Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt DEL bilag 2008-09/263.pdf · 2015-07-11 · Side 2 Journalnr. 115/13 Dok. nr. 216834-v1 aktier, idet udbytter såvel som avancer

Side 1 af 1

J.nr. 2009-511-0038

Dato: 3. april 2009

Til

Folketinget – Skatteudvalget

Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar vedr. følgende for-

slag:

• Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskel-

lige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-

ning m.v.)

Forslaget har været sendt i høring fra den 20. marts til den 26. marts 2009 kl.

20.00.

Med venlig hilsen

Marie Færch

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt


København, d. 31 marts

Danish Ministry of Taxation

Att.: Jesper Leth Vestergaard

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Subject: Forårspakke 2.0

Kære Jesper Leth Vestergaard,

Der er udbredt enighed om, at der er behov for at reducere skatten på den sidste tjente krone, herunder af

hensyn til Danmarks konkurencedygtighed og muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer og

udenlandsk arbejdskraft.

AmCham Denmark hilser derfor Regeringens Forårspakke 2.0 velkommen.

Vi tillader os dog på vegne af vores medlemmer at fremsende bemærkninger til et enkelt væsentligt

internationalt aspekt for erhvervslivet i Forårspakke 2.0.

I Forårspakke 2.0 indgår afskaffelse af en række særordninger i erhvervsskattesystemet, som i dag antages at

indebære en forholdsvis lempelig beskatning, herunder:

Fradragsretten for renter ved køb af udenlandske selskaber

Adgangen til at medregne 20 % af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske selskaber ved

opgørelse af stk. 6-saldoen under renteloftet falder bort. Afskærelsen af fradragsretten for køb af

udenlandske aktier skal ske via en gradvis udfasning af rentefradragsretten over de næste 8 år,

således at virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår. Det anføres i Forårspakke

2.0 at der er taget hensyn til de brancher, der er udsat for en høj grad af international konkurrence.

Prisen for det beskedne merprovenue på 300 millioner kroner er efter AmChams opfattelse - på trods

af at en udfasning sker over 8 år og at der gennemføres en harmonisering af beskatningen af

selskabers udbytte og avancer - en væsentlig forringelse af danske virksomheders konkurrenceevne i

relation til opkøb af udenlandske virksomheder med forringede muligheder for vækst, eksport og

skabelse af også danske arbejdspladser. Dette er desværre et skridt i den forkerte retning i forhold til

regeringens ønske om Danmarks rolle i den øgede globalisering.

Skattesystemerne i mange af de lande vi normalt sammenligner os med tillader i et vist omfang fradrag for

renteudgifter vedrørende opkøb af virksomheder og skelner typisk ikke mellem opkøb af nationale og

udenlandske virksomheder. De nuværende danske skatteregler kan således ikke karakteriseres som en

begunstigende særordning for dansk erhvervsliv.

Vi håber, at regeringen vil genoverveje denne del af forårspakke 2.0, og vi står naturligvis til rådighed med

uddybende kommentarer til ovenstående.

Med venlig hilsen,

Stephen Brugger

Executive Director

AmCham Denmar






SkatteministerietNicolaiEigtvedsGade281402KøbenhavnK

Holteden25.Marts2009

Vedr. Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

DettehøringssvarerudarbejdetpåvegneafBA–Copenhagen,someretnetværkbeståendeaf75BusinessAngels.

Vi”BusinessAngels”ertypiskpersonerdersuccesfuldthardrevetogudvikletvoresegnevirksomhederogsolgtdem.Provenuetfrasalgetliggernuivoresholdingselskaber.Dispositionerderersketigodtroogeftergældendelove.

Midlerneidisseholdingselskaberanvendervinutilatinvestereiopstartogvækstvirksomheder.Detereffektivtfordivikommermedbådepengeogenerfaringihvordanmandriverenvirksomhed.

Itaktmedatvirksomhederneudvikleserderbehovformerekapital.Derskydesderforpengeindiflererunderoverenårrække.Værdisætningenafvirksomhederneblivernormalthøjereforhvergangogidesidsterundererdetventurefirmaerderskyderstoresummerind.IdenprocesrisikereBusinessAngelsogiværksætterenatbliveudvandet‐oftetilunder10%ejerandel.

BusinessAngelsinvesteringererblevetmereogmereudbredtiDanmarkdesidste10årogderertalrigeeksemplerpåatdetteharskabtnyesuccesfuldevirksomhederiDanmark–Tilgavnforvirksomhederne,beskæftigelsen,skattegrundlagosv.

Detfremsattelovforslagvedr.lagerbeskatningafejerandeleunder10%betyderatvi straffesmedenskat,derovenikøbetskalbetalesførvivedominvesteringenhargivetetpositivetprovenu.Vistraffesnårviskaberværdiivirksomhedernebådevedkapitaltilførselogvedoverskud.

HvislagerbeskatningvedtagesvilBusinessAngelfravælgealleinvesteringer,hvordererrisikoforatejerandelenkankommeunder10%.

Det vil betyde at en meget stor gruppe opstarts virksomheder nu ikke længere kan tiltrække denne form for risikovillig kapital.

Dissevirksomhederhariforvejenvanskeligtvedatskaffekapitalogendnuvanskeligerenuhvordererfinanskrise.Hvisdettelovforslagvedtagesbliverdetheltumuligt.

Vi vil derfor stærkt appellere til at lovforslaget vedrørende lagerbeskatning droppes for unoterede aktier.

Påvegneaf75BusinessAngels

BestyrelsesformandStigHølledig

BA – CopenhagenDronninggårdsAlle136,2840Holte,tlf.40401300


B Ø R S M Æ G L E R F O R E N I N G E N

26. marts 2009

Den danske

Børsmæglerforening

Amaliegade 7

Postboks 1003

1256 København K

Telefon 3332 7411

Fax 3332 9411

[email protected]

www.dbmf.dk

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216834-v1

Skatteministeriet

Nicolai Eigtvedsgade 28

1402 København K

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0

Skatteministeren har den 20. marts 2009 sendt lovforslag vedrørende For-

årspakke 2.0 i høring. Henset til den meget korte høringsfrist begrænser

nedenstående sig til overordnede, principielle bemærkninger, men Børs-

mæglerforeningen forbeholder sig ret til senere at afgive eventuelle supple-

rende bemærkninger.

Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre love (For-

årspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)

Af ovenstående lovforslag følger, at skattesatserne på aktieindkomst ned-

sættes fra 28 pct. til 27 pct. fra 2012 og fra henholdsvis 43 og 45 pct. til 42

pct. fra 2010.

Børsmæglerforeningen hilser naturligvis den foreslåede nedsættelse af ud-

bytteskatten velkommen, men finder den slet ikke tilstrækkelig og havde

gerne set, at man havde udnyttet denne oplagte lejlighed til at foretage en

gennemgribende revision og forenkling af kapitalindkomstbeskatningen.

Børsmæglerforeningen er i denne sammenhæng naturligvis opmærksom på,

at nedsættelsen af indkomstskatten indebærer, at også skatten på kapital-

indkomst sænkes, men der er fortsat stor forskel på beskatning af kapital-

indkomst alt efter, om der er tale om positiv eller negativ kapitalindkomst,

aktivtypen, der investeres i mv.

En forenkling og revision af kapitalindkomstbeskatningen vil bidrage til at

sikre, at opsparings- og investeringsbeslutninger kommer til at afhænge af

afkast- og risikoovervejelser frem for skattemæssige overvejelser, hvilket

Skattekommissionen også var opmærksom på, idet den i sit forslag til skat-

tereform anbefalede, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning

af en nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst samt en me-

re ensartet beskatning af alle former for formueafkast.


Side 2

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216834-v1

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og

forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

udbyttebeskatning mv.)

Ved lovforslaget indføres en overordentlig skærpet beskatning af portefølje-

aktier, idet udbytter såvel som avancer gøres skattepligtige samtidig med,

at der indføres lagerbeskatning af disse. Forslaget er meget vidtgående og

vil generelt gøre det langt mindre attraktivt at investere i danske portefølje-

aktier. Dette er meget uheldigt – særligt de nuværende konjunkturer taget i

betragtning.

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og for-

skellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre

skatteplanlægning)

Børsmæglerforeningen har noteret sig, at den udvidede fradragsadgang for

aktietab, som L 63 lagde op til, nu ikke længere er aktuel, uanset dette var

begrundelsen for overhovedet at udvide den finansielle sektors indberet-

ningspligt, hvorfor indberetningen på denne baggrund principielt slet ikke

bør udvides.

Såfremt lovforslaget måtte blive vedtaget i sin nuværende form, er Børs-

mæglerforeningen således helt overordnet alvorligt bekymret over de øgede

indberetningskrav og overbevist om, at indberetningerne efterfølgende vil

indebære en lang række udfordringer med risiko for uklarheder og vilkårlig-

heder. Særlig indberetninger vedrørende aktier optaget til handel på regule-

rede markeder volder problemer.

Overordnet set er det Børsmæglerforeningens ønske, at loven så vidt muligt

kun opererer med et enkelt begreb, således at "børsnoterede aktier" udgår

og erstattes af "aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked".

Ifølge lovforslaget sondres der mellem aktier, der er optaget til handel på et

reguleret marked og aktier, der er noteret på en fondsbørs. Hvis aktierne er

optaget til handel på et reguleret marked, men ikke er noteret på en fonds-

børs, er der direkte fradrag for tab, mens et tab kun er modregningsberetti-

get for aktier, som er noteret på en fondsbørs.

Lovgivningen om de to typer af aktier er efter implementeringen af MiFID-

direktivet imidlertid stort set ens. Efter Børsmæglerforeningens opfattelse

giver det derfor ikke umiddelbart mening, at der skattemæssigt skal son-

dres mellem de to typer aktier. Denne sondring vil i praksis give endog me-

get store problemer. Sondringen kan foretages for så vidt angår de danske

Side 3

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216834-v1

aktier, men vil være overordentlig vanskelig at foretage for fondshandlere

såvel som kunder for så vidt angår de udenlandske aktier.

For aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktier, som er no-

teret på en børs, betinges muligheden for tabsfradrag eller modregning af,

at der er sket korrekt indberetning af aktiekøb fra fondshandlere. Børsmæg-

lerforeningen finder det uheldigt, at den materielle skattemæssige behand-

ling på denne måde styres af nogle formelle indberetningsregler, idet det vil

være særdeles urimeligt, hvis en skatteyder af denne grund nægtes fradrag

for tab blot fordi, der er sket en formel fejl.

Børsmæglerforeningen finder det således uheldigt, at ansvaret for selvangi-

velsen flyttes fra skatteyderen selv til fondshandlere mv. Det er efter Børs-

mæglerforeningens opfattelse helt fundamentalt at fastholde, at skatteyde-

ren selv er ansvarlig for selvangivelsen. Dette indebærer også, at skatte-

yderen må have mulighed for at få fradrag for tab, hvis vedkommende selv

over for SKAT kan fremlægge en købsnota eller andet, der kan dokumente-

re, at tabet er reelt, uden at vedkommende skal formå den indberetnings-

pligtige til at korrigere en gammel indberetning.

Med venlig hilsen

Neel Frederikke Gronemann

Direkte 3370 1063

[email protected]

DANMARKS REDERIFORENINGZ (DANISH SHIPOWNERS ASSOCIATION)

SkatteministerietNicolai Eigtveds Gade 281402 København K

Per e-mail - [email protected]@skm.dk

26. marts 2009 JC/bmn

Horingssvar vedr. forãrspakke 2.0 (forslag om andring af personskatteloven samtforsiag om ndring af aktieavancebeskatningsloven m.v.)

Forârspakken 2.0 er et godt skridt i den rigtige retning for at fà skatten pa arbejde ned.Det er vigtigt bl.a. afhensyn til fastholdelse og ti1trkning afnøglemedarbejdere. Set fraDanmarks Rederiforening er det derfor acceptabelt, at rederierhvervet bl.a. skal medvirketil finansieringen af reformen ved en inflationsbetinget engangsforhøj else aftonnageskattesatserne pa 15 procent.

Med venlig hilsenDANMARKS REDERIFORENING

AMALI EGADE 33 * DK-1 256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 33 11 40 88 * TELEFAX: +45 33 11 62 10E-mail: [email protected]


Dansk Aktionærforening, Amagertorv 9, 3. Sal. Postboks 1140, 1010 København K. tlf. 45 82 15 91 www.shareholders.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K.

København, den 26. marts 2009

Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private danske investorer, beklager, at aftalen om forårspakke 2.0 vil skade den spirende danske aktiekultur og reducere borgernes lyst til at investere i aktier. Det danske samfund, og især danske virksomheder, har brug for de private investorer, så lovgivningen bør stimulere private aktieinvesteringer. Det gælder både individuelle investeringer og kollektive investeringer gennem pensionsordninger, investeringsforeninger med mere. Dansk Aktionærforening har ved flere lejligheder påpeget, at skattelovgivningen og administrationen af skattelovgivningen betyder, at skattereglerne er næsten uforståelige for almindelige mennesker, og at de modvirker udviklingen af gode opsparings- og investeringsvaner. Blandt andet fordi:

Der er forskellige regler og skattesatser for forskellige typer opsparing og investering

Der er forskellige regler for aktier, der handles på regulerede markeder og for andre aktier

Beskatningen af aktieindkomst er væsentlig højere end i de fleste andre EU-lande

Udenlandske investeringsforeninger markedsføres ikke i Danmark som følge af særlige skatteregler, der muligvis er i modstrid med EU-retten.

Opbygningen af en aktiekultur i Danmark, der kan bidrage til aktivt at udvikle danske virksomheder, fordi borgerne placerer deres opsparing i virksomhederne, og fordi de med interesse følger virksomhederne, forudsætter at regering og Folketing støtter borgernes engagement i dansk erhvervsliv. Mange private investorer har lidt tab som følge af den aktuelle krise på de finansielle markeder. Private investorer forstår ikke, at tab på aktier i børsnoterede virksomheder kun kan trækkes fra i gevinster fra aktier fra


- 2 -

børsnoterede virksomheder, når tab på aktier i unoterede virksomheder kan trækkes fra i anden indkomst. En gennemførelse af L 63 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove (Ændring af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier) ville være et godt signal fra regering og Folketing om, at det politiske Danmark ønsker, at borgerne skal være aktive investorer. Det ville bidrage til at styrke privates interesse for aktieinvesteringer i kraft af det politiske signal, og fordi de økonomiske konsekvenser af et tab kunne reduceres, uden at der umiddelbart skulle foretages en ny og måske dristig investering, i håb om en gevinst i hvilken tabet kunne modregnes. Mindre seriøse aktiehandlere har altid været berygtede for at foreslå kunder, der har tabt på en investering, at de skulle foretage en ny, større og mere risikofyldt investering, fordi de så kunne få deres tab genindvundet. Beskatningsprincippet med kildeartsbegrænset fradrag for tab på børsnoterede aktier hører til i samme kategori. Vedrørende de enkelte udkast til lovforslag Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) Lovforslaget giver ikke anledning til bemærkninger for den almindelige private investor. Men Dansk Aktionærforening finder det meget uheldigt at indføre et princip om lagerbeskatning af porteføljeaktier, sammen med afskaffelsen af reglen om skattefrihed efter tre år. Danmark vil være ret alene om at bruge lagerbeskatning. For unoterede aktier vil anvendelsen af indre værdi kunne føre til ret tilfældige resultater set fra en investor. Lagerbeskatning kan give uheldige virkninger i markedet, fordi aktionærer underlagt lagerbeskatning kan være tvunget til at sælge aktier for at betale skatten. Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) Dansk Aktionærforening kan støtte forslaget om at indføre en indberetningsordning for aktiekøb.

- 3 -

Men, der er borgere for hvem meddelelser fra depotføreren er vanskelige at forstå, og for hvem det er vanskeligt at kontrollere, om der er indberettet det rigtige til det offentlige. Det gælder ikke mindst for de borgere for hvem IT og PC er noget uforståeligt. Af hensyn til disse borgere, og fordi der kan opstå fejl og misforståelser, er det nødvendigt at borgerne ikke mister deres ret til at fradrage tab uanset, at aktiekøbet ikke er blevet indberettet. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) Det fleste af elementerne i dette lovforslag er uden for Dansk Aktionærforenings ressort. Men Dansk Aktionærforening beklager, at fordelsordningerne vedrørende medarbejderaktier og medarbejderobligationer fjernes. De pågældende ordninger har været et godt bidrag til udviklingen af interessen for at investere i aktier. Det giver anledning til at understrege, at både incitamenter og belastninger bør være så ens i deres virkninger som overhovedet muligt. Hvis to ordninger har forskellige skattemæssige virkninger, så bliver det skatten, der bestemmer hvad der er populært. Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima lavere skat) Dansk Aktionærforening finder ændringerne i personbeskatning gennemgående positive, men meget beskedne:

Nedsættelse af bundskatten med 1,5 procentpoint Afskaffelse af mellemskatten Forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat

Dansk Aktionærforening støtter forslagene om:

Et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 for ægtepar) i positiv nettokapitalindkomst

Forenkling af aktieindkomstskatten, så der kun bliver to forskellige skattesatser.

Dansk Aktionærforening finder, at nedsættelsen af aktieindkomstskattens lave skattesats til 27 pct. burde ske allerede fra 2010, samtidig med at den høje sats nedsættes til 42 pct. De udloddede beløb er i forvejen reduceret, fordi selskabet har betalt selskabsskat.

- 4 -

Aktieloftet, der skal forhindre, at borgerne beskattes mere end tilsigtet, bør ændres, så aktieindkomsten er med under skatteloftet. Det er urimeligt og forvridende, at aktieindkomster kan blive beskattet hårdere end anden kapitalindkomst, f.eks. afkast på obligationer. Aktieindkomster beskattes i andre lande i EU og OECD med forskellige procentsatser og efter forskellige beregningsmetoder. Ifølge nogle opgørelser er gennemsnittet for beskatningen af kursgevinster på 7 % ved lang ejerperiode og på 12 % i OECD og 13 % i EU ved kort ejerperiode. Der er naturligvis lande, der har en beskatning med 0 %. Beskatningen hos aktionærerne af udlodning fra selskaberne varierer fra 0 % til 30 %. I nogle lande er der fradragsret for den selskabsskat som selskabet har betalt. Danmark har afgørende brug for investering i virksomhedernes udvikling. Aktieindkomstskattens skattesatser burde nedsættes med 1 pct. om året i de følgende år, til den når gennemsnitsniveauet for aktieindkomstbeskatning i EU. Om det er 10 %, 15 % eller 20 % afhænger af beregningsmetoden, herunder af, om Danmark vil opretholde dobbeltbeskatningen eller om der skal gives fradrag for betalt selskabsskat. Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter og forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Dansk Aktionærforening beklager, at forslagene på dette område kan være meget indgribende for borgere, der har lagt en langsigtet plan for deres opsparing og investeringer med henblik på at sikre de pensionsvilkår den enkelte ønsker. Der er blandt private borgere en udbredt usikkerhed og en bekymring vedrørende virkningerne af de nye regler. Mange opfatter det som en vilkårlig beskatning af pensionsopsparingen. Så længe det kun er dele af lovgivningspakken, der er offentliggjort, vil det medføre usikkerhed og bekymring hos borgerne. Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og andre love (Konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til lovforslaget. Forslag til Lov om en grøn check (Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v.) Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til lovforslaget.

- 5 -

Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag Dansk Aktionærforening finder det rigtigt at erstatte en kompliceret lov med en mere enkel lov. Men grundlæggende finder Dansk Aktionærforening, at arbejdsmarkedsbidraget burde afskaffes. Anvendelsen af forskellige skatter og forskellige sociale bidrag gør det vanskeligere for borgerne at forstå skattesystemet. Med venlig hilsen

Charlotte Lindholm direktør Dansk Aktionærforening E-mail: [email protected]


Danish Venture Capital and Private Equity Association

Børsen Slotsholmsgade DK-1217 København K Telefon: 72 25 55 02 SE-nr.: 266 554 55 Telefax: 33 91 18 38 e-mail: [email protected] Homepage: www.dvca.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

26. marts 2009

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) DVCA afgiver hermed høringssvar til de enkelte elementer i ovennævnte lovforslag, der har relevans i forhold til foreningens medlemmer. Dansk Venture Kapital og Private Equity Forening (DVCA) repræsenterer 190 aktive investorer i Danmark fra business angels over ventureselskaber til kapitalfonde. DVCA er den eneste brancheorganisation for aktive investorer i Danmark. DVCA skønner, at DVCAs medlemmer ejer op mod 800 danske virksomheder helt er delvist. Virksomheder, der tilsammen beskæftiger ca. 140.000 medarbejdere og udgør en betydelig del af Danmarks bruttonationalprodukt.

1. Erhvervslivets innovation og fornyelse svækkes af regeringens skattereform DVCA vil gerne kvittere for den tiltrængte lettelse i personskatterne, som skattereformen baner vejen for. Desværre er skattereformen også et hårdt slag mod unoterede aktier, der som bekendt er illikvide, umulige at prissætte og dermed svært omsættelige. Unoterede aktier udgør imidlertid halvdelen af den samlede aktiemasse i verden, og er derfor af stor betydning for økonomien. Det er på grund af business angels, venture- og kapitalfonde, som DVCA organiserer, at det i det hele taget er muligt at foretage professionelle investeringer i unoterede aktier. DVCA anser den nuværende konjunktursituation som så alvorlig, at der faktisk er behov for skattebegunstigelser i forbindelse med risikovillige investeringer. Den seneste kvartalsanalyse om venturemarkedet, som Vækstfonden netop har offentliggjort viser, at danske ventureinvestorer har særdeles negative forventninger til fremtiden. Indikatorerne, som illustrerer investorernes forventninger til aktiviteten i det kommende kvartal, er således på det laveste niveau i den tid kvartalsanalyserne er blevet foretaget. Samtidig har investorerne negative forventninger til både konjunkturerne og exits. En del af årsagen hertil er, at det med den verserende finanskrise er blevet meget vanskeligt, grænsende til det umulige at låne penge i bankerne til nyinvesteringer. Danske investorer beskattes uhørt hårdt i det foreliggende forslag, og navnlig forslaget om lagerbeskatning vil få Danmark til at gå enegang internationalt, og det vil naturligvis påvirke, de virksomheder, som er ejet af fondene negativt. Det vil blive endnu sværere at rejse kapital til nyudvikling og innovation. Det må ligeledes forventes, at danske fonde vil blive svækkede i den internationale konkurrence, da ændringerne i skattelovgivningen vil gøre det endnu sværere at forklare de danske rammebetingelser for udenlandske investorer. Det vil bidrage til at sænke niveauet for investeringer yderligere.


2

DVCA foreslår på den baggrund:

• At man undtager unoterede aktier fra regelsættet om lagerbeskatning og, at beskatningen af unoterede porteføljeaktier sidestilles med beskatningen af hovedaktionæraktier.

• At man undlader at indføre en særlovgivning for de investorer, der samtidig tager del i at udvikle virksomhederne (venture- og kapitalfondspartnere).

• At man undlader at afskaffe fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering af virksomhed.

• At regeringen generelt overvejer tiltag, der kan lette skattebyrden for risikovillig kapital, frem for at øge den.

1.1. Venturefonde og business angels Venture- og business angel kapital (venturekapital) leverer egenkapital til innovative små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale. Virksomhederne er typisk unge og deres forretningsstrategi ofte forbundet med høj risiko. Venturekapital kaldes også kompetent vækstkapital, fordi investorerne i mange tilfælde bidrager til at udvikle virksomhedernes strategi og til den daglige drift med råd, netværk og viden. Venturekapital har stor betydning som vækstdynamo. Undersøgelser viser, at venturefinansierede virksomheder leverer et væsentligt og positivt bidrag til den danske økonomi. De stod for skønsmæssigt lidt over 1 procent af den samlede beskæftigelse i den private sektor (20.000) i 2006, og før finanskrisen forventedes det, at andelen ville stige til 3 procent i 2010. I 2006 stod branchen for 1,2 procent af BNP og forventningen var før finanskrisen en stigning til 5 procent af BNP i 2010. Venturefinansierede virksomheder har altså hidtil skabt signifikant højere vækst end andre virksomheder. DVCA analyserer sammen med Vækstfonden hvert år udviklingen i venturebranchen, og de seneste tal viser desværre, at dansk venture er under hårdt pres på grund af den hårde konjunktursituation og de yderst vanskelige finansieringsvilkår. Venture er nemlig udelukkende finansieret ved hjælp af egenkapital, og derfor vil dræn i likviditeten, eksempelvis i form af skattestramninger, ramme branchen særdeles hårdt. 1.2. Kapitalfonde Kapitalfonde bidrager også i høj grad til udviklingen af dansk økonomi. Kapitalfonde investerer i opkøbsmodne virksomheder, og bidrager derfor til vækst og fornyelse i økonomien. Eksempelvis ved at overtage virksomheder, der skal generationsskiftes, men også ved at udvikle og restrukturere virksomheder og gøre dem klar til globaliseringen. Kapitalfonde har historisk set leveret afkast, der ligger over markedsgennemsnittet til sine investorer, der i høj grad af pensionskasser og andre institutionelle investorer.

Omkring 120 danske virksomheder er kontrolleret af en kapitalfond, og hvad angår antallet af ansatte svarer det til mellem 6-8 pct. af den private beskæftigelse i Danmark. DVCA fremlagde i 2008 et sæt retningslinjer og en baggrundsrapport, som satte nye standarder på europæisk plan for åbenhed og transparens i kapitalfonde. Disse retningslinjer skal nu først til at stå sin prøve, og samtidig er der på europæisk plan stærke bestræbelser i retning af at regulere den finansielle sektor – herunder kapitalfonde – så der kommer mere kontrol med internationale kapitalbevægelser.

3

Det er en vigtig præmis for kapitalfonde, at de netop opererer internationalt. Ved at lave en særlig lovgivning for venture- og kapitalfondspartnere på nuværende tidspunkt, som disse lovforslag lægger op til, risikerer regeringen at forstyrre konkurrencen mellem danske og udenlandske fonde, og samtidig kommer man en mulig europæisk regulering i forkøbet, hvilket kan skabe alvorlige komplikationer senere hen. 2. Skattepligt og lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier Regeringen har med ”Forårspakke 2.0” foreslået at indføre lagerbeskatning af selskabers porteføljeaktier (aktiebesiddelser under 10 %). Lagerbeskatning medfører, at ejere (med mindre end 10 % ejerandel) af selskaber løbende beskattes af værdistigninger i et selskab uanset, om ejerandelen er solgt eller ej. DVCA forudser, at reglen, hvis den vedtages, vil medføre, at investeringerne i fremtidens samfund vil falde voldsomt. Problemet er todelt. For det første vil indførsel af lagerbeskatning medføre væsentlige likviditetsbelastninger for iværksættere og investorer på et tidspunkt, hvor de endnu ikke har realiseret deres investering og dermed ikke har kapital til at betale skatten. For det andet vil indførsel af lagerbeskatning på porteføljeaktier være diskriminerende i forhold til andre investorer i virksomheder. Det skyldes, at lagerbeskatning vil medføre en effektiv skatteprocent på 67 % - langt højere end det fremtidige skatteloft på 55 % for privatpersoner. 2.1. Likviditetsbelastningen Indførelse af lagerbeskatningsprincippet vil medføre væsentlige negative konsekvenser for udbuddet af risikovillig kapital til investering i vækst- og vidensvirksomheder, særligt i de tidlige, kritiske stadier af disse virksomheders liv. Indførelse af lagerbeskatningsprincippet vil betyde, at investorer og iværksættere skal betale skat, før virksomheden er solgt videre til den næste ejer. Det vil dræne dem for likviditet. Denne forringelse vil fjerne denne livsnødvendige kapital fra business angels og venturefonde og demotivere dygtige iværksættere til at starte nye vækstvirksomheder. Vækstvirksomheder er ofte etableret af en eller flere iværksættere. Disse virksomheder er karakteriseret ved at være meget kapitalkrævende, meget risikofyldte og, at kapitalen er indskudt som egenkapital. Nogle eksempler på sådanne virksomheder er Giga, COCOM, Napatech, Nangate, Genmab og Zymenex. Kapitalen til vækstiværksættere kommer gennem 3-7 finansieringsrunder fra ventureselskaber og business angels. Det tager i gennemsnit 7 år efter, at kapitalen første gang er investeret førend en virksomhed er færdigudviklet og klar til at blive solgt videre. Gennem disse mange år er det som hovedregel ikke muligt for investorerne og iværksættere at sælge deres aktier – de er meget illikvide – og de tidlige investorers ejerandele udvandes løbende, således at investorer og iværksættere meget ofte kommer under 10 %. Og dermed omfattes af lagerbeskatningen. Lagerbeskatning vil medføre, at investorer og iværksættere skal tilbageholde midler til at imødegå de løbende skattebetalinger og det vil derfor være nødvendigt for investorer og iværksættere at reservere ganske store beløb til betaling af lagerskatten. Da det er vanskeligt at forudsige størrelsen af skattebetalingen, vil det for investorerne formentlig blive nødvendigt at reservere et ganske stort beløb, der således ikke kan investeres i andre vækstvirksomheder. For iværksætterne er situationen katastrofal. De har typisk sat alt på et bræt i virksomheden, og kan ikke låne med sikkerhed i virksomheden til betaling af skatten, da virksomheden netop er meget risikofyldt.

4

Lagerbeskatning vil ligeledes medføre øget udbetaling af udbytter til at finansiere skattebetalinger. Det vil sige, at kapitalen tages ud at virksomhederne til skattebetalinger i stedet for at blive investeret i vækst og udvikling i virksomheden.

Der er nogle, der påstår, at indførelse af lagerprincippet ikke vil have en særlig stor konsekvens for unoterede aktier, idet værdistigningen af de unoterede aktier skal beregnes på baggrund af indre værdi, som ikke vil stige særligt meget. Dette er ikke korrekt, idet indre værdi f.eks. stiger hver gang, der er en kapitalforhøjelse og hver gang, at der er et overskud i selskabet. Dette påvises i vedlagte bilag 1 på side 15 og side 17. Bilaget er i en lettere redigeret udgave blevet præsenteret på et møde i Skatteministeriet d. 9. marts. DVCA forudser, hvis lagerbeskatningsprincippet indføres, at antallet af vækstvirksomheder vil falde drastisk. Dels fordi iværksættere ”knækker halsen” økonomisk undervejs, dels fordi investorer vil være nødt til at tilbageholde meget store beløb til betaling af lagerskatten. DVCA skal i den forbindelse pege på regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007, hvori regeringens fastslår, at: ”Danmark skal i 2015 være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere”. Danmark er ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriets seneste iværksætterindeks fra 2008 nr. 13 ud af de 17 lande, der bliver sammenlignet i analysen. DVCA forudser, at regeringen kan få endog meget svært ved at opfylde ambitionen i regeringsgrundlaget, såfremt lagerbeskatningsprincippet opretholdes. DVCA skal i relation til Skattekommissionens sammenligning af den gældende aktieavancebeskatning med tilsvarende regelsæt i andre lande endvidere påpege, at Sverige ikke lagerbeskatter avancer på unoterede aktier i tilfælde, hvor aktiebesiddelserne er mindre end 10 % af den samlede aktiekapital (uanset ejertid). Skattekommissionens sammenligning er udarbejdet på baggrund af et fejlbehæftet notat fra Skatteministeriet fra den 22. januar 2009. En sammenligning mellem den gældende aktieavancebestatning i de lande, vi normalt sammenligner os med, er vedlagt som bilag 2 til dette høringssvar. 2.2. Skattediskrimination Danmark har en over 30 år lang tradition for at placere overskudslikviditet fra erhvervsaktivitet i holdingselskaber. De fleste erhvervsvirksomheder i Danmark ejes således gennem personlige holdingselskaber. Der er således allerede på nuværende tidspunkt opsamlet væsentlige værdier i disse selskaber. Der er tale om midler, der allerede er beskattet, idet det udloddede udbytte er selskabsbeskattet. Disse formuer placeres typisk i nye danske unoterede virksomheder og børsnoterede aktier og er dermed en vigtig brik i finansieringen og udviklingen af nye danske erhvervssucces’er. Det sker bl.a. gennem etablerede netværk som såsom business angels og venturefonde. Det er endvidere vigtigt for serieiværksættere, at der ikke skal aflejres skat, hver gang der investeres i virksomheder og ejerandele sælges videre. Dertil kommer, at investeringer i unoterede aktier har karakter af en anlægsinvestering. Der er meget illikvid og svær at værdiansætte og derfor svært omsættelig de først mange år efter investeringen. Skattediskriminationen mellem investorer og iværksættere med mindre eller mere end 10 % ‘s ejerandel opstår på grund af, at investorer og iværksættere med mere en 10 % i medfør af ”Forårspakke 2.0” fremover ikke skal betale skat af deres investering i en virksomhed. Den iværksætter eller investor, der ejer mindre end 10 % af virksomheden, vil blive udsat for en brandbeskatning af det afkast, han har på investeringen i virksomheden. Den samlede

5

effektive skattesats er 67 %, idet der først sker beskatning i driftsselskabet med 25 %, herefter i holdingselskabet med yderligere 25 % og endeligt, når midlerne tages ud personligt med 42 %, Til sammenligning er den effektive skattesats for en iværksætter eller investor, der ejer mere end 10 % på 56,5 %. Skatteloftet for personlig indkomst vil efter Forårspakke 2.0’s vedtagelse blive 55 %. Se bilag 3 for en nærmere forklaring herom. Dette bryder med princippet om, at der skal være symmetri, uanset om der er tale om løn eller udbytter. Udgør ejerandelen mindst 10 % er alle enige om, at udbytte er skattefrit og avancer skal være skattefrie for at undgå dobbeltbeskatning af afkast fra aktier. Investeringer fra minoritetsaktionærer er mindst lige så værdifulde for samfundet, som de investeringer, der finder sted fra majoritetsaktionærer (over 10 % ejerandel). I praksis resulterer den arbitrære valgte grænse på 10 % derfor i en efter DVCAs opfattelse helt tilfældig og urimelig forskelsbehandling af investorer og/eller mellem investorer og iværksættere. Bilag 3 gennemgår endvidere end række faktuelle fejl i sekretariatsbetjeningen af Skattekommissionen. Konklusion i relation til afsnit 2.1 og 2.2: Det kan opsummeres, at følgende rammes af forslaget:

• Iværksættere af vækstvirksomheder.

• Et team af iværksættere, der sammen stifter et selskab vil hurtigt komme under 10 %.

• Business angels, der ofte kommer ind tidligt og uden honorar hjælper selskabet videre, men som ofte hurtigt udvandes til under 10 %. ejerandel.

• De fleste venture- og kapitalfondsinvestorer vil ofte ende under 10 %. DVCA foreslår derfor, at regeringen ændrer forslaget, så unoterede aktier undtages fra hovedreglen om, at der skal ske lagerbeskatning af porteføljeaktier. DVCA foreslår endvidere, at beskatningen af unoterede porteføljeaktier sidestilles med beskatningen af hovedaktionæraktier, idet DVCA finder, at sondringen giver anledning til en urimelig forskelsbehandling. 2.3. Overgangsregler Overgangsreglerne for aktionærer med færre end 10 % af aktierne (porteføljeaktionærer) vil generelt betyde en skærpet beskatning i en lang række situationer, og vil indeholde flere elementer af beskatning med tilbagevirkende kraft. For porteføljeaktier, der ved begyndelsen af indkomståret 2010, har været ejet i mindst tre år og ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, anvendes aktiernes indre værdi som indgangsværdi ved begyndelsen af indkomståret 2010. Porteføljeaktionærer har under de gældende regler en forventning om, at aktier, der er 3 år eller mere kan sælges skattefrit. Når indgangsværdien på unoterede porteføljeaktier fastsættes til regnskabsmæssig indre værdi, medfører det at en senere realisation til handelsværdi udløser beskatning af ikke-bogførte værdier - herunder ikke-bogførte værdier, der er oparbejdet i selskabet før ikrafttræden af de foreslåede regler. Værditilvækst via udvikling af virksomhedens udvikling og patenter, knowhow, forretningsideer etc. er netop kendetegnende for iværksætter- og vækstvirksomheder. Den skærpede og retroaktive beskatning kan illustreres med følgende korte eksempel: Selskabet har investeret 100 i et

6

porteføljeselskab i 2006, handelsværdien af aktierne på ikrafttrædelsestidspunktet (fx 1.1.2010) er steget til 150 og den indre værdi er på samme tidspunkt uændret 100. Værdiforøgelsen består således af ikke bogførte værdier (fx oparbejdet goodwill). Hvis selskabet realiserer investeringen i 2010 til handelsværdien 150 udløser det en beskatning på 50, der udgøres af ikke-bogførte merværdier genereret før de foreslåede regler er trådt i kraft. Der er tale om et meget vidtgående indgreb i den forventede skattemæssige behandling af en investering, og den foreslåede overgangsregel betyder, at der sker beskatning med tilbagevirkende kraft. Overgangsreglen kan endvidere medføre situationer, hvor porteføljeaktionærer beskattes selvom de ikke har haft nogen gevinst på aktierne. Hvis aktierne på ikrafttrædelsestidspunktet er ejet i 3 år eller mere skal den regnskabsmæssige indre værdi som nævnt anvendes som indgangsværdi. Hvis aktiernes indre værdi på ikrafttrædelsestidspunktet er lavere end den oprindelige investering (den skattemæssige anskaffelsessum) vil selskabet fremadrettet blive beskattet af et beløb, der overstiger den økonomiske gevinst ved investeringen. Også porteføljeaktionærer med aktier, der på ikrafttrædelsestidspunktet har været ejet i under 3 år, vil med forslaget blive udsat for en væsentlig skærpet beskatning. Ifølge forslaget er indgangsværdien på aktier ejet under 3 år aktiernes skattemæssige anskaffelsessum. Investeringen er foretaget ud fra en forventning om, at afkastet kan realiseres skattefrit efter 3 års ejertid. Den foreslåede overgangsregel medfører, at det ikke alene er fremtidige værdistigninger, der kommer til beskatning, men også den del af værdistigningen på aktier, der er oparbejdet inden de nye reglers ikrafttræden kommer til beskatning. Også her vil der i realiteten være tale om beskatning med tilbagevirkende kraft. Overgangsreglerne fører til beskatning af fiktive avancer og beskatning med tilbagevirkende kraft, der reelt indeholder elementer af ekspropriation af virksomhedernes immaterielle rettigheder. Konklusion Sammenfattende er indre værdi ikke på nogen måde en retvisende værdiansættelse af en aktie. Indre værdi kan efter DVCAs opfattelse ikke tjene det ærinde, ministeriet her er ude i. Det umulige i at fastlægge en overgangsregel er, at der ikke er generelt anvendelige værdiansættelsesprincipper, som tilnærmelsesvis har den objektivitet, der skal til som grundlag for såvel en indgangsværdi som løbende beskatning af unoterede aktier. 2.4. Moder/datterselskaber I henhold til forslaget om lagerbeskatning af porteføljeaktier er det en betingelse for at undgå både beskatning af udbytter modtaget af danske moderselskaber og kildeskat på udbytter udbetalt af danske datterselskaber, at moderselskabet ikke er indsat med det ene formål, at opnå en ejerandel på mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet. Konklusion Forslaget synes at være i strid med moder-/datterselskabsdirektivet, idet direktivets krav for skattefrihed af udbytter er en ejerandel på 10 % af aktiekapitalen i mindst 2 år for at udbytte kan udloddes og modtages skattefrit. Danmark kan i henhold til direktivet vedtage regler, der skal forhindre svig og misbrug. Oprettelse af moderselskaber er sket til alle tider og i alle EU-lande og er hverken svigagtige eller udtryk for misbrug. 3. Aktier ejet af venture- og kapitalfondspartnere (carried interest)

7

Venture- og kapitalfondes grundlæggende rolle er at tiltrække midler fra institutionelle investorer mv. til indskud i unoterede virksomheder. Fondene har frem til i dag set ud fra et samfundsmæssigt investeringsperspektiv fungeret som allokeringsmekanisme for pensions-/investeringsmidler, således at de ikke alene investeres i obligationer, fast ejendom og aktier i børsnoterede selskaber. Det gør investorerne kun, hvis de har sikkerhed for at have et team, der døgnet rundt har fokus på investeringerne. Det er der i investorperspektiv kun én mekanisme, som kan sikre. Det er, at initiativtagerne bag fonden populært sagt har "hånden på kogepladen", dvs. er maksimalt eksponeret i privatøkonomien, således at der arbejdes intensivt med de virksomheder, fonden investerer i. Det er kapital- og ventureselskabspartnerne, der etablerer fonden og tager initiativ til at indbyde investorer til at tegne kapital i fonden på markedsvilkår efter en fast international standard. Initiativtagerne er i nogle tilfælde selskaber i form af eksisterende markedsaktører, der ikke har noget ansættelsesforhold som rådgiver for fonden mv. Det afviger grundlæggende ikke fra stillingen i mange andre investeringsbaserede strukturer, hvor en initiativtager indbyder eksterne investorer til at deltage. Sådan er markedsvilkårene, og det er da også baggrunden for, at initiativtagerne, herunder partnerne i venture- og kapitalfonde i praksis skattemæssigt er anset for at være almindelige aktieinvestorer. Det er et ufravigeligt krav fra de institutionelle investorer mv., at kapitalfondens partnere mv. investerer sammen med investorerne. Dette er den ultimative test på, om udbyderne selv tror på deres forretningsidé. Partnerne har ikke samme formue og diversifikation som investorerne, da de kun investerer i én venture- eller kapitalfond. Der er tale om betydelige investeringer målt i en privatøkonomi og går det galt, kan konsekvenserne være fatale for den enkelte kapital-/venturefondspartner. Endvidere får kapitalfonds-/venturefondspartnere først deres afkast, efter investorerne har fået deres. Det er ca. 10-13 år efter, at aftalen blev underskrevet. Kravet er således efterstillet. Krone for krone er kapital- og venturefondspartnernes investering derfor mere risikofyldt end institutionelle investorers. Det er baggrunden for, at der i alle sådanne investeringsstrukturer er udviklet en markedspris, - en standard for risiko-vederlaget kaldet carried interest. Den i forslaget benævnte "fortrinsstilling" er således en markedsbestemt profil. Der foreslås nu indført beskatning i den personlige indkomst af en del af kapitalafkastet for, personer, der investerer i kapital- og venturefonde, oppebærer af deres investering. Tilsvarende overvejelser er gjort i enkelte af EU's medlemslande, ligesom der også pågår overvejelser i EU regi om emnet. Ingen har lagt sig fast på en model, der virker efter hensigten, og tilgodeser de samfundsmæssige hensyn, der ligger i at sikre allokeringen af kapital til venture- og kapitalfonde. I lyset af igangværende arbejde på netop dette område, ville det derfor være hensigtsmæssigt at afvente et resultat på EU plan. Forslaget rummer vidtgående og særdeles indgribende regler for en snæver kreds af danske personer, hvor de almindelige civil- og formueretlige principper sættes ud af kraft, hvilket i sig selv er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. De foreslåede regler sætter grundlæggende principper i dansk civil- og skatteret ud af kraft. DVCA stiller sig uforstående overfor, at der lovgives specifikt mod danske venture- og kapitalfonde, dvs. en lille afgrænset gruppe personer. Investeringsteamet i udenlandske fonde, der bor i udlandet, rammes ikke. Den danske branche stilles dermed dårligere end den

8

udenlandske i konkurrencen. DVCA ønsker, at lovgivning vedrørende vores branche skal sikre lige konkurrence både geografisk og mellem andre typer af investorer, som vi konkurrerer i mod. Det er DVCAs holdning, at lovgiver bør angive generelle principper og fortolke specifikke brancher ud fra disse. Dette skaber den bedste sammenhæng og mest enkle skattesystem og reducerer mulighederne for skatteplanlægning. At kapitalfonde rammes af ny lovgivning strider endvidere mod skatteministerens udtalelse i Berlingske Tidende d. 26. juni 2008, hvor skatteministeren er citeret for, at han ikke mener, at der er behov for yderligere lovregulering af kapitalfonde i Danmark. Skatteministeren har frem til dags dato ikke bestridt dette udsagn. Konklusion DVCA mener, at carried interest bør beskattes som aktieindkomst, da investering ind i en venture-/kapitalfond er en risikofyldt og tvungen investering for kapitalfonds- og ventureselskabspartnere. 3.1. Standardafkast Der er lagt op til, at der skal ske beskatning i den personlige indkomst af enhver gevinst, der overstiger en standardforrentning på 6,5 % af den investering, som venture- og kapitalfondspartnere laver på lige fod med andre. At der indføres en særlig standardforrentning synes ikke at fremme formålet med bestemmelsen, hvorefter kapitalafkast som oppebæres som følge af en fortrinsstilling skal beskattes i den personlige indkomst. Dertil kommer, at valget af de 6,5 % kan undre - det ligger ikke langt fra hvad man kan få på en passiv investering i form af et indskud på en højrentekonto i dag. Satsen er da også hentet fra et regelsæt der vedrører rente på almindelige lån. DVCA står uforstående overfor, at den skærpede beskatning indtræder ved afkast over 6,5 %. Leverer en fond eksempelvis et kapitalafkast på 15 % på samlet fondsniveau, vil de skattepligtige, der har en fortrinsstilling ikke alene skulle inkludere det merafkast som de evt. måtte oppebære som følge af deres fortrinsstilling, men de vil også blive beskattet hårdere end de øvrige investorer på deres forholdsmæssige kapitalafkast. Denne merbeskatning synes særskilt ubegrundet og urimelig. Standardforrentningen og den pågældende sats har ingen sammenhæng med det forholdsmæssige afkast kontra fortrinsstillingen. DVCA mener, at reglen om beskatning af afkast over standardafkastet er unødvendig og strider mod almindelige skatteretlige principper. Endvidere bemærkes, at hvis der skal lovgives, bør overgangsreglerne være rimelige. Etablerede ordninger bør ikke rammes. Rettigheder oppebåret og værdi optjent indtil 31/12 2009 bør beskattes efter nuværende regler. Disse ordninger er etableret under de nuværende regler. Desuden bør en lovændring tage højde for, at kapitalfonds- og ventureselskabspartneres reelle risiko ofte vil være større end deres nominelle indskud i en kapitalfond, da effekten af et indskud på eksempelvis DKK 1 mio. i relative tal er forskellig fra en privatperson set if.t. en institutionel investor, ligesom investorerne kan være tillagt flere rettigheder end kapitalfonds- og ventureselskabspartnernes. Der bør derfor ikke tages udgangspunkt i kapitalfonds- og ventureselskabspartnernes nominelle risiko, men derimod den relative risiko ved vurderingen af om kapitalfonds- og ventureselskabspartnerne opnår merafkast i forhold til risiko.

