Samfundsvidenskab!D!IlimmarfikKarstenPeterJensen! Bachelorprojekt! August!2012!!! 2! Abstract! Mining,! rare! earth! elements,! mega=industry, new! shipping routes and environmental!

Karsten Peter Jensen

Vejleder: Kennet Lynggaard

Antal tegn: 62.413

Antal sider (inkl. forside): 36

Dato: 20/8-‐2012

Samfundsvidenskab -‐ Ilimmarfik Bachelorprojekt August 2012 ____________

Sjældne jordarter i Grønland -‐ og deres udenrigspolitiske betydning

Karsten Peter Jensen Bachelorprojekt August 2012

2

Abstract

Mining, rare earth elements, mega-‐industry, new shipping routes and environmental

challenges. Overall developments in the Arctic have been extensively staged in both national

and international contexts. Especially when it comes to mining and rare earth elements (REE).

Greenland has one the largest REE-‐deposits in the world and could, with an extraction of

these, become one of the biggest actors in the global mining-‐industry. Greenland though,

haven’t got the necessary expertise or workforce to do so, so therefore Greenland is forced to

get the expertise from other mining-‐countries. Greenland has, in relation to the establishment

of the current form of self-‐governance, taken home the bureau of mining and petroleum, but

can’t take home fields like foreign policy. An establishment of the mining industry in

Greenland could be a vital factor of a self-‐sustaining economy. But since other bigger foreign

actors is equally vital, the foreign policy could be threatened. Therefore a grey area is created

between the economy and foreign policy.

This paper examines the balance between the Greenlandic wish for a higher self-‐sustaining

economy and Denmark’s position in the international arctic system through their arctic

foreign policy. In 2011 the Realm published a new Arctic strategy until 2020, but it hasn’t

taken into account, that minerals and especially REE’s has an effect on the foreign-‐ and

security policy. I will find out, through a scope-‐for-‐action theory, how the foreign policy is

influences by the Greenlandic wish of a higher self-‐sustaining economy. The theory explains

how the foreign policy is affected by three factors: Internal factor, external factor and the

ambitions from the decision makers, where Greenland is included as an internal factor. My

empirical data is mainly gathered from a conference held at the Danish parliament by IA

Folketingimi, and from different articles.

My analysis concludes that REE’s affects the scope for action, within the Danish foreign policy,

in such a way, that it puts Denmark’s position in the international system in jeopardy. I

conclude my paper on how Denmark can avoid this. To avoid this Denmark has to correspond

through applicable international agreements or most ideally make a new Arctic strategy in

common agreement and with collaboration with Greenland in relation to Greenland’s desire

for greater economic independence.


3

Indholdsfortegnelse

ABSTRACT ........................................................................................................................................................ 2

1. INDLEDNING ................................................................................................................................................ 5 1.1 PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................................................ 6 1.2 HYPOTESE ..................................................................................................................................................................... 6 1.3 METODE ........................................................................................................................................................................ 7 1.4 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................................................. 7 1.5 EMPIRI ........................................................................................................................................................................... 8 1.6 CENTRALE BEGREBER ................................................................................................................................................. 8

2. TEORI ............................................................................................................................................................. 9 2.1 INTERNATIONAL POLITIKS FORKLARINGSNIVEAUER ......................................................................................... 10 2.2 ADAPTIONSTEORI ..................................................................................................................................................... 11 2.3 HANDLERUM ............................................................................................................................................................. 12 2.4 TEORIERNES TILPASNING I FORHOLD TIL PROBLEMFORMULERINGEN ........................................................... 14

3. ANALYSE ..................................................................................................................................................... 14 3.1 INTERNE FAKTORER ................................................................................................................................................. 14 3.1.1 Grønlands Selvstyre ......................................................................................................................................... 15 3.1.2 Sjældne jordarter ............................................................................................................................................. 17 3.1.3 Inatsisartuts Erhvervsudvalg ..................................................................................................................... 18 3.1.4 Delkonklusion .................................................................................................................................................... 18

3.2 EKSTERNE FAKTORER .............................................................................................................................................. 19 3.2.1 Geopolitik ............................................................................................................................................................. 20 3.2.2 Andre landes arktiske strategier ............................................................................................................... 21 3.2.3 Internationale aftaler .................................................................................................................................... 21 3.2.4 Delkonklusion .................................................................................................................................................... 22

3.3 BESLUTNINGSTAGERNES AMBITIONER ................................................................................................................. 23 3.3.1 Arktis strategi .................................................................................................................................................... 24 3.3.2 Udenrigsministeriet ........................................................................................................................................ 24 3.3.3 Forsvarsminister Nick Hækkerup ............................................................................................................. 25 3.3.4 Folketingsmedlemmer ................................................................................................................................... 25 3.3.5 Delkonklusion .................................................................................................................................................... 27


4

4. DET ARKTISUDENRIGSPOLITISKE HANDLERUM .......................................................................... 28

5. DISKUSSION ............................................................................................................................................... 29

6. KONKLUSION ............................................................................................................................................. 32

7. LITTERATURLISTE .................................................................................................................................. 33 7.1 BØGER ........................................................................................................................................................................ 33 7.2 ARTIKLER ................................................................................................................................................................... 34 7.3 WEBSITES .................................................................................................................................................................. 35

8. BILAG ........................................................................................................................................................... 36


5

1. Indledning

Råstofudvinding, sjældne jordarter, mega-‐industri, nye sejlruter og miljømæssige

udfordringer. Sammenlagt har udviklingen i Arktis været flittigt iscenesat i både nationale og

internationale sammenhænge. Specielt råstofudvinding og sjældne jordarter.

Den 21. juni 2009 indførtes Grønlands Selvstyre. Selvstyreordningen gav Grønland mulighed

for at hjemtage flere sagsområder, bl.a. hjemtog Grønlands Selvstyre råstofområdet i 2010.

Ikke mindst i tiden efter Selvstyreordningens ikrafttræden oplever man ofte set store skibe ud

for Nuuks havn i forbindelse med olieefterforskning, mange storskalaprojektsdebatter,

jagtområder der bliver forstyrret af bulldozere og helikoptere og udenlandske mineralfirmaer,

der pludselig er en del af bybilledet. Alt i alt kan man mærke, at det summer af iver efter at

udvinde råstoffer. Med til dette billede hører, at den grønlandske regering er begyndt at få

besøg af asiatiske habitklædte herrer

Både inden-‐ og udenlandske medier skriver i dag ofte om forekomsterne af sjældne jordarter i

Grønland. Prøveresultater viser også, at Grønland har nogle af verdens største forekomster af

sjældne jordarter, og verden har i dag brug for disse mineraler, idet Kina i dag nærmest har

monopol på de mineraler, der er så vitale i moderne teknologi. Specielt Kvanefjeldet i

Sydgrønland har store forekomster. Verden har for alvor fået øjnene op for de store

rigdomme. der gemmer sig i Grønlands undergrund. Hvor længe kan disse ligge uden at blive

udvundet, og hvem skal egentlig udvinde dem? Interessante spørgsmål, der naturligt følger

med, hvis Grønland skal have en anden stor indtægtskilde ved siden af fiskeriet. Hverken

Grønland eller Danmark har den nødvendige teknologi eller ekspertise med hensyn til

udvinding af disse råstoffer, og derfor bliver man nødt til at alliere sig med

samarbejdspartnere udefra. Men hvem har beslutningsmyndigheden omkring dette? Er det

Grønland alene, der bestemmer det i og med, at råstofområdet er hjemtaget, eller kan det

påvirke rigsfælleskabet så meget, at Danmark kan sætte en stopper for, at f.eks. en stormagt

som Kina får tilladelse til at iværksætte arbejde med udvinding af grønlandske råstoffer? I så

tilfælde drejer sagen sig ikke længere kun om økonomi, men også om udenrigspolitik. Tør

Danmark tillade, at andre lande pludselig kommer til at spille en væsentlig faktor inden for

rigsfællesskabet?


6

Det er under selvstyreordningen nemlig ikke muligt at hjemtage alle sagsområder. For

eksempel kan udenrigs-‐, forsvars-‐ og sikkerhedsområdet ikke hjemtages, hvorfor disse

områder fortsat ligger under dansk suverænitet. En uundgåelig udfordring rigsfællesskabet

dog står overfor er den kortsigtede økonomiske gevinst kontra de langsigtede strategiske

interesser. Interesser der kun kan findes, hvis et land råder over strategiske ressourcer som

Grønland gør. Herved bliver der lagt op til en spændende fremadrettet diskussion om, hvad

råstoffer og sjældne jordarter har af betydning for udenrigspolitikken i rigsfællesskabet.

