Mennesket og arbejdspladsen ......................... 3

Fra afdelingerne ........................................... 8

Fra sikkerhedsfronten.................................. 10

Bedriftslægens beretning ............................. 13

Laboratoriesnak .......................................... 14

Vore lærlinge ............................................. 19

Olsen......................................................... 20

Til lykke .................................................... 22

Nyansatte ................................................... 23

F O R S I D E B I L L E D E :Det nye kontiværk set i fugleperspektiv

juli 1963

Afdelingslederen i pladevalseværket, ingeniørJ. Skov, som fylder 50 år d. 5. november, hørertil den stab af pionerer, der allerede, medensfjordens bølger endnu muntrede sig, hvor DDSnu ligger, var beskæft iget med projekteringenaf vor virksomhed. Dette skete på en tegnestueoprettet for tilfældet hos firmaet Kampsax, Kø-benhavn.

Inden værkets endelige færdiggørelse blev Skovfast tilknyttet dette og sendt ril et udenlandskstål- og valseværk for specialuddannelse, og hanstod således ved værkets igangsættelse 1942 somden eneste af vore danske ingeniører, der havdepraktisk kendskab til valseværksdrift.

Indtil 1948 var Skov tilknyttet profilværket,men blev omkring tidspunktet for pladevalsevær-kets færdiggørelse ansat som afdelingsleder her oghar siden været i første række i den rivende ud-vikling, dette værk i årenes løb har undergået.Ved rejser i USA og andre lande har Skov vun-det stor indsigt, der har præget udviklingen i hansafdeling.!

J. Skov står i dag som den anerkendte, respek-terede leder, og vi ønsker ham held og lykkefremover.

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Udkommet i august 1963Trykt i 2.1 00 ekspl.

Meddelelse fra fællesklubben.På fællesklubbens ordinære generalforsamling

d. 1. maj 1963 vedtoges det, at den af fælles-klubben tidligere vedtagne bestemmelse om øko-nomisk hjælp ved dødsfald forårsaget ved ulykkepå værket også skal være gældende ved alminde-lige dødsfald af familieforsørgere.

Forudsætningen for at opnå denne hjælp er densamme som for oppebærelse af dagpenge, nemlig§ 5,stk. b i vedtægter for arbejdernes sygekasse:

I sygdomstilfælde, som ikke kan anmeldes til ulykkes-forsikringen, ydes 10 kr. pr. dag i 13 uger indenforet regnskabsår, når medlemmet af virksomheden ertrukket for 6 ugers kontingent.

For FællesklubbenE. Ambus .

RedaktørKNUD NIELSEN

N R . 3 . 1 9 6 3 1 2 . Å R G A N G

I N D H O L D :

M E N N E S K E TO G A R B E J D S P L A D S E N

Å DE FØLGENDE SIDER i bladet bringesen artikel omhandlende problemet »Men-

nesket og Arbejdspladsen«. De i artiklen frem-førte synspunkter skal imidlertid ikke nød-vendigvis opfattes som værende værkets, ogdet er da også usandsynligt, at læserne kangodtage dem i sin helhed. Men kan detvække til eftertanke, er artiklen ikke bragtforgæves.

Problemet - forenklet sat op - drejersig om, hvad der kan gøres til fremmeaf den enkelte medarbejders interesse isit arbejde for derved at opnå eller ved-ligeholde en konkurrencedygtig produk-tion til gavn for fællesskabet.

Problemet er langt fra nyt, men detsløsning har i tidens løb haft varierendesigte. Oprindelig var det lønnen og ar-bejdstidens længde, der var det væsent-lige, senere blev interessen også vendtmod sanitære og hygiejniske arrange-menter og i øvrigt mod - ved farver ogformer - at gøre arbejdspladsen til-talende. Men i erkendelse af, at de hid-tidige bestræbelser vel var nyttige, menmåske ikke helt havde den indvirkningtil opretholdelse eller opnåelse af detgode arbejdsklima, som var tilsigtet, harman i de senere år vendt interessen modden medmenneskelige side parterne imel-lem.

Ved parterne forstås ikke alene grup-peopdelingen foranlediget af virksom-hedens organisation, men også den fag-foreningsbetonede opdeling. Medens denførste tager sigte på en vis orden tilledelse og fremme af produktionen, harden sidstnævnte i mange år set sin ho-vedopgave i væsentligt at virke for løn-og arbejdstidsforbedringer, men er i dagogså i høj grad engageret i produktions-fremmende foranstaltninger.

Således mødes ledelse og de øvrigeansatte i en fælles interesse og vel også ienighed om, at en af betingelserne foren god, konkurrencedygtig produktioner et godt arbejdsklima.

Som det står i den nævnte artikel,er betingelserne for et godt arbejds-klima imidlertid kun til stede, hvor enfølelse af fællesskab er fremherskendefra direktør til yngste lærling. Men etgodt fællesskab kan kun være til stede,hvor hver enkelt føler sig ansvars-bevidst - hvor det for hver enkelt er enselvfølge at yde sit bedste, så langtevner og kræfter rækker - ikke af pligteller frygt over for arbejdsgiveren - thifor ham gælder det samme - men i in-teresse for opretholdelse af fællesskabetog sin selvagtelse.

Ifølge en organisations natur må derfindes ledere med større eller mindremyndighed til bestemmelse af arbejdetstilrettelæggelse og udførelse samt tilvalget af den nødvendige arbejdskraft.Er kravet til den enkelte medarbejdersloyalitet og flid af stor betydning fordet gode arbejdsklimas opretholdelse, erdet endnu større til den enkelte leder,thi ifølge sin stilling kan han direktekomme til at gribe ind i andres skæbnepå godt og ondt. Det er derfor nødven-digt, at han foruden gode faglige kund-skaber er i besiddelse af en høj etiskstandard.Et godt arbejdsklima er imidlertid ikkenoget, der kan dikteres oven fra, selvom ledelsen ved god tilrettelæggelse oginformation kan lægge en frugtbar bund.Men hver enkelt medarbejder - det væresig på kontorer, i værksteder, på tegnestueeller pladsen. - må gøre sit.

K N

3

MENNESKETO G

ARBEJDSPLADSEN

EDENSTÅENDE ARTIKEL er uddrag afet foredrag holdt a f den admini -

strerende direktør for det store moderneengelske jern- og stålværk Steel Com-pany of Wales, Mr. W. F. Cartwright,ved et informationsmøde for medarbej-dere ved virksomheden.

