Upload
trinhlien
View
224
Download
3
Embed Size (px)
Citation preview
Universitets- og Bygningsstyrelsen
unilab.dk
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforsknings-institutionerne
December 2008
Rev. juli 2009
COWI A/S, RH Arkitekter AS, NNE Pharmaplan, Dalux ApS
Universitets
unilab.dk
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEAordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
December 2008
Rev. juli 2009
Dokumentnr. 67450-01
Version 003
Udgivelsesdato 06.07.2009
Udarbejdet BMN
Kontrolleret ATR og Dalux/TDL
Godkendt PEJN
Universitets- og Bygningsstyrelsen
unilab.dk
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
December 2008
juli 2009
Tilstandsvurdering af laboratorier -
ordningen, inkl. Sektorforsknings-
COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Indholdsfortegnelse
1
1.1
1.2
2
2.1
2.2
3
3.1
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
3.2.5
3.2.6
3.2.7
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.3.4
3.3.5
3.3.6
3.3.7
Bilag 1
Ensartet grundlag
Fælles lokalekategorier og funktioner
Tilpasning af registreringens omfang
Indsamling af tegninger og da
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Indholdsfortegnelse
Indledning
Præsentation af COWI-teamet
Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet
unilab.dk
Kort beskrivelse af unilab.dk
Registrering
Resultater
Totaler for beregnede priser og nettoarealer
Beregnede priser i DKK ekskl. moms
AAU, Aalborg Universitet
AU, Århus Universitet
KU, Københavns Universitet
RUC, Roskilde Universitets Center
SDU, Syddansk Universitet
AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning
DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning
Nettoarealer i m2.
AAU, Aalborg Universitet
AU, Århus Universitet
KU, Københavns Universitet
RUC, Roskilde Universitets Center
SDU, Syddansk Universitet
AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning
DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning
Bilag 1 Grundlag for tilstandsvurderingen
Ensartet grundlag
Fælles lokalekategorier og funktioner
Tilpasning af registreringens omfang
Indsamling af tegninger og database oplysninger
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 1
.
3
3
Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet 4
5
5
6
7
Totaler for beregnede priser og nettoarealer 7
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
25
25
25
tabase oplysninger 26
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Programmering
Bilag 2
Formål
Deltagere i tilstandsvurderingen
Tegninger med lokalepolygoner
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet
Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner
Indtastning af tilstandsvurdering
Nettoarealer
Fælles lokalekategorier for alle universiteter
Undervisningslaboratorier
Forskningslaboratorier
Support laboratorier
Eksperimentale laboratorier
Dyrestaldslaboratorier
Kontorer, skrivepladser og mødelokale
Bygningsrelaterede
Skema for lokalekategori og definition
Beregning
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.
Resulterende database
Bilag 3
Idékatalog
Planlægning
Fleksibilitet / modulopbygning
Fleksibilitet / modulopbygning
Et web baseret værktøj
Åben og fleksibel database
Tegningerne i databasen
Sikkerhedsniveau
BIM
Universiteterne og BIM
IFC og BIM
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Programmering
Bilag 2 Tilstandsvurderingen
Formål
Deltagere i tilstandsvurderingen
Tegninger med lokalepolygoner
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet
Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner
Indtastning af tilstandsvurdering
Nettoarealer
Fælles lokalekategorier for alle universiteter
Undervisningslaboratorier - U1 & U2:
Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4:
Support laboratorier - F5.
Eksperimentale laboratorier - F6.
Dyrestaldslaboratorier - F7.
Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1.
Bygningsrelaterede arealer - H2.
Skema for lokalekategori og definition
Beregningsmetode
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.
Resulterende database
Bilag 3 unilab.dk - supplement til afsnit 2
Idékatalog
Planlægning
Fleksibilitet / modulopbygning
Fleksibilitet / modulopbygning
Et web baseret værktøj
Åben og fleksibel database
Tegningerne i databasen
Sikkerhedsniveau
Universiteterne og BIM
IFC og BIM
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 2
.
26
27
27
27
27
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet 29
29
29
31
31
31
31
32
32
32
32
32
33
34
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser. 35
36
37
37
37
38
38
38
38
38
39
39
40
40
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
1 Nærværende rapport omfatter Universitetsanalyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de indfusionerede Sektorforskningsinstitutioner.
Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af decret januar 2009.
Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for unversiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krtede standard.
Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagder ikke er laboratorier repræsenteret.
Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på rsultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig rapport fra Universitets
Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på universiteterne.
1.1 Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverneA/S, NNE Pharmaplan og Dalux ApS.
Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretni
Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle itbyggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Indledning Nærværende rapport omfatter Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede
lyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de indfusionerede Sektorforskningsinstitutioner.
Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af decret januar 2009.
Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for unversiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krtede standard.
Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagder ikke er laboratorier repræsenteret.
Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på rsultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig rapport fra Universitets- og Bygningsstyrelsen.
Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på universiteterne.
Præsentation af COWI-teamet Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverneA/S, NNE Pharmaplan og Dalux ApS.
Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretni
Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle itbyggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 3
.
og Bygningsstyrelsens samlede lyse af den fysiske laboratoriestandard ved danske universiteter, inkl. de
Denne rapport erstatter således den tidligere rapport af december 2008, revide-
Rapporten indgår som en del af grundlaget for fremtidens laboratorier for uni-versiteterne og sektorforskningsinstitutionerne, idet den afdækker laboratorier og tilknyttede arealers nuværende stand i forhold til dagens krævede og forven-
Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokaler og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier. Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor
Resultater af undersøgelse fremgår af rapportens afsnit 3. Konklusioner på re-sultaterne drages ikke i nærværende rapport, idet der henvises til selvstændig
Rapporten belyser de forudsætninger og værktøjer der danner baggrund for ovenstående analyse, samt forløbet af de gennemførte tilstandsvurderinger på
Rapporten er udarbejdet af COWI sammen med underrådgiverne RH Arkitekter
Som nogle af landets fremmeste rådgivere indenfor laboratorieinstallationer og indretninger samt logistik dækker COWI, RH Arkitekter og NNE Pharmaplan over alle kompetencer inden for både teknik og indretning/logistik.
Dalux besidder stor ekspertise og erfaring i at udvikle it-baserede værktøjer for byggeriet, og altid med særlig fokus på at skabe lettilgængelige brugerflader.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
1.2
Universitetsrende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idéktalog for fremtidige laboratorieindretninger.
Opgaven er opdelt i 3 delopgaver:
• Gennemgang af universiteternes naturbeden til brug for fremtidig prioriteringsindsats.
• Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspration for kommende løsningsforslag i forbibygninger.
• 4-versiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger.
COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digtalt væligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database for alle relevante forhold og informafremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende f.eks. 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller m.fl.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Kort intro på konkurrencen og baggrund for tilbuddet
Universitets- og Bygningsstyrelsen udbød den 19. april 2007 opgaven vedrrende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idéktalog for fremtidige laboratorieindretninger.
Opgaven er opdelt i 3 delopgaver:
Gennemgang af universiteternes natur-, sundhedselige laboratorier med henblik på at udarbejde en registrant over standa
den til brug for fremtidig prioriteringsindsats.
Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspration for kommende løsningsforslag i forbindelse med nybyggeri og obygninger.
årig option på teknisk bygherrerådgivingsbistand i forbindelse med unversiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger.
COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digtalt værktøj, www.unilab.dk, hvor idékataloget indgår som basismodul, men ligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database for alle relevante forhold og informationer som kan anvendes i forbindelse med fremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende f.eks. 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 4
.
