Seminar om sagsbehandling og genan- vendelse af …database.afatek.dk/Slaggeseminar 20042007.pdf · 2012. 4. 16. · Seminar om sagsbehandling og genan-vendelse af forbrændingsslagge

Program

Seminar om sagsbehandling og genan-vendelse af forbrændingsslagge

Tid: Fredag, den 20. april 2007 kl. 9.00 – 12.00

Sted: I/S Kara, Håndværkervej 70, 4000 Roskilde

Afatek A/S Telefon 3966 7800

Rosenkæret 13, 2 [email protected]

DK - 2860 Søborg www.afatek.dk

Slaggeseminar - program

Program 20 04 2007.doc Side 2 29-03-2007

Seminar om sagsbehandling og genanvendelse af forbrændingsslagge

Program

1. Velkomst og introduktion (kl. 9.00) – Afatek v. Jens Kallesøe

Der gives en præsentation af dagens program og indlægsholdere

Der gives en introduktion til dagens tema: Hvordan ser den fremtidige genanvendelse

af slagger ud?

2. Hvordan bliver affald til et byggeprodukt? – Afatek v. Jens Boddum

Processen beskrives fra forbrænding til slaggen er sorteret, modnet og salgsklar

Hvordan udtages og bedømmes prøver?

3. Hvad er den typiske anvendelse for slagge? – DSV Miljø v. Gut Tidemann

Der gives eksempler på nogle typiske projekter med statistik over anvendelsesformål

Der gennemgås en typisk ordreafvikling med miljøansøgning/-godkendelse og leve-

ring/registrering

Erfaringer med nuværende regelsæt

4. Hvordan ser regelsættet ud? – Affald Danmark v. Nana Winkler

Der gennemgås de væsentligste elementer i nuværende bekendtgørelse

Hvornår administreres der efter bekendtgørelsen og hvornår skal der en § 19 tilladelse

eller kap. 5 godkendelse til?

Hvilke ændringer kan ventes i den forestående revision af bekendtgørelsen?

5. Gennemgang af en typisk sagsbehandling – Vordingborg kommune v. Jeanet Seve-

rin

Der gennemgås en sag fra den opstår som en ansøgning/anmeldelse fra entreprenøren

til der meddeles en godkendelse

6. Afslutning og frokost (kl. 12.00)

Der udarbejdes et referat fra mødet med deltagerliste og evt. også angivelse af superbrugere.

Det er forventningen, at der kan etableres et netværk, der senere kan anvendes til problemknus-

ning i den daglige sagsbehandling – en slags hotline. Det overvejes at etablere en weblog til

formålet.

DeltagerlisteSeminar om genanvendelse af forbrændingsslagger 20 april 2007

Dorte Ploug Nykøbing FElin Andersen HerlevEskild Dalsgaard Lund Kirke HyllingeFinn Rasmussen Kbh. VGrethe Jensen HerlevHanne Aarsleff Jørgensen FårevejleJesper Bo Madsen GræstedLars Jensen Vordingborg KommuneLynge Christiansen Nykøbing FMax Hansen RegstrupMichael Seifert GlostrupMorten Marcher TaastrupPia Winther TaastrupSanne Enkegaard SorøSøren Nielsen NæstvedGut Tidemann DSV Miljø A/SNana Winkler Affald DanmarkJeanet Severin Vordingborg KommuneJens K. Boddum Afatek A/SJens Kallesøe Afatek A/S

Slaggeseminar 20. april 2007 AFATEK A/S

Side 3

Seminar om sagsbehandling og genanvendelse af

forbrændingsslagger?

1

Introduktion

20. april 2007

Jens Kallesøe, Afatek

• Dagens program og deltagere• Hvem er Afatek?• Introduktion til dagens tema

Oversigt

' 20.04.2007 - Jens Kallesøe

2

g

Velkomst

Dagens program1. Velkomst og introduktion (kl. 9.00) – Afatek v. Jens Kallesøe

• Der gives en præsentation af dagens program og indlægsholdere • Der gives en introduktion til dagens tema: Hvordan ser den fremtidige

genanvendelse af slagger ud?

2. Hvordan bliver affald til et byggeprodukt? – Afatek v. Jens Boddum • Processen beskrives fra forbrænding til slaggen er sorteret, modnet og salgsklar • Hvordan udtages og bedømmes prøver?

3. Hvad er den typiske anvendelse for slagge? – DSV Miljø v. Gut Tidemann • Der gives eksempler på nogle typiske projekter med statistik over

anvendelsesformål

Teknik og anvendelse


3

• Der gennemgås en typisk ordreafvikling med miljøansøgning/-godkendelse og levering/registrering

• Erfaringer med nuværende regelsæt

4. Hvordan ser regelsættet ud? – Affald Danmark v. Nana Winkler • Der gennemgås de væsentligste elementer i nuværende bekendtgørelse • Hvornår administreres der efter bekendtgørelsen og hvornår skal der en § 19

tilladelse eller kap. 5 godkendelse til? • Hvilke ændringer kan ventes i den forestående revision af bekendtgørelsen?

5. Gennemgang af en typisk sagsbehandling – Vordingborg kommune v. Jeanet

Severin • Der gennemgås en sag fra den opstår som en ansøgning/anmeldelse fra

entreprenøren til der meddeles en godkendelse

6. Afslutning og frokost (kl. 12.00)

Regler og administration

Velkomst

Hvem er med?

Deltagerkommuner


4

Deltagerkommuner

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Hvem er Afatek?

Præsentation af Afatek

Ejere• Vestforbrænding• Nordforbrænding• Kara• Kavo

Aktiviteter• Behandling og afsætning• Udvikling af nye processer

Sortering og afsætning er udliciteret


5

• Fasan• Refa• DSV• DSV Miljø

So te g og a sæt g e ud c te et• DSV Miljø

Hvem er Afatek?

Hovedtal

Slagger til Afatek: 200.000 tons/år

Slagger Sjælland: 300.000 tons/år

Afatek har 4 slaggepladser:• København• Næstved (2 pladser)

Slagelse

´12.12.2006/JKA

6

• Slagelse

Samlet lagerkapacitet = 330.000 tons

Slaggepladser - AfatekLeverandører til AfatekSlaggeplads – Amagerforbrænding


Side 4

Introduktion til dagens tema

Nyt regelsæt i 2000

Bygge- og anlægsarbejde:

Kat. 2 og 3

Veje 1 m

Stier 0,3 m

Pl d 1

1. Genanvendelse igennem besparelse af primære råstoffer:

Ansvarsforhold:

1. Mangelsansvar (kommercielt ansvar)• Skader på gulve ved ekspansion el. andet• Købeloven – forældelse 6 år

2. Objektivt ansvar (miljøansvar)• Forurening af jord og vand• Jordforureningsloven – forældelse 30 år

Krav i ny bekendtgørelse:

´12.12.2006/JKA

7

Pladser 1 m

Fundamenter 1 m

Ramper < 4 m

3. Sporbarhed • Stakke af 5.000 tons skal være adskilte under behandling• Deklaration for hver stak• Anmeldelse af anvendelsen

Jordforureningsloven forældelse 30 år

2. Registrering på grunden


Konsekvenser af øget regulering

Udvikling i projektstørrelse:• Projekterne er blevet ca.10 gange større

‐

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

55.000

60.000

ProjektstørrelseMiddel Største projekter

Afsætning til offentlige projekter:• 0 - 10 % før 2000• 40 - 50 % efter 2000

Omkostningsudvikling:• Markant stigning efter 2000• Investering i større lagerkapacitet

Afsætning fordelt på offentlige og private projekter

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Offentlig Privat

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006


Udvikling imod større projekter

• I et motorvejsprojekt med en strækning på kun 14 km, er der anvendt 300.000 tons slagge, svarende til ca. halvdelen af en årsproduktion af forbrændingsslagge i Danmark

• Ud over en del råjord, har slaggen fortrængt råstoffer, der ellers skulle findes i grusgrave

• Anvendelsen af slaggen har betydet en direkte besparelse for projektet

• Det har været fordelagtigt at anvende slaggen i det meget våde vejr vi i lange perioder har haft

• Det lod sig gøre at anvende så stor en slaggemængde, fordi der på det givne tidspunkt fandtes store lagre af salgsklar slagge til levering

• De store lagre er muliggjort af at slaggeleverandørerne i de senere år har investeret betydeligt i større lagerkapacitet

• Med stigende knaphed på råstoffer, må vi i højere grad betragte vore restprodukter som en ressource, ikke mindst fordi den i vid udstrækning er lige så god som de naturlige råstoffer.


Konklusion

• Vi har en forpligtelse til at genanvende slagger

• Vi har et regelsæt, der gør det miljømæssigt forsvarligt

Vi il l til t j kt• Vi vil gerne levere til store projekter

• Vi kan i en rum tid endnu ikke undvære de mindre projekter


Side 5

1

Hvordan bliver affald til et byggeprodukt?

Seminar om genanvendelse af slagger 20. april 2007, Afatek

Jens K. Boddum

• Processen fra affald til salgsklar slagge• Hvordan analyseres?• Hvordan ser byggeproduktet ud?

Oversigt

20.04.2007 - Slaggeseminar2

• Hvordan ser byggeproduktet ud?

•3.5 mill. tons affald brændes årligt (2005)•Energiindholdet i affald udnyttes•20 % (Volumen/Vægt) restprodukter

•Heraf 600.000 tons slagge til hvad?

Forbrænding


Sorteringsprocessen•Overstørrelser >50 mm fjernes•Sigterest knuses•Sigterest sorteres for uforbrændt, der returneres til forbrændingsanlægget•Sigterest genanvendes

•Overbåndsmagnet udvinder magnetisk metal til genbrug•Hvirvelstrømsmagnet udvinder ikke-magnetisk metal til genbrug•Færdigvaren <50 mm lagres til genanvendelse

4

Modning af slaggen

•Slaggen optager vand og kuldioxid

CaO + H2O → Ca(OH)2 (Hydratisering)Ca(OH)2 + CO2 → CaCO3 + H2O (Karbonatisering )

•pH falder, metal bindes til faststoffasen•Slaggen ekspanderer


Modning af slaggen

1,5

2

2,5

3

3,5

ing

mm

Slagger

Frisk slagge


-1

-0,5

0

0,5

1

0 50 100 150 200 250 300 350 400

Flyt

n

Antal dage

Modnet 0 mån. Serie 1 Modnet 0 mån. Serie 2 Modnet 0 mån. Serie 3 Modnet 0 mån. Serie 4



3- 6 mdr.gl. slagge


Side 6

Prøvetagning

Regelsættet•En prøve pr. 5.000 tons•Mængdeproportional udtagning af min. 50 delprøver af 2 kg

•Neddeling til 5 kg•Knusning til < 4 mm


Branchenorm•Prøvetagning fra faldene strøm giver bedst repræsentativitet•Der er indført automatisk prøvetagning

Analyse og fortolkning

Udvaskning•batchudvaskningstest ved et væske:stof forhold på 2 liter/kg•Væskefasen filtreres og analyseres

Parameter Kat. 2 Kat. 3 Middel Spredning Norm.A 0 008 0 05 0 003 0 004 K t 2

Faststof•efter syreoplukning af en del-mængde af slaggeprøven


As 0,008 0,05 0,003 0,004 Kat. 2Cd 0,002 0,04 0,0004 0,001 Kat. 2Cr 0,01 0,5 0,024 0,03 Kat. 2 - 3Cu 0,045 2 0,9 1,2 Kat. 3 – UKNi 0,01 0,07 0,009 0,012 Kat. 2 - 3Pb 0,01 0,1 0,01 0,764 Kat. 2 - 3Zn 0,1 1,5 0,02 0,037 Kat. 2Salte Kat. 3Alle værdier i mg/l

Et byggemateriale?

