Status på specialundervisningen

SIKON Odense 28. april 2009

Niels EgelundProfessor i specialpædagogik

Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen

Vigtige ændringer i nyere tid

• 1937 Kommunerne kunne oprette særundervisning

• 1958 Kommunerne skulle tilbyde særundervisning

• 1980 Særforsorgens udlægning• 1990 Enhedsbekendtgørelsen• 1994 Salamanca erklæringen• 2000 Takstændringen• 2007 Strukturreformen• 2009 PPR’s rolle

Det store spørgsmål

• Hvordan skal den specialpædagogiske indsats organiseres?– Så tæt ved det almene system, som muligt?– I et så specialiseret system, som muligt?

• Hvad ved vi om, hvad der virker bedst med hensyn til det faglige, det sociale – og livskvalitet?

• Det er professionalismen, der er afgørende, ikke organisationsformen.

Vi stræber mod:

• Lige muligheder for alle• Nærhedsprincippet• Mindste indgrebsprincippet• En så inkluderende indsats som muligt – de

store danske ideologer, Bank Mikkelsen, Hansen og Hansen

• - og en økonomisk optimal løsning• Indtil december 2006 var der 14 forskellige

strategier• Nu er der 98 forskellige strategier.

Hvordan står det til med inklusionen andre steder?

- andel elever i segregerede foranstaltninger

• Belgien (F) 4,0%• Belgien (FL) 4,9%• Tjekkiet 5,0%• Danmark* 1,5%• Estland 3,4%• Finland 3,7%• Tyskland 4,6%• Island 0,9%

• Italien <0,5%• Letland 3,6%• Litauen 1,1%• Holland 1,8%• Norge 0,5%• Polen 2,0%• Sverige 1,3%• UK 1,1%

Andel af elever i segregerede tilbud – specialklasser i DK

• 1970: 2,39%• 1972: 2,70%• 1977: 2,14%• 1982: 1,55%• 1987: 1,57%• 1992: 1,40%• 1997: 1,69%• 2000: 1,99%• 2002: 2,04%• 2005: 2,30%

Forklaringer på stigende andel af elever med AKT problemer

• Stigende kemisk forurening – også via medicin, vacciner mv.

• Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug

• Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge

• Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber• Større udskillelse i den fleksible skole• Mediers og IT’s indflydelse på børn• ”Curlingbørn”• Adopterede børn fra øst- og sydøstlande• Manglende forældrekompetence.

Oversidning i forskellige lande – 15-årige i 2000

• Frankrig 44%• Belgien (FR) 43%• Tyskland 36%• Holland 32%• Spanien 27%• Belgien (FL) 27%• Italien 18%• Tjekkiet 5%

Hvad er tendensen?

• Kommunernes økonomi er presset

• Fokus på specialundervisningens udgifter

• Decentralisering af ansvar til de enkelte skoler

• ”Borgfredsaftalen” ophører 2010 – og hvad sker der mon så?

• De første hjemtagelser fandt sted kort efter 2000.

Nysammenlagt Kommune 2009

260895-1217 454.500

100995-4720 323.350

091098-8560 210.750

070194-1985 895.000

180299-3588 277.700

210100-4541 196.450

280693-1285 375.500

180294-7546 245.800

Virkeligheden for lærerne

260895-1217 454.500 Asperger

100995-4720 323.350 ADHD

091098-8560 210.750 Tale

070194-1985 895.000 Socioemotionel

180299-3588 277.700 Udviklingshæm.