Kort intro på konkurrencen og baggrund for
elsen udbød den 19. april 2007 opgaven vedrø-rende registrering af laboratorier på universiteterne samt udarbejdelse af idéka-
, sundheds- og veterinærvidenska-lige laboratorier med henblik på at udarbejde en registrant over standar-
Udarbejdelse af et idékatalog over ovennævnte områder, til brug for inspi-ndelse med nybyggeri og om-
årig option på teknisk bygherrerådgivingsbistand i forbindelse med uni-versiteternes konkrete planlægning af nye laboratorieindretninger.
COWI med underrådgivere vandt denne opgave, løst ved opbygning af et digi-rktøj, www.unilab.dk, hvor idékataloget indgår som basismodul, men
ligeledes indeholder bygningsregistreringen samt relevante forhold omkring den efterfølgende bygherrerådgivning. Hermed er der skabt en fælles database
tioner som kan anvendes i forbindelse med fremtidige laboratorieindretninger. Værktøjet kan løbende udbygges med nye moduler indeholdende f.eks. 3D interaktive funktioner, kalkulationsmodeller
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
2
Illustration af forside til unilab.dk.
2.1 Unilab.dk er et webdering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universitlægningsværktøjer for dette.
Målsætningen med Unilab.dk er at skabe et webstreringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil værevitale oplysninger ikke tilgår offentligheden.
Endvidere tænkes Unilab.dk som et webuniversiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og vejledninger for dette, links til reuniversiteterne etc.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
unilab.dk
Illustration af forside til unilab.dk.
Kort beskrivelse af unilab.dk Unilab.dk er et web-site udviklet i forbindelse med registrering og tilstandsvudering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universitlægningsværktøjer for dette.
Målsætningen med Unilab.dk er at skabe et web-site, hvor ovenstående regstreringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil værevitale oplysninger ikke tilgår offentligheden.
Endvidere tænkes Unilab.dk som et web-site, hvor man kan videndele mellem universiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og vejledninger for dette, links til relevante standarder, diskussionsfora på tværs af universiteterne etc.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 5
.
site udviklet i forbindelse med registrering og tilstandsvur-dering af universiteternes laboratorielokaler, samt efterfølgende udarbejdelse af et idékatalog for fremtidens laboratorieindretninger på universiteterne og plan-
site, hvor ovenstående regi-streringer, idékatalog, samt planlægningsværktøjer kan hentes af universiteter og andre interessenter på tværs af landet. Al adgang vil være reguleret, således
site, hvor man kan videndele mellem universiteterne og hente inspiration til fremtidige laboratorieindretninger og
levante standarder, diskussionsfora på tværs af
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Rgistrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet nedefor, mens øvrige delopgaver fremg
2.2 I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokalektegorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBSTudgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle olysninger er overført til en lukket database for Unilab.dk.
Begrænsede ressourcer hos univringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registrerigen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorie
Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.
For det enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det kunne for eksgenvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energbesparelser.
Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århusborg- og Roskilde Universitet,sektorforskningsinstitutioner.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Registreringen af universiteternes natursamt ingeniørlaboratorrapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en række inddata fra registreringen i 2008.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Rgistrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet nedefor, mens øvrige delopgaver fremgår af bilag 3.
Registrering I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokalektegorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBSTudgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle olysninger er overført til en lukket database for Unilab.dk.
Begrænsede ressourcer hos universiteterne, som er en væsentlig part i registrringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registrerigen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne
Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.
For det enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det kunne for eksempel være udtræk af hvilke laboratoriebygninger der ikke har genvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energbesparelser.
Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århusog Roskilde Universitet, samt for de under universiteterne indfusionerede
sektorforskningsinstitutioner.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Registreringen af universiteternes natur-, sundheds- og veterinærvidenskabelige samt ingeniørlaboratorier er afsluttet med udgangen af 2008, og i nærværende rapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en række inddata fra registreringen i 2008.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 6
.
unilab.dk er opbygget over de tre delopgaver som beskrevet i pkt. 1.2, altså Re-gistrering, Planlægning og Idékatalog, hvor Registreringen er uddybet neden-
I Registreringsmodulet registreres kvaliteten af laboratorier på universiteterne. Kvalitetsvurderingen sker på et ensartet grundlag ved hjælp af fælles lokaleka-tegorier, som er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og UBST. Med udgangspunkt i disse lokalekategorier er laboratorieområderne kvalitetsvurderet ved besvarelse af en enslydende spørgerunde til alle universiteterne, og alle op-lysninger er overført til en lukket database for Unilab.dk.
ersiteterne, som er en væsentlig part i registre-ringens gennemførelse, har nødvendiggjort, at detaljeringsgraden i registrerin-gen er nedtonet væsentligt til et niveau som rådgiverne kan acceptere for at få et
Bilag 2 og 3 beskriver arbejdsgangen for registrering og tilstandsvurderingen.
For det enkelte universitet og tilhørende sektorforskningsinstitutioner vil det være muligt, at se oplysningerne for kvaliteten på egne laboratorieområder. Det
empel være udtræk af hvilke laboratoriebygninger der ikke har genvinding på ventilationsanlæggene, og dermed et stort potentiale for energi-
Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aal-samt for de under universiteterne indfusionerede
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
og veterinærvidenskabelige ier er afsluttet med udgangen af 2008, og i nærværende
rapport suppleret med sektorforskningsinstitutionerne, samt justering af en
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3
3.1 Priser og nettoarealer er
Tabel 1: Arealer og priser fordelt på Universiteter
Tabel 2: Arealer og priser fordelt på Universiteter
Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Resultater
Totaler for beregnede priser og nettoarealerPriser og nettoarealer er opgivet i følgende tabeller:
Tabel 1: Arealer og priser fordelt på Universiteter
Tabel 2: Arealer og priser fordelt på Universiteter - uden Sektorforskning
Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 7
.
Totaler for beregnede priser og nettoarealer
uden Sektorforskning
Tabel 3: Arealer og priser fordelt på Universiteternes Sektorforskning
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Tabel 1 - Arealer og priser fordelt på universiteterUniversitet AAU
Areal (m³) 51.000 %-fordeling 9% Moderiniseringsudgift (T.kr.) 529.000 %-fordeling 9% Udg./areal (kr./m²) 10.400
Tabel 2 - Arealer og priser fordelt på universiteter
Universitet AAU
Areal (m³) 51.000 80.000
%-fordeling 11%
Moderiniseringsudgift (T.kr.) 529.000 1.043.000
%-fordeling 11%
Udg./areal (kr./m²) 10.400 13.000
Tabel 3 - Arealer og priser fordelt på universiteter SektorforskningUniversitet AUAreal (m³) 32.000 %-fordeling 33%Moderiniseringsudgift (T.kr.) 350.000 %-fordeling 35%Udg./areal (kr./m²) 10.800
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Arealer og priser fordelt på universiteter
AU DTU KU RUC
113.000 66.000 245.000 16.000
20% 12% 44% 3%
1.393.000 638.000 2.500.000 145.000
24% 11% 43% 2%
12.400 9.700 10.200 9.300
Arealer og priser fordelt på universiteter - Uden sektorforskning
AU KU RUC SDU I alt
80.000 245.000 16.000 66.000 458.000
17% 53% 3% 14% 100%
1.043.000 2.500.000 145.000 650.000 4.868.000
21% 51% 3% 13% 100%
13.000 10.200 9.300 9.800 10.600
Arealer og priser fordelt på universiteter Sektorforskning AU DTU I alt
32.000 66.000 98.000
33% 67% 100%
350.000 638.000 988.000
35% 65% 100%
10.800 9.700 10.100
8
.
