BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

NUMMER 14 | ÅRGANG 11 | 11. DECEMBER 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Side 2

Mere OSCE takLEDER

Lad os slå det fast med det samme.For da jeg startede på medicinstudiet her på fakultetet, var jeg lidt forundret over, at man efter seks år med næsen i bøgerne skulle til en afsluttende OSCE-eksamen.Godt nok er global sundhed en varm kartoffel lige for tiden. Men alligevel. Jeg havde lidt svært ved at se, hvorfor man ved embedseksamenen skulle stå til regnskab for en international

sikkerhedspolitisk organisation og ikke for det, der stod i de medicinske lærebøger.

Siden – eller faktisk ret hurtigt – blev jeg dog en del klogere.På medicinstudiet står OSCE for Objective Structured Clinical Examination og ikke som i resten af verden for The Organisation for Security and Co-operation in Europe – eller på dansk: Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.Så meget for slang. Alligevel må jeg indrømme, at jeg efterhånden er blevet præsenteret for så meget PT, BT, st.c og rgt, at jeg har svært ved at holde stand imod alle forkortelserne.Så når jeg kræver mere OSCE på medicinstudiet, handler det ikke om, at de studerende skal lære mere om international sikkerhedspolitik. Derimod handler det om, at der skal være flere eksamener, som den der afslutter hele studietiden.

For en OSCE-eksamen tester bredt. Både med hensyn til faglighed og kommunikation. Samtidig tvinger eksamensformen de studerende til allerede i studietiden at forholde sig til lægerolle samt finde ud af, hvordan de selv vil udfylde den. Derudover lægger OSCE-eksamensformen også op til, at de studerende kan lære noget i løbet af selve eksamenen. Et ædelt motiv, der betyder, at eksamenen ikke bare bliver en test, men en integreret del af undervisningen.Alt i alt er OSCE-eksamenen med til at klæde de studerende godt på til livet uden for universitetets trygge rammer. Og det er vel formålet med uddannelsen.

Samtidig vil flere OSCE-eksamener i løbet af studietiden også tage lidt af frygten for embedseksamenen.Allerede kort efter studiestarten begynder miljøet omkring de medicinstuderende at emme af rygter

og myter om den afsluttende eksamen, hvor der kan spørges til alt, og hvor man skal kunne lige så meget som en færdig læge. Det sidste er nok egentlig meget berettiget, da man jo efter embedseksamenen er læge med alle de tilhørende privilegier og det medfølgende ansvar.

Men som sagt ser mange frem mod den afsluttende OSCE-eksamen med frygt i sindet – hos nogle er følelsen måske ærefrygt – men for mange er det bare ren og skær frygt.Og frygten er forståelig. Jeg kan i hvert fald sagtens sætte mig ind i den. For jeg har selv prøvet det – eller i hvert fald noget der ligner.For selv om det på ingen måde er en værdig sammenligning, var jeg i sommer til OSCE-eksamen i basale færdigheder på bachelordelen af medicinstudiet. Jeg havde intet forhold til eksamensformen og var klar på det værste. Og jeg var angst.Så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan det er at gå på 12. semester.

Heldigvis for mig har jeg allerede tidligt prøvet en OSCE-eksamen, så gassen er ligesom gået lidt af ballonen. Det er derfor, der skal flere ind i løbet af studiet end nu, hvor mange medicinstuderende kun har en enkelt OSCE-eksamen på mor/barn-blokken og så ellers en masse multiple choice-eksamener at støtte sig til, når det virkelig gælder.

Og der er da rigeligt af steder, hvor OSCE-eksamenen kan bruges. Se bare på kiropraktoruddannelsen, hvor der løbende er OSCE-eksamener.Selv på bachelordelen har eksamensformen sine muligheder. John Chemnitz havde for eksempel tænkt sig en OSCE-lignende eksamen med stande på det modul på bachelordelen, hvor man lærer om bevægeapparatet. Men da der er for mange studerende på hvert semester, kan det ikke lade sig gøre.

Jeg ved ikke, om det er fordi, der ikke er præparater eller lokaler nok. Men det er da underligt, at det er fakultetets grådighed efter at lukke så mange studerende som muligt ind på studiet, der afgør, hvilken form for eksamen, de studerende skal udsættes for.Man kunne lige så godt have den modsatte holdning. At eksamenen og undervisningen skulle være den bedste, og så måtte man tage så mange studerende ind, som det nu kunne lade sig gøre. Det kunne være med til at profilere fakultetet som det med det bedste medicinstudie i landet.

Marius KløvgaardChefredaktør

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forside-foto: Marius Kløvgaard

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddele-lser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfor-drer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundog-hed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregis-teret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 3

ArtiklerBaggrund: Hjælp, jeg ska til OSCE-eksamen ............................................................... Side 4-9

Baggrund: WCCS - Verdenskongres for kiropraktorstuderende i New Zealand.......... Side 10

Reportage: Grænseoverskridende akutte behov.......................................................... Side 12

Reportage Du burde købe dig en tyrolerhat.................................................................. Side 13-14

Reportage: Sundhedsfremme i Bolivia med IMCC........................... ............................ Side 15-16

Boganmeldelser: Nye bøger til kittellommen.................................................................. Side 16-17

Klumme: Cirkelines verden................................................................................................. Side 19

Anmeldelser......................................................................................................................... Side 20-21

Reportage: Kadavere, kammerater og kolde øl............................................................. Side 22

Filmanmeldelse: Luftkastellet der blev sprængt.............................................................. Side 35

Mathabs top 10.................................................................................................................... Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation .............................................................................. Side 23-29

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!................................................................. Side 30

InfoDen sjove kalender ............................................................................................................. Side 31

Andre medier skriver ........................................................................................................... Side 32-33

Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Side 33

Sund & Hed-kalenderen ..................................................................................................... Side 34

SUND & HED EFTERÅR 2009 Deadline Udkommer

11. december 28. december

INDHOLD

Side 4

Hjælp, jeg skal til OSCE-eksamen

Gode råd til 12.-semesters-studerende, der står over for den afsluttende test på medicinstudiet på SDU.

BAGGRUND

Anne Marie JelsigCand.med., tidl. chefredaktør, Sund & Hed

Fotos: JupiterImages og Steen Høyer

Det er altid sjovest bagefter. Festerne, højtidelighederne, den lettede stemning blandt semesterfrænderne, og ikke mindst ferien – den lange ferie. Den 27. juni 2009 fik jeg overrakt mit cand.med.-eksamenbevis af dekan Ole Skøtt og efter aflæggelse af det klassiske løfte, kunne jeg kalde mig selv læge. Jeg havde overlevet ugekurserne på 12. semester og ikke mindst den store OSCE-eksamen, der for mig markerede afslutningen på fem et halvt års medicinstudium og åbnede døren til en hel ny verden af ansvar og udfordringer.

Mystik og rygterNu skriver vi allerede december 2009 ,og jeg kan se tilbage på meget slid og slæb i løbet af foråret. Det var hårdt at se dagene blive lysere og træerne grønnere med næsen begravet i Medicinsk Kompendium eller andet fagligt guf. Kardiologien, reumatologien og ortopædkirurgien var virkelig

langt væk. Men set i bakspejlet var det egentligt ikke de faglige opgaver, der var den største stressfaktor. Derimod var det den mystik og de mange rygter, der viklede sig rundt om de tre dage i juni, hvor

eksamenerne stod på. OSCE-eksamen er – når man når 12. semester – en eksamensform, der kun er afprøvet én gang til eksamenen på mor/barn-blokken. Så hvordan foregår OSCE-eksamen egentlig? Hvor lang tid varer det? Hvor mange mundtlige stande? Hvordan bliver der givet

karakterer?De mange spørgsmål svævede dengang for mig frit i luften, og gør det sikkert stadigt for mange.Indspark og råd

For at komme en del af spørgsmålene til livs

kommer Sund & Hed her med en række indspark og et par gode råd

til nuværende og k o m m e n d e

studerende på 12. semester. Nedfældet på en af de lange nattevagter, som nu præger mit basislægeliv, og hvor jeg alligevel ikke kan finde ro, har jeg forsøgt at finde frem til de aspekter af OSCE-eksamenen, der for mig udgjorde de største usikkerhedsmomenter.

De mange råd1: PensumDen største faglige frustration ved OSCE-eksamen er uden tvivl, at pensum ikke har nogle begrænsninger. Jeg erindrer meget klart, at Jørgen Lange, en af vores retsmedicinske undervisere, til en opsummeringsforelæsning sagde:»Ja, nu kan vi jo stille spørgsmål i alt det, vi har gennemgået – og så kan vi også stille spørgsmål i alt det, vi ikke har gennemgået, for vi har ikke noget pensum.«Med tre uger til den første eksamensdag bredte der sig et dybt suk gennem alle i auditoriet, for vi havde nok om ørerne, og hvis vi også skulle til at terpe retsmedicin-bogen…

Side 5

BAGGRUND

...Fortsættes side 6...

Råd: Opgiv på forhånd at gå helt ned i detaljerne. Koncentrer dig om ugekurserne og gennemgå cases igen og igen. Dog er det ikke helt sandt, at detaljer ikke betyder noget til OSCE-eksamen – specielt til den skriftlige eksamen var jeg ganske chokeret over detaljeringsniveauet. Min pointe er: Man kan godt bestå og endda klare sig rimeligt, hvis man har styr på de store linjer. Kan man svare på de små spørgsmål er det fint, men ikke en nødvendighed.

2: Basisbog eller medicinsk kompendium? Kan man nå at læse op efter kompendiet? Mange siger nej, jeg siger ja. Det kommer i høj grad an på ens udgangspunkt og ikke mindst i hvor høj grad, man har tænkt sig at deltage i undervisningen. Jeg foretrak kompendiet, da jeg simpelthen havde glemt for meget til at kunne nøjes med basisbogen.

Råd: Vælg din bog inden for de første to uger og følg den derefter uden at tænke på, om det nu også var det rigtige valg.

3: Kommunikation Mange vil hævde, at kommunikation til en eksamen er meget vigtig. Til OSCE-eksamen kan man få 5 kommunikationspoint ud af cirka 20 samlede point ved en stand.Men man består altså ikke kun ved at kunne tale med folk og virke empatisk.

Råd: Husk, at noget af det mest grundlæggende ved kommunikation er at sige goddag og farvel til patienten. Samtidig er det uhyre vigtigt aldrig at efterlade en patient, uden at denne ved, hvad din plan er, og hvad der nu skal ske. Husk også at hilse på både eksaminator, censor og eventuelt skuespiller, når du træder ind i rummet til den næste stand.

4: NervøsitetOSCE-eksamen er et helvede for de nervøse og usikre typer. Mange kan uden problemer håndtere en sprællevende patient på et sygehus, men bryder sammen under nervøsitetens åg, når han/hun skal undersøge en dukke i to-tre andres bedømmende nærvær.

Råd: Husk på, at alle ved, at du er hamrende nervøs. OSCE-eksamen foregår i rolige rammer, og det var mit klare indtryk, at de fleste omkring eksamenen gør en stor indsats for, at man skal føle sig mindre nervøs. Og vigtigst af alt: Det er kun en eksamen.

5: Prøve-OSCE: Jeg havde en meget dårlig oplevelse ved den såkaldte OSCE-prøve-eksamen, der ligger en måneds tid før den endelige embedseksamen, og som skal give de studerende en chance for at snuse til eksamensformen. Efter den uheldige oplevelse, hvor min præstation blev flået i småstykker og kommenteret til døde, cyklede jeg direkte hjem og tudbrølede i cirka én time i min kærestes arme. I dagene, endsige ugerne, derefter følte jeg mig meget magtesløs og desorienteret, for under prøve-eksaminationen følte jeg mig egentlig ganske godt tilpas og mente bestemt, at min præstation ville blive godkendt. Men hvad nu? Det var nogle frygtelige uger, hvor min labile sindsstemning blev endnu mere udtalt. Nu kan jeg se tilbage på en lykkeligt slutning, der overskygger prøve-OSCE-oplevelsen.

Råd: Lad dig ikke skræmme, hvis det går dig dårligt til prøve-OSCE-eksamenen, og tro heller ikke, at den hellige grav er velforvaret, hvis du klarer dig godt.

