November 2011

Adm. direktør for metro internAtionAlHør, Hvorfor per mikael Jensen Holder fast i sparbank

Skiftede bAnk og købte lejlighed på tre dAgesådan lykkedes det for anne og martin

hAn gør en forSkel. gør du?interview med Ulrik wilbek

Der trækkes lod blandt alle nye helkunder

frem til 1.

marts 2012. Klik ind på

www.sparbank.dk/konkurrence

vind 10.000 kr.

til rengøringshjælp

Velkommen til en ny udgave af magasinet Råderum. Vi har valgt at fokusere på realite-ternes verden og de økonomiske udfordrin-ger. For det er altid sundt at forholde sig til kendsgerningerne og bruge netop dem til at skabe nye muligheder på både den private og professionelle front.

Tumulten er stor på finansmarkederne – med markante fald på aktiemarkederne og usikkerhed om gælden i mange store økonomier. Mest omtalt er kriserne i Græ-kenland og Italien, men også USA og Japan har deres at slås med. Virakken er ikke forbi. Uroen har dog også fået renten på boliglån til at falde til et lavt niveau til gavn for alle landets boligejere – så vi håber, det sætter gang i boligmarkedet.

Der har været store udfordringer i sektoren, men i SPARBANK holder vi hovedet koldt og ser realistisk på tingene. Vi agerer som altid ansvarligt og tilpasser os løbende tidens markedsvilkår – også ved at skære ned på de interne omkostninger i banken. Vores udlån ligger stabilt og tilfredsstillende, og vi er altid klar til at modtage nye kunder.

Vi må Se reAliStiSk på tingeneTallene taler heldigvis et tydeligt sprog. SPARBANK er en velpolstret bank, der ligger fornuftigt inden for alle fem grænseværdier i tilsynsdiamanten fra Finanstilsynet. Vi tænker os om og påtager os ikke overdrevne risici. F.eks. har vi en mindste likviditets-reserve på 158 % på den samlede gæld i forhold til grænseværdien på over 50 % efter 2. kvartal i 2011.

Hos SPARBANK holder vi fast i vores tre grundlæggende værdier: kompetent, fleksibel og engageret. Det er vores løfte til dig som kunde, og de ord, som vi dagligt omsætter til reelle og værdiskabende løsninger. Vi vil i alle henseender gøre os fortjente til at have tilfredse kunder, og vi håber, at du vil anbefale os i dit netværk. Det belønner vi på behørig vis.

Skab fornyet økonomisk råderum ved at læse artiklerne her i magasinet. Hent f.eks. konkrete råd og vejledning omkring pension, hvor man som oftest kan undgå overflødige administrationsgebyrer ved at samle pensionerne ét sted – eller varm dig bare ved tanken om at finansiere energifor-

bedringer i din bolig. SPARBANK er klar til hjælpe med en individuel løsning.

Læs også om landstræner i herrehåndbold, Ulrik Wilbek. Han gør om nogen en forskel og leverer topresultater på stribe. Midlet er indsigt i det enkelte individ og holdånd samt en fantastisk evne til at få det bedste frem hos den enkelte og hele holdet. Målet er ikke kun sportslige sejre, men også at fremme en kultur, som handler om at bidrage positivt – frem for at finde fejl.

Endnu engang er vi glade for, at nogle af vores kunder står frem og fortæller om de-res oplevelser med SPARBANK. Det handler om at dele viden, oplevelser og livserfarin-ger. Og præcis dette gør også Poul Krebs her i spalterne med et åbenhjertigt interview i forbindelse med hans seneste cd-udgivelse. Nyd det hele.

God læselyst og på godt gensyn i SPARBANK.

Direktionen i SPARBANK

2

Råderum udgives af: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive Ansvarshavende Redaktør: Bjørn Fuglsang – bfu@sparbank.dk Foto: Flemming Worm Design og DTP: BCreative Tekst og projektledelse: Joan Jasper og SPARBANK Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 93.000 stk.

SPARBANK modtager provision fra Totalkredit og Privatsikring.

SPARBANK er et moderne og solidt pengeinstitut, der gennem mere end 150 år er vokset støt og nu er repræsenteret med 25 filialer i Danmark og ca. 350 medarbejdere.

4

8

10

20

22

24

11

12

34

16

18

25

26

28

30

31

35

36

14

38

40Ulrik Wilbek – om at gøre en forskel

Ungt par med maX styr på pengesagerne

Få MAX På MORS – og i resten af landet

VæRDIERNE LEVER I HVERDAGEN

DE KøBTE DERES ARBEJDSPLADS

NåR KRISEN KRADSER FOR ERHVERVSLIVET

PRøV OS AF OG LAD DEN BEDSTE BANK VINDE

FåR DU STøRST MU-LIGT UDByTTE AF DINE PENSIONS-KRONER?

ALVERDENS LæKKERIER I DEN GAMLE KøB-MANDSGåRD

gode råd til iværk-sættere, der leder efter en bank

bankskifte og boligkøb henover en Weekend

Få ET ENERGILåN I SPARBANK

på vej på pension – og mod nye horisonter

per mikael jensen holder fast i sparbank

EN BANKMANDS DAGBOG

fortællinger fra en rejse – i ord og toner

KEND DIN KUNDE

de solgte deres hUs – og købte naboens

FRA LøNMODTAGERE TIL IVæRKSæTTERE

FøR BOLIGKøB: RåDIGHEDSBELøB & GæLDSFAKTOR

HER FINDER DU DIN LOKALE FILIAL

Vi rydder op og gør rent i pensions-rodet

Ny CD og bog fra Poul Krebs

indhold

17 10 TIL FORSKELDu kan også vinde de 10.000 kr., vi udlodder hver måned.

39 NyHEDER I DIT NæROMRåDE

4

8

16

182628

31

36

3

du hAr projektet. Vi hAr pengene. det er tid til At dele!I SPARBANK elsker vi at se gode idéer tage form og drømme blive til virkelighed. Derfor giver vi med initiativet 10tilforskel hver måned 10.000 kr. til en forening, en klub eller en institution, som har et projekt eller en idé, der fortjener at blive ført ud i livet.

Klik ind på www.sparbank.dk/10tilforskel eller scan koden.Hver måned udlodder vi 10.000 kr.

4

Hvordan ser du vilje i forhold til evner?

– Overordnet set skelner jeg imellem vilje og evner ved hjælp af fire kategorier. For det første har vi dem, der ’kan & vil’. De har både evnen og viljen. Hvis du er den type person, møder du åbne døre overalt. For det andet har vi dem, der ’måske kan & gerne vil’. Lidt forsimplet sagt betyder det, at de hverken kan eller vil. De har givet op og bidrager af en lang række forskel-lige årsager ikke til samfundet. For det tredje har vi dem, der ’kan & gerne vil’, og det er mennesker med et åbenlyst stort talent. De kunne, hvis de bare gad, men de forventer, at alt bliver serveret på et sølvfad

og foretager sig intet af egen drift. For det fjerde har vi dem, der ’vil & måske kan’. De vil for enhver pris i mål med deres ambitio-ner og er muligvis i stand til at komme det. Den sidste gruppe er interessant, og min erfaring har vist mig, at jeg kan komme rigtig langt med de her mennesker. For de er villige til at arbejde hårdt for at opfylde deres drømme.

Hvad vil det i din verden sige at gøre en forskel?

– At gøre en forskel handler om, at vi skal folde vores talenter ud og lade vores poten-tiale blomstre. Om det er inden for hånd-

ulrik Wilbek – om At gøre en forSkelHvordan definerer du talent?

– Da jeg trænede mit første håndboldhold kiggede jeg efter talent i traditionel for-stand – efter en særlig og muligvis medfødt evne, jeg som træner kunne prøve at få til at blomstre. I dag kigger jeg i mindst lige så høj grad på viljen og drivkraften. Det er fak-tisk utroligt, hvad tro og vilje kan gøre for et menneske. For hvad vil det i virkeligheden sige, at et menneske har talent? Er det et reelt talent, hvis du ikke selv er i stand til at få dit talent til at blomstre? Et talent er i min verden først og fremmest et menne-ske, der har en sjælden stærk vilje. Evnerne kommer faktisk i anden række.

Ulrik Wilbek & sport

20 1 1 : Sølv ved VM i Sverige2008: Guld ved EM i Norge2007: Bronze ved VM i Tyskland2006: Bronze ved EM i Schweiz2005: Træner for herrelandsholdet

i håndbold2004: Træner for herreholdet

i Viborg Håndboldklub2003: Guld ved Champions League2002: Guld ved DM2001: Guld ved DM2000: Guld ved DM1999: Guld ved DM1998: Træner for dameholdet

i Viborg Håndboldklub1997: Guld ved VM i Tyskland1996: Guld ved OL i Atlanta1996: Guld ved EM i Danmark1994: Guld ved EM i Tyskland1993: Sølv ved VM i Norge1991: Træner for damelandsholdet

i håndbold1988: Træner for dameholdet

i Viborg Håndboldklub1985: Træner for eliteherrerne i

Virum-Sorgenfri Håndboldklub

JAN

CH

RIST

ENSE

N

5

bold eller håndværk, ledelse eller børnepas-ning er fuldstændig underordnet. Bare vi tager et ansvar og bidrager til samfundet. Faktisk mener jeg, at vi hver især har pligt til at gøre en forskel, for det skaber udvikling hos den enkelte, den enkeltes nærmeste omgivelser og i samfundet som helhed.

Hvorfor er det efter din mening vigtigt at gøre en forskel?

– Det er ikke bare vigtigt, men simpelthen nødvendigt, at vi hver især gør en forskel for at få vendt den udvikling, samfundet har gennemgået de senere år. Som borgere i Danmark er vi efterhånden gået hen og blevet meget forkælede og forvænte. Flere gange er vi blevet kåret til verdens mest tilfredse folkeslag, hvilket jeg ikke er særlig begejstret for. For tilfredshed er noget bli-vende og stillestående, og der er ikke langt fra tilfredshed til selvtilfredshed – dvs. den absolutte tilstand af stilstand. Hvis det dan-ske samfund skal overleve fremadrettet og klare sig i den globaliserede verden, må vi væk fra passiviteten og den tilbagelænede krævermentalitet. Jeg synes, at vi skal lade os inspirere af John F. Kennedy: Spørg ikke, hvad Danmark kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for Danmark.

Hvem har inspireret dig til at gøre en forskel?

– Det har mange forskellige ildsjæle, men blandt andre John F. Kennedy. Han havde en unik evne til at kommunikere og en brændende vilje til at gøre en forskel. Han ville ændre verden og havde en formidabel evne til at formidle det. Jeg føler et sus af inspiration, når jeg læser og hører om folk, der gør en forskel. Og det har vi vel alle op-levet. Mødet med en person, der har gjort en reel forskel for én. Det kan være en lærer, en musiker, en idrætsudøver, en politiker, en forælder, en kollega, en forfatter. Ja, dybest set kan det være hvem som helst, hvis at-titude, værdisæt og karisma gør et så uud-sletteligt indtryk, at man uden forbehold erkender, at den person betyder meget for én. Han eller hun gør en forskel.

Hænger ønsket om at ville gøre en forskel sammen med meningen med livet for dig?

– Ja, det gør det i høj grad. Hvis jeg ikke kunne få lov at bidrage og være aktiv, så ville jeg simpelthen ende med at tørre ind. Jeg ville kede mig ihjel, hvis jeg skulle leve et liv i passivitet og stagnation. Jeg forstår apropos overhovedet ikke de mennesker,

der fortæller om, hvor meget de glæder sig til at gå på pension og lave ingenting. Det kan jeg slet, slet ikke følge. Jeg er sådan en, der altid blander mig i et eller andet. Det vil jeg også gøre, når jeg når pensionsalderen.

Hvad drømmer du om på samfundsniveau?

– Jeg drømmer om, at alle vi danskere står sammen om at tage ansvar og bidrage til samfundet. At vi fjerner ansvarsfralæg-gelsen, passiviteten og krævermentalite-ten til fordel for et værdifællesskab, der handler om at gøre en forskel for os selv og hinanden. Vi vil gerne være en del af fælles-skabs- og nationalfølelsen, når vi sidder på tilskuerrækkerne eller foran fjernsynet og hepper på fodboldlandsholdet og hånd-boldlandsholdet, og det er fint, men det ville være fantastisk, hvis vi skabte en lige så stærk national bidragskultur. Vi har haft nogle årtier, hvor alt har kunnet lade sig gøre, og vi har kunnet få og få og få i alle ender og kanter. Sådan bliver det ikke ved med at være. Vi må hver især i gang med at give noget mere.

JAN CH

RISTENSEN

6

Ulrik Wilbek & bøger

• Gør en forskel – hvad vil du bidrage med? (2010)

• Tro på dig selv – min vej til at udvikle og motivere mennesker (2006)

• Jeg var der selv – oplevelser med kvindelandsholdet (1998)

• Forskellighed gør stærk – ledelse med et menneskeligt ansigt (1997)

Ulrik Wilbek & foredrag

Ved siden af sin trænerkarriere driver Ulrik Wilbek virksomhed som foredragsholder – ikke mindst i erhvervslivet, hvor han bl.a. for-midler sine erfaringer med at skabe samarbejde på et hold bestående af meget forskellige mennesker.

Efter to år, hvor den revnede krukke oplevede hver dag som en bitter fiasko, snakkede den en dag til kvinden nede ved floden: ”Jeg skammer mig over mig selv og alt det vand, der løber ud i min side af vejen hele vejen hjem til dit hus.”

Den ældre kvinde smilede og sagde: ”Har du bemærket, at der er blomster i din side af vejen, men ikke i den anden krukkes side? Jeg har altid vidst, at du havde en revne, så derfor såede jeg blomsterfrø i din side af vejen, og hver dag, når vi går hjem, vander du dem. I to år har jeg været i stand til at plukke disse smukke blomster, så jeg kan pynte mit bord. Hvis du ikke var, præcis som du er, ville jeg ikke kunne skabe sådan en skønhed. Vi har alle en særlig revne eller fejl, men det er revnerne og fejlene, som hver enkelt besidder, der tilsam-men gør vores liv interessant og værdifuldt.”

