NUMMER 7 | ÅRGANG 11 | 15. MAJ 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Diagnose søges! Sund & Hed fortsætter den nye sundhedsquiz med et input fra kiropraktikkens verden

s. 31 s. 32

Kærestesorger Niels Malmros er aktuel med en ny film, der handler om kærestesorger. Læs anmeldelse

Ny kandidatdel på kiropraktik

Modulordning og større fokus på ortopædi, reumatologi og neurologi er blandt de overordnede ændringer i den nye studieordning på kiropraktorernes kandidatdel. Det skal ruste kiropraktorerne bedre til virkeligheden. Tema om kiropraktik: s. 4-9

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redak-tionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Univer-sitetstrykkeriet • Forsidefotos: Marius Kløvgaard, Martin Dam Kristensen/Nordisk Film, Rasmus Dahlin Bojesen

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

ArtiklerNyhed: Kiropraktorer får ny kandidatuddannelse Side 4-5Interview: Kiropraktik er langt fra ren manipulation... Side 6-7Klumme: Kiropraktik i Danmark - en evidensbaseret tilgang... Side 8 Dekanens Hjørne: Klinisk biomekanik - en succesfuld... Side 9Specialepennen: Hæmatologi Side 10-11Karens klumme: Det kræver et godt helbred at være patient Side 12Reportage: Forårsgeneralforsamling i FNKS Side 14 Reportage: 23 studerende blev bedre undervisere Side 15 Filmanmeldelse: Kærestesorger Side 32

Debat Side 16 Opslagstavlen Side 16

Opslag Diverse stillinger og studieinformation Side 17-30

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges! Side 31

InfoDen sjove kalender Side 33Andre medier skriver Side 34-35Træffetider faglige vejledere Side 35Sund & Hed-kalenderen Bagsiden

INDHOLD

SUND & HED FORÅR 2009

Deadline Udkommer

22. maj 5. juni

Side 3

SkyggestuderendeSamarbejd. Samarbejd. Samarbejd. Og helst på tværs af fag-grænser.

Vigtigheden af samarbejde og gruppearbejder er gennem tilpas mange år blevet gentaget så konstant og så ofte, at hele samfundet – ja, hver eneste krog – brummer med på mantraet. Det er som om ekkoet af samarbejde har taget bopæl i alt:

Intet kan man længere alene. Alt bliver mere end dobbelt så godt, hvis bare man er flere

om det.

Også i sundhedssektoren bliver der konstant opfordret til sam-arbejde. Faggrænserne udfordres, hvis de da ikke ligefrem bry-des ned.

Ja, selv på sundhedsuddannelserne kan man som studeren-de mærke mantraets rungende klang.

Samarbejd. Samarbejd. Samarbejd. Og helst på tværs af fag-grænser.

For godt nok er gruppeeksamener på universiteterne ble-vet forbudt. Men derfor kan man fra fakultetets side jo alligevel godt opfordre til, at de studerende lærer at arbejde sammen med studerende fra andre studieretninger. Og når man som Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, SDU, råder over flere forskellige sundhedsvidenskabelige studieret-ninger, giver det jo også god mening, at de studerende allerede i studietiden bliver skolet til fremtidens tværfaglige arbejde.

Problemet er bare, at det bliver ved ordene. Faktisk startede det allerede på første studiedag. En dag

først i september, hvor der ellers var rig mulighed for netop at blande medicinstuderende med kiropraktorstuderende, og på den måde oprette et samarbejde mellem to af sundhedssyste-mets professioner allerede på deres første studiedag.

Men i stedet for at gribe chancen blev vi bedt om at møde op klædt i hver sin farve. De medicinstuderende skulle bære rødt, mens kiropraktorerne skulle være hvide.

Jeg husker stadig, hvordan jeg som en af de sidste trådte ind i auditoriet med det mystiske navn Emil Aarestrup og blev stillet over for valget mellem at sætte mig i det hvide hav til venstre i auditoriet eller det røde hav til højre.

I har sikkert gættet, at min trøje førte mig til højre. Lidt lige-som til en fodboldkamp følte jeg, at det nok var mere trygt at sætte mig blandt dem, der bar samme farve trøje som mig.

Siden er opdelingen fra første skoledag holdt ved – sådan stort set.

Ja, man skulle tro, det var løgn. Men til alle de fælles forelæs-ninger på bachelordelen, hvilket vil sige samtlige forelæsninger, sidder kiropraktorerne i den venstre side af auditoriet, mens de medicinstuderende sætter sig til højre.

Det kan selvfølgelig være, hvad det er. Men også til holdti-merne er vi adskilt. I løbet af de første to år på studiet har der kun været fælles holdtimer med kiropraktorerne på ét semester. Også selv om vi stort set har alle timer, fraregnet dem på de to uddannelsers professionsspor, til fælles.

Det kan undre, at man fra studieledelsens side ikke forsøger at blande posen med studienumre lidt grundigere, når de stude-rende skal placeres på deres respektive hold.

For det er alt andet lige lettere at lære at samarbejde, når man får lov til at arbejde sammen.

Resultatet er i stedet, at der nu til forelæsningerne sidder en

hel langside af skyggestuderende. Studerende der ligner mig, men som jeg ikke aner, hvem er.

Selvfølgelig kan jeg genkende deres ansigter, og det gik også ret hurtigt op for mig, at de alle læser kiropraktik. Men el-lers ved jeg intet om, hvad de laver, eller hvad de kan efter deres uddannelse. En uddannelse, som godt nok ligner min utrolig meget de første tre år, men alligevel må indeholde noget andet, for at det berettiger til et selvstændigt studie.

Selvfølgelig kan jeg efter endt uddannelse til jobsamtalerne i sundhedssektoren bryste mig af, at jeg som studerende på SDU har læst sammen med andre faggrupper.

Men i bund og grund er det eneste, jeg ved, om kiroprakto-rerne, at de ligesom mig, har taget en uddannelse på universi-tetet.

Se det vidste jeg nok i forvejen. Så meget for det mulige samarbejde.

Marius KløvgaardChefredaktør

LEDER

Side 4

Kiropraktorer får ny kandidatuddannelse

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed

NYHED

For de studerende på kiropraktorud-dannelsens bachelordel, der hader mo-dulordningen, er der dårligt nyt på vej.

Det modsatte gælder selvfølgelig alle dem, der godt kan lide løbende ek-samener hver anden måned.

Ledelsen på Det Sundhedsvidenska-belige Fakultet på Syddansk Universitet er nemlig ved at vedtage en ny stu-dieordning til kiropraktikuddannelsens kandidatdel. Og her bliver en af de mange grundlæggende ændringer, at der ligesom på bacheloruddannelsen indføres en modulordning med løben-de eksamener fire gange om året.

Derudover laves kiropraktorernes kandidatuddannelse om på en række andre punkter, der netop skal højne kvaliteten af uddannelsen og ruste kan-didaterne endnu bedre til deres kom-

mende arbejde som kiropraktorer.»Kandidatuddannelsen laves om

for at få en rød tråd i hele uddannel-sen. Med den nye bacheloruddannelse, som blev indført i 2006, mangler der en sammenhæng med vores gamle kan-didatuddannelse fra 2004. Det er ho-vedårsagen til, at den laves om,« siger Henrik Hein Lauridsen, studieleder på klinisk biomekanik.

StudenterindflydelseHan har siden september sidste år med stigende intensitet arbejdet på den nye studieordning, som nu er ved at blive godkendt af fakultetets dekan, Ole Skøtt.

Arbejdet med den nye studieordning er især sket i samarbejdet med fakulte-tets enhed for uddannelsesudvikling, der netop har som opgave at hjælpe til, når der skal laves nye uddannelser eller nye studieordninger.

Derudover er de fagspecifikke un-dervisere kommet med input, ligesom de studerende løbende er blevet hørt. Dels via en fast studenterrepræsentant i projektgruppen og dels via ad hoc inddragelse af en række studerende.

»Vi har for eksempel lavet en følge-gruppe af studerende, der stort set har lavet hele overgangsordningen mellem den gamle og den nye studieordning. Sådan skal det selvfølgelig også være. For de studerende skal selvfølgelig være med, når der laves en ny studie-ordning,« siger Henrik Hein Lauridsen.

Modul er et lovkravAt der også på kiropraktorernes kandi-

datdel nu bliver indført en modulord-ning, skyldes ifølge studielederen, at det er et lovkrav.

»Uddannelser inden for kiropraktik, medicin og odontologi skal simpelthen have en modulordning med løbende eksamener. Det gør, at de studerende hele tiden skal være opdateret med det, de lærer, når der fremover bliver dob-belt så mange eksamener,« siger Henrik Hein Lauridsen.

Han tilføjer, at omlægningen til mo-duler som sagt ikke bliver den eneste ændring i den nye kandidatuddan-nelse.

»Ud over at omlægge undervisnin-gen på kandidatdelen til otte moduler laver vi også tre spor og en revision af indholdet i alle fag,« siger studielede-ren.

Derudover sker der en stor omlæg-ning af den almene diagnostik samt en omlægning af undervisningen i billed-diagnostik.

Efter et lille års arbejde er en ny stu-dieordning til kiropraktorernes kan-didatdel ved at ligge klar. Fremover sker undervisningen i moduler, og der kommer blandt andet mere fokus på ortopædi, reumatologi og neurologi. Det skal gøre kandidaterne bedre til deres kommende arbejde.

Tre sporKiropraktorernes kandidatdel kom-mer til at bestå af moduler og tre spor.Uddannelsens klinikerspor kommer til at omfatte: Almen diagnostik og billeddiagnostik.Uddannelsens professionsspor kom-mer til at omfatte: Valgfag, klinisk biomekanik, radiografi og klinikop-hold.Uddannelsens akademikerspor kom-mer til at omfatte: Kandidatspecialet.

Efter et års forberedelse er fakultetet ved at vedtage en ny studieordning for kan-didatdelen af kiropraktor-uddannelsen. Den betyder blandt andet en omlæg-ning til en modulordning, en sommerskole og mere undervisning i reumatolo-gi, ortopædi og neurologi. Sund & Hed har spurgt en række kiropraktorstuderen-de om deres holdning til en ny studieordning.

Jacob Toft Vestergaard stud.manu. 6. semester:

»Jeg synes, det er en helt naturlig ting, at kandidatstu-dieordningen revideres oven på revisionen af bacheloren. Jeg er også meget glad for, at der bliver lagt mere vægt på nogle af de kerneområder, som vi som færdiguddannede kiropraktorer kommer til at

bruge rigtig meget.«»Desværre sker det jo på

bekostning af noget af den øvrige almene diagnostik, vi ellers har haft, hvor niveauet bliver sænket, men ECTS-systemet er nu engang ind-rettet således, og så synes jeg, det er helt fint at prioritere.«

»Med hensyn til modul-ordningen er det jo ligesom ECTS-systemet et krav i hen-hold til lovgivningen, så det kan vi desværre ikke gøre så meget ved, selv om det ikke altid er optimalt at skulle til

eksamen efter kun otte uger frem for et helt semester.« »Billeddiagnostikken har li-gesom alt andet udviklet sig voldsomt, og MR og ultra-lyd bliver mere og mere al-mindeligt. Derfor er det kun naturligt, at vores undervis-ning kommer til at afspejle denne udvikling, så vores slutkompetencer kommer til at afspejle det virkelige liv. Sommerskolen er, så vidt jeg har forstået, et led i en større internationalisering af vores uddannelse, hvor der er mu-

VOXPOP: Hvad synes du om en ny studieordning på kiropraktorernes kandidatdel?

Side 5

Den nye studieordning på kiro-praktorernes kandidatdelDe mest omfattende ændringer i den nye studieordning er:Omlægning til modulstruktur og tre spor.Revision af indhold i alle fag.Stor omlægning af almen diagnostik.Omlægning af billeddiagnostik.Nye valgfag.Speciale af dobbelt størrelse.Ny præklinisk eksamen.

»Der kommer også nye valgfag. Kandidatspecialet bliver dobbelt så stort. Og der kommer en ny præklinisk eksamen. Samtidig opgraderer vi vores kernefag som ortopædi, reumatologi og neurologi,« siger Henrik Hein Lau-ridsen.

Forskellige sporDet konkrete indhold af de enkelte mo-duler, vil Henrik Hein Lauridsen dog ikke komme ind på, før den nye studieord-ning er endelig godkendt af fakultetet.

