Teknik & Miljø April 2012

Grøn omstillinG Gennem partnerskaber

enerGiforliG

kommunerne skal sikres strateGisk indflydelse

martin lideGaard:

kan kommunerne oG staten Gøre det bedre sammen?

Tema: Politisk forum i AArhus Grøn omsTillinG

– Kommunerne som drivKrafT

#04 April 2012

TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

miljø:

olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden ?

Nyt om NAvNe:

ny redaktør på Teknik & miljø

Politisk forum:

mød virksomhederne med et håndtryk

trAfik og veje:

Trafikplanlægning i helikopterperspektiv

Foto: VisitDenmark

Varmere, vådere og vildere. Sådan bliver det danske vejr. Skal din kommune sikres mod hyppigere oversvømmelser, kræver det overblik og tvær faglig planlægning for at være på forkant med klima udfordringerne.

Lad os hjælpe dig på vej. Vores klimakortlægning udpeger eksi-sterende og fremtidige problem områder, mens vores nøjagtige oversvømmelses beregninger præciserer oversvømmelsesrisikoen

og effekten af tilpasning. Alt dette forbinder vores tværfaglige team i en klimatilpasningsplan, som bredt favner interesserne i din kommunes forvaltninger og forsyning. Sammen kan vi gøre din kommune helt klar til fremtidens klimaudfordringer.

For mere information kontakt: afdelingsdirektør Water & Energy, Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090 eller gruppeleder Uffe Gangelhof på T 2723 4709. Eller læs mere på grontmij.dk

Det danske vejrkræver klimaledelse

31993 Ann teknik & miljø 282x210.indd 1 05/03/12 15.27

TEMA

Politisk forum

54 Det er en god forretning at have styr på bygningerne

32 har kommunen de nødvendige redskaber til at gennemføre vand-handleplanerne?

25 24 timers erhvervsservice skaber arbejdspladser

8 energiforlig kommunerne skal sikres

strategisk indflydelse

24 Ny redaktør til ktCs kommunikation KTC har ansat den 39-årige journalist, Lilli Marie Nielsen, til at stå i spidsen

for foreningens samlede kommunikation. Det vil sige, at hun både skal arbejde med Teknik & Miljø, ktc.dk og kommunikation i bred forstand

38 udviKlinG af loKalplanenDen sidste rapport om ”Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011” viser, at lokal-planredskabet fungerer, men kan forbedres. Rapporten lægger op til diskussion om planlæggerroller og arbejdsdelingen mellem planlæggere og politikere

16 opGaverne Giver os viden Til aT sKabe væKsTSom godkendelsesmyndighed for en række virksomheder, som forvalter af det åbne land, som ansvarlig for at lave handleplaner for klimatilpasning – og som energiplanlægger kan kommunerne bidrage til bæredygtig vækst og skabe lokale arbejdspladser. Indlæg af borgmester og formand for KLs udvalg for Teknik og Miljø, Martin Damm

14 Kan Kommunerne oG sTaTen Gøre deT bedre sammen?Vi står lige nu i en spændende tid, hvor alle gør deres bedste for at opfylde vores ambitioner om et bedre klima. Her spiller landets kommuner en meget vigtig rolle, mener klima-, energi- og bygningsministeren. Interview med Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister

60 vinderveje til det gode liv

20 klimaarbejde og erhvervsudvikling går hånd i hånd i Aarhus kommune

42 olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden ?

3

Fra 1. april får

KTC Sekretariatet ny adresse:

Papirfabrikken 36A,

8600 Silkeborg.

KTC Sekretariatet

flytter

Varmere, vådere og vildere. Sådan bliver det danske vejr. Skal din kommune sikres mod hyppigere oversvømmelser, kræver det overblik og tvær faglig planlægning for at være på forkant med klima udfordringerne.

Lad os hjælpe dig på vej. Vores klimakortlægning udpeger eksi-sterende og fremtidige problem områder, mens vores nøjagtige oversvømmelses beregninger præciserer oversvømmelsesrisikoen

og effekten af tilpasning. Alt dette forbinder vores tværfaglige team i en klimatilpasningsplan, som bredt favner interesserne i din kommunes forvaltninger og forsyning. Sammen kan vi gøre din kommune helt klar til fremtidens klimaudfordringer.

For mere information kontakt: afdelingsdirektør Water & Energy, Hans-Martin Friis Møller på T 2723 6090 eller gruppeleder Uffe Gangelhof på T 2723 4709. Eller læs mere på grontmij.dk

Det danske vejrkræver klimaledelse

31993 Ann teknik & miljø 282x210.indd 1 05/03/12 15.27

14 Kan kommunerne og staten gøre det bedre sammen

30 Ledelse i en brydningstid!

44 Olieudskillere på parkeringspladser

Indhold april 2012 6 fortæl hovedkontoret at det faktisk går rigtig godt herude ... 8 Energiforlig - Kommunerne skal sikres strategisk indflydelse

poliTisK forum 2012 12 Offentlige-private partnerskaber kan bane vej for grøn vækst 14 kan kommunerne og staten gøre det bedre sammen 16 opgaverne giver os viden til at skabe vækst 18 grøn vækst i middelfart 20 klimaarbejde og erhvervsudvikling går hånd i hånd i Aarhus kommune 22 mød virksomhederne med et håndtryk 25 24 timers erhvervsservice skaber arbejdspladser 26 grøn omstilling gennem partnerskaber 27 ikast-Brande kommune udøver myndighed med et servicegen 28 Chefen ringer, hvis borgeren er utilfreds

ledelse 29 multi-tasking er en tidsrøver 30 ledelse i en brydningstid!

forsyninG 32 har kommunen de nødvendige redskaber til

at gennemføre vandhandleplanerne? 34 Hvor går grænsen for finansiering med takstmidler ?

planlæGninG 38 udvikling af lokalplanen

miljø 42 olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden ? 44 olieudskillere på parkeringspladser er spild af penge 46 lille og vågen – samsø går foran 48 Dansker i spidsen for miljøvenlig infrastruktur til ol 2012 i london 50 jord- og grundvandsforurening landsdækkende register på Danmarks miljøportal 52 teknik & miljø bag hjørring kommunes app

byG & boliG 54 Det er en god forretning at have styr på bygningerne 56 forsøgsprojekter giver bedre energirenovering af skoler

TrafiK & veje 58 Trafikplanlægning i helikopterperspektiv 60 vinderveje til det gode liv

BEDRE KLIMA PÅ RÅDHUSET GIVER LUFT I ØKONOMIEN

Når klimaforandringernes vinde blæser, nytter det ikke noget at stikke hovedet i jorden og gøre, som man plejer. Heller ikke når man står og mangler et nyt rådhus.

Derfor brugte vi miljøvenlige materialer, da vi rejste Viborg Rådhus. Og ved at varme huset op med grundvand, sparer vi politikerne 35 procent på el-regningen, mens lydabsorberende materialer og naturlig ventilation sikrer, at hytten står dejlig frisk hver morgen - helt uden brug af klimaanlæg.

Vi kan også skræddersy en energieffektiv løsning til jer, som er rar at opholde sig i.

Se selv på cowi.dk

Teknik & Miljø / April 2012Tema: PoliTisk forum

Fagbladet teknik & MiljøPapirfabrikken 36a, 8600 Silkeborg

Redaktionansvarshavende redaktørane Marie Clausent. 2555 [email protected]

layoutMarianne nordentoft.dk

tRykklS grafisk Hus a/S

annonCeRlars Madsent. 2555 [email protected]

udgiveRKommunalteknisk Chefforening, KTCPapirfabrikken 24,8600 Silkeborgt. 7228 2804

også medlemsblad for kommunale Park- og naturforvaltere samt kommunal vejteknisk Forening

abonneMentkommunalteknisk ChefforeningPapirfabrikken 24, 8600 Silkeborgt. 7228 2804 / [email protected]

Abonnementspriskr. 710,- + moms om året for 11 numre.

Løssalgkr. 99,- + moms inklusive forsendelse

oPlagkontrolleret af

kontrolleret oplag: 2.977 ekspl.i perioden 1. juli 2008 -30. juni 2009

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtrk for foreningens stilling.

iSSn 1902-2654

www.teknikogmiljo.dk

Torben NøhrFormand for KTC Teknik- og miljødirektør i Køge

Fortæl Hovedkontoret at det faktisk går rigtig godt herude ...Jeg har været direktør for teknik- og miljøområdet i tre forskellige kommuner: I Køge, på Frederiksberg og i Vordingborg. Månedens vigtigste begivenhed i alle tre kommu-ner var – og er – MØDET i Teknik- og Miljøudvalget. Her forelægger vi sagerne, her har vi de gode drøftelser, her udspiller de politiske dramaer sig, her bliver linjerne lagt. Nogle gange får vi ros, andre gange kritik. Jeg har altid holdt meget af disse møder og ser fortsat frem til dem. Det er som at gå i operaen, teatret eller se en god film i biografen. Der er både saglighed, drama og følelser involveret i det spil, der udfolder sig under disse møder.

En anden slags møder jeg også altid har set frem til, er møderne i Det Grønne Råd, Miljørådet eller Agenda 21-udvalget; kært barn har mange navne. Her MØDES vi igen, denne gang – sammen med vore politikere – med engagerede repræsentan-ter fra DN, Friluftsrådet, DOF, Kano- og kajakforeningen, jægerne, landboorganisatio-nerne, s kovbruget, sportsfiskerne osv. Her taler vi om vores fælles natur og miljø, hvad vi kan gøre sammen, hvad DE gør og hvad VI som kommune gør. Vi har dialog, vi har meningsudveksling, vi bliver klogere. Ofte nøjes vi ikke kun med at holde møder og snakke, men vi tager også ud og ser på den seneste vandløbsrestaurering kommunen har gennemført, eller naturpleje, eller naturformidlingsprojekter. Der er også DRAMA i luften, når vi mødes i disse udvalg, men trods alt ikke på samme måde som når de politiske meninger krydses i de stående udvalg som teknik- og miljøudvalget. I det Grønne Råd, Miljørådet, Agenda 21 udvalget står vi sammen. Politikerne er med, forvaltningen og interesseorganisationerne.

Da amterne fortsat bestod var Rådene obligatoriske, men i dag er de frivillige. Ikke desto mindre har næsten alle kommuner valgt at opretholde dem. Det har de fordi vi herigennem har en god kanal til dialog og medindflydelse. Og fordi vi synes det er interessant og spændende. Det er det unikke ved vores kommunestyre, at vi ikke kun styres af regler og love, men også ser fordele ved selv at organisere vores arbejde og sikre det brede folkelige engagement bag natur- og miljøarbejdet.

Der er debat i disse måneder om HVEM, der er bedst til at passe på vores natur og miljø. Jeg tror på, at der er mange parter, der skal involveres i dette arbejde for, at det kan lykkes. Hvis opgaverne blev centraliseret og overladt til eksperter er jeg bange for, at rigtig meget ville gå tabt. I alle de tre kommuner jeg har arbejdet i har vi haft et fremragende samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening på det lo-kale plan. Og de har hovedrystende set til, når deres centrale organisation har raslet med sablen om at kommunerne ikke gør det godt nok. Min opfordring er derfor, lad os nu holde sammen på det lokale plan, styrk vores samarbejde, få det bedste ud af det og fortæl hovedkontoret i København, at det faktisk går rigtig godt herude ……

Teknik & Miljø / April 2012Tema: PoliTisk Forum

Tænk frem. Tænk sammen. Tænk videre …Effekter af klimaforandringer lægger pres på infrastruktur og budgetter. Sammen med vores kunder og partnere arbejder vi hver dag med at udvikle løsninger, der sikrer hele vandkredsløbet, så vi kan skabe byer med plads til både vand og velfærd. Se mere på:

www.ramboll.dk

Tænk_210x282_Urban water_teknikogmiljø.indd 1 28/03/2012 14:37:55

7

Teknik & Miljø / April 2012

8

Af | Michael Nørgaard

Kommunerne skal nu sikre sig indflydelse på detailudformningen af strategierne i forlængelse af energiforliget. Sådan lyder budskabet fra KTC. Finansieringen af energirenoveringer er stadig et springende punkt.

energiforlig

Kommunerne skal sikres strategisk indflydelse

”Kommunerne kan tjene 625 mio kr. på energirenovering” lød overskrifterne efter indgåelse af energiforliget. Historien bygger bl.a. på tal fra Dansk Erhverv. For læserne af dette blad og branchefolk i det hele taget er der jo ikke meget sensation i det. Bran-chen har i årevis peget på mulighederne for at spare på energien i de offentlige byg-ninger. I 2008 dokumenterede Rockwools rapport et endnu større potentiale, og resul-taterne fra KTCs Klimacamp i 2008 anviste også en række muligheder.

Fra mange sider bliver der således også kvitteret for, at aftalen er et stort skridt i den rigtige retning. Hensyn til miljø, energi og beskæftigelse kan gå op i en højere enhed.

Energiforliget betyder, at der skal udarbejdes en samlet strategi for den ek-sisterende bygningsmasse og at det skal undersøges om kravene til bygningskom-ponenter skal analyseres. Anvendelse af ESCO-modeller skal også analyseres.

Strategisk interesseTeknisk direktør Mikael Jentsch, der er KTCs ansvarlige for klimaområdet, roser det nye forlig og glæder sig over, at der er kommet en bred aftale, så der kan arbejdes langsigtet.

”Det helt afgørende for kommunerne er, at vi nu får indflydelse på den strategi-ske energiplanlægning og strategien for energirenovering af den eksisterende byg-ningsmasse. Dette er nogle områder med vigtige kommunale interesser,” siger Mikael Jentsch.

”Det er vigtigt, at vores borgere har adgang til sikker og billig energi og også har valgfrihed med hensyn til løsninger. Vi kan ikke tåle flere dårlige oplevelser i stil med ”barmarksværkerne”, hvor hele landsbyer er stavnsbundet til dyre anlæg. Vi må sikre, at vi har et system med energiløsninger, der er robuste og flexible, både, når det handler om energisystemet og om distributionsfor-merne,” siger Mikael Jentsch, og under-streger, at fjernvarmesystemer og den grundlast som affaldsvarmen spiller, skal sikres plads.

Jentsch lægger også vægt på, at biogassen er fast forankret i aftalen.

Problemet er finansieringDet efterhånden velkendte redskab, ESCO, er specifikt nævnt i energiforliget og op-træder også i flere kommentarer som den forkromede løsning på energirenoverin-gerne. Anvendelsen af ESCO-modeller skal analyseres som en del af forliget.

Mikael Jentsch peger på, at ESCO kan være godt til at løse visse udfordrin-ger. ”Når vi taler om bygningsrenovering, så handler det om, at lave nogle samlede renoveringer, hvor også den almindelige bygningsvedligeholdelse og renovering medtages, så andre gode hensyn som fx indeklima også løftes. Det handler altså ikke kun om energirenovering,” påpeger Mikael Jentsch. ”Og dermed har vi en finansie-ringsmæssig udfordring, for de investe-ringer som ikke er energirenovering skal

finansieres af de slunkne kommunekasser og kan ikke lånefinansieres ,” siger Mikael Jentsch, der vurderer, at ESCO primært er interessant, når ESCO-partneren har noget viden og kompetence som kommunen ikke selv har til rådighed.

En central udfordring er altså stadig finansieringen, og spørgsmålet er om den udfordring for alvor bliver løst med energi-forliget. Det må den kommende tid vise.

KL positivKl er også tilfreds med energiforliget. Martin Damm, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, peger bl.a. på, at regeringen og forligsparterne i energiaftalen har afsat 19 mio. til partnerskaber om strategisk ener-giplanlægning og glæder os over, at der nu bliver afsat midler til at udvikle området – og til på sigt at være med til at gøre det til en kommunal opgave.

”Partnerskaber er et vigtigt skridt på ve-jen. Nu skal midlerne ud og virke dér, hvor de gør en forskel. KL glæder sig til at være med – for kommunerne er en central spil-ler i omstillingen til mere grøn energi. Stor kommunal involvering vil gøre det mere nærværende for både borgerne og virk-somhederne – og det vil give kommunerne en bedre forståelse af, hvad deres rolle er”, siger Martin Damm i en pressemeddelelse.

”Kommunerne vil energiplanlægningen – og mange er også godt i gang. Men der har ikke været megen hjælp at hente hos staten. Bliver midlerne til partnerskaber

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]


9

brugt fornuftigt – og ude i kommunerne – vil vi se, at der bliver sat skub i udviklingen,” siger Martin Damm.

Samtidig glæder KL sig over, at der er afsat penge til at videreudvikle den CO2-beregner, som KL sammen med Klima- og Energiministeriet og seks kommuner udvik-lede i 2008.

Bolden hos kommunalpolitikerne Opfordringer til at komme i gang skorter det ikke på. Fx fra Danmarks Lærerforening.

”Vi har viden, vi har teknologi, vi har

folk, der mangler arbejde. Og vi har behov for at spare energi og nedbringe CO2 ud-slippet. Alle venter sådan set bare på, at renoveringsarbejdet kommer i gang. Bolden ligger hos kommunalpolitikerne, og det er bare med at smøge ærmerne op,” siger Anders Bondo Christensen i forlængelse af energiaftalen.

Lærerformanden henviser også til de forbedringer af indeklima og vilkårene for indlæring som kan være nogle af de gode synergieffekter ved at renovere.

Vi skal både tilpasse vores byer til klimaforandringerne, og renovere og drive bygningerne så de bruger mindre energi.

Ved at inddrage og skabe løsninger i samarbejde skaber vi værdi for beboere, ejere, forsyningsselskaber og kommuner.

Orbicon rådgiver om, hvordan lokal afledning af regnvand kan skabe bedre plads i kloakken og tilføre nye kvaliteter til haver og byer.

Vi kan hjælpe med:• Workshops• LAR-screeninger og idéprojekter• Nedsivningstests• Skitse- og detailprojektering Derudover rådgiver vi om:• Bæredygtigt byggeri• Renoveringer• Drift og vedligehold

Vejen til en sikker fremtid

[email protected]

Teknisk direktør Mikael Jentsch peger på, at renoveringsprojekter stadig kan strande på finansieringen.


10

Dorthe Hedensted Lund og Vibeke Nellemann fra Skov & Landskab har udgivet rapporten ”Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne”.

ny rapport

Klimatilpasning i de danske kommuner – det siger politikerne

Hvad skal der til, før kommunalpolitikerne prioriterer klimatilpasning blandt alle de an-dre opgaver, som kommunerne varetager? Og hvilken politisk ledelse er der behov for?

Skov & Landskab, Københavns Univer-sitet har henover sommer og efterår 2011 interviewet politikere i otte kommuner og i kommunernes spildevandsselskaber. Inter-viewene har bl.a. fokuseret på, hvilke roller politikerne indtager og hvad der er vigtigt, for at klimatilpasning kommer på den politiske dagsorden og dermed bliver et vigtigt tema i kommunens politik, budget og forvaltning.

UndersøgelsenDe otte kommuner omfatter: Dragør, Greve, Hedensted, Hørsholm, Kalundborg, Odense, Aalborg og Aarhus. Kommunerne er valgt, så alle fem regioner er repræsen-teret, og både kommuner med store, do-minerende byer og kommuner med mindre byer og større landområder er repræsen-teret. Alle kommuner er valgt for at være proaktive i forhold til klimatilpasning, da vi især har fokus på at afdække, hvad der kan inspirere andre kommuner til klimatilpas-ning. I undersøgelsen har de to forskere interviewet borgmestre, udvalgsformænd og medlemmer fra det klimatilpasningsan-svarlige udvalg og bestyrelsesformænd for spildevandsselskaberne i otte kommuner.

Drivkræfter for klimatilpasningDer er flere grunde til, at klimatilpasning

er kommet på den politiske dagsorden i de undersøgte kommuner: Først og fremmest er det, fordi kommunerne har oplevet pro-blemer med oversvømmelser, som de har været nødt til at reagere på. Dernæst er det, fordi emnet har været meget oppe i medi-erne, og der er blevet talt meget om klima og bæredygtighed i mange sammenhænge.

Politikerne oplever forskellige driv-kræfter for klimatilpasning på det politiske niveau, som i meget høj grad knytter an til, hvad der bringer emnet på den politiske dagsorden. Udover de konkrete oversvøm-melseshændelser, borgerpres, og den generelle, nationale bevågenhed om emnet mv., som skaber oplevelsen af behov, kan klimatilpasning også fremmes af netværks-samarbejder, hvor man henter inspiration.

ResultaterDe fleste politikere i undersøgelsen har et stort engagement og en stor interesse for emnet til fælles. Undersøgelsen viser, at klimatilpasning, især regnvandshåndte-ring og kystsikring, er kommet højt op på dagsordenen i de otte kommuner. Især en række ekstreme regnskyl, som har medført store gener og økonomiske skader i en række danske kommuner, har gennem de seneste år hjulpet temaet kraftigt på vej op i den politiske bevidsthed i de berørte kom-muner, men også proaktive forvaltninger, borgerpres og medieomtale er medvirken-de faktorer.

Politikerne oplever dog også barrierer, bl.a. i form af prisloftet på vandaflednings-takster, manglende national prioritering, fx i planloven, og regeringens klimatilpas-ningsstrategi, samt ikke mindst en presset økonomi, der gør det svært at prioritere kli-matilpasning på bekostning af fx skoler og ældrepleje, som er presseren‐ de opgaver på kort sigt.

I forhold til samarbejdsarenaer er særligt samarbejdet mellem politikere og forvaltning og dernæst samarbejdet mellem spildevandsselskab og kommune afgø-rende. Men flere kommuner indgår også samarbejde med andre byer, herunder byer både i nabokommuner og internationalt, til fælles løsninger på tværs af kommu-negrænser og til gensidig inspiration og kompetenceudvikling.

Uddrag af rapporten ”Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne”

d e t n at u r - o g b i ov i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e tkø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 146 / 2012

Klimatilpasning i de danske kommuner - det siger politikerne

Dorthe Hedensted LundVibeke Nellemann

Rapporten findes nemmest på KUs hjemmeside ved at google titlen:

”Klimatilpasning i de danske kom-muner - det siger politikerne”

Vi er ikke blot et team af specialister i Dynamics NAV! Vi ser helheden og digi-taliserer jeres processer. Vi laver skræddersyede løsninger for mere end en fjerdedel af landets kommuner.

Blandt vores mange referencer tæller Natur og Vej Service, Aarhus Kommune, som har valgt Elbek & Vejrups branchespecifikke it-værktøjer til at understøtte deres målsætning om at være Danmarks mest moderne offentlige entre-prenørvirksomhed.

Se mere om hvordan I også kan få en løsning, der præcis matcher jeres behov på elbek-vejrup.dk/TF. Og kom og få en snak med os på Politisk Forum den 26. og 27. april.

Elbe

k &

Vej

rup

A/S

|

Tan

gen

6 |

D

K-82

00 A

arhu

s N

|

tele

fon+

45 7

020

2086

Vi skræddersyr løsningen til jeressags- og ressourcestyring


12

Nye, større og bedre kloakker og smar-tere afledning af regnvand til for eksempel bassiner kan være en del af en fremsynet kommunal klimatilpasningsindsats. Men investeringer i kloakker og intelligente spildevandsløsninger har hidtil været svære for vandselskaberne at få dækket visse af omkostningerne til.

LovforslagDet vil miljøminister Ida Auken ændre med to initiativer: Et forslag til ændring af prisloftsbekendtgørelsen, der blev sendt i høring i går, og et lovforslag til ændring af vandsektorloven, der blev fremsat i Folke-tinget torsdag d. 29. marts.

”Kommunerne og vandselskaberne har mange gode idéer til, hvordan de kan lave en klimatilpasningsindsats, der kan holde langt ind i fremtiden. Og hvis de udnytter de mu-ligheder for at investere, vi giver dem, så er der rigtig mange job at hente.Samtidig får vi langt mere effektive kloakker og et samfund, der er klar til at håndtere klimaudfordringer-ne,” siger miljøminister Ida Auken.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen vil det koste 345 milliarder at udskifte alle kloakker i Danmark. Med en levetid på omkring 75 år vil der være behov for at investere omkring 4,6 milliarder om året i nye kloakker. Dertil kommer yderligere inve-steringer i kloaknettet på grund af et efter-slæb i renoveringen. Derfor er det samlede behov for investeringer på i alt cirka fem milliarder om året.

Nye arbejdspladserKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen oply-ser, at de forventede investeringer for 2010

og 2011 er på knap tre milliarder om året. Der vil derfor være brug for at investere yderligere to milliarder om året. Dansk Byggeri vurderer, at investeringer for to mil-liarder i bygge- og anlægssektoren vil skabe 2.400 nye arbejdspladser.

-”Der er et kolossalt behov for investe-ringer i nye kloakker og spildevandsløsnin-ger i Danmark, og det vil kræve investe-ringer for mange milliarder de kommende år. Jeg forstår godt, hvis kommunerne og vandselskaberne har været tilbageholdne med at sætte skub i arbejdet, for det har været for uklart, om de kunne finansiere deres forbedringer. Det tager vi fat på nu,” siger Ida Auken.

Ændringen af bekendtgørelsen skal forhindre, at vandselskaberne kommer i klemme, når de investerer i kloakker og klimatilpasning. Samtidig skal ændringen af vandsektorloven skabe mere klarhed over selskabernes finansieringsmuligheder til kli-matilpasningstiltag som for eksempel hånd-tering af oversvømmelser, risikokortlægning og forhindring af overløb fra spildevandssy-stemer til søer, havne og vandløb.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet

Nye regler kan give boom i byggebranchenMiljøminister Ida Auken vil gøre det nemmere for vandselskaber og kommuner at investere i nye kloakker og klimatilpasning. Det kan skabe op til 2400 nye arbejdspladser.

Afledning af regnvand til for eksempel bassiner kan ifølge Ida Auken være en del af en fremsynet kommunal klimatilpasningsindsats.


13

Regeringen arbejder for en grøn verdensøkonomi, og her må det offentlige og de private tage hinanden i hånden for at opnå resultater, påpeger miljøminister Ida Auken.

Offentlige-private partnerskaber kan bane vej for grøn vækst

”Den danske regering er overbevist om, at grøn vækst er vejen frem, og det er helt op-lagt, at vi skal i retning af en grøn transfor-mation af økonomien med offentlige-private partnerskaber. Og det er ikke bare en mulig-hed, som vi kan tage eller smide væk. Nej, det er en tvingende nødvendighed,” siger miljøminister Ida Auken og tilføjer:

”Jeg tror på, at miljøpolitik handler om at løse flere problemer på én gang. Og of-fentlige-private partnerskaber kan både give en produktivitetsgevinst og løse konkrete miljømæssige udfordringer på samme tid.”

Ida Auken fremhæver, at FN-konfe-rencen om bæredygtig udvikling, Rio +20, som holdes i Rio de Janeiro i Brasilien den 20.-22. juni i år, bør være den politiske verdensbegivenhed, som kan kickstarte de grønne partnerskaber.

