Sametingsvalget 2013 - NSRnsr.no/wp-content/uploads/2013/04/nsr_magasin_ferdig_gra.pdf · samisk matkultur og tradisjon. Sámi vuorrasat galget oažžut dorvobálvalusaid sámegil

– Sámedikki stuorámus hástalus lea bohtosiid čájehit.

Sámediggeválggat 2013Sametingsvalget 2013

– Sametingets største utfordring er å levere resultater. Aili Keskitalo, NSR presideantaevttohas / presidentkandidat

Ráhkis lohkkiKjære leser

AlmmuheAddji/utgiver:NSR, Pb. 173, 9520 Guovdageaidnu/ Kautokeino

váldodoAimmAheAddji / AnsvArlig redAktør:Leder/jođiheaddji Aili Keskitalo

doAimmAheAddji/redAktør:Valgkampleder/válgagižžojođiheaddji Áile Jávo

teAkstA/tekst:NSR ja/og Inger Elin Utsi

hábmen/lAyout:Tank Design AS

ovdAsiidugovvA jA govvA s. 5 / Forsidebilde og bilde s. 5:CPM/Johan Mathis Gaup

eArá govAt / øvrige Foto: NSR

deAddileApmi/trykk:Trykkeriservice AS, Lakselv

lohku/opplAg:15 000

distribueren/distribusjon:Bring Mail / Posten (buohkat Sámedikki jienastuslogus / alle i Sametingets valg-manntall)

Aili Keskitalo

Áile JávoVálgagižžojođiheaddji/valgkampleder

Nå er det få uker igjen til valget. I denne avisa øn-sker vi i NSR å formidle vår vilje og evne til å lede Sametinget. Du blir kjent med toppkandidatene våre, og med saksområder vi mener er viktige.

NSR har arbeidet med samisk språk, kultur og rettigheter gjennom mer enn 40 år. Da Sametinget ble opprettet stilte vi til valg fordi vi ikke ønsket at det skulle bli nok en arena for de norske politiske partiene. Vi tror på den samiske organiseringen og vår egen evne til å sikre en samisk framtid.

Sametinget finnes for å fremme samiske interesser og bidra til at samer får sine rettigheter oppfylt. Vi mener at Sametinget må være en kilde til infor-masjon og støtte for at rettigheter skal bli mer enn tekst, enten det gjelder barns rett til opplæring eller áhkkus rett til å snakke samisk med legen.

Andre ganger er Sametingets rolle å forsvare samiske interesser mot storsamfunnets prioriter-

inger. Når det planlegges naturinngrep som går ut over samiske næringer, mener vi det er Sametin-gets jobb å være tydelige for å bistå de samiske næringene. Her er det mye å endre fra dagens praksis.

En annen viktig oppgave er å sørge for at Samet-inget kommer nærmere

de samiske lokalsamfunnene. NSR springer selv ut av det lokale samiske språk- og kulturarbeidet, og vi har aktive lokallag i store deler av Sápmi. Vårt unike samiske nettverk gjør at vi kjenner de samiske lokalsamfunnene godt, og vi skal sammen med dem forme fremtidens Sápmi.

Selv om vårt felles prosjekt er det samiske har vi også en jobb med å ta vare på dem i vår egen folke-gruppe som føler seg fortiet og diskriminert. Vi har tro på at det samiske felleskapet er sterkt nok til også å løfte vanskelige debatter, slik som våre egne holdninger til skeive samer.

Jeg håper vi alle som deltar i sametingsvalget gjør det ut fra troen på at det samiske er verdt å ta vare på. Vi har selv et ansvar for å bevare og utvikle samisk språk, kultur og samfunnsliv. Den enkleste, men også det viktigste måten å bidra til dette på, er at du bruker den stemmeretten du har til same-tingsvalget. Stem på NSR om du ønsker et samisk alternativ i spissen for Sametinget!

Aili Keskitalo, leder og presidentkandidat

Dál leat dušše moadde vahku válggaide. Dáinna aviis-sain háliidat mii NSR:as gaskkustit min dáhtu ja min návccaid jođihit Sámedikki. Don oahpásmuvat min bajimuš evttohasaiguin, ja daid áššeguovlluin mat min mielas leat dehálaččat.

NSR lea bargan sámi gielain, kultuvrrain ja vuoigatvuođaiguin badjel 40 jagi. Go Sámediggi ása-huvvui de searvvaimet válggaide go eat háliidan ahte dat galggai šaddat vel okta arena norgga politihkalaš bellodagaide. Mii jáhkkit sámi organiseremii ja min iežamet návccaide sihkkarastit sámi boahtteáiggi.

Sámediggi gávdno ovddidan dihte sámi beroštumiid ja dagahan dihte ahte sápmelaččaid vuoigatvuođat ollašuhttojuvvojit. Mii oaivvildat ahte Sámediggi ferte leat gos diehtojuohkin vuolgá ja doarjjan vai vuoigatvuođat galget šaddat eanet go dušše čállosat, ležžet dal mánáid vuoigatvuođat oahpahussii dahje áhku vuoigatvuohta hállat sámegiela doaktáriin.

Eará háviid lea Sámedikki doaibma bealuštit sámi beroštumiid stuorraservo-daga vuoruhemiid vuostá. Go plánejuvvojit sisabahkkemat mat čuhcet sámi ealáhu-saide, de oaivvildat mii ahte Sámedikki bargu lea leat čielggas veahkehan dihte sámi ealáhusaid. Lea ollu maid ferte rievdadit das mo odne doaibmá.

Nubbi dehálaš doaibma lea fuolahit ahte Sámediggi boahtá lagabuidda sámi báikegottiid. NSR iežas vuolg-gasadji leat báikkálaš sámi giella- ja kulturbarggut, ja mis leat doaimmalaš sámesearvvit stuorra osiin Sámis. Min erenoamáš sámi fierpmádat dahká ahte mii dovdat sámi báikegottiid bures, ja ovttas singuin áigut mii hábmet boahtteáiggi Sámi.

Vaikke min oktasaš prošeakta lea sámevuohta lea mis maiddá bargu váldit vára sis min iežamet álbmogis geat dovdet iežaset jávohuvvon ja vealahuvvon. Mis lea jáhkku ahte sámi searvevuohta lea dan mađe nanus ahte sáhttit daid váttis digaštallamiid váldit, nu mo makkár guottut mis leat sámi lesbbaid, homofiillaid ja tránsaolbmuid ektui.

Mun sávan ahte mii buohkat geat searvat sámedig-geválgii searvat go mii oaivvildat ahte sámi árvvuid gánnáha várjalit. Mis lea alddámet ovddasvástádus seailluhit ja ovdánahttit sámegielaid, kultuvrra ja ser-vodateallima. Álkimus, muhto soaitá deháleamos vuo-hki leat oassin dás, lea geavahit jienastanvuoigatvuođa mii dus lea sámediggeválgii. Jienas NSR jus háliidat sámi molssaeavttu Sámedikki njunnošis!

Aili Keskitalo, jođiheaddji ja presideantaevttohas

Gievrrat go goas ge ovdalSterkere enn noensinneIi fal ruvkedoaibmaNei til gruvedriftLuondu lea min geađgejuolgiNaturen er vår grunnmurEai dušše sánitIkke bare ordMáilmmis ruoktut GirkonjárgiiFra verden og hjem til KirkenesRuhtadanortnegat fertejit rievdatTilskuddsordningene må endresSala dievva aktivisma En god porsjon aktivismeSierra sámi TV-kanálaEgen samisk TV-kanal Guolástusvuoigatvuođat gullet báikki olbmuideFiskerettigheter til lokalbefolkningenKulturáŋgiruššiKulturforkjemperenHáliida buoret oahpahusa sápmelaččaid birraVil ha bedre undervisning om sameneSámi deaivvadanbáikkit addet olluDe samiske møteplassene gir myeSámi dearvvašvuođafálaldat Et samisk helsetilbudKultuvrra ja barggosajeKultur og arbeidsplasserLea jáhkku mánáidgárddiideTror på barnehageneBåatsoen båetijen aejkien gaavhtanFor reindriftas framtid Voeresi joekehts vierhtiehEldre har ulike ressurser Gïele tjuara åtnasovvedhSpråket må brukesSihtá ielle sámestádajtVil ha levende samebyerSámi dearvvašvuohta lullinSamisk helse i sør Rašis ovttaskasolmmošDet sårbare enkeltmennesket

4

8

9

10

12

13

14

16

17

18

22

23

24

26

27

30

32

33

34

36

37

“Mii fertet oččodit Sámedikki lagabuidda sámi báikegottiid.”

”Vi må sørge for at Sametinget kommer nærmere de samiske

lokalsamfunnene.”

2 NSR 2013 NSR 2013 3

NSR áigu bargat dan ala ahte sámi dáiddamusea ja Beaivváža teáhtervisti huksejuvvo. NSR vil arbeide for at Samisk kunstmuseum og teat-erbygget for Beaivváš bygges.

NSR dáhttu Mázii dokumentašuvdnaguovddáža Álttá/Guovdageain’-áššis. NSR vil ha et dokumentasjonssenter for Alta/Kautokei-no-saken i Máze.

NSR háliida nannet kulturskuvlafálaldaga – earenoamážiid sámi sisdoaluin. Mii dárbbašat sámi kulturskuvlaseahka.NSR vil styrke kulturskoletilbudet – spesielt det samiske innholdet. Vi trenger en samisk kulturell skolesekk.

NSR áigu bargat dan ala ahte ásahuvvo sámi leairaskuvlafálaldat.NSR vil arbeide for etablering av et samisk leirskoletilbud.

Ferte láhčit buori dili smávitbuvttadeapmái ja báikkálaš biebmobuktagiid vuovdimii. Det må tilrettelegges for småskalaproduksjon og salg av lokale matprodukter. Mattilsynets regler må tilpasses samisk matkultur og tradisjon.

Sámi vuorrasat galget oažžut dorvobálvalusaid sámegil-lii ja sámi árvvuid ja vieruid vuođul. Samiske eldre skal få omsorg basert på samiske språk, verdier og tradisjoner.

Ii leat sahtedohko ahte NSR-jođiheaddji dovdá iežas gievran. 2005s lei sus vuoiŋŋašvardin ja 2010s fuomášedje doaktárat ahte sus lei borasdávda. Dáid persovnnalaš rahčamušaid son lea vuoitán, ja dál áigu son ovttas NSR:ain válggaid vuoitit. – Dovddan iežan gievran. Lea gal geavahuvvon cealkka, muhto lávejit dadjat ahte mas ii jáme dainna gievru. Lea juoga das ahte oažžut dán vásáhusa ja oahppat das atnit ávkki. Lean ožžon erenoamáš vásáhusaid maid sáhtán geavahit go galggan bargat olbmuiguin ja olbmuid ovddas, dadjá Guovdageaidnulaš presidean-taevttohas.

Sus lea álo leamaš nana jietna, muhto vásihii buozalmasvuođa oktavuođas ahte lei ge justa jietna maid massii. Dalle šattai čállin vel dehálat gaskaoapmin gaskkustit NSR politihkalaš oainnuid. NSR vuo-ruha neahta, lea ožžon ođđa fiinna ruovttusiidduid ja lea áŋgir sosiála mediain. Aili lea čájehan ahte son lea oaván. Dál son lea dearvvas ja áŋgir ovddidit sámi beroštumiid. Maŋŋá guokte jagi presideantan ja guhtta jagi opposišuvnnas diehtá son masa lávke. Ja son oaivvilda Sámediggi dárbbaša NSR:a. Go Aili vásiha dađi ealjohat vuoiŋŋa Sámedikki ektui.

– Lea dáhpáhuvvan juoga sámedig-gevuogádagain mii lea dagahan ahte lea massán máinnolmasa. Mun ipmirdan ahte máilmmis olggobealde ii leat beroštupmi Sámediggái. Seam-más ipmirdan ahte ollu sápmelaččat soitet leat veahá behtohallan dan ektui go Sámediggi ii leat nagodan buot vuordámušaid ollašuhttit. Soaitá stuorámus hástalus lea bohto-siid buktit, dadjá Aili.

Ruvkkit, giella ja kultuR-politihkkaSon oaivvilda ahte leat golbma dehálaš suorggi mat earuhit NSR:a eará listtuin ja bellodagain Sámedik-kis. Ruvke- ja mineráladoaimmat, kulturpolitihkka ja erenoamážit giellapolitihkka.

– Mii eat dohkket ođđa minerála- doaimmaid otná lágaiguin. Sápmelaččat fertejit sáhttit bieht-talit, ja buoremus livčče veto- vuoigatvuohta. Unnimusat fertet mii sáhttit šiehtadallat galget go mineráladoaimmat ásahuvvot. Ja jus šaddá doaibma de ferte eanet báhcit báikegottiide. Mii beroštat birrasis ja etihkas, go mii oaidnit mo minerálafitnodagat geahččalit oastit suohkaniid ja ovttaskasolbmuid. Dan mii leat oaidnán eamiálbmotguovl-luin miehtá máilmmi: Árbesilba ostojuvvo plastihkkabearraliiguin. Mii eat sáhte leat ovttageardánat, várre Aili Keskitalo.

Nubbi dehálaš ášši lea kultuvra. Mii fertet leat dihtomielalaččat makkár rolla politihkas ja politihkkáriin galgá leat kulturdoaimmas. – Mis ii livčče leamaš Riddu Riđđu, Sámi musihkkafestivála Guovdageainnus dahje Álttá Sámi Festivála gievrras báikkálaš áŋgiruššama haga. Dát báikkálaš áŋgiruššan ferte leat sámi kulturásahusaid jođihanfápmu. Sá-mediggi galgá láhčit, muhto ii stivret, mii lea nuppeláhkai go dan maid otná sámediggeráđđi oaivvilda, deattuha Aili.

Goalmmát áššis mas NSR čielgasit lea earálágan lea giellapolitihkas. NSR háliida ođasmahttit sámi giellahálddašanguovllu, muhto ii heaittihit dan. Aili ballá makkár

Gievrrat go goas ge ovdalMinerálapolitihkka, kulturpolitihkka ja giellapolitihkka. Leat dát áššit mat earuhit NSR:a daid earáin. – Mii leat čielgasat, dadjá presideantaevttohas Aili Keskitalo. Ieš dovdá iežas gievrrat go goas ge ovdal, ja gearggus fievr-ridit Sámi viidásat.

váikkuhusaid dat buktá jus dan heaittiha. – Mii áigut baicce čađahit eanet bearráigeahčču ja ásahit sámi giella-áittardeaddji, dadjá son suohkaniid geatnegasvuođaid birra.

Ailis lea lohpádus. Son lohpida buktit bohtosiid. Maŋimuš jagiid bisáneapmi galgá jorgaluvvot positiiva ovdáneapmin sámi áššiid oktavuođas.

– Mu mielas galgat leat čeahpit bálkáhit sin guđet duođaid dahket dehálaš barggu báikegottiin. Giellaguovddážat leat ovdamear-kka dihte dahkan máilmmi dehálaš barggu. Mii áigut heaitit prošeakta-ruhtademiin ja álgigoahtit fásta doaibmadoarjagiin vai sidjiide šaddá vejolaš plánet guhkit áigái. Dat lea juoga man Sámediggi nákce olahit dál. Dasa lea Sámedikkis váldi ja resurssat, dadjá son.

háliida eanet válddiDađibahábut leat ollu eará dehálaš áššit masa Sámedikkis ii leat váldi. Ovdamearkka dihte dan ektui mo skuvlla sámegielaoahpahus galgá heivehuvvot. – Norgga eiseválddit fertejit luoitit iežaset fámu ja diktit min mearridit eanet ieža. Dađibahábut ii leat sámi oahpahuspolitihkka meinnestuvvan. Sámi oahppit leat behtohallan go eai oahpa eanet ja váhnemat leat behtohallan go mánát eai šatta guovttegielagin. Norgga eiseválddit eai leat doarvái čeahpit máŋggagielatmetodihkain addin di-hte mánáide doarvái buori fálaldaga. Váikkuhusat leat ahte mánát eai oahpa sámegiela. Dan mii eat suitte, dadjá Aili.

Ii leat dušše Keskitalo guhte lea givrun. Son oaivvilda ahte NSR lea erenoamáš dilis daid eará bello-dagaid ektui Sámedikkis. NSR:as lea friddja jietna. Jietna man vuođđun leat sámi árvvut, vuoigatvuođat ja árbevierut.

– Eará bellodagat fertejit váldit vuhtii stuorát organisašuvnna, stuorát bellodatapparáhta. Lea stuorradiggeválgagižžu man fertejit váldit vuhtii. Dávjá doppe leat beroštumit mat leat sámi beroštumiid vuostá. NSR ges searvá dušše ovttaid válggaide. Mii beroštat Sámedikkis ja sámi áššiin. Mis lea vejolašvuohta ja friddjavuohta leat čielgasat go dasa lea dárbu. Seam-más mis lea friddjavuohta hukset gaskavuođaid. Min ii sáhte bidjat ovtta hiŋgalii norgga politihka ektui. Majoritehtaservodat ferte dohk-kehit ahte mii gávdnot ja ahte mii dárbbašat eará čovdosiid, dadjá son.

gievRRas joavku sámedik-kisIeš Aili lea njunnošis hárjánan NSR-joavkkus. Seammás leat NSR:as ollu ođđa politihkkárat. – Rámidan sin guđet beroštit ja geavahit áiggi ja fámuid ovddidit sámi servodaga. Min olbmot leat doaimmalaš kultur- ja giellabargit. Sii eai leat áidduálgit. Ahte mis lea dát máhttu ja bargohárjáneapmi addá dorvvu, dadjá son. NSR dovdá sámi servodaga sámesearvvi bargguid bokte.

– Norgga bellodagain ii leat sámi álbmot duogážis seamma láhkai go NSR:as. Mis NSR:as lea dat oaidnu ahte sápmelaččat leat okta álbmot ja ahte mii ieža mearridat iežamet eallinvuorbbi ja boahtteáiggi. Mii áŋgiruššat Sámi ovddas ja mis lea Sá-pmi min váimmuin, dadjá son. Eanet go gearggus jođihit Sámi viidásat.

4 NSR 2013 NSR 2013 5

Kárášjoga, Guovdageainnu ja Porsánggu gielddat Finnmárkkus. Kommunene Karasjok, Kautokeino og Porsanger i Finnmark fylke.

ÁvjovÁri vÁlgabiire ÁvjovÁrri valgkrets aili keskitaloNorgga sÁmiid riikkasearvi

Norske samers riksforbuNd

Sámi giellaguovddáš Guovdageidnui ja Kárášjohkii – gielladikšun ja giellaovdánahttin lea dehálaš.Samisk språksenter i Kautokeino og Karasjok – språkrøkt og språkutvikling er viktig.

Eanet sámi mánáid-TV ja sámegielat filmmat mánáide ja nuoraide.Mer samisk barne-TV og samiskspråklige filmer for barn og unge.

Sámi filbmaguovddáža doaibmavejolašvuođaid ferte nannet. Samisk filmsenter må få styrkede driftsmidler.

Sierra sámi TV-kanála ja radiokanála mas lea dušše sámi ja eamiálbmotmusihkka.Egen samisk TV-kanal og radiokanal med bare samisk musikk og urfolksmusikk.

NSR doarju sámi mánáidbláđiid bistevaš fálaldahkan. NSR vil støtte samiske tegneserier som fast tilbud.

Álbmotmeahcit eai galgga viiddiduvvot jus dat hehtte báikkálaš sámi geavaheami.Nei til utvidelse av nasjonalparker hvis det hindrer lokal samisk bruk.

riegádAn/Født:29.10.1968

ássAnbáiki/bosted:Guovdageaidnu. Kautokeino.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Náitalan Nils Jørgeniin, eadni 3 niidii.Gift med Nils Jørgen, mor til 3 døtre.

virgi/yrke:NSR-jođiheaddji ja ollesáiggi presideantaevttohas. NSR-leder og presidentkandidat på heltid.

beroštumit/interesser: Viehká doalahan dihte iežas buori vuoimmis ja vuoiŋŋasta áinnas buriin kriminálagirjjiin.Løper for å holde seg i form og slapper gjerne av med en god krimbok.

váibmoášši/hjertesAken:Duohta bušeahttašiehtadallamat stáhtain, go dat lea čoavdda lasihuvvon juolludemiide sámi gillii, kultuvrii ja ealáhussii.Reelle budsjettforhandlinger med staten, fordi det er nøkkelen til større bevilgninger til samisk språk, kultur og næring.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Vuostálastit ahte ođđa ruvkedoaimmat ásahuv-vojit sámi guovlluin dassá minerálaláhka mii áimmahuššá sámi beroštumiid lea sajis. Å gå imot etablering av ny gruvevirksomhet i samiske områder inntil en minerallov som ivaretar samiske interesser er på plass.

Det er ikke uten grunn at NSR-lederen føler seg sterk. I 2005 fikk hun hjerneblødning og i 2010 opp-daget legene at hun hadde kreft. Disse personlige kampene har hun vunnet og nå skal hun og NSR vinne valget.

– Jeg kjenner meg veldig sterk. Det er nok en klisjé, men man pleier å si at det du ikke dør av blir du sterkere av. Det er noe med å få livserfaring og å lære å bruke den erfaringen. Jeg har fått noen unike erfaringer som jeg kan bruke når jeg skal jobbe med folk og for folk, sier president-kandidaten fra Kautokeino.

Hun har alltid hatt en sterk stemme, men opplevde i sykdoms-perioden å miste nettopp stemmen. Da ble tastaturet enda viktigere for å formidle NSR sitt politiske ståsted. NSR satser på nett, har fått nye fine hjemmesider og er aktiv i sosiale media. Aili har vist at hun er en kjemper. I dag er hun frisk og enda mer ivrig på å fremme de samiske interessene gjennom sametingspolitikk. Etter to år som president og seks år i opposisjon vet hun hva hun går til. Og hun mener Sametinget trenger NSR. For Kes-kitalo opplever en stadig mer passiv holdning til Sametinget.

– Det har skjedd noe med same-tingssystemet, som om man har mistet anseelse. Jeg oppfatter at omverdenen ikke er så opptatt av Sametinget. Samtidig oppfatter jeg at mange samer kanskje er litt desillusjonerte i forhold til hva man har oppnådd og at Sametinget ikke har klart å innfri alle forvent-ninger. Det er kanskje den største

utfordringen, det å kunne levere resultater, sier Keskitalo.

gRuveR, spRåk og kultuR-politikkHun mener det er tre viktige om-råder som skiller NSR fra de andre listene og partiene på Sametinget. Gruve- og mineralvirksomhet, kulturpolitikk og ikke minst språk-politikk. – Vi godtar ikke ny mineralvirk-somhet med dagens lovverk. Samer må kunne si nei, så ideelt sett ønsker vi en vetorett. I det minste må vi kunne forhandle om hvorvidt mineralvirksomhet skal kunne starte opp. Og dersom det blir drift så må det bli igjen mer til lokalsam-funnene. Vi er opptatte av miljø og etikk, for vi ser hvordan mineral-selskapene forsøker å kjøpe seg inn blant kommuner og enkeltpersoner. Det har vi sett i urfolkssamfunn over hele verden: Arvesølvet blir kjøpt opp med glassperler. Vi må ikke være naive, advarer Aili Kes-kitalo.