6: Må man tale med eksaminator eller censor ved de mundtlige stande? Til info-OSCE-mødet, der som regel er placeret omkring halvanden måned før eksamenen, vil I formodentlig få oplyst, at eksaminator og censor står i henholdsvis det ene eller andet hjørne, mens I alle leger, at du er alene med patienten. Det troede jeg på, da jeg gik ind til de første mundtlige stande – og her viste sandheden sig at være langt bedre. I mit tilfælde blandede eksaminatorerne sig ved flere stande og spurgte ind til ting, jeg havde overset og glemt. Der er således en vis interaktion, hvilket gør eksamenssituationen meget mere behagelig – man ved jo en masse, specielt hvis man bliver spurgt. Mange OSCE-opgaver er delt stringent op i for eksempel fem minutters anamnese, tre minutters undersøgelse og derefter to minutter til diagnostiske overvejelser. Min erfaring er, at har man glemt noget under anamnesen, kan man godt spørge om det, mens man undersøger patienten – for sådan er det jo i det virkelige liv.

Råd: Opfat ikke OSCE-situationen som alt for stringent. Spørg eksaminator undervejs, hvis der er noget, du er tvivl om. De fleste eksaminatorer er hjælpsomme og empatiske nok til at kunne sætte sig i din situation.

Side 6

BAGGRUND

7: At gå i stå Du sidder over for en patient, taler med patienten, men går pludselig i stå. Tankerne vrimler frem og vrider dine hjerneceller og resulterer i bundløs forvirring: Hvad skal jeg spørge om? Hvad skal jeg gøre? Hvad har jeg glemt?

Råd: Fald tilbage på FADL’s journalkoncept. Selvom du ikke umiddelbart kan se en sammenhæng mellem den hovedpine, patienten præsenterer sig med og det diarre-spørgsmål, der findes i journalkonceptet, så kan det godt være, at eksaminator har set den. Hvis du er helt på bar bund, kan du sige: »Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad du fejler, men jeg tror det og det.« Tænk højt – og tænk så højt, at eksaminator og censor kan høre det. Hvis der ikke er noget akut i casen, kan du også sige: »Jeg ved ikke lige, hvad du fejler, men jeg vil prøve at finde ud af det og ringe til dig.« Hvis du er alment praktiserende læge og står foran for eksempel et øje eller øre og er tvivl om, hvad du skal gøre, så kan du henvise og sige: »Jeg ved ikke så meget om øjne, men jeg ved, hvor jeg kan finde en, der gør.« Forlader du en stand, hvor du føler, at din præstation har været adskillige kilometer under lavmålet, så gælder det om at komme videre. Glem det i nuet, læg det bag dig – gå ind til en ny stand med frisk mod. Også selv om det er svært.

8: At bestå Det er mit indtryk, at de fleste eksaminatorer og censorer synes, at OSCE-eksamen er fantastisk morsomt. De får en fridag fra det kliniske arbejde og får lov til at se en serie af stud.med.’er stege i ti minutter. Men antallet af eksaminatorer og censorer svarer til antallet af meninger om, hvordan en OSCE-eksamen skal forløbe og ikke mindst, hvordan man skal vurdere en studerendes præstation. Mange eksaminatorer går ikke så meget op i de specifikke point på den fine pointseddel – de bedømmer én overordnet: Vil jeg være kollega med hende/ham i morgen? Ja eller nej. Man kan derfor godt bestå en stand uden at få over 50 procent af pointene og vice versa. For at bestå eksamen samlet skal man have 50 procent af standende bestået og 50 procent af de samlede point. Grænsetilfælde bliver diskuteret.

Råd: Der florerer jo en del eksamensopgaver, hvor man tit tænker: Tak skæbne, skal jeg virkelig spørge så specifikt ind til de enkelte ting. Nej, ikke altid. Husk, at du tit bliver vurderet på din samlede præstation.

9: At dumpe Mange gange i løbet af de famøse ugekurser gentog underviserne denne sætning:

»Og I består jo alle sammen. I er så dygtige.«

BAGGRUND

Side 7

Det var de råd, jeg har valgt at hive frem. Jeg tror på, at mange kan eller vil komme til at nikke genkendende til de tanker og situationer, jeg har beskrevet. Og når eksamensdagene oprinder, og I

med mørke rande under de tunge øjne får hevet jer af sted på cyklen, så husk, at det bare er få dage i et langt liv: Tag en opgave ad gangen, en dag ad gangen. Jeg sidder nu som læge på et fjernt, jysk sygehus – sådan som det store

basislæge-lotteri og skæbnen ville det. Selvom jeg har haft vikariater som studerende, er følelsen af faktisk at være læge både herlig og skræmmende. Det er en anderledes følelse, og ansvaret er i de første måneder

...Fortsættes side 8...

En sådan påstand kan stadigvæk irritere mig, for det er noget vrøvl. En eksamen er i sig selv et lotteri, og en eksamen med en struktur og regler, man knap kender til, er som to lotterier, hvor man skal vinde i begge for at klare det. Hele semesteret rumsterede specielt én tanke i mit hoved: Hvis jeg nu dumper, hvis jeg nu dumper, hvis jeg nu dumper. Og der er jo altid nogle, der dumper – af den ene eller anden årsag. Jeg må være ærlig: OSCE-eksamen er ubetinget den værste eksamen at dumpe. Ganske vist er der reeksamen i august og februar, men man går glip af det store lægeløfte og festerne, for ikke at tale om, atman skal komme sig over det personlige nederlag.

Råd: Hvis du kender en, der dumper, eller måske selv er en af de få, er det vigtigt altid at tænke, at der kan ske værre ting her i livet. For den, der er dumpet, er det altid en god ide at få sin opgave gennemgået af en medarbejder på fakultetet, hvilket som regel vil være studielederen, også selvom det er ekstra svært at se sine fejl i øjnene og tale en dårlig oplevelse igennem. Prøv at overbevise dig selv om, at en dumpet eksamen lige så meget er en gave som et nederlag:»Ok, du var uheldig, der er nogle ting, du lige skal have på plads. Det får du lidt ekstra tid til.«Eller som min mor ville sige: »Tag det som en oplevelse.«

10: Læsegruppe – ikke læsegruppe Efter min mening er en de store farcer på medicinstudiet, at man skal have en læsemakker. Man skal helst finde sin makker på rusturen på 1. semester og holde sammen i tykt og tyndt i seks år. Forkert. Man kan sagtens klare sig igennem studiet og også OSCE-eksamen alene. Til gengæld må man altså forberede sig på, at netop OSCE-eksamenen og cases er bedst i grupper – specielt med hensyn til kommunikation. Selv havde jeg ustyrligt glæde af mine to læsemakkere, hvor vi læste hver dag fra klokken 8 til 16, og holdt fri i weekender og om aftenen.

Råd: Tag stilling til, hvordan du arbejder bedst. Lad dig ikke tvinge ind i en gruppe, bare fordi alle andre gør det.

11: Dårlig samvittighed 12. semester er det semester, hvor din dårlige samvittighed kommer til at plage dig allermest. Når du er i byen, på familiebesøg, løber en tur – alt føles som tager det tid fra det, du egentlig burde beskæftige dig med. Altid mere, altid noget andet.

Råd: Det er en hård tid – og man er under et stort psykisk pres. Både fra sig selv, men også fra ens omgivelser, der har en tendens til at køre det hele op. 12. semester er kun en lille del af dit liv, forsøg at tænke positivt – og vigtigst: Tag dine pauser, og tag på forlænget weekend til Paris eller Barcelona. Det er nødvendigt.

12: Skriftlig eksamen Alle, jeg har talt med, går ud med en dårlig fornemmelse efter den skriftlige eksamen. En af de i alt tre deleksamener i embedseksamenen, der som regel ligger inden de to mundtlige. Som så mange andre skriftlige eksamener forekommer der også til OSCE-eksamenen formuleringsfejl i opgavesættene, og man bliver i tvivl: Har jeg nu skrevet for meget eller for lidt.Den skriftlige eksamen er utvivlsomt den del af eksamenen, hvor der bliver stillet flest detalje-spørgsmål.

Råd: Fortvivl ikke, hvis du ikke kan svare på det hele. Tænk logisk, lad være med at slå patienten ihjel, vær ærlig, brug din intuition. Cirka 20-25 procent dumper den skriftlige eksamen, mens kun cirka 4 procent dumper samlet.

Side 8

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Allerede på første semester hører man om den:Embedseksamenen – den afsluttende test på medicinstudiet på Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet på Syddansk Universitet, SDU, hvor seks års viden og færdigheder skal være på plads.Embedseksamenen, der er en såkaldt OSCE-eksamen, blev indført i 2005. Og der er ikke meget, der tyder på, at eksamensformen er på vej ud.

Tværtimod. Den breder sig til flere og flere eksamener. På 4. semester har de medicinstuderende således en OSCE-eksamen i basale kliniske færdigheder, og på kandidatdelen bruges OSCE-eksamenen lige nu på mor/barn-blokken for at forberede de studerende på den

BAGGRUND

OSCE-eksamenen er kommet for at bliveDen nuværende embedseksamen tester på bedste vis de studerende, mener Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. OSCE-eksamensformen vil fremover blive brugt mere og mere.

tyngende – specielt fordi folk tror, at man kan en masse, som man ikke kan. Men når I består OSCE-eksamen, så nyd tiden, inden I begynder i klinisk bas i suddannelse eller i vikariat – efter alt er nattevagter altså ikke særligt spændende.

OSCE-eksamenen

OSCE-eksamenen har afsluttet 12. semester og medicinstudiet siden 2005. Den har ændret sig både i form og varighed igennem årene, men den består nu af en skriftlig del og en mundtlig del. Den skriftlige del forløber over en dag, og den mundtlige som regel over to dage – det er altså ikke en blandet skriftligt og mundtlig eksamen, som ved mor/barn OSCE-eksamen. En mundtlig stand består af ti minutter. Derefter er der to minutter inden næste stand og derefter en ny stand på ti minutter.

Den skriftlige eksamen består af 9 stande og den mundtlige af cirka 20 stande. Man skal ikke bestå den mundtlige og skriftlige hver for sig, men bestå samlet. Ved den skriftlige eksamen har man 15 minutter per opgave med to minutter imellem hver, men man holder selv styr på pauser, så man har lidt over to timer til de 9 opgaver – dem kan man fordele, som man vil, idet man får alle opgaverne udleveret samlet ved eksamensstart. Klokken lyder dog efter hvert 15. minut. Til slut har man 15 minutter til at kigge alle opgaverne igennem.

De mundtlige stande forløber med en censor eller eksaminator, samt en skuespiller eller en dukke. Her får man lov til at læse opgaven igennem, når klokken ringer, og selv gå i gang, når man vil. Der står anført på opgaven, hvor lang tid, man skal bruge på de forskellige dele: for eksempel anamnese fem minutter, undersøgelse fem minutter. Det foregår dog ikke altid så stringent. Hver mundtlig eller skriftlig stand giver cirka 20 point.

Udover selve pointgivningen skal eksaminator eller censor tage stilling til, om man er: bestået, ikke er bestået, eller om man er et grænsetilfælde. Man kan godt bestå en stand uden at have 50 procent af pointene, men for at bestå eksamenen til slut, skal man have over 50 procent af det samlede antal point samt have bestået over 50 procent af standene.

BAGGRUND

endelige, afsluttende prøve. Også på kiropraktoruddannelsen er OSCE en benyttet eksamensform.Ifølge Niels Illum, koordinerende klinisk lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt børnelæge på Odense Universitetshospital, OUH, blev OSCE-eksamenen for snart fem år siden indført som den afsluttende embedseksamen, fordi fakultetet ønskede en fair eksamen, der gav et godt billede af de studerendes kliniske kompetencer og deres kommunikative færdigheder. Derudover skulle OSCE-eksamenen være med til at danne et grundlag for forbedringer af undervisningen af de medicinstuderende.

Ingen skolemestereksamenNiels Illum forklarer, at embedseksamenen i dag er casebaseret hele vejen igennem. Embedseksamenen består af 29 stande med hver sin case. 9 af standene er skriftlige, mens 20 er mundtlige. De mundtlige varer 10 minutter med 2 minutters pause, og de skriftlige varer 15 minutter med 2 minutters pause.»På denne måde testes den studerende i alle relevante fagområder over embedseksamenens tre dage,« siger Niels Illum.Opgaverne til embedseksamenen er ifølge Niels Illum lavet ud fra delelementer i realistiske patientforløb.»Det kan være et besøg hos den praktiserende læge, en undersøgelse og behandling på et sygehus, udskrivelser eller efterkontrol. Alle casene er opbyggede således, at den studerende kan møde en identisk patient på arbejdet lige efter embedseksamen,« siger Niels Illum. Han forklarer, at OSCE-opgaverne er bygget op omkring fire elementer. Nemlig en kort sygehistorie, en anamneseoptagelse, et element med kort klinisk undersøgelse, tolkning af røntgenbillede, ekg, laboratoriedata med mere og endelig en diagnose med forklaring til borgeren og videre planlægning. Den studerende skal simpelthen lave en selvstændig præstation

med en patient. Der bliver ikke spurgt ind til basal viden, da denne skal bruges i den givne kliniske problemstilling, forklarer Niels Illum. »Det er ikke nogen skolemestereksamen, hvor der bliver stillet spørgsmål, men en selvstændig eksamensproces, hvor den studer ende selvstændigt illustrerer sine færdigheder som læge,« siger den koordinerende kliniske lektor.

