Rin Tin Tin

Susan Orlean

Susan Orlean fortller en fascinerende historie. BerlingskeBegavet, spndende og underholdende. Weekendavisen

Lindhardt og Ringhof

RIN TIN TIN er den fantastiske historie om en forladt hunde-hvalp, der blev til filmstjerne og internationalt ikon. Lee Duncan,

en ung amerikansk soldat, bringer hvalpen hjem fra 1. verdens-

krigs franske slagmarker og gr den til en stjerne i Hollywood. I

lbet af ti r spiller Rin Tin Tin hovedrollen i 23 filmhit, redder

Warner Brothers fra en truende fallit og bliver verdens mest be-

rmte filmhund.

Susan Orlean fortller gennem Rin Tin Tins historie ogs om det utrolige bnd, der eksisterer mellem menneske og dyr, og

som har vret med til at forvandle hunden fra arbejdsdyr p gr-

dene til elskede familiemedlemmer. Og samtidig giver bogen et

fascinerende indblik i 90 rs amerikansk underholdningshistorie

og trkker trdene op til nutiden og hundenes rolle i blandt an-

det moderne krig.

Jeg vidste, at jeg elskede

fortllingen om Rin Tin Tin,

fordi den rummede s mange

historier i sig. Det var en

fortlling om mistede familier

og om identitet og ogs om den

mde, vi lever sammen med

dyr p. Det var en historie om

strre eller mindre held og de

drejninger, som livet kan tage.

Det var en historie om krig og en

historie om underholdning. Det

var en beretning om, hvordan vi

skaber helte, og hvad vi nsker

os af dem. Gennem Rin Tin Tins

historie fik man et billede af

hengivenhed, bde for ider og

for en kammerat, og af den rene,

halvt magiske hengivenhed, et

dyr kan nre for en person. Det

var en historie om en usdvanlig

rejse, over land og s, i krig og

fred, fra fattigdom til velstand og

tilbage igen, fra ubemrkethed

til bermmelse, og derfra

bevgede den sig ind i den

engang s bermtes, nu nsten

ukendtes dunkle verden.

Susan Orlean har vret journalist p The New Yorker siden 1992. Hun er forfatter til flere bger, deriblandt The Orchid Thief, der inspirerede til filmen Adaptation (da. Orkid-tyven). Hun bor sammen med sin familie og sine dyr i Columbia County, New York og kan kontaktes p www.susanorlean.comog twitter.com/susanorlean.

www.RinTinTinTheBook.com

Gasp

er TrinGale

www.lindhardtogringhof.dk

RIN

TIN

TIN

Susan Orlean

IIRIN TIN TINEn hunds liv og legende

RIN TIN TINEn hunds liv og legende

Oversat af Anders Juel Michelsen fra

Rin Tin TinThe Life and the Legend

Copyright 2011 by Susan OrleanPublished by arrangement with Ulf Tregrd Agency AB

Dansk udgave 2013 Lindhardt og Ringhof Forlag A/SOmslag: Olga BramsenFotos: Getty Images (forside og s. 48), The Riverside Metropolitan Museum (s. 104 og 252 samt bagsiden)Bogen er sat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Scandbook

ISBN 978-87-11-38180-91. udgave, 1. oplag 2013

Kopiering fra denne bog m kun finde sted p institutioner, der har indget aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nvnte rammer.

www.lindhardtogringhof.dkLindhardt og Ringhof, et selskab i Egmont

Susan Orlean

Rin Tin TinEn hunds liv og legende

oversat af anders juel michelsen

Lindhardt og Ringhof

side 2 [OVER FOR TITELSIDE]: FOTO 01

99

13.

Jeg spekulerer ofte p, hvordan Rin Tin Tin egentlig var som hund ikke som en filmhund eller radiohund eller romanhund eller tv-hund, men bare som en hund. Vi ved, at han godt kunne lide at jagte egern og stinkdyr og rve. Han kunne lide at lbe. Han var muskuls og ikke klen eller blid. I sine film virker han ofte anspndt, men han trivedes med folkemngder og ukendte steder. Mske skyldtes denne intensitet kun hans opmrksomhed over for Lee og forventningen om sine nste instrukser.

Han var ikke srlig venlig. Den eneste person, han nrede no-gen speciel interesse for, var Lee. Von Stephanitz, som grundlagde racen, mente, at en schfer kun skulle knytte sig til sin herre; han betragtede overdreven og tilfldig venlighed over for fremmede som en svaghed hos en hund. Lee fulgte hans rd og forklede Rin Tin Tin ud over alle grnser frem for at lade nogen anden have med ham at gre. Skuespillere, som spillede sammen med Rin Tin Tin, klagede over, at han var ondskabsfuld og temperamentsfuld og sagde, at hans eneste gode egenskab var, at han ikke drak. Det rygtedes, at han havde bidt Jack Warner samt flere af sine medspil-lere. Men filmfotograferne var imponerede over hans tlmodighed; p grund af hans mrke pels skulle der arbejdes meget med be-lysningen, s han var synlig i disse sort-hvide film, og han mtte ofte st stille i meget lang tid ad gangen, mens lysene til scenerne blev indstillet.