”Rio +20 er det oplagte sted, og nu må EU vise politisk lederskab for at skabe en grøn verdensøkonomi. Vi vil have et ambitiøst udbytte af Rio +20. Der skal være præcise mål og tidsfrister for en grøn og ressource-effektiv vækst. Rio sætter ret-ningen og yder de nødvendige normative rammer,” påpeger Ida Auken.

Samtidig understreger hun, at det opføl-gende arbejde efter Rio +20 er mindst lige så vigtig og opfordrer den private sektor til at komme på banen og tage ansvar.

”Efter Rio-konferencen er der for-håbentligt mange ambitiøse planer og

strategier, som skal omsættes til konkrete handlinger, og den private sektor er altså et af omdrejningspunkterne til at få tingene til at ske,” siger Ida Auken.

Den danske miljøminister mener, at der især er to områder, som vil have gavn af grønne offentlige-private partnerskaber – nemlig manglen på og selve adgangen til rent vand. Ifølge Verdens Sundhedsorga-nisationen WHO er der flere end 894 mil-lioner mennesker, som hverken har adgang til drikkevand eller vand til madlavning og rengøring.

”Jeg håber, at vi i Rio kan blive enige om specifikke mål for at øge vandeffektivi-teten, forbedre adgangen til rent drikkevand og forbedre håndteringen af spildevand i hele verden. Og konkrete offentlige part-nerskaber på vandområdet i relation til by-udsivning er et godt eksempel på at skabe partnerskaber mellem den private sektor og lokale myndigheder, som ikke kun kan bru-ges i Europa men også i lande som Indien eller Sydafrika. Med andre ord, så skal vi simpelthen omsætte teksten fra Rio til kon-krete løsninger i form af offentlige-private partnerskaber,” fastslår Ida Auken.

-lmn


14

Af | Cecilie Weinholt-Ludvigsen, pressemedarbejder i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

Vi står lige nu i en spændende tid, hvor alle gør deres bedste for at opfylde vores ambitioner om et bedre klima. Her spiller landets kommuner en meget vigtig rolle, mener klima-, energi- og bygningsministeren. Interview med Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister.

Kan kommunerne og statengøre det bedre sammen?

Halvdelen af vores el skal komme fra vind-kraft, CO2 udledningen skal reduceres og både private husstande og virksomheder skal blive bedre til at udnytte energien. Det er blot nogle af de ambitiøse mål, som regeringen har sat for 2020 med regerings-grundlaget, og som 22. marts blev under-støttet af energiaftalen. Derfor er der meget arbejde, der skal nås, og det mest optimale er selvfølgelig, at kommunerne og staten arbejder sammen, så begge parter bidrager med det, de er bedst til. Kommunernes rolle i forhold til at nå de ambitiøse mål er meget vigtig, mener Martin Lidegaard.

Hvordan kan kommunerne være med til at spille en aktiv rolle i at realisere de ambi-tiøse mål i energiaftalen?

Kommunerne er med deres myndigheds-beføjelser, lokalkendskab og direkte kontakt til borgere og erhvervsliv meget vigtige medspillere i den grønne omstilling. For eksempel er det kommunerne, der anviser plads til biogasanlæg og vindmøller på land samt står for varmeplanlægningen.

Fordi kommunerne har så stor betyd-ning for vores grønne fremtid, samarbejder vi lige nu med Kommunernes Landsfor-ening (KL) om at koordinere den fælles indsats stat og kommuner imellem. Det gør vi for at få de bedste muligheder for den fremtidige kommunale energiplanlægning, som er kendt under navnet ”strategisk energiplanlægning”.

Med en strategisk energiplanlægning kan vi omstille vores energisystem, så vi

udnytter energien mere effektivt, øger elek-trificeringen af forsyning og forbrug samt får en højere andel vedvarende energi.

Det er også kommunerne, der med de-res nærhed til borgere og virksomheder, har en unik mulighed for at skabe opbakning og bidrag til den grønne omstilling af vores samfund. Og heldigvis er der rigtig mange kommuner, der allerede udnytter dette. Tag eksempelvis Middelfart Kommune, der skal til at starte et forsøg op i større skala med intelligent styring af energiforbrug i privatboliger. Eller tag Albertslund, der blev udråbt som Nordisk Energikommune i 2011, fordi de sammen med den lokale boligfor-ening og partnere fra energiindustrien har udviklet og afprøvet det såkaldte ”Alberts-lund-koncept – energieffektiv renovering af boliger”. Projektet viser lovende resultater for fremtidens energirenovering. Og dét er bare nogle få af de mange gode eksempler på, hvordan kommunerne kan spille en rolle på klima- og energiområdet.

Hvad ser du af muligheder i energiaftalen for kommunerne?

Kommunerne har en oplagt interesse i at deltage aktivt i at gennemføre energiaf-talen. Der ligger mange grønne og lokale arbejdspladser i omstillingen, kommunerne får en grønnere profil, og endelig kan kom-munerne fremtidssikre borgere og virksom-heder mod udefrakommende prisstigninger på fossile energikilder.

Helt aktuelt og interessant er det for kommunerne at se, hvad der netop er ved-

taget i energiaftalen, og som også får en betydning for kommunerne.

For det første kan nævnes det store fokus på vindenergi, hvor kommunerne har en afgørende betydning i forhold til at lave planer, der kan udpege områder til for eksempel vindmølleparker. Staten vil her bl.a. understøtte kommunerne med planlægningsredskaber og strategiske miljøvurderinger.

For det andet skal fjernvarmeværker, industri og boliger uden for fjernvarmeom-råderne omstilles til brug af vedvarende energi. Kommunerne er varmeplanmyndig-hed og skal sørge for at hjælpe omstillingen på vej. Det drejer sig om skift fra kul til træ og halm på de store kraftvarmeværker samt omstilling af et stort antal mellemstore og mindre naturgasfyrede kraftvarmeværker.

Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister

Foto

: Car

sten

Sn

ejb

jerg


15

De skal omstilles til at bruge biogas, store varmepumper, solvarme, industriel over-skudsvarme m.v. Der er mange muligheder, og kommunerne skal sammen med ener-giselskaberne finde de bedste løsninger. I forhold til industrien sørger staten også her for en kickstart af omstillingen til vedvaren-de energi i 2013 og 2014.

I områder, der ikke forsynes med fjernvar-me, bliver der en udfordring for kommunerne med at bidrage til at fremme omstillingen fra olie- og naturgasfyr til varmepumper, solvar-me, halm, flis, træpiller m.m. Vi valgte, som et led i forhandlingerne, ikke at forbyde oliefyr i eksisterende boliger, hvis de ligger uden for områder med naturgas og fjernvarme. Men for langt de fleste borgere, vil det være en fordel at skifte til en anden varmekilde.

Hvordan tænker regeringen kommunerne ind i fremtidens energiindsats?

Energistyrelsen er, i samarbejde med KL og Energinet.dk, gået i gang med at se på, om kommunernes opgaver og beføjelser skal justeres, så kommunerne bedre kan påtage sig den vigtige rolle på energiområdet. Samar-bejde på tværs af kommunegrænser, fremme af energibesparelser for hele kommunen samt udnyttelse af lokale ressourcer er nogle af de fokusområder, der ligger i samarbejdet.

Jeg kan også oplyse, at Energistyrel-sen snart vil offentliggøre en vejledning til kommunerne i de første skridt i strategisk energiplanlægning. Vejledningen omfatter kortlægning af energiforbrug - og forsyning, fremskrivninger af udviklingen, samt kort-

lægning af energibesparelsespotentialer og lokale energiressourcer.

Får kommunerne mulighed for gennem strategisk energiplanlægning at spille en aktiv rolle, som en egentlig kommunal op-gave, og ikke som en frivillig mulighed? Som det ser ud lige nu, er rammerne for kommunernes strategiske energiplanlæg-ning under en frivillig ordning. Det bety-der, at kommunerne ikke kompenseres økonomisk fra staten. Det er klart, at det koster penge at investere i nye områder, og derfor er der i energiaftalen afsat en pulje på 19 mio. kr. til forsøg med at udarbejde strategiske energiplaner i udvalgte kommu-ner. Energistyrelsen vil sammen med KL udarbejde et program, der sikrer, at forsøg med nye planlægningsmetoder m.v. bliver koordineret, og at erfaringerne bliver samlet op systematisk til glæde for de kommuner, der ikke kommer med i forsøgsprogram-met. Her tror jeg også, der er plads til, at staten bliver bedre til at understøtte den kommende planlægning, f.eks. ved at blive klar på naturgasnettets og fjernvarmens fremtidige rolle.

Udviklingen af den strategiske ener-giplanlægning i kommunerne bliver dermed en fælles opgave for staten og de kommu-ner, der har lyst til at være pionerer.

Jeg er stolt over at være vidne til det gode samarbejde, der er mellem kommu-nerne og staten, og jeg glæder mig til at se frugterne af dette samarbejde blive grøn-nere og grønnere.


16

Af | Martin Damm, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg

Som godkendelsesmyndighed for en række virksomheder, som forvalter af det åbne land, som ansvarlig for at lave handleplaner for klimatilpasning – og som energiplanlægger kan kommunerne bidrage til bæredygtig vækst og skabe lokale arbejdspladser. Skal kommunerne ikke løse disse opgaver, svækker man både mulighederne for at skabe vækst og for at tage hånd om klimaudfordringerne.

Opgaverne giver os videntil at skabe vækst

Regeringen har meldt klart ud, at en grøn omstilling skal være med til at bære vores sam-fund frem. På en og samme tid skal vi skabe vækst og tage hånd om klimaudfordringerne. Det mener vi i kommunerne giver god mening.

På teknik- og miljøområdet har mange kommuner vist, at vi med vores helhedsorien-terende tiltag og betydelige driftsorganisation kan sætte projekter i gang, som skaber nye teknologiske løsninger og produkter – og ikke mindst lokale arbejdspladser. Det er lige net-op her, at kommunestyrets styrke viser sig.

Derfor undrer vi os i kommunerne, når regeringen i oplægget til evalueringen af kommunalreformen sætter spørgsmålstegn ved placeringen af en række opgaver i kom-munerne. Som vi ser det sætter regeringen spørgsmålstegn ved den helhedsoriente-rede tilgang til opgaveløsningen, som netop er kommunernes styrke – og som bidrager til bæredygtig vækst.

Og vi undrer os, da det i skrivende stund ikke ser ud til, at regeringen vil tage skridtet fuldt ud og bede kommunerne om at lave planer for omstillingen til vedva-rende energi. Strategisk energiplanlægning er ellers en måde at få kommunerne til at bidrage til den grønne omstilling.

Helhedsorienteret planlægning giver synergieffekterPå vand- og miljøområdet lægger kommis-

soriet for evalueringen af kommunalrefor-men mere op til en revurdering af, hvor opgaven skal placeres, end en egentlig evaluering. I den revurdering må regeringen ikke overse de synergieffekter, der er for-bundet med en markant kommunal indsats på natur- og miljøområdet.

Der er en masse muligheder for syner-gieffekter til andre områder, fx sundhed og turisme. I Middelfart Kommune har de arbejdet meget med grøn vækst, og inden længe åbner de Naturpark Lillebælt i et samarbejde med Kolding Kommune.

Alt det samarbejde og de synergieffek-ter det giver, sætter man på spil, hvis man piller opgaver væk fra kommunerne. For der skal jo være noget at samarbejde om.

Opgaverne gør helhedsplanlægning muligSamtidigt med kommunalreformen imple-menterede man en helt ny regulering af husdyrbrugene, som blev placeret i kom-munerne. Dette giver stor mening, fordi det giver mulighed for at koordinere planlæg-nings- og miljøindsatsen med udgangs-punkt i kommunernes lokale kendskab til naturen og med mulighed for at støtte den enkelte landmand i en bæredygtig udvikling.

Kommunerne står overfor at skulle lave handlingsplaner for klimatilpasning – og dermed komme med lokale løsninger på,

hvordan Danmark fremover skal håndtere skybrud og øgede regnmængder. Hvis vi i kommunerne ikke har dialogen med lodsejerne, når vi ikke så nemt de gode løsninger.

Det giver rigtig god mening, at vi i kom-munerne varetager opgaverne i det åbne land når vi lige om lidt skal ud og planlægge for klimatilpasningen. Den pointe er vigtig at tage med i evalueringen af kommunalreformen, hvor der lægges op til en genovervejelse af hvem der skal være myndighed i de lysåbne naturtyper – altså det som ikke er skov.

53.000 muligheder for grøn omstilling i fareI dag fører vi i kommunerne regelmæssigt tilsyn med 53.000 virksomheder. Det giver over en kortere årrække 53.000 fastlagte møder, hvor vi kan skabe dialog med virk-somhederne om klima og miljørigtig tek-nologiudvikling. Ved tilsyn og godkendelser af virksomheder har vi muligheden for at fremme grønne og bæredygtige tiltag med vækstpotentiale. Kommunerne er virksom-hedernes indgang til det offentlige. At have én indgang letter sagsgangene – og kan i sidste ende være med til at fremme vækst.

Det er kommunernes force, at regule-ringen kan tage udgangspunkt i et indgåen-de kendskab til de lokale natur- og miljø-forhold og kendskab til områdets samlede


17

industri og dets belastning af omgivelserne. Samtidigt kan dette lokale kendskab udnyt-tes i et samarbejde med virksomhederne, om at opnå en mere bæredygtig udvikling. Strategisk energiplanlægning er en kommunal opgaveStrategisk energiplanlægning er vores for-slag til en kommunal plan for omstillingen til vedvarende energi, som vil gøre det klart for borgerne, virksomhederne og energisel-skaberne, hvad der forventes af dem.

I energiforliget tog regeringen og for-ligsparterne ikke skridtet fuldt ud og bad kommunerne om at lave planer for omstil-lingen til vedvarende energi. Det er ellers endnu en måde at få kommunerne til at bidrage til den grønne omstilling.

Til gengæld er der afsat midler til part-nerskaber om strategisk energiplanlægning. Og partnerskaber er et vigtigt skridt på ve-jen. Nu skal midlerne ud og virke dér, hvor de gør en forskel. KL glæder sig til at være

med – for kommunerne er en central spil-ler i omstillingen til mere grøn energi. Stor kommunal involvering vil gøre det mere nærværende for både borgerne og virksom-hederne – og det vil give kommunerne en bedre forståelse af, hvad deres rolle er.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffaldHåndtering af overskudsjordRensning af forurenet jordGenanvendelse af slagger

Kartering af jord

Modtage-/behandlingsanlæg i hele landetGGrav videre på www.rgs90.dk

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S | Tlf. 32 48 90 90 | www.rgs90.dk


18

Kommunen og erhvervslivet samarbejder om grøn omstilling i Middelfart. Det skaber nye job, innovation og reducere udslippet af CO2.

Grøn vækst i Middelfart


19

Af | borgmester Steen Dahlstrøm og formand for Miljø- og Energiudvalget Johannes Lundsfryd Jensen, Middelfart Kommune

Det er muligt at sikre et bedre klima samtidig med, at der skabes lokale arbejdspladser, uden det koster en krone. Det er Middelfart Kommune et godt eksempel på. I 2008 og 2009 har lokale håndværkere foretaget energi-renovering af knap 100 kommunale bygninger.

Resultatet viser sig nu: Kommunen har sparet mere end 20 procent på energiregnin-gen. De penge bliver over en 10-årig periode brugt til at betale for, at håndværkere har efterisoleret og på anden måde mindsket energiforbruget i de offentlige bygninger.

På den måde har vi skabt 50 årsjob blandt håndværkere, reduceret vores udslip af CO2 og skabt bedre rammer for leg og læring i de kommunale skoler, børnehaver og ældrecentre uden, at det koster skat-teborgere noget. Modellen hedder ESCO og breder sig i disse år til andre kommuner i Danmark, Sydafrika, USA, Kaliningrad, Let-land og Kroatien.

Krav skaber innovationSom kommunal myndighed har vi i flere år arbejdet med energi. Det er dog først de se-neste 4-5 år, vi har gjort det med det strategi-ske sigte: At spare på energien og skabe nye lokale arbejdspladser. Strategien kalder vi for ”Middelfart - den grønne vækstkommune”.

Vores filosofi er, at det er en vigtig opga-ve for en kommune at samarbejde med det lokale erhvervsliv om innovation og omstil-ling. Særligt når det gælder omstilling til grøn vækst. Det skaber vækst og arbejdspladser. Vi tror ikke på, at markedet alene kan sikre grøn vækst. Det er langt mere effektivt, når omstillingen af vores samfund finder sted i et frugtbart samarbejde mellem private virk-somheder og offentlige myndigheder.

Kommunen kan være en vigtig aktør for innovation ved at stille krav som myndig-hed, stimulere efterspørgslen som en stor kunde og understøtte kulturændringer ved at være en aktiv medspiller og sparrings-partner for lokale virksomheder.

Grøn vækst er imidlertid ikke det eneste succeskriterium. Som kommune har vi også et ansvar for vores miljø og natur. Vi står i Danmark, ja i hele verden, med store udfordringer inden for disse områder. Vi kan naturligvis ikke løse hele verdens miljø- og klimaproblemer i lille Middelfart kommune. Men akkurat som vi er en del af problemet, idet vi bl.a. også bruger meget energi og udleder store mængder CO2, så er vi som kommune også en del af løsningen. Vi må tage vores del af ansvaret.

Forankring hos topledelsenHvis vi vender blikket mod vores egen orga-nisation, er vores erfaring, at det er vigtigt at fastholde strategien igennem en længere årrække, og at strategien er forankret i top-ledelsen. Vi oplever nu, hvordan konkrete grønne projekter skabes forskellige steder i organisationen. Vi har valgt at gennemføre strategien gennem den eksisterende orga-nisation. Det er en stor fordel i forhold til at skabe ejerskab til strategien.

Den vigtigste læring er fokuseringen på gennemførelse af konkrete projekter. Vigtig er også troen og modet på at samarbejde med de rigtige partnere for en lille kom-mune kan føre til nyskabende løsninger på fremtidens udfordringer, som også kan bru-gers af andre. De rette personer i de kon-krete projekter er ofte vigtigere end selve organiseringen: Engagement og arbejdsom-hed er vigtige faktorer, som ofte overses i alle typer af organisationer.

Grønne jobs og effektiviseringerVores strategi ”Middelfart – den grønne vækstkommune” har mange aspekter. Det er vigtigt for at sikre løbende fremdrift. Ingen ved, hvad morgendagen bringer. Netop derfor er det vigtigt, at vores indsats for grøn vækst har mange forskellige elementer.

Vi kan se, at vores satsning med ener-girentable investeringer i de kommunale

bygninger kombineret med privat/offentligt samarbejde har inspireret borgere og virk-somheder til at udvikle nye modeller, som også kan bruges i private boliger. Hånd-værkere tager uddannelse i energirenove-ring, bankerne udbyder særlige energilån, vvs´ere og tømrere går sammen om at termofotografere, og vi har sågar en hel landsby, som har ansøgt om at blive ”ener-gilandsby”. I alt er der skabt omkring 125 årsjob inden for energirenovering.

Den grønne vækstkommune er mere endnu, såsom: Projekter for genopretning af naturen, energirenovering af private boliger og kommunale institutioner, Danmarks næststørste dyrehave med et energineutralt natur- og aktivitetscenter, energirenovering af hele kommunens gade- og vejbelysning efter ESCO-modellen, energiuddannelse af håndværkere, det privat/offentlige samar-bejde Grøn Erhvervsvækst med knap 100 private virksomheder fra Middelfart, Kolding og Odense kommuner, nye virksomheder, eksport af viden, elbiler og cykelprojekter.

Vi synes selv, vi er nået langt i den korte tid, vi har arbejdet med ESCO og den grønne vækstkommune. Vi har sat mange initiativer i gang, og de første resultater har allerede vist sig. Hele dagsordenen for grøn vækst er stadig ny. Vi tror, at vi vil opleve store forandringer i takt med, at energipri-serne fortsætter deres himmelflugt, og ny teknologi vil gøre energirenoveringer endnu mere rentable.

Akkurat som det var vanskeligt at forudse internettets betydning for 10 år siden, er det nok også svært at forestille sig, hvad grøn vækst betyder i 2020. Men èn ting er sikkert: Efterspørgslen på energi bliver ikke mindre. Derfor bliver behovet for effektiviseringer – som vi ser det med ESCO-modellen – kun mere aktuelt som tiden går. Vi kan lige så godt komme i gang nu. I det lange løb er det en god investering. Både for økonomien, klimaet, borgerne og kommunen.


20

Af | Bünyamin Simsek, Rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Klimaarbejde er en kæmpe opgave, som samtlige danske kommuner står overfor, men mange steder er der ikke penge til at løse opgaven. Aarhus Kommune mener, at en af nøglerne er at se opgaven som et integreret klima- og erhvervsudviklingsprojekt.

Klimaarbejde og erhvervsudvikling går hånd i hånd i Aarhus Kommune

Løsningen af udfordringerne med klimaarbej-de og -tilpasning, der er en ikke uvæsentlig del af hele klimadagsordenen, giver mulighed for at forløse det store eksportpotentiale, som udspringer af Danmarks styrkepositio-ner inden for blandt andet vind-, vand-, og fjernvarmeteknologi. Det er præmissen for Aarhus Kommunes tilgang til klimatilpasning.

Et centralt punkt i vores seneste klimaplan er at understøtte den danske cleantech-industri gennem etablering af inno-vative demonstrationsprojekter for derigen-nem at styrke virksomhedernes position på de globale eksportmarkeder – i særdeleshed det kinesiske marked. Samtidig løses vores klimaudfordringer gennem konkrete udvik-lingssamarbejder og projekter, og kommu-nens økonomiske midler geares, så effekten af klimaindsatsen mangedobles.

Vi har succes med vores tilgang til klimaarbejdet, men en række forudsætnin-ger er nødvendige for succes. Blandt andet skal det nødvendige mindset være til stede i kommunen. Vi politikere skal gøre op med tidligere tiders kommunal silotænkning og give plads til nye tilgange, mens medarbej-derne skal sikre, at de rette kompetencer samles om opgaven. Derudover skal vi turde satse på nytænkende projekter. Tradi-tionelt har den kommunale tilgang i forhold til udbudsregler og manglende risikovillig-hed været en barriere for udvikling.

Frygten for, at resultatet ikke kan ses fra dag ét, har erfaringsmæssigt voldt os en del vanskeligheder især i forhold til de store udviklingsprojekter. I stedet for at støtte de mindre, innovative aktører i vækstlaget

bliver resultatet ofte, at man vælger tryghe-den i form af et færdigudviklet produkt fra én af de store spillere.

På kanten af den kommunale forvaltningAarhus Kommune valgte i 2007 at forankre klimaarbejdet i en selvstændig afdeling, Klimasekretariatet, som er ansvarlig for den tværgående projektledelse i klimaindsatsen. Organisatorisk er Klimasekretariatet placeret som en del af magistratsafdelingen Teknik og Miljø, men sekretariatet adskiller sig på mange måder fra kommunens øvrige enhe-der. Klimasekretariatet lever et liv på kanten af den kommunale forvaltning i et krydsfelt mellem kommunen og det private erhvervsliv. Etableringen af Klimasekretariatet er en afgø-rende faktor i klimaarbejdets hidtidige succes.

I Klimasekretariatet er de vigtigste kom-petencer forretningsforståelse og helheds-tænkning med baggrund i faglige kompe-tencer, som gør dem i stand til at møde virksomhederne i øjenhøjde. De forstår virksomhedernes motivationsfaktorer og er nøglen til, at vi er nået så langt med vores udviklingsprojekter og tværfaglige samar-bejder på klimaområdet.

Kommunen som facilitatorEn vigtig del af Klimasekretariatets arbejde er at involvere eksterne aktører. Det sker blandt andet med klimapartnerskabsaftaler, som kommunen indtil nu har indgået med 23 virksomheder og institutioner. En anden central opgave er at opbygge relationer virksomheder og institutioner imellem.

Ved at facilitere tværfaglige samarbejder, fungerer Klimasekretariatet som katalysator og brobygger, der skaber fundamentet for innovative udviklingsprojekter.

Et af de konkrete projekter, som Aarhus Kommune har faciliteret, er samarbejdet mel-lem en række virksomheder og institutioner i Skejby. Her arbejder Midttrafik, NRGi, Vestas og en række andre aktører nu målrettet på at forbedre trafiksituationen i området og nedbringe CO2-udledningen gennem en række initiativer. Eksempelvis ved at udfordre medarbejdernes transportvaner, tilbyde nye løsninger til medarbejderne og samarbejde om innovative tiltag virksomhederne imellem.

Fra rundbordssnak til strategisk ledelse Arbejde med klimapartnerne har givet os en række værdifulde erfaringer. Blandt andet, at det ikke kan betale sig at forsøge at engagere alle mulige samarbejdspartnere i et givent projekt. I stedet bør fokus være på at involvere de aktører, som er motiverede på grund af en brændende platform eller på grund af oplagte forretningsmuligheder.

Det er dog ikke problemfrit, når vi som kommunal tovholder har forsøgt at stable nye projekter på benene.

Tidligere gik der ofte rundkreds i den, når vi satte os til bordet for at diskutere mulige projekter. I dag har vi meget mere fokus på de strategiske ledelsesaspekter, og vi har altid en plan B, så projekter ikke strander i uendelige diskussioner frem og tilbage. Kommunens rolle er at holde fokus på slutmålet og sørge for, at de andre om-kring bordet ser positivt på mulighederne.

Teknik & Miljø / April 2012Tema: POLiTiSK FORUm

21

Hvis vi hele tiden dvæler ved barriererne, kommer vi aldrig videre. Så er det bedre at igangsætte projektet med de parter, der kan se en fordel i det nu og her, og som derfor er klar til at trække i arbejdstøjet. Så må resten komme ombord senere.

Fælles front skal styrke Danmarks eksportmulighederEn af udfordringerne i klimaarbejdet er, at emnet fylder meget på den politiske dags-orden, og at alle så at sige gerne vil have en del af kagen. Det gælder både internt i kom-munerne, men også kommunerne imellem. Det stiller store krav til politikernes evne til at lægge gamle vaner bag sig og tænke ud over kommunegrænsen.

Det vil øge danske virksomheders mulig-heder på de globale eksportmarkeder, hvis vi også i kommunerne står sammen og danner fælles front udadtil. Der er ikke kun brug for tværgående samarbejder i den enkelte

kommune, men også på nationalt plan. Hvis vi for eksempel vil sælge klimaløsninger til Kina, er vi nødt til at ophæve den nationale konkurrencedimension. Aarhus har i kraft af vores venskabsaftale med den kinesiske storby Harbin gode relationer i Kina, men hvis vi for alvor skal have hul igennem til det kinesiske marked, dur det simpelthen ikke, at Aarhus konkurrerer med andre danske byer. Vi kommer alle meget læn-gere, hvis vi arbejder sammen, så derfor vil Aarhus tage initiativ til et samarbejde på området på tværs af kommunerne.