Efter hver enkelt stand bliver der givet point i forhold til opgavens sammensætning og sværhedsgrad. Derefter laves en omregning til karakterskalaen, og de studerende får til slut en samlet karakter, forklarer Niels Illum og tilføjer, at der inden embedseksamenen afholdes en prøve-OSCE-eksamen for alle studerende, der har lyst.

Eksport til København og ÅrhusIfølge Niels Illum fik fakultetet inspiration til OSCE-eksamensformen i USA, Canada, England og Holland, hvor den form for eksamener netop er meget brugt.

Principperne i embedseksamenen er derfor også for en god dels vedkommende internationale.Dermed ikke sagt, at der ikke har været plads til forbedringer eller lokale tilretninger siden indførslen i 2005.»OSCE-embedseksamen har været og er under stadig forbedring. Det betyder blandt andet, at mere simple procedurer på fantomer og lignende er valgt fra, da dette skal

bestås på et tidligere tidspunkt,« siger Niels Illum.Han forklarer, at eksamenen til gengæld i stigende grad bygger på, at den studerende skal løse en reel klinisk problemstilling. »Herudover er der arbejdet meget med forbedringer i pointgivningen og med omregningen til karakterskalaen,« siger Niels Illum.Da mange med ærefrygt – hvis ikke blot frygt – ser frem mod embedseksamenen, vil Niels Illum gerne komme med sine bud på, hvordan man som medicinstuderende forbereder sig bedst til den afsluttende OSCE-eksamenen.Han mener, at man skal anvende ugekurserne, arbejde i hold, hvor man tester hinanden fagligt og praktisk og sikre, at de basale, kliniske færdigheder er på plads.Derudover bør man forvente, at alle fag kan komme til eksamenen. Samtidig bør man undgå at spekulere for meget i eksamensteknik. I stedet skal man holde sig for øje, at man

på eksamens dagen er læge, med hvad der dertil hører af viden, ansvar og kompetencer samt kommunikative færdigheder.Ét er, at OSCE-eksamensformen har slået rod på fakultetet, så modellen fremover vil anvendes i større udstrækning.Noget andet er, at fakultetet håber, de kan eksportere eksamensformen til medicinstudierne på både Københavns Universitet og Aarhus Universitet.»Det vil give en fælles eksamen og muligheder for et sammenligningsgrundlag af de medicinstuderende,« siger Niels Illum.

Side 9

OSCE

OSCE står for Objective Structured Clinical Examination. OSCE eksamensformen anvendes især i USA, Canada, England og Holland. Principperne for OSCE er til en god del internationale. For at forbedre eksamensformen deltager fakultetet i internationale kongresser og henter erfaringer fra udenlandske universiteter. OSCE-embedseksamen er ens for alle og giver et godt mål for den studerendes kliniske færdighed, både for den studerende selv, men også for underviserne. Læger vil ifølge Niels Illum sandsynligvis i de kommende år opleve lignende kvalificerende eksame ner i forbindelse med videreuddannelser i Danmark og i udlandet.

Side 10

REPORTAGE

Jacob Toft Vestergaard Formand, WCCS-udvalget

Årets kongres blev præget en del af lange diskussioner vedrørende den interne struktur af WCCS. WCCS har i de seneste år arbejdet mod at blive registreret som Non-Government Organisation (NGO) og Non-Profit Organisation (NPO). Det vil give WCCS en større plads i verdenssamfundet, og samtidig give mulighed for at deltage i bl.a. World Health Organisation’s World Health Assembly (WHA) på lige fod med andre organisationer. Der er blevet undersøgt en del om emnet og de krav, man skal opfylde for at nå dette mål. Et af kravene har været at etablere en fast adresse med et kontor. Da WCCS er en samling af studerende fra hele verden, har det vist sig at være en større udfordring end som så. I år blev det dog besluttet at etablere en fast adresse i Toronto, Canada på samme kontor som World Federation of Chiropractic (WFC). Det vil samtidig give WCCS mulighed for at få en fast bankkonto, og således sikre kontinuiteten i organisationen.

WCCS-forfatningenEt andet stort emne på dagsor-denen var WCCS’s forfatning. WCCS startede som en kongres, hvor studerende fra hele verden mødtes for at diskutere kiropraktik. Det har nu udviklet sig til at være en organisation, som deltager i international politik, og som taler på vegne af sine medlemmer. Det har derfor også vist sig mere og mere nødvendigt at tilpasse

forfatningen derefter. I år blev der således nedsat en komité, som over det næste år skal udarbejde et forslag til en revideret forfatning, som opfylder kravene for at blive registreret som NGO/NPO.

Problemstillinger for studerende diskuteredesDa de lange emner var overstået stod programmet på mere

udadvendte emner. Der blev diskuteret problemstilling om de japanske kiropraktorer, der bruger dissektionsdiplomer fra akkrediterede uddannelser til at snyde befolkningen til at tro, at de er uddannet fra en internationalt anerkendt uddannelse. Der blev også taget en del emner op, som mest var relevante

for kiropraktoruddannelserne i USA. Ligeledes blev der sendt en opfordring til de to ledende kiropraktororganisationer i USA, International Chiropractors Association og American Chiropractic Association, om at arbejde mod en sammenslutning. Rivaliseringen mellem disse to organisationer har gennem flere år resulteret i dårligere repræsentation

på landsplan – og således også mindre politisk slagkraft.

WCCS vil ud i verdenDer blev også nedsat en komité, som skal klarlægge mulighederne for kiropraktorers mobilitet rundt omkring i verden. I øjeblikket kan det virke meget uoverskueligt, hvis man vil arbejde i et andet land end

WCCS - Verdenskongres for kiropraktorstuderende i New ZealandI denne anden artikel fortæller Jacob mere om dette års WCCS-kongres i Auckland på New Zealand. Arbejdet på kongressen har intenst fokus på at løse problemstillinger for kiropraktorstuderende over hele verden samt bidrage til forbedrede forhold. Den syv mand store danske delegation begav sig om på den anden side af kloden for at deltage aktivt i dette års kongres, der igen i år var en stor succes.

Den danske delegation på årets verdenskongres for kiropraktorstuderende.

REPORTAGE

det, man er uddannet i, da der ikke rigtig findes nogle internationale retningslinjer. På sigt kunne det måske åbne for muligheden for, at kiropraktoruddannelser i forskellige lande kunne samarbejde om udveksling. WCCS har med stor succes været repræsenteret både til WFC Biennial Congress i Canada og WHA i Geneve. På den baggrund blev det i år besluttet, at WCCS også skulle deltage i World Healthcare Student Symposium, som er et tværfagligt symposium mellem mange forskellige internationale studenterorganisationer inden for sundhedssektoren.

Kiropraktik på dagsordenen i WHO I 2007 blev der for første gang nogensinde oprettet et tre måneders internship i WHO reserveret til en kiropraktorstuderende. Dette initiativ har WCCS været med til at støtte lige fra starten, og siden har det også været studerende, som har været en del af WCCS, der har besat stillingen. Første studerende i stillingen var Dr. Molly Meri Robinson fra Northwestern Health Sciences University. Hun gjorde så godt et arbejde, at stillingen ikke alene blev vedligeholdt, men hun som den første kiropraktor nogensinde blev ansat i WHO, og hun er nu med til at skrive kiropraktik på dagsordenen i WHO. Siden har Jennifer Nash fra Canadian Memorial Chiropractic College (CMCC) været en tur omkring WHO, og 1. oktober

startede Dan Bronstein fra Southern California University of Health Sciences (SCUHC) med den fulde støtte fra WCCS.I løbet af kongressen var der forskellige foredragsholdere som afbræk i de ellers lange dage. Der kan bl.a. nævnes Heidi Taylor, Bruce Lipton, David Chapman-Smith og Stefan Pallister. Indholdet var et miks af, hvordan kiropraktik var og er i New Zealand, hvordan kiropraktik er i verden, og hvilke faglige udfordringer vi står overfor. Aftenerne var planlagt med diverse sociale arrangementer, hvor vi alle sammen blev introduceret til New Zealandsk kultur. Klar til næste år Kongressen blev i år afsluttet med gennemførelsen af valg. Det resulterede i at WCCS 2011 bliver i Californien med SCUHS som værter. Til næste år bliver kongressen afholdt i september på Parker College of Chiropractic i Dallas, Texas. Kongressen blev afsluttet i højt humør, og alle var enige om, at kongressen endnu en gang havde været en af de bedste. Nu består arbejdet i at forberede den danske delegation til næste års kongres, og opgaven bliver ikke mindre. Det danske WCCS-udvalg har haft stor gavn af den store støtte hjemmefra, og vi vil gerne takke Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Syddansk Universitet, Dansk Kiropraktorforening, Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende, Kiropraktorerne i Viborg og Kiropraktisk Klinik – Carsten Nøddeskou for deres uvurderlige støtte i vores arbejde.

Side 11

WCCS hjemmeside:wccsworldwide.com

WCCS-udvalgets side: fnks.org/wccs

Dr. Robinsons blog om arbejdet hos WHO: http://mollymerirobinson.wordpress.com

Dan Bronsteins blog om turnus hos WHO: http://danielbronstein.wordpress.com

Kongressens deltagere er samlet til møde

Generalsekretæren i WFC, David Chapman-Smith, holder tale.

Den danske delegation i mere festlige omgivelser.

Side 12

Christiane BayStud.med., Sund & Hed

Står man som ung læge i forreste række, når traumerne kommer ind, skal man gerne være rustet til at håndtere problemstillingerne på den mest optimale måde. For at blive klædt bedre på tog Sund & Hed sammen med 24 medicinstuderende midt i november på et intensivt traumekursus arrangeret af SATS og FADL.Her blev alle budt på et intenst program spækket med foredrag og praktiske øvelser. Alt sammen serveret i en velafstemt blanding af centrale områder inden for akutmedicin og anæstesiologi. I løbet af kurset blev traumernes gang blandt andet styret af formanden for SATS, Steffen Kløve Albæk Pedersen, og overlæge Bjarne Dahler-Eriksen.Deltagerne fik en grundig teoretisk indsprøjtning og gennem praktiske øvelser i mindre hold afprøvede de deres kliniske færdigheder. Fokus var rettet mod principperne for modtagelse af svært traumatiserede patienter, præhospitalsbehandling, luftvejs- og brandsårshåndtering, shock-, væske- og blodkomponentterapi, røntgendiagnostik, ortopædiske skader samt kranie-, columna-, thorax- og abdominaltraumer. Vigtigheden af god og klar kommunikation på traumestuen blev der også lagt vægt på.

Opklaring i feltetKursets praktiske øvelser foregik på forskellige stande.Ved en af dem blev deltagerne ledt ind på radiologisk afdeling på OUH. Her blev der fremvist røntgenbilleder på en storskærm i afdæmpet belysning, mens deltagerne lænede sig tilbage i bløde sæder.

»Bemærk opklaringen lateralt,« sagde den unge radiolog og markerede på skærmen, inden han fortsatte:»Altså når jeg siger opklaring som radiolog, mener jeg det mørke

område, I ser her.« Deltagerne fik derefter lov under vejledning systematisk at forsøge at beskrive billederne og komme med forslag til diagnoser. »Ligger hjertet, hvor det skal? Er der frakturer i thoraxskelettet? Er der infiltrater eller fortætninger?« blev studenterne spurgt. Efter logiske fremgangsmetoder kunne diagnoserne bestemmes, som i dagens anledning spændte mellem trykpneumothorax, hæmothorax, bækkenfraktur og diaphragmaruptur.

