A N S Æ T T E L S E : N R . 3 . 1 9 6 0 . 9 . A A R G A N G

IND HOLD: Bestyrelsens beretning for aaret 1959 .. 3Nyanlæg (billedreportage) .................... 5Statistik................................................. 6Rapporter fra møder i samarbejds-

udvalget ............................................ 8Fra sikkerhedsfronten ........................... 15Olsen .................................................... 16Israel..................................................... 17Det vigtigste i en virksomhed ............... 19Siden sidst ............................................ 22Fra afdelingerne.................................... 24Afsked .................................................. 26Personalenyt ......................................... 26

Fra 1. juli d. a. er hr. H. Lundqvisttiltraadt hos os som bogholderichef. Hr.Lundqvist har i mange aar været regnskabs-chef hos Ford Motor Company A/S ogmedbringer saaledes en stor viden om bog-holderi- og regnskabsproblemer inden foren stor industrivirksomhed, som vi haabervil komme vor virksomhed til gode. Viglæder os til et frugtbart samarbejde.

Velkommen.

Foto: Poul Hansen

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

F O R S I D E B I L L E D E T :For at live op paa sommernummerets noget

tørre tekniske præg bringer vi en farve-illustrationaf pigen i den gyldne ager. Ganske vist har mo-tivet ikke meget med staalvalseværket at gøre,men saa meget mere med det sommerland hvor-fra saa mange af os fornylig er vendt hjem medfriske kræfter og energi til at tage fat paa ny.

Naar kornet er høstet og pigen har skiftet sinnydelige blaa sommerkjole med noget varmeretøj, vil ploven trække sine mørke furer over lan-det. — Og her kan vi godt faa lidt relation tilDDS — thi materialet til plovskæret er sikkertfra os!

Farve-illustrationen er udført af Sikker Hansentil »Bogen om Carlsberg« og bringes med vel-villig tilladelse fra Carlsberg-bryggerierne.

P E R S O N A L E B L A D udgivet af

DET DANSKE ST AALV ALS EVÆ RK A/SFRE DERI KSVÆ RK

RedaktørKNUD NIELSEN

2

Ved Det Danske Staalvalseværksaarlige generalforsamling d. 2 1 . aprilaflagde formanden for værkets be-styrelse, direktør, dr. techn. H. P .Christensen, Helsingør Skibsværftnedenstaaendc beretning:

Direktør H. P. Christensen.

en chargerkran ødelagt, og ovnbygningenled en del skade. Paa grundlag af vidtgaa-ende undersøgelser, hvori arbejdstilsynet ogsprængstof-eksperter deltog, er det fastslaaet,at aarsagen til eksplosionen maa være spræng-stof, indført i ovnen sammen med skrottet.

Som følge af ulykken er baade vore kon-trolforanstaltninger ved skrottets modtagelseog skrotleverandørernes leveringsforskrifterblevet yderligere skærpet. De materielle skaderudbedredes efter kort tid, idet den ødelagtesmelteovn blev genopbygget paa 2 maaneder.

For at indvinde det produktionstab, somulykken foraarsagede, og for at kunne op-retholde fuld beskæftigelse i valseværkerneblev produktionen i de tilbageværende ovneforøget ved en større tilsætning af raajern.Under hensyn til den vedvarende gode efter-spørgsel efter staal blev denne forøgelse afraajernstilsætningen bibeholdt gennem heleaaret.

De store udvidelser af værkets anlæg, derhar været i gang i de sidste 2—3 aar, nær-mer sig nu fuldførelsen. Det nye blokvalse-værk blev taget i brug i marts 1959 og ernu fuldt indkørt og fungerer tilfredsstillende.

EN BEDBING i efterspørgslen efter staal,som tog sin begyndelse i 1958, gjorde

sig i stigende grad gældende i aarets førstemaaneder, dels fremkaldt af den truendestrejke inden for staalindustrien i USA ogdels af den voksende økonomiske aktiviteti næsten alle lande. Denne udvikling dannedegrundlag for en forøgelse af vor produktion,og da samtidig markedspriserne var stigende,er aarets indtjening blevet noget større endforrige aar.

De i beretningen opstillede tabeller viserproduktionens og omsætningens størrelse, ogdet ses heraf, at produktionen af staalblokkenaaede op paa ca. 253.000 tons, hvilket erca. 34.000 tons mere end i 1958. Produk-tionen af valset staal blev i alt ca. 191.000tons — ca. 20.000 tons mere end i 1958.

Den 27. maj ramtes staalværket af en me-get alvorlig ulykke, idet der i en af smelte-ovnene indtraf en saa voldsom eksplosion,at ovnen fuldstændig sprængtes, og flerearbejdere kom til skade, fire saa alvorligt,at de afgik ved døden. Foruden ovnen blev

tør

3

Mellempladeværket, der havde haandbetjent tilspænding, er blevet forsynet med auto- matisk tilspænding og hydraulisk anlæg til fjernelse af glødeskallen. Der er herved op- naaet en ikke uvæsentlig kvalitetsforbedring af pladerne. Opførelsen af grovpladeværket skrider planmæssigt frem, alle bygninger er færdigopførte, og maskinmontagen samt den omfattende elektriske udrustning er saa vidt fremme, at værket ventes at være klar til drift i juni maaned. Af andre større nyanlæg kan nævnes en varmebehandlingsovn med tilhørende rullerettemaskine, hvorved vi nu er i stand til at imødekomme de specielle kvalitetskrav, der stilles til svære skibsplader blandt andet til de moderne store tankskibe.

Til investeringer er der i aarets løb an- vendt i alt 29,6 mill. kr.

Mod aarets slutning sporedes nogen ned- gang i efterspørgslen, men værkets ordre- portefeuille har et saa tilfredsstillende omfang, at der kan regnes med god beskæftigelse i 1960.

Som følge af direktør Østergaards ønske om af helbredsmæssige grunde at trække sig tilbage til foraaret 1960 er der ved aarsskiftet sket ændringer i direktionsforholdene. Be- styrelsen har antaget tidligere underdirektør i firmaet Lemvigh-Müller & Munck A/S, K. Uggerløse som merkantil direktør, og værkets overingeniør B. Christiansen er ud- nævnt til teknisk direktør. Samtidig er kon- torchef J. E. Jessen udnævnt til underdirektør.

R E G N S K A B Aarets omsætning har andraget ca. 142

mill. kr. mod ca. 129 mill. kr. i 1958. Der er foretaget afskrivninger med

14.777.075 kr. og henlagt til investerings- fond 2.053.000 kr., saaledes at der — efter at skatten for 1958 er betalt med 3.100.680 kr. — fremkommer et overskud paa 9.867.339 kr., der i forbindelse med overførsel fra forrige aar 451.434 kr. giver 10.318.773 kr. til disposition.

Heraf foreslaas henlagt til ekstra reserve- fond 7.400.000 kr. — Endvidere foreslaas udbetalt 8 % udbytte af aktiekapitalen og 8 % rente af statens indskudskapital, hvortil medgaar i alt 2.440.000 kr., hvorefter rest- beløbet 478.773 kr. overføres til næste aar.

Der er ligesom i de foregaaende aar ikke foretaget hensættelser til skatter. Forudsat uændrede skattelove vil skatterne andrage ca. 4,7 mill. kr., der udredes over drifts- regnskabsaaret i 1960.

Varebeholdninger og i ordre værende varer er nedskrevet med fuld udnyttelse af reglerne i skattedepartementets cirkulære af 16. april 1959.

Fondsbeholdningen pr. 31/12 1959 bestaar af 5 % statsobligationer S 1977, der er op- taget til kurs 77 2/3.

(Fortsættes side 6).

4

Fra tentoranlægget

Fra det nye pladeva lseværk

Dybovnskran

Valsestol og retter

Skorstensarrangementtil dybovn

5

PRODUKTION AF STAALBLOKKE

PRODUKTION AF FÆRDIGJERN

OMSÆTNING

TONS BELØB

1953 99.600 78.500.000 KR.

