Vandposten april 2015

medlemsblad for foreningen af vandværker i danmark

post

envand

april nr. 198 2015

Hørning Stationsbys Vandværk: Topmoderne og arkitektonisk perle

Tema: It-sikkerhed- Gode råd til at undgå hackerangreb

- Få hjælp hvis uheldet er ude

Sammenlægning af vandværker:

Ny boring eller fusion

Indhold

leder4 Grundvandskortlægning: Smæk for skillingerne

forsikring 6 Det er nødvendigt med transientbeskyttelse 8 All Risk-forsikring: Lavere selvrisiko på bærbart elektronisk udstyr

foreningsnyt10 Indberetning, Nye medlemmer, Tilmelding til FVD’s nyhedsbrev 11 FVD mener: Det går den rigtige vej med grundvandet12 Genvalg i Teknisk Råd 14 Mange besøgende på udstillingen i Aars16 Nyt i FVD Butik: Drikkedunke og hygiejnekasse

nyt fra rådgiverne 18 Per-flourstoffer 19 Sandjorde kan være pesticid-følsomme 20 Blødgøring af vand 22 Solceller medfører skattepligt - eller gør det? 24 Godtgørelse af elafgift 26 Slut med klager til forbrugerklagenævnet 28 BNBO om alle drikkevandsboringer 30 Tendens i tiden: Sammenlægninger af vandværker 31 Valget - ny boring eller sammenlægning? 32 Vandværkernes hjemmeside: Det er nemt og billigt at informere på nettet

hverdagen på vandværker34 Fjernaflæste målere sparer masser af tid ”Vi blev fuldstændig ellevilde”36 Robot svømmer rundt i rentvandstank og inspicerer38 Rekruttering: Unge i vandværkets bestyrelse40 Synlighed i lokalområdet: Hvor er alle forbrugerne henne?42 Hørning Stationsbys Vandværk: Et godt sted for byen og borgerne

nyt om navne45 Jubilæer og fødselsdage

tema: it-sikkerhed48 Forebyg cyberangreb ved at styrke sikkerhedsarbejdet inden for it49 Bliv advaret mod cyberangreb50 Gode råd om sikker adfærd på nettet52 Hent hjælp til at bekæmpe hackerangreb og virus

kvalitet og hygiejne54 Love og regler: Vandværkets bogreol55 Sådan kommer håndværkerne godt i gang med den gode hygiejne kurser56 Hygiejnekurser til håndværkere hitter58 Topkarakter drifts- og hygiejnekurserne - og lidt ris

regions- og leverandøroversigt 59-60 Regionsoverigt og leverandøroversigt

Vandposten er medlemsblad for Foreningen af Vandværker i Danmark - FVD.

Udkommer fem gange årligt: Februar, april, juni, september og november.

Oplag:7.100 eksemplarer.

Trykt på Multiart Silk 115 gTrykt med miljøvenlige vegetabilske farver.

Ansvarshavende redaktør:Allan Weirup

Redaktion: Pernille Weile, Robert Jensen, Ju-lie Rabølle Knudsen, Niels Grann, Stine Bærentzen, Mette Kingod. Redaktion afsluttet: 14. april 2015.

Layout:Mette Kingod

Tryk:Zeuner Grafisk

FVDSolrød Center 20 C, 1. sal 2680 Solrød Strand56 14 42 42, [email protected] CVR nr. 95 13 96 55Bank Reg.nr. 2233Kontonr. 1260 260916Telefontid: Mandag til torsdag kl. 9-14, fredag kl. 9-13.

Abonnementspris for 2015:Kr. 245,- (ekskl. moms).

Opsigelse af abonnement på Vandposten og/eller medlem-skab af FVD skal ske skriftligt med min. 3 måneders varsel til årsskiftet.

Indholdet i Vandposten kan frit citeres mod tydelig kilde-angivelse.

Din nye partner - FRA MINDRE FORBEDRINGER TIL STORE RENOVERINGER

Du kender os måske for vores pumper, men faktisk har vi været igang længe med både små og store renoveringsopgaver i vandforsyningsbranchen.