Fordele•Kornstørrelsesfordeling som stabilgrus

•Nemt at udlægge og kompaktere•Mindre følsomt for vejrlig (anvendeligt i våde perioder, hvor jord er uanvendeligt)

Ulemper•Forbehold mod kornstyrken•Anbefales ikke ved tung trafikbelastning•Godkendelsesproceduren•Registrering efter lov om forurenet jord


j g ) j

Et vandtæt byggemateriale?

RegelsættetKrav om overdækning med tætbelægning (ved anvendelse i pladser)

•Asfalt•Beton•SF-sten med fugning


g g•Cementstabiliseret slagge?

Forsøg•Slagge cementstabiliseret med 10 % cement fræset ned i 20 cm dybde•Opsamling og registrering af perkolatmængder og kvalitet•Sammenligning med et ikke cementstabiliseret slaggefelt

Et vandtæt byggemateriale?

300

400

500

600

ør/p

erko

lat

Nedbør og perkolatmængder


0

100

200

21-08-200610-10-2006 29-11-2006 18-01-200709-03-200728-04-2007

mm

ned

b

Dato

Nedbør Ikke stabiliseret Stabiliseret

Konklusion

Blandet affald kan omdannes til et genbrugsprodukt med mange anvendelsesmuligheder indenfor bygge- og anlægsarbejder

F d


Forudsat:Sortering fjerner jern, metal m.m.Lagring sikrer anlægsteknisk stabilitetMiljøregler sikrer ukritisk genanvendelse (grundvand, kontakt m.m.)


Side 7

1

Hvad er den typiske anvendelse for slagger?

Seminar 20. april 2007

Gut Tidemann, DSV Miljø

• Eksempler på typiske projekter• Typisk ordreafvikling• Erfaringer med nuværende regelsæt

Oversigt

' 20.04.2007 - Gut Tidemann

2

g g

Typiske projekter

Staldbyggeri

• Hovedparten af projekterne er landbrugsrelateret


3

• Stalde, lader, maskinhuse

• Plansiloer -foderpladser

Typiske projekter

Staldbyggeri


4

• Typisk landbrugsprojekt: 2 – 8.000 m3 • Enkelte byggesager: Op til 20.000 m3

Typiske projekter

Industribyggeri


5

• Forholdsvist færre projekter • Ofte lidt større projekter: 5.000 – 10.000 m3

Typiske projekter

Vejbygning


6

• Til interne veje eller i forbindelse med nyudstykning• Ofte lidt større projekter: 5.000 – 10.000 m3


Side 8

Typiske projekter

Pladsbyggeri


7

• Belægning: Asfalt, beton• Alternativ: Cementstabiliseret slagge med SF-sten• Ofte store projekter:20.000 –50.000 m3

Typiske projekter

Havnebyggeri


8

• Opfyldning bag spuns ved havneanlæg• Ofte store projekter: Mere end 50.000 m3

Typisk ordreafvikling

Arbejdsgang ved ordreafvikling

Vi kontaktes af bygherre, rådgiver eller

entreprenør

Information til udfærdigelse af

anmeldelse fremsendes til os

Anmeldelse udarbejdes/sendes til kommunen. Kopi til bygherre, rådgiver,

entreprenør

Kommunen melder evt. K f dBygherre meddeler


9

tilbage med spørgsmål eller mangler ved

anmeldelsen

Kommunen fremsender accept til bygherre med

kopi til os

yghvornår og hvor meget

slagge han ønsker leveret

Vi leverer slaggen

På opfordring fra bygherre, rådgiver,

entreprenør informerer vi om leverede

mængder

Bygherre informerer kommunen om leveret

mængde for korrekt kortlægning

Typisk ordreafvikling

Information til bruger af slagge

Genanvendelse af affaldsforbrændingsslagge til bygge- og anlægsformål

I forbindelse med anlægsarbejder på min ejendom på følgende adresse:

Matr.nr. er jeg indforstået med at der anvendes affaldsforbrændingsslagge analyseret og deklareret efter bekendtgørelse 1635 og fundet tilhørende kategori 3.

Anvendelse af slaggerne indebærer at området hvor det pågældende fyldmateriale genanvendes, kortlægges jf. Jordforureningsloven på Videns Niveau 2.

Som ejer af et kortlagt areal er jeg indforstået med at dette medfører følgende

10

forpligtigelser:

- Der skal indhente tilladelse hvis anvendelsen af det kortlagte areal ønskes ændret til følsom arealanvendelse, f.eks. bolig, børnehave, legeplads m.v. Amtet kan som en forudsætning for en tilladelse stille krav om, at man som ejer betaler for f.eks. at fjerne forureningen helt eller delvist.

- Skal slaggerne flyttes fra det kortlagte areal, skal dette forinden anmeldes til Kommunen.

- Lejere og fremtidige købere skal orienteres om kortlægningen og konsekvenserne heraf.

Det vil altid være en god idé at kontakte Amtet, hvis der opstår tvivl om et projekt kræver tilladelse fra Amtet eller anmeldelse om jordflytning til Kommunen.

Kortlægningen vil indgå i offentligt tilgængelige registre og blive offentliggjort på Internettet.

Kortlægningen tinglyses ikke, men bliver noteret i tingbogen af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Sted og dato: _____________________ _____________ Grundejers underskrift: _______________________________________

Erfaringer med regelsæt

Erfaringer med nuv. bekendtgørelse

• På flere områder lettere at få accepter igennem end før år 2000

• Meget forskellig fortolkning af bekendtgørelsen. Vejledning mangler

11

j g g

• Tilfreds med nuværende behandlingstid og den fleksibilitet som kommunerne kan tilbyde

• Desværre er etablering af pladser stadig underlagt andet end bekendtgørelsen (§ 19) og dermed ingen max behandlingstid


Konklusion

• Slagger kan med fordel genanvendes til en række byggeformål

• Stor spredning i sagsbehandlingen – manglende vejledning

12

•Det nuværende regelsæt fungerer tilfredsstillinde, når fornøden kendskab er til stede

• Ingen max. behandlingstid på sager udenfor bekendtgørelsen



Side 9

Slaggegrus- grundlaget for et godt alternativ

DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/SKumlehusvej 1, Øm · 4000 Roskilde

Telefon 46 47 05 00 · Telefax 46 47 05 01 · www.dsv.dk

DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S sætter miljø og genbrug i højsædet, derfor er vi specialister inden for oparbejdning og genbrug af bl.a. slaggegrus. Vi leverer slaggegrus i hele landet, til byggeprojekter som landbrugshaller, vejbyggeri, havneudvidelser, p-pladser, cykelstier osv.

Slaggegrusen er som alternativ til bundsikringsgrus og fyldmateriale blevet en stor succes grundet:• Det er billigt• Er nemt at lægge ud og arbejde med• Har gode mekaniske egenskaber• Er vejrbestandigt• Sparer på naturressourcer

Vi sørger for godkendelse, sagsbehandling samt råd og vejledning.Ring gerne og få et uforpligtende tilbud samt uddybende rådgivning.

Vi er naturligvis ISO 14001 og EMAS registreret.

Bekendtgørelse nr. 1635 af 13/12/2006

Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder

I medfør af § 7, stk. 1, § 7 a, § 16, § 19, stk. 5, § 27, stk. 3, § 44, § 67, § 80, § 92 og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som senest ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001, lov nr. 260 af 8. maj 2002, lov nr. 385 af 25. maj 2005, lov nr. 569 af 24. juni 2005, lov nr. 244 af 27. marts 2006 og lov nr. 1571 af 20. december 2006 samt § 50, stk. 3, § 51, § 88, stk. 3 og 4, i lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret ved lov nr. 479 af 7. juni 2001, lov nr. 568 af 24. juni 2005 og lov nr. 507 af 7. juni 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område m.v.

§§§§ 1. 1. 1. 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke

1) restprodukter og jord, der er klassificeret som farligt affald, efter Miljøministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om affald,

2) jord, der er forurenet med andre stoffer end de i bilag 4 nævnte,

3) jord og restprodukter, der tilføres råstofgrave og tidligere råstofgrave med henblik på genanvendelse, og

4) bygge- og anlægsarbejder på deponeringsanlæg, der er registreringspligtige efter lov om afgift af affald og råstoffer.

§§§§ 2. 2. 2. 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:


11

1) Restprodukter: De affaldsfraktioner, der er opført på bilag 1.

2) Jord: Jord opført på bilag 1.

3) Farligt affald: Ethvert stof og enhver genstand som er defineret som farligt affald i henhold til bekendtgørelse om affald.

4) Bygge- og anlægsarbejder: Etablering af veje, stier, pladser, støjvolde, ramper, diger, dæmninger, jernbaneunderbygning, ledningsgrave, terrænregulering, anlæg på søterritoriet samt opfyldning i gulve og under fundamenter.

5) Genanvendelse: Anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder som erstatning for primære råstoffer og uforurenet jord til opfyldning.

6) Affaldsproducent: Den, der frembringer, forbehandler eller importerer restprodukter eller jord.

7) Bruger: Den, der anvender eller lader anvende restprodukter til bygge- og anlægsarbejder.

8) Faststofindhold: Mængden af et stof bestemt i forhold til tørstofindholdet i den samlede prøve, jf. bilag 5.

9) Eluatkoncentration: Koncentrationen af et stof i væsken fra et udvaskningsforsøg.

§§§§ 3. 3. 3. 3. Bekendtgørelsen inddeler jord og restprodukter i kategorier 1, 2 og 3 jf. bilag 4.

Kapitel 2

Genanvendelse af restprodukter og jord

§§§§ 4. 4. 4. 4. Restprodukter og jord i kategori 1 må uden tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder omfattet af bekendtgørelsen, medmindre andet følger af lov om miljøbeskyttelse og den øvrige lovgivning


12

§§§§ 5. 5. 5. 5. Restprodukter og jord i kategori 2 må uden tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder på de i bilag 2 nævnte betingelser, jf. dog § 6.