1954 127.700 86.300.000 »

1955 146.100 100.300.000 »

1956 160.200 122.600.000 »

1957 172.200 153.600.000 »

1958 156.700 129.500.000 »

1959 190.200 142.500.000 »

BESKÆFTIGELSE OG LØN

ANTAL ARBEJDEREOG FUNKTIONÆRER UDBETALTE LØNNINGER

1953 1150 12.400.000 KR.

1954 1190 13.700.000 »

1955 1280 15.300.000 »

1956 1315 17.100.000 »

1957 1368 19.300.000 »

1958 1357 19.600.000 »

1959 1428 21.900.000 »

7

ved denne lejlighed, hvor han overtog for- mandsposten i samarbejdsudvalget efter di- rektør Østergaard, at holde en tale, som han ville udforme som et tilbageblik over den tekniske og økonomiske udvikling i de aar, hvor direktør Østergaard havde ledet virksomheden.

Inden gennemgangen af den tekniske og økonomiske udvikling ønskede direktør Christiansen, at ingeniør Lang ganske kort redegjorde for udviklingen paa det sikker- hedsmæssige omraade, idet dette er af be- tydning for virksomhedens trivsel, og altid har haft direktør Østergaards særlige in- teresse.

Samtidig med en jævn stigning i antallet af aarsarbejdere fra 750 i 1950 til 1080 i 1959 er der sket et brat fald i antallet af tilskadekomster, fra 179 i 1951 til det hid- til laveste med 93 tilfælde i 1957 og der- efter en lille stigning, som slutter med 140 tilskadekomster i 1959. (Gælder person- skader, der har medført mere end 3 syge- dage). Generelt er sværhedsgraden af ska- derne ligeledes mindsket.

Direktør Christiansen gav derefter en oversigt over de omstændigheder, hvorun- der arbejdet i de 10 aar var forløbet. Det fremgik heraf, at værkets produkter, han- delsstaal og plader, var afsat til svingende priser, dikteret af de herskende konjunk- turer, og disse igen afhængige af historiens forløb.

Kurverne paa vedstaaende diagram angiver i store træk svingningerne af priserne i kr. pr. ton paa det europæiske staalmarked inden for de sidste 10 aar.

Stort set har staalværkets priser svinget i samme takt, som de anførte, dog saaledes at vore priser ikke har fulgt de store udsving til tops. Vore højeste priser for plader har været ca. 1.000 kr. pr. ton. 1950 Koreakrigen udbryder sidst i juni

og medfører stigende efterspørgsel og priser.

R a p p o r t e r f r a

MØDER I SAMARBEJDSUDVALGET

Møde d. 26. april 1960

Til stede:A.-gruppe.B. Christiansen (BC)B. Jensen (BJ)(C. E. Lang) (CEL)P.W.Mortensen (PWM)K. Schaldemose (Sch)J. Skov (JS)A Østergaard (Ø)Fraværende: K. Nielsen

B.-gruppe.E. Ambus (EA)P. Dressler (PD)Sv. Aa. Hansen (SvH)H. Jørgensen (HJ)K. Madsen (KM)E. Kjeldeaard Nielsen

(EKN)

Direktør Østergaard erklærede mødet foraabnet og takkede for det gode samarbejde,han havde haft med virksomhedens medar-bejdere i de forløbne 10 aar.

Det havde været 10 gode aar, fulde afarbejde og arbejdsglæde, og virksomhedenvar gaaet godt frem i dette aaremaal.

Den samarbejdsvilje og den sympati, dervar udvist fra alle sider, havde været hamen stor personlig glæde og støtte og tilgavn for DDS. Direktør Østergaard følteat der havde været gensidig tilfredshed medsamarbejdet.

Direktør Christiansen tog derefter ordetog oplyste, at der var indkaldt til dettemøde i samarbejdsudvalget specielt medhenblik paa at tage afsked med udvalgetsformand gennem de sidste 10 aar, direktørØstergaard.

Direktør Østergaard beklagede, at hanskræfter ikke tillod at deltage i en størresammenkomst, hvor han kunne tage afskedmed alle virksomhedens arbejdere og funk-tionærer. De tilstedeværende maatte derforogsaa i denne situation opfatte sig som re-præsentanter for medarbejderne, selv omdet rent personlige forhold udvalgets med-lemmer imellem gav anledning nok til dettesidste møde med direktør Østergaard.

Direktør Christiansen fandt det naturligt

8

tør

1956 Opstanden i Ungarn og Suezkrisengiver atter prisstigning.

1959 Udsigterne til den amerikanske staal-strejke og dennes indtræden i juli1959 (til januar 1960) har opretholdtet ret højt prisniveau.

Udover prisudviklingen, der vel kan si-ges at dække det begreb, som man kalderheld eller økonomisk gunstigt klima oguden hvilket selv den dygtigste leder kom-mer til kort, er det naturligt at sætte blok-produktionen som et maal for værkets ud-vikling.

Blokproduktionen, der i 1950 var 96.000tons er nogenlunde jævnt steget til 250.000tons med udgangen af 1959.

Valseværkernes produktion kunne væreen lige saa berettiget maalestok for udvik-lingen, men der kan jo ikke valses mereud, end der fremstilles i staalværket.

Regnskabsgennemgangen for perioden1950-1959 viste, at værkets økonomi hav-de udviklet sig særdeles tilfredsstillende,her anføres kun aarene:

Med udgangen af 1959 er investeret ialtca. 145 mill., som er afskrevet med ca. 100mill. til ca. 45 mill., og værkets bankbe-holdning og fonds udgør knap 31 millionerkr., hvilke tal giver et billede af den øko-nomiske soliditet, der er opnaaet.

Direktør Christiansen afsluttede gennem-gangen med at udtale, at resultaterne taltefor sig selv, om den indsats direktør Øster-gaard havde ydet paa sin post, som virk-somhedens leder gennem 10 aar. Direktø-ren havde ikke opnaaet disse resultater udenflid og arbejdsomhed i en grad, der liggerover, hvad man i længden kan præstere renthelbredsmæssigt.

Direktør Østergaard pointerede efter gen-nemgangen, at det af mange fejlagtigt op-fattes saaledes, at staten har aktier i DDS,hvilket ikke er og aldrig har været tilfæl-det. Staten har ved starten skudt penge iværket i form af laan, hvoraf det meste nuer afdraget.

Endvidere hersker der mange steder denmisforstaaelse, at værket faar skrottet til enbilligere pris end andre virksomheder. Det-te er fejlagtigt. Værket køber skrottet tilsamme pris som andre virksomheder. Atder er eksportforbud for skrot her i landeter ikke noget usædvanligt. Eksportforbudfor skrot findes g tilsvarende for de fleste

1950 1959Solgt færdigjern } 76.600 tons 190.000 tons

Omsætning 40,3 mill. kr. 142,0 mill. kr.Anvendt til nyanlæg } 2,7 mill. kr. 29,7 mill. kr.

9

at de af direktøren blev betragtet som med-arbejdere og ikke bare som et redskab iværkets produktion.

At arbejdernes hjælpefond i dag raaderover mere end en million kr., saa der kanydes god hjælp til syge og gamle fra vær-ket, skyldes ligeledes direktør Østergaard,og herfor rettede Ambus en særlig tak.

Direktør Østergaard takkede og moti-verede et leve for værkets fortsatte frem-gang og bestaaen.

Derefter tog direktør Østergaard afskedmed samarbejdsudvalgets medlemmer underhyggelige former.

Mødet sluttede kl. 15,30.C. E. Lang.

cykelstativer, som kan dække be-hovet der.HJ efterlyste cykelstativer til dæk-ning af behovet fra blokværk, grov-og finværk.BC oplyste, at dette vil blive over-vejet, men en opsætning af stati-ver, som foreslaaet, ved sydvæggenaf blokværk kan ikke umiddelbartføres ud i livet, da der her skallægges 2 spor til kokilletjæring.

1.2 Spisestuer og baderum i staalvær-ket.KN oplyste, at der opføres en til-bygning til staalværket i vest, hvorder i stue og 1. etage skal væretransformator og kontakttorrum ogherover med samtidig overbygningaf nuværende solterrasse, indrettesen spisestue til 150 mand.Samtidig ombygges den gamle spi-sestue til omklædningsrum og der-med afhjælpes den øjeblikkeligepladsmangel, som gennem længeretid har været en alvorlig gene.BC erindrede om, at det tidligerehavde været foreslaaet at overdæk-

europæiske lande. Beregninger foretaget fornylig har vist, at de skrotmængder og kva-liteter, der købes af DDS ville koste prak-tisk talt det samme paa det engelske, sven-ske eller norske hjemmemarked, men villevære en del dyrere paa det tyske.

