Idé Politik - Nr. 4 - 2012

Ide PolitikDecember 2012 – nr. 4

Kursener lagt

Testamentariske gaver

Kære medlem.

Hvorfor er Kristendemokraterne her? Det var det væsentlig-ste spørgsmål, der blev besvaret på landsmødet, og som du kan læse mere om i dette blad. Det er partiets kurs, der er lagt. Herfra skal vi i fællesskab styrke den konkrete politik, og formulere den i et budskab, som vælgerne forstår.

Landsmødet pegede også fremad organisatorisk. Flere og flere arbejdsgrupper ser dagens lys, og partiets organisation styrkes. Det er alt sammen nødvendigt, for at vi står stærkt i de kommende valgkampe.

Vi arbejder målrettet og hårdt på opbygningen af partiet. Men vi ved, at det, der kommer i hast, også forsvinder i hast. Derfor sætter vi overkommelige og synlige mål for alt, hvad vi foretager os. Og det første mål er naturligvis, at vælger- erklæringerne kommer i hus.

Målet om godt 20.000 underskrifter er inden for rækkevidde. Under 5 erklæringer pr. medlem! Jeg hører hver dag om aktioner og tiltag, der indsamler de dyrebare underskrifter. Min egen erfaring er, at vælgerne er mere end villige til at give deres underskrift til et parti, der sætter menneskers liv først i alle forhold. Tak til enhver der gør hvad han og hun magter, så vi når i land inden jul.

Sluttelig en tak for de mange positive tilkendegivelser, jeg har modtaget i forbindelse med mit valg til landsformand. De varmer. Men én mand gør det ikke. Vi er og bliver et »Vi-parti«. Tag fat – Danmark har brug for os.

Med ønsket om en glædelig jul. Stig Grenov, landsformand

Ide Politik2

KD’s kurs er lagtI N D H O L D

Økonomi eller børnenes reelle behov side 6

Glimt fra landsmødet side 10

KD’s nye hovedbestyrelse

side 8

KD-politik i København

side 15

Udgives af KristendemokraterneUdkommer fire gange årligt

Redaktion:Poul Nielsen Bjørn Suadicani Egon Jakobsen (ansvarshavende)

kRistendemokRateRne:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LandskontoR:Skindergade 24,1 th1159 København KTlf. 33 27 78 10Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15

Hjemmeside: www.kd.dk E-mail: [email protected]

Ide Politik

KD får som et lille parti kun lidt partistøtte. Medlemmerne er vores økonomiske basis.

Vi glæder os over og takker for også at få enkelte testamentariske gaver.

Hvis du i dit testamente vil betænke KD med en gave, så bedes en kopi af testamentet

indsendt til Landskontoret, Skindergade 24, 1. th., 1159 København K. - Tlf. 33 27 78 10.

KD vil vederlagsfrit yde juridisk bistand ved oprettelse af testamente hvori KD er betænkt

med mere end denne udgift.

Ide Politik3

Hvorfor eksisterer Kristende-mokraterne? Sådan lød det grundlæggende spørgsmål fra Hoved-bestyrelsen, da den igangsatte arbejdet med »KD’s visionspapir 2012«. At kende partiets berettigelse var nødvendig for at kunne lægge kursen. Og arbejdet endte med den resolution, landsmødet vedtog d. 27. oktober 2012. KD’s berettigelse kan i korte træk opsummeres i tre ho-vedpunkter.

FamilienKristendemokraterne har en mission i at støtte og styrke familien som samfundets absolutte fundament. Mennesker finder livskvalitet i deres børn, ægtefæller og øvrige familiemedlemmer. Derfor må KD kæmpe for et arbejdsmarked, hvor den enlige mor ikke presses til at arbejde på skæve tider, mens børnene passes i døgn-institutioner. Forældrene skal bære ansvaret for børneopdragelsen, men de skal have tid til det. Derfor skal lukkeloven genindføres om aftenen og om søndagen, for alle har behov for en hviledag og regel-mæssighed i hverdagen. Forældrene skal kunne passe deres småbørn selv. Stærke ægteskaber giver næste generation en tryg opvækst. Derfor vil KD have gratis parrådgivning. Økonomisk diskrimination af ægte-par skal bekæmpes og børnecheck-en udbetales uanset antallet af unger.