– Vi skal tage hvert enkelt menneske, som det er, og finde frem til dets gode egen-skaber – og det gælder ikke mindst os selv. Historien med den revnede krukke er meget rammende. Vi har alle forskellige person-ligheder, men hvis vi udnytter det bedste hos hver enkelt, vil forskelligheden være en kilde til berigelse og inspiration for os alle.

Er der noget, der forhindrer os i at gøre en forskel?

– Der er i vores land en tendens til, at vi skal nedsable, nedrakke og nedgøre hinanden. Engang imellem får man indtryk af, at vi le-ver i en fejlfinder-kultur, hvor det gælder om at finde fejl og mangler hos hinanden frem for at fokusere på, hvad vi er gode til. Man taler om styrker og svagheder hos menne-sker. Men sådan set har ingen mennesker svagheder – højest udviklingsområder. Lad mig illustrere det med en gammel historie:

De to krukker

En ældre kvinde havde to krukker, der hang på hver sin ende af en stang, som hun bar over skuldrene.

Den ene krukke havde en revne, mens den anden krukke var perfekt og altid leverede en hel portion vand. Når kvinden havde fuld-endt sin tur fra floden til huset, rummede den revnede krukke kun en halv portion. Hver dag i to år kom kvinden kun hjem med halvanden portion vand.

JAN

CH

RIST

ENSE

N

7

23-årige Helena Dalgaard Frøslev og 24-årige Rasmus Futterup Andersen bor i Nykøbing Mors i et lille hyggeligt byhus sammen med chihuahuaen Karlo. Parret, der har været kærester, siden de var henholdsvis 17 og 18, satser begge på en levevej inden for læring og pædagogik. Helena er nyuddannet lærer med linjefag i dansk og idræt og arbejder som vikar på en nærliggende skole, og Rasmus er i gang med læreruddannelsen i Skive, herunder linjefagene dansk og kristendom. I fritiden er Rasmus eliteløber med ugentlige distancer på 100-120 km, og Helena løber og cykler på motionsplan – og så er hun vild med at fotografere.

ungt pAr med mAX Styr på pengeSAgerne

Hvordan er jeres overordnede forhold til økonomi, Rasmus?

– Faktisk er det sådan, at vi grundlæggende ser meget ens på pengesagerne, hvilket jo er en stor fordel, når man bor sammen. Det ligger nok dels i vores begges opdra-gelse, dels hænger det sammen med, at jeg er uddannet finansassistent fra Morsø Sparekasse. Det sidste betyder jo, at jeg har en rimelig god økonomisk indsigt. Vi ser os selv som meget fornuftige, bevidste og realistiske omkring økonomi. F.eks. har vi altid været gode til at spare op, og så har vi begge haft nogle fantastiske forbilleder i vores forældre. Vores syn på penge betyder ikke, at vi altid vender og drejer hver eneste 50-øre. Vi kan skam også nyde livet og bruge penge. Men vi kommer aldrig i Luk-susfælden på TV3 – det er sikkert og vist.

Hvordan fungerer jeres økonomi i dagligda-gen, Helena?

– Vi har fælles økonomi, hvilket betyder, at alle indtægter ryger ind på en lønkonto. Derudover har vi en budgetkonto, hvorfra alle vores faste udgifter bliver betalt, en madkonto, hvorfra vi højest trækker 2.500 kr. pr. måned og to opsparingskonti. Dertil kommer vores pensionsopsparingskonti. Det er nok de færreste par i vores alder, der har fælles økonomi, men vores forhold er forpligtende hele vejen rundt, og det inklu-derer også økonomien. Heldigvis er vi ret enige om forbruget, og vi har en gensidig forståelse for hinandens ønsker og behov. Rasmus har f.eks. tit brug for nye løbesko, eftersom han slider dem op ret hurtigt. Omvendt har jeg også af og til brug for nyt kameraudstyr. Vi får faktisk begge to det, vi har brug for.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler bolig, Rasmus?

– Vi flyttede sammen i en leje-lejlighed i foråret 2007. Der boede vi til starten af 2010, hvor vi i fællesskab købte dette hus, som er finansieret med henholdsvis opsparing, Totalkreditlån og boliglån fra SPARBANK. Huset er fra 1925 og var i en elendig stand, så vi brugte ½ år på – med stor hjælp fra venner og familie – at gennemrenovere det fra kælder til kvist. Alt er nyt her med undtagelse af ydermurene og taget, som var i ok stand. Det er en stor charme, at vi har været med til at lave det hele selv, og det betyder meget for os, at vi ejer vores egen bolig. Det giver en frihed og en opsparing, og for os er det også en investering i frem-tiden. Desuden er det tankevækkende, at vi bor lige så billigt her, som hvis vi skulle leje et tilsvarende hus.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler transport, Helena?

– Vi har en bil og fire cykler, hvoraf tre virker. Bilen købte vi som helt ny i 2009, og vi har et billån i SPARBANK.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler forsikring, Rasmus?

– Vi har nogle rigtig gode forsikringer med gode dækninger. Bl.a. er vi krydsforsikrede i tilfælde af død på en sådan måde, at den til-bageblevne ikke skal flytte fra hus og hjem.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler pension, Helena?

– Vi har både kapital- og ratepensioner, som vi vel egentlig har startet i en tidlig alder

sammenlignet med andre unge. Det er ikke, fordi vi p.t. sætter mange penge ind på pen-sionsopsparingerne, eftersom jeg jo kun har vikararbejde, og Rasmus er studerende. Men har vi penge tilovers, sætter vi dem ind – ikke mindst på grund af skattefradraget.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler opsparing, Rasmus?

– Vi sparer løbende op. Det skyldes, at vi gerne vil undgå at skulle ud og låne penge, hvis der skulle dukke uforudsete små eller store udgifter op. Vi vil gerne have et økonomisk råderum, så vi ikke føler os bundet på hænder og fødder. Og så sparer vi hele tiden op til at rejse, for vi vil gerne til udlandet mindst en gang om året.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler investerin-ger, Helena?

– Vi har en mindre, men aktiv værdipapir-beholdning, så vi investerer en smule, men det er kun til husmandsbehov og mest for underholdningens skyld. Det er sjovt at følge med i aktiekurserne.

De fleste drømme koster penge. Hvad drøm-mer I om, Rasmus?

– Jeg drømmer om at løbe maraton i Kø-benhavn, Berlin og New york, og sammen drømmer vi om at rejse til Tanzania i tre uger – og Thailand i tre uger. Vi vil også gerne giftes med stort kirkebryllup og hele pibetøjet, men ikke for lånte penge. Så vi må have sparet de 100.000 kr. op før den store dag. To søde børn og et sommerhus ude ved Vestkysten drømmer vi også om.

8

sådan er en god bankrådgiver

• Han er åben over for alle typer af spørgsmål.• Han vejleder – ikke vildleder – os.• Han er tæt på os og kender vores baggrund og situation.• Han tør sige sin mening til os, og han er realistisk.• Han har en oprigtig interesse i at give os de bedste løsninger.• Han er hyggelig at være sammen med – med godt humør og god humor.• Han får os til at føle os velkendte og velkomne.• Han hedder Kenneth F. Sørensen og arbejder i SPARBANK i Nykøbing Mors.

9

få mAX på morS – og i reSten Af lAndetSådan lyder opfordringen fra Kenneth F. Sørensen, 32 år og ansat i SPARBANK i Nykøbing Mors. Privatkunderådgiveren, der har 13 års erfaring fra den finansielle sektor, fortæller her om de fordele, der er forbun-det med at være SPARBANK MAX kunde.

Hvad er SPARBANK MAX?

– SPARBANK MAX er en samarbejdsform mel-lem bank og kunde, der bygger på ’noget for noget’ filosofien. Det betyder, at hvis du som kunde vælger at samle dine bankforretninger her hos os, belønner vi dig med en række økonomiske og praktiske fordele. Som navnet antyder, er SPARBANK MAX for de kunder, der vil have det maksimale ud af deres bank.

Hvordan bliver man SPARBANK MAX-kunde?

– Du bliver SPARBANK MAX kunde, hvis du har følgende:

1) NETbank og e-Boks, 2) pensionsopsparing, 3) boliglån og/eller Totalkreditlån samt 4) et aktivt værdipapirdepot.

Er du gift eller bor sammen med din part-ner, bliver I begge SPARBANK MAX kunder, hvis I bare tilsammen opfylder de fire krav.

Hvad er de økonomiske fordele ved SPARBANK MAX?

– Nul gebyrer på en lang række ydelser samt kredit og opsparing til virkelig gode renter.

Hvad er de praktiske fordele ved SPARBANK MAX?

– Personlig rådgivning og service samt kon-krete tilbud og produkter. Dertil kommer, at det giver ro og overblik at samle alle sine ting ét sted.

Hvad synes du om at arbejde i SPARBANK?

– Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg kommer fra det gamle Fjordbank Mors, som desværre måtte dreje nøglen om. Det var trist, men jeg må sige, at jeg er utrolig glad for min nye arbejdsplads. Det er jeg af to år-sager. For det første, fordi SPARBANK på alle måder signalerer, at banken mener det her seriøst. F.eks. har man opkøbt den store og velkendte bankbygning her på torvet i Ny-købing Mors. Det viser for mig, at man virke-lig vil det her. Dertil kommer, at SPARBANK ønsker at støtte lokalsamfundets sports- og foreningsliv. Det, synes jeg også, er meget positivt – ikke mindst fordi jeg selv er aktiv i lokalmiljøet bl.a. som formand for Nykøbing Idrætsforening. Den anden årsag til, at jeg er glad for min nye arbejdsplads er, at det er spændende at komme på arbejde hver dag. Her er en hel eminent god stemning og gejst blandt os ansatte. Dét at være med til at bygge noget helt nyt op fra bunden er en kæmpemæssig fornøjelse. Holdånden omkring dette projekt er fantastisk, og det løfter os naturligvis også, at vi har fået så mange nye kunder, som vi har.

kontante fordele ved sparbank MaX

• Gratis Visa/Dankort. Spar 150 kr. årligt.

• Gratis individuelt design af Visa/Dankort. Spar 75 kr. pr. gang.

• Gratis betaling af indbetalings-kort via NETbank. Spar 2 kr. pr. gang.

• Gratis hævning i SPARBANKs automater uden for lukketid. Spar 2,50 kr. pr. gang.

• Gratis hævning i andre danske bankers automater. Spar 4,00 kr. pr. gang.

• Gratis kontoudtog. Spar 20,00 kr. pr. gang.

• Gratis veksling af kontantvaluta. Spar 25 kr. pr. gang.

• Gratis MasterCard Guld det første år. Spar 795 kr.

10

i sparbank tror vi på, at vi kan

gøre det både bedre og billigere

for dig som helkunde end din

nuværende bank.

Kom ind i SPARBANK og lad os give din økonomi

et tjek. Får vi ret, får du bedre råd. Tager vi fejl,

kan du tage en flaske god rødvin med hjem fra

mødet.

Ring på telefon 96 16 16 16 og book et

prøv os af-møde i din nærmeste SPARBANK-filial.

du skal have bedre råd i hverdagen

Det er til hverdag, at forholdet til din bank skal stå sin prøve. For det er til hverdag, at du bruger din bank mest – selvom du måske ikke tænker over det. Men alle de beslutninger og begivenheder, hverdagen består af, involverer for det meste en bank. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, hvilken bank du bruger.

I SPARBANK kender vi alt til, hvor hektisk hverdagen kan være med job, hus, have, indkøb og børn – eller børnebørn – der eksempelvis skal køres til og fra fodbold. Sådan er vores hverdag nemlig også.

Netop den erkendelse og fælles forståelse for hverdagens udfordringer er afgørende for et trygt og tillidsfuldt forhold mellem dig og os. Det er også derfor, at vi til hver en tid vil påstå, at der er forskel på den rådgiv-ning, du får her hos os i SPARBANK, og den, du kan få alle andre steder.

vi vil være tæt på dig og dit liv

I SPARBANK gør vi en indsats for at lære vores kunder at kende. Med vores 25 filialer kan vi bryste os af at være en lokal bank og arbejde ud fra de muligheder, det giver: Vi vil være tæt på dig og dit liv. Og vi vil arbejde på at gøre dit liv nemmere.

Vi er store nok til at løse alle slags bankfor-retninger og små nok til at yde den person-lige service, som vores kunder efterspørger. Og vi betjener privatkunder såvel som erhvervskunder med et fuldt produktsorti-ment til konkurrencedygtige priser.

Som kunde hos os holder du mindst én gang om året et RUNDT OM-møde med din rådgiver. Sammen kommer I hele vejen rundt om din økonomi, og på baggrund af dine ønsker, behov, drømme og muligheder får du konkrete råd og forslag til forbedrin-ger. På RUNDT OM-mødet gennemgår du og din rådgiver forhold som f.eks. daglig økonomi, fritid, uddannelse, bolig, bil, for-sikring, pension og investering.

vi ser værdier i både penge og mennesker

I SPARBANK gør vi os umage for at være et pengeinstitut, der hviler på stærke værdier. Det gælder økonomisk såvel som menne-skeligt. Vi driver en sund og en solid bankforretning med man-ge forskellige aktiver, herunder menneskelig kapital i form af vores veluddannede, dygtige og erfarne medarbejdere.

De ca. 350 medarbejdere er bærere af SPARBANKs tre kerne-værdier: fleksibilitet, engagement

og kompetence. Som kunde vil du kunne mærke kerneværdierne i mødet med din rådgiver. Fleksibiliteten ligger i rådgive-rens tilstedeværelse og tilgængelighed. Engagementet i forhold til din livssituation og dine økonomiske forhold. Og kompe-tencen igennem de højeste standarder for faglighed og kvalitet.

I SPARBANK lægger vi også vægt på at fastholde de gamle dyder. Siden den første kunde betroede os sine penge tilbage i 1857, har vi hver dag arbejdet for at leve op til den tillid, det kræver at være bank. Hos os er et ord et ord, og en forretning er en forretning, hvor begge parter er tilfredse.

11

Hvad er pensionsinfo?

