Hjernen&Hjertet

Greve KommuneTjørnelyhuset Selvejende

PÆDAGOGISK LÆREPLAN0-2 ÅR FRA 01-05-2016 TIL 30-04-2018

Indholdsfortegnelse1 INDLEDNING 3

1.1 Indledning 3

1.2 Værdier 4

1.3 Pædagogiske principper 6

1.4 Læringsforståelse 6

2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 8

2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL 8

2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV 8

2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION 9

2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN 10

2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10

2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 10

3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS

LÆREPLANSTEMAER 12

3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN 12

3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER 12

3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION 13

3.4 METODER TIL EVALUERING 13

3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE

PRAKSIS 14

4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 15

4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 15

4.2 SOCIALE KOMPETENCER 16

4.3 SPROGLIG UDVIKLING 18

4.4 KROP OG BEVÆGELSE 19

4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER 20

4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 21

5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE

ARBEJDE 24

5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 24

5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 24

6 AFSLUTNING 25

1 INDLEDNING

1.1 Indledning

Illustration 1

Områdets fastsatte indledning

Kære læser

Velkommen til Karlsvognens Pædagogiske Lære Plan (PLP).

Dette er en overordnet og fælles Pædagogisk Lære Plan for Karlsvognens institutioner, hvor deoverordnede værdier, principper, læringsforståelse og - mål er beskrevet.

Den Pædagogiske Lære Plan er et vigtigt arbejdsredskab for institutionerne. Den bruges i et stortomfang til at arbejde mere systematisk i den pædagogiske praksis, og til at de fælles refleksioner overdet pædagogiske arbejde, bliver mere eksplicitte.

Greve kommune har i november 2015 fået en Dagtilbudspolitik, indeholdende fem temaer:Trivsel og sundhedLeg og læringPlads til forskellighedSammenhæng i børns livForældresamarbejde

Disse temaer vil indgå i de Pædagogiske Læreplaner, som en del af vores praksis og som en rød trådgennem vores arbejde.For yderliger beskrivelse af Temaerne se evt Greve kommunes hjemmeside eller på Børneintra.

I Karlsvognen har vi stor glæde af at dele viden med hinanden på tværs af institutionerne, og kan se aten fælles platform styrker vores faglige diskussioner.

Det er vigtigt at der er et lokalt ejerskab til PLPén, og forældre/bestyrelsen vil være bekendt med, oginddraget i de tanker, overvejelser og faglige refleksioner, der ligger bag den pædagogiske praksis.

God læselyst.

1.2 Værdier

Områdets fastsatte værdier

Vores overordnede fælles værdier er følgende:

Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er en kommune, beskrives dette hos os, således:

Vi tager udgangspunkt i det enkelte individ.- Det betyder bl.a. at hvert barn, forældre og medarbejder er forskellige, og har forskelligekompetencer og ressourcer.

Fællesskab.- Vi vægter fællesskabet højt. Vi lægger vægt på, at indgå i et fællesskab med andre. Her kommerempati og solidaritet i spil, og evnen til, i et vist omfang, at tilsidesætte egne behov, for en højere sagstjeneste. For det enkelte barn gælder det, at de skal føle at de er en vigtig del af et fællesskab, ogbidrager her til, i kraft af de kompetencer og ressourcer det enkelte barn har, og i kraft af dekompetencer og ressourcer der er i fællesskabet.

Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi er ambitiøse, beskrives dette hos os, således:

Ambitiøse.- Vi vil gerne være de bedste til vores fag, og skabe de bedste rammer og betingelser for medarbejdereog børn. Både børn og voksne skal være den bedste udgave af sig selv, og vi tager afsæt i enressourcetilgang. Her tænkes uddannelse og kompetenceudvikling og de bedste læringsmiljøer forbørnene.

Med udgangspunkt i Greve kommunes værdi: Vi tager ansvar, beskrives dette hos os, således:

Vi er anerkendende i vores tilgang til andre mennesker.- Vi er alle som mennesker, forskellige, og oplever verden forskelligt. Det er en menneskeret. Veduenigheder blandt voksne, vil dialog, nysgerrighed og interesse i et andet perspektiv, være vejen frem,for gensidig forståelse. I forbindelse med børn der f.eks. slår, vil handlingen ikke anerkendes, men vi vilsøge at finde ud af, hvorfor barnet slår/bider etc.

Forskellighed bidrager til udvikling.- Vi lægger stor vægt på, at vi er forskellige, og dermed kan bidrage og bibringe hinanden nyeperspektiver og handlemuligheder. Vi værdsætter diversitet og de mange forskellige mennesker der er ivores bestyrelser.Vi er med til at udvikle tilbuddene til børn med særlige behov, og arbejde inkluderende, så alle oplevermulighed for at indgå i det store fællesskab.

