| Asger Baunsbak | Tre radikale byrødder | Gruppen ser frem | | Bruddet med Politiken | Troløse tider | Gåden Robert Mugabe |

N R . 1

J A N U A R 2 0 0 9

2

Håbet skal fi ndes i historienAsger Baunsbak-Jensen er et af partiets ikoner. Han måtte nødtvunget forlade politik på grund af et depressivt sind, men det politiske engagement stopper ikke bare fordi helbredet tvinger én væk fra rampelyset. Tværtimod er Asger Baunsbak stadig i stand til at fi nde håb i historien, når han giver sit bud på vejen frem for Radikale Venstre.

side 16

VendepunktPolitiken var indtil 1970 Radikale Venstres parti-avis. Men det lavede Herbert Pundik hurtigt om på, da han tiltrådte som chef på Rådhuspladsen. Radikal Politik fortæller beretningen om bruddet mellem Radikale Venstre og Politiken, og hvad der siden fulgte for den traditionsrige avis.

side 36

indhold

radikal pol it ik

MÅSKE ER DET BARE MIG, der har fi ne fornemmelser, men det virker unægteligt, som om grænsen mellem den udøvende, lovgivende og dømmende kraft er blevet lidt for fl ydende i de senere år. Nær sagt, hver gang en større sag fra det danske retssystem får offentlighedens bevågenhed, er der politikere, der føler sig kaldet til at kommentere dommen. For eksempel kunne vi høre Dansk Folkepartis Peter Skaarup – der i en stor parentes bemærket jo er formand for Folketingets Retsudvalg – udtale sig både før og efter en spritbilist fi k den hidtil hårdeste straf i en sag, hvor han kørte en dreng ihjel i Århus. Straffen på tre et halvt år var ikke nok, mente Peter Skaarup i en tone, der in-dikerede, at der mindst skulle livstid til, mens han jagtede enhver lokal journalist, der ville lægge øre og blok til kravet om højere straffe. Nu er vi nok ikke mange, der er uenige med Peter Skaarup i, at den konkrete sag er dybt tragisk og ulykkelig, og ja, der skal måske hårdere straffe til. Men det er ikke pointen, pointen er, at Peter Skaarups kritik er helt utilstedelig al den stund, at han repræsenterer den lovgivende magt og ikke den dømmende. Derfor skal han blande sig uden om retssystemets arbejde. Alt andet er ren og skær populisme for stemmejagtens skyld.

PÅ HJUL OG STEJLE Eksemplet fra Århus er langt fra enestående, og det er næsten, som om det er hver ene-ste gang en spektakulær sag ruller hen over mediesamlebåndet, at politikere stiller i kø for at blande sig. I skrivende stund er Stein Bagger på vej hjem fra Amerika, men det skulle ikke undre mig, om op til fl ere politikere har krævet ham på hjul og stejle, inden julefreden har sænket sig over Danmark. Hvis så ”bare” tendensen med at blande sig i domstolenes arbejde stoppede ved kriminalsager og profi lerede bedragere, men det gør den jo desværre ikke. Det så vi for eksempel i den såkaldte ”tunesersag”, hvor en mand, der ikke var dømt ved nogen domstol, blev offentligt dømt af fl ere po-litikere, der sågar også mente, at han var ”farlig” og derfor havde fl ere gode bud på hans straf, som næsten indebar offentlig lynchning på Slotsholmen. Og senest toppede Pia Kjærsgaard alt og alle, da hun i et ugebrev mente, at nu var det nok tid til, at den vestlige verden begyndte, at se stort på menneskerettig-hederne. Man kunne mene, at et sådant synspunkt har DF-dronningen da altid stået for, men i ugebrevet fi k vi syn for sagen, da hun skrev, at: ”Menneskerettigheder, der efterleves til punkt og prikke, vil i realite-ten risikere at ødelægge Vesten indefra…”, hvilket jeg tillader mig at tolke, som om Pia K. og co. ønsker at hælde vores dyrebareste rettig-heder ud med opvaskevandet, hvilket igen er fuldstændig i strid med, hvad en politiker burde give sig af med. Så stop den her uklædelige indblanding i vores retssystem og kom til fornuft.

IKONAsger Baunsbak Jensen er for denne signatur et radikalt ikon, og jeg tvivler ikke et sekund på, at han havde sagt fra, hvis han havde oplevet en kollega, der overtrådte tre-delingen af magten, som i ovenstående eksempler. I denne udgave af Radikal Politik kan du komme helt tæt på Asger Baunsbak, der er et menneske, der måske i sidste ende var for meget menneske til politik, men som alligevel i dag har mange gode betragtninger om vejen frem for vores parti. Det skal nok blive bedre, siger han, og den her udgave af Radikal Politik er da også en af de bedre. Der er i hvert fald store mængder af rigtig godt læsestof og smukke portrætter. Nyd det hele og godt nytår.

Hold snitterne fra loven

Søren Højlund Carlsen Redaktør

3

4

08 Siden sidstRadikal Politik giver dig overblikket over vinterens mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang blandt andet om en ny klimaordfører, regioner, politireform, radikale.net, Grundlovsdag og meget mere.

14 Trines kampTrine Nebel Schou har gennem fl ere år kæmpet mod Lyngby-Taarbæk kommunes to viceborgmestre, som hun og en partifælle mente fi k uretmæssigt meget i løn. Undervejs er hun blevet truet med retssager og beskyldt for bagvaskelse, men Trine vandt til sidst kampen – i hvert fald på papiret.

24 Radikale byrødderLandet over knokler radikale medlemmer i byråds-sale og på rådhuse for maksimal radikal indfl ydelse på landets kommuner og de lokale beslutninger. Ra-dikal Politik tog en tur rundt i det radikale politiske Danmarkskort og mødte tre byrådsmedlemmer, der holder den radikale fane højt i hver deres kommune.

32 Mod lysere tider2008 var et turbulent år for Radikale Venstre og folketingsgruppen. Men med et nyt år foran os har gruppen visket tavlen ren og rystet posen med ordfø-rerskaber. Fornyet energi og nye roller skal bringe fremdrift i 2009. Radikal Politik præsenterer folke-tingsmedlemmernes arbejdsseddel for det nye år.

48 Gåden MugabeHan har smadret sit lands økonomi. Han har folke-mord og terror på samvittigheden. Alligevel får Ro-bert Mugabe lov til at regere som præsident på 28. år i Zimbabwe og hyldes af millioner af afrikanere som en stor forkæmper for deres sag. Radikal Politik ser på gåden om Robert Mugabe.

U DGI V ER:Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København KR EDA KTØR:Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)R EDA KTION:Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren BaldSK R I BEN T ER I N U M M ER 1:Marcus Aggersberg, Mads Brandsen, Anders Lundt Hansen, Thomas Køhler, Leonora Beck, Morten Østergaard, Tomas Bech Madsen, Gitte Kvist og Niels Krause-KjærFOTOGR A FER I N U M M ER 1:Ditte Valente, David Bering, Jonas Ahlstrøm, Casper Sejersen, Nicky Bonne, Scanpix og ColourboxLAYOU T:Helle Bøye ChristensenFORSI DEN:Asger Baunsbak Jensen er fotograferet af Nicky BonneDEA DLI N E:Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 2–2009 er den 20. januar og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede den 1. december 2008. Der tages forbe-hold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold ud-trykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres offi cielle holdningRadikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer til februar 2009W EB:radikale.dk/radikalpolitik og radikale.netA BON N EM EN T:Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.A N NONCER:Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30,rene@vesco.dkT RY K OG OPLAG:Arco Grafi sk, Skive, der er miljøcertifi ceret og har EMAS-certifi kat og licens til Svanemærket produktion. Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

indhold

Troløse tiderI en ny bog portrætterer kommentator Niels Krause-Kjær dansk politik og dens aktører gennem tekst og ikke mindst billeder. Med eneret for Radikal Politik har forfatteren nu skrevet et særligt opdateret afsnit, der kred-ser om Radikale Venstre.

side 42

5

radikal pol it ik

Søren BaldlandsformandRadikale Venstre

DER ER FOR FÅ R A DI K A LE folketingsmedlemmer. Det bør laves om, men det kan nok først blive ved næste valg. Og vi risikerer jo, at vælgerne ikke deler vores ønsker om opadgående ændringer. Men nogle ting kan vi allerede nu gøre. Vi kan gå målrettet efter at fi nde de allerbedste kandidater, og vi kan give dem en favoritværdighed, så vælgerne tydeligt kan se, hvem vi foretrækker. Det ville jo ikke være dårligt, hvis de valgte også var de bedste. Der står ikke skrevet i hverken Grundloven eller partiets vedtægter, at der skal nomineres en kandidat i hver eneste opstillingskreds. I øvrigt opstilles kandidaterne slet ikke i kredse. De opstilles i storkredse. Og de vælges i storkredse, ikke i opstillingskredse. Et eksempel: Niels Helveg Petersen er ikke valgt i Middelfart-kredsen. Han er valgt i den fynske storkreds og nomineret i Middelfart-kredsen. Danmark afskaffede enkeltmandsvalg i 1920 og fi k efter radikale og konservative krav forholdstals-valg. Måske skulle vinterens møder starte med denne indgangsbøn. ”Kandida-terne vælges i storkredse og kan nomineres i en eller fl ere opstillingskredse”.

SNURRIGT SYSTEMHvert eneste folketingsmedlem er valgt efter et snurrigt, men meget rimeligt sy-stem, der indebærer, at hvert parti får mandater efter sin stemmeandel, og manda-terne spredes, så der er geografi sk bredde. Man får ikke nødvendigvis et mandat, hvor man har fl est stemmer. Vores folketingsmedlemmer er valgt som repræsen-tanter for Det Radikale Venstre og for alle de vælgere, som stemmer på partiet. Og tre ud af fem radikale stemmer falder på partiet og ikke en person. Når de enkelte foreninger i storkredsen har fundet deres foretrukne kandidater, så kunne storkredsens medlemmer træde sammen. Og så kan der laves kvalitetsvurderin-ger. Der er sikkert også kandidater, som primært er interesserede i at vise en lokal profi l, og som ikke har de største ambitioner om at komme i Folketinget. De yder en vigtig indsats, men behøver ikke være på forsiden.

VALGLOVENS VIRKELIGHEDHvis hver storkreds på den måde kunne fi nde frem til tre-fi re både interesse-rede og rigtigt kyndige, så kunne disse kandidater hver blive nomineret i to-tre kredse. Det ville entydigt vise vælgerne, at her er de kandidater, som de radikale medlemmer helst ser valgt. Og mellem dem kan der sagtens være masser af kon-kurrence. I dag slører man nogle steder forholdene og kalder nogle for top- eller spidskandidater, men det er kvalitativt langt bedre, hvis storkredsens medlem-mer går sammen og vælger, at der skal satses på nogle få kandidater, som f. eks. kan blive nomineret i fl ere kredse med forskellige geografi ske, erhvervsmæssige og demografi ske forudsætninger. Valgloven bestemmer, at MF ere vælges i stor-kredse. Ved 2007-valget blev der desværre kun valgt én radikal i hver storkreds. Alligevel giver vores nuværende vedtægter selv den mindste opstillingskreds ve-toret mod fælles opstillinger. Det er tæt på polsk rigsdag.

Burde vi ikke nu slå tre fl uer med et smæk? Burde vi ikke bevidst gå efter en skrappere udvælgelse af kandidater og derpå give de bedste en favoritplacering, så vælgerne kan se, hvem vi foretrækker? Og burde vi ikke også lade medlem-merne i hver eneste storkreds have direkte indfl ydelse på, hvem der skal kæmpe om at blive storkredsens repræsentant ved næste valg? Lad os indrette os på valglovens virkelighed og dermed også give alle radikale medlemmer reel ind-fl ydelse på noget af det vigtigste i partiarbejdet, nemlig udvælgelsen og priori-teringen af folketingskandidaterne i deres egen storkreds.

Fulde medlems-rettigheder nu

6

DER SK A L VÆLGES R A DI K A LE! 2009 bliver året, hvor vi knokler for at fastholde mandatet i Europa-Parlamentet, for at sikre radikale i alle regionsråd og i så mange kommunalbestyrelser som overhovedet muligt. Det er alle vigtige valg for os – og det er vigtigt at samar-bejde om dem. Der er i sagens natur en vis arbejdsdeling mellem de forskellige demokratiske forsamlinger. Og de muligheder, vi har, er ikke ens. Vi kan ikke gøre hinan-dens arbejde: Folketinget kan ikke sørge for god børne-pasning, kommunalbestyrelsen kan ikke lave skattere-form. Men vi er afhængige af hinanden.

Folketinget og regeringen har ansvaret for, at der er politisk råderum, økonomisk råderum og grundlæggen-de pligter og rettigheder for alle borgere. Jeg oplever, at det svigter i øjeblikket. Der er brug for en lang række reformer for at give plads til at løfte ansvaret i kommu-nalbestyrelser og regionsråd.

TILLIDFørst og fremmest er der brug for tillidsreform. Helt grundlæggende tillid til, at folkevalgte i regionsråd og kommunalbestyrelser varetager det politiske arbejde mindst lige så godt og grundigt som folkevalgte i Folke-tinget – og i Europa-Parlamentet. Der er brug for tillids-reform som grundlag for Folketingets arbejde, at vi rul-ler bureaukrati, overfl ødig kontrol, dokumentation og registrering tilbage og dermed giver tid og plads til at løse de egentlige opgaver. Det gælder lærerne i skolen, socialrådgivere i børn- og ungeforvaltningen (helst på skolen i stedet for på kontoret!) og sosu-assistenter på plejecentret. Men det er ikke kun et spørgsmål om at fri-gøre tid til de egentlige opgaver – undervisning, udfor-dring, støtte, omsorg. Det egentlige er at frigøre enga-gement. Det menneskelige engagement, der er kernen i al kvalitet og i samfundets sammenhæng. Tillidsreform skaber mulighed for at tage politisk ansvar i regionsråd og kommunalbestyrelser – og er dermed også det mod-satte af den ekstreme centralisering, som vi har måttet fi nde os i under VKO.

Et mål, tre valg, mange politiske idéer

REFORMERDernæst er der brug for reformer, der sørger for grund-læggende sunde økonomiske strukturer. Vi foreslår en ambitiøs skattereform – lavere skat på arbejde og højere skat på forurening. Vi foreslår reformer af dagpenge og efterløn. Målet er at skabe økonomisk råderum for re-gionsråd og kommunalbestyrelser. De stadigt stigende forventninger, som regeringen hele tiden fordrer kombi-neret med store årgange, som går på en velfortjent pen-sion, er en kæmpe udfordring for kommunalbestyrelser og regionsråd. Økonomiske reformer skaber mulighed for økonomisk råderum for regionsråd og kommunalbe-styrelser – og dermed også det modsatte af den fortsatte økonomiske centralstyring, som vi må fi nde os i under VKO. Ikke mindst skal folketinget sikre den grundlæg-gende retssikkerhed og værnet mod vilkårlighed. Det er fundamentet for det kommunale og regionale selvstyre.

HVAD SÅ EUROPA?Hvad så med Europa-Parlamentet? Folketinget skaber råderum og grundlag for lokalt selvstyre. Folketingets politikere kan noget, som hverken politikere i regioner eller kommuner kan. Men der er problemer og mulighe-der, der er større, end hvad Folketinget kan bidrage til. Det gælder stadig fl ere spørgsmål, at vi har mistet suve-ræniteten – magten – over dem. F.eks. de store klima-spørgsmål, kvindehandel, anden organiseret kriminali-tet, selv grundlæggende rettigheder som ligestilling og muligheden for at bo sammen med ens familie. Uanset hvor radikale knokler for at bliver valgt, for at få lov til at repræsentere vælgerne er målet et bedre samfund – frit, humanistisk, bæredygtigt.

Det kræver, at vi arbejder sammen. Uanset hvad hver enkelt af os bidrager med, er alle bidrag nødvendige. Godt nytår.

Margrethe Vestagergruppeformand

7

Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme, der let kan forebygges eller helbredes

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdommeFor 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarréFor 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på

www.unicef.dk

•••

Hver dag dør mere end 30.000 børn under 5 år !

Foto: UNICEF Danmark

8

5. JUNI SKAL VÆRE FÆLLES DEMOKRATIDAG

Socialdemokraterne foreslog tidligere på året, at slå kristne og muslimske helligdage sam-men. Men det vil være en forkert beslutning, fordi det splitter samfundet, hvis man indfø-rer helligdage for hver enkelt religion, lyder reaktionen fra Radikale Venstre.

– Hvis alle religioner skal have ret til de-res egne helligdage, splitter det samfundet ad. Derfor kan vi ikke tillade, at hver enkelt reli-gion får ret til at fejre deres egne helligdage uafhængigt af hinanden, siger Radikale Ven-stres religionsordfører Bente Dahl, der i stedet har et nyt forslag.

– Politikernes opgave er at forsøge at samle samfundet. Derfor skal vi give politiske fri-hedsrettigheder og ikke splitte samfundet med egne helligdage. Radikale Venstre fore-slår derfor at opgradere 5. juni til fælles na-tional demokratidag, så vi på den måde får en national festdag, som alle kan samle sig om, siger Bente Dahl.

8

GIK GLIP AF PRIS – MEN FIK EN ANDEN

Radikale Venstres sociale netværk Radikale.net var en af de nominerende til kommunika-tionsprisen ”Kom-pris ’08”. Prisen blev ud-delt til årets bedste kommunikatører af Dansk Kommunikationsforening sidst i november. Men desværre blev det kun til nomineringen og ikke til en sejr i en sms-afstemning blandt del-tagerne på den konference, hvor prisen skulle uddeles. Til gengæld kan vi glæde os over, at siden for nylig vandt international anerkendel-se, da netværket blev valgt til Politics-Onlines årlige: ”Top 10 Who Are Changing the World of Internet and Politics” sammen med blandt andre mybarackobama.com. Dermed kan ra-dikale.net bryste sig at være blandt de ti orga-nisationer og personer i verden, der er bedst til at udnytte internettet politisk.

– Radikale.net gør partiet og arbejdet med partiets politik relevant for mange fl ere men-nesker, end vi er vant til. Det er vigtigt, for-di partierne generelt bruger fl ere kræfter på at professionalisere sig end på at gøre sig relevan-te for både medlemmer og andre interessenter, sagde Margrethe Vestager til Computerworld i forbindelse med kåringen.

VIL NEDLÆGGETO REGIONER

Regeringen spiller med fordækte kort, når de vil have regionerne til at centralisere og ef-fektivisere sygehusvæsenet. I virkeligheden er hensigten at nedlægge to af regionerne. Sådan lyder udmeldingen fra Radikale Venstre oven på regeringens positive modtagelse af en rap-port fra det såkaldte Erik Juhl-udvalg, der kom sidst i november. Her bliver det blandt andet konkluderet, at visse regioners sygehusplaner ikke lever op til anbefalingerne fra Sundheds-styrelsen om at samle lægerne og ekspertisen i store sygehuse.

– Vi har en fornemmelse af, at det er hensig-ten med udspillet, at man kun vil have tre regi-oner. Vi er tilhængere af fem velfungerende re-gioner, siger sundhedspolitisk ordfører for De Radikale, Lone Dybkjær til Ritzau. Et centralt element ved ekspertudvalgets anbefalinger er, at antallet af akutsygehuse på landsplan skal mere end halveres.

– Det nytter ikke noget, at vi kommer i en situation, hvor vi forlænger kørselstiden så me-get, at vi ikke har en chance for at redde liv. Der skal være en balance mellem tingene, og det er den diskussion, vi gerne vil tage, tilføjer Lone Dybkjær.

siden sidst

99

VESTAGER BLIVERKLIMAORDFØRER

Den radikale folketingsgruppe har ændret holdopstilling frem mod næste valg og mest markant er det, at gruppeformand Margre-the Vestager bliver ny klimaordfører. Bag-grunden er, at Radikale Venstre nu vil profi -lere sig endnu stærkere på klimaområdet.

– Jeg tror ikke, at man kan fi nde nogen bedre indikation for, hvor højt vi prioriterer klimaspørgsmålet end, at gruppeforman-den tager ordførerskabet. Klimaministeren har et rigtig godt fundament. Men det er et meget vigtigt område for radikale, og rigtigt mange er optagede af denne problemstilling. Hvis vi kan yde et politisk bidrag til, at kli-maspørgsmålet fastholdes ekstremt højt på den politiske dagsorden, så vil vi gøre det. Det er det, som det her ordførerskifte er et udtryk for, siger Margrethe Vestager til Rit-zau. Udover det nye ordførerskab til Margre-the Vestager, så er en række ordførerskaber også blevet nyfordelt efter Simon Emil Am-mitzbølls exit. Det drejer sig om følgende: Boligordfører: Jørgen Poulsen, kulturordfø-rer: Johs. Poulsen (også post, distribution og færdselssikkerhed), medieordfører: Jørgen Poulsen og retsordfører: Morten Østergaard sammen med Lone Dybkjær (familie, ret og ligestilling). Desuden indtræder Morten Helveg Petersen i Skatteudvalget.

BENTE DAHL MEDLEM AF NORDISK BESTYRELSE

Radikale Venstres Nordenordfører Bente Dahl blev i efteråret i Helsingfors valgt som det danske med-lem af Nordisk Kulturfonds bestyrelse. Hun tiltræ-der ved årsskiftet og glæder sig til arbejdet.

– Det er en stor ære og glæde for mig først at blive udpeget til at være det danske medlem af bestyrelsen af en enstemmig dansk delegation og derefter valgt til posten af valgkomitéen i Nordisk Råd. Jeg glæder mig utroligt meget til at tage fat på udfordringerne i bestyrelsesarbejdet og arbejde for kulturlivet i Norden, siger Bente Dahl.

Nordisk Kulturfond støtter amatøraktiviteter, der foregår mellem befolkningerne og uddeler hvert år omkring 30 millioner danske kroner til kulturlivets nordiske amatører.

– Jeg har i mange år ønsket at kunne deltage i det arbejde, der varetages af den bestyrelse. Det nor-diske samarbejde handler i høj grad om befolknin-gernes aktive deltagelse i eksempelvis kulturelle aktiviteter hen over grænserne. Derfor er netop Nordisk Kulturfond en meget vigtig organisation, siger Bente Dahl.

RADIKALE VIL ØGE EFFEKT AF JOBPLAN

15.000 personer til arbejdsmarkedet. Det er en mulighed, hvis man fremrykker aktiveringsindsatsen markant, mener Radikale Venstre. Hvis regeringen vil, så kan effekten af dens ramponerede arbejds-markedsreform blive markant større end de omkring 7000 personer, som der er lagt op til som det realistiske mål nu og her. Og gevinsten kan høstes uden den dagpengeændring, som faldt på gulvet i efteråret. Den radikale arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard, peger over Ritzau på, at hvis man vil rykke indsatsen helt frem til i nogle tilfælde blot ugers ledighed, så kan det gøre en forskel.

– Der har vi sagt, at en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor man fremrykker aktiveringsindsatsen, alene kan bringe tallet op på 15.000, siger den radikale arbejdsmarkedsordfører, Morten Østergaard. Det vil dog koste penge på fi nansloven i form af ekstra ressourcer til jobcentrene, som skal løfte opgaven. Den radikale vurdering er dog, at den samfundsøkonomiske gevinst vil være langt større end udgif-terne. Dele af beskæftigelsesindsatsen er dog bundet af forlig med So-cialdemokraterne, som ikke er med i forhandlingerne om en jobplan II, som arbejdsmarkedsreformen er blevet til.

10

BESKÆMMENDE BEHANDLINGAF PSYKIATRIPATIENTER

Europarådets Torturkomité var for nylig på besøg på to institutioner i Danmark. Og beskeden er, at man ikke har set en så høj grad af bæltefi ksering i andre lande. Derudover benyttes en tvangsmeto-de, hvor patientens arme er sat fast til et bælte om maven, og en rem mellem fødderne giver stærkt begrænset mobilitet. Rapporten kalder behand-lingen af de psykiatriske patienter for mishand-ling. Det er skræmmende, lyder en reaktion fra Lone Dybkjær.

– Det er bestemt ikke rart, at nogle af de svage-ste i samfundet behandles så skidt. Det er meto-der, som de fl este af os forbinder med behandlin-gen af fanger på Guantanamo-basen, og som ikke er eller bør være lovlige, siger Lone Dybkjær, der er psykiatriordfører for Radikale Venstre og som nu vil tage spørgsmålet op i Folketinget.

– Der er tale om en gruppe mennesker, der har brug for hjælp. Og vi fejler i den grad med at til-byde dem en ordentlig behandling. Derfor vil Radikale Venstre særskilt tage spørgsmålet op i forbindelse med drøftelserne om de øgede bevil-linger på psykiatriområdet, siger Lone Dybkjær. Det er seks år siden, at Torturkomitéen sidst var forbi Danmark. Og dengang var der også en skarp kritik af de danske forhold.

10

s i d e n s i d s t

DEN ØKONOMISKE PLAN BRUDT SAMMEN

De økonomiske vismænd konkluderer i deres rapport, som blev offentliggjort ultimo november, at det sejler for regeringens økonomiske 2015-plan. Rapporten konstaterer, at reformmålsætningerne i planen ikke er opfyldt. Nu er det altså al-vor, lyder det fra Radikale Venstre, der kræver et kasseeftersyn af reformerne.

– Regeringens 2015-plan er brudt sammen. Der er behov for reformer, også mere vidtgående, end hvad vismændene foreslår. Regeringen skal tage et ansvar for sin egen 2015-plan. Når også vismændene konkluderer, at mål-sætningerne i planen ikke er opfyldt, og at efterlønsordningen og det nuvæ-rende dagpengesystem ikke kan fastholdes, må regeringen fremlægge en plan for, hvordan dansk økonomi kommer på ret køl, siger den radikale fi -nansordfører Morten Helveg Petersen. Vismændene advarer i efterårets vis-mandsrapport om en lempelse af fi nanspolitikken, selv om også de forudser negativ vækst i 2009. Og Morten Helveg Petersen er enig.

– Finanspolitikken bør ikke lempes, selv om ledigheden stiger næste år, og der er udsigt til en hård landing i økonomien. De langsigtede konsekven-ser af en lempelse ville være et øget reformbehov og endnu større ledighed, og det er ikke, hvad Danmark har brug for. Danmark har brug for reformer nu. En skattereform kan afhjælpe problemet med mangel på arbejdskraft og bidrage til løsning af klimaproblemerne, hvis den skrues rigtigt sammen. Radikale Venstre har selv foreslået en skattereform, og vismændene siger, at en skattereform kan anvendes til at øge arbejdsudbuddet. Det er altså ef-terhånden grundigt dokumenteret, hvad skatten kan anvendes til, og det bør ingen partier have vetoret over for, siger Morten Helveg Petersen.

11

PINLIGE TVANGSUDSENDELSER

Morten Østergaard, der er udlændingeordfører for Radikale Venstre, er målløs over, at Danmark for fjerde gang har forsøgt at tvangsudsende tamiler til Sri Lanka – og igen er blevet stoppet.

– Det burde være hævet over enhver tvivl, at men-neskerettighedsdomstolen mener, at man ikke kan ud-sende tamiler til Sri Lanka på dette tidspunkt. Men Flygtningenævnet ignorerer tilsyneladende den for-pligtelse, det har til ikke bare at følge, men også rette ind efter menneskerettighedsdomstolens praksis. Og jeg er dybt forundret og målløs over, at man nu endnu en gang har tvunget domstolen til at trække i nød-bremsen. Det er pinligt for Danmark, siger han.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har tidligere været i lukket samråd om sagen, men det har tilsyneladende ikke hjulpet..

– Ministeren må nu i fuld åbenhed forholde sig til denne meget akutte problemstilling. Vi kan ikke ac-ceptere, at Flygtningenævnet sidder menneskerettig-hedsdomstolen overhørig. Derfor vil jeg bede mini-steren om at forholde sig til sagen, og på baggrund af hendes svar overveje, om vi skal tage yderligere ini-tiativer. Der er måske behov for at præcisere lovgiv-ningen på området, så Flygtningenævnets forpligtelse til at følge domstolens praksis træder tydeligere frem, siger Morten Østergaard.

JA TIL EUROAFSTEMNING

Regeringen ønsker en hurtig afstemning om euroen, men tøver af hensyn til SF. Det vurderer den radikale EU-ordfører, Lone Dybkjær, efter et møde mellem de EU-venlige partier.

– Det tror jeg gerne, den vil. Men jeg tror også, at den gerne vil have, at SF er med. Det ændrer jo ikke på Det Radikale Venstres holdning. Vi synes, at regeringen skulle træde i karakter og sige, at det er fuldstændig afgørende for Danmarks øko-nomi, at vi kommer med i euroen, siger Lone Dybkjær. På mødet slog statsmini-ster Anders Fogh Rasmussen (V) fast, at der ikke er truffet nogen beslutning, men at omkostningen for Danmark ved at stå uden for euro-samarbejdet er blevet tyde-lig med den fi nansielle krise, og den po-litiske omkostning vil vokse i fremtiden, hvor eurogruppen vil arbejde tættere sam-men. Lone Dybkjær opfordrer statsmini-steren til at sende euro-forbeholdet til fol-keafstemning uden de øvrige forbehold så hurtigt som muligt.

– Krisen betyder, at vi synes, vi skulle prioritere den afstemning. Den er uafhæn-gig af, hvad der sker i Irland, hvor argu-mentet omkring forsvarsforbeholdet er, at vi lige skal se, hvad irerne gør, for det kan være, de vil gøre noget på forsvaret. Og omkring retsforbeholdet har vi ingen pro-tokol, hvis ikke vi har Lissabon-traktaten, siger Lone Dybkjær på Ritzau.

11

FØDEVAREMINISTER FORVIRRER

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har planer om at indføre tre mærker, som viser hvor mange procent af restauranters varer, der er økologiske. Gradueringen skal vise, i hvilket omfang restauranterne anvender økologiske varer. Radikale Venstres fødevareordfører Bente Dahl kritiserer det bureaukrati, mærkningen vil medføre, og er bekymret for gennemskueligheden.

– Radikale Venstre går ind for at styrke forholdene for økologi, og derfor vil vi ikke bakke op om noget, der slører billedet for de økologiske forbrugere. Det er en svaghed ved det system, fødevareministeren vil indføre, at mærkningen ikke afslører, hvilke varer der er økologiske, og hvilke der ikke er, men i stedet kun viser en overordnet mærkning af hele restauranten, si-ger fødevareordfører Bente Dahl, der mener, at det vil være vanskeligt at undgå bureaukrati i en så detaljeret måde at vejlede om delvis anvendelse af økologiske varer, sådan som fødevareministeren har varslet.

– Jeg foreslår i stedet virksomhederne at skrive på menukortet, når en bestemt ret er fremstillet af økolo-giske varer, eller når bestemte ingredienser er økolo-giske samt annoncere, at det er muligt at købe økolo-gisk fremstillede menuer. Derved kan kunden vælge på et oplyst grundlag. Det kan virksomhederne gøre under den nuværende lovgivning, og derfor forvirrer ministerens bebudede tiltag mere, end det gavner, si-ger Bente Dahl.

1212

KRITIK AF HASTELOV

Lovforslaget om strammere vilkår for udlæn-dinge på tålt ophold er blevet til i overhalings-banen, og det er helt uforsvarligt, mener Ra-dikale Venstre, der derfor i december skrev til Folketingets formand, Thor Pedersen (V), for at få det høje tempo diskuteret i Udvalget for forretningsorden. Udlændingeordfører Morten Østergaard er blandt andet vred over, at Fol-ketinget ikke i tiden fi k det normale hørings-notat med kommentarer fra organisationerne. Normalt foreligger svarene fra organisatio-nerne, inden et lovforslag bliver førstebehand-let i Folketinget, så lovforslaget kan tilpasses svarene, påpeger han. Det var ikke muligt ved dette lovforslag, hvor andenbehandlingen kan fastsættes.

– Det er ikke rimelige arbejdsvilkår. Vi er på herrens mark. Processen er en opskrift på lovsjusk, siger Morten Østergaard til Ritzau. Anledningen til loven om strammere vilkår for udlændinge på tålt ophold er oplysninger om, at en tuneser boede tæt på en tegner, han angi-veligt ville myrde – tegneren bag karikaturen af profeten Muhammed med en bombe i tur-banen. Højesteret har afgjort, at Politiets Efter-retningstjeneste ikke har fremlagt beviser, som kunne retfærdiggøre, at tuneseren sad i fæng-sel i over et halvt år. Han er fortsat udvist uden retssag, men kan ikke tvinges til sit hjemland, hvor han risikerer tortur. Mange organisationer har kritiseret hastværket. De fi k kun få dage til at kommentere lovforslaget, som er aftalt mel-lem regeringen og Dansk Folkeparti. Forslaget betyder, at de i øjeblikket 18 udlændinge på tålt ophold kan tvinges til at bo i Center Sandholm i Nordsjælland, hvor de skal melde sig hver dag.

siden sidst

FOGH SURFER DOVENT PÅ GRØN BØLGE Som en doven surfer på den grønne bølge sparer statsministeren på energien ved at kopiere Radikales Venstres forslag til en grøn skattereform, mener Margrethe Vestager. Men de er så tilfredse med det miljøvenlige genbrug, at partiet glemmer copyright, lover den radikale leder, Margrethe Vestager over for Ritzau. Den nybagte klimaordfører vil også gøre Danmark uafhængig af kul, olie og gas, sænke skatten på arbejde og hæve den på forurening.

– Både på mål og på midler er det en fuldstændig 1:1 kopi. Vi kan stort set genkende vores egne formuleringer, siger hun om statsminister Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde. Her sagde han, at ”vi skal sænke skatten på arbejde, fordi vi gerne vil have, at det skal kunne betale sig at arbejde, men til gengæld så er vi nødt til at kigge på, hvordan kan vi så øge incitamentet til at spare på energien og nedbringe forureningen”.

Foghs ord og argumenter ligner, hvad Radikale Venstre skrev i august 2007 i et oplæg. Derfor undrer den radikale leder sig over, at regeringen ikke ville have hende med til de egentlige forhandlinger om fi nansloven for nylig. Hun vælger imidlertid at tage Venstres skifte som ærligt ment. Samtidig mener hun, at statsministeren er presset til at blive grøn både af økonomiske og sikkerhedspolitiske grunde.

– Selv om troværdigheden er på vej ned, så må forventningerne være på vej op, tilføjer Margrethe Vestager.

12

1313

KOMMUNERNE TIL GRIN

Årets fi nanslov mellem VKO og Y fl ytter tydeligere end no-gensinde de politiske prioriteringer fra kommunalbestyrel-serne til Christiansborg. Dermed hamres endnu et søm i det kommunale selvstyres ligkiste. Det mener Johs. Poulsen, der er kommunalordfører for Radikale Venstre.

Det har længe været forudsigeligt, at årets fi nanslov ville ende med kioskbaskerne ”Loft over ældre-madpri-ser” og ”Penge til skoletoiletter”. Dermed har Dansk Fol-keparti endnu engang med accept fra Venstre og Konser-vative først lagt kommunerne i en økonomisk spændetrøje ved at indføre service- og anlægsloft, hvorefter VKO nu som julemænd kommer med penge til deltaljeret øremær-kede områder. Dermed fl yttes de politiske prioriteringer tydeligere end nogensinde til Christiansborg, hvor VKO’s fi nansordførere leger kommunalbestyrelse, siger den ra-dikale kommunalordfører Johs Poulsen, der er oprørt over detailstyringen i aftalen.

– Tegningen er lysende klar. Dansk Folkeparti er næsten uden for indfl ydelse i kommunerne. Derfor fl yttes beslut-ningerne til Christiansborg. Når VKO er helt nede i detaljen for at fastlægge prisen på mad på plejehjemmene eller re-novering af et skoletoilet, mister beslutningsrummet i kom-munerne fuldstændig betydning. Det er principielt set en katastrofe for kommunerne, og det gør det meningsløst at engagere sig i lokalpolitik. Dermed er VKO’s fremfærd også et demokratisk tilbageskridt, medmindre man – som Dansk Folkeparti – i realiteten blæser værdien af selvforvaltning og et decentralt Danmark et langt stykke. Det er allerværste er dog, at Venstre og Konservative så villigt deltager i legen. Måske hænger det sammen med, at regeringspartierne helt kynisk kalkulerer med, at ingen ser sammenhængen, når de i julemandskostume nedbryder det kommunale selvstyre. Men det er dybt sørgeligt, at den regering – hvis største parti engang forsvarede det lokale demokrati og frirum – nu ak-tivt medvirker i nedbrydningsarbejdet. Det er populisme af værste skuffe, fastslår Johs Poulsen.

OBAMA HAR RET I KRITIK

Barack Obama rettede før nytår alvorlig kritik af den danske indsats for de irakere, der er på fl ugt fra krigshandlingerne i Irak. Danmark og andre lande, der deltog i koalitionen i Irak, ”har gjort sørgeligt lidt for at klare fl ygtningekrisen, og må opmuntres til at gøre mere”, skriver Obama på sin offi cielle hjemmeside. Barack Obamas kritik rammer hovedet på søm-met i den linje, Radikale Venstre længe har fremført i Folketingssalen. Desværre har Radikale Venstres integrationsordfø-rer Morten Østergaards kritik af den danske indsats ikke vundet gehør hos regeringen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V). Hun afviste allerede i foråret i en debat i folketingssalen at kigge nærmere på FN’s råb om hjælp til de irakere, der har været ramt af krigshandlingerne i Irak.

– Vi har meget længe kritiseret regeringen for at svigte sit ansvar i forhold til situationen omkring fl ygtninge i Iraks nær-områder. Vi har gentagne gange opfordret til, at man lyttede til FN’s nødråb om akut behov for genbosættelse af irakiske fl ygtninge. Men vi har talt for døve øren. Derfor håber jeg, at Barack Obama måske kan åbne regeringens øjne for den nød-situation, der eksisterer som en direkte følge af krigen i Irak, siger integrationsordfører Morten Østergaard, der også har et konkret forslag klar til den indtil nu handlingslammede danske regering.

– Konkret foreslår Radikale Venstre, at den næste såkaldte kvoterejse, hvor der vælges fl ygtninge til Danmarks årlige fl ygt-ningekvote på 500, går til nærområder til Irak, så vi kan adressere det akutte behov for hjælp, siger Morten Østergaard.

POLITIREFORM PÅ SPORET

Radikale Venstre indgik i efteråret en aftale om en justering af politireformen, som tilfører fl ere betjente og administrative medarbejdere til politiet for 850 mio. kr. Gruppeformand Mar-grethe Vestager mener nu, at politireformen er tilbage på sporet og forventer mærkbare forbedringer hurtigt.

– Regeringen har ønsket fl ere ressourcer, så politireformen kunne gennemføres som aftalt. Det har vi imødekommet i klar forventning om, at reformen dermed er tilbage på sporet. Vi gik til forhandlinger med krav om, at politiet skal være tilgæn-geligt, når borgerne ringer, og det var et krav fra vores side, at betjentene i videst muligt omfang skal bruge deres arbejdstid på egentligt politiarbejde. Med den administrative styrkelse og meroptaget på politiskolen har vi opnået det. Reformen er til-bage på sporet, og vi har forhindret, at der her midt i reformpe-rioden indføres nye målsætninger om synlighed frem for opkla-ringsarbejde, siger Margrethe Vestager, der også noterer sig, at det radikale forslag om at fjerne fl ere opgaver fra politiet lige-ledes indgår i aftalen. Retsordfører Morten Østergaard glæder sig over, at der nu også er en aftale om at styrke indsatsen mod bander med fl ere radikale fi ngeraftryk.

13

14

Den 17. maj 2008 kunne man i Berlingske Tiden-de læse om en prekær sag i Lyngby-Taarbæk Kom-mune, hvor kommunens

to viceborgmestre angiveligt hævede løn, når de fi k fri til at gå til byrådsmø-der eller andre politiske arrangementer. I årevis havde rygterne svirret i kommu-nen om, at den konservative Lene Kas-persen og socialdemokraten Liss Kra-mer Mikkelsen, frit kunne benytte deres arbejdstid til politisk arbejde. Rygterne var også nået Trine Nebel Schou og un-der et institutionsbesøg rundt i kommu-nen sammen med Marianne Jelved, fi k Trine Nebel Schou bekræftet rygterne.

– Den ene af kommunens viceborg-mestre havde mere eller mindre en ’tom stilling’ på den ene af de institutioner vi besøgte. Vi fandt ud af, at det fak-tisk drejede sig om begge vores to vi-ceborgmestre, fortæller Trine Nebel Schou, der med sin partifælle Henrik Brade Johansen straks tog affære. Han tog sagen op i kommunens økonomiud-valg, mens Trine Nebel Schou, der for halvandet år siden selv var ansat på en af kommunens skoler, men aldrig hav-de fået tilbudt en lignende ordning, stod frem i Berlingske Tidende og fortalte om sagen. Men det skulle hun nær al-drig have gjort.

– Den ene viceborgmester gik helt op i limningen af frustration og kla-gede over os til Statsforvaltningen, og samtidig truede hun os med både bål, brand og bagvaskelsessag, og har gjort det mange gange siden, men hendes kraftige reaktion styrkede os bare i, at vi havde fat i noget, siger Trine Nebel Schou.

FORVALTNING BAKKEDE OP På trods af den ene borgmesters vrede, fandt Statsforvaltningen dog ikke no-gen problemer i, at de to radikale med-lemmer havde fortalt om sagen. Og da Berlingske Tidende gik ind i sagen og bad om aktindsigt dukkede to såkald-te ’borgmesterbreve’ op fra arkiverne. Brevene var 17 år gamle, underskrevet af den daværende kommunaldirektør og borgmester og gav de to viceborgmestre ret til at ”få tjenestefrihed med løn til deltagelse i alle møder og politiske akti-viteter”, som det hed i brevet.

– Det var disse borgmesterbreve, der i løbet af 17 år har udviklet sig til mere eller mindre ’tomme stillinger’, og hvor nye chefer undervejs er blevet bedt om at blande sig uden om, når de havde for-søgt at sige fra, siger Trine Nebel Schou, der – i lighed med andre kommunalt an-satte kommunalbestyrelsesmedlemmer – aldrig nogen sinde har fået tilbudt en tilsvarende ordning. Tværtimod fi k Tri-ne Nebel Schou som nyvalgt medlem at vide, at hun skulle passe sit arbejde og forsøge at bytte med kolleger og tage vikartimer, så hun ikke forsømte noget. Trine vurderer i dag, at hun under hele sin ansættelse har fået eftergivet 25 til 37 timer alt i alt, noget som Socialde-mokraterne i Lyngby nu forsøger at si-destille som en ulovlighed på lige linje med viceborgmestrenes.

– Men gudskelov for, at jeg ikke fi k det samme, for det handler slet ikke om det. Den her sag handler om bor-genes penge og troværdighed over for dem, der har valgt os, siger Trine Ne-bel Schou, der betegner ordningen som meget lemfældig og en umoralsk om-gang med borgernes skattekroner.

– Jeg tror ikke alt er ikke kommet frem i denne sag, siger Trine Nebel Schou, der har lovet ikke at nævne no-gen af de mange medarbejdere, som hun har talt med om sagen.

AFGØRELSENOmtalen af sagen førte til, at Kommu-nernes Landforening blev sat til at lave en juridisk undersøgelse. Den var fær-dig i november og erklærede, at ordnin-gen var ulovlig. ”Kommunens praksis har i et vist omfang medført, at kom-munen har betalt for meget i løn til de pågældende ansatte”, hedder det i afgø-relsen, der dog ikke har medført, at de to viceborgmestre skal betale penge tilba-ge. ”Kommunen er ikke i besiddelse af nogen form for dokumentation af stør-relsen”, skriver KL, der fraråder, at man bruger mere tid på dén side af sagen.

– Vi får aldrig at vide, hvor mange penge kommunen har tabt, men vi er glade for det lykkedes vores to-mands partigruppe at få kastet lys over det 17-årige misbrug, siger Trine Nebel Schou. Borgmesterens fl ertal har ac-cepteret at beklage offentligt, at ord-ningen har kunnet fi nde sted. Men da Radikale Venstre, SF og Venstre, der udgør oppositionen, stillede forslag om at undersøge ordningen nærmere, blev forslaget stemt ned.

– Sagen viser, at det nytter, hvis man råber op og tager kampen, men den vi-ser også demokratiets anden side, at hvis et politisk fl ertal ønsker lagt låg på en sag, kan de faktisk slippe af sted med det, slutter Trine Nebel Schou, der stadig håber, at sandheden om hvordan borgernes penge er blevet brugt, en dag får lov at komme helt for dagens lys.

hvad så?

Trines kamp2008 blev et ganske specielt år for det radikale byrådsmedlem Trine Nebel Schou. Sam-men med sin partifælle Henrik Brade Johansen har hun kæmpet mod Lyngby-Taarbæk kommunes to viceborgmestre. Undervejs er hun blevet truet med retssager og beskyldt for bagvaskelse, men de to radikale vandt kampen – i hvert fald på papiret.TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

15

Trine Nebel Schou sidder i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune og er formand for kommunens Integrationsråd. Hun er tidligere folkeskolelærer, men studerer nu retorik ved siden af det politiske arbejde.

16

Håbet skal fi ndes i historienRadikale Venstre skal være krystalklare, så skal vi nok klare skærene. Det garanterer Asger Baunsbak-Jensen som Radikal Politik har mødt for at få inspiration til fremtiden fra en af fortidens radikale ikoner. For selv om Asger Baunsbak nødtvunget måtte forlade politik på grund af et depressivt sind, stopper det politiske engagement ikke, bare fordi helbredet tvinger én væk fra rampelyset. Tværtimod er Asger Baunsbak stadig i stand til at fi nde håb i historien.

TEKST: Marcus Aggersberg FOTO: Nicky Bonne

17

18

Interviewet er slut. Asger Bauns-bak har været omkring det me-ste. I tre timer har den 76-årige ekspolitiker forsøgt at sætte ord på, hvad de radikale skal gøre

for at genfi nde deres fodfæste i det po-litiske landskab. Nu sidder han tavs i sin lænestol med en kop kaffe i hånden og tænker over, om han mangler at sige noget. Pludselig tager læberne tilløb til et sidste indspark:

– Vi bliver ofte beskyldt for at være et midterparti, sikke noget sludder. De Radikale er et socialradikalt parti. Vi er ikke borgerlige, vi er ikke socialdemo-krater, og vi heller ikke er SF ere. Vi er et parti med et stort frisind, en stor social lidenskab, og så er vi dét parti herhjem-me, der står stærkest på vores principper og idealer upåvirket af tider og vælger-stemninger, og selv om vi er usynlige i øjeblikket, er det kun midlertidigt.

Han sidder lidt uden at sige noget.– Hvis vi vel at mærke selv vil, siger

han så og slår en fast næve i bordet.

NYE MULIGHEDERDe Radikale har det ikke godt. Det er efterhånden en gammel sang, og bille-derne fra jubelvalget i 2005 er med tiden kørt fast et sted i erindringens udkant. Men den kedelige udvikling er ikke be-gyndelsen til enden på partiets rolle som hovedaktør i dansk politik, beroliger As-ger Baunsbak. Tværtimod er det starten på en ny tid med nye muligheder:

– I de 103 år, partiet har eksisteret, har det i halvdelen af tiden været medlem af en regering. I den anden halvdel af tiden har partiet afgjort, hvem der kun-ne danne regering eller blive siddende som regering. Der har aldrig før været en periode på over syv år, hvor de radi-kale ikke har været bundet af at være det udslaggivende parti, som skulle indgå kompromiser. Det giver partiet en helt ny frihed til at fi nde ud af, hvad det vil stå for i en tid med enorme forandringer, siger han, da interviewet begynder. Og der er nok at rette op på. Sidste efterår fortalte meningsmålingerne en historie om et parti, der nærmede sig afgrunden, og denne søndag i november ser situa-tionen ikke mindre besværlig ud. I da-gens udgave af Berlingske Tidende står de radikale til at få under fi re procent af stemmerne, hvis Anders Fogh Rasmus-sen udskrev folketingsvalg.

– Det er selvfølgelig ikke morsom læsning, men når man som jeg har fulgt politik på tæt hold i over 50 år,

tager man den slags forstyrrelser roligt. Det er jo ikke første gang, at de radikale befi nder sig i en situation med magre mandattal. Sidste gang var ved valget i 1977, dengang stod vi med seks man-dater, som ikke kunne bruges til noget som helst, og det døde vi som bekendt ikke af. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, konstaterer As-ger Baunsbak tørt.

INGEN PANIK Der er nu heller ikke meget panikstem-ning over den 76-årige ekspolitiker, som han sidder dér med begge hjemme-sko plantet i gulvtæppet i sit arbejdsvæ-relse, bagerst i det rummelige parcelhus i Farum. Et lille huleagtigt rum foret med bøger. Det er herfra, hans verden går. Her lader Asger Baunsbak sig syn-ke ned i sin lænestol, når han har brug for ro til at tænke over tingene, og det er herfra, at han som forfatter og fl ittig kronikør de seneste to årtier har bragt sig selv i spil og lagt stenene til sin po-sition som partiets nestor. I 1984 sagde han selv endegyldigt farvel til drøm-men om et liv som toppolitiker, da han overraskende og pludseligt valgte at trække sig fra jobbet som folketings-politiker kort efter at være blevet valgt ind. En beslutning som mange af hans politiske kolleger havde svært ved at se logikken i dengang, men som gav god mening for hovedpersonen selv.

– Jeg voksede op i en familie, der var domineret af en depressiv syg far, og de ting, der sker tidligt i et menneskes liv, kommer til at præge det resten af livet. I mange år ønskede jeg ikke offentligt at fortælle, at jeg havde arvet et depressivt sind fra min far. Jeg havde ikke lyst til, at folk skulle sidde nede i salen og tæn-ke: Er han mon rask i dag? Men jeg vi-ste mit parti den respekt at trække mig, fordi jeg ikke ville ende i en situation, hvor jeg midt i en valgkamp blev ramt af en depression. Det kunne jeg ikke byde nogen. Historien om det depressive sind står beskrevet i den erindringsbog, som Asger Baunsbak udgav i 2007. Her for-tæller den 76-årige ekspolitiker direkte og usentimentalt om baggrunden for, at han måtte forlade politik og aldrig fi k den karriere, som hans politiske talent berettigede til. Og også om den smerte, som var forbundet med erkendelsen.

– Det var svært for mig at forlade po-litik, og det har været et stort afsavn, for jeg er politisk af natur. Jeg elsker miljø-et omkring Christiansborg, og jeg hol-

der af den politiske debat, men jeg var nødt til at vælge det fra.

Men er man et politisk menneske, stop-per det politiske engagement ikke, bare fordi helbredet tvinger én væk fra rampe-lyset. Man kan ikke dæmpe et tempera-ment, som Baunsbak selv udtrykker det, og de sidste 25 år har han været den mur, som skiftende ledere i partiet har spillet bold op ad, når de har manglet nye øjne på de politiske udfordringer.

– For mig har det altid været livet om at gøre mit til, at de værdier radikalismen bygger på, bliver ført frem og får indfl y-delse på samfundsudviklingen. Derfor kan jeg heller ikke lade være med at blan-de mig og komme med indspark.

LIDENSKABDer er stor forskel på, om man betragter politik som et personligt kald eller en genvej til et tungt CV. I dag er der alt for mange, som bruger det politiske liv til at fremme deres personlige karrierer, mener Baunsbak. Det betyder ikke, at der ikke fi ndes politikere, som har de-res lidenskab intakt.

– Tag sådan en mand som Barack Obama, man er jo ikke i tvivl om, at han ønsker at skubbe til udviklingen. Han vil forandring. Men lidenskab gør det ikke alene, man skal også have ide-aldannelse, og hvor henter politikere deres idealdannelse henne i dag? Ka-nalerne er tørret ud. Der var i hvert fald nogle andre kampe, der skulle kæmpes, da jeg var ung. Betyder det så, at der ikke længere er noget at kæmpe for? Slet ikke, lyder Baunsbaks pointe. Der er masser af slag, som venter på at blive udkæmpet. De ser bare anderledes ud, end de gjorde for 50 år siden:

– Vi skal først og fremmest splintre den uhyggelige nationalisme, som er på fremmarch i disse år. Det er hér, mellem Radikale Venstres internationalisme og Dansk Folkepartis angstfyldte nationa-lisme, at modsætningen står. For det andet skal vi skabe en politik, der gi-ver nogle bud på, hvordan vi indretter samfundsøkonomien anderledes, end den måde de multinationale selskaber hidtil har gjort det på, og som er skyld i den nuværende krise. For det tredje skal vi se på, hvordan vi bedst muligt afvær-ger den lurende klimakatastrofe, vi står over for, og sidst men ikke mindst skal vi kæmpe for at skabe bedre vilkår for samfundets svage og udsatte.

Det lyder jo fl ot alt sammen, og det er formentlig de færreste radikale, som er ►

19

20

uenige i de betragtninger, men hvordan skal partiet løfte opgaven i praksis?

– Med visioner. Jeg har ikke lyst til at gisne om, hvem der skal danne re-gering efter næste valg. Det er dybest set uinteressant, eftersom næste folke-tingsvalg formentlig ligger fl ere år ude i fremtiden. Men tiden indtil må for alt i verden ikke blive en ørkenvandring, de næste år skal være en besindelses-tid, hvor partiet fi nder sine egne ben at stå på. Og det kan være en frugtbar tid for et parti at besinde sig på sine rød-der, det er bestemt ikke noget negativt, siger Baunsbak.

– Det er det kun, hvis man for en-hver pris vil sætte sine fi ngeraftryk på fi nanslovsforhandlingerne.

Det må du lige uddybe?

– Jeg mener ikke, vi skal sigte efter at opnå små resultater aktuelt og få en ny regering på lang sigt. Det forholder sig snarere lige omvendt. Vi skal lave en politik på lang sigt, og vi skal have en ny regering så hurtigt som muligt.

Siger du, at partiet helt skal lade være med at indgå forlig med regeringen?

– Jeg siger, at vi skal besinde os og bruge kræfterne på at markere os på nogle få vigtige områder, i stedet for at slide os op på en masse småforlig, som alligevel ikke batter det store. I foråret lancerede de radikale for eksempel en udmærket 2015-plan, men jeg er rystet over, at vi efterfølgende ikke har set mere til de 100 punkter, der lå i planen. Vi skal være bedre til at placere de ra-dikale temaer i medierne. Vi er simpelt-

hen for beskedne. Se, hvordan Dansk Folkeparti uge efter uge stjæler over-skrifterne.

Opskriften er enkel. De radikale skal sætte ansigt på de svage, ligesom Dansk Folkeparti gør det med de ældre, siger Baunsbak.

– De Radikale skal gå ind med hele sit humanistiske menneskesyn og sæt-te ansigt på og tale til de psykisk syge, alle de psykisk nedslidte mennesker, og de mange, som har svært ved at klare de stigende krav på arbejdsmarkedet. Vi har en forældet opfattelse af, hvad fattigdom er herhjemme. Folk tror, det handler om ikke at kunne få smør på brødet, men den menneskelige nød er ikke længere materiel, den er psykisk. Stress er tidens pest, og hvert eneste

►

21

år bukker tusindvis af sunde og ra-ske mennesker under for sygdommen. Hvordan kan vi indrette vores sam-fund, så folk ikke bliver ramt? Det skal vi komme med nogle konkrete bud på. Vi skal tænde lys i de unge, så de kan se, at det er et fælles ansvar at løse proble-merne. Politikerne svigter, hvis ikke de formår at tænde lyset i folk med deres idealer. Det kan ikke nytte noget, at de bliver ved med at tale om strukturer og reformer, der bunder i rationelle regne-stykker. Koncernkulturen er dømt til at mislykkes. Derfor er jeg radikal.

JA TIL EUROPAOg når det gælder europapolitik, er As-ger Baunsbak ikke mindre skarp i sine udmeldinger. Han opfordrer de radika-

le til at spidde SF på deres holdninger til EU og udstille partiets angst for at sige ja til euroen, ligesom de radikale skal føre an i kampen for en folkeaf-stemning om de danske forbehold.

– Og vi skal ikke være bange for at få et nej. Vi skal tværtimod sætte tinge-ne på højkant og tydeligt fortælle folk, hvilke konsekvenser et eventuelt nej vil få for os. Forklar vælgerne, at Danmark spærrer for en helt afgørende udvikling i Europa, hvis vi vælger at sige nej.

På samme måde skal de radikale ikke være bange for at komme med bud på, hvordan man styrker Europaparlamen-tets magt, siger Baunsbak.

– Vi skal have visioner på Europas vegne og hele tiden komme med forslag til forbedringer af EU. Se på, hvordan

man på sigt kan skabe et europæisk su-perparlament med to kamre, hvor det første kammer bliver sammensat i for-hold til befolkningernes størrelse, det andet med to repræsentanter fra hvert land – ligesom det amerikanske senat. Vi skal træde i karakter som idéska-bende for fremtiden – både på nationalt, europæisk og internationalt plan.

EFTERSYNOg det leder os frem til den økonomiske politik, der ifølge Baunsbak i den grad trænger til et globalt eftersyn.

– Det viser sig jo, at alle de jakke-sætsklædte kapitalister, som kørte rundt i deres store fi rhjulstrækkere og råbte, at det frie marked ville klare alle for-hindringer, frivilligt overlod al magten ►

22

til staten, den dag problemerne opstod, siger Baunsbak triumferende.

–Den udvikling åbner for dannelsen af nye idealer om samfundet og rejser nye spørgsmål: Hvilke muligheder er der for at skabe andre produktionsen-heder og økonomiske former end de kapitalkoncentrationer, der ligger i de multinationale selskaber i dag? Har an-delsbevægelsens tanker en plads i næ-ste generation? Hvis jeg var 30 år og gik ind i politik, ville jeg nedsætte en tæn-ketank, der kiggede på mulighederne for at bringe elementer fra andelsbevæ-gelsen i spil igen, og se på om det kun-ne danne model for Europa og resten af verden, siger Baunsbak og slår til lyd for, at de radikale skal være et parti, der bryder med traditionen om, at det ude-lukkende er intellektuelle overvejelser og økonomiske udregninger, der dan-ner baggrund for politiske løsninger:

–Vi skal sætte mennesket først. Idealet er de løsninger, der tager udgangspunkt i menneskets muligheder og begrænsnin-ger. Et menneskesyn, så stærkt et ord vil jeg bruge. Jeg tror, der er ting i den men-neskelige natur, som ikke bliver kaldt på i dag, som er blevet opgivet og glemt i for-bifarten, fordi de store strukturer har ta-get magten. Det er et oprør, jeg taler om.

– Du taler om nye strukturer, der giver plads til, at for eksempel andelstankerne kan udfolde sig, men i sidste ende kræver det, at almindelige mennesker har lyst til at udfolde sig i de rammer. Har de det?

– Det er jeg sikker på. Mennesker har lyst til at have indfl ydelse på deres eget liv. Selvfølgelig er det muligt, at det vi-ser sig ikke at være tilfældet, men hvor-for ikke spørge folk. Foreslå det. Der er snart kommunalvalg, hvorfor ikke lade de radikale kandidater stille op med vi-sioner for, hvordan man kunne lave for-skellige andelsforsøg i lokalsamfundet. Folk skal vide, at stemmer de radikalt i Ringkøbing Kommune, vil vi gøre for-søget, og se hvad det skaber af nye mu-ligheder. Vi kan selvfølgelig ikke love, at det bliver en succes, ligesom Barack Obama heller ikke kan garantere, at tin-gene bliver, som han siger. Men vi kan prøve at vise nye veje.

PRÆSIDENTVALGSet fra lænestolen i Farum bliver næste folketingsvalg et præsidentvalg mel-lem Helle Thorning Schmidt og Ven-stres nye leder eller De konservatives Lene Espersen, og det afgørende er der-for ikke, om Margrethe Vestager bliver

statsminister eller ej. Det afgørende er, at de radikale kan hente de 10 mandater hjem, der er nødvendige for at få indfl y-delse på de områder, partiet står for.

– Så er det muligt, at nogle af vores væl-gere stemmer Venstre. Jamen, så lad dem stemme Venstre. Vi skal overstråle de an-dre med vores visioner, og vi skal sikre ungdommens interesse for os som bevæ-gelse, som det parti, der giver idealer for det samfund, vi skal leve i om 30 år.

– Så siger du også, at partiet i forsø-get på at ramme bredt, er gået væk fra at melde klart ud på nogle områder?

– Ja, det mener jeg. Og det har kostet vælgere.

– Men den lave tilslutning behøver vel ikke at hvile på uklarhed. Den kan lige så godt hvile på et klart fravalg. At det er ganske præcist, hvad Margrethe Vestager vil, og at det netop er uenig-hed med hende og fl ertallet i folketings-gruppen, der fi k vælgerne til at vende de radikale ryggen ved sidste valg?

– Hvis du lægger mærke til det, slår jeg ikke ned på nogen og siger, at han eller hun har fejlet. Jeg dømmer ikke partiet, det er slet ikke mit ærinde, jeg holder mig til fremtiden. Sidste valg er overstået, lad det være. Det interessante er, hvad der sker om to–tre år. Og hvis ikke vi har en klar oppositionslinie i forhold til regeringen, og i visse hense-ender også til Socialdemokraterne, som ikke ved deres levende råd om, hvordan de skal få nogle af deres stemmer tilba-ge fra Dansk Folkeparti, så får vi ikke den nødvendige fremgang. Derfor skal vi skal have nogle få kerneområder, som vi repeterer for befolkningen. Det er jo det, Pia Kjærsgaard kan. Hvorfor er Dansk Folkeparti så stærke? Fordi de er så dygtige til at gentage, hvad de står for, og de viger ikke fra det. Vi skal gøre det samme, selvfølgelig fra det diame-tralt modsatte udgangspunkt.

DEN SMALLE KAMP Radikale Venstre skal holde op med at tro, at det kan vinde kampen i bredden. I de år, hvor partiet var tungen på vægtskå-len, var man selvsagt nødt til at forholde sig til fl ere områder ad gangen, men når man som nu er nede på ni mandater og står uden for indfl ydelse er situationen en anden, mener Asger Baunsbak.

– Vi oplever at stå uden for indfl ydel-se i to valgperioder i træk, og det må vi altså tage til efterretning. Det kan ikke nytte noget, at man tror, man kan dæk-ke sig ind på alt fra boligpolitik over

forsvarspolitik til miljøpolitik. Jeg siger ikke, at taktikken ikke kan ændres, når vi engang sidder i regering, men det er ikke tiden til at skyde med spredehagl.

– Hvad er de væsentligste forhindrin-ger for, at det kan lade sig gøre at føre dine anbefalinger frugtbart ud i livet?

– Jeg vil godt starte med at sige, at folketingsgruppen jo allerede arbejder med de her temaer, jeg forstærker bare processen med mine ord. Men når det er sagt, så frygter jeg for, at EU har toppet. Jeg er tilbøjelig til at tro, at den økono-miske krise med tiden vil vise sig ved socialt sammenbrud og arbejdsløshed, og den slags fører næsten altid natio-nalisme med sig. Min frygt er en stil-stand i den europæiske proces frem for en fremdrift i retning af de ting, vi har talt om. Det bliver svært at få folkeaf-stemninger med opbakning, fordi folk mister overskueligheden i den enorme informationsmængde. De kan forholde sig til en detalje, ikke den store sam-mensatte mængde af emner, problemer og ideer, der ligger i at forme et Europa i så lang en proces. Jeg frygter, at proble-merne omkring Lissabon-traktaten fø-rer til en stagnation og en opløsning af Europa i nogle få store stater, der styrer fremad og en række mindre stater, der havner i tilbageskuende nationalisme. Det er derfor, jeg er så optaget af EU.

Det europæiske samarbejde står ved en korsvej, mener Baunsbak, og netop derfor er der brug for et parti, som kan sige tingene ligeud og tvinge folk til at tage stilling.

– Vi skal ikke være bange for et nej. I det hele taget skal man ikke være bange for kriser i politik. Nogle gange er det jo netop krisen, der er brug for, hvis man skal ryste folk ud af døsen. Går man uden om kriser, kan man komme til at svigte i det lange løb. At være radikal er ikke at være konfl iktsky, det er at vide, hvad konfl ikten drejer sig om, og så tage opgøret.

– Er der vælgere i alt det her?– Der er nok til 10 mandater, og det er

rigeligt. Det afgørende er ikke at få man-ge stemmer og blive til en folkebevægel-se, den slags kan nemt blive til opportu-nisme. Vi har i årevis fået at vide, at de radikale svingede som vinden blæste, at Niels Helveg ikke kunne bestemme sig ved et tag-selv-bord. Det kan være, det engang var sådan, men det er ikke læn-gere tilfældet, og sådan må det heller ikke være fremover. Vi skal være krystalklare. Er vi det, skal vi nok klare skærene. Det vil jeg godt garantere. □

►

23

ASGER BAUNSBAK-JENSEN er født i 1932 og forfatter og fore-dragsholder. Han er tidligere undervisningsdirektør, lands-formand for Radikale Venstre og medlem af Folketinget. As-ger Baunsbak-Jensens udgav forrige år sine erindringer om at vokse op med en depressiv far og selv leve med en depres-sionssygdom og om at udfor-dre og overvinde depressionen. Han bor i Farum med sin hustru og er stadig aktiv i den lokale vælgerforening.

24

25

Radikale byrødderLandet over knokler radikale medlemmer i byrådssale og rådhuse for maksi-mal radikal indfl ydelse på landets kommuner og de lokale beslutninger. Ofte er de radikale byrådsmedlemmer det eneste radikale medlem af deres byråd, så deres politiske arbejde kræver både god politisk fornemmelse og ganske meget knofedt. Mads Brandsen tog en tur rundt i de radikale politiske Dan-markskort og mødte tre byrådsmedlemmer, der holder den radikale fane højt i hver deres kommune.

26

Hans kolleger – eller kon-kurrenter, om man vil – i byrådet i Randers kal-der ham spøgende for grønne Mogens. Og det

er da også især på det grønne område, at den 46-årige økonom og handelssko-lelærer fra Vorup har slået sine folder, siden han i 2005 blev indvalgt i Ran-ders Byråd. Som led i konstitueringen med Socialdemokraterne og byrådets enfant terrible, Beboerlisten, kunne Mogens Nyholm sætte sig for borden-den i Miljø- og Teknikudvalget. Den placering har givet ham en masse ind-fl ydelse – og et stort ansvar.

– Som partisoldat kan man sige, hvad man vil, men det er jo helt afgø-rende, hvad man mener, når man er det 16. og afgørende mandat i byrådssalen, siger Mogens Nyholm, der trods ivrig insisteren på, at Radikale Venstre er et midterparti, er blevet stemplet som en del af rød blok af Randers Amtsavis. En søgning i avisernes artikeldatabase InfoMedia viser da også, at Nyholm i perioder har været lederskribentens yndlingsaversion på den traditionelt borgerligt orienterede avis. Men det er måske ikke så underligt.

– De nye store kommuner har bety-det, at kommunalpolitik er blevet langt mere interessant for medierne. Vi er me-get mere eksponerede, end tidligere by-råd var. Det eneste, der godt kan ærgre mig, er, at det kan være svært at komme igennem med de positive historier, siger Nyholm, der med en samtidig debut som byrådsmedlem og udvalgsformand har fået kam til sit hår rent tidsmæssigt.

– Jeg plejer at sige, at jeg har et fritids-job på handelsskolen, mens mit arbej-de er politik, siger han og understreger, at arbejdet som underviser naturligvis ikke er venstrehåndsarbejde, men at politikken tidsmæssigt har fået overta-get. Dog er han gået ned på 30 timer på Silkeborg Handelsskole, så der er bare lidt luft i den stramme kalender.

MÆRKESAGERRadikal Politik møder ham en fredag eftermiddag, hvor budgetforhandlings- maratonet med møder til unormalt sent om aftenen er veloverstået. Tidsforbru-get er ikke rigtigt et problem, når man som ham brænder for sagen, men man bør ikke regne sin timeløn ud, siger Mogens Nyholm.

– Der er for mig slet ingen tvivl om, at vederlaget til kommunalpolitikere er alt for lavt. Hvis man skal have held med at tiltrække kvalifi cerede til at gå ind i lokalpolitik, så må vilkårene for-bedres, mener han og anslår, at politik-ken fylder i omegnen af 40–50 timer ugentligt. Spildt har tiden dog heldig-vis ikke været. Der er nemlig for længst sat fl ueben ud for nogle af mærkesager-ne i det radikale program fra 2005.

– Vi sagde nej til skolelukninger, og der er ikke blevet lukket en eneste sko-le, og vi fi k bremset byggeriet af bo-liger ved Hvidemøllevej samt en vej gennem Vorup Enge, fastslår han. Net-op Hvidemølle-projektet har i årevis været en kæphest for Nyholm og par-tiet. Idéen blev født, da borgmesteren var Danmarks yngste og hed Michael Aastrup Jensen (V), men først da der kom en radikal stemme i byrådet lyk-kedes det at bremse byggeriet, der vil-le ødelægge store dele af den bynære natur, som Nyholm i øvrigt i parentes bemærket har udsigt til fra sit kontor. Men der er mange fl ere grønne idéer på tegnebrættet. Det er tydeligt, at man, når man er radikal i Randers, har en klar grøn profi l. Det kunne Mogens Nyholm godt ønske sig, at man tog ved lære af på tinge.

– Det er vigtigt, at partiet også mel-der ud på de områder, der optager folk allermest, og ikke kun på højtraven-de områder. Det er fi nt at have fokus på udlændinge- og retspolitik, bare det ikke kammer over, for der er alt-så mange borgere, der er mere optaget af hverdagslivets udfordringer, mener

Nyholm og nævner den aktuelle pro-teststorm mod regionernes planer om nedskæringer på rutebilerne som ek-sempel. Dog adresserer han ikke den største buket tidsler til den radikale fol-ketingsgruppe, men til regeringen. Den presser nemlig kommunalpolitikerne i helt urimelig grad, mener han.

– Jeg er en af dem, der har råbt højest om det i byrådet, for jeg mener, vi er ved at blive marionetdukker på grund af al den centrale styring. Det er no-get skidt, at Folketinget laver regler for, hvor meget kommunerne må tage for mad til de ældre. Det er en sag mellem vælgerne og byrådet, som bør afgøres på valgdagen. Adspurgt om det kan få konsekvenser for hans lyst til at være politiker, siger han:

– Jeg bliver i politik, så længe jeg sy-nes det er spændende. Den dag, hvor jeg synes minusserne er større end plusserne, så stopper jeg. Det er de dog slet ikke ved at være.

Grønne Mogens er klar til en peri-ode mere og regner stærkt med at få selskab af mindst endnu en folkevalgt fra liste B.

– Det, at vi nu er i byrådet her i Ran-ders, giver os en helt anden platform at føre næste valgkamp på. Folk kender os og ved, hvad vi står for.

Mogens Nyholm er uddannet økonom og har i de sidste 10 år været handelsskolelæ-rer. Han har to gange været opstillet som radikal spidskandidat til Randers Byråd, og var frem til 2005 også folketingskan-didat i Grenå. Blev byrådsmedlem i 2005 som det første radikale byrådsmedlem i Randers i 35 år. I dag er han formand for Miljø- og teknikudvalget.(FOTO: David Bering)

Tungen på vægtskålenHvis man skal tælle til 16 i byrådet i Randers Kommune, må man have Mogens Nyholm med. Som formand for miljø- og teknikudvalget holder han den grønne fane højt og det er blandt andet lykkedes ham at forhindre byggeriet af boliger i et bynært naturområde.

27

28

Dorte Rørbyes brevspræk-ke giver et fi ngerpeg om, at dens ejer er ra-dikal. ”Politiken, tak”, står der på den som en

venlig påmindelse til avisbuddet om, at her skal han altså ikke bryde sig om at levere Jyllands-Posten. Og radikal, det er hun. Med stort R. Bag sig har hun en årrække i Vejle Amtsråd. Da amterne lukkede og slukkede, skiftede den 65-årige talepædagog fra Jelling til kommunalpolitik og blev valgt til Vejle Byråd. Et skifte, der er bekommet hen-de rigtig godt.

– Jeg oplever, at min rolle som poli-tiker er blevet meget mere interessant. Folk er meget mere optaget af, hvad jeg laver og jeg er virkelig kommet tætte-re på borgerne, siger Dorte Rørbye. I amtsrådet var hun ikke en del af det store brede fl ertal, der konstituerede sig. Den rolle er hun ikke ked af, at hun også har fået i byrådet.

– Jeg er og har altid været pragmati-ker, så hvis mit vilkår for at være i po-litik er at være i opposition, så jeg har det fi nt med det. Alligevel har jeg fået en række resultater igennem, og jeg har aldrig syntes, at min indsats har været spildt.

Der kommer heller ikke meget klynk fra Rørbye over, at det er uoverkomme-ligt at være den eneste radikale i det 31 medlemmer store byråd:

– Når man som jeg er eneste radi-kale kvinde i en byrådssal, så har man altså bare at spidse albuerne og se at klare mosten. Enten overlever man og synes det er sjovt, eller også går man ned med fl aget. Jeg har valgt det første, griner hun.

NEJ TIL VBKonkret har det betydet, at Dorthe Rør-bye har måttet vælge sine kampe med omhu, og alligevel har hun siden 2005 sat fl ere radikale aftryk.

– Jeg har kastet mig over kulturen og særligt børnekulturen, fordi jeg synes

det var undervurderet. Jeg sidder også i vores sundheds- og forebyggelsesud-valg og i et udvalg om landsbyerne, hvor det er lykkedes os at komme ud at tale med borgerne i den nye kom-mune – med stor succes, fortæller hun og betoner dog, at hun som eneste by-rådsmedlem nødvendigvis må mar-kere sig bredt og ikke kun på enkelte områder. Lige så passioneret, Rørbye taler om børnekultur, lige så indigne-ret bliver hun, når samtalen falder på VB – Vejle Boldklub. Hun er glad for at gå imod det store fl ertal, når det angår kommunale kroner til de lokale fod-boldspillere.

– VB fi k 70 mio. kr. til at bygge nyt stadion og yderligere 400.000 kr. årligt til driften af det. Kommunen nedlagde en sangskole, men VB skulle da have en kvart mio. kr. til en åbningsceremo-ni. Vi taler altså om et privat fi rma, der har masser af penge i forvejen, tordner Rørby, der langt hellere vil satse på gravhøje i stedet for grønsvær.

– Jeg har brugt mange kræfter på at få de andre byrødder til at indse, at kommunens kulturelle fyrtårn er Jelling-monumentet, som er på UNE-SCO’s verdensarvsliste.

TIL GRINFørst blev hun nærmest til grin, da hun nævnte det faktum, men efter et be-søg af et kommunikationsbureau, der gav hende ret i, at kommunen bør mar-kedsføre sig på natur og kultur, kom byrådsmedlemmerne på bedre tanker – og nu skal området omkring stenene udvikles.

– Jeg vil ikke tage æren, men jeg skubbede meget til den dagsorden, si-ger Rørbye beskedent.

Hendes rolle som kritisk, men kon-struktiv opposition har hun taget med sig fra årene i amtsrådet.

– Hvis man sagde noget kritisk, blev man dømt ude. Det var ikke let at kom-me igennem, hvis man ikke ville klap-pe hinanden på skulderen og blive en

del af systemet sammen med det brede fl ertal. Det afviste Dorte Rørbye den-gang – og det gør hun stadig i dag. Men ud over den øgede opmærksomhed omkring hendes og de øvrige byråds-medlemmers arbejde er tonen i byrådet også end anden.

– Tonen er varmere og bedre. Vi ta-ger os generelt godt af hinanden, og jeg oplever, at jeg er meget respekteret. Det skyldes nok, at jeg sætter mig ind i sagerne og stiller spørgsmål.

Og dog. Der var nærmere kulde i luften, da Vejle Amts Folkeblad i som-mers bragte historien om en mail-fejde mellem Dorte Rørbye og udvalgsfor-mand Peter Sikær Kristensen (S). I en mail skrev han lige ud, at han ikke ville være i selskab med hende til en kabaret – som hun i øvrigt havde meldt afbud til. Det affødte en byge af læserbreve, der bakkede Rørbye op og en skidebal-le til Sikær fra hans egen formand.

– Jeg tror aldrig jeg har haft en po-litisk sag, der har givet mig så meget kredit, fortæller hun. Kredit er nu ikke det, Rørbye vil give regeringen for sin håndtering af kommunerne.

– Det kommunale selvstyre lider af iltmangel. Når Karen Jespersen siger, at hvis kommunerne ikke gør det godt nok, kan staten bare overtage, er det da dybt beskæmmende. Regeringen har det med at fi nde på nye tiltag og profi -lere sig på dem, når de går godt, blot for at give kommunerne skylden, så snart noget går galt, siger Dorte Rørbye.

Dorthe Rørbye er uddannet talepæda-gog, men er i dag gået på pension og hel-liger sig politikken på fuld tid. I 1998 blev hun medlem af Vejle Amtsråd, da Ebbe Lundgaard nedlagde sit mandat. Hun blev genvalgt i 2001, og stillede i 2005 op til Vejle Byråd, hvor Radikale Venstre kom ind med knap 2.000 stemmer efter mange år ude i kulden.(FOTO: Jonas Ahlstrøm)

Pragmatikeren fra JellingDa Dorte Rørbye i 2005 blev valgt ind i Vejle Byråd rykkede hun tættere på borgerne, men ikke tættere på magten. Og det har hun det egentlig ganske fi nt med.

29

30

De meterhøje bunker af dagsordener, notater og rapporter tårner sig op på spisebordet i Poul Bernt Jensens funkis-

rækkehus i Snekkersten. Da han blev valgt til Helsingør Byråd i 2005, var det som den første radikale i over 20 år. Et byråd, der er mest kendt for borgme-ster Per Tærsbøl, der siges ikke at være så konservativ, at det gør noget - og for ikke at tie, når han har noget på hjerte. Hvorvidt liste B har ædt af liste C, vi-des ikke, men der er for hovedpersonen selv ingen tvivl om, at de landspolitiske vinde blæste i hans retning den dag i november for tre år siden.

– Jeg blev valgt ind på den radikale bøl-ge, men vi trak vores eget mandat, siger han i dag. Gennem et valgforbund med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten lykkedes det at fjerne Konservatives ab-solutte fl ertal i byrådet. Muligvis hjulpet på vej af en foreslået golfbane i Esper-gærde, som folkestemningen vendte sig imod. Det rokkede dog ikke Poul Bernt, der som den eneste kandidat støttede projektet. Efter en speget konstituering, hvor en forhåndsaftale mellem Konser-vative, Venstre og Dansk Folkeparti kom frem i lyset, fi k Poul Bernt mulighed for at selv at vælge udvalg. Det blev til Bør-ne- og Ungeudvalget samt Beskæftigel-ses- og Erhvervsudvalget, hvor han til-med blev næstformand.

– Det betyder jo ikke noget. Udover, at jeg skal lede et møde i dag, konstate-rer Poul Bernt.

ERHVERVSPOLITIK Men netop erhvervspolitikken var og er en af hans mærkesager.

– Vi havde erhvervsområder, der nærmest var slum, og derfor kunne in-gen virksomhed med respekt for sig selv drømme om at fl ytte dertil. Men nu har vi fået en ny erhvervspolitik med fokus på at tiltrække kreative og videnstunge virksomheder, så nogle af de 13.000 borgere, der pendler ud af

kommunen, kan arbejde lokalt. Kon-kret har Poul Bernt foreslået at opføre en markant kontorejendom i 16 etager i udkanten af byen, der skal byde vel-kommen til Helsingør.

– Borgmesteren har efterhånden taget idéen til sig, men Socialdemo-kraterne vil gerne have lejligheder på toppen, fortæller han. Skridtet fra en-gageret partisoldat til dagsordensæt-tende byrådsmedlem har han oplevet som positivt. Det daglige samarbejde fungerer godt på trods af de politiske uenigheder. – Det er klart, at hele den politiske debat i kommunen præges af, at borgmesteren har sit solide fl ertal. Det bruges ikke så ofte, blandt andet fordi Venstre er imod Kulturværftet. Det er et nyt kulturcenter med bibliotek og teater, der etableres i det tidligere skibsværft. Et projekt som Poul Bernt støtter helhjertet.

TIDEN Den største udfordring er de førnævnte bunker af papir. De er nærmest ende-løse, og det er et problem, hvis man vil have et byråd, der ikke kun består af akademikere, mener han.

– Hvis man ikke, som jeg, har væ-ret vant til at pløje store mængder papir igennem grundet mit arbejde, risikerer man altså at knække nakken på det. Som enligt medlem gør papirmæng-den det svært at komme rundt om alle sagsområder, men jeg prøver at mar-kere mig bredt, siger Poul Bernt. En an-den udfordring er tiden. I Poul Bernts tilfælde har der været rigeligt af den si-den april 2006, hvor han gik på pension – men han mener, at det er vanskeligt at bestride et fuldtidsjob og være kom-munalpolitiker uden at nedprioritere den ene af delene.

– Hvis jeg havde beholdt mit job, måt-te jeg fokusere på møderne i byrådet og mine to udvalg, mens viften af andre ak-tiviteter måtte skæres fra, fastslår han, men har ingen løsning på, hvordan man gør arbejdsbelastningen mindre.

– Det er et problem at have et by-råd kun med fuldtidspolitikere, for så får man ikke bredden med, mener Poul Bernt og nævner den sidste ud-fordring. Den ligger på Slotsholmen i København.

– Vi har en regering, der snyder på vægten. De har det med at glemme, at de mange initiativer fra regeringen ko-ster kommunerne masser af penge. Det gør jeg tit opmærksom på både i ind-læg og i byrådssalen, ligesom jeg også altid går imod tiltag, der skaber mere bureaukrati. Alle de kvalitetsrappor-ter, dokumentationskrav og service-strategier giver mig simpelthen røde knopper.

– De koster masser af medarbejder-ressourcer, og der kommer sjældent an-det ud af det end mere papir, og hvad skal vi så med det, spørger Poul Bernt retorisk. Han synes også der er god grund til, at partiet griber i egen barm på ét område: Udlændingepolitikken.

– Jeg synes partiet har et problem, når det overser de problemer, der op-står, når borgere med indvandrerbag-grund dominerer et boligområde eller en folkeskoleklasse. Det nytter ikke at være så højtsvævende, at man ikke når jorden.

Frem til udgangen af 2009 er han den socialliberale stemme i Helsingør By-råd, men om han er spidskandidat ved næste valg, vides ikke.

– Jeg så gerne, at en yngre bliver spidskandidat, men ellers stiller jeg mig gerne til rådighed, siger Poul Bernt.

Poul Bernt Jensen er uddannet civilin-geniør. Har siden 1985 arbejdet i staten som rådgiver på IT-området, og var indtil 2006 chefkonsulent i Videnskabsministe-riet. I partiet har han været medlem af hovedbestyrelsen i en årrække, stillede op til byrådet første gang i 1984 og har også fl ere gange været folketingskandi-dat, senest i 2005. (FOTO: Ditte Valente)

Poul og papiretPå trods af enorme mængder af læsestof brænder Poul Bernt for arbejdet i Helsingør Byråd. Her har han siddet siden 2005, som den første radikale i tyve år.

31

32

Mod lysere

LONE DYBKJÆR er EU-ordfører, sundhedsordfører, ligestillingsordfører, handi-capordfører og retsordfører for familie og ligestilling.

Lone Dybkjær har som EU-ordfører et stort mål for 2009, der næsten overskygger alle hendes andre ordførerskaber.

– Det helt store og vigti-ge for mig i det kommende år er, at vi skal genvinde vo-res mandat i Europa-Parla-mentet. Så i år står Europa og parlamentsvalget forrest i mit arbejde. Som det mest pro-europæiske parti er det helt afgørende, at vi er repræ-senteret i parlamentet. Der-for skal jeg bidrage til at ud-vikle og udføre den strategi, der er undervejs. Og kommer der eventuelt en EU- afstem-ning også, så får vi nok at se til, siger Lone Dybkjær, som dog også understreger, at alle ordførerskaber er vigtige.

– Som en lille gruppe er vi forpligtet til at satse bredere og fl ere af os har fl ere vigtige områder. For eksempel har jeg jo også sundhedsområdet, hvor vi også skal byde ind i 2009, siger Lone Dybkjær.

BENTE DAHL er for-brugsordfører, kirkeordfø-rer, fødevarerordfører, min-dretalsordfører, landdistriks-ordfører, ø-ordfører, dyre-velfærdsordfører.

Bente Dahl er, ud over sine ordførerskaber, også re-præsentant ved Nordisk Råd og det er et område, hvor hun vil lægge mange kræfter i starten af 2009.

– Jeg tiltræder som for-mand for Nordisk Kultur-fond i januar 2009, hvor jeg vil lægge mange kræfter i at påvirke kulturområdet i Nor-den. Kulturfonden er en af de vigtigste kulturmedspillere på nordisk plan. I Nordisk Råd er jeg også formand for den liberale gruppe, Mitten-gruppen, hvor jeg prioriterer at få EU’s nordlige dimen-sion styrket, fortæller Bente Dahl, der også vil bruge tid på et veterinærforlig og på det økologiske område.

– I det kommende år vil jeg bruge mange kræfter på at sikre, at det veterinærforlig, jeg var med til at forhandle på plads, også bliver implemen-teret efter hensigten. Og i for-bindelse med regeringens øn-ske om en ”grøn vækst” tror jeg, der bliver tiltag på mit område, hvor jeg uden tvivl vil bruge mange kræfter på at få fokus på økologien.

M A RGR ETHE V EST-AGER er gruppeformand og klima- og energiordfører.

Margrethe Vestager sup-plerede i efteråret sin for-mandspost med klimaet i en erkendelse af, at det bliver det altoverskyggende tema i 2009.

– Jeg håber, at vi på klima-området i 2009, kan tage de-mokratiske beslutninger for en global forandringsproces til det bedre - og måske end-da skærme de svageste for hårde konsekvenser.

For det omfatter hele ver-den: en gigantisk omstil-lingsproces, men udfordrin-gen i klimaforandringerne giver grundlag for nye og forpligtende måder at sam-arbejde på globalt, regio-nalt, nationalt og lokalt, si-ger Margrethe Vestager, der mener, at klimakampen skal gøres konkret og menings-fuld.

– Der er mange gode kon-krete løsninger: At få mere ud af energien, hvor den produceres, at bruge energi mere effektivt i anden pro-duktion og at tænke trans-port på en anden måde – for eksempel billigere miljø- og klimakloge biler og dyrere kilometer.

MORTEN ØSTERGAARD er næstformand for gruppen, arbejdsmarkedsordfører, in-tegrations- og udlændinge-ordfører og retsordfører.

Morten Østergaard har haft et begivenhedsrigt og travlt 2008, der sluttede med den meget omtalte ”Tune-serlov”. I 2009 vil næstfor-manden fortsat arbejde med retssikkerhed og udlændin-gepolitikken.

– Jeg betragter faktisk Ny-borg strand stævnets tema: ”Retssamfund under pres”, som et startskud til at sætte mere tryk på debatten om retssamfundet i 2009. Tema-et forener den radikale ud-lændinge- og retspolitik, og desværre er der nok at tage fat på. Vi skal have et kritisk eftersyn af terrorpakkerne med den administrativ ud-visning som det første punkt, vi skal holde fortsat fokus på sikring af danskernes EU-rettigheder og på forebyg-gelse af kriminalitet frem for bare straf, hvilket er i tråd med vores sociale 2015-plan, siger Morten Østergaard, der også får travlt med rets- og integrationspolitikken.

2008 var et turbulent år for Radikale Venstre og ikke mindst folketingsgruppen. Men med et nyt år foran sig har gruppen nu visket tavlen ren og rystet posen med ordførerskaber. Fornyet energi og nye roller skal bringe fremdrift i 2009. Radikal Politik har bedt folketingsmedlemmerne se frem mod de lysere tider og vise lidt fra deres arbejdsseddel.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Casper Sejersen

32

33

MARIANNE JELVED eruddannelsesordfører, social-ordfører og forskningsord-fører.

Marianne Jelved ønsker med sine samlede ordfører-skabsprojekt at: ”skabe et nyt antiautoritært oprør, der fri-sætter selvstændigheden og omtanken”, som Marianne Jelved siger i sit nytårsønske.

– Mit store mål er at selv-stændiggøre uddannelsesin-stitutionerne fra folkeskole til universiteter, det vil sige, at mindske statens og regerin-gens centralstyring, så fagfol-kene kan generobre deres fag-lige identitet og stolthed, siger den tidligere gruppeformand om sit fokus på 2009.

JØRGEN POULSEN er udviklingsordfører, indføds-retsordfører, boligordfører, medieordfører, samt rets-ordfører for internationale konventioner.

Jørgen Poulsen, der jo blev indlemmet i den radikale fol-ketingsgruppe i det forgang-ne år, har en del ordførerska-ber. Og for 2009 er der en klar dagsorden i fl ere af dem.

– I Udenrigsudvalget vil jeg bruge alle kræfter på at holde regeringen i sporet for at nå 2015-målene. Samtidig vil jeg arbejde for, at Dan-mark gør sit til at sikre, at EU ikke falder for fristelsen til at sende regningen for den fi nansielle krise videre til ulandene, fortæller Jørgen Poulsen, der også skal bruge tid på sit medieordførerskab og indfødsretten.

– Jeg kommer til at bruge både tid og kræfter på, at få kvaliteten i Danmarks Ra-dio’s programvirksomhed tilbage efter de mange fl yt-teproblemer. Men jeg tror også, der bliver store opga-ver i forbindelse med over-gangen til digitalt TV og i spørgsmålet om salget af TV2, siger Jørgen Poulsen.

– Endelig vil jeg som ind-fødsretsordfører arbejde for, at Danmark, lige som 22 af EU’s 27 medlemslande, skal tillade dobbelt statsborger-skab, fortæller Jørgen Poul-sen, der også er boligordfører, men det er så nyt et område for ham, at han endnu ikke tør spå om det område.

JOHS. POULSEN er kom-munalordfører, miljøordfø-rer, naturordfører, trafi k-ordfører og kulturordfører.

Johs. Poulsen er ofte på pletten, når regeringens for-hold til kommunerne skal spiddes. Og det skal det man-ge gange, spørger man Johs. Poulsen, der føler stærkt for det kommunale selvstyre, og øverst på hans dagsorden for 2009 står kampen mod cen-tralt detailstyring.

– Kommunalvalget kom-mer naturligvis til at fylde mere og mere. Kommuner og regioner er udsat for et centralt detailstyringstyran-ni uden sidestykke i histo-rien, og vi er det parti, der mest entydigt kæmper mod den udvikling. Vi byder i stedet ind med mere tillid og frihed, siger Johs. Poulsen, der har en teori om, hvorfor kommunernes indfl ydelse bliver undergravet i disse år.

– Dansk Folkeparti er uden for indfl ydelse i mange kom-muner. Derfor fl yttes beslut-ningerne til Christiansborg, hvor VKO er helt nede i detal-jen. Men dermed mister be-slutningsrummet i kommu-nerne fuldstændig betydning og det gør det meningsløst at engagere sig i lokalpolitik, si-ger Johs. Poulsen, der også er trafi kordfører og i den egen-skab sluttede året af med tun-ge trafi kforhandlinger, der gav et godt resultat set med radikale briller. De resultater skal følges op i 2009.

– Jeg får også en spæn-dende opgave i det nye år, når vi tager fat på forhand-lingerne om en plan for ”grøn vækst”.

MORTEN HELVEG PE-TERSEN er fi nansordfører, forsvarsordfører, it-ordfører og erhvervsordfører.

Morten Helveg Petersen har som fi nansordfører og forsvarsordfører i høj grad været i ilden i 2008 og med et forsvarsforlig rundt om hjør-net og en truende fi nanskrise vil det ikke være anderledes i det kommende år.

– Meget kort fortalt, så skal jeg i det kommende år bruge mange kræfter på fi nanskri-se, skattereform og forsvaret, siger Morten Helveg, der tra-ditionelt rundede året af med fi nansloven, der heller ikke denne gang indeholdt skyg-gen af reformer.

NIELS HELVEG PETER-SEN er udenrigsordfører, skatteordfører og ordfører for rigsfællesskab og grundloven.

Niels Helveg Petersen starter blandt andet året med at fejre sin 70 års fødselsdag med en stor fest i sin kreds i Middelfart. Men trods markeringen af det skarpe hjørne, bliver der ikke skru-et ned for aktiviteterne for den tidligere udenrigsmini-ster. I 2009 vil skat og den nye amerikanske præsident præge dagligdagen.

– Der er fl ere spørgsmål, der bliver vigtige i 2009. Hvad vil Barack Obama, når han er blevet indsat og hvad betyder den nye præsident for Europa og for Danmark, og for forholdet mellem EU og USA? Og ikke mindst skal vi holde øje med, hvad sker der i Irak - især i for-hold til Iran og Afghanistan, siger Niels Helveg Petersen, der også har en mulig skat-tereform på vej ind over skrivebordet.

– Skattekommissionen barsler med sit udspil tidligt i 2009. Derefter udformer regeringen et forhandlings-oplæg, hvorefter forhandlin-gerne går i gang. Målet for os er jo en ambitiøs skatte-reform, der nedbringer skat på arbejde og skaffer fi nan-siering ved grønne afgifter på en måde, der sikrer den sociale balance.

tider

33

34

”Der er behov for en ny regering, der kan samarbejde bredt, og hvor Radikale Venstre er garanten for økonomisk ansvar-lighed, aktiv socialpolitik, effektiv udlændingepolitik, en am-bitiøs klimapolitik og et solidt engagement i EU og i verden”. Radikale Venstres hovedbestyrelse, november 2008

35

36

Politiken blev grundlagt den 1. oktober 1884 i København af Viggo Hørup, Edvard Brandes og Hermann Meyer Bing

Politiken var indtil 1970 Radikale Venstres partiavis. Avis-en var sågar repræsenteret ved folketingsgruppens møder. Men det lavede den tidligere chefredaktør, Herbert Pundik hurtigt om på, da han tiltrådte som chef på Rådhusplad-sen. Dermed blev Politiken det første store dagblad, der rev båndet over til et bestemt parti. Her følger Herbet Pundiks beretning om bruddet mellem Radikale Venstre og Poli-tiken, og tiden der fulgte for den traditionsrige avis. TEKST: Thomas Køhler FOTO: Polfoto

Da politiken sagde farvel

Da Herbert Pundik den 2. januar 1970 tiltrådte som Politikens chefre-daktør, var han ikke sær-ligt optaget af danske in-

denrigspolitiske emner. Han kom fra en tilværelse som udenrigskorrespon-dent, havde i 1954 slået sig ned i Tel Aviv sammen med sin kone, Sussi, og han var faktisk på vej til Nigeria på re-portagerejse for at dække en borger-krig, da han pludselig blev kaldt hjem til København, hvor han blev tilbudt stillingen som chefredaktør for Poli-tiken. Herbet Pundik fortæller i dag, at han var meget optaget af Vietnam-krigen, studenteroprøret i Paris, men ikke af den danske kommunalreform eller dannelsen af Kristeligt Folkeparti – to begivenheder, som det måske el-lers nok kunne have været naturligt, at chefredaktøren for den radikale avis

havde en mening om. I dag beundrer han den bestyrelse, der turde udnævne ham med den baggrund.

UDVANDRETI 1970 havde man i den københavnske avisverden den såkaldte tre-fi re deling med Berlingske Tidende som den kon-servative avis, Aktuelt som Socialde-mokratiets avis og Politiken som den radikale avis. Herudover havde man de små aviser, det kommunistiske Land og Folk og det uafhængige Information, hvor Herbert Pundik tidligere havde ar-bejdet som journalist. Information var den eneste avis, der var uafhængig af partipolitiske interesser og blev endda i 1970 overladt af ejeren, forlæggeren Fogtdal, til medarbejderne, så den var i høj grad uafhængig. På det tidspunkt havde Herbet Pundik dog været væk fra Danmark i nogle år – alligevel oplevede

OPLAGSTALPolitiken udkommer i 110.230 eksemplarer og 140.441 på søndage.

37

til Radikale Venstre

Mandag Radikal PolitikNr. 1 – januar 2009Gratis

Politikens chefredaktør fra 1905 til 1927 hed Henrik Cavling, der har lagt navn til landets fornemmeste Journalistiske pris.

“Vi var kommet fra Danmark og havde medbragt danske værdier om fri meningstilkendegivelse, og især da for journalister. Der oplevede jeg en konfl ikt”

han spændingsfeltet mellem politiske partier og aviser.

– Min kone og jeg var udvandret i 1954, og i 1957 blev jeg ansat ved den israelske fagbevægelses blad Davar, og det var jeg glad for, for jeg følte mig meget personligt identifi ceret med den israelske arbejderbevægelse, som var en socialdemokratisk bevægelse med nogle socialistiske anstrøg. Men efter-hånden som jeg så det indefra som jour-nalist, blev jeg mere og mere skeptisk over for en partipresse. Vi var kommet fra Danmark og havde medbragt danske værdier om fri meningstilkendegivelse, og især da for journalister. Der opleve-de jeg en konfl ikt mellem min ideologi-ske støtte til partiet og mit arbejde som journalist. Jeg oplevede for eksempel, at nogle af mine artikler blev fordømt i partiets eksekutivkomite og ved en se-nere lejlighed skrev jeg kritisk om nogle byplanlægningsprojekter, som arbejds-ministeren, den senere statsminister Golda Meir havde ansvaret for, hvilket fi k hende til at ringe til min chef og kræ-ve, at jeg blev fyret, fortæller Herbert Pundik 38 år efter han indtog chefre-daktørkontoret på Politiken.

IDIOTEN FRA ORIENTENHer afl øste Herbert Pundik en chefre-daktør, der i høj grad havde været ”de radikale interessers vagthund”, som Pundik formulerer det. Tidligere hav- ►

38

de Bo Bramsen i 1963 forsøgt at løsri-ve Politiken fra Radikale Venstre, men var blevet stoppet af bestyrelsen. Nu tog Herbert Pundik helt egenhændigt beslut-ningen, vel vidende at bestyrelsen måske ville fyre ham på det grundlag.

– Jeg kan godt forestille mig, at der i be-styrelsen allerede har været nogle diskussi-oner om, hvorvidt det var i bladets interes-se at være en partiorienteret avis. Det mest naturlige ville have været, at bestyrelsen, hvis den havde været in one single mind, havde taget mig ved vingebenet og hældt mig ud af klappen. Der var oven i købet en generalforsamling, hvor sagen blev rejst af partiloyale kredse, men hvor bestyrelses-formanden, højesteretssagfører Bernhard Helmer Nielsen bakkede mig op. Men der var altså ingen fra bestyrelsen, der havde turdet rejse det spørgsmål, men da der så kommer en eller anden idiot nede fra Ori-enten, så støtter man ham, fortæller Herbet Pundik, der så løsrivelsen som en naturlig konsekvens af tidsånden i 1970.

– Det var helt naturligt for mig. Jeg havde i Israel kæmpet for mit lille råde-rum som journalist, selv om jeg fl ere gan-ge blev kaldt til afklapsning. Da jeg sagde ja til at blive chefredaktør, var der ingen tvivl for mig om, at jeg ville videreføre mine idéer om, at det eneste levedygtige var en fri og uafhængig presse. Og så må du ikke glemme, at 1970 var et livligt år i Danmark med studenteroprøret og for-fatterne, der med Rifbjerg i spidsen røg hash på Kulturministeriets trappe. Der var studenteroprøret i Paris. Jeg var også inspireret af, hvad der skete i Europa. Det er ikke nogen efterrationalisering, for det fremgår af de breve, jeg skrev hjem til min kone, at jeg kunne se, at de bedst skrivende journalister, var de uafhængige. Det andet var, at Politikens oplag var faldet næsten hele vejen fra Anden Verdenskrig, og det var det problem jeg var blevet ansat til at løse. Løsningen måtte være at få fat i den nye politisk bevidste ungdom, og den ville sgu’da ikke læse en avis, der var partipoli-tisk. Det hele var jo i opbrud. Og det viste sig jo også at være et rigtigt træk, både for mig personligt, for jeg blev ikke fyret, og for bladet, for der gik kun fem år, så be-gyndte oplaget at vende.

EN BAGDØR KLARMen også Herbert Pundiks personlige hi-storie spillede ind i hans beslutning. Da Pundik blev ansat var det egentlig kun for to-tre år. Han var en midlertidig løsning på nogle ledelsesproblemer, der var på Po-litiken og Pundik opfattede ikke chefre-daktørjobbet som et drømmejob. Han vil-le ikke omplante sin familie fra Israel til Danmark igen, da rejsen til Israel i 1954 i høj grad havde været et ideologisk valg om at bo i det jødiske land, hvor hans børn skulle vokse op.

Men den administrerende direktør Ernst Klæbel tilbød ham den ordning, at han skulle arbejde 25 dage på Politi-ken og holde fri med familien i Tel Aviv 10 dage om måneden. Så da han traf be-slutningen om at løsrive Politiken fra Det Radikale Venstre uden at spørge besty-relsen, vidste han også med sig selv, at han ikke satte det store over styr rent per-sonligt. Han kunne bare pakke sin kuf-fert og i løbet af en halv time være ude i lufthavnen og rejse hjem.

SAMARBEJDSVANSKLIGHEDER Efter bruddet med Radikale Venstre var der en række interne problemer på Politi-ken, der skulle løses. Der var samarbejds-vanskeligheder mellem redaktion og admi-nistration med en tradition for vandtætte skodder, hvor opfattelsen på redaktionen i høj grad var den, at administrationen bare skulle skaffe pengene, så skulle redaktio-nen nok bruge dem, med det resultat, at regnskabet så forfærdeligt ud. Ret hurtigt stod det klart, at der skulle fyres medarbej-dere, hvilket førte til en krise i september 1971, som fi k navnet ”sorte september”, opkaldt efter den palæstinensiske opstand mod den jordanske konge. I en vis forstand var det held i uheld, da udgangen på kri-sen blev den første større samarbejdsaftale mellem medarbejderne og chefgruppen. Her fi k medarbejderne reel indfl ydelse på økonomiske dispositioner og høringsret. Kombineret med en række kreative annon-ceringstiltag var samarbejdsaftalen – sam-men med Politikens nye uafhængige profi l – med til at vende udviklingen.

Herefter blev Politiken mere og mere en avis, der gjorde sig bemærket med en

“Det mest naturlige ville have været, at bestyrelsen havde taget mig ved vingebenet og hældt mig ud af klappen.”

“Løsningen måtte være at få fat i den nye politisk bevidste ungdom, og den ville sgu’ da ikke læse en avis, der var partipolitisk.”

række projekter. Især i løbet af 1980’erne blev Politiken kendt for sine markeringer over for offentligheden, som Herbet Pun-dik stod i spidsen for. Selv om det kan være farligt at sidde mange år efter og for-søge at forklare, hvad der var baggrunden for det, blev det nok helt afgørende for Politikens image over for offentligheden. Man havde tidligere samlet penge ind til de juleløses jul og den slags projekter, men Pundik politiserede det og tvang folk til at tage stilling til en række politiske problemer. Det startede i virkeligheden spontant af vrede over en situation, hvor en en tyrkisk gæstedarbejder døde i poli-tiets varetægt og efterlod kone og mange børn på den tyrkiske højslette.

– Det oprørte mig, også fordi politiets selvfølgelig straks efter erklærede, at han var selv ude om det. Det er jo aldrig politi-ets fejl, i hvert fald ikke, når politiets tjekker sig selv, tænker Herbet Pundik tilbage.

ANTI-APARTHEIDHerbet Pundik henvendte sig til læserne for at samle ind til den efterladte fami-lie, og der kom 70.000 kr. ind. Det var mange penge dengang. I første omgang sad Pundik selv og førte listen over de indkomne bidrag hver aften, for han vil-le ikke pålægge medarbejderne det. Så blev der nedsat et udvalg, bestående af en psykolog, en antropolog, en advokat og Pundik selv, der hvert halve år sendte penge til familien i et forsøg på at aktivi-sere Politikens læsere.

– Jeg tænkte på, at det ikke var nok at sidde og råbe ad fjernsynet eller læse om den stakkels tyrkiske familie. Læserne vil-le gerne inddrages. Jeg sagde til folk: Gu’ er det synd, og I kan hjælpe, hvis I vil. Læg en tier. Og det gav mig blod på tanden, og der var derfor disse mange projekter som vi støttede. Det gjorde, at Politiken fi k no-get luft under vingerne: Vi støttede strej-kende minearbejdere i Sydafrika. Det var anti-apartheid. Vi fi k 1,8 millioner ind, og folk følte, at nu er det ikke bare noget med at sidde og sige øv. Det engagerede folk, og det var med til at give Politiken et image af en katalysator, som kan lette dig for din dårlige samvittighed som iagttager. Vi holdt for eksempel en aften i Helligånds-

38

►

39

kirken på Strøget med taler af nogle fag-foreningsledere fra Sydafrika, og publi-kum var jo mestendels unge mennesker, som aldrig havde sat deres ben i en kirke og nu pludselig sad og sang i solidaritet med de sorte minearbejdere – det var gri-bende, fortæller Herbet Pundik, der også startede fl ere andre støtteprojekter.

STADIG TRAVLT Herbet Pundik holdt op som chefredak-tør i 1994, 24 år efter han rev avisen ud af armene på Radikale Venstre.

Men han er stadig tilknyttet avisen som journalist og har fortsat et lille kon-tor bag redaktionslokalet. Det faldt ham ikke svært at gå fra rollen som chefre-daktør i hjørneværelset til medarbejder, måske fordi han altid har følt sig som så-dan. Pundik har her kort efter sin 81-års fødselsdag travlt med foredrag, rejsele-dervirksomhed og meget andet ved si-den af journalistikken. Bruddet med Ra-dikale Venstre var en brik i spillet om reformeringen af Politiken og om at lave avis og drive en virksomhed på en mere moderne måde. I dag står aviserne over for nye udfordringer i kraft af den tekno-logiske udvikling.

Spørgsmålet er, hvad den gamle re-daktør ser som avisens fremtid.

– Uden om kernen skal en avis have nogle kvaliteter, der gør at den er attrak-tiv som produkt. Den skal være under-holdende, fantastisk velskrevet, overra-skende. Men i kernen skal avisen være formidler mellem borgerne, det offent-lige og politikerne. I dag er der masser af muligheder for at få adgang til nyheder andre steder, men folk har behov for, at der foregår en meningsudveksling mel-lem borgerne og de styrende, ikke bare politikerne, men også administrationen, for i højere og højere grad er det jo bu-reaukraterne, der styrer. Politikerne kan knapt nok følge med. Det er vigtigt, at folk får mulighed for at udtrykke sig på skrift. Hvor meget det så virker, er svært at måle, men aktive demokrater er fan-tastisk nødvendige for at bevare demo-kratiet. Hvis vi ikke opmuntrer det be-hov, ender demokratiet med at være en bureaukratisk proces. □

“Uden om kernen skal en avis have nogle kvaliteter, der gør at den er attraktiv som produkt.”

39

Nomineret til Kom-pris 2008

Ifølge PoliticsOnline.com en af verdens ti bedste politiske sider

41

42

Et enkelt parti har historisk set dog gjort det til en dyd at have magt gennem den tilstrækkelige tilslutning og den præcise placering.

Sjældent har Det Radikale Venstre væ-ret rigtig stort. Og sjældent er der lavet politik i Danmark uden Det Radikale Venstre. Ofte har dets folketingsmed-lemmer derfor nøje måttet veje deres ord om morgenen – de kunne jo blive til lov om eftermiddagen. Og det er, som om den radikale ånd vandrer hvileløst rundt på Christiansborg og halvtomme højskoler, når den hårfi ne og radikalt særegne balance mellem opbakning og magt udfordres.

Det var Jens Otto Krag, der efter folketingsvalget i 1966 udtalte til Eks-tra Bladet, at ”man har et standpunkt, til man tager et nyt”. De politiske vil-kår gjorde, at den socialdemokratiske statsminister måtte bide i græsset og indlede et tæt samarbejde med Socia-listisk Folkeparti, hvis han fortsat ville have magten. Et samarbejde, han ellers havde forsvoret under valgkampen. Kovendingen virkede som et skulder-

træk for magtmennesket Krag, og ci-tatet er siden kanoniseret som udtryk for politik, når det er værst. Men det nye standpunkt var blot et middel til at nå magten og de mål, han ønskede sig. Derfor var det så let at skifte til det. Krag ville – som de fl este andre politi-kere – magten.

MAGTMagt gør det muligt at gøre en forskel. Politik handler om magt. Og derfor gør politik en forskel. Normalt opnår poli-tiske partier magt med en stor vælger-tilslutning, som man er indstillet på at yde store ofre for til stadighed at mak-simere. Som i radikales vælgermæssigt gyldne år under Hilmar Baunsgaard. De fl este partier ville mindes sådan en periode med varme hjerter, men hos de radikale synes det at være med blande-de følelser. For tænk, at Danmarks ra-tionelle parti skulle huskes for at lægge rum til landets første rigtige tv-politi-ker - og så en kommis! Historikeren Søren Mørch er i bogen ”25 statsmi-nistre” nådesløs i sin karakteristik af fænomenet Hilmar Baunsgaard:

”Han virkede så saglig og så ærlig og redelig på tv. Det var til at forstå, hvad han sagde. ”Det er da helt klart”, som han yndede at sige, uden at det af den grund blev særlig klart, hvad det var, der var klart. Han talte ikke ned til vælgerne. Det gjorde de andre po-litikere sådan set heller ikke, men det virkede sådan, når de optrådte foran et tv-kamera på samme måde som foran en hel forsamling. Hilmar var afslappet og ligetil. Han var uddannet kommis, vant til at stå bag disken med en blyant bag øret og forklare fruerne, hvordan det udmærkede bagepulver virkede.”

Hilmar var langt fra nogen stor stats-minister under den lige så skuffende VKR-regering fra 1968–1971. Men det var vælgerne ligeglade med. Han vir-kede som en fl ink mand, og de fordob-lede Det Radikale Venstres mandattal ved valget i 1968 og blev hos ham ved valget i 1971.

FØLELSERNE TAGER OVERHilmar Baunsgaard kunne fange og fastholde opmærksomheden, når ka-meraet snurrede, og netop den evne

I en ny bog portrætterer Niels Krause-Kjær dansk politik og dens aktører gennem tekst og ikke mindst billeder. I ”Man har et standpunkt” er der følelsesladede øjeblikke, historiske situationer, private momenter, og bogen er ikke blot en hyldest til det politiske system, den er også en varm omfavnelse af de politikere, vi selv har valgt. Med eneret for Radikal Politik har forfatteren nu skrevet et særligt opdateret afsnit, der kredser om Radikale Venstre. TEKST: Niels Krause-Kjær FOTO: Scanpix og Thaning & Appel

Troløse

►

43

Den radikale Hilmar Bauns-gaard var Danmarks første po-litiske tv-fænomen. Han sagde ikke så meget, når han snakke-

de. Til gengæld lød det rart. Han virkede troværdig og folkelig,

som på billedet taget i 1975, fi re år efter han måtte træde til-

bage som statsminister.

44

har siden fostret særegne politiske kar-rierer. Fjernsynets evne til at viderefor-midle følelser afl øste avisernes mere teknokratiske, politiske referater. Og det fi k indfl ydelse på både den politiske dagsorden og rekrutteringen af politi-kere, efterhånden som fjernsynet blev det store, nationale forsamlingshus.

Den yderste konsekvens af hvad der sker, når følelserne tager over og hove-det lægges i skuffen, oplevede østjyder-ne, da de stod op efter folketingsvalget i 1994. Hvad der oprindeligt havde væ-ret en vittighed blev pludselig alvor, da gøgleren og musikeren Jacob Haugaard fi k 23.253 stemmer og bar sig historisk selv ind i Folketinget som løsgænger, repræsenterende sit énmands-parti SA-BAE, Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer.

Det var jo slet ikke meningen! Hver-ken for hofnarren selv eller mange af

vælgerne. Det var jo bare en ventil, vi-dereformidlet af medierne, der ligesom vælgerne ledte efter en god historie, lidt adspredelse og lidt oprør mod politik, der også kan blive for kedeligt engang imellem. Hvor Jacob Haugaard var lidt adspredelse for politiktrætte vælge-re og sofavælgere i Østjylland, så var Fremskridtspartiets fødsel mere end tyve år tidligere i fjernsynets danske barndom nok en politisk manifestation, men også båret frem af en følelse, der gik lige i mellemgulvet på mange dan-ske tv-seere. Uden sine magiske evner som tv-kommunikator er det svært at forestille sig et politisk fænomen som Mogens Glistrup gå fra 0 til 28 manda-ter ved jordskredsvalget i 1973.

DEN NYE VIRKELIGHEDDen nye tv-virkelighed stillede og stil-ler særlige krav til de personer, der

skal forklare sig. Den politikertype, der passer ind i formatet, vil – helt i tråd med Darwins udviklingslære – blive fremmet. Hvad der var i vente for danskerne, kunne man se allerede ved det amerikanske præsidentvalg i 1960. Kampen stod mellem demokra-ternes John F. Kennedy og den repu-blikanske vicepræsident Richard Ni-xon. Valgkampen, der var meget tæt, er siden omtalt som det første tv-præ-sidentvalg. Den store tv-debat mellem de to er siden mytologiseret. Nixon vir-kede ubarberet, svedende og usympa-tisk. Hans mørke jakkesæt faldt i med kulissen. Kennedy virkede ung, fl ot og energisk. Hans lyse jakkesæt stod fl ot til baggrundstæppet i studiet. De man-ge amerikanere, der så udsendelsen, var ikke i tvivl: Kennedy vandt klart debatten. Men mange amerikanere så ikke tv og hørte i stedet debatten i ra-

“Hilmar var langt fra nogen stor statsminister un-der den ligeså skuffende VKR-regering fra 1968–1971. Men det var vælgerne ligeglade med

Radikale Venstre havde en op-blomstring i midten af årtusin-

dets første årti som det globalise-rings-åbne ”radicool” – her de

tre tenorer på partiets nytårskur i 2005 bestående af Klaus Bondam, Morten Helveg Petersen og Naser

Khader, da alt stadig kunne lade sig gøre.

►

45

dioen som i de gamle dage, blot fi re år tidligere. Radiolytterne mente, Nixon vandt debatten! Kennedy vandt senere tv-præsidentvalget med en meget lille margin. Havde valget mellem de to væ-ret i radiodagene fi re år tidligere, er det sandsynligt, at Kennedy havde tabt.

Med Hilmar Baunsgaard havde Dan-mark – uden sammenligning i øvrigt – fået sin første Kennedy.

GØR SIG GODTSiden er det blevet en helt legitim og anerkendt disciplin, at man som politi-ker skal ”gøre sig godt på tv.” Politikere før tv-alderens dominans skulle natur-ligvis også kunne kommunikere klart og tydeligt, men andre politiker-disci-pliner vejede tungt og tungere: Man skulle have stor erfaring. Man skulle kende Christiansborgs kultur og det politiske håndværk. Man skulle kunne

sidde med partiets tillidsfolk og drik-ke håndbajere til midt om natten. Man skulle kende og overskue samfundets maskinrum i form af økonomiske ind-greb, skattepolitik, arbejdsmarkeds-indgreb etc.

For eksempel var en politiker som Socialdemokratiets Jens Otto Krag – der ikke regnede Hilmar Baunsgaard for noget særligt, og hvis politiske magt kulminerede med statsministerposten i 1960erne – ikke nogen charmetrold på tv. Men han var et politisk magtmen-neske med stor fornemmelse for knap-perne i samfundets maskinrum.

Det samme kan siges om en af hans efterfølgere som formand for Socialde-mokratiet, Mogens Lykketoft. Som fi -nansminister i 1990erne var han en stor succes. Som statsministerkandidat i en tv-virkelighed stødte han på proble-mer. Ved folketingsvalget i 2005 blev

det eksemplifi ceret, da han på sin turné rundt i landet var nået til Esbjerg. I bo-gen Før ørerne falder af beskriver Eks-tra Bladets Michael Jeppesen, hvordan kandidaten foran presse og tillidsfolk ydmyges af et par højskoleelever, der skulle interviewe ham til noget lokal-tv. De havde medbragt et båthorn, som ville blive aktiveret, hvis han brugte mere end femten sekunder på at sva-re på et spørgsmål. I begyndelsen, da spørgsmålene var harmløse, gik det meget godt. Men da der blev spurgt til emner som velfærdssamfundets frem-tid og det danske engagement i Irak, magtede statsministerkandidaten ikke at forklare sig på under femten sekun-der, og båthornet lød.

BRÆNDER IGENNEMBåde Danmarks Radio og TV2 er bety-deligt mere elegante i måden at redigere

46

indslag på, men princippet er det sam-me: Kan man ikke forklare selv kompli-cerede emner på meget kort tid, nytter det ikke noget. Så må mediet fi nde en anden. Og så må partiet til sidst fi nde en anden. Hvad Socialdemokratiet da også gjorde umiddelbart efter valget.

Mogens Lykketofts afgang efterlod en diskussion om, hvem der skulle kan-didere som ny formand i en urafstem-ning blandt partiets medlemmer. Et navn, som i de første døgn var meget tæt på at blive lanceret for alvor, og som angiveligt havde støtter højt oppe i par-tisystemet, var folketingsmedlemmet Mette Frederiksen. Hun var dengang 27 år og kendt som en meget engage-ret og direkte politikertype. Hun kunne brænde igennem på tv, sagde man. Det er værd at bemærke, at det drejede sig om formandskabet i et af landets stør-ste partier. Et parti, der pr. defi nition skal være klar til at sætte sin leder i Statsministeriet i løbet af en uge. Det drejer sig om valutakriser, diplomati-

ske kriser, Irak-krig, ministerrådsmø-der i Bruxelles, tysk kansler, fransk præsident, det ovale kontor i Washingt-on. Med al respekt for ungdommen var det måske at stramme den, at sætte en 27-årig i spidsen af et land. Men hun var godt fjernsyn!

TRE TENORERDet samme var de tre radikale tenorer med Naser Khader i spidsen, da de til en radikal fest i det nye årtusinde gav den gas. For første gang siden tiden un-der 1920ernes Madsen-Mygdahl – Ven-stres liberale hedsporer af en statsmini-ster – var Det Radikale Venstre uden særlig indfl ydelse. Den historiske ba-lance mellem den tilstrækkelige tilslut-ning og præcise placering var rykket skæv, så nu var det tid at være radicool og skovle stemmer hjem, imens man ventede på, at de gamle parlamentari-ske tider som centralt placeret parti na-turligt ville vende tilbage. Men var det holdbart, eller var Naser Khader og café

latten blot en fjernsynsfølelse i en tro-løs tid, ganske som under Hilmar Bau-nsgaard, hvor man dog havde en magt at klamre sig til som trøst? Svaret kom, da følelsen kogte over, dannede sig eget parti, reelt opløste det egenhændigt og i samme bevægelse smed halvdelen af Det Radikale Venstres tidligere stem-mer i kredsløb og efterlod partiet uden den tilstrækkelige tilslutning og den præcise placering. For første gang det værste fra begge verdener. □

Niels Krause-Kjær har blandt andet skrevet romanerne ”Kongekabale” og ”Tilskueren”. Han er tidligere journa-list på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og leder af journalistuddannelsen på Syd-dansk Universitet. Niels Krause-Kjær er i dag vært på det ugentlige radiopro-gram ”Krause på Tværs” på DR P1.

”Man har et standpunkt” er udkom-met på forlaget Thaning & Appel.

Troløse

Hvem holder øje med hvem? – Dansk Folkeparti – her personifi ceret ved Jesper Langballe – har om nogen stået for det modsatte af Radikale Venstre i de senere år.

►

47

48

Det lyder som helten fra en Hollywood-fi lm: Op-tændt af retfærdig harme greb han til våben mod det undertrykkende dik-

tatur, der holdt hans folk i fattigdom. Hans modstandere var stærkere, rige-re og bedre bevæbnet. Han kæmpede mod overmagten og blødte for frihe-den, han blev fanget, fængslet, tortu-reret. Til sidst, lige inden slutteksterne ruller over lærredet, sejrer han, og bliver indsat som sit fri lands første præsident. Men det er ikke en fi lmhelt der er tale om. Det er Robert Mugabe, Zimbab-wes meget virkelige despot, som på få år har kastet det, der var Afrikas håb for velstand, ud i økonomisk krise, vold og fattigdom som man skal til borgerkrigs-hærgede lande for at fi nde magen til.

VEJEN TIL KAOSFor ti år siden var Zimbabwe nær ved at smide u-landstitlen af sig, og rykke op i rækken af mellemindkomstlande, som Mexico, Brasilien, Indien og Kina. En enestående bedrift, som kunne have vist vejen for stribevis af udviklings-lande på det fattigdomshærgede kon-tinent. Men så satte Mugabe gang i en række jordreformer, som gik ud på at tage landet fra de fortrinsvis hvide godsejere, og dele det ud blandt de fat-

tige - især veteraner fra frihedskampen, og deres efterkommere. Desværre var de store farme også rygraden i landets økonomi, så ikke nok med at processen var præget af vold, terror og mord, den førte også en krise med sig, som knuste det økonomiske håb for landet. Siden da er infl ationen stormet mod himmelen, og ligger nu mellem millioner og mil-liarder procent. Imens er fattigdommen eksploderet, og landet er præget af po-litisk undertrykkelse med vold, chikane og hundredvis af drab på folk, der ikke formår at se visdommen i præsident Mugabes styre.

Rene Taus Hansen som i seks år ind-til 2006 arbejdede i Zimbabwes hoved-stad Harare, først for EU-delegationen og senere for USA’s menneskerettig-hedsprogram, har fulgt Zimbabwes de-route tæt.

– Som det er nu, er der ingen sund-hedssektor, ingen uddannelsessektor og ingen produktion. Der er 300 km. fra Harare til Zambias grænse, og der ple-jede at være frugtbare marker hele ve-jen. Sidst jeg kørte turen, var der kun en håndfuld dyrkede marker tilbage, for-tæller han til Radikal Politik.

MODIG OG PRINCIPFASTTrods sit alenlange synderegister, der også omfatter massakren på 20.000

af sine egne landsmænd i 1980’erne, er Mugabe stadig populær i store dele af Afrika. Det internationale tidsskrift ”The African”, der er talerør for pan-afrikanske holdninger, forsvarede i juni 2008 som en optakt til præsidentvalget i Zimbabwe Robert Mugabes beslutning om at give jord til det sorte fl ertal. Ar-tiklen slog også fast, at: ”Mugabes mo-dige og principfaste holdning har vakt vrede hos militærindustrien, som tjener på Afrikas elendighed, og banet vejen for den brutale dæmoniseringskam-pagne mod Mugabe og hans regering”. Artiklen citerer også en sydafrikansk universitetslærer for, at ”Præsident Mu-gabe – en mand de (vesten) hader inder-ligt – med alle odds imod sig har for-mået at holde imperialistiske høge på afstand i snart et årti, ved at hævde sin nations suverænitet, og styrke sit folk gennem jordreformerne”.

Mugabes folkelige popularitet, især uden for Zimbabwe, giver venner og allierede i regeringerne og blandt stats-ledere i hele den sydafrikanske region, herunder i områdets demokratiske og økonomiske stormagt Sydafrika. Få forsigtige pip om, at demokratiproces-sen i Zimbabwe måske kunne køre lidt bedre, er al den kritik der kommer fra Afrika, mens sanktionerne vælter ned over Mugabe fra USA, England og an-

Han har smadret sit lands økonomi. Han har folkemord og terror på samvittigheden. Al-ligevel får han lov at regere som præsident på 28. år i Zimbabwe og hyldes af millioner af afrikanere som en stor forkæmper for deres sag. Radikal Politik ser på gåden om Zimbab-wes diktator, Robert Mugabe. TEKST: Anders Lundt Hansen FOTO: Scanpix/Reuters

Fratilfrihedshelt

diktator

►

49

50

dre vestlige lande. Men hvorfor tolere-rer Afrika en undertrykker som Mu-gabe?

I dag er Rene Taus Hansen senior-rådgiver i god regeringsførelse for Ju-stitsministeriet i nabolandet Zambia, og ifølge ham er en del af forklaringen, at befolkningen har en helt anden histo-risk bevidsthed end vi er vant til fra Europa.

– Frihedskrigen er stadig en del af den politiske virkelighed i Zimbabwe. I Danmark er hvad der skete politisk for tyve år siden ren oldtid, men hvad der skete i Zimbabwe for 10, 20 eller 80 år siden er stadig en del af virkelighe-den. Opfattelsen er, at det, der skete for min forfader under kolonitiden, skete for mig. Og derfor er Mugabes status så vanskelig at anfægte. Hans ry som frihedshelt overtrumfer al international kritik, og vestlige sanktioner bliver set som en fortsættelse af kolonimagternes forsøg på at regere Afrika, siger Rene Taus Hansen.

MAGTDELINGInternt i Zimbabwe bliver den politiske opposition forfulgt, og massiv svindel ved valget i 2008 sikrede, at Mugabe holder fast i magten. Resultatet blev, at Mugabe lavede en magtdelingsaf-tale med oppositionslederen Morgan Tsvangirai.

– Alle er blevet snydt og alle har vundet. Det er en ufuldstændig aftale, som blev ført igennem af Sydafrikas præsident, Mbeki, fordi han var pres-set på hjemmefronten. Men de afgø-rende spørgsmål om for eksempel mi-nisterposter er ikke afgjort. Så derfor vil vi nu se, at begge parter spiller spil-let. Begge ved, at aftalen bryder sam-men på et tidspunkt, så fra nu af bliver det et spørgsmål om at positionere sig i forhold til, når sammenbruddet kom-mer. Oppositionen vil forstyrre rege-ringsmaskineriet så meget som muligt,

og Mugabe vil fedte oppositionen ind i de økonomiske problemer for at kunne give dem skylden. Samtidig håber Mu-gabe, at aftalen kan tiltrække interna-tionale donorpenge, som han selv kan tage æren for. Den fremgang vil han så bruge som bevis på, at hele krisen i Zimbabwe var forårsaget af vestens indblanding og sanktioner. De, som kæmper for vestlige værdier, undsiger frihedskampen, og så bliver de beskyldt for at være vestens håndlanger, forkla-rer Rene Taus Hansen.

DEN HULE LYD AF DEMOKRATIVestens krav om demokratisering og re-spekt for menneskerettigheder bliver i Afrika ofte set som hykleri, der kun har til hensigt at fastholde de gamle koloni-magters herredømme. Derfor er det let for magthavere som Mugabe at stemple en demokratisk opposition som kolla-boratørere og forrædere. Argumentet kan virke absurd – set fra Europa, men der er to gode grunde til, at det er po-litisk gangbart i Afrika. For det første klinger vestens fi ne ord om demokrati hult, hvis man lytter til dem i bare et par årtiers historisk perspektiv. Det styre, Mugabe og hans guerillaer bekæmpe-de i 1970’erne, var et hvidt mindretals-styre inspireret af Sydafrikas Apart-heid. Samtidig rykkede den racistiske sydafrikanske regering op gennem Na-mibia, og det fascistiske Portugal holdt med jernnæver fast i sine kolonier An-gola og Zimbabwes naboland Mozam-bique. Set fra Zimbabwe – dengang Rhodesia – var det tydeligt, at en bølge af undertrykkelse og racisme rullede fra Kapstaden op over kontinentet. Og hvor var vestens idealer om demokrati og menneskerettigheder henne ved den lejlighed? Vesten var fastlåst i den kol-de krig mod østblokken, og da mange af terroristerne/frihedskæmperne i det sydlige Afrika plejede forbindelser til vestens fjender bag jerntæppet, så inde-

bar ’demokrati’ i Afrika en halvhjertet indsats mod de undertrykkende hvide regimer, med rutinemæssige overtræ-delser af de pålagte embargoer. Set fra Afrika beviste konfl ikten, at ordet ’de-mokrati’ i vestens mund betyder at man kynisk plejer sine egne interesser, uan-set afrikanernes lidelser.

For det andet har Rene Taus Hansen en teori om, hvorfor demokratiske idea-ler ikke slår igennem i Zimbabwe.

– De afrikanske første-generations-demokratier har den svaghed at de henter statens legitimitet i en mere el-ler mindre voldelig tilblivelse. Så selv om præsidenterne taber et valg, så har

“Frihedskrigen er stadig en del af den politiske virkelighed i Zimbabwe.

►

51

de selv kæmpet for magten og føler sig berretiget til den. Men i takt med. at afrikanske demokratier kommer i anden, tredje og fjerde generation af statsledere, bliver der større og større afstand til vold. Det ser man i nabolan-denes reaktion på Mugabe. Det er an-den- og tredje generationsdemokratier-ne der har været mest kritiske over for ham, mens nye demokratier som Nami-bia, der blev selvstændigt i 1990, er til-hængere af Mugabe, siger han.

HVAD KAN DANMARK GØRE?Mugabe er nu 85 år gammel, så på et tidspunkt kommer hans herredømme

til en naturlig ende. Hvilken vej Zim-babwe derefter slår ind på, om mag-ten bliver fordelt med skydevåben el-ler stemmesedler, kan blive afgjort af de demokratiske institutioners styrke i landet. Zimbabwe kan rejse sig som et spirende andengenerationsdemokrati, eller det kan rykke tilbage til start i en ny voldelig magtovertagelse. I den situ-ation er det ikke nok, at det internatio-nale samfund støtter Zimbabwe, det er også afgørende hvordan støtten bliver sat ind. Og dér er nogle farer, som Dan-mark kan bidrage til at afværge.

– Det bedste, Danmark kan gøre, er fortsat at støtte de demokratiske pro-

cesser i landet som parlamentet el-ler Ngo’erne. Også efter den umiddel-bare krise er overstået, for vi må ikke glemme de fundamentale søjler for de-mokratiet. Danmark er leverandør af verdens bedste bistand, så vi bør være bannerfører for koordinering af donor-støtten til Zimbabwe, så giverlandene ikke monopoliserer hver deres sektor. Faren er, at Verdensbanken kommer fl yvende ind med et stort og færdigt program, som regeringen skriver under på, uden der har været behovsanalyser, uden inddragelse af parlamentet eller andre demokratiske institutioner, råder Rene Taus Hansen. □

5252

Et nyt år er traditionelt også en god anledning til at se tilbage på det gamle år. Det har Radikal Politik også gjort. I bedste nytårskavalkadestil har vi forsøgt at kategorisere år 2008 i forskellige – mere eller mindre seriøse kategorier. Til at kåre vinderen af hver kategori har redaktionen fået god og uvurderlig hjælp af brugerne af radikale.net. Men har vi glemt nogen eller noget fra et hektisk radikalt 2008, hvad vi helt sikkert har, står det helt for egen regning. God fornøjelse og godt nytår.

Året der gik...

Årets radikale politiker Morten ØstergaardEnmandshæren, der sløjfede sin sommerferie til fordel for en skånselsløs og dybt engageret jagt på integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. Og da Morten Østergaard ufortrødent fortsatte sin jagt på retfærdig og retskaffenhed gennem resten af 2008, blev integrationsministeren helt mundlam og spørgs-målet er, hvor længe hun sidder ind i det nye år.

Årets radikale græsrødderLinda Kristiansen, HB-medlem og folketingskandidat i Ring-stedkredsen Assia I. H. Zouaoui, HB-medlem og formand for Horsens Kommuneforening274 indlæg og 1325 kommentarer tilsammen på radikale.net og ikke mindst et utrætteligt arbejde uden for nettet taler sit tydelige sprog. Uden kræfter som Linda Kristiansen og Assia I. H. Zoua-oui intet Radikale Venstre.

Årets vælgerforeningOdense Radikale VenstreDet kræver sin vælgerforening, når man kan komme med i et kommunalt budgetforlig – uden at sidde i byrådet!

Årets radikale citat”Vi går efter en midterregering med Social-demokraterne og Radikale Venstre som kernen. Derfor peger vi på Helle Thorning-Schmidt som forhandlingsleder. Ingen kan forudsige, hvad der sker i dansk politik de næste tre år, og ingen kender resultatet af næste valg. Derfor udelukker vi ingenting” (Margrethe Vestager)

Årets løsgængerGitte Seeberg, der gjorde alvor af nok er nok

Bobler: Jørgen Poulsen indtil han besluttede sig for et rigtig godt parti.

Årets radikale nyhedVores egen euroafstemning – bare synd den ikke tæller.

Bobler:Den effektive udlændingepolitik.

Årets Birthe Rønn Hornbech”..............................................................................................................” (TV2-News en morgen en dag i november)

52

535353

Årets tv-øjeblikSnart-præsident Barack Obamas sejrstale den 4. november 2008 i Chicago

Bobler: Se Årets Birthe Rønn Hornbech

Årets bedste politiske citat ”Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Chri-stiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæg-gelsesvåben var den centrale grund til krigen. Det må man bare vedstå sig” (Jens Rohde)

Boblere: ”Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz - og slet ikke fra et stort, indfl ydelsesrigt politisk parti.” (Uffe Ellemann-Jensen, Anker Jørgensen, Søren Mørch, Herbert Pundik, og Palle Simonsen m.fl . om DF i Politiken 8. maj)

Årets værste citat”Jeg har ikke den fornødne tillid til ledelsen i den radikale gruppe”(Simon Emil Ammitzbøll)

Bobler:”Anders sov, da jeg endelig kom hjem efter vores ’afterparty’, men modtagel-sen lod mig alligevel ikke i tvivl om, at han havde været stolt af min indsats i rumbaen. Han havde nemlig pyntet med fl ag og så lå der et dejligt, lille brev på bordet til mig. Næste dag, da vi fi k talt sammen, fortalte han tilmed, at han syntes, at jeg så rigtig sexet ud i den korte rumbakjole. Faktisk syntes han, at den klædte mig vanvittigt godt. Det var også en god farve til mig. Lak-sefarven står godt til mine egne farver, og måske netop fordi det laksefarvede ofte forbindes med noget intimt, pas-sede farven så fl ot til rumbaen, der jo er en erotisk dans.” (Anne Mette Fogh i Ekstra Bladet den 26. september)

Årets radikale fotoJesper Gronenberg og Morten Østergaard med baby på det radikale landsmøde.

Bobler: Se side 34 og 35 i dette blad

Årets indlægpå radikale.net”Kom så for fanden og lad os så komme i gang med arbejdet!” 19. oktober 2008 kl. 23:13:25Manu Sareen, BR i København og Anne Martens, medlem af Hovedbesty-relsen

Bobler: ”Har købt et medlemskab af RU i jule-gave.......til min søn, forstås. Gaveideen er hermed givet videre”9. december 2008 kl. 18:27:26Tina Fischer, folketingskandidat i Glad-saxe

53

54

Nu har vi valgt dig til landsformand. Hvad vil du gøre for os?– Knokle. Der er nok at tage fat på. Vi skal sætte en ungradikal i dagsorden i Radikale Venstre og i of-fentligheden. Vi skal fortsætte den gode medlems-udvikling, Radikal Ungdom er inde i. Og vi skal forberede os på at vinde Europaparlaments- og kom-munalvalget næste år.

Hvad kvalifi cerer dig til posten?– Pragmatisme.

Hvordan adskiller du dig fra den tidligere landsfor-mand, Andreas Steenberg?– Andreas og jeg er enige i langt de fl este politiske spørgsmål, så der bliver ikke tale om et brud med hans linje. Men i modsætning til ham forstår jeg slet ikke fodbold.

Hvordan ser arbejdet ud foreløbig?– Jeg er lige kommet hjem fra vores tur til USA, hvor Radikal Ungdom var med til at vinde præsidentval-get i Florida. Vi er i fuld gang med at planlægge for-eningsåret. En af de første store begivenheder bliver et euro-event, hvor vi på en spektakulær måde vil afskaffe kronen sammen med vores spidskandidat, Sofi e Carsten Nielsen.

Hvad bliver den største udfordring for dig som lands-formand?

– Konsolidering af Radikal Ungdom. Foreningen er vokset meget de seneste år, og vi skal have fl ere ak-tive, velfungerende lokalforeninger, der kan sætte et ungradikalt præg på Radikale Venstre og debatten i lokalområderne. Det handler om ikke at slå et større brød op, end vi kan bage.

Når du på et tidspunkt går af som formand, regner vi jo med, at der er sket fremskridt i foreningen. Hvor-dan håber du, at Radikal Ungdom ser ud til den tid? – Et af mine succeskriterier er, at vi får bredt poli-tikudviklingen ud, så også lokalforeningerne får en holdning til og fører kampagne på sager i deres lo-kalområder. Et andet er, at vi får brudt de formelle strukturer i Radikal Ungdom op, så det bliver endnu lettere at gøre en forskel i foreningen uanset ens pla-cering i hierarkiet.

Hvad regner du med at få ud af at sidde som lands-formand på det personlige plan?– Radikal Ungdom er den vildeste vækstfremmer, når

r a d i k a l u n g d o m

54

Radikal Ungdom har fået ny formand, efter Andreas Steenberg ikke genop-stillede på RU’s seneste landsmøde, der blev afholdt i Århus sidst i oktober. Val-get faldt på 22-årige Emil Dyred, der her får en række skarpe spørgsmål fra sin partifælle Leonora Beck.

Den nye landsformand

55

det kommer til at modne sig personligt, forøge sin viden om politik, samfund og ideer og skærpe sine argumenter. Det tror jeg kun forstærkes, når man er landsformand. Men jeg håber også, jeg får en forstå-else for ledelse, som jeg kan bruge senere hen.

Nu læser du statskundskab og har arbejde ved siden af. Med landsformandsposten må du komme en ret travl hverdag i møde. Hvordan kommer toppriorite-ringerne til at se ud?– Radikal Ungdom slår både studie og arbejde, men jeg tror, det må være muligt at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg har desuden den fordel at bo i København, så jeg til en vis grad undgår DSB som mit andet hjem.

R U F O R M A N D E N S K L U M M E

I UGEN OP TIL DET AMERIKANSKE præsidentvalg d. 4. november befandt 25 RU’ere sig på Miami Beach i Florida for at give en hånd med i Barack Obamas kampagne. Undertegnede var med, og vi var engageret i en af de mest omfattende præsidentvalg-kampe, USA har set. Obama brugte langt fl ere penge på en langt større kampagne end nogen demokratisk præsidentkandidat tidli-gere har præsteret. Resten er, som man siger, historie.

I mange henseender er den politiske kultur og valgsystemet i USA så forskelligt fra vores, at det er svært at drage paralleller fra det, vi oplevede, til den danske virkelighed. Alligevel er det værd at fremhæve nogle af de ting, der gjorde det til en helt særlig oplevelse at deltage i valget. Kampagnen havde sit udgangspunkt i den lokale advokat Dan Jonas’ kontor. Han havde i et par måne-der suspenderet sin praksis for at lægge hele sin energi i valget. Der var åbent næsten 24 timer i døgnet. Der var kaffe og slik. Og i forkontoret stod dybe lædersofaer, hvor trætte frivillige kunne hvile benene inden næste omgang dørklokkestemmeri. Denne fa-ste base gav et uvurderligt holdepunkt i en hektisk valgkamp. Det kan vi lære noget af.

På kontoret kom en lind strøm af frivillige, der knap nåede at træde ind af døren før de fi k noget at se til. Der var dørklokker, der skulle stemmes. Telefonopkald til potentielle vælgere. Ophæng-ning af klistermærker. Vinkning med skilte. Konkrete arbejdsop-gaver der kunne igangsættes med det samme. Selvom koordinatio-nen til tider glippede, lykkedes det at undgå, hvad der for ofte sker i en radikal valgkamp: at mange vil styre, tænke, trække i trådene, men få tager det praktiske slid. Her blev frivilligt engagement om-sat til handling med det samme. Det kan vi lære noget af.

Hele kampagnen blevet drevet frem af en gejst, der naturligvis i høj grad må tilskrives Obamas popularitet og den demografi ske og politiske sammensætning af lokalområdet. Men jeg er overbevist om et fast kampagnehovedkvarter, brugen af de frivillige og de so-ciale aktiviteter var med til at kanalisere gejsten ind i valgkampen i det nordlige Miami Beach på imponerende vis. Læren er, at en valgkamp ikke kun udgøres af kandidater, foldere og debatmøder. Der skal en social infrastruktur til, som gør det attraktivt, under-holdende og nemt at engagere sig i kampagnen. Det skal vi huske, når vi kaster os ud i EP-valget til sommer.

Emil Dyred,Landsformand for Radikal Ungdom

Vi vandt valget

55

Emil Dyred er 22 år og studerer statskundskab og historie. Ud over studiet arbejder han som sekretær for to tænketanke ved Copenhagen Business School. Som en af de få i Radikal Ungdom er Emil født og opvokset i en familie af svinebønder. Emil elsker at læse og slapper bedst af med en bog mellem hænderne – helst om Erik Scavenius, som er en af de historiske politikere, han be-undrer mest. Når det kommer til selv at formulere sætninger, lider Emil angiveligt af en – i radikale sam-menhænge meget udbredt – tendens til at formulere sig i lange, kringlede sætninger i både skrift og tale. Noget som han ihærdigt prøver at undgå.

56

PROJEKTETNasers oprindelige projekt er i virkeligheden Det Radikale Venstres frigørelsesprojekt. Drømmen om at gøre det en-kelte menneske i stand til at forme sit eget liv frigjort fra familiær, samfundsmæssig og religiøs tvang. Projektet lykkes på det menneskelige plan, men som politiker må Naser i dag betragtes som langtidsskadet. Hans seje kamp for at undgå et tvangs-ægteskab med en syrisk ku-sine burde være pligtlæsning for dem, der nægter at se de voldsomme tvangsmønstre i nogle indvandrermiljøer i øjnene. Naser kæmper også mod faderen og får på trods sin polituddannelse – selv om det ikke virkede sådan i Kalundborg-hallen. Men på den anden side får Naser også en let gang på jorden i det Danmark, han kom-mer til at elske. Han færdes i jetsetmiljøer med masser af ivrige rygklappere. De ser kun personen Naser, og han er rent faktisk fl ink. Hans karriere er ikke brolagt med organisatorisk fl ueknepperi i partiet, men vellønede fore-drag som danskerne strøm-mer til.

NÆNSOM OG PRÆCIS

Tanja Parker AstrupNaserEkstra Bladets forlag Læst af Søren Bald

JOURNALISTEN Tanja Parker Astrup har skrevet en bog om Naser. Intet efter-navn, for hele Danmark ken-der ham. Tidligere har Naser selv skrevet ”Ære og skam” og ”khader.dk”. Nu får læ-seren hele hans egen histo-rie i en bog fra den syriske barndom til Ny Alliances nedsmeltning. Forfatteren har over mere end et år la-vet grundig research og in-

terviewet ikke mindst Naser samt en del andre, herunder undertegnede, som i paren-tes bemærket ikke føler sig ”misbrugt”, som det ellers kan ske med journalister, når noget skal vinkles. Naser var ”Wali al-ahd”, den ældste søn. Tronfølgeren, der skul-le tage over efter faderen. Et mellemøstligt mandeideal. Og her ligger en af rødderne til Nasers senere liv og skæb-ne. I et repressivt diktatur i en syrisk landsby med dens mafi øse gammelmandsvæl-de, absurde religiøse for-klaringsmodeller og fastlå-ste kønsroller. Som 12-årig kommer han til Danmark og får nye rødder. Ordet kul-turchok er for mildt, når han møder danske normer, dansk skole og gymnasium, dansk racisme og Vesterbros man-geartede livsformer. Lang-somt åbner der sig både et nyt fysisk og mentalt verdensbil-lede for ham. Det moder-ne. Med diskussion, respekt for forskellighed, toleran-ce, kønsligestilling og sidst, men ikke mindst, det demo-krati, der bliver hans eget mantra, men senere svækker hans blik for behovene i den christiansborgske lovfabrik, da han bliver MF er.

tesaunte”mkano”WsølemOtineenm

MIN AMERIKANSKE DRØM er Martin Krasniks egen personlige opdagelsesrejse til USA. Han agter at genfi nde den amerikanske drøm, der også er hans egen, og – håber han – hele verdens. I forbindelse med dækningen af det amerikanske præsidentvalg for Weekendavisen fi k Martin Krasnik lejlighed til at genopdage sit Amerika, et land som han elsker højt. Blandt andet for dets mange forfattere, der fortolker den amerikanske drøm. I bogen opsøger Martin Krasnik nogle af de allerstørste. Med sin egen personlige bagage af længsel efter berømmelse og anerkendelse, kampen mod depression og en al-vorlig sygdom og ikke mindst en intens interesse for politik, magt, kvinder og sex – skri-ver forlaget selv – tegner Martin Krasnik et billede af et land, hvor menneskets stræben, drifter og laster træder klarere frem end noget andet sted på kloden. Martin Krasnik har tidligere været en af de faste værter på DR2s nyhedsudsendelse Deadline. Siden 2005 har han været Weekendavisens faste USA-medarbejder. Han har tidligere skrevet bogen De retfærdige – en islamisk stafet, 2005 og lavet dokumentarfi lmen ”På guds parti” til DR2.

Radikal Pol it ik anbefaler :

WALI AL-AHDForløbet med dannelsen af Ny Alliance er fulgt tæt og viser, at Nasers selvbillede (”Wali al-ahd”) er ureali-stisk og præget af for lidt reel modstand, for mange mave-fornemmelser og opgejlet af rygklappere og en vis Sa-muelsen. Naser er ikke den første, der gerne ville være leder og ikke kunne. Under Alliancens nedtur optræder han trods vanskelighederne konstant bortforklarende og ansvarsfralæggende, men Tanja Parker Astrup dømmer ikke og får med sin bog skabt et både nænsomt og præcist portræt.

Søren Bald er landsformand for Radikale Venstre

b ø g e r

56

57

ger til dem, men bagefter giver vi dem lussinger i det offent-lige rum.” Eller superjuristen Mûrvet Sahin: ”Det, der sker, krænker min stolthed. Jeg fø-ler jeg skal retfærdiggøre mig selv. Ja, jeg er muslim, men jeg vil ikke stå til ansvar for, hvad de andre gør”. De tretten kvin-der har alle en stærkt identitet. De er tokulturelle og er meget bevidste om det. De har, efter en mere eller mindre omtum-let tilværelse, brudt koden til, hvordan man i Danmark etab-lerer sig på de gældende vil-kår – uden at smide sin identi-tet over bord i forsøget. Og de er vant til at italesætte identite-ten. En kvinde kalder sin kul-turelle baggrund ”mit barn”, som hun elsker uden betingel-ser. Den danske kultur er som en svigermor. Den kan hun også godt lide….

MANGLENDE PLIFortællingerne er også fyldt med integrationshistorier, der giver inspiration og anled-ning til overvejelse. For me-get umyndiggørelse. For lidt og for langsom sprogunder-visning. Manglende fokus på etniske forskelle i ressourcer og behov i integrationsindsat-sen. Og Folketingets egen sty-list Pari Kadeem, der modigt

OGSÅ DANSKE

Else CorneliusOgså danske – Birthe Rønn Hornbech diskuterer inte-gration med 13 kvinder fra hele verdenGyldendalLæst af Morten Østergaard

”OGSÅ DANSKE” ER 13 kor-te selvbiografi er af kvinde-lige rollemodeller med noget på hjerte. Integrationsmini-sterens interview med de 13 kvinder er omsat til bogform af Else Cornelius. I letlæse-lig form får man indblik i en række kvindeskæbner, der ofte afslører dramatiske begi-

venheder og svære brud, men har det tilfældes, at de er endt med et succesfuldt liv i Dan-mark. Bogen er, omend lidt ufordøjet, et velgørende forsøg på at give ordet til det ofte tavse fl ertal af danskere med anden etnisk baggrund, som trods modvind og frustration er lyk-kedes. De tretten kvinder har højt selvværd. Og de har noget at have det i. Som for eksem-pel Mûrvet Sahin, der er født af tyrkiske forældre i Århus, og med både dansk og engelsk juridisk embedseksamen i dag leder Group NBT’s interne ju-ridiske afdeling i London. Eller somaliske Fatuma Ali, der er psykiater for unge med første-gangspsykoser og tidligere har brugt sin uddannelse til fordel for sindslidende i Grønland.

ROLLEMODELLERDe tretten giver den gerne som rollemodeller og har næsten alle engageret sig i at fremme integrationen på den ene eller anden vis. Men de udtrykker alle den samme frustration over den generaliserende de-bat i dagens Danmark. Som den kinesiske venstrekvinde Heidi Wang siger: ”Jeg er glad for jeg ikke er muslim.” og vi-dere ”Vi bruger så mange pen-ge på uddannelse, job og boli-

vhmmupfl emkhapaojuleri

FINANSKRISEN 2008–2009 er håndbogen lige nu, hvor økonomien smelter og recessionen truer. I bogen giver den verdensanerkendte fi nansmager George Soros svaret på en række af de spørgsmål, der tumler rundt i nyhedsstrømmen i øjeblikket: Hvorfor vi står midt i den værste økonomiske krise siden 1930’erne? Hvordan en ustyrlig vækst uden dækning i virkeligheden har krakket fi nansmarkederne? Hvordan nye spilleregler skal tæm-me fi nansmarkederne og skabe en ny orden. I forordet til bogen betegner den danske økonomi-professor Jakob Brøchner Madsen bogen som en gyser: ”Soros bog er den første bog, som sætter krisen i perspektiv, giver baggrun-den for udviklingen og viser, at de fi nancielle markeder danner nervebanerne i de kapitalistiske økonomier”, skri-ver han blandt andet. Bogen har ligget i topfem i en må-ned på den engelske og amerikanske bestsellerliste og har gjort Soros til tidens måske mest eftertragtede orakel, der optræder dagligt på nyhedskanalerne.

57

beretter om at have været på selvmordets rand, før en dyg-tig sagsbehandler fandt ud af, at hun ikke skulle behandles, men derimod skubbes frem-ad. Og der gives rig anled-ning til rynken på næsen over manglende pli og småracisme i kongeriget. Som Jean Peter-sen fra Malawi, der som til-lidsmand på et plejehjem ikke rigtig havde gjort sig fortjent til prædikatet ”nasser” fra an-dre danskere, der ikke så an-den sammenhæng mellem et dansk pas og en sort hud. Jean modtog en tårevæddet und-skyldning fra manden, da hun redegjorde for sit daglige ar-bejde for ældre medborgere.

Og hva’ så med hende Bir-the Rønn? Ser man bort fra hendes forord, spiller hun in-gen rolle i bogen. Men hun skal roses for at have priori-teret tid til projektet, da hen-des rolle som afsenderen af de kursiverede spørgsmål, der de-ler fortællingernes afsnit, for-mentlig gør, at bogen vil blive læst af mange fl ere og få mere opmærksomhed end ellers. Og det fortjener den.

Morten Østergaard er næst-formand i folketingsgruppen og blandt mange andre poster, også integrationsordfører.

58

Forretningsudvalget i Radi-kale Venstre nedsatte i ok-tober tre arbejdsgrupper, der hver for sig skal arbej-de videre med forskellige

elementer i projektet omkring organi-sationsudviklingen. En af grupperne fi k til opgave at se på, hvordan der kan skabes de bedst mulige forhold for par-tiets lokale foreninger. Gruppen, der består af Åge Dahl, Zenia Stampe og Tomas Bech Madsen, besluttede i før-ste omgang at undersøge hvor skoen så at sige trykker ude i de enkelte forenin-ger. Det skete gennem en stor spørge-skemaundersøgelse, hvor de i alt ca. 100 kommuneforenings-, opstillings-kreds-, storkreds- og regionsforsam-lingsformænd fi k tilsendt 10 spørgsmål om forskellige forhold. Vi fi k svar fra 53 af formændene, hvilket vi er både taknemmelige over og tilfredse med.

FOR MANGE LAGPå et spørgsmål om overskueligheden og hensigtsmæssigheden i den nuværen-de struktur med de fi re lokale niveauer (kommuner, opstillingskredse, storkred-se og regioner) svarer mange, at struk-turen indeholder for mange lag, men der er ikke noget samlet bud på et realistisk alternativ. Vurderingen afhænger i høj grad af geografi og medlemstyngde.

Der er generelt enighed om, at kommu-neforeningen skal være det bærende led, mens mange peger på, at der brugt for mange mandetimer på storkreds og re-gion. Til gengæld er det en udbredt vur-dering, at samarbejdet mellem forenings-

ledene generelt går godt. Et sted, hvor formændene vurderer, at samarbejdet – eller måske nærmere koblingen – kan blive en hel del bedre, er mellem de lokale foreningsled (ikke mindst kommunefor-eningerne) og Hovedbestyrelsen. Meget tyder på, at denne kobling i fl ere områder mangler. Her er et indsatsområde, som foreningerne og Hovedbestyrelsens med-lemmer har et fælles ansvar for at løse.

FLERE MEDLEMMEREt andet klart indsatsområde bør være medlemshvervning. Her mener de fl e-ste formænd, at vi som parti (både folke-tingsgruppen, landsforbundet og de lo-kale foreninger) simpelthen ikke gør det godt nok, og det vil være oplagt at udvik-le nyt hvervemateriale, som for eksem-pel kan bruges i forbindelse med diverse aktiviteter, kampagner og valgkampe. Til gengæld synes det at gå rimeligt med at inddrage og aktivere interesserede nye medlemmer, men altså først når de selv har meldt sig ind.Formændene er gene-relt særdeles godt tilfredse med sekreta-riatets indsats, en ganske fl ot vurdering set på baggrund af de personalemæssige og øvrige økonomiske indskrænkninger, sekretariatet måtte igennem umiddelbart efter folketingsvalget i 2007. En del pe-ger dog på, at sekretariatet måske kan være mere udfarende i forhold til navn-lig de foreninger, der ikke selv henvender sig. Generelt opfordres såvel folketings-gruppen, landsforbundets ledelse og se-kretariatet til med jævne mellemrum at udsende pep-mails til tillidsfolkene i baglandet.

HÅNDBØGERNogle efterspørger online-tilgang til medlemslister, bogføringsassistance, mere info om årsager til udmeldelser osv. En hel del peger på behovet for en eller fl ere praktiske ’formandshåndbø-ger’, et materiale der måske kan opbyg-ges wikipedia-agtigt på baggrund af formændenes egne bidrag inden for de områder, hvor den enkelte er ekspert.

Formændene er altovervejende po-sitivt indstillet i forhold til oprettelsen af en regionalt eller nationalt forankret erfa-gruppe af formænd til løbende, in-tern erfaringsudveksling. Der er stort set enighed om, at det vil være en god ide med en årlig formandskonference med fokus på for eksempel net-working, in-spiration, foreningsteknik, PR og ledel-se. Der synes at være en vis konsensus om at hver forening skal kunne sende to repræsentanter til en sådan konfe-rence, altså formanden plus én mere. Og så er der desværre ikke afsat mere spalteplads denne gang. Men der er ud over ovenstående yderligere en række værdifulde indspark fra formændene. Arbejdsgruppen, Forretningsudvalget, sekretariatet og Hovedbestyrelsen vil arbejde videre med de indkomne for-slag, ideer og vurderinger. Og der vil løbende blive orienteret på radikale.net og i Radikal Politik.

Tomas Bech Madsen er tidligere med-arbejdere det radikale sekretariat og er nu medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget

Hvordan gårdet derude?

udviklingorganisations-

I det sidste nummer af Radikal Politik fortalte landsforbundets næstformand Zenia Stampe om et stort organisationsudviklingsprojekt, som Hovedbestyrelsen og Forretningsudval-get har sat i gang. Målet er at revitalisere hele den radikale organisation og føre landsfor-bundet ind i en ny tid. Tovholderen for en del af projektet, Tomas Bech Madsen, fortæller her om lokalformændenes ønsker til fremtiden.TEKST: Tomas Bech Madsen

59

KØBENHAVN

Kontakt: Johan Stubbe ØstergaardManøgade 12th • 2100 København Øtlf. 26 34 70 01e-mail: johan@ostergaard.orgwww.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo JensenAldershvilevej 26 • 2880 Bagsværdtlf. 57 61 33 82e-mail: jens.karlo@get2net.dkwww.radikale.dk/koebenhavns-omegnsstorkreds

NORDSJÆLLAND

Kontakt: Torben TallerupEllehaven 54 • 2950 Vedbæktlf. 45 66 08 10e-mail: tallerup@ofi r.dk

SJÆLLAND

Kontakt: Bjarne SommerDen lille Gade 13 • 2680 Solrød Strandtlf. 56 14 15 40e-mail: ete@sol.dk

FYN

Kontakt: Jesper OlesenAgnetevej 26 • 5000 Odense Ctlf. 65 91 10 71e-mail: j.ole@webspeed.dkwww.fyns-radikale.dk

70 ÅRS FØDSELSDAGSFEST FOR NIELS HELVEG PETERSENNiels Helveg Petersens fylder 70 år den 17. januar 2009 og det vil de gerne fejre i hans kreds i Middelfart. Derfor er Middelfartkredsen vært for en fødselsdagsfest den 24. januar kl. 13 til 18 i Husby forsamlingshus, Skræppedalsvej 6, Husby, 5592 Ejby.Prisen er 200 kr. pr deltager for

BAGLANDET

Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner

med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i

en kommuneforening, ny politik fra et udvalg, en ny kandidat eller andet

relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk.

buffet, drikkevarer og underholdning – tilmelding sker til kaj-vera@mail.dk

BORNHOLM

Kontakt: Birger NissenKodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneketlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SYDJYLLAND

Kontakt: Per Kleis BønnelyckeMøllegården 21 • 6340 Krusåtlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dkwww.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

ØSTJYLLAND

Kontakt: Ejner Hviid JensenSjællandsgade 116st, 8000 Århus Ctlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dkwww.radikaleaarhus.dk

VESTJYLLAND

Kontakt: Erika LorentsenDalgasgade 53, 7400 Herningtlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofi r.dk

NORDJYLLAND

Kontakt: Jørgen HarderElverhøj 34, 9400 Nørresundbytlf. 98 17 31 76e-mail: jharder@stofanet.dkwww.radikale.dk/nordjylland

det pol it iske værksted

KALUNDBORG SØGER KANDIDAT

Kalundborgkredsen søger nu ny folketingskandidat efter Ole Glahn, der har valgt ikke at stille op til næste valg.

Kredsen efterlyser en folketingskandidat med lyst til at sætte Kalund-borgkredsen på Danmarkskortet og kredsformand Dorthe Holm Hansen ser gerne at:

– Den kommende kandidat kan skabe en landspolitisk profi lering lo-kalt i kredsen i samarbejde med lokale radikale – også når der ikke er valgkamp og så har vi en række lokale udfordringer, som vi også gerne vil have fokus på. Vi har megen trafi k og meget ringe veje. Vi ønsker at fokusere på sundhed og sygehuse. Vi vil have en bedre miljøpolitik og fokus på børn og unge. Antallet af ældre er større her end landsgennem-snittet - hvordan gør vi det positivt?, spørger Dorthe Holm Hansen, der gerne hører fra interesserede kandidater på: dorte.tom@mail.tele.dk

59

60

XXXXXXXXXXXXXXXX

Xxxx

BORGMESTER GIDER IKKE KLIMASNAK

Den radikale satsning på klimapolitikken er helt forkert. Det mener den radikale borgmester i Hol-bæk Jørn Sørensen, der savner fokus på økonomi og offentlig service.

– Folketingsgruppen skulle lade være med at kaste sig over alle de der selvfølgeligheder om kli-ma og den slags. På det område mener alle par-tier alligevel det samme. Så det vinder vi ikke på, siger Jørn Sørensen til Ritzau. Borgmesteren ef-terlyser i stedet mere politik på det økonomiske område.

d e t p o l i t i s k e v æ r k s t e d

R BAGLAND SIGER GOD FOR VILLY

Langt de fl este i det radikale bagland mener, at partiet godt kan sidde i regering med Villy Søvndal. Hele 81 procent af de Radikales lokal-formænd siger således, at Radikale Venstre kan indgå i et regerings-samarbejde med SF. Kun 11 pct. af lokalformændene er i mod, viser en rundspørge til det radikale bagland, som Berlingske Research har lavet.

– SF skal være med i en kommende S-SF-R-regering. Kun som medlem af en regering kan et parti være ansvarlig for den førte poli-tik, lyder det fra en af de radikale lokalformænd, som henviser til, at Dansk Folkeparti i dag har meget stor indfl ydelse på VK-regeringens politik – men intet ansvar. Baglandet bakker også op om at pege på Helle Thorning-Schmidt som foretrukken forhandlingsleder – og dermed statsministerkandidat – efter næste valg. 83 pct. af R-lokal-formændene bakker op om det valg, mens kun 11 pct. er uenig.

NY FYNSK FREMTID

Radikale Venstre i Svendborg-Langeland kredsen valgte sidst i no-vember Merete Riisager som kredsens folketingskandidat. Merete Riisager har siden 2006 også været folketingskandidat i Odenses 3. kreds og er førstesuppleant for Niels Helveg Petersen til Folke-tinget. Ved at opstille Merete Riisager både i Odense og i Svend-borg-Langeland kredsen viser kredsen nye veje for samarbejde på tværs af Fyn, og de to største fynske valgkredse står således samlet i deres bestræbelser på at opstille en stærk og kompetent afl øser for Niels Helveg Petersen ved det kommende folketingsvalg, lyder det fra Kredsen.

– Det har for os været et mål, at vi sammen med en anden fynsk kreds skulle fi nde en stærk kandidat at byde ind med i valgkampen om det fynske radikale mandat. Vi forventer os derfor også meget af samarbejdet med Odense-kredsen og Merete Riisager, som vi er overbeviste om, er fremtidens bud på et nyt yngre fynsk radikalt medlem af Folketinget, siger Mai-Britt Schultz, der er formand Ra-dikale Venstre i Svendborg-Langeland kredsen.

Folketingskandidat Merete Riisager er naturligvis glad for opbak-ningen fra Svendborg og Langeland.

– Efter en periode med uro i Radikale Venstre, er der behov for at synliggøre vores politiske budskaber og skabe samarbejde på tværs.

LOLLAND VIL HAVE VESTAGER

Den radikale kreds i Guldborgsund og Lolland vil gerne have Margrethe Vestager som deres folke-tingskandidat.

Midt i efterårets meget turbulente tid rakte kred-sen en hjælpende hånd til den radikale gruppefor-mand. Ifølge Ritzau ville de Radikale i Guldborg-sund og Lolland have Margrethe Vestager til at stille op i det sydsjællandske, og kredsen garante-rede på forhånd partilederen kontant opbakning.

– Vi er klar til at yde optimal opbakning til næ-ste valg og vil gerne understrege, at det ikke kun er medlemmer på Lolland Falster, der kan stemme på Margrethe Vestager, men derimod alle i Re-gion Sjælland, lyder den skriftlige opfordring fra formanden for det lokale samarbejdsudvalg, Hen-rik Gade. Margrethe Vestager er i dag opstillet i Rudersdal i Nordsjælland. Hvis hun skifter kreds, kommer hun direkte op imod store profi ler som Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, og Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i Sjæl-lands Storkreds. Men det kommer ikke til at ske, al den stund, at Margrethe Vestager takkede pænt nej til at skifte kreds.

60

61

YES HE CAN

Den radikale Carsten Bech fra Syddjurs er kommet lidt på afveje, men forhåbentlig kan Obamas sejr drys-se lidt på byrådsmedlemmet fra Syddjurs kommune.

XXXXXXXXX

Xxxxxxxxxxxxxx Yes he can (Foto vedhæftet) Fototekst: Den radikale Carsten Bech fra Syd-djurs er kommet lidt på afveje, men forhåbent-lig kan Obamas sejr drysse lidt på byrådsmed-lemmet fra Syddjurs kommune.

OPBAKNING TIL MARGRETHE VESTAGER

Margrethe Vestager fi k bekræftet hovedbestyrelsens opbakning til sin po-litiske linje på et hovedbestyrelsesmøde i Nyborg i november 2008: ”Ho-vedbestyrelsen støtter folketingsgruppens beslutning om at pege på Helle Thorning-Schmidt som kommende forhandlingsleder. Kernen er SR, men da vi ikke kender valgresultatet, udelukker vi ingenting”, hedder det i en resolution, som partiets Hovedbestyrelse vedtog på mødet med en stemme imod og et par blanke. Samtidig med vedtagelsen af resolutionen, bad det radikale bagland eventuelle kritikere om at dæmpe sig.

– Når Hovedbestyrelsen så entydigt siger, at den bakker op om linjen, så er beskeden til kritikerne, at vi er åbne og debatterer, men også, at nu har vi hørt argumenterne, sagde blandt andre hovedbestyrelsesmedlem og spidskandidat til EU-parlamentet Sofi e Carsten Nielsen til Ritzau. Også landsformand Søren Bald understregede, at beskeden fra baglan-det nu er, at partiet og folketingsgruppen må komme videre.

– Vi kan ikke blive hængende i diskussioner om strategi og Simon Emil. Det vil vi ikke mere, sagde han til Ritzau med henvisning til Si-mon Emil Ammitzbøll, der jo forlod partiet i protest mod Margrethe Vestager. Ud over resolutionen om linjen vedtog Hovedbestyrelsen også en resolution, der gentager partiets hede ønske om at indføre euroen som valuta i Danmark.

DE TO RESOLUTIONER:

HB støtter folketingsgruppenHovedbestyrelsen støtter folketingsgruppens beslutning om at pege på Helle Thorning-Schmidt som kommende forhandlingsleder. Der er be-hov for en ny regering, der kan samarbejde bredt, og hvor Radikale Ven-stre er garanten for økonomisk ansvarlighed, aktiv socialpolitik, effek-tiv udlændingepolitik, en ambitiøs klimapolitik og et solidt engagement i EU og i verden. Kernen er SR, men da vi ikke kender valgresultatet, udelukker vi ingenting.

Ja tak til euroen – nuVi siger ja tak til euroen. Nu. Og vi vil gerne have en folkeafstemning om afskaffelse af euro-forbeholdet – og for den sags skyld også gerne de øvrige EU-forbehold – så hurtigt som muligt. Finanskrisen har aktuali-seret debatten om euro-forbeholdet, og det er nok det eneste positive, vi kommer til at sige om den. I Radikale Venstre har vi ikke ændret hold-ning på grund af fi nanskrisen. Vi ønskede en afstemning om afskaffelse af euro-forbeholdet for et år siden, for en måned siden og for en uge si-den. Vi ønsker et Danmark uden forbehold, der deltager fuldt og helt i det europæiske fællesskab.

KOMMUNALPOLITIKERE VEDTAGER 2015-PLAN

Det kommunalpolitiske netværk i Radikale Ven-stre bakker op om de 109 forslag i den radikale So-cial 2015-plan og vil i de kommende år arbejde for at implementere dem i de danske kommuner. Det var resultatet af en konference om planen i praksis, som blev afholdt tidligere i år. De mange forslag i planen kan lette tilværelsen for sårbare og udsatte menne-sker i Danmark. Partiets kommunalpolitikere vedtog på konferencen at kæmpe for, at de forslag fra planen – som ikke kræver lovændring, men blot prioritering i landets kommunalbestyrelser – bliver gennemført.

– Alle børn vil gøre deres folkeskole færdig. Flere unge vil få en ungdomsuddannelse. Flere af dem, der i dag er på kanten af arbejdsmarkedet, vil give en hånd med, og færre vil ende på livsvarig passiv forsørgelse. Der vil også være færre ofre for krimi-nalitet, og vi vil have taget livtag med den negative sociale arv. Og vores udviklingshæmmede medbor-gere vil have styrket deres muligheder for at deltage i samfundslivet, siger Marianne Jelved, der er so-cialordfører i Radikale Venstres folketingsgruppe. Men hvis målsætningerne skal nås, skal folketings-, regions- og lokalpolitikere arbejde tæt sammen.

– Mens nogle af initiativerne forudsætter, at der gennemføres lovændringer, kræver andre forslag, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet prio-riterer indsatsen for de svageste. Og vi har nu givet hinanden håndslag på at kæmpe for, at de forslag fra planen, der ikke kræver lovændring, men blot prioritering i landets kommunalbestyrelser, bliver gennemført, siger Leon Sebbelin, der er formand for Kommunalpolitisk Netværk.

61

62adeba

Et sted hvor radikale igen og igen støder på ’enigheds-grund’ med regeringen er udlændingepolitikken. Den har mange aspekter, og vi er stort set ikke enige på nogen af områderne. Et område der dog burde være mere fokus på er traffi cking – uanset uenighed. På dette område bli-ver de radikale værdier beskudt på en så malende måde, at det burde være en af vores mærkesager. FN og EU pla-cerer Danmark i bund, når det gælder, ikke bare indsats mod bagmænd, men endnu værre, når det gælder med-menneskelighed. Danmarks nuværende udlændingepoli-tik gør det umuligt at hjælpe ofrene for menneskehandel, medmindre de kommer fra EU. På nuværende tidspunkt vil en ”prostitueret” blive anholdt, overnatte i detentio-nen og halvhjertet tilbudt 100 dages krisehjælp, hvilket kun to kvinder indtil videre har taget imod. Ellers bliver de sendt hjem med det første fl y til for eksempel Nigeria, også selvom fl ere rapporter tydeligt viser, at sikkerheden for hende dér, er ikke-eksisterende.

I marts 2007 blev en ny handlingsplan lanceret for pe-rioden 2007 til 2010. Handlingsplanen indeholder blandt andet:

• 2008: Etablering af en praksis, så alle registrerede handlede får tilbudt forberedt hjemsendelse. • 2009: Mindst 40 % af prostitutionshandlede kvinder og piger får social støtte og hjemsendes i samarbejde med NGOer. • 2009: Danske myndigheder skal have rapporter tilbage om mindst 50 % af de hjemsendte ofre fra lokale myn- digheder eller NGOer

PÅ BANENNår jeg siger, at vores værdier bliver beskudt, er det fordi radikale går ind for tæt samarbejde i EU, vi går ind for medmenneskelighed og ikke mindst går vi ind for frihed,

som det også var emnet fl ere gange i sidste udgave af Radikal Politik. Med det dårlige danske EU-samarbejde på området og vores pinlige, ubarmhjertige udlændinge-politik burde dette virkelig gå Margrethe Vestager og os andre på, også midt i en fi nanskrise. Handlingsplanen siger, at mindst 40 procent skal hjemsendes i samarbejde med NGO’er, hvad så med de andre 60 procent Og hvor-for kun følge op på halvdelen af de sager man sender ud af landet? Måske fordi de resterende 50 procent ser grimt ud på papiret, hvis ofrenes skæbner bliver registreret. Po-litiet og retssystemet er bundet på hænder og fødder, de unge piger er nærmest bogstaveligt talt bundet på hænder og fødder, og regeringen og DF’s nuværende førte poli-tik er dét, der binder dem. Radikale er lige nu i politisk stormvejr, men det betyder ikke, at vi skal holde op med at kæmpe for de ting, vi tror på. Det er netop via mær-kesager som denne, der krænker danskernes restfølelse og som taler til vores samvittighed – at vi fi nder ind til vores kerne igen. Belgien ligger øverst på den føromtalte FN-liste. Hvorfor? Opskriften er enkel. I de hårdest bela-stede sexmiljøer går betjente rundt og oplyser kvinderne om muligheden for hjælp samt deres rettigheder. For i Belgien HAR de rettigheder. Her bliver pigerne straks tilbudt statsborgerskab og krisehjælp, og ikke mindst en ny identitet hvis det fi ndes nødvendigt. Eva Kjer Han-sen og Rikke Hvilshøj har erkendt, at handlingsplanen i Danmark ikke fungerer som planlagt – nu skal de Radi-kale på banen.

Nadja Sejersen,Silkeborg adebaDU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN. Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redak-

tion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

d e b a t

62

Store omkostninger for radikale værdier

63ata

Nyborg Strand stævnet 2009 Det Radikale Venstres nytårsstævne lørdag den 10. og søndag den 11. januar på Hotel Nyborg Strand, Nyborg

LØR DAG DEN 10. JAN UA R

Kl. 13.00 Velkomst og introduktion v/SØR EN BA LD, landsformand og stævneleder

Kl. 13.10 Terrorforebyggelse og frihedsrettigheder – en vanskelig balance v/J ESPER RY BERG , professor ved RUC

Kl. 14.00 Vi skal passe på demokratiet v/H A N NE BECH H A NSEN , politidirektør, fhv. chef for PET

Kl. 15.00 Pause med kaffe

Kl. 15.30 Der var engang en retsstat…. v/EVA SM ITH , professor ved Københavns Universitet

Kl. 16.30 Udlændingeretten i internationalt perspektiv v/JONAS CH R ISTOFFERSEN , lektor, ph.d. Københavns Universitet, direktør for Institut for Menneskerettigheder

Kl. 18.00 Middag

Kl. 20.00 Retsstat og retssikkerhed v/H A NS GA M M ELTOFT-H A NSEN , ombudsmand, profes- sor, dr.jur.

SØNDAG DEN 11. JAN UA R

Kl. 09.00 Farlige tendenser i retspolitikken v/VAGN GR EV E , professor, lic.jur. Copenhagen Business School.

Kl. 10.00 Hvem skal beskyttes – individet eller systemet? v/HENR IK STAGETOR N , advokat, formand for landsforeningen af beskikkede advokater

Kl. 11.00 “Hvis jeg må se din magt, må du se min” v/LA RS UGGER HØJ, lektor ved Ålborg Univer- sitetscenter

Kl. 12.00 Frokost

Kl. 13.15 Aktuel debat med • PI A KJÆRSGA A R D, partiformand for Dansk Folkeparti, • A N DERS FOGH R ASMUSSEN , statsminister og partiformand for Venstre • M A RGR ETH E V ESTAGER , gruppeformand for Radikale Venstre. Ordstyrer: SØR EN BA LD

Kl. 15.00 Stævnet slutter

Hvert punkt efterfølges af debat. Ret til ændringer forbeholdes. Der er fri adgang mod betaling af stævneafgift på 150 kroner. Tilmelding på www.radikale.dk

Nyborg Strand Stævne 2009.indd 1 15-12-2008 07:29:20

64

Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?Jeg er sådan en, som altid – på en barnligt begejstret måde – er ved at boble over af virketrang. Jeg elsker at gamble og tage chancer.

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af?Jeg er dominerende, rethaverisk og har svært ved at indrømme egne fejl. Hvis jeg eksempelvis under en dis-kussion begynder at få en ubehagelig fornemmelse af, at modparten har ret, fortsætter jeg med at holde på mit. Det er jeg ikke glad for, for det strider mod min grundholdning om, at det er det gode argument og ikke evnen til at tromle, som skal afgøre udfaldet af en diskussion.

Hvad er din foretrukne beskæftigelse?Jeg holder af at stresse af med mand og børn, og så jeg elsker at arbejde. På alle tider af døgnet. Arbejde giver mig en personlig tilfredsstillelse – det er dejligt at se ting, som jeg selv har sat i gang, udvikle sig.

Hvilken af dine ejendele er du gladest for?Det er min bærebare PC. Den er simpelthen alt for mig. Jeg får abstinenser, hvis jeg en sjælden gang kommer af sted uden den. Den er mit halve liv.

Hvad er det bedste råd du har fået?Det er ”Hellere underspille end at overspille”. Jeg tror, at det var min far, som gav mig det råd, og han er en af dem, som kender mig bedst.

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?Det er lidt pinligt og ikke fordi jeg er vild med Vild med dans. Men jeg kunne godt tænke mig at kunne danse. Det har jeg altid ønsket, men efter et par kiksede læringsforsøg har jeg måttet indse, at det bliver jeg aldrig god til. Sidst jeg forsøgte, blev jeg sat til at danse herre, fordi jeg ikke kunne lade mig føre. Og det er jo ikke for at danse herre, at man som pige gerne vil gå til dans.

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?Det var, da jeg købte et amerikansk vareparti af modetøj i begyndelsen af september, som jeg i virkeligheden først skal bruge senere på efteråret. Men jeg havde trang til at købe noget. Pengene kunne ellers være bedre brugt på noget andet – især midt i al denne snak om fi nanskrise. Jeg køber dog sjældent noget til mig selv. Min mand kan godt fi nde på at fortælle om, at hans tidligere kæreste kunne fi nde på at købe et par nye sko om ugen. Jeg, derimod, køber en container ad gangen.

Hvem ville du ønske var radikal?Min farmor. Jeg har stor respekt for hendes viden og livserfaring, så jeg ville blive utrolig glad, hvis hun blev radikal. Jeg tror dog ikke, at hun bliver det, men måske når hun læser det her...

Hvad skal du lave i morgen?I morgen skal jeg spise morgenmad med mine børn og køre dem i børnehave. Derefter skal jeg videre til min forretning i Maribo, i banken og så hjem for at skrive på en universitetsopgave om retssikkerhed.

TÆT PÅ: CHRISTA MØLLGAARD-HANSEN

CH R ISTA MØLLGA A R D -H A NSEN er folketingskandidat og besty-relsesmedlem hos Radikale Venstre på Lolland.

Hun blev i sommeren 2008 nærmest landskendt, da hendes pengeover-førelse til en kjoleleverandør i Pakistan blev opsnappet af CIA, der inde-frøs pengene. Ved siden af sine forretninger studerer Christa Møllgaard-Hansen på Københavns Universitet. Hun er 28 år, gift og mor til to drenge.

65

66

k a f f e

Det er egentlig et helt forkert sted til kaffe, faktisk helt det modsatte. Men når man skal interviewe den radika-le Mikkel Sarbo, så fore-

går det i hans Tesalon, som den 33-årige tidligere folketingskandidat ejer og dri-ver i fællesskab med sin søster. Siden 2003 har søskendeparret drevet virk-somheden Tante T, der importerer og sælger te, og i de sidste to år har Tante T også været en cafe på Vesterbro – eller rettere en Tesalon som Tante T ynder at kalde sig selv. Og Tante T er en af de rig-tige gode af slagsen. Således har Mikkel Sarbo og hans søster papir på, at bru-gerne af den københavnske hjemme-side, AOK.dk, synes, at salonen er den bedste i København. Så der er garanti for god te i koppen i stedet for kaffe, da Mikkel Sarbo skænker op til en snak. Ikke for at tale om te, selv om han kunne gøre det resten af dagen, men for at høre om hans aktuelle udnævnelse som for-mand for Idrættens Analyseinstitut. En titel som Brian Mikkelsen tildelte ham som en af sine sidste gerninger i Kul-turministeriet – i første omgang frem til foråret 2012.

– Jeg er naturligvis meget glad for udnævnelsen. Idrætten er særdeles be-

tydningsfuld for både stærke fællesska-ber, folkeligt engagement og den gene-relle folkesundhed, og det er en stor ære at skulle stå i spidsen for en institution, som bidrager med vigtig viden for ud-viklingen af dansk idræt.

Hvorfor faldt valget på dig, tror du? – Egentlig burde du stille det spørgs-

mål til partiledelsen, der jo har indstillet mig. Men jeg håber da, at det handler om, at man mener, jeg har nogle kompeten-cer på de tre temaer, som instituttet især arbejder med. Nemlig, sundhedsområdet og det forbyggende aspekt, foreningsli-vet, hvor meget breddeidræt jo er båret af foreningstanken og endelig, at idrætten i de her år på mange områder undergår en kommercialisering – og her kan jeg også byde ind med nogle kompetencer via min uddannelse og baggrund. Derudover har jeg en del erfaring med tværpolitisk ar-bejde og med formandsrollen, hvor man jo skal hæve sig op over partikortet og tænke bredere og generelt, hvilket jo er vigtigt for en formand for et institut, der skal være politisk uafhængigt, si-ger Mikkel Sarbo, der er uddannet cand.merc. i strategi, organisation og ledelse og desuden har et langt engagement i for-eningslivet bag sig, hvor han både natio-nalt og internationalt har beskæftiget sig

med det frivillige og tværpolitiske ung-domsarbejde. Alligevel truer spørgsmå-let om, hvad en radikal laver i et idrætsin-stitut, al den stund, at man vist godt kan påstå – uden at støde nogen på manchet-terne – at det ikke er på idrætsområdet, Radikale Venstre har markeret sig stær-kest i de senere år.

– Det er nok rigtigt, men det betyder så måske også, at vi ikke repræsenterer særinteresser inden for det idrætspoliti-ske, men kan navigere forholdsvist frit. Som parti tænker vi måske på en mere ”akademisk og strategisk” måde, hvor idrætten ikke falder så naturligt ind. Men der er faktisk mange af dem, som kæmper for bedring af borgernes moti-onsvaner, som er radikale eller i hvert fald stemmer radikalt – det skal man be-stemt ikke tage fejl af. Personlig kan jeg også jævnligt fi ndes på danske fodbold-stadions sammen med andre radikale. Så når man ser ud blandt medlemmerne, så er det måske mest en fordom – må-ske handler det om, at hvis man er ak-tiv i partiet, så har man valgt idrætsfor-eningen fra og omvendt – det er jo svært at få tid til det hele, og det kan så være med til at give billedet af et lidt idræts-forladt parti, hvis man altså ser bort fra hele forebyggelsesområdet og sundhed,

Radikal idrætsformand

66

67

professionel fodbold, fi tnesscentre, golf, mulithaller og den slags. Når for eksem-pel det bliver foreslået, at man skal kun-ne trække et medlemskort til et fi tness-center fra i skat, så skal vi være der til objektivt og nøgternt at fortælle, hvilke konsekvenser det kan få for børneidræt-ten og den brede idræt, når mere og mere sport foregår i betalingsklubber. Det samme med debatten om multihal-ler, hvor vi kan bidrage med vurderin-ger af grundlaget, så man ikke unødigt bygger for mange store haller – set med de samfundsøkonomiske briller. Så det handler om, at vi objektivt og nøgtern tanalyserer og vurderer konsekvenserne af idrættens kommercielle udvikling, så politikere og andre får det bedste grund-lag til at tage beslutningerne på.

Den 33-årige radikale po-litiker Mikkel Sarbo har netop overtaget formands-posten i Idrættens Analyse-institut (Idan) fra social-demokraten Inge Nesgård, der har stået i spidsen for bestyrelsen siden den tidli-gere kulturminister Brian Mikkelsen (K) etablerede Idan i 2004. Idans nye formand er cand.merc. i strategi, organisation og ledelse, og ud over arbej-det med Tante T, arbejder han i sit private arbejdsliv også med strategiudvikling – i øjeblikket går det meste af tiden dog med te. Mikkel Sarbo har været folke-tingskandidat siden 2003 – først på Østerbro og se-nere hen Vesterbro, men er ikke længere kandidat.

K A FFE er Radikal Politiks interviewserie, hvor redak-tøren, drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi den nyudnævnte formand for Idræt-tens Analyseinstitut, den radikale Mikkel Sarbo, der brød traditionen og bød på te i stedet for kaffe. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

hvor vi jo har en meget høj og god profi l, siger Mikkel Sarbo, der bliver formand for en selvejende institution under Kul-turministeriet. Idrættens Analyseinsti-tut – der i daglig tale blot kaldes Idan – har til opgave at skabe overblik over og indsigt i idrætsområdet nationalt og in-ternationalt, analysere konsekvenser af og perspektiver ved idrætspolitiske ini-tiativer samt initiere offentlig debat om centrale idrætspolitiske spørgsmål, som det hedder på instituttets hjemmeside.

– Min opgave bliver blandt andet at sikre, at vi i instituttet har ressourcer nok til at kunne kanalisere tilgængelig viden ud til de aktører, som faktisk har brug for den. Der ligger masser af viden såvel på universiteterne, i foreningsdanmark som ude i verden omkring os. Det skal vi sørge for bliver brugt konstruktivt i udviklingen af samfundet. Og er der vi-den på vigtige områder, som mangler, så må vi arbejde for, at den opstår.

Hvad bliver jeres rolle i en idrætsver-den, der bliver mere og mere professio-naliseret og kommercialiseret?

Her spiller vi måske den vigtigste rol-le, for hele det sundhedsmæssige aspekt ved at dyrke idræt er de også gode til på universiteterne, men der er ingen andre end os til at sikre, at vi bliver klogere på

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

67

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

R E J S E T I L R U S L A N D

TAG MED Udenrigspolitisk Udvalg og Akademisk Rejsebureau til Rusland på en politisk studierejse fra den 17. til 24. maj 2009. Direktør Thomas Køhler vi-ser rundt i det Rusland, han har rejst og arbejdet i siden 1989. Vi har fået mulighed for at møde Rikke Helms på Det Danske Kulturinstitut, en dansk restauratør i Sankt Petersborg, repræsentanter for Ruslands oppo-sition ”Jabloko”, Dumaen i Moskva og Udenrigsmi-nisteriet. Vi ser landets facade med Vinterpaladset og Kreml samt baggårdene og et danskstøttet nødhjælps-projekt for hjemløse. Togturen mellem Sankt Peters-borg og Moskva bliver også en ærkerussisk oplevelse.

PR ISEN er 12.995 kr. for medlemmer af Radikale Venstre.

H VA D I N DGÅ R i prisen? Politiske møder og pro-gram samt fl y, dansk-russisk-talende, radikal ekspert-rejseleder, visum og visumbehandling, seks overnat-ninger inkl. morgenmad på gode 3-stjernede hoteller, fuldpension på nær en aften på egen hånd i Moskva, alle udfl ugter, dinner-cruise på Neva-fl oden i Skt. Pe-tersborg, tog Sankt Petersborg-Moskva, rundvisnin-ger, entreer samt faglige besøg og bustransport som beskrevet i programmet på www.akademiskrejsebu-reau.dk. T ILMELDI NG til Thomas Køhler på 22 62 78 12.