Så næste gang du har en opgave - så få et tilbud fra os - for det kan der jo ikke ske noget ved, vel?

www.flygt.dk

Eksempler fra nogle af vores forbedringer og renoveringer:

Nr. Jernløse Vandværk - ny styretavle m. SRO & MyConnect, nyt vandforsyningsanlæg, etab-lering af automatisk pejling af boring, dæksel alarm mv.

St. Lyngby - renoveret rentvandstank, gravear-bejde, installation af vandforsyningsanlæg m. rørarbejde samt udskiftning af skyllepumpe.

Baunehøj Boosterstation - Nyt anlæg i lille mandehul

4 vandposten | april 2015

Action nu ”Tiden er inde til, at den viden, vi har, omsættes til handling til gavn for vores miljø og grundvands-ressource. FVD har tre konkrete forslag til, hvor-dan både viden

og nogle af pengene kan benyttes til andre grundvandsbeskyttende formål end selve kortlægningen.

Oprensning af forurenede grunde

Danmarkskortet har mange røde pletter, hvor jorden er forurenet. Her er der brug for penge til at få ryd-det op.

Et eksempel til eftertanke fra et forbru-gerejet vandværk er, at man brugte mange penge til skovrejsning omkring en boring for efterfølgende at konsta-tere, at den værste forureningsrisiko var en nærliggende nedlagt losse-plads.

Her havde det nok været bedre at koncentrere indsatsen til en afværge-boring og oprydning af den forure-nede jord.

Slet ikke fokus på markboringer

Boringer til markvandinger indgår overhovedet ikke ved vurdering af forureningsrisici. Og det er et pro-blem. De allerfleste drikkevandsborin-ger har de seneste år gennemgået en modernisering, idet man har tætnet og energioptimeret boringerne. Det bety-der, at der i dag er et minimalt træk på boringen – til gavn for miljøet.

I forhold til markboringer har vi endnu til gode at se samme fokus på mo-dernisering, der kan bidrage til at minimere forureningstrusler af grund-vandsmagasinerne.

Luk gamle boringer og brønde og minimer risiko for forurening

Der eksisterer mange gamle boringer og brønde, der bør sløjfes, da de man-ge åbne huller direkte ned i grundvan-det udgør en forureningsrisiko.

Kommunerne bør få del i midlerne fra grundvandskortlægningen til at give tilskud til dette formål.

Flerstrenget strategi over kom-mune- og regionsgrænseFVD håber, at miljøministeren og rege-ringen vil inddrage disse synspunkter i de debatter, der skal foregå i Folke-tinget, så beskyttelsen af vores drikke-vandsressource kan ske med afsæt i en flerstrenget strategi og indsatsplan.

2020 og hvad så?Lovforslagets tidsramme går frem til 2020. FVD er grundlæggende helt enig i, at kortlægningen af grund-vandsressourcerne skal prioriteres.

For FVD er det helt naturligt, at staten fortsat opkræver kortlægningsafgiften på 0,67 kr., så vi sikrer, at de indsam-lede data bliver vedligeholdt. Det er derfor, at FVD understreger, at vi bør færdiggøre grundvandskortlæng-ningen, på de områder, hvor det er relevant.

I vores høringssvar har FVD påpeget, at der indføjes en revisionsklausul, der skal sikre, at loven bliver revideret inden udgangen af 2020.

FVD foreslår dette for at sikre, at be-slutningen om, hvorvidt grundvands-kortlægningen skal fortsætte efter 2020 kan ske på et faglig forsvarligt og oplyst grundlag.

leder

AF OLE WIIL, LANDSFORMAND, FVD

Grundvandskortlægning: Smæk for skillingerne Miljøministerens nye forslag til grundvandskortlægning får bred støtte i vandbranchen. FVD mener, at der er et helt klart behov for at vedligeholde og ajourføre disse data, som grundvandskortlægningen har givet os siden 1999. FVD har tre konkrete forslag til, hvordan vi får valuta for pengene.

