Ringsted Kommune · Web view3. Evaluering af samarbejde mellem Ringsted Kommune og I/S AffaldPlus7 4. Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling

Referat

Klima- og Miljøudvalget

Møde nr.:

9/2016

Dannet den:

Fredag den 28-10-2016

Mødedato:

Torsdag den 27-10-2016

Mødetidspunkt:

18:00 - 20:55

Mødested:

Mødelokale 1, Rønnedevej

Medlemmer Klaus Hansen (hjkh) VFinn Andersen (hjfian) CJohnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) VBenny Christensen (bsbech) APer Nørhave (hjpen) OBritta Nielsen (hjbrni) FJan Jakobsen (jja) Ø

Fraværende Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V

Bemærkninger Der afholdes møde med afsendere af høringssvar vedrørende Helhedsplan for Ringsted Ådal Kl. 17.15 i Kantinen, Rønnedevej 9.

Indholdsfortegnelse

Punkt nr. Side

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 27. oktober 20162

2. Helhedsplan for Ringsted Ådal3

3. Evaluering af samarbejde mellem Ringsted Kommune og I/S AffaldPlus7

4. Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til detailprojektering mv. af Dagmarsgade9

5. Orientering om udsættelse af delprojekt ved sanering af Søndervang og Søndre Parkvej14

6. Evaluering af forsøg med Flextur i byzonen Ringsted og Benløse16

7. Høring vedr. konvertering af individuel varmeforsyning i Søndervang til fjernvarmeforsyning20

8. Orientering om konjunkturer på anlægsområdet23

9. Orientering fra formand og direktør - oktober 201627

10. Tilladelse til at benytte Lystanlægget til koncert mv.28

11. Revideret proces- og tidsplan på baggrund af udvidet borgerinddragelse samt status for Trafikhandlingsplan30

( Side: 2)

(Referat for Klima- og MiljøudvalgetMøde nr. 9/2016 - 27. oktober 2016 - kl. 18:00 Side 34)

1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 27. oktober 2016

Åben sag

Sagsid:

13/28200

Sagen afgøres i:


Bilag:

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 27-10-2016

Godkendt.

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

2. Helhedsplan for Ringsted Ådal

Åben sag

Sagsid:

15/12347

Sagen afgøres i:

Byrådet

Bilag:

1

Bilag 1. Helhedsplan for Ringsted Ådal (40694/16)

2

Bilag 2 Behandling af bemærkninger (119894/16)

3

Bilag 3 Bemærkninger (115909/16)

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Klima- og Miljøudvalget blev i september 2015 orienteret om, at der blev arbejdet på at lave en helhedsplan for Ringsted Ådal, med henblik på at placere en række regnvandsbassiner for byens overfladevand i ådalen og samtidig udnytte disse til at udbygge de rekreative muligheder i ådalen. Der har efterfølgende været en række borgermøder, og borgernes ønsker er blevet til udkast til en helhedsplan.

Udvalget blev den 21. april 2016 præsenteret for udkastet for helhedsplanen for Ringsted ådal, og her blev det besluttet at sende det i 8 ugers offentlig høring.

Sagen fremlægges nu med henblik på endelig stillingtagen til planen.

Beskrivelse af sagen

En stor del af kloaksystemet i Ringsted midtby planlægges saneret, og regnvandet skal ledes tilbage til det naturlige opland i Ringsted Ådal fremfor at blive ledt til renseanlægget og videre til Høm Lilleå. Saneringen sker med udgangspunkt i tillæg 20 til spildevandsplanen, som fremlægges parallelt med nærværende sag.

Baggrunden for helhedsplanen (bilag 1) har været et mål om at opnå en hensigtsmæssig placering af regnvandsbassinerne fra tillæg 20 i helhedsplanen samt forbedre de rekreative muligheder, natur og miljø. Ved ekstreme regnhændelser vil bassinerne løbe over, og helhedsplanen bliver dermed en rammeplan for den fremtidige benyttelse og beskyttelse af Ringsted Ådal. Kortet viser de områder, der planlægges med bassiner og rekreative tiltag i ådalen.

Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet en række høringssvar til planen fra borgere, lodsejere og interesseorganisationer. Administrationen har vurderet alle høringssvar og forsøgt at balancere de mange og ofte modsatrettede interesser fra forskellige brugere. Bemærkninger til helhedsplanen og behandling heraf kan ses i bilag 2. Samtlige høringssvar kan ses i deres fulde længde i bilag 3.

Høringssvarene har givet anledning til, at der foreslås en række konkrete ændringer af helhedsplanen. Området omkring Høm Mølle (område G) er privat ejet, og de rekreative forslag som opholdsareal med fiskeplads, stier, parkering og toiletforhold her foreslås udtaget af planen. Ligeledes er DOF fremkommet med en bedre placering af fugletårn, og dette foreslås således flyttet nordpå, så der vil være mulighed for udsigt over fugle- og dyreliv i Torpet Mose.

På baggrund af flere borgermøder har det været et ønske bedre at kunne bevæge sig på eksisterende stisystemer samt ønske om bedre adgang til Ringsted Å og styrkede muligheder for rundture i området. Der er således i planen lagt op til at lave trampestier på kanterne af regnvandsbassinerne, hvilket er kommenteret i flere høringssvar, som værende forstyrrende for natur- og dyreliv og jagtinteresser. Administrationen er opmærksom på, at trampestier kan være medvirkende til en ændring i dyrelivet i forhold til det eksisterende. Der henvises dog til, at der fortsat vil være uforstyrrede områder langs åen, og dyre- og fugleliv vil med tiden tilpasse sig. Der er i helhedsplanen lagt op til en kobling til planerne om at forbedre de eksisterende stier som følge af Oplevelsesstien.

Der er generel konsensus om, at det er vigtigt at have en adskillelse mellem den uberørte natur- og opholdsområder. Det er helhedsplanens intention, at højne oplevelses- og brugsværdien af ådalen under hensyn til de eksisterende naturværdier. Således friholdes den nordlige del af ådalen for betydelige aktiviteter, mens der er udlagt flere rekreative aktiviteter i de mere bolignære områder af ådalen.

Endelig stilles i flere høringssvar spørgsmålstegn ved, at det er kommunen, der er myndighed på dispensationer i forhold til beskyttede naturområder (§3), som er en stor del af de berørte områder i ådalen.

Administrationen foreslår desuden at præcisere kortmaterialet i projektbeskrivelsens område B med et bassin nord for Havemøllevej i forlængelse af bassin 1 og 2, som beskrevet i teksten s. 6. Bassinet vil sikre forsinkelse og rensning af regnvand fra et eksisterende udløb, som på nuværende tidspunkt løber direkte ud i Ringsted Å.

Udbygning af de rekreative elementer i helhedsplanen indgår i budgetprocessen for 2017.

Inddragelse og høring

I tæt samarbejde med Ringsted Forsyning har der i 2015 været afholdt en meget intensiv og synlig borgerinddragelse med flere borgermøder/ workshops, idefase, høring m.m., og der har været meget stor opbakning til hele processen. Beskrivelser og resultaterne af borgermøderne/workshops kan ses på kommunens hjemmeside Link.

Det er ønskeligt at fortsætte med at inddrage interessenter og borgere i den fremtidige udvikling af ådalen fx i samarbejde med Oplevelsesstien.

Helhedsplanen har været i offentlig høring i 8 uger i foråret 2016. Der indkom 6 høringssvar.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at en vedtagelse af Helhedsplanen for Ringsted Ådal vil skabe et godt grundlag for den fremtidige brug af området. Det vurderes, at en helhedsplan kan binde by og ådal bedre sammen, samt bidrage positivt til natur og miljø for planter og dyr i ådalen ved at udnytte regnvandet fra Ringsted By. En helhedsplan kan være med til at give ådalen et rekreativt løft og gøre den mere tilgængelig for borgerne ved at forbedre stisystemerne og øge adgangen til området. Planen skal desuden medvirke til, at regnvandet fra byen ikke gør skade i ådalen ved at indtænke åens naturlige løb og årlige udsving.

