SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENSUNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER ARTIKLER INTERVIEWS LEDER PROFIL REPORTAGER

DE TRE PENGEMYTEREr det en dyd at være fattig (og en synd at være rig)? Elsker rige mennesker penge højere? Er danske unge fattige?

NÅR MIN TRO BLIVER PROBLEMET Har du nogensinde følt, alle andre syntes du var underlig, fordi du var adventist eller kristen?

FOKUS Bibelen har mange vigtige temaer, man kan stirre sig blind på, men hvad (eller hvem) er det, det hele dybest set handler om?

03#2

011

#04 #10 #12

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

DåbDåb ET ET PERSONLIGT PERSONLIGT VALG VALG

#08

UdgiverSyvende Dags Adventistskirkens ungdomsafde-ling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Formålat fortælle om Guds eksistens og kærlighed at informere om kirkens aktiviteter for unge at være talerør for unge adventister

Oplag:900 stk

AbonnementPris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktion.

MaterialeUNG ADVENTIST modtager gerne artikler el-ler andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ad-ventist.dk. På vores hjemmeside fi nder du fl ere praktiske råd om indsending af materiale.

LandsungdomslederThomas RasmussenMobil: 5120 6990E-mail: ung@adventist.dk

RedaktionsrådLars Dorland (Redaktør)Lisa EskildsenCarina HolmJonatan PedersenCecilie Riedmann HarlundEmma JalvingChristian Rechter

Layout

TrykStrandbygaard Grafi sk A/S

EkspeditionUNG ADVENTISTConcordiavej 162850 Nærum

Internetungadventist.dk

Forsidefoto“Mia Josefi ne Elkjær blir døbt af Thomas R.” Fotograf: PEPS

UNG ADVENTIST | NR. 03-2011ISSN: 0907-6271

# LEDER AF: LARS DORLAND

Husk at nyde udsigtenHusk at nyde udsigten

EN RIGTIG FARISÆERNår jeg siger farisæere, så tænker jeg på

en lignelse Jesus fortalte i Lukasevangeliet 18,9-14. Den handler om to mennesker, en farisæer og en skatteopkræver, der beder til Gud. Skatteopkræveren får tilgivelse for sine synder, men det gør farisæeren ikke. Det overraskende ved historien er, at farisæeren faktisk er ret ydmyg, så det kan måske godt undre én lidt, at han ikke også modtager Guds tilgivelse. Han beder trods alt: ”Gud, jeg tak-ker dig, fordi jeg ikke er som andre menne-sker.” Han påstår ikke, at han selv har noget at være stolt af, men erkender at Gud er op-hav til alle gode gerninger. Hans problem var altså ikke de gode ting han gjorde og heller ikke at han takkede Gud for hjælpen. Hans problem var, at han foragtede andre men-nesker (ligesom de mennesker Jesus fortalte lignelsen til). Skatteopkræveren derimod for-holdt sig kun til sin egen synd og gjorde sig ingen forestillinger om at være bedre end an-dre mennesker.

DE ER OVERALT!Dybest set er det dette, der gør os til farisæ-ere: At vi ser ned på andre. Af og til er det de konservative i kirken, der ser ned på andre, fordi de ikke lever op til deres standard for tro og livsstil. Af og til er det den modsatte fl øj, der ser ned på de konservative, fordi de føler, de bedre har forstået evangeliets essens og ikke ”hænger sig i småting”. Farisæerne fi n-des overalt, hvor der bliver set ned på folk. Du og jeg har en tendens til at være farisæiske, til at se ned på andre.

Men at se ned på andre formår vi bedst, når vi holder dem på afstand. Hvis vi skal tackle det farisæiske problem i kirken, så må vi hu-ske, at farisæerne også er troende menne-sker og ikke bare se ned på dem (for så er vi ligesom dem). Vi må prøve at forstå, hvordan de er blevet, som de er. Onde mennesker op-lever jo ikke sig selv som onde; de ser sig selv som ”de gode”. Kigger vi godt nok efter, så

kan vi måske lære, hvordan vi selv undgår at gå i farisæernes fodspor.

DEN RENESTE RUDE I VERDENForestil dig at du fl ytter ind i et hus med et stort vindue i stuen, hvorfra du har det mest spekta-kulære udsyn, man overhovedet kan forestille sig! Der er bjerge, søer, skov og himmel. Flere gange i løbet af dagen stopper du alt du har gang i, bare for at se ud af vinduet og lade dig rive med af den fantastiske udsigt.

En eftermiddag lægger du dog mærke til, at nogle fugle har klattet på ruden! Du skyn-der dig at hente en spand vand og en klud, så du kan fjerne klatterne. En anden dag får du gæster på besøg, blandt andet en fl ok børn med nogle ret så beskidte fi ngre. I samme øjeblik de skal til at gå, lægger du mærke til, at de har efterladt en masse aftryk på ruden. De er knapt kommet ud af døren, før du igen står der med spand og klud.

Du bliver efterhånden sygeligt besat af at holde ruden ren. Du skaffer dig trappestiger og spande og klude i massevis. Til sidst byg-ger du et stilads både indenfor og udenfor, så du også kan nå de svære hjørner. Du har det reneste vindue i hele verden – men det er til gengæld fl ere år siden du sidst så gennem det. Du har glemt udsigten. Du er blevet en farisæer.

Eugene Peterson opdigtede denne historie, og den har en meget vigtig lektion til os unge adventister. Det er vigtigt aldrig at glemme, at Bibelen er en fantastisk bog. Daniels Bog og Åbenbaringens Bog er også fantastiske gaver til os, der lever i denne tidsalder. Sab-batten er også noget helt fantastisk. Guds vejledning gennem Ellen White har været en fantastisk velsignelse for mange. Men alt dette er intet værd (absolut intet!), hvis det ikke hjælper os til at se Gud. Gud er den gode udsigt, vi aldrig må glemme at beundre, for Gud er kærlighed.

[OBS: Der er farisæere i vores kirke! Men hvad er en farisæer? Jo, farisæerne var de religiøse autoriteter på Jesu tid, en speciel gruppe jødiske akademikere… Men nej, det er ikke det, jeg egentlig mener med farisæere.]

#02UNG ADVENTIST03/2011

Min vandring med Gud har været lidt af en rut-sjebanetur: Der har været toppe og dale.

Jeg har altid haft en tro på Gud, men i lang tid har jeg forholdt mig til tro og Gud på en intellektuel måde, og holdt Gud lidt på afstand - men da jeg først lærte, at Gud ønsker at have en personlig relation til mig, voksede Gud i min bevidsthed.

I lang tid var jeg en stor kritiker af Adventistkirken, primært fordi jeg syntes, vi var dobbeltmoralske – vi prædikede tilgivelse, nåde og Guds store kærlighed til os, og alligevel virkede kirken fordømmende, især i forhold til alkohol, sex, rygning og andre livsstilspro-blemstillinger. Mit spørgsmål var og er stadigvæk: Hvis Jesus ikke fordømte den prostituerede, for-bryderen på korset og alle de andre i evangelierne, hvorfor stiller vi så regler og love op for, hvordan man skal være og leve for at tilhøre menigheden?