1.1 Problemformulering

Med udgangspunkt i den stigende globale interesse for forekomsterne af sjældne jordarter i

Arktis vil jeg undersøge, hvorledes denne globale interesse påvirker Danmarks arktiske

udenrigspolitik set i forhold til Grønlands ønske om større økonomisk selvbårenhed.

Derudover vil jeg se hvordan forekomsterne af sjældne jordarter påvirker Danmark som

småstat.

1.2 Hypotese

Mine antagelser er, at den stigende globale interesse for forekomsterne af sjældne jordarter i

Arktis kan tvinge Danmark til at reagere aktivt for at sikre, at Danmark kan fastholde sin

status som vigtig medspiller i Arktis. Derfor ønsker jeg at undersøge nærmere, på hvilken

måde Danmarks udenrigspolitik bliver påvirket både internt og eksternt. Dertil er det min

antagelse, at Grønlands søgen efter en større økonomisk selvbårenhed kan mindske

Danmarks udenrigspolitiske handlerum, da en søgen efter større økonomisk selvbårenhed

kan få Grønland til selv at lave aftaler med lande, der er interesseret i at udvinde sjældne

jordarter i Grønland.

Til den anden del af problemformuleringen er det min antagelse, at Danmark bliver presset og

derfor er nødt til at komme med klare intentioner og udmeldinger om sin fremtidige position

vedrørende Arktis for at fastholde deres status i Arktis.


7

1.3 Metode

Jeg har valgt sjældne jordarter som udenrigspolitisk case, fordi jeg finder dem vigtige i

Grønlands fremtidige økonomiske vækst og rigsfælleskabets fremtidige udenrigspolitik, og

fordi netop de medfører, at der kan opstå en potentiel gråzone mellem Grønlands økonomiske

interesser og rigsfællesskabets udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik. Derfor finder jeg det

interessant at undersøge, hvordan denne gråzone opstår.

Jeg har valgt at lade IA Folketingimi's konference ”Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske

udfordringer” være en væsentlig del af opgaven og vil inddrage denne løbende i opgaven, da

jeg mener, at meget nødvendig viden og holdninger blev fremlagt af både politikere,

embedsmænd og eksperter ved denne konference.

Til første del af problemformuleringen vil jeg foretage mine undersøgelser ved at beskrive,

hvilke faktorer der spiller en vigtig rolle i den fremførte problemstilling. Dette vil jeg gøre i

analyseafsnittet. I analyseafsnittet har jeg valgt at lave en delkonklusion for hvert delafsnit,

som skal munde ud i besvarelse af første del af problemformuleringen i afsnittet ”Det

arktisudenrigspolitiske handlerum”.

Anden del af problemformuleringen vil jeg besvare i diskussionsafsnittet. På baggrund af

svaret af første del af problemformuleringen vil jeg diskutere, hvad Danmark gør nu og bør

gøre i fremtiden for at sikre stabilitet i det udenrigspolitiske handlerum. Hertil vil jeg

inddrage eksempler fra analysen.

1.4 Afgrænsning

Opgaven tager udgangspunkt i tiden efter indførelse af Selvstyret i 2009 og frem til i dag, hvor

ekspeditionen LOMROG III sejler rundt oppe omkring Nordpolen. Grunden til dette valg er, at

Grønlands første overtagelse af sagsområder efter Selvstyrets faldt på råstofområdet, hvilket

jeg derfor kan bruge som mit T0. Grunden til, at jeg vælger LOMROG III-‐ekspeditionen som

afslutning er, at denne foregår under udarbejdelsen af denne opgave. Et aktuelt og tydeligt

eksempel på, hvor meget nyt der hele tiden sker på dette område. Herudover har jeg valgt kun

at koncentrere mig om forekomsten af sjældne jordarter fremfor hele råstofområdet, som ud

over sjældne jordarter også omfatter forekomsterne af olie og andre mineraler.


8

1.5 Empiri

Af empirisk materiale har jeg inddraget resuméer af præsentationer og diskussioner fra

konferencen ”Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer”, som jeg var med til at

arrangere under mit praktikophold på Christiansborg hos Folketingsmedlem Sara Olsvig.

Heraf vil jeg anvende taler fra udenrigsministeriets departementschef Claus Grube, fra

Senioranalytiker fra DIIS og Ruslandekspert Karsten Jacob Møller, fra Kontreadmiral Nils

Wang samt udtalelser fra forskellige folketingsmedlemmer. Derudover vil jeg inddrage

offentlige publikationer, kronikker og avisartikler, der vil danne et overblik over min case

samt give mig en materialesamling, der kan hjælpe med analysen. Den overvejende vægt vil

være fra konferencen ”Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer”, da den

sammenfatter viden fra relevante institutioner samt grønlandske og danske politikeres

holdninger til emnet.

1.6 Centrale begreber

Territorial autonomi

Grønland har med Selvstyret territorial autonomi, og for at kunne forstå hvorledes Grønlands

Selvstyre er opbygget, er det vigtigt med en forståelse af dette begreb. Territorial autonomi

kan generelt beskrives som: ”a geographically defined area which differs from other sub-‐

regions (like municipalities, federal states, etc.) in a specific country and has received special

status with legislative and/or regulatory (administrative) powers.” (Ackrén 2009; 20)

Udenrigspolitik

Udenrigspolitik er et vigtigt begreb at forstå i opgaven, hvor jeg vil belyse, hvorfor det er

Danmark, der i Rigsfællesskabet bestemmer over Rigsfælleskabets udenrigspolitik.

Udenrigspolitik kan meget generelt beskrives som: ”… udenrigspolitik, dvs. indholdet af en stats

adfærd udadtil”. (Mouritzen 1999; 7)

International politik

International er ligeledes et meget vigtigt begreb at forstå, da det er vigtigt at kunne skelne

mellem udenrigspolitik og international politik. Disse to begreber hænger meget sammen, dog

kan man sige at international politik er: ”International politik er samspillet mellem to eller flere

enheder i det internationale system, typisk stater.” (Mouritzen 1999; 7)


9

Geopolitik

Da begrebet geopolitik forekomme gennem opgaven, er det derfor også vigtigt at definere

dette. Til dette vil jeg anvende Virginie Mamadouhs definition: ”Neoclassical geopolitics

correspond to what the layman expects geopolitics to be: it is about the effects of geographical

location and other geographical features on the foreign policy of a state and its relations with

other states. It is also concerned with the strategic value of geographical factors (resources,

access to sea, etc.)”. (Gutzon Larsen 2011; 44)

Sjældne jordarter

En væsentlig del af opgaven er bygget op omkring sjældne jordarters betydning for Grønland

og rigsfællesskabet. Derfor er det vigtigt at definere, hvad sjældne jordarter er. Hertil vil jeg

bruge Karen Hanghøjs forklaring af kritikalitet. (Se bilag)

Sjældne jordarter defineres ud fra et minerals kritikalitet. Kritikalitet er effekten af manglende

tilgængelighed mod tilgængelighedsrisikoen, hvor effekten af manglende tilgængelighed

måles ud fra, hvor vigtigt et råstof er, og hvor tilgængelighedsrisikoen er et udtryk for, hvor

sårbart tilgængeligheden er. Hertil kan sårbarheden skyldes geologiske, politiske, socio-‐

økonomiske og konfliktrelaterede forhold.

2. Teori

Udenrigspolitik kan forstås på flere måder alt efter hvilken skole, der tages udgangspunkt i

inden for International Politik, og her skelnes der traditionelt mellem to grundlæggende

teoretiske udgangspunkter: Realismen og liberalismen/idealismen. Senere hen opstod

neorealismen.

Den realistiske skole inden for international politik har en anarkisk tilstand stater imellem,

hvor andre lande ikke kan blande sig i en suveræn stat. (Branner 2011; 104)

Den liberalistiske skole fokuserer derimod på, at det er internationale institutioners

beslutninger, der afgør en stats samarbejde med andre lande. (Branner 2011; 99)

Den neorealistiske skole er knyttet til amerikaneren Kenneth Waltz. Ligesom i realismen

anerkender han, at der findes et anarki stater imellem. Dog er anarkiet opbygget således, at


10

det internationale system er på et strukturniveau, hvor man definerer en stat i forhold til

andre stater, og hvor begrebet struktur bliver et nøglebegreb. (Branner 2011; 107)

Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i den neorealistiske skole, da jeg mener, at Danmark

skal ses som en småstat, som prøver at gøre sig gældende i et unipolært system med én

supermagt og kun få stormagter. At Danmark er en småstat viser Branner også på sin figur.

