August 2011

Fremtidens bank er din helt egenDet mener fremtiDsforsker niels Bøttger-rasmussen

»det er aldrig For sent at Få et godt liv«interview meD B.s. Christiansen

FOTO

: BS

& C

o.

drømmer du om nyt hus?rikke og Brian førte Drømmen uD i livet

Velkommen til en dugfrisk udgave af magasinet Råderum. Vi har valgt at bringe en række historier om livets rige mangfol-dighed og den afgørende betydning, som økonomi kan spille i forskellige livssitua-tioner. For dybest set handler økonomi ikke om kroner og ører, men om at skabe varige værdier gennem hele livet. Det rummer en særlig forpligtelse for os som bank.

Lige nu er medierne fyldt med skrækhisto-rier om banker, som får skyld for alverdens ulykker. Især tales der om den såkaldte kreditklemme, hvor det er vanskeligt at låne penge af banken. Sådan har vi det ikke i SPARBANK. Vi vil hellere end gerne låne penge ud til både nuværende og nye kun-der, der ønsker vækst, fremgang og fornyet forbrug i samfundet.

Heldigvis er SPARBANK en sund, solid og veldrevet bank. Vi ligger komfortabelt in-den for alle fem grænseværdier i tilsynsdia-manten fra Finanstilsynet, og vi påtager os ikke overdrevne risici. Eksempelvis holder vi en likviditetsreserve efter første kvartal på hele 217,8 % i forhold til den samlede gæld, hvor grænseværdien er på minimum 50 %.

Sagt med andre ord er SPARBANK et fornuf-tigt valg, når det gælder om at få bedre råd i hverdagen og på den lidt længere bane. Apropos dette finder du et par tankevæk-kende artikler om at spare op til pension i en moden alder og om det fornuftige i at tegne en ulykkesforsikring i tide, så du kan opretholde en god livskvalitet trods modgang i livet.

Hos SPARBANK lægger vi vægt på tilgænge-lighed. Vi er til rådighed for vores kunder. Vi udnytter de digitale platforme gennem vores hjemmeside, netbank og den nye mobilbank til smartphones. Ved at downloade en gratis applikation får du adgang til en række vitale funktioner, og mobilbanken bliver løbende udviklet. Gå ind på www.sparbank.dk og hent mobilbanken allerede i dag.

Fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen giver et par spændende bud på fremtidens bank. Han kortlægger morgendagens kontaktflader mellem bank og kunde – og mener, at teknologien har banet vejen for at individualisere rådgivningen i høj grad. Parallelt med det digitale liv skal banken være fysisk tilgængelig ved livets afgørende

begivenheder, tilbyde læring i økonomi og holde sig til kerneforretningen.

Hos SPARBANK ser vi positivt på fremtiden. Vi arbejder målrettet med at synliggøre vores tre nøgleværdier kompetent, fleksibel og engageret. Bag ordene ligger et løfte om, at vi hele tiden vil gøre en forskel og gøre os fortjente til at have tilfredse kunder. Dem har vi mange af – og der er plads til endnu flere. Hvis du er tilfreds med SPARBANK, vil du sikkert anbefale os videre i dit netværk – og det belønner vi altid på behørig vis.

Nogle af vores kunder står frem og deler deres personlige oplevelser med SPARBANK her i magasinet. Det er vi meget glade for, og vi håber, at det inspirerer til en styrket dialog med banken. Giv gerne magasinet videre, så vi også får mulighed for at hjælpe andre til at få bedre råd i hverdagen.

God læselyst og på gensyn i SPARBANK.

Direktionen i SPARBANK

vi tager del i dit liv

Råderum udgives af: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive Ansvarshavende Redaktør: Bjørn Fuglsang – bfu@sparbank.dk Foto: Flemming Worm Design og DTP: BCreative Tekst: Joan Jasper og SPARBANK Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 106.500 stk.

SPARBANK modtager provision fra Totalkredit og Privatsikring.

SPARBANK er et moderne og solidt pengeinstitut, der gennem mere end 150 år er vokset støt og nu er repræsenteret med 24 filialer i Danmark og ca. 350 medarbejdere.

4

10

12

23

13

1535

18

20

22

24

26

28

30

31

36

38

16

39

40

»Det er alDrig for sent at få et goDt liv«

fra sommerhus til pensionsopsparing

»start Din pensions-opsparing i goD tiD«

prøv os af og laD Den beDste bank vinDe

Derfor valgte vi sparbank

myreflittigt erhvervsteam tænker uD af boksen

smart bank meD sparbank

fremtiDens bank – min helt egen

Drømmen om eget & nyt hus

goDe råD til Dig, Der vil bygge nyt hus

møblerne, hånDbolDen & kærligheDen

»vi vil være Der, hvor kunDerne er!«

forretnings-kvinDe for fulDe garDiner

bank & erhverv – i meDgang & moDgang

Den stille vinDer

anita og michael ser fremaD

har Du en ulykkesforsikring?

10 til forskel

nyheDer i Dit nærområDe

her finDer Du Din lokale filial

Nu kan du få bank på mobilen.

Sådan får Henrik Mortensen tingene til at gå op i en højere enhed.

Virksomheden KONCEPTIT ville fremad i krisetid.

Du kan også vinde de 10.000 kr., vi udlodder hver måned.

Windsurfer Sebastian Kornum vandt SPARBANKS idrætspris 2010.

indhold

4

1036

13

18

2024

31

28

3

»det er aldrig For sent at Få et godt liv«

FOTO: BS &

Co.

4

Hvad, synes du, er et godt liv?

– Et godt liv er, hvis man generelt hver dag er fyldt med glæde og taknemmelighed over den store gave, livet er. Og at man lever livet i ydmyghed over, hvor stor en gave det er.

Hvad, synes du, omvendt er et dårligt liv?

– Et dårligt liv er, hvis man hver dag går og er sur og utilfreds og synes, livet er en pestilens. At man slet ikke kan se, hvor fan-tastisk en gave livet er. Der kan selvfølgelig også være omstændigheder, der gør, at livet er dårligt. Hvis man f.eks. bor i en del af verden, hvor der er hungersnød. Det må være frygteligt, hvis man ikke kan skaffe sine børn mad og tag over hovedet. Det må være et dårligt liv.

Er et godt liv for dig det samme som et sundt liv? Og er du i givet fald enig med WHO, som definerer sundhed som en til-stand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbefindende?

– Det er da klart, at det optimale er, at man fysisk og psykisk er på toppen, og at man socialt fungerer godt i samspil med sine medmennesker. Sundhed er jo ikke kun en supertrænet og slank krop. For hvad nytter det at have verdens laveste BMI, hvis man ikke oplever kærlighed, hvis man ikke har venner eller et godt forhold til sine søskende og forældre? Så det er klart, at det gode liv er et samspil mellem fysisk og psykisk velvære og et godt socialt liv. Men man kan sagtens have et godt liv, selvom man har en fysisk skavank.

Er et godt liv for dig det samme som et lykkeligt liv – eller måske et liv, hvor man er ganske godt eller jævnt hen tilfreds?

– Nu kommer jeg nok til at gentage mig selv lidt. Men for mig handler det gode liv

først og fremmest om, at man er glad for det liv, man har, når man vågner om morge-nen. At man er glad for de mennesker, der omgiver én – familie, venner og kolleger. At man sætter pris på alle hverdagens glæder. Nogle gange laver jeg et tankeeksperiment. Jeg forestiller mig, at jeg lige er landet på jordkloden – lige her hvor jeg bor – i en ufo. Jeg træder ud og kigger mig omkring for første gang. Prøv engang at følge min tanke og se dine omgivelser med ’nye øjne’. Så opdager man, hvor mirakuløs vores natur er. Hvor stort et under, ethvert træ, enhver lille blomst er. Bare en mælkebøtte er jo enestående fuldkommen og mirakuløs. Og forestil dig, at du for første gang tager en bid af et sprødt æble eller smager en god kop kaffe. Oplevelsen er jo helt og aldeles vidunderlig. Og forestil dig, at du møder et lille menneskebarn, der rækker sin varme, buttede hånd ud efter din og søger din kær-lighed og omsorg. Livet er fuld af den slags glæder. De er lige foran næsen af os hver eneste dag. Og for mig er et lykkeligt liv at værdsætte alle de små og store glæder, der gives os.

Flere gange er vi danskere – på baggrund af internationale undersøgelser – blevet udråbt til verdens lykkeligste eller mest tilfredse folk. Samtidig er op imod en halv million danskere på lykkepiller eller antidepressiv medicin, ca. 700 begår selvmord, og der er ca. 10.000 selvmordsforsøg hvert år. Hvad tænker du om det?

– Jeg synes det er trist, hvor mange der ikke får det bedste ud af livet. Livet er kun et kort sekund. Og hvor er det synd, at der er så mange, der har ondt i livet. Men jeg tror, det er fordi, vi jager af sted i høj fart og fejl-agtigt tror, at lykken er materielle goder, et prestigefyldt job etc. Og lykken ligger i vir-keligheden lige for næsen af os. Den koster ikke noget. Lykken findes i menneskelige relationer og i de små ting. Dan Turell sagde vist, at ’allermest holder jeg af hverdagen’

B.S. Christiansen er en af NATO’s bedst uddannede elitesoldater og samtidig en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere og teamtrænere. I 10 år arbejdede han for Riis Cycling og var med til at skabe verdens bedste cykelhold flere år i træk og føre holdet til adskillige sejre i Tour de France, Giro D’Italia, Paris-Roubaix m.m. I øjeblikket er han mentaltræner for superliga-fodboldklubben FC Midtjylland, ligesom han coacher flere elitesportsudøvere, deriblandt springrytteren Thomas Velin. B.S. Christiansen driver firmaet BS & Co., der leverer ledertræning, indi-viduelt skræddersyede løsninger for enkeltpersoner og teams i erhvervs-livet og sportens verden samt rådgivning om sikkerhed og ter-rorbekæmpelse. Ligesom han fra tid til anden laver tv-programmer altid med fokus på personlig udvikling. B.S. Christiansen har været Jæger-soldat i 28 år og gennemført en lang række militære uddannelser, bl.a. Ranger-skolen i USA, og har dygtiggjort sig gennem et utal af nationale og internationale øvelser og operationer. På visitkortet står også elektriker, fotograf, pilot og dykker. Hans selvbiografi ”Et liv på kanten” er en af Danmarks mest solgte biografier nogensinde.

B.S. Christiansen er gift og far til fire.

www.bschristiansen.dk

Om BS

5

– og det er jeg enig med ham i. Jeg holder også allermest af hverdagen, at vågne op sammen med min familie, spise morgen-mad med dem, hygge med ungerne. Det er lykken for mig.

Det er rigtig trist, at der hvert år er så mange selvmordsforsøg. Så mange råb om hjælp. Jeg tror, meget af det kunne tages i opløbet, hvis folk levede mere ærligt. Det er jo ofte den samlede belastning, der bliver for stor, når folk griber til så desperat en handling. Derfor siger jeg altid, at man jævnligt skal ’tømme sin rygsæk’. Forstået på den måde, at man af og til må lave et tjek på sit liv. Og se sig selv i øjnene. Lever jeg det liv, jeg gerne vil, eller lever jeg en andens liv? Har jeg det rigtige job? Er min partner den rette? Er jeg den mor eller far, som jeg gerne vil være? Er jeg den datter el-ler søn, som jeg gerne vil være? Osv. Hvis vi alle sammen var bedre til at mærke efter og turde handle, når der burde være ændrin-ger, så havde vi ikke brug for lykke-doping i det omfang, det har nået nu.

Nogle mener, at lykkepillen er et livsstilspræ-parat. Den reducerer stress, tager toppen af generthed, fjerner eksamensangst, nedsæt-ter frygten for at tale i store forsamlinger etc. Er vi på en evig lykkejagt, hvor vi ikke må mærke livets stress, angst, frygt og smerte?

– Jeg tror slet ikke, lykkepiller gør folk lyk-kelige på lang sigt. Jeg mener også at have læst, at den positive virkning af sådanne piller aftager efter nogle få måneder, og så kommer der flere og flere bivirkninger. Jeg har set mennesker, der egentlig godt ved, hvad det er, der er galt i deres liv – hvad det er, der gør dem kede af det. Men de handler ikke, og så begynder de at spise lykkepiller i stedet for. De doper problemet væk. Men det er jo selvbedrag og helt logisk, at sådan en løsning ikke holder i længden. Det er jo kun symptombehandling. Jeg tror altså også, at man kan have perioder i livet, hvor man giver sig selv lov til eftertanke, og hvor

det er en naturlig del af livsprocessen at være lidt ked af det. Ked-af-det-hed er jo en følelse ligesom glæde. Men der er en ten-dens til, at man ikke må komme i kontakt med den side af sit følelsesliv. Så skal det straks dopes væk med lykkepiller. Det er ærgerligt, for jeg tror også, at man kan lære noget af at være ked af det. Specielt hvis man handler på det, man er ked af. Og så er det jo bare generelt en sørgelig tankegang, specielt når der er så mange bivirkninger. Når det er sagt, så anerkender jeg, at der er folk, som havner i dybe depressioner, og der synes jeg, at det er fantastisk, at der findes medicin, som kan hjælpe dem. Men det burde ikke være så let at få ordineret lykkepiller hos lægen, som det tilsynela-dende er. Det er jo helt galt, hvis det passer, at op imod en halv million danskere spiser antidepressiver. Det er jo alt for stor en pro-centdel af os. Det er sørgeligt, synes jeg.

13.000 børn og unge er på lykkepiller eller antidepressiv medicin, og tallet er stigende. Samtidig hører vi om, at motion kan dæmpe eller helt fjerne depression – at der bliver færre og færre idrætstimer i folkeskolen – og at en del teenagere tilbringer mange stil-lesiddende timer foran tv- og computerskær-me – alt imens de spiser usund mad. Hvad mener du om denne problematik?

