I N D H O L D :Indtryk fra verdensudstillingen.................. 3Mellempladevalseværket ........................... 6Travlhed trods ferie .................................... 12DDS bygger ................................................ 14Hindsgavl .................................................... 16Fra afdelingerne.......................................... 18Fra sikkerhedsfronten................................. 19Bedriftslægens beretning ........................... 19Tobak........................................................... 20Langs Roskilde Fjord ................................. 25Personalenyt ............................................... 31Til lykke ...................................................... 32

A A G E C H R I S T E N S E N �

Vor arbejdskammerat Aage Christensenblev torsdag den 26. juni saa haardt kvæ-stet ved en ulykke paa ovn 3, at han lørdagden 28. juni afgik ved døden paa sygehuseti Frederiksværk.

Aage Christensen var født i Helsinge den26. januar 1901. Han blev første gang an-sat paa D.D.S. i august 1942, og efter athave været borte nogen tid blev han gen-ansat i 1950.

Aage Christensen var en stille og flittigarbejder, vellidt af saavel overordnede somaf sine arbejdskammerater og stor med-følelse samler sig om hans efterladte.Æret være hans minde.

Poul Dresler.

H E L G E J A C O B S E N �

Onsdag den 2. juli 1958 — efter 5maaneders sygeleje — døde staalværks-arbejder Helge Jacobsen. Han gennemgiki Februar en alvorlig operation, men varfortsat syg.

Helge Jacobsen var født den 14. maj1912. Han var ansat paa D.D.S. i enkortere periode i 1953 og kom tilbage den2. maj 1955, hvorefter han var ansat som3. smelter ved ovnene.

Helge Jacobsen var en villig og god ar-bejder med et lyst sind, han var afholdt afsaavel overordnede som af sine arbejds-kammerater. Vi føler med hans hustruog børn.Æret være hans minde.

Poul Dresler.

FORSIDE: VICTOR BROCKDORFF

Redaktionel medarbejder: K. MelchiorsFoto: Poul Hansen m. fl.

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri

2

ER AFHOLDES hvert aar talrige udstil- linger verden over. For ikke lang

tid siden viste det danske landbrug sin for- maaen paa Bellahøj. Der er de skiftende ud- stillinger i Forum, talrige kunstudstillinger, dyrskuer o. s. v. — de store messer i Leipzig og Hannover, biludstillinger i Paris og London og meget andet. I denne sommer er der verdensudstilling i Belgiens hovedstad Brussel.

Medens udstillinger og messer i alminde- lighed koncentrerer sig om specielle felter, landbrug, industri, malerkunst m. m., er en verdensudstilling noget helt andet. Dens formaal er at give - at markere - vor ver- denskulturs standpunkt paa alle omraader. Det ligger i sagens natur, at et saadant fo- retagende ikke kan skabes paa faa dage, og at det ikke er ethvert land beskaaret at klare opgaven. Af tidligere verdensudstil- linger har vi hørt om udstillingen i Paris i 1889, i hvert fald kender vi denne ud- stillings vartegn, nemlig Eiffeltaarnet. Se-

nere har der været verdensudstillinger iNew York og flere andre steder, og nu erder altsaa verdensudstilling i Brussel.

Som sagt er en verdensudstilling enmanifestation af verdens kulturstade paa detpaagældende tidspunkt - og det gælderda ogsaa i saa høj grad udstillingen iBrussel. Saa godt som alle aspekter inden-for vor kultur er repræsenteret, religion,humanitet, handel, industri, bank- og pen-gevæsen, transport, teknik i alle dens af-skygninger, kunst, videnskab o.s.v. o.s.v.

De forskellige omraaders nuværende sta-de er vist i internationale afdelinger, ognogle er nærmere uddybede i nationale,separate afdelinger, hvor hvert land for sigviser det for det paagældende land særligtejendommelige og specielle.

Det er ikke en opremsning af forskelligefabrikater, man finder. Delene er kun vistved enkelte eksempler, f. eks. kan mangodt finde valser for staalvalseværker, menkun repræsenteret fra en enkelt fabrik.

3

Men først og fremmest staar - som na- turligt er - udstillingen i atomalderens tegn. I Paris byggede man i sin tid det himmelstræbende Eiffeltaarn som bevis for menneskets beherskelse af staalet og tankens himmelflugt. I dag staar det mægtige Ato- nium i Brüssel - et kæmpemonument for atomet, hvis hemmeligheder og uhyre kraft vor tid er begyndt at forstaa, og hvis kræf- ters beherskelse er bestemmende for vort og vore efterkommeres livs- og levevilkaar. Det staar som en fanfare: Saa langt er vi naaet, naturens inderste væsen ligger os aaben!

Atoniummet stræber ikke mod himlen som Eiffeltaarnet, men symboliserer noget, der rækker langt, langt videre.

Atomvidenskabens udvikling er iøvrigt anskueliggjort paa fremragende maade i en særlig afdeling, og skulle et besøg her skabe utryghed i ens sind, eller føler man trang af andre grunde til aandens styr- kelse, har katolicismen en borg - Vatika- nets store bygningskompleks hører ikke til udstillingens mindste. Her afholdes messer og andre kirkelige handlinger dagen lang, og fuldt er der af andægtige tilhørere. Den protestantiske kirke har ogsaa en bygning, om end af mere beskeden dimension.

Nok har vi grund til at frygte atomet - men et besøg paa udstillingens internatio- nale kunstgalleri for skulptur og maler- kunst fra de sidste 50 aar kan ogsaa give anledning til eftertanke. En amerikanerinde i min nærhed udbrød spontant: „Terrible" (forfærdeligt), og hvor havde hun ret. En samling af perversitet, raahed og uhygge blandet med for almindelige mennesker uforstaaeligt krims-krams er aabenbart, hvad eliten af vestens kunstnere kan præstere i dag. Er dette udtryk for vor aandskulturs stade — da Gud bedre os!

Kun et land, nemlig Sovjetunionen, viste efter min mening anstændig kunst, som tolkede det sunde liv i glæde og sorg. Men

netop dette forhold maa for en elsker af vestens kultur iøvrigt give anledning til dyb eftertanke.

Og saa er der ogsaa noget morsomt paa udstillingen. Ja, selvfølgelig er der et stort forlystelsesfelt med alt, hvad Bakken og Tivoli tilsammen formaar og en del til. Men det er ikke det, jeg tænker paa. Nej— vi talte før om landenes nationale afde- linger, hvoraf nogle nærmest maa betegnes som paladser, saaledes bl. a. den russiske og amerikanske.

Russernes afdeling er stor og pompøs som et slot, hvortil man stiger op ad et storslaaet trappeanlæg. Indenfor er der gjort de største anstrengelser for at vise alt om Rusland og Sovjetunionens kultur. Det har ikke været russerne nok at være med i de internationale afdelinger, man vil ikke forsvinde i mængden, men vise, at det er i Rusland, det foregaar - og det har man gjort - det er vældigt, og det er pænt - og det har kostet mange, mange penge.

Overfor ligger den amerikanske afdeling - stor, smuk og elegant - men den rummer faktisk meget lidt, idet næsten hele gulvet er dækket af en stor sø. Ud i søen stikker en lille badebro, og paa denne viser den ene mannequin efter den anden det nyeste indenfor modeverdenen. Man troede ellers, damemoderne var parisernes sag - og det er det vel ogsaa stadigvæk. Det, amerika- nerne vil vise, er deres søde piger — og det er nok heller ikke det daarligste, et land kan lade sig repræsentere ved! Ma- skiner og alt andet ved vi jo, de har i „Guds eget land", og ellers kan vi se det i de internationale afdelinger, hvis vi tvivler.

Bygningerne overalt paa udstillingen er ikke blot en ramme, og en afdækning af det de rummer. Bygningerne i sig selv er se- værdigheder, der fortæller om smag, haand- værksmæssig kunnen og konstruktiv dri- stighed.

4

Fra Sovjet-Unionens afdeling.

Vi forlod udstillingen sent om aftenen,trætte og overvældede af indtryk. Vandfon-tænerne funklede i alle spektrets farver,klokkespillet fra Vatikanafdelingen blande-de sine skonne toner med vandets rislen ogde tusinde menneskestemmer. Højt over

det hele var fuldmaanen. - Den stod saaunderligt fremmed og forknyt, som havdeden opgivet at konkurrere med Atonium-mets funklende og gnistrende lys.Maatte dens glans dog aldrig fordunkle.

