N R . 4 . 1 9 6 1 . l 0 . Å R G A N G

Kristian Holst, ingeniør,nybygning, 1. oktober.

Erik Andersen, assistent,pladeværk, 1. oktober.

I NDHO L D:Møde i samarbejdsudvalget................. 3Jernets vej ................................................ 10Fra sikkerhedsfronten ........................... 17Med smedene på studietur ................... 18Brev fra Sydamerika ............................. 20Brev fra Australien ................................ 25Fra afdelingerne ..................................... 29Tre slags stal ........................................... 31Til lykke.................................................... 36

Anton Kri stensen, i ng.,stålværk, 16. oktober.

Sv. Aa. Thorsen, i ngeniør,el-afdeli ng, 1. oktober.F O R S I D E B I L L E D E :

Fra profi l væ rket s e mnela ge r

Tryk:Kay Hansens bogtrykkeri,

Frederiksværk

Trykt i 2.000 ekspl.

Bi rthe Jensen, assistent ,pladeværk, 20. oktober.

P E R S O N A LE B L AD udgivet af Jens Thorn, 14. oktober, maskinarbejder.

Villy Hansen, 14. oktober, maskinarbejder.

Jørgen Nielsen, 31. oktober, maskinarbejder.

Grethe Olsen, kontorass., salg, 1. november.

DET DANSKE ST AALV ALS EVÆ RK A/SFRE DERI KSVÆ RK

Redaktø rKNUD NIELSEN

2

Referat af

MØDE I S AMARBEJ DS UDVA LGET28. august 1961

A.-gruppe:B. Christiansen (BC)B. Jensen (BJ)C. E. Lang (CEL)P. W. Mortensen (PWM)J. Andersen (JA)K. Nielsen (KN)K. Schaldemose (Sch)J. Skov (JS)K. Uggerløse (U)(E. Steenberger) (ES)

B.-gruppe:E. Ambus (EA)H. Jørgensen (HJ)K. Madsen (KM)E. Kjeldgaard Nielsen (EKN)

for V. SeiderI. Boisen Jensen (IB)

Fraværende:P. Dressler samt repræsentant for kontorfunktionærer.

Efter at direktør Christiansen havdebudt velkommen, påbegyndtes behand-lingen af de på dagsordenen opsattepunkter udsendt d. 28.-8.-1961.

1. Gennemgang a f punkter fra sidstemøde d. 13.-12.-1960, der ikke var fær-digbehandlet:

1.1. Mangel på cykelstativer.KN redegjorde for parkeringssitua-

tionen i øjeblikket, hvor der mellem kl.13.30 - 14.30 findes ca. 450 cykler og180 knallerter inden for porten. End-videre i motorcykelgaragen ca. 55 køre-tøjer og på parkeringspladsen ca. 160 bi-ler.

Af cykler og knallerter er henholds-vis ca. 200 og 90 parkeret i cykelstal-den ved folkebygningen, medens de re-sterende ca. 250 cykler og 90 knallerterer parkeret rundt ved værkets afdelin-ger.

For cyklernes vedkommende er der

projekteret en ny cykelstald til 300 cyk-ler bag folkebygningen, idet den nu-værende cykelstald ved folkebygningensenere skal fjernes på grund af spor-gennemføring mellem folkebygning oglønningskontor i forbindelse med byg-ningen af det nye finværk.

Endvidere opstilles overdækkede cykel-stativer til 175 cykler passende stederved værkets afdelinger. Disse stativerventes færdigopstillet sidst i november.

For knallerternes vedkommende, hvisantal er steget væsentligt i de senere år,var der på samarbejdsudvalgsmødet den30. november 1956 enighed om, at knal-lerter af sikkerhedsmæssige grunde ikkeburde køre på værkets område. Afsamme årsag blev der indrettet en knal-lertgarage bag folkebygningen til ca.100 knallerter, hvilket ikke rækker til idag.

Som en midlertidig løsning vil knaller-terne kunne overtage den gamle cykel-stald ved folkebygningen, når den nye

3

er opstillet, og senere er det tankenat opstille en knallertgarage langs medmotorcyklegaragen og endvidere også atanvende motorcykelgaragen og evt. den-nes forlængelse til knallerter, idet motor-cyklernes antal er dalende.

1.2. Marketenderi, spisestuer og bade-rum i stålværket samt folkebygningen.

BC oplyste, at planen om et nyt mar-ketenderi nordøst for det gamle var op-givet, dels fordi pladsen hertil ikke bli-ver ledig de første par år og en forbed-ring af forholdene ikke kan udskydesså længe, dels fordi placeringen af detnye finværk har ændret forholdene, såafstandene på værket øges væsentligt.

KN viste på en plan over værket, atdet ville være en fordel at bevare detgamle marketenderi, samtidig med at derblev placeret et hjælpemarketenderi nordfor v-hal 8 til 200 mand, som sammenmed stålværkets marketenderi, der erved at være færdigt, vil aflaste hoved-marketenderiet. Endelig vil der, når detnye finværk er i gang, yderligere bliveplaceret et hjælpemarketenderi her, somsamtidig kan dække el-afdeling m. v. ilaboratoriebygningen.

Ved denne opdeling vil der stort setvære et marketenderi inden for en radiusaf ca. 200 m fra de forskellige arbejds-pladser, hvilket må anses for en ideelløsning.

Tilbud foreligger allerede for bygnin-

gen nord for v-hal 8. KN oplyste, atstaalværkets marketenderi forventedesfærdigt sidst i oktober.

HJ gjorde opmærksom på, at det påsamarbejdsudvalgsmødet i december 1960var oplyst, at staalværkets marketenderiville være færdigt i løbet af tre måneder,og at det på nuværende tidspunkt 10måneder efter endnu ikke var færdigt ogtaget i brug.

EA fandt, at der skete for lidt medhensyn til de sanitære forhold, det varabsolut nødvendigt, at man også på detteområde fulgte med efterhånden, som vær-ket blev udvidet. Henviste til loven an-gående badeindretninger og garderobe-forhold, hvis bestemmelser i øjeblikketikke er opfyldt.

BC var klar over, at forholdene ikkevar tilfredsstillende og oplyste, at derogså arbejdedes med en udvidelse af fol-kebygningen, men også her var vissevanskeligheder at klare, idet transfor-matorstationen om nogle år skal flytteslængere mod syd og herved vil lediggøreet egnet areal til udvidelse af den be-stående folkebygning. Det undersøges idenne forbindelse, om selve transforma-torbygningen evt. vil kunne ombyggestil baderum. Dette projekt synes dog atligge så langt ud i fremtiden, at det ernødvendigt at forbedre forholdene påanden måde forinden.

4

KN oplyste, at der i dag fandtes 754skabe i folkebygningen, hvoraf 204 i kæl-deretagen og endvidere 448 skabe i stål-værket, ialt 1202 skabe, som meget nærdækker behovet. Endvidere er der mu-lighed for yderligere 38 skabe i stål-værket, hvis den gamle spisestue ind-drages til garderobe. Behovet i stålvær-ket er imidlertid dækket og henvisningaf folk til stålværket, som ikke har deresarbejde der, bør derfor kun være en nød-foranstaltning, ligesom garderoben i fol-kebygningens kælder.

Ved tilbygning til folkebygningen påden ene eller anden måde er det nødven-digt at skaffe plads til 300 skabe i for-bindelse med en udvidelse af baderum-mene, hvorved det vil være muligt atskaffe tilfredsstillende forhold.

Angående priserne i marketenderiet be-klagede BC, at det var nødvendigt atsætte disse op fra 1. oktober. Marke-tenderiet skal ikke være nogen forret-ning, men bør kunne bære sig selv, hvil-ket langt fra er tilfældet efter de senesteprisstigninger, idet der faktisk ikke erændret på priserne de sidste 11 år, bort-set fra kaffeprisen, der blev ændret for 5år siden.

EA fandt det forståelig, at det varnødvendigt at regulere priserne efter sålang tids forløb prisstigningerne tageti betragtning.

1.3. Urinal på færdiglageret.Dette er i øjeblikket under opstilling

og forventes færdigt i løbet af kort tid.

1.4. Støj fra oliebrandere ved SM-ovne.Dette problem er endnu ikke afklaret.Driftstekniske forsøg ved ovn 3 med

oliebrændere på 2½ m længde mod denormale på 2 m har vist, at de langebrændere støjer mindre og med en dyberetone, der er mindre generende.

Forsøg afventes ved ovn 2 med bræn-dere på 3 m længde og endvidere vedovn 4 med brændere, hvor damppassagenforøges, så mindre damphastighed op-nås.

1.5. Ventilation a f profilværker.Ventilationsåbninger i taget over blok-

ovnen er udført, ligesom en tagventila-tor er monteret i mellemhalen ved knip-pelovnen.

Med hensyn til udsugning over 3. og4. stol i grovværket under valsning afI/U-jern, hvor der smøres, er detteendnu ikke afklaret.

1.6 Jernbaneoverskæringer.Angående den vanskelige passage ved

nordvesthjørnet af transformatorstationenhar NESA ikke villet godkende, at por-ten blev forsynet med åbninger for atforbedre oversigtforholdene, medens manintet har imod at forhalingsklodserneved porten forsænkes i jorden.

Når den tidligere omtalte sporgennem-føring mellem folkebygning og lønnings-kontor er etableret vil sporet mellemolietanke og laboratoriebygning faldebort og dermed bedre forholdene væsent-ligt.

1.7. Samaritertjenesten.CEL oplyste, at der under strejken var

afholdt kursus i elementær førstehjælp(6 lektioner à 2 timer) for 68 arbejds-ledere m.v., hvoraf 57 nåede at fuldførekursus, medens de resterende manglerenkelte lektioner.

5

Endvidere vil vi som sædvanlig agitere for arbejdersamariternes kursus, der be- gynder omkring første oktober, og hvor værket betaler kursusudgifterne for DDS ansatte.

I realiteten er det kun muligt for dag- holdsfolk at deltage i disse aftenkurser, og derfor vil vi forsøge at afholde kur- sus her på værket for interesserede på skifteholdene og lægge kursus i tilslut- ning til arbejdstiden. Det vil være ri- meligt at starte med »Elementær første- hjælp«, der omfatter 6 lektioner å 2 ti- mer og derefter senere at fortsætte med »Samariterkursus« (14 lektioner à 2 ti- mer), hvis fornøden tilslutning kan op- nås.

1.8. Sikkerhedstjenesten.

Den ved sidste møde aftalte informa- tion til afdelings- og arbejdsledere, sik- kerhedsrepræsentanter og ved opslag i af- delingerne i tilfælde af alvorligere til- skadekomster, har været praktiseret siden januar 1961.

Kontaktmøde med sikkerhedsrepræsen- tanter vil blive afholdt i efterårets løb, hvor der vises film m. v. Tilsvarende kontaktmøder vil blive afholdt for værk- stedsfunktionærerne. 2. Desinfektionsmidler mod fodsvamp i baderummene.

Dr. Steenberger oplyste, at der ikke igennem længere tid havde været nogen epidemi her på værket. Man måtte imid- lertid regne med, at der altid ville fore- komme tilfælde af fodsvamp, idet varme

og støv virker fremmende for tilstede- værelsen af fodsvamp.

