Bestyrelsens beretningfor 1962 ............. 3Fra afdelingerne.................................... 6Oxelösunds Jårnverk ............................. 8Ulykkestilfældene i 1962 ................... 16Kulfanden i Kagerup ........................... 20Om mismod ........................................ 23Udlærte .............................................. 27Nyansatte ........................................... 28Fødselsdage ........................................ 28

F O R S I D E B I L L E D E :

Nej, det er ikke fra DDS,men et malmtog på vej til Oxelösundsjärnverk

(se artiklen inde i bladet)

D Ø D S F A L D

Aage Larsen.Søndag den 19. maj mistede vi en af vor gode

medarbejdere, idet Aage Larsen afgik ved dødeni en alder af kun 48 år efter ca. 3 månederssygeleje,

Han blev ansat på DDS i 1948 og var i desenere år beskæftiget ved montagearbejdet i fin-værket.

Aage Larsen var en særdeles pligtopfyldende,dygtig og stabil mand, som alle satte pris på ogsom ikke alene vil blive savnet i sit hjem, menogså på sin arbejdsplads.

Æret være hans minde.

Hjalmar Jensen.Vor arbejdskammerat Hjalmar Jensen blev tirs-

dag den 7. maj 1963 så hårdt kvæstet ved enulykke i tentorværket, at han ved ankomsten tilsygehuset var afgået ved døden.

Hjalmar Jensen var født i Nykøbing Mors den10. juli 1911. Han blev første gang ansat påDDS den 21. juni 1943 til 13. april 1946 ogefter et kort fravær ansat igen den 22. oktober1946.

Hjalmar Jensen var en stille og flittig arbejder,vellidt af såvel overordnede som sine arbejds-kammerater.

Han efterlader sig hustru og en søn, om hvemder samler sig stor medfølelse.

Æret være hans minde.Kaj Christensen.

I N D H O L D :

n r . 2 . 1 9 6 3 1 2 . Å r g a n g

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Udkommet i maj 1963Trykt i 2.000 ekspl.

RedaktørKNUD NIELSEN

B E S T Y R E L S E N S B E R E T N I N GF O R Å R E T 1 9 6 2

Ved Det Danske Staalvalseværks årlige generalforsamling

d. 24. april aflagde formanden for værkets bestyrelse, direktør

H. P. Christensen, nedenstående beretning:

DET FORLØBNE ÅR er Det Danske Staal-valseværks produktion af stålblokke

forøget med ca. 40.000 tons, hvorved derer produceret i alt 320.000 tons. Her mådog tages i betragtning, at vi året forudhavde strejke, der reducerede resultatetmed ca. 1 måneds produktion, men derer alligevel tale om en mindre forøgelseaf produktionen.

Verdensproduktionen har vist en stag-nerende tendens i 1962, og i det meste afåret har USA’s produktionskapacitet så-ledes kun været udnyttet med omkring60 %. I England er produktionen gåetned til ca. 75 % af kapaciteten i gen-nemsnit for alle produkter, hvorved måbemærkes, at produktionen for skibs-plader og profiler på grund af de engel-ske værfters relativt ringe ordretilgangligger væsentligt under gennemsnittet.Inden for kul- og stålunionens lande erkapacitetsudnyttelsen også gået noget til-bage og har i gennemsnit ligget på knap90 % af kapaciteten med størst tilbage-gang for Vesttyskland.

Priserne på det danske marked har iårets løb været nedadgående, og når re-sultatet alligevel efter forholdene er ble-vet tilfredsstillende, skyldes dette i be-tydelig grad, at DDS har kunnet leverepå basis af en ordreportefølje, der delvisvar afsluttet i tidligere år, hvor priserneikke var så lave som nu. Medvirkendehar også været, at visse vigtige råvarerog hjælpematerialer har kunnet indkøbestil noget gunstigere priser end tidligereog endvidere, at produktionsfremmendeforbedringer er gennemført i flere afværkets afdelinger.

For 1963 må der, hvis forholdene ikkeændrer sig, regnes med, at de lave priservil give sig udtryk i årsresultatet.

Vi er på det danske marked udsat foren meget hård konkurrence fra de uden-lanske stålværker, der for at opretholdederes produktion sælger til tredielands-priser, der ligger væsentligt under deresegne hjemmemarkedspriser.

Arbejdet med det nye, moderne fin-værk er i løbet af året gået så meget

3

frem, at bygningen for el-anlæggene erfærdig og stålkonstruktionerne for selvevalsehallen rejst og til dels under tag.

I årets løb er den nye ovn for op-varmning af emner til grovpladevals-ning, som blev omtalt sidste år, sat idrift. I årets sidste måned blev et nytsaksanlæg til grovpladeværket leveret oger nu i drift, hvorved en større produk-tion er opnået i adjustageafdelingen forplader. Til blokværket er leveret enstørre, moderne tangkran. Endvidere eropført en indkvarteringsbarak med til-hørende samlingsstue og bestyrerbolig,således at værkets indkvarteringsmulig-heder for fremmed arbejdskraft er blevetforøget.

R E G N S K A BÅrets omsætning har andraget ca. 188

mill. kr. mod ca. 183 mill. kr. i 1961.Der er i 1962 foretaget afskrivninger

på det bestående anlæg med 11.522.374kr. og forskudsafskrivninger på bygnin-ger, maskiner m. v. til det nye profilværkog andre nyanlæg er foretaget med

8.456.579 kr. - Skat for 1961 er betaltmed 5.118.520 kr., hvoraf 2.600.000 kr.var afsat i regnskabet for 1961. Herefterfremkommer et overskud på 3.742.144kr., der i forbindelse med overførsel fraforrige år 423.752 kr. giver 4.165.896 kr.til disposition.

Heraf foreslås hensat til beregnet skatvedrørende 1962 1.300.000 kr. - End-videre foreslås udbetalt 8 % udbytte afaktiekapitalen og 8 % rente af statensindskudskapital, hvortil medgår i alt2.440.000 kr., hvorefter restbeløbet425.896 kr. overføres til næste år.

Varebeholdningerne er nedskrevet eftersamme principper som foregående år ogpå i ordre værende varer er nedskrevet8.144.000 kr. mod 8.279.000 kr. i 1961.Fondsbeholdningen består af 5 %Danske Statsobligationer S. 1977, 7 %Finansieringsinstituttet for Industri ogHåndværk A/S samt 6V2 % DanmarksSkibskreditfond. - Den pålydende værdiandrager i alt 12.725.000 kr., der er bog-ført til 10.015.583 kr. Kursværdien pr.31. december 1962 er 11.159.385 kr.

4

P R O D U K T I O N A F S T Å L B L O K K E

P R O D U K T I O N A F F Æ R D I G J E R N

P L A D E R

P R O F I L E R

T O T A L P R O D U K T I O NA F F Æ R D I G J E R N

O M S Æ T N I N GB E S K Æ F T I G E L S E O G L Ø N

T O N S B E L Ø B A N T A L A R B E J D E R EO G F U N K T I O N Æ R E R

U D B E T A L T EL Ø N N I N G E R

1956 160.200 122.600.000 KR. 1315 17.100.000 KR.

1957 172.200 153.600.000 » 1368 19.300.000 »1958 156.700 129.500.000 » 1357 19.600.000 »

1959 190.200 142.500.000 » 1428 21.900.000 »

1960 213.700 172.300.000 » 1443 23.900.000 »

1961 231.200 182.800.000 » 1502 25.500.000 »

1962 255.900 188.500.000 » 1498 30.000.000 »

* I disse tal indgår egne og indkøbte blokke og emner samt produktion i lønvalsning.

Fra

A F D E L I N G E R N EJ A N U A R K V A R T A L

S A L G S A F D E L I N G E NSalgschef V. Andersen.