KN

Fra USA's afdeling.5

„STÅLBÅNDET" nr. 4/1955 omtaltes, at vi havde købt brugte dele til et mellem-

pladeværk i USA. Nu er værket installeret, hvorfor det sikkert kan være af interesse for læserne at faa nærmere at vide om dets indretning og virkemaade.

Det skal straks bemærkes, at værket i dag kun er udbygget med det absolut nødven- dige hjælpemaskineri for at faa en produk- tion i gang, idet man i praksis ønsker at indhøste erfaringer for værkets muligheder, hvad angaar pladetykkelser og dimensioner i øvrigt, før man foretager eventuelle yder- ligere udbygninger med kølebedding, sakse o.s.v.

Fig. 1 viser arrangementet, som det er i dag. Det kan opdeles i følgende hoveddele: 1. Platinovn. 2. Drivlinien med hovedmotor og gear. 3. Selve valseværket. 4. Transportbaner. 5. Rulleretter. 6. Afkaster.

Inden vi gaar over til at beskrive de en- kelte dele, skal der gives en kort beskrivelse af emnets vej gennem værket.

Emnerne, som skal udvalses, kaldes pla- tiner*) og er - som det er beskrevet i ovennævnte artikel - afklip fra grovplade- værket, hvorfra de kommer i tykkelser paa 10 til 40 mm, med bredder liggende mellem 1100 og 1650 mm og længder mel- lem 250 og 800 mm til melempladeværket, hvor de oplagres til brug.

Emnerne lægges op paa et skraanende indlæggerbord og glider ad dette ind paa ovnens transportør, som fører dem lang- somt gennem ovnen, til de ved dens ud- gangsende er opvarmet til 950° C. *) Udtrykket stammer fra en fransk glose for lille plade.

Det enkelte emne hentes ud af ovnen af udtageren, som afleverer det paa en kæde- transportør, der fører det videre til valse- værkets 1. stol, hvori det udvalses til den ønskede tykkelse. Den færdige plade føres derefter til rettemaskinen og herfra til af- kasteren, som samler pladerne i stabler, der af hallens traverskran føres bort til oplag- ring og senere færdigklipning i valsehal 5.

Man regner med at valse plader til en tykkelse mellem 2 og 4 mm, og de færdig- klippede plader vil faa en bredde af højst 1500 mm.

Platinovnen. Fig. 2a og 2b. Ovnen er konstrueret af Ugnsbolaget,

Vasterås. Det er en oliefyret kædeovn med en indvendig bredde paa 2000 mm og en indvendig længde paa 16 m. Den er forsy- net med ialt 20 stk. oliebrændere jævnt for- delt paa begge sider over hele ovnens læng- de. Ovnen er beregnet for en kapacitet paa 8 tons pr. time. Paa langs gennem ovnen er ført 2 transportkæder liggende med en af- stand paa 800 mm. Da selve kæderne ikke kan taale den høje ovntemperatur, er de delvis skjult i ovnherdens murværk. Paa kæderne er fastgjort specielt udformede fingre af varmebestandigt materiale, som gennem smalle riller i herdbunden rager op i selve ovnen og bærer platinerne. For yderligere at beskytte kæderne mod varmen, glider de paa vandkølede ledeskinner. Kæ- derne løber over hjul i begge ender af ov- nen og føres under denne tilbage til ind- gangsenden. Kæderne drives af en 8 hk motor og er i øvrigt forsynet med stramme- anordning. De omtalte fingre maa paareg- nes at have en forholdsvis kort levetid, idet de før eller siden brænder i stykker.

Ved hjælp af særlige apparater regule- res oliemængden automatisk til brænderne, saaledes at ovntemperaturen holdes paa det ønskede niveau. Brænderne er i den anled- ning opdelt i 3 reguleringszoner med hver

6

Fig. 1.

Fig. 2a.

Fig. 3. Fig. 2b.

Fig. 4.

7

sin automatik. Fig. 3 viser apparatskabet for reguleringen. Da det er forholdsvis smaa brændere, kan der ikke, som vi ellers sædvanligvis gør, anvendes svær brændsels- olie, men der maa benyttes gasolie. Denne opbevares i lagertanken a fig. 4, og olie- pumpen b trykker den til forbrugstanken c, placeret tæt ved ovnen. Denne tank er for- synet med svømmeregulering, som automa- tisk starter og stopper pumpen b efter be- hov.

Brændselsoliepumpen d suger fra for- brugstanken og trykker olien gennem en ringledning paa ovnen til brænderne, og den overskydende olie gaar tilbage til tan- ken gennem en modtrykventil e, der kan indstilles til det ønskede tryk, der skal ligge omkring 2 atm. I oliesystemet er indskudt en elektrisk forvarmer f.

Forbrændingsluften afgives af en elek- trisk dreven blæser, og luften forvarmes ikke i en rekuperator, som det ellers er til- fældet ved vore øvrige ovne, men ledes direkte til brænderne.

Over indlægs- og udgangsaabningerne er ovnen forsynet med røghætter, som - om det viser sig nødvendigt — kan forsynes med aftrækskanaler til det fri. Men selve røgaftrækket findes i begge sider af ovnen nær ved indlægsenden, og røggassen føres gennem en forholdsvis lang røgkanal til en 20 m høj skorsten. I røgkanalen er der anbragt et vandkølet reguleringsspjæld, som automatisk kan holde et ønsket overtryk i ovnens forbrændingsrum.

Platinerne lægges som før omtalt op paa et skraanende indlægsbord forsynet med letløbende ruller. De ligger her tæt side om side og glider efterhaanden ind paa ovntransportørens kædefingre. For hver gang der udtages en platin af ovnen, star- ter transportøren og kører, til den næste platin rammer et i ovnen placeret vandkø- let elektrisk stop, saa ligger hele strengen af platiner i ovnen og venter, til udtageren

kommer og henter en ny platin, og trans- portøren starter igen.

Udtageren har til opgave at hente de glødende platiner enkeltvis ud af ovnen. Som nævnt ovenfor sørger et elektrisk stop i ovnen for, at sidste platin nærmest ud- gangsenden altid ligger paa samme sted klar til afhentning, og denne sker ved, at en vogn udenfor ovnen fører en gaffelarm ind under platinen, armen hæves, hvorved pla- tinen kommer fri af ovntransportørens fing- re, og vognen fører gaffelarmen med pla- tinen ud af ovnen, og platinen aflægges paa en kædetransportør, som fører platinen videre til valseværket. Det hele foregaar automatisk ved, at valseren trykker paa en knap, naar han ønsker en ny platin.

Fig. 5 viser skematisk udtagerens kon- struktion. Vognen a føres frem og tilbage af kædetrækket b og motoren c. Gaffel- armen d er ophængt i lejerne e og hviler i øvrigt paa membranen f, som ved tryk- luft kan hæve og sænke armen. Armen føres af vognen ind i ovnen, til kontakt- armen h rammer kanten af platinen,, her- ved paavirker armen elektriske kontakter, som foranlediger, at vognen stopper og lidt efter begynder at køre den anden vej, samt at der kommer trykluft ind under mem- branen f, hvorved gaffelarmen hæves og griber platinen.

Naar vognen har bragt platinen ud, ram- mer den en anden kontaktarm i, som bevir- ker, at vognen stopper, og trykluften un- der membranen forsvinder, hvorved gaffel- armen sænkes, og platinen kommer til at ligge paa kædetransportøren. Vognen bliver staaende i denne stilling, indtil man ønsker en ny platin.

Drivlinien med hovedmotor og gear.(se fig. 6).

Hovedmotoren a er af Titans fabrikatog afgiver 1500 hk ved 300 omdr. pr.