1.3 Pædagogiske principper

1.4 Læringsforståelse

Områdets fastsatte pædagogiske principper

1. Princip: At vi støtter udviklingen af barnets selvværd2. Princip: At have medbestemmelse3. Princip: At udvikle gode sociale færdigheder4. Princip: At kunne indgå i et fællesskab, og kunne se situationer udfra forskellige pespektiver, og alleer lige meget værd5. Princip: At tænke sammenhængende om barnet, og hele dets liv6. Princip: At have et tæt bestyrelsessamarbejde, forældresamarbejde og familieinddragelse7. Princip: At være autentiske voksne der drager omsorg for det enkelte barn8. Princip: At støtte barnets læring i alle hverdagssituationer

Områdets fastsatte læringsforståelse

Hvad forstår vi ved "Læring":I dagtilbud, når vi taler om børn i 0-6 års alderen, forstår vi læring som en forandringsprogces, derudvikler barnets kompetencer, f.eks ny viden, selvindsigt eller færdigheder.Læring foregår hele tiden og er overalt: I vores daglige rutiner, i planlagte voksenstyrede aktiviteter ogikke mindst i den frie leg, hvor børnene selv sætter dagsordenen og indholdet.Børn udvikler sig/lærer hele tiden, og tilegner sig løbende nye kompetencer. Disse kompetencer, nyeviden og færdigheder skal afprøves og bearbejdes.Børn lærer når de leger. I legen læres vigtige sociale kompetencer så som at vente, dele, forhandle,løse konflikter m.v.I den pædagogiske praksis, både den voksenstyrede og den frie selv-valgte leg, er der opmærksomhedomkring at børnene har forskellige præferencer for læring og udvikling.Nogle børn kan lide at lege vildt, og har brug for meget plads, andre er mere stille. Nogle har brug forat se ting, andre for at føle, høre eller lugte, og andre igen gennem bevægelse.Det er det pædagogiske personales opgave at sørge for at alle områder så vidt muligt tilgodeses, itilrettelæggelsen af det bedste læringmiljø for børnene.

Det pædagogiske personale har opmærksomhed omkring, hvilken position de indtager i forhold tilbørnenes udvikling/læring.Vi taler om "de tre læringsrum": 1.Den voksne går foran barnet (bestemmer indhold afaktivitet/voksenstyret, f.eks en sangleg), 2.ved siden af barnet (støtte i aktiviteten, f.eks. viser fagter isanglegen) eller 3.bagved barnet (den selv valgte aktivitet,f.eks. børnene vælger selv sang og fagter).Børnenes læring tilegnes bedst, når de mødes med åbenhed, nysgerrighed ogalderssvarende/udviklingsmæssige udfordringer. Derfor har børn brug for, og krav på engageredevoksne, der er nærværende, som udviser ansvarlighed, og som børnene kan styre efter og lade siginspirere af, hvis de har brug for støtte eller vejledning i deres læring/udvikling.Det pædagogiske personale skal sørge for at børnene har mulighed for at fordybe sig i egen leg og atpræsentere børnene for nye ting. De skal se hvad der optager børnene og støtte og opmuntre børnene iat følge egne initiativer og interesser.Når vi arbejder inkluderende indebærer det at vi er indstillet på at undersøge om vores praksismuliggøre deltagelse af alle, både børn og voksne, samtidig med en accept af, at tænke anderledes omalmenpædagogikken og praksis i instituitionen.Ansvaret for børns læringudvikling foregår i tæt samarbejde med forældrene, sammen er vi ansvarligefor børnenes læring bliver så optimal og god som muligt.

Illustration 2

2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DEPÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER

2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL

2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV

Områdets fastsatte overordnede læringsmål:

Alsidig Personlig udvikling:Barnet støttes i at mærke egne behov og forstå sig selv. Kende til måden det selv reagerer på iforskellige situationer, og mærke egne grænser, ønsker og kunne sige til og fra (relaterer sig til alle femtemaer i DTP).

Sociale kompetencer:Barnet skal have mulighed for at være en del af et fællesskab, få udviklet deres empatiske kompetenceog lære at afkode de sociale spilleregler der finder sted mellem mennesker (relaterer sig i særlig grad tiltema 1,2 og 3 i DTP).

Sproglig udvikling:Barnet støttes i at bruge sproget på mange forskellige måder. (Relaterer sig til tema 2 og 5).