Hans ry for at vre ondskabsfuld var mske kun baseret p kon-trr myteskabelse i Hollywood. Mske gik han lidt for begejstret til den i kampscenerne (de ser virkelig realistiske ud), og mske var han ikke srlig venlig, men en hund med et virkelig arrigt temperament ville vre umulig at styre p et filmset med et stort filmhold eller den slags steder, som Rinty hyppigt besgte, som for eksempel hospitaler og brnehjem. Hvis Rin Tin Tin virkelig var s slem, s var han en bedre skuespiller, end han fik ren for at vre, eftersom alle hans film havde mindst n scene, hvor han

100

skal optrde krligt enten over for sin herre eller sin mage eller, som det ofte var tilfldet, over for sine hvalpe.

Var hunden, der viste sig krlig, mske en helt anden hund? Var der mere end n hund, der blev prsenteret som Rin Tin Tin? Lee fastslog mange gange i renes lb, at Rin Tin Tin var den eneste hund, der blev brugt i filmene, og at der ikke blev brugt stand-ins. Det holdt han stenhrdt p. Men i et interview i 1965 i Los Angeles Herald-Examiner sagde Jack Warner: I dag kan jeg vel godt rbe noget, som var en hemmelighed i s mange r p studieomrdet. Da det gik op for os, hvor meget der var at tjene p Rinty, kom vi til at tnke p, at vores investering ville vre tabt, hvis der skete noget med ham. Derfor blev vi, med Duncans samtykke, enige om at avle og optrne en kennel fuld af stand-ins, som vi kunne bruge, hvis vores helt blev syg eller sret eller endog drbt i nogle af de farlige stunts, vi planlagde. Til sidst havde vi atten Rin Tin Tiner, og vi brugte dem alle. Hvert dyr havde sin specialitet. En blev brugt til angrebsscener, en anden blev trnet til at springe over tolv fod hje mure, en tredje var en blid familiehund og s videre.

Var det sandt? Det siger sig selv, at man har brugt andre hunde, nr Rin Tin Tin var trt eller skulle lave noget farligt han var for vrdifuld til, at man kunne risikere skader eller udfre et stunt, som han ikke var i stand til, isr da han blev ldre, ligesom der nsten altid er stuntmnd for de menneskelige stjerner i filmene. Rin Tin Tin medvirkede i 22 stumfilm og syv talefilm i lbet af kun otte r, et halsbrkkende tempo, og han var ikke en ung hund i det meste af den tid. Det ville have vret let at bruge en anden hund som stand-in i scener uden nrbilleder, isr hvis han skulle gre noget, som enhver veltrnet schfer kunne gre, ssom at lbe eller springe. Hunde fra samme race ser faktisk meget ens ud.

Kun seks af disse tidlige film (og tre kortfilm) eksisterer stadig, s vi har ikke meget at vurdere det ud fra. Hunden, der medvirker i disse film, ser ud til at vre den samme i nrbillederne. I totalbil-lederne kan det faktisk vre en hvilken som helst hund, for man ser bare noget slret noget, der ligner en schfer. I nogle f kampscener ser det ud, som om der er brugt en udstoppet model.

101

Jack Warner havde ingen grund til at sige, at der var 18 Rin Tin Tiner, hvis der kun var n. Det havde Lee derimod; at fastholde, at Rinty aldrig havde haft en stand-in, var et sprgsml om stolthed for ham. Han havde kun n stjerne, hvalpen, der var blevet gjort forldrels af krigen, og sdan skulle verden se det.

Med tiden endte historien om Rin Tin Tin med at danne en kon-tinuert, mangestrenget lkke af identitet, bde gte og antaget virkelige individer spillede opfundne figurer, og opfundne figurer skulle reprsentere virkelige individer, som blev spillet af andre individer, der blev udvalgt, fordi de passede til rollen. Rin Tin Tin voksede fra at vre n hund til at blive en slags franchise. Og ef-terhnden som hans bermmelse voksede, blev Rin Tin Tin p en mde mindre sregen mindre specifik end denne ene hund og mere noget begrebsligt, den arketypiske hundehelt. Jeg tror, det er derfor, det frste, jeg blev spurgt om, hver gang jeg fortalte nogen, at jeg skrev om Rin Tin Tin, altid var: Var der virkelig kun n?

14.

Hos Warner Bros. var det Sam Warner, som mente, det ville vre en god id at f folk til at tale i en film. P hans opfordring kbte studiet rettighederne til Vitaphone, et system til at tilfje musik til film, og han troede, at det kunne udvikles til ogs at tilfje talt dialog. Hans fornemmelse, som blev delt af flere andre direktrer i Hollywood, holdt stik. I oktober 1927 udsendte Warner Bros. The Jazz Singer (Jazzsangeren), og skuespilleren Al Jolsons improvisa-tioner var s stor en sensation, at det ndrede filmbranchen for altid. Desvrre dde Sam Warner, som havde vret s sikker p, at filmens fremtid inkluderede lyd, af en hjernebldning, dagen fr filmen fik premiere. Som han havde forudsagt, tog talefilmen teten og endte med at udslette stumfilmen helt; den ndrede hele industrien, eliminerede hele kategorier af job og en hel generation af skuespillere, som ikke kunne eller ikke ville foretage skiftet.

102

Blot ti r efter at The Jazz Singer blev udsendt, blev der ikke lngere lavet stumfilm.

S Lee forandringerne komme? P den ene side havde han og Rinty aldrig haft mere travlt. I 1927 indspillede Ri