Direktør Christiansen motiverede deref-ter et leve for direktør Østergaard i haabetom, at denne i mange aar fremover kunnenyde sit otium efter at være fritaget for dethaarde arbejdspres, som stillingen som lederaf DDS havde krævet.

Fælledstillidsmand Ambus rettede envarm tak til direktør Østergaard for denforstaaelse værkets arbejdere altid havdemødt hos ham. Arbejderne har altid følt,

Møde d. 28. juni 1960

Til stede:B.-gruppe.E. Ambus (EA)P. Dressler (PD)H. Jørgensen (HJ)K. Madsen (KM)E. Kjeldgaard Nielsen

(EKN)

A. -gruppe.B. Christiansen (BC)B. Jensen (BJ)(C. R. Lang) (CEL)P.W. Mortensen (PWM)K. Nielsen (KN)K. Schaldemose (Sch)Fraværende: J. Skov, Sv. Aa. Hansen.

BC aabnede mødet og udtalte haabet om,at vi i den resterende del af aaret kunnenaa det fornødne antal møder.

I overensstemmelse med dagsordenen ud-sendt 24/6 blev følgende behandlet:

1. Gennemgang a f punkter fra sidste or-dinære møde 17/12—58, der ikke varfærdigbehandlet:1.1 Mangel paa cykelstativer.

For staalværkets vedkommende byg-ges der endnu. Det er tanken atopsætte stativer paa vestvæggen afstøbehalsforlængelsen, men her skallægges rørledninger til det nyekølevandsanlæg til staalværket. Op-sætningen af stativer maa derforvente til disse ledninger er lagt.Ved det nye pladeværk opsættes

10

Kampsax til videre bearbejdning, men arbejdskraften er i dag et pro- blem overalt, og Kampsax har sim- pelthen ikke haft folk til at ud- arbejde tegninger før paa et ret sent tidspunkt. Det primære har været at faa æn- dret ekspeditionsforholdene, saa ventetiden ikke bliver over 3-4 minutter. Samtidig med at antallet af ekspeditionssteder øges til 8, vil der desuden blive plads til yderli- gere 150 personer. Kampsax har stillet os i udsigt, at marketenderiet kan være fuldt om- bygget omkring nytaar. Som en midlertidig afhjælpning af pladsmanglen er der 28/6 opstil- let et saakaldt trætelt ved marke- tenderiet med plads til 50 mand, og hvor der samtidig finder sær- skilt servering sted. Dette telt vil inden længe blive erstattet af en barak med opvarmningsmulighed, og denne skal saa blive staaende, til ombygningen er afsluttet. BC mente, at det yderligere kunne lette paa forholdene, om visse ar- bejdshold blev henvist til at an- vende den midlertidige barak for at lette presset ved det egentlige ekspeditionssted. Det er naturligvis ikke særligt hensigtsmæssigt at blive ved at lappe paa det gamle marketenderi, men vi er nødt dertil, indtil vi kan overse udviklingen og faa bygget noget tidsvarende.

1.4 Toiletter paa Færdiglageret.

BC oplyste, at med hensyn til toi- letter havde forholdene ikke ændret sig, vi skal tilslutte disse til kom- munens kloaksystem, og ledninger hertil forefindes ikke.

ke solterrassen og indrette spise- stue der. Dette maatte den gang afvises, fordi bygningen simpelthen ikke kunne bære en saadan ombyg- ning. At det nu bliver muligt skyl- des den pilotering, der er udført i for- bindelse med den nævnte tilbygning. EA fandt, at det ikke var noget urimeligt forlangende, at der var omklædningsrum til alle, og at en- hver havde et skab, hvilket ikke er tilfældet i dag. KN henviste til, at ombygningen i staalværket giver plads for 150 skabe, hvilket dog ifølge Sch kun er det antal, der i dag mangler i staalværket. Sch gjorde opmærksom paa, at der under ovnreparationer, inclusive de folk, der kommer udefra, ikke er plads i den nuværende spisestue. Den nye spisestue maa nødvendig- vis være større, hvis den gamle sløjfes og anvendes til omklæd- ningsrum. PD gjorde opmærksom paa, at der med den planlagte udvidelse til omklædningsrum ogsaa maa være tilstrækkelige baderum. Sch fandt ventilationsforholdene i staalværkets bade- og omklæd- ningsrum for absolut utilfredsstil- lende, og den manglende plads for- værrede yderligere dette forhold. I stueetagen var ventilationsfor- holdene noget bedre, men ogsaa der gjorde pladsforholdene sig gældende. BC vil se paa ventilationsforhol- dene, og ved nybyggeriet vil der blive taget fornødne hensyn til en effektiv ventilation.

1.3 Marketenderiet.

KN oplyste, at skitseforslag til æn- dringer for længst var overgivet til,

11

Angaaende et urinal skal afløbet ogsaa føres ind paa kommunens ledning. Folkene fra færdiglageret maatte derfor henvises til toiletterne paa balkonen ved blokværket. EA mente, at der var for langt til et urinal fra færdiglageret, ligesom mange anvendte toiletterne i mar- ketenderiet, hvilket ikke er hen- sigtsmæssigt. KN oplyste, at der fra det nye accelatoranlæg ved klaringsbassi- nerne skal føres en ledning igen- nem færdiglageret. Muligheden for samtidig at faa lagt et afløb fra et urinal til kommunens ledning bør overvejes. Det er sandsynligt, at der ikke kan opnaas det rette fald paa ledningen, men dette kunne evt. afhjælpes med et pumpeanlæg. Mulighederne undersøges. BC gjorde opmærksom paa, at det stærkt savnede urinal ved blok- ovnen, der blev nedlagt i forbin- delse med forlængelsen af mellem- hallen, nu var erstattet af toilet- terne paa balkonen i blokværket. BC oplyste iøvrigt, at der indrettes toiletter i den nye tilbygning til staalværket, samt i østenden af v- hal 5 og 8.

1.5 Anv end e ls e af h en sigt s mæssigt

f od tø j . CEL redegjorde for udviklingen siden sidste møde i dec. 58. I mel- lemtiden er franske træsko (tøfler) og træskostøvler ogsaa kommet med, saaledes at vi fra hovedmaga- sinet kan sælge saavel læderfodtøj i sko og støvler som træsko og træskostøvler med staalnæser. Paa grundlag af klager over, at staalnæsetræsko er mindre hen-

sigtsmæssige paa steder med stærk straalevarme, er der af prøvean- stalten udført en forsøgsrække for evt. at kunne afhjælpe dette for- hold. Forsøgene viser, at det daarligste, man kan anvende, hvor der er tale om straalevarme, er en almindelig sort træsko. En aluminiumsfarvet murertræsko eller en staalnæsetræsko har den bedste modstand mod varmeledning fra straalevarme. En nærmere redegørelse for dette vil blive udsendt. Vi har stadig tilskadekomster, som kunne være undgaaet ved at an- vende sikkerhedsfodtøj. Af disse skader er der faktisk ingen inden for det sidste aar, der er sket paa steder, hvor straalevarme kan gælde som undskyldning for at sikker- hedstræsko ikke anvendes. Tiden er nu inde til, at sikkerheds- udvalget tager stilling til et mind- ste krav for fodtøj anvendt her paa værket.