Rekreative tiltag eller tekniske anlæg i ådalen, som vil kræve en tilladelse (§3-tilladelse) efter naturbeskyttelsesloven, fordi det er beliggende i beskyttet natur, vil blive håndteret efter gældende regler på området. Det kan i forbindelse med sagsbehandlingen blive nødvendigt at foretage flere undersøgelser og vurderinger af effekten på naturen.

Når Helhedsplanen er vedtaget, er det administrationens vurdering, at der skal udarbejdes detailplaner for særlige områder. Herudover skal der udarbejdes en naturplan, der viser den fremtidige pleje af stier og naturområder, hvilket skal koordineres med arbejdet i relation til Oplevelsesstien. Ringsted Kommune har plejepligt på kommunale naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

Det er administrationens vurdering, at helhedsplanen kan medvirke til at forbedre de rekreative muligheder, natur og miljø i respekt for omgivelserne. Ringsted Forsyning får behov for at anlægge regnvandsbassiner i ådalen. Dette gælder, uanset hvorvidt der etableres rekreative elementer i forbindelse hermed eller ej.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Helhedsplanen for Ringsted Ådal med de omtalte ændringer vedtages.


Udsat til oktober-mødet 2016, hvor afgivere af høringssvar inviteres til møde for at give mulighed for uddybning af disse forud for udvalgsbehandlingen af Helhedsplan for Ringsted Ådal.

Ej til stede: Britta Nielsen og Johnny Dahlgaard


VKlaus Hansen (hjkh) V

CFinn Andersen (hjfian) C

VJohnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V

ABenny Christensen (bsbech) A

OPer Nørhave (hjpen) O

FBritta Nielsen (hjbrni) F

ØJan Jakobsen (jja) Ø

For

X

X

Ej til stede

X

X

X

Imod

X

Undlod

Anbefales godkendt efter afstemning med bemærkning om, at realiseringen af Helhedsplanen skal ske gradvist med løbende fokus på evaluering og borgerinddragelse forud for beslutninger om de enkelte etaper.

Udvalget anbefaler endvidere, at hundeskoven anvises en anden placering eller udgår af Helhedsplanen, ligesom shelters anbefales at udgå af Helhedsplanen. Endelig anbefaler udvalget, at bademuligheder i åen skal undersøges, jvf. Hensigtserklæringen i Budget 2017, ligesom stiføring fra Bjergbakken anbefales opgraderet i Helhedsplanen.

Jan Jakobsen stemte imod med den begrundelse, at beskyttelsen af naturen ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad.


3. Evaluering af samarbejde mellem Ringsted Kommune og I/S AffaldPlus

Åben sag

Sagsid:

15/26041

Sagen afgøres i:


Bilag:

1

Dagsorden - borgmestermøde 2016.pdf (130327/16)

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X


Det årlige møde mellem I/S AffaldPlus´s bestyrelse og ejerkommunernes borgmestre afholdes fredag den 28. oktober 2016. Dagsorden vedhæftet som bilag. Som input til borgmesterens brug ved mødet, forelægges denne sag med henblik på stillingtagen til samarbejdet mellem I/S AffaldPlus og Ringsted Kommune.


Det politiske samarbejde mellem affaldsselskabet I/S AffaldPlus (AP) og Ringsted Kommune (RK) og de øvrige fem kommuner er juridisk reguleret i hhv. vedtægter og ejerstrategi for AffaldPlus. Begge dokumenter er godkendt af Ringsted Byråd den 9. september 2013. Hver af de seks ejerkommuner har udpeget to bestyrelsesmedlemmer til APs bestyrelse. Der afholdes ca. 10 bestyrelsesmøder om året. Bestyrelsen skal udstikke retningslinjer for selskabets almindelige drift og planlægning, ligesom den løbende skal være opdateret om de affaldspolitiske strømninger i både EU og Danmark.

Den mest vidtgående sag, som bestyrelsen har behandlet på flere møder i løbet af 2016, er Regeringens planer om liberalisering af affaldssektoren. Den 15. september 2016 blev strategien ”Forsyning for Fremtiden” offentliggjort. Af denne fremgår det bl.a., at kommunerne skal udbyde behandling af husholdningsaffald til forbrænding. Samtidig skal de fælleskommunale forbrændingsanlæg selskabsgøres og drives på markedsvilkår.

Andre sager i APs bestyrelse har haft som udgangspunkt, at sikre en øget genanvendelse af de produkter, som borgerne bortskaffer. Det drejer sig bl.a. om etablering af genbrugsbutikker, genanvendelse af træ m.m.

På hvert bestyrelsesmøde behandles APs driftsøkonomi, ligesom årsrapport og budget vedtages på konkrete bestyrelsesmøder. I 2016 har der endvidere været meget fokus på en sag vedrørende Næstved Varmeværk og uenighed om økonomisk afregning for APs ydelser til varmeværket.

Det administrative samarbejde mellem AP og ejerkommunerne ligger i den vedtægtsfastlagte kontaktgruppe (KG). Der afholdes ca. 10 møder årligt i dette forum, og det er AP, som varetager den praktiske afvikling af møderne; indkaldelse, afholdelse, referatskrivning m.m. Under KG er der nedsat en række arbejdsgrupper, både faste og ad-hoc. I APs budget er der afsat et konkret beløb til KG-samarbejdet. KG er således at betragte som det administrative bindeled til APs politiske valgte bestyrelse. I RK sender administrationen bemærkninger og kommentarer til bestyrelsesmedlemmerne om de emner, som forelægges bestyrelsen. I 2016 har det altoverskyggende fokusområde i KG-samarbejdet været opfyldelsen af Ressourcestrategiens målsætninger om 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet i 2022.


Ingen.

Økonomi


Vurdering

Det er administrationens vurdering, at samarbejdet mellem AP og RK lever op til indholdet i vedtægter og ejerstrategi. Samtidig vurderer administrationen, at KG-samarbejdet medvirker til at opbygge og fastholde en bred affaldskompetence til fælles gavn.

Udover at sikre at RK har afsætnings- og behandlingsmuligheder for det affald, som indsamles via hhv. de kommunale indsamlingsordninger og de private indsamlinger, vurderer administrationen, at AP udfører drift- og planlægningsopgaver enten alene, sammen med ejerkommunerne eller sammen med andre affaldsselskaber, der er med til at sikre efterlevelse af indholdet i de statslige affaldsrelaterede initiativer.

Administrationen vurderer endeligt, at der hele tiden bør være en opmærksomhed på at sikre det rette niveau for inddragelse af fagudvalget i RK, i forhold til beslutninger og løbende dialog med AP.

Indstilling

Direktionen indstiller, at indholdet i nærværende sag godkendes som input til borgmesterens brug ved det årlige møde mellem AffaldPlus og ejerkommunernes borgmestre.


Godkendt.


4. Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling og rådighedsbeløb til detailprojektering mv. af Dagmarsgade

Åben sag

Sagsid:

16/22587

Sagen afgøres i:

Byrådet

Bilag:

1

Bilag 1 - Skitseprojekt Rambøll.pdf (134126/16)

2

Bilag 2 - Skitseprojekt Orbicon.pdf (134122/16)

3

Bilag 3 - Skitseprojekt Schønherr.pdf (134124/16)

4

Bilag 4 - Oplæg til helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.pdf (141513/16)

5

Bilag 5 - Trafikanalyser i bymidten version 1.0.pdf (134148/16)

6

Bilag 6 - Lokalplan 33.pdf (134151/16)

7

Bilag 7 - Trafiksikkerhedsplan 2010.pdf (134153/16)

8

Bilag 8 - Referat møde med Trafiksikkerhedsrådet 26.04.2016 (134157/16)

9

Bilag 9 - Referat møde med Trafiksikkerhedsrådet 29.08.2016.pdf (134161/16)

10

Bilag 10 - Samlede kommentarer til skitseprojekt.pdf (137248/16)

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X


Den 9. maj 2016 gav Byrådet anlægsbevilling til indkøb af skitseprojekter for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade.

Denne sag fremlægges med henblik på stillingtagen til en endelig helhedsplan for de tre gader samt anlægsbevilling til detailprojektering og udbud af Dagmarsgade i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i 2017 samt til afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen.