– Jeg synes, det er rigtig kedeligt, og jeg kan kun opfordre alle, der har med børn og unge mennesker at gøre til at motivere dem til at gå til sport og fritidsaktivite-ter, hvor de bruger kroppen. Hvis jeg var undervisningsminister, så var der idræt hver dag i skolen. Det er en investering i de unge – og de ville have så godt af det. Man må som forældre prioritere at støtte sine børn i at gå til idræt, selvom det kræver en del i forhold til henten og bringen osv. Jeg har selv haft stor glæde af at dyrke idræt og lever stadig højt på min gode ’grund-form’, som jeg havde i mange år qua mit job i Jægerkorpset. Man har fundet ud af, at muskler husker. Hvis muskler har været i

god form og veltrænede i ungdommen – ja, så lader de sig hurtigere træne op igen, når man kommer op i alderen. Det ligger mig utroligt meget på sinde, at folk bevæger sig. Det er jo også bevist, at motion er enormt effektivt over for depressioner etc. Faktisk har hjernen svært ved at fastholde negative tankemønstre, når kroppen laver krydsbevægelser som f.eks. ved løb, gang og cykling. Derfor, hvis man er trist og ked af det, så er der ikke noget så godt som at komme ud at bevæge sig.

I øjeblikket er jeg i gang med at lave en række nye tv-programmer til TV2s ”BS og Basserne – nu for piger”, hvor jeg har fået udleveret 12 unge damer, der alle drømmer om at komme i Forsvaret, men er dumpet til session på grund af dårlig form og over-vægt. Sidste efterår sendte TV2 et lignende program, hvor det var unge mænd, jeg hav-de under kærlig behandling. Og det har vir-kelig glædet mig, at utrolig mange seere på grund af programserien sidenhen er blevet inspireret til selv at lave en livsstilsændring. For når 12 tykke drenge på fem måneder kan komme i form og lære at spise sundt og godt – ja, så kan alle andre altså også. Jeg har fået så mange e-mails fra folk, som skriver, at ’når de tykke drenge kunne, så kan jeg også’. Og så er de bare gået i gang. Det gør mig helt vildt glad, for det er jo det, jeg gerne vil med de tv-programmer. Jeg vil gerne flytte folk hjemme i sofaen og få dem til at indse, at det aldrig er for sent.

I morgen er en ny dag – det kan være første dag i dit nye liv. Det bestemmer vi selv – for vi har alle sammen selv ansvaret for vores liv, og det er aldrig for sent at få et godt liv. Uanset hvilken dårlig start man har fået på livet, uanset om man har været uheldig, om man har haft dårlige forældre, er blevet mobbet i skolen, eller der er sket andre ting, som bare ikke er så fedt. Man har stadig valget. Man kan vælge, at man vil have et godt liv.

I morgen er en ny dag – det kan være første dag i dit nye liv. Det bestemmer vi selv – for vi har alle sammen selv ansvaret for vores liv, og det er aldrig for sent at få et godt liv.

B. S. Christiansen

6

Hvordan får man efter din mening et godt liv?

– Efter min mening får man et godt liv ved virkelig at tænke over, hvor stor en gave det er, at man er blevet født her på moder jord. Og har fået lov til at opleve alt det paradisiske, der findes her på vores klode. Og ved jævnligt at tjekke efter, om man nu også lever efter sine værdier. Lever man det liv, som man i virkeligheden gerne vil? Og hvis ikke, så gør noget ved det.

Det er lidt ligesom, når man lærer at køre bil. I starten kan man godt få fornemmel-sen af, at det er bilen, der kører af sted med én – og ikke omvendt. Sådan er det også med livet. Og mange mennesker lader bare livet køre, uden at de selv styrer. Men det er altså vigtigt selv at tage fat i livets rat. Sige ’nu er det mig, der styrer’. Jeg holder ind på en rasteplads. Finder ud af, hvor jeg egentlig kommer fra – og hvor jeg gerne vil hen. Er der de mennesker med i min ’bil’, som jeg gerne vil have? Måske er der nogen, der konstant brokker sig fra bagsædet og gør deres eget og mit liv surt. Så skal de have en chance og ellers af på næste rasteplads. Og hvilket gear ønsker jeg at køre i? Skal det være med fuld gas i overhalingssporet? Eller kan jeg egentlig bedre lide at køre stille og roligt i indersporet, så jeg har mig selv med? Der kan selvfølgelig godt ske uforudsete ting i livet, ligesom der gør i trafikken. Men jo mere man selv styrer sit liv – jo bedre kan man klare udfordringerne, når de kommer. Og det kan godt være, at det tager tid at foretage ændringer, og det kan godt være, at man ikke lige får det, som man ønsker sig i første omgang. Men dét at være bevidst om, hvor man gerne vil hen – og være på vej derhen – det giver et godt liv.

Vendingen »Det er aldrig for sent at få et godt liv« rummer en utrolig positiv, kon-struktiv og opløftende tilgang til livet. Men hvor sent kan eller må det være? Kan en 90-årig kræftramt person, som er indlagt på et hospice få et godt liv?

FOTO

: Hen

ning

Kris

tens

en

– Nu er det jo sat lidt på spidsen – men i princippet ja. For en 90-årig har jo været så heldig at have levet et rigtig langt liv. Det kan godt være, at der er ting, som burde være gjort anderledes. Ting, som man ville ændre, hvis man kunne. Men når man er kommet til livets aften, så må det være tid til, at man slutter fred med det liv, man har levet på godt og ondt. Vi er jo kun menne-sker. Og vi laver alle fejl. Det handler jo om at lære af disse. Et begreb som fortrydelse findes ikke i min verden. For det rummer

ikke noget konstruktivt. Jeg fortryder ikke noget. Jeg fortryder ikke de fejl, jeg har begået i mit liv – og jeg har begået masser af fejl. Jeg lærer i stedet af dem.

Jeg tror, vi kommer hertil for at lære. Og når vi rejser herfra igen, så er vores sjæl forhå-bentlig blevet bare en lille smule klogere. En 90-årig på hospice kan tænke tilbage på et langt levet liv. Med glæder og sorger, fester, begravelser, børnefødsler, skilsmisser, død og ulykke. Tinder og dale. Og måske er han eller

7

hun så velsignet at have masser af børn, børnebørn og oldebørn. Og måske er der også nogen, man skal have sagt undskyld til. Og nogle skal have at vide, at man elsker dem af hele sit hjerte. Det er jo aldrig for sent at erklære sin kærlighed. Og hvis man tror på en Gud og et liv efter døden, så kan man nå at bede om tilgivelse for de dårlige ting, man har gjort – den smerte, man har påført andre mennesker. Og man kan ind-stille sig på det, der sker, når sjælen forlader kroppen. Så ja – hvis man der på et hospice kan slutte fred med sig selv og det liv, man har levet, så kan man godt nå at få et godt liv. Om det så kun varer nogle få minutter. Nogle vil mene, at mange mennesker render rundt med hæmmende overbevisninger, som begrænser deres livsudfoldelse og hindrer dem i at få et godt liv. Er du enig, og hvad gør du i givet fald, hvis du skal arbejde med den slags mennesker? Er det muligt at hjælpe dem med at skabe nye styrkende overbevisninger og motivere dem til at ændre deres liv til det bedre?

– Ja, er svaret. Det kan altid lade sig gøre at ændre sit liv til det bedre. For mig handler det om at vække gnisten og lysten til for-andring i det enkelte menneske. Så de selv oplever deres indre flamme. Jeg får mange e-mails fra mennesker, der har fået en ahaoplevelse ved at læse min bog ’Et liv på kanten’. Pludselig er det gået op for dem, at de selv har ansvaret for at få et godt liv. At hvis de virkelig selv tager fat og begynder at arbejde med sig selv og ændre deres mønstre og indgroede dårlige vaner, så kan det lykkes. Det kræver mod. Jeg plejer at sige, at de modige tør kigge indad. De tør at udfordre sig selv og arbejde med sig selv. Kyllingerne lader bare stå til.

Har det enkelte menneske ene og alene ansvaret for at få et godt liv? Hvad med de mennesker, der er hårdt ramt af en negativ social arv som eksempelvis børnene fra Tønder-sagen og Brønderslev-sagen?

– Det berører mig dybt, at børn skal have en så urimelig og direkte umenneskelig start på livet. Det er så uretfærdigt og gør mig vred og dybt indigneret på deres vegne. Men selv i sådanne tilfælde kan det lykkes at få et hæderligt, ordentligt liv. Det er klart, at disse børn har fået store skader på sjæl og krop. De har fået sår, som det bliver vanskeligt at hele. Men selv de kan få et godt liv på trods. Det tror jeg oprigtigt på. De har jo netop muligheden for at sige: ’Det var så forkert, så urimeligt og uretfærdigt – det, jeg var udsat for. Sådan vil jeg aldrig selv være overfor andre mennesker. Mit liv skal fra nu af være godt og anstændigt – meningsfyldt og fuld af kærlighed til de gode mennesker, jeg vil omgive mig med’. Men det kræver naturligvis, at de bakkes op af ressourcestærke og ordentlige medmen-nesker i meget lang tid. Og der håber jeg, at vort samfund tager sit ansvar på sig. De børn har om nogen fortjent at blive mødt med masser af kærlighed, anstændighed og mennesker, der kun vil dem det aller-bedste.

Hvad er henholdsvis et rigt liv og et fattigt liv efter din mening, og hvad betyder penge og økonomisk råderum i den forbindelse?

– Rigdom har ikke noget med penge og materiel velstand at gøre. Der er jo ikke nogen lommer i de bukser, vi har på, når vi drager herfra. Men jeg tror på, at sjælen kan tage kærlighed med sig. Al den kærlighed vi har givet og modtaget i løbet af livet. Det er rigdom. Fattigdom er jo det modsatte. At man lever et liv i følelsesmæssig armod. Men det er jo meget firkantet sagt – og kun set fra vores lillebitte hjørne af verden. For der er lande her på vores klode, hvor hver dag går ud på basal overlevelse. Hvor det handler om, hvordan man skaffer penge eller fødevarer til det næste måltid. Når min hustru nogle gange er lidt træt af at lave mad til familien – jeg er nemlig ikke så flittig i køkkenet – så tænker hun på, hvor heldig hun er, at hun kan stå og lave mad til

sine børn. At hun ikke skal tænke på, hvor-dan hun skaffer dem det næste måltid. Hvis man er i den lykkelige situation, at man lever i et samfund som vores, hvor man kan få mad og tag over hovedet – ens børn kan gå i skole og man kan komme til læge og på hospitalet, hvis man bliver syg. Hvor man frit kan ytre sine meninger og holdninger – og stole på, at der er nogen, der griber én, hvis man bliver invalid eller handicappet. Ja, hvis man er i den lyksalige situation – så synes jeg, at man er rig.

Et begreb som fortrydelse findes ikke i min verden. For det rummer ikke noget konstruktivt. Jeg fortryder ikke noget. Jeg fortryder ikke de fejl, jeg har begået i mit liv – og jeg har begået masser af fejl. Jeg lærer i stedet af dem.

B. S. Christiansen

8

FOTO

: BS

& C

o.

9

… når det er muligt at holde et fæl-les møde med både bankrådgiver og revisor. For på den måde sikrer vi os, at der bliver passet bedst muligt på vores økonomi, og at vi får vores penge til at blive til flere.”

”Den gODe råDgivningS-SituatiOn er fOr OS…

… når vi bliver genkendt.”

”Den gODe Bank er fOr OS…

… når han lytter til os, før han rådgi-ver. Det gør Per Bang Ryberg.”… én, der kommer med flere forskel-lige idéer og forslag – ligesom Per gør det.”

”Den gODe BankråDgiver er fOr OS…

10

Sparer I op til jeres pension?

Bente: ”Ja, efter at vi fik ny revisor og flyt-tede over i SPARBANK i sommeren 2010, er vi begyndt at spare op til vores pension. Såvel vores nye revisor som vores nye råd-giver i SPARBANK, Per Bang Ryberg, gjorde os opmærksomme på, at vi kunne stille tingene meget smartere an og sikre vores egen fremtid meget bedre, end vi hidtil havde gjort.”

Havde I ikke haft nogen pensionsopsparing indtil da?

Henrik: ”Ikke i form af penge, men i form af fast ejendom. Vi har i mange år haft et sommerhus, som vi nu har solgt. Det skyldtes dels, at vi ikke kunne se det sjove i alt vedligeholdelsesarbejdet og dels, at vi gerne ville have friheden til at kunne rejse forskellige steder hen. Desuden kan vær-dien af fast ejendom jo ændre sig meget hen over tid. Så det kan være svært at vide, hvor stor en værdi et sommerhus egentlig repræsenterer, når det kommer til stykket.”

Hvorfor sparer I op til jeres pension?

Bente: ”Folkepensionen bliver garanteret mindre og mindre, som årene går. Så vi me-ner, det er vigtigt at tage skeen i egen hånd og gøre en indsats for at sørge for sig selv.”

Hvilken type pensionsopsparing har I?

Henrik: ”Jeg har en kapitalpension, og Bente har en ratepension. Derudover indbetaler vi begge to til efterlønsordningen.”

Hvor meget betaler I ind på jeres pensions-opsparinger hvert år?

Bente: ”Da vi er selvstændige, varierer belø-bet fra år til år afhængig af den indtægt, vi er i stand til at trække hjem. Hvert år i tredje kvartal holder vi et møde med vores revisor, hvor vi drøfter de økonomiske muligheder. Men en ting er helt sikker: Vi indbetaler så meget som overhovedet muligt på vores pensionsordninger.”

