16
Juli 2012 SOCIAL demokraterne ODENSE

Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Fælles medlemsblad for Socialdemokraterne i Odense.

Citation preview

Page 1: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

Juli 2012

socialdemokraterne

od

en

se

Page 2: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

2 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

VelkomstAf Peter Lykkegaard Hansen, formand for DSU

Odense og chefredaktør for denne udgave af

”Socialdemokraterne i Odense”

Kære kammerat

Folketingsvalget er nærmest kun lige overstået og allerede nu begynder vi at rette øjne mod de kommende valg. Menighedsrådsvalg i november 2012 og Kommunal- og Regionsvalg i november 2013. Vi lever heldig-vis i det demokrati, hvor vi har friheden til at vælge og vores arbejde, som socialdemokrater, handler jo dybest set om valg. Så vi bliver ikke slået ud af, at der altid er et officielt valg rundt om hjørnet. At være po-litisk aktiv handler om at truer vælge. Hvilke personer skal have mere, hvem skal have mindre. Vi socialdemokrater vælger solidariteten, mens borgerlige vælger egoismen. Vi vælger at alle skal have en chance i li-vet, også de svageste og at de stærkeste skal bærer de tungeste bryder.

Dette medlemsblad handler om valg – de officielle, hvor vi skal have valgt vores kandidater, vores egne valg i vores parti, hvad vil vi vælges på. Bladet handler om historiske valg, og om de valg vi skal tage i vores parti. Det handler om valget, når man går fra dsu’ere til socialdemokrat og at vi vælger fællesskabet ved at samles 1. maj hvert år.

At være socialdemokrat handler om at truer vælge – tage de sværeste valg. Ikke bare valg, som er mest behagelige eller som flest synes godt om. Nej, vi socialdemokrater tager de sværeste valg og det kan vi fordi vi har de stærkeste værdier: Frihed, lighed og solidaritet.

God læselyst.

Hilsen Peter Lykkegaard Hansen, på vegne af redaktionsgruppen.

Indhold

”Siden sidst” i DSU ....................... 4

Frit Forum Odense igen på benene ............................ 5

På to ben ind i fremtiden ........... 6

Unge socialdemokrater, gamle partisoldater og så alle os andre ....................... 7

1. maj ...........................................8-9

Unge visioner i en krisetid! ...... 10

Valgår 2013 – nu skal vi levere! ..................... 11

Da Odense blev socialdemokratisk ...................... 12

Ret og pligt – også for Socialdemokratiet .. 13

Valget handler om politisk mod ................................ 14

Aktive medlemmer .................... 15

Andre aktiviteter hos Socialdemokraterne i Odense 2012 ............................. 16

Kolofon

Medlemsblad for Socialdemokraterne i OdenseNr. 1, 2012

ChefredaktørPeter Lykkegaard Hansen

RedaktionsgruppePeter Lykkegaard HansenMerethe Daugaard

Layout og trykClausen Grafisk

Page 3: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 3

Den 19.november 2013 er der Byråds og Regionsvalg. Det er her de nuvæ-rende valgte står til regnskab overfor vælgerne, men også her at visionerne for fremtiden vurderes af vælgerne.

Forberedelserne til valgene er allerede startet og vi er i vores parti nu nået så langt, at Spidskandidaten er blevet valgt på vores Repræsentantskabsmøde i maj. Det blev, ikke uventet Borgmester Anker Boye som enstemmigt blev valgt ved applaus, til at stå i spidsen for vores hold til valget 2013. I den krisetid vi le-ver i, er der ingen tvivl om, at Anker er den eneste der kan føre os, og dermed byen, mindst smertefuldt igennem næste periode. Anker har en meget stor erfa-ring og en masse visioner for byen som medføre at investorer udefra tror på Odense og vil Odense. Denne udvikling

og investering i byen er jo DET, som skal give os flere arbejdspladser og dermed skatteindtægter som skal betale vores velfærd fremover.

De øvrige socialdemokratiske kandida-ter er ved at blive fundet nu - og sidder du og tænker på, at du kunne være kan-didat, så er det tiden at tage fat i din lo-kale partiforeningsformand.

For mange virker det uoverskueligt at stille op som kandidat, mange spørgs-mål trænger sig på, bl.a.: ”Jeg føler mig ikke politisk dygtig nok” - ”Jeg ved for lidt om mange områder i kommunen” - ”Min familie skal først og fremmest pas-ses” - ”Jeg har jo børn” - Undskyldnin-ger som for den enkelte kan være rele-vante, men hvis vi mener noget med demokratiet, er det vigtigt at vi får så

bred sammensætning af listen som mu-ligt. Dette gælder uanset om man er ung, gammel, kvinde, mand, med an-den etnisk baggrund o.s.v.. Hvis du bli-ver valgt vil du få meget indsigt og viden om vores fælles samfund og derved klart berige dig selv, din familie og dine omgivelser. Glæden, indsigten og an-svaret, vil klart overstige dine bekymrin-ger ved at du stiller op.

Ring og tag en snak med din partifor-eningsformand og kom så med på vores hold. Sidste frist er lige efter sommerfe-rien, men gør det nu.

Byen har brug for socialdemokrater der går ind for: Udvikling af byen, fælles-skab, solidaritet og velfærd, især for dem som har det sværest.

Leder

Leder

1. maj 2012 Foto: Michael Carlsen

Af Leif Knudsen, formand for socialdemokraterne i Odense.

Page 4: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

4 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

DSU er en organisation i konstant udvik-ling, både nationalt og lokalt, og det kan derfor være svært at holde trit med hvad der sker. Jeg vil her forsøge at gøre rede for den seneste tid i DSU.

Vi har først og fremmest holdt vores 39. kongres, hvor der blandt andet blev valgt ny, national, ledelse. Peter Hum-melgaard har, efter 4 år i spidsen for DSU, givet stafetten videre og kongres-sen valgte enstemmigt Camilla Brejner Schwalbe som ny forbundsformand.