I værste fald kan love og regler være med til at holde mennesker fra Gud. Min egen personlige erfa-ring er, at det var Gud, der forandrede mig. Det var Gud, der fi k mig til at ændre min livsstil. Det var ikke min fortjeneste – det var ikke mig, der forandrede livsstil og derved lærte Gud at kende.

Kirken bør være med til at gøre det lettere at komme til Jesus, og aldrig holde mennesker fra Gud.

I Ungdomsbestyrelsen har jeg været så heldig at arbejde med mennesker, der er meget forskellige, men virkelig ønsker at arbejde for Gud, og jeg tror, Adventistkirken har et stort potentiale, fordi Gud ønsker at arbejde igennem os, hver og én! Jeg hå-ber, at vi som kirke kan blive så engagerede i Guds arbejde her på jorden, at vi ikke kan lade være med at fortælle om hvad Gud har gjort for os til venner og bekendte. Guds kærlighed er til alle mennesker, ikke kun til adventister.

Navn: René BidstrupAlder: 27 årMenighed: Cafékirkenrene.bidstrup@ungadventist.dk

Kend din Kend din UngdomsbestyrelseUngdomsbestyrelse

Min drøm for Adventistkirken er, at den er kende-tegnet ved et varmt og kærligt fællesskab, som

giver sig til udtryk ved rummelighed og ved at forskel-lighed ses som en styrke frem for en trussel.

Vi har et kristent fællesskab med et utal af for-skellige personligheder. Det burde være en kæmpe ressource for kirken. Men virker det egentlig som en ressource eller skaber det skepsis og utryghed i vores kirke?

Er det tilladt at være forskellige og at tænke ander-ledes?

Jeg læste engang et udkast til et kristent foredrag, hvor temaet var:

”Må jeg se dit køleskab?”Overskriften var et udtryk for, at mennesker igen-

nem de sidste mange år har udskiftet deres køleskab og indholdet i deres køleskab. Men hvis man sammen-ligner ideen med nutidens kirke, er selve modellen af kirken måske udskiftet lidt, men indholdet er i mange tilfælde det samme...

Jeg synes det er et vigtigt udtryk eller billede der også er relevant for os som Adventistkirke.

Er det ikke vigtigt at tage stilling til ”indholdet” i vo-res kirke, og måske være lidt mere fl eksible i forhold til vores til tider fasttømrede kirkekultur?

Kunne det tænkes at vi blev mere kærlige, fav-nende og rummelige, hvis vi tillader os og hinanden at være anderledes? Jeg tror, at det kunne være med til

at imødekomme fl ere forskellige in-teresser og behov.

Jeg ønsker at være en del af en kirke, der stolt kan vise indholdet i sit køleskab, da det ikke er det samme, som det altid har været, men har noget nutidigt og relevant for de mennesker, som endnu ikke kender til Guds nærvær og kærlig-hed.

at imtere

Jkirki ssamefokehe

Navn: Camilla Nygaard UkohaAlder: 27 årMenighed: FaceOutcamilla.nygaard@ungadventist.dk

#03UNG ADVENTIST

03/2011

AF UNGDOMSRÅDET PORTRÆT #

#04UNG ADVENTIST03/2011

Denne artikel handler om penge. Dine penge. Den er skrevet fra en sådan lidt teologisk og åndelig vinkel, men den skjulte agenda er selvfølgelig at få dig til at give nogle penge

til vores landsindsamling, som du kan læse om på side 6 – ikke dem alle sammen, men nogle af dem. Det behøver ikke være ret meget (men det må gerne være det). Når nu denne skjulte agenda ikke længere er skjult, så kan vi fortsætte med det, som jeg egentlig skulle i gang med. Der er sikkert mange måder at gribe det her an på, men jeg har valgt at afl ive myter.

DET ER SYNDIGT AT VÆRE RIGIfølge denne myte er fattige mennesker i udgangspunktet bedre stillet overfor Gud end rige mennesker er. Vi skal ikke tænke os om ret længe, før vi mærker, dette ikke synes helt fair. For eksempel vælger vi jo ikke vores egne forældre, og de første 20 år af vores liv er vores sociale status bestemt af deres økonomiske ansvarlighed snarere end vores egen. Så hvordan kunne nogen komme på den ide, at det i sig selv skulle være en dyd at være fattig, eller at der skulle være noget galt i at være rig?

Det har formodentlig noget at gøre med, at Jesus siger: ”Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.” (Mattæus 19,24) Der er forskellige udlægninger af det-te vers. Nogen siger, at nåleøjet hentyder til en smal dør ind til Jerusalem, som kameler kun til nøds kunne komme igennem. Andre har lagt mærke til, at det græske ord for kameler ligger tæt op ad ordet for reb, og påstår at det var det forfatteren mente. Diskussionen går altså på om Jesus sagde, ”Det er umuligt” eller ”Det er svært”. Hvad vi kan læse ud af sammenhængen er, at Jesus lige havde mødt en rig mand for hvem rigdommen klart var et problem. For andre rige personer var det ikke et problem.

Når man læser i Det Gamle Testamente, så ser man for eksempel ofte, at ”retfærdige menne-sker” – dem man kunne betegne som ”troshelte” – ofte var ret velhavende. Job ”var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt.” (Job 1,1) ”Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velståen-de mand blandt alle Østens folk.” (Job 1,3) Men Gud var ikke så lidt stolt af ham alligevel! (Job 1,8) Job slap altså gennem nåleøjet, selv om Gud havde velsignet ham med rigdom i store mængder.

# ARTIKEL AF: LARS DORLAND | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

De tre De tre pengemyterpengemyter

r

”Dem, der er rige i den nuværende verden, skal du byde, at de ikke må være overmodige og ikke skal sætte deres håb til usikker rigdom, men til Gud, som rigeligt skænker os alt, hvad vi behøver.” (1 Timoteus 6,17.)

Myt

e 1

#05UNG ADVENTIST

03/2011

RIGE MENNESKER ELSKER PENGE HØJERENogle mennesker hader penge – så de prøver altid at skaffe sig af med dem hurtigst muligt ved at gå på caféer og i tøjbutikker og til kon-certer og tage på rejser. (Tilgiv mit forsøg på humor.) Faktum er, at de fl este af os kan godt lide penge, ikke for pengenes egen skyld, men fordi vi kan købe os ting og oplevelser for dem. Nogle gange kan vi lide at se pengene hobe sig op, fordi vi ved intuitivt, at de repræsenterer en masse sjove ting. Nogle gange kan vi lide at se det, fordi vi bilder os ind, at det er dette, der sik-rer en god tilværelse. Rige mennesker står i fare for at knytte sig for meget til deres rigdom, og det var nok dette, Jesus advarede om, da han snakkede om kamelen og nålen. Men fattigere mennesker står til gengæld i fare for at bilde sig selv ind, at fl ere penge ville kunne løse alle de-res problemer. Det passer ikke.

