BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDUNUMMER 13 | ÅRGANG 11 | 27. NOVEMBER 2009 | WWW.SUNDOGHED.SDU.DK | GRATIS

Side 2

Syddanske kapaciteterLEDER

Fedteri.Allerede et splitsekund - eller okay, måske lidt længere - efter at jeg har tænkt på emnet for denne leder, dukker alle kommentarerne op i mine tanker.»Fedte, fedte, fedte« eller »sleske, sleske, sleske« eller »hvad er det for et ærinde, du er ude i.« Faktisk er min fornemmelse for tilråbene så stærk - måske fordi jeg sagtens selv kunne have udgydt dem, hvis jeg havde siddet på den anden side - at det virker

som om, de længe har ligget på læberne og bare ventet på en anledning til at slippe ud af munden.

Alligevel vælger jeg at fortsætte.

For igen og igen har det slået mig.Selvopfattelsen af Odense og Syddansk Universitet kan for mange studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet beskrives som tæt på nul.Alting er bedre i København og Århus. Både selve studiet til for eksempel læge og hele det medhørende studieliv med kulturtilbud, byliv og fritidsaktiviteter.Igen og igen støder man i Winsløwsparken og i betongangene på campus på fornemmelsen af, at alle mener, at universitetet i Odense er en opkomling, der stadig rangerer langt under de andre læreanstalters niveau, samt at selve hovedbyen på den blomstrende fynske perle er så provinsiel, at det bare handler om at komme videre og væk i en vis fart. Attituden hos mangen en studerende er nærmest som om, niveauet i Odense er så lavt, at kloge hoveder vil spilde deres talent, hvis de engagerer sig.

Heldigvis er der nogen, der vil det modsatte.

Alene ud fra kulturkalenderen her i bladet kan man se, at man som studerende sagtens kan have det sjovt under studiet her i Odense. Og for at gøre budskabet tydeligere har engagerede studerende i Sund & Hed på det seneste øget antallet af anmeldelser og reportager fra kulturbegivenheder her i universitetsbyen.

Også på selve fakultetet er der masser af muligheder, der bare venter på, at de studerende griber dem i løbet af studietiden. Faktisk er mulighederne så mange, at de fem-seks års studietid på SDU synes lige lovlig kort nok. Så meget interessant kan man vælge at fordybe sig i, hvis man gider.Foreninger, der tilbyder de studerende udlandsophold, interessante foredrag eller en snigpremiere på drømmespecialet dukker konstant op. Og i en tid hvor klinikophold i løbet af studiet er skåret til, lukker langt de fleste afdelinger på Odense Universitetshospital gladeligt dørene op, hvis man som studerende gerne vil kigge de kommende kolleger over skuldrene eller hjælpe dem med at forske.

Også med selve undervisningen er universitetet i Odense - trods sin unge alder - på et niveau, der ruster os studerende godt til vores kommende arbejdsliv.Det skyldes ikke mindst den kapacitet af undervisere, som fakultetet råder over, og som konstant stilles til rådighed for de studerende.Her er både prisbelønnede forskere og brillante undervisere, som vi i Sund & Hed med dette nummer netop starter en serie om. Hvilket privilegium er det ikke, at så meget viden og ekspertise inden for en lang række felter som blandt andet cellers opbygning, fodboldhistorie og kroppens anatomi er samlet et sted og blot er et spørgsmål væk fra de studerende. Det er noget, vi højst sandsynligt kommer til at savne, når vi står på den anden side.

Selvfølgelig er alt dette også noget, de andre universiteter har. Men hvorfor ikke bruge de muligheder, der nu er i Odense, i stedet for med længsel at drømme sig hen til naboerne.

Marius KløvgaardChefredaktør

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Nadja Albertsen, Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Christiane Bay, Henrik Andersen, Mahtab Chehri og Kristian Winther • Redaktionssekretær Anders Valen • Layout: Lizandra Pultz Nielsen • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forside-foto: Anders Kjærsgaard Valen

Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddele-lser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfor-drer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregis-teret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 3

ArtiklerInterview: Chemnitz........................................................................................................... . Side 4-6

Klumme: Cirkelines verden................................................................................................ Side 7

Baggrund: Kiropraktikkens historie og fremtid................................................................. Side 8-9

Baggrund: WCCS - Verdenskongres for kiropraktorstuderende i New Zealand.......... Side 10

Dekanens hjørne: Vigtig forebyggelse ............................................................................ Side 12

Klumme Studiestart for Folkesundhed på SDU Esbjerg................................................... Side 13

Sund og hed på Roskilde: Det er ikke den gratis billet, der trækker ............................ Side 14-15

Boganmeldelser: Nye bøger til kittellommen................................................................... Side 16-17

Reportage: IMCC Uland I Ghana...................................................................................... Side 18

Fadl informerer: Formanden informerer............................................................................ Side 19

Filmanmeldelse: En kvinde i Berlin..................................................................................... . Side 35

Reportage: Detlef Le Gun er kommet for at komme igen............................................. Bagsiden

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation .............................................................................. Side 20-29

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!................................................................. Side 33

InfoDen sjove kalender ............................................................................................................. Side 32

Andre medier skriver ........................................................................................................... Side 30-31

Træffetider faglige vejledere ............................................................................................. Side 31

Sund & Hed-kalenderen ..................................................................................................... Side 34

SUND & HED EFTERÅR 2009 Deadline Udkommer

27.november 11. december11. december 28. december

INDHOLD

Side 4

ChemnitzAlle kender John Chemnitz. Alle ved, hvem han er, og hilser på ham på de lange betonbelagte gange på campus – og han hilser altid igen. Men hvem er han, hvad er hans baggrund, og hvordan endte han som anatomiguru og et af medicin- og kiropraktorstudiets mest velkendte brands? I et åbenhjertigt interview fortæller han om sin fortid i Odense, de faglige og personlige sejre og synspunkter, fritidsinteresserne og ikke mindst visionerne.

INTERVIEW

Tekst og foto:Anders Kjærsgaard Valen Redaktionssekretær og stud.med.

De fleste på Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet kender det: Cykelturen ud på universitetet ad stien, der flækker de flade pløjemarker; den søde, let kvalmende, men alligevel behageligt velkendte duft af formalin, man møder, når man nærmer sig dagens anatomiholdtime; men især genkender man den rare og hjertevarme mand, der igen er stået op før os andre for at placere en ny velpræpareret kropsdel på de kolde metalbakker i U2. Hans navn er John Chemnitz, JC, Chemmeren, Jay-C – kært barn har mange navne – og ved hans hjælp er mangt en studerende blevet hjulpet igennem selv de længste arterieforløb, de mest komplicerede nerveplexer og de bredeste muskeltilhæftninger. Det er dog få, der ved, at han er ivrig gymnastikudøver og fritidskunstmaler, at han har været med til faldskærmsudspringsøvelser med engelske tropper over Oksbøl hede, eller at han igennem flere årtier har præget Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

på Syddansk Universitet og sat sit tydelige aftryk på ikke blot medicin- og kiropraktikstudiet, men også forskningen inden for kræft, vævsdyrkning og elektronmikroskopi. Han har fulgt udviklingen, der er sket inden for studierne tæt, og hans personlige engagement og kærlighed til både faget og de studerende er ikke til at tage fejl af.

Fynbo indtil benet Det hele startede på Ærø, hvor den unge John Chemnitz voksede op. Han forlod det sydfynske øhav som ganske ung for at gå på Vestjysk Gymnasium i Tarm, hvor han boede på drengekostskolen i nærheden. Det var en tid, hvor fundamentet til en fremtid inden for den akademiske verden blev grundlagt, og især kærligheden for kemien fyldte meget. Som 19-årig vendte han dog hjem til Fyn og stilede efter en fremtid inden for kemiens verden. Det var det herrens år 1968, og skæbnen ville, at kemistudiet i sin tid ikke fandtes i Odense, så John startede i mangel af bedre på medicinstudiet. Da John læste medicin var det et anderledes medicinstudie end i dag. Der var særligt fokus på især kemi og fysik, hvilket passede den unge, spirende teoretiker glimrende. »Jeg var nok ikke kommet ind i dag med de moderne optagelsesmetoder, hvor man

ligefrem skal motivere, at man vil læse medicin. Kravene for optag var ikke så høje dengang som i dag,« siger John smilende. Lige siden John startede på medicin i 1960’erne, har han boet i Odense. Han lægger dog ikke skjul på, at han sagtens kunne have set sig selv bo andre steder i både ind- og udland. Muligheder for at komme til blandt andet USA for at bo og arbejde har han haft, men John havde stiftet familie på daværende tidspunkt og valgte at blive i Odense.»Jeg kan godt ærgre mig lidt somme tider over, at jeg ikke gjorde noget ved det, men sådan er der jo så meget. Man skal også være tilfreds med det, man har,« siger John med en anelse fortrydelse at spore.

Militærtjeneste Efter første del af studiet tog John

Ny serieVi har set deres navneså tit – undervisernes og de andre nøglepersoners på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.Men hvem er de egentlig?Sund & Hed skyder med dette interview med John Chemnitz en ny serie i gang. En serie, derskal løfte lidt af sløret for, hvem de egentlig er, alle dem fra fakultetet vi går og tror, vi kender.

Side 5

INTERVIEW

et års orlov, der blev skudt i gang på Varde Kaserne. Det kan måske være svært at forestille sig den Chemnitz, vi kender i dag, som soldat subsidiært dræbermaskine, og det var da også en speciel rekrutskole for medicinstuderende, han var på. Det skulle dog ikke blive sidste gang, at John var i det danske forsvar. Militærtjeneste for færdiguddannede læger var nemlig obligatorisk dengang.Ophold nummer to i militæret blev på Jægersborg Kaserne, hvor John som færdiguddannet læge og sekundløjtnant af reserven underviste rekrutterne i førstehjælp. Han arbejdede desuden på infirmeriet på Oksbøl Kaserne, var delingsfører på Odense Kaserne og deltog i adskillige militære øvelser, deriblandt faldskærmsøvelser med engelske tropper over Oksbøl Hede. John er dog ikke et militant anlagt menneske, og det blev aldrig til egentlige skarpe kamphandlinger i felten: »Jeg synes, det var noget pjat, og det interesserede mig ikke. Det var bare ikke mig at rykke rundt med brikkerne. Jeg kunne godt lide det faglige, men jeg var ikke en god strateg,« konkluderer John om sin korte, men lærerige militære karriere.

Tilbage til studierne John husker, at det var svært at vende tilbage til studierne efter orlovsperioden. Undervisningen blev på kandidatuddannelsen mere klinisk orienteret, for eksempel med bedside-undervisning, hvor professorerne dirigerede indlagte patienter ud i opholdsstuen til de

sultne medicinstuderende, der udsatte dem for undersøgelser og diagnosticering. Der var en barriere, der skulle overvindes efter et års pause fra studierne, og det tog lidt tid, inden han rigtigt kom i gang igen.

John interesserede sig på kandidatdelen særligt for specialer som patologi og kirurgi, og han vidste også allerede dengang, at han ikke var skruet sammen til at blive praktiserende læge: »Jeg vidste med mig selv, at jeg nok ikke skulle være praktiserende læge, men det er jo altid svært at vurdere, hvad man egner sig til. Det er en af fordelene ved medicinstudiet; man kan bruge det til mange ting, og man kan gå i mange retninger.«På spørgsmålet om hvilke værdier en læge bør besidde, peger John især på faglighed og ærlighed som helt grundlæggende og essentielle elementer. Han mener, at man godt kan lære visse redskaber inden for kommunikation, men at det er svært – hvis ikke umuligt – at lave personligheden om hos eksempeltvist en læge: »Enten har du empati, eller også har du ikke. Jeg vil i hvert fald hellere behandles af en læge, der er fagligt dygtig og ærlig end én, der er god til at holde i hånd,« siger John.

Undervisning og forskning John fik testet sin faglighed og sine evner som underviser for første gang, da han underviste skolelærere i anatomi. Undervisningen af lærere

var en hård nød at knække for ham: »Det var første gang, jeg prøvede kræfter med undervisningen, og det var ikke let at have med uddannede pædagoger at gøre. De gav mig én over nakken og

syntes vist, at jeg var en værre grønskolling, der kom der og skulle undervise dem,« erindrer han. Det gav ham dog en forsmag på undervisergerningen, og John kunne lide, hvad han smagte. Han brændte, og brænder stadig, oprigtigt for sit stof og nyder at videreformidle det. For John handler det meget om at aktivere sine studerende til læring: »Jeg har jo også selv haft både gode og dårlige undervisere, og jeg tror, det gælder om at kunne fastholde de studerendes interesse, så det ikke føles som en sur pligt. I det hele taget handler det om engagement fra underviserens side, så kan alverdens pædagogiske hjælpemidler være mindre væsentlige,« mener John. Han begyndte i sin orlovsperiode også at interessere sig for forskning. Han var især involveret i forskning inden for elektronmikroskopi, cancer i samarbejde med Kræftforskningsinstituttet i Århus og vævsdyrkning, hvilket han i 1980’erne desuden skrev en lærebog om.

Kiropraktor pionérarbejde John har også arbejdet meget bag kulisserne med adskillige studieordninger gennem hele medicinstudiets udvikling på Syd-

Annette Møller-Dall, Brian Kenneth Hansen og John Chemnitz i fuld udrustning i det nye plastineringslaboratorium

...Fortsættes side 6...