Det ville være dejligt, om denne be-retning, der nu igennem flere år stadighar måttet give meddelelse om dårlig af-sætning med deraf følgende dårlige priserpå det internationale stålmarked, kunnefortælle, at nu går det bedre. Dette erdesværre ikke tilfældet. Overalt er situa-tionen dårlig, ja så dårlig, at det for-lyder, at man i udlandet er i forhand-linger om at få markedet stimuleret.Dette har stået på gennem temmelig langtid, og det må kunne forudses, at derskal findes en løsning af problemerne.Sker dette ikke, vil adskillige stålværkerkomme i vanskeligheder.

På DDS har vi indtil nu kunnet glædeos over en rimelig afsætning - omend tildårlige priser, og såvidt det kan skøn-nes, skulle det være muligt at kommegennem dette år, uden at det bliver nød-vendigt at skære produktionen ned.

Den lange vinter, vi endnu næppe haroverstået, har naturligvis ikke kunnetundgå at påvirke vort salg. Flere af voreprodukter er faldet i mængde, men deter dog lykkedes os at holde afsætningenved at udvide på andre felter. At vi såtvunget af isen, med lukning af havneni to måneder, har været stærkt hæmmetmed hensyn til forsendelse og dermedfølgende store ophobninger af færdig-varer, er en anden sag.

Salgsafdelingen i april 1963.

S T Å L V Æ R K E TMart iningeniør Car lo Poulsen.

I årets første kvartal udgjorde produk-tionen 77.150 tons eller ca. 6.000 tonsmindre end i samme kvartal sidste år.

I øvrigt er kvartalet forløbet roligtuden væsentlige svingninger.

6

P L A D E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

P R O F I L V Æ R K E TValseværksingeniør J. Andersen.

I juleferien begyndte vi at montereden nye Sack-saks med tilsluttende skrot-transportbane og skrotsaks. Det var tan-ken, at det skulle stå færdigt i sidstehalvdel af januar, samtidig med enskrotsaks på lagerpladsen til at klippesideskrottet fra de to sidesakse. Desværrevar vi noget uheldige med begge skrot-sakse, så det kom først i gang i begyn-delsen af marts. På lagerpladsen blevmonteret den gamle prøvesaks fra v-5 tilat klippe det 3 meter lange sideskrot tilchargerbare størrelser. Den gamle prøve-saks er imidlertid noget spinkel til døgn-drift, og det bedste ville være, om hversidesaks fik sin egen skrotsaks med til-hørende skrottransportbånd til at føreskrottet ud af hallen uafhængig af kra-nerne, så den omfattende og sinkendekrantransport med skrottet undgås.

Hangarens dele er kommet, og de serud til at være i god stand. I begyndelsenaf maj er fundamenterne færdige, ogmontagen kan da begynde. I løbet afsommeren er den så klar til drift.

Grovpladeproduktionen i første kvar-tal 1963 og 1962 var henholdsvis 34.000tons og 39.400 tons færdigplader. I detvæsentligste skyldes den mindre produk-tion, at skrotsaksen kom så sent i gang,og dernæst, at vi i januar især valsedemange tynde plader, der foruden at devar tynde også skulle klippes til små-formater. Når saks 4 er monteret igen,kan denne tage sådanne småplader.

Mellempladeværket har af forskelligeårsager måttet stå fra midten af martstil midten af april og igen de første 3uger af maj, for at folkene kan hjælpeved ovnreparationerne.

Blokværket.Produktionen i blokværket har i 1.

kvartal været god, idet der er udvalset35.783 tons, hvilket er det hidtil bedste,der er opnået i et kvartal, og ca. 8.000tons mere end i tilsvarende kvartal i 1962.

På grund af den ret gode efterspørgselaf profiljern, samtidig med at der fore-tages udvalsning af »slabs« til plade-værket, vil en yderligere stigning afproduktionen være nødvendig. For atmuliggøre en sådan stigning er det blevetbesluttet at foretage udvidelse af elovne-nes kapacitet med 25 %, idet 2-rende-ovnen vil blive udvidet med 6 »huller«,der bygges på sydsiden af ovnen. Dettearbejde vil blive udført i blokværketssommerferie.

Grovværket.I grovværket har produktionen i det

forløbne kvartal været normal, og derhar ikke været større driftsstop.

Den før omtalte stigning i efterspørg-selen af profiljern medfører, at grov-værket fra uge 18 overgår til 3-skiftsproduktion.

Finværket.På trods af de mindre gode udsigter

ved årets begyndelse blev produktionen ifinværket i 1. kvartal god, og også hermedfører ganske gode efterspørgsler, at fin-værket i de kommende måneder fortsatmå producere på 3-skift.

P r o d u k t i o n e n i 1 . k v a r t a l 1 9 6 3 :Færdig-

jernEmnerKnipler Slabs

t. t. t.Blokværk . . . . 30.236 5.547Grovværk . . . . 10.387 1.309

Finværk ... . . . . . . . . . . 20.640

Færdigjern i alt 31.027

7

Jernets vej( F o r t s a t )

IDTIL ER JERNETS VEJ beskrevet i alalmindelighed, men inden den evt .

følges videre frem, skønnes det formåls-tjenligt til støtte for forståelsen af detallerede skrevne at beskrive produktio-nens gang i et moderne stort jern- ogstålværk, idet dog kun anlæg med rela-tion til tidligere beskrivelser af jernetsvej vil blive berørt.

Hertil er valgt det svenske OxelösundsJärnverk, som i sin nuværende skikkelseblev igangsat så sent som i året 1961.Ganske vist findes her ikke alle de fabri-kationsmetoder, som hidtil er blevet be-rørt. Men da det er et af de få kendtemoderne jernværker, der fra begyndelsener projekteret som en helhedsløsning foret moderne jern-, stål- og valseværk medanvendelse af de nyeste metoder og kon-struktioner for jern- og stålfremstilling,findes det formålstjenligt at beskrivenetop dette værk.

Oxelösunds Jarnverk ligger ved Oxelö-sund, en by i Södermanland på Sverigesøstkyst, noget syd for Stockholm.

Byens nyere historie begynder omkring1870, da det svenske selskab »Trafik ABGrängesberg-Oxelösund« byggede en nyhavn med stor vanddybde, som skullevære endestation for en nyligt anlagtjernbanestrækning fra selskabets malm-gruber i Mellemsverige. Havnen var væ-sentlig tænkt anvendt til eksport afmalm.

Helt op til 1. verdenskrig fandtes in-gen egentlige højovne i Sverige, og mal-men blev derfor for en stor del ekspor-teret med det resultat, at landet trods sinstore malmrigdom måtte importere envæsentlig del af det råjern, der skulleanvendes til stålfremstilling og i støbe-rierne. Med dette forhold som baggrundblev i 1913 dannet et selskab »Oxelö-sunds Järnverksaktiebolag«, som opførteet jernværk i Oxelösund bestående af enmindre højovn. Denne ovn blev sat idrift i 1917 og arbejdede i begyndelsenmed udefra indkøbte koks, indtil etkoksværk blev færdigt. For anvendelse afdet betydelige gasoverskud fra værketblev der i midten af 1920-tallet opførtet glasværk for fremstilling af vindues-glas - et værk, der i dag dækker30-40 % af landets behov.

Gennem skiftende konjunkturer vok-sede jernværkets produktion gennemårene, til den i begyndelsen af 1950ernenåede ca. 100.000 tons råjern pr. år. I1954 blev en ny højovn taget i brug,hvorved værkets kapacitet blev øget med125.000 tons. Samtidig blev det gamlekoksværk erstattet med et nyt.

Omkring samme tid opførte Gränges-bergsbolaget i tilslutning til OxelösundsJarnverk et anlæg til fremstilling af jern-svamp efter Höganäs-metoden, beregnetfor en produktion af 30.000 tons pr. år.Værket var færdigt i 1955, og driftenblev overdraget Oxelösunds Järnverk.Imidlertid overtog Grängesbergsbolagetsamme år hele jernværket.

8

Baggrunden for dette forhold var, atder var forhandlinger i gang om statensovertagelse af Grängesbergsbolagets an-del i Laplandsgruberne ved Kiruna ogMalmberget. Gik sagen i orden, ville derblive frigjort en betydelig kapital, ca.800 mill. sv. kroner, af selskabets mid-ler, og som objekt for anvendelse af dissemange penge fandt man det passendeeventuelt at bygge et stort nyt jern- ogstålværk i Oxelösund med bibeholdelseaf enkelte af de gamle anlæg, bl. a. densidst byggede højovn og jernsvamp-anlægget.

