HEL

LA J

OO

F

– Det er aldrig de dumme, der får tis på sig, det er altid de søde

LÆS OGSÅ OM: MUSIK FOR DØVE ØRER | PORTRÆT AF LE GAMMELTOFT | TRIOEN SCARLET PLEASURE | KLASSISK UNGDOM – PORTRÆT AF UNGE MUSIKERE | KARL WILLIAM | P3’S MUSIKQUIZ | HENRIK MILLINGS MUSIK-ANEKDOTER WWW.RUSTONLINE.DK

OK

TO

BE

R 2

014

REAKTION 4 Leder:

Månedens RUST-magasin handler om musik – chefredaktørerne byder velkommen og fortæller kort om tankerne bag temaet.

6 SDU-formandens klumme:”Kvalitet, et spørgsmål om sociale kontrakter”. I denne måned diskuterer formanden for Syddanske Studerende, Anders Munk Jensen, hvad udfaldet af ministeriets kva-litets-kommissions kvalitets-perspektiv, kan betyde for os studerende.

7 Phono-festival 2014:RUST har været med på Phono-festival. Læs her om tankerne bag – samt hvad en elektronisk festival kan betyde for Odenses unge.

SAMFUND 8 Portræt: Hella Joof: En kreativ blæksprutte

Træd indenfor i Hella Joofs univers, hvor kreativiteten ingen ende tager. Vi har haft en snak om opvækst, at få den rigtige rolle – og selv at skabe den for andre.

16 Artikel: Musik for døve ørerI Danmark findes der 4.000 døve mennesker. Vi har kigget lidt nærmere på, hvad det betyder – og så har vi haft en snak om musik med 22-årige Benjamin, der er i blandt den ene promille af døve danskere.

18 Artikel: Le Gammeltoft – Danmarks DJ-DarlingLæs om hvordan en uddannelse i Engelsk fra Københavns Universitet kunne ende med en musik-karriere for den succesfulde DJ’s.

KULTUR 20 Artikel: Miniportræt Scarlet Pleasure:

Læs om hvordan drengetrioens musikalske drømme gik fra Melodi Grand Prix til et amerikanske gennembrud.

22 Artikel: Klassisk musik:For de fleste studerende er klassisk musik, ikke noget vi forbinder med vores gene-ration, men alligevel er det for nogen unge deres store passion – vi har mødt et par af dem.

24 Miniportræt: Karl William:RUST mødte 19-årige Karl Emil på årets Smukfest til en snak om hans kometkarrie-re og om at have det sjovt med musikken.

26 Artikel: Musikquizzen:Redaktør Sarah har været i P3’s studie for at overvære deres ikoniske musikquiz. Læs her hvad der kom ud af det møde.

28 Udeboende mad på SU:Efteråret har haft sin entre, og i denne måned har vores faste kokketeam kreeret et par varme retter til de kolde aftener. Der er både lidt til kødspiserne og vegetarerne. Velkbomme.

TUMULT 30 Miniportræt: Henrik Milling ”Anekdoter fra musikkens verden”

Træd med os ind i legendariske Henrik Millings musikunivers. Han beretter med anekdoter, der ville gøre enhver historie-fortæller grøn af misundelse.

34 Fotoreportage: Las VegasDrew Carey sagde det: ”Everything and anything you want to do, you can do in Las Vegas”.

38 Kalender:Se med her og find ud af, hvad du skal bruge din oktober på!

INDHOLD 07

20

18

34

RUSTREAKTION

2

NR. 6 – 2014

Snart bachelor?

Kom til kandidatdag på DTU

Du kan blive civilingeniør på DTU, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad – også selvom den ikke er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige kandidatretninger.

Kandidatdag den 9. oktober 2014 kl. 11-13.30 på DTU Lyngby Campus

Se programmet på dtu.dk

Ansøgningsfrist: 1. november

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende...

Odense C • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403Aarhus C • Sønder Allé 5 • tlf.: 86 132 636

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Har du “lommesmerter”?

Sofie Caroline Rye WøhlkAnsv. chefredaktør

I dette nummer har vi valgt at researche lidt i musikkens navn. Det har i mange år været en videnskabelig kendsgerning, at mu-sik kan bevirke til øget koncentration. Musik har den egenskab, at det kan inspirere, udvide og udvikle hjernen til at udnytte dens kapacitet bedre. Det løser spændinger, stimulerer og slipper løs. Det er altså mildest talt et meget uskyldigt vidundermiddel.

Hvor nogen foretrækker heavy metal, foretrækker andre main-stream pop eller hallucinerende trance. Musik er en smagssag, og en humørsag. Nogen lytter lidt til alt, andre er fanatiske fans, der kun hører deres favorit. Uanset hvad er musik noget, vi kan være fælles om at nyde på kryds af mange samfundslag og aldre – også selv om man er døv som Benjamin, der alligevel nyder den stemming, som bas-vibrationer fra musik giver ham, når han er til fest eller fodboldkamp. Musikken kan for de fleste af os starte en fest, fjerne tanker fra en eksamen eller trøste mod kærestesorger.

Vi har til dette RUST snakket med folk, der har været i musikken i mange år og folk, der lige er begyndt. Altså fra drengegruppen til den kvindelige Dj og musikeksperten. Så I kan blive lidt kloge-

re på tanker bag den musik, vi omgiver os med. På samme måde som med uddannelse, hvor vi knokler for karakterer og for at nå pensum, handler musik også om hårdt arbejde for at slå igen-nem, og derfor håber vi, at I måske kan identificere jer selv med nogle af de talentfulde menneskers, vi har talt med, vej til succes.

I forbindelse med netop hårdt arbejde og succes, mente vi, at Hella Joof var meget oplagt som portræt. Vi kender hende alle, om det så er fra barndommens søde minder om “Buller Fnis”, de fræk-ke sange fra Det Brune Punktum eller fra hendes arbejde med fil-men “En kort, en lang”. Med netop den mangfoldighed i sit arbej-de som altmulig-kvinde, beviser Joof, at man kan – og godt må; udvikle sig konstant og springe fra genre til genre, og job til job. Præcis på samme måde som Le Gammeltoft gjorde, da hun lagde sin kandidat på hylden og startede en musikkarriere, eller som da den unge Karl Emil fandt sin vej ind til musikken.

God fest og nyd musikken!

Forsidefoto: Jesper Hede

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Nalle Vikström

Udgiver Teknisk service

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Fannie Isabel Couderc PrammingAnsv. chefredaktør

Nanna Steen SjørslevRedaktør

Jacob SchjoldagerRedaktør

Sarah Bech Lundegaard Redaktør

VELKOMMEN TIL RUST

På vegne af redaktionen

Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming

RUSTREAKTION

4

NR. 6 – 2014

Shanghai Tower er ikke bare Kinas højeste bygning. Det er også et symbol på meget store ambitioner for effektiv anvendelse af energi. Med 6.700 komponenter installeret i bygningens varme-, ventilations- og airconditionsystem er Danfoss med til at indfri ambitionerne og give bygningen Kinas højeste standard for energieffektivitet.

Oplev hvordan du kan rykke dine grænser og hjælpe os med at realisere verdens store potentiale for at få mere ud af mindre på danfoss.com/career

holder energiforbruget lavt i Kinas højeste bygning

Danfoss sætter energiforbruget til varme-, ventilation og air-conditioning ned med

20%

154599_T2_Shanghai_Student_ad_210x297_DK.indd 1 22/09/14 09.40

KVALITET, ET SPØRGSMÅL OM SOCIALE KONTRAKTER

Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk

I løbet af oktober forventes det, at ministeriets kvalitets-kom-mission kommer med deres perspektiv på, hvad kvalitet er. Set i lyset af deres første rapport, med ideer som 4 år lange bachelorer, 1 års lange kandidater, begrænset optag på kan-didaterne og lukning af små uddannelser, kan man kun ven-te spændt. Det kan med al tydelighed gå mange veje. Èn ting er dog sikkert; der vil være meget at tage fat i.

Først og fremmest er det sandsynligt, at udvalget vil bruge taletiden til at sende en bedsk bemærkning i retning af os stu-derende og vores arbejdsindsats. Det er sandsynligt, at vi vil få besked på, at det at studere bør tilsvare et fuldtidsjob. Den holdning kan man jo svært fortænke dem i. Det er dog vig-tigt, for ikke at sige afgørende, at udvalget ikke lader en så-dan bemærkning stå alene, men lader den følge af radikale forbedringsforslag til vores uddannelser, så deres relevans for såvel arbejdsmarkedet som for os studerende styrkes.

Så længe vi kan se, at frivilligt arbejde, studiejobs, eller lig-nende i højere grad giver os det, vi selv vurderer, udvikler os bedst, vil undervisning og akademiske tekster fortsat bli-ve nedprioriteret.

Dernæst bliver det interessant at se, om udvalget vil kom-mentere på pædagogikken, der hersker på universiteterne. Det er næsten forventeligt, at de vil – og også påkrævet. For kvalitet i uddannelse hænger unægteligt sammen med kvali-tet i pædagogik. Men givet udvalgets sammensætning er det desværre svært at forestille sig, at udvalget skulle have den fornødne ekspertise til at retfærdiggøre sin egen indflydelse på ministerens fremtidige beslutninger. I Syddanske Stude-rende håber vi derfor, at udvalgets anbefalinger vil blive ta-get som indspark til debat og ikke indspark til reformer og ministeriel detailstyring.

De danske universiteter har nemlig brug for en langt stør-re frihed, end hvad styrelsen den seneste tid har lagt op til. Vi har brug for frirum til at skabe de forbedringer, der giver

mening på netop vores universitet. Som repræsentanter for Syddanske Studerende sidder vi dagligt til møder med uni-versitetet. Her er sikringen af kvalitet og forbedrede studie-liv på dagsordenen. Der diskuteres optagelseskriterier, eli-te-programmer, studieordninger og senest, desværre, im-plementering af fremdriftsreformen. Netop dette sidste ar-bejdsområde viser med al tydelighed en lektie, som ministe-ren snart burde have lært;

Arbejdet med at forbedre vores uddannelser er langt større og en langt mere kompleks opgave, end hvad der kan sty-res fra centralt hold.

Udviklingen af vores uddannelser og universitet ligger dog heldigvis stadig mest i vores egne hænder.

Af samme årsag er det med glæde, at vi ser frem til dette års universitetsvalg i november, hvor vi skal indvælge næste års studenterpolitikkere. Vi opfordrer alle til at stemme og der-ved vise hinanden, såvel som resten af universitetet, at vi vil vores uddannelser. At vi vil vores fremtid.

Med disse ord skal slutteligt lyde en opfordring til alle om at involvere sig og kontakte os, hvis lysten til at forandre uni-versitetet trænger sig på. Nye meninger og perspektiver er altid velkomne og påskønt i Syddanske Studerende.

RUSTREAKTION

6

NR. 6 – 2014

På havnen i Odense blev der skruet op for den elektroniske musik, da Phono festiva-len i september løb af stablen for 9. gang.

Odenses helt egen elektroniske festival, Phono festivalen, åbnede i september end-nu engang med et brag af et åbningsshow. Men denne gang var alligevel anderledes fra de foregående. Folkene bag Phono fe-stivalen havde satset på et større show med flere udenlandske navne.

Mere end bare DJ setsDe senere år er Phono festival gået fra at være en nichefest på havnen – til at blive en af de helt store elektroniske festivaler i Europa. Presseansvarlig for Phono festiva-len, Malte Abildgaard Christensen, mener, at den voksende succes blandt andet skyl-des, at Phono festivalen har valgt at foku-sere på at skabe en feststemning.

– Vi bruger de gamle industrilokaler her på havnen til at skabe en internatio-nal klubstemning. Vi har i år haft meget fokus på at skabe et kæmpe lysshow, der skulle gøre Phono festival til mere end bare koncerter.

Arrangørerne bag Phono festivalen har i år haft en gigantisk laser installation beståen-de af 500 meter LED strips, der skulle bru-

ges til det store lysshow, der var under åb-ningskoncerten.