8

min. Den arbejder med en spænding paa3000 volt. Gennem en elastisk kobling ber motorakslen forbundet med hovedgearetsdrivaksel c, som i øvrigt er forsynet med2 store svinghjul, som hver vejer 10.000kg og har en diameter paa 4 m. Udvekslin-gen i gearet er 1:10, og gearets udgangs-aksel løber saaledes 30 omdr. pr. min.Lejerne er hvidtmetallejer, som er tryk-smurte, og tandhjulene smøres ved olie-paasprøjtning. Udgangsakslen er forsynet

med en tandkobling d, som danner forbin-delsen til forgreningsgearet e, hvis opgaveer at udgrene trækket fra hovedgearet til 2aksler for træk af henholdsvis over- ogundervalsen i triovalsestolen f.

Forgreningsgearet, som ikke alene skalvære kraftigt nok til at overføre motorens1500 hk men ogsaa momentvis svingkraftenfra de 2 store svinghjul, maa nødvendig-vis være af en særdeles robust konstruk-tion, hvilket for øvrigt dets vægt, som er

9

Fig. 7.

at ombygge triostolen, saa den fik tvungen føring af mellemvalsen og en ophængt topvalse. Dette krævede bl. a. boring af 4 stk. 1,5 m lange huller med en diameter paa 100 mm gennem de staalstøbte stativer, en opgave, Helsingør Skibsværft imidlertid klarede paa udmærket maade. Tillige er der udført et hydraulisk maskineri for bevæ- gelse af mellemvalsen.

Fig. 8 viser valsestolen. Over- og under- valsen er 800 mm i diameter og vejer hver 10 tons, medens mellemvalsen er 510 mm i diameter og vejer 4 tons. Top- og bund- valsen løber i vandkølede kunsthartzlejer, medens mellemvalsen er forsynet med rul- lelejer. Da denne valse jo ikke har træk fra motoren, men kun føres rundt ved tryk mod skiftevis top- og bundvalse, skal den løbe forholdsvis let.

Hovedskruerne, som bestemmer afstan- den mellem valserne og dermed emne- og pladetykkelse, betjenes ved haandkraft, men muligheden for en ændring til elektrisk be- vægelse findes.

Mellemvalsens bevægelse op og ned fo- regaar som sagt hydraulisk. Maskineriet bestaar af plungecylinderen a, hvis stem- pel kan dreje akslen b. Under hver valse- stander er akslen forsynet med en arm c, hvis bevægelse overføres til stødstængerne d, der trykker paa undersiden af mellem- valsens lejer. Mekanismen er saaledes i stand til at føre mellemvalsen opad. Naar trykket tages af plungecylinderen, gaar den ned for sin egen vægt. Det hydrauliske tryk opnaas ved en speciel pumpe og akku- mulator. Transportbanerne.

Medens vi i de øvrige valseværker har transportrullebaner, føres emner og plader gennem mellempladeværket paa kædetrans- portører, idet saadanne passer bedst for de forholdsvis korte platiner. Disse hviler di- rekte paa kæderne. Af hensyn til arbejds-

70 tons, giver udtryk for. Gearet, som er udført af firmaet SACK i Düsseldorf, har 3 lige store tandhjul eller kamvalser, som de populært kaldes. De er lejret i hvidt- metallejer, som er trykoliesmurte, og der findes oliepaasprøjtning paa tænderne.

Saavel dette gear som hovedgearet smø- res fra et fælles smørearrangement anbragt i kælderen under værket.

I fig. 7 er smøresystemets opbygning vist skematisk. Da centerafstandene mel- lem kamvalserne nødvendigvis maa være konstant, medens afstanden mellem valse- stolens top- og bundvalse varierer efter pla- tin- og pladetykkelser, er valsespindlerne mærket g i fig. 6 forbundet til henholds- vis forgreningsgear og valser ved saakaldte kløverkoblinger h. For bæring af de for- holdsvis tunge valsespindler er der anbragt fjederbelastede spindelbærere i. Selve valseværket.

Valseværket bestaar af 2 stole, nemlig en triostol og en duostol. Foreløbig vil kun triostolen blive anvendt. Som allerede om- talt i „Stålbåndet" nr. 4/1955 var denne stol oprindelig bygget som en saakaldt Jumpmill. . Ved værkets ankomst her til landet blev det imidlertid hurtigt besluttet

10

gangen er transportørerne delt op i et vistantal sektioner hver med sin motor.

Valsebordene er forsynet med opretnings-anordninger, saaledes at man er sikker paa,at emnet ikke kommer skævt ind i valse-stolen. Bordet for understikket er et fastbord, medens bordet for overstikket er etvippebord med elektrisk arrangement forvipning. Selve den vippende part er hy-draulisk afbalanceret. Efter rulleretteren erder anbragt en transportør indrettet for af-levering af de færdige plader, idet et rist-værk forsynet med smaa ruller er anbragtpaa tværs af transportøren. Ved hydrauliskat vippe dette ristværk til den ene eller an-den side, bringes pladen fri af transportø-ren og skrider ned i gruberne paa siderne.Se fig. 9.

Rulleretteren.Denne blev købt brugt i USA og istand-

gjort her i landet. Den har i alt 16 valser,nemlig 10 overvalser og 9 undervalser, somgennem en ret kompliceret gearkasse ogspindler med universalkoblinger drives afen fælles motor paa 35 hk. Foruden dedrevne ruller findes yderligere nogle ind-gangsruller.

Overvalserne er lejret i en fælles over-part, der ved 4 skruespindler og fjedrehviler paa underparten. Ved gennem haand-hjul at stille paa spindlerne bestemmes af-standen mellem over- og undervalserne. Til-lige kan den første overvalse paa indgangs-siden indstilles selvstændigt. Rettehastighe-den er ca. 30 m pr. min.

KN

11

Hal for blokværk.

Maskinfundamenter for blokværk.

Begyndelsen til nyt pladevalseværk.

Fra

mellempladeværketInteriør.

Valsestol

Platinovn

Exteriør.

Magasinforvalter Anker Andersen, ogsaa kendt som gammel sportsmand, har sammen med flere her fra byen deltaget i et kursus paa Hindsgavl og forteeller nedenfor om opholdet.

Hindsgavl.

N AF DANMARKS største personlighe-der gennem en menneskealder er

kaptajn I. P. Jespersen, et navn, der maa-ske ikke kendes af den ganske unge gene-ration, men et navn, der er blevet slaaetfast i mange menneskers erindring frahans 25 aars arbejde ved den danske Stats-radiofoni, hvor han hver morgen gav lyt-terne den salut, som vi alle trænger til,hvis vi skal holde os i form. I 1952 fra-traadte kaptajnen sit morgenjob i Ro-senørns Allé, men til trods for, at han iaar fylder 75 aar, er han stadig virksom oget forbillede paa, hvorledes man ved selv-tugt kan blive et nyt menneske. Der ermange beviser paa, at kaptajn Jespersenhar givet invaliderede, arbejdshæmmede ogrekonvalescenter livfulde instrukser om vil-jens og energiens betydning for humør oghelbred.

Hvert aar i maj maaned arrangerer kap-tajn Jespersen et sundhedsstævne paa detsmukke Hindsgavl slot ved Lillebælt, hvisnaturskønne omgivelser i en uge er de ca.100 deltageres domæne under kaptajnensmyndige ledelse. De fleste af deltagerne,der kommer fra alle egne af landet, ergengangere, men aar efter aar kommer nyetil, og det kan med bestemthed siges, atingen rejser hjem uden at have faaet et

nyt syn paa livet og dets mange kringel-kroge. Her lever man i en atmosfære afskønhed, renhed og livsglæde, der i detdaglige giver (hvis man lever efter det) li-gevægt - mere selvtillid - mere søgen eftersandhed. Gennem kaptajnens mange incite-rende foredrag talt lige ud af hjertet udenmanuskript aabner han øjnene for, hvormeget godt vi kan faa ud af livet, naar viblot selv vil. I nogle af foredragene gaarkaptajnen ud fra følgende læresætninger,som paa bunden har noget at sige os alle:„Grundighed, nøjagtighed, skarphed ogpræcision". „Al banden, sværgen og sjofeltale er ukrudt paa din tunges ager", ogendelig appellerer kaptajnen til at leveefter følgende recept (saa kan man soveroligt om natten): „Ingen uløste proble-mer bag sig — ingen uopfyldte pligter — ogingen ubetalte regninger."