Et annet viktig område er kulturen. Vi må være bevisste på hvilken rolle politikken og politikerne skal ha i kulturarbeidet. – Man hadde ikke fått til Riddu Riđđu, Samisk musikkfestival i Kautokeino eller Alta Sami Festival uten et veldig sterkt lokalt engasjement. Det er dette lokale engasjementet som må være drivkraften bak de samiske kulturinstitusjonene. Sametinget skal legge til rette, men ikke styre, i motsetning til hva dagens samet-ingsrådet mener, poengterer Aili.

Et tredje område NSR skiller seg tydelig ut er i språkpolitikken. NSR

Sterkere enn noensinneMineralpolitikk, kulturpolitikk og språkpolitikk. Det er i disse sakene NSR skiller seg fra de andre. – Vi er tydeli-gere, sier presidentkandidat Aili Keskitalo. Selv føler hun seg sterkere enn noensinne, og klar til å ta Sápmi videre.

ønsker en revidering av det samiske språkforvaltningsområdet, men ikke legge det ned slik dagens sametingsråd ønsker. Keskitalo er redd for konsekvensene dersom språkforvaltningsområdet legges ned. – Vi skal heller føre mer tilsyn og opprette et samisk språkombud, sier hun om kommunenes forplik-telser gjennom språkforvaltning-sområdet.

Keskitalo har en lovnad. Hun lover å levere resultater slik at stagna-sjonen de siste årene snus til en positiv utvikling av samiske saker. – Jeg synes vi skal være flinkere til å premiere de som virkelig gjør det viktige arbeidet i lokalsamfun-nene. Språksentrene for eksempel har jo vært små samiske øyer som har gjort et kjempeviktig arbeid. Vi skal bort fra prosjektfinansiering og over på fast driftsstøtte slik at det blir mulig å planlegge over lang tid. Det er noe Sametinget kan få til i dag. Det har Sametinget myn-dighet og ressurser til, sier hun.

ØnskeR meR myndighetDessverre er det mange andre viktige saker Sametinget ikke har myndighet over. For eksempel i forhold til hvordan samisk under-visning på skolen skal tilrette-legges. – Norske myndigheter må slippe sin egen makt og la oss bestemme mer selv. Dessverre er samisk undervisningspolitikk mislykket. Samiske elever er skuffet over at de ikke lærer mer og foreldrene er skuffet fordi barna ikke blir tospråklige. Norske myndigheter er ikke flinke nok på mangespråks-metodikk til å gi barna et godt nok tilbud. Konsekvensene er at elever ikke lærer samisk. Det har vi ikke råd til, sier Keskitalo.

Det er ikke bare Keskitalo som er blitt sterkere. Hun mener NSR

mer enn noen gang har en unik rolle jamført med de andre par-tiene på Sametinget. NSR har en fri stemme. En stemme basert på samiske verdier, rettigheter og tradisjoner.

– De andre partiene må forholde seg til en større organisasjon, et større partiapparat. Det er en stortings-valgkamp som de må ta hensyn til. Ofte med interesser i konflikt med det samiske. NSR derimot stiller kun til ett valg. Det er Sametin-get og den samiske saken vi bryr oss om. Vi har mulighet og frihet til å være veldig tydelige når det trengs. Samtidig har vi frihet til å bygge allianser. Vi kan ikke settes i bås i forhold til norsk politikk. Majoritetssamfunnet må godta at vi finnes og at vi trenger andre løsninger, sier hun.

steRkt lag på sametingetSelv står Keskitalo i spissen for et erfarent mannskap i NSR. Samtidig har NSR mange nye politikere. – Jeg er så stolt over de som bryr seg og som bruker tid og krefter på å fremme det samiske samfun-net. Våre folk er aktive kultur- og språkarbeidere i sameforeningene og i ulike institusjoner. De er ikke nybegynnere. Det er så betryggende å ha den kunnskapen og erfaringen med oss, sier hun. Gjennom same-foreningsarbeid kjenner NSR de samiske samfunnene.

– De norske partiene har ikke den samme samiske grasrota bak seg. Vi i NSR er bygd opp i troa på at samer er ett folk og at vi selv kontrollerer vår egen skjebne og framtid. Vi brenner for Sápmi og har Sápmi i hjertet, sier hun. Mer enn klar til å bringe Sápmi videre.

6 NSR 2013 NSR 2013 7


ÁvjovÁri vÁlgabiire ÁvjovÁrri valgkrets aili keskitaloNorgga sÁmiid riikkasearvi


– Mis sápmelaččain lea erenoamáš oktavuohta luondduin ja min guovl-luide. Sámi rikkis luondduriggodagat leat vuođđun sámi kultuvrii. Munnje lea diehttelas ahte dáid luondduriggodagaid ávkkástallan galgá leat ceavzilis árvvuid vuođul, deattuha Laila starga jienain.

smiehttá boahttevaš buolv-vaid biRRaSon oaivvilda ahte mii sápmelaččat fer-tet leat dihtomielalaččat mo mii válljet eallit min eallimiid ja mo dat váikkuha min birrasii. Ahte válljemat maid mii odne váldit váikkuhit mánáideamet boahtteáiggi.

– Háliidan ahte mu mánát ja áhkubat galget dovdat seamma oktavuođa luond-duin go mun dagan. Ahte sis maid galgá leat vejolašvuohta ávkkástallat luonddu, čohkohallat johkagáttis, oaidnit luosa go njuike, gullat ollesolbmuid máinnastea-men dollagáttis, dadjá Laila ja muittaša iežas mánnávuođa. Dát leat dehálaš árv-vut maid son háliida seailluhit ja addit viidásat.

Mii fertet áddet ahte min ođđaáiggi eallinvuohki váikkuha luonddu ja birrasa. – Juohkehaš mis ferte váldit ovddasvástádusa ja dahkat maid sáhttá amas luondu ja biras billašuvvat. Buot dagut oktiibuot dagahit erohusa, lea Laila čielga ávžžuhus.

Laila Nystad liiko vádjolit luonddus. Dan son lea liikon dan rájes go lei nieiddaš. – Mu sámi identitehta lea lávga čadnon lundui mu bir-rasis. Danne lean mun beroštuvvan ahte mii fertet šaddat čeahpit váldit vára das, muitala son.

Ođđa boraspirepolitihkka sihke duoddaris ja mearas.En ny rovdyrspolitikk både på land og i vann.

Ii ruvkedoaibma sámi guovlluin ovdal go leat sajis lágat mat vuhtiiváldet sámiid beroštumiid.Ingen gruvedrift i samiske områder før vi har et tilfreds-stillende lovverk på plass som tar hensyn til samiske interesser.

Spesialistadoavttirguovddáža Kárášjogas ferte ovdan-ahttit sámi gealboguovddažin somáhtalaš medisiinnas ja organiseret dan ovttas SÁNAG:ain.Spesialistlegesenteret i Karasjok utvikles til et samisk kompetansesenter i somatisk medisin, og samorgani-seres med SANKS.

Bággonjuovvan ii dohkkehuvvo. Boazolohkoheiveheap-mi ferte dahkkot ovttasráđiid boazodolliiguin ja dárbbu mielde heaittihanortnegiiguin daidda geat dan válljejit.Tvangsslakt er ikke akseptabelt. Reintallstilpasningen må skje i samarbeid med reindrifta og med avviklings-ordninger for dem som ønsker det.

NSR áigu bargat dan ala ahte ásahit boazodoallo- fágaskuvlla. NSR vil arbeide for etablering av en fagskole i reindrift.

Sámi Allaskuvlla oažžut dohkkehuvvot dieđaallaskuvlan ja universitehtan.Samisk høgskole utvikles til vitenskapelig høgskole og universitet.

Vuođđoealáhusaid eatnamat leat juo gáržžiduvvun jagiid čađa. Dál mis ii leat bovdna, ii geađgi, ii muorra šat massit eará doaimmaide, beaškala Máhtte. Son ballá ahte bistevaš boazodoallu ii leat šat vejolaš boahtteáiggis jus sisabahkkemat joatkašuvvet.

– Vásihan ahte fitnodagain ja eise-váldiin lea hirbmat hoahppu roggat ja viežžat eret riggodagaid min eatnamiin. Eai váldde vuhtii luonddu eai ge min geat árbevirolaččat leat geavahan dáid eatnamiid, šuohkiha Máhtte. Muhto ii son leat heađisge vuollánan.

geaRggus bissehitOtnáš minerálaláhka ii váldde sámi beroštumii doarvái bures vuhtii. Danin lea NSR mearridan ahte sii eai doarjjo ruvkedoaimma sámi guovlluin. – Sáme-diggi ferte čielgasit vuosttildit ruvkkiid ásahemiid Sápmái. NSR lea dása dáhki- deadjin, lohpida Máhtte. Son bures muitá go dalá sámediggepresideanta Ole Henrik Magga bissehii ruvkefitnodaga Ráiteváris.

– Mii leat gergosat fas bissehit ruvke-fitnodagaid jus eai guldal min, loahpaha Áilen Nigá Máhtte.

Områdene til primærnæringene har allerede år for år blitt innskrenket. Nå har vi ikke lenger en tue, en stein eller et tre å avse til andre formål, smeller det fra Mathis. Han er redd for at varig rein-drift ikke lenger er mulig i fremtiden om inngrepene fortsetter.

– Jeg opplever at selskapene og myn-dighetene har det veldig travelt med å grave opp og hente ressursene som finnes i våre landområder. De tar ikke hensyn til naturen eller oss som tradis-jonelt har brukt disse områdene, sukker Mathis. Men han har aldeles ikke gitt opp.

klaR til å stoppeDagens minerallov tar ikke nok hensyn til samiske interesser. Derfor har NSR bestemt at de ikke støtter gruvedrift i samiske områder. – Sametinget må være klar i sin motstand mot å etablere gruver i Sápmi. NSR er garantien for det, lover Mathis. Han husker godt da daværende sametingspresident Ole Henrik Magga stoppet gruveselskapet i Ráitevárri.

– Vi er rede for å stoppe gruve- selskapene på nytt om vi ikke blir hørt, avslutter Mathis Nilsen Eira.

Ii fal ruvkedoaimmaNei til gruvedrift

Boazodoalli ja sámediggeáirras Áilen Nigá Máhtte vávjá ahte sisa-bahkkemat sámi guovlluide lassánit aht’ lassánit. Ruvkefitnodagat ja ráđđehus barget garrasit ásahit ođđa ruvkkiid sámi guovlluide. Dása ii liiko Máhtte.

Reindriftsutøver og sametingsrepresentant Mathis Nilsen Eira registrerer at det stadig kommer flere inngrep i samiske områder. Gruveselskap og regjeringen jobber hardt for å etablere nye gruver i samiske områder. Det liker ikke Mathis.

– Vi samer har en spesiell forbindelse til naturen og våre landområder. De rike naturressursene i Sápmi er selve grunn-laget for den samiske kulturen. For meg er det selvsagt at bruk av disse natur-ressursene skal bygge på bærekraftige verdier, understreker Laila med fast stemme.

tenkeR på fRemtidige geneRasjoneRHun mener at vi samer må være bevisste våre livsvalg og hvordan dette påvirker omgivelsene rundt oss. At de valg vi tar i dag vil påvirke våre barns fremtid.

– Jeg vil at mine barn og barnebarn skal kunne føle den samme tilknytningen til naturen som det jeg har. At også de skal ha muligheten til å høste av naturen, sitte ved elvebredden, se laksen hoppe, høre de voksne fortelle historier rundt bålet, sier Laila og minnes egen barn-dom. Dette er viktige verdier hun ønsker å ta vare på og videreføre.

Vi må være klar over at naturen og miljøet påvirkes av vår moderne livsfør-sel. – Hver enkelt av oss må ta ansvar og bidra til at naturen og miljøet ikke blir ødelagt. Til sammen vil det utgjøre en forskjell, er Lailas klare oppfordring.

Luondu lea min geađgejuolgiNaturen er vår grunnmur

Laila Nystad er glad i å ferdes i naturen. Det har hun vært fra hun var ei lita jente. – Min samiske identitet er sterkt knyttet til na-turen rundt meg. Derfor er jeg også opptatt av at vi må bli flinkere til å ta vare på den, forteller hun.

ÁileN NigÁ mÁhttemathis NilseN eiraNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


orrunbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Kárášjohka ja Smiervuotna.Karasjok og Smørfjord.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Náitalan, leat 6 máná. Gift, har 6 barn.

virgi/yrke:Boazodoalli. Reindriftsutøver.

beroštumit/interesser:Valáštallan. Bidjá ollu áiggu čuovvut mánáid valáštallama, sihke čuoigama ja spábbačiekčama.Idrett. Bruker mye tid på å følge opp ungenes idrettsaktiviteter, både ski og fotball.

váibmoášši/hjertesAken:Seailluhit ja ovdánahttit sámegiela. Å ta vare på og utvikle det samiske språket.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Ásahit sámi giellaguovddáža Kárášjohkii.Opprette et samisk språksenter i Karasjok.

laila NystadNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


orrunbáiki/bosted:Leavdnja.Lakselv.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Ovttasássi. Samboer.

virgi/yrke:Lea áiddo gárven oahppu Aotearoas (New Zealandas). Har nylig avsluttet studier på Aotearoa (New Zealand).

beroštumit/interesser:Meallut johkakajáhkain, gakcut váris, sihk-kelastit meahcis, mátkkoštit, meahcástallan ja mota. Elvekajakkpadling, fjellklatring, terreng-sykling, reiser, friluftsliv og mote.

váibmoášši/hjertesAken:Fitnodatálgin ja ođđajurddašeapmi ođđa bargosajiid oktavuođas. Entreprenørskap og nytenkning i forhold til nye arbeidsplasser.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Lasihit sámegielastipeandda joatkkaskuvl-aohppiide. Øke samiskstipendet for elever på videregående skole.

8 NSR 2013 NSR 2013 9


ÁvjovÁri vÁlgabiire ÁvjovÁrri valgkrrets

– Mu váibmoášši lea rahčat sáme-giela ovddas. Sámegielat leat sámi álbmoga deháleamos kulturguod-dit. Giella čohkke álbmoga, dadjá Deatnulaš Beaska Niillas.

Son lea okta dain ođđa jienain guhte háliida fievrridit Sámi viidásat. Sus lea unnán formála politihkalaš hárjáneapmi, muhto lea servodatberošteaddji. Soaitá veahá aktivista maiddá. Ovdamearkka di-hte de eattui go “Nei til Sameland”-organisašuvdna ásahuvvui. Dalle son ja eará nuorat coggaledje gávt-tiid go manne skuvlii čájehan dihte iežaset gullevašvuođa. Dan rájes sus leamaš gákti badjelis, sihke árgabeivviid ja heajastallamiin. – Gákti lea hui vuogas bivttas, muhto olmmoš lea hui oidnosis ja dalle vásiha maid ollu negatiivva áššiid. Dan viđanuppelogi jagis go mus leamaš gákti badjelis lea goitge ollu buorránan. Stuorraservodat orru váldimin eanet vuhtii ahte sápmelaččat oidnojit, dadjá son. Ja go jo sus lea gákti badjelis nu dávjá, de sus leat máŋga gávtti maid gask-kas sáhttá válljedit. – Moadde gávtti mun gal ferten jahkái goarostit, go ain gollet.

ii bala suhttadeamesGo Ovddádusbellodaga politihkkár dajai ahte olmmoš birge ovttain gie-lain ja ahte sámegiella lea joavdelas, de válljii Beaska čađahit eksperime-antta ja hálai dušše eaŋgalasgiela. – Háliidin dušše deattuhit ahte lea vejolaš birget dárogiela haga. Čájehuvvui ahte olmmoš birge, nu ahte su logihka mielde de lea dáro-giella maid joavdelas, čilge Beaska.

Ahte olmmoš galgá gullot maiddá sámegielain, lea dehálaš NSR-politihkkarii. Danne lea sutnje dehálaš ahte almmolašvuohta galgá addit bálvalusaid sámegillii. Son

lea hui duhtavaš Deanu gieldda fálaldagain. – Sii láhčet álo ahte lea olmmoš geainna sáhttá hállat sámegiela go váldá oktavuođa. Deike sáhttet eará almmolaš ásahusat boahtit oahp-pat, dadjá son.

Okta doaibmabidju masa háliida bidjat deattu lea láhčit nu ahte eambbosat sáhttet váldit sáme-gielakurssa. – Okta vuohki lea addit virge-lobi bálkkáin vai bargiin lea vejolašvuohta váldit giellaoahppu. Guovttegielatruđat galget sáhttit geavahuvvot praktihkalaš doaim-maide, eai dušše bábirbargguide, son oaivvilda. – Niehkoservodat lea ahte sámegiella lea lunddolaš buot arenain. Dál ii leat dilli nu, muhto mii fertet bargat dan ovdii vai sáme-giella oidno ja gullo, son dadjá.

Giellaáŋgiruššis Beaskkas leat ollu doaimmat. Son leamaš neavt-tárin sámi našunálateáhteris Beaivvážis, ja sáhtát dávjá gullat su jiena NRK:as mánáid-TV:s. Dasa lassin son lea duojár ja bargá guo-lásteaddjin. Son geahččala luonddu ávkkástallat nu ollu go vejolaš. – Munnje lea árbevirolaš máhtu dehálaš ja geahččalan oahppat buot maid oainnán lea jávkamin. Amas máhttu jávkat, son dadjá.

Guolástusa oktavuođas leat Beaska Niillasis stuorra politihkalaš ambišuvnnat. – Oaivvildan ahte guolleriggodagat gullet báikki olb-muide. Stáhta ii galgga sáhttit addit dáid riggodagaid vierroolbmuide geat eai atte maidige ruovttuluotta. Dán politihkalaš áššis lea ollu maid ferte dahkat, dadjá ja lea gearggus rievdadit diliid buorebun maiddá Sámedikkis.

Eai dušše sánitIkke bare ord

Beaska Niillas frykter for at det samiske språket kan dø ut. Uten språket forsvinner også mye av kulturen. For Beaska Niillas er det ikke bare ord – han lever da også som om det samiske språket er framtida vår.

Beaska Niillas ballá ahte sámegiella sáhttá jápmit. Giela haga jávká stuorra oassi kultuvrras. Beaska Niillasii eai leat dušše sánit – son eallá maid dan vuođul ahte sáme-giella lea min boahtteáigi.

Min mánát galget oažžut buori oahpahusa sámegilli ja sámegielas beroškeahttá gos ásset dahje gallis dáhttot fálaldaga. Mii áigut váikkuhit vai oažžut eanet oahppan sámegielat pedagogalaš ja erenoamášpedagogalaš bargiid. Våre barn skal få kvalitetsmessig og tilpasset un-dervisning i og på samisk uavhengig av hvor de bor og hvor mange som ønsker tilbudet. Vi skal arbeide for å få flere samiskspråklige pedagoger og spesialpedagoger.

Rávisolbmuin galgá leat vejolašvuohta oahppat sáme-giela iežaset lagašbirrasiin. Sámedikki stipendaortnegat galget lasihuvvot ja nannejuvvot.Voksne skal ha mulighet til å lære samisk i deres nærmiljø. Sametingets stipendordninger må økes og styrkes.

NSR/SÁB áigu bargat ahte sámi álbmot oažžu bálvalusa ja diehtojuohkima sámegillii, sihke njálmmálaččat ja čálalaččat, buot ásahusain sámegiela hálddašanguovlluin. NSR/SfP skal jobbe for at det samiske folk får tjenester og informasjon på samisk, både muntlig og skriftlig, fra alle institusjonene som er i de samiske forvaltningsområdene.

Sámi báikenamat galget čalmmustuvvot ja oidnot buot báikenammagalbbain miehta Nuortaguovllu válgabiire.Samiske stedsnavn skal gjøres synlig og ses på alle stedsnvavnskilt i hele Østre valgkrets.

NSR/SÁB dáhttu ahte dearvvašvuođaásahus ja gielddat sihkkarastet sámegielat bargiid.NSR/SfP ønsker at helseinstitusjoner og kommuner sikrer at det finnes samiskspråklige ansatte.

Mii dárbbašat buriid sámi deaivvadanbáikkiid gos giella ja kultuvra leat guovddážis. NSR/SÁB ovddida ja doarju báikkálaš áigumušaid ásahit sámi deaivvadanbáikkiid.Vi trenger gode samiske møteplasser hvor språk og kultur er i sentrum. NSR/SfP fremmer og støtter lokale tiltak om å etablere samiske møteplasser.

– Kampen for samisk språk er min hjertesak. De samiske språkene er de viktigste kulturbærerne for den samiske befolkningen. Språket samler folket, sier Beaska Niillas fra Tana.

Han er en av de nye stemmene som ønsker å ta Sápmi videre. Han har liten formell politisk erfaring, men er et samfunnsengasjert menneske. Kanskje også litt aktivist. For eksempel da han ble irritert over opprettelsen av organisasjonen “Nei til Sameland”. Da troppet han og andre ungdommer opp på skolen med kofter for å uttrykke sin tilhørighet. Siden den gang har han gått med kofta, både til hverdags og fest. – Kofta er et veldig høvelig og behagelig plagg, men man er svært synlig og opplever også mye negativt. På de femten årene jeg har brukt kofta har det likevel blitt vel-dig mye bedre. Storsamfunnet ser ut til å ta mer hensyn til at samer er synlige, sier han. Og ettersom han bruker kofte så ofte, så har han mange å velge mellom. – Jeg må nok sy et par kofter i året, sier han om slitasjen.

ikke Redd foR å pRovoseReDa en FrP-politiker påsto at man klarer seg kun med ett språk og at samisk dermed er overflødig, så valgte Beaska et eksperiment der han kun snakket engelsk. – Jeg ønsket bare å undersøke om det var mulig å klare seg uten norsk. Det viste seg at man gjør det, så etter hans logikk er norsk også overflø-dig, konkluderer Beaska. At man skal bli hørt når man snakker samisk, er viktig for NSR-politikeren. Derfor er han også opptatt av at det offentlige skal gi service på samisk. Han er særdeles

fornøyd med tilbudet til Tana kom-mune. – De ordner det alltid slik at man kan snakke samisk når man tar kontakt. Hit kan andre offentlige institusjoner komme for å lære en del, sier han.

Et av tiltakene han ønsker å prior-itere er å legge til rette for at flere kan ta samisk språkkurs. – En måte er å gi permisjon med lønn slik at ansatte får muligheten til å ta språkopplæring. Tospråk-lighetsmidlene skal kunne benyttes til praktiske formål og ikke bare papirarbeid, mener han. – Drømmesamfunnet er at det samiske språket er naturlig på alle arenaer. I dag er ikke situasjonen slik, men vi må jobbe for at samisk høres og synes, sier han.

Språkforkjemperen Beaska har mange jern i ilden. Han har vært skuespiller i vårt samiske nas-jonalteater Beaivváš, og stadig kan du høre stemmen hans i NRK på mánáid-TV. I tillegg er han håndt-verker og satser på fiskeryrket. Han forsøker generelt å bruke naturen til det meste. – Jeg er opptatt av tradisjonell kunnskap og forsøker å lære meg alt som jeg ser holder på å forsvinne. Slik at kunnskap ikke forsvinner, sier han.

