OK

tO

be

r 2

013

“I min barndomsby blev jeg mobbet sønder og sammen, fordi jeg var anderledes”

Anne- Grethe Bjarup Riis

REAKTION

4 Leder

6 Peter Lykkegaards klumme Selvom universitetet vrimler med ansigter, kan man godt føle sig alene. Peter Lykke-gaard kommer med en opfordrer til at kigge ind i de øjne, der passerer dig på gangen.

6 Studiestart uden skålEr øl en vigtig ingrediens i at få en god start på studiet?

8 Similar, but differentHvordan er vi egentlig forskellige fra vores mange internationale medstuderende?

UNIVERSITET

10 Det berømte og berygtede SU-lånEr det så farligt endda? Bliv klogere på finanserne med denne artikel.

12 Alle hader scientologyLæs alt det, du ikke vidste om scientology i et bachelorprojekt light.

14 Husk nu den gode søvnStart de kolde måneder med en god nats søvn

16 Det nye studenterhus tager formRUST har været på visit. Har du besøgt det nye studenterhus?

18 BladkulturI denne måned zoomer vi ind på Refleks, som er SDU’s filosofiske tidsskrift.

SAMFUND

20 Kvinden bag kameraetLæs mere om månedens portrætperson Anne-Grethe Bjarup Riis

26 Adam Jeppesen: fordybelsen er det vigtigste Lad dig inspirere af fotograf Adam Jeppesens fortælling om rejsen rundt i verden med et kamera fra 40’erne

30 Frisk sved og svedne gummisålerTa’ med RUST til legende tirsdagsswing i pakhuset

TUMULT

34 Traditionen tro: Gode lærere hænger ikke (nødvendigvis) på træerneDen 5. oktober er det lærernes dag. Er det på tide du pudser et æble?

35 KonkurrenceBliv efterårsfrisk med tre måneders fri træning

36 KalasLea Elm har i månedens novelle taget udgangspunkt i ordet ”kalas”.

38 Kalender Følg med i oktobers begivenheder nær dig

INDHOLD 6

16

20

36

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

STØRSTE OPLEVELSEBEDSTE LYD · BEDSTE BILLEDE

STUDIERABAT MANDAG-TORSDAG

PREMIERE

3. OKT.

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x148_2013.indd 1 8/20/13 11:05 AM

Solen og sommeren er for længst forbi. Det er koldere, mørke-re og mere gråt uden for dit vindue. Og for mange af os betyder det, at efterårets dårlige vaner kryber ind og tager over for som-merens optimistiske mål. Så måske er det på tide at bryde med de dårlige vaner? I RUST vil vi i denne måned gerne inspirere dig til netop dette!

Du kan læse, hvordan du med en ordentlig søvn kan fremme dit potentiale på studiet. Du får en ordentlig gennemgang af hvad et SU-lån egentlig betyder for din økonomi. Og så opfordrer vi til

nye gode vaner – for eksempel kan du møde andre studerende i det nye studenterhus eller starte med at træne! Vi udlodder tre må-neders gratis fitness og oprettelse – så det bare at komme i gang!

At bryde med de kendte vaner gjorde det sundhedsfaglige fa-kultet i hvert fald. De holder nu rusture helt uden alkohol. Kom med dit syn på sagen på vores hjemmeside www.rustonline.dk eller på facebook.

Bryd vanerne, og nyd livet!

Forsidefoto: Gitte Post

Layout Rosendahls Print – Design – Media

Annonceansvarlig Charlotte Harlev rust@rosendahls.dk Rosendahls Print – Design – Media

Fotograf: Jens Feveile

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.rustonline.dk

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

Rebecca BodniaChefredaktør

Ann-Sofie Guldbæk RasmussenRedaktør

Peter Blæsild Redaktør

Maja Mackintosh JohansenRedaktør

Lars Düwel Redaktør

På vegne af redaktionen

Rebecca Bodnia Stine Voigt de Klauman

Faste skribenter: Anne Sofie Feld, Anna Raabæk Olsen og Louise Lønsmann Christensen.Korrekturlæser: Vivian Pedersen

Leder

Stine Voigt de KlaumanAnsv. chefredaktør

Som studerende på et universitet med over 26.000 medstu-derende, så tænker de fleste nok, at man ikke kan undgå at få et hektisk socialt liv med mange nye og nære bekendt-skaber. Men desværre er virkeligheden en helt anden for rigtig mange studerende. I den store undersøgelse “Studie- og undervisningsmiljøvurdering 2013” viser det sig, at hver 5. studerende er ensomme på vores universitet. Tænk lige en ekstra gang på det tal, 5, næste gang du går ned af en gang eller sidder til forelæsning – hver 5. Medstuderende, du ser, føler sig ensom.

Langvarig ensomhed kan give alvorlige konsekvenser, hvor man trækker sig mere og mere fra sine sociale relati-oner pga. frygt for at blive afvist, så man til sidst kan op-bygge en depression eller social forbi, der kan føre til selv-mordstanker.

Derfor skal vi forholde os meget alvorligt til ensomhed blandt studerende, især når vi ved, at rigtig mange, nem-lig tusind, studerende på Syddansk Universitet er ensom-me. Desværre er det et tabu at være ærlig om sin ensom-hed. Man påtager sig alene skylden for sin egen ensomhed, hvilket kan være med til at forstærke trangen til at isole-re sig yderligere.

I Syddanske Studerende er vi meget optagede af at bryde det tabu og få studerende ud af ensomheden. Vi er meget opmærksomme på de uhyggelige konsekvenser, som en-somhed kan betyde. Derfor er vi med i flere initiativer på

området. Først og fremmest var vi medarrangører på en stor konference i forbindelse med FNs “Verdensdag for Selvmordsforebyggelse” i samarbejde med bl.a. NEFOS – Netværket for selvmordsramte. For det andet var vi også medarrangører på Studiestartsmessen, der med vores hjælp blev udvidet med Foreningsdagen, hvor 32 studenterfor-eninger var tilmeldt. Med Foreningsdagen ønskede vi at binde studerende og foreninger sammen, så studerende, der savner at være sammen med andre, kan finde et nyt og spændende fællesskab at blive en del af. For det tred-je så er Syddanske Studerende også engageret i et projekt under De Studerende i Centrum, der arbejder med at ska-be det inkluderende introforløb. Så alle nye studerende fra første dag føler sig som en del af deres nye studie. Og for det fjerde og sidste initiativ, jeg vil nævne, så har vi fået skabt flere centrale, sociale mødesteder for studerende i Odense med Nedenunder på Campusvej og det nye Stu-denterhus i centrum.

Vi er på rette vej. Men der er meget lang vej endnu, hvis ensomheden skal væk fra SDU. Og vigtigst af alt, så kan det ikke lykkes uden hjælp fra andre. Den ensomme stude-rende kan ikke overvinde det selv, og det kan Syddanske Studerende heller ikke. Alle studerende skal bidrage til vo-res fælles studieliv. Så her kommer en opfordring: Kig dig omkring på dine medstuderende. Hvordan kan du hjæl-pe hver 5., der er ensom eller hvordan kan de 4 studeren-de omkring dig hjælpe dig, hvis du er ensom?

EnsomhEd KAN RAMME OS ALLE

Klumme af Peter Lykkegaard, formand for Syddanske Studerende

RUST RUSTREAKTION REAKTION

4 5

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Det er slut med sorte svin og brusende bajere. Syddansk Univer-sitet vælger beruselse fra.

Som noget nyt har det tekniske fakultet budt de nye studerende velkommen ædrueligt, og i sidste måned skrev vi, at der også er sat nye krav for alkoholindtaget på medicin og klinisk biomekanik.

Ingeniøruddannelserne har valgt at droppe rusturen og i ste-det ryste de studerende sammen med faglige aktiviteter. Jacob Bom Madsen, der er formand for Syddanske Ingeniørstuderen-des Fællesråd, siger, at ændringerne kom på fakultetsledelsens opfordring.

”Som udgangspunkt var vi skeptiske og mente, at rusturen var en rigtigt god løsning. Men vi har haft god mulighed for at præ-ge det nye introforløb, og jeg synes, det er blevet godt,” siger Ja-cob Bom Madsen.

Selvom han ikke har fået evalueringerne endnu, mener han, at den promillefri rus er en succes. Han beskriver, at aldersspred-ningen på deres studier er stor, fordi mange allerede har en er-hvervsfaglig uddannelse og måske har slået sig ned, og så er det ikke så interessant at drikke sig fuld i en hytte weekenden over.

”På teknisk fakultet har vi mange diplomingeniører, det vil sige, at der er mange, der kommer ind og har villa, vovse og Vol-vo. De er ældre end de traditionelt nye studerende, og det er ho-vedårsagen til, at mange før har valgt det fra at tage på rustur.”

Men teknisk fakultets intro er ikke blevet et AA-møde. Jacob Bom Madsen mener stadig, at der skal være plads til en øl med sine medstuderende – den skal bare drikkes uden for universi-tets officielle introforløb.

Man drikker ikke på arbejdspladserRektor Jens Oddershede støtter også de studier, der har valgt at holde et fagligt fokus i rusforløbet; hvad de studerende foretager sig i deres fritid, er deres egen sag. Han siger, at universitetet i mange år har haft fokus på at begrænse alkoholindtaget og me-ner, at det er en del af en udvikling i samfundet, hvor man ikke sætter flasken til munden på kontorstolen.

”Engang var alkohol jo en normal del af omgangen mellem mennesker. Nu er alkohol blevet en fritidsting, man ikke tager med på arbejdet, og det at studere er jo også arbejde.”

For ham handler det også om, at alle kan føle sig velkomne på studiet. Han er blevet kontaktet af mange studerende, som ikke brød sig om alkoholkulturen ved deres studiestart. Derfor vil han gerne ændre introen i stil med det, de har på det tekniske fakultet.Men hvordan harmonerer det så med at have en fredagsbar med fornuftige priser?

”Vi hjælper de studerende til at have et socialt liv ved siden af

studiet. Der er fester herude om aftenen, og der må man gerne ser-vere alkohol. Vi forsøger bare at gøre alkohol til noget, som ikke er del af studiet, men en del af fritiden,” siger Jens Oddershede.

Bedre uden alkoholPå idræt og sundhed har man erfaring med ikke at finde rusen i øllerne, men i hinandens selskab. Her har der i mange år været introture, hvor der ikke bliver drukket.

De to førsteårsstuderende Nicoline Fuglsang og Emilie Madsen nød at være på en introtur, hvor samværet handlede om sports-aktiviteter og lege frem for at fulde sig. De mener, at de alkohol-fri oplevelser har fået dem tættere på hinanden. Emile Madsen fortæller, at det undrede hende, at der ikke skulle drikkes i løbet af rusturens første tre dage.

”Da jeg mødte op, vidste jeg ikke, at det var uden alkohol. Jeg var sådan ’wow’ kan det lade sige gøre at tage på rustur uden? Men bagefter så var jeg meget positiv over for det.”

Den sidste dag blev der dog tændt for disco-kuglen. Nicoli-ne Fuglsang og Emilie Madsen siger begge, at der ikke mangle-de samtaleemner til festen, fordi de studerende havde haft det sjovt sammen ædru.

”Der behøver ikke at være alkohol, for at vi kan hygge os nu. Hvis man havde startet med at drikke sig i hegnet, så vidste man måske ikke, hvordan man skulle være over for hinanden ædru,” siger Nicoline Fuglsang.

Rusforløb under forandringRUST retter fokus på Syddansk Universitets introtiltag, som de nye studerende bliver mødt med fremover.

Siden sidstSidste måned skrev vi om, at medicinerne og de kiroprak-torstuderende muligvis ikke kom på rustur mod deres øn-ske. RUST har talt med Marie Bendix Simonsen, der er tutor på medicinstudiet. Hun siger, at det muligvis vil lykkes for dem at få en rustur alligevel i samarbejde med de medicin-studerendes forening og Foreningen af Nordiske Kiroprak-torstuderende.

”SKåååååL”Rus og forløb hænger ikke længere sammen. Flere studier på SDU har valgt alkoholen fra i år, når de skal introducere russerne til universitetslivet.