13

2

5april 2015 | vandposten

Bedre koordineret indsatsFVD mener, at opgaven med grund-vandskortlægningen fortsat bør være en statslig opgave. Det er vigtigt, at kortlægningen foregår på en ensartet og koordineret måde, uanset om kort-lægningen overskrider kommune- og regionsgrænser. Det er også vigtigt, at kortlægningen fortsat finansieres via grundvandsafgiften, så både vand-værker og forbrugere oplever, at det foregår på et ensartet grundlag.

Mere fart på FVD mener, at der bør speedes op her og nu i forhold til, hvordan koor-dinering af kommunens indsats med drikkevandsbeskyttelse og regionernes arbejde med oprydning af forurenede grunde planlægges og føres ud i livet.

Koordineringen bør i fokus, så pen-gene bliver brugt optimalt. Det gælder ikke blot i forhold til koordineringen af viden om jordforureningen i de områ-der, hvor kommunen ønsker at lave en indsatsplan efter vandforsyningsloven. Det gælder også i forhold til regioner-nes prioritering af oprydningen af for-urenede grunde. Det er helt afgørende, at kommunernes og regionernes arbejde foregår i en tæt dialog.

På den måde kan vi bruge oprydnings-penge og grundvandsafgiften mest fornuftigt.

Geoteam A/Swww.geoteam.dk+45 7733 [email protected]

I dag er det så enkelt at måle haner og ledninger ind, at I selv kan gøre det med en GPS fra Trimble. Det giver mange fordele:- I måler omgående, så entreprenøren kan fortsætte.- I ved præcist hvad der bliver målt ind.- I kan selv finde det igen med GPS’en.- I Greve er det teknisk assistent Anita Holm Lam, der tager ud med GPS’en og måler. Hun synes det er nemt, og at det giver afveksling i hendes hverdag.- Ring til Henrik Lennartz-Johansen og hør ham om, hvad I får ud af at have jeres egen GPS.

Mål selv ledninger og ventiler indDet er- enkelt- hurtigt- fleksibelt


forsikring transient

Det er nødvendigt

med transientbeskyttelse

Karup Vandværk blev ramt af en transient og har nu sikret værket

med en række værn.

Mere elektronik og flere ledende materialer ind til vandværkerne øger sårbarheden og dermed nødvendig-heden af transientbeskyttelse.

I Karup lærte man det på den hårde måde. I forbindelse med et uvejr i 2014 blev hovedværket ramt af en transient (overspænding) og var nede i tre dage. Transienten kom formentlig ind via te-lekablet, og der blev ødelagt materiel for omkring 110.000 kr.

”Jeg kan kun opfordre til, at man får installeret transientbeskyttelse på sit vandværk, da det i sidste ende handler om forsyningssikkerheden og om at beskytte sig mod uforudsete udgifter”, siger Niels Christian Ravn, formand for Karup Vandværk gennem 25 år og formand for Region Midt i FVD.

I Karup valgte man at bevare det gamle vandværk som sekundært værk, da man i 1970 byggede nyt. Ud over

at være en praktisk foranstaltning, når man skal foretage vedligeholdelse og reparationer på hovedværket, betød det også, at vandforsyningen ikke blev afbrudt på grund af transienten. Det gamle værk tog automatisk over, og ingen forbrugere bemærkede noget. Men sådan vil scenariet ikke være alle steder.

”Det er ikke alle vandværker, der har et sekundært værk, og selvom man har

AF STIG ANDERSEN, JOURNALSIT,

THINGVALLA KOMMUNIKATION

Foto

: Col

ourb

ox


transient forsikring

en aftale om en nødforbindelse til et vandværk i nabobyen, kan det jo tage noget tid, inden forbindelsen bliver aktiveret”, siger Niels Christian Ravn.

Mere elektronik og større sårbarhedSom det er tilfældet i andre dele af vores infrastruktur, er der også på vandværkerne over de senere år kom-met stadig mere elektronisk udstyr og flere signalkabler i jorden. Denne udvikling har været drevet af udmær-kede formål som energioptimering og mulighed for fjernaflæsning, men har samtidig betydet, at sårbarheden over for transienter er øget betydeligt.