9

Det bemærkes, at det uklart, hvordan procentsatsen skal anvendes efter ordlyden samt hvordan en kapitalfonds- og ventureselskabspartner er stillet med en investering etableret i f.eks. 2002. Konklusion Det er for DVCA uforståeligt, at en krone investeret af venture- eller kapitalfondspartnere skal beskattes hårdere end en krone investeret af andre investorer i fonden. 3.2 Mellemliggende selskaber - vilkårlig beskatning Der foreslås indført regler, hvorefter skattepligtige, der ejer andele i kapital eller venturefonde via mellemliggende selskaber, skal undergives en form for CFC-beskatning. Set i kontekst med de foreslåede regler om porteføljeaktier, vil der i mange eksisterende kapitalfondsstrukturer ske en vilkårlig og meget høj beskatning, idet selskabsskat på adskillige niveauer må forventes, samtidigt med, at der skal ske både CFC-beskatning samt endelig beskatning ved udtagning i privat regi. Ses eksempelvis på en streng af tre selskaber mellem kapitalfonden og den personlige investor, og samtlige selskaber skal anses som at investere i porteføljeselskabsaktier, vil der først skulle ske lagerbeskatning i hvert af de tre selskaber med 25 %, CFC-beskatning af den personlige aktionær efter et realisationsprincip, hvorefter der skal betales op til 42% skat ved udtagning. Afgiver fonden et afkast (vel og mærke efter skat) på 100 DKK vil den effektive beskatning i ovennævnte eksempel være på ca. 75 %, såfremt der opnås fuld credit i CFC-skatten for den betalte selskabsskat uanset, at den er forfaldet i tidligere år som følge af lagerprincippet. Dette synes åbenbart uhensigtsmæssigt og urimeligt. Det bør som udgangspunkt være sådan, at der ikke skal foretages beskatning af kapitalafkast som er hårdere, end den som kapitalfonds- og ventureselskabspartnere ville have fået, såfremt partneren havde investeret direkte i fonden som privatperson. Konklusion DVCA opfordrer til, at der enten ses helt bort fra mellemliggende selskaber i det omfang disse efter de foreslåede regler i § 4 a, stk. 3 ikke skal anses som datterselskabsaktier, eller, at der bør gives nedslag i den endelige skat ved udtagning i privatregi for den i selskaberne betalte skat, så der ikke opstår situationer med urimeligt høje effektive skatter. 3.3 Lempelse i CFC skatten Herudover skal fremhæves, at det selskab, der foretager den direkte investering i kapitalfonden stort set altid vil skulle anses for at have porteføljeselskabsaktier. Selskabet skal følgelig efter de foreslåede regler lagerbeskattes, mens aktionæren skal CFC-beskattes efter et realisationsprincip. Dette vil i de fleste situationer medføre, at selskabet og aktionæren beskattes på forskellige tidspunkter, hvorved det som udgangspunkt ikke opnås et nedslag for betalte skatter. Konklusion DVCA finder, at ovenstående misforhold mellem lager- og realisationsbeskatningen udhuler den foreslåede lempelse i § 16 I, stk.8. 3.4 Generel beskyttelsesklausul

10

Hvis regeringen ønsker at sætte civil- og formueretlige principper ud af kraft for en næsten navngiven snæver kreds af danskere, ophører almindelig retssikkerhed og vilkårlige skattekrav kan jf. ovenfor opstå. Konklusion DVCA opfordrer til, at der indføres en beskyttelsesklausul, hvorefter skatteyderen effektivt ikke kan beskattes hårdere end hvad der svarer til aktieindkomstskat af den forholdsmæssige investering og personlig indkomstskat af det herved definerede merafkast. 3.5 Fradrag for arbejdsgiver Det er et grundlæggende princip i dansk skatteret, at en arbejdsgiver har fradrag for de goder en medarbejder oppebærer som personlig indkomst. Reglernes formål er, at personen skal anse et kapitalafkast som "bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden", jf. forarbejderne. Statueres en indkomstkvalifikation som personlig indkomst, er der fast praksis for arbejdsgivers fradrag. Der henvises til Coloplastdommen og tillige til mere ordinær praksis. Der skal således indrømmes fradrag til den konkrete arbejdsgiver, i det omfang personen skal medtage dette kapitalafkast i den personlige indkomst. Dette grundlæggende princip afspejler sig eksempelvis også i Ligningslovens § 7H kontra Ligningslovens § 28, hvorefter aktiebeskatning hos arbejdstager medfører, at arbejdsgiver ikke har fradrag, modsat personlig beskatning hos arbejdstager, hvor der er fradragsret hos arbejdsgiver. Konklusion DVCA skal derfor anmode skatteministeren om at bekræfte, at arbejdsgiverselskabet har fradrag for den del af kapitalafkastet, som efter de foreslåede regler skal medtages i den personlige indkomst. 4. Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering af virksomhed Det foreslås, at ophæve reglerne om fradrag for bl.a. advokat- og revisoromkostninger. Sådanne omkostninger er bl.a. afholdt på grund af den stadigt mere komplekse lovgivning, som også høringsudkastet er et bidrag til. Forslaget vil forårsage, at ventureselskaber, business angels og kapitalfonde vil blive tilskyndet til at afstå fra at bruge advokater og rådgivere og foretage markedsundersøgelser i relation til etablering og udvidelse af erhvervsvirksomhed. En sådan virkning kan næppe være tilsigtet, idet det professionelle niveau herved vil reduceres. Det fremgår af bemærkningerne, at det samtidig med ophævelsen ønskes sikret, at der ikke kan opnås fradrag for samme rådgiveromkostninger i forbindelse med aktieopkøb efter princippet om fradrag for formueforvaltningsudgifter. På den baggrund forslås indført en ny regel. Det bemærkes, at det ikke er venture- eller kapitalfonden, der har oppebåret fradrag, men derimod det holdingselskab (rette omkostningsbærer), der erhverver aktierne. At der ikke længere indrømmes fradrag hænger efter forarbejderne sammen med aktierne er skattefri datterselskabsaktier. Det bemærkes, at der ikke foreligger praksis hvorefter der er givet fradragsret som formueforvaltningsomkostninger for akkvisitionsomkostninger i et sådant rent holdingselskab. Forslaget synes således unødvendig i forhold til det formål, der angives. Konklusion

11

Ordlyden af den foreslåede begrænsning synes imidlertid utilsigtet bred, og den bør efter vores opfattelse præciseres, så den i overensstemmelse med bemærkningerne kun omfatter den enhed, der erhverver skattefri datterselskabsaktier med henblik på at deltage i ledelsen og driften. Den skattemæssige stilling for den investor, der kommer med risikovillig kapital til en venturefond undergives fuld beskatning – typisk som pensionsinvestor eller porteføjleaktionær - bør efter et almindeligt nettoprincip alene skulle beskattes af en nettogevinst. Alt andet synes i strid med den politiske aftale og i strid med det angivne formål. 5. Ophævelse af 15 % -reglen i ligningslovens § 7 H Det er helt afgørende for danske vækst- og vidensvirksomheder, at de kan tilbyde attraktive aktielønsordninger (optioner, warranter og aktier) til medarbejderne. Dette gælder særligt for mindre og mellemstore vækstvirksomheder, som ikke har likviditet til at betale høje lønninger til de ansatte. Dette synspunkt anerkendte regeringen da også, da konkurrenceevnepakken blev fremlagt i forsommeren 2002. Her siges det ”For små nystartede virksomheder vejer lønudgifterne tungt og kan være vanskelige at bære, fordi virksomhedens likviditet i opstartsfasen typisk er presset. Det kan i sådanne situationer være en løsning at aflønne medarbejderne med aktier eller aktieoptioner. Det kan samtidig motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats for virksomheden. Regeringen vil derfor forbedre de skattemæssige muligheder for at fremme udbredelse af aktier og aktieoptioner som aflønningsform.”

Konklusion DVCA konstaterer, at regeringen med den foreslåede lovændring i skattereformslovforslaget ønsker at vende tilbage til den tidligere iværksætterfjentlige retstilstand.

------

DVCA står naturligvis til rådighed for at uddybe høringssvaret. Vi henviser i øvrigt til tidligere fremsendt og udleveret materiale samt møder med Skatteministeriet og Skatteministeren.

Med venlig hilsen DVCA

Ole Steen Andersen, Formand

26. marts 2009

Finansrådets Hus

Amaliegade 7

1256 København K

Telefon 3370 1000

Fax 3393 0260

[email protected]

www.finansraadet.dk

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

Skatteministeriet

Nicolai Eigtvedsgade 28

1412 København K

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0

Skatteministeren har den 20. marts 2009 sendt diverse lovforslag vedrø-

rende Forårspakke 2.0 i høring med frist for afgivelse af høringssvar den 26.

marts 2009.

Indledningsvis skal Finansrådet påpege den ekstremt korte høringsfrist,

hvorfor Finansrådet forbeholder sig ret til at vende tilbage med uddybende

kommentarer.

Materialet er ekstraordinært omfattende, og det kan ikke på så kort tid på-

regnes, at lovforslagets interessenter på nogen måde er i stand til at gen-

nemgå udkastene til lovforslag på betryggende vis. Da ikrafttrædelsen tillige

sker meget hurtigt, må det påregnes, at der bliver et udtalt behov for "repa-

rationer" efterfølgende, hvilket har den uundgåelige konsekvens, at der op-

står utilsigtet usikkerhed om, hvordan de enkelte regler skal opfattes, og

med den risiko, at reglerne ikke bliver implementeret ordentligt.

Dette er hverken i sektorens eller skattemyndighedernes interesse. Det fo-

reslås derfor, at høringsfristen forlænges.

Helt generelt – og i lyset af proceduren vedrørende forlængelse af udbeta-

lingstidspunktet på kapitalpensioner – vil der være en lang række udfor-

dringer i relation til, at mange af de foreslåede regler skal have virkning fra

indkomståret 2010. Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber med ba-

gudforskudt indkomstår kan meget snart være i indkomståret 2010, og en-

kelte fysiske personer kan allerede være det.

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og for-

skellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre

skatteplanlægning)

Indledningsvis skal henvises til behandlingen af L 63, som tilsyneladende

atter er strandet. De kommentarer, som Finansrådet på daværende tids-

punkt fremsatte over for Skatteministeriet, kan i vidt omfang gentages i

relation til nærværende lovforslag.

Finansrådet har imidlertid noteret sig, at den udvidede fradragsadgang for

aktietab, som L 63 lagde op til, nu tilsyneladende ikke længere er aktuel,


Side 2

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

uanset at den var begrundelsen for overhovedet at udvide pengeinstitutter-

nes indberetningspligt. Indberetningen bør på denne baggrund principielt

slet ikke udvides. Såfremt lovforslaget måtte blive vedtaget i sin nuværende

form, er Finansrådet således helt overordnet alvorligt bekymret over de

øgede indberetningskrav og overbevist om, at indberetningerne efterfølgen-

de vil indebære en lang række udfordringer med risiko for uklarheder og

vilkårligheder. Særlig indberetninger vedrørende aktier optaget til handel på

regulerede markeder volder problemer, jf. nærmere nedenfor og vores be-

mærkninger til lovforslagets § 2, nr. 9 og 13.

Finansrådet skal derfor opfordre til, at sektoren inddrages tæt i det eventu-

elle videre arbejde.

Overordnet set er det således ønskeligt, at loven så vidt muligt kun opererer

med et begreb, således at "børsnoterede aktier" udgår og erstattes af "akti-

er, der er optaget til handel på et reguleret marked".

Ifølge lovforslaget sondres der mellem aktier, der er optaget til handel på et

reguleret marked og aktier, der er noteret på en fondsbørs. Hvis aktierne er

optaget til handel på et reguleret marked, men ikke er noteret på en fonds-

børs, er der direkte fradrag for tab, mens et tab kun er modregningsberetti-

get for aktier, som er noteret på en fondsbørs.

Lovgivningen om de to typer af aktier er efter implementeringen af MiFID-

direktivet imidlertid stort set ens. Efter Finansrådets opfattelse giver det

derfor ikke umiddelbart mening, at der skattemæssigt skal sondres mellem

de to typer aktier. Denne sondring vil i praksis give endog meget store pro-

blemer. Sondringen kan foretages for så vidt angår de danske aktier, men

vil være overordentlig vanskelig at foretage for fondshandlere såvel som

kunder for så vidt angår de udenlandske aktier.

For aktier optaget til handel på et reguleret marked eller aktier, som er no-

teret på en børs, betinges muligheden for tabsfradrag eller modregning af,

at der er sket korrekt indberetning af aktiekøb fra fondshandlere. Finansrå-

det finder det uheldigt, at den materielle skattemæssige behandling på den-

ne måde styres af nogle formelle indberetningsregler, idet det vil være sær-

deles urimeligt, hvis en skatteyder af denne grund nægtes fradrag for tab

blot fordi, der er sket en formel fejl. Finansrådet skal i denne forbindelse

bemærke, at bankerne gør deres yderste for til stadighed at opfylde alle

indberetningspligter til SKAT, og det er derfor ikke rimeligt, at skatteyderen

skal straffes ved at få problemer med retten til tabsfradrag eller modreg-

ning, hvis indberetningen i et enkelt tilfælde skulle glippe.

Finansrådet finder det endvidere uheldigt, at ansvaret for selvangivelsen

ved den påtænkte ordning flyttes fra skatteyderen selv til fondshandlere

mv. Det er efter Finansrådets opfattelse helt fundamentalt at fastholde, at

skatteyderen selv er ansvarlig for selvangivelsen. Dette indebærer også, at

skatteyderen må have mulighed for at få fradrag for tab, hvis han selv over

for SKAT kan fremlægge en købsnota eller andet, der kan dokumentere, at

Side 3

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

tabet er reelt, uden at vedkommende skal formå den indberetningspligtige

til at korrigere en gammel indberetning. Hvis der er gået mange år, kan det

være tvivlsomt, om bankerne kan fremskaffe gamle oplysninger om indbe-

retninger, og i visse tilfælde vil det være helt umuligt, fx hvis banken er luk-

ket.

Herudover giver forslaget anledning til følgende enkeltstående kommenta-

rer:

§ 1, nr. 13)

Følgende bedes bekræftet:

Fremførselsberettigede tab opstået før 1. januar 2006 på børsnoterede akti-

er hos personer kan - uanset bestemmelsens formulering - fortsat modreg-

nes uden tidsmæssig begrænsning.

§ 1, nr. 55)

Det foreslås, at gamle tab omfattet af den nugældende ABL § 8, stk. 3, (sel-

skabers tab på aktier ejet i mindre end 3 år), skal kunne modregnes i ge-

vinst på aktier omfattet af forslagets § 9. Da udbytter og avancer efter for-

slaget nu beskattes ens, bør gamle tab omfattet af ABL § 8 stk. 3, tillige

kunne modregnes i udbytter fra aktier omfattet af ABL 9, der medregnes

fuldt ud i selskabets skattepligtige indkomst.

I bestræbelserne på at gøre reglerne så enkle så muligt og hurtigst muligt

få modregnet selskabers gamle tab på aktier ejet i mindre end 3 år, foreslås

det, at tab omfattet lovforslagets § 1 nr. 55 tillige skal kunne modregnes i

gevinst på investeringsselskaber m.v. omfattet ABL § 19.

§ 2, nr. 2)

Følgende bedes bekræftet:

Den omstændighed, at skatteyderen ikke selv kan påvirke de enkelte felter,

ændrer ikke skatteyderens formelle ansvar for skatteansættelsens rigtighed.

§ 2, nr. 9 og 13)

For at kunne indberette noget om "regulerede markeder" globalt er det på-

krævet, at sektoren forsynes med en entydig, udtømmende fortegnelse over

de markeder, der globalt set er omfattet af begrebet. Fortegnelsen skal til

stadighed være ajourført. I modsat fald kan pengeinstitutterne ikke påtage

sig denne sondring i forbindelse med indberetningen.

§ 2, nr. 16)

Særskilt indberetning af handel med aktier i de såkaldte investeringsselska-

ber kan kun gennemføres, hvis investeringsselskabet selv har meddelt sin

status, og denne meddelelse er afgivet til pengeinstitutterne på nærmere

formaliserede vilkår. Aktier i udenlandske investeringsselskaber kan selv-

sagt ikke blive omfattet af en sådan indberetning.

§ 3, nr. 6 – 8)

Side 4

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

Er det korrekt forstået, at den daglige rente ved indbetaling af forskudsskat

og restskat ikke kan fratrækkes, samt at den rente, der modtages sammen

med overskydende skat, er skattefri?

Udbytte fra udenlandske investeringsforeninger

Kunder, der modtager udbytte fra udenlandske investeringsforeninger skal

selvangive særskilt på Blanket 04.012 "Selvangivelse for udenlandsk ind-

komst", rubrik 430 "Udenlandsk aktieudbytte, der er kapitalindkomst, før

fradrag af evt. udbytteskat".

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt kunderne kunne selvangive sådanne

beløb blot ved at indsende oplysningskortet til SKAT eller via TastSelv.

Finansrådet er naturligvis opmærksom på, at såfremt børsnoterede uden-

landske investeringsforeningsbeviser ligger i et dansk depot, så er depotfø-

rer pligtig til at indberette udlodningen.

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie-

og udbyttebeskatning mv.)

Ovenstående lovforslag giver anledning til følgende bemærkninger:

§ 1, nr. 10)

Beskatningen af porteføljeaktier i selskaber og fonde strammes på flere må-

der; først og fremmest ved, at skattefriheden efter tre års ejertid afskaffes,

og at udbytte skal beskattes fuldt ud. Da der er tale om, at en sådan ind-

komst allerede er beskattet mindst en gang, vil resultatet almindeligvis væ-

re en samlet selskabsbeskatning på 43,75 pct. eller mere for danske aktier.

Finansrådet er opmærksom på, at denne stramning er med til at finansiere

Forårspakken, men at den også må forventes at minimere interessen for

aktieinvestering i danske selskaber.

Bankernes fælles forsyningsselskaber

Finansrådet har som bekendt ad flere omgange henvendt sig til skattemini-

steren vedrørende ovenstående selskaber, idet disse rammes særlig hårdt

af forslaget om stramning af porteføljeaktier.

Der eksisterer som bekendt i dag i banksektoren en række såkaldte fælles

forsynings- eller infrastrukturselskaber. Selskaberne ejes typisk i fællesskab

af de mindre og mellemstore banker med en ejerandel på mindre end

10 pct. hver, hvorfor disse ved lovforslaget bliver stillet væsentligt ringere

end før og end aktionærer, der måtte eje mindst 10 pct. af selskaberne.

Dette gør sig gældende i relation til beskatning af udbytter såvel som aktie-

avancer.

Selskaberne er karakteriseret ved, at deres aktivitet er en naturlig forlæn-

gelse af bankernes aktivitet inden for bl.a. realkredit, pension, IT, investe-

Side 5

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

ringsforvaltning og betalingsformidling, idet selskaberne udøver servicevirk-

somhed for aktionærbankerne og deres kunder. Som udgangspunkt er der

tale om unoterede selskaber, hvor der ofte er særlige aftaler om uomsætte-

lighed af aktierne som følge af disse selskabers særlige natur. Måden, som

aktierne i forsyningsselskaberne er fordelt mellem aktionærerne på, afspej-

ler endvidere i visse tilfælde graden af det enkelte pengeinstituts forret-

ningsmæssige aktivitet med selskabet. Der foretages derfor omfordeling af

aktier mellem aktionærerne – første gang typisk efter tre år, da det så efter

de gældende regler kan ske skattefrit – således at ejerandelen afspejler den

enkelte aktionærs aktuelle forretningsmæssige aktivitet med forsyningssel-

skabet. Ifølge lovforslaget vil aktionærerne modsat tidligere blive beskattet

ved en sådan omfordeling. Karakteristisk for alle selskaberne er, at de bi-

drager til at fastholde en effektiv og konkurrencedygtig dansk finansiel sek-

tor, men at deres aktionærer ved nærværende lovforslag stilles meget ringe

skattemæssigt set.

Finansrådet har noteret sig, at de fælles forsyningsselskaber dog ifølge for-

slaget skal beskattes efter et realisationsprincip, da selskaberne har til for-

mål at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem

deres deltagelse som aftagere mv. Finansrådet påskønner naturligvis, at

lovgiver således anerkender, at disse forsyningsselskaber kan adskilles fra

øvrige selskaber, og at de bør undergives en særlig skattemæssig behand-

ling. I forlængelse heraf skal Finansrådet opfordre til, at der tages et yderli-

gere skridt ved at bevare den nuværende skattefrihed efter tre år for disse

selskaber. Herved undgås en usaglig forvridning i beskatningen afhængig af

ejerandelen i de pågældende selskaber.

Lagerbeskatning af aktier

Beskatningen af porteføljeaktier kompliceres endvidere af, at avancer eller

tab i fremtiden skal beskattes efter lagerprincippet. Den samlede skat bliver

herved – når der korrigeres for et fremrykket provenu til staten - den sam-

me som efter realisationsprincippet. Såfremt kurserne også i fremtiden er

meget volatile, vil opgørelsen af gevinst eller tab føre til voldsomme sving-

ninger fra år til år og vil endvidere resultere i en helt unødvendig kompleksi-

tet. Selskaber, fonde og foreninger skal løbende værdiansætte ikke blot de

børsnoterede værdipapirer, men også de unoterede, med de usikkerheder,

som dette medfører. Bemærk, at § 1, nr. 33 på ingen måde sikrer, at vær-

diansættelsen bliver entydig.

Finansrådet foreslår på den baggrund, at beskatningen af porteføljeaktier

generelt også i fremtiden følger realisationsprincippet, så det bliver købs- og

salgssummen og dermed investors reelle avance eller tab, der er grundlag

for skattebetalingen, og ikke de mere eller mindre tilfældige værdiudsving i

investeringsperioden.

Alternativt foreslår Finansrådet, at der etableres en carry-back mulighed for

selskaber, der ved ophør står med skattemæssige underskud på grund af

kursfald i det sidste indkomstår, og som tidligere har betalt skat af urealise-

ret aktieavance.

Side 6

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

Overgangsordninger til lagerprincippet

Ifølge lovforslagets § 22, stk. 6, vil porteføljeaktier, der har været ejet min-

dre end tre år, være skattepligtige for tidspunktet for de nye reglers virk-

ningstidspunkt, det vil sige fra og med indkomståret 2010.

Såfremt aktierne blev afstået lige før dette tidspunkt, ville avancen blive

beregnet i forhold til den faktiske anskaffelsessum. På baggrund heraf fore-

slås det, at porteføljeaktierne ved indkomstårets begyndelse skal anses for

at have en værdi svarende til den faktiske anskaffelsessum. Dette indebæ-

rer, at såfremt der den 1. januar 2010 har været fortjeneste på disse aktier

ejet under tre år, vil selskabet blive beskattet af hele fortjenesten, selvom

aktierne i henhold til de gældende regler ville kunne have været afstået

skattefrit, såfremt selskaberne havde beholdt aktierne i mindst tre år. Sel-

skaberne bliver således urimeligt hårdt ramt af ændret lovgivning, hvorfor

Finansrådet finder, at det må være på sin plads, at selskaber, der har an-

skaffet porteføljeaktier inden lovens vedtagelse, skal kunne afstå disse efter

den nugældende ABL § 9, stk. 1, jf. ABL § 46.

Ifølge lovforslaget skal porteføljeaktier ejet af selskaber i mindst tre år ved

overgangen til lagerbeskatning anses for at være anskaffet til handelsvær-

dien ved begyndelsen af indkomståret 2010. Dette kan medføre, at selska-

ber, som har haft kursfald på disse aktier, efterfølgende vil blive beskattet

af en fiktiv avance i tilfælde af kursstigning. På den baggrund foreslår Fi-

nansrådet, at selskaber med porteføljeaktier, som har været ejet i mindst

tre år, skal have mulighed for selv at vælge at anvende den største værdi af

enten den faktiske anskaffelsespris opgjort efter gennemsnitsmetoden eller

handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.

Særligt om overgangsreglen i § 22, stk. 9

På samme måde kan overgangsreglen i § 22, stk. 9 betyde en vilkårlig be-

skatning med tilbagevirkende kraft, hvilket næppe er lovgivers hensigt.

Bestemmelsen fastslår, at for unoterede aktier med ejertid over tre år skal

indgangsværdien primo 2010 fastsættes ud fra selskabets regnskabsmæssi-

ge værdi, fx 2 mio. kr. Handelsværdien er ofte betydeligt større, fx 6 mio.

kr., og da aktieejeren efter gældende regnskabsregler skal værdiansætte

porteføljeaktier til skønnede handelsværdier, vil porteføljeaktien være bog-

ført til 6 mio. kr.

Vedtages lovforslaget, skal aktionæren straks afsætte udskudt skat på

1 mio. kr. (25 pct. af 4 mio. kr.) som aktuel skat ved senere salg. Realiteten

er således beskatning med tilbagevirkende kraft.

Særligt om fonde

Lovforslagets § 7 indeholder en fundats-bestemt undtagelse fra lagerbe-

skatning, som desværre kun vil være relevant for ganske få fonde. Det vil

ligeledes være ganske få fonde, der fritages for lagerbeskatning, fordi deres

aktier ikke er porteføljeaktier.

Side 7

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

Finansrådet skal i den sammenhæng bemærke, at ændringen i § 7 medfø-

rer, at sådanne fonde typisk kommer til at administrere efter mindst to for-

skellige beskatningsprincipper.

Almennyttige fondes og familiefondes centrale formål samt forpligtigelsen

over for Civilstyrelsen er at uddele det fulde årlige afkast (den frie kapital)

samt at bevare kapitalen (den bundne kapital) og dermed den fremtidige

velgørende virksomhed. Som beskrevet nedenfor vil overgang til lagerbe-

skatning af værdipapirer (den bundne kapital) være uforeneligt hermed, og

sådanne fonde bør derfor fritages.

Aktier og investeringsbeviser i fonde

Det foreslås, at avance på porteføljeaktier beskattes efter lagerprincippet.

Dette kan give et likviditetsmæssigt problem for fonde i år med væsentlige

kursstigninger, da fondene ikke nødvendigvis har likviditet til at betale skat

på urealiserede gevinster.

Likviditetsmangel vil medføre tilfælde, hvor fonde tvinges til salg af værdi-

papirer (den bundne kapital) for at kunne betale skat på urealiserede aktie-

gevinster. Det skal bemærkes, at frigivelse af bunden kapital kun må an-

vendes til brug ved skattebetaling. Uanset dette, så kræves ansøgning til

Civilstyrelsen om frigivelse af bunden kapital til brug for betaling af skat.

Forløbet af denne administrative proces kan næppe koordineres med skat-

tebetalingerne, og det vil formodentlig give anledning til væsentlige admini-

strative udfordringer hos fondene, forvaltningsafdelingerne og Civilstyrelsen.

Opgørelse af avancerne på aktier efter lagerprincippet vil medføre en hidtil

ukendt volatilitet i fondenes udbetalinger. I tider med stigende aktiekurser

vil nogle fonde få deres uddelingsmuligheder væsentligt begrænset eller i

værste fald helt annulleret. Problematikken er skærpet for familiefonde, som

ikke kan hensætte og i nogle tilfælde er forpligtet via fundats til udbetaling

af bestemte kronebeløb til navngivne formål.

Obligationer i fonde

Det foreslås også, at kursgevinster på obligationer beskattes efter lagerprin-

cippet. Dette kan ligeledes give et likviditetsmæssig problem for fonde i de

år, hvor fonde har væsentlige, urealiserede kursgevinster.

Koncerninterne konvertible obligationer

Tab på koncerninterne konvertible obligationer kan ikke fratrækkes. Det må

sikres, at modparten (dvs. udstederen), der får den tilsvarende kursgevinst,

så bliver skattefri af denne gevinst.

Investeringsselskaber

Ifølge forslaget ændres det såkaldte modificerede lagerprincip, så investorer

i investeringsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger, jf. ABL

§ 19, fremover skal medregne urealiseret avance og tab den sidste dag i

investeringsselskabets regnskabsår. Baggrunden for ændringen er ifølge

Side 8

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

bemærkningerne, at gældende regler har været vanskelige at forstå, og at

det har været nødvendigt at fastsætte komplicerede regler om delsalg. Ved

kalenderårsregnskab er konsekvensen af en dags fremrykning, at beskat-

ningen fremrykkes et helt år.

Finansrådet skal erindre om, at det modificerede lagerprincip, som typisk

medfører, at investorerne først bliver beskattet af en værdistigning i et se-

nere indkomstår, i sin tid blev indført for at sidestille investorer i akkumule-

rende investeringsforeninger mv. med investorer i udloddende investerings-

foreninger, hvor udlodningen - og dermed beskatningen - også først falder

efter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Det er således grund-

læggende i strid med intentionerne i den gældende lovgivning, at lovforsla-

get ophæver bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7 og

dermed fremrykker beskatningen til det år, hvori gevinst eller tab konstate-

res.

Aktiebaserede finansielle kontrakter

Ifølge § 11, nr. 13 reduceres fradragsbegrænsningen for selskabers tab på

aktiebaserede finansielle kontrakter (fx futures og optioner, der er aktieba-

serede). Dette skyldes udvidelsen af avanceskatten på aktier i selskaber.

Finansrådet foreslår, at man samtidig tilpasser de utilsigtede regler om fi-

nansielle kontrakter, der udløber uudnyttede, og som derfor efter gældende

praksis behandles efter statsskatteloven. Der bør rettelig indføjes en be-

stemmelse i kursgevinstloven, der sikrer, at sådanne kontrakter ikke falder

ud af det regelsæt i kursgevinstloven, der netop har til formål at regulere

beskatningen af alle andre finansielle kontrakter.

Næringsbeskatning af aktier

Med de nye regler er det vigtigt at holde fast i den indbyrdes prioritering

mellem de nye aktiekategorier. Derfor finder vi, at forklaringen på side 61

bør indarbejdes som en del af selve lovteksten.

I bemærkningerne side 66 gøres rede for, at forslaget om, at selskaber altid

skal medregne gevinst og tab på porteføljeaktier i den skattepligtige ind-

komst, begrænser behovet for en særskilt næringsbeskatning af selskaber,

idet aktier, der i dag omfattes af næringsbeskatningen, typisk vil falde ind

under den foreslåede regel i § 9 om porteføljeaktier. Dog er der fortsat be-

hov for den særskilte næringsbeskatning for selskaber, idet ejerandelen for

næringsaktier kan overstige 10 pct. Det antages, at man ved at bevare det

selvstændige næringsbegreb også fastholder den hidtidige sondring og defi-

nition af næringsaktier.

I ABL indsættes en ny § 33 A, jf. forslagets § 1, nr. 45, der skal definere

reglerne ved skift mellem de skattemæssige aktiekategorier. Af 33 A, stk. 2,

nr. 1 følger, at aktier omfattet af reglerne i § 8, altså datter- eller koncern-

selskabsaktier, kan skifte til at være omfattet af reglerne i § 17, altså næ-

ringsaktier. Det er imidlertid klart, at da næringshensigten skal foreligge

Side 9

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

ved aktiens anskaffelsestidspunkt, er der i praksis ikke belæg for formule-

ringen i § 17.

Omkostningsgodtgørelse i skattesager

Forslagets § 15 indeholder ændringer om omkostningsgodtgørelse, hvoref-

ter selskaber og fonde ikke længere kan få omkostningsgodtgørelse.

Ændringen gennemføres som en tilpasning af skatteforvaltningslovens § 53.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelserne skal de nye regler træde i kraft 1. ja-

nuar 2010, mens de nuværende regler finder anvendelse for omkostninger

afholdt og ansøgt om før denne dato.

De forholdsvis lange sagsforløb i Landsskatteretten kan reelt komme til at

medføre en begrænsning af godtgørelsen på igangværende sager samt sa-

ger, som vil blive anlagt inden 1. januar 2010. Det er upræcist, om der kan

opnås fuld omkostningsgodtgørelse ved overvejende medhold for omkost-

ninger afholdt før 1. januar 2010, hvis tidspunktet for kendelsen (der giver

overvejende medhold) ligger efter 1. januar 2010.

Finansrådet anbefaler, at de nye regler først får virkning for sager, som på-

klages efter 1. januar 2010.

Lov om ændring af ligningsloven og lov om indkomstbeskat-

ning af selvstændige erhvervsdrivende (Ændrede regler for

beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefra-

drag, dagplejefradrag og rejsefradrag mv.) Multimediebeskatning

Det foreslås at gøre værdien af multimedier til A-indkomst med en deraf

følgende pligt for arbejdsgiveren til at medregne godets værdi på lønsedlen

og dermed foretage indberetning til indkomstregisteret.

Hvordan skal en medarbejder forholde sig, hvis han/hun ikke ønsker at be-

tale multimedieskat? Kan medarbejderen via en aktiv fraskrivelse af retten

til at anvende et arbejdsgiverbetalt gode, fx bil eller telefon, i privat øjemed

og hermed undgå beskatning?

Ifølge lovforslaget forudsætter multimediebeskatning, at arbejdstageren har

privat rådighed over det pågældende gode. Endvidere følger, at det forhold,

at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge godet privat, er nok til

at udløse beskatningen. I praksis vil dette betyde, at hvis arbejdstager blot

en enkelt gang bringer godet med hjem, vil der være formodning om, at

godet er indbragt i den private sfære. Dette vil indebære, at arbejdstageren

vil blive beskattet af kr. 5000 p.a., med mindre vedkommende kun har pri-

vat rådighed over godet en del af året, fx fordi vedkommende tiltræder midt

i året.

Disse arbejdsgiverbetalte goder er naturligvis i arbejdstagers interesse, men

i særdeleshed i arbejdsgivers interesse, idet de muliggør, at arbejdsgiveren

Side 10

Journalnr. 115/13

Dok. nr. 216877-v1

altid kan komme i kontakt med sine ansatte, og at arbejdstager har mulig-

hed for at arbejde hjemme om aftenen, ved barns sygdom etc. Multimedie-

skatten vil indebære, at mange lønmodtagere vil opleve en forhøjelse af

deres skattebetaling på ca. kr. 2000-2800 årligt. Det må forventes, jf. også

bemærkningerne om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, at

mange virksomheder må kompensere arbejdstagerne lønmæssigt for dette,

hvorfor multimedieskatten reelt kommer til at virke som en yderligere sær-

skat for erhvervslivet. Dette er uhensigtsmæssigt – særligt de nuværende

konjunkturer taget i betragtning.

Strukturelt set vil multimediebeskatningen endvidere ramme de offentlig

ansatte, der må formodes ikke at have mulighed for lønkompensation. Her-

ved opstår der risiko for, at serviceniveauet i den offentlige sektor forringes.

Dette er heller ikke hensigtsmæssigt.

