”Det ville sgu være meget fedt, hvis de rejser en statue af mig ovre ved Marmorkirken med solbriller og computer”

MAJ

201

2

45

6

10

12

16

18

24

26

30

32

34

VELKOMMEN

EKSTRA HJÆLP TIL EKSAMEN

Før eksamen betaler tusindvis af studerende for et ekstra kursus. SDU vil forsøge at tilpasse undervisningen, så de studerende kan føle sig bedre klædt på.

PRISREGULERINGER, FEDTAFGIFTER OG VISSE-VASSE

Frokosttallerkenen vejer lidt tungere i tegnebogen. Fedtafgiften har fået priserne i SDU’s kantine til at stige.

INGEN BUTIKKER PÅ UNIVERSITETET

Jens Oddershede vil gøre campus til en landsby, hvor studerende kan gå i butikker. Kun én forretningsdrivende har lejet sig ind.

SØMÆND PÅ FJERDE SAL

Selvom det ligger lige ud til vandet, er livet på Prinsesse Maries Hjem ikke det samme som livet på havet. Men beboerne gør, hvad de kan for at holde minderne i live.

SDU-STUDERENDE KOMMER IKKE PÅ GRÆS

Benene når ikke at blive brune til sommer. De studerende holder sig væk fra SDU’s græsplæner.

FORFATTER FREM FOR ALT

Morten Sabroe er forfatter og journalist. Men grundlæggende er han en kom-promisløs mand, der hverken lader familiære bånd eller venskaber diktere fortæl-lingen. RUST mødte ham på en svagt belyst jazzbar et sted i København.

SDU HAR TILTRO TIL KVOTE 2

Det er populært at studere på SDU. Og det er særligt populært at søge ind på kvote 2. Det er rektor glad for, men der lyder også kritik af kvote 2- systemet.

UDKANT - PÅ DEN ANDEN SIDE AF VANDET

Europæisk kulturhovedstad i 2017 og CO2-neutral inden 2029. Fremtidsdrøm-mene er store for Sønderborg, men hvordan ser det ud lige nu?

3-2-1 TIL SOFAEN

Skal du på tur med fårehyrden Santiago eller til New York med Woody Allen? Der er rigeligt med alternativer, hvis det danske forår ikke viser sig fra sin bedste side her i maj. Men det håber vi naturligvis, det gør.

ROSKILDE FESTIVAL: BYG FESTIVALDRØM

Til Roskilde Festival kan gæsterne skabe det, de drømmer om, på et stykke jord i campingområde P.

DU ER, HVAD DU GOOGLER

”Katte”, ”cupcakes” og ”sex sex sex”. RUST går på opdagelse i campusbyernes skjulte liv.

12

26

34

18

RUST Nr.4•2012

2

INDHOLD

Bliv medlem afBioZonen...…og optjen BioBonus point, som du kan bruge på køb af biografbilletter.

Læs mere og meld dig ind GRATIS på biozonen.dk

Odense Banegård CenterStudierabat mandag - torsdag

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Studiepris_210X155_outline.pdf 1 16/02/12 13.13

Læseferien kan skimtes ude i horisonten, så var det ikke noget at benytte dig af SDU’s grønne arealer, når der skal terpes biomedicin, formueret eller svensk og nordisk litteratur?

Der er i hvert fald rigeligt med plads derude, for der er ikke mange, der benytter sig af dem. Men hvorfor er det sådan? SDU optager ellers hvert år et stigende antal studerende, så man skulle mene, at der var grundlag for en gedigen havefest til sommer.

Velkommen til majudgaven af RUST. I det forsøger vi blandt andet at få svar på spørgsmålene ovenfor. Dertil er vi gået kantinen på SDU Odense på klingen for at høre, hvad årsagen er til de stigende priser. For der er jo ikke så mange andre muligheder for at handle ind på campus, hvis det ikke skal foregå i kantinen. Det kunne der ellers sagtens have været. Læs mere i artiklen ”Ingen butikker på universitetet”.

Når læseferien er overstået, skal skoleåret afsluttes med eksamener. Udsigten til disse kan gøre mange studerende bløde i knæene. Og hvis man ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at under-holde om formueret, er der måske ikke noget at sige til, at man kunne føle trang til at investere i et eksamensforberende kursus. Men var det egentlig ikke universitetet, der skulle sørge for at gøre dig eksamensklar? Det spørgsmål kan du få besvaret i denne måneds udgave af RUST.

Men med eksamenerne forude kan det være tiltrængt med lidt adspredelse fra de støvede medi-cinbøger. Det kan du som vanlig få i vores månedlige kulturguide. Hvis du trænger til at komme helt væk mentalt, kan du passende gå ombord på Prinsesse Maries Hjem og høre en historie fra de syv verdenshave.

En mand, der også forstår at fortælle historier, er Morten Sabroe. Ham har vi mødt på en jazzbar i København til en snak om usikkerheden som drivkraft og hans liv helt generelt.

RUST-redaktionen skal også til eksamen og holde sommerferie, så vi er først tilbage til september.

Vi ser frem til at fortælle mange flere historier og til at dykke ned i de ting, der interesserer jer al-lermest. Så hvis I har nogen kommentarer, en idé til en historie eller ønsker at skrive for os, må I endelig ikke tøve med at skrive til rust@sdu.dk

Held og lykke med eksamen og god sommer

Christian Birk

VELKOMMEN

RUST Nr.4•2012

4

Christian Birk

Ansv. chefredaktør

Sebastian Abrahamsen

Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen

Redaktør

Mads Frimann

Redaktør

Nina Aagaard

Redaktør

Forsidefoto Carolina Marie Segre Høyer

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Fotograf: Simon Johansen

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Han tilføjer, at det ikke burde være nødvendigt at købe ekstra kurser, hvis man følger med i den undervisning, universitetet udbyder.

”Vi mener, at de studerende burde have an-dre ting at bruge deres penge på”, siger han.

DEN VIRKELIGE VARE

Til trods for indsatsen på Syddansk Universitet mangler der ikke kursister hos de private kursus-udbydere. Partner i Aspiri Søren Gøtterup-Tang oplyser, at 94 procent af de SDU-studerende, der køber et kursus hos Aspiri, vender tilbage og køber et nyt kursus.

Formanden for DSF, Torben Holm, ærgrer sig over, at der i det hele taget findes et marked for de eksamensforberedende kurser.

”Det er et markedsgrundlag, som man skal fjerne ved at have et udbud fra universiteterne, i stedet for at vi selv skal ud at lade Onkel Dankort bløde”, siger formanden.

Men det behøver ikke at være enten eller, mener Søren Gøtterup-Tang.

”Det, vi tilbyder, er et alternativ til at sidde der-hjemme og forberede sig til eksamen. Det er ikke et alternativ til undervisningen. Så når folk skal sidde og forberede sig til eksamen, så har vi sat det i system og fundet de bedste undervisere til det. Vi er ikke et alternativ til universitetet. Vi er et supplement til eksamensforberedelsen”.

På Syddansk Universitet er rektor, Jens Od-dersvhede, bekymret for, om nogle af de stude-rende, der bruger de private kurser, får indøvet dårlige vaner.

”En del af det at gå på universitetet er, at man også skal finde ud af, hvordan man lærer noget ved selvstudie. Så man er nødt til at lære nogle rytmer, som går på, at man skal arbejde hele tiden og løse de opgaver, man får, kontinuerligt. Jeg vil også synes, det var meget bedre, hvis man koncentrerede sig om at studere frem for at be-tale ekstra for de her kurser. De er et supplement, men de erstatter ikke den virkelige vare”. ■

DUK OP TIL ØVELSESTIMERNEPå Syddansk Universitet har man forsøgt at imø-dekomme efterspørgslen på ekstra gennem-gang af pensum. Jura og erhvervsøkonomi er to af de studier, hvor mange vælger at købe eksamensforberedende kurser. Derfor forsøger Juridisk Institut og Institut for Marketing & Ma-nagement på SDU at tage løbende hånd om de studerende med blandt andet øvelsestimer og læsegrupper.

Studieleder ved Institut for Marketing & Ma- nagement, Per Servais, fortæller, at de stude-rende der bliver væk fra øvelsestimerne på uni- versitetet, typisk også er dem, der klarer sig dårligst ved eksamen.

”Vi prøver hele tiden at fortælle de stude-rende, at det er en rigtig god ide at dukke op til de her øvelsestimer. Man kan glippe nogle forelæsninger, men man kan ikke glippe nogen øvelseshold, for det er der, man lærer det, og det er der, man kommer ind i rutinen. Man lærer at gå op til eksamen”.

Per Servais mener ellers, at de private manu-duktionskurser kan være nyttige for visse stu-derende, hvis de har brug for at få repeteret stoffet flere gange. Så længe de ikke tror, at kur-serne kan erstatte den egentlige undervisning på universitetet.

Studieleder ved Juridisk Institut, Ole Ham-merslev, er enig. Han lufter samtidig mulighe-den for at ændre på jurastudiets opbygning, så de studerende føler sig ordentligt forberedt til eksamen.

”Vi diskuterer jævnligt i studienævnet, hvor-dan vi kan imødegå behovet. For eksempel om vi selv skal lave nogle kurser eller ændre spørge-timeforløbet. Det kan være, at vi er for dårlige til at formidle, hvad det er for nogle krav, vi stiller til de studerende, når de skal til eksamen. Det arbejder vi meget ihærdigt på. Blandt andet ved nogle e-tests og ved at sætte dem i nogle studiegrupper hvor de kan diskutere pensum”.

Eksamensperioden nærmer sig med hastige skridt. Dermed er det også højsæson for pri- vate eksamensforberedende kurser, også kal-det manuduktionskurser. Et kursus koster ty-pisk omkring 700 kroner, og ifølge den største udbyder af eksamenskurser, Aspiri, mener 97 procent af deres kursister, at det er alle pen-gene værd.

Aspiri har 25.000 kursister om året. Ifølge for-mand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Torben Holm, er det udtryk for, at de stude-rende ikke får det ud af undervisningen på universitetet, som de skal kunne til eksamen.

”Når der er så stort et marked for det (manu-duktionskurser red.), så betyder det simpelt-hen, at vi må sørge for, at der er nogle flere møder mellem os som studerende og de undervisere, der skal lære os tingene”, siger formanden.