Stk. 2. Slagger fra affaldsforbrænding, der overskrider kravværdierne til kategori 2 for klorid, sulfat og natrium op til de kravværdier, der er angivet i bilag 4, tabel 2, kan dog frem til 1. januar 2008 anvendes til pladser på de særlige vilkår, der fremgår af bilag 2. Det er en forudsætning, at øvrige stoffer overholder kravet til kategori 2.

Stk. 3. Restprodukter og jord i kategori 3 må uden tilladelse genanvendes til bygge- og anlægsarbejder på de i bilag 3 nævnte betingelser,jf. dog § 6.

Stk. 4. Tilladelse til genanvendelse af jord eller restprodukter, der ikke er omfattet af kategori 1, 2 og 3, meddeles efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.

§§§§ 6. 6. 6. 6. Genanvendelse af restprodukter og jord i kategorierne 2 og 3 til bygge- og anlægsarbejder er betinget af,

1) at afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet, er mindst 30 m,

2) at restprodukter og jord anbringes over højeste grundvandsspejl, og

3) at udlagt jord er afgrænset med markeringsnet.

§§§§ 7. 7. 7. 7. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra reglerne om genanvendelsesbegrænsninger i bilag 2 og 3, hvis genanvendelsen er anlægsteknisk begrundet og miljømæssig forsvarlig. Kommunalbestyrelsen kan gøre en dispensation betinget af, at nærmere angivne vilkår overholdes.

Kapitel 3

Produkt- og kontrolkrav for restprodukter og jord

§§§§ 8. 8. 8. 8. Affaldsproducenten skal inden afsætning til genanvendelse lade restprodukter og jord analysere ved repræsentative prøver efter retningslinjerne i bilag 5.


13

Stk. 2. Analyser af jord og restprodukter skal udføres af et akkrediteret laboratorium, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer m.v.

§§§§ 9. 9. 9. 9. Partier af jord fra samme gravearbejde må oplagres samlet. Det samlede oplag kategoriseres efter den prøve, der medfører den højeste kategori.

Stk. 2. Sammenblanding af partier i øvrigt må kun finde sted på anvendelsesstedet. Hvis partier af restprodukter og jord i forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde sammenblandes, gælder bekendtgørelsens regler for den mest forurenede kategori.

Stk. 3. Som mest forurenende kategori anses efter denne bekendtgørelse jord og restprodukter i kategori 3 og som mindre forurenende kategori 2. Som mindst forurenende anses jord og restprodukter i kategori 1.

Kapitel 4

Afhændelse af restprodukter og jord

§§§§ 10. 10. 10. 10. Affaldsproducenten skal, inden restprodukter eller jord afhændes til genanvendelse, udarbejde en deklaration med oplysning om:

1) Affaldsproducent, produktionssted samt typen af restprodukt eller jord, jf. bilag 1.

2) Den kategori, som restproduktet eller jorden tilhører, jf. bilag 4.

3) Eventuel rensning med angivelse af den anvendte proces.

4) Den anvendte metode for prøveudtagning, anvendte udvaskningstest og analyseresultater, tidspunkt for prøveudtagning og analyse samt analyselaboratorium. De betegnelser, der er anvendt i bilag 5, skal anvendes.

Stk. 2. Deklarationen skal underskrives af affaldsproducenten og opbevares hos denne i 5 år. Deklarationen skal på forlangende udleveres til miljømyndighederne.

Kapitel 5


14

Anmeldelse og midlertidig oplagring af restprodukter og jord

§§§§ 11. 11. 11. 11. Senest 4 uger før genanvendelse af restprodukter i kategori 1, 2 og 3 og jord i kategori 2 og 3 skal brugeren indgive en skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen, hvor arbejdet agtes udført. Kommunalbestyrelsen sender straks efter modtagelsen en kopi af anmeldelsen og medsendt materiale til regionsrådet, hvor arbejdet agtes udført. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om:

1) Projektets beliggenhed.

2) Datoen for projektets påbegyndelse og afslutning.

3) Mængde, typen af restprodukt eller jord og kategorien af restprodukt og jord, der agtes anvendt i projektet.

4) Dimensioner/tegninger af projektet.

5) Oversigtsplan med angivelse af berørte matr. nr., placering i forhold til drikkevandsboringer og brønde samt vandløb, søer og havet.

6) Oplysning om hvorvidt der vil ske udledning direkte eller via drænsystemer til vandløb, søer og havet.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være vedlagt den i § 10 nævnte deklaration.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, hvis projektet kan medføre forurening eller risiko herfor, inden 4 uger fra modtagelsen af anmeldelse efter stk. 1 bestemme, at iværksættelsen af bygge- og anlægsarbejdet skal udsættes, indtil projektets påvirkning af miljøet er nærmere undersøgt eller vurderet. Kommunalbestyrelsen nedlægger forbud mod projektet, hvis det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan, på baggrund af den i stk. 3 foretagne konkrete vurdering af hensyn til miljøet, bestemme, at genanvendelsen af restproduktet eller jorden skal ske på bestemte vilkår, herunder tidsfrister for overdækning af udlagte restprodukter


15

og jord. Kommunalbestyrelsen kan tillige nedlægge forbud mod projektet på baggrund af vurderingen.

Stk. 5. Anmeldelsen opbevares af myndighederne og indgår i regionsrådets kortlægning efter lov om forurenet jord.

Stk. 6. Restprodukter og jord, der opgraves fra eksisterende bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med renovering af bygge- og anlægsarbejdet, må genanvendes på stedet uden anmeldelse.

§§§§ 12. 12. 12. 12. Restprodukter i kategori 1 kan oplagres på stedet for genanvendelsen i op til 6 måneder regnet fra modtagelsesdatoen af første læs.

Stk. 2. Restprodukter og jord i kategori 2 og 3, kan oplagres på stedet for genanvendelsen i op til 4 uger uden overdækning. Oplagring kan med tæt overdækning ske i op til 6 måneder regnet fra datoen for modtagelse af første læs.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og oplag af restprodukter og jord, der medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, give påbud om, at forureningen skal nedbringes jf. lov om miljøbeskyttelse § 42.

Kapitel 6

Tilsyn og håndhævelse

§§§§ 13. 13. 13. 13. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i kapitel 2 og 5 overholdes.

Stk. 2. Den myndighed, der fører tilsynet med affaldsproducenten, fører tilsyn med, at reglerne i kapitel 3 og 4 overholdes.

Kapitel 7

Klage

§§§§ 14. 14. 14. 14. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 11, stk. 4, kan påklages til Miljøklagenævnet.


16

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser i øvrigt efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 8

Straf

§§§§ 15. 15. 15. 15. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) ikke overholder de i § 5, jf. bilag 2 og 3 samt § 6 nævnte betingelser for genanvendelse af restprodukter og jord,

2) genanvender restprodukter eller jord i strid med § 5 uden at overholde de i bilag 4 fastsatte grænseværdier,

3) overtræder vilkår fastsat i medfør af § 7,

4) undlader at lade restprodukter eller jord analysere efter de i § 8, jf. bilag 5 angivne retningslinjer inden afsætning til genanvendelse,

5) sammenblander partier i strid med § 9,

6) undlader at udarbejde, underskrive, opbevare eller på miljømyndighedens forlangende udlevere den i § 10 nævnte deklaration,

7) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med den i § 10 nævnte deklaration eller en anmeldelse efter § 11,

8) påbegynder genanvendelse af restprodukter og jord inden udløbet af den i § 11 nævnte 4 ugers-frist,

9) genanvender restprodukter eller jord i strid med kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 11, stk. 3 og 4, eller

10) oplagrer restprodukter eller jord i strid med kravene i § 12, stk. 1 og 2.


17

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelse er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§§§§ 16. 16. 16. 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder ophæves.

Stk. 3. Tilladelser, der er meddelt efter bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af retstprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, bevarer deres gyldighed.

Miljøministeriet, den 13. december 2006

Connie Hedegaard

/Helge Andreasen

Bilag 1

Restprodukter og jord omfattet af bekendtgørelsen (renset og urenset)


18

Slagger fra affaldsforbrænding Slagger fra affaldsforbrænding Slagger fra affaldsforbrænding Slagger fra affaldsforbrænding : Den rest fra forbrænding af affald, der opsamles fra bunden af forbrændingskammeret efter frasortering af jernholdigt materiale, hvor anlægget hovedsageligt er baseret på afbrænding af dagrenovation og dagrenovationsligende affald fra husholdninger, samt affald fra industri og institutioner der har en tilsvarende sammensætning. Indholdet af TOC (total organisk kulstof) i slaggen fra affaldsforbrænding skal være mindre end 3 % vægt i tør prøve bestemt efter CEN prEN13137, august 1999.

Bundaske fra kulfyrede kraftværker Bundaske fra kulfyrede kraftværker Bundaske fra kulfyrede kraftværker Bundaske fra kulfyrede kraftværker : Den rest fra forbrænding af kul, der opsamles fra forbrændingskammeret, hvor anlægget kun er baseret på afbrænding af kul.

Flyveaske fra kulfyrede kraftværker Flyveaske fra kulfyrede kraftværker Flyveaske fra kulfyrede kraftværker Flyveaske fra kulfyrede kraftværker : Den rest fra forbrænding af kul, der tilbageholdes fra røggassen, hvor anlægget kun er baseret på afbrænding af kul. Flyveasken må ikke indeholde afsvovlingsprodukter.

Jord Jord Jord Jord : Forurenet jord og jord fra kortlagte ejendomme, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej. Jorden må kun være forurenet med de stoffer, der er anført i bilag 4.

Bilag 2

Bygge- og anlægsarbejder hvortil restprodukter og jord i kategori 2 kan genanvendes uden tilladelse


Krav ved genanvendelse af kategori 2.

Veje Fast belægning. h maks. 1 m. Stier Fast belægning. h maks. 0,3 m. Pladser Fast belægning. h maks. 1 m. Pladser Frem til 1. januar 2008 kan slagger fra

affaldsforbrændingsanlæg anvendes med tæt belægning og bortledning af overfladevand. h maks. 1 m. Afstanden til nærmeste


19

indvindingsanlæg for vandforsyning skal være mindst 300 m. Dog gælder der for klorid, sulfat og natrium de krav, der er angivet i bilag 4, tabel 2.

Ledningsgrave Fast belægning. Ramper Fast belægning. h maks. 4 m. I længderetning

mindst 15 promilles fald. Støjvolde Kommunal støjkortlægning der viser behov for

støjdæmpning eller i forbindelse med vilkår i miljøgodkendelse af listevirksomheder.

h maks. 5 m. Fast belægning. Kronens bredde må maksimalt være 2 m. Sider skal udføres med anlæg på 2 m eller mindre. Der skal etableres eroderingsbeskyttelse ved brug af jord som fast belægning.

Fundamenter og gulve

h maks. 1 m under bygninger. Jord må ikke kunne give anledning til indeklimaproblemer.

h er den samlede højde af kategori 2-materialer.