På fiskerifronten har Beaska Niil-las store politiske ambisjoner. – Jeg mener at fiskeressursene tilhører lokalbefolkninga. Staten skal ikke kunne gi disse ressursene til fremmede som ikke tilfører noe tilbake. På dette politiske området er det mye å gjøre, sier han, klar for å utgjøre en positiv forskjell også på Sametinget.


bAjásšAddAn/oppvokst :Hilláguras Deanu gielddas. Hillagurra i Tana kommune.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Náitalan. Leat guokte máná.Gift. To barn.

virgi/yrke:Guolásteaddji ja giellabargi.Fisker og språkarbeider.

beroštumit/interesser: Servodatberošteaddji. Áŋgiris báhčči. Meahcá-steapmi ja bivdu leat maid dakkár barggut maid áinnas vuoruha.Samfunnsengasjert. Ivrig skytter. Høsting av na-turen og jakt er også noe han gjerne prioriterer.

váibmoášši/hjertesAken:Sámegiela geavaheapmi.At samisk språk er i bruk.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Lohpidan seailluhit ja ovddidit sámi giela, kultuvr-ra ja árbevieruid nu bures go nákcen. Jeg lover å bevare og utvikle samisk språk, kultur og tradisjoner så godt jeg klarer.

10 NSR 2013 NSR 2013 11

Mátta-Várjjat, Unjárgga, Čáhcesullo, Várggáid, Báhcavuona, Deanu, Bearalvági, Davvisiidda ja Gángaviika gielddat Finnmárk-kus. Kommunene Sør-Varanger, Nesseby, Vadsø, Vardø, Båtsfjord, Tana, Berlevåg, Lebesby og Gamvik i Finnmark fylke.

Nuortaguovllu vÁlgabiire Østre valgkrets beaska NiillasNorgga sÁmiid riikkasearvvi ja sÁmeÁlbmot bellodaga oktasašlista

Norske samers riksforbuNd og samefolkets Partis fellesliste

– Lean oahppan nu mearehis ollu. Ovt-tasbarggu birra. Mo vuogádagat doibmet. Soabaheami ja prošeaktajođiheami birra. Gulahallama birra. Lean oahppan ahte mii eamiálbmogat vásihat daid seamma hástalusaid juohke sajis, ja ahte mii leat nu ovttaláganat, muhto seammás iešguđetláganat, dadjá Christina jurda-giid siste.

Son diehtá ahte eamiálbmogat leat unnitloguálbmogat. Ahte min oktasaš jietna sáhttá leat áidna vuohki oažžut fuopmášumi áššiid ektui mat gusket min eallimiidda. Leaš dal boazolohku-geahpedeapmi Finnmárkkus, mirkkolaš minerálaroggan Papua Ny-Guineas dahje ahte Ruoššabealde eamiálbmotaktivist-tat doarrádallojuvvojit.

sámediggi feRte čielgasit dadjat ii– Dávjá eat sáhte luohttit našunála ei-seválddiide. Danne lea dehálaš ahte leat internašunála lágat mat sáhttet bágget stáhtaid váldit ovddasvástádusa, oaiv-vilda Christina.

Christina lea vásihan ahte erenoamážit dan maŋimuš jagi leat maiddá norgga stáhtaráđit čájehan issoras tendeans-said giktašuvvat hilgut álbmotrievtti ja internašunála lágaid olahan dihte iežaset mihtuid. – Sámediggi ferte čielgasit dadjat ahte dat ii leat ortnegis. Ii Norggas, ii Kanadas, ii ge gos ge eará sajis.

Lillyi lea lunddolaš geavahit sáme-giela buot dilálašvuođain, maiddá valáštallama oktavuođas. Son oaidná ahte valáštallan ja searvebargu lea vuogas arena sihke gullat ja geavahit sámegiela. Valáštallandeaivvademiid ja gilvvuid oktavuođas gosa bohtet valáštallit miehtá Sámi vásihit valáštallit sámegiela árvvu. Lilly mielas lea dehálaš seailluhit dáid arenaid.

sámediggi feRte veahkehitLilly dovdá searvebarggu bures. Beroštumiin muitala man buori barggu iešguđetlágan searvvit dahket ja makkár hástalusat sis leat. – Dál lea nu ahte

ovdamearkka dihte penšunistaservviide lea váttis ohcat ja oažžut ruhtadeami Sámedikkis iežaset buriid doaimmaide. Sámediggi ferte veahkehit servviid ja olbmuid geaid mielas njuolggadusat leat moalkái, deattuha Roska. – Lea maiddá dehálaš ahte ruhtadan-ortnegat Sámedikkis rivdet vai searvvit oččošit eanet doarjaga. Dál leat eanaš doaimmat mat ovdamearkka dihte valáštallanservviin leat, eaktodáhtolaš bargiid duohken. Leat maiddá doaimmat mat eai sáhte lágiduvvot go váilot ruđat lágideapmái, šálloša Roska loahpas.

For Lilly er det naturlig å bruke samisk i alle settinger, også i forbindelse med idrett. Hun ser at idrett og forenings-jobb er en høvelig arena for både å høre og bruke samisk. I forbindelse med idrettsstevner og konkurranser hvor det kommer idrettsutøvere fra hele Sápmi opplever idrettsutøverne verdien av å kunne samisk. Lilly synes det er viktig å bevare disse arenaene.

sametinget må hjelpeLilly kjenner foreningsarbeidet godt. Engasjert forteller hun hvilken god jobb de forskjellige foreningene gjør og hvilke utfordringer de har. – Nå er det

for eksempel slik at det er vanskelig for pensjonistforeninger å søke og få til-skudd av Sametinget til deres gode tiltak. Sametinget må hjelpe foreningene og folk som synes retningslinjene er kompliserte, understreker Roska. – Det er også viktig at tilskuddsordnin-gene på Sametinget endres slik at forenin-gene får mer i tilskudd. Nå er de fleste tiltak som for eksempel idrettslagene gjennomfører, avhengig av frivillig arbeid. Det er også tiltak som ikke kan arrangeres fordi de mangler penger til selve arran-geringen, beklager Roska tilslutt.

Máilmmis ruoktut GirkonjárgiiFra verden og hjem til Kirkenes

Christina har rukket å oppleve mye i sitt tredveårige liv. Bare de fem siste årene har arbeidsstedet variert fra Kirkenes eller tundraen i Russland, til internasjonale urfolksarenaer i både New York, Moskva og Canada. Nå flytter hun hjem igjen fra jobb i Brussel.

Christina lea háhppehan vásihit olu iežas 30 jagis. Beare maŋimuš vihtta jagi lea su bargobáiki sirdašuvvan Girkonjárggas, Ruošša duoddarii, internašunála eamiálbmotarenaide sihke New Yorkii, Moskvai ja Kanadai. Dál son fárre fas ruoktut, lea geargan Brusselis bargamis.

Valáštallan ii leat dušše ieš valáštallan. Valáštallan nanne giela, buktá iešdovddu ja addá gullevašvuođa. Nu dadjá Lilly Jonita Roska. Sutnje lea searvebargu ja valáštallan dehálaš.

Idrett er ikke bare selve idretten. Idrett styrker språket, gir selvtillit og en følelse av tilhørighet. Det sier Lilly Jonita Roska. For henne er foreningsarbeid og idrett viktig.

ChristiNa heNrikseNNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


orrunbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Orru Girkonjárggas. Bajásšaddan Girko- njárggas, Čáhcesullos, Várggáin ja Sieiddás.Bor i Kirkenes. Oppvokst i Kirkenes, Vadsø, Vardø og Seida.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Ii leat náitalan. Ugift.

virgi/yrke:Ráđđeaddi. Rådgiver.

beroštumit/interesser:Murren, giella, musihkka ja teáhter. Lea hui dávjá iežas barttas. Vedsaging, språk, musikk og teater. Tilbring-er mye tid på hytta si.

váibmoášši/hjertesAken:Ahte Sámediggi galgá leat gievra, čielggas ja iešheanalaš. At Sametinget skal være sterkt, tydelig og uavhengig.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Áiggun dagahit nu ahte mii oažžut eanet sámegielaoahpaheddjiid ja nana vuogá-dagaid mánáid ja váhnemiid giellaoahpahusa ektui. Jeg vil sørge for at vi får flere samisklærere og solide opplegg rundt språkopplæringa for barn og foreldre.

lilly roskaNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


orrunbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Unjárggas.Nesseby.


virgi/yrke:Heiveheaddji barggus “Arbeid med Bistand”, bargá Várjjagis ASVO:s. Tilrettelegger i Arbeid Med Bistand – ansatt i Varanger ASVO.

beroštumit/interesser:Olgoáibmodoaimmat/barttas návddašit eal-lima – valáštallandoaimmat. Friluftsliv/hyttekos – idrettsarbeid.

váibmoášši/hjertesAken:Seailluhit/čalmmustahttit sámegiela ja buor-idit ruhtadanortnegiid eavttuid.Bevare/synliggjøre det samiske språket og bedre vilkår for tilskudds ordninger.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Mun áiggun bargat dan ovdii ahte Sámedikki ruhtadannjuolggadusat rivdet nu ahte eanet servviin lea vejolašvuohta ohcat doarjaga Sámedikkis.Jeg skal jobbe for at Sametingets tilskuddsor-dninger endres slik at flere foreninger har mulighet å få støtte fra Sametinget.

Ruhtadanortnegat fertejit rievdatTilskuddsordningene må endres

– Jeg har lært uendelig mye. Om samar-beid. Om hvordan systemer fungerer. Om brobygging og prosjektledelse. Om kommunikasjon. Jeg har lært at vi urfolk møter de samme utfordringene overalt, og at vi er så like, men samtidig ulike, sier Christina tankefullt.

Hun vet at urfolk er minoriteter. At vår felles stemme kan være den eneste måten å få oppmerksomhet på i saker som berører våre liv. Enten det gjelder rein-tallsreduksjon i Finnmark, giftig miner-alutvinning i Papua Ny-Guinea eller for-følgelse av urfolksaktivister i Russland.

sametinget må sette foten ned– Ofte kan vi ikke stole på nasjonale myndigheter. Derfor er det viktig med en internasjonal lovgivning, som kan tvinge statene til å ta ansvar, mener Christina.

Særlig det siste året har Christina opp-levd at også norske statsråder har vist skumle tendenser til å la seg friste til å sette folkerett og internasjonal lov til side for å nå sine mål. – Sametinget må si klart ifra om at dette er ikke greit. Ikke i Norge, ikke i Canada og heller ingen andre steder.

NSR/SÁB doarju nuortalaččaid doaimmaid nannemis giela, kultuvrra ja ealáhusaid, báikkálaččat ja rájárasttil-deaddji ovttasbarggus.NSR/SfP støtter østsamenes tiltak om å styrke språk, kultur og næringer, både lokalt og med grenseoverskri-dende samarbeid.

NSR/SÁB áigu searvat nannet ovttasbarggu ja kultur-lonuhallama eará eamiálbmogiiguin davviguovlluin, barentsregiovnnas, Arktalaš ráđis ja globálalaččat.NSR/SfP skal bidra til å styrke samarbeid og kulturut-veksling med andre urfolk i nordområdene, barentsre-gionen, i Arktisk råd og globalt.

Boazodoalu guohtuneatnamat fertejit suodjaluvvot sisabahkkemiid vuostá. Boahtteáiggi hálddašanvuogit galget ásahuvvot ovttas boazodoaluin.Reindriftas beitearealer må vernes mot inngrep. Frem-tidens forvaltning skal etableres sammen med reindrifta.

NSR/SÁB áigu veahkehit sámi riddo- ja vuotnaservoda-gaid vai dat šattašedje oadjebas ja bistevaš ássanbáikin.NSR/SfP skal hjelpe samiske kyst- og fjordsamfunn for at de blir trygge og varige bosteder.

Ii berre hukset ođđa oljo- ja gássaindustrijaid min riddo- ja áhpeguovlluin jus dát uhkidit luonddu ja bistevaš luondduriggodagaid.Man bør ikke bygge ut nye olje- og gassindustrier i våre kyst- og havområder dersom de på noen måte truer naturen og de bærekraftige naturresussene.

Duodji galgá nannejuvvot sihke ealáhussan ja kultur-doaibman, ja mis galgá leat buorre kursa- ja oahpahus-valljivuohta.Duodji må styrkes både som næring og kultur, og vi skal ha et godt kurs- og utdanningsmangfold.

12 NSR 2013 NSR 2013 13

Mátta-Várjjat, Unjárgga, Čáhcesullo, Várggáid, Báhcavuona, Deanu, Bearalvági, Davvisiidda ja Gángaviika gielddat Finn-márkkus. Kommunene Sør-Varanger, Nesseby, Vadsø, Vardø, Båtsfjord, Tana, Berlevåg, Lebesby og Gamvik i Finnmark fylke.

Nuortaguovllu vÁlgabiire Østre valgkrets

– Oažžut čađahuvvot vuoigatvuođa oahpahussii sáme-gielas ja sámegillii mearkkaša máŋgga váhnemii ahte dárbbašuvvo buori sala dievva aktivisma, šuohkiha Silje Karine Muotka.

Oahpahusláhka addá sámi mánáide vuoigatvuođa oahpa-hussii sámegielas ja sámegillii. Ahte vuoigatvuohta ii álo doala deaivása duohtavuođain, vásihed-je Silje ja eará váhnemat Álttás go háliidedje sámegielat skuvlafál-aldaga. Sávaldat vástiduvvui ollu váttisvuođaiguin ja politihkalaš digaštallamiiguin. – Lea paradoksa ahte ain 2013s sáhttá orrut riidduvuloš dadjat ahte sámi mánát galget oahp-pat sámegiela. Munnje lei dalle dego beaškkehit eatnamii dan ektui mo vuoigatvuođat doibmet, muittaša Silje.

váhnemat feRtejit oažžut veahkiMaŋŋá jagi gičču lei stuorra beai-vi go sáhtii mieđuštit nieiddastis sámi luohkái Komsa skuvlii. Dál, njeallje jagi maŋŋá, diehtá ahte rahčamuš ii lean duššás. – Mu nieiddas lea njuovžilis sámegiella, ja dat illudahttá mu sakka. Seammás dieđán ahte leat ollu váhnemat geat ain rahčet oažžun dihte sámegielaoahpa-husa mánáideaset. Lea vuoigat-vuohta mii olbmos lea, muhto dat ii doaimma duohtavuođas, dadjá son ja lasihastá vel: – Leat váhnemat geat dađibahábut vásihit ahte Sáme-diggi ii leat doppe sin várás. Olb-mot dovdet iežaset iehčanassii

rahčamušaid siste. Nu ii berre, ii ge galgga leat. Jus Sámediggi ii sáhte ieš veahkehit, de berre ásahuvvot sierra sámi giellaáit-tardeaddji. Áittardeaddji guhte lea váhnemiid duohken ja sáhttá leat veahkkin eaŋkiláššiin. Dan mun jáhkán lea hui dehálaš, deat-tuha Muotka.

bajásšattai giela haga Silje Karine Muotka ii oahppan sámegiela bajásšattadettiin, muhto lea rávisolmmožin váldán giela ruovttuluotta. Son hálai vuosttaš geardde sámegiela almmolaččat go son šattai NSR-jođiheaddjin 2006s. – Olles Sápmi dáidá leat gullan mu vavddadit sámegillii son čaibmá, ja lasiha ahte son ain bargá dainna ahte buoridit iežas sámegiela, earret eará de vuolgá báikkiide gos sámegiella lea anus.

dehálaš sámi aktivismmainSon lea maiddá mielde dagahea-men ealli sámi birrasa iežas doaimman Álttá sámesearvvi jođiheaddjin. Searvi lágida fes-tivála ja iešguđetge lágidemiid, dan lassin ahte sii eaiggádit sámi mánáidgárddi ja giellaguovddáža. – Kulturdoaibma ja sámi aktiv-isma mii mis lea iešguđet báik- kiin riikkas lea juoga man mii fertet várjalit, oaivvilda Muotka, guhte áinnas vuolgá vel ovtta áigodahkii Sámediggái jus jienas-teaddjit dan háliidit. – Leat doarvái áššit maiguin sáhttá bargat. Mii áigut rahčat viidásat, loahpaha son.

Sala dievva aktivisma En god porsjon aktivisme

Silje Karine Muotka lea ieš vásihan ahte ii leat álo nu álki leat sámi váhnen guhte háliida sámegielaoahpahu-sa iežas mánnái. Danne sávvá sámi áittardeaddji guhte sáhttá leat veahkkin.

Silje Karine Muotka vet av personlig erfaring at det ikke alltid er lett å være samisk forelder med ønske om samiskundervisning for sitt barn. Derfor ønsker hun et samisk ombud som kan være til hjelp.

Álbmoga historjjálaš vuoigatvuođat guolásteapmái gal-get dohkkehuvvot. NSR háliida ahte álbmot galgá oažžut dohkkehuvvot historjjálaš guolástusvuoigatvuođaid, ja ahte galgá sáhttit birget guolástemiin rittus. Befolkningens historiske fiskerett skal anerkjennes. NSR vil at folket skal få anerkjent de historiske fiskerettighe-tene, og at man skal kunne leve av fiskeriene ved kysten.

Sámegiella galgá eallit. NSR áigu nannet skuvllaid sám-egielaoahpahusa ja sámegiela rávisolbmooahpahusa. Samisk språk skal leve. NSR vil styrke samiskopplærin-gen i skolene og voksenopplæringen i samisk.

Min mánát fertejit oažžut heivehuvvon mánáidgárde-fálaldaga. NSR áigut bargat dan ovdii ahte Davveguovllu válgabiires gokčojuvvo dárbu sámi mánáidgárdesajiide ollásit.Våre barn må få et tilpasset barnehagetilbud. NSR vil arbeide for full dekning for samiske barnehageplasser i Nordre valgkrets.

Buktingeatnegasvuohta galgá dollojuvvot. NSR áigut sihkkarastit ahte leat doaimmat riddogáttiin main leat doarvái kvalitehtalaš guollevuostáváldimat.Leveringsplikten skal overholdes. NSR vil sikre at det er landbasert virksomhet langs kysten med tilstrekkelige kvalitetsmessige fiskemottak.

Fálaldat buohkaide. NSR háliida ahte kulturgaskku-steapmi ja sámi sisdoallu skuvllaid astoáiggefálaldagain ja kulturskuvllain galgá vuoruhuvvot eanet go dál.Et tilbud til alle. NSR vil at det skal satses mer på kultur-formidling og samisk innhold i kulturskole og SFO.

Láhčit sámi ealáhusaide. NSR háliida sámi foandda ealáhusinnovašuvdnii.Vi vil legge til rette for nye samiske næringer. NSR vil ha et samisk fond for næringsinnovasjon

– Å få gjennomført retten til undervisning i og på samisk betyr for mange foreldre en god porsjon aktivisme, sukker Silje Karine Muotka.

Opplæringsloven gir samiske barn rett til opplæring i og på samisk. At rett og praksis ikke alltid henger i hop, fikk Silje og andre foreldre i Alta oppleve da de ønsket samisk skoletilbud. Ønsket ble møtt med en vegg av vanskeligheter og politiske dis-kusjoner. – Det er et tankekors at det fremdeles i 2013 kan virke kon-troversielt å si at samiske barn skal lære samisk. For meg ble det den gang en krasjlanding i hvordan rettighetene fungerer, minnes Silje.

foReldRe må få hjelpEtter ett års kamp var det en stor dag da hun fulgte datteren til den samiske klassen på Komsa skole. Nå, fire år etter, vet hun at kam-pen ikke var forgjeves. – Min datter snakker flytende samisk og det gleder meg enormt. Samtidig vet jeg at mange forel-dre fortsatt kjemper for samisk undervisning til sine barn. Det er en rettighet man har, men det fungerer ikke på det praktiske plan, sier hun og legger til: – En del foreldre opplever dessverre at Sametinget ikke er der for dem. Folk kjenner seg alene i kampen. Sånn bør det ikke og skal det ikke være. Dersom Sametinget ikke kan bistå direkte selv, så bør det opprettes et eget samisk språkombud. Et ombud

som stiller seg bak foreldrene og som kan være til hjelp i enkeltsa-ker. Det tror jeg er kjempeviktig, fastslår Muotka.

vokste opp uten spRåket Silje Karine Muotka vokste selv opp uten å lære samisk, men har tatt tilbake språket i voksen alder. Hun debuterte i offentlig samisk ordskifte da hun ble NSR-leder i 2006. – Hele Sápmi har vel hørt meg hakke meg frem på samisk, ler hun, og legger til at hun fortsatt jobber med å forbedre sin egen samisk, blant annet ved å oppsøke steder der samisk brukes aktivt.

viktig med samisk aktivismeEt levende samisk miljø bidrar hun også til som leder av Alta sameforening. Foreningen driver festival og ulike arrangement, samt at de eier samisk barnehage og språksenter. – Kulturarbeidet og den samiske grasrotaktivismen vi har rundt omkring i landet er noe vi må ta vare på, mener Muotka, som gjerne tar en periode til på Sametinget hvis velgerne vil. – Det er nok av saker å ta av. Vi skal kjempe videre, avslutter hun.


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Ássá Álttás, bajásšaddan Nuorta-Finnmárkkus. Lea ássan sihke Unjárggas, Čáhcesullos ja Girko-njárggas bajásšattadettiin.Bor i Alta, oppvokst i Øst-Finnmark. Har bodd både i Nesseby, Vadsø og Kirkenes i oppveksten.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Náitalan.Gift.

virgi/yrke:Beaivválaš jođiheaddji.Daglig leder.

beroštumit/interesser: Eaktodáhtolaš barggut ovttas earáin Álttá sáme-searvvis.Frivillig arbeid sammen med andre i Alta same-forening.

váibmoášši/hjertesAken:Vuoigatvuohta ja vejolašvuohta oahppat sámegie-la, ja sihkkarastit sámi guolástusvuoigatvuođaid.Retten og muligheten til å lære samisk språk, samt sikre samiske fiskerirettigheter.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Mii áigut doallat mearrasámi strategiijačoahkkima dakka maŋŋil válggaid jus jienasteaddjit addet midjiide dan mandáhta.Vi skal holde et sjøsamisk strategimøte innen kort tid etter valget dersom velgerne gir oss mandat til det.

14 NSR 2013 NSR 2013 15

Davvisiidda, Muosát, Fálesnuori, Hammerfesta, Álttá, Áknoluovtta ja Láhpi suohkanat Finnmárkkus, ja Skiervvá, Návuona ja Ráissa suohkanat Romssa fylkkas. Kommunene Nordkapp, Måsøy, Kvalsund, Hammerfest, Alta, Hasvik og Loppa i Finnmark fylke og kommunene Skjervøy, Kvænangen og Nordreisa i Troms fylke.

davveguovllu vÁlgabiire Nordre valgkrets silje kariNe muotkaNorgga sÁmiid riikkasearvi


– Otná sámi TV-fálaldagat eai leat doarvái buorit, duođašta Inger Elin. Son lea ieš oahppan journalista ja lea bargan mediain ja gulahallamiin máŋggaid jagiid. Su višuvdna lea ahte davviriikkalaš riikkat ovttasbarget ja ásahit sámi TV-kanála.

teknologiija buktá ođđa vejolašvuođaid Inger Elin oaivvilda ahte sámi TV-kanála sáhttá leat olámuttos. – Ođđa digitála TV-teknologiija addá midjiide vejolašvuođaid sáddet sámi tv-sáddagiid birra jándora. Dál lea dušše eiseválddiid ruhtabursa mii bisseha min, dadjá Inger Elin, guhte ii háliidivčče šat vuordit.