Vores fokus på penge kan let tage overhånd, uanset hvor mange af dem vi har – vi skal bare tænke nok på dem. Derfor advarer Jesus: ”I kan ikke tjene både Gud og mammon.” (Mattæus 6,24) Hvem er Mammon? Mammon er et hebra-isk ord, man kunne have oversat til ”rigdom”, men noget ville være gået tabt, da ordet har en mere nuanceret betydning. Det repræsenterer en form for jordisk tryghed, som man kan risi-kere at blive slave for. I stedet giver Jesus os denne opmuntring: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” (Mattæus 6,33) Søg først og frem-mest Gud, så giver han dig det, du har brug for.

ARTIKEL #

DANSKE UNGE ER FATTIGEDen sidste myte, jeg vil adressere, er myten om at du er fat-tig. ”Vi studerende har jo ikke så mange penge at give af,” tænker du måske. Men det har du faktisk. Hvis du modtager SU, så er du blandt 2 % af verdens rigeste mennesker. Hvis du stadig bor hjemme og går i skole, så nyder du formodent-lig godt af dine forældres indkomst og dine bedsteforældres julegaver, og dine lommepenge overstiger sikkert en almin-delig månedsløn i mange lande. Du har buksen fuld af penge (sagt på en pæn måde).

Det skal dog ikke være det, det kommer an på. Det vi netop har læst var ikke tomme ord: Gud vil sørge for dig. Dette betyder, at du er rig, selv hvis du er fattig. Vi har brug for, at du deler lidt af denne rigdom med Adventistkirken, som har sat sig nogle ambitiøse mål for den næste periode. Jeg tror, der er en dyb sandhed i disse ord fra Ordsproge-nes Bog: ”Den gavmilde får selv stillet sin sult, den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst.” (Ordsp 11,25) I ste-det for at købe den blu-ray fi lm, du havde set på, eller gå på McDonald’s og i biffen, så skyd pengene i et af kirkens fore-tagender. Det vil give dig en god følelse, og det kan samtidig hjælpe til, at andre mennesker lærer om Jesus.

Myt

e 2M

yte 3

Michala Faber21 år, Odense

”Jeg har tendens til at føle mig ensom blandt masser af mennesker. Ikke fordi jeg kommer alene. Ikke fordi jeg

ikke kender nogen. Ikke fordi jeg ikke vil være en del af fællesskabet. Mest fordi jeg glemmer at være til stede og at bidrage med noget. Så-dan er det også med Gud og jeg. Når jeg bliver distraheret og glemmer at give noget af mig selv, er han ikke længere tæt på – fordi jeg ikke har givet ham lov. Når jeg derimod vælger at lukke ham ind og vælger at deltage i hans arbejde, så kan jeg mærke at jeg tilhører ham og hans fællesskab.

2

Nicolai UdbjørgNicolai Udbjørg26 år, Odense26 år, Odense

”Jeg vil hellere end gerne bruge tid på at gøre noget for Gud og for kirken.

Jeg sætter stor pris på at jeg kan tage med på TEEN-stævne som leder og yde en indsats dér gennem plan-lægning, underholdning og det bare at være der. Det giver mig noget personligt, og det har styrket mig i mit forhold til Gud.

Jeg ville gerne bruge mere af min tid på Gud og på kirken, end jeg gør i skrivende stund. I min menighed er der efterhånden mange unge, og vi mødes ca. hver 2. uge til bibelstudium. Vi har i gruppen snakket om hvor-dan vi kunne gøre noget aktivt for at tjene Gud og tjene menigheden. Gennem dette håber jeg at kunne bidrage med min tid og min person på at gøre noget for andre mennesker og for Gud.

Sofi e Rechter19 år, Cafékirken

”For mig er det at give hele kernen i det at være en kristen. Det at kunne sætte sig selv til side og sætte sig ud over den selvcentre-

rede verden vi lever i, det bliver vi nødt til, hvis vi ønsker at leve et liv som Jesu efterfølgere. Jeg tror det er det, som Jesus kalder os til: at være noget for andre og at elske hinanden. For mig ligger der en stor kærlighed i det at kunne give – specielt til dem, som vi ikke engang ken-der. Når vi har vores fokus på Jesus og ser på alt det han har givet os, og det eksempel han sætter, så tror jeg at vi helt automatisk får lyst til at blive mere som Ham og give på samme måde som Han har givet.

SS

#06UNG ADVENTIST03/2011

# LANDSINDSAMLING AF: DANIEL BIRCH

Adventistkirken har netop igangsat en stor landsindsamling. Vi oplever nemlig, at

vi står over for rigtig mange spændende mulig-heder. Vi har engagerede medlemmer, dedike-rede medarbejdere og mange ideer til, hvordan vi skal nå ud til danskerne med evangeliet om Jesus Kristus. Vi oplever også, at især mange unge giver sit liv til Gud og engagerer sig. Både udenfor kirken og indenfor kirken er der en for-nyet åbenhed for åndelighed.

Desværre rækker pengene ikke altid til alt det vi gerne vil. Vores økonomi er forholdsvis stram i disse år, fordi vi har en gammel pensionsgæld, som skal betales. Om 10 år ser det meget lysere ud, men vi vil gerne gøre mere her og nu!

Vi har fundet 7 projekter, som vi meget gerne vil kunne gennemføre allerede i år. Det er projekter, som direkte vil styrke kirkens mis-sionsarbejde i Danmark. Læs mere på www.adventist.dk/landsindsamling. Men hvis det hele skal blive til virkelighed, kræver det 4,4 mio. kr. ekstra! Heldigvis har vi allerede fået en del af beløbet.

I Ungdomsafdelingen har vi valgt at fokusere på ét af disse projekter, nemlig ”Præsentation af Adventistkirken for nybegyndere”. Vi tror nemlig, det er helt afgørende, at vi har noget nutidigt materiale, som fortæller om hvem vi er. Måske har du prøvet at stå med en ven, som egentlig er lidt nysgerrig for hvad det er for en kirke, du kommer i. Men hvad skal du fortælle? Hvad skal du vise ham eller hende? Tænk, hvis vi havde en hjemmeside, som var gearet til mennesker, som ikke allerede kender svarene!

Kunne det ikke være fedt, hvis vi havde fl ere brochurer, facebooksider og videoklip, som for-tæller om hvem vi er? Noget som almindelige mennesker kunne forstå... Noget som du ville føle du kunne bruge til at dele med dine ven-ner, som ikke allerede kender Jesus…

Dette projekt kommer til at koste ca. 150.000 kroner. Og det er her, du kommer ind i billedet. Vil du være med til at støtte Adventistkirkens arbejde økonomisk?