1.6 Kø r s e l p a a v ær k e t s g r u n d .

CEL oplyste, at for hurtig kørsel er paatalt i en del tilfælde i 59 og 60. I et tilfælde er en chauffør ude- lukket fra fremtidig at kunne køre paa værkets omraade. Et cirkulære er udarbejdet og ud- sendt omfattende intern transport med lastvogn. Heri er fastlagt an- svar og pligter for saavel ejere som chauffører paa disse vogne. En markering paa vejen øst for v- hal, der er et vanskeligt sted, har ikke hidtil været hensigtsmæssig paa grund af de ustandselige ud- gravninger m. v. Generelt er der kun grund til at

12

turligt aftræk end hidtil, da blok- værksbygningen ikke var der. PWM oplyste, at vinduerne i traad- værket er taget ud, og samtidig er der lavet aabninger i østgavlene i grov- og finværk, hvilket har for- bedret forholdene en del. Til yder- ligere afhjælpning er det tanken at lave ventilationsaabninger direk- te over blok- og knippelovn, hvor- ved den daarlige luft maa formodes at kunne trække denne vej ud. PWM gjorde opmærksom paa, at det i høj grad er ønskeligt at kunne fjerne støv og røg fra valsestolene under valsning af U- og I-jern, hvis dette overhovedet er muligt ved udsugning.

3. Støvplage ved nye siloanlæg

i staalværk. KN oplyste, at forholdene er meget uheldige i øjeblikket især for kalk- støv, og der arbejdes paa at faa dette ændret. Der kan være tale om at lave fjernbetjening ved fyld- ning af mulder og samtidig at luk- ke mod vest. Endvidere forsøges med en anden tragt, som automa- tisk giver en muldes fyldning ad gangen. Det er ønskeligt at bringe støvpla- gen ned til et minimum, ligesom det er af interesse at fjerne støvet, inden det gaar i ovnen og senere maa fjernes fra slaggesække og kanaler. Støvplagen i ovnhalsforlængelsen skulle ophøre saa snart der er luk- ket mellem siloer og ovnhal, hvil- ket er i arbejde.

4. Advarselstavler ved jernbane-

overskæringer. EA oplyste, at dette specielt drejede sig om vej skæringen over staal-

anke over kørslen med knallerter inden for værkets omraade. Der køres i mange tilfælde for hurtigt og hensynsløst efter forholdene.

1.7 Folkebygningen.

Den tidligere anførte vanskelighed med regulering af vandet i bruser- ne er afhjulpet ved udskiftning af en del rør.

1.8 Støj fra oliebrændere ved SM-ovne. Vi har i 59 henvendt os til profes- sor Ingerslev, Lydteknisk Labora- torium ved Polyteknisk Læreanstalt og professoren har beset forholdene engang i april i aar. Nogen større chancer for en effek- tiv dæmpning af støjen blev ikke stillet os i udsigt, men selv en mindre dæmpning vil være af værdi. Der blev aftalt visse forsøg, som skal danne grundlag for en nærmere stillingtagen til en videre undersøgelse.

1.9 Reparationsværksted ved SM-ovne. Den hidtidige placering af smede- ne mellem ovn 2 og 3 er sløjfet og reparation af ovnlemme og rammer m. v. er flyttet over i vest ud for ovn 1.

1.10 Svingkraner og den nye arbejds-

plads i skrotgaarden. Denne arbejdsplads, hvor mulder blev haandlastet med pladeklip, er igen nedlagt.

2. Ventilation af profilværker.

HJ gjorde opmærksom paa, at for- holdene er blevet daarligere, efter at blokværket er bygget. Det er især i den vestlige ende ved blok- ovn og knippelovn at luften gør indtryk af at være iltfattig, fordi der i den varme tid er mindre na-

13

værkets rangerspor ved trebenet i slaggegaarden og skrotsporet mod vest ud for skehuset. BC ønskede, at sikkerhedsudvalget gennemgik dette forhold. Endvidere drøftedes det uheldige hjørne ved transformatorstationen. Dels var det ønskeligt, at jernpor- ten var forsynet med nogle huller i pladen saa man kunne se færdse- len, men denne er opsat efter di- rektiv fra elektricitetsraadet som værn mellem rangerspor og nær- meste transformator, saa det er tvivlsomt, at ændringer kan fore- tages. Dels er det ønskeligt, at de klodser, der er anbragt mellem spor og port til forhaling af transfor- matorer, bliver forsænket saa der er bedre at færdes. Muligheden herfor undersøges.

5. Sanitetstjenesten. EA gjorde opmærksom paa, at der ofte kom folk til skadestuen, hvor der ikke er fast samarit, for at blive forbundet, og saa skulle de til at finde en samarit. CEL gjorde opmærksom paa, at da skadestuen blev flyttet til bedrifts- lægebarakken, blev der udtrykke- lig ved opslag bekendtgjort, at for- mand, samarit eller anden fra ar- bejdsstedet skulle følge med til skadestuen og yde hjælp. Dette er senere indskærpet overfor arbejds- lederne. Iøvrigt er afstandene efterhaanden saa store, at det er hensigtsmæssigt at forbindskasser placeres paa for- mandskontorer og andre passende steder i afdelingerne. Dette regnes ført ud i praksis i løbet af august. Samtidig vil samaritertjenesten bli- ve organiseret, ligesom det vil blive

forsøgt at faa interesserede fra skifteholdene uddannet, idet det aarlige aftenkursus kun er tilgæn- geligt for dagholdsfolk.

6. Overflytning fra reservehold til andre afdelinger. EA gjorde opmærksom paa, at over- flytningen ikke syntes at finde sted som tidligere aftalt for en del re- serveholdsfolks vedkommende. Der er en del, som har gaaet indtil 3- 4 aar før overflytning har fundet sted. BC gjorde opmærksom paa, at alt vedrørende nybyggeriet maa holdes adskilt fra den daglige drift. PWM gjorde opmærksom paa, at der kunne være tale om variable hold, hvor arbejdstiden meget nær blev ligeligt fordelt mellem pro- duktionsafdeling og reservehold. BC følger dette op. De retnings- linier, der er fastlagt, skal følges.

7. Arbejdsskur for pladsarbejdere . EA oplyste, at folkene fra pladsen (mobilkranerne) ikke har noget sted, hvor de kan staa og skrive deres dagsedler. De har et rum ovre bag tømrerværkstedet til skovle og trillebøre, men ingen steder hvor de kan skrive dagsed- ler ud. BC vil se paa dette forhold.

Eventuelt (uden for dagsordenen).

PWM ville gerne her gaa imod den opfattelse, som syntes ret ud- bredt, at grovværket kører med indskrænket drift. Dette er ikke rigtigt, der produceres paa 2 skift mere færdigjern end tidligere paa 3 skift, hvor der samtidig blev valset knipler. Mødet sluttede kl. 16.30.

C. E. Lang.

14

Fra sikkerhedsfronten Sikkerhedsingeniør C. E. L A N G

Antal personskader pr. maaned.

Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter bortset fra tilfældevedrørende ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigtingen personskade er sket.

I maanederne marts, april og maj er sket en personskade for hver 7o,93 og 12o beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis 1,42 %,l,o8 % og o,83% af samtlige ansatte er kommet til skade.

CEL.

15

tør

Det kan godt være — men det blivermisbrugt. Der bliver opfundet og konrtrueret,stadig kommer der nyt. Atom- og brint-bomber, knallerter, fjernsyn og radioer, sput-niker og hvad ved jeg, og folket jubler.Men efter nogen tid opdager man, at detmaaske ikke var saa godt endda, og manfaar travlt med at forbyde. Men naar idéenførst er kommet ind i verden, er den derog forsvinder aldrig. Saa enten det bliverforbudt eller ej, hænger djævelskabet stadigover hovedet paa os. —

Det var ellers et langt spring, Olsen —fra radioer til atombomber. —

Er det? svarede Olsen lidt spydigt, ogjeg kan mærke paa ham, at han er vældigoplagt til en diskussion. — Det synes jegikke — fortsætter han — atombomben slaarganske vist folk rigtig ihjel, men de hertransportable radioer og alt det andet gøglskal nok blive aarsag til en aandelig mas-sedød.

Ja, det har vi talt om før Olsen. Menendnu gaar det da meget godt!

Saaeh, siger Olsen, synes De? —Ja, rentmaterielt er der selvfølgelig ikke noget ivejen, tværtimod havde jeg nær sagt. Folkhar jo raad til at købe biler, radioer, fjern-syn, køleskabe, og hvad ved jeg — men erde lykkeligere af den grund? —

Ja, men Olsen, siger jeg lidt betuttet, vilDe da hellere ha' fattigdom?