Figur 1: Danmark en småstat

For at forstå, hvordan den danske stats udenrigspolitik bliver berørt som følge af Grønlands

rolle i rigsfællesskabet, vil jeg i dette kapitel belyse en række udenrigspolitiske teorier, der

stammer fra den neorealistiske skole, og som samtidig kombinerer udenrigspolitik med

indenrigspolitik, da politik inden for rigsfællesskabet kan ses som indenrigspolitik. Første

afsnit giver en kort introduktion om, hvordan international politik foregår på forskellige

niveauer i det politiske system. Andet afsnit belyser adaptionsteorien, der samler forskellige

enheders niveauer med eksterne og interne forklaringsfaktorer. Det tredje afsnit belyser

handlerummet, som er en videreudvikling af adaptionsteorien.

2.1 International politiks forklaringsniveauer

Ifølge Mouritzen er udenrigspolitik og international politik to forskellige ting, som dog stadig

er meget svære at skille fra hinanden. ”International politik er samspillet mellem to eller flere

enheder i det internationale system, typisk stater.” (Mouritzen 1999; 7) International politik

kan altså være på flere autonomiske niveauer. Udenrigspolitik forklares som ”…


11

udenrigspolitik, dvs. indholdet af en stats adfærd udadtil”. (Mouritzen 1999: 7) Her beskriver

Mouritzen, at det er en stats adfærd. Derfor betyder dette også, at udenrigspolitik kun kan

være på et statsligt niveau. Det er dog meget svært at adskille disse to fra hinanden, da han

beskriver, at en stats adfærd udadtil må være påvirket af samspillet med andre nationer, og

siden stater er de vigtigste enheder i international politik, er det det svært at skille

udenrigspolitik og international politik fra hinanden. Ifølge Mouritzen er det kun et spørgsmål

om betoning. Man kan derved sige, at udenrigspolitik er et underfelt i international politik.

Udenrigs-‐ og international politik forklares ifølge Mouritzen ud fra faktorer på ét eller flere

niveauer: det systemiske niveau, omgivelsesniveauet, det indenrigspolitiske niveau og

beslutningstagerniveauet, hvor det systemiske niveau og omgivelsesniveauet ses som en stats

rolle i forhold til andre stater. Altså statens placering og rolle i det internationale system. Det

indenrigspolitiske niveau og beslutningsniveauet foregår derimod inden for landets grænser.

2.2 Adaptionsteori

Som det blev forklaret i ovenstående afsnit, foregår international politik i det internationale

system på flere niveauer med andre enheder på forskellige niveauer. En enheds

(stat/territorial autonomi) internationale politik afhænger derved af flere forklaringsfaktorer.

En teori inden for udenrigspolitikken, der prøver at samle de forskellige enheders niveauer

med eksterne og interne forklaringsfaktorer, er James N. Rosenaus adaptionsteori.

Rosenau gjorde i 1970’erne op med den klassiske neorealisme, hvor det kun var en enheds

position i det internationale system, der lå til grund for enhedens udenrigspolitik. Rosenau

mente i høj grad, at en enheds indenrigspolitik havde en lige så vigtig betydning for enhedens

udenrigspolitik som enhedens status i det internationale system. Dette beskriver Rosenau

som følgende: ”In short, the political organism is always experiencing both continues and

changes, and thus it is always in motion, slipping behind, moving ahead, holding fast, or

otherwise adjusting and changing in response to internal developments and external

circumstances” (Rosenau 1981; 1). Rosenau mener altså her, at de interne og eksterne

faktorer (kontinuiteter og ændringer (muligheder og begrænsninger)), konstant påvirker en

enheds udenrigspolitik jf. figur 1.


12

Figur 2: Rosenaus adaptionsteori

2.3 Handlerum

Nikolaj Petersen fremkom med en videreudvikling af Rosenaus adaptionsteori, da han

præsenterede handlerumsanalysen. Denne analyse vil jeg her belyse ved hjælp af Nikolaj

Petersens artikel i tidsskriftet Politica nr 1, 2005.

Petersen fokuserer i artiklen på et forholdsvis uudfoldet koncept, nemlig handlerumsbegrebet.

Artiklen belyser det samspil, der er mellem den centrale beslutningstager

(kongen/regeringen) og dennes interne og eksterne omgivelser, der tilsammen fører til det

udenrigspolitiske handlerum. En måde at se samspillet på er at se på enhedens rolle i det

internationale system. Hvorvidt enheden er en stormagt, mellemmagt eller småstat

bestemmes alt efter enhedens indflydelse på det internationale systems struktur. Stormagter

definerer f.eks. systemets struktur og spilleregler og bestemmer disse interaktioner heraf.

Mellemmagter beskrives som væsentlige enheder inden for tidens struktur, men har

derudover ingen indflydelse på systemets struktur. Småstater beskrives som ”bønderne” i

systemet, der ingen indflydelse har på strukturen, og derudover er de mindre spillere i

interaktionerne. Og som tidligere skrevet skal Danmark ses som en småstat.

Interne faktorer Rigsfællesskabet

Eksterne faktorer

-‐ andre landes politik og det internationale

system

Udenrigspolitisk handlerum


13

Videreudviklingen af adaptionsteorien handler først og fremmest om, hvorledes

beslutningstagerens ambitioner får en central rolle i de ellers tidligere udenrigspolitiske

karakteristika. Så for at kreere handlerumsbegrebet tilføjes der en tredje dimension, nemlig

beslutningstagerens ambitioner. Det betyder, at udenrigspolitikkens handlerum bestemmes

af tre faktorer: 1) samspillet og den resulterede balance mellem enheden og den eksterne

omgivelser, 2) samspillet og balancen mellem beslutningstagere og deres interne omgivelser

og 3) beslutningstagernes egne målsætninger og eget ambitionsniveau (Petersen 2005; 46).

Handlerummet kan derved illustreres som en trekant jf. figur 2.

Figur 3: Petersens handlerum

Handlerummets størrelse udformes af balancerne mellem faktorerne. Figur 3 kan også

beskrives således, at jo større pres, der kommer fra de forskellige faktorer, des mindre bliver

handlerummet, hvilket igen betyder, at en stat får en mere fastlåst og bestemt udenrigspolitik.

Omvendt jo mindre pres, der kommer fra de forskellige faktorer, des mere indflydelsesrig kan

udenrigspolitikken blive udadtil. Det vil sige, at handlerummets størrelse viser, hvor afhængig

en stats udenrigspolitik er af andre stater. Jo mindre handlerum à mere låst udenrigspolitik;

jo større handlerum à mere indflydelsesrig udenrigspolitik over for andre stater.

Danmark har gennem historien været en stormagt, en mellemmagt og nu som småstat, som

Lene Pedersen fastslår i sin artikel ”Når småstater fører stormagtspolitik”: ”Danmark er en

småstat med begrænsede ressourcer og uden afgørende militær mulighed for at drive sin

politiske forståelse på den internationale scene.” (Pedersen 2004; 51).


14

2.4 Teoriernes tilpasning i forhold til problemformuleringen

Før Hjemmestyrets indførelse i 1979 og specielt før Selvstyrets indførelse i 2009, ville

Rosenaus teori fint kunne danne grundlag for at besvare problemformuleringen, da de

indenrigspolitiske muligheder og begrænsninger var meget mere ens i både Danmark og

Grønland. Siden 1979 har Grønland dog fået en højere grad af territorial autonomi og i 2009,

hvor Selvstyret blev indført, hjemtog Grønland samtidig også råstofområdet. Rigsfællesskabet

er derfor blevet delt op, og derved er der sket en splittelse internt i de interne faktorer.

Nikolaj Petersens videreudvikling af Rosenaus adaptionsteori tager netop højde for denne

splittelse internt i de interne faktorer, hvor den danske regering nu kan ses som

beslutningstageren som egen factor.

3. Analyse

På baggrund af Nikolaj Petersens videreudvikling vil jeg derfor beskrive nærmere, hvordan

Danmarks arktiske udenrigspolitiske handlerum påvirkes af de forskellige faktorer, i

analysens tre afsnit: Interne faktorer, eksterne faktorer og beslutningstagernes ambitionsniveau.

Formålet med analysen er at belyse, hvilken betydning forskellige faktorer, og heraf specielt

sjældne jordarter, har for Danmarks udenrigspolitiske handlerum i Arktis.

3.1 Interne faktorer

De interne faktorer, som også kan beskrives som de indre begrænsninger og muligheder,

omhandler faktorer inden for det nationale system. De interne faktorer, vil som i min

problemformulerings hypotese betyde enormt meget for Danmarks udenrigspolitiske

handlerum. Derfor vil dette afsnit fylde en del. De interne faktorer i det danske kongeriges

perspektiv vil bl.a. være inden for følgende faktorer: Grønlands Selvstyre, sjældne jordarter og

Inatsisartuts erhvervsudvalg.

