt begrnset.................................31 5. Parkeringsvagtens srlige pligter som offentlig ansat ...............................................................31 6. Reglerne om afmrkning ...........................................................................................................32 7. Gennemgang af de enkelte standsnings- og parkeringsforseelser ..............................................34 8. Skitser, opmlingsregler, ventilkontrol og illustrationer af de enkelte forbud mv. ....................59 8.1. Frdselstavler af srlig relevans for parkeringskontrollen mv. ..............................................60 8.2. Signaturforklaring til skitser ..................................................................................................61 8.3. Srligt om, hvornr der skal udarbejdes skitser, principperne herfor, og hvornr der skal foretages opmling ..................................................................................................................62 8.4. Faststtelse af afstanden p tolerancetrskler ........................................................................66 8.5. Ventilkontrol............................................................................................................................67 8.6. Ubetinget standsningsforbud (01a)..........................................................................................72 8.7. Srlig afgrnset bane (01b) ....................................................................................................73 8.8. Sprreflade (01c) ....................................................................................................................74 8.9. Betinget standsningsforbud. Af- og plsning tilladt (02)......................................................75 8.10. Reserverede parkeringspladser afmrket p krebanen m.m. (03a) ..................................76 8.11. Standsning eller parkering p tvrs af parkeringsbs (03b)..................................................77 8.12. Betinget standsningsforbud. Af- og pstigning tilladt (04) ...................................................78 8.13. Parkeringsforbud afmrket ved tavle eller brudt gul kantlinie (05a) ....................................79 8.14. Vinkelparkering (05b) ...........................................................................................................80 8.14. Vinkelparkering (05b) ...........................................................................................................81 8.15 Kretjer med tilladt totalvgt over 3500 kg (05c) ...............................................................82 8.16 Opholds- og legeomrde (05d) ...............................................................................................83 8.17 Ggade (05e)...........................................................................................................................84 8.18 Parkering i forbudszone (05f).................................................................................................85

3.

8.19. Parkering i 2. position (05l) ...................................................................................................86 8.19. Parkering i 2. position (05l) ...................................................................................................86 8.20. Uden for afmrkning (07) .....................................................................................................86 8.20. Uden for afmrkning (07) .....................................................................................................87 8.21. Tohjulet motorcykel p motorvognsplads (12)......................................................................87 8.21. Tohjulet motorcykel p motorvognsplads (12)......................................................................88 8.22 Reserveret parkeringsplads afmrket ved tavle (13)...........................................................88 8.22 Reserveret parkeringsplads afmrket ved tavle (13)...........................................................89 8.23 Parkering der krver brug af p-skive (14, 15, 16, 17, 18 og 19)............................................90 8.24. Fodgngerfelt (20) ................................................................................................................91 8.25. Udkrsel fra cykelsti (21) ......................................................................................................92 8.26. Vejkryds (22).........................................................................................................................92 8.26. Vejkryds (22).........................................................................................................................93 8.27. Busstoppested (23) ................................................................................................................95 8.28. Cykelsti, gangsti, fortov mv. (24)..........................................................................................95 8.28. Cykelsti, gangsti, fortov mv. (24)..........................................................................................96 8.29. Opmarchomrde (25).............................................................................................................98 8.30. Sprrelinie (26) ...................................................................................................................100 8.31. Hyrevognsplads (27)............................................................................................................100 8.31. Hyrevognsplads (27)............................................................................................................101 8.32 Betalingszone........................................................................................................................102 8.33 Uaflselig p-billet (28a) .......................................................................................................103 8.34 P-billet ikke synlig (28b) ......................................................................................................104 8.35. Standsning eller parkering i venstre side af vejen (29)........................................................105 8.35. Standsning eller parkering i venstre side af vejen (29)........................................................105 8.36. P jernbaneoverkrsel eller anden overkrsel (30)..............................................................106 8.37. P bro over motorvej, i viadukt eller tunnel (31).................................................................107 8.38. Krybespor (32).....................................................................................................................108 8.39. Nrmere end 30 m fra jernbaneoverkrsel (33)..................................................................109 8.40. Ud for ind- og udkrsel fra ejendom (34)............................................................................109 8.40. Ud for ind- og udkrsel fra ejendom (34)............................................................................110 8.41. P hovedvej uden for tttere bebygget omrde (35) ...........................................................110 8.41. P hovedvej uden for tttere bebygget omrde (35) ...........................................................111 9. Regelgrundlag...........................................................................................................................112

4.

1. Indledning

Henset til ndringerne af kompetencereglerne, der trdte i kraft den 1. september 2005, og som bl.a. har medfrt, at der nu kan plgges parkeringsafgifter for overtrdelse af forbudet mod at parkere i 2. position, har man fundet det hensigtsmssigt allerede nu at udgive denne lettere reviderede vejledning, der erstatter vejledningen fra sommeren 2005. Vejledningen er blevet til i et samarbejde mellem Kbenhavns Politi og Parkering Kbenhavn.

Formlet med vejledningen er naturligvis fortsat at give parkeringsvagter og politipersonalet (idet flgende samlet benvnt som parkeringsvagter) tilstrkkelige retningslinier til at p-lgge korrekte parkeringsafgifter for overtrdelse af reglerne om standsning og parkering.

Der er i vejledningen bde taget hjde for, at den enkeltes retssikkerhed bliver tilgodeset, og samtidig at administrationen af parkeringsreglerne skal vre s simpel som mulig. Retssik-kerheden er bl.a. tilgodeset ved, at parkeringsvagterne er instrueret om, at de ikke skal p-lgge en parkeringsafgift, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er et tilstrkkeligt sikkert grundlag for plggelsen af afgiften.

Der bliver lagt stor vgt p, at de enkelte parkeringsvagter flger et forsigtighedsprincip. Af frdselslovens 121, stk. 1, fremgr, at politiet og Parkering Kbenhavn kan plgge par-keringsafgifter, og parkeringsmyndighederne vil derfor i en rkke situationer have adgang til at prioritere sin indsats, ligesom der er overladt et betydeligt skn til den enkelte parkerings-vagt i forhold til at foretage denne vurdering.

Forsigtighedsprincippet er et samlebegreb for anvendelsen af kan bestemmelsen og af kondu-ite mv. i de situationer, hvor den enkelte parkeringsvagt sknner, at der ikke i den konkrete situation er noget behov for at plgge en parkeringsafgift. Borgeren vil modsat ikke kunne pberbe sig forsigtighedsprincippet i forbindelse med en retlig prvelse, og princippet er heller ikke noget, som parkeringsmyndighederne er forpligtet til at flge. Princippet er alts ikke udtryk for gldende ret, men derimod en samlebetegnelse for den hensigtsmssigheds-vurdering, der lbende skal foretages af den enkelte parkeringsvagt.

Dette ndrer dog ikke p, at forsigtighedsprincippet ogs skal medvirke til at sikre, at parke-ringsmyndighederne i forbindelse med parkeringskontrollen holder sig inden for rammerne af den lovlige sknsudvelse. En korrekt anvendelse af forsigtighedsprincippet er sledes i sig selv et argument for, at man ikke skal bevge sig ind p et grzoneomrde.

Sknsudvelsen og dermed anvendelsen af forsigtighedsprincippet er som nvnt ikke udtryk for gldende ret, og udvelsen af dette skn br heller ikke i den daglige praksis erstattes af hjemmelavede regler, der kan udvikle sig til en retligt bindende praksis.

Vejledningen indeholder i afsnit 2 en beskrivelse af fremgangsmden ved plggelse af par-keringsafgifter. Det beskrives, hvilke undersgelser der skal foretages, inden der eventuelt

5.

plgges en parkeringsafgift. Mulighederne for at foretage ventilkontrol og for at anvende observationsperioder samt kombinationen af disse to undersgelsesformer forklares ved eksempler. Det beskrives, hvornr parkeringsvagterne skal udarbejde skitser, foretage opm-ling af afstande og udarbejde notater.

I afsnit 2 beskrives ogs betydningen af kravet om at udvise konduite og tolerance, ligesom afsnittet indeholder en forklaring p anvendelsen af det centrale forsigtighedsprincip, der fremover skal vre den brende vrdi for parkeringsvagterne i udfrelsen af deres arbejde.

I afsnit 3 gennemgs de grundlggende standsnings- og parkeringsbegreber mv. I det flgen-de anvendes betegnelsen parkeringsrestriktion, parkeringsforbud mv. som betegnelse for f.eks. en restriktion, der indeholder bde en standsnings- og en parkeringsrestriktion, hvor-imod f.eks. begrebet standsningsforbud alene indeholder et forbud mod at standse.

Afsnit 4 indeholder en redegrelse for parkeringsmyndighedernes kompetence til at plgge parkeringsafgifter. Der gives i den forbindelse en beskrivelse af frdselslovens anvendelses-omrde og en oversigt over parkeringsmyndighedernes kompetence p hhv. offentlige veje, private fllesveje og (andre) private veje.

I afsnit 5 beskrives parkeringsvagtens srlige pligter som offentlig ansat.

I afsnit 6 gennemgs de forskellige former for afmrkning af frdselsrestriktioner mv.

I afsnit 7 gennemgs de enkelte standsnings- og parkeringsforseelser. Forseelserne beskrives punkt for punkt svarende til rkkeflgen p de girokort, der anvendes ved plggelse af par-keringsafgifter. I forbindelse med beskrivelsen af de enkelte forseelser angives det, hvilke undersgelser der br foretages, inden der eventuelt plgges en parkeringsafgift, ligesom det ogs angives, om der skal udarbejdes skitse, foretages opmling mv.

I afsnit 8 gives en oversigt over opmlingsregler, hvordan der skal udfres ventilkontrol, hvordan der skal udarbejdes skitser, og der gives en rkke illustrationer mv. i forhold til de enkelte forbud mv.

I afsnit 9 gives en henvisning til, hvor de relevante regler mv. p omrdet kan findes.

2. Fremgangsmden ved plggelse af parkeringsafgifter

Fremgangsmden ved plggelse af parkeringsafgifter skal som udgangspunkt tilrettelgges p en sdan mde, at parkeringsvagten sikrer dokumentation for, at den plagte afgift er lov-lig og rigtig. P den anden side skal der dog ogs lgges vgt p, at fremgangsmden ved plggelsen af en afgift ud fra en administrativ vinkel m anses som relativt simpel, jf. det anfrte herom i afsnit 2.1 nedenfor.

I det flgende fastlgges i vrigt de krav mv., som parkeringsvagten normalt skal efterleve i forbindelse med plggelsen af afgifter.

2.1. Hvor mange undersgelser skal der foretages

Plggelsen af parkeringsafgifter kan p den ene side sidestilles med en pnal sanktion rettet mod bilisten for p sigt at hindre en unsket adfrd, hvorfor parkeringsafgiften har en klart bebyrdende karakter i forhold til i hvert fald ejeren af kretjet, der normalt hfter for beta-lingen, jf. frdselslovens 121, stk. 4. Dette medfrer, at der m stilles krav til retssikkerhe-den i forbindelse med plggelse af sdanne parkeringsafgifter.

6.