22

Af | Direktør Lars B. Goldschmidt, DI

Flere kommuner har gode koncepter for samarbejde med virksom-hederne. Hvordan får vi de gode metoder udbredt til alle kommuner, så potentialet for grøn omstilling realiseres?

Mød virksomhederne med et håndtryk

Erhvervsudvikling skal fylde mere i kommu-nalbestyrelsens arbejde. Virksomhederne er også tæt på borgerne, dels som naboer og dels som arbejdspladser. Derfor er det vigtigt at skabe et dynamisk rum med er-hvervspolitikken og virksomhedernes ram-mebetingelser i øvrigt.

Virksomhederne er interesserede i at udvikle sig, udvide og måske flytte rundt. Mød dem med et håndtryk, der siger samarbejde. Hvordan kan man få løst et støjproblem, når aktiviteten udvides? Dialog er det bedste grundlag for et langvarigt samarbejde.

Fokus på væsentlighedFlere kommuner har udviklet gode koncep-ter for samarbejde med virksomhederne og forvaltning af miljøreglerne. Det er desværre ikke tilfældet alle steder. Hvordan får vi de gode metoder udbredt til alle kommuner, så potentialet for grøn omstilling realiseres?

Kommunerne har et stort ansvar for, hvordan miljøreglerne forvaltes. En væsent-lig udfordring for udvikling af virksomheder i dag er tidsforbruget til miljøsagsbehand-ling. DI’s medlemmer oplever tit, at sagerne trækker ud på grund af en manglende fælles forståelse af, hvad der er væsentligt i miljøsagerne. Dialogen kan skabe nye løsninger til gavn for virksomhed, miljø og kommune. Vi skal gøre os umage for at gøre dem, vi samarbejder med, bedre.

En virksomhedssag i miljøafdelingen har altid to parter: Miljøet og virksomheden. Vi savner, at kommunerne anlægger et perspektiv, som i højere grad er, at ’det er muligt’, frem for at se begrænsningerne i den konkrete sag. Kommunernes miljø- og teknikforvaltninger skal både tænke i mulig-heder for at skabe arbejdspladser og være miljøets vogter. Gør ikke ’forsigtighedsprin-cippet’ til det styrende forvaltningsprincip - gå efter væsentlighed og løsninger.

Udbud og selskabsdannelseEn adskillelse af myndighedsopgaver og driftsopgaver på kommunale teknikområ-der er vigtigt; således bør kommunerne anvende funktionsudbud af opgaver i stedet for udbud af løsninger. Det er vigtigt for innovation og konkurrencen på området. Tilsvarende kan OPP-løsninger mellem myndigheder og virksomheder også skabe den gode løsning, når begge parter besid-der nødvendig viden om en opgave.

På forsyningsområderne vand og af-fald kan opgaverne frisættes i forsynings-selskaber, sådan som det er ved at ske på vandområdet. Der er brug for, at vand- og affaldsselskaberne kan indgå i nye virksom-hedskonstellationer med andre selskaber her i landet og udenlands for at tiltrække viden, kapital og adgang for danske løsninger til an-dre markeder. Kommunen bør tænke sin rolle som den, der sætter mål og skaber rammer.

Tænk ud af boksenKlimatilpasning er en anden disciplin, hvor kommunerne kan bruge nye metoder. Her bør der være en platform for mere offent-ligt-privat samarbejde som kan resultere i innovative løsninger, der bygger på kompe-tencer i både kommuner og virksomheder. Man skal fordomsfrit kunne arbejde med anvendelse af funktionsudbud og total-øko-nomi betragtninger, hvor økonomien over flere år og på tværs af sektorer inddrages. Der skal tænkes ”out of the box” ved alle skriveborde. På den måde kan den kommu-nale sektor spille en fremtrædende rolle i en grøn omstilling i Danmark. Erhvervslivet har ofte løsningen eller dele af den. Kom-munerne bør inddrage erhvervslivet i de kli-matilpasningsplaner, der er på vej. Man skal bare huske ikke at blive alt for lokal i sine indsatser. Indsatsen for klimatilpasning skal koordineres på tværs af kommunegrænser, og der skal være et reelt internationalt udsyn for at lære af andre lande.

Den grønne omstilling skal blive til arbejdspladser og vækst. Der skal skabes lokal udvikling og dynamik, som giver mulig-hed for at følge med i den globale udvikling.

Lars B. Goldschmidt

Nyborg Strand 22.-23. maj 2012

Husk tilmelding

før 1.maj, hvor konferenceprisen stiger til kr. 4595,-

www.naturogmiljo2012.dk

Hvad?

At samle hele natur- og miljøsektoren til et brag af en konference, så vi i fællesskab

kan sætte retningen for udviklingen af den

danske natur og miljøet

Hvem?

Medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesse organisationer

og de private virksomheder

Konferencen arrangeres af:I samarbejde med:

Teknik & Miljø / April 2012navne

24

NavneNyt om

Omlægning af administratio-nen i Næstved KommuneNæstved Kommune siger farvel til fagfor-valtningerne og goddag til 18 nye centre

I den nye direktion fortsætter kommunal-direktør Jens Christians Birch, Poul Kold, Per B. Christensen og Bruno Lind, mens øko-nomidirektør Peter Pedersen er rejst til Aar-hus Kommune og direktør for Teknik- & Miljø Svend W. Jensen går på pension. Til gen-gæld henter man nuværende chef for Center for strategi og udvikling Bettina Høst Poul-sen ind i direktionen. De 18 centre bliver alle bemandet med folk fra Næstved Kommune.

Ny centre og centerchefer: Center for Miljø og Natur Ebbe Møller OlesenCenter for Plan, Udvikling og Byggeri Marit ChristiansenCenter for Veje og Trafik Jørgen Gerner HansenCenter for Ejendomme Morten Hallgreen

Tim Jeppesen ansat som ny kommunaldirektør i Frederi-cia Kommune. Tim Jeppesen kommer fra en stilling som Direktør for Kultur, Erhverv og Udvikling i Svendborg Kommune. Han tiltræder den 15. maj i år.

Tim Jeppesen har som direktør i Svend-borg Kommune været chef for 8 fagenhe-der, og været strategisk ansvarlig for nogle af kommunens største udviklingsprojekter. Bl.a. Tankefuld – et af Fyns største byudvik-lingsprojekter og et byudviklingsprojekt, a la Fredericia C, hvor bymidten skal forbindes med havnen. For øvrigt et arbejde der også i Svendborg sker i samarbejde med Realda-nia, nøjagtig som fremover i Fredericia.

KTC byder velkommen til 4 nye medlemmer:Flemming Kjølstad Larsen Teknisk Chef, Allerød Kommune

Kristian Hovmark Teamleder, Maribo Kommune

Mogens Pedersen Direktør, Ringkøbing-Skjern Kommune

Petter Møller Direktør, ETK, Køge

KTC har ansat den 39-årige journalist, Lilli Marie Nielsen, til at stå i spidsen for forenin-gens samlede kommunikation. Det vil sige, at hun både skal arbejde med Teknik & Miljø, ktc.dk og kommunikation i bred forstand.

- Da jeg så stillingsopslaget allerførste gang, tænkte jeg med det samme, at dét der er lige mig. Jeg trives som en fisk i vandet med at skrive, og jeg er vild med at følge en bladpro-duktion til dørs, helt fra idefasen til slutresul-tat. Derudover har jeg det rigtig godt med at skrive til nettet og udnytte de elektroniske muligheder. Samtidig kan jeg godt lide at ar-bejde med kommunikationsfødekæder, som jeg kalder dem, hvor de forskellige platforme spiller sammen for at få budskaberne ud over rampen. Derfor er jeg vildt glad for mit nye job og glæder mig meget til at komme i gang, si-ger den nye redaktør.

Lilli Marie Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1998 og

har desuden en mastergrad i journalistik fra Cardiff University i Wales i 2005. Hun har ar-bejdet som journalist på Jyllands Posten, på TV 2/Danmark som magasin-tovholder på det trykte blad ”Medie Nyt” og på Radio-avisen i Grønland. Desuden har hun arbej-det med kommunikation i Miljøstyrelsen og Dansk Røde Kors.

- Det er vigtigt at have et godt samspil mel-lem Teknik & Miljø og ktc.dk, som kan sup-plere og forstærke hinanden, og jeg vil gerne bidrage til at integrere de to forskellige plat-forme noget mere. Det vil sige, at vi hæver nytteværdien af vores nyheder, artikler og de-batindlæg. Samtidig vil jeg gerne bane vejen for, at KTC’s budskaber kan nå ud til en bre-dere skare. Et eksempel kan være en fagligt spændende artikel i Teknik & Miljø, der gem-mer på en vigtig nyhed, som fortjener at kom-me mere frem i lyset, siger Lilli Marie Nielsen, der tiltrådte stillingen den 20. marts.

Ny redaktør til KTC’s kommunikation


25

Har kommunen et egnet areal? Hvad er pri-sen? Hvordan ser lokalplanen ud? Og hvad er tidshorisonten? Det er netop den slags spørgsmål, som Aabenraa Kommune lover erhvervslivet at svare på inden for 24 timer.

- Når en person henvender sig til kommu-nen for at etablere en virksomhed, så er det ofte resultatet af lang tids overvejelser, og nu skal der så endelig ske noget. Derfor er der meget lidt forståelse for, at tingene kan tage lang tid hos kommunen, og det fik os til at iværksætte en 24 timers erhvervsservice, siger Aabenraas borgmester Tove Larsen.

Servicen leveres i et samarbejde mel-lem kommunen og Erhvervenes Hus, og udover at give svar på areal og pris, indebæ-rer servicen også, at virksomheden får svar på, om der eksempelvis er grundvands-, forsynings- eller adgangaproblemer.

Også politisk har Aabenraa etableret en såkaldt grundsalgsgruppe, som kan rykke ud med kort varsel, og det er ifølge borg-mesteren afgørende med hurtige svar for at skabe arbejdspladser.

- Alle sider af byrådssalen er repræsen-teret i gruppen, og det er en klar fordel. Det er ikke altid, at alle kan stimle sammen med få timers varsel. Men ofte lykkes det, og når gruppen er enig, går det igennem til Byrådet. På den måde føler virksomhe-derne sig trygge, for vi siger, at vi finder en løsning, og så gør vi det også. Da en af de helt store virksomheder, DS SM, skulle bygge til på grund af vindmølletårne, holdt vi et hurtigt møde i gruppen. Det gav hurtig

ekspedition, og vi fik skabt arbejdspladser, som det hele drejer sig om. Og jeg tror da også, at det er en af grundene til, at vi faktisk kommer ind på en førsteplads i DI’s erhvervsklimaunder-søgelse, når det netop gælder erhvervsservice, påpeger Tove Larsen.

Hun er stolt over Aabenraas politiske vilje på erhvervsområdet.

- Jeg er da stolt over den brede politiske enighed. Jo mere vi samarbejder, jo mere gavner vi den kommune, som vi er sat i verden til at varetage, understreger Tove Larsen.

Ud over 24 timers servicen har Aabenraa udviklet en speciel dialogmøde-tilgang til større byggesager, som ifølge formand for Teknik- og Miljøudvalg, Erwin Andresen, har givet en markant hurtige sagsbehandlingstid.

- Senest 14 dage efter en henvendelse, skal sagsbehandlingen startes op, og efter-følgende kommer et dialogmøde. Her sikrer vi, at virksomhederne præcist ved, hvilket materiale de skal have i orden, og det giver hurtige sagsbehandlingstider, når papirerne er i orden. Vi har en sagsbehandlingstid i øjeblikket på cirka 6-8 uger for større er-hvervsbyggesager og 1-2 uger for en-fami-liehuse, siger Erwin Andresen og tilføjer:

- Jeg vil lige understrege, at der ikke er tale om en dispensationsport. Men forud-sætningen for en hurtig sagsbehandling er, at materialerne er i orden.

Han understreger samtidig, at det er altafgørende med en god dialog med er-hvervslivet for at sætte skub i tingene.

- Det er godt, når erhvervslivet stiller krav til kommunen. På et tidspunkt var vi meget udfordrede på vores sagsbehand-lingstider, men det har vi fået vendt, fastslår Erwin Andresen.

Aabenraas borgmester, Tove Larsen, fremhæver desuden, at indsatsen på erhvervsfronten har løftet kommunens image.

- Vores 24 timers erhvervsservice bety-der rigtig meget for Aabenraas image, og det er også vigtigt politisk. Vi har fået et godt ry hos erhvervslivet, og det er sket via mund-til-mund metoden, hvilket er helt uvurderligt for os. Det sparer os jo for masser af reklame-kroner, understreger Tove Larsen.

24 timers erhvervsserviceskaber arbejdspladserNår en virksomhed vil slå sig ned i Aabenraa, skal der senest et døgn efter ligge et svar klar fra kommunen. Også lokalpolitikerne er klar til hurtig udrykning. De har nedsat en grundsalgsgruppe, som rykker ud med få timers varsel.

Af | Lilli Marie Nielsen

Aabenraa-borgmester Tove Larsen og formand for Teknik- og Miljøudvalget Erwin Andresen.


26

Af | overborgmester Frank Jensen, København

København har en markant befolknings-vækst. I de sidste par år er byen vokset med knap 15.000 nye københavnere om året. Tendensen fortsætter og alle progno-ser peger på, at vi i 2025 vil være 650.000 københavnere – 20 % flere end i 2011. Sam-tidig har vi en ambition om, at København skal være verdens første CO2-neutrale ho-vedstad.Det stiller krav til en grøn omstilling af København. Det starter selvfølgelig med kommunen selv, men det handler også i høj grad om at overbevise virksomheder, bor-gere, forskningsinstitutioner med flere om deres rolle og betydning for omstillingen. Vi har de sidste par år taget hul på udfor-dringen og fået de første erfaringer med partnerskaber om grøn omstilling.

Partnerskaber for en bæredygtig byPartnerskaberne handler om, hvordan vi helt konkret gør København mere klima-venlig i tæt samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Her er forsyningsselskaberne en afgørende medspiller, da en meget stor del af reduk-tionen i CO2-udledning skal komme ved, at energi- og varmeforsyningen bliver mere bæredygtig. Men også andre parter, som private virksomheder og vidensinstitutioner,

er vigtige, når vi skal udvikle fremtidens energi- og vandløsninger i takt med, at vi bygger nye bydele som f.eks. Nordhavn. Det er her, vi lægger spor, der kan rulle den grønne omstilling ud i fuld skala – i en balance mellem salg af grunde til nybyggeri, ambitioner om smart grid, mv.

Hele filosofien er, at vi i partnerskaberne udvikler løsninger til gavn for en bæredygtig livskvalitet i fremtidens København. Samtidig med at vi giver den københavnske cleantech-branche en unik mulighed for at udvikle og teste produkter og løsninger, som kan eks-porteres til byer over hele verden.

Partnerskaber for bæredygtig vækst og eksportVi har derfor også partnerskaber, der skal skabe efterspørgsel efter de grønne løsnin-ger som danske virksomheder kan tilbyde – og som allerede er afprøvet i København. De løsninger demonstrerer vi i publikatio-nen Copenhagen: Solutions for Sustaina-ble Cities. Her beskriver vi otte forskellige byløsninger, f.eks. havnebadet, fjernvarme, affaldsbehandling mv. Sammen med blandt andet staten og Dansk Arkitektur Center synliggør vi også disse løsninger på en lang række internationale platforme.

Den synlighed giver mulighed for, at flere forskellige virksomheder og aktører kan skrive sig ind i fortællingen om den enkelte løsning og ikke mindst gøre sig forhåbninger om at levere løsninger i andre byer og dele af verden.

I efteråret havde jeg fornøjelsen af at præsentere vores byløsninger sammen med en række virksomheder på møder i Sydney og Melbourne, og det er tydeligt, at vi har et godt, bæredygtigt rygte i Austra-lien. Flere virksomheder har da også meldt tilbage, at de er i konkrete forhandlinger med de australske byer. Og der er store forhåbninger til, at vi i forbindelse med den samarbejdsaftale, jeg formelt indgår med Beijing i juni, kan åbne yderligere døre til det kinesiske marked for danske virksomheder.

grøn omstilling gennem partnerskaberPartnerskaberne skal udvikle løsninger til gavn for en bæredygtig livskvalitet i fremtidens København. Og den københavnske cleantech-branche skal have en unik mulighed for at udvikle og teste produkter og løsninger.


27

Af | Karina Kisum Jensen

Både i 2010 og 2011 er Ikast-Brande kåret af Dansk Industri til at være kommunen med det bedste erhvervsklima i Danmark. Kåringen skete på baggrund af både virksomhedernes egen oplevelse af erhvervsklimaet og statistiske parametre.

Ikast-Brande Kommune udøver myndighed med et servicegen

Dialog og samarbejde med virksomhederne er noget af det, som vi er rigtig gode til i Ikast-Brande Kommune. Der hvor Ikast-Brande Kom-mune skiller sig særligt positivt ud, er på fakto-rer som ”hurtig og kompetent sagsbehandling”, ”fysisk planlægning” og ”information og dialog med kommunen”. Borgmester Carsten Kiss-meyer fortæller om årsagen til, at kommunen klarer sig så godt i DI’s undersøgelse:

”Vi byder alle slags virksomheder velkom-ne i kommunen, uanset om de er energitunge, store produktions- eller vidensvirksomheder el-ler noget helt andet. Vi har placeringsmulighe-der til alle, og hvis den rette erhvervsjord ikke allerede er udstykket, finder vi også ud af det”.

Som et eksempel på denne service fremhæver Carsten Kissmeyer, da virksom-heden Mascot henvendte sig til Ikast-Bran-de Kommune med deres ønske at opføre et nyt domicil:

”Virksomheden havde en række ønsker til placering og særligt om en beliggenhed tæt på motorvejsnettet. Det kunne vi ikke umiddelbart honorere. Resultatet blev, at vi udvidede planlægningen for den lille by Pårup, der ligger i krydspunktet mellem Hovedvej 13 og den kommende motorvej mellem Herning og Silkeborg. I dialog med Naturstyrelsen og Vejdirektoratet lykkedes det at gennemføre en ambitiøs og fremtids-rettet planlægning, der gav mulighed for at etablere et nyt erhvervsområde, som levede op til ønskerne fra Mascot. Samtidig fik kom-munen en unik mulighed for at tilbyde flere

velbeliggende erhvervsgrunde og samtidig en strategi for Pårups fremtidige udvikling.”

myndighed med et servicegenEt andet kendetegn ved Ikast-Brande Kom-mune er, at man ”udøver myndighed med et servicegen”. Det betyder, at både politi-kere og embedsmænd ser på muligheder frem for begrænsninger:

”Hvis en virksomhed kommer med et projekt, som ikke umiddelbart kan lade sig gøre ud fra deres egne opstillede konditio-ner, så er kulturen i kommunen, at virksom-heden ikke bare får et blankt ”nej”. Afslaget følges op med råd og vejledning fra vores side om alternative muligheder for, at projek-tet kan realiseres alligevel. På den måde er vi i tæt dialog med virksomhederne, sådan at vi sammen finder en løsning, der er tilfreds-stillende for både virksomheden og dens omgivelser, og hvor vi samtidig tilgodeser de overordnede interesser i planlægningen.”

Fremstår samletKommunen har en intern regel om, at virksomheden ikke skal kunne mærke, at kommunen er delt op i forskellige afdelinger. Teknisk Område tæller for eksempel tre: Planafdelingen, Bygge- og Miljøafdelingen og Drifts- og Anlægsafdelingen. Kommunens interne organisation må ikke betyde, at en virksomhed, der kommer med et projekt, som involverer flere forskellige fagligheder, ”drypvist” får svar fra flere forskellige afdelin-

ger. Her sørger afdelingerne for at koordinere internt og sende ét samlet svar til virksomhe-den. ” Virksomhederne skal opleve kommu-nen som en reel og professionel samarbejds-partner,” understreger Carsten Kissmeyer.

Udvalg matcher erhvervslivetKommunens politiske organisering afspej-ler, at der er stort fokus på erhvervslivets vækstbetingelser. Tre politiske udvalg har relation til erhvervslivet. Økonomi- og Planudvalget har blandt andet ansvaret for Planlovgivningen. Erhvervskontaktudvalget varetager den direkte kontakt til virksom-hederne og arbejder med at skabe gode vækstbetingelser. Endelig sikrer Arbejds-markedsudvalget, at virksomhederne kan have den rette arbejdskraft til rådighed:

”Det er en bevidst strategi, at vi har så stort fokus på erhvervslivet. Gode vilkår for vores erhvervsliv bidrager nemlig til at skabe det økonomiske fundament for den offentlige service til vores børn, ældre og svage borgere. Hos os er vi ikke vant til, at tingene kommer af sig selv, derimod må vi kæmpe for at skabe udvikling. Hvis vi ikke understøtter erhvervslivet, får vi heller ikke udvikling,” slutter Carsten Kissmeyer.

Borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande, modtager DIs pris for "bedste erhvervsklima."

Teknik & Miljø / April 2012LeDeLSe

28


silkeborg Kommune:

Chefen ringer, hvis borgeren er utilfredsDansk Industri undersøger hvert år erhvervsklimaet i landets kommuner. Bedst står det til i Ikast-Brande og Herning, hvori-mod Silkeborg ligger i bunden af DI’s rangliste. På årets lederdage løftede de tre midtjyske kom-muner sløret for, hvordan de helt konkret knokler for at skabe et attraktivt erhvervsklima.

Det kom som et chok, da Silkeborg Kom-mune i september sidste år blev udpeget til at have et af Danmarks dårligste erhvervs-klimaer (nr. 90 på DI’s rangliste).

- Det nytter jo ikke at gå i selvforsvar, i stedet må vi lære af det, og Byrådet vil se år-lige forbedringer på tilfredsheden, sagde di-rektør i Silkeborg Kommune Hanne Ahrens.

Derfor har Silkeborg iværksat en lang række tiltag, som skal puste nyt liv i kommu-nens erhvervsklima blandt andet en ny hjem-meside, som gør det nemmere for erhvervs-folk at komme i kontakt med kommunen.

Derudover besøger borgmesteren og den ordførende direktør hver måned 1-2 virk-somheder, og der er etableret servicemål for eksempelvis bygge- og miljøsager, ligesom der er indledt en tæt dialog med BYG.

- Vi har defineret, hvilken service bor-geren kan forvente hos os. Hvor lang tid de forskellige sager forventes at tage, og de servicemål har vi hængt op som plakater, så folk kender dem. Og vi bliver målt på, om vi lever op til målene. Der ligger en stor opgave i at kommunikere med borgerne, forklarede Hanne Ahrens.

Derudover har Teknik og Miljø i Silkeborg Kommune iværksat sin egen brugerundersø-gelse. Det betyder, at borgerne bliver bedt om at besvare en række tilfredshedsspørgsmål, efter de har haft kontakt med kommunen.

- Svarene ryger direkte ind til ledelsen og den pågældende medarbejder. I modsæt-ning til DI’s imageundersøgelse giver en tæt brugerundersøgelse, baseret på konkrete sager, nemlig anvendelig viden om, hvordan vi kan forbedre servicen. Hvis en borger er utilfreds, bliver han efterfølgende ringet op af chefen for det pågældende område. Vi tror på, at det virker. Hvor mange er det lige, der bliver ringet op af chefen, hvis de klager over

dårlig service i supermarkedet?, spurgte Hanne Ahrens og tilføjede, at det kun er sket et par gange, at chefen har måttet ringe:

- Der har vist sig at være en udpræget tilfredshed, når der bliver spurgt i forhold til konkrete oplevelser, forklarede hun.

I Herning, som løb med andenpladsen i DI‐s undersøgelse, udarbejdede kommunen i 2010 sammen med det lokale erhvervsråd en erhvervsstrategi, hvis mål er at skabe 1.500 nye arbejdspladser frem mod 2014. Fokus lig-ger på innovation, it, uddannelse og branding.

Når der kommer en henvendelse fra en virksomhed, nedsættes der en task force, som både skal sikre den tværgående koor-dinering og sikre, at virksomheden service-res bedst muligt.

- Der er en klar forventning fra det politi-ske om, at der tænkes i muligheder fremfor begrænsninger, når den enkelte virksomhed skal serviceres - en forventning som ingen i administrationen er i tvivl om, fastslog Mette Højborg, udviklingschef i Herning Kommune.

De seneste år har Herning arbejdet målrettet med bl.a. LEAN for at sænke sagsbehandlingstider og højne kvaliteten af ydelserne til virksomheder.

- Vi mødes med rigtig mange virksom-heder, når behovet opstår, både i forhold til udfordringer og nye muligheder. Vores er-faring er, at meget faktisk kan ordnes over en kop kaffe, hvor fokus er på at finde den bedst mulige løsning, og det er uden tvivl den tilgang, der er med til at skabe et godt erhvervsklima, forklarede Mette Højborg.

En af Hernings store udfordringer er manglen på kvalificeret arbejdskraft, og der-for bakker kommunen op - både indholds-mæssigt og økonomisk - til Uddannelses-netværk Herning, som består af samtlige

Direktør i Silkeborg Kommune, Hanne Ahrens

Udviklingschef i Herning Kommune, Mette Højborg (t.h.) og Teknisk Direktør, Herning Kommune, Eva Kanstrup (t.v.)


29


Den menneskelige hjerne er ikke skabt til multi-tasking. Jo flere afbrydelser og distraktioner i løbet af en arbejdsdag, jo mere daler produktiviteten.

40 procent! Så meget daler produktivite-ten, hvis en medarbejder konstant skifter mellem forskellige opgaver.

- Mennesker kan ikke multi-taske. Vores hjerne er simpelthen ikke skabt til det. Tvært-imod er vores halvandet kilo mellem ørerne skabt til at koncentrere sig om én ting ad gangen, når vi hele tiden skifter mellem forskellige opgaver på arbejdet, tjekker mails og facebook, så viser ny hjerneforskning, at det tager 40 procent længere tid at løse opgaverne, forklarede Lone Frank, forfatter og videnskabsjournalist med en baggrund som forsker og ph.d i neurobiologi, på årets lederdage for chefer i Teknik og Miljø.

Samtidig understregede hun, at jo mere man multi-tasker, jo lettere har man ved at blive distraheret, og jo mere afhæn-gig bliver hjernen af konstant at få nye sti-muli. Folk skal have deres “Twitter-fix”, som hun udtrykte det.

- Men på den måde ødelægger man faktisk sin hjerne, for den skal fodres for at kunne producere optimalt og interessant. Hjernen har brug for koncentration og pau-ser, forklarede hun.

Den nye hjerneforskning har fået flere internationale virksomheder, deriblandt bil-producenten VW, til at lukke ned for medar-bejdernes passwords i weekenden, så de ikke kan tjekke arbejdsmails i fritiden.

Lederdagene i Grenå handlede om vin-derstrategier og vindermentalitet og satte samtidig fokus på, hvordan man som leder sammen med sit lederteam ruster sig til konkurrencen om vækst og udvikling.