”Den primære årsag til fokus på transi-entbeskyttelse er, at vi i dag i høj grad er afhængige af elektroniske apparater, som i sagens natur er mere følsomme overfor overspændinger end apparater uden elektronik. Riskoen for lynned-slag via luftledninger, som er de mest risikable, er godt nok ved at forsvinde. Men lyn vil stadig generere forstyr-relser i alle elektriske installationer ved direkte indslag i bygninger og ved såkaldte inducerede overspændinger. Og her kommer udligningsforbindel-ser og transientbeskyttelse ind som de vigtigste foranstaltninger mod over-spændinger”, siger Joachim Holbøll, videncenterleder på Institut for Elektro-teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

En rimelig udgiftNår man skal sikre sin installation, er det vigtigt at tage højde for de specifikke lokale forhold og se på hele installationen for med det samme at tage stilling til, om man vil beskytte mod direkte lynnedslag eller blot øn-sker at beskytte mod transienter.

”I langt de fleste tilfælde vil konklusio-nen på overvejelserne være transient-beskyttelse, da det er her, den statisti-ske risiko ligger. Derefter er det vigtigt at se på alle ledninger og kabler, der går ind til bygningen, da de potentielt kan være en risiko, der skal imødegås. Og endelig skal de specifikke værn bestemmes og monteres på en måde, så de beskytter på den mest optimale

måde”, siger Martin Heimann, produkt-specialist hos Lemvigh-Müller, der har været rådgiver på transientbeskyttel-sen til Karup Vandværk i samarbejde med Claus Larsen, Distribution Mana-ger hos producenten Weidmüller og Søren Fjeld Christensen, el-installatør hos Vand og Teknik.

En transientbeskyttelse består af en afleder, der ved overspænding åbner for kontakt til en jordforbindelse. Når spændingen igen falder, lukkes forbin-delsen. På et mellemstort vandværk som i Karup vil den samlede udgift til transientbeskyttelse ligge på omkring 10.000 kroner.

”I forhold til vores opgave med at garantere forsyningssikkerheden ligger udgiften til transientbeskyttelse abso-lut på et rimeligt niveau”, siger Niels Christian Ravn.

Manglende krav og videnDen mangeårige formand for Karup Vandværk kunne godt tænke sig nogle klarere retningslinjer på området.

”Som det er lige nu, er der jo mange der gør et eller andet for at beskytte sig mod transienter, men hvad er lige de specifikke krav og retningslinjer for beskyttelsen?”, spørger han.

Der er i dag ikke et generelt og formelt lovmæssigt krav til transientbeskyt-telse.

I Stærkstrømsbekendtgørelsen er der beskrevet nogle overordnede princip-per og en række anbefalinger, men det er meget op til de enkelte rådgivere og installatører at sammensætte den specifikke løsning til transientbeskyt-telse, fortæller Martin Heimann. En anden udfordring er uddannelse – el-ler manglen på samme – i transientbe-skyttelse.

”Transientbeskyttelse har ikke været en prioriteret del af pensum for elektrikere og el-installatører, og den manglende viden på området er et problem i for-hold til at kunne sikre vores infrastruk-tur godt nok mod nedbrud”, siger han.

Tjek forsikringenEn anden problemstilling, man kan støde på, hvis man skulle blive ramt af en transient, er det rent forsikrings-mæssige.

”Vi er i øjeblikket i dialog med vores forsikringsselskab for at overbevise dem om, at de naturligvis skal dække udgifterne til det tekniske it-udstyr, der blev ødelagt på grund af transienten. Et godt råd – ud over at få installeret transientbeskyttelse – er derfor at tjekke, om man er dækket hele vejen rundt, hvis man skulle være uheldig at blive ramt”, siger Niels Christian Ravn.

Karup Vandværk:Forbrugerejet og forbrugerstyret vandværk

Bygget i 1970. Det gamle vandværk fra 1930'rne blev bevaret som sekundært værk.

Leverer årligt 180.000m3 vand til 960 forbrugsenheder.

Hvad er en transient?

Transienter beskadiger elektronisk udstyr og elektriske apparater.

Transienter er kortvarige over-spændinger.

De optræder ofte på kabler og luftledninger, typisk på stærk-strøms-, tele- og datakabler.