En række medarbejdergrupper inden for fx IT-sektoren deltager endelig i

vagtordninger, som indebærer nødvendigheden af enten at kunne kontaktes

i døgnets 24 timer eller at kunne orientere sig om forhold hos arbejdsgive-

ren hjemmefra. Vil der blive taget hensyn til sådanne erhvervsgrupper, eller

skal de generelt beskattes af kr. 5.000 for i tjenstligt øjemed at kunne an-

vende arbejdsgiverbetalt telefon eller pc i hjemmet?

Med venlig hilsen

Neel Frederikke Gronemann

Direkte 3370 1063

[email protected]


Skatteministeriet


1402 København K.

Hvidovre den 26. marts 2009

Høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat

Hermed fremsendes ISOBRO’s høringsbidrag til Forårspakke 2.0. Bidraget omfatter ”Forslag

til Lov om ændring af personskatteloven og andre love” samt ”Lov om ændring af aktieavancebe-

skatningsloven og forskellige andre love”.

Ophævelse af bundgrænse for gaver Under ændringer af fradragsregler m.v. i ligningsloven lægger forslaget op til, at der fra 2012 sker

en ophævelse bundgrænserne for fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger. Herefter gives

der fradrag for den fulde donation på op til 14.500 kr. (2010-niveau). Det er fortsat en forudsætning

for at få fradrag, at donationen indberettes af den modtagende organisation.

ISOBRO tager positivt imod beslutningen om fjernelse af bundgrænsen for gaver for at fastholde

den økonomiske tilskyndelse til at give gaver til velgørende formål, nu, hvor fradragsværdien på

sigt bliver forringet. Med de almenvelgørende foreningers pligt til at indberette de enkelte bidrag-

yderes donation må det forudsættes, at bidragyderen agerer proaktivt i forhold til indberetning af sit

cpr.nr. til den enkelte almenvelgørende forening.

Multimediebeskatning rammer de frivillige Der indføres fra 2010 en ensartet multimediebeskatning. Personer skal medregne 5.000 kr. (2010-

niveau) i indkomsten, hvis de har computer, internetadgang eller fri telefon, der er stillet til rådighed

af virksomheden og kan benyttes privat. ISOBRO har af skatteministeriet i dag fået bekræftet, at

lovforslaget skal omfatte ulønnede frivillige, der har it-udstyr til rådighed med henblik på at arbejde

for almennyttige organisationer.

ISOBRO mener ikke, det kan have været lovgivers intention at ramme de frivilliges værdifulde ind-

sats på denne måde. Hvis ulønnede, frivillige skal betale multimedieskat, må vi forudse, at mange

må opgive at have sådant udstyr i hænde eller må anmode om økonomisk kompensation, som orga-

nisationerne næppe har mulighed for at honorere. Samlet set vil det betyde et stort tilbageslag for

det frivillige arbejde.

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Hvis indførelsen af de foreslåede regler om lagerbeskatning vil svække almennyttige fondes udlod-

ningsevne, vil det have mærkbare økonomiske konsekvenser for de mange almennyttige foreninger,

der nyder godt af bidrag fra legater og fonde.

Endvidere indebærer lovforslaget afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostnin-

ger ved skattesager. Der lægges i forarbejderne vægt på, at ophævelsen af muligheden for omkost-


ningsgodtgørelse modsvares af, at der i stedet er fradragsret i den skattepligtige indkomst for disse

udgifter. For en lang række foreninger vil lovforslaget imidlertid ramme uforholdsmæssigt hårdt, da

disse foreninger ikke får gavn af denne fradragsret.

Det gælder bl.a. de foreninger, som indsamler penge til almennyttige formål gennem afholdelse af

indsamlingsarrangementer eller andre indtægtsgivende aktiviteter. Disse foreninger er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, for så vidt angår indtægt ved erhvervsmæssig virksom-

hed og er derfor omfattet af lovforslagets begrænsning af de godtgørelsesberettigede juridiske per-

soner.

Da foreningerne som nævnt anvender de indsamlede/indtjente midler til almennyttige formål, er de

imidlertid i praksis som regel skattefritagne og har fritagelse for indgivelse af selvangivelse i med-

før af skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 5. Det skyldes, at de i medfør af selskabsskattelovens § 3,

stk. 2 og 3, har fradragsret for udlodninger og henlæggelser til almennyttige formål og derfor ikke

har indkomst til beskatning. Muligheden for fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i skatte- og

momssager kan derfor ikke benyttes af de almennyttige foreninger, som altså bliver ramt dobbelt

hårdt af lovforslaget.

Udgifter til skattesager m.v., som i dag dækkes efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, vil såle-

des efter lovforslaget fuldt ud skulle afholdes af foreningernes indtjente midler, som ellers ville ha-

ve været udloddet eller henlagt til almennyttige formål.

ISOBRO finder, denne virkning er i direkte modstrid med det gennemgående hensyn i skattelovgiv-

ningen til at tilgodese de almennyttige formål, og der er ikke taget højde for den i lovforslagets be-

mærkninger. Der synes derfor at være tale om en utilsigtet og ubegrundet hård virkning af lovfors-

laget, som bør fjernes ved en præcisering af den foreslåede § 53, stk. 2, i skatteforvaltningsloven.

Det skal afslutningsvist for god ordens skyld bemærkes, at selv om de omhandlede foreninger i praksis er skattefritagne, vil det alligevel ofte være nødvendigt for dem at føre sager om skatte- eller

afgiftsretlige forhold, herunder ikke mindst vedrørende moms.

ISOBRO stiller sig til rådighed for yderligere uddybning af de fremførte synspunkter i forhold til de

fremlagte lovforslag.

Med venlig hilsen

ISOBRO

Robert Hinnerskov

Generalsekretær

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation Kløverprisvej 10B - 2650 Hvidovre

Tlf. 36 35 96 22 - Fax 36 35 96 97 - E-mail [email protected]

Økonomi, Udkærsvej 15, 8200 Århus N · Tlf 87 40 50 00 · Fax 87 40 50 10

Dansk Landbrug

Axelborg

1620 København V

Att. Lars Eghøj

26. marts 2009

Til skatteministeriet

Samlet høringssvar

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret takker for modtagelse af Forårspakke 2.0 i høring.

Nedenfor kommer vi med bemærkninger til forslagets enkelte dele.

Indledningsvis bemærker Landscentret, at Forårspakke 2.0 er særdeles omfattende, og

indeholder meget væsentlige ændringer. Det må derfor antages, at der herved er en væsentlig

risiko for fejl og mangler.

Ud fra dette, og ud fra en forventning om, at høringen netop er til for, at der herved kan gives

en kvalitativ tilbagemelding, er den foreliggende høringsfrist på knap en uge ikke

tilfredsstillende. Det kan derfor ikke udelukkes, at der herved vil opstå fejl, som kunne have

været undgået, hvis fristen havde været mere realistisk. Såvel lovgivningsfejl som fejl i

nedenstående høringssvar. Hermed bliver retssikkerheden mv. offer for hastværk.

Der kan herved henvises til fx erfaringerne med den såkaldte Pinsepakke. Her var det

nødvendigt med en meget omfattende justering kort tid efter. Og dengang var der mere tid til at

gennemarbejde lovgivningen.

Tillige vanskeliggøres processen ved den måde, hvorpå ministeriet har valgt at fremsætte

forslagene. Således er fx indholdsmæssigt sammenhængende ting medtaget i flere forskellige

lovforslag. Ligesom eksempelvis ændringer vedrørende fx ejendomsavancebeskatningsloven

findes i flere af lovforslagene. Uden at dette fremgår af nogen af overskrifterne.

Desuden savnes der i vidt omfang eksempler til belysning af reglerne. Det kunne også være

hensigtsmæssigt, hvis det i sådanne situationer oplystes, hvornår lovforslagene forventedes

fremsat.

Såfremt ovennævnte forhold, herunder tidspresset, giver anledning til misforståelser, beklages

dette.

Overordnet set er det hensigtsmæssigt med opdatering af grundbeløbene. Dette bør dog

gøres konsekvent til 2010-niveau, således at der ikke som foreslået er nogle, der opdateres til

2009-niveau.


Det bemærkes, at den manglende regulering af grundbeløbene i 2010 medfører en meget

væsentlig skattestigning. Dette er et stort problem.

Om selskabsbeskatningen bemærkes det, at lovforslagene generelt ses at skærpe

beskatningen væsentligt. Og Landscentret er af den opfattelse, at de få ændringer der er i

lempelig retning, i væsentligt omfang alene vil føre til forenklinger. Og ikke til lempelser.

Endvidere bemærkes, at der ligger en stor informationsopgave i de mange ændringer. Både

overfor borgere og virksomheder. Herunder i ændringerne i indberetninger mv., der allerede

skal være gældende for indberetninger for 2009. Endvidere bør der tages højde for, om man

systemmæssigt kan tage højde for ændringerne i relation til forskudsopgørelserne, fx i relation

til de foreslåede ændringer af beskatningen af personalegoder og ændringerne vedrørende

medarbejderobligationer.

Såfremt bemærkningerne giver anledning til spørgsmål er ministeriet meget velkomne til at

kontakte Landscentret. Således at der fx ikke kommer til at foreligge misforståelser.

Venlig hilsen

Morten Homann Skattechef Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi [email protected] Telefon: 87 40 51 33

Jens Jul Jacobsen

Specialkonsulent, cand. jur.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi

[email protected]

Telefon: 87 40 51 29

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

J.nr. 2009-211-0009

Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og udvidet lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)

1. Ændringerne i afsnit 2.1

Det fremgår af lovforslaget, at der indføres moms på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom i form af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Hvis en landmand sælger et mindre landbrugsareal på f.eks. 3.000 m2 til en køber, der ønsker at opføre et parcelhus på grunden, skal landmanden da beregne moms af et sådant salg fra 1. januar 2011? Hvis en privat person (ikke momsregistreret person) har en grund på f.eks. 5.000 m2 og frasælger f.eks. 1.000 m2 til en køber, der ønsker at opføre et parcelhus på grunden, skal sælger da momsregistreres og beregne moms af salget fra 1. januar 2011? Det forudsættes, at det momspligtige salg er over 50.000 kr. I afsnittet definerer man en bygning i momsmæssig forstand. Det fremgår af definitionen på en bygning, at der herved forstås enhver grundfast konstruktion. Det ønskes i den forbindelse oplyst om en vindmølle anses for en grundfast konstruktion? (Formentlig er alle vindmøller fastgjort på denne måde, men i hvert fald er større vindmøller fastgjort til grunden med en større betonkonstruktion.) Eller skal man lave en opdeling i en betonkonstruktionsdel og en vindmølledel? Gælder der tilsvarende forhold vedrørende siloer mv? Endvidere ønskes svar på, om landmanden skal lave en opdeling af bygningerne i momspligtigt salg af bygninger, som er under 5 år gamle og momsfrit salg af bygninger, der er ældre end 5 år i følgende situation: En landmand sælger sin landbrugsejendom, der alene består af jord og bygninger. Der hører således ikke nogen besætning, maskiner, beholdninger m.v. til ejendommen. Det antages i eksemplet, at ejendommens bygninger har en alder der varierer fra 1 år til 50 år. Hvad vil svaret være, hvis ejendommens bygninger er en sammenbygget bygningsmasse, hvor der er tale om både til - og ombygninger, der både er over og under 5 år? På mange landbrugsejendomme bliver der bygget til og om – og det sker i mange tilfælde hvert år. Det er således relevant at få oplyst i hvilke situationer, der skal beregnes moms og i hvilke, der ikke skal beregnes moms efter de foreslåede regler. Endvidere ønskes svar på følgende: Hvis en landmand driver en landbrugsejendom på f.eks. 100 HA og frasælger f.eks. 20 HA til sin nabolandmand, hvor noget af det frasolgte areal ifølge lokalplanen for området er udlagt til parcelhusgrunde til fremtidig beboelse.

Skal der beregnes moms af dette salg? Skal man dele salget op i et momspligtig og et momsfrit salg, hvis ikke hele arealet er udlagt til bebyggelse? Landmanden der køber arealet på 20 HA, fortsætter med at drive jorden videre indtil arealet rent faktisk byggemodnes og udbydes til salg. Hvordan skal man beregne landmandens fradrag for udgifterne ved salget?

2. Afsnit 2.3.1 (ejendomsadministration)

Det fremgår af lovforslaget samt bemærkningerne, at man ønsker at indføre moms på ydelser, hvor en udlejer selv administrerer sine egne ejendomme. Det ønskes oplyst om en landmand skal beregne moms af en administrationsydelse i forbindelse med, at han f.eks. udlejer sin forpagterbolig til en medarbejder, som han har ansat? Og om dette også gælder, hvor der sker udlejning til fx et interessentskab, hvor landmanden er medinteressent? (Man kan i givet fald diskutere, om der er grundlag herfor.) Og om dette også gælder, hvor der sker udlejning til fx et aktieselskab, hvor landmanden er (med)aktionær? (Man kan i givet fald diskutere, om der er grundlag herfor.) Hvis landmanden udfører viceværtsarbejde for lejer f.eks. i form af snerydning, skal han beregne moms af denne ydelse? Skal landmanden beregne moms af viceværtsydelsen, hvis ydelsen er inkluderet i den momsfrie udlejning og momsfrie betaling af forpagterboligen? Landmandens virksomhed(er) i ovennævnte eksempel består i virksomheder; En momspligtig landbrugsvirksomhed og en momsfritaget udlejningsvirksomhed. Hvis en privat person eller en momsfritaget virksomhed udlejer fast ejendom, skal vedkommende da opkræve moms af administrationsydelsen? Eller vil det forudsætte, at de momspligtige ydelser er på min. 50.000 kr. årligt?

J.nr. 2009-711-0030

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)

1. Generelt

Lovforslaget indeholder meget væsentlige bemyndigelser til skatteministeren. Både vedrørende ikrafttrædelser af forskellige bestemmelser og i relation til indholdsmæssige forhold. Ud fra en retssikkerhedsmæssig synsvinkel er dette meget uheldigt. Reglerne og ikrafttrædelsesbestemmelserne bør i videre omfang fremgå af loven. Og der bør være mere ensartethed mht. ikrafttrædelserne. Bemyndigelserne er samtidig med til at gøre, at det er meget uoverskueligt, hvilke regler der gælder og hvornår de i givet fald gælder fra. For både Folketinget, SKAT, skatteydere og skatterådgivere. Dette medfører bl.a. administrative konsekvenser, der ikke er medtaget i bemærkningerne Endvidere er overskriften meget upræcis.

2. § 1

Lovforslagets § 1, nr. 4 og 6 – ABL §§ 13 A og 14 Tab på børsnoterede aktier samt aktier optaget til handel på et reguleret marked

Landscentret kan godt følge argumenterne i lovforslaget omkring stramning af mulighederne for at få fradrag for tab på børsnoterede aktier, investeringsfondsforeningsbeviser, aktier optaget til handel på et reguleret marked m.v. Landscentret finder det dog ikke særlig hensigtsmæssigt, at man indfører skærpelsen, som tidligere fremsat senest i L86 for 2007/08, men uden at medtage den udvidede mulighed for tabsfradrag, som ligeledes fremgår af L86. Landscentret skal derfor opfordre til, at ABL § 13 og § 13 A skrives sammen, som foreslået i L86 for 2007/08. Der vil således også være mulighed for at tab på bl.a. børsnoterede aktier kan modregnes i aktieindkomsten og overskydende tab kan modregnes i den skattepligtiges øvrige skatter. Landscentret opfordrer SKAT til at gøre meget opmærksom på, at både de oplysninger, som den skattepligtige selv indsender omkring f.eks. købesummer for tidligere år eller indeværende år, samt oplysninger som danske eller udenlandske fondshandlere indberetter, udelukkende registreres og ikke lignes af SKAT på oplysningstidspunktet. Og at de først lignes på tidspunktet for en efterfølgende afståelse. Og det bør klart oplyses, hvorledes alle disse oplysninger tjekkes. I lovforslaget nævnes det, at reglerne samlet set vil give en mindre administrativ byrde til den skattepligtige, idet fondshandlerne skal indberette køb og salg.

Det er dog Landscentrets opfattelse, at der vil være en øget administrativ byrde for den skattepligtige, idet den skattepligtige er nødt til at kontrollere, at samtlige indberettede oplysninger både fra danske og udenlandske fondshandlere er korrekte. Og man bliver afhængige af andres evne til korrekt indberetning. Endvidere skal den skattepligtige selv indsende oplysninger om handler, som ikke er indberettet af en fondshandler. (Det bør i øvrigt præciseres, at dette er muligt, hvor fx en udenlandsk fondshandler ikke vil/kan gøre det). Oplysningerne skal som udgangspunkt kontrolleres og indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen. Alt dette medfører en væsentlig forøgelse af de administrative byrder, som der ikke er taget tilstrækkeligt højde for. Tidligere skulle den skattepligtige ”bare” have styr på køb og salg, når der skulle opgøres en avance. Denne kunne ligge flere år fremme i tiden. Dette gav en forøget frist til at finde og kontrollere oplysningerne. Det bemærkes herved, at forslaget er møntet på dem, der ikke er indstillet på at oplyse. Ikke desto mindre kommer det til at ramme alle. Endvidere kan man for de skattepligtige, som vil have svært ved at overskue årets handler, tvivle på det retssikkerhedsmæssige i, at man er afhængig af andres indberetninger for at opnå et evt. fradrag for tab. Landscentret vil foreslå, at det præciseres, om indberetningerne skal være inklusive eller eksklusive handelsomkostninger. Alternativt hvordan omkostninger i forbindelse med handlerne skal indberettes, hvis de skal indberettes særskilt. Endvidere er der tilsyneladende et uløst problem i relation til forkerte indberetninger, hvor den indberetningspligtige ikke længere eksisterer på det tidspunkt, hvor fejlen opdages. Der bør tages stilling til, hvorledes dette løses.

3. § 2

§ 2, nr. 1

Forslaget er bemærkelsesværdigt ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelte elementer (afsnit 3). Det fremgår ikke nærmere, hvilke anmodninger der tænkes på. Udover at det i de bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at man tænker den brugt i relation til genanbringelse af ejendomsavance. Dette vil man dog ved § 5, nr. 6 indføre særskilt hjemmel til. Og i § 5, nr. 6, uden indstilling fra Skatterådet. Det bør angives, hvilke andre områder der tænkes på. Det bør afklares, hvad sammenhængen er i forhold til § 5, nr. 6, således at man ikke indfører to bestemmelser, hvor man i bemærkningerne anfører, at man (blandt andet) vil opnå det samme. Men hvor retsstillingen er forskellig. Der kan tillige henvises til det indledningsvist anførte om bemyndigelser til skatteministeren.

§ 2, nr. 2, feltlåsning

Bemærkningerne i afsnit 3.A.4.2. om dokumentation for, at skatteyderen har villet rette forkerte (lave) indberetninger hænger ikke tilstrækkeligt sammen med det oplyste om den tekniske tilrettelæggelse. Og det forværres af, at skatteyderen skal over i bekendtgørelsen om underretningsmåder for at se, at det eksempelvis ikke vil frigøre ved forsæt. Der skabes

således ikke som angivet en klarhed., Det er således ganske uklart og usikkert, hvad der skal til, for at dokumentere, at der ikke er ansvar. Der er således ikke tilstrækkelig retssikkerhed. Proceduren med, at skatteyder skal rette henvendelse til indberetter, hvorefter denne kan tilrette indberetningen, hvorefter feltet låses op, hvorefter skatteyderen kan tilrette osv., er meget omstændelig. Og den forudsætter, at der i visse tilfælde løbende skal tjekkes, om der er sket ændringer i indberetningen. Dette bør gøres mere enkelt – ikke bare på sigt. Hvis man ikke har en enkelt løsning klar, bør ændringerne udskydes, til denne løsning er klar. Bemærkningerne i afsnit 8.4 ses ikke at være dækkende for de administrative konsekvenser for borgeren. Og heller ikke for, hvad der skal til, for at der er sket tilstrækkelig underretning.

4. § 3

§ 3, nr. 1

Forslaget er bemærkelsesværdigt heller ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelte elementer (afsnit 3). Begrebsmæssigt er der en forskel på den nugældende § 1, hvor det er et krav, at personen ”har bopæl” og så forslaget om ”opretholder bopæl”. Det bør præciseres, om der herved er tiltænkt en forskel. Særligt i relation til eksempelvis TfS 1986,299 ses der at være en væsentlig forskel. Såfremt der ønskes en udvidelse af den fulde skattepligt bør virkningstidspunktet genovervejes. Således at man ikke rammes, hvis man har indrettet sig efter den eksisterende lovgivning. Det bemærkes herved, at disse forhold ofte ikke kan ændres uden videre.

§ 3, nr. 2

Forslaget er bemærkelsesværdigt heller ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelte elementer (afsnit 3). Ordet ”m.v.” bør principalt udgå af forslaget til bestemmelsen. Alternativt bør det klart præciseres, hvad det indebærer. Det bemærkes herved, at det i bemærkningerne relaterer sig til eksempler på institutioner, mens det i loven relaterer sig til andet end institutioner. Lovteksten er således væsentligt mere omfattende end bemærkningerne lægger op til, idet ordlyden nu omfatter andet end institutioner. Derved sker der reelt en udvidelse af skattepligten.

§ 3, nr. 6-8

Bestemmelserne pålægger skatteyderne en væsentlig højere rente, end den rente der gives ved overskydende skat. Og det tilfører staten meget væsentlige midler på bekostning af skatteborgeren. Særligt hvor beløbene er under 40.000 kr. forekommer ændringerne at være meget indgribende. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke kan skaffes adgang til årsopgørelsen på Tastselv før langt inde i året, hvilket har stor betydning for lønmodtagere. Endvidere bliver erhvervsdrivende med variable/usikre indkomster meget hårdt ramt, uden at de har mulighed for at tilpasse skattebetalingen helt nøjagtigt inden udløbet af indkomståret. Disse forhold bør afbødes.

Den forudsatte beregning af skat + renter via regnemodulet vil antageligt tillige medføre rigtig mange indbetalinger, hvor beløbet enten er lidt for lille eller lidt for stort. Dvs. til administrativt kaos og administrativt besvær for både skatteborgeren og det offentlige, herunder i forbindelse med telefonisk kontakt, ekstra indbetalinger, tilbagebetalinger mv. Herunder skal borgeren jo tage højde for valørdage mv. Dette bør forenkles. Tillige er tillægget i relation til dag-til-dag-renten i bemærkningernes afsnit 3.A.3.2 angivet til 4 procentenheder og ikke de 2, der angives i lovteksten og andre steder i bemærkningerne. Bl.a. bemærkningernes afsnit 3.A.3.2 tager ikke tilstrækkeligt højde for personer med fremadforskudt indkomstår, idet deres indkomstår ikke vil være færdigt den 1/1. Af afsnit 3.A.3.2 fremgår, at såfremt den 1. juli i året efter indkomståret falder på en helligdag eller lørdag, forlænges betalingsfristen til den efterfølgende hverdag. Det bør klart fremgå, om dette medfører en forøget rentebetaling.

5. § 4

Der kan henvises til det indledningsvist anførte om de mange bemyndigelser til skatteministeren.

6. § 5

Forslagene er bemærkelsesværdigt heller ikke omtalt i afsnittet om lovforslagets enkelte elementer (afsnit 3). Der mangler en stillingtagen til konsekvenserne i relation til bestemmelsen om bundfradrag i og med, at man ophæver stk. 3 om ejertidsfradrag. (Salg, hvor der tidligere har været foretaget delsalg). Jf. den nugældende henvisning i EBL § 5, stk. 2 til den nugældende stk. 3. § 5, nr. 6 Der henvises til det ovenfor om § 2, nr. 1 anførte.

J.nr. 2009-511-0038

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)

1. Generelt

Titlen på lovforslaget antyder, at der er tale om foreslåede ændringer vedrørende aktieavance- og udbyttebeskatning, herunder om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning. Imidlertid indeholder lovforslaget også meget væsentlige ændringer vedrørende ejendomsavance uden at dette fremgår af overskriften.

2. Lovforslagets § 1, nr. 6 – ABL § 4 A, stk. 3 Datterselskabsaktier

Der findes allerede flere eksempler på ejerstrukturer med ”omvendte juletræer”, der netop er indsat for at ”investeringsprojekter” med mange ejere har været attraktive og rentable for investorerne. Der har ikke tidligere i selskabsretten eller skatteretten været hindringer for denne form for ejerstruktur. En generel ændring med virkning fra og med 1. januar 2010, vil derfor ramme mange af de tidligere lovlige konstruktioner. Landscentret foreslår derfor, at ændringen kun gælder for konstruktioner der etableres 1. januar 2010 eller senere, eller alternativt fra tidspunktet for fremsættelse af lovforslaget.

3. Datterselskabs-, koncern- og porteføjleaktier

Forenkling ctr. forøgelse af skattebetalingen Den foreslåede ændring med skattefrihed for datterselskabs- og koncernaktier vil helt klart gøre det enklere for koncerner at ændre koncernstrukturen. Man er fri for at skulle tage hensyn til ejertid ved afståelser og udlodninger. Men det kunne være oplysende at se en oversigt over, hvor stor beskatning, der har været tidligere ved salg af aktier i forbindelse med ændringer i koncernstrukturen. For umiddelbart virker ændringen mere som en forenkling end en mindskning af skattebetalingen. Der er ikke tvivl om, at ændringen af beskatningen af porteføljeaktier (fra 66 pct. til 100 pct.) og uanset ejertid – for ikke at tale om lagerbeskatningen – vil give en forøgelse af skattebetalingen. Så hvis man sammenholder disse ændringer, er der formentlig ikke tvivl om, at det samlet set vil give en forøgelse af den samlede beskatning for selskaberne.

Lagerbeskatning af porteføljeaktier, konvertible obligationer, fordringer m.v.

Ud over forøgelsen af beskatningen ved at gøre tidligere skattefrie aktier skattepligtige, vil lagerbeskatningen i flere tilfælde blive hårdere. Og beskatningen adskilles fra likviditeten. Beskatningen vil endvidere i så godt som alle tilfælde ske hurtigere. Og uanset om aktierne, investeringsforeningsbeviserne, fordringerne m.v. beholdes som en langsigtet investering, vil der skulle betales skat løbende i et (aktie)marked, som formentlig vil være stigende fra 1. januar 2010 og frem. Særligt når man sammenholder det med udviklingen de seneste år. I lovforslagets § 22, stk. 6 foreslås det, at porteføljeaktier, der vil kunne sælges skattefrit efter de tidligere regler, skal anses for at være anskaffet til handelsværdien pr. 1. januar 2010. Det anføres, at det er for at sikre, at avancer optjent i ejertiden ikke beskattes.

Med det faldende aktiemarked in mente vil der i mange tilfælde ikke være tale om en avance i ejertiden. Derimod vil der været tale om et tab, idet man kan forvente, at handelsværdien pr. 1. januar 2010 er lavere end den oprindelige anskaffelsessum, da aktierne jo er anskaffet mere end 3 år tidligere, hvor kurserne generelt set var noget højere. I et eksempel hvor selskab A har købt aktier i 2006 for 100, og handelsværdien pr. 1. januar 2010 på grund af det faldende aktiemarked er faldet til 50, vil A, hvis det sælger aktierne ultimo 2010 til 80, blive beskattet af en avance på 30 i stedet for at få fradrag for et reelt tab på 20. Med udviklingen på aktiekurserne de seneste år, vil eksemplet nok være gældende for mange selskaber. Det vil derfor være kritisabelt, at vedtage forslaget i sin nuværende form i disse tider. Landscentret foreslår derfor, at indgangsværdien pr. 1. januar 2010 skal være det største beløb af enten den oprindelige anskaffelsessum eller handelsværdien pr. 1. januar 2010, da man efter forslaget risikerer at blive beskattet af forskellen fra handelsværdien pr. 1. januar 2010 og op til den oprindelige anskaffelsessum, selv om man reelt har haft et tab. Endvidere kan lagerbeskatningen medføre en rentebelastning, jf. eksemplet nedenfor til § 11.

4. § 1, nr. 29

Der er ikke i relation til ABL § 23, stk. 4, 2. pkt. taget hensyn til ændringen af KGL § 25. Som udgangspunkt bør man afskaffe ABL § 23, stk. 4, 2. pkt., idet den for personer medfører en lagerbeskatning, hvor der er en usymmetrisk beskatning (gevinster er skattepligtige mens tab ikke er fradragsberettigede). Dette gælder både for personer og selskaber, men selskaber bliver med de nye regler omfattet af andre bestemmelser. De væsentlige negative skattemæssige konsekvenser af en asymmetrisk beskatning i samspil med lagerbeskatning er netop baggrunden for at lagerbeskatningen efter det nye KGL § 25, stk. 4, 2. pkt., ikke skal gælde i de i dette punktum anførte situationer. Såfremt bestemmelsen ikke afskaffes, bør det præciseres, hvad der gælder i relation til tidligere valg, som har været foretaget under helt andre forventninger/regelsæt i KGL § 25. Principalt bør man være fri af tidligere foretagne valg. Og der bør tages hensyn til ændringerne i KGL § 25. Der henvises til det nedenfor om § 11, nr. 3 og 4 anførte.

5. Lovforslagets § 12, nr. 2 og 3 – LL § 8 J – Udgifter til udvidelse af

erhvervsvirksomhed m.v.

Landscentret finder det bemærkelsesværdigt, at der på nuværende tidspunkt kommer en lovændring. Særligt når der henses til den seneste praksis, hvor Højesteret har gået imod SKATs opfattelse på området. I den forbindelse skal der blandt andet henses til de midler og ressourcer, der er ydet både på rådgivers og myndighedernes side det sidste årti i forbindelse med flere klagesager.

6. Lovforslagets § 15, nr. 9 og 10 – SFL § 52, stk. 3 og § 53

Omkostningsgodtgørelse for selskaber

Landscentret mener ikke, at der er grundlag for en så omfattende forskelsbehandling mellem selskaber og personer. Det anføres i lovforslagets ”enkelte elementer”, at det er på baggrund af, at der er en vis risiko for udnyttelse af reglerne om omkostningsgodtgørelse, ved at samtlige oplysninger i en skattesag ikke fremlægges under behandlingen hos SKAT, men ”gemmes” til længere oppe i klagesystemet. Endvidere strider lovforslaget afgørende med de argumenter, der er lagt til grund ved de senere lovændringer om omkostningsgodtgørelse. Landscentret vil herudover for det første gerne spørge, om der er udarbejdet undersøgelser om forholdet, der støtter forslagets påstand? For det andet vil Landscentret gerne spørge, om det ud fra disse undersøgelser er godtgjort, at rådgivere for selskabskunder eller selskaberne selv ”gemmer” oplysninger og anden dokumentation til brug i sagen, således at det er omfattet af omkostningsgodtgørelsesmuligheden i klagesystemet? For det tredje vil Landscentret gerne spørge, om hvordan forslagets argument hænger sammen med afskæring af omkostningsgodtgørelse i syn & skønssager? Endvidere er Landscentret uenig i forslagets argument om, at der ikke ses at være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskaffe muligheden for omkostningsgodtgørelse, når selskaberne i stedet for får mulighed for at fratrække udgiften i indkomstopgørelsen. Det er Landscentrets opfattelse, at der er en væsentlig forskel på, at udgiften bliver dækket med henholdsvis 50 eller 100 pct., eller om der gives fradrag i indkomsten til en skatteværdi på maksimalt 25 pct. (Det er i øvrigt ikke sikkert, at fradragsretten kan udnyttes).

7. Foreslåede ændringer for omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT

Overordnet set hilser Landscentret de foreslåede forenklede regler om muligheder for skattefrie omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT i ABL og FSL velkommen. Landscentret finder det dog betænkeligt, at der så kort tid efter vedtagelsen af L23, hvor der blandt andet blev strammet op om reglerne for udlodningsbegrænsning, fremsættes et noget ændret regelsæt. Landscentret vil anmode om, at det præciseres – evt. i form af en overgangsbestemmelse, om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse fra SKAT følger de tidligere regelsæt med bl.a. udlodningsbegrænsning til følge, eller om de følger de nye regelsæt og dermed får en tillempet periode med begrænsning i mulighederne for afståelse.

8. § 2, nr. 1-2 og 6 mv. (Opjustering af grundbeløb til 2010-niveau)

Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermed misvisende. Der henvises til det i indledningen og andre steder anførte.

9. § 2, nr. 3-5

Det foreslås, at 90%-nedslaget vedrørende genvundne afskrivninger på bygninger og installationer afskaffes. Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermed misvisende. Genvundne afskrivninger på en bygning er udtryk for, at der er foretaget for store skattemæssige afskrivninger i forhold til den faktiske værdiforringelse af bygningen. Når dette konstateres ved salg af bygningen, skal der ske en form for efterbeskatning af de for meget fratrukne afskrivninger, nemlig de ”genvundne afskrivninger”. I det år, hvor der konstateres genvundne afskrivninger på bygninger, vil der ofte være en høj indkomst, da der ofte er store avancer mv., der kommer til beskatning som skattepligtig indkomst. Derfor vil der ofte være tale om, at de genvundne afskrivninger beskattes med den højeste marginalskatteprocent. I de indkomstår, hvor der foretages skattemæssige afskrivninger på bygningerne, vil den skattemæssige fradragsværdi afhænge af det aktuelle indkomstårs indkomstniveau. Fradragsværdien af de foretagne bygningsafskrivninger vil således variere fra 25% til ca. 62%. (Nedsættes for fremtiden til maksimalt 56 %) Oprindeligt blev genvundne afskrivninger på bygninger beskattet som særlig indkomst, dvs. med en 50% skat. Selv om marginalskatteprocenten dengang var på over 60%, blev de genvundne afskrivninger på bygningerne kun beskattet med 50%. Begrundelsen herfor må bl.a. antages at være, at fradragsværdien af de foretagne afskrivninger kunne være meget varierende. Folketinget vedtog i 1996 at ophæve loven om særlig indkomst. Der indførtes samtidig en overgangsregel, hvorefter først 85% (1996 og 1997) og senere 90% af de genvundne afskrivninger skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette var begrundet med, at ingen genvundne afskrivninger skulle beskattes højere end hidtil på grund af ophævelsen af den særlige indkomstbeskatning. Lovgiver har således såvel før som efter ophævelsen af den særlige indkomstbeskatning på 50% haft forståelse for, at der skulle ske en kompensation for, at de afskrivninger, der ved realisation af bygningerne viser sig at være genvundne, har haft en varierende (og derfor ikke altid særlig høj) fradragsværdi. Lovgiver må således have ment, at det ikke var rimeligt at beskatte med en høj marginalskat, når der reelt var tale om en form for efterbeskatning af et fradrag, der ikke nødvendigvis havde en tilsvarende høj fradragsværdi. Med andre ord har man ment, at der skal være en vis form for symmetri mellem et fradrags skatteværdi og beskatningsprocenten ved ”tilbageførslen” af det for meget foretagne fradrag. Andre steder i skattelovgivningen er der taget højde for en sådan symmetri. Der henvises bl.a. til, at der i etableringskontoloven sker en kompensation for, at fradraget for indskud på etableringskonto kun er et ligningsmæssigt fradrag med en fradragsværdi på ca. 33%. Dette kompenseres ved, at der ved investering i bygninger kun skal ske en reduktion af afskrivningsgrundlaget for bygningen med 58%. Der kan endvidere henvises til den overgangssaldo for aktier, der blev indført med virkning fra 2007. Denne sikrede, at der ikke blev betalt en højere skat af tidligere års overskud eller opskrivninger, end det der var tilsigtet med den nye aktieindkomstskatteprocent på 45. Landscentret opfordrer derfor til, at forslaget om afskaffelse af 90%-nedslaget ikke medtages i det endelige lovforslag. Henset til nedsættelsen af marginalskatten burde man gå den anden vej.

10. § 5, stk. 2

Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermed misvisende. Der foreslås en præcisering af, at det kun er mælkekvoter omfattet af EBL, der skal indgå i fordeling af afståelsessummen, jf. EBL § 4, stk. 5. Mælkekvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 C skal ifølge forslaget ikke indgå i fordelingen. Disse kvoter skal dog indgå i en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum efter reglerne i afskrivningslovens § 45, stk. 2. Landscentret ønsker i forbindelse med ændringen af EBL § 4, stk. 5 at få præciseret, om der gælder et FIFO-princip eller et gennemsnitsprincip, når der skal ske opdeling af mælkekvoter, anskaffet før 19. maj 1993 og mælkekvoter anskaffet den 19. maj 1993 eller senere. Det bemærkes, at der ifølge afskrivningslovens § 40C, stk. 12 gælder et first in – first out princip, når en skatteyder ejer mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvoter anskaffet 1. januar 2005 eller senere. Der henvises til tidligere korrespondance mellem Skatteministeriet og Landscentret i forbindelse med indførslen af AL § 40 C (lovforslag L 28-1, 2004/05, J.nr. 2004-411-0034), hvor ministeriet bl.a. anførte:

”Efter den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40 C, stk. 11, skal der anvendes FIFO (first in – first out)-princippet, hvis skatteyderen både ejer mælkekvote anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvote anskaffet 1. januar 2005 eller senere. Essensen i Dansk Landbrugsrådgivnings bemærkninger til denne bestemmelse synes at være, at der i forhold til de foreslåede regler i afskrivningslovens § 40 C i øvrigt skal anvendes FIFO-princippet, hvor der ved den skattemæssige behandling skal træffes et valg mellem mælkekvoter med samme rettigheder, dog ikke i tilfælde, hvor der i forhold til de gældende regler efter anden lovgivning, f.eks. efter ejendomsavancebeskatningsloven, måtte foreligge en anden praksis baseret på konkrete afgørelser. Herudover henstiller Dansk Landbrugsrådgivning, at der ikke tages hensyn til forskellige fedtprocenter ved anvendelsen af FIFO-princippet, således at mælkekvoten kan opfattes som en enhed uanset forskellige fedtprocenter. Kommentar: Skatteministeriet kan tilslutte sig synspunkterne således, som de er beskrevet ovenfor."

I en Landsskatteretskendelse af 15. september 2004 (2-4-1847-1188 af 15. september 2004) er der anvendt et gennemsnitsprincip. Sagen drejede sig først og fremmest om en anden problemstilling vedrørende mælkekvoten. Men Landsskatteretten anvendte som nænvt et gennemsnitsprincip. Det bør i loven angives, om kendelsen mv. er udtryk for, at der efter reglerne i EBL gælder et gennemsnitsprincip. Og Skatteministeriets kommentar bør klargøres i relation til AL § 40 C.

11. § 5, stk. 5

Det foreslås, at der ikke længere kan genanbringes ejendomsavance i nogen form for fast ejendom, der udlejes (herunder bortforpagtes). Landbruget påpegede ved indførelsen af genanbringelsesreglen i 1993 bl.a.:

”Det bør afklares, om man kan anvende genanbringelsesreglen også i tilfælde, hvor den solgte ejendom tidligere er blevet anvendt i ejerens (eller ægtefællens) erhvervsvirksomhed, selv om den på salgstidspunktet kun anvendes til udlejning. Hvis disse tilfælde ikke er omfattet af § 6 A, bør reglen ændres således, at den tidligere anvendelse af ejendommen i ejers erhvervsvirksomhed berettiger til at anvende genanbringelsesreglen.”

Den daværende skatteminister anførte herefter:

”Regeringen agter at fremsætte ændringsforslag, der ændrer anvendelsesmulighederne for genanbringelsesreglen, således at der bliver adgang til at anvende bestemmelsen ved såvel genopførelse ved indtruffen skade, opførelse af til- og nybygninger som ved bortforpagtede landbrugsejendomme.”

Det bemærkes i øvrigt, at der i 2005 blev lukket et såkaldt ”skattehul”, således at det ikke længere er muligt at unddrage sig beskatning af en tidligere genanbragt ejendomsavance. Forslaget strider tilsyneladende mod disse relevante og stadigt gældende bemærkninger. Og det gælder også for andre erhverv. I bemærkningerne til de nu foreslåede ændringer er der to eksempler, der viser hvordan de foreslåede regler virker. Landscentret ønsker en præcisering af, om begrænsningen af genanbringelsesmulighederne gælder såvel ved salg af udlejede landbrugsejendomme som ved køb af udlejede landbrugsejendomme. Der ønskes endvidere en præcisering af, hvordan afgrænsningen i de to viste eksempler foretages. Herunder ønskes afklaret, hvad der menes med begrebet ”begrænset del” i sætningen ”og vil bortforpagte en begrænset del af ejendommen til naboen”. Anvendelsen af et sådant begreb giver ikke sikkerhed om, hvad der gælder. Der ønskes endvidere en præcisering af, hvordan de foreslåede regler virker, når f.eks. to landmænd har et interessentskab, hvor den ene eller begge interessenter udlejer deres landbrugsejendom til interessentskabet. Er der i denne situation tale om udlejning af fast ejendom, der udelukker anvendelse af genanbringelsesreglerne? På side 46 i lovforslaget (pkt. 3.7) anføres:

”Ingen af disse opstramninger af genanbringelsesreglerne berører genanbringelse, der allerede er foretaget.”