Den politiske udvikling, der er sket i Grønland fra kolonitiden og frem til den grad af

territorial autonomi, der nu er opnået, kan velsagtens have en effekt på et endnu mere

selvstyrende Grønland. Der er sågar allerede fra Grønlandsk side tale om, at man skal til at

diskutere en grønlandsk grundlov. Senest har formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist


15

udtalt sig til AG nr. 32 2012, at tiden er ved at inde til, at Grønland får sit eget

udenrigsministerium. EU, Kina og USA har alle fået øjnene op for Grønland og Grønlands

mineraler. Medierne har ligeledes fået øjnene op for Grønland og med overskrifter

som ”Grønlands sjældne jordarter kan redde Europa ud af knibe” (videnskab.dk) tyder meget

på, at den globale kamp for råstoffer vil have en enorm betydning for Grønland. Hvis ønsket

om en større grad af territorial autonomi skal opfyldes kræver det også en mere økonomisk

selvbårenhed. Derfor er det også interessant at se, hvilken holdning Inatsisartuts

erhvervsudvalg har.

3.1.1 Grønlands Selvstyre

En faktor, der kan presse Danmarks udenrigspolitiske rum, er forholdet mellem Danmark og

Grønland, altså rigsfællesskabet. Grønland har gennemgået en meget hurtig politisk udvikling

siden kolonitiden. For at kunne forstå denne udvikling finder jeg det vigtigt at give et historisk

overblik fra kolonitiden og frem til i dag.

Tilbage i 1721, da Grønland blev koloniseret, og frem til midten af 1800-‐tallet blev Grønland

fuldt ud administreret af den danske regering. Herefter blev der etableret valgte forsamlinger

i form af forstanderskaber, hvis formål var at administrere forholdene i lokale områder. I

1911 blev der oprettet lokale kommuneråd, hvis primære formål var at administrere

socialhjælp samt at opretholde lov og orden. Samtidig blev to landsråd oprettet, og deres

opgave var at drøfte fællesanliggender for hver deres landsområde og derefter komme med

forslag til de danske myndigheder. Denne form fortsatte frem til 1951, hvor de ovennævnte

råd blev afløst af kommunalbestyrelser og ét landsråd. Her fik landsrådet nu til opgave at

fungere som rådgivere for den danske regering. I 1953 ophørte kolonitiden, da man i FN’s

Generalforsamling tog Grønlands position i det danske rige til efterretning. Herefter blev

Grønland, efter en ændring af den danske Grundlov, en lige del af rigsfællesskabet. I starten af

70’erne fik kommunerne tildelt en række opgaver fra staten og fik derved større politisk

ansvar. I 1973 blev Grønland indlemmet af EF pga. den danske tilknytning. Det viste sig, at

mange syntes, at det var uretfærdigt og forkert at blive tvunget med ind i EF pga. den danske

tilknytning. Dette resulterede i, at der samme år blev nedsat et internt grønlandsk

hjemmestyreudvalg, hvis formål var at undersøge muligheder for en større selvbestemmelse i


16

form af et fremtidigt hjemmestyre inden for rigsfællesskabets rammer. I 1975 afleverede

udvalget så et forhandlingsoplæg, hvilket førte frem til nedsættelsen af

hjemmestyrekommissionen. Hjemmestyrekommissionen arbejdede i ca. år med dette, og det

resulterede i, at først Folketinget og derefter den grønlandske befolkning vedtog

hjemmestyreordningen, som trådte i kraft 1. maj 1979.

Efter 20 år med hjemmestyre, hvor stort set alle mulige sagsområder i henhold til

hjemmestyreloven var blevet overtaget, nedsatte landstyret pr 1. januar 2000 Den

grønlandske selvstyrekommission, da man mente, at der var behov for at revidere den

grønlandske position i rigsfællesskabet. Efter 3 års arbejde afleverede kommissionen i 2003

en betænkning, og Landstinget tilsluttede sig efter landstyrets ønske om en nedsættelse af en

videreudvikling af kommissionen i form af en grønlandsk-‐dansk kommission. Den

grønlandsk-‐danske selvstyrekommission blev en realitet i 2004, da landsstyreformanden,

Hans Enoksen, og Statsminister Anders Fogh Rasmussen underskrev kommissoriet. Senere

hen resulterede dette i, at den grønlandske befolkning ved en folkeafstemning stemte ja til

Selvstyre, og denne trådte i kraft 21. juni 2009.

Selvstyreaftalen giver samtidig mulighed for at hjemtage flere sagsområder. Dog kan bl.a.

udenrigs-‐, forsvars-‐ og sikkerhedspolitik ikke hjemtages. Loven om Grønlands Selvstyre

bygger på ”et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem

Danmark og Grønland”. I Selvstyrelovens udenrigspolitiske kapitel ses det også, at der skal

være et samarbejde og en koordinering mellem den danske regering og Naalakkersuisut

omkring de mellemfolkelige anliggender de to rigsdele imellem.

En meget iøjnefaldende del ved Selvstyreaftalen er, hvorledes økonomien bliver sikret. Med

Selvstyreaftalens ordning af bloktilskuddet får Grønland ikke forhøjet bloktilskuddet ved

overtagelse af flere sagsområder, som det var gældende under hjemmestyreordningen.

Bloktilskuddet vil derfor ikke kunne stige. Derimod vil det falde, når man har fundet en rigtig

god indtægtskilde, f.eks. hvis man udvinder råstoffer. Så vil Grønland, ved en mulig stor

indtægtskilde, beholde de første 75 mio. kr. og derefter vil indtjeningen blive ligeligt fordelt

mellem Grønland og Danmark i takt med, at bloktilskuddet reduceres, indtil bloktilskuddet

ligger på 0.


17

Næste skridt for Grønlands politiske udvikling er en højere grad af territorial autonomi, som

formand for Naalakkersuisut Kuupik muligt kan ændre hele konstruktionen af

rigsfællesskabet: ”Vi bevæger os som en nation, der går hen mod en statsdannelse. Og så kan det

jo være, det bliver en republik, eller vi ligesom Commonwealth har et royalt overhoved til fælles.”

(Politiken Søndag)

3.1.2 Sjældne jordarter

Det grønlandske selvstyre hjemtog som noget af det første efter Selvstyrets indførelse

råstofområdet. Råstofområdet er nemlig et af de områder, hvor Grønland kan opnå en stor

indtægtskilde. Både når det gælder olie, mineraler og sjældne jordarter.

Verden har i dag et øget energiforbrug grundet den globale befolkningstilvækst. Derfor

kræver det en bedre udnyttelse af den mængde energi, der bliver produceret. ”For at gøre

dette skal vi have bedre batterier, vi skal have nogle vindmøller, vi skal have nogle bedre skærme,

bedre biler og en bedre hel masse ting, og det vil vi alle sammen rigtig gerne have.” (Hanghøj

2011; konference). På baggrund af dette er belysningen af dette afsnit meget vigtig med

hensyn til besvarelse af problemformuleringen.

I den sydvestlige del af Grønland, nær Qaqortoq, ligger der en forekomst af sjældne jordarter.

En forekomst, som regnes for at være en af verdens største; nemlig forekomsterne af sjældne

jordarter i Kvanefjeldet. Kvanefjeldet kan med disse forekomster få en enorm betydning for

Grønlands fremtidige økonomi. I foråret 2012 foretog Greenland Minerals & Energy en

forundersøgelse af Kvanefjeldet. Heraf fremkom det, at en mine kan blive en guldgrube af

verdens mest eftertragtede mineraler. Minen her vil have en årlig kapacitet på ca. 40.000 ton

sjældne jordarter. Til sammenligning udvinder Kina alene ca. 100.000 ton. (ing.dk) Dette

betyder, at minen vil kunne levere tæt på halvdelen af Kinas produktion.

Kina har i dag næsten monopol på verdens produktion af disse mineraler. Og Kina er

naturligvis interesserede i, hvordan deres økonomi kan blive påvirket udefra. For at kunne

fortsætte deres vækst vil Kina uden tvivl opsøge råstoffer overalt i verden med henblik på at

fastholde deres ”monopol”. Kina vil uden tvivl se ud i verden, og deres fokus kan velsagtens


18

rettes mod Kvanefjeldet. Charmeoffensiven er allerede gået i gang. F.eks. var Kinas minister

for land og ressourcer, Hr. Xu Shaosi, i april 2012 på besøg i Grønland. Senest har netavisen

sermitsiaq.gl skrevet, at Sydkorea har anmeldt et officielt besøg d. 9. september 2012 i form af

Præsident Lee Myung-‐bak; med det formål at sikre sydkoreansk storindustris adgang til

strategisk vigtige metaller og sjældne jordarter (sermitsiaq.gl).

Sjældne jordarter udgør i dag forudsætningen for produktion af f.eks. computere, iPhones,

Vestas-‐vindmøller, moderne højteknologiske våbensystemer og andet moderne teknologi.

Derfor er sjældne jordarter vigtige mineraler, som efterspørges af hele verden.