– Sierra sámi TV-kanála rahpá ođđa vejolašvuođaid. Mii sáhtašeimmet čájehit sámi filmmaid. Mis sáhtašit leat beaivválaš mánáid-TV-sáddagat. Sámedikki dievasčoahkkimat sáhtašit sáddejuvvot njuolggosáttan. Mis sáhtašii leat dutkamiid gaskkusteapmi TV:as. Sámi kulturbargit oččošit ođđa arena gos besset ovdanbuktit iežaset. Ovdamearkka dihte sáhtašit Beaivváš teáhtera bihtát filbmejuvvot ja sádde-juvvot TV:as. Inger Elinis eai noga jurdagat mo sáhtašii. Sámedikkis son beassá hoahpuhit sámi TV-kanála duohtan dahkama.

– Dagens samiske TV-tilbud er ikke godt nok, konstaterer Inger Elin. Hun er selv utdannet journalist og har jobbet med media og kommunikasjon i en årrekke. Visjonen hennes er at det opprettes en samisk TV-kanal som et samarbeid mel-lom de nordiske landene.

teknologi giR nye muligheteR Inger Elin mener at en samisk TV-kanal kan være innen rekkevidde. – Den nye digitale TV-teknologien gir oss muligheter til å sende samiske fjernsynssendinger døgnet rundt. Nå er det bare myndighetenes pengesekk som stopper oss, sier Inger Elin utålmodig.

– En samisk TV-kanal åpner for mange nye muligheter. Vi kunne ha vist samiske filmer. Vi kunne hatt daglige barne-TV-sendinger. Sametingets ple-numsmøter kunne vært kringkastet på direkten. Vi kunne hatt forskningsfor-midling på TV. Samiske kulturarbeidere ville fått en ny arena å vise seg fram på. For eksempel kunne Beaivváš sine teat-erstykker vært filmet og sendt på TV. Inger Elin formelig bobler over av ideer. På Sametinget vil hun få fortgang i re-aliseringen av den samiske TV-kanalen.

Sierra sámi TV-kanála Egen samisk TV-kanal

TV lea dehálaš oassi min mediaárgabeaivvis. Dutkamat čájehit ahte mii beaivválaččat čohkkát gaskamearalaččat 2 diimmu ja 14 minuhtta TV ovddas. Inger Elin Utsi oaivvilda ahte dál lea áigi ahte ásahuvvo sierra sámi TV-kanála.

TV er en viktig del av vår mediehverdag. Undersøkelser viser at vi daglig sitter gjennomsnittlig 2 timer og 14 minutter foran TV-apparatet. Inger Elin Utsi mener at det er på tide at det etableres en egen samisk TV-kanal.

iNger eliN utsiNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Bajásšaddan Guovdageainnus, ássá Álttás.Oppvokst i Kautokeino, bor i Alta.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Ovttasássi, okta mánná.Samboer, ett barn.

virgi/yrke:Diehtojuohkinráđđeaddi. Informasjonsrådgiver.

beroštumit/interesser:Valáštallan, olgoáibmodoaimmat, eaktodáhtolaš bargu, šattut ja duodji. Liiko maiddá gievkkanis gohkkestallat.Idrett, friluftsliv, frivillig arbeid, grønne vek-ster og duodji. Er også glad i å eksperimen-tere på kjøkkenet.

váibmoášši/hjertesAken:Buoret vejolašvuođaid buvttadit sámi film-maid. Bedre muligheter for å produsere samiske filmer.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Mii áigut nannet giellaguovddážiid rámma-eavttuid – sii barget buori barggu sámegiela ektui. Vi skal styrke rammebetingelsene til språk-sentrene – de gjør en kjempejobb i forhold til samisk språk.

Maŋimuš sámediggeáigodaga rievda-duvvo riddoguolástusvuoigatvuođat nu ahte mearrasápmelaččaid vuoigatvuođat guolástit iežaset árbevirolaš mearraguovlluin eai sihkkaraston. Josefsen oaivvilda ahte ferte ođđasit rahčat dán ášši ovdas. – Sámediggi ii sáhte leat duhtavaš soahpamušain mii addá ovdamuniid stuorra aktevrraide, dadjá son.

– Mo galgat mii fuolahit ahte mis leat ealli báikegottit jus álgoávdnasat dolvo-juvvojit min fiervvás, jearrá son, ovdal ieš fas vástida ahte mii fertet gáibidit beassat doalvut sálažiid vuostáiváld-inrusttegiidda rittus, ja fuolahit ahte smávvafitnodagat nagodit ovdánahttit ja reidet min lagamus luondduriggo-dagaid. – Leat mii guđet ássat fiervvás geat máhttit guliin, dadjá son áŋgirit.

siseatnanbivdu feRte báikkálaččat stivRejuvvotTor Johnny ii ipmir manne ferte leat nu ahte báikki olbmot eai galgga sáht-tit ráddjet geat besset oaggut jávrriin ja jogain. Finnmárkkuopmodat ásahuvvui dalle justa fal sihkkarastin dihte báikki olbmuide eaiggátvuođa luondduriggod-agaide ja areálageavaheapmái. – Doarjjun evttohusa váldit atnui dan nu gohčoduvvon viđa-kilomehter-rájá siseatnanbivddu oktavuođas fas. Leat báikki olbmot geat buoremusat dovdet iežaset guovlluid ja makkár luonddurig-godagat doppe leat. Dalle berre maiddá leat nu ahte leat báikki olbmot geain lea vuosttašvuoigatvuohta guollái. Dat dagaha buori resursabearráigeahčču ja buoremus ávkkástallama, dadjá Josef-sen.

Kystfiskerettighetene i dag sikrer ikke sjøsamenes rettigheter til fiske i sine tradisjonelle havområder. Josefsen mener at det trengs en omkamp. – Sa-metinget kan ikke si seg fornøyd med et kompromiss som favoriserer de store aktørene, sier han.

– Hvordan skal vi sørge for levende lokalsamfunn om råvarene skipes vekk? Vi må kreve levering til mottak ved kysten, og sørge for å sette småbedrifter i stand til å drive utvikling og videre-foredling av ressursene. Det er jo vi som bor ved fjæra som kan om fisk, sier han engasjert.

lokal styRingTor Johnny mener at lokalbefolkningen skal kunne legge begrensninger på hvem som fisker i elver og innsjøer. Finnmark-seiendommen ble opprettet nettopp for å sikre den lokale befolkningen eierskap over naturressursene og arealbruken.

– Jeg støtter forslaget om å gjeninnføre den såkalte fem-kilometer-sonen for innlandsfiske. Det er lokalbefolkningen som kjenner sine områder og ressurstil-gangen der best. Da burde det også være lokalbefolkningen som har prioritet til fisket, slår Josefsen fast.

– Mii fertet sihkkarastit ahte mii geat orrut láhka meara ja čázádagaid lea vuosttašvuoigatvuohta bivdit iežamet jávrriin, jogain ja vuonain. Návuotnalaš Tor Johnny Josefsen lea vuollánan dili geažil. – Stuorra earit rittus mannet Røkkii, ja dat ahte dađi eambbosat vižžet min guoli váikkuha siseatnanbivddu.

– Vi må sikre at vi som bor her har førsteretten til å fiske fisken i vannene, elvene og fjordene våre. Tor Johnny Josefsen fra Kvænan-gen er oppgitt over tilstanden. – De store kvotene på kysten går til Røkke, mens innlandsfisket preges av at stadig flere utenfra henter fisken vår.

tor johNNy josefseNNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Bajásšaddan ja ássá Báttarbađas Návuonas.Oppvokst og bor på Badderen i Kvænangen.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Áhčči ovtta mánnái. Ettbarnsfar.

virgi/yrke:Beaivválaš jođiheaddji iežas mohtorgávppis. Daglig leder i egen motorforretning.

beroštumit/interesser:Mohtorat, guolásteapmi ja olgoáibmodoaim-mat.Motor, fiske og friluftsliv.

váibmoášši/hjertesAken:Smávvafitnodagaid eavttut.Småbedrifters vilkår.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Buoridit smávvafitnodagaid eavttuid ja luondduriggodagat galget eanet go ovdal buvttaduvvot báikkálaččat. Jobbe for bedre vilkår for småbedrifter og større grad av lokal foredling av naturres-sursene våre.

Guolástusvuoigatvuođat gullet báikki olbmuideFiskerettigheter til lokalbefolkningen

Mii fertet dovdat iežamet duogáža. NSR háliida ahte sámi historjá duođaštuvvo ja gaskkustuvvo eanet kurssaid ja sámi giellaguovddážiid bokte.Vi må kjenne våre røtter. NSR vil at den samiske historien dokumenteres og formidles gjennom flere kurs og samiske språksentre.

Jo vuoigatvuođačielggademiide! NSR áigut sihkkarastit báikki olbmuid ja boazodoalu vuoigatvuođaid Davvi-Romssas, dan bokte ahte hoahpuhit Sámeriektelávde-gotti II barggu.Ja til rettighetsavklaringer! NSR vil sikre lokalbefolknin-gens og reindriftas rettigheter i Nord-Troms gjennom å få fortgang i arbeidet med Samerettsutvalget II.

Nuorat leat min boahtteáigi. NSR áigu bargat dan ovdii ahte nuorat geat váldet sámegiela oahpahusa ožžot eanet stipeandda.Ungdommen er vår fremtid. NSR vil arbeide for at ungdommer som får opplæring i samisk språk får økt stipend.

Jo birrasii. NSR dadjá ii luoitimiidda Riehpovutnii.Ja til miljøet. NSR sier nei til utslipp i Repparfjorden.

Sámi sisdoallu ja giella dearvvašvuođafálaldagas sápmelaččaide ferte sihkkarastot. NSR háliida ahte dearvvašvuođafálaldaga sisdoallu buoriduvvo sámi gielain ja kultuvrrain sámi pasieanttaide.Samisk innhold og språk i helsetilbudet for samer må sikres. NSR ønsker forbedring av innholdet i helsetilbudet med samisk språk og kultur for samiske pasienter.

Eanet sámi ásahusat ásahuvvojit báikkálaččat ovttas báikkálaš fámuiguin. NSR áigu doarjut sámi ásahus-ovdánahttima go dat mielddisbuktá ahte sámi giella ja kultuvra nannejuvvo.Flere samiske institusjoner etableres lokalt i dialog med lokale krefter. NSR vil støtte samisk institusjonsutvikling fordi det bidrar til å styrke samisk språk og kultur.

16 NSR 2013 NSR 2013 17

Davvisiidda, Muosát, Fálesnuori, Hammerfesta, Álttá, Áknoluovtta ja Láhpi suohkanat Finnmárkkus, ja Skiervvá, Návuona ja Ráissa suohkanat Romssa fylkkas. Kommunene Nordkapp, Måsøy, Kvalsund, Hammerfest, Alta, Hasvik og Loppa i Finnmark fylke og kommunene Skjervøy, Kvænangen og Nordreisa i Troms fylke.

davveguovllu vÁlgabiire Nordre valgkrets

Son lei okta dain roastilis nuorain gii mearridii čájehit sámevuođa gilážis gos lei dábálaš čiegadit. Sii álggahedje sámi nuoraidsearvvi, ja dasto sámi festivála – Riddu Riđu. Dan rájes lea 42-jahkásaš gáivuotnalaš leamaš dehálaš jietna ja guovddáš ordnejeaddji ovdánaht-tit sámi kultureallima. Dál son lea beaivválaš jođiheaddji ovtta dain moatti sámi kulturviesuin, Davvi-álbmogiid guovddážis. – Lea eallima doaibma bargat sámi kulturbargguin ja mu mielas lea Sámediggi ođđa ja gelddolaš arena dan bargui, dadjá Olsen.

gelbbolašvuohta lea ovdamunniDáinna ealljárvuođain lea Olsen ožžon ollu bargovásáhusa, mii lea addán sutnje ustibiid sihke Sámis ja muđui eamiálbmotmáilmmis. Bargovásáhusaid ja fierpmádaga háliida son juohkit earáiguin politihkalaš barggu bokte. – Lea ovdamunni kultureallimii ahte gávdnojit politihkkárat guđet dovdet kultuvrra siskkobealde maid. Dalle dovdá hástalusaid, gokko váttisvuođat leat ja dovdá ruhtadoalu ja jurddašanmálle siskkáldas dynamihka. Mun jáhkán maid ahte lea ovdamunnin festiválaide ja ovttaskasolbmuide ahte gávdnojit politihkkárat geat bures dovdet diliid ja geain leat buorit fierpmádagat, dadjá son.

Sus leat ollu višuvnnat ja sával-dagat mo Sámediggi sáhttá láhčit kultureallimii Sámis ja ovdánaht-tit sámi kultuvrra ealáhussan. – Sámi kulturlávddit leat mu jiellahat. Mii fertet ásahit eanet lávddiid sámi dáiddáriidda, ležžet dal musihkkárat, teáhterbargit dahje sii guđet barget visuála dái-dagiin. Mii fertet hábmet báikkiid

gos sámi artisttat sáhttet ovdan-buktit iežaset dáidaga ja oažžut sisaboađu, dadjá Olsen, guhte oaivvilda sámi kultureallimis leat stuorra hástalusat. Dat lea ge juoga mii lea su movttiidahttán lávket politihkkii. – Mii oažžut menddo unna oasáža našunála kulturruđain. Sámediggi ferte leat vel čielgasat stáhta ja eisseválddiid ektui, suoh-kaniid ja fylkkaid ektui. Mii fertet bidjat garrasat gáibidit ahte sii geavahit resurssaid sámi kultuvrii, son dadjá.

háliida gaRRasat sáme-dikkiSon oaivvilda Sámediggi galggašii eanet go dál vuolgit Stuorradiggái bivdin dihte ahte sámi kultuvra vuoruhuvvo eanet. – Sámedikki deháleamos rolla lea háhkat eanet ruhtadeami ja resurssaid sámi kultuvrii. Sáme-diggi galgá leat kanála stuorradig-gái ja ráđđehussii, muhto maiddá aktevra fylkkasuohkaniid ja suohkaniid ektui. Dát lea dehálea-mos bargu, dadjá son, ja lasiha ahte sámi kultuvra lea gártan hui heajos dilálašvuhtii, go siskkáldasat ferte-jit gilvalit oažžun dihte resurssaid huksemiidda ja dárbbašlaš rust-tegiidda.

Kulturskuvllat lea nubbi ášši kul-turpolitihkas man Henrik Olsen oaidná lea vajálduvvon. – Mii fertet oažžut johtui áŋgiruššama kultur-skuvllaid ektui. Kulturdieđáhusa mielde galget kulturskuvllat loktejuvvo ja dalle fertet mii váruhit ahte daidda addo sámi sisdoallu, loahpaha son ja lasihastá vel ahte illuda bargagoahtit sámi kulturáŋgiruššin politihkkema bokte.

KulturáŋgiruššiKulturforkjemperen

Henrik Olsen var med på å revitalisere den sjøsamiske kulturen i Nord-Troms. Nå ønsker han å bruke mer av sine krefter på å løfte opp kulturen i resten av Sápmi.

Henrik Olsen lei searvvis ealáskahttit mearrasámi kul-tuvrra Davvi-Romssas. Dál son háliida geavahit eanet fámuid loktet kultuvrra muđui Sámis.

Han var en av de modige unge som bestemte seg for å fronte det samiske i en bygd der fortielsen var sterk. De startet opp en samisk un-gdomsforening, dernest en samisk festival – Riddu Riđđu. Siden da har 42-åringen fra Kåfjord vært en viktig stemme og en sentral organ-isator for å utvikle det samiske kul-turlivet. I dag er han daglig leder for et av de få samiske kulturhusene, Senter for nordlige folk. – Det er en livsoppgave å drive med samisk kulturarbeid og jeg ser Sametinget som en ny og spen-nende arena til det arbeidet, sier Olsen.

foRdel med god kunnskapGjennom denne entusiasmen har Olsen opparbeidet seg lang erfar-ing, som har gitt ham venner både i Sápmi og i resten av urfolks-verdenen. Erfaringene og nett-verket ønsker han å dele gjennom politisk arbeid. – Det er en fordel for kulturlivet at man har politikere som kjenner kulturen fra innsiden. Da vet man om utfordringene, hvor problemene ligger og kjenner til den indre dy-namikken i økonomi og tenkemåte. Jeg tror videre det er en stor fordel for festivaler og enkeltutøvere at man har politikere med god kjen-nskap og gode nettverk, sier han.

Han har mange visjoner og ønsker for hvordan Sametinget kan legge til rette for kulturlivet i Sápmi og utvikle samisk kultur som næring. – Samiske kulturscener er mitt hjertebarn. Vi må få flere scener for samiske utøvere enten det er musikere, teaterarbeidere eller de som jobber med visuell kunst. Vi må skape steder hvor samiske artister kan opptre og få inntekter, sier Olsen, som mener det samiske

kulturlivet har store utfordringer. Noe som også har gjort ham moti-vert til å ta steget inn i politikken. – Vi får en altfor liten andel av nasjonale kulturmidler. Sametin-get må være enda tøffere mot stat og myndigheter, mot kommuner og fylker. Vi må presse dem til å bruke ressurser på samisk kultur, sier han.

vil ha et tØffeRe sametingHan mener Sametinget i større grad burde møtt opp på Stortinget for å be om en satsing på samisk kultur. – Sametingets viktigste rolle er å skaffe mere midler og ressurser til den samiske kulturen. Sametinget skal være kanalen inn til Stortinget og regjeringa, men også være aktør mot fylkeskommuner og kommu-ner. Dette er jobb nummer én, sier han, og legger til at samisk kultur har kommet i en uheldig situasjon der man internt kiver om få res-surser til bygg og fasiliteter.

Kulturskolene er et annet område innen kulturpolitikken som Henrik Olsen ser er forsømt. – Vi må få en satsing på kulturskoler. Ifølge kulturmeldinga skal kulturskolene oppgraderes og da må vi passe på at de får et samisk innhold, avslutter han og legger til at han ser fram til jobben som samisk kulturforkjem-per i kraft av å være politiker.

NSR áigu ásahit sámi giellaguovddáža Sážžái ja Gaska-Romsii.NSR vil etablere et samisk språksenter for Senja og Midt-Troms.

NSR áigu nannet daid sámi giellaguovddážiid mat jo gávdnojit Gáisi válgabiires.NSR vil styrke de eksisterende samiske språksentrene i Gáisi valgkrets.

NSR áigu leat searvvis ásahit sámi viesu Romsii, sámi doaimmaide ja deaivvadanbáikin buot sápmelaččaide.NSR vil bidra til å etablere et samisk hus i Tromsø for samiske aktiviteter og som møteplass for alle samer.

NSR áigu bargat dan ovdii ahte duohtan dahkat sisdoalu mii lea Sámedikki ja Romssa suohkana ovttasbargošiehtadusas.NSR vil arbeide for realisering av innholdet i samar-beidsavtalen mellom Sametinget og Tromsø kommune.

NSR áigu bargat áimmahuššan ja nannen dihte sámi resursaskuvllaid. Sámi sisdoallu ferte nannejuvvot skuv-lla astoáiggefálaldagain ja kulturskuvllain.NSR vil arbeide for ivaretaking og styrking av samiske ressursskoler. SFO og kulturskoler må få et styrket samisk innhold.

NSR áigu bargat dan ovdii ahte vuođđoskuvlla sáme-gielaoahpahus heivehuvvo nu ahte oahppit eai masse oahpahusa eará fágain.NSR vil jobbe for at samiskundervisningen i grunnskolen tilrettelegges slik at elevene ikke taper undervisning i andre fag.


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Gáivuotna.Kåfjord.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Náitalan Marinain, 4 máná.Gift med Marina, 4 barn.

virgi/yrke:Beaivválaš jođiheaddji Davviálbmogiid guovddážis.Daglig leder på Senter for nordlige folk.

beroštumit/interesser: Girjjálašvuohta, musihkka ja valáštallan.Litteratur, musikk, trening.

váibmoášši/hjertesAken:Sámi dáidda ja kultuvra, ja mánáid ja nuoraid bajásšaddaneavttut.Samisk kunst og kultur samt barn og unges op-pvekstvilkår.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Váikkuhit vai Sámediggi šaddá dehálaš oasálaš geasuheaddji sámi báikegottiid hábmema oktavuođas.Bidra til at Sametinget blir en viktig aktør for å skape attraktive samiske lokalsamfunn.

18 NSR 2013 NSR 2013 19

Gáivuona, Omasvuona, Ivgu, Gálssa, Romssa, Báhccavuona, Málatvuomi, Beardu, Leangáviika, Birggi, Doaskku, Ránáidsullo ja Ráisavuona suohkanat Romssa fylkkas. Kommunene Kåfjord, Storfjord, Lyngen, Karlsøy, Tromsø, Balsfjord, Målselv, Bardu, Lenvik, Berg, Torsken, Tranøy og Sørreisa i Troms fylke.

gÁiseguovllu vÁlgabiire gÁisi valgkrets heNrik olseNNorgga sÁmiid riikkasearvi


2

1

2

3

3

1

2

3

1 Østre valgkrets1 Nuortaguovllu válgabiire

1. Niillas Beaska2. Christina Henriksen3. Lilly Jonita Roska

2 Ávjovárri valgkrets2 Ávjovári válgabiire

1. Aili Keskitalo2. Mathis Nilsen Eira3. Laila Nystad

3 Nordre valgkrets3 Davveguovllu válgabiire

1. Silje Karine Muotka2. Inger Elin Kristina Utsi3. Tor Johnny Josefsen

4 Gáisi valgkrets4 Gáiseguovllu válgabiire

1. Henrik Olsen2. Sandra Marja West3. Piera Heaika Muotka

5 Vesthavet valgkrets5 Viesttarmeara válgabiire5 Viestarmera válggabijrra

1. Ann-Mari Thomassen2. Viktor Inge Paulsen3. Nanna Agnete Thomassen

6 Sørsamisk valgkrets6 Åarjel-Saepmie veeljemegievlie

1. Björn Thomas Åhrén2. Nora Marie Bransfjell3. Lars Peder Dunfjeld

7 Sør-Norge valgkrets7 Lulli-Norgga válgabiire7 Oarjje-Vuona válggabijrra 7 Åarjel-Nöörje veeljemegievlie

1. Kirsti Guvsám2. Anita Persdatter Ravna3. Tor Gunnar Nystad

1

2

3

4

6

7

5

6 mandater

8 mandater

5 mandater

6 mandater

4 mandater

4 mandater

6 mandater

12

3

4

5

6

7

4

1

2

3

5

1

2

3

6

1

2

3

7

1

2

3

Sandra leamaš ofelažžan jagi ja lea ieš vásihan maid oahppit ohppet sámi dilálašvuođaid birra. Son oaivvilda vuođđováttisvuohta lea oahpaheddjiid váilevaš máhttu ja boares oahppo- neavvut.

– Dat oahpaheaddjit geaiguin mun háleštin háliidit fállat buori oahpahusa sámi áššiid birra, muhto sis váilot dávjá dárbbašlaš dieđut. Mun oaivvildan Sáme-diggi ferte leat eanet aktiiva, ja váldit oktavuođa skuvllaiguin ja ásahit diehto-juohkinortnegiid, dadjá son.

feRte šaddat eksámenfáddánSandra vásiha ahte eanetlohku otná skuvlaohppiin dihtet unnán sámi servo-daga, historjjá dahje kultuvrra birra. Dat mielddisbuktá dávjá ovdagáttuid. Muhto manne lea nu?