Henviste til, at vi tidligere, hvor der havde været tilløb til en epidemi, havde haft beholdere med desinfice- rende vædske stående i baderummene, som man kunne dyppe fødderne i efter badning. Erfaringen viser imidlertid, at det er svært at få folk til at benytte disse, når der ikke netop er tale om en epidemi, og det var da også for længst gået i sig selv igen.

Oplyste, at man med fordel kunne an- vende vat vædet i sprit til at stoppe i næserne på fodtøjet, når dette ikke var i brug. Denne fremgangsmåde kunne ikke forhindre fodsvamp, men var meget ef- fektiv til at holde den nede.

Sch oplyste, at man i stålværket fortsat anvendte vattamponer og sprit, og at dette tilsyneladende virkede til- fredsstillende.

Der var enighed om at opsætte be- holdere med sprit i øvrige baderum, og ligeledes at opsætte opslag om frem- gangsmåden til forebyggelse af fod- svamp. 3. Telefonautomater ved marketenderiet.

EA efterlyste opstilling af én eller to telefoner udover den nuværende auto- mat, idet der altid var fuldt belagt i pauserne og ofte kø for at komme til.

KN mente ikke, at telefonselskabet ville have noget imod opstilling af yder- ligere en automat, idet udnyttelsen har vist sig at være stor.

Regnede med, at en telefon mere måtte

6

være nok ved marketenderiet, og at man, når spisestuen i stålværket var taget i brug, kunne overveje at få opstillet en te- lefon her og evt. senere en telefon ved hjælpemarketenderiet nord for valse hal 8. 4. Udsugning over normaliseringsovnen i v-hal 5 .

EA gjorde opmærksom på, at varme og os fra normaliseringsovnen var generende for kranførerne og at der, når ovnen var i drift, var varmere i hallen end tidligere.

JS oplyste, at der i øjeblikket kørtes med undertryk på normaliseringsovnen, hvilket var uheldigt, men blev gjort for at forhindre mest mulig os fra enderne af ovnen og ekspansionsfugerne oven på ovnen. Mente, at det var muligt at overdække selve ovnen og sætte en hætte for enderne og lave udsugning, uden at afgangene ville genere kranerne.

Varmen fra ovnen plus varmen fra pladerne, der blev kørt gennem ovnen har ganske naturligt givet mere varme i hallen, uden dette kunne betegnes som generende for folkene på gulvet.

I kranførerkurvene kunne varme- strålingen muligvis nedsættes ved isole- ring og udskiftning af ruderne.

BC ønskede, at der blev set på disse forhold. 5. Bedre information til nyansatte om sikkerhedsforanstaltninger.

EA mente, at der var mange nyansatte, som ikke kendte til forholdene på større virksomheder og ikke vidste noget videre om sikkerhed, og derfor burde oplyses om, hvad det drejede sig om.

CEL gav en redegørelse over, hvad man rent generelt foretog eller ikke foretog sig på en række større virk- somheder såvel herhjemme, som i Norge

og Sverige, omfattende rundvisning på virksomheden, forevisning af film m. v. til udlevering af folders ved fremmødet.

Henviste til den folder, der omfatter ovnreparationer, hvor vi tidligere fik de fleste nye folk ind på en gang, og hvor der generelt gives oplysning om dette ar- bejde netop med henblik på sikker- heden.

Som det faste udgangspunkt ville det være rimeligt, at en generel information til nyansatte, omfattende såvel det sik- kerhedsmæssige, som andre praktiske op- lysninger, blev sendt til den nyansattes adresse, frem for at udlevere en sådan ved fremmødet.

6. Eventuel tilskud til køb a f sikker-hedsfodtøj og briller.Sikkerhedsfodtøj.

CEL redegjorde for de temmelig va-rierende tilskudsordninger, der fandtespå forskellige større virksomheder her-hjemme.

Gjorde opmærksom på, at DDS gan-ske vist ikke har nogen egentlig tilskuds-ordning, men i kraft af store indkøb kansælge fodtøj fra hovedmagasinet til ensærdeles fordelagtig pris. Endelig findesder en ret udstrakt udleveringsordningtil en del arbejdspladser, og denne ord-ning rækker væsentlig ud over den ud-levering, der anses for berettiget ved

7

ske værfter ligger meget dårligt, hvad angår ordrer på nybygninger, medens man herhjemme og for øvrigt også i Norge og Sverige har skaffet sig en del ordrer på nye skibe.

For handelsjerns vedkommende foregår salget gennem grossister, og vi har der- for ikke mulighed for at opnå ordrer på så langt sigt, som for skibspladers ved- kommende. Følger vi priserne fra udlan- det, har vi gode muligheder for ordre- tilgang, især for finværkets vedkom- mende. For grovværket er det vanske- ligere, idet der ikke herhjemme bruges så store mængder af dette sværere jern.

Hvad priser angår, er der i øjeblik- ket en meget hård konkurrence, idet stål- unionens lande har visse meget faste reg- ler for prisdannelse, som forårsager, at de meget nødigt rører ved deres priser i ind- landet. Til gengæld kan de eksportere en eventuel merproduktion til lande uden for stålunionen, og da dette er en relativ lille del af hele produktionen, er det ikke af så stor betydning for dem, om de må reducere priserne for at få stålet afsat.

Dette er naturligvis en stor gene for os, idet vi hverken har told eller anden beskyttelse, der giver et sikret hjemme- marked og derfor må følge disse priser. Der er allerede sket prisfald, og vi må forvente atter at skulle nedsætte priserne for at være konkurrencedygtige med im- porten fra udlandet, hvis prisfaldet fort- sætter.

Prisfaldet har forskellige årsager, hvoraf en vis overkapacitet er den væ- sentlige og hovedsagelig tilskrives, at udviklingslandene i øjeblikket ikke ud- nytter de midler, der stilles til rådighed på en måde, der hæver deres levestan- dard.

De gode konjunkturer stålindustrien har oplevet med mellemrum, som følge af en tilspidsning af verdenssituationen,

visse arbejder jævnfør gældende be- kendtgørelser.

BC mente, at anvendelse af sikker- hedsfodtøj først og fremmest måtte være i den enkeltes egen interesse, men ville ikke stille sig afvisende for en eventuel tilskudsordning, dog på betingelse af, at man fra arbejdernes side generelt gik ind for, at anvendelse af sikkerhedsfodtøj var en betingelse for at kunne arbejde på værket.

EA skulle undersøge, om der på dette grundlag var interesse for en eventuel tilskudsordning.

Briller.

Vedrørende tilskud til vedligehol- delse af briller, der på grund af arbej- dets natur blev beskadiget, eller beska- digelse i tilfælde af uheld under arbej- det, ønskede BC ikke at tage stilling til dette før det var klarlagt, hvad der af forsikring eller sygekasse kunne ydes i sådanne tilfælde. 7. Udsugning a f varmt støv fra ovnene under ovnreparationer.

Da der ikke i P. Dresslers fravær kunne gives konkrete oplysninger om, hvad der specielt sigtedes til, blev dette udskudt til senere behandling.

*

8. Markeds- og prisudviklingen.U henviste indledningsvis til de be-

tænkeligheder, der på sidste møde var gi-vet udtryk for med hensyn til beskæfti-gelsen i pladeværket. Det var imidlertidgået bedre end ventet, og i dag har vær-ket en ganske god ordreportefølje. Senerekan det måske blive sværere at skaffeordrer til pladeværket, idet det jo erkendt, at der er nogen vanskelighed forordretilgang til skibsværfterne. De engel-

8

situation simpelthen ikke kan gennem- føres på nuværende tidspunkt.

Endelig fremhævede BC, at det var af nød og trang, man så sig foran- lediget til at tage folk fra andre af- delinger til ovnreparationerne, men der kan ikke i øjeblikket skaffes tilstrækkelig arbejdskraft udefra. Det er ubehageligt at blive taget fra sit normale arbejde og være med ved ovnene, men det gælder om at holde ovnene i drift til størst mu- lig produktion, så værkerne kan få blokke at arbejde med. 10. Regnskabet.

BC oplyste, at der ikke var meget at føje til det allerede udsendte regnskab for året 1960. Året havde rent konso- lideringsmæssigt været tilfredsstillende, men der vil blive god brug for pengene til investeringer i det nye finværk.

vil næppe fremtidig forekomme, idet krigsindustrien i den seneste tid har æn- dret sig væsentligt, og stålforbruget er blevet betydeligt mindre.

Som markedet er i øjeblikket, må vi se i øjnene, at der ikke er noget, der tyder på, at priserne inden for den nærmeste tid vil ændre sig til det bedre.

Hvordan forholdene vil udvikle sig, hvis Danmark tilslutter sig fællesmar- kedet, er et særdeles uoverskueligt pro- blem. Der er dog den forskel mellem Staalvalseværket og praktisk taget alle andre former for industri, at vi bliver medlem af stålunionen samtidig med, at Danmark går ind i fællesmarkedet.

Stålunionen er en institution, der har sine ganske bestemte love og regler på alle områder. Der bliver nok fri kon- kurrence værkerne imellem, men på en sådan måde, at man skal følge ganske be- stemte regler for fastsættelse af priser og for konkurrenceforholdene. Også med hensyn til indkøb af skrot må der på et eller andet tidspunkt komme en an- den ordning end den, vi har i dag. 9. Arbejdskraftsituationen.

BC gjorde opmærksom på, at det gen- nem lang tid har været vanskeligt at skaffe håndværkere, hvilket bl. a. også er skyld i den forsinkelse, der er op- stået med at få spisestuen i stålværket færdig.

Ligeledes har vi et stort boligproblem at løse, som i kraft af den foreliggende

11. Kommende års investeringer. PWM gav en detailleret redegørelse

for den tekniske udformning af det nye finvalseværk, hvor detailprojekteringen er godt igang.

En gennemgang af maskineri og vir- kemåde vil fremkomme i Staalbaandet efterhånden som værket bygges op.

P. u. v. CEL

9

I de foregående artikler er gjort rede for jernets vej fra det lå som malm i jorden, til det i koncentreret form fore- ligger som råjern.

Råjern er grundlaget for fremstilling af støbejern, stålstøbegods og stål, og processerne herfor går væsentligt ud på ved blanding af forskellige råjernssorter og gammelt materiale samt ved tilsæt- ning af andre stoffer under smeltning og raffinering at opnå en for det færdige produkt egnet kvalitet og form.

Støbejern.

TØBEJERN har et forholdsvis højt kulstof indhold (1,7-4%) og er i

smeltet tilstand ret tyndflydende, hvor- for det er særligt egnet til udstøbning i forme direkte til brugsgenstande og ma- skingods. Dets styrkeegenskaber begræn- ser imidlertid dets anvendelsesområde - specielt er dets styrke for træk og bøj- ning ringe. Ved særlige fremgangsmåder under smeltninger kan jernets struktur dog ændres således, at der opnås større

( Fo r t s a t )

Jernets Vej K . N I E L S E N

styrke af det færdige gods (S. G. jern), ligesom man, hvor det drejer sig om tyn- dere godstykkelser, kan nedpakke det færdig udstøbte gods i glødekasser, hvori det omgives af knust jernmalm eller glø- skaller. Efter en opvarmning ved 950- 1000° C i 48-96 timer - afhængig af godstykkelsen - og en langsom afkøling er der sket en ændring af materialet, hvorved opnås en større styrke. Sådant behandlet gods benævnes tempergods, aducergods eller blødstøbegods og an- vendes fortrinsvis til rørfittings o. lign.

