Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈

Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈

Helbredsundersøgelser og screening

Målet om tidligere og bedre opsporing – hvordan når vi det i 2025?

Torsten LauritzenPraktiserende læge, professor, dr. med.

Institut for Folkesundhed, Sektion for Almen Medicin, Aarhus Universitet

15% af forskningsmidlerne til ADDITION studiet kommer fra medicinalindustrienAktier i Novo Nordisk

Udvikling af overvægt (BMI ≥30) i USA1985

No Data <10% 10%–14%

Obesity Trends* Among U.S. AdultsBRFSS, 1990

(*BMI ≥30, or ~ 30 lbs. overweight for 5’ 4” person)

No Data <10% 10%–14%




No Data <10% 10%–14% 15%–19%




No Data <10% 10%–14% 15%–19% ≥20%




No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%




No Data <10% 10%–14% 15%–19% 20%–24% 25%–29% ≥30%


Diabetes i Danmark• Antal med erkendte diabetes

– 1997: 150.000– 2012: 300.000– 2025: 600.000

• Antal med ikke-erkendt diabetes– 2012: Minimum 200.000, – heraf ca. 100.000 i alderen 40-69 år

• Tab i restlevetid: 5-10 år• Nedsat livskvalitet:

– Hjertekarsygdom (storkarsygdom) – øjen-, nyrer- og nerveskader (sygdom i de små blodårer)

Potentiale for forebyggelse!Mindst • 80% af hjertesygdomme, slagtilfælde og type 2 diabetes¹ og• 40% af cancersygdomme² kan undgås ved

– Sund kost– Regelmæssig fysisk aktivitet– Rygeophør

Potentialet kan yderligere forøges ved• Forebyggende medicin• Screening / tidlig opsporing for risikofaktorer for sygdom og

ikke erkendt sygdom ≈ Helbredstjek og helbredssamtaler

1) WHO Technical Report Series 916, 2002.2) American Institute for cancer research, 1997: 530-34

Opfordring til sundhedsfaglig, sundhedsøkonomisk og politisk debat og proces, som skal sikre, at ingen patienter

med diabetes unødigt lades i stikken uden effektiv behandling!

The Nordic Cochrane Collaboration 2012Dødelighed ved helbredstjek

Hovedresultaterne fra Ebeltoft viste efter 5 år

Tilbud om helbredsundersøgelser og samtaler til 30-49 årige borgere i Ebeltoft kommune

• Stor interesse for deltagelse (75% år 0 og 85% over fem år)• Halvering af antallet af personer, som var i højrisiko for at få

hjerte-kar-sygdom (18% mod 10%)• Ingen målbare, negative psykiske påvirkninger• Ingen stigning i antallet af sundhedsydelser• Tilbuddet var omkostningsneutralt• Lille positiv effekt på beregnede leveår.

• Positiv effekt - specielt for de kortuddannede mænd• Omkostningsneutral over 15 år• Analyse peger på, at helbredstjek

bidrager til at mindske den sociale ulighed i sundhed.

Hovedresultaterne fra Ebeltoft viste efter 15 år

Screening for diabetes - ADDITION studiet Anglo-Danish-Dutch study of intensive treatment of people with screen detected type 2 diabetes in primary care

Screenings studietMålgruppe: 395.928 borgere i alderen 40-69 år (HL 50-69 år)

April 2001 - December 2006

Behandlings studiet343 lægehuse med

3,057 borgere med diabetes opdaget ved screening

Rutine behandling Intensiv behandling

Primære endepunkt: efter 5 år:Første hjerte-kar-tilfælde, dvs. Hjertedød, blodprop i hjertet, slagtilfælde,

omlægning af blodåre pga. åreforkalkning eller amputation

Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Forløb for screening i Danmark – højrisikostrategi!

Risiko spørgeskema Blodprøver Diagnose163.185

Diabetes

Høj risiko for diabetes

Hjerterisko

Trin 1:Spørgeskema ≥ 5 point

Postomdelt eller uddelt af lægehuset Trin 2

Ikke fastende blodprøver

(BG ≥5.5mmol/l,HbA1c ≥5.8% og Hjerte SCORE)

Trin 3:Faste, evt. sukkerbelatning

Trin 4:Bekræftende blodprøver

Alder 0/1/2/3/4Køn 0/1Diabetes i graviditet 0/2Diabetes i familien 0/1/2Forhøjet blodtryk 0/2Vægt - BMI 0/1/2Fysisk inaktivitet 0/1

