Ribe StiftsnytSEPTEMBER · OKTOBER · NOVEMBER · 2014

NR

. 15

. 10

. ÅRG

AN

G

15 StiftsnytSIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Kirkegårde under forandring

2

Af biskop og formand for Foreningen for Kirkegårdskultur Elof Westergaard

Kirkegården er stedet, hvor vi begra-ver vores døde. Et anderledes sted end byen med dens boligkvarterer og arbejdspladser udenfor. Og kirkegår-den er ligeledes et anderledes sted end skoven og havet, som når de kommer i anvendelse som begravel-sesplads i højere grad er kendetegnet ved glemsel.Kirkegården er det sted, hvor de på-rørende kan sætte et gravminde, et erindringstegn, et mærke, et monu-ment og anlægge et gravsted over den afdøde. Kirkegården er det sted, hvor vores erindring kan blive holdt levende. Når jeg ser stenen med navnetrækket genkalder jeg måske en historie. Der ligger han, jeg delte liv sammen med. Der ligger min gamle nabo. Ham jeg spillede i orkester med som barn. Hende, som døde alt for ung, og han som døde mæt af dage. På kirkegår-den kan vi ikke undgå at blive min-

det om menneskets dødelighed, men alle disse erindringsmærker, vi mø-der, er samtidig meget livsbekræf-tende. En tur på kirkegården kan så-

ledes skærpe ens taknemmelighed for livet og give øjne til at se, hvor dybe relationer, der er mellem men-nesker. Et kirkegårdsbesøg gør det tydeligt, hvor meget vi mennesker bliver til ved at indgå i relationer med hinanden. Kirkegårdene og kirkegårdskulturen er, sat på spidsen, med til at tydelig-gøre vores menneskelighed. Derfor er det også vigtigt at denne menne-skelighed får plads og rum, at man som pårørende får mulighed for at give udtryk for sit savn, sin sorg og sin taknemmelighed, konkret i anlæg og sten. Og det gælder hvad enten samfundet er præget af stor etnisk homogenitet eller samfundet er mul-tikulturelt. For mig er der noget stort i, at vi uanset hvad, kan ligge på den samme kirkegård og dele den samme begravelsesplads. Måske opdelt i for-skellige afdelinger eller mindre rum, men dog et fælles rum.

Kirkegårdens fortællinger om liv og fællesskab

Biskop Elof Westergaard

3

En af mine literære yndlingssteder til beskrivelse af kirkegårdskulturens be-tydning � ndes hos den norske forfat-ter Jan Kjærstad i hans vidunderlige roman Tegn til kærlighed. Bogen om-handler en ældre stenhugger, beskre-vet gennem barnebarnets øjne. I en scene i bogens begyn-delse fortæller barne-barnet om bedstefaren, der lægger bladguld på inskriptioner hug-get ind på gravsten i sort granit.Jeg er selv født og op-vokset i et stenhuggeri og genkalder mig Jan Kjærstads beskrivelse af guldets magi. Når inskriptionerne er hugget ind i stenen, og bogstaverne har fået noget lak, lægges bladgulvet på, og det bør-stes ind i alle bogstavets hjørner. Til sidst, når guldet er tørret ind, kan det lag, som har lagt sig omkring bogsta-vet på den blanke � ade, spartles eller slibes af, så guldbogstavet står frem tydeligt og klart. Det er nærmest ma-gisk at betragte denne proces, og Jan Kjærstad lader bedstefaren formulere magien på følgende måde: »Og se nu

her – vi har lige forvandlet et almindeligt

navn til et navn i guld. Har vi så ikke, som

alkymisterne, vist, at alle mennesker bæ-

rer på noget ældet, noget evigt?« (s.10).

Hvad Jan Kjærstad her lader bedstefa-ren formulere, har en rækkevidde ud over den speci� kke handling at lægge guld på en sten. Det har med selve es-sensen af hvad kirkegårdskultur tje-ner til. Kirkegårdskulturen forgylder livet, forstået på den måde, at alt, hvad

vi skal med kirkegår-de, med stenene, med planter, træer med alt, vi sætter på gravstedet (om det falder inden for den gode smag el-ler bliver betragtet som kitsch) så kaster det lys over menneskelivet og dets betydning.