I øvrigt opdeles støbejern i to grund- typer: gråt støbejern og hvidt støbejern. Navnene hentyder til brudfladens ud- seende. Forskellen fremkommer ved jer- nets kemiske sammensætning og dets termiske behandling.

I almindelighed anvendes gråt støbe- jern, som er let bearbejdeligt. Hvidt stø- bejern bruges kun, hvor der stilles sær- lige krav til slidfastheden og til aducer- gods.

Støbejern fremstilles i kupolovnen, som er en skaktovn, d. v. s. en lodret stående stålcylinder udforet med ildfast mate- riale og anbragt på søjler, således at bun- den er hævet et stykke over gulvet, se fig. 23.

Råmaterialet: Råjern, gammelt gods og koks indfyldes skiftevis fra en plat- form i højde med ovnens indfyldnings- åbning, som findes på siden af ovnen ved dennes top.

Det færdigsmeltede jern aftappes gen- nem et hul i omkredsen ved ovnens bund.

10

Noget højere oppe findes et aftapnings- hul for slagge, og igen noget højere er anbragt en række dyser på omkred- sen for indblæsning af forbrændingsluf- ten. Ovnen er åben i toppen for afgang af forbrændingsprodukterne. Nogle ovne er forsynet med et forkammer, se fig. 24, og tap- og slaggehul er da flyttet herud.

I almindelighed anvendes kold for- brændingsluft, men i de senere år anven- des også kupolovne med forvarmet for- brændingsluft. Disse ovne er noget lig- nende i konstruktion som ovnen beskrevet i Staalbaandet 3/1961, side 6 og 7.

*

Stål.Ved en artikelserie i Staalbaandets år-

gange 1956 og 1957 har vor laboratorie-chef, civilingeniør Caprani Winkel ud-førligt beskrevet de forskellige forekom-mende processer for fremstilling af stål,hvorfor her kun skal gives et kortoverblik.

Moderne stålfremstilling foregår overden flydende tilstandsform og ved højetemperaturer. Fremstillingen må altså skei ovne, der er udforet med et passendeildfast materiale, som med en rimeliglevetid kan modstå varmen. Tillige kræ-ves der af udforingen, at den er kemiskmodstandsdygtig over for de tilsatsstoffer,der eventuelt er nødvendige for at få enønsket stålkvalitet. Her gør et særligtforhold sig gældende, idet det meste rå-jern indeholder en del fosfor, og da fos-for i almindelighed er uønsket i det fær-dige stål, skal det fjernes under proces-sen, hvilket sker ved tilsætning af kalk.

* Konverterprocessen.

Konverterprocessen går ud på atfjerne silicium og kulstof m. m. fra detflydende råjern ved bortbrænding for

således, med et nogenlunde rent jernbadsom basis, at kunne tilsætte de nødven-dige stoffer for opnåelse af en ønsketstålkvalitet. Processen finder sted ved atgennemblæse det flydende råjern medluft eller ved at blæse ren ilt ind i ba-det. Under bortbrændingen udvikles derså megen varme, at processen ikke skaltilføres varme udefra.

Den første konverter - den såkaldteBessemerpære - blev taget i anvendelseomkring 1860. Den består af en pære-formet stålcylinder udforet med et ild-fast materiale, der væsentligt indeholderkiselsyre. Dette for, som kemisk reagerersurt, kan imidlertid ikke forliges medkalk, som reagerer basisk, hvorfor Bes-semerprocessen kun egner sig til be-handling af fosforfattigt råjern og tilfremstilling af stål, hvori man ønsker etvist fosforindhold, f. eks. automatstål.Bessemerstål anvendes også til værktøj,file og hamre, knive, matricer og plov-skær, da det har den fordel, at være retufølsomt over for forkert varmebehand-

11

1,8 %). Processen gennemføres til en be- gyndelse som Bessemerprocessen, idet der dog tilsættes konverteren en vis mængde kalk, inden der fyldes stål i denne. Endvidere afbrydes blæsningen efter ca. 15 minutters forløb samtidig med, at konverteren kippes for aftapning af slagge og for tilsætning af visse stoffer for opnåelse af den ønskede kvalitet af det færdige stål.

Efter en kort efterblæsning med den påny rejste konverter kippes denne helt bagover for aftapning af det færdige stål.

En stor del af verdensproduktionen af stål er fremstillet efter Thomasprocessen (se tabel, side 16), men stålets anvendelse har sin begrænsning, og det bruges for- trinsvis til udvalsning af profiler og jernbaneskinner.

Som biprodukt fås Thomasslaggen, der på grund af sit indhold af fosforsyre bruges som kunstgødning.

Den nyeste udvikling inden for konver- terprocessen er at anvende ren ilt i stedet for atmosfærisk luft til indblæsningen. Konverteren er i dette tilfælde ikke for- synet med huller i bunden, men ilten til- føres gennem en lanse. I fig. 26 er vist de forskellige stadier i processen i en så- kaldt LD-konverter, LD står for Linz og Donawitz, to stålværker i Østrig, der ud- viklede metoden.

ling. Konverterens udformning er vist i fig. 25. Processen forløber som følger:

Efter at der er fyldt flydende råjern i den liggende konverter drejes den til lodret stilling, medens der samtidig blæses luft ind i jernbadet gennem hul- lerne i konverterens bund.

I de første 6-10 minutter kommer der en kort rødbrun flamme ud af konver- terens munding forårsaget ved bortbræn- dingen af den i råjernet værende mangan og silicium, herefter begynder kulstoffet at bortbrænde under udsendelse af vold- somme gul-hvide flammer. Dette fort- sætter nogle minutter, hvorefter flammen pludselig forsvinder som tegn på, at kul- stoffet er brændt bort. Processen afbrydes derefter, ved at konverteren drejes over i aftapningsstillingen og stålet flyder ud i støbeskeen.

I skeen tilsættes så de nødvendige stof- fer for opnåelse af kvaliteten, og stålet aftappes i formene.

Omkring 1870 indførtes Thomasproces- sen, hvortil anvendes en pære af samme type som til Bessemerprocessen, men hvis for består af brændt dolomit bundet sammen med tjære, dette er et basisk for, som ikke angribes af kalken. Det er derfor muligt at anvende det almin- deligt forekommende råjern, som har et forholdsvis stort indhold af fosfor (over

1) Flydende jern fyldes i Bessemerpæren. 2) Det flydende jern gennemblæses med luft

hvorved silicium og kulstoffet bortbrænder delvis.

3) Det færdige Bessemerstål aftappes.

Fig. 26. LD-processen.

kvalitet af det færdige stål. Processen er særlig egnet til omsmeltning af gammelt jern i forbindelse med større eller mindre tilskud af råjern. Dette punkt er meget væsentlig, idet gammelt jern (skrot) selvfølgelig er et fremragende udgangs- materiale for fremstilling af et nyt stål, da det ikke indeholder råjernets mange urenheder. Processen finder sted i Sie- mens-Martinovnen, som kendetegnes ved en speciel anordning - den såkaldte

Det svenske stålværk i Domnarvet har videreført metoden i den såkaldte Kaldo- ovn, som i princippet er vist i fig. 27. Ovnen roterer under iltindblæsningen, hvorved opnås nogle fordele vedrørende slaggens blanding med stålet, og metoden er bedre egnet til behandling af råjern med et relativt højt fosforindhold end LD-metoden.

Ved anvendelse af ren ilt til indblæs- ningen undgås badets opblanding med luftens kvælstof, som har en uheldig ind- flydelse på stålet.

Selv om LD-processen i lighed med Bessemer- og Thomasprocesserne forløber hurtigt beherskes den dog efterhånden så sikkert, at produktet kan anerkendes som kvalitetsstål og altså anvendes til skibs- og kranbygning m. m.

Ved konverterprocesserne tilsættes ofte en del skrot til det flydende bad.

Siemens-Martinprocessen.

Denne proces fremkom i 1864 og ad- skiller sig principielt fra konverterpro- cessen ved, at der skal tilføres varme ude- fra samt, at processen er udstrakt over 6 til 8 timer mod de nævnte ca. 20 mi- nutter for konverterprocessen. Der er således tid nok til opnåelse af en ønsket

Fig. 27. Kaldoovnen.

13

Fig. 28. SM-ovnen.

den anden ovnende, og røggassen bort- ledes gennem kanalen i den modsatte ende. De nævnte kanaler står i forbin- delse med store kamre anbragt under ov- nen, og kamrene er fyldt med ildfaste sten opstablet således, at de tillader luften henholdsvis røggassen at passere.

I den periode hvor røggassen gennem- strømmer et kammer, opvarmes de op- stablede sten betydeligt, medens forbræn- dingsluften, der i samme periode tryk- kes gennem det andet allerede opvar- mede kammer, forvarmes på dens vej til ovnrummet. Kamrene anvendes således vekselvis til røggas og luft, og vekslingen sker ca. hvert 20. minut ved manøvrering af nogle spjæld. Forbrændingsluften sen- des ind i det pågældende kammer af en stor blæser, medens røggassen fra det an- det kammer føres til en skorsten.

Da temperaturen af røggassen - selv efter at den har passeret kammeret - stadig er ret høj, omkring 600° C, ud- nyttes en del af dens varme ved - inden skorstenen - at sende den gennem en dampkedel.

regenerative fyring - for opnåelse af den krævede ret høje temperatur i ovnrum- met, nemlig 1600-1700° C.

Ovnens opbygning er anskueliggjort i fig. 28 og består i hovedtrækkene af selve ovnrummet med den trugformede herd for stålbadet og dækket foroven af hvælvingen.

Ovnens ene langside er forsynet med 3 eller flere indfyldningsåbninger lukket med hejselemme, medens der midt på den modsatte langside er anbragt et taphul, som udmunder nederst i herden og hvor- igennem det færdige flydende stål aftap- pes. Taphullet er under processens for- løb lukket med en prop af ildfast mate- riale, som må fjernes, når ovnen skal tappes.

Ved begge gavle står ovnrummet i for- bindelse med kanaler, som vekselvis til- fører forbrændingsluft (og eventuelt gas) og bortleder røggassen. Er ovnen olie- fyret findes der kun en kanal i hver ende, og olien presses ind i ovnrummet af oliebrændere anbragt på selve ovngav- lene. Der fyres vekselvis fra den ene og

14

Man skelner mellem basisk og surt Martinstål efter de ildfaste materialer, der anvendes ved ovnens udforing. I al- mindelighed anvendes den basiske pro- ces, der som omtalt under konverterpro- cessen tillader anvendelse af billige fos- forholdige råmaterialer, men de ildfaste materialer hertil er betydelig dyrere end de tilsvarende materialer for den sure proces. Sidstnævnte anvendes i begræn- set omfang hovedsagelig til fremstilling af stålstøbegods og andre emner, hvor der stilles særlige krav til materialets renhed for slagge. Men den stiller altså store krav til råmaterialets renhed for fosfor og svovl.