Han mener, der skal mere undervisning til på universiteterne, så de studerende får lejlig-hed til at stille flere spørgsmål til pensum. På Syddansk Universitet i Odense er rektor, Jens Oddershede, ikke helt enig.

”Jeg mener ikke, det er samfundets opgave at betale for den slags repetitionsundervis-ning”, siger han.

“Det er undervisning for studerende, der har behov for at høre tingene flere gange, måske ikke har hørt det så godt første gang eller gerne vil have en meget høj karakter”.

Men det er en forenkling, mener Torben Holm. Han har forståelse for, at universiteter-ne er presset på økonomien. Derfor efterlyser han flere penge til uddannelsesområdet fra politisk side.

”Jeg synes aldrig, man skal se på uddannel-se som en omkostning og et ressourcefor-brug. Derimod skal man se på uddannelse som en investering, der altid giver afkast. Det viser alle undersøgelser. Det kan altid betale sig at investere i uddannelse”, siger DSF-formanden.

Tusindvis af studerende betaler hvert år for et privat kursus, som hjælper dem med at læse op til eksamen. Det kan fungere som supplement, men ikke som alternativ til undervisningen, siger SDU’s rektor.

Af Sebastian Abrahamsen

RUST Nr.4•2012

5

Priserne på wienerbrød, sandwiches og andre godbidder er blevet pillet ved på Syddansk Universitet. Forklaringen er enkel, men regnestykket indviklet. RUST har mødt driftsleder Carsten Sjødahl, som har forsøgt at udrede trådene.

Prisreguleringer, fedtafgifter

og visse-vasse

RUST Nr.4•2012

6

”Det afhænger af, hvad regeringen beslutter. Hvis de ønsker at skatterne og

sådan noget sættes op, så vil vi som lønmodtagere få mindre, ikke?”

Af Anne Katrine Gregersen

Han har dokumentationen på plads. På bordet foran mig ligger både prislisten fra 2009 og 2012 og ved siden af ansøgningen, som først og fremmest har gjort det muligt at ændre på kroner og ører. Det er nemlig ikke ligetil, men skal godkendes af ser-vicechefen på Syddansk Universitet, Leif Jensen.

”For at forstå det rigtigt, så skal man kigge på den kontrakt, der ligger for driften af kantinerne. Man kan så søge om at få hævet priserne, men kun på baggrund af diverse regeringsind-greb og afgifter. Og de priser, vi har opereret med, er fra 2009, dem har jeg printet ud til dig, det er dem, der ligger her. De er fra 2009, og det er - ni-ti-elleve-tolv - fire år siden”.

Fedtafgiften fyldte da også et halvt år 1. april, og det er blandt andet på grund af denne, at en pålægsbelagt bolle har sneget sig op på minumsprisen 24 kroner. ”Og det er så ud fra et dokumenteret materiale, du ved, fra indekstal på prisreguleringer og fedtafgifter og visse-vasse”.

RISIKO FOR FREMTIDIGE FORANDRINGER

Til spørgsmålet om hvorvidt priserne er støt stigende, er svaret ikke entydigt. Flere parametre spiller ind.

”Det afhænger af, hvad regeringen beslutter. Hvis de ønsker at skatterne og sådan noget sættes op, så vil vi som lønmodta-gere få mindre, ikke? Hvis de så laver flere tricks med alkohol-afgifter og tobaksafgifter og på sukker og fedt, og hvad de nu kan finde på, så vil det jo på et tidspunkt blive nødvendigt at afspejle prisen. Det er jo også meningen med deres afgifter”.

Det er jo klart, men regnestykket bliver ikke mere simpelt af, at kostraten udredes.

”Vi har kunnet se, at vores vareforbrug er steget omkring 4 %. Det er jo ikke fordi, at vi har brugt flere varer, det er fordi, priserne er steget de der 4-5 %, fra de startede med de første afgifter i 2010. Vi har ikke kunnet holde det nede, fordi priserne er steget”.

En smule lettere bliver det, da det konkrete tilfælde knappes op. En sodavand. Det er da til at forstå.

”I 2009 kostede den måske tre kroner og 60 øre plus moms, ikke? Den får så lige en krone, ikke? Men vores udsalgspris er den samme, og så stiger vores vareforbrug. Og så må man sige, det kan ikke blive ved, vel? Når man tænker på at det, vi skulle have haft i overskud til at betale løn og øvrige omkostninger, det bliver mindre - og mindre - og mindre”.

Den mest simple forklaring er altså, at prisen afspejler samfun-det, moms og løninger. ■

RUST Nr.4•2012

7

Hvad har du købt? - Braseret svinekød med ris og en anelse salat ved siden af. Hvad tror du, det kommer til at koste? - Jeg vil jo gerne tro, at det koster omkring 30 kroner. Men det koster sikkert mere. Jeg bliver sikkert skuffet. Og hvad koster det rent faktisk? - 27 kroner. Hvad synes du om det? - Det er helt okay. Har du bemærket prisstigningerne? - Ikke lige umiddelbart. Fedtafgifterne gælder jo for det meste, så det har der nok været. Det synes jeg er noget mærkeligt no-get, fedt er jo naturligt indhold i vores føde. Kantinen regulerer den selvfølgelig derefter, det er fint nok. Hvor mange penge tror du, at du bruger i kantinen på SDU? - Det har jeg faktisk ikke engang styr på, men det er sikkert alt for mange. Kan du anbefale noget særligt, som du mener, er et kup? Ikke specielt, men jeg tror, retten her er god.

Hvad har du købt? - Jeg har købt rugbrød, pålæg, noget salat. Der er også lidt fisk. Hvad tror du, det kommer til at koste? - Det bliver nok cirka 35 kroner. Og hvad koster det rent faktisk? - Det blev lige, hvad jeg havde regnet med.

Hvad har du købt? - Jeg har købt en tortilla med oksekød og grøntsager. Hvad tror du, det kommer til at koste? - Det er svært at sige, for det er længe siden, jeg har handlet i kantinen. Og hvad koster det rent faktisk? - 29 kroner. Hvad synes du om det? - Det er svært at bedømme, men det er vist fint nok. Har du bemærket prisstigningerne? - Nej, jeg har været i praktik, så jeg har ikke spist her. Hvor mange penge tror du, at du bruger i kantinen på SDU om måneden? - Det er nok cirka 100 kroner. Hvad plejer du mest af alt at købe?- Det er mest opfriskere til resten af dagen, som fx kakaomælk og andre snacks. Kan du anbefale noget særligt, som du mener er et kup? - Jeg synes faktisk, at rugbrødsmadderne er rigtig gode – der får man virkelig noget for pengene. De er til at betale.

65%

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

STudie- og gerabatU

Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

VOXPOP:Kantinen

Tine Højgaard Jensen, Idræt & Sundhed

Jørgen Lose, rehabilitering i tværfaglig regi

Christian Johannes Idskov, Litteraturvidenskab

Christian

Jørgen

Tine

Foto: Martin Pilgaard

RUST Nr.4•2012

8

65%

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

STudie- og gerabatU

Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

VOXPOP:Kantinen

Der er dog stadig ingen planer om at række ud til byens forretningsdrivende og gøre dem opmærksomme på muligheden for at leje sig ind på campus.

”Hvis vi skal annoncere, skal mulighederne også skaffes. Så lige nu giver vi det tid til at udvikle sig”, siger Jens Oddershede.

Den ene mand, der indtil videre har åbnet forretning på campus, tilbyder reparation af Apple-udstyr til studerende og undervisere. Andre interesserede virksomheder kan hen-vende sig til universitetsdirektøren og byg-ningsledelsen.

”Så tager vi den derfra”, afslutter Jens Od-dershede. ■

For et år siden åbnede SDU i Odense muligheden for, at forretningsdrivende kan leje sig ind i lokalerne på campus. Rektor, Jens Oddershede, drømmer blandt andet om, at der kan åbne en cykelsmed på campustorvet, så de studerende ikke behøver slæbe sig hjem på flade dæk.

Indtil videre er der dog kun én enkeltmandsvirksomhed, der har benyt-tet sig af tilbuddet. Det hænger muligvis sammen med, at universitetet ikke har gjort ret meget for at tiltrække de forretningsdrivende.

”Det er ikke noget, vi er ude at slå på stortromme for. Vi har slet ikke faciliteter nok til at kunne annoncere efter forretningsdrivende selv”, siger rektor, Jens Oddershede.

Selvom der kan synes langt til det nærmeste sukkerfix, når kantinen lukker klokken 16, er det ikke en del af rektors plan, at der skal åbne en kiosk på campus. Det er der ikke faciliteter til. Jens Oddershede henviser desuden til det nye kollegiebyggeri mellem Campusvej og Niels Bohrs Allé, hvor der muligvis også bliver plads til et butikstorv.

Ingen butikker på

universitetet

Rektor har længe drømt om, at campus i Odense blev en slags landsby fuld af servicefaciliteter for de stude-rende. Sidste år blev det muligt for forretningsdrivende at leje sig ind. Kun en enkelt har benyttet sig af tilbuddet.

Af Sofie Tanashka Olsen og Sebastian AbrahamsenIll. af Christine Hedwig

RUST Nr.4•2012

10

Hvordan trives sømænd på land efter en ungdom til vands? RUST er gået ombord på Prinsesse Maries Hjem.

Af Nina AagaardFoto: Carolina Marie Segre Høyer

RUST Nr.4•2012

”Her er der ikke nogen, der ligger flere dage, efter de har stil-let træskoene”, siger Carsten Nielsen, formand for Sømands-foreningen. På Prinsesse Maries Hjem passer man nemlig på hinanden.

82 sømænd og én sømandsenke bor her mellem Christi-anhavns kanaler. For at få en lejlighed skal man være over 40 og have sejlet mindst 15 år. Shipmates, kalder beboerne hinanden.

”Vi tænker sgu ikke så meget over verden”, siger Carsten Nielsen. Til søs har man sine kvadratmeter i kahytten, man får rent sengetøj og mad serveret hver dag. Andre tænker for en. Det øjeblik sømændene går i land, er der en masse valg, der skal træffes, og det kan være svært. Derfor hjælper Carsten Niel-sen og de andre sømænd hinanden med de opgaver, der venter. ”Der er sgu ikke nogen sømænd, der ved noget om boligsikring”.