Sagen gik i orden, og projekteringenpåbegyndtes i 1955. Gennem flere æn-dringer nåede man frem til en endeligløsning, og i 1961 stod det omfattendeanlæg færdigt. Det store OxelösundsJärnverk var en realitet.

Værket er beregnet for en årsproduk-tion på 300.000 tons grovplader, 142.000tons råjern ud over hvad værket selv an-vender samt 34.000 tons jernsvamp,hvortil kommer nogle biprodukter.

Anlægget omfatter i hovedtrækkene:1. Havne- og transportanlæg.2. Koksværk.3. Biproduktanlæg.4. Sintringsanlæg for malm.5. Højovnsanlæg.6. Stålværk.7. Valseværk.8. Kraftcentral.9. Iltfremstillingsanlæg.

Hertil kommer det oprindelige anlægfor fremstilling af jernsvamp.

Koksværket.

Koksværket består af 72 kammerovne.Hvert kammer er 4 m højt, 11,7 m langtog 0,45 bredt. Anlægget har en kapacitetpå 345.000 tons koks pr. år. De anvendtekul males til stykstørrelser, der for 85 %ligger under 3 mm. Efter malningen

blandes de evt. forskellige kulsorter tilen passende sammensætning, og fugtig-hedsindholdet justeres.

Der fyres i almindelighed med gigtgasfra højovnene, medens den mere værdi-fulde gas fra koksovnene anvendes tilstål- og valseværkernes ovne samt andresteder. Tiden mellem fyldningen af kam-rene er ca. 20 timer. De færdige, glø-dende koks stødes ud af kamrene ogtransporteres efter at have passeret af-kølingsstedet til lageret, hvor de sorteres,således at stykstørrelser over 40 mm gårtil højovnene, koksstøvet til jernsvamp-processen, medens stykstørrelser under 40mm benyttes til kalkbrænding. Over-skuddet sælges.

Biproduktanlægget.

Anlæggets formål er at rense koks-gassen.Stenkulstjære og naftalin ud-skilles ved køling, og de sidste tjæreresterfjernes i et elektrofilter. Andre stofferfjernes ved mere komplicerede metoder,som ikke nærmere skal beskrives her. Tilfremstillingen af de nævnte 345.000 tonskoks medgår 430.000 tons kul, som im-porteres.

Af biprodukter fås:Gas 130mill. m3

Tjære 12.000 tonsBenzol 3.500 tonsAmmoniumsulfat (gødning) 3.600 tons

Koksværket fremst iller år ligt340.000 t koks.

Sintrings anlæg.Malmen kommer fra gruberne i fin-

kornet tilstand, idet processerne for ud-skilning af urenheder forudsætter enknusning. Til gengæld fås en berigetmalm med et jernindhold på op til 71 %,hvilket bl. a. betyder store brændsels-besparelser i højovnene. Imidlertid mådenne finkornede malm først sammen-sintres til større stykker, før den kan an-vendes, hvilket sker i sintringsanlægget.Her blandes malmen med 4 % koks-eller antracitkulstøv, og man benytterlejligheden til samtidig at tilsætte den forslaggedannelsen i højovnen nødvendigekalkmængde. Alt materialet bliver undersintringen finmalet og blandet omhygge-ligt, hvorefter det på en speciel trans-portør, hvis bund er formet som en ristmed små mellemrum, føres gennem an-lægget. Processen foregår ved, at koks-støvet antændes af gasbrændere, og enluftstrøm suges gennem blandingen ogristbunden, hvorved koksstøvet forbræn-des. Herved sammensintres massen, somderpå føres gennem et knusnings- og sig-teanlæg, der frasorterer støv og stykkerunder 8 mm. Til sidst køles den sintredemalm ved gennemsugning af kold luft.

Højovnsanlægget.Anlægget består af 2 højovne: én fradet oprindelige jernværk med en døgn-produktion på 500 tons og en ny, mo-derne selvbærende ovn beregnet for endøgnproduktion på 1200 tons råjern. Vedat køre med begge ovne samtidig opnåsen stor fleksibilitet med hensyn til rå-jernets sammensætning. Da Grängesberg-malmen er fosforrig og malmen fra sel-skabets andre grubeområder er fattig påfosfor, kan man ved blanding opnå deønskede kvaliteter. Dette er en fordelderved, at der stadigt anvendes råjern

1) Kilometerlange transportbåndfra havn til værk.

2) Biproduktanlæg.3) Sintringsanlæg.

3

2

1

hed, og da denne mængde kun i begræn-set omfang kan anvendes i kaldoovnene,er det hensigtsmæssigt at have en SM-ovn til rådighed for oparbejdelse af denresterende mængde, hvilket sker i for-bindelse med ca. 30 % flydende indsats.

SM-ovnen fyres med olie eller en kom-bination af koksgas og olie og med til-sætning af ilt. Den har 5 indfyldnings-lemme. Vandkarmene for disse samtpillerne og gasskakte er kølet ved etselvcirkulerende varmtvandskølesystem(Heisskühlung), som arbejder med ettryk på 55 atm. Systemets dampsamlerer placeret på stålværkets tag, og detsdampproduktion andrager ca. 4 tons pr.time.

I røgaftrækket fra SM-ovnen er in-stalleret en spildegaskedel for sammedamptryk og med overheder for endamptemperatur på 450° C. Damppro-

Ny højovn, 1200 tons pr. døgn.

1 1

med relativt stort fosforindhold i jern-støberierne, medens det til fremstillingaf stål er fordelagtigt at benytte fosfor-fattigt råjern, idet det færdige stål underalle omstændigheder kun må indeholdefå hundrededelsprocent fosfor.

Højovnen tappes 5-6 gange i døgnet i90 tons råjernsskeer anbragt på speciellejernbanevogne og transporteres enten tilstålværkets råjernsblander eller til støbe-pladsen for pig iron (råjernsblokke). Herbliver råjernet udstøbt i en støbemaskinemed 2 kokillebånd. Maskinen har en ka-pacitet på 125 tons pr. time.

Højovnsslaggen tappes i 11 m3 storeskeer og transporteres bort for granu-lering eller knusning.

Den store højovn har 3 regenerator-tårne til forvarmning af forbrændings-luften til 950° C. Tårnene er 35 m højeog 7,5 m i diameter og opvarmes medgigtgas.

Råjernsblanderen.For mellemlagring af flydende råjern

og for opnåelse af en passende råjerns-kvalitet ved blanding af forskellige af-tapninger fra højovnene er installeret en900 tons råjernsblander, der opvarmesmed koksovnsgas. Råjernet fra blanderentil SM-ovnen og til kaldoovnen trans-porteres i 120 tons skeer.

Stålværket.I stålværket er installeret 1 stk. 150

tons Siemens-Martinovn samt 2 stk. 110tons kaldoovne. Kombinationen af SM-ovn og kaldoovne skyldes, at det på detnuværende udviklingstrin i stålfremstil-lingen er naturligt at vælge kaldoovnemed iltindblæsning, hvor der er flydenderåjern til rådighed. Men da der i Oxelo-sunds Jårnverks anlæg også indgår etstort pladevalseværk, hvorfra relativtstore mængder egetskrot står til rådig-

Kaldoovn.

duktionen ligger omkring 4-5 tons pr.time, hvilket vil sige, at der af ovnensspildevarme i alt indvindes 8-10 tonsdamp pr. time. Spildegaskedlen kan omnødvendigt olie- eller gasfyres.

SM-ovnen er konstrueret for en års-produktion på 130.000 tons blokke.Chargetiden er ca. 8 timer.

Stålet tappes i en 180 tons støbeske ogudstøbes i kokiller stående på støbe-vogne. Der udstøbes 3 blokstørrelser,nemlig 20 tons, 17 tons og 10 tons, ogder benyttes faldende støbning, hvilketvil sige, at stålet tappes direkte ned i denenkelte kokille.