Phono festival har den elektroniske musik i fokus, men det betyder ikke, at koncerter-ne er DJ’s med allerede indspillede num-re, forsikrer Malte Abildgaard Christensen.

– Al musikken er live. Selvom det er elektronisk musik, så skaber de musikken på scenen, og har ikke allerede indspillet det på forhånd.

De frivillige kræfterFor at festivalen kan blive så stor en suc-ces, er der brug for en masse frivillige kræf-ter. En af de frivillige, der har været med som frivillig siden Phono festivalen så mu-sikscenens lys for første gang, er Anders Olesen, der til daglig læser CBP (Manage-ment of Creative Business Processes red.) på CBS.

– Elektronisk musik er vigtigt, fordi det giver noget helt andet end popmusik. Det er mere avanceret og mere interessant end andre musik genre.

De store lagerhaller vrimler med frivillige få timer før åbningskoncerten. De knokler med at få de sidste ting på plads inden det hele begynder. Og netop de mange frivil-lige, der arbejder hårdt, er med til at An-

ders Olesen synes, det er sjovt at være med.– Det er fedt, at alle folk lægger en stor ind-sats i arbejdet. Det gør også, at sammenhol-det er virkelig godt, blandt alle dem der er med til at stå for Phono festivalen, fortæl-ler Anders Olesen.

Phono festivalen har eksisteret siden 2006, men har altså i år satset større end hidtil. For Anders Olesen, der har været med fra starten, har det været fedt at se, hvordan festivalen er vokset.

– Det har været sjovt at følge Phono fe-stivalens udvikling, fra en nichefestival til at vi nu sammenligner os med de andre store elektroniske festivaler i Europa.

Phono festivalen skaber naturligvis også en del opmærksomhed omkring Odense by. For arrangørerne handler det også om at sætte Odense på danmarkskortet, som en by, der sætter fokus på den elektroni-ske musik.

– Vi vil gerne lave Odense om fra en stor dansk by til en dansk storby, fortæller presseansvarlig, Malte Abildgaard Chri-stensen. Han fortæller desuden om, at in-ternationale musikmagasiner som Euro-pean Festival Guide, innovasion magazi-ne og Redbull Studio også har skrevet om Phono festivalen i år.

ELEKTRONISK UNDERGRUND

Igen i år slår Phono festival dørene op for et brag af en elektronisk fest. RUST mødte folkene bag, inden det hele gik løs.

Af Jakob Schjoldager

på havnen i Odense

REAKTION7

NR. 6 – 2014

RUST

EN KREATIV BLÆK-SPRUTTE

Skuespiller, filminstruktør, komiker, sanger, sangskriver og bør-nebogsforfatter. Ja, Hella Joof er lidt af en kulturel altmuligkvin-de, når det kommer til, hvilke roller hun påtager sig. Og hun vil gerne være dem alle sammen på én gang. For mens der bliver la-vet filmoptagelser på Malta, er der en børnebog på vej herhjem-me med en to’er liggende klar. Og ved natbordet på Frederiks-berg ligger en lille notesbog med ideer til små noveller og uddrag til sjove sange. Man skal passe på med ikke at snuble i forvirring over alle de planer, Hella Joof har gang i.

Selv virker hun dog rolig og entusiastisk, når hun åbner op for et nyt samtaleemne med endnu en ting, som hun også liiige er i gang med.

Hella på hjemmebaneJeg møder Hella Joof en torsdag eftermiddag i København foran biografen Palads. Vi skal ind og se testvisningen af hendes nye film All Inclusive, der kommer i biograferne til december. Sam-men med os er en af skuespillerne i filmen, producenten og en af Hellas tætte venner.

– Vi mener jo selv, at filmen er sådan lidt ungdommelig, men vo-res målgruppe er jo nok for at være realistisk 45 plus, griner Hella.

Den påstand bliver dog sekundet efter udfordret ved, at en ung dreng på omkring 17 år høfligt henvender sig til Hella med en forespørgsel på, hvornår man kan forvente en ny film fra hende. Med et glædeligt svar om, at der snart kommer en ny film, forla-der han os, og Hella småvisker til mig: ‘Nååå, det var sødt’.

Filmen er lige begyndt, da vi sniger os ind på den bagerste ræk-

ke. I lærredets skær forsøger jeg at genkende mig hvor mange, der er dukket op. Isserne ligner nogle, der kan tilhøre både gam-le og unge, og umiddelbart kan jeg ikke se et eneste ledigt sæde i salen. Jeg synker ned i mit rødpolstrede sæde, og forlader Dan-mark i kurs mod hedere himmelstrøg på Malta, sammen med en mor, spillet af Bodil Jørgensen, og to søstre, spillet af Danica Cur-cic og Maria Rossing, der er hinandens modsætninger. Der er dømt Pina Colada, blomsterkranse og familiedrama i den næste time og 28 minutter.

En god billistHella voksede op sammen med sin lillesøster og sin mor i et hjem noget mindre end klassekammeraternes, uden en bil i indkørs-len eller en far, der kom hjem fra arbejde. Faktisk kom han aldrig hjem. Han boede nemlig i Afrika.

– Alle mine venner, som havde en far og en mor og en kernefa-milie, fik kørekort, da de var 18, for det gjorde man jo bare. Men min mor havde ikke noget kørekort, og vi havde ingen bil, og jeg havde ikke nogen far, som havde en bil. Min stedfar, som min mor blev skilt fra, da jeg var seks, havde kortvarigt en folkevogn, men ikke længe nok til, at jeg identificerede mig med at være en familie med bil.

– Så jeg fik først kørekort, da jeg var 36. Men så er jeg til gengæld også en god billist, ler Hella og fortæller, at hun først købte en brugt, hvid Mercedes Stationcar og samme dag gik ned til køre-skolen og meldte sig til.

– Jeg havde aldrig fået det kørekort, hvis jeg ikke havde købt den bil først.

Hun har taget kampen op med fortiden. Eller nærmere – hun har valgt at lade den ligge. For hvad nytter det at hænge sig i fortiden? Med forskellige projekter i omløb og en kærlighed til livet efter de 30, bliver al fokus brugt på det, der er i dag – og måske i morgen.

Af Nanna Steen SjørslevFoto: Jesper Hede

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

8

EN KREATIV BLÆK-SPRUTTE

Det er aldrig de dumme, der får tis på sig, det er altid de søde.

SAMFUND

NR. 6 – 2014

9RUST

I dag er den gamle Mercedes solgt og skiftet ud med en cykel. Dog har hun stadig en bil, som bliver brugt, når hun har et presset ske-ma og har flere møder i hver sin ende af byen. Hvilket er ret ofte.

Har du manglet en faderfigur i din barndom? – Det er lidt kontrafaktisk, når man skal snakke om, hvordan no-get havde været, hvis man havde en far. Og jeg havde jo en sted-far, som var sød ved mig. Men måske havde der været lidt mere styr på nogle ting i mit hoved. Men det ved vi jo ikke noget om, siger Hella og fortæller i korte fraser om, hvordan hun én gang besøgte sin biologiske far i Afrika som 14 årig, og at han ikke var en del af hendes liv på nogen måde.

– Det der med at have sådan en fast størrelse, som en far jo er. Det betyder bare noget.

Hella stopper op og stilheden dominerer et sekund.

– Men jeg har besluttet mig for, at jeg ikke kan side og pive over det, der ikke har været. Man bliver altid nødt til fokusere på det, der er, og det, der kan komme. Ellers er det fandme svært at bli-ve glad.

For præcis ti år siden døde Hellas mor. Forholdet mellem mor og datter beskriver Hella som kompliceret. Men i sit voksne liv og i rollen som mor har Hella fået en bedre forståelse for situationer, hendes egen mor har været i.

– Altså jeg vil sige, at jeg har et virkelig godt forhold til min mor nu, efter hun er død. Det er jo mm.. stopper Hella op og trækker vejret, inden hun forsætter: Det er jo sådan lidt morbidt. Der er en masse ting, som jeg har været vred på hende over, som jeg nu har sluppet, fordi jeg selv er blevet gammel og voksen.

– Men jeg har talt så meget om min mor i så mange interviews, så jeg har på en eller anden måde lyst til at lade det ligge – forstår du, hvad jeg mener? Lade hende hvile i fred.

Ung og skilsmisseramtDen dag Olivia kom til verden, lovede Hella sig selv én ting. Hun ville gøre sig umage med ikke at gentage de fejl, som hun synes hendes egen mor begik. Men mange af de samme fejl har Hella allerede begået.

– Jeg har været ung og skilsmisseramt. Og så var jeg træt. Det vær-ste jeg vidste var, når min egen mor kom hjem og var træt. Hvis jeg kunne lave noget om, så skulle det være det. Jeg ved bare ikke, hvad jeg skulle have gjort anderledes. For jeg var ene om at for-sørge, og som skuespiller skulle jeg være væk om aftenen. Jeg vil-le bare ønske, at det havde været lidt federe, da Olivia var lille.

Hella er 25 år, da hun får datteren Olivia. På det tidspunkt går hun stadig på skuespillerskolen i Odense og er gift med skuespiller Runi Lewerissa. Tre år senere bliver de skilt, og Hella flytter med sin datter i en lejlighed på Nørrebro. Der bor de nogle år med en dårlig bolig situation, indtil Hella begynder at tjene flere penge, og de får råd til at rykke i noget større.

– Det var simpelthen så vigtigt for mig, at Oliva og jeg skulle bo i en stor lejlighed, som jeg fik anskaffet os på hjørnet af Værne-damsvej. Olivia fik sit eget soveværelse og sin egen stue. Men hun sad altid ude i køkkenet, for det var slet ikke hendes behov, det var mig, der havde den drøm, da jeg var barn, fortæller Hella, der tydeligt husker, hvordan hun som ung altid var ovre hos barn-domsveninden, der havde sit eget værelse med tilhørende stue.

I sin stræben på at være en lyttende og forstående mor, har Hella i dag et tæt bånd til sin datter og flere timers hyggesnak i køkke-net, er ikke ualmindeligt, når Olivia kommer på besøg.

– Men der er også en ulempe ved sådan nogen som os, siger Hella.

Sådan nogen som os?

– Jeg mener os søde og rummelige forældre, man kan snakke med. Jeg har været svær at gøre oprør imod, fordi der ikke rig-

Hvis man spørger kvinder, hvad der er galt, så er der ikke noget galt, men det kan man jo se, der er. Så skal man gætte, hvad der galt. Og det kan mænd ikke gætte. De tror, det er noget med hunden.

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

10

tig har været nogen grund. Jeg har næsten altid sagt ja. Men nog-le gange skal man bare være en dum kælling, så ens børn kan få lov til at hade en.

‘Ting bliver nødt til at være sande’Filmen er slut. Som en pose blandet slik får man serveret de kikse-de situationer, som en sur vingummistjerne akkompagneret af en underlagt humor, som fylder munden af blød karamel med cho-koladeovertræk. Hvilket på alle måder gør det til en rigtig Hella-produktion, og som hun selv siger:

– Folk, der kender mig, kan meget tydeligt se, at det er mig, der har lavet den.

For at kunne instruere film, skal Hella have et ejerskab til histori-en, og det skal være emner, hun kan forholde sig til. Som da Hel-la for to år siden fik refereret manuskriptet til All Inclusive af Met-te Heeno og straks bed på.

– Jeg vil aldrig kunne lave sådan en ‘Min Søsters Børn-film’, hvor der var nogle, der kom med et manuskript og sagde ‘Vi skal have 260.000 i biografen, og det skal være sådan og sådan’. Det ville jeg slet ikke kunne. Så ville jeg ikke få en eneste idé, siger Hel-la og fortsætter,

– Ting bliver jo nødt til at være sande. For eksempel i den scene i vores film, hvor de står og ikke kan komme ind af døren. Hvor

nøglekortet skal prøves 100 gange, før det virker, og de kan kom-me ind på hotelværelset. Det er sådan noget, vi finder på, når vi er på optagelserne, fordi det er så irriterende! Og den scene hvor moren får tis på sig, efter hun lige er blevet forladt af sin mand. Det er jo slet ikke sjovt. Og sådan er det jo. Det er aldrig de dum-me, der får tis på sig, det er altid de søde. – Det er meget min hu-mor, griner Hella.