På side 34 i lovforslaget anføres: ”Initiativet træder i kraft hurtigst muligt.”

På side 56 i lovforslaget (pkt. 4.7) anføres, at finansårsvirkningen i 2009 skønnes at udgøre godt 5 mio. kr. Ifølge § 22 i lovforslaget har loven generelt virkning fra og med indkomståret 2010. Der ses ikke at være andre virkningstidspunkter vedrørende de foreslåede genanbringelsesregler. Der ønskes en afklaring af følgende:

1. Fra hvilket tidspunkt har de foreslåede regler virkning? 2. Gælder de foreslåede regler, hvis der allerede er disponeret i tillid til de gældende

regler? Fx hvis der på nuværende tidspunkt er indgået forpagtningsaftaler og/eller aftaler om køb eller salg af udlejede landbrugsejendomme?

3. Hvad menes der med ”Ingen af disse opstramninger af genanbringelsesreglerne berører genanbringelse, der allerede er foretaget”?

4. Kan det bekræftes, at man kan genanbringe i en landbrugsejendom, der på købstidspunktet ikke er udlejet?

5. Kan sælgeren af en landbrugsejendom genanbringe ejendomsavance fra en på salgstidspunktet udlejet landbrugsejendom, når sælgeren på et tidligere tidspunkt selv har drevet ejendommen aktivt?

6. Indebærer de foreslåede regler, at den købte ejendom ikke må være udlejet på selvangivelsestidspunktet (nedsættelsestidspunktet)?

7. Hvordan virker de skærpede regler, hvis f.eks. en driftsbygning bruges aktivt til ferielejligheder/bondegårdsferie, mens resten af ejendommen drives aktivt af ejeren? Det bemærkes, at ferieudlejning ikke kan sammenlignes med traditionel langtidsudlejning.

8. Gælder de foreslåede regler også, hvis udlejningen af landbrugsejendommen sker mellem interesseforbundne parter (interessentskaber, interessenter, aktie- og anpartsselskaber ejet af landmanden, hovedaktionærer), herunder hvor udlejningen foretages for at fremme et hensigtsmæssigt generationsskifte?

Afhængigt af svarene vil der være væsentlige hindringer for forretningsmæssigt begrundet tilrettelæggelse af virksomhedsstrukturen. Særligt når der henses til landbrugslovens bestemmelser. Et eksempel kan være, at reglerne umiddelbart vil forhindre genanbringelse i en ejendom, der lejes ud til et selskab/datterselskab, landmanden ejer, der driver landbrugsvirksomheden. Landscentret skal derfor meget kraftigt opfordre til, at der tages højde for sådanne forretningsmæssige begrundede udlejning ved, at der i givet fald indføres regler, så der kan udlejes til selskaber, hvori ejeren har en væsentlig indflydelse. Et andet eksempel er som nævnt usikkerheden om udlejning til interessentskaber, hvor ejeren er den ene af interessenterne. Der henvises herved til, at der er skattemæssig transparens.

12. § 5, stk. 6

Det foreslås, at der kun kan ske genanbringelse inden for Danmark, Færøerne, Grønland og i lande, der er medlem af EU eller EØS og som udveksler oplysninger med Danmark. De skærpede regler begrundes i kontrolvanskeligheder. Det findes imidlertid besynderligt, hvis erhvervsdrivende ikke længere kan genanbringe ejendomsavance fra Danmark i f.eks. Australien og USA, når der samtidig foregår livlig samhandel med disse lande, f.eks. af landbrugsprodukter. Det er tillige Landscentrets erfaring, at et stort antal virksomheder med anvendelse af muligheden for genanbringelse har etableret forretningsmæssigt begrundede investeringer i lande uden for EU/EØS. Hvis det alene er kontrolvanskeligheder, der begrunder de foreslåede ændringer, bør der i stedet gøres en indsats på at få udviklet samarbejdet mellem skattemyndigheder verden over. Der ønskes i øvrigt en afklaring af, hvordan det sikres, at skatteyderne er klar over, om ”den fremmede stat udveksler oplysninger med de danske myndigheder”. Endvidere savnes der klarhed over ikrafttrædelse og virkningstidspunktet.

13. § 5, nr. 7 og 8

Forslagene fremgår ikke af overskriften mv. Overskriften er dermed misvisende. Der foreslås en lempelse af parcelhusreglen for ejere af større ejendomme, der har indledt en udstykningssag og flytter i beskyttet bolig mv. Ændringen medfører, at de ikke behøver blive boende indtil udstykningssagen er afsluttet, for at boligen (inkl. et grundareal på maks. 1400 m2 ) kan sælges skattefrit. Der ses ikke at være taget højde for den tilsvarende problemstilling i relation til ejendomme omfattet af § 9. Landscentret er af den opfattelse, at de foreslåede regler ikke kun skal gælde i tilfælde af forværret sundhedstilstand. Også i andre situationer bør det gælde, at parcelhusreglen finder anvendelse, hvis ejeren på tidspunktet for indsendelse af anmodning om udstykning bebor ejendommen. Landscentret skal endvidere foreslå, at der indføres en tilsvarende regel om skattefrihed efter såvel EBL § 8 og § 9 i følgende situation: Der frasælges jord fra en landbrugsejendom, der bebos af ejeren. Ejeren fraflytter ejendommen (f.eks. for at flytte på plejehjem) og sætter den resterende bygningsparcel til salg. Inden bygningsparcellen bliver solgt, bliver den af vurderingsmyndighederne omkodet til en kode 01-ejendom (beboelsesejendom). Efter SKATs opfattelse er der herefter ikke skattefrihed hverken efter EBL § 8 eller § 9. Landscentret skal ligeledes foreslå, at der indføres skattefrihed i følgende situation: Et parcelhus beliggende på en 1300 m2 grund fraflyttes og huset udlejes. Parcelhuset og grunden kunne på fraflytningstidspunktet være solgt skattefrit. Senere frasælges fx 20 m2 skattefrit, til fx vej. Restejendommen med parcelhus og 1280 m2 kan efter SKATs opfattelse ikke sælges skattefrit, idet der efter frasalg af de 20 m2 er tale om en ny ejendom, jf. SKATs pjece.

14. § 11

Regelsættet for opgørelse af gevinst og tab bliver meget kompliceret med forslagene. Dette burde gøres mere enkelt.

§ 11, nr. 3

I 1. punktum angives, at personer mv. kan vælge at anvende lagerprincippet på børsnoterede obligationer. Efter 2. pkt. træffes valget samlet for børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld. Der er dermed modstrid mellem 1. og 2. pkt.

For det første kan man efter 1. pkt. ikke vælge lagerprincippet for gæld.

For det andet er der forskel på obligationer og fordringer, jf. fx SKM-2008-786. Der er således ikke lighed mellem obligationer og fordringer, hvilket der lægges op til med 2. pkt. uden at det fremgår af 1. pkt.

Modstriden går igen i bemærkningerne. Endvidere bør det fremgå, hvad konsekvensen er, når noget, der hidtil har været beskattet efter et lagerprincip overgår til beskatning efter realisationsprincippet. Gerne med eksempler. I øvrigt findes der i princippet ikke ”børsnoteret obligationsgæld”. Gælden er ikke noteret på børsen. Det er alene de underliggende obligationer, der er børsnoterede. Man kan således godt opgøre konsekvenserne nøjagtigt ud fra børskursændringerne. Og man har således et godt argument for at give mulighed for, at man vælger lagerprincippet for disse. Men det bør i så fald præciseres, hvad der er tale om. Og hvilke ændringer, der i så fald kan opgøres efter lagerprincippet. I øvrigt har skattedepartementet i TfS 1999.192 Skd udtalt sig om den gældende formulering.

Efter de nugældende regler kan man vælge lagerprincippet for følgende to grupper:

børsnoterede obligationer i danske kroner

fordringer og gæld i fremmed valuta Valget er bindende. Med den væsentlige ændring af bestemmelsen, herunder ophævelsen af muligheden for at vælge lagerprincippet for den sidste gruppe, må det betyde, at skatteyderne fra og med 2010 må være fri af tidligere valg. Dette bør fremgå klart af loven og bemærkningerne, men er nu helt uomtalt. Endvidere bør det fremgå, hvad konsekvenserne er i relation til ABL § 23, stk. 4, 2. pkt. Denne bestemmelse er ikke tilstrækkeligt konsekvens rettet i lovforslagets § 1, nr. 29. Også i denne situation bør det angives, at skatteyderne må være fri af valg foretaget efter de tidligere regler, med mindre man helt afskaffer ABL § 23, stk. 4, 2. pkt. under hensyn til, at der ikke i alle tilfælde er en symmetrisk beskatning af disse beviser. Dette er netop baggrunden for at lagerbeskatningen efter det nye stk. 4, 2. pkt. ikke skal gælde i de i punktummet anførte situationer. Der henvises til det ovenfor om § 1, nr. 29 anførte. Set i forhold til systematikken i KGL er det meget uheldigt med en henvisning til § 33. Dette afsnit vedrører ikke fordringer og gæld, men finansielle kontrakter. Hvis man vælger at lave så vidt forskellige regler for personer og selskaber er det meget hensigtsmæssigt med en adskillelse af reglerne. § 11, nr. 4 Skal den nye stk. 3 forstås således, at valget fx kan træffes for gæld omfattet af § 19, stk. 2 og 4, men ikke for resten? Kan det bekræftes, at det nye stk. 4 er et fuldt lagerprincip, således at alle ændringer indgår? Herunder at alle omkostninger kan fratrækkes i år 1? Kan det bekræftes, at den nye stk. 5 skal forstås således, at valget fx kan træffes for fordringer men ikke for gæld og omvendt? Den nye stk. 5 henviser til fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4. De i bemærkningerne angivne eksempler på fordringer er dog omfattet af det nye stk. 4. De er alene undtaget fra beskatning efter et lagerprincip, jf. stk. 4, 2. pkt. Det er ikke det samme. I øvrigt findes der ikke ”børsnoteret gæld”. Gælden er ikke noteret på børsen. Det er alene de underliggende obligationer, der er børsnoterede. Man kan således godt opgøre konsekvenserne nøjagtigt ud fra børskursændringerne. Og man har således et godt argument for at give mulighed for, at man vælger lagerprincippet for disse. Men det bør i så fald præciseres, hvad der er tale om. Og hvilke ændringer, der i så fald kan opgøres efter lagerprincippet. Bestemmelsen er således meget upræcis. Og der kan – som følge af tilretningerne – være behov for også at se på forslagene til stk. 6 mv. Generelt Indførelse af et tvunget lagerprincip for selskaber medfører betydelige skattemæssige, administrative og økonomiske ulemper. Herunder at skattebetalingen løsrives fra likviditeten. Samt tilsyneladende også i et vist omfang fra de regnskabsmæssige principper. Dermed kan selskaber fx komme til at betale ”skat” af gevinster, de ikke realiserer, jf. følgende eksempel:

Primoværdi Ultimoværdi Skattemæssige konsekvenser

År 1 100 150 Indkomst på 50

År 2-5 150 150

År 6 150 100 Fradrag på 50

Herved kommer selskabet til at bære rentebyrden af skatten i hele perioden. Og denne ulempe kan forværres, hvis fradraget ikke kan udnyttes, men skal fremføres som underskud. Herudover giver det praktiske problemer i relation til at opgøre markedsværdien af fordringer og gæld.

J.nr. 2009-311-0025

Forslag til forslag til lov om en grøn check. (Skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter m.v.)

1. § 3, stk. 2

Det bør fremgå klarere af loven, hvilken af forældrenes indkomst, der skal danne grundlag for nedsættelsen af de 300 kr. Det fremgår af § 6, hvem af forældrene beløbet skal udbetales til. Det fremgår ligeledes af J. nr. 2009-311-0027 side 14 under afsnittet ”Målrettet grøn check” at:

”Den grønne check aftrappes for personer med indkomster over 360.000 kr. (opgjort som indkomstgrundlaget for topskatten). Indkomstaftrapningen for børn baseres på den voksne modtagers indkomst.”

J. nr. 2009-321-0013

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven. (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter og forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.)

1. § 1, nr. 22-24, 26 og 38

På s. 26 anfører man de muligheder en skatteyder har, hvis han indskyder mere end 100.000 kr. på en pensionsordning, som er omfattet af beløbsgrænsen på nævnte beløb. Det ønskes oplyst om en skatteyder, der f.eks. indskyder 150.000 kr. på en ratepension i 2010, kan overføre det resterende fradrag på 50.000 kr. til et senere indkomstår? Skal skatteyderen fratrække de 50.000 kr. i 2011? Eller kan beløbet blive stående og først fratrækkes i et senere indkomstår, hvor skatteyder efter eget ønske vælger at fratrække beløbet? Hvis skatteyder vælger at få det overskydende beløb udbetalt, efter hvilken lovhjemmel sker den afgiftsfrie udbetaling i givet fald? I eksemplet nederst på s. 26 er det sidste indkomstår 2010. Det ønskes oplyst om der ikke er tale om en skrivefejl, sådan at der rettelig burde stå 2011? Der ses ikke at være taget tilstrækkeligt hensyn til selvstændigt erhvervsdrivende med svingende indkomster, idet man afskaffer muligheden for indskud på ratepensioner mv. svarende til 30 % af erhvervsoverskuddet. Der bør indføres en undtagelse hertil dækkende disse situationer.

2. § 1, nr. 27, 28, 30 og 31 Er det korrekt forstået, at eksemplet på s. 28 viser, at en selvstændig erhvervsdrivende har mulighed for at indskyde op til 30 % af virksomhedens overskud i 2015 på en pensionsordning med løbende udbetalinger (hvor der ikke er nogen beløbsgrænse på 100.000 kr.) og op til 100.000 kr. på en anden pensionsordning, der er omfattet af nævnte beløbsgrænse?

3. Afsnit 2.1.2

Det fremgår af lovforslaget og de tilhørende bemærkninger på s. 14, at hvis man foretager et engangsindskud på en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, berøres man ikke af lovforslaget.

Det ønskes oplyst om indskud på en livrente, der ikke er ophørende, efter 1. januar 2010 er omfattet af de gældende fradragsfordelingsregler i pensionsbeskatningslovens § 18 med valg mellem 1/10 reglen, det almindelige opfyldningsfradrag på 46.000 kr. (2009) samt for selvstændigt erhvervsdrivende 30%’s-reglen. Samtidig finder Landscentret, at man bør overveje at ændre det almindelige opfyldningsfradrag på 46.000 kr. til 100.000 kr., således at man før et grundbeløb og ikke to forskellige beløb at forholde sig til. Dvs. indføre 100.000 kr. som grænsen også i det almindelige

opfyldningsfradrag også for pensionsordninger med løbende udbetalinger (ikke ophørende) og i øvrigt ikke have nogen øvre grænse for indskuddets størrelse, som man også nævner i bemærkningerne til lovforslaget. Det vil gøre det lettere at forstå, forklare og administrere reglerne, fordi der er tale om en højere grad af ensartethed. Som forslaget foreligger nu, opretholder man tilsyneladende en mindre del af de bestående fradragsregler og samtidig indfører man et nyt sæt fradragsregler.

Hvis dette er korrekt opfattet, er der ikke tale om nogen forenklinger, men snarere tale om mere komplekse regler. Dette forstærkes af, at hvis man vil spare op til en tilstrækkelig alderspension, vil flere end tidligere med de nye regler skulle til at forholde sig til flere forskellige typer af ordninger.

J.nr. 2009-311-0027

Lov om ændring af personskatteloven og andre love. (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)

1. § 1, nr. 16 og 17 – ABL §§ 8a, stk. 1 og 2 Ændring af

beskatningsprocenterne for aktieindkomst

Det foreslås, at skatten på aktieindkomst under 48.300 kr. (2010-niveau) nedsættes fra 28 pct.

til 27 pct. fra indkomståret 2012. Endvidere forslås det, at skatten på aktieindkomst over

henholdsvis 48.300 kr. og 106.100 kr.(2010-niveau) nedsættes fra henholdsvis 43 og 45 pct. til

42 pct. fra indkomståret 2010.

Det anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget skal ses i sammenhæng med

nedsættelsen af beskatningen af lønindkomst. Nedsættelsen af beskatningen af aktieindkomst

skal sikre, at sammenhængen i forhold til marginalskatten på lønindkomst fastholdes.

I afsnit 3.2.2. anføres:

”Satserne for aktieindkomstskatten er fastsat ud fra hensynet til det såkaldte

hovedaktionærproblem.

Det er således hensigten, at det ikke skal være en fordel at modtage udbytter i

stedet for løn

for personer, der har mulighed for selv at sammensætte deres aflønning. Dette

sikres ved, at den samlede skat på større udbytter bestående af først

selskabsskat og dernæst aktieindkomstskat fremover bliver 56,5 pct. svarende til

den højeste marginalskat på lønindkomst på ca. 56 pct.”

Landscentret skal påpege, at marginalskatten på lønindkomst efter de foreslåede regler bliver

ca. 56 pct. inkl. kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis man ikke betaler kirkeskat, er

marginalskatten på 55,38 pct. Marginalskatten på positiv kapitalindkomst bliver ca. 51,5 pct.

Med de foreslåede regler bliver den samlede marginalskat på aktieudbytter 56,5 pct.

Det er efter Landscentrets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at der er forskel på

marginalbeskatningen af løn og aktieudbytter. Det er ligeledes Landscentrets opfattelse, at

sammenligningen skal foretages mellem marginalbeskatningen af positiv kapitalindkomst og

aktieudbytter, som har været kendetegnet i de seneste ændringer af skatteprocenterne af

aktieindkomst.

Der henvises til bemærkninger til L31 2000/01:

”Ændring af aktieindkomstbeskatningen

Indkomst indtjent gennem et selskab beskattes på to niveauer. Først med

selskabsskat og derefter på aktionærniveau som udbytte eller aktieavance.

Niveauet skal ligge, så der ikke er skattemæssige fordele forbundet ved at

konvertere løn til udbytte.

De foreslåede ændringer vedrørende reglerne for aktieindkomstbeskatningen går

ud på at forhøje satserne for skat på aktieindkomst fra 25/40 pct. til 28/43 pct.

Derved bevares overensstemmelsen mellem den samlede beskatning af

indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med beskatningen af

indkomst indtjent direkte af en person.

Efter gældende regler beskattes aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) med 25

pct. Skat af aktieindkomst, der overstiger denne beløbsgrænse, beregnes med

40 pct.

Det foreslås at forhøje skatten på aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) fra 25

pct. til 28 pct. og over beløbsgrænsen fra 40 pct. til 43 pct. Den foreslåede

forhøjelse af aktieindkomstskatten indebærer, at den samlede beskatning hos

selskab og aktionær af aktieindkomst under 38.500 kr. (2001) bliver 49,6 pct., og

over beløbsgrænsen 60,1 pct.

Beskatningen af aktieindkomst skal ses i sammenhæng med både

kapitalindkomstbeskatningen og beskatningen af lønindkomst. Det tilsigtes, at

aktieindkomstskatten ligger på et niveau, så det er skattemæssigt neutralt, om en

indkomst indtjenes som løn, rente eller udbytte. Det tilstræbes således, at der

ikke er skattemæssige fordele forbundet med at konvertere eksempelvis løn til

udbytte. Ved at tilpasse aktieindkomstbeskatningen til skatten af kapital- og

lønindkomst opnås et enklere skattesystem, idet det ikke er nødvendigt med

komplicerede værnsregler, der skal forhindre skatteomgåelse.

Dermed indebærer ændringerne, at den samlede beskatning fastholdes på

samme niveau, og at overensstemmelsen bevares mellem den samlede

beskatning af indkomst indtjent gennem et selskab sammenholdt med

beskatningen af indkomst indtjent direkte af en person.” Samt bemærkningerne til L213 2006/7:

”Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås i forbindelse med forslaget om reduktion af selskabsskattesatsen fra

28 pct. til 25 pct. at indføre et nyt progressionstrin for beskatningen af

aktieindkomst, jf. forslaget til personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i § 8 a, stk. 2, 2. pkt. (100.000 kr. i

2007), beskattes herefter med 45 pct.

Aktieindkomst under 45.500 kr. (2007) beskattes fortsat med 28 pct. svarende til

en samlet beskatning hos selskab og aktionær på 46 pct. Aktieindkomst mellem

45.500 kr. og 100.000 kr. (2007) beskattes fortsat med 43 pct. svarende til en

samlet beskatning hos selskab og aktionær på 57,25 pct. Aktieindkomst over

100.000 kr. (2007) beskattes med 45 pct. svarende til en samlet beskatning hos

selskab og aktionær på 58,75 pct., se dog i det følgende om den foreslåede

overgangsordning. ” Ved de tidligere lovforslag, har beskatningen af aktieindkomst på det laveste niveau ligget lidt over niveauet for mellemskatteprocenten, mens marginalbeskatningen af aktieindkomst har ligget på niveauet for marginalbeskatningen af positiv kapitalindkomst, altså topskatteniveau eksklusiv arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis det nu indføres, at marginalbeskatningen af aktieindkomst ligger over niveauet for marginalbeskatningen af personlig indkomst, altså topskatteniveau inklusiv arbejdsmarkedsbidrag, vil der blive en skævvridning i sammenligningsgrundlaget. Endvidere vil f.eks. ejendomsavancer i en personlig ejet virksomhed marginalt blive beskattet væsentligt lavere end ejendomsavancer i en virksomhed ejet af et selskab – 51,5 pct. i forhold til 56,5 pct. Den foreslåede ændring stemmer heller ikke overens med grundtanken bag flere af forslagene. Nemlig at der ikke skal være forskel på, om man investerer i f.eks. obligationer eller aktier m.v. Med forslaget vil der være en væsentlig forskel, da marginalbeskatningen på obligationer er på 51,5 pct. (efter forslaget), mens marginalbeskatningen på aktier er på 56,5 pct. (efter forslaget). Landscentret foreslår derfor, at procentsatserne for beskatning af aktieindkomst sættes ned til f.eks. henholdsvis 20 pct. og 35 pct., så der bliver sammenhæng mellem beskatningen af opsparing, der beskattes som kapitalindkomst og opsparing, der beskattes som aktieindkomst. Alternativt kan selskabsskatten sænkes til f.eks. 17 pct. for at opnå samme effekt på marginalbeskatningen af aktieindkomst. Dette vil i så betyde, at også den foreløbige virksomhedsskat skal nedsættes mv.

2. § 1, nr. 30

Der indføres en kompensationsordning for personer med stor gæld eller store ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Den særlige kompensationsordning sikrer angiveligt skatteyderne en kompensation, hvis tabet som følge af den lavere skatteværdi af rentefradraget og af de ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten. Kompensationsordningen baseres på værdien af fradragene i det aktuelle indkomstår og udformes, så kompensationen indregnes automatisk i forskuds- og årsopgørelsen. Kompensationsordningen løber frem til indkomståret 2019, hvorefter der tages stilling til en eventuel videreførelse. Ifølge bemærkningerne medfører ordningen ikke administrativt besvær for den skattepligtige, da fradraget automatisk vil blive indregnet i årsopgørelsen. Under punktet ”8. Administrative konsekvenser for borgerne” anføres:

”Lovforslaget indeholder alene ændringer af satser og beløbsgrænser m.v., der automatisk indgår i den maskinelle beregning af borgernes indkomstskatter. Lovforslaget har således som udgangspunkt ingen administrative konsekvenser for borgerne. Det kan dog ikke udelukkes, at de forholdsvis mange ændringer af personbeskatningsreglerne kan give anledning til spørgsmål og tvivl hos borgerne om de konkrete konsekvenser af de samlede ændringer eller delelementer heraf.”

Hvordan sikres, at skatteborgerne kan forstå den forholdsvis komplicerede beregning af kompensationsbeløbet og eventuelt selv beregne dette?

3. Andet

Det er et meget væsentligt problem, at der ikke er taget højde for nulstillingen af personskattelovens § 20 i relation til EBL § 5 A. (J.nr. 2009-311-0027, lov om ændring af personskatteloven og andre love § 1, nr. 29). Som anført tidligere sker der en stor skattestigning i kraft af, at der ikke sker regulering af grundbeløbende i 2010.

J.nr. 2009-311-0028

Lov om ændring af ligningsloven og lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende. (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)

1. § 1, nr. 55 og 61(Multimediebeskatning)

Det fremgår af lovforslaget, at en skattepligtig, der af sin arbejdsgiver får stillet computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen, skal beskattes med et grundbeløb på 5.000 kr., for rådigheden herover. Forslaget stemmer ikke overens med ønsket om et fleksibelt arbejdsmarked. Og det vil ramme uforholdsmæssigt hårdt, hvor ”medierne” er nødvendige at medtage, samt for personer, der grundet deres arbejdes karakter ikke kommer på arbejdspladsen dagligt. Tilsvarende vil det også ramme svage grupper, såsom fx handicappede, der alene kan arbejde hjemmefra. Og det vil medføre mange administrative konsekvenser. Der kan endvidere henvises til de hensyn, der lå bag forenklingen af reglerne om beskatning af fri bil. Her fik man mulighed for at tage en bil med hjem, når man næste dag skulle på tjenesterejse. Der er således grundlæggende forhold, der taler for, at forslaget ikke gennemføres. Og at beskatningen af fri telefon afskaffes under hensyn til den flydende grænse omtalt i bemærkningerne mellem de forskellige medier. De nedennævnte bemærkninger er således alene relevante, hvis forslaget opretholdes. Overordnet bemærkes det, at lovforslaget rejser en lang række praktiske problemer, som der ikke er taget højde for i bemærkningerne mv. Som lovforslaget er udformet, sker der fuld beskatning med 5.000 kr., selv om det ikke er hele ”pakken”, der er stillet til rådighed. Såfremt forslaget gennemføres bør der ske en differentiering af de 5.000 kr., når det kun er dele af ”pakken”, der er stillet til rådighed. Det forekommer tilsvarende ikke begrundet, at de 5.000 kr. i givet fald ikke kan reduceres med en egenbetaling. Der bør derfor indføres en reduktion af beskatningen ved egenbetaling. Det bør præciseres og uddybes, at beskatningen ikke finder sted, hvis computeren, telefonen mv. alene anvendes på forretningsrejser. Også hvor den af praktiske årsager

- tages med hjem dagen før en tjenesterejse - først afleveres dagen efter en tjenesterejse

Endvidere bør det nærmere angives, hvorledes man godtgør, at der ikke er rådighed over medierne til privat anvendelse. Der bør angives så mange eksempler på godtgørelse som muligt. Herunder, men ikke alene, bør det angives,

- om en ordre fra arbejdsgiveren er nok - om en erklæring er nok - hvorledes en selvstændigt erhvervsdrivende skal godtgøre, at han/hun ikke har

rådighed over ”medierne” til privatandelse? De angivne bemærkninger forstærker de ekstreme administrative vanskelligheder ved forslaget.

2. Andet

Gaver Fjernelserne af bundfradraget i LL § 8A bør af forenklingsmæssige årsager indføres fra og med 2010. Kan det bekræftes, at forpligtelseserklæringer omfattet af LL § 12, indgået i forventning til en fradragsværdi på 33,5 %, kan opsiges i fx 2012, 2013 eller lignende, under hensyn til bristende forudsætninger, idet der med lovændringerne sker en væsentlig nedsættelse af fradragsværdien? (Nedsættelsen sker fra 33,5 % til 25,5 %, eller med ca. 24 %) Og at dette kan ske, uden at de tidligere år skal genoptages? Og uanset om ydelserne ikke er løbet i mindst 10 år?

Medarbejderobligationer

Når reglerne vedrørende medarbejderobligationer ændres, bør man overveje at ophæve de lovmæssige bindinger i relation til de allerede indgående aftaler. Således at der – dog under forudsætning af aftale med debitor om førtidig indfrielse – skattemæssigt er mulighed for at få udbetalt beløbene, uden andre skattemæssige konsekvenser, end den gældende afgift. Dette vil samtidig være med til, at skabe større likviditet hos forbrugerne. Bemærkningerne i relation til virkningstidspunktet bør uddybes. Herunder hvad der skal til for, at der anses at være truffet en beslutning om tildeling af medarbejderobligationer. Endvidere bør bemærkningerne om tildeling i relation til med/uden betingelser uddybes. Betyder de, at der ikke er sket tildeling, hvis beslutningen er truffet inden udgangen af 2009, men er under forudsætning af, at arbejdstageren arbejder i virksomheden/har en vis indkomst i fx den periode, der fx fremgår af det i bemærkningerne nævnte eksempel? Hvis der ikke er sket tildeling på trods af dette, giver eksemplet tilsyneladende ingen mening i forhold til den praktiske virkelighed. Og kan eksemplet ændres, så der i september 2009 indgås en aftale om medarbejderobligationer der løber til fx januar 2011?

J. nr. 2009-711-0029

Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven og andre love. (Konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.)

1. Integration af arbejdsmarkedsbidraget i personskattesystemet

Der er ikke i afsnit 3.1.2 taget højde for, at der med j.nr. 2009-711-0030 § 3, nr. 8, er foreslået en afskaffelse af tillægget på 2 % ved overskydende skat. Den skematiske oversigt over virkningen i afsnit 4 er god. Den tager dog ikke højde for, at der kan være store beløbsmæssige forskelle mellem restskat og restbidrag, restskat og overskydende skat, osv. Den giver således ikke et fuldstændigt retvisende billede. Og konsekvenserne kan være meget forskellige afhængig af de enkelte situationer.

2. Opjustering af grundbeløbene mv.

Det er meget hensigtsmæssigt, at der sker en opjustering til 2010-niveau. Og at det klart angives, at der er tale om 2010-niveau. Dette bør dog gøres generelt, således at der ikke – som de samlede forslag viser – er nogle, der angives i 2009-tal. At der ikke sker en regulering i 2010 kan have negative konsekvenser i forhold til, at skatteydere kan have indrettet i forventning om en regulering. Som et eksempel kunne være en indbetaling på en pensionsordning, der overstiger opfyldningsfradraget efter pensionsbeskatningslovens § 16, men hvor man har forventet, at en vis større del ville kunne fradrages i 2010 ud fra en forventning om regulering. Hertil kommer, at den manglende regulering er en væsentlig skattestigning. Det er endvidere et meget væsentligt problem, at der ikke er taget højde for nulstillingen af personskattelovens § 20 i relation til EBL § 5A. Se også under j.nr. 2009-311-0027, lov om ændring af personskatteloven og andre love § 1, nr. 29

3. § 1, nr. 6

Det er en hensigtsmæssig præcisering. Bestemmelsen bliver dog ikke særligt læsevenlig. Den burde derfor forenkles sprogligt.

4. § 1, nr. 8

Beløbsgrænsen i KSL § 25 A, stk. 3, bør sættes op. Den udgør i 2009 215.500 kr. Det er ikke tidssvarende alene at anse ”værdien” af det udførte arbejde for alene at udgøre dette. Særligt set i sammenhæng med den almindelige løndannelse. Den burde sættes op til fx grænsen for topskat. Dette skal også ses i sammenhæng med afskaffelsen af mellemskatten, og dermed af overførslen af bundfradraget mellem ægtefæller. Dette har hidtil afbødet en del af ulempen ved det lave beløb. En forhøjelse kunne samtidig være mere motiverende for arbejdsindsatsen, hvis selvstændigt erhvervsdrivende med høj indtjening og medarbejdende ægtefæller, ville få

større mulighed for at overføre en realistisk del af overskuddet. Og det uden, at ægtefællen skal påtage sig den væsentlige økonomiske risiko, der er forbundet med ligedelingsreglerne. Muligheden for en lønaftale afhjælper det heller ikke, idet dette er problematisk ved svingende indkomster, ligesom det medfører helt andre pligter. Det bemærkes, at overførslen stadig skal stå i forhold til det udførte arbejde.

5. § 1, nr. 20-21

Er der heri taget højde for de samtidigt foreslående ændringer vedrørende renter mv. i j.nr. 2009-711-0030?

6. § 1, nr. 28

Der er tilsyneladende ikke i bemærkningerne taget højde for de ændringer, der samtidig er foreslået vedrørende restskattetillæg.

7. § 4, nr. 1

I bemærkningerne er fejlagtigt alene angivet en af de mange aktiver, der er omfattet af AL § 40, stk. 2.

J.nr. 2008-101-0076

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af spildevand, lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser og forskellige andre miljøafgiftslove. (Forhøjelse af spildevandsafgiften og afgiften af HFC-gasser m.fl., nedsættelse af afgiften af emballage til vin og spiritus m.m.)

1. § 1, nr. 3

Spildevandafgifterne i lovforslagets § 8, stk. 2 er forhøjet med 50 %, hvilket forekommer at være en voldsom stigning, som der ikke er givet kompensation for i andre lovbestemmelser.

Det bør overvejes, om stigningen skal ske gradvis over nogle år.

2. § 1, nr. 4 og 5

Ved forhøjelsen fra 20.000 kr. til 30.000 kr. på én gang bør det også overvejes, om der kan gradvis forhøjelse over en årrække.

Holmegårdsvej 28, Tlf : 39 90 95 65 Cvr-nr: 10183383 DK-2920 Charlottenlund Fax: 39 90 95 56 Web-adresse: www.elsassfonden.dk E-mail: [email protected]

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Att.: Økonomiminister Lene Espersen Charlottenlund, den 25. marts 2009 Konsekvenser af Regeringens fremsatte Forårspakke 2.0 af 2009 ’Lov om ændring af aktieavancebeskatningen og forskellige andre love’ for almennyttige fonde og foreninger Med indførelsen af Fondsbeskatningsloven af 1/1-1987 blev der skabt en god og velfungerende løsning omkring de beskatningsmæssige forhold for almennyttige fonde og foreninger, som har vist sig til fulde at leve op til lovens hensigt, nemlig at fondene ikke kunne unddrage sig beskatning i fald de ikke udloddede afkastet af deres formue til fondens almennyttige formål. Lovens udformning har endvidere vist sig at have den indbyggede fordel, at den har skabt basis for en god og langsigtet udlodningsplanlægning for fondene, først og fremmest til stor gavn for udlodning til større kapitalkrævende kulturelle- og forskningsmæssige projekter inden for alle aspekter af det danske samfund. Til orientering kan det oplyses, at Ludvig og Sara Elsass Fond alene over de sidste 4 år har udloddet i underkanten af 200 mio. kr. til almennyttige formål, som beskrevet ovenstående. Alt dette vil nu blive kuldkastet som følge af ovennævnte lovforslag, fordi man ikke fra lovgivningsmagtens side nøje har gennemanalyseret de afledte konsekvenser for almennyttige fonde og foreninger af gennemførelsen af ovennævnte lovgivning. Man har overset, at man i almennyttige fonde opererer med bundne midler og frie midler, hvilket gør, at man i situationer, hvor fondenes aktiver(bundne kapital) er udsat for store kursudsving, vil komme i situationer, hvor man afkastmæssigt - og dermed likviditetsmæssigt - ikke vil være i stand til at honorere enten sin skat eller sine udlodningsforpligtelser, uden at man skal ud at realisere af sin bundne kapital. Dette af den simple grund, at fordi kursværdien af aktiverne flukturerer voldsomt, er det ikke givet, at afkastet af de selvsamme aktiver gør det, snarere tværtimod. Konsekvenserne af gennemførelsen af de påtænkte lovforslag vil derfor blive, at de almennyttige fonde og foreninger på sigt stille og roligt vil blive afviklet med de konsekvenser det vil have for de tusindvis af mennesker, som i det daglige hvert år får glæde af en ekstra ferie, et godt hjælpemiddel, god forskning, lidt ekstra hjælp til dagligdagen, men som man må konstatere, at Regeringen hermed ønsker afskaffet til fordel for statslig omsorg. Regeringen har mulighed for med en enkel undtagelse i det fremsatte lovforslag at råde bod på dette ved i lovforslaget at indføje en undtagelsesbestemmelse, som følger: ’Undtaget fra lovforslaget om lagerbeskatning af porteføljeaktier er alle almennyttige fonde og foreninger, der er godkendt af Sikringsstyrelsen til skattefrit i henhold til ligningslovens § 7, nr. 22, at udlodde midler til almennyttige formål.’


Holmegårdsvej 28, Tlf : 39 90 95 65 Cvr-nr: 10183383 DK-2920 Charlottenlund Fax: 39 90 95 56 Web-adresse: www.elsassfonden.dk E-mail: [email protected]

Hermed sikres størstedelen af de almennyttige fonde og foreninger, at de stille og roligt kan fortsætte deres samfundsgavnlige støtte til de respektive formål uden at skulle tænke på deres fremtidige overlevelse. Subsidiært kan det i stedet overvejes at forlænge fristen for anvendelse af skattemæssige hensættelser til senere uddelinger, således at fonden via hensættelsesinstituttet har mulighed for at udskyde skatten med henblik på at kunne opfylde fondens almennyttige formål. En 15-årig frist vil i højere grad kunne modvirke de konjunkturmæssige udsving i aktiverne. Med ønsket om, at den sunde fornuft må få en fair chance.

Med venlig hilsen

Hans Skytte Pedersen direktør

Endvidere fremsendt på vegne af: Asta og Jul. P. Justesens Fond og Gustaf Packaléns Mindefond, hvor jeg er henholdsvis bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem. Efterskrift: Ludvig og Sara Elsass Fond er en almennyttig fond stiftet af Helene Elsass i 1975, hvis primære formål er at støtte personer med Cerebral Parese og andre fysisk og psykisk handicappede personer. Fonden har i dag en egenkapital på 1,3 mia. kr. og uddeler hvert år ca. 50 mio. kr. til almennyttige formål. Fondens væsentligste projekt til dato har været etableringen af Helene Elsass Center, Charlottenlund, som varetager udredning og genoptræning af CP-ramte personer, samt kursus- og konferencevirksomhed til gavn for CP-ere og andre fysisk og psykisk handicappede.

Til Skatteministeriet Departementet

Høringssvar til Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-ning).

Det er SRFs opfattelse, at der generelt synes at mangle en række overgangsregler. I nog-le tilfælde vil usikkerhed om overgangen fra nuværende regler til lovforslagets regler kun-ne løses ved, at der i bemærkningerne til de enkelte forslag om nye regler beskrives, hvor-ledes der forholdes ved overgang fra hidtidige til nyt regelsæt. I andre tilfælde bør der ind-sættes egentlige overgangsbestemmelser. Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets § 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL § 4A, der definerer datterselskabsaktier. I stk. 3 til den nye § 4 A er der en værnsregel, der skal forhindre, at der kunstigt skabes datterselskabsaktier ved indskud af fælles holdingselskaber. Det er her en betingelse, at ”….. hovedparten af moderselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, hvis indirekte besiddelse af datterselskabet er mindre end 10 pct. af aktiekapitalen” SRF finder, at det bør her nøjere defineres, hvad der menes med hovedparten. Dette kan f.eks. ske ved nogle eksempler i lovforslagets bemærkninger. Det bør dog også overvejes, om bestemmelsen bør udbygges, så der tages hensyn til, om aktionærerne i de enkelte holdingselskaber er familiemæssigt forbundet efter hovedaktio-nærreglen.

Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: [email protected] Tønder, den 26. marts 2009


Følgende eksempel skal opstilles: Fællesholding Aps ejer 30% af aktierne i A/S Industrikapital. Aktionærerne i Fællesholding Aps er Faderholding Aps med 60%, Sønholding Aps med 20% og Datterholding Aps med 20% af anparterne i Fællesholding Aps. Er Fællesholding Aps omfattet af lovforslagets §4A, stk.3., og er dette også tilfældet, hvis aktionærsammensætningen i Fællesholding Aps er Faderholding Aps med 40%, Moderholding Aps med 20%, Sønholding Aps med 20% og Datterholding Aps med 20%, idet de 4 holdingselskaber ejes af to ægtefæller og deres fælles 2 børn. I lovforslagets § 1, nr. 33 indsættes ny ABL § 23A, der definerer, hvordan værdiansættel-sen efter lagerprincippet sker. For ikke noterede aktier sker værdiansættelsen til det stør-ste af skattemæssig anskaffelsessum og aktiernes andel i selskabets regnskabsmæssige egenkapital. Er der tillagt et selskabs aktier forskellige rettigheder, tages der højde for det-te ved opgørelse af andel af egenkapital. Der bør i bemærkningerne til lovforslaget uddybes, hvorledes værdiansættelsen sker, når der er tillagt aktierne forskellige rettigheder. Der kan eventuelt anføres konkrete eksempler fra praksis vedrørende den tilsvarende bestemmelse i pensionsafkastloven. Det foreslås, at beskatning af gevinst og tab på egne aktier ophæves fra indkomståret 2010 (lovforslagets §1, nr. 10, ny ABL § 10). Dette gælder også næringsaktier. Selv om de fleste pengeinstitutter o.l. bruger lagerprincippet, bør der være en overgangs-regel, der angiver, hvordan urealiseret avance/tab ved udgangen af indkomståret 2009 behandles, hvis selskabet bruger realisationsprincippet. Bestemmelsen om begrænset skattepligt af udenlandske selskabers faste driftssteder ud-vides til, fra indkomståret 2010, også at omfattet begrænset skattepligt af udbytte og avan-ce på danske aktier, der tilhører det faste driftssteds anlægskapital (lovforslagets § 14, nr. 3). SRF finder, at der bør indsættes en bestemmelse, der angiver indgangsværdi, for de til-fælde, hvor en bestående aktiebeholdning inddrages under den begrænsede skattepligt. Beskatning af kursgevinster hos selskaber - lager princippet. I lovforslagets § 11 nr. 4 m.fl. ændres Kursgevinstlovens § 25 (om tidspunktet for, hvornår avance/tab skal medregnes). Bestemmelsen opdeles i selskaber (der nu skal bruge lager-princippet) og personer. Reglerne for selskaber bliver nu i KGL § 25, stk. 4 og stk. 5.

Der skal nu bruges lagerprincippet for fordringer. Der er dog undtagelse for koncerninterne fordringer og fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver og tjenesteydelser (debitorer). Gæld synes ikke omfattet af lagerprincippet. (Heller ikke gæld i udenlandsk valuta). SRF finder, at det bør fremgå klarere af bestemmelsen eller bemærkningerne til lovforsla-get, hvordan reglen i den foreslåede KGL § 25, stk. 4 (obligatorisk lagerprincip for selska-ber) og i KGL § 25, stk. 5 (om tilvalgt lagerprincip) er afgrænset. Således vil det sikkert give nogle problemer vedrørende fordringer og gæld i fremmed va-luta. Således som stk. 4 er udformet, må det forstås sådan, at der skal bruges lagerprincippet for bankkonti i fremmed valuta, når der er tale om et indestående (fordring), men ikke når der er tale om bankgæld. Endvidere skal der ikke bruges lagerprincippet på varedebitorer o.l. fordringer i fremmed valuta. Vælges det lagerprincippet efter stk. 5, gælder dette dog kun for gæld, der er børsnoteret, men ikke for varekreditorer og bankgæld m.v., herunder gæld i fremmed valuta. Efter SRFs opfattelse bør der vælges en mere smidig afgrænsning af, hvad der skal om-fattes af bestemmelserne, og herunder særligt overvejes fordringer og gæld i fremmed valuta. Der bør generelt være en overgangsbestemmelse, der fastsætter, hvordan der forholdes ved overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet, svarende til lovforslagets § 22, stk. 11, der fastsætter princippet for overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet. Afskaffelse af muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte. Der bør indføjes en overgangsbestemmelse til lovforslagets § 11, nr. 1, der afskaffer mu-ligheden for, at afdrag på fordringer anses som maskeret udbytte, således at det klart fremgår, hvilke indgangsværdier, der skal bruges, hvis et selskab ved indgangen af ind-komståret 2010 har en fordring, der nu bliver omfattet af den nye KGL § 1, stk. 3, herunder såvel i de situationer, hvor der er brugt lagerprincippet og de situationer, hvor der er brugt realisationsprincippet.

Væsentlige ændringer i reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT. Der er i lovforslagets § 1, nr. 48 og 49, og § 8, nr. 6 – 13 m.fl. væsentlige ændringer og forenklinger i reglerne for skattefri omstrukturering uden tilladelse fra SKAT vedrørende skattefri aktieombytning og i fusionsskatteloven fra og med indkomståret 2010. Der mangler dog præciseringer af, hvilke regler (hidtidige eller nye), der er gældende, når der er tale om en skattefri omstrukturering, der er foretaget uden tilladelse i indkomstårene 2007 – 2009, og der ikke er forløbet 3 år ved indgangen til indkomståret 2010. Det er således uklart, om der i 2010 gælder de gamle regler (f.eks. udlodningsbegræns-ningen) eller de nye regler (3-årsreglen) for omstruktureringer foretaget uden tilladelse før 2010. Ændring af ABL § 19 og det forsinkede lagerprincip i ABL § 23. Der forestår en stor pædagogisk opgave med at forklare ændringerne og overgangsreg-lerne mellem ændringerne for beskatning af aktier m.v. omfattet af ABL § 19, dels hvilke aktier m.v., der er omfattet af ABL § 19, dels ændringen i lagerprincippet, dels betydningen af investeringsselskabets regnskabsår i forhold til investors indkomstår, specielt når reg-lerne ændres ved indgangen af indkomståret 2010 efter lovforslaget, sammenholdt med de fra indkomståret 2009 gennemførte ændringer i ABL § 19 i den netop vedtagne lov nr.98 af 10. februar 2009 og ændringerne i § 5 i det den 28.1.2009 fremsatte lovforslag L 120 om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v., der skal træde i kraft 1.7.2009 og 1.1.2010. Hvis det er muligt bør ændringen i ABL § 19 bedre koordineres, særligt vedrørende ikraft-trædelsestidspunkterne. SRF finder, at det er uheldigt, at der i eksemplerne til lovforslagets § 1, nr. 30 om ændring af lagerbeskatning med forsinkelse til almindelig lagerbeskatning, er anført eksempler på effekten af gældende regler og nye regler for 2008 – 2010, når de nye først gælder fra 2010. Det er sikkert bedre at bruge eksempel med år 1 til år 3. Ændringer i KGL m.v. vedrørende personer. SRF forstår lovforslaget sådan, at der ikke længere kan bruges lagerprincippet for valuta-kursændringer (undtagen for børsnoterede obligationer og gæld) jfr. lovforslagets § 11, nr. 2-4. Det betyder, at personlige skatteydere, der har prioritetslån i udenlandsk valuta, herunder i € og valutalån f.eks. i CHF fra indkomståret 2010 ikke kan bruge lagerprincippet. Der bør derfor indsættes en overgangsbestemmelse, når der skiftes fra lagerprincippet til realisati-onsprincippet.

Det må overvejes, om der ikke opstår problemer, når der er indgået valutaterminshandler og valutaswaps til afdækning af kursrisikoen på lån i udenlandsk valuta, da lånet føres efter realisationsprincippet, men terminshandlen og valutaswappen som finansielt instru-ment beskattes efter lagerprincippet. Særlig beskatning af managementpartnere i kapitalfonde. For de i lovforslagets § 1, nr. 13 og § 12, nr. 15 foreslåede særlige regler i ABL (ny § 17A) og i Ligningsloven (ny § 16 I), hvorefter partnere i kapitalfonde beskattes af deres ”carried interest” som personlig indkomst, selv om dette ”honorar” optræder som afkast på deres aktier, bør der være klare overgangsregler for situationer, hvor der er indtjent ”vær-distigninger” i selskaberne tilhørende de pågældende partnere indtil påbegyndelsen af indkomståret 2010, ligesom det klarere må fremgå, om de nye regler gælder for påbegyn-delsen af indkomståret 2010 for de pågældende kapitalfonde, de selskaber, der tilhører de pågældende partnere, eller de pågældende partneres indkomstår, idet de 3 regnskabspe-rioder ikke behøver at være sammenfaldende. Personer skal medregne 100% af genvundne bygnings-afskrivninger. Af pædagogiske grunde, bør det fremgå mere klart af bemærkningerne, at ændringen i § 2, nr. 4 og 5, hvorefter genvundne afskrivninger hos personer skal beskattes 100% mod nu 90%, kun gælder for genvundne afskrivninger for bygninger, men ikke for driftsmidler og inventar efter AL § 9, stk. 4. Alternativt skal SRF foreslå, at AL §9, stk. 4, ophæves, da der ikke længere findes særlig begrundelse for denne regel.

Stramning af genanbringelsesreglen i EBL § 6A Da en stor del af sagerne vedrørende genplacering af avance i anskaffelsessummen for udenlandsk ejendom omfatter udenlandske skove, bør det – formentlig af bemærkninger-ne til lovforslaget om opstramning af den særlige genanbringelsesregel i EBL § 6A i lov-forslagets § 5, nr. 5 og 6 – fremgå, at der fortsat kan ske genplacering i en skovejendom, blot den drives for egen regning og ikke er bortforpagtet. Ikrafttrædelsesreglen for § 5, nr. 5 og 6 bør fremgå mere tydeligt, idet der ikke er over-gangsregler vedrørende avancer fra 2009, der placeres i 2010-anskaffelser, eller avancer fra 2010, der placeres i 2009-anskaffelser.

Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskaber. Det synes meget restriktivt, at der skal indgives ansøgning om omkostningsgodtgørelse inden udløbet af 2009 efter de hidtidige regler for omkostninger afholdt inden 1.1.2010. Lovforslagets § 12, nr. 1 om ændring af Ligningslovens § 7Q bør formuleres mere præcist, så der fastsættes, hvornår selskaber har fradrag for udgifter til ”skattesager”, ikke kun ved-rørende omkostninger, der hidtil har berettiget til omkostningsgodtgørelse, men også om der er fradrag for udgifter til revisor og advokatbistand i forbindelse med skattesager, der behandles af SKAT. Der bør herunder tages udtrykkelig stilling til, om den praksis, der er fastslået ved dommen SKM 2008-941 VL, skal være gældende, og herunder om denne praksis skal være den samme for personer og selskaber, nu der sker adskillelse af reglerne for omkostnings-godtgørelse for personer og selskaber.

Med venlig hilsen Jesper Kiholm Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Foreningen Danske Revisorer ______________________________________________________________________________ Munkehatten 32 . 5220 Odense SØ . Telefon 65 93 25 00 . telefax 65 93 25 08 Webadresse: www.fdr.dk . E-mail: [email protected]

Skatteministeriet

Jesper Leth Vestergaard


1402 København K

Odense den 23. marts 2009

H 4429 – 09 0212 – TK

Høring: Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

( harmonisering af selskabers aktie og udbyttebeskatning m.v.

Lovudvalget i Foreningen Danske Revisorer har følgende bemærkning til ovenstående:

Det anses for betænkeligt , at det forslås at selskabers omkostningsgodtgørelse for deres

omkostninger ved skattesager afskaffes, mod at udgifterne gøres fradragsberettigede.

Da det er SKAT der rejser sagerne, så bør der gives omkostningsgodtgørelse efter reglerne som de

er i dag.

Med venlig hilsen

Foreningen Danske Revisorer

Tom Karstensen

direktør


Forsikring & Pension

Amaliegade 10

1256 København K

Tlf. 33 43 55 00

Fax 33 43 55 01

[email protected]

www.forsikringogpension.dk

Torsten Schiøler

Chefkonsulent, cand.polit.

Dir. 33 43 56 81

[email protected]

Vores ref. TSC

Sagsnr. GES-2008-05574

Erhvervsorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

26.03.2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Pr. mail: [email protected]; [email protected]; [email protected]

Forårspakke 2.0 – Lønsumsafgift, moms og aktier.

Hermed fremsendes Forsikring & Pensions kommentarer til de lovforslag, der vedrører lønsumsafgift, moms og aktiebeskatning. Udkast til Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om

afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og udvidet

lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)

Lønsumsafgiftsforhøjelsen for den finansielle sektor. Lønsumsafgiften foreslås forhøjet for den finansielle sektor, jf. forslagets § 2, nr. 5 og nr. 8. Forslaget indebærer en fornyelse, idet lønsumsafgiftsgrundlaget for selskabs-skattepligtige virksomheder inden for sektoren forhøjes med 1,25 pct. af den selskabskattepligtige indkomst. For de øvrige virksomheder inden for den finansielle sektor, som ikke er sel-skabsskattepligtige, forhøjes lønsumsafgiftssatsen til ” effektivt” 10,5 pct. mod de nuværende effektive 9,13 pct., dvs. med 1,37 pct. point med bevarelse af det nuværende afgiftsgrundlag. Forslaget skønnes af skatteministeriet at belaste virksomhederne med ca. 400 mio. kr. Det fremgår imidlertid ikke af aftaleteksten mellem forligspartierne, at forhøjel-sen af afgiftsgrundlaget også omfatter selskaber, der ikke er selskabsskatteplig-tige. Dermed synes lovudkastet at indeholde en udvidelse af beskatningen i for-hold til den indgåede politiske aftale. Forsikring & Pension har inden for den korte høringsfrist ikke nærmere taget stil-ling til den valgte to-leddede model. Vi skal dog bemærke, at såfremt man ønsker at forhøje lønsumsafgiften for den finansielle sektor, bør man forhøje lønsumsafgiftssatsen for alle, mens man, hvis



Vores ref. TSC


Side 2

intentionen er at forhøje lønsumsafgiften med en selskabsbeskatning, må be-grænse forhøjelsen til de, der er selskabsskattepligtige. Forsikring & Pension savner således en klart motiveret begrundelse for den valg-te løsning. Forsikring & Pension har følgende tekniske bemærkninger til lovudkastet: Om de administrative konsekvenser er anført, at den administrative byrde for de selskabsskattepligtige virksomheder består i at beregne 1,25 pct.-point af det selskabsskattepligtige overskud, som i forvejen opgøres. Det overses dermed, at de virksomheder, der har lønsumsafgiftspligtige og ikke-lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, skal lave en ” sektorfordeling” af selskabets mv. selskabsskattepligtige indkomst. Hvorledes dette tænkes gjort er ikke beskrevet i udkastet: Der henvises i be-mærkningerne, s.18, blot til ”Metode 4”, som nu skal anvendes af de selskabs-skattepligtige virksomheder, der hidtil har kunnet beregne deres lønsumsafgift som en procentdel af lønsummen på finansielle aktiviteter efter ”Metode 2”. Det anføres i bemærkningerne, s. 19 ø, at overskuddet (den selskabsskatteplig-tige indkomst) opgøres inden fradrag af lønsumsafgiften. Forsikring & Pension antager, at hensigten er at undgå, at beregningen af 1,25 % - grundlaget kom-mer til at afhænge af afgiftsgrundlaget selv, da afgiften jo fradrages i den ”sæd-vanlige” opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst. Dette bedes bekræftet. Det anføres også i bemærkningerne, samme sted, at overskuddet (den sel-skabsskattepligtige indkomst) opgøres inden evt. sambeskatning med andre sel-skaber efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Desuden er anført, s. 19, at afgiftsgrundlaget ikke kan blive negativt, idet underskud ikke indgår i bereg-ningsgrundlaget. Der savnes i den forbindelse en klar tilkendegivelse af, at der med begrebet ”selskabsskattepligtig indkomst” forstås indkomsten uden sambeskatning, men inklusive fremførsel og modregning af ”egne” underskud – dvs. negativ sel-skabsskattepligtig indkomst fra tidligere år. Forsikring og Pension antager, at dette er tilfældet, jf. lovforslagets provenuvur-dering, der tager udgangspunkt i et skøn for sektoren faktiske selskabsskattebe-taling. Forsikring og Pension mener desuden, at det må være en forglemmelse, at den selskabskatpligtige indkomst ikke også opgøres eksklusive sambeskatningen ef-ter § 32 (CFC). Forsikring & Pension mener på baggrund af ovenstående, at forslaget om at indddrage selskabskattepligtig indkomst i lønsumsafgiftsgrundlaget rummer en række fortolkningsproblemer, som ikke er tilstrækkelig afklaret, som lovudka-stet foreligger nu.


Vores ref. TSC


Side 3

Det kunne derfor overvejes, at tage det ud af lovforslaget, indtil der er skabt mere klarhed om beregningsgrundlaget, og dette i højere grad vil kunne formu-leres som egentlige bestemmelser, frem for at være placeret i bemærkningerne. Det foreliggende forslag skal alligevel først have virkning for indkomståret 2013. Alternativt foreslår Forsikring & Pension, at bestemmelserne udbygges, og be-mærkningerne forsynes med eksempler på hvorledes 1,25 pct. afgiften beregnes i praksis dels i ”simple” tilfælde (selskabet har kun lønsumsafgiftspligtige aktivi-teter, men f.eks. underskud i tidligere indkomstår), dels i tilfælde af at en sek-toropdeling af den selskabsskattepligtige indkomst indgår ( inkl. håndtering af fremførte underskud fra tidligere indkomstår). Herunder kan også håndteringen af forhold som lønsumsafgiftsmæssige konsekvenser af spaltning og fusion mv. omtales. Ændringer af momsreglerne Forslaget om at ophæve momsfritagelsen for levering af fast ejendom vil særligt ramme virksomheder i den finansielle sektor, idet disse vil have en del moms-udgifter, som ikke kan fradrages, men som efterfølgende vil indgå i det beløb, som der skal beregnes salgsmoms af. Sammenlignet med virksomheder, der er momspligtige, er der tale om en væ-sentlig skærpelse af afgiftskravet. Forslaget om at ophæve momsfritagelsen på ejendomsadministration, og herun-der uanset om ydelsen købes eksternt eller egenproduceres, vil på samme måde betyde en væsentlig meromkostning for finansielle virksomheder, da købsmom-sen i forbindelse med disse ydelser ikke kan fradrages. Forslaget vil således også ramme pensionsselskaber, der har en del ejendomme i deres investeringer, hårdt. Udkast til Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og

forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbytte-

beskatning) Lagerbeskatning af porteføljeaktier. Forslaget om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning indebæ-rer en væsentlig stramning af beskatningen af selskabers afkast af porteføljeak-tier og obligationer i kraft af den påtænke lagerbeskatning og bortfaldet af ned-slaget på 34 pct af udbytter fra porteføljeaktier. Dette erkendes også klart, idet forslaget skønnes at indbringe et merprovenu i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. årligt. I forsikrings- og pensionsbranchen vil en væsentlig del af dette bidrag blive le-veret af skadesforsikringsselskaberne. Såvel som skades- som livsforsikringsreglerne er omfattet af såkaldte fradrags-begrænsningsregler.


Vores ref. TSC


Side 4

For livsforsikringsselskaberne indebærer disse, at der allerede under gældende regler effektivt sker beskatning efter lagerprincippet af aktiegevinster mv. af porteføljeaktier. For skadesselskaberne har fradragsbegrænsningsreglerne kun virkning i tilfælde af, at selskaberne har underskud på driften. Med de foreslåede regler beskattes hidtil skattefri indtægter fra porteføljeaktier i alle tilfælde. I skadesforsikring er det nødvendigt at opretholde en relativt stor egenkapital af hensyn til at kunne modstå udsving i skadesudbetalingerne. Konsekvensen af de foreslåede regler vil være, at skadesselskaberne isoleret set får et incitament til at mindske kapitalgrundlaget og dermed selskabernes styrke til at modstå ufor-udsete skadesforløb mv. For såvel skades- som livsforsikringsselskaber indebærer forslaget dog også en væsentlig administrativ forenkling. Samspillet mellem de nuværende aktiebe-skatningsregler og fradragsbegrænsningreglerne er meget kompliceret og giver anledning til en række tvivlsspørgsmål og fortolkningsproblemer. Det har ikke været muligt med den korte høringsfrist nøjere at analysere forsla-get i detaljer, og Forsikring & Pension vil derfor vende tilbage med mere tekni-ske kommentarer så hurtigt som muligt. Disse vil nærmere belyse overgangsbestemmelserne og samspillet med fra-dragsbegrænsningsreglerne, der efter forslaget videreføres som hidtil. Med venlig hilsen

Torsten Schiøler


Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: [email protected] Internet: www.fsr.dk

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: [email protected], [email protected] 29. marts 2009 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2009\H033-09.doc)

Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.) H033-09 Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om

bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) bemærker, at det på grund af den korte

høringsfrist er sandsynligt, at der efterfølgende vil blive fundet forhold som burde være

kommenteret, men for nærværende har FSR følgende bemærkninger:

Forslagets bestemmelser om beskatning, herunder især lagerbeskatning, af unoterede aktier,

der ikke er datterselskabsaktier, vil efter FSR’s opfattelse have betydelige negative

virkninger, og vil medføre en fuldstændig arbitrær beskatning, jf. nærmere nedenfor. FSR står

uforstående overfor denne del af lovudkastet.

Endvidere giver afskaffelse af omkostningsdækning i skattesager for selskaber m.fl. anledning

til betydelige retssikkerhedsmæssige bekymringer.

Det må endvidere anses for betænkeligt at vedtage ændringer, der skal træde ikraft for

indkomståret 2010 i det omfang dette indkomstår allerede er påbegyndt forud for

lovforslagets vedtagelse.

Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier

Til § 1, nr. 6 (datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier)


2

§ 4A, stk. 2

Beskatningen af avancer på aktier i datterselskaber, der er beliggende i lande, hvormed

Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst skærpes, således at avancerne

beskattes uanset ejertid. Dette gælder dog ikke såfremt selskaberne er koncernforbundne.

FSR finder det uhensigtsmæssigt at beskatningen af afkast på investeringer i udlandet

afhænger af, hvor stor en ejerandel det danske selskab har af det udenlandske selskab. Vælger

et dansk selskab således at investere i et ikke-DBO land via et joint venture, risikerer det

danske selskab, at indkomsten beskattes to gange, dels i form af løbende beskatning i det

udenlandske selskab, dels i form af aktieavance hos den danske aktionær, når aktierne afstås.

Ejer selskabet derimod mere end 50% af stemmerne, således at selskaberne bliver

koncernforbundne, vil en avance på aktierne være skattefri for det danske selskab.

Beskatningen af aktieavancer fra selskaber i visse lande medfører, at skattemæssige

overvejelser kan blive afgørende for, hvordan en virksomhed vælger at organisere sig. Vælger

et dansk selskab via et joint venture at etablere sig i udlandet med et fast driftssted, vil

indkomsten ikke blive beskattet i Danmark på grund af territorialprincippet i

selskabsskattelovens § 8, stk. 2. Etableres derimod et joint venture i form af et selskab

beskattes avancerne på aktierne.

FSR mener, at denne forskel i beskatningen på grund af ejerandel og på grund af

organisationsform, er ubegrundet og lægger hindringer i vejen for danske selskabers

investeringer globalt via et joint venture.

Derudover skal det nævnes, at såfremt ønsket med den forslåede bestemmelse er, at undgå

investeringer i finansielle selskaber i ikke-EU/DBO-lande, har Folketinget netop vedtaget en

ændring af aktieavancebeskatningslovens § 19 vedrørende investeringsselskaber. Det

forekommer usammenhængende, hvis der allerede nu sker en yderligere skærpelse af

beskatningen.

§ 4 A, stk. 3:

Den foreslåede § 4 A, stk. 3 indebærer, at det er en betingelse for, at en aktiepost kan anses

for "datterselskabsaktier", at "moderselskabet ikke af dets aktionærer er indsat som ejer af

3

datterselskabsaktierne med henblik på at opnå mindst 10% af aktiekapitalen. 1. pkt. finder

alene anvendelse i tilfælde, hvor moderselskabets primære funktion er ejerskab af aktier i

datterselskabet og hovedparten af moderselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af

selskaber, hvis indirekte besiddelse af datterselskabet er mindre end 10% af aktiekapitalen".

Det er FSR’s opfattelse, at formuleringen i stk. 3 vil ramme generationsskiftemulighederne og

påvirke en række danske familieejede virksomheder, hvor ejerandelene ofte i 2. eller

efterfølgende generationer indirekte er mindre end 10%.

Endvidere finder FSR det betænkeligt, at lovgivningen indeholder subjektive kriterier, så som

”indsat som ejer”, ”primære funktion” og ”hovedparten”. Sådanne kriterier skaber betydelig

usikkerheder, jf. nedenstående spørgsmål.

Indskudte holdingselskaber anvendes ofte i generationsskifte til virksomhedens ledelse, når

generationsskiftet ønskes foretaget successiv til en lidt bredere ledelseskreds. De indskudte

holdingselskaber anvendes i disse forbindelser ofte til opsparing og finansiering af det

endelige generationsskifte.

Et eksempel herpå er et generationsskifte af en virksomhed, hvor der i første omgang

overdrages 40% til nære medarbejdere, hvoraf den øverste direktør skal eje 25%, medens tre

øvrige ledere hver skal eje 5%. De øvrige ledere etablerer derfor et fælles holdingselskab til

aktiekøbet med tilhørende aktionæroverenskomst.

Det endelig generationsskifte gennemføres senere ved, at de resterende 60% sælges til de fire

efter samme ejerfordeling.

De tre øvrige ledere vil med de foreslåede regler efter den første del af generationsskiftet blive

anset for at være porteføljeaktionærer, således at deres mulighed for at deltage i den anden del

af generationsskiftet vil være væsentlig ringere end for den øverste direktør.

Den foreslåede regel forringer muligheden for generationsskifte til nære medarbejdere, og bør

derfor fjernes eller omformuleres.

4

En række danske familie-/fondsejede virksomheder ejet i 2. eller efterfølgende generationer

vil tillige blive påvirket af de nye regler for beskatning af porteføljeaktier, idet disse udover

familieejerskabet ofte er kontrolleret af en fond. Dette er gældende for nogle af Danmarks

største virksomheder.

Ejerandelene bliver som følge af familiernes størrelser derfor ofte små og under 10%, hvorfor

ejerskabet typisk sker via holdingselskaber for de enkelte familiegrene. Hvis en fond

eksempelvis ejer 75% og tre børn via egne holdingselskaber og et fælles holdingselskaber ejer

25%, vil holdingselskabernes aktiebesiddelse blive anset for porteføljeaktier med løbende

beskatning til følge. Finansiering af skatten kan alene ske ved salg af aktier i familieselskabet,

udlodning eller låneoptagelse.

De foreslåede regler vil således forringe mulighederne for at opretholde familiernes ejerskab

af en række danske virksomheder. Såfremt denne konsekvens ikke ønskes, bør reglerne enten

udgå eller justeres.

I visse tilfælde kan der være indskudte holdingselskaber i flere led, hvorfor det i loven bør

præciseres, at lagerbeskatning af porteføljeaktier kun skal ske i det øverste moderselskab.

Det er FSR's opfattelse, at bestemmelsen bør præciseres. Med den foreslåede formulering vil

der være en lang række situationer, hvor anvendelsen af bestemmelsen giver anledning til

fortolkningstvivl.

I det følgende opregnes et antal situationer, hvor FSR ønsker bestemmelsens anvendelse

forklaret:

1 Udgangspunktet er et eksempel, hvor 5 personer har organiseret deres ejerskab til et

driftsselskab således, at hver person har sit 100 % ejede holdingselskab, og hvor de

5 holdingselskaber hver ejer 20 % af et moderselskab, der ejer aktierne i driftsselskabet.

Holdingselskabernes aktiebesiddelse i moderselskabet falder i denne situation ikke ind

under reglen i § 4 A, stk. 3, idet hvert holdingselskabs indirekte ejerskab til driftsselskabet

er mindst 10 %. Hvad gælder, hvis 60 % af aktierne i datterselskabet frasælges, således at

hvert holdingselskab indirekte ejer 8 % af aktierne i driftsselskabet? Vi antager, at reglen i

5

denne situation ikke finder anvendelse, idet moderselskabet ikke oprindeligt er indsat med

det formål at opnå mindst 10 % af aktiekapitalen.

2 Hvad gælder, hvis moderselskabet foruden aktier i datterselskabet har haft sin egen drift,

men vælger at sælge/omstrukturere driften ud, sådan at moderselskabet bagefter kun ejer

aktier i datterselskabet? Vi antager, at reglen heller ikke i denne situation finder

anvendelse, idet moderselskabet ikke oprindeligt er indsat med det formål at opnå mindst

10% af aktiekapitalen.

3 Hvad gælder, hvis moderselskabets ejerandel i driftsselskabet ved etableringen af

strukturen udgjorde 40 %, men der efterfølgende erhverves yderligere aktier i drifts-

selskabet, således at ejerandelen bliver 50 % eller mere?

4 Hvad gælder, hvis moderselskabet ejer aktier i to (eller flere) selskaber? I det ene selskab

ejes 60 %, i det andet ejes 40 %? Er det i denne situation afgørende, hvilken aktiepost der

har den højeste værdi? Er det i bekræftende fald den regnskabsmæssige indre værdi?

Baseret på værdiansættelsen i moderselskabsregnskabet eller baseret på egenkapitalen i

driftsselskaberne?

5 Hvad forstås der ved "moderselskabets primære funktion"? Skal der lægges vægt på

aktiviteten i moderselskabet, herunder f.eks. hvad de ansatte medarbejdere er beskæftigede

med, eller hvorledes det regnskabsmæssige resultat (eller det skattemæssige?) indtjenes?

Skal udtrykket "funktion" forstås på samme måde som i transfer pricing terminologi?

6 Hvad forstås ved ”…hovedparten af moderselskabets aktiekapital…”. FSR går ud fra at

der er tale om porteføljeaktier, hvis over 50% af aktiekapitalen i moderselskabet er ejet af

selskaber, som hver indirekte ejer mindre end 10% af aktiekapitalen i datterselskabet?

Modsat må der være tale om datterselskabsaktier, hvis over 50% af aktiekapitalen i

moderselskabet er ejet af selskaber som hver indirekte ejer mere end 10% af aktiekapitalen

i datterselskabet? FSR går endvidere ud fra at dette betyder, at samtlige moderselskabets

aktier i datterselskabet anses for at være datterselskabsaktier, selvom den resterende del

(under 50%) af moderselskabets aktier er direkte eller indirekte ejet af selskaber, hvis

indirekte besiddelse af datterselskabet er mindre end 10%? Skatteministeriet bedes

bekræfte, at det skal afgøres for hvert enkelt moderselskab, hvorvidt ”... hovedparten af

6

moderselskabets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, hvis indirekte

besiddelse af datterselskabet er mindre end 10 pct. af aktiekapitalen.” Skatteministeriet

bedes endvidere bekræfte at dette er tilfældet uanset om det datterselskab som

moderselskabet ejer aktier i selv er et moderselskab.

7 Hvad gælder, hvis moderselskabet ejer 40 % af driftsselskabet, og alle involverede

personer og selskaber er udenlandske, hvorefter et dansk selskab erhverver et af de

5 holdingselskaber? I denne situation er moderselskabet ikke af dets aktionærer indsat

som ejer af datterselskabsaktierne med henblik på at opnå mindst 10 % af aktiekapitalen.

8 Vil stk. 3 finde anvendelse i samtlige forhold, hvor flere selskaber har valgt at investere

gennem et fælles holdingselskab eller vil der eksempelvis kunne ses bort fra

moderselskaber, der direkte eller indirekte ejes af medarbejdere i driftsselskabet? I relation

til de ændrede regler for investeringsselskaber med L 23, blev der specifikt indsat en

bestemmelse i ABL § 19, stk. 4, der undtager medarbejder-ejede selskaber fra – under

særligt fastlagte betingelser - at blive omfattet af definitionen for investeringsselskaber,

hvilket ligeledes kunne overvejes i relation til § 4 A, stk. 3.

9 Hvad gælder, hvis aktieposten i driftsselskabet er på 40 % - der er kun ét driftsselskab -

samtidig med at der i moderselskabet er en obligationsbeholdning, en kontantbeholdning

eller andre aktiver, hvis værdi overstiger værdien af aktierne i driftsselskabet? Hvordan

afgøres det i f. eks. sådanne tilfælde hvad der er moderselskabets primære funktion?

Vil vurderingen af om moderselskabet ”..af dets aktionærer er indsat som ejere af

datterselskabsaktierne..” også omfatte en ejerstruktur som er etableret inden lovens

ikrafttræden for indkomståret 2010 eller vil det alene være en vurdering, der får betydning i

forhold til nye strukturer, etableret efter lovens ikrafttræden?

§ 4 B, stk. 1

Ifølge den foreslåede § 4 B, stk. 1, afgrænses koncernselskabsaktier med henvisning til, at det

skal være en aktieavance opstået mellem selskaber, som er eller kan sambeskattes efter SEL §

31 eller § 31 A.

7

Vil en aktiebesiddelse på 1% som et sambeskattet datterselskab ejer i et søsterselskab, som

indgår i den samme sambeskatning, være omfattet af § 4 B, stk. 1, sådan at avancer (og

udbytter) på 1%'s aktiebesiddelsen kan modtages skattefrit?

§ 4 B, stk. 2

Den foreslåede regel i § 4 A, stk. 3, vedrørende imødegåelse af "omvendte juletræer", skal

efter § 4 B, stk. 2 også være anvendelig i forhold til koncernselskabsaktier. Det bedes

bekræftet, at et moderselskabs funktion som "administrationsselskab" i en sambeskatning f.

eks. på grund af besiddelse af aktier med relativt stor stemmevægt medfører, at den primære

funktion ikke kan siges at være ejerskab af aktier i datterselskabet.

Porteføljeselskaber

Til § 1, nr. 10 (porteføljeaktier)

Ifølge lovudkastet lægger skatteministeren op til, at avancer på porteføljeaktier, dvs. aktier

som ikke er koncernselskabsaktier eller datterselskabsaktier, bliver skattepligtige uanset

ejertid.

FSR finder det meget beklageligt at Danmark modsat flere af de lande vi normalt

sammenligner os med, vil indføre beskatning af unoterede porteføljeaktier. Således fremgår

det af Skattekommissionens baggrundsnotat vedrørende harmonisering af selskabers

beskatning af udbytte og avancer, at lande som Sverige, Norge og Tyskland ikke beskatter

avancer på unoterede aktier.

FSR anser en generel beskatning af unoterede porteføljeaktier for at være yderst skadelig for

danske investorers motivation til at investere i små og mellemstore virksomheder (ikke mindst

sammenholdt med beskatning efter lagerprincippet, jf. nedenfor). Der vil således utvivlsomt

være mange investorer, der helt vil afholde sig fra at foretage investeringer i unoterede

porteføljeaktier, hvilket vil betyde at virksomheder, der ikke er noteret på en børs, vil få svært

ved at rejse den nødvendige kapital til driften og fremtidige investeringer.

Hertil kommer, at beskatningen vil medføre en reel dobbeltbeskatning, idet indkomsten dels

beskattes hos selskabet og dels beskattes hos selskabsaktionæren. Denne dobbeltbeskatning

hæmmer utvivlsomt både mulighederne for og motivationen til, at foretage yderligere

investeringer.

8

Sammenholdt med den nuværende økonomiske situation, hvor det er svært for mange

virksomheder at rejse kapital via lån må skattepligten for porteføljeinvestorerne forventes at

være særlig generende.

Til § 1, nr. 10 og nr. 30 (skattepligt på porteføljeaktier efter lagerprincip)

Overordnede bemærkninger:

Skatteministeren lægger endvidere op til at avancer på aktier, der ikke opfylder betingelserne

for at være enten datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier skal beskattes efter et

lagerprincip, dvs. en løbende beskatning af forskellen mellem værdien af aktierne ultimo og

primo.

Beskatning efter et lagerprincip bryder med et grundlæggende princip i dansk skatteret om, at

beskatningen sker efter evne. Aktionæren risikerer således at blive beskattet af en stigning i

værdien af aktierne uanset om aktierne afstås, og således uanset om aktionæren har evnen til

at betale skatten.

Endvidere har beskatning efter et lagerprincip den uheldige konsekvens, at såfremt aktiernes

værdi stiger i år 1, hvorefter værdien falder i år 2, vil aktionæren blive beskattet i år 1,

hvorimod aktionæren ikke nødvendigvis har mulighed for at anvende tabet i år 2 eller senere

år. Beskatning efter et lagerprincip vil derfor være ekstremt likviditetskrævende for mange

investorer.

Efter FSR’s opfattelse medfører princippet, at selskaber ofte bliver nødt til at sælge ud af

investeringer med henblik på at kunne finansiere skat af urealiseret værdistigning eller

alternativt optage belåning til betaling af skatten. For selskaber med investeringer i unoterede

aktier vil det ofte være vanskeligt at sælge aktierne, hvorfor der i mange tilfælde ikke på

denne måde kan skabes finansiering.

For investorer, der primært investerer i opstartsvirksomheder vil investoren ofte ikke have

likviditeten til at betale skatten, idet nystartede selskaber ofte ikke foretager udlodninger

enten pga. manglende evne eller fordi en positiv indkomst nødvendigvis skal bruges på

yderligere investeringer i virksomheden.

9

Samtidig vil værdien af aktierne ofte vise sig at stige meget de første år, hvis selskabets

potentiale i markedet viser sig.

Forslaget om lagerbeskatning medfører derfor en stor risiko for, at investeringslysten

begrænses væsentligt til stor skade for såvel nystartede som eksisterende virksomheder.

Investeringer i unoterede aktier foretages primært, hvor der er tale om gennemførte

generationsskifter til familie eller medarbejdere, hvor der er tale om helt eller delvist

medarbejder ejede (og drevne) virksomheder eller vækstvirksomheder (ventureinvesteringer).

Der kan således ikke skattemæssigt ukritisk ske en sidestilling med børsnoterede aktier, hvor

investeringsmotiverne ofte er helt anderledes.

Beskatning af unoterede porteføljeaktier efter et lagerprincip vil administrativt være væsentlig

mere byrdefuld end det nuværende realisationsprincip. Dette skyldes at aktiernes værdi skal

fastsættes hvert år, hvilket medfører store udfordringer for unoterede aktier. Derfor har

skatteministeren foreslået, at selskabets indre værdi i flere tilfælde skal anvendes som udtryk

for aktiernes handelsværdi.

Det er dog FSR’s opfattelse, at indre værdi stort set aldrig er udtryk for aktiernes reelle

handelsværdi. Dette kan illustreres ud fra følgende oversigt over kurs/indre værdi i de

selskaber, der er omfattet af C 20 indekset.

10

OMX 20 - Kurs/ Indr. værdi

0,626,82

0,350,66

0,792,12

1,474,34

2,550,770,77

0,590,74

4,955,87

0,783,31

2,033,13

24,82

0,1 1 10 100

Carlsberg B

Coloplast B

Danske Bank

Danisco

D/S Norden

DSV

FLSmidth & Co.

Genmab

Lundbeck

A.P. Møller - Mærsk A

A.P. Møller - Mærsk B

Nordea Bank

NKT Holding

Novo Nordisk B

Novozymes B

Sydbank

Topdanmark

TrygVesta

Vestas Wind Systems

William Demant HoldingS

els

kab

K/I

(kilde: Børsen den 25. marts 2009)

For selskaber, hvor kurs/indre værdi er lig med 1 er selskabets indre værdi lig med

handelsværdien. I tilfælde, hvor værdien ligger under 1, vil indre værdi derimod være højere

end markedsværdien og omvendt, hvor værdien er over 1.

For eksempel er markedsværdien af William Demant Holding næsten 25 gange større end

selskabets indre værdi, hvorimod handelsværdien af Danisco er 2/3 af indre værdi.

For ingen af de ovennævnte selskaber gælder, at indre værdi svarer til handelsværdien.

Oversigten illustrer således, at anvendelsen af indre værdi som handelsværdi, medfører en

arbitrær værdiansættelse.

Derudover er det FSR’s holdning, at anvendelsen af regnskabsmæssige værdier i

skattelovgivningen er uhensigtsmæssig. I flere af de lande Danmark normalt sammenlignes

med, er man på vej væk fra koblingen mellem driftsøkonomiske og skattemæssige

regnskaber. Dette gøres ud fra betragtningen om, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis f.eks.

afgørelsen af om man skal overgå til IFRS, eller hvorvidt man skal bruge den ene eller den

anden regnskabsmæssige valgmulighed, skal træffes under hensyntagen til skattemæssige

betragtninger.

11

I nedenstående skema er vist, hvilke valgmuligheder, som f.eks. regnskabsklasse B og C

selskaber har i relation til værdiansættelsen.