Slaggen aftappes på gulvet og fjernesefter størkningen med en gravemaskine.

Kaldoværket.Størstedelen af stålet produceres i de 2

kaldoovne, som med en chargevægt påhver 100 tons er de største hidtil byggedeovne af den type. Den roterende cy-

lindriske del vejer ca. 400 tons, hvorafden ildfaste udforing alene 250 tons.Hver ovn roteres af 8 stk. 100 kW jævn-strømsmotorer koblet i serie med 2 gene-ratorer. Tipningen besørges af 2 stk. 140kW jævnstrømsmotorer.

Lansen for indblæsning af ilt samt enlanse for tilføring af tilsatsmaterialer erfastgjort i et vandkølet svingbart røg-fang. Der kan max. indblæses 160 m3 iltpr. min. Fra det nævnte røgfang sugesrøggassen gennem et køletårn, hvor dennedkøles til 300° C ved vandpåsprøjt-ning, og endelig renses røggassen ved atpassere et elektrofilter, inden den gennemen sugetræksblæser sendes til en 40 m højskorsten. Det omfattende køle- og rens-ningsanlæg er nødvendigt, idet røgudvik-lingen er særdeles voldsom i forbindelsemed konvertorer med iltindblæsning. Til-satsmaterialerne: Kalk, malmstøv m. m.forefindes i siloer anbragt højt oppe overovnene. Fra siloerne føres materialerneover automatiske vægte til ovnene.

Såvel stålet som slaggen tappes i kip-bare skeer på sporbundne vogne. Ståletføres til støbehallen, hvor støbeskeen ta-ges af en 250 tons støbekran. Udstøbnin-gen finder i øvrigt sted som nævnt underSM-ovnen. Kaldoværket er planeret foren årsproduktion på 300.000 tons støbteblokke.

Valseværket.Valsningen af blokkene til plader sker

i 2 etaper. Blokkene valses først til em-ner (slabs) i et blokværk, og efter syningvalses emnerne til plader i pladevalse-værket.

De udstøbte blokke fra stålværket ned-sættes varme i et dybovnsbatteri fyretmed olie og koksgas for efter opvarm-ning her til ca. 1300° C at blive ført tilvalsning i et reversibelt duo-værk medhøjtløftende overvalse. Efter valsning til

12

Ugnen chargeras med flytande tack-järn från en tackjärnsskänk. Vid till-sättning av skrot tillföres detta medskrotrännor. Chargeringstiden är 5 min.

Ugnen chargeras med kalk från enmed våg forsedd behållare. Tid 5 min.

Första blåsningen. Syrgas blåses inmot badets yta under rotation avugnen. Avgaserna sugs ut genom enavgashuv, som kan svängas in motugnsmynningen. Första blåsningen krä-ver 20 min. Badets temperatur stigertill 1.500° C.

Andra blåsningen. Syrgas och slig blå-ses in samtidigt, under det ugnen ro-terar. Andra blåsningen kräver 35 min.Kolhalten går ned till 0,30 %.

Första slaggtappningen kräver 5 min.Slaggen avtappas i en slaggskänk.

Tredje blåsningen är en slutblåsningmed syrgas och slig under rotation avugnen. Slutblåsningen, som drivs tillönskad kolhalt i stålet, kräver ca 10min.

Andra slaggtappningen kräver 15 min.Ugnen ställs i samma läge som vidförsta slaggtappningen. Innan tapp-ningen påbörjas, tas prov på stålba-det och slaggen samt kontrolleras ba-dets temperatur.

Förberedelse for ståltappningen. Le-geringsmaterial och kalk tillsätts. Enslaggdamm påläggs i ugnsmynningen.Hela operationen kräver 15 min.

Ståltappningen. Stålet tappas i enstålskänk, samtidigt som legeringsma-terial tillsåtts. Ståltappningen kräver4 min.

Skematisk fremstilling af Kaldo-processen.Syrgas = ilt . Tackjärn = råjern. Slig = knust malm.

ønsket emnedimension - normalt 1,5 mbred og 0,2 m tyk - overklippes den ud-valsede streng i længder på ca. 2,5 m,hvorefter emnerne føres til køling og sy-ning. De færdige emner indlægges her-efter i en gennemskydningsovn og valsesefter opvarmning her til råplader af øn-sket tykkelse i et reversibelt kvarto-værk. Efter at have passeret en rette-maskine føres pladen over en kølebed-ding og efter afkøling her til en plade-

Diagram over produktionens gang.

vender, hvor pladen synes tor eventuellefejl på begge sider.

Råpladen føres herefter hen til saksene,hvoraf der i alt findes 4. Den førsteudfører renklipning af enderne og evt.delklipning. I de 2 følgende sakse fær-digklippes pladens langsider, og i densidste saks, som er forsynet med et stil-bart stop, færdigklippes pladerne til deønskede længder. I tilslutning til hversaks findes en skrotsaks, hvortil afklip-

Blokvalseværk .Pladevalseværk.

pet føres ad et transportbånd. Skrottetbliver opklippet i halvmeterlængder ogføres videre ad transportbånd til skrot-kasser, hver rummende ca. 7 tons klippetskrot. Kasserne tømmes i jernbanevogne,der fører skrottet tilbage til stålværket.

Der valses væsentlig plader til skibs-bygning. Den maximale bredde af denfærdigklippede plade er 3,3 m og størstelængde 24 m. Tykkelserne kan varieremellem 5 og 100 mm. For evt. senerevarmebehandling af pladerne forefindesen 40 m lang rulleherdovn fyret medkoksovnsgas. Efter ovnen er placeret enrettemaskine.

Såvel blok- som pladevalseværket har»twin drive«, hvilket vil sige, at hverarbejdsvalse drives af sin motor.

Det er bemærkelsesværdigt, at der ihvert røgaftræk fra dybovnsbatteriet erindskudt en spildegaskedel mellem ovn-rum og rekuperator, samt at gennem-skydningsovnens gliderør er kølede vedvarmtvandskøling med tvungen cirkula-tion. Endvidere er der installeret en spil-degaskedel i denne ovns røgaftræk.

Elforsyning og kraftværk.Ved fuld drift bruger jernværket ca.

130 mill. kWh med en middeleffekt påca. 30 MW.

Størstedelen af kraftbehovet dækkesved strøm fra statens (vattenfallsstyrel-sens) 130 kV-net fra Oxelosund. Men påselve værket er installeret en kraftcen-tral med gasturbinedrevne generatorerfor en effekt på 30 MW. Disse gasturbo-generatorer står i reserve for levering afstrøm til værket f. eks. i tørre perioder,hvor det er småt med vand til vand-kraftanlæggene. Normalt bruges de dogkun som stødpuder for udjævning af despændingsvariationer i hovednettet, somvalseværksdriften ellers giver anledningtil. Endelig kan generatorerne med fra-koblede turbiner anvendes som fase-kompensatorer. Yderligere forefindes etdampkedelanlæg for udnyttelse af gigt-gassen fra højovnene. Anlægget produ-cerer 115 tons kraftdamp pr. time. Dam-pen fra disse kedler samt fra de tidligerenævnte spildegaskedler og fra varmt-vandskølesystemerne udnyttes bl. a. iturbogeneratorer med en samlet effektpå 12 MW samt i turboblæsere, som af-giver forbrændingsluft til højovnene. Endel af dampen anvendes i øvrigt tilolieforvarmning og til olieforstøvning iovnenes brændere.

Ovenstående beskrivelse dækker langtfra samtlige anlæg på det store, moderneOxelosunds Jårnverk. Som nævnt i ind-ledningen er der kun medtaget sådanneanlæg, som tidligere er anskueliggjort iartikelserien »Jernets vej«.