Den overordnede struktur bliver dog, at der oprettes et klinikerspor, et professionsspor og et akademikerspor på linje med kiropraktorernes nuvæ-rende bachelordel.

Klinikersporet kommer blandt andet til at omfatte almen diagnostik og bil-leddiagnostik. Professionssporet skal favne over klinisk biomekanik, radio-grafi, klinikophold og kandidatdelens valgfag. Og på akademikersporet skal de studerende lave kandidatspecialet, der som sagt bliver dobbelt så stort.

»På klinikersporet skal de stude-rende lære om differentialdiagnostik. Og på professionssporet skal de stude-rende så lære, hvad de skal gøre, når de har stillet en diagnose,« siger Henrik Hein Lauridsen.

SommerskoleDet er altså ikke en lille justering, den fem år gamle studieordning på kiro-praktorernes kandidatdel har været igennem.

Ændringerne er store, og studiele-deren på klinisk biomekanik er da heller ikke i tvivl om, at den nye studieordning vil få stor betydning for de studerende.

»Undervisningen bliver forenklet og

forbedret. Samtidig sker der som sagt en opgradering af vores kernefag som ortopædi, reumatologi og neurologi. Her bliver timetallet næsten fordoblet, og indholdet bliver forbedret,« siger Henrik Hein Lauridsen og fortsætter:

»Derudover bliver vores billeddiag-nostik bedre balanceret mellem kon-ventionel røntgen, MR- og CT-scanning samt andre billeddannende modalite-ter.«

Endelige kommer der også en så-kaldt sommerskole på kandidatdelen.

»Det er ikke meningen, at de stude-rende skal komme på studiet i sommer-ferien. Men i den første uge i løbet af september køber vi en top-radiolog ind fra udlandet, som underviser fra mor-gen til aften i en hel uge. Derfor kalder vi det sommerskole,« siger kiroprakto-rernes studieleder.

Hilst velkommenSelv om den nye studieordning på kan-didatdelen altså først nu er ved at blive endelig godkendt af fakultetets ledelse, ser man i sundhedssektoren frem mod ændringerne.

»Når det handler om fodsvamp, psy-kiatri og abdominal aorta aneurisme, er mit indtryk, at de uddannede kiroprak-torer er gode nok,« siger Søren O’Neill, ledende kiropraktor og klinisk lektor på Rygcenter Fyn i Ringe.

Han tilføjer, at det også er sjældent, at en patient med lidelser inden for de nævnte områder dukker op i kiroprak-torens praksis.

»Men der dukker tit patienter op, der ligeså godt kunne behandles på en reumatologisk, ortopædkirurgisk eller neurologisk afdeling. Så det er vigtigt, at kiropraktorerne uddannes med viden

om disse felter,« siger Søren O’Neill.Derfor er det ifølge den ledende

kiropraktor på Rygcenter Fyn godt, at lige netop reumatologi, ortopædi og neurologi opprioriteres i den nye stu-dieordning. Også selv om det sker på bekostning af andre fag.

»Om en aneurisme er tenformet el-ler ballonformet er underordnet for en kiropraktor. Det er der andre specialer i sundhedssektoren, der ved meget mere om. Derimod er det vigtigt for kiropraktoren at vide, om en rygskade skyldes en arthrit eller en belastning,« siger Søren O’Neill, der altså tror, at den nye studieordning vil sikre bedre kiro-praktorer fremover.

Også de kiropraktorstuderendes for-ening FNKS bakker op om den nye stu-dieordning, som foreningen ser som en positiv udvikling af uddannelsen.

Da studieordningen endnu ikke er vedtaget, kan FNKS selvfølgelig ikke udtale sig om detaljerne. Men forenin-gen ser positivt på, at kandidatdelen får større fokus på kiropraktisk relevante fag.

lighed for at få internationale gæsteforelæsere ind i under-visningen og forskningen. Det kan i mine øjne kun styrke vo-res uddannelse, da vi således har større mulighed for at få ekspertundervisning.«

»Jeg ser denne revision som et skridt på vejen til at få en mere skræddersyet ud-dannelse, som fokuserer på os som kiropraktorstuderende, så vi ikke skal danse tango med medicinstudiet, hver eneste gang vi gerne vil lave en lille korrektion i vores stu-dieordning.«

Martin Dieden stud.manu. 4. semester:

»Allting behöver en upp-datering, eftersom att det sker

ny forskning och upptäckter hela tiden. Jag kan inte säga något om den gamla studie-ordningen är dålig, så den måste göras om, då jag själv inte kan sätta mig in i den nu-varande studieordningen. Jag vet bara, att jag tycker, att det fungerar okej med modulord-ningen på bacheloren.«

»Om det är bra med som-marskola, beror på upplägget. Om det är till för de, som har dumpat någon examen, eller om det är något obligatorisk. Det låter dock spännande med att få flera timmar i ortopedi,

reumatologi, neurologi och olika bilddiagnostiker. Men när man får mer av något, får man alltid mindre av något annat, vad nu det blir. Men jag ser det som, att när man läser till kiropraktor, blir man aldrig klar med sin utbildning. Kiropraktik är en evig utbild-ning, och man kan alltid bli bättre på något. Man är inte fullärd efter fem års utbild-ning. Utan man har bara fått en god grund att stå på.«

Johan Søltoft stud.manu. 6. semester

»Den nye kandidatordning for klinisk biomekanik virker mere skræddersyet til at give os de fornødne redskaber til det kommende erhverv som

kiropraktorer. Timeantallet inden for vigtige områder så-som neurologi og radiologi er blevet forhøjet betydeligt, samtidig med en forståelig nedprioritering inden for psy-kologi og almen patologi.«

»Desuden bliver det spæn-dende for første gang at kun-ne afprøve valgfag og på den måde tidligere i sin karriere at påvirke den retning, man vil gå. Alt i alt virker det som om, den nye kandidatuddannelse har flere fordele sammenlig-net med den gamle ordning, og jeg glæder mig meget til at prøve den.«

NYHED

Side 6

INTERVIEW

De studerende på kiropraktoruddan-nelsen på Syddansk Universitet lærer meget andet end at behandle smerter i ryggen. Derfor kan de også samar-bejde om flere typer patienter.

Marius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Alternative behandlere eller bare en fysi-oterapeut med en længere uddannelse.

Fordommene om landets kiroprakto-rer er mange, og rødderne stikker stadig dybt.

Selv blandt flere medicinstuderende på Syddansk Universitet, SDU, findes der stadig hovedrysten over for kiroprakto-rernes fag.

For selv om godt halvdelen af de me-dicinstuderende på SDU – nemlig alle dem, der begynder studiet i september – faktisk deler auditorium og eksamens-lokale med kiropraktorerne til samtlige forelæsninger og eksamener på bachel-ordelen, virker det alligevel som om, de ikke rigtig ved, hvad kiropraktorerne går og laver i løbet af studiet. Og når det kommer til, hvad en kiropraktor kan efter endt uddannelse, vokser spørgsmålsteg-nene i øjnene blot hos endnu mere.

Tilsvarende gælder sikkert for mange studerende på de andre studieretninger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Ikke ligefrem noget, der frem-mer samarbejdet mellem de forskellige faggrupper i sundhedssektoren.

Konservativ behandling»Kiropraktorer er først og fremmest ud-dannet til at lave udredning, diagnostik, behandling og forebyggelse af lidelser i bevægeapparatet,« siger Søren O’Neill, ledende kiropraktor og klinisk lektor på Rygcenter Fyn i Ringe, og fortsætter:

»Derfor er kiropraktorer fagligt kom-

petente til selvstændigt at lave konserva-tiv behandling af for eksempel mekaniske ryglidelser, belastningsrelaterede led- og muskellidelser, sports- og arbejdsskader, kroniske overbelastningslidelser og de-generative ledsygdomme.«

Han forklarer, at der med konservativ behandling menes alt det, der ikke er operation. Det vil blandt andet sige ma-nuel behandling, information og rådgiv-ning samt træningsterapi.

»I princippet kan kiropraktorerne også behandle ved at udskrive ikke-receptplig-tig medicin,« siger Søren O’Neill.

Lærer ting de ikke kan behandleAt kiropraktoren tager sig af lidelser i bevægeapparatet, giver selvfølgelig et begrænset virkeområde. Men ifølge Sø-ren O’Neill – der er en af de få danske kiropraktorer, som arbejder i sekundær-sektoren i sundhedsvæsnet – er det ikke ensbetydende med, at det er alt, hvad ki-ropraktorerne kan.

»Som kiropraktor har man på linje med læger og tandlæger ansvar for at kunne lave en samlet vurdering af patienterne. Kiropraktorer skal kunne følge patienter-ne helt til dørs eller sende dem videre til deres praktiserende læge eller den rette specialist,« siger Søren O’Neill.

Så hvor terapeuter, som for eksempel fysioterapeuter, behandler det, de bliver bedt om af fx den praktiserende læge, skal kiropraktorer selv se, om der er an-det galt med patienten og i givet fald sørge for, at personen kommer videre i rette behandling.

»Vi skal som kiropraktorer altså også kunne undersøge patienter for det, vi ikke kan behandle. En kiropraktor skal fx kunne diagnosticere en abdominal aorta aneurisme hos en patient, der møder op med smerter i lænden. Derfor bruger vi en stor del af vores uddannelse på at lære

ting, vi ikke kan behandle,« siger den le-dende kiropraktor på rygcenteret i Ringe og tilføjer:

»Men det er nødvendigt, for at kiro-praktorerne kan få lov til at praktisere selvstændigt og på eget diagnostiske an-svar. Det er dét, der ligger i at være diag-nostiker og akademiker.«

GråzonerSelv om de danske kiropraktorer altså principielt skal kunne diagnosticere både fodsvamp og senil demens, er det dog ikke inden for disse områder, at Søren O’Neill mener, der ligger et fremtidigt samarbejde mellem læger og kiroprak-torer.

Patienter med de nævnte sygdomme dukker nemlig ikke særlig tit op i kiro-praktorens praksis. Det gør derimod pa-tienter med lidelser som hovedpine, mu-skelsmerter, lammelser og ledsmerter.

På samme måde er det ifølge Søren O’Neill heller ikke i forbindelse med pa-tienter med for eksempel tyktarmskræft, at samarbejdet kan forbedres.

»Når det handler om patienter med kræft, er alle jo enige om, hvad der skal ske,« siger Søren O’Neill og fortsætter:

»Men når det drejer sig om en patient med lidelser inden for ortopædi, reuma-tologi og i nogle tilfælde neurologi, er det ikke så entydigt.«

Faktisk er det lige netop inden for felterne ortopædi, reumatologi og neu-rologi, at kiropraktorer og læger i større grad kan samarbejde. Derfor er Søren O’Neill også begejstret for, at netop de tre fag ser ud til at blive opgraderet i den nye studieordning for kandidatdelen på SDU’s kiropraktoruddannelse.

Kiropraktik på skadestuen»En anseelig del af de patienter, som be-handles på reumatologiske afdelinger

Kiropraktik er langt fra ren manipulation

Side 7

INTERVIEW

har i realiteten mekaniske eller degene-rative lidelser, hvor kiropraktorerne kan bidrage meningsfyldt. Og i samarbejde med reumatologiske speciallæger kan en kiropraktor givetvis også løfte flere opga-ver i forhold til patienter med regulære inflammatoriske ledsygdomme. Det er nemlig patienter, der ofte har tilstødende biomekaniske problemstillinger,« siger Søren O’Neill og fortsætter:

»En del patienter på ortopædkirur-giske afdelinger skal slet ikke opereres, men kan håndteres konservativt, hvilket kiropraktorerne også vil kunne. På sam-me måde vil kiropraktorerne kunne løfte en række opgaver i skadestuen i forhold til patienter med bevægeapparatstrau-mer, uden at de dog i sagens natur skal stå alene med det.«

Søren O’Neill håber derfor på, at flere overlæger tør tage chancen og ansætte en kiropraktor for på den måde at se, om et eventuelt samarbejde ikke skulle bære frugt.

»De kunne jo starte med at ansætte kiropraktoren i en periode,« siger Søren O’Neill, der selv har fundet et job i den sekundære sundhedssektor efter flere år i primærsektoren som privatpraktiserende kiropraktor.

Kend begrænsningerneDen ledende kiropraktor på Rygcenter Fyn er også sikker på, at et øget samar-bejde mellem kiropraktorer og læger vil gøre det mere tydeligt, hvilke patienter

kiropraktorerne reelt kan hjælpe, og hvilke patienter, der vil få bed-re hjælp i andre dele af sundhedssystemet.