Fra sommerhus til pensionsopsparingBente og Henrik Thisted, gift på 24. år og forældre til to voksne sønner, er selvstændige erhvervsdri-vende med hver sin forretning. Hvor Bente er forpagter af Glyngøre-Hallens Cafeteria & Selskabs-lokaler, er Henrik selvstændig vognmand med fast speditør-samarbejde. Livet som selvstændige har i mange år været en livsstil for ægteparret, som trives med skiftende arbejdsbyrder og skæve arbejdstider. F.eks. fragter Henrik stykgods og dagligvarer rundt i hele Danmark og er som regel væk hjemmefra mandag til fredag. Og Bente stiller ofte op både aften, weekend og helligdag, når kunderne f.eks. ønsker at afholde fødselsdage, konfirmationer og bryllupper.

Hvornår forventer I at gå på pension?

Henrik: ”Vi er begge rigtig glade for vores jobs. Ja, faktisk er arbejdet vores hobby, så derfor gælder det ikke for os om at gå på pension så hurtigt som muligt. Vi bliver sandsynligvis på arbejdsmarkedet, indtil vi når den officielle folkepensionsalder.”

Hvilken levestandard forventer I at have som pensionister?

Bente: ”Vi vil gerne opretholde den leve-standard, som vi har nu. F.eks. vil vi gerne kunne tage til udlandet et par gange om året, ligesom vi gerne vil kunne tage af sted på weekendophold nogle gange hvert år. Da vi er ret aktive mennesker, kan det være, at vi melder os ind nogle klubber eller foreninger, når vi ikke skal arbejde mere. Lige nu bor vi i et stort parcelhus på 190 kvadratmeter, men vi kan sagtens nøjes med et mindre hus og en lille have. Måske kan det være, at vi flytter til Nykøbing, når vi bliver gamle, selvom vi er glade for at bo i Glyngøre nu.”

Vi vil gerne opretholde den levestandard, som vi har nu. F.eks. vil vi gerne kunne tage til udlandet et par gange om året, ligesom vi gerne vil kunne tage af sted på weekendophold nogle gange hvert år.

Bente Thisted

11

Det mener Per Bang Ryberg, som er filial-chef i SPARBANKs Glyngøre-afdeling. ”Men når det så er sagt, er der ingen tvivl om, at der er store fordele i at starte så tidligt i livet som overhovedet muligt. Det gælder bare om at komme i gang, mens man er ung – selv med et lille beløb hver måned. For beløbet vokser sig jo større og større, som årene går. Og i takt med, at ens livs-situation ændrer sig, får man typisk også bedre muligheder for at forhøje beløbet,” beretter filialchefen, som desuden tilføjer, at jo yngre man er, desto bedre chance er der for at blive helbredsgodkendt til forsik-ringsdelen.

”Pensionsområdet er desværre et rigtigt lav-interesse-område,” fortsætter Per Bang Ryberg. ”De fleste unge mennesker tror, de lever evigt, og de foretrækker at nyde livet her og nu frem for at tænke på en fjern fremtid. De kan simpelthen ikke forholde sig til, at de engang bliver gamle, og at de også skal have en økonomi til at løbe rundt til den tid.”

”Jeg synes bare, at det er meget vigtigt at gøre sig nogle overvejelser og tage stilling,” lyder det fra filialchefen. ”Det gælder for de unge, men også for de mere modne menne-sker, som af forskellige årsager ikke er kom-met i gang med en pensionsopsparing. Det er aldrig for sent – heller ikke for mindre selvstændige erhvervsdrivende, som måske kan have svært ved at overskue, hvor stort et beløb de er i stand til at indbetale på en pensionsordning hvert år. Men den type problemer kan vi sagtens finde løsninger på,” fortæller Per Bang Ryberg.

Ifølge Per Bang Ryberg er der altid mulighe-der forude – også når det gælder pensions-ordninger – og uanset hvor ung eller gam-mel man er, og hvilken livssituation man står i. Faktisk er det sådan hos SPARBANK, at enhver – kunde eller ej – er velkom-men til at ringe og booke et møde med en rådgiver, hvor der drøftes pension, og hvor eventuelle allerede eksisterende pensions-ordninger kan få et grundigt serviceefter-syn. Booker du et sådant pensionsmøde, skal du være forberedt på, at rådgiveren stiller spørgsmål til dine behov og krav til

din fremtidige pensionisttilværelse. Så det er nok en god idé at have skænket fremtids-perspektivet en tanke eller to på forhånd.

”Det er ekstremt individuelt, hvordan og hvor meget folk sparer op til deres pension. Det afhænger jo i første omgang af det enkelte menneskes ønsker og drømme. Nogle mennesker har f.eks. høje ambitioner om at leve et super aktivt liv som gamle med masser af rejser og kulturelle arran-gementer. Andre vil modsat drosle ned på aktiviteterne og leve et mere tilbagetrukket og stille liv. Det er der stor forskel på. På pensionsmøderne tager vi udgangspunkt i den enkelte person, og desuden tager vi hele økonomien i betragtning. Opsparing, frie midler, fast ejendom og friværdi er nog-le af de ting, der indgår i vores overvejelser, når vi rådgiver om pension. Oveni kommer det skattemæssige perspektiv, hvor det bestemt også betaler sig at tænke sig om en ekstra gang. Endelig gør vi også meget ud af at tegne nogle forskellige pensions-scenarier, så vores kunder kan få overblikket over, hvad der kræves for at nå derhen, hvor de gerne vil hen,” afslutter Per Bang Ryberg med et smil.

»det er aldrig For sent at starte en pensionsopsparing«

12

Hvilke produkter leverer KONCEPTIT?

– KONCEPTIT leverer tryk- og kommunika-tionsløsninger til andre virksomheder. Helt konkret sælger vi moderne kontormaskiner og software, som forbedrer og effektiviserer virksomhedens kommunikation, og som bygger bro mellem trykte og digitale for-midlingsformer og mellem virksomhedens ansigt udadtil og dens systemer indadtil. Rådgivning baseret på indsigt i virksomhe-dens forretningsstrategi er alfa og omega for os. Derfor er vores udgangspunkt aldrig, hvad teknologien kan, for den kan ufatte-ligt meget, men derimod hvilke behov den enkelte virksomhed har, og hvordan vi med denne viden kan udnytte teknologien mest optimalt. Målet for os er at hjælpe vores kunder med at forbedre kvaliteten af deres kommunikation, bringe deres omkostnin-ger ned og fremme deres salg.

Hvorfor hedder virksomheden KONCEPTIT?

– Vores virksomhed hedder KONCEPTIT, netop fordi vi brænder for at skabe hele og konceptuelt gennemtænkte løsninger for vores kunder. Løsninger, der bygger på deres strategi, og som bidrager til udvikling og vækst i deres forretning. Teknologien er bare et middel til at nå kundernes mål-sætning, og vores rådgivning tager altid udgangspunkt i målsætningen. Vi kan godt lide at binde tingene sammen. Tag nu f.eks. SMARTCOMM (Smarter Business Commu-nications, red.). Det er et modulopbygget salgskommunikations-værktøj, som f.eks. kan generere en e-faktura for at spare porto eller en salgskampagne, som skal øge omsætningen ved hjælp af målrettet markedsføring. Med intelligent håndtering af kundens data opstår der fantastiske nye muligheder for salg, mersalg og krydssalg samtidig med, at omkostningerne holdes helt i bund bl.a. på grund af store portobe-sparelser.

Hvorfor valgte I at starte virksomhed midt i finanskrisen?

Vi startede faktisk umiddelbart inden

finanskrisen. Så den var ikke indkalkuleret. Men det har da skærpet sanserne yderli-gere og bidraget til øget kampgejst, at der har været økonomisk stormvejr. For det har virkelig stormet – stort set al den tid, KONCEPTIT har eksisteret. Men når det stor-mer, kan man som bekendt vælge at bygge læsejl eller vindmøller. Læsejlet kan man gemme sig bagved, alt imens man sidder stille og krydser fingre for, at stormen driver over. Vindmøllen, derimod, skaber energi og giver drivkraft til at komme videre midt i stormen. Heri ligger grobunden for vores udvikling og vækst.

Hvorfor ville I skifte bank?

– Vi var trætte af den gamle bank, fordi den tænkte i læsejl, hvor vi som nævnt tænkte i vindmøller. Med andre ord trængte vi til en bank, som ville med fremad i stedet for at stå stille og gøre ingenting – som en hjort fanget i en lyskegle. For hvor den gamle bank var overforsigtig, var vi parate til at investere. Desuden blev jeg i tvivl om, hvor meget vi egentlig kunne regne med den bank. Jeg lagde nogle følere ud og blev klar over, at vores bank i realiteten slet ikke var der for os.

Hvordan greb I bankskiftet an?

– Vi besluttede, at vi ville have en ny bank, som tænkte i vindmøller. Vores andet krite-rium var, at banken skulle have annonceret efter nye erhvervskunder. Og for det tredje ønskede vi en hurtig og seriøs reaktion. Det sidste er ekstremt vigtigt. For hvis man vir-kelig er interesseret i at få nye kunder – og det gælder også os selv – så reagerer man omgående, når man får en henvendelse, og man kommer selv med forslag og idéer frem for bare at afvente passivt.

Hvad gjorde I så i praksis?

– Jeg gik ind på hjemmesiderne for tre ban-ker, som annoncerede efter nye erhvervs-kunder i dagspressen. På hjemmesiderne udfyldte jeg deres kontaktformularer, og så ventede jeg ellers bare. Hvor lang tid ville

der mon gå, før de vendte tilbage til mig? Én bank vendte aldrig tilbage til mig, så den havde slået sig selv hjem. Fra den anden bank blev jeg tre dage senere kontaktet af en privatrådgiver, selvom jeg specifikt havde givet udtryk for, at henvendelsen drejede sig om erhverv. Privatrådgiveren sagde dog, at hun nok skulle sørge for, at jeg blev ringet op af en erhvervsrådgiver, og det blev jeg så på fjerdedagen. Erhvervsråd-giverens indledning var, at jeg skulle sende vores forretningsplan og vores regnskaber. Han interesserede sig kun for vores historik og overhovedet ikke for virksomhedens idé-grundlag og fremtidsperspektiver. Så den bank så vi bort fra. Fra den tredje bank blev jeg kontaktet af en erhvervsrådgiver inden for 24 timer. Han foreslog, at vi holdt et møde hos mig. Det, syntes jeg, var positivt. Han var altså interesseret i at se virksomhe-den og lære os at kende på vores hjemme-bane. Alligevel endte vi med at vælge en helt fjerde bank, nemlig SPARBANK.

Hvorfor blev det så SPARBANK, som blev jeres nye bankforbindelse i foråret 2011?

– SPARBANK gjorde det, som ingen af de andre banker havde gjort. SPARBANK hand-lede proaktivt. Arne Ernø Kjølhede ringede mig simpelthen op og fortalte mig, at han havde hørt i sit netværk, at vi ledte efter en ny bank, og at han var interesseret i at høre, hvad KONCEPTIT var for en virksomhed. Lynhurtigt blev der sat et møde op, hvor vi også mødte Carsten Holt Kristensen, og den begejstring, forståelse og kemi, der opstod på det møde, faldt vi simpelthen pladask for. Arne og Carsten er levende og energiske og super dygtige til at relatere til, hvad det vil sige at være iværksætter, have mange bolde i luften og skabe vækst. Det er SÅ befriende at møde bankfolk, som er løsningsorienterede, og som samtidig er visionære, tænker i nye baner og kommer op med nye vinkler på tingene. Det, som Arne og Carsten gjorde, er noget af det, vi også selv kan lide at gøre – nemlig at overveje anderledes og smartere måder at møde udfordringerne på. Og så tænker de i vindmøller!

virksomhedsleder: derFor valgte vi sparbankDet er indehaveren af KONCEPTIT ApS, Claus Sievert, der tager imod på virksomheden, som ligger i Tilst ved Aarhus. Sammen med kompagnonen Mogens Bjerregaard driver han det foretagende, der på tre år – og på trods af finanskrisen – er sprunget fremad i erhvervslivet som en gazelle og nu beskæftiger syv medarbej-dere. Claus Sievert har indvilliget i at fortælle, hvorfor han og hans partner har valgt SPARBANK som deres virksomheds bankforbindelse. Men først giver han et indblik i, hvad KONCEPTIT er for en virksomhed.

13

KONCEPTIT leverer tryk- og kommunikations-løsninger og rådgivning. Målet for os er at hjælpe vores kunder med at forbedre kvaliteten af deres kommunikation, bringe deres omkostninger ned og fremme deres salg.

Claus Sievert

Vil du vide mere om KONCEPTIT, kan du scanne koden herunder med din mobil.

Du kan også benytte QR-koder til at øge besøgstallene på din hjemmeside. Læs mere på www.konceptit.dk.

myreFlittigt erhvervsteam tænker ud aF boksenI erhvervsafdelingen i SPARBANKs filial i Vi-borg er der en summen som i et bistade af liv og aktivitet. Telefoner bimler og bamler. E-mails tikker ind og ud. Møder indledes og afsluttes. Dialogen er fri og stemningen høj.

Det er den 47-årige filialdirektør Arne Ernø Kjølhede, den 37-årige erhvervskundechef Carsten Holt Christensen og den 43-årige finansmedarbejder Marianne Bryde Laursen, som styrer slagets gang.

Denne trio udgør Viborg-filialens stærke er-hvervsteam. Et erhvervsteam, som i denne tid har masser af vind i sejlene, og som oplever, at mange – særligt små og mel-lemstore – virksomheder i det midtjyske er særdeles positive over for at drøfte mu-lighederne for og fordelene ved at arbejde sammen med SPARBANK.

Filialdirektøren, som startede SPARBANK i Viborg i 2006, er typen, der maner enhver fordom om, hvordan bankfolk er, grundigt til jorden. Han er åben og levende, og så eksisterer ordet plejer ikke i hans ordbog.