Krop og bevægelse:Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske,afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt (Relaterer sig særligt til tema 1, 2 og 3 i DTP).

Naturen og naturfænomener:Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiskeudvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en variginteresse, respekt og ansvarlighed (Relaterer sig til tema 1 og 2).

Kulturelle udtryksformer og værdier:Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres forforskellige udtryksformer (Relaterer sig til tema 3, 4 og 5 i DTP).

Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov:

2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TILINKLUSION

Alsidig personlig udvikling:Støtte barnet i at forstå sig selv, og kunne give udtryk for følelser, ønsker og behov, samt glæde ogvrede. I særlig grad varetage udviklingen af barnets selvværd, så det føler sig værdsat på lige fod medandre.

Sociale kompetencer:Barnet skal have mulighed for at indgå i sociale relationer og fællesskaber, således barnet oplever atdet har en betydning.

Sproglig udvikling:Barnet støttes i at kunne udtrykke sig verbalt, i forhold til følelser, ønsker og behov.

Krop og bevægelse:Barnet skal have mulighed for at bevæge sig og udfolde sig fysisk og dermed bane veje for at udforske,afprøve, nyde og forstå sig selv, både fysisk og mentalt. Vi har særlig opmærksomhed på de fysiskerammer i forhold til børn med særlige behov.

Naturen og naturfænomener:Barnet skal have naturoplevelser, der bidrager både til den følelsesmæssig, mentale og fysiskeudvikling. Naturen bruges som eksperimentarium og legerum så det danner grundlag for en variginteresse, respekt og ansvarlighed.

Kulturelle udtryksformer og værdier:Barnet stifter bekendtskab med forskellige kulturer og andre måder at leve og præsenteres forforskellige udtryksformer.

Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion:

Vi tilrettelægger det inkluderende arbejde med børn med særlige behov, efter de individuelleudfordringer/behov det enkelte barn måtte have.

Nogle vil have glæde af at kunne trække sig tilbage og have en "stille-stund" andre kan have brug for atindgå i en-til-en relation i en tid.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og synliggør det. Vi kan opleve at børn medsærlige behov kan have særlig glæde af en god forberedelse af de aktiviteter vi laver, daforudsigeligheden kan være medvirkende til at skabe tryghed for barnet.

Vi indretter vores fysiske og psykiske rum, efter behov i den samlede børnegruppe.

2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN

2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG

2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OGSAMMENHÆNG

Områdets fastsatte overordnede sprogindsats:

I alle institutioner er der sprogansvarlige, der sikrer fokus på det daglige arbejde med de sprogligekompetencer.I udvikling af det gode sprog, har vi fokus på den daglige kontakt der finder sted hele tiden. Densproglige udvikling foregår i høj grad i alle hverdagsaktiviter. Derfor er det vigtigt at give tid til at ladebarnet udtrykke sig, og ikke skynde på det, eller rette hvis noget er forkert, men i stedet benævne detrigtige.De voksne er rollemodeller for et godt sprog.4 af Karlsvognens institutioner er med i "Styrk Sproget", et landsdækkende indsatsområde, et projektder har til formål at løfte den sproglige faglighed, særlig i forhold til fler-sprogede børn. Dette projektskal snart evalueres og afsluttes. Arbejdet med det videre forløb vil fortsætte.Vi benytter os af Greve kommunes talepædagoger og ressourcepædagoger.

Områdets fastsatte arbejde med overgange:

Målet er:•At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen.•At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv.•At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid , altså heledagen).•At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i.•At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne.•At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole.

Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave,og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer voressamtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nyeomsorgspersoner, efter aftale med forældrene.

Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng:

Illustration 3

Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen.

Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes videnom det nye sted.

Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteterder arbejdes efter.

Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen.

Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet idets trygge /vante omgivelser.

Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i detnye miljø.

Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt idialogprofilen.

For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være iform af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi.

3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AFARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN

3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER

Dagtilbuddets beskrivelse:

Tjørnelyhuset er en 0-6 års institution med en gennemsnitsnormering på 115 børn, svarende til 33vuggestuebørn og 49 børnehavebørn. Vuggestuen har i øjeblikket 30 børn i alderen 0-2 år.Tjørnelyhuset består af 2 særskilte huse med 2 store sammenhængende legepladser. Vi ligger i Hundigeområdet, tæt ved skole og motorvej.Tjørnelyhuset er en del af Karlsvognen, som består af 7 selvejende institutioner under Børneringen.

Vuggestuen består af et stort fællesrum med 3 omkringliggende stuer. Der kan være op til 11 børn påhver stue.

Personalet: Der er ansat 5 pædagoger og 4 pædagogisk medhjælper.