Dødens faktum, menneskets skrøbe-lighed og livets grundvilkår er den ene af kirkegårdskulturens to store fortællinger, den anden, som går hånd i hånd med den første, er de livsfor-tællinger, der kommer til udtryk gen-nem gravsten og anlæg. De udtrykker en taknemmeligheden over livet, er tegn på den kærlighed (og alt det an-det), som kan være mellem menne-sker. Ja, de står som tegn på det fælles-skab, mennesket indgår i.

Artiklen er et kortere uddrag af foredrag

holdt på Nordisk kirkegårdskongres i Oslo,

efteråret 2013, og er trykt i sine fulde læn-

ge i Årsskrift for Kirkegårdskultur 2014.

Et kirkegårdsbesøg gør det tydeligt, hvor meget vi men-nesker bliver til ved at indgå i relationer med hinanden.

Er du interesseret i kirkegårde

og kirkegårdskultur, � nder

man på dansk en righoldig lit-

teratur. Her blot nævnt et par

værker til anbefaling:

• Johan Fjord-Jensen: »Vest for

Paradis. Begravelsespladser-

nes natur«, Gyldendal 2002.

• Anna-Louise Sommer: »De

dødes haver, den moderne

storbykirkegård«, Syddansk

Universitetsforlag 2003.

• Susanne Guldager m.fl .:

»Danske kirkegårde, tradi-

tion og fornyelse«, 2005.

Endvidere vil jeg gerne slå til

lyd for Foreningen for Kirke-

gårdskultur. Foreningen ud-

sender hvert år et årsskrift

med artikler om kirkegårds-

kultur. Foreningen for kirke-

gårdskultur virker både for at

bevare det værdifulde ved vo-

res kirkegårde samt medvirker

i diskussionen om fornyelse,

således, at kirkegårdene frem-

træder som værdige begravel-

sespladser i dag.

Se mere om foreningen

www.kirkegaardskultur.dk

4

Udvikling af kirkegårde i Varde ProvstiVarde Sogns kirkegårde er:

Den gamle Kirkegaard, beliggende nærmest kirken, er anlagt 1810 til af-løsning af middelalderkirkegården omkring kirken og fredet som histo-risk gravplads 1926 med minder over navngivne Vardeborgere og H. A. Brorsons hustru og to sønner. Fra 1982 overtaget af kirken fra kommu-nen og nu i brug til urnenedsættelser i et anlæg med høje løvtræer, bøge-pur, græs, kirkegårdsmonumenter og en nyrestaureret kirkegårdsmur fra anlægget 1810. (Danmarks Kirker,

Ribe Amt, 2. bind hefte 11-12 side 872-

873. Nationalmuseet 1985).

Arnbjerg Kirkegård fra 1880 ligger op ad Arnbjerganlæggets høje bøge-træer; men er anlagt traditionelt med lige grusgange og individuelle grav-parceller i tujaindhegning. Fra 1988 er der udlagt urnegravsareal med græs. Op ad Arnbjerganlæggets mindero-tunde for henrettede mænd fra Varde maj 1945, og i kommunikation med denne, ses 7 fredede frihedskæmper-minder der fortæller historie.

Østerlund Kirkegård fra 1967 er an-lagt som park og opdelt i gravgårde og med et bredt register af gravfor-mer, dels traditionelle hækparceller, dels gravgårde med græs og bund-dække, og endelig fællesgravgårde. Kirkegårdsudvalget benævner pla-nen for kirkegården »en lund« med fokus på sanseoplevelser: »Vekslen-de lysforhold, skulpturelle busk- og trægrupper, et farverigt bunddække, et stille vandspejl, rislende vandløb, et springvand og det skabende men-neskes kunstneriske formåen med en

skulptur«. (Varde Menighedsråd, Virk-

somhedsplan 2014 side 5).

Kirkegårdene i Varde viser en bru-gerrettet variation i begravelsesfor-mer. Kirkegårdslederen , Birgit Bach, oplyser at der sker en betragtelig æn-dring i begravelsesmønstrene i ret-ning af bisættelser og naturnærhed på bekostning af individuelle grav-parceller. Det hænger delvis sammen med brugerbetaling af gravlegater, men er også holdningsstyret. Udvik-lingen af en kirkegård må derfor føl-

Af Hans Jacob Iversen, menighedsrådsmedlem i Varde sogn

Flere ønsker naturnære gravsteder

5

ge ændringer i brugermønster, og for Arnbjerg kirkegårds vedkommende vil de 20-årige fredningsregler gøre at om-lægning til større enheder af græs, lund, skov vil kræve mindst en 40-årsplan. Varde provsti har bevilget et milli-onbeløb til at udvikle kirkegårdene i provstiet på disse nye betingelser. Der skal laves planer efter råd fra kirke-gårdskonsulenten, og det er sket � ere steder; dog endnu ikke i Varde.