NærhedKristendemokraterne har en opgave i at genindføre nærhed i de politiske beslutninger. Problemerne løses bedst hos dem, der mærker, hvor skoen trykker. Derfor vil KD kæmpe for nær-hed i skole- og hospitalsvæsen. Syge-huscentraliseringen kan ikke stoppes,

men KD kan afbøde konse-kvenserne af manglende nær-vær, når pårørende skal rejse op til 90 km. for at besøge

patienten. KD styrker de lokale skoler og muligheden for at op-

rette nye frie skoler. Tilskuddet til pri-vate skoler skal sættes op. Borgerne skal kunne klare sig selv uanset hvor de bor i landet. Lukkeloven skal indføres, så de små selvstændige butikker kan overleve i by og på land.

EtikKristendemokraternes kamp for det ufødte barns ret til livet er lige aktuel i dag som i 1970. Men den etiske dagsor-den er ved at udvide sig som et andet big bang, og respekten for menneskelivet gennemhulles, når samfundets behov skal indfries. Svært hjerneskadedes ret til livet er under pres for at imødekomme or-gandonation, og abortturisme til Sverige er stadig en hellig ko. KDs etiske syn er

præget af, at alt ikke er lige godt. Vi fast-holder, at ethvert barn har et naturligt behov for at spejle sig i en far og en mor. KD afviser enlige og homoseksuelles krav om at blive forældre. Derfor skal KD i Folketinget for med lov og ord at åbne danskernes opfattelse af, hvad et menne-ske er.

Ovenstående eksempler på etiske, fami-liepolitiske og nærheds-dagordener er langt fra udtømmende, ligesom KD har meget at give på mange andre områder. Vi skal kæmpe overalt for de kristende-mokratiske værdier og fortælle vælgerne om det i korte klare vendinger. Det kan du være med til i de kommende år.

Kristendemokraternes vision for Danmark

Vil du vide mere, kan du downloade »Kristendemokraternes vision for Danmark« på www.kd.dk

Stig Grenov

KD’s landsformand

Kristendemokraterne har

en mission i at støtte og

styrke familien som

samfundets absolutte

fundament.

Ide Politik4

Nu er du jo blevet formand. Hvad så, Stig? Er dit mål nået?He, he, he! Nej, det er lige startet. Et delmål er nået, når vi er kommet på Christiansborg. Målet er jo ikke at sidde og fylde op på taburetterne, men at påvirke dansk politik.

Quo Vadis? Hvor går du hen med partiet? Vi går mod en tid, hvor vi politisk har 3 klare hovedområder: Det første er vores etiske grundlag. Det næste vores familie-politik, som ikke bare drejer sig om far, mor og børn, men også om familien i bredeste forstand. Det sidste punkt er begrebet nærhed. Nærheden i hele sam-fundet er ved at »gå fuldstændig fløjten«, på grund af stadig mere centralisering og effektivisering.

Det var nu medlemmerne jeg tænkte på! De vil jo gerne vide, hvad Stig gerne vil?

Partiet er afhængig af, at samt-lige medlemmer gør en indsats.

Det er på tide, at vi holder op med at tro, at der vil komme en supermand, som kan redde partiet for os. Vi er nu på vej mod en samling – ikke bare om vore kærnevær-dier, men også mod en reel samling - hvor der vil være plads og rum til os alle.

Kommer de tider igen, hvor vi - som parti - tør mene noget?Det bliver et: Både – og! Hvis vi ikke kommer ind, skal vi i det mindste vide, at vi gik ned på det, vi stod for. På den må-de kan man sige ja. På den anden side kan man sige nej: Tiden kommer aldrig tilbage. Vi skal altid se fremad.

Du mener altså lidt som Jens Møller. Skal vi gå ned, så skal vi gøre det »med fanen på hel«?Fuldstændig. Vi skal turde at mene noget. Vi skal ikke være så pæne og polerede, at vi går på kompromis med vores idé-grundlag og hvad vi egentlig står for. Det

etiske grundlag f.eks., har en meget stor betydning for hele den måde, vi indretter vores samfund på. Vi er ved at få et menneskesyn i Dan-mark, hvor man tror, at man kan stå udenfor sig selv (og kigge på sig) og sige: Hvem

er Jeg? Man fjerner ansvaret fra sig selv, ved at sige: »Jeg er en helt fri person, der frit har lov til at udforske og udvikle mig selv«. Men, sådan er virkeligheden jo ikke. Vi mennesker er alle ansvarlige for vore handlinger. Det er noget af denne mangel på etik, som skader vort samfund mest i dag. Og det er desværre et problem, som er meget svært at kommunikere ud.