– Okta váttisvuohta lea oahpaheaddji-oahppu. Sámi dilálašvuođat oainnát eai leat oassin dán oahppus. Nubbi vát-tisvuohta lea ahte ollu oahpaheaddjit eai oahpat ohppiide sámi áššiid birra go dihtet ahte eksámenis ii jerrojuvvo dáid áššiid birra, dadjá West. Son oaivvilda maiddá ahte berre bidjat johtui fágaláv-degotti mii veahkeha oahppogirječálliid áššáigullevaš sámi historjjá ja kultuvrra gálduiguin.

– Mun jáhkán dat dagahivčče struktuvrralaš lahkoneami hástalusaide, loahpaha Sandra Márjá West, guhte lea gearggus vásáhusaidis buktit sáme-politihkkii.

Sandra har vært samisk veiviser i ett år og har fått førstehånds erfaring med hva elever lærer om samiske forhold. Hun mener grunnproblemet er læreres man-glende kunnskaper og utdatert undervis-ningsmateriell.

– Lærere jeg har snakket med ønsker å tilby god undervisning om samiske spørsmål, men de mangler ofte den rele-vante informasjonen de har behov for. Jeg mener at Sametinget må ta en mer aktiv rolle i å kontakte skolene og opprette informasjonsordninger, sier hun.

må opp til eksamenSandra opplever at majoriteten av dagens skoleelever vet lite om samisk samfunn,

historie eller kultur. Dette fører gjerne til fordommer. Men hvorfor er det slik?

– Et problem er lærerutdanningen. Samiske forhold er nemlig ikke en del av denne utdanningen. Et annet problem er at mange lærere ikke underviser i samiske spørsmål fordi de vet at elevene ikke vil få spørsmål om det på eksamen, sier West. Hun mener også at det bør settes ned et fagutvalg som bistår lære-bokforfattere med relevante kilder til samisk historie og kultur.

– Det tror jeg vil gi en mer strukturert tilnærming til utfordringene, avslutter Sandra Márjá West, som er klar for å dra sine erfaringer inn i samepolitikken.

– Mis, geat ássat báikkiin gos sápmelaččat eai leat eanetlogus, lea dárbu báikkiide gos mii deaivvadat eará sápmelaččaiguin, sáhttit sámástit ja hukset oktavuođaid. – Lean vásihan dákkár arenaid hui positiivvalažžan, dadjá Piera Heaika.

Piera Heaika lea nuorra evttohas, muhto sus lea jo ollu bargovásáhusat sámi sosiála arenain. Son lea bargan Nuoraid Siiddas Skániin ja lei searvvis álggahit nuoraidorganisašuvnna Noereh!. Dasa lassin lea son Márkomeanu festivála bargoveagas ja NSR nuoraidlávdegotti jođiheaddji.

bissovaš deaivvadanbáikkitEarret festiválaid ja servviid deattuha Piera Heaika bissovaš deaivvadanbáik-kiid dehálaš vuoruheapmin. – Dehálaš oassi barggus Sámedikkis šaddá sihkkarastit bissovaš sámi deaiv-vadanbáikkiid Gáiseguovllu válgabiirii. Sámi viessu Romssas ferte ceggejuvvot boahtte njeallje jagi áigodagas. Seammás áiggun mun dahkat dan maid mun sáhtán sihkkarastin dihte ahte báikkálaš álgagat ásahit deaivvadanbáikkiid buot mear-rasámi gilážii ožžot dan doarjaga Sáme-dikkis man sii dárbbašit, lohpida Muotka.

– Vi som bor på plasser der samer ikke er i majoritet har et behov for steder der vi møter andre samer, kan snakke samisk og bygge et samhold. – Slike arenaer har jeg opplevd som veldig positive, sier Piera Heaika.

Piera Heaika er en ung kandidat, men han har allerede mye erfaring med å arbeide med samiske sosiale arenaer. Han har jobbet på ungdomshuset Nuoraid Siida i Skånland, og var med på å starte opp ungdomsorganisasjonen Noereh!. I til-legg er han med i staben til den samiske festivalen Márkomeannu og leder NSRs ungdomsutvalg.

peRmanente mØteplasseRForuten festivaler og foreninger trek-ker Piera Heaika frem mer permanente møteplasser som en høy prioritering. – En viktig del av arbeidet på Samet-inget blir å sikre permanente samiske møteplasser i Gáisi valgkrets. Det samiske huset i Tromsø må opp og gå i løpet av den kommende fireårsperioden. Samtidig vil jeg gjøre mitt for å sikre at lo-kale initiativer til å opprette møteplasser i alle de sjøsamiske bygdene får den støt-ten fra Sametinget de har behov for, lover Muotka.

Háliida buoret oahpahusa sápmelaččaid birraVil ha bedre undervisning om samer– Jáhkán mii fertet álgit oahpaheaddjioahpuin. Dan dadjá Sandra Márjá West guhte maŋimuš jagi lea johtán miehtá Norgga ja muita-lan skuvlaohppiide sápmelaččaid ja sámi diliid birra.

– Jeg tror vi må begynne i lærerutdanningen. Det sier Sandra Márjá West som har brukt det siste året på å reise rundt i Norge og fortalt skoleelever om samer og samiske forhold.

Gohčot su mearrasápmelažžan, márkosápmelažžan dahje gávpotsápmelažžan. – Mus leat ruohttasat máŋgga báikkis Sámis, ja mun jáhkán dat addá munnje buori vuolggasaji bargat olles Sámi ser-vodaga ovddas, dadjá Piera Heaika Muotka guhte lea Unjárggas eret ja lea bajásšaddan sihke doppe ja Skániin. Dál son ássá Romssas.

Kall ham sjøsame, markasame eller bysame. – Jeg har føtter mange steder i Sápmi, og jeg tror det gir meg et godt utgangspunkt for å arbeide for hele den samiske befolkningen, sier Piera Heaika Muotka som er fra Nesseby og er vokst opp både der og i Skånland. Nå bor han i Tromsø.

saNdra mÁrjÁ WestNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Bajásšaddan Olmmáivákkis. Ássá dál Romssas.Oppvokst i Manndalen. Bor nå i Tromsø.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Singel.

virgi/yrke:Sámi ofelaš. Studeanta. Samisk veiviser. Student.

beroštumit/interesser:Duodji, borjjasteapmi, Riddu Riđđu ja giella. Duodji, seiling, Riddu Riđđu og språk.

váibmoášši/hjertesAken:Buoridit sámegielaoahpahusa ja dagahit vai šaddá álkit oažžut dan skuvllas. Bedre og lettere tilgjengelig samiskundervis-ning i skolen.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Áiggun oažžut johtui doaibmabijuid buoridan dihte oahpahusa sápmelaččaid birra norgga skuvllas.Jeg vil få på plass tiltak for å bedre undervis-ningen om samer i den norske skolen.

Piera heaika muotka Norgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Bajásšaddan Unjárggas ja Skániin, ássá dál Romssas.Oppvokst i Nesseby og Skånland, bor i Tromsø.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Singel.

virgi/yrke:Studeanta ja museabargi. Student og museumsvert.

beroštumit/interesser:Festiváladoaimmat.Festivalarbeid.

váibmoášši/hjertesAken:Sámi deaivvadanbáikkit.Samiske møteplasser.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Láhčit dan láhkai vai mii oažžut bissovaš sámi deaivvadanbáikkiid, eanet ja nanno-sat giellaguovddážiid, ja láhčit diliid sámi ođđahutkamii, fitnodatálgimii, ja ealáhusaide.Legge til rette for at vi får flere permanente samiske møteplasser, flere og sterkere språksentre, samt legge til rette for samisk innovasjon, entreprenørskap, og næringsliv.

Sámi deaivvadanbáikkit addet olluDe samiske møteplassene gir mye

NSR áigu bargat dan ovdii ahte sámi váhnemiidda addo-juvvo fálaldat sámegielaoahpahussii ja ahte sámi mánát ožžot skuvlabargoveahki.NSR vil jobbe for at samiske foreldre gis tilbud i samisk språkopplæring og at samiske barn får leksehjelp.

NSR áigu bargat dan ovdii ahte sámi mánáide addo dáhkádus ahte ožžot sámi mánáidgárdesaji.NSR vil arbeide for at alle samiske barn garanteres samisk barnehageplass.

NSR áigu leat searvvis nannet sámi giela ja kultuvrra guovllus ásahuvvon kulturguovddážiid bokte, nu go Dav-viálbmogiid guovddáža bokte Gáivuonas.NSR vil bidra til å styrke samisk språk og kultur i regionen gjennom etablerte kultursentre slik som Senter for nord-lige folk i Kåfjord.

NSR háliida ahte riddoguovllu olbmuide sihkkarastojuv-vo vejolašvuohta ovdánahttit ealli báikegottiid. Guolle-vuostáiváldinrusttegat fertejit dollojuvvot jođus ja ferte vuoruhuvvot ásahit báikkálaš muohkadanfitnodagaid.NSR vil at kystbefolkningen sikres muligheter til å utvikle levende lokalsamfunn. Mottaksanlegg for fisk må holdes i drift og det må satses på etablering av lokale videre-foredlingsbedrifter.

NSR háliida ahte guohtunealáhusaide sihkkarastojuvvojit eananguovllut ja ahte fertejit ráhkaduvvot buoret ortne-gat nálleregistreremiidda ja boraspiriid jávkadeapmái mat vahágahttet.NSR vil at beitenæringene skal sikres arealer og det må utarbeides bedre ordninger for bestandsregistrering og uttak av skadevoldende rovvilt.

NSR áigu bargat dan ovdii ahte viđa jagi oahpaheaddji-oahppu Romssa Universitehtas nanne iežas fálaldaga sámi gielas, kultuvrras ja servodateallimis. NSR vil arbeide for at den femårige lærerutdanninga ved Universitetet i Tromsø styrker sitt tilbud i og om samisk språk, kultur og samfunnsliv.

Gáivuona, Omasvuona, Ivgu, Gálssa, Romssa, Báhccavuona, Málatvuomi, Beardu, Leangáviika, Birggi, Doaskku, Ránáidsullo ja Ráisavuona suohkanat Romssa fylkkas. Kommunene Kåfjord, Storfjord, Lyngen, Karlsøy, Tromsø, Balsfjord, Målselv, Bardu, Lenvik, Berg, Torsken, Tranøy og Sørreisa i Troms fylke.

gÁiseguovllu vÁlgabiire gÁisi valgkrets

22 NSR 2013 NSR 2013 23

Ii leat dáhpedorpmis ahte Ann-Mari Thomassenii lea buoret sámi dearvvašvuođafálaldat dehálaš. Olbmo iežas vásáhusat dagahit dávjá politihka buorebun. Ruovt-tus son ássá iežas sámegielahálli etniin, justa fal addin dihte sutnje oadjebas boarásmanbeivviid. – Mii leat ollu oapmahaččat geat ballat mo min vuorrasiid árgabeaivi šaddá go eai ieža šat nagot iežaset dikšut, dadjá son.

sámi deaRvvašvuohta sámedikkisSámediggi ferte bidjat eavt-tuid sámi dearvvašvuođa di-rektoráhta, departemeantta ja dearvvašvuođadoaimmaid ektui. Dál Sámediggi nammada stivralah-tuid Dearvvašvuohta Davvinii, muhto Thomassen váillaha ealli politihka mii bidjá áššelistui maid stivralahtut galget ovddastit ja evt-tohit iežaset stivradoaimmaiguin. – Maŋŋá go stivralahtut leat nammaduvvon de jaskkoda. Eat mii gula maidige das maid sii leat olahan. Mii fertet dahkat juoga dáinna, vai Sámediggi ovttat láh-kái sáhttá ovdánahttit doaibmi dearvvašvuođapolitihka.

Dearvvašvuođaásahusat leat dehálaččat. Leat dat mat addet sámi dearvvašvuođafálaldaga. Sámi guhkes gaskkat – ja nu maiddá guhkes mátkkit buohcciviesuide – mearkkaša ahte berre ásahit eanet sámi guovllumedisiinnalaš guovddážiid. Vai sápmelaččat ožžot fálaldaga doppe gos ásset. – Bargu lea jođus Ájluktii oažžut guovllumedisiinnalaš guovddáža. Dán barggu NSR doarju, dadjá Thomassen.

sámi fuolahusRuovttutBoarrásiidruovttut leat maid dehálaččat. Márkosámi guovllus leat NSR sámesearvvit leamaš áŋgiris vuolggaheaddjit ovttas Loabagáiddie Siiddain duohtan dahkat dán. – Mii leat nu guhkás olahan ahte Skániid suohkan bovdii gulahallančoahkkimii. Mii leat hui ilus dan dihte. Evenášši suohkan lei maid searvvis. Márkogiliin lea dárbu sámi boarrásiidruovttuide, čuoččuha son. Dan son lea ieš vásihan. Dearvvašvuođabargit leat riŋgen Ann-Mari Thomassenii dul-kan vai nagodit gulahallat iežaset pasieanttaiguin.

– Mii dárbbašat eanet sámegielat gelbbolašvuođa beaivválaš divššus. Mun lean eaktodáhtolaččat dulkon. Lean dáhkan dan ráhkisvuođain iežan álbmogii, muhto nu dáhpe-dorpmis ii sáhte. Oktii čájehuvvui ahte vuoras olmmoš goalui ja háliidii eanet gárvvuid. Áibbas vuođolaš dárbbut. Mii fertet addit oahpahusa nu ahte sáhttet gula-hallat beaivválaš divššus - jus dárbbašit borramuša dahje gokko sis bávččaga, dadjá son.

Sámi dulkonbálvalusa maid lea dehálaš nannet, nu go buohccivisu-in ja fáhkkadálkkaslašdustehusain Hárštás, Narviikkas ja Bådåddjos. – Sámi pasieanttat galget dovdat iežaset oadjebassan. Danne ferte Sámediggi oččodit sámi giella- ja kulturgelbbolašvuođa oahpahus-vuogádagaide. Sámi pasieanttat leat miehtá riikka, ii dušše sámi suohkaniin. Buohccidivššáriin ja doaktáriin ferte leat sámi giella- ja kulturáddejupmi, dadjá son, gearggus ovdánahttit sámi dearvvašvuođapolitihka Sáme-dikkis.

Det er ikke uten grunn at et bedre samisk helsetilbud er viktig for Ann-Mari Thomassen. For egne op-plevelser gjør ofte politikken bedre. Hjemme bor hun sammen med sin samiskspråklige mor, nettopp for å gi henne en trygg alderdom. – Vi er mange pårørende som er bekymret for hvordan hverdagen blir for våre eldre når de ikke klarer å ta vare på seg selv, sier hun.

samisk helse på tinget Derfor må Sametinget være en klar premissgiver innen samisk helse ovenfor direktorat, departement og helseforetak. I dag kan Sametinget oppnevne styrerepresentanter til Helse Nord, men Thomassen savner en aktiv politikk som setter dagsorden for hva styremedlem-mene skal fronte og foreslå i sine styreverv. – Etter styremedlemoppnevnin-gen blir det stille. Vi får ingen tilbakemeldinger på hva man har oppnådd i helseforetaket. Vi må gjøre noe med dette, slik at Same-tinget hele tiden kan utvikle en aktiv helsepolitikk, sier hun.

Og helseforetakene er viktige. Det er de som gir et samisk helsetilbud. De lange avstandene i Sápmi – og dermed til sykehusene – tilsier at det i større grad bør søkes å få etablert samiske distriktsmedis-inske sentre. Slik at samer får et tilbud der de bor. – Det jobbes nå med et regionalt distriktsmedisinsk senter på Drag. Det er et arbeid som NSR støtter, sier Thomassen.

samiske omsoRgsboligeREldreboliger er også viktige. I det markasamiske området har NSRs sameforeninger vært aktive pådri-

vere sammen med Loabagáiddie Siida (SFF) for å få realisert dette. – Vi er kommet så langt at Skån-land kommune inviterte til dia-logmøte. Det er vi veldig glade for. Evenes kommune var også med. For i markebygdene trengs det samiske eldreboliger, fastslår hun.

Det har hun selv fått erfare. Ann-Mari Thomassen har blitt oppringt av helsepersonell for å tolke når de ikke klarer å kommunisere med sine pasienter. – Vi trenger mer samisk språk-kompetanse i den daglige pleien og omsorgen. Jeg har stilt opp frivillig som tolk. Jeg har gjort det av kjær-lighet til mitt folk, men jeg har gitt beskjed til kommunene at så tilfel-dig kan det ikke være. En gang viste det seg at den eldre personen frøs og ville ha mer klær på seg. Helt basale behov. Vi må kunne gi kursing slik at man kan kommunisere i den daglige pleien av beboerne – om de trenger mat eller hvor de har vondt, sier hun.

Samiske tolketjenester også et viktig område å styrke, som på sykehusene og akuttmottakene i Harstad, Narvik og Bodø. – Samiske pasienter skal ikke føle seg utrygge. Derfor må Same-tinget må jobbe for å få samisk språk- og kulturkompetanse i utdanningssystemene. Samiske pasienter finner man over hele landet, ikke bare i de samiske kom-munene. Sykepleiere, hjelpepleiere og leger må ha samisk språk- og kulturforståelse, sier hun, klar for å videreutvikle samisk helsepolitikk på Sametinget.

Sámi dearvvašvuođafálaldatEt samisk helsetilbudSu váibmoášši lea eanet sámi fuolahusruovttut, eanet oahpahuvvon sámi buohccidivššárat ja sámi guovllumedisiinnalaš guovddáža. – Sápmelaččain maid galgá buorre dearvvašvuođafálaldat, dadjá Ann-Mari Thomassen.

Hun brenner for flere samiske omsorgsboliger, flere utdannede samiske sykepleiere og samiske distriktsme-disinske sentre. – Samer skal også ha et godt helsetilbud, sier Ann-Mari Thomassen.

NSR áigu duohtan dahkat Várdobáiki sámi guovddáža huksema.NSR vil realisere byggingen av Várdobáiki samisk senter.

NSR galggá barggat guovllomedisijnalasj guovdátja åvdås Ájluovtan ja vuorrasijsijdaj åvdås márkáguovlon Skánen ja Evenássjen.NSR vil arbeide for et distriktsmedisinsk helsesenter på Drag og eldreboliger i markebygdene i Skånland og Evenes.

NSR áigu sihkkarastit Márkomeannu-festivála, kultur-lágideami Julevsáme Vahkko ja eanet sámi giella- ja astoáiggearenaid mánáid ja nuoraid várás.NSR vil sikre festivalen Márkomeannu, kulturarrange-mentet Julevsáme Vahkko og flere samiske språk- og fritidsarenaer for barn og unge.

NSR galggá vuododoarjjagav lasedit giella- ja kultur-guovdátjijda Duoddará Ráffe Bájddarin, Árran Divtas-vuonan, Várdobáiki Evenássjen/Skánen ja Ástavuona giellagoahtie Loabagin.NSR vil øke grunntilskuddene til språk- og kultursentrene Duoddará Ráffe i Beiarn, Árran i Tysfjord, Várdobáiki i Evenes/Skånland og Ástavuona giellagoahtie i Lavangen.

NSR áigu doarjut sámi deaivvadanbáikkiid ásaheami Bådådjos, Hárštáin, Viestterállasis ja Ruggus. NSR vil støtte etablering av samiske møteplasser i Bodø, Harstad, Vesterålen og Spansdalen.

NSR galggá viehkedit vedjav åttjudit Måsskåj ja doarjjot luonndo-, giella- ja kulturskåvlåv Måsken ásadit.NSR vil bidra til vegforbindelse til Musken og støtte utvikling av natur-, språk- og kulturskole i Musken.


bAjásšAddAn/oppvokst:Stuorragiettis Divttasvuonas ja Sáttiidvuomis Skániin.På Storjord i Tysfjord og i Sandmark i Skånland.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Ovttasássi. Leat 4 máná ja okta áhkut.Samboer. Har 4 barn og ett barnebarn.

virgi/yrke:Sámegielaoahpaheaddji.Samisklærer.

beroštumit/interesser: Politihkken ja searvegoddebargu, lohká áinnas sihke kriminálagirjjiid ja poesiija, liiko čuoigat ja oaggut.Engasjert i politikk og menighetsarbeid, leser gjerne både krim og poesi, og er glad i skiturer og fisketurer.

váibmoášši/hjertesAken:Boarrásiidruovttuid márkogilážii gaskal Skániid ja Evenášši, ja sámi dearvvašvuođaguovddáža Divttasvutnii.Eldreboliger i markebygda mellom Evenes og Skånland, samt samisk helsesenter i Tysfjord.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Mii galgat oažžut sadjái bissovaš buvttadeaddji-virggi Márkomennui.Vi skal få på plass en fast produsentstilling for Márkomeannu.

Divrráid, Siellaga, Loabága, Rivttaga, Skániid, Ivvárstáđiid, Hárštá, Bjarkøy, Giehtavuona, Ánddasullo, Ikšnášši, Bieváid, Suortta, Válafierdda, Voagaj, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lo-degiid, Dielddanuori, Evenášši, Áhkkánjárgga, Bálák, Divtasvuodna, Hápmer, Stájggo, Oarjje-Fuolldá, Bådåddjo, Fuossko, Sálatvuobme, Oarjje-Bájddár, Bájddár ja Meløy gielddat. Kommunene Dyrøy, Salangen, Lavangen, Gratangen, Skånland, Ibestad, Harstad, Bjarkøy, Kvæfjord i Troms fylke og kommunene fra og med Saltdal, Beiarn og Meløy og nordover i Nordland fylke.

viestarmera vÁlggabijrra / viesttarmeara vÁlgabiire vesthavet valgkrets

24 NSR 2013 NSR 2013 25

aNN-mari thomasseNvuoNa sÁmij rijkasiebrre

Norgga sÁmiid riikkasearviNorske samers riksforbuNd

Sijdan Divtasvuonan jådet Doajmma-siebrre Julev-Sámev (DSJ) ja sån le aj Julevsáme Vahko boahtte prosjækta-jådediddje. – Mån dåbdåv ájnnasamos majt máht-tep dahkat váj julevsámegielan ja kul-tuvran galggá tjuovggis boahtteájgge le dav vuojnnusij buktet ja vuosedit nuora máhtti árbbedábijt adnuj válldet ådåájg-gásasj væráldin aj, javllá Viktor. álgadibme– Hæhttup gáhttit jut stuorámus ja ájn-nasamos sáme birrasa åvddålijguovlluj e stádajda ásaduvá. Julevsáme kultuvrra buoremusát bierggi julevsáme dáfon, danen le mijá duogen nuoges barg-

gosajijt ásadit váj bæssá dáppe årrot, javllá nuorajkandidáhtta. Dåjma maj åvdås Viktor ájggu barggat li duola dagu kulturbarggosajij ja kulturæládusáj doarjjagav vijdedit, aktan almma láhkáj vuorodit álgadimev.

– Dåjma dagu álgadimprosjækta Indigee li viehka ájnnasa. Hæhttu bessat oadtjot doarjjagav viddnudagájt ásadittjat ak-tan buorre prográmmajda bessat gåggu ájálvisájt bæssá åvddånahttet ja viehkev oadtjot værmádagás, låhpat Viktor Inge Paulsen.