Interesserede, som ønsker en dybereindføring i jernværkets historie, opbyg-ning og virkemåde, henvises til et fore-drag holdt af direktør Carl Sebart den

27. maj 1961 og refereret i en publika-tion med titlen »Utbyggnaden av Oxelo-sunds Jårnverk«, Uppsala 1961, samt tilen artikel i »Teknisk Tidsskrift«, nr. 44,30. november 1962. Endelig kan henvisestil professor, civilingeniør Ove Hoff’sbeskrivelse i »Ingeniørens Ugeblad«,lørdag den 19. januar 1963.

Ovennævnte litteratur har væretgrundlaget for nærværende artikel.

15

Ulykkestilfældene i 1962S I K K E R H E D S I N G E N I Ø R C . E . L A N G

Der er forekommet 81 personskader, som kan henføres t il de forudsætninger, der danner grund-lag for udregning af ulykkesfrekvensen, d. v. s. t i lskadekomster, som har medført mere end 3 syge-dage og har kunnet godkendes af ulykkesforsikr ingen.

Over årets måneder fordeler personskaderne sig således:

Tabel 1. 1 9 5 3 1954 1 9 5 5 1 9 5 6 1 9 5 7 1 9 5 8 1 9 5 9 1 9 6 0 1 9 6 1 1 9 6 2

Personskader pr. år .................. 179 169 150 140 93 96 140 104 121 81Ulykkesfrekvens pr. 100 årsarb. 20,2 18,0 14,7 13,7 8,6 9,3 12,9 9,7 12,1 7,8Ulykkesfrekvens

pr. 100.000 arbejdstimer .. 8,5 7,5 6,1 5,7 3,6 3,9 5,4 4 , 1 5,0 3,2

Desværre har en dødsulykke sat sit præg på det ellers gode årsresultat .Tabte arbejdsdage i 1962 som følge af de 81 personskader udgør 1682 dage, hvort il kommer 639

dage fra personskader før 1. januar 1962, men hvor raskmelding først har fundet sted engang i 1962.I alt 2321 sygedage, som svarer t il, at 7,7 af de 1041,0 årsarbejdere har været fraværende hele

året , eller at hver årsarbejder har været fraværende 2,2 dage på grund af t ilskadekomst .Af tabel 2 fremgår hvilken legemsdel, der har været mest udsat , og samt idig er anført hvor mange

sygedage den enke lte kategori af skader har medført , samt middeltal af sygedage og ende lig denprocentvise fordeling af de 81 personskader.

Fingre og fødder må som i foregående år bære hovedparten af skaderne.Tåskaderne har nået et minimum. Af de t re skader ville den ene ikke være forekommet ved brug

af sikkerhedsfodtøj, medens s ikkerhedsfodtøj i de to andre t ilfælde har forhindret meget alvor ligelæsioner af tæer og forfod.

Personskadernes fordeling over de respekt ive afdelinger fremgår af tabel 3.Tillige med det totale antal skader i hver afde ling er anført antallet af skader pr. 100 årsarbejdere,

d. v. s. ulykkesfrekvensen.Til korrekt bedømmelse er taget hensyn t il årspræstat ionen i t imer og dermed antallet af beskæf-

t igede arbejdere, som var ierer stærkt fra afdeling t il afdeling.Reserveho ldsarbejdere i afdelingerne er medtaget med deres præstat ion i t imer , således at »reserve -

ho ldet« under plads og havn kun omfat ter de derunder beskæft igede.

16

Til sammenligning med t idligere år er i tabel 1 anført antallet af personskader, samt ulykkes-frekvensen dels udregnet på basis af antal skader pr. 100 årsarbejdere og dels pr. 100.000 arbejdst imer.

Antallet af årsarbejdere findes af årets totale antal arbejdst imer, idet en årsarbejder regnes atpræstere 300 arbejdsdage å 8 t imer = 2400 t imer.

Jan. Febr. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.11 5 10 11 2 4 7 9 9 2 6 5 = 81

Tabel 2. Antalskader

Syge-dage

Middel-tal af

syged.

% afskader

1. Hoved ...................................... 4 42 10,5 4,92. Øjne ........................................ 3 18 6,0 3,73. Krop ...................................... 11 247 22,5 13,64. Arme ...................................... 9 296 32,9 11,15. Hænder ................................... 2 71 35,5 2,56. Fingre ...................................... 21 446 21,2 25,97. Ben .......................................... 11 228 20,7 13,68. Fødder ..................................... 17 276 16,2 21,09. Tæer ........................................ 3 58 19,3 3,7

81 1682 100,0

e

17

Tabel 3. Hov

ed

Øjn

e

Kro

p

Arm

e

Hæ

nder

Fing

re

Ben

Fødd

er

Tæ

er

Sum

ma

u. U.

pr.

100

årsa

rb.

1. Stålværk:Skrotbro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — 3 1 1 — 6Ovnhal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — 1 — — 1 — 1 — 3Støbehal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — 1 1 — — — — 2 — 4Skehus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — 1 — 1Slaggegård/Treben . . . . . . . . . . . . . — — 1 1 1 1 1 — — 5Stenlade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — 1 — — — 1Ovnreparat ioner . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — 1 — 1 — 2Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — 1 — — 1

— 1 3 2 1 7 3 6 — 23 8,3

2. Profilværk:Blok/Grovværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — — — —Finværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 3 1 — 1 1 1 — 9Mellemhal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — — — —Færdiglager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 1 1 — — — 1 3 — 7Tentorværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — 1 1 — 1 4

2 2 4 2 — 2 3 4 1 20 9,1

3. Pladeværk:Dybovne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — — — —V-hal 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 — — 1 — 2 3 1 — 8V-hal 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — — — 1 — 2V-hal 8 ................................ — — — — — — — — — —Bloklager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — — — —

1 — — 2 — 2 3 2 — 10 6,5

4. Plads og havn samt reserveholdPladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — 2 — 2 — 5Havnen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — 1 — — 1 — 1 — 3Ranger ing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 — 1 — — — — — — 2Skrotgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — 1 1 2Andet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — — — — — 1

1 — 2 2 — 3 — 4 1 13 17,9

5. Bygningsafdeling:Malerværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — 1 — — — — — — 1Jord og beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — 1 — — — — — — 1

— — 2 — — — — — — 2 7,0

6. Reparationsafdeling:Reparat ion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — 4 — — 1 6Reparat ion, finværk . . . . . . . . . . . . — — — — — — — 1 — 1Reparat ion, pladeværk . . . . . . .. . — — — — 1 1 — 1 — 3

— — — 1 1 5 — 2 1 10 4,9

7. El-afdeling:El-værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — 1 — — — 1Inst rumentværksted . . . . . . . . . . . . . — — — — — — — — — —Maskincentral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — — — 1 — — — 1

— — — — — 2 — — — — 2,7

8. Prøveanstalt .................................. — — — — — 1 — — — 1 11,3personskader i a lt 81

Trækkes lær lingene ud forsig (34) fås . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . — — — 1 — 2 — — — 3 10,5

Marketender iet har haft 0 t ilskadekomster og årspræstat ionen i t imer er ikke medtaget i stat ist ikken.

I tabel 4 er foretaget en gruppeopdeling t il belysning af skadernes fordeling eft er beskæft igelsensart , herunder også færdsel inden for værkets område.

Transportarbejde og færdsel alene er årsag t il 49,4 % af skaderne og 54,5 % af sygedagene.