Carsten Nielsen

13

”Jeg gjorde mig så umulig, at jeg alligevel fik lov”, fortæller Finn Jørgensen. Hans forældre ville ikke lade ham tage ud at sejle, men det var hans store drøm at blive sømand, og da han blev 17 år, gav forældrene efter. På sin første rejse til Mellemamerika købte han et træskrin af en af de lokale, der strømmede hen til kajen, når skibet lagde til. Finn Jørgensen nørkler lidt med æsken. Den består af træstykker, der skal drejes som en kode, før skrinet vil åbne. Det var det, der fascinerede ham som 17-årig. ”Det ser simpelt ud, men jeg blev meget imponeret”.Skrinet er det eneste klenodie, Finn Jørgensen har gemt fra de 20 år, han brugte på havet. Som ung sejlede han i Østen. Her var han en fri fugl, fortæller han, og gjorde, hvad han havde lyst til. Der var ikke noget at bekymre sig om, mad og frisk sengetøj fik han på skibet. Når han så blev træt af et skib, sagde han op og holdt ferie i nogle måneder, indtil han igen manglede penge.

I nogle år boede Finn Jørgensen og Ole Brunhøj ved siden af hinanden på Fillippinerne. Ole Brunhøj sejlede mellem USA og Østen i ti år, og som 21-årig slog han sig ned på Fillippinerne. Livet som frie fugle kunne være for frit, mener han. Dengang drak sømænd lige lovligt tæt. Da Ole Brunhøj fik børn, holdt han op med at sejle, så han kunne være hjemme hos familien i Danmark. For nogle år siden blev han skilt, flyttede ind på Prinsesse Maries Hjem og begyndte at sejle på Helsingør-Helsing-borg færgen. Sømændene havde et særligt sprog på Fillippinerne, et sam-mensurium af dansk, engelsk og filipino. I dag taler de også et fælles sprog.”Det havde været en drøm at komme ud at sejle igen. Så møder man sine egne”.

Finn Jørgensen

Ole Brunhøj

14

RUST Nr.4•2012

Ligesom Ole Brunhøj og Finn Jørgensen har mange af sømændene sejlet sammen i deres ungdom. De samles i ”Ti-kaffen”, der ligger ved siden af vaskerummet. Her sludrer shipmates om gamle dage. ”Vi taler om den gang, hvor der var rigtige skibe og rigtige sømænd”, for-tæller Finn Jørgensen. Øl fra automaten koster otte kroner, sodavand en femmer og på radioen kværner P4. Til søs er det en tradition at drikke en kop kaffe i gåseøjne klok-ken ti om morgenen. Det er den gibbernakker, ”Ti-kaffen” er opkaldt efter.

Prinsesse Maries Hjem er et landsbysamfund, mener Terence M. Hohlmann, der har boet på hjemmet de sidste 14 år. Alle ved alt om alle.

”Snakken går jo nede i Ti-kaffen. Bort-set fra når jeg kommer ind. Så holder de kæft”, griner han. ”Ja, jeg ved sgu ikke hvorfor. Men jeg finder altid ud af det alligevel”.

Skibet er kun så langt, og det er Prinsesse Maries Hjem også, fortæl-ler han. Til søs må man enes med den mand, man deler kahyt med, selvom man ikke kan lide ham. Man kan blive flintrende uven-ner, når man er stuvet sammen på havet.

”Men når man så kommer i land, og der kommer nogen ude-fra … ja, så holder man sammen alligevel”. ■

Terence M Hohlmann

Minderne holdes i live i “Ti-kaffen”

RUST Nr.4•2012

15

”Det mangler. Måske ikke nu, men til sommer hvor man kan få noget frisk luft og få lov til at sidde udenfor. ”

”Det synes jeg ikke. Jeg bruger det ikke, og det vil jeg heller ikke gøre, selv hvis der kom bænke op. Jeg er sjældent herude.”

”Jeg trænger helt klart til det, når solen skinner. Hvis der kom bænke, ville jeg benytte det, hvis vejret selvfølgelig tillader det.”

De vælter ud. Køer, kaniner og kåde individer. Foråret kalder, brisen hvisker, og humøret stiger i takt med graderne. En verden udenfor lokker: ” Kom på græs”. Dog ikke på Syddansk Universitet i Odense.

Af Line Tornvig Martinussen Foto: Bjørn Hvidsteen

SDU-studerende kommer ikke på græs

grønne områder indgår som en af pindene, så det er noget, vi kigger på”, siger han.

FLITTIGE STUDERENDE ARBEJDER INDENDØRE

Søren Hesseldahl forklarer, at universitetets de-sign med store græsarealer og få terrasser, måske kan hænge sammen med ’den gamle skoles’ for-ventninger til de studerende.”En af årsagerne kan være, at man måske tidligere har ment, at de studerende ikke skulle sidde ude, men være flittige indenfor. De skulle ikke have sol, og det har vi senere ikke fået ændret på. Det hæn-ger måske også lidt sammen med, at det gode vejr tidligere først kom, når studieåret var slut. I dag kan man da sagtens sidde uden for med jakke”

GRØNNE OMRÅDER NEDPRIORITERES

Trods enighed mellem Søren Hesseldahl og Flemming Smedegaard erkender de begge, at problemet ikke bliver løst med det samme. Det handler solskinsklart om prioritering. ”De eneste prioriteringer der er, og som midler-ne går til i øjeblikket, er den nye fredagsbar og ombygning. De andre er ikke prioriteret endnu. Det skal vi først til. Der er forskellige behov og en skarp prioritering mellem lokaler og grønne områder,” siger Flemming Smedegaard. Han bakkes op af Søren Hesseldahl, der kalder det et prioriteringsspørgsmål. ”Lige nu har vi ikke luft til det. Vi har mange områder, der ikke bliver udnyttet, og det er for dårligt. Måske efter sommeren, men det er svært at sige”, siger han. Foruden terrasserne mellem kantinerne og ned ad Gydehutten eksisterer der en enkelt bænk ved indgang H til de d-vitaminhungrende stu-derende, der ønsker sig lidt græs, himmel og solskin i livet. ■

Forårsfornemmelser spredes med lysets ha-stighed. Udenfor venter stigende grader og sommerbriser. Men de studerende på SDU kan ikke lege med. Ikke fordi, at der er mangel på græsarealer at boltre sig på. De strækker sig langt, bredt og smygende rundt om campus og universitetets lokaler. Men meget lidt indby-der de studerende til at nyde det begyndende forårsvejr, da de mødes af låste branddøre og mangel på stole og bænke. Det er et problem, som SDU’s bygningschef Søren Hesseldahl er opmærksom på.

”Vi vil gerne have mere glæde af vores om-givelser. Vi har enkelte gårde, der er møbleret, men jeg kan pege på mange steder, hvor po-tentialet ikke bliver udnyttet”, siger han og for-tæller, at folkene bag projektet De Studerende i Centrum har påpeget problemet.

”Vi er blevet kontaktet af De Studerende i Centrum og er blevet gjort opmærksom på det. Men vi kunne helt klart sætte nogle stole og borde op og eventuelt få trådløs dækning og nogle tænkeborde. Det kræver jo ikke så meget at få nogle borde til at stille sin laptop på. Vi har modtaget flere forslag”, siger Søren Hesseldahl.

FOKUS PÅ FORBEDRING AF GRØNNE OMRÅDER

Flemming Smedegaard er studievejleder og tilknyttet De Studerende i Centrum. Han nik-ker genkendende til den manglende udnyt-telse af universitetets omliggende grønne områder.”De Studerende i Centrum begyndte for et år siden og går ud på at forbedre de fysiske og sociale rammer. Vi har været rundt og besøge forskellige campusser og vurderet forholdene. Vi har så forslag til bedre sociale rammer, hvor vi kan udnytte områderne bedre. Netop de

Maiken Mikkelsen, 21 år, læser naturvidenskab

Erik Gahner Larsen, 23 år, læser Statskundskab

Pernille Rævdal, 19 år, læser medicin

BRANDTS

Samtidskunst Musik Performance

Events Fotokunst Sansebar

Torsdagslounge Mediemixeren

Fri entre hver torsdag

kl. 17-21Se alle udstillinger – deltag i events

Events hver måned

– hva’ sker der?

Følg brandts.dk/ung og

Facebook ’Inspired by... Brandts’

Kunst & Brunch kr. 135,-

Få adgang til hele Brandts – og snup

en sandwich eller brunch på en af

cafeerne i Brandts Passage.

Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011

Synes du, at der mangler uden-dørsfaciliteter på SDU i Odense? Og ville du benytte dig af dem, hvis der var flere af slagsen?

16

RUST Nr.4•2012

premiere d. 24. maj premiere d. 7. juni premiere d. 3. juli

Svedige sommerfilm

premiere d. 26. juli

www.cinemaxx.dk

BRANDTS

Samtidskunst Musik Performance

Events Fotokunst Sansebar

Torsdagslounge Mediemixeren

Fri entre hver torsdag

kl. 17-21Se alle udstillinger – deltag i events

Events hver måned

– hva’ sker der?

Følg brandts.dk/ung og

Facebook ’Inspired by... Brandts’

Kunst & Brunch kr. 135,-

Få adgang til hele Brandts – og snup

en sandwich eller brunch på en af

cafeerne i Brandts Passage.

Foto fra Torsdagslounge 10. marts 2011

Af Mads Frimann og Christian BirkFoto: Carolina Marie Segre Høyer

Engang var journalisterne Københavns rock-stjerner. Skrivemaskinen var deres guitar, og når de trådte ind på hovedstadens beværtninger, drejede folk hovedet for at få et glimt af byens kulturelle elite. De var romantiske figurer. Druk-kenbolte, vilde og blodige. 60’erne og 70’erne var årtier med opbrud, hvor alt sprang i luften. Ungdomsoprør, krig og kærlighed. Lunten blev antændt i redaktionslokalerne, der lå i en tåge af røg fra de joints, der gik på omgang.

”Jeg kan huske, første gang jeg kom ind på Cafe Dan Turéll. Lasse Ellegaard, der arbejdede på Dagbladet Information, stod i baren med cowboyhat. Omringet af kvinder. Han skrev om rock and roll og lavede alt det fede. Så fik han øje på mig, pegede mig hen til baren og sagde, ’Du er Morten Sabroe, ikke? Du skriver kraftpetervælteme godt’. Alle kunne høre det. Jeg voksede og blev den højeste mand i ba-ren. ’Men ved du hvad?’, sagde Ellegard, ’du når mig ikke til sokkeholderne’”.