Tre virksomheder (Rambøll, Orbicon og Schønherr) er som led i projektet kommet med forslag til den fremtidige indretning af de tre gader. Der var valgt tre forskellige virksomheder for at få forskellige løsningsmuligheder belyst. Fokus var især på forbedring af trafiksikkerheden og udvikling af et byrum af højere kvalitet. De tre skitseprojekter kan ses i Bilag 1, 2 og 3. Orbicon blev valgt til at arbejde videre med projektet og samle de bedste idéer til en helhedsplan for gaderne. Udkast til helhedsplan kan ses i Bilag 4.

Da Dagmarsgade og Sct. Knudsgade er centrale i det trafikale system for Ringsted bymidte med både busser og mange bløde trafikanter, herunder en stor mængde skolebørn, foreslås det, at anlægge separate stier til cyklister i begge gader. Herunder følger en beskrivelse af forslaget til ændringer i de enkelte gader.

Sct. KnudsgadeFor at skabe bedre forhold for både parkering, bilister, busser og cyklister foreslås det at fælde den eksisterende allé og genplante en ny allé tættere på vejmidten. På den måde kan vejens profil optimeres og cykelstien etableres på indersiden af de parkerede biler. Samtidig får de nye træer mere plads at gro på.

I Sct. Knudsgade er der i dag skråparkering i den ene side. Af trafiksikkerhedshensyn foreslås dette erstattet med længdeparkering. Dette, kombineret med mere plads til de enkelte træer i en ny allé, reducerer antallet af parkeringsmuligheder på strækningen mellem Dagmarsgade og Bøllingsvej med ca. 18 (fra 56 til 38). Til gengæld lægges der op til at etablere 9 ekstra parkeringspladser (fra 13 til 22) mellem Bøllingsvej og Torvet i forhold til i dag. Dette giver flere torvenære parkeringsmuligheder. Parkeringsanalysen foretaget af COWI i juni 2015 (Bilag 5) viser, at der er et overskud af parkeringspladser i Sct. Knudsgade på denne strækning i dag. Den nærliggende (ca. 100 m) kommunale parkeringsplads på Schandorphsvej med 26 pladser kan i stedet benyttes.

Ved Sankt Knuds Kirke foreslås en ”kiss and ride”-plads til afsætning af elever fra Sct. Joseph Skole. Denne plads vil også kunne bruges i forbindelse med kirkelige handlinger. Busstoppestederne på begge sider af gaden anlægges med perron mellem cykelsti og vejbane, da der ikke vil være plads til buslomme mellem træerne.

DagmarsgadeLokalplan 33 (Bilag 6) lægger op til et grønnere udtryk med træer i begge sider af gaden. Derfor er det hensigten at plante træer, hvor det kan indpasses i forhold til parkering langs vejen. Lokalplanen indeholder også krav om hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvilket foreslås løst ved strategisk placerede hævede flader. Den nuværende indsnævring ved Anlægsvej fjernes og gøres dobbeltrettet, hvilket var det højest prioriterede tiltag i Trafiksikkerhedsplan 2010 (Bilag 7). Der bliver samlet set ikke nedlagt parkeringsarealer i Dagmarsgade. Vejprofilet dimensioneres til en hastighedsgrænse på 30-40 km/t ligesom den nyligt sanerede del af Dagmarsgade og Valdemarsgade.

PileborggadeGaden er snæver og har ikke megen trafik. Derfor foreslås det at lave gaden uden kantstensbegrænsning mellem kørende og gående trafik, men med ledelinjer til blinde og svagtseende. I stedet for asfalt som i dag, lægges granitbrosten fra facade til facade. Der bliver samlet set ikke nedlagt parkeringsarealer i Pileborggade. Planerne for Pileborggade har et mindre klart trafiksikkerhedsmæssigt sigte end de andre to gader.

Materialerne i alle tre gader er afstemt i forhold til de øvrige gader i bymidten og i særdeleshed Torveprojektet, så der opnås en genkendelighed i bybilledet.

Tidsplan

For at give størst synergieffekt lægges der op til, at projekterne udføres samtidigt med Ringsted Forsynings ledningsarbejder. Ringsted Forsynings tidsplan for omlægning af ledninger på nuværende tidspunkt:

· Dagmarsgade (mellem Sct. Knudsgade og Hyldegårdsvej) – 2017

· Sct. Knudsgade (mellem Dagmarsgade og Sankt Knuds Kirke) – 2017

· Dagmarsgade (mellem Hyldegårdsvej og Køgevej) – 2018

· Sct. Knudsgade (mellem Sankt Knuds Kirke og Torvet) – 2018

· Pileborggade – 2019

De to førstnævnte strækninger vil derfor være oplagt til trafiksanering i 2017 samtidig med Forsyningens arbejder.

Under hele anlægsperioden forventes der at være en acceptabel trafikafvikling, eventuelt ad alternative nærliggende ruter. Dette skal også ses i forbindelse med Torveprojektet, der også delvis udføres i 2017.


Trafiksikkerhedsrådet fik forelagt idéen om projektet på mødet i april 2016, hvor kommentarerne omhandlede potentielle udfordringer i anlægsperioden (se referat af mødet i Bilag 8). Disse kommentarer bliver taget med i anlægsfasen.

Med baggrund i de tre indkomne skitseprojekter fik rådet forelagt sagen igen på mødet i august 2016. Her blev der udtrykt bekymring for alléen i Sct. Knudsgade, som man helst så bevaret. Visse medlemmer havde fokus på at bevare så mange parkeringspladser som muligt. På den baggrund blev der stillet forslag om at lave dobbeltrettet cykelsti og/eller ensretning af Sct. Knudsgade for at give plads til flere parkeringspladser. Se referat fra mødet i Bilag 9.

Alléen på Sct. Knudsgade er i kommuneplanramme 1B10 angivet som bevaringsværdig i sin helhed. Da projektforslaget indebærer, at alléen fældes og genplantes, skal det være muligt for interessenter at komme med kommentarer. Derfor har forslaget været i offentlig høring i to uger. Projektforslaget har også i sin helhed været til orientering hos beboere og lodsejere i de tre gader, hvor man har haft mulighed for at kommentere projektet. Der er indkommet seks kommentarer til projektforslaget. Disse kan ses i Bilag 10. Kommentarerne drejer sig primært om parkeringspladser, lige som der både er positive og negative holdninger til genplantning af alléen i Sct. Knudsgade.

Økonomi

Der søges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 872.244 kr. til ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” til detailprojektering og udbudsproces af Dagmarsgade mellem Sct. Knudsgade og Hyldegårdsvej, herunder 100.000 kr. til internt honorar, svarende til 250 timer.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade” i budgettet. Anlægsbevillingen foreslås i stedet finansieret ved at overføre et uforbrugt og udisponeret rådighedsbeløb på henholdsvis

· 472.244 kr. fra ”Trafiksikkerhedsforanstaltninger” (bevillingsprogram 2, herefter 0 kr. tilbage af rådighedsbeløbet)

· 400.000 kr. fra ”Trafiksikkerhed” (bevillingsprogram 112, herefter 700.000 kr. tilbage af rådighedsbeløbet)

Vurdering

Sct. KnudsgadeAdministrationen vurderer, at alléen i dag er præget af større huller i trærækken, og flere træer vurderes at være i dårlig tilstand. Ved at genplante på en ny placering med bedre vækstforhold kan man sikre en sundere allé og på sigt et bedre helhedsindtryk i gaden. Ændring af den nuværende skråparkering til længdeparkering vurderes også at være afgørende i forhold til at hæve trafiksikkerheden på strækningen. På den baggrund vurderes den samlede nedgang på 9 parkeringsmuligheder i Sct. Knudsgade at være acceptabel. Dette skal også ses i lyset af den nærliggende offentlige parkeringsplads på Schandorphsvej.

Alternativet, hvis man vælger at bevare de eksisterende træer og skråparkeringen, vil betyde en reduceret trafiksikkerhed. Ønskes en sanering af Sct. Knudsgade fra Sankt Knuds Kirke og frem til Torvet, vurderes det på nuværende tidspunkt, at kræve afsætning af yderligere midler ud over den løbende årlige pulje til trafiksikkerhed.

