1

Studieteknik Thisted Gymnasium & HF-Kursus

2

3

Indhold Klasserumskultur 5 Nye klassekammerater 5 Regler for god opførsel i klassen (med øvelse) 5 Arbejdsformer og aktivitet 6 Klasseundervisning 6 At være aktiv (med øvelser) 6 At være ansvarlig (med øvelse) 7 Mundtligt oplæg eller foredrag (med øvelser) 8 Den stille elev i klasseundervisningen (med øvelse) 9 Gruppearbejde 10 Det korte gruppearbejde 10 Det længere gruppearbejde 10 Planlægning og gennemførelse af hjemmearbejdet 12 Langsigtet planlægning 12 Planlægning af den daglige forberedelse 12 Faste rammer for tid og sted 13 Når der opstår problemer 13 At tage noter 15 Hvorfor skrive noter? 15 Traditionelle undervisningsnoter (med øvelser) 15 Mindmap (med øvelser) 16 Forberedelsesnoter (med øvelser) 17 Noternes organisering i mapper 18 Noter på computer 19 Læsemetoder 19 Skimming 20 Overblikslæsning 20 Hurtiglæsning 20 Nærlæsnig 21 Studielæsning 21 Træningsøvelser til at blive en hurtigere læser 21

At evaluere 22

4

Indledning På gymnasiet/HF er der fokus på det faglige, og der er naturligvis en masse nyt, der skal læres i de forskellige fag, men for at det skal blive overkommeligt at tilegne sig alt det nye, er det nødvendigt også at lære, hvordan man arbejder på en effektiv måde. Det kaldes studieteknik. Dette hæfte handler om, hvordan studieteknik og gode arbejdsvaner anvendes i praksis og viser forskellige metoder til at tilegne sig og fastholde den viden, man får i fagene. Det er vigtigt, at arbejde målrettet i starten, så metoderne kan blive grundigt indarbejdede og indgå som en naturlig del af det daglige arbejde, dvs. at dette hæfte skal inddrages i undervisningen. Gymnasiet og HF er studieforberedende uddannelser, og studietekniske metoder er, sammen med det faglige stof, nødvendige forudsætninger for at gennemføre en videregående uddannelse. Samtidig sparer studieteknik og gode arbejdsvaner tid i den daglige forberedelse, så der også er plads til at dyrke fritidsinteresser. Studievejlederne på Thisted Gymnasium og HF-Kursus

5

Klasserumskultur Hvorfor er nogle klasser rare og inspirerende at være i for både elever og lærere, mens andre ikke er? Hvorfor er det ofte sådan, at de klasser, der har det sjovt sammen, også er de klasser, der arbejder godt sammen? Det er der ikke et helt enkelt svar på, men det har noget at gøre med klasserumskultur, og dermed noget at gøre med at overholde nogle helt elementære regler for samvær i klassen. Nye klassekammerater Noget af det mest spændende ved at begynde på en ny skole er at møde de andre i klassen, men det kræver også meget energi at lære så mange nye mennesker at kende. Samtidig er det nødvendigt at markere sig i timerne og vise, hvem man er, og hvad man kan. Der er med andre ord rigtig meget på spil i den første tid for den enkelte, men hvis det skal blive en god klasse, må hver enkelt elev, oven i alt det andet, også være bevidst om, at hun/han har ansvar for, at alle hurtigt kommer til at føle sig trygge i klassen. Ingen bør føle, at ”de andre” er en slags fjender, der griner, når der fx ikke svares rigtigt på lærerens spørgsmål. I en god klasse er der masser af plads til at dumme sig og udvikle sig. Regler for god opførsel i klassen Den vigtigste forudsætning for, at den nye klasse bliver en god klasse, er således uden tvivl den enkeltes respekt og tolerance over for de andre i klassen, og denne respekt har ikke mindst noget at gøre med en seriøs holdning til skolearbejdet. Nogle klasser kan helt af sig selv skabe en god klasserumskultur, men for en sikkerheds skyld formulerer vi her de regler, som er god praksis på Thisted Gymnasium og HF-Kursus 1. Man kommer til tiden. 2. Man forbereder sig til timerne og orienterer læreren, hvis man ikke har læst 3. Man deltager aktivt i timerne 4. Man medbringer relevante bøger og andet materiale 5. Man markerer, hvis man ønsker at sige noget 6. Man forstyrrer ikke undervisningen med privatsnak 7. Man forlader ikke klassen uden at spørge om lov 8. Mobiltelefonen skal være slukket 9. Man spiser ikke i timerne 10. Man rydder op efter sig, inden man forlader klasselokalet Øvelse 1 I små grupper giver hver elev en karakteristik af klasserumskulturen i den gamle klasse i folkeskolen. Hvad var godt, hvad var dårligt? Diskutér om de ovenstående 120regler, der gælder for hele gymnasiet, skal suppleres af nogle, der skal gælde specielt for den nye klasse.

6

Arbejdsformer og aktivitet På gymnasiet og HF anvendes der en række forskellige arbejdsformer. De mest almindelige er klasseundervisning og gruppearbejde, men disse kan udformes på forskellig måde. Klasseundervisning kan fx være ”tavleundervisning”, pararbejde eller klassediskussion. Også gruppearbejde kan organiseres på flere forskellige måder, fx som projektarbejde. Til de forskellige arbejdsformer knytter der sig forskellige krav og forventninger til elevens indsats og rolle. Det er vigtigt at kende disse forskellige forventninger og krav for at kunne udnytte de forskellige arbejdsformer bedst muligt og få noget ud af timerne. Det er fælles for alle gymnasiets arbejdsformer, at de kun lykkes, hvis eleverne arbejder selvstændigt med lektier og opgaver, og er aktive i timerne. Den form for aktivitet, som kræves, er imidlertid tæt forbundet med den arbejdsform, der anvendes. Der er med andre ord forskellige måder at være aktiv på. Klasseundervisning