Følelsen af ejerskab og magt til selv at bestemme kom for alvor, nogle år efter Hella var blevet færdiguddannet på skuespiller-skolen i Odense.

– Jeg var ikke speciel tilfreds med at være skuespiller, fordi du kun har indflydelse på din egen skive af lagkagen, og du skal ikke blande dig i så specielt meget mere, for det gør instruktøren stres-set. Til sidst blev det sådan, at jeg ofte sad med manuskriptet og tænkte ‘ej, skal jeg spille den lorterolle, den gør jo hverken fra el-ler til!’, fortæller Hella og mister i samme sekund sit fæstnede blik på mig, og viger det over på en forbigående kvinde.

– Ej, de er smarte de bukser! Er de ikke smarte?

Kvinden, der er først i 30’erne, har et par leopardbukser på.

– Det er også en god farve til leopard – sådan en mørk pudderfar-vet, fortsætter Hella optaget af de løse leopardbukser, hvorefter hun langsomt slipper blikket og igen kigger hen på mig.

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

11

SAMFUND12 RUST

NR. 6 – 2014

– Kan man godt tillade sig at spørge, hvor hun har købt dem?

På trods af intentionen glemmer Hella dog at spørge kvinden ef-ter interviewet. Vi har erstattet biografsalens stilhed og den fælles latter med stø-jen fra kaffekværnen, mælkeskummeren og den efterfølgende me-get aggressive banken i bordet for at samle mælken. Indimellem overdøver støjen så meget, at jeg til trods for min skærpede kon-centration, må få Hella til at gentage. Da jeg kommer med en lil-le bemærkning om den høje rumsteren, giver Hella mig ret, men fortsætter derefter ubemærket sin fortælling. Som om det alli-gevel ikke generer hende det mindste i at skulle fortælle videre.

Efter den lille afbrydelse fortsætter vi samtalen om Hellas skue-spillerkarriere, der udover den manglende indflydelse også hav-de en anden bagside.

– Jeg havde sådan et indbygget problem, at det var, og til dels stadig er, røvbesværligt at have en anden hudfarve i Danmark – og især i 1990, da jeg blev ud-dannet. Altså det er ved at blive bedre nu. Men på det tidspunkt var det bare røvbesværligt, siger Hella og beskriver en episode fra Odense Teaterskole, hvor teater-chefen fortalte hende, at hun nok var lidt for eksotisk til at være an-sat i provinsen.

Også når der skulle castes til en rolle, måtte Hella ofte vige sin plads til en anden, fordi hun var mørk.

“Ej, hun kan ikke spille spindoktor. Jamen, så kan hun spille nabo, ej det bliver også for mærkeligt, så kommer det til at handle om det med hudfarven. Ej, ved du hvad, vi tager hende her i stedet”, parodierer Hella, mens hun i et forsøg på at vise, hvordan roller-ne bliver fordelt, rykker rundt på den tomme chokoladeindpak-ning, som hun få minutter inden har spist indholdet af.

– Jeg har oplevet det tusindvis af gange. Det kan man jo vælge at blive stiktosset, bitter og såret over, eller også kan man ligesom sige, ‘sådan er virkeligheden’ og finde en måde at navigere i den på uden at blive vanvittig.

‘Enormt heldigt’, som hun selv udtrykker det, så får hun penge til at instruere sin første film En kort en lang, der ender med at bli-ve en kæmpe succes. – I dag kan jeg selv caste og vælge, hvem jeg vil have med i mine film. Jeg har altid folk af forskellige etniciteter med i det, jeg la-ver. Måske kan vi være med til at træde en sti til den næste gene-ration af brune eller koreanere.

Mænd I dag bor Hella på Frederiksberg i et roligt, kærligt og meget vok-sent parforhold med sin mand Henrik Jepsen. Sidste år blev de gift efter ti år som kærester. Men Hellas forhold har ikke altid væ-ret rolige, tværtimod har de været dramatiske, og der var en pe-riode, hvor hun havde 2-3 års-lange-forhold, som overtog hinan-den på skift.

Men som helt ung var der ikke meget kendskab til hankønnet.

– Jeg har gjort meget ud af at forklare Olivia, at der er forskel på mænd og kvinder, for det vidste jeg ikke, da jeg var barn. Jeg vid-ste ikke, at mænd tænker anderledes. Fordi der var jo ingen fast-boende mænd i mit hjem. Der var min søster, min mor og jeg og min mors kærester, men de var sådan “ad”.

Hella rækker tungen ud af munden og laver en grimasse.

– Det er bare godt at vide det der med mænd, fortsætter Hella og kommer ind på, hvor enkle mænd er i forhold til kvinder.

– Mænd siger jo tit, hvad der er galt. Hvis man spørger kvinder, hvad der er galt, så er der ikke noget galt, men det kan man jo se, der er. Så skal man gætte, hvad der galt. Og det kan mænd ikke gætte. De tror, det er noget med hunden. Men nej, det er fordi, du ikke huskede vores bryllupsdag.

– Guuud, udbryder Hella, hvad dato er det i dag? Det er faktisk snart min bryllupsdag, fortsæt-ter hun og famler efter sin iPho-ne. Omkring neglen på højre pe-gefinger klæber der sig et hud-farvet plaster, som beskyttelse af den dybe rift hun pådrog sig, da hun skar sig selv med en køkken-kniv for et par dage siden.

Vi får hurtigt fastslået, at bryl-lupsdagen først er om fem dage, og Hella falder til ro igen.

‘Jeg skulle have været jazzsangerinde’ Med ørehængere som ‘Jeg vil i Seng med de Fleste’ og ‘Vi Skal Ud I Det Blå’ har Hella også bevæget sig på den musikalske scene.

Selv mener hun, at musik er hele grunden til det, hun laver i dag. Og når hun lytter til musik, får hun den der lykkefølelse, hvor det bobler inden i.

– Woody Allen ville have spillet klarinet, men det var han ikke god nok til, i stedet blev han filminstruktør. Sådan har jeg det også. Jeg ville have været sangerinde. Operasanger eller jazzsangerinde.

Stemmen er blevet en anelse lysere, efter emnet skiftede over i musik, og armbevægelserne pulserer sig over i en blødere bevæ-gelse, der tager form som en lille piges.

– Jeg var ret gammel, da jeg fandt ud af, at jeg desværre ikke sang godt nok til at blive det, jeg gerne ville med min sangstemme. Og jeg gider ikke være den femogtredivte bedste og bruge alt for me-get tid på noget, som jeg ikke kan blive rigtig god til.

– Men jeg har faktisk et lille projekt, som jeg gerne vil... Ømmmm…

Hella stopper op i få sekunder, og jeg kan nærmest høre tankerne buldre derud af. Skal hun røbe sin lille hemmelighed?

– Nu fortæller jeg dig det. Jeg har skrevet nogle sange, som jeg vil spørge min ven Nick, om han ikke vil komponere noget mu-sik til, så det ligger i en toneart, så jeg kan synge dem. Og så vil

Til sidst blev det sådan, at jeg ofte sad med manuskriptet og tænkte ’ej, skal jeg spille den lorterolle, den gør jo hverken fra eller til!’

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

13

jeg tage ud på en lillebitte turné, hvor jeg snakker lidt ind imel-lem, og så vil jeg synge sange.

– Det bliver simpelthen mit nye projekt.

– Så har jeg selvfølgelig også nogle filmprojekter, men altså inden for nye ting, så bliver det dét, siger Hella og kigger forlegent ned i et forsøg på at skjule sin begejstring. BørnebogsforfatterEn anden helt ny ting Hella har afprøvet, er rollen som børne-bogsforfatter. I september udkom bogen Snitten & Kis – Frygt og Bæven og en mand på strømpesokker.

– Du skal lige se den, siger Hella og roder i sin taske, og finder et billede af bogomslaget på sin iPhone. På omslaget er en lille dreng med en blå kappe, han holder en kvinde i hånden, der til forveksling godt kunne ligne Hella. Sammen går de på en eng med muldvarpeskud og en kanin og et pindsvin hoppende rundt mellem dem.

Med sig i den lilla Mulberrytaske har Hella en flaske cider, som Camilla Plums mand har lavet. Den skal hjem og prøvesmages inden lørdag, hvor den skal serveres til et arrangement, hvor hun skal læse op fra sin børnebog.

Hjemme i lejligheden ligger en efterfølger til børnebogen allere-de parat. Men den skal ikke udgives endnu. Måske engang næ-ste år. Man skal jo ikke komme med det hele på en gang, siger Hella i et forsøg på at undskylde for, at hun har været så effek-tiv i sin produktion.

Så to børnebøger og en ny film lige oveni hinanden er lidt for meget?

– Ja, man skal måske lige dosere lidt, ellers får folk jo kvalme, gri-ner Hella.

– Jeg havde sådan et indbygget problem, at det var, og til dels stadig er, røvbesværligt at have en anden hudfarve i Danmark

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

14

Hos Ung Direkte er vi et team af specialister, der rådgiver unge og studerende. Du kan møde os i en række videoer, hvor vi fortæller om alt fra SU til køb af din første bolig.

Derudover har vi samlet en pakke til dig, som blandt andet indeholder kort, konti og de bedste online- løsninger. Den koster 0 kr.

Ring til os på 45 130 100 - eller se mere på danskebank.dk/ungdirekte

Giv din økonomi en god studiestart. Til 0,-

Bank når du behøver os.

Råd og sparring til unge og studerende

210x297_Ann_Studie.indd 1 08/09/14 08.58

For mange virker musik og døvhed som modsætninger, og ikke som to ting, der for-bindes med hinanden. Men ørene er ikke den eneste kropsdel, som musik kan ople-ves med. Afhængigt af hvilke instrumen-ter, der bliver spillet på, og hvor højt der bliver skruet op for dem, vil døve kunne mærke svingningerne i forskellige dele af kroppen – lige fra fødderne til ansigtet. De dybe toner kan oftest føles i fødderne og de høje toner i issen. Hvis man er døv, mærker man musik gennem vibrationer, på samme måde, som hvis man får placeret sig for tæt på en højtaler med høj musik og føler bas-sen gå gennem gulvet og op i fødderne.

Mennesker, som er født døve, opfatter vi-brationer i den hjernedel, som hørende personer opfatter signaler fra ørerne med. Derfor kan døve opfatte og nyde musikken på samme måde som hørende personer, og det er også forklaringen på, hvordan det har været muligt for døve at blive udøven-de musikere. Et af de mest kendte eksem-pler er Beethoven, der, selv efter han blev døv, fortsatte med at komponere musik.

Definitioner på døvHos Danske Døves Landsforbund (DDL) beskriver man to forskellige definitioner på døvhed. Den første er den medicinske, hvor det er personens hørekurve, der afgør, hvor-vidt man er døv, hørehæmmet eller normalt-hørende. Her er du døv, hvis dit høretab er mellem 70 og 100 dB. Den anden definition er ud fra en sociologisk synsvinkel, hvor man tager udgangspunkt i et identitetsspørgsmål. Her kan vedkommende kalde sig for døv, hvis personen, uanset sin grad af høretab på hørekurven, føler det største tilhørsforhold til gruppen, der har tegnsprog og dø-vekultur, frem for den normalthøren-de kultur. Hos DDL bruger man den sociologiske definition.

Musik er for mange en del af hverdagen, og de fleste skænker det ikke flere tanker, end hvilken sang, de lige har lyst til at høre. Men hvad nu hvis man ikke kan høre noget? Giver det så overhovedet mening at høre musik?