DagmarsgadeAdministrationen vurderer, at projektforslaget er i overensstemmelse med Lokalplan 33 i forhold til grønnere byrum og nedsættelse af hastigheden. Fjernelse af indsnævringen mellem Schandorphsvej og Anlægsvej vurderes at hæve både sikkerhed og fremkommelighed mærkbart.

PileborggadeAdministrationen vurderer, at forslaget til ombygning af Pileborggade vil understøtte gadens karakter og den bevaringsværdige bebyggelse. Det vurderes også, at kvaliteten af gaderummet vil blive hævet væsentligt og dermed gøre området mere attraktivt. Sanering af Pileborggade vurderes ikke at have væsentlig trafiksikkerhedsmæssig karakter og kan derfor fravælges eller finansieres ad anden vej senere i processen.

Administrationen vurderer endvidere, at der er et meget stort potentiale i at hæve trafiksikkerheden og kvaliteten af byrummene i Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade, så de bliver mere attraktive som boligområder og som trygge færdselsårer for bløde trafikanter. Projektet vurderes samlet at være en balanceret løsning i forhold til sikkerhed, tryghed og fremkommelighed i de tre gader.

Det vurderes samtidig, at projektet ligger i direkte forlængelse af Byrådets Trafikpolitik (2015). Samtidig er initiativet i god overensstemmelse med Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitikken med inddragelse af Trafiksikkerhedsrådet og med mulighed for de lokale beboere og grundejeres mulighed for at kommentere projektet.

Administrationen vurderer endeligt, at man med projektet kan udvise rettidig omhu, da de forskellige etaper kan udføres i samarbejde med Ringsted Forsyning, hvorved der opnås store synergieffekter.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade godkendes,

2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 872.244 kr. i 2016 til detailprojektering af alle tre gader og udbudsproces af Dagmarsgade,

3. at anlægsbevillingen finansieres delvis ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb på 472.244 kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhedsforanstaltninger” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”

4. at anlægsbevillingen finansieres delvis ved at overføre uforbrugt rådighedsbeløb på 400.000 kr. fra anlægsprojektet ”Trafiksikkerhed” til anlægsprojektet ”Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade”.


V, O og F stillede forslag om, at detailprojektering for Pileborggade ikke skal igangsættes.








For

X

Ej til stede

X

X

Imod

X

X

X

Undlod

Forslaget faldt.

Direktionens indstilling blev herefter anbefalet godkendt efter afstemning.








For

X

Ej til stede

X

X

X

Imod

X

X

Undlod

V og O stemte imod med den begrundelse, at de ikke ønsker at låse typen af belægning mv. på Pileborggade på nuværende tidspunkt.


5. Orientering om udsættelse af delprojekt ved sanering af Søndervang og Søndre Parkvej

Åben sag

Sagsid:

16/4476

Sagen afgøres i:


Bilag:

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

x

Indstilling

Beslutning


Sagen forlægges med henblik på at orientere om udsættelse af et delprojekt i den igangværende sanering af Søndre Parkvej og Søndervang.


Trafikplan for Ringsted Syd har tidligere været behandlet:

· Byrådet den 24. juni 2015 pkt. 15, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,175 mio. kr. til skitseprojekt og overslagsberegning.

· Byrådet den 7. december 2015 pkt. 12, hvor der blev givet en anlægsbevilling på 0,75 mio. kr. til projektering.

· Byrådet den 11. april 2016 pkt. 15, hvor der blev givet en anlægsbevilling til udgifter på 8,375 mio. kr. til udførsel.

Den første anlægspakke i realiseringen af Trafikplan Ringsted Syd omfatter:

1. Krydset Søndervang/Søndre Parkvej

2. Krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej

3. Krydset Søndervang/Næstvedvej

4. Cykelstier på Søndervang

5. Cykelstier på Søndre Parkvej

I løbet af den efterfølgende mere detaljerede planlægningsfase blev krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej taget ud af anlægspakken, da det blev vurderet, at dette kryds bedre kunne udføres i sammenhæng med den anden anlægspakke (syd for Ahorn Allé).

Denne anden og sidste pakke (budgetteret til 2018) omfatter blandt andet anlæg af et nyt stort busstoppested mellem varmecentralen, Ahornhallen og Campusskolen. Dette stoppested er ikke projekteret endnu, men forventes at få indkørsel fra krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej.

Resten af Søndre Parkvej udføres i samarbejde med Ringsted Forsyning på grund af synergieffekter. På de sidste 200 meter af Søndre Parkvej (tættest på krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej) har Ringsted Forsyning dog ikke nogen ledninger, og der er i øvrigt allerede cykelstier på strækningen.


Parkrådet i Ringsted Syd er blevet orienteret om udsættelsen af anlæggelsen af krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej.

Økonomi


Vurdering

I modsætning til de øvrige anlægstiltag i den første anlægspakke i realiseringen af Trafikplan Ringsted Syd vurderer administrationen ikke, at der i forhold til krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej er synergi i forhold til Ringsted Forsynings renoveringsplan. Samtidig vurderer administrationen, at krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej er koblet til udformningen af det nye store bustoppested nær Campus, idet stoppestedet skal have tilkørselsvej fra netop dette kryds. Hvis krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej blev anlagt i forbindelse med først anlægspakke ville man risikere, at krydset skulle projekteres og ombygges to gange.

Administrationen vurderer dermed samlet set, at det både økonomisk og planlægningsmæssigt er rettidig omhu, at udsætte anlægget af krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej til anden fase af realiseringen af Trafikplan Ringsted Syd.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.


Udvalget besluttede:

1. at projektet vedrørende stort busstoppested ved Campusskolen søges fremrykket mest muligt med henblik på at undgå unødig forsinkelse af anlæggelsen af krydset Ahorn Allé/Søndre Parkvej

2. at der forelægges en sag, der beskriver muligheder og konsekvenser i relation til denne fremrykning.


6. Evaluering af forsøg med Flextur i byzonen Ringsted og Benløse

Åben sag

Sagsid:

15/17893

Sagen afgøres i:

Byrådet

Bilag:

1

Evaluering af forsøg med begrænset Flextur i Ringsted og Benløse (133837/16)

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

X

X

Beslutning

X


Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til forsøgsordningen med begrænset brug af Flextur i Ringsted og Benløse.


Flextur er oprindeligt tænkt som et supplement til buskørsel i landområder, hvor der ikke er samme frekvens og tilgængelighed af buskørsel som i Ringsted og Benløse. Imidlertid blev hver fjerde tur med Flextur i 2015 afviklet mellem to adresser indenfor byzonen i Ringsted og Benløse, hvorfor det blev vurderet at være i konkurrence med den kollektive trafik, hvilket ikke understøtter kommunens intentioner med Flextur-ordningen.

Byrådet besluttede derfor den 5. oktober 2015 (punkt 18), at der skulle gennemføres en forsøgsordning, hvor Flextur ikke kan bookes til ture med start og ankomst inden for bygrænsen i Ringsted og Benløse. Forsøgsordningen trådte i kraft den 11. februar 2016 og løber frem til årets udgang. I forbindelse med forsøgsordningen har Movia estimeret en forventet besparelse på Flextur på 200.000 kr. i 2016.

I forbindelse med beslutningen om at begrænse brugen af Flextur i Ringsted og Benløse, har Handicaprådet og Ældrerådet været hørt. Rådene anbefalede dengang, at kommunen ikke skulle gennemføre begrænsningen. Argumenterne gik bl.a. på hensynet til de gangbesværede og øvrige borgere med begrænsede muligheder for at bruge den almindelige kollektive trafik.

Ringsted Kommune har sidenhen modtaget en henvendelse fra Dansk Blindesamfund, der anmodede om at få målgruppen for handicapkørsel udvidet til også at omfatte synshandicappede, idet de ændrede regler for Flextur medførte, at synshandicappede havde fået sværere ved at komme rundt i byen til aktiviteter. Anmodningen blev imødekommet af Byrådet på mødet den 9. maj 2016 (punkt 22), hvor det blev vedtaget, at de synshandicappede fremadrettet hører under målgruppen for handicapkørsel.

Evaluering af forsøgsordningen

Movia har foretaget en analyse af forsøgsordningen med begrænset Flextur i byzonen Ringsted-Benløse (Bilag 1). Analysen er baseret på kørsel med Flextur i perioden marts – august 2016 sammenlignet med kørslen i samme periode i 2015.