Tabel 4.Antal

u.% af

totale u.Amal

sygedage %af

tota

lesy

ged,

1 . Transportarbejde:MANUEL TRANSPORT:Af- og pålæsning af vogne, bære, stable, slidske,flyt te, kørsel med trillebør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 234MOBILKRANER:I forbindelse med anhugning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 85I forbindelse med aflægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 44ØVRIGE KRANER:I forbindelse med anhugning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 77Under transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 6I forbindelse med aflægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 138Skred i dårligt stablet jern . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 89RANGERING:Dårligt stablede plader på jernbanevogn . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 5

22 27,2 678 40,3

2. Færdsel:Gledet i o lie/ fedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 18Gledet på glat vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 18Færdsel i haller, værksteder m. v . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 82Træde ned fra noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 31Springe ned fra noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 32Færdsel på trapper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 58

18 22,2 239 14,2

3. Arbejde ved Produktionsmaskineri:Valsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 92Arbejde ved sakse, skrotaftagning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 50Fjerne fejlgåede emner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 32Svejsemaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 27Rullebaner, transportbånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 14

14 17,3 215 12,8

4. Skrotbehandling:Skæring, klipning, knusning, t ilrettelægn. i mulder 5 111Defekt spil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 23

6 7,4 134 7,9

5. Brug af håndværktøj:Skade på egen person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 110Skade på anden person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 22

6 7,4 132 7,8

6. Reparations- og montagearbejde:Reparat ion af produkt ionsmaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 41Kranreparat ion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 13Montagearbejds-hjælper fra fremmed firma . . . . . . . . . . . . . . 1 59

5 6,2 113 6,7

7. Arbejde ved værktøjsmaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 3,7 72 4,4

8. Diverse:Skader, der ikke kan henføres t il foranstående ... . 7 8,6 99 5,9

81 100,0 1682 100,0

En sammenligning med stat ist ikken for 1961 viser:at antallet af personskader er faldet fra 121 t il 81, en nedgang på 33,1 %,at ulykkesfrekvensen er faldet fra 12,1 t il 7,8, en nedgang på 35,5 % ,at tabte arbejdsdage er faldet fra 2399 t il 1682, en nedgang på 29,8 % .

En nærmere redegørelse for de enkelte personskader er givet i den fo lder, der udsendes hver måned.

CEL.

1 8

Antal ulykker pr. år, der har medført mere end 3 sygedage.

Antal personskader pr. måned.Oversigten omfatter alle indgåede rapporter bortset fra tilfældevedrørende ituslåede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigtingen personskade er sket.

Let.... 13 14 6 13 8 6 13 9 15 13 lo 11 9 12 11Middel. 1 o o o 1 o o o o 2 o 2 o 1 2Svær... 0 o o o o o o o o o o o o o oDød.... - - - - 1 - - - - - - - - - -

I månederne december 62, januar og februar 63 er forekommet enpersonskade for hver 132, 93 og 92 beskæftigede, hvilket svarer til,at henholdsvis 0,76 %, l,o7 % og l,o8 % af samtlige ansatte erkommet til skade.

2 personskader i december, 2 i januar og 1 i februar har ikkemedført nogen sygedage.

CEL.

Af egnens historie:R E D A K T Ø R E R L A N D G R I B S Ø

Når Jens Olsen var i København,»losserede« han på »Bellevue« i Studie-stræde eller holdt som andre kulsvieretil på »Tre Hjorter« i Vestergade. Menfor øvrigt forstod han at omgås folk afalle slags, og når han forhandlede medrepræsentanter fra orlogsværftet eller fraBurmeister & Wain om leverancer fraKagerup savværk, følte han sig ikketrykket af det fine selskab. I sit grå tøjog med den sorte, stive hat klemt ned ipanden gik han ved sådanne lejlighederhjemmevant ud og ind på »Phønix« og»Angleterre«, og når han undtagelsesvishavde sine forretningsforbindelser hjem-me på besøg på gården ved savværket,var der ingen smalle steder, hvad madog drikke angik. »Kulfanden« vidste ud-mærket besked med, at til suppe skulleman have Sherry eller Madeira og tilfisk Rhinskvin eller Sauterne. HansBourgogne til stegen og hans Portvin tildesserten gik der ry af, og at Cham-pagne var den »enerste vin, som man ku’drikke til hvadsomhelst og nårsomhelstog hvorsomhelst«, det var han helt pådet rene med.

★Under den russisk-japanske krig i 1904

-05 tog Falck til Rusland, og protegeretaf kejserinde Dagmar fik han leverancenaf et stort barak-lazaret. Materialernekom fra Kagerup savværk, og lazarettets

U, DA FALCK OG ZONEN er slået sam-men, mindes ældre Nordsjællændere

med et smil, hvordan det gik til, at Falckmåtte foretage et redningsarbejde i Kage-rup - endnu før der var noget, der hed»Falcks Redningskorps«.

★På Jagtvejen i København, tæt ved

Nørrebros Runddel, lå der i begyndelsenaf århundredet to store tømmer-oplags-pladser lige overfor hinanden. Den eneejedes af Jens Olsen Christensen, ogsåkaldet »Kulfanden«, fra Kagerup sav-værk, den anden af Sophus Falck, »Kø-benhavns Pavillon- og Havemøbel-fabrik«.

De to mænd omgikkes jævnligt påfagets og naboskabets vegne. De varbegge »træmænd« og begge forretnings-mænd om en hals, men ellers havde deikke ret meget tilfælles.

Falck havde i sine yngre år været iAmerika og var fuld af ideer - en af deplaner, han senere fik realiseret, var detnu så kendte »Falcks Redningskorps« -men også »Kulfanden« var smart på sinvis. Selv om han aldrig havde dyrketlæsning i nogen udstrakt grad og havdebesvær med at prente sit navn, var deringen, der kunne lære ham ret meget,som havde med handel og forretning atgøre.

20

pavilloner lavede Falck på Jagtvejen,hvorfra de »færdigsyet« blev sendt tilRusland og stillet op ved kejserindensvinterresidens Anitschkov i Sct. Peters-borg. Kort efter fulgte en endnu størrerussisk ordre: et helt felthospital, somskulle leveres til byen Tonkoi ved Bai-kalsøen i Sibirien.

Da Falck stod for at skulle byggehospitalet, blev det bestemt, at han sam-men med en af embedsmændene fra denkejserlige russiske legation i Københavnskulle aflægge et besøg i Kagerup hosJens Olsen.

En klar vinterdag stillede »Kulfanden«på Kagerup station for at tage imodFalck og russeren. Det havde sneet megetnatten i forvejen, og Jens Olsen havdehaft besvær med at få kanen bugseret adhulvejen fra gården op til landevejen oggennem det lille stykke skov mellem sav-værket og stationen. Men nu holdt hanved stationsgavlen og ventede på mid-dagstoget.

Så snart stationsforstanderen hørte ka-neklokkerne, kom han ud og hilste. Hanstrøg sig over sit store, firkantede profet-skæg og spurgte:

- De venter fremmede, Jens Olsen?- Ja, der skulle komme it par manner

fra Køvenhavn!- Fornemme gæster?- Ja, åh ja.- Jeg kan tænke det! Her kom jo en

fustage østers til Dem med morgentoget!- Nå, ja, det er Falck, som De jo nok

kender, Jacobsen? Ja, og så in russiskbaron, der hidder gimmerlam . . .

- Gimmerlam? - gentog stationsfor-standeren og så vantro på »Kulfanden«for at observere, om der muligvis skullekunne spores noget filuragtigt i hans an-sigtstræk.

- Ja, eller Zimmerlam eller Zimmer-wald eller sådan noget lignendes - fort-satte Jens Olsen uden at fortrække enmine.

Man hørte nu toget fløjte ude i skoven,og lidt efter kom det stønnende ind tilstationen. De to lokomotiver havde masmed at trække de fire vogne, som tog-stammen bestod af.

Mens toget blev skilt på midten ogmed hver sin maskine for futtede af modHelsinge og mod Græsted, fik Jens Olsensine gæster op i kanen, og noget efter sadde bænket i gårdens hyggelige spisestue,hvor bøgebrændet knitrede i kakkel-ovnen.

Det var tydeligt, at baronen var for-bavset over interiøret. Han var veltilpas,og ved det smukt dækkede bord stegstemningen hurtigt. Baronen var vinken-der, og han forelskede sig især i en dejligsort Malaga, som blev serveret til des-serten.

Efter spisningen blev forretningernedrøftet, og da baronen stadig ikke kunneglemme Malagaen, kom der en ny flaskepå bordet - og endnu en.

Man blev enige om, at de to herrerskulle overnatte på gården, og da ba-ronen ud på aftenen ytrede ønske om atgå en lille måneskinstur, fik de tre herrerpelsene på og satte kursen mod skoven.