Sådan her Sådan her kan du give:kan du give:· Gå ind på www.adventist.dk/

landsindsamling. Her kan du læse mere om indsamlingen og projekterne. Du kan give med Dankort direkte på hjemmesiden.

· Overfør en gave til Adventistkirkens bankkonto 0890 1069302. Husk at skrive dit navn og teksten ”Landsind-samling unge”.

· Du kan give i din lokale menighed ved at bruge en gavekuvert og skrive ”Landsindsamling unge” som formål.

· Du kan give automatisk hver måned med Betalingsservice. Det er gebyrfrit, og du kan altid ændre eller standse aftalen.

De 7 projekter:De 7 projekter:1. Leder for evangelisme

2. Styrke bemandingen i distrikterne

3. Internationalt arbejde i København

4. Øget bemanding for børn og familier

5. LIFE bibelskole

6. Præsentation af Adventistkirken for

nybegyndere

7. Litteratur til missionsbrug

Anita Ottesen Anita Ottesen 24 år, Nærum24 år, Nærum

”At give penge til kirken eller velgørenhed, er for

mig en måde at takke Gud for alle de velsignelser han har givet mig. Alt jeg har, kom-mer fra ham, og derfor har jeg et ansvar for at bruge det or-dentligt. Derudover, så er det et bevis overfor mig selv at penge ikke er det vigtigste i mit liv.“

adventist.dk / landsindsamling

Lands-indsamling

I WILL PRAISE YOU AF: REBECCA ST. JAMES

Måske kender du Rebecca St. James fra sange som f.eks. “Lamb of God”, “GOD” og “Pray”? Rebecca er en australsk/

amerikansk kristen pop/rock kunstner, som siden 2000 har beriget verden med smukke, meningsfulde sange. Udover sin musikalske karriere er Rebecca en succesfuld skuespiller og forfatter. Hun har skrevet fl ere bøger, hovedsageligt henvendt til kvinder, om dét at være en kristen kvinde. Hun er en af de store fortalere for seksuel afholdenhed før ægteskabet og går aktivt ind i kampen mod abort.

”I will praise You” er Rebeccas niende album. Rebecca har forinden udgivelsen af albummet haft en længere pause fra musikken på 6 år, og derfor har albummet været længe ventet af mange kristne musikelskere. ”I will praise You” har givet Rebecca en endnu mere moden sound. I og med at albummet hører under genren ”worship” er hendes sange ikke nær så ”rockede”, som vi har set i hendes tidli-gere albums. Sammenlignet med andre lovsangsbands har Rebecca holdt fast i de mere traditionelle kristne musikalske kompositioner, og derfor har Rebecca formået at bibeholde den lyd som lovsangen havde op gennem 90’erne og 00’erne. Med de mest klassiske instru-menter som klaver, violin, guitar, bas og trommer formår Rebecca at genskabe en beroligende, inspirerende og foranderlig musik.

Rebecca har bl.a. fundet inspiration til albummet gennem hendes arbejde i kirken i Californien: ”...in the middle of Hollywood, about 600 young people gather to worship, seeking God passionately, and every week our pastor is encouraging us to be that light in the dark-ness. So the song also represents what I encounter every week at my church.“ Hendes yndlingsnummer er albummets sidste nummer, “You Make Everything Beautiful”, som helt klart også er blevet til min yndlingssang på albummet. Hun udtaler sig om sangen: “The song is about that place of surrender where we let God beautify us, let him show us the truly unique person He has called us to be.“

Jeg vil varmt anbefale albummet til alle jer der er glade for livsbekræften-de og positiv musik, og som mere er til den traditionelle form for lovsang.

Ung Ung Adventist Adventist

anbefaler…anbefaler…HELLO FEAR AF: KIRK FRANKLIN

Er du til tankevækkende gospel som taler di-rekte til dit hjerte? Er du til store eksistentielle

budskaber, som taler åbent om alle aspekter af dit kristne liv? Vil du gerne inspireres? Vil du gerne ud-fordres? Vil du gerne opmuntres? Så vil jeg med hele mit hjerte anbefale Kirk Franklin.

Kirk Franklin er en amerikansk gospelsanger, som kommer fra Texas, hvor han er blevet opfostret af sin tante, efter hans mor og far forlod ham. Hans musik er præget af de trange vilkår han har haft gennem sin opvækst. Selvom han i dag har opnået musikalsk succes, er han ikke holdt op med at synge om disse trange kår. Kirk Franklins sange er derfor fyldt med håb: håb om en bedre fremtid. Kirk Franklin synger om håb til de syge, til de fattige, til de ensomme og til dem som på én eller anden måde føler, at Gud er langt væk. Han understreger at vi aldrig er alene, og at vi aldrig skal opgive håbet.

”Hello Fear” er det 12. album i rækken, og det nyeste siden udgivelsen af ”The fi ght of my Life” i 2007. Teksterne i ”Hello Fear” opfordrer lytterne til at stoppe op og konfrontere hvad end frygt de kæmper med i deres liv. Der er musikalske oplevelser til en-hver smag i albummet og sangene strækker sig fra alt mellem enkelte low-tempo gospelmelodier som ”Everyone Hurts” til up-tempo ballader som f.eks. ”A God Like You” og ”I Smile”. ”I Smile” er dedikeret til re-cession, depression og til de arbejdsløse. Den hand-ler om at huske på at smile på trods af grå skyer og hårde tider. Sangen handler om at Gud vil velsigne os med håb og smil som brusende regn fra Himlen. Med ”I Smile” i ørerne er det ligegyldigt hvor gråt og trist der er i dit liv: det vil bringe et smil på dine læber. Og det er DERFOR jeg varmt vil anbefale ”Hello Fear”! Lad musikken udfordre dig. Kast dig ud i at konfrontere den frygt du gemmer på i din hverdag!

kr. 84,-iTunes Store

kr. 80,-iTunes Store

#07UNG ADVENTIST

03/2011

AF: LISA ESKILDSEN ANMELDELSER #

#08UNG ADVENTIST03/2011

# DÅB

MiaMiaJosefi neJosefi neElkjærElkjær

”Jeg begyndte at gå i kirke som helt lille med min familie, som også er troende. Jeg har altid hørt om folk, der blev døbt, men jeg forstod aldrig rigtig, hvad det betød. Efter jeg er blevet ældre har jeg lært me-get i mit liv. Jeg er glad for beslutningen jeg har taget om at blive døbt. Jeg føler, at Gud har givet mig muligheden for at Han kan komme ind i mit liv, og jeg er glad for at være blevet en del af Guds familie.”