Pensionsinfo er et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsik-ringsselskaber, pengeinstitutter og offentlige myndigheder. På www.pensionsinfo.dk får du et samlet overblik over dine pensioner og kan se, hvordan situationen ser ud,

• hvis du går på pension/efterløn• hvis du mister din arbejdsevne• hvis du bliver alvorligt syg• hvis du kommer til skade• ved din død

Vær opmærksom på, at du på pensionsinfo.dk kun får en standard-rapport, som viser dine pensionsop-lysninger i et ensrettet format. Disse standardiserede tal kan som hoved-regel ikke stå alene, og det er derfor vigtigt, at du – af din SPARBANK rådgiver – får rådgivning omkring tal-lene i relation til din egen økonomi, situation og fremtidsperspektiv.

sæt din rådgiver i gang

Er du allerede kunde i SPARBANK og har en pensionskonto, kan du via NETbank gå ind på Pensionsinfo og klikke på en knap, der hedder ”Send rapport til rådgiver”. Så sender du en samlet rapport over dine pensi-onsordninger til din rådgiver og gi-ver samtidig vedkommende besked om, at du gerne vil kontaktes med henblik på et pensionstjek. Det kan næsten ikke blive lettere.

12

Sådan spørger Peter Riis Jacobsen, som er konceptchef for formueområdet i SPARBANK, og hans spørgsmål er møntet på alle de læsere af Råderum, som har valgt at bruge en del af deres penge på pensi-onsopsparing – hvad enten denne del så er månedlig eller årlig, lille eller stor.

Peter Riis Jacobsen, som bl.a. er eksami-neret formuerådgiver, uddyber: ”Når man på et tidspunkt i sit liv har valgt at betale ind på en eller flere pensionsordninger, har man også truffet en bevidst og veloverve-jet beslutning om, at man ønsker sig en bestemt levestandard og en bestemt grad af økonomisk frihed som pensionist.”

”Så er der bare lige det men, at pensions-ordninger ikke kun oprettes i kraft af folks aktive tilvalg. Masser af pensionsordninger er arbejdsgiverbetalte og obligatoriske un-der ansættelsesforholdet, og har en person f.eks. haft job hos flere forskellige arbejds-givere igennem en længere årrække, kan

»får du StørSt muligt udbytte Af dine penSionS-kroner?«

det sagtens være, at antallet af pensions-opsparinger er ligefrem proportionalt med antallet af ansættelsesforhold,” beretter bankmanden.

Ifølge Peter Riis Jacobsen kan der med andre ord ske det, at pensionsopsparinger med tiden hober sig op til store, uformelige og uoverskuelige klumper. ”Vi ser forholds-vis ofte eksempler på den slags kludetæp-pe-pensionsløsninger,” siger den garvede bankmand. ”Og det er en torn i øjet på sådan en som mig, der arbejder med for-muepleje og -optimering hver eneste dag. Jeg synes, det er brandærgerligt, når folk betaler overpris. For det første, fordi de er dobbelt- eller flerdobbelt forsikrede på den del af pensionsordningen, der omhandler sikring af økonomien ved sygdom eller død. For det andet, fordi de betaler administra-tionsgebyrer et hav af forskellige steder. Og for det tredje, fordi de gamle pensionsord-ninger typisk følger en gennemsnitlig og på forhånd fastlagt risikoprofil.”

Ligesom med enhver anden hovedrengø-ring går vi grundigt til værks, når vi hjælper dig med at rydde op i pensions-rodet.

Først kommer vi helt til bunds og får sorteret skidt fra kanel. I fællesskab skaffer vi os overblikket over, hvilke ordninger du har hvor, med hvilke afkast og dækninger og får styr på, hvor der kan ryddes op og renses ud.

Dernæst afklarer og analyserer vi dine ønsker, behov og muligheder og fastlægger den risikoprofil, der kendetegner dig.

Til sidst tilbyder vi dig en tiptop afrenset og finpudset pensionsløsning, som minimerer dine udgifter, plejer din pensionsformue

Budskabet fra Peter Riis Jacobsen er derfor, at forbrugerne jævnligt bør skaffe sig et overblik over sammensætningen af deres samlede pensionsløsning. ”Her er virkelig penge at hente, hvis man får styr på, hvilke og hvor mange forskellige nye og gamle ordninger man har kørende rundt omkring, og vel at mærke kun hvis man så efter-følgende får skåret ind til benet, samlet tingene og får dem tilpasset nøjagtigt i henhold til ens egen situation, behov og risikoprofil,” lyder opfordringen afslut-ningsvis fra konceptchefen.

Er du i tvivl, om du får det størst mulige ud-bytte af dine pensionskroner, er du velkom-men til at ringe til SPARBANK på telefon 96 16 16 16 og booke et møde med en råd-giver. Det gælder, uanset om du er kunde hos SPARBANK i forvejen eller overvejer at blive det. Mødet er gratis og uforpligtende.

Vi rydder op og gør rent i penSionS-rodet

super optimalt og – bedst af alt – er 100 % tilpasset din situation, din økonomi og din risikovillighed.

Ring til SPARBANK på telefon 96 16 16 16 og bestil en gratis pensions-hovedrengøring allerede i dag.

13

For få år siden sad ægteparret Allan og Malene Baadsgaard begge i spændende, velbetalte og sikre lønmodtagerjobs. Han som direktør for indkøb og forretningsudvikling hos Elbodan (nu Expert Danmark). Hun som regnskabschef i Den Gamle By. Gradvist ændrede de to på deres jobsituatio-ner, og i dag er ægtefællerne begge iværksættere på fuld tid med base på hjemadressen i Hørning.

frA lønmodtAgere til iVærkSættere

Allan Baadsgaard er født i 1963. Han er uddannet cand.merc. og HD og har erfaring med forretningsudvikling og ledelse fra organisationer som f.eks. Zitcom, Expert, Punkt1, Bilka og Sant+Bendix. I dag er han indehaver af televirksomhederne Greentel, Waoomobil og Free2talk, rådgivningsvirk-somheden Brandvalue og holdingselskabet Albaad Holding samt medindehaver af televirksomheden Mobilevalue.

Malene Baadsgaard er født i 1964. Hun er uddannet HD og har mange års erhvervs-erfaring med regnskab og ledelse. I dag er hun sammen med sin søster Jeanette Urhammer indehaver af tøjfirmaet Mixed. Via internetadressen www.mixed.dk sælger søstrene eget unikafremstillet tøj til piger, drenge og kvinder.

Hvordan er det at være iværksætter, Malene?

– Som med alt andet er der både fordele og ulemper ved at være iværksætter. Blandt fordelene hører friheden, fleksibiliteten og fornøjelsen ved at skabe noget fra bunden, bygge det op og se det udvikle sig. Ulem-perne er den økonomiske usikkerhed og risikoen for, at arbejdsliv og privatliv flyder sammen i en sådan grad, at man egentlig altid er lidt på arbejde og aldrig holder rigtigt fri. Men efter min mening vejer fordelene tungest, og jeg nyder at være iværksætter. Bl.a. føler jeg, at familielivet er ændret til det langt bedre. Det skyldes,

at jeg er blevet meget mere smidig, hvad angår tid, og har større mulighed for at være der for vores tre børn, når de har brug for det. Personligt har jeg det bedre med at være selvstændig end med at være lønmod-tager, hvor jeg egentlig tit gik rundt og følte mig presset og stresset af andres krav.

Hvad motiverer dig, Allan?

– Jeg holder meget af at arbejde, og jeg er slet ikke tilhænger af 8-16-lønmodtager-kulturen, hvor arbejdet er noget, der skal overstås, så man kan få fri hurtigst muligt. Jeg arbejder mere eller mindre altid og er næsten altid online, og det stortrives jeg med. Mine kompetencer ligger ikke i bestemte produkter eller brancher, men i tal og processer, og jeg motiveres stærkt af alt, hvad der har med udvikling at gøre – nye, spændende kombinationsmuligheder og nye måder at drive forretning på. Jeg tænker i salg, koncepter og i alternative, tværgående måder at pakke produkter og ydelser ind på.

Hvad er den største udfordring som iværk-sætter, Malene?

– Det er nok den økonomiske usikkerhed. Vi har ikke det samme sikkerhedsnet spændt ud under os, som vi havde, da vi var lønmodtagere med faste lønninger og fede pensioner. Vi har kastet os ud på dybt vand, men heldigvis har vi begge fundet ud af, at

vi godt kan svømme og finde vej i det her underfundige farvand. Det er jo også super spændende at udvide horisonten, som vi gør. Vi oplever en masse og lærer hele tiden noget nyt. For mig personligt kan det også være en udfordring at finde balancen mel-lem arbejdsliv og privatliv. Hvornår arbejder jeg, og hvornår holder jeg fri?

Det koster penge at realisere gode idéer. Hvordan har I finansieret jeres, Allan?

– For nogle år siden var jeg med til at udvikle, modne og sælge et selskab, hvilket gav et pænt overskud. Nogle af de penge har jeg brugt på at starte nye virksomheder op. Malene og hendes søster har arbejdet deres virksomhed helt op fra bunden, fordi de et langt stykke hen ad vejen dobbelt-jobbede. Vores grundholdning er, at vi kun vil bruge de penge, vi selv har tjent. Vi er generelt ikke så meget for at låne. Det giver ro i maven, når man ikke skylder andre mennesker penge.

Hvad er det bedste ved at være iværksætter, Malene?

– For mig er det Så givende, at jeg kan kom-binere mine kreative evner i form af design og syning med mine rationelle kompeten-cer inden for tal og regnskab. Jeg nyder simpelthen processen, hvor jeg skaber et smukt og anvendeligt stykke tøj ud af en rulle stof – og det samme gør min søster. På

14

den måde har vi gjort vores hobby igennem mange år til vores levebrød. Det er da en sublim oplevelse. Og tilfredsstillelsen bliver bestemt heller ikke mindre af, at folk kan lide det, vi laver. Vores kunder efterspør-ger vores produkter og giver os en masse positive tilbagemeldinger. Jeg synes, det er fantastisk at se noget, vi selv har skabt, vokse, gro og blomstre på den måde.

Hvad er det for en livsstil, der kendetegner jer som iværksættere, Allan?

– Vi lever de frie agenters liv, hvor vi får ting til at lykkes, fordi vi arbejder fokuseret og målrettet på det. Vi har begge en tårnhøj arbejdsmoral og arbejder rigtig mange timer hver uge – og Malene har f.eks. aldrig arbejdet hårdere, end hun gør lige nu –, men når det er ens eget projekt, overkom-mer man også meget mere. Ejerskabet får

entusiasmen og begejstringen til at nå nye højder, og pludselig kan man langt mere, end man troede, man kunne. Vi har begge været ansat i store organisationer, og den kultur og det sociale fællesskab kan vi da godt savne indimellem. Til gengæld slipper vi for ineffektive møder, organisatorisk fnid-der og begrænsende rammevilkår.

Hvorfor har I valgt SPARBANK som jeres bankforbindelse, Malene?

– Vi har været kunder hos SPARBANK i to år. Grunden til, at vi skiftede dengang, var, at vi gerne ville have nogle mere fordelagtige vilkår og en tættere kontakt. Allan holdt møder med tre forskellige banker for at undersøge mulighederne. Ud af dem var SPARBANK den bank, der kunne tilbyde os de bedste renter og relationer.

Hvad er en god bankrådgiver?

– En god bankrådgiver er sådan en som Birger Thyrring Pedersen i SPARBANK her i Hørning. Han og hans personale forstår os og ser os som seriøse og ressourcestærke samarbejdspartnere. De lytter, indgår i dialog med os og kommer med forslag til forbedringer af vores økonomi. De reagerer hurtigt i ufor-udsete situationer, og opstår der et problem, håndterer de det inden for ganske kort tid.

Allan Baadsgaard

15

Birger Thyrring Pedersen er filialchef i SPARBANK i Hørning og møder jævnligt iværksættere, der leder efter en bankfor-bindelse.

Den gode idé

”Vi lever jo heldigvis i et land, som er fyldt med mennesker, der får gode idéer. Det er da fantastisk, for det er noget af det, der skal til for at skabe udvikling og fremdrift i samfundet,” siger Birger Thyrring Pedersen ledsaget af en smittende latter.

Iværksættertyper

Ifølge filialchefen findes der ikke nogen typisk iværksætter. Iværksættere er lige så forskellige som resten af befolkningen. Det kan være håndværkeren, som har gået rundt i sit værksted og været irriteret over en eller anden mangel i sit arbejde. Dette har ansporet ham til at opfinde et stykke værktøj, som kan sættes i produktion og sælges til andre håndværkere. Det kan også være den reflekterende konsulent, som har

gode råd til iVærkSættere, der leder efter en bAnk

gode råd til iværksættere

Overvejelser • Hvorfor vil du etablere din egen virksomhed?• Er dit projekt realistisk?• Hvad er dit produkt, og hvilke krav stiller du til det?• Hvad er dine egne forudsætninger? • Hvor stor risiko vil du selv løbe?• Hvor og i hvilke lokaler vil du placere din virksomhed?• Hvordan ser dit produktionsapparat ud?• Har du brug for ansatte, og hvad skal de kunne? • Hvem er dine kunder, konkurrenter og salgskanaler? • Hvordan vil du udvikle og distribuere dit produkt?

Forarbejde • Detaljeret handlings- og forretningsplan • Realistisk Investerings-, drifts- og likviditetsbudget • Målgruppe- og markedsanalyse • Involvering af relevante netværk og rådgivere

Præsentation • Præsenter et gennemarbejdet projekt

fået en idé, der let og enkelt kan tilpasses forskellige sammenhænge og markeder og derfor sælge sig selv igen og igen. Eller det kan være en eksisterende virksomhed med mange år på bagen, der pludselig skaber et banebrydende nyt produkt efter mange års slidsomt udviklingsarbejde.

Den seriøse iværksætter

”Uanset hvilken type iværksætteren er,” beretter Birger Thyrring Pedersen, som har 40 års erfaring fra den finansielle sektor, ”er seriøsitet og massiv forberedelse altafgø-rende for et eventuelt fremtidigt samar-bejde med SPARBANK. Når vi mødes med iværksætteren første gang, hvilket som oftest sker her i banken, finder vi lynhurtigt ud af, om vedkommende er seriøs.”

