Ribe StiftsnytMARTS · APRIL · MAJ · 2015

NR

. 17

. 11

. ÅRG

AN

G

17SIGILLU

M . DIOCESIS. R

IPEN

SIS

Påske

2

OPSTANDELSEOm at forkynde påske i ord og musikI 1689 skrev Thomas Kingo sin store passionssuite over Jesu lidelseshisto-rie. Vi har stadig en del af salmerne i vores salmebog (nr. 180-181 & 183-187). Det er »jeg«-salmer, beregnet til meditation over, hvad Jesu lidelse og død betyder for »mig«, den enkelte kristne. Kingos tid er barokkens tid, og er der noget, barokdigtning er velegnet til, så er det at skildre lidelse og død.

Men Kingo har ikke kun digtet om Skærtorsdag og Langfredag. »Som den gyldne sol frembryder« (nr. 227) er hans store påskesalme – også en »jeg-salme«. I sin påskesalme refere-rer Kingo i første strofe til Mk 16,2 med billedet af Jesu opstandelse som en solopgang: »Meget tidligt om morgenen kom kvinderne til graven, da solen var stået op«. Lidelsen og døden Langfredag er der vidner til, men ikke til opstandelsen, for »ingen så vor Herre ud af graven gå«, som

Kingos senere kollega K. L. Aastrup siger i en af sine påskesalmer (nr. 238). Den manglende dramatik i på-skeevangeliet kompenserer Kingo for ved at udmale, hvad det så bety-der for »mig«, den enkelte syngende, at Jesus »fik døden under fod«, nem-

lig trøst og håb. Men ikke for livet på denne side af døden, som udeluk-kende skildres som lidelse. Trøsten og håbet, som Jesu opstandelse bety-der, er noget, vi skal opleve engang.

Grundtvig havde et livslangt had-kærlighedsforhold til Kingo. Han el-

skede hans sprudlende sprog og de flotte billeder, men ikke hans kristen-domsforståelse, som Grundtvig men-te, var en kristendomsmisforståelse, hvilket han demonstrerede ved i flere tilfælde at moddigte Kingos salmer.

Et eksempel på en sådan moddigt-ning er Grundtvigs påskesalme »Tag det sorte kors fra graven« (nr. 241). Han brugte Kingos versemål fra »Som den gyldne sol frembryder« til at skrive en salme, hvor der bruges »vi« i stedet for »jeg«, da salmen skal synges af en menighed til gudstjene-ste. Her skildres opstandelsen ikke som noget, vi endnu har til gode – den er allerede i fuld gang her, hvor vi er og synger salmen. Som løfte-stang bruger Grundtvig Johannes’ påskeevangelium, hvor påskemor-gen er mere end en tom grav. Påske-morgen er et møde: Jesus, der møder den sørgende Maria Magdalene – el-ler som Grundtvig konsekvent kal-

Af Margrethe Koch, sognepræst i Tim, Stadil og Vedersø – og Christine Toft Kristensen, organist i Billund

“Kingos tid er barokkens tid, og er der noget, barokdigtning er velegnet til, så er det at skildre lidelse og død.

3

der hende: Marie. Med det danske navn får Grundtvig placeret påske-evangeliet her hos os. Hvor Kingo taler om opstandelsen i fremtid – som noget der skal ske – taler Grundt-vig i nutid: »Her er Frelseren, Marie«. Grundtvig slutter med at sætte trumf og udråbstegn på: »Ja, han er her, Guddoms-manden!«.

Alle tekster i Kingos passionssuite har et fast versemål, hvorfor de kan synges på samme melodi. Kingo valgte her den melodi, som vi kender med titlen »Jesus, dine dybe vun-der«. Versemålet ændrede Kingo ik-ke, da han digtede sine opstandelses-salmer, men med sans for det stem-ningsskifte, som påskemorgen bevir-kede, udvalgte han melodien »Nu velan, vær frisk til mode«, som med sin livligere rytmik og mere sprin-gende melodik underbygger opstan-delsens budskab. Grundtvig kaldte sine moddigtninger på samme verse-mål for efterklange. Herved antyde-de han, at de – på trods af deres op-gør med de ældre tekster – kan syn-