SDU I alt
66.000 556.000
12% 100%
650.000 5.856.000
11% 100%
9.800 10.500
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2 På de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategoriernUniversiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
Definition af lokalekategorierne er uddybet i bilag 3.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Beregnede priser i DKK ekskl. momsPå de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategoriernUniversiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
Definition af lokalekategorierne er uddybet i bilag 3.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 9
.
Beregnede priser i DKK ekskl. moms På de følgende sider er priserne for opgradering af alle lokalekategorierne på Universiteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.1 AAU, Aalborg Universitet
F1 / kr 1.115.057 (0%)
H1 / kr 70.828.331 (13%)
H2 / kr 74.080.124 (14%)
U1 / kr 396.259 (0%)
U2 / kr 73.005.866 (14%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1 / kr 1.115.057 (0%)F2 / kr 2.936.993
(1%) F3 / kr 32.274.828 (6%)
F4 / kr 7.453.073 (1%)
F5 / kr 42.235.108 (8%)
F6 / kr 225.034.803 (43%)
Pris
10
.
F6 / kr 225.034.803 (43%)
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.2 AU, Århus Universitet
F7 / kr 51.774.544 (5%)
H1/ kr 100.687.991 (10%)
H2/ kr 184.307.627 (18%)
U1/ kr 40.598.972 (4%)
U2 / kr 60.295.988 (6%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1 / kr 45.848.318 (4%) F2 / kr 2.051.835 (0%)
F3 / kr 59.984.320 (6%)
F5 / kr 241.911.497 (23%)
F6 / kr 255.650.521 (24%)
U2 / kr 60.295.988 (6%)
Pris
11
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.3 KU, Københavns Universitet
F7 / kr 193.167.847 (8%)
H1/ kr 288.170.384 (11%)
H2 / kr 513.437.078 (20%)
U1/ kr 94.763.382 (4%) U2 / kr 91.203.621 (4%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1/ kr 431.544.365 (17%)
F2 / kr 75.735.705 (3%)
F3/ kr 101.717.667 (4%)
F4/ kr 17.869.427 (1%)
F5 / kr 528.901.901 ( 21%)
F6/ kr 163.835.454 (7%)
U2 / kr 91.203.621 (4%)
Pris
12
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.4 RUC, Roskilde Universitets Center
F7 / kr 3.388.223 (2%)
H1 / kr 24.287.078 (17%)
H2/ kr 37.204.169 (26%)
U1 / kr 1.514.125 (1%)U2/ kr 8.167.226 (6%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1 / kr 15.986.844 (11%)
F3 / kr 16.528.892 (11%)
F4/ kr 4.330.181 (3%)
F5/ kr 28.465.078 (19%)
F6/ kr 5.264.276 (4%)F7 / kr 3.388.223 (2%)
U2/ kr 8.167.226 (6%)
Pris
13
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.5 SDU, Syddansk Universitet
F6 / kr 74.831.257 (11%)
F7/ kr 7.598.930 (1%)
H1 / kr 56.761.913 (9%)
H2/ kr 155.419.551 (24%)
U1 / kr 30.192.305 (5%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1 / kr 165.862.956 (26%)
F2 / kr 1.575.330 ( 0%)
F3 / kr 34.366.497 (5%)
F5 / kr 109.802.148 (17%)
F6 / kr 74.831.257 (11%)
U1 / kr 30.192.305 (5%)
U2 / kr 13.229.495 (2%)
Pris
14
.
F3 / kr 34.366.497 (5%)
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.6 AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning
F6 / kr 1.268.826 (0%)
H1/ kr 46.662.689 (13%)
H2 / kr 61.846.320 (18%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning
F1 / kr 18.194.634 (5%)
F3/ kr 99.652.897 (29%)
F4/ kr 159.890 (0%)
F5/ kr 122.155.140 (35%)
Pris
15
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.2.7 DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning
F7 / kr 44.974.438 (7%)
H1/ kr 85.094.062 (13%)
H2 / kr 160.451.851 (25%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning
F1/ kr 66.375.923 (10%)
F2 / kr 9.328.602 (2%)
F3 / kr 65.930.043 (10%)
F4/ kr 10.560.291 (2%)
F5 / kr 108.491.077 (17%)
F6/ kr 86.828.627 (14%)
Pris
16
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3 Nettoarealer i mPå de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Nettoarealer i m2. På de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universteterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 17
.
På de følgende sider er nettoarealerne for alle de registrerede lokalekategorier på Universi-teterne og Sektorforskningsinstitutionerne vist i cirkeldiagrammer.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.1 AAU, Aalborg Universitet
F1 / 522 m² (1%)
H1 / 12.283 m² (24%)
H2 /16.522 m² (32%)
U1 / 17 m² (0%)
U2 / 2.578 m² (5%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F2/ 302 m² ( 1%)
F3 / 1.272 m² (3%) F4/ 821 m² (2%)
F5 / 2283 m² (4%)
F6 / 14.463 m² (28%)
H1 / 12.283 m² (24%)
Areal
18
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.2 AU, Århus Universitet
F1/ 2.333 m² (3%)
H2/ 31.796 m² (40%)
U1/ 2.090 m² (2%)
U2 / 2.134 m² (3%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1/ 2.333 m² (3%)
F2/ 158 m² (0%)
F3/ 2.117 m² (3%)
F5 / 10.570 m² (13%)
F6 / 12.011 m² (15%)
F7/ 2.374 m² (3%)
H1/ 14.561 m², (18%)
U2 / 2.134 m² (3%)
Areal
19
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.3 KU, Københavns Universitet
H2/ 105.079 m² (43%)
U1 / 6.680 m² (3%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1/ 25.168 m² (10%)
F2 / 4.471 m² (2%)
F3/ 4.526 m² (2%)
F4 / 1.159 m² (0%)
F5 / 27.568 m² (11%)
F6 / 7.725 m² (3%)
F7 / 9.875 m² (4%)
H1 / 48.208 m² (20%)
U2/ 4.787 m² (2%)
Areal
20
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.4 RUC, Roskilde Universitets Center
H2 / 7.490 m² (48%)
U1/ 151 m² (1%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1/ 722 m² (5%)
F3/ 559 m² (3%)
F4 / 123 m² (1%)
F5 / 1.353 m² (9%)
F6 / 301 m² (2%)
F7/ 395 m² (2%)
H1 / 3.995 m² (26%)
U2/ 495 m² (3%)
Areal
21
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.5 SDU, Syddansk Universitet
H2/ 33.175 m² (50%)
U1 / 1.473 m² (2%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
F1/ 8.784 m² (13%)
F2/ 294 m² (1%)
F3 / 1.702 m² (3%)
F5/ 6.027 m² (9%)
F6 / 3.615 m² (6%)
F7 / 767 m² (1%)
H1/ 9.362 m² (14%)
U1 / 1.473 m² (2%)
U2 / 906 m² (1%)
Areal
22
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.6 AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning
H1 / 7.110 m², (22%)
H2/ 12.559 m² (39%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
AU, Aarhus Universitet, Sektorforskning
F1/ 1.514 m² (5%)
F3/ 4.306 m² (13%)
F4 / 15 m² (0%)
F5 / 6.777 m² (21%)
F6 / 121 m² (0%)
Areal
23
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
3.3.7 DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning
H2/ 31.264 m² (48%)
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
DTU, Danmarks Tekniske Universitet, Sektorforskning
F1/ 4.585 m² (7%)
F2/ 822 m² (1%)
F3 / 2.960 m² (4%)
F4/ 509 m² (1%)
F5 / 5.660 m² (9%)
F6 / 4.782 m² (7%)
F7 / 2.664 m² (4%)
H1 / 12.306 m² (19%)
Areal
24
.
F1 (Biologi basis)
F2 (Biologi ekstra)
F3 (Kemi basis)
F4 (Special)
F5 (Apparatrum, Opvask, Vejerum mm.)