DSU har, ligesom partiet, måtte ændre kurs og diskutere hvad vores position skal være, nu hvor vi ikke længere er et oppositionsparti, men derimod i rege-ring. Alt i mens partiet oplever menings-målinger helt nede på 16,9 %, er DSU en organisation i fremgang. DSU har, på bare et år, oplevet en medlemsfrem-gang på 30 %. Man kunne fristes til at spørge, hvad det er vi formår, som par-tiet ikke gør. Er det vores flabethed – dét, at vi taler lige ud af posen? Vi stiller os kritiske, og endda sommetider uforstå-ende, overfor regeringens valg, og viser at vi ikke er regeringens lakajer, men at vi derimod selv har en holdning til tin-gene. Som Helle Thorning-Schmidt ud-talte til receptionen for den afgående

ledelse i DSU: ”Den man togter elsker man og DSU elsker os meget højt!”

Med det sagt skal der ikke herske nogen tvivl om, at DSU er glade for den nye regering og det arbejde den udfører. Vi er glade for, at man vil sætte skatten ned på arbejde. Vi er glade for at dagpen-geperiodens udløb er udskudt med et halvt år for ledige og vi er specielt glade for, at der er blevet givet 3.000 flere skolepraktikpladser til erhvervsskoleele-verne.

Det er ikke kun på nationalt plan, at DSU er i rivende udvikling. DSU er en organisation fyldt med lokalafdelinger ude i landet, der hver dag arbejder hårdt for et rødere Danmark.

DSU Odense har haft mange spænden-de og lidt alternative aktiviteter den se-neste tid. Jeg nævner i flæng: En rundtur på Albani-bryggeriet med tilhørende middag og øl ad libitum, et spændende oplæg fra en fængselsbetjent om livet i Nyborg Statsfængsel, Grundlovsdag i Volssmose hvor bl.a. Isam B fra Outlan-dish leverede underholdningen og se-nest har vi debatteret med den nyligt valgte næstformand i DSU, Alexander Grandt Petersen, hvad vi i DSU skal sæt-

te fokus på den næste kongresperiode. Sidstnævnte arrangement er jeg person-ligt meget begejstret for, da det er en mulighed for alle medlemmer at få di-rekte indflydelse på organisationen.

Alt i alt har den seneste tid i DSU været fyldt med forandringer og udvikling, men det er i sandhed en spændende tid, både at følge med i udefra, men også at være DSU’er i!

”Siden sidst” i DSU

Af Nanna Meilby Madsen, næstformand i DSU Odense

DSU Odense besøger Albani, 18. april 2012

Følg med i DSU Odenses aktiviteter på:

Hjemmeside: http://dsu-odense.blogspot.com/

Facebook-siden ”DSU Odense”

FAKTA

Page 5: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 5

Efter en del års fravær, er Frit Forum Odense igen startet op med ny gejst og gåpåmod. Første arrangement blev en stor succes.

Odense har i en del år savnet en social-demokratisk studenterforening på uni-versitet, hvor unge studerende kan de-battere, netværke og være med til spændende arrangementer. Det er der nu gjort noget ved.

For dem der ikke kender Frit Forum, så startede Frit Forum i 1943 med Erhard Ja-cobsen som den første formand. Navnet dengang var SS (Socialdemokratiske Stu-derende), men da forkortelsen havde sto-re associationer til en anden ”forening” på det tidspunkt, valgte man hurtig at æn-dre navn til Frit Forum. Navnet Frit Forum beskriver meget godt foreningens hoved-formål: Nemlig at have et frit forum, hvor man med socialdemokratisk baggrund kan diskutere relevante politiske emner, men hvor diskussionen er mere vigtig end det at blive enig. Der er afdelinger af Frit Forum i Ålborg, Århus, i København og på RUC. Foreningens hovednerve er stu-denterpolitik, men foreningen tager alle aktuelle politiske emner op.

Frit Forum har en stor historie, hvor tidli-gere fremtrædende medlemmer blandt andet tæller Socialdemokratiske kory-fæer som Mogens Lykketoft, Svend Auken og Poul Nyrup, mens nuværende ministre som Bjarne Corydon, Nicolai Wammen samt MEP Dan Jørgensen alle sammen er startet i Frit Forum.

Men hvorfor mener vi at det er så vigtigt med nogle socialdemokratiske stude-rende på Syddansk Universitet? Syd-dansk universitet har budgetter der årligt indeholder rigtig mange millioner. For-delingen af disse midler - og hermed studenterpolitikken – kan ikke blot ind-snævres til at omhandle lokalfaglige in-teresser som flere stikkontakter i loka-lerne og bedre fester – om end dette også er vigtigt. Når universiteterne tager stilling til hvordan disse mange millioner skal fordeles, og hvordan universiteter-nes profil udadtil skal formes, har dette både socialpolitiske og faglige konse-kvenser for hele samfundet. Derfor er studenterpolitiske beslutninger nødven-digvis også samfundspolitiske. Studen-terpolitikken er derfor et reelt politisk anliggende og her mener vi, at den so-cialdemokratiske tilgang er vejen frem.

Frit Forum Odense havde deres første arrangement d. 2. maj, hvor Dan Jør-gensen og Morten Messerschmidt var blevet inviteret til en debat om EU og fremtiden for EU. Her dukkede der hele 80 mennesker op på universitet, hvor både tilhørere med gode spørgsmål og politikerne med skarpe svar var meget engagerede i debatten.

Til efterårssemesteret forventer vi at komme rigtig i gang, med en masse fede arrangementer som vi netop nu er i gang med at arrangere. Vores håb og mål er, at vi minimum hver 14. dag kan have et debatarrangement med frem-trædende politikere, professorer, jour-nalister eller andre der kan være med til at skabe en debat. Derudover er vores mål, at få skabt grundlaget for en god socialdemokratisk forening på universi-tet. Det har Odense brug for.

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om foreningen, så klik ind på www.frit-forum.dk eller kontakt Formand Mads Hersbøll på Tlf.: 31 31 74 64, eller Næstformand Hüseyin Yücel på Tlf.: 31 21 51 82.