Siemens-Martinprocessen er den mest anvendte proces til fremstilling af stål. Elektrostål.

Processen for fremstilling af elektro- stål er i hovedtrækkene den samme som SM-processen, blot at den til processens forløb nødvendige varme tilføres ved elektricitet. Man er dog ved processens forløb uafhængig af den indflydelse brændslets art - f. ekls. dets indhold af svovl - kan have på stålbadet, hvor- for elektrostål kan fremstilles i endnu bedre kvaliteter end SM-stål. Processen finder stadig større og større udbredelse, især i lande med billig strøm fra vand- kraftanlæggene.

Der anvendes to ovntyper: Elektrode- ovnen og højfrekvensovnen.

I elektrodeovnen produceres varmen ved en lysbue mellem store kulelektroder, der er stukket ind i ovnrummet og rå- materialet, medens varmen i højfrekvens- ovnen opstår ved den induktionsvirkning, der påføres råmaterialet fra en højfre- kvent strøm som ledes gennem en induk- tionsspole anbragt omkring ovnen.

Efter de nævnte processers afslutning i

ovnene aftappes det flydende materiale i støbeskeer. Under aftapningen tilsæt- tes ofte forskellige stoffer i kold tilstand, dels for opnåelse af en ønsket legering af stålet, og dels af nødvendigheden for at få fjernet en del af den ilt, som under processens forløb optages i stålet fra den iltholdige atmosfære.

Fra støbeskeen udstøbes stålet i forme (kokiller) med et rektangulært eller kva- dratisk tværsnit og af passende størrelse og man får større eller mindre stålblokke, som enten umiddelbart i glødende til- stand nedsættes i valseværksovnene eller sættes på lager for senere anvendelse i valseværker eller smedier.

* * *

Verdensproduktionen a f råstål.I tabellen side 16 er i kolonne nr. 2

anført den samlede råstålproduktion i devigtigste stålproducerende lande. De ef-terfølgende kolonner viser ved hvilkeprocesser stålet er produceret.

Som det fremgår af kolonnerne 1 og 2,er råstålsproduktionen overalt højere endråjernsproduktionen, hvilket vil sige, at derer brugt større eller mindre mængder skrotsom tilskud til stålproduktionen.

I det råstofrige Luxemburg er skrotind-satsen relativ lav, nemlig ca. 15 %, medensdet tilsvarende tal for det råstoffattige Italiener oppe på omkring 75 — et tal der nogen-lunde svarer forholdene på Det Danske Staal-valseværk.

(Fortsættes i næste nr.)

15

ST

AH

LU

ND

EIS

EN

HÆ

FT

E1

8/1

961

TY

SKL

AN

D

BE

LG

IEN

FR

AN

KR

IG

ITA

LIE

N

LU

XE

MB

UR

G

HO

LL

AN

D

STO

RB

RIT

AN

IEN

ØST

RIG

SVE

RIG

E

SPA

NIE

N

JUG

OSL

AV

IEN

PO

LE

N

RU

MÆ

NIE

N

CZ

EC

HO

SLO

VA

KIE

T

UN

GA

RN

SOV

JET

UN

ION

EN

USA

JAP

AN

De i parantes anførte tal angiver i procent hvor m

eget råstål der er fremstillet efter de respektive processer

iforhold til de pågældende landes samlede stålproduktion.

Produktionen i 1960 af råjern og råstål angivet i 1000 tons

i de vigtigste stålproducerende lande

F R A S I K K E R H E D S F R O N T E N Antal personskader pr. maaned.

Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter bortset fra tilfælde vedrørende ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket.

I maanederne juni, juli og august er forekommet en personskade forhver 76, 129 og 78 "beskæftigede, hvilket svarer til, at henholdsvis1,31 %, o,8o % og 1,29 % af samtlige ansatte er kommet til skade.3 personskader i juni og 3 i juli har ikke medført nogen sygedage.

CEL.

For en ordens skyld kan nævnes, at der var rigeligt med brusere og hånd- og fodkummer, man behøvede altså ikke stå oven på hinanden for at blive vasket.

I marketenderierne (der var to) var der også rigelig plads, dejlige store lyse lokaler med forskydelige vægge, og et gulv, der var nemt at holde rent.

Op til marketenderiet lå den herlig- ste sportsplads med tennisbaner, også for arbejderne. Alt var yderst velholdt.

I forbindelse med marketenderiet skal nævnes, at der et par gange daglig kørte vogne med læskedrikke (dog ikke stærke drikke) ud på virksomhedens forskellige afdelinger, her kan arbejderne så købe, hvad de har behov for.

Det sidste vi så, gemmer jeg nu, for det var ikke mindre end en oplevelse. Det var F. L. Smiths lærlingeskole, jeg vil tro, at de unge mennesker, der har gennemgået denne skole, er ualmindelig velegnede, når de bliver sendt ud i virk- somheden.

Det første år lærlingen er på virksom- heden, har han overhovedet ingen for- bindelse med de forskellige afdelinger, udover når han sammen med sine ledere er ude at se på de forskellige maskiner, som han senere skal arbejde ved, ellers er han kun på lærlingeskolen. De første 3 måneder ved skruestik, de næste 3 måneder ved shaper, andre 3 måneder ved fræser, og endelig de sidste 3 må- neder ved drejebænk. Han har hver dag ca. 2 timer på skolebænk med kyndige lærere (teknikere). I disse daglige skole- timer lærer han alt om de maskiner, han senere skal stå ved, alle dens funktioner ser han på tegning. Dernæst lærer han matematik og almindelig regning, og sidst men ikke mindst lærer han sikker- hed på arbejdspladsen, både for sig selv og sine arbejdskammerater.

40 smede med hjælpere og mesterPoulsen foretog lørdag den 26. august1961 studietur til Valby Maskinfabrik,København.

Turen startede kl. 7.00 fra Torvet.Vejret var sommerligt, d. v. s. det såstærkt ud til regn, hvad det også blev.

De forventninger, man stillede tildenne tur, var ligesom alle de andregange, vi har taget på studietur, store,og de blev i fuldt mål indfriet, vi harsjældent fået en så fin modtagelse, somvi fik på Valby Maskinfabrik.

Og hvad vi fik at se derinde kunnenok få én til at spærre øjnene op. NuDDS skal til at bygge marketenderi ogomklædningsrum, behøver de såmændikke spilde penge på alt, hvad der hed-der tegninger og lignende, de kan sik-kert låne F. L. Smiths tegninger af dissebygninger, og så bare opføre dem efterdisse. Jeg tror ikke, der findes bedre ilandet. For at nævne nogle eksemplerkan nævnes, at hver mand har 2 skabe,ét til arbejdstøj og ét til det pæne tøj.For støberiarbejderne gælder det, atman har 2 omklædningsrum, ét hvorman hænger sit pæne tøj, når man kom-mer, hvorefter man går over i et andetrum og tager sit arbejdstøj på, i detteskab gennemstrømmer varm luft, så-ledes at tøjet er fuldkommen tørt (detvar lige noget for vore mænd oppe vedSM-ovnene og for den sags skyld deøvrige værker med).

18

Man kan kun få det indtryk af denne skole, at F. L. Smith i højeste grad er med til at dygtiggøre den ungdom, de bliver betroet. Og man kunne blot øn- ske, at mange virksomheder (også vor egen) ville gøre ligeså, så skulle vi nok klare ærterne både med de 6 og de 7.

Efter rundgangen på virksomheden og efter den dejlige oplevelse, som lær- lingeskolen var, blev der holdt reception med nydelsen af en dejlig kold bajer samt cigaretter eller cigarer. Her bad direktøren i sin afskedstale om at kom- me med eventuel kritik, hvis vi skulle være stødt på noget, vi syntes var min- dre godt, men som man kan se af denne beretning, var det jo ret vanskeligt for ikke at sige umuligt. Vor tillidsmand, Ambus, havde da også kun lutter ros

til virksomheden, da han holdt sin af- skedstale.

Som slut på denne beretning vil alle vi, der deltog i turen, takke vor egen ledelse for den dejlige oplevelse, vi har haft og vi vil ønske, at vi med tiden, inden ret længe, når man har fundet ud af, hvor man vil lægge vort nye mar- ketenderi og vort nye omklædnings- lokale, at det så må blive lige så godt som det vi har set, bedre kan det ikke blive. Ligeledes ville vi ønske, at vi ligesom Valby også ville gøre noget ekstraordinært for vore lærlinge, til gavn for firmaet selv, som for de unge mennesker, og sidst, men ikke mindst, for vort samfund. Tak for optagelsen.

Svend T. Nielsen.

— Der er flere unge, sombestiller mere nu om stunder.Der er en masse dygtige ogenergiske unge, og der er enmasse labaner.

Sådan var det også den-gang, jeg var ung. Dengangsendte man bare labanerne tilAmerika — hvor halvdelenaf dem så blev millionærer.

DR. BØJ E BENZON

— Når man glemmer sigselv, er man lige ved at huskedet egentlige.

JACOB PALLUDAN

19

Civilingeniør Stausholm er en gammel bekendt på DDS. Det var ing. Stausholm, der med stor dygtighed ledede Kampsax* arbejder bl. a. i for- bindelse med det nye pladevalseværk. Før arbej- det her var helt afsluttet blev han imidlertid for- flyttet til Brasilien til et betroet job for Kamp- sax, og han har nu været der i over 1 ar.

Ingeniør Stausholm, som tidligere har skrevet til Staalbaandet, har sendt nedenstående brev, hvori han fortæller om sine indtryk i det fjerne land.

Men der sker hyppige forandringer i et land, hvor ikke alene klimaet er varmt, men blodet hedt, og når ingeniør Stausholm i brevet om- taler præsident Janio Quadros, som den dygtige og energiske mand ved vi fra dagspressen, at han allerede før, vi modtog brevet, ikke er præsident mere. (Brevet er skrevet den 24/8).

VAD FORBINDER DE med navnet Bra- silien? Kaffe? Den gamle hovedstad

Rio de Janeiro? Eller måske den nye ho- vedstad Brasilia? Det endnu ikke helt udforskede Amazon-område? I det føl- gende vil jeg prøve at fortælle Dem lidt om dette kæmpestore land, men en helt udtømmende skildring kan jeg ikke give Dem, da jeg kun har været her 1 år, og De må huske på, at Brasilien er større end hele Vest-Europa.

Rio de Janeiro er med rette blevet kaldt en af verdens smukkeste byer. Hvis man er så heldig at komme sej- lende dertil sent om eftermiddagen, vil man aldrig nogensinde glemme det be- tagende syn af solen, der står som en gloende ildkugle imellem de blådisede bjerge. Højt hævet over byen på bjerget Corcovado står den 32 m høje Kristus- figur og holder hånden over befolknin- gen. Der er også Sukkertoppen, til hvis top der går svævebane. Man kan oven i købet være så uheldig at komme

Sydamerika.

til at sidde på midten af svævebanen imange timer, hvis for eksempel elek-triciteten svigter!