Tekst og illustration af Anne Sofie Feld

Studiestart uden

RUSTREAKTION

7

Nr. 6 – 2013

RUSTREAKTION

6

Nr. 5 – 2013Nr. 5 – 2013

Bliv medlem

på ida.dk

Viden der styrkerida.dk

Ingeniørforeningen, IDAer en moderne interesseorganisationfor tekniske og naturvidenskabelige

akademikere

BLIV MEDLEM AF IDA OG FÅ MASSER AF FORDELEI IDA bliver du en del af et stærkt fællesskab, der hjælper dig godt og grundigt igennem din studietid. Vi tilbyder bl.a. billige studieforsikringer, arrangementer på dit studiested, en attraktiv studiekonto, netværk og rådgivning. Herefter koster studiemedlemskabet 20 kr. pr. måned. Og du kan endda blive medlem i dag!

Læs mere på ida.dk/studerende

As everything is getting more globalized, being

cross-culturally competent plays a key role in an

international environment like SDU - being able

to chat with your mentor from China, to work on

a project with a colleague from Spain or even to

schmooze with a friend from the same country,

but from a different study field. What might seem

very similar to us at first glance actually turns out

to be very different from us…

Studying in the US, the UK, Denmark, or in Ger-

many has at least one thing in common: an inter-

national environment - more precisely, an interna-

tional environment with its own global culture.

Students in the US, the UK, Denmark and Ger-

many look - from a distance - quite the same. They

are career-oriented, self-confident, assertive, flex-

ible and all of them seem to have GSOH (= a good

sense of humor). If it reminds you of the classical

‘American Dream,’ you are probably right.

So, when you study in Denmark, you may feel a

student atmosphere which is very similar to the

ones you can find in the US, the UK or in Ger-

many, and broadly speaking, you live in the same

international environment as anywhere else. But

of course with a unique touch of Danish culture.

If we assume that students in Denmark (both

Danish and international) are also career-oriented,

self-confident, assertive, flexible, with “GSOH” who

also follow a dream - either the Danish, American

or their own (those students who are original

and don’t copy standard national dreams) - and if

we assume that students at SDU are also career-

oriented, etc., then, however, there still are several

distinct features that we should be aware of

among “mainstream” students.

First of all, even if students mingle with each

other (in)formally and thus national or cultural

borders are possibly disappearing, national and

cultural background still play a significant role for

the student environment at SDU.

German students are typically hard-working and

detail-oriented (Tip: join a project group with a

German). Spanish colleagues are usually outgoing

and emotionally expressive (tip: if you don’t want

to get fed up while studying, join a Spaniard).

French students tend to think holistically and be

rather rude (tip: if you are in a project group with

a detail-oriented German, you should also invite

a holistically-thinking Frenchman). Danish males

are rather feminine, females rather masculine and

in general Danes use black humor (tip: if you are

a masculine female, invite a Danish male; in case

Similar, but different

By Ivan Pribi ko, international student from Slovakia,

MA in Business, Language and Culture (cand. negot.).

you are a feminine male, invite

a Danish female, and if you don’t

feel for any of these options, hook up with a Dane

just for the laughs caused by their ironic - and

supposedly funny - comments). Post-Soviet bloc

students tend to be more humble than a typical

Westerner, and they feel ashamed of their Eastern

accent (tip: if you don’t have a German in your

project group, Easterners will probably do all the

dirty work without any objections).

Now, someone could, however, object that all of

these characteristics are just pure stereotypes.

Agreed - but as one is always told, stereotypes

usually contain some element of truth.

Second of all, one thing is our cultural or national

background, another is that a German student

of macroeconomics might be just as lazy as the

stereotypical Spaniard or Frenchman, just as a

Danish student of business communication could

be as much ashamed of his or her Danish accent

as the stereotypical Lithuanian or Latvian. In

other words: similar, but different.

And thirdly, as Danes have their own “hygge”-

culture, students and teachers their SDU-culture

or as ‘facebookers’ have their ‘always be positive’-

culture, every one of us also have our own (yes,

everyone is now original). So every time we enter

a new environment, including that environ-

ment’s particular culture, it may seem familiar

to us, but actually still is rather different, which

could cause misunderstandings or collisions. To

put it another way, do you also dislike it when

someone tells you: “I know how you feel and what

you think of”, without them asking any further

questions about your real feelings and thoughts?

In the end, it turns out that he or she was wrong,

and you ultimately you feel sick of him or her.

To recap: an international student environment

might be similar everywhere, but still is very

different. Western students might seem career-

oriented, self-confident, assertive and flexible

with “GSOH”, but still career-oriented and so on

in different manners and ways. All Danes might

resemble the prototype of Dane, but actually they

are very different. But don’t forget that for the

main part though, all of them are cheerful.

So, what’s the outcome of this duality - on one

hand, post-modern students appearing to be

quite the same, but on the other hand being quite

different from each other? That a good sense of

humor should always come in handy…

RUSTREAKTION

8

Nr. 6 – 2013

Det berømte og berygtede

Det er sidst på måneden og skabene er ga-bende tomme. Den sidste dåse makrel i to-mat røg i går, og pasta er bare ikke en fest, når der ikke er råd til ketchup. SU alene er ikke meget at leve af, når huslejen og reg-ningerne først er betalt. For nogle stude-rende kan et SU-lån være en nødvendig-hed for at komme igennem studiet uden en økonomi, der ligger i ruiner. Eller for at undgå en studietid, der ikke er værd at huske tilbage på, fordi det har været en lang, sej kamp. I den anden grøft er der nogle studerende, der ikke mangler pen-gene her og nu, men alligevel tager et SU-lån. Det kan nemlig også udnyttes som en opsparing, hvis man kan administrere det.

Råd til en hverdag i farverSU-lån er ikke for alle. Det er et lån og på sigt gæld lige som ved et hvert andet lån, og det er derfor ment som en hjælp til dem, der har behov for det for at komme igen-nem studierne. Tilbagebetalingerne skal falde flere år ud i fremtiden, og der skal derfor en del overvejelser til, før man be-slutter, om SU-lånet er det rigtige valg.

Sabrina Trudsholm er lige blevet fær-diguddannet som bioanalytiker fra Profes-sionshøjskolen Metropol. Det sidste halv-

andet år af sin uddannelse valgte hun at tage et SU-lån. Det gav hende mulighed for at nedprioritere arbejde til fordel for studie og venner og dermed nøjes med at tage en weekendvagt på sit arbejde hver fjorten-de dag. Med et SU-lån, der tikkede ind på kontoen, var der råd til lidt mere end en hverdag i sort-hvid med frisk postevand og en rundtenom rugbrød til aftensmad igen-igen. Der var også råd til lidt af det sjove, der giver hverdagen lidt farve: ”Et SU-lån har gjort, at jeg stadig kunne gå til dans, som jeg har gjort hele mit liv. Det har også gjort, at der har været råd til en bytur eller to på en måned. Og så har det gjort, at jeg i ny og næ har kunnet tage i biografen, på café eller noget i den stil med mine ven-ner,” fortæller Sabrina. Studielånet bliver tildelt for et år ad gangen, og herefter kan man selv disponere over, hvilke måneder man vil have det, og hvor meget, man vil modtage – op til en maksgrænse. Hvis der er måneder, man ikke har behov for lånet, kan man altså vælge det helt fra og dermed ikke stifte unødvendigt høj gæld.

Lån med omtankeDet var ikke uden betænkeligheder, Sabri-na klikkede sig ind på su.dk og indgik afta-

len om et lån. For ord som ”lån” og ”gæld” klinger ikke særlig godt. ”Det er jo ligesom alle andre lån. Pengene skal jo betales tilba-ge. Og for mig er det egentlig et forbrugs-lån,” forklarer Sabrina om sin tvivl. Er man sikker på at skulle låne penge, og er alter-nativet et dyrt forbrugslån eller sms-lån, er der dog penge at spare med det lavt forren-tede SU-lån. Det tilgodeser de studerende, mens de læser og ikke ligefrem tjener tykt.

SU-lånet skal betales tilbage, når du er færdig med at læse. Derudover løber der renter på, og det vil sige at beløbet, man be-taler tilbage, altså uundgåeligt vil være høje-re end det beløb, der har været til rådighed.

Lån bliver til gældRenten, der løber på lånet, er i studietiden fire procent. Så snart studietiden er forbi, ændrer renten sig. Den rente, man skal be-tale efter studietiden, bliver altid fastsat ef-ter diskontoen, det vil sige Nationalban-kens ledende rentesats. Renten, man skal betale er diskontoen plus 1 %. Når diskon-toen i øjeblikket er på 0 % er renten alt-så 0+1 = 1 % efter studietiden. Den kan dog ændre sig fra år til år, og man skal alt-så være opmærksom på, at renten kan sti-ge. Kigger man på tallene fra Styrelsen for

LåNeSATSeR I 2013• Studielån (almindeligt lån sammen

med SU-stipendiet) – 2.943 kroner om måneden.

• Slutlån – 7.592 kroner om måneden.

Kilde: www.su.dk, Styrelsen for Videregå-ende Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Du ved sikkert allerede præcis hvilken dag, SU’en skal gå ind på kontoen – og cirka hvornår den er væk igen. Men hvordan er det nu med det SU-lån? Er det noget, man skal holde sig langt væk fra? RUST giver dig en miniguide.

Af Anna Raabæk

-lån

Videregående Uddannelser og Uddannel-sesstøtte, kan det godt beløbe sig til en vis forskel. Hvis man eksempelvis når at låne 219.119 kr. i løbet af sin studietid, vil belø-bet, man skal begynde at betale tilbage på være 249.558 kr., hvis renten er 1 %. Det svarer til, at der hver anden måned i seks år skal falde 2.987kr. Men er renten i ste-det vokset til 2 %, er gælden på 253.066 kr., når tilbagebetalingen starter. Nu skal der i stedet falde 3.255 kr. hver anden måned i seks år. Forskellen er umiddelbart kun på 268 kr. pr. betaling, men med seks udbeta-linger om året i løbet af seks år løber det op i næsten 10.000 kr. ekstra!

Som det gælder med alle lån: Jo hur-tigere lånet bliver betalt tilbage, jo bedre.

Spar lidt på regningenDer, hvor man kan spare lidt penge, er når SU-lånet skal betales tilbage igen. Det skal betales tilbage igen et år efter, du er færdig på studiet, men først med start fra den 1. januar. Lånet bliver betalt af i portioner af to måneder. Det vil sige, at pengene skal falde forud hver anden måned. Men hvis man betaler af i større portioner eksempel-vis for de næste seks måneder i stedet for to, ryger der ikke renter oveni for de måne-der, man i forvejen har betalt af. Det kræ-ver naturligvis bare, at man lægger noget kapital til side, som man kan tage af.

FidusmagerneDer er også dem, der spekulerer i at tage SU-lånet, selvom de ikke har brug for det på nuværende tidspunkt. Som tingene er nu, er der ikke meget tjent ved bare at lade pengene stå og trække renter, fordi renten er så lav. Men de fleste skal på et eller an-det tidspunkt låne penge, og tager man SU-lånet i slutfasen af sit studie, kan man stadig opnå en pæn opsparing på bankbo-gen ved bare at lade lånet gå ind på en luk-ket konto. Dermed behøver man ikke låne de penge til en potentielt højere rente på et senere tidspunkt. For at få noget ud af fidusen kræver det, at man ikke bliver fri-stet til at betragte SU-lånet som en ekstra saltvandsindsprøjtning i hverdagen og fal-der for fristelsen ved at bruge af det som et forbrugslån.

SU-lånet kan søges med tilbagevirken-de kraft for de måneder i året, man har modtaget SU. Inden du beslutter dig for, om det er nødvendigt med et SU-lån, så tag en snak med din bank. De hjælper ger-ne med at lægge et budget, der gør det hele mere overskueligt.

RUST RUSTUNIVERSITET UNIVERSITET

10 11

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Er du nogensinde gået ned ad Købmager-gade, forbi Rundetårn, og er blevet spurgt, om du er interesseret i en gratis stresstest? Har du nogensinde hørt nogen tale godt om testen? Formentlig ikke. For bag te-sten står Scientologykirken. Og den kan folk ikke lide.

I den generelle befolknings øjne er Scientology på ingen måde set i et posi-tivt lys. Nogen har endda taget deres mod-stand mod kirken så langt som at danne en hel organisation imod. Når du goog-ler Scientology er første hit Scientologys egen hjemmeside – nummer to er xenu.net.