Gu' vil jeg ej! Olsen bander, men det ernok, fordi han er blevet lidt hidsig. — Nej,det jeg er gal over, fortsætter han, er atmenneskene er saa forgabet i teknikken. Staarde ikke der og maaber, naar der er en chancefor at se en sputnik, Stjernehimlen har dealdrig set. — Hvem læser en ordentlig bogmere. — Ja, fagbøger maaske, de bliver joanbefalet fra højere sted, men bøger somgiver os menneskelig forstaaelse og lærer osat se ind i os selv?

Hov, hov, Olsen, afbryder jeg, hvem hargjort det før — jeg mener, før teknikken

LSEN OG JEG sidder paa skrænten udeved Liseleje en lørdag eftermiddag.

Vi sidder her for at passe paa børnebørnene,som tumler sig nede ved strandkanten.

Det er ikke nogen særlig let opgave, thidet vrimler med mennesker overalt paa dennedejlige sommerdag. Dog maaske er den al-ligevel ikke saa dejlig!

Ja, vejret er der ikke noget i vejen med.Solen straaler fra en skyfri himmel, og havetkruses af en let brise, men der er et spekta-kel omkring os, saa vi daarligt kan faa øren-lyd for de her transportable radioer.

Pokkers til mode, siger Olsen. Det burdeforbydes det skidt! De kan vel nøjes medat høre radio hjemme. Men ungdommen skallave støj. Før i tiden var det dog mest, naarde laa i vuggen. Nu fortsætter de langt opi aarene med knallerter, motorcykler og saade her forbandede støjkasser.

Man kommer snart til at se sig om efteren øde ø! — En øde ø, Olsen. — Hvadvil De med den? spørger jeg. — De kanvære rolig for at der vil vrimle med speed-baade omkring den.

Hva', siger Olsen. Han kan ikke høre mig— en eller anden vræler i alle de her radioer,som fik han stukket en kniv i ryggen.

Hvad siger De? spørger Olsen.Speedbaadene, raaber jeg, de vil fare rundt

om øen med skrigende ungmøer paa vandski.Ja, det skal nok passe, siger Olsen, og saasidder vi lidt og drømmer om de »godegamle dage«.

Næ, siger Olsen, det bliver snart for me-get af det gode med al den her teknik. —Om man bare kunne holde maade!

Ja, ja, svarer jeg, det er dog den vi ogmillioner af andre lever af.

16

tør

øvrigt ikke tid til med en arbejdstid paa 10—12 timer og med en sølle løn. Næ, Olsen, De forlanger for meget af menneskene. For menneskeheden i almindelighed tror jeg valget staar mellem fattigdommen med sin primitivitet og en livsform dikteret af tek- nikken paa godt og ondt. Udviklingen har ført med sig, at vi med rygende fart føres afsted paa teknikkens triumfvogn — maaske mod afgrunden. Men det staar naturligvis den enkelte frit at staa af — dog det er nok kun faa beskaaret.

Tja, siger Olsen, hvordan er det der staar: Mange er kaldede, men faa er —. Her af- bryder Olsen sig selv: Hvor pokker er un- gerne.

Og begge styrter vi ned mod stranden.

tog overhaand. Saa vidt jeg erindrer, var menneskene ikke et klap bedre, da vi var unge, end i dag; men deres unoder gav sig bare udtryk paa en noget anden maade — og skal vi være enige om — paa en mere uærlig og lusket maade.

Ja, men de stak da ikke radioen med negervræl lige op i fjæset paa én. Næ, det havde sin naturlige aarsag, Olsen. Ja, det ved jeg nok! svarede han.

Ja, Olsen, men der hvor jeg vil hen er, at selv om der var god plads paa vejene og ved stranden dengang, og selv om man ikke havde disse spektakelmaskiner og sputniker, saa var der ogsaa dengang kun faa, der be- rigede sin aand ved at læse bøger eller se paa stjernehimmel. Det havde de fleste for-

Haifa,4th NISAN 5720

Kære venner!Nu skriver jeg til Dem igen fra Israel og

vil prøve paa at opfylde mit løfte om atforsyne Dem med nogle fotografier, som vilgive Dem et billede af vort lille — menbrogede — land.

Israel er fuld af modsætninger og nuancer.Ørken og vand, bjerge og meget dybe dale,sand, mose, stengrund, omraader med basaltog lava, udslukkede vulkaner, frugtbare om-raader, fersk vand og Det døde Hav (over24 % salt), sne i de højere liggende dele aflandet om vinteren og tropisk klima i andredele, kolde vinde fra havet og varme vindefra ørkenen o.s.v. o.s.v. og alt dette paa etomraade af ikke mere end 21.000 km2

(mindre end det halve af Danmark).Omraadet omfatter tilnærmelsesvis: 3.600

km2 bjerge (17 %), 3.300 km2 dale og slet-

ter (16 %), ca. 400 km2 søer og floder(2 %) og 13.500 km2 prærie og ørken(65 %). Landet har form af en smal stribe,415 km langt med en max. bredde paa 100km, d. v. s. at man med en god bil kankomme rundt i hele landet paa næsten ingentid.

Jeg vil prøve denne og de følgende gangeat illustrere alt dette med egnede fotografierog haaber, at De vil nyde den fingerederejse i Israel.

Lad os starte i Tel-Aviv. Tel-Aviv erIsraels største by med ca. 400.000 indbyggere.Den ligger paa en slette ved Middelhavetskyst, hvor indbyggerne nyder badelivets glæ-

17

tør

der ca. 6 af aarets maaneder langs en 6 kmlang strand. Tel-Aviv blev grundlagt i 1904og begyndte sin vækst som en hæbræisk by i1909. Siden da er den blevet centrum forlandets kultur, hvor alle teatre, de flestebøger og tidsskrifter, økonomiske og indu-strielle institutioner, de politiske partiershovedkvarter o. s. v. har til huse. Foto nr. 1viser et luftbillede af det moderne Tel-Avivog foto nr. 2 et aftenbillede af »HistadruthBudding«, hovedsædet for Arbejdernes Han-delssammenslutning i Israel.

Fra Tel-Aviv fortsætter vi til Haifa, derer den anden største by i Israel med 200.000indbyggere. Den er bygget paa Carmelsbjer-gets skraaning (400—500 m over havet),som vist paa foto nr. 3. Haifas historie be-gynder i det første aarhundrcde, A. D., mendens egentlige udvikling startede i begyndel-sen af dette aarhundrede, og den er nu cen-trum for Israels industri. Den ligger paa syd-siden af Haifabugten og har landets størstehavn. Foto nr. 4 viser Plumer Square medkornsilo nær ved havnen og hovedbanegaar-den.

Vi forlader nu kysten og de store byerog tager sydpaa til den del af landet, hvorder er ørken. Denne del kaldes Neguev oger meget tyndt befolket. Her finder De sjæl-

dent landbrugere, og de eneste dyr, der kanleve i denne ørken, er naturligvis kamelerne.Hvis De rejser gennem Neguev, vil De mødei hundredevis af dem. Vejen fortsætter nutil den mest sydlige del af Israel Eilath —en fantastisk vej gennem en ørken, der vir-kelig ligner højalperne i lille format, »bjer-gene« er omkring 300 m høje (foto nr. 5)eller mod øst i retning af Det døde Hav.Som De maaske husker, er kysten ved Detdøde Hav det laveste sted paa jordkloden,400 m under havets overflade. Temperaturenstiger der i løbet af dagen til 40° C og enddamere, hvorimod den om natten synker tilomkring nulpunktet. Men det mest forbav-sende fænomen er dog søen selv, den bestaaraf 24 % salt, saa De ikke kan synke, hvisDe gaar i vandet, De flyder og kan siddepaa det dybe vand, som om De sad i enstol. Og der bor stadig mennesker, et af debeboede steder er Sdom.

Vi vil stoppe vor rejse nu og se paa vorefotografier. Det har kun været en del afrejsen, men vi vil fortsætte i mine næste breve.

Hav det godt, nyd foraaret (vi har næstenallerede sommer) og vi vil mødes igen inær fremtid.

Deres David Barequet.