Af Mia Sanberg Svenningsen. Foto: Colourbox

StemningsmusikBenjamin Trudsøe Trock er 22 år og læser Multimediedesign på KEA (Københavns Erhvervsakademi). Til hverdag er han Me-diekoordinator for Dansk Døve-Idrætsfor-bund, hvor han står for videoproduktio-nen. Hans hørelse ligger på omkring 100 dB, hvilket ifølge ham selv betyder, at det eneste, han rent faktisk kan høre, er larm fra f.eks. motorcykler. For ham spiller mu-sikken ikke den samme hverdagsrolle, som den gør hos mange andre.

– Jeg kan ikke forstå, hvorfor normalthø-rende mennesker går så meget op i musik. Jeg hører aldrig musik, når jeg er hjemme, og ejer ikke engang et par højtalere.

Hjemmet på Amager deler Benjamin med sin kæreste, som også er hørehæmmet, men når han ikke befinder sig indenfor lejlighedens fire vægge, kan situationen med ingen musik godt se anderledes ud.

– Jeg har venner, der ikke føler sig hele, uden at de er omgivet af musik, så jeg beder dem ofte om at skrue op for bas-sen, idet jeg ikke hører musikken, men jeg mærker bassen. Jeg holder mig ofte i nærheden af højtalere, så jeg kan mærke det.

De fleste af os hører musik fle-re gange dagligt. Mange vil nok endda påstå, at bus og togturene er kedeli-

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

16

ge og lange, hvis de kommer af sted uden muligheden for at høre musik. Hvor nor-malthørende personer er vant til at lukke verden ude i ny og næ ved at putte høre-telefonerne i ørerne, så har Benjamin ikke noget forhold til lyd. Der, hvor hans for-hold til musikken i stedet har sine lighe-der med normalthørendes er, når det kom-mer til at skabe en stemning.

– Jeg er inkarneret fan af Lyngby Boldklub, og når jeg er på stadion for at støtte drenge-ne, så finder man mig altid ved trommen. Jeg vil jo gerne være en del af stemningen.

Den individuelle trang til musik kan Ben-jamin altså ikke nikke genkendende til, men han erkender, at han ofte mærker bassen eller trommen, fordi det er en måde at være en del af fællesskabet på.

– Selvom jeg ikke forstår det, så vil jeg da ikke være udenfor.

Resthørelsens betydning Landets første døveskole blev opret-tet i København i 1807, høreappara-tet blev i 1951 introduceret i Dan-

mark og den nye teknologi, co-chlear implant, blev i starten af

90’erne introduceret. Tekno-logien og forskningen in-

DØVHED I DANMARK• Der findes ca. 4.000 døve i Danmark• En promille af et lands befolkning

er døve• For hvert sprog findes der et tegn-

sprog• Ca. 65 børn hvert år fødes med et

så stort et høretab, at de kan kaldes døve

• Årsager til døvhed er ofte arvelige faktorer eller skader/sygdomme

• Dansk tegnsprog er ikke officielt an-erkendt som et selvstændigt sprog.

Kilde: www.deaf.dk

denfor døvhed har udviklet sig en del inden-for de sidste 20 år, og især mobiltelefonen og internettet har gjort en stor forskel i forhold til døves forhold til omverden.

Døvelærer, audiologopæd og musiktera-peut, Claus Bang, har i mange år ment, at døve kunne være musikalske. Han har i dag arbejdet med emnet i over 20 år, og har lavet flere forsøg, hvor han f.eks. har ladet normalthørende opleve at være døve ved at blokere deres hørelse og lade dem for-nemme musikken udelukkende gennem vibrationer.

På baggrund af sine undersøgelser, mener han, at døve kan stimulere og udnytte den rest af hørelse, de har, ved at lytte til mu-sik. De fleste døve har en hørerest tilba-ge, der gør, at de kan fornemme den dybe bas, og ifølge Claus Bangs projekt “En ver-den af lyd og musik” er det vigtigt, at den døve er bevidst om sin hørerest og udnyt-ter den bedre i situationer som kommuni-kation til omverden og lyde fra for eksem-pel trafikken.

fordøve

ører

Jeg holder mig ofte i nærheden af højtalere, så jeg kan mærke det.

RUSTSAMFUND

NR. 6 – 2014

17

SAMFUND

NR. 6 – 2014

18

Et kæmpe billede af Pharell Williams præger væggen i det lille mø-delokale på Vognmagergade. Her, højt over resten af Københavns tage, har DJ Le Gammeltoft kontor, og her hjælper hun nye mu-sikere med at få deres musik udgivet, hvis de har fået afslag an-dre steder fra, og hun kan lide deres lyd. Men netop Pharell Wil-liams, der er afbilledet i abnorm størrelse på væggen, symbolise-rer på ingen måde det, Le Gammeltoft står for. Han er kendt for stor succes indenfor den mainstream pop-genre, og afspejler på mange måder i sin fremtoning rigdom og magt.

– Sound of Copenhagen (Det pladeselskab Le er medejer af red.) handler ikke om at tjene penge. Og det kommer jeg heller aldrig til. Det handler mere om at prøve at samle nogle talenter op fra en genre, som ikke bli-ver taget så seriøst i andre medier.

Fra Cand.Mag. i Engelsk til DJLe Gammeltoft er i dag meget anerkendt inden for den danske musikbranche; dels for sine DJ-kundskaber og dels for sit plade-selskab. Selv tøver Le dog ikke et sekund med at konkludere, at

LE GAMMELTOFT – Danmarks DJ-DarlingHun er ejer af pladeselskabet ”Sound of Copenhagen” samt den populære natklub Bar O i det indre København. Hun er tidligere vært på P3 og Voice TV, og hun er DJ. Men det hele begyndte med en uddannelse i Engelsk ved Københavns Universitet

Af Sofie Caroline Rye WøhlkFoto: Holger Svend Anderson

RUST

SAMFUND

NR. 6 – 2014

19

det faktisk aldrig var planen med en karriere inden for musikbran-chen. Hele familien er læger, og Le fik selv at vide, at hun var for klog til en karriere i musikbranchen.

– Jeg er sådan en rigtig typisk akademiker, og musikbranchen er meget lidt uddannet. Så jeg havde egentlig aldrig troet, at det var noget, jeg skulle. Og så havde jeg en ven på Warner Music, der sagde til mig “Ej prøv at hør her, det er du alt for begavet til, du vil kede dig!”

Så Le begyndte at læse engelsk ved Københavns Universitet, hvor hun først fik en bachelor, og siden tog en kandidat i Moderne Kul-tur og Kulturformidling. Da hun var færdiguddannet, fandt hun alligevel vej til musikken, og hun fik job som vært på Voice TV. Her lavede hun alle musikinterviews – og blev på den måde in-troduceret til hele den danske musikbranche. Snart var der stor efterspørgsel på Le Gammeltoft. Men efter at have arbejdet no-gen tid på forskellige pladeselskaber, sagde Le op;

– Det var fint at arbejde der, og jeg lærte rigtig meget af det, men det var ikke nogle kunstnere, jeg sådan rigtig brændte for, og det var ikke noget musik, som jeg brændte for. Det handlede meget om penge. Det gør det jo også – ligesom alle mulige andre brancher, skal man tjene penge, men det blev en forretning i stedet for musik. Og så sagde jeg op.

Hvordan blev du så DJ?– Jeg begyndte at DJ’e, da jeg var hos Universal Music, og det var egent-lig fordi, at jeg havde købt en DJ-pult, fordi jeg syntes, det så mega fedt ud. Især den elektroniske musik bed sig fast. Jeg syntes, der var en fed energiudladning ved elektronisk musik, og så kan jeg ikke spille nogen instrumenter. Så jeg tænkte: “Hvis jeg gerne vil formidle musik ud på en eller anden måde og selv være omdrejningspunktet ved musikken, så er det jo ligesom den eneste mulighed for mig.”

Efter et år, hvor Le havde haft DJ-pulten stående derhjemme, fik hun tilbudt sit første DJ-job. Det var en af hendes venner, der invi-terede hende til at spille en torsdag på sin bar, Gefährlich på Fæl-ledvej på Nørrebro. Og herefter er der kommet masser af job til Le, der dog ikke selv mener, at hun teknisk set er en fantastisk DJ

– Det, der har kendetegnet mig lige fra starten, er, at jeg ikke teknisk er synderligt begavet, men min musiksmag og musikforståelse er rime-lig stor. Jeg er stadig teknisk slet ikke en af de bedste overhovedet. Altså tværtom. Jeg går ikke så meget op i teknikken.

Bar OHvis man er et voksent menneske i København, der i ny og næ godt kunne tænke sig en aften på natklub i selskab med andre end Pharell Williams og “Get Lucky”, så er der ikke mange mu-ligheder. Sådan lyder begrundelsen for, at Le og hendes samar-bejdspartner, Peter Visti, for et års tid siden åbnede Bar O, hvor der kun spilles musikken Balaric, som er en gren af musik, der stammer fra de Balariske Øer. Både Le og Peter Visti har en stor kærlighed til netop denne genre, og det er også grunden til, at de har valgt at kalde stedet for Bar O

– Der er særligt et nummer fra starten af 70’erne, som fortæller histo-rien om Balaric, eller som viser lyden rigtig godt, og det hedder Jibaro.

OBS: Radiokanalen Heartbeats kan hentes som app.

Men vi kunne ikke kalde en bar for Jibaro, fordi der er jo ingen, der kan udtale det. Så vi tænkte “Okay, vi ved, at det var ikke fordi, vi ville gå ud og fortælle en historie om Balaric eller om Jibaro og Elkin og Nelson, dem der har lavet det musik, men det var sådan: Så ved vi, at det her, det er den grundfølelse, vi gerne vil have på vores sted. Og så er det pis-se svært at finde et fedt navn!

Så selvom det måske ikke er alle gæster i beruset tilstand, der op-fanger, at det er netop derfor, at Bar O har sit navn, så har Le og Peter Visti lagt forskellige ledetråde ud for at henlede opmærk-somheden på det, stedet står for. Blandt andet vil du opdage, hvis du en dag betræder toilettet på Bar O, at der kører en halvanden time-lang lyd-dokumentar på toilettet, som handler om Balaric.

– Og så har vi billeder af Elkin og Nelson, som har lavet Jibaro. De hæn-ger på væggen. Så det er sådan hele vejen igennem en reminder om, at den balariske scene er den, vi tænder på.

Den anden medejer af Bar O, Peter Visti, har været DJ i 30 år, så hvor man ofte oplever, at DJ’s går på og spiller halvanden time, før de går igen, så er en af grundtankerne ved Bar O, at DJ’en op-bygger en hel aften, så gæsterne kommer i den rette stemning og bliver taget med på en musikalsk rejse.

Et uselvisk forbillede Le har mange forbilleder inden for musikken. Producere, DJ’s, ra-dioværter – Le har haft mange inspirationskilder gennem sin kar-riere, men allermest Kjeld Tolstrup, som også har fungeret som en slags mentor for hende.

– Hans ånd inde for musikken var meget speciel. Og hans tilgang me-get uselvisk – hans tilgang til branchen og de andre kreative på scenen er en kæmpe inspiration. Det der med, at man skal hjælpe andre. Hvis du får et job, du ikke selv kan tage imod, så giv det til nogen af dem, du ved står og mangler job... Hjælp med at udgive musik for folk, der ikke kan få den udgivet.

Og netop denne uselviske tilgang til musikbranchen var også en af grundene til, at Le i samarbejde med Kjeld Tolstrup startede pladeselskabet Sound of Copenhagen, som i særdeleshed hand-ler om at åbne op for de musikalske personer, der laver musik af en anden stil eller genre, og derfor ikke har lige så let ved at få udgivet deres musik andre steder.

Den anderledes lidt skæve, elektroniske stil, som Le også er kendt for, får yderligere frit løb i den radiokanal, som Le lancerede i fe-bruar i år, Heartbeats, og som nu i oktober får en “volume 2” med nye franske, svenske og engelske radioværter.