Lynn Lynn KabatesiKabatesi

Thomas LarsenThomas LarsenZawadi Munyamanzi Zawadi Munyamanzi Sifa MunyamanziSifa Munyamanzi

”Det var en festlig sabbat i Østervrå, da tre unge fra menighedsgruppen i Skagen valgte at blive døbt. Vi takker Gud for de-res beslutning!“

ROLAND LAIBJØRN

Jeg blev døbt d. 15. april 2011 på Ved-bæk strand. Det var en smuk aften, og hjælpsomme venner havde arrangeret servering, lys og hygge. Thomas, som døbte mig, var hoppet i våddragten, og detaljen med at han havde vendt den forkert, gav kun de tilstedevæ-rende, inklusiv mig, et ekstra smil på læben. Det var utrolig koldt, men det var absolut det hele værd, og alt var ligesom jeg havde ønsket det: Ufor-melt, personligt og stemningsfuldt.

Beslutningen om at blive døbt var for mig ikke noget nyt. Jeg har altid vidst at det var det jeg gerne ville. De gange jeg har været ude i noget rod, prøvet nogle grænser af, og havnet i et forkert miljø er jeg altid kommet frem til den konklusion, at de værdier jeg er vokset op med, er dem jeg står inde for. Kristendommen er for mig et personligt valgt, som jeg føler, repræ-senterer mine livsværdier.

Efter min dåb var der mange, der spurgte mig hvordan det føltes. Det

er svært at svare på. Jeg hat taget beslutningen om at være kristen for længe siden – dåben er blot et ritual, som viser at man har overgivet sig. Nogen føler måske noget spirituelt, når de stiger op af vandet, men for mig var det en måde at vise på, at jeg vil stå til rådighed for Gud. Om det så skulle være at rejse ud i verden, vel-vidende at farerne lurer overalt, eller om det er at gøre noget for nogen her-hjemme, så er jeg villig.

Næstekærligheden er en af de vig-tigste ting i kristendommen, og det er der, de gode gerninger udspringer. Det er vigtig at huske på næstekærlighe-den hver dag. Det er noget, som kan ændre ens eget og andres liv, og jeg håber at der er så mange som mulig, der vil opleve næstekærligheden, og blive inspireret til at tage samme be-slutning som jeg gjorde. Jeg vil også gerne sige rigtig mange tak til alle dem, som var til stede. Også en spe-ciel tak til Carina, som sang så smukt, og den kære familien Risager, som var kommet helt fra Jylland, hvilket betød meget for mig. Det var en dag, som jeg aldrig vil glemme, og som betyder meget for mig.

Et person-Et person-l i gt valgl i gt valg

#09UNG ADVENTIST

03/2011

DÅB #

Jeg er opvokset i en Rasmussen-familie. Jeg har oplevet, at troen i familien var lidt af en selvfølge. Selvfølgelig er der en Gud! Og mest af alt: Vores Gud. Min far er præst, så der har ikke været me-get tvivl omkring ”rigtigt“ og ”forkert“ i min opdragelse. Som mange adventi-ster måske har hørt, har jeg ikke lige-frem været en regelrytter. Men én ting har jeg aldrig glemt: Min far - både ham derhjemme og ham i Himlen - elsker mig mere, end jeg kan forstå eller sætte ord på. Det har været det vigtigste i min hverdag og er det stadigvæk. Lige me-get hvad jeg kunne fi nde på at lave, så har jeg altid været fuldt opmærksom på dette.

Jeg blev døbt påskelørdag 2011 som 22-årig. Ikke fordi jeg ville skabe mig og lave ballade, mens jeg var ung, og så falde ned bagefter. Det skete nu og ikke tidligere, grundet jeg ikke har følt mig tilpas i en adventistkirke. Jeg følte altid, at folk tænkte jeg var en skidt fyr, som kun opførte sig pænt for at undgå problemer med sine forældre. Måske er jeg en skidt fyr (only God knows). Jeg overholder ikke alle de regler, han har stillet op, men det tror jeg ikke gør mig mindre værd. Jeg elsker Gud. Jeg prøver at elske alle mennesker. Det må være

det vigtigste! Pointen i det er, at dåben er vigtig. Men beslutningen tror jeg er vigtigere. Lørdag var en vidunderlig dag for mig. Men det er de fl este. Jeg tog be-slutningen om at følge Gud og være op-mærksom på, at han er min far for lang tid siden. Og jeg tror det er det, som gør mig til den dejlige dreng jeg er i dag.

Jeg ved hvordan jeg har det. Jeg har fået mange tæv – fysisk, men mest af alt psykisk. Det, der ikke slår én ihjel, gør én stærkere. Det tror jeg på. Jeg har ikke altid haft det selvværd, jeg har i dag. I dag tror jeg, at jeg er et fantastisk men-neske, som man ikke kan andet end at holde af. Og jo længere tid jeg har sagt det til mig selv, jo mere balanceret og roligt er mit sind blevet. Jeg er en glad dreng, som elsker livet. Det håber jeg på holder resten af mit liv! Det kan godt være denne verden er på vej til helvede med høj fart, men når jeg kigger på ver-denen, så prøver jeg at gøre det med positive øjne og et smil. Og ved I hvad - verden smiler næsten altid tilbage, og jeg føler mig velsignet hver evig eneste dag.

Dette har jeg ikke skrevet for at ho-vere overfor nogen eller for at få nogen til at føle sig mindre værd! Jeg håber, at dette kan åbne øjne og give lykke til dem, der har brug for det. Jeg mærker min lykke gennem Gud. Jeg håber, der er andre, der har det på samme måde – for det her (den følelse af glæde jeg går rundt med) er fantastisk!

Må Gud velsigne hvad jeg har skrevet og jer der læser det.

Michael Michael BrownBrown

Bjørn EspenBjørn EspenHoltseHoltse

EmmaEmmaBechBech

Ønsket om at blive døbt er stort! Ens overbevisning og den beslutning man tager i sit hjerte kan overvælde én lang tid før den egentlige dåb. Det kan derfor godt føles lidt mærkeligt at blive døbt i en offi ciel ceremoni hvor der lægges op til at man bliver født på ny. For os har det (ligesom så mange andre) været en proces som derfor ikke gav følelsen af en stor forandring og WOW oplevelse øjeblikket efter vi kom over vandet igen. Når det er sagt føltes Gud stadig nær og omsluttende bare på en stille og udramatisk måde, og vi havde en fantastisk aften sam-men med vores familie og venner. Det var utrolig rørende at se hvor mange fra kirken og andre, der bakkede op om arrangementet. Og det var dejligt at kunne bekræfte sit valg i hjertet.

Vi er alle Vi er alle Guds børnGuds børn

FODBOLDKAMP PÅ LØRDAGDer stod vi, min bror og jeg. Vi gik vel hen-holdsvis i 7. og 8. klasse og havde netop afsluttet fodboldtræningen. Vi stod midt inde i omklædningsrummet, og alle var i gang med at tage et bad og skifte tøj. Træneren trak sin kampblok frem og be-gyndte at skrive navnene på dem, som han ville have med til kampen på lørdag, og så skete det selvfølgelig. Lige der, mens alle stod omkring os, sagde han or-dene: ”Stian og Dennis, I er hermed også udtaget!”