At være aktiv ”I gymnasiet skal man sige meget i timerne for at få gode karakterer”. Sådan lyder det ofte, når gymnasieelever skal forklare forskellen mellem folkeskolen og gymnasiet. Nogle hf-elever begrunder ligefrem deres valg af HF med, at der ikke er årskarakterer på HF, og at de derfor ikke behøver at sige noget i timerne. Denne opfattelse er forkert. Det er derimod rigtigt at sige, at der er krav om aktivitet, og det gælder både gymnasiet og HF, men aktivitet kan ikke reduceres til at betyde ”at sige meget i timerne”. Aktivitet er meget mere end det. Det betyder først og fremmest, at man er i gang med at lære, dvs. at tilegne sig viden og forholde sig til denne viden. Det er denne form for aktivitet, der prioriteres højt i gymnasiet, og den er sammensat af en række elementer, nemlig at: 1. forberede sig hjemmefra (se ”Planlægning og gennemførelse af hjemmearbejdet”) 2. have de relevante bøger og andet materiale med 3. stille spørgsmål til det i lektien, man ikke har forstået 4. tage notater (se ”At tage noter”) 5. markere, hvis tempoet i undervisningen er for højt, eller der er noget, man ikke har forstået 6. koncentrere sig om opgaveløsning i pararbejde eller individuelt arbejde 7. kunne lytte til læreren og de andre i klassen 8. kunne problematisere og kritisere på en konstruktiv måde 9. kunne evaluere sin egen indsats Øvelse 2 (små grupper) Skriv ned hvad du er bedst til af de ovenstående 9 former for aktivitet? (vælg 2) Hvad er du dårligst til? (vælg 1) Sammenlign svarene og uddyb over for hinanden, hvorfor I har svaret, som I har. (Øvelse 2 skal kombineres med øvelse 3)

7

Øvelse 3 (små grupper) Lærerens gennemgang af nyt stof eller foredrag/elevoplæg er en undervisningsform, som kræver en helt anden form for aktivitet hos eleven end klassediskussion gør. Den elev, der er god til at være aktiv, når læreren holder et foredrag eller gennemgår nyt stof, er ikke nødvendigvis god til at være aktiv, når klassen diskuterer. Og elever skal naturligvis have lov til at være forskellige, men at være aktiv betyder også, at man har vilje og mod til at udvikle den form for aktivitet hos sig selv, som er svagest.

1. Hvilke former for klasseundervisning, ud over dem der er omtalt i denne øvelse, har du selv været med til?

2. Hvilken form kan du bedst lide? – hvorfor? 3. Hvad lærer du ved den form for undervisning? 4. Sammenlig og diskutér jeres svar. 5. Studér de 9 elementer, der indgår i aktivitet under afsnittet ”At være aktiv” 6. Kombinér disse med de former for klasseundervisning, I kender. Hvad skal man for

eksempel være god til for at være aktiv i klassediskussionen? Hvad er relevant i forbindelse med pararbejde osv.?

7. Hvilke af de 9 former for aktivitet skal du selv blive bedre til? 8. Diskutér i klassen med læreren, hvad man kan gøre for at opøve de forskellige former for

aktivitet. At være ansvarlig Når man er aktiv på den rigtige måde, tager man ansvar for egen læring og spilder ikke tiden ved at stå af og lade læreren og ”de kloge” køre timen. I stedet for kræver man som ansvarlig elev at forstå, hvad der foregår i timerne. Forstå, hvad der står i bøgerne, forstå, hvad læreren siger og skriver på tavlen og forstå, hvad de andre i klassen siger. I klasseundervisningen er det at lære i høj grad en kollektiv proces, og timerne bliver først rigtig gode, når den enkelte elev føler sig ansvarlig for denne proces ved at deltage. Formålet med klasseundervisningen er ikke, at læreren med spørgsmål skal kontrollere, hvem der har læst, og hvem der ikke har. Derfor har den elev, der kun er aktiv for at vise, at han/hun har læst, ikke forstået det centrale i klasseundervisningen, som netop ikke kun er overhøring/kontrol, men en bestemt måde at lære på, hvor lærer og elever samarbejder om at komme så langt i forståelsen af stoffet som muligt. I denne proces er spørgsmål lige så vigtige som svar. Øvelse 4 Aftal sammen med en lærer, at der i alle timer i en bestemt uge skal være fokus på spørgsmål. Opgaven til lektien skal lyde på at stille spørgsmål til alt, som I ikke har forstået 100%, eller ønsker uddybet. I timerne skal der ligeledes fokuseres på spørgsmål, også når en af kammeraterne udtaler sig uklart. Diskutér når ugen er gået, hvad I har lært af øvelsen.

8

Mundtligt oplæg eller foredrag Til denne undervisningsform er der 2 roller: Oplægsholderens rolle og tilhørernes. Oplægsholderen: At kunne formidle fagligt stof, så det er værd at høre på, er en kunst, men det er en kunst, der kan læres. Og lærer man som elev nogle gode teknikker til mundtlig formidling, dvs. retoriske virkemidler, er det ikke kun en fordel, når opgaven lyder på at holde et oplæg for klassen, det er også en meget stor fordel i de fleste andre former for klasseundervisning, hvor den enkelte elev skal tage ordet, og alle de andre lytter og kigger. At kunne formidle mundtligt er ikke mindst en kompetence, som er helt central til eksamen. Med andre ord, det skal læres. Arbejdet vil normalt starte med bearbejdelse af stoffet og udarbejdelse af en disposition. De enkelte fag har forskellige metoder og normer for, hvordan det gøres, men måden, oplægget bliver præsenteret på rent fysisk (tale-og kropssprog) og med hvilke hjælpemidler (tavle, power-point…), er ikke afhængig af fag. Her virker de samme teknikker i alle fag. Nogle af disse teknikker er følgende:

• at virke engageret og velforberedt. Det er vigtigt at gøre sig sin position klar i forhold til tilhørerne. Man skal spille oplægsholderens rolle, og den rolle indebærer engagement og velforberedthed. Overholder man ikke spillereglerne for rollen, mislykkes oplægget. Man må aldrig opfatte de andre i klassen som en slags kontrollører eller censorer. Tværtimod skal man forestille sig, at de andre har hårdt brug for at få det at vide, man som oplægsholder har forberedt.