21

Lige ved siden af »Kulfanden«s gårdlå en ruin, som egnens folk kaldte »Tor-skens hus«. Det var resterne af et parcel-liststed. Hist og her mellem bindings-værksstolperne stod et stykke lerstampetvæg. Stråtagene var de fleste steder skre-det ned i ruinerne, og det hele så megetmalerisk ud, som det lå der dækket afsne i en gammel, næsten tilgroet havemed krogede æbletræer.

Pludselig sprang baronen over vejgrøf-ten og ind i »Torsken«s have, hvor hansatte kursen mod ruinen.

- Hov, pas på brønden! - råbte JensOlsen.

Men det var allerede for sent! »Tor-skens brønd, der lå midt i haven mel-lem et virvar af buske, var halvvejs sun-ket sammen og havde været det i mangeår. Hverken karm eller rækværk mar-kerede, hvor den var, og sneen havdefuldstændig dækket hullet til. Nu sadbaronen i brønden med kun hovedet ogden ene arm synlig.

Jens Olsen og Falck sprang straks til.De hev og sled i baronen, som skældendeog bandende sad fast i faldgruben. Meningenting hjalp. De to redningsmændgled i sneen og var flere gange selv vedat gøre den nødstedte baron selskab.

- Vi må ha’ fat i noget tovværk! -sagde Falck.

- Hjemme ved gården, inde i laden,står en trebenet talje, som vi ellers bruger

ved bloksaven oppe ved savværket, sagdeJens Olsen sindigt.

Falck var straks fyr og flamme!- Hold Dem i ro, baron, så henter vi

hjælp, sagde han.I løbet af få minutter kom Falck og

Jens Olsen tilbage med den trebenedeslæbende efter sig i sneen. Det var kun etøjebliks sag for dem at få stillet den opover brøndhullet. Et reb blev lagt underarmene på baronen - og hiv og hoj fikde ham, omend med besvær, hevet påland med kædetrækket.

Han så ikke godt ud! Hele under-stellet på ham var fyldt med lerpladder,men hjemme på gården fik man ham va-sket og skyllet og puttet i et par af»Kulfanden«s bukser. De sækkede nogetpå ham, men historien blev taget fra dengemytlige side. En ny flaske Malaga komfrem, og det blev sent, før man kom til ro.

Næste dag tog Falck og baronen hjemtil København - baronen i sine egne ny-vaskede og nypressede bukser . . .

Når Jens Olsen og Falck senere min-dedes baronens »brøndkur«, plejede folkat sige:

- Ja, det var »Falcks Redningskorps«,som var ude på sin første rednings-aktion, endda et års tid, før korpset blevstartet!

Erland Gribsø.

22

F R A B E D R I F T S L Æ G E N :

Om Mismod

ARTEN er vor tids afgud. Fart væk-ker beundring og begejstring. Alt

foregår med den største hast. Den eneopfindelse følger efter den anden, og fa-brikkerne udspyr et overvældende antalprodukter; men mange af dem er vednærmere eftertanke aldeles unødvendige,og for at de kan sælges, ofres store sum-mer på reklamen, der skal vise os, at visimpelthen ikke kan leve livet på men-neskeværdig vis, hvis vi ikke kommer ibesiddelse af dem. Lettroende folk på-virkes og køber dem; men bliver manderved lykkeligere? Aldeles ikke, ja, sna-rere tværtimod; thi efterhånden over-mættes vi, og glæden ved at eje dem for-trænges. Vi bliver blaserte og ligeglade.Den filosofisk anlagte geråder i mismodved tanken om, hvad dette hastværk skalføre til, og ønsker for menneskenes skyldet pusterum, så at de kan få stunder tilat fordøje det nye, bortkaste det unød-vendige og samtidig få tid til at lege. Leger påkrævet for alle, hvad enten denbestår i at dyrke haven og fremelskesmukke blomster eller beskæftige åndenmed skønne kunster og frugtbare tanker,erhvervet ved kendskab til verdens storevismænd.

En dansk, meget original professor isocialøkonomi sagde i sin tid til sine stu-denter, at hvis der kom en mand og for-klarede, at han havde gjort en opfin-delse, skulle de straks slå ham ihjel. Entemmelig dramatisk metode til at opnåen pause i den såkaldte fremadskridendeudvikling, må man mene, men uhyrevirksom.

Det er forståeligt, at man kan føleglæde og stolthed ved mange af de nye

opfindelser, når man tænker på, hvadden menneskelige hjerne i grunden er istand til at udrette ved hjælp af de små,grå celler. Men den hede begejstring mådog kølnes en kende, hvis man kommeri hu, at mange af de overvejelser, derligger til grund for vore geniale, modernefrembringelser, aldeles ikke er fra vortid, men tit skriver sig fra oldtidensdage.

Man kan derfor næppe frakende »Præ-dikeren« en vis ret til pessimistisk atkundgøre:

»Det, der kommer, er det, der var,det, der sker, er det, der skete;der er slet intet nyt under solen.«

Læren om atomerne, som vi er stolteaf, og som nu er i færd med at forandrehele vor tilværelse, hidrører således fraden gamle, græske naturfilosof, Demo-kritas, der levede omkring 400 år f. Kr.

Menneskenes børn har fra tidernesmorgen syslet med forestillingen om atkunne bevæge sig gennem luften ligervissom fuglene. I et græsk sagn fortælles omDaidalos, en stor kunstner, håndværkerog opfinder, der blandt andet mentes athave fremstillet øksen, saven, lodlinen ogboret, at han engang sammen med sinsøn som straf blev indespærret i den le-gendariske labyrint på Kreta. Den snildemand forfærdiger da vinger, så at beggeslap bort; men sønnen Ikaros blev grebetaf overmod og fløj, trods faderens ad-varsel, for nær solen, hvorved vokset ivingerne smeltede, og han styrtede ihavet.

At flyve er i vore dage en dagligdagsforeteelse, som på mange måder tilsyne-ladende har lettet tilværelsen, navnligfor de mennesker, som stræber efter atkunne overkomme så meget arbejde sommuligt i løbet af den kortest mulige tid.Og for sådanne overflittige individerhjælper flyvemaskinen til, at deres liv

23

kan blive endnu mere forjaget end til-forn og deres hviletid urolig og kort-varig, hvorved de, sagt med få ord, kanblive i stand til på et forbløffende kortspand af tid at nå det skønne mål, denlammende blodprop.

Mismodig vender jeg mig til læge-videnskaben, det fag, jeg kender mest til,for at finde en smule trøst og opmun-tring. Dog også her er mennesket, hvilketi dette tilfælde vil sige lægen, blevet for-travlet i en uhyggelig grad takket væretelefonen og bilen. Der var en tid, hvorhar foretog sine sygebesøg i en alminde-lig vogn, trukket af et par sindige heste.Vi kan levende forestille os Emil Aare-strup mageligt anbragt i sin doktorstol.Medens han i adstadigt tempo befor delollandske, ikke alt for bekvemme veje,fik han stunder til at skabe de dejligstedigte. Hør, hvor smukt begyndelsen tilet af dem lyder:

»End blegrødt af SolenOg blankt ligger Vandet;I Baaden en FiskerSees glide fra Landet.

Hans Pjalter forskjønnesI Havfladens Speil. -Der er Sølv om hans AareOg Guld i hans Seil.«

Tyder disse strofer ikke på ro i sindet?De kan umuligt dannes af et menneske,der hæsblæsende - og forgæves - jagerefter lykken.

Blandt bedriftslægernes opgaver er denfornemste den at forsøge på at gøre ar-bejdet på deres virksomheder så lidetsundhedsfarligt som muligt. Derfor gårman i de senere år stærkt ind for at be-skytte arbejderne mod følgerne af denstøj, der ikke blot i det lange løb for-ringer hørelsen, men også indvirker ska-deligt på nervesystemet og derved påforskellige af organismens funktioner.Hvis man imidlertid naivt formener, aten sådan forholdsregel er et barn af vortid, tager man grundigt fejl; thi der erstadig intet nyt under solen, hvilketfremgår af efterfølgende fragment af etaf verdenslitteraturens største mester-værker:

»Op da sprang mine mænd, i en fartde sejlene fired,

lagde dem ned i det bugede skib og sadså på rorbænk,

piskende vandet til hvidligt skum med deglattede årer.