210100-4541 196.450 Dysleksi

280693-1285 375.500 Autisme

180294-7546 245.800 Hørehæmmet

Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

• ”Fra kommunens side har man simpelthen brugt specialklasserækkerne som en affaldsspand, bl.a. som en aftrædelsesordning for lærere. Når man ikke kunne mere, så kunne man komme her. Det kæmper vi med endnu” (lærer i specialklasserække)

• Her bruger man ikke specialundervisnings-timerne som skemakit eller til vikardækning. Sådan har det ikke altid været” (koordinerende specialundervisningslærer)

Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Lærere ser sjældent sig selv, undervisningen eller elevens relationer som en del af elevens vanskelighed” (ny skoleleder)

”Den mest effektive indsats er, når en elev tages ud og tilbydes noget særligt i støttecenteret” (faglærer)

”Eleven bliver måske ikke klogere af at komme ud, men får i hvert fald ro” (faglærer)

”PPR er nogle der holder til oppe på rådhuset” (ny skoleleder)

Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Det er skolens formelle holdning, at der skal arbejdes med en anerkendende kultur, men lærergruppen har ikke en fælles forståelse af dette” (ressourcelærer)

”Når vi får nye lærere, skal vi begynde med at sende dem på kursus – de aner ikke noget om specialpædagogik” (skoleleder)

”Vi har arbejdet med handleplaner for specialundervisningselever siden 2005 – eleverne? – de inddrages ikke” (støttecenterlærer)

Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Vi tror ikke ret meget på, at børn der i årevis bliver taget ud af klassen for at blive trænet med, får ret meget andet ud af det end tab af selvværd” (ressourcelærer)

”Specialgrupperne har deres eget lokale, der støder op til den almindelige klasse, de hedder begge 7a, det betyder meget for deres identitet” (faglærer)

”Elevplanerne er blevet er arbejdsredskab frem for bare et stykke papir. Det er rart at have fokuspunkter, så man ved, hvordan man skal målrette indsatsen” (ressourcelærer)

Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”I forhold til tidligere, hvor det jo tit var en radiatorlærer, der kom ind, betyder teamets udarbejdelse af elevplanerne, at der er en helt anden kvalitet i arbejdet” (skoleleder)

”Vi har stor glæde af sparring fra pædagogerne fra børnepsykiatrisk og fra specialskolen i forbindelse med de børn, vi har inkluderet. Vi kan ringe og få råd, eller de kan komme ud. Der er ikke en mur af formalia. Bare vi kunne bruge PPR på samme måde” (faglærer)

Sorte huller og lysende stjerner(fra Velfærdsprogrammet)

”Jeg kan godt sige dig, at det har været et gode for den her klasse at de har haft Sine, for de har lært at forholde sig til andre og tage de der specielle hensyn – de har oplevet at verden er mangfoldig ” (klasselærer)

”Der var en dreng som kom til klassen med det prædikat, at han var umulig, en dårlig kammerat og til tider ondskabsfuld overfor andre børn. Denne dreng opdagede hurtigt, at der blev taget særlige hensyn til Sine og han fulgte efter ved også at vise sig som en god kammerat overfor Sine. Han blev en af vores rigtig gode ressourcer i klassen, rent socialt, og det har han jo aldrig været før – men det er han nu ” (klasselæreren)

Det, der kræves for at opnå succesfuld inklusion

Det er muligt at opnå en høj grad af inklusion, men det kræver:

• Positive holdninger til forskelligheder• Fleksibel organisering af skoler/klasser/grupper• Teamsamarbejde• Elevsamarbejde – ’peer tutoring’• Viden om undervisningsdifferentiering og

specialpædagogik• Fornuftig ressourceallokering• Mulighed for støtte og supervision• Der vil imidlertid altid være en lille andel elever, for hvem

et specialiseret tilbud vil være pædagogisk og socialt optimalt

De nødvendige segregerede tilbud

• Omfatter 2 – 4% af en elevårgang• Har en specialisering i forhold til diagnostiske kategorier• Har et tværfagligt personale med specialiseret

efteruddannelse og lyst til at arbejde med børn med særlige behov

• Har et nationalt og internationalt professionelt netværk• Har en høj grad af synlighed i lokalområdet• Har tilstrækkelige fysiske faciliteter• Har en udadrettet konsultativ og uddannelsesmæssig

funktion over for almindelige skoler