”Xenu?” tænker du måske. Og det er faktisk meget naturligt. For egentlig skal man betale Scientologykirken mange hun-drede tusinde kroner for at få denne hi-storie at høre. Men i Rust giver vi dig den selvfølgelig gratis. For at forstå Scientolo-gy skal man nemlig kende Xenu. Ligesom man skal vide, hvordan Jesus døde på kor-set, hvis man skal forstå kristendom.

For 75 millioner år siden fandtes et ga-lakseforbund bestående af 76 planeter, der alle blev styret af diktatoren Xenu. Galak-seforbundet led af overbefolkning, og for at løse problemet bragte han billioner af folk til Jorden, der dengang hed Teegeeack. Derefter placerede han hydrogenbomber i Jordens vulkaner for at destruere de an-bragte folk. Men inden i alle menneskerne fandtes thetanere, en slags ånder eller sjæ-le, der alle overlevede. Thenanerne fløj hvi-leløse rundt, indtil de første moderne men-nesker opstod, som de kunne sætte sig fast på. Derfor tror scientologer på, at vi alle har en ekstra kropsthetan siddende på os i dag. Dem vil man gerne af med, da de medfører smerte og ulykke i hele ens livstid.

Men hvad er Scientology?Før vi går videre til en nærmere beskrivelse af Scientologys praksis, skal der være styr

Vi har næsten alle fordomme om Scientology. De fleste af dem er dårlige. Men det er der en grund til. Vi hører nemlig kun den dårlige historie.

Af Ann-Sofie Guldbæk Rasmussen. Illustration af Maja Mackintosh Johansen

på noget grundlæggende hi-storie. Du kan nemlig ikke kende Scientology uden af kende Lafayette Ronald Hubbard – bedst kendt som L. Ron Hubbard. Hubbard var egentlig science fiction-for-fatter, men udgav i 1950 bogen Diane-tics. The Modern Science of Mental Health. En bog, der for første gang introdu-cerede ’gør-det-selv’-tera-piformen Dia-netik. Dia-netikken

Alle hAder Scientology

handler om at fjerne sine engrammer. En-grammer er en form for traumer, der stam-mer helt tilbage fra thetanerne. Dem vil man gerne af med. Og det kommer man gennem samtalesessionen kaldet auditing.

Inden du har bearbejdet dine engram-mer, er du preclear, hvor målet er at bli-ve clear. Men bare fordi du er clear, er du ikke færdig. Så kan du nemlig blive Ope-rerende Thetan – forkortet OT. Men bare fordi du er OT, er du ikke færdig. Der fin-des nemlig femten forskellige OT-niveau-er. Det er godt nok kun otte af dem, som L. Ron Hubbard nåede at få skrevet ned.

I dag er Scientology en religion, der sty-res gennem sine kirker. Den første Sciento-logykirke blev grundlagt i Los Angeles i 1954. Nu er der Scientologykirker verden over, hvoraf der også er en i København.

Dem, ingen kunne li’Det hele lyder måske lidt underligt. Og hvis du tænker sådan, er du ikke alene – langt fra. Det synes Operation Clambake nemlig også. Operation Clambake er en organisation, der modarbejder og nedgør Scientology på hjemmesiden xenu.net. Deres mål er at få folk til at indse, hvad Scientology i virkeligheden laver.

Bag Operation Clambake står nord-manden Andreas Heldal-Lund. Med mot-toet ”Undressing the Church of Scientolo-gy since 1996” forstår man hurtigt, hvad organisationens formål er. Heldal-Lund

skriver, at han startede organisationen i midten af 90’erne, da der på davæ-

rende tidspunkt var meget spredt information om Scientology, og at Scientology derudover for-måede at få meget slettet fra in-ternettet. Der er altså en evig strid i gang mellem Sciento-logy og Operation Clambake.

Men Operation Clambake er ikke alene om at tænke dårligt om Scientology. Det er nemlig den generelle be-folknings opfattelse, at der ikke bliver set noget positivt i Scientology. Et af de store problemer med nye religio-ner, heriblandt Scientology, er nemlig, at folk har virkelig mange fordomme om dem. Er du enig i nedenstående ting?

1. De nye religioner er altid øko-nomisk suspekte.

2. De bryder med de etablerede seksuelle normer.

3. Der er tale om styring af godtroende folk.

4. De nye religioner er samfundsskadelige.5. De nye religioners dogmer og forestil-

linger er latterlige og gennemskuelige.

Formentlig. Listen er nemlig lavet af reli-gionssociolog Morten Warmind og er ud-arbejdet ud fra, hvilke fordomme folk of-test har om nye religioner. Diktatorrum-væsener? OT-niveauer? Måske forstår man godt, at der er så mange fordomme om-kring Scientology. Men jeg har valgt, hvad jeg vil fortælle jer om Scientology. Jeg har ikke fortalt om, at folk frivilligt opsøger Scientology. At deres stresstest faktisk hjæl-per folk og gør dem gladere. Det, du læ-ser, er min prioritering af, hvad der er vig-tigt at vide om Scientology. Man kan nem-lig ikke få hele historien med på to sider.

At jeg vælger at fortælle om rumvæ-sener, skaber helt sikkert flere fordomme hos folk. Det er nemlig den sjove historie om Scientology. Jeg deler en del af ansva-ret. Det gør stort set alle, der fortæller om Scientology, for det er svært at være objek-tiv. Men hvordan skal man så blive fri fra de fordomme, man har tilegnet sig?

Gennem erfaring og information. En velkendt fordom er, at alle blondiner er dumme. Det troede du måske også en-gang. Men tror du virkelig også det, ef-ter at du på dit studie har mødt 20 blondi-ner, der faktisk har fået ret mange 10- og 12-taller. Måske har du også mødt blondi-ner, der kun har fået 02. Lige meget, hvor-dan udfaldet er, vil begge erfaringer enten be- eller afkræfte dine fordomme. Og du bliver klogere.

Problemet med Scientology er, at du sjæl-dent hører den gode historie. Scientology selv holder kortene tæt på kroppen – måske er der en årsag til det, måske er der ikke. Det gør Operation Clambake til gengæld ikke. Når du googler Scientology, er dit umiddel-bart valg enten at høre Scientologys histo-rie eller Operation Clambakes historie. En-ten får du Scientologys halve udlægning af, hvad der egentlig foregår, eller får du Ope-ration Clambakes, der udelukkende ned-gør Scientologykirken og deres tilhængere. To situationer, der nok kun trækker din for-dom i den bekræftende retning.

Derfor hader alle Scientology.

Artiklen er baseret på et bachelor-pro-jekt fra Religionsstudier på Syddansk Universitet, som vi mener også kunne interesse dig. Går du og skriver på et spændende projekt, så tøv ikke med at kontakte os.

RUST RUSTUNIVERSITET UNIVERSITET

12 13

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

I dag sover kun 33 procent af danskerne det, som mange medicinske undersøgel-ser viser, er den optimale søvnlængde til et godt helbred – mellem 7,5 og 8,5 timer. Resten af os sover ikke nok. Eller også so-ver vi alt for meget.

”Vores biologi har det bedst med regel-mæssighed. At stå op og gå i seng på sam-me tid. Går vi og rykker rundt på rytmen i løbet af ugen, får vi for det første flere stresshormoner i kroppen. Stressrespon-deringssystemet tager over det øjeblik, at døgnrytmen er lidt ukendt for kroppen, hvilket har store konsekvenser,” fortæl-ler søvnekspert Michael Rasmussen, der arbejder på Center for Stress og Trivsel.

Men på universitetet, hvor fore-læsningerne kan ligge klokken otte tirsdag morgen og først igen klokken 16 onsdag eftermiddag, er det ikke let at holde en regel-mæssig døgnrytme. Undersøgel-ser viser, at danskerne, og især unge, opvejer en dårlig hver-dagsrytme med at sove igennem i week-enden. Men den går ifølge Michael Ras-mussen ikke:

”Mange prøver at indhente søvnunder-skuddet i weekenden, men det bidrager kun yderligere til uregelmæssighed. Dit

søvnpres bliver mindre søndag aften, og så er du træt og langt fra udhvilet man-dag morgen. Så starter søvnunderskud-det all over again.”

Dit søvnpres er et udtryk for, hvor mange timer din krop mangler for at blive udhvi-let, når du går i seng om aftenen. Sover du for meget i løbet af dagen, er dit søvnpres småt, og du kan sandsynligvis ikke falde i søvn før ud på de lyse timer.

Lidt søvn, store konsekvenserMen søvnunder- eller overskuddet må ikke bare skylles ned med en kickstartende kop

kaffe mandag morgen. Till Roenneberg, professor på blandt andet Harvard Uni-versity, beviste gennem et forsøg med over 60.000 mennesker, at flytter man rundt på sin døgnrytme med bare én enkelt time, er der en 33 procent risiko for overvægt. For

når antallet af stresshormoner i kroppen stiger, har du brug for yderligere stimulan-sindtag for at kompensere for din mang-lende søvn, forklarer Michael Rasmussen:

”Din krop skriger efter stimulans, fordi den er i søvnunderskud.”

Den stimuli kan være sukker, kaffe el-ler alkohol, og derfor taler man om, at ens viljestyrke bliver svagere, når søvnen er dårlig – det bliver sværere at sige nej til det sidste stykke kage, den sidste smøg el-ler en ekstra kop kaffe. Derudover bliver vores mætheds- og sulthormoner regule-ret under søvnen, så uden søvn kommer disse hormoner i ubalance. Og det kan

mærkes på egen krop. Rockwool-fon-den udgav i 2011 en undersøgelse om danskernes hverdag, hvor over 7.000 danskeres døgnrytmer blev under-søgt over seks år. Her viste det sig, at 50 procent af dem, der selv mente, de havde et ”meget dårligt helbred” sov mere end godt er – over ni timer.

Men også hjernen tager stor skade, hvis du ikke sover godt og regelmæs-

sigt, fortæller Michael Rasmussen:”Søvn er en forudsætning for, at din

hjerne fungerer optimalt. Uden søvn er konsekvensen, at du nedsætter dit poten-tiale. Din koncentration, din opmærksom-hed og din hukommelse bliver nedsat. Og

HUSK NU DEN GODE SøVN!Stress, dårlig hukommelse og overvægt. Tre potentielle farer, når du gambler med din søvn. Især unge danskere sover i dag alt for dårligt. Og det kan have stor betydning for dit potentiale på studiet. Af Rebecca Bodnia

det skræmmende er, at du vænner dig til det. Du vænner dig til, at din hjerne ikke fungerer optimalt. Det er vigtig viden at få ud især til unge mennesker – I må simpelthen ikke gå og sjofle med søvnen!”

Den optimale søvnlængdeMen opskriften på den perfekte søvn er ikke færdig og tilrettelagt fra det videnskabelige bord. Både Michael Rasmussen og profes-sor i søvnmedicin på Københavns Universitet, Poul Jennum, for-klarer, at søvnbehovet er individuelt.

”Søvn er afgørende for, at man er klar og indlæringsparat. Men man ved kun selv, hvornår man har sovet nok,” fortæller Poul Jennum. -Michael Rasmussen supplerer:

”Du skal sove, fordi du skal have det godt. Du skal være vel-fungerende og frisk i løbet af dagen, og det kan man langt hen ad vejen mærke på sig selv. Den ideelle situation er, at du vågner fem minutter før dit vækkeur – for så har du fået den nødvendige søvn. Men sådan ser det ikke ud for mange unge. Derfor skal du som mi-nimum stå op på samme tid hver dag. Så gør det ikke så meget, at du har et lille søvnunderskud den dag. Men langt hen af vejen er din døgnrytme genetisk bestemt.” For om du er frisk om morgen eller først rigtig vågen om efter-middagen skyldes CLOCK-genet. Det er videnskabeligt bevist, at A- og B-mennesker findes, og at vi derfor fra genetikkens side kan have forskudte døgnrytmer af hinanden. Faktisk viser Rockwool-undersøgelsen, at forskellen i ægtepars CLOCK-gen kan have ind-flydelse på, hvor lang tid ægteskabet holder. Samme typer giver længere ægteskab. Men for at vende tilbage til den optimale søvn er både Poul Jennum og Michael Rasmussen enige i, at de bed-ste råd for den bedste søvn er at vågne på samme tidspunkt hver morgen. Også dagen efter semesterstartsfesten.