• at bruge talesprog og ikke læse op af manuskriptet • at tale højt og tydeligt og variere sin stemme • at have øjenkontakt med tilhørerne – ikke kun med læreren • at præsentere én tanke ad gangen og give eksempler, evt. læse op • at gentage vigtige pointer • at holde pauser, så tilhørerne kan stille spørgsmål • at anvende overhead/tavle/power-point/video til at fastholde fokus. Der skal

økonomiseres med punkterne på fx power-point, så siden ikke virker overlæsset og uoverskuelig.

Tilhørerne: Tilhørerne skal vise oplægsholderen (deres kammerat) samme respekt, som de viser læreren. Der skal lyttes, tages noter og stilles spørgsmål. Opmærksomhed og studieaktivitet er vigtige elementer i tilhørernes rolle, og overholdes rollens regler ikke, mislykkes oplægget.

9

Øvelse 5 Det er vigtigt at komme ret hurtigt i gang med at holde små lette oplæg. Og endnu vigtigere er det at fokusere på én eller få teknikker ad gangen.

a) Læreren vælger emne for oplæg b) Oplægsholderen skal fokusere på øjenkontakt med tilhørerne. Det kan evt. aftales, at det

er forbudt at se på læreren c) Tilhørerne skal tage notater

Bagefter evalueres oplægget, men kun b) og c) er genstand for evaluering. Dette er ikke en øvelse i notatteknik, og derfor skal c) kun evalueres ud fra hvilken virkning det har på oplægssituationen, at tilhørerne tager noter. Øvelse 6 Variér øvelse 5, idet I fokuserer på forskellige ting i hver øvelse og langsomt stiller større krav til oplægsholder og tilhørere. Øvelse 7 Hjælp hinanden med at udvikle flere tricks og teknikker, og skriv dem ned. Observér, hvilke virkemidler professionelle bruger, fx politikere eller lærere. Den stille elev i klasseundervisningen ”Jeg er ikke én, der siger så meget” eller ”Jeg kan bedst lide gruppearbejde, for så tør jeg sige noget”. Sådan beskriver en del elever sig selv, og som regel siger de det meget resignerende, som om de har affundet sig med det og ikke har i sinde at lave om på det. Det er godt for den stille elev, at al undervisning på gymnasiet og HF ikke er klasseundervisning, men det er ikke godt at affinde sig med rollen som ”den stille elev” i klasseundervisningen. Man kan sagtens være en flittig elev uden at sige noget i timerne, og man kan være god til mange af de former for aktivitet som er omtalt i afsnittet ”At være aktiv”, men sidder man stille for sig selv og er klog, kan det sammenlignes med at lave en meget fin opgave uden at aflevere den. Det er der ikke noget sjovt ved, og det lærer man slet ikke så meget ved som ved at deltage aktivt i timen og modtage ros og ris. I gymnasiet og HF er der krav om aktivitet, men selvom aktivitet er meget mere end blot at sige noget i timerne, kan man som elev ikke nøjes med at være god til alle de former for aktivitet, der ikke indebærer, at man skal række hånden op og deltage i undervisningen. Den elev, der er meget snakkende, kan heller ikke klare sig igennem udelukkende på denne aktivitet. Det hele skal med, for det er den samlede studieaktivitet, der gør en elev dygtig og resulterer i gode karakterer. Både årskarakterer og eksamenskarakterer. Til studentereksamen har årskaraktererne en væsentlig betydning for eksamensresultatet. En HF- eksamen består kun af eksamenskarakterer, men det er fælles for begge uddannelser, at studieaktivitet er helt afgørende for resultatet.

10

Den stille elev må derfor indse, at valget af en gymnasial uddannelse har den konsekvens, at det stille liv i klasseundervisningen er slut. Det at skifte skole kan imidlertid ofte være en hjælp til også at skifte rolle i klassen, så det er bare med at komme i gang. Øvelse 8 Beslut dig for, at du vil til at sige noget og række hånden op. Vælg en dag på skemaet, hvor du vil række hånden op én gang i hver time. Aftal med én i klassen, at hun/han skal holde øje med, at du overholder din plan. Næste uge kan du fx vælge ét fag ud og beslutte, at du skal markere 3 gange i hver time. Sørg for, at du altid har en aftale med en anden i klassen, som kontrollerer dig. Gruppearbejde I vil sandsynligvis jævnligt komme til at arbejde i grupper med personer, som I ikke kender så godt, eller måske synes er lidt spøjse. Derfor er det vigtigt, at man i studie- og senere arbejdssammenhænge forsøger at sætte sig ud over personlig sympati eller antipati, men arbejder i en mere professionel atmosfære. Er man rigtig gode venner, er det selvfølgelig det rareste, men ikke nødvendigvis det bedste. Det kan være svært at skulle kritisere eller kræve noget af sin bedste ven. Omvendt skal man indgå åbent og positivt i samarbejdet, og kunne give og modtage konstruktiv kritik. Seriøsitet må være en selvfølge, så man ikke spilder egen og andres tid. Det korte gruppearbejde I vil ofte blive sat til et kortere gruppearbejde i timerne. Nogle gange blot en halv eller en hel time, af og til lidt længere. For at få udbytte af dette, må den enkelte elev gøre sig klart, at alle har indflydelse på, om det lykkes. Man skal være velforberedt (lektien). Man skal straks gå i gang med opgaven, herunder i fællesskab finde ud af, hvad opgaven går ud på. Man skal vurdere den tid, der er til rådighed i forhold til de spørgsmål, man har fået. Man skal altså sikre sig, at man får talt om det hele. Man skal have en referent, og man skal finde ud af, hvordan og hvem, der skal fremlægge gruppens arbejde. Se desuden nyttige tips under næste afsnit. Det længere gruppearbejde Nedenstående er tænkt til længere gruppearbejder, men selv til det korte gruppearbejde kan nogle af punkterne styrke udbyttet. Roller eller arbejdsfunktioner i gruppearbejdet kan være nyttigt. Man kan f.eks. fordele følgende praktiske roller mellem sig (og bytte næste dag). Se skema nedenfor