April 2001 til December 2006

1 af 5 med ikke erkendt diabetes blev fundet ved screening

Diabetologia (2004) 47:1566–1573

Trin Mødte frem Andel med sygdom (Sensitivitet)

1 Postomdelt spørgeskema 50% 75%

2 1 lægebesøg (blodprøver) 77% 85%

3 2. Lægebesøg (diagnose) 88% 100%

4 3. Lægebesøg (konfirmering) 94% 100%

Hyppighed af ikke erkendt diabetes blandt 40-69 årige ≈ 4%

Screening for Diabetes

ADDITION - Danmark

Diabetes 1

Høj risiko for diabetes 2

Høj risiko for hjertekarsygdom uden diabetes, dvs. ≥ 5% risiko for at dø i løbet af 10 år 6

Diabetologia 2011; 54(6):1318-1326.European Heart Journal (2003) 24, 987–1003

Risiko for hjertekar-tilfælde, dvs. hjertedød, blodprop i hjerte, slagtilfælde, operation for åreforkalkning eller amputation

0.1 0.2 0.5 1 2

Til fordel for intensiv behandling Til fordel for rutine behandling

Samlet

Holland

Danmark

UK

Land

0.83 (0.65 to 1.05)

0.96 (0.45 to 2.03)

0.83 (0.59 to 1.16)

0.80 (0.55 to 1.17)

Hazard Ratio (95% CI)

Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Andel i farmakologisk behandling ved screening

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Rutine behandlingIntensiv behandling

Kolesterol sænkende

Blodtryks-sænkende

Blodsukkersænkende

Screening Screening Screening Screening Screening Screening

Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Andel i farmakologisk behandling ved screening og 5 år

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

5 år 5 år 5 år 5 år 5 år 5 år

Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

Rutine behandlingIntensiv behandling

Kolesterol sænkende

Blodtryks-sænkende

Blodsukkersænkende

Screening Screening Screening Screening Screening Screening

Risikofaktorer – ADDITION Danmark

Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

ScreeningRutine

behandling

ScreeningIntensiv

behandling

ChangeBaseline to 5

yearRoutine Care

Change Baseline to 5

yearIntensive

Care

Routine Care minus

Intensive Care at 5 year

Systolisk blodtryk 149.8 148.5

Diastolisk blodtryk 85.5 86.1

Kolesterol mmol/l 5.6 5.5

HbA1c % 6.6 6.5

BMI 31.6 31.6

Vægt Kg 90.3 90.9

Rygere % 27.8 26.9


Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

ScreeningRutine

behandling

ScreeningIntensiv

behandling

Ændring på 5 år

Rutine behandling

Change Baseline to 5

yearIntensive

Care

Routine Care minus


Systolisk blodtryk 149.8 148.5 -11.7

Diastolisk blodtryk 85.5 86.1 -4.8

Kolesterol mmol/l 5.6 5.5 -1.2

HbA1c % 6.6 6.5 -0.1

BMI 31.6 31.0 -0.6

Vægt Kg 90.3 88.4 -1.9

Rygere % 27.8 26.9 -9.4


Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

ScreeningRutine

behandling

ScreeningIntensiv

behandling

Ændring på 5 år

Rutine behandling

Ændring på 5 år

Intensiv behandling

Routine Care minus


Systolisk blodtryk 149.8 148.5 -11.7 -13.7

Diastolisk blodtryk 85.5 86.1 -4.8 -6.6

Kolesterol mmol/l 5.6 5.5 -1.2 -1.3

HbA1c % 6.6 6.5 -0.1 -0.1

BMI 31.6 31.0 -0.6 -0.5

Vægt Kg 90.3 88.4 -1.9 -1.8

Rygere % 27.8 26.9 -9.4 -6.7


Lancet. 2011 Jul 9;378(9786):156-67.

ScreeningRutine

behandling

ScreeningIntensiv

behandling

Ændring på 5 år

Rutine behandling

Ændring på 5 år

Intensiv behandling

Forskel: Rutine - Intensiv

behandling 5 år

Systolisk blodtryk 149.8 148.5 -11.7 -13.7 -2

Diastolisk blodtryk 85.5 86.1 -4.8 -6.6 -1.8

Kolesterol mmol/l 5.6 5.5 -1.2 -1.3 -0.1

HbA1c % 6.6 6.5 -0.1 -0.1 0

BMI 31.6 31.0 -0.6 -0.5 0.1

Vægt Kg 90.3 88.4 -1.9 -1.8 0.1

Rygere % 27.8 26.9 -9.4 -6.7 2.7

1 2 3 4 5 6 70.0

2.0

4.0

6.0

8.0

10.0

12.0

14.0

16.0

Years of Follow-up

Com

posi

te E

ndpo

int (

%)