Det var som om alle nu kiggede på os. ”Det kan vi ikke,” fi k Stian sagt, og hertil var alt i orden, hvis bare træneren havde ladet den hvile der, men nej, han spurgte selvfølgelig: ”Hvorfor ikke?” Et helt fair og legitimt spørgsmål, siden han jo gerne ville sammensætte det bedste hold. Var vi ude på at svigte holdet? Jeg mærkede mit blod pumpe varmt rundt i hele krop-pen – ikke med en sådan varme, som når man bliver glædeligt overrasket, men nærmere sådan en fl ovhedsvarme, en varme jeg gerne havde været foruden.

Jeg prøvede at fremstamme et eller andet, men fi k mig ikke lige til at sige no-get. Stian, min bror, var enten ligeglad, eller også fi k han taget modet til sig og sagde de ord, som jeg for alt i verden ikke ville høre lige der og da: ”Vi kan ikke kom-me, vi skal i kirke.” Jeg følte det som om hele verdenen nu stod og lyttede med. Godt nok var det kun 15 teenagedrenge og en fodboldtræner, men for mig, i dette

øjeblik, var det hele min verden. Jeg følte, de stirrede på os med meget underlige øjne. Det her var pinligt!

ET LIV SOM UNORMALSom barn bar min opvækst en del præg af ting jeg ikke måtte, og især hvad jeg ikke måtte om lørdagen. Jeg måtte ikke spille turneringskamp med mit fodbold-hold om lørdagen, jeg måtte ikke se tv om lørdagen, jeg måtte ikke læse Anders And om lørdagen – alt sammen fordi jeg er vokset op i en familie, der har et unor-malt forhold til Bibelen, en familie som læser Bibelen og efterlever den på en måde som resten af Danmark kalder for ”gammeltestamentligt”, hvad der så end ligger i dette udtryk?

Som barn accepterede jeg disse regler; for hvad far og mor sagde, det var det rig-tige. Når de sagde, at jeg ikke måtte spi-se røde pølser, så spiste jeg dem ikke. Jeg opdagede hurtigt, at jeg var anderledes end alle andre. I begyndelsen var det fi nt nok, men jo ældre man blev og jo højere ens klassetrin blev, jo sværere blev det at forstå, hvorfor det var mig, der blev født til et liv som unormal, og måske især hvorfor jeg skulle stå ved det og vise det. Det er sin sag at skulle stå overfor en hel klasse eller et fodboldhold og indrømme, at man er fundamentalt anderledes op-draget end dem, for så bagefter at skulle forsvare det, og det i en periode af livet hvor man kæmper med tanker såsom: ”Hvorfor var det mig der blev født? Hvor-

Når min tro Når min tro bliver problemet

OM AT VOKSE OP I ADVENTISTKIRKEN

#010UNG ADVENTIST03/2011

# PORTRÆT AF: DENNIS MØLLER | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Læs et meget kort resume af Karin Falch Belsheim’s historie her: www.vl.no/kristenliv/article98155.zrm

Den norske roman ’Nesten til stede’ handler om en 14 år gammel dreng som vokser op i et adventist miljø i 1970’erne, og om de udfordringer og tanker dette fører med sig i kampen for at blive en del af verdenen. Du kan læse to kapitler fra bogen her: www.bjornolavnordahl.no

og følge diskussionen på forfatterens egen blog her: http://bjornolav.wordpress.com/category/nesten-til-stede-roman/

Mange vil nok fi nde bogen meget kritisk overfor os som Adventister, men hvis man kan sætte sig ud over dette kan den være meget tankevækkende.

Mere om emnet:Mere om emnet:

for var det ikke en anden sædcelle der blev smeltet sammen med ægget i min mors liv?”

Det var en tid, hvor man prøvede at overbevise sin egen skrøbelige selvtillid om, at ens eksistensgrund-lag her på jorden var lige så berettiget som alle andres. Det var en tid, hvor man var meget fokuseret på ens fysi-ske udvikling, og fulgte med i alle ens kammeraters fysi-ske udvikling, en tid hvor man prøvede at skjule fysiske sent eller tidligt udviklede områder af kroppen. Samtidig med at kroppen forandrede sig skulle

man også forsvare sin kirkes og forældres særstandpunkt, i forhold til en tro som i den grad gjorde én anderledes, en tro som man måske ikke engang selv delte eller havde taget stilling til om man delte. Det var svært, rigtigt svært. Dette var absolut ikke noget, der gjorde noget positivt for mit gudsforhold, og når man så oven i købet kan komme i kirke og få det budskab af præsten om lørdagen, at hvis ikke man stod ved sin tro over for andre, ja, så var man en hykler! Tak skæbne…

ETNISKE ADVENTISTERSidste efterår var jeg til Prosess i Norge. Her var der et foredrag, hvor en tidligere adventist fortalte om sin opvækst. Karin

Falch Belsheim, som hun hed, var opvok-set som adventist, og hendes far forsøg-te med alle midler at leve efter Bibelens regler, og det fi k vidtrækkende konse-kvenser for hele familien. Udover det så voksede Karin op i et kirkesamfund hvor der var fl ere påbud og regler, end man kan forestille sig, og en kirke hvor folk holdt øje med hinanden for at se om man fulgte reglerne. Som resultat af dette brød Karin på et tidspunkt med kirken.

I dag kalder hun sig selv for ”etnisk adventist”, men er ikke praktiserende, et udtryk hun havde hørt fra en anden tidligere adventist – et udtryk jeg synes er meget rammende. Vi, som er opvokset adventister, har en speciel baggrund, vi har alle et usædvanligt forhold til svine-kød, alkohol, sabbatten, til det at arbejde på en lørdag. Vi har fl ere andre særstand-punkter. Vi er alle ”etniske adventister”. Vi er faktisk så etnisk anderledes, at Dansk Folkeparti sikkert gerne ville smide os ud af landet hvis de fi k chancen.

UDFORDRINGEN MED REGLERJeg vil ikke afslutte denne artikel med en fl ot succeshistorie, om hvordan jeg over-vandt alle mine skrupler omkring det at blive en fuldkommen adventist, eller om hvordan jeg i dag højt og tydeligt fortæl-ler alle, at jeg er adventist. Disse udfor-dringer er nemlig stadigvæk en del af mit liv. Jeg holder stadigvæk nogle gange lav profi l med min tro, da jeg nogle gange sy-nes, det er pinligt at være så anderledes, som det er at være adventist. Reglerne

jeg voksede op med skulle med tiden blive nogen jeg valgte at følge, ikke fordi jeg skulle, men fordi jeg har mødt Jesus, og nu ser lyset i at følge dem.