For som det hidtil har været, har der i nogle sammenhænge i stedet for et samarbejde nær-mest været en konkur-rence om patienterne mellem kiropraktorerne og den resterende del af sundhedsvæsnet.

»Dukker der for eksempel en 24-årig mand med ondt i ryg-gen op hos kiroprak-toren, vil kiropraktoren helt klart mene, at det er en opgave for en ki-ropraktor. Men en reu-matologisk speciallæge vil også mene, at det er en patient for ham,« si-ger Søren O’Neill.

Ondt i ryggen kan nemlig både skyldes almindelige degene-rative ryglidelser, men

også for eksempel aksiale arthritter som Mb. Bechterew, der er en reumatologisk sygdom.

Derfor skal kiropraktoren i disse tilfæl-de kende sine begrænsninger og være i stand til at lave en differentialdiagnose. Alt sammen noget, kiropraktoren, ifølge Søren O’Neill, vil være bedre til, hvis ved-kommende samarbejder med den reu-matologiske speciallæge i stedet for at konkurrere om den rygsyge patient.

Vil klare alt selv»Aksiale arthritter er en tilstand, der ofte starter med rygsmerter længe før, man kan se, det er en arthrit. Men kiroprak-torerne kan selvfølgelig ikke sende samt-lige unge mænd med ondt i ryggen til en reumatologisk afdeling på mistanke om Mb. Bechterew. Derfor vil det være en fordel, hvis kiropraktorerne blev bedre til selv at udrede, hvilke patienter der virke-lig har en reumatologisk sygdom, så det kun er de rette, der sendes videre,« siger Søren O’Neill.

Samme gråzone findes inden for orto-pædien og neurologien. Også her befin-der patienterne sig i et krydsfelt, hvor de både kan få hjælp på sygehuset og hos en kiropraktor.

For eksempel kan en patient med en diskusprolaps og lammelse i foden både være en patient for kiropraktoren og for kirurgen. Det samme gælder patienten med det ustabile skulderled eller patien-ten med visse neurologiske symptomer,

påpeger den ledende kiropraktor fra ryg-centeret i Ringe.

ParanoiaIfølge Søren O’Neill handler det mangel-fulde samarbejde mellem kiropraktorer og resten af sundhedssektoren altså ikke alene om uvilje blandt lægerne.

Også kiropraktorerne bærer en del af ansvaret.

»Der har været en del paranoia i kiro-praktorkredse omkring det øgede samar-bejde med resten af sundhedssystemet. Nogle har været bekymrede for, hvad der sker, når de bliver en del af systemet. De har frygtet, at de bliver terapeuter eller assistenter, og at de mister deres selv-stændighed. Derfor har de ikke villet samarbejde med andre faggrupper. Men det tjener ikke patienterne,« siger Søren O’Neill.

Han tror dog, at især de yngre kiro-praktorer er klar til et øget samarbejde. Og her tænker den ledende kiropraktor fra rygcenteret i Ringe vel at mærke på et reelt samarbejde. Ikke bare et samar-bejde, hvor den praktiserende læge og kiropraktoren sender patienten frem og tilbage.

»Det vil selvfølgelig gavne den enkelte patient, hvis den praktiserende læge og kiropraktoren blev bedre til at udveksle de rette patienter på rette tidspunkt. Og den praktiserende læge kunne også be-gynde at bruge kiropraktorens viden til at udrede patienter med lidelser i bevæge-apparatet. For de fleste kiropraktorer har jo røntgenudstyr og mange også ultra-lyd, som kan bruges,« siger Søren O’Neill og fortsætter:

»Men der hvor de to faggrupper for al-vor kan få gavn af hinanden, og der hvor patienterne står til at vinde mest ved et bedre samarbejde, er der, hvor kiroprak-torer og læger arbejder sammen på den samme afdeling i et direkte, dagligt, fag-ligt samspil om den konkrete patient. For jeg er af den opfattelse, at samarbejdet og samspillet mellem de to professioner først for alvor vil blomstre, når det effek-tueres nede på gulvet.«

Det er først her, at kiropraktoren kom-mer til at lave mere end manipulation for det resterende sundhedsvæsen.

Ny specialuddannelseRygcenter Fyn er sammen med Syd-dansk Universitet og Region Syddan-mark ved at lave en ny specialuddan-nelse for kiropraktorer, hvor kiroprak-torerne har ophold på ortopædkirur-giske afdelinger.

Side 8

Kiropraktik i Danmark – en evidensbaseret tilgang til muskel og skeletlidelser

KLUMME

Jan HartvigsenProfessor, Ph.d., leder af enhed for research, Institut for idræt og klinisk biomekanik.

Kiropraktorer beskæftiger sig med diagnostik, forebyggelse og behandling af patienter med mange forskellige til-stande i og relateret til bevæ-geapparatet.

I diagnostik og behandling anvender kiropraktorer en lang række forskellige meto-der. Så at redegøre for eviden-sen for kiropraktik er en næste umulig opgave.

Lad mig i stedet slå et par vig-tige punkter fast.

Diagnostik og behandling af lidelser i bevægeappara-tet er et lav-evidensområde. Dette gælder stort set uanset, hvilken lidelse vi taler om, og

uanset, hvilken sundhedsfag-lig gruppe, der udfører be-handlingen.

De behandlingsmetoder, vi underviser i på Syddansk Universitet og ved Rygcenter Fyn, og som danske kiroprak-torer anvender i praksis, er generelt anbefalede metoder i evidensbaserede, kliniske retningslinjer fra fx internatio-nale selskaber og organer og den danske sundhedsstyrelse.

Danske kiropraktorer er op-dragede til at indgå i et mo-derne, naturvidenskabeligt funderet sundhedssystem og til at samarbejde med andre sundhedsfaglige grupper.

Danske kiropraktorer hører til blandt de mest forsknings-aktive i verden. Vi publicerer i de største medicinske tids-skrifter, og vi er løbende invi-

terede talere ved internatio-nale, tværfaglige konferencer og indgår også som eksperter i mange nationale og interna-tionale udvalg og task forces fx i ministerier, i Sundhedssty-relsen eller i WHO.

Derfor er det noget sludder, når nogle påstår, at kiroprak-torer ikke praktiserer på et evidensbaseret grundlag.

Det er rigtigt, at kiroprak-torer ikke har alle svarene på, hvorfor så mange lider af smerter og sygdom i be-vægeapparatet, hvordan vi bedst forebygger, og hvilken undersøgelse og hvilken be-handling, der er bedst for den enkelte patient.

De svar er der desværre heller ingen andre, der har. Kiropraktorer er her i samme båd som medicinere inden for

rigtig mange specialer.

Løsningen må være – i et dy-namisk samspil mellem fage-nes traditioner og den enkel-tes erfaring samt gennem for-andring ved implementering af ny forskning og gennem en dialog med patienter og samfund – at udvikle både det teoretiske fundament og den kliniske praksis.

Derfor uddannes kiroprak-torer i Danmark sammen med læger, og derfor er kiroprak-torerne oplagte samarbejds-partnere for læger og andre sundhedsfaglige grupper. Både i primær- og sekun-dærsektoren. Det er heldigvis også det, vi ser i praksis ude i virkeligheden.

Tre hurtigeSten Larsen er ledende overlæge på or-topædkirurgisk afdeling på Vejle og Give Sygehuse. Sund & Hed har stillet ham tre hurtige spørgsmål omkring kiropraktik.

»Ser du muligheder for et samarbejde mel-lem kiropraktorer og ortopædkirurger?«»Der er store muligheder i et kommende samarbejde mellem kiropraktorer, og det vi kunne kalde det etablerede, sekundære sundhedssystem. Der er specielt store muligheder, såfremt der kommer en overbygning på kiropraktorernes uddannelse, så de kobles til de enkelte fagområder inden for ortopædkirurgien. Det vil klæde dem bedre på til at gå ind i den lægefaglige verden.«

»Samarbejder du i dag med kiropraktorer?« »Vi har allerede i dag kiropraktorer ansat inden for fagområ-det rygbehandling. De arbejder tæt sammen med alle de øv-rige personalegrupper i vores rygcenter på Give Sygehus, hvor de indgår i den tværfaglige rygudredning og behandling.«

»Overvejer du evidensen i kiropraktorernes arbejde?«»Det er naturligvis et problem, at evidensen for kiropraktorernes behandling ikke helt er på samme niveau, som det var ønskeligt. Der ligger derfor en større forskningsopgave for kiropraktor-gruppen, som formentlig vil kunne udføres på eksempelvis et rygcenter i Middelfart. Desuden er det vigtigt, at kiropraktorer taler samme sprog som de øvrige rygbehandlende sundheds-grupper. Her tænker jeg primært på lægerne.«

Side 9

DEKANENS HJØRNE

Klinisk Biomekanik – en succesfuld sundhedsuddannelse ved Syddansk UniversitetOle SkøttDekan

I Danmark har kiropraktikken eksisteret i mange år. Den første kiropraktor etablerede sig i 1920, og i 1925 blev Dansk Kiropraktorforening dannet.Imidlertid skete der først en egentlig anerkendelse af fagområdet med Folketingets enstemmige vedtagelse i 1991 af en lov, som etablerede en autorisationsordning for kiropraktorer. Loven betød, at udelukkende autoriserede kiropraktorer fik ret til at udøve kiropraktisk virksomhed samt til at kalde sig kiropraktor. I loven blev det fastsat, at kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremiteter.

To år efter, i 1993, blev autorisationsloven fulgt op med etableringen af uddannelsen i klinisk biomekanik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet, SDU.Nu, i 2009, er vores uddannelse stadig den eneste universitetsforankrede kiropraktoruddannelse i Norden. Og efter etableringen af uddannelsen ved Syddansk Universitet bliver stort set alle nye kiropraktorer uddannet i Danmark. Vi kan derfor garantere den danske befolkning kiropraktorer på et ensartet, højt fagligt niveau. Kiropraktoruddannelserne i andre lande viser en utrolig stor spredning: Der findes glimrende uddannelser i USA, Canada, England og New Zealand, der giver et solidt forankret biomedicinsk grundlag. Men der findes også mange uddannelser, som bestemt ikke gør det.

Med oprettelsen af den universitetsbaserede uddannelse har kiropraktikken fulgt en udvikling, som man kan genkende i andre dele af de sundhedsvidenskabelige professioner. Kirurgien var for eksempel ikke en lægelig disciplin i 1700-tallet, og der var stor modstand fra det medicinske fakultet i København, da kirurgerne i 1774 fik lov til ubegrænset praksis i den civile befolkning. Først i 1842 blev de kirurgiske og medicinske uddannelser slået sammen. I sammenligning med dette har udviklingen af den kliniske biomekanik fra grænsefladen mellem folkemedicin og naturvidenskab til en forskningsbaseret, professionsrettet uddannelse, været utrolig hurtig.

At dette er sket, er resultatet af et forbilledligt samarbejde mellem en lang række partnere – først og fremmest de dedikerede medarbejdere ved uddannelsen i klinisk biomekanik. Også Dansk Kiropraktorforening, Dansk Regioner og Sundhedsstyrelsen har været uhyre vigtige medspillere.

Man indså tidligt, at hvis kiropraktikken skulle have en

berettiget plads i det danske sundhedsvæsen, så ville den vigtigste faktor være etableringen af en evidensbaseret behandlingspraksis inden for klinisk biomekanik. Der skulle simpelthen forskes efter almindeligt anerkendte, videnskabelige principper og sorteres i, hvad og hvordan man behandler patienter med sygdomme i bevægeapparatet.

At forske kræver penge, og her har Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening etableret Kiropraktorfonden, der årligt modtager i størrelsesordenen af 12 millioner kroner til forskning. For disse penge drives dels Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, som har meget tætte relationer til fakultetet, og dels gives der midler til specifikke projekter. Der er nu professorer, lektorer, adjunkter og ph.d.-studerende inden for området. Uden denne forskningsfond havde etableringen af den kliniske biomekanik som en forskningsbaseret profession ikke været mulig, og Kiropraktorfondens betydning kan ikke overdrives.