”Vores styrke i forbindelse med erhverv er netop, at vi ikke – og det skyldes helt klart vores størrelse – er bundet af at skulle tænke i på forhånd fastlagte ram-mer,” fortæller Arne Ernø Kjølhede ivrigt. ”Enhver ved jo, at alle banker har stort set de samme produkter på hylderne. Men set fra erhvervskundens side er den helt store fordel hos os, at vi er totalt frigjorte af alt,

hvad der hedder vane- og kassetænkning. Det betyder, at vi ser på enhver virksomhed med åbne og friske øjne, og at vi strikker en løsning sammen, der tager udgangspunkt i virksomhedens situation og behov – ikke i os selv og vores produktsortiment. Samti-dig har vi den fornødne kapacitet til at låne penge ud til såvel drifts- som anlægsfinan-siering,” fortsætter filialdirektøren.

”Ja,” supplerer Carsten Holt Christensen, som er forholdsvis ny erhvervskundechef i SPARBANK, men som har arbejdet med erhvervskunderådgivning i den finansielle sektor igennem 15 år. ”Vi propper ikke vores kunder ind i faste og ubrydelige kasser, som man gør det i mange andre banker. Vi lytter og vil gerne sætte os ind i og forstå, hvad det er, der er den enkelte virksomheds udfordringer – både på strategisk og opera-tionelt plan. Og så ryster vi posen – og det gælder i særdeleshed nye erhvervskunder. For hvorfor låse en virksomhed fast i en finansiel løsning, der blot er en kopi af, hvordan det var i den gamle bank? Vi visker tavlen helt ren, tænker ud af boksen og snor os. Vi spørger os selv, hvordan dette her kan gøres på en anden og – for kunden – bedre, mere logisk og virkelighedsnær måde.”

“Det resulterer ikke altid i, at kunden sparer en hel masse penge hos os, men han får til gengæld meget mere for pengene i form af en løsning, der virker i hverdagen,” beretter erhvervskundechefen med et smil.

Bag enhver mand står en kvinde, lød det på engelsk i en kendt sang fra 1980’erne. I dette tilfælde er det Marianne Bryde Laursen, og hun er den i erhvervsteamet, som står for hovedparten af det praktiske arbejde.

”Jeg fører de aftaler, som Arne og Carsten indgår med erhvervskunderne, ud i livet,” beretter Marianne Bryde Laursen. ”Min rolle og mit ansvar er at få tingene til at glide i hverdagen og f.eks. oprette de nødvendige kontrakt- og udlånsdokumenter, iværk-sætte netbankaftaler og kreditfaciliteter. Jeg er den person, som erhvervskundens økonomiansvarlige eller bogholder taler med om alle de praktiske ting, som bare skal virke. Når Arne og Carsten kaster en masse bolde højt op i luften, er det mig, der griber dem og omsætter dem til praksis. Det er et fantastisk spændende og varieret stykke arbejde, hvor ikke to dage er ens,” lyder det fra den travle finansmedarbejder.

Det fremgår tydeligt, at de tre personer i erhvervsteamet supplerer hinanden godt. Hver især har de specialiseret sig og bidrager med særlige kompetencer og en unik bankfaglig viden. Og hver især udgør de en vigtig knude i netværket. Ligesom også kollegerne f.eks. i SPARBANKs hoved-sæde i Skive danner vigtige knudepunkter. Det betyder, at erhvervsteamet i Viborg hurtigt kan inddrage specialviden f.eks. på investerings- eller formueområdet, hvis en erhvervskunde har brug for det.

læs her, hvis Du er virksomheDsleDer

Har du lyst til at prøve os af, og tænke ud af boksen, når det gælder din virksomheds økonomi? Og har du på fornemmelsen, at din virk-somheds bankforretninger kan gøres bedre end hos din nuværende bank?

Så ring på telefon 96 16 16 16 og book et gratis og uforplig-tende møde i din nærmeste SPARBANK-filial.

15

du har projektet vi har pengene det er tid til at dele!I SPARBANK elsker vi at se gode idéer tage form og drømme blive til virkelighed. Derfor giver vi med initiativet 10tilforskel hver måned 10.000 kr. til en forening, en klub eller en institution, som har et projekt eller en idé, der fortjener at blive ført ud i livet.

Klik ind på www.sparbank.dk/10tilforskel eller scan QR-koden og læs mere.

Hver måned udlodder vi 10.000 kr.

16

august 2010: Jættebo Børnehave i

Skive fik hjælp til at købe et koloniha-

vehus.

Juli 2010: 8. klasse på Haderup Skole

fik hjælp til at komme på skitur.

Juni 2010: Skive Atletik & Motions-

klub fik hjælp til at tage til Europa

Cup i holdatletik i Italien.

maj 2010: Skanderborg Ungdomskor

fik hjælp til at tage til Kor-olympiade

i Kina.

april 2010: Skive Gymnastik Forening

fik hjælp til at skabe bedre trænings-

faciliteter for elitepigerne.

Juni 2011: Holstebroegnens gymna-stikforening fik hjælp til at drage til Fiji.

maj 2011: Hammerum Herreds rep.hold fik hjælp til en gymnastik- opvisningstur til Brasilien.

april 2011: Gymnasterne fra Gjellerup Sdr. fik hjælp til at komme til Gymnastrada.

marts 2011: Hinnerup Gardens medlemmer fik hjælp til at købe nye møbler til klublokalet.

februar 2011: Langkær Gymnasiums globale klasse fik hjælp til at tage på studietur til New York.

Januar 2011: Birkegruppen fra Det danske Spejderkorps fik hjælp til at tage på international spejderlejr i Holstebro.

December 2010: Morten Børup Koret fik hjælp til et nyt lysanlæg til korets musical-opførelse.

november 2010: Børnehaven Løvfrøen-Nylars fik hjælp til en ny dør til tumlehaven.

oktober 2010: Et hold fra Herning Svømmeklub fik hjælp til at komme på træningsophold i udlandet.

september 2010: Breumgaard Ældrecenter fik hjælp til at købe en symaskine, lærred og maling.

de seneste vindere aF 10tilForskel

18

Af Niels Bøttger-Rasmussen, fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning ved Københavns Universitet

Hvad er fremtidens bank? En applikation på mobilen, en platform, en portal, en super-rådgiver eller måske et godt brand? Hvis banken ligger på mobilen, som også benyt-tes som betalingsmiddel, går vi måske ikke i banken længere, men til gengæld har vi banken med os hele tiden og besøger den derfor også langt oftere end før.

Virtuelle penge

Billedet af, hvad en bank er for en størrelse, er under hastig forandring. Banken som et fysisk sted, hvor man opbevarer, udlåner og handler med penge og værdipapirer er næsten historie. Det er længe siden, at vær-dipapirer var fysiske, og mønter og sedler er også hastigt på vej til at blive digitale via betalings- og kreditkort og elektronisk overførsel via pc eller mobil. Teknologien er i dag så fremskreden, at vi godt kunne klare os uden fysiske sedler og mønter. Det ville spare en del omkostninger og også gøre sort arbejde og kriminalitet sværere, men mange borgere er endnu ikke parate hertil, så de fysiske penge bevares nok i mindst et årti eller to endnu.

Digital lånebevilgning

Lånesager kan ofte også klares uden fysisk fremmøde eller fysiske dokumenter. Nødvendige data og dokumenter forelig-ger i vidt omfang elektronisk. Smålån kan bevilges via mobiltelefonen. Ny teknologi kan vurdere risikoen og bevilge et lån uden en fysisk bankmands medvirken.

Personlig tilknytning

Er banken da på vej til at blive erstattet af et stort IT-system, som holder styr på vores formuer og pengetransaktioner? Behøver vi overhovedet en fysisk bank længere? I dag kommer vi fortsat i banken for at få økono-misk rådgivning. Det kan være i forbindelse med de store begivenheder i livet: bryllup,

køb af hus og pension, eller hvis der opstår økonomiske problemer i forbindelse med skilsmisse, arbejdsløshed eller lignende. En del kommer også for at få vejledning om formueforvaltning etc. Her er det sjældent nok at kommunikere med et IT-system. Vi har i reglen tillid til, at maskinerne har gjort arbejdet rigtigt, når det gælder rentetil-skrivning og betalingsservice etc., og tjek-ker det som oftest ikke. Men når det gælder vigtige økonomiske spørgsmål, sætter de fleste pris på at være andet og mere end et CPR- eller kontonummer i banken.

Til trods for, at det i dag er utroligt let at se konkurrerende priser og flytte bank, er det endnu ret få, der gør det. Den personlige tilknytning til banken spiller fortsat en stor rolle. En af de vigtigste forudsætninger for tryghed i hverdagen, for det gode liv og for mulighederne for realistiske drømme om fremtiden er, at den personlige økonomi er velordnet.

Solid rådgivning

Behovet for solid rådgivning øges, når usik-kerheden stiger, som det er tilfældet i disse år. På kort sigt betyder mere svingende kon-junkturer større usikkerhed om boligpriser, renteudvikling, beskæftigelse, energipriser, aktiekurser m.v. På længere sigt er bl.a. globalisering, klimaforandring, aldring og pres på velfærdssamfundet og de offentlige finanser med til at skabe usikkerhed om det fremtidige økonomiske råderum. Via alle mulige kanaler modtager vi et væld af information herom hver dag. Men det er ikke alle, som formår at skære igennem al den støj og vurdere betydningen for egen økonomi.

Fremtidens bank stiller en række – ofte elektroniske – redskaber til rådighed, som gør det lettere at opnå indsigt og bevare overblikket. Men mange har fortsat også behov for den personlige rådgivning. Det vil i fremtiden i øget omfang kunne foregå via kommunikationsforbindelser som f.eks. computer eller mobil, hvor man sammen kan gennemgå oversigter og analyser.

Andre gange vil det personlige møde være det rigtige. Fremtidens bankmand kommer måske hjem til dig og drøfter tingene, eller man foretrækker at mødes i banken, hvor rådgiver og kunde ser på tingene sammen over en storskærm i et cafémiljø.

Og hvad skal vi med de mange filialer, hvis mere og mere kan foregå over mobiltelefon og pc? Man kunne selvfølgeligt forestille sig ’loppemarkeder’ i den dyre ende, hvor kunderne sælger smykker, sølvtøj og kunst, men mon ikke svaret snarere er rådgiv-ningscentre og måske endog ’skolestuer’?

Behovet for viden

Der er et stort og stigende behov for at uddanne forskellige grupper af kunder i privatøkonomi og investering og herunder i, hvordan man benytter de mange digitale værktøjer. Mange teenagere kan godt bru-ge et grundlæggende kursus i økonomi, når de flytter hjemmefra, for her halter deres viden enormt. Når det gælder de lidt ældre, forstår selv veluddannede boligkøbere ofte ikke en salgsopstilling. En del forbrugere har bare kronisk rod i økonomien og ville have stor glæde af et oprydningskursus heri. Mange mandlige seniorer – og ikke mindst deres kvindelige ægtefæller – for-står ikke det optimale økonomiske samspil mellem pensionerer, efterløn, egen formue og friværdi. Risikoen er enten, at midlerne er brugt før tid eller også, at man afleverer langt mere til arvingerne end tilsigtet.

Den mangfoldige bank

Det fremgår vist af ovenstående, at det ikke er muligt at give et entydigt bud på, hvad fremtidens bank er for en størrelse. Svaret er snarere mangfoldighed. Ny teknologi giver et væld af forskellige muligheder og herunder mange forskelle kanaler og værktøjer til rådgivning og distribution. Kombineres det med stadigt større forskelle i forudsætninger og behov blandt bank-kunderne betyder det, at vi næsten selv bestemmer, hvordan vores helt egen bank skal se ud.

Fremtidens bank – min helt egen

19

Hvordan boede I, før I fik eget hus, Rikke?

– Vi boede i et andelsrækkehus i syv år et rigtig godt sted med nogle dejlige naboer. Men det var hele tiden vores drøm at få eget og nyt hus.

Hvornår besluttede I jer for at gøre bolig-drømmen til virkelighed, Brian?

– Vi har vidst i flere år, at vi ville bygge vores eget hus, når vi fandt den rette grund med den rigtige beliggenhed. Faktisk har vi afgivet bud nogle gange på grunde her i området, før det lykkedes os at erhverve dette sted.

Hvorfor ville I bo her i Harlev J, Rikke?

– Vi ville bo lige præcis her, fordi det er et meget børnevenligt kvarter, og fordi infra-strukturen er god ind i og ud af Aarhus. Der er ikke langt til motorvejen.

Hvornår gik byggeriet i gang, Brian?

– Vi købte grunden i december 2007, men valgte først at bygge fra april 2010. Vi flyt-tede ind 1. september 2010, og inden da havde vi lige prøvet at bo i campingvogn i tre måneder. Det var den store lakmustest af parforholdet og familielivet. Kan man klare at bo i en lille campingvogn igennem et kvartal, kan man klare meget. Det gik rigtig fint for os.

Hvilke krav havde I til byggeriet, Rikke?

– Vi ville have to børneværelser, to badevæ-relser – hvoraf det ene skulle have badekar, walk-in-closet i tilknytning til soveværelset, multirum – som evt. kan laves til et ekstra værelse –, viktualierum samt stue og køk-kenalrum i ét. Vi ville også have plads til mange mennesker, og det har vi, eftersom huset er på 171 kvadratmeter.

Hvad er det for en type hus, Brian?

– Huset er et lavenergi-træhus i klasse A2. Huset har genveksanlæg, jordvarmeanlæg, og så er der gulvvarme overalt.

Var der tale om selvbyg, medbyg eller total-byg, Rikke?

– Vi var medbyggere, men det var arki-tekt- og byggefirmaet House Project, som havde hovedentreprisen og udarbejdede den overordnede tidsplan. Vi stod selv for udgravning, sokkel, kloakering, maling, in-ventar og have, hvor vi arbejdede sammen med forskellige underleverandører. At vi blev medbyggere var dels et spørgsmål om økonomi, dels et spørgsmål om, at vi både kan og vil selv.

drømmen om eget & nyt hus

Hvordan finansierede I byggeriet, Brian?