Vi har børn med mange forskellige behov og kulturelle baggrunde, derfor lægger vi stor vægt på atimødekomme disse. Fælles for alle vores børn er, at de har behov for at udvikle deres personlige ogsociale kompetancer. Børnene lærer her, at vi alle er forskellige og har forskellige muligheder ogpotentialer.Igennem anerkendende og reskektfulde relationer oplever barnet, at det på forskellige vis kan være endel af et fællesskab også i de situationer, hvor barnet af forskellige årsager ikke er i stand til atimødekomme de krav, der normalt bliver stillet til børn på samme alderstrin. Dermed oplever barnetikke en eksklusion men en inklusion.

I samarbejde med forældre benytter vi os af de muligheder, der er stillet til rådighed i Greve Kommuneså som PPR, ressourcepædagoger, tværfaglige grupper og Familieværkstedet. Her kan personalet såvelsom forældre få råd og vejledning i den enkelte situation.

Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkeltelæreplanstemaer angivet:

Alle læreplanstemaer har bidraget lige meget til børnenes udvikling.

Kommentar

3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION

3.4 METODER TIL EVALUERING

Vi har valgt at alle læreplanstemaerne som udgangspunkt prioriteres lige højt, da læring finder sted:- når børnene leger, under planlagte aktiviteter og i de daglige rutiner.- i relationen mellem det enkelte barn og i dets omgivelser (andre børn og voksne).- når barnet udforkser verdenen på egen hånd.Hvert enkelt tema indeholder således medlæring fra andre.

Vi vægter alle temaer lige, dog berører vi mest Personlige kompetencer, Sociale Kompetencer ogSproglig udvikling, da de alle er konstante i hverdagen. Der lægges en del ressourcer i Karlsvognensfælles læreplans temaer: "Kulturelle udtryksformer og værdier" i foråret 14 med fokus på kendskab tilalverdens lande og "Krop og bevægelse" i efteråret 14.Natur og naturfænomener vil i hverdagen være repræsenteret som medlæring og fokuspunkt.Gennem arbejdet med de 6 temaer har vi konstant fokus på "styrk sproget" med udgangspunkt i: Denvoksne får "sat ord på", tegn til tale og dialogisk læsning. Formålet er at løfte fagligheden fortosprogede børn.

Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjersærligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne:

• Læringshistorier • Praksisfortællinger • Foto • Video • Barnets bog • Iagttagelser/observationer • Børnegruppen generelt:HjemmesideBørn med særlige behov:Hjemmesiden • Relationsskemaer • Projektbeskrivelser og Analyse/refleksionsskemaer

I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgendemetoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne:

• TRAS • LP • SMTTE • Læringshistorier • Relationsskema • Projektbeskrivelser og Analyse/refleksionsskemaer

3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLINGAF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS

Illustration 4

I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skalanvendes til udvikling af den pædagogiske praksis:

Vi benytter Projektbeskrivelser og Analyse/refleksions skema som dokumentation, hvori selvrefleksionindgår som en evalueringsdel. Vi vil bruge disse til videre udvikling af projekter. Projekterne vil vigenbruge med ændringer. Ændringer som vi har gjort os i refleksionen/evalueringen vedstuemøder/personalemøder.Derudover har vi fokus på relationsskemaer i forhold til barn-barn relationen og barn-voksen relationen.Relationsskemaerne udfylder hvert personale ved hvert tredje personalemøde, hvorefter de diskuteresog evalueres, for at opnå den bedst mulige udvikling i den pædagogiske praksis med inklusion af allebørn som indsats.

4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER

4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

SAMMENHÆNG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet:

I forhold til arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling har vi fokus på barnets individuellefysiske og psykiske udvikling, behov og særlige udfordringer og møder barnet hvor det er.Et godt selvværd har afgørende betydning for barnets mulighed for læring.Barnets identitet, selvopfattelse og selvtillid er vigtige elementer for at barnet har mulighed for generellæring og udvikling samt tilegne sig ny viden.For at kunne udvikle sig til et selvstændigt menneske, er det vigtigt at indgå venskaber og være en delaf fælleskaber, føle sig værdsat og være en del af en fælles historie.Vi tilpasser hverdagens læringsmiljø gennem anerkendende og inkluderende pædagogik i forhold til detenkelte barn og børnegruppen som helhed.Vi arbejder fokuseret på at se det enkelte barns potentialer i et voksenstyret læringsmiljø, hvor vi gårforan og hjælper barnet til at få egne erfaringer med handlemåder og udtryksformer og givebarnet de bedste forudsætninger for succesoplevelser.