A f

FORFATTEHEN J O H A N N E S S M I T H

GENTLIG er der saa meget uundværligti en virksomhed at det er letsindigt

at forsøge paa noget med rang og række-følge. At uroen og fjederen i et ur spilleren afgørende rolle, vil ingen vel benægte,men ethvert tandhjul der mangler eller somikke fungerer rigtigt, er paa en maade ligesaa vigtigt for at de krav der stilles til etur, kan opfyldes. Men alligevel, drivkraftenføles som noget fundamentalt i alle for-hold. Iøvrigt halter billedet med uret alle-rede, for hvor der er tale om mennesker,vil selv det ubetydeligste „tandhjul" halidt uro og drivkraft i sig, og sammenlagtmed andres levende indhold, kan det blivetil meget betydningsfulde faktorer.

Og saa vil jeg - som en slags protestmod mekaniseringen og dens evne til, selvi lignelser, at tilsløre det menneskelige ele-ment - gaa et godt stykke tilbage i tiden,nemlig til min farfar, som var en alsidigmand med mange folk i sit brød. Han drevbaade en papirmølle og en kartoffelmels-fabrik med studehold til, en købmandshan-del og et landbrug med opdyrkning af man-ge tønder land hede. Selv sad han megetaf tiden i et lille kontor hvorfra han hav-de udsigt over gaardspladsen. Naar hanskulle fæste en ny mand til det ene eller

det andet indenfor sin bedrift, plejede hanat lægge en rive med tænderne op ad etsted som den nye mand nødvendigvis maat-te passere paa vej til kontoret. Hvis man-den lod riven ligge, var min farfar skeptisk,men hvis han tog den op og satte den hentil en mur, mente han nok at der var nogetaf det rigtige i manden. (Der skal ogsaaengang ha været en ansøger der vendte ompaa gaardspladsen, for saadan et sjusketsted ville han ikke tjene.)

Det væsentlige røber sig i smaa ting, ogmeget ofte drejer det sig om egenskaber

19

tør

man ikke kan læse noget om i anbefalinger og examensbeviser. Lidt kan man faa ud af samtaler, hvis man ellers ved hvad man skal lægge mest vægt paa i det konkrete tilfælde.

Energi er hvad alle arbejdsgivere ønsker sig, og med rette, men der er mange slags energi. Selv naar det er lykkedes at faa folk med de rette former for energi inden- for dørene - i hensigtsmæssig blanding - er der den meget vigtige opgave at faa ad- ministreret den foreliggende energi paa bedst mulig maade. Det skal der for resten en ganske særlig form for energi til.

Jeg hørte engang om en meget energisk købmand der havde oparbejdet en stor for- retning. Han var selv myreflittig, saa han kunne med en vis ret stille store krav til sine medarbejdere. Alligevel vil jeg ikke betegne ham som den ideelle arbejdsgiver, for han forbød sine cyklende lærlinge at holde frihjul ned ad bakke. Ingen utidig dovenskab i hans forretning.

Dovenskab parret med en vis form for energi er vel en af de frugtbareste egen- skaber der findes. Det er den der har væ- ret far til frihjulet og mange andre kraft- besparende opfindelser. Hvis fliden ikke havde været i nær familie med legen og anden medfødt aktivitetstrang, ville den al- drig være blevet saa populær som den i visse kredse er, rent abstrakt. Bevares, ar- bejdet for at naa et maal har en vis beret- tigelse, saafremt maalet er berettiget, hvad der tit kan være tvivl om; men det hører til almindelig menneskelig fornuft at prøve at slippe saa let fra det som muligt. Be- stræbelserne herfor kaldes som bekendt ra- tionalisering og er et meget gammelt fæno- men. Det er mekaniseringen ogsaa, og om den kan man sige at den undertiden frem- mer rationaliseringen og undertiden fører den mennesker paa de taabeligste afveje. Ny er derimod fuldautomatiseringen, som vil stille mindre krav til fliden og større

krav til den aandelige energi hos flere eller færre specialister.

Men lad os foreløbig holde os til den type virksomheder som de fleste af os ken- der, og se paa de forbedringer der er mu- lige ved bedst mulig organisation af de for- skellige former for menneskelig energi.

Man er først og fremmest afhængig af den struktur som topledelsen kan etablere. Jeg læste for nylig i et personaleblad at man med en vis ret kunne sige at der er mangel paa toplederemner, for der er me- get faa der kan klare en daarlig organi- seret virksomhed; men hvis strukturen er rigtig, er der mange der kan oplæres til at være ledere. De skal blot ha chancen mens de er unge nok til at lære at ta et ansvar. Ogsaa det kræver en vis form for energi.

Paa et eller andet stadium af sin uddan- nelse maa man gøre op med sig selv hvad man vil stile efter. Bortset fra den teore- tiske og praktiske erfaring man søger at erhverve sig, er det det vigtige spørgsmaal om man vil stille de større krav til sig selv som er en forudsætning for at blive leder, eller om man vil være den tro tjener hvis berettigelse bygger paa flid og samvittig- hedsfuldhed, dog uden at selvstændig tænk- ning og energi er overflødig. Der kan altid være en rive der skal rejses og et hvilket som helst arbejde kræver conduite nu og da. Men der er altsaa i enhver virksomhed flere eller færre som i overvejende grad arbejder paa besked.

Hvis de gør det godt, er de det nødven- dige fundament i virksomheden, og har krav paa respekt. Til gengæld bør de der ikke har haft evner og energi til at stille de større krav til sig selv, ikke forfalde til misundelse. Der er en høj pris for de kræ- vende opgaver og det større ansvar, og nettoudbyttet efter at skatten er betalt, staar ikke altid i forhold dertil. Men ofte vil de der har den medfødte energi ikke ha noget valg.

20

Som exempel paa det A-energi kan af-stedkomme i en virksomhed, nævnes her:

skaffe orden i noget der før var af-hængigt af tilfældighederbevirke at en sag blir set fra nye syns-vinklersætte i gang og holde i god gængetage friske ideer op og gøre dem fær-dige til realisationsætte saa meget i gang at virksomhe-dens rammer sprængesbegrænse og regulerekritisere saa at man finder frem til deømme punkterkritisere alt og alle saa at de positivekræfter opløsesformulere et klart sigte og faa medar-bejderne til at trække samme vejfinde gode former for den frugtbare in-terne informationspilde tiden for andre

Det er med A-energien som med alleandre drivkræfter, værdien afhænger af atman har dem under kontrol og at de faarde rette vilkaar at virke under.

Det enkelte menneskes A-energi er vist-nok medfødt og uudryddelig, bortset fra atsygdom kan dæmpe den for en tid. For ar-bejdsgiveren er problemet derfor om enmedarbejders A-energi skal komme virk-somheden til gode, eller om den — paagrund af daarlige vilkaar paa arbejdsplad-sen - søger ud i kolonihaven eller ind iet bierhverv eller i en foreningsbestyrelseder kan bruges som energiafleder.

For begge parter er det nok bedst naaren væsentlig del af A-energien lægges derhvor dagens bedste timer tilbringes.

Det er begrænset hvad selv den mestenergiske kan overkomme personligt, ogderfor er det værdifuldeste element i A-energien dens evne til at forplante sig tilandre medarbejdere paa inspirerende maade.

Til glæde for dem som A-energien nuog da svulmer i, vil jeg til slut citere en

Den sten man ikke kan løfte, den maaman lade ligge, siger et gammelt ordsprog.Men jeg læste forleden en variation somsiger mig mere: Den sten man ikke kanlade ligge, den maa man løfte.

Det stemmer godt med mine erfaringermed en vis type mennesker. De er energi-ske fordi de ikke kan lade være med atvære det.

Til det sidste har jeg haabet at findefrem til en god og rammende betegnelsefor den form for energi som jeg mener erdet vigtigste i enhver virksomhed, men detrette ord har ikke meldt sig. I stedet for atgribe til et eller andet søgt udtryk eller enamerikansk glose, vil jeg kalde den forA-energi. (De maa gerne ta det som enforkortelse af aandelig energi.) Den ervidt forskellig fra myreflid. Det karakteri-stiske for en myretue er saa vidt jeg kanse, en uhæmmet aktivitet og et enormtkraftspild.