Der har været en diskussion om fredningen af Assistens Kirkegård i København og dens historiske, kulturelle og meditative stemthed. Følgende argumentation om at en kirkegård, dens brugere og dens økonomi er bedst tjent med at kirkegården er underorganiseret, er relevant her:»Assistens Kirkegård indbyder til eftertænksomhed, for-dybelse og ro på en må de, som en rigtig park aldrig vil kunne. Samtidig er den mindre lukket om sig selv end en hvilken som helst anden kirkegård. Den har formået at stille sig et sted midt imellem natur og kultur. Hvis den blev mere parkagtig, hvis for eksempel nogle af de gamle gravsten blev fjernet eller beplantningen blev mere ens-rettet, ville stedet begynde at miste sin magi. Der er intet sted, der på samme måde rummer natur og kultur, forfald og vedligehold, rod og orden.« (Addis Prag i Politiken 25.

april 2014).

Der er både kultisk og økonomisk værdi i at beskytte en kirkegård mod overorganisering og projektmageri. Na-turnære begravelsesformer kan med økonomisk fordel udvikles inden for folkekirken hvis den vil vise rumme-lighed og bevægelsesevne. Kirkegården i Hyllested, Djurs (foto ved Jens Martin Iversen 19.04.14) er fordringsløs: Underorganiseret, halvgjort, skovnær, åben og med grave der mæler historie. Disse udviklingsforestillinger er dog ikke nye. Prøv at

læse Joh. V. Jensens erfaringer af Vestre Kirkegård i Nor-disk Foraar (Myter, Gyldendal 1946 s. 197-199):»Jeg gaar ud på Vestre Kirkegaard en Formiddag og � n-der mig til Rette. Det er den smukkeste Park vi har, her er højere end inde i Byen, friere, og de unge Træer staar i Luftningen ude fra Søen og gror, svulmer af Frodighed. Et Mysterium vælder fra Gravene, den mægtige blaa Him-mel, Solskinnet og Løvets afsides Hvisken, og dog er det alt sammen ganske simpelt. Gangene er mønstrede som et Synd� odslandskab i det smaa efter Natteregnen og over-alt gennemtrukket af Aarer og Spor efter Regnormene, som gør store Vandringer om Natten i denne Tid. Her er fuldt af Nattergale som kalder og lokker til hinanden i de solede Formiddagstimer, medens Træerne aander Kølig-hed og staar og bliver stadig grønnere … Forunderligt naar den sorte Fugl (solsorten) ser paa En fra et af Grav-mælerne, hvor den har sat sig for at synge sin enkle inder-lige Strofe! Hvad véd den? Hvad vil man selv med sine Symboler?« (Joh. V. Jensen, Myter Gyldendal 1907/1946).

Hyllested kirkegård

6

Af Kim Schmidt, graver ved Agerbæk Kirke

Hvis vi ser 20-30 år tilbage, er antallet af nedlæggelser af gravsteder og nye gravsteder, der er taget i brug, et ret godt billede af, i hvilken retning udvik-lingen går. På mange kirkegårde � ndes et stort udbud af ledige kistegravsteder og noget mindre udbud af urnegrav-steder, og fordi ca. 80% af alle døde i Danmark nu kremeres, har vi en opga-ve med at tilpasse kirkegården til nuti-dens behov.

Driftsvenlighed Ansvaret for og viden om driftsopga-ven ligger hos kirkegårdens medarbej-dere, mens menighedsrådet har det overordnede ansvar for, at kirkegårdens indretning er driftsvenlig, og at maskin-parken mv. er hensigtsmæssig, dvs. at forholdene giver mulighed for en for-nuftig drift Når driftsindsatsen er mindst mulig, og resultatet stadig bliver godt, eller når der er balance mellem re-sultatet på kirkegården og ressourcefor-bruget, har man opnået driftsvenlighed. Driftsvenlighed er ikke en modsætning til smukke, funktionelle anlæg.

Visioner på kirkegården Udover at tilpasse kirkegården til nuti-dens behov bør vi også have visioner

for kirkegården og for kirkegårdsper-sonalets opgaver i fremtiden.