RUST

Drømmen om USA skælver ud af højta-lerne. Mange drømme er allerede gået i opfyldelse for de tre drenge, men det har ikke gjort drømmen om at blive stjerner i USA mindre.

Melodi Granprix drømme Vi skal tilbage til 2. klasse på Rudolf Steiner Skolen, hvor to 7-8 årige drenge, Emil og

Alexander, efter skoletid øver sig i at rappe gloser til deres nummer ‘Frikvarter’. “Mors drenge”, som de kalder sig, stræber efter at deltage i Børne Melodi Granprix, men den drøm ender brat, da de ikke kommer med.

Drømmen om at blive rockstjerner i USA begynder så småt at forme sig, da duoens nye led, Joachim, starter i 7. klasse.

– Han var overdrevet god til at spille tom-mer, siger Emil og fortæller, hvordan han og Alexander tog til en rockgudstjeneste i Gentofte for at høre Joachim spille på trom-mer sammen med sin storebror på guitar.

Den aften beslutter Emil sig for, at han ville være lige så god til at spille guitar som Jo-achims storebror. Emil kigger på sin kom-

THE

AMERICAN

DREAM

En skinnende jakke i amerikanske flagfarver rocker rundt på scenen. Musikken og hele sættet associerer til varmere himmelstrøg og ja – USA. Jakken sidder på forsangeren Emil. Vi står på Smukfest 2014 blandt skrigende fans, der er kommet for at se Danmarks svar på et amerikansk-Michael Jackson-inspireret band.

Af Nanna Steen SjørslevPressefoto

- Scarlet Pleasure

RUSTKULTUR

NR. 6 – 2014

20

pagnon Alexander – ‘hvad vil du så spil-le?’, hvorefter Alexander svarer ‘Jamen, så kan jeg vel spille bas’.

Og dermed var rødderne til et rockband plantet. Emil på guitar, Alexander på bas og Joachim på trommer.

Hvem vil synge i vores band?Emil, Alexander og Joachim har alle tre fundet deres pladser bag et instrument, men en forsanger i bandet mangler.

Der bliver søgt på Arto.dk og holdt audi-tions, men det fører ingen vegne. Så trioen beslutter sig for at lave en audition, hvor de alle tre skal synger Red Hot Chili Pep-pers ‘Under the bridge’. Emil synger bedst, og fra den dag er han bandets forsanger.

Jeg sang ikke særligt godt dengang, siger Emil.

Joachim bryder ind, – De første to år sang Emil måske ikke helt godt, men lige nu får han af vide, at han er en af de bedste sangere i Danmark, og det er kommet med passion og hårdt arbejde, siger Joachim om sin kammerat.

For store til Danmark Drengene går nu i ottende klasse og rock-bandet, der endnu ikke har fundet deres egen lyd, forsøger sig som Red Hot Chili Peppers coverband, hvor de spiller til for-skellige arrangementer.

– Vi plørede alt ned. Små cafeer, smed de-moer ind til pladeselskaber, spillede til små arrangementer og fik en kasse øl som for-tjeneste, fortæller Alexander og Emil.

Men drengene fik aldrig den opmærksom-hed, som de stilede efter. De fik ofte af vide, at de havde den vildeste energi, men der var aldrig nogen, der sagde, at de lød godt.

De blev ret hurtige enige om, at grunden til den manglende opmærksomhed var, at de var for store til Danmark. Så midt i øvelo-kalet der én gang om ugen blev ambitioner-ne om at tage til L.A. og blive rockstjerner større og større. Og en rejse blev planlagt.

New YorkEfter Rudolf Steiner Skolen arbejder dren-gene for at tjene penge til en flybillet til New York.

Året efter står de der. Scenen er sat – bog-staveligt talt – og de tre drenge venter

spændt i Brooklyn, hvor de skal spille de-res første koncert i det land, som de så læn-ge har drømt om.

Men hvor er menneskerne? Kun én per-son er at finde, der hvor et ellers skrigen-de publikum skulle have stået.

Pludselig kulminerer illusionen om, at ban-det er for stort til Danmark. Og det går op for de tre forstadsdrenge, at man skal skrive gode sange, for at folk gider at høre dem. Sange som alle skal kunne relatere til.

Resten af tiden i New York, som var plan-lagt at skulle vare et halvt år, står på vilde fester og mødet med mange store stjerner. Men musikalsk må Alexander, Emil og Jo-achim søge ind ad, og lærestregen om at skrive noget godt musik tager de med i flyet på vej hjem til Danmark.

P’3 uundgåelige Da de alle tre står med dansk jord under fødderne, beslutter de sig for ikke at se hin-anden i to uger. Indtil da har de tre drenge været sammen uafbrudt. Efter to uger skal de mødes i Sverige i et sommerhus og starte på en frisk med at lave musik.

Sommerhusturen bliver fødslen til num-meret ‘Windy’.

– Vi vidste, at vi havde en kerne. Vi hav-de pludselig en tro på, at vi havde noget, som vi ikke havde haft før, siger drenge-ne i flæng.

I tiden efter arbejder Alexander, Joachim og Emil med almindelige jobs som SFO med-hjælper og facer på strøget, og om aftenen mødes de i øvelokalet. Først et år efter at de har skrevet nummeret ‘Windy’, får de fat i en manager, som har en masse kon-takter i pladebranchen.

– Vi mærkede ikke en hurtigt effekt, efter vi havde skrevet nummeret – der skulle gå et år, før at nogen opdagede os, fortæller Emil.

Alexander fortsætter, – Efter en koncert kommer alle hen og si-ger, at det er gået så hurtigt – hvor vi tæn-ker “jaaah, men der ligger et enormt for-arbejde bag”.

Pludselig begynder pladeselskaberne at rive i dem. Og i februar 2014 ender Scar-let Pleasures nummer ‘Windy’ som P3’s uundgåelige.

– Det hele var nu blevet en realitet, siger Joachim.

Drengene fortæller entusiastisk om, hvor-dan de første gang hørte deres sang i radi-oen, og hvor uvirkeligt det hele var.

– Det er ikke for at lyde arrogant, men nu er det blevet en selvfølge at høre sig selv i radioen, siger Alexander og fortætter

– Du opnår et mål, du føler dig taknemme-lig for det, og straks får du nye mål. Vi vil gerne erobre mere.

Drømmen om USA lever stadig Lige nu og her er ambitionerne, at dren-gene gerne vil åbne Bøgescenen eller spil-le i p3-teltet.

Men på længere sigt er drømmen om USA stadig intakt.

– Vi vil stadig gerne til USA. Det er det hele vores univers er bygget op omkring. Det skal vi tilbage til – det er vi ikke i tvivl om, fastslå Alexander.

I dag har bandet Scarlet Pleasure fundet deres kerne, og har bevæget sig væk fra rockgenren og over i popgenren med in-spiration af Michael Jackson.

– Michael Jackson formår at samle alle un-der et tag og lave kvalitetsmusik, som pop-tøserne og jazzlytterne elsker. Han hen-vender sig til alle grupper, ligesom vi ger-ne vil, siger Emil.

Denne sommer har Sacarlet Pleasure spil-let på en række festivaler rundt i landet – blandt andet Nibe Festival, Trailer Park Fe-stival i København, Den Grimmeste Festi-val og Smukfest.

THE

AMERICAN

DREAM

- Scarlet Pleasure

FAKTA:Hvem: Scarlet Plesure består af dren-getrioen Emil som forsanger, Joachim på trommer og Alexander på bas.

Sange du måske har hørt: ’Windy’ & ’Under the Palmtrees’.

Lige nu: 22. september udkom EP’en ’Mirage’ med fire nye sange.

RUSTKULTUR

NR. 6 – 2014

21

get præget af interessen for kultur og klassisk musik. Niklas’ mor spillede ikke selv musik, og måske var det netop derfor, hun ville give Niklas chancen for at udvikle sit talent i en meget tidlig alder.

Et spirende talentPå trods af, at Niklas Walentin først afslutter sin kandidat på kon-servatoriet næste år, er han allerede blevet bemærket – både her-hjemme og i udlandet.

Sidste år vandt han P2’s talentpris, hvor han samtidig spillede sammen med DR’s Symfoniorkester i Koncerthuset.

I disse dage er Niklas Walentin i Frankrig, hvor han skal spille en koncert for et internationalt agentur, der har inviteret violinister fra hele verden til at spille i Korea, New York eller Europa. Agen-turet hjælper unge talenter frem – Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig at være med, og selvfølgelig vil jeg det. Det er en kæmpe mulighed for mig at kom-me til at spille på de store scener i verden, så jeg har de ideelle rammer til at vise et større publikum, hvad jeg kan.

Set i lyset af DRs beslutning om at nedlægge underholdningsor-kesteret, skulle man måske tro, at Danmark ikke valgte at prio-ritere at bruge penge på klassisk musik. Men det er ikke den op-fattelse, Niklas Walentin har.– På trods af at Danmark er et lille land, er det også et godt land for klassiske musikere. Der bliver brugt mange penge på klassisk musik i Danmark.

Glæden ved klassisk musik– Det der er så smukt ved klassisk musik, det er, at det er så rent. I rytmisk musik kan du altid redigere lyden med en eller anden effekt. På en violin er der bare kun et sted, hvor violinen er fuld-stændig i stemning, og det er det, der gør det så smukt.

For de fleste unge ligger klassisk musik langt fra deres alminde-lige musiksmag, men selvom klassisk musik må siges at tilhø-re en niche, oplever Niklas alligevel stor opbakning, når han er ude og spille; – Når min pianist Ulrich Stærk og jeg er ude og spille koncerter, synes jeg også, vi ser et meget entusiastisk og engageret publi-kum, der gerne vil den klassiske musik.

KLASSISK UNGDOMHvornår har du sidst hørt P2? Der er nok større sandsynlighed for, at det er dine bedsteforældre, der hører klassisk musik. Der er dog unge, der bruger al deres tid på klassisk musik – et par af dem kan du møde her.

Af Jakob Schjoldager

VIOLINISTENEn masse timer i øvelokalet og mere selvdisciplin end de fleste unge kan mønstre. Sådan lyder opskriften hvis man vil være klassisk musiker

For mange lyder det voldsomt krævende at skulle øve 8 timer dagligt, men for Niklas Walentin er det ikke nogen stor bedrift.– De fleste arbejder jo 8 timer hver dag alligevel. Så jeg synes ikke, det er hårdt at øve mig 8 timer om dagen, for det er jo mit arbejde.

Niklas Walentin begyndte allerede at spille violin som 6-årig. Det var hans mor der mente, han burde begynde at spille tidligt, så han havde muligheden for at blive professionel. – Min mor var godt klar over, at hvis man skal gøre sig nogen for-håbninger om at leve af at spille violin, så skal man starte ekstremt tidligt, fordi det er så krævende at mestre et klassisk instrument.

Kærligheden til den klassiske musik er Niklas Walentin vokset op med. Han boede med sin mor i Stege på Møn, i et hjem der var me-

Niklas Walentin

RUSTKULTUR

NR. 6 – 2014

22

PIANISTEN“Min klaverlærer har ofte sammenlignet sig selv med kampen mellem Bjarne Riis og Jan Ulrich under Tour de France.” For som klassisk pianist skal du træne og være udholdende, men det er mindst ligeså vigtigt ikke at glemme glæden ved at spille klaver

Som de fleste andre begyndte Alexander Ventegodt at spille kla-ver, da han begyndte i musikskolen som 9-årig . Han havde ikke nogen stor drøm om at skulle leve af musikken, det var først langt senere, at han fandt ud af, hvilken vej han ville.– Det var først, da jeg var 16 år, jeg begyndte at øve mere seriøst. Jeg begyndte med at spille jazzklaver. Men da jeg blev 18 år, gik det op for mig, at der var enormt meget udbytte i at spille klas-sisk. Så først i en alder af 18 år skulle jeg til at opbygge hele mit klassiske fundament, hvilket var lidt af en udfordring.