Han voksede op blandt overklassen, men vendte ryggen til de fine fornemmelser for at gå sine egne veje. Ingen er blevet skånet i Morten Sabroes virke som journalist og forfatter. Hverken familien eller ham selv.

Sabroe, Ellegaard og alle de andre hårdkogte drenge havde valgt journalistikken som deres endegyldige skæbne. Det var alt eller intet. Æg-teskab eller kulturel revolution. Kongerne af Kø-benhavn havde for længst truffet deres valg, og nu var der ingen vej tilbage. Det samme havde Morten Sabroe. Journalist på fuld tid. Ikke 37 timer om ugen med tidlig fri om freda-gen. Det var i blodet. Ligesom smøgerne og sprutten.

Et par årtier senere var Lasse Ellegaard og Mor-ten Sabroe igen under samme tag på Informa-tion. I 1990 var Ellegaard blevet chefredaktør på avisen. Han ville lave den om.

”Alle var blevet så skide dovne. Han kaldte mig ind på sit kontor. ’Kom her Morten, kom og se!’. Så pegede han ud af sit vindue ned til gården. Der stod to medarbejdere med cykelhjelme. Det var svært for en gammel journalist at se en

RUST Nr.4•2012

19

noget venstreorienteret romantik. Jeg havde pakket den ind i madpapir, så folk kunne ikke læse det og se, hvor dårlige digtene var”.

I dag behøver Morten Sabroe ikke at pakke sine bøger ind. Hans forfatterskab tæller mere end 20 værker. Bøger, der haft konsekvenser for ham selv, dem, der står ham nær og den danske forfatterstand. Når han skriver, skriver han ærligt. Helt ind til benet og ud igen. Som da han skrev bogen ’Du som er i himlen’, der egentlig skulle have været en bog om Hillary Clinton. Sabroe var i 2007 taget til New York for at dække Clintons forsøg på at blive demokra-ternes næste præsidentkandidat. Sådan blev det aldrig. ’Du som er i himlen” blev i stedet til en barsk skildring af Morten Sabroes mor, Ingrid. Det blev en af den slags bøger, der kom-mer af sig selv. Den var uundgåelig.

DIN FORHENVÆRENDE MOR

Trekvart år forinden blev Sabroe ramt af en blodprop på vej hjem fra Gyldendals efterårs-reception på Søpavillonen. Tankerne om hans egen dødelighed blev holdt på afstand af do-

kumentaren ’Udflugt mod døden’, som han lavede med sin kone, Do, kort efter. Det var en måde at holde døden i strakt arm.

Men da flyet landede i New York, var han alene

med sine tanker, og pludselig omgivet af sin egen dødsangst. Han skrev sedler med adres-ser og telefonnumre, så folk vidste, hvem de skulle kontakte, når de fandt ham livløs tæt ved Hudson River. Men i virkeligheden var det ikke døden, der pressede sig på. Morten Sabroe indså, at han ikke kunne skrive bogen om Hillary Clinton. Han var nødt til at skrive om sin mor.

”Jeg sad alene på mit værelse og så en de-

mand med cykelhjelm og barnesæde. ’Nu kører de kraftedeme hjem. Klokken er halv tre! Nu skal de over og hente børnene i børnehaven. Det kan ikke lade sig gøre det her!’”.

EN BOG, DER KOM AF SIG SELV

Morten Sabroe ankommer til baren Kind of Blue på sin cykel. Uden hjelm, men med de solbriller, der efterhånden er blevet hans signatur. Hjem-mevant hænger han frakken på knagerækken. Det er ikke første gang, han er her. Det er ham, der har valgt stedet, der ejes af en gammel ven. De bærer begge det samme slidte læderansigt, der er kendetegnende for folk, der har oplevet lidt af det meste.

Sabroe går bag baren for at se på udvalget af cognac.

”Hun er smuk, hva’? Skal I ikke have noget?”. Han sætter sig med sin kaffe og cognac, som den mørkhårede kvinde netop har sendt over baren. Han har ret. Hun er smuk, og hendes stemme er dyb og forførende som en jazzsangerindes.

Den dunkle bar varmes op af de bløde, blå toner fra stedets vinylafspiller. Det er en tids-lomme et sted i København, hvor håbløse romantikere og machodrenge kan være beg-ge dele. Og det er Morten Sabroe. Måske var det derfor, han langsomt, men sikkert, forlod journalistikken. Det blev en vej til hurtig kapital. En måde at skabe tid og plads til det, der virkelig trak i den selvudnævnte arbejderdreng fra overklassen. At være forfatter.

”Jeg skrev en digtsamling, som jeg gik rundt på S-togsstationerne og solgte. Den var så dårlig. Den hed ’Retten til at blomstre’. Sådan

Morten Sabroe (født 5. Juni 1947 i Gentofte).

Uddannet bygningssnedker. Udlært som journalist på Berlingske Tidende.

Søn af redaktør og cirkusrevydirektør Povl Sabroe og tidligere danmarksmester i tårnspring, Ingrid Sabroe.

Har som journalist blandet andet arbejdet på Dagbladet Information og Politiken.

Har skrevet mere end femten romaner. Deriblandt Johanna, Sidste tog, Du som er i himlen og Fadervor.

Gift med Do Windfeld Sabroe.

Bor i København.

”Jeg ved sgu godt, hvad der sker, når man sidder og skriver. Skriften tager jo over”

RUST Nr.4•2012

20

bat med Hillary, da min stol brasede sammen. Der tænkte jeg ’this is it’. Jeg kunne mærke, at det ville blive en lorte, lorte, lortebog, så jeg begyndte at skrive om mine tanker om døden og min mor. Det blev nærmest en slags pro-cesbog”.

Forholdet til moderen var på ingen måde inderligt og kærligt. Tværtimod. Morten Sa-broes mor ville ikke have børn. Hun afskyede den klassiske kvinderolle og stræbte efter magt og anerkendelse. Som Hillary Clinton. Hun var en mand i en kvindes krop. Ligesom Clinton. Moderens strenge moral umuliggjorde enhver strømning af varme følelser mod hendes søn.

Da Morten Sabroe ti år forinden viste hende manuskriptet til hans selvbiografi ’Sidste tog’, der i detaljer beskriver hans kærlighedsforladte barndom i Klampenborg, kvitterede hun med et brev underskrevet, ’Din forhenværende mor’.”Jeg vidste, den ville ødelægge hende, men vi var jo i en form for krig. Og da hun så under-skriver brevet med ’Din forhenværende mor’, så har hun sgu også kridtet en bane op, der er hårdkogt. Så må hun sgu kunne tåle, at der kom-mer en og lægger et manuskript foran hende og siger ’okay, jeg er alligevel ikke din søn, men nu får du det her’”.

MEN DER VAR JO OGSÅ LYS

Morten Sabroe er afklaret med, at hans forfat-terskab har haft ofre. Sådan er det, og sådan må det være. Også selvom ofrene er mennesker helt tæt på. Men det betyder ikke, det er nemt.

”Der er utroligt mange moralske dilemmaer. Jeg synes, det er skidehamrende råt. Især med det argument min mor altid brugte, ’men der var jo også lys’. Og det var der jo også, men så er der ikke nogen bog”.

Men er det ikke enormt egoistisk at slukke noget af lyset bare for at rense sig selv?

”Jo, det kan du godt kalde egoistisk, men et eller andet sted har det været vigtigt for mig, men altså, Carsten Jensen sagde for nylig, at forfattere er nogle dumme svin. Det er ikke fedt at kende forfattere”, slår Sabroe fast, mens han flytter det nu tomme cognacglas for at gøre plads til at understrege sin pointe med hånden.

Forfatteren Suzanne Brøgger har sagt, at på kunstens alter må man ofre alt, og det har Morten Sabroe taget til sig. Anmelderne har belønnet ham for det og prist hans mod og ærlighed.

”Det kan jeg slet ikke forbinde med det. Modig og ærlig. Jeg ved sgu godt, hvad der sker, når man sidder og skriver. Skriften tager jo over. Er den ærlig? Nej, men det er en fed sætning. Den eneste sandhed, der ligger i en selvbiografi, er vel selvbiografien som bog. Den afspejler vel muligvis nogle konflikter, men det har jo ikke noget med virkelighed at gøre … kan du jo sige”.

RUST Nr.4•2012

21

blev to fjerne figurer i hans opvækst. Men sådan var det i huset i Klampenborg,

hvor Morten Sabroe voksede op. Her var børn og forældre adskilte. Det var to uforenelige verdener, der aldrig krydsede hinanden. Bør-nene klarede sig selv og legede for sig selv. De kom ind og spiste middag klokken seks, og forsvandt når maden var spist. Der blev ikke udvekslet noget særligt, med mindre mor og far fandt ud af, at man havde neglet for mange penge fra pengepungen.

I det hele taget var der ikke meget sammen-hold i familien Sabroe.

”Familien var jo samlet om det, min far la-vede. Altså Cirkusrevyen. Det var jo ikke sådan, at nu kommer tante Gerda og onkel Peter og spiser. De kom sgu aldrig og spiste. Der var al-drig noget familie, der kom, men alle skuespil-lerne var der jo. Og drak”.

I dag er der ikke meget tilbage af familien Sabroe. Både moderen og faderen er for længst borte. I stedet har han opbygget et nært for-hold til sine døtre, men en kernefamilie er det aldrig blevet til.

”Jeg har da drømt om det mange gange. Sådan et rigtigt langbord nede i Toscana med hele banden, du. Børn og børnebørn”.

Men tror du, du kunne slappe af i det?”Nej, det er kun en drøm. Men man kan da

godt se det for sig, men gad vide hvor længe, jeg ville blive siddende. Jeg ville nok rejse mig og gå i alle mulige retninger”. ■

hver gang bange for, at det var noget lort. Hvor stammer den usikkerhed fra? ”Jeg ved det ikke. Men jeg tror, den er enormt

god at have. For jeg tror, at du bliver svag i det øjeblik, du bliver selvsikker. Og så tror de alle sammen, du er en stor krukke, men hvis de kunne kigge ind i én, ville de se, at det er man lige akkurat ikke”.