Tæt belægning: Ved tæt belægning forstås asfalt, beton m.m., der reducerer mængden af vand, der vil perkolere gennem belægningen. Bortledning af overfladevand medfører, at højst 10 % af nedbøren vil komme i kontakt med restprodukt eller jord.

Fast belægning: Ved fast belægning forstås asfalt, beton, fliser, minimum 1 m kategori 1-jord m.m. der sikrer mod kontakt.

Bilag 3


20



Krav ved genanvendelse af kategori 3.

Veje Tæt belægning og bortledning af overfladevand. h maks. 1 m.

Stier Fast belægning. h maks. 0,3 m. Ledningsgrave Fast belægning. Fundamenter og gulve

h maks. 1 m under bygninger. Jord må ikke kunne give anledning til indeklimaproblemer.

h er den samlede højde af kategori 3 materialer.

Tæt belægning: Ved tæt belægning forstås asfalt, beton m.m., der reducerer mængden af vand, der vil perkolere gennem belægningen. Bortledning af overfladevand medfører at højst 10 % af nedbøren vil komme i kontakt med restprodukt eller jord.

Fast belægning: Ved fast belægning forstås asfalt, beton, fliser, minimum 1 m kategori 1 jord m.m. der sikrer mod kontakt.

Bilag 4

Inddeling af restprodukter og jord i kategorier

Et parti af restprodukter eller jord kategoriseres efter det stof, der giver anledning til den højeste kategori. Et stof kategoriseres ved først at undersøge, om det overholder kravene til kategori 1 for faststofindhold og koncentration i eluat. Hvis stoffet ikke kan placeres i kategori 1 undersøges kategori 2 og derefter kategori 3. Bemærk, at farligt affald ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Tabel 1. Inddeling i kategorier Tabel 1. Inddeling i kategorier Tabel 1. Inddeling i kategorier Tabel 1. Inddeling i kategorier


21

Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Faststofindhold mg / kg TS Arsen 0 - 20 > 20 > 20 Bly 0 - 40 > 40 > 40 Cadmium 0 - 0,5 > 0,5 > 0,5 Chrom, total 0 - 500 > 500 > 500 Chrom (VI) 0 - 20 > 20 > 20 Kobber 0 - 500 > 500 > 500 Kviksølv 0 - 1 > 1 > 1 Nikkel 0 - 30 > 30 > 30 Zink 0 - 500 > 500 > 500 Koncentration i eluat µ g/l Klorid* 0 - 150000 0 - 150000 150000 - 3000000 Sulfat 0 - 250000 0 - 250000 250000 - 4000000 Natrium 0 - 100000 0 - 100000 100000 - 1500000 Arsen 0 - 8 0 - 8 8 - 50 Barium 0 - 300 0 - 300 300 - 4000 Bly 0 - 10 0 - 10 10 - 100 Cadmium 0 - 2 0 - 2 2 - 40 Chrom, total 0 - 10 0 - 10 10 - 500 Kobber 0 - 45 0 - 45 45 - 2000 Kviksølv 0 - 0,1 0 - 0,1 0,1 - 1 Mangan 0 - 150 0 - 150 150 - 1000 Nikkel 0 - 10 0 - 10 10 - 70 Zink 0 - 100 0 - 100 100 - 1500 * Resultatet skal korrigeres for tilsat CaCl2 i forbindelse med udvaskningstesten for jord.

Analyseresultater skal henføres til tør vægt, for slagger fra affaldsforbrænding efter frasortering af metalemner.


22

Tabel 2. Grænseværdier for eluatkoncentration, gældende for slagger fra Tabel 2. Grænseværdier for eluatkoncentration, gældende for slagger fra Tabel 2. Grænseværdier for eluatkoncentration, gældende for slagger fra Tabel 2. Grænseværdier for eluatkoncentration, gældende for slagger fra affaldsforbrænding anvendt til pladser med tæt belægning og bortledning af overfladevand affaldsforbrænding anvendt til pladser med tæt belægning og bortledning af overfladevand affaldsforbrænding anvendt til pladser med tæt belægning og bortledning af overfladevand affaldsforbrænding anvendt til pladser med tæt belægning og bortledning af overfladevand som angivet i bsom angivet i bsom angivet i bsom angivet i bilag 2. ilag 2. ilag 2. ilag 2.

Stof Koncentration i eluat µ g/l

Klorid 1500000 Sulfat 2000000 Natrium 1000000

Bilag 5

Prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre samt analysemetoder

1. Generelt

Ved analyse af restprodukter, jord og eluater skal detektionsniveauet for de enkelte stoffer højst være en tiendedel af de opsatte grænseværdier.

Den neddelte prøve underkastes batchudvaskningstest (CEN prEN 12457-3, udkast af juni 1998), til L/S = 2 l/kg) med efterfølgende analysering af eluat. For faststofindhold analyseres efter egnet metode efter oplukning i henhold til DS 259.

2. Særligt om analyse af restprodukter

Fra et parti skal der mængdeproportionalt udtages mindst 50 prøver à 2 kg. Prøverne kan udtages løbende under selve produktionen eller fra lagerplads. De 50 prøver stikkes sammen til en prøve på 100 kg. Den videre behandling og neddeling skal finde sted efter de nedenfor nævnte retningslinjer.

2.1 Slagger fra affaldsforbrænding.

Et parti må maksimalt være på 5000 ton.


23

1) Prøven på 100 kg sigtes gennem en 45 mm sigte.

2) Fra det på sigten tilbageholdte materiale større end 45 mm, fjernes uformalbart materiale som f.eks. metalgenstande. Mængden registreres.

3) Fraktionen med slagger over 45 mm nedknuses til under 45 og tilføres sigten.

4) Den sigtede prøve neddeles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til en prøve på 5 kg.

5) Andet materiale som ikke kan knuses, frasorteres i et omfang, så efterfølgende nedknusning bliver mulig. Frasorteret materiale registreres.

6) Prøven på 5 kg nedknuses til en korndiameter på 4 mm som beskrevet i prEN 12457 – 3.

7) Den nedknuste prøve deles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til 2 lige store prøver.

8) Den ene prøve bruges til batchudvaksningstesten. Den anden prøve neddeles inden bestemmelse af TOC efter prEN 13137, bestemmelse af tørstof og faststofanalyse hvor oplukning sker efter DS 259.

De to prøver analyseres for følgende stoffer:

Faststofanalyse : As, Cd, Cr (total), Cu, Ni, Pb, Zn og TOC.

Eluatanalyse : Klorid, Sulfat, Ca, Na, As, Cd, Cr (total), Cu, Ni, Pb og Zn.

Inden konservering af eluatet måles pH og ledningsevne.

2.2 Bundaske fra kulfyrede kraftværker

Et parti må maksimalt være på 20.000 ton.


24

1) Prøven på 100 kg neddeles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til en prøve på 5 kg, der efterfølgende nedknuses til en korndiameter på 4 mm, som beskrevet i prEN 12457 – 3.

2) Prøven deles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til 2 lige store prøver. Den ene af disse anvendes til batchudvaskningstest. Den anden prøve neddeles igen inden oplukning efter DS 259 og bestemmelse af tørstof.


Faststofanalyse : As, Cr og Cu (for sure bundasker suppleret med Cd, Ni og Pb).

Eluatanalyse : Sulfat, As, Cr, Cu, (for sure bundasker suppleret med Cd, Ni og Pb).


Sure bundasker er asker, hvor pH er mindre end 7 målt ved L/S =100 efter 30 minutters omrøring med demineraliseret vand under tildækning.

2.3 Flyveaske fra kulfyrede kraftværker.

Et parti må maksimalt være på 20.000 ton.

1) Prøven på 100 kg neddeles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til en prøve på 5 kg.

2) Prøven deles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til 2 lige store prøver. Den ene af disse anvendes til batchudvaskningstest.

3) Den anden prøve neddeles inden oplukning efter DS 259 og bestemmelse af tørstof.


Faststofanalyse: As og Cr (for sure flyveasker suppleret med Cd, Cu, Ni, og Pb).


25

Eluatanalyse: Sulfat, Ca, Na, As, Cr, (for sure flyveasker suppleret med Cd, Cu, Ni, og Pb).


Sure flyveasker er asker, hvor pH er mindre end 7 målt ved L/S =100 efter 30 minutters omrøring med demineraliseret vand under tildækning.

3. Jord.

Et parti må maksimalt være på 60 ton jord. Den videre behandling skal finde sted på følgende måde:

1) Fra partiet skal der udtages repræsentative jordprøver. Der skal udtages 10 prøver a 0,2 kg, der stikkes sammen til en prøve på minimum 2 kg.

2) Prøven sigtes gennem en 2 mm sigte og homogeniseres.

3) Prøven deles ved riffeldeling eller anden anerkendt metode til 2 lige store prøver. Den ene af disse anvendes til batchudvaskningstest.

4) Den anden neddeles inden oplukning efter DS 259 og bestemmelse af tørstof.

5) Stoffer til faststofanalyse og eluatanalyse vælges på baggrund af kendskabet til forureningen.

Kategorisering kan kun foretages for de stoffer, der er angivet i bilag 4.

Hvis flere partier fra det samme gravearbejde oplagres sammen, skal den samlede mængde jord kategoriseres efter det parti, der tilhører den højeste kategori.

4. Batchtest til L/S=2.

CEN prEN 12457 - 3(første trin), udkast af juni 1998, bruges. Som udvaskningsmedie bruges:


26

Slagger fra affaldsforbrænding: Demineraliseret vand.

Bundaske fra kulfyrede kraftværker: Demineraliseret vand.

Flyveaske fra kulfyrede kraftværker: Demineraliseret vand.

Jord: 0,001M CaCl2 -opløsning fremstillet med demineraliseret vand.

Systematisk oversigt over partistørrelser, testmetode og analyseparametre samt analysemetoder.

Restprodukter Restprodukter Restprodukter Restprodukter og jord og jord og jord og jord

jf. bilag 1 jf. bilag 1 jf. bilag 1 jf. bilag 1

Maksimal Maksimal Maksimal Maksimal partistørrelse partistørrelse partistørrelse partistørrelse og mindste og mindste og mindste og mindste antal antal antal antal delprøver delprøver delprøver delprøver

Udvaskningstest Udvaskningstest Udvaskningstest Udvaskningstest og og og og udvaskningsmedie udvaskningsmedie udvaskningsmedie udvaskningsmedie

Analyseparametre Analyseparametre Analyseparametre Analyseparametre

Slagger fra Slagger fra Slagger fra Slagger fra affaldsforbrænding affaldsforbrænding affaldsforbrænding affaldsforbrænding

5.000 ton

50 delprøver á 2 kg (i alt 100 kg )

prEN 12457-3 (juni 1998)

Demineraliseret vand

Faststofanalyse: Faststofanalyse: Faststofanalyse: Faststofanalyse:

As, Cd, Cr (total), Cu, Ni, Pb, Zn og TOC.