F6 (Eksperimental - Idræt, Kirurgi mm.)
F7 (Dyrestalde - inkl. Laboratorier)
H1 (Kontorer, Læsepladser og møderum)
H2 (Bygningsrelateret areal - gange mm.)
U1 (Biologi)
U2 (Kemi)
Kategoridefinition
F: Forskningslaboratorium
H: Hjælperum
U: Undervisningslaboratorium
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Bilag 1
Grundlag for tilstandsvurderingen
Ensartet grundlagDet har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier og tilhør
Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i deceber 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt gennem Rektorkollegiet.
Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår afFølgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Fælles lokalekategorier og funktioner
For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriog tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.
Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer således, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordeliger blev mulig.
Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på lboratoriearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.
De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Tilpasning af registreringens omfang
Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registrerigen åbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne at kommentere på dette.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Bilag 1
Grundlag for tilstandsvurderingen
Ensartet grundlag Det har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier og tilhørende funktioner.
Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i deceber 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt gennem Rektorkollegiet.
Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår afFølgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Fælles lokalekategorier og funktioner
For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriog tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.
Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer åledes, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordeliger blev mulig.
Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på l
riearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.
De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Tilpasning af registreringens omfang
Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registreriåbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne
at kommentere på dette.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 25
.
Grundlag for tilstandsvurderingen
Det har været nødvendigt som første prioritet for registrering af tilstanden på universiteternes laboratorier, at beslutte et fælles grundlag for lokalekategorier
Arbejdet frem mod det fælles grundlag blev opstartet på en workshop i decem-ber 2007 på Biocenteret i København, hvor alle Universiteterne var indkaldt
Efterfølgende blev der nedsat en Følgegruppe, som i 1. halvår af 2008 afholdt 4 Følgegruppemøder, hvor Universiteterne, Rådgivergruppen og UBST deltog.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
For vurdering af kvaliteten af universiteternes laboratoriearealer, er laboratorier og tilknyttede arealer opdelt laboratorierne i nye fælles kategorier.
Ud over kategorier for de primære laboratorier, er der lavet kategorier for de nært tilknyttede supportlokaler, kontorarealer og de bygningsrelaterede arealer åledes, at registrering af et helt laboratorieafsnit og bygningens arealfordelin-
Lokalekategorierne er udarbejdet på baggrund af de enkeltes universiteters bygningsregister. Da registrenes lokalekategorier ikke var detaljeret nok på la-
riearealerne har det været nødvendigt at underopdele disse.
De fælles lokalekategorierne blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Under Følgegruppens arbejder er Rådgivernes oplæg til omfang af registrerin-åbent lagt frem til drøftelse, således det har været muligt for universiteterne
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. stillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.
Universiteternes manødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er gennemført i en detaljeringsgrad, som rveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne.
Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Indsamling af tegninger og database Baggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes planteninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en datbase.
Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleolysningansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.
Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskelig kvalitet og udgavegrammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.
ProgrammeringSideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er prgrammering af funktionerne i unila
Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for genemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. stillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.
Universiteternes manglende ressourcer været afgørende for, at det har været nødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er gennemført i en detaljeringsgrad, som rådgiverne kunne ønske sig, men i et nveau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden på laboratorierne.
Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
Indsamling af tegninger og database oplysningerBaggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes planteninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en dat
Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleolysninger for registreringsarbejderne etc. er foregået via UBST, som har været ansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.
Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskelig kvalitet og udgaver, hvorfor det har været nødvendigt, at udvikle hjælpeprgrammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.
Programmering Sideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er prgrammering af funktionerne i unilab.dk udført.
Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for genemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 26
.
Flere af Universiteterne meddelte, at de ikke havde ressourcer til at deltage i registreringen på det første grundlag som blev fremlagt af rådgiverne. Problem-stillingen omhandlede, at der efter Universiteternes mening var alt for mange spørgsmål, som deres driftsorganisationer skulle tage stilling til og/eller finde oplysninger på for gennemførelse af registreringen kunne gennemføres.
nglende ressourcer været afgørende for, at det har været nødvendigt for registreringens gennemførelse at begrænse antallet af spørgsmål til Universiteterne med 40 %. Dette har medvirket til, at registreringen ikke er
ådgiverne kunne ønske sig, men i et ni-veau som rådgiverne kan acceptere for at få et retvisende billede af tilstanden
Omfanget af registreringen blev accepteret af Følgegruppen i februar 2008.
oplysninger Baggrundsmaterialet for registreringen i unilab.dk er universiteternes planteg-ninger og tilhørende lokaleoplysninger, sidstnævnte typisk udtræk fra en data-
Indsamling af tegninger og udtræk af universiteternes databaser med lokaleop-er for registreringsarbejderne etc. er foregået via UBST, som har været
ansvarlig for at alle materialer fra universiteterne er videregivet til unilab.dk.
Tegninger og udtræk fra universiteternes databaser har vist sig i meget forskel-r, hvorfor det har været nødvendigt, at udvikle hjælpepro-
grammer for at kunne håndtere disse i unilab.dk. Dette er beskrevet i bilag 2.
Sideløbende med indhentning af tegninger og udtræk fra databaser, er pro-
Programmeringen omfatter hjemmesiden med tilhørende funktioner for gen-nemførelse af registreringen af tilstanden på laboratorierne.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Bilag 2
Formål
Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteteboratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige lokaler.
Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labortorier er repræsenteret.
unilab.dk er til dette formål opbygget således, at dog økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.
Deltagere i tilstandsvurderingen
Tilstandsvurderingen er gennemførborg- og Roskilde Universitet, inkl. de dertil hørende indfusionerede sektoforskningsinstitutioner.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Med udgangspunkt i de bilag 1 beskrevne fortilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.
Tegninger med lokalepolygoner
Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i tistandsvurderingen. Altså vil etager, hvor nærværende tilstandsvurdering.
Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Bilag 2 Tilstandsvurderingen
Formål
Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteteboratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige lokaler.
Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labortorier er repræsenteret.
unilab.dk er til dette formål opbygget således, at der kan udtrækkes nettoarealer og økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.
Deltagere i tilstandsvurderingen
Tilstandsvurderingen er gennemført for Københavns, Århusog Roskilde Universitet, inkl. de dertil hørende indfusionerede sekto
forskningsinstitutioner.
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
Med udgangspunkt i de bilag 1 beskrevne forudsætninger og grundlag m.v. er tilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.
Tegninger med lokalepolygoner
Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i tistandsvurderingen. Altså vil etager, hvor der ikke er laboratorier ikke indgå i nærværende tilstandsvurdering.
Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 27
.
Tilstandsvurderingen har til formål, at belyse tilstanden af universiteternes la-boratorier og tilknyttede arealer set i forhold til kravene til tilsvarende nutidige
Tilstandsvurderingen omfatter udelukkende nettoarealer på etager, hvor labora-
er kan udtrækkes nettoarealer og økonomi for opgradering af den registrerede tilstand til en nutidig tilstand opdelt på lokalekategorier, etager, bygninger, universiteter samt på landsplan.
t for Københavns, Århus-, Syddansk-, Aal-og Roskilde Universitet, inkl. de dertil hørende indfusionerede sektor-
DTU indgår i undersøgelsen kun med den indfusionerede sektorforskning.
udsætninger og grundlag m.v. er tilstandsvurderingen i unilab.dk gennemført som beskrevet i det følgende.