Realistisk og velforberedt

Filialchefen fortsætter: ”Den seriøse iværk-sætter møder op til det første bankmøde velforberedt til fingerspidserne. Han eller hun starter med at præsentere sin for-

retningsidé. Allerede her får vi et fingerpeg om holdbarheden. Tror vi på idéen, føler vi os overbeviste? Derefter fortsættes med næste afgørende punkt i form af fremlæg-gelsen af forretningsplanen samt investe-rings- og likviditetsbudgettet for minimum det første år.”

”Ét er fine rapporter, men noget andet og mere væsentligt er de mundtlige og skrift-lige kommentarer, som iværksætteren knyt-ter til tallene. Vi er interesserede i at finde ud af, hvordan vedkommende egentlig er kommet frem til værdifastsættelse af pro-duktet, salgstal og omsætningshastighed. Virker det som rent overoptimistisk gætteri, bærer historien præg af iværksætterens solide baggrund og brancheerfaring, har vedkommende fået kvalificeret rådgivning af f.eks. revisor, advokat, brancheorgani-sation eller mentor? Det er bl.a. den type spørgsmål, vi skal have afklaret, når vi skal afgøre, om projektet er realistisk og øko-nomisk bæredygtigt,” lyder det fra Birger Thyrring Pedersen.

16

Sø 1 Palmesøndag

Ma 2Ti 3

On 4

To 5 Skærtorsdag

Fr 6 Langfredag

Lø 7Sø 8 Påskedag

Ma 9 2. påskedag / DK’ s besættelse 1940Ti 10

On 11To 12

Fr 13Lø 14

Sø 15Ma 16 Dronning Margrethe II

Ti 17On 18

To 19

Fr 20

Lø 21Sø 22

Ma 23Ti 24

On 25To 26

Fr 27Lø 28

Sø 29

Ma 30

APRIL 2012

14

15

16

17

Bliv SPARBANK MAX kunde og høst kontante fordeleOg bliv SPARBANK MAX Senior kunde, når det er tid til at gå på pension.

Ring og hør mere på 9616 1616

w w w. s pa r b a n k . d k

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes og have yderligere information om:

SPARBANK MAX (Helkunde-koncept)

Privatsikring (Forsikringer)

Investering

Pension

Pension: Pensionstillæg til folkepensionister

Bolig: Låneovervågning (Totalkredit)

Bolig: Boligkøberbevis / boligfinansiering

MasterCard

Opsparing: SPARBANK Højrente

10 til Forskel (Sponsorinitiativ)

NyhedsbrevJa tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve via e-mail fra SPARBANK med information og tilbud om følgende emner:

Pension

Bolig

Investering

Ind- og udlån

Forsikring

Kredit- og betalingskort

NETbank og e-Boks

Erhverv – generelt

Erhverv – landbrug

Fondsbørsmeddelelser fra SPARBANK

Kunde arrangementer og events

økonomiske forventninger

kontaktoplysninger

E-mail: Telefon:

Indsend til: SPARBANK A/S, Marketing, Adelgade 8, 7800 Skive

✂

Klik dig ind på sparbank.dk/familiekalender og bestil den med det samme.

Du får en sms, når kalenderen er klar.

beStil en grAtiS 2012 fAmiliekAlender i SpArbAnktil en værdi af 200 kr.

Hvis du gerne vil vide mere om SPARBANKs tilbud, kan du udfylde og indsende nedenstående formular eller klikke ind på sparbank.dk/jatak

17

18

En lille familie bestående af tre er opstemte og glade – ja, man kunne næsten kalde dem himmel-henrykte. Det virker under alle omstændigheder sådan, når man ser de store smil på deres læber og den stærke glans i deres øjne. Begejstringen skyldes, at de har fundet en drøm af en lejlighed på Sommerstedgade i København – og købt den lige foran næsen på tre andre interesserede.

bAnkSkifte og boligkøb henoVer en Weekend

Anne Gladbo Platz på 29, Martin Damgaard på 28, og Olivia Vega på 2 udgør familien, som snart skal flytte fra en lille mørk lejlig-hed på Nørrebro til en stor lys lejlighed på Vesterbro. Anne Gladbo Platz er cand.scient. i fysik og netop gået i gang med en ph.d. i nanoteknologi, Martin Damgaard er stra-tegikonsulent hos Deloitte, og de to mødte hinanden på Københavns Universitet for otte år siden. Siden er Olivia Vega kommet til, og hun gjorde en underholdende entré på livets scene, idet præsten – til stor morskab for alle gæster og kirkegængere – kom til at kalde hende Lille Vega*, da han skulle døbe hende.

Hvor længe har I ledt efter en ejerbolig, og hvordan fandt I drømmelejligheden her, Anne?

– Vi har vel set os lidt omkring igennem et halvt års tid, men aktivt de seneste tre måneder. Vi har primært kigget på nettet og i de lokale boligaviser, men også været ude et par steder og set på en lejelejlighed og en andelslejlighed. Denne drøm af en ejerlejlighed, som, jeg stadig ikke fatter, er vores, fandt vi hos ejendomsmæglerkæden Estate. Mere præcist var det Estate Holm & Holst ApS, som ligger på Gl. Kongevej på Frederiksberg. Den blev sat på nettet en onsdag, vi kom og så den om fredagen og skrev under på købsaftalen om søndagen!

Hvordan kan det være, at netop denne lejlig-hed er jeres drømmebolig, Martin?

– Lejligheden, som er på 100 kvadratmeter, ligger allerøverst oppe i en gammel super charmerende bygning. Det er ejendom-mens gamle tørreloft, som er blevet om-dannet til en topmoderne lejlighed, og alt er nyt og lækkert. Der er mange trapper

derop, for lejligheden ligger på 5. sal. Til gengæld er der lyst, åbent og indbydende overalt. Når man kommer ind i entreen og går op af de sidste trapper, som ligger inde i lejligheden, træder man ind i et kæmpe-mæssigt køkkenalrum. Ved siden af ligger soveværelset, børneværelset og bade-værelset, og fra køkkenalrummet er der udgang til den første altan, hvorfra der går en trappe op på taget. Oppe på taget, dvs. i 6. sals højde – har vi vores egen private 30 kvadratmeter tagterrasse med udsigt over hele København!

Hvordan lod bankskifte og boligkøb sig gøre henover en weekend, Anne?

– Vi blev taget med storm, da vi så den her lejlighed, men da der var mange andre interesserede, var det lige før, panikken greb os. Vi VILLE bare have den lejlighed. Men det var som sagt fredag, da vi så den, og søndag skulle der komme 12 andre og se den. Martin og jeg havde hver sin bank, og jeg havde ikke den store tiltro til, at nogen af vores banker ville være i stand til at komme med en lånegodkendelse samme dag. Derfor spidsede vi ører, da ejendoms-mægler Vibeke Lønstrøm Møller fra Estate foreslog os at prøve at tale med SPARBANK på Frederiksberg.

Kl. 12 samme dag fik jeg Troels Møller i røret og satte ham lynhurtigt ind i situatio-nen. Han bad mig e-maile en lang liste af dokumenter, som jeg heldigvis havde klar i forvejen. Det var bl.a. vores lønsedler, budget, kontooversigter og skattemapper. I løbet af fredag eftermiddag talte vi sammen i tele-fonen fire gange, og sidst på eftermiddagen sendte han en e-mail med en forhåndsgod-kendelse. SPARBANK ville gerne låne os pen-

gene. Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det føltes. Det var helt vildt. Søndag kl. 16 skrev vi under på købsaftalen, og mandag skrev sælger under. Nu ejer vi en perle, som bliver den perfekte ramme om vores familieliv.

Hvordan oplevede I Troels Møllers håndte-ring af sagen, Martin?

– Troels Møller har håndteret den her sag over al forventning. Både Anne og jeg var mega opsatte på at få lejligheden, fordi vi kunne mærke, at det var det helt rigtige for os. Men vi var jo samtidig pressede, efter-som der stod en hel flok andre interesse-rede købere og åndede os i nakken. Vi følte, at lejligheden kunne glide os af hænde hvert øjeblik, det skulle være. Vi gav Troels en udfordring, og han samlede handsken op med det samme. Mage til energi og aktivitet skal man lede længe efter – i hvert fald i vores gamle banker. Troels var super cool og rigtig opsat på at få dette projekt til at lykkes for os. Samtidig håndterede han sagen med stor professionalisme, og vi følte os sikre på, at han havde styr på alle de detaljer, som et boligkøb omfatter.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler bank, Anne?

– Renter, priser og vilkår er det vigtigste for os, når vi taler bank. At vi taler samme sprog som Troels og har tillid til hinanden er så en ekstra bonus. Troels er bundsolid og regulær. Han forstår, hvad vi vil, og vi forstår, hvad han vil. Det er åbent og reelt, og sådan kan vi godt lide det. Vi er virkelig glade for SPARBANK. Troels var der for os, da det gjaldt. Måske bliver vi i SPARBANK resten af livet – i hvert fald hvis de bliver ved med at behandle os lige så godt, som de gør nu.

* Til læsere uden for København skal nævnes, at Lille Vega er navnet på en scene i et kendt musikhus, der hedder Vega. 19

Sådan siger 39-årige Troels Møller, som er privatkundechef i SPARBANK på Frede-riksberg om bankens tre kerneværdier: fleksibel, engageret og kompetent.

At Troels Møller taler sandt, er han selv det levende bevis på. I hvert fald hvis man spørger parret Anne Gladbo Platz og Martin Damgaard, som for nylig er blevet hans kunder – jævnfør artiklen på side 18-19.

”Værdier er ikke nødvendigvis økonomiske,” mener Troels Møller, som er bankuddannet, akademiuddannet i ledelse og har arbejdet i den finansielle verden i 15 år. ”Værdier kan

ekseMpler på, Hvordan værdierne lever

fleksibel• Tid – Jeg holder kundemøder tidligt og sent på

dagen – og også uden for åbningstiden.

• Sted – Jeg holder kundemøder her, i andre filialer eller hjemme hos kunderne.

• Tilgang – Jeg prøver altid at se en sag fra flere forskellige synsvinkler.

engageret• Personligt – Jeg er selv med til at skabe den

gode stemning her på stedet.

• Fagligt – Jeg føler mig tændt af mine arbejds-opgaver.

• Socialt – Jeg brænder for samarbejdet og sam-menholdet med kolleger og kunder.

koMpetent• Viden – jeg holder mig opdateret, sparrer med

kolleger og inddrager specialister.

• Relevans – Jeg tager udgangspunkt i kundens ønsker og behov, situation og muligheder.

• Kvalitet – Jeg finder løsninger, som skaber overblik og merværdi for kunden.

fleksibel adj., -t, fleksible, bøjelig, smidig, som let kan tilpasses.

engageret adj., optaget af, interes-seret i.

kompetent adj., som har de kvalifi-kationer, forudsætninger, der kræves for at gøre noget, kvalificeret.

Kilder: www.denstoredanske.dk og www.ordbogen.com

»Værdierne leVer i hVerdAgen«også være menneskelige. Og det er i virke-ligheden den dobbelthed, som giver rådgi-verrollen alle dens nuancer og variationer. Det er den dimension, der gør rådgiverfaget så spændende og mangfoldigt, som det er.”

I SPARBANKs Frederiksberg-filial, som er forholdsvis nystartet, er der da også blevet talt en del om bankens tre kerneværdier. ”SPARBANK er og står for de tre værdier, og da vi er en del af SPARBANK, er værdierne også en del af os,” uddyber Troels Møller. ”Hvis ikke vi delte dette værdifællesskab med banken, ville vi aldrig være blevet an-sat her,” lyder det fra privatkundechefen.

20

Kodeord til Find Ord: SøRøVERSKIBET

Løsninger på quiz:1: Nøl. 2: Jonathan Spang. 3: Strasbourg. 4: 1960’erne (1962). 5: ymer. 6: Oktan. 7: Manila. 8: Bit. 9: Jackpot. 10: Serenade. 11: Laos. 12: En drage. 13: Pablo Picasso.

519264873372958461864731529658329714931847652427516398183695247796482135245173986

22S

UD

CL

_w

ww

.pib.dk

FRIRUMMET

Find ordene i pilenes ret-ninger. Find så de bogsta-ver, som i diagrammet stårlige foran de ord, der er for-synet med tal i ordlisten.Skriv de fundne bogstaverned i den ræk-kefølge, somtallene angi-ver. Det ord,der frem-kommer, eropgavensløsning.

VANDRETAntage 1Buske 4DatterEntalErnære 6EssetGreneGrøntKanden 3Kennel

NitalRettetRingen 9SamenSnittedeStorkSundet 13TjenerenÆndrerØnsket

LODRETDrengeEntenEttallet 8GennemKendte 10Menten 5NassetNationNattenNegativ

Nisse 12PænereRønneSatte 2Smukt 11SnedigStirrer 7SøsterTelefonUkendt

S Ø B U S K E G R Ø N TØ N S K E T N E S S E TS A M E N S A N T A G ET S U N D E T N I T A LE S K D A T T E R T T ER E T T E T E M R E I FI T E R K A N D E N V OK E N N E L P S R D M NE N T A L L Æ N D R E RN I E T J E N E R E N ØD S N I T T E D E N T NT S T O R K R I N G E NE E R N Æ R E G R E N E

FIND ORD PÅ KRYDS OG TVÆRSog find kodeordet

SUDOKU

1 : Hvad kaldes henholdende spil i håndbold?

2 : Hvem blev i 2007 leder af Nørrebros Teater sammen med Kitte Wagner?

3 : I hvilken fransk by har Europarådet sit hovedsæde?

4 : I hvilket årti blev gruppen The Rolling Stones dannet?

5: Hvad hed det første væsen på Jorden ifølge den nordiske mytologi?

6 : Hvad kaldes måleenheden for benzins evne til at modstå selvantændelse i en forbrændingsmotor?

7: Hvad hedder hovedstaden i Filippinerne?

8 : Hvad kaldes den mindste lagerenhed i en computer?

9 : Hvad kaldes den højeste gevinst på en enarmet tyveknægt?