Årsagen er i reglen lyn eller ind- og udkoblinger af induktive belastninger på nettet, fx koblin-ger på højspændingsnettet, eller i installationerne.


forsikring all risk: mere for pengene

AF CAMILLA ROSENBÄCK, FVD

All Risk-forsikring: Lavere selvrisiko på bærbart elektronisk udstyrAll Risk-forsikringen er forbedret med en lavere selvrisiko på alt bærbart tele-, måle- og it-udstyr for vandværker, der har forsikring gennem Tryg/FVD.

Forsikringen dækker, hvis man får fysiske skader på de elektroniske gen-stande så som tablets og smartphones.

Elektronik er blevet en større del af vandværkernes hverdag, og derfor har vi valgt at forbedre All Risk-forsikrin-gen, så vandværkerne kan få en bil-ligere selvrisiko ved skader - helt uden ekstra omkostninger.

Selvrisiko sænkesSelvrisikoen sænkes til 1.131 kr., og den gælder for udstyr, som er købt af vandværket og derfor er dets ejendel.

Du skal ikke foretage dig nogetForbedringen sker helt automatisk, og du skal derfor ikke foretage dig noget, hvis du allerede er forsikret gennem All

Risk-forsikringen.

Hvad er omfattet?Forsikringen omfatter bærbare tele-, måle- og it-udstyr, der bruges i driften af det forsikrede vandværk samt tilbe-hør, som alene bruges i forbindelse med udstyret. Det kan være tablets, mobiltelefoner osv.

Læs mere i policen på fvd.dkLæs mere om den forbedrede forsikring i policen på side 10-11. Du finder policen på fvd.dk > Forsikring > Basispakke > All Risk under ”Læs mere” til højre finder du: Police pr. 01.11.2014

Hvad er en All Risk?All Risk-forsikringen dækker vandværkets ejendomme og produktions-anlæg mod skader opstået ved bl.a. storm, lynnedslag og vandskader.

All Risk dækker også løsøre, der er opbevaret forsvarligt, edb og hackerangreb i netbank.

Du kan tegne All Risk-forsikringen på fvd.dk > Forsikring

Foto

: Col

ourb

ox


Xergi a/s forsynerde danske vandværkermed sikkerhed...Komplette vandværksstyringer• aQa2000P - automatik til udpumpning• aQa2500 - automatik til råvandsstyring• aQa3000 - Integreret løsninger til mindre vandværker• aQa-web - Overvågning• aQa5000 - sRO anlæg • automatik til råvands stationer• automatik til sektionsbrønde• automatik til trykforøgere

Engageret rådgivningog effektive løsninger• Teknisk rådgivning• Tilstandsvurderinger• Individuelle løsninger• Optimering af vandforsyningen

Xergi a/s er en aktiv og fleksibelsamarbejdspartner for både store ogsmå vandforsyninger.Vi har egen software udviklingog tilbyder vandværkerne optimal sikkerhedfor service, kvalitet og udvikling af effektiveløsninger på vandforsyningsområdet

Hove

dtav

le m

ed A

QA2

000

og A

QA2

500

Stan

dard

tavl

e fo

r 4

pum

per

2,2

kW

AQA3

000

Kom

plet

hov

edta

vle

Xergi A/SHermesvej 1 • 9530 støvring • Tlf. 99 35 16 00Fax: 99 35 16 99 • [email protected] • www.xergivand.dk

Døgnvagt +45 40 70 16 00

10

kort nyt

vandposten | april 2015

Har du indberettet til FVD?

Som medlem af FVD skal vandværket hvert år indberette tre nøgletal. Tallene bliver brugt til at fastsætte vandværkets kontingent til FVD og til at beregne forsikringspræmien for de vand-væker, der har tegnet forikringer via FVD/Tryg.

Vi skal bruge tre tal 1) Antal forbrugere: Forbrugere = husstande, virksomheder, gårde, børnehaver osv. Det registrerede antal husstande for området kan hentes hos kommunen, hvis vandværket ikke selv har en oversigt over, hvor mange forbrugere/husstande, der er tilsluttet lednings-nettet.

2) Antal målere: Det antal hovedmålere, der er sat op hos forbrugerne. Der kan være flere husstande under én hoved-måler for eksempel i en beboelsesejendom med flere lejligheder.

