17
BILAG 1 September 2016

udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

  • Upload
    trananh

  • View
    213

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

BILAG 1

September 2016

Page 2: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

___________________________________________

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016

Inge Gorm Andersen, Børne- og FamiliechefHanne Jakobsen, ProjektlederSeptember 2016

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 2

Page 3: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

____________________________________________________

Udrulning af pilotindsatsen Varige spor

1. INDLEDNINGBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og ungeområde i samarbejde med BDO. Formålet var udover en socioøkonomisk analyse af kommunen også at udvikle myndighedsfunktionen, blandt andet ved en grundig analyse af sagsbehandlingen samt en intern survey-undersøgelse omkring temaet forebyggelse.

De mange svar på spørgeskemaerne i survey-undersøgelsen pegede på, at der er behov for at styrke rammerne for det nødvendige tværfaglige samarbejde i den forebyggende og tidlige indsats, og at der er behov for vidensdeling samt bedre kendskab til muligheder og opsporings-værktøjer.

Når det handler om udvikling af myndighedsfunktionen, så lød den entydige konklusion fra vores eksterne konsulent BDO, at Brønderslev Kommune bør gøre følgende: ”styrke og udvide myndighedsfunktionen således, at rådgiveren har mulighed for at arbejde både bredere og dybere med problematikker og muligheder i forhold til barnet/den unge og familien. Der hentes her inspiration fra Sveriges-modellen ved at indsatsen bliver mere fremskudt, tidsintensiv og tovholderbaseret og med større delegation af ansvar og kompetence til rådgiveren…. Myndighedens mere fremskudte funktion betyder, at rådgiver også har ansvar for samspillet med de almene tilbud og det civile og nære netværk omkring barnet/den unge.”

Med udgangspunkt i den interne spørgeskemaundersøgelse, den socioøkonomiske analyse og den eksterne konsulents anbefalinger etablerede vi den 1. august 2015 pilotindsatsen Varige spor. Her har Brønderslev Kommune konstrueret en organisering omkring opgaveløsningen vedrørende udsatte børn og deres familier, som giver vide rammer for det tværfaglige samarbejde, og som har fokus på inddragelse af familie og netværk samt tidlig opsporing og forebyggelse.

Geografisk er Varige spor etableret i kommunens østlige ende – helt konkret i Skoledistriktet Dronninglund (byerne Agersted, Asaa og Dronninglund) - svarende til ca. 20 % af kommunen. I tilrettelæggelsen af indsatsen er der dels hentet inspiration i Sveriges-modellen, dels i erfaringer fra Herning Kommune.

Socialrådgiverne/Familierådgiverne i Team Varige spor udfører en anden sagsbehandling (’yder en anden service’) end den øvrige myndighedsgruppe, idet de arbejder mere fremskudt, tidsintensiveret og tovholderbaseret. Det betyder bl.a., at der dels er mulighed for et tættere samarbejde med barn/familie og samarbejdspartnere, dels mulighed for en tættere opfølgning på den enkelte sag. Familierådgiverne i Team Varige spor har qua de færre sager mulighed for at have langt mere kontakt med familie, netværk og samarbejdspartnere. Opgaverne i familierne kan ind i mellem også være rent praktiske opgaver – fx at hjælpe med at strukturere hverdagen, at tage med i banken, til lægen el.lign.

Der i sagsbehandlingen1 fokus på inddragelse af netværk, dvs. at alle voksne omkring barnet (tilknytningspersoner, primære voksne og voksenkontakter) er samlet, når barn og familie skal hjælpes til forandring. Teamet har endvidere mulighed for et styrket, fokuseret og forpligtende tværfagligt samarbejde med PPR og Sundhedsplejen, ligesom Teamet arbejder med en samlet og koordineret indsats med Voksenområdet – 1 Læs mere om den anderledes sagsbehandling på dette link http://udviklingifaellesskaber.dk/wordpress/?page_id=1480

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 3

Page 4: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

dvs. et udvidet samarbejde/koordinering med f.eks. Misbrugsområdet, Jobcentret eller Bostøtten. Forudsætningen for, at familierådgiverne kan udføre denne fremskudte, tidsintensiverede og tovholderbaserede sagsbehandling er, at de har max. 25 børnesager hver.