Den smukkeste del af byen er densydlige del - Copacabana og Leblon -der ligger helt ud til stranden. I Copa-cabana er der endda kun kørebanenimellem stranden og de cirka 20 eta-ger høje skyskrabere. Leblon er merenaturpræget med hovedsagelig én-familiehuse ned til stranden, og i mid-ten af kørebanen er der anlagt trope-haver med kaktus, palmer, »sviger-mors skarpe tunge« og andre, og omaftenen er der indirekte belysning, hvil-ket giver det hele et skær af drømme-land.

Kører man langs stranden ud af byen,snor vejen sig for foden af stejle bjerg-sider, og en yndet tur går rundt om

20

bjergene og op ad en vej med det enehårnålesving efter det andet med tu-sindvis af fattige hytter. Lige nøjagtigpå toppen holder al fattigdom op, ogstore huse ligger i store haver på denanden side af bjerget, og man har denmest vidunderlige udsigt ud over byen.Brasilien er modsætningernes land.

Det der slår én mest, når man kom-mer fra København, er den utroligefattigdom. Midt på byens gader sid-der tiggere uden ben eller arme, ellermåske en kvinde med et barn i skødet.Mange gange har denne kvinde ganskesimpelt lejet en anden kvindes barn etpar timer, for folk er bløde overforbørn i nød. Der er heller ikke særligrent, og man skal gå så tæt inde vedhusene som muligt for ikke at få vat-totter eller andet affald i hovedet, sombliver smidt ud af vinduerne. For-tovene er fulde af huller, og høje hælebliver flået i stykker af toppede bro-sten. Men ser man bort fra sådanneubehageligheder, er der vidunderligt.Inde i byen er der én gade, hvor detvrimler med juvelerer - og hvilke ju-veler! I en anden gade er der mestradioforretninger og i en tredie er dernoget andet. Der er naturligvis ogsåstormagasiner og selvbetjeningsforret-ninger mangler heller ikke.

Trafikken i Rio er fantastisk. Mankører som man har lyst, indenom ogudenom, og hvad man især er hunde-angst for, er busserne, der bare styrteraf sted uden at tage hensyn til nogetsom helst. Der er én ting, der er be-hageligt, og det er, at man rækker enhånd ud, når man vil med, i stedet forat besvære sig med stoppesteder. Detgælder dog kun visse ruter. Sporvogneneer noget helt for sig selv. De er heltåbne i siderne, og sæderne går tværsover hele vognen. I stedet for at have

en midtergang, som der er i de køben-havnske, er der trinbræt udenfor, hvorkonduktøren går, og hvor man hængerfast i den værste myldretid.

Det er vældig morsomt at gå på tor-vet, der består af hundredvis af småboder med grøntsager, blomster, køb-mandsvarer, fisk, høns o. s. v. De flyttertil en ny bydel hver af ugens 7 dage,og man får helt friske varer.

Der er varmt i Rio, og vil man tilstranden, er det bedste tidspunkt frakl. 8-10,30. Efter det tidspunkt kanman ikke holde varmen ud mere ogforetrækker hjem i indendørs kølighedmed sin Coca-cola - eller hvad mannu drikker - i behagelig nærhed. Mankan ikke drikke vandet, medmindre deter filtreret eller kogt, da det langtfraer rent.

Hvor stort er Deres køleskab? Cirka100 1? Måske lidt mere og måske lidtmindre. I Rio er et køleskab på 300 1ved at være for lille til en ganske al-mindelig familie, da man opbevarer alti det af skræk og rædsel for de op til5 cm store kakerlakker og andre udyr.

I den varme mister man en hel delaf sin energi, og de mennesker, der harråd til det, flytter op i bjergene om

Rio de Janeiro

21

c

man kan holde ud at arbejde, fordi den ligger ca. 800 m over havet på høj- sletten. Der er en helt anderledes akti- vitet her i modsætning til i Rio, hvor man altid har vældig god tid.

I byens udkant ligger Butantan, der er et kombineret universitet og serum- institut. Der ligger en stor slangegård med ikke-giftige slanger og en anden med de giftige slanger. Jeg synes, at de ikke-giftige er de morsomste at iagt- tage. Der er røde, gule, grønne og bru- ne, og de er plettede, stribede og med andre mønstre. Nogle prøver at komme op ad den høje, stejle, glatte mur, der omgiver gården, men må hver gang op- give foretagendet. Der er også kæmpe- store firben, der traver rundt, og en gang imellem bliver de uheldigvis lidt for nærgående overfor slangerne, hvil- ket medfører en hvæsen og en sprutten fra disse. De dyr, man har mest ondt af, er de stakkels frøer, der putter sig ned i hulninger i græsset eller trykker sig flade på jorden og prøver på at lade, som om de ikke er der. De er klar over, at de før eller senere ender som slangefoder. De giftige slanger er meget mere dvaske at se på. Ude på landet er det sådan, at fanger man 9 slanger og sender disse ind til institutet, får man gratis tilsendt en ampul serum, hvilket naturligvis er højt skattet. Jeg hørte om en bonde, der fangede en stor, tyk slange, puttede den i en trækasse, og næste dag var der ikke én, men 40! Og de små slanger er jo akkurat lige så giftige som de store.

Bygningerne er hypermoderne og i en stil, man faktisk ikke kender her- hjemme. Det er meget moderne at be- klæde husene udvendigt med mosaik- stifter, og såvidt muligt ligger vinduerne nord-syd for ikke at få for meget sol ind. Der er højt til loftet, og rummene er

sommeren. De mest besøgte steder er vel nok Petropolis og Teresopolis, der lig- ger ca. 100 km fra Rio, oppe i en højde af 8-900 m. Køreturen derop er utrolig smuk. Vejen går gennem urskov, og hist og her ses en bananplantage el- ler anden opdyrket jord. Husene er ler- klinede hytter med stråtag, og mændene står udenfor og sælger bananer, appel- siner og vandmeloner. Vejen går tværs henover bjergene og tilbage og er visse steder bygget som terrasser. Man kører henover broer og igennem tunneller, og lidt efter lidt mærker man temperatur- forskellen. Der er en storslået udsigt, og kæmpestore sommerfugle sværmer omkring, og der er ikke mindst en vid- underlig stilhed.

Fra Rio er der en glimrende vej til en anden storby, Sao Paulo. Man kører hjemmefra ved 8-tiden om morgenen i bil for eksempel, standser i Itatiaia et par timer senere og drikker kaffe, kører igen et par timer og spiser frokost og er i Sao Paulo ved 4-5 tiden om eftermid- dagen. Hele turen er på ca. 450 km eller ca. som fra Gedser til Skagen. Sao Paulo er helt anderledes end Rio, da der er re- nere, køligere og arbejde nok til alle. Det er en industriby i den store stil, og

Sao Paulo.

22

store. Der er næsten altid 2-3 bade-værelser i et én-familiehus af normalstørrelse, men køkkenerne er som regelumoderne. Haverne er gennemgåenderet små, men til gengæld kan man væremeget uheldig at se op til 5 cm store,ikke giftige edderkopper. De er ikkerare! Det vrimler med lopper, og debæster er svære at fange, da de springerbåde højt og langt. Heldigvis findes derloppepulver!

Sao Paulo ligger jo oppe på højslet-ten, og det er meget almindeligt atkøre til havnebyen Santos for at badei week-ends. Der er ikke mere end 75km derned, og vi foretrækker at køread den gamle vej, hvis vi har god tid.Skal man derned i forretningsanlig-gende, kører man som regel derned ef-ter frokost, men er alligevel hjemmeigen ved middagstid om aftenen. Deter en tur, der svarer nogenlunde til Kø-benhavn-Kalundborg og hjem igen, menher er afstandene så store, at sådan enlille tur fra København til Roskildeville regnes for hjemme. Kører man adden gamle vej, bliver man ført tværsover en sø, der strækker sig fra SaoPaulo og til nedstigningen fra bjer-gene. Oppe fra bjergkanten kan man sened til Santos, der er omgivet af hav,sump og floder, og det er betagende atse på, men kommer man først derned påen varm dag, er man ved at gå til afden fugtige varme og glæder sig t il atkomme tilbage til det kølige højland.

Mit arbejde medfører, at jeg må rejseen del, og såvidt muligt benyttes deglimrende flyveforbindelser, der beståraf lige fra de små 2-motorers t il jet-maskiner. Til Brasilia tager man flyve-maskinen kl. 8 om morgenen og ankom-mer i stegende hede lidt før frokosttidefter mellemlanding i Belo Horizonte.Brasilia er helt moderne og spreder sig

Morgenrødens Paladsi den nye hovedstad Brasilia.

over et meget stort areal, men endnuligger den oprindelige by - ganske vistet stykke fra den nye - og ligner mestaf alt en by fra »the wild west«. I dennye by er gaderne endnu ikke færdig-anlagt, og det røde støv fyger overaltom vinteren, medens det om sommereni regntiden er et ælte uden lige. Om af-tenen tager man flyvemaskinen hjemigen, og man har foretaget en rejse påca. 2500 km på en dag, eller som fraKøbenhavn til Glasgow i Skotland oghjem igen.

Belo Horizonte er også en af Brasi-liens store byer, og den ligger ca. 600km fra Sao Paulo. Hvis man for ek-sempel skal ud til nogle landsbyer iområdet mellem Sao Paulo, Belo Hori-zonte og Rio, må man opgive at flyveog bruger sin firehjulede ven, bilen.Vejen til Belo Horizonte er helt ny ogganske glimrende, men så snart mankommer uden for hovedvejen og ind ilandet, er det slut med asfalterede veje,og i stedet kører man på grusveje, hvorman bliver standset af store flokke afkøer på vej fra én græsgang til en an-den. Uden for gårdene »holder« der op-sadlede heste i stedet for biler. Somme-tider må man køre igennem floder, selvom man ikke aner, om man kører ned iet hul eller støderg imod en sten. Det er

23

meget spændende! Biler er et sjældent syn ude på landet, hvor man i stedet for har oksekærrer, der piber af sted med træhjul, og standser man endelig i en landsby for at få benzin, vrimler det med tiggere, men befolkningen er ellers venlig og gæstfri.

Landet har store muligheder for at blive en overordentlig velhavende stat, men endnu er det ikke udviklet nok. Der udvindes kul, ædelstene og meget mere, men især er der kæmpestore jern- beholdninger i bjergene. Agerbrug er dog den vigtigste næringsvej, og nu hvor man trænger ind i landet og ikke ho- vedsageligt holder sig til kysterne, ei der endnu større muligheder, når man får bugt med urskoven. Jeg hørte om en mand - og der er tusinder ligesom ham - der kom hertil for 30 år siden. Han rejste ned sydpå og begyndte at rydde urskoven. I begyndelsen boede han i en hytte af palmeblade, men efterhånden fik han lavet sig et hus af brædder, og i dag har han masser af jord, heste, køer, grise o. s. v. Industrien bliver ved at lægge en uhyggelig told på varer, der kommer fra udlandet, men som man kan producere her. Gennemgående har varerne dog ikke samme høje standard som i Danmark - endnu.

Befolkningen er utroligt blandet. Der er lige fra de hvide til de gule, brune og kulsorte hudfarver. Kvinderne vil

helst være buttede, og vores unge pigesatte sig for at veje 80 kg. Hun var 21år og ca. 165 cm høj!

Sproget er brasiliansk - eller rettereportugisisk i modsætning til alle andrelatin-amerikanske lande, hvor der talesspansk.