P den anden side har det hele tiden vret Folketingets intention, at det skal vre relativt simpelt at plgge parkeringsafgifter, hvilket ogs har vret et af de grundlggende forml med den afkriminalisering, der skete i 1973. Dette ses f.eks. ogs senest ved ndringen af frdselslovens 121, stk. 2, hvor Folketinget besluttede, at der ikke lngere skulle vre en partshringspligt i forbindelse med plggelsen af parkeringsafgifter ude p gaden. Pligten til at oplyse sagen glder fortsat, men den m ses i lyset af, at der ikke ude p gaden kan for-ventes foretaget alt for omfattende undersgelser af en sags nrmere omstndigheder. Det glder navnlig under forudstning af, at parkeringsmyndighederne i forbindelse med en evt. efterflgende behandling af indsigelser mod lovligheden og rigtigheden af den plagte parke-ringsafgift frafalder afgiften, hvis bilisten kan sende dokumentation, der med vgt sandsyn-liggr, at den konkrete afgift ikke burde have vret plagt.

Af forarbejderne til frdselsloven fremgr, at man overvejede at indfre en regel, hvorefter der blev stillet krav om en observationstid p fem minutter, men at denne regel ikke blev gennemfrt, da den ville vre vanskelig at administrere for politiet. Herefter anfres flgen-de:

idet en forbipasserende betjent i modstning til p- og afstigning eller p- og af-lsning, der normalt umiddelbart vil give sig til kende ikke kan konstatere en even-tuel overtrdelse af et parkeringsforbud, medmindre kretjet holdes i observation i 5 minutter.

Da en 5-minutters regel ikke blev indfrt p trods af disse overvejelser, m det kunne udledes heraf, at Folketinget ikke har nsket at plgge parkeringsmyndighederne en generel pligt til at observere ulovligt parkerede kretjer i 5 minutter. Dette taler ogs for, at der ikke med henvisning til parkeringsmyndighedernes undersgelsespligt kan udledes en pligt til omfat-tende og lngerevarende undersgelser af de ulovligt parkerede kretjer, inden der plg-ges en parkeringsafgift.

Inden en parkeringsvagt kan plgge en parkeringsafgift skal flgende forhold vre under-sgt:

Der skal tages stilling til, om parkeringsmyndigheden generelt er kompetent i forhold til at plgge en afgift for den eventuelle forseelse. (I forhold til de forseelser, der er nvnt i frdselslovens 121, stk. 1, og som er temaet for denne vejledning, er det fra den 1. september 2005 alene bestemmelsen om parkering i venstre side af ve-jen, jf. frdselslovens 28, stk. 2, 1. punkt, og 121, stk. 1, nr. 1, som Parkering Kbenhavn ikke er kompetent i forhold til).

Parkeringsvagten skal tage stilling til, om kretjet er standset eller parkeret p et areal, hvorp frdselslovens bestemmelser om standsning og parkering finder an-vendelse, og om forseelsen er blandt de forseelser, der er omfattet af parkeringsmyn-dighedernes kompetence. (Det er lagt op til, at denne vurdering er en ledelsesbeslut-ning).

Parkeringsvagten skal endvidere sfremt der f.eks. overvejes at plgge en afgift efter den lokale standsnings- og parkeringsbekendtgrelse tage stilling til, hvilken type vej kretjet er henstillet p, herunder typisk om det er en offentlig vej, en pri-vat fllesvej eller en anden type vej. (Er kretjet henstillet i strid med et afmrket forbud, kan det efter omstndighederne komme p tale mere generelt at undersge, om afmrkningen f.eks. alene er hjemlet i frdselslovens 92, stk. 1, nr. 1, hvorefter forbudet mv. alene glder p offentlige veje og private fllesveje, eller om afmrk-ningen (tillige) er hjemlet i frdselslovens 97, hvorefter forbudet (ogs) glder for

7.

rent private veje. Er dette sprgsml ikke undersgt, kan forsigtighedsprincippet tale for, at der ikke plgges parkeringsafgifter for overtrdelse af offentligretlig af-mrkning p rent private veje).

Hvis svaret p ovenstende sprgsml er, at parkeringsmyndigheden er kompetent, skal parkeringsvagten herefter undersge, om kretjet er hensat p en sdan mde, at det er henstillet i strid med de materielle regler om standsning og parkering. (Hvil-ke betingelser, der skal vre opfyldt i forhold til de enkelte forseelser, er nrmere beskrevet i afsnit 7 nedenfor).

Plggelsen af en parkeringsafgift krver altid et dobbelt hjemmelsgrundlag. Selv om et kretj er standset eller parkeret p en sdan mde, at der opstr fare eller ulempe for frdslen, vil der ikke kunne plgges en parkeringsafgift medmindre for-seelsen er udtrykkeligt nvnt i frdselslovens 121, stk. 1. (Som eksempler p s-danne begrnsninger kan nvnes, at 121, stk. 1, nr. 2, uanset ordlyden af frdsels-lovens 28, stk. 3, alene hjemler plggelse af afgift, hvis hele kretjet er henstil-let p fortov, og at 121, stk. 1, nr. 4, uanset ordlyden af frdselslovens 29, stk. 1, nr. 2, alene hjemler plggelse af afgift, hvis kretjet er parkeret ud for ind- og udkrsel til og fra ejendom. Politiet skal i disse tilflde tillige vre opmrksom p muligheden for at indlede en sag om plggelse af en bde for forseelsen).

Nedenfor vil det nrmere omfang af de ndvendige undersgelser forbundet med plggel-sen af en parkeringsafgift blive belyst ved en gennemgang af reglerne om af- og plsning.

2.1.1. Reglerne om af- og plsning som eksempel

Af forarbejderne til frdselsloven kan udledes, at af- eller plsningsbegrebet skal forsts sledes, at af- eller plsning normalt umiddelbart vil give sig til kende.1 Der er flgende hovedretningslinier for afgrnsningen af, om der foreligger af- eller plsning:

1) Der skal vre tale om tungt eller omfangsrigt gods, eller 2) varer, der selvom de ikke er tunge eller omfangsrige, udgr et led i en strre udbringning,

og 3) af- eller plsning skal foreg kontinuerligt.

Sfremt enten betingelse 1 eller 2 og betingelse 3 er opfyldt samtidig, vil der vre tale om af- og plsning og dermed ikke om parkering.

Det kan ogs udledes heraf, at det ikke kan krves, at der er tale om erhvervskrsel.

Aflevering af tomme flasker og kasser i supermarkedet og afhentning af indkbte varer af en vis strrelse, ssom mbler, fjernsyn mv., vil derfor efter omstndighederne blive anset for af- og plsning. Derimod vil der ikke vre adgang til at handle, da af- og plsning i s fald ikke er sket kontinuerligt.

Er der f.eks. tale om af- og plsning af meget omfattende gods og dermed om en af- og p-lsning af lngere varighed, vil det vre en naturlig del af en sdan af- og plsning, at der holdes enkelte korterevarende pauser og evt. en frokost midt p dagen. Parkeringsvagten skal vre opmrksom p dette ved vurderingen af, om en af- og plsning kan anses som kontinuerlig.

1 Folketingstidende 1975-76, Tillg B, spalte 1813.

8.

Dette er med til at understrege behovet for, at der i sdanne sager skal vre en observations-tid af en vis lngde. I stedet for en lngerevarende observationstid kan parkeringsvagten ofte med fordel anvende en ventilkontrol. Metoden med at anvende ventilkontrol er beskrevet ne-denfor i afsnit 2.1.2.

Kretjet vil imidlertid ofte vre aflst p det tidspunkt, hvor parkeringsvagten observerer kretjet. Her kan parkeringsvagten af gode grunde ikke have p fornemmelsen, at der fra kretjet er en igangvrende kontinuerlig af- og plsning, hvorfor sdanne kretjer ofte alene observeres i 4 minutter.

Kretjet observeres med henblik p, at parkeringsmyndigheden kan sandsynliggre, at der ikke p tidspunktet, hvor parkeringsafgiften blev plagt, var en igangvrende af- og pls-ning fra kretjet. Og da det i forarbejderne til loven er forudsat, at en af- og plsning i alle tilflde normalt umiddelbart vil give sig til kende, vil der selv med en observationsperiode p 4 minutter som udgangspunkt vre sandsynliggjort, at der ikke var en igangvrende af- og plsning fra kretjet.

nsker en bilist herefter alligevel at pberbe sig, at der ikke er sket en parkering i strid med reglerne, da man var i gang med af- eller plsning, skal bilisten dels dokumentere denne af- eller plsning, dels sandsynliggre at af- eller plsning er sket kontinuerligt. Jo lngere tid en af- og plsning har taget i forhold til omfanget af godset, jo strre vil de stillede krav til dokumentationen vre.

Den enkelte parkeringsvagt skal derfor vre meget opmrksom p, at der i tvivlstilflde hvilket f.eks. helt klart vil vre tilfldet, hvis en varevogn holder med bagdrene bne an-vendes tilstrkkelig observationstid til, at der evt. senere i forlbet kan stilles krav om, at der indsendes den forndne dokumentation. I modsat fald vil det i for mange tilflde vre nd-vendigt at eftergive parkeringsafgiften efterflgende. I sdanne tvivlstilflde kan parkerings-vagten ofte med fordel anvende en ventilkontrol, jf. det anfrte herom i afsnit 2.1.2.

Praksis fra Folketingets Ombudsmand viser ogs, at parkeringsmyndigheden kan stille krav til ejeren af kretjet om, at denne fremviser den forndne dokumentation for, at der p tids-punktet for plggelsen af parkeringsafgiften var en igangvrende af- og plsning fra kre-tjet. Folketingets Ombudsmand har f.eks. i nedenstende eksempler afvist, at der var grund-lag for at kritisere parkeringsmyndighedernes afgrelser om at fastholde parkeringsafgifterne:

Eksempel 1: Uddrag af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 28. januar 20032:

Som allerede nvnt har Kbenhavns Kommune afvist Deres indsigelser med en hen-visning til svel den manglende aktivitet ved bilen i observationstiden som til Deres manglende dokumentation for formlet med standsningen (af- og plsning), og har p det grundlag i begge tilflde anset forholdet for at udgre en parkering.

Folketingets Ombudsmand fandt ikke anledning til at kritisere denne afgrelse.

Eksempel 2: Uddrag af Folketingets Ombudsmand udtalelse af 9. oktober 20023:

Jeg forstr p Deres brev at De over for Parkering Kbenhavn har anfrt at De den pgldende dag foretog af- og plsning af hrde hvidevarer.

2 J.nr 2003-0145-612 og 2003-0146-612.

3 J.nr. 2002-3201-612.

9.

Jeg forstr ogs p Deres brev at Parkering Kbenhavn har anmodet om dokumenta-tion for den skete af- og plsning, men at indsendelse af sdan dokumentation efter Deres opfattelse krver et strre arbejde der ikke str ml med strrelsen p den plag-te afgift.

Jeg forstr det sledes at De ikke har indsendt dokumentation for den skete af- og p-lsning til Parkering Kbenhavn.