3.1.3 Inatsisartuts Erhvervsudvalg

Under konferencen ”Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer” holdt Andreas

Uldum (D) på vegne af Inatsisartuts Erhvervsudvalg en tale via Skype. Som indledning gjorde

Andreas Uldum det klart, at Grønland er et land, der har fået meget opmærksomhed pga. både

de levende og ikke-‐levende ressourcer.

Der er en bred politisk enighed om, at de ikke-‐levende ressourcer skal udvindes med tanke for

at sikre fremtidige generationer. Dette skal dog gøres i respekt og hensyn til både naturen og

befolkningen.

En stor udfordring, som Grønland står overfor for i forbindelse med en økonomisk udvikling

via råstofudvinding, er arbejdsstyrken. Råstofindustrien skal i højest muligt omfang bruge

lokal arbejdskraft, men dette kan dog bliver svært, da arbejdsstyrken har et lavt

uddannelsesniveau. Oveni er der et meget spredt bosætningsmønster i landet. Derfor er det

uundgåeligt, at der vil komme udenlandsk arbejdskraft for at kunne realisere f.eks.

storskalaprojekter.

3.1.4 Delkonklusion

Grønland har gennemgået en hastig politisk udvikling og ønsker stadig at få en større grad af

territorial autonomi. At være gået fra en status som koloni under dansk styre til Selvstyret

giver en større følelse at, at man godt selv kan styre landet. Dette kræver først og fremmest en


19

større økonomisk selvbårenhed, og dette kan opnås gennem sjældne jordarter. Mange lande,

især Kina, er interesserede i forekomsterne af sjældne jordarter i Grønland, og her venter der

en mulig stor erhvervsudvikling. Inatsisartuts Erhvervsudvalg gjorde det klart, at de ikke-‐

levende ressourcer, herunder sjældne jordarter, skal udvindes for at sikre fremtidige

generationer. Erhvervsudvalget gjorde det også klart, at Grønland ikke selv har

arbejdsstyrken, og at man derfor er afhængige af udenlandsk arbejdskraft for at kunne

realisere udvindingen af råstoffer.

Derfor kan man ikke komme uden om, at Grønland på et tidspunkt vil lave aftaler med andre

lande om at udvinde disse potentielle enorme rigdomme. Hvis Grønland laver en aftale med

Kina, vil Kina uden tvivl være klar med at hjælpe Grønland til en større økonomisk

selvbårenhed. Til gengæld vil Kina blot samtidig udbygge deres ”monopol” på markedet af

sjældne jordarter.

Grønland ønsker en større grad af territorial autonomi. De sjældne jordarter kan hjælpe til

med dette. Derfor udgør disse ovenstående interne faktorer enormt stor betydning med

hensyn til Danmarks udenrigspolitiske handlerum.

Figur 4: Interne faktorer

3.2 Eksterne faktorer

De eksterne faktorer, som også kan beskrives som de ydre begrænsninger og muligheder,

omhandler, som tidligere skrevet, Danmarks rolle i det internationale system. Det


20

internationale system omfatter bl.a. andre landes arktiske strategier, internationale aftaler og

geopolitik.

Idet Danmark er en småstat er det typisk andre større magter, der dikterer de eksterne

faktorer. Når det handler om geopolitik og andre landes arktiske strategier, kan Danmark

stilles i en position, hvor det står uden for indflydelse. F.eks. da Rusland i sommeren plantede

et russisk flag på havbunden af Nordpolen. Dette gav genlyd verden over, og siden da har

forskellige arktiske stater haft interesse i Nordpolen. Danmark har nu pr. august 2012 selv

som modsvar sendt en ekspedition, LOMROG III, af sted mod Nordpolen for at kortlægge

havbunden med det sigte at kunne udvide Kongeriget. ”Udvidelsen af Kongeriget er i fuld sving.

Vi er nu mindre end 300 km fra Nordpolen med isbryderen Oden, hvor de danske forskere på

LOMROG III-‐ekspeditionen samler data til støtte for Danmark og Grønlands krav til FN om et

vældigt stykke af havbunden under Det Arktiske Ocean -‐ inklusive Nordpolen.” (Facebook:

Arktisk Update).

3.2.1 Geopolitik

Geopolitik er specielt vigtig, da naturlige råstoffer i Arktis trækker en enorm interesse fra hele

den globale verden. ”Samlet set tegner der sig en udvikling i Arktis, som på grund af den stærkt

stigende globale efterspørgsel efter råstoffer og udsigten til nye sejlruter danner en helt ny

stormagtspolitisk arena, hvor man ser aktører som Kina, EU, USA og Rusland.” (Wang 2012).

I 1959 blev Antarktistraktaten underskrevet. Denne traktat sikrede, at Antarktis kun må

bruges til fredelige formål og ikke være en genstand for internationale konflikter. I dag, 50 år

senere, er den globale interesse vendt mod det arktiske område. Hertil findes der endnu

ingen ”arktistraktat”, og det kommer der nok heller ikke foreløbig. Det nærmeste, man

kommer på en sådan, er Ilulissat-‐erklæringen, som bliver beskrevet lidt senere. Sammenlignet

med Antarktis besværliggøres geopolitikken i Arktis også af den faktor, at der bor mennesker

i Arktis. ”Når diskussionen udfoldes som et spørgsmål om konflikt eller samarbejde, bliver

geopolitik forstået som et forhold mellem stater. […] Hvis vi udvider begrebet geopolitik og

antager et mere socio-‐geografisk perspektiv, kan vi se kontroverserne om Arktis i høj grad

handler om de geografiske præmisser for international ret og staters praksis overfor oprindelige


21

folks livsform og deres rettigheder.” (Strandsbjerg 2011; 51) Arktiske stater finder det derfor

vigtigt at få kontrol over forskellige dele af Arktis, heraf Nordpolen, da store rigdomme kan

ligge her.

3.2.2 Andre landes arktiske strategier

En væsentlig faktor, der også kan have betydning for Danmarks udenrigspolitiske handlerums

ydre begrænsninger er andre landes arktiske strategier. Under konferencen ”Råstoffer i Arktis:

De udenrigspolitiske udfordringer” fortalte Seniorforsker fra DIIS, Karsten Jacob Møller,

gennem sin store viden om Rusland, om Arktis fra et russisk perspektiv. Han kunne bl.a.

fortælle om Ruslands arktiske strategi, der specielt fokuserer på tre områder; råstoffer,

sejlads og militær.

Råstofferne for Rusland betyder rigtig meget, og Rusland ser Arktis som en ressourcebase,

hvor man vurderer, at 20 % af Ruslands BNP kommer fra arktiske egne. Samtidig findes langt

de fleste af Ruslands energireserver også her. Rusland ved dog, at for at få bedst muligt

udnyttelse af ressourcerne, bliver de nødt til at samarbejde med andre nationer, så man med

bedst muligt teknologi kan udnytte råstofferne så optimalt som muligt. Derfor mente Karsten

Jacob Møller også, at Rusland, sammen med Canada og Norge ikke var interesseret i en

oprustning af militæret, men derimod en udvikling af militæret, hvor et internationalt arktisk

samarbejde udgør en vigtig dimension.

3.2.3 Internationale aftaler

Danmark har ratificeret flere internationale aftaler, bl.a. ILO konvention 169, som udtrykker

en generel holdning om respekt for oprindelige folks kulturer og levevis, og dermed deres ret

til en fortsat eksistens og udvikling som folk med egne prioriteringer. Denne konvention

ratificerede Danmark på vegne af alle rigsdele i 1996. Denne konvention er også blevet

ratificeret af en række andre lande, dog ikke af nogle stormagter. Derudover har Danmark og

Grønland underskrevet internationale aftaler med stormagter, eksempelvis Ilulissat-‐

erklæringen med bl.a. Rusland, Canada og USA og Igaliku-‐aftalen med USA. Jeg vil herunder

uddybe Ilulissat-‐erklæringen nærmere.


22

Ilulissat-‐erklæringen

Ilulissat-‐erklæringen er en politisk erklæring om fremtiden i Arktis, der blev vedtaget i

Ilulissat i 2008 af ministre fra de fem arktiske stater Danmark/Grønland, Norge, Rusland,

Canada og USA. Erklæringen skal sende et politisk signal ud til hele verden om, at de fem

arktiske kyststater vil handle ansvarligt i de fremtidige udvikling af Arktis. Erklæringen

forpligter de implicerede stater til at løse uoverensstemmelser gennem forhandlinger samt til

at indgå i et større samarbejde staterne imellem. Som småstat er det vigtigt for Danmark at

indgå ligeværdige udenrigspolitiske aftaler med stormagter, da dette løfter Danmark højere

op i det internationale system.