• Der skal være én, som sørger for, at gruppen ikke spilder tiden. At man får lavet de ting, som blev aftalt, og at man holder tidsplanen.

• Der skal være én, som primært opsøger nyt stof og nye indfaldsvinkler til emnet. Én som er iderig og kreativ og som prøver at pifte liv i arbejdet.

11

• Der skal være en afslutter. Altså én som påtager sig ansvaret for, at gruppen får tingene gjort helt færdige, også det mere rutineprægede.

• Så kan der også være én, som sørger for, at det sociale i gruppen ikke helt forsømmes, og som er opmærksom på, om man taler ordentligt sammen, at alle bliver hørt, at stemningen fremmer arbejdsprocessen, og evt. sørger for, at der er én, der tager kage med til de sene timer på dagen.

Det er vigtigt at sige, at disse roller ikke betyder, at man selv skal gøre disse forskellige ting, men at man skubber på, så det bliver gjort. Følgende skema kan bruges til at få overblik over, hvordan man vil skiftes til at udføre forskellige funktioner i gruppearbejdet. Dato Holde tidsplan Nyt stof. Ideer Afslutter Arbejdsklima 3.sep. Tobias Silas Marie Jakob 5.sep. Jakob Tobias Silas Marie

7.sep. Marie Osv. Der kan naturligvis tilføjes yderligere funktioner, som ligeledes kan gå på skift blandt gruppens medlemmer. Følgende arbejdsmodel viser, hvordan arbejdet kan struktureres:

• Daglig briefing. En runde, hvor I fortæller hinanden, hvad I har lavet hjemme, og hvad I skal i gang med nu. Dette fanger evt. misforståelser, samt den ubehagelige situation ikke at vide, hvad man skal give sig til.

• Udførelse af dagens arbejdsopgaver, f.eks. diskussion af fælles læst tekst, læsning, notater osv.

• Opsamling på dagens arbejde, dvs. en slags konklusion, der noteres i en logbog. På denne måde kan alle være med, også selvom man har været væk en dag. Aftale om hvad der skal laves til næste gang. I skal altså give hinanden lektier for.

Om logbogen Skriv kort hvad I har lavet i dagens løb og hvilke aftaler, I har for morgendagen. I kan skrive på papir, men naturligvis også elektronisk. Lærerens rolle i gruppearbejdet Alt efter arbejdets art kan læreren have forskellige funktioner i forhold til gruppearbejdet. Det er som oftest læreren, der sætter arbejdet i gang. Nogle gange er læreren meget involveret i gruppernes diskussioner, andre gange knap så meget, og andre gange er han/hun mest praktisk hjælper med materialer, kopimaskine osv. Under alle omstændigheder vil læreren give feedback på gruppernes arbejde.

12

Planlægning og gennemførelse af hjemmearbejdet Planlægning både på længere sigt og i det daglige arbejde er en nødvendighed, når man går i gymnasiet og HF. Lærer man at udnytte tiden effektivt, opnår man på én gang et bedre fagligt resultat og at få mere fritid. Og fritiden kan nydes uden konstant dårlig samvittighed over alt det halvgjorte og ugjorte, som er resultatet af et planløst ineffektivt hjemmearbejde. Langsigtet planlægning Afleveringstidspunkter for de forskellige skriftlige opgaver og deadlines for andre meget tidskrævende gøremål, f.eks. læsning af en roman eller forberedelse af et oplæg for klassen, noteres i en kalender eller lignende. Her ud fra lægges en realistisk plan for, hvornår man så småt starter på de enkelte opgaver, og hvornår hovedvægten af arbejdet på dem lægges. Det er vigtigt at koordinere arbejdet, så man undgår, at det falder for meget i klumper. Ved større opgaver er det hensigtsmæssigt, at man i god tid gør sig nogle overvejelser (husk at skrive dem ned), så stoffet gradvist modnes, inden man for alvor går i gang med at løse opgaven. Og ved at være i god tid vil man have mulighed for evt. at hente inspiration og hjælp hos kammerater og lærere. Planlægning af den daglige forberedelse Inden man går i gang med forberedelsen, er det nødvendigt at bruge et antal minutter på at få overblik over, dels hvad man konkret skal nå i de enkelte fag til næste dag, dels hvad der evt. ligger af arbejde i forbindelse med den langsigtede planlægning. Råd til den konkrete planlægning:

• Læsningen er mest effektiv, hvis der er afveksling mellem sværhedsgraden af fagene og mellem typer af fag. I stedet for at læse to sprogfag eller fysik og matematik efter hinanden, vil det være mere hensigtsmæssigt at blande fagene, f.eks.: fransk – historie – matematik – engelsk.

• Et fag bør afsluttes, inden man begynder på det næste. • Pauser er vigtige både fysisk og psykisk, så afsæt pauser med jævne

mellemrum. Både for mange og for få pauser kan virke negativt på arbejdet. Pauser fungerer bedst, hvis man føler, at man har fortjent dem som en belønning efter at have holdt fast i sin tidsplan.