7 skarpe til StigBjørn Suadicani

Pressesekretær

Vi skal turde at mene noget

Tillid er noget, som tager tid

Ide Politik5

Interview medStig Grenov

Vi har i den senere årrække, haft en syndig masse for-mænd, der er løbet i vidt forskellige retninger med en masse initiativer, som ikke alle har flyttet lige meget. Hvad skal være dit aftryk som formand?Mit aftryk (håber jeg) bliver, at jeg for det første evner, at få så mange som muligt ind og arbejde for partiet. Jeg håber, at de vil brænde for at lave dét, de har lyst til. Der bør være plads til alle, som ønsker at få og tage ansvar – på godt og ondt. Ansvar kan være besværligt for de som løfter det, og det kan til tider godt gøre lidt ondt. Politisk håber jeg, at mit aftryk vil være, at vi i partiet herefter gør det, vi står for – at vi tør stå fast på, hvad vi mener, og at vi er troværdige i, hvad vi mener.

Hvordan vil du tilbagebetale den tillid, som medlemmerne har vist dig og som de har givet partiet?Der går fire tanker igennem hovedet på mig: Tillid er noget, som tager tid. For det første, må vi slå os til tåls med, at det her ikke er noget, som sker i morgen. Det er væsentligt for mig, at vi tager os god tid til at genopbygge dette parti - skridt for skridt - og stykke for stykke. Vi er langt fra målet, både organisatorisk og po-litisk. Selv om vi har lavet et godt stykke papir på landsmødet, så mangler dette skelet både at få muskler og at få hud på, før det er klart til at komme ud i pressen. Der forestår et stort arbejde endnu. Vi skal i det hele taget være fokuserede på, at nå de små klare mål. Når de bliver nået, så kan medlemmerne se, at det som blev lovet, også er det, der skér.Hvis vi bliver med at fokusere på, at alt kun er et uoversku-eligt stort bjerg af opgaver, så lader man hænderne synke og opgiver.De små mål, som vi sætter os, de SKAL til gengæld nås. Det er troværdigt. Og må-lene nås kun, hvis vi alle er med til at tage fat fra en en-de af. Vi når må-lene ved, at vi løf-ter sammen i flok.

Det er på tide, at vi holder op med at tro, at der vil komme en supermand, som kan redde partiet for os

som udgangspunkt ønsker ethvert menneske at være en del af fællesskabet. Ingen ønsker at være uden-for. Helt fundamentalt har mennesket et behov for fællesskab og anerkendelse. Dette gælder selvfølgelig også eleverne i den danske folkeskole.

I disse år tages der et opgør med tidli-gere tiders eksklusion af elever fra den normale undervisning. Eleverne skal ikke længere tages ud af klassen, hvis det kan undgås. Og dette er hele problematikken om inklusionen. Hvornår er det bedre for eleven at få et alternativt tilbud end den alm. klasseundervisning? Hvornår er det mere relevant at »ekskludere« end at »inkludere«?

loven om inklusion handler først og fremmest om de ca. 49.000 elever, der før fik mindre end 12 lektioners special-undervisning. Hidtil har det været sådan,

at forældrene sammen med pædagogisk-psykologisk råd-givning (PPR) og skoleledel-sen beslutter, hvor mange ti-

mer den enkelte elev skal til-deles. Fremover behøver skolele-

deren ikke længere at ta’ forældrene med på råd, men kan alene tage beslut-ningen ud fra egne kompetencer.

man kan helt reelt stille spørgsmålstegn ved skolelederens viden om specialpæ-dagogik. Der er derfor en fare ved, at det bliver økonomi og ikke børnenes reelle behov, der bliver det afgørende, når beslutningen skal tages. Derudover står forældrene uden retslig indflydelse, hvis de er uenige i skoleledel-sens afgørelse. Det er derfor væsentligt, at de forældrevalgte i skolebestyrelserne gør deres indflydelse gældende og er med til at få nogle retningslinjer på deres børns skoler i forhold til inklusion.

Et andet spørgsmål som nødvendigvis trænger sig på, er lærernes kompetencer i forhold til specialpædagogik. Er de klar til at modtage eleverne? I dette skoleår har mange kommuner travlt med at ef-teruddanne lærerne, så inklusionen kan lykkes. Der er mange gode tiltag i gang og f.eks. i Mariagerfjord Kommune skal

samtlige lærere på en uges kursus i inklusion.