Ved SDU er der etableret, hvad jeg ikke tøver med at kalde verdens bedste kiropraktoruddannelse. Søgningen er rigtig god, gennemførelsesprocenterne er høje, og der er brug for kandidaterne. Vi har stadig mange udfordringer. Ikke alle faggrænsespørgsmål mellem de øvrige sundhedsprofessioner er afklarede, men det forbilledlige samarbejde mellem kiropraktorer, fysioterapeuter og læger ved Rygcentret i Ringe viser, at samarbejdet kan lade sig gøre i praksis. Vi arbejder med ideer om en øget internationalisering af uddannelsen, så vi i fremtiden kan uddanne flere kiropraktorer fra andre lande. Kandidatdelen af uddannelsen er ligeledes under revision, og visse ændringer i den efterfølgende kliniske basisuddannelse er også i støbeskeen, så der er nok at tage fat på.

Side 10

SPECIALEPENNEN

Hæmatologi er kendt af de studerende på 2. del som et svært fag. Men arbej-det som hæmatolog byder på andet og mere end klassificering af overfla-de-antigener på lymfocytter. Man skal nemlig være velbevandret i infektions-medicin og brænde for patientkontakt for at begå sig i specialet.

På afdeling X, OUH, er det overlægerne, der henter kaffe til morgenkonferencen. Afdelingen har også en af OUH’s højeste koncentrationer af mandlige sygeplejer-sker, og en ganske almindelig stuegang omfatter ofte et patientbesøg på inten-siv-afdelingen.

Men alt det kan man finde ud af på mindre end en uge. For at komme i dyb-den og finde ud af mere om det at være hæmatolog, satte jeg den uddannelses-ansvarlige overlæge Niels Abildgaard i stævne til et interview.

En ekstra dimensionNiels er uddannet i Århus, og er i hjer-tet stadig århusianer – på trods af fem år som overlæge i Odense. På vejen til det hæmatologiske speciale har han haft en del afstikkere inden for andre medicinske specialer, men faktisk startede hans kar-riere inden for hæmatologien allerede i turnusstillingen.

»Det spændende ved hæmatologien er, at det at arbejde med kræftpatienter

giver en ekstra dimension i det daglige virke. Måske er det ikke for alle, men man lærer sine patienter at kende på godt og ondt,« siger han som det første.

Mange af de hæmatologiske sygdom-me kan desværre ikke helbredes, og dette betyder, at hæmatologerne ofte har pa-tienter i årelange behandlingsforløb, for at holde sygdommen i ave. På den måde kan specialet minde lidt om almen medi-cin, idet man oftest følger sine patienter over en årrække.

»Man får et meget nært forhold til sine patienter, og vi har efterhånden mange behandlingstilbud til de forskellige syg-domme. Vi kan næsten altid gøre noget for at gøre deres liv bedre, selvom vi ikke kan tilbyde kurativ behandling,« beretter Niels.

Den komplekse hæmatologiske pa-tientDe hæmatologiske patienter bliver me-get skrøbelige i deres forløb med ke-moterapi, og når deres immunforsvar er helt nede, er de oplagte ofre for en række opportunistiske infektioner. Der-for frembyder disse patienter oftest et meget komplekst sygdomsbillede, og noget så banalt som en urinvejsinfektion kan føre til sepsis med dødelig udgang. Underliggende sygdomme vil hos den immunsvækkede patient blive demaske-rede, så f.eks. en latent hjerteinsufficiens eller KOL påvirker patienten i langt højere grad end normalt.

»Det er et speciale, hvor det er utroligt vigtigt at have en bred medicinsk bag-grund. Vi arbejder f.eks.x lige så meget med infektionsmedicin som de gør på infektionsmedicinske afdelinger,« fortæl-ler Niels, og pointerer, at han selv været meget glad for sine erfaringer fra andre specialer.

De tre bedste tingEn af de bedste ting ved specialet er, iføl-ge Niels, den til tider meget udfordrende diagnostiske proces. Inden for hæmato-logien er undergrupperne af sygdomme meget komplekse, og det at stille en kor-rekt diagnose har stor betydning for at kunne give den rigtige behandling.

Men samtidig er diagnostiske meto-der og behandlingstilbud inden for hæ-matologien i rivende udvikling, og dette er et andet positivt aspekt, som Niels fremhæver.

»I dag er vi i stand til at identificere sygdommenes patogenese helt ned på gen-niveau, og det betyder, at man kan tilbyde ”targeteret” behandling, der slår ned på enkelte receptorer eller signal-stoffer,« fortæller han.

Også mødet med patienten, og det helt specielle læge-patientforhold der opstår inden for hæmatologien, sætter Niels stor pris på.

Forskning og rekrutteringInden for specialet er der rig mulighed for at forske, og alene i Odense er der adskillige Ph.d-studerende inden for både myeloide og lymfoide sygdomme. Oprettelsen af det nye PET-CT-center på OUH har også givet den hæmatologiske forskning et boost.

»Der er ingen tvivl om at den hæma-tologiske forskning her i Odense vil fort-sætte med at vokse i fremtiden,« mener Niels.

Alle uddannelsesstillinger inden for hæmatologien besættes, men der plejer heller ikke at være voldsom konkurrence om pladserne. Mange ansøgere har en Ph.d. bag sig, før de starter speciallæge-stilling, men det er bestemt ikke et krav.

»Inden for hæmatologien følger man tidens trend med centralisering, « fortæl-ler Niels. »Fremtiden vil byde på færre og

Den ekstra dimension i hæmatologien- Hæmatologi

Louise Bjørkholt Andersen Sund & Hed

Side 11

SPECIALEPENNEN

større centre, som til gengæld skal kunne tilbyde en mere avanceret funktion inden for de hæmatologiske subspecialer.«

Ulemperne?»Vi får for lidt i løn,« udbryder Niels med det samme, og griner.

»Altså, vi får jo det samme som de an-dre speciallæger, men lidt mere kan man jo altid bruge.«

Men ellers har han meget svært ved at finde på ulemper ved specialet – faktisk kan han slet ikke komme på nogen. Dog påpeger han at de kritisk, syge kræftpa-tienter kan være en stor mundfuld for yngre læger.

Hæmatolog, hvorfor?Som hæmatolog har man mulighed for at være med i en udviklingsproces, hvor diagnostikken bliver bedre og bedre, og sygdomsforståelsen mere forfinet. Niels Abildgaard er ikke i tvivl – han ville til

hver en tid vælge hæmatologien igen, og det har lige så meget at gøre med de faglige udfordringer, som den menne-skelige side af sagen.

»Man skal vælge hæmatolo-gien hvis man er interesseret i et speciale, hvor man både får patienterne og deres sygdom-me tæt ind på livet,« afslutter han.

Læs tidligere Specialepenne på www.sundoghed.sdu.dk

Niels Abildgaard på stuegang, afdeling X

Hæmopoietisk stamcelle

Lymfoid stamcelle

Myoloid stamcelle

T-lymfocyt

B-lymfocyt

Erythrocyt

Neutro�l granulocyt

Baso�lgranulocyt

Megacaryocyt

Eosino�lgranulocyt

Monocyt

Side 12

KARENS KLUMME

Det er en stille forårsaften. Udenfor pip-per fuglene godnat, og solens stråler farver himlen orange. Mine tanker flyver. Om lidt er jeg færdig med studiet, og så venter livet som læge. Gad vide, hvordan det bliver?

Alting bliver jo et arbejde – også selvom jeg opfatter mit valg af studie og dermed fremtidige arbejde som en livsstil.

Der tales så meget som livsstilsfakto-rer i sundhedsvæsenet. Det er blevet et af vores fokusområder, når vi skal udvikle vores kompetencer. Undskyld, jeg er bare allergisk over for at snakke bløde værdier ihjel. Empati, kommunikation og almin-delig sund fornuft skal altså ikke altid snakkes helt i stykker. Nogle gange ville det fisme være rart, om det blev praktise-ret, frem for bare at blive talt i stykker!

Ja, undskyld mig. Men jeg ser rødt, når jeg hører om fokusområder, kompeten-cer og kommunikation. Det er tomme ord, så længe vi ikke formår at efterleve ordene i deres allerbedste betydning, så fri mig for snak om de tre ord.

Og det var så lige et af de berømte side-spring…

Her til aften kom jeg nemlig til at tæn-ke på dengang, jeg selv var patient i det danske sundhedsvæsen.

Jeg kan ikke diske op med en vild og drabelig historie med vilde skader. Jeg skal blot belemre dig med mine tanker om den gang, da jeg så uklogt sad og læ-ste en sen nattetime. Jeg blev sulten og ville skære mig en skive brød. Jeg nåede dertil, hvor jeg skar mig i fingeren. Et lille hul, men det ville bare ikke stoppe med at bløde – ja ja, Peter Licht (klinisk lek-tor, thoraxkirurgisk afdeling, red) jeg ved godt, at al blødning standser for kom-pression, men da blødningen fortsatte,

endte jeg på skadestuen.

På skadestuen blev der taget meget pænt imod mig, selvom det var midt om natten.

Jeg fik skrevet skadekort og var nu kommet i kategorien patient. Jeg måtte se i øjnene, at jeg denne gang var på sy-gehuset som patient og dermed stod på den forkerte side af skranken.

Min finger gjorde avs og blødte fort-sat, da jeg tog plads i venteværelset. Hel-digvis kom en venlig sygeplejerske snart og hentede mig. Hun rensede såret (det kunne jeg jo selv have gjort, men lidt ser-vice skal man jo have). Nu skulle jeg bare vente på lægen, der skulle komme og sætte to – og du læste rigtigt TO – sting i min finger (det kunne jeg vel selv have gjort).

Nå, men lægen kom og præsenterede sig – og blev så kaldt til noget andet og mere alvorligt. Jeg ventede igen. Og ven-tede og ventede og ventede – og fortrød, at jeg ikke havde medbragt min bog. Og ventede. Og så kom lægen tilbage.

Hun forespurgte, om jeg ønskede at blive bedøvet, men som den Tarzan, jeg jo er – og fordi jeg faktisk ikke gad vente længere på at få syet to sting – afslog jeg, og hun fik syet mine to sting. Historien når at runde de seks timer og en solop-gang, før jeg kunne sige tak for god be-handling og forlade skadestuen med en smukt indpakket finger og to latterlige små sting, som jeg dog ikke ville have været foruden.

Og hvad lærte jeg så af den omgang?Tja, jeg lærte flere ting. Dels, hvis jeg skal skære mig i fingeren

en anden gang, vil jeg sætte pris på at kende en læge, der har grejet og evnerne til at lappe mig sammen hjemme ved køkkenbordet. Og dels lærte jeg, at livet som patient kræver god tålmodighed.

Patienterne skal vente hele tiden. De skal vente på, at lægen får tid til at se dem. Skal de henvises til yderligere udredning, skal de vente på indkaldelse til det. Skal de have foretaget flere forskellige under-søgelser, skal de vente på flere forskellige indkaldelser og måske endda møde op forskellige dage. De skal vente, når de møder op til undersøgelsen, fordi lægen er forsinket, eller udstyret er optaget af andre og mere alvorligt syge patienter. De skal vente på svar på undersøgelsen – og gerne op til lægen, så de kan sidde i venteværelset, indtil de bliver kaldt ind og kan få deres svar. Derefter skal der så tages stilling til eventuelt yderligere ud-redning og behandling, som de så også skal vente på.

Og i mellemtiden kan de så glæde sig over, at lægen meddeler dem, at »dit hjertekardiogram er helt normalt, og det er dine blodprøver også, så nu vil jeg henvise dig til Holtermonitorering, og så må vi jo snakkes ved, når resultatet af den foreligger. Indtil da seponerer jeg lige din digoxin. Har du nogle spørgsmål til det?«

Tja, jeg ved ikke med dine bedstefor-ældre. Men min farmor aner hverken, hvad hjertekardiogram, Holtermonitore-ring eller seponering betyder, og hun hu-sker ikke lige på stående fod, hvilken en af pillerne der er digoxin. Til gengæld ved hun, at hun skal vente… Og min farmor er hverken småt begavet eller dement. Hun er en helt almindelig, ældre, hjemmegå-ende husmor.

Det er en del af den virkelighed, vores kommende kunder (patienter) bliver budt, når de kommer ind i butikken (ho-spitalet).

Der er ikke noget at sige til, at det kræver et godt helbred at være patient i det danske sundhedsvæsen.

Det kræver et godt helbred at være patient…Karen Bonde Christiansen Stud. med.

Karens klumme

Side 13

FOTOREPORTAGE

Side 14

Fremmødet var lidt lille, da de kiro-praktorstuderendes forening skulle vælge ny bestyrelse.