Og her kan det være nyttigt at vide, hvor vækstsporet egentlig sidder i den menneskelige hjerne, og hvordan med-arbejderne ud fra et hjerne-perspektiv får de bedste arbejdsbetingelser til at få gode ideer. Udmeldingen fra Lone Frank var klar:

- Brainstorming-møder, hvor folk sidder rundt om mødebordet er en dårlig ide. I stedet skal man som leder give folk ro, lad dem eksempelvis gå hjem og lad deres underbevidsthed arbejde. Hjernen har brug for ro, og pludselig når underbevidstheden har tid til at knokle, opstår de gode ideer, sagde Lone Frank.

Når de gode ideer så er kommet frem i dagens lys, er det vigtigt, at lederen kom-mer mere på banen og presser på for at realisere ideerne.

- I den efterfølgende proces er det godt med indspark og lidt pres fra lederens side. Det skaber effektivitet og medvirker til, at det videre arbejde skrider frem, understre-gede Lone Frank.

uddannelsesinstitutioner i Herning og Ikast-Brande, 22 lokale virksomheder og de to kommuner. Målet er, at der i 2014 er 3.000 nye studerende på mel-lemlange og lange uddannelser.

Netop Ikast-Brande løb med første-pladsen i DI’s undersøgelse. Her mener borgmester Carsten Kissmeyer, at forud-sætningen for et godt erhvervsklima er politisk vilje.

- Det er vigtigt, at Byrådet siger, at vi vil og laver en vision for erhvervsom-rådet, påpegede Carsten Kissmeyer, som personligt går ind i små og store kampe for at tilfredsstille erhvervslivet i kommunen.

- Lobbyisme på Christiansborg er nødvendigt. Vi må af og til kæmpe kampe på den nationale scene for at få tingene gennemført, sagde han og tilføjede:

- Som borgmester inviterer jeg nogle gange sagsbehandlerne ind til samtale om en given sagsbehandling, hvor vi diskuterer, om vi kan finde en anden løsning. For et afslag dur ikke, et nej dur ikke. I stedet SKAL vi finde en løsning.

De udmeldinger skabte en del de-bat i Grenå, blandt andet sagde KTC‐s formand, Torben Nøhr, at den slags metoder “aldrig ville kunne foregå på Sjælland”.

Men Carsten Kissmeyer fastholdt, at det af og til er nødvendigt at tage flyveren til København:

- Ikast-Brande skal følge loven, men vi udfordrer alle afgørelser fra myndig-heder og ankenævn, hvis vi mener, at de er udtryk for en retning, der hæm-mer Ikast-Brande Kommunes handlefri-hed, sagde Carsten Kissmeyer

Multi-tasking er en tidsrøver


30

Af | udviklingskonsulent Mikael Kronstrøm , Miljø og Teknik, Svendborg Kommune

Færre politikere og ændret udvalgsstruktur er på dagsordnen i Svendborg, hvor også organisationen skal tilpasses den nye udvalgsstruktur. Og så skal en ny central erhvervskontakt servicere erhvervslivet i Svendborg Kommune.

Ledelse i en brydningstid!

Miljø og Teknik i Svendborg Kommune er organiseret som en team og projektorga-nisation. Alle team og projekter refererer direkte til en afdelingschef uden mellemle-dere. Se Teknik og Miljø august 2010, side 10, ”Jo mere du giver – des mere får du”.

Siden har Svendborg Kommune, som i så mange andre kommuner, sat fokus på, at tilpasse organisationen til de kommende års udfordringer. Et resultat af dette arbejde har været, at der i foråret 2011 er blevet taget en overordnet direktionsbeslutning om, at antallet af afdelingschefer i organisationen skulle ned-bringes. I Miljø og Teknik har det resulteret i, at antallet af afdelingschefer reduceres fra 4 til 3.

Efter vi har igangsat implementeringen af den nye organisation med 3 afdelings-chefer er to nye organisatoriske udfordrin-ger kommet udefra. 1: Svendborg Byråd har besluttet at se

på, om den politiske organisation kan fungere med færre politikere samt en ændret udvalgsstruktur fra den kom-mende valgperiode. Der er i forbindelse hermed meldt ud, at den administrative organisation skal afspejle den politiske organisation.

2: Svendborg Byråd har besluttet at oprette en Erhvervskontakt i et Erhvervenes Hus, der skal servicere erhvervslivet i Svendborg Kommune. Heri skal placeres relevante medarbejdere fra forskellige dele af forvaltningerne.

De ledelsesmæssige udfordringer for afdelingscheferne med at gennemføre en organisationsændring, der har to kendte ubekendte, er at holde fokus og bevare motivationen, både hos sig selv og hos medarbejderne.

at rejse er at leveEn af de erkendelser, man må gøre i en or-ganisation, der har fokus på at optimere sin organisation er, at man er på vej.

Som H.C. Andersen skrev ”at rejse er at leve”. Det er et vilkår, at man hele tiden er på vej. Det er som at rejse med et tog, der ikke har nogen endestation. Det stopper ved en station, men efter en kortere eller længere pause kører det videre til næste station. Togføreren har ingen direkte ind-flydelse på, hvor toget skal køre hen, men kun indflydelse på, hvordan toget kommer derhen. Sådan er det også med organisatio-ner i udvikling. For det meste kan cheferne kun påvirke processen. De har ringe eller slet ingen indflydelse på beslutningerne om hvordan den overordnede organisation skal udvikle sig, men de har meget stor indflydelse på, hvordan man når de angivne mål. I en organisationsudviklingsproces er det processen man som leder har direkte indflydelse på: Hvordan man når de fast-satte overordnede mål. Når de overordnede mål ændres undervejs, mister lederen ikke fokus, idet lederens mål er processen.


31

Det er vigtigt, når der arbejdes med organisationsudvikling, også at se det som et kulturprojekt. Man kan ikke ændre en kultur alene, og man kan heller ikke forankre en ny organisation alene. Medarbejderne skal inddra-ges i processen, for at de derigennem kan tage ejerskab for den nye organisation. Hvis medar-bejderne ikke tager ejerskab for en organisati-onsudviklingsproces, vil der være stor risiko for, at der bliver handlet ud fra hvordan den gamle kulturs strukturer var. Det vil da kun være på papiret, at man har fået en ny organisation.

miljø og TeknikI Miljø og Teknik blev det hurtigt klart, at når antallet af ledere bliver reduceret, betyder det for den enkelte afdelingschef, at ledel-sesspændet bliver større. Der skal derfor være fokus på følgende: Ledelse er værdi-skabelse gennem andre.

Medarbejderne skal tage ansvar i egne processer, se organisationen som en helhed og sig selv som en del af denne helhed. Som leder er det vigtigt, at lede processer ikke at gennemføre dem selv.

For at inddrage medarbejderne har chef-gruppen i Miljø og Teknik bl.a. sat fokus på rammer, dialog, værdsættende ledelsespro-cesser og medindflydelse.

Chefgruppen har fra starten defineret de rammer, der skulle være gældende for hele udviklingsforløbet.

Dialog har for Miljø og Teknik været et strategisk værktøj siden strukturreformen. At informere har været - og er stadig en vigtig del af kulturen i Miljø og Teknik. Ved at have et stort informationsniveau undgår man i store træk mytedannelse og misfor-ståelser. Information gives på fælles dialog-møder, hvor der er mulighed for at have en åben dialog om de udvalgte emner, uddybe og afklare misforståelser.

Miljø og Teknik har i lidt over tre år arbej-det med værdsættende ledelse. Det er ikke forbudt at snakke om problemer - for de er der. Men at starte med at se noget godt i problemer og udfordringer giver en meget mere positiv indgangsvinkel, når de skal løses. Og jo, der er noget godt i alt, det skal bare findes. Vi har konstateret, at jo mere vi

har arbejdet på denne måde, jo nemmere er det at finde noget godt i de udfordringer og problemer, vi står over for. En anden del af den værdsættende ledelse er ikke at have fokus på, hvad det er vi ikke vil have, men have fokus på det, vi ønsker i stedet for. Man kan ikke gøre noget ved det, man ikke vil have. Men man kan gøre noget for at få det, man ønsker i stedet for.

I Miljø og Tekniks organisationsproces har medarbejderne haft medindflydelse på processen og via høringer haft mulighed for at påvirke beslutningerne. At sende chefgruppens beslutninger i høring har givet anledning til refleksion, gode dialoger i chef-gruppen og kvalificeret beslutningerne.

Vi er næsten i hus med vores organi-sationsproces 2, siden den nye kommune blev etableret, og vi ved, at der kommer flere. Men vi er på vej mod nye ukendte overordnede mål. Vi er altid på vej. Det at være på vej, har vi indflydelse på, og der vi vil have fokus.

Teknik & Miljø / April 2012FORSyNiNG

32

Af | Karsten Filsø, Formand for Udvalget for Natur, Miljø og Klima, Holstebro Kommune

Efter en udmelding fra Naturstyrelsen synes det ikke længere meningsfyldt at anvende ressourcer på spildevandsplaner, da vandselskaberne ikke er forpligtet af pla-nerne. Jeg overvejer derfor hvad der sker, når vandhandleplanerne skal gennemføres? I forbindelse med anmodning om godken-delse af spildevandstakster for 2012 i Hol-stebro Kommune fandt kommunen ud af, at taksterne ikke var baseret på de samme projekter som fremgik af investeringstids-planen i spildevandsplanen. Miljøprojekter var taget ud, andre projekter var udskudt og nye var kommet til. På den baggrund rette-de både kommunen og forsyningsselskabet henvendelse til Naturstyrelsen. Natursty-relsen svarede, at kommunen – men ikke vandselskabet – er forpligtet af spildevands-planen. Hvis vandselskabet skal forpligtes, henvises kommunerne til at udnytte deres ejerbeføjelser på generalforsamlingen.

Derudover fremgår det af svaret, at lov-givningen ikke regulerer, om det er lovligt at godkende taksterne i denne situation. Naturstyrelsen tilsidesætter herved en udtalelse fra By- og Landskabsstyrelsen fra 2010, ifølge hvilken kommunen ved godken-delse af takster skal sikre, at grundlaget for taksterne er i overensstemmelse med kom-munens planer for forsyningsområdet.

SpildevandsplanerKommunalbestyrelsen skal udarbejde en spildevandsplan, som beskriver kommu-nens planer for spildevandsforsyning. En spildevandsplan skal bl.a. indeholde en tids- og investeringsplan for de projekter og tiltag som beskrives i planen. Spilde-vandsplanen skal inden vedtagelse gen-nemgå en offentlig høring i en periode på 8 uger, med henblik på at give borgerne mulighed for at få indflydelse på og gøre

indsigelse imod kommunens planer for spildevandsforsyning.

Vandselskaberne er monopolvirksomhe-der, som borgerne i kommunen er tvunget til at benytte. Følges spildevandsplanens tids- og investeringsplan ikke af vandsel-skaberne, er de af kommunerne udarbej-dede spildevandsplaner reelt uden værdi, og borgerne er tvunget til at betale en spildevandstakst for deres spildevandsaf-ledning, som ikke afspejler det kommunal-bestyrelsen har besluttet. Herved sker der en kortslutning af den demokratiske proces som lovgivningen stiller krav om, i forbindel-se med vedtagelse af en spildevandsplan. Den offentlige høring af spildevandsplanen, som nu efterfølgende skal foretages for at tilpasse spildevandsplanen til det som spildevandsforsyningsselskabet allerede gør, forekommer ikke at være udtryk for en demokratisk proces.

Har kommunen de nødvendige redskaber til at gennemføre vandhandleplanerne?Spildevandsplaner binder ikke vandselskaberne, det ligger klart efter en udmelding fra Naturstyrelsen.


33

Det er en uholdbar situation, at der i lovgivningen ikke er fastlagt en entydig pligt for vandselskaberne til at følge den planlægning som kommunalbestyrelsen vedtager for spildevandsforsyningen i kom-munen – en spildevandsplan, der i øvrigt er udarbejdet i samarbejde med forsyningen.

Konsekvenser af Naturstyrelsens udtalelseKommunen har en pligt; men ikke nødven-digvis et virkemiddel til at sikre at de kan overholde pligten. Kommunen er bundet af spildevandsplanen og skal virke for planen. En stor del af de aktiviteter som ifølge pla-nen skal udføres, må kommunen imidlertid ikke udføre – det må kun vandselskabet.

I forbindelse med opdelingen af lovgiv-ningen på spildevands- og vandforsynings-området er der tydeligvis ikke taget stilling til, hvor snitfladen mellem henholdsvis den miljø- og planmæssige del og den drifts-mæssige del af spildevandsopgaven skal placeres. Med den udlægning som Natur-styrelsen nu udmelder, er der ikke længere nogen begrundelse for at anvende ressour-cer på at lave spildevandsplaner. Man kan også overveje, hvorfor kommunalbestyrel-sen skal godkende spildevandstaksterne.

miljø- og service mål – vandhandleplaner – klimatiltagI Miljøministeriets notat fra 2011 om miljø- og servicemål omtales hvordan miljømål skal beskrives i kommunens vandforsy-nings- og spildevandsplan, for at vand-selskabet kan få tillæg til prisloftet. Det

virker nærmest som om at det for Miljø-ministeriet er en ren selvfølgelighed at vandselskabet følger vandforsynings- og spildevandsplanen.

Konkurrenceankenævnet stiller heller ikke spørgsmålstegn ved den bindende virkning af spildevandsplaner, når de træffer afgørelse om hvorvidt et miljømål er til-strækkelig konkret i spildevandsplanen til at vandselskabet kan få tillæg til prisloftet.

Naturstyrelsens udtalelse viser imidler-tid, at når kommunerne skal gennemføre vandhandleplanerne, så er det nødvendigt at meddele påbud til vandselskaberne – det er ikke tilstrækkeligt at det står i spilde-vandsplanen. Tilsvarende gælder miljø- og servicemål; og klimatiltag vil heller ikke kunne løses med kommunale planer.

Problemet blev forudset allerede i 2009Allerede i 2009 rejste KL spørgsmålet over-for Miljøministeriet: Er forsyningsselska-berne forpligtet overfor kommunerne til at udføre de tiltag som kommer til at fremgå af de kommunale handleplaner som opfølg-ning på de statslige vandplaner?

Miljøministeriet udtalte at:”Den indsats, der skal gennemføres

som opfølgning på Grøn Vækst på for eksempel spildevandsrensning i det åbne land, kommer til at fremgå såvel af den kommunale spildevandsplan som af den kommunale handleplan, og skal i begge tilfælde stemme overens med den statslige vandplan. Det er kommunalbestyrelsen, som beslutter på hvilken måde indsat-sen skal gennemføres, herunder i hvilket

omfang indsatsen skal gennemføres af et etableret forsyningsselskab.”

”Det fremgår ikke direkte af loven, at forsyningsselskaberne er forpligtet til at gennemføre kommunalbestyrelsens beslutninger, men da selskaberne alene er oprettet med det formål at udføre opgaver for kommunens vand- og spildevandsforsy-ningsvirksomhed, ses der ikke noget behov for en udtrykkelig hjemmel”.

Endelig anføres det, at som den nye vandsektorlov er sat sammen, er der ikke søgt ændret ved kommunernes handlepligt i forbindelse med gennemførelsen af vand-planerne den situation, hvor et forsynings-selskab ikke vil gennemføre en indsats, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal gennemføres som et led i gennemfø-relsen af vandplanen, med henvisning til, at forsyningsselskabet ikke har tilstræk-kelig finansiering til at kunne gennemføre indsatsen, er der taget højde for i vandsek-torloven – via muligheden for at korrigere prisloftet.

Miljøministeriet bør nu indse, at der er behov for en udtrykkelig hjemmel. Den nuværende situation er både ulogisk og uholdbar.

Vandløbene kan blive taberne, når vandselskaberne ikke er forpligtede af de kommunale spildevandsplaner.


34

Af | Michael Nørgaard

Den del af klimaindsatsen, der handler om regnvand er delt mellem myndigheder og forsyningsselskaber. Det har skabt nogle barrierer for helhedsorienterede projekter.

vand i byer og klimaindsatsen

Hvor går grænsen for finansiering med takstmidler ?

Selskabsdannelsen på spildevandsområdet har skabt en helt ny forvaltningsdisciplin, der går ud på at finde rundt i prislofter og anvendelsen af takstmidler. Øvelsen har i særlig stor udstrækning betydning for projekter, der går på tværs af ansvarsområ-

derne mellem myndigheder og forsynings-selskaber, som fx projekter om alternativ håndtering af regnvand og vejvand. Temaet har været på dagsorden på hos partnerska-bet Vand i Byer, der nu har deltagelse af næsten 120 partnere bestående af kommu-ner, vidensinstitutioner og private virksom-heder. Vand i Byer har efterhånden sat 12 projekter i gang, hvoraf mange med afsæt i partnerskabets innovationsdagsorden netop går på tværs af myndighedsgrænser og ansvarsområder.

Advokater, kommuner og eksperter var oplægsholdere på mødet. Og selvfølgelig også Forsyningssekretariatet og Natursty-relsen, som er centrale spillere. Først-nævnte skal bl.a. godkende selskabernes prislofter og om afholdte udgifter er omfat-tet af lovlige miljø- og servicemål. Reglerne får til tider paradoksale udtryk, fx kravet om, at kommunerne skal bøde en ½ mia for at have betalt for lidt vejbidrag. Tilsvarende har Naturstyrelsen meldt ud, at vandselska-berne ikke er forpligtede af de kommunale spildevandsplaner.

Vejvand skaber tvivlDe to instanser, Naturstyrelsen og Forsy-ningssekretariatet deltog således også, da en række konkrete grænsetilfælde blev testet af på Vand i Byers arrangement.

Hvad må takstfinansieres og hvornår kan prisloftet forhøjes ?

Diskussionerne viste, at særligt af-kobling af vejvand og rensning af vejvand skaber tvivl blandt de aktører, der arbejder med de projekter. Det betyder, at mange konkrete projekter formentligt strander på usikkerhed og under alle omstændighe-der kræver en større udredning for at blive realiseret.

ikke muligt med forhåndstilsagnI mange sager kunne det således være produktivt at få en forhåndstilkendegivelse fra Forsyningssekretariatet om, hvorvidt et givet projekt kan finansieres med takstmid-ler. Forsyningssekretariatet melder imidler-tid, at man ikke har lovhjemmel til at give forhåndstilsagn, hvilket formentligt ellers kunne bane vej for en række projekter, der kunne bidrage til at udfylde den kommunale klimaindsats.

Lovforslag på vejRegeringen har indset, at strukturen og am-bitionerne ikke helt hænger sammen. Bl.a. har man sat på dagsordenen at undersøge om vandselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigts-

Lovkatalog på vej

Klimalokalplaner foråret 2012 Klimafinansieringspakke foråret 2012• Præcisering vedr. miljø- og

servicemål. • Bedre mulighed for at udnytte ved-

varende energi.

Pakke FT-samling 12/13 • Indførelse af regnvandsbidrag • Ændrede regler vedr. taktsfinan-

siering, herunder præcisering af anvendelsesområde for takstfinan-siering, samt integrerede regn-vands- og naturløsninger

• Kommunale klimatilpasningsplaner • Sektorplaners betydning for

vandselskaber • Forbedre vandselskabernes

lånefinansiering


35

mæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt.

Konkret sidder Naturstyrelsen også og arbejder med forberedelse af lovforslag, der bl.a. kan følge op på betænkningen fra det såkaldte Spildevandsudvalg, der barslede med en betænkning i december 2011. Dette forventes bl.a. at munde ud i et forslag om opdeling af vandaflednings-bidraget, så der introduceres et egentligt regnvandsbidrag. Naturstyrelsen er bl.a. i gang med at kigge på de tyske erfaringer med dette område. I Tyskland har forsy-ningerne i årevis været forpligtede til at opkræve et særskilt regnvandsbidrag.

mange løsningerVand i Byer spejler i stor udstrækning de aktører og faggrupper som arbejder med løsningen af regnvandsudfordringen; det handler både om faggrupper med forskel-lig baggrund og firmaer med forskellige specialer. Diskussionerne på Vand i Byers møder viser, at der er stort behov for strategiske drøftelser og for de innovative tiltag som kan skabes i samarbejdet mel-lem partnerne. Regnvandsudfordringen løses ikke kun med een slags indsats, men gennem en kobling af de traditionelle

kloakerings-løsninger og nye tiltag og planlægning.

Om Vand i ByerPartnerskabet Vand i Byer er primært finan-sieret af Rådet for Teknologi og Innovation og arbejder med udfordringen omkring tilpasning af byer til et ændret klima og arbejder dermed inden for temaet energi-, klima- og miljøteknologier. Målet er, at partnerskabet skal bidrage til at realisere vi-sionen om Danmark som klimarobust grønt foregangsland og etablere Danmark som det ”globale demonstratorium for bæredyg-tige vandteknologier, systemløsninger og integreret vandressourceforvaltning”. Målet er at udvikle, dokumentere og præsentere teknologier og planlægningsværktøjer til klimatilpasning af danske byer og samtidig udvikle eksportpotentiale i forhold til urbane områder i Europa, USA, Asien og Australien, samt til udvikling af nye, klimarobuste byer i lande i økonomisk og institutionel transition, herunder Kina og Mellemøsten.

Læs mere på www.vandibyer.dk

København og regnvandet

Refusion af tilslutningsbidragKøbenhavns Energi fik pludselig succes med at give refusion for fra-kobling af regnvand. Og stoppede midlertidigt ordningen.

KE har siden 2008 tilbudt tilbage-betaling af tilslutningsbidrag, når ejendomme i fælleskloakerede områder frakoblede regnvand fra fælleskloakker. Ordningen har levet et stille liv, hvis man måler på antallet af frakoblede ejendomme siden ordningen trådte i kraft i 2008. KEs og Københavns Kommu-nes informationer om frakobling og etablering af nedsivningsanlæg har i perioden været meget synlige og overskuelige, bl.a. på nettet.

Imidlertid lød meldingen fra KE pludselig i februar 2012 på, at nu var ordningen midlertidigt lukket, fordi den afsatte bevilling på 20 mill. kr var brugt. Så ordningen er begyndt at virke. Meldingen skabte dog en vis uro på igangværende projekter, der forudsatte tilbage-betalingen som en del af projekt-finansieringen. Efterfølgende er ordningen genstartet, således at den gælder til udgangen af 2012, men på nogle ændrede vilkår, som bl.a. inkluderer ejendommens be-liggenhed, det frakoblede tagareal og projektets totaløkonomi.

Københavns Energi har tidligere været ude med tal, der anskuelig-gjorde, at en total skybrudssikring i København ville koste 12-13 mia., men at dette beløb med en række alternativer til de traditionelle klo-akker, bl.a. faskiner, kunne reduce-res til 6-7 mia.

Teknik & Miljø / April 2012KORT NyT

36

Hermed erklærede transportministeren Sønderborgmotorvejen for åben. I sin åb-ningstale hæftede Henrik Dam Kristensen sig ved det glædelige i, at den nye vej er åbnet til gavn for borgere og erhvervsliv i Sønderjylland.

”Vejen giver nye muligheder for alle trafikanter i Sønderjylland. Ikke mindst opfylder den et stort behov hos Sønderjyl-lands levende erhvervsliv, der nu står parat til at udnytte potentialet i den hurtigere og

sikrere forbindelse til resten af Danmark og hele Europa.”

Sønderborgmotorvejen er bygget i et Offentligt Privat Partnerskab mellem Vejdirektoratet og KMG - Kliplev Motorway Group, og er det første OPP-samarbejde på vejområdet i Danmark.

I den forbindelse udtaler Henrik Dam Kristensen (S): ”Vi står over for mange udfordringer på infrastrukturområdet i de kommende år – udfordringer og ikke mindst

svære prioriteringer. Svære prioriteringer, der samtidig skal sikre en effektiv infra-struktur. Det kræver, at store beløb investe-res på de rigtige tidspunkter, på de rigtige steder og ikke mindst på den rigtige måde. Dette OPP-projekt vil sammen med øvrige erfaringer indgå i de overvejelser, der frem-adrettet skal gøres, når der skal planlægges og bygges ny infrastruktur.”

Forud var gået et udbud hvor tre private leverandører afgav bud, og hvor kom-munens nuværende vej- og parkafdeling afgav kontrolbud.

I forhold til kommunens nuværende udgiftsniveau forventes aftalen at medføre en årlig besparelse på cirka 10 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 25 %. Kom-munens egen vej- og parkafdeling har i nogle år forberedt sig på konkurrencen, og afgav et kontrolbud som var cirka 4 mil-lioner kroner billigere end det nuværende niveau - men altså stadig væsentligt over tilbuddet fra HedeDanmark.

Frederikssunds borgmester, Ole Find Jensen, siger:

”Jeg er meget tilfreds med, at kom-munen opnår så stor en gevinst ved dette udbud. Jeg anerkender dog samtidig den store indsats der er gjort i vores egen vej- og parkafdeling. Der er sket en markant effektivisering, men altså ikke nok til at kunne matche de billigste private leveran-dører på markedet.”

VirksomhedsoverdragelseHedeDanmark overtager driften af kommunens vej- og parkområde den 1. maj 2012. I den forbindelse tilbydes hovedparten af medarbejderne i den nuværende vej- og parkafdeling ansæt-telse i HedeDanmark efter reglerne i lov

om virksomhedsoverdragelse, mens en mindre gruppe medarbejdere tilbydes fortsat kommunal ansættelse. De med-arbejdere der fortsætter i kommunen, skal dels tilknyttes et nyt bestillerkontor, dels bemande en mindre, tilbageblivende vej- og parkenhed som blandt andet skal forestå vintervagt, natur- og vandløbs-vedligeholdelse, op- og nedtagning af badebroer, rottesikring og andre mindre serviceopgaver. HedeDanmark lejer som en del af udbudsbetingelserne fremover kommunens materielgård på Smedetof-ten i Frederikssund.

Ny motorvej til Sønderborg

Frederikssund udliciterer Vej & ParkFrederikssund Byråd besluttede onsdag den 21. marts at overlade kommunens vej- og parkområde til en privat leverandør, HedeDanmark.

Ny motorvej mellem Kliplev og Sønderborg er indviet. Motorvejen er bygget i et Offentligt Privat Partnerskab mellem Vejdirektoratet og KMG - Kliplev Motorway Group

kommende Udgivelser:

Udgivelse Annoncedeadline TemaNr. 3 07. juni 2012 14. majNr. 4 30. august 2012 09. augustNr. 5 25. oktober 2012 04. oktober CleantechNr. 6 13. december 2012 22. november Csr særudgaver distribueret med dagbladet Børsen til over 200.000 Børsen-læsere: Nr. 2 30. oktober 2012 08. oktober

..20.000 BtB beslutningstagere og opinionsdan-nere i både den private og offentlige sektor med ansvar for CSR, miljø, bæredygtige løsninger og energi/klima. Og to gange årligt endda 200.000.

Hør om dine muligheder eller bed om udførlig medie- og målgruppeinformation. Kontakt Jes Richard Møller, telefon 32 47 31 06 eller e-mail [email protected]

Med en annonce i erhvervsMagasinet csr raMMer du Målrettet....