Overordnet bygger familierådgivernes anderledes sagsbehandling på fire fundamentale perspektiver - normaliseringsperspektivet, konsensusperspektivet, perspektiv om inddragelse af netværk samt et psykolog- og sundhedsfagligt perspektiv. et helt centralt begreb og redskab er Indsatstrappen. Den anderledes sagsbehandling bygger på et forebyggende mindset, hvor det er helt centralt at iværksætte den rette indsats til rette tid, at der tænkes ned af indsatstrappen og at der altid tænkes i den mindst mulige indgribende indsats så tæt på barnets/familiens hverdagsliv som overhovedet muligt.

Brønderslev Kommune har helt unikt opfundet og udviklet ’sin egen model’, så den både tager højde for de udfordringer, der er særligt gældende for en landkommune som Brønderslev, og som samtidig bygger videre på kommunens styrkesider – særligt i det opsporende og forebyggende samarbejde. Således benytter familierådgiverne i Team Varige spor i højere grad ressourcerne i civilsamfundet som supplement til opgaveløsningen.

Det er en vigtig pointe, at Varige Spor fra startskuddet går hånd i hånd med inklusionsprojektet Udvikling i Fællesskaber. Her er der for alvor skabt et fælles fundament på tværs af hele børne- og ungeområdet, med det formål at skabe en fælles systemteoretisk tilgang med fokus på anerkendelse, barnet i konteksten, forældreperspektiv samt et fælles og løsningsfokuseret sprog i det tværfaglige samarbejde. Det projekt er intet mindre end et paradigmeskifte, hvor alle fagprofessionelle skal vende sig fra det individorienterede til det at se barnet i en kontekst og med et løsningsfokuseret familiesyn.

Det hører med til historien om pilotindsatsen, at Brønderslev Kommune ikke kun udvikler sig internt, men også er interesseret i at lære af andre kommuner og bidrage til udvikling på landsplan. Sideløbende med pilotindsatsen deltager Brønderslev Kommune således i Socialstyrelsens Projekt Partnerskabskommune, hvor vi bl.a. bidrager til udviklingen af et fælleskommunalt nøgletalskatalog, og vi fungerer som Formandskommune for Klynge Vest (Jylland). Desuden er direktøren for Børn & Kultur udpeget til og sidder i Socialstyrelsens landsdækkende styregruppe.

Som en del af Projekt Partnerskabskommune har hver kommune fået udarbejdet en modenhedsanalyse2. Nedenfor ses udpluk fra modenhedsanalysen for Brønderslev Kommune:

Sagsbehandlingen i praksis er afgørende for en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Det er således væsentligt at understøtte en praksis, hvor der i sagsbehandlingen kan arbejdes på ’forkant’ fremfor på bagkant med brandslukning, og at forløb kan tilrettelægges med fokus på at bringe det enkelte barn ned af indsatstrappen.

Oplevelsen af hvorvidt man har mulighed for at handle tidligt og forebyggende varierer meget fra Udsatte teamet til Team Varige spor. I Varige spor er der gode muligheder for at komme ind med forebyggende indsatser tidligt i et forløb. Her forsøger man sig med mindre indgribende foranstaltninger, og man forsøger at arbejde struktureret med barnets netværk. Selvom Team Varige spor ikke har været i gang længe, gives der udtryk for, at der er ved at udvikle sig en fælles forståelse af forebyggelse, hvor man arbejder tættere sammen om at sætte tidligere ind.

Brønderslev Kommune har to gange ansøgt om at få del i satspuljemidler øremærket en tidligere og mere forebyggende indsats. Oversigt med forandringsteorien for seneste ansøgning fremgår af bilag 3.