Nanna lohpida Sámedikkis bagat oaččuhan dihte eanet ja buoret sámi mánáidgárddiid. – Lea árrat mánnávuođas ahte lea álkimus oahppat sámegiela. – Lean ieš dáruiduhttojuvvon guovl-lus eret gos dárogiella lea váldogiella. Mun oainnán man dehálaččat mánáidgárddit leat, muitala Nanna. – Jus lea sámegiella váldogiellan de dárbbaša mánáidgárddiid dan seail-luhit, ja jus ii leat sámegiella ruovttu giellan de lea dárbu mánáidgárdái veahkkin oahpahan dihte mánáide sámegiela, dadjá Nanna.

dáRbu pedagogaide– Lea hui dárbu eanet sámegielat peda-

gogaide. Nanna niehku lea ahte sámi nuorat valvin váldet ovdaskuvlaoahpa-headdjioahppu, go gielalaš pedagogat loktešit kvaliteahta vel eanet. – Sávaldat lea eanet geasuheaddji oahppo- ja stipeandaortnegat. Sihke movttiidahttin dihte sin guđes lea sámegiella eatnigiellan válljet ovdasku-vlaoahpaheaddjioahppu, ja vai nuppi- ja goalmmátgielagat sáhttet oahppat do-arvái vai sáhttet geavahišgoahtit giela mánáidgárdeárgabeaivvis. Nanna mojo-hallá ja dadjá sus lea stuorra luohttámuš dan bargui maid mánáidgárddit dah-ket, muhto ahte dárbbašuvvo nannen riikkadásis sihkkarastin dihte ahte sámegielat pedagogaid rekruteren lea doarvái buorre.

Hjemme i Tysfjord er Viktor leder for aktivitetsforeninga Doajmmasiebrre Julev-Sábme (DSJ) og kommende pros-jektleder for den lulesamiske kulturuka Julevsáme Vahkko. – Jeg føler at det viktigste vi kan gjøre for at lulesamisk språk og kultur går en lys fremtid i møte, er å gjøre den synlig og vise at ungdom kan ta i bruk tradisjonene også i den moderne verden, forteller Viktor. entRepRenØRskap– Vi må passe på at de største og vik-tigste samiske miljøene i fremtiden ikke legges til byene. Den lulesamiske kulturen overlever best i de lulesamiske bygdene, så jobben vår blir å sikre at

vi får arbeidsplasser nok til at det er mulig å bo her, sier ungdomskandi-daten. Tiltak som Viktor vil arbeide for inkluderer utvidet støtte til kulturar-beidsplasser og kulturnæringer, samt en stor satsning for å legge til rette for gründervirksomhet.

– Tiltak som entreprenørskapspros-jektet Indigee er veldig viktige. Det må være mulig å både få støtte til å etablere bedrifter, samt finne gode programmer for å videreutvikle ideer og få god op-pfølgning og tilgang til nettverk, avslut-ter Viktor Inge Paulsen.

På Sametinget lover Nanna å arbeide for flere og bedre samiske barnehager. – Det er i tidlig barndom det er lettest å lære seg samisk. – Jeg kommer selv fra et fornorsket område der norsk er majoritetsspråket. Jeg ser hvor viktig barnehagene er, forteller Nanna. – Har man samisk som hovedspråk trenger man barnehagene for å bevare det, og har man ikke samisk som hjemmespråk så har man behov for barnehagen som støttespiller for å lære barna samisk, sier Nanna.

behov foR pedagogeR– Det er et skrikende behov for flere

samiskspråklige pedagoger. Nanna drømmer om et rush av samiske unge som utdanner seg til førskolelærere, fordi språkdyktige pedagoger vil bidra til å heve kvaliteten ytterligere. – Ønsket er mer attraktive studie- og stipendordninger. Både for å motivere de med samisk som førstespråk til å velge førskolelæreryrket, og for at andre- og tredjespråklige kan lære nok til å ta i bruk språket i barnehagehverdagen. Nanna smiler og sier at hun har stor tillit til arbeidet barnehagene gjør, men at det trengs et nasjonalt løft for å sikre en god nok rekruttering av samisk-språklige pedagoger.

Kultuvrra ja barggosajeKultur og arbeidsplasser

Lea jáhkku mánáidgárddiideTror på barnehagene

Sáme nuora dárbahi bargojt jus galggi smáv bájkijn årrot. Viktor Inge Paulsen (21) sihtá sáme kultuvrav låpptit nuoraj gaskan. – Vuoj man buorre le gå nahkap dájt guokta ulmijt ållidit kulturba-rggosajij ja kulturæládusáj tjadá, javllá Viktor.

– Livččen áinnas galgat oahppat sámegiela mánáidgárddis go ledjen mánná. Nanna Thomassenis (34), Loabágis eret, lea jáhkku ahte sámi mánáidgárddit leat deháleamos giellaarenat mánáide.

De samiske ungdommene trenger arbeid for å bo i bygdene. Viktor Inge Paulsen (21) vil få til et løft for samisk kultur blant ungdom. – Tenk så bra det er når vi klarer å kombinere disse to målene gjen-nom å få til kulturarbeidsplasser og kulturnæringer, sier han.

– Jeg skulle gjerne lært meg samisk i barnehagen da jeg var barn. Nanna Thomassen (34) fra Lavangen har tro på de samiske barne-hagene som den viktigste språkarenaen for barn.

viktor iNge PaulseNvuoNa sÁmij rijkasiebrre Norgga sÁmiid riikkasearviNorske samers riksforbuNd

riegádAm/Født:04.01.1983

ÅrromsAdje/bAjássjAddAmbosted/oppvokst:Ájluovtan Divtasvuona suohkanin.Drag i Tysfjord kommune.

muv birrA/sivilstAnd:Aktugasj.Singel.

virgge/yrke:Kulturbargge.Kulturarbeider.

berustime/interesser:Sáme kulturiellem ja sáme æjvvalimsaje, valástallam, musihkka (sierraláhkáj sáme musihkka) ja duodje, aktan ållo ienep. Samisk kulturliv og samiske møteplasser, sport, musikk (spesielt samisk musikk) og duodje, samt mye mer.

vájmo ássje/hjertesAken:Vuornnot ulljoråggåmav LoVeSe:an ja gruv-vodåjmajt Sámen, mielas væddjaj Måsskåj. Nei til oljeutvinning i LoVeSe og gruvedrift i Sábme, ja til vei til Musken.

válggAloAhpádus/vAlgløFtet: Barggat váj sáme kulturfálaldahka vijddán ja váj galggá sjaddat álkkep nuorajda sáme viddnudagájt álgadit. Jobbe for at det samiske kulturtilbudet ut-vides og at det skal bli enklere for ungdom å etablere seg innen samisk næringsliv.

NaNNa thomasseN vuoNa sÁmij rijkasiebrre Norgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


ássAnbáiki/bAjásšAddAnbosted/oppvokst:Bajásšaddan Bærumas, ássan Loabágis nuorravuođa rájes.Oppvokst i Bærum, bodd i Lavangen fra tenårene.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Eadni 2 mánnái. Mor til 2 barn.

virgi/yrke:Adjunkta.Adjunkt.

beroštumit/interesser:Mátkkoštit, meahcástallan ja duodji.Reise, friluftsliv og duodji.

váibmoášši/hjertesAken:Loktet gealbodási servodagas sámi kultuvrra ja eallinvuogi ektui.Øke kunnskapsnivået om samisk kultur og levesett i samfunnet.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Nannet giellaguovddážii mat jo gávdnojit ja ovdánahttit eanet sámi deaivvadanbáikkiid giella- ja kulturdoaimmaiguin.Styrke eksisterende språksentre og utvikle flere samiske møteplasser med språk- og kulturaktiviteter.

NSR sihtá ienep sáme bájkke- ja gæjnnonamájt galbajn, ja sáme galba almulasj viesojn ja ásadusájn.NSR vil ha flere samiske steds- og vegnavn på skilt, og samisk skilting av offentlige bygg og institusjoner.

NSR háliida ahte Skánit ja Evenášši galgaba sámegiela hálddašanguvlui, ja eanet gielladoaimmaid bihtám-, julev- ja márkkusámi guovlluide.NSR vil ha Skånland og Evenes inn i forvaltningsområdet for samisk språk, og flere samiske språktiltak i pite-, lule-, og markasamiske områder.

NSR áigu ovdánahttit museadoaimmaid Vilgesváris, Kvandahlmusea Balagis, Tuva Hápmiris, ja doarjut álgagiid duođaštit sámi báikkálaš historjjá.NSR vil videreutvikle museumsvirksomheten i Vilges-várre, Kvandahlmuseet i Ballangen, Tuva i Hamarøy, og støtte initiativ til dokumentasjon av samisk lokalhistorie.

NSR galggá nannit kulturæládusáj åvddånahttemav majn le sáme sisadno, duola dagu duodje ja sáme turissma.NSR vil støtte utvikling av kulturnæringer med samisk innhold, for eksempel duodje og samisk turisme.

NSR galggá vuodoæládusájt nannit ja åvdedit guoddelis guollebiebbmamav mij le vuogas luonnduj.NSR vil styrke primærnæringene og bærekraftig og miljøvennlig havbruk.

NSR áigu sihkkarastit guohtoneatnamiid ja eastadit boazovahágiid Nordlandsbanenis.NSR vil sikre beiteareal og forebygge reintap på Nord-landsbanen.

26 NSR 2013 NSR 2013 27

Divrráid, Siellaga, Loabága, Rivttaga, Skániid, Ivvárstáđiid, Hárštá, Bjarkøy, Giehtavuona, Ánddasullo, Ikšnášši, Bieváid, Suortta, Válafierdda, Voagaj, Vestvågøy, Flakstad, Moskenes, Værøy, Røst, Lo-degiid, Dielddanuori, Evenášši, Áhkkánjárgga, Bálák, Divtasvuodna, Hápmer, Stájggo, Oarjje-Fuolldá, Bådåddjo, Fuossko, Sálatvuobme, Oarjje-Bájddár, Bájddár ja Meløy gielddat. Kommunene Dyrøy, Salangen, Lavangen, Gratangen, Skånland, Ibestad, Harstad, Bjarkøy, Kvæfjord i Troms fylke og kommunene fra og med Saltdal, Beiarn og Meløy og nordover i Nordland fylke.

viestarmera vÁlggabijrra / viesttarmeara vÁlgabiire vesthavet valgkrets

jus jienastat nsR, de mii lohpidat váikkuhit nu ahte sámediggi galgá beroštit ja veahkehit du.

NSR áigu bargat dan ala ahte Sámedikkis galgá leat čielgasit áittardeaddjirolla sámi álbmoga ektui, ja leat ovttaskas olbmui veahkkin ja dorvun. Mii áigut aktiivvalaččat gulahallat earáiguin áššiin mat gusket sápmelaččaide – ležžet dal sisabahkkemat guohtuneatnamiidda, dulkonhástalusat buohcci-viesuin, oahppit geat eai oaččo sámegieloahpahusa dahje oljobohkan Lofuohtas.

jus jienastat nsR, de oaččot čielga ja beaktilis sámedikki mii lea gozuin sámi áššiin.

NSRas mii doaivut buoremusat oažžut áššiid čađa jus mii gulahallat bures earáiguin seammás go čielgasit muitalat iežamet oainnu, leaš dal oahpahusáššiid, vuoigatvuođaáššiid, boraspireváttisvuođaid dahje dearvvašvuođahástalusaid ektui! NSR áigu dahkat Sámedikki čielga servvodathábmejeaddjin ja dehálaš gulahallanguoibmin sihke guovddáš- ja báikkálaš eiseválddiid guovdu.

jus jienastat nsR, de oaččut aili presideantan.

Dat mearkkaša ahte jus válljet NSRa, de oaččut sánálaš presideantta, guhte ii leat čadnon dáža bello-dagas go galgá ovddidit sámi oaiviliid ja gáibádusaid.

hvis du stemmer på nsR, lover vi å bidra til at sametinget skal bry seg og hjelpe deg.

NSR vil bidra til at Sametinget i større grad skal påta seg en ombudsrolle overfor det samiske folket, og være til hjelp for den enkelte. Vi skal aktivt gå i dialog med andre parter i saker som berører samiske interesser – det være seg i arealkonflikter, ved tolkeutfordringer på sykehus, for elever som ikke får samiskundervisning de har krav på, eller mot olje-utvinning i Lofoten.

hvis du stemmer på nsR, får du et tydelig og offensivt sameting.

NSR har tro på at tydelighet og dialog er den beste måten å få gjennomslag for våre saker på, enten det gjelder utdanningssaker, rettighetssaker, rovdyrs-problematikk eller helseutfordringer! NSR skal gjøre Sametinget til en tydeligere samfunnsaktør og en viktigere part overfor både sentrale og lokale myn-digheter i saker som angår de samiske samfunnene.

hvis du stemmer på nsR, vil du få aili keskitalo som president.

Dette betyr at hvis du velger NSR, får du en talefør president som ikke er avhengig av godkjenning fra noe norsk parti når hun skal fremme samiske syns-punkter, meninger og krav.

3 3

2 2

1 1

Golbma buori ákka jienastit NSR:

Tre gode grunner til å stemme på NSR:

NSR 2013 29

Thomas båatsoefuelhkesne byjjeni Raedtievaerien sïjtesne Sveerjesne, mij dovletje aaj gåatomelaantem Nöörjesne utni. Daan biejjien teknihken åvtehkinie Namdalseiden tjïeltesne.

– Manne aktene tjïelke saemien byjre-sisnie byjjenim, jïh sïjhtem mov nïejth aaj dam nuepiem åadtjoeh, jeahta. Dan åvteste ektiedimmiem båatsose ut-niehtamme, jalhts dåaktovregraadem åtna gïehtelimmien jïh gorredimmien sisnjeli. Dïhte veele damta gusnie beehtjede aktene dejstie vihkielom-mes jieliemijstie Saepmesne.

– Vihkeles jearsoes jïh daajroes mierieh sjugniedidh, goh reaktah gåatomelaantese jïh aktem daajroes juvrepolitihkem, jeahta, jïh tjïerteste juvreveahka tjuara ånnanidh sïjtine. Aarebi daan jaepien akte dotkeme-reektehtse bovtseteehpemen bïjre juvride bööti, viertiestamme jaeme-minie beapmoevaanoen gaavhtan. Dellie dotkije Åhrén hïehpeni. Dïhte dotkijen premissi bïjre gihtji, jïh maam vuekide dotkije nuhtji. Man-nasinie dotkemereektehtse ij naan hedtiem utnieh dejnie guvvine maam båatsoesaemieh jïjtje utnieh?

juvRelåhkoe tjuaRa våålese– Akte båatsoealmetje daajra maam juvrh maahta bovtsigujmie darjodh. Juvrh gåatomedajvine ij leah ajve ryöktesth teehpeme, men aaj kriev-viem sturrieh. Dah bovtside dåalvoeh guktie dah eevre faamohts sjidtieh, Åhrén jeahta, mij joekoen båatsoen nuepiejgujmie ååntjestalla.

– Dah mah bovtsigujmie gïehtelieh aktem joekoen garre jieledem utnieh. Båatsoe gellie aajhtoeh åtna. Gïervebe gïervebe sjædta båatsoealmetjinie år-rodh, Åhren jeahta jïh gruvadarjomh neebnie goh akte dejstie darjoemijstie mij gåatomelaantem goerpedahta.

– Joekoen gïerve jeatjah dajvh åadt-jodh, mah vuesiehtimmien gaavhtan biegkefaamose gaarvanieh. Vïenhtem maaksoe vaalteme gåatomelaanten åvteste, tjuara orre dajvh årrodh. Jis ij dam åadtjoeh dle tjuara raak-tan krievviem gåatomelaantesne giehpiedidh, jeahta jïh veanhta sae-miedigkien politihkerh tjuerieh dan bïjre tjerkebelaakan pryöjjadidh.

Thomas veanhta daah dåeriesmo-erh stuerebe fokusem daarpesjieh. – Dellie vihkeles aktine nænnoes gïeline, vuesiehtimmien gaavhtan dotkemereektehtsi vööste. Daamtaj ij våajnoes sjïdth dotkemereektehtsinie gåatomedajvh geahpanieh, jeahta.

båatsoe tjuaRa åRRodh– Båatsoe lea joekoen vihkeles saemien siebriedahkesne. Tjoerebe reaktam akten båatsose gorredidh maam maehtebe damtijidh, akte iemie båatsoe saemide, jeahta. Dan åvteste vihkeles orreme fuelhkieålma Åhrénese nïejtide meatan vaeltedh, dovne mieside mïerhkesjidh giesege, jïh leekedidh tjaktjen: – Daate mijjen aerpievuekie.

Gosse nïejti bïjre soptsestibie dle Thomas jeahta satne lea gijhteles dej faalenassi åvteste mejtie åadt-joeh. – Mijjen nïejth saemien ööh-pehtimmiem skuvlesne åadtjoeh, jïh kultuvredaajroe akte iemie bielie ööh-pehtimmeste, goh duedtie, religijovne jïh eatnemefaage. – Daate hijven, men faalenasse maahta buerebe sjïdtedh jïh jieniebidie jaksedh, jeahta. – Dïhte daajroe maam saemien kultuvren tjïrrh åådtjeme, lea vihkeles jïh akte stoerre aevhkie munnjien. Seamma tïjjen ööhpehtimmiem stoerresiebriedahkeste åtnam jïh maahtam ussjedalledh gåabpagihtie bieleste, minngemosth jeahta.

Thomas vokste opp i en reindrifts-familie i Raedtievaerie sameby på svensk side. En sameby som også historisk har hatt beiteland på norsk side. I dag jobber han som teknisk sjef i Namdalseid kommune. – Jeg vokste selv opp i et ursamisk miljø og er opptatt av at mine døtre også skal få den muligheten, sier Åhrén. Derfor har han beholdt tilk-nytningen til reindrifta til tross for at han har tatt en doktorgrad innen drift og vedlikehold. Han kjenner godt til hvor skoen trykker for en av de viktigste næringene i Sápmi. – Det er viktig å skape trygge og forutsigbare rammevilkår. Slik som rettigheter til beiteland og en forutsigbar rovdyrspolitikk, sier han, og påpeker at antallet rovdyr må ned i reinbeitedistrikt. Tidligere i år kom det en forskningsrapport om tap av rein til rovdyr kontra død som følge av matmangel. Da skvatt forskeren Thomas Åhrén. Han stilte spørsmål ved forskerens premisser og metoden som ble brukt. For hvorfor er det slik at forskningsrapporten ikke er i samsvar med reindriftsutøvernes virkelighetsbilde?

RovdyRtallet må ned– En reineier vet godt hva rovdyr betyr for reinens overlevelsesevne. Rovdyr i et beiteområde betyr ikke bare direkte tap, det forstyrrer hele flokken. De jakter slik at reinen tappes for energi, sier Åhrén som er svært opptatt av betingelsene for reindrifta.

– De som driver med reindrift har en utrolig tøff tilværelse. Reindrifta står overfor mange trusler. Det blir bare vanskeligere og vanskeligere å eksis-tere som utøver, sier Åhrén og viser til gruvevirksomhet som presser på, og andre inngrep i beiteland.

– Det er uhyre vanskelig å erstatte arealer som for eksempel forsvinner til vindkraft. Jeg mener beitemark som tas må erstattes med ny mark. Hvis ikke må man rett og slett kutte antall dyr man har med på beite, sier han og vil at sametingspolitikerne engasjerer seg i større grad.

Thomas Åhrén mener at denne prob-lematikken behøver mer fokus. – Da blir det viktig med en sterk stemme, for eksempel mot forskning-srapporter. At beitemarkene blir mindre og dårligere kommer ofte ikke fram i forskningsrapporter, sier han.

ReindRifta må bestå– Reindrifta er meget sentral in-nenfor det samiske samfunn. Vi må sikre retten til å drive en gjenkjen-nbar reindrift; en naturlig reindrift for samene, sier han. Derfor har det vært viktig for familiemannen Åhrén å ta med seg sine døtre på både kalvemerking på våren og slakting på høsten: – Det har blitt fast tradisjon.

Når vi er inne på døtrene sier Thomas at han er takknemlig for de tilbudene de får. – Døtrene mine får samiskundervisning på skolen, og kulturkunnskap er en naturlig del av undervisningen, slik som i hånd-verksfag, religion og naturfag. – Det er positivt, men tilbudet kan enda bli bedre og nå ut til flere, sier han. – Den kunnskapen jeg har fått gjennom den samiske kulturen ville jeg ikke vært foruten. Det er et stort pluss. Samtidig har jeg utdanning fra storsamfunnet. – Slik kan jeg reson-nere fra begge sider, avslutter han.

Båatsoen båetijen aejkien gaavhtanFor reindriftas framtid– Båatsosne garres daelie, jïh abpe dam dåarjoem daarpesje maam maahta åadtjodh. Thomas Åhrénen vaajmoe lea båatsosne. Dïhte veanhta dan gïerve tsiehkien gaavhtan dle Saemiedigkie tjuara tjerkebelaakan pryöjjadidh.

– Reindrifta har det tøft nå og trenger all den støtten den kan få. Thomas Åhrén har sitt hjerte i reindrifta. Han mener at den vanskelige situasjonen gjør at Sametinget må engasjere seg mer.

bjØrN thomas ÅhréNNØØrjeN samiej rijhkesiebrie


NSR sæjhta barkedh ihke dejpeladtje gåatoemelaanth åarjelsaemien dajvesne edtjieh bååstede båatsose båetedh.NSR vil arbeide for at gamle tiders beiteland i sørsamisk område skal tilbakeføres reindriften.

NSR sæjhta Saemiedigkie reaktabarkoem jïh dam vijriesåbpoe barkoem Saemiereaktamoenehtsisnie II åarjelsaemien dajvesne beetnegigujmie dåarjohte.NSR vil at Sametinget støtter rettighetsarbeidet og opp-følgingen av Samerettsutvalget II i sørsamisk område økonomisk.

NSR sæjhta aktem åarjelsaemien skïemtjijegovlehtallijem tseegkedh skïemtjegåetesne St. Olavs Hospital.NSR vil opprette en sørsamisk pasientkontakt ved St. Olavs Hospital.

NSR sæjhta barkedh ihke båatsosne nuepieh gorre-suvvieh guktie noere almetjh aktem båetije aejkiem båatsosne vuejnieh.NSR vil arbeide for at reindrifta sikres vilkår som gjør det mulig for ungdommer å se en fremtid i næringen.

NSR veanhta juvrepolitihke tjuara jorkesidh. Dïhte tjuara daajroes jïh monnehke årrodh båatsose.NSR mener at rovdyrpolitikken må endres. Den må være forutsigbar og bærekraftig for reindrifta.

NSR sæjhta aktem saemien gaavnedimmiesijjiem tseeg-kedh Tråantesne heevehtimmiejaepien 2017 åvtelen.NSR vil etablere et samisk møtested i Trondheim innen jubileumsåret 2017.

reAkAdAmme/Født:04.02.1966

byjjenAmme/Årromesijjiebosted/oppvokst:Tjeedtegistie Sveerjesne, daelie Namdalseidesne orre.Fra Gäddede i Sverige, bor nå på Namdalseid.