Analysen viser, at forsøget har haft en direkte konsekvens for antallet af flexture samt for kommunens udgift til Flextur. Forsøget har desuden haft en række afledte konsekvenser for Flex-ordningerne, Flex Handicap og Flex Kommune.

For de 6 måneder (marts-august 2016) ses det, at antallet af flexture er i reduceret med 5 %, svarende til 200 ture i forhold til året før. Kommunens udgift til Flextur er samtidig reduceret med 8 %, svarende til 45.000 kr. på de 6 måneder.

Det er specielt de gangbesværede / ældre i byen, der er blevet påvirket af begrænsningen af Flextur. Dette kan ses ved, at andelen af brugere, der har hjælpemidler med på rejsen, er reduceret med 7 procentpoint, og ligeledes at andelen af brugere over 60 år er faldet med 15 procentpoint. Det ses også, at færre tager Flextur til læge, plejehjem og sygehus efter at Flextur ikke længere kan anvendes indenfor Ringsted og Benløse.

Ser man på handicapkørslen i samme periode, er andelen af ture steget med 19 %, svarende til 300 ture i forholdt til året før. Alene internt i Ringsted By er antallet af ture steget med 50 %. Antallet af medlemmer i Flexhandicap er steget med 50 %, svarende til 82 personer, og kommunens udgift til Flexhandicap er steget med 6 %, svarende til 22.100 kr.

Ligeledes er antallet af ture med Flex Kommune (herunder hører visiteret kørsel til læge og speciallæge for pensionister) steget med 3 %, svarende til 110 ture. Kommunens udgift til Flex Kommune er steget med 1 %, svarende til 8.500 kr.

Mulige scenarierForsøgsordningen med begrænset Flextur i byzonen Ringsted-Benløse ophører med udgangen af 2016. Administrationen ser herefter 3 mulige scenarier, som beskrevet herunder:

1. Såfremt Ringsted Kommune ikke foretager sig yderligere, ophører forsøgsordningen med årets udgang. Herefter vil man igen kunne foretage kørsler med Flextur internt i Ringsted og Benløse til en grundpris på 24 kr. for de første 10 km.

2. Movia har givet mulighed for, at alle kommuner kan overgå til en forsøgsordning med dobbelttakst i byer, således at grundtaksten for interne rejser i de store byer vil være det dobbelte af øvrige rejser med Flextur. Forsøgsordningen løber frem til medio 2018, hvorefter den vil blive evalueret med henblik på en vurdering af, om ordningen skal gøres permanent.

Lolland Kommune implementerede forsøgsordningen den 1. juni 2016 og Kalundborg den 1. september 2016. De første måneder med forsøgsordningen viser allerede en begrænset brug af Flextur i byområderne. Dobbelttakst i udvalgte byer anses af Movia som den rigtige løsning frem for at lukke helt for Flextur i byområderne, fordi det fortsat gør det muligt at benytte Flextur i den enkelte kommunes samlede geografi.

Ringsted Kommune kan vælge at indgå i denne forsøgsordning pr. 1. januar 2017, når nuværende forsøgsordning ophører. Således vil man frem til medio 2018 kunne benytte sig af Flextur til interne rejser i Ringsted og Benløse, dog til en grundtakst på 48 kr. i stedet for 24 kr.

3. Ringsted Kommune kan anmode Movias bestyrelse om at gøre eksisterende forsøgsordning permanent. Alternativt forlænge den frem til medio 2018, hvor man kunne foretage en evaluering af forsøgsordningen parrallet med en evaluering af forsøget med dobbelttakst i byerne. Såfremt dette scenarie vælges, vil Movias bestyrelse skulle behandle Ringsted Kommunes anmodning herom på et møde i december 2016.

Næstved Kommune har en lignende forsøgsordning med begrænsninger på Flextur indenfor deres byområder. Det formodes, at Næstved vil anmode om en forlængelse af forsøgsordningen.


Punktet sendes i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi


Vurdering

Administrationen vurderer, at forsøgsordningen har haft den ønskede effekt med at begrænse brugen af Flextur i byen. Movias analyse peger dog i retning af, at forsøgsordningen har haft størst konsekvens for de gangbesværede og de ældre i Ringsted. Dette ses både i reduktionen af andelen af brugere, der har hjælpemidler med på rejsen, men også i reduktionen af andelen af brugere over 60 år. Ligeledes ses det i den øgede brug af kommunens visiterede borgerkørsel.

På baggrund af Movias analyse vurderer administrationen, at besparelsen på 200.000 kr., som forsøgsordningen forventedes at ville medføre i 2016, med stor sandsynlighed ikke kan nås. Antager man, at en lignende udvikling gør sig gældende for det resterende halvår, vil man med ordningen kunne opnå en årlig besparelse på ca. 90.000 kr. på Flextur.

Omvendt vurderes forsøgsordningen at have medført, at udgiften til både handicapkørsel og visiteret borgerkørsel er steget i samme periode. Dette skyldes formentlig, at borgere, der tidligere har benyttet sig af Flextur, nu har måttet finde andre transportmuligheder. Heraf har en andel haft mulighed for i stedet at blive visiteret til enten Flex Kommune eller Flex Handicap. Særligt indenfor Flex Handicap er der sket en stigning i antallet af ture, hvilket kan skyldes, at Flextur for brugeren er en mere økonomisk attraktiv ordning end Flex Handicap. På Flex Handicap er der, foruden en grundtakst på 24 kr. (for de første 5 km), også et årligt medlemsgebyr på 300 kr. Derudover må man maks. køre 104 ture om året.

Selvom der har været en besparelse på Flextur, vurderes den reelle kommunale besparelse altså at være begrænset, idet besparelsen på Flextur har medført en merudgift på den visiterede borgerkørsel.

Administrationen vurderer derfor, at den økonomiske effekt af forsøgsordningen er relativt begrænset. En genåbning for flexture internt i Ringsted-Benløse vurderes således ikke at have de store økonomiske konsekvenser, men derimod vil det bidrage til, at flere borgere har lettere adgang til byen og dens fritids- og kulturaktiviteter. Her tænkes særligt på den andel, der har svært ved at komme rundt med almindelig kollektiv trafik, men ikke har mulighed for at blive visiteret til enten Flex Kommune eller Flex Handicap.

Genindfører man de almindelige takster i byzonen, løser det dog ikke den udfordring, at den høje andel af flexture internt i byen igen kan anses for at være i konkurrence med kommunens indsats på den kollektive trafik, hvilket ikke er i overensstemmelse med kommunens intentioner med Flextur-ordningen.

Movia kan endnu ikke sige noget om, hvad man kan forvente af besparelser, hvis man vælger at indføre dobbelttakst i byzonen Ringsted-Benløse, idet forsøgsordningen endnu er så ny. Fordelen ved dobbelttakst i byområdet vil være, at det åbner op for, at alle borgere i kommunen fortsat vil kunne benytte sig af Flextur, dog til en pris som ikke er i skarp konkurrence med den almindelige kollektive rutekørsel.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der træffes beslutning om de fremtidige muligheder for at anvende Flextur i Ringsted og Benløse.

Beslutning i Handicaprådet den 12-10-2016

DH-siden fastholder sit oprindelige høringssvar og anbefaler, at det 1. scenarie, hvor forsøgsordningen ophører, tiltrædes. Flexture internt i Ringsted by øger mobiliteten og mulighederne for personer med handicap, og samtidig ses, at ordningen ikke medfører store udgifter.

Beslutning i Ældrerådet den 24-10-2016

Ældrerådet anbefaler scenarie 1, der indebærer, at man igen kan foretage kørsler med Flextur internt i Ringsted og Benløse til en grundpris på 24 kr. for de første 10 km.

Ældrerådet fastholder sit høringssvar af 7. august 2015.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016

Tages til efterretning.


Udvalget indstiller, at scenarie 1 godkendes.