3.2.4 Delkonklusion

Rent geopolitisk er det svært at beskrive, hvorledes denne faktor har en effekt på Danmarks

udenrigspolitiske handlerum, da ingen stater i dag med sikkerhed kan vide, hvilken arktisk

stat vil få retten over områderne med de store rigdomme i undergrunden. Det danske

Kongerige kan ved en udvidelse pludselig stå med mange potentielle rigdomme, som vil gøre

gavn for både Grønland og Danmark i forhold til bloktilskuddet. Derudover vil retten over

f.eks. Nordpolen give rigsfællesskabet kontrollen over fremtidige handelsruter som følge af

isens afsmeltning i området. Omvendt kan retten over Nordpolen også tilfalde en anden stat,

og her vil Danmark miste en stor geopolitisk magt. Tredje mulighed er, at der indgås en

traktat som Antarktistraktaten.

Disse usikkerheder virker begrænsende for Danmarks udenrigspolitiske handlerum,

usikkerheder er lig med ustabilitet.

En anden ekstern faktor, der kan virke begrænsende med hensyn til Danmarks

udenrigspolitiske handlerum er ILO konvention 169, som Danmark har ratificeret, idet

Danmark med sin ratificering af Konventionen har anerkendt, at Grønland som Kongerigets

oprindelige befolkning kan udvikle sig ud fra sine egne prioriteringer. Dermed lægges der fra

ekstern side anledning til mere pres på den interne side.

De eksterne faktorer behøver ikke kun at være begrænsende. De kan også skabe muligheder.

For ifølge Seniorforsker Karsten Jakob Møller lægger andre landes arktiske strategier op til et

stort samarbejde med øvrige arktiske kyststater. Og et samarbejde giver anledning til større


23

udenrigspolitisk handlerum. Tidligere har Rusland plantet et flag på havbunden ved

Nordpolen, hvilket afstedkom et kapløb over, hvem der havde ret til undergrunden ved

Nordpolen. Denne drastiske metode ser man nok ikke igen foreløbig, da samtlige arktiske

kyststater har underskrevet Ilulissat-‐erklæringen. Denne erklæring sikrer ligevægt med store

lande som USA, Canada og Rusland, hvilket igen giver et større udenrigspolitisk handlerum.

Figur 5: Eksterne faktorer

3.3 Beslutningstagernes ambitioner

Den tredje faktor som har betydning for Danmarks udenrigspolitiske handlerum i Arktis er

beslutningstagernes udenrigspolitiske ambitioner, holdninger og initiativer. Disse kommer

bl.a. til udtryk fra Udenrigsministeriets departementschef Claus Grube, forsvarsminister Nick

Hækkerup, folketingsmedlemmer og Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-‐2020

(den arktiske strategi).

Til trods for, at den arktiske strategi udkom i 2011 med klare intentioner om at styrke

grundlaget for et hensigtsmæssigt samarbejde om de mange muligheder og udfordringer,

Arktis står over for frem mod 2020, er der i den seneste tid efter IA Folketingimis afholdelse

af konferencen ”Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer” d. 2. maj 2012, kommet

en del udmeldinger fra de danske beslutningstagere om vigtigheden af Arktis i

rigsfællesskabet. Bl.a. fra Udenrigsministeriet, forsvarsministeriet og fra forskellige

folketingsmedlemmer. Alle disse udmeldinger den seneste tid må antages at være en

konsekvens af, at beslutningstagerne på det seneste har fået øjnene op for, hvad de

mineralske rigdomme i Grønland kan få af betydning. Både for Grønland og i særdeleshed for


24

Danmark. Derfor finder jeg det interessant at undersøge, hvilke udmeldinger

beslutningstagerne er kommet med. Udmeldingerne fra Udenrigsministeriet og

folketingsmedlemmerne er skrevet som resuméer fra konferencen.

3.3.1 Arktis strategi

I 2011 udkom Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-‐2020. En strategi, der skulle

melde ud om, hvilke værdier og interesser kongeriget har for det arktiske område. ”Det er

vores fælles mål, at Arktis og det foreliggende potentiale skal udvikles for at fremme

selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed. Udviklingen skal først og fremmest ske

til gavn for indbyggerne i Arktis, og den skal gå hånd i hånd med beskyttelsen af det arktiske

miljø. […] Hensigten med denne strategi er, på basis af det allerede stærke engegement i Arktis,

at styrke grundlaget for et hensigtsmæssigt samarbejde om de mange nye muligheder, Arktis

står over for.” (Arktisk strategi 2011, 8)

Den arktiske strategi berører emner som intentioner om at følge Ilulissat-‐erklæringen,

samfundsmæssig bæredygtighed, respekt for miljøet og en selvbærende vækst. Den arktiske

strategi anerkender, at mineralsektoren, og herunder sjældne jordarter, giver gode

muligheder for udviklingen af et økonomisk selvbårent Grønland. Dertil står der i Arktisk

Strategi, at: ”Aktiviteterne på mineralområdet skal foregå miljø-‐, sundheds-‐, og

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og der skal sikres et fornødent tilsynsapparat med henblik på

sikring heraf.” (Arktisk strategi 2011, 25)

3.3.2 Udenrigsministeriet

Under IA Folketingimis konference ”Råstoffer i Arktis: De udenrigspolitiske udfordringer” d. 2.

maj tilkendegav udenrigsministeriets departementschef Claus Grube beslutningstagernes

ambitioner og initiativer for Arktis. Departementschef Claus Grube holdt oplægget ”Arktis og

den internationale udvikling”, og her gjorde Claus Grube det klart, at Arktis står højt på

Udenrigsministeriets dagsorden. ”De muligheder og udfordringer, der er ved Arktis, skaber

mange globale interessenter. Her er der tale om klimaforandringer, nye sejlruter, ændringer af

havmiljøer, der påvirker fiskeriet for mange lande, heriblandt også ikke-‐arktiske lande, og også

jagten på jordens naturressourcer. Grønlands geostrategiske placering og udvindingen af


25

råstoffer bliver vigtig, da dette vil trække tråde ud i verdensøkonomien, og her holder specielt

Kina, Mellemøsten og Afrika øje med, hvad der sker indenfor olie og minedrift i Grønland, da

dette vil påvirke deres økonomier.

Danmark ønsker at udvikle Arktis, og derfor har regeringen også taget det initiativ at udpege en

arktisk ambassadør, Klavs A. Holm. Derudover ønsker Danmark, at udviklingen af Arktis sker på

en bæredygtig måde for både menneskene, kulturen og naturen. Ifølge Kongerigets arktiske

strategi skal udviklingen af Arktis foregå i respekt for det sårbare miljø, og derfor er det også de

højeste sikkerhedsstandarder, der kræves. Dette kræver et vist ansvar for det danske forsvar, og

en analyse af hvor meget forsvar der skal være i Arktis er derfor på vej. Dette betyder ikke en

militarisering fra dansk side af Arktis, men i stedet et større fredeligt samarbejde med andre

landes forsvar.”

Departementschef Claus Grube sluttede af med at sige, at overtagelsen af råstofområdet til

Selvstyret vil blive fuldt ud respekteret af alle parter. Her siger han dog også, at der kan være

aspekter, der berører udenrigs-‐ og sikkerhedspolitik. ”Og her vil den danske regering være på

sidelinjen og rådgive, da det er regeringens ansvar at varetage kongerigets interesser.”

3.3.3 Forsvarsminister Nick Hækkerup

Fra d. 6. – 8. august 2012 besøgte forsvarsminister Nick Hækkerup (Socialdemokraterne)

Grønland. Formålet med turen var at se på de udfordringer, forsvaret står overfor i

Arktis. ”Danmark har stor interesse i det arktiske område, og de store klimaforandringer åbner

nye muligheder. Grønland er en del af kongeriget, som kommer til at spille en vigtig global rolle i

fremtiden med skibstrafik og råstofudvinding.” (Hækkerup; sermitsiaq.gl). Forsvarsministeren

siger i samme anledning, at Arktis er et område, hvor der de kommende år skal bruges flere

penge: ”Jeg ser indsatsen i Arktis som et af de områder, hvor der skal bruges flere penge de

kommende år.” (Hækkerup; sermitsiaq.gl).

3.3.4 Folketingsmedlemmer

Folketingsmedlemmerne er på det seneste kommet med interessante udmeldinger omkring

Grønland og Arktis. Dette er bl.a. kommet til udtryk i forskellige artikler samt til


26

konferencen ”Råstoffer i Arktis: de udenrigspolitiske udfordringer”, hvor det var tydeligt at

høre fra de inviterede folketingsmedlemmer, at der på tværs af partierne var enighed om,

hvor vigtig Grønland og Arktis er for rigsfælleskabet. Disse udmeldinger vil jeg i dette afsnit

belyse, således at de kan konfigureres til handlerummets teori.