Kaptajnens store formaal med sine sund-hedsstævner er ganske enkelt og ligetil,nemlig: „At holde sig i form", - fysiskog psykisk. Det er noget, alle kan væremed til, men det kræver, at man gaar ind

16

Med staven i haand.

tid vil staa i min erindring som de bedste dage i mit 50 aar lange liv." Lidt om Hindsgavl.

Hindsgavl er en gammel dansk herre- gaard, hvis hovedbygninger og parkanlæg i dag ejes af foreningen „Norden", me- dens avlsgaarden tilhører Middelfart kom- mune. Kommer man ad hovedvejen fra Odense, gaar en allé lige før Lillebælts- broen til venstre, og i løbet af et par mi- nutter kører man op foran den gamle her- regaard, hvor man fra de høje skrænter kan se ud over bæltet til Fænø og Jyllands kyst.

Hindsgavls historie gaar helt tilbage til middelalderen. Flere fund viser, at det gamle Hindsgavl er fra omkring 1200-tal- let. Det nuværende Hindsgavl blev opført i 1700-tallet.

I 1944 indrettede tyskerne lazaret paa Hindsgavl slot for alvorligt syge soldater. Disse blev først evakueret efter kapitula- tionen i september 1945. Derefter fulgte en afdeling britiske korps, og først i ja- nuar 1946 fik Hindsgavl A/S paa ny dis- position over sin ejendom.

A A

for følgende begreber: Vilje - energi - udholdenhed - sundhed - livsglæde - selvbeherskelse - maadehold - hensyns- fuldhed - hjælpsomhed - kammeratskab - ærlighed - venlighed og høflighed. Kort sagt: „Hygiejne for krop og sjæl". Disse begreber er til at tage og føle paa, og de har faktisk noget at sige ethvert menneske.

I øvrigt er indtrykkene fra et saadant stævne mangfoldige, lige fra man tidligt om morgenen bliver vækket ved hornsignal og til retræten lyder om aftenen. I den mel- lemliggende tid er deltagerne blevet „kørt i stramme tøjler" først med stavgymnastik, lagt til rette for alle alderstrin, parken rundt i løb, morgensang ved Lillebælt og for de modigste et bad i samme.

Der kunne skrives bøger om alt det, der læres paa et sundhedsstævne, fordi kaptaj- nen er en personlighed, der taler til men- neskets bedre Jeg. Han kender det hele fra A til Z, og hans livserfaring er fyldt med rigdom af mange forskellige ingre- dienser. Han rammer kort sagt: „Lige i plet".

Se blot denne udtalelse fra en deltager fra et tidligere stævne: „Tænk, hvis vi kunne opnaa at faa alt det, kaptajnen gaar ind for, bragt frem for en større kreds i vort folk. Saa ville al den megen sygdom, sur- hed og selvopgivenhed kunne blive erstat- tet med vilje, mod og handlekraft. Jeg tak- ker for de dejlige dage paa Hindsgavl. Den

Kaptajn Jespersen i arbejde.

17

P r o d u k t i o n e n :2. kvartal: Knipler t Færdigjern t

1957 1958 1957 1858Grovværk 14.014 17.094 7.391 5.043Finværk 9.887 15.546

17.278 20.589

1. halvaar: Knipler t Færdigjern t1957 1958 1957 1958

Grovværk 31.579 35.515 16.008 14.252Finværk 23.987 31.452

39.995 45.704

ST AALVÆ RKETMartiningeniør Carlo Poulsen.

I april kvartal har der mod sædvane ikkeværet afstillet ovne for reparation.

Kvartalsproduktionen udgjorde 54.027 t,hvilket gav et halvaarsresultat paa 112.700 t.Dette er ca. 4.400 t mere end sidste aarstilsvarende.

Byggearbejderne er nu paa alle sider saavidt fremskredet, at det ikke kan undgaa atinfluere paa den daglige drift. Dette gælderi første linie transportforholdene. Et nytskrotspor med stikspor ved skrotgaarden eretableret, og oplægningen af de nuværendespor i nordsiden har taget sin begyndelse.Ligeledes har det været nødvendigt at for-lægge forskellige arbejdspladser i nordsidenfor at give plads for Kampsax' stærkt fremad-skridende rammearbejde.

Endelig er indkøbt en trascavator, derskal udføre rømningsarbejde i slaggekamreog andet tilsvarende arbejde i terrainet.

PR OF IL VÆ RKETValseværksingeniør P. W. Mortensen.Grovværket.

Andet kvartal har været præget af 2-skift,hvorfor færdigjernsproduktionen har væretnedadgaaende. Maskinerne har gaaet godt,dog maa siges, at der er for mange smaa stop.Finværket.

Valseprogrammet i finværket har ikkeværet særligt gunstigt, og her gælder detsamme som for grovværket, der er for mangesmaa stop.

Nægtes kan det vel ikke, at baade folk ogmaskiner i profilværket trænger til sommer-ferie, som nu nærmer sig, og forhaabentligtholder det gode vejr. God ferie!

PL ADEVÆ RKETValseværksingeniør J. Skov.

I pladeværkets ferie, der begyndte den29. juni og sluttede den 13. juli, blev ma-skiner, kraner og ovne nøje gennemgaaet ogset efter i sømmene. Da hovedgearet blevaabnet viste det sig, at en tand i drevetvar knækket, hvorfor gearets tandhjul maatteudskiftes med reservesættet, der ikke tidligerehar været i drift her.

En uge før ferien begyndte, blev dybovnnr. 1 revet ned til grunden, og som erstat-ning for betonmurene om ovnen blev enkasse af staalplader armeret med profiljernsat op.

I valsehal 5 blev før ferien en del af nord-facaden revet ned, og fundamenter støbt forsøjler, der skal bære en travers for kran-banerne over den 27 meter brede aabning,hvor senere kølebeddingen fra det nye plade-værk skal føres igennem.

I hele valsehal 5's sydside er nu en gangbroført igennem, saa arbejderne i V. 5 og delvisogsaa fra valsehal 4 i sikkerhed her kan gaatil og fra deres arbejdspladser. Desuden hargæster, der føres igennem V. 5, fra gang-broen en vis oversigt over arbejdsprocessernei V. 5.

Produktionen i aarets første halvaar blevca. 40.700 t mod forrige aars 36.610 t ellerca. 11 % bedre.

18

Fra sikkerhedsfronten Sikkerhedsingeniør C. E. L A N G

Ulykker forekommet i april kvartal 1958

April Maj Juni TotalF R F R F R F R

Let ....................................................................... 6 2 9 0 6 1 21 3Middel ................................................................ 2 0 3 0 1 0 6 0Svær ................................................................... 0 0 0 0 0 0 0 0Død ........................................................................ - - - - 1 - 1 -

8 2 12 0 8 1 28 310 12 9 31

F = faste arbejdere. R = reserveholds-arbejdere.

Oversigten omfatter alle indgaaede rap-porter med undtagelse af tilfælde, der om-handler ituslaaede briller eller ødelagteproteser, hvor i øvrigt ingen personskadeer sket.

Procentvis fordeler ulykkerne sig såledesmellem faste arbejdere og reserveholdsarbej-dere:F = 90,5 % R = 9,5 %

Ulykkeshyppigheden fordeler sig såledesmellem F og R:1 pr. 37 ansatte og 1 pr. 33 ansatte.

Disse tal er baseret paa det gennemsnit-lige arbejderantal i kvartalet, hvor R. ud-gør 8,8 % af den samlede styrke.

Spildt olie og fedt paa gulvet foraarsageren del tilskadekomster, som kan undgaasved at tørre op eller strø savsmuld paa -men gør det, inden det er for sent.

Inflation er en brist i pengeværdien,som bevirker, at i stedet for at have depenge, som De ikke har, har De det dob-belte, men disse er kun halvdelen værdaf det, De skulle have haft, hvis Dehavde det, som De ikke har.

I april kvartal er 210 personer blevet un-dersøgt. Det bringes i erindring, at vaccina-tion mod polio og stivkrampe stadig findersted i konsultationen.