7. Høring vedr. konvertering af individuel varmeforsyning i Søndervang til fjernvarmeforsyning

Åben sag

Sagsid:

16/24397

Sagen afgøres i:


Bilag:

1

Bilag: Projektforslag Konvertering af Søndervang.pdf (138093/16)

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X


Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til udsendelse af projektforslag for konvertering af individuel varmeforsyning (olie og naturgas) til fjernvarmeforsyning for 5 boligveje i Søndervang i høring. I forbindelse med udvidelse af fjernvarmeområdet foretages samtidig teknisk udbygning af halmvarmeværket.


Varmeforsyningsloven formål er bl.a. ”at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler”.

Ifølge loven påhviler det ”kommunalbestyrelsen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser muligheden for, at et anlæg forsyner et nærmere angivet område med energi til opvarmningsformål i et nærmere angivet omfang”.

Ringsted Kommune arbejder løbende på at sikre en reduktion af CO2 -udledningen i kommunen. Ringsted Forsyning A/S har bl.a. til formål gennem sit virke at understøtte kommunens klimamål og Ringsted Fjernvarmeforsyning A/S har samme mål, så længe gældende rammebetingelser for fjernvarmen ikke dermed gør varmeforsyningen dyrere i Ringsted.

På baggrund af ovenstående samt flere borgerhenvendelser fra beboer i Søndervang området, der har efterspurgt fjernvarme til området, har Ringsted Forsyning i vinteren 2015 – 2016 foretaget en undersøgelse af mulige energibesparelser og CO2-reduktioner for boligområdet Søndervang. Undersøgelsen viste dels, at de mest økonomiske CO2-besparelser kunne opnås ved brug af fjernvarme og dels, at der var udbredt interesse for fjernvarme blandt beboerne – uden at de dog kendte den konkrete totalomkostning for den enkelte forbruger.

Godkendelse af projektforslaget vil ikke have budgetmæssig betydning for Ringsted Kommune, men vil give grundlag for en øget aktivitet for de virksomheder, der deltager i de forskellige entrepriser. Projektet vil have neutral til positiv økonomisk betydning for Ringsted Fjernvarme A/S. Beregninger viser, at det for næsten alle nye forbrugere vil medføre en økonomisk besparelse. Tilslutning til fjernvarmen sker kun ud fra frivillige aftaler. Projektet medfører ikke tilslutningspligt. Projektet udviser endvidere en positiv samfundsøkonomi, som krævet for projektgodkendelse.

Projektet indbefatter, at Ringsted Fjernvarme A/S betaler Dansk Gas Distribution A/S en lovbestemt økonomisk kompensation for afgivelse af gaskunder.

Afgrænsning for det nye forsyningsområde og tilslutningsprocent

For at opnå en troværdig indikation af interessen for fjernvarmetilslutning, har Fjernvarmeforsyningen krævet bindende forhåndstilmelding til fjernvarmen fra den enkelte grundejer efter konkret beregning / tilbud om beregning af den enkeltes brugerøkonomi ved fjernvarmeforsyning. Den bindende forhåndstilmelding var kun betinget af en rimelig tilslutningsprocent (50 – 55 %) og kommunens godkendelse af projektet.

Følgende andele forhåndstilmeldinger er givet for angivne veje:

· Tjørnevej, Askevej, Bøgevej, Ligustervænget og Elmevej: 50,5 %

· Acacievej ”nord”, Hybenvej, Avnbøgvej og Grandvej: 28,1 %

· Acacievej ”syd” Gyvelvej og Birkevej: 14,3 %

Ringsted Fjernvarme A/S har på den baggrund besluttet, at begrænse området for projektgodkendelse til det førstnævnte område med 50,5 % forhåndstilmelding.

Ringsted Fjernvarme oplyser, at årsagen til fravalg af de øvrige områder er, at Forsyningen ikke kun får ret, men også pligt, til at lægge fjernvarme ud i de områder, som opnår godkendelse – også ved lav tilslutning. Da det både er et ønske og et lovkrav at opnå god selskabsøkonomi og samfundsøkonomi, søges der kun om projektgodkendelse for områder med god tilslutningsandel. På baggrund af mange års erfaring, forventer Ringsted Forsyning, at andelen af tilslutninger stiger, når fjernvarmeledningen anlægges.

Etablering af ekstra røggaskøling på Halmvarmeværket på Jættevej

Det er nu teknisk muligt, at udnytte røggassens varmeindhold ved ekstra afkøling fra ca. 130° C til ca. 45° C på en halmfyret kedel. Det vil samlet set kunne forsyne de yderligere forbrugere i det nye område med varme – uden fjernvarmeforsyningen skal bruge mere brændsel.

Anlægget omfatter kort beskrevet: Ændring af røgrør mellem bygning og skorsten, en røggaskøler /vasker, pladevarmeveksler, luftforvarmer og diverse rør samt el og styringsanlæg. Anlægget indbygges i let bygningskonstruktion på ca. 36 m2 som påbygges halmvarmeværket i samme materialer og farve som eksisterende bygningsmaterialer på værket.

Mere detaljeret oplysninger om projektforslaget findes i bilag.


Som nævnt oven for har Ringsted Forsyning i vinteren 2015 – 2016 gennemført en undersøgelse ved interview af boligejerne i området Søndervang. Undersøgelse viste bl.a. interesse for fjernvarme blandt mange boligejere.

På baggrund af borgerhenvendelser har Ringsted Fjernvarme A/S / Ringsted Forsyning A/S ligeledes afholdt informationsmøde i Ahornhallen i marts 2016. Der blev sammen med invitationen til informationsmødet omdelt en folder med en overordnet orientering om projektet og om brugerøkonomien. Informationsmødet blev suppleret med invitation til et ”åbent kontor” midt i Søndervang området, hvor der var åbent to lørdage i april 2016. Der var pænt fremmøde til alle 3 arrangementer.

Det aktuelle projektforslag er i væsentligt omfang baseret på borgernes udtrykte ønske om konvertering fra individuel opvarmning med gas eller olie til forsyning med fjernvarme. Forsyningsområdets udstrækning er bestemt ud fra borgernes interesse.

Efter gældende regler skal projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos berørte forsyningsselskaber. Det vurderes, at det kun er Dansk Gas Distribution A/S som er høringsberettiget.

Økonomi


Vurdering

Administrationen vurderer overordnet, at projektforslaget opfylder gældende krav til eftervisning af positiv samfundsøkonomi. Dertil kommer, at både bruger- og selskabsøkonomisk er positiv for projektet.

Administrationen vurderer herudover, at initiativet støtter op om borgeres efterspørgsel af fjernvarmeforsyning i det pågældende lokalområde.

Endelig vurderer administrationen, at projektet er med til at understøtte Ringsted Kommunes klimamål og reducere afhængigheden af fossile brændsler.

Indstilling

Direktionen indstiller, at projektforslaget vedtages og sendes i 4 ugers høring hos berørte forsyningsselskaber.


Godkendt.


8. Orientering om konjunkturer på anlægsområdet

Åben sag

Sagsid:

16/24145

Sagen afgøres i:


Bilag:

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

x

x

x

x

x

x

x

Indstilling

Beslutning


Sagen fremlægges med henblik på at give en orientering om konjunkturudviklingen i anlægsprojekter indenfor vej- og ejendomsområdet.


Anlægsstyring i Ringsted kommune, interne processer:

At udregne en pris på et anlægsarbejde består principielt i at nedbryde den givne opgave i et antal mindre og overskuelige arbejdsprocesser, der let kan prissættes. Når et budgetoverslag ønskes udarbejdet, er der typisk en række ting i projektet, der endnu ikke er fastlagt. For at kunne udregne en pris er kalkulatøren derfor nødt til at træffe et antal forudsætninger.

Forudsætninger, der på et senere tidspunkt ofte kan vise sig at være behæftet med fejl eller mangler, som betyder, at den faktiske pris for anlægsarbejdet kan variere betragteligt i forhold til budgetoverslaget.

Ud over et mangelfuldt grundlag og manglende forudsætninger kan eventuelle prisforskelle i mellem budgetestimatet og det faktiske tilbud fra leverandør også skyldes udefra kommende forhold, så som prisstigninger på materialer og håndværkerydelser. Jo længere tid fra beregning af overslag til udførsel af anlægsarbejdet, jo større vil usikkerheden på prisen blive.