Foredraget omhandler problemet»Mennesket og arbejdspladsen« set i for-hold til den tekniske udvikling i Syd-wales gennem de sidste 100 år. Selvomforedraget således har en speciel bag-grund og er præget af lokale forhold, erdet omhandlede problem aktuelt i alleindustrilande og også herhjemme oftebehandlet i foredrag og tidsskrifter. Se-nest er problemet taget op af »Forenin-gen til mentalhygiejnens fremme«.

At problemet er internationalt frem-går også deraf, at det nævnte foredrager refereret i »Werk und Wir«, perso-nalebladet for den tyske stålkoncernHoesch Aktiengesellschaft, Westfalen-hiitte, et personaleblad, der udsendes tilvirksomhedens ca. 50.000 ansatte. Ne-denstående referat er i uddrag taget fradette blad.

Problemer for opnåelse eller bibehol-delse af et godt arbejdsklima opstår oftei forbindelse med modernisering, vedindførelse af udstrakt mekanisering,ændrede organisationsforhold og pro-

duktionskontrol, idet en sådan moderni-sering ifølge sit formål ikke alene for-mindsker behovet for antallet af arbej-dere pr. produktionsenhed, men ogsåøger kravet til de ansattes kvalifikatio-ner. Da forholdet sjældent kan imødegåsved naturlig afgang, må ledelsen, hvorarbejdsstyrken skal reduceres, planere oginformere således, at de pågældende, derbliver berørt, er klar over dette i godtid.

Men bortset fra forholdet i forbindelsemed modernisering er problemet, hvor-ledes der i almindelighed kan opret-holdes et godt klima på arbejdspladsen;hvorfor der på nogle virksomheder be-står et godt forhold parterne imellem ogpå andre ikke. Mr. Cartwright henviserher til nogle amerikanske undersøgelserom arbejdsklimaets afhængighed af ar-bejdsmoral og arbejdsydelse, og hvor-efter man har opdelt virksomhederne ifølgende 4 kategorier:

1. Virksomheder med lav arbejdsmoralog lav arbejdsydelse.

2. Virksomheder med høj arbejdsmoralog lav arbejdsydelse.

3. Virksomheder med lav arbejdsmoralog høj arbejdsydelse.

4. Virksomheder med høj arbejdsmoralog høj arbejdsydelse.

4

Levedygtigheden af de under punkt 1hørende virksomheder må formodes atvære ringe, og det samme kan siges omde under punkt 2 nævnte arbejdspladser.Sidstnævnte er som oftest ældre virk-somheder, hvor der hersker et gensidigttillidsforhold mellem de ansatte og le-delsen, hvor det hele går sin jævne ogstille gang, og hvor afstanden mellemparterne ikke er stor. Stillinger som ar-bejdsledere og lign. besættes med egnefolk. Der bliver ikke importeret »lyseog kloge hoveder« udefra til at kom-mandere med de ældre arbejdere. Herhersker en følelse af et varigt tilhørs-forhold mellem fabrikejeren og dennesfamilie og arbejderne og deres familier.Men sådanne virksomheder har imidler-tid overlevet sig selv og vil før ellersiden bukke under i konkurrencen.

Forholdene som nævnt under punkt 3synes at være ret almindelige. Her erdet ikke muligt for ledelsen at opnå etgodt arbejdsklima. Man frygter strejker,og sådanne opstår tit af betydningsløseårsager. Forholdene synes ofte at kunnehenføres til, at arbejdernes tillid til le-delsen er mindre udpræget.

En høj arbejdsmoral og en god ar-bejdsydelse som nævnt under punkt 4 ergivetvis lettest at opnå i en ny virksom-hed uden traditioner, vel at mærke hvisder fra begyndelsen foretages en om-hyggelig planlægning for alle led fradirektør til yngste mand.

Et godt arbejdsklima kan kun være tilstede i virksomheder, hvor der findesgensidig agtelse for menneskene på alletrin i organisationen - det være sig di-rektør, smed eller arbejdsmand, og hvisvirksomheden altid er beredt til at gåind for ændringer i forbindelse medden tekniske udvikling for at følge medi konkurrencen. Dog skal man være klarover nødvendigheden af i god tid at in-

formere alle og træffe forberedelser tilevt. flytning af folk til andre afdelinger,hvor dette er påkrævet og muligt. Erdet ikke muligt, må det meddeles de på-gældende i god tid, så de kan se sig omefter andet arbejde.

Kan en virksomhed gennemføre sinproduktion med færre arbejdere, f. eks.ved indførelse af automation, da er dethelt forkert at tro, at man kan opret-holde et godt arbejdsklima ved stadig atbeskæftige de overflødige arbejdere.Man skal i god tid gøre disse opmærk-somme på, at man har til hensigt at for-mindske arbejderstaben og forklarehvorfor. At beholde overflødig arbejds-kraft i det gode arbejdsklimas interesseer et skridt mod dårlig arbejdsydelse ogfører i sidste ende til de slettest muligeforhold.

Udførlige informationer over alle ar-bejdets aspekter er grundlaget for etgodt arbejdsklima, og her drejer det sigom såvel gode som dårlige efterretnin-ger.

Herefter efterlyste Mr. Cartwright år-sagerne til et dårligt arbejdsklima, idethan dog først fastslog, at grundlaget forledelse af andre mennesker er at værefair, beslutsom og karakterfast, hvilketikke mindst gælder, hvor det drejer sigom lønproblemer. Den virksomhed, derbetaler høje lønninger, har ikke ubetin-get det bedste arbejdsklima. Ofte harman følelsen af, at det modsatte er til-fældet. Man kan sikkert fastslå, at detdårligste arbejdsklima er tilstede, hvorder er stor forskel i lønnen til den bedstog dårligst betalte arbejder, hvor disseudfører lige værdifuldt arbejde. Hvordet f. eks. er muligt for en arbejder vedstor flid at tjene en god akkord, og enanden arbejder under de samme vilkårkun kan opnå en mindre fortjeneste, erdette en kilde til utilfredshed og dårligt

5

arbejdsklima. Dette har medført, atmange værkstedsledere betragter akkord-systemet som mindre heldigt, og at déter bedre, hvor arbejdstempoet bestemmesaf ledelsen og ikke af den enkelte mand.