I de senere år har Sabroe ikke haft megen grund til nervøsitet, når hans skriverier har skul-let vurderes. Det er blevet til mange stjerner og pæne ord fra kritikerne. Han er det tætteste, en machodreng fra whiskeybæltet kommer på betegnelsen ”folkelig”. Men selvom aner-kendelsen betyder meget for forfatteren, er det ikke sådan, at han går rundt og tænker på sit eftermæle og berømmelse.

”Berømmelsens pris er noget Hollywood-stjerner og andre berømtheder kan komme ud for. Det andet pis herhjemme med udøde-lighed og berømmelse, I don’t give a shit. Men det ville sgu være meget fedt, hvis de rejser en statue af mig ovre ved Marmorkirken med solbriller og computer, og hvad fanden jeg el-lers skriver med”, griner han.

LANGBORD I TOSCANA

I så fald ville det ikke være den første statue, der er rejst af en Sabroe i Danmark. I Aarhus står der et monument af hans farfar, socialdemokraten Peter Sabroe. Ham lærte barnebarnet dog al-drig at kende, ligesom hans forældre også for-

FOLKELIG MACHODRENGMen det har sin pris at skrive , som Morten Sa-broe gør. Når du vrider dig selv, og skriver dig helt nøgen, er ordene pludselig en forlængelse af dit eget jeg. Morten Sabroe kan huske mange episoder fra dengang, han var journalist på Po-litiken, hvor han ventede på en vurdering fra redaktøren. Hver eneste gang var det det sam-me. Selvom han var overbevist om, at han havde gjort et godt stykke arbejde, var han

1.-2.juni på POSTEN

Like os på facebook/studiebyenodense og få updates om koncerter, fester, oplevelser ogstudierabatter i Odense

studiebyen.odense.dk

STUDIESLUTFEST

”Jeg har da drømt om det mange gange. Sådan et rigtigt langbord nede i Toscana med hele banden, du. Børn og børnebørn”

RUST Nr.4•2012

22

1.-2.juni på POSTEN

Like os på facebook/studiebyenodense og få updates om koncerter, fester, oplevelser ogstudierabatter i Odense

studiebyen.odense.dk

STUDIESLUTFEST

Søjlediagram af Johan Eriksen

forstå andres behov. Som barn var hun klassens trøsteklud og tilbragte mange timer på skolens pigetoilet med at udøve terapi på sine klasse-kammerater, hvis de havde problemer. Empati er ikke just en mangel hos Emilie Meyn. Dog har hun ikke det skyhøje gennemsnit, som kræ-ves for at imødekomme adgangskvotienten på psykologiuddannelsen. Derfor har hun søgt til Odense, hvor optagelsesprøven giver hende nye muligheder. For hende var gymnasietiden fyldt med flere fester end fysikafleveringer, og hun er derfor begejstret for SDU’s optagelses-prøve, som har givet hende fornyet håb.

”Jeg tror, gymnasietiden for manges ved-kommende er den tid, hvor man er mest umoden, fester og måske ikke er så god til at sætte sig ned og lave lektier. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man er dum, bare fordi man ikke har et højt gennemsnit. Hvis man for eksempel har fået en dårlig karakter i kemi, kan

der er optaget på kvote 2, end dem der blev optaget udelukkende på baggrund af deres karaktergennemsnit. Optagelsesprøven fanger de af ansøgerne, der er mest motiverede og interesserede i studiet, og det er en klar fordel, mener Jens Oddershede

”Det eneste pointsystemet tester er jo ka-rakterer, den vægter ikke personlig egnethed og dedikation. Når man starter på universitetet tæller de personlige egenskaber nul og niks, kun evnen til at få høje karakterer. Og det er jo ikke sikkert, det giver den bedste arbejdskraft bagefter”.

EN CHANCE NUMMER TO

Emilie Meyn er 20 år gammel, og bosat i Køben-havn. Hun er en af de næsten 1000 ansøgere, der har søgt ind på kvote 2 på psykologi som sin førsteprioritet. Emilie Meyn voksede op i en storfamilie, og lærte allerede i en tidlig alder at

SDU hitter. I år har universitetet oplevet en stigning på 12 % i antallet af kvote 2 ansøg-ninger, sammenlignet med 2011. Det viser den nye opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding.

SDU er det førende universitet i landet, hvis man fokuserer på, at optagel-

sesprøver skal være et led i processen, når der optages ansøgere fra kvote 2. Lignende opta-gelsesprøver findes kun på veterinærstudiet i København og på medicinstudiet i Aalborg. I Aarhus tager man afstand fra denne form for optagelsesproces og optager udelukkende baseret på karakterer.

Rektor Jens Oddershede er begejstret for optagelsesprøverne, og den succes det har medført. Indtil videre har man indført optagel-sesprøver på en række uddannelser på Sund-hedsvidenskabeligt Fakultet samt journalistik, og Jens Oddershede er ikke afvisende overfor udsigterne til at indføre optagelsesprøver på endnu flere adgangsbegrænsede uddannelser.

”IKKE NOGET TAB PÅ DEN KONTO”

Optagelsesproceduren på Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet varierer fra studie til studie, men fælles for alle er, at de består af en skriftlig prøve samt et interview, hvor der læg-ges vægt på den enkelte ansøgers personlige egnethed. Og den slags procedurer koster uni-versitetet penge. Mange penge. Men det kan godt betale sig, mener Jens Oddershede.

”Hvis man kan gennemføre en optagelses-prøve, viser statistikken, at der er større chance for, at man gennemfører studiet. Og så mener jeg, at ressourcerne er godt givet ud, for jo flere studerende, der består deres eksamen, jo flere penge får universitetet”.

Studier foretaget på Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet har vist, at der er en lavere frafaldsprocent blandt de medicinstuderende,

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Antal

Ansøgningsår

Søgning via KOT pr. 5. juli 2011

SDU har tiltro til kvote 2Er det ikke et tocifret karaktergennemsnit, der pryder dit eksamens-bevis fra gymnasiet? Din fremtid behøver ikke at styrte i grus af den grund, for på SDU har man indført optagelsesprøver på en række uddannelser, der giver ansøgerne en chance, selvom adgangskvo-tienten er høj, og gymnasiekarakteren lav.

Af Eva Krarup Randa Nielsen

Ant

al

Søgning via KOT pr. 5. juli 2011

Ansøgningsår

RUST Nr.4•2012

24

På Aarhus Universitet foretrækker man at optage via pointsystemet, fordi man mener, at karakterer er et mere objektivt kriterium end det subjektive optagelsesinterview. På SDU af-viser man, at der er tale om diskrimination, og forklaringen lyder på, at flere mænd er motive-rede til at søge ind på kvote 2, fordi de ikke har et højt nok karaktergennemsnit. Jens Odders-hede er dog opmærksom på problematikken, og ligeledes er de af fakultetets ansatte, der gennemfører optagelsessamtalerne. ■

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kronerSom medlem hos AAK, får du målrettet jobvejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er fær-dig med din uddannelse, undgår du en måned uden indtægt – og tjener derved dagpenge til en værdi af ca. 14.000 kr. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.

Det er gratis at være medlem, mens du læser. Meld dig ind på aak.dk

Kloge hoveder er til for at blive brugt

25 NYE MEDLEMMER OM DAGEN

studiet og derfor har en lavere frafaldsprocent end i kvote 1. Derudover mener Maria Vonsild, at et studie, der er sammensat af både kvote 1 og kvote 2-ansøgere, skaber diversitet og der-for beriger studiemiljøet.

”Vi vil gerne nuancere billedet lidt, så det ikke kun er ansøgerne med de højeste gen-nemsnit, der bliver optaget. Rent akademisk er det ligegyldigt, hvilken kvote man er optaget i, slutresultatet er det samme. De studerende har forskellige erfaringer og modenhed, og det er den variation vi opnår ved at optage ansøgere i kvote 2”, siger Maria Vonsild.

KRITIK: POSITIV DISKRIMINATION

Det er dog ikke alle, der er lige positivt stemt overfor optagelsesprøverne. SDU har været udsat for kritik fra diverse ligestillingsorgani-sationer, der mener, at de mandlige ansøgere bliver favoriseret ved optagelsessamtaler. Det er et faktum, at flere mænd end kvinder bliver optaget i kvote 2. Hvorvidt det er en naturlig konsekvens af, at flere kvinder med høje gen-nemsnit bliver optaget i kvote 1, er der bred uenighed om. Kritikken går på, at man ved op-tagelsessamtalen kan charmere sig til en stu-dieplads fremfor at kvalificere sig til den på en faglig baggrund.

man jo stadig godt blive en god psykolog.” Hun mener, at styrken ved optagelsesprø-

ven er, at den viser, om man kan ræsonnere, og om man har den faglige baggrund, som uddannelsen kræver. At der kun er 25 %, der bliver optaget på kvote 2, synes hun derimod, er helt fair.

”Jeg er bare glad for, at der findes en lille åbning for folk som mig, der var lidt for vilde i gymnasiet”, tilføjer Emilie Meyn ydmygt.

Jens Oddershede mener ligesom Emilie Meyn, at kvote 2-strukturen giver ansøgere en mu-lighed for at blive optaget på universitetet på trods af sløje karakterer.

”Det handler om at give dem, der ikke har klaret sig så godt i gymnasiet, en chance num-mer to. Selvfølgelig er karakterer ikke helt lige-gyldige, men jeg synes ikke, man skal straffes resten af livet, fordi man ikke var helt så moti-veret i gymnasiet.”

BERIGER STUDIEMILJØET

Maria Vonsild er ansvarlig for optagelsesprø-verne på Sundhedsvidenskabeligt Fakultet. Hun oplever, at optagelsesprøven har givet rig-tig positive resultater, fordi de studerende, der bliver optaget, er meget motiverede omkring

FAKTA OM SDU

SDU modtog i alt 13.122 ansøgninger via den Koordinerede Tilmelding i 2011

I år har universitetet modtaget hele 7.333 ansøgninger til kvote 2, en stig-ning på 12% sammenlignet med 2011

SDU har optagelsesprøver på følgen-de uddannelser: idræt og sundhed, kli-nisk biomekanik, psykologi, folkesund-hedsvidenskab, medicin og journalistik

RUST Nr.4•2012

UDKANTRUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.

