1

Skriftlig musikteori A-niveau stx

Evalueringskriterier

for jazz-arrangement

September 2012

Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning

af

Niels Brynjolf og Kristian Larsen

2

1)

Indledning I 2010 forfattede Thomas Hammer og Erik Berg ”Evalueringskriterier for udsættelse af pop/rock-sang”. Der havde indtil da hersket nogen uklarhed omkring de præcise bedømmelseskriterier for denne disciplin. ”Evalueringskriterier” blev modtaget med begejstring, og mange musiklærere rundt om i landet følte sig nu mere sikre i både hvordan de skulle undervise i, og hvordan de skulle bedømme denne eksamensdisciplin. Nærværende skrift er en jazz-udgave af føromtalte ”Evalueringskriterier for udsættelse af pop/rock-sang”. Selvom der måske ikke har hersket lige så stor uenighed om bedømmelseskriterierne for jazz-opgaven, kunne en jazzudgave af førnævnte skrift, dog være en kærkommen mulighed for at finde en endnu højere grad af fælles konsensus for censorer og undervisere. For at lette tilegnelsen af dette skrift, har udgangspunktet for arbejdet været, at bruge samme op-bygning som i ”Evalueringskriterier for udsættelse af pop/rock-sang”. I Vejledningen for Musik A, 2010 står der om jazz-opgaven:

Derfor vil der også i dette skrift være fokus på arrangementsarbejdet og satsteknikkerne, mindre på fejlene. Der vil også her være bud på, hvilken løsning der er til 12 - 7 - og 02. Nu kan man jo løse jazzopgaven på mange måder, men eftersom stort set alle undervisere arbejder ud fra Brynjolf’s koncept med solovokal, 4.st. blandet kor, bas og trommer, vil langt den overve-jende del af de viste eksempler være for dette instrumentarium. De enkelte arrangementsværktøjer, der vil blive gennemgået, er næsten identiske med pop/rock-udgaven:

For denne opgavetype gælder stort set alle forhold nævnt under pop/rock, her-under den progressive opbygning af indlæringen og bevidsthed om stemmefø-

ring, overgange, slutninger, breaks og lifts. Jazzmusikken er af natur meget liftet, og det er centralt at eleverne forstår og

kan anvende den ofte synkoperede melodik og rytmik.

Bas Kor Prosodi Close harmony Trommer Modstemme

1) Niels Brynjolf: Jazz-arrangement, Systime 1995

3

Bas, 2-beat

Bas, 2-beat til 02

Basstemmen er en ren grundtonebasstemme. Der er godt nok varieret mellem halvnoder og punk-terede fjerdedele, men der er ingen forbindelse til melodien. Eleven har desuden ikke opdaget, at melodien har lang optakt. Helnoden i t. 7 medfører manglende markering af 3-slaget. Takt 8 skif-ter ikke til 4-beat som signal til nyt formafsnit. Men stemmen fungerer.

Heller ikke her fornemmes optakt til A-stykket. Der er gjort små forsøg på udfyldning, men de fo-rekommer tilfældige og uden at forholde sig til melodien. Fjerdedels-triolen i t. 3 er ikke tilladt sammen med swing-triolen i melodien. Der er spring til og fra akkordfremmed tone (også 8-parall.) t. 4. Heller ikke her er der 4-beat i t. 8 som signal til nyt formafsnit.

4

Bas, 2-beat til 7

Klar optaktsfornemmelse, udfyldning i t. 1, 3, 5, 7 i relation til melodiens rytme. Manglende for-tegn i t. 3, spring fra akkordfremmed tone t. 5, uheldig samklang ved liftet t. 6. Lidt fantasiløs tre-klangsbrydning t. 7. Ellers udmærket variation i bassens rytmer.

Klar optaktsfornemmelse. Ensformig rytme i punkterede fjerdedele t. 1-6 , korrekte noder, men stemmen forholder sig ikke til melodien. Uheldig samklang ved liftet t. 6.