Jeg mener ikke der er udsigt til at jeg kan kritisere Parkering Kbenhavns afgrelse om at fastholde den plagte parkeringsafgift (i mangel af dokumentation for den skete af- og plsning)

Det kan lgges til grund, at parkeringsmyndighederne har en undersgelsesforpligtelse, og at parkeringsmyndighederne skal dokumentere, at denne forpligtelse er opfyldt. Dette sker ty-pisk ved,

at der i nogle tilflde tegnes skitser, jf. det anfrte herom i afsnit 2.1.3., eller tages skriftlige notater, der lgges p sagen,

at kretjet observeres, inden parkeringsafgift plgges, at der i tvivlstilflde med fordel kan anvendes ventilkontrol, og at der gives en begrundelse for den plagte afgift.

Har parkeringsmyndigheden lftet sin undersgelsesforpligtelse sledes at det med rimelig sandsynlighed kan lgges til grund, at parkeringsafgiften er lovlig vil dokumentationsbyr-den for, at parkeringsafgiften ikke er berettiget, blive lagt over p bilisten.

2.1.2. Mulighederne for at foretage ventilkontrol

Ventilkontrol bestr i, at parkeringsvagten indtegner placeringen af ventilerne p alle 4 hjul i et skema. Konstaterer parkeringsvagten efter en periode p f.eks. 1 time, at ventilernes place-ring er den samme (undret), er det i almindelighed antaget, at bilen ikke har vret flyttet i mellemtiden. Hvordan skemaet skal udfyldes mv., er nrmere beskrevet i afsnit 8.5 nedenfor.

Ventilkontrol vil i det flgende blive anvendt som et samlebegreb for den ovenfor beskrevne procedure, hvor der foretages to kontroller med f.eks. 1 times mellemrum.

Fordelene ved at anvende ventilkontrol er, at parkeringsmyndigheden kan opn sikkerhed for, at et kretj har vret anbragt samme sted i en lngere periode. Sfremt ventilkontrol kom-bineres med en efterflgende korterevarende observationsperiode, kan der stilles strre do-kumentationskrav i forhold til en bilist, der gr indsigelse mod den plagte afgift. Der vil der-for kunne fastholdes et strre antal afgifter.

Eksempel 3: Lger har mulighed for at anvende et srligt lgekort, der f.eks. fritager for betalings-parkering, nr lgen er ude p et uopstteligt lgebesg. Sfremt der alene er foreta-get en kortvarig observation af kretjet, er det vanskeligt at bede en lge sende do-kumentation for, at en parkering rent faktisk er sket som angivet p det srlige lge-kort. Er den korterevarende observation imidlertid kombineret med f.eks. en times ven-tilkontrol, vil parkeringsmyndighederne med udgangspunkt i, at det er de frreste uop-sttelige lgebesg, der tager over en time, kunne anmode den pgldende lge om nrmere anonymiseret dokumentation for, at parkering er sket med henblik p et uop-stteligt lgebesg.

10.

Administrativt indebrer anvendelsen af ventilkontrol ogs den store fordel, at parkerings-vagten kan anvende den mellemliggende periode mellem udarbejdelsen af de to skemaer p andet arbejde.

Ulempen ved anvendelse af ventilkontrol er navnlig, at der er en risiko for, at parkeringsvag-ten hverken i forbindelse med udarbejdelsen af den frste eller den anden kontrol opdager, at der faktisk sker en igangvrende kontinuerlig af- og plsning fra kretjet. Denne ulempe kan imidlertid stort set elimineres, hvis ventilkontrollen ikke anvendes alene. Metoden med ventilkontrol m derfor kombineres med en korterevarende observationsperiode, der foreta-ges af parkeringsvagten, umiddelbart i forlngelse af perioden med ventilkontrol.

Det anbefales derfor, at der i forbindelse med den anden ventilkontrol tillige bruges tid p en kortere observationsperiode p 4 minutter uanset kretjets art. Denne observationsperiode vil tillige kunne omfatte den tid, som det tager at foretage den anden ventilkontrol.

Derfor br anvendelsen af ventilkontrol for fremtiden normalt altid kombineres med en kortere observationsperiode i forbindelse med den anden ventilkontrol. Dette glder og-s, nr ventilkontrol anvendes p de steder, hvor der er tidsbegrnset parkering.

Forsigtighedsprincippet indebrer dog, at parkeringsvagten i srlige situationer br overveje at foretage en kortere observationsperiode ogs i forbindelse med den frste ventilkontrol, selv om der ikke er noget retligt krav herom. Der skal alene anvendes to observationsperio-der, hvor parkeringsvagten sknner, at en ekstra observationsperiode vil forstrke parke-ringsmyndighedens dokumentation af, at der er tale om en uberettiget parkering. Dette kunne f.eks. vre en god ide, hvis der skal plgges en afgift efter punkt 05g, hvor det skal doku-menteres, at et phngskretj med tilladt totalvgt p hjst 2000 kg har vret parkeret i mere end 24 timer.

I stedet for to kortere observationsperioder vil parkeringsvagten imidlertid ogs kunne for-lnge perioden mellem de to ventilkontroller. Herved vil parkeringsmyndigheden opn den samme sikre dokumentation for, at der er tale om en uberettiget parkering. Er der f.eks. efter punkt 05g dokumentation for, at phngskretjet har vret parkeret i mere end 25 timer, vil der sledes kunne stilles samme krav til den modtagne dokumentation for en evt. af- og p-lsning, som tilfldet er ved anvendelse af to kortere observationsperioder.

Selvom der principielt er valgfrihed mellem de enkelte undersgelsesformer, anbefales det, at parkeringsvagten om ndvendigt sikrer den forndne dokumentation ved at forlnge perio-den mellem de to ventilkontroller i stedet for at anvende to observationsperioder.

Ventilkontrollen anbefales anvendt i en rkke situationer. Dette glder f.eks. i alle de tilfl-de,

hvor en situation umiddelbart ser ud som om, at der foretages af- og plsning, men hvor parkeringsvagten har en fornemmelse af, at der i virkeligheden er tale om en parkering, og

hvor parkeringsvagten har en fornemmelse af, at bilisten ikke i den konkrete situati-on er berettiget til at bruge en eventuel dispensation, et lgekort og lignende.

Ved anvendelse af begrebet fornemmelse i det ovenstende er det i vidt omfang overladt til den enkelte parkeringsvagts frie skn, om der skal foretages en sdan kontrol. Parkerings-myndigheder skal ikke efterflgende ud i en argumentation om, hvorfor kontrollen blev hhv. ikke blev foretaget, men skal alene vurdere, om en parkeringsafgift plagt i forbindelse med den konkrete parkering kan fastholdes i forhold til den dokumentation, som bilisten i sam-

11.

menhng med en efterflgende indsigelse mod den plagtes afgifts rigtighed sender til parke-ringsmyndigheden.

I ovennvnte situationer vil kontrollen normalt kunne indledes med en ventilkontrol af f.eks. en times varighed, hvorefter kretjet observeres i 4 minutter. Har bilen ikke vret flyttet i 1 time og 4 minutter, og har det samtidig ikke vret muligt at konstatere af- og plsning i l-bet af de 4 minutters observationstid, kan der stilles betydelige krav til en eventuel dokumen-tation for, at bilisten i hele perioden foretog kontinuerlig af- og plsning fra kretjet. Der vil naturligvis fortsat vre tilflde, hvor bilisten rent faktisk dokumenterer, at man var i gang med en af- og plsning af meget lang varighed, og i givet fald vil parkeringsafgiften s blot skulle frafaldes.

Ogs i de situationer, hvor en parkeringsvagt ptnker at plgge et havareret eller ubrug-bart kretj en parkeringsafgift, vil der skulle anvendes ventilkontrol.

Under forudstning af, at kretjet i vrigt er parkeret i overensstemmelse med de vrige regler om standsning og parkering, indebrer reglerne i den kommunale parkeringsbekendt-grelses 1, stk. 3, og 5, stk. 3, at ejeren af et kretj, der kan dokumentere, at kretjet har vret havareret, tidligst kan plgges en parkeringsafgift 18 timer efter, at parkerings-vagten frste gang har observeret kretjet. Forseelsen er punkt 05m p girokortet.

Holder det dokumenterbart havarerede kretj i strid med andre regler, vil ejeren dog kunne plgges en parkeringsafgift herfor 12 timer efter, at parkeringsvagten har observeret kret-jet frste gang. Da parkeringsafgiften i givet fald plgges for overtrdelsen af andre parke-ringsrestriktioner, skal den srlige bestemmelse i 5, stk. 3, der forbyder parkering af hava-rerede kretjer i mere end 6 timer, ikke tillgges nogen betydning i sdanne tilflde. Parke-ringsafgiften vil derfor ikke i disse tilflde skulle plgges for overtrdelse af 05m p giro-kortet, men for overtrdelse af det konkrete punkt som kretjet vurderes at overtrde.

I de tilflde, hvor det er synligt for parkeringsvagten, at kretjet er havareret, kan parke-ringsvagten frst plgge en parkeringsafgift, nr to ventilkontroller, der alts normalt skal foretages med mindst 12 eller 18 timers mellemrum, viser, at kretjet enten har vret hensat i strid med andre bestemmelser eller har vret hensat i strid med 5, stk. 3, i bekendtgrel-sen. Der henvises ogs til det anfrte i eksempel 7 i afsnit 3.

2.1.3. Hvornr br en parkeringsvagt udarbejde skitse og foretage opmling af afstand Skitser anvendes som dokumentation for, at en parkering har vret foretaget p en bestemt mde. Med udfrdigelsen af skitsen sikres et bevis for, hvordan kretjet var parkeret p det tidspunkt, hvor parkeringsafgiften blev plagt.

Erfaringen viser, at kvaliteten af de udarbejdede skitser kan have stor betydning i bevisms-sig sammenhng, hvorfor det er vigtigt, at den enkelte parkeringsvagt prioriterer denne del af sit arbejde hjt. Administrative hensyn taler dog p den anden side ogs klart for, at der nor-malt ikke stilles strre krav til prcisionen af en skitse end den, som man med de tekniske hjlpemidler, der er til rdighed, umiddelbart kan prstere.

Der br tegnes en skitse af den konkrete parkering i alle tilflde, medmindre en sdan skitse m anses for enten at vre uden betydning som bevis eller en sdan kun meget vanskeligt kan gengive de faktiske forhold.

Som udgangspunkt er der ikke pligt til at tegne en skitse, hvis forseelsen bestr i en overtr-delse af reglerne om tidsbegrnset parkering eller betalingsparkering. Der vil som ud-

12.

gangspunkt heller ikke vre pligt til at tegne en skitse, nr der plgges en afgift for et skil-tet parkeringsforbud, hvor en skitse ikke vil have nogen srlig bevismssig betydning.

Det antages, at udarbejdelsen af skitser normalt ikke har nogen bevismssig betydning ved overtrdelser af punkt 05c, 05g, 05j, 05k, 14-19 og 28a-28d.

En skitse vil herudover normalt heller ikke have nogen srlig bevismssig betydning, hvis tavlen f.eks. er placeret langt fra det sted, hvor kretjet var hensat.