Frit Forum Odense igen på benene

Af Mads Hersbøll, formand

Page 6: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

6 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

På to ben ind i fremtiden

Et tilfældigt sted i Danmark. Det kunne være hvor som helst.

På det årlige møde i grundejerforeningen diskuterer man heftigt den manglende græsslåning på nogle arealer op til en kommunal vej. ”Det er kommunens ansvar” siger en af deltagerne straks, og en anden stiller så pludselig spørgsmålet: Hvem er kommu-nen? Er det ikke også os? Det er da os, der finansierer den via skat-terne. Hvis valget står mellem at prioritere vel-færden til vore svage borgere og slå græs-set hos os, der i forvejen har hus, bil - og masser af kræfter og græsslåmaskiner? Hvad vælger vi så? Så enkelt kan det i virkeligheden stilles op, når vi skal se på de kommende års udfordringer også i Odense Når vi Socialdemokrater går til valg næ-ste år er det vigtigste budskab til borger-ne i Odense, at vi har to store udfordrin-ger i Odense og de hænger tæt sammen. For det første skal Odense have flere jobs. Vi har fortsat omkring 100.000 jobs i Odense men vi har desværre også en ledighed på mere end 8 %, der er langt over landsgennemsnitet. Forudsæt-ningen for, at vi kan finansiere vores vel-færd, er at flertallet af os arbejder og kan betale til fællesskabet. Og væksten kommer ikke af sig selv. Ganske vist flytter flere og flere menne-sker ind til byerne overalt i verden - også i Danmark. Globalt vurderer OECD, at 180.000 mennesker over hele kloden hver eneste dag året rundt flytter fra lan-det og ind til byerne.

Det er et stort tal. Men det er ikke givet, at alle byer er vindere. Nogle byer vil opleve tilbagegang, mens andre vil opleve vækst. Det drejer sig om at klare sig i den glo-bale konkurrence, og det kræver investe-ringer i infrastruktur, i uddannelse, i kultur - og i al den velfærd, der skal være med til at understøtte et ordentligt samfund.

Derfor byudvikler vi med letbane, nyt OUH og hele udviklingen af campuspro-jektet, omdannelsen af havnen, omdan-nelsen af Thriges B. Gade, Musik og Tea-terhus, plus en imponerende mængde af andre enkeltinvesteringer. I alt omkring 25 mia. kr. over det næste 10 år.

Det er utrolig vigtigt at slå fast, at de mange tiltag ikke skal ikke ses som en-keltstående projekter men som perler på en snor. Vi lægger grunden til fremtidens arbejdspladser, som ikke kommer til at udspringe af traditionel industri, men af specialiseret viden og evnen til at skabe nye virksomheder, ny forskning og mas-ser af uddannelsespladser.

For det andet er en hovedudfordring, at vores velfærdssystem er under et vold-somt pres. Der er store underskud på de statslige budgetter overalt i EU. Langt flere borgere vil i det kommende tiår for-lade arbejdsmarkedet, og færre vil banke på for at komme ind.

Langt flere borgere vil i løbet det næste årti komme op i en aldersgruppe, hvor de - lige som den foregående generation - meget forventelig vil kigge efter hjælp eller tilskud fra de offentlige kasser til alt fra sygdomsbehandling, briller, tænder,

høreapparater, velfærdsteknologi i hjem-met, der kan lette dagligdagen o.s.v.

Listen er meget lang, og nye ønsker ud-vikles til stadighed. Vi har bare ikke råd til at imødekomme alles ønsker. Vi ved, at i løbet af få år, så stiger antallet af borge-re, der forlader arbejdsmarkedet, og de erstattes langt fra af nye kræfter.

Det stiller krav på to fronter. Kommunen skal prioritere hele tiden for at få midler-ne til at slå til, og borgerne i Odense skal blive langt bedre til at hjælpe hinanden og sig selv, både for at spare penge, men simpelthen også for at skaffe hænder til at løfte nogle af de opgaver, som vi har i vores lokalesamfund, og som ikke kræver specialiseret viden.

Og så er vi lige tilbage ved udgangs-punktet i grundejerforeningen, fordi det lige præcis er i vores egen dagligdag, at vi skal være opmærksomme på, hvordan vi kan gøre tingene lidt anderledes, lidt smartere, måske ændre lidt på de høje forventninger til hinanden og til ”syste-met”, være klar til at også at give en eks-tra hånd. Fremtidens velfærd grundlægges på to ting: fremtidens arbejdspladser og de værdier, der ligger her og så den indsats, som vi i fællesskabet og dagligdagen kan løfte for hinanden. Det er de to ben, og man kan ikke humpe på det ene, uden at bruge det andet. Det er faktisk essensen af det kommunal-politiske program, som vi går til valg på i Odense.

Af Anker Boye

Page 7: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 7

Vi er et mangfoldigt parti, takket være vo-res store medlemstal. Vi favner bredt; både den pensionerede arbejder, den of-fentligt ansatte familiemor og den unge gymnasieelev kan finde en plads hos So-cialdemokraterne og spille en aktiv rolle i vores organisation.

Rundt omkring i Odense har vi dygtige og arbejdsomme foreningsbestyrelser, der arbejder hårdt og dedikeret for at skabe debat blandt og aktiviteter for vo-res medlemmer. Vi kan alle med stolthed og misundelse kigge mod DSU’erne og deres fantastiske energi. Hver især gør vi tingene på vores egen måde, vi ved hvad der virker lokalt fordi vi kender vores medlemmer. Vi holder fast i vores tradi-tioner, for i dem finder vi tryghed og gen-kendelighed.

Men, det helt store men… Vores med-lemstal er stødt faldende. Vi ved også alle sammen at de fleste partiforeninger – ikke bare i Odense, men i hele landet – kæmper med at lokke folk til deres arran-gementer. Nogle gange kan det føles som en ørkenvandring at få et nyt arran-gement stablet på benene. Når først alle de praktiske ting er på plads, oplægshol-deren er booket, mødet er annonceret, ja så starter den virkelige kamp. Så skal vi lokke folk til. Og gerne flere end ’the usual suspects’.