Fuelhkie/sivilstAnd:Ektieårroje. Göökte maanah.Samboer. Har to barn.

bArkoe/yrke:Teknihken åvtehke.Teknisk sjef.

iedtjh/interesser: Siebriedahkeiedtjije jïh lyjhkoe digkiedidh. Bijjene vaeresne jïh hæhtjosne minnie dan daamtaj maahta. Lyjhkoe vijredh gööledh.Samfunnsinteressert og glad i en diskusjon. Tar turer til fjells og på hytta så ofte han kan. Jakt og fiske.

vAAjmoeAAmhtese/hjertesAken:Båatsoen nuepide bueriedidh.Bedre vilkårene for reindriftsnæringen.

veeljemedÅÅjvehtAsse/vAlgløFtet: Sæjhta barkedh ihke juvreveahka våålese båata akten eensi daltesasse.Vil arbeide for at rovviltbestanden kommer ned på et akseptabelt nivå. Dagens bestand er alt for stor.

30 NSR 2013 NSR 2013 31

Raanen jih Rødøyen tjielte jih åarjese Nordlaanten fylhkesne. Noerhte- jih Åarjel -Trøøndelaage. Surnadalen, Rindalen jih Sunndalen tjielte Møre jih Romsdalen fylhkesne. Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset jih Folldalen tjielte Hedemaarhken fylhkesne. Kommunene fra og med Rana og Rødøy og sørover i Nordland fylke, fylkene Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag, kommunene Surnadal, Rindal og Sunndal i Møre og Romsdal fylke og kommunene Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal i Hedmark fylke.

ÅarjelsaemieN veeljemegievlie sØrsamisk valgkrets

– Manne vïenhtem saemien voeresh leah akte dejstie vihkielommes vierhtijstie mi-jjieh utnebe. Dah voeresh jïjnjem daajro-jste jïh dåårjehtimmijste meatan gued-tieh, vuesiehtimmien gaavhtan gïelen jïh jielemi sisnjeli, jïh fïereguhte aktem sjïere histovrijem åtna soptsestidh, Bransfjell jeahta.

Nora veanhta mijjieh dennie saemien siebriedahkesne tjoerebe vihth aelkedh dejtie voeresidie ååktedh, jïh dejtie baajedh vielie våajnoes jïh gåvloes årrodh siebriedahkesne. – Kultuvrem, gïelem jïh aerpievuekide vaarjelidh, guktie edtjebe dam darjodh jis ibie åadtjoeh lïeredh dejstie mah bodtem jieleme? Dah voeresh daajroem meatan guedtieh mij mijjem saemine tjïelkeste, jïh gaajhkesh dovnesh sijhtieh aevhkiem utnedh buerebe mieriejgujmie juktie daa-jroem sertiestidh dejtie nuerebe boelvide, Nora jeahta.

boelvegaavnesjimmieBransfjell veanhta jïjnje maahta dorjesov-vedh juktie voeresidie aktem sijjem vedtedh siebriedahkesne mij mïelem vadta. Byöroe maehtedh gaavnesjimmieh öörnedidh jieniebidie boelvide guktie dah maehtieh joekehtslaakan gaavnesjidh jïh joekehts dajvine. Voeresh jïh noerh maehtieh gaavnesjidh gusnie åadtjoeh soptsestalledh, digkiedidh jïh soptsestidh. Mejtie vuejnebe daerpies aktine jïjtse åarjelsaemien voereseraerine aaj, jaa mejtie aaj sjïere voeresedïenesjh? – Guessiedïenesjh jïh skïemtjijegov-lehtallijh leah råajvarimmieh mejtie manne vïenhtem leah vihkeles juktie voeresi vyörtegsvoetedomtesem lutnjedh. Mov mïelen mietie dle daate vihkeles råajvarimmieh, eah ajve dejtie voeresidie, Nora Bransfjell jeahta, mij gaskem jeatjah sæjhta daejtie vuajnojde bæjjese lutnjedh Saemiedigkesne.

Lars Peder Dunfjeld (26) gohtjesåvva ajve Laara. Daate lea akte dejstie jielije åarjel-saemien aerpievuekijste; saemien nommh åtnasuvvieh. Akte jeatjah aerpievuekie lea gïele, mij aaj jielieminie, men lea UNESCOn læstosne itjmies håvhtadihks gïeligujmie. – Mijjeste dan vaenie, jïh mijjieh dan bårrode årrobe, guktie daerpies gaajhkesh dovnesh aktem lissiebarkoem darjoeh jis gïele edtja aktem båetije aejkiem utnedh, Laara jeahta.

jealajimmie vieRhtieh kReavaÅarjelsaemien dajvesne eah skraejrieh fååtesh juktie gïelem jealajehtedh. Gïele-jarngh, kultuvrejarngh, saemieskuvlh jïh ovmessie prosjekth. – Saemiedigkie jïh staate tjuerieh mijj-em dåarjoehtidh jis mijjieh edtjebe aktem hillem utnedh. Jalhts mijjieh jïjtje aktem vihkeles barkoem darjobe gosse gïelem

åtnose vaeltebe, dle beetnegh daerpies jis edtjebe buektiehtidh tjïrrehtidh dejtie ovmessie prosjektide mejtie daarpesjibie. – Manne sïjhtem beetnehdåarjoem gorredidh gaajhkide skraejride mah gååvnesieh, jïh vïenhtem dåarjoeöörnegh tjuerieh gååvnesidh mah sagke jieniebidie skraejride skreejrehtieh, Laara veanhta.

Laara lohkehtæjjine saemien gïelesne barkeme minngemes jaepien, jïh vuaj-neme guktie saemienööhpehtimmie akte dåårrese sjædta dejtie jeatjah tæjmojde. – Ij leah nuekies sjïehteladteme gosse jeatjah ööhpehtimmiem dassa. Learohkh eah sïjhth saemien utnedh jis tjuerieh saemien utnedh vïtnedimmietæjmojne, Laara jeahta jïh minngemosth jeahta: – Tjoerebe dam öörnegem jarkelidh guktie dïhte aarvoem mijjen gïeleste jïh kultuvreste tjïelkeste.

– Jeg mener at samiske eldre er en av de viktigste ressursene vi har. Eldre bærer med seg mye kunnskap og erfaring, for eksempel innen språk og næringer, og hver har sin unike historie å fortelle, sier Bransfjell. Nora mener vi i det samiske samfunnet må ta tilbake respekten for de eldre og la dem være både mer synlige og mer hør-bare i samfunnet. – Å ta vare på kulturen, språket og tradisjonene, hvordan gjøre det om man ikke får lære fra de som har levd en stund? De eldre bærer med seg kunnskap som definerer oss samer, og alle vil være tjent med bedre rammer for kunnskapsover-føring til yngre generasjoner, sier Nora.

geneRasjonstReff Bransfjell mener mye kan gjøres for å gi eldre en meningsfull plass i samfunnet. – Generasjonstreff bør kunne gjennom-føres i ulike former og i ulike områder. El-dre og yngre møtes til ulike treff og sam-menkomster der det samtales, diskuteres og fortelles. Kanskje vil det vise seg behov for et eget sørsamisk eldreråd også, for ikke å snakke om egne eldretjenester? – Besøkstjenester og pasientkontak-ter er tiltak som jeg mener er viktige for å løfte eldres verdighetsfølelse. Slik jeg ser det er dette viktige tiltak ikke bare for eldre, sier Nora Brandsfjell, som på Sametinget blant annet vil løfte disse perspektivene.

Lars Peder Dunfjeld (26) kalles bare Laara. Det er en av de levende sørsamiske tradisjonene; at de samiske navnene er i bruk. En annen tradisjon er språket, som også lever, men står på UNESCOs liste over alvorlig truede språk. – Det er såpass få av oss, og vi bor så spredt, at det krever en ekstra innsats av oss alle om språket skal ha en fremtid, sier Laara.

RevitaliseRingen kReveR midleRI det sørsamiske området mangler det ikke på initiativer for å få språket revital-isert. Språksentre, kultursentre, same-skoler og forskjellige prosjekter. – Sametinget og staten må støtte oss om vi skal ha en sjanse. For selv om vi person-lig gjør en viktig innsats ved å ta språket i

bruk, krever det penger for å få gjennom-ført de prosjektene vi har behov for. – Jeg ønsker å sikre finansiering til alle de initiativene som eksisterer, og tenker at det må finnes støtteordninger som motiverer til enda flere initiativer, mener Laara.

Laara har jobbet som samisklærer det siste året, og har sett hvordan samiskundervisningen går ut over de andre timene. – Det er ikke godt nok lagt til rette når man mister annen undervisning. Elevene vil jo ikke ha samisk hvis de må ta det i gymtimen, sier Laara, og avslutter: – Vi må få endret systemet slik at det fremhever verdien av språket og kulturen vår.

Voeresi joekehts vierhtieh Eldre har ulike ressurser

Gïele tjuara åtnasovvedhSpråket må brukes

– Mijjieh tjoerebe dejtie saemien voeresidie vuejnedh goh almetjh joekehts vierhtiejgujmie jïh joekehts daerpiesvoetigujmie, Nora Marie Bransfjell jeahta, mij saemiepolitihken sïjse sæjhta juktie aaj voeresi aamhtesidie soptsestidh, dovne dejtie voeresidie daan biejjien jïh dejtie mah iktemearan båeries sjidtieh.

– Jaavoe, manne maahtam saemiestidh. Laara guarkeme satne tjuara saemiestidh. – Tjoerem amma doestedh aelkedh saemies-tidh. Jis im manne dam darjoeh, guktie maahtam veanhtadidh gïele edtja jieledh guhkiebasse?

– Vi må se på samiske eldre som individer med ulike ressurser og ulike behov, sier Nora Marie Bransfjell, som vil inn i samepolitik-ken også for å tale de eldres sak, både for de eldre i dag og for dem som etter hvert vil bli gamle.

– Jaavoe, manne maahtam saemiestidh. Laara har skjønt at man må snakke samisk. – Jeg må bare kaste meg ut i det å snakke samisk. For hvis ikke jeg gjør det, hvordan kan jeg forvente at språket skal overleve?

Nora marie braNsfjellNØØrjeN samiej rijhkesiebrieNorske samers riksforbuNd


Årromesijjie/byjjenAmmebosted/oppvokst:Stordalen, Meråker.

Fuelhkie/sivilstAnd:Ij pruvreldh. Ugift.

bArkoe/yrke:Jïlleskuvlelohkehtæjja. Høgskolelærer.

iedtjh/interesser:Naa gelllielaaketje iedtjh.Har ganske allsidige interesser.

vAAjmoeAAmhtese/hjertesAken:Åarjelsaemien gïele.Det sørsamiske språket.

veeljemedÅÅjvehtAsse/vAlgløFtet: Politihkerinie årrodh gaajhkide boelvide.Å være politiker for alle generasjoner.

lars Peder “laara” duNfjeldNØØrjeN samiej rijhkesiebrieNorske samers riksforbuNd


reAkAdAmme/byjjedAmmebosted/oppvokst:Snåase.Snåsa.

Fuelhkie/sivilstAnd:Oktegh. Singel.

bArkoe/yrke:Studeente. Meatanaajhtere sïeltesne ØK! Trening og prestasjon DA. Student. Deleier i ØK! Trening og prestasjon DA.

iedtjh/interesser:Gaarsjelimmie/juelkietjengkere, bijjene vaeresne årrodh jïh sosijaale darjomh.Idrett/fotball og trening, fjelliv og sosiale aktiviteter.

vAAjmoeAAmhtese/hjertesAken:Noerh edtjieh guarkedh man vihkeles dej saemien maadtoe jïh aerpievuekieh leah. Dah noerh leah båetije aejkiem, jïh tjuara dejtie sjïehteladtedh.At ungdom skal få tilgang til å forstå hvor viktig deres samiske bakgrunn og tradisjoner er. Det er de unge som er fremtida, og de må legges til rette for.

veeljemedÅÅjvehtAsse/vAlgløFtet: Njoelkedassi åvteste barkedh mij håksa sae-mienööhpehtimmie sjïehteladta sjædta. Å arbeide for et regelverk som sikrer at samiskundervisningen blir tilrettelagt.

NSR veanhta åarjelsaemien maajhööhpehtimmie tjuara evtiesovvedh jïh viedteldahkesne årrodh åarjelsaemien maahtoebyjresinie.NSR mener at den sørsamiske fjernundervisningen må styrkes med forankring i sørsamiske kompetansemiljøer.

NSR sæjhta evtiedimmiem åarjelsaemien learoevierhti-jste prijoriteradidh.NSR ønsker å prioritere utviklingen av sørsamiske læremidler.

NSR veanhta gïelejarngh edtjieh evtiesovvedh, jïh sæjhta orre gïelejarngh tseegkesuvvieh.NSR mener at språksentrene skal styrkes og ønsker at det etableres nye.

NSR sæjhta barkedh ihke jienebh åarjelsaemien tjïelth meatan sjidtieh saemien gïelereeremedajvesne.NSR vil arbeide for at flere sørsamiske kommuner går inn i samisk språkforvaltningsområde.

NSR sæjhta akten laavenjostoelatjkoen åvteste barkedh Tråanten tjïeltine, juktie dam saemien dïenesjefaalenas-sem nænnoestehtedh.NSR vil arbeide for en samarbeidsavtale med Trondheim kommune for å styrke det samiske tjenestetilbudet.

NSR sæjhta Saemiedigkie aktem vijries innovasjovnepro-grammem tseegkie.NSR vil at Sametinget oppretter et omfattende innovas-jonsprogram.

32 NSR 2013 NSR 2013 33

Raanen jih Rødøyen tjielte jih åarjese Nordlaanten fylhkesne. Noerhte- jih Åarjel -Trøøndelaage. Surnadalen, Rindalen jih Sunndalen tjielte Møre jih Romsdalen fylhkesne. Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset jih Folldalen tjielte Hedemaarhken fylhkesne. Kommunene fra og med Rana og Rødøy og sørover i Nordland fylke, fylkene Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag, kommunene Surnadal, Rindal og Sunndal i Møre og Romsdal fylke og kommunene Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal i Hedmark fylke.

ÅarjelsaemieN veeljemegievlie sØrsamisk valgkrets

34 NSR 2013 NSR 2013 35

kirsti guvsÁmvuoNa sÁmij rijkasiebrre


Javladuvvá Oslo le dat stáda gånnå ienemus sáme årru. Ajtu ij sámevuohta heva dáppe vuojnnu. Dájna sihtá Kirsti Guvsám juojddá dahkat.

– Galggá liehket sadje sábmen liehket vájku stuorra stádan årru. Vuona stáda hæhttuji dilev láhtjet ielle sáme sebrudagájda. Galga bessat bajáss-jaddat sáme identitehtajn dáppe aj, miejnni sån.

Sån sávvá sáme kulturviesso, ja maŋenagi sáme ”sijdda” Oslon. Sadje gånnå luondulattjat máhttá guorrit, gånnå uvsa li rahpasa juohkka biejve. Dåppe besa iejvvit barggijt gudi berusti, ij dåssju luojvojbargge gudi dugnada baktu hæhttuji sáme stáda-kultuvrav låpptit muhtem lávvodagá duolloj dálloj. Viesso gånnå máhttá liehket giellaguovdásj, kafea, duod-jevuobddem ja sáme kultursiedna. Luondulasj sáme æjvvalimsadje.

– Valla dåj ietjá stuorra stádajn dár-bahi aj sajev gånnå sáme bessi æjv-valit. Arena gånnå sáme kultuvrra vuojnnusij boahtá. Duola dagu sáme vahkko Biergunin, oajvvat Kirsti.

diedo sámij biRRaIetjas bargos Oslo sámesiebren måttij jagij tjadá, vuojnná Kirsti aj stuorra dárbbo le diedojda sámij ja sámij ássjij birra. Dát luondulattjat gullu oassen sáme vieso dåjmas oajvves-tádan.

– Ienebu ja ienebu gatjádalli sámij ja sámevuoda birra. Dákkir diedo e uddni heva gávnnu. Álu le Oslo sáme-siebrre ja ájnegis ulmutja hæhttum diedojt vaddet vájku dát ajtu le almu-

lasj åvdåsvásstádus, tjielggi Kirsti. – Uddni hæhttu tjielgga snuoggat jus galggá vuogas diedojt gávnnat sámij birra, dættot sån sjuohk-kanisátjijn.

lagáp aktisasjbaRggoKirsti vuojnná ållo galggá sajenis åvddål dákkir vijdes sáme fálaldahka jåhtuj boahtá oajvvestádan. Iene-musát le ruhtadime duogen. Sihke ráddidus, Sámedigge ja suohkan hæhttu dási sæbrrat. – Sámedigge hæhttu sierraláhkáj barggat váj suohkana ållåsit válldi åvdåsvásstádusáv sáme ássjijs ja buorep fálaldagáv sáme álmmugij fállat. Aktisasjbarggo suohkanij ja Sámedikke gaskan luluj buorre viehkkenævvo jus galggá dav nahkat, jáhkká Kirsti Guvsám.

– Hæhttup aktisasjbarggoguojmijt åhtsåt. Galggap barggat váj oadtjop Oslo ja Biergun suohkanijt ja ietjá stádasuohkanijt dákkir sjiehtadusájt vuollájtjállet, loabet NSR-politihk-kár. Guvsám le læhkám Sámedikken 2005 rájes ja dálla le gierddamaht-tásin sjaddamin. Fylkkasuohkana ja joarkkaskåvlå lulu ietjá aktisasjbarg-goguojme jáhkká sån.

– Sámevuohta ruvva gáhtu gå stádajda jåhtå. Dajna hæhttu juojddá dahkat. Hæhttup gierkkamis ráhpuj ájádallat. Galggá bessat sábmen liehket ja oadtjot fálaldagáv vájku gånnå årru ja vájku makkir dárbo dujna li, lehkus dal mánájgárde jali vuorrasijsijda birra sáhka, tjuottjot Kirsti Guvsám.

Oslo er den byen der det etter si-gende bor flest samer. Allikevel er det samiske fremdeles svært usynlig her. Dette ønsker Kirsti Guvsám å endre på.

– Det skal være rom for å være same selv om man bor i en storby. De nor-ske byene må tilrettelegge for levende samiske samfunn. Du skal kunne vokse opp med en samisk identitet også her, mener hun.

Hun drømmer om et samisk kul-turhus, på sikt en samisk “siida” i Oslo. Et sted der man naturlig kan stikke innom, der dørene er åpne alle dager. Der får du møte engas-jerte ansatte, og ikke bare frivillige som på dugnad må løfte fram den samiske bykulturen på en lørdag i ny og ne. Et hus som kan romme alt fra språksenter, kafé og duodjiutsalg til en samisk kulturscene. Et naturlig samisk møtested.

– Men også i de andre store byene er det behov for et sted der samer kan møtes. Arenaer der den samiske kulturen kan synliggjøres. En samisk uke i Bergen for eksempel, foreslår Kirsti.

infoRmasjon om sameRGjennom sitt engasjement i Oslo sameforening gjennom flere år, ser Kirsti at det også er et enormt udekket behov når det gjelder infor-masjon om samer og samiske forhold. Dette er en funksjon hun mener vil falle inn naturlig som del av et samisk hus i hovedstaden.

– Stadig flere etterspør informasjon om samer og det samiske. Slik infor-

masjon er i dag lite tilgjengelig. Ofte har enkeltpersoner og Oslo same-forening måttet påta seg informas-jonsarbeidet, selv om dette egentlig er et offentlig ansvar, forklarer Kirsti. – I dag må man lete med lys og lykte for å finne noe fornuftig infor-masjon om det samiske, legger hun til med et lite sukk.

tetteRe samaRbeidKirsti innser at det er mye som må på plass før et slikt omfattende samisk tilbud kan bli en realitet i hoved-staden. Mest av alt handler det om manglende finansiering. Både regjer-ingen, Sametinget og kommunen må være med for å få det til. – Man må spesielt få kommu-nene til å ta et helhetlig ansvar for det samiske og gi et bedre tilbud til sin samiske befolkning. Samar-beidsavtaler mellom kommunene og Sametinget kan være et godt virkemiddel for å få det til, tror Kirsti Guvsám.

– Vi må søke samarbeid. Vi skal jobbe for å få Oslo og Bergen kommuner og andre bykommuner til å skrive under slike avtaler, lover NSR-politikeren. Guvsám har sittet på Sametinget siden 2005 og begynner å bli utålmodig. Fylkeskommuner og videregående skoler er andre mulige samarbeidspartnere hun ser for seg.

– Det samiske blir fort usynlig når man flytter til byer. Det må gjøres noe med. Vi må tenke fra vugge til grav. Man skal kunne være same og få et tilbud uansett hvor man bor og hvilket behov man har, om det nå er barnehage eller sykehjemsplass det er snakk om, fastslår Kirsti Guvsám.

Sihtá ielle sámestádajtVil ha levende samebyer

Kirsti Guvsám le álu Oslon. Juohkka bále gå dåhku boahtá de åhtsål æjvvalimsajev gånnå máhttá guor-rit. Sadje gånnå máhttá ietjá sámijt iejvvit. Mav sávvá, le æjvvalimsadje gånnå sáme stádavaljesvuohta luluj luorkijdit.

Kirsti Guvsám er ofte i Oslo. Hver gang hun kommer dit savner hun et møtested hun kan stikke innom. Et sted hun kan treffe andre samer. Det hun ønsker seg, er en møteplass der det samiske bymangfoldet kan blomstre.

Sámi viesu Oslos čáhkkilis ja ealli kulturguovddážin fásta bargiiguin. Mihttu lea Sámesiida, mas lea mánáidgárdi, gielalaš ja kultuvrralaš doaimmat ja heivehuvvon doaim-mat turisttaide. Samisk hus i Oslo som et inkluderende og levende kultursenter med faste ansatte. Målet er en Sámesiida, med barnehage, språklige og kulturelle aktiviteter og turismevirksomhet.

NSR áigu ásahit sámi giellaguovddáža Osloi, mas galgá leat ovddasvástádus olles Lulli-Norgii.NSR vil etablere et samisk språksenter i Oslo, med ans-var for hele Sør-Norge.

NSR háliida eanet sámi deaivvadanbáikkiid miehtá Lulli-Norgga, earret eará Bergenii, Stavangerii ja Mjøsa-guvlui.NSR vil ha flere samiske møteplasser i hele Sør-Norge, blant annet i Bergen, Stavanger og i Mjøsaområdet.

NSR háliida sámi dearvvašvuođafálaldaga Lulli-Norgii: sámi dearvvašvuođadivššárbálvalusa, sámi buhcciidos-sodaga Osloi, heivehuvvon fuolahusfálaldaga sámi vuor-rasiidda ja sámi psykalaš dearvvašvuođagáhttema.NSR vil ha et samisk helsetilbud i Sør-Norge: samisk helsesøstertjeneste, samisk sykehjemsavdeling i Oslo, tilpasset omsorgstilbud til samiske eldre og samisk psykisk helsevern.

Galgá leat álki oažžut sámegielaoahpahusa skuvllas. NSR háliida diehtojuohkinkampánjja sámegielaoahpa-husa vuoigatvuođaid ektui, ja bearráigeahččat ahte skuvllat duođas addet dan sámi fálaldaga man sii galget.Det skal være enkelt å få samiskundervisning på skolen. NSR vil ha informasjonskampanje om rettigheter til samiskundervisning i skolen, og påse at skolene faktisk gir det samiske tilbudet de har plikt til.