Brasilien bliver styret af en præsident- for øjeblikket Janio Quadros - derbliver valgt hvert 5. år. Den nuværendepræsident er en meget energisk mand,der åbenbart vil gøre alt for at få sitlands økonomi ind i en god bane. Derer inflation, men der gøres alt for atstandse den, om det vil lykkes, vil tidenvise.

Som jeg sagde i begyndelsen af denneepistel, giver jeg Dem bestemt ikke no-gen udtømmende skildring af dettefremtidens land - dels fordi jeg kunkender en lille del af Brasilien og delsfordi jeg ville kunne fylde en hel bog- men jeg håber, at De har fået en lilleidé om dette dejlige latin-amerikanskeland Brasilien.

Med venlig hilsen

24

Nedenstående bringer vi et brev fra Ernst E. Jensen, som gennem enårrække arbejdede som lokomotivfører i stålværket, og som sidst i 1959emigrerede til Australien med sin familie. Jensen, som er mejerist afprofession, fik snart efter ankomsten til Australien arbejde på et stortstålværk i byen Port Kembla beliggende ca. 100 km syd for Sidney.Værket, som har højovne og valseværker, beskæftiger mellem tolv- ogfemtentusinde mand.

JERTELIG TAK for Deres venligebrev, som jeg modtog for længe

siden, og for det eksemplar af Staal-baandet, som jeg ligeledes har mod-taget.

Jeg vil meget gerne tage imod Deresopfordring til at sende lidt nyt herfraAustralien, som vi alle er kommet til atholde af. Desværre er landet her i øje-blikket inde i en krise, som gør, at detikke lige for tiden er tilrådeligt atkommer herover og håbe på at findearbejde, og jeg forstår af de breve, somjeg af og til modtager hjemmefra, atAustralien får en ret dårlig omtale. Deter sandt, at der er megen arbejdsløshedher nu, og jeg træffer mange af minelandsmænd gående ledige inde i Sidneyog her i Wollongong, og mange austra-liere ser med mindre venlige øjne pådisse fremmede, som de mener er skyldi, at der ikke er arbejde nok til alle.Men der er også mange, der viser en

mere moden forståelse af problemet oger klar over, at en ø som Australien,på størrelse med Europa, nok skullekunne føde en befolkning på mere end10 millioner. De har faktisk alt und-tagen olie i større mængder her. Nårjeg skriver en ø, er det fordi den be-skrivelse passer bedre end en verdens-del. Australien er den største af syd-havsøerne. Alle de andre tilsammendækker kun det samme område somAustralien.

New Zealand er nu en selvstændigstat, men såvel Tasmanien som halv-delen af New Guinea hører til Austra-lien. Den anden halvdel tager hollæn-derne sig af. - Og Australien ejer ogsåal den charme, som alle de andre Syd-havsøer.

Det sidste ny, vi prøver er, at tage ilttil hjælp i vor stålfabrikation. Detbliver en afdeling for sig selv med 10store, dampkedellignende beholdere medoxygen. Den ene er allerede oppe, ogder bygges på kraft, selv om produk-tionen har måttet indskrænkes en del pågrund af, at industrien kæmper med af-sætningsvanskeligheder. Her fremstillesellers alt muligt af stål. Jeg arbejder i

Australien.

25

Stålværket i Port Kembla ved Wollongong.

komme at skrive før. Det er nu ikkearbejdsløsheden for mit vedkommende.Det er sygdom, og det kom bag på mig,fordi jeg ellers ikke kender så meget tildet begreb, men jeg fik altså for firemåneder siden, hvad lægen betegnedesom en infektion i lungerne og har måt-tet kæmpe med noget, der lignedeasthma og bronchitis, og det har væretmeget hårdt rent legemligt set, forudenat jeg jo også har måttet tage nogledage »off«. Men nu går det bedre, ogvirksomheden har tildelt mig en ekstraferie på fjorten dage, som jeg altså nunyder og bl. a. bruger til at lette minsamvittighed og sende dette. De har ogsåtilbudt at hjælpe os til et helt nyt husmed tre soveværelser, som er den almin-delige type her. De holder af at gørederes boliger rummelige. Jeg ved blot ikkerigtig endnu, om vi tager imod det. Viville gerne se noget mere af Austra-lien, og vore venner her ville gerne haveos nordpå til Queensland, der er endnumere solbeskinnet og hvor der ikke erså megen industri, men mere mejeribrugog dyrkning af al slags frugt, bl. a. suk-kerrør og pineapples (ananas), og somer et godt marked for vore tinplates og

en afdeling, som vi kalder »Tin PlateMill« og som forsyner hele konserves-industrien med materialer til deres då-ser for frugt og mælkeprodukter, for-uden at vi forsyner en hel del af indu-strien i Kina og Japan. Her er også enstor railbank mill, som vælter jernbane-skinner ud til de lange jernbanestræk-ninger. Hårdest ramt er en afdeling, derproducerer stål til bilindustrien.

Foruden »International«, som jo ken-des derhjemme, har Australien, ellerrettere havde, en stor produktion af»Holden«'s, en General Motor's vognomtrent som »Opel Kapitän« og specieltkonstrueret for australske forhold. BådeHolden og Ford har foretaget storeindskrænkninger.

Nå - men jeg erindrer, at lige førhalvtredserne blev jeg også fortalt, atså snart importen kom igang kunneDDS godt dreje nøglen om, og detvar idioti at købe jord og bygge om-kring Frederiksværk. Alligevel oplevedejeg ti år med fremgang, og jeg menerogså, at vi vil få glæde af vort opholdher. Vi har allerede haft det, men desidste måneder her har været strenge foros, hvorfor jeg ikke har kunnet over-

26

et godt sted for vort helbred. Men vi værdsætter, at der gøres noget for os fremmede. Værket i Port Kembla har fornylig købt en hel farm på ca. 800 acres land, som skal lægges ud til byg- gegrunde, og der skulle kunne blive ca. 2500 hjem, og de pointerer, at de ikke vil tjene på foretagendet, så jeg synes ikke, vi kan påstå, at der ikke gøres noget. Desuden er vi også blevet lovet, hvad de her kalder »Commissionhouse«, hvad nærmest svarer til statslånshus i Danmark, og det gælder over hele Au- stralien. Der bygges enormt meget, og jeg mener, at den bolignød, som ellers har været så fremherskende, og som mange, ikke blot australiere, men også mindst lige så meget nogle, som har været her en del år og fået grund under fødderne, har spekuleret i, meget snart vil være en saga blot.

Stålværket her beskæftiger ca. 15.000 arbejdere, men det er blot et af AIS's*). Der er også et i New Castle. Desuden ejer selskabet et skibsværft i Whyalla samt en hel stribe af kulminer her langs med østkysten, der forsyner os med kul foruden at der sendes store mængder til Japan. Hertil råder virk-

somheden over en hel flåde af skibe, der henter malm til højovnene fra den nordlige del af Australien. Oprindelig er hele virksomheden startet i en by inde i NSW, Broken Hill. Begyndelsen var tin- og blyminer, foruden at der også blev hentet meget guld her. Endnu den dag i dag findes der mere eller mindre forladte guldgraverlandsbyer, hvor spø- gelser huserer til skræk og rædsel for de indfødte, og andre med.

De indfødte, eller som de kaldes her, »Aborigenes« oprindelige indbyg- gere er ikke, som vi lærte det i skolen buskmænd eller negre. De ligner mere Østens folk. De fleste er slanke med lidt kruset hår, og deres hudfarve er ikke sort, men olivenfarvet og skin- nende, nærmest som olivenolie. De fin- des forskellige steder over hele Austra- lien, også her i NSW, og nogle arbejder iblandt os, andre lever i reservater inde i landet og går på jagt med spyd og bumerang. Nogle er halvblods, andre helblods, de fleste stednavne her er af aboriginal oprindelse; f. eks, byen her, Wollongong. Den ligger lige ved Stille- havskysten og er så vidt jeg har fået oplyst en af de mest kosmopolitiske byer i verden, den har 120.000 indbyg- gere, men de 25 % eller 30.000 er frem-

*) Australian Iron & Steel Limited.

Port Kembla.

27

mede. Jeg tænker, alle Europas stater er repræsenteret her, men det er meget charmerende at færdes med så mange forskellige mennesker. Det er, som om man gør sig mere anstrengelse for at forstå hinanden og ikke blot rent sprog- mæssigt set. På engelsk betyder dens navn »Song of the Sea«: Havets sang, og det kan ikke nægtes, at det er en dejlig by med brænding og badestrand, surfriders og fiskere, og i sommertiden også godt med hajer. Der flyver altid hajpatruljer hen over kysten.

Så snart vi kommer uden for Nowra, hvor papirfabrikkerne ligger, er vi ude i den del af Australien, hvor landet be- gynder, og hvor man skyder kænguruer og vildsvin og fanger vilde heste og tæmmer dem. Vi har taget turen derned i vor lille Austin et par gange og i det hele taget kørt distriktet godt igennem

i de par år, vi har været her, og vi ken-der nu grundigt hele det område.

Håber at kunne fortælle noget mereen anden gang. Det her er kun en gan-ske kort oversigt, men jeg er parat tilat fortælle flere kendsgerninger herfraog give et sandt billede af dette inter-essante land, som jeg synes fortjener enlidt bedre omtale end brevene hjemme-fra lader formode, det får. Vi har detgodt og vore børn nyder at være her oggå i engelsk skole. Vi startede med atlære dem engelsk. Nu underviser de os.Vi vil til slut sende vore bedste hilsenerog ser til gengæld frem til at læse næ-ste nummer af Staalbaandet og glæderos over, at der er fuld beskæftigelsehjemme.

anskaffet et fintmærkende apparat til høre-undersøgelser af personer, der i deres arbejdeudsættes for særlig meget støj. Ved sådanneundersøgelser, der agtes påbegyndt efter nytår,vil det være muligt i påkommende tilfældeat gribe ind med forskellige forholdsregler,inden hørelsen tager vedvarende skade.

Der vil i øvrigt blive opstillet automaterpå passende steder, hvor man kan forsyne sigmed glasdun, ligesom instruktion vil blivegivet for dets rigtige anvendelse.

Det har vist sig, at glasdun anbragt påden rigtige måde i ørerne yder en fortrin-delig beskyttelse mod støj uden at forringekontakten med omgivelserne væsentligt.

En nærmere redegørelse vedrørende støj-problemer vil fremkomme i næste nummeraf Staalbaandet. E. Steenberger.

Fra bedrif ts lægen:

Blandt andet foranlediget af klager overstøjen fra oliebrænderne i SM-ovnene (se refe-rat af samarbejdsudvalgsmødet, side 5) har jeg

28

S AL G S AF D E L I N G E NSalgschef V. Andersen.

Det svage marked, som omtaltes isidste nummer af Staalbaandet, er sta-dig vigende, og priserne er faldet be-tænkeligt. Der er ikke megen udsigt iøjeblikket til, at situationen vil bedresig, og forskellige steder på Kontinentethar man besluttet sig til at sætte aktivi-teten ned, for ad denne vej at stimu-lere priserne. Dette skridt er faktiskallerede sket for nogen tid siden for athjælpe på priserne for koldtvalsedeplader, og nu er turen kommet tilvarmtvalset stål, uden dog at give nogetpositivt resultat endnu. I USA er deri de sidste måneder dog sket en bed-ring i produktionen, og vi kan faktiskkun håbe, at den herskende situation iEuropa vil blive af kortere varighed.