10 : Hvad kaldes en sang eller et musikstykke fremført af en mand under sin elskede kvindes vindue?

11 : Hvilket lille land grænser op til både Vietnam, Cambodja og Thailand?

12 : Hvilket fabeldyr sloges Sankt Georg med for at redde prinsessen?

13 : Hvem malede „Pigerne fra Avignon“ og „Guernica“?

QUIZ

1 4 7 37 2 9 1

8 3 1 25 9 4

9 1 8 7 54 5 3 8

8 6 46 8 1 5

2 5 1 3 9

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

22S

UD

CL

_

21

Det hele begyndte tilbage i 1987 på ar-bejdspladsen Morsø Papir & Kontorcenter A/S. Her kom en ung fyr ved navn Peter Ras-mussen en dag ind ad døren med hatten i hånden og spurgte, om han kunne komme i lære som butiksassistent. Det fik han ja til, og en af de medarbejdere, der var med til at lære ham op, hed Lotte Haunstrup Hansen.

Kolleger

Lotte og Peter blev i de følgende år rigtigt gode kolleger og fandt ud af, at de delte

Hvorfor har I for nyligt skiftet til SPARBANK?

– Vi har igennem længere tid været i dialog med SPARBANK omkring mulighederne for et samarbejde. Så faktisk – og helt ærligt – har vores bankskifte ikke noget med Fjordbank Mors’ krak at gøre. Når det så er sagt, er vi da glade for, at SPARBANK nu har fået en filial i Nykøbing Mors. Så bliver banken lokalt forankret, og det er en fordel for os, når vi nu begge bor der med vores respektive familier.

Hvad lægger I vægt på ved en bankforbin-delse?

– Vi lægger vægt på at skabe et gensidigt forpligtende samarbejde. Vi kunne f.eks. aldrig finde på at vælge en bank, der ikke vil handle med os. Vi vil gerne skabe win-win-situationer så ofte som muligt.

Hvad forventer I af jeres nye bank?

– Vi forventer, at vores rådgiver sætter sig dybt ind i vores forretning og får en indle-velse i og forståelse for vores situation og ønsker. Vi forventer, at han og banken som helhed ser os som seriøse samarbejdspart-nere. Og så forventer vi stor fleksibilitet – både i tilfælde af langsigtede investerings-planer og kortsigtede likviditetsbehov.

Lotte Haunstrup Hansen & Peter Rasmussen

de købte dereS ArbejdSplAdSholdninger og værdier i forhold til dét at drive forretning i almindelig – og dét at drive kontorvirksomhed i særdeleshed.

Opkøb

Efter mange års succes blev ejerne af Morsø Papir & Kontorcenter A/S, Elna og Poul Hen-ning Pedersen, enige med hinanden om, at de ville afhænde deres forretning – gerne til to vellidte og betroede medarbejdere. Så i 2003 købte Peter og Lotte deres egen arbejdsplads.

Tilkøb

Siden er det gået slag i slag, og allerede året efter udvidede de to tidligere kolleger – nu virksomhedsindehavere med hver 50 % af aktierne – med et opkøb af Chr. Hen-riksens Kontorcenter A/S i Skive.

I 2007 fik de to kontorcentre fælles navn – MP Kontorcenter A/S. Bag navneskiftet lå en fokuseret optimerings- og effektivi-seringsplan i form af fælles indkøb, IT og regnskab.

22

Redoffice MP Kontorcenter A/S

Siden 2007 har de to butikker, som tilsam-men har 80 år på bagen som kontorleve-randører i Nykøbing Mors og Skive, heddet Redoffice MP Kontorcenter A/S. Hermed er de nu blevet en del af et landsdækkende varemærke og kvalitetskoncept, som bl.a. indbefatter fælles indkøb, markedsføring og medarbejderuddannelse.

Begge kontorcentre har gennemgået om-fattende moderniseringer og udvidelser og fremstår i dag som to dynamiske og frem-

tidsorienterede forretninger, der samtidig hviler på en solid bund af fælles historie og lokal forankring.

Produkter

Hos Redoffice MP Kontorcenter A/S i Nykø-bing Mors og Skive kan privatpersoner såvel som erhvervsvirksomheder købe produkter inden for følgende hovedkategorier:

• Kontorartikler (f.eks. papirvarer, skri-veredskaber, lamineringsmaskiner, printerpatroner)

• Kontormøbler og -indretning (hæve/sænke-borde, kontorstole, reoler, belys-ning)

• Kontormaskiner (laser- og blækprintere, fax- og kopimaskiner, computere og skærme)

• Emballage og tilbehør (papkasser, kar-ton, bølgepap, tryksager)

I Redoffice MP Kontorcenter A/S på Jern-banegade 6, 7900 Nykøbing Mors og på Viborgvej 6B, 7800 Skive er alle velkomne til at komme og hente Kontorguiden, som rummer hele varesortimentet.

23

Råderums udsendte mødes med 35-årige Michael Bæk, HD i finansiering og erhvervs-kunderådgiver i SPARBANKs hovedsæde i Skive, til en snak om de udfordringer, fi-nanskrisen har medført og stadig medfører for erhvervslivet.

Hvad har finanskrisen betydet for de virk-somheder, som du rådgiver?

– Enkelte af de virksomheder, jeg rådgiver, har oplevet en voldsom nedgang i efter-spørgslen på deres produkter. Samtidig har de erfaret, at de har måttet sætte priserne kraftigt ned, fordi konkurrencen om at få ordrer i hus har været så benhård, som den har været.

– Ikke alle brancher har været ramt af krisen. Nogle virksomheder har til og med klaret sig rigtig godt og skabt vækst i perio-den. De virksomheder, som er mest påvirke-de af krisen, har måttet kigge med kritiske øjne på sig selv, justere og genjustere deres foretagende. Andre af virksomhederne har i perioder haft negativ indtjening, og i de tilfælde har vi haft en løbende dialog. Det er dog for langt de fleste lykkedes at vende skuden, så de er kommet uden om den værste orkan.

når kriSen krAdSer for erhVerVSliVet

Hvordan har virksomhederne tilpasset sig krise-situationen?

– Det er meget forskelligt, men overordnet set har de måttet se hele deres forretning, forretningskoncept og forretningsstrategi grundigt efter i sømmene, hvilket jo under alle omstændigheder kan være meget givtigt. Specielt, når efterspørgslen efter produkter igen begynder at stige, for så er virksomhe-derne trimmede ned til mindste detalje.

– Helt grundlæggende har de måttet kigge på virksomhedens værdikæde og finde ud af, hvor og hvordan de kunne bringe omkostningerne ned. Det svarer egentlig til, at forbrugeren ser på sin privat- og hus-holdningsøkonomi og spørger sig selv: Hvor kan jeg spare? Virksomhederne har f.eks. kunnet spare på personale, markedsføring, energi, efteruddannelse og ved at effekti-visere processer, frasælge aktiver og skære mindre profitable dele af produktionen væk. Hvor succeskriteriet tidligere var at skabe et nærmere defineret overskud, kan det være, at det nu er rigtig godt, hvis bare hjulene løber rundt, og tallene går i nul.

– På den lange bane er et 0-resultat selv-følgelig ikke tilstrækkeligt, men jeg synes

dog, at vi i dag så småt begynder at se en spirende optimisme blandt de virksomhe-der, som har haft det sværest.

Hvilke virksomheder klarer sig bedst igen-nem krisetider?

– Med det forbehold, at nogle produkt-kategorier, fagområder og brancher er mere krisefølsomme end andre, kan jeg godt konkludere, at det i høj grad handler om ledelse. Hvordan reagerer en ledelse i krisetid? Bliver den tilbageholden, lammet og fryser til is? Eller tager den et intelligent bestik af situationen, agerer og reagerer? I enhver virksomhed skal der træffes vigtige ledelsesmæssige beslutninger – måske særligt i krisetid, og det er min oplevelse, at overlever-virksomhederne er dygtige til hurtigt at tilpasse sig udbud og efter-spørgsel. Deres ledere er ansvarsbevidste, forudseende og handlekraftige, og de finder en fornuftig balancegang imellem omkost-ningsbesparende foranstaltninger og frem-tidssikring – imellem at trimme virksomhe-den og skabe vækst. Det sidste er særdeles vigtigt, for det drejer sig jo om, hvordan virksomheden arbejder sig ud af krisen, og det kan f.eks. ske i form af produktudvikling eller opdyrkning af nye markeder.

Hvad er finanskrisen?

Finanskrisen var og er global og udsprang af det amerikanske bolig-markeds højrisiko-boliglån i 2007. Da boligpriserne i USA begyndte at falde, var mange boliger overbelånte i forhold til deres værdi. Det afsted-kom tvangsauktioner, og på grund af overbelåningen begyndte bankerne at tabe penge. Denne uro bredte sig til de finansielle markeder, og dette startede en verdensomspæn-dende dominoeffekt med bankkrak, fallitter og konkurser. Finanskrisen rullede ind over Danmark i 2008, fik den danske boligboble til at briste og har også her medført insolvenser, tvangsauktioner, konkurser og bank-krak. Finanskrisen er ikke ovre. Det er en langvarig proces at komme igen-nem den og ud på den anden side.

Michael Bæk

24

eksempler på sparbank energilån

energiforbedrings-projekt 100.000 kr.

energiforbedrings-projekt 200.000 kr.

Hovedstol 104.569 kr. 207.716 kr.Samlet beløb til udbetaling 100.000 kr. 200.000 kr.Stiftelsesomkostninger 1.569 kr. 3.116 kr.Etablering af ejerpantebrev 3.000 kr. 4.600 kr.Variabel rente p.a. 4,95 % 4,95 %Debitor rente 5,04 % 5,04 %årlige omk. i % før skat (åOP) 6,10 % 5,90 %Lånets løbetid 10 år 10 årMånedlig ydelse før skat 1.106 kr. 2.196 kr.Sikkerhed Ejerpantebrev i boligen Ejerpantebrev i boligen

I fremtiden skal en større andel af det sam-lede energiforbrug dækkes af vedvarende energi – i Danmark såvel som i resten af verden.

I SPARBANK ser vi et stort vækstpoten-tiale i vedvarende energi og dermed gode

tror du på VedVArende energi?det gør Vi i SpArbAnk

Vi finAnSierer gerne VedVArende energihAr du brug for et energilån?I SPARBANK hjælper vi meget gerne med at finansiere ting, vi tror på. Står du derfor over for etablering af et energibesparende anlæg, så lad os sammen drøfte finansie-ringen heraf – med udgangspunkt i din

situation, dine muligheder og den bespa-relse, du kan opnå på energiregningen.

Ring 96 16 16 16 eller kontakt din nærmeste SPARBANK filial, hvis du vil vide mere om finansiering af energianlæg.

sparbank energilån – lånevilkår

• Variabel rente på 4,95 % p.a.

• Stiftelsesprovision på 1,5 %

• Ekspeditionsgebyr på 0 kr.

• Til både fritidshus og helårsbolig

• Maksimal løbetid på 15 år

• Almindelig kreditvurdering

• Almindelig sikkerhedsstillelse

• Kun for helkunder i SPARBANK

sparbank energilån – projekt-ekseMpler

• Jordvarmeanlæg• Solcelleanlæg• Solvarmeanlæg• Husstandsvindmølle• Vinduer og døre• Tag• Isolering

muligheder for reel økonomisk gevinst for investorerne.

Vedvarende energi er en miljømæssig såvel som økonomisk bæredygtig løsningsmu-lighed, og flere og flere privatpersoner og virksomheder vælger at investere i f.eks. et solcelleanlæg eller en husstandsvindmølle.

25

Per Mogensen er årgang 1948, aarhusianer, cand.jur. og underviser. Han bor i Viby i en dejlig patriciervilla sammen med sin kone, som han har kendt i 39 år.

Hvad arbejder du med?

– Jeg underviser på Erhvervsakademi Kolding – mere præcist på studiet til finans-økonom, som er en 2-årig videregående uddannelse til brug i den finansielle sektor. Færdiguddannede finansøkonomer får ty-pisk job i pengeinstitutter, kreditforeninger, forsikringsselskaber, hos ejendomsmæglere eller inden for administration.

Hvad underviser du i?

– Jeg underviser i fagene erhvervsjura, privatøkonomi og finansiel virksomhed. Derudover har de unge mennesker en række andre obligatoriske fag som f.eks. erhvervsøkonomi, finansiering, global økonomi, markedsføring, ledelse, organi-sation og kommunikation. I øvrigt er de studerende finansøkonomer en fantastisk målgruppe at arbejde med. Det skyldes, at de i dén grad er interesserede, motiverede og målrettede. Det er en stor fornøjelse at have med dem at gøre.

Hvad er formålet med finansøkonom-studiet?

– Formålet med studiet er at udklække nogle studerende, som er klædt på til at blive gode rådgivere i den finansielle verden. Her får de den ekstra teoretiske og praktiske ballast, som er nødvendig for at blive dygtige nok til at rådgive i en sektor, hvor tingene er under konstant forandring og bliver stadigt mere komplicerede.

Arbejder du på fuld tid?

– Det har jeg gjort i alle årene, men fra 2009 har jeg været på nedsat tid, mere præcist 4/5. Jeg har altid nydt mit arbejde, og muligheden for nedtrapning har bevir-ket, at jeg har haft lyst til at fortsætte. Min kone, som er ansat ved århus Kommune, arbejder for øvrigt også på deltid, og hun

på Vej på penSion – og mod nye horiSonter

har det på nøjagtig samme måde. I det hele taget er fleksible arbejds- og fratrædelses-ordninger efter min mening vejen frem for alle seniorer, der er på vej mod pension. Dét at man kan stoppe gradvist er en kæmpe fordel for det enkelte menneske, men så sandelig også for samfundet. Dels fasthol-der man rutineret og kompetent arbejds-kraft, dels ligger der en enorm besparelse i efterløn og andre offentlige ydelser.

Hvornår vil du stoppe med at arbejde?

– Jeg stopper nok inden for et par år, men det ligger ikke helt fast, da jeg som sagt er meget glad for mit arbejde. Det vil være med blandede følelser, at jeg kommer til at sige farvel til arbejdsmarkedet, for jeg vil savne det meget. På den anden side vil jeg heller ikke dø ved tavlen. Jeg vil gerne stoppe, mens jeg er i nogenlunde topform.