Men, men, men… Allerede inden denne nye lov om inklu-sion var lærernes virkelighed, at flere og flere elever i klas-sen har brug for ekstra støtte og ekstra opmærksomhed i timerne. Det er derfor min påstand, at de kurser der p.t. bliver iværksat kun er en drå-

be i havet i forhold til det, der virkelig er brug for med den nye lov.

problemet er jo, at folkeskolen i de sid-ste år har været udsat for en del bespa-relse. Alene klassekvotienten bliver større og større, hvilket betyder mindre tid til den enkelte elev. Den øgede kursusvirk-

Krista Ølgaard

Lærer og medlem af KD’s hovedbestyrelse

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

Økonomi - eller børnenes reelle behov

Hvis inklusionen skal lykkes, kræver det absolut en helt anden ressourcetildeling

Ide Politik6

somhed i forhold til inklusion er derfor mange steder kun en opdatering af nu-værende forhold og er slet ikke nok til at imødekomme de behov, som den en-kelte lærer vil komme til at opleve med den nye lov.

mange skoler uddanner i denne tid »inklusionsvejledere«. Ideen er at denne specialuddannede kollega kan vejlede sine kollegaer, når der er problemer med at få un-dervisningen til at fungere i forhold til inklusion.

Der er altså ingen tvivl om, at der er stor fokus på området. Men er vi på rette spor? Er dette til gavn for børnene? Hvis inklusionen skal lykkes, kræver det absolut en helt anden ressourcetil-deling. Og her tænker jeg ikke blot i uddannelse, men ganske enkelt øget voksenkontakt! Uanset vejledere og efteruddannelse nytter det ikke meget, hvis vi ikke tildeler hver klasse flere vok-senpersoner i dagligdagen.

i finland har de med stor succes en ordning med un-dervisningsassistenter. Her kunne vi lære noget. Måske skulle vi erkende, at et men-neskes dybeste behov net-op er at være en del af fæl-lesskabet og at blive set. En lærers daglig-dag består af så meget andet end under-visning. Og her kunne det kvalificere hele

folkeskolen, hvis der var flere voksne omkring børnene, så tåren kunne tørres af og sko-ene bindes af en voksen, som var til stede 100%. En voksen, der »bare var der«.Helt sikkert en skøn tanke for ethvert barn i den danske fol-keskole! Og læringen foregår nu engang bedst, hvor der er et miljø af accept, respekt og tid til hinanden.

Det er vigtigt, at undervisnin-gen (og hele miljøet) er tilret-telagt, så eleverne ikke kom-

mer til kort og må give op. Men vore dages meget fleksible folkeskole med holdskift m.m. kan være gift for de børn, der f.eks. har en ADHD-diagnose og har

hårdt brug for en stabil for-udsigelig hverdag.

det er en kortslutning af rang, når elever, der på nuværende tidspunkt har været igennem et langt for-

løb med visitation m.m. og endelig har fået ro på, nu skal tilbage til den klasse/skole, hvor de før kun oplevede nederlag. Ordet overgreb er ikke fjernt, når man tænker på disse diagnosebørn.

Den nye inklusionslov burde først være fra 0. klasse skoleåret 2012-13 og ikke som nu, hvor man vil inkludere børn, som allerede har oplevet en eksklusion og nu igen skal til at forholde sig til nye strukturer.

der vil altid være børn, som ikke trives i den almindelige klasse og som bør til- bydes kvalificeret specialundervisning.Men vi kan formindske denne gruppe ved en kvalificeret politik omkring inklu-sion – begyndende i børnehaven og med en forøget tildeling af professionel voksenkontakt i indskolingen! Vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være!

Måske skulle vi erkende, at et menneskes dybeste behov netop er at være en del af fællesskabet og at blive set

Læringen fore-går nu engang bedst, hvor der er et miljø af accept, respekt og tid til hinanden

7

Ide Politik8

LandsformandNyvalgt er Stig Grenov

NæstformændEgon Jakobsen, politisk næstformand, genvalgtBent Hansen, organisatorisk næstformand, genvalgt

HovedkassererJens Christian Olesen har afløstJens Ove Kjeldsen

Udtrådt af HovedbestyrelsenBjarne Nederby JessenIngrid BakJacob ThyssenKnud Erik HansenMerete MogensenPeter BjerreIngrid Wredstrøm

Nyvalgt til HovedbestyrelsenAnne-Mie AndersenHenning FeldtmoseMichael JensenPer KristensenPatrik NäsforsJens. Chr. OlesenAnne-Marie Valentin PedersenBjørn Suadicani

International sekretærPeter Høst har afløst Stig Grenov

Tak til alle som indtil nu har udført en opgave, og dermed har bidraget til Hovedbestyrelsens arbejde.Også tak til alle som har påtaget sig nogle nye opgaver.