Hold dig opdateret med de seneste nyheder, tendenser, redskaber og faglig viden inden for CSR og strategisk ledelse af den bæredygtige virksomhed på tværs af brancher og landegrænser.

Hver mandag udgiver erhvervsmagasinet CSR et aktuelt CSR nyhedsbrev - direkte til din e-mail indboks.

Scan koden og tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev fra csr.dk.

Scan 2d barcode med programmet Scanlife.For at hente Scanlife: SMS 1220 eller hent gratis i AppStore eller AndroidMarket

Få de seneste csr-nyheder hver Mandag!

Strategi & LedeLSe | LeverandørSamarbejde | KommuniKation | KLima | miLjøteKnoLogi

Særudgave af erhvervSmagaSinet CSr – diStribueret med børSen torSdag den 27. oKtober 2011

27. oktober 2011www.csr.dk

Svanemærke-SnydereForbrugerombundsmand Henrik Øen vil jagte virksomheder, som snyder. Snyderiet med mærkerne Blomsten og Svanen er blevet for omfattende.Side 8

aggreSSive ngO’er Dialog tager brodden af aggres-sive NGO’er. En kampagne mod producenten Mattel med dukker-ne Ken og Barbie som startletter blev et lærestykke.Side 18

CSr Og maerSk Line Miljø og CSR er en integreret del af Maersk Line’s forret-ning. Klima og miljøchef Jacob Sterling fortæller om, hvad der motiverer ham. Side 36

kOmpetenCeguidenKompetenceguiden skaber over-blik over virksomhederne. Tjek hvem, der er med og få inspi-ration til at komme videre med CSR-indsatsen.Side 45

CSR-karriereprofil hædret med CSR-pris Anne Mette Christiansen, som modtog en af de eftertragtede CSR-Awards, fortæller om sine forbilleder og sin vej til CSR-jobbet.Side 29

Virksomhederne har i år fejret sig selv og deres CSR indsatser. CSR Awards 2012 skal være endnu større.Side 6, 10 og 20

Cradle to Cradle er en lokkende filosofi, men rækken af skeptikere er blevet læn-gere. Gabriel (billedet) er med.Side 30

CSR Fonden har blæret sig og gearer op i 2012

Cradle to Cradleer ingen mirakelkur

engagement fårCSr-Strategien

til at leveSushi-kæden Sticks ’n’ Sushi har på fire år udviklet en omfattende CSR-strategi og vundet flere priser. Side 14

Dette er et annoncefinansieret særtillæg til Dagbladet Børsen, torsdag den 27. oktober 2011, udgivet af erhvervsmagasinet CSR.

Strategi & LedeLSe |

LeverandørSamarbejde |

KommuniKation |

KLima |

miLjøteKnoLogi

erhvervSmagaSinet CSr – Corporate SoCiaL reSponSibiLity

18. årgang

Januar 2011

Nr. 01

www.csr.dk

SamfundSanSvarlige Smv’er

SMV’erne skal være bedre til CSR,

mener Rådet for Samfundsansvar.

Side 34

Store beSparelSer i Skyen

Cloud computing giver store CO2-

reduktioner.

Side 20

mod grønnere SkibSfart

Skibsfartens partikelforurening og

CO2-udslip skal ned.

Side 26

Grænser for den Grønne

markedsførinG

Gratis at bryde

kurveknækker

aftalerCenter for Energibesparelser

hemmeligholder resultaterne

Nyt CSR-netværk

vil bekæmpe

Grønlands

problemer



17. årgang

Juni 2010

Nr. 03www.csr.dk

CSR eR meRe end bundlinje

Man undgår helst at tale om, at

CSR-indsatsen ikke altid ses på

bundlinjen. Det skaber dilemmaer.

Side 28

HveR fjeRde uden CSR-politik

Hver fjerde virksomhed nåede ikke

at blive klar til indberetning om

samfundsansvar, spår ekspert.

Side 20

uambitiøS RoHS-ReviSion

Udfasning af flere farlige stoffer

er mulig. Det afspejler forslaget til

direktiv-revision ikke.

Side 40

ISO 26000 Skaber

en fælleS platfOrmPå et møde i København afsluttede 400 delegerede fra 80 lande arbejdet med en

global standard for samfundsmæssigt ansvar. Nationale standarder følger.

Virksomheder

kommunikerer

CSR med

grønne mærker

“Etniske tyrkere får særlig

opmærksomhed”, siger CSR-

chef Birgitte Kofod Olsen.

TrygVesta

indberetter

om inklusion



18. årgang Marts 2011Nr. 02www.csr.dk

CSR+SoCiale medieR=pRoblemeRVirksomhederne famler sig frem på nettet.Side 22

elbileRne Skal på gadenBetter Place-oplevelsescenter skal overtale forbrugerne.Side 25

læS dig klog på CSRVi har udvalgt fem bøger, som giver svar på typiske CSR-spørgsmål.Side 32

CSR-kommunikationeR en balanCegang

Reklamefolk skal holdes i kort snor

Greenwashere holder sigtilbage

Teknik & Miljø / April 2012PLaNLæGNiNG

38

Af | Arne Post

Den sidste rapport om ”Lokalplanlægning i Danmark 2009-2011” viser, at lokalplanredskabet fungerer, men kan forbedres. Rapporten lægger op til diskussion om planlæggerroller og arbejdsdelingen mellem planlæggere og politikere.

Udvikling af lokalplanen

Ultimo november 2011 var 173 af de under-søgte 192 lokalplanforslag vedtaget endeligt. Tre heraf vil ikke blive realiseret, og seks skal ændres. De resterende er annulleret efter medhold i klager, aflyst af kommunen, stillet i bero eller ikke færdigbehandlet.

Indsigelser fra borgere har været afgø-rende for, at 6 lokalplanforslag er opgivet, og der er sket mange – hovedsageligt min-dre – ændringer ved den endelige vedtagel-se, dels som imødekommelse af indsigel-ser, dels på kommunens eget initiativ.

To lokalplaner er opgivet efter klager til Natur- og Miljøklagenævnet. En tredie påregnes genoptaget. Klager over tre lo-kalplaner medførte fornyet fremlæggelse og herefter endelig vedtagelse. Så selv om klagere får medhold, resulterer det nogle gange kun i, at projektet forsinkes.

Realisering bliver i de fleste tilfælde iværksat kort efter den endelige vedtagelse. Kvaliteten af planløsningerne er ikke indgå-et i undersøgelsen, men det er mit indtryk, at den gennemgående er høj. Både under forslagets udarbejdelse og behandlingen af indsigelser sker en bearbejdning af væsent-lige problemstillinger, så selv om det måske nogle gange kan forekomme besværligt, er processen nyttig.

Ud over redegørelse for resultaterne af undersøgelsen peges på emner, der bør un-dersøges nærmere. Bl.a. skismaet mellem behov for planlægning og ønsker om efter-følgende detailstyring samt spørgsmål om, hvor meget politikerne forstår af de ”lokale love”, de vedtager, og hvordan borgere ople-ver afvisning af indsigelser.

Vejledninger og undersøgelserEn spørgeskemaundersøgelse med en svar-procent på knap 88 viste en spændvidde i

håndhævelse af lokalplaner fra 20-30 sager om året i en kommune i Hovedstadsom-rådet til ingen i en kommune i Vestjylland, begge med 50-60.000 indbyggere. Sådanne forskelle bør undersøges nærmere.

Flere kommuner har oplyst om privat fi-nansiering af infrastrukturanlæg, men uden at følge planlovens regler om udbygningsaftaler. Det er blandt de emner, hvor der er behov for vejledning. Blandt øvrige ønsker er ajourfø-ring af vejledninger om servitutter, grundejer-foreninger og bevarende lokalplaner samt en vejledning om klimabestemmelser. Det sid-ste forventes at komme som opfølgning af et nyt lovforslag om ændring af planloven2.

En del lokalplaner har bestemmelser om klimatilpasning, men de er i mange til-fælde upræcise. Samtidigt er en række mu-ligheder, der er beskrevet i Naturstyrelsens eksempelsamling i tilknytning til lokalplan-vejledningen, ikke udnyttet.

Selv om der er lavet lokalplaner i 35 år, er der mange spørgsmål, der bør belyses nærmere. Bl.a. i hvilken udstrækning veje og stier kan betragtes som fællesanlæg, og hvordan der kan opnås sikkerhed for færdiggørelsen af fællesanlæg ved private udstykninger.

Krav om etablering af fællesanlæg som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse er en indirekte handlepligt. Mulighederne for sådanne krav bør belyses nærmere. Fx om man kan kræve etablering af en hæk til en æstetisk begrundet afgrænsning af en bebyg-gelse. Eller om bestemmelsen om beplant-ningens tilladte højde giver mulighed for at regulere højden af hække i et boligområde.

Ifølge det nye lovforslag skal formålet i en lokalplan fastlægge den planlægnings-mæssige begrundelse. Det kan måske være med til at gøre lokalplanerne lettere at

forstå. Forståeligheden kan også fremmes ved at oplyse om muligheder for dispen-sation i stedet for at skrive ”med byrådets særlige tilladelse”, samt oplyse om forhold, der reguleres gennem anden lovgivning, i stedet for at formulere det som lokalplanbe-stemmelser. Og især undgå ulovhjemlede kompetencenormer, og i stedet redegøre for intentioner (fx om arkitektonisk kvalitet), føre forhåndsdialog med bygherren og om fornødent fastsætte nærmere bestemmel-ser i en supplerende lokalplan.

Knap 60 % af de undersøgte lokalpla-ner krævede tillæg til kommuneplanen. En supplerende undersøgelse af nye lokalplan-

Rapporten er illustreret med visualisering af for-skellige projekter og foto af resultatet (hvor det har været muligt) eller eksisterende forhold

Teknik & Miljø / April 2012PLaNLæGNiNG

39

forslag for centerområder fra 1. halvår af 2011 viste, at mere end 70 % af disse kræver tillæg til de næsten nye kommuneplaner. Der sker således i vid udstrækning kommune”planlægning” gennem lokalplanlægning. Anførselsteg-nene markerer, at de fleste tillæg er uden et egentligt planlægnings-mæssigt indhold.

Politikere og planlæggereI omkring halvdelen af kommu-nerne er planlæggerne med til at forelægge forslag til lokal-planer og senere indsigelser for fagudval-get. Her er ingen signifikant forskel mht. kommunestørrelse.

I 2. delrapport1 blev konstateret, at det er planlæggerne, der formulerer de politiske beslutninger. Set udefra er det vanskeligt at gennemskue, hvad der sker ”i Kommu-nen”. Mange projekter fra private bliver uden forbehold anbefalet af planlæggerne. Det viser sig tydeligt i den supplerende undersø-gelse. 3/4 af disse forslag krævede tillæg til de næsten nye kommuneplaner. Beskrivel-ser af konsekvenser for centerstrukturen er omtrent fraværende. Alligevel er de næsten uden undtagelse anbefalet af planlæggerne, og alene begrundet med at der er nogle, der ønsker at etablere et nyt supermarked. Det giver indtryk af, at planlæggerne søger at opfylde politiske ønsker, før de er udtrykt formelt. Man kan ikke se, om planlæggerne er enige eller forud har fået kritiske kommen-tarer afvist af borgmesteren.

I en del tilfælde bliver indsigelser indstil-let afvist med begrundelser, der er mere politiske end planlægningsmæssige. På baggrund heraf og med referencer til syns-

punkter om formålet med planlægning og planlæggernes ansvar, lægger rapporten op til diskussion om planlæggerroller og faglig etik. Det aktualiseres også af, at vedtagelsen af lokalplaner iflg. det nye lovforslag kan ud-delegeres til udvalg og forvaltning. Hermed skærpes planlæggernes ansvar for at gøre lokalplanerne forståelige og beslutningspro-cessen gennemskuelig for borgerne.

Rapporten er udgivet af Dansk Byplanlabo-ratorium. Undersøgelsen er støttet af Drey-ers Fond og Grundejernes Investeringsfond.

Se rapporten under www.byplanlab.dk

1 Forslag til lov om ændring af lov om plan-lægning (Klimalokalplaner og forenkling af loven), fremsat den 29. 03. 2012.

2 Se om 1. og 2. delrapport i Teknik & Miljø maj 2010 og august 2011.

Planlovsdage 2012

350 planlæggere diskuterede på bag-grund af oplæg fra Naturstyrelsen og Københavns kommune kommunernes kompetence og roller i forhold til lokal-planlægningen nu og i fremtiden på de traditionsrige Planlovsdage i marts.

Stigende detailstyringDiskussionen og reflektionen gik mest på, om der med stigende detailstyring i lokalplanerne med styrkede juridiske afgrænsninger bliver plads til den gode planlægning, som giver mulighed for at udvikle et område i fællesskab med lo-kalsamfundet eller med de developere, der vil gennemføre et projekt.

Men kommunernes frihed til at god-kende åbne lokalplaner anfægtes af Naturstyrelsen og af klagenævnet, som i stigende grad søger at begrænse kom-munernes åbne formuleringer i lokalpla-nerne, det sker med argumentet om, at det ikke skal være muligt for kommuner at pådrage sig erstatningsansvar, hvis en lokalplan giver (for store) muligheder for skønsmæssige afgørelser.

Ikke mindst i sammenhæng med for-ventningerne til planlovens kommende ændring af kommunernes kompetence til at vurdere, er den eksisterende praksis udfordret.

mere frirumPlanlæggere diskuterede deres opfattel-ser af planlæggerrollen og gav gennem dialogen bud på de udfordringer, de ser som mest påtrængende i forhold til den udvikling, der finder sted over imod mere juridisk bindende lokalplaner.

Der er ingen tvivl om, at overvejelserne er vigtige. Og KL har ønsket det større frirum til lokale afgørelser, som nu snart udmøntes i kommende lovgivning.

Den faglige debat fortsætter hvor plan-læggere mødes og i kommunalpolitiske kredse - og der er intet facit givet på opgaven. Og derfor er debatten mel-lem planlæggere og de centrale myn-digheder vigtigere end nogensinde.

Ane Marie Clausen

Arne PostLOKALPLANLÆGNING I DANMARK 2009-2011Sammenfattende rapport

Rapporten er illustreret med visualiseringer af forskellige projekter

samt – som her – et af projekterne under realisering.

Lokalplaner for centerområder har i de senere år udgjort en stigende andel af samtlige endeligt vedtagne lokalplaner.


40

Frivillige forærer 30.000 timer til naturenLandet over investerer entusiastiske naturel-skere tusindvis af timer i at forbedre forhol-dene for naturen og friluftslivet – helt uden beregning.

Det viser Naturstyrelsens opgørelse for til-skudsordningen lokale grønne partnerskaber.

Til gengæld for den frivillige indsats mod-tager projekterne et kontant tilskud til byg-gematerialer og leje af maskiner, og i mange tilfælde lægger staten, kommuner eller pri-vate jord til projekterne.

Siden starten af 2010 er der sat 67 nye projekter i gang på private og offentlige area-ler i 51 kommuner. Samlet har projekterne fået et tilskud på 13 millioner kroner fra Na-turstyrelsen, hvilket svarer til en fjerdedel af projekternes samlede omkostninger på 53 millioner kroner.

www.naturstyrelsen.dk

Succesfulde udbud Kommunale Park- og Naturforvaltere er medar-rangør af arrangementet succesfulde udbud.

Konkurrenceudsættelse af kommunale opgaver har siden starten af 1990’erne væ-ret stigende, og der har været et vedvarende politisk pres for et fortsat øget brug af udlici-tering til løsning af kommunale opgaver. Ar-rangementet er en opfølgning på et dagse-minar afholdt i marts 2011 for virksomheder og offentlige forvaltninger, hvor der var fokus på udfordringer inden for udbud og udlicite-ring af grønne driftsopgaver.

Læs mere på www.parkognatur.dk

IDA lancerer klimatilpasningsstrategiIngeniørforeningen har udarbejdet konkrete bud på en klimatilpasningsstrategi for Dan-mark . ”Klimatilpasning af Danmark – IDAs klimatilpasningsstrategi”, som udspillet hed-der, er udarbejdet af førende eksperter på området, og på initiativ af 3 af foreningens faglige netværk: IDA Miljø, IDAs Spilde-vandskomite og IDA Byg.

IDAs klimatilpasningsstrategi er en hel-hedsorienteret plan, som dels rummer en overordnet strategi for, hvordan Danmark bør arbejde med klimatilpasning, dels inde-holder en mere tilbundsgående diskussion af de fem væsentligste indsatsområder for klimatilpasning i Danmark, nemlig det åbne land, byerne, havet og kysten, bygninger og den transportmæssige infrastruktur.

Læs mere på www.ida.dk

- Det er tvingende nødvendigt, at kommu-ner og andre myndigheder, grønne organi-sationer og det private erhvervsliv arbejder tæt sammen, hvis vi skal ændre naturens til-stand, siger miljøminister Ida Auken.

Derfor har Ida Auken bedt en række or-ganisationer om at deltage i et Grønt Frem-driftsforum, der skal følge planlægningen af Natura 2000-planerne, komme med gode råd og holde øje med, hvordan det går med gennemførelsen af konkrete indsatser i Dan-mark. Det første af en række møder i Grønt Fremdriftsforum blev afholdt i dag.

- Naturplanerne skal føres ud i livet, så naturen får det løft, den trænger til. Med Grønt Fremdriftsforum sørger vi for, at der bliver fulgt op på Natura 2000-planerne, så de kan blive gennemført ude i landet, siger Ida Auken.

I december sidste år godkendte Ida Auken regeringens Natura 2000-planer. Planerne skal frem til 2015 skabe gode forhold i de 246 konkrete naturområder i Danmark, der er udpeget som særligt sårbare. Det er om-råder, der rummer vigtige arter og naturty-per, som kræver en særlig beskyttelse.

- Vi har brug for alle kræfter og alle gode

indspark i arbejdet for at beskytte vores na-tur. I det arbejde bliver Grønt Fremdriftsfo-rum en vigtig medspiller, siger Ida Auken.

Grønt Fremdriftsforum skal opsamle og dis-kutere synspunkter fra de nuværende Natura 2000-planer og indsamle erfaringer frem mod de næste planer, der træder i kraft i 2015.

Deltagerne i Grønt Fremdriftsforum er:Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Landbrug og Fødevarer, Dansk Skovforening, Kommunernes Landsforening, Fødevareministeriet, Naturstyrelsen

Grønt Fremdriftsforum til Natura 2000-planerne

Kort nyt

En dagligdag fyldt med komfort er ikke altid givetÆndrede vejrforhold, altødelæggende oversvømmelser og infrastruktur sat ud af spil er en betydelig del af vores globale bevidsthed. Men rent vand og velfungerende kloaksystemer er ikke til forhandling i et moderne sam-fund som vores. Klimaforandringer stiller endnu større krav til udviklingen af en stærk infrastruktur. For at sikre løsningernes holdbarhed og overlevelse skal der erfaring og specialiseret viden til. Uponor udvikler til fremtiden med øje for tidens tand. Vi tager aktivt hånd om udfordringerne og sikrer fortsat avancerede og højfunktionelle løsninger til komplekse problemstillinger.

Læs mere på www.uponor.dk

UPO_udfordring_DK_Teknik_Miljo_190x260.indd 1 10/10/2011 8:16:27 AM

Teknik & Miljø / April 2012miLjø

42

Af | civilingeniør Aino Takanabe, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Undersøgelser viser, at olie- og benzinudskillere ofte er utætte. Spørgsmålet er derfor, om lovgivningen på området bør opdateres, så den bedre forebygger forurening.

Olie- og benzinudskillere – følger lovgivningen med tiden?

I Aarhus Kommune er der ca. 700 olie- og benzinudskilleranlæg. Over halvdelen er ældre anlæg opbygget af betonringe, hvor der er risiko for udsivning. Det kan skyldes, at samlingerne mellem brønd-ringene ikke slutter tæt, eller at tætnings-materialet ikke er olieresistent.

Udskilleren har til formål at tilbage-holde olie og benzin i spildevand. Det er derfor vigtigt, at den er tæt, så tilbage-holdt olie ikke siver ud og forurener den omgivende jord. Natur og Miljø i Aarhus Kommune har i 2009 og 2011 kontrolleret i alt 100 olie- og benzinudskillere belig-gende i særligt sårbare drikkevandsom-råder. Samtlige udskillere var udført af betonringe. Hele 40 % viste sig at være utætte.

Andre undersøgelserAndre undersøgelser bekræfter billedet. En undersøgelse ved virksomheder på Københavns Vestegn i 2001–2002 viste, at 28 % af de undersøgte udskillere var utætte Hvidovere Kommune – Miljø-avisen nr. 1, 2003. Og ved et lignende projekt i 2003 var 21 % utætte. Disse undersøgelser påviste, at det ofte er de ældre udskillere, der er utætte, men også

at der er tendens til utæthed i forbin-delse med trafikal belastning ved f.eks. påfyldnings- og vaskepladser [Brøndby Kommune – Miljøavisen nr. 1, 2004].

Konklusionen er derfor klar: Under-søgelserne viser samlet, at der er væsentlige problemer med de ældre betonudskillere.

Ingen kontrolmulighederKontrol af udskilleres tæthed er i det væ-sentligste overladt til miljømyndigheden. Påbudsmulighederne i miljøbeskyttelses-loven kan kun anvendes, hvis der er en konkret og velbegrun-det mistanke om utæthed på en udskiller. Henvisning til re-sultater fra ovennævnte under-søgelser giver ikke i sig selv et juridisk holdbart grundlag for påbud om tæthedsprøvning.

Spildevandsvejledningen, der rummer Miljøstyrelsens anbefalinger til udledning af spildevand, indeholder heller ikke tæthedsprøvning som et muligt krav i tilslutningstilladelser.

Tidssvarende kravDer er i dag udviklet holdbare og effektive olie- og benzinudskilleranlæg. Alligevel er virkeligheden den, at hovedparten af de eksisterende anlæg bliver ældre og ældre med risiko for utæthed og en efter-følgende jordforurening.

En olie- og benzinudskiller der er tilknyttet vaskepladsen ved en en-

treprenørvirksomhed. Der kører ofte tunge køretøjer over dækslet, hvilket

er resulteret i både forskubbede og revnede brøndringe.


43

Med de foreliggende undersøgelses-resultater kunne der derfor være fornuft i, at der, som i olietankbekendtgørelsen, var bestemmelser om sløjfning eller tæthedsprøvning for udskilleranlæg. Siden olietankbekendtgørelsen kom, har der været krav om, at ældre olie-tanke skal sløjfes afhængigt af type og alder. Der synes at være et klart behov for tilsvarende regler, som muliggør ud-skiftning eller renovering af en forældet olie- og benzinudskiller, så der leves op til tidssvarende krav. Disse krav er bl.a. beskrevet i Aarhus Kommunes vejled-ning om drift, vedligehold, dimensio-nering og tæthedsprøvning af olie- og benzinudskillere.

Virksomheder kommer i klemmeErfaringsmæssigt er de fleste virksomhe-der ikke opmærksomme på den forure-ningsrisiko, der er knyttet til en ældre ud-skiller. Oprensning efter en utæt udskiller kan være omfattende og udgiftstung for en mindre virksomhed. Også af denne grund kunne der være god mening i at sikre, at olie- og benzinudskilleranlæg-gene følger med udviklingen.

Tydelige revner ved indløbet til en olie- og benzinudskiller, der er tilknyttet et almindeligt bilværksted.

En utæt olie- og benzinudskiller. Det fremgår tydeligt, at samlinger-ne mellem betonringene er utætte, så olieholdigt spildevand forurener den omgivende jord.

Frederikshavn

Køge

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

AFFALD

Tap. Tap. Tap.

Så har borgeren eller turisten

fundet den nærmeste genbrugs

plads og set åbningstiderne. Det

foregår på app’en Mit Affald,

som alle kan hente gratis i App

Store og Android Marked.

Du kan få målrettet information

om affald i din kommune ind på

app’en, så du er i direkte kontakt

med brugerne.

Se mere på mitaffald.dk

FINGERENPÅ PLADSEN


44

Af | Amalie Gaardbo

Koncentrationen af olie i regnvandet fra parkeringspladser er så lav, at det ikke længere er nødvendigt at opstille olieudskillere. Det får flere kommuner til at opgive kravet. Det sparer virksomhederne og kommunerne for udgifter til etablering og tilsyn, mens kommunerne slipper for at behandle tilladelser til olieudskillere.

Olieudskillere på parkeringspladser er spild af penge

Nu er det slut med at bekymre sig om olieudslip fra bilerne. Der er nemlig ingen olie at spore i regnvandet fra parkeringspladserne. Så enkelt lyder konklusionen i en ny rapport fra forsk-ningsinstitutionen DHI, der er bestilt af Lynettefællesskabets Miljøgruppe.

”Prøverne har vist os, at der nær-mest ikke er noget olie i regnvandet, ” siger Lone Kofoed Rasmussen fra By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kom-mune. Hun er desuden formand for den arbejdsgruppe, der har været nedsat i forbindelse med projektet.

”Det betyder, at en olieudskiller ikke kan reducere koncentrationen yderli-gere, så der er derfor normalt ikke nogen grund til, at kommunerne stiller krav om, at virksomheder skal etablere olieudskil-lere på deres parkeringspladser. Der er simpelthen ikke behov for det”.

Forskellige kravI forhold til regulering af olieudskillere eksisterer der ikke et entydigt lovmæs-sigt krav om etablering af udskillere. Fra de fleste kommuner er der dog i dag krav om, at der skal opstilles olieudskil-lere på parkeringspladser med mere end 20 parkeringsbåse. Kravet er derfor at undgå forurening, fordi olieudskillerne kan reducere koncentrationen af olie og

benzinrester i regnvand, inden det afle-des til kloak eller udledes til vandområder.

Den nye rapport viser imidlertid, at olieudskillere er overflødige. Det er godt nyt for både virksomheder og kommu-nerne. Det betyder for virksomhedernes vedkommende, at de ikke behøver at bruge tusindvis af kroner på at etablere olieudskillere eller holde tilsyn med dem. Det er særligt vigtigt, at en olieudskiller tømmes på de rigtige tidspunkter og ved-ligeholdes, fordi opsamlet olie ved store regnskyl vil blive skyllet ud og ledt videre til kloaksystemet. For kommunerne vil der også være en gevinst ved at droppe krav om olieudskillere, fordi der eksisterer mange kommunale parkeringspladser. Derudover er det miljøsagsbehandlere i de respektive kommuner, der skal bruge tid på at behandle spildevandstilladelser fra virksomheder for netop at sikre at til-syn og tømning sker korrekt.

Problemer med miljø og sundheds-skadelige stofferUndersøgelsen er gennemført for at vur-dere, om oliekomponenter og miljø- og sundhedsskadelige stoffer i overflade-vandet overholder kravene for afledning til kloak og vandområder.