5

Bas, 2-beat til 12

En 2-beat bas-løsning med stor variation i rytmen. God vekslen mellem trinvis og springvis bevæ-gelse. ”Hullerne” i melodien er fint fyldt ud. Der er tilstræbt modbevægelse med melodien. Klar optaktsfornemmelse. I alt en stemme der forholder sig til melodien.

En løsning med samme kvaliteter som ovenstående.

6

Bas, 4-beat Bas, 4-beat til 02

Følgende nodeeksempel er temmelig konstrueret, men hvis man på kun 8 takter skal give et bud på en 4-beat basstemme til 02 uden for mange grundtonefejl, er eksemplet repræsentativt for mange af de almindeligste fejl.

Bas-signalet i takten før B-stykket skal være 4-beat. Spring til og fra akkordfremmed tone t. 9, 13, 15. Umelodisk bevægelse t. 10 og 13. Foregriben af ny grundtone t. 11-12. Der mangler 2-slagsmarkering t. 14. Ustillistisk oktavomlægning t.15-16 ,1-3-1, bedre: 1-5-1.

En pæn løsning, men 5-parallellerne t.16-17 klinger ikke godt og kunne være undgået. Oktav-parallellerne er under alle omstændigheder ikke tilladte. Tonen D t. 11 er for dyb. Derudover er der spring til og fra akkordfremmed tone t. 15.

Bas, 4-beat til 7

7

Bas, 4-beat til 12

En basstemmes vigtigste opgave er at bekræfte akkorderne. I dette eksempel er alle akkorder for-beredt gennem ledetone, trinvis bevægelse eller gennemgang fra kvinten. Om man skal det ene eller det andet, afhænger af hvilken samklang det giver til melodien. Her er der skabt gode sam-klange. De 2 ”chassé-trin” (2 ottendedele) i t. 12 og 16 sikrer, at 4-beat-stemmen ikke ”tramper” hele vejen. (De små ”chassé-trin” betragter vi som ”ekstra-guf”. De skal dog bruges med måde). Der er så vidt muligt skabt modbevægelse til melodien.

Kor

Det forventes at eleven kan udtyde de ca. 13-15 fir– og femklange som en typisk jazzopgave inde-holder. Disse akkorder skal så arrangeres med følgende virkemidler: Flydekor, medstemmer og korsvar. Stemmerne kan ligge tæt eller i drop2 position, eller en blanding. Koret skal hele satsen igennem have en korrekt tekstbetoning, også i afsnit med flydestemmer skal der lægges en ”tekst” (f.eks. du-ah), som følger taktens betoninger. Hvor koret har medstemmer skal der laves korrekte lift sammen med melodien, og ved korsvar, hvor koret låner rytme fra melodien, skal melodiens lift (hvis der et sådant) bruges i korsvaret. Afsnit med flydestemmer er gode til at skille medstemmeafsnit og korsvar ad, så man undgår tekstsammenstød.

8

Dette er en absolut minimumsløsning. Men hvis alle akkorder er korrekt udtydet, stemmerne bevæger sig efter flydekorets regler og er forsynet med en sangbar tekst, er det svært at argu-mentere for at løsningen kan give mindre end 4. Men hvis en sådan minimumsløsning indeholde stemmeføringsfejl og forkerte akkorder, nærmer karakteren sig 02.

Kor til 2-4

Teach me Tonight (2011/1)

9

Kor til 7

Som det ses er det den samme sats, der ligger til grund, blot er der tilføjet • medstemmer, takt 4 • et lille korsvar, som rytmisk er placeret, så det har samme trykfordeling i teksten som melo-

dien, takt 1 • samt et lidt længere korsvar, hvor melodiens lift er bevaret, takt 7-8 • Endelig er flydekoret rytmiseret med punktering og lift i takt 5 Eleven har lært, hvad hun skulle, og der kan godt accepteres enkelte fejl til et 7-tal. Er satsen helt fejlfri er det tæt på et 10-tal.