Pulsstigninger før blodtryksfaldPå en anden stand – skadestuestanden – var situationen akut med en praktisk

øvelse i initial traumemodtagelse. Her skulle deltagerne fungere som henholdsvis traumeleder, anæstesilæge og sygeplejerske. Øvelsen begyndte, da en hårdt læderet figurant på spineboard

blev kørt ind. Med en undervisende anæstesilæge som supervisor, som løbende oplyste om patientens udsving i blodtryk, saturation og pulsforhold, måtte studenterne nu gribe ind for at redde patientens liv. »Hvornår nødtracheotomerer man?« blev der spurgt fra underviseren.»Når man har lyst,« lød det prompte fra en student. »Nej, det gør man kun i yderste konsekvens, når saturationen falder, og det ikke er lykkes hverken at ventilere eller intubere. Vær særlig opmærksom på brandsårspatienter med skader omkring larynx, som oftes skal intuberes hurtigst muligt,« forklarede anæstesilægen. På standen blev det også

Grænseoverskridende akutte behovAlle blødninger stopper på et tidspunkt, siges det. Men som læger vil vi gerne standse dem inden, der bliver kritisk lavvandet i karrene.

REPORTAGE

Morten Hansen, overlæge på afdeling V på OUH, lader en computertilkoblet simulationsdukke bløde ned og demonstrerer ændringerne i blodtryk, ventilation, saturation og puls. Fotos: Christiane Bay

Side 13

pointeret, at man altid skal huske ABC-princippet, samt at man skal se, lytte og føle. Samtidig skal man forsøge at holde overblikket og

aldrig gå videre til et B-problem, før et A-problem er løst. »Først når patienten er A- og

B-stabil, tager vi tøjet af og fortsætter undersøgelserne,« sagde anæstesiologen.Deltagerne måtte nu fortsætte

undersøgelserne og kom frem til, at patienten havde en bækkenfraktur med pågående

indvendig blødning. »Man skal huske, at pulsen stiger, før blodtrykket falder,« understregede anæstesilægen og

fortsatte: »Patientens puls er nu begyndt at stige, og selvom der stadig ses normalt blodtryk, så er patienten altså ved at nedbløde. Først når alle kompensationsmekanismerne hos patienten er udtømt, falder blodtrykket, og så er det altså virkelig kritisk.«

LærerigtAnæstesiologen forklarede efterfølgende, at ved nedblødning skal man huske, at pulsen ikke vil stige hos patienter, som tager betablokkere. Pulsen stiger heller ikke ved veltrænede unge. Efter de gode råd fra anæstesilægen spidsede situationen med bækkenfrakturen pludselig til. Patienten begyndte nemlig også at få truende og tiltagende cerebralt ødem, så derfor besluttede traumeteamet at ringe til neurokirurgerne, mens patienten blandt andet fik blod og smertestillende.På grund af de rette indgreb overlevede patienten, så alt i alt var det et af mange lærerige forløb. Og der var da også stor tilfredshed med kurset, der løb over to dage. »Jeg synes, jeg lærte meget. Især under de praktiske øvelser,

hvor vi anvendte de procedurer, vi havde lært teoretisk. SATS har virkelig lagt et stort arbejde i det og lavet et supergodt kursus,« fortalte Morten Holm, stud.med. Til slut måtte deltagerne bevise deres erhvervede kompetencer ved en praktisk og skriftlig eksamen.

REPORTAGE

Traumekurset

Der er 24 pladser på

traumekurs erne, som fordeles

efter semester. Man kan søge om

optagelse på kurset fra 8. semes

ter. Sidste gang var der cirka dob

belt så mange ansøgere, som der

var pladser på kurset.

Næste kursus bliver til foråret 2010.

Der ville komme opslag i begyn

delsen af næste semester.

Læs mere på:

www.traumekursus.dk

www.sats-Odense.dk

Spineboardet fjernes under en svært traumatiseret patient, som er ved at bløde ned.

Torsten Rahbek anlægger larynxmaske i én glidende bevægelse langs ganen. Den skal sniges bagom larynx, hvorfor den skal trykkes så flad som muligt mod svælgets bagvæg.

REPORTAGE

Mahtab ChehriStud.med, Sund & Hed

Foto: Louise Bjørkholt AndersenStud.med., Sund & Hed

Frække chicks og friske fyreFestlighederne startede allerede kl. 17.30, hvor dørene blev åbnet til FADL’s julefrokost i hjertet af Kim Larsens Odense. Stemningen var rigtig god lige fra starten, og da jeg ankom (1 time for sent…) var folk i fuld gang med forretten, som stod på sild i alle afskygninger, diverse røgede fisk og fiskefileter i store

mængder.Folk var dresset op og så fantastiske ud, og alle var indstillet på et brag af en fest. Dette gjaldt ikke mindst for mit nabobord, som bestod af en flok syngende og feststemte 4.-semesters-studerende, der til anledningen havde skrevet ikke mindre end 6 fællessange. SKÅL!

Stand-up, hjertemassage og blodpølseEfter forretten var det tid til at få rørt lattermusklerne, og den del stod vinderen af Comedy Fight Club 2008 Simon Talbot for. Han formåede i den grad at fremprovokere grin og tårer med god timing og fede punch-lines. Under en joke om, hvordan en tidligere kæreste, som var sygeplejerske, plejede at holde rytmen under hjertemassage, brød hele salen af medicinstuderende ud i sangen »Du burde købe dig en tyrolerhat«, på bedste Johnny Reimer

manér, hvilket overraskede Simon Talbot så meget, at han nærmeste faldt om på scenen af grin. Sikke et øjeblik.Herefter blev hovedretten serveret, og der var alt fra flæskesteg med lækre svesker og fristende frikadeller til en mærkelig grøn/

Du burde købe dig en tyrolerhat ♫Hvedholm slot var blevet byttet ud med det mere moderne og velkendte Radisson SAS H. C. Andersen hotel til FADL’s julefrokost anno 2009. Det blev en yderst festlig aften med alt dét, der traditionen tro hører til en ægte julefrokost á la FADL.

REPORTAGE

sort ret, som, jeg fandt ud af, var blodpølse. Mad for enhver smag.

Aaaaah, FREAK OUT!Da det var min første FADL julefrokost nogensinde, blev jeg lidt chokeret over den barm, jeg fik i ansigtet,

da en pige pludseligt kastede sig over min pakke på bordet, mens jeg sad og konverserede civiliseret med et glas rødvin i hånden. Der gik lige nogle sekunder, inden det gik op for mig, at den traditionelle pakkeleg var skudt i gang, og det

var tid til at slå seksere og løbe stærkt.Efter en indbringende pakkeleg var det tid til ris á la mande, lækre kager og kaffe. Da diverse kaloriebomber var indtaget, fyrede bandet Family og DJ Alexander op for de

bedste diskohits, og dansegulvet blev hurtigt fyldt op med glade og mætte FADL-medlemmer, der dansede til laaangt ud på natten. Herefter kan jeg kun rapportere, at »what happens in Vegas, stays in Vegas«.

Se flere billeder fra festen på: www.sundoghed.dk

Side 16

REPORTAGE

Jonas DeiborgUdsendt med IMCC Uland i Bolivia

Selvom meget af arbejdet for IMCC Bolivias danske udsendte foregår på kontoret i San Lucas, så er IMCC’s egentlige arbejde ude i de små landsbyer. Rundt om San Lucas underviser vi blandt andet landbefolkningen i sundhed. Undervisningen varetages af vores lokale ansatte – dels for at styrke bæredygtigheden – dels fordi landbefolkningen ofte kun taler det indianske sprog quechua. Alligevel tager vi ofte med på landet for at holde os opdateret med kursernes beskaffenhed,

men ofte også fordi vores eneste ansatte, Elia, ikke kan køre den lange tur alene. Hun har haft kørekort i meget kort tid og kan derfor ikke selv klare de til tider ufremkommelige bjergveje. Dette bragte derfor Helene og mig til landsbyen Pirhuani, der ligger 4 timers kørsel og to timers gang fra San Lucas.

Kaotisk optakt

Udover de dårlige sundhedsforhold er en af de ting, der halter gevaldigt i Bolivia, kommunikationen. I store dele af landet findes der ingen mobildækning, og det kan derfor være svært at tjekke op på tvivlsspørgsmål, når de opstår. Dette var også medvirkende til, at optakten til vores besøg i Pirhuani blev temmelig rodet. Elia, der står for afholdelsen af kurserne, havde taget fejl af datoerne for sit kursus og var på besøg hos sin familie og ikke klar til at tage af sted. Desværre kan man ikke umiddelbart ringe ud til landsbyerne og fortælle, at man

bliver en dag forsinket. Kontakten ud til landsbyen foregår ved, at man fra hospitalet i San Lucas kalder over en primitiv radio og håber på, at der er plads på frekvensen, at solcellebatteriet ude på sundhedsposten er ladet op og selvfølgelig, at der er nogen, der hører opkaldet. Det lykkedes ikke at få kontakt, så en fortrop måtte sendes af sted næste dag uden Elia. Dette

var nødvendigt, da mange af kursusdeltagerne går langt for at komme til kurset. Hvis der ikke er IMCC-udsendte tilstede, når de ankommer, vender de blot om og går hjem igen, og kurset går dermed i vasken.

Afsted mod Pirhuani Vi pakkede tidligt næste morgen en bil med mad, kogekone og syerske, samt de fire IMCC-udsendte Anders, Lærke, Helene og mig selv. Planen var at køre så langt vejen tillod, sætte Anders, Lærke, kogekone og syerske af og derefter køre tilbage til San Lucas for dagen efter at vende tilbage

med Elia. Det skal også lige med, at når der tales om vejen til Pirhuani, så er det i virkeligheden et smalt hjulspor på bjergsiden. Det var med en smule svedige håndflader, at jeg fik bugseret den store bil op og ned af bjerget igen. Nogle steder er svingene så skarpe, at man er nødt til at bakke frem og tilbage for at komme rundt og samtidig er

Sundhedsfremme i Bolivia med IMCCIMMC Ulands udsendte medarbejdere i Bolivia beretter om turen ud til et af projekterne i de primitive landsbysamfund. Der er et stort behov for at lære befolkningen i yderområderne om sundhed og hygiejne, og dette arbejde bidrager de danske udsendte til. Det er et job fyldt med overraskelser og både personlige og faglige udfordringer, hvilket Jonas fra IMCC-projektet i Bolivia her beretter om.

Her slutter vejen, resten af vejen foregår til fods.

Side 17

REPORTAGE

der en stigningsprocent, der får Alpe d’Huez til at ligne en dansk bakketop. Men det lykkedes, og Lærke og Anders nåede sikkert ned til Pirhuani, så de var klar til at modtage kursusdeltagerne. Samtidigt nåede Helene og jeg sikkert tilbage til San Lucas igen.

Fremskridt på flere fronter Udviklingens mange aspekter går hånd i hånd. Infrastruktur, kommunikation og sundhed er tæt forbundne i kampen for at forbedre forholdene og mulighederne for landbefolkningen. Det er planen, at man meget snart skal kunne køre hele vejen ned til Pirhuani i bil og derfor buldrer en bulldozer lystigt af sted på bjergsiden akkompagneret af dynamit og kæmpe hakkemaskiner. Man stopper derfor bare bilen, der hvor vejen er nået til, og går det sidste stykke ned i dalen, hvor landsbyen ligger. Det gjorde vi

den næste dag, da vi sammen med Elia igen satte kursen mod Pirhuani. Vi kunne dog konstatere, at vejarbejderne var tvunget til en ufrivillig pause i arbejdet. Alle mændene fra nabolandsbyen havde valgt at blokere arbejdet, i protest mod at vejen ikke kommer først til deres landsby. Rent praktisk foregik det ved, at der sad omkring hundrede mænd med korslagte arme og blomster

i hatten på den bakketop, som vejen var på vej henover. Dette er altså den måde, man ytrer sig på i Bolivia, hvor det ikke er sjældent, at ens planer må ændres på grund af blokader.

Utrolig primitivt Det var spændende at følge undervisningen i landsbyen, men det mest interessante var nok at se, hvor primitive forhold, der findes i de områder, hvor IMCC arbejder. Landsbyen ligner en middelalderlandsby, og der findes stort set ingen af de ting, vi tager som selvfølger i vores hverdag. Dog er sundhedsposten indrettet i et fint pudset hus med rigtigt tag og tilhørende vandpost og toilet. Problemet er bare, at ingen bruger toilettet, folk drikker parasitinficeret vand, ingen vasker hænder, og børnene sutter på de sten, som forældrene tørrer dem i bagdelen med, når de har lavet bummelum. Derfor er der selvfølgelig virkelig

brug for oplysning og vejledning, og det var på den måde også rart at se, at vores arbejde har en berettigelse herovre, og vi ikke blot er eventyrturister på Danidas regning. Det at se quechua-talende cholitaer (traditionelt klædte kvinder) vaske hænder under vandhaner konstrueret af halvanden liters flasker, giver troen på, at sundheden kan forbedres

på landet, og at landbefolkningen tager undervisningen til sig.