Pas på tv’et og smartphonen inden sengetidSelvom den perfekte søvnlængde ikke videnskabeligt kan fastslås, kan andre elementer inden sengetid gå ind og ødelægge din søvn.

”TV, smartphones og tablets udskiller alle LED-lys, blåt lys, der går ind og stopper melatonin-udskillelsen. Melatonin er det hormon, der udskilles, når det er mørkt og fungerer som et søvn-dyssende hormon. Et rigtig godt søvnråd er derfor at skærme dig fra LED-lys, der aktiverer din hjerne og stopper melatoninudskil-lelsen, 1-2 timer før du skal sove,” forklarer Michael Rasmussen.

I dag styres vores døgnrytme i høj grad af det elektriske lys – vi tænder og slukker selv for lyset i stedet for at lade os styre af solen.

”Siden det elektriske lys’ opfindelse, er det gået ned ad bak-ke for søvnen. For vi kan manipulere med vores døgnrytme – og det gør vi så,” siger Michael Rasmussen.

Har man søvnproblemer, kan man med fordel campere ude i naturen langt væk fra det kunstige lys. Forskning viser, at på blot en uge vil du automatisk falde tilbage i en ”rigtig” døgnryt-me i forhold til lys og mørke og dermed kunne aflæse din opti-male søvnlængde. Og faktisk ville vi så sove to timer mere om vinteren, end vi gør nu.

PowernapEn anden måde at få fornyet energi er den meget omtalte ”power-nap”, der i gamle dage hed en ”nøglesøvn”. Ordet kommer af, at man i gamle dag lagde sig til rette på sofaen med et bundt nøg-ler i hånden: Når hånden slappede så meget af, at nøglerne faldt til jorden, var det på tide at stå op.

”Det er meget vigtigt, at man ikke kommer ned i den dybe del af søvnen. Efter 20-30 minutter falder vi hen i det første stadie af

Michael Rasmussens

TOP 5 søvnråd1. RegeLMæSSIgHeD ”Det kan godt være, det lyder røvsygt, men det er så vig-

tigt for vores fysiologi. Op og i seng på samme tid hver dag.”

2. SOvevæReLSeT eR DIT FRISTeD ”Det øjeblik du går ind ad dørtrinet til dit soveværel-

se, skal du kunne lukke ned for dagens bekymringer og stress. Du skal føle dig godt tilpas. Skaf dig en god seng, gode madrasser, gode dyner. Du må ikke gå på krompis med disse ting, når du bruger en tredjedel af dit liv i dit soveværelse!”

3. BRUg LyS Og MøRKe STRATegISK ”Du skal sove i mørke for at få optimalt melatonin-indtag.

Har du ikke mørklægningsgardiner, så skaf dem! Sam-tidig skal du huske at få masser af sollys om formidda-gen, hele året rundt.”

4. STOP KAFFeN INDeN SeNgeTID ”Koffein har en halveringstid på 6-8 timer. Så ingen kaffe,

te eller energidrik efter kl.18. Pas også på med alkohol-mængden i løbet af ugen. Alkohol nedsætter din søvn-længde – det er derfor, du får tømmermænd.”

5. væR OPMæRKSOM, HvIS DU SOveR ALT FOR MegeT ”Vi kan se, at dem, der sover alt for meget, typisk lider

af psykiske sygdomme som depression eller har søvn-sygdom. Så hvis du har meget svært ved at komme op af sengen hver dag, kan der ligge noget andet bag.”

den dybe søvn, og så er der ingen power over den lur. For så tager det lang tid at få hjernen til at vågne igen,” fortæller Michael Ras-mussen. Sover man maksimum de cirka 20 minutter, kan man dog forbedre sin præsentation op til tre timer frem. Men det er dog ikke altid, at powernappen skal hives op af lommen som et energi-es:

”Det er vigtigt at forstå, at vi er biologiske væsner med ryt-mer, så det er ikke skidesmart at tage en powernap efter klokken 16. For så begynder du at æde af dit søvnpres og vil have svære-re ved at falde i søvn om aftenen. Men der er ikke noget, der for-hindrer, at du fragmenterer din søvn, så længe det er regelmæs-sigt. Det øjeblik du begynder at powernappe en gang imellem, bliver din døgnrytme ustabil.”

Det er altså vigtigt med en stabil døgnrytme. Men som alle sundhedsråd skal søvnen tages med et gran salt. En enkelt smut-ter skader ikke.

”Man skal også have et liv med sociale aktiviteter og byture en gang imellem. Og en gang imellem har man en dårlig nat eller so-ver uregelmæssigt, for eksempel op til en eksamen. Men det be-tyder ikke, at man skal starte til behandling eller begynde at pa-nikke,” understreger Poul Jennum.

Du vænner dig til, at din hjerne ikke fungerer optimalt.

I må simpelthen ikke gå og sjofle med søvnen!

Michael Rasmussen, søvnekspert

RUST RUSTUNIVERSITET UNIVERSITET

14 15

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Borde og stole står stadig i sirlige rækker. Her er der hverken kafferinge på bord-pladerne eller fedtfingre på baren. Jazz-musikken spiller kun for et dusin ører, og alt dufter nyt. De få studerende, der har fundet vej til Studenterhusets nye lo-kaler, har sat sig ved bordene i rummets yderste hjørner. Måske er der mest ro her, måske vil de bare ikke forstyrre rækker-nes symmetri med computere, tasker og kaffekopper.

Men det skal de nu ikke være så bange for at gøre, mener Anja Følleslev, daglig le-der for Studenterhuset på Amfipladsen i Odense.

”Rummet her skal bruges til alt, så læn-ge det er relevant for de studerende. Så det handler om, at de studerende skal tage rummet i brug og gøre det til dét, de har brug for. Og det synes jeg allerede, at de har været gode til at gøre,” fortæller hun.

Siden åbningen i starten af september har lidt over 100 besøgende været igennem om dagen. Enten for bare at kigge, drikke en kop kaffe eller for at få taget hul på efterårspen-summet. I overetagen holder de forskellige vejledningscentre til, bland andet Studie-valg Fyn, mens stueetagen er indrettet som en blanding af cafe, bar og studieområde.

Og her i stueetagen, i lyset fra det store vin-duesparti, som udgør Studenterhusets fa-

Det nye StuDenterhuS tager form – efter de studerendeTidligt i september slog Studenterhuset dørene op til sine helt nye lokaler midt i Odense. Et nyt mødested for byens mange studerende har taget sin fysiske form, og nu er husets indre ved at forme sig efter sine mange brugere og deres behov.

Af Louise Lønsmann

sted, hvor jeg var tryg ved at sætte mig ale-ne med en bog,” fortæller Rikke.

”Det ville bare virke underligt på Kræz,” smiler hun. Sofie nikker.

”Og så er det virkelig fedt, at det her fun-gerer som en cafe, hvor man kan sidde en hel dag uden at få dårlig samvittighed. En-ten fordi man ikke har købt noget, eller for-di man har købt alt for meget.”

Det er de andre enige i. Og det er nok hel-ler ikke så svært at forstå, når man kig-ger på menukortet i baren. Ti kroner for en kop kaffe for studerende, fem, hvis du skal have fyldt koppen op.

På den anden side af Amfipladsen, hvor kaffen koster lidt mere, er Cafebiografens borde fyldte. Og står det til Anja Følleslev, så ser det ud på samme måde i Studenter-huset om et års tid.

”Vi skal have lige så mange besøgende som derovre, og det skal vi også nok få. Vi er helt nystartede og de studerende skal lige finde ud af, at vi er her. Det ved de til næ-ste år,” er hun sikker på.

Rikke, Sofie og Charlotte afleverer kaffe-kopperne i baren, da de går. Stolene og bor-dene lader de stå, sådan lidt hulter til bul-ter. Måske der endda er en enkelt kaffering et sted på de nye, glatte flader. Måske ikke. Om ikke andet så er rummet blevet taget i brug, for lige her i hjørnet har en arbejds-plads taget form – efter de studerende.

cade, sidder Rikke, Sofie og Charlotte. De har fri i dag, som det jo hedder, når man som studerende har en dag uden forelæs-ninger, hvor der er tid til at få kigget i bø-gerne.

Lige nu sidder de og snakker. Lidt om bø-gerne og lidt om alt muligt andet. Før Stu-denterhuset åbnede, foregik den slags på biblioteket eller hjemme hos hinanden, men de er alle tre enige om, at Studenter-huset har sin klare funktion i en studieby som Odense.

”Derhjemme er der altid så mange over-springshandlinger, enten vasketøj eller op-vask. Her kan man bare koncentrere sig længere ad gangen,” mener Charlotte, og Rikke giver hende ret.

”Det er også virkelig hyggeligt at have en aftale med nogen, komme lidt ud af hu-set og holde hinanden i gang med bøger-ne. Sidst jeg var i København, gik det også op for mig, at jeg virkelig har manglet et

RUST RUSTUNIVERSITET UNIVERSITET

16 17

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Det fremføres ofte som et angreb mod ateismen, at den også blot er udslag af en tro. Men hvad ligger der i denne påstand, og har den noget på sig?

Ateisme er en tro på linje med anden religiøs tro, for ateisten kan ikke hævde at vide, at der ikke findes en Gud. Faktisk er ateismen meningsløs, for den er udtryk for en tro på, at der ikke er noget at tro på.

I den verserende debat om ateisme og gudstro hører man med mellemrum dette synspunkt. Den her citerede udlægning stammer fra dr.theol. Ole Jensen i en kronik i Kristeligt Dagblad den 14.4.2007. Umiddelbart virker synspunktet rimeligt: Ateistens position er behæftet med en uoverskridelig usikker-hed, og den troendes position er også behæftet med en uoverskridelig usikkerhed. Oveni købet gælder det for begge usikkerhederne, at de er epistemiske – altså relaterede til spørgsmålet om, hvordan vi erkender forhold som sande (eller falske). Men disse ligheder til trods er der helt afgørende forskelle på spil. Man må nemlig gøre sig klart (1) at tro og tro er forskel-lige ting, og (2) at ateisme og ateisme er forskellige ting – anderledes sagt: Der er en tvetydighed på spil, hvor vi bruger de samme ord, men de refererer til et forskelligt meningsindhold.

Det generelle erkendelsesproblem er ligeså gammelt som filosofien selv. I antikken formulere-des det som problemet om, hvordan vi kommer fra doxa (mere eller mindre ubegrundede meninger og antagelser) til episteme (sikker viden). Overgan-gens mulighed blev betvivlet af tidens skeptikere og forsøgt bekræftet af deres modstandere. Allerede dengang deltes skeptikernes lejr i forskellige posi-tioner, hvor de akademiske skeptikere (fra Platons akademi) lidt firkantet opstillet hævdede, at de vid-ste, at de intet vidste, hvilket er et åbenlyst selvgen-drivende udsagn. Heroverfor stod den retning, som man senere har kaldt den pyrrhonæiske skepsis (efter Pyrrhon). Pyrrhonæisk skepticisme adskiller sig fra den akademiske ved ikke positivt at hævde, at viden ikke kan opnås. Man kan godt udtale sig om det, der foreligger – det fænomenale -, blot skal man gøre sig dét bevidst, at man ikke kan tage

skridtet fra udtalelser om fænomenet til derefter at sige noget om verden, som den faktisk er: Vi kan ikke tage skridtet fra doxa til episteme. Sextus Empiricus, som var en hovedskikkelse i den pyr-rhonæiske skepticisme, brugte ikke primært dette som en erkendelsesteoretisk pointe, men som en livsfilosofisk: Du skal indrette dit liv således, at du ikke bekymrer dig om sikker viden og evige sand-heder (episteme); i stedet skal du udøve epoché (holde dine domme om sandhed og falskhed til-bage), for derved opnås sjælefred (ataraxia). Hvor den akademiske skeptiker positivt hævdede, at han intet vidste, suspenderer Sextus altså sin me-ning og siger: ”jeg har intet kriterium til at afgøre for eller imod, derfor forholder jeg mig blot til det, der fremtræder for mig”. Ser vi på ateisten som en akademisk skeptiker, har han altså en dårlig sag, når han hævder at vide, at der ikke findes en Gud. Hvor ved du det fra? kan man spørge; at man ikke har fået øje på ham kan ikke tages til indtægt for synspunktet, at han ikke findes (som var han et stort lyserødt badedyr hinsides stratosfæren, som Martin Krasnik skrev for nylig). Men her stiller den pyrrhonæiske ateist sig anderledes. Han siger blot, at vi mangler kriterier til at dømme for eller imod – derfor bør vi undlade at fælle dom. Den pyrrhonæiske ateist bliver en slags agnostiker.