MÅLSÆTNING OG TEGN

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet:

Dagtilbuddets overordnede mål:

Vi vil:Styrke barnets selvværd: Vi møder barnet i trygge og sociale rammer, hvor det har mulighed for at udtrykke sig ud fra defærdigheder det har. Sikre at barnet får en positiv selvopfattelse og tillid til andre mennesker

Udvikle selvstændige og selvhjulpne børn: Give plads til at barnet udfolder sig som selvstændige , stærke og alsidige personer der selv kan tageinitiativ.

Udvikle Jeg stærke børn. Skabe mulighed for at barnet oplever sig som værdifuld deltagere ogmedansvarlig i et socialt og kulturelt fællesskab.

Styrke barnets forståelse for egne behov og evne til grænsesætning: Barnet skal have mulighed for at udtrykke sine behov og følelser, føle sig set og hørt.

Barnet kan udfordre sig selv:Tilbyde barnet mange forskellige muligheder og udfordringer i hverdagen.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Børnene fremstår glade,trygge, opsøgende og frimodige i samspil med børn og voksne.

4.2 SOCIALE KOMPETENCER

2. Tegn: Børnene udviser selvbevidsthed og er klar over hvem de er.3. Tegn: Børnene kan træffe valg og sige til og fra. Udviser evne til håndtere egne konflikter.4. Tegn: Børnene er empatiske og udviser omsorg. Udvikler nye færdigheder.5. Tegn: Børnene tager initiativ,udviser selvhjulpen adfærd.

TILTAG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed alsidig personlig udvikling angivet:

1. Tiltag: Vi møder børnene med glæde anerkendelse og respekt. Barnet skal føle sig set, hørt ogforstået2. Tiltag: Vi skaber tæt tilknytning til en voksen, hvor der er tid til at lytte.3. Tiltag: Vi har morgensamling med f.eks. Barnets hus, barnets familiebog, stuens billedbog oghusvejen m.m.arbejder i små overskuelige grupper.4. Tiltag: Vi medinddrager børnene hvor det er muligt og giver dem valg.Støtter dem i konfliktløsning.5. Tiltag: Vi opfordre og motivere børnene til at afprøve sig selv og udvikle deres nysgerrighed6. Tiltag: Vi øver gennem hverdagsrutiner,badeværelse,frokost og graderrobe.

SAMMENHÆNG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet:

Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber med andre mennesker. I samspillet mellem relationer ogsociale kompetencer indgår tre vigtige elementer: empati, tilknytningsevne og sociale færdigheder.Børnene skal støttes i at etablere og fungere i fællesskaber.I vores hverdag arbejder vi med inklusion som fokus punkt, da vi mener at et inkluderende læringsmiljøvil medfører, at det enkelte barn føler sig som en del af fælleskabet.Det er vigtigt for os at skabe etmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at deltage og indgå med de kompetencer barnet har, dadet dermed lærer barnet at indgå i fællesskabet ud fra forskellige forudsætninger.Ved at arbejde inkluderende giver vi børnene rummelighed i forhold til, at alle bliver set og hørt.Samtidig lærer børnene, at give plads til hinanden i fællesskabet.

MÅLSÆTNING OG TEGN

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet:

Dagtilbuddets overordnede mål:

Børnene udvikler sociale kompetencer til at indgå i fællesskaber:At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer de er, og de oplever at høre til i etfællesskab.

Børnene kan danne venskaber:At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i Tjørnelyhusetuden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes uden for.

Børnene udvikler selvværd i samspil med andre:At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet.At de lærer atsamarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser.

Børnene kan udvise empatisk adfærd:At børnene lærer at vise omsorg og respekt for hinanden, udvikler empati og lære at føle med andremennesker, samtidig med at de kan give udtryk for egne følelser.

Børnene udvikler evne til tilknytning:Vi fremstår som kompetente voksne der møder vores børn med smil, glæde, interesse og omsorg.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Børnene tar ansvar ,indgår i forpligtende legefællesskaber,samarbejder.2. Tegn: Udviser impati, forståelse og omsorg for hinanden.Støtter og trøster.3. Tegn: Børnene har gode relationer, danner venskaber med et til fem børn.4. Tegn: Børnene "spejler" sig i hinanden Løser konflikter selv.5. Tegn: Børnene skaber legen og medindrager hinanden.

TILTAG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed sociale kompetencer angivet:

1. Tiltag: Vi skaber legemiljøer der motivere til rollelege.2. Tiltag: Medindragelse i omsorgen for hinanden.Skaber små legefælleskaber.3. Tiltag: Sikre gennem leg at børnene kan danne venskaber. vi går aktivt ind i legen.4. Tiltag: Motivere til fælles leg.5. Tiltag: Give rum til den frie leg.6. Tiltag: Vi er gode rollemodeller som børnene kan spejle sig i.