Efter at have brugt to år på intensivt at lære den klassiske mu-sik bedre at kende, klarede Alexander sig sidste år gennem opta-gelsesprøven på konservatoriet i Odense. Men Alexander mener selv, han har gjort nogle vigtige erfaringer ved ikke at have gået den lige vej mod konservatoriet.– På en eller anden måde har jeg bibeholdt en nysgerrighed og glæde ved den klassiske musik, i modsætning til dem der siden 5-års alderen er blevet opdraget til at være den bedste koncert-pianist i hele verden.

Hvis man har intentioner om at skulle leve af at spille klaver, er man nødt til at øve sig. Mange timer dagligt. Men selv om tan-ken om at spille den samme melodi i flere timer ad gangen vil få de fleste til at forlade klaveret i arrigskab, føler Alexander Ven-tegodt ikke, at det er de mange timer i øvelokalet, der er det, der tærer mest på kræfterne.– Det er ikke slemt at skulle øve 8 timer. De fleste har en arbejdsdag på 8 timer, som de går igennem uden at synes, det er hårdt. Det, der er krævende som klassisk musiker, er, at du lider under, at du er nødt til at være meget perfektionistisk omkring de ting, du laver, fordi mange af de ting, du spiller, er så krævende, at det er nødt til at være perfekt.

Perfektionismen er det, man lider mest under, mener Alexan-der Ventegodt. Man øver i månedsvis til en koncert, og hvis ikke hver enkelt tone bliver spillet, som den skal, er det hjem og øve noget mere.– Når jeg har spillet en koncert, hvor jeg spiller 1.200 toner, så er der ikke ret mange, der skal være forkerte, før jeg kigger på min præstation og siger; det var ikke godt nok.

Derfor har Alexander Ventegodt også valgt ikke at være så perfek-tionistisk, som han har en tendens til. Han mener, at ved at finde

glæden frem ved musikken, får man et langt bedre resultat, end hvis man pisker sig selv over de mindste småfejl.– Jeg prøver meget at fokusere på glæden ved at spille, selvom det også er hårdt, frem for at være alt for perfektionistisk.

Alexander Ventegodt er enig i, at man skal se langt efter publi-kum under 40 år, men mener også, at der er et trofast publikum til koncerterne. Alexander selv er dog ikke i tvivl om, hvad det er ved den klassiske musik, han synes, er så fantastisk.– Jeg synes, klassisk musik er meget mere komplekst og mere in-telligent, end popmusik er, fordi det har mange flere sider og ud-tryksmuligheder.

Ved siden af sit studie på konservatoriet i Odense sørger Alexan-der Ventegodt også for at spille så mange koncerter, han kan. Det giver god træning at spille foran publikum, for man bliver ikke nogen dygtig pianist ved at sidde og spille for sig selv.– Jeg spiller så mange koncerter ved siden af studiet, som jeg kan komme til. Jeg skal snart spille em kirkekoncert i København sam-men med de andre pianister fra min årgang.

Alexander Ventegodt spiller både solokoncerter, og kammermu-sik, der er musik skrevet til 4 musikere. Om det er mest interes-sant at spille solo eller sammen med andre, er Alexander Vente-godt meget i tvivl om. Begge har sine fordele og ulemper.– Det bliver på en eller anden måde mere levende, når man spiller sammen med andre. Til gengæld har man ikke den samme kon-trol over musikken, som når man spiller solo.

KLASSISK UNGDOM

Alexander Ventegodt

RUSTKULTUR

NR. 6 – 2014

23

Aarhusianske Karl William er kun 19 år gammel. Men trods sin unge alder har han alligevel allerede opnået og oplevet det, som mange unge kun kan gå og drømme om. Danskerne har hen over sommeren kunne høre hans musik i radioen eller på hans nye album, Døende, og mange har set ham live på Roskildes Rising-scene.

Overraskende nok har gutten med det rare ansigt og kobberrøde hår kun lavet mu-sik i halvandet år. Det var under en tid på en produktionsskole, at det hele pludse-lig tog fart.

– Jeg gik på en musiklinje på en produk-tionsskole – altså hvor man møder op om morgenen og får penge for at gå i skole, forklarer Karl William nøgternt. Han var på daværende tidspunkt ikke klar over, hvad han ville med sit liv, og fulgte der-for en musiklinje.

Men han fandt hurtigt ud af, at det var sjo-vere at lave musik for sig selv, så Karl Wil-liam tog musikken med hjem i fritiden.

Kun få kan leve af musikDen unge produktionsskole-elev fik smag for det søde liv i musikbranchen, da han spil-

lede til en koncert. Han tjente mere på én af-ten, end han ville på en måned på skolen. Dét var med til at motivere ham. Det og så ru-sen over at få lov til at nå ud med sin musik.

– Der er kæmpe stor forskel på at gå på en produktionsskole og lave musik, til at lave musik, som hele Danmark kan høre. Pro-duktionsskolen var kedelig, og jeg lærte ikke rigtig noget.

Rent musikalsk har produktionsskolen ikke inspireret Karl William, udtaler han, men fremhæver alligevel, at der har været nogle oplevelser, som han har kunne skri-ve sange om. Dog husker Karl William, at skolen ikke viste nogen særlig opbakning med hensyn til hans drømme om en mu-sikalsk karriere.

– Det har som sådan ikke givet mig et skub, at være på produktionsskole. Det sidste jeg fik at vide af min lærer var, at der ikke var ret mange, der kunne leve af at lave mu-sik. Så jeg blev på ingen måde motiveret til at arbejde med musikken derfra, fortæller Karl William.

Og måske er det netop derfor, han er så glad for, at han nu kan det. Leve af det.

Fuld og forelsketDet er gået hurtigt frem for Karl William. Pludselig fik de rigtige folk fat i hans mu-sik og begyndte at pitche det for de dan-ske radiostationer.

– Det er sjovt, at det er sket, men det er også underligt, lyder det eftertænksomt fra Karl William, som bare håber, at han kan blive ved med at lave musik.

Musik, som han finder inspiration til i hverdagen. Måske når han er fuld eller forelsket.

Hvis man spørger den unge kunstner om fremtiden, er der ikke tegn på specifikke planer i det unge hoved:

– I fremtiden vil jeg bare gerne kunne have det sjovt med at lave min musik. At have det rart med det, jeg laver, afslutter han ydmygt.

Karl William

Hans navn klinger næsten royalt, men det er nok mere hans musik, du har lagt mærke til. Hen over sommeren har diverse radiostationer nemlig været vilde med at spille Karl Williams single; “Foruden at forgude”. RUST fik et hurtigt glimt af den unge, rødhårede kunstner under Smukfest og spurgte ind til hans pludselige musikalske succes.

Af Sarah Bech Lundegaard

KULTUR

NR. 6 – 2014

24 RUST

Z(max 1 billet pr. person pr. aften)

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 STK.

GRATIS HUSETS SHOTS

(max 1 billet pr. person pr. aften)

Byt denneKlip-Ud-Billet til

5 stk.GRATIS

Husets Shots

Caribbean bar

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS

BYT DENNE KLIP-UD-BILLET TIL5 stk. GRATISHUSETS SHOTS(max 1 billet pr. person pr. aften)(max 1 billet pr. person pr. aften)

Klokken er ni. Det er søndag morgen. De næ-ste tre timer står i musikkens ædle tegn, og bag mikrofonen i P3’s grå studie sidder en af Danmarks Radios hyggeligste stemmer.

– Det her er Musikquizzen på P3. Godmor-gen og velkommen til den første deltager, siger Kenneth K og byder velkommen til en ung mandestemme, imens den kendte jingle bimler lystigt i baggrunden.

Hver søndag, inden programmet går i gang, sidder quizmaster Kenneth K og pro-ducer Charlotte Dons og laver den første quiz; Associations-quizzen. Det får dem op i gear, er de enige om, og det kickstarter da-gen. Introspørgsmålet denne søndag lyder:

1. Hvad er navnet på den nye, ambitiøse festi-val, som Odense byder på næste år – og som i øvrigt ligger ugen før Roskilde Festival?

Den unge mandestemme svarer rigtigt og quizzen er i gang. Imellem spørgsmålene taler Kenneth K med deltageren, som med ét ikke længere er en fremmed stemme. En bilka-gænger, brandmand eller biologistu-derende – alle må være med. I Musikquiz-zen bliver lytteren inddraget i andres søn-dag formiddag, som var de alle sammen gode venner og naboer. Ifølge Kenneth K er det en af de bærende søjler i Musikquizzen:

– Programmet afspejler jo helt almindelige menneskers hverdag. Man hører alle de her små historier, og jeg kan grundlæggende rigtig godt lide at snakke med folk og høre,

veksler imellem interne aftaler tværs igen-nem studiet og hyggesnak, der flyder ud til lytterne. Der er mange ting, der skal ko-ordineres, hver gang et nummer spiller.

5. Hvilken skandale hentyder George Michael til i sangen ’Let’s go Outside’?

Tiden går stærkt og første time er overstået i løbet af ingen tid. Nyhederne giver også plads til en kort pause i det lydtætte stu-die, der dufter af kaffe. Efter nyhederne og endnu et musiknummer tæller en rød lam-pe ned, og Kenneth K kan byde velkom-men til endnu en deltager i endnu en quiz. 10 spørgsmål på ét minut.

6. Hvilken dansk rapper er døbt Jesper Dahl?

Svaret på quizzens 10. og sidste spørgsmål er korrekt, Kenneth K skubber sig væk fra mi-krofonen og råber jublende. Et Musikquiz-zen brætspil bliver sendt af sted med posten til endnu en af dagens heldige vindere, der har svaret rigtigt på over fem spørgsmål.

Effektiv formidling af viden– Det er god gammeldags public service, fordi det handler om, at hvis du ved no-get om noget, så må du gerne ringe ind og blære dig med det, fortæller Kenneth K, der er fan af programmets evne til at sam-le og formidle viden på.

7. Hvad gjorde Shakiras hofter ikke?

Musikquizzen er en gammel klassiker på

Kan du lide musik – og quiz? Så sidder du måske også foran højtaleren hver søndag formiddag og hører P3’s ikoniske musikquiz, imens du plejer gin-spøgelset fra en vild nat. Kom med bag den radiofoniske klassiker og test samtidig din musikalske paratviden

Af Sarah Bech Lundegaard

hvad de går og laver. Selvom jeg nogle søn-dage bare gerne vil sove længe, så kan jeg ikke være sur lige så snart, den første del-tager ringer ind. Det gør mig glad, at folk gerne vil være med i mit program.

2. We’re Going to Ibiza – sang hvilket band?

Kenneth K’s sludren med deltagerne er kendetegnende for programmet og lyder umiddelbart let og ligetil. Men imens lyt-terne i stuerne, på motorvejen eller til fami-liefødselsdagen modtager lækker lyd, sid-der en rutineret Kenneth K og jonglerer ro-ligt og sikkert med jingler og fanfarer, play-lister, quizspørgsmål og de mange lysende knapper, han har foran sig.

3. Mange rappere har fornavnet MC. Men hvad står det for?

On air 4. Hvilken svensk sangerinde danser for sig selv?

Bag glasruden sidder Charlotte Dons i pro-ducerstolen. Stringent styrer hun telefon-linjerne, og med headset og en rolig stem-me tager hun imod potentielle deltagere. Hun sikrer sig, at de har det korrekte svar på introspørgsmålet, beordrer eventuelle chauffører til at holde ind til siden og ca-ster dem, der skal videre og live i radioen.

Imens musikken spiller i radioen, går snak-ken i studiet. 3. 2. 1. NU. Den blå lampe midt i lokalet dirigerer stopdansen og

Musikalsk

paratviden

på P3

RUSTKULTUR

NR. 6 – 2014

26

P3’s sendeflade. Tidligere har værter som Anders Breinholdt, Lis-beth Østergaard og Dan Rachlin været tilknyttet programmet. De sidste otte år har Kenneth K været den regerende quizmaster. Takket være ham, kan vi stadig gætte med i kategorier som Bob Dylans B-sider, filmsoundtrack og Taylor Swifts alder over mor-genkaffen. Vi bliver klogere.