Men er det rigtigt, at der ikke er nogen krite-rier? Descartes spørger i sit hovedværk, Meditatio-nes, sig selv: ”Hvorledes skulle jeg kunne benægte, at disse hænder og dette legeme er mine hænder og mit legeme? Medmindre jeg sammenligner mig selv med sindssyge personer, hvis hjerne i den grad er forstyrret af den sorte galdes dampe, at de ustandseligt forsikrer os om, at de er konger, selv-om de i virkeligheden er meget fattige.” Hvorledes skulle jeg kunne benægte sandheden af de mest åbenlyse ting? Jo, jeg har en erfaring af at drømme, tænker Descartes, mens han sidder en aften foran kaminen, og han fortsætter: ”Hvor ofte er det ikke om natten hændt, at jeg drømte jeg befandt mig på dette sted, at jeg var påklædt og sad foran il-

Er ateisme en tro?Af cand.mag. Bjørn Rabjerg

den, selvom jeg lå helt nøgen i min seng?”. Til sin store forbavselse mindes Descartes også, at han ofte i drømmen ikke har været i stand til at afgøre, at der var tale om en drøm, hvorfor han heller ikke i den aktuelle situation har noget kriterium til at sikre sig, at han faktisk er vågen. ”Og så stor er min for-bavselse, at jeg er på nippet til at tro, at jeg sover”, skriver han. Descartes identificerer her det generelle erkendelsesproblem: Vi kan på et helt fundamentalt niveau aldrig være helt sikre på, at vi kender sand-heden. Ikke en gang logiske eller matematiske sand-heder er sikre, for, siger Descartes, Gud kunne jo være en bedragerisk Gud, der ustandseligt snød os, når vi udførte simpel aritmetik. Intet er sikkert. På dette fundamentale niveau er vi forvist til blot at tro at 2+2=4, at jeg er til stede nu, at verden med hele dens indretning ikke blev skabt for fem minutter si-den (Bertrand Russells berømte eksempel)...

Her er det, at den pyrrhonæiske ateist skal stoppe op og reflektere over, hvorvidt alle doxai er lige, eller om der alligevel er en forskel. For det er der. På den ene side er det generelle vilkår, at vi som erkendende væsener på et fundamentalt niveau er nødt til at slå ud med hænderne og sige: ”Dette er det bedste, jeg kan gøre. Sikrere end dette, bliver det nødvendigvis ikke”. På dette forhold kan man ikke bygge en lære eller en teori. Det er et funda-mentalt vilkår for os alle som erkendende væsener, at vi i denne henseende må forholde os til alt som tro. Men det betyder ikke, at alle ”trosudsagn” på denne baggrund er lige. For specifikke trosudsagn som ”verden blev skabt for fem minutter siden”, ”der findes én eller flere guder” eller ”2+2=4” må der bedes om sandsynliggørelse, og her er alle ar-gumenter ikke lige gode, selvom ingen af dem er helt sikre.

Herhjemme er K.E. Løgstrup blevet kendt for bl.a. sit forsøg på at argumentere for trosudsagn. Det er efter min mening en stor styrke ved Løg-strups tænkning, at han søger en fænomenologisk sandsynliggørelse af sin tro, som ellers – uden denne - ville være ”noget pinlig”, som han skriver i

Kunst og etik. Han véd, at han skal sandsynliggøre specifikke trosudsagn, for at de ikke bliver pinlige – grebet ud af luften. Det er ikke nok at slå fast, at trosudsagnet ikke kan modbevises, og at det derfor kan ses som en mulighed – man må også kunne give et kvalificerende svar på spørgsmålet: Hvor-for skulle jeg tro på dette specifikke udsagn? Ellers ville der ikke være nogen argumentatorisk forskel på udsagn om, at Gud er Krasniks lyserøde bade-dyr og udsagn om, at Gud er en virkende magt i Universet, som Løgstrup hævder. Siger man, at tro blot er tro, udviskes enhver kvalitativ forskel på ar-gumenterne, og dette kan vel heller ikke være i de troendes interesse? Sagen må handle om en vurde-ring af sandsynliggørende forhold, som skal vejes for og imod et udsagn, og her må der kunne fin-des kriterier, som kan anvendes. Hermed ændrer spørgsmålet sig fra tilsyneladende blot at være et spørgsmål om tro mod tro til at omhandle vurde-ringer af argumenter.

Det er klart, at den akademisk skeptiske ateist har et forklaringsproblem, for han hævder et spe-cifikt trosudsagn som epistemisk sikkert, men den lidt mere reflekterede ateist har ikke dette forkla-ringsproblem. Han vurderer udsagnet og konklu-derer: Jeg tror ikke på det. Hvorfor skulle jeg anta-ge dette? Er dette et selvmodsigende udsagn om, at man tror på, at der ikke er noget at tro på? Nej, for der er tale om to forskellige trosforhold: først en epistemisk tvivl, derefter et konkret trosindhold. Gør udsagnet ham til en egentlig agnostiker? Nej, for der svares klart benægtende. Blot er man sig det generelle problem bevidst, at intet vides med absolut sikkerhed – heller ikke at man faktisk er vågen, når man som Descartes slår øjnene op i sen-gen. Men man kan alligevel tillade sig at indtage en klart afvisende position.

Ateisten problem specifikt. har, som alle andre, et generelt begrundelses- – den troendes begrun-delsesproblem er specifikt.

RUST har i denne måned besøg af REFLEKS, SDU’s filosofiske magasin. Redaktionen består af fem studerende, men alle kan bidrage til bladet. Det udkommer hvert halve år. Nye og gamle udgaver kan læses på www.facebook.dk/reflekssdu.

RUSTUNIVERSITET

18

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Det her bliver nok mine eneste to minutter som Bond-babe. ”

”

Kvinden bag kameraetHun har været nøgen i et bunkepul i Triers Idioterne og hardcore tarantelsælger i Kærlighed Ved Første Hik. Nu har Anne-Grethe Bjarup Riis til gengæld fundet sig tilpas bag kameraet. Og der bliver hun.

Af Lars Düwel, Foto af Gitte Post

Stærkt bevæbnet med et lille gammeldags håndholdt videokamera, nærmest formet som James Bonds Walther PPK pistol, står hun og poserer foran kameraet. Med hæn-derne lagt på kryds foran brystet og sigten-de ud i horisonten.

”Det her bliver nok mine eneste to mi-nutter som Bond-babe,” griner Anne-Gre-the Bjarup Riis ude i hendes baggård på østerbro i København. Chancen for at den næste James Bond instruktør ringer hende op er da også forsvindende lille. Og hvis det skulle ske, så ville hun også takke nej.

”Jeg kunne ikke finde på at tage et skuespiller job igen”, fortæller hun, mens vi går tilbage ind igennem bagdøren og ind i hendes kunstneriske køkken. Med en udstoppet fugl på en af køkkenhylder-ne, alle mulige eksotiske former for te, vel at mærke økologisk, og store kunstmale-rier på væggene, som hun selv har lavet. Her mødes familien på fem stort set hver eneste aften.

”Vi spiser næsten altid sammen. Så be-der vi en lille bordbøn for at takke Gud for, at vi endnu engang fik et måltid mad,” for-klarer Anne-Grethe Bjarup Riis, der net-op har afsluttet optagelserne til den nye danske film Tarok. Den handler om trav-hesten, der blev kendt som Dannebrog på fire ben, da den tilbage i 70’erne vandt over 100 løb og blev en af de mest betydnings-fulde derbyheste nogensinde. Før det fik multikunstneren sin instruktørdebut med Hvidsten Gruppen, der blev den mest sete film i danske biografer i 2012.

”Det har været hårdere at optage den her. Vi har pisket rundt på pløjemarker med heste og alt muligt”, fortæller hun. Det familiære sammenhold i Tarok, der har premiere d. 31. oktober, har været ker-nen i filmen. Ligesom det var i Hvidsten Gruppen.

”Det sjoveste har været at arbejde med bør-nene. De fik replikkerne fjorten dage før, vi skulle optage, men så har de ellers bare formuleret sig på deres eget sprog. Ellers. Så. Lyder. Det. Ofte. Sådan. Her. Når. Børn. Skal. Sige. Deres. Replikker,” demonstrerer hun med et staccatosprog, der viser børns umiddelbare måde at udtale replikkerne på, når de selv skal læse dem op.

vokset op med Janteloven som fjendeSelvom Anne-Grethe Bjarup Riis har boet i København i snart 20 år, har hun ikke tileg-net sig den særprægede dialekt. Det hæn-ger sammen med, at hun er opvokset op i Snejbjerg, en lille by fire kilometer fra Her-ning. Her oplevede hun en opvækst med Janteloven som fast fjende.

”Jamen i min barndomsby blev jeg mobbet sønder og sammen, fordi jeg var anderledes,” forklarer hun med et fast blik. Derfor vidste hun godt, at hun på et eller andet tidspunkt skulle væk der-fra. Der var simpelthen ikke noget albue-rum. Man måtte ikke sige noget pænt om sig selv og højere tanker blev mobbet til jorden. Hun fik dog samlet en lille grup-pe, der alle delte hendes engagement i kunst, musik og skuespil. De lavede film

og billeder sammen og flyttede i et lil-le kollektiv.

”På et tidspunkt fik vi lyst til bare at spasse rundt inde på Herning Banegård. Så var der nogle, der ringede efter politi-et, der kom og hentede os. Det synes vi jo var fantastisk, for så måtte vi jo have spillet det godt nok,” griner hun. Selvom Anne-Grethe Bjarup Riis flyttede til København, da hun kom ind på Statens Teaterskole, har hun også oplevet Janteloven i den ellers så altomfavnende hovedstad.

”Der var nogle stykker efter premieren på Hvidsten Gruppen, der sagde, at det var da helt sindssygt, at jeg havde fået mulig-heden for at instruere sådan en film. Men så gik jeg vedkommende på klingen, og så viser det sig sgu, at de ikke engang har set filmen. Det må jo være Jantelov, når du kri-tiserer noget, som du ikke engang kender.”

Hunden Coco har på nuværende tids-punkt gjort sig opmærksom i længere tid ved at hoppe op og ned for foden af hen-des stol. Hendes yngste datter, Yrsa, kom en dag og sagde, at hun gerne ville have en hund. Anne-Grethe Bjarup Riis’ umid-delbare svar var nej.

”Men da jeg så tænkte mig om, så for-søger jeg jo at opdrage mine børn efter, at de ikke skal tage et nej for et nej. Så der-for bad jeg hende komme med nogle ar-gumenter for, hvorfor vi pludselig skulle have en hund. Og så endte det jo med, at vi måtte det købe det lille kræ her,” siger hun, mens den krølhårede hund springer op af benet på hende.

De to hjernehalvdele Man behøver ikke gå længe rundt i An-ne-Grethe Bjarup Riis’ lejlighed, før man ser, at hun er kunstinteresseret. Over alt hænger der malerier, som hun selv har la-vet. En enkelt planche i køkkenet forestil-

Jeg tror ikke på, at der sidder en gam-mel bedstefar derop-pe med skæg og det hele. Men i forhold til energi så er det en ren gavebod deroppe.”

”

RUST RUSTSAMFUND SAMFUND

20 21

Nr. 6 – 2013Nr. 6 – 2013

ler umiddelbart ikke det helt store. Men trykker man på kontakten under kunst-værket bliver et baggrundslys tændt, og silhuetterne af nøgne bryster bliver kastet frem i hovedet på en. Vi kan jo lige tænde for brysterne, som hun selv udtrykker det. Ude i gangen hænger der endda et vaske-ægte blikfang: Et kvadratisk billede af An-ne-Grethe Bjarup Riis selv, splitternøgen, med hendes pige Yrsa i favnen. Ligele-des i samme mundering som da hun kom til verden. Henover kunstnerens mave er der skrevet Ordinary Hooker, hvilket for nogle år tilbage skulle fremprovokere en debat om købesex. Det skaffede hende en berømt optræden i Go’ Morgen Dan-mark, hvor hun ikke gav hendes mod-standet meget taletid og til sidst blev tru-et med tape for munden, hvis hun ikke klappede i.