E. Steenberger.

19

Fr a b e d r i f t s læg e n

E R I K S T E E N B E R G E R

Den har muntret mig til Arbejd. Den har hvisket mig til Hvile.Den har dæmpet mine Sorger, den har skænket mig sin Glød.

ved store laboratorieforsøg paavist, at to-bakken har en tosidig virkning. Denøger hjernefølsomheden, naar den er undernormalen, og den sænker den, naar den erover normalen.

Disse diametralt modsatte egenskaberhos tobaksplanten kan ikke andet end pirrevor nysgerrighed, og det er ganske natur-ligt, hvis der opstaar et ønske om at stiftenærmere bekendtskab med tobakkens saga,fuld af drama og triumf, som den er.

I.Vi taler om tobak, men denne navngiv-

ning er ganske ukorrekt. Man burde sna-rere benævne planten Petum, saaledes somnogle indianerstammer gjorde det. Menhvorfor har den falske betegnelse tobakbredt sig over hele jordkloden? Den span-ske biskop Bartholomé de las Casas, derhar udgivet Columbus' breve og refererethans og andres beretninger, giver svaret:„Spanierne havde i Amerika mødt mangeMænd og Kvinder, der i Haanden bar nog-le Gløder, som næredes af vellugtendeUrter. Den tørrede Urt var indrullet i etligeledes tørret, bredt Blad; det lignede denSlags smaa Musketter, som spanske Børnbruger ved Pinsetid. I den ene Ende var de

Disse strofer fra Seedorf Petersens digt„Til min Cigaret" fortæller os noget væ-sentligt om grunden til tobaksrygningensstore udbredelse, bl. a. ogsaa paa D.D.S.Overalt, hvor mennesker forøvrigt aser ogslider, overalt hvor mennesker lever ispænding og fare, som soldater i felten, ogoveralt hvor mennesker vaander sig undersultens og træthedens svøbe, søger manhusvalelse og trøst i tobakkens dulmendeog opkvikkende egenskaber.

Walter W. Mendenhall fra de tobaksry-gende indianeres eget gamle hjemland har

20

tændt, og fra den anden sugede Folkene,og under Indaandingen drak de paa en visMaade Røgen. De blev derved søvnige ogberusede, men beskyttedes øjensynlig sam-tidig imod Træthedsfølelse. Folkene kalderden Slags smaa Musketter for tabacos".

Heraf fremgaar tydeligt nok, at tobakegentlig er betegnelsen for en cigar.

Det var Columbus og hans mænd, somførste gang stiftede bekendtskab med to-baksrygning, hvilket var ret naturligt, efter-som tobaksplanten voksede vildt over detmeste af det amerikanske kontinent.

Mangen en gang er man tilbøjelig til atglemme, at den norske viking Leiv Eiriks-son kom til Amerika allerede omkring aar1000, men han traf ingen rødhuder. Der-imod mødte hans landsmand TorfinnKarhevne 20 aar efter indianerne vistnokomkring Chesapeake-bugtens sydlige del.Naar tobak ikke omtales i beretningen omdenne færd, er forklaringen vel den, at to-baksrygning endnu ikke var blevet fast vanehos de derboende folk. Meget tidligt be-gyndte nemlig indianerstammerne i Nord-og Sydamerika at ryge, hvilket fremgaar afpibefund i ældgamle indianergrave.

Formodentlig er skikken med at ryge to-baksblade udviklet lidt efter lidt. Der ermeget, der tyder paa, at man oprindeligbrændte tobaksurten til ære for guderne,fordi den udvikler en betydelig og krydretrøg. Hos mange folkeslag har røg altid haften vis mystisk betydning og en sælsomdragning.

Dette mærkelige stof svævede under man-gehaande skiftende former omkring i luftenop mod den store aands bolig og blev tilsidst usynlig, hvilket nok har skabt troenpaa, at det gik ind i aandernes verden.

I mange religioner har røgofringer væretalmindelige, ogsaa i nyere. Maaske er detet levn herfra, at røgelse ved katolskegudstjenester benyttes som symbol paa vel-signelsen.

At indianerne oprindelig har troet, at to-baksrøgen var i besiddelse af overnaturligeegenskaber, fremgaar blandt andet af engammel beretning, der lyder saaledes: „To-bakken er saa højt agtet af Indianerne i Vir-ginia, at de tror, at Guderne føler en sær-lig Glæde ved, at man ofrer til dem".

Men ret hurtigt har man opdaget, at to-baksrøg indvirkede paa mennesket selv. Denfranske jesuiterpater Lafiteau siger herom i etværk om indianerne fra 1726: „Den gjordeAanden klar og rensede Sjælen og gjordederved denne beredt til at tage imod eks-tatiske Visioner".

Og her er vi inde paa et særligt omraadehos visse folkeslag, idet de har benyttetindaanding af røg for at komme i en tran-celignende tilstand. Den græske historie-skriver Herodot, som levede godt 400 aarf. Kr., beretter, at de vilde Skyther derboede ved kysterne af Sortehavet, kastedehampefrø paa gloende sten, hvorved udvik-ledes en massiv røg. Derefter bredte defilttæpper ud over stenene, hvorpaa de krøbind under tæpperne og „hylede af Fryd".Denne indaanding af hamperøg udøvernemlig en virkning omtrent som nydelsenaf opium og benyttes den dag i dag aforientalere, men under andre former —Hashish.

21

Der er grund til at mene, at indianernesmedicinmænd har benyttet sig af tobaks-røgens virkninger til selv at komme i tranceog fornemme sære syner og varsler. Ogdenne røgindaanding er opnaaet ved atbruge piber. Efterhaanden bredte imidlertidtobaksrygningen sig til almindelige med-lemmer af de fleste stammer, særlig daman fik kendskab til tobakkens medicinskeegenskaber. Den specielle virkning af pibe-rygning, nemlig et fredsommeligt sindelag,førte til det sagnomspundne fredspibe-ritualAllerede Mexicos berømte erobrer FernandoCortez konstaterede, at indianerne var fre-deligt stemt, saa længe de røg, og atgaver af tobak betød et venligt haandslag.Aztekernes kejser Montezuma indbød Cor-tez og hans stab til et festmaaltid, og dadette var sluttet, fik hver spanier udlevereten pibe stoppet med tobak, der duftedefint som ambra.

Kl. 2 om morgenen den 12. oktober 1492opdagede en af Columbus matroser, Ro-drigo de Triana, land. Det var en af Ba-hamaøerne, Guanahani, som Columbuskaldte San Salvador. De indfødte overøstespanierne med gaver, og blandt dem varnogle underlige tørre, stærkt duftende bla-de, som søfolkene simpelthen kastede i ha-vet, fordi de ikke vidste, hvad de skullebruges til. Det varede sandelig ikke længe,

Det er ikke godt at vide, om en lignendevirkning ikke var tilsigtet ved den ryge-ceremoni hos indianerne, hvorom den en-gelske rejsende Wafer skriver i 1681. Efterat have omtalt, hvorledes man pillede rib-berne af de tørrede tobaksblade, som der-efter rulledes sammen til en haandledstykstok 2 til 3 fod lang, hedder det:

„En Dreng tænder den ene Ende af Rul-len og lader den forkulle, idet han væderden nærmeste Ende af Tobakken, for at denikke skal brænde for hurtigt. Saa stikkerhan den anden Ende af Rullen i Mundenog blæser Røgen i Ansigtet paa alle, derer til Stede, om det saa er to eller treHundrede. Og disse, der sidder i deressædvanlige Stilling, danner med deres huleHænder en Slags Tragt om Næse ellerMund. I denne modtager de Røgen, naarden blæses imod dem, og de snuser den

graadigt i sig og beholder den saa længe,de er i Stand til at holde Vejret".

Fra oldtiden har man benyttet sig af en-keltpersoners trancetilstand ved indaandingaf røg til at tage varsler om fremtiden.Bekendt var oraklet i Delfi i Grækenland,hvor Apollos præstinde Pythia blev beru-set ved inhalation af røgen fra det helligelaurbærtræ. Under trancen blev da hendesgaadefulde ytringer tolket som orakelsprog.Lignende fremgangsmaader kendes fra Af-ghanistan og Indien.

22

før de blev klar over, at det var tobak, og de fandt snart ud af, hvorledes dette skulle anvendes. Disse haardføre folk overvandt legende let efterveerne af de første ryge- forsøg; men der forlyder intet om, at Co- lumbus selv røg.