Side 6

INTERVIEW

dansk Universitet. Samtidig har han været primus motor for opstarten af kiropraktikuddannelsen på universitetet. »Jeg mener helt sikkert, at det er en fordel, at de nu er kommet ind under universitetet, og at det er blevet evidensbaseret. Det hed sig jo engang, at kiropraktik bare var en omgang hokus pokus,« siger Chemnitz. Han mener, at kiropraktorernes intense fokus på bevægeapparatet og dets nedslidning gør dem til en slags fysiurger (reumatologer, red.) og han tilføjer, at det især er vigtigt at få dem integreret i det danske sygehusvæsen. Opstarten af Skandinaviens første kiropraktoruddannelse mødte i sin tid megen modstand både fra faglig og politisk side.»Det var først, da Socialdemokratiet kom til, at udviklingen rigtig tog fart,« erindrer han. Integrationen af kiropraktoruddan-nelsen med universitetet var en af milepælene i hans arbejde på universitetet.

Modulordningen på medicin Chemnitz har før ytret kritik af den nye modulordning på medicinstudiets bachelordel, da han mener, at planlægningen er meget stramt anlagt og tiden knap til et så stort pensum: »En af mine kæpheste er, at der godt kunne placeres et modul til sidst på bacheloren, hvor man havde en slags kernepensum. Det kunne være et ”kernemodul”, hvor man samler alle modulerne op, så man får integreret ens viden fra alt det, man har været igennem, på et basalt niveau, inden man går videre på kandidatuddannelsen.« Selvom John mener, at der i den nye studieordning er afsat mindre tid til refleksion over stoffet, så synes han dog stadig, at den nye studieordning efterhånden fungerer godt; også selvom det har kostet ham mange sene aftentimer at digitalisere stoffet til anatomien og lave de velkendte og nærmest legendariske blå hæfter.

Følger med tiden Selvom meget af den anatomiske viden sidder på rygraden, forbereder John sig altid inden

undervisningen. »Jeg læser da de nye bøger inden for anatomien, og grunden til, at jeg interesserer mig meget for kiropraktikuddannelsen, er da også, at anatomien her bliver gjort mere funktionel og anvendt,« siger John. I det hele taget er der sket meget, siden John Chemnitz startede på Syddansk Universitet: »Da jeg startede her på universitetet, brugte jeg stadig regnestok, der var ikke noget, der hed computere,« fortæller han og peger stolt på sin MacBook Pro, som han nu ivrigt benytter både i arbejdsregi og privat – mød ham for eksempel på Facebook. Udover undervisning og forelæsninger bruger John meget tid på de præparater, der benyttes i undervisningen. Han interesserer sig især for plastineringsteknikken, hvor kropsdelene fremstår mere livagtige, populært kendt fra Bodies-udstillingerne i København og Gunther von Hagens udstillinger rundt om i verden samt hans arbejdende udstilling Guben øst for Berlin. John er sammen med kollegaen Annette Møller-Dall, konservatorassistent Brian Kenneth Hansen og IMB’s ingeniørassistenter Flemming Jensen og Jan Schoubo Verning Jensen godt i gang med at indrette og lave præparater i et nyt laboratorium, som universitetet for nyligt har fået. Det er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der har bevilget udstyr til dehydrering og plastinering, og universitetets bygningsafdeling har stået for den sikkerhedsmæssige indretning i kælderlokalerne.

Chemnitz efter arbejde Efter en typisk arbejdsdag på universitet tager John hjem til sin lejlighed, der ligger op ad Odense Å. En lejlighed han lejer af Lægernes Pensionskasse. I sin fritid er han en ivrig amatørmaler, og han udnytter de af Odenses kulturelle tilbud, der interesserer ham. Han går i teateret og på kunstmuseum, læser gerne skønlitteratur

med Mozart på anlægget og holder sig opdateret med Weekendavisen. Om vinteren er han en del af en eksklusiv liga af herre-vintergymnastikudøvere, der mødes på Skt. Knuds Gymnasium to gange ugentligt. »Det er en broget flok af blandt andre læger, tandlæger, restauratører og direktører. Man skal kende nogen for at være med, så det er sådan lidt loge-agtigt,« fortæller John klukleende:»Det er rigtig godt, og vi kommer da alle muskelgrupper igennem. Det kan jeg mærke.« Når John rejser, er det storbyen, der trækker: »Jeg er ikke den, der tager på stranden eller på camping, men jeg kan godt lide storbyen. Især det klassiske Rom og Grækenland interesserer mig meget,« siger John og fortæller om sin rejse til Beijing med de to yngste af sine fire børn.

»Skomager, bliv ved din læst« Med hensyn til fremtiden er John mere usikker. Han har rundet de 60 år, og pensionen lurer i horisonten, men han agter at blive ved, ligeså længe helbredet og lysten er der. For det skorter absolut ikke på lyst, engagement og kærlighed til faget og undervisergerningen. John vil således hellere end gerne blive ved med at bidrage til faget og studiets udvikling og arbejde for blandt andet bedre undervisningsfaciliteter for de studerende og især bedre dissektionsforhold. »Skomager, bliv ved din læst,« konkluderer John Chemnitz selv, med den form for stoisk rodfæstede sindsro man kender ham så godt for.

KLUMME

Cirkelines VerdenCirkeline cykler

Uhh, der er så hyggeligt i min varme seng. Bekvemt triller jeg rundt i lagnerne og glæder mig over smukke drømme – men nej. Vækkeuret river mig ud af slaraffenlandet og henter mig tilbage til livet. Klokken er syv om morgenen, og jeg kan næsten ikke nævne, hvor længe jeg har sovet i ferierne.Det nytter ikke noget, jeg skal op. Forventningsfulde nye studerende venter på at blive budt velkommen. Så jeg tager mig sammen, kommer op og er for en gangs skyld i god tid, da jeg træder ud ad døren for at gå hen til min cykel, som bare har stået i skuret og slappet endnu mere af end mig i ferien.

Af sted skal vi – men nej, nej. Begge hjul er punkterede. Hvordan kan det lade sig gøre? Det er simpelthen løgn. Nå, skidt med det tænker jeg og finder cykelpumpen frem. Jeg pumper og pumper og pumper. Der sker ikke noget ud over, at jeg sveder og pruster og bander. Det nytter ikke noget, jeg bliver nødt til at køre på et halvt og et næsten helt punkteret dæk, hvis jeg skal være der i tide.

Svedig, men glad, når jeg hen til uni. Dagen går meget hurtigt, og det er skønt at se så mange glade nye ansigter. Vejen hjem er mere besværligt, da begge hjul nu har givet op fuldstændigt. Dog når jeg hjem og direkte hen til cykelsmeden – som jeg altid har sagt: »Odense er ikke Danmarks cykelby, men Danmarks cykelsmedeby.«

Weekenden går stille og roligt, og jeg skal til selv at starte på studiet igen. Da min ene cykel er hos doktoren, tager jeg den anden (ja, man skal vel have to cykler i denne by. Bare for en sikkerheds skyld og til nødsituationer som denne). Elegant svinger jeg mig på cyklen, 15 minutter før jeg burde tage af sted. Jeg vil så gerne komme til forelæsningen i god tid. Semesteret kan lige så godt starte med et godt fortsæt, hvorfor skal man kun bruge dem til nytår?

Men nej, nej, nej. Cykelguderne er ikke med mig. Gearet er gået i stykker, og jeg haster af sted som en anden Speedy Gonzales i første gear. Da jeg endelig når hen til det store kryds på Sdr. Boulevard, og jeg kan se sygehuset, samler jeg alle mine kræfter. Jeg er liiige ved at være der og kan nå det til tiden. Men – nej, nej, nej, nej. Jeg sidder fast. Det er min venstre fod, som jeg hverken kan rykke den ene eller den anden vej. Jeg er lige ved at falde. Det er bare løgn, det her. Det sker bare ikke. Mit snørebånd har sat sig fast rundt omkring pedalen. Jeg humper hen til en reddende bænk og kæmper for at komme fri. Det lykkes til sidst ved at tage skoen af, og jeg når gennemsvedt og med beskidte hænder hen til Emil kun få minutter forsinket.

Hvis du nu tror, at det er nok ulykker på en uge, så kan du roligt tro om igen. Da jeg henter min første cykel hos cykelsmeden, afleverer jeg den anden med det samme. Så kan jeg vel snart få to funktionsdygtige cykler, tak? Selvom det bliver en dyr fornøjelse for min lille pengepung. Er der ikke andre gode ting, man kan bruge sine velfortjente

cirkuspenge på?

Nå, men jeg får min cykel tilbage, betaler de 230 kroner og svinger mig igen med let elegance op på mit køretøj. Huiiii, ned ad bakken går det på Albanigade. Jeg skal lige nå at handle ind hos Fakta på vejen hjem. Et lille sving og så kan jeg stille cyklen og finde noget lækkert til maven – men nej, nej, nej, nej, nej. Jeg ligger som en bille og strutter med benene og armene i luften. Cyklen ligger ved siden af mig, jeg fatter slet ikke, hvad der er sket. Men jeg må være faldet. Autsch, det gør ondt. Jeg er dobbeltglad for min styrthjelm, det navn har den med sande fortjent.

Nu er der ikke andet tilbage end at sige: Pas godt på Jer selv, når I cykler ude i cykelsmedens by. Og husk styrthjelmen, den er en ægte helt.Den er faktisk ved at være meget trendy. Hvis ikke du gider en traditionel hjelm, kan du finde mange forskellige udgaver med fine logoer og design, eller bare en i sort, hvis det er det, dit hjerte banker for. Din hjerne vil takke dig for det. Og mon ikke det ville være fint med en velfungerende hjerne til næste eksamen?

Citat»Odense er ikke Danmarks cykelby, men Danmarks cykelsmedeby.«

Side 7

Side 8

Af Dansk Kiropraktor Forening i samarbejde med FNKS

Første danske kiropraktor åbnede klinik i 1920. Flere og flere kiropraktorer etablerede klinikker og befolkningen gjorde i stigende grad brug af kiropraktik. Store bestræbelser blev udfoldet for at oplyse befolkningen og politikerne om den kiropraktiske behandling og om kiropraktorernes uddannelse og virke.1963 nedsatte regeringen et udvalg til behandling af mulighederne for autorisation af kiropraktorer, så sygekasserne kunne yde tilskud til sygekassemedlemmernes be-handling hos kiropraktorer. Ingen enig udvalgsindstilling forelå, men der var flertal for at foreslå lægehenvisning som grundlag for tilskud til kiropraktisk behandling.1973 blev et lovforslag fremsat om sygesikringstilskud til kiropraktisk behandling uden krav om lægehenvisning, men underretningspligt til egen læge. Først da dette krav blev opgivet i 1978, blev der indgået sygesikringsoverenskomst om kiropraktisk behandling.1988 blev kiropraktorer omfattet af patientklagenævnet og autoriserede ved kiropraktorloven

af 1991. Politisk beslutning om etablering af en dansk kiropraktoruddannelse ved Syddansk Universitet blev truffet i 1994.Sundhedspolitiske beslutninger om kiropraktik har vist sig at være rigtige og gode beslutninger. Der er skabt en dansk universitetsuddannelse af kiropraktorer, der indebærer, at de kiropraktorer, der praktiserer og får ansættelse her i landet, har en dansk uddannelsesbaggrund i et medicinsk uddannelsesmiljø. Der er desuden etableret et vidtspændende, tværfagligt forskningsmiljø af højeste kvalitet og af en ganske anselig størrelse.Flere og flere patienter søger kiropraktisk behandling, og kiropraktikken vinder indpas også i sygehusvæsenet. Det er en god udvikling samfundsmæssigt og for det offentlige sundhedsvæsen, og denne udvikling skal videreføres med et specialiseret videreuddannelsesforløb forkiropraktorer i sygehusvæsenet. Det kræver, at sundhedsmyn-dighederne på statsligt og regionalt plan samt politisk og administrativt aktivt går ind i processen.

Kiropraktorstuderende øver praktiske færdigheder.

BAGGRUND

Kiropraktikkens historie og fremtidManuel behandling har været kendt i årtusinder og kiropraktik i sit moderne udgangspunkt er grundlagt af D.D. Palmer, der i 1897 etablerede den første kiropraktorlæreanstalt i Davenport, Iowa. Herunder gives et kort indblik i kiropraktikkens historie og lysende fremtid.

• Kiropraktorer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af lidelser i bevægeapparatet samt med træning og rehabilitering. Kiropraktorer har selvstændig diagnoseret, og der kræves ikke lægehenvisning som betingelse for behandlingen eller som betingelse for tilskud fra det offentlige.

• Kiropraktorer opnår gennem uddannelsen billeddiagnostiske kompetencer, og alle praktiserende kiropraktorer har umiddelbar adgang til røntgen.

• Kiropraktorer praktiserer i privatklinikker og på hospitaler, primært i rygcentre. Der er ca. 500 praktiserende kiropraktorer på ca. 250 kiropraktorklinikker og ca. 15 ansatte i sygehusvæsenet.

• Kiropraktorer er den faggruppe, der behandler flest rygpatienter i det danske sundhedssystem. Over 350.000 personer i Danmark henvender sig årligt til en kiropraktor. Der bliver ydet omkring 2 mio. behandlinger om året i kiropraktorklinikkerne.