– Vi tog et såkaldt forhåndslån, som samlet set bestod af et boliglån i SPARBANK samt et realkreditlån hos Totalkredit. Vi valgte et F1-lån med 10 års afdragsfrihed. Den ekstremt lave rente kombineret med afdragsfriheden gør os i stand til at afdrage rigtig meget på banklånet. Vi er godt klare over, at renten på et tidspunkt stiger igen, men vi vil gerne have det bedst mulige ud af situationen her og nu. Vi har heldigvis så meget luft i vores økonomi, at vi kan sove trygt om natten – også selvom renten skulle stige. Vi drøftede mange forskellige scenarier i forbindelse med etableringen af vores nye boligøkonomi, og vi havnede på den konklusion, at vi har det bedst med at bruge besparelsen fra F1-lånet til at afdrage på banklånet.

En god bank er en bank, hvor man bliver husket og genkendt, hvor man møder forståelse og tillid, og hvor tingene bliver gjort.

Rikke og Brian Mikkelsen

Ægteparret Rikke og Brian Mikkelsen har gjort det, som rigtig mange mennesker drømmer om. De har købt sig en grund og bygget et hus. Her bor de nu med deres lille datter Ida på 3½ år.

20

– Vi blev kunder i SPARBANK i efteråret 2009.

HvOrnår Blev i kunDer i SParBank?

– Det var faktisk Kim Schandorff fra House Project, der rådede os til at kontakte SPARBANK, som han selv havde positive erfaringer med. Hurtigt fik vi et møde med en rådgiver fra SPARBANK i Ryesgade i Aarhus, og endelig var der en rådgiver, som kunne se, at vi havde styr på vores økonomi, og som stolede på os. Det var sådan en lettelse at blive mødt med forståelse og tillid fra dag 1.

HvOrDan Blev i kunDer i SParBank?

21

Camilla H. Rosenlund, som arbejder i SPARBANK i Ryesgade i Aarhus, er privat-kunderådgiver. Til hverdag rådgiver hun bl.a. privatkunder, der vil bygge nyt hus, og her får du et indblik i finansieringsmulighe-derne i forbindelse med nybyggeri.

”Vi arbejder normalt med to grundlæg-gende økonomi-modeller i forbindelse med nybyggeri,” forklarer Camilla H. Rosenlund, som samtidig understreger, at valget af fi-nansieringsform er særdeles individuelt og bl.a. afhængigt af byggeriets størrelse, byg-geperiodens længde, låntype, finansierings-behov samt graden af egenfinansiering.

”Den første byggeøkonomi-model drejer sig om forhåndslån, som for øvrigt er den oftest benyttede løsning. Her foregår processen på den måde, at vores vurde-ringskonsulent, som her i huset er Jesper Esdahl, får en række dokumenter af kunden – bl.a. projektbeskrivelse, arkitekttegninger og byggebudget. Ud fra dokumenterne

sammenholdt med områdets grund- og kvadratmeterpriser samt materialevalg, regner han sig frem til en vurderingspris for det samlede projekt. Denne vurderingspris kan kunden låne 80 procent af hos Total-kredit. De resterende 20 procent finansierer kunden enten selv eller låner hos os i SPARBANK,” fortæller Camilla H. Rosenlund.

”Forhåndslån hjemtager man – deraf nav-net –, inden byggeriet går i gang. Man låner pengene på forhånd, og derfor stiller SPARBANK en garanti over for Totalkredit om, at vurderingsprisen holder vand. I prak-sis sker der dernæst det, at alle pengene bliver sat ind på en lukket konto, hvorfra byggeregningerne så bliver betalt løbende. Det sker typisk i form af rater som f.eks. igangsætningsrate (5 %), støbe- og kloa-krate (15 %), tagrate (30 %), skalmursrate (30 %), inventarrate (15 %) og indflytnings-rate (5 %). Som udgangspunkt tager vur-deringskonsulenten forbi huset i takt med udbetalingen af raterne for at tjekke, at det,

gode råd til dig, der vil bygge nyt hus

der ifølge regningerne skal være lavet, rent faktisk er lavet. Når byggeriet er fuldført, hvilket skal ske inden for maksimalt to år, færdiggodkender han også huset.”

Privatkunderådgiveren fortsætter: ”Den anden økonomi-model drejer sig om byggekredit. Her får kunden det, der svarer til en kassekredit på hele projektets budgetterede pris, og ellers foregår den praktiske proces på samme måde som ved forhåndslånet: Pengene ryger ind på en lukket konto, hvorfra byggeregningerne bliver betalt. Idéen med en byggekredit er, at i stedet for at tage lånet hjem med det samme, tager man først lånet hjem, når hu-set står færdigt. Derved er man helt sikker på, at projektets værdi afspejler de faktiske udgifter, og man kan efterfølgende lave en fuldstændig nøjagtig 80 procents belåning hos Totalkredit,” lyder det fra Camilla H. Rosenlund.

BOligejer.Dk

På www.boligejer.dk finder du Erhvervs og Byggestyrelsens information til alle, der vil købe, sælge eller bygge bolig. Hjemmesiden rummer en lang række artikler og guider inden for bolighandel og byggeri, der skal gøre det nemmere for forbrugerne at handle bolig og bygge hus. Som nybygger kan du bl.a. få• overblik over byggeprocessen• indsigt i alle byggelove og -regler• inspiration til forskellige byggeprojekter.

fra BOligDrøm til virkeligHeD

Sådan kunne et byggebudget se ud i grove træk:

Grund: 500.000 kr.Byggemodning: 100.000 kr.Typehus: 1.600.000 kr.Udenomsareal: 100.000 kr.

udgifter i alt: 2.300.000 kr.

22

i sParBank tror vi på, at vi kan

gøre det både bedre og billigere

for dig som helkunde end din

nuværende bank.

Så prøv da at komme ind og lad os give din øko-

nomi et tjek. Får vi ret, får du bedre råd. Tager vi

fejl, kan du tage en flaske god rødvin med hjem

fra mødet.

Ring på telefon 96 16 16 16 og book et

prøv os af-møde i din nærmeste SPARBANK-filial.

Du skal have bedre råd i hverdagen

Det er til hverdag, at forholdet til din bank skal stå sin prøve. For det er til hverdag, at du bruger din bank mest – selvom du måske ikke tænker over det. Men alle de beslutninger og begivenheder, hverdagen består af, involverer for det meste en bank. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken bank du bruger.

I SPARBANK kender vi alt til, hvor hektisk hverdagen kan være med job, hus, have, indkøb og børn – eller børnebørn – der eksempelvis skal køres til og fra fodbold. Sådan er vores hverdag nemlig også.

Netop den erkendelse og fælles forståelse for hverdagens udfordringer er afgørende for et trygt og tillidsfuldt forhold mellem dig og os. Det er også derfor, at vi til hver en tid vil påstå, at der er forskel på den rådgiv-ning, du får her hos os i SPARBANK, og den, du kan få alle andre steder.

vi vil være tæt på dig og dit liv

I SPARBANK gør vi en indsats for at lære vores kunder at kende. Med vores 24 filialer kan vi bryste os af at være en lokal bank og arbejde ud fra de muligheder, det giver: Vi vil være tæt på dig og dit liv. Og vi vil arbejde på at gøre dit liv nemmere.

Vi er store nok til at løse alle slags bankfor-retninger og små nok til at yde den person-lige service, som vores kunder efterspørger. Og vi betjener privatkunder såvel som erhvervskunder med et fuldt produktsorti-ment til konkurrencedygtige priser.

Som kunde hos os holder du mindst én gang om året et RUNDT OM-møde med din rådgiver. Sammen kommer i hele vejen rundt om din økonomi, og på baggrund af dine ønsker, behov, drømme og muligheder får du konkrete råd og forslag til forbedrin-ger. På RUNDT OM-mødet gennemgår du og din rådgiver forhold som f.eks. daglig økonomi, fritid, uddannelse, bolig, bil, for-sikring, pension og investering.

vi ser værdier i både penge og mennesker

I SPARBANK gør vi os umage for at være et pengeinstitut, der hviler på stærke værdier. Det gælder økonomisk såvel som menne-skeligt. Vi driver en sund og en solid bankforretning med man-ge forskellige aktiver, herunder menneskelig kapital i form af vores veluddannede, dygtige og erfarne medarbejdere.

De ca. 350 medarbejdere er bærere af SPARBANKs tre kerne-værdier: fleksibilitet, engagement

og kompetence. Som kunde vil du kunne mærke kerneværdierne i mødet med din rådgiver. Fleksibiliteten ligger i rådgive-rens tilstedeværelse og tilgængelighed. Engagementet i forhold til din livssituation og dine økonomiske forhold. Og kompe-tencen igennem de højeste standarder for faglighed og kvalitet.

I SPARBANK lægger vi også vægt på at fastholde de gamle dyder. Siden den første kunde betroede os sine penge tilbage i 1857, har vi hver dag arbejdet for at leve op til den tillid, det kræver at være bank. Hos os er et ord et ord, og en forretning er en forretning, hvor begge parter er tilfredse.

23

møblerne, håndbolden & kærligheden

møBlerne

• KUMO Møbler ligger på Gartnerivej 46-50 i Holstebro.

• Virksomheden har et samlet butiks- og lagerareal på 5.500 kvadratmeter.

• Butikken har tilknyttet et lagersalg, KUMO Outlet, som ligger på Viborg-vej 204 i Skave.

• Produktsortimentet dækker alt fra barneseng til otiumstol – fra 0 til 100 år.

• Forretningen henvender sig til Hr. og Fru Danmark, som gerne vil gøre en god handel.

HånDBOlDen

• Henrik Mortensen var selv aktiv håndboldspiller, fra han var otte, til han var 20.

• Som 18-årig begyndte han at dømme håndboldkampe.

• Fra han var 26, dømte han dame- og herrekampe i den danske hånd-boldliga.

• Som 30-årig blev han international håndbolddommer.

• Sammen med sin makker Claus Gramm Pedersen har han dømt håndbold i 27 lande.

kærligheDen

• ”Åbenhed, ærlighed og gensidig respekt er altafgørende i et parfor-hold.”

• ”Børnene skal se og mærke, hvad det er for noget, jeg går så højt op i.”

• ”Når chancen er der, tager jeg hele familien med, når der skal dømmes.”

• ”Det er guld værd for familien at få nogle gode fælles oplevelser.”

• ”Jeg kunne ikke leve mit liv, som jeg gør, uden den fantastiske opbakning, jeg har.”

møblerne, håndbolden & kærligheden

Henrik Mortensen, 37, er en mand, der holder mange bolde i luften. I bogstavelig-ste forstand, når det gælder håndbolden. Og i overført betydning, når det drejer sig om at balancere et endog særdeles aktivt familieliv, arbejdsliv og fritidsliv.

Den store udfordring ligger i at få de tre områder af tilværelsen til at virke – hver især og ikke mindst i balance med hinan-den. For, som Henrik Mortensen formulerer det, ”så falder det hele fra hinanden, hvis én af delene ikke fungerer.”

En normal hverdag begynder med, at Henrik Mortensen og hans kæreste Marika Husted – før de møder på deres job henholdsvis kl. 8 og 9 – løber en tur på 5½ kilometer. Ganske vist løber de hver for sig, for det lader sig ikke gøre at løbe sammen, da de har tvillinger på 3 år, som skal have tøj på og morgenmad, før de skal afleveres i den nærliggende vuggestue. Men parret afløser hinanden og sørger på skift for lille Anne-Sofie og Andreas, hvis storebror Mikkel på 10 år er super selvkørende. Begge de voksne ønsker af hensyn til deres arbejde at holde sig i god form.

Hvor Marika Husted er ansat som krimi-nalbetjent hos Midt- og Vestjyllands Politi, er Henrik Mortensen indehaver af KUMO Møbler A/S i Holstebro. Møbelforretningen, som er en del af indkøbskæden Danbo Møbler, ejer han sammen med Lars Ring-gaard og Klaus Kjærsgaard, der begge også arbejder på stedet.

”At indgå et partnerskab med to dygtige og erfarne medarbejdere, hvilket jeg gjorde for 7-8 år siden, har vist sig at være den bedste beslutning, jeg overhovedet kunne træffe for min virksomhed og mit liv i øvrigt,” fortæller Henrik Mortensen. ”Nu er vi tre til at dele glæderne, og vi er også tre til at løse problemerne og træffe de svære beslutnin-ger, som følger med, når man er virksom-hedsejer. I det hele taget er KUMO Møbler en fantastisk dejlig arbejdsplads med en

prima stab af velkvalificerede og engage-rede medarbejdere, og jeg glæder mig altid til at møde på arbejde.”

Udover lederjobbet er Henrik Mortensen også travlt beskæftiget med hvervet som national og international håndbolddom-mer. Efter selv at have været håndboldspil-ler i 12 år, kastede han sig som 18-årig ud i dommergerningen og gjorde lynkarriere bl.a. som Danmarks yngste ligadommer. ”Det er helt utroligt, hvad jeg oplever som håndbolddommer,” beretter Henrik Mor-tensen. ”Jeg ser, hvor mangfoldig verden er – både på og uden for håndboldbanerne. Det er SÅ spændende og fedt at opleve, hvor forskellige spillerne og trænerne forskellige steder i verden er – ligesom det også er berigende at få så stort et indblik i andre lande og kulturer, som jeg gør.” Dommergerningen er bl.a. ensbetydende med, at Henrik Mortensen med varsler på blot 2-3 uger bliver kaldt ud for at dømme kampe – i indland og udland og i både herre- og damehåndbold.