Det ser mærkværdigvis ikke ud til, atdet var hans søfolk, der bragte tobakkentil Europa. Æren herfor maa sikkert til-skrives Cortez' eventyrere. Man kan justikke paastaa, at disse rygende mænd, derspyede røg ud af næse og mund, som varde skinbarlige djævle, blev modtaget medsynderlig velvilje i deres hjemland. En afdem, Rodrigo de Jerez, blev taget af in-kvisitionen; men der forlyder intet om, athan blev brændt til straf for sin forbry-delse.

Skønt kirken saaledes straks indtog enyderst afvisende holdning overfor tobaksny-delsen, var det besynderligt nok en af densegne mænd, den franske pater André The-vet, som blev en af banebryderne for to-bakkens sejrrige fremmarch i Europa. Hanmedbragte tobaksfrø fra Brasilien og dyr-kede dem i sin have, men ikke nok her-med, han skrev ogsaa om tobaksurtens vel-signelsesrige virkninger.

Men den, der har betydet mest for to-bakkens triumftog i den gamle verden, varden franske ambassadør i Lissabon JeanNicot, hvis navn lever videre i plantens

videnskabelige benævnelse. Han interesse-rede sig ikke for „tobaksdrikning", somrygning først kaldtes, men derimod forplantens medicinske anvendelse. Fra et skiberhvervede han sig tobaksfrø, som hansaaede, og fik derved planter, som hanplejede omhyggeligt. Nicot var oprindeligvidenskabsmand og i et leksikon, han ud-gav, finder man følgende om tobakken:„En Urt med en vidunderlig Evne til at hel-brede alle Arter Saar, Bylder, Kræftsaar,Udslet og lignende Skader paa det menne-skelige Legeme, som Jean Nicot . . . ind-førte i Frankrig i Aaret 1560, da han varhans allerkristeligste Majestæts Ambassa-dør i Portugal. Af hvilken Grund densamme Urt . . . har faet Navnet Nicotiane".

Han overvandt kirkens modstand vedsom lægemiddel at skænke storpriorennogle tobaksblade og bidrog til tobakkensry ved at anbefale den franske dronning,Katharina a f Medici at kurere sin hoved-pine ved at stoppe tørt tobakspulver op inæsen. Den derved frembragte nysen slapde onde dampe ud. Snart efter kunne manpaa alle landes apoteker købe „clysteriumnasi", altsaa snus.

Frankrig blev saaledes det første land i

23

Lad nu denne anekdote være sand ellerusand; men faktum er dog, at Raleighspiberygning blev efterlignet af utallige ialle samfundsklasser med en saadaniver, at end ikke dronningens efterfølgerkong James I , som for eftertiden staar somtobakkens argeste fjende, formaaede atstandse rygningen. Han forsøgte endog atgøre det paa en for os ikke ukendt maade,idet han lagde store skatter paa tobakken.

Fra England bredte tobaksrygningen sigtil alle andre lande, hvor den gik fra sejrtil sejr trods modstand af forskellig art.

Det synes, som om Tyskland paa en maa-de her har dannet en undtagelse, naar manerindrer kong Frederik Wilhelm af Preus-sens berømte tobakskollegier. Hver dag,naar der var tid dertil, samlede han sinevenner og nærmeststaaende kl. 5. De blevsaa forsynet med kridtpiber og hollandsktobak, og det var en pligt at ryge. Detmaa i sandhed have været et ganske drøjtarbejde, naar man betænker, at denneidræt ofte blev drevet til kl. 2 om morge-nen. Kongen var sikker foregangsmand,for det fortælles, at han skal have røget 32piber i det omtalte tidsrum. Til trøst ogopmuntring for svagere naturer var paa enbuffet henstillet brød, smør og koldt kød.

(fortsættes).

Europa, hvor tobakken blev modtaget ikkeblot med venlighed, men endog med be-gejstring.

Alligevel blev det England beskaaret atvære det sted, hvorfra piberygning skullebrede sig over Europas riger.

Sir Walter Raleigh var en eventyrer affineste karat. Tapper og frygtløs deltoghan blandt andet i Nederlandenes kampmod Spanien, og i Amerika grundlagdehan den engelske kolonisation og kaldtedet først annekterede land Virginia, Jomfru-landet, til ære for den ugifte dronning Eli-zabeth. Fra dette togt hjembragte han pibeog tobak og blev en vældig ryger for her-ren, som overvandt enhver modstander afden ædle tobaksrygning, først sin tjener,som af rædsel over at se røg staa ud af sinherres ansigt slog en kande øl over ham, ogdernæst dronningen, i hvis nærværelse ingenturde ryge. Det berettes, at han bar sig adpaa den maade, at han væddede med hendeom, at han kunne veje tobaksrøgen. Hanvejede først den stoppede pibe og gentogvejningen med asken i pibehovedet efteromhyggeligt at have røget tobakken op ihendes majestæts paasyn. Dronningen tabtesaaledes sit væddemaal, idet hun udtalte, athun tit havde set mennesker, der forstod sigpaa at lade guld gaa op i røg, men hidtil in-gen, der som sir Walter kunne forvandlerøg til guld.

24

ET VAR i det 12. og 13. aarhundrede, at Roskilde havde sin storhedstid.

Men allerede i det 14. aarhundrede be- gyndte det at gaa tilbage for byen. Kon- gerne tog ikke saa tit ophold i Roskilde mere, og det største slag tilføjedes den gamle konge- og bispestad, da Erik af Pommern efter Roskilde-bispen Peder Jen- sen Lodehats død i 1416 satte sig besiddelse af København, som derefter blev rigets hoved- og residensstad. Saa kom reforma- tionen i 1536, og med den flyttedes bispe- residensen ogsaa til København.

Indtil reformationen havde Roskilde hen- imod 40 biskopper, hvoraf mange indskrev deres navne i danmarkshistorien. Den be- rømteste af dem var uden sammenligning Absalon, prælaten og krigeren. Men ogsaa navne som Vilhelm, Svend Estridsens ven, Svend Norbagge, Ricco, der blev myrdet i Ramløse ved Arresø i 1139, Jacob Erland- sen, den allerede nævnte Peder Jensen Lo- dehat, dronning Margrethes raadgiver, Olaf

E R L A N D G R I B S Ø

(fortsat)

25

gejstlige løbebane. Saxo beretter, lidt ma- liciøst, at Roskildes præster lavede „num- re" med ham og fik ham under messen til at læse „mulus Dei" (Guds Æsel) i ste- for „famulus Dei" (Guds Tjener). Det er maaske en vandreanekdote, som Saxo har faaet fat i og har hæftet paa Svend Nor- bagge. Dog, der var stof i norbaggen til at blive mere end kannik og præst. Han sad paa Roskilde bispestol fra 1074 til 1088, da han døde paa en pilgrimsrejse. Fra rej- sen - han naaede forøvrigt ikke det hel- lige land, men døde paa Rhodos - sendte han relikvier hjem til domkirken i Roskilde.

Om den nuværende domkirkes opførelse ved man ikke noget med bestemthed, men at den er bygget paa den gamle fraadstens- kirkes plads er fastslaaet ved udgravnin- ger. Formentlig er den paabegyndt ca. 1210, da Peder Sunesøn, som døde i 1214, var biskop. Materialet var brændte mursten. Endnu før domkirken var helt færdig, brændte den i 1234, men blev genopført, dog i lidt ændret skikkelse. Atter i 1282 brændte store dele af kirken, og ved re- staureringen fik den de hvælvinger, som endnu findes i hovedskibet.

Kirkens søndre taarn blev færdigt i aaret 1300, Vor Frue kapel paa sydsiden kom i 1310, Sct. Laurantii kapel paa nordsiden i 1384. I 1413 sørgede biskop Peder Jensen Lodehat for, at dronning Margrethes lig blev ført fra klosterkirken i Sorø til Ros- kilde, hvor det gravsattes i domkirkens kor.