10

Kor til 12

Den dygtige elev er i stand til at gennemskue opgavemelodiens muligheder, og kan disponere sine virkemidler, så satsen virker helstøbt. Bruger man drop2 beliggenhed også i A-stykkerne afveks-lende med tæt, giver det mulighed for en mere varieret stemmeføring. En sådan sats indeholder så mange satsmæssige kneb, at man godt kan acceptere enkelte ”slåfejl” og alligevel give 12

Teach me Tonight (2011/1)

11

Prosodi Hvad angår prosodi, er problemstillingen ikke anderledes end beskrevet i ”Bedømmelseskriterier for udsættelse af pop/rock-sang”. Da der i jazzopgaver ofte optræder mange korsvar, er det vigtigt at korsvaret lægges rytmisk rig-tigt.

Korsvarets betoninger er ”vendt om” i forhold til melodiens

Close harmony Arrangementsværktøjet Close harmony — Blokstil —Thickened line, eller hvad man nu foretræk-ker at kalde det, anser vi for at være så vanskeligt at arbejde med, at har man lært teknikken, uden at lave alt for mange tekniske fejl, har man som minimum klaret denne del til 7. Teknikken indebærer stillingtagen til mange akkorder på kort tid, og harmonisering eller ikke har-monisering af akkordfremmede toner. Derfor vil de følgende eksempler være til bedømmelsen 7 - 10 - 12.

Close harmony til 7

Løsningen til 7 er løst i tæt beliggenhed hele vejen uden hensyntagen til store spring i melodien. Der forekommer liftfejl, ellers er akkorderne korrekt udtydet. Tenor og bas er i t.2 1-slaget placeret over deres ambitus.

12

Også her er akkorderne korrekt udtydet, men der er voicingsfejl: Parallelle sekunder i T+B t. 1-2, umelodisk forst. 2 i A t.1-2, alt for store spring t. 3 4 til 4og.

Close harmony til 10 (12)

Her er der anvendt en vekslen mellem tæt beliggenhed og ”drop-2” teknik for at give bedre voi-cing, hvor melodien foretager store spring. På Gm7 i t. 3 er meloditonen opfattet som udvidel-sestonen ”11” .

Som udgangspunkt er løsningen her drop-2, men det store spring på 4-slaget i t. 3, kræver spredt til tæt beliggenhed. Der er dog stadig på dette sted store spring i A (ikke godt) og T.

13

Nogle hold når at få lært den mere avancerede close harmony-teknik med ud-harmonisering af akkordfremmede toner med dim-akkorder, diatoniske gen-

nemgangsakkorder eller kromatisk nabo-akkorder. Hvis dette gøres korrekt, anser vi det for at være langt over det stillede krav.

Eftersom eleven ikke kan opnå mere end karakteren 12, vil en avanceret close harmony bøde for evt. mindre gode passager i opgaven.

Close harmony til 12 (+)

I denne løsning er der i særlig grad tænkt i god kor-voicing (parallelføring med melodien i bassen i t. 1). Den lidt usædvanlige drop 2+3 løsning på 1-slaget i t. 2, giver også en roligere voicing.

De voicingsmæssige problemer med forstørrede intervaller, er her løst. Med udgangspunkt i tæt beliggenhed, dannes der er smuk modbevægelse til melodien. De store spring fra før på 4-slaget til 4og i t. 3, er løst ved drop 2+3 på 4-slaget. Desuden er der foretaget en reharmonisering af A7 til den langt mere fyldigere A9.

14

Trommer

Traditionelt lægger trommerne i et jazz-arrangement sig tæt op ad bassen. Spiller bassen 2-beat, spiller trommerne almindeligvis ”på tirsdag”-rytme på hi-hat eller med whiskers på lilletrommen. Spiller bassen 4-beat, spilles ”på tirsdag” på ride-bækken. Om stortrommen så skal markere 1+3-slaget og lilletrommen 2+4-slaget, er der delte meninger om. Stortrommen i jazz bruges bedst til at markere nye formdele (sammen med crash-bakkenet), og som støtte for karakteristiske rytmer i arrangementet. Lilletrommen gør sig i grundfigurerne bedst som kantslag enten på 2+4 eller kun på 4.