Et budgetoverslag udregnet på mangelfuldt grundlag, kan let have en stor usikkerhedsfaktor, dette afhængigt af det enkelte projekts størrelse m.m. Det er vigtigt, at bestilleren af anlægsoverslaget er bevidst om denne usikkerhed og tager usikkerheden med i det videre forløb.

Er der tale om kendte processer, altså budgetoverslag på arbejder der tidligere er udført, eller arbejder, der minder meget om opgaver, der tidligere er udført, kan et budgetoverslag udføres ret nøjagtigt ved at fremskive de kendte priser. Travlhed inden for et særligt fagområde eller lignende kan dog medføre uventede prisstigninger.

Når der udarbejdes et budgetoverslag for et anlægsprojekt, kan der være en tendens til, at administrationens første bud ”hænger ved” senere hen. Det stiller selvfølgelig krav til, at det første budgetoverslag er udarbejdet på et så sagligt og korrekt grundlag som muligt.

Fra et budgetoverslag bliver udarbejdet til, at projektet overgår til den faktiske udførsel går der typisk 1-2 år. I den tid kan konjunkturerne have bevæget sig i en positiv eller negativ udvikling, som kan have betydning for projektets økonomi.

Administrationen arbejder løbende på, at optimere denne proces bl.a. igennem at benytte sig af de priser, som V&S Prisdata foreskriver.

Udefrakommende faktorer:

Udviklingen i omkostningerne til byggeri af bygninger og veje kan ses af nedenstående tabeller fra Danmarks Statistik. Nedenstående tabeller viser udviklingen af nøgletal for anlæg af bygninger og anlæg af veje:

Indekset bruges til at prisregulere byggekontrakter og til at følge inflationsudviklingen inden for boligbyggeriet. Brugere af indeksene er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, advokater, offentlige institutioner og EU.

Ovenstående graf med indekstal vedrørende anlægsomkostninger ved byggeri af boliger, viser udviklingen fra 1. kvartal 2011 frem til 2. kvartal 2016. Udgifterne er stødt stigende både for materialer og arbejdslønninger. I praksis har det betydet øget omkostninger til anlægsarbejdet.

Udviklingen for anlæg af veje m.v. ser således ud:

Ovenstående graf over indekstallene for anlæg af veje viser en udvikling, som er meget varierende. Det kan betyde, at det kan være svært at forudsige tendenserne/udviklingen i omkostningerne i fremtiden. Den varierende pris skyldes bl.a., at prisen på asfalt er afhængig af olieprisen m.v.

Budgetterne (rådighedsbeløbene) til anlægsprojekter bliver ikke reguleret for pris- og lønfremskrivningen. Det er alene de kommunale driftsbudgetter, som årligt bliver pris- og lønfremskrevet efter KL’s udmeldinger herom.

Med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger omkring udarbejdelse af et anlægsestimat er det vigtigt, at såvel administration som det politiske niveau er bekendt med forudsætningerne og eventuelle usikkerheder i estimatet.


Ingen.

Økonomi


Vurdering

Med henblik på at udarbejde et så realistisk budgetoverslag som muligt, er det vigtigt, at man er bevidst om følgende forhold:

· Det skal sikres, at der er afsat tilstrækkeligt tid til at udarbejde et realistisk budget.

· Være bevidst om, at det første skøn kan være behæftet med usikkerhed, grundet tidligere nævnte faktorer om blandt andet konjunkturudviklingen.

· Det skal sikres, at budgettet og tidsplanen er kvalitetssikret.

· Kommunikere klart om det, såfremt første budgetskøn er forbundet med forbehold og forudsætninger.

· Sikre, at der anvendes en velafprøvet budgetmodel.

· At der anvendes en to-delt bevilling – en til projektering og en til selve anlægget.

· At der er afsat midler til intern projektstyring og uforudsete udgifter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 24-10-2016

Til efterretning.

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 25-10-2016

Til efterretning.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2016

Tages til efterretning.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 26-10-2016

Taget til efterretning


Taget til efterretning.


9. Orientering fra formand og direktør - oktober 2016

Åben sag

Sagsid:

13/28195

Sagen afgøres i:


Bilag:


Der blev orienteret om følgende:

· Udvalgets møde den 15. december 2016 flyttes til den 21. december 2016.

· Udvalgets møde den 24. august 2017 flyttes til den 29. august 2017.

· Status på processen omkring cykelstiprojekter på Nordrupvej og Rusgårds Bakke.

· Indvielse af etape på Ringsted Oplevelsessti den 30. september 2016.


10. Tilladelse til at benytte Lystanlægget til koncert mv.

Åben sag

Sagsid:

16/25655

Sagen afgøres i:

Økonomiudvalget

Bilag:

1

Bilag 1 - Ansøgning om leje af Lystanlæg mv til koncert.pdf (141448/16)

2

Bilag 2 - Retningslinjer for anvendelse af Lystanlæg mv.pdf (141452/16)

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x


Ringsted Festival har ansøgt om tilladelse til at benytte Ringsted Anlæg til en koncert fredag den 2. juni 2017. Med denne sag skal der tages stilling til ansøgningen ligesom der fremlægges forslag om at bemyndige administrationen til at foretage udlejning af Lystanlægget til op til tre kommercielle aktiviteter om året.


Ringsted Festivallen har søgt om tilladelse til at afholde koncert med Kim Larsen fredag den 2. juni 2017 i Lystanlægget (bilag 1) med forventet op imod 10.000 gæster. Forud for koncerten skal koncertområdet opbygges, og efter koncerten skal koncertområdet nedtages, og der skal foretages oprydning. Plænen i Lystanlægget skal således anvendes fra onsdag den 31. maj til søndag den 4. juni 2017 til arrangementet.

Ifølge kommunens regelsæt for benyttelse af Klosterhaven, Lystanlægget og Benløse Bypark (bilag 2) kan der opnås tilladelse til kommunale og foreningsmæssige arrangementer i Lystanlægget, mens der ikke kan opnås tilladelse kommercielle aktiviteter i Lystanlægget. Baggrunden for disse retningslinjer er et ønske om at der kan afholdes kulturelle arrangementer i et omfang uden at parken lider unødig overlast. Administrationen varetager udlån efter de foreliggende retningslinjer.

Økonomiudvalget har dispenseret fra muligheden for kommerciel aktivitet i Lystanlægget forhold til den årlige afholdelse af Ringsted Festivallen, og festivallen søger nu dispensation for at kunne afholde Kim Larsen-koncerten i 2017.

Lejeprisen for Lystanlægget (inkl. Anlægspavillon og Dyrskuepladsen) har Økonomiudvalget fastsat til kr. 10.000 pr. dag med aflukket arrangement i juni 2014. Lejeprisen for Lystanlægget til enkelt-dagskoncert vil således være kr. 10.000.

Ringsted Festivalen har ligeledes forespurgt om leje af areal på Kompagniet til parkering. Lejeprisen vurderes at skulle være en tredjedel af lejen for lignende arealer til selve festivallen og vil således udgøre kr. 6.700. Udleje af areal til parkering på Kompagniet vil være betinget af, at der ikke er igangsat byudviklingsaktiviteter på området.

Lejeindtægten deles ligeligt mellem Ringsted Sportscenter og Vej- og Ejendomscentret.


Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at de gældende retningslinjer for benyttelse af bl.a. Lystanlægget danner et godt grundlag for administration af udlån og aktiviteter i Lystanlægget i forhold til at sikre balance i Anlæggets kulturelle og rekreative formål. Samtidig er det vurderingen, at der løbende gennemføres arrangementer i Anlægget også i foreningsmæssig regi – tidligere fx TV2-Øst-løbet – der omfangsmæssigt kan sidestilles med mere kommercielle aktiviteter såsom en koncert. Administrationen vurderer derfor, at der kan dispenseres fra de gældende retningslinjer i forhold til at afholde koncert i Lystanlægget den 2. juni 2017. Og samtidig vurderer administrationen at det vil lette den administrative praksis, hvis administrationen gives bemyndigelse til at tillade op til tre kommercielle aktiviteter årligt i Lystanlægget efter konkret ansøgning.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at der gives tilladelse til udlån af Lystanlægget til koncert den 2. juni 2017 med opbygning og nedtagning i perioden 31. maj til 4. juni 2017 samt at der gives tilladelse til udlån af areal til parkering på Kompagniet

2. at administrationen bemyndiges til at tillade op til tre kommercielle aktiviteter årligt i Lystanlægget efter konkret ansøgning

Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 25-10-2016

Anbefales godkendt.