Som ung i Sønderborg har man lagt øre til de fleste stereotype forestillinger om det at bo i provinsen. Men der er hverken grise eller køer i gågaden.

Af Sebastian AbrahamsenFoto: Patricio Soto

Byen mellem Jylland på venstre side og Als på højre side, som den tager sig ud på en stormfuld gråvejrsdag.

Merete uddyber, at det har været diskuteret meget i kommunen, at det er vigtigt at tiltrække de rigtige mennesker til Sønderborg. Derfor er det nødvendigt at tilbyde dem en spændende by med et rigt kulturliv.

Vi går forbi havnen og op til gågaden. Ud over enhver bymidtes obligatoriske værtshuse og morgenpizzeriar, passerer vi også en enorm ud-gravning, hvor der skal opføres et indkøbscenter.

”Sønderborg er en rigtig entreprenørby”, siger Merete og smiler.

Allan nikker.”Man vil jo gerne have, at der kommer noget

udvikling hernede. Og det sker ikke af sig selv. Så der er nogle kræfter, der er sat i gang, og så satser de på, at det gør byen mere attraktiv”, siger han.

Kommunens politikere samarbejder med det private erhvervsliv om byens udvikling. Det seneste eksempel er en ny motorvejsfor-bindelse, som forbinder Sønderborg med E45 og resten af Europa. Motorvejen blev til i et offentligt-privat samarbejde og stod færdig langt tidligere end beregnet.

OVER VANDET

Startskuddet til byens udvikling lød i efteråret 2007, da byggeriet Alsion stod færdigt. Alsion huser Syddansk Universitet, en koncertsal samt en række virksomheder, som lejer sig ind.

Det imposante bygningsværk i stål og glas ligger udstrakt langs fjorden og skuer over hav-nefronten og den gamle bydel på den anden side. Som repræsentant for det gamle Sønder-

over pladsen mod banegården, hvor hun hilser med et smil. Hendes store solbriller dækker over en gang gedigne tømmermænd.

”Det er lidt ærgerligt, at du ikke kunne komme på en anden dag. De fleste holder på-skeferie hjemme hos familien”, bemærker hun. Merete Knudsen har boet i Sønderborg hele sit liv. Udover at studere Economics & Business Administration er hun faglig vejleder, medlem af tutorgruppen og formand for fredagscaféen.”Jeg har aldrig været god til det der med at sidde stille derhjemme”, forklarer hun.

Til daglig summer de lange korridorer på uni-versitetet af liv. Mere end 55 forskellige nationa-liteter er repræsenteret. Men denne søndag er der stille. Vi begiver os ind på et lille glaskontor, hvor to studerende sidder og får en kop kaffe.Den ene er Allan Larsen, der i sin tid flyttede hertil fra Fredericia. Den anden er chileneren Patricio Soto, eller bare ”Pato”, da det rullende r i hans fornavn kræver for store krumspring med tungen for de fleste danskere. De tre har indvilget i at tage RUST under armen og give en rundvisning i byens gader. Vi forlader universi-tetet, krydser broen til Als og går mod centrum.Allan har et bud på, hvad der adskiller Sønder-borg fra andre små byer:

”Der er én grund, og én grund alene, til, at Sønderborg har blomstret på den måde, og det er Danfoss”, mener han.

Den store virksomhed tiltrækker en række underleverandører og arbejdspladser, og Dan-foss har desuden flere forskellige fonde, der sig-ter mod at styrke det lokale studieliv.

Toget kører ikke længere end til Sønderborg. Hver anden time ankommer det, og hver an-den time kører det tilbage med retning mod hovedstaden. Mange af byens unge har travlt med at hoppe på det første og bedste tog væk derfra, så snart de har afsluttet deres ungdoms-uddannelse.

Men først må de gøre plads på perronen for de hundredvis af udenlandske studerende, der hvert år valfarter til byen. Ud af de godt 1.000 studerende på Syddansk Universitet i Sønder-borg er cirka tre fjerdedele udlændinge. Stort set al undervisning foregår på engelsk.

Sønderborg har ligesom resten af Danmark været hårdt ramt af arbejdsløshed og finanskri-se. Alligevel tøffer byen ufortrødent derudaf som et sønderjysk vækstlokomotiv med inve-steringer og byfornyelse. Det er svært at sætte en finger på, hvad der adskiller byen fra resten af Danmarks yderområder. Men noget må de gøre rigtigt.

I 2007 opførte Sønderborg det enorme kul-tur- og videnshus Alsion. Byens havnefront er i gang med at blive gennemrenoveret under ledelse af den anerkendte arkitekt Frank Gehry. Og Sønderborg har desuden meldt sig i kam-pen om at blive europæisk kulturhovedstad i 2017, ligesom der er planer om at være CO2-neutral inden 2029.

EN RIGTIG ENTREPRENØRBY

Toget standser lige bagved universitetet. Me-rete Knudsen, der er studerende på SDU i Søn-derborg, dukker frem af en bagdør og skridter

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148.indd 1 09/03/12 14.13

Allan fortæller anekdoter. Det gule hus i venstre side af billedet er et gammelt hotel, hvor Hitler eftersigende har boet engang. Allan har også boet der.

RUST Nr.4•2012

28

for at bo i byen, men han har haft svært ved at komme ind på livet af de lokale.

”Danskerne er enormt søde, men meget re-serverede. Det er svært at lære dem at kende som fremmed. Men på universitetet er det en helt anden historie. Der er et internationalt mil-jø med folk fra mange forskellige lande, som alle er meget åbne”, siger Pato.

Sådan er det ifølge Merete generelt. De stu-derende på universitetet er tvunget til at være åbne og lære hinanden at kende. Hun håber, det måske kan sprede sig lidt til resten af Søn-derborg. På trods af den store udvikling i byen er mange stadig lidt utrygge ved forandring og fremmede ting og mennesker, mener hun.Det plejer dog at gå over efter et par øl, griner Pato.

”Det er ligesom med vejret. Man kan ikke lave om på det, så der er ikke nogen grund til at brokke sig over det. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det er bare sådan, det er”.

Ikke desto mindre har en flok faretruende skyer samlet sig over Sønderborg. Vinden be-gynder at tage til. Det er blevet tid til at vende hjemad mod stationen.

Allan stiger på cyklen og slingrer derudaf.”Mojn!” ■

nesker, der studerede der. Jeg vil godt vædde med, at mange af dem, der flytter herfra, ville blive boende, hvis de vidste, hvordan det er at studere på universitetet”.

DET FREMMEDE

De fleste studerende på SDU i Sønderborg er tilflyttere som Allan og Pato. Allan tilbragte sine teenageår i Fredericia, og han husker, hvordan de begrænsede uddannelsesmuligheder bi-drog til byens tristhed.

”Der var bare ingenting. I dag er der ikke nogen steder, jeg synes, jeg kan kalde hjem, udover Sønderborg”, siger han.

Når Allan er i København og fortæller folk, at han bor i Sønderborg, kigger de ofte mistroisk på ham.

”Folk tror jo, at vi har grise og køer gående i gaderne”, griner Merete.

Og det er ikke nogen stor by. Selvom der sker meget, kan Sønderborg ikke hamle op med studiebyer som København og Aarhus. Alligevel vender tidligere studerende ofte til-bage og besøger byen, fordi de savner at bo der. Der er en helt særlig stemning og åbenhed, mener Merete.Det er Pato dog ikke helt enig i. Han er glad

borg står sergentskolens røde murstensbyg-gerier med Dannebrog på toppen. Bagved den ligger de sygeplejerskestuderendes grå bygninger.

”De to uddannelser har et langt og traditi-onsrigt forhold til hinanden”, smiler Allan med et glimt i øjet.

Nærmest symbolsk skal man krydse broen for at komme fra den gamle bydel på Als til Alsion på Jyllands-siden. Den stærke satsning på udvikling i byens kultur- og uddannelsesliv har da også skabt en vis opdeling mellem det gamle og det nye Sønderborg.

”Men det er ikke noget, vi er så opmærk-somme på”, siger Pato.

”Det er ikke, fordi vi ikke har lyst til at have noget med resten af byen at gøre. Men de to grupper har ikke rigtig brug for at række ud til hinanden, fordi de hver især har nok at lave for sig selv og nok mennesker at dele det med”, tilføjer han.

Merete, der er vokset op i Sønderborg, ken-der selv til kløften mellem universitetet og re-sten af byen.

”Da jeg gik på handelsskole, havde jeg aldrig nogensinde regnet med, at det var sådan her at læse på universitetet. Jeg kendte ingen men-

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148.indd 1 09/03/12 14.13

RUST Nr.4•2012

29

Forår

BOG: ALKYMISTEN AF PAULO COELHODet er den tid på året, hvor man skal ud. Tid til opbrud og fornyelse. Alkymisten, skrevet af brasilianske Paulo Coelho, han-dler om dette. I selskab med fårehyrden Santiago drager man ud på en rejse, der handler om at forfølge ens drømme og finde sig selv. Bogen er fuld af livsfilosofi og giver stof til eftertanke – både til ens eget liv og den verden, vi lever i.

FILM: TRILLINGER FRA BELLEVILLE (LES TRIPLETTES DE BELLEVILLE) AF SYLVAIN CHOMETOgså i den franske animationsfilm Trillingerne fra Belleville handler det om at forfølge ens drømme. Det er kampen mellem det gode og det onde. Det er anderledes, medrivende og smukt. I filmen møder man Madame Souza, en ældre dame, der bor sammen med sit me-lankolske og livstrætte barnebarn, Champion. Men med hjælp fra bedstemoderen genfin-der drengen livsglæden gennem cykelspor-ten. Champion bliver professionel cykelrytter og skal deltage i Tour de France. Men så duk-ker den franske mafia op og kidnapper Cham-pion, og bedstemoderen må igen i aktion…

ALBUM: DEATH VALLEY SLEEPERS AF DEATH VALLEY SLEEPERSDet danske band Death Valley Sleepers har netop udgivet deres debutalbum. Og det på et meget passende tidspunkt, for musikken er fuld af forår og ny energi. Man får lyst til at sætte sig på cyklen og race derudad som en anden Champion. Det er melodiøst, støjende, psykedelisk rock. Og det flyder som smør i øregangene. Fyld tasken med et par øl og en bold og sæt kursen mod den nærmeste park – som-meren er på vej!