Har du sparet op til din pension?

– Ja, både min kone og jeg har igennem et langt arbejdsliv sparet op til pension. Jeg er djøf’er, og vi er begge overenskomstansatte. Som overenskomstansat får man løbende indbetalt en procentdel af sin løn til en pensionsordning. Lige nu er satsen 17,5 % for djøf-ansatte i kommuner og regioner. Ved siden af de arbejdsgiverbetalte pensions-ordninger har vi selv suppleret op med både rate- og kapitalpensioner i SPARBANK.

Har du planer for din pension?

– Masser af planer. Min kone og jeg har de sidste tre år overvejet og undersøgt mulighederne for at købe bolig i Spanien, og faktisk har vi lige netop købt et hus i Alicante. Ikke af skattemæssige årsager, for der er nu ikke meget at hente på den konto, men fordi vi holder så meget af Spanien med dets dejlige vejr, lækre mad, venlige befolkning og – ikke mindst – forbruger-venlige priser. Vi har f.eks. kun givet 105.000 euro for dette fantastiske hus i fire etager med havudsigt, og går vi ind på den nærlig-gende café, skal vi kun betale 1,20 euro for en fadøl + tapas. De spanske bilafgifter er i øvrigt også kun en fjerdedel af de danske.

Det er klart, at når prisniveauet er så lavt, som det er i Spanien, så rækker vores pensi-onskroner jo også længere.

Hvor meget vil I mon komme til at opholde jer i Spanien?

– Det bliver meget nemt at komme derned. Vi kan flyve fra Billund, og så tager det os ikke længere tid, end hvis vi skulle køre til København. Så transporten bliver ikke no-get problem. Jeg vil tro, at vi nok kommer til at tilbringe mellem to og fire måneder om året dernede, og så skal venner og bekendte også have mulighed for at låne huset.

Hvad vil du lave dernede i Spanien?

– Jamen, først og fremmest vil jeg nyde stranden, vejret, maden, kulturen, befolk-ningen og sproget. Dernæst er det faktisk min plan, at jeg gerne vil hjælpe andre skandinaver med at opfylde deres spanske boligdrømme. Det har jeg jo gode forud-sætninger for qua min baggrund, og fordi jeg nu selv har ført drømmen ud i livet. Jeg har kontakt til et firma dernede, som gerne vil bruge mig som deres nordiske ejendoms-agent.

Hvad mener du overordnet set om pension og finansieringen heraf?

– Det, der er et ekstremt stort problem i vores samfund i dag, er, at 67 % af os mod-tager indtægter fra det offentlige – enten fordi vi er ansat i den offentlige sektor, eller fordi vi er på offentlig ydelse af den ene eller anden art. Fremskrev vi dette tal, ville 110 % af os være lønnet eller understøttet af det offentlige om 20 år. Og det, kan en-hver jo se, kan ikke lade sig gøre. Der må ske et eller andet, ellers går vi rabundus, og det siger jeg på trods af, at jeg selv er offentligt ansat. Jeg kan godt frygte, at forsørgerbyr-den fremover bliver så enorm, at sam-fundet ikke kan bære det. Men der kunne spares mange statslige kroner – både i form af fleksible arbejds- og fratrædelsesordnin-ger, som jeg nævnte før, og i form af, at vi fjerner de mange aldersrelaterede tilskud, der gives til alle pr. automatik. Hvorfor skal

26

jeg, som jo har midlerne til at klare mig selv resten af livet, f.eks. have tilskud til transport, bolig, rengøring og havearbejde, bare fordi jeg bliver 65? Hvis jeg har brug for en rengøringshjælp eller en gartner, kan jeg da betale for det selv. Det er jo det glade vanvid. Støtte og hjælp fra det of-fentlige burde kun gives til det mindretal af økonomisk svagt stillede mennesker, som har behovet – ikke det store flertal, som sagtens kan klare sig selv. Jeg er sikker på, at samfundssituationen betyder, at vi hver især fremover i langt højere grad må tage ansvar for vores egen alderdom. Vi bliver nødt til selv at spare op igennem mange

år, for der bliver sandsynligvis ikke råd på statsbudgettet til folkepensionen, som vi kender den i dag.

Hvad mener du om henholdsvis kapitalpen-sion, ratepension og livrente?

– Jeg mener, at den optimale løsning er en kombination af dem alle tre. Lav en kapi-talpension, så du kan indfri dine drømme i starten af din pensionisttilværelse. Tag nu den tremåneders tur til Australien og New Zealand, som du har fantaseret om, siden du var ung. Anskaf dig den røde MG sports-vogn, som du engang sukkede så dybt efter.

derfor blev jeg kUnde

Tidligere var jeg kunde i en stor nor-disk bank. Jeg befandt mig dog ikke så godt med denne banks private banking-koncept, som efter min mening var alt for præget af kasse-tænkning. Derfor besluttede jeg mig for at finde en anden og rundere kurv at lægge nogle af mine æg i. Det var SPARBANK, som jeg havde fået anbefalet af en god nabo. Nu administrerer SPARBANK også mine pensioner, og det gør de godt.

sådan er en god bank

Nu har jeg været kunde i SPARBANK i et år, og jeg er en stor tilhænger af den afslappede facon, vi mødes på. Jeg kan virkelig godt lide den uhøjtidelige og positive tilgang, som kendetegner Lars Tanski og hans kolleger. Det behøver jo ikke være stift og kedeligt, bare fordi det er bank. Jeg sætter pris på den uformelle omgangstone – vel at mærke kombineret med det høje kompetenceniveau.

sådan er en god bankrådgiver

En god bankrådgiver er en samar-bejdspartner, en sparringspartner. Et rigtigt levende menneske af kød og blod, som får én til at føle sig velkommen og velkendt. En person, der aldrig giver én fornemmelsen af, at man kommer til ulejlighed, men altid er åben og glad. En god bank-rådgiver forstår, at det er i kraft af kunderne, at banken eksisterer, og at kunderne er bankens vigtigste aktiv.

Eller køb det hus under de varme himmel-strøg, som kan give dig fornyet livsglæde og inspiration. Jeg vil faktisk godt slå et slag for kapitalpensionen, for den giver mulig-hed for at realisere nogle projekter her og nu. Derudover er ratepensionen rigtig god at supplere med, f.eks. fra man er 62 til 72 og stadig frisk og energisk. I den periode er det rart med nogle faste rater f.eks. til at rejse for. Offentlige pensioner er jo livrenter, og det er da en fantastisk tryghed at vide, at man får pension livet ud. Så den ordning vil jeg også anbefale til lønmodtagere i den private sektor samt selvstændige erhvervs-drivende.

27

Som dreng gik han med aviser – nærmere bestemt Skive Folkeblads lokale ugeavis. I dag er han øverste chef for verdens største globale dagblad med et oplag på cirka 9 millioner daglige aviser – og han har hele verden som sin arbejdsplads. Mød Per Mikael Jensen, administrerende direktør for Metro International, og få et indblik i, hvorfor han har valgt at være kunde i SPARBANK.

Hvordan begyndte dit forhold til penge og bank?

– Jeg kan huske min første bankbog fra Skive Sparekasse meget tydeligt. Den var bogført i hånden. Det var min farfar, som gav mig den i fødselsdagsgave med 50 kr. på, og i årene herefter satte han 50 kr. ind på min bog hver jul og hver fødselsdag. Selv satte jeg en stor del af mine lomme-penge og min løn fra avisomdelingen ind på bankbogen. Dét at få min egen bankbog, kan jeg se nu, var et stort skridt frem imod

internAtionAl Ceo holder fASt i SpArbAnk

en økonomisk bevidstgørelse. Jeg fandt ud af, at penge er vigtige, og at det er vigtigt, hvordan man behandler penge.

Hvor længe var du kunde i Skive Sparekasse?

– Jeg var vel kunde i knap 10 år, men så flyttede min familie til Aarhus, og da der dengang ikke var nogen Skive Sparekasse i Aarhus, skiftede vi til en stor bank, som med tiden fusionerede nogle gange og blev til en endnu større bank.

Hvordan kom Skive Sparekasse, som nu var blevet til SPARBANK, ind i billedet igen?

– Da jeg som ca. 35-årig boede i København og skulle købe en ny lejlighed, satte jeg mig for at prøve et par nye banker af. Jeg tænkte, at måske kunne tingene gøres bedre et andet sted end i den store bank, hvor man lidt var et nummer i rækken. Samtidig var der åbnet en afdeling af SPARBANK inde i det hyggelige åbenrå-kvarter i det indre København.

Hvordan var dit første møde med SPARBANK i København?

– Jeg fik en rigtig god fornemmelse, med det samme jeg trådte ind af døren på åbenrå 18. Der var behageligt og hygge-ligt, og jeg fik indtryk af, at der kun var 10 mennesker ansat. Det var et rart lille sted at være med en særlig ro, som indbød til fortrolighed. Faktisk var det lidt som at komme tilbage til Skive.

Hvorfor valgte du SPARBANK?

– Af de to mindre banker, som jeg undersøg-te, var SPARBANK klart den mest tiltalende. Stemningen, troværdigheden og nærheden betyder meget for mig. Omkostningerne er mindre vigtige, hvis bare basisproduktet er i orden, og banken i øvrigt holder sig i den øverste bedste fjerdedel, hvad angår pris og konkurrencedygtighed. Jeg valgte SPARBANK, fordi jeg følte mig tilpas der og blev mødt med tillid, åbenhed og jordbundethed.

per Mikael jensen

• Født 2. april 1962 i Egå i Aarhus

• Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1989

• Journalist på Politiken og deref-ter redaktør på Jyllands-Posten i København

• Adm. dir. og chefredaktør for metroXpress, da den blev lanceret i 2001

• Adm. dir. for TV 2/Danmark A/S 2006-2007

• Nu ”CEO and President” for Metro International

28

Hvorfor holder du fast i SPARBANK?

– Det gør jeg, fordi jeg får den service, jeg har brug for. Kontakten er afslappet, effek-tiv og gnidningsløs, og når jeg henvender mig pr. e-mail eller telefon, hvad jeg ofte gør, får jeg hurtig respons. Der er ingen tvivl om, at det her er personrelateret og meget handler om, at jeg kan stole fuldt og fast på Mikkel, min daglige rådgiver. Han er en god og dygtig fyr, som tager mig alvorligt, og som er klar til at rykke ud her og nu. Jeg lever jo et liv, hvor jeg arbejder og rejser meget, og jeg har simpelthen ikke tid og tålmodighed til unødigt bureaukrati. Bank skal være let og ligetil. Sådan er det hos Mikkel i SPARBANK.

Hvad er du for en type kunde?

– Jeg er normalt en glad og tilfreds kunde. For et par år siden dalede humøret dog, da jeg inden for kort tid blev tildelt flere nye rådgivere. Det blev jeg meget træt af, og derfor sagde jeg ret tydeligt til banken, at nu måtte det være slut med at skifte kontaktperson. Det lyttede de til og har levet op til siden. Kloge virksomheder tager kundernes feedback alvorligt. Det gjorde SPARBANK.

Har du andre bankforbindelser?

– Ja, men SPARBANK er min eneste danske bank. Derudover har jeg også en bank i Sverige og en i England. Jeg tror på, at det

er rigtigt at lægge sine æg i flere forskellige kurve.

Hvad er den vigtigste del af dine bankfor-retninger?

– Det er helt klart pensionsområdet. Jeg er 49 år, og jeg tror ikke på, at jeg nogensinde kommer til at få pension udbetalt af den danske stat. Derfor sparer jeg op og sørger for at få mine penge til at yngle bedst muligt. Jeg mener virkelig, at pension er den aller-aller-vigtigste del af éns bankfor-retninger overhovedet. Derfor er det også ekstremt afgørende, at man har en dygtig investeringsrådgiver. For éns fremtid ligger jo sådan set i den rådgivers hænder. Hel-digvis har jeg en god investeringsrådgiver i SPARBANK, og jeg er også meget bevidst om, at skulle jeg skifte bank, kunne jeg risikere at få en investeringsrådgiver, som ikke var lige så god.

Hvad er dine egne professionelle erfaringer med kunderelationer og kundeloyalitet?

– Ligesom med alle andre relationer må man aldrig, aldrig, aldrig tage en kunde for givet. Man skal hele tiden være lydhør, nærværende og opmærksom på, om man lever op til kundens ønsker og behov. Og den slags kan jo ændre sig over tid. I den organisation, jeg arbejder i, har vi en tale-måde, der hedder ”Loyalty is never given, always earned”. Det betyder, at man aldrig automatisk fortjener en kundes loyalitet

Metro international

• Børsnoteret, global gratis-avis-koncern ejet bl.a. af det svenske investeringsselskab Kinnevik, der også ejer MTG, herunder Viasat, TV3 og TV1000, Tele 2, Milicom

• 17 millioner læsere hver dag

• Cirka 150 daglige udgaver i 22 lande på 15 sprog

• 100 % finansieret af annoncer og indtægter fra internetaktiviteter

• Verdens største internationale avis ifølge Guinness World Records

– man skal konstant arbejde på at gøre sig fortjent til at få den. Hos os bruger vi en del tid på at forstå, hvad vi kan gøre for at styrke relationerne til vores kunder for til stadighed at opnå deres loyalitet.

Lady Gaga var gæste-chefredaktør på Metro 17. maj 2011. Her ses hun sammen med Maggie Samways, global chefredaktør, Christian Quarles, global marketingdirektør og Per Michael Jensen.

29

Torsdag den 13. oktober 2011

08.00: Lander på Åbenrå 18. Det første, jeg gør, er at tænde for pc’en og sætte en balje kaffe over. Derefter går jeg på nettet og bladrer boersen.dk, business.dk og epn.dk igennem. Tjekker og besvarer mails fra kunder og kolleger. Første telefon ringer.