4.3 SPROGLIG UDVIKLING

SAMMENHÆNG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet:

Sproget er en forudsætning for at børnene kan udvikle og fastholde deres identitet og selvfølelse.Sproget giver børn mulighed for at udtrykke følelser og tanker samt at forstå andres og der igennemlære at håndtere konfliktløsning.Børn skal føle sig "set" hørt og anerkendt i forhold til deres sprogudvikling.Vi har derfor fokus på sprogforståelse, kropssproget, det nonverbale sprog ( signalsprog) og det verbalesprog.I vores hverdag har vi fokus på børnenes sproglige udvikling ved, at vi arbejder med den naturligelæringstilgang, vi bruger meget sprog i hverdagen b.la. ved daglig tale, sætter ord på alle handlinger,fortællinger, synger , dialogisk historielæsning og leg.I forhold til børn med sproglige eller andre udfordringer bruger vi (meget begrænset) vores iPad sompædagogiske redskab.

MÅLSÆTNING OG TEGN

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet:

Dagtilbuddets overordnede mål:

At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og aktiviteter i vuggestuen.

At give børnene et alderssvarende sprog så de kan begå sig i socialt samvær og bruge sproget somredskab til konfliktløsning.

Børnene skal kunne udtrykke sig og føle sig forstået:Arbejde med børnene i mindre grupper, for at styrke dem i deres sprogudvikling og sprogforståelse såbørnene lærer at forstå sig selv og verden omkring dem.

Børnene skal udvikle et nuanceret sprog, verbalt og fysisk:At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder ved hjælp afforskellige kommunikationsmidler ,f.eks.. sang , mine, rime og dialogisk læsning.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Børnene anvender og forstår et mangfoldigt sprog2. Tegn: Børnene fortæller om egne oplevelser og følelser, fortæller små korte historier.3. Tegn: Børnene bruger alsidigt sprog og tydeligt kropssprog i rollelege og legefælleskaber4. Tegn: Børnene bruger sproget til konfliktløsning.5. Tegn: Børnene kan synge med på sange. Synger selv små korte sange.

4.4 KROP OG BEVÆGELSE

TILTAG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed sproglig udvikling angivet:

1. Tiltag: Vi sætter ord på alle handlinger, begreber og genstande, fortæller historier.2. Tiltag: Vi er i dialog med børnene og lytter til dem.taler dansk til alle børn.3. Tiltag: Vi hjælper børnene med at sætte ord på egne handlinger og behov ved at give demordeneEtablere små sproggrupper4. Tiltag: Vi er tydelige i vores kropssprog,leger sanglege med fagter og bevægelser5. Tiltag: Vi arbejder med rim og remser, synger med børnene hver dag ,og hører Lyd cd medtilsvarende billeder6. Tiltag: Arbejder med "styrk sproget" og dialogisk læsning7. Tiltag: Fokus på det enkelte barns kompetencer i forhold til inklutionsprincippet8. Tiltag: Vi arbejder med Ipad og pc`er som pædagogisk redskab i forhold til det enkelte barnsudfordringer.

SAMMENHÆNG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet:

Kroppen er grundlæggende det sanseinstrument, barnet møder verden med. Kroppen har derfor storbetydning for al læring og identitetsdannelse.Børn skal have mulighed for opleve glæde ved deres krop,samt støttes i at kende og videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser.

MÅLSÆTNING OG TEGN

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet:

Dagtilbuddets overordnede mål:

Børnene skal have en god balance og kan bruge hele kroppen smidigt og naturligt.

Børnene skal kunne gå, løbe,klatre,hoppe og cykle.

Børnene skal lærer deres krop og dens funktioner af kende.

Børnene lærer at bruge deres sanser.

Børnene lærer at spise sundt.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Børnene viser glæde ved bruge kroppen og har lyst til at udforske den.2. Tegn: Børnene behersker flere færdigheder som at løbe, hoppe, cykle osv..3. Tegn: Børnene kender deres krop og dens funktioner, de sætter ord på de forskellige kropsdele.4. Tegn: Børnene kender forskel på f.eks koldt/varmt surt/sødt blødt/hårdt kan kende forskel på fleredufte.

4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER

5. Tegn: Børnene er interesseret og nysgerrige i forhold til at prøve mange forskellige fødevare indenfor rammerne af en variet og sund kost.