Til konferencen sagde Folketingsmedlem Bertel Haarder (Venstre), bl.a., at isen, der smelter,

vigtigheden af råstofferne, fælles overvågning, er det vigtigste Danmark og Rigsfællesskabet

rent udenrigspolitisk skal holde fokus på. På højde med datidens afslutning af den kolde krig

og Berlinmurens fald. Derudover åbnede Bertel Haarder ideen om, at man skulle starte et

nordisk samarbejde, hvor man skulle starte med udenrigs-‐ og forsvarspolitik, da landene i

Norden står over for mange af de samme problemer og udfordringer. Omkring netop disse

fælles udfordringer finder Bertel Haarder det vigtigt, at Grønland ikke kommer til at stå på

egne ben, da Grønland ifølge Bertel Haarder ikke selv har den nødvendige ekspertise på de

udfordringer, der foreligger.

Jeppe Kofod (Socialdemokraterne), der også er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn,

gjorde det klart, at det fremstår af regeringsgrundlaget, at Arktis er højt prioriteret, og at det

skal sikres, at arbejdet om Arktis skal foregå med resten af Norden og i tæt dialog med

Færøerne og Grønland. Specielt de nye udfordringer som råstoffer og nye sejlruter kan, ifølge

Jeppe Kofod, kun løses i meget tæt samarbejde. Specielt i Rigsfællesskabet, men også med

andre allierede. Overordnet sagde Jeppe Kofod, at Grønland skal blive mere selvbærende, og

derfor er det også op til Grønland selv at diskutere, hvordan arbejdskraft og råstoffer skal

forvaltes. Men så længe, det har strategisk betydning, skal Danmark indblandes, da det er et

fælles anliggende.

D. 13. august 2012, udtalte Lene Espersen (Konservative), i forbindelse med førnævnte artikel

med forsvarsminister Nick Hækkerup, at det er vigtigt, at Danmark er til stede i de arktiske

områder: “For os er det helt afgørende, at Danmark er mere til stede i det arktiske område. Jeg

tror, vi rent sikkerhedspolitisk skal til at tænke i, hvor vi tjener Danmarks nationale interesser

bedst, og det mener jeg helt klart er, at vi har et stærkt beredskab i det arktiske område”

(Espersen 2012)


27

3.3.5 Delkonklusion

Den danske del af rigsfællesskabet prioriterer Arktis højt. Dette kommer bl.a. til udtryk i den

arktiske strategi, hos udenrigsministeriet, forsvarsministeren og på tværs af partierne i

folketinget. Den arktiske strategi og udenrigsministeriet anerkender, at udviklingen af

Grønlands økonomi kan ske gennem råstoffer, og hvis dette bliver tilfældet, vil dette blive

respekteret. Udenrigsministeriet og folketingsmedlemmerne gør dog opmærksom på, at hvis

udviklingen af Grønlands økonomi berører udenrigspolitikken, så vil den danske stat træde

ind. Derfra er det dermed også tydeligt at se, hvor vigtig Arktis er for den danske stat.

Derved kan det konkluderes, at den arktiske strategi virker begrænsende for Danmarks

udenrigspolitiske handlerum i forhold til beslutningstagerne. Derudover virker både

udenrigsministeriets, forsvarsministerens og folketingsmedlemmernes udmeldinger

tvetydige, idet de på samme tid giver udtryk for, at de støtter en udvikling af Grønlands

økonomi gennem råstoffer og som en hæmmende faktor for denne økonomiske udvikling

udtrykker, at de vil være klar til at træde til, hvis de mener, at udenrigspolitikken bliver

berørt på en måde, de mener er skadelig for rigsfællesskabet. Disse tvetydige udmeldinger

giver en uklar holdning, der igen giver et ustabilt handlerum.

Figur 6: Beslutningstagerens ambitioner


28

4. Det arktisudenrigspolitiske handlerum

I dette afsnit vil jeg, ved hjælp af analyseafsnittets delkonklusioner, opsummere og

konkludere, hvorledes Danmarks arktisudenrigspolitiske handlerum påvirkes af de

forskellige faktorer.

Samlet set påvirker alle nævnte faktorer Danmarks udenrigspolitiske handlerum i Arktis, som

vist nedenfor på figur 7.

Figur 7: Handlerummets påvirkninger

Gennem delkonklusionerne påviste jeg, at de fleste faktorer presser på handlerummet.

Specielt ligger de interne faktorer et enormt pres, der giver et ustabilt handlerum som vist på

figur 8 nedenfor.

Figur 8: Internt pres


29

Samtidig viser figur 7 også, at beslutningstagernes udmeldinger og ambitioner om Arktis er

tvetydige, og ikke bestemte. Beslutningstagerne anerkender ønsket om en øget økonomisk

selvbårenhed og respekterer samtidig, at råstoffer skal forvaltes af Grønlands Selvstyre.

Derimod er de klar til at påvirke og sætte regulativer op, hvis de mener, at råstofaftaler med

andre lande kan have en effekt på kongerigets samlede interesser. Disse tvetydige

udmeldinger giver en gråzone i handlerummet, da der endnu ikke er gensidig forståelse

mellem Grønland og Danmark om hvorledes udvindingen af sjældne jordarter kan have en

effekt på udenrigspolitikken. Det interne pres vil være der så længe rigsfællesskabet er

opbygget med nuværende konstruktion.

Da Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-‐2020 udkom forklarede denne blot hvilke

aktiviteter der var i gang, og at aktiviteterne omkring udvinding af mineraler skulle foregå

forsvarligt indenfor det miljø,-‐ sundheds-‐ og sikkerhedsmæssige: ”Aktiviteterne på

mineralområdet skal foregå miljø-‐, sundheds-‐ og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og der skal

sikres en fornødent tilsynsapparat med henblik på sikring heraf”. (Arktisk strategi 2011; 24).

Den arktiske strategi, som skulle være hele rigsfællesskabets samlede ambitioner frem til år

2020 nævner intet om forholdet mellem mineraler og udenrigspolitik. Chancen for en fælles

ambition forpassede, og dette har nu vist sig, at give et ustabilt udenrigspolitisk handlerum. I

stedet ser vi nu ofte, at de danske politikere kommer med udmeldinger om Arktis, og hvor

vigtigt Arktis og Grønland er for rigsfællesskabet. Alle nævnte faktorer fra beslutningstagerne,

udover den arktiske strategi, er fra primo maj og frem til i dag. Disse mange nye udmeldinger

konkluderer, at de danske politikere ved, at den arktiske strategi er mangelfuld, og at

Grønlands ønske om en udvikling af økonomien påvirker den arktiske udenrigspolitik.

5. Diskussion

Da jeg har valgt at lægge mig under Waltz’ neorealistiske skole opererer det internationale

system som et anarkistisk system, hvor stater magtbalancerer i forhold til hinanden, vil jeg

her diskutere hvordan Danmark som småstat kan fastholde deres position som en ligeværdig

spiller i det arktisudenrigspolitiske system. Ifølge Waltz vil enheder i et anarkistisk system

forsøge at overleve så godt som muligt ved at balancere imod en større magt. Dette er ikke for


30

at opnå lige magtbalance, men derimod for at sørge for at forhindre dannelsen af en hegemon1,

og at mindre stater derved ikke har noget at skulle have sagt i systemet. For at undgå dette må

mindre stater altså afbalancerer gennem klare udenrigspolitiske ambitioner. På baggrund af

ovenstående, finder jeg Waltz’ skole anvendelig for at diskutere Danmarks status i Arktis.

Dertil finder jeg Petersens handlerumsteori vigtig for at underbygge dette.

Som det blev påvist i forrige afsnit, så giver forekomsterne af de sjældne jordarter og

muligheden for at udvinde disse anledning til et ustabilt handlerum. Et ustabilt handlerum vil

kunne påvirke tyngdeloven negativt for Danmark i den arktiske politik. En stor og vigtigt

faktor for at Danmark sikrer stabilitet er gennem Ilulissat-‐erklæringen, der sikrer en dansk

afbalancering i forhold til store magter som Rusland, USA og Canada. Med denne erklæring

sikrer Danmark, at der ikke opstår konflikter mellem de arktiske stater. Det ustabile

handlerum, der er blevet skabt sikres en delvis stabilitet med denne erklæring, for med en evt.

grønlandsk løsrivelse vil Grønland ikke være med i erklæringen, hvilket kan have alvorlige

forsvars-‐ og sikkerhedsmæssige konsekvenser, da Grønland hverken har sit eget forsvar eller

er med i NATO. Dette blev også debatteret under IA Folketingimis konference, da tidligere

udenrigsminister Per Stig Møller advarede Grønland om at klippe båndet til Danmark i

fremtiden. En fremtid hvor klimaændringer og naturressourcer bliver vigtige faktorer og

hertil bliver de to erklæringer, Ilulissat-‐erklæringen og Itilleq-‐erklæringen, vigtige. Itilleq-‐

erklæringen sikrer en ligeværdighed og en ligeinddragelse omkring udenrigspolitik, der

vedrører Grønland. Dette betyder så også, at Danmark også er ligeværdige og bliver inddraget,

hvis der f.eks. er råstoffer, der kan betyde noget for sikkerheden. I den afsluttende debat

erklærede kontreadmiral Nils Wang sin enighed med Per Stig Møller om hvordan båndet

mellem Grønland og Danmark var det sikreste for Grønland, og at

rigsfællesskabskonstruktionen i fremtiden bør værnes, da rigsfællesskabet ville stå stærkest

med de nye tider der kommer. Per Stig Møller sagde endvidere, at hvis Rusland en dag skulle

angribe Grønland, så ville NATO være klar med det samme til at forsvare Grønland. Dette ville

f.eks. ikke være tilfældet, hvis Grønland stod alene.