Dramatisk afslutning på turen Efter kurset satte vi kursen op ad bjerget mod bilen igen. En hård gåtur senere kunne vi sætte os ind i den varme bil og vente på muldyrene, der var på vej op med alle de tunge ting. Freden blev dog brudt, da en lille mand i kedeldragt kom løbende hen til bilen og sagde, at vi skulle skynde os at køre, da de var i gang med at sprænge med dynamit lidt længere nede. Da vi lidt paniske fortalte, at vi havde to muldyr og to bærere gående lidt længere nede, skiftede hans ansigtsudtryk til en lidt bekymret mine, hvorefter han råbte ud i mørket, at de skulle vente med at sprænge. Ordene blev dog midt i sætningen overdøvet af en eksplosion efterfulgt af lyden af sten, der rullede ned af bjerget. De efterfølgende sprængninger

blev dog indstillet, og vi stod og ventede på livstegn fra dalen. Heldigvis var der ikke sket noget; muldyrene nåede sikkert frem med alle mand en halv time senere. Vi kunne derefter vende snuden hjemad efter et par meget begivenhedsrige dage på landet.

Sundhedsposten i Pirhuani har både vandpost, toilet og et rigtigt tag.

Side 18

REPORTAGE

Normalpris

kr. 649,- studiepriskr 519,-

Normalpris

kr. 299,- studiepriskr 239,-

Normalpris

kr. 1.999,-

studiepriskr 1.599,-

Normalpris

kr. 399,- studiepriskr 319,-

Normalpris

kr. 499,- studiepriskr 399,-

Normalpris

kr. 799,- studiepriskr 639,-

Sct. Anne Plads 2-4 · 5000 Odense Cwww.summitshop.dk · Tel. 66 12 37 37

Med Haglöfs Intense Series er du sikret en god trænings-oplevelse allerede inden du har fået sved på panden. Materia-lerne er stærke, ultralette og åndbare og designet sikrer en fanta-stisk bevægelighed uden generende sømme. Tøjet er specialdesignet til aktiviteter med høj puls som løb, cykling og trail running. God tur!

Normalpris

kr. 799,-

studiepriskr 639,-

Normalpris

kr. 499,- studiepriskr 399,-

Normalpris

kr. 699,- studiepriskr 559,-

Normalpris

kr. 399,- studiepriskr 319,-

Normalpris

kr. 1.299,- studiepriskr 1.039,-

Haglöfs iNteNseoptimal beklædNiNg til iNteNsiv træNiNg

20% studierabat!Hos summit sHop® odeNse

Summit Shop® yder 20% studierabat på alle* varer mod forevisning

Summit Shop® yder 20% Studierabat på alle* varer mod forevisning af gyldigt studiekort. *Enkelte varer undtaget.

studierabat

Side 19

KLUMME

Cirkelines VerdenHerbert krydser min vej

De første solstråler kilder mig på næsen. Jeg nyser og blinker med øjnene, hopper ud af sengen og tager et dejligt bad. Jeg synger og nynner og er spændt på, hvad dagen mon vil bringe af oplevelser og erfaringer. Jeg elsker ikke kun at blive ældre, men også klogere for hver dag, der går.

Nyvasket åbner jeg døren til verden og går gennem den med min lille vovse, Petite. Vi skal ud og går tur i det dejlige vejr. Lige i det sekund, hvor vi træder ud af døren, kommer der en mand forbi, (lad os bare kalde ham Herbert,) med en stor, hvid kamphund. Jeg kender dem godt, da de altid er nede i parken med en flok hunde, som går løst omkring, og som helst skal snakke med alle andre hunde. Det gælder også for Petite, men da jeg er nervøs for, at der skal ske hende noget, tager jeg hende altid op, når jeg ser dem komme hen mod os. Man kan vel aldrig vide, hvad der sker, og Petite, hun er så lille. Det bryder Herbert sig dog ikke om, og han gør mig altid opmærksom på, hvor unødvendigt det er: »Den gør ikke noget, den vil kun vil lege,« påstår han.

I dag er det så mig, der går uden snor, mens den store, hvide kamphund har rødt halsbånd og snor på. Petite giver et lille vov fra sig, da vi løber direkte ind i de to – Herbert og kamphunden. Idet vi krydser vejen, står fyren og skaber sig. »Du skal tage den i snor, det har

jeg bare sagt til dig så mange gange...bla bla bla,« lyder det fra fyren.»Hmm,« tænker jeg.Det var dog mystisk, at han siger sådan noget. Men jeg tager mig ikke af det, ignorer ham og går videre. Herbert bliver stående og råber efter mig. Jeg gider ikke lade mig rive med, så jeg går bare videre. Han ævler og ævler, og jeg kan ikke tro, hvad han pludselig siger:»Du skal bare se, hvad der sker, når jeg slipper min hund løs. Jeg kan ikke garantere for noget, den kan bide din hund ihjel.« Ok, nu er jeg ved at blive nervøs. Men da han så slipper sin cirka 40 kilogram tunge hund over til lille mig og min 2,5 kilogram hund, kan jeg mærke angsten brede sig i min krop. Jeg tager hurtigt bette Petite op og står og råber:»Du gør mig bange, du truer mig.« Han er ikke spor imponeret og udnytter situationen yderligere. Den cirka to meter høje mand kommer hen mod os, mens hans hund står foran os, og ikke lader os komme forbi. Jeg går i panik og råber om hjælp. Jeg er heldig. Der kommer et par løbende for at hjælpe mig ud af den yderst ubehagelige situation. Jeg står og græder, er i chok. Den forrykte Herbert tager sin hund og slipper væk.

Idet han har rundet hjørnet, kommer der tre politibusser kørende hen ad vejen. Situationen virker surrealistisk, og jeg fatter ikke, hvilken film jeg er havnet i. Vi stopper politiet og fortæller, hvad der er sket. Men de er ikke kommet for at hjælpe en lille pige i nød, men for at tage vare på en flok fodboldbøller. Det ville ellers have været den perfekte happy end: Den lille pige reddes af 24 stærke, smukke politimænd. Hm, jeg står og drømmer – tilbage

til virkeligheden.

Politiet råder os til at ringe til 114, så det gør vi, mens vi fortsat står på gaden foran mit hjem. Lige så snart politibusserne er kørt, kommer den onde Herbert tilbage, men uden hund. Han virker aggressiv, og jeg vil ikke gå hjem, da han ved, hvor jeg bor. Jeg er virkelig bange. Det unge par bor på samme gade og tager mig med hjem. Pigen hvisker i mit øre, at jeg ikke skal være bange, da han er gået ned i Eventyrhaven, og at jeg bare skal gå videre lige så stille. Efter et lille øjeblik kommer han tilbage sammen med en gruppe mænd og en kamphund. Hvad sker der lige?

Vi når sikkert hjem til mine reddere, og jeg anmelder fyren til politiet. Jeg tvivler på, at det nytter noget, men hvad kan jeg ellers gøre? Jeg skal sende en mail, da de eneste anmeldelsesblanketter hos politiet er for cykeltyveri, sort arbejde og for at melde sine naboer for alt muligt andet. Hvad er det lige for et samfund, vi lever i – det minder mere og mere om DDR’s Stasi.

Denne lørdag morgen viser livets ambivalens. En forvirret, syg mand, som udnytter sin magt over for en lille pivs som mig, og to dejlige mennesker, der kommer og hjælper. Ingen lækre politimænd, der redder mig ud fra den faaaarlige situation.Men dog – en happy end blev det.

CITAT»Men da han så slipper sin cirka 40 kilogram tunge hund over til lille mig og min 2,5 kilogram hund, kan jeg mærke angsten brede sig i min krop.«

Side 20

ANMELDELSE

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Det var med sirlige fingre, at jeg pakkede plastfoliet af den nyeste udgave af Netters Atlas.Den tidligere udgave havde nemlig fulgt mig gennem ret meget i et par år. Altid tegnet med en rolig pen. Altid informerende om selv de mystiske steder i kroppens indre på en ganske pædagogisk måde.Så det var faktisk med håbet om en ny udgave af en gammel ven, at jeg åbnede bogen og skyndsomst bladrede den igennem.

Til forskel fra den tidligere udgave, var det nu et nyt forlag, nemlig Elsevier, der havde fået rettighederne til Frank Netters tegninger. Så jeg var spændt på, hvor meget revolution et i forvejen gennemarbejdet og yderst brugbart anatomisk atlas kunne gennemgå ved at skifte forlag.Og lad det være sagt med det samme. Netters Atlas ligner det, det skal. Nemlig Netters Atlas. Der er ikke justeret særlig meget i forhold til tidligere. Tegningerne er de samme og stort set i samme rækkefølge. Det samme er farverne. Det mindsker selvfølgelig incitamentet til at investere i

et nyt eksemplar, medmindre man er ny studerende, eller den gamle udgave ligefrem er blevet nedslidt. Noget som turene på dissektionsstuerne og vådsalen sagtens kan medføre.Men for at få flere til at købe har Elsevier selvfølgelige puttet lidt nyt i atlasset. På den måde markerer forlaget også, at det er deres udgave af den gamle traver, der nu er kommet på markedet.

Der er således kommet et par nye billeder, som for eksempel en ny variation af truncus coeliacus.Derudover er det også blevet til nye pædagogiske tiltag. På siderne med MR-scanninger er der således indsat en figur af kroppen, der viser, hvor de enkelte scanninger er taget. Det øger indlæringen en del.På lignende måde er den røde tråd gennem bogen også forbedret ved, at tegningerne med tværsnit gennem kroppen er sat ind i deres respektive afsnit. Tidligere har alle tværsnitstegningerne været samlet i et særskilt afsnit bagest i atlasset, men nu er tværsnittet af thorax for eksempel af finde i thorax-afsnittet.

For de mange, der har svært ved tanken om at købe en lærebog på tysk � selv om der er minimalt

med tekst i atlasset � har den nye udgiver også valgt at skrive, hvad siderne handler om på engelsk. Derimod er der ikke ændret noget på de anatomiske navne. Nomenklaturen er stadig med latinsk ordstilling, hvilket gør det nemt at slå op ud fra de navne, man lærer i undervisningen på studiet.

Eneste minus er, at den nye udgave af Netters Atlas ikke kommer i hardback, men med et blødt omslag. Det er ærgerligt, at bogen ikke lige har den sidste finesse, når den nu med sine gode, pædagogiske forbedringer og engelske overskrifter har potentialet til at blive en god ven. En ven, der kan støtte og bakke op gennem hele ens karriere i sundhedssektoren. Atlas der Anatomie

Frank D. NetterISBN: 978-3-437-41602-64. udgave 2008, Elsevier – Urban & Fischer, cirka 650 kroner

Atlas der Anatomis – Netters Atlas

Side 21

ANMELDELSE

Anne Marie JelsigCand.med., tidl. chefredaktør Sund & Hed

FADL har mandet sig op og præsenterer nu en nyudgivelse, der beskriver de mange overlap mellem psykiatri og neurologi: »Klinisk Neuropsykiatri – fra molekyle til sygdom«. Bogen betræder kliniske felter, der må siges at have bred interesse – i hvert fald hvis man under tiden læser almindelige medier. Er stress for eksempel overvejende neurologisk eller psykisk? Hvornår debuterer patienten med et psykisk symptom, men har i virkeligheden en veldefineret neurologisk lidelse? Hvad sker der, når man foretager dyb hjernestimulation og andre psykokirurgiske indgreb?

Bogen er en samling af kapitler skrevet af førende danske forskere inden for netop deres områder – både psykologer, psykiatere og neurologer. Givet placerer bogen sig i en sprængfarlig gråzone ved at beskrive lidelser, hvis ætiologi og behandling tit har været opfattet vidt forskelligt af forskellige skoler – altså deltager bogen i krigen mellem social- og genetisk arv, mellem lægevidenskabelige og psykosociale teorier. Selv i vores videnskabeligt orienterede samfund stiller en lang række mennesker stadig spørgsmålstegn ved, om for eksempel alkoholisme kan have en genetisk komponent, ligesom et område som psykiatrisk genetik har måttet kæmpe for anerkendelse. Bogen stiller sig klart på den

lægefaglige/videnskabelige side og bevæger sig sobert og uden at fornærme den ”alternative” side igennem en del af de mange neuropsykiatriske aspekter, der for tiden undergår en rivende udvikling.