TILTAG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed krop og bevægelse angivet:

1. Tiltag: Børnene lærer gennem rytmik, sang, musik,sanglege og balanceøvelser.2. Tiltag: Vi bruger naturen til at løbe, hoppe, klatre og lege i ,samt vores fantastiske legeplads.3. Tiltag: Børnene lærer at klæde sig af og på, spise selv, blive renlige og gå på wc selv.4. Tiltag: På rytmikholdet trænes sanseligheden, smags og duftoplevelser henter vi i naturen.5. Tiltag: Vi tilbyder en sund, farverig og varieret kost der stimulere syn og smags/duft sanserne.

SAMMENHÆNG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet:

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider i alt slags vejr styrkesderes sanseapparat og deres motoriske kompetencer.At bruge naturen som legerum og eksperimentarium danner grundlaget for varig interesse, respekt ogansvarlighed for natur og miljø.Vores fokus i arbejdet med natur og naturfænomener består i at give børnene viden om madensoprindelse , dyrelivet, årstiderne, forskellige vejr fænomener og lærer dem at udvise respekt fornaturen .Vi tager på bondegårdstur , i Zoo , besøger børnehaven når de laver bål og tager på skovture eller ud idet blå og spiser madpakker.

Vi benytter vores dejlige lokalområde flittigt, det byder både på skov, strand og smukke naturområdermed søer og mange fugle.

Vi arbejder med natur og sommerprojekter hver år.Vi afholder bedsteforælder dag hvor børnene planter blomster sammen med deres bedsteforælder,spiser frugt eller andet mundtgodt og hygger sig sammen

MÅLSÆTNING OG TEGN

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet:

Dagtilbuddets overordnede mål:

4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER

At børnene lærer naturen at kende med alle deres sanser og oplever den som en kilde til rum for leg,oplevelser, udforskning og viden og nye erfaringer.

At lærer børnene at udvise respekt og forståelse for naturen, og udvikle glæde ved at være i naturen.

Børnene får kendskab til de fire årstider, og de medfølgende vejrtyper.

Børnene lærer at udfordre deres krop i naturen.

Børnene lærer at bruger deres sanser i naturen

Børnene får forståelse af naturen som fødekilde til både mennesker og dyr.

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Børnene kender dyr og insekter, omgås blomster med forsigtighed, aflevere madpapiret til devoksne.2. Tegn: Børnene kigger i forskellige bøger og kan fortæller om mad og dyr, komentere på forskelligevejrtyper3. Tegn: Børnene leger i sneen, plasker i vandpytter, klatre i træer osv.4. Tegn: Børnene fordyber sig, kender duften af blomster, våd jord og frisk græs, smagen af bær.5. Tegn: De sår/planter deres egne tomatplanter, passer og vander og høster begejstret.

TILTAG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed natur og naturfænomener angivet:

1. Tiltag: Vi er gode rollemodeller. Børnene får mulighed for udfolde sig i naturen, blant dyr og planter.2. Tiltag: Vi er ude i al slags vejr året rundt. Vi læser bøger og snakker om sol, regn, sne og blæst.3. Tiltag: Vi tager på tur i vores nærmiljø og fodre ænder eller til skov og strand.4. Tiltag: Vi lærer børnene at møde naturen som èt rum med plads til fordybelse.5. Tiltag: Vi tager på bondegårdstur. Vi lærer at så og høste vores egne grønsager.

SAMMENHÆNG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdierangivet:

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Gennem oplevelser af kunst ogkultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder.Ved selv at skabe udtrykker barnet følelser, tanker, ideer og fantasier om hvordan verden er skruetsammen. Kreativitet er lystbetonet engagementet trives bedst når børnene er medansvarlige og harindflydelse på valg af matrialer og aktiviteter.I vores hverdag har vi fokus på inklusion i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier. Det har højprioritet, at alle deltager med det de nu kan og får mulighed for at udtrykke sig. Vi afholder kulturugeog maleruge hvor børnene lærer nye udtryksformer at kende. Vi har mange festlige traditioner ogspændende projekter hele året rundt, i år er det "Børn fra alverdens lande " i samarbejde medKarlsvognen. Børnene lærer at udtrykke sig gennem sang, musik, fortælling og leg.

MÅLSÆTNING OG TEGN

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner for den nuværende periode erfølgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

Dagtilbuddets overordnede mål:

Børnene har kendskab til forskellige matrialer og hvordan de kan bruges

Børnene skal viden om den danske kulturarv, traditioner mm.

Børnene skal have kendskab til andre kulturer.

Børnene skal opleve glæden ved sang, musik, teater kunst og bøger.