”Meget af overfladevandet her i ho-vedstadsområdet, eksempelvis fra par-

keringspladser, bliver udledt til kloak og bliver dermed en del af det spildevand, vi renser hver dag. Men vi kan ikke ned-bryde alle oliekomponenter på rensean-læggene, hvis vi finder olie i spildevan-det.” forklarer Torben Knudsen, direktør i miljøvirksomheden Lynettefællesskabet, der renser spildevandet fra 1,1 million mennesker i hovedstadsområdet.

”Derfor var det vigtigt for os at undersøge, om kravene for afledning til kloak bliver opfyldt uden olieudskil-lere. Så prøverne blev indsamlet under regnvejr og efterfølgende analyseret for blandt andet olie, mængden af organisk og nedbrydeligt stof og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer som for ek-sempel kobber, bly og zink”

For at få det bedst mulige indblik i sammensætningen af regnvandet blev prøverne indhentet fra to forskellige par-keringsarealer i Københavns Kommune. En parkeringsplads, der er tilknyttet en arbejdsplads, hvor bilerne holder stille en hel dag, mens den anden parkerings-plads er ved et indkøbscenter, hvor biler kører til og fra.

Mens prøverne i forhold til olie bestod med glans, overskred koncentra-tionen af miljø og sundhedsskadelige stoffer, særligt kobber og zink, kravene for udledning til både kloak og vandom-


45

råder. Derfor er det stadig nødvendigt at opstille sandfang, som kommunerne stiller krav til i dag.

”Hvis regnvandet passerer et sand-fang, inden det afledes til kloak eller til vandområder, kan vi reducere en del af de skadelige stoffer væsentligt. Et sand-fang bør derfor opstilles på alle parke-ringspladser, så vi mindsker forurenin-gen mest muligt” siger Torben Knudsen.

Af samme årsag vil Lone Kofoed Rasmussen fremadrettet ændre retnings-linjerne i Gladsaxe Kommune:

”Fremover vil vi i kommunen ikke stil-le krav om at etablere olieudskillere, som vi ellers har gjort. Derimod vil vi fortsat stille krav om et sandfang for at overholde miljøkravene, men det er mere ligetil og billigere at etablere. Det næste skridt bliver at se på mulighederne for et mere effektivt sandfang, eventuelt kombineret med en form for filtrering”.

Denne holdning deler man i Herlev Kommune, der på baggrund af rapporten har udarbejdet et notat med forslag til nye retningslinjer, hvori kravet om olie-udskillere er udeladt:

”Rapporten fortæller os jo, at der under normale omstændigheder ikke er noget olie i overfladevandet. Det vil være en klar økonomisk og tidsmæs-sig gevinst for både kommunerne og

virksomhederne, at de ikke skal etablere olieudskillere, men kan nøjes med sand-fang” siger miljøchef i Herlev Kommune, Jesper Raad Petersen.

Konkret vurdering af behovVed parkeringspladser, der er tilknyttet industrigrunde, kan der dog være større risiko for oliespild, og derfor vil kommu-nerne foretage konkrete vurderinger af, hvorvidt olieudskillere her vil være nød-vendige. Hvis overfladevandet ledes til et vandområde, hvor der ikke er en olieud-skiller på udløbet fra regnvandskloakken til vandområdet, vil kommunerne også vurdere risikoen for oliespild og behovet for en olieudskiller.

Rapporten er offentliggjort på www.spildevandsinfo.dk, mens også natur- og miljømedarbejdere i det offentlige er in-formeret via foreningen EnviNa, der har til formål at sikre en ensartet administra-tion af natur- og miljølovene.

Om rapportenRapporten er bestilt af Lynettefællesska-bet og udarbejdet af DHI. Den indeholder analyseresultater fra i alt seks prøver, ud-taget på to parkeringspladser i perioden d. 13.-18.- maj 2011.

Flere parkeringspladser blev forud for prøverne besigtiget for at vurdere,

hvilke der var bedst egnede. De to par-keringspladser blev udvalgt på grund af deres forskellighed i forhold til belæg-ningen: hvor parkeringspladsen ved indkøbscenteret Fisketorvet er af beton og anvendes op til flere gange dagligt, er parkeringspladsen ved arbejdspladsen på Ørestads Boulevard belagt med asfalt og knap så anvendt.

I forbindelse med projektet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som har været med i udvælgelsen af parkeringspladser og planlægning af prøvetagningerne, lige-som de har bidraget til rapporten. Rappor-ten kan findes på www.spildevandsinfo.dk

Om LynettefællesskabetLynettefællesskabet er Danmarks stør-ste miljøvirksomhed inden for spilde-vandsrensning og renser spildevand fra borgere og virksomheder i Lynettefæl-lesskabets ejerkommuner – svarende til forureningen fra 1,1 millioner menne-sker. Det sker på Lynettefællesskabets to renseanlæg, Lynetten og Damhusåen.

Lynettefællesskabet beskæftiger ca. 135 medarbejdere og er ejet af otte kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre.

Læs mere på www.lyn-is.dk.


46

Af | Per Urban Olsen, Udvalgsformand (C) for teknik og miljø og Søren Stensgaard, Teknisk Chef

Samsingerne har taget stilling! Valget var enten udkant og recession eller forkant og udvikling.

Lille og vågen – Samsø går foran

Grøn vækst er udråbt til den medicin der skal redde Danmark, den vestlige verden og måske også det efterhånden så udstil-lede ”Udkants Danmark”? De af os der har valgt at bosætte os i områder, hvor der er længere mellem husene, ynder at kalde det Forkants Danmark. Og det er ikke kun tomme ord.

Samsø valgte for over 10 år siden – i 1997 - at prøve kræfter med grøn vækst…. længe inden at begrebet fandt klangbund i den verdensomspændende finanskrise. På under ti år lykkedes det at omstille Samsøs energiforsyning til 100 % vedvarende ener-gi. Samsø Kommune og øen blev allerede i 2003 CO2 neutrale med 10 kystnære møller syd for Samsø.

Inden blev der opstillet 11 landmøl-ler, der dækker øens eget elforbrug, og tre fjernvarmeværker leverer CO2 neutral varme fra halm, træflis og solenergi.

Danmarks Vedvarende Energi Ø er ver-denskendt, og der kommer gæster fra hele verdenen og besøger Samsø Energiakademi - fra japanske studerende til den irske præsi-dent, er der massiv interesse i opskriften på, hvordan omstillingen er lykkedes ved folkeligt engagement, inddragelse og medejerskab.

Grøn vækst – ja tak! – men for enhver pris?Dengang som nu er de samme følelser og argumenter på spil. Tag et hvilket som helst mølleprojekt ud over landet og de samme processer fandtes på Samsø allerede for ti år siden – støj, visuel forurening, døde fugle – er det valide argumenter mod forandring? Men med mølleprojekter udviklet af store

energiselskaber forsvinder det lokale ud-bytte – og dermed den lokale accept.

Det forekommer hyppigt – ja, det er nærmest uden undtagelse, at ”folkelig modstand” standser mølleprojekter – fra Belgien til Bolivia - bare ikke på Samsø. Her har vi selv bestemt, hvor de skal stilles op, og her ejer vi dem selv.

For samsingerne forekommer det rime-ligt, at vi skal finde plads til at producere den energi vi selv bruger. Hvis man selv har været en del af beslutningsprocessen og måske oven i købet ejer en del af møllerne bliver frygt og irritation erstattet af stolthed. På de vilkår er svaret et klart ja til Grøn vækst.

I dag er vindmøllerne ejet af samsin-gerne og 30 % af familierne på Samsø ejer hele eller dele af en mølle. At borgerne på Samsø er med udviklingen i stedet for imod kan vi aflæse mange forskellige steder. Se-nest viste øboerne med ”Skrot dit oliefyr”-kampagnen at omstillingsparatheden er helt i top. Seks gange flere samsinger end landsgennemsnittet skiftede oliefyret ud med fjernvarme eller varmepumper.

Og hvad med bundlinjen?I stedet for at importere fyringsolie køber vi halmen og dermed varmen fra landmændene.

Resultat – øens betalingsbalance er for-bedret med ca. 50 millioner årligt – penge der nu er i det lokale kredsløb i stedet for i en forgyldt Bentley i Mellemøsten. Og det giver varige arbejdspladser at være selvfor-synende. Halm og træflis skal indsamles; møller og fjernvarmeværker skal passes.

Ny grøn vækst – den Fossilfri øPå Samsø øver vi os lige nu på at sige Fossil-fri Ø …. Fossilfri Ø ! Kommunalbestyrelsen har godkendt en masterplan, der skal gøre øen helt uafhængig af fossile brændstoffer som olie kul eller gas inden 2030. På Samsø kører busser, biler, traktorer og færger stadig på fossile drivmidler – årligt importerer øen for mere end 60 millioner kr. olie, benzin og diesel. Samsø har en overskudsproduktion af el på 140 % - energi vi blandt andet kan bruge til transport i fremtiden.

Ligesom kartofler er energi efterspurgt. Og Forkants Danmark har en fordel – vi har pladsen og viljen til at producere energien, der efterspørges i byerne.

En vilje der sidst blev demonstreret i kommunalbestyrelsens beslutning om, at 80 % af kommunens elforbrug skal dækkes af solceller inden udgangen af 2012.

Efter 10 år er et modent vedvarende energisystem og lokale fjervarmeværker klar til et servicecheck. Og samsingerne skal finde ud af, om der skal flere eller større møller op.

Der er potentiale til en biogasproduktion af husdyrgødning, landbrugsaffald og land-bruget er klar, når staten åbner op for mulig-hederne– men naboerne skal også med.

energirenoveringSamsø Kommune ejer selskabet Samsø Vedvarende Energi Aps. – der har fem af de ti 2.3 MW kystnære møller syd for Samsø. Selskabet kan anvende overskud, eller optage lån til investering i nye vedvarende energianlæg til offentlig forsyning, f.eks. nye vindmøller.


47

Energirenovering af bygninger - et kæm-pe potentiale for en lokal vækstpakke

Energirenoveringer øger omsætningen hos håndværkere og skaber skatteindtægter. Besparelser på kommunens energibudgetter kan i sidste ende udmøntes i forbedret ser-vice til kommunens borgere. Samlet set kan der skabes ca. 50 grønne arbejdspladser på Samsø indenfor vedvarende energiproduk-tion, energirenovering og vidensformidling.

På Samsø har vi besluttet, at energi-renoveringer i offentlige bygninger med en tilbagebetalingstid under 20 år skal gennemføres.

Der er 2.200 huse på Samsø. 1.800 af husene er rentable at energieffektivisere med dagens energipriser. Den samlede rentable investering er i alt 135.000.000 kr. Samsø Energiakademi og Samsø Kommune vil i partnerskab med håndværkerne og lokale pengeinstitutter stimulere private til at energirenovere.

Oplysning og kampagner sammen med statslige støtteordninger er virkemidler, der skal i spil.

Grøn vækst uden infrastruktur?Infrastruktur i form af veje, it og telekom-munikation er en forudsætning for at kunne udveksle varer og viden i en globaliseret verden. På en ø er havet og havnene en afgørende del af infrastrukturen. Hurtigere overfartstider og brændstofbesparelser effek-tiviserer infrastrukturen. Netop nu arbejder kommunen på at flytte den ene af øens to trafikhavne – begrundelsen er, at sejlafstan-den til Sjælland kan reduceres med 30 %.

Teknisk afdeling forvalter et stort ansvar for fremtidens grønne vækst – det er her

borgere og erhvervsliv får prøvet deres idé-er mens de stadig er nye og ”skrøbelige”.

Balancen mellem bevaring af natur og kulturværdier og udvikling af energiland-skab og infrastruktur er en meget væsentlig udfordring. På den ene side ønsker vi at udvikle øen. Og på den anden side vil vi bevare den smukke natur og de landskaber, der hvert år tiltrækker mange gæster.

På Samsø er vi ikke i tvivl om at det nok skal lykkes, ikke mindst fordi vi har erfaret, at Forkant og Udkant ikke bliver afgjort af geografi – men af viljen til samarbejde.

Miljøkurser på FerskvandscentretKurser inden for stort set alle fagområder under Teknik & MiljøLæs om vores kurser - få overblik og find let dit kursus på: www.fvc.dk/kursusFølg med – tilmeld dig vores nyhedsbrev påwww.fvc.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Sol og vind er del af

Samsøs strategi for en ø baseret på 100 % vedvarende energi.


48

En fjerdedel af alle anlægsudgifter til OL 2012 i London går til midlertidige anlæg, der ligesom alt andet under OL skal være miljøvenlige. Derfor har den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins været med til at udvikle en særlig tynd og miljøvenlig type vejbelægning til brug på midlertidige veje i den olympiske park og specificeret kantsten af hård genbrugsplast, som kan genbruges.

Af | Mikkel Buhelt, PressOffice

Dansker i spidsen for miljøvenlig infrastruktur til OL 2012 i London

OL er som bekendt en meget stor begiven-hed, og arrangørerne har stået fast på, at bæredygtighed skal gennemsyre alle anlæg ved De Olympiske Lege - lige fra veje og broer til tilskuerpladser og logistik.

Derfor er retningslinierne, at eksisteren-de vej- og idrætsanlæg skal anvendes, hvor det er muligt, og at der kun må fremstil-les permanente anlæg, hvis de også skal bruges i lang tid efter legene. Alt andet skal bygges som midlertidige anlæg.

På den måde har arrangørerne givet rådgivere og leverandører muligheden for at tænke innovativt for at sikre miljøvenlige løsninger. Og det har passet danskeren Dorte Rich Jørgensen rigtigt godt. Hun er sustainability manager for Atkins Infrastruk-tur Team for London 2012 og har desuden en Ph.d. i energieffektivitet og regulerings-teknik fra Oxford:

”Fordi London 2012 som bygherre har så klare krav om bæredygtighed i alle for-hold, er vi som rådgiver nødt til at overveje alle designs og materialevalg for at sikre os, at vi tilbyder de bedst mulige bæredygtige løsninger. Det har ført til meget spændende nytænkning, som i øvrigt også kan bruges andre steder,” siger Dorte Rich Jørgensen fra Atkins, der er officiel leverandør af inge-niørmæssig design under OL.

Hun peger på, at når kunden - som er

London Organising Committee of the Olym-pic and Paralympic Games (LOCOG) og the Olympic Development Authority (ODA) - stiller så skrappe krav om bæredygtighed, spreder det sig som ringe i vandet, og nye teknologier bliver anvendt og udviklet.

Så udover at verdens bedste atleter samles i London, bliver Legene også de hidtil mest miljøvenlige nogensinde og kan bruges som katalysator til at skabe foran-dringer i både lokalområdet i det østlige London, hvor den olympiske park er place-ret, og som showcase for resten af verden.

100 midlertidige faciliteterAtkins er en af verdens største multidisci-plinære rådgivningsvirksomheder og blev valgt som officiel rådgiver på baggrund af sine tekniske meritter, men har som officiel sponsor desuden lov til at fortælle offentlig-heden om sine OL-erfaringer.

Eftersom Atkins OL-opgaver inkluderer design af infrastrukturer, broer, veje, råd-givende ingeniørarbejde, akustik, brand-beredskab, og adgangsforhold, herunder transport, logistik og understøttende faciliteter, vil nogle af erfaringer også være relevante for kommuner, der bestræber sig på at bygge med større bæredygtighed, uanset om det drejer sig permanente eller midlertidige anlæg.

Atkins har brugt over 100 mandeår på OL-opgaverne og været med til at designe 100 midlertidige faciliteter til konkurrence og træning for atleterne. Kriteriet for mid-lertidige anlæg har været, at de skal have et look-and-feel som permanente anlæg, skal kunne holde i omkring et års tid, være nemme at fjerne efter legene uden at efterlade sig spor, og alle materialerne skal kunne genanvendes.

Det har ført til modulære løsninger, der samtidigt giver billigere byggeri og et lavere samlet omkostningsniveau, end hvis der kun skulle have været bygget pragtstadi-ons. Derfor viser Legene i London også en vej for fattigere lande, som gerne vil byde ind på at være arrangør af et OL i fremtiden.

Danskeren Dorte Rich Jørgensen har som sustaina-bility manager for Atkins Infrastructure Team for OL i London 2012 et ansvar for, at blandt andet veje og broer er blevet opført så bæredygtigt som muligt og kan fjernes igen efter OL uden at efterlade spor i landskabet.


49

Et eksempel på et midlertidigt anlæg er etablering af et anlæg til beachvolley på Horse Guards Parade midt i London, tæt på Downing Street. Til daglig bruges området til rideopvisning, og den funktion genvinder Horse Guards Parade efter legene.

Tynd vejbelægningI forbindelse med OL er der blevet opført den største park nogensinde inden for de sidste 150 år i Europa. Parken dækker et landområde på 2,5 kvadratkilometer i det østlige London.

Den olympiske parks store areal ligger i fem forskellige bykommuner, der alle er blevet spurgt, hvilke veje og faciliteter de havde brug for efter OL. Disse er derfor så vidt muligt opført som permanente anlæg. Resten af vejene er midlertidige og lavet med tyndere vejbelægning, hvilket også betyder et lavere materialeforbrug.

”Der er blevet udtænkt alternative løsninger såsom kantsten af genbrugspla-stik og tyndere vejbelægning, som er mere bæredygtige, hurtigere at anlægge, og som skaber et bedre arbejdsmiljø, ligesom brug af aske, kasserede glas og byggeaffald har givet et meget lavere forbrug af øvrige byg-gematerialer,” forklarer Dorte Rich Jørgen-sen fra Atkins.

Bæredygtige broer Floden River Lea skærer sig gennem den olympiske park. For at binde de forskellige OL-faciliteter sammen fra øst til vest har det derfor været nødvendigt at opføre en række broer.

Allerede tidligt blev kriterier for brobyg-geriet fastlagt og kommunikeret til både de-signere og beslutningstagere, hvilket gjorde det nemmere at forholde sig til og vurdere forskellige typer brodesign. En vigtig erfaring fra denne opgave er, at det er bedst at lægge sig fast på mere end et design, så broerne kan passes bedst muligt ind i landskabet.

Broerne skal ikke bare forbinde de for-skellige steder i den olympiske park og det omkringliggende samfund, men også leve op til arrangørernes målsætninger omkring sikkerhed, bæredygtighed og inklusion.

Ved broernes landfæstning er der opført bure med sten, og i disse bure er der byg-get fuglereder ved hjælp af genbrugte rør fra byggepladser for at sikre opholdssteder til områdets fugle og dermed være med til at sikre biodiversiteten i den olympiske park. Rederne er placeret i en højde og vendt mod det verdenshjørne, der er ideel for fuglene, men som ikke kan umiddelbart kan nås af mennesker, og som passer med det miljø fuglen trives bedst i.

Der er desuden opført 66 opholds-steder til flagermus, blandt andet under

broerne i lodrette flagermushuse, så flager-musene – som de har for vane – kan starte deres flyvetur med at styrtdykke.

Fælles myndighed for fem kommunerEftersom den olympiske park breder sig ind over fem bykommuner, ville det normalt betyde, at bygherren skal søge godkendel-ser hos op til fem forskellige kommunale myndigheder, hvilket kunne trække anlægs-processen i langdrag.

Som løsning på dette blev der allerede i 2008 skabt en fælles myndighed - Olympic Infrastructure Technical Approval Authority (OITAA) – som varetager alle godkendelser af design omkring den olympiske park. OI-TAA tager således stilling til den olympiske parks infrastruktur, hovedveje, strukturer og geotekniske design.

Takket være den fælles myndighed har der hurtigt kunnet træffes beslutninger, og man behøvede ikke at ”gøre som man plejer”, hvilket understøttede og tilskyndede nytænkning i designprocessen.

Læs mere om erfaringerne fra London 2012 her: http://learninglegacy.london2012.com/index.php

Særlige opholdssteder til flagermus er ophængt under broerne i den olympiske park.


50

Af | Tine Rømer, Miljømedarbejder i Glostrup kommune

Jord- og grundvandsforurening er jævnligt højt på dagsordnen i de danske medier, og kan være betydningsfuldt for mange, der enten er direkte berørte af en forurening eller er interesseret i jord- og grundvandsforurening i Danmark generelt. Nu er der udviklet en landsdækkende database med oplysninger omkring jord- og grundvands-forureninger, hvor man kan finde specifik viden om en præcis ejendom i Danmark.

jord- og grundvandsforurening

Landsdækkende register på Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal har udviklet en ny fællesoffentlig jordforureningsdatabase, som sikrer deling af de senest opdaterede data om jordforurening. Arbejdet har været i gang siden efteråret 2007, hvor en følge- og styregruppe med deltagelse af jordforure-ningsmyndighederne i Danmark, primært regionerne, kommunerne og Miljøstyrelsen, i samarbejde med Miljøportalens sekretariat har arbejdet på at skabe én fælles database for hele Danmark, hvor jordforureningsdata fra alle myndigheder er samlet. Databasen har nu været i drift nogen tid, og de første brugere har allerede gjort deres første erfaringer.

Med DKjord, som databasen hedder, vi-ses regionernes seneste data om jordforure-ning på Danmarks Arealinformation. Dermed får alle myndigheder og andre interesserede adgang til de mest opdaterede data.

Det, der først og fremmest kan ses, er,

hvilke arealer der er kortlagt (registreret) af regionen efter jordforureningsloven (på grund af kendskab til eller mistanke om kraftig forurening) samt hvilke arealer, der er områdeklassificerede med formodning om lettere forurening af den øverste jord.

Desuden er det muligt for alle interes-serede at få samtlige oplysninger, der er registreret omkring jordforurening i databa-sen, for en specifik matrikel ved at printe en ”Jordforureningsattest”.

Jordforureningsattesten kan f.eks. anvendes i forbindelse med indsamling af oplysninger ved en ejendomshandel eller af andre, der ønsker viden om forureningstil-standen af en præcis ejendom.

myndighedernes brug af oplysningerne i databasenDet er ikke alle oplysninger i databasen, der


51

kan ses direkte, idet det kun er de geo-grafiske flader, der kan vises på Danmarks Arealinformation.

De øvrige oplysninger i databasen kan myndighederne (kommuner og regioner) få adgang til via de fagsystemer, myndigheder-ne ellers bruger i deres arbejde med jordfor-ureninger, hvis de vel at mærke har JARR el-ler GeoEnviron med de rette tillægsmoduler.

Alle regionerne har fagsystemer, der er forbundet med DKJord, idet det er regio-nernes ansvar at opdatere oplysningerne i DKJord. Regionernes fagsystemer sender automatisk data videre til DKjord, når der er nye oplysninger.

Enkelte kommuner har allerede adgang til oplysningerne i DKJord via GeoEnviron, der kan læse data fra databasen – og flere kommer til.

En del kommuner (i tre regioner) har direk-te adgang til regionens data, idet de har fået adgang til regionens sagsbehandlingssystem JARR. På denne måde kan kommunerne ind-berette nye oplysninger til regionen, som – når regionen har vurderet dem – lægges i DKjord sammen med regionens øvrige data.

De kommuner, der anvender JARR ser altså ikke direkte på data fra DKjord, men på regionens data, som også (delvist) ligger i DKjord.

Videreudvikling af DKjordUdviklingen af DKjord har været en proces, der har strakt sig over nogle år og der har i følgegruppen været mange faglige diskus-sioner for at kunne udvikle det bedst mulige produkt inden for de givne rammer.

Selv om DKJord nu fungerer, er udvik-lingen af DKjord ikke færdig.

Der arbejdes allerede nu på at DKjord skal overtage opgaven som nationalt regi-

ster for kortlagte jordforureninger, så kort-lægninger ikke fremover skal registreres i Matriklen hos Kort- og Matrikelstyrelsen.

Processen er i fuld gang, men det kræ-ver en del juridiske ændringer, for at det kan gennemføres. Projektet forventes færdigt i løbet af de næste par år.

Der er også planer om, at DKJord skal indeholde endnu flere oplysninger om jordforureninger.

Der er ønske om, i forbindelse med DIADEM-projektet – Digital adgang til oplys-ninger i forbindelse med ejendomshandel - at opnå digital adgang til alle oplysninger om jordforureninger, der er relevante for en ejendomshandel.

De ekstra oplysninger, der ønskes indar-bejdet, stammer primært fra kommunerne, og set fra min stol i en kommune bliver det spændende, at også kommunerne frem-over skal bidrage direkte med oplysninger i databasen. Der er dog også udfordringer ved dette projekt, blandt andet i forhold til hvilken myndighed, der har ansvar for hvilke data. Denne del af udviklingen er i startfasen og forventes at fortsætte nogle år fremover.

men kunne det ikke blive endnu bedre?Generelt finder jeg, at tanken omkring en fællesoffentlig database, der samler alle op-lysninger omkring jordforurening i Danmark, er rigtig god, og at databasen som den ser ud nu er en god start og et godt udgangs-punkt for en videre udvikling.

Jeg håber på, at den fremtidige udvik-ling af DKjord og de tilknyttede systemer vil medføre større samlet viden og bedre ud-nyttelse af denne viden, så hverdagen med jordforureningsopgaver bliver lettere for både myndigheder og andre interesserede.

En sådan udvikling kan dog kun ske, hvis

databasen bliver kendt og brugt og der er efterspørgsel og ønsker fra alle interessenter. Det er helt afgørende for, i hvilken retning og hvilket tempo udviklingen kan ske.

Så min opfordring til alle kommuner er: Klik på DKjord, som det ser ud nu, og fore-stil jer, hvordan det kunne gøre databasen og de tilknyttede systemer endnu bedre.

Efterspørg udvikling, der går i den øn-skede retning!

Print en jordforureningsattest

•ÅbenDanmarksArealinformation(http://kort.arealinfo.dk/)

•Finddenaktuellematrikelved”Søg” i den øverste grønne menu-linje. Vælg ”Matrikel via adresse”

•Iboksen–vælgkommune,vejnavnog vejnummer.

•Klik”søg”ogdernæst(Fjern)”søgemarkering”

•Ivenstrekolonneskalduindunder”Adm. Grænser” og sætte flueben ved ”Matrikel”

•Iøverstemenulinjetrykkerdunupå ”i” og klikker på den relevante matrikel på kortet

•Iinfoboksenscrollerdunedogtrykker på ”Hent jordforureningsat-test fra DKJord”

•Afventatattestenbliverdannet–det tager ca. ½ minut.

•Attesten(pdf-fil)kanhereftergem-mes på din egen pc eller udskrives


52

Af | Stener Glamann, Tankegang

En digital strategi for selvbetjening for borgere og virksomheder har resulteret i en række selvbetjeningsløsninger til kommunens hjemmeside. Medarbejderne var selv med til at definere, hvilke løsninger teknik- og miljøområdet skulle tilbyde.

Teknik & Miljø bag Hjørring Kommunes app

Et langsigtet, strategisk arbejde med digital kommunikation førte til, at Teknik- & Miljø-området blev spydspids for Hjørring Kom-munes nye info-app, som blev præsenteret ved et åbent pressemøde på gågaden i Hjørring torsdag den 1. marts.