KIM ANDERSEN, STATSKUNDSKAB, SDU ODENSE

RUST Nr.4•2012

30

BOG: A VISIT FROM THE GOON SQUAD AF JENNIFER EGAN

Ja, jeg ved ikke hvor forårsagtig den er, men jeg har lige læst den, og det er forår, så det kvalificerer vel. Det var den helt rigtige bog for mig lige nu. Den foregår i sådan et rockagtigt miljø, men den springer i både tid, sted og synsvinkel. Så en person kan være biperson i et kapitel og fortæller i næste. 25 år efter. Virkelig frisk og flot roman.

FILM: MANHATTAN AF WOODY ALLEN

Jeg tænkte forår > forelskelse > Man-hattan. Mest på grund af slutscenen, hvor Woody finder ud af , at han faktisk er forelsket i Mariel Hemmingways figur og spurter gennem Manhatten for at nå hende, inden hun rejser til London. Det er sådan en fin beskrivelse af forel-skelsens underlige veje.

ALBUM: CLOSER AF JOY DIVISION

Forårets paradoks er, at midt i glad-i-låget-viben er det samtidigt højtid for selvmord og depressioner. Og det er egentlig ikke, fordi jeg betragter Closer, som en suicidal-plade, men den har en nærmest overnaturlig, afklaret stemn-ing, som jeg godt kan spinde ind i foråret.

3-2-1 til sofaen

Af Christian BirkFoto: Michael Nguyen

NIKOLAJ NØRLUND, MUSIKER

RUST Nr.4•2012

31

UD AF TELTET På Roskilde Festival skal gæsterne ikke bare være gæster, men en del af festivalen. De skal være med til at skabe festivalen, mener holdet bag Dream City, og mens de gør det, håber Signe Dragsbjerg Pedersen, at de lærer nye mennesker at kende:

“Hvis man har lyst til at sidde nede i sit telt med sin ghettoblaster og drikke øl, er det selvfølgelig også fint. Men så interagerer man måske ikke med så mange mennekser, udover sine venner”.

Musikken er ikke nok?“Det er et godt spørgsmål. Det handler ikke

mindre om musik, det handler bare også om noget andet. Efter at man har bygget et tårn eller en stor hest af øldåser, kan man måske gå ned og se noget musik sammen”.

■

I sidste nummer udlovede RUST to billetter til dette års Roskilde Festival. Konkurrencen lød på, at man skulle sende et billede af sig selv eller nogle andre i færd med at gøre noget, der er ”Rock ’n’ Roll”. Billedet skulle også indeholde farven orange.RUST har nu udpeget de to heldige vindere, som får personlig besked om sejren fra redak-tionen.

Stort tillykke til Eva Nielsen og Niels Christian Buhl!

Vindere af Roskilde Festival-konkurrence

Gæsternes egen festival. Det skal Dream City skabe på næste Ros-kilde Festival.

Af Nina AagaardFoto: Michael Flarup

Næste år bliver en del af Campingområde P til Dream City. Her skal festivalgæsterne bygge deres drømmes festival. Ideen er, at deltagerne gør Roskilde Festival til deres egen, fortæller Signe Dragsbjerg Pedersen, kommunikations-ansvarlig for Dream City.

“Vi vil gerne have, at Roskilde Festival er mere end bare en uge i deltagernes liv”.

Alle kan komme med ideer på Dream Citys hjemmeside. En festivalgæst har foreslået at bygge et trygt sted, hvor lidt for fulde folk kan sove rusen ud, en anden et telt med yogatimer.

Tanken er, at festivalgæster skal hjælpe hinan-den med at føre ideerne ud i livet. Før festivalen gennemser folkene bag Dream City ideerne. De skal leve op til tre dogmer: Ideerne skal komme alle til gode, de skal være forsvarlige, og alt, der bliver bygget, skal rives ned efter festivalen.

BYG FESTIVALDRØM

DREAM CITY

Kommer til at ligge i Campingområde P på Roskilde Festival

Ideer kan lægges op på Dream Citys hjemmeside: www.dc.roskilde-festival.dk

De skal leve op til tre dogmer:

✭ De skal komme andre festival- gæster til gode, ikke bare en selv

✭ De skal være forsvarlige

✭ Alt, hvad der bliver taget ind i Dream City, skal ud igen efter festivalen

32

Dream bigDream up a city

dc.roskilde-festival.dk

Få inspiration her!

Del Dine Drømme og se Dem blive til virkeligheDtør du drømme stort? og har du modet til at udleve dine drømme på roskilde Festival? i år skaber vi et særligt sted, hvor du kan bygge og skabe lige det, du drømmer om. vi kalder det Dream City. en by designet og bygget af dig – og dine drømme. til glæde for hele roskilde Festival. realisér dine drømme på dette års roskilde Festival. gå i gang med det samme på dc.roskilde-festival.dk

Skribentens note: Dette er en helt igennem uvidenskabelig artikel pyn-tet med faktuelle oplysninger.

Du kan selv dykke ned søgehistoriens mysterier på: http://www.google.com/insights/search/

åbenbart øllen dårligt. Ordet tømmermænd er nemlig også populært. Hvis du vil holde noget hemmeligt, skal du und- gå Esbjerg. Her topper søgninger på ordet gossip. De esbjergensiske sladretasker får alt den saftige sladder fra ”Se og Hør, som er det mest googlede magasin.

”DYREVENNER”

Nu skal vi en tur syd på og under bæltestedet. Sønderborg er det mest sexglade campus. De er så glade for sex, at det meste populære sexre-laterede søgeord er ”sex sex sex”. Derudover har Sønderjyderne på det seneste fundet interesse i søgningen ”animal sex”. Den detalje er til fri for-tolkning for læseren. I Kolding interesserer de sig også for dyr dog på en lidt anden facon. Billedsøgninger på katte er det helt store hit, men hunde får også deres kærlighed. De har i hvert fald lige så stor trang til google menneskets bedste ven.

URO I SYD?

Til sidst har vi den lille Syddanske enklave, der har fundet sig vej til Flensburg. Umiddelbart skiller sig intet ud. Ved nærmere eftersyn virker Interessen for ordet revolution imidlertid en smule atypisk. Tiden må vise om, vi kommer til at se et nordtysk forår, eller om revolutionen bliver bag tastaturet. I mellemtiden kan du se dine medstuderende fra hele SDU i helt nyt lys- helt fra det sladrelystende Esbjerg til det ”dyrevenlige” Sønderborg. ■

Af Kristian H. NielsenDe andre campus byer kan til dagligt virke meget fjerne. Det er dog muligt at lære dem lidt bedre at kende ved at se, hvad de googler.

Når de travle studerende render rundt med næsen ned i bøgerne kan de let komme til at glemme, at Syddansk Universitet faktisk ikke kun ligger i den by, de nu engang har slået sig ned i. SDU har campusbyer spredt over flere lands-dele. Nogle få syddanske studerende har endda spredt sig så langt som til Tyskland. Med så store afstande kan det være svært at vide, hvad der rører sig i de andre campusbyer. Frygt dog ej.

Internettet bliver en stadig vigtigere del af vores liv. Vi betror mange hemmeligheder til søgefeltet, og en persons søgevaner kan være den korteste vej ind til sjælen. Vi har set på googlesøgninger i de forskellige campusbyer for at få et indblik i deres kollektive psyke.

SLIKMUNDE OG TØRSTIGE GANER

Første stop på turen gennem søgehistorikken starter i det kulinariske. Hvis du nogensinde skal på besøg i Slagelse og vil tage en kage med til kaffen, giver Google her dig en hjælpende hånd. Cupcakes er den mest googlede kage på eg-nen. Måske har de en svaghed for smørglasur?

Nu fra søde sager til våde varer. Odense tager førstepladsen i antallet af studerende. De tager dog også førstepladsen i antallet af søgninger på ordet ”øl”. Om øllet flyder mere frit i Odense er uvist, men odenseanerne tåler

Hvad googler SDU? Top10

Du er, hvad du googler

De søde katte er især populære i Kolding

1 Facebook

2 Youtube

3 Af

4 Google

5 Krak

6 Spil

7 Tv2

8 You

9 TDC

10 DMI

RUST Nr.4•2012

34

NOTITS

Biologisk Institut ved Syddansk Universitet har ønsket at knytte en kommentar til artiklen ”knuste drømme på biologistudiet”. Artik-len blev bragt i marts-udgaven af RUST.

På Biologisk Institut (BI) er vi meget kede af, at Kristine Hauch Fenger overvejer at stoppe med at læse med den begrundelse, at de tiltag, hun er interesseret i, er blevet nedlagt. Bio-logistudiet er netop blevet omlagt sidste år, således at de studerende lettere kan vælge blandt alle de til-valg, som udbydes på SDU. Der er så-ledes rig mulighed for at vælge et al-ternativ til de to tilvalg, som nævnes i artiklen. B.I. anbefaler, at studerende som Kristine med interesse indenfor formidling søger tilvalget ”kommu-nikation, retorik og formidling”, som udbydes af Det Humanistiske Fakul-tet. Der er også andre muligheder, og i år har biologistuderende blandt andet søgt om optagelse på nordisk friluftsliv og på dansk-studiet. ■