Valgmuligheder i ÅRL for klasse B og C virksomheder

ÅRL Beskrivelse B C

§22, stk. 3, 1)

Ved førstegangsaflæggelse som klasse B

virksomheder kan aktiver indregnes til forrige

års balancedags værdi. X -

§33, stk. 1, 2. pkt

Mulighed for at undlade at indregne finansiel

leasing X Pligt

§33, stk. 1, 3. pkt

Mulighed for at undlade at indregne

udviklingsprojekter og internt oparbejdede

immaterielle rettigheder X Pligt

§34

Mulighed for pro-rata konsolidering af

kapitalandele X X

§35, stk. 1

Valg mellem aktivering af egne kapitalandele og

modregning i egenkapitalen X X

§37, stk. 3, 4)

Mulighed for at undlade at dagsværdiregulere

visse finansielle instrumenter og i stedet måle til

kost X X

§38, stk.1

Investeringsvirksomheder har mulighed for at

regulere investeringsaktiver til dagsværdi i

stedet for indregning til kost X X

§40 Mulighed for at indregne renter på anlægsaktiver X X

§41, stk. 1

Mulighed for at opskrive materielle

anlægsaktiver og kapitalandele i døtre og

associerede selskaber X X

§43a, stk. 1

Mulighed for at indregne kapitalandele i døtre

og associerede selskaber til indre værdi X X

§44

Mulighed for at indregne renter på

varebeholdninger X X

12

Komm. t. §44 Mulighed for at indregne IPO på varer X Pligt

§45

Mulighed for valg mellem vejede

gennemsnitspriser, FIFO og andre metoder på

varebeholdninger X X

§46

Mulighed for opskrivning af varebeholdninger

til genanskaffelsesværdi X X

§47, stk. 2

Mulighed for at måle hensatte forpligtelser til

dagsværdi i stedet for kostpris X X

§48

Mulighed for at indregne foreslået udbytte som

en gældspost i stedet for at indregne det som del

af EK X X

§49, stk. 1

Mulighed for at fravælge produktionsmetoden

ved indregning af indtægter X Pligt

§78, stk. 3

Ved førstegangsaflæggelse som klasse C

virksomheder er der lempelser for måling af

indirekte prod.omk, udviklingsprojekter, fin.

leasing og indregning efter prod.metoden - X

X = Tilladt

Den påtænkte kobling mellem skattemæssig og regnskabsmæssig værdiansættelse rejser

spørgsmålet om skattemyndighederne ved ligningen af aktionærernes selvangivelser også skal

”ligne” den anvendte regnskabspraksis. FSR tillader sig at gå ud fra at dette ikke skal være

tilfældet, men udbeder sig Skatteministeriets kommentar til dette spørgsmål.

FSR står på baggrund af ovenstående uforstående overfor, at der foreslås en beskatning af

aktier som vil være skadelig for investeringslysten. Endvidere vil det blive opfattet som

beskatning med reelt tilbagevirkende kraft når den ændrede beskatning indføres i en form,

hvor indgangsværdierne ikke reelt svarer til handelsværdien.

FSR noterer endvidere, at bemærkningerne til lovforslaget ikke indeholder en nærmere

redegørelse for baggrunden for, at lagerprincippet ønskes anvendt frem for

realisationsprincippet. Ingen af de lande som Danmarks sammenlignes med i

Skattekommissionens rapport anvender lagerprincippet ved beskatning af unoterede aktier.

13

FSR skal derfor anmode skatteministeren om at uddybe bemærkningerne på dette punkt.

Såfremt forslaget om, at beskatte unotede porteføljeaktier fastholdes, bør indgangsværdien

fastsættes med udgangspunkt i handelsværdien. De principper for fastsættelsen af

indgangsværdien, der blev anvendt ved overgang til beskatning af minoritetsaktionærer ved

ændringen af aktieavancebeskatningslovens i 1993 kan med fordel anvendes.

For at undgå, at ligningen af den fastsatte handelsværdi først sker ved aktieafståelsen, og

dermed langt ude i fremtiden, kan der for 2010 indføres en selvangivelsespligt for

handelsværdien, således at denne ved anvendelsen af de almindelige bestemmelser i

skatteforvaltningsloven vedrørende skattemyndighedernes adgang til at ændre

skatteansættelsen, kan afprøves inden for en kort årrække. Herved undgås at aktiernes værdi

skal fastsættes på et meget senere tidspunkt, hvor aktierne afstås.

Derudover er der i relation til lagerbeskatning en række uheldige konsekvenser, hvoraf nogle

er:

Underskudsbegrænsning:

I relation til underskudsbegrænsning ved ejerskifte risikeres det, at et skattemæssigt

underskud opstået som følge af tab på porteføljeaktier ikke kan fremføres til modregning efter

ejerskiftet på trods af, at det pågældende selskab fortsat ejer de samme porteføljeaktier. Det

bør i den forbindelse foretages en ændring af ligningslovens § 15, stk. 7, sådan at besiddelse

af porteføljeaktier accepteres som "økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet" og at

skattemæssige underskud fra før ejerskiftet vedrørende porteføljeaktierne kan fremføres til

modregning i gevinst på aktier efter ejerskiftet.

Genbeskatning af underskud:

Det bedes bekræftet, at den fortolkning af skyggesambeskatningsreglerne, som

Landsskatteretten har anlagt i SKM 2008.461.LSR, har som konsekvens, at gevinst på

porteføljeaktier i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke skal medregnes i

skyggesambeskatningsindkomsten. I den pågældende afgørelse fandt Landsskatteretten, at

territorialprincippet ikke er gældende ved opgørelsen af skyggesambeskatningen, fordi dette

14

princip ikke var aktuelt under de gamle genbeskatningsregler. Hvordan skal der forholdes i

forhold til de nu foreslåede ændringer?

Rentefradragsbegrænsning - SEL § 11 B

FSR går ud fra, at § 11 B, stk. 4, nr. 5 ændres, jf. tilsvarende L 23, således at aktietab ikke kan

forøge nettofinansieringsudgifterne, og at den foreslåede lagerbeskatning ikke medfører øget

risiko for rentefradragsbegrænsning. Skatteministeriet bedes bekræfte dette.

Til § 22, stk. 6 (indgangsværdier ved overgang til lagerbeskatning)

Ved overgangen til beskatning efter lagerprincippet dvs. ved indgangen til indkomståret 2010

foreslås det at indgangsværdierne på porteføljeaktier fastsættes afhængig af om aktierne har

været ejet i over eller under 3 år.

Har aktierne været ejet i under 3 år anvendes den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne

ud fra den begrundelse af selskaberne på tidspunktet for overgangen ville have været

skattepligtige, såfremt aktierne var blevet solgt, og at en sådan avance ville være blevet

beregnet ud fra den skattemæssige anskaffelsessum.

Selskaber, der hidtil har investeret i aktier, har ofte haft til hensigt at beholde aktierne i mere

end tre år. Aktierne vil således være erhvervet ud fra en forventning om, at aktierne kunne

afstås skattefrit. Lovudkastet ændrer den forventning, idet en selskabsaktionær, der

eksempelvis den 10. januar 2007 har investeret i porteføljeaktier, i 2010 vil blive beskattet af

hele avancen optjent fra den 10. januar 2007 og frem til den 31. december 2010.

FSR finder det urimeligt at pålægge en aktionær, der har haft en berettiget forventning om at

kunne modtage afkastet på aktierne skattefrit, en avancebeskatning, der reelt sker med

tilbagevirkende kraft. Aktionæren beskattes endvidere uanset om aktierne er afstået eller ej.

FSR finder det nødvendigt med en overgangsregel, der beskytter aktionærer, der har erhvervet

aktier med en forventning om, at aktierne kan afstås skattefrit efter 3 års ejertid.

Er handelsværdien af aktierne ved begyndelsen af indkomståret 2010 lavere end den

skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen nedsættes med modtagne udbytter

15

som selskabet i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.

Aktionæren har tidligere kun medregnet 66% af udbyttebeløbet i den skattepligtige indkomst

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3 og har dermed været fritaget for at medregne 34% af

udbyttebeløbet.

For mange selskaber, der har modtaget udbytte fra eksempelvis porteføljer af aktier i

børsnoterede selskaber, vil det være forbundet med utrolig store vanskeligheder at skulle

opgøre summen af de beløb, som aktionæren har modtaget i udbytte i løbet af ejertiden.

FSR skal derfor foreslå at denne regel udelukkende skal finde anvendelse for udbytte som

selskabsaktionæren modtager på aktier, der tidligere har været datterselskabsaktier.

Det foreslås i lovens § 22 stk. 6, pkt. 2, at værdien af porteføljeaktier ejet i 3 år eller mere ved

begyndelsen af indkomståret 2010 fastsættes til handelsværdien.

Med reglen kan selskaber blive beskattet af en opgjort fortjeneste på porteføljeaktier, uanset at

der faktisk i ejerperioden er lidt tab. Hvis eksempelvis en aktie er anskaffet for kurs 200, men

ved indgangen af indkomståret 2010 har kurs 100, og senere sælges til kurs 180, har selskabet

lidt et tab på 20, men skal beskattes af en fortjeneste på 80. Efter skat bliver tabet således 40.

Har porteføljeaktierne derimod været ejet i mindre end 3 år ved begyndelse af indkomståret

2010, vil der være fradrag for det realiserede tab på 20.

FSR finder det meget problematisk at beskatte en fortjeneste, som aldrig er opstået.

For unoterede porteføljeaktier anvendes aktiernes forholdsmæssige andel af selskabets indre

værdi jf. lovens § 22 stk. 9. Idet indre værdi sjældent (eller aldrig) vil afspejle selskabets

værdi (jf. ovenstående bemærkninger) finder FSR det misvisende, at indre værdi anvendes.

Det forekommer uhensigtsmæssigt at mange ejere af porteføljeaktier med disse regler tvinges

til at foretage et ”skattesalg” inden 2010 for at få adgang til at anvende den reelle

handelsværdi som indgangsværdi.

Til § 1, nr. 30 og 33 (Opgørelsesmetode efter lagerprincippet)

16

Til brug for lagerbeskatningen efter § 23, stk. 5, skal selskaber opgøre gevinst og tab ud fra

forskellen i aktiernes værdi ultimo og primo indkomståret. Til brug for opgørelsen af værdien

af unoterede aktier ultimo og primo indkomståret anvendes det største beløb af aktiernes

skattemæssige anskaffelsessum og aktiernes forholdsmæssige andel af selskabets indre værdi,

jf. § 23 A.

Bestemmelsen medfører, at værdistigninger baseret på indre værdi beskattes, hvorimod

værdifald ned under den skattemæssige anskaffelsessum ikke kan fradrages.

Bestemmelsen har til formål at forhindre, at der gives fradrag for konstruerede tab, som

eksempelvis kan opstå, såfremt en aktie købes til en pris, der inkluderer goodwill, der er

oparbejdet i selskabet og således ikke fremgår af regnskabet.

Som det fremgår af bemærkningerne forhindrer bestemmelsen dermed tabsfradrag, så længe

aktierne er i behold.

Har selskabsaktionæren porteføljeaktier i andre selskaber forekommer denne regel ikke

hensigtsmæssig, hvilket kan illustreres ud fra det tilfælde, hvor en aktionær har

porteføljeaktier i to selskaber, A og B. Såvel aktierne i A som B er anskaffet for 100. I det

første år falder aktier i A til 50, hvorimod aktierne i B stiger til 150.

Aktionæren vil i dette tilfælde blive beskattes af avancen i selskab B 50, dvs. uden at kunne

anvende tabet i selskab A. Aktionæren er således uden at være blevet rigere, blevet beskattet

af 50.

FSR forstår det sådan, at der søges indført en modificeret lagerbeskatning. Lagerbeskatningen

er modificeret, fordi gevinst skal beskattes hvert år, men løbende kan der kun opnås

tabsfradrag i det omfang, der tidligere er sket beskatning af gevinst. Viser det sig, at en

investering i porteføljeaktier fører til tab i forhold til det, som aktierne er købt for, så kan dette

tab først fradrages, når aktierne afstås.

Hvad begrunder, at aktionæren skal være nødsaget til at afstå aktierne for at få fradrag for et

tab i forhold til anskaffelsessummen?

17

Det bedes i øvrigt præciseret, om lagerbeskatningen skal foregå separat for aktier pr. selskab

eller samlet som én lagerbeskatning af samtlige porteføljeaktier.

Efter § 23 A, stk. 1, skal aktiernes værdi fastlægges på basis af indre værdi i det seneste

aflagte årsregnskab inden udløb af den skattepligtiges selvangivelsesfrist. Hvordan håndteres

dette i følgende situation:

• Et datterselskab i en koncern, der anvender kalenderåret som indkomstår, har

porteføljeaktier. Datterselskabet bliver den 1. juli 2010 overdraget til en anden

koncern, og datterselskabet skal derfor udarbejde delårsopgørelse. Ifølge praksis skal

datterselskabet først indsende selvangivelse vedrørende delperioden ved udløbet af

den almindelige selvangivelsesfrist. Skal datterselskabet anvende

porteføljeselskabernes årsrapport for 2009 eller deres årsrapport for 2010 ved

fastsættelse af ultimoværdien ved delopgørelsen for første periode af 2010. Er det

årsrapporten for 2009, må konsekvensen være, at der ikke er noget at beskatte i første

delperiode, men at årets fulde beskatning "skubbes" til anden delperiode vedrørende

indkomståret 2010. Omvendt vil anvendelsen af årsrapporten for 2010 betyde, at

beskatningen indtræder i første delperiode og at der ikke sker beskatning i anden

delperiode.

Skal ABL § 23 A, stk. 1, 3. pkt., i øvrigt forstås således, at såfremt skatteyderen har

kalenderårsregnskab og selskabet f.eks. har regnskabsår fra den 1. april til den 31. marts, så

skal ultimo indre værdi-beregningen for skatteyderens indkomstår 2011 ske på grundlag af

31. marts 2012 balancen for selskabet, hvis dette måtte aflægge regnskab inden den 30/6

2012? I givet fald kompliceres udarbejdelsen af selvangivelsen, idet man må sikre sig, om

selskabet aflægger årsregnskab før/efter selvangivelsesfristen. Endvidere vil muligheden for

at indgive selvangivelsen før selvangivelsesfristen i praksis ophøre, hvis der haves

porteføljeaktier, hvor der endnu ikke er aflagt årsregnskab.

Med den valgte formulering, hvor værdien afhænger af tidspunktet for færdiggørelsen af et

andet selskabs regnskab, kan det forekomme at et årsregnskab kommer til at danne grundlag

for 2 års selvangivelser for aktionæren, eller omvendt et årsregnskab helt springes over.

18

Det angives, at den skattemæssige anskaffelsessum skal opgøres efter § 26, stk. 6, dvs. efter

gennemsnitsmetoden. Når den nuværende § 8, stk. 2 ophæves, hvordan skal

kapitalnedsættelser og salg til udstedende selskab da håndteres i relation til

gennemsnitsmetoden under lagerbeskatningen.

Skal de aktier, der annulleres/tilbagesælges tages ud af gennemsnitsmetoden med den følge, at

porteføljeaktionæren kan fradrage tabet i året, hvor kapitalnedsættelsen m.v. er foretaget? Gør

det en forskel for svaret, om kapitalnedsættelsen/tilbagesalget sker uden udlodning/til 0 kr.?

I det hele taget ønskes konsekvenserne i relation til kapitalnedsættelse og salg til udstedende

selskab uddybet i lyset af, at de eksisterende regler i LL § 16 A, stk. 12 og LL § 16 B, stk. 6,

ophæves for porteføljeaktier.

Tegningsrettigheder til både børsnoterede og unoterede aktier skal indgå i lagerbeskatningen

for porteføljeaktier, og efter den bibeholdte § 25, stk. 2, skal tildelte retter indgå med værdien

0. I L 63 (2008/09) er det foreslået at tegningsrettigheder skal tages ud af

gennemsnitsmetoden, fordi de ellers kan føre til en utilsigtet beskatning. Er denne

problemstilling også aktuel under den foreslåede lagerbeskatning, hvor den skattemæssige

anskaffelsessum kan udgøre loftet for ultimoværdien?

Forslaget i L 63 bør derfor medtages i nærværende lovforslag, når der alligevel skal ske en

væsentlig ændring af aktieavancebeskatningsloven. Der henvises i øvrigt til FSR’s

høringssvar til ”Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og

effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) H032-09.”

Efter forslaget skal der korrigeres i aktiernes andel af selskabets indre værdi, hvis der er

forskel på rettighederne, og forskellen har betydning for værdien. Det bedes præciseret, hvilke

rettigheder, der har betydning for værdien, ligesom det bedes uddybet og præciseret, om

vurderingen af, om forskelle har betydning for værdien, kan variere afhængigt af ejerkredsen.

Er det korrekt forstået, at så vel "urealiseret" tab under den løbende lagerbeskatning som

"realiseret" tab ved afståelse af aktier indgår i den skattepligtige indkomst og dermed kan

19

generere et skattemæssig underskud der kan fremføres af selskabsaktionæren efter de

almindelige regler for underskudsfremførsel i ligningslovens § 15?

Til § 1, nr. 45 (skift af skattemæssig status)

Som bestemmelsen umiddelbart er formuleret, vil et statusskifte også kunne blive udløst ved,

at en tredjemandsaktionær vælger at sælge sine aktier tilbage til selskabet eller en ny aktionær

tegner kapital i selskabet. FSR finder det utilfredsstillende, at en uafhængig parts disposition

kan føre til at en aktionær pludselig står i en beskatningssituation eller i en situation, hvor et

tab af den værdi, der er beskattet som porteføljeaktionær, ikke er fradragsberettiget. Der bør

indføres en ordning, der "skærmer" porteføljeaktionærerne mod sådanne ukontrollerede

konsekvenser, særligt også i lyset af, at der med en grænse på 10% ikke nødvendigvis skal de

store udsving til, før de nævnte skattemæssige konsekvenser udløses.

Det følger af § 33 A, stk. 2, at der også skal ske beskatning, når der sker status-skifte i

forbindelse med ombytning af aktier ved en skattefri omstrukturering. Efter FSR's opfattelse

vil denne regel være i strid med EU-retten, fordi den indebærer, at tildelingen af aktier ved

omstruktureringen udløser beskatning af aktionæren, selvom der ikke er modtaget

kontantvederlag. Det skal bemærkes, at situationen både er aktuel, når flere aktionærer

ombytter, således at deres poster tilsammen giver det erhvervende selskab majoritet, og når

enkelte aktionærer ombytter aktier til et erhvervende selskab, der i forvejen har

stemmemajoriteten i det erhvervede selskab – det er således en ret almindelig situation, hvor

aktionæren, med den foreslåede bestemmelse afskæres fra at anvende de direktivbestemte

regler om skattefrie omstruktureringer.

Der er i bemærkningerne til lovudkastet nævnt, at en forholdsmæssig del af aktierne i det

indskydende selskab skal anses for afstået, hvis en spaltning medfører, at et af de modtagende

selskaber får en anden skattemæssig status end det indskydende selskab. FSR anmoder

ministeriet om eksempler, der uddyber, hvordan - og på hvilket grundlag - den

forholdsmæssige andel af afståede aktier opgøres.

Er det i øvrigt korrekt forstået, at hvis en aktionær har en kapitalandel på 50%, og der

foretages salg af 41%, så får aktionæren en anskaffelsessum svarende til 9% af den

oprindelige aktiebesiddelse? Opgøres denne andel også på grundlag af gennemsnitsmetoden?

20

Omvendt, hvis aktionæren har en kapitalandel på 9% og køber yderligere 5%, sker der så

afståelsesbeskatning vedrørende de 9%? Skal der i begge tilfælde ske opgørelse på basis af

gennemsnitsmetoden inden de solgte/købte aktier er gået ind?

Til § 1 nr. 10 (koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter)

Af udkastets udformning af aktieavancebeskatningslovens § 9 fremgår, at tab ved afståelse af

koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne ikke kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab skal opgøres efter udkastet til ABL

§ 23 A, stk. 2, hvoraf følger, at værdien ved indkomstårets afslutning og afståelsessummen

ikke kan være mindre end den skattemæssige anskaffelsessum.

Det bedes uddybet, hvordan der i så fald kan opstå tab i en afståelsessum.

Det bedes endvidere bekræftet, at det kun er tab i forbindelse med afståelse af koncerninterne

obligationer, der ikke kan fradrages efter ABL § 9. Dvs. tab opstået under lagerbeskatningen

uden at der er sket afståelse vil således kunne fradrages, når tabet ikke opstår, fordi

ultimoværdien er lavere end den skattemæssige anskaffelsessum, jf. ABL § 23 A.

Bestemmelsen i ABL § 23 A angiver ikke, hvordan lagerbeskatningen skal foretages

vedrørende ikke-koncerninterne konvertible obligationer. Er det korrekt forstået, at værdien af

disse indgår i den samlede værdi af aktier som er skattepligtige efter ABL § 8, og at

lagerbeskatningen i disse tilfælde sker samlet for konvertible obligationer og aktier.

Hvordan skal unoterede konvertible obligationer, som kvalificerer som porteføljeaktier,

værdiansættes efter lagerprincippet, når de pr. definition ikke har andel i egenkapitalen, jf.

ABL § 23 A, stk. 1?

Kapitalfondspartnere

Generelle kommentarer

Med de to nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 17A og ligningslovens § 16I

foreslås særlovgivning for et antal personer, der typisk er såvel ansat som investorer i kapital-

og venture fonde. Disse beskattes på nuværende tidspunkt typisk af lønindkomst oppebåret fra

21

ansættelse i et management selskab samt aktieindkomst som følge af deres investering i

kapitalfonden.

Det foreslås, at afkast, der overstiger en standardforretning, p.t. 6,5 % (selskabsskattelovens §

11B, stk. 2), defineres som ”merafkast”, og at dette beskattes som personlig indkomst for

kapitalfondspartneren.

I en situation hvor en kapitalfonds underliggende investering giver et reelt afkast, der

overstiger 6,5 %, eksempelvis 10%, vil kapitalfondspartnere, uden hensyntagen til carried

interest fordelingen, blive beskattet af reelt afkast (3,5 %) som personlig indkomst.

Investorernes afkast beskattes som udgangspunkt som aktieindkomst. Skatteministeren bedes

redegøre for hvorfor de to investortyper skal beskattes forskelligt.

Ved fastsættelsen af standardforrentningen (pt. 6,5 %) tages der ikke højde for den risiko, der

er forbundet med en aktieinvestering og der er dermed ikke indlagt en risikopræmie, der kan

korrigere herfor. FSR skal derfor forslå, at der indsættes et risikotillæg til

standardforretningen, der kan kompensere for den større risiko, der typisk er forbundet med

en aktieinvestering. Evt. kan den i aftalen mellem kapitalfondens partnere og andre investorer

aftalte hurdle rate anvendes, som forrentningsgrundlag.

Til § 1 nr. 13 og § 13 nr. 5 (kapitalfondspartnere, der investerer personligt)

Den skattepligtige skal efter aktieavancebeskatningslovens § 17A medregne gevinster og tab

vedrørende aktier erhvervet via kapital- eller venturefonde ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Gevinster opdeles i et ”norm-afkast” og et ”merafkast”. Merafkast

defineres som afkast på en investering, der overstiger standardforrentningen (p.t. 6,5 %)

(selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2). Merafkastet foreslås beskattet som personlig indkomst,

da merafkastet anses for en bonus for en succesfuld afvikling af fonden. Normafkastet

foreslås beskattet som aktieindkomst.

Som følge af den nye bestemmelse sker der i lovforslaget konsekvensrettelse af

personskattelovens § 4 (lovforslagets § 13 nr. 5), hvori der efter forslaget nu også henvises til

aktieavancebeskatningslovens § 17A.

22

Skatteministeren bedes bekræfte at konsekvensrettelsen skal være ”merafkast jf.

aktieavancebeskatningslovens § 17A, stk. 2 nr. 2” således at det alene er merafkastet, der

beskattes som personlig indkomst og ikke hele afkastet. Dette fremgår tillige af

bemærkningerne til lovforslagets s. 67.

Til § 1, nr. 13 og § 12, nr. 15 (kapitalfondspartnere, der investerer via et selskab)

For kapitalfondspartnere, der foretager investeringer via et selskab, foreslås en regel i

ligningslovens § 16I, der ligesom den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven

§ 17A har til formål at beskatte det afkast som en kapitalfondspartner modtager ud over en

standardforrentning.

Reglen er udformet således, at kapitalfondspartneren skal medregne selskabets positive

aktieindkomst som CFC-indkomst. Det vil sige kapitalfondspartneren beskattes med 25 % af

kapitalfondspartnerens direkte eller indirekte andel af selskabets positive aktieindkomst.

Kapitalfondspartnerens investering vil ofte blive foretaget igennem flere selskaber. I disse

tilfælde følger det af bemærkningerne til lovudkastet, at det er indkomsten i det selskab, der

foretager den direkte investering i kapitalfonden, jf. bemærkningerne side 115.

Bemærkningerne svarer ikke til bestemmelsens ordlyd, idet bestemmelsen kun omtaler, at den

skattepligtige har direkte eller indirekte kontrol over selskabet.

Skatteministeren bør derfor ændre bestemmelsens ordlyd, så det klart fremgår, at det er

indkomsten i det selskab, der investerer direkte i kapitalfonden, der skal medregnes hos

aktionæren.

Skatteministerens bedes samtidig bekræfte, at det er den skat, der forholdsmæssig falder på

det selskab, der har foretaget den direkte investering, som aktionæren kan opnå lempelse for,

og at aktionæren dermed altid vil kunne opnå credit for den betalte skat i det underliggende

selskab.

Ifølge stk. 5 anvendes som udgangspunkt realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og

tab. FSR mener, at det bør præciseres, at det er opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter stk.

23

4, der skal opgøres efter realisationsprincippet. Den skattepligtige kan dog vælge at benytte

lagerprincippet. Vælges lagerprincippet skal dette anvendes fremover, og der er ikke

mulighed for at ændre dette.

Bestemmelsen giver således den skattepligtige mulighed for at anvende lagerprincippet,

hvilket på grund af creditbestemmelsen i stk. 8, må formodes at være en fordel, såfremt

selskabet ligeledes anvender lagerprincippet.

Efter de forslåede ændringer til aktieavancebeskatningsloven afhænger anvendelsen af

lagerprincippet i selskabet dog af, om selskabet har porteføljeaktier eller

datterselskabsaktier/koncernsselskabsaktier. Anvendelsen af lagerprincippet eller

realisationsprincippet kan derfor skifte fra år til år. Den skattepligtige kan derimod ikke

omgøre et valg til lagerbeskatning.

FSR foreslår, at denne mulighed indarbejdes i lovforslaget.

Eksempler på beskatningen af kapitalfondspartnerne m.fl.

Hverken lovforslaget eller bemærkningerne hertil opstiller eksempler på hvordan

beskatningen af afkastet på person og/eller selskabsniveau skal opgøres.

Nedenfor er opstillet et eksempel på hvordan pengestrømme fra afkast på underliggende

investeringer kan se ud. Investorerne og kapitalfondspartnerne har investeret i kapitalfonden

ved etableringen af kapitalfonden i 2005.

Kapitalfonden opnår afkast/gevinster på underliggende investeringer som vist nedenfor.

Investorerne modtager fra indkomståret 2006 afkast svarende til deres investerede kapital og

hurdle rate (i alt 20 ved udgangen af 2009). I indkomståret 2010 sker der udlodning af carried

interest til såvel investorer med 80 % som partnere med 20 %.

24

År 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Afkast fra underliggende investeringer 15 12 10 8 5 10 15

Akkumuleret gevinst 15 27 37 45 50 60 75

Afkast til investorer 0 5 5 5 5 0 0

Akkumuleret afkast til investorer 0 5 10 15 20 20 20

Beholdning før carried interest 15 22 27 30 30 40 55

Carried interest - investorer 0 0 0 0 0 32 44

Carried interest - partnere 0 0 0 0 0 8 11

Beholdning efter carried interest 15 22 27 30 30 0 0

Skatteministeren bedes redegøre for, hvorledes der vil ske beskatning af

kapitalfondspartnerne A, B og C, når kapitalfondspartnerne investerer ved følgende struktur:

Kapitalfondspartner A er personlig investor i kapitalfonden. A’s investering udgør mindre end

10 % af kapitalfondens kapital. B er kapitalfondspartner og har investeret via et 100 % ejet

holdingselskab, B1. B1’s investering udgør mindre end 10 % af kapitalfondens kapital. C er

Investorer A B C

B 1

C 2

C 1

>90 % <10 %

<10 %

<10 %

100 % 100 %

>10 %

Kapitalfond

Underliggende investeringer

25

kapitalfondspartner og har investeret via såvel et 100 % ejet holdingselskab C1, samt et

mellemliggende selskab C2, hvori C1’s andel udgør mere end 10 %. Det antages at

kapitalfondspartnerne A, B og C og deres holdingselskaber B1, C1 og C2 er fuldt

skattepligtige.

Ved besvarelsen bedes ministeriet gennem regneeksempler illustrere, hvordan de tre

kapitalfondspartnere beskattes. For kapitalfondspartner B og C bedes eksemplerne tillige

illustrere, hvorledes der vil ske beskatning ved anvendelse af realisationsprincippet og

lagerprincippet ved opgørelsen af B og C’s skattepligtige indkomst samt illustrere hvorledes

der beregnes credit af betalt skat i henholdsvis B1 og C2.

Af lovudkastet fremgår at normafkastet skal beregnes ud fra standartsatsen i

selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, hvilket i 2009 er 6,5 % pro anno. Skatteministeren bedes

præcisere hvornår beskatningen vil ske, og på hvilket grundlag beskatningen vil ske. Ved

besvarelsen bedes skatteministeren tillige redegøre for, hvorledes der eventuelt tages højde

for, at der for indkomstårene før 2007 ikke kan henvises til en standardforrentning efter SEL §

11 B, stk. 2 og forholde sig til hvilken eventuel indgangsværdi, der skal anvendes ved

opgørelsen af gevinsten.

Hvorledes fastsættes indgangsværdien efter ABL § 17 A, og hvordan skal fastsættelsen af

indgangsværdier efter LL § 16 I, jf. forslagets § 22 forstås?

Investeringsforeninger

Til § 1, nr. 6

I bemærkningerne til § 1, nr. 6, nævnes, at investeringsforeninger i skattefri

investeringsforeninger ikke er omfattet af begrebet datterselskaber. I praksis beskattes

selskaber således af alle realiserede og urealiserede gevinster og tab på andele i såvel

kontoførende som bevisudstedende investerings-foreninger, herunder andele i udloddende

foreninger og investeringsselskaber, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

For så vidt angår forsikringsselskaber sker der – for såvel investeringsforeningsbeviser som

for porteføljeaktier - herved en ”dobbelt” lagerbeskatning, forårsaget af den nu foreslåede

lagerbeskatning og den beskatning, der finder sted efter selskabsskattelovens regler om

26

fradragsbegrænsning. Efter FSR’s opfattelse bør udformningen af reglerne om

fradragsbegrænsning revurderes i lyset af de foreslåede regler om lagerbeskatning af

investeringsbeviser og porteføljeaktier.

Efter ligningslovens § 16 C, stk. 15, kan udlodningsopgørelsen i de udloddende

investeringsforeninger foretages efter den såkaldte summariske metode, som bevirker, at

investor – ved opgørelsen af udlodningsopgørelsen - skal medregne årets positive

værdiændringer ved skatteopgørelsen. Den summariske metode er reelt udtryk for, at investor

lagerbeskattes af årets stigninger (men ikke årets værdifald), dog således at værdiændringen

først beskattes (som andre udbytteindtægter) i det følgende år. FSR henstiller, at det

overvejes, om samspillet mellem den summariske udlodningsopgørelse og den foreslåede

lagerbeskatning af investeringsforeningsbeviser (gældende for selskaber) kan føre til en

dobbelt-beskatning. I givet fald bør reglerne ændres.

Til § 1, nr. 30, 31 og 32

For så vidt angår beviser i investeringsselskaber foreslås det, at det såkaldte ”modificerede”

lagerbeskatningsprincip (forskudt indtægtsførsel) ændres til det ”almindelige”

lagerbeskatnings-princip, kombineret med, at den særlige skatteberegning (aktie-for-aktie-

metoden) kombineret med lagerbeskatning) ophæves.

Efter FSR’s opfattelse er det positivt, at der tages initiativ til, at lagerbeskatningsreglerne

ensartes, uanset om der er tale om porteføljeaktier eller investeringsforeningsbeviser.

Imidlertid forekommer det klart uhensigtsmæssigt, at den gruppe af nye investorer, der blev

inddraget under lagerbeskatning med udvidelsen af definitionen på et investeringsselskab, L

23, vedtaget den 5. februar 2009, skal anvende det modificerede princip i 2009, men overgå

til det almindelige princip i 2010. FSR skal derfor foreslå, at der indføjes hjemmel til, at netop

denne gruppe af investorer frit kan vælge, allerede for 2009, at anvende det almindelige

lagerprincip (der kommer til at gælde fra 2010).

Efter FSR’s opfattelse er eksemplerne, der skal illustrere beskatning efter gamle og nye regler

forvirrende, når indkomstårene 2008 og 2009 inddrages. Det er klart, at beskatningen under ét

bliver den samme, uanset om det gamle eller ny princip anvendes. Det væsentlige er

27

velsagtens, at investorer, der opnår en urealiseret gevinst/tab på en andel i et

investeringsselskab i 2009 (til medregning i 2010), i 2010 også skal medregne urealiserede

gevinster/tab, der påløber i 2010.

Til § 12, nr. 9

Efter lovforslaget ophæves reglen om, at de udloddende investeringsforeninger kan undlade at

udlodde aktiegevinster mv. på aktier, som foreningen har ejet i mindst 3 år.

I bemærkninger til § 12, nr. 9 nævnes, at baggrunden for reglen blandt andet har været et

ønske om at undgå et likviditetsdræn for investeringsforeningen (i form af udlodning af

gevinsterne) eller for medlemmerne (i form af betaling af skatten af minimumsudlodningen,

hvis denne ikke udloddes), og besvær for medlemmerne, der skal geninvestere de udloddede

midler.

I bemærkningerne anføres desuden, at reglerne om udlodning er udformet således, at

investeringsforeningerne i princippet ikke behøver at udlodde, selvom medlemmerne

beskattes heraf.

Efter FSR’s opfattelse vil ophævelsen af 3 års-reglen føre til en betydelig meradministration

for investeringsforeningerne og deres medlemmer, når der løbende skal foretages

genplaceringer.

Det er korrekt, at der for nogle år siden blev indført mulighed for at ”opspare” udbytterne i

foreningen, mod en samtidig forhøjelse af anskaffelsessummen på beviserne. Efter FSR’s

opfattelse har det imidlertid vist sig, at disse regler kun meget sjældent kan anvendes, hvilket

primært hænger sammen med, at investeringsforeningen skal indeholde udbytteskatter efter

de almindelige regler, selvom der ikke sker nogen fysisk udlodning.

Reglerne om indeholdelse af udbytteskat er vidt forskellige og er blandt andet afhængige af,

om det udbyttemodtagende medlem er et selskab, en person, en pensionskasse osv., og rent

praktisk er det ikke muligt at opspare udbytterne i foreningen, hvis foreningen f.eks. skal

indeholde udbytteskat på vegne af 50 % af medlemmerne, mens foreningen er fritaget for at

indeholde udbytteskat for så vidt angår den resterende halvdel. Hertil kommer, at der – som

28

betingelse for en opskrivning af anskaffelsessummen - stilles krav om, at foreningen er

omfattet af UCITS direktivet, hvilket ikke forekommer velbegrundet.

For at undgå unødige fysiske udlodninger og genplaceringer skal FSR henstille, at de

nuværende regler om manglende fysisk udlodning og opskrivning af bevisernes

anskaffelsessum ændres med henblik på, at investeringsforeningerne kan anvende reglerne i et

betydeligt større omfang end hidtil.

Skattefri omstruktureringer

Til § 1, nr. 48 (aktieombytning uden tilladelse)

Ejertidskrav:

Hvis der foretages en "masseombytning", dvs. at aktionærerne i en løbende periode over 6

måneder ombytter deres aktier, hvilken dato skal det foreslåede 3-års ejertidskrav da regnes

fra? - fra den første eller den sidste aktionær ombytter aktier? Efter FSR's opfattelse bør

fristen regnes fra tidspunktet hvor den første aktionær har ombyttet, fordi det udelukkende er

praktiske forhold, der er årsag til, at der går nogen tid før aktieombytningen er fuldt

gennemført.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at det erhvervende selskab ikke er bundet af et ejertidskrav,

selvom 3 års perioden ikke er udløbet, når de aktionærer, der foretog ombytning og dermed

var årsag til ejertidskravet, ikke længere er i ejerkredsen i det erhvervende selskab - f.eks.

fordi de har solgt aktierne.

FSR finder det urimeligt, hvis skattefriheden for en aktionær efter ombytningen er betinget af

dispositioner, som aktionæren ikke har indflydelse på. F.eks. er det urimeligt, hvis en

porteføljeaktionær ombytter sine aktier i et selskab sammen med andre aktionærer, der har

større aktiebesiddelser. Efter ombytningen har de andre aktionærer bestemmende indflydelse,

hvorved de kan "styre" om ejertidskravet skal overholdes. Overholdes ejertidskravet ikke i

sådan en situation, bør det ikke få skattemæssige konsekvenser for porteføljeaktionæren, fordi

denne aktionær ikke har "skatteunddragelses-hensigter", og ingen indflydelse har på det skete.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse herom, der begrænser de skattemæssige

konsekvenser af en manglende overholdelse af ejertidskravet.

29

Det bedes overvejet, at indsætte mulighed for at ejertidskravet heller ikke anses for overtrådt,

hvis der efterfølgende foretages en skattepligtige omstrukturering mod fuldt aktievederlag,

når blot ejerskabet til aktierne bevares på samme måde, som når det er en skattefri

omstrukturering.

Det angives i bemærkningerne, at der kan søges om tilladelse, hvis det efter en skattefri

omstrukturering uden tilladelse viser sig, at der er behov for at afstå aktierne, hvorpå

ejertidskravet hviler. Det bedes bekræftet, at den forretningsmæssige bedømmelse, der skal

foretages for at opnå tilladelse, skal basere sig på, om der kan antages at foreligge

skatteunddragelseshensigt pr. omstruktureringsdatoen.

Det vil sige, at når det kan påvises, at årsagen til det ønskede salg af aktier først er opstået

efter den skattefrie omstrukturering blev gennemført, da kan der ikke på basis af direktivets

skatteunddragelsesklausul nægtes tilladelse.

Ombytningsforhold:

Med ophævelsen af ABL § 36 A, stk. 3, bortfalder det eksplicitte krav om, at

ombytningsforholdet skal baseres på handelsværdier. FSR anmoder i relation hertil

Skatteministeriet om at bekræfte, at retstillingen efter de foreslåede regler derfor vil være som

i TfS 2008.1054 SR. I denne afgørelse fandt Skatterådet, at ombytningsforholdet ved en

skattefri fusion kunne fastsættes på basis af den oprindelige anskaffelsessum fordi det var

tilkendegivet at aktierne ikke ville blive afstået i 3 år og at der ikke sås at være utilsigtede

skattemæssige fordele.

Hvis der svares benægtende på dette spørgsmål, vil FSR gerne bede om nogle eksempler på,

hvornår utilsigtede skattemæssige fordele ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse efter

de foreslåede regler, udelukker at ombytningsforholdet baseres på andet end handelsværdier.

"Selskabstyper"

Efter ABL § 36, stk. 1, sidste punktum kan der ikke foretages en skattefri aktieombytning, når

det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være

en transparent enhed. Skatteministeriet bedes bekræfte, at der kan ske en skattefri ombytning

af aktier, selvom det erhvervede og/eller det erhvervende selskab er transparente, når

Danmark ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at anerkende selskaberne

30

som selvstændige skattesubjekter, fordi de kvalificeres som sådan efter interne udenlandske

regler. FSR henviser i den forbindelse til afgørelsen TfS 2008.871 SR.

Af sidste pkt. i den foreslåede § 36, stk. 6, følger, at det erhvervende selskab skal være

hjemmehørende i EU eller en DBO-stat. Gælder der krav til, hvilke beskatningsforhold en

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal tage stilling til for, at selskabet er kvalificeret efter den

foreslåede regel? Spørgsmålet rejses fordi den beskatning, der "er i spil" ved en

aktieombytning, er aktieavancebeskatning af den danske aktionær? Er det ikke muligt at nøjes

med et krav om, at det er en stat, som Danmark har indgået aftale om informationsudveksling

med?

Majoritetskrav:

Når der alligevel sker ændring af bestemmelsen i ABL § 36 vil det være hensigtsmæssigt, at

det gøres klart, at bestemmelsen i § 36, stk. 2, sidste pkt., altid er gældende ved en skattefri

aktieombytning uden tilladelse efter den foreslåede § 36, stk. 6. Når der ved aktieombytning

uden tilladelse alene skal gives meddelelse til SKAT ved indsendelse af selvangivelsen

fremgår det ikke klart, om ombytningen skal behandles efter § 36, stk. 2 eller stk. 3. Der

kunne også vælges den endnu bedre og mere enkle løsning, at det blev præciseret i loven, at

en efterfølgende spaltning aldrig er i strid med majoritetskravet, uanset om ombytningen

gennemføres efter § 36, stk. 1 eller stk. 3.