Det er en god ide, at både den langsigtede og den daglige planlægning skrives ned – det er mere forpligtende, en art kontrakt man har med sig selv. Og det virker tilfredsstillende at kunne strege et punkt i planen ud, når det er gennemført. Planer holder selvfølgelig ikke altid. Men jo mere erfaring man får med de enkelte fag og opgavetyper, des mere vil man være i stand til at lave realistiske tidsplaner. Det er dog altid fornuftigt ikke at lave alt for stramme planer, men sørge for lidt ”luft”, hvis noget varer længere end forudset.

13

Faste rammer for tid og sted Faste rammer for hvornår og hvor, man laver sit hjemmearbejde, gør hjemmearbejdet til en vane. Vaner har den fordel, at man, når de er indarbejdede, slipper for dagligt at bruge mentale ressourcer på at diskutere frem og tilbage med sig selv, hvordan tingene skal foregå. Hvornår? Det er afgørende, at man er nogenlunde oplagt, når man går i gang med hjemmearbejdet, så det kan blive så effektivt som muligt. Hvornår det er, veksler fra person til person. Nogen har behov for en længere pause, når de kommer hjem fra skole, nogen kan absolut ikke koncentrere sig om aftenen, nogen satser på at holde weekenden fri, andre på at lave mange lektier i den, etc. Hver enkelt må finde de bedst egnede tidspunkter. Man arbejder selvfølgelig ikke lige lang tid hver dag (lektiemængden varierer), og arbejdet ligger ikke nødvendigvis på samme tidspunkt (nogle dage har man måske erhvervsarbejde), men der skal indbygges nogle rutiner for den enkelte dag, som hjælper én i gang med arbejdet, og som holder én fast på det. Har man meget erhvervsarbejde og/eller mange fritidsaktiviteter kan det være svært at finde egnede tidspunkter til hjemmearbejdet. Det kan resultere i stress og utilfredshed med skolesituationen. Er det tilfældet, bør det føre til, at man overvejer at prioritere sine gøremål på en anden måde. Tal evt. med studievejlederen om det. Hvor? Man bør have en fast arbejdsplads som en del af det daglige ”arbejdsritual”. Er det et rart, indbydende sted uden for meget rod og med de nødvendige arbejdsredskaber inden for rækkevidde, er det lettere at overvinde en eventuel ulyst til at gå i gang med arbejdet. Det er endvidere vigtigt at være bevidst om en ordentlig arbejdsstilling og at sikre sig effektivt lys og regelmæssig udluftning. Det fysiske velbefindende er en forudsætning for at kunne arbejde koncentreret i længere tid. Når der opstår problemer De fleste elever oplever på et eller andet tidspunkt i skolearbejdet, at de ”kører fast” eller, at ”det hele virker uoverskueligt”. Der kan selvfølgelig være tale om alvorlige personlige problemer, som kræver professionel hjælp (skolen har en psykolog tilknyttet), men oftest er der tale om en midlertidig situation, som kan afhjælpes på forskellig måde. At gøre det uoverskuelige overskueligt Føler man, at man er overbebyrdet med krav, og at mængden af arbejde, man skal nå, virker skræmmende, gælder det om at gøre det uoverskuelige overskueligt. Det kan gøres ved at isolere de enkelte problemer og opgaver og skrive dem ned på en liste, så de ikke smelter sammen til et stort uformeligt ”uhyre”. Man må så prioritere: Hvad haster mest? - Hvilken rækkefølge er mest hensigtsmæssig? - Hvad kan vente til næste dag? - Er det evt. nødvendigt at søge udsættelse med en aflevering? – Hvor kan man søge hjælp til et bestemt

14

problem? – Skal man opgive sit erhvervsarbejde? Det kan være hensigtsmæssigt at starte med at løse en forholdsvis let opgave – så er der et hurtigt resultat, der kan markeres på listen over opgaver, hvilket forhåbentlig giver selvtillid og tilskynder til, at man får mod til at fortsætte. For meget forberedelse I nogle tilfælde bruger man faktisk for meget tid på at forberede sig i bestemte fag. Her står tidsforbruget ikke mål med udbyttet. Det kan ende med, at skolearbejdet sluger al ens tid. Det kan der være flere årsager til:

• Man forstår ikke at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt og hænger derfor fast i uvæsentlige detaljer. Den enkelte faglærer kan vejlede én her.

• Man benytter ikke en effektiv notatteknik og læsestrategi (se andetsteds i hæftet om disse).

• Ambitionsniveauet er for højt. Det gælder om at finde et realistisk ambitionsniveau i forhold til ens evner og den forberedelsestid, man med rimelighed har til rådighed. Det betyder, at man i nogle tilfælde må lade sig nøje med noget, man synes er ”halvdårligt”. Men husk, at eksamensbeviset består af mange karakterer, der skal lægges sammen, så enkelte dårlige karakterer får ikke større indflydelse på gennemsnittet.

Det bedste værn mod, at der opstår problemer i det daglige arbejde er, at man indøver nogle gode studievaner, og at man foretager en fornuftig prioritering i forholdet mellem skolearbejde og aktiviteter uden for skolen. Opstår problemerne alligevel, er man altid velkommen til at tale med en studievejleder.

15

At tage noter Hvorfor skrive noter? Noter er ikke blot en hjælp for hukommelsen. Når man tager noter, tvinges man til aktivt at bearbejde de informationer, man modtager. Noternes funktion kan let erfares, hvis man sammenligner udbyttet af to dage, hvor man henholdsvis

• udelukkende lytter i timerne uden at notere noget ned og hjemme blot læser lektierne hurtigt igennem

• tager noter i alle timer, repeterer dem hjemme og i forbindelse med lektielæsningen har en eller anden form for skriftlig aktivitet (understregninger, markering af steder man ikke forstår i teksten, svar på spørgeark, resuméer).