Eluatanalyse: Eluatanalyse: Eluatanalyse: Eluatanalyse:

Klorid, sulfat, Na, Ca, As, Cd, Cr (total), Cu, Ni, Pb, Zn samt.


27

PH og ledningsevne.

Bundaske fra Bundaske fra Bundaske fra Bundaske fra kulfyring kulfyring kulfyring kulfyring

20.000 ton


prEN 12457-3 (juni 1998)



As, Cr, Cu (for sure bundasker suppleret med Cd, Ni og Pb).


Sulfat, As, Cr, Cu (for sure bundasker suppleret med Cd, Ni og Pb) samt pH og ledningsevne.

Flyveaske fra Flyveaske fra Flyveaske fra Flyveaske fra kulfyring kulfyring kulfyring kulfyring

20.000 ton


prEN 12457-3 (juni 1998)



As, Cr, Cu (for sure flyveasker suppleret med Cd, Ni og Pb).


28


Sulfat, As, Cr, Cu (for sure flyveasker suppleret med Cd, Ni og Pb) samt pH og ledningsevne.

Jord Jord Jord Jord 60 ton

10 prøve pr. 0,2 kg (i alt 2 kg )

prEN 12457-3 (juni 1998)

En 0,001 M CaCl2 -opløsning fremstillet med demineraliseret vand

Stoffer til faststofanalyse og eluatanalyse vælges på baggrund af kendskabet til forureningen.

På eluatet måles desuden pH og ledningsevne.

Ved oplukning af prøver anvendes DS 259.


29

Hvordan ser regelsættet ud?

Nana Winkler affald danmark

Oversigt

1. Restproduktbekendtgørelsen2 Muligheder udenfor 2. Muligheder udenfor

restproduktbekendtgørelsen3. Ønsker til ny bekendtgørelse

Restproduktbekendtgørelsen (1)Ny version fra december 2006

• Indeholdt primært ændringer som følge af strukturreformen

• Løser ikke de generelle problemer vedr. ågrænseværdier, anvendelsesområde m.v.

• Giver det endnu flere forskelle i sagsbehandlingen? (16 amter -> 98 kommuner)

• Mangler stadigvæk vejledning til bekendtgørelsen

Restproduktbekendtgørelsen (2) Kategorier

Kategorierne bestemmer anvendelsesområder (bilag 2 og bilag 3)

Slagge klassificeres:• primært som kategori 3• sjældent som kategori 2, pga. overskridelser af grænseværdier for salte • til tider udenfor kategori grundet højt indhold af metaller

Bilag 3


Bygge- og anlægsarbejde: Krav ved genanvendelse af kategori 3. Veje Tæt belægning og bortledning af overfladevand. h

k 1

Restproduktbekendtgørelsen (3)Bilag 3

maks. 1 m. Stier Fast belægning. h maks. 0,3 m. Ledningsgrave Fast belægning. Fundamenter og gulve h maks. 1 m under bygninger. Jord må ikke kunne

give anledning til indeklimaproblemer.

h er den samlede højde af kategori 3 materialer. Tæt belægning: Ved tæt belægning forstås asfalt, beton m.m., der reducerer mængden af vand, der

vil perkolere gennem belægningen. Bortledning af overfladevand medfører at højst 10 % af nedbøren vil komme i kontakt med restprodukt eller jord.

Fast belægning: Ved fast belægning forstås asfalt, beton, fliser, minimum 1 m kategori 1 jord m.m. der sikrer mod kontakt.

Restproduktbekendtgørelsen (4) Dispensation

Frem til 1. januar 2008 kan slagger anvendes til pladser, hvis den kun overskrider saltkoncentrationerne i forhold til kategori 2.Der skal dog være 300 m til nærmeste Der skal dog være 300 m til nærmeste indvindingsanlæg for vandforsyning.

§7 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at dispensere for anvendelsesbegrænsningerne i bilag 2 og 3, hvis anlægsteknisk begrundet og miljømæssigt forsvarligt (fx dispensation for højdekravet).


30

Udenfor bekendtgørelsen (1)Hvorfor?

• Slagge udenfor kategoriIkk f tt t f d fi iti ”b • Ikke omfattet af definitionen ”bygge- og

anlægsarbejder”• Anvendelse af store mængder

Udenfor bekendtgørelsen (2)§ 19 eller kapitel 5

• Tilladelsen skal gives efter bestemmelserne i MBL

affald danmark mener, at der bør være klare regler om hvornår der skal bruges § 19 eller kap. 5.

Et muligt forslag er at genanvendelsesprojekter altid skal håndteres som § 19-sag.

Udenfor bekendtgørelsen (3)Hvilke kriterier?

Grundvandsbeskyttelse i bekendtgørelsen:• grænseværdier for udvaskning• anvendes over højeste grundvandsspejl • mindst 30 meter til nærmeste indvindingsanlæg • mindst 30 meter til nærmeste indvindingsanlæg

for vandforsyning (med drikkevandskvalitet)

Mulige vurderingskriterier i forhold til § 19?Anvendelse i områder:

Uden/begrænsede drikkevandsinteresserLængere væk end 30 meter fra indvindingsanlæg Med et tykt lag moræneler over grundvandsspejlet

Ønsker til ny bekendtgørelse (1)

• Ny viden om udvaskning, strømning og transport –> ændrede grænseværdier

• Livscyklusvurderinger -> ændrede krav til fx genanvendelse af slagger i vejbygning

• Prøveudtagning og analysekrav

Så meget som muligt dækkes af bekendtgørelsens generelle regler!


31

Vordingborg Kommune

1

Jeanet Severin [email protected]

Sagsbehandler i Storstrøms AmtSagsbehandler i Storstrøms Amt Jord og Grundvand i ca. 5 år - ca. 650 slaggesager. Sagsbehandler i Vordingborg Kommunes miljøafdeling i ca. 4 måneder. – 2 slaggesager

2

DK’s affaldspolitik

Genanvendelse har højeste prioritering

Affaldsforbrændingsslagger skal genanvendes !

Vores ansvar at slaggerne anvendes, således at de ikke er til fare for miljøet eller menneskers sundhed

3

Sagsbehandling – et bud fra Vordingborg Kommune

Det er vores bud på retningslinier – der er mange andre bud !

Husk – sæt aldrig regel over skøn !

4

Kravene i anmeldelsen

Afstand til vandforsyning – 30 mAnbringes over højeste grundvandspejlg p jOplysninger om udlæggets beliggenhed, mængde, tegning o.s.v.Afstand til sø, vandløb og havetKategorien – bilag 4 i bekg.TOC indholdet - mindre end 3 % - se bilag 1 i bekg.

5

Hvor finder vi de relevante oplysninger ?

Fremtiden – Især kommunens egne programmer og databaser

Nu – Få af kommunens programmer og databaser kører -Derfor vær kreativ !

6


32

Kontrolliste – et godt værktøj

7

Oplysninger om ejer og ejendom hvordan får vi dem ?

Journalnummer: Dato:

Mtr. nr.: Ejerlavskode:j

Adresse på anvendelsessted:

Navn på den person, der ejer anvendelsesstedet: Partshøring:

Er anmeldelsen sendt til Region Sjælland Lokalitets ID:

Husk det !

Ofte er der ingen

8

KMD Stamoplysninger –www.kmd-ejendom.dk

9

Hvordan gemmer vi vores miljødata ?

GeoEnviron Fysiske forhold

Tilført restprodukter

Mulighed for samlet tilsyn på landbrug og virksomheder

10

GeoEnviron

11

Hvor finder vi udlæggets utm-koordinater ?

Centralkoordinat for udlægget:

X: (6 cifre): Y: (7 cifre):

Oplysningen indgår i kommunens GIS løsning, således at vi bl.a. kan foretage intern høring og præsentere vores data grafisk

12


33

Aflæsning af UTM koordinater

13

§19 og slaggeudlæg

14

Oplysninger om boringer, brønde og grundvand

Boringer nær udlægget:

Afstand i meter DGU nr. Lertykkelse i m Bemærkninger

Aktive indvindingsboringer:

Andre boringer:

15

PC Jupiter – www.geus.dk/jupiter

Kort med boringer og vandingsanlægDet er ikke muligt, at søge på en adresse eller matr.nr. Man panorere sig frem i kortetKoordinaten på den enkelte boring kan aflæses og sættet ind som et punkt på eget giskort. Afstanden fra slaggeudlæg til boring kan så aflæses.PC-Jupiter data kan også leveres som et GIS-tema

16

PC Jupiter

17

PC Jupiter – oplysninger om geologien - lertykkelsen

Borerapport

18


34

PC Jupiter - Borerapport

19

Lertykkelseskort

20

Amternes data – Danmarks Miljøportalwww.miljoeportal.dk

21

Intern høring i kommunenPlanforhold eks:

Lokal- og kommuneplaner

Bygge- og beskyttelseslinier eks.Kirke- og åbeskyttelseslinier, beskyttede diger

Naturbeskyttelse eks:Beskyttede natur - §3 områder

Fredninger

Byggesag22

Anvendelse af brevmasker –endnu et godt værktøj !

Maske til følgebrevMaske til afgørelseKortbilag

Word – ”Vis” – ”Værktøjslinjer” og ”Formularer”

23

Anvendelsen af masker

Beskyt formular

24


35

Vilkår - eksempler

Overdækning med tæt eller fast belægning – bilag 3Vedligeholdelse af belægning iVedligeholdelse af belægning i fremtidenAccepten kan kun benyttes, hvis der opnås byggetilladelseRegionplanen – 50 m fra kontek kabel

25

Relevante oplysninger i accepten

Kortlægning af slaggeudlæg –kopi til regionenp gKontaktrisiko – især børn er udsatte

Pica-børn (10-32 % af alle børn)Indtager op til 20 g jord/dagAkut toksitet – 10 gram slagge

26

27 28

Vær særlig opmærksom på ……

Afstanden til vandforsyning- et absolut krav - § 6 nr.1Dispensation – § 7– kun hvis anlægsteknisk begrundet og miljømæssigt forsvarligtUdsættelse - § 11.stk.3 – nærmere undersøgelse af om miljøet påvirkes.

29

Spørg endelig løs

[email protected]

Tlf. nr. 55 36 24 82

Østergårdsstræde 1A4772 Langebæk

30


36

Accept af slaggeudlæg Adresse Post nr. By Matr. nr. Geo. Environ nr. Sags nr. og dokument nr. Dato Sagsbehandler


37

Vordingborg Kommune accepterer udlæg af slagger fra affaldsforbrænding I et brev fra den har DSV Anlæg, Teknik og Miljø A/S på vegne af dig anmeldt, at du ønsker at anvende slagger fra affaldsforbrænding på adressen:

Adresse Post nr. By Matr. nr.