BAGGRUND

• Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktorbehandlinger. Der er ingen begrænsning i det antal kiropraktorbehandlinger, der gives tilskud til. Det gennemsnitlige antal behandlinger pr. patient pr. år er godt 6 behandlinger.

• Kiropraktorer er autoriserede af Sundhedsstyrelsen. Efter afslutning af den 5-årige kandidateksamen fås en ”lille” autorisation, der giver grundlag for at virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik, begge steder under en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor opnås efter yderligere 1 års supplerende praktisk uddannelse (turnustjeneste).

• Autorisationen indebærer en titelbeskyttelse – ingen ikke-uddannede kiropraktorer, må kalde sig kiropraktor, og en beskyttelse af det særlige kiropraktiske virksomhedsområde – manipulationsbehandling.

• Uddannelsen til kiropraktor i Danmark foregår på Syddansk Universitet, Odense. Uddannelsen er etableret efter beslutning af Nordisk Ministerråd som en fælles nordisk uddannelse. Der kan optages 65 kiropraktorstuderende årligt, heraf er ca. halvdelen danskere.

• På Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) udføres sundhedsvidenskabelig forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik på højt internationalt niveau i tæt samarbejde med Syddansk Universitet og Rygcenter Syddanmark.

• Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) er kiropraktorernes faglige selskab, der arbejder for fremme af kiropraktisk uddannelse, udvikling og videnskab.

• Dansk Kiropraktor Forening (DKF) er kiropraktorernes faglige og kollegiale fællesskab, som sørger for, at kiropraktik praktiseres under velordnede og regulerede forhold.

• Kiropraktorernes patientforening hedder ’Kiropraktik og Sundhed’ og har til opgave at informere om kiropraktik i Danmark.

• Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS) er studenterforening og fagråd på Klinisk Biomekanik.

Side 9

FNKS Peter Kryger: Dansk Kiropraktor Forenings formand Peter Kryger-Baggesen fra foreningens generalforsamling sidste år

Side 10

REPORTAGE

Jacob Toft VestergaardFormand WCCS-udvalget

For dem, som ikke er klar over det, dækker WCCS over World Congress of Chiropractic Students, som er en samling af repræsentanter fra kiropraktoruddannelser fra hele verden. Til årets kongres var 23 skoler repræsenteret, med en klar overrepræsentation af amerikanske skoler, da de udgør den største del af uddannelser på verdensplan. Ud over at afholde en kongres hvert år, er WCCS også en organisation, hvor man skal søge om medlemskab for at være med, og dermed også for at deltage i kongressen. Organisationens arbejde defineres hvert år på kongressen i form af arbejdsforslag fra medlemsskolerne. Disse forslag kan have til formål at ændre organisationen indadtil, så vi fremstår stærkere som organisation, og på den måde kan øge vores professionalisme. De kan også have til formål at formidle et budskab ud i verden på vegne af WCCS, og på den måde være med til at øge opmærksomheden på fx en øget standard inden for kiropraktisk uddannelse og udøvelse i forskellige dele af verden. Hovedformålet med organisationen er at forsøge at skabe en konsensus om kiropraktik, så vi som profession kan stå stærkere udadtil. Alle arbejdsforslag er på den måde i en eller anden form møntet på at opfylde dette formål.

Den syddanske delegation Fra Syddansk Universitet sender vi hvert år en delegation af sted for at repræsentere de danske studerende, og som sådan inkluderes resten af de nordiske lande også. Delegationens formål på kongressen er således at pleje nordiske, og sammen med de

engelske og de franske skoler, således også de europæiske interesser i dette multikulturelle forum. Samtidig medbringer vi hvert år også forslag som opfylder organisationens hovedformål. Eksempler kan være at støtte de brasilianske kiropraktorer i deres kamp mod fysioterapeuterne eller at skabe opmærksomhed på problemet med weekendskoler i Tyskland. De kan også have til formål at gøre opmærksom på områder i vores egen uddannelse eller inden for professionen i Danmark, som vi som studerende føler, der bør gives mere opmærksomhed, end vi selv har været i stand til at skabe.

Arbejdet i WCCS-udvalgetWCCS udvalget er et udvalg under Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS), som er studenterforening og fagråd for Klinisk Biomekanik. Udvalgets arbejde i løbet af året går med at arbejde på forslag til at tage med på den næstkommende kongres, samle op på tidligere års tiltag og lave fundraising, så det kan lade sig gøre at sende en delegation af sted til kongressen. I år har vores opmærksomhed på mange måder været rettet mod interne problemer i WCCS. Det er med glæde, at vi har kunnet observere, hvordan nye kiropraktorskoler dukker op andre steder i Europa. Således er der både en i Madrid og Schweiz, og

nu også en i Barcelona, som slog dørene op d. 5. oktober. Vi har fra de studerendes side haft et stort ønske om at få en bedre kontakt til uddannelsesinstitutioner andre steder i verden, og i den forbindelse har vi prøvet at skabe kontakt til den nye uddannelse i Schweiz, både for at få dem med i WCCS men også for at skabe kontakt til en uddannelse, som har mange ligheder med vores egen. Da WCCS er en organisation, man skal være medlem af for at deltage, skal man således inviteres til en kongres for at søge om medlemskab. Det viste sig imidlertid at være mere omsonst end vi umiddelbart havde regnet med. Det resulterede i, at vi desværre ikke fik dem med i år, og derfor prøvede vi i år at gøre WCCS’s procedurer for at invitere nye skoler mere gennemskuelige, så det til næste år kan være nemmere. Udvalgets øvrige arbejde i løbet af året er gået med fundraising, hvor vi bl.a. har sendt breve ud til en stor del af de danske kiropraktorklinikker, både for at fundraise, men også for at skabe opmærksomhed omkring vores arbejde. Resten af arbejdet går med at holde os orienteret med, hvad der foregår rundt omkring i verden inden for kiropraktik.

...Forsættelse følger i næste nummer…

WCCS - Verdenskongres for kiropraktorstuderende i New ZealandDenne første artikel i en føljeton på to dele giver et indblik i, hvad WCCS er, og hvordan studerende fra hele verden mødes en gang om året for at diskutere kiropraktik. Jacob, der er kiropraktorstuderende og aktiv inden for WCCS, fortæller om, hvad kongressens formål er, og hvordan den giver mulighed for at være medvirkende til at forme studiet Klinisk Biomekanik på internationalt niveau.

Studerende fra hele verden mødes til WCCS-kongres en gang om året.

REPORTAGE

Normalpris

kr. 649,- studiepriskr 519,-

Normalpris

kr. 299,- studiepriskr 239,-

Normalpris

kr. 1.999,-

studiepriskr 1.599,-

Normalpris

kr. 399,- studiepriskr 319,-

Normalpris

kr. 499,- studiepriskr 399,-

Normalpris

kr. 799,- studiepriskr 639,-

Sct. Anne Plads 2-4 · 5000 Odense Cwww.summitshop.dk · Tel. 66 12 37 37

Med Haglöfs Intense Series er du sikret en god trænings-oplevelse allerede inden du har fået sved på panden. Materia-lerne er stærke, ultralette og åndbare og designet sikrer en fanta-stisk bevægelighed uden generende sømme. Tøjet er specialdesignet til aktiviteter med høj puls som løb, cykling og trail running. God tur!

Normalpris

kr. 799,-

studiepriskr 639,-

Normalpris

kr. 499,- studiepriskr 399,-

Normalpris

kr. 699,- studiepriskr 559,-

Normalpris

kr. 399,- studiepriskr 319,-

Normalpris

kr. 1.299,- studiepriskr 1.039,-

Haglöfs iNteNseoptimal beklædNiNg til iNteNsiv træNiNg

20% studierabat!Hos summit sHop® odeNse

Summit Shop® yder 20% studierabat på alle* varer mod forevisning

Summit Shop® yder 20% Studierabat på alle* varer mod forevisning af gyldigt studiekort. *Enkelte varer undtaget.

studierabat

Side 12

Ole SkøttDekan

Med baggrund i at danskernes forventede levetid er kortere end sammenlignelige landes befolkninger – for eksempel to et halvt år kortere end svenskerne – nedsatte regeringen i starten af 2008 en forebyggelseskommission for at gennemgå den viden, man har på området og komme med velbegrundede forslag til nye tiltag inden for forebyggelsesområdet. Kommissionen havde en formand og ni medlemmer, hvoraf de to er ansat ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, nemlig professor Morten Grønbæk, Statens Institut for Folkesundhed, og professor Bjarne Ibsen, Institut for Idræt og Biomekanik. Derudover deltog sundhedsdirektør i Region Syddanmark – nu direktør for Odense Universitetshospital, Jane Kraglund. Så man kan ikke sige andet, end at Syddansk Universitet har været repræsenteret fint i denne sammenhæng.

Forebyggelseskommissionen bars-lede i april i år med en stor rapport, der indeholdt 52 konkrete forslag, som i høj grad koncentrerede sig om KRAM-faktorerne – kost, rygning, alkohol og motion. Det er ikke grebet ud af luften,

at man netop koncentrerede sig om disse emner. De giver ikke blot kortere liv, men også dårligere liv. En ryger bliver ramt af mange dårligdomme, og rygere har i gennemsnit ti dårlige leveår, før døden indtræffer en del år tidligere end for ikke-rygere. Fysisk inaktive personer har syv dårlige år. Blandt forebyggelseskommissions forslag var for eksempel et totalforbud mod at ryge indendørs på offentlige steder. Sådanne forbud har vist sig effektive i andre lande: Første år efter forbuddet faldt antallet af hjertetilfælde i Frankrig med 15 %, og i Skotland var det samme tal 17 %. Dette forslag, og en række af de andre forslag, blev hurtigt skudt ned i den politiske verden, med henvisninger til personlig valgfrihed, grænsehandelsproblemer og meget andet. Om man vil prioritere sundhed over eller under grænsehandelen er det jo klart en politisk ret at afgøre. Som leder af et sundhedsvidenskabeligt fakultet er min holdning givet på forhånd.

Vedrørende den personlige valgfrihed er der dog en bagside af medaljen, som det er nødvendigt at forholde sig til, også politisk. Valgfrihed er fin for dem, som har overskuddet til at vælge. Men jo flere valgmuligheder, der gives, desto bedre klarer de ressourcestærke personer sig, og desto dårligere går det med de ressourcesvage, som kommer bagest i køen. Dette gælder inden for alle de sundhedsparametre, man har kigget på. Jo bedre socialklasse og jo højere uddannelse, desto sundere oglængere lever man, desto hurtigere kommer man til behandlings-tilbuddene og desto bedre kan man udnytte nye tilbud. Dette er med til at skabe ulighed i sundhed. De mest risiko-udsatte befinder sig blandt samfundets ressourcesvage grupper, og disse grupper magter ikke at reagere på oplysningskampagner eller at

sætte sig ind i nye muligheder. Det politiske problem ligger i, at de ressourcesvage grupper er for små. Dette er baggrunden for, at forslag om skrappere regler og højere afgifter indgår i kommissionens forslag.

At ikke alle kommissionensforslag er vekslet til lovforslag, betyder dog ikke, at vi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ligger på den lade side. Der foregår et stort arbejde med at skabe og udbrede viden om forebyggelsesindsatserDette sker på mange niveauer, blandt andet gennem store, samlede forskningsindsatser, særligt ved Statens Institut for Folkesundhed, Institut for Idræt og Biomekanik og Institut for Sundhedstjenesteforskning. Der arbejdes nu målbevidst på at styrke samspillet mellem forskningen og dem, som skal udføre forebyggelsesindsatsen i praksis, det vil sige kommunerne. Disse har efter strukturreformen i 2007 fået ansvaret for at etablere sunde rammer og tilrettelægge forebyggelsesindsatser for borgerne, og regionerne har ansvaret for den patientrettede forebyggelsesindsats.

Forebyggelsesområdet er således på mange måder en kæmpe udfordring, men også en vigtig og spændende udfordring for de kommende år.

Vigtig forebyggelseDiskussioner om forebyggelse har længe fyldt meget i medierne. Imidlertid bygger rigtig mange af de holdninger, der luftes, på personlige oplevelser i ens nærmeste bekendtskabskreds.

DEKANENS HJØRNE

Forebyggelseskommissionens forslag kan findes på:www.forebyggelseskommissionen.dk

Side 13

Louise Bæk Thomsen, Stud.scient.san.publ.

På vores studie er vi ikke så praktiske. Vi sidder mest bag vores computer eller diskuterer s u n d h e d s p r o b l e m a t i k k e r . Knowledge Race var for såvel mentorer som studerende en ny tilgang til arbejdet med Folkesundhed, selvom princippet bag minder meget om PBL, Problem Based Learning, som anvendes en del i folkesundhedsuddannelsen. De nye studerende skulle i grupper arbejde med en case, der skulle munde ud i en problemstilling, som skulle undersøges, hvorefter et forslag til en intervention kunne nedfældes.

Gruppearbejde omkring fire centrale emnerMentorerne havde hver især forberedt sig på et af fire emner, The Sun, HIV/AIDS, Physical Activity og Smoking, og skulle fungere som tutorer under gruppearbejdet. Idéen med denne utraditionelle opgave var dels at få de studerende til at samarbejde og lære hinanden at kende, dels at de skulle få et indblik i, hvordan undervisningen kan foregå, og samtidig opleve, hvordan man i den virkelige verden arbejder med sundhedsrelaterede problemer.

