Upload
ginata
View
29
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund?. Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov 2010. Overblik. 1. En særdeles dansk historie – nej faktisk to 2. Religion i EU og de tilsvarende danske policy områder - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Lisbet Christoffersen; [email protected] 1
Religion i EU – en rolle for Folkekirke & trossamfund?
Bidrag til Det Mellemkirkelige Råds konference ”Kan Folkekirken sige noget i EU?, Vartov 18 nov 2010
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 2
Overblik
1. En særdeles dansk historie – nej faktisk to2. Religion i EU og de tilsvarende danske policy
områder3. Det retlige grundlag – og hvorfor det ikke
betyder så meget4. Religion som passivt felt og religion som aktør5. En rolle for Folkekirken? Øvrige trossamfund?
Og hvordan?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 3
1. Normal-dansk praksis – og religion
• En normaldansk historie om høringslister, sagrelevante høringslister, for ikke at tale om høring af dem, det vedrører
• En anden normaldansk historie om implementering af OCM-strategier på beskæftigelsesministeriets område – og så religion og tro og folkekirken og trossamfundene
• Danske historier – EU-praksis og lobbyisme19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 4
2. Religion i EU – 5 policy områder
1. Medborgerskab og menneskerettigheder
2. Bekæmpelse af (religiøs) diskrimination
3. Immigraton og integration
4. Arbejdsmarked og social politik
5. Kultur, uddannelse mv19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 5
Empirisk tilgang: religion som policy-objekt
Sergio Carrera and Joanna Parkin: ”The Place of Religion in European Union Law
and Policy: Competing Approaches and Actors inside the European Commission”
RELIGARE working document No 1/Sep 2010www.religareproject.eu
Se også Auken & Auken (red)
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 6
2.1 medborgerskab og menneskerettigheder
DG Justice, Fundamental Rights, Citizenship:a. Fri bevægelighed. U ’public policy’ – moral? Ordre
public? Jf grl § 67 (sædeligheden og den offentlige orden).
b. Pos/neg religionsfrihed + Forbud mod religiøs diskrimination som menneskerettighed – Chartret – : systematisk ’proof reading’
c. Bekæmpelse af racediskrimination (framework dec 2008) – individuelle religiøse vs religion som sådan
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 7
Ad 2.1. Danske aktører:
Generelt: Justitsministeriet, Center for Menneskerettigheder, Centret mod racediskrimination, Dyreetisk råd, Jurister bredt set og Folketingets Retsudvalg
Konkret (f.eks. Dyrevelfærd vs religionsudøvelse): de samme.
Trossamfundene?Kirkeministeriet?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 8
2.2. diskriminationsforbud
DG Employment, social affairs, equal opp. (G)a. To 2000-direktiver – religion på
arbejdsmarkedet. Stillinger vs etos.b. Forslag om fælles direktiv juli 2008 – stoppet
af Tysklandc. Sager både v ECHR og ECJd. Mainstreaming – inkluderes NGO’s /
stakeholders EU og nationalt? Hvem?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 9
2.2. Danske aktører
Beskæftigelsesministeriet, arbejdsmarkedets parter, folketingets tilsvarende udvalg, den danske model
Men rummer den danske model noget perspektiv på det religiøse arbejdsmarked? KMs projekt, men ellers?
Endnu en lille dansk historie om (manglende) mainstreaming af det religiøse arbejdsmarked
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 10
2.3.a. Integration af ”de fremmede iblandt os”
DG Home Affairs (separated from Justice, Freedom and Security July 2010):
Fælles EU immigration policy, specielt Dir 2003(86 ret til familie sammenføring; Dir 2003/109 om status for TCN’s på langvarigt ophold
Præambler: without discrimination on basis of … religion.
Europæiske værdier vs f.eks. Polygami. Integrationstest. Religiøs pluralisme?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 11
2.3.b. ”EU Framework on Integration”
En form for Open Method of Coordination: informations- og erfaringsudveksling, udvikling af ’best practices’. Fælles liste over grundlæggende principper.