Selv jeg en uhyre kage af voks nu tog;med mit malmsværd

skar jeg det småt og ælted det stærkt medde kraftige hænder;

snart blev vokset da blødt ved den kraft,hvormed jeg det trykked

og under Helios’ stråler, den herskers,som bor i det høje.

Vokset jeg stopped i øren på mændene,en efter anden.

Derpå de bandt mig oprejst på foden tilmasten i skibet,

bandt både hænder og ben, om masten derebene slynged;

ned så de sad og pisked med årer degrålige bølger.«

<

Ikaros styrter i havet (Ruben).

24

I sangen skildres en episode af heltenOdysseus' farlige hjemfærd fra kampenomkring byen Troja. Han var nødsagettil at sejle forbi de grumme sireners bo-plads, og han var i forvejen blevet ad-varet mod disse fabelvæsener, som varfugle med kvindehoveder. De plejede atlokke søfarere i land med kogiende sangefor derefter at styrte dem i fordærv.Hele strandbredden var fuld af smuld-rende ben. Odysseus ville gerne høre,

Odysseus og sirenerne.( Fra antikt græsk vasemaleri)

hvad de sang, så derfor lod han sig fast-binde, og mandskabet blev forhindret iat fornemme disse vampyrers lokkesangeved hjælp af tilstopning af øregangen. Vifår altså at vide, at ørepropper langt fraer en moderne opfindelse, for »Odys-seen« er skrevet af Oldgrækenlands vidt-berømte digter Homer, der af mange an-gives at have levet for omtrent tre tu-sinde år siden.

Skuffelsen ved at erfare dette er dogtil at bære, al den stund den mildnes me-get ved nydelsen af det herligt maledehavbillede, og mismodet viger en smule,så at man får lyst til at fremdrage eteller andet eksempel på, at lægeviden-skaben alligevel har udviklet sig til detbedre i tidens løb, hvorved håbet om en

forbedring af ens triste sindstilstandvokser.

Lad os derfor dvæle lidt ved den før-ste nordiske skildring af en operation igamle dage. Den er nedskrevet af denislandske høvding Snorri Sturluson (1178-1241). Han var rig og pragtelskende ogsamtidig en af middelalderens største hi-storikere. I tidsrummet 1220-30 forfat-tede han »Heimskringla«, det berømtesagaværk om de norske konger. I et af-snit, der hedder »Olav den HelligesSaga«, skildres slaget ved Stiklestad1030, hvor en hær af norske bøndermødte den fra Gardarike (Rusland)hjemvendte kong Olav og fældede ham.

I sagaen fortælles, at en af kongensmænd, Tormod Kolbruneskjald, blev så-ret, hvorefter han gik ind i et lille hus,hvor mange af de hårdtsårede befandtsig. Herinde gik en kvinde og forbandtmændenes sår, og ved en ild midt pågulvet varmede hun vand til at rensedem med; men Tormod gik ud af husetog satte sig meget medtaget ved døren.En mand sagde da til ham: »Hvorfor erdu så bleg? Hvis du er såret, hvorforbeder du så ikke om hjælp?« Da kvadTormod en vise.

»Rød er jeg ej, men den ranke,rene, lyse kvindetil sundheden selv er viet,mit sår læges af ingen;det volder de danskes våbenvenligsindede kvinde,og dagstridens dybe mærker,at jeg har dødens farve.«

Da sagde lægekvinden: »Lad mig sedine sår, så skal jeg tage mig af dem.«Han satte sig ned og kastede sine klæder,og da hun så det sår, han havde i siden,mærkede hun, at der stod et jern i siden;men hun kunne ikke se, hvor dybt det

25

var gået. Hun havde i en stenkedel laveten grød af løg og andre urter, som hungav de sårede at æde for at prøve, omde havde sår, der gik ind i bughulen; vedbagefter at lugte til sårene kunne hun påløglugten mærke, om det var hulsår. Dahun nu rakte kedelen til Tormod og badham æde, sagde han: »Tag det væk, jeghar ikke grødsot.« Derefter tog hun entang og ville trække jernet ud, men detsad fast og lod sig ikke rokke; detstod heller ikke langt ud, fordi såret varsvulmet op. Da sagde Tormod: »Skærgodt ind til jernet og giv mig så tangenog lad mig rykke til.« Hun gjorde, somhan sagde. Derpå tog han guldringen afsin arm, gav hende den og sagde, at hunkunne gøre ved den, hvad hun ville.»Det er en god mands gave,« sagde han,»Kong Olav gav mig den ring i morges.«Så tog han tangen, trak pilen ud og såpå den; på modhagerne hang der trevleraf hjertekødet, nogle røde, andre hvide.

Da sagde han: »Kongen har fodret osgodt, jeg er endnu fed om hjerterød-derne.« Derpå bøjede han sig tilbage ogvar død.

Efter læsningen af denne operations-skildring er man sandelig i stand til atglædes over, at man nu til dags kanhjælpe lidende mennesker på en mere hu-man og effektiv måde, og man indrøm-mer over for sig selv, at man som lægemå beflitte sig på at dygtiggøre sig påenhver tænkelig måde for menneske-hedens skyld.

Men samtidig løber man den risiko, atmismodet måske atter vil hjemsøge én,som det sker for enhver kundskabs-søgende sjæl;

»Thi megen visdom megen græmmelse,øget kundskab øget smerte.«

Og disse linier fra »Prædikerens Bog«kan ikke uden videre afvises; thi de erefter alle solemærker at dømme skrevetaf den vise Salomo.

Erik Steenberger.

Dr. Erik Steenberger fyldte 70 år den11. maj, og som en af Staalbaandets værdi-fulde og gode medarbejdere gennem mangeår er der al anledning til at ønske ham hjerte-lig til lykke, selv om det bliver post festum.

Hans ovenstående artikel — eller lille essay— er måske nok affødt af et øjeblikkeligtmismod, men mismod i almindelighed erså vist ikke det, man har indtryk af trykkervor gode bedriftslæge. Tværtimod er dr.Steenbergers livsholdning i høj grad positivog præget af tiltro til mennesket, og viønsker for ham, at sådan må det være mangeår endnu. K N

26

Inger Rosendahl,udlært som kontorassistent,

31. marts.

Kirsti Hansen,udlært som kontorassistent,

31. marts.

Ole Petersen,udlært som maskinarbejder

9. april.

Hans Jørgen Jensen,udlært som kontorassistent,

28. februar.

Jonna Jørgensen,udlært som kontorassistent,

31. marts.

Bjarne Månson,udlært som maskinarbejder,

9. april.

Anne Jette Jensen,udlært som kontorassistent,

31. marts.

N Y A N S A T T E :

Gert Nyholm Nielsen,rep.mester, 16. april.

Lis Hansen, assistent,bibliotek, 15. decbr.

Kirsten Coff Petersen, ass.,pladeværk, 18. marts.

Otto Møller, bud,15. april.

Jacob V. Hansen, bud,13. marts.

Sv.Aa. Poulsen, rep.mester,60 år, 18. juli.

Jens Jensen, 60 år,12. august, plads og havn.

Oluf Madsen, 65 år, 29. juli, reservehold.William Jensen, 50 år, 9. juli, stålværk.Arne Mikkelsen, 50 år, 17. aug., stålværk.Børge Jensen, 50 år, 12. septbr., finværk.

Albert Jensen, 65 år,10. juli, lager og eksp.

Jens Jacobsen, 50 år,23. juli, reparation.

Jørn Laursen, assistent,Salg, 15. februar.

Inger Larsen, assistent,kasse, 2. april.

Kirsten Klevang Pedersen,assistent, kasse, 15. marts.

Inge Jørgensen, assistent,prøveanstalt, 1. februar.

Margrethe Kilde, lab.ass.,16. marts.

Gudmand Gudmandsen,60 år, 14. aug., stålværk.