Bent HansenOrganisatorisk næstformand

Ændringer i Hoved-bestyrelsen Stig Grenov

Hørsholm landsformand

[email protected]. 45 76 66 54

Egon Jakobsen Næstved

politisk næstformand [email protected]. 22 53 23 29

Bent Hansen Lemvig

organisatorisk næstfmd. [email protected]

Tlf. 22 81 78 10

Hans Bjerregaard Christiansen

Sjællands [email protected]

Tlf. 59 18 57 70

Henning Feldtmose Strandby


Jens P. HansenNordjyllands storkreds


Bjarne Hartung Kirkegaarad

Bornholms storkreds bjarne.hartung.

[email protected]

Per Kristensen Jyllinge


Simon Overby Kristensen

Østjyllands storkreds [email protected]. 75 76 30 a10

Anne-Marie Valentin Pedersen

København [email protected]

Tlf. 60 80 64 19

Bess Serner-Pedersen Københavns storkreds [email protected]

Tlf. 38 28 07 04

Bjørn Suadicani Odense

pressesekretær [email protected]

Tlf. 27 57 27 48

KRISTENDEMOKRATERNES HOVEDBESTYRELSE 2012 - 2013

Ide Politik9

Jens Chr. OlesenChristiansfeld

Hovedkasserer [email protected]. 28 12 90 07

Jens Ove KjeldsenHerning


Anne-Mie AndersenThyholm

come2jesusnow@ gmail.com

Tlf. 28 19 91 80

Karlo Brondbjerg Vestjyllands storkreds


Knud Hauge Sydjyllands storkreds


Peter Høst Åbyhøj

International sekretær [email protected]

Tlf. 20 47 91 28

Johannes W. Jakobsen Videbæk

johannesw@ johannesw.dk

Tlf. 97 36 11 98

Henrik Due JensenKøbenhavn og omegns

storkreds [email protected]

Tlf. 43 69 02 12

Michael JensenSvendborg

gdr-michael@ jensen.mail.dk

Tlf. 62 54 11 66

Anne Grete Larsen Esbjerg

anne.grete.larsen@ gmail.com

Tlf. 75 15 68 99

Poul Nielsen Fyns storkreds


Henri NissenChristiansfeld


Patrik NäsforsAalborg


Børge Nørgaard Sønderborg


Leif Thyssen Skjern


Krista Ølgaard Arden


Henning Østergaard-Christensen

Nykøbing F [email protected]. 54 85 68 45

KRISTENDEMOKRATERNES HOVEDBESTYRELSE 2012 - 2013

Aron Henning Nærum

Formand for ungKD [email protected]

Tlf. 25 21 41 01

Kristen-demokraterne

Ide Politik10

Glimt fra landsmødet

Ide Politik11

Ide Politik12

Refleksioner over landsmødet

der er en stille summen i salen, da jeg indtager pladsen bag talerstolen. Foran mig sidder de knap to hundrede delegerede, der alle har øjnene rettet mod mig, og som hver især er klar til at veje mine ord. Ved min højre side sidder dirigenterne, der med deres lille æggeur skal forsøge at begræn-se den ordstrøm, der sædvanlig vis væl-der ud, når jeg åbner munden. Ikke at det bliver nødvendigt, for i øjeblikket kæmper jeg febrilsk for at huske hvad det var jeg fandt så vigtigt, at jeg nu er på vej på ta-lerstolen for at dele det med alle.

Jeg er på landsmøde. Jeg har prøvet det før, men alligevel er der noget ved stemningen, der virker nyt og spændende,

og som skaber en nærmest højtidelig følelse inden i mig.