Også til eksamen kan noter være en uvurderlig hjælp, når man repeterer, og når man sidder i forberedelsesrummet. Traditionelle undervisningsnoter Man kan tage noter på flere forskellige måder. Typen af noter, man skriver, afhænger af situationen og formålet. I forbindelse med almindelig klasseundervisning kan man i mange fag benytte følgende metode: Sidetal (af større sammenhæng)

EMNE FAG DATO

OVERSKRIFTER NØGLEORD (Indføres ofte først efter at de enkelte noteafsnit er færdigskrevet)

NOTATER

• Brug indrykning, forskellig skriftstørrelse og

skrifttype • ”Notesprog”, eget system af pile, symboler og

forkortelser

FODNOTER OG KOMMENTARER

Fag, dato, emne og sidetal sikrer, at man let kan navigere rundt i noterne. Der skal være luft på papiret, så man evt. senere kan lave tilføjelser. Man skal kun skrive på den ene side. Det letter noternes overskuelighed, hvis man benytter indrykninger, forskellig skriftstørrelse, indramning af afsnit etc. til at angive forskellige typer tekst. Venstre kolonne med overskrifter og nøgleord er en slags noter til noterne, som sikrer, at man meget hurtigt kan overskue noternes indhold og finde de detaljer, man har brug for i en bestemt sammenhæng. Ofte vil man først være i stand til at skrive overskrifter og nøgleord, når man har færdiggjort et noteafsnit i højre spalte. Nederst på siden kan man anbringe egne kommentarer, spørgsmål og tilføjelser. Noterne behøver ikke at være grammatisk korrekte. De kan være i korte sætninger med unødvendige ord udeladt, og man kan lave sit private system af pile, symboler og forkortelser. Noterne skal kun læses af én selv, men der går måske 2 år indtil eksamen, så de må ikke være mere kortfattede, end at man vil kunne få glæde af dem under eksamenslæsningen.

16

Lærere har meget forskellig tavlekultur, nogen skriver meget, andre næsten ingenting på tavlen. Det vil sjældent være tilstrækkeligt blot at notere, hvad læreren eller andre elever skriver på tavlen, men på den anden side er det ikke meningen, at man skal skrive alt ned, som siges i en time. Noter skal indeholde de væsentligste hovedpunkter, så kunsten er at sortere, mens der tales. Det kræver træning og stor koncentration, men jo bedre man på forhånd har sat sig ind i det stof, der gennemgås, des lettere er det at skille væsentligt fra uvæsentligt. Hvis undervisningsnoter skal fungere optimalt, bør man læse dem igennem i forbindelse med forberedelsen til den næste time. Øvelse 9 Det forudsættes, at alle er bekendt med principperne for at tage traditionelle noter, som det er beskrevet i dette afsnit.

• 1. time afvikles som en almindelig undervisningstime, der egner sig til, at alle elever tager traditionelle noter.

• 2. time indledes med, at hver elev kritisk gennemgår sine noter og registrerer, hvor noterne er vellykkede, og hvor de har svagheder. Overvejelserne relateres til dette afsnit om traditionelle undervisningsnoter.

Herefter sætter eleverne sig sammen to og to. De gennemgår deres noter og deres selvkritik for hinanden og diskuterer, hvordan erfaringerne kan bruges til fremover at skrive bedre noter. Øvelse 10 Én eller flere elevers noter til en time gennemgås af læreren og diskuteres i klassen.

Mindmap (se illustration s. 17) Mindmap er mere orienteret mod helheder og det visuelle end de ovenfor omtalte traditionelle undervisningsnoter, som skrives i et logisk fremadskridende forløb. Man kan med fordel benytte mindmap, når man skal tage noter til en brainstorming i forbindelse en individuel opgave eller til en fælles projektopgave. Emnet skrives i midten, og ideerne vokser ud som arme med underemner, der igen afføder nye underemner. Man kan så udvælge de mest produktive grene og arbejde videre med dem i sin opgave. Mindmap kan også benyttes som alternativ til traditionelle noter til bøger og artikler, eller traditionelle noter kan omarbejdes til mindmap (eller omvendt). Mindmappen nedenfor kan give en fornemmelse af resultatet af den brainstorming, som har ligget forud for nedskriften af dette hæftes afsnit om noter. Men det illustrerer også, hvordan man kunne skrive noter til afsnittet.

17

Øvelse 11 Mindmap er oplagt at benytte i enhver sammenhæng, hvor man har behov for at strukturere en brainstorming. For at højne bevidstheden om processen deles klassen i et antal hold, der laver brainstorming på det samme emne og efterfølgende gennemgår både processen og resultatet for hinanden. Eksempel på mindmap

Øvelse 12 Klassen deles i et antal grupper, der alle får udleveret den samme tekst. Den ene halvdel af grupperne skriver traditionelle noter til teksten, den anden halvdel laver en mindmap over den. Grupper, der har lavet hver sin opgave, mødes derefter to og to og fremlægger deres resultat for hinanden. Man diskuterer fordele og ulemper ved de to typer noter. Forløbet afsluttes med en fælles opsamling.

Forberedelsesnoter Forudsætningen for at få noget ud af timerne og at kunne bidrage konstruktivt til dem er, at man har forberedt sig hensigtsmæssigt hjemmefra. Måden man læser på skal være afpasset efter teksttypen og formålet med at læse teksten (se afsnittet om læsemetoder). En hurtig gennemlæsning af et stof vil ofte ikke være tilstrækkelig forberedelse til en time. En eller anden form for skriftlighed i forbindelse med læsningen kan hjælpe til en mere aktiv og koncentreret tilegnelse af stoffet.