Baggrunden for denne sidste undtagelse er, at fordelene ved en skitse der i denne situation navnlig bestr i beviset for, at parkeringsvagten har observeret, at tavlen ikke var tildkket, beskadiget eller lignende normalt ikke overstiger ulemperne forbundet med en fortegnet skitse begrundet i den store afstand til tavlen. Dette udgangspunkt er srligt klart i forhold til zoneafmrkning. Ogs i en rkke andre tilflde vil en forbudstavle kunne vre placeret s langt fra forseelsesstedet, at det ikke giver tilstrkkelig mening at tegne en skitse i forbindel-se med plggelsen af en parkeringsafgift. Parkeringsvagten vil i disse situationer med fordel kunne lave et kort notat om, at parkeringsvagten har konstateret, at tavlen med det afmrkede forbud p tidspunktet, hvor afgiften blev plagt, var i orden, og at parkeringsrestriktionen derfor var gldende ved plggelse af parkeringsafgiften.

Om en tavle er placeret s langt fra det pgldende kretj, at der ikke skal udarbejdes en skitse, afgres af den enkelte parkeringsvagt efter en konkret vurdering af de faktiske om-stndigheder i forbindelse med den konkrete parkering. Det er af stor betydning for denne vurdering, om tavlens placering spiller ind ved en eventuel efterflgende vurdering af lovlig-heden og rigtigheden af den parkeringsafgift, som parkeringsvagten er ved at plgge.

Er parkeringsvagten i tvivl om, hvorvidt der med fordel kan tegnes en skitse, br der tegnes en skitse.

Der er en rkke forseelser i frdselsloven, der krver en nrmere opmling af afstand. Er et kretj f.eks. parkeret mindre end 10 meter fra et kryds eller mindre end 5 meter foran et fodgngerfelt eller foran udkrslen fra en cykelsti, skal parkeringsvagten udarbejde en skitse og foretage opmling, sledes at skitsen underbygger oplysningerne p girokortet ved bl.a. at vise afstanden til f.eks. krydset.

Der vil sledes altid vre pligt til bde at udarbejde skitse og foretage opmling i alle de til-flde, hvor der er et srligt afstandskrav. Dette glder derfor f.eks. ogs i forhold til over-trdelsen af reglen om sprrelinier, hvor der er et afstandskrav p 3 meter, eller i forhold til reglen om opmarchomrde, hvor der er et afstandskrav p 5 meter. I disse situationer vil det vre afgrende for vurderingen af, om den fastsatte tolerancetrskel er respekteret mv., at der er foretaget opmling. Opmlingen skal sledes foretages. Som angivet nedenfor i afsnit 8.2 er denne form for opmling i de medtagne illustrationer mv. markeret med grnne pile. De grnne pile er i vrigt betegnet som angivende tolerancetrsklen.

Hvis der omvendt er fastsat et standsnings- og parkeringsforbud, der ikke glder fra en be-stemt afstand, men fra et bestemt punkt ved kantsten eller krebanekant f.eks. ved sprre-flade (01a) eller fodgngerfelt (20) glder der ikke et tilsvarende afstandskrav. Her skal den ulovlige henstillen af kretjet imidlertid fortsat dokumenteres, ligesom det br doku-menteres, at parkeringsvagten har vret tilstrkkelig opmrksom p overholdelsen af forsig-tighedsprincippet.

Er et kretj hensat klart i strid med den angivne restriktion, vil der normalt ikke vre pligt til at foretage opmling, medmindre forsigtighedsprincippet efter omstndighederne kon-kret tilsiger dette.

13.

I en rkke tilflde vil en korrekt anvendelse af forsigtighedsprincippet som nvnt medfre, at der skal ske opmling og dermed ogs allerede af denne grund udarbejdes skitse. Dette glder f.eks., hvis kretjet holder delvist inde p et fortov, p et fodgngerfelt, ud for en afmrket restriktion ved tavle, inden for en afmrket restriktion p krebanen mv.

Hertil kommer, at det i en rkke andre tilflde efter parkeringsvagtens skn vil kunne vre hensigtsmssigt at foretage opmling, selv om der alts ikke stilles krav herom. Dette glder f.eks., hvis kretjet er hensat helt inden for en afmrket restriktions omrde, men i umid-delbar nrhed af tavlen. Foretages der opmling, skal der allerede af denne grund ogs udar-bejdes skitse.

I andre tilflde vil der ikke blive stillet krav om opmling. Det anbefales imidlertid i forhold til alle de tilflde, hvor forbudet er helt eller delvist afmrket p krebanen, at skitsen laves s prcist som muligt. Ved hjlp af skitsen br det sledes normalt kunne dokumente-res, hvordan det kretj, der er blevet plagt en parkeringsafgift, var placeret i forhold til den pgldende afmrkning.

Tilsvarende glder i forhold til parkering p fortov, cykelsti mv.

For en uddybende omtale af sprgsml om skitser og opmling henvises til afsnit 8 nedenfor.

2.2. Notatpligt

En plagt parkeringsafgift skal ikke alene vre lovlig og rigtig. Parkeringsmyndigheden skal ogs kunne dokumentere dette. I denne forbindelse er adgangen til at tage notater og lgge disse p sagen af stor betydning for at sikre, at den ndvendige dokumentation er fremskaffet.

Det anbefales, at parkeringsvagten i videst muligt omfang anvender adgangen til at gre no-tater om vsentlige faktiske forhold af betydning for sagen. Der henvises i vrigt til det an-frte om notatpligten p girokortet i afsnit 2.4.1 nedenfor.

Eksempel 4: I billetsager vil det ofte vre af stor betydning for dokumentationen af, at der ikke var en synlig billet i kretjet at parkeringsvagten har noteret, hvad parkeringsvagten har observeret i forbindelse med sin gennemgang af bilen. I en konkret sag havde par-keringsvagten f.eks. noteret, at der var en kkkenrulle i forruden og tj p bagsdet, hvilket i hvert fald dokumenterer, at parkeringsvagten har fulgt de faste rutiner og har kigget ind gennem vinduerne mv. efter billetten.

Et notat om vsentlige faktiske forhold har stor betydning, hvis der efterflgende gres ind-sigelse mod parkeringsafgiften. Notatet vil skulle anvendes af de medarbejdere, der behand-ler indsigelserne, og hvis sagen skal behandles af fogedretten, vil notatet blive fremlagt for retten som et bevismiddel.

Hvis sagen behandles ved fogedretten, vil parkeringsvagten normalt ogs blive indkaldt som vidne. Da en parkeringsvagt plgger mange parkeringsafgifter og der ofte gr et stykke tid, fr en indsigelse mod en afgift bliver behandlet, kan det vre vanskeligt for parkeringsvagten at huske plggelsen af netop denne afgift. Parkeringsvagten vil her kunne anvende notatet som grundlag for at genopfriske sin hukommelse og dermed som sttte for sin forklaring.

Sfremt sagen bliver behandlet i fogedretten, vil kvaliteten af notaterne sammenholdt med parkeringsvagtens vidneforklaring ofte vre af vsentlig betydning for, om parkeringsafgif-

14.

ten bliver fastholdt. Det er derfor vigtigt, at der udarbejdes gode notater om forhold af v-sentlig betydning for plggelsen af en parkeringsafgift.

Ovennvnte betragtninger om betydningen af gode notater gr sig naturligvis ogs gldende for de skitser, der skal udarbejdes i forbindelse med en rkke standsnings- eller parkerings-forseelser.

2.3. Hvornr er parkeringsafgiften plagt

Det flger af frdselslovens 121, stk. 3, at afgiften plgges ved en skriftlig meddelelse, der anbringes p kretjet eller overgives til freren.

Der opstr af og til situationer, hvor en bilist ngter at lade parkeringsvagten stte parke-ringsafgiften p kretjet, ligesom bilisten ikke nsker at modtage denne fra parkeringsvag-ten. Er situationen samtidig den, at bilisten optrder truende, vil parkeringsvagten ikke vre forpligtet til at forsge at aflevere den plagte parkeringsafgift til bilisten.

Parkeringsvagten kan i en sdan situation efter at der er udfrdiget notat om hndelsesfor-lbet sende den plagte parkeringsafgift til ejeren af kretjet pr. brev. En sdan parke-ringsafgift vil tillige vre fuldt ud lovligt plagt.

Det afgrende i en sdan situation er, at parkeringsvagten s vidt muligt hindrer, at situatio-nen udvikler sig.

I andre situationer, hvor en bilist kommer tilbage til kretjet med henblik p straks at bort-transportere kretjet, uden at parkeringsvagten har frdiggjort arbejdet med udfrdigelsen af parkeringsafgiften, m anvendelsen af forsigtighedsprincippet normalt fre til, at parke-ringsvagten ikke plgger en parkeringsafgift.

Er parkeringsvagten imidlertid frdig med at udfrdige den skriftlige meddelelse ved bili-stens ankomst til kretjet, kan parkeringsafgiften plgges, hvilket normalt sker ved, at par-keringsafgiften enten anbringes p kretjet eller overgives til freren. 2.3.1. Ophidsede bilister mv.

En del af parkeringsvagtens opgaver er at tale med ophidsede bilister, der er rgerlige over at vre blevet plagt en parkeringsafgift. Parkeringsvagten m acceptere verbale udfald, nr disse klart retter sig mod uniformen/arbejdspladsen og ikke mod medarbejderen personligt.

Udvikler situationen sig imidlertid til verbale overgreb p den enkelte parkeringsvagt, til trus-ler om vold eller til vold, skal parkeringsvagten forsge at bringe sig selv ud af den truende situation p en god mde.

Det er vsentligt, at parkeringsvagten tilegner sig redskaber, der gr det muligt at komme godt ud af sdanne vanskelige situationer. En parkeringsvagt vil som nvnt ovenfor f. eks. ikke vre forpligtet til at overrkke en meget ophidset bilist et girokort, nr denne ngter at modtage dette. Det afgrende i forhold til kravet i frdselslovens 121, stk. 3, er, at bilisten aktivt ved sin adfrd har forhindret parkeringsvagten i at opfylde de udtrykkelige bestem-melser om fremgangsmden ved plggelse af parkeringsafgifter, hvilket ikke kan komme bilisten til gode.

Parkeringsvagten vil i vrigt altid vre berettiget til at lade sin egen personlige sikkerhed g forud for plggelsen af en parkeringsafgift.

15.

2.4. Kravet om konduite og tolerance, herunder om observationstider

Administrationen af reglerne og fortolkningen af vejledningen skal ske p en sdan mde, at det i videst muligt omfang bliver muligt at efterleve intentionen om, at der alene skal vre en relativt simpel sagsbehandling forbundet med plggelse af en parkeringsafgift.

Som nvnt ndrer dette udgangspunkt imidlertid ikke p, at en parkeringsafgift skal hvile p et sikkert grundlag, hvilket igen krver, at parkeringsvagterne skal udvise tolerance og kon-duite. En sdan tolerance og konduite br vre en fast integreret del af den enkelte parke-ringsvagts arbejdsmetoder.