2. RESULTATER OG ERFARINGERVarige spor og progressionen ’ned ad indsatstrappen’ i perioden 1/8 2015 – 1/8 2016I forbindelse med etableringen af Varige spor har vi styrket vores opmærksomhed på behovet for at målrette, udvide og udvikle relevante data ift. den løbende drift og til evalueringen af indsatsen. Som nævnt deltager vi endvidere i udviklingsarbejdet om et fælleskommunalt nøgletalskatalog, som gør det muligt også at benchmarke med de øvrige deltagende kommuner. Dette nøgletalskatalog skulle efter sigende være klar til at tages i brug januar 2017.2 Se Brønderslev Kommunes analyse i bilag 2 Modenhedsanalyse

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 4

Page 5: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

Nedenstående evaluering er lavet ud fra egen indsamling af data. Pilotindsatsen har pr. 1. august 2016 været i drift i et år. Indsatstrappen er det primære fokus og værktøj for indsatserne, og viser de forskellige typer af indsatser og tilbud ift. graden af indgriben i hverdagen samt afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen. Alle indsatstrin kan og skal benyttes. F.eks. kan en foranstaltning godt starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler således som udgangspunkt om at iværksætte ‘rette indsats på rette tidspunkt’.

Nedenfor ses de foreløbige resultater for status på indsatstrappen pr. 1/8 2015 og pr. 1/8 2016.

Indsatstrappen pr. 1. august 2015

Indsatstrappen pr. 1. august 2016

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 5

Page 6: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

ØkonomiØkonomisk opgørelse ift. bevægelserne på indsatstrappen i periode 1/8 2015 til 1/8 20163.

1. august 2015

Netværkspleje 20152 sager

Familiepleje 201526 sager

Døgninstitutioner 20156 sager

295.323 kr. 9.214.288 kr. 4.175.777 kr.

1. august 2016

Netværkspleje 20162 sager

Familiepleje 201623 sager

Døgninstitution 20164 sager

Fremskrivning 2016 485.081 kr. 6.993.520 kr. 3.739.245 kr.

Difference ml. 2015 og 2016189.758 kr. -2.220.768 kr. -436.532 kr.

Resultater af spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview Som supplement til de kvantitative data for indsatsen, er der i juni 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse4 blandt samtlige ledere og medarbejdere omfattet af indsatsen (Skoledistrikt Dronninglund), og gennemført et fokusgruppeinterview med Team Varige spor5.

Resultater af spørgeskemaundersøgelse Med spørgeskemaundersøgelsen blev der er opnået en samlet svarprocent på i alt 58,8 %. Den opnåede svarprocent betyder, at der er tale om rimeligt gode indikationer på ledere og medarbejderes oplevelse af pilotindsatsen, dens effekt og kvalitet. Resultaterne er opgjort for følgende tre kategorier; Almenområdet (fx dagtilbud, skoler og sundhedspleje), Tilbudsvifte og Myndighed og Forældre6. Indholdsmæssigt er undersøgelsen tematiseret ud fra indsatsens mål og arbejdsgrundlaget for Team Varige spor.

Varige Spor har medført at der er betydeligt hurtigere respons på meldinger om et barns mistrivsel, siger besvarelserne i undersøgelsen. Og det tværfaglige samarbejde får ros. Oplevelsen af den valgte metode (Signs of Safety) giver rigtig god mening både på møder, i samarbejdet og for progression i indsatsen, og det ændrede mindset ift. øget fokus på tidlig opsporing og forebyggelse har en centralt position i hele pilotindsatsen. Undersøgelsen viser faktisk, at hele 93 % af respondenterne mener, at deres opmærksomhed på tidlig opsporing er øget efter etableringen af Varige spor, og at bevidstheden om handlemuligheder ligeledes er forbedret. Det er i al beskedenhed et gennembrud for projekter!

73 % af ledere og medarbejdere oplever en øget tilgængelighed hos socialrådgiverne - og tælles svarkategorien ’i nogen grad’ med er den på hele 100 %, hvilket må siges at være en stor succes. 41 % føler sig mere inddraget end tidligere, og koordineringen i forbindelse med en mere helhedsorienteret løsning for barn/familie opleves som sagt at være forbedret hos 93 % af respondenterne.