Informationssøgning og debatGruppearbejdet bestod i at arbejde med emnet, brainstorme på det og ende ud med en relevant problemstilling. Herefter fandt grupperne evidens for, at deres problemstilling rent faktisk var aktuel; at problemet eksisterer i hhv. Danmark og internationalt. Udfordringen bestod nu i at lede efter artikler, materiale, rapporter og andet, der beskrev problemet og eventuelle tidligere interventioner på området. En debat blev

nødvendig for at klarlægge kendt information og for at foreslå en relevant intervention. Forslagene var mange og idérige, og alle fik en fornemmelse af, hvor bredt Folkesundhed egentlig rækker, og hvor mange instanser, der skal involveres i et enkelt projekt.

Mange problemstillinger i projekterne blev belystSom eksempel kan nævnes Physical Activity-gruppens forslag om fælles aktiviteter for tørklædeklædte piger. Problemstillinger kunne være, at pigerne ikke har mulighed for at erhverve sig specielt tøj, der kræves som for eksempel løbesko eller en cykel. Disse midler kan der søges om i kommunalt regi, men en forudsætning for, at skoene og cyklerne også bliver brugt, er, at pigerne rent faktisk har motorikken i orden og kan holde balancen på en cykel. Måske har de heller ikke mulighed for transport til mødestedet, og da skal dette også arrangeres.

Præsentation satte punktum for frugtbar dagEfter gruppearbejdet skulle de

studerende gruppevis præsentere et PowerPoint show for de andre. Her fortalte de, hvad de havde fundet ud af, og hvor de mente, man kunne sætte ind med interventioner samt hvilke ressourcer, man ville få brug for. Det blev en præsentation, hvor alle fik mulighed for at stille kritiske spørgsmål og

komme med andre forslag. Det var alt i alt en rigtig hyggelig og udbytterig dag, der blev afsluttet med fine præsentationer og klapsalver.

Knowledge Race en positiv studiestartsøvelseVores erfaring med at lade bachelorer og kandidater møde hinanden var overvejende positiv. Enkelte bachelorer syntes, det var lidt svært, fordi de var helt nye, men de havde alligevel haft en lærerig dag. Dette var også tanken bag Knowledge Race; at vise de studerende at man kan lære af hinanden, uanset om det er en ny, der lærer af en gammel eller omvendt. Alle kan bidrage med noget til det fælles arbejde.

KLUMME

Studiestart for Folkesundhed på SDU EsbjergStudiestarten bød i år på nye events for både de bachelorstuderende, men også kandidaterne. Et stort optageantal, specielt på kandidatuddannelsen, gjorde det muligt for mentorerne at arrangere events på tværs af holdene, hvilket de fik at mærke. Fredag middag var der arrangeret fællesfrokost for de to hold, men den efterfølgende mandag gik det for alvor løs med Knowledge Race, der viste de nye studerende lidt om, hvordan man kan arbejde med Folkesundhed.

Side 14

SUND OG HED PÅ ROSKILDE

Louise Bjørkholt AndersenStud.med. og festival-korrespondent, Sund & Hed

Når der ikke er festival i Roskilde, er Erland Pedersen overlæge på anæstesiafdelingen på Køge Sygehus.Men når musikken drøner, er det ham, der passer på alle gæsterne.Erland Pedersen begyndte i sin tid på festivalen som menig læge ved scenerne. Men med årenes løb blev han rekrutteret til mere ansvar, og på Roskilde Festival 2009 er han frivillig leder for det medicinske beredskab, leder af MedCrew samt Røde Kors samaritterstationerne. Og oveni arbejder han som katastrofeberedskabs-ansvarlig for regionen i det tidsrum festivalen står på. Noget af et ansvar, ville nogen

måske sige.Men for Erland er jobbet faktisk lidt af en ferie fra hverdagen som overlæge på Køge sygehus, siger han med et glimt i øjet. Der ser unægteligt også hyggeligt ud i beredskabets skurvogn, hvor der er godt med spiseligt og drikkeligt i tekøkkenet. Flere benytter da også solskinstimerne til at dase i græsset med solbriller, bøllehat og kolde drikke. De medicinske katastrofer lader vente på sig.

Alt fra angst til appendicitisFestivalens lægepersonale er en broget skare af mennesker.Kort sagt er det alle mulige slags læger, der kommer som frivillige. Tit er det de samme, der kommer igen og igen, og det synes Erland skaber en utroligt god stemning i arbejdsgruppen. Blandt psykiatere, praktiserende læger og andre specialer vil Erland dog helst have de interne medicinere, da det mest er akut medicin, der skal udøves på Dyrskuepladsen. Men grundet den store population, der er samlet på

pladsen, løber festivallægerne også ind i mange dagligdags problemstillinger.»I vores population på 120.000 under festivalen ser vi et meget bredt sygdomsspektrum, ligesom i en mellemstor dansk provinsby. Der

er både astma og appendicitter, allergi og angstanfald,« fortæller Erland. Derfor er det vigtigt at have en bred skare af sundhedsprofessionelle, både sygeplejersker og læger på

pladsen. »Generelt har vi en rigtig god blanding af specialeområder i personalet, og vi gør vores bedste for at trække på deres kompetencer,« mener Erland.

Intubering eller trøstDet sundhedsfaglige personale er fordelt på 13 hold, der arbejder ved scenerne og på festivalpladsen. Det eneste, der ligger helt fast, er, at hvert lægehold skal have én, der kan intubere, hvis det skulle blive nødvendigt. Den avancerede førstehjælp er lægeteamets kerneydelse, for med Roskilde Skadestue kun fem minutter væk, bliver patienterne altid sendt videre

DET ER IKKE DEN GRATIS BILLET, DER TRÆKKERPå det eksklusive backstage-område ved Orange Scene mødte Sund & Hed den koordinerende overlæge Erland Pedersen. I denne artikel fortæller han lidt om, hvordan det er at være overordnet ansvarlig for det medicinske beredskab på Roskilde Festival.

Sund & Hed på RoskildeIgen i år har Sund & Hedhaft udsendte på Roskilde Festivalen, og det er der blandt andet kommet en serie om sundhedspersonaletpå festivalen ud af. Vi har besøgt personalet på Roskilde Skadestue og været på en turmed festivalens ambulance.Dette er den sidste del afserien. Tidligere artikler i serienkan læses på www.sundoghed.dk

Samaritterne måtte rykke ud til dehydrerede unge mænd på Camping Øst

Side 15

SUND OG HED PÅ ROSKILDE

hurtigst muligt. »Du vil jo altid kunne give en bedre behandling inde på skadestuen end herude,« forklarer Erland.Og når der bliver festet lidt for hårdt på Orange Scene, eller vejret spiller festivalgængerne et pus, er der tit brug for lidt akut trøst til chokerede unge mennesker. »Det er egentlig det mest tilfredsstillende,« smiler Erland skævt og fortsætter:»Altså, når man får et ungt menneske ud ved scenerne, som er angst og chokeret, og man så kan hjælpe dem igennem med lidt omsorg.«

KatastrofescenarierneGenerelt mener Erland, at festivalen ellers er et trygt sted at færdes, og at gæsterne er godt dækket ind af det medicinske beredskab.»Der er flere forskellige niveauer, der dækker,« fortæller Erland og uddyber:»Der er øget beredskab på skadestuerne, og en koordinerende lægeledelse herude på pladsen, som fungerer som katastofeberedskab.«Katastrofeberedskabet er netop det, Erland står for, og han overvåger også sygdomsophobninger som gastroenteritter eller H1N1 influenza. Med hensyn til katastrofer er der nok skrækscenarier at bekymre sig om.Blandt de mest frygtede kan nævnes, at en scene styrter sammen ovenpå 10.000 gæster, eller at der opstår brand på store dele af teltområderne, for eksempel ved at en friturekoger eksploderer i en madbod.Derfor er der et stort koordinerende forarbejde med at lave regler for campingområderne og madbodernes opbygning og struktur, forklarer Erland. Arbejdet involverer blandt andet Roskilde Brandvæsen, politi og

præhospitalsberedskab, så alle skrækscenarier er tænkt igennem på forhånd. Så selv om festivalen er en samling telte på en mark, er der styr på tingene.

Ikke billetten der trækkerMed det store ansvar som festivallæge følger der en gratis ekstra indgangsbillet. Og i årenes løb er det blevet til mange gode koncertoplevelser, mener Erland.Han nævner i flæng David Bowie, Alanis Morrisette og REM fra sin personlige perlerække. »Men det er ikke for billettens skyld, jeg er på festival,« griner han. »Det er fællesskabet i arbejdsgruppen, der trækker. Det at komme tilbage hvert år til den samme gruppe af mennesker,« siger han.

BehandlingerPå Roskilde Festival havde det medicinske beredskab i 2008 cirka 140 journaliserede henvendelser. Altså gæster, som fik en eller anden form for medicinsk behandling. Under festivalen bliver der typisk indlagt fire til ti patienter om dagen, hvoraf rigtig mange er forgiftninger.

600.000 kroner til Læger uden GrænserI 2009 satte Roskilde Festival fokus på klimaforandringer og valgte at donere 600.000 kroner til Læger uden Grænser.

Erland Pedersen foran Orange Scene en solrig festivalformiddag

Side 16

BOGANMELDELSER

Anne Marie JelsigSund & Hed

Praktisk procedure- og diagnoseguideFinn Johannsen, Amandus Gustafsson, Mikkel BøgeskovISBN-13 978-87-628-0649-8 2009, 1. udgave, Munksgaard Danmark ca. 348 kr.

Som titlen antyder, skal de knap 350 sider forberede yngre læger og stud.med.’er på de mange praktiske undersøgelser, en ung læge skal kunne mestre. Herudover søger bogen at give en oversigt over de mest almindelige symptomer på akutte og subakutte tilstande, således at man i sit daglige – og natlige – arbejde effektivt kan arbejde sig frem mod en tentativ diagnose.Desuden finder man en miniguide til en del af de lægelige opgaver, der for en ung læge endnu er besværlige: Man guides for eksempel igennem receptskrivning, hvilket er godt, epikrise-skrivning og forløbet af en stuegang. Til sidst indeholder bogen er mindre afsnit om skadestuearbejde – et afsnit der dog ikke kan erstatte en egentlig bog om emnet. Lad det være sagt med det samme: Det er overordentligt tilfredsstillende at få en handlekraftig bog på markedet – en bog der ikke er bange for at beskrive selv de mest

banale ting. Her beskrives, hvordan man faktisk skal gøre tingen, og man får repeteret alt fra anlæggelse af kateter og venflons til lumbalpunktur og knoglemarvsbiopsier. De enkelte beskrivelser af procedurerne er glimrende og udfylder et udtalt tomrum på medicinstudiet: procedurer skåret ud i pap. Hvad angår bogens mere teoretiske afsnit om symptomer og diagnoser, er de da ganske glimrende, men layout-mæssigt desværre ikke helt appetitligt. Desuden er bogen lidt for omfattende til at være rigtig behjælpelig i kittellommen. Den kan anbefales til læsning derhjemme, eller hvis man har god tid i vagten, men den bliver aldrig førstevalg i en presset situation.Men bogen er et fortrinligt valg til den studerende i vikariat eller til den nyuddanede basislæge med et ophold på medicinsk afdeling i sigte. Dog skal man huske, at færdighedslaboratoriets instrukser gælder til OSCE-eksamen.

Kliniske procedurer

ISBN13 978-87-7749-484-0Jacob Rosenberg (red.)Forlag FADL’s ForlagPris DKK 365,00 (DKK 292,00 eks. Moms)1. udgave 2009

Man må give FADL’s Forlag, at de

engang imellem er i stand til at producere aldeles fremragende bøger brygget på en gode ideer. Lige fra første øjekast er »Kliniske procedurer« en bog, man gerne vil have fingrene i – den er håndvenlig, perfekt i størrelsen og med lækkert layout. Bogen udgøres af en artikelserie, der løbende har været publiceret i Ugeskrift for Læger, og som nu er blevet samlet af Jan Rosenberg, redaktør på Ugeskriftet, til en hel bog. Det betyder at de cirka 60 artikler er nedfældet af de bedste fagpersoner på netop deres område. Vi bevæger os fra oftalmoloskopi, over malariadiagnostik til udfyldelse af gule og røde papirer. Læser man på SDU, vil man kunne nikke genkendende til Steen Walthers Uretralkaterisation og måske også til afsnittet om mammapalpation, der stort set svarer til den i færdighedslaboratoriet benyttede beskrivelse. For den nyuddannede læge og for den studerende, der skal erhverve sig viden om mere eller mindre gængse procedurer, får man her en lækker håndbog, som man – både af lyst og af nød – kan bruge i en håndevending. Den kvikke læser har måske allerede deduceret sig frem til, at da bogen består af artikler fra Ugeskriftet, må det være muligt at finde dem på nettet – og det er også rigtigt; har man adgang til Ugeskriftet i en online-version, kan man finde stort set alle artikler ganske gratis. Men online-versioner er er jo knap så behændige som en god bog – og man bør da også belønne det gode initiativ ved at dykke ned i lommerne (dog er 350 kroner måske lige i overkanten). Et godt råd til bogens redaktør er, at skal man målrette bogen endnu mere mod de studerende, kunne man passende tilføje afsnit om mere banale procedurer som

Nye bøger til kittellommenDette forår og sommer har budt på en række nye kittelbøger for medicinstuderende og yngre læger. Sund & Hed har set på udvalget.