Alle universiteternes tegninger for etager med laboratorier er behandlet i til-der ikke er laboratorier ikke indgå i
Alle lokaler på den enkelte etage opbygges som lokalepolygoner således, at det er muligt at tilføje informationer for det enkelte lokale til polygonet.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Nedenfor er vist eksempler på lrum er kategoriseret i henhold til unilab.dk
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Nedenfor er vist eksempler på laboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle rum er kategoriseret i henhold til unilab.dk
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 28
.
aboratorieetager med rumpolygoner, hvor alle
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet
Det enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og dermed er knyttet til det enkelte lokale.
Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:
• Bygning
• Etag
• Lokalenr.
• Lokalenavn
• Areal
• Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori.
Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner
Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkeltelokalepolygoner i unilab.dk.
Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universitterne oplyste grundlag.
Indtastning af tilstandsvurdering
Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for tilstandsvurderingen gennemføres.
Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategoriog er beskrevet senere i bilag 2.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet
enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og dermed er knyttet til det enkelte lokale.
Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:
Bygning
Etage
Lokalenr.
Lokalenavn
Areal
Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2, samt universiteternes kategori.
Kontrol af oplysninger i lokalepolygoner
Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkeltelokalepolygoner i unilab.dk.
Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universitterne oplyste grundlag.
Indtastning af tilstandsvurdering
Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for ndsvurderingen gennemføres.
Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategoriog er beskrevet senere i bilag 2.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 29
.
Universiteternes udtræk af databaser i lokalepolygonet
enkelte lokalepolygon kobles med databaseudtræk som er modtaget fra universiteterne således, at alle oplysninger overføres til lokalepolygonet, og
Disse oplysninger er i nærværende tilstandsvurdering:
Lokalekategori i henhold til de nye fælles kategorier, se senere i bilag 2,
Universiteterne har kontrolleret og godkendt alle oplysningerne for de enkelte
Herved er det sikret, at tilstandsvurderingen er gennemført på det af universite-
Efter godkendelse af alle oplysningerne i unilab.dk kan indtastningsarbejdet for
Det foregår i praksis ved, at det enkelte universitet i unilab.dk indtaster svar på de spørgsmål der stilles til tilstandsvurderingen for de relevante bygninger på universitetet. Spørgsmålene er opbygget i to varianter "Kategorier" og "Afsnit",
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Illustration af indtastning af Kategori i unilab.dk
Illustration af indtastning i Afsnit i unilab.dk
Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple dropguider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet tistandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk, se senere i
Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra univesiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Illustration af indtastning af Kategori i unilab.dk
Illustration af indtastning i Afsnit i unilab.dk
Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple dropguider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgmål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet tistandsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk, se senere i bilag 2.
Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra univesiteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 30
.
Alle spørgsmål er opbygget i et fast system, hvor simple drop-down menuer guider den enkelte bruger af unilab.dk. Rådgiverne kontrollerer, at alle spørgs-mål er besvaret, og følger op på ikke besvarede spørgsmål. Efter afsluttet til-standsvurdering kan den enkelte bygning overføres til regnedelen af unilab.dk,
Rådgiverne har ikke haft mulighed for at kontrollere indtastningerne fra univer-siteterne for de enkelte bygninger ved gennemgang af disse på stedet, hvorfor tilstandsvurderingerne er et resultat af de af universiteterne oplyste svar.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
NettoarealeDet skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier.
Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er lpræsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede rum, mens
Fælles lokalekategorier for alle universiteter
Undervisningslaboratorier
Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.
Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokalveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).
Et undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lkale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.
Forskningslaboratorier
Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mkroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).
Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(bikroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B).
Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til forskning med farlige stoffer og mmange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.
Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodficerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stofer(isotop klasse type C og type B).
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Nettoarealer Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor der er registreret laboratorier.
Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er lpræsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede rum, mens der i bygningen som helhed har 5 etager.
Fælles lokalekategorier for alle universiteter
Undervisningslaboratorier - U1 & U2:
Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.
Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokalveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).
t undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er renveret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lkale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.
Forskningslaboratorier - F1, F2,F3 & F4:
Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede m
organismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).
Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bilogiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2), genmodificerede mkroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse type C og type B).
Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til forskning med farlige stoffer og materialer. Disse lokale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.
Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående bi
iske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodficerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stofer(isotop klasse type C og type B).
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 31
.
Det skal præciseres, at nærværende rapport alene omfatter nettoarealet for de registrerede laboratorier og tilhørende hjælpelokale og arealer på etager, hvor
Således dækker rapporten ikke etagearealer, hvor der ikke er laboratorier re-præsenteret, hvorfor resultaterne af undersøgelsen ikke kan sammenholdes med den enkelte bygnings samlede bruttoareal. For en given bygning i nærværende undersøgelse kan der eksempelvis være 2 etager med laboratorier og tilknyttede
Fælles lokalekategorier for alle universiteter
Disse arealer er i flere bygningsregistre benævnt øvelseslaboratorier.
Et undervisningslaboratorium U1 er defineret til et lokale, der efter det er reno-veret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).
t undervisningslaboratorium U2 er defineret til et lokale, der efter det er reno-veret kan anvendes til undervisning med farlige stoffer og materialer. Disse lo-kale indeholder typisk mange stinkskabe og har dermed et højt luftskifte.
Et forskningslaboratorium F1 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bio-logiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), genmodificerede mi-
organismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C).
Et forskningslaboratorium F2 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående bio-
ologiske agenser kl.1, kl. 2), genmodificerede mi-kroorganismer(GMO kl.1 og kl.2) eller med radioaktive stoffer(isotop klasse
Et forskningslaboratorium F3 er defineret til et lokale, der kan anvendes til aterialer. Disse lokale indeholder typisk
Et forskningslaboratorium F4 er defineret til et lokale, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med enten naturligt opstående bio-
iske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1, kl. 2 og kl. 3), eller genmodi-ficerede mikroorganismer(GMO kl.1, kl. 2 og kl.3) eller med radioaktive stof-
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Support laboratorier
Et support laboratorium F5 er defineret er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), gemodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stofferklasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratoriei kælderetagen.
Eksperimentale laboratorier
Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under definitionerne for F1, F2, F3, F4, F
NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkatgori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje mtyper. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger og få bygningsinstallationer.
Dyrestaldslaboratorier
Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange m.m.
Kontorer, skrivepladser og mødelokale
Dette kontorareal er udelaboratorierne.
Bygningsrelaterede arealer
Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitinen H1, men som er en del af laboratorie
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Support laboratorier - F5.
Et support laboratorium F5 er defineret til et hjælpe laboratorium, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), gemodificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stofferklasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratoriei kælderetagen.
Eksperimentale laboratorier - F6.
Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under definitionerne for F1, F2, F3, F4, F5 eller F7.
NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkatgori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje mtyper. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger
bygningsinstallationer.
Dyrestaldslaboratorier - F7.
Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sluser, gange m.m.
Kontorer, skrivepladser og mødelokale - H1.
Dette kontorareal er uden for de klassificerede arealer, men er i tilknytning til laboratorierne.
Bygningsrelaterede arealer - H2.
Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitinen H1, men som er en del af laboratorie-bygningen/afsnittet.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 32
.
til et hjælpe laboratorium, der efter det er renoveret kan godkendes af myndighederne til arbejde med både naturligt opstående biologiske mikroorganismer(biologiske agenser kl.1 og kl.2), gen-modificerede mikroorganismer(GMO kl.1) og med radioaktive stoffer(isotop klasse type C). Supportlokale kan være hjælpe lokale på laboratorie-etagen eller
Et eksperimentalt laboratorium F6 er et laboratorium, som ikke kan indgå under
NOTE: På grund af de store variationer der er i definitionen af denne lokalkate-gori, så vil beregningerne udlægge forholdsvis høje m2-priser for nogle lokale-typer. Det kunne eksempelvis være meget store laboratorier med få opstillinger
Et dyrestaldslokale F7 er et lokale i et helt dyrestaldsafsnit. For gnavere inkl.
n for de klassificerede arealer, men er i tilknytning til
Er arealer uden for de klassificerede arealer, som ikke kan gå under definitio-bygningen/afsnittet.