Resultaterne for Tilbudsvifte og Myndighed viser, at 65 % oplever, at de anvendte handleplaner udgør en stor forskel i det daglige arbejde, og at de har en stor effekt. Også de konkrete mål (77 %), den tætte opfølgning i 3 Se den samlede opgørelse i bilag 4 Baseline4 Bilag 5 – Evaluering af Pilotindsatsen Varige spor 20165 Bilag 6 – Opsamling på fokusgruppeinterview med Team Varige spor6 Det har denne gang ikke været muligt direkte at spørge forældre og børn/unge. De kvalitative evalueringsresultater for forældredelen bygger således udelukkende på ledere og medarbejderes vurdering af forældre og børn/unges oplevelse.

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 6

Page 7: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

sagerne (89 %) og konsensus ift. indsatsen vurderes at have en betydelig effekt. En positiv effekt af netværksinddragelse opleves af hele 94 %, og så tillægges inddragelse af det enkelte barn i højere grad end tidligere stor værdi.

Når man spørger forældrene selv til deres oplevelse af den ændrede sagsbehandling og metode, så opleves den hos 66 % af respondenterne som værende ’rigtig god/god’. Det samme gør sig gældende i forhold til forældrenes oplevelse af inddragelse. Hele 50 % af forældrene vurderer således, at de føler sig mere inddraget end tidligere.

Resultater af fokusgruppeinterview med Team Varige sporI Team Varige spor er det familierådgivernes oplevelse, at de får stoppet flere udfordringer, inden de reelt bliver til en sag. Men også, at de er en del af en kulturændring, som vil tage tid.

Familierådgiverne oplever, at de nye perspektiver for sagsbehandlingen spiller rigtig godt sammen, og at de i høj grad giver mening både i forhold til det forebyggende arbejde og løsninger i forhold til en sag. Metoden Signs of Safety opleves som et særdeles nyttigt redskab i deres daglige arbejde, som også understøtter de tre af de fire perspektiver, og giver overblik og en tydelig ramme for møder omkring et barn/familie. Familierådgiverne oplever, at metoden dels tydeliggør, hvor udfordringerne er og hvorfor, dels giver dem et overblik over, hvem der gør hvad, og hvilke forventninger der er til dem, når mødet er slut.

Familierådgiverne oplever til tider, at det sundheds- og psykologfaglige perspektiv er diffust og lidt kunstigt. Der skal derfor større fokus på også at klæde samarbejdsparterne – herunder tilbudsviften – på til det tværfaglige/tværsektorielle samarbejde. Møderne i Tværfagligt Skoleteam og socialrådgivere på skolerne oplever familierådgiverne som essentielle i forhold til det forebyggende arbejde og for arbejdet med progressionen i den enkelte sag.

3. UDRULNINGPilotindsatsen Varige spor har sit udspring i et politisk ønske om at investere i en omlægning af ressourceanvendelsen til en mere forebyggende indsats. Det er således et ønske at udvide indsatsen fra skoledistrikt Dronninglund til at omfatte samtlige kommunens skoledistrikter.

Pilotindsatsen har pr. 1. august 2016 være i drift i et år, og de foreløbige resultater og erfaringer tegner sig allerede så lovende, at tiden nu er moden til udrulning i de øvrige skoledistrikter – gerne med virkning pr. 1. januar 2017.

Ud over evalueringsresultaterne, er det også det alt overvejende indtryk, at der lige nu er en forandringsparathed internt i organisationen, - såvel i de decentrale enheder som centralt - hvilket er en væsentlig forudsætning for så stor en forandring, som Varige spor er. Paratheden i organisation viser sig fx ved, at de decentrale enheder og den resterende del af myndighedsgruppen ved flere lejligheder udtrykker et ønske om også at være en del af Varige spor. De er tålmodigt afventende. I parentes bemærket ville en udrulning af Varige spor til hele kommunen desuden en direkte og medvirkende årsag til fastholdelse og rekruttering af kompetente socialrådgivere.