”Jeg har de der to hjernehalvdele. På den ene side er jeg kunstner, mens jeg på den anden side bare gerne vil hjælpe folk. Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er tro-ende og tror på næstekærligheden, men hvis jeg kunne gå som Moses Hansen med korset og stille mig op foran Irma og sige ”Don’t do it, køb kun økologisk”, så gjor-de jeg det. Men så ville jeg også bare blive hende tossen fra østerbro.”

Der var nogle stykker efter premieren på Hvidsten Gruppen, der sagde, at det var da helt sindssygt, at jeg havde fået mulig-heden for at instru -ere sådan en film. Men så gik jeg ved-kommende på klin-gen, og så viser det sig sgu, at de ikke en-gang har set filmen. Det må jo være Jan-telov, når du kriti -serer noget, som du ikke engang kender. ”

” Hjemme i lejligheden på Willemoesgade bliver der da også kun serveret god økologisk mad, så længe hverdagen tillader det. Og kræsenhed er et bandlyst ord.

”Det er respektløst over for maden. Jeg gider simpelthen ikke høre på det. Når nogle af børnene har venner med hjem til mid-dag, og de begynder at sige det der ”åh nej, det kan jeg i hvert fald slet ikke lide”, så afbryder jeg dem og siger, at det der gider jeg bare ikke høre på,” forklarer hun. Så skal maden lægges op på siden af tallerkenen, hvis man absolut ikke kan spise det. Anne-Grethe Bjarup Riis mener også, at børns umiddelbare kræsenhed er et råb om opmærksomhed. Så snart de brokker sig, så sprin-ger forældrene op, fjerner maden fra bordet og smører straks en rugbrødsmad med det ønskede pålæg på.

”Jeg har da flere gange prøvet at servere Hokkaidosuppe for nogle af Yrsas venner, som er omkring de ni år. Det allerførste, de siger, er, at det kan de i hvert fald ikke lide. Så ignorer jeg dem. Så prøver de at spise det alligevel, og så ender det næsten altid med, at de udbryder, at de aldrig har fået så god mad før,” griner hun, så det runger i hele køkkenet.

vi kan trække ting ned fra ovenOmkring halsen på Anne-Grethe Bjarup Riis hænger en halskæ-de med et kors og et hjerte. For hende symboliserer den en religi-øs tro på, at man kan hente energi ned fra oven.

”Jeg tror ikke på, at der sidder en gammel bedstefar deroppe med skæg og det hele. Men i forhold til energi så er det en ren ga-vebod deroppe.” Halskæden har i princippet hængt der siden den dag, hun rullede ind med firetoget, da hun skulle starte på Sta-tens Teaterskole. Dengang var det vigtigt for hende, at hun hav-de troen på, at hun kunne.

Jeg kunne ikke finde på at tage et skuespiller job igen.””

”Jeg var fuldstændig sikker på, at jeg kom ind, for jeg hentede bare styrken ned deroppe fra. Jeg bliver også styrket i, at man skal have lov til at sige sin mening og forkynde kærligheden. Det skal vi jo gøre,” slår hun fast med et sikkert blik.

Kristendommen er også fremtrædende i opdragelsen af hen-des tre børn. Hendes ældste søn, Osvald, der går i 1.g, er lige be-gyndt at læse biblen. Men det gør ham ikke nødvendigvis kedelig.

”Osvald er en lige så hardcore dreng som alle andre. Han kvær-ner bajere hver weekend. Men det er jo, hvad folk misforstår. Bare fordi man er troende, så er det jo ikke ensbetydende med, at man er kedelig,” siger hun. Til januar næste år tager hun hele famili-en med på en safarirejse til Afrika.

”Jeg synes jo, at det er fedt, at de skal opleve noget andet. Og den mindste er jo vildt spændt på at se, om de virkelig bor i de lerhytter der.”

Ny film undervejsAnne-Grethe Bjarup Riis har de seneste par måneder ædt sig gen-nem Karen Blixen bøger på stribe. Hendes tredje film som in-struktør kommer nemlig til at omhandle den folkekære forfatter og hendes opvækst.

”Der var en, der sagde, du skal bare putte Trine Dyrholm ind i rollen som hende, så er den hjemme,” fortæller hun i spøg, men

RUST RUSTSAMFUND SAMFUND

22 23

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Jeg ved ikke, om det er fordi, at jeg er troende og tror på næs-tekær-ligheden, men hvis jeg kunne gå som Mo-ses Hansen med korset og stille mig op foran Irma og sige ”Don’t do it, køb kun økologisk”, så gjorde jeg det. Men så ville jeg også bare blive hende tossen fra Østerbro. ”

” det sidste stykke tid har instruktøren væ-ret en smule træt af Tordenskjolds solda-ter inden for dansk film. Det er derfor vig-tigt for hende, at hun er totalt til stede un-der selve castningen af skuespillere til en film. På den måde kan hun finde det helt specielle forhold, som der ifølge hende skal være mellem spiller og instruktør. Evnen til at improvisere ude på settet, måske endda under tidspres, er for hende også en vigtig egenskab hos en skuespiller.

”På et tidspunkt under optagelserne af Tarok tænker jeg, der er et eller andet, der ikke fungerer her. Hvad fanden er det? Kirsten Lehfeldt og Bjarne Henriksen, som spiller ægteparret, skal ind at se på stalde-ne ved det gods, som han lige har købt. Kirsten har et forklæde på, som hun skal have af, men det står der ikke noget om i manuskriptet. Derfor lavede vi en lille in-

termezzo på stedet, hvor det så ender med, at hun tager forklædet af, for nu er hun jo pludselig blevet godsejer”.Filminstruktøren genfortæller situationen fra Tarok med en indlevelsesevne og ha-stighed, der ikke efterlader nogen tvivl om, at hun har studeret skuespil i snart 20 år. Det er i det hele taget meget let at mærke, om Anne-Grethe Bjarup Riis snakker om et emne, der er vigtigt for hende, eller om, som hun nok selv ville formulere det, er skide ligeglad med. Hun siger tydeligvis tingene, som de er. Uden omsvøb. Hvilket også er grunden til, at hun har kunne tage det korte, men grænseoverskridende skift fra skuespiller til instruktøren med over-blikket bag de rullende kameraer.

Anne-grethe Bjarup Riis:Født i 1965 og opvokset i Snejbjerg uden for Herning

Flyttede som 22-årig til København for at studere på Statens Teaterskole

Har udgivet to bøger, Send Mere Sex og Send Flere Børn, mens den tred-je, Send Mere Kærlighed, kommer til foråret næste år.

Har været gift med Bo Mortensen i 10 år. Sammen har de Yrsa på 9 år og Gilbert på 6 år. Den ældste, Os-vald, på 17 år har hun fra et tidlige-re forhold.

Hendes debut som filminstruktør for Hvidsten Gruppen solgte 765.000 bil-letter, hvilket gjorde den til den mest sete danske film i 2012.

Mød andre studerende Med handicap, kroniske sygdoMMe og diagnoser på dit universitet

facebook.com/raekveark

Rækværk er et netværk for unge med handicap og kroniske sygdomme på landets universiteter. Vi mødes om alle de ting vi har til fælles og om de ting, vi ikke har til fælles. Vi inspireres, deler viden, opnår nye venskaber etc. Vil du være med?

Rækværk er et initiativ startet af Sammenslutningen af Unge Med Handicap i 2013. I Rækværk mødes vi om relevante temaer for studerende med særlige behov på universiteterne. Det kan fx være adgang til studiegrupper, støttemuligheder, studieteknikog andre temaer som er centrale for livet som studerende på dit universitet eller for det efterfølgende arbejdsliv. Rækværk er for de studerende og af de studerende, derfor er målet, at I selv skal skabe og definere jeres netværk på netop jeres uni-versitet.

For Flere oplysninger:Kontakt projektmedarbejder Karina Dahlgaard på: karina@sumh.dk eller tlf. 36 38 85 56

334038_SUMH_ann_258x370_3.indd 2 8/27/13 12:19 PMUntitled-4 1 11/09/13 14.09

RUSTSAMFUND

24

Nr. 6 – 2013

Fotogravure. En gammel fototeknik hvor tynde kobberplader får ætset billedskikkelsen i sig som huller, der derefter bliver fyldt med blæk, og til sidst kan fungere som en måde at trykke sine fo-tografier. Adam Jeppesen, en af Danmarks mest kendte fotogra-fer, har netop åbnet sin nyeste udstilling ”On Paper” i Bredgade i København. Han er ved at fortælle mig om den teknik, han har brugt til at få trykt billederne til udstillingen.

Teknikken har han brugt ved sin nuværende udstilling. Han har kørt papir igennem pladerne indtil der ikke er mere blæk at se på det sidste papir. Billederne hænger nu som et samlet værk på væggen. Det er en uforudsigelig proces, men det er egentlig no-get af det, Adam godt kan lide. For der er to ting, der interesse-rer ham. For ham er billedernes gradvise udviskning et tydeligt tegn på ting, der forsvinder, om det er naturen, minder eller ge-ografiske steder. Selve processen, når man tager billederne, er spændende. Produktet er én ting, en anden er den oplevelse, der er ved at tage billedet. Processen er vigtig for Adam Jeppesen, og det er noget, der går igen med stort set alt, hvad han foretager sig.

Den første fremkaldervæske Adam Jeppesen har fra han dyppede sine første billeder i fremkal-dervæske vidst, hvad han skulle. Det kom til ham i slutningen af 3.g, da han tog sit første fotokursus. Han skulle noget med billeder.

Efter gymnasiet valgte Adam Jeppesen hverken at træde ud i uni-versitetsmøllen eller at spare sammen til den gængse tur gennem Laos, Cambodja og Thailand. Nej. Han valgte at holde én uge fri, hvorefter han blev ansat som assistent på et produktionsselskab i København. Adam Jeppesen kan bedst identificeres med en farve-rige figur, der vælger at gå den anden vej på Storm P’s billede ”Til-bage til Naturen” fra 1945. Adam gør det, han selv finder rigtigt.

Indtil da var det kun stillbilleder, han havde haft med at gøre, hvor dokumentargenren var helt ny og uopdaget. Adam Jeppesen mod-tog undervisning fra de hyrede fotografer, og da det efter et par år gik op for ham, at det arbejde, de gjorde, simpelthen var no-get han lige så godt kunne gøre, sagde han op. Samme uge ringe-de de ham op fra produktionsselskabet og tilbød ham at komme med på et længere rejseprojekt, kun ham og en anden journalist.

”Om jeg var klar? Helt sikkert”, fortæller Adam Jeppesen.

Herfra begyndte den lange rejse gennem nogle af verdens mest øde steder. Kun afbrudt af en indmeldelse på fotoskolen Fatamorga-na, som Adam efter flere fototure besluttede sig for at søge ind på.

”Det var mest for at udvikle det visuelle sprog, men jeg var der aldrig rigtig“, fortæller han.

Adam blev nemlig tilbudt flere og flere jobs, der ifølge ham selv kunne give ham en masse praktisk erfaring i branchen. Det gik, som de fleste nok ville mene, forrygende med jobs hos både DR og TV2, han fik lov at lave interessante dokumentarfilm rundt om-kring i verden, men efterhånden erfarede Adam, at der blev læn-gere og længere mellem de gode jobs. Et stykke tid fortsatte det, men for Adam var det vigtigt at have sig selv med i sit arbejde.

”Det sidste job jeg lavede var på Island med kendte danske kvinder, der red på hest,” efterhånden som branchen begyndte at indebære mere og mere underholdning, sagde Adam Jeppe-sen stop. Det var nødvendigt at tage tilværelsen op til revision.

”Hvad er det, jeg laver”? Spurgte Adam Jeppesen sig selv.

Det store behov for lidtAdam Jeppesen sagde stop i tre måneder.