Rundt omkring i salen titter alle de kendte ansigter frem. Og blandet med alle dem, jeg endnu ikke kender, er de med til at give mig følelsen af at være hjemme. Jeg er lige dér, hvor jeg hører til, men det gør det nu ikke lettere at gå på talersto-len…

egentligt var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kunne del-tage i år. Både min kone og jeg er på SU. Og med tre små børn var det, som om pengene ikke helt slog til, da landsmødegebyret skulle betales. I den situation mærkede jeg dog meget klart, hvad der menes med, at KD er et »vi« parti. Et par af mine gode ven-ner i partiet gik sammen, og pludselig var

gebyret betalt. Det er fantastisk at opleve, hvordan folk tænker på hinanden i så-danne situationer!

Da jeg er færdig med at dele mine tanker med de andre delegerede, vender jeg hurtigt tilbage til min plads. Debatten

fortsætter livligt, og vi når vidt omkring. Det er skønt at opleve, at så mange passionerede mennesker – på trods af vidt forskellige baggrun-de – vil tage del i parti-ets udvikling og fremtid. Enhver med sine erfarin-ger og evner, men alle mod samme mål!

landsmødet er nok den mest direkte måde

til at søge indflydelse på vores politik. Og til at have en finger på pulsen i vort parti. Derfor glædes jeg over den ople-velse, det gav mig at deltage! KD er også mit projekt. Ingen tvivl om, at jeg skal med igen!

Poul Serup Nielsen

Storkredsformand på Fyn

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/[email protected]

Tømrer og Snedker-forretning

Jeg er lige dér, hvor jeg hører til, men det gør det nu ikke lettere at gå på talerstolen…

Isolering er en tillidssag

Ide Politik13

Mangler du et hjertevarmt solo-sangindslag til din

fest, arrangement, møde, stævne eller koncert...

Aviserne skriver:

Har udgivet cd’erne »Sange fra hjertet« og »Til Ro«

Tina Lynderup & Willy EgmosePreben Gramhart

16 AFTENSANGE

il RoT»..sangen fik de små nakkehår til at rejse sig..«

»En veloplagt Tina Lynderup afleverede teksterne med charme«

SolosangerTina M. Lynderup

Tlf. 97 17 34 88

ww

w.tin

alynd

erup

.dk

i 40 år har jeg været medlem af KRF/KD og i mange af disse år været medlem af HB. Derfor har jeg også oplevet partiets op- og nedture på tætteste hold.

I de seneste år har tilbagegang og opgiven-hed præget partiet, men NU! Nu kan jeg igen tro på, at vi er på vej op! Der er kampånd helt nedefra (og ovenfra!). Der er udsigt til de rette folk ved roret. – Tak til dem, der på lederposten de seneste år har hjulpet os videre! Og tak til dem inde på landskontoret, der så flittigt har holdt ud!

og der er mindst ligeså meget at kæm-pe for som i partiets begyndelse. Der er i den grad brug for KD til at pege på alle de områder, hvor værdierne trædes un-

der fode eller undsiges. Vi må tilbage til udgangspunktet og have fat i den glød, der den-gang tændte os i brand!

Vi ved godt, hvad der er vort folks kerneværdier, men vort folk ved

det efterhånden ikke. Derfor skal KD pe-ge på dem. Ja, KD skal igen i Folketinget og sige det, de andre ikke siger! Og vi skal sige det »med kant«! Sige det, så det høres. Vi skal tale fra hjertet. Når profes-sor og valgforsker Kasper Møller Hansen taler om, at vore mærkesager er røget lidt i baggrunden, og at vi skal turde tage en markant holdning til for eksempel abort, så skal vi lytte – og gøre!! Og så skal vi vide, at krisen, vi taler om, ikke blot er af materiel art, men mindst ligeså me-get er åndelig.

derfor må vore våben OGSÅ være ån-delige. - Den fransk-rumænske dramati-

ker Eugéne Ionesco har udtalt: »At tænke modsat det herskende er heroisk. At sige det er ren galskab!« Jamen, så lad os da både i den forstand være »gale« - og ga-le! Lad os holde fanen højt og frejdigt tale om de værdiområder, der angribes fra andre partier. Og som Jens Møller i sin formandstid flere gange sagde: »Skal vi gå ned, så skal det være med fanen på hel!«.

når vi så hører indvendingen, at det ikke nytter noget at stemme på KD, og at det er stemmespild, da lad os bare tænke på Kaj Munks ord, da han stod i sin kamp: »Aldrig, aldrig, aldrig spørge, om det nyt-ter, men om det er sandt!« Det er sandt!Så fremad, venner! I Guds navn!

KD er partiet, der ikke vil dø!