Julie Laiback RasmussenFormand, FNKS

Selv om der var valg til bestyrelsen på dagsordnen, var fremmødet til general-forsamlingen i Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende, FNKS, ret lille.

Dette tillagde bestyrelsen dog det gode forårsvejr.

Som noget nyt var generalforsamlin-

gen i FNKS nemlig flyttet til foråret i ste-det for omkring studiestart i september. I år fandt den sted den 23. april kl. 17-19 i WP 25.

Generalforsamlingen startede tra-ditionen tro med lidt kaffe og kage, og derefter blev der budt velkommen af for-manden.

Da diverse formalia var overstået, fort-satte formanden med årsberetningen for bestyrelsesarbejdet samt beretninger for, hvad der er sket i de forskellige udvalg. Derefter fremlagde kassereren regnska-bet.

Flere på valgDer blev på general-forsamlingen behand-let et forslag, fremsat af bestyrelsen. Nemlig om FNKS skal være medlem af Syddanske Studerende.

Først fortalte be-styrelsesmedlem af Syddanske Studerende og medlem af univer-sitetsbestyrelse Jens Theil om, hvad Syd-danske Studerende er, og hvad det indebærer for FNKS som forening at være medlem. For-slaget om medlemskab

blev efterfølgende enstemmigt vedtaget.Derefter startede den store gyser: Valg

til bestyrelsen.Formanden var ikke på valg, men der

skulle vælges kasserer, fem bestyrelses-medlemmer og to suppleanter.

Først da den gamle bestyrelse havde fortalt lidt om, hvad bestyrelsesarbejdet går ud på, begyndte kandidater at melde sig.

Efter valgte sluttede generalforsam-lingen med en hyggelig fællesspisning arrangeret af Festudvalget i samarbejde med FNKS’s bestyrelse.

Forårsgeneralforsamling i FNKS

Bestyrelsens ønsker for fremtiden:

Blive bedre til at virke som fagråd for Klinisk Biomekanik

Mere medbestemmelse: - endnu bedre samarbejde med studieledelsen - en fast observatørplads i studienævnet

Mere synlighed og kendskab: - Hvad kan I, studerende, bruge os til?- I form af for eksempel indlæg i Sund & Hed, Kiropraktoren, DAU-plakaten- Mere kommunikation med udvalgene og medlemmerne- Mere synlighed i studiestarten

Bedre til at samle ressourcer blandt de studerende:- Effektivisere udvalgene

Følgende blev valgt til FNKS bestyrelse for 2009 til 2010:Formand: Julie Laiback Rasmussen, 7. semester. (Valgt på sidste års generalforsamling)Kasserer: Louise Tidemann, 2. semester. Bestyrelsemedlemmer: Martin Mørk Hansen, 2. semester. Sofie Houmøller, 4. semester. Anne-Sophie Jensen, 4. semester. Linnéa Hellström, 6. semester. Troels Vestergaard, 6. semester. Suppleanter: Mari Grønlund, 6. semester. Beate Søvde, 4. semester.

Den nye bestyrelse i FNKS. Foto, Christofer Herlin

REPORTAGE

Side 15

REPORTAGE

FADL’s nyeste tilbud til studerende er et kursus i basal undervisningspæ-dagogik. Tilmeldingen til det første kursus var flot, men ikke alle forvent-ninger blev indfriet. FADL retter kurset til.

Rasmus JakobsenStud.med. og medlem af FADL’s lægevi-kargruppe

Bliv bedre til at undervise og derved en bedre instruktor.

Det er bevæggrunden for FADL’s ny-este tilbud til sine medlemmer. Et tilbud der modsat for eksempel FADL’s efter-tragtede traumekursus også henvender sig til studerende på de første semestre af medicinstudiet.

Ideen er simpelthen, at studerende via undervisning i basal undervisningspæda-gogik skal blive bedre rustet til at vareta-ge et job som instruktor på universitetet.

For nyligt blev det første kursus i Basal Undervisningspædagogik gennemført. 23 havde meldt sig til de to kursusaft-ner, hvor deltagerne fik teoretiske viden og redskaber til at kunne varetage en instruktorstilling. For eksempel fik kur-susdeltagerne et indblik i forskellige læ-ringsstile, redskaber til afkodning af en opgave samt erfaring med at planlægge og udføre en undervisningssekvens.

Undervisningen foregik ikke bare ved, at gamle instruktorer delte ud af deres erfaringer. Derimod blev undervisningen i basal undervisningspædagogik afholdt af cand.pæd. Rikke Schultz fra University College Lillebælt, som til dagligt under-

viser i videreuddannelse inden for lærer-faget.

Hun havde selv bygget de to kursusaf-tener op omkring et teoretiske oplæg og efterfølgende diskussioner.

Forskellige forventningerI løbet af de to aftener diskuterede del-tagerne blandt andet, hvad de hver især bruger holdtimerne i for eksempel fysio-logi til. Og variationen i svarene overra-skede.

Nogle synes således, at de får mest ud af at komme uforberedt til timerne for at få et overblik over stoffet, samt hvad der forventes af dem til eksamen. Andre me-ner derimod, at de får mest ud af at for-

berede opgaverne hjemmefra og efter-følgende få dem gennemgået i timerne.

Denne diskussion af forventningerne til holdtimernes indhold gjorde det sam-tidig klart for kursusdeltagere, at det er en kæmpe udfordring at tilpasse under-visningen, så flest muligt af de studeren-de får størst udbytte af undervisningen.

MalurtUd over at kursusdeltagerne havde for-skelligt syn på, hvad en holdtime skal indeholde, viste det sig også hen mod slutningen af kurset, at kursusdeltager-nes forventninger ikke til fulde var blevet opfyldt.

Især tre problemstillinger gik igen: Nemlig at underviseren ikke havde et dybdegående kendskab til, hvordan un-dervisningen foregik på medicinstudiet. At kurset skulle have indeholdt flere praktiske redskaber og fif til, hvordan man motiverer de studerende. Og at kur-set gerne måtte indeholde en gennem-gang af, hvornår for eksempel tavleun-dervisning er mere hensigtsmæssig end et PowerPoint show.

Derudover ønskede kursisterne, at der i de fremtidige kurser også deltog en er-faren instruktor, som kunne fortælle om sit arbejde.

Det skal dog samtidigt nævnes, at samtlige kursusdeltagere mente, at ideen med kurset er god, og at det helt sikkert bør gentages, når indholdet er rettet til.

FADL’s Lægevikargruppes vil selvfølge-lig tage evalueringerne op til overvejelse og forsøge at gøre kurset endnu bedre til næste gang.

23 studerende blev bedre undervisere

Cand.pæd. Rikke Schultz fra University College Lillebælt, som til dagligt underviser videreuddannelse inden for lærerfaget, stod for undervisningen på FADL’s nye kursus i basal undervisningspædagogik.

23 medicinstuderende havde meldt sig til FADL’s nye kursus i håbet om at blive bedre undervisere.

Side 16

DEBAT

Jakob KnudsenStud.med., 9. semester i Århus

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Mikkel Fode, var i forbindelse med Aalborg-sagen, hvor jeg var glad for, at det var Mikkel Fode, som sad på tørnen.

Til de som ikke er fra Århus, vil jeg gerne fortælle, at Mikkel gjorde et impo-nerende stykke arbejde, efter min vurde-ring, også udover det man kan forvente af en, som har meldt sig frivilligt til FADL.

Derfor gør det også et større indtryk, når det er Mikkel, som skriver et indlæg, som vi har set.

Men derfor synes jeg ikke, at vores kri-tik er uberettiget, ej heller sindssyg eller skinger.

Der har været skrevet faktuelt forkerte ting, det er sandt. Men når Mikkel skriver: »…vores vedtægter er vedtaget på demo-kratisk vis. Derfor strider de naturligvis heller ikke – som påstået af et par sking-re stemmer i debatten – mod hverken grundlov eller menneskerettigheder…« så må jeg bare gøre alle opmærksom på, at hvis vi på demokratisk vis vedtog, at kvin-der eller jøder ikke var velkomne i vagt-bureauet, eller at vi ville tortere de, som arbejder for andre vagtbureauer (det er et forsøg på at være vittig – ikke på at være grov) så kunne det alligevel godt stride mod begge dele samtidigt. Begge lejre kan nok finde en grund til at kalde de andre useriøse.

Jeg føler, at nogle af de ting, jeg oprinde-ligt startede med at kommentere, nem-lig kontingentstørrelsen, organisations-strukturen, lønnen, ansættelsesvilkårene og lægevikaroverenskomsten, er blevet groft forbigået, og at FADL er gået i en, ja, skinger forsvarsposition, og det er ær-gerligt for FADL og for medlemmerne.

Men vi når næppe til enighed i denne omgang og omgangsform. Derfor kan jeg kun erklære mig helt enig med Mik-kel i det punkt, at vi må møde op til gene-ralforsamlingerne og tage en diskussion dér.

Sagen er jo den, at der ikke er nogen tvivl om, at de frivillige laver et stort styk-ke ulønnet arbejde, men det betyder jo ikke, at det nødvendigvis per definition er såre godt.

Det er nok mangel på erkendelse af dét, som har ærgret mig mest i denne debat.

Kommentar til Mikkel Fodes indlæg i Sund & Hed nr. 6

OPSLAGSTAVLENBog til salg: Histologi, Geneser, som ny, 500 kr. kontakt Christine 29 60 45 39Sofabord til salg: Langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108Bog til salg: Finn Geneser i god stand 450 kroner. Kontakt 61 777 108

Español! Si, señor! Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med at

undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg også undervise grupper.

Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m.

Bøger der kan bruges på modul 1, 2, 4 og 6* Mark’s Basic Medical Biochemistry. Købspris 378 kr. Salgspris 200 kr.* Color Atlas Of Biochemistry. Købspris 360 kr. Salgspris 150 kr.* Devlin - Biochemistry. Købspris 550 kr. Salgspris 190 kr.* Biochemistry - instant notes. Købspris 250 kr. Salgspris 100 kr.* Kemi 2000 - A-niveau 1. Købspris 330 kr. Salgspris 100 kr.

Bog til modul 3 og 6* Severinsen - Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene. Købspris 250 kr. Salgspris 120 kr.

Sms eller ring til: 25 33 33 33 hvis du er interesseret i en bog eller flere!

Har du et opslag til opslagstavlen? så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk

Side 17

OPSLAG

Vagtbureauet informerer

Masser af jobs i FADL’s Vagtbureau

Som perspektivering til dem, der mener, at det ikke er til at få arbejde igennem FADL’s Vagtbureau, kan det oplyses, at Vagtbureauet måtte melde udækkede vagter på mere end 1000 vagter i 2008. Og det er bare de vagter, der var bestilling til. Når der meldes udækket, så går bureauet typisk også glip af de efterfølgende vagter. I skrivende stund er der masser af ledige stillinger på de fleste af holdene, så hvis du vil være sikret en indtægt, så er det en idé at søge de ledige stillinger.

Sundhedsfaglige sommerjobs uden om FADLHusk at sende repræsentantskabet en ansøgning om dispensation. Send ansøgning til formand Anders Kirkegaard på anders@fadl.dk

Sundhedsfaglige sommerjobs på FADL lønsedler

Hvis du fx bor i nærheden af Haderslev sygehus, er det muligt, at du kan arbejde dér på FADL’s lønsedler over sommeren. Det er specielt attraktivt for sygehuset, hvis du bor i nærheden og kan arbejde 8 timers vagter. Hvis du indgår en aftale derom, så venligst meddel dine vagter til FADL’s vagtformidling, så vi kan give dig et ordrenummer. Det sikrer dig en ordentlig løn. FADL søger en aftenvagtformidler pr. 1. august. Se opslaget på fadl-vagt.dk.

Ansøgningsfrist 15. juni, samtaler 17. juni.

Sommerkurser I august er der 3 SPV- og et VT-kursus. Der er tilmeldingsfrist til SPV-kurserne 6. juli og til VT-kurset 16. juli.