”Jeg gik og drømte om, at jeg ville skrive et brev til alle, jeg havde arbejdet for. At de skulle lade være at kontakte mig frem-over, og at jeg trak mig som fotograf, og nu ville jeg lave mit eget. Det sendte jeg heldigvis ikke ud,” fortæller Adam Jeppesen med et smil i mundvigen.

I stedet lejede han en hytte i Finland en vinter oppe i en skov. I tre måneder havde han ikke kontakt til nogen. Med hele sin ma-terialesamling drog han af sted mod stilheden og nærværet med sig selv og sine egne ideer. Bogen ”Wake”, som det senere end-te med at blive, var oprindeligt en fem meter lang foldebog, som akkurat passede ned i en filmæske.

487 dage rundt i verden Billederne fra den nuværende udstilling ”På Papiret” og den for-henværende ”The Flatland Camp Project” er taget fra den længste rejse, Adam Jeppesen har været på. I 2009 rejste Adam Jeppesen gennem 487 dage fra Nord- til Sydpolen. På cykel. Bolivias saltør-ken ”Salar de Uyuni” var et af de mest fremstående og golde land-skaber, fortæller Adam Jeppesen, mens han holder sine knæ oppe til brystet. Næsten parat til at springe ud i næste eventyr. En rej-se, nok de færreste kan forestille sig at gå igennem, og et projekt,

Adam Jeppesen:

FORDyBeLSeN eR DeT vIgTIgSTe Adam Jeppesen blev uddannet fotograf på Fatamorgana i 2002. Passionen og fordybelsen har drevet værket, og det er der nu kommet en ny udstilling ud af. For Adam Jeppesen er det vigtigste processen og det at have sig selv med, ellers kan det være lige meget.

Skrevet af Stine Voigt de KlaumanFoto af Peter Blæsild

RUSTSAMFUND SAMFUND

26 27

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

RUsT

der ikke er til at se en ende på. Hvordan har det set ud, og hvor-dan har det føltes at være den lille mand i barske into-the-wild-landskaber, som drønede gennem vind og vejr. Har kinderne været rødmossede, var håret saltvandsvildt og filtret, og havde han kon-stant sommerknæ, fordi han væltede sig rundt i naturen? Det kan det være svært at forestille sig. Og selvom det for Adam Jeppesen var en lang rejse, som ikke var til at se en ende på, var det interes-sant at opbygge en hverdag, selvom han hele tiden var på farten. For Adam var det et privilegium at være alene og fordybe sig i det at tage billeder. Og fordybelse og især tålmodighed var vigtigt i denne sammenhæng, for Adam skød, og skyder stadig, sine bille-der med en stor jernklods fra 40’erne. Der er en vis praktisk tænk-ning i det, da kameraet helst skal kunne holde til vand, sand og frost, men udover det gør den besværlige proces med så gammelt et kamera det kun mere spædende for den eventyrlystne fotograf.

”Tidligere har jeg fotograferet en del om natten. Så står du i 20 minutter og venter, fordi lukkertiden på kameraet er så langsom. Det er en oplevelse i sig selv, som er supervigtig, og jeg opnår en nærmest meditativ tilstand af det”.

Ude er bedre end hjemmeArgentina er på nuværende tidspunkt hjemme for Adam Jeppe-sen. Igen er han på jagt efter det uforudsigelige og det ukend-

te. Inden han rejste for snart to år siden, kendte han ingenting til kulturen og landet. Der er en række begrænsninger ved at arbej-de i et land som Argentina, fordi der ikke er mulighed for at få fat på de samme materialer, men Adam mener ikke, det er et pro-blem. Tværtimod.

”Nu har jeg kun de her to typer af oliemaling, så skal jeg ikke til at prøve 20 forskellige. Det er det, jeg har at gøre godt med. Det er fantastisk,” siger Adam Jeppesen.

Og netop det simple liv er noget, der får ham til at arbejde mere frit. I Argentina kender han ikke regler og procedurer, det får ham til at slippe tøjlerne på en anden måde, end når han ar-bejder i Danmark.

For at holde kontakten til dem, han kender i Danmark, tager han hver dag billeder.

”Jeg er mega fan af at tage billeder fra min telefon,” griner han, som om han godt ved, at det står i skarp kontrast til den store klods fra 40’erne. Det er som en dagbog, der hjælper ham til at huske, hvad den ene dag er i forhold til den anden. Han deler med sine venner og familie og håber, at det kan få dagene til at blive ved-blive minder, så de ikke udviskes i hukommelsen.

”Når man ikke tager billeder, forsvinder dagene bare.”

RUSTSAMFUND SAMFUND

28 29

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

RUsT

RUST RUSTSAMFUND SAMFUND

30 31

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Regnen siler, og der er landskamp. Alligevel lister en lille, trofast skare ind og skifter ham. Fra fuld regnuniform til bløde bukser og gårdsangersko. En, to tre, fire stykker.

”Fem, seks – fem, seks, syv,” råber Rikke Lundvald og klap-per i takt. Hun styrer tropperne gennem de indledende trin til swingdansen Lindy Hop i aften. Men snart bliver styringen af-løst af løsere tøjler. Socialdans bliver det kaldt, og her er ingen trin forbudte. Lindy Hop består af en række grundtrin, man im-proviserer henover. Derfor er der leaders og followers. Én, der styrer, hvor trinene går hen, og én, der følger med. Rikke Lund-vald har undervist i to et halvt år, og hun synes, at noget af det bedste er, at man aldrig kan vide, hvad ens partner ryster ud af buksebenet.

”Det, at det er improviseret, gør det sjovt. Du ved aldrig, hvad den herre du kommer til at danse med, finder på. Hver herre har sin stil.”

De nye i klassenLidt senere flyver Rikke højt oppe under loftet i armene på et højt muskelbundt af en mand. Hvis hun ikke så dén komme, er det

ikke til at se. Men sådan er det ikke altid. Et par danse går i stå i fnis og overtrådte tæer. Andre ser bare lidt umage ud. Det er for eksempel første gang Malene Ladefoged er med. Hun har dug-gede briller og ser lidt forpjusket ud af al den rytmiske lærdom. Det samme gælder hendes kæreste Dan Nguyen, der smiler hen-givent, da han siger:

”altså hun ville jo gerne danse salsa eller sådan noget, men det synes jeg var lidt…

Han når ikke at finde ordet, før Malene kommer ham til hjælp: ”fimset…””lidt fimset ja. Så synes jeg, at det her er lidt mere rock’n’roll.

Jeg synes, det er fedt, at der er lidt swing i det.” Malene supplerer:”Og så er det mændene, der får lov at bestemme her, og som

regel er det jo kvinderne, der bestemmer derhjemme så… Det tror jeg også, at de godt kan lide,” siger hun og smiler.

Hver tirsdag mødes et særligt selskab i et parketgulvsbelagt pakhuslokale på Vesterbro i Odense. De mødes og leger, selvom de er voksne. Og du må gerne være med, hvis du vil.

Tekst og foto af Maja Mackintosh Johansen

og svedne gummisåler

LINDy HOPSwingdansen Lindy Hop opstod i starten af 20’erne som en udvikling af Charleston. Den var især udbredt i 30’erne og 40’erne og udviklede sig se-nere til varianten Jitterbug.

RUST RUSTSAMFUND SAMFUND

32 33

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

TIRSDAgSSWINgDen første tirsdag i måneden kan få en times introduktion til Lindy Hop af en lærer fra Swing the Shoes og derefter bruge de næste to på at øve dine nye trin med andre Lindy Hoppere til so-cialdansen. Det starter klokken 19, koster 25 kro-ner og foregår i Pakhusgården 34, 5000 Odense C. Læs mere på swingtheshoes.dk. Andre tirsdage er der socialdans.

Ikke let, men som en leg Det gør Konni Jensen også, da hun forklarer, hvorfor hun star-tede Swing the Shoes, der står for den ugentlige tirsdagsswing:

”Jamen det var, fordi jeg ikke kunne lade være. Så enkelt er det!”

”Man leger enormt meget til musikken, fordi musikken leger. Så kommer der nogle breaks, og så siger trompeten lige pludselig du-du-dut!” siger hun og blæser i en imaginær trompet.

”Og så gør man sådan du-du-dut!” tilføjer hun og svinger hof-terne fra side til side, mens instrumenterne trutter med fra den medbragte ghettoblaster.

Og de bonede gulve lyser af leg og letlevende begejstring. Et hop og et spjæt. Et par, der nærmest twister ned i gulvet og piger, der svinges i cirkler. En ældre herre står og sunder sig henne ved småkagerne. En svulstig sveddråbe skal lige til at forlade hans pan-de i frit fald, men han når at fange den med sin sorte frottéklud. Den er tydeligvist medbragt til det formål. Af erfaring. For de fle-ste forlader denne uges tirsdagsswing ligeså våde, som de kom. Ude fra den øsende efterårsregn.

”Og så er det mændene, der får lov at bestemme

her, og som regel er det jo kvinderne der bestemmer

derhjemme så...”

Alle har haft én, der var noget særligt. Hvad end det var ham, der lærte dig at læse Tove Ditlevsen i folkeren, hende der ende-lig fik matematikbrikkerne til at falde på plads i gymnasiet eller ham, der fik dig til at forstå, at du skulle tro på din drøm, da du gik i 10. klasse. Den 5. oktober hyldes hun eller han og alle de an-dre, der forstår kunsten at lære fra sig. Lærerens Dag fejres i over 100 lande og har eksisteret de sidste 20 år. Dagen sætter fokus på lærerens rolle som underviser, men ikke kun inden for sit faglige område, også som dem, der er med til at gøre de nye generationer

til aktive samfundsborgere. Og gode mennesker. Og et stykke af vejen kan en god lærer gøre

en forskel. Journaliststuderen-de Michael Dupont

havde Bodil som klas-

selærer på Elverhøjen Skole i Herlev. Og havde han haft en an-den, ville han måske slet ikke sidde her og snakke med mig i dag.

”Jeg var meget genert og kunne ikke finde ud af at snakke med fremmede mennesker. Men så valgte Bodil mig til at være ulven i et Rødhætte-stykke, og det var første gang jeg stod på en scene for-an fremmede mennesker. Det var sådan et udviklingsprojekt hun havde med mig. Og det varede ni år,” siger han og smiler skævt.

At se eller ikke at seDet, der gjorde Bodil særligt god, var, at hun havde en fornemmel-se for, hvad Michael Dupont var for én, og hvad han havde brug for. Måske derfor har han i dag en nærmest modsat tilgang til de tidligere tiders tudser i halsen og blussende kinder:

”Nu er jeg meget bevidst om generthed og sætter mig tit i nogle situationer, hvor jeg ved, jeg bliver nødt til at bryde den.”

Og evnen til at se eleverne er det, der definerer en god lærer, mener Michael Dupont:”Det kræver, at man kan se den enkelte, og at der er tid til det,

for det kan selvfølgelig være ret svært at tilfredsstille alle eleverne.”

Den evne er ikke alle lærere forundt. Der findes nem-lig også de dårlige af slagsen, og dem har han også

mødt på sin tur igennem det danske skolesy-stem.

”De giver en sådan en følelse af, at man ikke bliver set – eller måske at man bliver set forkert? At man mener, man er bedre end det, man bliver set som.”

Så hvis du synes din jiu-jitsu-lærer, øko-nomiprofessor eller projektvejleder har et sæt fintfølende øjne, så tag lige og fortæl dem det. Eventuelt med et eminent efter-årsæble.

gode lærere hænger ikke (nødvendigvis) på træerne

Hvilket æble er din lærer?

ElstarMellemstor, fast og saftig. Har en syrligsød, krydret smag og aroma.

RubensSød og saftig med lyserød kind.

Cox OrangeLille, fast og halvtør – fortrinlig til bagværk, madlavning, salater

og desserter.

Holsteiner CoxSpættet rødgul, lidt syrlig, men med god aroma.

PigeonLille og lysende rød. Fast og lidt tør med hvidt kød.

Populær til dekoration.

Match

din forelæser med

et godt dansk

efterårsæble:

Traditionen TroMangler du en anledning til at holde en fest, finder vi hver måned én, du måske ikke vidste fandtes. I hvert fald, hvis du er religiøst løs på tråden.