18

I mange tilfælde har læreren givet spørgsmål til en tekst eller retningslinjer for, hvad man specielt skal hæfte sig ved i den. Her giver det sig selv, at man kort skriver sine svar eller iagttagelser ned. Hvis ikke det er tilfældet, er det vigtigt, at man noterer sig steder i teksten, man ikke forstår. I den følgende time, kan man så formulere det uklare eller uforståelige som spørgsmål til lærer og klasse. At formulere spørgsmål eller udtrykke undren kan i mange tilfælde være et ligeså konstruktivt bidrag til undervisningen som at give svar på lærerens spørgsmål. I tekster, hvor man skal overskue og tilegne sig et forløb med mange informationer, kan man benytte samme type noteark, som man benytter til at tage traditionelle undervisningsnoter, eller man kan udforme mindmap-lignende figurer (se ovenfor). Begge dele er dog tidskrævende. Er teksten en kopi, kan man med blyant eller understregningstusch markere vigtige passager, ord og begreber i teksten og/eller man kan skrive overskrifter og nøgleord i marginen. Det er vigtigt, at man begrænser sig og gør sig klart, hvad der er væsentligt – ellers ender man med en ubrugelig ”malebog”. I bøger lånt af skolen må man ikke skrive noter (man har erstatningspligt hvis man ødelægger bøgerne). I stedet kan man benytte selvklæbende sedler, som indsættes i bøgerne relevante steder. Den, der er grundigt forberedt hjemmefra, kan deltage konstruktivt i timerne og dermed påvirke sine årskarakterer, som spiller en væsentlig rolle på eksamensbeviset, i positiv retning. Øvelse 13 Som forberedelse til en dobbelttime skal eleverne læse en tekst udleveret i fotokopi, der egner sig til, at alle har bearbejdet den med understregninger og marginnoter. Den 1. time forløber som en almindelig undervisningstime. I 2. time sætter eleverne sig sammen to og to for at diskutere udformningen af deres noter i fotokopien, og i hvor høj grad de har været anvendelige i timen. Timen afsluttes med en fælles opsamling af erfaringerne. Øvelse 14 Én eller flere elevers understregninger og marginnoter til en tekst gennemgås af læreren og diskuteres i klassen. Noternes organisering i mapper Det er mest hensigtsmæssigt, at noterne opbevares i ringbind, så man kan fjerne og tilføje ark (inklusive udleverede spørgsmålsark, oversigter m.v.) og flytte rundt på arkene. Fagene skal være tydeligt adskilte med faneblade, hvis der er noter til flere fag i en mappe. Undervisningsnoter og forberedelsesnoter placeres, så man let kan koordinere og sammenligne dem. Når man er færdig med et emne og ikke umiddelbart har brug for noterne mere, bør de flyttes over i arkivmapper, som man har stående hjemme.

19

Noter på computer Mange elever skriver noter på en computer både på skolen og hjemme. Ofte er det i forbindelse med adgang til internettet, hvor man lynhurtigt kan hente oplysninger, der kan føjes til noterne. Mange af de råd, der i dette hæfte gælder traditionelle håndskrevne noter, kan relativt let overføres til en computersammenhæng. Hvert dokument påføres de nødvendige oplysninger som dato, emne og fag. Dokumenterne arkiveres i et systematisk og overskueligt mappesystem (fag, emner, underemner), så man let finder tilbage til de noter, man har brug for både i det daglige arbejde og i forbindelse med eksamen. Man bør udnytte mulighederne for på en computer meget let at markere noteteksten på forskellig måde, flytte rundt på dem og føje ny tekst til. Evt. kan man arbejde med to kolonner som på det traditionelle noteark. I efterbearbejdningen af noterne kan man arbejde med links mellem forskellige dele af et dokument og mellem forskellige dokumenter. Faren ved de mange muligheder er, at man overlæsser sine noter med informationer, og at noterne ikke bliver et personligt bearbejdet stof, men blot en samling af links og kopierede tekster og billeder. De fleste kan sikkert uden større problemer finde ud af at skrive noter i et almindeligt skriveprogram. Der findes dog også computerprogrammer specielt beregnet til at organisere noter, f.eks. Microsofts OneNote. Bruger man computeren til notetagning i en traditionel undervisningssituation med dialog mellem lærer og elever, skal man være opmærksom på, at man ikke fortaber sig i computerens mange muligheder og forsvinder bag skærmen. Dialogen er her i centrum, computeren blot et sekundært hjælpemiddel.

Læsemetoder Det er vigtigt, at man som gymnasie- og HF-elev opnår en vis læsefærdighed for ikke at bruge for meget tid på lektierne og for at kunne læse med tilstrækkeligt udbytte. Opdager man, at man har læseproblemer, er der hjælp at hente hos skolens læsepædagog Rita Maj Johansen. Kontakt din dansklærer eller studievejlederen, så vil han/hun formidle kontakten til Rita. Man kan beskrive yderpunkter mellem forskellige læsere i følgende to kategorier: De passive læsere vil læse hele teksten med nogenlunde samme hastighed og på samme måde. Læsningen er uden definerede læseformål, og læseren tænker ikke over teksten, hverken før, under eller efter læsningen. De passive læsere er ofte langsomme læsere. De har ofte svært ved at koncentrere sig og taber tråden. De støder ofte på ord, de ikke kender og har svært ved at forstå og anvende det læste. De bruger forholdsvis meget tid på - og får dårligt udbytte af - læsningen.