Inger Gimm

Tidligere skoleleder, Bramming

Der er kampånd helt nedefra

Henning Feldtmose blev kåret som »Årets KD’er«

Henning Feldtmose blev kåret som »Årets KD’er« på Kristendemokraternes Landsmøde i Middelfart. Begrundelsen var hans menneskelige egenskaber, flid og indsats med at opbygge partiets Kommune-foreninger og Storkredse.Henning Feldtmose er en udadvendt person, der er god til at motivere folk og som ikke går af vejen for det ukendte. Finder han en lukket dør, så lykkes det ham normalt at få den åbnet.

Henning Feldtmose er Diakon og socialpædagog, medlem af Kristendemokraternes Hovedbesty-

relse, opstillet i region Nordjylland, kommuneformand i Frederikshavn Kom-mune, medlem af regionsbestyrelsen i Region Nord og er medlem af KD’s organisationsudvalg.

Ide Politik14

Hvornår må livet leve?

kan vi snart sætte mere over styr? Hvad er der tilbage, når mennesket reduceres til et pro-dukt med varedeklaration og minimums-kriterier? Og når livet skal spørge os om lov til at være til?

Det er nærliggende at sammenligne vort tids mennesker med hovedpersonen i Brødrene Grimms eventyr om »Konen i Muddergrøften«. For vi er tæt på at stille det hovmodige krav, der væltede hende

ned i muddergrøften igen: »Jeg vil være som Vorherre selv«.

eventyr eller ej. Vi står med den groteske virkelighed, at

nogle gravide kvinder vil have fjernet deres barn på grund af dets

køn. Og så er vi nået ud i en ufatteligt egoistisk adfærd. Det handler om at få alle ønsker og behov opfyldt ud i mindste detalje. Og ingen moralske normer og etiske grænser skal tilsyneladende kom-me i vejen for os.Men livet er ikke noget, vi kan tage selv. Det gives til os som en unik og ukrænke-lig gave. Og livet begynder på befrugt-

ningstidspunktet. For i det øjeblik dannes et menneskes gener, og de ændres ikke på noget tidspunkt frem til døden. Hver-ken før, under eller efter fødslen. Det er blandt andet derfor, at Kristendemokra-terne altid har været – og stadig er grundlæggende imod provokeret abort.

og fordi livet gives til os, kan vi ikke gøre os til herre over det med »standar-diserede« værdier og design-manualer. Vi har ingen ret til at erklære et liv som værdiløst ud fra – ja, ud fra hvad? Hvem har fået kompetence og tilstrækkelig ind-sigt til at vurdere, om et lille barns – eller dit og mit – liv har værdi nok til at måtte fortsætte?

Kristendemokraterne har utallige gange advaret om, at der fulgte en mentalitets-ændring i kølvandet på den frie abort. Og nu er vi desværre nået så langt ud ad glidebanen, at livet er blevet til en handel-svare. Og børn til noget, man har krav på. Med ret til selv at designe. Og hvis bar-net så ikke lever op til forventningerne – ja, så skal barnet og ikke forventnin-gerne justeres.

og glidebanen synes uendelig. Så man tænker uvilkårligt, hvornår kommer kravet om ret til at kassere et barn post-natalt (d.v.s. efter fødslen)? Lyder det vanvittigt? Ja, måske. Men ifølge generalsekretær Jo-han Lundell fra den svenske forening »Ja till Livet« er man i Holland begyndt at tale om post-natal sortering (læs: aflivning af nyfødte).

Som det eneste parti i Danmark er Krist-endemokraterne 100% på livets side. Vi kæmper for retten til at blive født og leve det liv, der blev givet i undfangelsen. Vi kæmper for retten til at være dreng eller pige – som bestemt af gener og kromosomer. Vi kæmper for retten til at være anderledes, til at være handicappet, gammel eller ung. Vi er for retten til at være en del af den brogede skare, der udgøres af unikke, værdifulde mennesker.

Egon Jakobsen

KD’s politiske næstformand

Vi kæmper for retten til at blive født

Ide Politik15

KD-politik i storbyenBess Serner-Pedersen

Formand for KD i Storkreds København

det lyder stort, men – ak – er det slet ikke.Efter nogle år, hvor Kristendemokra-terne organisatorisk nærmest var ikke-eksisterende i København, er vi nu gen-opstået. Sidste år efter valget var der stif-tende generalforsamling i Storkreds Kø-benhavn, og bestyrelsen blev sammensat af nogle af os, som hang i lygtepælene op til valget. Kun en enkelt i bestyrelsen har været aktiv politisk før. Vi andre var totalt grønne, så vi måtte opfinde den dybe tallerken én gang til: hvad gør man – og hvornår? Det vidste vi ikke noget om.