DDS undgår naturligvis ikke atmåtte tage sin andel af de forringede

vilkår, vi har måttet sætte vore priserbetydeligt ned for at imødegå konkur-rencen fra udlandet, og da samtidigvore omkostninger arbejder i den andenretning, kan det ikke undgås, at situa-tionen vil indvirke ugunstigt på vorefortjenstmuligheder.

S T Å L V Æ R K E TMartiningeniør Carlo Poulsen.

Produktionen i juli kvartal var 78.486 tonseller 13.553 tons mere end i samme kvartali fjor.

Arbejdsugen 38, som faldt inden for kvar-talet, gav rekord, idet vi i denne uge pro-ducerede 7.089 tons.

Kvartalet har arbejdsmæssigt været godtog tempoet støt og roligt til trods for denhøje belastning.

29

meget fin, 18.286 tons, og der blev på én uge udvalset 3.265 tons.

Forholdene ved knippelovnens ind- lægningsende er efter den nu gennem- førte ændring af murværk og jernkon- struktion blevet betydeligt forbedret. Tentorværket.

I tentorværket er maskine nr. 1 efter flytningen nu oppe på normal poduk- tion igen, og vi har nu 3 maskiner i gang. Monteringen af maskine nr. 4 er netop påbegyndt, og hvis der ikke ind- træffer yderligere forsinkelser, skulle den være klar til at producere i novem- ber.

P R O F I L V Æ R K E T Valseværksingeniør J. Andersen. Blokværket.

Blokværket har i det forløbne kvar- tal gået godt, og der er i juli kvartal opnået den hidtil største produktion på 31.771 tons, hvilket er ca. 7.000 tons mere end det tilsvarende kvartal i 1960.

Den nye kran i mellemhallen er nu klar til at gå i drift, hvorefter kran 23 vil blive taget ned for at blive hoved- repareret og moderniseret.

Grovværket.

I grovværket har produktionen været normal og fejl ved maskineriet har ikke givet anledning til større driftsstop. Ef- ter montering af nye tætningsringe i rekuperatoren er blokovnens varme- evne igen normal.

Finværket.

Produktionen i finværket har, på trods af 14 dages sommerferie, været

Færdigjern t. Knipler ogemner t.

Blokværk ................ 31.771Grovværk ................ 9.246 223Finværk ................... 18.286Færdigjern ialt ......... 27.532

P r o d u k t i o n e n i 3. k v a r t a l :

P L AD E V Æ R K E TValseværksingeniør J. Skov.

Midt i november skal vi i v-8 have envalseudskiftning af alle 4 valser. Dettearbejde tager en lille uges tid, og ime-dens valses med den gamle trio-stol.Hundene på v-5's vestbedding bliverændret, så det derefter bliver betydeligthurtigere at vende dem om til valsningfra trio-stolen.

Arbejdet med stødovnen skriderfremad, og forhåbentlig så hurtigt, athullerne - og de er store - mod nordkan lukkes, inden vinterens komme.

Den 19. november begynder igen entre ugers ovnreparationsperiode i stål-værket, og da går holdet fra v-6 derop

som sædvanlig, men denne gang klaresdet uden mandskab fra grovplade-valseværket.

Indtil 1. oktober er valset 78.354 tgrovplader mod tilsvarende 88.061 t

Indtil 1. oktober er valset 78.354 tonsgrovplader mod tilsvarende 88.061 tonssidste år. Da årsproduktionen i 1960var 122.376 tons, skal vi altså valse ca.44.000 tons i de resterende 3 månederfor at opnå samme produktion som sid-ste år eller i gennemsnit 4.500-4.600 tonsblokke pr. uge. Mon det ikke vil kommetil at knibe?

I mellempladeværket er der indtil 1.oktober valset 5.055 tons plader mod til-svarende 5.880 tons i 1960.

30

støberens særlige speciale. Han kan støbe efter - d. v. s. fylde efter med smeltet metal og derved erstatte noget af svin- det, og han kan gøre godset større ved at sætte nogle store knaster - dødhove- der på, hvor størkningssvindet kan kon- centreres borte fra det egentlige gods.

Når det drejer sig om stål er forhol- dene (selvfølgelig) mere komplicerede. Stål er i virkeligheden langt mere sam- mensat i sin legering end de fleste fine materialer med sjældne navne. Når stå- let kommer fra ovnen, er det ikke nogen stabil legering, men har tendens til at ændre sin sammensætning. Årsagen hertil er resterne af det iltindhold, der har været brugt til under raffineringen at fjerne følgestofferne fra chargen.

Noget af denne ilt findes stadig i stå- let ved tapningen, og hvis der ikke gøres noget specielt for at fjerne den, vil den fortsætte raffineringen omend med for- mindsket hastighed og brænde kulstoffet til kulilte. En reaktion, der giver gas- udvikling, foregår altid mere dramatisk end en reaktion, der kun giver en fly- dende slagge som f. eks. bortbrændingen af mangan og silicium, men da reak- tionen i høj grad er temperaturafhængig, sætter den først for alvor ind i kokillen, således at stålet i skeen kan opføre sig normalt fredeligt.

Først i kokillen sker der derfor noget i form af en kraftig gasudvikling, et kog, der sætter stålet i kraftig cirku- lerende bevægelse. Stålets størkning fore- går udfra kokillevæggen, så som en følge af den pludselige afkøling mod den kolde væg sker den første størkning me- get hurtigt og giver en skal af stål med en finkornet og tæt struktur. Denne del af størkningen går så hurtigt for sig, at gasudviklingen næsten undertrykkes for så i de senere etaper at sætte ind med så meget desto større kraft.

Civilingeniør Caprani Winkel.

FTERHÅNDEN er de tre typer stål:helberoliget, halvberoliget og ube-

roliget omtalt nogle gange her i Staal-baandet. Allerede tidligere har der væretskrevet en hel artikel om emnet, men daen god gerning som bekendt ikke kangøres ofte nok, skal det tages op endnuengang. Selv om én eller anden måskeskulle erindre, hvad tidligere har væretskrevet, håber jeg trods alt, at en gen-opfriskning vil kunne forlyste nogle.

Spørgsmålet om beroligelse har nogetmed størkningen at gøre. De fleste me-taller følger ved størkningen enkleregler, og som sædvanligt får det blødestål lov til at være en af de væsentligsteundtagelser. Normalt udvider alle stof-fer sig ved smeltning og tilsvarendetrækker de sig sammen ved størkning.Denne sammentrækning bevirker, at enstøbeform, der er fyldt til randen medsmeltet metal, giver et emne med storehulrum i toppen - tænk blot på vorbarndoms støbninger i køkkenet. Ellertænk på, hvordan en blok is ser ud. Dener faktisk fremstillet på samme mådesom en blok stål. Størkningen foregår ibegge tilfælde ud fra en kokillevæg, ogden første sammentrækning kompen-seres ved efterfyldning af det flydendemateriale, der ligger højere oppe. På denmåde kan man få tæt gods i den neder-ste del af en blok, fordi tyngdekraftenher sørger for efterfyldning, medens denøverste del ikke har materiale nok ogderfor bliver fyldt med hulrum.

På denne måde størkner alle de tek-nisk anvendte metaller, og det gør detmeget vanskeligt at anvende dem støbti specielle faconer, uden at man må gribetil en række kunstgreb, som er metal-

31

Efter den første chokkøling aftager kokillens kølevirkning kraftigt, og gas- udviklingen bliver den dominerende faktor. I den nederste del af blokken er den mere beskeden, og derfor fanges en del af gasboblerne af de jernkrystaller, der vokser ind i det smeltede stål. Resul- tatet bliver langstrakte blærer vinkelret på overfladen - de såkaldte randblærer, der er særligt karakteristiske for denne ståltype - for der er vel næppe grund til længere at hemmeligholde, at beskri- velsen handler om det såkaldte ubero- ligede stål.

Medens randblærerne nederst i blok- ken i fred og ro kan vokse indefter, er forholdene helt anderledes højere oppe. Nær bunden er der et så højt tryk fra stålet i kokillen, at gasdannelsen ikke bliver særlig voldsom, men denne virk- ning aftager opefter. Ganske naturligt stiger mængden højere oppe, og da al gas skal op til kokillens overflade, bliver der i toppen tale om så kraftige gas- strømme, at blærerne ikke længere har mulighed for at hænge fast på den avancerende størkningsfront. Alt skylles væk, og stålet størkner helt tæt uden randblærer.

Denne størkningsmåde vedbliver så længe overfladen i kokillen er fri. Så længe kan gasudviklingen fortsætte, og strømmen af kulilte hjælper med til at holde alle urenheder væk fra blokkens overflade. Før eller senere vil topover- fladen imidlertid størkne som en følge af den kraftige afkøling oppefra eller fordi vi ligefrem lukker ved at sætte en støbejernsklods på.

Størkningen standser den opadstigende gasstrøm, og der dannes ikke flere randblærer. Blæredannelsen ophører, fordi trykket i det flydende stål stiger, nu gassen ikke længere kan undslippe, og derfor dannes der i en periode tæt blæ-

refrit stål. Denne tilstand kan imidlertidikke blive ved. Stålet har overskud afgas, og den gas må og skal det slippeaf med, hvorfor der i den sidste del afstørkningen spredt inde i blokken dan-nes en masse nærmest kugleformedeblærer.

En sådan blok vil på denne mådekomme til at bestå af en helt tæt yder-zone. Derefter kommer zonen med delangstrakte randblærer vinkelret påoverfladen, og her gør der sig det for-hold gældende, at disse blærer fortrinsvisfindes i den nederste del af blokken.Efter randblærerne følger endnu en tætzone, der ofte afsluttes med endnu enrække blærer. Denne gang er de kugle-formede og danner overgangen til ker-nen med spredte ligeledes kugleformedeblærer.

Et størkningsforløb som dette udmær-ker sig først og fremmest ved at giveen meget ren randzone. Gasdannelsenhar brændt kulstoffet væk, og randståletbliver derfor meget blødt, samtidig medat det er rent, fordi strømningerne harskyllet alle urenheder bort. Derimodkoncentreres både urenheder og ståletsnormale følgestoffer i kernen, og detuberoligede stål har derfor store analyse-forskelle inden for samme bloktværsnit.Det betyder til mange formål ikkestort, og den rene og gode overflade erofte en så væsentlig fordel, at man fin-der sig i denne ubehagelighed. Kun hvorder er tale om stål til komplicerede

Tværsnit af den øverste fjerdedelaf en 21" blok.32

Uberoliget stål med for høj iltningsgrad.

Korrekt uberoliget stål.

Uberoliget stål med for lav iltningsgrad.

Halv- beroliget stål.

Fuld- beroliget stål.

Et højt iltindhold vil give en meget kraftig gasudvikling, og selv i bunden af kokillen vil der være gas nok til at forhindre, at blærerne sætter sig fast på den avancerende størkningsfront. Oppe i toppen vil stålet koge vildt og voldsomt og slynges højt op i kokillen med det resultat, at stålet i begyndelsen stiger højere op end påfyldningshøjden for så senere at synke.