En given årsag til dårligt arbejds-klima er at finde, hvor arbejderen tjenermere end hans foresatte. Og dog findesmange virksomheder, hvor dette er til-fældet, ligesom der findes tiltælde, hvornyansatte tjener mere end ældre og mereerfarne arbejdere, med deraf følgende størrerutine og kendskab til arbejdsprocesserne.

Det er dog ikke let at finde et ideal-grundlag, efter hvilket alle arbejderebliver betalt efter deres værd, og hvorstore akkordudsving ikke forekommer.

Vanskelighederne, som mange drifts-ledere står overfor, er, hvorledes manskal handle i de tilfælde, hvor sådannestore lønforskelle allerede består, oghvor absolut overflødig arbejdskraft bi-beholdes af vane og almindelig praksis.

Problemerne vedrørende det gode ar-bejdsklima sammenfatter Mr. Cartwrightherefter i flg. 4 punkter:1. Nødvendigheden af at afskedige per-

soner, som man over længere tid harbeholdt på grund af sædvane tiltrods for, at omhyggelige arbejds-studier har vist, at de er overflødige.

2. Måden, på hvilken man skal handleover for arbejdere ved indførelse afmekanisering, automation eller nyearbejdsmetoder, som kræver færrefolk.

3. Fremgangsmåden ved skiftende be-hov for arbejdskraft ved varierendeefterspørgsel efter virksomhedensprodukter.

4. Tillempning af arbejdslønnen, som ifor høj grad afviger fra lønnen i an-dre konkurrerende virksomheder.

Til punkt 1 bemærker Mr. Cartwrightbl. a., at der findes en del arbejdsom-

råder, hvor det af sikkerhedsgrunde ogifølge deres natur er nødvendigt for enhåndværker at have en hjælper. Men ien moderne industri findes flere om-råder, hvor en sådan hjælper ikke mereer nødvendig, men er bibeholdt af gam-mel vane. Men arbejdsstudier og ar-bejdsmålsætning har ved den stedfundneudvikling vakt tillid hos såvel lederesom arbejdere, og der vokser en tydeligsigtbar ansvarsfølelse for på dettegrundlag ikke at undlade at indskrænkearbejdskraft, hvor dette er forsvarligt.

Mellem en del virksomheder og fag-foreninger er imidlertid afsluttet over-enskomster, hvorefter der ikke må fore-tages afskedigelser på grund af tekniskefremskridt. Dette forhold, som byggerpå en naturlig afgang, er tilsyneladendemenneskelig set den mest tiltalende. Mendet må ikke glemmes, at virksomhedenstrivsel og dermed evt. senere tilgang afny arbejdskraft er afhængig af, at dentil enhver tid er konkurrencedygtig,hvoraf følger, at den ikke må beskæftigeoverflødig arbejdskraft. Man må ikkesætte langfristede beskæftigelsesforholdpå spil, fordi man har forsømt at fore-tage kortfristede reduceringer.

Tekniske fremskridt kommer ikkepludseligt. Selvom tempoet i udviklin-gen går hurtigt, må anvendelse af nyefremgangsmåder og ny teknik forud pla-neres og tilrettelægges omhyggeligt. Ti-den, der medgår hertil, må benyttes tilinformering i alle led.

Det er en naturlig menneskelig reak-tion at gøre modstand mod ændringer.Kun, hvor der bliver informeret således,at alle, der berøres af ændringer, erklar over disses betydning, vil de kunnegennemføres med held og uden gnid-ninger.

Man kan ikke nok fremhæve uddan-nelsens betydning. Mange mennesker er-

6

hverver sig ved uddannelse nye fag-kundskaber, som ikke ubetinget passerind i bestående fagopdelinger. Der måderfor ved forhandlinger med fagfor-eningerne gennemføres en omhyggeligvurdering, hvorved de fagkundskaber,som er nødvendige for et bestemt ar-bejde, kan komme til udfoldelse på til-lokkende måde.

Efter at Mr. Cartwright havde omtaltproblemet om beskæftigelse af arbejds-kraften ved sæsonbetonet fabrikation ogproblemer i forbindelse med forsømmel-ser på grund af sygdom, sammenfattedehan de faktorer, som han betragter somvigtige i forbindelse med et godt ar-bejdsklima, i følgende:

»Det er fuldkommen klart, at et godtklima på arbejdspladsen ikke kan væretil stede, hvor der hersker usikkerhedvedrørende beskæftigelse videre frem.

I en hvilken som helst virksomhed erdet for dennes videre bestående nødven-digt teknisk at være på højde med ud-viklingen og opnå den højeste ydelse.Hånd i hånd hermed kommer nødven-digheden af en sund planlægning ogkrav til arbejdskraftens effektivitet.Hertil kommer som tidligere nævnt engod informering. En vis informering i etarbejdsforhold finder altid sted, bevidsteller ubevidst. Men for at en leder skalvære sikker på at give en god informa-tion, må han gøre følgende klart for sigselv:1. Hvad skal jeg meddele? (Det må

ubetinget være rigtige informationer,som er klare og tydelige).

2. Hvem skal jeg informere? (Han måkende sine folk, deres placering i or-ganisationen, deres funktioner og an-svar).

3. Hvornår skal jeg informere? (Detskal ske hurtigst muligt og i den rig-tige organisatoriske rækkefølge).

4. Hvorledes skal jeg informere? Herhar man som regel valget mellemmundtlig og skriftlig information.Den skriftlige information kan fore-ligge i forskellig form, f. eks. gen-nem meddelelsesformularer, opslageller personaleblade. Valget er af-hængigt af personalekredsens om-fang, som man henvender sig til. Vedmundtlig information består mulig-heden for misforståelser.

Information fra ledelsen må bringestil de pågældendes kendskab ved sam-taler eller skriftligt og er for lederen påarbejdspladsen et meget vigtigt hjælpe-middel. Han må være loyal overfor deinformationer, han får, og ikke tolkedem efter sine egne ønsker.

Ændringer er uundgåelige. Men forat alle kan forstå grundene og accepteredem, må informationerne være i orden«.

— Hvad jeg kan lide hos Dem, Nilsson, er at De eren mand, som ved, hvad jeg vil . . .

7

Mine herrer! —Hvor behovet ikke er til stede, er det Deres opgave

at skabe det!

S A L G S A F D E L I N G E NSalgschef V. Andersen.