– Vi har ikke så mange programmer i dag, som handler musik, som jo er essensen af radio. Og quizzer er jo en fantastisk effektiv og hyggelig måde at formidle viden på, lyder det fra den garve-de radiovært, der for otte år siden blev placeret på Musikquizzen.

8. No Doubt med Gwen Stefani og DJ Ötzi har lavet en sang med sam-me titel – hvilken?

– Man var faktisk ved at lukke programmet ned, og det fun-gerede ikke rigtig. Men det er nok fordi, jeg har lavet det i så mange år, at det er blevet en del af folks weekend. Og det er et privilegium, for der er ikke mange programmer herinde, der får lov at overleve så længe, lyder det fra quizmasteren.

Tidligere lå programmet om lørdagen, hvor Kenneth K sad og rodede igennem en kasse med CD’er. Nu er det flyttet til søndag, hvor der tilmed er tilføjet en ekstra times quizzeri, og præmien er et lækkert brætspil. Men det går ikke stille af sig, når der bli-ver lavet små justeringer i den gamle kending.

9. Hvilket dansk band står bag numre som ’Trouble is’ og ’On my side’?

– Jeg får stadig klager over, at vi har rykket det til søndag. Men vi har fået rigtig meget ud af det, og vi har kunnet få nogle nye elemen-ter ind, forklarer Kenneth K, der trods det ikke har mistet lyttere af den grund. Han fortsætter:

– Det sindssyge ved radiolyttere er jo, at dem der typisk hører P3 er mellem 20 og 40. Det er dem, der har styr på Snapchat, Instagram og Tinder. Men laver man om i deres radio – så bliver de rasende! Og jeg tror, det er fordi, at radio er en slags ruti-ne, som de kan holde sig til.

Heldigvis er det en trofast lytterskare på over 500.000 danskere, der hver søndag formiddag tuner ind forbi Kenneth K for at quizze med.

10. Han deler navn med en bidsk hund. Hvilken amerikansk rapper og popsanger er der tale om?

Svar: 1. Tinderbox / 2. Vengaboys / 3. Microphone Con-troller / 4. Robyn / 5. Opfordring til sex på toilet med betjent i civil / 6. Jokeren / 7. Løj (Hips don’t lie) / 8. Hey Baby / 9. Turboweekend / 10. Pitbull

RUSTKULTUR

27

NR. 6 – 2014

UDEBOENDE – MAD PÅ SU

GRILLET SELLERI PÅ BUND AF GULERODSPURE – med crudité af fennikel og radiserIngredienser:3 gulerødder1 knoldselleri1 løg¼ l. madlavningsfløde1 hønsebouillon terning1 Fennikel5 Radiser¼ bd. Dild2 spsk. hytteost

Fremgangsmåde:Skær knoldselleri i en terning. Grilles på en hed grillpande, så den får mønster. Krydres med salt og peber. Pakkes ind i sølvpapir og kommes i ildfast fad med lidt vand, der er rørt med ½ bouillon-terning. Braisere i ovnen på 180 grader i 20 minutter.

Gulerødder og løg skæres i stykker og ristes i smør eller olie. ½ bouillonterning smeltes i, og fløden hældes på sammen med en lille smule vand. Lad det blive mørt under jævnlig omrøring. Blendes og smages til med salt og peber (kan med fordel tilsæt-tes timian for smag).

Radiser og fennikel renses og skæres helt tyndt i lange strimler på mandolinjern eller rivejern. Ligges derefter i isvand, så de bli-ver helt sprøde.

Hak lidt dild og vend sammen med ”salaten” – tilsæt evt. lidt salt og friskkværnet peber.

Anret det hele på en tallerkenen med hytteost til og server evt. sammen med et stykke rugbrød.

– nemme og billige opskrifter til studerendeFoto af Denni Politowska

Køkkentip:Flotte haricots verts

Haricots verts holder sig flotte grønne, hvis man

hælder en spsk. olie eller lidt natron i kogevandet.

KULTUR

NR. 6 – 2014

28 RUST

– nemme og billige opskrifter til studerende

KYLLING MED MOZZARELLA & SERANOSKINKE – serveret med pommes sauté vendt med finthakkede løg og krydreurterIngredienser:2 stk. kyllingelår eller bryst4 bagekartofler 1 løg1/4 bd. persille1/4 bd. dild1/4 bd. purløg1 stk. Mozzarella4 skiver SeranoskinkeLidt olie

Evt. Ingredienser:FlutesBalsamico glacéTrøffelolie

Fremgangsmåde:Skær kartoflerne i små tern, hak løg og urter fint. Skær mozza-rella ud i skiver og læg på kyllingen og dæk med Seranoskinke. Kom i ovnen på 180 grader i 20 minutter – til skinken er sprød. Sæt en pande over med olie eller lidt smør og kom kartoffelterne-ne på panden og rist dem af. Krydr med salt og peber. Rist til de er gyldne og sprøde. Tag dem fra varmen og vend sammen med de hakkede urter og løgene. Server straks efter. Kan serveres med brød til og balsamico glacé (du kan med fordel smage kartoflerne til med trøffelolie, når du steger dem).

Lidt om os:Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebook-gruppen ‘Udeboende –Mad på SU’, hvor de laver nemme og bil-lige madretter.

Denni:Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk.

Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi.

Denni

Martin

Køkkentip:

Brun farin Hvis din brune farin er blevet en hård klump, fordi

det har ligget ude uden at være tildækket

- læg det da i en bøtte med låg og kom en skive

brød ved, så bliver det blødt igen.

KULTUR

NR. 6 – 2014

29RUST

MANDEN MED MUSIK-HISTORIERNE

Henrik Milling kan underholde ethvert selskab. Han er bedre end 1001 nats eventyr, når han først åbner op for de fedeste, skøreste og mest dramatiske musik-historier.– Der er nogle, der samler på frimærker, der er nogle der samler på testel og der er nogle, der samler på sommerfugle. Jeg samler på historier, fortæller DJ Henrik Milling.

Af Sarah Bech Lundegaard

Røv og RoxanneI 1979 tager en lærer fra Newcastle til London. Han har store ambitioner og starter et band op sammen med to an-dre drenge. De har ikke penge, så de medvirker i en shampoo-reklame og farver deres hår sølv. Der er dog sta-dig ikke mange penge til at lave mu-sik for, men de får alligevel lavet et de-mobånd. På en af optagelserne kom-mer en af drengene, Sting, til at sætte sig på klaveret, så tonerne flyder ud i kaotisk symfoni. Og han griner højt. Og så råber han “Rooxaannee!” For-di pengene er så små, må The Police klippe nummeret sammen på forskel-lige, ledige stykker affaldsbånd, men heldigvis blev singlen udgivet. I dag kan man høre originalen med røv-godt klaverspil og små hak undervejs.

The Police, “Roxanne”

The meanest manager Det gælder om at have styr på sine kontrakter. Det har Vanilla Ice ikke. Til gengæld har han en langfingret ma-nager, der render med hele profitten.

Vanilla Ice er bare en gut, der ger-ne ville rappe. Så han laver “Ice, Ice Baby” og et pladeselskab samler det op. Nummeret haster selvfølgelig op ad hitlisterne og bliver et internatio-nalt mega-hit. Den sælger 18 millio-ner singler indenfor det første år. Men hans manager, Suge Knight, som i øv-rigt sidder i fængsel nu, havde fik-set lidt med kontrakten. Så alt hvad der hedder publishing og rettigheder overgår til managementselskabet. Va-nilla Ice får ikke en rød reje for sit hit.

Vanilla Ice, “Ice, Ice Baby”

Misforstået kokain Der sidder to mænd på Vesterbroga-de, som pludselig modtager ufattelig mange fanbreve fra hestepiger, der syntes, det er for fedt, at der er ble-vet lavet et dansehit om at have hest. Men White Horse handler slet ikke om heste.

Det ved man godt i USA, hvor sangen også er vildt populær. Imens resten af planeten og hører Sunshine Reggae, er White Horse the shit i USA. Så ameri-kanerne vil have Laid Back til staterne, og de to gutter på Vesterbro må sende et billede til at starte med.

Tim og John sidder og ryger og tager livet ret let. De gider ikke rigtig flyve til Amerika. Der går dog ikke længe, inden et telegram kommer igen. De må ikke komme. De må for Guds skyld ikke komme til USA! Alle tror nemlig, at de er de ondeste, sorteste techno-dudes, og hvis nogen opdager, at det ’bare’ er Tim og John fra Vesterbro, vil det ødelægge deres image fuldstæn-dig. Så Laid Back slipper for flyvetu-ren og bliver på Vesterbro, hvorfra de kan fortsætte deres meget afslappede – og lidt tågede – hverdag.

Laid Back, “White Horse”

30 RUST30TUMULT

NR. 6 – 2014

MANDEN MED MUSIK-HISTORIERNE

Funky one hit-wonder Seks italienske fyre har et band, som hedder Wild Cherry – et classic ame-rican rock-band. Det går ad helve-des til for dem, men de får et gig på et diskotek i Pennsylvania, der hed-der “The 2001”. Her skal de spille 3-4 aftener om ugen i en måned. Men det er slut 70’erne – midt i diskobølgen, hvor folk kun hører Gloria Gaynor og Donna Summer. Ingen gider rock. Der-for er Wild Cherry tæt på at gå af sce-nen, indtil diskoteksejeren siger: “You just gotta play that funky music, White boy!”

Dagen efter laver bandet et nyt num-mer. “…There was a boogie singer playing in a rock’n’roll band...”. De spiller nummeret, da de aftenen efter går på scenen, og publikum er elle-vilde. Nummeret bliver indspillet og stryger til tops. Men her begynder pro-blemerne for rockbandet, for de aner ikke hvordan man laver funk. De ud-giver et album – og det stinker! Det er beyond lort, og de får kun det ene one hit-wonder.

Wild Cherry, “Play that Funky Music White Boy”

Practical jokeProducertrioen, Stock Aitkin Water-man, der står bag blandt andet Rick Astley og Kylie Minogue, domine-rer den britiske hitliste med et hav af numre, der ligger i top tre. De har fået en ny duo, Mel & Kim – to rigtige pop-tøser. De mangler bare et fedt num-mer. Imens Watermans job er at pro-movere og sælge, står Stock og Aitkin for produktionsdelen. De går i studi-et med Melanie og Kimberly og får lyst til at tage pis på Waterman. Så de sampler omkvædet, “Take or leave us only please believe us / We ain’t never gonna be respectable” til “Tay, tay, tay, tay, tay, tay, take or leave us only plea-se believe us / We ain’t never gonna be respectable”.

De kalder Waterman i studiet, som nærmest hopper i begejstring. “That’s the single most amazing thing I’ve ever heard!”

Det resulterer selvfølgelig i et stør-re skænderi om, hvorvidt samplin-gen skal bevares eller ej, men Water-man vinder og nummeret stryger di-rekte ind på en førsteplads. Heldig-vis – ellers havde det måske betydet opløsningen af en britisk popmusiks giganter.

Mel & Kim, “Respectable”

Diva-skideballeJazzsangerinden Chaka Khan har brug for et hit i starten af firserne. Selvom anmelderne er vilde med hende, kræ-ver folket pop. Så hun finder et gam-melt Prince-nummer – “I Feel for You”.

Hun indspiller den og synes, den er hjemme. Stewie Wonder er endda inde over det. Men der er en lang tromme-intro på 40-50 sekunder, som produ-cerne ikke er vilde med. Det er tomt. Men rap er in, så de inviterer rapperen Melle Mel fra the Furious Five i studi-et, uden Chaka Khan ved det. Han be-gynder at sige “Chaka, Chaka, Cha-ka, Chaka Khan, Chaka Khan, Chaka Khan, Chaka Khan, Chaka Khan, Let me rock you, Let me rock you, Chaka Khan, That’s all I wanna do”.