I vores partis bagland har vi en stor, uud-nyttet ressource. Socialdemokratiske væl-gere mellem 25 og 40, år der engang har været medlem af DSU, men som aldrig fik meldt sig ind i moderpartiet, da de blev lidt for gamle til DSU. De stemmer social-demokratisk hver gang, de sympatiserer med vores parti, de er ofte ressourcestær-ke og engagerede mennesker, der delta-ger aktivt i foreningsliv og lokalsamfund. Så hvorfor ikke hos os? Hvordan skaber man et tilhørsforhold, der naturligt udvik-ler sig fra at være gammel DSU’er til at være ungt partiforeningsmedlem?

Vi skal sammen bygge bro mellem gene-rationerne. Jeg tror på at en ung DSU’er kan få glæde af at høre om de perspekti-ver et partimedlem med 20 års erfaring fra arbejdsmarkedet har på uddannelses-politik. Og jeg tror at et partimedlem, der har været SOSU-hjælper i 20 år kan få inspiration af at høre en ung DSU’ers vi-sion for ældreplejen i vores land. Jeg tror vigtigst af alt, at hvis i sammen tager de-batterne, så kan vi inspirere hinanden, udvikle ideer og skabe en dynamik i vores foreninger, der gør os stærkere end no-gensinde før.

Alle kan bidrage til denne udvikling. Alle kan prøve at være nytænkende i deres partiforening, at være inkluderende og åbne. Men måske har vi også brug for et skub.

Jeg foreslår at nedsætte en visionsgrup-pe, bestående af repræsentanter fra DSU-ledelsen, Frit Forum, fællesledelsen og byrådsgruppen, der skal være spyd-spids for dette projekt. Målet skal være at skabe en god overgang fra det at være ung i vores parti, til at være voksen. Og vejen er at nytænke og tilpasse måden hvorpå vi kommunikerer til denne alders-gruppe, så vi automatisk trækker dem fra DSU og til moderpartiet. Gruppen skal også skabe 3-4 gode, fælles arrange-menter årligt, hvor vi sammen debatterer og socialiserer. Jeg sætter mig gerne for bordenden!

Formår vi at holde fast i de mennesker som ellers ’falder ud’ af vores parti, at til-passe vores udbud af aktiviteter til dem og fortsat engagere dem, så opnår vi ikke blot et større medlemstal og et højt aktivi-tetsniveau i vores partiforeningen. Vi vil også være med til at sikre at det kongeli-ge danske Socialdemokrati igen bliver et naturligt bindeled i vores samfund. Det er ægte fællesskab

Unge socialdemokrater, gamle partisoldater og så alle os andre

Af Mads Søndergaard Thomsen, formand Rådhusforeningen

Page 8: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

8 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

1.maj i Odense

Page 9: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 9

1.maj i Odense

Foto: Michael Carlsen

Page 10: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

10 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

Unge visioner i en krisetid!

Mange har spurgt mig, hvorfor stiller du op til byrådet? Økonomien er mere end stram, og arbejdsløshedsprocenten er høj. Ingen tvivl om, at det er nemmere at stille op til et valg i opgangstider, hvor man har rigeligt med valgflæsk at dele ud. For mig har politik dog aldrig hand-let om at uddele flæsket, men om hvor-dan det skal fordeles, især når der ikke er overflod, for det er netop der, at de poli-tiske forskelle bliver tydelige. Derfor er jeg også klar til en valgkamp, der hand-ler om andet end ekstravagante valgløf-ter men om visioner og ideer for, hvor-dan Odense bliver en bedre by at leve i for unge mennesker.

Mit mål er, at Odense bliver førstevalg for unge mennesker at leve og studere i. Det sker ikke ved at kopiere København eller Århus, derimod skal vi skabe vores egen identitet og vores egne perler.

Når studerende skal beskrive, hvad der er vigtigt for dem falder der hurtigt to svar; der skal være et fedt kulturliv, og det skal være muligt at få et studierele-vant job.

For Odense må succeskriteriet aldrig være en årlig Metallica koncert, det kan vi lade provinsbyerne om, men derimod skal vi stræbe efter et kontinuerligt og vibrerende kulturliv. Selvom kulturliv al-drig kan skabes af politikere alene, så kan vi uden tvivl facilitere det (bedre end vi gør nu). Man kunne fx oprette en

ildsjælspulje, hvor ildsjæle kunne ansøge om et lån til et projekt samt få stillet eks-pertise til rådighed, fx til budgetrådgiv-ning, hjælp til alkoholbevillinger osv. Derudover kunne det være spændende at arbejde på at få flere cafeer ned til Odense å.

Jeg tror, at de fleste studerende kender en medstuderende, som pendler til Kø-benhavn eller som overflyttede efter ba-cheloren til København for at få relevant studiejob. Det er et kæmpe problem, for det betyder, at for mange unge flytter fra Odense efter endt uddannelse, og det kræver handling. Odense kommune skal gå forrest og forsøge at skabe relevante studiejobs, men det er især virksomhe-derne, der kan skabe flere studiejobs. Det er derfor vigtigt at gå i dialog med virksomhederne om, hvad der skal til, før at de vil ansætte studerende, og derefter på bedst mulige måde opfylde deres be-hov. Et konkret forslag kunne være en ordning, hvor firmaer, der har relevante studiejobs kommer forrest i køen, når der skal laves aftaler med kommunen.

Noget af det, som jeg holder allermest af i Odense er, at det er en grøn by. For mig som Socialdemokrat er det helt essen-tielt, at vi konstant arbejder på at skabe en grønnere klode, og det gælder også lokalt. Mit mål er, at Odense er Dan-marks grønne hovedstad i år 2020. Det kræver selvfølgeligt arbejde, men vi har alle forudsætningerne med åen og alle

vores grønne områder. Af små konkrete forslag kunne vi oprette flere udendørs grille, afmærkede løberuter med vand-poster, flere boldbaner, flere ”udendørs motionscentre”, klemme træer og blom-ster ind på hver eneste ledige plet osv. Derudover skal bilforbruges bremses til det nødvendige, og det kræver, at folk kommer op på cyklen. Desværre er det sådan, at man ikke kan gennemføre et studie i Odense uden at opleve at få sin cykel stjålet. Det skal gøres til historie. Man kunne oprette en ”cykelhotline”, hvor man nemt kunne melde sin cykel stjålet eller på forsøgsbasis oprette en frit lejde ordning, hvor man kan aflevere en cykel, som ”ikke er sin egen”.