ges på samme melodi. Derved stiller salmerne sig på samme musikalske sted som deres forgængere og bevid-ner deres afhængighed af dem. Og menighederne – ja, de kunne umid-delbart synge ’oven på’ den gamle tekst – også kaldet palimpsest. Dette forhold gjorde sig gældende med Grundtvigs »Tag det sorte kors fra graven«, hvor han selv angav melo-

dien »Nu velan, vær frisk til mode«. Der skete imidlertid det, at Grundt-vigs samtidige, Henrik Rung, følte sig foranlediget til at skrive en ny melodi til teksten, som er den oftest anvendte i dag. På den måde skete det, at koblingen til Kingos tekst for-svandt, mens Grundtvigs tekst fik sin egen musikalske dragt. I 200-året for Grundtvigs fødsel fik salmen igen en ny melodi, komponeret af Lasse Lun-derskov, som kom med i den seneste udgave af salmebogen. Således har vi nu en tekst, som påskemorgen kan iklædes fortidens, samtidens og nuti-dens klædedragt.

“

Grundtvig havde et livslangt had-kærlighedsforhold til Kingo. Han elskede hans sprudlende sprog og de flotte billeder, men ikke hans kristendomsforståelse

»Stadil-lammet«

4

Igennem de sidste 5 år har vi arbejdet med påsken som et stort opsat påske-spil. Påskespillet er et tilbud til elever i 4.-6. klasse som et alternativt mini-konfirmandforløb. Da vi begyndte på påskespillet for 5 år siden, meldte 6 børn sig i første om-gang. Vi besluttede fra begyndelsen, at sang, musik, replikker og kostumer skulle være fantastiske, og at menig-

heden skulle have en god oplevelse. Vi har siden afholdt påskespil, og til-slutningen er stigende år for år. I 2013 var der 52 børn på scenen. – Vi har Jesus på scenen sammen med 12 disciple. Kvin-den i Betania syn-ger solo, mens hun hælder olie ud over Jesus.

Tempelpladsen er bygget op, og der summer af handel. Vi har professio-nelt lys, som skifter farve, og langfre-dag er blodrød. Vi har flotte kulisser

og en scene, så alle kan se børnene, og vigtigst så

har vi brugt mange penge på at leje

ordentlig lyd-udstyr, så alle kan høre alle replikker. Det er blevet et pro-

jekt, som samler byen – og børne-

ne glæder sig alle-rede til næste år og en

ny omgang påskespil. Vi har et fantastisk samarbejde med den lokale skole, og hvert år får vi lov til at samle mellemtrinnet i fællessa-len og præsentere årets påskespil. Her genfortæller præsten påskens dage, mens organisten synger og danser med eleverne. Inden de går hjem, får alle en invitation med i hån-den. Der reklameres herudover kun på kirkens facebookside og i kirkebla-

Påske i Bække

Af Bitten Weile, sognepræst i Vonsild

Påskespillet er blevet meget populært

5

det. Projektet er blevet en succes, for-di børnene kan lide at være med. Det er fantastisk at opleve, hvordan bør-nene vokser med rollen. Børnene får lov til at holde generalprøve for både skole, børnehave og plejehjem ved to forestillinger fredag før palmesøn-dag. Her ses påskespillet af ca. 200 mennesker. Palmesøndag er vores store præmieredag – hvor vi spiller påskespillet ved to propfyldte fore-stillinger. I alt har vi vurderet, at ca. 4-500 mennesker ser vores påskespil. Palmesøndag in-viteres alle del-tagere i vores konfirmand-

hus, hvor der serveres pølser og so-davand. Der er en livlig snak – alle står som sild i en tønde, da der slet ikke er plads til alle. Men det giver en fantastisk stemning, og børnene er pavestolte. Ugen efter påske inviterer vi alle børn ud at bowle. Når vi sidder i bussen, bliver vores fællessange sun-get og afslutningsnummeret: »Hil dig frelser og forsoner« lyder fantastisk i en bus med 52 forventningsfulde

børn. Det kræver rigtig meget at komme i gang – men i

dag har vi kostumer og kulisser liggen-

de, og det bliver simpelthen ba-re sjovere og

sjovere år for år. Og jeg har allerede en liste af børn, der plager om at få rollerne som Jesus, Kvinden i Betania eller æslet.