3) Udpumpede vandmængde: Alt vand, der går gennem vandværkets hoved-måler. Det gælder både oppumpet vand, spild på ledningsnettet og eventuelt købt vand fra andre vandværker.

Du kan indberette frem til 15. maj 2015.

Indberet via ’Din side’

Du kan indberette tallene via ’Din Side’på www.fvd.dk – klik på den blå login-knap øverst til højre, indtast dit brugernavn og kodeord og vælg derefter menupunktet ’Indberetning’.

AdministratorKun Administrator kan indberetteFVD har tildelt én person fra vandværket rollen som Administrator på ’Din Side’ på fvd.dk.

Nye vandværkerVesthimmerlands Vand A/SDriftsområde Sjællands OddeAlbertinelund Vandværk

Nye firmamedlemmerErik Frederiksens Eftf. ApsTech InstrumenteringSydhavsøernes VVS ApSIde-el installationer ApS2Water ApSiDQ A/S

Velkommen til nye

medlemmer

Får du FVD’s

ugentlige ny-

hedsbrev?Det er let at tilmelde sig nyhedsbrevet - og

hver uge får du en lille hilsen fra FVD direkte i din mailboks.

Nyhedsbrevet indeholder seneste nyt om vand-branchen, arrangementer i FVD og henvisninger til lovgivning og vejledninger, som er populære lige for tiden.

Derudover vil hvert nyhedsbrev indeholde et overblik med de vigtigste historier, som medier-ne i den forgangne uge har bragt om vandværker og vandsektoren.

Tilmelding: Skriv din e-mailadresse i feltet på FVD’s hjem-meside - scroll allernederst - og tryk på OK. Så er du tilmeldt.

Nyhedsbrevet er gratis, og alle og enhver kan modtage det. Og hvis du ikke længere ønsker at modtage det, kan du lige så let afmelde det igen.

11

fvd mener

april 2015 | vandposten

FVD mener om grundvandsovervågning:

Det går den rigtige vej med grundvandet

FVD mener, at der er grund til opti-misme. Den årlige GEUS-status for grundvandet bekræfter, at det nytter at beskytte vores grundvand. Både i forhold til det vand, vi drikker her og nu og i forhold til det fremtidige vand, som vores børnebørn skal drikke.

Den netop udkomne GEUS-status for grundvandet viser, at der er fremgang at spore både med hensyn til rester af nitrat og sprøjtemidler i grundvandet.

”Det er glædeligt nyt. Det viser, at det nytter at gøre en indsats. Men derfor skal vi jo ikke sidde på hænderne. Der skal fortsat være fokus på grundvands-beskyttelsen på mange forskellige planer”, siger Allan Weirup, direktør i Danske Vandværker – FVD.

FVD er med i en landsdækkende kampagne Sprøjtefri have, der skal oplyse haveejerne om, at det har negative konsekvenser, når de bruger sprøjtemidler i private haver. Når vi ser en effekt af landbrugets indsat, så vil samme metode jo også virke hos haveejerne. Til gavn for vores grund-vand, som bliver til det drikkevand, som vores børnebørn skal drikke”, siger Allan Weirup.

”Drikkevandet skal selvfølgelig altid leve op til de høje kvalitetskrav, som vi har i Danmark. Med den positive udvikling vi ser i GEUS-rapporten - og med fortsat målrettet indsats - er grundvandskvaliteten heldigvis på vej i den rigtige retning”, siger Allan Weirup.

Mindre sprøjtemidler og nitrat i grundvandet”Den netop offentliggjorte GEUS-sta-tus viser, at på det helt generelle plan, er både nitratindholdet og rester af sprøjtegifte i de øverste lag af grund-vandet faldet. Det er gode nyheder, da det viser, at det nytter at beskytte grundvandet, og at fremtidens grund-vandsressource bliver bedre og renere”, siger Robert Jensen, rådgiver i FVD.

I de dybere lag af grundvandet ses stadig spor af tidligere tiders brug af sprøjtemidler. Sprøjtemidler, der i dag er forbudte. I vandsektoren arbejder man professionelt med at tage højde for disse sprøjtemiddelrester, inden vandet sendes ud til forbrugeren.