Der har i løbet af de sidste par må-neder fundet talrige forhandlinger sted ide store stålproducerende lande for atstimulere de meget lave priser, som harværet herskende gennem de sidste år, ogdet ser faktisk ud til, at disse bestræbel-ser til en vis grad har båret frugt. Manhar i den sidste tid kunnet notere enmindre stigning i priserne. Det er doghøjst usikkert, om disse bedringer vilholde, for nok tilgår der værkerne gan-ske gode ordremængder, men dette erikke tilstrækkeligt til at beskæftige denudvidede kapacitet, som de fleste stål-værker i dag er i besiddelse af.

For vort eget vedkommende tegner si-tuationen sig lysere end tilfældet harværet gennem længere tid. Det er lykke-des os at træffe aftaler, som kan for-ventes at give os god beskæftigelse forresten af dette år, og den bedring i dekontinentale priser, som indtil nu erslået igennem, har givet os mulighed foren mindre forhøjelse af priserne fornogle af vore produkter - og så må vijo håbe, at det holder.

Særlig bemærkelsesværdigt og glæde-ligt er den gode ordreindgang på grov-jern, som vil give grovværket en be-skæftigelse, som det ikke har været for-vænt med i årevis.

Salgsafdelingen i juli 1963.V. Andersen.

S T Å L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

Produktionen for april kvartal ud-gjorde 75.059 tons, hvilket er ca. 500tons mindre end planlagt, men alligevel4.500 tons mere end for samme kvartalsidste år.

I øvrigt er der ikke meget at fortælle.Arbejdet i afdelingen går jævnt og roligtuden væsentlige svingninger.

8

F R A A F D E

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Sommerferien i pladeværket var i årfra 28. juli til 11. august. Det er ikkestore feriearbejder, vi har haft. Det me-ste var almindeligt vedligeholdelsesefter-syn, men der blev monteret en ny krani v-5 til erstatning for kran 38. Desudenblev der monteret et sprinkleranlæg tilbrandslukning i pumperummet ved mo-torrum 7. Anlægget er hængt op underloftet, og det består af 50 dyser medglasbulb for. Disse sprænges ved 69° C.,hvorved dyserne blottes og spreder vandud over brandstedet. Vandet tilføresgennem trykforøgerpumperne ved ca.7-8 at. Så snart et vandforbrug opstår,starter et alarmsystem, der gør opmærk-som på, at en eller flere sprinklere ertrådt i funktion. Alarmsystemet kan af-prøves ved at åbne en ventil, der giversamme vandmængdeforbrug som en dyse.

I mellempladeværket blev monteret tonye storskruer og -møtrikker, der er endel kraftigere end de gamle, og desudenudskiftedes vippebordet med et nyt.

Hangaren begynder så småt at skydeop over jorden, og den står færdig i lø-bet af efteråret.

Produktionen har været 73.200 tonsgrovplader i første halvår mod 73.750tons i 1962, og mellemplader 3.885 tonsi 1963 mod 4.300 tons i 1962.

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør J. Andersen.

Blokværket.

Blokværkets produktion blev også iårets 2. kvartal god, idet der udvalsedes32.150 tons, hvilket er 10.000 tons mereend i det tilsvarende kvartal 1962.

Den i sidste nummer af Staalbaandetomtalte udvidelse af el-ovnene blev somplanlagt udført i værkets sommerferie,og gik umiddelbart efter denne i normaldrift.

Grovværket.

I grovværket har produktionen væretgod, og der er i 1. halvår udvalset20.600 tons.

I værkets sommerferie blev varmsaksog varmsav hovedrepareret, og i blok-ovnens rekuperator blev rørene udskiftet.

Finværket.

Produktionen i finværket har væretnormal, og maskineriet har gået godt.Der har dog været et enkelt størredriftsstop på grund af et tandhjulsbrudi knippeltrykkeren.

Produktionen i 2. kvartal 1963:

Færdig-jern

EmnerKnipler Slabs

t. t. t.

Blokværk . . . . 31.423 727Grovværk . . . . 10.214 586Finværk . . . . 18.476

Færdigjern i alt 28.690

9

L I N G E R N EAp ri l k va r ta l 1 963

Antal personskader pr. måned

Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfældevedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigtingen personskade er sket.

Let....______

13 8 6 13 9 15 13 lo 11 9 12 11 6 11 8Middel. o 1 o o o o 2 o 2 o 1 2 3 1 1Svær... o o o o o o o o o o o o o o 1Sød.... - 1 - - - - - - - - - - - - 1

I månederne marts, april og ma.i 63 er forekommet en personskade forhver 131, 99 og 111 beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsviso,76 %, l,ol % og o,9o % af samtlige ansatte er kommet til skade.Heraf personskader med sygedage: o 1 2 3 4 og flere

marts - 1 - -_ 8april 1 - - - 11maj 1 1 - - 9

10

I fortsættelse af de afholdte kurser i»Elementær Førstehjælp« vinteren forud,påbegyndes i november (2., 6. og 13.)samariterkursus med 43 tilmeldte fordeltpå 3 hold.

Hvert hold mødte hver 3. uge efterformiddagsvagten, og for at få de 14lektioner afviklet inden en rimelig tid,blev der givet 3 lektioner pr. uge.

Instruktører på kursus var fru E.Nielsen, Hillerød og G. Simonsen, fin-værket, medens dr. Steenberger var kur-suslæge. Endvidere var P. Bach Ander-sen, instrumentværkstedet, censor ved deafsluttende prøver.

35 deltagere gennemførte kursus ogdeltog i den afsluttende prøve, der blevafviklet over 3 aftener i marts (1., 8. og13.) i bedriftslægens lokaler, hvorefterlærere og elever med flere samledes ikantinen og hyggede sig en stund ved etfælles kaffebord.

På det ene af vedstående fotos sesA. Conradsen, pladeværket, demonstrereog forklare behandlingen af en arm-læsion. Ofret er B. Nielsen, stålværket.Billedet er et udtryk for den interesse ogalvor, hvormed alle gik til sagen.

Det andet foto viser V. M. Gilling,stålværket, der er ved at udrede et teo-retisk spørgsmål, tilsyneladende på aller-højeste plan, beundret af fru Nielsen,der ikke kan skjule sin glæde overelevens præstation, medens dr. Steen-berger og Bach Andersen sidder i dybeftertanke. CEL

1 1

fra det første hele driftsår i 1943 til udgangen af 1962 er gengiveti nedenstående diagram

En sammenligning af kurverne ved begyndelsen og slutningen viser,at den laveste ulykkesfrekvens er opnået i 1962.