Vordingborg Kommunes afgørelse Med udgangspunkt i de oplysninger, du har givet, accepterer Vordingborg Kommune, at du anvender affaldsforbrændingsslagger i dit byggeprojekt. Vores afgørelse er truffet på baggrund af § 11 stk. 4 i bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. Af hensyn til miljøet og for at hindre at man kan komme i kontakt med slaggerne, skal du dog opfylde følgende vilkår:

1. Overdækning med støbt beton og tag skal være afsluttet inden den . [Hvis der ikke er angivet en dato for projektets afslutning får anmelder 3 måneder fra den dag afgørelsen sendes og følgende oplyses:]

Vilkår 2 og 3 anvendes hvis det vandstandsende materiale er tag og vægge og hvis slaggerne overdækkes med ikke vandstandsende materiale

2. Gruset over slaggerne skal vedligeholdes sådan, at det nu og i fremtiden ikke er muligt at komme i kontakt med slaggerne.

3. Det vandstandsende materiale, som i dit tilfælde er tag og vægge, skal vedligeholdes således

at det forbliver tæt. Vilkår 4 anvendes i stedet for vilkår 2 og 3 hvis slaggerne overdækkes med vandstandsende materiale, såsom støbt beton eller varmblandet asfalt

4. Betonlaget over slaggerne skal vedligeholdes således, at det forbliver tæt og sådan, at det nu og i fremtiden ikke er muligt at komme i kontakt med slaggerne.

5. Hvis slaggerne ikke overdækkes med beton eller varmblandet asfalt stiller vi følgende krav.

For at hindre kontakt til slaggerne skal du overdække disse med et 10–15 cm tykt lag komprimeret knust asfalt, komprimeret knust beton, stabilgrus eller tilsvarende materiale. Du kan også vælge at anvende fliser. Hvis du ønsker at anvende ren jord, grus, sand eller tilsvarende materiale, skal du overdække slaggerne med et 1 m tykt lag af disse materialer.

6. Du må i forbindelse med dit anlægsarbejde oplagre slaggerne i op til 4 uger uden

overdækning. I den forbindelse skal du placere slaggerne over højeste grundvandsspejl og mere end 30 m fra en brønd eller en vandindvindingsboring.

På det vedlagte kort kan du se placeringen af det aktuelle slaggeudlæg og tidligere slaggeudlæg. Hvis placeringen ikke er korrekt, beder vi dig kontakte os, så vi kan registrere den korrekte placering.


38

Vi går ud fra, at du vil anvende slaggerne som anmeldt og opfylde de vilkår, vi har fastsat. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du meddele os de ændringer, du har tænkt dig at foretage. Vi vil så vurdere, om disse ændringer er mulige. Hvis du ikke ønsker at anvende slagger i dit byggeprojekt, skal du også meddele os dette. Sagens indhold I anmeldelsen og ved en telefonsamtale den har DSV Anlæg, Teknik, Miljø A/S givet følgende oplysninger om dit byggeprojekt: 1. Slaggerne skal anvendes som bundsikring i en lukket bygning på m2. Bygningen er med støbt

sokkel 2. Slaggerne skal udlægges i en lagtykkelse på ca. m, og du ansøger om at bruge ca. m3

slagger svarende til ca. tons. 3. Slaggerne overdækkes med max støbt beton. 4. Slaggerne placeres over højeste grundvandsspejl. 5. Slaggerne placeres mere end 30 meter fra en vandindvindingsboring eller en brønd. 6. Slaggerne placeres m fra vandløb, søer eller havet. 7. Dit byggeprojekt starter den og er afsluttet den . 8. Der er ikke tidligere anvendt affaldsforbrændingsslagger på ejendommen. Slaggeudlæg kortlægges som forurenet Stedet, hvor affaldsforbrændingsslaggerne lægges ud, betragtes som et forurenet areal og skal derfor kortlægges efter jordforureningsloven (lov nr. 370 af 2. juni 1999 med efterfølgende ændringer). Kortlægningen sker for at beskytte både menneskers sundhed og miljøet. Vi har vedlagt en pjece med generel information om kortlægning af forurenede arealer. Det er Region Sjælland, som kortlægger forurenet arealer. Oplysninger om kortlægningen af din ejendom lægges ind i et landsdækkende register under Kort- og Matrikelstyrelsen. Det er vores erfaring, at der kan opstå problemer med nogle kreditforeninger, når ens ejendom er kortlagt, og man ønsker at optage lån i ejendommen. Kontakt eventuelt din kreditforening for yderligere oplysninger. Når slaggerne er anvendt, sådan som du har anmeldt, og når du opfylder de vilkår, vi har fastsat, vurderer vi, at affaldsforbrændingsslaggerne ikke er til fare for miljøet og ikke udgør en sundhedsrisiko. Formålet med kortlægningen af slaggerne er at sikre, at forureningen i fremtiden ikke flyttes hen til et sted, hvor der er risiko for, at miljøet bliver forurenet, eller at mennesker bliver syge. Har du spørgsmål til kortlægningen, kan du kontakte Region Sjælland. Dette kan gøres via deres hjemmeside www.regionsjaelland.dk.


39

Hvad er affaldsforbrændingsslagger ? Slagger fra affaldsforbrænding er den rest, der er tilbage når husholdnings- og byggeaffald er brændt af. Slaggerne indeholder mange forskellige stoffer, idet husholdnings- og byggeaffald er en blanding af forskellige materialer. Det kan eksempelvis være trykimprægneret træ, materialer med malingsrester, metaldåser, elektriske apparater, batterier og plastic. Indholdet af metaller som bly, cadmium og kobber i slaggerne er betydeligt højere end i andre bundsikringsmaterialer og ren jord. For eksempel ligger indholdet af bly i affaldsforbrændingsslagger typisk mellem 1100 og 1700 mg/kg tørstof. Til sammenligning er der højst 40 mg bly/kg tørstof i ren jord. Sundhedsmæssige forhold Slaggerne udgør en sundhedsrisiko, hvis man kommer i kontakt med dem. Det gælder især for børn. Slaggerne indeholder tungmetaller i mængder, som kan være sundhedsskadelige, hvis man kommer slaggerne i munden, hvis de kommer på huden, eller hvis man indånder støv fra slaggerne. Disse forhold er årsagen til, at vi stiller vilkår om, at det materiale, slaggerne overdækkes med, altid skal vedligeholdes. I forbindelse med anlægsfasen anbefaler vi:

1. At børn ikke leger på steder, hvor de kan komme i kontakt med slaggerne 2. At hænderne vaskes grundigt, hvis man har rørt ved slaggerne 3. At der sørges for, at slaggerne aldrig spredes uden for arealet, hvor de skal udlægges.

Vurdering og begrundelse Metaller og salte vil blive udvasket fra slaggerne til jorden omkring og under slaggeudlægget, hvis slaggerne ikke bliver overdækket med vandstandsende materiale. Udvaskning af metaller og salte fra slaggerne kan forurene grundvandet, vandløb, søer eller havet. Disse forhold bliver beskrevet nærmere i de næste afsnit. Slaggeudlæg og grundvandsmæssige forhold [I det følgende vælges der først mellem OSD, OD eller OBD. Når du har valgt et drikkevandsområde skal du vælge mellem sårbart, beskyttet eller vel beskyttet. Derefter skal du vælge mellem lertykkelsen i de udvalgte boringer] [ Områder med Særlig Drikkevandsinteresser] Dit byggeprojekt og dermed slaggeudlægget ligger inden for et område, der i forslag til regionplanen for perioden 2005-2017 er udpeget som ”Område med Særlige Drikkevandsinteresser”. Denne udpegning betyder, at grundvandsressourcen i området nu og i fremtiden skal forsyne Vordingborg Kommunes borgere med rent drikkevand. Inden for et ”Område med Særlige Drikkevandsinteresser” må der derfor ikke foregå aktiviteter, som kan true vores grundvand. Udover at være placeret i et "Område med Særlig Drikkevandsinteresser" er slaggeudlægget også placeret i indvindingsoplandet til en eller flere vandværksboringer (se kortbilag). "Navn på vandværk" modtager vand fra disse boringer. Der er derfor grund til at være ekstra omhyggelig, når kommunen skal tage stilling til, om slagger kan genanvendes i området. For at vurdere hvor sårbart grundvandet er i et område, ser vi på tykkelsen af lerlagene over grundvandet. Grundvandet i dit område er generelt sårbart med hensyn til forurening. Dette vil sige, at det beskyttende lerdække over grundvandsmagasinet generelt er mindre end 15 meter tykt. I nærheden


40

af dit byggeprojekt er der 2 boringer, som ligger ca. og meter fra slaggeudlægget (se kortbilag). I de to boringer er tykkelsen af lerlagene bestemt til og meter. [Følgende hvis boringer viser et lerlag under 15 m] Der er derfor stor sandsynlighed for, at lerdækket umiddelbart under slaggeudlægget er tyndere end generelt for området. Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som sårbart med hensyn til forurening. Idet slaggeudlægget i dit byggeprojekt bliver overdækket med tag og støbt beton, vurderer vi dog, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [Eller følgende hvis sårbart og boringer viser et lerlag over 15 m] Der er derfor stor sandsynlighed for, at lerdækket umiddelbart under slaggeudlægget er tykkere end generelt for området. Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som beskyttet med hensyn til forurening. Derudover bliver slaggeudlægget i dit byggeprojekt overdækket med tag og støbt beton, hvorfor vi vurderer, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [Eller følgende hvis moderat/vel beskyttet og boringer viser et lerlag mellem 15 og 30 m] Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som moderat beskyttet med hensyn til forurening. Derudover bliver slaggeudlægget i dit byggeprojekt overdækket med tag og støbt beton, hvorfor vi vurderer, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [Følgende hvis boringer viser et lerlag over 30 m] Der er derfor stor sandsynlighed for, at lerdækket umiddelbart under slaggeudlægget er tykkere end generelt for området. Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som velbeskyttet med hensyn til forurening. Derudover bliver slaggeudlægget i dit byggeprojekt overdækket med tag og støbt beton, hvorfor vi vurderer, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [ Områder med Drikkevandsinteresser] Dit byggeprojekt og dermed slaggeudlægget ligger indenfor et område, der i forslag til regionplanen for perioden 2005-2017 er udpeget som ”Område med Drikkevandsinteresser”. Denne udpegning betyder, at grundvandsressourcen i området både nu og i fremtiden kan benyttes til vandforsyning. I området befinder der sig en grundvandsressource som nu og i fremtiden kan forsyne Vordingborg Kommunes borgere med rent drikkevand. Der er derfor grund til at være omhyggelig, når Vordingborg Kommune skal tage stilling til, om affaldsforbrændingsslagger kan genanvendes i området. For at vurdere hvor sårbart grundvandet er i et område, ser vi på tykkelsen af lerlagene over grundvandet. Grundvandet i dit område er generelt sårbart med hensyn til forurening. Dette vil sige, at det beskyttende lerdække over grundvandsmagasinet generelt er mindre end 15 meter tykt. I nærheden af dit byggeprojekt er der 2 boringer, som ligger ca. og meter fra slaggeudlægget (se kortbilag). I de to boringer er tykkelsen af lerlagene bestemt til og meter. [Følgende hvis boringer viser et lerlag under 15 m] Der er derfor stor sandsynlighed for, at lerdækket umiddelbart under slaggeudlægget er tyndere end generelt for området. Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som sårbart med hensyn til forurening. Idet slaggeudlægget i dit byggeprojekt bliver overdækket med tag og støbt beton, vurderer vi dog, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet.