Bogen er både fornøjelig og ganske pædagogisk læsning. Kapitlerne er overskuelige, og man kan plukke enkelte kapitler ud efter interesse. Man fristes til at sige endelig! For det er opløftende at få en solid, videnskabelig bog på hylden. Men hvor interessant og velskrevet bogen end er, så henvender den sig kun til særligt interesserede. Man kan ikke hævde, at bogen indgår i pensum for medicinstuderende, men ser man sig selv som fremtidig neurolog eller psykiater, er bogen absolut en godkendt tilføjelse til bogsamlingen.

Klinisk neuropsykiatri – fra molekyle til sygdom ISBN: 87-7749-414-8Forfatter Raben Rosenberg, Per Jørgensen og Poul Videbech 1. udgave 2009

Forfriskende...

REPORTAGE

Side 22

Jakob SteenbergMedarrangør og deltager

Gennem de sidste 40 år har IMCC hver sommer arrangeret dissektionsture til Brno, Tjekkiet. Hvis noget bliver gentaget gennem 40 år, må det være en succes; og årets tur må skrive sig i historiebøgerne som en af de bedste nogensinde. I løbet af de tre uger, man er af sted, når man at få rigeligt med indtryk. Undervisningen, som varede 60 timer i alt, var fantastisk. Man kan ikke undgå at lære noget om anatomi, når man står med det, man læste om dagen før, i hænderne og får det forklaret af alt fra danske hjælpelærere til tjekkiske professorer. Jeg lærte i hvert fald noget, også selvom det til tider var svært at forstå blandingen af engelsk og tysk iført en kraftig tjekkisk accent. Denne sprogbarriere gjorde under forelæsningerne til tider mine øjenlåg aldeles tunge.

Måske meldte trætheden sig blot, fordi man huskede, hvor meget man morede sig dagen før, da undervisningen sluttede, og vi blev sluppet løs i Tjekkiet.

Ikke kun anatomi – også ferie og fest Elementet af ferie og det fantastiske vejr var også med til at

gøre turen så god, som den var og mange af dagene i juli sneg temperaturen sig op over de 30 grader. Det er altid sjovt at være i et fremmed land, når blot vejret er med en. Mange af mine bekendte har været i Tjekkiet, men ingen af dem har været i den næststørste by Brno; byen hvor vi boede, studerede og festede det meste af turen. Wien ligger desuden kun tre timers kørsel fra Brno, så var det ikke svært at beslutte, hvordan en enkelt lørdag eftermiddag skulle bruges. Inden vi tog bussen hjem til Danmark, stoppede vi også to dage i Prag. Jeg kan huske, at det var en fantastisk by, selvom dens natteliv har efterladt store huller i min hukommelse.

Fantastisk fællesskab Årets dissektionstur bød på tre ugers ferie med sightseeing under varme himmelstrøg, billige middage på fine restauranter, øl til ingen penge på et utal af barer og diskoteker og undervisning ud over det sædvanlige i mere moderne faciliteter, end vi har herhjemme. Udover alt dette gjorde de 44 mennesker fra København, Odense, Århus og Ålborg, som jeg rejste med, turen til tre af de bedste uger i mit liv. Disse mennesker var noget helt særligt. Og lige så kolde som ligene var på dissektionsbordet mandag morgen, lige så varme var disse mennesker hele turen igennem.

Tak for en fantastisk tur Jeg vil gerne bringe en stor tak til dette års deltagere, for at gøre dissektionsturen 2009 til noget helt specielt for mig. En stor tak også til Leo Pharma, som har støttet projektet økonomisk. Skulle nogen være i tvivl, om det er værd at støtte projekter som dissektionsturen økonomisk, så tillad mig at citere en af årets deltagere:

»Støtter Leo Pharma den her tur? Det skal jeg da huske, den dag jeg får en receptblok i hånden«, sagt med et smil på læben. De har hjulpet med til at uddanne dygtigere læger og forskere i Danmark.

Dissektionstur igen næste år Rundt omkring i Danmark sidder nu sikkert mange misundelige studerende og tænker, at de også vil på dissektionstur, hvilket er fuldt forståeligt. Søg derfor om at komme med næste år – I vil ikke vil fortryde det. Ansøgningen kan sendes i løbet af foråret, og der vil komme masser af information omkring næste års dissektionstur. Jeg vil varmt anbefale alle at tage af sted og ønsker de, der gør, en ligeså god tur som jeg selv havde � hvis det ellers kan lade sig gøre!

Dissektionsfaciliteterne i Tjekkiet var utroligt gode og undervisningen fantastisk.Dissektionstur pix 2: Fest og farver er en integreret del af dissektionsturen.

Kadavere, kammerater og kolde ølIMCC arrangerer hvert år deres legendariske dissektionstur til Tjekkiet. I tre uger står den på anatomi, ferie og frem for alt fællesskab, fest, farver og nye venskaber. Samtidig med at man lærer noget om anatomien, lærer man sine medstuderende at kende, som Jakob, medarrangør og deltager, her fortæller om.

ønsker alle en rigtig glædelig jul

Bøgerne i dit studieliv

Side 24

OPSLAG

VaccinationFADL’s Vagtbureau tilbød på vegne af OUH vagtaktive medlemmer vaccination til H1N1 i uge 48 og 49. Pga. et kort varsel var det nogle hektiske dage med at få planlagt de mange vaccinationer på forskellige tidspunkter og forskellige afdelinger. FADL-vagttagerne er blevet tilbudt vaccinen på lige fod med OUH’s egne medarbejdere.

Psyk-julevagterSom tidligere år vil FADL gerne pleje det gode forhold til psykiatrisk afdeling og tilbyde vagter også juleaften. Som gulerod vil den enkelte vagttager kunne få et antal valgfrie vagter, hvor man er foran i køen i det kommende år. Se mere på hjemmesiden under Odense Vagtbureau.

Efterregulering af lønSom følge af den seneste overenskomst som er med tilbagevirkende kraft, vil en stor del af FADL’s vagttagere opleve at få ekstra løn i januar. Alle timerne fra 1. april 08 bliver lønreguleret. Så hvis du ikke længere er vagtaktiv og i mellemtiden har skiftet lønkonto, så bedes du opdatere dine oplysninger på din opskrivningsside, så vi kan sende lønnen det rigtige sted hen.

Bliver du kandidat i januar – så se

herHvis du bliver kandidat i januar 2010, skal du være opmærksom på, at det er muligt at beholde FADL’s Gruppeforsikring hele året. Ansvarsforsikringen

igennem FADL er udvidet til at dække lejlighedsvis udøvelse af selvstændig lægegerning samt ”ikke erhvervsmæssig ” lægehjælp, der udføres i henhold til lægeløftet. Forsikringen skal dog stadig opsiges.Såfremt du er forsikret gennem FADL’s aftale med Codan, og ønsker du at opsige din forsikringsaftale, så send mig en mail på amn@fadl.dk. Kandidater skal dog være opmærksomme på, at det er muligt at beholde forsikringen hele året. Husk under alle omstændigheder at give besked, når du bliver kandidat pr. mail til amn@fadl.dk eller på tlf. 63 11 48 50, så sørger vi for at udmelde dig af FADL.

FADL & FjerboldIndendørssæsonen er for længst i gang, og det er igen i år muligt for FADL medlemmer at spille gratis badminton i OBK’s hal, Godthåbsgade 4-6. FADL har reserveret følgende baner:

Tirsdag: En bane kl. 21.00-22.00. Onsdag: To baner kl. 21.00-22.00. Lørdag: To baner kl. 11.00-12.00.

Disse baner kan reserveres ved at skrive sig op på en seddel på opslagstavlen på Hunderupvej. En ny seddel hænges op hver torsdag morgen kl. 08.00.

Desuden på hverdage i tidsrummet 8.00-13.00 hvis der er ledige baner – uden opskrivning.

I dette tidsrum kan du bare tage ned i hallen og se, om der er ledigt, men vær indstillet på at gå forgæves, hvis banerne er optaget.

Husk dit FADL-medlemskort og fjerbolde

Redigeret af Jacob Frølich, jacob.froelich@fadl.dk

FADL INFORMERER

STILLINGSOPSLAG

Side 25

Du studerer Medicin, Humanbiologi, Biologi, Bioteknologi, Folkesundhedsvidenskab eller noget lignende.

Du har• Interesseforinternational sundhed. • Måskerejstiétellerflere lavindkomstlande. • ModpåatboetåriAfrikas fattigste land, Guinea- Bissau. • Lysttilatværemedtilat forske i, hvordan vi bedrer sundhedsforholdene i Afrika. • Ambitioneromatskrive videnskabelige artikler på engelsk. • Ambitioneromatgøreen forskel. • Humor,sprogøre, selvværd, begge ben på jorden, stor tålmodighed og et stort hjerte.

Vi kan tilbyde dig Et forskningsår på et dansk forskningsprojekt i Bissau, Guinea-Bissau, Vestafrika (Bandim Health Projekt). Vi søger primært en studerende til start 1. maj 2010, men vi sender løbende studerende af

sted og vil gerne høre fra dig, selvom du også først kan tage af sted på et senere tidspunkt. Du vil komme til at arbejde med forbedring af børnesundhed og evaluering af de gældende vaccinationsprogrammer. Du kommer til at arbejde sammen med andre studenter, ph.d.-studerende og seniorforskere fra både Guinea-Bissau og Danmark i et meget aktivt, ind imellem krævende, men også spændende forskningsmiljø. Vores studenter publicerer som hovedregel mindst én artikel efter deres forskningsår. Løn og dækning af rejseudgifter søger vi i fællesskab.Bandim Sundhedsprojekt (www.bandim.org)Har eksisteret som dansk forskningsprojekt i Guinea-Bissau siden 1978. Projektet er førende i verden på epidemiologiske studier af børnevaccinationer og langtidseffekter af børnesygdomme. Projektet følger regelmæssigt over 100.000 mennesker i landet og registrerer dødelighed, sygelighed og en lang række andre faktorer, som gør det muligt at evaluere eksisterende og nye sundhedsinterventioner.Er du interesseret i at høre mere om, hvordan det er at være studerende i Bissau, kan du kontakte en af disse nuværende/tidligere studerende: Julie Rasmussen (medicin), jurasmussen@gmail.com, eller Niels Danneskiold-Samsøe (humanbiologi), niels@kvarteret.dk.

Er du interesseret i at komme til en samtale, så send venligst ansøgning samt CV, senest 20. januar 2010, til nedenstående e-mail-adresser.

Najaaraq Lund, læge, ph.d.-studerende Christine Stabell Benn, læge, ph.d. Bandim Health Project, Guinea-Bissau Bandim Health Project, Statens Serum Institut najaaraq.lund@gmail.com cb@ssi.dk

Studerende søges til projekt i Guinea-Bissau

OPSLAG

Side 26

STILLINGSOPSLAG KIROPRAKTIKAttention newly graduating students or more experienced ones: Looking for a great job? We are looking for (a) dedicated chiropractor(s) to join our practices in the Netherlands (Emmen-Kampen). Techniques used are among others Diversified, Thompson drop, Gonstead etc.

Together we stand for over 70 years in chiropractic practice experience. Many new patients and a full agenda is a guarantee. We are looking for someone with special interest in treating babies and children. In the process, learn how to master a great practice.

Please contact Henk Loves at: Brinkenhalte 20, 7812 HX Emmen 0031621292433 , fax 0031591357975, E-mail: loves@kpnmail.nl Visit our Web site at www.chiropractie-emmen.nl

Info fra de faglige vejledere på medicin

Nu julen sig nærmer forhåbentlig hvidOg med den også eksamenslæsningstid

Vi ønsker for jer I må klare det godtMen skulle det ske resultatet bliver knap så flot

Så ved I, hvor I os kan findeOg fortælle, hvad der ligger jer på sinde

Vi er tilbage på pinden den 4. januarSå hvis du har spørgsmål – så sidder vi klar!

Vi holder juleferie fra d. 18. december til d. 4. januar.

Glædelig jul og godt nytår til alle!De Faglige Vejledere Medicin

Eksamen er hård og studiet går hurtigt videre!

Har du dumpet eller misset en eksamen, og er du i tvivl om, hvordan du kan komme bedst videre med dit

studie?Så kontakt dine faglige vejledere – måske kan vi hjælpe dig med svar!