1943 1962

Antal årsarbejdere ................... 325 1041

Ulykkesfrekvens pr.:100.000 arbejdstimer ............... 3,5 3,2100 årsarbejder ....................... 8,5 7,8

B E D R I F T S L Æ G E N S B E R E T N I N G

Den 22. april, 23. april, 28. juni og 5. juli er der blevet røntgenfotograferet 1660personer beskæftigede på DDS.

Der blev foretaget 1660 røntgenundersøgelser og 345 tuberkulinprøver. 1219 var tid-ligere tuberkulinpositive og 29 tuberkulinnegative. Heraf blev 6 calmettevaccinerede.

59 blev senere fotograferet på Frederiksværk sygehus.14 er ikke mødt til undersøgelse, og de vil blive kraftigt opfordret til at give

møde på sygehuset.Der blev fundet 3 tilfælde med mistanke om tuberkulose, og 16 bliver nærmere

observeret.Møderesultatet er det bedste, vi endnu har haft.

E. Steenberger.

Jeg ved at firmaet er omhyggelig med sit personale dr. Petersen. -Men er det virkelig nødvendigt med en undersøgelse hver uge?

C I V I L I N G E N I Ø R C A P R A N I W I N K E L

Skibskedel.

ER ER DEM, der synes, at der er formange slags kedelplade - og det er

der måske noget om!Der er også dem, der mener, at kedel-

plade var meget bedre i de gode gamledage - men det er der til gengæld ikkeså meget om.

Dette skulle være indledningen til enartikel om kedelplade. Men hvad er ke-delplade egentlig, hvortil bruges den?

Det sidste spørgsmål er lettest at be-svare. Slår man op i de danske normer,står der ordret om anvendelse af kedel-plade: »Ved trykbeholdere forstås en-hver dampkedel, koger, beholder, rør-ledning eller lignende til damp, luftartereller væsker med højere tryk end at-mosfæretrykket.« Her skal man altsåbruge kedelplade, hvis man da ikke kansmyge sig uden om kravet ved at læsede samme normers undtagelsesregel: »Tilfremstilling af trykluftbeholdere, hydro-forer og andre tilsvarende trykbehol-dere, for hvilke beregningstrykket ikkeoverstiger 10 kg/cm2, og hvor Dxp ermindre end 10.000 (D = indvendig dia-meter i mm, p = beregningstrykket i kg/cm2), samt af lavtrykskedler, varmt-vandskedler og vandvarmere med be-regningstemperatur på højst 120° C kan

varmere behøver man altså ikke at brugekedelplade!

Det var, hvad kedelplade skulle bru-ges til. Men hvad er kedelplade så? Des-værre et vanskeligt spørgsmål at svarepå, for i virkeligheden udgår der ikkeret mange plader fra DDS, som ikkemed sindsro kan bruges som kedelplade- i hvert fald efter normalisering.

Kedelplade er plade, der er dyrereend almindelig plade - kedelplade erplade, der er bedre kontrolleret end al-mindelig plade - kedelplade er plade,der har færre lagdelinger end alminde-lige plader, men først og fremmest: ke-delplade er plade, som en myndighedenten til lands eller vands har tilladtanvendt til et af de mange tidligerenævnte formål.

Altså sagt meget populært: kedelpladeer plade, som har et certifikat medmange og fine stempler og underskrifter.

Skal man bruge en plade til en stål-konstruktion på landjorden, overladerman trygt kontrollen til DDS’s højt-kvalificerede laboratoriepersonale. Skalman bruge en skibsplade eller en kedel-plade, må der en mere officielt udseendemyndighed til. Alt stål til skibe kontrol-leres hos os af klassifikationsselskabernesinspektører for at sikre en ensartet kon-trol fra land til land - ofte bygges etskib jo langt fra det stålværk, der harvalset pladerne.

1 4

Klassifikationsselskabernes kontrol erstat, kommune og sogneråd uvedkom-mende, og derfor kan klassifikationssel-skabernes kedelplader kun anvendes ombord i skibe. En ret væsentlig ting athuske: Det går ikke at bruge en Lloydskedelplade til en kedel på landjorden.

Alt stål, der skal bruges som kedel-plade til lands, sorterer under Direkto-ratet for Arbejdstilsynet, der giver deforskrifter, der skal gælde for anven-delse og kontrol. I praksis er det dogarrangeret på den måde, at Arbejds-tilsynet har akcepteret de normer, ståletfremstilles efter, samtidig med, at Ar-bejdstilsynet har været repræsenteret ide udvalg, der redigerer normerne.

Kedelplade godkendes således eftermeget komplicerede regler, og dervedvanskeliggøres enhver form for over-føring fra én kvalitet til en anden, idetde forskellige myndigheders godkendel-ser i hvert tilfælde spiller ind.

Kedelplade er altså plade, der er god-kendt efter helt specielle regler, men ad-skiller kedelplade sig fra anden plade påandre områder?

Selve prøvningen er mere omfattende.Hvor man ved almindelige plader kannøjes med at lave nogle få trækprøverpr. charge udvalgte efter særlige regler,prøves hver kedelplade enkeltvis, og erpladerne særligt store endda med enprøve fra både top- og bundende. Der-ved sikrer man sig først og fremmestmod, at styrken skulle ligge uden fordet foreskrevne, men samtidig opnårman, at der er større mulighed end vednormale plader for, at lagdelingerfindes.

Rigtige kedelplader havner formo-dentlig i rigtige kedler, og da rigtigekedler af ret naturlige grunde går henog bliver varme, er det i virkelighedenurationelt at prøve pladerne ved stue-

temperatur og så bruge dem ved 300-400° C. Ved højtemperatur- og højtryks-kedler, hvor der for at holde dimensio-nerne nede skal bruges kedelplade frem-stillet af legeret stål, prøves pladernederfor ved den virkelige driftstempera-tur. Det er besværligt, idet der skal byg-ges en ovn op omkring prøven, og enenkelt trækprøve kan let komme til atvare flere timer.