Jeg har nu boet i års tid i USA’s grønne-ste storby Chicago, men glæder jeg mig til at vende hjem og arbejde for at gøre Odense til unges førstevalg at bo i.

Af Cæcilie Larsen, byrådskandidat for DSU Odense

Cæcilie Larsen læser medicin ved Syddansk Universitet i Odense, tidligere formand for DSU Odense i 2005.

FAKTA

Page 11: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 11

Valgår 2013 – nu skal vi levere!

Lige nu synes kommunal- og regionsval-get 2013 at ligge langt ude i fremtiden, men inden vi får set os om, hænger valgplakaterne side og side i det offent-lige rum. Med lidt galgenhumor kunne man mene, at valgåret er faretruende tæt på set i lyset af de dystre menings-målinger!

Ingen tvivl om, at der ligger et kæmpe arbejde foran vores parti, og en meget stor del af dette arbejde går efter min mening ud på at forklare vores politik til befolkningen. Det har vi, hånden på hjertet, ikke været gode nok til. Regerin-gen sidder på et mandat fra det flertal af befolkningen, som ønskede et sporskifte i forhold til ’blå blok’. Disse vælgere har et berettiget krav om at se resultater, som adskiller sig fra den tidligere rege-rings politik – og det har vores parti sammen med den øvrige regering en klar forpligtelse til at levere.

Et sådan resultat var det, da aftalen om det danske sundhedsvæsen 2013 for ny-ligt faldt på plads. Aftalen rummer eks-tra statslige bevillinger til sundhedsvæ-senet for en milliard kroner – penge, som konkret vil blive omsat til øget sund-hed og velfærd for den enkelte. Efter de kuldsejlede trepartsforhandlinger var vi vist mange, der var ekstra glade for den aftale og de konkrete forbedringer, som ligger inde i aftalen.

Her vil jeg især fremhæve psykiatrien, som jeg brænder meget for, og også er

et af de områder, som fylder en del i mit arbejde som regionsrådsmedlem. Alt for længe har psykiatrien haltet efter den del af sundhedsvæsenet, som tager sig af de mere håndgribelige, fysiske syg-domme. Med aftalen er der bevilget 200 millioner kroner ekstra til udbyg-ning af udrednings- og behandlingsga-rantierne, så psykiatriske patienter er omfattet af de samme garantier som andre patienter. For mange er det må-ske en detalje i sundhedsaftalen, men for de mange patienter, som lider af en behandlingskrævende psykisk lidelse er det en massiv forbedring – og det er det også for deres pårørende.

Sådanne resultater skal vi huske at for-tælle om og ikke lade os trække ned i den sump af negativitet, som store dele af pressen tilsyneladende har en inte-resse i at holde gang i. Vel oplever vores parti modgang, men jeg er ikke et se-kund i tvivl om, at landets fremtid ligger i langt tryggere hænder her hos os end hos den tidligere regering. Vi skal ikke glemme, hvad det var for en regering, vi tog afsked med ved folketingsvalget i 2011. Kære venner, det skal vi for alt i verden ikke tilbage til!

Vi er et parti med hjertet varmt. Vores rødder udspringer af fællesskabet og solidaritet og omsorg for de svageste i samfundet. Det er altså en god ballast at have, når samfundets problemer skal lø-ses. Men hovedet skal til gengæld også holdes koldt, og vi skal også evne at

prioritere, ikke mindst i en situation, hvor der skal hugges en hæl og klippes en tå.

Men vi er gode i modvind og vi har før vist, at vi kan vende krise til fremgang. Vi har nemlig ressourcerne, vi er et parti der bobler af engagement og kreativitet. Vi har en stab af arbejdsomme frivillige, der står klar til at stemme dørklokker, omdele kampagnemateriale ved det lo-kale supermarked, møde op i foreninger og fortælle om vores politik, holdninger og ideer. Derfor ser jeg frem til valget med fortrøstning.

Der er ingen tvivl om, at vi ved det kom-mende valg skal have hver en kvinde og mand mobiliseret, og have synliggjort de politiske resultater, som vi er godt i gang med at skabe både lokalt, regio-nalt og på landsplan. Vi skal rundt i hver en krog af vores partiforeninger. Det er opgaven, så er det bare på med vanten!

Som regionsrådsmedlem vil jeg også gerne slå et slag for den lokale forank-ring af politikken. Med den centralise-ringsbølge, der går igennem samfundet som helhed, kan det være svært at be-vare lokal interesse og fokus i politikken. Men ikke desto mindre ser jeg den lo-kale politik som noget helt afgørende for vores partis gennemslagskraft og fremtid.

Af Pia Tørving, regionsrådsmedlem

Page 12: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

12 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

Da Odense blev socialdemokratisk

Smedeformand I.V. Werner ses her (til højre) under en 1.

maj-demonstration i 1920’erne. Han blev i 1937 Odenses første

socialdemokratiske borgmester. Foto:

Odense Stadsarkiv.

For 75 år siden fik Odense første gang en rød borgmester

I al ubemærkethed har Socialdemokra-terne i Odense for nylig passeret et jubi-læum for en markant politisk begiven-hed. Der er nemlig gået 75 år, siden en socialdemokrat for første gang kunne sætte sig i borgmesterstolen på Odense Rådhus.

Det var – dengang i 1930’erne – kun et spørgsmål om tid, inden Odense ville få rødt flertal. Skibhuskvarteret med de mange værftsarbejdere blev i 1932, trods konservativ modstand, indlemmet i Odense. Ved Folketingsvalget i 1935 fik Socialdemokratiet på landsplan godt 46 procent af de afgivne stemmer, i Odense endda godt 58 procent, ja det var tider.