Vi kender til regler og til studiet, og kan hjælpe dig med at planlægge det bedst mulige tidspunkt for dig til at indhente din eksamen.

Kom forbi og få en snak eller ring på tlf. 65503818.

Vi sidder på kontoret mandag til torsdag fra 11.15 til 15.15.Kontoret ligger på 1. sal i WP 17, lige til højre for enden af glasgangen fra WP 19.

Du er også velkommen til at sende os en mail med dine spørgsmål til fv@health.sdu.dk.

Med venlig hilsen

De Faglige Vejledere Medicin

Luciakoncert i Sankt Hans KirkeKom og oplev en klassisk, svensk luciakoncert. Søndag den 13. december i Sankt Hans Kirke kl. 19.30 Dirigent: Ulrika GrabeEntré: 20 kr. Adresse: Nørregade 42, Odense C

Henvisninger til Sund & Hed

Ved du noget, andre på fakultetet også skal vide – skriv til sundoghed@health.sdu.dk

Side 27

Julehilsen fra SAKS OdenseDen kirurgiske forening SAKS Odense blev dannet den 21. oktober i år og havde debut den 1. december med et kursus i suturteknik. SAKS Odenses bestyrelse består af: Simone Tøt-Strate, 2. semester, Viktor Larsen, 7. semester, Kristian Marstrand, 7. semester og Niels Martin Jensen, 2. semester. SAKS Odense starter det nye år med et foredrag af overlæge i håndkirurgi Søren Erik Larsen. Desuden kommer der et foredrag om at være læge i en redningshelikopter.

Se mere på: www.saks-odense.dk

SAKS Odense vil gerne ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Vi ses i det nye år til spændende foredrag og kurser.

Venlig hilsen SAKS Odenses bestyrelse

Verden uden for Medicinsk Kompendium er fuld af ledundersøgelser og stødbare hjerterytmerPrøv din praktiske kunnen af i Laboratoriet for Kliniske FærdighederLaboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik

og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.Undervisningskalender kan ses på:http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Professionssporet/Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx

• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF.

• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Kontakt evt.

Pia Juul & Jette Næsvang

Koordinatorer, LKF

Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE?

Vil du have indflydelse på dit studie?Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde i januar, hvor der samtidig holdes generalforsamling. Den præcise dato for mødet oplyses senere.

I medicinerrådet vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med en løsning på din problemstillingen.I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold.

ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

OPSLAG

Kandidatspecialer foråret 2010 Hold 5B Der er ingen undervisningstilmelding i.f.m. kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning. ”Tilmeldingen” foregår ved at: 1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.ELLER2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der i midten af december udbydes i et katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: http://kortlink.dk/72ck (under opdatering).

Har I spørgsmål i.f.m. kandidatspecialet, kan I kontakte Anne Grete Petersen – agpetersen@health.sdu.dk – tlf. 6550 2997 – WP 19/3 - men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne.

Forventet køreplan for forårets specialer

15. december kl. 8.15-9.00Informationsmøde om kandidatspecialeforløbet v/ Bo Juel Kjeldsen, Specialeudvalget. Mødet holdes i Emil/Aarestrup.Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet. 4. januar:Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen for at ønske fra kataloget udløber 18. januar.Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden specialeperiodens start. De behandles dog også ved senere indsendelse.

18. januar:Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer.

22. januar:Meddelelse per mail om fordeling af specialer.

Uge 4:Vejlederaftaler udsendes til underskrift.

8. februar:Specialeperioden starter (uge 6-22).

4. juni:Specialeperioden slutter, og specialet er afleveret. Eksamen afholdes senest 2 mdr. efter specialets indlevering.

OPSLAG

Side 28

Side 29

OPSLAG

Fremover søger du SU på nettetFra den 1. juli foregår alt, der har med din SU at gøre i minSU, på su.dk Så hvis du er én af dem, der tidligere har søgt på papir, er det nu tid til at få en digital signatur eller en pinkode, så du kan logge på.

De seneste år har cirka halvdelen af alle studerende søgt og ændret SU i selvbetjeningssystemet minSU på su.dk. Fra den 1. juli skal alle den digitale vej, for herefter er det ikke længere muligt at søge på papir (med mindre du er elev på en folkeskole eller lignende).

Det er heldigvis ret nemt at bruge minSU på su.dk. Du skal blot sørge for at få en digital signatur eller en pinkode, så du kan logge dig på. Begge dele kan bestilles via su.dk

I minSU kan du også søge lån, ændre skattetrækprocent og i det hele taget til enhver tid få overblik over din SU og dit lån.

På su.dk kan du læse alt om SU. Du er også altid velkommen til at spørge SU-medarbejderen på dit uddannelsessted, hvis du er i tvivl om noget i din konkrete SU-sag.

SU søger du på su.dk

1. juliFra den 1. juli 2009 skal du søge SU i minSU på su.dk. Du kan søge SU, når du er optaget på en uddannelse – dog tidligst tre måneder før studiestart. Du kan få SU fra kvartalet efter, at du er fyldt 18.

Din sikkerhedFor at sikre dine personlige oplysninger, skal du logge dig på minSU med en digital signatur eller en pinkode. Få dig en signatur eller pinkode med det samme – begge sendes med post. Du kan bestille både digital signatur og pinkode via su.dk.

Brug computerenDen digitale signatur installerer du på din egen computer. Hvis du ikke har din egen computer, så få en pinkode. Pinkoden kan du logge dig på med alle steder, hvor du har adgang til nettet.

Klar det hele selvInden du logger dig på minSU for at søge SU for første gang, skal du have en NemKonto. I minSU kan du også søge lån, fravælge SU, ændre din skattetrækprocent og meget mere. Og du kan logge dig på, når det passer dig.

Få hjælpPå su.dk kan du læse alt om SU og finde svar på det meste, hvis du bliver i tvivl om, hvordan du udfylder din ansøgning. Du kan også altid spørge SU-medarbejderen på dit uddannelsessted.

Hurtigere pengeNår du bruger minSU, kan du forvente at få pengene hurtigt. Får vi alle dine oplysninger, tager det cirka 14 dage.

SU med til udlandetHvis du skal have SU med til udlandet, så få din digitale signatur eller pinkode, inden du rejser. Bestiller du den digitale signatur fra udlandet, skal du nemlig hente den personligt på ambassaden og betale et gebyr. Pinkoden kan kun sendes til dig, hvis din udlandsadresse er registreret i folkeregisteret.Fra den 1. juli er det slut med at fedte rundt med papir og

frimærker, når du vil søge SU. Alt foregår herefter i minSU på su.dk.

5 . – 7 . m a r t s 2 0 1 0 - S a n d b j e r g G o d s

Se l s kab f o r Med i c i n sk S t uden t e r f o r s k n i ng i n v i t e r e r t i l

2. Kongres for Medicinsk Studenterforskning !

Arrangementet inkluderer: Bustransport tur/ retur fra København, Odense og Århus To overnatninger med fuld forplejning Et fagligt inspirerende videnskabeligt program Festmiddag Præmier til de bedste præsentationer

Deltagerpris: DKK 1.000,-Der er begrænset deltagerkapacitet – så spørg din vejleder om støtte i dag!

Tilmelding sker ved indsendelse af abstract eller protokol i perioden 1. novembertil 15. december 2009. Vejledning og tilmeldingsformular findes på:

Med kongressen ønsker vi at give aktive studenterforskere mulighed for atpræsentere deres forskning i et uformelt fagligt forum og møde andrestudenterforskere på tværs af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Be there or be :-]

Arrangementet er henvendt til nuværende og forhenværende studenterforskere ved landetssundhedsvidenskabelige fakulteter.

Side 30

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dkBlandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af professor, overlæge, dr.med. Ove B. Schaffalitsky:

64-årig mand indlægges akut på grund af besvimelse.AMI for 2 år siden.For trekvart år siden havde manden en venstresidig dyb venetrombose efter en hofteledsalloplastik – han var i Marevan-behandling i 6 måneder.

Cirka 40 minutter inden indlæggelsen bliver manden pludselig svimmel med et kortvarigt bevidsthedstab – han faldt, og han havde, da han kom til sig selv, ondt i venstre skulder. Der har ikke været prækordialsmerter eller åndenød.

Medicin:Tbl Hjertemagnyl 75 mg dagligTbl Ibumetin 400 mg 1-4 gange dagligTbl Viagra 100 mg højst hver anden-tredie dag

Obektivt: Varm og tør, klar og vågen. Har ondt i venstre skulder, men i øvrigt smertefri. BT 123/77 Puls 112

St. p et c: i.a.Venstre skulder er meget øm og bevæges nødigt.Abdomen: Fladt og blødt uden udfyldning eller ømhed. EKG: Sinustachycardi. B-Hb: 7.1 mM.

Hvad er den mest sandsynlige diagnose, og hvad gør du nu?

Sidste nummers quiz:

I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Henrik Thybo Christensen. Opgaven handlede om en 14-dage gammel dreng, der blev indlagt på grund af vægttab og dårlig almentilstand samt indsunkne øjenomgivelser, indsunken fontanelle og hypotoni – se casen på www.sundoghed.sdu.dk

Diagnose: Adrenogenitalt syndrom (salttabende polyuri, hyperkaliæmisk krise).

Behandling: Rehydrering med iv isot NaCl; insulin infusion + glukose 20% mod hyperkaliæmi; natrium bicarbonat mod acidosen. Substitutionsbehandling med glukocorticoid og mineralocorticoid.

Diagnose Søges

Den seneste vinderSvaret på den seneste quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 11, var perforeret mavesår i forbindelsemed Zollinger-Ellisob syndrom som led i en multible endokrin adenopati.Dendiagnosehavdeflerelæseregættet. Anika Ajdacka og Tine Falkenberg havde svaret i fællesskab, og de to blev de heldige vindere af et gavekort til universitetets kantiner.

SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

– Fordi Odense er mere end blot H.C. Andersen og marcipanbrødHver mandag Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21 (20

kr.) og salsatek kl. 21-23.

Hver tirsdag Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. Dørene åbner kl. 19, til musikcaféen starter musikken kl. 20, og der er gratis entré. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest, og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag Epstein Bar byder 14.30-15.30 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te og afslappende musik. Kom ned og nyd en kop med vennerne – og mærk varmen brede sig i kroppens krinkelkroge.

Hver torsdag På Café Kræz er der hver torsdag Open Groove Jam, hvor alle kan komme og jamme. Starter kl. 22.

Hver 2. torsdag Teatersport på Alibi skal alle opleve mindst én gang, mens man bor i Odense. Det er live improvisations-teater, når det er bedst. Starter kl. 21.30, Entré 50 kr.

Hver fredag Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med alle dine studiekammerater og nyd kolde øl på flaske eller fad, hør live-musik og mærk den dejlige stemning i medicinerbaren. Fredag d. 11. december vil det nyeste skud på DJ-stammen, Detlef Le Gun, varme fredagsbaren op til endnu en festspækket juleweekend.

Hver 2. søndag Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid, postdruk-venlig musik, d. 13. december med karrierekanonvinderen fra 2008, Ida Østergaard. Sort Søndag starter kl. 16, og entré for studerende er 30 kr.

19.11-19.12 Teater Momentum præsenterer forestillingen A Perfect Christmas, hvor der i billetprisen inkluderes en tre-retters julemenu, kokkereret af live-kokken Andreas Salting. Pris for studerende: 210 kr. eller 190 kr. ved mere end 4 personer.

Fredag 11.12 Tequila Latin Band spiller hver weekend på Kræz indtil jul. De har igennem 18 sæsoner begejstret og henrykket til et utal af fester med all-round latin for fuld udblæsning.

Fredag 11.12 Fest på Alibi fra 23 og hele natten med medicinstudiets allerreneste og ypperligst topavlede DJ-ensemble, ElectroHype featuring Detlef Le Gun og Jonathan. Der sættes alle sejl til for at markere julens og ikke mindst svineinfluenzaens komme. Som de selv siger det: »Vaccinere eller ikke vaccinere, det er ikke hele verden. Du kommer blive syg og dø alligevel«, og med det er der vist lagt i kakkelovnen til en våd og festlig nat i gode venners lag.

Lørdag 12.12 UNICEF’s Børnedag på Momentum. Kom og få en hyggelig eftermiddag med musik, film og foredrag, og støt UNICEF. Hele entréen går ubeskåret til UNICEF. Entré 50,-

Fredag 18.12 Shazalakazoo er chancen for at opleve en sælsom fusion af serbisk vanvids-sigøjnerbalkan elektronika i dens mest infernale og reneste form, straight out of Beograd. Det bliver stærkt og festligt! Starter kl. 21 på Kulturmaskinen, arrangeret af Internationalt Hus.