”Jeg er vild med mit arbejde i KUMO Møb-ler,” fortæller Henrik Mortensen. ”Min fri-tidsbeskæftigelse som håndbolddommer er min helt store interesse. Og jeg elsker min kæreste og mine tre børn over alt på jorden. Men det lykkes kun at få de forskellige om-råder af min tilværelse til at spille sammen, fordi jeg har så stor en forståelse og accept fra mine medmennesker. Det gælder min familie, mine venner, mine medarbejdere og de to medindehavere i min virksomhed. De er alle indforståede med, at jeg ikke altid kan være til stede. Men når jeg ér til stede, forsøger jeg til gengæld altid at være 100 procent nærværende og engageret.”

Henrik mOrtenSen Om SParBank

Hvorfor skiftede du og din virksom-hed over til SPARBANK?

– Vi havde haft en anden bank i over 30 år og følte, at det var tid til og sundt at få en ny bank og få set på vores økonomi med friske øjne. Vi undersøgte solvensen og likviditeten hos SPARBANK og fandt, at alt så fint ud. Dertil kom, at Kim Gravgaard, som jeg kendte rigtig godt i forvejen, var en seriøs bankmand. Han kunne tilbyde os den helt rigtige sammensætning af økonomien – både på privat- og erhvervsdelen.

Hvad er en god bankrådgiver?

– En god bankrådgiver er sådan en som Kim. Han er åben og ærlig – også omkring, at en bank ikke er et velgørenhedsforetagende. En bank er en forretning, og bankrådgive-ren er også en købmand, som skal sælge en vare. Men det er vigtigt, at han tager sit rådgivningsansvar alvorligt og husker på, at der sidder mennesker af kød og blod derude i den anden ende. Det gør Kim. Noget helt andet er, at han er sjov samtidig med, at han er seriøs. Det bidrager helt klart til den gode kemi imellem os.

25

Her i hovedbygningen Nupark 51 har mindst én af de herrer været til stede to dage om ugen siden 1. april i år. Udgangs-punktet for deres færden er en kontorplads i et åbent kontorlandskab med fineste beliggenhed tæt på receptionen.

”Nupark er jo et af Danmarks mest attrakti-ve udviklingsmiljøer for virksomheder med ambitioner og vækstpotentiale,” fortæller Kim Gravgaard, alt imens han gestikulerer ivrigt. ”Her har vi et komplet innovations-hus, som tilbyder prima rammer, service og support for de godt 100 virksomheder og cirka 600 medarbejdere, som i dag har til huse på adressen.”

”Alt fungerer super professionelt herude,” supplerer Mads Borggaard Jensen, som blev erhvervskundechef i SPARBANK i februar måned. Han har 20 års erfaring fra den finansielle sektor med i bagagen og fryder sig over nu at være havnet i en bank, hvor traditioner ikke spænder ben for fornyelse. ”Og så er her virkelig fokus på at udfolde iværksættervirksomhedernes vækstpoten-tiale bl.a. igennem diverse tilbud om at løse virksomhedernes administrative funktioner. Det være sig bogholderi, sekretærservice og telefonpasning. Den slags kan jo nemt komme til at fylde urimeligt meget i dag-ligdagen. Men ved at benytte sig af disse muligheder får iværksætterne overskud til at koncentrere sig om deres forretnings-idéer og deres kernekompetencer.”

”Der er mange fordele for virksomhederne ved at have adresse herude,” fortsætter Kim Gravgaard. ”Her er f.eks. telefoni og trådløst netværk, træningscenter, kunstforening og

kantine. Men det allervigtigste er de store og lyse fællesarealer, som giver virksomhe-derne masser af råderum og mulighed for at dyrke det, der virkelig er Nuparks styrke: nemlig netværk.”

”Ja, her er alle muligheder for at opdyrke nye kunde- og samarbejdsrelationer,” tilføjer Mads Borggaard Jensen. ”For her er højt til loftet, og huset summer i den grad af energi, innovation og kreativitet. Dette må være de optimale betingelser for både små og mellemstore virksomheder, for her skabes synergier og strategiske alliancer på tværs af faggrænser, fordi miljøet lægger op til åbenhed, videndeling og sparring. Det er faktisk omstændigheder, som er med til at skabe vækst hos virksomhederne og øge deres tal på bundlinjen.”

”Og det skal da ingen hemmelighed være, at vi i SPARBANK gerne vil være en del af denne spændende og udviklingsoriente-rede kultur,” lyder det fra filialdirektøren. ”Vi har ikke brug for at gemme os bag et skrivebord. Vi vil gerne ud i verden og møde eksisterende såvel som potentielt nye erhvervskunder der, hvor de er. Vi vil gerne lære virksomhederne at kende på deres banehalvdel og tilbyde dem muligheden for et finansielt samarbejde, som tager udgangspunkt i nytænkning – ikke vane-tænkning –, og som er blevet til igennem netværk og relationer.

”Klart,” afslutter den enige erhvervskunde-chef, ”og at virksomhederne kan lide vores tilgang, hersker der vist ingen tvivl om. Vi har jo da i hvert fald allerede fået en række nye erhvervskunder herude i Nupark.”

»vi vil være der, hvor kunderne er!«Sådan siger filialdirektør Kim Gravgaard og erhvervskun-dechef Mads Borggaard Jensen nærmest i kor, når de bliver spurgt om, hvad søren de – og dermed SPARBANK – laver i vækstmiljøet Nupark i Holstebro.

26

27

Mød Gardin Lis fra Randers. En forretnings-kvinde, der har gjort sin systue til Dan-marks største gardinforretning ejet af en enkeltperson.

Hvilke varer sælger I til hvem hos Gardin Lis?

– Vi sælger alle former for gardinløsninger til private såvel som til institutioner og er-hverv. Det kan f.eks. være klassiske gardiner, liftgardiner, plisségardiner, lamelgardiner, panelgardiner, rullegardiner, mørklæg-ningsgardiner og persienner – eller det kan være markiser til solafskærmning. Dertil kommer, at vi leverer gardinservicering i form af vask, rens og strygning.

Hvordan køber man gardiner hos Gardin Lis?

– Alle vores gardinløsninger er individuelt tilpassede til hver enkelt kundes ønsker og behov. Derfor foregår alt salg fra vores rullende showrooms i form af topmoderne gardinbusser fyldt med hele sortimentet inklusive de nyeste kollektioner. Vores store

udvalg gør, at vi kan skræddersy lige præcis den gardinløsning, kunden drømmer om. Vi kører ud til alle, rådgiver om design, materialer og farvevalg, måler op og afgiver et tilbud, mens vi er ude hos kunden, og det gør vi gratis og uforpligtende naturligvis.

Hvad er din egen og dine ansattes rolle i for-retningen Gardin Lis?

– Jeg kan rigtig godt lide at sælge gardiner, så derfor tager jeg jævnligt selv en bus og kører ud til kunderne. Men selvfølgelig beskæftiger jeg mig også en del med for-retningens overordnede drift, strategi og udvikling. Jeg har været heldig og fået nogle rigtigt gode mennesker ansat, som jeg stoler 100 procent på, og det gælder både sælgerne, montørerne, syerskerne og admi-nistrationspersonalet. Det er guld værd, at vi har det så godt sammen, som vi har det. Jeg er glad ved at komme på arbejde hver dag, og det skyldes ikke mindst humoren og hu-møret her på stedet. Jeg ser ikke de ansatte som personale – jeg ser dem som venner.

Forretningskvinde For Fulde gardiner

Hvordan er du som leder?

– Jeg betragter ikke mig selv som boss. Jeg betragter mig som ligeværdig med de an-dre her i firmaet. Vi trækker alle på samme hammel, og smil og latter fylder meget. Det giver os alle sammen arbejdsglæde, og måske er det en af grundene til, at folk er så søde og stabile og bliver her i så mange år. Jeg driver virksomhed efter devisen frihed under ansvar, og det betyder, at man får lov til at prøve nogle ting af her, og at jeg bakker op.

Du virker som en meget stærk kvinde. Har du været det lige siden skolegården?

– Nej, jeg var absolut ikke stærk i skolegår-den. Faktisk havde jeg slet ingen selvtillid, da jeg var lille. Men jeg har haft noget modgang i mit privatliv, som har givet mig kampgejst i forretningslivet. Dels er jeg adoptivbarn og fandt først ud af det i en alder af 12. Dels mistede jeg både min far og min mor som følge af sygdom, da jeg

28

10 raPPe rePlikker

Jeg…• står op klokken seks hver

morgen.• vidste ikke noget om gardiner,

da jeg blev selvstændig.• er 53 år gammel. • brænder helt vildt for Randers FC.• er med i professionelle netværk

– for sparringens og ikke for kaffens skyld.

• har fire børn.• sidder i flere bestyrelser.• har en dejlig mand, som også er

selvstændig erhvervsdrivende.• startede min karriere efter real-

eksamen som altmuligpige på et hotel på Bornholm.

• er kort, klar og kontant – og har en ret lille tålmodighed.

Gardin Lis

Hvorfor er du kunde i SPARBANK?

– Jeg har kun været kunde i SPARBANK i et halvt år, og jeg valgte SPARBANK på grund af den gode dialog, den nære kontakt og den oprigtige interesse, som Lene Bak og Jens Ole Damgaard udviste og udviser i forhold til min forretning.

Hvad er en god bank?

– For mig er en god bank en bank med mennesker, som man kan have et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med. Det har jeg med Lene og Jens Ole, som er dejligt nede på jorden. Det kan jeg godt lide. Sådan har vi det også her i virksomheden. En god bank er også en bank, som stoler på mig og omvendt – og en bank, som tør tænke nyt og være med på visionære idéer.

ikke var så gammel. Sidst, men ikke mindst var jeg igennem en skilsmisse for nogle år siden. Livet har lært mig at være stærk, og der skal efterhånden rigtig meget til for at slå mig ud. Jeg har det sådan nu, at jeg tror på det, jeg kæmper for. Tingene skal nok lykkes for mig.

Gør du noget for at udvikle Gardin Lis?

– Ja, jeg har altid mange bolde i luften, og jeg kan altid se nye vinkler og for-bedringsmuligheder. F.eks. arbejder jeg lige nu med muligheden for at finde en specialtilpasset robotsymaskine, som kan forkorte arbejdstiden med 15 minutter for hver gang, vi bruger 40. Det er både en omkostningsbesparende foranstaltning og en oplagt lejlighed til at automatisere nogle processer, som, syerskerne i forvejen synes, er kedelige. Så kan de i stedet bruge deres evner mere kreativt og skabende. Jeg arbejder også med et business-to-business projekt sammen med en vietnamesisk samarbejdspartner.

fakta Om garDin liS

Beliggenhed: Neptunvej 16, 8960 Randers SØKvadratmeter: 1370Jubilæum: 25 år i 2010Årlig omsætning: 17 millionerGardinbusser: 8Ansatte: 22Hjemmeside: www.gardinlis.dk

29

Og i den forbindelse tænker jeg ikke kun på formel viden som f.eks. virksomhedens forretningsstrategi, dens regnskaber og budgetter. Jeg tænker i høj grad også på, at vi skal kende virksomhedens handlemåder i forskellige situationer. Vi skal vide, hvor manøvredygtig virksomheden er – både når solen skinner, og når det stormer. Vi skal kende tilpasningsevnen og den omstil-lingsparathed, virksomheden møder verden med. For kun, når vi også har en dyb indsigt i disse aspekter, kan vi give virksomheden individuel og relevant rådgivning – og, ikke mindst, virkelig være der for virksomheden.

Hvad mener du med at være der for virksom-heden?

– Det, jeg mener, er, at de erhvervskunder, der tænker i fremtidssikring og viser os, at de er på forkant, dem går vi langt for. Det er let som en leg at være der for hinanden i sol-skinsvejr, men straks mere krævende i regn-, torden- og stormvejr. Men i SPARBANK står vi last og brast med de erhvervskunder, som vi kender, tror og stoler på og har tætte

relationer til – også når det blæser. Det er jo i modgangstider, at vi virkelig skal bevise vores værd som bank.

Hvad kan en virksomhed selv gøre for at undgå modvind?

– Faktisk er der flere ting, en virksomhed kan gøre for at sikre sig selv. F.eks. er det meget vigtigt konstant at holde et vågent øje med virksomhedens likviditet. Bliver der faktureret, så snart et produkt er solgt, eller en ordre udført? Betaler kunderne deres fakturaer rettidigt? Hvis ikke, skal der ryk-kes, for hvis kunderne ikke overholder deres betalinger, kan det blive svært for virksom-heden at overholde sine egne betalinger. Skrækscenariet er, at alle bliver ramt som dominobrikker og går ned med et brag – særligt i forbindelse med store ordrer. Her er det vigtigt, at virksomheden garderer sig f.eks. med garantistillelse. I det hele taget bør man i enhver virksomhed overveje, hvor hårdt ramt man bliver, hvis noget går galt. Det handler om risikovurdering og -styring og om at sikre virksomhedens overlevelse.

gODe råD til Sikring af Din virkSOmHeD

• Pas på, du ikke bliver for afhæn-gig af én stor kunde.

• Vær realistisk omkring din produktions- og leveringskapa-citet.

• Undersøg, om din prissætning er rigtig.

• Overvej, om din ydelse virkelig er salgbar.

• Forny, udbyg og udvikl, så snart det er muligt.

• Hav styr på dine kunders ønsker og behov.

• Tænk i salg, mersalg og gensalg.• Opsøg grundig økonomisk

rådgivning. • Få en professionel bestyrelse,

som giver sparring og kvalifice-ret modspil.

bank & erhverv – i medgang & modgangLene Bak er erhvervskundechef i SPARBANKs filial i Randers. Hun har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor og spids-kompetence inden for erhvervsøkonomi og -rådgivning, som hun har beskæftiget sig med i 20 år.

Hvordan ser du den ideelle relation mellem bank og erhvervskunde?

– Den ideelle relation hviler på et solidt fundament af god kemi imellem kunde og rådgiver. God kemi er, at man er på bølge-længde med hinanden, oplever gensidig sympati og fælles forståelse. Når dette er på plads, kan man også være ærlig og komme tæt på hinanden. Nærheden mel-lem bank og erhvervskunde er altafgørende efter min mening.