Side 17

BOGANMELDELSER

for eksempel synsfeltundersøgelse, receptskrivning, dødsattester etc. Men absolut en fin bog, der vil befinde sig godt på enhver læges hylde.

Klinisk EKG-atlas

ISBN: 87-7749-341-9Forfatter Sigurd og SandøeForlag FADL’s ForlagPris DKK 240,00 (DKK 192,00 eks. moms)

FADL har endnu én af de mindre nyudgivelser klar. Denne gang gælder det en ny miniudgave af Sigurd og Sandøes klassiske og pædagogiske »Klinisk elektrokardiografi«. Atlasset er blevet kogt ned med det formål at være mere klinisk og brugervenligt – og givetvis også for at fungere som en konkurrent til »EKG – let at se« fra Munksgaards forlag. Bogen er opbygget, som håndbøger om EKG er flest: Et 1. afsnit om det normale EKG, aflæsning af dette samt en forståelse af EKG’s fysiologiske principper. Dette afsnit er endog meget overskueligt.Derefter følger gennemgang af abnorme EKG’er med sinusrytme og derefter abnorme rytmer uden sinusrytme (takykardi, flagren og flimren), derefter blokkene og til sidst pacemaking og hjertestop. Der er talrige eksempler, og her skal fremhæves en god beskrivelse af det evigt besværlige

atrieflimren og denne behandling. Til gengæld bør det nævnes, at man i flowchartet over hjertestop med VT/VF til sidst i bogen kan se, at man skal lave basal genoplivning i 1 min – i de brugte ERC guidelines for resuscitation bruger man altid 2 minutter basal hjertelunge-redning, ligesom man ved asystoli heller ikke bruger ”slag mod brystkassen” mere. Mange københavnske medicinstuderende bruger Sigurd og Sandøe, mens SDU-studerende også benytter sig af »EKG – let at se« fra Munksgaard. Der er fejl i begge bøger, men Sigurd og Sandøes er nok en anelse bedre på det teoretiske plan, mens »EKG – let at se« er skåret helt ind til benet.Vælger du denne bog som din kliniske EKG-bog – bortset fra afsnittet om hjertestop – er det uden tvivl et lige så godt valg som »EKG – let at se« eller de engelske pendanter. Er man meget interesseret i kardiologi, og ønsker man et nærmere kig på de sjældne sygdomme, må man dog supplere med større og mere detaljerede værker.

Akutte medicinske tilstande

8.udgave Årgang 09ISBN 87-7749-500-4Forfatter Engelmann, Godtfredsen, Kruuse, Vilsbøll, PetersenForlag FADL’s ForlagPris DKK 320,25 (DKK 256,20 eks. moms)

Den 8. udgave af akutte medicinske tilstande er et must for en ung læge på en medicinsk

afdeling. Ikke alle afdelinger har instrukser, og for ens egen skyld bør man bruge penge på et sådant værk. Som studerende kan man benytte bogen som supplement på de forskellige blokke, og specielt i forbindelse med ugekurserne er den anvendelig. Hvordan er det nu med diabetisk koma? Lungeødem? Etc.Ligesom sine forgængere er bogen opdelt efter fagområder, og der er foretaget væsentlige redigeringer for eksempel i det endokrinologiske afsnit, ligesom der er flere billeder og en lang række bokse med beskrivelsen af en punktvis fremgangsmåde ved for eksempel diabetisk koma, lungeødem, AMI, etc. Overordnet er den så ganske fin og nyttig. Men, men, men: Hvad er der sket med layoutet? Bogen er langt mindre overskuelig end forgængeren, skriftstørrelsen er for lille, og det er svært at se, hvornår der starter et nyt vigtigt afsnit. Bogen egner sig derfor knap så godt til den pressede situation, og undertegnede har selv en tendens til at kigge andre steder hen, når man befinder sig i et akut medicinsk scenarium. Der er dog ingen tvivl om, at denne bog er den bedste danske håndbog på markedet, mens medicinsk kompendiums gule lommebog er mere egnet til eksamenslæsning og teori. Jeg har endnu bogen liggende i min kittellomme, men vil vente med længsel på den nye udgave.

Side 18

REPORTAGE

Louise,Udsendt med IMCC Uland i Ghana

Sundhedsadministrationen,kommunen og de lokale NGO’er (ikke-statslige organisationer, red.) planlagde i fællesskab, hvordan markeringen af World TB Day skulle foregå. Der blev lavet radiojingler, undervisningsoplæg og march med brassband. De lokale NGO�er og subdistrikterne holdt oplæg i landsbyerne, hvor mænd og kvinder blev samlet i skyggen

under mangotræerne.

Stort lokalt kendskab til tuberkoloseI Timbaga, hvor vi var med ude, havde lokalbefolkningen et større kendskab til tuberkulose, end vi havde forventet. De kendte til de typiske symptomer som langvarig hoste, feber og vægttab. De var bevidste om nogle af de gængse forebyggelsesmetoder, som ikke at sove for mange i samme rum og sørge for hyppig udluftning. De vidste ligeledes, at det kunne helbredes. At tuberkulose og HIV/AIDS er tæt forbundet, var de også klar over, men de havde ikke helt

styr på, hvordan det hang sammen. Sundhedspersonalet fortalte, at man nemt kan få tuberkulose, hvis man har HIV/AIDS, men at man ikke nødvendigvis får HIV/AIDS, fordi man har tuberkulose.

Tuberkuloseoplægførte til kønsrolledebatDebatten om tuberkulose og HIV/AIDS førte til en heftig diskussion blandt kvinder og mænd i byen om hvem, der bragte sygdommene til deres samfund. Mændene mente, at kvinderne ikke skulle tage til hovedstaden Accra for at sælge deres varer, da de kunne risikere at blive voldtaget, hvis de sov udendørs på deres rejse dertil. Kvinderne mente derimod, at det var mændenes skyld, at de blev nødt til at tage på denne rejse, da de ikke sørgede godt nok for familien. Så sådan kan et simpelt oplæg om tuberkulose skabe debat om kønsroller og ligestilling i en lille ghanesisk landsby.

Befolkningen samledes i marchAktiviteterne omkring World TB day i distriktet kulminerede med en kæmpe march gennem byen Tumu. Der var brassband og skolebørn, sundhedspersonale, bannere og fællessang i gaderne, og alle Tumugenserne blev gjort opmærksomme på tuberkulose og dens symptomer, forebyggelsesmetoder samt muligheder for helbredelse.

IMCC Uland I GhanaLouise, der er udsendt som frivillig sundhedsarbejder med IMCC Uland, beretter om arbejdet med at øge kendskabet til tuberkulose i de små landsbyer i Ghana, Afrika. I foråret deltog hun i den årlige World TB Day i landsbyen Timbaga, hvor det viste sig, at lokalbefolkningen havde et overraskende stort kendskab til tuberkulose og sygdommens symptomer.

Hvem er LouiseLouise Vinther er 25 år og uddannet ergoterapeut.Hun arbejder som frivillig sundhedsarbejder på IMCC Ulands projekt i Tumu, Ghana. Hun har motorcykelkørekort,og har fået Riders for Health Certificate. På sin Yamaha trodser hun de dårlige veje, og kører med HIV-quicktests og mobil sundhedsrådgivning til de fjerne dele af Tumu-distriktet.

Louises ansvarsopgaver på projektet i Ghana er:

Arbejde med HIV/AIDS-rådgivning, -testning og -fundraising.Samtale med ansatte og administrering af deres lønudbetaling.Etablering af samarbejde mellem de ikke-statslige organisationer og den officielleLedelsesadministration, District Health Administration.Udgivelse af nyhedsbreve vedrørende sundhed i distriktet.Arbejde med biblioteket på administrationen.Forberedelse af den årlige World TB Day.

Louise, Rider For Health, på sin elskede, røde Yamaha. Skolebørnene deltager aktivt i markeringen af World TB Day.

Befolkningen i Tumu mødes på World TB Day til march, musik og fællessang.

Side 19

FADL INFORMERER

Erik Frostberg Formand, FADL-Odense erik.frostberg@fadl.dk

Tiden skrider hastigt frem og repræsentantskabet er begyndt at tage form. Idéer er blevet til diskussioner, diskussioner er blevet til færdige forslag, som vi træffer beslutninger om. Trods lange møder med store debatter, der vender og drejer med argumenter for og imod, og trods uenighed i visse spørgsmål, så oplever jeg, at der er en positiv ånd i gruppen, og dette er vigtigt for det fortsatte arbejde i fagforeningen. Arbejdet i vores forskellige udvalg går også fremad, og blandt andet har medlemsfordelsudvalget fundet nye, gode tilbud, som jeg håber, vi snart kan præsentere. Desuden blev der afholdt et arrangement i tøjbutikken NUUR, hvor du som medlem kunne købe tøj af seneste mode med FADL-rabat. Attraktive og gode medlemsfordele betyder meget for det enkelte medlem men også for foreningen, da det netop er en god grund til at være medlem af FADL. Når du læser denne artikel, så har Fest og Arrangementsudvalget allerede holdt vores julefrokost, som altid plejer at blive en fin begivenhed med god stemning, megen latter, kærlighed på kort og lang sigt, og nye kammerater på tværs af studiet. Jeg håber, at du var med, og at du havde en rigtigt god og sjov aften, og jeg er misundelig på alle jer, der var til stede, da jeg selv desværre ikke kunne deltage.Jeg vil gøre opmærksom på, at det stadig er muligt at tilmelde sig et eller flere af vores udvalg, hvis man føler man har lyst og tid til det. Det er en god måde at lære nye mennesker at kende på studiet, samtidig med at man får god erfaring med foreningsarbejde. Dine idéer kan udvikles til noget,

der kan gøre en forskel for dig og dine medstuderende, og det bedste er, at det ikke behøver at tage særligt meget af din tid. Så kig ind på hjemmesiden og læs på, hvilke udvalg vi har, og kontakt det udvalg, du finder interessant. Til sidst vil jeg igen sige et par ord om det vikarstop, som vi stadig har foran os, og den usikkerhed med færre vagter, som det måske indebærer. Repræsentantskabet og Vagtbureau-udvalget har denne sag som højeste prioritet, og vi arbejder lokalt i Odense – men også nationalt – på at finde nye løsninger, som skal gavne dig som medlem. Jeg kan, som jeg skrev i det sidste nummer af Sund & Hed, love dig, at så snart vi har mere information eller har taget nogle konkrete beslutninger, så vil disse blive offentliggjort. Hvis du har gode idéer til nye arbejdsområder for FADL, er du velkommen til at sende dem til os.Repræsentantskabet vil også opfordre dig som medlem at gøre dit allerbedste for at være den gode vagttager og demonstrere de gode kompetencer, FADL i lang tid har arbejdet for at kunne tilbyde afdelingerne. Når du arbejder på afdelingen, repræsenterer du hele FADL. Det skal du gøre så godt, at FADL bliver ved med at være den foretrukne samarbejdspartner for hver enkelt afdeling. Og fortsæt med at skrive dig op til vagter.Vores referater fra møderne er nu tilgængelige på www.fadl.dk, og dagsorden til hvert møde finder du også her. Måske finder du et punkt interessant og har lyst til at komme til et møde, hvilket du er meget velkommen til! Influenza A vaccineI første omgang meldte Sundhedsstyrelsen ud, at 3.000 FADL-vagttagere skulle vaccineres på landsplan. Da vi kom tættere på, blev beslutningen om hvem

og hvornår lagt ud til de enkelte regioner og i region Syddanmark til de enkelte sygehuse. For FADL Odense er alle på hjemmehold blevet tilbudt vaccinen. I skrivende stund har ca. halvdelen af de FADL-vagter, der har fået tilbuddet, accepteret at blive vaccineret. Det er uvist, om resten af vagttagerne vil få vaccinen tilbudt sammen med det øvrige sygehuspersonale. Hvis du snart skal i klinik, vil du sandsynligvis få tilbudt vaccinen der. FADL har tilbudt sig over for regionen, OUH og de praktiserende læger med hensyn til at vaccinere befolkningen, men hidtil har man kunnet klare sig uden FADL’s hjælp. Vidste du at…• FADL forhandler

overenskomsten for instruktorer, faglige vejledere og faglige tutorer.

• Du behøver ikke sende en f lyttemeddelelse. Hvis du blot opdaterer dine stamoplysninger i

omskrivningssys- temet,får FADL Odense Kreds-

forening dem automatisk.

• FADL er fire foreninger. Der er tre kredsforeninger i København, Odense og Århus. De tre kredsforeninger danner tilsammen Hovedforeningen.

Redigeret af Kristina Fruerlund Nielsen, kommunikationsudvalget. Henvendelse til: kristina.fruerlund@fadl.dk

Formanden informerer

Side 20

SDU Valg 2009 Den 18. september blev der udskrevet valg til SDU’s bestyrelse og til de kollegiale organer (Akademiske Råd, studienævn og ph.d. udvalg) Valgene vedrører i år kun valggruppe III – dvs. de studerende. Tidsplan, procedurer m.v. følger tidligere års fremgangsmåde – se valgsekretariatets hjemmeside: http://intern.sdu.dk/enheder/personale/Valg/ Vær især opmærksom på disse frister:

- Valglister offentliggøres på valgsekretariatets hjemmeside 9. oktober. Frist for indsigelser mod valglisterne er 20. oktober kl. 12.00.