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Skema for lokalekategori og definitionSkemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.
Unilab
U1
U2
F1
F2
F3
F4
F5
F6
F7
H1
H2
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Skema for lokalekategori og definition Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.
Lokalekategori Definition
Undervisningslaboratorium
– biologi
GMO kl.1, isotop kl. C, biologiske age
ser kl. 2
Undervisningslaboratorium
– kemi
Forskningslaboratorium –
biologi basis
GMO kl. 1, isotop kl. C, biologiske age
ser kl. 1 & 2
(max 15 liter)
Forskningslaboratorium –
biologi ekstra
GMO kl.1 & 2, biologiske agenser kl.1 &
2, isotop kl. C & B
(max 15 liter væske)
Forskningslaboratorium –
kemi basis
Forskningslaboratorium -
speciel
GMO kl. 3, biologiske agenser kl. 3, k
miske lab. ekstra, renlokale, storskalafo
søg (over 15 liter)
Laboratorie support (hjælpe-
lab). til forsknings- og un-
dervisningslaboratorier
Laboratorier der ikke har en primær fun
tion, men som servicerer primære fors
nings- og undervisningslaboratorier. Kan
være faste lyse arbejdspladser eller mø
ke lokale der kun bruges kortvarigt.
paratlokale, lab. opvask o
kale, vejelokale, køleskabs
le, fryselab., thermolokale, mørkekamre,
kemikalielokale mikroskopilokale, cell
dyrkningslokale, klimalokale, m.m.
Forskningslaboratorium -
eksperimental
NMR, idræt, anatomi, kirurgi, opstillinger
til fysiske forsøg
Dyrestalde Hele afsnit med dyrestalde for gnavere,
inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, sl
ser, gange m.m.
Kontorer, skrivepladser og
mødelokale
Kontorer, skrivepladser og mindre mød
lokale til ansatte, VIP, ph.d.,
derende og gæster. Læsepladser til st
derende.
Bygningsrelateret areal
Fordelingsarealer (gange, trapper, in
gange, elevatorer), bilokalesarealer (to
letter, garderober, rengøringslokale, t
køkkener) og sekundære arealer (tekni
lokale, installationsskakte m.m.)
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 33
.
Skemaet viser de i Følgegruppen vedtagne lokalekategorier i unilab.dk.
GMO kl.1, isotop kl. C, biologiske agen-
GMO kl. 1, isotop kl. C, biologiske agen-
GMO kl.1 & 2, biologiske agenser kl.1 &
2, isotop kl. C & B
(max 15 liter væske)
GMO kl. 3, biologiske agenser kl. 3, ke-
miske lab. ekstra, renlokale, storskalafor-
søg (over 15 liter)
Laboratorier der ikke har en primær funk-
tion, men som servicerer primære forsk-
og undervisningslaboratorier. Kan
være faste lyse arbejdspladser eller mør-
ke lokale der kun bruges kortvarigt. - Ap-
paratlokale, lab. opvask og autoklavelo-
le, vejelokale, køleskabs- og køleloka-
le, fryselab., thermolokale, mørkekamre,
kemikalielokale mikroskopilokale, celle-
dyrkningslokale, klimalokale, m.m.
NMR, idræt, anatomi, kirurgi, opstillinger
il fysiske forsøg
Hele afsnit med dyrestalde for gnavere,
inkl. lab. til dyreforsøg, foderlokale, slu-
ser, gange m.m.
Kontorer, skrivepladser og mindre møde-
lokale til ansatte, VIP, ph.d., specialestu-
derende og gæster. Læsepladser til stu-
Fordelingsarealer (gange, trapper, ind-
gange, elevatorer), bilokalesarealer (toi-
letter, garderober, rengøringslokale, te-
køkkener) og sekundære arealer (teknik-
tallationsskakte m.m.)
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
BeregningsmetodeRegistreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhrende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på instalationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål doverholder arbejdsmiljømæssige krav.
For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, ldig kapacitet i skakte og konstateret indhold ahvor dyr en renovering er.
For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse.
For at få et laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor m.m.).
Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til funktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke udersøgt.
Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mvisning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at rnovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret byggsag vil man typisk sammenlægge lokal
Registreringen er dels foretaget på bygningsinstallationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og invent
Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lkaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en genemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.
Vurdering af instalomfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning.
Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle udybende spørgsmål til indganmed et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar udløser en overslagspris pr m
Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0 6 – 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Beregningsmetode Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhrende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på instalationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål doverholder arbejdsmiljømæssige krav.
For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, ldig kapacitet i skakte og konstateret indhold af asbest giver en indikation om, hvor dyr en renovering er.
For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt kvaliteten af disse.
For at få et overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor, dobbelt korridor m.m.).
Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til unktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke udersøgt.
Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier eller om, der er mangel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den undevisning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at rnovere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret byggsag vil man typisk sammenlægge lokale og ændre lokalernes funktion m.m.
Registreringen er dels foretaget på bygnings- eller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og invent
Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lkaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en genemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.
Vurdering af installationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller afsnits udstrækning.
Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle udybende spørgsmål til indgangsspørgsmålets svar. De fleste spørgsmål besvares med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar udløser en overslagspris pr m2 etageareal.
Typisk vil en indplacering i aldersgruppen 0 - 5 år ikke udløse renoveringspris, 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 34
.
Registreringen af kvaliteten af de danske universiteters laboratorier med tilhø-rende hjælpelokale bygger primært på eksakte registreringer om alder på instal-lationer, overflader og inventar, samt ledende spørgsmål der afklarer om de
For enkelte områder (standen af vægge og lofter) suppleres med spørgsmål om kvaliteten (god / medium / dårlig). Andre spørgsmål om bjælker under loft, le-
f asbest giver en indikation om,
For installationer (VVS, ventilation, el og CTS) går spørgsmålene primært på alder, omfang af installationer, udnyttelse af installationerne (kapacitet) samt
overblik over hvor egnet bygningen er til fremtidig anvendelse som laboratorier, er det også registreret, hvilken arketype den er (enkelt korridor,
Det er ikke registreret, hvor hensigtsmæssigt bygningen er indrettet i forhold til unktionen. Uhensigtsmæssige arbejdsgange, for små og lukkede lokaler, for lange afstande mellem laboratorier, hjælpelokaler og kontorer m.m. er ikke un-
Det er heller ikke undersøgt, om der er behov for de pågældende laboratorier angel på laboratorier og hjælpelokaler i forhold til den under-
visning og forskning der udføres. Der er altså alene kalkuleret en pris på at re-novere eksisterende lokaler til en tidssvarende kvalitet. Ved en konkret bygge-
e og ændre lokalernes funktion m.m.
eller afsnitsniveau (vurdering af installationer for VVS, CTS og El, samt geometri og myndighedsspørgsmål) og dels på lokalekategoriniveau (ventilation, overflader og inventar).
Det er registreret hvilken funktionskategori alle lokaler har, men de enkelte lo-kaler er ikke kvalitetsvurderet. Dvs. at vurderingen af en bygning er en gen-nemsnitsvurdering, der godt kan dække over lokaler af forskellig kvalitet.
lationer for VVS, CTS og El samt myndighedsspørgsmål omfatter alene den udstrækning, der er afgrænset af den enkelte bygning eller
Kvalitetsvurderingen bygger på op til 43 spørgsmål afhængig af eventuelle ud-gsspørgsmålets svar. De fleste spørgsmål besvares
med et ja / nej eller alder og indplaceres i en af fem aldersgrupper. Hvert svar
5 år ikke udløse renoveringspris, 10 år vil udløse udgift til en mindre vedligeholdelse, 11 – 15 år en større
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter 16 ning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, såldes at denne vendes andre årsgrupperinger end de her anførte.
Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.
Påbud fra arb
Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.
Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:
• 25
• 20 % til omkostninger og honorarer
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskelige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databas
KU, Københavns UniversitetTegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen melle databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.
Unilab.dk:Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende utræk fra Oracle dattegningerne/lokalepolygonerne er bevaret.
RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Unversitet:Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). Alle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excel
Unilab.dk:Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilabre lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excelark med lokalernes data.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
udgift, hvor nedslidte dele udskiftes, efter 16 – 20 år sker der en større udskifning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, såldes at denne pris nærmer sig prisen for nybygning. For nogle installationer avendes andre årsgrupperinger end de her anførte.
Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.
Påbud fra arbejdstilsynet er registreret, men ikke prissat.
Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.
Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:
25 % til uforudsete udgifter
20 % til omkostninger og honorarer
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser.De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskelige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databas
KU, Københavns Universitet: Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen melle databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.
Unilab.dk: Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende utræk fra Oracle databasen således, at sammenknytningen mellem databasen og tegningerne/lokalepolygonerne er bevaret.
RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Unversitet: Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). lle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen
informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og er sendt til Dalux som excel-ark.
Unilab.dk: Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilabre lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excelark med lokalernes data.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 35
.
20 år sker der en større udskift-ning og renovering og efter 20 år udskiftes installationer og inventar helt, såle-
pris nærmer sig prisen for nybygning. For nogle installationer an-
Eventuelle myndighedskrav til efterisolering af klimaskærmen, forbedrede flugtvejsforhold og tilgængelighed er ikke indregnet.
ejdstilsynet er registreret, men ikke prissat.
Priser er udregnet ud fra konkrete bygningseksempler. Der er anvendt V&S Prisdata i byggeomkostningsindeks 117, der løbende kan opdateres.
Håndværkerudgifter tillægges følgende omkostninger:
Håndtering af universiteternes tegninger og databaser. De forskellige universiteter har deres tegningsmateriale liggende i vidt forskel-lige formater og kvaliteter. En kort gennemgang af de forskelliges databaser:
Tegningsmaterialet ligger i Microstation formatet (.dgn). Tegningerne er alle i 2D. De har et system hvor lokalepolygoner er markeret og data tilknyttet disse lokalepolygoner ligger i en Oracle database. Sammenknytningen mellem Orac-le databasen og Microstation tegningerne sker vha. MSLINK datafelter.
Der er lavet et program der kan indlæse Microstation tegninger, og trække MSLINK datafelterne ud for lokalepolygonerne. Der er lavet tilsvarende ud-
abasen således, at sammenknytningen mellem databasen og
RUC, Roskilde Universitet / SDU, Syddansk Universitet / AU, Århus Uni-
Disse 3 universiteter har deres tegninger i Autodesk AutoCAD formatet (.dwg). lle tegningerne (med undtagelse af 3 tegninger) er 2D, og der er ikke nogen
informationer tilknyttet disse 2D tegninger. Informationerne ligger separat og
Der er lavet en funktionalitet i det web baserede unilab.dk værktøj til at marke-re lokalepolygoner på tegningerne, som studerende efterfølgende har optegnet.. Derefter er lokalepolygonerne blevet sammenknyttet med de modtagne excel-
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
AAU, Aalborg Universitet:Tegningsmaterialet ligger i formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databsen ligger i selve tegningerne.
Unilab.dk:Der er data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner.
Resulterende database
Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan tilgås på unilab.dk, hvor alle b
Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Buiding Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mage data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og samenknytningen med data er de blevet BIM modeller.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
AAU, Aalborg Universitet: Tegningsmaterialet ligger i Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databsen ligger i selve tegningerne.
Unilab.dk: Der er lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de data der ligger tilknyttet disse lokalepolygoner.
Resulterende database
Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan tilgås på unilab.dk, hvor alle bygninger og lokalepolygoner på etager kan ses.
Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Buiding Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft mage data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og samenknytningen med data er de blevet BIM modeller.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 36
.
Autodesk Architecture (tidligere Autodesk ADT) formatet (.dwg), og alle tegninger er i 3D. Lokalepolygonerne er markerede og der er tilknyttet lokaledata som ligger gemt direkte i .dwg filerne. Dvs. databa-
lavet et program der kan læse tegningerne og lokalepolygonerne samt de
Alle tegninger og data er blevet samlet i en fælles database. Denne database kan ygninger og lokalepolygoner på etager kan ses.
Når der ligger informationer sammen med tegningsdata kaldes det BIM (Buil-ding Information Model). KU og AAU har begge haft BIM da de har haft man-ge data tilknyttede på tegningerne. De modtagne data fra RUC, SDU og AU har ikke været BIM modeller, men med optegningen af lokalepolygoner og sam-
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Bilag 3
unilab.dk
Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.
IdékatalogI modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige labortorieindretning
Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Regstreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og omrder.
3D-modeller af laboren tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette.
Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tskere herfra, som kan se 5derne.
Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forskningsvisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden.
PlanlægningI Planlægningshvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige nveau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via 3D-simuleringer at planlægge og indrettpunkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem brgere og rådgivere i planlægningsarbejdet af nystørre tilfredshed med slutresultatet
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Bilag 3
unilab.dk - supplement til afsnit 2
Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.
Idékatalog I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige labortorieindretninger.
Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Regstreringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og omr
modeller af laboratorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå en tur" i laboratoriet og lad sig inspirere af dette.
Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tskere herfra, som kan se 5-10 år frem indenfor udviklingen på laboratorieomrderne.
Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forskningsvisningslaboratorier i Europa og den øvrige verden.
Planlægning I Planlægningsmodulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige nveau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via
simuleringer at planlægge og indrette sit laboratorium, igen med udgangpunkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem brgere og rådgivere i planlægningsarbejdet af ny- eller ombygninger, og dermed større tilfredshed med slutresultatet
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 37
.
supplement til afsnit 2
Nærværende bilag er supplement til afsnit 2 og beskriver øvrige faciliteter, funktioner og fleksibilitet, samt fakta om opbygningen af unilab.dk.
I modulet Idékatalog vil man kunne hente inspiration og gode ideer, samt links til regler, standarder, kravsspecifikationer og anbefalinger til fremtidige labora-
Der vil være eksempler på nyindretning af eksisterende laboratorieområder, som er fundet typiske i forbindelse med den landsdækkende registrering (Regi-streringsmodulet), men også til fremtidige nye laboratoriebygninger og områ-
atorieindretninger vil blive anvendt, så brugerne kan "gå
Idékataloget er under udarbejdelse og forventes afsluttet i 2009. Arbejdet vil blive gennemført i et bredt samarbejdet med Universiteterne og tilknyttede for-
10 år frem indenfor udviklingen på laboratorieområ-
Der vil også blive inddraget erfaringer og inspiration fra forsknings- og under-
modulet vil der kunne hentes vejledninger og guidelines til hvordan man kommer fra det registrerede kvalitetsniveau til det fremtidige ni-veau med udgangspunkt i Idékataloget. Det vil ligeledes på sigt være muligt via
e sit laboratorium, igen med udgangs-punkt i Idékatalogets vejledninger. Herved sikres en dybere dialog mellem bru-
eller ombygninger, og dermed
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Der vil være mulighed for atudbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratorieiventar m.m.
Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.