Hvordan bruger vi resurserne?

Vi har på Agerbæk Kirkegård i de sid-ste år tidregistreret. Det har givet et klart billede af, hvordan vi bruger vore resurser, og et godt overblik. Tidregi-streringen bidrager til samarbejdet mel-lem personalet på kirkegården og me-nighedsrådet og kan bruges som et redskab til at få lavet en udviklingsplan for kirkegården.

Brugerbetaling/kostprisberegning Kirkegårdstaksterne, der følger de stats-lige regler for beregning af gebyrer, må ikke overstige de faktiske omkostnin-ger, men skal dække de langsigtede gennemsnitsomkostninger. Mindst hvert 4. år skal der ske en kost-prisberegning på de ydelser, der tilby-des på kirkegården. Beregningen skal ske på grundlag af lokale oplysninger om forbrug og priser.

Tidsregistrering på kirkegården Undlader man tidregistrering/kost-prisberegning, vil der være risiko for urigtige takster, og fordelingen mellem brugerbetalingen og forbruget af lig-

ningsmidler vil dermed ikke blive kor-rekt. Af tidregistreringen på Agerbæk Kirkegård og på baggrund af oplysnin-ger fra en del andre kirkegårde, hvor kirketjenerfunktionen også varetages af kirkegårdens personale, fremgår det, at de ansatte på kirkegården anvender ca. 6-7% af arbejdstiden på administra-tion, ca. 15-20% på kirken, ca. 30-35% på parkdelen af kirkegården, og ca. 35-40% på gravsteder med aftaler. Tidsre-gistreringen er et nyttigt værktøj, der hjælper os til at se de forandringer, vi står over for på kirkegårdene, og fore-tage prioriteringer i forhold til opgaver og resurser. Kostprisberegningen har givet os en ny måde at tænke på, når vi planlægger driften på vore kirkegårde, for prisen må ikke blive for høj, men omkostningerne skal dækkes.

Et par små tips!!

Et godt samarbejde mellemprovstiud-valg, det lokale menighedsråd og an-satte på kirkegården. Indfør »Nyt fra kirkegården« som fast punkt på hvert menighedsråds møde. Løbende orien-tering af menighedsrådet om tidsregi-steringen. Min erfaring er, at det er vig-tigt, at vi har tid til at snakke og lytte, når en familie lige har mistet en af deres

KIRKEGÅRDEN I GÅR, I DAG OG I MORGEN

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Ribe Domprovsti

Jernved-Hjortlund: Sognepræst Ulrik

Maarup Iversen er meddelt afsked efter

ansøgning med udgangen af juni måned

2014. Marie Høgh er konstitueret

halvtids under vakancen.

Malt Provsti

Rødding-Øster Lindet: Erling Kristensen

er ansat fra den 1. juni 2014 i stillingen

som overenskomstansat sognepræst.

Brørup-Lindknud-Hovborg:

Sognepræst Maj Brit Hvid Christensen er

ansat i Aulum-Hodsager Pastorat fra den

1. juli 2014. Hanne Eggers er konstitueret

halvtids under vakancen.

Føvling: Katrine Gaub er ansat i

stillingen som sognepræst fra den

1. september 2014.

Varde Provsti

Aal Pastorat: Mette Frydendahl Tarben-

sen er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 1. august 2014.

Varde: Sognepræst Mette Hvid-Olsen

har studieorlov i perioden 1. oktober –

31. december 2014. Anette Jensen

vikarierer i perioden.

Skads Provsti

Guldager-Hostrup: Jens Kristian Bech

Pedersen er konstitueret fra 1. juli 2014

– 28. februar 2015 under sognepræst

Mette Præstegaard Friis’ feltpræste-

tjeneste.

Gjesing: Frede Dalum er konstitueret som

sognepræst fra 1. juni 2014 under vakancerne

i pastoratet.

Sydvestjysk Sygehus: Sygehuspræst Marianne

Zeuthen har studieorlov i perioden 1. oktober

– 31. december 2014. Ingrid Lisby Schmidt

passer embedet under orloven.

Treenigheds pastorat: Randi Sandal vikarierer

under Ingrid Lisby Schmidts for� yttelse til

Sydvestjysk Sygehus i perioden 1. oktober –

31. december 2014.

Skjern Provsti

Borris-Faster: Sognepræst Simon Møller Olesen

har forældreorlov i perioden 6. september –

28. november 2014. Dorte Kirkegaard vikarierer

i perioden.