- Frist for indlevering af kandidatlister er 30. oktober kl. 12.00 – blanket hentes på valgsekretariatets hjemmeside.

- Valgene afholdes 1.-2. december. Valgene afholdes som elektroniske valg over internettet, dog fortsat med mulighed for at brevstemme. Ved det elektroniske valg skal man benytte sit SDU login (mail-id) eller sin digitale signatur. Det er kun afstemningerne, der foregår elektronisk. Kandidatopstillinger, rettelse af valglister m.v. sker fortsat manuelt. Inden valget vil valgsekretariatet sende direkte mail til alle studerende om valgproceduren, herunder link til afstemningssiden.

Kom og deltag i gå-hjem møde om influenza

Influenzaen er over os:Kan vi lære noget af fortiden, og hvad gør vi nu?

Arrangører:Infektionsmedicinsk Afdeling og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH i samarbejde med SDU og Syddansk Medicinhistorisk Selskab

Tid og sted:7. december 2009 kl. 15.30 - 17.00 i Emil Aarestrup Auditoriet, Klinikbygningen OUH

Program:1. Den Spanske Syge 1918-1919: alle pandemiers moder.

Overlæge, professor Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH.

2. Den nye influenza A H1N1v: foreløbige kliniske erfaringer.Ledende overlæge Svend Stenvang Pedersen, Infektionsmedicinsk Afdeling Q OUH.

3. Forholdsregler mod influenza A H1N1v.Ledende overlæge Bente Gahrn-Hansen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling OUH.

OPSLAG

Side 21

OPSLAG

Kandidatspecialer foråret 2010 Hold 5B Der er ingen undervisningstilmelding i.f.m. kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning. ”Tilmeldingen” foregår ved at: 1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.ELLER2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der i midten af december udbydes i et katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: http://kortlink.dk/72ck (under opdatering).

Har I spørgsmål i.f.m. kandidatspecialet, kan I kontakte Anne Grete Petersen – agpetersen@health.sdu.dk – tlf. 6550 2997 – WP 19/3 - men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne.

Forventet køreplan for forårets specialer

15. december kl. 8.15-9.00Informationsmøde om kandidatspecialeforløbet v/ Bo Juel Kjeldsen, Specialeudvalget. Mødet holdes i Emil/Aarestrup.Kataloget over specialeforslag er klar til uddeling og lagt på nettet. 4. januar:Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen for at ønske fra kataloget udløber 18. januar.Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden specialeperiodens start. De behandles dog også ved senere indsendelse.

18. januar:Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer.

22. januar:Meddelelse per mail om fordeling af specialer.

Uge 4:Vejlederaftaler udsendes til underskrift.

8. februar:Specialeperioden starter (uge 6-22).

4. juni:Specialeperioden slutter, og specialet er afleveret. Eksamen afholdes senest 2 mdr. efter specialets indlevering.

OPSLAG

Side 22

Introduktionsmøde til PIT – Praktikant i Troperne!Alle interesserede opfordres til at komme til PIT-opstartsmøde. PIT er nyopstartet i Odense og er en forening under IMCC. Vi sender medicinstuderende, der har bestået 8. semester til troperne på mindre hospitaler, hvor du har rig mulighed for at udfordre både dine medicinske og menneskelige kompetencer, mens du oplever en helt anden kultur. Opholdene er af 3 måneders varighed, og der er samarbejde med mange lande.PIT i Odense søger entusiastiske studerende, der ønsker at engagere sig i arbejdet, samtidig med vi får masser af sjov og hygge på tværs af semestrene. Kom gerne med forslag til undergrupper og præg din nye forening i Odense. Foreningsarbejdet omhandler bl.a. rekruttering af og samarbejde med hospitaler, fundraising, tropemedicinsk kursus og hvad der ellers melder sig af nye idéer.PIT er en enestående mulighed for at kombinere klinikophold, rejse, møde nye mennesker, gøre en forskel for verdens fattige og få masser oplevelser og udfordringer.Mødet finder sted onsdag den 2. december 2009 kl. 19 i WP 19.06 Så kom og få en kop kaffe og lidt kage – vi håber at se en masse mennesker!

Venlig hilsenLinda, Trine og Mettepit-odense@imcc.dk

Faglig vejlederIdræt

Træffetider 2. kvarter efterår 2009Mandage: 12:15-14:00Onsdage: 12:15-14:00

Telefon: 6550 3445reie@health.sdu.dk

kmunksgaard@health.sdu.dk

(fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk)MVH

Rune og Kristian

KBU-byt: Haves Esbjerg, ønskes Region H

Haves: KBU start 1. marts på Intern Medicin Esbjerg, Almen praksis i Varde Kommune. Stort hospital med mange KBU-læger og billig bolig (fra 1074 kr.) og direkte togforbindelse til København. Ønskes: KBU i pendlerafstand fra Kbh., speciale underordnet, således at jeg kan blive boende sammen med min 2-årige datter og min mand. Vi kan også nøjes med at bytte ét af forløbene. Og du vil selvfølgelig få en ”gave” til kompensation for rejseudgifterne.

Mvh. Ellen 5194 0579/ellen@effu.dk

Side 23

OPSLAG

WP 25 og 12. semester

Det har i mange år været en uskreven regel, at 12. semester har første prioritet til gruppelokalerne i Winsløwparken 25, og at der skal herske ro og orden derovre, så de kan forberede sig til embedseksamen. Er lokalerne booket til regulær undervisning, skal 12. semester selvfølgelig vige.

Beslutningen har været truffet fra studerendes side efter en længere debat, og den kommer os alle til gavn i sidste ende, når vi står og skal læse til embedseksamen. Vi vil derfor kraftigt opfordre til at være solidariske og så vidt muligt overlade gruppelokalerne til 12. semester!

Ved spørgsmål eller kommentarer må I gerne skrive til Medicinerrådet på mediciner@health.sdu.dk, så skal vi gerne tage debatten op igen.Mvh. Medicinerrådet

Undervisningstilmelding!HUSK, at du inden den 30. november skal tilmelde dig undervisning til forårssemesteret 2010. Du kan nemt og hurtig tilmelde dig via selvbetjening på e-learn allerede nu.Med undervisningstilmeldingen bliver du samtidig tilmeldt eksamen.

Hvis du tidligere har fulgt undervisning på et modul, men ikke har bestået eksamen, og nu ønsker at blive eksamenstilmeldt modulet igen, skal du først tilmelde dig denne eksamen via selvbetjening fra d. 1.-8. februar 2010. Eksamenstilmelding alene giver dog ikke adgang til e-learn-dokumenter og slides fra undervisningen.

Med venlig hilsen Faglige vejledere på Medicin____________________________________________________

Tilmelding til kandidatuddannelsen!Ønsker du en plads på kandidatuddannelsen ved SDU fra februar 2010, så skal du huske at tilmelde dig kandidatuddannelsen inden d. 1. december.Tilmeldingen skal ske ved udfyldelse og aflevering af ansøgningsskemaet til Studenterservice på Campusvej 55.

Ansøgningsskemaet kan findes på SDU’s hjemmeside og på dette link: http://kortlink.dk/75r2

Vi gør opmærksom på, at vi afholder et kandidatintroduktionsmøde tirsdag d. 17. november, fra kl. 10:30 til 12:00 i Emil Aarestrup.

Med venlig hilsenFaglige vejledere på Medicin

Side 24

Syddansk Medicinhistorisk SelskabDer indkaldes til medlemsmøde nr. 163

Tid: Tirsdag d. 8. december 2009 kl. 19.30Sted: Aarestrup auditoriet, Odense UniversitetshospitalIndhold: SYGDOMME OG MIKROORGANISMER I EVOLUTIONÆR SAMMENHÆNG

Gennem de seneste 10-15 år er der opstået et nyt forskningsfelt inden for såvel lægevidenskab som generel biologi gennem en kombination af evolutionsbiologi og sundhedsvidenskab, såkaldt evolutionær medicin. Grundidéen er, at man kan opnå større indsigt i en lang række sygdomme og deres forebyggelse og behandling gennem en evolutionsbiologisk tilgang. Foredraget vil indeholde en introduktion til evolutionsbiologiens grundbegreber med vægt på de aspekter, som har relevans for sundhedsvidenskaberne. En række eksempler fra menneskets biologi og specifikt fra infektionssygdommene præsenteres. Særlig vægt lægges der på syfilis som et skoleeksempel på en stribe af elementerne i en evolutionær tilgang til sygdom og sundhed. Syfilis nedstammer antageligt fra en overfladisk hudsygdom, som mennesket medbragte ved udvandringen fra Afrika, og som under indflydelse af klima og kultur over årtusinder udviklede sig til en kønssygdom. Den gav et meget voldsomt klinisk sygdomsbillede, da den introduceredes i Europa i 1490’erne, men over få årtier udviklede den sig ved stamme-selektion til den symptomfattige sygdom, vi kender i dag.

Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderne Hans Christian Petersen og Hans Jørn Kolmos.Foredragsholdere: Lektor Hans Christian Petersen & Professor Hans Jørn Kolmos Venlig hilsen Bestyrelsen Logo: Livet er kort, kunsten lang. Det rette øjeblik hurtigt forbi (Hippokrates)

OPSLAG

Gider kæresten ikke lægge krop til din ubehjælpsomme venflonnål og velmenende kateteranlæggelse?Prøv det hele i Laboratoriet for Kliniske Færdigheder

Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.Undervisningskalender kan ses på:http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Professionssporet/Faerdighedstraening/Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF.• Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.Kontakt evt.Pia Juul & Jette NæsvangKoordinatorer, LKFMail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

www.SATS-Odense.dk

Krudt og Kugler ved juletid Torsdag den 10. december Kl. 16.15 i st.aud wp15. SDU´s egen Quincy, Peter Thiis Knudsen fra Retsmedicinsk Institut kommer og holder se-mesterets sidste foredrag.

I julens sande ånd, kommer foredraget til at handle om skudlæsioner i alle tænkelige af-skygninger.

Peter Thiis er en af de førende ballistiske eksperter vi har. Og mon ikke han også krydrer det hele med et par gode røverhistorier.

Efter foredraget byder på SATS julehygge med æbleskiver og glögg.

Det koster 30 kr pr. se-mester at være medlem

af SATS, Indmeldelse kan ske

umiddelbart før foredraget!

ALLE semestre er velkomne!

VIL DU HAVE INDFLYDELSE PÅ DIT STUDIE?Vil du have indflydelse på dit studie?Er du utilfreds med forholdene på studiet og/eller har gode ideer til ændringer, så mød op på næste medicinerrådsmøde d. 11/12. Samme dag holder medicinerrådet julefrokost. Tid og sted er ikke fastlagt, men interesserede kan tilmelde sig på: lfuchtbauer@health.sdu.dk

I medicinerrådet vil din stemme blive hørt, og vi kan hjælpe dig med en løsning af din problemstilling.I medicinerrådet arbejder vi for tiden med forbedring af bl.a. klinikophold, portofolio og læseforhold.

ALLE ER VELKOMNE, UANSET SEMESTER

OPSLAG

Side 26

Opslagstavlen nr 13BØGER TIL SALG:

”Langmans Medical Embryology” 10th edition, incl. Simbrio CD med embryologiske animationer 250,-”Pocket Atlas of Human Anatomy” W. Dauber 180,-”Color Atlas og Biochemistry” Koolman, Roehm 180,-”Color Atlas of Physiology” Despopoulos, Silbernagl 180,-”Cellular Physiology” Blaustein, Kao, Matteson 180,-”Health Psychology” Jane Ogden 220,-”Krise og udvikling” Johan Cullberg, 5. udgave 250,-”Medicin & Filosofi” Johansson, Lynøe 150,-”Etik & Videnskabsteori i Sundhedsfagene” M. Severinsen 100,-

”Kemi 2000 B-niveau” Helge Mygind 130,-”Kemi 2000 C-niveau” Helge Mygind 130,-Kontakt: 30 23 04 43

Español! Si, señor! Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med at undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg også undervise grupper.Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m.

Har du et opslag til opslagstavlen – så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk

5 . – 7 . m a r t s 2 0 1 0 - S a n d b j e r g G o d s

Se l s kab f o r Med i c i n sk S t uden t e r f o r s k n i ng i n v i t e r e r t i l

2. Kongres for Medicinsk Studenterforskning !

Arrangementet inkluderer: Bustransport tur/ retur fra København, Odense og Århus To overnatninger med fuld forplejning Et fagligt inspirerende videnskabeligt program Festmiddag Præmier til de bedste præsentationer

Deltagerpris: DKK 1.000,-Der er begrænset deltagerkapacitet – så spørg din vejleder om støtte i dag!

Tilmelding sker ved indsendelse af abstract eller protokol i perioden 1. novembertil 15. december 2009. Vejledning og tilmeldingsformular findes på:

Med kongressen ønsker vi at give aktive studenterforskere mulighed for atpræsentere deres forskning i et uformelt fagligt forum og møde andrestudenterforskere på tværs af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter.