Trommer til 02

En sådan trommestemme må være et absolut minimum for at få 02. Stemmen er korrekt noteret, men består kun af en (tung) grundrytme + et standard-fill. Stemmen har ingen forbindelse til arran-gementet. En bedre minimumsløsning, dog stadig uden forbindelse til arrangementet, ville være:

En højere bedømmelse end 02, ville afhænge af, i hvor høj grad trommestemmen ”støtter” markan-te rytmer i arrangementet, f.eks.: Lifts, fjerdedelstrioler, shots, fills. En god trommestemme vil dog altid tage udgangspunkt i en gennemgående grundfigur der på sær-

lig udvalgte steder udvides med ”støtterytmer”. Trommestemmen må aldrig få overtaget ved hele tiden at byde ind med markeringer. Der er selvsagt en forudsætning for en god trommestemme, at arrangementet indeholder markante rytmer. Et godt arrangement vil starte forsigtigt, øge intensiteten og slutte mere aktivt.

15

Trommer til 7

16

Trommenoderne er korrekt noteret. Der er gode fills i optakten (dog rigelig voldsom i.f.t. den lan-ge optakt) og i næstsidste takt. Et”for-fill” i 3. sidste takt virker OK da der ikke foregår så meget i den takt. Ellers findes kun trommestøtte i A2 t.1. Korstemmen giver heller ikke megen inspiration til støtte i trommerne.

Trommer til 12 (+)

17

Denne trommestemme har en meget aktiv korstemme at spille op til. Det giver gode muligheder for shot-støtte og lift-støtte. Crash-slaget + stortrommen på 1. slag i A2, støtter forminddelingen. Stortromme-”fjederen” i A2 t. 20 lægger op til off-beat-liftet efterfølgende. En trommestemme der i særlig grad forholder sig til arrangementet.

18

Modstemme En modstemme (en-stemmig, instrumental) i et jazzarrangement er typisk en stemme, der har et selvstændigt liv, bygger på riffs og har ikke, på samme måde som i et poparrangement, karakter af udfyldningsstemme der hvor melodien har ”huller”. Den vil også typisk bygge på melodiens ak-kordforløb i stedet for at afspejle temaets melodiske forløb. I vores ”eksamensrettede” jazz-stil ser vi dog gerne, at den i hvert fald afspejler melodiens rytmi-ske forløb, således at den byder ind med komplementærrytmik i forhold til melodien. Samtidig gælder her, at modstemmen selvfølgelig også skal tilpasses basstemmen, så der ikke kommer f.eks. parallelle oktaver og dårlige samklange. Man skal også passe på, at stemmen ikke bare ”jagter” den sidste tone i en treklang. I Brynjolfs jazzarrangement-koncept er der ikke lagt op til en en-stemmig modstemme. Skulle nogle, i andre arrangementsformer, lave en modstemme, kunne det gøres på baggrund af de halv– og hel-tonetrin, der naturligt ligger i akkordfølgen. En såkaldt ledetone-stemme.

Denne modstemme virker tilfældig, der er ingen melodisk idé. Samklangene mellem modstemme og melodi er det meste af vejen OK. Der er stemmeføringsfejl t.1-2. Rytmen i sidste halvdel er ro-det.

Modstemme til 2 - 4

19

Modstemme til 7 - 10

Her er der en klar melodisk idé (noderne med ring om), og stemmen fungerer individuelt fornuf-tigt. De parallelle oktaver i t. 4 og 5 trækker ned, og samklangene er ikke alle steder gode. Der afrundes her fint til 1. takt i B-stykket.

Modstemme til 12

Denne modstemme har gode samklange, har melodisk struktur og indeholder stilliske træk som lifts, komplementærrytmik og kromatik. Også her afrundes stemmen fint til 1. takt i B-stykket.