Forvaltningen anbefalerForvaltningen Børn og Kultur anbefaler, at der investeres i en udrulning til kommunens øvrige skoledistrikter - og dermed hele kommunen – således, at der ydes en ensartet sagsbehandling og en ensartet mulighed for tidlig opsporing og forebyggelse.

Hvad viser forskningen?

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 7

Page 8: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

Fra forskningen ved vi, at tidlig opsporing og indsats - både i forhold til alder og problemudvikling - effektmæssigt er den bedste investering. Dette set ud fra såvel et menneskeligt som et samfundsøkonomisk synspunkt. Således har den amerikanske stjerneøkonom og nobelpristager James J. Heckmann bevist, at det er en langt bedre forretning for samfundet at investere i de helt små børns udvikling, end at vente til de kommer i skole, hvor det nærmest er for sent at genoprette en socialt skæv livsbane.

Alligevel investeres der ofte i indsatser rettet imod de ældre børn. Heckmanns forskning påviser, at det er børns sociale færdigheder, der er afgørende for børnenes livsbane, og påviser endvidere, at fødslen og forældrenes socio- og emotionelle færdigheder har den største betydning for barnets muligheder for at udnytte sit potentiale – her illustreret ved denne kurve.

I ’Sveriges-modellen’ – og dermed også i pilotindsatsen Varige spor - er den såkaldte Indsatstrappe central, hvor fokus er på hele tiden at arbejde sig ned af indsatstrappen og anvende den mindst muligt indgribende foranstaltning. Dette er vigtigt og retningsgivende for sagsbehandlingen, da man - også fra forskning - ved, at princippet om løsninger så tæt på normalområdet som muligt (’normaliseringsperspektivet’) har stor betydning for det enkelte barn/ung og dermed også for effekten ift. problemløsningen.

Helt konkret ift. sagsbehandlingen betyder normaliseringsperspektivet, at der til enhver tid skal iværksættes den mindst indgribende indsats, og at alle indsatser skal være tilrettelagt så barnet/den unge gøres mest mulig kompetent til at klare sig selv og sin egen hverdag i samspil med familie og netværk. At arbejde ud fra dette princip kræver en høj grad af professionalisme og metodebevidsthed, ligesom det kræver specialiserede hjemmebaserede indsatser og ’stærke’ plejefamilier, der er særlig godt klædt på til at håndtere de særligt udsatte børn og unge – også kun for en periode.

En investering i ’en Sveriges-model’ i hele kommunen er således både i tråd med anbefalingerne på baggrund af analyserne og i tråd med, hvad vi ved fra forskningen, der virker (fx Heckmann).

Hvad viser egne resultater? Pilotindsatsens formål er, at finde frem til en helhedsorienteret omlægning af indsatsen for børn og unge i sårbare og udsatte positioner. En sådan omlægning skal sikre tidligere og effektive indsatser for den enkelte og styrke rammerne for de tværprofessionelle samarbejdskæder i den forebyggende og tidlige indsats – herunder bidrage til en fælles forståelsesramme, et forebyggende mindset samt tidlig opsporing.

Efter et år med pilotindsatsen i skoledistrikt Dronninglund er viser den gennemførte evaluering af indsatsen lovende resultater. - Brønderslev Kommune er på rette spor.

Evalueringens konkrete resultater i tre ’skarpe’:

At indsatsen er meningsfuld, og har en positiv effekt – både i samarbejdskæderne og for det enkelte barn/familie

At organisering og metode er velvalgt og effektfuld At indsatsen bidrager til et ændret mindset, og øger fokus på tidlig opsporing og forebyggelse samt

løsninger så tæt på det normale som muligt

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 8

Page 9: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

Indsatsen Varige spor i tråd med Brønderslevs nye vision ’I samspil med borgerne’Brønderslev Kommune har en klar hypotese om, at der i de lokale fællesskaber og civilsamfundet, på den lokale skole eller i den lokale børnehave er uopdagede og kreative løsninger at finde. Løsninger, som kan være bedre alternativer til fx anbringelse, og dermed en bedre løsning for såvel barn som familie.

Et samspilsmøde7 med deltagelse af borgere, frivillige og foreninger i marts 2016 viser, at potentialet er til stede, men at der er behov for, at Brønderslev Kommune er initiativtager og på en eller anden facon har en koordinerende rolle.