Be there or be :-]

Arrangementet er henvendt til nuværende og forhenværende studenterforskere ved landetssundhedsvidenskabelige fakulteter.

Nyt tiltag: Den nyopstartede Admin-gruppe vil gerne skabe en fælles ånd i IMCC; desuden er vi kommet i julestemning!

Vi vil derfor gerne invitere alle jer medlemmer til et brag af en julefrokost, med alt hvad dertil hører! Efterfølgende vil der være bar, med

studentervenlige priser.

Tilmeldingen er først gyldig ved køb af billet. Dette kan gøres alle tirsdage i tidsrummet 9-11 på IMCC-kontoret indtil d. 8/12. Desuden vil der være salg af billetter på andre udvalgte datoer. Se

mere info på www.IMCC.dk eller opslag på dagssedlen og på WP

OBS: Man skal være medlem af IMCC for at komme med. Så gå ind på www.IMCC.dk og blive medlem for kun 75 kr. om året.

Vi glæder os til at se jer!

Mange kærlige julehilsner IMCC-ADMIN

PS.: Vi håber det bliver en tilbagevendende tradition! J

Byt af KBU!Jeg har fået ortopædkirurgi på Nykøbing F og almen praksis i Horslunde, start 1. marts 2010. Da jeg gerne vil flytte til Hillerød med min kæreste og vores lille søn, søger jeg en medstuderende med et forløb på Sjælland (om muligt Nordsjælland), der er villig til at bytte med mig. Min kæreste kan desværre ikke flytte med til Falster, og jeg er ved at blive desperat ved tanken om enten at skulle pendle to timer hver vej eller være nødt til at flytte fra min lille søn. Så hvis du måske alligevel har planer om at flytte syd for København og derfor ikke synes, det er det store problem at skulle til Nykøbing F, vil du virkelig hjælpe os alle tre, hvis du har lyst til at bytte forløb med mig.

Mvh. Katrine Schou-Jensenkatrinesj@hotmail.com29939346

Side 29

OPSLAG

Fremover søger du SU på nettetFra den 1. juli foregår alt, der har med din SU at gøre i minSU, på su.dk Så hvis du er én af dem, der tidligere har søgt på papir, er det nu tid til at få en digital signatur eller en pinkode, så du kan logge på.

De seneste år har cirka halvdelen af alle studerende søgt og ændret SU i selvbetjeningssystemet minSU på su.dk. Fra den 1. juli skal alle den digitale vej, for herefter er det ikke længere muligt at søge på papir (med mindre du er elev på en folkeskole eller lignende).

Det er heldigvis ret nemt at bruge minSU på su.dk. Du skal blot sørge for at få en digital signatur eller en pinkode, så du kan logge dig på. Begge dele kan bestilles via su.dk

I minSU kan du også søge lån, ændre skattetrækprocent og i det hele taget til enhver tid få overblik over din SU og dit lån.

På su.dk kan du læse alt om SU. Du er også altid velkommen til at spørge SU-medarbejderen på dit uddannelsessted, hvis du er i tvivl om noget i din konkrete SU-sag.

SU søger du på su.dk

1. juliFra den 1. juli 2009 skal du søge SU i minSU på su.dk. Du kan søge SU, når du er optaget på en uddannelse – dog tidligst tre måneder før studiestart. Du kan få SU fra kvartalet efter, at du er fyldt 18.

Din sikkerhedFor at sikre dine personlige oplysninger, skal du logge dig på minSU med en digital signatur eller en pinkode. Få dig en signatur eller pinkode med det samme – begge sendes med post. Du kan bestille både digital signatur og pinkode via su.dk.

Brug computerenDen digitale signatur installerer du på din egen computer. Hvis du ikke har din egen computer, så få en pinkode. Pinkoden kan du logge dig på med alle steder, hvor du har adgang til nettet.

Klar det hele selvInden du logger dig på minSU for at søge SU for første gang, skal du have en NemKonto. I minSU kan du også søge lån, fravælge SU, ændre din skattetrækprocent og meget mere. Og du kan logge dig på, når det passer dig.

Få hjælpPå su.dk kan du læse alt om SU og finde svar på det meste, hvis du bliver i tvivl om, hvordan du udfylder din ansøgning. Du kan også altid spørge SU-medarbejderen på dit uddannelsessted.

Hurtigere pengeNår du bruger minSU, kan du forvente at få pengene hurtigt. Får vi alle dine oplysninger, tager det cirka 14 dage.

SU med til udlandetHvis du skal have SU med til udlandet, så få din digitale signatur eller pinkode, inden du rejser. Bestiller du den digitale signatur fra udlandet, skal du nemlig hente den personligt på ambassaden og betale et gebyr. Pinkoden kan kun sendes til dig, hvis din udlandsadresse er registreret i folkeregisteret.Fra den 1. juli er det slut med at fedte rundt med papir og

frimærker, når du vil søge SU. Alt foregår herefter i minSU på su.dk.

Side 30

NYHEDER

Andre medier skriver...Læger er - stadig - børn af eliten Fire ud af fem medicinstuderende kommer fra socialgruppe I eller II. Det viser en undersøgelse af årgang 2006 og 2007 på Københavns Universitets medicinstudium. Dermed er den sociale fordeling på studiet lige så skæv i 2007 som i 1992 – og skævere end på fx psykologi og humaniora. Til forskel fra 1992 blev der i 2007 heller ikke optaget flere studerende fra lave socialgrupper gennem kvote 2. Ifølge undersøgelsen i Ugeskriftet.dk tilhørte 81 % af de studerende socialgruppe I og II, og 17 % havde mindst én forælder, som var læge. Artiklens forfattere peger på andre undersøgelser, der viser, at lægens egen sociale baggrund spiller en rolle for, hvordan lægen opfatter patienter med en lavere socioøkonomisk baggrund. Læger, der kommer fra lavere socialgrupper, giver bedre pleje til patienter fra lavere sociale lag, ligesom de er bedre til at kommunikere med dem end læger, der kommer fra højere sociale lag. Artiklens forfattere ser derfor den skæve sociale rekruttering til medicinstudiet som et problem i forhold til omsorgen for patienter fra de lavere socialklasser.9. november 2009, DR Sundhed

Moustapha Kassem får én mio. til stamcelleforskning Professor, overlæge Moustapha Kassem har

modtaget 1 mio. kr. fra Lundbeckfonden til stamcelleforskning. Forskningsprojektet hedder »Human Mesenchymal Stem Cells: Identification of kinases that determine differentiation into osteoblastic cells and their use as therapeutic targets for modifying osteoblast differentiation and enhancing bone formation«. Formålet med projektet er at opdage de signalproteiner i vores celler, der er ansvarlige for udviklingen af stamceller til knogledannende celler. Projektet vil anvende den moderne teknologi, siRNA, som gør det muligt at undersøge effekten af mange (800) kandidatproteiner ved cellernes differentiering, og dette vil muliggøre identificering af de vigtigste af disse proteiner i differentieringsprocessen. Endvidere vil projektet undersøge mulighederne for at forbedre knogledannelse ved hjælp af kontrol af disse proteiner i dyremodeller. Projektet er et samarbejde mellem Odense Universitetshospital og Göttingen Universitet i Tyskland. Moustapha Kassem er daglig leder af Klinik for Molekylær Endokrinologi, Winsløw Parken 25.6. november 2009, Dagens Medicin

SDU får forskningscenter for børnesundhedDanmark kommer i den internationale elite med forskning i børns og unges sundhed, når et hold af førende forskere i børns og unges sundhed rykker

Generalforsamling i IMCC Odense

Sara Munk JensenLokalsekretær, IMCC Odense

Onsdag den 11. november var der indkaldt til generalforsamling i IMCC Odense. Dette blev et hyggeligt møde, da der var godt fremmøde af de aktive grupper i Odense, hvilket omfatter Sexexpressen, Kenya-projektet, Uland, Bamsehospitalet, PIT (Praktikant i Troperne) og Exchange. Det primære formål var at få valgt en administrationsgruppe, Admin, til IMCC Odense, hvilket lykkedes, da de opstillede kandidater til Admin blev valgt af de fremmødte. Dette betyder, at Admin-gruppen 2009-2010 vil bestå af følgende personer: Elisabeth Le Hoang, intern forkvinde, Sandra Løfberg, ekstern forkvinde, Stine Mai Nielsen, økonomiansvarlig, og Ali Tareen, socialansvarlig. Alle glæder sig meget til at gøre en indsat i IMCC Odense.

IMCC julefrokostEt af deres næste projekter er en julefrokost for alle medlemmer af IMCC Odense. Dette bliver en begivenhed, man bare ikke må gå glip af.Til det efterfølgende månedsmøde efter generalforsamlingen blev der givet feedback på Sundhedsmekkaet, som blev afholdt i oktober. Alle var enige om, at det ikke var sidste gang, det blev afholdt. Som altid på et månedsmøde orienterede grupperne, hvordan det gik, og hvad der var sket siden sidste månedsmøde. Her kunne Exchange blandt andet berette, at der denne gang har været mange ansøgere til Exchange-ophold. Næste månedsmøde vil være den 12. december kl. 17.

Side 31

INFO

Træffetider - faglige vejledere

Idræt og SundhedKristian og RuneMandag 12:15 - 14:00Onsdag 12:15 - 14:00Sted: For enden af B1913-gangen, ned mod bevægelsessalen.Telefon: 65 50 34 45 E-mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dkRune: reie@health.sdu.dkKristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- ogkandidatuddannelsePoula Reinert-Petersen Winsløwparken 17, 1.sal Tlf: 65503818 E-mail: fv-susuka@health.sdu.dkTorsdag 9:05 - 10:05 (undtagen i ferier)

FolkesundhedsvidenskabLouise Bæk ThomsenTorsdag: 8:30 - 10:00

Sted: EsbjergTelefon: 65 50 15 63E-mail: lothomsen@health.sdu.dk

BiomekanikMari og ChristoferTirsdag kl. 9:15-11:15Torsdag kl. 15:15-17:15 Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.Telefon: 65 50 29 78E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

MedicinLene Christensen, Kari Høst-Madsen, Jens Christian Beuke, Maria Bundgaard Steffensen, Marie Liva Kjærgaard og Johan Kløvgaard SørensenMandag - torsdag 11.15-15.15Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.Telefon: 65 50 38 18E-mail: fv@health.sdu.dk

sammen med den eksisterende forskningsgruppe på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. »Jeg glæder mig over, at vi nu ved Syddansk Universitet samlet set har fået Danmarks stærkeste forskningsmiljø om børns og unges sundhed,« siger instituttets direktør Finn Kamper-Jørgensen i en pressemeddelelse. Forskergruppen for Børn og Unges Sundhed, forkortet FoBUS, består af 14 forskere med professor Bjørn Holstein i spidsen. Gruppen er 1. november flyttet sammen med de nuværende børneforskere på Statens Institut for Folkesundhed. Den samlede gruppe har forskningskompetence inden for bl.a. lægevidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Forskningen spænder derfor vidt fra børns udvikling og psykiske sundhed over sundhedsvaner og medicinforbrug til handicappede børns vilkår og social ulighed.5. november 2009, Dagens Medicin

1,6 mio. danskere kan blive ramt af H1N1 - 450 kan dø Mellem 90 og 450 vil dø af influenza A (H1N1), og af disse vil 2/3 tilhøre risikogruppen. I alt bliver 1,6 mio. danskere ramt af influenza A (H1N1) – og de fleste inden for de næste par uger, spår Seruminstituttets direktør, Nils Strandberg, i en opsætning af det værst mulige scenarium.

»Hvis forudsigelserne holder stik, kan vi forvente, at 30 % af befolkningen bliver ramt. Jeg mener dog, det mest sandsynlige er, at 10 % vil blive ramt af influenza A (H1N1),« siger Nils Strandberg. Han mener, at epidemien topper i Danmark omkring uge 48, og på det tidspunkt vil omkring 6,5 % af os være syge, hvilket betyder, at det maksimale fravær vil komme op på 12 %. Tallene er beregnet ud fra en sammenligning med USA, New Zealand og Storbritannien. Selv om epidemien kan få store samfundsmæssige konsekvenser, nytter det ikke at lukke skoler, teatre osv., mener Nils Strandberg. »Det vil kun udskyde en epidemi, den kan ikke undgås,« siger han. I øjeblikket er vi i den fase, hvor vi skal begrænse skaden og koncentrere os om risikogrupperne, mener Nils Strandberg. »Patienter i risikogrupperne skal kontakte lægen, hvis de har symptomer, og de skal have antiviral behandling, hvis de vil – det skal selvfølgelig ikke stoppes ned i halsen på dem,« siger han og fortæller, at almindelige mennesker skal være mindst en dag feberfri, før de går på arbejde. Behandling er ikke nødvendig, og de skal kun kontakte lægen, hvis nødvendigt. Nils Strandberg anbefaler, at anæstesilæger bliver vaccineret. Dels for ikke at blive syge, så de mangles på afdelingerne, dels for ikke at smitte de syge patienter.9. november 2009, Dagens Medicin

Side 32

– Fordi Odense er mere end blot HC Andersen og marcipanbrød

Hver mandag Walk-in Salsa på Kulturmaskinen. Mød op med en ven eller veninde og ryst rumpen til hede salsarytmer. Intro kl. 20-21 (20 kr) og salsatek kl. 21-23.