Og det er netop en sjov teknisk facili-tet, som er Hjørring-app’ens trækplaster. Med et enkelt tryk på iPhonen kan man ændre farven i lyset i gågadebelysningen i Hjørring. Lyset er enten hvidt, rødt, blåt eller gult, og når man har valgt sin farve på app’en, skifter lyset farve et øjeblik efter. Rent praktisk sender app’en en sms til den lokale elforsyning, som så slår farven over.

miljøchef som tovholderMiljøchef Peter Risegaard Jakobsen fra Hjør-ring Kommune har været en af Teknik- & Mil-jøområdets ankermænd i app-projektet.

”For os har der hele tiden været to overordnede mål: Bedre service for bor-gerne og smartere arbejdsgange i Teknik- & Miljøområdet. Vi har både arbejdet med tekniske løsninger og med arbejdsgange og rutiner. Det gælder også med app’en,” kon-staterer Peter Risegaard Jakobsen.

Selvbetjening på nettetDet første skridt blev taget i 2009, hvor Teknik og Miljø sammen med kommunika-tionsbureauet Tankegang udarbejdede den første digitale strategi for selvbetjening for borgere og virksomheder. Den resulterede i en række selvbetjeningsløsninger til kom-munens hjemmeside. Medarbejderne var selv med til at definere, hvilke løsninger, Teknik- & Miljøområdet skulle tilbyde.

”Det var bestemt ikke uden udfordrin-ger. At ændre på arbejdsgange og rutiner er en proces der tager tid. Det har vi arbejdet meget med i vores digitale strategi,” fortæl-ler Peter Risegaard Jakobsen. ”I 2011 har vi strammet ambitionsniveauet i vores strategi, så vi fra 2013 har selvbetjeningsmuligheder på alle vores opgaver – i første omgang dog simple løsninger.”

Praktisk handlingMen strategier i sig selv gør det ikke. Der skal praktisk handling bag, og derfor blev en app til smartphones næste skridt i retning af en bedre service for borgerne, virksom-hederne og turisterne i kommunen. Og Tankegang blev igen valgt som samarbejds-partner til projektet.

”Egentlig er det ikke så svært. Man skal træffe en beslutning om, at sådan en vil vi have, og så er det bare at gå i gang med arbejdet. Det har selvfølgelig taget tid og kostet mange diskussioner, men det er netop i den proces, forandringerne sker konstaterer miljøchefen fra Hjørring.

”Det mest spændende ved dette projekt har næsten været, at vi har haft mulighed for at arbejde på tværs af alle forvaltningsområder i kommunen. Og vi er blevet taget rigtig godt imod. Direktionen har bakket op – og det har i den sammen-hæng selvfølgelig været afgørende.”

Ud over lysskifteren indeholder Hjørring-app’en:− aktivitetskalender− servicetilbud fra kommunen− ris/ros funktion

− telefonliste med alle medarbejdere− kommunens adresser− giv-os-et-praj funktion− ledige job i området− apps og linksNye idéer er velkomneFra april er app’en både i AppStore og som applikation til alle andre smartphones. Selve indholdet bliver løbende udbygget, og Peter Risegaard Jakobsen er helt sikker på, at både borgere og medarbejdere vil bidrage med nye idéer.

”Udviklingen går ikke i stå. Vi lærer det nye medie bedre at kende, og så kommer vi på nye idéer. Vi er også klar til at smide noget ud af app’en, hvis det viser sig, at det ikke bliver brugt. Hjørring-app’en er et bevis på, at kommunen er fremme i skoen, og at Teknik- & Miljøområdet fører an. Det vil vi gerne blive med,” smiler Peter Risegaard Jakobsen.

Teknisk borgmesterDen tanke kan borgmester Arne Boelt (S) fuldt ud tilslutte sig. Han tog personligt initiativ til, at Hjørring Byråd var blandt de første med en iPad, og app’en reklamerer han for ved enhver lejlighed.

Borgmesteren har en idé om at låne iPad ud til ældre, som ikke kan finde ud af digital selvbetjening. På Hjørring-app’en skal der ligge en opskrift på at benytte selv-betjeningsløsningerne via nettet, og så kan den ældre arbejde på computeren derhjem-me og følge opskriften på den lånte iPad.

www.lundgaard-konsulenterne.dk

DYNAMISK HAVNECHEF MED ET BLIK FOR HORISONTEN TIL AABENRAA HAVN

At være havnechef i Aabenraa er på mange måder en helt særlig position i byen. Man er en del af en stor, aktiv erhvervshavn og arbejdsplads med mange dygtige virksomheder, der skaber liv og udvikling på havnen, i byen og i kommunen. Man er derfor en synlig skikkelse langt ud over havnekajerne.

Du har som ny havnechef det fi ne udgangspunkt, at du overtager en veldrevet organisation med en solid økonomi. Derudover går du ind på en arbejds-plads, hvor medarbejderne er glade for at komme. Der er skabt et glidende og ubureaukratisk sam-arbejde med kunderne, og en dreven og enga-geret bestyrelse fuldender billedet af nogle gode arbejdsbetingelser.

Men netop derfor kan man også tillade sig at have nogle forventninger til det, der skal ske, når den nye havnechef overtager roret. Der er nogle dags-ordener, der skal drives videre end de er i dag. Der skal ikke mindst være fokus på at skabe endnu mere aktivitet på havnen, og der er brug for, at der kommer

fremdrift i den helhedsplan, der er tegnet for havnens udvikling for de kommende år.

Helt grundlæggende skal den veldrevne driftsorga-nisation – som der står stor respekt om – have et ”skud” forretnings- og udviklingskompetence.

Det kunne blive dig, der fi k den opgave. Vi forud-sætter ikke, at du har en maritim baggrund – men vi forudsætter, at du har format. I den sammenhæng lægger vi vægt på:

• Stærke kommunikative evner, der bringer dags-ordenerne ud over rampen indadtil som udadtil.

• Evnen til at skabe mål og retning, der er så tydelig, at der kan arbejdes hen imod den.

• Det at kunne konfrontere positivt.• Troværdighed.• Humor – der skal ”mindst” være en god portion

selvironi.• Det at kunne tage initiativer – og føre dem i mål.

■ Yderligere oplysninger Læs mere i den uddybende job- og personprofi l på www.lundgaard-konsulenterne.dk. Er der behov for fl ere oplysninger, kan du kontakte direktør Jakob Lundgaard på

tlf. 4033 2414 eller bestyrelsesformand Hans Henrik Philippsen på tlf. 7024 3402.

■ Ansøgning Søg stillingen via det elektroniske stillingsmodul på www.lundgaard-konsulenterne.dk

så den er modtaget senest den 3. maj 2012 kl. 8.00.

Teknik & Miljø / April 2012ByG & BOLiG

54

Af | Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

Mangel på indsigt i bygningernes tilstand og behov for vedligeholdelse koster dyrt. Konsekvensen er efterslæb, som er dyrt at indhente, og udgifter til genoprettende renovering. Den situation kan undgås, og udgifterne nedbringes, med styr på bygningerne i kommunerne.

Det er en god forretning at have styr på bygningerne

Vedligeholdelsesefterslæbet i Danmark er vurderet til 100-180 mia. kr. I det offentlige ligger det på 26 mia. kr., mens det i kom-munerne i 2011 lå på 4,4-11,1 mia. kr. Trods efterslæbet i kommunerne går det fremad. Budgetterne til vedligehold er steget, flere kommuner har afsat puljer til genopretning, og i de tilfælde er efterslæbet faldet.

Potentiale til forbedring og risiko for værditabSamtidig er der plads til forbedring. I 2010 vurderede Rambøll, at de årlige vedligehol-delsesudgifter i kommunerne burde stige fra 2,6 til 3,4 mia. kr. Og der burde bruges 22-25 mia. kr. til genoprettende renovering på grund af utilstrækkelig vedligeholdelse.

Øgede udgifter til mere vedligeholdelse og genoprettende renovering vil koste mere her og nu, men på sigt vil der være færre udgifter. Investering i renovering er en god forretning. Efterslæb og genopret-tende renovering er dyrere end løbende vedligeholdelse.

Kommunerne vil oven i købet miste penge, hvis der ikke investeres i vedlige-holdelse. De kommunale bygninger blev i 2007 vurderet til en værdi på 189 mia. kr.

Hvis det nuværende vedligeholdelsesni-veau fastholdes, vil det medføre et årligt værditab på 4,7 mia. kr., som over 20 år vil betyde en halvering af bygningsværdien. Der er gode grunde til at passe på bygnin-gerne. Uden vedligeholdelse bliver den samlede regning større, og den formue, som er bundet i mursten, forsvinder.

Hvorfor opstår efterslæbet?Hvorfor opstår vedligeholdelsesefterslæb i kommunerne? Det har Bygherreforeningen undersøgt nærmere. De fem hovedbarrierer er økonomi, indsigt og procedurer:

1. Økonomi •Manglendebudgetellerandenpriorite-

ring af midler2. Decentralt ansvar for vedligeholdelse •Ansvaretliggeroftedecentralthosfxen

institutionsleder, som måske mangler indsigt i eller prioriterer bygningsvedli-geholdelse lavt ift. andre opgaver

3. Manglende totaløkonomisk overblik og handlemuligheder

•Derbliverikkesetpåsammenhæn-gen mellem anlægsudgifter og drift og vedligehold

4. Manglende overblik over vedligeholdelsestilstanden

•Derfindessjældentetoverblikoverbygningernes tilstand – og dermed ikke et redskab til at arbejde strategisk med vedligeholdelse

5. Manglende politisk bevågenhed •Politikerneharunderdeårligebudget-

forhandlinger større fokus på andre mere ’borger-nære’ problemstillinger fx antallet af pædagoger, lukkedage osv.

Hvordan undgår man efterslæb?Hvordan kan man nedbryde barriererne? Det har Bygherreforeningen også under-søgt og peger på fem tiltag, som direkte adresserer de fem udfordringer:

1. Særskilte, flerårige vedligeholdelsesbudgetter

•Medetsærskiltogflerårigtbudgetforvedligehold undgår man ’fejlprioriterin-ger’ i det årlige budgetpuslespil

2. Etablering af større og mere professio-nelle driftsenheder

•Vedatsamleflereejendommeikom-petente driftsenheder kan man sikre en bedre faglig håndtering af ejen-


55

dommene og et langsigtet fokus på vedligeholdelse

3. Totaløkonomiske budgetter •Budgetteringenbørudoveranlægsmid-

ler indeholde midler til drift og vedli-geholdelse af bygninger, så man får et samlet overblik over alle udgifter

4. Vedligeholdelsesplaner •Indsigtibygningernestilstander

afgørende for at lave et vedligehol-delsesbudget og få overblik over vedligeholdelsesefterslæbet

5. Sikring af politisk bevågenhed •Medsærskiltebudgetter,tilstandsover-

blik og vedligeholdelsesplaner får politi-kerne et langt bedre udgangspunkt for at forholde sig til vedligeholdelse

Med de tiltag kan et godt vedligeholdel-sesniveau opretholdes, så man ikke skaber efterslæb og ekstra udgifter. Det har flere danske kommuner bl.a. Esbjerg fået øjnene op for:

”Vi har arbejdet efter flere af de princip-per siden 1990, hvilket har givet vedlige-holdelsen af kommu-nens bygninger et markant løft. Organisatorisk, kompetence-mæssigt og politisk har vi fået et bedre

beslutningsgrundlag med styr på vedlige-holdelsesniveau, behov for indsatser og budgetlægning,” siger Poul Larsen, ejen-domschef i Esbjerg Kommune.

CaSe: Bygningsvedligeholdelse i esbjerg Kommune

Organisation og opgaverVedligehold er en selvstændig afdeling under Teknik- & Miljøud-valget, som sikrer, at kommunens ejendomme vedligeholdes i forhold til anvendelse og bygningsværdi. Vedligehold varetager også energi-styring og -mærkning, samt rådgiv-ning om vedligehold, indretning og indeklima.

Tilstandsvurdering og politisk prioriteringKommunen anvender to klassifikati-onsmodeller til deres 430 bygninger. Den ene model klassificerer efter ejerforhold og anvendelse, mens den anden klassificerer efter det ved-ligeholdelsesomfang, som kommu-nen har forpligtet sig til at sikre de enkelte bygninger. Endvidere foreta-ges en årlig registrering hver enkelt bygnings vedligeholdelsestilstand efter en 1-4 skala, hvilket suppleres af en tilstandsvurdering af hver byg-ningsdel hvert 10 år.

Den samlede klassifikation og tilstandsvurdering giver et brug-bart overblik over vedligeholdel-sestilstanden i bygningerne. Ikke mindst giver overblikket et simpelt redskab til politisk prioritering, så det er synligt, hvad konsekvensen er, hvis budgetterne ikke følger vedligeholdelsesbehovet.

FremtidsperspektiverDer arbejdes på at udvikle systemet med en model, hvor man kan knytte en lav karakter til en tidsperiode, hvor denne tilstand accepteres, sam-men med klassifikationsmodellen. F.eks. at et tag kun må have karakte-ren 6 i 3-5 år, før det skal renoveres. I modsat fald bliver klassifikationen uacceptabel. Dermed vil konsekven-sen af for lav vedligeholdelse blive mere synlig.

KilderBygherreforeningen og GI: • Barriereanalyse(2011,AdviceA/S)• Hvidbogombygningsrenovering(2011,Advice

A/S)Dansk Byggeri: • AnalyserapportafvedligeholdsefterslæbetiDan-

mark (2005, COWI)• AnalyseafvedligeholdelsesefterslæbetiDanmark

(2008, COWI)• Konsekvensanalyseafkommunaltbygningsvedli-

gehold (2010, Rambøll)KL: Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefter-slæb (2009, COWI)

For yderligere information om projektet Re-novering på dagsordenen se www.bygher-reforeningen.dk

Hvis vedligeholdelsesindsatsen (den zigzaggende linje) ikke holdes på et tilstrækkeligt niveau, er det nødvendigt med genopretning (den lodrette linje), hvilket er dyrere end løbende vedligeholdelse


56

Af | Kommunikationskonsulent Lene Ulsted Carlsen, Gate 21

Elmålerens pil sitrer kraftigt i det røde felt på de danske folkeskoler. Det store potentiale for energibesparelser kalder på nye løsninger, mener ekspert, der ser forsøgsprojekter som et stort skridt på vejen. Vallensbæk Skole og Grøndalsvænge Skole har netop lagt klasselokaler til to forsøg om ny energivenlig ventilation og belysning

Forsøgsprojekter giver bedre energirenovering af skoler

Utætte vinduer. Dårlig ventilation. Mangelfuld isolering. Ringe belysning. Listen er lang, når folkeskolens dårligdomme skal gøres op. En række kommuner bruger i disse år milliarder på at energirenovere skolernes nedslidte byg-ninger. Men det er vigtigt at gøre det rigtigt og tænke i nye løsninger. Det mener profes-sor Svend Svendsen ved DTU Byg:

”Der er et kæmpebehov for, at bygge-branchen udvikler nye og bæredygtige løsnin-ger til bl.a. skolerne,” siger Svend Svendsen.

Han forklarer, at strukturen i byggebran-chen hæmmer udviklingen af nye energirig-tige løsninger til skolerne, da størstedelen af ansvaret ligger hos de rådgivende ingeni-ører. De vælger derfor ofte dokumenterede løsninger frem for nye, mindre-dokumente-rede og bæredygtige løsninger.

I partnerskabsprojektet Plan C har to forsøgsprojekter i Vallensbæk Skole og Grøndalsvænge Skole i København vist sto-re besparelsespotentialer ved henholdsvis test af lavtryksventilation og LED-belysning i klasselokaler:

”Forsøgsprojekter som dem i Plan C gi-ver muligheden for at vise og dokumentere de nyeste løsninger og lave demonstration af systemerne for kommunerne,” siger pro-fessor Svend Svendsen, der gennem DTU Byg er med i forsøgsprojekterne.

Ventilation og belysning trækker det tunge læsNetop ventilation og belysning er to om-råder, som belaster skolernes elregning me-get. Det viste en undersøgelse, som Sta-

tens Byggeforskningsinstitut (SBi) lavede af danske skolers energimærker i 2009.

”De mest oplagte områder at investere i er ventilation og lys. De har den korteste tilba-gebetalingstid, og ekstragevinsten for mange skoler vil være bedre lysforhold og bedre in-deklima til gavn for lærere og elever,” forklarer seniorforsker ved SBi Ole Michael Jensen.

Undersøgelsen viste også, at de fleste skoler havde en energimærkning under mid-del. Så potentialet for besparelser er stort:

”Danske skoler kan ved tilbundsgående energirenoveringer opnå en energibespa-relse på gennemsnitligt 25 procent. Nogle lidt mere, andre lidt mindre. Nogle skoler har eksempelvis store idrætsfaciliteter og svømmehaller, som påvirker elforbruget meget. Derfor er skolernes besparelsespo-tentiale lidt mindre end offentlige bygninger generelt, men med en god renovering kan nogle skoler skære helt op til 30-35 procent af elregningen,” forklarer seniorforsker Ole Michael Jensen.

Forsøgsprojekter med dokumenteret effektDe to forsøg i Vallensbæk Skole og Grøn-dalsvænge Skole er eksempler på forsøg, som giver den dokumenterede effekt, professor Svend Svendsen efterlyser. En dokumenteret effekt uden småskavanker:

”Når vi gennemfører forsøgsprojekter i stor skala, opdager vi både fejl og uhen-sigtsmæssigheder i løsningerne. Og det er selvfølgelig bedst at udrydde den slags inden, man laver store gennemgribende

renoveringer af en samlet skole. Forsøgs-projekterne giver os også et indblik i helt nye og mere vidtgående løsninger, end vi ville kunne nå frem til ved beregninger og modeller,” forklarer han.

Også projektleder i Plan C Per Boesgaard mener, at forsøgsprojekterne med inddragel-se af flere partnere fra forskningsverdenen, det private erhvervsliv og kommunen skaber gode, dokumenterede løsninger:

”Det innovative ved forsøgsprojekterne er, at vi har samlet en række partnere, som har lagt alle kræfter i for at skabe nogle doku-menterede resultater. Producenterne har stil-let deres bedste udstyr til rådighed, kommu-nen har stillet lokationer til rådighed og spillet en central rolle i udviklingsfasen. Og så har vi haft forskere og rådgivere med som garant for, at forsøgene trækker på den nyeste viden og kan anvendes umiddelbart.”

Dokumentation nok til fuldskala energirenoveringProfessor Svend Svendsen ser potentiale for, at resultaterne fra forsøgsprojekterne kan anvendes i energirenoveringen af en hel skole:

”Forsøgsprojekter som dem i Plan C er værdifulde for en større innovationskraft i byggebranchen, fordi de giver dokumenta-tion, som kan skabe grobund for at afprøve projektet i fuldskala på en hel skole,” for-klarer han og nævner, at dokumentationen vil give de rådgivende ingeniører større sikkerhed i anvendelsen af nye, bæredygtige løsninger.


57

V E J F O R U M 2 0 1 2 | I n d l æ g | W o r k s h o p | U d s t I l l I n g

tilmelding sker på www.vejforum.dk

Vejforum er den største nationale konference for ledere, medarbejdere og forskere i vejsektoren. den afhol-des for 12. gang på hotel nyborg strand. her har du mulighed for at præsentere den nyeste viden og dine praktiske erfaringer for hele den danske vejsektor.

Hovedtemaet for Vejforum 2012 er ”Trængsel”.

Vejforum har i år valgt et hovedtema, der mærkes hver dag af mange trafikanter. kan vi gøre vejnetværket mere effektivt ved at fokusere på dele af netværket og samarbejdet mellem de parter, der står for drift og vedlige-holdelse af de enkelte dele herunder kollektiv trafik? Vi vil i år fokusere på grænsefladerne mellem vejsektorens parter (privat/offentlig) og prioriterin-

gen af drift og vejvedligeholdelse.du kan i år vælge mellem en række former for bidrag.

• Indlæg• Korteindlæg• Plakatindlæg• Workshop• Udstilling

Vi har udarbejdet en liste med emner, som faggruppen vil lægge vægt på i år. det skal inspirere dig til at komme med forslag til bidrag.

se emnerne og læs mere på www.vejforum.dk

TILMELDING AF BIDRAGder skal indsendes en sammenfat-ning på en halv A4 side som en pdf fil. Alle indkomne forslag vurderes

af faggruppen, der sammensætter det endelige program. hvis bidraget godkendes, skal der indsendes en uddybende sammenfatning på 1-2 A4 sider og bidraget skal præsente-res på Vejforum.

Sidste frist for tilmelding af bidrag er den 25. maj 2012.

Sidste frist for opdatering af bidrag er den 25. oktober 2012.

tilmelding og opdatering sker på www.vejforum.dk

Bidrag til Vejforum 2012C A l l f o r pA p e r s

5.-6. december 2012 på hotel nyborg strand – sidste frist for bidrag er den 25. maj 2012

Teknik & Miljø / April 2012TRaFiK & Veje

58

Af | kontorchef Thomas Jaap og trafikplanlægger Tanya Hempler-Mikkelsen, By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune

Hvis du som trafikplanlægger eller beslutningstager i en kommune ønsker at regulere trafikken ét sted, får det ofte konsekvenser for andre trafikanter, helt andre steder eller for helt andre områder af den kommunale drift. Odense Kommune er i gang med at udvikle et nyt værktøj, der nemt kan kortlægge en række effekter af trafikplanerne, inden de bliver ført ud i livet.

trafikplanlægning i helikopterperspektiv

Trafikplanlægning er en proces, der griber ind i mange områder af en kommunes forvaltning. Hvis kommunen eksempelvis ønsker at begrænse biltrafikken på nogle bestemte strækninger, får det konsekven-ser for gående, cyklister og buspassagerer – ikke bare det pågældende sted, men også for trafikken mange andre, og nogle gange helt uventede steder. Trafikintensiteten har også en række afledte effekter på fx støj, emissioner og ulykker.

I dag er trafikplanlæggere ganske gode til at forudse trafikudviklingen på de omkring-liggende gader og veje, hvis kommunen eksempelvis beslutter at ensrette eller lukke en vej, at anlægge en omfartsvej eller som i Odense Kommune at udarbejde en omfat-tende ny trafikplan, der vil ændre hele trafik-mønstret indenfor kommunens Ringvej.

Indtil nu har det kun været muligt at forudse reaktioner for én trafikantgruppe ad gangen,. Der er forskellige planlægnings-værktøjer og adfærdsmønstre at tage hen-syn til for bilister, cyklister og passagerer til den kollektive trafik, og restriktioner for én trafikantgruppe påvirker ikke bare denne, men også alle de øvrige.

Endnu mere kompliceret bliver det, når man som planlægger skal inddrage andre faktorer end antallet af trafikanter i bereg-ningerne. Støj, CO2, sikkerhed, rejsetid, tilgængelighed og borgernes oplevelser spiller en afgørende rolle, og mange gange er det netop disse faktorer, der er udgangs-punktet for de forskellige trafikale tiltag.

Helhed og konsekvensØnsket om at samle beregningerne for alle trafikanter og om at kunne beregne de sam-lede konsekvenser af planerne for fremti-dens trafik var baggrunden for, at Odense Kommune for nogle år siden henvendte sig til Cowi. Sammen har trafikplanlæggere fra den rådgivende virksomhed og kom-munen udviklet et nyt værktøj, en såkaldt multimodal trafikmodel, som opererer med både bil-, cykel og kollektiv trafik. Værktøjet har et modul, som beskriver, hvordan de enkelte trafikanter flytter mellem transport-midlerne, når der sker en restriktion, en hastighedsnedsættelse eller noget andet. Odense Kommune tog dette værktøj i brug i sommeren 2011, og vi kan nu på en nem og overskuelig måde anskueliggøre, hvad der sker mellem de forskellige transporttyper, når vi skruer på de haner, vi bruger i vores trafikplanlægningsarbejde.

Nu er vi og Cowi ved at udvikle et tillægsværktøj, som vi kalder strategisk effektberegner. Det giver mulighed for at beskrive andre effekter af de trafikale tiltag, som kommunen planlægger.

Kravet er, at det skal være et værktøj, som er nemt at arbejde med. Outputtet skal være så nemt og overskueligt, at trafik-planlæggere, politikere og andre straks ville kunne se effekterne af den foreslåede regu-lering af trafikken. Formålet er dels at sikre, at vi får den ønskede effekt, dels at finde eventuelle uønskede effekter det pågæl-dende sted eller helt andre steder i byen.

Det skal ske allerede i planlægningsfasen, så man eventuelt kan ændre i planerne og reducere uønskede effekter – eller så vi i det mindste inden beslutningen træffes er klar over, hvilke sideeffekter en regulering skaber.

Den multimodale trafikmodel samler en specielt udviklet Odense-model for cykeltrafik og de trafikmodeller, vi anvender for biler og for kollektiv trafik, i én overord-net model. Effektberegneren regner så på, hvordan forskellige trafiktiltag påvirker støj, udledning af CO2 og NOX, uheld samt tra-fikarbejdet - dvs. hvor mange køretøjer der er, og hvor mange kilometer de kører.

De to værktøjer vil være integreret med hinanden og vil kunne anvendes direkte på de skærmbilleder, som vi bruger i vores daglige arbejde. Beregningen af de afledte effekter foretages ganske enkelt ved at sætte et flueben i en rubrik ”effektbereg-ning” og klikke på en beregningsknap på skærmen.

Forståeligt outputDet har været helt afgørende for Odense Kommune, at det output, som kommer ud af beregningerne, skulle kunne forstås af alle. Derfor kan vi både få output i form af tabeller, hvor effekterne beskrives i reelle tal, og på kort, hvor vi har valgt en meget enkel måde at beskrive effekten af en planlagt trafikal ændring. I første omgang er det ofte kun nødvendigt at få et meget overordnet billede af de afledte effekter.


59

Derfor har vi valgt at illustrere det med ”tra-fiklysfarver”, som er umiddelbart forståelige for borgere og politikere.

På kortene kan man få en indikation for, hvordan en trafikplan eller dele af en trafikplan påvirker ét bestemt område. Strækninger eller kryds får en grøn farve, hvis ændringen medfører et fald i den pågældende parameter, gul farve, hvis der ingen ændring sker, og en rød farve, hvis der sker en stigning. Illustrationerne viser, hvordan vi har valgt at anskueliggøre ef-fekterne for henholdsvis strækninger og kryds. I princippet kan alle de parametre, vi regner på, beskrives på samme måde. Og ved at sammenligne de forskellige kort, kan fx medlemmerne af By- og Kulturud-valget, som har ansvaret for trafikplanerne i Odense Kommune, få et klart billede af konsekvenserne af den ene eller den anden beslutning.

Effektberegneren kalder vi ”strategisk”, fordi den netop er så anvendelig på et tidligt tidspunkt i planlægningsforløbet. Fordele og ulemper kan opvejes mod hinanden og politikerne får et beslutningsgrundlag, der gør, at de kender konsekvenserne af en beslutning, inden den træffes.