21

klog formulering af tre ønsker. Hvad en- ten ens virkefelt ligger i højeste plan eller i et mere beskedent leje, har disse tre øn- sker sikkert gyldighed for alle. Gid jeg maa ha styrke til at akceptere det der ikke kan være anderledes

og mod og evne til at ændre det der kan og bør ændres og visdom til at skelne det første fra det andet.

De igangværende byggearbejder har hersom andre steder været præget af mang-lende arbejdskraft hos entreprenørerne.

*Tentoranlægget som beskrevet i Staal-

baandet nr. 2/60 regnes at staa færdigt med2 strenge i løbet af efteraaret. Bygning-gerne her er udført paa en noget utraditio-nel maade, idet spærfagene, som har enspændvidde paa 25 m, er udført i chock-beton. Ved denne konstruktion bliver deenkelte spærfag udført i sektioner paa fa-brik og samlet paa byggepladsen ved kab-ler af rundjern, der trækkes gennem hul-rum i elementerne, hvorefter kablet stræk-kes og fastspændes af en særlig maskinemed stor kraft, hvorved elementerne tryk-kes haardt mod hinanden og danner en hel-hed i form af et spærfag. Hulrummet medkablet udfyldes senere med en stærk ce-mentblanding, som indsprøjtes.

*Vandforsyningsanlægget beskrevet i

Staalbaandet nr. 1/60 er ogsaa kun paabyggestadiet. I accelatorbygningen er vand-reservoiret i jorden færdig, og de forskel-lige store beholdere og filtre er opstøbteller anbragt paa bygningens gulv, saaledesat murerarbejdet kan paabegyndes.

*

Behovet for anlægget er ikke blevet min-dre derved, at vort forbrug af kommune-vand stadig er stigende. Det ligger i øje-blikket paa 750 m3 pr. døgn, og med hen-syntagen til den almindelige knaphed paavand - ogsaa i vor kommune - imødesesanlæggets færdiggørelse med længsel. Detsamme gælder for køletaarnene og pumpe-stationen i forbindelse med disse, idet kra-vet til saa koldt vand som muligt til køle-formaal i valseværkerne er steget, efter atdet nye pladevalseværk er kommet igang.I øjeblikket ligger kølevandstemperaturenpaa ca. 34° C i vandtaarnet.

*I maj maaned havde vi en dykker nede

ved sydkajen for at skære huller i bolvær-ket for det nye saltvandsindtag, der er ud-ført ved denne kaj. Vandet herfra skal bru-ges til kondensatorerne for dampmaskiner-ne og turbinen i maskincentralen.

*Paa sydsiden af maskincentralen er en

tilbygning i øjeblikket under opførelse i til-slutning til en overbygning over centralen.I højde med terræn skal her anbringes nog-le transformatorer til strømforsyning forden sydlige del af staalværket. Over trans-formatorerne indrettes et tavle- og forde-lingsrum. I højde med ovnplatformen, hvor

22

tør

der nu findes en aaben terrasse, bliver der et ret stort rum egnet til spisestue for 150 mand. Den gamle spisestue kan da om- bygges til omklædningsrum og bade. I øverste etage faar staalværket en længe til- trængt udvidelse af de nuværende kontor- lokaler.

* Ude paa opfyldningen nord for skrot-

gaarden bygges i øjeblikket et ret omfatten- de fundament for foreløbig anbringelse af en speciel skrotsaks til opklipning af skrot- pakker. Opklipningen er foranlediget af eksplosionen i SM-ovn 4, idet man af sik- kerhedsmæssige grunde har fundet det rig- tigst at undersøge et ret stort parti skrot- pakker for sprængstof. Saksen er delvis au- tomatisk virkende og kan om nødvendigt fjernbetjenes.

Saksens vægt, som ligger paa ca. 200 tons, og dens klippekraft paa 560 tons, gi- ver et begreb om størrelsen. Den bliver i september leveret fra Tyskland og skal, naar vi er færdige med opklipningen, flyttes til et andet firma.

* Det nye motorlokomotiv i blokværket

har vist sig at arbejde tilfredsstillende, og det paatænkes at udskifte resten af vore damplokomotiver med motorlokomotiver. Ganske vist har damplokomotiverne tjent os godt i den forløbne tid, men de er i forhold til motorlokomotiverne alt for dyre i drift.

* Efter nu at have været det meste af vær-

ket rundt, idet vi dog er sprunget over det nye pladeværk, om hvilket der kan forven- tes en særlig omtale i et senere nummer, vil vi slutte ved vort smertensbarn, marke- tenderiet.

Det gamle ord om hjerte- og husrum gælder ikke her. Der er for lidt plads og for daarlige ekspeditionsforhold, og disse er absolut ikke blevet bedre end sidst, de var paa tale. Ganske vist døde fandens ol- demor af undskyldninger, og det kommer hun nok til et par gange endnu. Men skønt der længe har foreligget et udkast til ud- videlse, har det ikke været muligt at faa udført den videre udarbejdelse af projektet hos entreprenøren paa grund af overvæl- dende travlhed paa tegnestuerne. Der er dog haab om - eller rettere sagt - det er nu bestemt, at sagen skal nyde mest mulig fremme, og saa varer det ikke længe, før byggeriet kan paabegyndes.

For imidlertid at imødegaa det øjeblik- kelige behov, er der lejet en barak til op- stilling i gaarden ved marketenderiet - her bliver plads til ca. 50 mand.

*

Skrotproblemet er ikke alene et dansk problem, men foreligger i alle lande. Den skandinaviske skrotbranche holdt for nylig en konference i Helsingfors, hvor der ogsaa var inviteret repræsentanter for køberne af skrot i de skandinaviske lande, og fra vor virksomhed deltog direktør Uggerløse og underdirektør Jessen.

Det var interessant at høre om forholdene i de forskellige lande, og det viste sig, at problemerne og forholdene stort set var ens, saaledes er der f. eks. eksportforbud for skrot fra de skandinaviske lande (forøvrigt ogsaa fra England og Staal- og Kulunionens lande) og selv om priserne i de skandinaviske lande varierer en del fra sort til sort paa grund af forskellige lokale forudsætninger, saa viser det sig, at gennemsnitsprisen for det skrot, der købes inden for hvert lands grænser, er nogenlunde ens, saaledes at forudsætningerne for staalproduktionen, hvad angaar dette vig- tige raamateriale, er ret ensartede.

23

nerne i efteraaret. Vort siloanlæg giver nogledaglige bryderier, men sagen er taget op tillosning.

ST AAL VÆRK ETMartiningeniør Carlo Poulsen.

Med april kvartals opnaaede produktionpaa 65.180 tons udgjorde 1. halvaars sam-lede produktion 134.565 tons, hvilket er ca.17.000 tons mere end sidste aars tilsvarendehalvaar, som var hæmmet af ovn 4's eks-plosion.

For det kommende halvaar er projekteret143.000 tons, hvorved vi, saafremt alt for-løber efter forventning, skulle opnaa en aars-produktion i nærheden af 280.000 tons staal.

Jeg finder det rimeligt at tilføje, at vorraajernsprocent siden aaret 1956 successivter øget med ialt ca. 5 % indtil udgangenaf 1959. Dette stimulerer i høj grad pro-duktionen.

Med hensyn til kvaliteten af de fremstil-lede blokke kan den siges gennemsnitlig athave været tilfredsstillende baade for pladeog profil.

Ovn 1 kommer nu saa smaat til syne iform af underovnsarmeringen. Vi haaber atkunne sætte den i drift inden ovnreparatio-

PL AD EV ÆRK ETGrovpladeværket.

Vi har i 2. kvartal produceret 27.300 tonsplader, hvoraf 2.100 tons blev til mellem-pladeemner.

Perioden er forløbet roligt. I juni slæk-kede tempoet dog af, paa grund af denherskende blokmangel.

Ved et besøg (med stor tilslutning fragrov- og mellempladeværket samt fra prøve-anstalten) paa Lindøværftet den 13. juni,forvissede vi os om eksistensen af en verdenuden for DDS. Vi blev elskværdigt mod-taget og fik set, hvor langt man er kommeti udviklingen af de storslaaede planer. — Enbehagelig afbrydelse af det daglige »slæv«; menogsaa en oplevelse, der maatte give stof tileftertanke.