Pdes: grundlæggende rettigheder vs nationale og europæiske værdier
Inter-Cultural Dialogue. Inter- and Intra-faith-dialogue platforms – senest et møde i DK (?) om institutionalisering af denne dialog…
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 12
2.3.c. MIRACLE and Direct
Models of Integration through Religion, Activation, Cultural Learning and Exchange
(Churches Commission for Migrants in Europe)
Dialogue for Integration: Engaging Religious Communities (International Organisation for Migration)
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 13
2.3. Danske partnere
Generelt: Integrationsministeriet og hvad dertil hører; Center for Menneskerettigheder, NGO’e`?
MKR gennem KEK ?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 14
2.4. De svage – social- og arbejdsmarkedspolitik
DG employment social affairs etcMål: fremme social integration – undgå
udstødelse af de svagesteOMC – struktur fonde – PROGRESS programmet.
Sociale partnere involveret på EU-plan, herunder også repr religiøs dimension: Caritas Europa & Eurodiaconia. Men de må ikke involvere sig religiøst! Andre religiøse grupper er snarere set som målgruppe.
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 15
2.4. Danske aktører
Socialministeriets område
Dansk diakoniråd, MKR og Folkekirkens Nødhjælp (Eurodiakonia og KEK) – og sikkert andre
Betydning af religiøs ethos?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 16
2.5. Kultur og uddannelse – vores eller alles?
DG Education and CultureKultur: policy initiativer og interkulturel dialog med
fokus på minoritetskultur (problematiseres: kultur som vores + som udveksling af kunst og kunstnere). OMC 2007. Særligt fokus på inter-religiøs dialog.
Uddannelse: migrantgrupper – medborgerskabsundervisning – religionsundervisning.
Caritas; COMECE, Jewish (CEJI), EKD -
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 17
2.5. Danske aktører
a. Kulturministeriets område – interfaith dialogue?
b. Undervisningsministeriets område – skolepligt (!), medborgerskabsundervisning, kristendomsundervisning. Religionsfagets lærerere. Friskoler?
c. Kirker og trossamfund?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 18
3. Den fraværende ”Christophersen-klausul”
TFEU art 17 – state-church-relations er national kompetence + forpligtelse til åben, regelmæssig dialog + TEU art 5 (Christophersen-klausulen) + subsidiaritet.
Men har det nogen betydning?- policy-udvikling, OMC, fælles standarder,
menneskerettigheder…
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 19
4. Secular-religious approaches
1. Religion som passivt policy-felt: a. den foregående oversigt, hvor religion indgår
direkte eller bag andre ordb. Almen regulering der har betydning for kirker
og trossamfund (EU-udbud af orgelbyggeri)
2. Skal religiøse aktører høres? Ha mulighed for at varetage interesserer? Aktivt bidrage?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 20
5. En rolle for Folkekirken?
a. Hvad med alle de andre? Danske Kirkers Råd. Et økumenisk råd? Et religiøst råd? Har kirker og trossamfund fælles interesser med hinanden? Med folkekirken? Hvor langt?
b. Folkekirken? MKR – Folkekirkens nødhjælp – diakoni- og missionsorganisationer – menighedsråd, provstier og biskopper - KM
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 21
Hovedbudskab:
a. Legitim interessevaretagelse vedr egne forhold: Høringslister vs lobbyisme i DK og EU
b. Legitim varetagelse af religionsfrihed (går jeg ud fra) – men NB – ’vores’ og ’deres’
c. En eller flere udgaver af relevant teologisk ethos?
19-11-2010
Lisbet Christoffersen; [email protected] 22
Uanmodet forretningsførelse:
Nogle spørgsmål til brug for yderligere afklaring af MKRs projekt:
• Hvilke policy områder skal et informationsbrev informere om – egen interessevaretagelse – religionsfrihed – teologisk ethos?
• Hvem er nationale interessenter (målgrupper)?
• Hvem er nationale og europæiske aktører?
19-11-2010