Der er store forventninger til os studerende. Det er os, der skal sikre Danmark fremtid. Det er os, der skal få Danmark ud af krisen ved at skabe vækst og nye arbejdspladser, til at erstatte de mange vi har mistet til udlandet. Studerende bliver presset fra alle sider. Politikerne vil gerne have os hurtigst muligt igen-nem, erhvervslivet forventer, at vi udover gode karakterer også har tid til relevant erhvervserfaring og praktikophold, men det største pres er det vi selv ligger på vores skuldre, for vi vil alle gerne have den bedst mulige uddannelse, så vi kan få et job efter studiet. Det er kun sundt med høje forventninger, men der skal være balance mellem forventninger og virkeligheden, så presset ikke bliver for hårdt. Den balance er der rigtig mange studerende, der har svært ved at finde. Ifølge en studiemiljøundersøgelse fra Aarhus Universitet oplever mere end hver tiende studerende ved universitetet stærke stresssymptomer i dagligdagen, såsom hu-kommelsestab, koncentrationsbesvær og lavt selvværd. Hver tredje studerende oplever stresssymptomerne under eksamensperioden, hvilket har negative kon-sekvenser for deres præstationer. Der er altså mange studerende, der har store psykiske problemer under deres studietid. Og med den store stigning af antallet af studerende på universiteterne, hvor især unge uden akademisk baggrund starter på et universitetsstudie, så bliver problemet meget større, hvis der ikke bliver grebet ind nu. Når studerende i dag oplever psykiske problemer såsom stress, så har man mulighed for at få hjælp hos Studenterrådgivningen, men mange studerende oplever helt uacceptable ventetider på op til 8 uger. Det er meget skadeligt, at man skal vente flere måneder for at få hjælp, og det kan resultere i, at mindre symptomer bliver til alvorlige psykiske problemer. Der er behov for at styrke Studenterrådgivningen, så ventetiden kommer ned. Men det er kun symptombehandling på problemet at styrke hjælpen til de studerende, der fal-der igennem og mister balancen i studielivet. Problemet er, at nogle studerende har svært ved at finde balancen mellem studie, arbejde, fritid og familie. Det kan ramme os alle. Ikke kun studerende med ikke-akademiske forældre. Det handler om at lære at studere på universitet, hvordan man lærer bedst, og hvordan man prioriterer sin tid. Det er svært, når man oplever så mange forventninger fra så mange sider. Derfor er der behov for at alle studier tager problemet alvorligt og styrker arbejdet for, at nye studerende lærer at skabe balance i deres studieliv. ■

Studieliv i balance

Peter Lykkegaard HansenFormand, Syddanske StuderendeSyddanske Studerende er en fælles studenterforening ved Syddansk Universitet

RUST Nr.2•2012

8

tut, Knud Ladegaard Pedersen, udtaler, at ingen kan slippe for dissekeringer, uanset tilvalg.

Han fortæller ligeledes at de studerende har mulighed for at træde et skridt tilbage, og lade en medstuderende føre kniven, men for Kristine Hauch Fenger handler det ikke kun om at have skalpellen i hånden eller ej. For hende er det en etisk principsag, og hun kan slet ikke se nødvendigheden i det, hvis man alligevel bare kan lade andre udføre arbejdet.

For Kristine er det en balancegang, for hun kan godt se, at det på forskerniveau kan være nødvendigt at udføre dyreforsøg, men for hen-des eget vedkommende finder hun det ikke nødvendigt for at kunne erhverve sig titlen som biolog.

”Jeg kan godt forstå, at man bruger det til reel forskning. Det er de demonstrationsforsøg, der foregår på uddannelsen, den er gal med”, uddyber Kristine Hauch Fenger.

udland eller uetisk

Hun er samtidig ked af ikke at kunne fortsætte på Syddansk Universitet, som hun ellers er rig-tig glad for, men skal Kristine Hauch Fenger fortsætte med sin nuværende uddannelse, må hun rykke til udlandet. Her er der udviklet flere

I faget ”eksperimentel dyrefysiologi”, er der tale om dyreforsøg med blandt andet levende mus og rotter, hvor dissekeringer er forsøg med al-lerede døde dyr. Ved dyreforsøg skal dyret være bedøvet, sådan at det ikke oplever nogen smerte, men for Kristine Hauch Fenger overskri-der det en personlig og etisk grænse, selvom reglerne for dyreforsøg overholdes.

Mulighederne for at søge dispensation for faget er så godt som ikke-eksisterende, og der-for har Kristine Hauch Fenger valgt orlov, frem

for at spilde tiden på at søge om dis-pensation.

”En anden pige på studiet har søgt om dispensation for faget to gange, uden held, så der er ingen grund til at, jeg skal til at bruge tid på det også”, forklarer den nu orlovstagende studerende.

farVel til drømmeuddannelsen

Efterfølgende blev tilvalg i kultur, miljø og natur også nedlagt, og det har gjort, at Kristine ikke længere føler, at hun kan få den uddannelse, hun har drømt om siden 8. klasse.

På Biologisk Institut er man også kede af ned-læggelserne, selvom lektor på Biologisk Insti-

Indtil nu, har det ikke været et problem for bio-logistuderende Kristine Hauch Fenger at læse biologi på Syddansk Universitet, men hun har nu set sig nødsaget til at tage orlov fra uddan-nelsen efter at have afsluttet 3. semester.

Efter at have valgt hele to tilvalg, som efter-følgende blev nedlagt, har hun valgt at tage pause fra studiet for ikke at skulle udføre de dyreforsøg, som hun gennem hele sit uddan-nelsesforløb har taget stor afstand fra.

Nu sidder Kristine Hauch Fenger i en situa-tion, hvor hun for at fortsætte med sit studie kan blive nødt til at pakke sine etiske holdninger sammen.

”Jeg valgte netop SDU, fordi jeg vidste, jeg kunne vælge et tilvalg i formidling. Det tilvalg gjorde nemlig, at jeg kunne slippe for fag med dyreforsøg”, fortæller den fortvivlede stude-rende.

Kristine Hauch Fenger har hele tiden været klar over, at hun ikke kunne undgå dissekerin-ger af dyr, lige meget hvilket tilvalg hun valgte, men det fag hun har frygtet allermest, er nu det eneste alternativ til at fortsætte på uddan-nelsen.

”Det er de demonstrationsforsøg, der fore-går på uddannelsen, den er gal med”

”Hvis jeg fik nogle ordentlige argumenter for, hvorfor jeg skulle lave de skide dyreforsøg, ville jeg nok ikke have de store problemer”

122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 8 21/02/12 14.29

RUST Nr.2•2012

9

dispensation, sådan som det også er tilfældet i en række andre lande, og de bakker også op om muligheden for alternativer i undervisningen.

Problemet for Kristine Hauch Fenger er, at hun ikke ved, hvor hun skal gå hen med støt-teerklæringen, så lige nu ved hun ikke, hvad der skal ske i fremtiden, og om det overhovedet bliver biologi, hun fortsat skal læse.

”Siden 8. klasse har biologi været mit drøm-mestudie, så det er ærgerligt, at der ikke er nogle, der har fortalt mig om det her problem noget før”, siger hun.

Knud Ladegaard Pedersen, lektor på Biolo-gisk Institut, synes stadig ikke at, reglerne for dyreforsøg i undervisningen bør ændres, selv-om det sætter nogle studerende i en position, hvor de ikke kan fortsætte på studiet.

”Det med at dissekere dyr forsvinder aldrig, men jeg vil kæmpe med næb og klør for at sådan noget pop ikke kommer ind i undervis-ningen”, siger han om, hvorvidt alternativer skal implementeres i undervisningen.

Fremtiden er stadig uvis for Kristine Hauch Fenger, men hun håber på, at hun før eller siden får den uddannelse, hun altid har drømt om, uden at skulle gå på kompromis med sine etiske forestillinger. ■

alternativer i undervisningen, så studerende ikke er nødsaget til at overtræde deres etiske principper. Ærgerligt det ikke er en mulighed i Danmark, mener Kristine Hauch Fenger, da hun gerne så, at hun kunne fortsætte på drømme-uddannelsen i Odense, uden at skulle igennem fag, der intet har at gøre med, hvad hun senere hen vil foretage sig indenfor biologien.

”Uddannelsen burde rettes ind efter, hvad det er for en retning man vil hen imod, men når det virkede så omsonst, om jeg overhovedet kunne blive biolog, så jeg ingen grund til at blive på stu-diet og glemme alt om etik, forklarer Kristine Hauch Fenger.

argumenter ikke Holdbare

Snakker man med uddannede biologer, er det dog ikke en overrepræsenteret holdning, at for-søg med dyr ikke skal være for alle.

Thomas Berg har en Ph.d. i biologi fra Kø-benhavns Universitet og arbejder nu på natur-historisk museum Naturama i Svendborg. Han mener, at forsøg med dyr skaber en elementær viden, som er nødvendig for at danne en for-ståelse af den klassiske biologi.

”Jeg ser det som et kendskab, biologer bør

Kristine Hauch Fenger har taget orlov fra biologistudiet, da hendes etiske overvejelser ikke kunne gå hånd i hånd med udannelsens opbygning FOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Knuste drømme på

Af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Med nedlæggelsen af flere tilvalg er nogle biologistuderende i en situation, hvor de kan se sig nødsagede til at tage orlov eller droppe ud for at undgå fag med dyreforsøg. Kristine Hauch Fenger fortæller om den uheldige situation, hun er havnet i.

have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det er en basal viden om livets udvikling og mang-foldighed”, forklarer Thomas Berg.

Kristine Hauch Fenger er enig i, at man selv-følgelig være skal i besiddelse af en basal viden, som ifølge hende selv kan tilegnes på andre måder end ved forsøg med dyr, sådan som det i andre lande er påvist.

”Uanset forsøgsdyr eller ej, kunne man i det mindste tage snakken om det etiske i det. Hvis jeg fik nogle ordentlige argu-menter for, hvor-for jeg skulle lave de skide dyrefor-

søg, ville jeg nok ikke have de store problemer. Dem har jeg bare ikke fået”, siger hun.

støtteerklæring HJælper ikke

Selvom Kristine Hauch Fenger har haft held med at få en støtteerklæring fra foreningen DOSO (DyreværnsOrganisationerne Samar-bejdsOrganisation), har det ikke hjulpet på situationen. I støtteerklæringen bakker DOSO op om, at biologistuderende skal have ret til

”Jeg ser det som et kendskab biologer bør have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det er en basal viden om livets udvik-ling og mangfoldighed”

122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 9 21/02/12 14.29

RUST Nr.2•2012

1

Jeg prøver altid bare at være sød og åben.

Det er sgu det letteste,

ikk’?

MAR

TS201

2

122133 RUST 2012_02_2.korrektur.indd 1 21/02/12 14.29

RUST Nr.4•2012

35

U18 og studerende 50% RABAT

D’Artagnan har skiftet kården ud med en guitar og er klar til at rocke verden!

I DE TRE MUSKETERER - THE MUSICAL møder fortidens røverhistorie nutidens populærkultur i et forrygende genhør med en række af 1980’ernes største hits.

www.odenseteater.dk

STORE SCENE 26. APRIL - 4. JUNI

Scan koden, læs mere om forestillingen og køb billetter