41

[Eller følgende hvis sårbart og boringer viser et lerlag over 15 m] Der er derfor stor sandsynlighed for, at lerdækket umiddelbart under slaggeudlægget er tykkere end generelt for området. Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som beskyttet med hensyn til forurening. Derudover bliver slaggeudlægget i dit byggeprojekt overdækket med tag og støbt beton, hvorfor vi vurderer, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [Eller følgende hvis moderat/vel beskyttet og boringer viser et lerlag mellem 15 og 30 m] Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som moderat beskyttet med hensyn til forurening. Derudover bliver slaggeudlægget i dit byggeprojekt overdækket med tag og støbt beton, hvorfor vi vurderer, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [Følgende hvis boringer viser et lerlag over 30 m] Der er derfor stor sandsynlighed for, at lerdækket umiddelbart under slaggeudlægget er tykkere end generelt for området. Grundvandet under slaggeudlægget betragtes derfor som moderat beskyttet med hensyn til forurening. Derudover bliver slaggeudlægget i dit byggeprojektoverdækket med tag og støbt beton, hvorfor vi vurderer, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. [ Områder med Begrænset Drikkevandsinteresser] Dit byggeprojekt og dermed slaggeudlægget ligger inden for et område, der i forslaget til regionplanen for perioden 2005-2017 er udpeget som ”Område med Begrænsede Drikkevandsinteresser”. Denne udpegning betyder, at grundvandsressourcen i området stort set ingen betydning har for den fremtidige vandforsyning. Da slaggeudlægget i dit byggeprojekt samtidig bliver overdækket med tag og støbt beton, vurderer vi, at der ikke er fare for, at drikkevandsforsyningen bliver forurenet. Slaggeudlægget og risiko for vandløb, søer og havet Hvis slagger fra affaldsforbrænding anvendes i en bygning eller under andet vandstandsende materiale, vurderer Vordingborg Kommune, at slaggerne ikke udgør en forureningsrisiko for vandløb, søer eller havet. Da slaggerne i dit byggeprojekt overdækkes med tag og støbt beton, er der derfor ingen risiko for forurening af det nærliggende vandløb. [eller …] Dit byggeprojekt og dermed slaggeudlægget placeres ikke i nærheden af vandløb, søer eller havet. Det betyder, at der ingen risiko er for forurening af vandområder. Tilsyn Det er Vordingborg Kommune, der fører tilsyn med, at slaggeudlægget er i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om genanvendelse, og med de vilkår vi har sat for dit byggeprojekt. Britta Kofoed teknisk assistent

Jeanet Severin miljøbiolog


42

Vordingborg Kommune accepterer brug af affaldsforbrændingsslagger

Vordingborg Kommune har modtaget en anmeldelse fra dig om, at du ønsker at genanvende affaldsforbrændingsslagger til et byggeprojekt. Vordingborg Kommune accepterer, at du anvender slagger til dit byggeprojekt, men har samtidig stillet nogle vilkår, som du skal opfylde. Dem kan du læse om i afgørelsen, vi sender med. I afgørelsen oplyser vi desuden om økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige forhold i forbindelse med anvendelse af slagger. Klagevejledning Du og andre med en væsentlig interesse i dit projekt har mulighed for at klage over vores afgørelse til Miljøklagenævnet. Senest den skal vi have modtaget eventuelle klager. Vi sørger for at sende eventuelle klager til Miljøklagenævnet. Hvis der er andre, som klager over afgørelsen, giver vi dig besked om det. Med mindre miljø- og energiministeren bestemmer andet, har en klage over afgørelsen ikke opsættende virkning. Det betyder, at du ikke behøver at vente 4 uger, fra du har modtaget vores afgørelse, før du starter dit byggeprojekt. Du skal dog straks stoppe dit byggeprojekt og bringe alle forhold tilbage til, før du gik i gang, hvis Miljøklagenævnet ophæver vores afgørelse. Har du spørgsmål til vores afgørelse eller generelt til genanvendelse af affaldsforbrændingsslagger, er du velkommen til at kontakte os i miljøafdelingen på telefon 55 36 24 82. Venlig hilsen Britta Kofoed teknisk assistent

Jeanet Severin miljøbiolog

Kopi er sendt per mail til: DSV Anlæg, Teknik og Miljø A/S Embedslægen


43

Kontrolliste til slaggesagsbehandling: Journalnummer:

Dato:

Mtr. nr.:

Ejerlavskode:

Adresse på anvendelsessted: Navn på den person, der ejer anvendelsesstedet:

Partshøring:

Er anmeldelsen sendt til Region Sjælland

Lokalitets ID:

Centralkoordinat for udlægget:

X: (6 cifre): Y: (7 cifre):

Boringer nær udlægget: Afstand i m DGU nr. Lertykkelse i m Bemærkninger Aktive indvindingsboringer:

Andre Boringer:

Grundvandsmæssige forhold: (afkryds - angiv evt. afstand til andre gruppering):

Drikkevandsinteresser:

Område med Særlige Drikkevandsinteresser:

Område med Drikkevandsinteresser:

Område med Begrænsede Drikkevandsinteresser: Beskyttelse: Velbeskyttet (> 30 meter ler):

Moderat beskyttet (15-30 meter ler):

Sårbart (< 15 meter ler): Indvindingsopland:

Udenfor indvindingsopland:

Indenfor indvindingsopland: Beskyttelseszoner omkring større aktive boringer:

Udenfor beskyttelseszone:

Indenfor beskyttelseszone: Indsatsområder: Udenfor indsatsområde:

Indenfor indsatsområde: Hvilket:


44

Sagsgang for affaldsforbrændingsslagger og kulslagger

Sagen kommer ind

Indhentning af oplysninger om grundvandsmæssige forhold

Aktivitetsbeskrivelse Kontrolliste til slaggesagsbehandling udfyldes. I forbindelse med bestemmelse af lokalitets-ID oprettes sagen i GeoEnviron (minimum hovedvinduet udfyldes). Det ansøgte slaggeudlæg indtegnes i Mapinfo, og skrives ind i slaggelisten i Mapinfo. Hjælpeværktøjer − Kontrolliste til slaggesagsbehandling − Vejledning til udfyldelse af kontrolliste til

slaggesagsbehandling − Vejledning til udfyldelse af GeoEnviron i

slagge- og §19 sager Databaser GeoEnviron Mapinfo OIS

Intern vurdering i Jord & Grundvand Aktivitetsbeskrivelse Søgning i Madpapir-modellen udføres. Baseret på de jordforurenings- og grundvandsrelaterede resultater af søgningen og de indhentede oplysninger om grundvandsmæssige forhold (kontrollisten) foretages en intern vurdering i Jord & Grundvand. I særlige tilfælde er det nødvendigt at vurdere sagen ekstra omhyggeligt i forhold til bl.a. udvaskning af klorid og placering af slagger indenfor boringers beskyttelseszone, jf. Høringsafgrænsninger. Såfremt Jord & Grundvand kan acceptere slaggeudlægget sendes sagen i høring hos de øvrige fagkontorer. Hjælpeværktøjer − Høringsafgrænsninger Databaser Madpapirmodellen

Aktivitetsbeskrivelse Sagen oprettes i Captia. Sagen gennemlæses. Det vurderes om alle relevante oplysninger er til stede (jf. restproduktbekendtgørelsen). Eventuelt manglende oplysninger indhentes fra anmelder. Fra sagen er fuldt oplyst, skal der indenfor 4 uger være givet svar til anmelder. Hjælpeværktøjer − Sagsgang for affaldsforbrændingsslagger

Slaggesag der skal behandles efter restproduktbekendtgørelsen

Aktivitetsbeskrivelse I tilfælde, hvor en slaggesag falder uden for restproduktbekendtgørelsen, skal sagen behandles efter §19 eller §33 Hjælpeværktøjer − Jordnotatet

Accept Afslag

Udarbejdelse af afgørelsen


45

Udarbejdelse af afgørelsen Aktivitetsbeskrivelse Kortbilag udarbejdes i Mapinfo. Følgebrev og afgørelse udarbejdes og sendes til ejer af matriklen. Kopi af afgørelsen sendes til relevante kopimodtagere, jf. Sagsgang for affaldsforbrændingsslagger. I tilfælde af accept af slaggeudlægget medsendes folderen "Information – til ejere af forurenede grunde". Hjælpeværktøjer − Sagsgang for affaldsforbrændingsslagger − Vejledning til fremstilling af kortbilag i

forbindelse med slaggeafgørelser − Masker til følgebrev (privat/kommune) − Masker til afgørelse (privat/kommune) Databaser Mapinfo

Registrering af slaggeudlæg

Kortlægning af slaggeudlæg

Aktivitetsbeskrivelse Når afgørelsen er truffet indtastes relevante oplysninger i GeoEnviron. Dette gælder også, hvis anmelder trækker sagen tilbage. En georeference oprettes på sagen i Captia. Hjælpeværktøjer − Vejledning til udfyldelse af GeoEnviron i

slaggesager − Vejledning til GIS-integration – Storstrøms

Amt (dok. nr. 84483) Databaser GeoEnviron Indscanning af kontrolliste Captia og høring mm.