Når aktieombytning uden tilladelse er betinget af et ejertidskrav, er Skatteministeriet da ikke

enig i, at majoritetsbetingelsen ikke overtrædes ved, at en ny aktionær tegner kapital i det

erhvervede selskab, hvorved den majoritet, som det erhvervende selskab opnåede ved

ombytningen, udvandes?

Meddelelse til SKAT:

Efter udkastets ændring til ABL § 36, stk. 7, skal der gives oplysning til SKAT om at

ombytningen er gennemført skattefrit. Efter FSR’s opfattelse kan manglende overholdelse af

fristerne ikke medføre, at omstruktureringen bliver skattepligtig. Konsekvensen kan alene

være, at der ikke er indleveret behørig selvangivelse henholdsvis behørig orientering af

skattemyndighederne. Vi hører gerne ministeriets kommentarer hertil.

Allerede gennemførte omstruktureringer:

31

Hvorledes skal der forholdes med skattefri aktieombytninger gennemført uden tilladelse forud

for 2010? De er gennemført med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 36 A. Er det

hensigten, at de fortsat skal være omfattet af denne bestemmelse, eller er det hensigten, at

disse allerede gennemførte omstruktureringer skal være omfattet af de nye regler i § 36? I

sidstnævnte tilfælde er der så hjemmel hertil, når omstruktureringen er gennemført efter § 36

A?

Problemstillingen bedes også besvaret i forhold til gennemførte spaltninger og tilførsler af

aktiver gennemført på basis af de nuværende regler om skattefri omstrukturering uden

tilladelse.

Til § 8, stk. 6 (skattefri spaltning)

Det fremgår af lovforslaget, at anvendelsen af 4. pkt., som er reglen om skattefri spaltning

uden tilladelse, er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10% af

kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber

i en periode af tre år efter spaltningsdatoen.

Vil ejertidskravet også gælde for skattefri spaltninger uden tilladelse gennemført før de nye

regler træder i kraft? I givet fald er der så hjemmel hertil?

Hvis den nye regel finder anvendelse for spaltninger gennemført før de nye reglers

ikrafttræden antager FSR, at reglen kun gælder for selskaber, der deltog i spaltningen og ikke

for selskaber, der ikke deltog i spaltningen. Hvis der eksempelvis efter en spaltning er solgt

25% af aktierne i et modtagende selskab til en ny aktionær, der er et uafhængigt selskab, kan

reglen vel ikke gøre spaltningen skattepligtig, hvis spaltningen og aktiesalget fandt sted før de

nye reglers ikrafttræden, hvor aktiesalg var tilladt og i øvrigt skattepligtigt? Tilsvarende kan

den aktionær, der har erhvervet de 25% aktier, ikke være omfattet af reglen, men må som

følge af, at aktierne er erhvervet ved et almindeligt køb være frit stillet med hensyn til

videresalg.

FSR foreslår derfor, at der indsættes en overgangsregel, der tager højde for denne situation,

idet den nugældende formulering muligvis kan fortolkes således, at den rammer for bredt.

Alternativt kan bestemmelsen omformuleres, således at den får følgende ordlyd: "… er

32

betinget af, at aktionærer, der er selskaber og som var aktionær på spaltningstidspunktet, og

som efter spaltningen ejer …". Såfremt Skatteministeriet ikke finder behov herfor, anmodes

ministeriet om at bekræfte, at den ovenfor omtalte situation ikke er omfattet af reglerne.

I relation til bestemmelsen har FSR i øvrigt følgende spørgsmål:

Det bedes bekræftet, at en efterfølgende reduktion af aktiebesiddelsens størrelse som følge af

udvanding i forbindelse med indtræden af nye aktionærer i selskabet ikke udgør en afståelse i

relation til ejertidskravet.

Udgør afståelse af aktier der sker i forbindelse med kapitalnedsættelse/salg til udstedende

selskab en afståelse i strid med ejertidskravet?

I lighed med det under aktieombytning nævnte, foreslår FSR, at der indsættes en

bestemmelse, der gør det klart, at det kun er den deltager og det selskab, som denne deltager

ejer aktier i, der bliver ramt, hvis deltageren ikke overholder ejertidskravet. Med andre ord

skal det andet modtagende selskab og dets deltagere ikke risikere skattepligt, fordi aktionærer

uden for deres kreds ikke opfylder betingelserne. Dette er relevant ved ophørsspaltninger,

hvor aktionærkredsen interesseopdeles. Denne problemstilling er også meget aktuel at få bragt

på plads i forhold til de udenlandske spaltninger, jf. den foreslåede FUL § 15, stk. 6. Her er

"kontrollen" aktionærerne i mellem måske slet ikke tilstede, hvorfor det vil være urimeligt at

gennemføre en beskatning. Det vil sandsynligvis også være ganske svært at få oplysninger om

aktieafståelser f.eks. fra aktionærer i tredjelande, og allerede af den grund, må

konsekvenserne af ejertidskravet afgrænses på de enkelte deltagere.

Ifølge FUL § 15a, stk. 2, sidste punkt er det en betingelse for at gennemføre en spaltning uden

tilladelse, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser der overføres til de modtagende

selskaber svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab.

Betingelsen blev alene indsat for at forhindre, at der kunne gennemføres "skattefrie" salg ved

at udspalte en forholdsmæssig stor gæld, hvorved værdien af vederlagsaktierne reduceres.

Idet der indføres et ejertidskrav på vederlagsaktierne, kan den pågældende regel med stor

fordel lempes. Ved at fjerne forbuddet mod balancetilpasning fjernes en af de væsentligste

33

forhindringer for at foretage spaltning uden tilladelse. Der vil derfor være tale om en stærk

administrativ lettelse.

Ejendomsavance

Til § 5 - Genanbringelse af avance

Det foreslås, at skattepligtig ejendomsavance fremover kun skal kunne genanbringes i

udenlandsk fast ejendom på Færøerne, i Grønland og i lande, som er medlem af EU/EØS. Det

er herudover en betingelse, at de pågældende lande udveksler oplysninger med de danske

skattemyndigheder. Det bedes bekræftet, at der er tale om lande, hvormed der består et

aftalegrundlag om udveksling af oplysninger.

Skatteministeriet bedes oplyse, hvilke lande Danmark har en sådan aftale med. Det bedes

endvidere overvejet, om det er muligt, at offentliggøre en liste på enten www.skat.dk eller på

www.skm.dk , som viser de pågældende lande. Det bemærkes i den forbindelse, at der også

kan være tale om administrative aftaler, dvs. aftaler, der ikke umiddelbart er tilgængelige for

offentligheden, hvilket alt andet lige øger behovet for en samlet og ajourført offentliggørelse.

Fonde

Til § 7 (Fonde og porteføljebeskatning)

Det ønskes oplyst, om FBL § 3 stk. 2, 4. pkt. påtænkes ændret, således at fondene får

mulighed for at fremføre nettokurstab som følge af den indførte beskatning af porteføljeaktier

til efterfølgende indkomstår. Pt. er det alene underskud efter uddelinger, der svarer til det

fradragsberettigede nettotab efter KGL som kan fremføres til fradrag i de efterfølgende

indkomstår.

Kursgevinstloven:

Til § 11, nr. 1 (koncerninterne fordringer)

Det foreslås, at afkast på fordringer – uanset LL § 16 A og 16 B – skal omfattes af

kursgevinstloven. Ministeren bedes oplyse hvordan denne ændring hænger sammen med

Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 2006, 694 LSR, hvor Landsskatteretten vel

fastslår, at fordringen slet ikke eksisterer? Hvis kendelsens resultat skal lægges til grund som

34

gældende praksis giver det umiddelbart ikke mening at lade afkastet omfatte af

kursgevinstloven, og det vil i givet fald give væsentlige afgrænsningsvanskeligheder.

Det foreslås, at selskaber m.v. skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af

gevinst og tab på fordringer, jf. § 25, stk. 4. Med ændringerne i KGL 25 kan selskaber dermed

ikke vælge at medtage valutakursændringer på gæld bortset fra børsnoteret gæld.

Dermed er der kun mulighed for at bruge realisationsprincippet på gæld, hvilket vil give store

administrative problemer, idet årsregnskabet normalt er baseret på lagerprincippet. Ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst skal der således konverteres til realisationsprincippet.

Skatteministeriet bedes oplyses, hvorledes man skal forholde sig, hvis man hidtil har

medregnet urealiserede valutakursændringer på gæld i den skattepligtige indkomst?

Ophævelse af fradrag for omkostninger til undersøgelse af nye markeder, samt visse

omkostninger til advokat og revisor

Til § 12, nr.2 og 3

Skatteministeren foreslår at ophæve mulighederne for at fradrage omkostninger til

undersøgelse af nye markeder. Endvidere foreslås det at ophæve muligheden for at fradrage

omkostninger til advokater og revisorer i forbindelse med etablering af virksomhed eller

udvidelse af en eksisterende virksomhed.

Reglerne blev indført tilbage i 1991 i forbindelse med indførelsen af en række initiativer for at

styrke virksomheders vækstmuligheder. Bestemmelserne var første skridt på vejen, mod en

ophævelse af sondringen mellem drifts- og etableringsudgifter. Desværre er man ikke siden

kommet videre og skattemyndighederne har i de seneste år søgt at begrænse reglernes

anvendelsesområde yderligere.

Navnlig i en tid, hvor virksomheder pga. af den økonomiske situation i høj grad har behov for

at se mulighederne i nye markeder, og investere ressourcer i nye etableringer, synes forslaget

om at ophæve bestemmelserne i ligningslovens § 8 I og § 8 J ikke at gavne danske

virksomheder og derved heller ikke den danske økonomi. FSR skal derfor foreslå, at man i

35

stedet for at begrænse fradragsretten for etableringsudgifter, indfører generel fradragsret for

alle erhvervsmæssige omkostninger. Dermed vil der blive indført en mere rimelig,

tidssvarende og håndterbar sondring mellem erhvervsmæssige udgifter med fradragsret

henholdsvis afskrivningsret på den ene side og private udgifter uden fradragsret på den anden

side.

Det bør være muligt at finde den relativt beskedne finansiering til dette, navnlig når det tages i

betragtning hvilke beløbsstørrelser der i øvrigt er i spil i forbindelse med Forårspakken.

Såfremt dette alligevel ikke er muligt, bør bestemmelserne i LL § 8 I og 8 J i det mindste

opretholdes.

Ventureinvesteringer:

I forlængelse af ophævelsen af den tidligere § 8 J har man oven i købet fundet det passende, at

indføre en ny regel i § 8 J, der afskærer muligheden for fradrag for rådgiveromkostninger ved

investering i aktier med henblik på at deltage aktivt i driften af disse selskaber

(ventureinvesteringer).

Sammenligningen af ventureinvesteringer og investeringer foretaget af almindelige

industrielle koncerner er ikke i alle tilfælde retvisende, idet formålet med opkøbende ofte er

forskellige. Hvor den industrielle koncern typisk søger, at opnå synergi med den eksisterende

virksomhed, er der ved ventureinvesteringerne tale om investeringsvirksomhed, hvor ejerne

deltager aktivt i driften. Dette forklarer også, hvorfor rådgiveromkostninger i forbindelse med

opkøbet behandles efter statsskattelovens regler.

Den foreslåede bestemmelse i § 8 J bliver derfor i modsætning til det gældende indhold en

undtagelse til statsskattelovens § 6a om, at driftsomkostninger kan fradrages i indkomsten.

Det forekommer endvidere uhensigtsmæssigt at en bestemmelse ændres så den i forhold til

det hidtidige indhold fremadrettet har det modsatte indhold.

FSR finder det generelt retssikkerhedsmæssig betænkeligt at der indføres begrænsninger i

adgangen til at fradrage erhvervsmæssige omkostninger, der er som nævnt ovenfor gode

grunde til at man i stedet bør gå i den stik modsatte retning.

Skatteministeriet bedes bekræfte, at rådgiveromkostninger i forbindelse med køb af aktier i

disse tilfælde kan tillægges anskaffelsessummen for aktierne?

36

Fast driftssted

Til § 14, nr. 3

Det foreslås med ændringen af SEL § 2, stk. 1, litra a, at virksomhed der er begrænset

skattepligtig til Danmark udvides til også at omfatte anlægsaktier, der er tilknyttet et fast

dansk driftssted.

Regeringens har med sin plan for vækstvirksomheder 2015 meldt ud, at målsætningen er, at

Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der startes flest nye

vækstvirksomheder.

En forudsætning for at kunne skabe et innovativt miljø for vækstvirksomheder og

vækstiværksættere er, at der tilvejebringes risikovillig kapital og anden finansiering til

Danmark.

Den risikovillige kapital udenlandske investorer tilvejebringer ved at indskyde penge i danske

venturefonde (IT, biotec m.v.) og i kapitalfonde indskydes i overensstemmelse med

standardmodellen internationalt typisk i et dansk K/S.

Bestemmelsen i SEL § 2, stk. 1, litra a, blev ændret med lov nr. 394 af 28. maj 2003.

Ændringen lovfæstede den tidligere praksis, hvorefter det som udgangspunkt alene er

næringsaktier, der kan tilknyttes et fast driftssted.

Bestemmelsen blev bl.a. indsat med henblik på at sikre at venturevirksomheder kunne tilføres

kapital uden at en udenlandsk investor blev anset for at have fast driftssted i Danmark.

Den eksisterende bestemmelse i SEL § 2, stk.1, litra a, har imidlertid ikke fungeret efter

denne hensigt. Skatterådet har, uden at have til hensigt at beskatte en passiv udenlandsk

investor - ud fra den principielle forståelse af en skattemæssigt transparent enhed - fortolket

bestemmelsen således, at det hos hver enkelt investor har skullet testes om

aktieinvesteringerne for dem var næringsaktier, dvs. i hvilken erhvervelseshensigt m.v. er

investeringen foretaget.

37

Det er i praksis umuligt at skulle foretage en næringsvurdering for hver enkelt investor, når

der skal tiltrækkes udenlandsk kapital til en dansk fond, fordi

• det afhænger af den konkrete investors stilling og kan ikke afdækkes samlet for fonden

• dansk næringspraksis lever en meget omskiftelig tilværelse med indbyrdes modstridende

afgørelser

I de tilfælde, hvor en fond har andet end aktiebesiddelser i danske selskaber, løses

problemstillingen heller ikke ved en regulering af allokering af aktier til et fast driftssted.

Danmark giver således ikke reelt udenlandske investorer, der er villige til at investere

risikovillig kapital i danske virksomheder nogen sikkerhed for ikke at blive skattepligtig til

Danmark ved brug af en dansk forvalter - selv om den udenlandske investor ikke har haft

nogen fysisk tilstedeværelse eller anden tilknytning til Danmark.

Forslaget om, at udenlandske investorer skal beskattes af anlægsaktier tilknyttet et dansk fast

driftssted må - særligt i den aktuelle krise - siges at være meget uhensigtsmæssigt, når der i

øvrigt ikke er nogen uenighed med SKAT, Skatterådet eller politikere om, at Danmark gerne

ser venturekapital tilført til danske vækstvirksomheder.

Ministeriet anmodes derfor om at overveje at indsætte en bestemmelse, hvorefter udenlandske

investorer, uden nogen selvstændig faktisk tilstedeværelse eller aktivitet i Danmark, ikke

bliver skattepligtig hertil, ved at indgå aftale med en dansk forvalter om kapitalanbringelser -

herunder f.eks. en dansk venturefond, der investerer pengene i danske virksomheder, men

ikke nødvendigvis (som f.eks. en bank) opfylder betingelserne for at kunne ses som en såkaldt

uafhængig agent.

Udbyttebeskatning

Til § 14, nr. 18

Udbytte er skattefrit med mindre det udbytteudloddende selskab har fradrag for udlodningen.

Uanset om det udbytteudloddende selskab har fradrag for udlodningen beskattes udlodningen

38

dog ikke, såfremt denne er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles

beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Lovudkastet anvender formuleringen; ”med mindre beskatningen i udlandet frafaldes eller

nedsættes efter bestemmelserne i direktiv….”. Bestemmelsen bør i stedet formuleres ud fra

om udlodningen er ”omfattet af bestemmelserne i direktiv…”, da § 13 vedrører dansk

skattepligt, og der dermed ikke skal ske beskatning i udlandet.

Til § 14, nr. 30 (Lempelse i udbyttebeskatningen)

Ifølge selskabsskattelovens § 17, stk. 2 kan selskaber der modtager udbytte, der ikke er

omfattet af skattefriheden efter § 13, stk. 1, nr. 2 få lempelse for den skat der er betalt i

datterselskabet eller underliggende datterselskaber.

Vi anmoder om at få oplyst baggrunden for at opretholde ejertidskravet på 1 år, når der i

øvrigt i udbyttebestemmelserne ikke skelnes mellem aktier ejet i over/under 1 år.

Med ændringen af SEL § 13, stk. 1, nr. 2, bliver det mindre klart, at der efter SEL § 17, stk. 2,

gives credit for underliggende selskabsskat, når et ”moderselskab” ikke opfylder

betingelserne for skattefrit udbytte. SEL § 17, stk. 2, kommer således til at henvise til SEL §

13, stk. 1, nr. 2, som bygger på begreberne datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

Hvis et dansk selskab f.eks. ejer 40% af aktierne i et selskab uden for EU/EØS, som ikke har

en DBO med Danmark, vil aktierne ikke kvalificere som

datterselskabsaktier/koncernsselskabsaktier. Dermed opstår der tvivl om, hvorvidt SEL § 17,

stk. 2 finder anvendelse. Det gør den efter de gældende regler.

Bestemmelsen bør derfor præciseres.

I relation til skattepligt på udbytter fra ikke EU/DBO lande blev der for koncernaktier

vedtaget en ændring ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 (L23), der medfører, at den

bestemmende indflydelse skal være opretholdt i en sammenhængende periode på mindst et år,

inden for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge.

39

Der synes ikke at være grund til at kravet om 1 års ejertid opretholdes.

Omkostningsgodtgørelse

Til § 15 nr. 9

Med lovudkastet fjernes mulighederne for omkostningsgodtgørelse for skattepligtige efter

selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven. Samtidig ændres LL § 7 Q således at

omkostningerne i forbindelse med at føre en skattesag gøres fradragsberettigede med mindre

der kan ydes omkostningsgodtgørelse.

I sager hvor selskaber m. fl. får fuldt medhold, og hvor skattemyndighederne bringer en sag

videre i klagesystemet reduceres dækningen af omkostninger fra 100% i dag til 25%

fremover.

FSR står uforstående over for bemærkningerne i lovudkastet (side 46) om, at adgangen til

omkostningsgodtgørelse for selskaber mv. ophæves fordi der er en vis risiko for udnyttelse af

reglerne derved, at der først fremlægger dokumentation i forbindelse med en senere sag. Det

må være helt enkeltstående tilfælde der evt. kan være tale om.

Retssikkerhed

Det fremgår endvidere af bemærkningerne (side 47) at der ikke findes at være

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskaffe adgangen til omkostningsgodtgørelse

for selskaber mv., når omkostningerne i stedet gøres fradragsberettigede!

FSR finder det tværtimod stærkt bekymrende for retssikkerheden, at selskaber mv., ikke

længere skal have ret til omkostningsgodtgørelse. I mange tilfælde vil dette betyde at et

selskab opgiver en skattesag blot fordi omkostningerne ved at få ret i givet fald vil overstige

den sparede skat. I afvejningen af om en skattesag skal føres videre indgår udover de

økonomiske ressourcer de psykiske omkostninger, der også for selskaber er forbundet med at

føre en skattesag, der i mange tilfælde trækker ud i årevis.

Da de nugældende regler blev indført i 2002, anførte skatteministeren i bemærkningerne til

det fremsatte lovforslag at:

40

” Formålet med lovforslaget er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at sikre borgerne og

virksomhederne fuld dækning af deres udgifter til sagkyndig bistand i sager, som de vinder

fuldt ud eller i overvejende grad.

Flere skatteydere opgiver at føre skattesager, fordi det ofte vil være en langvarig, økonomisk

og psykisk belastning for den enkelte. Der er desuden stor risiko for, at omkostningerne ved at

få ret vil overstige den tilbagebetalte skat. Dette har Venstre og Det Konservative Folkeparti

gennem en længere årrække påpeget som et problem over for den tidligere regering – uden at

problemet på området er blevet løst.

Det er regeringens opfattelse, at de urimeligheder, som en skatteyder udsættes for ved at få

ret i sin skattesag og alligevel stå tilbage med et økonomisk tab, vil blive fjernet med dette

lovforslag. Samtidig er der tilstræbt en så enkel og administrerbar ordning som muligt både

for skatteyderen, for den sagkyndige og for myndighederne.”

Mange skatteydere oplever allerede under den nuværende retstilstand, at

skattemyndighedernes og dermed også kammeradvokatens ubegrænsede ressourcer er

særdeles svære at hamle op med. Det sker desværre alt for ofte, at skattemyndighederne - ud

fra en samfundsmæssig betragtning - bruger alt for mange ressourcer på en skattesag. Det er

skadeligt for tilliden til skattesystemet, når det opleves, at skattemyndighederne ikke

overhovedet inddrager ressourcemæssige overvejelser i ligningsarbejdet Ved at fjerne

selskabers adgang til omkostningsgodtgørelse bliver denne ulighed udbygget.

Det er FSR’s opfattelse, at en ophævelse af adgangen til omkostningsgodtgørelse for

selskaber vil medføre at også mange principielle sager aldrig bliver prøvet, hvilket vil være til

stor ulempe for den generelle retssikkerhed og for den enkelte skatteyders tillid til

skattesystemet.

Såfremt man til trods for ovennævnte fortsat ønsker en ændring i adgangen til

omkostningsgodtgørelse, bør der i det mindste indføres adgang til, at selskaber kan få dækket

de resterende 75% af omkostningerne, når selskaber vinder en skattesag. Der kan næppe

anføres administrative hensyn imod en sådan ordning. Hvis der er for mange af den slags

sager, må det være et tegn til skattemyndighederne om at revurdere hvilke sager, der skal

føres.

41

Endelig bør der som det mindste ske fuld dækning af alle omkostninger for så vidt angår sager

som selskaber har vundet, men som skattemyndighederne indbringer for næste instans.

Ikrafttrædelsen af reglerne om at selskaber mv. ikke længere kan få godtgørelse af

omkostninger i skattesager forekommer uigennemtænkt og helt urimelig, idet forslaget griber

ind i verserende skattesager.

Det bør selvsagt være således at verserende skattesager kan afsluttes efter de gældende regler.

Det kan vel eksempelvis ikke være rigtigt, at der i en sag, hvor der er givet tilsagn om fuld

omkostningsdækning til syn og skøn, kan ske det at der alligevel ikke ydes fuld

omkostningsdækning fordi det pågældende syn og skøn ikke kan afsluttes inden udgangen af

2009.

Det forekommer endvidere stærkt problematisk, at ikrafttrædelsesreglerne er egnet til at skabe

tvivl om skattemyndighedernes reelle interesse i at få verserende sager afsluttet inden

udgangen af 2009!

I relation til de skattesager der måtte være afsluttet inden udgangen af 2009 bør fristen for at

søge om godtgørelse for udgifter afholdt før den 31. december 2009 fastsættes til 31. marts

2010.

Afslutningsvis henledes opmærksomheden på, at der for selskaber mv. med forskud

indkomstår ikke er sammenhæng mellem ikrafttrædelsesreglen i § 22, stk. 5, vedrørende

fjernelsen af mulighederne for omkostningsgodtgørelse og ikrafttrædelsesreglen af den

forslåede formulering af § 7Q i ligningsloven.

Forholdet til EU-retten

Skatteministeren konstaterer i bemærkningerne at udkastet til lovforslaget ikke indeholder EU

retlige aspekter. Det er FSR’s opfattelse at lovudkastet indeholder elementer, der bør

undersøges nærmere i relation til EU retten.

Skatteministeren anmodes derfor om at redegøre for, hvorledes følgende bestemmelser er i

overensstemmelse med EU-retten:

42

• Hvis aktier skifter skattemæssig status i forbindelse meden skattefri omstrukturering

anses aktierne for afstået og generhvervet(forslagets § 1, nr. 45). Omstruktureringen

medfører med andre ord, at der ikke er succession på aktionærsiden, og aktionæren

beskattes. Er denne konsekvens i overensstemmelse med fusionsskattedirektivet som

giver både selskab og aktionær et retskrav på at kunne gennemføre omstruktureringer

skattefrit?

• Moderselskabet beskattes i visse tilfælde af udbytte fra et datterselskab når

moderselskabet er indsat med henblik på at opnå 10% af aktierne, jf. § 4a, stk. 3.

(forslagets § 1, nr. 6). Hvorledes er denne bestemmelse i overensstemmelse med

moder/datterselskabsdirektivet?

• Ophævelse af § 11, stk. 6 (forslagets § 14, nr. 16 og 17) medfører at et dansk selskab

ikke kan få fradragsret for renter i forbindelse med køb af aktier i udenlandske

datterselskaber. Hvorledes er denne bestemmelse i overensstemmelse med den fri ret

til etablering?

---oo0oo---

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen naturligvis gerne til

rådighed med en uddybning heraf.

Med venlig hilsen John Bygholm Mette Bøgh Larsen formand for skatteudvalget skattekonsulent

25. marts 2009

Vedr. forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige

andre love (jeres j.nr. 2009-511-0038)

Håndværksrådet støtter overordnet set den foreslåede skattereform, som fornuftigt –

og i rimelig afbalanceret form – nedsætter skatten på arbejde, og som samtidig er un-

derfinansieret i de kommende år på et niveau, som vi på nuværende tidspunkt finder

passende konjunktursituationen taget i betragtning.

Håndværksrådet kan acceptere forslaget om harmonisering af selskabers aktie- og ud-

byttebeskatning som en del af finansieringen af den samlede skattereform, i det vi øn-

sker at understrege, at forslaget kan være en væsentlig belastning på selskaber, der

har placeret egenkapitalen i porteføljeaktier og investeringsbeviser.

Håndværksrådet mener, at afskaffelse af adgangen til fradrag for advokat- og revisor-

omkostninger og undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af virk-

somhed har væsentlige negative effekter på, hvor godt nye virksomheder kommer i

gang og dermed på deres indtjening og mulighed for at klare sig. Forslaget hæmmer

vækst og fornyelse i erhvervslivet, og vi kan derfor ikke støtte det.

Vi mener desuden, at forslaget om at afskaffe omkostningsgodtgørelsen i visse skatte-

sager er særdeles uheldig. Muligheden for at få dækket nødvendige advokatomkost-

ninger i skattesager sikrer en udligning af styrkeforholdet mellem en virksomhed med

begrænsede økonomiske og likviditetsmæssige ressourcer og et skattevæsen, som

råder over ubegrænsede ressourcer. Fjerner man denne ordning, vil det betyde, at

mange skattesager opgives på forhånd. En advokats krav om deponering af forventede

sagsomkostninger til skattesagen vil i sig selv stoppe mange sager. Dertil kommer, at

selvom virksomheden får medhold, så skal de selv betale egen advokat, og først det

følgende skatteår kan de successivt gennem skattefradrag få en del af pengene godt-

gjort. Forslaget er derfor en klar forringelse af virksomhedernes mulighed for at komme

til ret i skattesager, og vi kan derfor ikke støtte forslaget.

Håndværksrådet kan acceptere de øvrige forslag i høringsmaterialet som led i finansie-

ringen af lettelser i skatten på arbejde.

Med venlig hilsen

Søren Nicolaisen

Afdelingschef i Håndværksrådet

Skatteministeriet [email protected] [email protected]


Amaliegade 31

DK 1256 København k,

665660.DOC Side 1 af 11 Tlf. +45 3332 2981

E-mail: [email protected]

www.ifr.dk

Skatteministeriet


1428 København K

[email protected]

Att.: Jesper Leth Vestergaard

København, den 26. marts 2009

Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v. – effekter for investeringsforeningsbranchen

InvesteringsForeningsRådet har modtaget forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskat-

ningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-

ning m.v.) i høring.

Vores primære fokus ved denne reform er at sikre en fornuftig realisationsbeskatning af per-

soners avance på udloddende investeringsbeviser.

Herudover har vi gennemgået forslaget og fundet visse andre uhensigtsmæssigheder, der vil

blive gennemgået nedenfor.

Fuld udlodningspligt af alle aktieavancer i § 16C-foreninger

Skattekommissionen foreslog i sin rapport i afsnittet om harmonisering af aktie- og udbytte-

beskatning, at reglen om skattefrihed for aktier ejet af selskaber i mere end 3 år afskaffedes,

samt at den eksisterende realisationsbeskatning blev afløst af lagerbeskatning.

Herudover skrev man i rapporten: ”Ejertidsreglen afskaffes også for aktiebaserede investeringsforeningers aktiebesiddelser,

men der indføres ikke lagerbeskatning og udlodningsbestemmelserne ændres, så der ikke sker

beskatning af enhver avance straks ved realisation. Det skal ikke være mindre attraktivt at

investere i aktiebaserede investeringsbeviser sammenlignet med at investere i en aktie, hvor

den løbende beskatning kun omfatter udbytter.”1 [vores fremhævning]

Skattekommissionen foreslog altså, at foreningerne fremover ikke skal udlodde realiserede

avancer på aktier. Herved opnåedes, at personer, der investerer i investeringsforeninger også

1 Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform, februar 2009, s 104.


665660.DOC Side 2 af 11

først bliver beskattet af disse akkumulerede avancer, når de selv realiserede deres bevis - lige-

som det i dag er tilfældet for avancer på aktier ejet i mere end tre år.

I det foreliggende lovforslag har Skatteministeriet imidlertid valgt kun at tage første del af

Skattekommissionens forslag med. Forslagets § 1, nr. 9, medfører nemlig at samtlige realise-

rede aktieavancer i foreningen skal udloddes – og dermed vil der i modsætning til Skatte-

kommissionens forslag ske beskatning af enhver avance straks ved realisation.

Lovforslaget argumenterer som følger: "Der bør derfor heller ikke være nogen tre års regel

ved opgørelsen af minimumsudlodningen, idet beskatningen af investeringer i udloddende in-

vesteringsforeninger skal afspejle beskatningen ved den direkte investering."2

Netop dette lykkes ikke med lovforslaget. Tværtimod medfører forslaget en markant fremryk-

ning af beskatningen hos den personlige investor sammenlignet med den direkte investering i

aktier.

Som det også vil blive uddybet nedenfor medfører udlodningspligten også en betydelig risiko

for, at en investor via store skattepligtige udlodninger påføres et kurstab, som investoren ikke

kan fradrage, når det realiseres, fordi han/hun har omlagt sin portefølje fra aktier til obligatio-

ner - eksempelvis i forbindelse med forberedelse af tilbagetrækning. Havde investoren der-

imod investeret direkte i aktier ville han selv være herre over, hvornår avancen på aktien skul-

le realiseres og dermed komme til beskatning.

Endelig blev investorer med mindre beholdninger (under 100.000 kr.-reglen) ved ændringen

af aktieavancebeskatningsloven i 2005 lovet fortsat skattefrihed af deres aktieavancer. Skatte-

reformen bryder dette løfte, fordi fremrykningen af beskatningen på investeringsbeviser grad-

vist udhuler og til sidst helt fjerner den skattefrie aktieavance. Aktier ejet direkte under

100.000 kr. grænsen bevarer deres skattefrihed.

Illustration af fremrykning af beskatning

Følgende skematiske eksempel viser fremrykningen af beskatningen i forhold til den direkte

investering:

2 Almindelige bemærkninger afsnit 3.1., s 37.

665660.DOC Side 3 af 11

Investeringsforening Direkte investering

Købskurs 100 100

Ny kurs efter kursstigning 200 200

Kursstigning 100 100

Kursstigning i % 100 % 100 %

20 % af investorerne vælger at sælge

til kurs 200. Avanceopgørelse ved salg

af beviser hhv. aktier:

20

20

Foreningen sælger 20 % af aktierne i

porteføljen for at få penge til at indløse

de udtrædende investorer

40

Der realiseres dermed en udlodnings-

pligtig avance på: 20

Dette giver en udbytteprocent på

(20/100):

20 %

80 % af investorerne får udbytte på 20

% svarende til: 16

I alt 36 20

Udover den forskel i skat som eksemplet illustrerer, ligger der endnu en skattebelastning ind-

bygget i modellen efter de foreslåede regler. Når der skal udloddes 16, skal der – umiddelbart

før generalforsamlingen – sælges yderligere aktier for at skaffe likviditet til udlodningen.

Hvis det antages, at den indre værdi før generalforsamlingen stadig er 200, vil et sådan salg

medføre en realiseret avance på 8, der – alt andet lige - vil skulle udloddes i det efterfølgende

indkomstår. Med den potentielle udlodning året efter er den samlede avance til beskatning

oppe på 44 - alene pga. udtræden af medlemmer i foreningen. I eksemplet sker der slet ingen

porteføljepleje.

En investors beslutning om salg af investeringsbeviser vil dermed udløse skat hos alle andre

investorer.

Udlodningsreglerne bygger på det såkaldte transparensprincip, der skal stille investorerne i

foreningen, som om de havde ejet foreningens aktiver direkte. Eksemplet viser, at investorer,

der investerer direkte i aktier først beskattes af avancer, når de sælger deres beviser. Og at in-

vestorer, der bruger en investeringsforening, beskattes uden selv at foretage sig noget.

Påvirkninger af udtrædende investorer på blivende investorer kan også ske i foreningerne i

dag. Foreningen kan dog begrænse skadevirkningerne for de blivende investorer ved at an-

vende langsigtede investeringsstrategier. Det gør det muligt at sælge aktier, der har været ejet

i mere end tre år, hvorved foreningen kan undgå udlodning.

Hvis afskaffelsen af tre års reglen medfører, at alle avancer skal udloddes, kan udlodning - af-

født af andre investorers handlinger - ikke forhindres.

665660.DOC Side 4 af 11

Skatteministeriet anfører i denne sammenhæng, at ”En nettoafgang har ikke relation til skat-

tereglerne”3. Det er rigtigt. En investeringsforenings pligt til at være åben for emission og

indløsning følger af de regelsæt, der henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Men

de to regelsæt spiller sammen og påvirker de samme virksomheder. En nettoafgang i forenin-

gen vil føre til en massiv fremrykning af beskatningen hos de øvrige investorer. Det er et fak-

tum, og vi mener, det bør tages i betragtning, når skattereglerne udformes

Dette taler derfor imod fuld udlodningspligt for udloddende investeringsforeninger.

Skat på udlodning uden sikker adgang til fradrag af tab på avancen

Skattepligtige udlodninger fra foreningen vil modsvares krone for krone af et kurstab på bevi-

serne4. Men skatteregnestykket kommer ikke til at gå lige op. Tabet kan nemlig først fradra-

ges ved realisation af selve beviset, og fradraget vil være kildeartsbegrænset.

Dette betyder, at en investor, der beslutter sig for at omlægge sin portefølje fra aktier til obli-

gationer – eksempelvis fordi han nærmer sig sin pensionsalder - aldrig få værdien af dette tab

igen, fordi investor aldrig vil få en indkomst fra børsnoterede aktier at modregne tabet i.

Havde investor investeret direkte i aktier og ikke løbende handlet (før den endelige afståelse

som i eksemplet ovenfor) ville han naturligvis ikke have bedre adgang til tabsfradrag end ved

investeringsbeviser. Men han ville undgå udlodningerne, som i sig selv forøger det tab, der

opstår ved salg af investeringsbeviser.

Dette taler dermed også mod fuld udlodningspligt for udloddende investeringsforeninger.

Ophævelse af kildeartsbegrænsning på tab på aktiebaserede bevi-ser

Regeringen genfremsatte i indeværende folketingssamling et forslag (L635), der bl.a. inde-

holdt en bestemmelse om at ophæve den såkaldte kildeartsbegrænsede tabsfradragsadgang på

børsnoterede aktier. Visse dele af L63 findes nu i forslaget til Lov om ændring af aktieavan-

cebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre

love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning). Ophævelse af kildearts-

begrænsningen er dog ikke blandt de elementer, der er taget med over.

Kildeartsbegrænsningen betyder i dag, at realiserede tab på børsnoterede aktier og aktiebase-

rede investeringsbeviser kun kan fradrages i realiserede gevinster og udbytte på tilsvarende

værdipapirer. I L 63 blev det foreslået, at alle aktietab skulle kunne modregnes i anden aktie-

indkomst, og at skatteværdien af negativ aktieindkomst (inkl. tab på børsnoterede aktier) skul-

le kunne modregnes i årets slutskat.

3 Bemærkningerne til § 12, nr. 9, side 113.

4 Da kursen på investeringsforeninger knytter sig til de daglige opgørelser af indre værdi i foreningen. 5 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og andre skattelove. (Ændring

af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier)

665660.DOC Side 5 af 11

Ophævelsen af kildeartsbegrænsningen var et godt forslag, og de argumenter, Skatteministe-

ren fremførte i forbindelse med fremsættelsen af L63, holder også den dag i dag.

Vi vil derfor opfordre til, at forslaget om ophævelsen af kildeartsbegrænsningen for alle børs-

noterede aktier medtages igen.

Et særligt problem opstår dog ved fastholdelse af kildeartsbegrænsningen for de aktiebaserede

investeringsbeviser, hvis den fulde udlodningspligt gennemføres. Omsættelige investerings-

foreningsbeviser, anses per definition som børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3,

nr. 3. Den udvidede udlodningspligt medfører, at aktiebaserede beviser fremover langt oftere

vil udsættes for kurstab. Vel at mærke kurstab, der er helt uafhængige af markedsudviklingen

og alene afledt af skattereglerne.

Kombinationen af forhøjet sandsynlighed for kurstab på beviset, fuld beskatning af udbytte og

en kildeartsbegrænsning af fradragsretten (på et evt. tab på beviset) er en urimelig belastning

af investorer i udloddende investeringsforeninger. Mange vil derfor aldrig kunne udnytte de-

res tab.

Derfor bør kildeartsbegrænsningen under alle omstændigheder ophæves for udloddende for-

eninger, jf. ligningslovens § 16 C.

Ophævelsen kan evt. begrænses til foreninger, der efter lov eller vedtægter løbende skal være

åbne for emission og indløsning. Når en sådan begrænsning kan være fornuftig, er det, fordi

det netop er investorer i foreninger med en pligt til at indløse investorer, der udsættes for de

største kurstab.

Investorer med investeringsbeviser fratages skattefrihed af placeringer under 100.000 kr. grænsen

En formentlig utilsigtet konsekvens af kravet om fuld udlodningspligt er, at investorer med

mindre beholdninger af aktier og aktiebaserede beviser, der hidtil har været garanteret skatte-

frihed af avancerne på beholdningen - den såkaldte 100.000 kr. regel – fremover vil få de

skattefri avancer omdannet til skattepligtige udbytter.

Det anføres i bemærkningerne6, at reglen om skattefrihed for små beholdninger ejet mere end

tre år blev ophævet. Skatteministeriet glemmer i denne forbindelse, at der indførtes en over-

gangsregel, der skulle sikre, at avancerne på de små beholdninger, der allerede var investeret,

bevarede deres skattefrihed fremadrettet. Aktiebaserede beviser kunne også indgå i behold-

ningerne og avance på foreningens aktier ejet i mere end tre år kunne akkumuleres i bevisets

kurs.

Nu vil alle avancer optjent og realiseret i foreningen - bl.a. pga. de ovenfor beskrevne indløs-

ninger - skulle udloddes (og beskattes). Beviserne opnår derfor ikke længere de skattefri kurs-

stigninger, som investorerne kunne havde forventet, da overgangsreglerne for de små behold-

ninger blev indført. Og i det omfang investorerne lider et tab på beviset, vil dette ikke være


665660.DOC Side 6 af 11

fradragsberettiget, fordi beviserne er omfattet af overgangsreglen for små beholdninger – på

trods af at de løbende udlodninger, der har ført til tabet, er beskattet fuldt ud.

Med den nye udlodningspligt er der dermed stor forskel på om investoren har investeret i be-

viser eller direkte i aktier under 100.000 kr.-grænsen inden januar 2006.

Denne nye situation for investorer med beviser omfattet af overgangsreglen taler også mod en

pligt til fuld udlodning fra investeringsforeninger.

Likviditetsdræn på investeringsforeninger

Som vi har påvist ovenfor, vil den udvidede udlodningspligt medføre et meget uheldigt likvi-

ditetsdræn for foreningerne.