Fleksibilitet / modulopbygning
Fleksibilitet / modulopbyg
Unilab.dk programmet er lavet ud fra flere kriterier:
• Værktøjet skal være web
• Den web
• Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt
Et web baseret værktøj
Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere installeret på 98
Der er derfor ikke noget der skal instaltil at køre, og dermed ingen omkostninger.
Åben og fleksibel database
Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.
Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinadens tegninger og data. Data framesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Retighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskelmodificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.
Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direk
Tegningerne i databasen
Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Der vil være mulighed for at hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratorieiventar m.m.
Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.
Fleksibilitet / modulopbygning
Fleksibilitet / modulopbygning
Unilab.dk programmet er lavet ud fra flere kriterier:
Værktøjet skal være web-baseret, og kunne tilgås fra enhver computer.
Den web-baserede brugerflade skal være nemt tilgængelig
Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt
t web baseret værktøj
Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere installeret på 98 % af alle computere.
Der er derfor ikke noget der skal installeres på en computer for at få unilab.dk til at køre, og dermed ingen omkostninger.
Åben og fleksibel database
Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.
Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinadens tegninger og data. Data fra databasen skal hentes ud vha. unilab.dk hjemesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Retighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra universitetet kan styre hvilke rettigheder forskellige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.
Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente data direkte fra databasen.
Tegningerne i databasen
Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt hurtigere end i original programmerne.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 38
.
hente planlægningsværktøjer og standarder for udbud af laboratorieombygninger etc., samt links til regler og til laboratoriein-
Planlægningsmodulet udvikles i forlængelse af Idekataloget.
baseret, og kunne tilgås fra enhver computer.
baserede brugerflade skal være nemt tilgængelig
Den bagvedliggende database skal være så åben og fleksibel som muligt
Ved at gøre værktøjet web baseret og vælge Flash som platform kan unilab.dk køre på tæt ved alle computere (Windows, Mac, Linux mv.). Flash er yderligere
leres på en computer for at få unilab.dk
Den bagved liggende database i unilab.dk er en Microsoft SQL Server (MS SQL). Dette er en standard database som det er nemt at hente data ud fra.
Databasens åbenhed er begrænset således, at universiteterne ikke kan se hinan-databasen skal hentes ud vha. unilab.dk hjem-
mesiden, hvor rettighederne til hvem der har adgang til hvilke data styres. Ret-tighederne bliver styret på universitetsniveau, hvor en eller flere personer fra
lige persongrupper har til at se, modificere, slette og oprettet data på dette universitet. Som udgangspunkt har universiteterne ikke lov til at se hinandens bygninger.
Såfremt behovet opstår, er det også muligt at lade eksterne programmer hente
Tegningerne ligger i unilab.dk i original formaterne fra universiteterne. Dog ligger der nogle optimeringsfiler som gør, at tegningerne kan læses ind langt
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
Sikkerhedsniveau
Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne kræver en stor implementeDette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsoheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækklig, og må evt. skærpes.
BIM BIM er et bredt Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en byningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der benyttes i den nuværende version af uniner, der har fået tilknyttet data.
For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.
Det er muligt at knytte langt flere data til tede version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmdel. Det kunne f.eks. være:
• U-
• Brandværdier
• Priser: Så kan der laves priskalkulationer på projekteringen
Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til.
Det kan f.eks. være:
• Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud
• Malerarbejde (vægareal, loftsarea
• Indhentning af tilbud på vedligehold
• Booking af lokale
• Lovpligtige varmetabsberegninger
• Energirenoverings konsekvensberegninger
• Planlægning af ombygninger
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Sikkerhedsniveau
Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne kræver en stor implementerings indsats, samt udsendelse af f.eks. nøglekort. Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsoheden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrækklig, og må evt. skærpes.
BIM er et bredt anvendt begreb som bliver brugt om mange ting. BIM står for Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en byningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der benyttes i den nuværende version af unilab.dk, hvor det blot er lokale polygner, der har fået tilknyttet data.
For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.
Det er muligt at knytte langt flere data til tegningerne end der er i den nuværede version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmdel. Det kunne f.eks. være:
-værdier: Så kan der laves automatiske varmetabsberegninger
Brandværdier
Priser: Så kan der laves priskalkulationer på en hel bygningsmodel under projekteringen
Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den samme bygningsmodel benyttes til.
Det kan f.eks. være:
Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud
Malerarbejde (vægareal, loftsareal) til udbud
Indhentning af tilbud på vedligehold
Booking af lokale
Lovpligtige varmetabsberegninger
Energirenoverings konsekvensberegninger
Planlægning af ombygninger
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 39
.
Sikkerhedsniveauet på hjemmesiden unilab.dk er valgt som ”middel”. Dvs. nogle kyndige hackere vil muligvis med en indsats være i stand til at bryde ind i databasen. Et meget højt sikkerhedsniveau som f.eks. eksisterer hos bankerne
rings indsats, samt udsendelse af f.eks. nøglekort. Dette er meget omkostningstungt, og er derfor fravalgt. I tilfælde af at følsom-heden af data i systemet vokser så er den nuværende sikkerhed ikke tilstrække-
anvendt begreb som bliver brugt om mange ting. BIM står for Building Information Model. Dette betyder, at der er tilknyttet data til en byg-ningstegning. BIM kan være relativt simpelt som f.eks. den version af BIM der
lab.dk, hvor det blot er lokale polygo-
For en mere detaljeret BIM model vil der være flere informationer tilknyttet tegningen. Det vil være vægge, vinduer, døre, søjler mv.
gningerne end der er i den nuværen-de version af unilab.dk og dermed skabe en langt mere avanceret bygningsmo-
værdier: Så kan der laves automatiske varmetabsberegninger
en hel bygningsmodel under
Jo flere informationer der er tilknyttet BIM modellen jo flere ting kan den
Rengøring (gulvareal + f.eks. vægareal) til udbud
unilab.dk - Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA
• Planlægning af indretning
En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er der er forskellige informationer tilknyttet.
Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: http://www.dalux.dk/UBST/
Universiteterne og BIM
KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, nings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau.
IFC og BIM
Under arbejdet med at indhente tei unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Inlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har væretilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Idustry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det de f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.
Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.
Tilstandsvurdering af laboratorier ved universiteterne under SEA-ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne
Planlægning af indretning
En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er der er forskellige informationer tilknyttet.
Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne hjemmeside: http://www.dalux.dk/UBST/
Universiteterne og BIM
KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, nings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM modeller, som kun indeholder data på lokaleniveau.
IFC og BIM
Under arbejdet med at indhente tegninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Inlæsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig med at kvaliteten af tegningsmaterialet har været meget svingende. Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (Idustry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det de f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.
Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.
ordningen, inkl. Sektorforskningsinstitutionerne 40
.
En lang række af disse ting kræver dog at bygningsmodellen er i 3D samt, at
Enkelte af disse muligheder er der lavet videoer der demonstrerer på denne
KU og AAU er de eneste universiteter der har en BIM model, hvor data og teg-nings materiale er knyttet sammen. KU’s model er 2D (Microstation), mens AAU’s model er 3D (Autodesk Architecture). Det er dog meget simple BIM
gninger fra universiteterne og lægge disse ind i unilab.dk, har det været nødvendigt at indlæse flere forskellige formater. Ind-læsning af disse forskellige formater har været et omfangsrigt arbejde, samtidig
t meget svingende. Kun i få tilfælde har det været muligt at få tegninger med tilknyttet lokaledata (KU og AAU). Hvis de modtagne tegninger i stedet havde været leveret i 3D/IFC (In-dustry Foundation Classes) ville kvaliteten have været langt højere og det hav-de f.eks. ikke været nødvendigt at få studerende til at markere lokalepolygoner.
Unilab.dk kan modtage tegninger via 3D standardformatet IFC.