Men det gør æblerne – og har du egentlig givet din yndlingsforelæser sådan et glinsende, nypudset ét for nylig? For ellers er tiden måske kommet. Ikke kun på grund af sæsonens suveræne udbud af de saftige frugter, men fordi den 5. oktober er Lærerens Dag.

Af Maja Mackintosh Johansen

KONKURRENCE:

I denne måned skal vi op af stolen og ned og træne! Du kan vinde 3 måneders træningsmed-lemskab og gratis oprettelse til OBBC fit-ness! Centeret ligger på rugårdsvej i Oden-se og råder over 2400 m2 med holdtræning, styrketræning, CrossFit og meget andet. I gaven indgår en gratis programlæg-ningstime, så du kan komme ordentlig i gang med din træning!

Alt du skal gøre er at svare på spørgsmålet:

Hvor mange gange om året udkommer RUST magasinet?

På www.rustonline.dk kan du deltage i konkurrencen, der løber til og med den 31. Oktober 2013.

Så blev det lidt lettere at være på SU. Vind

3 måneders træning!

Snart bachelor?

Hvilken retning vælger du?

Du kan blive civilingeniør på DTU, hvis du har en relevant naturvidenskabelig bachelorgrad – også selvom den ikke er fra et teknisk universitet. DTU tilbyder 28 forskellige studieretninger. Læs mere på dtu.dk

Informationsdag den 25. oktober 2013 kl 11-13.30 i Mødecentret, bygning 101A, DTU Lyngby

Ansøgningsfrist den 1. november 2013

Akvatisk Videnskab og Teknologi • Anvendt Kemi • Bioinformatik og Systembiologi • Bioteknologi • Byggeteknologi • Bygningsdesign • Bæredygtig Energi • Design og Innovation • Digitale Medieteknologier • Elektroteknologi • Farma teknologi • Fotonik • Fysik og Nanoteknologi • Fødevareteknologi • Geofysik og Rumteknologi • Informationsteknologi • Kemisk og Biokemisk Teknologi • Konstruktion og Mekanik • Lyd og Akustisk Teknologi • Matematisk Modellering og Computing • Materiale- og Procesteknologi • Medicin og Teknologi • Miljøteknologi • Olie- og Gasteknologi • Planlægning, Innovation og Ledelse • Telekommunikation • Transport og Logistik • Vindenergi

RUSTTUMULT

34

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

Af Lea Elm

Månedens Novelle Hver måned kan du læse en novelle skrevet af en studerende på SDU. Vi udvælger et truet ord, som forfatteren skal tage ud-gangspunkt i.

God fornøjelse

Månedens ord Denne måneds fremmedord, der blev givet til forfatteren, er kalas. Det dækker over en stor og overdådig fest, der ofte ender i et drikkegilde.

Bordet var blevet dækket i haven. Syv tallerkner var ble-vet talt op og stillet med passende afstand på den nystrø-gede, hvide dug og vinglassene var blevet omhyggeligt vasket af i hånden, og stod nu på bordet i solen og reflek-terede den sene eftermiddags varme lys. Det var en varm dag, men engang imellem bragte havet, der lå et stykke fra huset, et frisk vindpust med en duft af havsalt med sig.

Klokken seks begyndte gæsterne at komme. Altid punktlige Gitte, med hendes noget mere afslappede mand Bjørn, Sissel, der var fraskilt mor og glædede sig til en af-ten uden børnene og efter dem, Andrea og Andreas, der ud over navneligheden, ikke havde nogen personligheds-træk til fælles. Man tog imod gæsterne i haven midt på den nyslåede græsplæne, med kølig champagne og dan-ske jordbær fra gården længere nede af vejen. Op af hus-muren stod grillen, der var allerede blevet tændt op i den og nu stod den klar til de store mængder af kød, der over ganske kort tid skulle både grilles og fortæres af den lil-le gruppe af venner.

”Så er det tid til kalas!” var Andreas’ velkomsthilsnen, da han kom gående gennem den hvidmalede havelåge, med en pakke pølser i den ene hånd og en kold six-pack i den anden, løftet højt over hans i forvejen højtravende hoved.

Patricia var den sidste der ankom og til Charlottes store overraskelse, var den ukendte mand, Patricia havde spurgt om lov til at tage med, en hun genkendte. Han sagde ikke noget, da Patricia introducerede dem for hinanden, som var de to fremmede der mødtes for første gang, men rak-te tavs hånden frem mod hende til hilsen. I hendes overra-skelse over helt uventet at se Niklas igen, efter at så man-ge år var gået, mistede hun et øjeblik sin ellers altid rolige fatning. Så det var hendes mand, der måtte byde de sidst ankomne gæster et glas og en plads ved det opdækkede bord, og de satte sig alle til bords.

Glas blev fyldt, og derefter fyldt igen. Tallerknerne blev arrangerede, så der kunne blive mest mulig plads til mængderne af pølser, udskæringerne af grillet oksesteg, flute med glinsende smør, bagte kartofler og grillede grønt-sager; der var ikke noget der skulle undværes.

Gæsterne spiste og drak, til de ikke længere kunne få en bid mere ned, og da kom desserten på bordet. Solen var for længst gået ned, da stearinlys og whiskyen til irish cof-fee blev sat på bordet; man glemte kaffen og fortsatte for-trøstningsfuldt med whiskyen.

Silhuetterne af de adskillige tomme vinflasker og skrabede tallerkner, og de glasagtige øjne i hvert enkelt ansigt, vidnede om årsagen til den ualmindeligt gode stemning ved bordet.

Månedens forfatterLea Elm læser Litteraturvidenskab på 3. år ved SDU og skal til efteråret studere europæiske kulturstudier i London. Hun skriver, fordi hun nyder den kreative proces fra en pludse-lig idé til det færdige produkt.

Din novelle

Kunne du tænke dig at få udgivet din novelle i et af vores blade. Så kontakt os på rust@sdu.dk.

Det var på dette tidspunkt, at Niklas så op og overfor re-sten af selskabet, afslørede:

”Jeg og Lotte kender faktisk hinanden.””Gud, gør I det?” spurgte Patricia og henvendte sig til

veninden. ”Det vidste jeg da ikke.””Vi kender faktisk hinanden ret godt. Men jeg tror ikke

vi har set hinanden i snart femten år, kan det ikke passe, hva’ Lotte?” spurgte han og kiggede henover bordet på Charlotte, med et vidende blik, der fik hende til at se væk.

De vidste begge præcis, hvor mange år der var gået, si-den hun havde efterladt ham i den lille lejlighed i Aarhus, uden så meget som at efterlade en seddel.

”Undskyld,” sagde hun stille og så op. ”Kaffen, jeg har helt glemt kaffen, den står stadig inde i køkkenet,” sagde hun, og rejste sig pludseligt op fra bordet og gik ind i huset.

Hun stod foran køkkenbordet i mørket med ryggen til ham, da hun hørte ham komme ind i køkkenet.

”Hvorfor gik du?” Spurgte Niklas.Først forblev hun stille, så sagde hun:”Jeg kunne ikke blive, okay? Jeg kunne bare ikke. Jeg

vidste hvordan det ville blive, hvis jeg blev i lejligheden med dig, at mit liv ville gå i stå, lige der, allerede som en-ogtyve. Så ville det bare være sådan, os to, og vi ville få børn og et parcelhus købt med et dyrt boliglån, ligesom

alle andre, og jeg kunne ikke klare tanken om at det vil-le være sådan.”

”Og hvad så nu?” spurgte han og fyldte køkkenets mør-ke ud med sin lavmælte stemme. ”Du stak af og undgik det, for en tid. Blev du lykkeligere af dét?”

”Hvis jeg dengang havde vidst… Hvis jeg vidste, at det alligevel ville blive sådan, at det er uundgåeligt for os alle. Ja, så ville det stadig være blevet sådan, men i det mind-ste ville det være blevet sådan med dig.”

”Lotte…” begyndte han, men hun vendte sig pludse-ligt om og anstrengte sig for at se hans ansigt i mørket.

”Nej, det var godt jeg gik. Med dig ville mit liv også have været slut.”

Og så vendte hun sig om, gik ud af døren, ud i haven til de andre og forlod ham for anden, men sidste gang.

RUST RUSTTUMULT TUMULT

36 37

Nr. 6 – 2013 Nr. 6 – 2013

EsbjErgHot ShotsJazzkoncert på Café Ørsted4. oktober kl. 20.30Fra 130 kr.

Comedy Zoo on tour med Thomas Hartmann & Torben ChrisI Musikhuset Esbjerg10. oktober kl. 19.30Fra 100 kr.

Hymns from NinevehKoncert på Tobakken10. oktober kl. 20125 kr.

Kulturnat11. oktober

NephewKoncert i Musikhuset Esbjerg12. oktober kl. 20.00370 kr.

MedinaKoncert i Musikhuset Esbjerg16. oktober kl. 20.00295 kr.

Rune Klan – det stribede showComedy i Musikhuset Esbjerg25. oktober kl. 19315 kr.

Peter SommerKoncert på Tobakken25. oktober kl. 21195 kr.

OdEnsE Kulturnat Odense4. oktober

Ice Cream Cathedral + Waldo & MarshaDobbeltkoncert på Posten4. oktober kl. 2180 kr.

Odense Internationale Plade-messePå Posten5. oktober kl. 1020 kr.

Buffo-MysteriumMusikdramatisk forestilling af Syd-dansk Musikkonservatorium og Skue-spillerskole på Farinen8.+9.+10. oktober kl. 19.30 Fri entré

Eastend CabaretKabaret i Studenterhus Odense11. oktober kl. 2140 kr. for studerende

DúnéKoncert i Magasinet12. oktober kl. 21140 kr. for studerende

Comedy Zoo on tour med Thomas Hartmann & Torben ChrisI Studenterhus Odense 17. oktober kl. 19Fra 125 kr.

When Saints Go MachineKoncert på Posten17. oktober kl. 20170 kr.

Fynsmesterskaberne i LudoI Studenterhus Odense 24. oktober kl. 17

Lucy LoveKoncert i Magasinet26. oktober kl. 21140 kr. for studerende

Litteraturmaskinen: Leif DavidsenForedrag i Kulturmaskinen29. oktober kl. 18.30200 kr.

Torsdagslounge på Brandts31. oktober kl. 17Fri entré

KOldingThe Beatles og deres musikForedrag ved Per Wium på Kolding Bibliotek 1. oktober kl. 1950 kr.

Ulige numreKoncert på Godset3. oktober kl. 20125 kr.

Rune Klan – det stribede showComedy på Kolding Teater10. oktober kl. 19295 kr. + gebyr

When Saints Go MachineKoncert på Pitstop Kolding10. oktober kl. 21150 kr.

FolkeklubbenKoncert på Godset17. oktober kl. 20100 kr.

Kvinde Kend Din KropTeater på Mungo Park Kolding25.-31. oktober 90-185 kr.

slagElsEBiblio BioFilm på Slagelse Bibliotek3. oktober kl. 19Fri entré

Vinnie WhoKoncert i Slagelse Musikhus3. oktober kl. 20147 kr.

Pigerne på SprogøForedrag om pigehjemmet på Sprogø på Slagelse Bibliotek8. oktober kl. 19Fri entré

Ulige NumreKoncert i Slagelse Musikhus24. oktober kl. 20142 kr.

Javel, Hr. MinisterKomedie på Slagelse Teater25.+26. oktober132-312 kr.

søndErbOrgDoxbio: SepidehDokumentarfilm på Black Spot2. oktober kl. 1960 kr. inkl. et glas vin og snack

Andreas BO – LIVE!Comedy i Teatersalen i Sønderborghus5. oktober kl. 20315 kr.

MusikmesseI Teatersalen i Sønderborghus12. oktober kl. 10Fri entré

DúnéKoncert i Teatersalen i Sønderborghus17. oktober kl. 21130 kr.

Peter SommerKoncert i Teatersalen i Sønderborghus24. oktober kl. 21170 kr.

Politisk valgcafé op til kommunalvalgetPå Biblioteket Sønderborg28. oktober kl. 17

Kalender OKtOberRUSTTUMULT

38

Nr. 6 – 2013

50%STudie- og

gerabatGælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort

Billetter: 63 12 13 14 odensesymfoni.dk

RUST nr6.indd 1 19-09-2013 09:47:53