Forekomst af hjertekarsygdom efter Michigan model

Routine Care

Intensive Treatment

Dr. William Herman, independent commentator at the ADDITION symposium EASD 2010

1 2 3 4 5 6 70.0

2.0

4.0

6.0

8.0

10.0

12.0

14.0

16.0

Years of Follow-up

Com

posi

te E

ndpo

int (

%)

Routine Care

Intensive Treatment

No Intervention

<6 6-6.4 >=6.50

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5

Hazard ratio and absolute valuesHR adjusted for Heart SCORE and Is-

chemic Heart Disease, Stroke and Cancer before Screening

NGTDM

Haz

ar r

atio

6.5% dødeDiabetes; N=1.169

p=0.023

13.1% died

12.4% døde

Død uanset årsag 7 år efter screening; ADDITION DK

Prim.Care Diabetes 6(3), 193-200 (2012).

Mindst syge Mest syge

HbA1c i % på diagnosetidspunktet

<6 6-6.4 >=6.50

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5



NGTDM

Haz

ar r

atio


p=0.023

13.1% døde

4.4% døde

12.4% døde



Normale uden diabetes(NGT); N=17.322

HbA1c på diagnosetidspunktetMindst syge Mest syge

<6 6-6.4 >=6.50

0.5

1

1.5

2

2.5

3

3.5



NGTDM

Haz

ar r

atio


p=0.023

13.1% døde

4.4% døde

12.4% døde



HbA1c på diagnosetidspunktetMindst syge Mest syge

Normale uden diabetes(NGT); N=17.322

Sammenfatning – stort potentiale!

• Eksplosion i antallet af kronisk syge – mange ikke erkendte!• Der er evidens for at tidlig opsporing i almen praksis af risikofaktorer for

hjertekarsygdom og ikke erkendt diabetes kan øge levealderen og livskvaliteten• Almen praksis opfordres til at tilbyde opportunistisk screening for risikofaktorer

for hjertekarsygdomme og diabetes, og tilbyde intensiv forebyggende behandling1

• Der bør igangsættes en sundhedsfaglig, -økonomisk og politisk debat om systematisk screening

• Behov for mere forskning og udvikling• Hvordan øger vi deltagelsen i screeningsprogrammer? - specielt blandt folk med lav social

status og kort uddannelse? • Hvordan forbedre vi behandlingskvaliteten af diabetes og risiko for hjertekarsygdom?• Hvordan optimeres screeningsundersøgelserne – er der bedre risikomarkører?

• Drøm: Center for implementering, udvikling og forskningsbaseret evaluering af helbredsundersøgelser og samtaler

• Samarbejde mellem forskningscentre, almen praksis, kommuner og regioner / hospitaler

1 T Lauritzen, K Borch-Johnsen, MJ Davies, K Khunti, G Rutten, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk , NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5), 367–378

SLUT

Den danske befolkning -standadiseret for køn og alder

0

2

4

6

8

10

12

14

Tota

l død

elig

hed

(%)

0 1 2 3 4 5 6 7År efter screening

Rutine behandling; ADDITION studiet

Carstensen et al. Diabetologia 2008;51:2187-2196

Klinisk diagnose Det danske diabetesrregister

• Dødeligheden ADDITION studiet var lavere end forventet i begge behandlingsgrupper

Resultater sat i forhold til virkelige data

www.addition.au.dk

Sammenfatning

• Der er evidens for at tidlig opsporing af risikofaktorer for hjertekarsygdom og ikke erkendt diabetes kan øge levealderen og livskvaliteten

• Almen praksis opfordres til at tilbyde deres patienter opportunistisk screening for risikofaktorer for hjertekarsygdomme og diabetes, og tilbyde intensiv forebyggende behandling

• Der bør igangsættes en sundhedspolitisk debat om systematisk screening• Behov for mere forskning

• Hvordan øger vi deltagelsen i screeningsprogrammer? - specielt blandt folk med lav social status og kort uddannelse?

• Hvordan forbedre vi behandlingskvaliteten af diabetes og risiko for hjertekarsygdom?

T Lauritzen, K Borch-Johnsen, MJ Davies, K Khunti, G Rutten, A Sandbæk, R Simmons, M van den Donk , NJ Wareham, SJ Griffin. OPEN ACCESS: Diabetes Management (2013) 3(5), 367–378

Documents

Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme ≈