Med Varige spor udrullet i hele kommunen vil vi opnå mulighed for en øget inddragelse af civilsamfundets ressourcer som supplement til opgaveløsningen indenfor det specialiserede børn- og ungeområde - helt i tråd med kommunens nye vision "Brønderslev Kommune i samspil med borgeren".

OrganiseringI forbindelse med udrulning af Varige spor til kommunens øvrige skoledistrikter organiseres den særlige indsats i to team – Team Øst og Team Vest. Denne organisering matcher endvidere organiseringen for både PPR og Sundhedsplejen.

Team Øst omfatter de skoledistrikterne Dronninglund og Hjallerup. Team Vest omfatter de skoledistrikterne Brønderslev Syd og Brønderslev Nord.

Myndighedsgruppen i Børne- og Familieafdelingen er i dag organiseret med tre team: Team Varige Spor med én Teamleder og 6 socialrådgivere Udsatteteam med én Teamleder og 7 socialrådgivere

7 Bilag 7 – Referat fra samspilsmøde

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 9

Page 10: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

Specialteam med én Teamleder og 4 socialrådgivere.

De tre teamledere har ikke personaleledelse eller økonomisk ledelse.

Efter udrulning af Varige spor til hele kommunen, og til at indsatsen også omfatter børn med funktionsnedsættelse etableres der i hvert team en gruppe af medarbejdere, 4 socialrådgivere, som udelukkende har målgruppen ”Børn med funktionsnedsættelse”. For at opretholde den faglige standard og en ensartet sagsbehandling vil én af de 4 socialrådgivere have en særlig funktion som faglig koordinator. De to faglige koordinatorer mødes på tværs at de to team for at koordinere og sikre, at standarden og den faglige kvalitet i forhold til de særlige bestemmelser, der gælder for børn med funktionsnedsættelse, bevares og ensartes.

For at sikre den nødvendige ledelsesmæssige kapacitet foreslås det, at der i hvert team, som ved en udrulning af Varige spor, vil være en teamleder, der fremover også har personaleledelse.

Beregningsgrundlaget i forhold til antal af socialrådgivere fremgår af nedenstående tabel. I beregningen lægges følgende til grund:

Gennemsnitligt antal sager vedrørende udsatte børn: 25 sager pr. socialrådgiver Gennemsnitligt antal sager vedrørende børn med funktionsnedsættelse: 35 sager pr. socialrådgiver

Antal sagerAugust 2016

Antal socialrådgivereAugust 2016

Antal socialrådgivere efterudrulning i hele kommunen

Specialteam(Børn med funksionsned-sættelse)

256 4 7, 5 (inkl. faglig koordinator)

Udsatteteam 335 7 18,5Team Varige spor 137 6I alt 728 17 26

ØkonomiOBS! Gamle tal som skal revideres.

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 10

Page 11: udviklingifaellesskaber.dkudviklingifaellesskaber.dk/wordpress/wp-content/uploads/... · Web viewBrønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede børn og

Foreløbig, overordnet tidsplan

Perioden august - oktober 2016 anvendes til planlægning og forberedelse af opstarten på udrulning af Varige spor – herunder at inddrage dagtilbud, skoler og andre vigtige og tætte samarbejdspartnere samt til kompetenceudvikling af rådgiverne.

Forberedelserne skal planlægges konkret så startskuddet for Varige spor i alle skoledistrikter er klar til opstart pr. 1. januar 2017.

I forberedelserne trækkes i vid udstrækning på de gode erfaringer kommunen har høstet i forbindelse med pilotindsatsen Varige spor i Agersted, Asaa og Dronninglund.

VARIGE SPOR Plan for udrulning 2016 ● 11

Politisk proces (aug.-okt. 2016)

Ansættelse og uddannelse af sociarådgivere, intro og etablering af

tværfaglige samarbejdsrelationer (okt.-dec. 2016)

Opstart af Varige spori de tre øvirge skoledistrikter

(jan. 2017)