Den kommunale valglov blev ændret i 1936, så det blev nemmere for fattigfolk at få stemmeret.

Der var lagt i kakkelovnen til et magtskif-te, da odenseanerne skulle til stemmeur-nerne i 1937. Det konservative styre med trikotagefabrikant H. Chr. Petersen (kal-det ”Spare-Petersen”) som borgmester stod for fald.

Dagbladene Fyens Stiftstidende og Fyns Social-Demokrat varmede godt op til valget. Stiftstidende slog blandt andet på, at De Konservative havde skaffet byen et friluftsbad og en ny skole, Mun-kebjergskolen. Socialdemokraterne lo-vede nyt stadion, ny svømmehal og bil-

lige boliger – løfter der alle blev holdt efter valgsejren!

Kun to partier blev stemt ind i byrådet. Socialdemokraterne fik 54 procent af stemmerne. Det gav partiet 14 af de 25 pladser. De Konservative fik de resteren-de 11 mandater.

Alle regnede med, at folketingsmedlem og senere minister C.N. Hauge var So-cialdemokratiets borgmesterkandidat. Han stod da også som nummer 1 på li-sten, men sagde nej til borgmesterpo-sten. Den socialdemokratiske byråds-gruppe indstillede i stedet Ignatius Vil-helm Werner, som havde siddet i byrådet siden 1917. Han havde været formand for byens smede og var nu forretningsfø-rer for Fyns Social-Demokrat.

”For første gang kåredes en af folkets egne sønner, en smedesvend, til byens før-ste borger,” skrev Fyns Social-Demokrat.

Slaget på LadesporetDermed fik Odense en borgmester, som tidligere havde fået tæsk af politiet! I.V. Werner havde nemlig i 1922 deltaget i det såkaldte ”Slaget på Ladesporet”.

Forhistorien var, at arbejdsgiverne i 1922 lockoutede over 80.000 industriarbej-dere, fordi de ikke ville acceptere lønned-gang. Lockouten skabte opstandelse blandt arbejderne, hvoraf mange i forve-jen levede på sultegrænsen. Flere steder kom det til sammenstød mellem demon-strerende arbejdere og knippelsvingende politi. Det skete også på et ladespor ved

Odense Havn, hvor vognmænd og skruebrækkere var ved at læsse sukker.

”Det var et hæsligt syn,” skrev Fyns So-cial-Demokrat. ”Der var adskillige, som fik buler og blødende sår. Blandt dem, der fik kniplerne at føle, var smedefor-mand Werner, som fik nogle drøje slag over arm og skulder.”

Når den senere borgmester ikke blev ramt i hovedet, skyldtes det, at han var et hoved højere end betjentene!

Som borgmester blev I.V. Werner kendt som en forhandlingens mand. Han be-holdt borgmesterkæden til 1958.

Ved 50-års dagen for hans tiltræden som borgmester skrev redaktør Knud Secher, Fyens Stiftstidende, om ham: ”Hans men-neskelige og karaktermæssige egenska-ber var enestående. Han skabte tillid om-kring sig, og han havde i blodet den flair og situationsfornemmelse, som er det vigtigste af alt for en politiker.”

I.V. Werner blev efterfulgt af partifællerne Holger Larsen (1958-1973), Verner Dal-skov (1973-1993) og derefter Anker Boye (1994-2005 og igen fra 2010).

1930’ernes to topsocialdemokrater fik begge en plads opkaldt efter sig. I Bolbro findes som bekendt Hauges Plads. Og pladsen bag rådhuset er opkaldt efter I.V. Werner.

Kilder: Odense bys historie, datidens dagblade m.fl.

Af Anders W. Berthelsen, byrådsmedlem (S)

Page 13: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 13

Ret og pligt – også for Socialdemokratiet

Ret og pligt står der på mange af vores gamle faner tilbage fra arbejderbevæ-gelsens start, og princippet gælder endnu. Også i vores parti. Rettigheden for os medlemmer er, at vi skal have ind-flydelse på den førte politik. Det gælder på alle niveauer, lige fra Europaparla-mentet over by- og regionsråd til Folke-tinget. Vi skal som medlemmer være med til at definere den politik, som vores parti fører. Tilgengæld har vi også en pligt som medlemmer. Vi har en pligt til at deltage aktivt i udformningen af den socialdemokratiske politik. Vi skal møde op når partiet indkalder os til at deltage. Vi skal også holde vores socialdemokra-tiske politikere op på den politik som vi i fællesskab har skabt.

Situationen i partiet nu er dog ikke den, som lige er beskrevet. Politikudviklingen er ikke længere en fast bestanddel af ens partimedlemskab. Det er ikke læn-gere givent, at de beslutninger som par-tiets øverste instans, som er kongressen, har taget er partiets politik. Det medfø-rer en ligegyldighed hos medlemmerne overfor politikudviklingen. Derudover er der en mangel på strukturer for en poli-tikudvikling der inddrager alle medlem-mer. Arbejdet med at skabe sådanne strukturer er sat i gang med projektet ”Danmark 2032”, hvor vi som medlem-mer er blevet inviteret til at komme med vores bud på en socialdemokratisk poli-

tik mod år 2032. Det er en god begyn-delse, men det er ikke nok. Medlemsind-dragelse skal foregå på alle niveauer. Et oplagt sted at starte er kommunalvalget til næste år.

Hvis vi får skabt strukturer, som sikre inddragelse er der nogle klare gevinster for partiet. Hvis vi som medlemmer er med til at skabe den politik, som vi fører, er vi også parate til at stå på mål for den. Det giver socialdemokratiet mulig-hed for at have mange ambassadører for vores politik. De ambassadører kan tage den politiske kamp ved frokostbor-det på deres arbejdsplads, over hækken med naboen, til familiesammenkomsten osv. Relationerne bærer partiets politik frem. Ikke blot ved valgene, men også i det daglige politiske arbejde. Derudover er en højere grad af medlemsinddra-gelse en nødvendighed for at udvide vores organisation. Vi kan ikke engage-re nutidens danskere uden at give dem medindflydelse. Folk melder sig ikke længere ind, fordi at man bare skal stå i et parti. Nej, de kræver indflydelse, og her skal Socialdemokratiet være dem der tilbyder dem indflydelse.