Sknsmssige og situationsafhngige begreber som tolerance og konduite br derimod ikke udvikle sig til faste bindende regler, der netop ikke giver den enkelte parkeringsvagt mulig-hed for at sknne i den konkrete situation. Der henvises i vrigt til det anfrte om anvendel-sen af forsigtighedsprincippet i afsnit 1 ovenfor.

2.4.1. Observationstider mv.

Det vil som en del af undersgelsesforpligtelsen vre ndvendigt at observere omstndighe-derne vedrrende et hensat kretj nrmere, inden parkeringsvagten kan plgge en parke-ringsafgift.

Parkeringsvagten skal i hvert fald notere flgende p den skriftlige meddelelse (girokortet), der i forbindelse med plggelsen af parkeringsafgiften normalt skal placeres p kretjet, jf. frdselslovens 121, stk. 3:

Kretjets registreringsnummer, land, mrke, model og type. Kretjets placering, herunder gadenavn, husnummer og detaljer herom.

Fsv. angr sprgsmlet om kretjets farve er dette et sprgsml, som ofte giver anledning til drftelser. Baggrunden herfor er, at det i dag er s mange nuancer, at det ofte kan vre van-skeligt at fastsl farven p et kretj. Derfor skal kretjets farve normalt ikke registreres, da ulemperne herved vurderes at overstige fordelene.

Medmindre der er tale om et afmrket forbud, hvor tavlen er placeret langt fra det hensatte kretj, eller forseelsen vedrrer overtrdelse af reglerne om tidsbegrnset parkering eller reglerne om betalingsparkering, vil der herudover normalt vre krav om, at der skal udarbej-des en skitse vedrrende den nrmere placering af kretjet og parkeringsforholdene mv. i vrigt.

Parkeringsvagterne opfordres samtidig til i videst muligt omfang at medvirke til at sikre par-keringsmyndighederne dokumentation (bevis) for, at parkeringsafgiften er lovlig og rigtig p-lagt ved at skrive yderligere notater mv., jf. det anfrte i afsnit 2.2 herom.

Pligten til at undersge de faktiske forhold vil under alle omstndigheder medfre en pligt til at observere kretjet i en kortere periode. Proceduren vedr. registrering af data mv. om kre-tjet og dets placering understtter tillige, at der altid vil ske en nrmere undersgelse af for-holdene, inden der plgges en parkeringsafgift. Sprgsmlet, om der herudover er behov for en yderligere observationsperiode, er beskrevet nrmere nedenfor.

2.4.1.1. Observationstid ved plggelse af parkeringsafgifter ved standsningsforbud

Tidligere skulle der i forbindelse med plggelse af parkeringsafgifter for de fleste stands-ningsforbud vre en observationstid p 2 minutter. Der var dog gjort en undtagelse herfra i

16.

forhold til de standsningsforbud, der var tilkendegivet ved afmrkning. Der er nu ikke ln-gere faste regler om en bestemt observationstid ved plggelse af en parkeringsafgift for overtrdelse af et standsningsforbud.

Parkeringsvagten skal inden parkeringsafgiften plgges s vidt muligt sikre sig, at kre-tjet er standset i frdselslovens forstand, og dermed f.eks. ikke blot holder stille af hensyn til den vrige frdsel mv.

Selv om der formelt ikke lngere opereres med observationstider i forbindelse med stands-ningsforbud, skal man vre opmrksom p, at der altid er en pligt til at undersge de fakti-ske forhold, og at der i vrigt ogs altid er en vis ekspeditionstid forbundet med plggelsen af en parkeringsafgift. I lbet af den tid, det tager at lave en skitse og f udarbejdet girokortet, vil der vre get noget tid. En tid, der tillige bliver anvendt til, at den pgldende parke-ringsvagt holder kretjet under observation.

Det er som nvnt frst, nr et girokort er skrevet helt frdig, eller nr den elektroniske ter-minal efter indtastning har skrevet afgiften ud, at parkeringsvagten har en skriftlig meddelel-se, der kan anbringes p kretjet. Sfremt bilisten fjerner sit kretj, inden dette arbejde er gjort frdigt, vil der af hensyn til forsigtighedsprincippet normalt ikke kunne plgges en parkeringsafgift.

Sfremt bilisten kommer til stede, inden afgiften er klar til at blive plagt, skal parkerings-vagten vejlede bilisten om, at kretjet er standset i strid med et forbud, og at parkeringsvag-ten derfor er ved at plgge en afgift. Hvis bilisten ikke umiddelbart herefter flytter sit kre-tj, vil parkeringsafgiften med rette kunne frdiggres og herefter plgges for overtrdelse af det pgldende standsningsforbud.

Taxier/hyrevogne vil ofte kunne have behov for at standse i strid med gldende regler for at afstte passagerer og foretage afregning for turen. Kan dette dels gres kortvarigt, dels uden gene for trafikkens afvikling, vil det efter en konkret vurdering ikke altid vre ndvendigt at plgge en afgift i en sdan situation. Den enkelte parkeringsvagt skal sledes foretage en konkret vurdering ud fra forsigtighedsprincippet af, om en standsning er af en sdan karakter, at det sknnes ndvendigt at plgge en parkeringsafgift i forbindelse med en af- og pst-ning mv.

Sknner parkeringsvagten, at der br plgges en parkeringsafgift, br parkeringsvagten om muligt gre taxichauffren opmrksom herp, hvorved denne har mulighed for umiddelbart i forbindelse hermed at flytte taxien. Flytter chauffren herefter ikke straks kretjet, vil der kunne plgges en parkeringsafgift for overtrdelse af det pgldende standsningsforbud. Der vil heller ikke i denne situation glde regler om en fast observationstid eller om, at der skal foretages en konkret vurdering af, om den pgldende standsning var til gene for trafik-kens afvikling.

2.4.1.2. Observationstid ved plggelse af parkeringsafgifter ved parkeringsforbud

Tidligere var der en regel om, at personbiler og varebiler skulle observeres i henholdsvis 5 og 15 minutter, inden der kunne plgges en afgift for overtrdelse af et parkeringsforbud. Dis-se regler vil ikke lngere vre gldende. Reglerne er nu aflst af en mere konkret vurdering ud fra et forsigtighedsprincip.

Udgangspunktet for denne vurdering skal vre, at der frst m plgges en parke-ringsafgift, nr der er en rimelig sandsynlighed for, at denne parkeringsafgift vil vre lovlig og rigtig.

17.

Henset til kravet i frdselslovens 2, nr. 16, hvorefter et kretj frst anses for parkeret, nr dette har vret standset i mindst 3 minutter, og henset til forsigtighedsprincippet, vil der imidlertid altid som minimum skulle vre en observationstid p 4 minutter, inden der kan plgges en parkeringsafgift for overtrdelse af et parkeringsforbud. Ved fastlggelsen af den minimale observationstid er der bl.a. taget hjde for usikkerhedsmomenter ved tidsbe-regningen mv.

Grnsen p 4 minutter er bl.a. ogs valgt ud fra, at der altid p hver sin side af observa-tionstiden vil g noget tid med at pbegynde udfrdigelsen af parkeringsafgiften samt at ud-skrive og rent faktisk plgge denne. I hele perioden vil parkeringsvagten skulle have det konkrete kretj under observation, hvorfor parkeringsvagten normalt br opdage evt. af- og plsning eller af- og pstigning, sfremt denne umiddelbart giver sig tilkende. Man har der-for ogs ud fra et retssikkerhedsmssigt synspunkt fundet, at en observationstid p 4 minut-ter som udgangspunkt m anses som en tilstrkkelig minimumsobservationstid.

Dette ndrer imidlertid ikke p, at parkeringsvagten tillige skal skaffe sig rimelig sikkerhed for, at kretjet rent faktisk er parkeret, og at der ikke blot foretages af- og plsning, eller af- og pstigning. Dette indebrer, at observationstiden ikke kan vre kortere end 4 minutter, og det vil efter omstndighederne ofte vre hensigtsmssigt, hvis observationstiden bliver noget lngere.

Parkeringsvagten vil sledes i ethvert tilflde vre forpligtet til at foretage et skn over, om kretjet er parkeret, eller om der sandsynligvis er en igangvrende af- og plsning eller af- og pstigning, sledes at kretjet ikke kan anses for parkeret, jf. parkeringsdefinitionen i frdselslovens 2, nr. 16. Er der noget, der tyder p, at bilisten sledes er i gang med en str-re af- og plsning, vil observationstiden skulle vare lngere end 4 minutter. I sdanne til-flde br parkeringsvagten overveje, om man med fordel kan kombinere mulighederne for at foretage ventilkontrol og en observationstid p 4 minutter, jf. det anfrte herom i afsnit 2.1.2. Alternativet hertil vil ofte vre, at parkeringsvagten efter omstndighederne br observere kretjet i noget lngere tid end de 4 minutter.

Tidligere har der som nvnt vret betydelig forskel p observationstider i forhold til varebi-ler og personbiler. Dette er ikke lngere ndvendigvis tilfldet. Det forhold, at et kretj er srligt egnet til at fragte varer, er imidlertid en af flere faktorer, der kan have betydning for vurderingen af, hvor lang observationstiden br vre.

Er der f.eks. tale om, at en lastbil ud fra en umiddelbar betragtning er i gang med aflsning af et strre parti varer, vil den ndvendige observationstid efter omstndighederne kunne vre meget langvarig. Det kan f.eks. ikke udelukkes, at der i srlige tilflde br vre en observa-tionstid p op til en time, frend parkeringsafgiften efterflgende kan fastholdes. I sdanne tilflde anbefales det, at parkeringsvagten i stedet anvender en kombineret ventilkontrol og en kortvarig observationstid.

Alene det forhold, at et kretj er velegnet til at transportere varer, kan alts tale for, at kre-tjet observeres i en lngere periode end 4 minutter. Hvor lnge kretjet skal observeres, vil imidlertid under alle omstndigheder vre et skn, hvor sandsynligheden for, at f.eks. en af- og plsning er i gang, skal indg med stor vgt. Der henvises i vrigt til det anfrte i af-snit 2.6 nedenfor om anvendelsen af princippet om konduite.

Det er den enkelte parkeringsvagt, der p et sagligt grundlag skal sknne, om det overhovedet er ndvendigt at observere et kretj i mere end 4 minutter og i givet fald, hvor lnge kret-jet s skal observeres. Dette skn kan som udgangspunkt ikke tilsidesttes som led i en retlig prvelse.

18.

Nr parkeringsmyndighederne behandler en indsigelse mod en parkeringsafgift, vil observa-tionstidens lngde imidlertid kunne indg som en af de faktorer, der afgr, hvor store krav der kan stilles til den dokumentation, som bilisten fremlgger.

2.4.1.3. Srligt om observationstid i forhold til invalidekretjer mv. I de srlige regler om parkeringskort for personer med handicap (bekendtgrelse nr. 465 af 8. juni 2005) er der fastlagt en rkke bestemmelser, der har betydning for udvelsen af parke-ringskontrollen.