Hvordan i al verden begår man sig i Kø-benhavns politiske liv? Vi kan jo ikke bare involvere os i »landsbyens« lokale for-hold. Det er en vældig mundfuld at for-holde sig til København.

vi besluttede os derfor til at mødes jævnligt – ca. hver anden måned, hvor vi tog fat i forskellige politiske emner. Det skulle være en slags miniuddannelse af os selv. For vi er nødt til at vide, hvem vi er

og hvad vil vi? Emnerne var : transport og miljø, børnefami-lierne, ældreområdet og sko-lerne/de unge. Det kom der

nogle små skriblerier ud af, som efterhånden skal på vores

hjemmeside. Forhåbentlig vil det også udmøntes i nogle læserbreve. Vi er ved at tage tilløb til det!

Også Grundlovsmøderne har ligget stille nogle år i København. Men 2012 blev året, hvor de genopstod. Sammen med Storkreds Nordsjælland og Københavns Omegn afholdt vi et møde 5.juni i Hil-lerød med Per Ørum Jørgensen som taler. Personligt var det mit første Grund-lovsmøde.

på frederiksberg er der to aktive Kris-ten de mo kra ter. De har holdt skansen for KD og sidder begge i forskellige udvalg. Inviteret ind af borgmesteren, fordi de stillede op til sidste kommunalvalg, men

ikke blev valgt. På Frederiksberg har de den skik, at sådanne bliver inviteret med i udvalgene. Det glæder jeg mig meget over.

I Storkreds København er der ca. 50 medlemmer i Kristendemokraterne. Vi glæder os over, at de er der, for Køben-havnerne er meget socialistiske. Når jeg har spurgt efter vælgererklæringer blandt de unge, så vil de godt hjælpe med det, men de vil ikke stemme KD. Det kunne de ikke drømme om, selvom de faktisk ligger på linje med os i vores politik. De unge i København – også de kristne unge – stemmer SF eller enhedslisten p.gr.a. deres sociale lighedstanker. I min optik er det farligt. Socialisme er »at tage fra de rige og give til de fattige«, men kristendemokrati er, »at de rige giver til de fattige«. Og det er en hel anden ting. Ved at stemme socialistisk risikerer vi at undergrave vores frihed.

nu er vi altså 50 kristendemokrater i København. Nu er der en bestyrelse for Storkredsen, og København har fået valgt et medlem ind i KD’s hovedbestyrelse. Og så skal vi huske de to aktive på Frederiksberg.Det lyder ikke stort – men det er det!

Det er en vældig mundfuld at forholde sig til København

19.30 Ankomst og kaffe

10.00 Velkomst ved organisatorisk næstformand Bent Hansen

10.15 Lederskab i Kristendemokraterne - om ansvar, forberedelse og blik for det væsentlige

v/ organisatorisk næstformand Bent Hansen

11.15 Fokuspunkter i bestyrelsesarbejdet

v/ Johannes W. Jakobsen, Videbæk

12.00 Frokost

13.00 Workshops: Hvordan får man gode og skøre ideer – og omsætter dem til virkelighed

v/ Kommunikationschef i Blå Kors Per Breindahl

15.00 Kaffe

15.20 Workshops fortsætter

16.30 Afslutning

Tid: Lørdag den 23. februar 2013

Sted: Grejsdalens Efterskole, Grejsdalsvej 176, 7100 Vejle

Deltagere: Medlemmer af Kristendemokraterne

Tilmelding: Senest den 14. februar 2013 til Landskontoret, tlf. 33 27 78 10, eller [email protected]

Arrangør: Kristendemokraterne, Skindergade 24, 1 th, 1159 København K

Tlf. 33 27 78 10 – www.kd.dk – mail: [email protected]

ORGANISATION

POLIT IK LEDELSE

Nu har vi altså jul igen . . .... i al fald inden så længe.

Børnene er begyndt at glæde sig. De snakker om julekalendere, skriver ønskesedler og tæller dage. Og vi voksne sender julekort med varme julehilsener til nær og fjern.

Idé Politiks redaktion ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år.

Vi glæder os

til at møde jer

i 2013

Documents

Idé Politik - Nr. 4 - 2012