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan vi kommer i gang, med at skabe de struk-turelle ændringer, og hvilke strukturelle ændringer der skal til for at sikre med-lemmernes indflydelse?

Det kræver meget af os medlemmer, men det kan koges ned til det gamle motto ”gør din pligt og kræv din ret”. Vi har en pligt til at have et åbent sind i forhold til de arrangementer som partiet planlægger. Vi skal samtidig også støtte op om dem, ikke bare i tanken, men også i handling ved at være aktivt til-stede og deltage. Vi skal også kræve vores ret. Vi skal kræve af vores folke-valgte politikere at blive taget med i be-slutningerne, og vi skal kræve, at de overholder de beslutninger vi har taget. Vi skal hele tiden være i en aktiv dialog med hinanden.

Det kræver dog også noget af vores fol-kevalgte. De skal være bedre til at ind-drage os som medlemmer, men de skal også være indstillet på, at de beslutnin-ger vi tager i fællesskab, også er dem de tilstræber at få gennemført. Vores folke-valgte har en forpligtigelse til at facilitere diskussioner og indgå i forpligtigende fællesskaber, hvor medlemmerne bliver hørt.

Vi skal have gang i en sådan udvikling for at sikre, at der også er et socialde-mokratisk Danmark om 50 og 100 år. Et Danmark som er baseret på gensidig dialog og tillid til hinanden og de beslut-ninger som der i fællesskab er truffet.

Af Mads Madsen

Page 14: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

14 SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012

Valget handler om politisk mod

Det kommende kommunal-valg i november 2013 handler især om, at vi socialdemokra-ter tør have politisk mod og stå sammen om at lave nye løsninger i disse krise tider med høj arbejdsløshed og hul i kommunekassen.

Ny virkelighed - ny velfærd er den ar-bejdstitel som vi det seneste år har arbej-det med i byrådet for at få Odense igen-nem krisen. Det er en ny virkelighed som vi befinder os i efter at finanskrisen satte ind. Udover den generelle lavkonjunktur, er vi i Odense særdeles hårdt ramt, fordi alt for mange af vores produktionsvirk-somheder inden for kort tid er lukket eller flyttet til udlandet. Oven i dette har vi flere borgere på førtidspension end resten af landet og vi begynder langsomt, men sik-kert at blive presset af et voksende antal ældre der går på pension uden at det lyk-kedes os at få nok unge i arbejde.

Det er hårde tider for vores by og vores samfund, Det er nu at vi socialdemokrater for alvor skal vise vores værd. Der er ikke et eneste barn, en eneste ældre eller en eneste familie i Odense der får noget ud af, hvis vi bare stod og klager os over den økonomiske virkelighed.

Vi skal påtage os vores ansvar og disku-tere hvordan vi kommer videre herfra.

Hvordan skåner og udvikler vi bedst vores velfærd, hvordan beskytter vi de svageste og hvordan skaber vi nye jobs til de man-ge som er blevet arbejdsløse. Hvordan fremtidssikre vores by så der også bliver råd til velfærden i fremtiden?

For mig at se er der tre ting som skal til, hvis vi som parti skal løfte den opgave vi står overfor: Politisk mod og sammenhold.

Politisk mod til at tage de vanskelige dis-kussioner. Mod til at lave klare prioriterin-ger og stå på mål for de valg som vi træf-fer. Mod til at lytte ordentligt til hinanden, og bryde med gamle strukturer og syste-mer. Mod til at tage de tæsk for de ram-mer vi lægger ud og mod til at tage an-svar når det gælder. Vi skal have mod til at være ærlige om de udfordringer vi står overfor. Både overfor borgere og ansatte. Vi får ikke noget ud af at pakke tingene ind eller fremstille situationerne bedre end den er. Vi kender det alle sammen, hvis der er noget som er slemt, vil vi helst gerne have klar besked om hvor slemt det er. Vi må acceptere at der vil komme for-andringer og de vil skabe utryghed. Men det er okay at være utryg, det er okay - at man ikke synes at situationen er træls, men hvis står sammen og arbejder hårdt, skal vi nok komme igennem.

Sammenholdet er helt centralt i dette her. Vi er hinandens forudsætning for at lyk-

kedes og utryghed og forandringer kan godt håndteres hvis vi holder sammen og udvikler sammen.

Vi ved at det kræver hårdt arbejde, men er der noget som vi som gammelt arbej-der parti aldrig har været bange for, er det hårdt arbejde. Det var gennem hårdt arbejde at vi har bygget vores samfund op til at være et af de bedste samfund i verden. Igennem hårdt arbejde har vi kla-ret de kriser som tidligere har ramt os.

Mange har sikkert studset over hvad bety-der det der ”Ny velfærd” og jeg vil sige det meget klart, ny velfærd betyder foran-dring. Olof Palme sagde at politik er at ville, socialdemokratisk politik er at ville forandring, fordi forandring giver håb og drømme om forbedring. Det kan aldrig være en politisk ambition at bevare. Ny velfærd handler om fællesskab, det gen-opliver en gammel, men meget ideolo-gisk diskussion om rettigheder og pligter. Spørg ikke hvad du kan få ud af fælles-skabet, men spørg hvad du kan bidrage med. Sig ikke ”jeg har ret til,” - uden sam-tidig at tænke over om du også har brug for det. Vi er ikke kun kunder i fællesska-bets butik. For vi kan ikke og må aldrig være i en situation hvor vi vælger hinan-den fra. Det er vores ansvar og pligt.

Af Tim Vermund, politisk ordfører for byrådsgruppen

Page 15: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

SOCIALDEMOKRATERNE JULI 2012 15

Aktive medlemmer

Min aktive historie i Partiet startede i 2008 hvor der var generalforsamling i den lokale partiforening og jeg kunne ud fra dagsordenen se at der skulle bruges en person til bestyrelsen og den tænkte jeg hurtigt på at besætte.