Høring i andre fagkontorer Aktivitetsbeskrivelse Baseret på resultatet af søgningen i Madpapirmodellen sendes sagen til høring i de relevante kontorer, jf. Høringsafgrænsninger. Vær opmærksom på, at sagsbehandlingstiden er max. 4 uger, og at det derfor kan være nødvendigt, at indhente høringssvar ved personlig henvendelse i de andre fagkontorer. Hjælpeværktøjer − Høringsafgrænsninger Databaser Mapinfo - madpapirmodellen

Aktivitetsbeskrivelse Hjælpeværktøjer Databaser

Accept

Sagen afsluttet


46


47

Forfattere

Af direktør Jens Kallesøe, Afatek A/S [email protected] i samarbejde med: Gut Tidemann, DSV Miljø A/S [email protected]

Forbrændingsslagge erstatter naturlige råstoffer i vejbygning Til motorvejsbyggeriet ved Århus har det været muligt at frem-skaffe og anvende store mænger slagge – til fordel for både byggeriet og miljøet. Byggeriet er gennemført med lavere om-kostninger og en betydelig mængde naturlige råstoffer er spa-ret Stigende miljøkrav har øget interessen for store projekter Vi har i mere end et halvt århundrede anvendt slagge til vejbygnings- og andre anlægsformål. Slaggens anlægstekniske fordele har længe været kendt. Stigende miljøbevidsthed og kend-skabet til de negative effekter af slaggens indhold af især tungmetaller har medført en øget regulering af området og således betydet indførelse af visse restriktioner for anvendelsen af slagge. Med vedtagelsen af den nye ”genanvendelsesbekendtgørelse” i 2000 (Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder, Nr. 655 af 27. juni 2000, Miljø- og Energiministeriet), blev der indført en række begrænsninger i anvendelsen af slag-ge, der skulle vise sig at få stor betydning for afsætningsmønsteret


48

Et stort antal mindre projekter kunne ikke længere gennemføres, hovedsagelig pga. krav om registrering af grunde, hvor slagge er anvendt, samt desuden skærpede krav til indbygnings-højde og afdækning af slaggen med fast/tæt belægning mv. Det fremgår af figur 1, hvordan den gennemsnitlige projektstørrelse (rød kurve) har udviklet sig over de seneste 10 år. I perioden efter 2001 er projektstørrelsen i gennemsnit øget med ca. 10 gange, til ca. 3.500 tons pr. projekt. Denne stigning i den gennemsnitlige projektstørrelse er som nævnt sket ved at de mindre pro-jekter er udeblevet, men desuden også at det er lykkedes at finde større projekter til erstat-ning. Som det fremgår af figur 1, er de store projekter (blå kurve) også vokset med en faktor 10. Det er især de store vejprojekter, der har været dynamoen i denne positive udvikling. I det følgende er beskrevet ét af disse større projekter, hvor det er lykkedes at anvende en betyde-lig mængde slagge. Motorvejsprojektet nord for Århus I marts 2005 påbegyndte Århus Amt anlæggelsen af en motorvejsstrækning på ca. 14 km nord for Århus. Vejen er anlagt for at skabe en god forbindelse imellem Djursland og Den jyske Mo-torvej og samtidig aflaste trafikken i det nordlige Århus. Anlægsarbejdet er for den største dels vedkommende nu gennemført og vejen planlægges åbnet i 2008.

Vejen blev placeret relativt tæt på byområder. Den blev derfor udlagt lavt i terrænet for på den-ne måde at begrænse støjen. Det betød at der skulle graves en del jord af – mere end der var be-hov for til opfyldning i lavereliggende områder af motorvejen. Samlet set blev projektet derfor planlagt med et stort overskud af råjord.

Prøver viste imidlertid at jorden var at så ringe kvalitet, at det alligevel var tvivlsomt om der kunne findes tilstrækkelige mængder råjord til indbygning i vejdæmningerne. Der var derfor behov for at tilføre råjord fra andre steder. Anvendelse af restprodukter blev således inddraget i projektet og en miljøgodkendelse opnået.

Udbud af opgaven Det samlede projekt for motorvejen Søften – Skødstrup blev sendt i udbud i 7 fagentrepriser (4 broentrepriser og 3 jord- og belægningsentrepriser). Jord- og belægningsentrepriserne omfattede følgende motorvejsstrækninger:

• Randersvej med MTHøjgård som entreprenør • Lystrupvej med Motorvejskonsortiet Aarsleff-Arkil som entreprenør • Grenåvej med Motorvejskonsortiet K.L. Kristensen-Colas Novejfa som entreprenør

I udbuddet åbnedes mulighed for at entreprenørerne kunne afgive et alternativt tilbud på leve-ring af restprodukter. Bygherren valgte at gøre brug af det alternative tilbud, hvorved der kunne opnås en besparel-se i projektet på 7 mill kr. Denne besparelse er måske ikke stor i forhold til den samlede til-budssum på 350 mill kr, men nok værd at tage med, specielt når det senere skulle vise sig at indebære visse fordele i den praktiske håndtering på byggepladsen.


49

Fremskaffelse af slagge For fremskaffelse af slaggen entrerede byggeentreprenørerne med følgende slaggeleverandø-rer:

• Århus Kommune Teknik og Miljø • Meldgaard • Afatek/DSV Miljø (sammen med Meldgaard)

Der blev i alt leveret ca. 300.000 tons slagge til projektet. Ca 1/3 blev leveret af Århus Kom-mune Teknik og Miljø, hvis slaggeplads er beliggende kun få kilometer fra byggepladsen. Derimod måtte man til Sjælland for at hente de resterende ca. 200.000 tons. Hvor kunne slaggen anvendes? Slaggen er anvendt til dæmningsopbygning på udvalgte delstrækninger. Der er således stræk-ninger på motorvejen, hvor lavtliggende områder er fyldt op. Slaggen er desuden anvendt som opfyld i ramper ved tilkørselsanlæg. Slaggen er i dette projekt ikke anvendt til bundsikring.

Ved opfyldningen, lægges slaggen ud i lag af 30 – 40 cm. Slaggen lægges ud med en gummi-hjulslæsser og bliver allerede ganske godt kompakteret alene ved overkørsel med denne maski-ne. Hvert lag kompakteres yderligere med tromle.

I områder, hvor der er risiko for at højtliggende grundvandsspejl kan komme i berøring med slaggen, er den indkapslet med et lerlag i bunden under slaggen samt på siderne. Der etableres desuden dræn på siderne og under midterrabatten, således at vand ledes uden om slaggen.

Disse ekstraforanstaltninger til sikring af miljøet omkring slaggen repræsenterer naturligvis en merudgift. Det har dog vist sig at denne merudgift modsvares af besparelser i opbygningen af vejen. Koblingshøjden (den samlede vejopbygning med bundsikring, bærelag og asfalt), der normalt er ca. 1,10 meter, har i det aktuelle tilfælde kunnet reduceres til 0,80 meter. Herved spa-res der ca. 30 cm eller ca. 40 % af bundsikringslaget.

Erfaringer med anvendelse af slaggen Der har i byggeledelsen været tilfredshed med anvendelse af slaggen. Den har vist sig at være robust overfor svingninger i vejrliget.

I tilfælde med meget vådt vejr kan våd råjord være dage om at dræne af til en fugtighedsgrad, der gør det muligt at arbejde effektivt med jorden. Ofte behøver våd slagge kun at ligge en halv dag for at opnå en passende lav fugtighedsgrad, så effektiv indbygning kan foregå.

Det forekommer også at leveret slagge er for tør. Det kan give problemer med støv, dog ikke meget mere end med naturlige råstoffer. I sådanne tilfælde vandes slaggen til ca. 20 % fugtig-hed, hvorefter optimal kompaktering kan foregå.

Transport ad søvejen Den største del af slaggen blev udskibet fra Prøvestenen i København. Transporten hertil fore-gik dels fra Amagerforbrændings slaggeplads og dels fra Afateks slaggeplads på Selinevej – en køretid med lastbil på hhv. ca. ½- og 1 time. Selvom der skulle køres igennem en tæt befærdet del af København, gav det ikke anledning til problemer. Effektiviteten kunne opretholdes ved at hviletider afpassedes efter myldretiderne.


50

Et skib med en last på imellem 3000 og 4000 tons kunne typisk læsses over en arbejdsdag. Nat-ten over sejlede skibet frem til losning i Århus og kunne returnere til København for nyt læs på 2. dagen. I reglen blev slaggen tilkørt til direkte læsning i skibet. Undtagelsesvist blev der opbygget en mindre buffer på kajen for at udnytte den fulde læssekapacitet på 600 tons i timen. En mindre mængde slagge blev desuden udskibet fra Korsør havn og blev forsynet fra et af Afa-teks nærtliggende slaggepladser. Afateks 4 pladser er beliggende fordelt ud på Sjælland og alle i lille afstand til en havn. Losning og transport til byggepladsen Der blev til dette projekt kun benyttet selvlossere – skibe, der har en gravemaskine på dækket og således selv kan losse godset. Få minutter efter ankomst til Århus havn kunne skibet således begynde losningen. Transporten foregik på lastbiler og blev tilpasset det tempo entreprenøren havde mulighed for at modtage slaggen. Den del af skibets last entreprenøren umiddelbart kunne anvende på bygge-pladsen blev losset direkte på lastbiler. Resten blev lagt på kajen for senere læsning med gum-miged. Søtransport frem for landtransport? Selvfølgelig er det altid optimalt – både miljømæssigt og økonomisk, at transportere slaggen over så kort en strækning som muligt. Desværre var der i Århus området ikke den fornødne mængde slagge, samtidig med at der på Sjælland på dette tidspunkt var rigeligt på lager. Når der transporteres over så store afstande som i det aktuelle projekt, er skibstransport væsent-lig billigere end lastbiltransport. Samtidig undgås stor trafikbelastning af motorvejene. Det har været uden de store problemer at fragte en så betydelig mængde som 200.000 tons til Århus med skib. Det kræver naturligvis tæt styring af alle dele af transporten frem til bygge-pladsen. Opgaven lettes betydeligt af at slaggepladserne er placeret tæt på udskibningsstedet. Hertil kommer at byggeprojektet i dette tilfælde også er beliggende tæt på modtagehavnen. Hvad kan vi uddrage af eksemplet fra Århus? Af nærværende eksempel kan vi forsigtigt uddrage følgende:

• I et motorvejsprojekt med en strækning på kun 14 km, er der anvendt 300.000 tons slag-ge, svarende til ca. halvdelen af en årsproduktion af forbrændingsslagge i Danmark

• Ud over en del råjord, har slaggen fortrængt råstoffer, der ellers skulle findes i grusgra-ve

• Anvendelsen af slaggen har betydet en direkte besparelse for projektet

• Det har været fordelagtigt at anvende slaggen i det meget våde vejr vi i lange perioder har haft

• Det lod sig gøre at anvende så stor en slaggemængde, fordi der på det givne tidspunkt fandtes store lagre af salgsklar slagge til levering


51

• De store lagre er muliggjort af at slaggeleverandørerne i de senere år har investeret be-tydeligt i større lagerkapacitet

Vi vil fortsat være fokuseret på at være i stand til at levere slagge til store projekter, hvor der arbejdes professionelt med både planlægning og gennemførelse. Herved sikres rigtig anvendelse af produkterne.

Med stigende knaphed på råstoffer, må vi i højere grad betragte vore restprodukter som en res-source, ikke mindst fordi den i vid udstrækning er lige så god som de naturlige råstoffer.

‐

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

55.000

60.000

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

ProjektstørrelseMiddel Største projekter

Fig. 1 Projektstørrelsen er øget med en faktor 10 i perioden efter 2000

(Denne figur hører til afsnittet: ” Stigende miljøkrav har øget interessen for store projekter”)


52

Motorvejsstrækning, hvor slagge indbygges i dæmning og indkapsles med ler på skråningerne

(Denne figur hører til afsnittet: ” Hvor kunne slaggen anvendes?”)


53

Læsning af skib med slagge i Korsør Havn

(Denne figur hører til afsnittet: ”Transport ad søvejen”)


54

Documents

Seminar om sagsbehandling og genan- vendelse af …database.afatek.dk/Slaggeseminar 20042007.pdf · 2012. 4. 16. · Seminar om sagsbehandling og genan-vendelse af forbrændingsslagge