Det bliver samplet ind i starten af nummeret, og først da det færdige produkt skal høres igennem opdager Chaka Khan, at der er lavet om i det. Hun bliver rasende, og hun er kvinde for en ordentlig skideballe – parat til at slå folk ihjel. Alle andre i lokalet synes, det er det vildeste. Hun gør alt, hvad hun kan for at stoppe det, men den ud-kommer. Lige siden har hun har været kendt for det, hun hader mest. ”Cha-ka, Chaka, Chaka, Chaka Khan, Cha-ka Khan, Chaka Khan, Chaka Khan, Chaka Khan...”

Chaka Khan, “I Feel for You”

Et forpustet hit Det mest spillede danske nummer på dansk radio bliver til en dag, hvor Pe-ter Frødin er ude at jogge med Søs Fen-ger. Hun er for hurtig, og Frødin må hele tiden råbe “Vent på mig! Vent på mig, veeent på mig.” Til sidst sætter han sig på en bænk og nynner det. “Vent på mig” bliver altså til på en joggetur rundt om søerne. Mere spe-cifikt på bænken helt oppe ved Øster-brogade.

Jimmy Jørgensen, Martin Brygmann og Peter Frødin, “Vent på mig” fortsætter

på næste side

31RUST 31TUMULT

NR. 6 – 2014

Svensk retssagLars Daneskov er tidligere dansk ra-diovært og er indirekte skyld i et af halvfemsernes største musikfænome-ner. Han er vært på radioprogrammet 7’eren på P3 i 90’erne. En aften hav-ner en plade på hans bord – en meget mærkelig og dårligt produceret plade, af et band der hed The Justified An-cients of Mu Mu. På skotsk bliver der rappet derudaf, og lige pludselig ly-der hele introen af “Dancing Queen”. Så rap igen og så mere Dancing Queen.

Lars Daneskov ringer op til Stock-holm, til Polar Records og Stig Anders-son, som er Abbas manager. Han er en stor kanon og svær at komme igennem til, men der er forbindelse, og Dane-skov holder røret op mod højtaleren og afspiller nummeret for Andersson, som bliver vred.

Det ender med en stor retssag, og alle kopier af nummeret skal destrueres, og de penge, det allerede har inkasse-ret, skal gives til Polar Records.

De to skotske fyre danner i stedet ban-det Kopyright Liberation Front. KLF. Takket være sladrehanken Lars Dane-skov.

KLF, “Justified and Ancient”

Cowboysang “The Cowboy Song” er et halvfærdigt nummer, Queen har liggende. “Mam-maa – just killed a man”. Der er cirka halvandet vers om den stakkels krimi-nelle cowboy, indtil Freddy Mercury får den ide, at der skal et operastykke om retssagen på. “Will not let you go / Let me go! / Never, never let you go / Never let me go, oh / No, no, no, no, no, no, no.“ Det bliver en opera-sam-tale mellem anklager, forsvarsadvokat og den tiltalte cowboy. Et nummer, der bliver fundet et helt andet sted.

Cowboyen bliver dømt til døden. Den sidste del af nummeret bliver fundet et tredje sted i Queens kartotek. Kun Freddy Mercury ved, hvad det skal blive til, men de andre hopper med på den vanvittige ide. “The Cowboy Song” bliver gjort færdig, og varer over 5 min. Det er pladeselskabet ikke vild med, og den må kortes ned. Men Queen stiller dem et ultimatum: Enten bliver sangen den næste single, ellers vil Queen aldrig mere indspille noget. Pladeselskabet vil nemlig ikke kunne tvinge dem til at gå i studiet. Det en-der med, at de giver en kopi af num-meret til en DJ fra BBC, som ’kommer til’ at spille den i radioen. Det medfø-rer en lavine. Folk er vilde med den!

Det nummer, vi i dag betragter som en genistreg – et gennemtænkt num-mer med dybde, er altså tre sange, der har ligget i hver deres kasse af ufær-dige numre.

Queen, “Bohemian Rhapsody”

MANDEN MED MUSIK-HISTORIERNEfortsat

Grove bombe-truslerBrothers Johnson er et funkband. De spiller blandt andet med på Michael Jacksons første og anden plade. De spiller til en koncert i Chicago, som tidsmæssigt trækker ud. Det er proble-matisk, for de skal spille i Los Ange-les senere. Alle, der kender lidt til ame-rikanske afstande, ved, at man ikke bare kører fra Chicago til LA på et par timer, så de må flyve. Men de er en time fra lufthavnen og flyet letter om 20 minutter. Der bliver taget en hurtig beslutning, og der foretages et opkald fra en mønttelefon til lufthavnen og med is i maven melder de en bombe-trussel. Da de når frem til lufthavnen spiller de overraskede over, at flyet er forsinket, men når altså festen i LA.

Brothers Johnsen, “Get the Funk Out Ma Face”

RUST32SAMFUND

NR. 6 – 2014

Et kærlighedsnummer Det er midt 60’erne. Paul McCartney har som 26-årig lige købt en Aston Martin – den samme som James Bond – en blå DB 5’er. Han er på vej igennem Londons gader ud til John Lennon, hvor det står skidt til. Lennon er nemlig ved at bli-ve skilt fra sin første kone, Cynthia. De voksne er McCartney ikke nervøs for, hans bekymring er rettet mod parrets søn, treårige Julian.

Han sidder derfor i sin nye blå Aston Martin og nynner: “ Hey Jule / Don’t make it bad / Take a sad song and make it better.”

Da han kommer ud til Lennon, siger han: “Jeg skal spille noget for dig.” De to spil-

ler tit musik for hinanden og konkurre-rer i, hvad de hver kan finde på. Len-non er altid enormt kritisk, men da han hører McCartneys ide, siger han: “Det er det bedste nummer, jeg nogensinde har hørt.” McCartney har senere udtalt, at det er første, sidste og eneste gang, John Lennon ikke har haft en kommen-tar. Nummeret bliver dog lavet om til “Hey Jude”, som er er et britisk drenge-navn, og fraser, som blandt andet “You were ment to go out and get her”, bliver tilføjet, så det i stedet bliver en kærlig-hedssang. Men den er skabt til Julian, vis mor og far skulle skilles.

Beatles, “Hey Jude”

Jernbanemiljøer og tog bliver ofte skildret i musik, litteratur og film. Danmarks Jernbanemuseum sætter fokus på jernbanen i kulturen med JernbaneKULTUR

Jernbanen og litteratur Peder Frederik Jensen fortæller om BaneDanmaRKtorsdag den 6. november kl. 19.30

Jernbanen og film Lars von Triers eURoPatorsdag den 11. december kl. 19.30

70 kr. pr. arrangement. Køb billet på www.billet.dk eller i museets billetsalg.Der er kolde øl og vand i museets jernbanebar.

danmarks jernbanemuseumdannebrogsgade 24 · 5000 Odense C · jernbanemuseet.dk

JernbanekulturKULTURoPLeveLseR i UsæDvanLige omgiveLseR

DJM.ann.RUST.210x147mm.indd 1 15/09/14 13.30

Uhuu – UlvehyyyylAl lyd og alle billeder er blevet lavet på ny til Michael Jacksons “Thriller”. Alt er optaget fra bunden – selv lyne-ne, der slår ned. Fik folkene bag ikke det rigtige lyn, måtte de vente til næ-ste tordenvejr. Og derfor skal der også hentes ulvehyl, men da der ikke bor ulve i Los Angeles, søger produktio-nen op i bjergene, Orange Country, til en mand, der opdrætter ulvelignen-de ulve. Her sidder de om aftenen og forsøger at få dyrene til at hyle. Der sker ikke en skid, og man forsøger i desperation at finde klip i dyrefilm. Til sidst springer Michael selv til og siger, “Why don’t I try?”. Og derfor er de ulvehyl, der sætter “Thriller” i gang, pop-kongens egne.

Michael Jackson, “Thriller”

fortsatRUST 33

SAMFUND

34 RUST

NR. 6 – 2014

34TUMULT

Foto af Nalle Vikström

I et ørkenområde i den amerikanske stat Nevada finder man byen Las Vegas. Byen, der er kendt for at være en stor legeplads, et farverigt, kunstigt og lysende virvar af alt hvad hjertet kan begære af farlighe-der, fristelser og festligheder. Byen, der er kendt for sit spille-mekka, hvor du enten kan vinde Jack-pot, "chachiiing", eller mi-ste en formue på rouletten. Byen, hvor sex og nøgne kvinder serveres sammen med dit spejlede æg, "miss, let me have it sun-ny side up, please". Byen, der for mange, er alt, hvad de har drømt om.

Vores fotograf har været af sted og knipset lidt i Vegas' gader. Good Luck

LAS VEGAS

35RUST

NR. 6 – 2014

35TUMULT

36 RUST

NR. 6 – 2014

36TUMULT

37RUST

NR. 6 – 2014

37TUMULT

ODENSE:Kultur: Kulturnat i Odense3. oktober kl. 12-22

Pris: Gratis

Musik: Blaue BlumePosten

3. oktober kl. 21

Pris: 80 kr.

Musik: Pharfar & KakaPosten

11. oktober kl. 21

Pris: 150 kr.

Musik: Turboweekend med supp. EnaPosten

18. oktober kl. 21

Pris: 190 kr.

Underholdning: Copenhagen Comedy Festival on tour 9. oktober kl. 20

Pris: 199 kr.

ESBJERG:Musik: KiddTobakken

16. oktober kl. 20

Pris: 140 kr. – 165 kr.

Musik: L.O.C. – ”Rødt lys tour”Tobakken

30. oktober kl. 20

Pris: 320 kr. – 345 kr.

Musik: Tim ChristensenMusikhuset

18. oktober kl. 20

Pris: 295 kr.

SLAGELSE:Musik: The White AlbumSlagelse Musikhus

9. oktober kl. 20

Pris: 75 kr.

Musik: Julias MoonSlagelse Musikhus

10. oktober kl. 21

Pris: 75 kr.

Musik: ChristopherSlagelse Musikhus

31. oktober kl. 21

Pris: 195 kr.

KOLDING:Musik: Shaka LovelessGodset

31. oktober kl. 20

Pris: 150 kr. – 175 kr.

Musik: Reptile YouthGodset

23. oktober kl. 20

Pris: 25 kr. – 150 kr.

Musik: Malk De KoijnGodset

1. november kl. 20

Pris: 295 kr.

Sønderborg:

Musik: TurboweekendSønderborg Hus

8. oktober kl. 21

Pris: 140 kr.

Musik: Dúné Sønderborg Hus

10. oktober kl. 21

Pris: 140 kr.

Musik: Minds Of 99Sønderborg Hus

17. oktober kl. 21

Pris: 100 kr.

KALENDER OKTOBER38 RUST

NR. 6 – 2014

38TUMULT

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELEI IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Første studieår er gratis. Here� er koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Bliv medlem

på ida.dk

SCARLET PLEASUREI KULTURMASKINENLørdag d. 25. oktober, kl. 21.

Billetter og yderligere info:

RUST Oktober 2014 - Scarlet Pleasure.indd 1 16-09-2014 12:47:33

Tag med på Jack Sparrows pirateventyr og oplev filmen på det store lærred, alt imens Odense Symfoniorkester spiller live på scenen, hvor de leverer det storslåede musikspor til Disneys actionfyldte eventyrfilm. Samarbejdskoncert med Christopher Entertainment, Disney Music Publishing og Disney non-theatrical.

Billettelefon: 70202096 odensesymfoni.dk

Carl Nielsen Salen - Odense koncerthus

Fre. 14. nov. 2014 kl. 19.30Lør. 15. nov. 2014 kl. 19.30

Se filmen imens musikken spilles live

Billetter

210-285

kr.

UNG-/Stud.110-148kr.

RUST sept_okt_2014.indd 1 15-09-2014 15:39:05