Selve parkeringskortet (invalideskiltet) skal vre udformet i overensstemmelse med det an-frte i et bilag til bekendtgrelsen. Uanset de prcise krav til kortets udformning mv. i bila-get kan det imidlertid vre vanskeligt for en parkeringsvagt med den forndne sikkerhed at fastsl, at et parkeringskort ikke er gyldigt, idet tidligere udstedte parkeringskort forbliver gyldige i forhold til de vilkr, hvorunder de er udstedt, jf. 18, stk. 4, i bekendtgrelsen.

Hertil kommer, at ogs udenlandske kort i et vist omfang skal accepteres, jf. 13 og 14 i bekendtgrelsen.

Da parkeringskortet kan anvendes i flere kretjer under forudstning af, at kortet alene an-vendes i forbindelse med befordring af indehaveren af kortet, jf. 7, stk. 1, i bekendtgrel-sen, kan en parkeringsvagt heller ikke slutte modstningsvist fra, at kretjet ikke er et inva-lidekretj eller lignende, hvilket tillige vanskeliggr en effektiv kontrol af kortene.

Parkeringskortet knytter sig alts til den invalide person og ikke til kretjet.

Reglen om, at et parkeringskort ikke m overdrages til andre, og at parkeringskortet kun m anvendes, hvis indehaveren fortsat opfylder betingelserne herfor, jf. 7, stk. 2, og 9 i be-kendtgrelsen, er i praksis meget vanskelig at kontrollere for en parkeringsvagt, og forsigtig-hedsprincippet tilsiger normalt, at man er tilbageholdende med at foretage en mere tilbunds-gende kontrol af, om kortet faktisk er gldende.

Der stilles krav om, at kortet anbringes inden for kretjets forrude klart synligt for kontrol, jf. 10 i bekendtgrelsen. Er kortet placeret p en sdan mde, vil det ofte give nogle bedre muligheder for at parkere sit kretj, og parkeringsvagten skal naturligvis vre opmrksom p dette.

Et kretj vil kunne parkeres i indtil 15 minutter p steder med parkeringsforbud, p steder, hvor alene af- og plsning er tilladt og p ggader, i det omfang rindekrsel er tilladt, jf. 11, stk. 1, nr. 1, i bekendtgrelsen.

Et kretj vil herudover kunne parkeres i indtil 1 time p steder, hvor 15 eller 30 minutters parkering er tilladt, jf. 11, stk. 1, nr. 2, i bekendtgrelsen.

Parkeringslempelserne i 11, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgrelsen, medfrer ikke nogen ind-skrnkning af pligten til at anvende pbudt parkeringsskive, jf. 12. Henvisningen i 12 til 11, stk. 1, nr. 1, giver ikke mening, hvis der ikke skal anvendes parkeringsskive, nr en bil med invalideskilt parkeres i strid med f.eks. et parkeringsforbud.

Nr en bil med invalideskilt parkeres sdanne steder, som er omtalt i 11, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgrelsen, glder der en tidsbegrnsning p henholdsvis 15 minutter eller 1 time, og derfor skal freren ved parkerings start indstille parkeringsskivens viser ved udlbet af det kvarter, inden for hvilket parkeringen fandt sted.

19.

Overser bilisten dette, og er p-skiven dermed urigtigt indstillet, eller er parkeringstiden under alle omstndigheder overskredet, kan der plgges en afgift for overtrdelse af reglerne i parkeringsskivebekendtgrelsen, og det vil i dette tilflde vre punkt 15 p girokortet, der skal anvendes. Ogs her skal parkeringsvagten imidlertid foretage et skn under iagttagelse af forsigtighedsprincippet i forhold til, om der faktisk skal plgges en parkeringsafgift.

Bliver der imidlertid plagt en parkeringsafgift, vil dette normalt ske med henvisning til reg-lerne om tidsbegrnset parkering i bekendtgrelsen efter parkeringsskiveforseelserne, der er med som punkt 14 19 p girokortet.

Man skal vre opmrksom p, at parkeringsskivebekendtgrelsen alene stiller krav om an-vendelse af parkeringsskiver i forhold til biler, hvorimod dispensationsmulighederne i parke-ringskortbekendtgrelsen er givet til alle motorkretjer. Man skal dog i den forbindelse v-re opmrksom p, at definitionen af en bil i frdselslovens 2, nr. 2, er meget bred, og at det sledes f.eks. er antaget, at ledbusser m anses som en bil i frdselslovens forstand.

Anvendes der imidlertid et motorkretj p 3 hjul, hvis egenvgt er mindre end 400 kg., er der tale om en motorcykel, jf. definitionen herp i frdselslovens 2, nr. 11, hvorfor parke-ringsskivereglerne ikke finder anvendelse. Her vil man i stedet kunne anvende ventilkontrol eller en lngerevarende observationsperiode med henblik p at sikre, at dispensationsperio-den med sikkerhed er udlbet. I givet fald vil det bagvedliggende parkeringsforbud mv. p ny vre gldende, hvorfor parkeringsvagten i disse situationer kan falde tilbage herp. Parke-ringsafgiften vil i s fald skulle plgges for overtrdelse af punkt 02, 05a mv. Parkerings-vagten kan naturligvis ogs vlge denne fremgangsmde i forhold til biler, men her vil det alts som nvnt vre mere naturligt at falde tilbage p parkeringsskiveforseelserne.

Parkeringsvagten br i vrigt, nr det falder naturligt, vejlede indehavere af invalideskilt om, at der normalt er pligt til at anvende parkeringsskive i disse situationer.

Herudover vil et kretj kunne parkeres tidsubegrnset p steder, hvor 1, 2, eller 3 timers parkering er tilladt, jf. 11, stk. 1, nr. 3, i bekendtgrelsen, idet der dog er gjort en undtagelse herfra, hvis den pgldende tidsbegrnsede parkeringsplads i forvejen er udlagt som invali-deplads, jf. 11, stk. 2. I sdanne tilflde vil der ogs skulle anvendes parkeringsskive, selv om der er et invalideskilt i bilen.

Man skal samtidig vre opmrksom p, at kretjer forsynet med invalideskilt er fritaget for betaling inden for P-zonerne med betalingsparkering, jf. 8, stk. 1, litra c, i den kommunale standsnings- og parkeringsbekendtgrelse.

Derimod kan invalideskiltet ikke anvendes til at henstille sit kretj p steder, hvor der er et standsningsforbud, jf. 12, stk. 3.

2.5. Tolerancetrskler

Der er en rkke forseelser i frdselsloven, der krver en nrmere opmling af afstand. Her-til kommer, at det i forhold til afmrkede forbud skal dokumenteres, hvordan det kretj, der er blevet plagt en parkeringsafgift, var placeret i forhold til den pgldende afmrkning.

Er et kretj f.eks. parkeret mindre end 10 meter fra et kryds eller mindre end 5 meter foran et fodgngerfelt eller udkrslen fra en cykelsti, skal parkeringsvagten dels udarbejde en skit-se, dels foretage opmling af afstanden.

En sdan opmling vil altid vre behftet med en vis usikkerhed. Forsigtighedsprincippet indebrer, at der skal tages hjde for denne usikkerhed.

20.

Forsigtighedsprincippet m i hvert fald indebre, at der p baggrund af kontrolmlinger med det anvendte mleudstyr skal foretages en vurdering af den usikkerhed, der maksimalt er forbundet med de enkelte mlinger. Er der en usikkerhedsmargen p op til meter, vil der tillige skulle tages hjde for, at det ikke kan udelukkes, at der vil kunne blive mlt endnu me-re uprcist. Derfor vil der skulle gives bilisterne en ekstra margen med henblik p at udeluk-ke disse usikkerhedsmomenter.

Det anbefales, at dette sker ved, at der som minimum tillades bilisterne en margen svarende til det dobbelte af den samlede lngde af de sknnede usikkerhedsmomenter. Er dette ek-sempelvis meter, m der frst plgges parkeringsafgifter, nr kretjet er placeret mere end en meter inde p den del af vejen, hvor forbudet er gldende. Der henvises til det anfrte om faststtelsen af afstanden p de enkelte tolerancetrskler i afsnit 8.4.

Sdanne ndvendige minimumsregler skal ikke offentliggres eller p anden mde kommu-nikeres ud til bilisterne. Folketinget har vedtaget en lovgivning med bl.a. et 10 meters af-standskrav, som bilisterne som udgangspunkt skal respektere. Dette glder, selv om parke-ringsmyndighederne kun hndhver klare overtrdelser af bestemmelsen.

Det betyder i praksis, at der f.eks. nppe nogensinde vil kunne plgges et kretj en parke-ringsafgift, fordi dette er placeret 9,5 meter fra et kryds, hvilket den enkelte parkeringsvagt skal vre meget opmrksom p. Der vil alts kunne vre tilflde, hvor der ogs henset til forsigtighedsprincippet ikke vil kunne plgges parkeringsafgifter. Kretjer, der f.eks. er placeret mindre end 8.80 meter fra et vejkryds, vil sledes uanset de konkrete omstndighe-der ikke kunne plgges en parkeringsafgift for overtrdelse af punkt 22, jf. det anfrte her-om i afsnit 8.4 nedenfor.

Nr kretjet holder tttere p et vejkryds end 8,80 meter, kan der skrives parkeringsafgifter, men der er normalt ikke nogen pligt hertil. Hvornr der i sdanne situationer skal plgges parkeringsafgifter beror p et af parkeringsvagten foretaget sagligt skn. S lnge de ovenfor angivne krav begrundet i forsigtighedsprincippet er overholdt, vil parkeringsvagtens skn ik-ke kunne blive underkendt som led i en retlig efterprvelse.

Dette naturligvis under forudstning af, at der ikke plgges parkeringsafgifter, hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt kretjet faktisk er parkeret i strid med de i frdselsloven fastsatte afstandskrav.

Der opereres alene med tolerancetrskler, hvor der i reglerne er fastsat afstandskrav. Nr der ikke er egentlige regler om tolerancetrskler, skal parkeringsvagterne dog vre meget op-mrksomme p det i vrigt anfrte om anvendelsen af princippet om konduite i afsnit 2.6 nedenfor. Ved anvendelse af princippet om konduite kan den enkelte parkeringsvagt f.eks. lgge vgt p andre omstndigheder ved vurderingen af, om en afgift skal plgges, herun-der om kretjet er parkeret for tt p et vejkryds mellem ensrettede gader, der munder ud i hinanden.

Parkeringsvagten gives i afsnit 8 vejledning om, hvordan skitserne skal udfres, og om hvor-dan afstandene skal beregnes mv.

2.6. Betydningen af princippet om konduite i vrigt

Selv om der ikke opereres med bindende regler for den sknsudvelse, som parkeringsvag-terne foretager i forbindelse med plggelsen af en parkeringsafgift, betyder det ikke, at par-keringsvagterne automatisk skal plgge parkeringsafgifter for selv den mindste overtrdel-se af parkeringsreglerne.

21.

Eksempler hvor parkeringsvagten normalt br udvise konduite Holder et kretj ganske lidt uden for en parkeringsbs, eller er det hensat med

en meget lille del p fortov eller lignende. Er betalingsperioden eller den tidsbegrnsede parkeringsperiode overskredet

med ganske f minutter. Der kan dog tages hjde for dette ved at forlnge ob-servationstiden der frst kan pbegyndes, nr p-perioden er overskredet, og kretjet dermed er hensat i strid med reglerne med nogle minutter.