09.00: Stående morgenbriefing af personalet i privatafdelin-gen. Jeg giver en kort status på vores aktiviteter. Der er frist på omlægning af kredit-foreningslån ultimo denne må-ned, så der skal være styr på, om kunderne ønsker at omlægge deres Totalkredit-lån. Morten Jørgensen opdaterer os på låne-kurser og SPARBANKs forventnin-ger til renten året ud.

09.15: Går tilbage på min pind, hælder mere kaffe op og gi- ver mig til at arbejde på en kreditindstilling for en ny privatkunde. Regner på lånean-søgning, lægger budget, la-ver kreditvurdering og kigger bankengagementet igennem fra A til Z.

10.15: Kreditsparring med Berit Thougaard. Vi diskuterer, om vi kan bevilge en kredit til en af hendes nye kunder, som har et stort privatforbrug.

10.30: Forberedelse af mor-gendagens afdelingsmøde. Jeg strikker en PowerPoint-præsen-tation sammen med punkterne af-delingsregnskab, budgetopfølg-ning, status på produktområder, status på rådgiveraktivitet og eventuelt.

11.30: Forbereder de sidste ting til kundemødet kl. 13. Kontrollerer, at kassekredit-kontrakt, kontoaftaler, netban-kaftale, pensionskontrakt og overførselsanmodning er klar til underskrivning.

12.00: Kreditsparring med Mi-chael Kjærulff Fischer. Han er lige gået ud af et møde med en

kunde, og vi drøfter, hvad der skal til for at holde denne kunde glad og tilfreds.

12.30: Spiser frokost i kanti-nen på 4. sal sammen med Thor Rasmussen. Brokker mig lidt over, at min søn stadig står på venteliste hos Brøndby IF. Nu har han jo gjort det i år. Thor siger, at så må han jo bare spille et andet sted, ellers må jeg melde mig som træner… Blad-rer JP, Børsen og Berlingeren igennem, mens vi snakker.

13.00: Kundemøde. Har kaffe og vand klar i mødelokalet på 1. sal. Skal møde kunden for anden gang og får bekræftet min mave-fornemmelse af, at han er en-treprenør- og iværksættertypen, hurtigt tænkende og analytisk. Jeg gennemgår alle dokumen-terne, og kunden underskriver. Han vil gerne i gang med at investere hurtigst muligt, så vi laver hans risikoprofil på computeren med det samme.

14.30: Går i tekøkkenet og la-ver frisk kaffe til eftermid-dagskagen. Det er erhvervsafde-lingen, der giver!

14.45: Spiser chokoladekage og drikker kaffe på min plads, imens jeg bevilger sager ind-stillet af mine kolleger.

15.10: Mødeforberedelse med Tom Jensen. Vi drøfter kundens og vores forventninger til pris og vilkår i forbindelse med et kommende boligkøb.

15.15: Formuesparring med Thor Rasmussen. Vi ligger i konkur-rence med to store danske ban-ker om en ny private banking-kunde. Og da Thor og jeg endnu ikke har tabt en eneste private

På vej til SPARBANK

Sparring med Danny.

Mikkel Sønderkær L. Krogsfeldt, 33 år, HD i finansiering, Teamleder – Privat

banking-kunde sammen, er humø-ret højt, da vi pudser forbere-delsen af til mødet i morgen.

15.35: Tjekker interne og eks-terne mails igen. Følger op på tre mails med det samme via telefonen.

15.55: Mailer invitationer ud til alle i privatteamet til tirsdag den 18. Jeg skal have budgetopfølgningsmøde med hver enkelt. Telefonen kimer.

16.05: Kreditsparring med Danny Rasmussen. Han har en gammel kunde, som drømmer om en BMW X5, og vi diskuterer priser og vilkår.

16.15: Tjekker mails igen og taler i telefon.

16.30: Tom Jensen har et kun-demøde, som jeg lytter med på. Bagefter taler vi om, hvad der gik godt, og hvad der kunne gøres endnu bedre. Jeg er stor tilhænger af den feedback-kul-tur, som vi har her i huset. Det er læring i hverdagen!

17.30: Tjekker mails, laver et par opringninger og kører hjemad.

En bankmands dagbog

I november udkommer bogen ”Der er noget ved alting” skrevet af journalist Stig Matthiesen i samarbejde med Poul Krebs. Samtidig udgiver Poul Krebs sin 20’ende cd af samme navn.

Hvad handler bogen ”Der er noget ved alting” om?

– Bogen ”Der er noget ved alting” er resultatet at et projekt, som Stig kom og foreslog mig for et års tid siden. Han ville gerne følge med mig og mit band rundt i landet nogle måneder og beskrive vores rejse igennem tider og steder, møder med mennesker, bevægelser og fortællinger. Stig var fluen på væggen, der iagttog de aftryk, som livet på landevejen satte på os – og vi på det –, da vi var på turné i sommer med musikken fra Magnolia Tales.

Hvad vil du med bogen?

– Vi turnerende musikere er jo en slags handelsrejsende, som kommer rundt i alle hjørner og ud i alle afkroge af landet. Vores verden er lidt ved siden af virkelighe-den. Vi henter ikke børn, laver aftensmad og tømmer opvaskemaskine. Vi sidder i tourbussen, går på opdagelse og venter i et baglokale. Men at rejse er også at leve, som verdens berømteste historiefortæller en-gang sagde, og vi kommer rundt og oplever landet på en helt anden måde end de fleste. Vi ser en mangfoldighed og nogle nuancer, som giver masser af stof til eftertanke.

– Jeg vil gerne være med til at tegne et meget mere nuanceret billede af landet og livet end det, vi oplever igennem mas-semedierne. Der er tingene sorthvide. På

den ene side er der København, hvor alting sker. På den anden side er der provinsen – eller Udkantsdanmark, som det nu så fælt bliver kaldt, hvor ingenting sker. Sandheden er, at tingene ikke er sorthvide. Vi har alle regnbuens farver overalt i det her land, hvis bare vi vil se dem.

Hvorfor har du valgt titlen ”Der er noget ved alting” til bog og cd?

– Det er en spændende sætning, som der kan leges meget med. Der ér jo noget ved alting. Det handler mere om, hvorvidt du er nysgerrig nok til at tage nogle forskellige briller på i stedet for altid at se livet og ver-den igennem det samme filter. Provinsen er jo ikke bare én by, men 1.500 byer, som er spraglede, plettede og strålende på hver sin måde. Men for at du kan se det, skal du

fortællinger frA en rejSe – i ord og toner

poUl krebs

• Født 28. maj 1956 i Aarhus

• Sangskriver, sanger og musiker

• Har udgivet 20 albums inklusive opsamlinger

• Var i sin ungdom talentfuld håndboldspiller på Skovbakkens førstehold

• Var den ene af de tre danske tenorer sammen med Steffen Brandt og Michael Falch

• Brød for alvor igennem med albummet ”Små sensationer”

• Har spillet overalt i Danmark, men også turneret i Grønland, Norge, Frankrig og USA

• Har deltaget i mange støtte-koncerter og spillet på de fleste danske musikfestivaler

CARS

TEN

ING

EMAN

N

31

være åben. Der er en historie og en sang lige rundt om det næste hjørne.

– Et eksempel på, at der vitterligt ér noget ved alting, var engang, da Michael Falch og jeg var på landevejen sammen. Vi kommer ind på en tankstation, og pigen bag kassen udbryder: ”Dig har jeg haft hængende på væggen!” – ”Det er sgu da en sang,” siger Michael, og senere skrev jeg faktisk den sang. Der er sange og fortællinger overalt. De ven-ter bare på at blive skrevet, fortalt og sunget.

Hvad handler cd’en ”Der er noget ved alting” om?

– Det var faktisk slet ikke meningen, at der også skulle komme en cd. Men undervejs i turnéen blev jeg tilskyndet – af en god vens dødsfald, som satte tankerne i skred og fik mig til at skrive en sang om vores venskab – men også af Stigs nærvær og skriveproces – og af mit band og de mennesker, vi mødte

på vores vej. Jeg er meget socialt anlagt, og jeg bliver inspireret og får idéer af at være sammen med andre mennesker.

Albummet består af elleve små fortællin-ger, som bygger på mine iagttagelser. Jeg er som et stykke fluepapir, der indfanger billeder, stemninger og sætninger overalt, hvor jeg kommer. Ord og indtryk sætter sig fast, jeg noterer dem ned i min notesbog, og noget af stoffet ender som sange.

– På et tidspunkt havde bandet og jeg fire dage på Dansebjerg på Samsø, hvor vi ville prøve at indspille to af sangene. Men det ene tog det andet, og da de fire dage og nætter var gået, havde vi indspillet alle elleve sange. Numrene på albummet er ret forskellige. Nogle af sangene står meget nøgne, mens andre er mere klædt på. Nogle er mest stille, mens andre er mere vilde. Sangene når hele registeret igennem. På den måde spejler cd’en sig i bogen – og omvendt.

CARSTEN IN

GEM

ANN

32

Der er noget ved altingDer er noget ved alting Det er der bareDer er noget ved altingDet er der bareDer er noget ved altingDet er der bareDet er bare ikke alting der er noget ved

Hun sku’ væk fra byen for at få lidt luftFor at finde sig selv på et indre togtHun havde selv tændt ild til de broer der var brændtHun så sig ikke tilbage en eneste gangMen der er noget ved alting Hun tog så langt vestpå som den Fiat kunne køreHelt ud til Klitmøller nord for VorupøreHun ville blæses igennem derude et stedHvor næsten ikke engang fortiden rejser med

Men der er noget ved alting det er der bare…Hun åbnede en iskiosk og solgte espressoSå han stod der den surfer og hang med sit bræt ogHan ville vide hvorfor hun var havnet lige dersom en engel i vinden der sku’ møde ham her

Hun sagde: Der er noget ved alting…Men en råkold januardag sagde hun stopFor hun så ham kun i glimt derude på bølgernes topHun sagde: Jeg hader din dag men jeg elsker din natSå hop ind hvis du vil med – for nu kører den Fiat

”Okay min engel okay KøbenhavnLa’ os se hvad du duer til – om du ka’ gøre lidt gavnMen en skønne dag vil du se hvad jeg sagdeDer kommer gud og hvermand jo fra Thisted af”Der er noget ved alting…

Titelnumm

eret fra albumm

et ”Der er noget ved alting”, Poul Krebs, 2011

CARS

TEN

ING

EMAN

NCA

RSTE

N IN

GEM

ANN

CARS

TEN

ING

EMAN

N

33

Marianne Pedersen, 49, er indehaver af forretningen Voldby Købmandsgård, som ligger i landsbyen Voldby godt 20 kilometer nordvest for Aarhus. Hun er oprindeligt kontoruddannet med kompetencer inden for bogholderi og IT og arbejdede på et lønningskontor indtil 1991, hvor hun købte butikken. Marianne Pedersen beskæftiger en butiksleder, en butiksassistent og en chauffør foruden sig selv.

Hvad er Voldby Købmandsgård for en virk-somhed?

– Voldby Købmandsgård stammer helt tilbage fra 1876, hvor der dengang også blev solgt korn og foderstoffer i disse bygninger. Senere blev lokalerne lavet om til en ganske almindelig købmandsbutik med helt almin-delige dagligvarer. Men der er sket meget, siden jeg overtog virksomheden for 20 år siden. I dag er det faktisk en tre-i-en-forret-

AlVerdenS lækkerier i den gAmle købmAndSgård

ning. For det første er der den fysiske butik med facade ud til Viborgvej. Her sælger vi specialøl og -spiritus, vin fra vinkæden Vino-ble, økologiske købmandsvarer og Fair Trade-produkter. For det andet er der Carlsbergs lokale fadølsforsyning, som hører hjemme i lagerhallen omme i gården. Og for det tredje er der webshoppen www.vinoggaver.dk, som stort set indeholder de samme 2-3000 varenumre, som man kan finde i den fysiske butik.

Hvad er Voldby Købmandsgård mest kendt for?

– Vi er kendt landet over og også i vores nabolande for specialiteterne og i særdeles-hed for special-øllene og special-spiritussen, som vi importerer fra hele verden. Vi sælger rigtigt mange firmagaver f.eks. til jul, og i år har vi apropos en øl-pakkekalender, der går som varmt brød, fordi den er spændende

og anderledes, og fordi øllene kan sammen-sættes frit efter smag og pengepung.

Hvem køber varer i Voldby Købmandsgård?

– Vi sælger både til private og erhverv, og vi har kunder fra hele landet og fra udlandet. Specielt ølkunderne lægger gerne vejen forbi Voldby Købmandsgård, når de tager på ferie. Så laver de en lille ekstra øltur ud af det og får fat på de nyeste samlerøl. 80 % af vores kunder er mænd, men vi får flere og flere produkter, der også tiltaler kvinder.

Hvordan kommer økologi og Fair Trade ind i billedet?

– Personligt tror jeg på, at økologi og Fair Tra-de-produkter er kommet for at blive. Det er et stadigt voksende marked, og jeg mener også personligt, at miljørigtighed, bæredygtighed og genbrugstankegangen er vejen frem.

Hvad betyder bankrådgivning for dig?

Bankrådgivning betyder alt. Det er så afgørende at få rådgivning, man kan bruge til noget. Løsninger, der hjælper både her og nu og ud i fremtiden. Det er ikke længe siden, jeg skiftede til SPARBANK, men alle-rede på de indledende møder fik jeg langt mere og langt bedre rådgiv-ning, end jeg havde fået i løbet af et helt år hos den gamle bank. Det kan jeg takke Claus Løwe Theil for.

Marianne Pedersen

34

Sådan lyder Claus Løwe Theils motto, hvis man spørger ham, hvad der er den mest afgørende forudsætning overhovedet for at kunne yde god bankrådgivning.

Ifølge erhvervskunderådgiveren, som i øvrigt er 43 år og nyligt ansat i Ryesgade- filialen i Aarhus, kan det i nogles ører lyde som en banalitet, at man skal kende sin kunde. For hvilken bankrådgiver skal ikke det? Men ikke desto mindre er der stor forskel på i landets forskellige banker, hvor dybt dette samarbejdsvilkår opfattes, og hvor seriøst det tages i hverdagen.