Vore almindelige husholdningskedel-plader vil det derfor være helt umuligtat prøve på den måde, og vi må nøjesmed en gang imellem at kontrollere ogdermed eftervise, at styrkerne - det erher specielt flydespændingen, der bety-der noget - ligger over, hvad man gene-relt regner med og i normerne opgiversom retningsgivende værdier ved tempe-raturer over 100° C.

Kedelplade skiller sig altså ud fra al-mindelig plade ved prøvningen. Et an-det punkt, hvor kedelplade er »usæd-vanlig«, er varmebehandlingen. Normaleplader varmebehandles næsten aldrig,hvorimod kedelplade oftest skal nor-maliseres. Ved normaliseringen opnårman, at pladerne bliver mere homogenestyrkemæssigt set, og at eventuelle spæn-dinger fra valsningen fjernes.

Det er lidt forskelligt fra land tilland, hvor ofte der forlanges normali-sering. I Tyskland skal således alle ke-delplader normaliseres, medens vi her-hjemme kræver normalisering over 30mm og under 8 mm. Svenskerne siger 25mm, englænderne 45 mm, og på Mala-barkysten er normalisering slet ikke nød-vendig, for der er det så lunt til daglig.

Denne mangel på overensstemmelselandene imellem har man i de sidste årforsøgt at afbøde ved udviklingen afovernationale normer, og her kommerfor os først og fremmest de såkaldteINSTA-forskrifter til at betyde noget.

15

INSTA står for skandinavisk sam-arbejde, og inden længe må vi regnemed, at kedelpladeforskrifter vil blivede samme for hele Norden, og at de op-rindelige nationale normer dermed ergået op i en højere helhed. Med hensyntil normaliseringen vil der således bliveforeskrevet 25 mm bortset fra de til-fælde, hvor man af særlige grunde vilforeskrive generel normalisering uaf-hængig af tykkelsen.

Skal jeg til slut minde om, at norma-lisering er en opvarmning til ca. 900-920° C og afkøling i rolig luft uden forovnen?

Kan vi finde flere punkter, hvor ke-delplade skiller sig ud fra almindeligeplader? Sagtens!

Der er f. eks. analysen. Først og frem-mest plejer man at kræve, at kedelpladeskal være renere end almindelig plademed hensyn til fosfor og svovl. Megetofte sætter man den øvre grænse fordisse to elementer til 0,06 % , hvorimodman for kedelplade går ned til 0,05, 0,04eller helt ned til 0,035 % . Her spillerf. eks. hensyn til svejseligheden ind, idetspecielt stål, der skal automatsvejses,kræver lavt indhold af fosfor og svovlfor at undgå revnedannelse og blære-dannelse.

Medens vi snakker analyse, er derogså spørgsmålet om beroligelsen, som vihar skrevet om til trivialitet her i Staal-baandet. Medens handelsstål ofte kan le-veres som hel-, halv- eller uberoligetstål, kræves det meget ofte, at kedel-plade skal være fuldberoliget, for at stå-let kan være så homogent som muligt.Til orientering skal her lige nævnes, atman mange steder sætter grænsen for be-roligelse ved minimum 0,15 % Si.

Vi kom fra svejseligheden. I dag svej-ses næsten alle kedler, og ofte sker detunder vanskelige ydre forhold. Det er

derfor nødvendigt, at kedelplade er etvirkeligt godt svejseligt materiale, ogbortset fra de allerede nævnte analyse-krav sikrer man det i dag ofte igennemen foreskrevet slagstyrke. Specielt pådette punkt er de svenske og de kom-mende interskandinaviske normer megetmoderne (jeg behøver vel ikke at nævne,hvem der er en af de danske INSTA-repræsentanter?) For de godt svejseligekvaliteter er slagprøvning foreskrevetved 0 eller ÷ 20° C.

Nu kan man hævde, at en kedel sjæl-dent kommer ned på ÷ 20° C. Det errigtigt; men slagsejgheden har også enanden betydning ud over den betydning,den normalt tillægges ved udvælgelsenaf stål til brug ved lave temperaturer.Under visse forhold kan kedelvandetvirke så angribende på stålet, specielt inittede kedler, at der ligefrem som følgeaf spændingerne i kedlen kommer vold-somme revnedannelser. Denne kalamitetkaldes ludskørhed og bekæmpes ved an-vendelse af stål med god slagstyrke vedlave temperaturer.

Hermed være ikke forsøgt at give no-gen dybsindig forklaring på ludskørhedog på, hvordan den bekæmpes.

Egentlig lave temperaturer kan fore-komme, hvor der er tale om trykbehol-dere til opbevaring af flydende gasser,samt i den kemiske industri. Her kantemperaturerne blive meget lave, og derkræves til disse formål ofte stål med ga-ranteret slagstyrke ved temperaturer heltned til omkring ÷ 100° C. Så er detimidlertid ikke vore stål, der skal bruges- man må gå over til komplicerede lege-ringer med f. eks. adskillige procentnikkel.

Kedelplade adskiller sig altså påmange måder fra almindelige plader. De»indre« forskelle er nævnt; men der erogså »ydre«. En kedelplade har som of-

16

test et meget flot certifikat med erklæ-ringer, stempler, underskrifter og et utalaf analysetal svarende i sin mangfoldig-hed til selve pladen, der kan have ligeså mange indhuggede tegn og underligegerninger og være malet i alle regn-buens farver.

Som sagt er der mange forskelligeslags kedelplade, alt afhængigt af, hvil-ken myndighed der står bag anvendel-sen. Til søs vil det udelukkende væreklassifikationsselskaberne, og til de for-skellige anvendelsesformer har man enrække styrkegrupper:

Ved Lloyds Register of Shipping ope-rerer man med følgende typer: 38 til 44kg/mm2 brudstyrke, 41 til 47, 44 til 50,47 til 54 og 50 til 60. Reglerne fore-skriver så, hvor og hvorledes de forskel-lige typer skal anvendes.

Ved Det Norske Veritas har man entilsvarende opdeling med grupperne: 37til 45, 41 til 50, 44 til 52, 50 til 58, 47til 56 og 52 til 62. Derudover er der enyderligere opdeling, idet der kan kræ-ves slagprøvning ved en række lave tem-peraturer: 0, ÷20, ÷40 og ÷60° C.