Hvorfor mener du, det er vigtigt, at bank og erhvervskunde er tætte på hinanden?

– Som erhvervskunderådgivere skal vi have et stort kendskab til vores kunder for at kunne yde den bedst mulige rådgivning.

30

den stille vinderJeg tænder på farten, spændingen, vildskaben og følelsen af frihed, når jeg stryger hen over vandet.

Sebastian Kornum

31

Hvilke discipliner findes der inden for wind-surfing?

– Der findes grundlæggende tre hoveddisci-pliner inden for windsurfing: waweriding, hvor det gælder om at ride på bølgerne og lave høje hop – freestyle, der går ud på at lave tricks og svære manøvrer i luften – og racing, hvor det handler om at komme først. Under hoveddisciplinerne findes der forskellige underdiscipliner.

Hvilke discipliner dyrker du?

– Jeg dyrker alle hoveddisciplinerne, og det har jeg gjort, lige siden jeg begyndte at windsurfe sammen med min far, da jeg var ni år gammel. Jeg mener, at det er en styrke at kunne kombinere tingene, og desuden er det spændende, fordi det er så vidt forskellige ting, man skal være dygtig til.

Variationen er også med til at gøre, at jeg aldrig bliver træt af windsurfing. Har jeg overtrænet lidt i en af disciplinerne, skifter jeg bare over til en anden. Det er perfekt at kunne veksle mellem f.eks. tempo, højde, styrke og smidighed.

Hvorfor er du vild med windsurfing?

– Jeg har prøvet mange forskellige sports-grene, men der er ingen sportsgren, der fanger mig som windsurfing. Jeg tænder på farten, spændingen, vildskaben og følelsen af frihed, når jeg stryger hen over vandet. Jeg elsker at være på vandet hele året rundt, mærke og beherske min krop og brættet og blive ét med naturen – også når elementerne raser. Samtidig er windsur-fing en super kreativ sport med masser af plads til sjov og leg, hvilket faktisk fører til udvikling og forbedring. Og så betyder det

Sebastian Kornum gør ikke megen stads og ståhej ud af selv, da han velvilligt stiller op til interview i barndomshjemmet i Skive. Han smiler, ler og er venligheden selv – og på ingen måde er det steget den unge mand til hovedet, at han i en alder af kun 19 år er indehaver af seks nordiske og 10 danske mesterskabstitler i windsurfing. Det er nok derfor, hans søster kalder ham den stille vinder.

Hvad er windsurfing?

– Windsurfing er en sportsgren, som udføres på et 2,4-2,7 meter langt bræt, og hvor man bruger vinden som fremdrift ved hjælp af et sejl. Sporten er en blanding mel-lem sejlads og surfing, og det er kun muligt at windsurfe, hvis der er vind nok. Som windsurfer skal man fange vinden i sejlet og på den måde komme i fremdrift.

32

også rigtig meget, at jeg deler min sport med min far (Torben Kornum, red.). Han er tidligere danmarksmester i windsurfing, og han har lært mig alt, hvad jeg kan.

Hvordan ser hverdagen ud for dig?

– Jeg er i gang med et 3-årigt uddannel-sesforløb på Skive Handelsskole under en særlig Team Danmark-aftale, der giver mig mulighed for at kombinere uddannelse med træning og konkurrencer. I praksis betyder det, at jeg bruger ca. 30 timer på skolearbej-de hver uge og ca. 30 timer på windsurfing. Om sommeren træner jeg op til seks timer i vandet på en god dag, og om vinteren, når vandet fryser til is på Limfjorden, foregår min træning i Vesterhavet. Efter skoletid kan jeg lige nå en enkelt time på havet, inden det bliver mørkt. Alle weekender fra april til oktober er optaget med træning og surfstævner i Danmark og udlandet.

resultater for seBastian kornum

2011:• Nr. 1 i Youth til Nordisk Mesterskab• Nr. 1 i seniorrækken på den danske rangliste• Nr. 1 Venø-rundt• Nr. 1 Bjørnø-rundt

2010:• Nr. 1 i Youth til Nordisk Mesterskab• Nr. 1 i Youth i slalom i Juelsminde

2009:• Nr. 3 i Overall Class til Nordisk Mesterskab• Nr. 1 af HIHO i Karibien• Nr. 1 på 1. ranglisten i Nivå• Nr. 1 på 2. ranglisten i Juelsminde• Nr. 1 Venø-rundt• Nr. 4 på wawe-/freestyle-ranglisten i Hanstholm i A-klassen

2008:• Verdensmester i Slalom• Nordisk mester i Formula• Danmarksmester i Slalom, Formula og RS:X

2007:• Nr. 3 i Formula ved Verdensmesterskabet• Nordisk mester i Formula• Danmarksmester i Slalom, Formula og Wave

2006:• Nordisk mester i Formula• Danmarksmester i Slalom og Formula

2005:• Nr. 3 til Nordisk Mesterskab

Hvad kræves der for at blive en god wind-surfer?

– Nummer et er lysten, for det er jo som bekendt lysten, der driver værket. Og så skal man have viljen til at vinde. Man skal slide som en okse og kæmpe som et svin for hver en meter på havet. Man skal være fysisk stærk og i rigtig god form, være ufatteligt udholdende og super struktureret, for der skal tænkes taktisk samtidig med, at hoved og krop skal koordinere næste træk. Kon-trol, balance og føling er nøgleord, og så må man heller ikke gå ned på hverken udstyr eller ernæring.

Hvordan ser dine fremtidsplaner ud?

– Når jeg er færdig med min ungdomsud-dannelse om et års tid, vil jeg gerne ud at rejse og opleve verden med min sport. Jeg kunne f.eks. godt tænke mig at tilbringe

vinteren på Maui, dygtiggøre mig og så i øvrigt deltage i alle de stævner, jeg over-hovedet kan komme til. Jeg vil gerne sejle flere udenlandske konkurrencer og World Cups. Windsurfere topper typisk, når de er omkring 35, så jeg har heldigvis masser af tid. Jeg vil gerne være professionel wind-surfer og leve helt og aldeles af min sport. Lige nu er jeg halvprofessionel, men der er ikke langt igen. Jeg har ingen aktuelle planer om at læse videre, men tager jeg på et tidspunkt en videregående uddannelse, bliver det nok noget med fysioterapi. Lige nu vil jeg bare gerne windsurfe på fuld tid og forbedre mig.

Sebastian Kornum blev i marts måned tildelt SPARBANKs idrætspris 2010 for sin evne til at kombinere et kæmpe talent for windsurfing med en enorm flid, der har ført til fremragende præstationer og sportslige succeser i både ind- og udland.

33

Kodeord til Find Ord: SPRINGMADRAS.

Løsninger på Quiz:1: Tran. 2: Goliat. 3: Ulv. 4: Everton F.C. 5: Andesbjergene. 6: Skarntyde. 7: Zarina. 8: Valentin. 9: Lakmus. 10: Gepard. 11: Leonora Christina. 12: Sif. 13: Great Barrier Reef.

31

5

671942853295873164384561972739624581418759326526138497853217649167495238942386715

4

318695472674312985529874163932158746786943251145267839497531628263789514851426397

3

476158932381924765925376814543817296798642351612539478157483629839265147264791583

2

317986452958342176264751398623174985495863217781295634839427561572619843146538729

1

237649815685217394491835672926783541713456928548192736862371459354928167179564283

10

561832497724596318983471265478165923235984671619723584196358742342617859857249136

9

694387251825419673731625498347852169258196347916734825489271536563948712172563984

8

489637125267581439513924687396472518854319276172865394641793852928156743735248961

7

169843725543972618278516394851269437427351869396784251682495173715638942934127586

6

175394628269158743348762915514237896793681452826945371487523169932416587651879234

15

453216789896473215712958463581364972637129548924785631348692157275841396169537824

14

832574961495613278716289435923165784658947312174832596367428159289351647541796823

13

547138629326974851189526374832495716471263598695817243258649137963751482714382965

12

436982715859147632712635894381269457297453168564871923673594281925718346148326579

11

957683124631452987284971356469725813815369742723814569346198275172536498598247631

ww

w.pib.dk

FRIRUMMET

FIND ORD PÅ KRYDS OG TVÆRSog find kodeordet

I J A P P E T A L T S ÅK B R O B U E D Å D K BL A S S O D A G G R Y NA F T E N D T A B E N EV E N N E R E N L J D ME H A V D E R G U E E RR Å B T E V A N D S K IG R A V E N P S P I P GU M L R G R E V I N D ED A L E R E N Æ N D E RR L A D Y E N D E T T EÅ E D E D L E D S A G EB R E V E T N E N G E N

Find ordene i pilenesretninger. Find så debogstaver, som i dia-grammet står lige forande ord, der er forsynetmed tal i ordlisten. Skrivde fundne bogstaverned i den række -følge, som tal-lene angi-ver. Detord, derfrem-kommer,er opga-vensløsning.

AdgangAftenAltsåBalladeBonede 2BrevetBrobueDaggryDalerenDette 5

DrejesEngenFehår 8GravenGrevinde 10GrydeHavdeIndtag 12JappetKlaver 4

Ladyen 3LassoLedsageMalerPennen 11PosenReeltRigere 7RåbteSkynde

Tabene 9TeaterUddrevUdpinesUdråb 6VandskiVennerVredeVædde 1Ænder

SUDOKU

1 : Hvad kaldes fedtstof udvundet af hvaler eller sæler?

2 : Hvad hedder Bibelens kæmpestore filister, som David fælder?

3 : Hvad hedder rovdyret ”Canis lupus” på dansk?

4 : Det ene af engelsk topfodbolds hold fra Liverpool hedder Liverpool F.C. Hvad hedder det andet?

5: Hvad hedder den store bjergkæde, der løber gennem Peru?

6 : Hvilken plante siges at have været hovedbestanddelen i den giftdrik, som Sokrates blev dømt til at drikke?

7: Hvad kaldtes en russisk kejserinde?

8 : Hvad står v’et for i C.V. Jørgensen?

9 : Hvilket farvestof anvendes i kemien, når man vil skelne mellem syre og base?

10 : Hvilket pattedyr er verdens hurtigste?

11 : Hvad hed adelsmanden Corfitz Ulfeldts kone, der blev fængslet i Blåtårn?

12 : Hvad hedder Thors hustru i den nordiske mytologi?

13 : Hvad hedder det omfattende system af koralrev og -øer ud for Australiens kyst?

QUIZ

6

]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]]

_________________________________________________________________________________

1 86 9 1

3 64 2 3 9

7 9 48 54 8 7 2

56 7 3

34

SMART BANK MED SPARBANKEr du klar over, at du som kunde i SPARBANK kan gå i banken, mens du er på farten? Du skal bare have en iPhone eller en Android smartphone.

Med denne smarte løsning har du altid din bank lige ved hån-den. Her kan du f.eks. tjekke, hvor mange penge du har stående på dine konti, betale girokort, overføre penge, se valutakurser, beregne valuta eller finde den nærmeste filial og pengeauto-mat. Der kommer hele tiden nye funktioner til, og fremover vil du kunne ordne alle dine bankforretninger mobilt.

Applikationen til din iPhone eller Android henter du let fra www.sparbank.dk, og så er den ganske gratis. Det eneste, du betaler for, er dit dataforbrug.

Du kan også hente applikationen til SPARBANKs smarte bank lige her og nu. Bare scan QR-koden med din smartphone, og du er i gang!

Hent app til Android Hent app til iPhone

35

36

For tre år siden skete der det, som, mange tror, kun sker for naboen. Anita blev ramt af en ulykke, der kom til at ændre hendes og hele hendes families liv for altid.

Hvad skete der den 10. oktober 2008 klokken cirka halv ti, Anita?

– Jeg var på vej i bilen over for at købe ind til sandwicher, som vi skulle have med på en familieudflugt senere på dagen. Med mig i bilen havde jeg Filip, som på det tids-punkt var tre år gammel og sad fastspændt i sin autostol lige bagved førersædet. Da jeg kører hen imod den lokale rundkørsel, kan jeg se, at der holder en gul bil og venter på at komme frem, så jeg sætter farten ned og holder stille bag ved den. Imens spænder Filip selv autostolsselen op og stiller sig i imellem de to forsæder. Pludselig bliver vi med høj fart ramt bagfra af en rød bil med trailer. Heldigvis sker der ikke andet med Filip, end at han får en mindre flænge på den ene kind, idet han bliver slynget ned i bunden af bilen foran det højre forsæde. Desværre bliver jeg jo hårdere ramt.

Ved I, hvorfor den bagvedkørende bil påkørte jeres bil, Michael?

– Vi har fået at vide, at den bagvedkørende bil ramte vores bil med 105 km/t, og at føre-ren af denne bil fik et epileptisk anfald.

Hvad skete der med dig i ulykken, Anita?

– Jeg mistede bevidstheden og blev fløjet med ambulancehelikopter til Odense Universitetshospital. Min tilstand var så alvorlig, har jeg fået at vide, at jeg skulle på operationsbordet inden en time – ellers ville jeg dø. Milt, lever, nyre, lunge, ribben og kraveben havde taget alvor skade, jeg havde en stor blødning i hjernen og min rygsøjle var rykket over mellem 10. og 12. ryghvirvel. Jeg lå i koma i 19 dage og svæ-vede flere gange imellem liv og død, har jeg fået fortalt.

Hvad var konsekvensen af ulykken, Michael?

– Den direkte konsekvens af ulykken var, at Anita blev lam fra hoften og ned og i dag er kørestolsbruger. Men der er mange andre praktiske og følelsesmæssige eftervirknin-ger, som har fulgt i kølvandet på ulykken. Det gælder arbejdslivet, fritidslivet og fami-

lielivet – ikke kun for Anita, men jo også for mig, vores to børn og vores omgangskreds. Faktisk er det sådan, at kun 5 procent af de ægtepar, hvor den ene part bliver alvorlig invalideret, formår at holde sammen. 95 procent bliver skilt. Men vi vil være iblandt de 5 procent.