Men er det nu sådan altid? Der er nogle af reglerne, jeg synes er lidt underlige, og som jeg kan have svært ved at følge, og selv om jeg prøver, er det ofte det ikke lykkes. Det resulterer så i, at jeg nogle gange, når jeg sidder i kirken eller laver arbejde for kirken, kan få den følelse, at jeg ikke er god nok. Jeg er jo ikke en or-dentlig kristen, når jeg ikke tør stå ved min tro, fordi jeg har svært ved at følge de regler, der fi ndes. Man kunne få det mindreværdskompleks, at man ikke føler sig værdig til at være en del af dette fæl-lesskab.

GÅ TIL JESUS OG FÅ HVILEJeg har ikke noget svar på problemstillin-gerne i denne her artikel. Jeg ved, at no-gen på baggrund af dem har valgt at for-lade kirken, og det har jeg respekt for, da det kan være en stor udfordring at skulle bryde med de traditioner og forventnin-ger, som man er stillet over for i sin fa-milie. Der er også nogen, der har valgt at blive i kirken – denne gruppe hører jeg ind under. Også Paulus sloges med disse problemer, med ikke at leve op til Guds krav om at være fuldkommen. Prøv selv at læse hvad han skriver i Rom 7, 14-25. Gud selv er godt klar over, at det er en udfordring at følge ham, og han kommer selv med et løsningsforslag i Matthæus 11,28-30, hvor han siger:

olbDmski askprøelleaf kro

”KOM TIL MIG, ALLE I, SOM SLIDER JER TRÆTTE OG BÆRER TUNGE BYRDER, OG JEG VIL GIVE JER HVILE. TAG MIT ÅG PÅ JER, OG LÆR AF MIG, FOR JEG ER SAGTMODIG OG YDMYG AF HJERTET, SÅ SKAL I FINDE HVILE FOR JERES SJÆLE. FOR MIT ÅG ER GODT, OG MIN BYRDE ER LET.”

#011UNG ADVENTIST

03/2011

PORTRÆT #

#012UNG ADVENTIST03/2011

# ARTIKEL AF: ANDERS RENÉ WIIK | FOTO: ISTOCKPHOTO.COMFokus!Fokus!

FOKUS I BIBELSTUDIUMEfter jeg gik på Tyrifjord [Adventister-nes efterskole i Norge, red.] drog jeg til en bibelskole i USA. Der lærte vi meget om bibelen og om at dele Jesus med andre. En af de bedste ting jeg fi k med mig derfra var det jeg lærte om at hol-de bibelstudier om en masse forskel-lige vigtige temaer i Bibelen. I forbin-delse med disse bibelstudier lærte vi noget helt enestående. For hvert ene-ste bibelstudium vi lavede og for hvert eneste bibelstudium vi nogensinde skulle komme til at lave, så måtte vi al-tid, for vores egen skyld, skrive en sæt-ning om hvordan dette studium kunne ”centreres om Kristus”. I et studium om sabbatten ville en sådan sætning ek-sempelvis lyde: Sabbatten handler om at Jesus har skabt os og frelst os, og denne dag minder os om, at vi kan hvile i at Jesus har gjort det for os, som vi ikke selv klarede.

I starten syntes jeg det var lidt unød-vendigt. Det tog tid. Desuden er det jo en selvfølge at man skal centrere alt om Jesus! Men i praksis er det ikke altid lige let. Og jeg forstod efterhånden, at en sådan sætning ved hvert bibelstudi-um faktisk er ganske nyttig. Det får en til at tænke over at det ikke bare skal handle om information og spændende fakta, profetier og teologi. Nej, det skal være centreret og FOKUSERET på Je-sus. Ellers går det helt galt!

Der er mange områder i livet, hvor det er vigtigt at have det rette

fokus. Når man kører bil må man have fokus på vejen. Men helst et stykke frem, så man får en god oversigt. Når man skal lave lektier er det smart at lukke for facebook og at slukke for fjernsynet, ellers bliver det vanskeligt at holde sig fokuseret på det man skal læse. På samme måde er det med at være kristen. Vi bør have fokus. Og vi bør ikke bare have et fokus, vi må også vælge hvilket vi skal have. For som kristne kan vi fokusere på mange forskellige ting…

#013UNG ADVENTIST

03/2011

ARTIKEL #

SABBATTEN HANDLER OM JESUSJeg kunne for eksempel have holdt et studium om sabbatten, hvor jeg tog alle de gode tekster med, der siger at sab-batten er lørdagen. På den dag skal vi ikke arbejde eller handle ind. Dér skal vi ikke se tv. I stedet skal vi læse i Bibelen og gå i kirke. Alt dette er jo ret fornuf-tigt. Men selv om det er hentet fra Bi-belen kan det præsenteres på en sådan måde, at det bare handler om regler på sabbatten og ikke en døjt om Jesus. Og det er Ham sabbatten handler om! Mange adventister er vokset op med, eller har fået sabbatten præsenteret på en sådan måde, at det bliver mere en byrde end noget man glæder sig til. Netop fordi nogen får det til at lyde som om sabbatten handler mest om hvad man ikke bør gøre.

Men sandheden er at sabbatten ene og alene handler om hvad Jesus har gjort FOR os og hvad vi burde gøre: hen-te styrke og hvile, bruge tid med Jesus, hygge os og have det sjovt, spise god mad, lege, you name it. Dagen er ikke en ugentlig pligt mellem os og Gud, men en ugentlig gave, hvor Jesus bad os slappe lidt af og ikke tænke så meget på hvor dårlige vi er og hvad vi burde gøre bed-re. Nej, nu skal vi fejre, at Jesus var god nok, og så må vi fi nde frem til hvordan en hviledag bliver den bedst mulige hvi-

ledag for os og vores forhold til Jesus. Dette er at have fokus på Jesus og ikke fokus på begrænsninger som nogen kan lide at have.

ET RÅD FRA PAULUSPaulus sagde: ”for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.” (1 Kor 2,2) Han havde forstået det. Det-te var en menighed, som var splittet på grund af skænderier og pjat. Han sag-de det ligeud: Glem alle de teologiske skænderier I har. Hvis ikke I fokuserer på Jesus som det vigtigste, så er alt det andet ligegyldigt, og I kan lige så godt glemme det. Fokus skal være på det, Jesus gjorde på korset, og hvad han gør for os i dag!

Meget i adventismen kan komme i fokus på en dårlig måde. Man kan for eksempel blive så ophængt i profetier og antikrist, at det vigtigste bliver at identifi cere pavedømmet og de andre faldne protestantiske kirker og vide på fi ngrene hvad alle symbolene betyder. Da kan Jesus let blive skubbet til side, og man kan glemme at profetiernes hensigt er at føre mennesker ind i et nærmere forhold til Ham og Hans planer for fremtiden. Man taler ofte om regler om mad og alkohol og alle de andre livsstilsregler, som om de var en træls

pligt man har overfor Gud. På den måde bliver det næsten en smerte og sorg at være kristen, for da er der så mange be-grænsninger. Men havde vi fulgt Paulus’ råd, så havde vi vidst, at regler (hvis de kommer af gode principper) er til for at lede mennesker til det bedst mulige liv tæt på Jesus. Fokus: Jesus.