I 1443 hjemsøgtes kirken paa ny af ilds- vaade, og først i 1464 kunne den genind- vies. Paa den tid var det nordre taarn kom- met til, men domkirkens to berømte spir er langt yngre. Dem rejste Christian den Fjerde i 1635, efter at hans store gravkapel var blevet bygget i aarene 1615-1620. Det gamle højkor indrettedes i 1689 til gravplads for Christian den Femte og Fre- derik den Fjerde. Vor Frue kapel blev re- vet ned i 1772, og paa pladsen, hvor det

Daae, Lave Urne og Joachim Rønnow, den sidste Roskildebisp, som døde i fæng- sel 1544, huskes stadig.

Absalon blev biskop i Roskilde i 1158, og i 1167 gav kongen, Valdemar den Store ham Havn (Købmandehavn, Køben- havn) med et jordtilliggende som tak for hans store velgerninger mod land og rige. Det var Absalon, der „bygged' borg ved havn", og han gav derved stødet til, at Ros- kildes betydning lidt efter lidt sank. I 1177 blev Absalon ærkebiskop i Lund

meget imod sin vilje i øvrigt, da han, af flere grunde, foretrak at fortsætte som Roskildebisp. Hans ulyst til at afløse Eskil som ærkebiskop i Lund gav sig endog saa drastigt et udslag, at han, da kannikerne tog fat i ham og ville føre ham op til ærkebispesædet i Lunds domkirke, satte sig til modværge. Saa afgjorde paven striden: Absalon skulle modtage ærkebispeværdig- heden, men samtidig maatte han have lov til indtil videre at beholde bispedømmet i Roskilde. Denne enestaaende magtstilling i den danske kirke, som Absalon derved fik, vedvarede, til han 13 aar efter overdrog Roskilde stift til sin frænde Peder Sune- søn. Absalon, der døde i 1201, ligger be- gravet i Sorø klosterkirke.

*

Det var Harald Blaatand, som i det 10. aarhundrede byggede den første kirke i Roskilde. Den var af træ. I det 11. aar- hundrede afløstes trækirken af en stor, tre- skibet fraadstenskirke, der blev paabegyndt under Svend Estridsen af bisp Vilhelm og færdigbyggedes paa Knud den Helliges tid af Svend Norbagge, som var Vilhelms ef- terfølger paa bispestolen.

Oprindelig var Svend Norbagge i Svend Estridsens hird som høvedsmand, men gik saa i kirkens tjeneste og blev kannik i Ros- kilde. Nogen stiv latiner var han maaske ikke, i hvert fald ikke i begyndelsen af sin

26

ind paa enkeltheder vil føre for vidt, lige-som det ogsaa vil være uoverkommeligt atomtale kirkens rige inventar i detailler.Kun skal nævnes uret fra ca. 1500 medKristen Kimer, Per Døver og Sct. Jørgeni kamp med dragen - de mekaniske figu-rer, som hver fulde time gaar i aktion:Per Døver slaar paa en klokke, Sct. Jør-gens hest rejser sig paa bagbenene, og dra-gen skriger. Heller ikke søjlen i Christianden Førstes kapel bør forbigaas. Paa dennesøjle har adskillige fyrstelige personer faaetafsat deres højdemaal, naar de har besøgtkirken. Den russiske zar Peter den Storehar rekord med 207 centimeter, og efterham følger Christian den Tiende med 198.Længst nede paa søjlen finder man Chri-stian den Syvende med 163 centimeter.

*

Men Roskilde har - og har haft - andrekirker end domkirken.

havde staaet, opførtes Frederik den Femtesog Christian den Sjettes kapel.

Fra 1859 til 1881 underkastedes dom-kirken en meget omfattende restaurering.„Bispebuen"s gamle halvdel — forbindelsenmellem domkirken og „Palæet" - ombyg-gedes delvis i aaret 1900, og 1911 blevkrypten under Frederik den Femtes ogChristian den Sjettes kapel uddybet ogindrettet til gravsted for kongefamilien.

Da reformationen kom i 1536, gik det idomkirken som i næsten alle andre kirkerlandet over haardt ud over inventaret. Dervar i Roskilde domkirke lige ved 40 hel-genaltre, som alle blev nedbrudt, og man-ge gamle skulpturarbejder af træ blev fjer-net eller ødelagt. Domkapitlets store godsinddroges under kronen, hvorimod dom-kirken fik lov til at beholde sit eget gods.

Som nævnt har gennem aarene mangekongelige personer faaet deres sidste hvile-sted i Roskilde domkirke. Her at komme

27

blev sognekirker, nemlig Vor Frue og Graabrødre.

*

Foruden disse mange kirker havde Ros- kilde 5 klostre, hvoraf de tre hørte til landets største: Vor Frue (oprettet ca. 1158), Sct. Klare (nævnes første gang i 1255) og Sct. Agnete (stiftet 1264).

Klaresøstrene var franciskanere, og de ejede meget gods saavel paa Sjælland som i Jylland og Skaane. Til Sct. Klare kloster knytter sig den tragiske historie om Erik Menveds dronning, Ingeborg, den svenske kong Magnus Ladelaas' datter. Hun og Erik Menved fik - de blev gift i 1296 - mange børn, men de var alle dødfødte eller døde som spæde. Det yngste af bør- nene, en prins, saa dog ud til at kunne leve, og dronningen tog tre maaneder efter fød- selen ophold med drengen paa det stille og fredelige Abrahamstrup slot, det nuværende Jægerspris.

Fjorten dage efter ankomsten, det var i 1318, skulle dronningen køre til Hol- bæk, og hun tog den lille kronprins med sig i hængekarmen. Undervejs skete der en ulykke. Vognen væltede, og barnet blev slaaet ihjel.

Den ulykkelige begivenhed tog saa stærkt paa dronningen, at hun indtraadte i Sct. Klare kloster i Roskilde, hvor hun døde allerede aaret efter af sorg og græmmelse. Under sit korte ophold i klosteret skal dronning Ingeborg have spaaet Roskilde- bispen Oluf, at ikke alene hun og kongen, men ogsaa biskoppen snart ville dø. Dron- ningen døde den 15. august, kongen den 13. november 1319 og bispen den 10. marts 1320.

Endnu i 1559, altsaa efter reformationen, var der nonner i Sct. Klare, men et par aar efter overgik klosteret til Københavns uni- versitet, som forgæves søgte at afhænde bygningerne. Saa blev de nedbrudt, og man

I middelalderen havde byen ikke mindre end 12 sognekirker. Det var ikke for in- genting, man sagde, at „Roskilde klokke- ringen og Slagelse møgagen faar aldrig ende!".

Den meget berømte klokkestøber Jo- hannes Fastenowe, en nederlænder eller ne- dertysker, som virkede her i landet, vistnok i København, i første fjerdedel af det 16. aarhundrede, støbte i 1511 to klokker til domkirken. De eksisterer begge to endnu og bruges stadig. Den ene af dem, storm- klokken, er Danmarks største middelalder- lige kirkeklokke. Men ogsaa til Sct. Lau- rentii kirke støbte Fastenowe (i 1515) en klokke, og landsbykirker i Roskildes om- egn saavel som til andre sjællandske kir- ker var han ligeledes leverandør til.

Allehelgens kirke nævnes som nedlagt i 1539, altsaa lige efter reformationen. Og- saa Sct. Budolfi og Sct. Laurentii kirke er forsvundet. I 1537 blev Sct. Laurentii kirke nedbrudt - med undtagelse af taarnet, der skaanedes, og som blev sat i forbindelse med raadhuset, da det opførtes i 1883-84. Endvidere var der Sct. Hans kirke, hvis kirkegaard brugtes til pestbegravelser i 1711, Sct. Mikkels (nedrevet i 1575), Set. Peders (omtales i 1539 som nedlagt), Sct. Pouls, Sct. Olai (nedbrudt i 1570), Sct. Dionysii, der eksisterede endnu i 1527, men omtales som forsvundet i 1561, og Sct. Mortens, der henlaa øde i 1562. Sct. Ibs kirke, hvis fraadstens-hovedskib fra midten af det 12. aarhundrede er til endnu, har en interessant historie. Af dens data skal her nævnes, at kirken var dømt til ned- rivning i 1574, men skaanedes efter Frede- rik den Andens ønske. Først i 1808 nedlag- des den og blev da brugt som sygehus for de spanske tropper. Senere degraderedes Sct. Ibs til materielhus, og i 1816, efter at kirken var solgt til en privatmand, blev koret, taarnet og hvælvingerne nedbrudt. Til sidst skal nævnes to kirker, som senere

28

Sct. Agnete kloster bestod længe efter reformationen. Det var dog ude for mange omskiftelser, og kort før man skrev aar 1600, forsvandt det helt. Det vides, at der fra dette kloster i 1581 blev nedbrudt 80.000 mursten, som transporteredes til Kronborg.