20

De avancerede læsere er bevidste om læseformål og indretter hastighed og grundighed efter teksten. De anvender nedenstående metoder efter behov. Læsemetoderne er nævnt efter læsehastighed, således at skimming er den hurtigste form. Skimming En form for turbolæsning, hvor øjnene fejer ned over siden uden at læse alle ord, men kun udvalgte dele af teksten for at finde særlige oplysninger. Ved at skimme kan man få et overordnet indtryk af tekstens indhold. Man kan kigge efter lange ord, overskrifter eller andet, som skiller sig ud typografisk. Man kan skimme på flere måder, dvs. man kan lade øjnene glide ned over siden på forskellige måder (se illustration) afhængig af tekstlayout, og hvad der falder en naturligst. Lodret skimming bruges mest til tekster i spalter. Slangeskimming foregår ved, at man lader øjnene glide i en slangebevægelse ned over siden. Anvendes ofte ved smalle tekstblokke, der dog er for brede til at kunne kaldes spalter. Diagonalskimming foregår ved, at øjnene glider ned over siden fra venstre mod højre. Velegnet til tekster med brede spalter. Linieskimming er en metode, hvor man læser de første og sidste linier i hvert afsnit og skimmer resten med en af de øvrige skimmeteknikker. God til svære informationstætte tekster. Overblikslæsning Er også en form for skimming, der anvendes til hurtigt at orientere sig i store stofmængder, hvor man søger nøgleord og begreber for at skabe sig et første overblik over tekstens indhold. Man kigger på indholdsfortegnelse, overskrifter, konklusioner, billeder og grafer og danner sig et overblik over tekstens opbygning og anvendelighed. Hurtiglæsning Anvendelig når man hurtigt skal sætte sig ind i et emne, og meget anvendelig når gammelt stof skal samles op, eller når man skal planlægge en strategi for en grundigere bearbejdelse af et givent læsestof. Alt i teksten læses. Det er altså ikke en skimmemetode.

SlangeskimmingLodret skimming Diagonalskimming Linieskimming

21

Nærlæsning Grundig læsning, hvor man tænker over det læste og anvender en eller flere forståelsesstrategier til at komme i dybden med det væsentlige (formulerer læseformål, markerer det væsentlige, mindmap, noter under læsningen, spørgsmål til teksten, undersøger ord og begreber, som man ikke forstår). Studielæsning En læseteknik, der kombinerer overblikslæsning med den mere intensive nærlæsning.

Træningsøvelser til at blive en hurtigere læser Ved at læse meget i fritiden (helst dagligt) opøves læsefærdigheden, især hvis man tør læse hurtigt og ikke springer tilbage i teksten. Nedenfor står forskellige øvelser, som man kan prøve for at blive en bedre og hurtigere læser. Det er vigtigt, at man prøver flere gange med hver øvelse. Man kan evt. i samråd med læreren lave en træningsplan for omfanget af øvelserne. Øvelse 15. Hurtiglæsning Man læser det hele, alle ord og sætninger i teksten uden at stoppe op og i så højt et tempo som muligt. Hurtiglæsning er en nødvendig forudsætning for at udvikle en fleksibel læsning. Er brugbar ved mange forskellige læseformål, hvor grundig og omhyggelig læsning er unødvendigt. Er god for læsere, der har vænnet sig til at læse alt lige hurtigt. Øvelse 16. Fartkort Fartkort er et stykke hvidt papir, som man skubber ned over den tekst man læser. Fartkortet skal ligge lige over den linie, man læser, så man forhindres i at lave regressioner (at øjnene springer tilbage til den linie, man lige har læst). Man kan evt. læse nogle af lektierne med fartkort. Øvelse 17. Spurtelæsning Spurtelæsning er en metode, hvor man flytter øjnene ekstremt hurtigt. Man skal presse læsehastigheden 20–50 % i forhold til hurtiglæsning. Man skal kunne forstå det meste, men selvfølgelig vil man også overse en del. Det er OK, for det er netop en øvelse i at lære at læse hurtigere. Læs ikke mere end ca. 5 min. ad gangen på denne måde, da det er ret anstrengende. Spurtelæsning er ikke for meget langsomme læsere og ordblinde. For dem er det bedre at læse meget og tit i spændende og lette tekster. Det vil nemlig også øge læsehastigheden for dem. Øvelse 18. Intervallæsning Man kan med fordel prøve at læse i intervaller af op til 5 min. med skift mellem spurtelæsning og hurtiglæsning. I spurtelæsningen presser man sig selv til det yderste. Noter evt. i en logbog, hvor mange sider du når, og se om ikke din hastighed øges.

22

Øvelse 19. Langkøring Langkøring er en form for udholdenhedstræning, hvor man læser i højt tempo uafbrudt i en periode på mindst én time. Vælg et rart sted at sidde og vælg en roman, du selv ville kunne finde på at læse. Du får med denne metode et ganske godt indblik i, hvor langt du egentlig kan nå, f.eks. hvis du skulle læse en roman på en weekend. Man bliver også bedre til at variere hastigheden, så noget stof evt. kunne læses meget hurtigt. Derved kan man bedre indrette læseopgaven efter den tid, man har til rådighed.

At evaluere Det er vigtigt selv at kunne evaluere sin arbejdsindsats og sit faglige niveau i de forskellige fag. Hvis noget ikke går, som det burde, er der ingen grund til at vente med at gøre noget ved tingene, til læreren giver dårlige karakterer. Stop op og begynd at reflektere over, hvor der kan sættes ind. Alle afsnit i ”Studieteknik” indeholder råd til, hvordan man bliver en dygtig og selvstændig gymnasieelev/hf-elev, men de forskellige afsnit kan også bruges som en slags check-liste, når det drejer sig om at lokalisere det, som ikke fungerer, som det skal. Det kan være alt fra klasserumskultur til notatteknik, men situationen ændrer sig kun, hvis den enkelte elev tager sagen i egen hånd og målretter sin arbejdsindsats. Evaluering bruges også i andre sammenhænge, fx kan læreren evaluere den enkelte elevs arbejde eller eleverne evaluere undervisningen, og det findes der mange forskellige måder at gøre på. Løbende evalueringer er med til at sikre den enkelte elevs faglige udvikling og er en naturlig del af samarbejdet mellem lærer og elever.

23

24