Hver tirsdag Studenterhuset arrangerer på Kulturmaskinen hver tirsdag enten brætspilscafé eller musikcafé. Det er en perfekt mulighed for at mødes og hygge med vennerne. Dørene åbner kl. 19, til musikcaféen starter musikken kl. 20, og der er gratis entré. På Den Smagløse Café i Vindegade er der hver tirsdag live-musik kl. 21. Her er der næsten garanti for en tætpakket hverdagsfest og en snert af tømmermænd til onsdagens morgenforelæsninger.

Hver onsdag Epstein Bar byder 14.30-15.30 på hyggelig café med kaffe, eksotisk te og afslappende musik.

Hver torsdag På Café Kræz er der hver torsdag Open Groove Jam, hvor alle kan komme og jamme. Starter kl. 22.

Hver 2. torsdag Teatersport på Alibi skal du opleve mindst én gang, mens du bor i Odense. Det er live-improvisations-teater, når det er bedst. Starter kl. 21.30, Entré 50 kr.

Hver fredag Den legendariske Epstein Fredagsbar åbner kl. 14. Kom med alle dine studiekammerater og nyd kolde øl på flaske eller fad – og mærk den varme stemning i medicinerbaren.

Hver 2. søndag Studenterhuset arrangerer Sort Søndag på Kulturmaskinen. Det er tømmermandscafé med god, billig mad, varme og kolde drikke og blid musik, d. 29. november med Jonas Villumsen, Andreas Sorgenfrei og Joye Groon og d. 13. december med karrierekanonvinderen fra 2008 Ida Østergaard. Starter kl. 16 og entré for studerende er 30 kr.

19.11-19.12 Teater Momentum præsenterer forestillingen A Perfect Christmas, hvor der i billetprisen inkluderes en tre-retters julemenu, kokkereret af live-kokken Andreas Salting. Pris for studerende: 210 kr.

Fredag 27.11 Figurines leverer på Kulturmaskinen en god omgang lo-fi indie-rock. Det er stemningsfuldt, kompakt og melodisk rock, med alt fra hypnotiserende korstemmer og klangfulde tangentflader til huggende guitarer og masser af fart. Starter kl. 20, Entré 100 kr.

Tirsdag 01.12 Julehygge og brætspilscafé med Studenterhuset Odense på Kulturmaskinen. Nyd julehyggen på denne første decemberdag og snup et brætspil med vennerne i den hyggelige lounge.

Torsdag 03.12 Valravn + Euzen på Posten er dramatisk, progressivt og anmelderrost elektronisk poesi. Kl. 20, entré 140 kr.

Torsdag 03.12 Die Herren på Franck A er gedigent U2-plagiat i topklasse. De har spillet sammen i næsten to årtier og fylder altid Franck A til bristepunktet. Starter kl. 22, og entré koster 95 kr.

Fredag 04.12 Julefest på Kulturmaskinen arrangeret af Studenterhus Odense. Der er hits i heftig rotation fra mixerpulten og ekstremt favorable studenterpriser i baren. Entré 50 kr.

Søndag 06.12 Oplev en fusion af klassisk, indisk musik, keltisk folkemusik, afrikansk musik, jazz, pop og rock, når Internationalt Hus på Kulturmaskinen blænder op for Benjamin Olsen og Johan Jacob Olsen. Starter kl. 16.

Fredag 18.12 Shazalakazoo er chancen for at opleve en sælsom fusion af serbisk vanvids-sigøjnerbalkan elektronika i dens mest infernale og reneste form, straight out of Beograd. Det bliver stærkt og festligt! Starter kl. 21.

Lørdag 19.12 Koncerter med Flødeklinikken + Them Socks arrangeret af Studenterhuset på Kulturmaskinen. Der er dømt fest og farver, når århusianske Flødeklinikken lægger byen ned med deres 7-mand store hiphop-ensemble. Odenseanske Them Socks varmer op med funk af bedste skuffe. Dørene åbner kl. 20, og billetterne koster 100 kr.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik inden om netudgaven af Sund & Hed: www.sundoghed.sdu.dkKender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 33

SUND OG HEDS SUNDHEDSQUIZ

Henrik Thybo

Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruges uden for universitetets betonmure. Derfor forsøger vi på Sund & Hed med vores sundhedsquiz at bringe virkeligheden ind i spalterne. I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case. Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svar sendes til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dkBlandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort på 50 kroner til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af overlæge, Ph.d., lektor Henrik Thybo Christesen:

Du kaldes som reservelægevikar i et sommerferievikariat på skadestuen til en 14 dage gammel dreng, som kommer på grund af sløvhed og dårlig appetit. Gennem 1-2 døgn er han blevet meget slap, ingen sult, normal afføring og vandladning. Haft 2 opkastninger. Der er ingen dispositioner. Graviditeten var ukompliceret, fødslen i gestationsalder 42+0, FV 3200 g, FL 51 cm, Apgar 10/1, 10/5.

Du finder drengen ”dårlig” med påvirket almentilstand, hypoton, indsunkne øjenomgivelser, indsunken fontanelle. Nedsat hudturgor. Mager. Vægt 2685 g. Temp. 36,0. Puls 80.St.p et c.: i.a.Abd.: blødt, uømt.

Dårligt barn! Bagvagten har ½ times tilkald, hvad nu? Hvad fejler han? Der er specielt én ting i anamnesen, der ikke

passer med det objektive. Og hvad med pulsen?

Første udredning:BT 65/35. Hgb 9,2 mmol/l, leukocytter 14,3, CRP <5, s-Na+ 115 mmol/l, S- K+ > 10 mmol/l, S/B med metabolisk acidose (pH 6,95, PCO2 4,5, Base excess – 18). EKG svært patologisk (breddeøgede komplekser)

Hvad er diagnosen?Behandling haster – hvilken?

Sidste nummers quiz:

I sidste nummer blev opgaven i »Diagnose søges« stillet af Ove B. Schaffalitsky. Opgaven handlede om en 41-årige kvinde med stærke mavesmerter og spændt abdomen – se casen på www.sundoghed.sdu.dk

Løsning: En patient med tidligere ulcus og pludseligt indsættende stærke mavesmerter med défense har med stor sandsynlighed perforeret mavesår. Hun er væsentligt yngre end den gennemsnitlige mavesårspatient, er helicobacter negativ og tager ingen mavesårfremkaldende medicin (heller ikke gravhundens) og symptomerne tyder på stor syreproduktion. Desuden mulighed for parathyroidea adenom (nyresten) og prolaktinom (menostasi).Hun har gastrinom (Zollinger-Ellisob syndrom) som led i en multibel endokrin adenopati (MEA). Diarétendensen skyldes, at pankreaslipasen er inaktiv ved det lave duodenale pH (steatoré).

Diagnose Søges

Ingen vinder

Svaret på den seneste quiz i »Diagnose søges«, som blev bragt i Sund & Hed nr. 10, var fedtembolisyndrom. En dødsårsag, som kirurger bør huske på.Den diagnose havde ingen af vores læsere gættet, så quizzen gik hjem uden vinder.

Side 34

-kalenderenNovember Arrangement Yderligere info

27. Kiropraktisk filosofidebat mellem Atle Harre og Debatten er kl. 17.00 i WP 17.109 og er for både studerende, Jan Hartvigsen arrangeret af FNKS. undervisere og turnuskandidater

27. Deadline Sund & Hed nr. 14 Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk

30. Konference vedr. det fremtidige OUH hospitals- Konferencen er i auditorium U100 kl. 8-12 byggeri ved SDU Campus.

30. Deadline for undervisningstilmelding, medicin, Tilmelding sker online via selvbetjening, se Forårssemesteret 2010 http://sso.sdu.dk

December

1.-2. Valg på SDU Se http://intern.sdu.dk/enheder/personale/valg/

2. Introduktionsmøde i PIT – Praktikant I Troperne Kl.19 i WP 19.06

7. Foredrag, ”Influenzaen er over os”, vedrørende Kl. 15.30-17 i Emil Aarestrup i Klinikbygningen OUH

den spanske syge, H1N1 og andet spændende

8. Foredrag, Medicinhistorisk Selskab, om syg- Kl. 19.30 i Emil Aarestrup, Klinikbygningen OUH

domme og mikroorganismer i evolutionært sammenhæng

9. Møde, studienævn for klinisk biomekanik Ansøgningsfrist d. 2. december

10. SATS juleforedrag, Krudt & Kugler, om skud- Kl. 16.15 i store auditorium WP 15, der er gløgg, æbleskiver og

læsioner ved retsmediciner Peter Thiis Knudsen julehygge efter foredraget

11. Møde, Medicinerrådet Mødet afholdes i WP 19, stuen

11. Deadline for Sund & Hed nr. 15 Indlæg kan sendes til sundoghed@health.sdu.dk

12. IMCC månedsmøde Mødet afholdes kl. 17 i WP 19.06, efterfulgt af julefrokost

12. IMCC Julefrokost Billetter koster 50 kr. og kan købes af IMCC-medlemmer

alle tirsdage kl. 9-11 på IMCC-kontoret i WP19, stuen

15. Møde, studienævn for idræt Ansøgningsfrist d. 1. december

21. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist d. 14. december

Yderligere praktisk info:

- IMCC-kontorets åbningstid i uge 43-51 er kl. 9-11 - Kandidatspecialeforløb, medicin, foråret 2010 (hold 5B)

o 15. december kl. 8.15-9.00: Informationsmøde i Emil Aarestrup. o 4. januar: Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse o 18. januar: Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer o 22. januar: Meddelelse per mail om fordeling af specialer o Uge 4: Vejlederaftaler udsendes til underskrift o 8. februar: Specialeperioden starter (uge 6-22) o 4. juni: Specialeperioden slutter og specialet er afleveret

Side 35

FILMANMELDELSE

***Kristian WintherStud.med og anmelder

Hvad skal man skrive om en film, der ikke rør én? »En kvinde i Berlin« indeholder fabelagtigt flotte billeder, grumme grusomme skæbneberettelser, gedigent skuespil, flot musik, historiske begivenheder. Og hvor er jeg dog ligeglad fem minutter efter, jeg er gået ud af biografen og sidder på min cykel på vej hjem gennem regnen. Filmen fortæller historien om at være kvinde i Berlin i de dage, da Stalins Røde Hær marcherede ind i byen i slutningen af 2. Verdenskrig. Den fortæller om at være kvinde i en storby, der er tømt for unge mænd, og om russiske soldaters voldtægter, som bliver benhård, smertefuld hverdag for mange. Når kvinderne mødes, spørger de hinanden, hvor mange voldtægter de hver især er blevet udsat for. Det er helt okay, at jeg

føler mig som et kryb på grund af mit køn, og det er jo sejt, når 70-årige kvinder evner at joke med gerningsmændenes manglende erotiske fantasi. De ting gør absolut ikke filmen dårlig. Det rammer mig ikke, og jeg synes, man skal anmelde film ud fra, hvor stor oplevelsen har været.Filmens afslutning udgøres af en tekstboks på sort baggrund, hvor bogforlægget forklares. I 1959 udgav en anonym kvinde dagbogsnotaterne »En kvinde i Berlin«, der gengiver historierne fra foråret 1945. Voldtægterne beskrives, ligesom det beskrives, at man søger mod de højtstående russiske officerer for at få beskyttelse og indflydelse på, hvem der forbryder sig mod en. Filmens udsagn er, at bogen vakte ramaskrig dengang. Historien burde være god nok til at danne grundlag for en stor film. Det er der bare ikke tale om. Min højtærede moder kommer til at synes om den. Især hvis hun ser den sammen med

en veninde. Jeg forestiller mig, at hun vil beskrive den som stærk, hvis jeg spørger hende, om den var god.

Foto: Scanbox

En kvinde i Berlin

Afsender:Sund & HedFranzen PortoServicePostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42474

Sund & Hed er fuld af sjovNogle gange er vi mangeAndre gange er vi fåVi har det altid sjovtDet kan du bande på

Har du lyst til at sætte dit præg på fakultetets eget blad, så send en mail til:sundoghed@health.sdu.dk

REPORTAGE

Detlef Le Gun er kommet for at komme igenMarius KløvgaardChefredaktør, Sund & Hed

Det er ikke kun øllet, der på det seneste er flydt i Epstein Bar og kælderen under WP 19.Det samme er herlige toner.På den legendariske J-dag dukkede det lige så legendariske mediciner-rockband C4Yourself for anden gang op i fredagsbaren og hjalp juleøllen med at glide ned, hvis den da ikke kunne det af sig selv.Og fredag den 6. november fik DJ-ensemblet Detlef Le Gun igen kælderen til at genlyde af musik.Detlef Le Gun består af de tre medicinstuderende Anders Mogensen, Frederik Cold og Kristian Winther. Og de tre var så begejstrede for at spille, at de glæder sig til at gøre det igen. Næste gang, de er på det blomstrende tapet, bliver fredag den 11. december, hvor de endnu en gang indtager Epstein Bar i forbindelse med en lang fredagsbar.»Måske bliver det også på Studenterhuset, måske bliver det på Alibi, måske bliver det et tredje sted, men det bliver i hvert fald. Så kom. Så lover vi al mulig forbudt dansemusik,« lyder det fra den ene DJ, Kristian Winther, som fortsætter:»Det ville næsten være ulækket at sige på genhør, så det gør vi.«