Det Norske Veritas har rekordenmed antal af kedelpladetyper, idet manblot ved de almindelige kulstofstål kankomme op på 22 forskellige mulig-heder! Slet så slemt er det ikke vedBureau Veritas, hvor man er så menne-skelige at nøjes med kun fire grupper:37 til 44 km/mm2, 40 til 48, 41 til 50 og48 til 56.

Som man vil se: alt i alt en uhyggeligmangfoldighed, der gør det ret vanske-ligt at fremstille kedelplade og især gørdet vanskeligt, hvor der skal læggesplade på lager, og hvor pladerne derforhelst skal kunne anvendes til en rækkeforskellige klassifikationsselskabers typer.

Helt galt bliver det dog først, hvorder også skal kombineres med de kedel-pladetyper, der skal anvendes til lands.

Mest almindeligt ude i den store ver-den er de tyske kedelplader efter DIN17155, hvor der forekommer fem for-skellige grupper: 35 til 45 kg/mm2, 41til 50, 44 til 53, 47 til 56 og 52 til 62.

Mere overskueligt bliver det, når vinærmer os de hjemlige strande, idet mani Sverige kun opererer med tre grupper:37 til 45 kg/mm2, 44 til 52 og 50 til 58,og allerlettest er det herhjemme, hvor vii DS 320 mener at kunne klare os medkun to: 35 til 44 kg/mm2 og 41 til 50kg/mm2.

Denne enestående enkle opdeling vil viimidlertid ikke blive stående ved i frem-tiden, idet de kommende danske normer- d. v. s. de vedtagne interskandinaviskenormer - har tænkt sig at anvende firestyrkegrupper: 37 til 45 kg/mm2 41 til50, 44 til 52 og 50 til 58, kombineretmed slagprøvning ved 0 eller ÷20° C,hvor det skønnes nødvendigt, således atder i alt bliver 12 forskellige mulig-heder.

Samtidig rummer de nye normer retomfattende krav til analyse, idet derf. eks. er givet regler for beroligelsen,renhedsgraden (fosfor og svovl) og ind-holdet af metalliske følgestoffer somkrom og kobber. Normalisering er fore-skrevet over 25 mm for nogle typer oggenerelt for andre.

De nye normer vil således være enmeget omfattende udvidelse af de gæl-dende regler, men til gengæld opnårman som følge af den øgede materiale-sikkerhed mulighed for at bruge langttyndere plader, idet de nye stål har væ-sentligt højere beregningsspændinger endde tidligere.

Et par gange har det været nævnt,

1 7

hvilken rolle Arbejdstilsynet spiller vedkedelpladeaftagningen. Det er nu imid-lertid ikke således, at Arbejdstilsynetsinspektører kommer herop for at kon-trollere de kedelplader, der sorterer un-der Arbejdstilsynets område. Vi har formange år siden fået en aftale, der mu-liggør, at Statsprøveanstalten kan tagesig af den side af sagen, og ved bløderekedelpladekvaliteter er det tilstrække-ligt, at vore værkcertifikater kontrol-leres med en stikprøvevis udvælgelse aftrækprøver. En så lempelig ordning gårikke ved de stærkere kedelplader medmindstebrudstyrke på 44 kg/mm2 ogderover. Ved visse plader skal entenStatsprøveanstalten eller f. eks. en in-spektør fra Lloyds Register overvågeprøvningen.

Det var det. Men var kedelplade såbedre i de gode gamle dage? Man hører

af og til udtalelsen, men svaret må bliveså afgjort NEJ!

Kedelplade er i årene efter krigenblevet et langt mere omfattende prøvetprodukt, kravene er steget på allepunkter, og mange nye og dengangukendte prøvemetoder er taget i brugfor at sikre den bedste kvalitet.

Var pladerne bedre dengang, var deti hvert fald udelukkende, fordi anven-delsesbetingelserne var så lempelige, atde fejl, der i dag generer, ikke blev op-daget.

Til allersidst: en advarsel! Anvendelseaf kedelpade er en så kompliceret sag,at alle forhold ikke kan være taget medi en artikel som denne. Hvad der er minpersonlige mening kan være meget inter-essant; m e n, det der betyder noget vedanvendelse er, hvad den pågældende in-spektør, der skal godkende tegninger ogmaterialer, mener - hans ord er det, dergælder. cw

GrunduddannelseInden vore lærlinge kommer til at del-

tage i det almindelige arbejde i værk-stederne, skal de uanset fag gennemgå enlovfæstet 3 måneders grunduddannelse,hvorunder de informeres og indøves ibrugen af håndværktøj. Det er forbav-sende at se, hvad der kan præsteres pådisse 3 måneder af en ung mand, deraldrig før har haft et værktøj i hånden.

Vedstående foto giver et begreb omresultatet. Ganske vist fortæller det ikkenoget om den håndværksmæssige kvali-tet, men det kan forsikres, at den i langtde fleste tilfælde er fremragende.

Man kan spørge: Hvortil så 4-4V2 årfor at blive udlært? Her må erindres, atgrunduddannelsen kun omfatter skrue-stiksarbejde - først når den egentligelæretid begynder, kommer lærlingen tilværktøjsmaskinerne og montagearbejder.Endvidere må det tages i betragtning, atden unge mand under grunduddannelsener under bestandig instruktion, og at ud-viklingen til den for enhver svend nød-vendige selvstændighed, rutine og er-faring kun kan foregå ved lang tids ar-

Emner fremstillet under grunduddannelsen.

bejde med vekslende emner og opgaverunder de almindelige vilkår, som ergældende i værksted og på montage-plads.

Kurt Erik Christensen blev udlært somelektromekaniker d. 9. august 1963 ogudførte som svendestykke en statorviklingsamt en mindre donkraft, begge dele tilære for ham selv og lærepladsen.Til lykke!

John Jørgensen og John Bertelsenundervises af Egon Larsen.

ET VAR en af de varme dage i som-mer, at Olsen og jeg traf hin-

anden.Nå, Olsen! Hvorledes går det med

at holde varmen?Jo tak! Jeg klager ikke, selv om det

kan være lidt drøjt af og til. Man er joikke vant til det. Men det går da.

Hvorledes gik sommerferien? Jeg ledteefter Dem, men hørte, De havde ferie.

Sommerferie, siger De! Nå, ja. Jo, dengik såmænd meget godt. Men det ersnart så længe siden, at man har glemtden.

Nåh! Det kan vel ikke være så mangeuger siden?