Børnene skal have forståelse for og accept af hinandens forskelligheder

Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret:

1. Tegn: Børnene udviser lyst og skaberglæde ved at være kreative. De kender mange forskelligematrialer.2. Tegn: Børnene udviser glæde ved traditionerne og genkender dem.3. Tegn: Børnene har kendskab til mad fra andre lande og tillægger sig nye madvaner.4. Tegn: Børnene viser interesse for hinandens forskellige madkultur. Børnene tager nye traditioner tilsig.5. Tegn: Børnene lader sig inspirerer af de oplevelser de får . Opfører f.eks. spontant "teater" i enrolleleg6. Tegn: Vi øver børnene i at respektere hinandens grænser

TILTAG

I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdetmed kulturelle udtryksformer og værdier angivet:

1. Tiltag: Vi tegner,maler b.la. på staffeli, arbejder med ler, klipper klistre i karton og stof.2. Tiltag: Vi holder fødselsdag, vi holder alle danske traditioner året rundt og er kreative omkring det.3. Tiltag: Vi spiser mad fra mange lande. Vi hygger med halloween, vi lærer af hinanden.4. Tiltag: Vi tager på bibloteket, i teateret og i portalen og ser film . Vi synger, danser fortæller eventyr.5. Tiltag: Tager på stranden og samler matrialer til forskellige kunstværker, eller på tur og samle blade.

Illustration 5

6. Tiltag: Vi taler om at vi reagerer forskelligt

5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM ENINTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ

5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER

Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevetmed følgende ord:

Dagtilbuddets beskrivelse:

I Tjørnelyhuset benytter vi mange metoder i vores pædagogiske arbejde, som giver børnene de bedstesuccesoplevelser gennem læring og udvikling hvilket er afgørende for et godt børnemiljø. Børnene bliverset og hørt ved at vi arbejder ud fra et læringssyn hvor vi ser hvor børnene har deres opmærksomhed,lytter til deres stemme og giver dem rum til deres oplevelser.

Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger tilat skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord:

Dagtilbuddets beskrivelse:

For at skabe rummelige læringsmiljøer, vurderer vi, at det er relevant at arbejde ud fra tiltagene: 1. Vi gå i børnehøjde, så barnet føler sig fårstået. 2. Vi trøster, lytter, krammer og griner dagligt 3. Vi snakker/viser hvad der er rigtigt og forkert 4. Vi laver aktiviteter, hvor børnene opnår succesoplevelser 5. Vi bevæger os i forskellige læringsrum. Ovenstående tiltag skaber rammerne for et godt børnemiljø, hvor vi ser glade læringsparate børn, dertrives i trygge omgivelser.

6 AFSLUTNING

Inden for Alsidig personlig udvikling vil vi i det kommende år arbejde med at udvikle brugen af tegn tiltale/piktogrammer, udvide samarbejdet mellem vuggestue og børnehave og gøre brug af beggeafdelingers ressourcer.Inden for Sociale kompetencer vil vi arbejde ud fra råd fra ressourcepædagoger omkring samlingenssociale betydning samt fortsætte med udviklingen af projekter, der gavner børnene socialt.Inden for Sprog vil vi arbejde videre med at implementere dialogisk læsning i hverdagen, brugeRambølls sprogvurderingsmateriale, sproggrupper, "ord sætter spor", "styrk sproget" og gøre sprogvisuelt.Inden for Krop og bevægelse vil vi arbejde med relevante aktiviteter, der tilpasser børnegruppensbehov, bruge boldhal, gå ture, afholde bevægelsesuger samt udvikle personalets faglighed gennemkurser.Inden for Naturen og naturfænomener vil vi fortsætte udviklingen af så/plante projektet, afholdeskovuge, bondegårdstur, ture i naturen og bedsteforældredag, hvor der plantes blomster.Inden for Kulturelle udtryksformer og værdier vil vi fortsætte med at implementere kultur som en del afhverdagen, da vi rummer mange nationaliteter.Under hvert tema vil vi fortsat arbejde med at inddrage forældre, som inspiration, idegivere, deltagerem.m.Børneintra fungerer som dokumentation og informationskilde. Vi bruger også kreative udstillinger ogbilledplancher.

1

Hjernen&Hjertet

Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og

dokumentation af kvalitet i dagtilbud.

Systemet hedder ”Hjernen&Hjertet”, fordi det forener den logisk-rationelle ”hjerneaktivitet” det er at

måle og dokumentere kvalitet, med den ”hjerteaktivitet”, det er at levere kvalitet i samværet med vores

fælles børn.

Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn,

”Dialogprofiler” til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogi-

ske kvalitet.

Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør

det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske ar-

bejde.

Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk