Ide PolitikJuni 2015 – nr. 2

KristenDemokraterneKristenDemokratern eKristenDemokraterneKristenDemokratern e

KD er klar til valg!

Ide Politik2

Stig Grenov

Landsformand forKristendemokraterne

I N D H O L D

Tid til den enkelte patientSIDE 4

Riskær var en and!SIDE 10

Det gode liv ilanddistrikterne

SIDE 8

Til landsmødei Trondheim

SIDE 11

Udgives af KristenDemokraterneUdkommer fi re gange årligt i 2500 ekspl.

ISSN: 2246-4743

REDAKTION:Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende)knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49Egon Jakobsen

KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LANDSKONTOR:Skindergade 24,1 th, 1159 København KTlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dkwww.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i august. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 20. juli 2015.

Ide Politik

EN LILLE KØBMANDSBUTIK i et lokalsamfund giver mening for et lokalsamfund. Det handler ikke alene om handel. Det handler om nærmiljø, socialt samvær og varm kontakt mellem mennesker. Den borger, der ingen bil har, den syge kone eller den sklerose-ramte har et sted at handle. Så selv om forretningen ikke er en guldgrube, bliver samfundet menneskeligt rigere af at den er der. Og derfor er butikken ikke for lille, selv om der kun er 12 km til de store supermarkeder.

Alligevel lader den offentlige debat ofte til at tro på, at alt kan gøres op i stordrift og maksimering af overskud. Såkaldte eksperter fremsiger fri-modigt småøers og landsbyers død på baggrund af øko no miske nøgle-tal. Alene KristenDemokraterne slår hælene i, når den øvrige blå blok vil nedlægge Regionerne efter næste valg. Det er fortsættelsen af de sidste 15 års centralisering. Store kommuner, store hospitaler og store skoler, der skal give borgerne mest mulig system for pengene, har kostet bor-gerne både økonomisk og menneskeligt. Landdistrikterne mistede 150.000 arbejdspladser op igennem 00’erne. De jobs blev fl yttet til by-erne, hvor vejnettet ustandseligt udvides for milliarder, for at skabe plads til alle de nye tilfl yttere.

AT DANMARK udnævnes til et af verdens lykkeligste lande kan blandt andet tilskrives, at vi har en høj grad af decentral styring. Det er ved at blive sat over styr. En fortsat effektiv og billig offentlig admi-nistration kræver, at problemerne løses, hvor borgerne bor. Derfor skal vi gøre op med en tankegang der let kan ende med, at eksper-terne konkluderer, at Danmark er for lille til at kunne betale sig.

Jeg bliver af og til spurgt, hvorfor KristenDemokraterne bliver ved, efter tre gange at have tabt et Folketingsvalg. Svaret er, at selvom vi er små, kæmper KD for det, vi mener er rigtigt: For familien, nær-været i by og på land, de udsatte grupper og for menneskers værdi fra befrugtning til naturlig død. Uden dette værdigrundlag bliver vi kvalt i den rå kapitalisme og den sociale systemtankegang, som kendetegner de øvrige partier. Det er således let at spilde sin stemme. KristenDemokraterne giver dig en!

Småt har stor værdi

KD støtternærmiljøet

Ide Politik3

Børn er KristenDemokrater

KRISTENDEMOKRATERNE hol-der af børn. Både delebørn, fæl-lesbørn, samværsbørn og særbørn samt enhver anden kategori af børn, som sam-fundet har opfundet, for at kunne be-skrive danskernes familieformer. Dem er

der ifølge Danmarks Statistik 37 forskellige typer af. Men for os er der ingen forskel. Det er der til gengæld for

børnene. Unge, der oplever skilsmisse, for-

dobler deres risiko for ikke at få anden uddannelse end Folkeskolens afgangs-klasse. Det værste er ikke den manglende videregående uddannelse. Det værste er

hvad der ligger bagved. Professor i psyko-logi, Lars Dencik, tror at skilsmissen påvir-ker børnenes livslyst og selvtillid. »At mangle selvtillid kan være helt fatalt i det moderne samfund, der i den grad er bygget op om den enkeltes evne til at træffe selvstændige beslutninger – omalt fra valg af kæreste, hvad man vil i friti-den, og hvilken uddannelse man går i gang med«, siger han til ugebrevet A4.

Derfor vil KristenDemokraterne fremme kernefamilien som Danmarks største kul-turbærende institution. Hatten af for alle de skilsmisseforældre, der kæmper en sej kamp for at give deres børn en tryg og kærlig barndom. Men det er en national katastrofe, at 40% af alle børn i dag ople-ver deres forældre gå fra hinanden. Gratis parterapi, og et arbejdsmarked, der tillader, at arbejds- og familieliv kan gå hånd i hånd er helt nødvendige tiltag for det gode liv.KD vil blandt andet indføre gratis parte-rapi, 1½ års barsel, ret til 85% af prisen på en institutionsplads, hvis man passer egne børn, ret til fri på børns sygedage med 80% løn.

Stig Grenov

Landsformand forKristendemokraterne

KD-sponsorringfordobler gavebeløb!Folketingsvalget 2015 vil blive et af de vigtigste i KD’s historie. Alle sejl må sæt-tes til overalt.

I Midtjylland er man opsatte på, at denne gang SKAL det lykkes. Flere hundrede skilte står parat, foldere m.v. ligger klar, hjemmesiderne er ajour og der er fuld skrue på læserindlæggene.

Efter reglerne om kredsmandater har vi gode chancer for valg, hvis vi kan nærme os de 2%. Det går ikke af sig selv.

Hvis du påtænker at støtte KD’s valgkampagne, fi ndes der en ekstra god anledning til at gøre det NU.

Resultatet bekendtgøres i Idé Politik efter periodens udløb.

Nærmere oplysninger om KD-SPONSORRING 2015 på tlf. 61 68 48 09 og 86 69 14 42 eller hos Tage Sørensen, Landskontoret.

Asger Petersen og Johannes Østerlund Nielsen

L A N D E T RU N D T

SponsorringenEn kreds af borgere i Midtjylland med et stort hjerte for KD har påbe-gyndt en sponsorring, hvis formål er at fordoble gavebeløb, der af gavegivere over hele landet indsættes på KD’s valgkonto reg. nr. 5470 kontonr. 2037886 i perioden 11. maj til 30. juni.

I skrivende stund fordobles indsatte gavebeløb i perioden samlet op til i alt kr. 40.000,00 – men initiativtagerne håber på, at fl ere sponsorer vil melde sig.

40% af alle børn oplever deres forældre gå fra hinanden. Det er en katatstrofe.

Ide Politik4

I min tid som sygeplejerske er der sket en kæmpe udvikling på det teknologiske område fra 1983 og til nu. Bygningsmæssigt er vi på sygehus Vendsyssel i Hjørring gået fra de gamle barakker til et flot nyt medicinerhus, og i 1990 blev det kirurgiske højhus taget i brug.

Er nærheden fulgt med? For mig er det altafgørende den menne-skelige kontakt mellem sygeplejerske og patient. Som hospicesygeplejerske ople-ver jeg med de patienter som kommer til hospice fra sygehuset, at der er rigtig mange gode og positive forløb, men des-værre også en del hvor patienterne for-

tæller, at de har ventet meget længe på hjælp efter at de har rykket i snoren på sygehuset. Deres oplevelse har været, at

personalet har haft alt for travlt, og flere fortæller at der er

gået op til et kvarter inden hjælpen er nået frem. Det er ikke godt nok. Jeg vil arbejde for, at der bliver tid til den en-kelte patient og dennes familie. Når der bliver kaldt på hjælp, så skal den komme inden for fem minutter. Hvis man er me-get smertepåvirket eller har svær ånde-nød, er fem minutter lang tid.

KontrolDer bliver brugt alt for meget tid til at dokumentere og skrive og screene – vig-tig tid der går fra patienterne. En sengeaf-deling der er normeret til 20 pt, kan let have en overbelægning med 4-5 pladser,

uden at der bliver tilført mere personale. Folk ligger på gangen, på undersøgelses-stuer og samtalerum. Det er ikke godt nok og giver stress og dårligt arbejdsmiljø.Arbejdstilsynet har aktuelt uddelt fire røde og 41 gule smileys til landets syge-huse for problematisk arbejdsmiljø. Det dårlige arbejdsmiljø bekymrer også Dansk Sygeplejeråd, der har 8000 syge-plejersker i Nordjylland. Angsten for at begå fejl stiger blandt sygeplejerskerne. »Går det ud over min autorisation«, tæn-ker de. Det er alvorligt!

LindringDer er sket en meget positiv udvikling inden for den lindrende(palliative) be-handling. Der er oprettet udekørende palliative teams med palliationslæger og sygeplejersker i alle kommuner, til de al-

Mine tanker omkring TID til den enkelte patient på sygehuset og PALLIATION (lindring)Britta Eckhardt

Sygeplejerske, Hospice Vendsyssel

Patienterne har krav på god pleje

Ide Politik5

vorligt syge og døende patienter. Og det er virkelig et fremskridt. Men i region Nordjylland er vi endnu ikke med i den plan om døgndækning, som sundhedssty-relsen lavede i 2011. Der arbejdes på en ordning for lægerne der forventes at træde i kraft i efteråret. Men palliationssygeplejer-skerne er ikke tænkt ind i denne ordning.Hvis en palliativ patient får akut brug for støtte aften og nat, er det igennem vagtlægen eller hjemmesy-geplejersken. Palliationslæ-gen og det palliative team arbejder fra 8 til 16 og har ikke offentlig telefonråd-givning ud over det. Det skal være bedre. I praksis giver nogle af palliationssygeplejerskerne deres num-mer til patienten og siger, at de godt må ringes op, hvis det er virkelig akut. Men det er noget de gør i deres fritid. En service de ikke får løn for. Begge grup-per burde være med i en telefonvagt-rådgivning. 

Tre ud af fem regioner har etableret telefondøgnvagt for palliationSom hospicesygeplejerske ser jeg hver dag hvor vigtigt det er at familier får en

god støtte til at kunne være omkring de-res mor eller far, der skal afslutte livet. Uanset om det er i en ung alder hvor der er små børn, eller man har haft et godt langt liv sammen. Derfor vil jeg også ar-bejde for at plejeorloven fortsætter til døden er indtrådt, uanset om den dø-

ende kommer på syge-hus, plejehjem eller ho-spice. For den døende har virkelig brug for tryg-hed fra sine nærmeste. Den der har passet den syge hjemme, kan ikke lige pludselig gå på ar-bejde, selvom den dø-ende er kommet på ho-spice. Det burde ikke afhænge af den enkelte

kommunes sagsbehandlers velvilje om man »får lov« til at have orloven, når vedkommende kommer på hospice. Det burde være lovmæssigt besluttet. I praksis sygemelder den pårørende sig så, men det synes jeg ikke burde være nødven-digt. At skulle have en fra jobcentret i telefonen, der beder en om at møde på arbejde, er en yderligere belastning for den pårørende.

Hvor dør danskerne?Men det er jo ikke alle der får mulighed

for at afslutte deres liv på hospice, selvom de har en livstruende sygdom. Statistisk dør 3% på hospice, 49% på hospital, 23% i eget hjem, mens 20% dør på plejehjem.Jeg vil gerne være med til, at der i hele Danmark bliver sat mere fokus på, at det at dø hjemme med hjemmeplejen som plejere, eller at dø på plejehjem med so-suassistenter og hjælpere får samme kva-litet, som det at dø på hospice. Hjemmeplejen skal også »klædes bedre på«, så der bliver fokus ikke kun på den fysiske pleje, men også på at der bliver afsat tid til »planlagt« nærvær. Især til de ensomme og psykisk skrøbelige, som ikke har pårørende til at være hos sig og tage plejeorlov.

Mine tanker omkring TID til den enkelte patient på sygehuset og PALLIATION (lindring)

ij@sthg.dk

Tlf. 405 702 83

MurerTømrerJord/StøbeKloak

www.sthg.dk

KD grundlovs-møde i MidtjyllandDen 5. juni kl. 14.00 taler folketings-kandidat cand.oecon. Rene Kjær,

Rødkærsbro, på Kjelsølejren, Bøgedal 4, 8643 Ans.

Solosang v. Dianne Kampp, Silkeborg.

Medbring selv kaffe/te, kop og brød.Enhver er velkommen.

Mødet er arrangeret af KD i Viborg og Silkeborg kommuner

Grundlovmødeved Skovpavillonen i Tolne Skov, Bakkevej 65, kl. 14.00

Taler vore lokale folketingskandidater :

Lene Meng AndersenBritta EckhardtInger Ottesen

Debat, sang og musik, ude/inde efter vejret. Tag kaffe/brød med.

KristendemokraterneHjørring Kommune

Når der bliver kaldt på hjælp, så skal den komme inden for fem minutter

Ide Politik6

Der er delte meninger om det. Nogle hævder, at KristenDemo-kraternes politik er begrænset til abortmodstand. Andre er overbevist om, at KD har opgivet enhver tanke om at ændre loven om fri abort.Lad det være sagt så klart og tydeligt, som det overhovedet kan udtrykkes på dansk: Det er KristenDemokraternes mål at få afskaffet loven om fri abort! Sådan var det ved partiets start i 1970. Sådan er det stadig. Og det skal der ikke æn-dres på.

Der står i KD’s Principprogram, at »Men-neskelivets ukrænkelighed skal respekteres fra befrugtningstidspunktet«. Det er en logisk konsekvens af, at alle arveanlæg og kim til det nye menneskes egenskaber fastlægges i befrugtningsøjeblikket. Og de ændres eller suppleres ikke resten af livet – uanset hvor kort eller langt det bliver.Bevidstheden om, at livet begynder ved undfangelsen, er udgangspunktet for en etisk ansvarlig politik.

UndfangelsenDet var et kardinalpunkt ved oprettelsen af Det Etiske Råd i slutningen af 1980’er-ne. Tidligere sundhedsminister Britta Schall Holberg skriver 20 år senere om

forhandlingerne, at det var vig-tigt for nogle (nemlig KRF/KD og hende selv), at det i loven om Etisk Råd blev slået fast,

»at livet tager sin begyndelse ved undfangelsen«.

Modstanden var stor, men hele KD’s fol-ketingsgruppe holdt stædigt fast ved, at den sætning skulle med. Det lykkedes også. Men desværre var KD ikke i folke-tinget, da loven blev revideret i 2004, og så kom den ikke med. Det er et godt eksempel på, at KD er det eneste politi-ske parti, der kæmper for at afskaffe lo-ven om fri abort.Den lov har betydet store menneskelige omkostninger. Og ikke mindst er vores opfattelse af menneskets unikke værdi blevet noget flosset i kanten. Så det er måske på tide at stille forslag til en lov om fri fødsel, selv om det nok vil blive opfattet som en joke. Men under alle omstændigheder har vi for få fødsler og for mange aborter.

Mulig omvejVi kan desværre ikke med et snuptag fjerne den fri abort. Men kan man ikke gå op ad en lodret klippevæg, så må man gå ad en anden vej, når man vil op til bjergtoppen.

Oplysning og rådgivning Derfor vil KristenDemokraterne arbejde for obligatorisk oplysning og rådgivning

ved enhver henvendelse om abort. Intet andet sted i sundhedssystemet drømmer man om at foretage et indgreb uden først at orientere grundigt om virkninger, prognoser og risici. Så det er helt uaccep-tabelt, at man kan få en abort uden først at få denne vigtige information.

Vi vil også indrette uddannelsessystemet sådan, at en ung gravid pige kan vælge at få sit barn og beholde det uden at skulle tabe sin fremtid på gulvet. Det er ikke usædvanligt, at piger i den situation får valget mellem at få en abort – eller droppe ud af gymnasiet og gå på kon-tanthjælp. Det er uetisk, umenneskeligt og fuldstændig uacceptabelt.

Samtidig skal vi sikre støtte til børnepas-ning og bolig, så den unge pige har tag over hovedet og kan få passet sit barn, mens hun gør sin uddannelse færdig, en-ten det er studentereksamen eller en videregående erhvervsuddannelse.

HoldningsændringMen det er ikke gjort med det. Efter me-re end 40 år med fri abort betragtes det som en almen menneskeret. Så en frem-tid uden fri abort kræver en holdnings-ændring. Derfor vil KristenDemokraterne udvide skolernes seksualundervisning til også at omfatte begreber som moden-hed, etik og moral i forhold til seksuel aktivitet. De unge skal lære, at seksuelle forhold indebærer muligheden for en graviditet. Og så er man altså to om den opgave at tage vare på et barn – frem for at udsætte pigen og det nye liv for kon-sekvenserne af en abort.

KristenDemokraterne vil give de gravide piger/kvinder et reelt alternativ til abort, så de har mulighed for at vælge det, som de inderst inde helst vil – nemlig beholde barnet.

KristenDemokraterne er et børnevenligt parti og har som mål at få afskaffet loven om fri abort. Det står helt fast.

En fremtid uden fri abortEgon Jakobsen

KristenDemokraternes politiske næstformand

Ide Politik7

Valgkampen drejer sig naturlig-vis om at få 70-80.000 stemmer. Det er det, der kræves for at få mindst 4 mandater valgt ind Folketinget.

KD’s medlemmer er ambassadørerDet er meget vigtigt, at KD’s medlemmer er positive over for KD’s budskab. Vi har 2000 medlemmer, og kan vi få dem alle til at tale positivt om KD, så er de jo vore repræsentanter rundt om i vælgerskaren.

Ring til alle medlemmerDet virker positivt at en fra KD ringer til medlemmerne, og også gerne tidligere medlemmer. Opgaven kan deles mellem alle bestyrelsesmedlemmer. Flere steder i landet har man allerede gjort det, og fl e-re fortæller om, at det vækker stor glæde hos medlemmerne at få denne opring-

ning. Det er en opgave man kan tage fat på så snart som muligt.

Send materialeHold medlemmerne orienteret

om valgkampen ved at sende nyheds-breve om, hvordan valgkampen går. Men medlemmerne må også på forhånd være orienteret om, hvilket materiale der er til rådighed i valgkampen. Nogle medlem-mer vil kun have få eksemplarer til de nærmeste naboer. Andre er villige til at dele ud i større mængder.

Valgmøder for medlemmerneMange af medlemmerne vil gerne hjælpe til med mange praktiske ting som for ek-sempel plakatophængning, gadekampag-ner med mere. Det er en god idé at drøfte mange af de ting med medlem-merne. Det er jo ikke kun bestyrelsen, der behøver at lave noget. Jo fl ere man involverer i valgforberedelserne, jo større

er chancen for at godt lokalt fællesskab og chancen øges også for at få et godt resultat til Folketingsvalget.

Alle kan være medDer er opgaver til alle, men alle kan ikke være med i al ting. Derfor må der være plads til at løse både små og store opga-ver. Vi får kun medarbejdere ved at spør-ge nogen om de vil hjælpe med.I øvrigt behøver man ikke at vær medlem for at kunne hjælpe til.Nogle medlemmer vil ikke med i besty-relsen, men de vil gerne dele 50 eller 100 foldere ud. Sig endelig JA TAK.Det er nu det gælder!

Husk alle medlemmerBent Hansen

KristenDemokraternesorganisatoriske næstformand

Glimt fra KDup’s landsmødeSøndag den 3. maj havde KDup lands-møde ved Rørbæk Sø, og selv om an-tallet af deltagere ikke var prangende, havde man et godt møde. Landsmødets tema var retspolitik, og man fi k arbejdet med mange forskel-lige aspekter af det politik-område. Det var et spændende møde, og det affødte en rigtig god debat. - Vi ønsker i langt højere grad, at straf og fængsler i Danmark bruges som resocialisering frem for straf for straf-fens skyld. I dag er 60% af fangerne i danske fængsler gengangere. Det bety-der, at i 60% af tilfældene har ofrene ingen sikkerhed for, at kriminaliteten som for eksempel vold ikke bliver be-

gået igen. KDup vil ikke acceptere fyld-te fængsler, som samtidig ikke sikrer ofrenes tryghed. Derfor arbejdede vi med en reform af fængselssystemet og retspolitikken, så der bliver indført fl y-dende straffe med mulighed for livstid. Og at fængslerne i stedet for betjente også betjenes af psykologer, socialråd-givere og andre, som kan hjælpe de kriminelle til et liv uden kriminalitet, siger Isabella Arendt Laursen til Idé Politik efter mødet.

ValgDer blev god tid til socialt samvær og til at lære hinanden bedre at kende, før der var valg til foreningens tillidsposter.

Isabella A. Laursen, blev genvalgt som formand. Ved den efterfølgende konsti-tution blev Jacob Rabjerg valgt som organisatorisk næstformand. Simon Lavdal blev politisk næstformand, mens Andreas Müller og Hanne Smed Lyng er menige medlemmer af hovedbesty-relsen. - Et spændende år venter forude, hvor intet mindre end fi re KDup’ere stiller op til Folketinget. Dem vil vi støtte og bakke op alt det vi overhovedet kan, siger den genvalgte formand Isa-bella, der selv er en af de fi re der har sikret sig en opstillingskreds.

Valget stårfor døren

Ide Politik8

Kristendemokraterne har væ-ret med på Folkemødet på Bornholm lige siden starten for fem år siden. I år er ingen undtagelse. Jeg har kontaktet partiets daglige admini-stration for at høre om baggrunden og naturligvis høre lidt mere om, hvad KD har i ærmet til Folkemødet.

Det er ikke første gang KD er med, hvad venter KD sig af Folkemødet?

- Du har ret, det er ikke første gang vi deltager. Faktisk lægger vi mange ressour-cer i at være en del af den demokratiske proces i Danmark, siger partisekretær Tage Sørensen. - Overalt hvor meninger brydes og der inviteres til debat om og indflydelse på de værdier der skal gælde i Danmark, vil KD være at finde. Folkemø-det er blevet en stor succes, det er der ingen tvivl om. Ja, det ser ud til at suc-cesen kun bliver større og større. På bare ét år er antallet af afholdte arrangemen-ter steget med næsten 50%. Kvantitet alene gør det naturligvis ikke, kvaliteten er det mest afgørende.

Større synlighed

Hvordan har det udviklet sig for KD?

- De første år har vi været med for i det hele taget at blive

synlige. I gennem hele perioden har der været fokus op opstilling til Folke-tingsvalget. I år er ingen undtagelse. Men netop i år skal vi formentlig ikke fokuserer på at samle underskrifter. Det er klaret og vi glæder os til at have fokus på den almindelige politiske debat. Når jeg siger »formentlig« er det jo fordi in-gen i denne samtales stund ved om val-get 2015 er udskrevet og hvor mange mandater vi er kommet ind med. Der er rigtig mange aktører på Folkemødet 2015 der holder gode og interessante arrangementer, men der er en hård kon-kurrence om at få tilhørere, netop fordi der er så fantastisk mange spændende arrangementer tilmeldt. Det giver mange muligheder for tilhørere, og det giver muligheder for virkelig at få nogle spæn-dende debatter både med politiske mod-standere og med det publikum der kom-mer ind til netop vores arrangementer, siger Tage.

I år har KD eget telt

Hvordan har KD udviklet sin deltagelse?

- De første år deltog vi med en forholds-vis lille stand, med en campingvogn vi havde lånt af Bjarne Hartung Kirkegaard, og med ivrige hjælpere der kunne sætte fokus på de emner, der er vigtige for os. Det har været dejligt med en camping-vogn at kunne trække ind i, når der var pauser. Men i 2015 skal vi have premiere på vores telt. Et telt der er skaffet efter ihærdig indsats fra vores hovedkasserer Børge Nørgaard, der endda stiller gulv til rådighed i teltet. Det bliver nu muligt at invitere tilhørere indenfor, men også at slå teltet op og virkelig lade tilhørerne deltage i interessante debatter. De ivrige og hårdtarbejdende frivillige er stadig en meget vigtig del af vores delta-gelse, beretter Tage Sørensen.

Fire valgtemaer

Kan du løfter lidt af sløret for KD’s arrangementer?

- Vi betragter først og fremmeste Folke-mødet som et naturligt element i den demokratiske proces i Danmark, men

KD på Folkemødet igen

Mange mennesker som har haft en opvækst uden for storby-erne, drømmer om at vende tilbage til det, de kom fra engang. Værdier som nærvær, sammenhold, stilhed, mindre stress, plads og natur bliver ofte nævnt som argumenter. Desværre er drømmen

ikke altid let at realisere. Kris-tenDemokraterne vil i Folke-tinget arbejde for et Dan-mark i balance hvor der er

gode muligheder for at bo i såvel by som på land.

Jeg vil pege på tre ud af flere udfor-dringer, vi står med i Danmark:

1. Kreditforeninger siger nejKristendemokraterne ser et samfund for

sig, hvor der igen er mulighed for at væl-ge at etablere sig i landdistrikterne. Kreditforeninger skal ikke være store pengemaskiner, men solidariske andels-foreninger som gør det muligt at låne til et hus – også i landdistrikterne. Folketin-get er nødt til at lempe de krav, hvormed staten overvåger banker og kreditfor-eninger – så de igen kan understøtte fa-milier der vil optage lån i et hus uden for de større byer.

Det gode liv i landdistrikterneKristian Andersen

Viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og folketingskandidat

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

9

også som en del af vores langsigtede ar-bejde og strategi. Vi skal positioneres i forhold til andre politiske aktører og vi skal bruge arrangementet til at gøre op-mærksom på netop vores politiske valg. I år er der fokus på vore fi re valgtemaer, nemlig familien, etikken, landdistrikterne og det nogen kalder »de svage grupper«. Vi har inviteret til debatter om alle fi re emner og vore politiske ledere får virke-lig mulighed for at markedsføre de hold-ninger vi vil være kendt for. Vi har også inviteret gæster. Blandt andre kommer Anders Ladekarl fra Røde Kors, Marie Krarup fra Dansk Folkeparti og Orla Hav fra Socialdemokraterne. Der er virkelig noget at rejse til Born-holm efter, og jeg ser frem til også at mø-

de mange af vore medlemmer på vores stand, siger Tage.

Wilders

Hvad er din holdning til at invitere kontro-versielle gæster på Folkemødet som for eksempel Geert Wilders?

Tage Sørensen forklarer : Ja, nu er det altså ikke os der har inviteret ham. Det foregår andet steds på pladsen. Jeg synes ikke, en person som ham på vores stand vil give den balance og den synlighed, vi som parti lægger vægt på. Synligheden vil blive på ham og hans holdninger. Der er ikke noget fælles tema og ressourcerne an-vendt på netop ham skal tages fra andre temaer, vi ville have mere ud af.

Når det er sagt, synes jeg det er ganske naturligt at nogen ønsker at invitere ham. Det er netop den demokratiske grund-holdning, vi alle her i landet stammer fra og må værne om. Den dag nogen vælges fra af frygt for repressalier fra anderle-destænkende, har demokratiet for alvor vist sin svaghed og måske tabt som adels-mærke for styringen af et land.Til sidst vil jeg da gerne have mulighed for at få nogle eksemplarer af Idé Politik med på det kommende møde. Og jeg opfordrer igen så mange som muligt til at bakke op med deltagelse og eventuelt rive nogle dage ud af kalenderen og kon-takte vores landskontor om muligheder-ne for at deltage.

2. Vindmøller er for tæt på naboerNår man har fået sig etableret – så skal drømmen ikke efterfølgende ødelægges af store vindmøller i baghaven. Der skal være langt større afstande til møller end

loven kræver i dag. KristenDemokraterne ønsker en møllepolitik som sikrer møl-lenaboer en anstændig afstand til møller (10 gange møllens højde) og en reel værditabserstatning.

3. Akutberedskab til debatDen øgede centralisering i Danmark be-tyder, at mange får længere til sygehu-sene. Derfor er det særdeles vigtig at vi opretholder akutberedskabet i landdi-strikterne. Det giver borgerne tryghed og er i sidste ende med til at redde menne-skeliv. Kristendemokraterne er et parti der tænker decentralt. Derfor gør vi hvad vi kan for at opretholde den borgernære service i det Danmark, som undergår den ene centralisering efter den anden. Det er ikke gratis at tænke decentralt. Men det er anstændigt og det giver mu-lighed for, at der fortsat kan være liv i landdistrikterne.

Nej tak til vindmøller i baghaven

KD har fået sit egettelt på Folkemødet

Ide Politik10

EN ANDEN overskrift til denne lille artikel, kunne være »Hvad er forskellen på Klaus Riskær Pe-dersen og en and?«. Men den fyldte for meget, præcis som historien om hans opstilling som KristenDemokrat gjorde. En morgen i april måtte valgaktiviteterne på landskontoret for en stund sættes på standby. De ringede fra Danmarks Radio og ville have en kommentar til opstillin-gen af en ny kandidat i København. Lidt senere skrev en journalist der kender os godt, at han synes vi skulle dementere historien hurtigst muligt.Jo, den var god nok; for det stod i avisen. Klaus havde gjort endnu et forsøg på at

blive politisk aktiv efter at være afvist andre steder. KristenDe-mokraterne var pludselig den helt rigtige vej for ham. Der

var ganske vist et par hurdler i forhold til hans tidligere udmel-

dinger, men nu havde han nærmest set lyset.Historien kunne forholdsvis nemt afvises, for der var hverken indmeldelse, betaling for medlemskab eller kandidaterklæring. Sagen havde heller ikke været behandlet i vores hovedbestyrelse. Men historien gik alligevel på alle tangenter i radio, tv og i aviser. Der var en ny kandidat hos Kristen Demokraterne.Senere på dagen dukkede der også en kandidaterklæring op, og sandelig også en indmeldelse. Interviews i radioen for

åben mikrofon fandt også sted. Landsfor-mand Stig Grenov blev interviewet og afviste opstillingen, men Klaus Riskær Pe-dersen insisterede.Der var ingen sag at behandle for vores hovedbestyrelse, for man kan ikke være kandidat med kontingentrestance. Andre nedlemmer ringede, Idé Politik ville have en udtalelse, nogen nåede at melde sig ud som reaktion. Jo der var travlt.Omsider døde historien. Klaus meddelte, at han ikke kunne leve med vores tilbud. Der var for store uoverensstemmelser med hans holdninger. Det økonomiske omkring medlemskab blev aldrig bragt på plads. Måske symptomatisk for en fi nans-mand. Realitetsforhandling eller ditto be-handling kom aldrig i gang.Det var en and.

Riskær var en and!Tage Sørensen

Partisekretær

Alkohollås er et must, hvis vi ønsker færre dødsulykkerAlkohol er en af de væsentligste årsager til, at folk bliver dræbt eller kommer til skade i trafi kken. Hver femte døds-ulykke i trafi kken sker på grund af en spirituspåvirket fører af et motoriseret køretøj (knallert, motorcykel, bil, varebil eller lastbil).Promillegrænsen i Danmark er 0,5. Man kan godt blive dømt for spritkørsel, selvom man har en promille under 0,5.

Det sker, hvis politiet vurderer, at man ikke kører på betryg-gende vis. En dom for spritkørsel kan få alvorlige konse-kvenser både for én selv, for familien og éns job. Kører man spritkørsel fl ere gange eller bliver taget med høj promille, bliver kørekortet frakendt i mindst tre år, og man får en fængselstraf.KristenDemokraterne ønsker at værne om familien og hjæl-pe til med at forhindre at familier pludselig mister et familie-medlem på grund af spritkørsel. KD vil arbejde på at fore-bygge spritkørsel og dermed sikre færre trafi kulykker.Som kristendemokrat vil jeg gå ind for, at der gives gratis behandling til dem, som har et alkoholmisbrug. Jeg synes, at det skal indføres ved lov, at alle nye motorkøretøjer skal have indbygget al -kohollås. Ydermere synes jeg, at man skulle ændre alkoholpolitikken således, at promil-legrænsen fremadrettet hedder 0,2. Vi skal værne om de svage i trafi kken, for de er ofte uskyldige ofre for andres uforsigtighed.

Ismail Mobariz, KristenDemoraterne i Viborg Kommune

LÆ S E R B R E V

Spritkørsel skal forhindres

11Ide Politik

I weekenden 8.-10. maj deltog formand for KDup i Danmark Isabella A. Laursen som KristenDemokraternes repræsen-tant ved vort norske søsterparti KrF’s landsmøde.

FlygtningeEn af de ting Isabella bemærkede, var den store vilje til at hjælpe medmennesker i nød. Landsmødet i Norge vedtog nemlig en resolution om at modtage 10.000 sy-riske fl ygtninge. - Næstekærligheden sej-rede, og det blev ledsaget af stående bi-

fald, da det blev vedtaget fredag efter-middag, fortæller Isabella. Lørdagen gik blandt andet med debat om skolesystemet og om, hvordan det sikres at skolen altid har eleverne i fokus. Det var også et tydeligt ønske, at ind-drage forældrene langt mere. - Det var en spændende politisk weekend med godt humør. Det er inspirerende at se, hvordan kristendemokratiske tanker her bliver til virkelighed. KrF sidder i en posi-tion, hvor de er afgørende for regeringen, så der er der ikke langt fra tanke til hand-

ling i Norge. Det er forbilledligt, fortæller Isabella, der kunne ønske at det også var sådan i Danmark.Lørdag middag fi k Isabella lov til at over-bringe hilsen fra Danmark til den store forsamling. - Jeg fortalte om, hvordan KrF er til stor inspiration for vores arbejde i Danmark og jeg fortalte om det nært forestående valg. Resten af lørdagen blev jeg mødt med smil og tak for vores hilsen og vores engagement i Danmark. Mange ønskede at bede for vores valg og vores politik, og mange udtrykte deres store støtte til vores arbejde. Det er opløf-tende at høre, indrømmer Isabella.

FestaftenLørdag aften var der festaften, hvor kris-ten demokrati blev fejret. Det var festligt og spændende. - Alt i alt en weekend, der bare bekræfter mig i, at menneskeværdet er det vigtigste politiske projekt og at KristenDemokra-terne er uundværlige, hvis vi også i frem-tiden vil leve i et samfund, hvor menne-skets uendelige værdi – fra undfangelse til naturlig død – er en ukrænkelig rettighed, slutter Isabella Laursen.Isabella A. Laursen omgivet af norske venner i søsterpartiet KrF.

Grundlovsmøder i Syd- og SønderjyllandMorgenkaffe med partiformand Stig Grenov i Haderslev 5. juni kl. 9.30. Taler af folketingskandidaterne Knud Erik Hansen og Niels Møller JessenSoldaterhjemmet, Louisevej 2, Haderslev. Mulighed for at købe frokost.

Grundlovsmøde på Mørkholt Camping kl. 13.30-16.00. Folketingskandidaterne Birgit Jacobsen og Henri Nissen taler.

Grundlovsaften i Pottemagerens Hus, Lykkeskærvej 15, 6670 Holsted kl. 19. Tale af folketingskandidaterne Mogens Stig Nielsen og Henri Nissen.

Henri Nissen

Birgit Jacobsen

Stig Grenov

5. Juni

Soldaterhjemmet, Louisevej 2, Haderslev. Mulighed for at købe frokost.

KristenDemokraterne

Birgit Jacobsen

Mogens Stig N.

Birgit JacobsenKnud E. Hansen

Henri NissenHenri NissenNiels M. Jessen

Stig GrenovStig Grenov

Til landsmøde i Trondheim

Ide Politik12

BOGANMELDELSE: Bogen »Det relationelle menneske« kom på gaden den 29. april i år, og det er spændende og inspirerende læsning.Gennem mange år er vi blevet tudet ørerne fulde af at alt skal være rationelt. Det skal kunne betale sig. Økonomisk vækst = lykke. Her har vi en bog ikke om det rationelle menneske, men det relatio-nelle menneske. Og som der står i første sætning i forordet: »Der er et menneske-syn til forskel.« De to redaktører af bogen, Karen Lum-holt og Jonas Norgaard Mortensen, gør nærmest en dyd af at påpege, at de ikke vil komme med løsninger. Men med en

række spændende artikler skrevet af kompetente perso-ner bliver der med bred pen-sel tegnet en vej. Der bliver

tegnet, så man kan se hvor den kommer fra, og man fornemmer

også stærkt konjunkturer hvor den fører hen, og nogle sideveje både til højre og venstre, som mange følger – og med fatale konsekvenser fordi det ikke er medmennesket der sættes i centrum på de veje.

DannelseDen nye folkeskolereform får nogle vel-fortjente drag over nakken, når der satses på tests og resultater og ikke læring og relationer.Billedkunstneren Kristian Auerbach har også tankevækkende betragtninger over hvordan tidligere tiders fællesskaber er afl øst af moderne netværk, og han for-mulerer det således: »I netværket er den fællesskabskomponent, vi engang kaldte forpligtigelsen, røget langt ned på dagsor-denen, omens spørgsmålet »hvad kan jeg bruge de andre til?« ofte stod øverst«.

Flot opsætningSom forgængeren af samme redaktør-team »Det personlige samfund. Persona-lisme i praksis« er der gjort meget ud af at gøre bogen spændende og brugerven-lig ved et bevidst farvevalg og ved at fremhæve centrale steder. Der er en tredje bog i serien »Det fælles bedste. Introduktion til personalismen«, som Jonas Noergaard Mortensen skrev I 2012.

Alle tre bøger jeg varmt kan anbefale, både til personlig ejendom, men også en god gaveidé.

Det relationelle menneske

FAKTATitel:

Det relationelle menneske – Personalisme i perspektiv

Forfattere: Karen Lumholt ogJonas Norgaard Mortensen

Sider: 368

Pris: 299,95 kr.

Forlag: Vindelsti - Postboks 90, 3300 Frederiksværk Tlf. 48 79 73 77 · mail@vindelsti.dk

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigra� .dk

Knud Gaarn-Larsen

Redaktør

Anne-Mie Andersen udtræder af HB og Valgstyregruppen, da Anne-Mie og hen-des mand Poul Erik rejser til Holsteins-borg, hvor de skal være bestyrere af det lokale Sømandshjem. Anne-Mies afl øser i HB bliver Benjamin Elung Jensen.

N Y I H OV E D B E S T Y R E L S E N

Ide Politik13

Valgplakaterne på alle vore kandidater er kli-stret op, så vi er klar til at rykke ud, samme sekund statsministeren udskriver valg, fortæl-ler regionens spidskandidat Henri Nissen.

Fire mandater- Vi håber på, og arbejder målrettet på at KD kommer ind med mindst fi re mandater. I så fald vil vi få mandat nummer to i Syd-jylland. En anden mulighed er, at vi sammen med Vestjylland eller de andre syddanske storkredse kan vinde et kredsmandat. Det er ikke helt umuligt. Det gør det lidt mere spændende at være kandidat, siger Henri Nis-sen, som er storkredsformand i Sydjylland og den kandidat, der plejer at få fl est stemmer. Ved regionsvalget fi k han tæt ved 2000 stemmer.

Kendis-effekt - I Sydjylland har vi forsøgt at få kendte kristne personligheder til at stille op i nogle kredse. Vi har mødt stor velvilje, men desværre er det ikke lykkedes at få andre op-stillet end »os selv«.

Altså de lokale kandidater, som også tidligere har stillet op, fortæller Henri Nissen.

Kandidaterne er Journalist Henri Nissen (Kolding, Fredericia kredse), byrådsmedlem Birgit Jakobsen fra Hedensted i Vejle kredsene, kirketjener og øko-landmand Niels Møller Jessen (i Hader-slev, Tønder og Sønderborg), diakon Mogens Stig Nielsen (Vejen, Esbjerg By), landmand Jens Holm (Varde og Esbjerg omegn) og tidligere forstander Knud Erik Hansen (Aabenraa).

Erfarne folkI Sydjylland er det lykkedes at samle et hold af fl ittige, trofaste kandidater der har en masse politisk skoling og erfaring at bygge på. Knud Erik Hansen har været med helt fra partiets start i begyndelsen af 1970’ erne, og han fi k banket partiets første ungdomsafdeling op. Henri Nissen har været med siden 1980 og han har arbej-

det på Christiansborg, da KrF var i Fir-

kløver-rege-ringen.

L A N D E T RU N D T

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

Sydjylland også klar til valg!

Henri Nissen

Knud E. Hansen

Mogens S. NielsenVed regionsvalget fi k han tæt ved 2000

Kendis-effekt - I Sydjylland har vi forsøgt at få kendte kristne personligheder til at stille op i nogle kredse. Vi har mødt stor velvilje, men desværre er det ikke lykkedes at

af fl ittige, trofaste kandidater der har en masse politisk skoling og erfaring at bygge på. Knud Erik Hansen har været med helt fra partiets start i begyndelsen af 1970’ erne, og han fi k banket partiets første ungdomsafdeling op. Henri Nissen har været med siden 1980 og han har arbej-

det på Christiansborg, da KrF var i Fir-

Ide Politik14

Mindeord over

Jens MøllerEn af de mest markante politikere og folketingsmedlemmer fra 1970’ erne, Jens Møller, Kolding, er død 97 år.Jens Møller var formand for Kriste-ligt Folkeparti, der med ham som formand kom i Folketinget ved valget i 1973.Jens Møller sad i Folketinget i seks år, indtil valget i oktober 1979.Igennem de seks år spillede Kriste-ligt Folkeparti en væsentlig politisk rolle som støtte parti for Hartlings og senere Anker Jørgensens rege-ringer. Gennem de mange år der er gået siden, har Kristeligt Folkeparti skiftet navn til KristenDemokrater-ne, og Jens Møller fulgte nøje med i partiets udvikling. Indtil for få måne-der siden udvekslede han synspunk-ter med KristenDemokraternes formand Stig Grenov. Jens Møller håbede på – og så nødvendigheden af, at KristenDemokraterne kom i Folketinget igen ved det kommende folketingsvalg.Nu er den gamle stridsmand død, og vi siger med tak: Æret være Jens Møllers minde!

Jens Steffensen

Åbenråvej 49, Haderslev

L A N D E T RU N D T

Medlemspleje i RandersFormanden for KD i Randers, Max Munch, fortæller, at man i det østjyske har lejet en stand på Landbrugsmessen Gl. Estrup og bemander den med lokale folk og nogle af de østjyske folketingskandidater den 30. og 31. maj. Messen er åben fra kl. 10 til 17.Ellers er man i Randers i gang med at uddele 5000 aviser – Kristen-Demokraterne – Randers.- Vi kan ikke nå alle husstande, men har tre afstemningssteder, hvor stort set alle husstande får en avis. Derudover uddeler vi til udvalgte områder i den udstræk-ning, de medlemmer som hjæl-per med uddelingen kan, siger Max.

Web-avisI Randers har man lavet en web-avis for at informere medlemmer og andre interes-serede. - Det er ikke specielt valgstof, men lige så meget lokalpolitisk stof. Vi er inspire-ret af Socialdemokraterne, der 5-6 gange om året tryk-ker en lignende medlemsavis i 10.000 eksem-plarer. Da de ikke har så mange medlemmer, får nogle af os så et eksemplar. Vi håber, at fl ere læser vores aviser her inden valget er udskrevet. Når valget er udskrevet, så vil vor valgfolder ligge i folks postkasse sammen med 3-4 so-cialdemokratiske foldere, 2-3 foldere fra Venstre, 2-3 fra Dansk Folkepart og andre lige op til valget, siger Max Munch. 

Ellers er man i Randers i gang med at uddele 5000 aviser – Kristen-

hvor stort set alle husstande får en avis. Derudover uddeler vi til udvalgte områder i den udstræk-

ker en lignende medlemsavis i 10.000 eksem-

KD har lejet en stand på Gl. Estrups landbrugsmesse

Ide Politik15

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på.Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavere energiforbrug - lavere varmeregning.

• Sundere bolig og bedre indeklima.

• Forøgelse af husets salgsværdi.

• Renere miljø, mindre CO2 udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade 14, Blans6400 SønderborgTlf 74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

Har du skiftet adresse,

telefonnummer eller e-mail ?

Får du ny adresse, nyt telefonnummer eller

ny e-mailadresse, så giv os gerne besked:

KristenDemokraterneSkindergade 24, 1. th., 1159 København K

Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15)E-mail: kd@kd.dk 

Tyskland – Harzen 29.6 - 3.7De Franske Alper med Schweiz 20.7 - 28.7Azorerne – en perle i Atlanterhavet 7.9 - 14.9Rejseledere: Karin og Leif Thyssen

Rhinen – Krydstogt 19.7 - 27.7Rejseledere: Elisabeth og Claus H. Olsen

Aserbajdsjan og Georgien 11.9 - 20.9Rejseledere: Elmira og Massoud Fouroozandeh

Læs mere om rejserne på vores hjemmeside

Uforglemmelige rejser

Stem Silkeborg!Verner B. Andersen fortæller, at KD i Silkeborg er med i det de kalder »Stem Silkeborg«.Det går ud på, at de lokale partiorganisationer vil arbejde for at beholde stemmerne hjemme lokalt i Silkeborg.- For KD gør det nok ikke den store forskel, da vi næppe får nogen valgt her lokalt, og dog betyder det noget, da vi så optræder samlet, på lige fod i kampag-nen, ved fremstød, møder og lignede. Godt vi ikke skal kæmpe om at få lov til at være med i fl okken, siger Verner Andersen, der videre fortæller, at man i Silkeborg udgiver en lokal valgavis med Extra Posten før valget. Den husstandsomdeles og kommer i næ-sten 50.000 eksemplarer. KristenDemokraterne har en hel side med, så alle i Silkeborg kan møde partiet der, hvis de vil se, hvem vi er.- Vi er ikke som de andre – men vi vil gerne være noget for andre, siger Verner.

L A N D E T RU N D T Nu kan alle se KKR/TV

Med denne lille sorte boks tilsluttet dit TV, så kan du se KKR/TV hele døgnet

Hvordan gør jeg? - Du skal have internet

- Du skal være seerklubmedlem

- Hør mere om boksen på telefon/sms 35310057 på info@kkr-tv.dk og på www.kkr.dk

Boksen er GRATIS for alle seerklubmedlemmer.

Kristne værdier giver det gode liv

PSYKISKE PROBLEMER og stress er folke-

sygdomme i stærk stigning. Det presser

sundhedsudgifterne i vejret. Regioner og

kommuner kan ikke holde deres budgetter og udmelder gen-

tagne gange nye barske spareplaner, som rammer de varme

hænder og de svage grupper. Statens institut for folkesund-

hed anslår nu, at 700-800.000 danskere i løbet af et år har

psykiske problemer i større eller mindre grad.

Lægerne ordinerer fl ere og fl ere piller til stigende priser.

Psykologernes medicin har hidtil været, at patienter med

psykiske problemer skal se ind i sig selv og analysere tanker

og følelsesliv for at bearbejde sine problemer og få det

bedre. Men det har ikke givet de ønskede resultater.

SELVFOKUS OG EGOISME. Det må være ret indlysende, at ti-

dens store selvfokusering fremmer en egoistisk tankegang,

som kan have mange dårlige følger både for den pågældende

og for omgivelserne.

Den kan fremme en mobbekultur blandt både børn og voks-

ne og den kan fremme en beslutning om for eksempel at få

foretaget en abort eller at lade sig skille. Det tager livet eller

gør livet dårligt for den, det rammer. Og det medfører

ofte samvittighedskvaler og psykiske problemer hos den

ansvarlige.

NY INTERNATIONAL FORSKNING viser nu, at jo mere tid vi

bruger på bekymringer og selvfokus, jo fl ere symptomer i

form af stress, angst og depression får vi. Den store selv-

optagethed dræner os for energi og underminerer vores

selvværd. Også danske psykologer med professor Svend

Brinkmann, Aalborg, i spidsen advarer nu mod tidens ten-

dens til selvfokus.

KRISTNE VÆRDIER. Derimod virker en fokus på kristne vær-

dier som medmenneskelig omsorg og næstekærlighed lige

modsat. Livet bliver meningsfyldt af at gøre godt mod andre.

Mindreværdsfølelser forsvinder og livet føles godt.

Derfor er der brug for langt større fokus på de kristne vær-

dier i vort samfund både blandt politikere, psykologer og

undervisere. Det vil kunne hjælpe langt fl ere mennesker til

at opleve »det gode liv«.

TILLÆGSGEVINST. Samfundet vil i tilgift spare store beløb,

alene på grund af færre psykisk syge og færre skilsmisser.

Penge som i stedet kan bruges til at undgå spareplaner – og

dermed til at fastholde de varme hænder og gode vilkår for

de svage grupper.

Jens Ove Kjeldsen

HB-medlem og folketingskandidat

Jo mere tid vi bruger på bekymringer og selvfokus, jo fl ere symptomer i form af stress, angst og depression får vi