Fredag 18.12 Led Zeppelin Jam på Posten – drøm dig tilbage til de glade 70’ere når det mest kompetente danske Led Zeppelin kopiband gæster Odense. Kl. 20.00 entré 160 kr.

Lørdag 19.12 Koncerter med Flødeklinikken + Them Socks arrangeret af Studenterhuset på Kulturmaskinen. Der er dømt fest og farver, når århusianske Flødeklinikken lægger byen ned med deres 7-mand store hiphop- ensemble. Odenseanske Them Socks varmer op med funk af bedste skuffe. Dørene åbner kl. 20 og billetterne koster 100 kr.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.sdu.dkKender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 32

Andre medier skriver...Uenighed om rygestopkampagnens realismeSundhedsstyrelsens rygestopkampagne er utroværdig, mener to læger. De kan ikke genkende kampagnens billede af en fedtfyldt aorta og stempler reklamen som filmtrick. Videosekvensen med to fingre, der presser fedt ud af en rygers hovedpulsåre, er urealistisk og kan i værste fald skade troværdigheden af Sundhedsstyrelsens rygestopskampagne. »I mine 20 år i specialet har jeg aldrig set en blodåre hos en ryger, der så sådan ud,« siger Birgit Wolff, overlæge ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T på Odense Universitetshospital til avisen. Hun bakkes op af Leif Panduro Jensen, overlæge på Karkirurgisk Afdeling B på Gentofte Amtssygehus og formand for Dansk Karkirurgisk Selskab: »Det er et meget forstærket udtryk,« siger han til MetroXpress. Selvom de begge er tilhængere af styrelsens kampagne, så åbner det op for kritik, når man bruger et fortegnet billede af virkeligheden, mener Leif Panduro Jensen. »Hvis man klipper en rigtig hovedpulsåre op på en hærdet ryger, vil det understrege budskabet mere end rigeligt,« siger han til avisen. Søren Falk, kampagneansvarlig i Sundhedsstyrelsen,

bekræfter, at der er tale om en kunstigt fremstillet aorta, men at den er bygget på baggrund af en virkelig case, og at en åre sagtens kan se sådan ud hos en ”almindelig ryger”, som det hævdes i kampagnen. Niels Græm, patolog på Rigshospitalet, vurderer, at tv-spottet er i orden: »Normalt malker man ikke fedtet ud på den måde, man ser i tv-spottet. Men det er bestemt muligt, hvis en ryger samtidig er overvægtig, genetisk disponeret for åreforkalkning eller har sukkersyge. Når Leif Panduro Jensen ikke har oplevet det, skyldes det nok, at hans patienter stadig er i live, men jeg ser dem, når de er døde. Men det er meget usædvanligt at se en aorta, der ser sådan ud hos en person i 30’erne. Man skal være 50-60 år i Danmark, før det ser sådan ud,« siger han til MetroXpress.2. november 2009, Dagens Medicin

Studerende må gerne ledsage syge i ambulanceSundhedsminister Jakob Axel Nielsen ser ikke noget problem i, at medicinstuderende i vikariater ledsager meget syge patienter, der bliver flyttet fra hospital til hospital. Dette kommer på baggrund af en

NYHEDER

Side 33

INFO

Træffetider - faglige vejledere

Idræt og SundhedKristian og RuneMandag 12:15 - 14:00Onsdag 12:15 - 14:00Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen.Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelsePoula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal Tlf: 65503818 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dkTorsdag 9:05 - 10:05 (undtagen i ferier)

FolkesundhedsvidenskabLouise Bæk ThomsenTorsdag: 8:30 - 10:00

Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: lothomsen@health.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTirsdag kl. 9:15-11:15Torsdag kl. 15:15-17:15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinLene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard SørensenMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

artikel i Berlingske Tidende, som beskriver, hvordan studerende lægevikarer på den medicinske afdeling på Køge Sygehus som forvagt er alene om at ledsage patienter ved transporter i ambulancer. »Jeg kan konstatere, at den ledende overlæge i den artikel, der er nævnt i spørgsmålets begrundelse, står inde for ordningen, hvor lægevikarer ledsager patienter i ambulancer. Jeg har derfor ingen grund til at anfægte det sundhedsfaglige grundlag herfor,« siger Sundhedsministeren. Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) finder det uforsvarligt at lade lægestuderende køre med syge patienter. »Transporter af patienter er kompliceret og skal varetages på højest muligt faglige niveau, hvilket lægevikarer ikke er godt nok klædt på til«, siger Mikkel Brabrand, formand for DASEM, til Berlingske Tidende. Han er samtidig medforfatter til en artikel i Emergency Medicine Journal, som dokumenterer, at alvorligt syge patienter i stort omfang sendes ud på landevejene, ledsaget af turnuslæger og reservelæger med få måneders erfaring.24. november 2009, Dagens Medicin

Skam får os til at vaske hænder ”Overspringerne” haster eller sniger sig mod udgangen, uden noget ønske om at røre hanerne. Nogen stikker måske lige hænderne under koldt vand i få sekunder og tror, at det er godt nok. Renere sjæle vasker deres hænder grundigt under rindende håndvarmt vand med sæbe, således som god håndhygiejne skal praktiseres. Nu viser en ny undersøgelse, at skamfølelse eller flovhed kan hjælpe på hygiejnen, både hos mænd og kvinder. Sådanne følelser kan blive aktiveret, når en ”overspringer” er på vej ud fra toilettet og bliver observeret af en anden person, som opdager, at håndvask mildest talt ikke er en del af vedkommendes planer. Undersøgelsen er engelsk og omfattede 250.000 personer, der blev udsat for skilte på en skærm med diverse mere eller mindre fordømmende udsagn, såsom: ”Vær ikke en beskidt person, der går udenom sæben” eller ”bruger personen ved siden af dig sæbe, når vedkommende vasker hænder”. Undersøgelsen viste bl.a., at kun 32 procent af mændene vaskede hænder med sæbe mod 64 procent af kvinderne. Forskerne påpeger i undersøgelsen, at brug af håndvask simpelthen afhænger af, om folk omkring dig ser dig. 19. november 2009, Videnskab.dk

Side 34

-kalenderenDecember Arrangement Yderligere info

11. Deadline for Sund & Hed nr. 15 Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er

også altid velkomment

12. IMCC månedsmøde Mødet afholdes kl. 17 i WP 19.06, efterfulgt af julefrokost

12. IMCC julefrokost

15. Møde, studienævn for idræt Ansøgningsfrist var d. 1. December

15. Kandidatspecialeforløb informationsmøde Kl. 8.15-9.00 i Emil Aarestrup

hold 5B

21. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist d. 14. december

24. Juleaften http://kortlink.dk/774x

Januar

8. Deadline Sund & Hed nr. 16 Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk, ris og ros er

også altid velkomment

20. Ansøgningsfrist til projekt i Guinea-Bissau For mere info: se opslaget i bladet og se mere på

www.bandin.org

Februar

1. Ansøgningsfrist for gigtforeningens Introduktionsstipendierne er ledige til besættelse 1. april 2010.

introduktionsstipendier Ansøgning kan udfyldes via www.gigtforeningen.dk/forskning

1. Frist for ansøgning om pris på 10.000 kr for Ansøgning udfyldes via www.gigtforeningen.dk/forskning, for

OSVAL II/fordybelsesopgave indenfor gigtfeltet mere info, se: http://kortlink.dk/774u

Yderligere praktisk info:

- IMCC-kontorets åbningstid i uge 51 er kl. 9-11 - Faglige vejledere, medicin, holder juleferie fra d. 18. december til d. 4. januar - Kandidatspecialeforløb, medicin, foråret 2010 (hold 5B)

o 15. december kl. 8.15-9.00: Informationsmøde i Emil Aarestrup. o 4. januar: Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse o 18. januar: Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer o 22. januar: Meddelelse per mail om fordeling af specialer o Uge 4: Vejlederaftaler udsendes til underskrift o 8. februar: Specialeperioden starter (uge 6-22) o 4. juni: Specialeperioden slutter og specialet er afleveret

Side 35

FILMANMELDELSE

Filmen er den sidste i forfatteren Stieg Larssons populære trilogi, og mit hoved var forud for fremvisningen fuld af både forventninger og forbehold. Jeg bliver nemlig tit skuffet over filmatiseringer afrigtig gode bøger, men håbede så inderligt, at det ville lykkedes denne gang.

Rie JensenStud.med., Sund & Hed

Som en af de mange mennesker, der slugte bøgerne råt, var jeg selvfølgelig nødt til på premiereaftenen en højhellig fredag at rive et par timer ud af kalenderen for at følge Salander og Blomkvist på det store lærred. Vi starter, hvor »Pigen der legede med ilden« sluttede, hos en stærkt forslået Lisbeth Salander efter opgøret med hendes far. Begge er overlevet, og Salander bliver ikke just nedtrykt, da hendes far, en afhoppet sovjetisk agent, bliver

skudt i sin hospitalsseng. Hele filmen rotere omkring den sandhed, der så længe har ligget skjult, og som Michael Blomkvist nu kæmper for at få frem. Sandheden om en hemmelig gruppe indenfor Säpo, en mand der mishandlede sin hustru, en korrupt psykiater og en 12-årig pige, der blev spærret inde uden grund. Sandheder som kan få Salander frifundet, men som mange vil holde skjult for enhver pris. Hertil kommer en kæmpe af en halvbror, som rydder alt og alle af vejen, hvor han kommer.

Hvor er resten?Filmen bygger på en fantastisk historie, og jeg kedede mig bestemt ikke gennem de to og en halv time, som filmen varer. Der er både masser af spænding, aktion og en masse forklaringer, så alle kan følge med. Men inden jeg fik begge armene helt op over hovedet, var der en lille stemme der begyndte at protestere.

For hvor er resten? Er man, som jeg, vild med bogen, så kan det være svært at abstrahere fra de elementer i handlingen, der mangler, og fra personer som ser helt forkerte ud. For eksempel ser filmen helt bort fra trafficing, som er en væsentlig del af bogen. Filmen er dog bestemt et biografbesøg værd, hvad enten man er Stieg Larsson fan eller bare godt kan lide en god historie.

Luftkastellet der blev sprængt

Foto: Nordisk Film

FlerefilmanmeldelserSund & Hed har også anmeldt de to første film i Stieg Larssons trilogi. De kan sammen med en masse andre filmanmeldelser læses på: www.sundoghed.dk

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Fra alle os til alle jer…

Glædelig jul til alle vores læsere, lyder det her fra redaktionen.

Har du lyst til at sætte dit præg på fakultetets eget blad, så send en mail til:

sundoghed@health.sdu.dk

Mahtabs top 10 »jeg hader«-listeMahtab ChehriStud.med, Sund & Hed

1. Når det regner HELE tiden, og man ikke ejer skyggen af et regnsæt.2. Når man sidder drivvåd til forelæsning i St. Auditorium og får blæst kold luft på sig

fra ventilationsanlægget i loftet – WHY????3. Når man (drivvåd og med mascara overalt, undtagen på øjenvipperne) vader

alt for sent ind til en forelæsning i St. Auditorium, når at sætte sig til rette og først derefter finder ud af, at ens forelæsning er flyttet til EMIL!!!!

4. Når man tager i Bilka (for at købe billig, men god, kvalitetsdåsetun) onsdag kl. 11 for at undgå massemylder – og ender med at skulle stå 30 minutter i kø bagved samtlige af Odenses pensionister, fordi der bare er et knaldtilbud på ovnklar flæskesteg!

5. Når man skal læse til endokrinologieksamen.6. Når man ikke kan tage sig sammen til at læse til endokrinologieksamen.7. Når folk smider klamt tyggegummi på gaden.8. Når jeg træder på det klamme tyggegummi, folk har smidt på gaden.9. Når jeg går på posthuset og vælter så lang, jeg er, på vej ind, fordi det klamme

tyggegummi under min sko har klistret sig fast til måtten som en anden tight junction!!

10. Når de sender Danish Fodbold Awards på TV2 mandag aften (i stedet for Hvem vil være millionær) – Who cares??

Ris og ros til Sund & HedSund & Hed er bladet for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Derfor vil vi gerne skrive om det, folk gider læse.

Så hvad er godt i bladet? Og hvad er skidt?

Send en mail med ris, ros eller idéer til artikler til sundoghed@health.sdu.dkVi trykker ikke din mail – det er bare for at gøre bladet bedre