Næh, det er rigtigt nok. - Olsen tø-vede lidt, men fortsatte så:

Kender De den her bog af Sandemose:Det forbigangne er en drøm?

Jo, den kender jeg nok, i hvert faldtitlen. Men hvad har det med sommer-ferien at gøre?

Næh, ikke sådan. Men det er li’som,det kommer til at passe mere og merepå én, jo ældre man bli’r. Det hele gårmere ud i ét uden at efterlade nogetsærligt indtryk. Nu er det selvfølgeligikke sådan, at man helt har tabt pusten,fordi man er oppe i tresserne. Man kanda endnu klare et og andet end netop atløfte skovlen. Men det er alligevel ikkesådan, som da man var yngre og barehavde stukket en pind gennem en ko-kasse. Man kunne lang tid efter føle sigselv som en farlig ka’l. Men — tilføjedeOlsen lidt pessimistisk: Det kan jo være,det er fordi, man ikke mere laver no-get, der virkeligt er noget ved.

Nå, så gammel er De da heller ikke,Olsen.

Gammel og gammel. — Det er vel,som man ta’r det. Men det kan såmændgodt til tider gi’ et chok i én, når mankommer til at tænke på sin alder. Nå,man skal vel ikke klage - sluttede Olsen- når bare man har sit helbred.

Jeg kan forstå, Olsen, at De har holdtsommerferien i fred og ro hjemme.

Hjemme, siger De. - Næh! Mutterville nok betakke sig for at ha’ mig gå-ende hjemme i 14 dage. Olsen lo vedtanken og fortsatte: Jeg var såmænd påen knallerttur Sjælland rundt.

Sjælland rundt! - siger jeg forbavset.Det var ellers ikke så lidt. Men hvad såmed overnatning?

20

Vandrerhjem, min herre. - Vandrer-hjem. Har De aldrig prøvet det?

Jo, det har jeg faktisk. Men det varlige efter krigen, og da var de ikke rig-tigt kommet i gang igen, så der var fleresteder ret primitivt.

Nå, ja! Men det kan man bestemtikke sige i dag. De unge gloede naturlig-vis lidt, når bedstefar her kom ansti-gende - og ikke mindre, når de ved sen-getid så de lange underbukser! Men devar skam flinke nok.

Hvor var De så, Olsen?Ja, hvor var jeg? Alle steder - hele

vejen rundt med små afstikkere. Førstmed Rørvig-færgen og så Nykøbing,Kalundborg, Korsør, Skelskør, Næstved,Vordingborg og hvad det nu hedder altsammen.

Ja, men det må da have været megettrættende?

Trættende! Ikke spor - knallerten gikda ikke med brødmotor, så det var letnok. Og alt det man får at se og hørepå sådan en tur! Man må beklage alledem, der farer afsted i bil. Hvad ser oghvad oplever de? Ikke et klap! Oplevel-sen må da ligge i at træffe andre men-nesker og ikke at sidde indeklemt i enkasse sammen med familien og være ki-lometeræder!

Ja, ja, - Olsen! Men der er da ossebilister, som overnatter og måske op-holder sig flere dage på en camping-plads. Der har de da lejlighed til attræffe andre.

Men Olsen var så begejstret for sinknallerttur, at han ikke havde tid til athøre, hvad en anden sa\

Helt gammel er Olsen altså ikkeendnu. KN

21

Knud Nielsen, overingeniør, 65 år, 8. oktbr.Karl Jørgensen, 65 år, 5. novbr., stålværk.Jørgen Larsen, 60 år, 17. dec., reservehold.Andreas Larsen, formand, 50 år, 5. oktober.Henry Petersen, 50 år, 8. oktober, stålværk.Alf Jensen, 50 år, 11. okt., lager & eksp.Jørgen Skov, valseværksing., 50 år, 5. nov.Boie Clausen, 50 år, 19. dec., reparation

Ole Olsen, 65 år,22. oktober, grovværk.

Børge Olsen, kontorass.,50 år, 14. august.

Ludvig Munch, 60 år,8. dec., plads & havn.

Wilhelm Thomsen, 50 år,18. december, el.afd.

Kaj Jensen, 50 år,20. december, pladeværk.

Alfred Larsen, undermester,rep., 1. juni.

Egon Jensen, afs.fmd.,pladeværk, 1. juli.

Harry Gronning, afs.fmd.,pladeværk, l. juli.

Peter Petersen, 50 dr,31. december, pladeværk.

Børge Rosenberg Larsen,u.forv., hovedmgs., 1. juli.

Chr. Nørgaard, afs.fmd.,pladeværk,1l. juli.

Bent Hagen Behrensdorff,ass., pladeværk, 1. februar.

Werner Parbst, ass.,1 maj, indkøbs.

Poul-Christian Mortensen,ass., 20. maj, stålværk.

Viggo Larsen, ass.,25. juni, tentorværk.

Else Bjerregaard, ass.,1. juli, salg.

Holger B. Vestergaard, ass.,1. juli, hulkort.

I almindelighed beskæftiger Staalbaandet sig ikke med aktuelle sportsbegivenheder, selv om personerfra virksomheden er impliceret, idet sådanne begivenheder dækkes på udmærket måde af dagspressen ogkan være ganske uaktuelle, når Staalbaandet udkommer.

En sportspræstation synes vi dog bør omtales, nemlig bygningsingeniør N. P. Nielsens danmarks-mesterskab i sejladsen med BB-joller. Først vandt han sejladsen i Øresundsugen og derefter danmarks-mesterskabet ved det specielle stævne for disse joller, som i år var henlagt til Frederiksværk i dagene11. - 14. juli.

N. P. Nielsen må betragtes som så nogenlunde suveræn i sejlads med BB-joller. Således blev han ogsådanmarksmester i 1960 og er altid blandt de første i de almindelige kapsejladser.

Ikke alene er N. P. Nielsen en god sejlsportsmand, men også en fremragende skibsbygger. Sinemesterskaber har han vundet i selvbyggede både, og båd nr. 2 i sejladsen ved Frederiksværk var ogsåbygget af ham. I alt har N. P. Nielsen bygget omkring 10 joller.

Hanne Thybring, hulkort-medhj., 1. juli.

Ninna Brødsted, ass.,14. maj, indkøbskontrol.

Jonna Thomsen, tekn. Tegn.,nybygning, 1. juni.

F r a k o n t i v æ r k e t