Er et pbud lige trdt i kraft eller pbudsperioden nsten udlbet. Dette glder dog naturligvis ikke i de situationer, hvor f.eks. et standsningsforbud ndres til et parkeringsforbud. Her br parkeringsvagten i en kortvarig periode fr eller efter perioderne skifter ogs iagttage de krav, der stilles i forhold til den mindst restriktive restriktion, hvilket i det nvnte eksempel vil sige parkeringsforbu-det. Der vil alts i overgangsfasen mellem to forbud altid skulle vre en obser-vationsperiode p mindst 4 minutter. Er kretjet observeret i fire minutter bl.a. med den konsekvens, at standsningsforbudet nu er gldende, vil parke-ringsafgiften imidlertid skulle plgges for overtrdelse af standsningsforbu-det. Af girokortet br fremg, at parkeringsafgiften er plagt for overtrdelse af punkt 01a, og at kretjet inden plggelsen af parkeringsafgiften har vret observeret i 4 minutter.

Parkeringsvagten skal i den forbindelse holde sig for je, at parkeringsmyndighederne p den ene side naturligvis hndhver gldende parkeringsregler, men at parkeringsmyndighederne p den anden side ogs har et vist spillerum i forhold til, hvornr det er ndvendigt at plg-ge en parkeringsafgift. Der kan f.eks. henvises til, at parkeringsmyndighederne efter frd-selslovens 121, stk. 1, kan plgge parkeringsafgifter. Se tillige nedenstende eksempel om plggelse af parkeringsafgifter i ensrettede gader.

Eksempel 5: Ensrettede gader Der har tidligere vret fulgt en srlig praksis i de tilflde, hvor en ensrettet gade munder ud i eller krydser en anden gade, eller hvor 2 ensrettede gader krydser hinan-den. Efter denne praksis burde der kun plgges parkeringsafgifter til kretjer, der holder for tt p et kryds i de tilflde, hvor kretjets placering forringer oversigtsfor-holdene, eller hvor fodgngernes naturlige passage i forlngelse af fortovet generes.

Denne srlige praksis er nu ikke lngere gldende.

Dette ndrer imidlertid ikke p, at parkeringsvagterne srligt i ensrettede gader fortsat br udvise en ekstra stor konduite og tolerance, jf. det ovenfor anfrte.

Bliver der herefter plagt en parkeringsafgift for at holde for tt p kryds i ensrettede gader, br denne parkeringsafgift imidlertid som udgangspunkt fastholdes, medmindre betingelserne for at en sdan parkeringsafgift kan frafaldes er opfyldt, jf. det anfrte herom i afsnit 2.7 nedenfor.

Et tilsvarende eksempel som med ensrettede gader vil kunne laves om motorcykelparkering p brede fortove. Ogs her vil der ikke lngere vre faste regler, idet det imidlertid forud-sttes, at parkeringsvagterne ogs i forhold til motorcykelparkering p brede fortove udviser den forndne konduite.

2.7. Hvornr skal en parkeringsafgift normalt frafaldes

22.

Af frdselslovens 121, stk. 1, fremgr, at parkeringsmyndighederne kan plgge parke-ringsafgifter. Kommunen har sledes en betydelig mulighed for at sknne over, om det i det enkelte tilflde er ndvendigt at plgge en parkeringsafgift.

Anderledes forholder det sig, nr parkeringsafgiften frst er plagt. S kan denne efter fast praksis alene frafaldes, hvis der er saglige grunde, der taler herfor. Efter denne praksis bliver en afgift normalt alene frafaldet ud fra en retlig vurdering,

hvis parkeringsafgiften lider af en vsentlig retlig mangel, hvis de faktiske omstndigheder i forbindelse med plggelsen af parkeringsafgiften

m sidestilles med den strafferetlige grundstning om ndret, eller hvis der er vgtig bevistvivl.

Sprgsmlet om den enkelte parkeringsvagt har udvist tilstrkkelig konduite og tolerance vil derimod normalt ikke kunne udsttes for en retlig prvelse af f.eks. fogedretten eller Folke-tingets Ombudsmand.

Der vil imidlertid ogs i sdanne situationer kunne forekomme tilflde, hvor parkeringsvag-ten af den ene eller anden grund har tilsidesat forsigtighedsprincippet eller ikke har udvist den forndne konduite. Selvom det ikke vil vre muligt at foretage en retlig prvelse af dette sprgsml, vil parkeringsmyndighederne selv i srlige tilflde senere i forlbet kunne frafal-de en sdan parkeringsafgift ud fra et hensigtsmssighedsskn. Dette vil typisk vre tilfl-det,

hvis der foreligger tvingende ekstraordinre omstndigheder, der har ndvendig-gjort parkeringen, eller

hvis der undtagelsesvist i en konkret sag er sket meget grove tilsidesttelser af for-sigtighedsprincippet.

Indsigelser om, at reglerne er urimelige, at afgiften er rgerlig, at man ikke kender reglerne, eller at parkeringsforseelsen er sket af undskyldelige men ikke tvingende grunde mv. kan derimod ikke fre til, at en parkeringsafgift frafaldes.

Det skyldes bl.a., at det ikke vil vre sagligt i forhold til det relativt prcise regelgrundlag, som parkeringsmyndighederne administrerer, at lgge vgt p, om det er synd eller rgerligt for den enkelte borger. En sdan praksis ville i givet fald i hj grad blive styret af den enkelte ansattes flelser og personlige sympatier. Sdanne hensyn br normalt ikke vre en del af en offentlig myndigheds beslutningsgrundlag.

Hertil kommer, at det ogs vil kunne medfre en betydelig forskelsbehandling af de enkelte bilister, da det vil vre vanskeligt at opstille en entydig praksis p baggrund af sdanne hen-syn.

2.8. Flere afgifter ved fortsat parkering

Det sker, at et kretj i en lngere periode er henstillet parkeret i strid med en parkeringsre-striktion. I sdanne tilflde opstr sprgsmlet, om der kan plgges flere parkeringsafgifter for den pgldende parkering.

Der kan med sikkerhed plgges n parkeringsafgift for forseelsen. Herefter er der endvidere mulighed for, at politiet foranlediger kretjet fjernet, da det er henstillet i strid med glden-de regler om standsning og parkering, jf. frdselslovens 123, stk. 1, nr. 1.

23.

I hvilket omfang, der kan plgges flere parkeringsafgifter, indtil kretjet flyttes eller poli-tiet eventuelt foranlediger kretjet fjernet, er uafklaret i retspraksis. Indtil videre br det undgs, at der opstr urimelige tilflde, hvor et kretj plgges et betydeligt antal afgifter for den samme forseelse.

Henset hertil og til forsigtighedsprincippet taler meget for, at der maksimalt plgges 1 parkeringsafgift pr. dgn, og at der som udgangspunkt hjst plgges 4 afgifter for den samme parkering. Sknnes der at vre behov for at fravige udgangspunktet om hjst 4 af-gifter for samme forseelse, br der forinden gives ejeren af kretjet en skriftlig meddelelse, hvori ejeren opfordres til at fjerne kretjet snarest, idet afgiftsplggelsen i modsat fald vil blive genoptaget.

2.9. Valgfrihed mellem flere forseelser

Det sker hyppigt, at en bilist begr flere forseelser p samme tid. En myndighed har i sdanne tilflde normalt frihed til at vlge, hvilken af forseelserne der skal danne grundlag for p-lggelse af parkeringsafgiften.

I de tilflde, hvor bilisten overtrder en regel, der bde indeholder et standsnings- og parke-ringsforbud, vil parkeringsafgiften normalt blive plagt for overtrdelse af standsningsforbu-det. Dette flger af, at i tilflde, hvor to eller flere forbud glder, er det normalt det strenge-ste af forbudene, som skal respekteres.

Det er vsentligt, at parkeringsmyndigheden bruger denne valgfrihed med omtanke. Er et k-retj parkeret i betalingszonen uden billet, og er det samtidig henstillet for tt p et vejkryds, vil der normalt ikke vre nogen grund til at udvise forsigtighed mv. Her vil parkeringsvagten normalt plgge en parkeringsafgift for overtrdelse af standsningsforbudet.

Er kretjet imidlertid f.eks. henstillet for tt p et kryds, hvor to ensrettede gader mder hinanden, flger det af det anfrte i afsnit 2.6, at parkeringsvagten her br udvise en ekstra stor konduite og tolerance. Parkeringsvagten kan i en sdan situation vlge at plgge en parkeringsafgift for manglende billet i stedet.

Parkeringsvagten kan imidlertid ogs f.eks. ved 4 minutters observationstid vlge at sand-synliggre, at der ikke er grund til at udvise forsigtighed grundet den manglende billet. I gi-vet fald vil parkeringsvagten ogs i denne situation kunne vlge at plgge parkeringsafgif-ten for overtrdelse af standsningsforbudet. Der br i givet fald udarbejdes et notat, der bely-ser, hvorfor dette valg er truffet.

Da et af mlene med denne vejledning er, at der i videst muligt omfang alene plgges lovli-ge og rigtige parkeringsafgifter, anbefales det, at parkeringsvagten ofte vlger det sikrest mu-lige af flere grundlag. Ogs overvejelser om grundlaget for parkeringsafgiften kan sledes indg i vagtens beslutningsgrundlag, nr der skal vlges mellem flere forseelser.

3. Grundlggende begreber

Standsningsbegrebet er ikke udtrykkeligt defineret i frdselsloven, hvorimod parkerings-begrebet er defineret p flgende mde i frdselslovens 2, nr. 16:

Parkering er herefter enhver henstning af et kretj med eller uden frer. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller pstigning samt af- eller plsning af gods anses dog ikke for parkering.

24.

Et kretj, der er henstillet i 3 minutter, vil sledes normalt blive anset for parkeret, medmin-dre standsningen sker med henblik p af- og plsning eller af- og pstigning. Af forarbej-derne kan udledes flgende om de to begreber:

1. Standsning, hvorved man forstr enhver afbrydelse af krslen, som ikke sker af hensyn til den vrige frdsel eller efter anvisning af politiet; 2. Parkering, hvorved forsts enhver henstning af et kretj p eller ved vej; kortva-rig standsning for p- eller afstigning, for p- eller aflsning af varer eller i andet til-svarende jemed anses dog ikke for parkering.

En bil er ikke standset i frdselslovens forstand, hvis bilen blot holder stille som led i den almindelige trafikafvikling. Heraf kan udledes, at standsninger, der er en flge af trafikfor-holdene, f.eks. ved rdt lys eller som flge af kdannelser, selvsagt ikke kan anses for en uberettiget standsning eller parkering, hvilket da ogs som nvnt er srligt fremhvet i for-arbejderne til 2, nr. 16.