Fest- & Arrangementsudvalget informererSå er det igen tid til, at FADL holder sommerfest på Travbanen. Datoen i år er fredag den 12. juni kl. 18, og det bliver en fantastisk aften. Billetter til spisning koster 120 kr. og dækker middag med 1/2 flaske vin, liveband og DJ. Når spisebilletterne er udsolgte (300 stk.), sælges der dansebilletter til 70 kr. Som noget nyt i år, har vi også inviteret stud.med’erne fra FADL København og Århus. Medlemmer er velkomne til at tage et ikke-medlem med på en dansebillet til 70 kr. Vi glæder os til at se jer feststemte og klar til at fejre endnu en sommer, og at de nye kandidater er færdige med eksaminerne. Så skynd dig at købe en billet, og vær med til at skabe en fantastisk aften. Billetter sælges den 24. maj (på Hunderupvej kl. 14-15), 25. og 26. maj (WP 19 kl. 12-12.15)Med venlig hilsenFest- & Arrangementsudvalget

Denne information er redigeret af Jacob Frølich, Kommunikationsudvalget, FADL Odense, jacob.froelich@fadl.dk

FADL informerer

Sommerferievikariat i almen praksis i Fredericia tilbydesPeriode: 6. juli - 30. august 2009, eller efter aftale.Vi er en 2-mands- praksis i Fredericia, der har brug for assistance i sommerferien. Vi tilbyder selvstændigt arbejde under supervision.

Du har overstået 10. semester og har interesse for almen praksis.

Daglig arbejdstid: 8-15, onsdag dog 8-17. Intet vagtarbejde.Løn: efter FADL’s overenskomst med Regionerne.Du kan se mere på www.jernbanegade-4.dk , eller du kontakte os på laegerne@jernbanegade-4.dk eller tlf: 7591 1800.

HilsenSusie Gaster og Niels KobborgJernbanegade 47000 Fredericia.

Side 18

Sund & Hed søger ny layouterKunne du tænke dig at forme fremtidens Sund & Hed, og har du øje for det gode layout? Vi søger lige nu en ny layouter – måske er det dig.

Den nuværende layouter på Sund & Hed har pr. 1. august 2009 opsagt sin stilling. Derfor søger Sund & Hed en ny layouter med tiltrædelse fra 1. august 2009 eller snarest derefter. Der vil være en oplæringsperiode i august, hvis det er nødvendigt.

Ud over at gøre Sund & Heds sider indbydende for læserne forventer vi, at du som kommende layouter bidrager til den løbende udvikling af Sund & Hed. Vi regner med, at du vil sætte dit præg på magasinet for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og ikke mindst sørge for, at de mange nye initiativer – som for eksempel serier og temaer – der konstant finder vej til bladet, bliver præsenteret på en flot og læsværdig måde. Har du ideer til bladets redaktionelle indhold, er også de mere end velkomne.

Alle studerende uanset studieretning opfordres til at søge stillingen, der har følgende ansvarsområder: Som layouter arbejder du med udformning og opsætning af Sund & Hed, som udkommer hver 2. til 3. uge undtagen i sommerferien. Bladet har et omfang på cirka 30 sider og opsættes i dagene efter bladets redaktionelle deadline. Du har ansvaret for, at bladet ser præsentabelt ud, og du har et medansvar for, at der er illustrationer til artiklerne.

Som layouter varetager du desuden kommunikationen med vores trykkeri, nemlig Universitetstrykkeriet. •

Vi forventer, at du som layouter:Har et grafisk øje•

Har en ide om samspillet mellem billeder, redaktionel tekst, opslag og annoncer•

Kan arbejde med en deadline•

Vil deltage i redaktionsmøder hver 14. dag•

Vil indgå i et fleksibelt samarbejde med den redaktionelle ledelse og Sund & Hed’s webmaster•

Har en vis erfaring med følgende programmer (er dog intet krav):•

Adobe InDesign•

Adobe Photoshop•

Adobe Acrobat•

Stillingen aflønnes med 7½ time om ugen efter de gældende timelønsatser for faglige vejledere. Med i jobbet følger betaling af bredbåndsforbindelse.Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Marius Kløvgaard på sundoghed@health.sdu.dk / tlf. 2980 2281 eller afgående layouter Troels Trier på sundoghed@health.sdu.dk / 2618 7523.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende.Ansøgning, mærket ”Stilling: Sund & Hed layouter, stillingsnummer 09117” skal være Personalekontoreti hænde senest tirsdag den 2. juni 2009 kl. 12.00. Samtaler finder sted medio/ultimo juni.

Ansøgningsfrist: d. 2. juni 2009 kl. 12Tjenestested: OdenseAnsøgning mærket ”Stilling: Sund & Hed layouter, stillingsnummer 09117” samt CV sendes til:PersonalekontoretSyddansk UniversitetCampusvej 555230 Odense Meller pr. e-mail: pers@sdu.dk

STILLINGSOPSLAG

Side 19

Brænder du for journalistik og debatten omkring dit studiemiljø og har du lyst til at udvikle Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets magasin? Så har Sund & Hed et job til dig.

Den nuværende redaktionssekretær på Sund & Hed har pr. 1. juni 2009 opsagt sin stilling. Derfor søger Sund & Hed en ny redaktionssekretær med tiltrædelse fra 1. august 2009 eller snarest derefter. Der vil om nødvendigt forekomme en oplæringsperiode i august.Sund & Hed er i gang med en løbende udvikling, som vi forventer, den kommende redaktionssekretær vil bidrage til. Ikke mindst via ideer, der kan gøre magasinet for alle på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet endnu bedre, men også gerne via artikler til bladet. Der er dog intet krav om artikelbidrag i forbindelse med stillingen.

Alle studerende uanset studieretning kan søge stillingen, der omfatter følgende ansvarsområder:

Redigering af artikler og opslag fra •redaktionen og eksterne skribenterHolde Sund & Heds forskellige kalendere •opdaterede samt ajourføre bladets liste over nyheder fra andre medierHolde kontakt og sørge for regninger til •Sund & Heds annoncørerLede Sund & Heds redaktion i samarbejde •med bladets chefredaktør herunder afholde redaktionsmøder

Vi forventer, at du som redaktionssekretær har:

Evnen til at arbejde med presset op mod en •deadlineEt godt sprogøre•Evnen til at vurdere stoffet til bladet•En interesse for den videre udvikling af •Sund & Hed

Stillingen aflønnes med 10 timer om ugen efter de gældende timelønsatser for faglige vejledere. Med jobbet følger betaling af bredbåndsforbindelse.Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Marius Kløvgaard på sundoghed@health.sdu.dk / tlf. 29 80 22 81 eller afgående redaktionssekretær Nadja Albertsen på sundoghed@health.sdu.dk / tlf. 31 66 51 10.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.Aflønning finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende. Ansøgning, mærket ”Stilling: Sund & Hed redaktionssekretær” skal være Personalekontoret i hænde senest mandag den 1. juni 2009 kl. 12.00. Samtaler finder sted medio/ultimo juni.

Ansøgningsfrist: d. 1. juni 2009 kl. 12Tjenestested: OdenseAnsøgning mærket ”Stilling: Sund & Hed redaktionssekretær” samt CV sendes til:PersonalekontoretSyddansk UniversitetCampusvej 555230 Odense Meller pr. e-mail: pers@sdu.dk

STILLINGSOPSLAG

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU

Ny redaktionssekretær til Sund & Hed

Side 20

SPÆNDENDE STUDIEJOB

FAGLIG TUTOR

PÅ IDRÆT & SUNDHEDHermed opslås 12 stillinger som Faglig Tutor for studerende på 1. år på Idræt og Sundhed. Alle stillingerne besættes under forudsætning af tilstrækkelig optag af studerende.Stillingerne kan søges af nuværende og tidligere Idrætsstuderende.Formålet med tutorordningen er at sikre de nye studerende en grundig introduktion til at studere og således medvirke til at skabe et aktivt og inspirerende studiemiljø. Konkret indebærer arbejdet som faglig tutor, at du er ansvarlig for en gruppe studerende (8-10 stud.) på det første studieår. Gruppen introduceres fagligt, organisatorisk og socialt til studiet gennem samtaler og fælles aktiviteter. Tutoren er ansvarlig for afholdelse af møder og opsamling i samarbejde med studiegruppen. Desuden skal den faglige tutor iværksætte tiltag, der kan støtte studerende med særlige studiemæssige behov. Den faglige tutor er et bindeled mellem studerende og undervisere, og skal desuden have tæt kontakt til undervisere/tovholder og de faglige vejledere.Som faglig tutor er du forpligtet til at deltage i et to-dages introduktionskursus, som finder sted d. 17.-18. august.Arbejdstiden er varierende og efter behov: I det første kvartal er tutoren ansvarlig for at introducere studieteknik, e-learn, gruppeprocesstyrer, og vejleder i de to første forløb som er opbyggede omkring to cases. Tutoren er ansvarlig for at mødes med studiegruppen 2-3 timer pr. uge. I det andet kvartal mødes studiegruppe og tutor 1-2 timer/uge. På 2. semester mødes man efter behov. Hertil kommer deltagelse i møder og kursus.Stillingerne aflønnes med 6 timer om ugen i det første kvartal. De øvrige tre kvartaler aflønnes med 4 timer om ugen. Lønnen som faglig vejleder er i henhold til overenskomsten mellem Studenterundervisernes Landsforbund/FADL og Finansministeriet.Ansøgning samt et kort CV, som beskriver undervisnings- og ledererfaring m.m., samt begrundelse for ansøgningen sendes via mail til Johan Borghäll, Institut for Idræt & Biomekanik på jborghall@health.sdu.dk. I forbindelse med din ansøgning sendes et dokument til dig, der giver mere oplysninger om tutorens arbejde. Yderligere oplysninger kan indhentes ved henvendelse til Johan Borghäll eller tidligere faglige tutorer.Ansøgningerne skal være afleveret senest fredag den 2. juni 2009 kl. 12.00. Johan Borghäll, ansvarlig for tutorordningen på Institut for Idræt

STILLINGSOPSLAG

Side 21

Modul 5 og 6Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Klinisk Biomekanik 1b og 1c” hhv. modul 5 og 6. Det vil være fordelagtigt at samme person søger både 1b og 1c.Stillingsnr. 09154-1030

Modul 6Et instruktorat er ledigt til besættelse til undervisning i faget ”Teoretisk biomekanik C” på modul 6.Stillingsnr. 09154-1031

Modul 4Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet” modul 4.Stillingsnr. 09154-1032

Hvert instruktorat skal søges særskilt.

Det foretrækkes, at ansøgere til alle instruktorater har bestået bachelor-delen af uddannelsen på Klinisk Biomekanik.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Anni Johansson, tlf. 6550 3670 eller e-mail ajohansson@health.sdu.dk

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2

eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 29. maj 2009 kl. 12.00.

Instruktorater klinisk biomekanik (modul 4, 5 og 6) efterårssemesteret 2009.

»Undtagelsestilstand« i WP og Klinikbygningen torsdag d. 28. maj Lokalerne i Winsløwparken (inkl. multimediesalen) og i Klinikbygnin-gen kan hele dagen den 28. maj IKKE benyttes til studenteraktiviteter. Der afholdes kvote 2-interviews med ansøgere til medicinstudiet. Der vil være adgang til læsesalene i WP 19, men man må regne med at blive generet af støj fra stopure hele dagen.

Mvh.Fakultetssekretariatet

Klagevejledning for eksamensklager ved Det Sundhedsvidenskabelige FakultetHvis du er utilfreds med og ikke forstår dit eksamensresultat, eller hvis du vil klage over eksamensforløbet, kan du nu hente hjælp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. På hjemmesiden finder du fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du indgiver en eksamensklage.Læs mere på www.sdu.dk/health/eksamensklager

STILLINGSOPSLAG

Side 22

OPSLAG

Information om kandidatspecialer i efteråret 2009 - Hold 4B Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning.

”Tilmeldingen” foregår ved at:

1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.

ELLER

2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der inden sommer udbydes i et katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Kandidatspeciale.aspx

Har I spørgsmål angående kandidatspecialet, kan I kontakte Anne Grete Petersen agpetersen@health.sdu.dk tlf. 6550 2997

Men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne!

Forventet køreplan for efterårets specialer

23. juni kl. 15-16 i Store Aud., WP 15

Orientering om kandidatspecialeforløbet v/ formanden for Specialeudvalget

Kataloget over specialeforslag er forhåbentlig klar til uddeling og lagt på nettet – eller vil blive det inden udgangen af juni.

6. juli Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen for at ønske fra kataloget udløber den 10. august. Pga. sommerferie ligger sagsbehandlingen stille i uge 30, 31, 32.

Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden specialeperiodens start

10. august Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer

14. august Meddelelse om fordeling af specialer

Uge 34 Vejlederaftaler udsendes til underskrift.

31. august Specialeperioden starter (uge 36-51)

20. dec. Specialeperioden slutter, og specialet er afleveret. Eksamen afholdes senest 2 mdr. efter specialets indlevering.

Side 23

OPSLAG

Bliver du læge til sommer?

Lægeforeningen

Så vil Lægeforeningen gerneinvitere dig til kandidatfest og overlevelseskursus.

På overlevelseskurset får du tips til overgangen fra stud.med. til læge.

Det er gratis at deltage i arran-gementerne, og det kræver, at du melder dig til.

Gå ind på www.laeger.dk, klik på kitlen og se, hvordan du kommer med.

På gensynLægeforeningen / Yngre Læger

Side 24

OPSLAG

Tilmeldingsvejledning til undervisning/eksamen for Medicin og Klinisk Biomekanik

Vedrørende undervisningstilmelding/eksamenstilmelding.

I perioden 1. – 31. maj 2009 er tilmelding til den undervisning, som I ønsker at følge i efteråret 2009. Undervisningstilmeldingen foregår via selvbetjening på linket: www.student.sdu.dk.Eksamenstilmeldingen sker automatisk på grundlag af jeres undervisningstilmelding.

Afmelding af undervisning kan ske via selvbetjening til og med den 15. august 2009. Til og med den 15. august er en undervisningsafmelding også automatisk en eksamensafmelding.

Afmelding af eksamen skal efter den 15. august ske via selvbetjening indtil ugedagen før første eksamensdato.

Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med undervisningstilmelding, vil I kunne kontakte Yvonne Ørnebjerg på e-mail yvornebjerg@health.sdu.dk for bacheloruddannelsen.

Spørgsmål vedr. holdplacering og skemalægning kontakt Lene Kroløkke Pedersen e-mail lkpedersen@health.sdu.dk

Spørgsmål vedr. eksamen: e-mail eksamenskontoret@sdu.dk, t l f . 65504100.

Specielt for bacheloruddannelsen gælder følgende:

Det er vigtigt, at tilmeldingsfristerne overholdes, idet for sene tilmeldinger kun vil blive behandlet, såfremt der er plads på kurserne. Holdbegrænsningerne på flere af kurserne har medført, at vi kun kan garantere plads til de studerende, der tilmelder sig rettidigt. Desuden kan vi ikke garantere, at man kan udskrive sit eget personlige skema, hvis man ikke tilmelder sig rettidigt.

Hvis man ønsker læsegrupper, er det vigtigt at tilmelde sig via student selvbetjening, og det foregår på følgende måde:Den første studerende, som tilmelder sig undervisningen i læsegruppen, skal også tilmelde læsegruppen. Det er kun muligt at tilmelde sig 5 personer i en læsegruppe. Er man flere, er det nødvendigt at tilmelde 2 læsegrupper.

Det er ikke muligt at tilmelde sig læsegrupper, efter fristen for tilmelding til undervisning er udløbet.

Selve holdplaceringen kan ses i Student selvbetjening.

Det er ikke muligt at få oplyst hold pr. telefon!

Uddannelse & KvalitetYvonne Ørnebjerg/Lene Kroløkke Pedersen27. april 2009

Side 25

OPSLAG

HAR DU LYST TIL AT TJENE 1600 KR? (Et halvt medicinsk kompendium!)Til juli og august kommer 18 internationale studerende til Odense i klinik arrangeret af IMCC Exchange.

I denne periode har de brug for steder at bo, så er du væk fra din bolig i denne periode, eller er du måske hjemme, men har et ekstra værelse ledigt, så kontakt IMCC Exchange på mail; leoodense@gmail.com

Der udbetales 1600 kr. for at huse en person i en måned! Der er også mulighed for at huse to af gangen, hvis du er i be-siddelse af en stor lejlighed. Vi glæder os til at høre fra dig!

Skal du tilbringe en stor del af sommeren med at arbejde, mens alle andre er ude at rejse? IMCC Exchange giver dig nu en unik mulighed for at få et eksotisk input i din hverdag i juli og/eller august måned.

Vi modtager til sommer 18 medicinstuderende fra forskellige lande, derfor er vi på udkig efter nogle studerende, der har lyst til at tage sig lidt af disse folk!

Som kontaktperson for en Exchange-studerende er der få forpligtigelser, men mange gode muligheder for sjove oplevelser og spændende bekendtskaber!

Er du interesseret i at blive kontaktperson, så send en e-mail til leoodene@gmail.com

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE?Vil du have indflydelse på dit studie?Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde d. 20/5 kl. 15.15 i ”glasburet” WP 19, stuen. Her vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med løsning af problemstillingen.I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold. ALLE ER VELKOMMEN, UANSET SEMESTER

Kontaktperson for en Exchange-studerende?

Underviserprisen kan gives til enhver fastansat underviser ved SDU og uddeles ved SDU’s årsfest i oktober. Fakultetet opfordrer de studerende til at indstille en eller flere personer til prisen med en begrundelse (½-1 side), der tager udgangspunkt i et eller flere af nedenstående kriterier. Kriterierne for tildeling af underviserprisen kan være: • at studenternes evalueringer af den pågældendes undervisning har været exceptionelt gode. • at underviseren i høj grad har anvendt studenterevalueringerne til udvikling af undervisningen. • at underviseren har anvendt e-læring på en kreativ og nyskabende måde. • at underviseren på anden måde

har været kreativ og nyskabende (undervisningsform, eksamen, etc.) • at underviseren har ydet en særlig indsats i forhold til kvalitetsudvikling af eksisterende eller udvikling af ny uddannelse. •at underviseren har ydet en særlig indsats i forhold til kontakten med aftagere, f.eks. etablering af praktikophold/projektsamarbejde. • at underviseren i særlig grad har bidraget til forskningsenhedens/instituttets interne kompetenceudvikling på uddannelsesområdet. Indstillingerne sendes til Birgitta Wallstedt - bwallstedt@health.sdu.dk - senest fredag den 12. juni. Fakultetets ledelsesgruppe vil derefter behandle indstillingerne og træffe beslutning om, hvem fakultetet indstiller til prisen.

Underviserprisen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

SATS inviterer dig til et spændende foredrag:

Traume radiologi

Tirsdag d. 19. maj 2009, kl. 16:15 i WP 25

Auditorium

!"#$%&'(&"(%&)*'+++(,-(*$(&"(./"0&"&*'(12(#))&(%2*&"+++(3(*45&(6(2"(7/%(

%&*48457'$*&"&5*&(9#"(*$(0)/'(:&5'&'(12(&5(5#'(7/%(*&55&+++((!"#$%&'#()*#+,-%).///#0,-+,-%).#12--)'#3-#$3+)'#3-#4,.#56'$%#+7')#*)'#3(#89#

(2."%%)'/////#!"#+)*#12-)#:+,*#*"#$4,1#-6');;#

<=>#?#@+,*#)'#*)%#*"#$4,1#A):,.*1)B#C6.%-).#%:3',D#3-#A744).#)'#$%,.*,'*E#().#

:+,*#+2$)'#*)%B;#F3(#%21#53')*',-#2#GHIGE#:+3'#8#J.-')#'6.%-).17-)'#-2+)'#*)')$#

A"*#K&E#:+3'*,.#*"#$J$%)(,%2$4#-'2A)'#*)%#,./#@+,*#$4,1#*"#42--)#)5%)'E#3-#:+214)#

%2.-#(&#*"#244)#3+)'$)/////#

Det koster 30 kr. pr. semester at være medlem af SATS,

Indmeldelse kan ske umiddelbart før foredraget.

ALLE semestre er velkomne!

SATS-Generalforsamling efter foredraget den 19. maj

!"#$"%$&'($"#$)*+),-$.(/0120$#02$3"(02(.%4$5(.6#076(-6-$"%$8"(0-$9:.;0(<$$

$$$$$$=6$7.;$26$3>$?;23:@20:-0$9>$205$3(0#5?2?%0$.(/0120$?$3"(0;?;%0;<$

Dagsorden:

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Beretning fra nedsatte udvalg

4) Forelæggelse af regnskab

5) Fastlæggelse af næste års kontingent

6) Behandling af indkomne forslag

7) Valg af bestyrelse

8) Eventuelt

www.SATS-Odense.dk

Side 28

Faglig vejlederIdræt

Tirsdage: 10:15-12:00Fredage: 10:15-12:00

(Gælder fra 21. april 2009 - ingen træffetid på helligdage)

Telefon direkte 6550 3445 Eller kontakt os på:

fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkreie@health.sdu.dk kmunksgaard@health.sdu.dk Kontoret er placeret for enden af B1913-gangen ind mod hallen.

MVH

Rune og Kristian

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning,

hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræn-ing, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

• Undervisningskalender kan ses på http://www.sdu.dk/health/labkf/.• Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF• Der undervises på små hold med max. 10 deltagere.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke

gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til

labkf@health.sdu.dk.

Med venlig hilsenPia Juul Christiansen & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Undervisning i kliniske færdigheder tilbydes!

OPSLAG

Side 29

BEMÆRK: Deadline i konkurrencen er udsat til den 25. Maj 2009

OPSLAG

Side 30

OPSLAG

Side 31

Sund & Heds sundhedsquizSom studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure.For at vise, at der er en mening med al læsningen, har Sund & Hed startet en ny sundhedsquiz, der i den grad skal bringe virkeligheden ind i spalterne. Vi har valgt i rigtig tv-stil at kalde quizzen »Diagnose Søges«, og måske kan den tilmed ruste alle os studerende yderligere til den dag, vi for alvor skal virke i sundhedssektoren.I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svarene kan sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dkBlandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Denne case bliver stillet af Søren O’Neill, ledende kiro-praktor og klinisk lektor på Rygcenter Fyn:

Du bliver kontaktet af Herman, som er 54 år og har ryg-smerter. Generelt er han (endnu) ved godt helbred, men ryger cirka 20 cigaretter dagligt, drikker 1-2 genstande rødvin til aftensmåltidet, dyrker ingen motion og er medi-cineret for forhøjet blodtryk.

Han er ny patient hos dig og præsenterer sig med smerter i lænderyggen, som er debuteret gradvist over det sidste års tid. Smerterne er konstante over lumbo-sakral overgangen, men uden udstråling, og han kan ikke pege på nogle konkrete forværrende eller forbedrende faktorer. Han er for tre år siden blevet opereret i lænderyggen, men kan ikke forklare for hvad, men fortæller, at der var »noget, der var skredet ud«. Dengang fik han over kort tid debut af meget svæ-re rygsmerter, som bandt ham til sengen – smerterne forsvandt fuldstændigt efter operationen. Det aktuelle problem er noget anderledes, ikke så slemt som det tidligere problem, og det for-hindrer ham ikke i at udfolde sig på arbejde eller i fritiden.

Han er tilflyttet fra Nordjylland, og du har ikke yderligere jour-naloplysninger på ham, men han medbringer en røntgenunder-søgelse af nyere dato.

Din kliniske undersøgelse viser en let overvægtig herre med uindskrænket og smertefri bevægelighed i lænden, hofteun-dersøgelsen er normal, og der findes ikke neurologiske udfald på underekstremiteter. Han er kun let øm i lændemuskulaturen, perkussion- og fjedringstest er normale. Rygundersøgelsen er derforuden normal.

Du opfatter ham ikke som særlig typisk for en lændepatient og undrer dig specielt over, at smerterne synes næsten upåvirkede af mekaniske belastninger, både i dagligdagen og i undersø-gelsen. Du har som sædvanligt travlt, men beslutter dig for at kigge røntgenbillederne efter, før du beslutter dig for, hvad du nu vil gøre.

Ud fra røntgenbillederne der kan ses i bedre opløsning på www.sundoghed.sdu.dk under Diagnose søges - ser du, at::

Sidste nummers quiz:I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af professor, overlæge, dr.med Ove B. Schaffalitzsky og handlede om en mand med pludseligt indsættende, stærke smerter i epigastriet, uden at gastroskopien – selv når den blev foretaget af afdelingens stjerne-endoskopør – viste noget abnormt.

Her var der tale om:Haemosuccus pancreaticus som følge af erosion af en af de lokale store arterier med blødning ind i en pankreascyste og efterfølgende udløb via Papilla Vateri.Den relevante undersøgelse (og behandling) er akut arteriografi og embolisering af den blødende arterie.