Vorgod-Fjelstervang: Peder Høy Kristensen er

meddelt afsked efter ansøgning fra 15. juli 2014.

Ringkøbing Provsti

Ulfborg: Sognepræst Gitte Hansen har studie-

orlov i perioden 1. september – 30. november

2014. Jens Bisgaard vikarierer i perioden.

Grene Provsti

Thyregod-Vester: Sognepræst Jette Irene

Langgaard Andersen er meddelt afsked efter

ansøgning fra den 1. august 2014.

Tønder Provsti

Hostrup-Højst: Lene Ladefoged Fischer

er ansat i stillingen som sognepræst fra

1. juli 2014.

7

nærmeste, og at det fortsat er vigtigt med en personlig betjening af kirkegårdens brugere. Sammenlægning af kirkegårde er derfor ikke løsningen for en hver pris. I stedet kan man oprette små erfa-grupper med 3-5 kirke-gårde for at sikre udveks-ling af erfaringer og en form for samarbejde på tværs af sognegrænser. Så kan vi fortsat have små selvstæn-dige kirkegårde og mulig-hed for at yde en personlig betjening. Fremtiden Vi bliver fagligt udfordret med nye og andre opgaver til de ansatte og � ere admi-nistrationsopgaver til gra-vere og kirkegårdsledere. Vi må derfor være indstillet på efteruddannelse og kurser for at kunne varetage disse forskellige opgaver. Mine ønsker er, at menighedsrå-det har de bedste mulighe-der for at arbejde med kir-ken og kirkegårdens visio-ner. Derfor er min appel at klæde de ansatte på til � est mulige driftsopgaver og overlade det til dem.

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Ribe Stiftsnyt � ndes også på www.ribestift.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elof WestergaardTræffes efter aftale el. tlf. 2467 7040e-mail: eve@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Kirkegårdsidyl med skår i

SPID

SEN

Af M

ette

Fau

ersk

ov, l

ands

kabs

arki

tekt

kt,

kirk

egår

dsko

nsul

ent i

Rib

e St

ift

Vi står i solskin på en af de mange små kirkegårde. Den er omgivet af smukt patinerede stendiger, og hund redårige træer beskytter og bidrager til den fortæt-tede stemning. Vi ser ud over den velpassede flade af gravsteder og præcist klippede hække. Siden kirken blev opført i 1100-tallet har man begravet her, men kirke-gårdens indretning og brug har til stadighed ændret sig. Som den fremtræder nu, er den en rolig, frodig, enkel, religiøs og ka-rakterfuld oase, der giver mulighed for erindring og fordybelse og der-med opfylder en af sine vigtigste funktioner.

Situationen er altså meget tæt på ren idyl. Men så fortæller kirkeværgen, at halvdelen af gravstederne ikke er i brug. Det kan bare ikke ses, for man har valgt at lade gravsten og beplantning stå, når et gravsted ikke længere fornys. Det er man blevet enige om, for sko-len og brugsen er lukket for mange år siden, og det er ikke til at holde ud at tænke på, at der måske en gang i fremtiden ikke er brug for kirkegården. Og man ønsker ikke, at den kommer til at se ud som i na-bosognet, hvor de ledige gravsteder er blevet fjernet til fordel for flader af perlegrus, der har givet kirkegår-den et forladt, opløst og goldt præg.

Det undrer mig, at man ikke finder det meningsløst at klippe hække og luge de ledige gravsteder og jeg tænker, at her har vi én blandt man-ge kirkegårde, der står over for ud-fordringen med at tilpasse sig nuti-dens behov. »Tilfældigheder« og økonomi vil i sidste ende blive styrende for denne kirkegårds udvikling. Men det er muligt at planlægge, så vi selv sty-rer udviklingen samtidig med at kulturværdierne fastholdes. Det ha-ster, og vi må med grundighed og dialog skynde os, for kirkegårdene har som grønne anlæg en særlig sår-barhed, og kan – i værste fald – ryd-des på en dag.

Redaktion: Elof Westergaard (ansvars-havende), Birgitte Hausted, Karl Lund, Hans Jacob Iversen, Simon Talbo Linne-berg Stubkjær, Betina Kirstine Dichov Rasmussen og Jane Marie Sognstrup

Kirkegårdsidyl med skår iKirkegårdsidyl med skår i