Det er umiddelbart forståeligt, at restrik-tioner over for biltrafikken på en vej ofte vil have positive effekter på sikkerheden og støjniveauet det pågældende sted. Borgere og politikere har nok også en fornemmelse for, at sådanne restriktioner en gang i mel-lem kan koste på CO2- og NOX-regnskaber-

ne, fordi bilister vælger at køre en omvej. Men præcis hvor meget ekstra rejsetid og emission får vi? Og hvad nu med tilgænge-ligheden? Skal vi omlægge busruterne? Og hvis vi gør det, hvad så med gevinsten på støj-området? Går den tabt?

Det er sådanne spørgsmål, vi kan få svar på, når værktøjerne er på plads. Trafikplanlæggere og ikke mindst kommu-nens politikere får en indikation af, hvilke konsekvenser hvert enkelt trafikprojekt får. Politikerne vil få et redskab til beskrivelse

af de dilemmaer, der er ved et trafikpro-jekt, og de kan vælge de løsninger, hvor målet nås med færrest mulige ”utilsigtede bivirkninger”.

De afledte effekter af et trafikalt tiltag beskrives med ”trafiklysfarver”. Grøn betyder forbedring, gul status quo og rød forværring. Hver effekt – fx støj, emission, antal forventede uheld trafikarbejde mv. – kan beregnes og udskrives særskilt.

Effektberegneren kan også beregne effekterne ved kryds.


Trafik, teknik, offentlige rum og bygninger i Horsens er målet for KVFs årsmøde 10. maj, der sætter fokus på inspiration til udvikling af nye løsninger og debatterer forvandlingen af en gammel industriby til en mo-derne oplevelsesby.

Vejfolk kan hente inspiration i Horsens, hvor kommunen præsenterer arbejdet med en ”mega-event”: planlægning og afvikling af første etape af Giro d`Italia. Løbet gennem-

føres for første gang i Danmark den 7. maj, og Giroens opløb og spændende afslutning finder sted i Horsens med masser af tilsku-ere til det store show.

Første stop på inspirationsturen er Horsens ny Trafikterminal. Horsens Kom-mune, Midttrafik og DSB ombygger Horsens Banegård, bybusterminal og rutebilstation til en mere sammenhængende og tidssva-rende trafikterminal. By- og regionalbusser samles med overdækkede ventefaciliteter og dynamisk trafikinformation. Samtidig skal be-lægninger, belysning og beplantning fornyes. Bilparkeringen udvides ved etablering af en stor pendlerparkeringsplads og cykelparke-

ring, som giver gode forhold for pendlerne. Andet stop er Horsens Statsfængsel,

byens mest markante bygningskompleks, som blev taget i brug i 1853 med indsatte, som afsonede længere fængselsstraffe. I 2006 åbnede det nye statsfængsel ved Enner Mark, og Horsens Statsfængsel fun-gerer nu som museum og et område med kreativ udvikling.

Er du i tvivl om, hvorvidt din kommune er medlem af KVF og kan deltage, så besøg hjemmesiden www.kvf.dk.

Roland Rasmussen, formand for KVF

KVF sætter fokus på udviklingen i Horsens

60

Af | Ane Marie Clausen.

Asfaltindustrien, Dansk Vejforening og Grontmij satte sammen med KTC det gode liv til debat på konferencen Vinderveje, hvor deltagerne arbejdede med begrebet ”det gode liv” for at finde argumenter, der kan få veje og infrastruktur opprioriteret i kommunen.

Vinderveje til det gode liv

Livsstilsanalytikeren Niels Erik Folmann fra ”Kender du typen” fortalte, at synet på det gode liv er et produkt af den velfærd og vel-stand, vi har opnået, og at vore forventninger til service er tårnhøje. Men det er først når noget ikke fungerer, vi interesserer os for det.

De to unge kommunalpolitikerne Tina Staun, S, Aalborg Byråd, og Thomas Bak, V, Fredensborg Byråd, bekræftede, at det er svært at sætte trafik og veje på dagsorde-nen, når der ikke er helt konkrete problemer med huller i borgernes lokale veje. Der er dog flere stemmer i veje i en landkommune med store landdistrikter som Aalborg, end i en bykommune som Fredensborg. De unge kommunalpolitikere finder, at funktions-kontrakter kan være et godt redskab til at fastholde midler til vedligehold af veje, så de ikke ofres i en sparerunde. Thomas Bak foreslog, at man kunne inddrage vedlige-

holdelse af vejkapitalen i grundlaget for kommunernes bloktilskud, så vejenes værdi og vedligeholdelsesgrad bliver medreg-net som kapital. Et forslag der vandt stor lydhørhed blandt konferencens deltagere.

De unge politikere debatterede også et spørgsmål om ophævelse af kommunale veje eller nedklassifice-ring af veje. I Fredensborg vil en sådan beslutning være en bombe, som vil detonere med stor kraft. Thomas Bak er klar modstander af at ophæve kom-munal vejstatus, for det vækker alt for stor folkelig modstand. Også Tina Staun fandt det svært, med mindre forholdene helt åbenlyst taler for, at en vejstrækning ikke har en samfunds-mæssig betydning.

Derimod vil de to unge politikere ikke udelukke, at en ubetydelig asfaltvej med ti-den kan nedklassificeres til at være grusvej.

Kommunikation og alliancer

Konferencens konklusion blev, at ”det gode liv” handler om frihed og muligheden for at få sine behov opfyldt. Vejområdet kommer altid til kort, hvis man ikke får dannet allian-cer med de store velfærdsområder om, at veje skal have en nødvendig prioritering. Vej-området udgør så lille en del af det samlede kommunale budget, at der ikke skal flyttes mange procent, før der er tale om en god udvikling. Så der skal arbejdes kommunika-tivt på tværs af forvaltninger med at vise, at infrastruktur bidrager til borgernes gode liv. Forståelsen skal skabes internt i forvaltnin-gerne, så skal politikerne nok følge med.

Service | Value | Responsibility

Nye teknologier fra Krüger

• TECTA™ Finder hurtigt kilden til drikkevandsforureningen

• Exelys™ Får mere energi ud af slam

• Nye moduler til STAR Control® Aktiv samstyring af afløbssystemer og renseanlæg

Miljøteknologier til fremtidens forsyning

Effektiv forsyning gennem innovative løsninger• Ny måleteknologi styrker beredskabet

ved drikkevandsforurening

• Ny teknologi omdanner slam til CO2 fortrængende energi

• Radar og intelligent styring af spildevandssystemet forebygger oversvømmelser

Klar til handling? Det er vi...

Tlf. 3969 0222

www.kruger.dk


62

en kridtstreg på plænenHøjesteret afsagde dom i den såkaldte kridtsag den 21. marts. I Jammerbugt Kommune er man glade for, at dommen fast-slår, at det kommunale selv-styres rammer er vide, når det gælder fritidsområdet.

Sagen, går helt tilbage til 2007, hvor reg-lerne for opkridtning af streger på baner blev ændret ved kommunesammenlæg-ningen. Gamle Pandrup Kommune foretog opkridtning af foldboldbaner, men med det nye regelsæt, som Jammerbugt kommune vedtog ved kommunesammenlægningen ligger ansvaret for opkridtning nu ved for-eningerne selv.

Sagen har både været for Statsforvalt-ningen, ved Landsretten og nu senest ved Højesteret, og med det positive udfald af

sagen til fordel for Jammerbugt Kommune, er vi nået langt.

Tilfreds borgmesterBorgmester Mogens Gade er meget glad for sagens udfald, og siger at det er godt, at der er en høj frihedsgrad for kommunerne til selv at prioritere, hvad man ønsker at lægge mest vægt på i støtten til det lokale fritidsarbejde.

”Den offentlige sektor i Danmark er en af verdens mest decentrale. Staten sætter rammerne, og indenfor rammerne kan kom-munerne selv agere. Og med udviklingen af endnu mere bæredygtige kommuner er grundlaget lagt for en forsat decentralise-ring. Det hele handler jo om et styrket lokalt selvstyre. Man må heller ikke glemme, at vi i Jammerbugt Kommune har valgt, at give foreningslivet langt mere i støtte, end Fol-keoplysningsloven kræver som minimum,” siger borgmester Mogens Gade .

”Ud over at det er en sejr for det kom-munale selvstyre er det også en sejr for Folkeoplysningsudvalget. Folkeoplysnings-udvalget er sammensat bredt af repræsen-tanter fra foreningerne. Udvalget har ikke ønsket, at bruge penge på kridtstreger, det har Højesteret nu bekræftet som værende helt lovligt. I sidste ende er det en sejr for Jammerbugt Kommune,” siger Gade.

Det er dejligt, at de midler, som Fol-keoplysningsudvalget forvalter, ikke skal bruges på kridtstreger på kommunens ba-ner. Pengene understøtter de formål, som det folkeoplysende arbejde opererer med nemlig: undervisning, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter, udviklingsarbej-de, aktiviteter for børn og unge under 25 år, lokaleudgifter, slutter borgmesteren.

PM, Jammerbugt Kommune

KOMMUNAL MILJØPRAKSISKursus for nye medarbejdere i natur- og miljøforvaltningen

Kompetencer og værktøjer til en effektiv, faglig og resultatskabende natur- og miljøpraksis.

du er ansat på grund af din faglighed, men hvis du vil skabe resultater i natur- og miljøforvaltningen, har du behov for supplerende tvær-faglige kompetencer og dialogværktøjer i dit samspil med politikere, borgere og øvrige interessenter.

lær hvordan det politiske og administrative system spiller sammen og få indblik i de rammevilkår, du skal arbejde under. vi arbejder bl.a. med:

Kvalitetsstyring på miljøområdet retsgrundlag og kommunal sagsbehandling Konflikthåndtering i praksis – rollespil med dig

som aktør Miljøarbejde i praksis – i spændingsfeltet mellem politik

og faglighed Projektstyring og projektarbejde – det tværfaglige samspil.

Hvor og hvornår?grenaa den 11.-13. september 2012

Pris11.300 kr. ekskl. moms

Kontakt Chefkonsulent KoordinatorHanne lykke Helle nielsen t: 8779 6316 t: 8779 6320e: [email protected] e: [email protected]

www.cok.dk/miljøpraksis

udviklet i samarbejde med Kl, miljøstyrelsen KtC og envina

tm_210x139_miljøpraksis.indd 1 03/04/12 09.35

Leverandør til teknisk forvaltning

Teknik & Miljø / April 2012leverandører

63

ADMINISTRATIVDATABEHANDLING

Elbek & Vejrup A/SEffektive og gennemtænkte forretningsløs-ninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning. Målrettet offentlige organisationer og pri-vate virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM.Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

Geokon A/S T. 3672 3011 • E-mail: [email protected] Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøpor-talen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

ADVOKATBISTAND

Advokataktieselskabet Horten Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001E-mail: [email protected] • www.horten.dkKontakt: Advokat Klavs V. [email protected] • T. 3334 4239.

Advokatfirmaet Bech-BruunT. 7227 0000www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaring og kompetence inden for alle områder, der vedrører kommuner og deres virksomheder. Vores spidskompetencer omfatter bl.a. teknik og miljø, energi og forsyning, byudvikling og ekspropriation, udbud samt offentlig-private samarbejder og partnerskaber. Vi samarbejder med mange kommuner og offentlige virk-somheder. Vi har kontorer i København og Århus.

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & PartnereAmaliegade 10 • 1256 København KT. 3314 3536www.mazanti.dkKontakt: Advokat Birgitte Refn [email protected] Direkte t. 3319 3755

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • [email protected] .dk

BROER, STRAND, STI, pARK

NBC MarineBadebroer - Broer til park - Stisystemerwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

ByGGEMATERIALER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 [email protected] .dk

ByGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE

Grontmij A/S Rådgivende ingeniørerT. 4348 6060 • grontmij.dk

FORCE TechnologyT. 4326 7000 • www.force.dkE-mail: [email protected] af bygningsdele. Vurdering af skader og reparationer. Plan-lægning af forebyggende tiltag ved hjælp af ikke destruktive metoder.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 [email protected] .dk

BypLANLÆGNINGOG FORNyELSE


AFFALDSbehandling

SWS - Special Waste System A/SHerthadalvej 4A • DK 4840 Nørre AlslevT. 5440 0212 • [email protected] • www.sws.dkBehandling og forbrænding af farligt affaldMiljørigtig og ansvarlig affaldshåndteringEmballage, rådgivning, totalløsning

AFLØBSREGULERING

MOSBAEK A/SVærkstedsvej 20 • 4600 Køge. T. 5663 8580 • F. 5663 8680. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.

ARBEjDSMILjØ

ALECTIA A/S Danmarks største arbejdsmiljørådgiver. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Orbicon A/SRådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • [email protected] .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsultwww.broconsult.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA PLAN·AGRAF

ENERGIBESpARELSER


FORSyNINGSTEKNIK

Orbicon A/S Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk


FORURENET jORD


FORURENINGS-UNDERSØGELSER

COWI A/SCOWI Kongens Lyngby T. 4597 2211COWI Ringsted T. 4597 1900COWI Odense T. 6311 4900COWI Vejle T. 7642 6400COWI Århus T. 8739 6600COWI Aalborg T. 9936 7700www.cowi.dk


NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk



64


FUGTSKADER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • [email protected] .dk

GADE- OG pARKINVENTAR

ZENZO GROUP ApSByudstyr, belysning, offentlige toiletter, kildesortering og bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

Falco A/SÅdalen 7C • 6600 Vejen T. 7536 8100 • E. [email protected] sortiment inden for kvalitets-inventar til det udvendige rum. Alt til fremme af cyklisme: cykeltæller, luftpumpe, fontæne m.m.

VEKSØ A/SNordensvej 2 • 7000 FredericiaT. 7921 220 • F. 7921 [email protected], belysning, cyklisme

GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER

Andreasen & Hvidberg K/SKaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø. T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk


GRØNNE OMRÅDER– VEDLIGEHOLDELSER

C-muld/Lynge Naturgødning ApSSlangerupvej 16 • 3540 Lynge. T. 4818 7350 • F. 4818 8177.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis - Rhododendronspagnum - Spag-num - Specialblandinger efter ønske - Jord til ethvert formål.

Dækbark fra KoldStærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde. T. 4635 0531 • F. 4635 2199.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.


Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] indenfor Kystsikring og strandfodring

HAVNEByGNING OG– VEDLIGEHOLDELSE

CG Jensen A/SFabriksparken 37 • 2600 GlostrupT. 4344 6800 • F. 4344 6801Rokhøj 8 • 8520 LystrupT. 4344 6800 • F. 4344 6802Udfører alle former for havne- og vandbygningsarbejder.Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder.Spunsarbejder og kystsikring, samt alle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på: www.cgjensen.dk

COWI A/SParallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.T. 4597 2211 • F. 4597 2212Thulebakken 34 • 9000 AalborgT. 9936 7700 • F. 9936 7701Havneparken 1 • 7100 VejleT. 7642 6400 • F. 7642 6401Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C.T. 8739 6600 • F. 8739 6660. E-mail: [email protected] • www.cowi.dk


COWI A/SSjælland, kontakt: [email protected], kontakt: [email protected], kontakt: [email protected]

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 Slangerup. T. 4733 3200 • F. 4733 3288. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GRAFISK DATA-BEHANDLING - IT-GIS

Geodata DanmarkGeodatacentret I/SEnergivej 3 • 4180 SorøGIS Danmark A/SBirkemosevej 7 • 6000 Kolding T. 5786 0400E-mail: [email protected] • www.geodata.dkWebGIS applikationer, kort på Internettet,GIS-fagapplikationer, datakonvertering,Borgerhenvendelse, affaldsadministration


Intergraph Danmark A/SGIS & Ledningsregistrering+45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Orbicon A/SLeverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus T. 8738 6166.Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA-GIS IT

®

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/SEdwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand. T. 8747 4747 • F. 8747 4787.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

NBC MarineHavneentreprenør til store og små opgaver i havnenwww.nbcmarine.dk • T. 4917 0072

Nellemann Survey A/SStrandvejen 18 • 9000 Aalborg.T. 9813 4655 • F. 9811 5626.E-mail: [email protected] www.nellemannsurvey.comOpmåling og kortlægning af havne-bassiner, sejlløb og klappladser. Volumenberegninger m.v.

Rohde Nielsen A/SNyhavn 20 •1051 København KT. 3391 2507 • F. 3391 2514E-mail: [email protected] største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

IDRÆTSANLÆG

Orbicon A/S Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under ”Rådgivning” ellerwww.orbicon.dk

INDEKLIMA-UNDERSØGELSER

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 [email protected] .dk



65

KLOAKERING, TRyKSAT

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.

KOMMUNIKATIONOG DESIGN

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk under LIFA PLAN·AGRAF og LIFA GIS·IT.

Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationT. 3832 2222.E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang asHos os kan du købeVanebrydende visuel kommunikationom teknik og forsyning.Se: www.tankegang.dk

KOMpOSTERING

ZENZO GROUP ApSKildesortering, miljø, bioposerT. 7027 1900 • www.zenzo.dk

KORTFREMSTILLING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dkunder LIFA GIS·IT.

KySTBESKyTTELSE OGOVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/Swww.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 4597 2211Kontaktperson: Christian Helledie ([email protected])Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600Kontaktperson: Thomas Gierlevsen ([email protected])


NEDRIVNING

Preben Hockerup A/SFinlandsgade 15 • 4690 HaslevT. 5641 3089 E-mail: [email protected] Hockerup A/S, Haslev har knap 40 års erfaring i nedbrydning og nedbryd-ningsrelaterede opgaver over hele landet.

NEDSIVNING

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsanlæg.

pLANLÆGNING

LIFA A/SFind os på www.lifa.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/SStrandvejen 18 • 9000 AalborgT. 9813 4655 • F. 9811 5626E-mail. [email protected]ægning,Kommuneplanlægning,VVM, Visualiseringer mv.

pUMpER

LYKKEGAARD A/S. T. 6598 1316.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk

Havnecon Consulting ApSVestergade 153 • 7620 Lemvig.T. 9782 0633 • F. 9781 0633.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

NCC Construction A/S, Miljø, Tuborghavnevej 15 • 2900 Hellerup.T. 3910 3910 • E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkLugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering s-arbejde. Rådgivning om anvendelse afrensningsteknologier til lugtreduktion.

MILjØMÅLING



FORCE TechnologyPark Allé 345 • 2605 BrøndbyT. 4326 7000 • www.force.dkMålinger og beregninger udføres inden foremissioner, udeluft og arbejdsmiljø.QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK.Projektering og design af reduktionsanlæg.

Lloyd’s Register ODSTitangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.E-mail: [email protected] • www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

NATUR- OG VANDMILjØ


Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

RØR- OG BRØNDRENOVERING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15. SE-211 33 MalmöT.+46 4068 00250 • F. +46 4068 [email protected] nyt selvbærende rør i en gammel ledning.

Leif M. Jensen A/SSydvestvej 70 • 2600 Glostr up.T. 4396 1566 • F. 4343 1766. E-mail: [email protected] opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.



66

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj. T. 8744 2222 • F. 8744 2449. Industriholmen 2 • 2650 Hvidovre. T. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4 • 5260 Odense S.T. 7013 2020 • F. 6312 8735.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings-renovering”.

RÅDGIVNING

ALECTIA er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder med kontorer i hele landet. Vi løser opgaver inden for byggeri og anlæg, farmaceutisk industri, bryggerier, mejerier, hospitaler, fødevarer samt vand, energi og miljø. T. 8819 1000 • www.alectia.com

Bascon A/SBascon A/S arbejder med komplekse opgaver inden for planlægning, byggeri, landskab, projektering, udbudsrådgivn-ing, proces- og projektledelse. Vi har en holistisk forståelse af bygherrerådgivn-ing og er bygherrens højre hånd i alle projektets faser.Aarhus: T. 8731 4400København: T. 3975 7000Læs mere på www.bascon.dk

COWI A/S, Parallelvej 2 • 2800 kongens LyngbyT. 4597 2211 • F. 4597 2212.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

DISUD - Klima, Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenT. 4585 9522 • E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/SNaverland 32 • 2600 GlostrupT. 7025 3355 • F. 7025 3356E-mail: [email protected] www.dynatest.dkMåling af. Bæreevne, jævnhed, spor køring, lagtykkelser samt skadesregistre ring. Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

SLAMBEHANDLING

HedeDanmark a/sJens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.T. 4630 0180 • F. 4630 0190 E-mail: [email protected] afsætning, håndtering og nyttig gørelse af spildevandsslam.Tømning af slammineraliseringsanlæg. Landsdækkende.

Kommunekemi a/sLindholmvej 3 • DK-5800 NyborgT. 6331 7100 • [email protected] spild til sund fornuft. Vi vil omdanne spildevandsslam til biobrændsel og plantetilgængelig fosfatgødning. Kontakt os for en nærmere dialog.

Miljøservice A/SÅdalen 13A • 6600 Vejen. T. 7538 3999 • F. 7538 4010.E-mail: [email protected] og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.Rådgivning og entreprise.Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

J. Hvidtved Larsen A/SLillehøjvej 15 • 8600 SilkeborgT. 8682 1211 • www.hvidtved.dkProduktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Greve og Silkeborg

SpILDEVANDS-AFLEDNING

HOBAS Scandinavia ABEngelbrektsgatan 15 • 211 33 Malmö SverigeT.+46 4068 00250 • F. +46 4068 [email protected]ør og fittings af GRP for en mere bæredygtig fremtid.Dimensioner op til 3600mm.

Franck Geoteknik A/SIndustrivej 22 • 3550 SlangerupT. 4733 3200 • F. 4733 3288www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruk-tioner herunder havnebyggeri, udførelse af alle geotekniske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer bore-arbejder, flåde af borerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


LIFA A/SFind din samarbejdspartner påwww.lifa.dk.

NIRASRådgivende ingeniører og planlæggereEngageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200NIRAS Århus T. 8732 3232NIRAS Aalborg T. 9630 6400NIRAS Odense T. 6312 1581Se mere på www.niras.dk

Norconsult Danmark A/SÅrhus T. 8699 3799Ballerup T. 4420 9834www.norconsult.dk

Orbicon A/S Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636Odense T. 6615 4640Roskilde T. 4630 0310Viborg T. 8728 1100Aalborg T. 9930 1200Aarhus T. 8738 6166www.orbicon.dk

Rambøll A/SRambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri. Læs mere på www.ramboll.dk


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15 • 8230 Åbyhøj.T. 8744 2222 • F. 8744 2449.Industriholmen 2 • 2650 HvidovreT. 3679 3333 • F. 3679 3449.

Proagria RIA Watech ASAggershusvej 7 • 5450 OtterupT. 6482 4000 • F. 6482 3623E-Mail: [email protected]ærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler,overfaldspjæld, spuleklapper.

Uponor A/S, Uponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 [email protected] • www.wavin.dk Komplette plastrørsystemer til regn- og spildevand.

SpILDEVANDSRENSNING

EnviDan A/SSilkeborg: T. 8680 6344Kastrup: T. 3250 7944Aalborg: T. 9811 6344Århus: T. 8680 6344www.envidan.dk


Inja Miljøteknik A/SAssensvej 226 • 5642 Millinge T. 6261 7615 • F. 6261 7672E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Rense-anlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassiner.



67

Norconsult Danmark A/SFind os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk


PURAC/NCCTuborg Havnevej 15 • 2900 HellerupT. 3910 3910 • F. 3910 3920E-mail [email protected]/da/Byggeri/MiljoanlagUdførelse af renseanlæg og vandværker i totalentreprise / partnering

PURUS asFarumgydevej 71 • 3520 FarumT. 4616 1919 • F. 4616 1910E-mail: [email protected] • www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

WavinWavinvej 1• 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedt udskillere.

SpRINGVAND OGBASSINER

Fokdal Springvand A/ST. 5944 0565Østerled 28 • 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum. Vandbe-handling, dyser, pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

STØjBEKÆMpELSE


PileByg a/sStøjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

FokdalSpringvand

®

Uponor A/SUponor InfrastrukturHaraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØT. 9952 1122 • F. 9857 2538. E-mail: [email protected]

Vandmand A/SAdelgade 25-29 • 8400 Ebeltoft. T. 8634 3600 • F. 8634 3398.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk

WavinWavinvej 1 • 8450 HammelT. 8696 2000 • F. 8696 9461www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikke vand.

VEjARBEjDE,MATERIALER FOR

Byggros A/SEgegaardsvej 5 • 5260 Odense S.T. 5948 9000 • F. 5448 [email protected] • www.byggros.comAnlægstekniske løsninger og produkter indenfor vejbygning, linjeafvanding, støtte mure, arealbefæstelse og jord-armering

VEjARBEjDE,UDFØRELSE AF

Colas Danmark A/SFabriksparken 40 • 2600 GlostrupT. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 [email protected] • ww.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved-ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Pankas A/SRundforbivej 34 • 2950 Vedbæ[email protected] • www.pankas.dkT. 4565 0300 • F. 4565 0330Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

Lloyd’s Register ODSAkustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com

SVØMMEBADE

Teknologisk InstitutKontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • [email protected] .dk

TOILETByGNINGER

DANFO DANMARK A/ST. 3888 0388 • F. 3819 8537 www.danfo.dkGadetoiletter - Rastepladstoiletter - Toiletkabiner

ZENZO GROUP ApSOffentlige toiletter. Nøglefærdige direkte fra fabrik. Markedets mest fleksible løsninger.T. 7027 1900 • www.zenzo.dk

TÆTHEDSpRØVNINGAF TANKE

TANK•TEST A/SEremitageparken 341 • 2800 Lyngby.T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VANDFORSyNING



Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12 • 5800 NyborgT. 6331 3535 • F. 6331 [email protected] • www.munck-asfalt.dkAlle former for asfaltarbejde, fræsning og overfladebehandling.

VEjUDSTyR


VÆGTE 0G VEjEUDSTyR

Danvægt A/SNavervej 26 • 8382 Hinnerup. T. 8698 5577 • F. 8698 6637. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Er det svært at skabe dialogen?

Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder2555 2826 | 7228 2804 | [email protected]

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen

Få styr på alarmer og dyre udkald!

NIRAS A/S www.niras.dk

Risikostyring for kloakker og renseanlæg Rørbrud, strømsvigt, styringsfejl, slitage, netværksfejl, korrosion, blokerede klapper, målerfejl, defekte pumper – eller bare en gren i højtvands-lukkeren?

NIRAS Risikostyring• Effektivisererberedskab• Prioritererudkald,nårskadenersket• Forebyggerkritiskehændelser•Giverinputtilbedrestyringafanlæg•Givergrundlagforindførelseafsystematiskvedligehold

Christian Rosen Balder ChefkonsulentT: 4810 4767E: [email protected]

Claus Reimers HvelplundMarkedschefT: 4810 4546E:[email protected]

Thomas Dueholm Blicher ProjektchefT: 9630 6558 E:[email protected]

210x240_Teknik_Miljø_Risikostyring_04_2012.indd 1 30-03-2012 14:26:14

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Documents

Teknik & Miljø April 2012