Ministeriet skriver i bemærkningerne:

”Hertil kommer, at en række af de tidligere forudsætninger for opfattelsen om belastning (li-

kviditetsdræn) af investeringsforeningerne har ændret sig. Investeringsforeningerne kan såle-

des anbringe op til 25 pct. i andre aktiver end aktier. Det er en udvidelse i forhold til tidligere

som betyder, at investeringsforeningerne har lettere ved at anbringe realiserede gevinster

sikkert, indtil de udloddes.”7

Der henvises øjensynligt til ændringen af den såkaldte 25 % grænse i aktieavancebeskatnings-

lovens § 21, stk. 3. Reglen indebærer, at foreningerne kan placere op til 20 % af de samlede

aktiver i andet end aktier. Ændringen bestod imidlertid alene i en ændring af de typer aktiver

foreningerne kan placere i. Der er ingen ændring af grænsens størrelse.

Det er i den forbindelse også centralt, at det i Finanstilsynets regelsæt stilles betingelser om,

at en forening kun kan have accessorisk likviditet. En forening kan altså ikke ligge med op til

20 % i kontanter i længere perioder. En forening er nødt til i al væsentlighed at have hele sin

formue aktivt placeret for ikke at under-performe i forhold til den direkte investering.

Et krav om fuld udlodningspligt kan derfor udgøre en trussel for foreningernes likviditet og

betalingsevne.

Teknisk udbytte – ikke en oplagt løsning på problemet

Skatteministeriet anfører, at foreningerne selv bestemmer, hvorvidt minimumsudlodningen fra

en forening de facto skal udloddes eller ej og at likviditetsdrænet dermed kan undgås. Mini-

steriet henviser dermed til muligheden for at lade en udloddende forening være ”teknisk ud-

loddende”.

Skatteministeriet skriver bl.a.:

”Reglerne om udlodning er udformet således, at investeringsforeningerne i princippet ikke

behøver at udlodde, selv om medlemmerne beskattes heraf. Når investeringsforeningerne i

dag typisk udlodder, er det formentlig af hensyn til deres medlemmer, så de har likvider til at


665660.DOC Side 7 af 11

betale skatten med. En udlodning af hele minimumsudlodningen kan dog ikke begrundes i

skattereglerne, idet dette går videre end, hvad der behøves til betaling af skatten.”8

Dette er ikke helt i overensstemmelse med virkeligheden. Der er mange grunde til, at forenin-

gerne kun i ganske begrænset omfang vælger modellen med teknisk udbytte.

For det første, kan hverken VP’s indberetningssystemer eller SKATs tilsvarende systemer,

der skal modtage information og udbytteskat, håndtere teknisk udbytte i dag. Derfor risikerer

investorer i en forening, der benytter teknisk udbytte, vanskeligheder med at sikre korrekt

indberetning af det skattepligtige beløb, hvilket i værste fald giver forkert skattegrundlag og

deraf følgende problemer med udredning hos SKAT. Dette problem vil forstærkes, hvis de

felter, der her er i spil, låses fremover.

Vi vil derfor opfordre SKAT til at få løst de systemrelaterede problemstillinger ved teknisk

udbytte.

For det andet vil det være svært at forklare konceptet i de teknisk udbyttebetalende foreninger.

Investorerne skal bl.a. - for at få den rigtige skattemæssige behandling - sikre sig, at deres an-

skaffelsessum korrigeres til den endelige avanceopgørelse med allerede beskattede beløb fra

hvert år i ejerperioden.

For det tredje har investeringsforeningerne pligt til på vegne af investorerne at indeholde ud-

bytteskat af minimumsudlodningen – også selv om denne ikke udbetales i kroner og øre. In-

deholdelsespligten betyder bl.a., at investeringsforeninger står med et problem, hvis den både

har investorer for hvem, der skal indeholdes udbytteskat, og investorer, der ikke skal indehol-

des for (eksempelvis pensionsdepoter med frikort). Udlodningen skal være den samme på alle

beviser og et konkret beløb vil aldrig være optimalt for alle typer af investorer på en gang. De

forskellige investortyper vil derfor skulle have hver deres afdeling, for at få en korrekt udlod-

ning udbetalt henholdsvis akkumuleret. Dermed forsvinder en del af de stordriftsfordele, der

er ved at samle mange typer investorer i én og samme afdeling.

Af disse grunde fravælger danske foreninger i dag teknisk udlodning. Ovennævnte problemer

skal derfor løses, før foreningerne med fordel kan overgå til denne type udlodning.

Indeholdelse af udbytteskat giver ulige konkurrencevilkår

En lidt anden problemstilling i forbindelse med teknisk udlodning er, at kun investeringsfonde

baseret i udlandet har mulighed for helt at undlade at udlodde og dermed være rent teknisk

udloddende.

Selv hvis alle de nødvendige systemer kom på plads, ville dansk baserede foreninger som mi-

nimum være nødt til at udlodde, hvad der svarer til den indeholdelsespligtige udbytteskat.

Denne indeholdelsespligt er udenlandske fonde ikke underlagt.


665660.DOC Side 8 af 11

Der er altså ikke lige konkurrencevilkår mellem danske investeringsforeninger og vores uden-

landske konkurrenter på dette område.

Vi skal derfor nok en gang gentage vores opfordring til Skatteministeriet om at afskaffe inde-

holdelsespligten på teknisk udbytte.

InvesteringsForeningsRådet deltager gerne i et samarbejde med ministeriet, der som mål har

at opbygge et hensigtsmæssigt indberetnings- og indeholdelsesregime for teknisk udloddende

foreninger.

Skatteministeriet ønsker ikke nye kreative indpakninger

Kerneområdet for ligningslovens § 16C er foreningstyper omfattet af Lov om investeringsfor-

eninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (herefter LIS)9.

Investeringsforeninger baseres på en fælles europæisk standard regelfæstet i UCITS direkti-

vet10. Formålet med UCITS er at sikre offentligheden adgang til et produkt med indbygget in-

vestorbeskyttelse via offentligt tilsyn og gennemsigtighed i investering og omkostninger. In-

vesteringsforeninger er den almindelige investors adgang til den risikospredning, som kun

velhavende og professionelle investorer ellers har mulighed for at opnå.

§ 16 C rummer dog langt mere, end foreninger omfattet af reglerne i LIS. Skatteministeriet

anfører i bemærkningerne:

”Endelig skal bemærkes, at med den foreslåede ændring af reglerne for selskabs beskatning

af porteføljeaktier - beskatning uanset ejertid og efter lagerprincippet, jf. lovforslagets § 1,

nr. 10 og 30, så er placering af aktier i et holdingselskab ikke længere tillagt en fordel. Med

kravet om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen, skabes så-

ledes ligestilling mellem placering af aktier i et holdingselskab og investering i en udloddende

aktiebaseret investeringsforening.”11

Det indikeres altså, at et af målene med udlodningspligten er at sikre, at den type investorer,

der i dag benytter sig af en holdingselskabskonstruktion, ikke fremover blot laver deres egen

form for § 16 C-foreninger. I forhold til dette mål virker det mere hensigtsmæssigt at udforme

en værnsregel, der forhindrer misbrug af loven, i stedet for at ødelægge det for de mange helt

almindelige foreninger omfattet af LIS.

Eksempelvis kunne man indbygge kriterier i definitionen i § 16C vedrørende risikospredning

af investeringen, fri omsættelighed af andelene eller handel på autoriseret markedsplads eller

andre afgrænsninger, der forhindrer misbrug, ud fra objektive ikke diskriminerende kriterier.

Andre uønskede effekter af fuld udlodningspligt af aktieavancer

Udover de konsekvenser af udlodningspligten, vi allerede har beskrevet, skal en række andre

problemstillinger nævnes her:

9 Lovbekendtgørelsen nr. 929 af 18. september 2008, ændret ved lov nr. 133 af 24. februar 2009.

10 Rådets direktiv af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse insti-

tutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 85/611/EØF 11 Bemærkninger til § 12, nr. 9, side 114.

665660.DOC Side 9 af 11

• Investorerne vil løbende skulle geninvestere udbyttet for ikke at udhule deres opspa-ring. Dette koster penge til kurtage og gebyrer til VP og vil derfor mindske den samle-

de opsparing.

• Omfanget af realiserede tab og urealiserede gevinster i afdelingen bliver afgørende for investorens valg af afdeling – hvilket er uhensigtsmæssigt.

• Fuld udlodningspligt vil føre til markant højere udbytter. Det vil forøge risikoen for, at

foreningen ikke kan betale det deklarerede udbytte, hvis aktiekurserne falder meget i

årets første måneder (som eksempelvis i 2009). Udbyttet opgøres og fastlåses ultimo

året, men afdelingen må ikke have det låste udbytte liggende i kontanter indtil udlod-

ning uden at iagttage den almindelige 25 % regel i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3. Hvis udlodningen eksempelvis er fastsat til 65 % og aktiernes kurs bliver halve-

ret, vil foreningen ikke kunne betale udbyttet. Konsekvensen vil blive, at foreningen

må overgå til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 og investorernes af-

kast vil blive lagerbeskattet med kapitalindkomstsatsen frem for realisationsbeskattet

som aktieindkomst.

Provenupåvirkning af at tillade foreninger at akkumulere avancer

Vi vil gøre opmærksom på, at en model, der følger Skattekommissionens forslag, og altså til-

lader at akkumulere aktieavancerne i foreningerne, ikke er en måde at opnå en lavere beskat-

ning og derved opnå særlige fordele.

Sammenlignes Skattekommissionens model og lovforslagets model med situationen i dag, er

der alene tale om periodeforskydninger.

Men der er altså ikke tvivl om, at også Skattekommissionens model medfører fuld beskatning

af de akkumulerede avancer, når investoren sælger sit bevis. Ligesom avance på en almindelig

aktie beskattes, når en person sælger sin aktie. På denne måde sidestilles investering i for-

ening og investering direkte i aktier. Begge dele underlægges realisationsbeskatning.

Udskydelsen af skatten på avancerne i udlodningen ved akkumulering vil i øvrigt alene gælde

personer, der investerer frie midler. Pensionsopsparinger og fremover også selskabsinvestorer

er nemlig lagerbeskattede af investeringsforeningsbeviser.

Andre bestemmelser i forslaget

Udover det allerede anførte har vi fundet anledning til bemærkninger eller behov for afklaring

i enkelte andre bestemmelser i forslaget.

Investeringsforeninger som datterselskaber

§ 20A handler om selskabers beskatning af udloddende foreninger. Da bestemmelsen ikke

henviser til den nye § 8, har det den konsekvens, at en udloddende forening aldrig i skatte-

sammenhæng vil kunne betragtes som et koncernselskab, uanset hvor stor en andel af for-

eningen en enkelt selskabsinvestor måtte besidde. Dermed vil den situation, hvor en stor inve-

665660.DOC Side 10 af 11

stor lader sig indløse i en udloddende forening med relativt få medlemmer, heller aldrig føre

til ændrede skattevilkår for de tilbageværende.

Medmindre ministeriet kan bekræfte dette, er der behov for en præcisering.

Overgangsregler i forslagets § 22

I dag er selskaber skattefri af avancer på aktiebaserede investeringsforeningsbeviser ejet i me-

re end tre år. Dette medfører, at § 22, stk. 6, også bør omfatte aktiebaserede beviser. Aktieba-

serede beviser bør sidestilles fuldstændigt med almindelige aktier. Indføres denne ligestilling

ikke, vil alle selskabsinvestorer med aktiebaserede beviser, skulle overveje at sælge og gen-

købe for at sikre sig mod for lave anskaffelsesværdier i forbindelse med lagerskatten frem-

over.

Det fremgår ganske vist af bemærkningerne til § 22, stk. 712, at stk. 7 ikke handler om aktieba-

serede foreninger, hvilket leder til at tro, at aktiebaserede foreninger ejet over tre år følger ak-

tiereglerne i stk. 6.

Selve lovteksten i stk. 7 henviser imidlertid til hele § 20A, som vedrører alle udloddende for-

eninger også de aktiebaserede. Der er derfor behov for en præcisering på dette punkt.

Øvrige forslag

InvesteringsForeningsRådet har gennem længere tid afventet, at Skatteministeriet ville se på

de problemer, som branchen løbende har påpeget i forhold til gældende ret. Det seneste år har

Skatteministeriet henvist til Skattekommissionen igangværende arbejde, men Investerings-

ForeningsRådet har dog løbende forstået, at Skatteministeriet så positivt på flere af forslage-

ne. Vi mener derfor at muligheden skal gribes ved denne lejlighed. Flere af de relevante be-

stemmelser er nemlig allerede ”åbnede” for ændringer i forbindelse med reformen.

Fund of Funds

Branchen har længe ønsket adgang til at etablere såkaldte ”fund of funds”- strukturer. Som

sådan kan investeringsforeninger allerede i dag ifølge Finanstilsynets regelsæt investere i an-

dre foreninger under iagttagelse af visse nærmere bestemte spredningsregler. Uhensigtsmæs-

sigheder i skattesystemet sætter dog grænser for anvendelsen.

Konkret vil det være vigtigt, at en udlodning fra en aktiebaseret udloddende forening (for-

ening 1) kan passere igennem en anden udloddende forening (forening 2), før udlodningen

modtages hos en investor uden at udlodningen mister sin opdeling i forskellige indkomstty-

per. I dag medfører bestemmelserne i ligningslovens § 16 C og personskattelovens § 4 a, at

udbytte, der udloddes fra forening 1 til forening 2 beskattes som kapitalindkomst, når udbyttet

videreudloddes til forening 2’s medlemmer. Dette sker på trods af, at en del af udbyttet fra

forening 1 stammer fra aktieavance og –udbytte, der ville være beskattet som aktieindkomst

ved direkte eje.

12 Bemærkninger til § 22, stk. 7, siden 132

665660.DOC Side 11 af 11

Herudover ønsker InvesteringsForeningsRådet, at obligationsbaserede foreninger skal kunne

investere i obligationsbaserede foreninger. Dette vil kræve, at aktieavancebeskatningslovens

nuværende § 22, stk. 2 og 3 ændres således at foreningerne kan investere i andre obligations-

baserede foreninger (foreninger omfattet af henholdsvis § 22, stk. 2 eller § 22, stk. 3) udover

aktiver omfattet af kursgevinstloven.

Ministeriet har tidligere modtaget skrivelser med en nærmere beskrivelse af ønskerne. Vi sen-

der dem gerne igen, hvis ministeriet ønsker det.

Indeholdelse af udbytteskat fra § 19-foreninger

Kildeskattelovens § 65, stk. 3, 1. pkt., bør ændres således, at der ikke indeholdes udbytteskat

af udbytte fra § 19-foreninger. Indeholdelsen giver i dag anledning til en del problemer i for-

hold til indberetning og en svær forståelse af reglerne hos investorerne, da der er tale om kapi-

talindkomst for personer, hvoraf der pludselig indeholdes udbytteskat, som om der var tale

om aktieindkomst. Indberetningsmæssigt lander udbyttet tilsyneladende som aktieindkomst

for personer og udbytteindkomst for selskaber. Branchen er i dialog med SKAT om den prak-

tiske håndtering af de gældende regler, men problemet kunne måske løses ved at ophæve in-

deholdelsespligten.

Det er yderst vigtigt, at problemet løses, navnlig før felterne på dette område ”låses”.

Sproglige bemærkninger

I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 31 og 44, beskrives lagerprincippet for aktier og ande-

le omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. På forslagets side 74 anføres, at ”Primo og

ultimoværdien opgøres som den indre værdi”. Vi skal for god ordensskyld gøre opmærksom

på, at de værdier, der skal anvendes ved lageropgørelsen efter den nuværende § 23, stk. 5, er

”markedskursen”. § 23, stk. 5, der bliver stk. 7 ændres ikke materielt. Dermed går vi ud fra, at

henvisningen til begrebet indre værdi, må være en fejl.

Hvis der er spørgsmål til det anførte, står InvesteringsForeningsRådet naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

InvesteringsForeningsRådet

Jens Jørgen Holm Møller Karen Leth Jensen

Axelborg, 26. marts 2009

Til Skatteministeriet

Samlet høringssvar Skatteministeriet har torsdag den 19. marts sendt et omfattende antal lovtekster i høring i forbindelse med Forårspakke 2.0. Med en svarfrist på under en uge har det ikke været muligt, at give en fyldestgørende kommentar og vurdering af samtlige lovtekster. I lyset af dette har erhvervet kun mulighed for at kommentere overordnet på enkelte elementer. Dette notat indeholder derfor kun det overordnede høringssvar på visse af lovteksterne. En række af lovforslagene vil indebære betydelige administrative byrder for erhvervet, idet det er målet at lette SKATs kontrolarbejde. Vi finder det ganske utilfredsstillende at erhvervet således pålægges yderligere administrative byrder, og antager at det fortsat er muligt at nå målet om en reduktion på 25 pct. i de administrative byrder i 2010. Det bør overvejes om disse ændringer kan gennemføres på en mindre belastende måde for erhvervslivet. Vi skal bemærke, at det er en god ide at ajourføre alle grundbeløb til 2010 niveauet. Tilsyneladende er der desværre bevidst undladt et års regulering i forbindelse med ajourføringen. Det antager vi bliver rettet i det endelige lovforslag. Vi finder, at reglerne om genplacering bør udformes, så de ikke få utilsigtede konsekvenser. Der tænkes på, at reglerne i lovforslaget er udformet, så de i meget stort omfang forhindrer genplacering af avance fra salg af landbrugsejendomme. Vi finder det især uheldigt, at reglerne bevirker, at anvendelse af holdingselskaber og interessentskaber vanskeliggøres. Der bør således være mulighed for, at genplacere i den situation, hvor en landmand driver sin bedrift (og dermed ejendommen(e)) i et interessentskab eller i selskabsform, evt. sammen med andre (eventuelt via en holdingselskabskonstruktion). Der kan henvises til, at det er muligt, at anvende etableringskonti ved etablering i selskabsform og ved etablering i interessentskab. Samt at der i relation til fx reglerne om ophørspension ses igennem en holdingkonstruktion, i relation til reel/ikke reel virksomhed. Man kunne således indføre regler i retning af følgende: – Udlejning af fast ejendom anses ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. Dette gælder

dog ikke, såfremt udlejningen sker til et interessentskab, hvori ejeren eller dennes ægtefælle er medinteressent. Tilsvarende gælder det ikke, hvis udlejningen sker til et selskab, hvori ejeren og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har en indflydelse svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Dette ville løse et væsentligt problem ved de foreslåede ændringer. Også for andre erhverv. Således at skattereglerne ikke er til hinder for en forretningsmæssig virksomhedsstruktur Tilsvarende bør der i relation til ændringerne af momsreglerne tages samme hensyn.


Vi skal generelt henvise til vedlagte høringssvar fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, hvor vores tekniske bemærkninger til lovforslagene er anført. Venlig hilsen Landbrugsraadet & Dansk Landbrug

Skatteministeriet København, 25. marts 2009- [email protected]

- [email protected] [email protected]

Bemærkninger vedr. ”Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og andre love (Forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat)” NASDAQ OMX København, herefter Fondsbørsen, har modtaget Skatteministeriets udkast til lovforslag om skattereform, og har i den forbindelse med tilfredshed noteret sig, at udkastet berører nogle af de uhensigtsmæssigheder, der eksisterer vedr. beskatning af selskaber i forhold til derivater. I samme forbindelse vil vi dog indtrængende opfordre til en revision af de for private investorer asymmetriske og komplicerede skatteregler for aktiebaserede derivater og introducere enhedsbeskatning med følgende ræsonnement:

• De nuværende skatteregler hindrer i praksis, at private investorer – i modsætning til øvrige investorgrupper - kan afdække aktieinvesteringer.

• De nuværende skatteregler er usammenhængende og komplicerede - særligt for den private investor. Beskatningen sker i praksis efter tre forskellige regelsæt.

• De danske skatteregler er unødigt restriktive sammenlignet med de øvrige nordiske lande. • De nuværende regler hindrer derivaters naturlige understøttelse af aktiemarkedet og

begrænser derved likviditeten og en effektiv kapitalformidling. • Indførelse af en enhedsbeskatning kræver ingen finansiering – men vil tværtimod generere

yderligere skatteindtægter. Privates manglende mulighed for risikostyring Derivater har stor betydning for private investorers mulighed for at styre risici på aktieinvesteringer. Optioner og futures giver private investorer mulighed for at begrænse risiko og motiverer dermed til investering i aktier også i perioder med svingende aktiekurser. En ændret beskatning vil give den private investor samme muligheder for at styre risiko på aktieinvesteringer, som professionelle investorer har i dag og dermed en højere grad af sikkerhed i investeringerne. Private investorers opsparing vil derved på grund af den større sikkerhed i højere grad blive placeret i aktier til gavn for såvel investor, som de virksomheder, der får kapital via Fondsbørsen. Igennem en årrække er skatte- og placeringsreglerne for aktiebaserede derivater blevet liberaliseret med muligheder for at anvende derivater til afdækning af aktieinvesteringer for alle investorgrupper bortset fra de private investorer. Som direkte konsekvens af de kraftige kursfald på aktiemarkederne i forbindelse med 11. september 2001 og IT-boblen, blev det fundet nødvendigt at liberalisere skattereglerne om tab på aktier og aktiederivater for pensionssektoren. Frem til 2001 var pensionssektoren i vidt omfang forhindret i at foretage en afdækning af aktieinvesteringerne, hvilket var på grænsen til at blive et samfundsmæssigt problem. Behovet for afdækning fik endvidere


2(8)

Finanstilsynet til i 2003 at ændre placeringsreglerne, så Forsikrings- og Pensionssektoren fik mulighed for at afdække deres aktiebeholdninger. I 2004 fik også investeringsforeninger mulighed for at anvende aktiederivater i deres porteføljer, netop for at kunne modstå turbulente perioder, som kendetegner aktiemarkedet nu. Der er således et samfundsmæssigt behov for at kunne afdække aktierisici. Privates mulighed for afdækning i et nordisk perspektiv I de øvrige nordiske lande blokerer skattereglerne ikke for private investorers mulighed for at afdække aktieinvesteringer. I både Sverige, Norge og Finland er det således muligt for den private investor at modregne tab og gevinst på optioner og aktier mod hinanden. En nærmere illustration af den betydelige forskel mellem Danmark på den ene side og det øvrige Skandinavien på den anden er illustreret i bilag A. Det er Fondsbørsens klare holdning, at private investorer - som det er tilfældet i blandt andet vore nabolande – bør kunne anvende aktiebaserede derivater til afdækning af aktieinvesteringer. Det synes ulogisk, at skattereglerne behandler afdækning af en investering isoleret i nogle situationer, da dette strider med hele formålet med afdækkede forretninger. Det synes derimod logisk, at beskatningen af aktiebaserede derivater ses i sammenhæng med den skattemæssige behandling af det underliggende aktiv, som det er tilfældet i de andre nordiske lande. Den eksisterende beskatningsmodel for afdækkede forretninger har en negativ incitamentsstruktur, når en forretning f.eks. giver et afkast før skat på 23.400 kr., men efter skat giver et tab på op til 89.526 kr., illustreret med eksemplet i bilag A. Et velfungerende derivatmarked = Et forbedret aktiemarked De internationale aktiemarkeder har alle et veludviklet marked for noterede aktiebaserede derivater. Optioner og futures er netop blevet så populære på det globale plan, fordi de er med til at understøtte aktiemarkederne og give investorerne et nødvendigt værktøj til at styre deres investeringer. Derivatmarkedernes vigtighed og samfundsmæssige betydning illustreres ved, at de flere steder er på størrelse med aktiemarkederne. Fremtidige skatteindtægter De komplicerede og asymmetriske skatteregler udgør en signifikant barriere for at få et velfungerende derivatmarked i Danmark. En enkel og symmetrisk beskatning vil efter vores opfattelse indebære en betydelig stigning i de private investorers anvendelse af derivater til risikoafdækning sammenholdt med det nuværende niveau – der i et både Skandinavisk og globalt perspektiv er næsten ikke-eksisterende. Det er vores vurdering, at en øget anvendelse af derivater og en styrket aktiekultur endda vil have positive provenumæssige konsekvenser for staten, hvorfor en liberalisering af skattereglerne ikke blot ville være til gavn for private investorers muligheder for risikoafdækning, men også er en potentiel skatteindtægtskilde i et samfundsøkonomisk perspektiv. Forslag til symmetrisk beskatning af aktiebaserede finansielle kontrakter Vi forstår, der nu indføres en form for enhedsbeskatning af porteføljeaktier for selskaber, men at dette ikke er tilfældet for personer. Vi vurderer, at vi med nedenstående forslag har tilstræbt at imødekomme de hensyn, der tidligere er drøftet med Skatteministeriet. Den seneste tid har netop vist, at private investorer har behov for at anvende aktiebaserede derivater i forbindelse med afdækning af deres aktieportefølje. Eksemplet i bilag A viser, som nævnt ovenfor, at de nuværende skatteregler er en hindring for private investorers afdækning af risici. Her illustreres hvordan en afdækning, som før skat giver et positivt resultat, kan resultere i et negativt resultat efter skat.

3(8)

Forslag Vi foreslår følgende til indarbejdelse i kursgevinstlovens § 30 og § 32 om personers investering i finansielle kontrakter, også kaldet derivater - med tilsvarende justering i aktieavancebeskatningsloven: Aktiebaserede derivater bør beskattes sammen med den underliggende aktie og dermed omfattes af aktieavancebeskatningsreglerne, når

1. Kontraktens bærende element er markedsrisikoen på en eller flere aktier eller et aktieindeks, hvori de afdækkede aktier indgår

2. Kontrakten ikke indeholder elementer af andre underliggende aktiver 3. Kontraktens løbetid ikke overstiger en løbetid på 1 år ved indgåelsestidspunktet 4. Der ikke er indgået modgående kontrakter 5. Evt. at kontrakten er børsnoteret og afdækker risikoen på børsnoterede aktier.

Forslaget har til formål, at sikre sammenhæng og symmetri, når privatpersoner eksempelvis ønsker at afdække risikoen på en aktieinvestering. Når betingelserne er opfyldt, indebærer forslaget, at kontrakter indgået med henblik på afdækning af aktier undergives aktieindkomstbeskatning. Finansielle kontrakter kan imidlertid udformes med mange variationer. De betingelser, der stilles til de rene aktiebaserede kontrakter skal sikre, at afkastkomponenter som rente-, valuta- og råvarekontrakter m.v., der beskattes som kapitalindkomst, ikke via udformningen af kontrakter indbygges i aftaler, der beskattes som aktieindkomst og derved undergives en mere lempelig beskatning.

Betingelse 1 og 2 Der foreslås en afgrænsning til sikring af, at kun rene aktiebaserede derivater er omfattet, mens forskellige kombinationsprodukter ikke kan omfattes, uanset om en afdækning af markedsrisiko på aktier er et element i kontakten. Det gælder eksempelvis kontrakter, hvori der indgår elementer, hvorefter afregningen på udløbsdagen afhænger af valutakurser, olie- og elpriser m.v. Derimod er det ikke i strid med betingelserne for aktiebeskatning, at den underliggende aktie er denomineret i en valuta, når den finansielle kontrakt blot følger aktiekursudviklingen inklusive valutakurselementet, der knytter sig denne aktieinvestering. Der vil i finansielle kontrakter være et iboende element af rente, fordi der i prisfastsættelsen tages højde for, at betalingen sker på et fremtidigt tidspunkt, ligesom der for en præmiebetaling tages højde for en forrentning heraf, som uddybet herunder. Præmien på en option bestemmes af forventningerne til den fremtidige kurs, "aftalekursen", på det underliggende aktiv, og er dermed en kapitalisering af markedsrisikoen udtrykt ved den forventede kursforskel. Køberen af et derivat betaler allerede på aftaletidspunktet for denne fremtidige kursforskel, og som følge af denne tidsforskel er der et renteelement indregnet i præmien, dvs. en tilbagediskontering af præmien til aftaletidspunktet, da der i præmien vil skulle indregnes den forrentning, som sælgeren kan opnå af placeringen af præmien i løbetiden til almindelig pengemarkedsrente, f.eks. CIBOR renten.

4(8)

Renteelementet findes i alle finansielle aftaler, hvori optræder fremtidige betalinger. Renteelementet strider ikke mod begrænsning 1 og 2, når renteelementet er uvæsentligt. For at opnå et nominelt betydeligt renteelement, skal der konstrueres produkter med præmier, der er meget store både nominelt og relativt. Herved vil kontraktens bærende element imidlertid ikke længere være markedsværdien på aktier, og kontrakten undergives kapitalindkomstbeskatning. Betingelse 3 For meget lange løbetider kan renteelementet også for almindelige aktiekontrakter få en betydning. Til afgrænsning heraf vil betingelsen om, at aktieelementet er bærende ikke være tilstrækkeligt præcist. Derfor foreslås, at de aktiebeskattede finansielle kontrakter i tillæg til de øvrige krav ikke må have en løbetid på mere end 1 år. I praksis har langt hovedparten af almindeligt anvendte aktiebaserede finansielle kontrakter en løbetid på et år eller derunder. Begrænsningen, hvorefter reglerne udelukkende omfatter kontrakter, som på indgåelsestidspunktet har en løbetid på et år eller derunder, fjerner praktisk talt alle de instrumenter, hvor private investorer ved kombination af aktier og aktiederivater kan flytte renteindtægt til den lavere aktieavancebeskatning. Dog vil salgsretter, hvor der er meget stor forskel mellem aftalekursen (betydeligt højere end aktiekursen) og kursen på aktien på indgåelsestidspunktet, kunne skabe renteindtægter selv ved en løbetid på under et år. Et sådan instrument må betegnes som stort set risikofrit i forhold til markedsudviklingen for aktien, da der er meget begrænset sandsynlighed for, at aktiekursen kommer til at overstige den pris, som investor kan sælge aktien til, og derved er kun renteelementet tilbage. Et ekstremt eksempel på udformningen af en pengemarkedsplacering kunne være: Udgør aktuel markedsværdi på en aktie 100 og indgås en put option på at kunne sælge aktien til 1000 efter 3 år, kunne optionens værdi i dag udgøre 800 svarende til, at der om 3 år ventes at kunne hjemtages en gevinst på 900, mens betydningen af aktiekursudviklingen er minimal. Dvs. at der reelt snarere er tale om en pengemarkedsplacering, der skattemæssigt bør behandles som sådan. Kontrakten vil da heller ikke efter de opstillede kriterier kvalificere til aktiebeskatning, fordi det bærende element så langt fra er markedsrisikoen på aktier, og fordi løbetiden, der er afgørende for at få en renteeffekt, overstiger 1 år. Ved dels at begrænse kontraktens natur til at have aktierisikoen som det bærende element, og dels at begrænse løbetiden for aktiebeskattede kontrakter til 1 år, gøres elementet af iboende rente meget begrænset. Modgående kontrakter For at sikre symmetri og sammenhæng mellem beskatningen af derivater og de underliggende aktier, skal personer anvende et realisationsprincip ved opgørelsen af gevinst og tab på derivatet. Anvendelsen af realisationsprincippet indebærer en risiko for, at personer "ruller" indkomst fra indkomstår til indkomst ved oprettelse af modgående kontrakter, hvor gevinsten på den ene kontrakt

5(8)

udlignes af et tilsvarende tab på den anden kontrakt. Ved indkomstårets udløb realiseres den tabsgivende kontrakt, mens den modsvarende kontrakt med gevinst først realiseres umiddelbart efter indkomstårets udløb. Samlet går indkomsten for personen i nul, men som følge af skattelovgivningens almindelige periodiseringsregler opnår personen et fradragsberettiget tab i indkomståret, der først udlignes af den modsvarende gevinst året efter. Personen har dermed "rullet" sin indkomst til året efter, hvor øvelsen eventuelt kan gentages. For at undgå denne situation foreslås et forbud mod modgående kontrakter, hvorved indgåelse af sådanne indebærer, at afkastet af begge kontrakter behandles efter kursgevinstlovens regler. Tilsvarende bør der indsættes en bestemmelse, hvorefter en investor, der har urealiserede gevinster på aktier ved udgangen af indkomståret og har realiseret tab afdækningskontrakter (salgskontrakter), alene kan fremføre tabet til modregning i gevinster. Ønskes det ikke at gå ind i en definition af, hvornår en kontrakt er en afdækningskontrakt, kunne anvendes den allerede kendte definition af salgskontrakter. Udskydelsen af tabsfradraget bør alene ske så længe, der ved udgangen af et indkomstår er urealiserede tab på aktier. Tilsvarende gør sig gældende i den omvendte situation med gevinst på kontrakten og tab på aktien.

Behov for yderligere værn? De ovenstående 4 begrænsninger vurderes egentlig at være tilstrækkelige til at få regelsættet til at fungere i det aktuelle marked. Vurderer Skatteministeriet imidlertid, at kriteriet, hvorefter kontraktens bærende element skal være aktierisikoen, ikke er tilstrækkeligt i en afgrænsning af, hvad der kunne udvikles i fremtiden kan der indsættes en yderligere mere kvantitativ afgrænsning. Aktiebaserede derivater omfattes af aktieavancebeskatningsreglerne, når 1 En forud fastlagt betaling, herunder præmiebetaling på kontrakter, ikke overstiger 25% af

markedsværdien på den underliggende aktie eller indeks på indgåelsestidspunktet. En præmie kan dog altid udgøre 25 kr. pr. kontrakt på en underliggende aktie.

For at hindre, at der opstår tvivl om, hvornår aktien er det bærende element kan indsættes en maksimering af præmien. Præmien på et derivat må herefter ikke overstige et beløb, der svarer til 25 % af kursen på den underliggende aktie. For ikke at hindre et effektivt derivatmarked for aktier med relativt lave kurser, gælder denne maksimalpræmie ikke aktier med en kurs under 100 (ofte kriseramte virksomheder), idet præmien altid kan udgøre 25 kr. pr. kontrakt på en underliggende aktie. Begrænsningerne, hvorefter aktierisikoen skal være det bærende element og løbetiden ikke kan overstige et år, sikrer som vi ser det, at reglen om 25 kr. ikke bør kunne misbruges, selv hvis man indgik en aftale vedrørende en aktie med en lille styk-størrelse. Vurderer skatteministeriet der yderligere bør ske en afgrænsning kunne indføres en begrænsning således at kun traditionelle produkter omfattes. Det kunne gøres med krav om, at 1 derivaterne er optaget til handel på et reguleret marked, og afdækker risikoen på konkrete

børsnoterede aktier 2 modparterne er centrale modparter (clearinghuse) eller institutioner, der er underkastet tilsyn og

tilhører de kategorier, som Finanstilsynet har godkendt

Ovenstående begrænsninger kan sikre, at alene traditionelt handlede finansielle instrumenter bliver omfattet. Derved kan sikres, at der kun udformes produkter, som har en bred investor interesse og ikke særlige instrumenter for den enkelte investor.

6(8)

Fondsbørsen mener dog ikke, at disse begrænsninger er nødvendige, da de andre begrænsninger anses for at være tilstrækkelige, men anerkender at begrænsningerne vil følge aktieavancebeskatningslovens generelle systematik. Som tidligere påpeget mener vi, at de komplicerede og asymmetriske skatteregler udgør en signifikant barriere for at få et velfungerende derivatmarked i Danmark. En enkel og symmetrisk beskatning vil efter vores opfattelse indebære en betydelig stigning i de private investorers anvendelse af derivater til risikoafdækning sammenholdt med det nuværende niveau – der i et både Skandinavisk og globalt perspektiv er næsten ikke-eksisterende. Det er vores vurdering, at en øget anvendelse af derivater og en styrket aktiekultur endda vil have positive provenumæssige konsekvenser for staten, hvorfor en liberalisering af skattereglerne ikke blot ville være til gavn for private investorers muligheder for risikoafdækning, men også er en potentiel skatteindtægtskilde i et samfundsøkonomisk perspektiv. Vi står til rådighed for en drøftelse af forslaget. Med venlig hilsen

7(8)

Bilag A Skattemæssige implikationer i Danmark vs. Skandinavien ved Vestas-handel I følgende eksempel er anvendt en såkald protective put. Det er en populær strategi, hvorved investorer kan forsikre deres eksisterende aktieportefølje mod prisfald. Man ejer således nogle aktier, i det følgende eksemplificeret ved Vestas-aktier, man tror på kan stige. Investor har dog, som mange investorer i øjeblikket, en bekymring for fald og forsikrer derfor sin portefølje med put-optioner. Altså rettigheder til at sælge aktierne til en mindstepris. Denne pris kan f.eks. være den aktuelle dagskurs.

• Investor A har købt 7.000 Vestas aktier til en kurs på 420 kr. Kursen på Vestas er pt. 440, og investor A tror, at Vestas vil stige over dette kursniveau, men er dog som følge af den seneste udvikling på det danske aktiemarked bange for, at det kunne gå den anden vej for Vestas.

• Investor A har derudover 100.000 kr. og for at reducere risikoen på aktieinvesteringen, køber han 66 put optioner (svarer til 6.600 aktier). Put optionerne har en aftalekurs på 440 og koster 15 kr.

• Desværre går det ikke, som investor A antog, idet Vestas-aktien falder med 10% til kurs 396, og investor A har nu ikke længere den samme tiltro til Vestas som tidligere og ønsker derfor at lukke sine Vestas investeringer ned. I nedenstående tabel ses, hvordan gevinst/tab efter skat vil være i henholdsvis Danmark, Sverige, Finland og Norge. Investeringen ses isoleret, og der tages således ikke højde for andre investeringer eller fradragsmuligheder, investor måtte have.

Tabel. Oversigt over beskatning af børsnoterede aktier og aktiebaserede optioner for enkeltpersoner Danmark Optionen beskattes som kapitalindkomst (32%-59%). Aktien som aktieindkomst

(28%/43%/45%). Modregning ikke mulig mellem tab og gevinst på aktier og aktiebaserede derivater

Sverige Begge beskattes som kapitalindkomst (30%). Modregning af tab og gevinst mulig mellem visse aktier og noterede derivater. 70 pct. af overskydende tab kan modregnes i anden kapitalindkomst (f.eks. renteindtægter).

Finland Begge beskattes som kapitalindkomst (28%). Modregning mulig. Ingen særlig sondring mellem indkomst fra derivater og indkomst fra andre aktiver. Der er endvidere en vis modregningsadgang i andre kapitalgevinster

Norge Begge beskattes som indkomst (28%). Modregning mulig. Ingen særlig sondring mellem indkomst fra derivater og indkomst fra andre aktiver

Optionens markedsværdi på udnyttelsestidspunkt (440-396)*66*100 290.400Anskaffelsessum (15*66*100) 99.000Gevinst på optioner 191.400 Aktiernes afståelsessum (396*7000) 2.772.000Aktiernes anskaffelsessum (420*7000) 2.940.000Tab på aktier1 -168.000Samlet gevinst før skat 23.400

1 Tabet på børsnoterede aktier kan efter de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven anvendes til modregning i udbytter, gevinst og tilbagesalg vedrørende børsnoterede aktier. Vi er bevidst om, at Skatteministeren har fremsat et lovforslag (L86 2007/08), der såfremt det vedtages udvider adgangen til at fradrage tab på børsnoterede aktier, der konstateres d.1.1.2009 og senere. Skatteværdien af tabet på aktier vil efter disse regler udgøre 66.543 kr. forudsat at investor er ugift og ikke har anden aktieindkomst, hvorefter samlet gevinst/tab efter skat i eksemplet vil udgøre -22.983 kr./+11.469 kr. Lovforslaget er efter vores opfattelse et skridt i den rigtige retning med henblik på at understøtte den danske aktiekultur, men eliminerer på ingen måde de risici, der følger af den asymmetriske beskatning af aktier og aktiederivater

8(8)

Danmark Sverige Finland Norge 59% 32% 30% 28% 28% Skat af gevinst på option (191.400*skattesats)

112.926 61.248

Gevinst på option efter skat 78.474 112.926 Skat af samlet investering (23.400*skattesats)

7.020 6.552 6.552

Samlet tab/gevinst efter skat -89.526 -55.074 16.380 16.848 16.848 I ovenstående figur ses afkastet for den samlede investering efter skat. Som vist indebærer skattereglerne, at en privat investor i Danmark ikke har tilnærmelsesvist samme mulighed for at beskytte sig og udnytte sin forsikring mod tab på grund af den manglende mulighed for modregning af tab på aktier mod gevinst på optioner.

Side 1 / 1

Skatteministeriet

Skat erhverv

Ekstern høring over Forårspakke 2.0 – forslag til lov om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebe-skatning mv.

SKAT har haft forslag til lov om harmonisering af selskabers aktie- og udbytte-

beskatning i ekstern høring.

SKAT har ingen bemærkninger til forslaget.

Med venlig hilsen

Anne Katrine Salling [email protected] Direkte telefon 72370518

Hovedcentret Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk Ean. nr. 5798000033788 26. marts 2009 J.nr. 09-037084



Documents

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 263 Offentligt DEL bilag 2008-09/263.pdf · 2015-07-11 · Side 2 Journalnr. 115/13 Dok. nr. 216834-v1 aktier, idet udbytter såvel som avancer