DIAGNOSE SØGES!

Side 32

Henrik Johan SjølanderStud.med.

Filmen »Kærestesorger« er Nils Malmros’ seneste film.

I filmen følger vi en gruppe unge men-nesker i deres gymnasietid på Viborg Ka-tedralskole i 1960’erne.

Vi møder Jonas, den begavede og livslystne, unge fyr, der i starten af filmen bliver kærester med den lige så velbe-gavede Agnete, der dog ikke er lige så langt fremme i andre facetter af livet som Jonas. Gennem tre år følger vi dette forhold med alt, hvad det indebærer af svigt, glæde, familietragedier, jalousi og afmagt – centrale elementer i det unge liv.

De to er ret forskellige, men samtidig meget draget af hinanden. Derfor har de et skrøbeligt forhold, der desuden kom-pliceres af Agnetes særlige forhold til Toke, Jonas’s særegne sidekammerat fra skolebænken.

Filmen handler om det at vokse op og stifte bekendtskab med de store følelser

på godt og ondt. Den er et generationsportræt af en

årgang, der voksede op med duffelcoat, røg, jazz og stivede skjorter, poesioplæs-ninger, cognac til kaffen, og hvor man ikke kunne fortsætte i gymnasiet, hvis man blev gravid.

Men de allestedsnærværende temaer som forelskelse, skyld, frigørelse og lyst er lige så vægtige i vores egen selvopfat-telse her i 2009, som de er relevante i det tidsbillede, hvori filmen foregår. Hvem har ikke frygtet at blive bundet? Hvem har ikke været vild med sin kærestes sø-ster? Og hvem har ikke prøvet at finde ud af, at det man har mistet, stod én meget kært.

Nils Malmros sætter her billeder og lyd på lige netop disse følelser.

Samtidig er filmen optaget over en periode på tre år, for at skuespillernes modning skal være naturlig. Det giver en flot oprigtighed i filmens udtryk, som understøtter det tematiske omdrejnings-punkt om udviklingen.

Af andre af Malmros’ film bør nævnes

»At kende sandheden«, der handler om Malmros’ far, Richard Malmros, der var professor i Neurokirurgi ved Århus Kom-munehospital, og som var indblandet i sagen om det kræftfremkaldende kon-trastmiddel Thorotrast. Den er fra 2002 og lavet i sort/hvid, og den bør ses og kendes af enhver stud.med.

Som de fleste andre film af Nils Malmros er fortællingen taget ud af hans eget liv med inspiration fra hans egen gymnasi-etid.

Om det er en gang navlepilleri, kan man godt argumentere for, men for mig er det vedkommende. Jeg holder af hans ærlige og naive udtryk og hans evne til at trække mig tilbage og genopleve nogle af de ting, der er i spil på grænsen af barndom og helt ung voksen.

Derfor giver jeg filmen fire af seks stjerner.

Så tag sorgerne på forskud og se den med én du holder af.

Foto: Martin Dam Kristensen/Nordisk Film

KærestesorgerFILMANMELDELSE

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København

Epstein Bar Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra kl14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning

Fredag 15.05 Det århusianske band med det klingende navn Oh No Ono spiller på Kulturmaskinen. Musikken kan beskrives som en blanding af 80’er, disco, new wave og helium vokal. Team Karate

Lørdag 16.05 Kl. 21.00 spiller Mixtune for Cully + The Holiday Show + Maborosi på Posten. Entre: 80 kroner i forsalg. Billetter kan købes via www.postenlive.dk

Lørdag 16.05 Kl. 22.00 spiller Jazz Dance feat Katrine Ring på Dexter. Fri entré

Onsdag 20.05 Kl. 20.00 spiller Call me Cat på Dexter. Billetter koster 80 kroner i forsalg via www.postenlive.dk

Fredag 29.05 Kl. 22.00 spiller The Wong Boys en omgang electrobeats med sangtekster om nasty girls, drugs og rock’n’roll på Cafe Kræz. Bang Bang Club DJ Diverze er DJ-support. Fri entré

Lørdag 30.05– Carl Nielsen Festival i Odense Koncerthus, hvor den danske komponist med entirsdag 09.06 række koncerter bliver hyldet. Der er åbningskoncert lørdag den 30. maj kl. 16

og flere arrangementer frem mod den endelige finalekoncert i en Carl Nielsen klarinetkonkurrence tirsdag den 9. juni kl. 19. Læs mere om festivalen på:

http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/festival.aspx

Fredag 05.06 Norske Kaizers Orchestra og danske Spleen United, to af den skandinaviske live-scenes nyeste sværvægtere, mødes på Brandts Klædefabrik. Billetter købes via www.gaffabillet.dk – Arrangeret af Team Karate Concerts.

Mandag 15.06 MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et tegn på, at der er ved at ske noget i O-TOWN!

Fredag 26.06 Danske Big Fat Snake spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet.

Fredag 03.07 Den albumaktuelle sangerinde Tracy Chapman (US) spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på

www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk

Side 34

Andre medier skriver...Statsministeren maner til ro om svineinfluenzaMyndighederne har fuldstændig styr på udviklingen af svineinfluenzaen, siger Lars Løkke Rasmussen. Han kan dog godt forstå danskernes bekymring.»De danske myndigheder har denne sag under stærk observation,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.Han forstår bekymringen blandt befolkningen, men advarer mod at piske en stemning op.»Jeg er slet ikke i tvivl om, at danskerne er bekymrede, det er derfor, jeg tager sagen op. Spørgsmålet er så, om der er sundhedsfaglig grund til at nære en stor bekymring. Til det vil jeg sige, at sådan, som det er oplyst overfor mig, er vurderingen at den influenzatype, vi taler om, er kontrollerbar,« siger Lars Løkke Rasmussen.Den danske situation er ”kontrollerbar”, forklarer statsministeren, fordi vi allerede har erfaring med lignende globale pandemier.»Vi har for år tilbage – med afsæt i den daværende diskussion om fugleinfluenzaen – vedtaget en pandemiplan i et integreret samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Statens Seruminstitut. Det er vigtigt løbende at kunne informere befolkning om sygdommen, hvad symptomerne er, og hvad man skal gøre, hvis man får symptomerne, så vi kan finde de eksempler, der må være på personer, der får symptomerne, så sygdommen inddæmmes, og færrest muligt smittes.«

28. apr. 2009, berlingske.dk

British Medical Journal åbner for arkivetTidsskriftet Britisk Medical Journal har digitaliseret alle udgivelser helt tilbage til 1840. Nu åbner tidsskriftet for adgangen til 169 års forskning, artikler og debat. Gratis.Det skriver Tony Delamothe, en af magasinets redaktører, i lederen i magasinets nyeste nummer. Digitaliseringen har taget ni år og har kostet næsten 800 millioner dollars – godt 4,5 milliarder kroner.På trods af det heftige prisskilt er det dog gratis at gå på opdagelse i de mange artikler. Alt, det kræver, er en gratis konto, og så er der ellers åbnet for sluserne.

30. apr. 2009, dagensmedicin.dk

Region Hovedstaden vil bygge hospitaler for 30 milliarderEn million nybyggede og renoverede kvadratmetre. Sådan lyder Region Hovedstadens ambitiøse hospitalsplaner.Region Hovedstaden har præsenteret deres planer for fremtidens store byggesatsninger i hospitalsvæsenet. 30 mia. kr. er afsat over en periode på 12 år til at højne kvaliteten af hospitalerne betragteligt, skriver Berlingske Tidende.Planens udspil omfatter én million ”nye” sygehus-kvadratmetre, hvoraf de 275.000 kvadratmeter er nybyggeri i tilknytning til hospitalerne Hvidovre, Herlev, Hillerød, Bispebjerg, Glostrup, Frederikssund, Amager og Bornholm samt Rigshospitalet, som står til at få et nybyggeri på 80.000 kvadratmeter.

INFO

Side 35

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelseBirgitte BromarkE-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

FolkesundhedsvidenskabKarina LinnroseOnsdag klokken 8.30 - 10.00Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTorsdage kl. 8.15-10.15 (Mari)Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer)Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinLene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari Høst-Madsen, Anne Cathrine HaugMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og SundhedKristian og RuneMandage 10:15 – 12:00Fredage 10:15 – 12:00Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalenTelefon: 65 50 34 45Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Træffetider - faglige vejledere

De resterende 725.000 kvadratmeter udgør renoveringer og ombygninger i tilknytning til regionens ti hospitaler.»Det er, hvad der skal til, hvis folk i hovedstadsområdet skal have et sundhedsvæsen så tæt på verdensklasse som overhovedet muligt,« siger Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for regionsrådet i Region Hovedstaden, til Berlingske Tidende.

29. apr. 2009, dagensmedicin.dk

Stadig flere bliver stadig federeAndelen af svært overvægtige danskere vil vokse markant, hvis vi fortsætter med at leve, som vi har gjort siden 1987. Det skriver Statens Institut for Folkesundhed (SIF). I forbindelse med Forebyggelseskommissionens betænkning har SIF udarbejdet en rapport, ”Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020”. SIF’s undersøgelser viser bl.a., at andelen af svært overvægtige mænd i 1987 var 6,2 pct., og at andelen i 2005 var steget til 11,5 pct. På den baggrund kan man forvente, at andelen af svært overvægtige mænd i 2020 vil være 15,7 pct. For kvinder er tallene marginalt bedre.Svær overvægt kan forebygges. I gennemsnit dør en svært overvægtig 2-3 år for tidligt.

22. apr. 2009, ugeskriftet.dk

Specialer flytter til SønderborgRegion Syddanmark har netop vedtaget at samle stationær

geriatri og stationær apopleksi i Sønderjylland. Samtidig vil antallet af geriatriske senge blive reduceret fra 30 til 18 og antallet af senge indenfor apopleksi fra 30 til 20. Bedre tilrettelæggelse af patientforløbene skal desuden gøre det muligt at nedbringe liggetiden for de ældre patienter fra gennemsnitlig 17,9 dage til 8-10 dage.Bege dele har der været rejst kritik af i de sundhedsfaglige arbejdsgrupper og har medvirket til bekymring for flytningen af specialerne og til, at regionsrådet på dets møde i marts måtte udskyde beslutningen.

28. apr. 2009, ugeskriftet.dk

Knap hver fjerde pige offer for seksuelt overgrebFem procent af drenge og 22 procent af piger har været udsat for seksuelle overgreb enten fra jævnaldrende eller fra voksne, inden de var fyldt 15 år. Størstedelen af de seksuelle overgreb sker mellem jævnaldrende, og den krænkende part er oftest en ven, kæreste eller tidligere kæreste.Af en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fremgår det også, at markant flere drenge end piger modtager betaling eller anden form for belønning ved sex mod deres vilje, hvilket i rapporten defineres som overgreb.Rapporten kan bestilles eller downloades på www.si-folkesundhed.dk

27. apr. 2009, ugeskriftet.dk

INFO

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dkKender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!sundoghed@health.sdu.dk

-kalenderenMaj

Frist for tilmelding til klinisk basisuddannelse sommeren 2010 15. Se opslagMøde, studienævn for medicin 18. Ansøgningsfrist 7. majMøde, studienævn for idræt 19. Ansøgningsfrist 5. majForedrag + generalforsamling i SATS 19. Se opslagDeadline, Sund & Hed nr. 8 22. Kvote 2 interviews i WP 19 og Klinikbygningen 28. Kun læsning på læsesalene tilladtKonference: BODY WORK 30. Se www.sdu.dk

Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab 2. Ansøgningsfrist: legat i Global Sundhed 3. Ekstraordinær generalforsamling i SAMS 5. Kl. 16 i Lægernes Hus, WP 9Sund & Hed nr. 8 udkommer 5. Møde, studienævn for klinisk biomekanik 8. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før FADL’s sommerfest 12. Billetter sælges 24.-26. maj, pris kr. 120 inkl. spisning, dansebilletter kr. 70.Møde, studienævn for medicin 15. Ansøgningsfrist 4. juniMøde, studienævn for idræt 16. Ansøgningsfrist 2. juniLægeforeningen/Yngre Læger: Overlevelseskursus 17. Tilmelding på www.laeger.dkIdræt: Sommerfest og julerevy 26. Lægeforeningen/Yngre Læger: Kandidatfest 27. Tilmelding på www.laeger.dk

Klinisk Farmaci kandidatafslutning 30. Auditoriet WP 25, kl. 14.

Juni