Franciskanerklosteret, som skal være brændt i Christian den Fjerdes tid, havde flere betydelige mænd blandt sine munke. Der var f. eks. Jens Paaske, der to gange afskrev hele biblen, og Peder Olsen, som gjorde sig fortjent ved sin skribentvirk- somhed, og fordi han var en dygtig og initiativrig samler af historisk værdifulde dokumenter.

Dominikanerklosteret, stiftet ca. 1232, laa i Lunden nord for det nuværende ade- lige jomfrukloster. Ogsaa dette kloster maatte efter nedbrydningen i 1557 levere mursten til Selsø.

I middelalderen havde Roskilde desuden tre „milde stiftelser": Helligaandshuset, Duebrødre hospital og Sct. Jørgens gaard. Byen havde ogsaa flere gilder, hvoriblandt Helligtrefoldigheds, Sct. Knuds og Sct. Lucii kan nævnes.

*

ved, at Jacob Ulfeld paa Selsø købte en halv million mursten fra Sct. Klare. Om dette klosters historie har man i øvrigt forholdsvis megen viden, fordi dets arkiv i det store og hele er i behold.

Sct. Agnete kloster (med dominikaner- nonner) laa i nærheden af Sct. Ibs kirke. Det var blevet stiftet 1264 af Erik Plov- pennings datter Agnes, der blev klosterets første priorinde, skønt hun paa det tids- punkt kun var 14 aar. I 1266 optog hun sin 20-aarige søster Jutta i klosteret som nonne, og næste aar afløste Jutta Agnes som priorinde. Begge søstrene blev dog hurtigt kede af de strenge ordensregler - og i 1271 forlod de klosteret sammen!

Jutta rejste til Sverige, hvor hun tog op- hold hos sin søster Sophie, der var gift med kong Valdemar Birgersøn, en søn af den berømte Birger Jarl. I den svenske rimkrønike hedder det om Jutta, at hun „kom som en engel fra himmerig". Hun bedaarede fuldstændig ved sin skønhed og charme den kvindekære Valdemar, saa „han kom hende for nær". Kong Valde- mar maatte foretage en pilgrimstur til Rom for at faa syndsforladelse, og Jutta vendte tilbage til Danmark.

29

Et bevis paa, at Roskilde i middelalde- ren var en by af stor betydning, er ogsaa den kendsgerning, at der flere gange blev slaaet mønt der. Paa adskillige gamle møn- ter staar der, at de er blevet præget i „Ros- celden". Ikke alene kongerne, men ogsaa biskopperne udmøntede penge i Roskilde. Den sidste konge, der havde møntmester her, var Christian den Tredie, men under ham gik virksomheden ikke saa godt - maaske fordi Reinhold Junge, som mønt- mesteren hed, lavede penge til sig selv ogsaa. I hvert fald blev han sat paa porten paa grund af underslæb.

* Da fire raadgivende provinsialstænder, forløberne for rigsdagen efter grundloven i 1849, var blevet indført i 1831, havde stænderforsamlingen for øerne fra 1835 til 1848 sit sæde i Roskilde, hvor „Palæet" blev stillet til raadighed som mødested fol- dens medlemmer, i alt mellem 60 og 70.

* Som næsten alle andre danske købstæder

har Roskilde gennem tiderne været hjem-

søgt af mange ulykker, hvad der naturligvis ogsaa bidrog til dens nedgang. Der var pest i 1350, i 1484, i 1592 og i 1711 og store ildebrande i 1234, 1282, 1310, 1523, 1559, 1567, 1599, 1619, 1647, 1731 og i 1735. Under grevens fejde gik det haardt ud over byen, og det samme var tilfældet paa svenskekrigenes tid. Det var, som be- kendt, i Roskilde, at Carl Gustav i 1658 tvang Danmark til den fred, der bl. a. skilte os af med Skaane, Halland og Ble- kinge. Heller ikke de spanske hjælpetrop- pers besøg i 1808 gik sporløst hen over by og egn.

Men som en fugl Fønix, der rejste sig af asken, kom Roskilde dog lidt efter lidt til hægterne igen. Et mærkbart opsving fik byen, da jernbanen fra København til Ros- kilde, den første i landet, aabnedes i 1847. Efterhaanden blev Roskilde det kendte tra- fikknudepunkt, byen er den dag i dag. Si- den er det gaaet støt fremad i alle retnin- ger - og efter delingen af Københavns stift i 1923 blev Roskilde paa ny bispestad.

(fortsættes).

30

Det vil overraske mange, at dette blads idé-rige og ungdommeligt udseende redaktørden 8. oktober 1958 fylder 60 aar. Naarjeg i den anledning griber pennen, maa jegstraks betone, at det ikke — som det ellersplejer at være tilfældet — sker efter hen-stilling fra redaktøren, men for af egentilskyndelse at hylde ingeniør K. Nielsen,som den gode kollega og maaske endnumere som det fine menneske han er.

Til orientering bør det omtales, at ingeniørNielsen er mellem D.D.S's alleregentligstepionerer, idet han med bistand af værketsdaværende konsulent, professor Wahlquistkonstruerede grov- og finværkets maskinerier.Det var derfor ganske naturligt, at han efterværkets igangsætning overtog stillingen somleder af valseværket og driftsingeniør forhele Staalvalseværket. I tidens løb har værketshastige vækst medført, at organisationen harmaattet tilpasses de nye forhold, og i dagbeklæder ingeniør Nielsen stillingen somdriftsingeniør og leder af tegnestuen. In-geniør Nielsen har i høj grad været med-virkende ved de i aarenes løb foretagneudvidelser. Saaledes forestod han i 1947 iU.S.A. den komplicerede hjemsendelse afvort nuværende grovpladeværk og paany i1956 hjemsendelsen af mellempladeværket,ligesom han ved opførelsen af disse anlægi Frederiksværk ydede en betydelig, ledende

indsats. Karakteristisk for ham har det altidværet, at han med ungdommelig ildhu styr-tede sig ud i løsningen af de mange nyeopgaver, der efterhaanden trængte sig paa.

Hans egenskaber som kollega har resul-teret i, at han i adskillige perioder har be-klædt posten som formand i funktionærfor-eningen. Fra disse perioder mindes maningeniør Nielsens fremragende evne til atarrangere og holde sammen paa forenings-festerne. Ligeledes har ingeniør Nielsen, sidenHjælpefond for funktionærer blev startet, be-klædt posten som funktionærernes repræsen-tant i bestyrelsen.

I de senere aar har ingeniør Nielsen paa-taget sig hvervet som redaktør af vort per-sonaleblad, Stålbåndet. Dette hverv løser hanpaa en saadan maade, at bladet ved fleremøder mellem driftsledere er blever frem-hævet som overordentligt vellykket.

Jeg føler mig overbevist om at have alleansatte bag mig, naar jeg — i direktørensfravær — paa denne maade ønsker ingeniørK. Nielsen hjertelig til lykke med de 60aar og ønsker ham mange gode aar fremover.

B. Christiansen.

31

Johan Sellerup, 65 aar,12. aug., reparationsafd.

Ole Olsen, 60 aar,22. okt., grovværk.

Vilhelm Olsen, 70 aar, 8. okt., reservehold.

Charles Pedersen, 50 aar,1. okt., staalværk.

Michael Kirkegaard, 50 aar,15. aug., pladeværk.

Otto Bengtsson, 50 aar,5. aug., el.værksted.

Niels Peder Jensen, 50 aar,6. okt., staalværk.

Christian Guldberg, 50 aar,13. okt., staalværk.

Aage Lorentzen, 50 aar,10. okt., staalværk.

N Y A N S A T T E :

Rigmor Davidsen, elev,21. april 1958.

Bente Schmidt, elev,15. april 1958.

Lis Hedegaard, elev,21. april 1958.