NSR áigu nannet sámegiela sámi mánáidgárddis Oslos. Buot sámi mánát galget oažžut sámi mánáidgárde- ja skuvlla astoáigeortnetfálaldaga. NSR vil styrke samisk språk i samisk barnehage i Oslo. Alle samiske barn skal få tilbud om samisk barnehage og SFO.

riegádAm/Født:20.08.1979

bAjássjAddAmbosted/oppvokst:Årov Budan Romsdalan. Bajássjaddam Oslon ja Stientjien. Giesijt lev agev Divtasvuonan læhkám.Bor i Bud i Romsdal. Oppvokst i Oslo og på Steinkjer. Somrene tilbringes bestandig i Tysfjord.

muv birrA/sivilstAnd:Válldum.Gift.

virgge/yrke:Báhtariddjekonsulænnta.Flyktningkonsulent.

berustime/interesser: Hárjjidallat, tuvrajt váttsatjit, lávllot, musihkav gulldalit, duodjuhit.Trene, gå turer, synge, høre på musikk, duodje.

vájmo ássje/hjertesAken:Juohkka sáme mánán galggá sæmmi vejulas-jvuohta sámegielav oahppat. Æjgáda e galga hæhttut skåvlåj rijddalit váj dav nagát.At alle samiske barn skal ha like muligheter til opplæring i samisk. Foreldre skal slippe å krangle med skolene for å få det til.

válggAloAhpádus/vAlgløFtet: Válggaloahpádus: Sámedigge galggá nuora-jfåndav ásadit massta nuora bessi rudájt åhtsåt dåjmajt ásadittjat ietjasa bájkálasj birrasin.Sametinget skal etablere et ungdomsfond der ungdom kan søke om penger til å skape aktiviteter i sitt lokalmiljø.

Fylkkat Møre ja Romsdal (earret Surnadal ja Rindal gielddat), Hedmark (earret Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal gielddat), Sogn ja Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Østfold, Oppland, ja Oslo. Fylkene Møre og Romsdal (utenom Surnadal og Rindal kommuner), Hedmark (utenom Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner), Sogn og Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Østfold, Oppland og Oslo.

lulli-Norgga vÁlgabiire sØr-Norge valgkrets

NSR áigu nannet stipeandda ja addit liige oahppočuoggáid ohppiide guđet válljejit sámegiela joatkkaskuvllas.NSR vil øke stipendet og gi ekstra studiepoeng til elever som velger samisk i videregående skole.

NSR háliida buohkaide dievaslaš rávisolbmooahpahusa sámegielas, beroškeahttá gos mii ássat.NSR vil ha en fullverdig samisk voksenopplæring for alle, uansett hvor vi bor.

NSR áigu bargat dan ovdii ahte galgá sáhttit vásihit sámi kultuvrra ja musihka eanet arenain Lulli-NorggasNSR vil arbeide for at samisk kultur og musikk skal kunne oppleves fra flere arenaer i Sør-Norge.

NSR áigu láhčit eanet sámi fitnodatálgiide Lulli-Norggas.NSR vil legge til rette for flere samiske gründere i Sør-Norge.

NSR áigu ásahit nuoraidfoandda gos lea álki ohcat ruđa ja gos vástádus boahtá johtilit.NSR vil etablere ungdomsfond hvor det er lett å søke og raskt å få svar.

NSR háliida ovttasbargošiehtadusaid gaskal Sámedikki ja Oslo ja Bergen suohkana. NSR áigu maid bargat dan ovdii ahte bohtet ortnegii šiehtadusat fylkkasuohkaniiguin ja dearvvašvuođadoaimmaiguin.NSR vil ha samarbeidsavtale mellom Sametinget og Oslo og Bergen kommuner på plass. NSR vil også arbeide for avtaler med fylkeskommuner og helseforetak.

36 NSR 2013 NSR 2013 37

Fylkkat Møre ja Romsdal (earret Surnadal ja Rindal gielddat), Hedmark (earret Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset ja Folldal gielddat), Sogn ja Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Østfold, Oppland, ja Oslo. Fylkene Møre og Romsdal (utenom Surnadal og Rindal kommuner), Hedmark (utenom Engerdal, Rendalen, Os, Tolga, Tynset og Folldal kommuner), Sogn og Fjordane, Hordaland, Rogaland, Vest-Agder, Aust-Agder, Telemark, Buskerud, Vestfold, Akershus, Østfold, Oppland og Oslo.

lulli-Norgga vÁlgabiire sØr-Norge valgkrets

– Lea váivi sutnje geasa čuohcá. Ciela-heapmi sámevuođa vuostá dagaha ahte máŋggas garvet muitaleames ahte sis lea sámi duogáš, muitala Nystad.Son beroštuvvá go lea dán fáttá birra sáhka ja čilge áinnas.

– Lean máŋga jagi orrun Oslo-guovllus ja lean oahppásnuvvan sápmelaččaiguin geat leat eret juohke sajis riikkas. Lea hirpmástuhttit man galles geassádišgohtet go šaddá sáhka sámevuođas. Oainnán ahte dás lea oktavuohta dainna bistevaš negatiiva deaddagiin man mii dovdat sámevuođa ektui, erenoamážit neahtas.

identitehta lea Rašis fáddáTor Gunnar, gii beaivválaččat bargá singuin geat leat rašis dilis servodagas barggustit konsuleantan/integratiiva-terapevtan Oslo Universitehta buohc-civiesus, lea oaidnán mo olbmot rea-gerejit go vásihit juoga negatiivva mii guoská sidjiide. – Go lea sáhka identitehtas ja iešáddejumis de leat mii ovttaskas-olbmot rašit. Mis, politihkkárin ja almmolaš olbmožin, lea ovddasvástá-dus. Álgagat ja doaibmabijut mat easta-dit cielaheami, erenoamážit neahtta-cielaheami, leat rámidanveara, dadjá Nystad. Son háliida dál ahte cielaheami- eastadeapmi vuoruhuvvo vel eanet.

– Det er trist for den enkelte som rammes. Hetsen mot det samiske gjør at mange vegrer seg for å stå frem med sin samiske bakgrunn, forteller Nystad. Han blir engasjert når temaet blir brakt på bane og utdyper gjerne.

– Etter mange år i osloregionen har jeg blitt kjent med samer fra hele landet. Overraskende mange trekker seg litt til-bake når det samiske blir samtaleemne. Jeg ser en sammenheng mellom dette og det vedvarende negative trykket vi føler ser mot det samiske, særlig på nettet.

identitet et såRt temaTor Gunnar, som til det daglige arbeider med de svakeste i samfunnet som konsulent/ Integrativterapaut på Oslo Universitets sykehus, har sett hvordan mennesker reagerer når de møter noe negativt som berører dem selv. – Når det handler om identitet og selvforståelse så er vi enkeltmennesker sårbare. Vi som politikere og offentlige personer har et ansvar. Initiativer og tiltak som forebygger hets, spesielt net-thetsen, er prisverdige, sier Nystad. Han ønsker nå en enda større satsning på hetsforebygging.

– Mii fertet vuostálastit cielaheami sápmelaččaid ja sámevuođa vuostá neahttadigaštallamiin ja sosiála mediain. Tor Gunnar Nystad lea duođas fuolastuvvan mo neahttacielaheapmi váikkuha ovttaskasolbmuide. Neahtas leavvá sihke persovdnafalleheapmi ja olles joavkkuid cielaheapmi.

– Vi må motarbeide hetsen som kommer mot det samiske i nettde-batter og sosiale medier. Tor Gunnar Nystad er oppriktig bekymret for konsekvensene netthets har på enkeltmennesker. På nett flo-rerer både personangrep og mobbing av hele grupper.

Lulli-Norggas ásset ollu sápmelaččat. Danne galggašii leat diehttelas ahte sii ožžot sámi dearvvašvuođafálaldaga. Ahte sii áddejuvvojit sihke giela ja kultuvrra dáfus go bohtet dearvvašvuođa- ja sosiálasuorggi ásahusaide.

dulka lea unnimus maid gal-get oažžut.– Sápmelaččain sáhttá leat eará lágan eallináddejupmi. Go lea sáhka buozalmasvuođa birra, lea dávjá eatnigiella man vállje, čilge Anita. Son oaivvilda lea dehálaš ahte leat dearvvašvuođabargit geat dovdet sáme-giela ja sámi kultuvrra. Unnimus gáibá-dus ferte leat ahte dulka lea olámuttos.

– Lea bággu aktiivvalaččat oččodit eanet sámi dearvvašvuođabargiid. Dasa las-sin berrejit buot dearvvašvuođabargit, miehtá riikka, oahpásmuvvat sámi kul-tuvrrain oahppuset bokte.

sámi vuoRRasat lassánit Lea ollu mii ferte dahkkot vai sáhttá fál-lat sámi dearvvašvuođafálaldaga Lulli-Norggas. Anita oaivvilda ahte álgun ferte ásahuvvot sámi buhcciidruovttoossodat Osloi. – Fargga lassánit sámi vuorrasat oaivegávpogis. Mii fertet sihkkarastit ahte sámi vuorrasat ožžot fuolahusfál-aldaga mii váldá vuhtii sin giela ja kul-tuvrra. Lea fuotnun jus dan eat daga.

Det bor mange samer i Sør-Norge. Det burde derfor være en selvfølge at de får et samisk helsetilbud. At de blir forstått både språklig og kulturelt når de oppsøker institusjoner innen helse- og sosialves-enet.

tolk eR et minimum– Samer kan ha en annerledes livs-forståelse. Når man snakker om syk-dom, er det ofte morsmålet man tyr til, forklarer Anita. Hun mener det er viktig med helsearbeidere som har kjennskap til samisk språk og kultur. Som et minimum skal samisk tolk være tilgjengelig.

– Man er nødt til aktivt å rekruttere samiske helsearbeidere. I tillegg bør alt helsepersonell, i hele landet, få en viss kjennskap til den samiske kulturen gjen-nom utdanningen sin.

samisk eldRebØlge Det er mye å ta tak i for å kunne tilby et samisk helsetilbud i Sør-Norge. Som en begynnelse mener Anita man må opprette en samisk sykehjemsavdeling i Oslo. – En samisk eldrebølge i hovedstaden er like om hjørnet. Vi må sikre at samiske eldre får et omsorgstilbud som tar hensyn til deres språk og kultur. Noe annet vil være uverdig.

Sámi dearvvašvuohta lullinSamisk helse i sør

Maiddá sápmelaččat geat orrut Lulli-Norggas buohccájit, ja maiddá sis lea dárbu dearvvašvuođafálaldahkii mii váldá vuhtii sámegiela ja sámi kultuvrra. Anita Ravnas lea bargovásáhusat sihke NAV:as ja dearvvašvuođabálvalusas, nu ahte son diehtá man dehálaš dát lea.

Også samer som bor i Sør-Norge blir syke, og også de har behov for et helsetilbud som ivaretar det samiske språket og kulturen. Med ar-beidserfaring fra både NAV og helsevesenet vet Anita Ravna godt hvor viktig dette er.

aNita Persdatter ravNa Norgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


bAjásšAddAn/oppvokst:Orru Mossas. Bajásšaddan Juovlavuonas.Bor i Moss. Oppvokst i Austertana.


virgi/yrke:Doaibmajođiheaddji. Virksomhetsleder.

beroštumit/interesser:Olgoáibmodoaimmat, čuoigan, sámi servodatáššit ja duodji. Friluftsaktiviteter, skigåing, samiske sam-funnsspørsmål, duodji.

váibmoášši/hjertesAken:Sámegielaoahpahus.Samisk språkopplæring.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Bargat dan ovdii ahte almmolašvuohta galgá váldit ovddasvástádusa sámegielaoahpa-hussii. Jobbe for at det offentlige skal ta ansvar for samisk språkopplæring.

tor-guNNar NystadNorgga sÁmiid riikkasearvi Norske samers riksforbuNd


bAjásšAddAn/oppvokst:Bajásšaddan Kárášjogas, orru Oslo.Oppvokst i Karasjok, bor i Oslo.

siviilAseAhtu/sivilstAnd:Ii leat náitalan. Ugift.

virgi/yrke:Konsuleanta / Integratiiva-terapevta. Konsulent / Integrativ-terapeut.

beroštumit/interesser:Valáštallan. Spábbačiekčan eŋgelas ja riikkaidgaskasaš dásis. Musihkka ja konseart-tat.Trening. Engelsk og internasjonal fotball. Musikk og konsertliv.

váibmoášši/hjertesAken:Ásahit oktavuođa gieldda ja regioná-la dearvvašvuođaeiseválddiiguin čalmmustahttin dihte sámi perspektiivvaid dearvvašvuođabálvalusaide dihto áššiin. Etablere kontakt med kommunale og regionale helsemyndigheter for å synlig-gjøre behovet for samiske perspektiver ved helsetjenester på enkelte områder.

válgAlohpádus/vAlgløFtet: Bargat dan ovdii ahte Sámi viessu Oslos ovdánahttojuvvo giella-, kultur- ja dokumentašuvdnaguovddážin mas lea beaivválaš doaibma. Jobbe for at Samisk hus i Oslo utvikles til et språk-, kultur- og dokumentasjonssenter som har daglig drift.

Rašis ovttaskasolmmošDet sårbare enkeltmennesket

– Lei go fárriimet Mossii ahte šattai jahkásaš gižžu oažžut sámegielaoahpahusa skuvllas. Mun dat lean ferten organiseren oahpahusa – buot, háhkat oahpaheaddji, gáiddusoahpahusa ja ordnet praktihkalaš áššiid oahpahusa oktavuođas, muit-ala Anita Ravna guhte lea bajásšaddan Deanus ja lea NSR 2. evttohas Lulli-Norggas.

Presideantaevttohas Aili Keskitalo rámida Anita ja buot váhnemiid geat válljejit oahpahit mánáideaset sámegiela: – Juohke áidna váhnen guhte mearrida oahpa-hit mánáidis sámegiela mearkkaša mearehis ollu min boahtteáigái álbmogin. Seammás de lea nu ahte dávjá ii leat álki váldit dán mearrádusa – erenoamážit sidjiide geat ásset olggobealde sámi suohkaniid.

Ethnologue dieđuid mielde leat dušše 25.000 olbmo geat hállet ovtta dain iešguđetge sámegielain. Sámegielat leat UNESCO-listtus mas máilmmi áitojuvvon gielat leat. Sivvan dasa lea ahte leat un-nán olbmot geat hállet sámegiela ja unnán mánát ohppet sámegiela ollásit.

váhnemat feRtejit oažžut dieđuid– Eambbosat fertejit oahppat sámegiela, erenoamážit mánát. Danne háliida NSR ahte sii guđet leat šaddamin váhnemin ožžot dieđuid ja máhtu nu árrat go vejolaš giellaválljema birra. Sámi váhnemat leat erenoamáš dehálaččat sámegiela giellaovdánahttima oktavuođas, muitala Aili Keskitalo. – Jo áhpehisvuođaiskosiin berrejit sámi váhnemat oažžut ráđiid giellaválljema birra dearvvašvuođadivššáris dahje čalbmeeatnis. Mađi árat, dađi buoret, dadjá Keskitalo.

Sii geat leat šaddamin váhnemin, sis lea dárbu oažžut dieđuid giellaválljema mearkkašumi birra ja makkár váikkuhusat válljemis leat. Sii dárbbašit maid buori heiveheami ja dieđuid vejolašvuođaid ja sámi fálaldagaid birra iežaset suohkanis, nu go mo sii ožžot sámegielaoahpahusa ja geainna galget váldit oktavuođa oažžun dihte veahki.

– Lea boastut ahte mii fertet mannat buvdii oastin dihte guoli mii álggos lea sáddejuvvon Kiinnái páh-kkejuvvot ja muohkaduvvot ovdal go joavdá Detnui galmmihanskáhpii. Mii bilidat borramuša mii álgoálggus lei buhtis, dadjá Beaska Niillas guhte lea NSR vuosttaš evttohas Nuortaguovllu válga-biires. Son lea guolásteaddji ja sutnje lea báikkálaš borramuš dehálaš. Son oaivvilda ahte stuorámus hehttehus atnit ávkki báikkálaš borramušas lea Biepmobearráigeahču garra njuolggadusat: – Njuolggadusat leat heivehuvvon stuorra biep-moindustriijii ii ge min smávvadoaluide. Dál ii leat mis lohpi oastit guoli ja bierggu njuolga guolástead-djis, boazodoallis, bivdis dahje boanddas.

Presideantaevttohas Aili Keskitalo oaivvilda ahte mii guđet orrut dáppe berret sáhttit ávkká-stallat daid ovdamuniid maid luondu midjiide skeŋke. NSR áigu heivehit vai mii sáhttit viežžat borramuša meahcis ceavzilis vuogi mielde: – Go borat árbevirolaš sámi biepmu de válddat vára iežat dearvvašvuođas. Seammás doarjjut báikkálaš fitnodagaid ja ealáhusaid ja válddat vára birrasis ja ássama. Dát dagaha ahte mis leat ealli sámi báikegottiid, muitala Keskitalo.

háliida njuolggadusRievdamaIi goassige ovdal leat buhtes borramuš leamaš nu guovddážis go dál. Dađi eambosat háliidit borramuša seagádasávdnasiid, šaddosuodjalanávdnasiid dahje dálkasiid haga maid mii eat dieđe mo dat váikkuhit midjiide. Min vuorrasiin lea dehálaš máhttu bivdima, guolásteami ja borramušárbevieruid ja borramušseailluheami birra. Dát máhttu berre fievrriduvvot ođđa buolvvaide. Lea lunddolaš addit dákkár máhtu skuvllain ja mánáidgárddiin. Muhto Biepmobearráigeahčču hehtte dán máhttosirdima maid. – Mánáidgárddiin ii leat lohpi vuoššat ja borrat dan guoli maid ieža leat bivdán jávrris. Sii fertejit baicce oastit borramuša buvddas. Dát ferte rievda-duvvot jođánepmosit. Vejolašvuohta gávdno, lea dušše dáhtu duohken, loahpaha Beaska Niillas.

– Det var da vi flytta til Moss at det ble en årlig kamp for å få samisk undervisning på skolen. Det er jeg som har måttet organisere undervisningen – alt fra å ordne lærer, fjernundervisning til å ordne det praktiske rundt undervsiningen, forteller Anita Ravna som er oppvokst i Tana og stiller som 2. kan-didat på NSRs liste i Sør-Norge.

Presidentkandidat Aili Keskitalo berømmer Anita og alle foreldre som velger å lære barna samisk: – Hver eneste forelder som bestemmer seg for å lære barna samisk har enorm betydning for vår framtid som folk. Samtidig er det ofte ingen lett avgjørelse å ta – spesielt ikke for de som bor uten-for samiske kommuner.

Ifølge Ethnologue er det kun 25.000 personer som snakker ett av de samiske språkene. Samiske språk er på UNESCOs liste over de mest trua språk i verden. Grunnen til det er at det er få som snakker samisk og få barn lærer samisk flytende.

foReldRe må få infoRmasjon– Flere må lære seg samisk, og da spesielt barn. Derfor vil NSR at vordende samiske foreldre får informasjon og kunnskap så tidlig som mulig om språkvalg. Samiske foreldre er enormt viktige i samisk språkutvikling, forteller Aili Keskitalo. – Allerede på svangerskapskontrollene bør samiske foreldre få veiledning om språkvalg av helsesøster eller jordmor. Jo tidligere, desto bedre, sier Keskitalo.

Vordende foreldre har behov for å få informasjon om hva språkvalget betyr og hvilke konsekvenser valget har. De trenger også god tilrettelegging og informasjon om muligheter og samisk tilbud i egen kommune, slik som hvordan de får samisk opp-læring og hvor de kan henvende seg for å få hjelp.

– Det er for galt at vi må gå i butikkdisken for å kjøpe fisk som først er sendt til Kina for pakking og bearbeiding for deretter å ende i frysedisken i Tana. Vi ødelegger maten som i utgangspunktet er ren, sier Beaska Niillas som er NSRs førstekan-didat i Østre valgkrets. Han er fisker og opptatt av lokal mat. Han mener den største hindringen for å benytte oss av lokal mat er Mattilsynets strenge regler: – Reglene er utformet for den store matindus-trien og ikke for vår småskalaproduksjon. I dag har vi ikke lov til å handle fisk og kjøtt rett fra fiskeren, reineieren, jegeren eller bonden.

Presidentkandidat Aili Keskitalo mener at vi som bor her bør kunne benytte oss av de naturgitte fortrinnene vi har. NSR vil tilrettelegge for at vi får høste og sanke av naturen rundt oss på en bærekraftig måte: – Ved å spise tradisjonell samisk mat tar du vare

på egen helse. Samtidig støtter du lokale bedrifter og næringer og tar vare på miljøet og bosetninga. Dette bidrar til levedyktige samiske lokalsamfunn, påpeker Keskitalo.

vil ha RegelendRingAldri har det vært større fokus på ren mat. Flere og flere ønsker mat uten tilsettingsstoffer, sprøy-temidler eller medisiner som vi ikke vet virknin-gene av. Våre eldre har viktig kunnskap om jakt, fiske og mattradisjoner og bevaring av mat. Denne kunnskapen bør overføres til nye generasjoner. I dag er det naturlig å gi slik kunnskap på skoler og i barnehager. Men også denne kunnskapsoverførin-gen hindrer Mattilsynet. – Barnehagene har ikke lov til å tilberede og spise den fisken de selv fisker på fjellvann. I stedet må de kjøpe maten i butikken. Dette må endres snarest. Muligheten er der, det er bare viljen det står på, avslutter Beaska Niillas.

Mearrideaddji mearrádus: Oahpahit mánáide sámegiela vai iiDet avgjørende valget: Lære barna samisk eller ikke

Buhtes borramuš: Sálteluossa vai gávpepizzaRen mat: Spekelaks eller ferdigpizza

Son ii eahpidan. Anita Ravna lei sihkkar. Mánát galge oahppat sámegiela eatnigiellan vaikke vel orrut Østlandetis. – Olbmos fertejit leat návccat dan nagodit, muitala Ravna. NSR háliida dahkat sámegiela válljema álkibun sámi váhnemiidda.

Luopmánat, luossa, bohccobiergu, dorski, mielki. Eatnašat gáđaštit min. Mis leat herskot dastán go lávket boardagis. Eai leat gallis earáin geain lea olá-muttos buhtes, ekologalaš borramuš mii ii leat guhkás mátkkoštan nu go mis arktalaš guovlluin. Dál lea dát garra deaddaga vuolde.

Hun nølte ikke. Anita Ravna var bestemt. Barna skulle lære samisk som førstespråk til tross for at de bor på Østlandet. – Man må være ressurssterk for å klare det, forteller Ravna. NSR ønsker å gjøre det samiske språkvalget enklere for samiske foreldre.

Multer, laks, rein, torsk, melk. De fleste misunner oss. Vi har delikatessene rett utenfor stuedøra. Få har like god tilgang på ren, kortreist og økologisk mat som vi i arktiske områder. Nå er dette under sterkt press.

38 NSR 2013 NSR 2013 39

Returadresse:NSRPostboks 1739521 Guovdageaidnu

Documents

Sametingsvalget 2013 - NSRnsr.no/wp-content/uploads/2013/04/nsr_magasin_ferdig_gra.pdf · samisk matkultur og tradisjon. Sámi vuorrasat galget oažžut dorvobálvalusaid sámegil