Hvordan klarer I hverdagen, Anita?

– Vi har gjort det, at vi har indrettet vores hus, så det er blevet utrolig hensigts-mæssigt og funktionelt i forhold til mit handicap. Vi vil gerne have det sådan, at jeg kan komme rundt med kørestolen og gøre så mange ting som overhovedet muligt uden at skulle have hjælp til det. F.eks. har vi elevator op til første sal, køreramper, hvor der er brug for det og elevationsborde og -skabe flere steder rundt omkring i huset. Det er en stor tilfredsstillelse for mig at være selvhjulpen, og f.eks. gør jeg selv huset rent. Jeg har også stor glæde af min specialtilpassede bil, som jeg bruger meget. Det giver mig en stor frihed at køre bil så jeg kan komme rundt uden at skulle være afhængig af andre.

Hvad er det for et byggeri, I er i gang med lige nu, Michael?

– Vi er i gang med at bygge et 216 kvadrat-meter kombineret værksted, fyrrum og ga-rageanlæg. Bygningen bliver forbundet til vores hus med en karnapbygning, således at Anita altid kan komme tørskoet fra huset til og fra bilen.

Hvordan klarer I jer rent økonomisk, Anita?

– Da ulykken skete, arbejdede Michael som truckfører hos Siemens Windpower i Her-ning, og det gør han heldigvis stadig. Selv arbejdede jeg som salgsassistent i et byg-gemarked, men det kan jeg af gode grunde ikke længere. Nu modtager jeg invalidepen-sion. At jeg havde en god ulykkesforsikring er årsagen til, at vi har kunnet gennemføre de mange husforbedringer, så jeg er blevet så selvhjulpen, som jeg er.

Hvad gør du for at få det bedst mulige ud af situationen, Anita?

– Jeg ser fremad. Det kan jo ikke nytte noget at sætte sig hen i et hjørne og græde. Så ville jeg jo ende med at miste

min dejlige mand. Selvfølgelig har jeg haft mine nedture. Det kan ikke undgås. Men jeg mener bare, det er vigtigt at tænke og handle positivt og konstruktivt på den lange bane. Derfor har jeg også involveret mig i initiativgruppen Kimen, som består af indlagte patienter, tidligere patienter og personalemedlemmer på Regionshospi-talet Viborgs paraplegifunktion. I Kimen laver vi både underholdende og oplysende arrangementer for patienter og pårørende, og det er et rigtig spændende og givende stykke arbejde. Jeg er også blevet ambassa-dør for Sikker Trafik LIVE, hvor jeg tager ud på forskellige skoler og holder foredrag for børn og unge. Michael og jeg har også fået flere nye og rigtig gode venner, som også er kørestolsbrugere, og det er enormt givende med den type fællesskaber. Sidst, men ikke mindst er jeg jo så heldig at være udstyret med verdens sødeste mand og børn. Jeg føler mig egentlig ret heldig!

anita og michael ser Fremad

amBaSSaDør fOr Sikker trafik live

Anita Haubjerg Jakobsen tager ud og fortæller sin personlige historie for Sikker Trafik LIVE, som er et til-tag under Rådet for Sikker Trafik.

Historien, Anita fortæller, handler om den trafikulykke, der har ændret hendes liv, og om, hvordan hun i dag lever et helt andet liv, end hun nogensinde før kunne have forestil-let sig. Budskabet er enkelt: Gør alt, hvad du kan for, at det ikke skal ske for dig og dine venner.

Sikker Trafik LIVE tilbyder gratis sko-lebesøg til alle landets 8.-10.-klasser og til produktions- og erhvervs-skoler. Gennem involvering, dialog og ligefrem kommunikation får eleverne indblik i konsekvenserne af en trafikulykke. Besøget er et gratis supplement til undervisningen.

Kilde: www.sikkertrafik.dk/live

Anita Haubjerg Jakobsen, 38, og Michael Monefeldt Jakobsen, 43, har en lang historie sammen. De blev nemlig kærester, da de kun var henholdsvis 15 og 20 år gamle. I dag har de været gift i 12 år, bor sammen i et dejligt hus i Stakroge og har to søde børn sammen – Sara på 12 og Filip på 6 år.

37

har du en ulykkesForsikring?

BetinaS Og SuSanneS tjekliSte til ulykkeSfOrSikring

Hvem omfatter din ulykkesforsikring?

Ifølge Betina Boisen og Susanne Kjærgaard Kaulbach, begge privatkunderådgivere i SPARBANK i Herning, er det langt fra alle mennesker, der har styr på, om de har en ulykkesforsikring. Faktisk viser det sig tilmed, at en stor gruppe børn og unge slet ikke er forsikrede imod ulykke.

”Vi mennesker tager ofte afstand fra at tale om og forholde os til ulykkesforsikring,” fortæller Betina Boisen. ”Vi skal nok sørge for at forsikre huset, båden og bilen, så vi er dækket imod økonomiske tab i tilfælde af tyveri. Desværre er det bare ofte sådan, at vi sjældent tænker over at være dækket rig-

HvaD er en ulykke?

Vær meget opmærksom på, hvor-dan en ulykke er defineret på din forsikringspolice.

Nogle forsikringsselskaber defi-nerer en ulykke som værende en pludselig hændelse, der er forårsa-get af noget udefra kommende, og som medfører personskade. Det kan f.eks. være, hvis du får en tagsten i hovedet eller bliver kørt ned.

I Privatsikring defineres en ulykke som værende en pludselig hæn-delse, der forårsager personskade. Du kan f.eks. få erstatning, hvis du besvimer eller får et ildebefindende, eller hvis du løfter en lænestol og får et knæk i ryggen. Der er her ikke no-get krav om, at noget udefra kom-mende skal være årsag til ulykken.

tigt ind med forsikringer, der gælder for os personligt. Her tænker jeg på ulykke, men også på tab af erhvervsevne og død. Efter min mening er det rigtig ærgerligt, når det forholder sig sådan. For hvis ulykken ram-mer, er det så bare for sent at gøre noget ved det,” pointerer Betina Boisen.

”Ja,” supplerer Susanne Kjærgaard Kaul-bach, som udover at være privatkunderådgi-ver også er pensionsansvarlig, ”der er også mange mennesker, som tror, de er dækket – enten igennem deres arbejde eller fagfor-ening. Men vi skal ikke tro; vi skal vide. Og særligt når det drejer sig om så alvorligt et emne som vores egen, vores partners og vo-res børns sikkerhed. Jeg vil ikke slå til lyd for, at vi konstant skal rende rundt og bekymre os om, hvad der kan gå galt her i livet. Så ville vi jo ikke kunne nyde tilværelsen. Men jeg mener, det er meget vigtigt, at vi hver især undersøger, hvordan vi selv og vores nærmeste er forsikrede imod ulykke,” lyder det fra Susanne Kjærgaard Kaulbach.

Begge rådgivere er enige om, at man løbende bør sørge for at få tjekket sin ulyk-kesforsikring – sammen med alle de andre forsikringer i øvrigt. Et jævnligt eftersyn er vigtigt, fordi behovet for forsikring ændrer sig i takt med, at ens livssituation ændrer sig. En 20-årig single uden børn har f.eks. et helt andet forsikringsbehov end en 40-årig gift forælder til to.

Hermed opfordres også du til at kontakte din lokale SPARBANK-filial for et forsik-ringstjek. Det er i øvrigt gratis og uforplig-tende – også hvis du ikke er kunde i banken i forvejen.

Ulykkesforsikringen omfatter den eller de personer, som du aftaler med forsikringsselskabet. Navnene skal stå på forsikringspolicen.

Er dine børn ulykkesforsikret?Har du børn, skal du være opmærksom på, at de ikke per automatik er forsikret igennem skole og daginstitution. Du har ansvaret for, at børnene er ulykkesfor-sikrede.

Kører du motorcykel?Kører du motorcykel, skal du huske at op-lyse dit forsikringsselskab om det, da det ellers kan have betydning for udbetaling af erstatningen.

Har du flere ulykkesforsikringer?Du kan have ulykkesforsikringer mange forskellige steder – f.eks. i Privatsikring via din rådgiver i SPARBANK eller via pensionsordning, bilforsikring, rejse-forsikring, arbejdsgiver og fagforening. Hvis ulykken rammer, kan du godt få erstatning fra dem alle.

Hvad er din forsikringssum?Forsikringssummen fastsættes efter dine ønsker og behov med et beløb ved 100 procents invaliditet samt et beløb ved død. Erstatningens størrelse afhæn-ger af mengraden.

Har du en heltids- og/eller en fritidsulykkesforsikring?Husk, at en ulykkesforsikring kun dækker ved ulykker, der er omfattet af forsikrin-gen. Har du en fritidsulykkesforsikring, dækker den ikke skader, der opstår, mens du er på arbejde. Har du en heltidsulyk-kesforsikring dækker den både, når du er på arbejde og i din fritid.

Dyrker du farlig sport?Dyrker du farlige sportsgrene som f.eks. boksning, motorløb, bjergklatring og faldskærmsudspring, dækker din ulyk-kesforsikring normalt ikke, medmindre du har tegnet en tilvalgsdækning.

Har du skiftet erhverv eller blevet arbejdsløs – er du gået på efterløn eller pension? Hvis din erhvervsmæssige situation ændrer sig, skal du straks give dit for-sikringsselskab besked. Gør du ikke det, risikerer du, at forsikringen ikke dækker, hvis ulykken rammer.

38

Åbenheden og venligheden er stor hos medarbejderne i den nyåbnede SPARBANK i Nykøbing Mors. Dertil kommer, at de alle er velkendte ansigter på øen, hvor der værnes om de særlige lokale værdier.

Med tilstedeværelsen i Nykøbing Mors og – ikke mindst – med ansættelsen af de 13 nøglemedarbejdere, som alle er kendeteg-nede ved høj bankfaglighed kombineret med det størst mulige lokalkendskab, ønsker SPARBANK at opbygge en afdeling, som kan betjene alle typer af kunder. Fra dag 1 er der således etableret en fuldt flyvefærdig organisation på både privat- og

erhvervskundeområdet, og den skal efter sigende udvikles yderligere i fremtiden.

”Det betyder uendelig meget for os, at vi har fået skabt en solid base med lokale, dygtige og erfarne medarbejdere, der kan yde kompetent, fleksibel og engageret kunderådgivning. Vi vil strække os langt for at leve op til forventningerne om at være en bank med et stort lokalt engagement. Det vil vi bl.a. gøre ved at bakke op om de private forbrugere såvel som de selvstæn-digt erhvervsdrivende, og hele det lokale foreningsliv”, lyder det fra privatkundechef Arne Søndergaard.

mølle-princippet, og du opnår rabatten på følgende måde:

via telefon: Ring til Skive og Omegns Teaterkreds på telefon 97 52 00 20 og sig kodeordet ”Råderum” i forbindelse med din billetbestilling. Telefonen er åben tirsdag og torsdag kl. 14-17, men der kan sagtens bestilles billetter uden for telefontiden. Indtal da kodeordet på telefonsvareren sammen med din billetbestilling.

via e-mail: Send en e-mail til skive.teaterkreds@teliamail.dk med din bil-letbestilling samt kodeordet ”Råderum”.

Læs mere om THE KING på www.schaufuss.com.

velkommen i sparbank på morset gODt alternativ

Har du brug for en lokal bank, der har styrken til at stå imod den kom-mende tids udfordringer? Som en af egnens store og sikre banker er SPARBANK et stærkt og lokalt bank-alternativ. Hos os er et ord et ord, og en god forretning er en forretning, hvor begge parter er tilfredse.

Kontakt os på telefon 96 16 18 00 for et uforpligtende møde allerede i dag, og lad os drøfte dine ønsker, behov og muligheder.

Få en oplevelse ud over det sædvanlige, når KulturCenter Limfjord i Skive slår dørene op til den anmelderroste forestil-ling THE KING inspireret af Elvis Presleys korte og dramatiske liv.

THE KING opføres torsdag den 6. oktober 2011 kl. 20.00 i KulturCenter Limfjord, Skyttevej, 7800 Skive.

Det er lykkedes SPARBANK at skaffe ra-batbilletter eksklusivt til læserne af dette magasin. Hvor normalprisen er 300 kr., er prisen for dig således kun 250 kr. pr. billet, du køber. Billetterne sælges efter først til

Her finder dudin lokale filial

Olav ThordalPedersenPrivatkundechef9616 1416Skive-Privat

Lis ViumFilialchef9616 1041Rødding

Per Bang RybergFilialchef9616 1271Glyngøre

Helge PilgårdStedfortræder9616 1674Vinderup

Ole Henrik PedersenFilialchef9616 1240Egeris

Lenette TallaksenPrivatkundechef9616 1224Stoholm

Ida FogedChristensenPrivatkundechef9616 1082Højslev, Hald

Karen NørgaardPrivate Bankingrådgiver9616 1262Område Midt/Vest -Private Banking

Mogens SørensenOmrådedirektør9616 1420Skive-Privat

Lene HaveSkorstengaard DamFilialchef9616 1051Roslev, Jebjerg,Breum

Hanne VittrupPoulsenPrivatkundechef9616 1232Egeris

Kurt BjerreFilialdirektør9616 1671Vinderup

Svend SchwenckeStedfortræder -Privat9616 1434Skive-Privat

Anny Ø. DyringFilialchef9616 1224Stoholm

Brian R. KoldingFilialchef9616 1081Højslev, Hald

Kenneth S. HandbergPrivate Bankingrådgiver9616 1263Område Midt/Vest -Private Banking

sparbankaDelgaDe 8

7800 skivet 9616 1410 - f 9616 1415

WWW.sparbank.Dk