FAKTA Vi har taget udgangspunkt i Randi Korsgaard og Niels B. Overgaards materiale: Påsken, en musical for børn og unge. Sognepræst Bitten Weile har skrevet drejebog og replikker til opsætningen. Kirkesanger Lily Enmark har syet kostumer og lavet kulisser. Organist Lene Bordorff har taget initiativ til, at kirkens spirekor også deltager ved indtoget i Jerusalem.

Mere end 50 børn medvirker i forestillingen

6

Af Kirsten Margrethe Andersen, lektor

»Ind i det Ydre« er titlen på en bog af tidl. biskop i Roskilde Jan Lindhardt. Bogen vender rundt på den almindeli-ge opfattelse af, at det inderlige skulle være mere ægte, frit og selvstændigt end den tomme tvang, som ligger i ri-tualernes gentagelse. Vaner virker. Det giver overskud til andre ting ikke at skulle tage stilling til hverdagens mest nødvendige gøremål. Arbejdets genta-gelse er heller ikke uden videre en tom monotoni, men vejen til professionali-tet og dygtighed.

Søndagens gudstjeneste virker på sam-me måde. Den er en indøvelse i vane-kristendom. Det er ikke nogen ligegyl-dig vane, for kristendom får ånd og krop, sprog og sansning til at hænge sammen. Gentagelsen får os til at hu-ske, forstå og opdage, når der sker no-get nyt. Gudstjenesten giver ord til det at være menneske.

En af de ting, der har undret mig i mange år, er, at julen har så mange flere traditioner end påsken. Noget kan mu-ligvis forklares ved, at i juletraditioner-ne sammensmeltede fejringen af Jesu

fødsel med solhvervsfesten, men det er næppe hele forklaringen. Som barn vidste jeg mere om, hvad juledagene indebar, og hvad jeg kunne glæde mig til. Der var bare ikke lige så mange tra-ditioner i hjemmet knyttet til påsken som til julen.

Jeg tror Lindhardt hjælper med forkla-ringen, når han skriver: »Men når in-derligheden ta-ger over, så til-kendes sansnin-gen lille eller in-gen værdi.« … »Også i dag er en af inderlighe-dens mærkelige konsekvenser troen på, at man ikke kan og skal gen-tage. På sin vis er det ganske forståe-ligt, for ved gentagelsen lader man det indre rum styre af det ydre og af det, som sanserne bringer med sig.«

Barnet i julen indgår i et fælleskab. Ma-ria glædede sig over, hvad hun hørte og så den julenat, og gemte det i sit hjerte. Voksne og børn kan være med sammen

med hyrderne på marken. I påsken kom-mer det menneskelige fællesskab til kort. Jesus døde forrådt og forladt på korset, og disciplene blev bange og gemte sig hver for sig. Derfor måtte Gud indstifte et fællesskab i sit navn.

Da børnene var små og vi selv skulle til at fejre påske, besluttede vi at låne erfa-ringerne fra jul og skabe påsketraditio-

ner i hjemmet. Pyn-ten, maden, påske-æg er med til at gi-ve fælles oplevel-ser. Hukommelsen ind lejrer sig i krop-pen, og det giver påskens salmer og tek ster noget at

knytte til ved. Traditioner får ikke en højtid til at stivne, men det gør det nemt for alle generationer i en familie at være med.

Vi taler tit om traditioner som noget, der er gammelt, men sagen er, at det er nemt at lave nye traditioner, gå ind i dem og bygge videre på dem. Hvis det samler og er rart, så er den første gen-

Påsketraditioner

“Traditioner får ikke en højtid til at stivne, men det gør det nemt for alle generationer i en familie at være med.

TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

Malt Provsti Brørup-Lindknud-Hovborg

Anna Marie Erbs er ansat i stillingen som sognepræst

fra den 1. december 2014.

Veerst-Bække

Bitten Hylleqvist Weile er ansat i Vonsild Pastorat fra den

1. december 2014. Gertrud Yde Iversen er konstitueret

under vakancen.

Varde Provsti Ho-Oksby-Mosevrå

Sognepræst Lisbeth Locher Krogh Isaksen er ansat i stillingen

som sognepræst i Nørre Tranders Pastorat i Aalborg Stift

fra den 1. marts 2015.