24

En ny æra i pladeværkets historie staar for døren. Et tip-top moderne værk er efter sommerferien parat til at afløse vor gamle »trio«.

Maatte dette nye værk — med hensynsfuld og intelligent betjening — til gavn for alle, fremover indfri de forventninger, vi stiller til det. Mellempladeværket.

Der er i andet kvartal produceret 1.900 tons mellemplader, og vi er nu à jour med leverancerne.

Pladekvaliteten forbedres stadig, og med normalisering er vi i stand til at levere 5 og 6 mm efter de gældende normer for almindelige handelsplader. Det er fortsat et problem med afkølingen af pladerne, og alle 5 og 6 samt de fleste 4 mm plader maa sen- des til retning i v-5 før klipning, en lang- sommelig proces, da normaliseringsovnen ikke er i kontinuerlig drift. Den kommende køle- bedding vil dog løse dette problem. KJA

Finværket. Finværket har i kvartalet haft nogle me-

kaniske og elektriske stop, især saa det sort ud da vekselstrømsmotoren i Kraemer-aggre- gatet for hovedmaskineriet til valsestolene lørdag d. 11. juni brændte af. Ved interi- mistiske foranstaltninger lykkedes det at faa aggregatets jævnstrømsmotor alene til at trække værket, men da den samlede motor- kraft herved blev nedsat til det halve, maatte hele valsningen omlægges til stor gene baade for produktionen og vore kunder, men lad os alligevel være glade for, at det i det hele taget kunne lade sig gøre at producere, selvom det har betydet stort tab i tonnagen.

I sommerferien skal den gamle og udslidte knippelovn bygges om og forhaabentlig kla- res det paa de afsatte 3 uger.

Produktionen i 2. kvartal: Færdigjern t. Knipler og

emner t.Blokværk ................... 25.427Grovværk .................. 7.022 1.053Finværk....................... 17.320Ialt færdigjern............. 24.342

PR OF IL VÆRK ETValseværksingeniør P. W. Mortensen.Blokværket.

Blokværket har i det forløbne kvartal gaaetnormalt.

Der har i kvartalet været en del vanske-ligheder med kølevandet paa el-ovnene, enrensning af vandet bliver sikkert nødvendigt.I sommerferien skal der indbygges en tem-peraturskriver specielt for ovn B, saaledes athver af ovnene har sit eget instrument.

Grovværket.Valsningen i grovværket gaar normalt.

Normalt valser værket paa 2 skift, mengrundet ret stor ordreindgang har det væretnødvendigt de sidste 14 dage før ferien atvalse paa 3 skift.

Arbejdet paa klinikken er foregaaet somsædvanligt.

Den 4. og 5. april blev paa røntgenvognentaget 1395 skærmbilleder, som senere blevsuppleret med 9 gennemlysninger (i alt altsaa1404 lungeundersøgelser).

Der blev foretaget 215 tuberkulinprøver.Af de 29 tuberkulinnegative blev 5 caimette-vaccineret.

56 pers. er ikke mødt til undersøgelserne.E. Steenberger.

25

B . M Æ R S K

Det er endnu en sjælden begivenhed hosos, at funktionærer tager deres afsked paagrund af alder. Men den 1. juli rejste to,nemlig ingeniør B. Mærsk og Mr. W.Hamilton efter godt 10 aars ansættelse.

Mr. Hamilton kunne for den sags skyld godtvære kaldt „The flying Scotchman". Han harsom det vil være Staalbaandets læsere bekendtgennem den beskrivelse, han har givet af sit liv,set en del af verden. Da han kom til os i 1949havde han lige afsluttet et arbejde paa et tyr-kisk valseværk. Hvorvidt det var opholdet i Tyr-kiet, der havde paavirket hans sprog er ikke letat sige, men faktisk var han — selv for en no-get engelskkyndig — lidt svær at forstaa, menen kendsgerning er, at han kunne sit job paa op-mærkerbeddingen tilfulde, og det blev til stor gavni det dengang nystartede pladevalseværk og senere.

Det var imidlertid ikke alene paa valseværket,Mr. Hamilton gjorde sig gældende. Sporten ogungdommen havde hans store interesse, og derer vist ikke mange i byen, som ikke kendte denlille venlige mand. Men nu er han altsaa tagethjem til Scotland, og en af de særprægede per-sonligheder paa vor virksomhed er borte. Skøntsine 68 aar, skal man dog ikke forsværge athøre nyt fra ham fra Indien eller et andet stedi den vide verden.

Men bliver han i ro, ønsker vi ham et langtog lykkeligt otium.

Ingeniør B. Mærsk, som forlod os den 1. juli,har siden sin ansættelse været tilknyttet tegne-stuen og her særligt arbejdet med opgaver i for-bindelse med staalværket.

Trods sin noget fremskredne alder, da hankom til DDS, forstod han saa godt som nogenat indordne sig under de givne forhold, og hanstekniske kundskaber og erfaringer har i tidensløb sat sig varige spor i vore konstruktioner ogarrangementer.

Ingeniør Mærsk har ved sin flid og dygtighedog ikke mindre ved sine gode evner for kontaktog samarbejde været et godt eksempel til efter-følgelse for mange yngre medarbejdere.

Vi vil komme til at savne ham i det dagligearbejde, men forstaar saa udmærket hans ønskeom at trække sig tilbage. Det kan man gøre medgod samvittighed, naar man er fyldt 73 aar oghar et langt arbejdsomt liv bag sig, hvor manhar gjort mere end sin pligt.

Vort ønske er, at ingeniør Mærsk maa beholdesit gode helbred, og saaledes have mange oglykkelige aar foran sig.

N Y A N S A T T E :

Inge Olsen, ass.,profilværk,29. februar.

Birte Bjørnsbæk-Olsen,elev, 1. marts.

Ove Richard Schultz, ass.,profillager, 1. februar.

Inge Lise Olsen, ass.,8. februar.

W . H A MI L T O N

26

tør

Anne Jette Jensen, elev,1. april.

Kirsti Hansen, elev,1. april.

Lone Christensen, hulkort,15. marts.

Grete Hartig Nielsen, ass.,2. marts.

Karl-Ejner Nielsen,maskinm., pladev., 1. maj.

Leif Albeck Thomsen,maskinm., pladev., 1. maj

Rita Christensen, ass.,19. april.

Inger Christine Rosendahl,elev, 1. april.

Erik Helt Hansen,sekretær, 1. april.

Sekretær for den mer-kantile direktør og til an-dre opgaver.

Nelly Brettschneider, ass.,9. juli.

Frank Georg, civilingeniør,staalværk, l.juli.

Gunner Frederiksen,chauffør, 1. maj.

F O R F R E M M E L S E R :

Peter Andersen, formand,mellempladeværk, 1. april.

Joseph Nielsen, underfor-valter, profilværk, 1. maj.

27

Villy Jensen, 50 aar,12. august, bygningsafd.

Ove Jørgensen, 50 aar,5. september, rep./pl.h.

Richardt Mouritsen.50 aar,10. september, el-afd.

Peter Pedersen, 50 aar,15. oktober, staalværk.

Rasmus Haslund, 65 aar,1. september, reserveh.

Sigvald Poulsen, 60 aar,18. august, staalværk.

Frode Ernst, 50 aar,19. oktober, el-afd.

Carlo Poulsen, ingeniør,50 aar, 7. november.

Holger Knudsen, 60 aar,25. august, el-afd.

Christian Larsen, 50 aar,7. august, staalv.

Villy Petersen, 60 aar, 21. sept. reservehold.Carl Jørgensen, ass., 60 aar, 28. sept., lønning.Christen Christensen, 60 aar, 3. okt., staalværk.Niels Jensen Olsen, 60 aar, 28. okt., bygn.afd.Erling Nielsen, 50 aar, 15. august, staalværk.Svend Petersen, forvalter, 50 aar, 18. august.Peter Gertsen, 50 aar, 12. sept., staalværk. Carlo Weber, 50 aar,

2. september, H. S. & M.

tør