Eksempel 6: Som eksempel kan ogs nvnes, at en bilist, der stiger ud af bilen for at bne en port med henblik p umiddelbart herefter at kre ind gennem porten, ikke kan anses for at have hensat sin bil.4

I de tilflde, hvor bilen ikke kan antages at have foretaget en standsning i frdselslovens for-stand, vil der heller ikke efter 3 minutters forlb, jf. frdselslovens 2, nr. 16, vre tale om, at kretjet er parkeret.

Det er i forarbejderne til 2, nr. 16, srligt fremhvet, at det i forhold til vurderingen af, om bilen m anses for standset eller parkeret, er uden betydning, om freren bliver i kretjet.

Eksempel 7: Havarerede kretjer Nr en bil er havareret, kan det overvejes, om bilen er hensat i frdselslovens forstand. Frdselslovens sprogbrug herom er ikke konsekvent. I frdselslovens 31, stk. 2, an-tages det sledes, at et kretj, som p grund af frdselsuheld, motorfejl eller af anden rsag er standset p et sted, hvor det er forbudt at standse eller parkere, snarest muligt skal flyttes til et passende sted. Se ogs frdselslovens 47.

Et havareret kretj bliver imidlertid ikke anset for hensat umiddelbart efter det er ha-vareret. Kretjets forbliven p det pgldende sted, efter at kretjet kunne have v-ret repareret eller slbt bort, medfrer imidlertid, at man fra dette tidspunkt vil anse kretjet for hensat. Det betyder, at parkeringsmyndighederne fra dette tidspunkt vil anse kretjet for standset og efter yderligere 3 minutter m kretjet anses for parke-ret.

Det tilfjes, at det fremgr af 1, stk. 3, i bekendtgrelse om standsning og parkering i Kbenhavn, at havarerede og ubrugbare kretjer anses for parkerede, hvis de har v-ret henstillet i mere end 12 timer. Det fremgr endvidere af 5, stk. 3, at det er forbudt at parkere havarerede eller ubrugbare kretjer i mere end 6 timer, jf. tillige det oven-for i afsnit 2.1.2 anfrte herom.

Havarerede kretjer kan i vrigt ogs fjernes af politiet efter frdselslovens 123, stk. 1, nr. 2. I de tilflde, hvor et havareret kretj f.eks. er hensat til fare for frdslen, vil parkeringsvagten ogs skulle henlede politiets opmrksomhed herp, sledes at po-

4 Vagn Greve i Frdselsstrafferet, 3. udg., 2001, s. 150.

25.

litiet kan tage stilling til, om kretjet skal fjernes med hjemmel i frdselslovens 123, stk. 1, nr. 2.

Nr det skal vurderes, om et kretj er havareret, og om der skal plgges en parke-ringsafgift, skal der lgges vgt p flgende forhold:

Kunne kretjet kre videre? Hvis kretjet ikke kunne kre videre, er det da blevet fjernet snarest muligt? Der stilles krav om, at bilisten kan dokumentere/sandsynliggre, at disse betin-

gelser er opfyldt.

Der vil imidlertid under alle omstndigheder kun kunne plgges en parkeringsafgift, hvis betingelserne i 1, stk. 3, og evt. ogs 5, stk. 3, i bekendtgrelsen om standsning og parke-ring i Kbenhavn er opfyldt. Se ogs det anfrte om punkt 05m i afsnit 7 nedenfor.

4. Kompetence

Inden for Kbenhavns Kommune glder der ingen geografiske begrnsninger i kompetencen til at plgge afgifter, hvorfor kommunen er kompetent p hele frdselslovens anvendelses-omrde. Frdselslovens anvendelsesomrde er beskrevet nrmere i afsnit 4.1 nedenfor.

4.1. Frdselslovens anvendelsesomrde

Det er sledes vsentligt at vre opmrksom p, om frdselsloven finder anvendelse. Frd-selsloven har et bredt anvendelsesomrde. Afgrende for, om frdselsloven finder anvendel-se p et bestemt areal, er efter frdselslovens 1, jf. 2, nr. 26:

om der er tale om en vej i frdselslovens forstand (dvs. vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller pri-vat), samt

om arealet benyttes til almindelig frdsel af en eller flere frdselsarter.

I de fleste tilflde vil det ikke give anledning til tvivl, om bestemmelserne i frdselsloven finder anvendelse p et konkret (vej)areal mv. I nogle tilflde kan der dog vre tvivl om, hvorvidt reglerne i frdselsloven glder.

Domstolene har i mange tilflde taget stilling til tvivlssprgsml om frdselslovens anven-delsesomrde. Praksis gr tydeligt i retning af at anvende en bred forstelse af frdselslo-vens anvendelsesomrde. Dette kan illustreres ved flgende eksempler fra retspraksis:

Eksempel 8: En udflugtsrestaurants private parkeringsplads blev anset som omfattet af frdselslo-ven.5

Eksempel 9: En hotelgrd blev anset som omfattet af frdselsloven.6

Eksempel 10: En privat vej blev anset som omfattet af frdselsloven.7

5 U 1927.781 .

6 U 1935.1142 .

7 U 1939.393 .

26.

Eksempel 11: En plads, der tilhrte et slagteri, blev anset som omfattet af frdselsloven, da der var regelmssig og betydelig bilkrsel over pladsen.8

Eksempel 12: En privat oplagsplads for tmmer blev anset som omfattet af frdselsloven.9

Eksempel 13: En privat grusvej blev anset som omfattet af frdselsloven.10

Efter retspraksis er det sledes utvivlsomt, at frdsel p privat vej ogs er omfattet af frd-selslovens anvendelsesomrde. Det afgrende er dermed ikke, om en vej er offentlig eller privat ejet. Det afgrende er udover at der skal vre tale om en vej efter den brede definiti-on i frdselslovens 2, nr. 26 om vejen benyttes til almindelig frdsel af en eller flere frdselsarter, jf. frdselslovens 1.

Hertil kommer, at den frdsel, der bestr i at parkere, anses som en blandt flere frdselsarter i frdselslovens forstand. Frdselsloven glder sledes p alle de veje, hvor der er alminde-lig adgang til frdsel, herunder parkering.

Betingelsen i frdselslovens 1 om, at vejen skal benyttes til almindelig frdsel af en eller flere frdselsarter, medfrer, at visse indkrselsveje til private beboelsesejendomme falder uden for frdselslovens anvendelsesomrde. De eksempler, der i retspraksis er p dette, ved-rrer indkrselsveje til private ejendomme med n enkelt bolig. I de tilflde, hvor indkr-selsvejen frer ind til en privat ejendom med flere boliger eller til et fllesparkeringsomrde, vil frdselsloven som udgangspunkt finde anvendelse.

Forsigtighedsprincippet indebrer, at man ikke skal plgge afgift p omrder, hvor det er tvivlsomt, om frdselsloven finder anvendelse. Hvis et areal f.eks. er aflst og dermed afskrmet fra offentligheden, vil arealet normalt ikke blive brugt til almindelig frdsel. Selvom der eventuelt kan opst en situation, hvor der er en sdan trafik ud og ind af det afl-ste areal, at frdselsloven muligvis alligevel finder anvendelse, medfrer forsigtighedsprin-cippet, at der som udgangspunkt ikke plgges afgifter for ulovlige parkeringer p sdanne aflste arealer mv. Skal dette udgangspunkt fraviges, krver det en forudgende accept heraf fra henholdsvis Kbenhavns Politis eller Parkering Kbenhavns ledelse. En sdan accept vil herefter skulle gives for et omrde generelt.

Nr frdselsloven finder anvendelse, finder de i 28 og 29 nvnte forseelser fuldt ud an-vendelse. Dette er f.eks. fastslet i dommen U 2003.180 V, der gennemgs i afsnit 4.4 som eksempel 16 nedenfor.

Om de forbud mv., der flger af afmrkningen, herunder zone-afmrkningen og den lokale bekendtgrelse, finder anvendelse, afhnger derimod dels af, hvilken status det pgldende areal har, dels om selve restriktionen er hjemlet i frdselslovens 92, stk. 1, nr. 1, frdsels-lovens 97, stk. 2, eller i begge bestemmelser. Den enkelte parkeringsvagt br derfor have kendskab til pgldende vejs status. Er der tale om en privat vej, skal parkeringsvagten have kendskab til, om det er en privat fllesvej eller ej. En privat fllesvej er defineret ved, at ve-jen tjener som frdselsareal for anden ejendom end den ejendom, hvorp vejen er beliggen-de, nr ejendommene er i srlig eje, jf. afsnit 4.3 om parkeringskontrol p private fllesveje.

8 U 1951.347 V.

9 VLT 1952.274.

10 U 1969.965 V.

27.

Eksempel 14: Trafikministeriet har i brev af 25. november 1991 tilkendegivet, at en parkeringsplads p en privat fllesvej kan vre et frdselsareal, der er omfattet af privatvejslovens be-stemmelser. Begrundelsen herfor var, at der kunne vre tale om et areal, der - uden at vre en offentlig vej - tjente som frdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som arealet var beliggende p. Dermed var alle elementer i definitionen i privatvejslo-vens 2, stk. 1, opfyldt. Det var i den sammenhng uden betydning, om parkerings-pladsen fremtrdte som en privat grdsplads, klderareal eller lignende, nr blot lo-vens betingelser var opfyldt.11

Af Trafikministeriets udtalelse kan i vrigt modsat udledes, at i det omfang en parke-ringsplads ikke er udlagt som offentlig vej eller privat fllesvej og kun tjener som frdselsareal for n ejendom, vil der vre tale om privat vej.

Er der tvivl om en vejs status, skal denne tvivl afklares, inden der plgges parkeringsafgifter for andre forseelser end de forseelser, der flger direkte af forbud nvnt i frdselslovens 28 og 29, og naturligvis forudsat, at de pgldende forbud tillige er udtrykkeligt nvnt i frdselslovens 121, stk. 1.

4.2. Parkeringskontrol p offentlige veje En offentlig vej er defineret ved flgende 4 forhold, jf. vejlovens 1, stk. 1:

Der skal vre tale om en vej, gade, bro eller plads (samlet benvnt vej). Vejen skal vre ben for almindelig frdsel. Vejen administreres af stat, amt eller kommune. Grundlaget for det offentliges administration af vejen skal vre vejloven.

Da ogs andre vejtyper end de offentlige veje er bne for almindelig frdsel, er det de 2 sidstnvnte forhold, som er afgrende ved definitionen af en offentlig vej, dvs. at vejen ad-ministreres af en offentlig myndighed, og at administrationen sker p grundlag af vejloven.

Alle offentligretlige regler om standsning og parkering i frdselsloven og tilhrende be-kendtgrelser mv. glder fuldt ud p de offentlige veje.

P disse veje er det sledes alene den kommunale parkeringsvagt, der skal tage hjde for de begrnsninger, der glder for de kommunale parkeringsmyndigheders kompetence. Disse begrnsninger er nrmere beskrevet i afsnit 4.5 nedenfor.

4.3. Parkeringskontrol p private fllesveje En privat fllesvej kan enten vre udlagt som dette, jf. privatvejslovens 3, eller ogs kan frdselsarealet vre en privat fllesvej, fordi dette opfylder betingelserne i privatvejslovens 2, stk. 1.

Ved udlagte private fllesveje forsts arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fllesv