Skads Provsti Gjesing

Henrik Nygaard Andersen er ansat i stillingen som sogne-

præst kbf fra den 15. januar 2015.

Ringkøbing Provsti Holmsland Klit Pastorat

Birgit Morsing Madsen er ansat i stillingen som overenskomst-

ansat sognepræst i Holmsland Klit pastorat og som institu-

tionspræst på Anker Fjord Hospice fra den 1. februar 2015.

Tønder Provsti Agerskov Valgmenighed

Jakob Rahbek er stadfæstet som valgmenighedspræst

fra 15. januar 2015.

7

tagelse allerede halvvejs et løfte, og i hvert tilfælde en ide til, hvor-dan vi skal gøre næste gang. Ef-terhånden har vi fået udviklet fle-re traditioner, hvor middagen med lammekølle påskedag er en af dem, vi som så mange andre holder fast ved.

Lørdag aften bliver der pyntet på-skemorgenbord, rørt dej til små påskehorn. De nymalede pustede æg indgår i pyntningen med æg fra årene før. På bordet findes ri-geligt af æg: chokolade, marcipan og sukker. Påskeliljer mangler heller ikke. Om eftermiddagen ef-ter gudstjeneste og frokost, uanset om det solskin, regn eller slud, er der æggejagt udenfor. Papæggene gemmer jeg fra år til år. Nogle af dem er slidte og sat sammen med tape. Så meget desto større er gen-synet, når de bliver fundet fulde af chokoladeæg.

STIFTSNYTS REDAKTION

Elof Westergaard (ansvarshavende)

Birgitte Hausted

Karl Lund

Hans Jacob Iversen

Simon Talbo Linne berg Stubkjær

Betina Kirstine Dichov Rasmussen

Jane Marie Sognstrup

Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635kmrib@km.dk · www.ribestift.dk

Åbningstid:Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00Fredag kl. 9.30-13.00

Redaktionens adresse:Ribe StiftKorsbrødregade 7 · 6760 RibeTlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00Biskop: Elof WestergaardTræffes efter aftale el. tlf. 2467 7040e-mail: eve@km.dkStiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

Ribe Stiftsnyt:Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet.

Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

SPID

SEN

Af E

lof W

este

rgaa

rd,

bisk

op i

Rib

e St

ift

Ribe Stiftsnyt

»Men nogen vil spørge: hvordan op-står de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe!« Apostlen Paulus skri-ver med disse ord i Første Korinther-brev spidst, skarpt og stadigt ved-kommende imod en ensidig rational afdækning af, hvad den kristne tale om opstandelse konkret indebærer.Læs her til påske ud over Paulus’ kapitel om opstandelse også evan-gelisternes beretning om Jesu op-standelse påskemorgen! Det frem-går tydeligt af disse beretninger, hvordan kvinderne, som kom til Je-su grav, blev mødt af en engel, som viste dem, at graven var tom, og som samtidig gav dem et ord med på vejen om Kristi opstandelse og et kommende gensyn med ham. Det er

disse engleord, som vi stadigvæk holder kirke på og som samler os til gudstjeneste. Salmedigteren K.L. Aastrup skrev i en påskesalme, at påskens budskab er ord »helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot« (DDS 238,4). Det, som skete påskemorgen, med Kristi opstandelse, og det kristne håb om opstandelse fra de døde, går imod alt, hvad vi ser, sanser og erfa-rer her i verden i livet med hinan-den, og opstandelseshåbet rækker ud over det, som vi kan gribe med vores intellekt. Det er ikke desto mindre påskemorgen og opstandel-sestroen, som vi holder kirke på og som rummer det håb, vi lever ved. Apostlen Paulus understreger net-

op opstandelsens betydning i sit brev til menigheden i Korinth. For ham var det samtidigt vigtigt at un-derstrege, hvordan den kristne op-standelsestro rummer langt mere end en forestilling om sjælens udø-delighed. Opstandelsestro er ny skabelse, som når frøet lægges i jor-den for så siden at vokse frem som en grøn plante. Men hvordan de døde opstår, skriver Paulus, beror på Gud: Gud giver det den skikkel-se, han vil. Det er et befriende svar, som holder os fast på det mysteri-um, det under påskemorgen er. Glædelig påske!

Opstandelse