Nu sker tingene ikke altid som man selv forestiller sig, vi var to kandidater til plad-sen, jeg tabte og tænkte ved mig selv at det var nu ærgerligt idet jeg gerne ville være en mere aktiv del af Partiet.

Bedst som jeg sidder og overværer det sidste af generalforsamlingen, bliver jeg kontaktet af en ung mand ved navnet Da-niel Wilhelmsen og han præsenterede sig som Formand for Odense Vest Kreds, han syntes at det var fedt at jeg havde mod på at komme og stille op uden at der var no-gen der var klar over det, men han bekla-gede også at jeg ikke blev valgt når nu det var på baggrund af at jeg gerne ville bi-drage med noget, og set i lyset af det, ville han høre om ikke jeg kunne tænke mig at være kasserer i Kredsen, da den davæ-rende kasserer gerne ville stoppe.

Daniel og jeg havde en drøftelse omkring det at være kasserer i en Kreds og hvor meget arbejde der er forbundet med det og jeg må sige at den melding jeg fik, var at der er ikke mere arbejde end du selv siger ja til!

Ovenstående er en sætning jeg tit tænker på for jeg har oplevet at komme ind i en Kreds hvor det har været nemt at bidrage med arbejdskraft, samtidig med at vi har det sjovt, yder det vi kan og jeg syntes at vi har stor succes med det.

I forbindelse med Valget 2011, hvor alle i Kredsen, DSU, Trines familie og ikke mindst Trine selv knoklede, havde jeg igen nogle drøftelser med vores Formand og han gik med overvejelserne om at hel-lige sig mere tid til sine studier og mulig-heden for at han ville takke af på forårets generalforsamling og om det var noget for mig at stille op til dette.

Mit svar til dette var, uden tøven ja og jeg var rigtig glad for den tilslutning og tillid der var på generalforsamlingen.

Grunden til at jeg fortæller denne historie er at vi som organisation hele tiden skal være gode til at se på medlemmer som et aktiv og nogle gange skal vi måske også være bedre til inddrage på det plan de selv ønsker.

Mit mål med Kredsen er at bevare den gode stemning og samarbejde, både in-ternt men også med andre idet det den eneste måde at skabe positive resultater for vores Parti.

Personligt er mit mål med mit aktive virke i Partiet, at bevare glæden ved at have debatten med alle om alle politiske situa-tioner og håbe på at jeg med mine hold-ninger, kan påvirke andre til at have et mere solidarisk syn på vores samfund hvor vi forhåbentligt kan bevare, lige mu-ligheder/ret til alle men samtidig også være klar til at tage ansvar når det gælder vores velfærd i fremtiden.

Hvem ved hvad det bringer med sig i fremtiden..

Jeg er medlem af Socialdemokratiet, for-di jeg gerne vil have indflydelse på dem politik der føres af partiet. Jeg har altid betragtet Socialdemokratiet som garan-ten for det velfærdssamfund, vi har i Dan-mark, og som jeg sætter stor pris på. Men i en tid hvor solidariteten i samfundet er under pres, synes jeg det er vigtigt, at So-cialdemokratiet fastholdes i denne rolle som solidaritetens vogter, og det vil jeg gerne være med til at understøtte, som aktivt medlem af partiet.

Jeg er næstformand i Odense Syd, og jeg håber i vores lokale forening, at vi kan udvikle os til en åben organisation, med

masser af politisk debat, og hvor med-lemmer synes, de finder lydhørhed hos politikerne.

Det kræver, at vi i foreningerne og i So-cialdemokratiet i Odense sørger for at få arrangeret medlemsaktiviteter, som giver mulighed både for denne debat og for kontakten til politikerne. Men det kræver også at vi får kommunikeret muligheder-ne ud til medlemmerne!

Derfor arbejder vi i Odense Syd både på at få arrangeret medlemsaktiviteter, men også på at få mere aktuel information på vores hjemmeside og benytte mulighe-

derne for at sende nyhedsbreve ud via s-dialog, så medlemmerne bliver bevidste om, hvilke muligheder de har.

Men det tager tid. Vi skal som bestyrelsen have oparbejdet kompetencer og rutiner i forhold til jævnligt at arrangere medlems-aktiviteter, og vores medlemmer skal vænne sig til at deltage i det, der bliver arrangeret.

Heldigvis har de øvrige foreninger i 3. kreds vist sig som gode samarbejdspart-nere i forhold til at lave fælles aktiviteter, og dette spirende samarbejde forventer jeg blive rigtig godt i fremtiden.

Michael Eskamp Witek, formand for socialdemokratiet Odense Vest Kreds

Eva Bonne Alkærsig, næstformand for Odense Syd

Page 16: Socialdemokraterne i Odense, juli 2012

Aktivitetskalender for Socialdemokraterne i Odense, efteråret 2012

Valg til menighedsråd 2012

Andre aktiviteter

Dalum/Hjallese

• 27.aug.Ekstraodinærgeneralforsamling

Odense Syd

• Torsdagd.23.augustkl.19.30Ekstraordinærgeneralforsamling (opstilling af byrådskandidater) i Sognegården ved Sanderum kirke

Odense Vest

• Ekstraordinæregeneralforsamlingd.20.august2012

Tirsdag den 13. november 2012 afhol-des der valg til menighedsråd. Valgbar er enhver, som har valgret.

Senest den 18. september 2012 holdes der i sognene et orienteringsmøde, hvor der redegøres for menighedsrådes ar-bejde i den forløbne periode og for kommende opgaver. Samtidig gennem-gås reglerne for opstilling af kandidater.

Orienteringsmødet er offentligt og vil blive bekendtgjort enten i den lokale presse, i kirkebladet eller ved opslag ved kirken.

I forlængelse af orienteringsmødet kan der afholdes et opstillingsmøde. I så fald vil det fremgå af bekendtgørelsen af ori-enteringsmødet.

Er du interesseret i kirkeligt arbejde, så mød op og gør din indflydelse gældende.

Af Else Thomassen, medlem af Social-demokratisk Menighedsrådsforening på Fyn.