IDRÆTSLIVdecember201136

Soldaternes idrætsvenRune Oland er hovedpersonen i DIF Soldaterprojekt. Med en værktøjskasse fuld af idrætstilbud hjælper han sårede soldater videre i livet.

Af Lars Hestbech. Foto: Carsten Lundager og Brian Mouridsen

Soldaterprojekt

Idræt kan bruges til mange ting. Blandt andet som et in-strument til at komme videre i livet efter at have været mål

for Talebans sprængladninger i Afghanistan. Rune Oland har siden 1. april været ansat i DIF Soldaterprojekt - et ud-viklingsprojekt, der skal udvikle idrætstilbud til de danske soldater, der er vendt hjem fra krigsdeltagelse med fysiske skader. Han oplever på nærmeste hold, hvordan soldaterne bruger idrætten til at få nogle sejre og på den måde tanke selvtillid og mod til at komme videre. ”Jeg arbejder med en soldat, der har fået amputeret beg-ge ben og nu har proteser. Til at begynde med kastede han bogstavelig talt op efter 30 meters løb. Så hårdt var det for ham. Nu kan han løbe flere hundrede meter, og det er en enorm sejr for ham, og så giver mit arbejde for alvor me-ning,” siger 34-årige Rune Oland, der er cand.scient i idræt og psykologi og hovedpersonen i DIF Soldaterprojekt. ”Projektet er en succes, når idrætten gør soldaterne gla-de. Det sker, når de bliver introduceret for den idrætsgren, der passer til dem. Det er fantastisk, når en person, der nor-malt kommer for sent, pludselig finder den rigtige idræts-gren og står og venter på en i 20 minutter, før træningen be-gynder,” siger han.

PERSONLIG KONTAKT Udviklingsprojektet adskiller sig både kvantitativt og kvalita-tivt fra de mange andre udviklingsprojekter, som DIF i sam-arbejde med specialforbundene har sat i søen i 2011. De fle-

ste projekter har et stort fokus på medlemsfremgang, men da der kun er registreret 52 soldater med fysiske skader, så er potentialet for medlemsfremgang i projektet til at over-skue. Til gengæld har Rune Oland tid til at tage sig af hver enkelt soldat. Og den personlige og individuelle kontakt er noget, som ifølge ham er helt afgørende. Derfor har han haft indledende en-til-en-samtaler med alle soldater. ”Jeg præsenterer altid samtalen som en idrætssamtale, men vi kan tale om alt muligt – også om familie, kærester og så videre. Soldaterne skal kunne stole på mig, og jeg åb-ner i samtalerne op for mit eget privatliv. Jeg giver noget, og jeg får noget, for jeg er ikke kun idrætscoach, men også livscoach,” understreger Rune Oland.

SOLDATERNES SPROG Modsat soldaterne har han ikke været i krig. Han har dog været soldat ved Garderhusarregimentet og ved derfor godt, hvordan man renser et gevær, og hvordan man giver hon-nør. Og den baggrund hjælper ham i dialogen med soldaten. Det bekræfter Kristian Nielsen, som i juni 2010 i Afghanistan trådte på en sprængladning og fik sprængt sit venstre un-derben af. Han tog tøvende imod tilbuddet om en idrætssam-tale med Rune Oland. ”Jeg var meget skeptisk, og jeg regnede ikke med, at jeg ville benytte ham. Men Rune viste sig at være en ung person, der forstod militærjargonen. Han kender systemet og røver-historierne, og derfor var det nemt for os at finde hinanden

Rune Oland (th.) hjælper Chris Breum inden starten på Copenhagen Marathon

IDRÆTSLIVdecember2011

på det personlige plan,” siger Kristian Nielsen, som under-streger vigtigheden af den individuelle behandling. ”Vi sårede soldater er ikke ens, og vi har både gode og dårlige dage. Vi bliver betegnet som en gruppe, men vores handicap er forskellige, og vi har forskellige baggrunde, ind-stillinger og behov. Derfor er vi svære at arbejde med, men Rune ved lige præcis, hvor meget han må skubbe til os. Det gør han, fordi han har udarbejdet en individuel profil for hver af os, og derfor går samarbejdet så godt,” siger 23-årige Kristian Nielsen, der hver uge sammen med andre sårede soldater træner med Rune Oland på Svanemølle Kaserne i København.

TIL STEDE DØGNET RUNDT Arbejdet i soldaterprojektet er ikke et almindeligt 8 til 16-job. Rune Oland kan ikke bare stemple ud som almindelige løn-modtagere og glemme alt om arbejdet i sin fritid. Hvis solda-terne har brug for hjælp eller råd, så skal han være der. ”Jeg er på døgnet rundt. Det hænder, at jeg sender dagens sidste SMS til en soldat, mens jeg ligger under dynen. For når jeg skal coache dem om livet, så skal jeg også være der for dem klokken otte om aftenen. For nylig var jeg på fisketur i Lofoten i det nordligste Norge med min far, og der besva-rede jeg også telefonen, for vi skaber nogle bånd, der rækker ud over det arbejdsfaglige,” understreger Rune Oland. Han har netop været i USA, hvor han løb New York Ma-raton med nogle af soldaterne, og han er i fuld gang med at arrangere en uges sportscamp for soldaterne på Fuerteven-tura, hvor 23 sårede soldater deltager. Formålet er som altid at bruge idrætten til at give soldaterne en hjælpende hånd.

Og ifølge Kristian Nielsen er den hjælpende hånd værdsat. ”Som soldat har man en hverdag med masser af fysisk aktivitet. Når man bliver såret, er der en fare for, at man fal-der hen og ikke får rørt sig. Mentalt er det alt for hårdt at genoptræne en hel dag, så derfor har vi brug for idrætten. Idrætten gør det muligt at nyde den fysiske aktivitet, som er så vigtig for os,” siger Kristian Nielsen.

”PROjektet eR en suC-Ces, nåR idRætten gøR sOldateRne glade.”

DIF SoldaterprojektUdviklingsprojekt mellem dIF, dansk Militært Idræt og dansk Handicap Idræts-Forbund. pro-jektet går ud på at udvikle idrætstilbud til skadede soldater. Igangsat 1. april og løber frem til udgan-gen af 2013. projektet har et budget på 2,5 millioner kroner, hvoraf dIF bidrager med de 1,8 millioner kroner. 53 skadede soldater har fået tilbuddet om at deltage, og 32 har vendt positivt tilbage. de fleste soldater er blevet såret i afghanistan, men der er også soldater, der kom til skade i Irak-krigen og i jugoslavien-konflikten. projektet løber frem til udgangen af 2013.

Benamputerede Benjamin kragsskjold træner med Rune Oland

til new York Marathon37