4
Richard Raskins 7 parametre om kortfilm

Ricahrd Raskin

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Richard Raskins 7 parametre om kortfilm. Godt at kunne hvis du skal analysere kortfilm.

Citation preview

Page 1: Ricahrd Raskin

Richard Raskins

7 parametre om kortfilm

Page 2: Ricahrd Raskin

KORTFILM – Richard Raskins 7 parametre

 

 

Når vi arbejder med kortfilmen er der syv parametre, der er vigtige at have med i udarbejdelsen af en vellykket film. Disse er udarbejdet af professor Richard Raskins.

 

 

1. parameter – hovedpersonens historie

De bedste kortfilm har en tydelig hovedperson, og det er hans/ hendes historie, der er det centrale for instruktøren at fortælle – vi må altså ikke være i tvivl, hvem der er hovedpersonen og dennes historie.

 

2. parameter - valget

De bedste dramatiske øjeblikke skabes af personer, som træffer meningsfulde valg i samspil med hinanden – dette er det andet parameter. Da kortfilmen kræver en tydelig hovedperson, er det ofte ham/ hende, der træffer valgene. Dette gøres ofte i en samtale med en medspiller, hvor der kræves et valg: ”Ja eller nej”.

 

3. parameter – hovedkarakterens egenskaber

Da en kortfilm kun varer mellem 5 – 15 minutter skal vi hurtigt kende vores hovedperson og konflikten, som filmen bygger på. I kortfilmen kender vi vores karakterer på egenskaber og handlinger frem for replikker – altså hvad han/ hun gør frem for, hvad han/ hun siger.

Selvom hovedpersonen bevarer sine egenskaber gennem filmen, reagerer han/ hun ofte overraskende uden at bryde med sin grundkarakter. Det betyder, at vi som seere måske umiddelbart overraskes, men ved nærmere eftertanke passer handlingen alligevel perfekt til karakteren.

 

Page 3: Ricahrd Raskin

4. parameter - lyden

Lyden, er det fjerde parameter for kortfilmen. Lyden bør være lige så spændende for øret, som det vi ser med øjnene. Personerne bør handle på en måde, der skaber lyd, og det må langt fra kun være tale.

 

5. parameter - tingen

I en kortfilm spiller en ting/ rekvisit ofte en central rolle i historien. For hovedpersonen vil tingen have en ganske særlig betydning, og den vil fortælle en væsentlig del af historien.

 

6. parameter – vi skaber historien

Det sjette parameter kræver, at historien skal være enkel og uden et væld af detaljer, så der overlades plads til seernes fordybelse og nysgerrighed i forhold til historien. Netop i dette rum er vi som seere med til at skabe historien, fordi vi digter med – i tekstarbejder taler man om, at vi ”udfylder de tomme huller” .

 

7. parameter – slutningen

I en vellykket kortfilm vises kun de allervigtigste billeder – alt andet er klippet ud. Filmen skal desuden sluttes på en måde, så der skabes helhed i historien. Kortfilmens slutning er ofte åben eller overraskende, og slutter desuden ofte ved udgangspunktet enten fysisk eller psykisk.