Anbefales godkendt.


11. Revideret proces- og tidsplan på baggrund af udvidet borgerinddragelse samt status for Trafikhandlingsplan

Åben sag

Sagsid:

16/4835

Sagen afgøres i:


Bilag:

Indledning

Sagsgang

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KTU

SAMU

Orientering

Indstilling

Beslutning

X


Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til revideret proces- og tidsplan på baggrund af forslag om udvidet borgerinddragelse samt orientering om status for udarbejdelsen af Trafikhandlingsplan 2016 i forlængelse af den vedtagne Trafikpolitik i 2015.


Trafikhandlingsplanen udarbejdes på baggrund af den i 2015 vedtagne Trafikpolitik for Ringsted Kommune (Byrådsmøde d. 8. juni 2015, punkt 13). Sagen om anlægsbevilling til Trafikhandlingsplan 2016 blev fremlagt d. 17. marts 2016 for Klima- og Miljøudvalget (punkt 3). Her blev det besluttet at høre Trafiksikkerhedsrådet inden en endelig beslutning, og Trafiksikkerhedsrådet blev inddraget ved mødet d. 26. april 2016.

Anlægsbevillingen til udarbejdelse af Trafikhandlingsplan 2016 blev givet d. 6. juni 2016 i Byrådet (punkt 11) med det sigte, at handlingsplanen skulle være færdig ultimo 2016.

Processen for udarbejdelse af Trafikhandlingsplan 2016 er baseret på en komprimeret tidsplan med henblik på, at opfølgningen på Trafikpolitik 2015 kan iværksættes hurtigst muligt. I sagen vedtaget i Byrådet i juni 2016, blev det besluttet, at inddragelse af interessenter og borgere baseres på den løbende dialog med Trafiksikkerhedsrådet samt borger- og skolevejsundersøgelserne. Dertil kommer, at administrationen løbende samler forslag om trafikrelaterede tiltag fra borgere, lokalråd mv., og det er ikke mindst disse forslag, som ligger til grund for de konkrete indsatser i Trafikhandlingsplanen.

Forslaget om en revideret proces- og tidsplan på nuværende tidspunkt skyldes to forhold:

1) Forlængelse af processen på grund af skolevejsundersøgelsen

2) Forslag om en eventuelt udvidet borgerinddragelse

Ad. 1: Skolevejsundersøgelsen:

Efter den seneste beslutning i sagen blev truffet i Byrådet i juni 2016, var det ikke muligt at igangsætte skoleundersøgelsen før efter skolernes sommerferie. Skoleundersøgelserne blev igangsat ved skolestart, hvor skolerne havde travlt med at komme i gang efter sommerferien. Derfor har det været nødvendigt at forlænge tidsfristen for skolevejsundersøgelserne med henblik på at øge svarprocenten. Tidsplanen har på denne baggrund måttet udskydes ca. 2 måneder.

Ad. 2: Udvidet borgerinddragelse:

På baggrund af de modtagne henvendelser, kan det konstateres, at der er stor interesse for trafikhandlingsplanen hos de enkelte landsbyer og lokalsamfund. Derudover har de enkelte landsbyer særlig identitet og særlige lokalspecifikke forhold, som kan fremhæves i arbejdet med Trafikhandlingsplan 2016, hvorfor en eventuel udvidelse af interessentinddragelsen i udarbejdelsen af trafikhandlingsplanen bør ovevejes. En konkret inddragelse af lokalrådene kan ske gennem en for-høring. Det er samtidigt nødvendigt at følge op på en for-høring med en offentlig høring af endeligt forslag til trafikhandlingsplanen for at afklare eventuelle modsætningsmæssige forhold og interesser mv.

En eventuel direkte inddragelse af alle lokalråd i Ringsted Kommune vil forlænge tidsplanen yderligere. Dog kan processen med fordel igangsættes sideløbende med udarbejdelsen af det første udkast af trafikhandlingsplanen.

Ved en udvidet inddragelse af alle lokalråd samt en offentlig høring forventes endeligt udkast til Trafikhandlingsplan 2016 at kunne sendes til politisk behandling og endelig vedtagelse i maj/juni 2017.

Diagram 1 viser processen med en udvidet borgerinddragelse. Følgende processer for udvidet borgerinddragelse er tilføjet i forhold til den tidligere proces- og tidsplan:

- En for-høring af alle lokalråd gennem Landsbyforum

- Samråd med Trafiksikkerhedsrådet (TSR) om input fra lokalrådene ved møde i februar 2017.

- Udarbejdelse af forslag til trafikhandlingsplan med rettelser efter for-høring og input fra Trafiksikkerhedsrådet til godkendelse hos KMU.

- En offentlig høring på 4 uger.

- Gennemgang af eventuelle indsigelser med udarbejdelse af en hvidbog samt nye rettelser til trafikhandlingsplanen.

- Endeligt forslag til politisk behandling hos KMU samt endelig godkendelse i Byrådet.

Status for projektet:

I forhold til projektets generelle stadie kan det oplyses, at status på delleverancer fra borger- og skolevejsundersøgelser viser, at der nu er indkommet 318 besvarelser på borgerundersøgelsen om tryghed i trafikken samt 623 besvarelser på skoleundersøgelsen. Delleverancer relateret til trafiksikkerhed på Gyrstingevej samt vej- og stiklassificeringen er undervejs til snarlig levering og forventes ikke at påvirke tidsplanen yderligere.


Trafiksikkerhedsrådet er løbende orienteret om sagens status og tidsplan. Med forslag til revideret tidsplan inddrages Trafiksikkerhedsrådet i processen i november 2016 samt februar 2017, hvor de gennemgår udkastet forud for en politisk behandling. Desuden lægges der op til en forudgående høring hos lokalråd via Landsbyforum. Endeligt vil en offentlig høring på 4 uger giver alle andre borgere, borgerforeninger samt andre vigtige interessenter, som ikke er repræsenteret i Trafiksikkerhedsrådet, som Erhvervsforum, mulighed for at blive inddraget i processen, og dermed give en afklaring omkring forskellige interesseforhold.

Økonomi


Vurdering

Det er administrationens vurdering, at der i processen med udarbejdelsen af Trafikhandlingsplan 2016 har vist sig behov for at udvide inddragelsen af interessenterne.

Dette vurderes at kunne ske hensigtsmæssigt via en direkte for-høring af lokalrådene, der skal sikre mere konkret viden om de aktuelle forhold i lokalområderne. Trafikpolitik 2015 understreger også behovet for at tydeliggøre de enkelte lokalsamfunds trafikale forhold og geografiske identitet gennem handlingsplaner for de enkelte områder, hvilket vil blive afspejlet i udkast til Trafikhandlingsplan. Administrationen vurderer endvidere, at Trafikhandlingsplanen med fordel kan sendes i offentlig høring, da der ved en udvidet borgerinddragelse kan opstå og fremkomme forskellige interesser.

Samlet set vurderer administrationen, at ovennævnte tiltag vil betyde, at en Trafikhandlingsplan 2016 ikke kan udarbejdes inden udgangen af 2016 som oprindeligt planlagt, men med en revideret tidsplan som følge af øget borgerinddragelse vil man få et bedre og bredere grundlag samt redskab til at følge op på Trafikpolitikken, hvor den nye trafikhandlingsplan samtidig vurderes at kunne få et mere udbredt kendskab blandt borgere og interessenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den reviderede proces- og tidsplan for udarbejdelse af Trafikhandlingsplanen godkendes som beskrevet i sagen.


Godkendt.


Underskriftsside

Klaus Hansen (hjkh) V

Finn Andersen (hjfian) C

Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V

Benny Christensen (bsbech) A

Per Nørhave (hjpen) O

Britta Nielsen (hjbrni) F

Jan Jakobsen (jja) Ø

Documents

Ringsted Kommune · Web view3. Evaluering af samarbejde mellem Ringsted Kommune og I/S AffaldPlus7 4. Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade samt anlægsbevilling