Det er det såkaldte støvleskaft, der ofte i midten af toppen har en svampet klump stål, idet den sidste størkning har givet et så højt gastryk, at noget stål er presset op gennem den tidligere størk- nede overflade.

Det overiltede stål giver altså en me- get tyk randzone helt fri for blærer, og der bliver analysemæssigt kolossal for- skel mellem randstål og kernestål, hvor kernestålet får alle urenheder koncen- treret i upraktisk høj grad. Blokken bli- ver også med den uheldige topform vanskelig at valse, og denne bloktype er derfor normalt uønsket.

Er iltindholdet modsat for lavt til at give det normale uberoligede stål, får størkningsforløbet ligeledes et helt andet forløb. Gasudviklingen bliver overalt i blokken for beskeden til at forhindre randblæredannelsen, og blærerne findes derfor fra top til bund. Det betyder i sig selv ikke noget særligt, hvis ikke der samtidig var en tendens til, at rand-

svejsearbejder, kan koncentrationerne i kernen give vanskeligheder, hvis man ikke bruger den helt rigtige elektrode. Så er der også det, at uberoliget stål, hvor der er fare for skørt brud, helst ikke bør anvendes, men erstattes af en af de andre ståltyper.

Til gengæld er det uberoligede stål særdeles velegnet til varmgalvaniserings- formål, idet zinken hæfter specielt godt på den rene overflade uden at give et for tykt lag, og zinken får af sig selv det flammede skær, der er så eftertrag- tet ved galvanisering.

Man skulle egentlig tro, at disse blæ- rer ville give vanskeligheder ved vals- ningen, men såfremt de ikke har haft forbindelse ud til overfladen, vil de valses 100 °/o sammen, og er bagefter meget vanskelige at finde selv på et po- leret og ætset tværsnit. Ligger blærerne derimod ud til overfladen, vil de iltes, og resultaterne bliver forbrændt stål med flækker og slaggefyldte partier. Såfremt blærerne valses korrekt sammen, bliver udbyttet af uberoligede blokke højt, fordi der ikke i toppen findes grove, slaggefyldte hulrum, der skal kasseres.

Der kan være afvigelser fra denne størkningsmetodik afhængigt af iltind- holdet i stålet. Da det er iltindholdet, der forårsager gasdannelsen, vil enten en for stor eller for lille mængde kunne få kolossal indflydelse på blokkenes blærer.

33

grænse er for lavt til at give den nød- vendige gasudvikling. Alle fjederstål og maskinstål er derfor fuldberoligede.

Man har selvsagt forsøgt at kombinere de to støbemetoder for i samme blok at opnå det uberoligede ståls gode valse- udbytte og pæne overflade og samtidig få det beroligede ståls særlige mekaniske egenskaber. I form af det halvberoligede stål er dette også lykkedes. Ved meget omhyggeligt at regulere iltindholdet i stålet, kan man sent i støbningen opnå en gasudvikling tilstrækkelig kraftig til at undertrykke størkningssvindet. Et så- dant halvberoliget stål er i toppen fyldt med mange små blærer, der i modsæt- ning til en pipe kan valses 100 °/o sam- men og derfor ikke betyder nogen ned- sætning af udbyttet.

At fremstille halvberoliget stål er selvsagt langt sværere end at støbe hel- eller uberoliget. Man kan sige, at begge disse typer på sin vis er et naturprodukt, medens det halvberoligede stål nærmest er et forfinet kunstprodukt. Ægte halv- beroliget stål er derfor en sjældenhed, som man først og fremmest møder i an- gelsaksiske lande i modsætning til Tysk- land, hvor man altid til de bedre kva- liteter har foretrukket det fuldberoli- gede stål.

Hvis man foretrækker at gå ind for det fuldberoligede stål, vil man ofte prøve at holde den øverste del af blok- ken flydende så længe som muligt, for at der fra dette område ligefrem kan komme en slags efterstøbning i gang. Det kan arrangeres med et såkaldt død- hoved på blokken, hvorved forstås, at det øverste område af kokillen indven- digt isoleres med ildfast materiale. Sam- tidig vil man selvfølgelig forsøge at be- skytte den frie overflade så meget som muligt mod varmetab (lunkerit!), og skal det hele gøres specielt godt, kan den

blærerne kommer til at ligge uhyggeligt tæt ud mod overfladen. Derved kan de iltes i blokovnen og bliver slaggefyldte, og færdigjernet kan kun få en ordentlig overflade, såfremt ovnen arbejder så iltende, at blærerne vaskes helt af, og det giver et stort glødeskalstab. Dertil kommer ydermere, at stålet så at sige ikke får lov til at »koge ordentligt ud« i tide. Gasudviklingen fortsætter længe og sætter ofte så sent ind, at stålet i den sidste periode af størkningen presses op op i kokillen og giver en svampet blom- kålstop, der ikke er meget værd ved valsningen.

Og så ikke mere om det uberoligede stål. Dets modstykke er det fuldberoli- gede stål, hvor man bevidst undertryk- ker enhver gasdannelse i kokillen, og derved undgår blæredannelse. Ilten fjernes ved en tilsætning af enten sili- cium eller aluminium, og stålet størk- ner så helt dødt ligesom de almindelige metaller med det for metallerne karak- teristiske størkningssvind i form af store tragtformede hulrum i toppen - pipen.

Denne ståltype har fremstillingsmæs- sigt mange uheldige sider. Hele pipe- partiet må kasseres, og under strøknin- gen savner man gasdannelsen til at skylle overfladen ren for slagge, så det fuldberoligede stål får derfor langt let- tere slaggeindeslutninger på bloksiden end det uberoligede stål. Det er endvidere mere homogent og tåler bedre slagpå- virkninger og dynamiske påvirkninger, hvorfor det ofte foretrækkes til svejste konstruktioner. Tillige har det også for- holdsvis højerer flydespænding end det uberoligede stål og kan derfor ofte ud- nyttes bedre i stålkonstruktioner.

Ved stål med højere kulstofindhold end ca. 0,2 % er fuldberoliget støbning forøvrigt den eneste mulige støbeform, idet iltindholdet over denne kulstof-

34

isolerende kappe indeholde et eller andet stof, der ved en passende reaktion lige- frem giver varme fra sig.

Ved denne proces kan man selvfølge- lig ikke komme udenom naturlovene. Stålets naturlige størkningssvind for- bliver uforandret, men man er i stand til at hæve pipeområdet, således at det meste samles meget højt oppe og derfor lettere kan skrottes ved renklipningen af emnerne.

Nu skal man ikke tro, at alt materiale i en stålblok er 100% ensartet, blot vi kommer ned under pipen. Pipen har i virkeligheden en svag tendens til at fort- sætte ikke som hulrum, men som et om- råde inde i midten af blokken, hvor der er lidt højere koncentration af uren- heder som f. eks. svovl. Denne svage koncentration er som regel ganske uskadelig og dokumenterer blot, at man står over for et normalt beroliget stål.

Lidt længere nede i blokken møder man endnu en mærkelig koncentrations- forskel eller segring, som den mere kor- rekt må kaldes. Nede i bunden af blok- ken er det som om størknede krystaller af rent jern, som tilfældigt er dannet rundt om i blokken, synker til bunds i en slags kegle, fordi faste jernkrystaller er tungere end det flydende jern. På et eller andet tidspunkt vil størkningen udgående fra kokillevæggen møde denne kegle, og i dette område, hvor restsmel- ten således er samlet, kan der fås et ret højt indhold af svovl. Set på det valsede tværsnit vil det vise sig som en ring, der ved et svovltryk kan virke mærkelig og uforståelig, fordi vi, hvad der er ret unormalt inde i midten, har det reneste materiale.

Når man diskuterer disse tre typer

stål kommer spørgsmålet altid: hvordan

kan man ud fra analysen afgøre, om et stål er hel-, halv- eller uberoliget?

At skille det uberoligede stål ud er ikke svært. Det udmærker sig jo ved ikke at indeholde silicium, og vil man yderligere være ekstra sikker, kan man også bestemme stålets indhold af alumi- nium, idet aluminium ligesom silicium er i stand til at binde den tilstedeværende ilt før udstøbningen. Det er forøvrigt således, at aluminium er langt kraftigere end silicium ved denne proces, og tal- mæssigt er det således, at er i givet til- fælde 0,20 % Si nødvendigt for at give er fuldberoliget stål, vil ca. 0,020 °/o aluminium kunne give den samme virkning.

Dermed er ikke sagt, at et stål skal have 0,20% Si eller 0,020% aluminium for at være fuldberoliget. Hvor den nedre grænse for beroliget ståls indhold af disse to stoffer ligger, ved ingen med sikkerhed. Dels afhænger denne grænse af mange andre stoffer i stålet, idet også andet end silicium og aluminium kan virke afiltende, og dels betyder det no- get, om man kun bruger et af dem eller dem begge i fælling. Et er imidlertid gi- vet: er de nævnte grænser overskredet, er stålet normalt fuldberoliget, men det er som bekendt vor egen erfaring, at man kan lave fuldberoliget stål med et indhold af silicium, der ligger lidt under 0,12 %, afhængig af hvor meget alu- minium der er tilsat.

Det halvberoligede stål ligger noget lavere og har normalt i hvert fald ret små aluminiumindhold helt nede om- kring nogle få tusindedele procent. Sili- cium ligger fra 0,03 til 0,06 %, og som allerede omtalt er analysegrænserne her skarpere, idet kun små afvigelser fra de korrekte værdier vil give blokke enten med pipe eller med overfladeskæl stam- mende fra randblærer. C. W .

35

Christian Nielsen, 65 år,31. januar, lager og eksp.

Laurits Andreasen, 65 år,26. december, reparation.

Yngved Stancke, 65 år,27. november, stålværk.

Henry Madsen, 50 år,19. december, stålværk.

Laurits Rasmussen. 50 år,17. november, pladeværk.

Karl Nielsen. 50 år,19. november, stålværk.

Alfted Rode, 60 år,21. januar, stålværk.

Martin Hansen. 50 år,16. december, pladeværk.

Johan Hansen, 50 år,4. februar, plads og havn.

Aksel Stendahl Johansen,50 år, 23. januar.

Einar Hill, 50 ar,15. januar, bygningsafd.

Karl Jensen, 65 år, 25. decbr., pladeværk.Alfred Jakobsen, 60 år, 8. nov., lager og eksp.Kresten Petersen, 60 år, 12. januar, el.afd.Henry Larsen, 60 år, 12. februar, reparation.Karl Mikkelsen, 50 år, 15. nov., stålværk.Evald Pedersen, 50 år, 28. nov., finværk.Niels Christensen, 50 år, 1. dec., stålværk.Harald Petersen, 50 år, 9. januar, stålværk.Jørgen Jørgensen, 50 år, 11. januar, stålværk.Harry Andersen, 50 år, 18. jan., hovedmagasin.Hans Kristen Nielsen,

50 år, 20. februar, rep.Ove Grave, 50 år,16. febr., plads og havn.

Fhv. portvagt Fr. Sørensen, »De Gamles Hjem«, Fr.værk, fylder 85 år d. 28. december.