”Det, der efter min mening kendetegner god rådgivning, er, at det hviler på et umådeligt stærkt fundament af kend-skab,” fortæller Claus Løwe Theil, alt imens hans øjne slår gnister. ”Hver gang jeg skal møde en ny erhvervskunde for første gang, foretrækker jeg f.eks., at vi holder mødet i

«kend din kunde«hans eller hendes virksomhed, på hans eller hendes hjemmebane. For det giver mig nemlig en fabelagtig god mulighed for at lære vedkommende rigtigt at kende. Jeg bruger mine øjne, ører og min næse i dette første møde til at mærke, føle, fornemme og opfange alle de signaler, der bliver sendt til mig – bevidst og ubevidst, tilsigtet og util-sigtet,” beretter erhvervskunderådgiveren.

”I dette første møde er jeg også meget opsat på at få så megen faktuel information som overhovedet muligt. Jeg må have et indblik i virksomhedens organisation og ledelse, administration, produktion, salg og mar-kedsføring. Ligesom jeg også har brug for bagudrettet indsigt i form af virksomhedens baggrund og historie, nutidig indsigt i form af dens forretningsstrategi og aktuelle sta-tus samt fremadrettet indsigt i form af dens fremtidsplaner og visioner. Som bankmand

er jeg selvfølgelig også interesseret i på et tidligt tidspunkt at se regnskaberne og bud-getterne for at kunne danne mig et indtryk af, hvordan det helt grundlæggende går for virksomheden,” fastslår Claus Løwe Theil.

”Når jeg kender min kunde, og det er naturligvis en længerevarende proces at komme til det,” uddyber Claus Løwe Theil, ”kan jeg gøre det, som vi rådgivere nyder her i SPARBANK: nemlig at give kunden per-sonlig rådgivning. Det vil sige relevant og situationsbestemt rådgivning, som tager udgangspunkt i netop denne kundes øn-sker og behov. I modsætning til i så mange andre banker her i Danmark presser vi ikke vores kunder ned i præfremstillede kasser. Vi vil hellere vende tingene på hovedet og tilpasse os kunden og hans eller hendes situation og muligheder,” lyder det afslut-ningsvist fra erhvervskunderådgiveren.

35

Hvad er en god bank ?

– En god bank er en bank, der ikke kun spekulerer i at tjene på os, men faktisk også sætter en ære i at yde os god og solid rådgivning. I en god bank er de ansatte venlige, imødekommende og smilende. Fra lokalområdet har vi kendskab til en del af de ansatte i SPARBANK i Nykøbing Mors, og det trækker be-stemt ikke fra, at disse mennesker har et særdeles godt ry og omdøm-me. De er kendt som hæderlige og ordholdende mennesker.

Sonja Ravnborg

36

Sonja og Palle Ravnborg, 38 og 45, bor i Ny-købing Mors sammen med deres tre børn i et dejligt og roligt kvarter tæt på skole og børnehave og kun 100 meter fra fjorden. For nylig har de gjort noget ikke helt alminde-ligt. De har nemlig solgt deres hus og købt naboens.

Hvorfor solgte I jeres gamle hus, Sonja?

– Vi havde talt om at ville sælge huset i et godt stykke tid på grund af pladsmangel og ikke mindst på grund af husets – for os – uhensigtsmæssige indretning. Vi har tre børn – Mille på 5, Mikkel på 12 og Lasse på 15. Nu har Mikkel og Lasse nået den alder, hvor de må være længere oppe om aftenen og ofte har venner på besøg i weekenden til nattelange computer-parties. Så er det altså ikke særlig smart, at lille Mille har værelse lige ved siden af. For hun kan jo ikke falde i søvn, når drengene snakker, hører musik og hygger med vennerne. Derfor ville vi gerne bo et sted, hvor vi kunne indrette en decideret teenage-afdeling med aktivi-tetsrum til drengene.

Hvordan gik det til, at I købte naboens hus, Palle?

– Det var et tilfælde, for vi vidste faktisk ikke, at huset, som er fra 1984, var til salg. Da vi fandt ud af det, var vores eget hus allerede solgt og købernes overtagelse planlagt. Så vi regnede slet ikke med at skulle blive boende her på den gode gamle vej. Men eftersom vi har nogle rare naboer og genboer, er det alle tiders, at vi bliver boende. Vi har kendt vores nabo, hvis hus vi købte, i 12 år og har haft et fint naboskab. Naboparret var dansk-tysk, og de brugte kun huset som sommerhus. Vi talte sammen uden om ejendomsmægler, hvis salær vi så sparede, og blev enige om en fair pris for begge parter.

Hvad er vigtigt for jer, når vi taler hus, Sonja?

– Beliggenheden er ekstremt vigtig for Palle. Han har jo badet på stranden et sten-kast herfra, siden han var en lille knægt. Så for ham er det her sted barndommens gade. For os begge betyder det meget, at

vi har så smaddersøde naboer, som vi har. Og så er husets størrelse og indretning altafgørende. Det gamle hus var på 175 kvadratmeter i ét plan, hvor det nye hus er på 214 kvadratmeter i to plan, og her skaber vi simpelthen de rum, vi har brug for. Vi glæder os alle fem rigtig meget.

Skal der gøres noget ved jeres nye hus, Palle?

– Ja, alt skal endevendes. Det eneste, der bliver stående tilbage er ydermurene og taget, som bare skal afrenses og males. Der bliver tale om en ’extreme makeover’ med ny rumindretning, ny isolering, nye kviste, nyt køkken, nye badeværelser, nye vinduer, nye døre, ny energiforsyning med naturgas, gulvvarme overalt, ny garage – og sådan kunne jeg blive ved. Det bliver et fanta-stisk byggeprojekt, og jeg glæder mig helt enormt til at komme i gang. Jeg skal selv være byggeleder og håndværker på pro-jektet og lægge megen arbejdskraft i at få huset gjort færdigt til tiden. Vi skal jo være flyttet ind senest den 1. februar 2012.

Hvordan har I finansieret det nye hus, Sonja?

– Vi tjente lidt på at sælge det gamle hus. Dernæst sparer vi også en masse penge, fordi Palle kan gøre så meget af håndværks-arbejdet selv. Han elsker simpelthen at rive ned og bygge op og bygge om, og så er han meget grundig med alt, hvad han gør. Huset og ombygningen er med andre ord delvist finansieret af os selv, delvist med et Totalkreditlån igennem SPARBANK.

En ejerbolig er en stor investering. Har det været inde i jeres overvejelser at bruge pen-gene på noget andet, Palle?

– Ikke et sekund. Vores bolig er vores hule, vores rede. Det er herfra, hele familiens ver-den går og her, vi trives. Vi kunne aldrig bo i en lejelejlighed f.eks. Vi nyder at eje vores eget hjem. Sonja nyder også haven. Hun har grønne fingre, og det ville slet ikke være det samme for hende kun at have en altan og en altankasse. Nej, det har aldrig været inde i vores overvejelser at bruge pengene på noget andet.

de Solgte dereS huS – og købte nAboenS

Hvad er en god bankråd-giver for jer?

– En god bankrådgiver er en, der forstår at lytte efter, hvad vi siger, og er i stand til at sætte sig i vores sted. En, der kommer med spæn-dende forslag til, hvordan vi kan løse en økonomisk problemstilling og en, der holder hånd i hanke med tingene. Ann Knudsen er et skole-eksempel på en god rådgiver. Hun har fuldstændig styr på tingene, og så er hun yderst grundig. I forbin-delse med vores hussalg og -køb gennemregnede hun f.eks. alting fra A til Z. Og da vi fortalte hende, hvilket månedligt rådighedsbeløb vi ønskede os, regnede hun baglæns og fik hele kabalen til at gå op.

Palle Ravnborg

37

Ann Hauge Knudsen er erhvervskunderåd-giver, bankuddannet og bankansat på 24. år i Nykøbing Mors. Igennem sin karriere er hun løbende blevet ført ajour med interne og eksterne efteruddannelseskurser. Siden 2002 har hun haft fokus på erhverv, og i dag har hun ansvaret for en bred portefølje af erhvervskunder. Bolig har imidlertid i alle årene været et af kompetenceområderne, og her kommer relevant information fra Ann Hauge Knudsen til dig, der overvejer at købe bolig.

”Hvis en kunde er interesseret i at købe et hus, en lejlighed eller et fritidshus, er det allerførste, vi gør, at kigge vedkommendes samlede økonomi efter i sømmene og lave beregninger. Vi skal f.eks. have helt styr på

før boligkøb: rådighedSbeløb & gældSfAktor

eksempler på rådigHedsbeløb*antal personer i husstanden rådighedsbeløb

1 voksen 5.000-6.000 kr.2 voksne 8.500-10.000 kr.1 barn 2.500-3.000 kr.

*Beløbene ovenfor er gennemsnitlige beløb, som kan variere meget afhængigt af forbrugsmønster, husstandssammensætning og geografi. Der er heller ikke taget højde for eventuelle delebørn.

”Gældsfaktoren er også et vigtigt pejle-mærke, hvis man vil finde ud af, om man i det hele taget har råd til at sidde i en given bolig med alle de faste udgifter, der følger med – som f.eks. kreditforeningslån, bolig-lån i banken, husforsikring, ejendomsskat og energiforsyning,” siger den velbevan-drede bankdame.

”Gældsfaktoren er en faktor for, hvor stor en gæld du har set i forhold til din ind-komst. Den er et nøgletal, som også bety-

rådighedsbeløbet og gældsfaktoren, før vi foretager os mere,” fortæller Ann Hauge Knudsen.

”Rådighedsbeløbet er det beløb, man har til rådighed til privatforbrug, når alle ens faste udgifter er betalt. Faste udgifter kan f.eks. være afdrag på gæld, husleje, el, vand, varme, licens, forsikringer, bildrift og kon-tingenter. Det er med andre ord omkostnin-ger, som man har forpligtet sig til at betale jævnt hen over året. Rådighedsbeløbet er derimod det beløb, som man hver måned har til overs og kan bruge på mad, rengø-ring, tøj, ferie, biografture osv.,” beretter bankrådgiveren.

der noget for os i SPARBANK. For driver man ansvarlig bankforretning, må man også være sikker på, at kunderne ikke skylder for mange penge væk i forhold til, hvor meget de tjener. For der skal være luft i økonomien – f.eks. til uforudsete udgifter,” lyder det fra Ann Hauge Knudsen.

Vil du vide mere om rådighedsbeløb og gældsfaktor – eller andet i forbindelse med boligkøb –, er du meget velkommen til at kontakte din nærmeste SPARBANK filial.

38

før boligkøb: rådighedSbeløb & gældSfAktor

SPARBANK Væksthuset

Udviklingshuset, som har fået navnet SPARBANK Væksthuset, idet SPARBANK er navnesponsor på foretagendet, har allerede nu en belægning på næsten 50 % bestå-ende af små selvstændigt erhvervsdrivende med behov for en kontorplads.

”I SPARBANK vil vi gerne støtte et lokalt initiativ, som har fokus på at skabe et at-traktivt og inspirerende vækstmiljø for innovative iværksættervirksomheder,” fortæller bankdirektør Bent Jensen. ”På kort sigt vil vores investering ikke være mærk-bar, men på længere sigt kan vi forhåbent-lig være med til at skabe arbejdspladser i Skive-området,” lyder det fra bankdirektøren.

Så er iVærkSætteriet SpArket i gAng i SkiVe

SPARBANK Væksthusets sponsorer

SPARBANK vil henover de næste fem år støtte Væksthuset sammen med mange små og tre store lokale aktører: Landbo Limfjord bakker op ved stille nyrenoverede lokaler til rådighed på Resenvej 85. Skive-egnens Erhvervs- og Turistcenter bidrager med rådgivning og projektledelse ved seniorkonsulent Jens E. Christensen. Og Skive Kommune har via sin Visionspulje fun-det midler til at lønne en ekstern konsulent.

Denne konsulent er markedsføringsøko-nom Lise Korsgaard, som skal assistere med markedsføring, PR og en række andre opgaver. Lise Korsgaard fungerer som hu-sets daglige leder, og så er hun apropos selv iværksætter med enkeltmands-marketing-firmaet Subziter og har selv kontorplads i SPARBANK Væksthuset.

3. oktober flyttede de første virksomhedsejere ind i det udvik-lingshus for iværksættere, som driftige kræfter i Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har arbejdet længe på at realisere.

fakta oM sparbank vækstHUset

• 12 kontorpladser – hver med hæve-/sænke-skrivebord, kontorstol, lampe, skuffemøbel og IT-adgang

• 4 åbne kontorer, 6 lukkede kontorer og 1 dobbeltkontor

• Husleje på ca. 2.300 kr. pr. måned pr. kontorplads – inklu-sive rengøring, el, vand, varme og et lille mødelokale

• Diverse tilkøbsydelser hos Landbo Limfjord – f.eks. brug af reception, telefonpasning, kantineordning, mødelokaler

39

Her finder dudin lokale filial

Olav ThordalPedersenPrivatkundechef9616 1416Skive-Privat

Lis ViumPrivatkunderådgiver9616 1041Skive-Privat / Rødding

Ole Henrik PedersenFilialchef9616 1240Egeris

Mogens SørensenOmrådedirektør9616 1420Skive-Erhverv

Peter D. NielsenPrivatkunderådgiver9687 3332Salling og Fur FilialerneDurup

Svend SchwenckeStedfortræder -Privat9616 1434Skive-Privat

Anny ø. DyringFilialchef9616 1224Stoholm

Per Bang RybergFilialchef9616 1271Salling og Fur FilialerneGlyngøre

Brian R. KoldingFilialchef9616 1081Højslev, Hald

Karen B. OlesenFilialchef9616 1051Salling og Fur FilialerneRoslev

Kristen DegnFilialdirektør9616 1011Salling og Fur FilialerneDurup

Helge PilgårdStedfortræder9616 1674Vinderup

Karen NørgaardPrivate BankingFormuerådgiver9616 1262

Kurt BjerreFilialdirektør9616 1671Vinderup

Kenneth S. HandbergPrivate BankingFormuerådgiver9616 1263

sparbankadelgade 8

7800 skivet 9616 1410 - f 9616 1415

WWW.sparbank.dk

Bodil LaumarkPrivate BankingFormuerådgiver9616 1261