1 Én magt, der dominerer hele systemet


31

Baseret på ovenstående kan man egentlig sige, at den nuværende rigsfællesskabskonstruktion

sikres gennem Ilulissat-‐erklæringen og Itilleq-‐erklæringen. På den måde sikres der en

stabilitet mellem Danmark og Grønland, hvor disse erklæringer står som modsvar på det

interne pres på handlerummet som vist på figur 9.

Figur 9: Beslutningstagerens genpres

En stor problemstilling er, at det kan diskuteres hvor pro større løsrivelse disser erklæringer

giver Grønland, og i disse sammenhænge kan de også virke som en trussel mod en større

økonomisk selvbårenhed, hvilket er i mod ambitionerne i f.eks. den arktiske strategi, som den

danske stat selv har været med til forme. Det er også derfor, at Nils Wang i sin tale til

konferencen kritiserer rigsfællesskabets arktiske strategi. I både den norske og russiske

arktiske strategi, der tydeligt prioriterer de rigdomme, der er i Arktis. Altså råstoffer. En

svaghed i rigsfællesskabets arktiske strategi er nemlig, at det er meget svært at finde en

udenrigs-‐ og sikkerhedspolitisk strategi eller retningslinjer omkring de naturlige ressourcer,

da den arktiske strategi om råstoffer kun omhandler områderne økonomi, beskæftigelse,

miljø, borgerinddragelse og grønlandske værdier. (Wang konference; 6:26)

Danmark er som småstat som sagt nødt til at have et sikkert og stabilt udenrigspolitisk

handlerum, for at kunne afbalancere i forhold til de andre større magter i Arktis. En vis

stabilisering sker gennem ovennævnte erklæringer, men på trods af disse erklæringer er der

fortsat et for stort internt pres. Derfor bliver Danmark nødt til at indgå flere aftaler, der kan

modstå det interne pres fra Grønland, da det er påvist at disse sikrer stabilitet for Danmark.


32

6. Konklusion

På baggrund af gennemgangen af min valgte empiri mener jeg at have påvist, at

forekomsterne og de potentielle rigdomme af sjældne jordarter giver en ustabilitet for

Danmarks udenrigspolitiske handlerum i Arktis. Ved brugen af den neorealistiske teori

indenfor international politik, og videreudviklingen af denne gennem Rosenau og Petersen,

har jeg fundet frem til hvordan forskellige faktorer, og specielt sjældne jordarter, påvirker en

stats udenrigspolitik.

I de grønlandske intentioner om en større grad af territorial autonomi, kommer udvindingen

af sjældne jordarter til at have en vigtig betydning, og hvis ikke man fra dansk og grønlandsk

side bliver enige om hvorledes udvindingen skal foregå, så vil der opstå konflikter internt i

rigsfællesskabet. På den baggrund mener jeg, at uanset hvorledes fremtiden ser ud, så bliver

Danmark nødt til at sikre stabilitet i udenrigspolitikken. Og dette skal gøres i enighed med det

grønlandske selvstyre. Den danske stat bliver nødt til at indgå et større samarbejde og

medinddrage Grønland langt mere end tilfældet er i dag. Udmeldinger fra konferencen, via

offentlige besøg og gennem medier skal følges op i form af aftaler. Om det så er aftaler, der

sikrer en større grad af territorial autonomi eller mindre aftaler er for så vidt underordnet.

Grønland står overfor en vigtig fase, hvor sjældne jordartes betydning for det globale samfund

aldrig har været større, og dette vil give større økonomisk selvbårenhed, hvis man på den ene

eller anden måde udvinder disse. Og Danmark ønsker at fastholde sin position i det

internationale system, og derfor må regeringerne i hhv. Grønland og Danmark snarest komme

med en ny arktisk strategi for rigsfællesskabet, der inkluderer samspillet mellem de

økonomiske forhold og de udenrigspolitiske udfordringer der utvivlsomt venter, til trods for,

at den arktiske strategi kun er godt og vel et år gammel.


33

7. Litteraturliste

7.1 Illustrationer

Figur 1: Branner, Hans (2011): Det internationale systems magthieraki

7.2 Akademisk litteratur

Ackrén, Maria (2009): Conditions for Different Autonomy Regimes in the World: A Fuzzy-‐Set

Application, Åbo, Åbo akademis förlag

Branner, Hans (2011): Global politik, 2. udgave, København, Forlaget Columbus

Chaturvedi, Sanjay (1996): The polar regions, Chichester, John Wiley & Sons Ltd

Dougherty, James E. & Pfaltzgraff, Robert L. (1990): Contending theories of international

relations: A comprehensive survey, 3rd edition, New York, HarperCollinsPublishers, Inc.

Gutzon Larsen, Henrik (2011): Geopolitikkens geografi, Tidsskriftet Politik, 14(1), side 43-‐50,

Djøf Forlag

Pedersen, Lene M. (2004): Når småstater fører stormagtspolitik: Dansk baltikumpolitik fra

Murens fald i 1989 til EU-‐topmødet i København i 2002, Kontur online (9)

Petersen, Nikolaj (2005): Danmark som international aktør 705-‐2005. Et essay. Politica 37 (1),

side 44-‐59

Pram Gad, Ulrik; Hannibal, Ida; Holst, Kristine; Adler-‐Nissen, Rebecca (2011): EUs oversøiske

lande og territorier: postkoloniale suverænitetsspil og Grønlands arktiske muligheder,

Tidsskriftet Politik, 14(1), side 15-‐24, Djøf Forlag

Mouritzen, Hans (1999): At forklare international politik, København, Jurist-‐ og

Økonomforbundets Forlag


34

Strandsbjerg, Jeppe (2011): Geopolitik, naturlige grænser og ’kartopolitik’ i Arktis, Tidsskriftet

Politik, 14(1), side 51-‐60, Djøf Forlag

7.3 Publikationer

Grønlandsk-‐dansk selvstyrekommission (2008): Grønlandsk-‐dansk selvstyrekommissions

betænkning om selvstyre i Grønland

Danmark, Grønland og Færøerne: Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-‐2020

7.3 Artikler

Axelsson, Karin: (2012, 13. august): ”Minister vil styrke beredskabet på Grønland”,

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/08/13/192205.htm

Bach Madsen, Maj (2011, 20. april): ”Grønlands sjældne jordarter kan redde Europa ud af

knibe”,

http://videnskab.dk/miljo-‐naturvidenskab/gronlands-‐sjaeldne-‐jordarter-‐kan-‐redde-‐europa-‐

ud-‐af-‐en-‐knibe

Duran Duus, Søren (2012, 17. august): ”Sydkoreas præsident til Grønland”,

http://sermitsiaq.ag/node/133830

Lidegaard, Bo (2012, 19. august): ”Dagens tema: Rigsfælleskabe”t, Politiken Søndag

Marfelt, Birgitte (2012, 16. maj): ”Grønlandsk metalmine kan levere tæt på halvdelen af Kinas

produktion”, Ingeniøren, http://ing.dk/artikel/129270-‐groenlandsk-‐metalmine-‐kan-‐levere-‐

taet-‐paa-‐halvdelen-‐af-‐kinas-‐produktion

Schultz-‐Lorentzen, Christian (2012, 8. august): ”Kuupik vil ud af den danske spændetrøje”, AG

nr. 32, side 4


35

Wang, Nils (2012, 12. juni): Kronik: ”Råstoffer, rigdom og realpolitik”, Politikken

7.3 Websites

https://www.facebook.com/ArktiskUpdate (besøgt 14. august 2012)

http://iafolketingimi.dk//taler_dxta.html


36

8. Bilag

Documents

Samfundsvidenskab!D!IlimmarfikKarstenPeterJensen! Bachelorprojekt! August!2012!!! 2! Abstract! Mining,! rare! earth! elements,! mega=industry, new! shipping routes and environmental!