VEJEN FREMDet er ikke tilfældigt at det første syn Gud gav Ellen White netop handlede om at fokusere. Hun så den mørke jord og adventfolket vandre på en smal sti over jorden på vej mod Det Nye Jerusalem. En engel sagde til Ellen, at hvis adven-tisterne holdt øjnene fæstet på Jesus som gik lige foran dem til Det Nye Jeru-salem, så ville de nå frem. Men da så El-len at mange blev trætte og begyndte at tvivle. Og i det øjeblik de tog øjnene fra Jesus og holdt op med at fokusere på ham, så snublede de i mørket og faldt af stien, tilbage ned til den mørke, onde verden.

Gud viste, at det vigtigste for adven-tisterne lige nu, mens vi går endetiden i møde, er at vi altid fokuserer på Jesus. Det vil sige, at alt det vi tror, studerer, deler og taler om må være fokuseret på hvad Jesus har gjort, og hvad han gør for dig og mig i dag. Det kalder jeg fo-kus!

#014UNG ADVENTIST03/2011

# REKLAMER

MANDAG D. 5. SEPTEMBER 2011 OG 12 UGER FREM HAR DU MULIGHED FOR AT VÆRE MED I DEN FØRSTE KLASSE!

Pris: 12.000,- (inkl. kost + logi)

– ved tilmelding senest 1. juni 2011

Sted: VEJLEFJORDSKOLENDato: 5. SEP – 25. NOV 2011

Få hæftet på ungadventist.dk

VI ØNSKER AT SKABE ET TILBUD, HVOR UNGE KAN BLIVE UDRUSTET TIL MISSION PÅ BAG-GRUND AF GOD BIBELFORSTÅELSE.• Tilbuddet er til dig, der ønsker en større bibelforståelse!• Tilbuddet er til dig, der ønsker at fortælle andre om Jesus!• Tilbuddet er til dig, der gerne vil udfordres og udrustes til

tjeneste i menigheden!

UNDERVISNINGEN VIL DÆKKE OMRÅDERNE: Tro (Bibelforståelse), Svar (Religion), Fortæl (Evangelisme), Håb (Profeti), Lev (Livsstil).

FIND MERE INFO OG FÅ INFOFOLDEREN PÅ UNGADVENTIST.DK ELLER KONTAKT:thomas.rasmussen@adventist.dk eller +45 5120 6990

S

D

UPLIFT 2011 UPLIFT 2011 August 16-21, 2011 – August 16-21, 2011 – DENMARKDENMARK

THINK BIG!AN EVERLASTING EXPERIENCE CHALLENGING YOU TO PRACTICE YOUR FAITH IN CHRIST!AGES: 30-18

PLACE: Himmerlandsgården, Denmark

PRICES (per person all included): • Tent/Caravan: 450,- • Rooms (4 people): DKK 750,-

THE EVENT WILL INCLUDE: Campfi re – Café Night – Arts Festival – Concert – Baptism – National Tournament – Free Time – Workshops – Worship – Meetings

UPLIFT is the new NYC – Mere information og tilmelding på ungadventist.dk og facebook.com

Paul TompkinssBerny Carlssonson

Søren ØstergårdrdVictor Marley

Radisa AnticSirpa Iivariri

Harald GiesebrechtPDaniel Duda

#015UNG ADVENTIST

03/2011

AF: MORTEN RECHTER UNG HUMORIST #

TÆNK HVIS GUD BRUGTE VOICEMAIL…

”Vi beklager, men alle vores engle er optaget med at hjælpe syndere, dog vil vi her hos ”Gud og Søn“ gerne gøre dig opmærksom på, at din bøn er meget vigtig for os, og at vi vil ekspedere alle bønner hurtigst muligt.

Vent venligst et øjeblik.“

Hvis du gerne vil tale med .....

Ærkeenglen Michael - tast 1.Skt. Peter - tast 2.For andre engle, der ikke blev nævnt - tast 3.Hvis du gerne vil høre kong David spille en salme - tast 4.For at fi nde ud af, om et familiemedlem er indlogeret her - tast 5. Indtast derefter hans/hendes CPR nr. efterfulgt af #. (Hvis du ikke får et svar, så prøv at taste 666 som områdenummer).

Hvis du ønsker at foretage reservationer på hotel ”de himmelske boliger“ - tast 3-1-6.

Hvis du ønsker at få svar på spørgsmål vedr. di-nosaurer og jordens alder, vent venligst, indtil du ankommer heroppe.

Vores computere viser, at du allerede har bedt en gang i dag. Læg venligst på og prøv igen i morgen.

UNG UNG HUMORIST HUMORIST

DEN

SJOV

EDE

N SJ

OVE

Hvis Adam og Eva havde eksisteret nu, havde den forbudne frugt så været for-budt pga kolesterolindhold?

Hvis Noah havde to myg med på Arken, hvorfor smækkede ham dem så ikke?

Hvis Samuel havde levet nu, var han så blevet erklæret skizofren?

Hvis den brændende busk bræn-der med evig ild, hvorfor er der så aldrig nogen der har set den siden Moses?

Hvis Israelitterne havde været slaver i Frankrig, havde frøer så medført historiens største æde-gilde? DE

EFT

ERTÆ

NKSO

MM

EDE

EFT

ERTÆ

NKSO

MM

E

Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

1.-5. JUNIARRANGEMENT: ÅRSMØDE, HIMMERLANDSGÅRDENSTED: HIMMERLANDSGÅRDENTALERE: NIVTILMELDING: ADVENTIST.DK/AARSMODE

10.-13. JUNIARRANGEMENT: MASTER GUIDE CAMPSTED: FINDERUP (VED VIBORG)TILMELDING: MASTERGUIDECAMP.EU

18.-24. JULIARRANGEMENT: GREAT COMISSION FESTIVAL

& CORE TRAININGSTED: FRIDENSAU, TYSKLANDTILMELDING: SENEST 1. MAJ

31.JULI-7. AUGUSTARRANGEMENT: SPEJDERLEJRTALER: ISRAEL WILLIAMS STED: HIMMERLANDSGÅRDENSE MERE: SPEJDERLEJR.NU

16.-21. AUGUST ARRANGEMENT: UPLIFT (NORDISK UNGDOMSLEJR)STED: HIMMERLANDSGÅRDENPRIS: 350 KR ELLER 750 KR

26.-28. AUGUST ARRANGEMENT: TEENSTÆVNE, CYKELTURTALER: BERNY CARLSSONSTED: FYNPRIS: 275,-

23.-25. SEPTEMBERARRANGEMENT: TEOLOGISK WEEKENDSTED: HIMMERLANDSGÅRDENTALERE: MIKE PEARSON & RADISA ANTICPRIS: 300,-UN

GA

DV

ENT

IST.

DK

DET SKERDET SKER