”Det er rigtig godt, at vi nu har et ef-fektivt varslingssystem, der advarer os, hvis godkendte sprøjtemidler er ved at sive ned i grundvandet. Den sidste nye rapport fra varslingssystemet – Vars-lingssystem til udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) viser heldigvis, at grænseværdierne for de godkendte sprøjtemidler ikke overskrides,” siger Robert Jensen og fortsætter:

”Det betyder, at vi undgår at komme i en situation, hvor vi bliver indhentet af fortidens synder".

Fakta

De øvre grundvandslag - som bliver til fremtidens grundvand

Her ses en faldende tendens af rester fra nitrat og sprøjtemidler. Det tegner godt for fremtidens drikkevand til vores børnebørn, da vi kan se en positiv effekt af grundvandsbeskyttelsen.

De dybere grundvandslag – det vand vandværkerne pumper op og sender ud til forbrugerne

Her kæmper vi stadig med ”fortidens synder” forstået på den måde, at tidligere tiders manglende regulering af brug af sprøjtemidler, som i dag er forbudte, stadig kan findes i vandanalyserne.

FaktaRapporten ”Grundvandsovervåg-ning 2014” kan hentes på GEUS hjemmeside:

www.geus.dk >Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2014.

12

foreningsnyt aktiviteter


Fire af medlemmerne i Teknisk Råd – nemlig Morten Hansen, Allan Jensen, Dennis Henneberg Schrøder og Henrik Petersen - stillede op til genvalg ved de årlige valgmøder i marts. Alle blev genvalgt og fortsætter derfor deres gode arbejde i Teknisk Råd sammen med de øvrige medlemmer.

Derudover blev Torben Hovalt Chri-stensen, Thorbjørn Madsen, Per Møller og Max Christensen valgt som sup-pleanter.

Formanden i Teknisk Råd, Niels Ras-mussen, glæder sig over valgresultatet.

”Teknisk Råd har eksisteret i knap 1 år, og i løbet af denne periode har vi lært hinanden at kende og stablet et godt samarbejde på benene. Så jeg glæder mig over valgresultatet og ser frem til at gense dem allesammen ved de næste møder”, siger formanden.

”Nye medlemmer af rådet er altid velkomne. Derfor opfordrer jeg alle interesserede til at stille op til valgmø-derne i Teknisk Råd – også selvom de næste valgmøder først finder sted til næste år”.

Genvalg i Teknisk RådDe årlige valgmøder i Teknisk Råd har netop fundet sted. Alle, som genopstillede blev valgt, og derfor fortsætter det nuværende hold i Teknisk Råd deres gode samarbejde.

AF STINE BÆRENTZEN, FVD

Region Nord: Morten Hansen, Ulsted Ålebæk Vandværk Per Havbro, Aars Vand Suppleant: Torben Hovalt Christensen, Åbybro Vandværk Christensen

Region Midt: Henrik Harregaard Jordalen, Vandcenter Djurs Allan Jensen, Hasselager-Kolt Vandværk Suppleant: Thorbjørn Madsen, Vildbjerg Vandværk

Region Syd: Dennis Henneberg Schrøder, Hjerting El- og Vandforsyning Bent Jacobsen, Strandhuse-Nr. Bjert Vandværk Suppleant: Per Møller, Børkop Vandværk

Region Fyn:Ole Hansen, Båring-Asperup Vandværk

Region Øst: Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning Henrik Petersen, Haarlev Vandværk Suppleant: Max Christensen, Nybrovejens Vandværk

Teknisk Råd mødes 4-5 gange om året for at undersøge og drøfte de tekniske problemstil-linger inden for vandværksdrift. Følg med i rådets arbejde her i Vandposten og

på fvd.dk > Drift og administration > Teknisk Råd

Medlemmerne af Teknisk Råd

Kræv højere virkningsgrad

Jagten på energibesparelserVidste du, at der er gode muligheder for energibesparelser i dit vandforsyningsanlæg? Slidte eller forkert dimensionerede pumper eller ændrede brøndforhold over en årrække medfører typisk energispild. Med det nye online SP Energy Tool fra Grundfos kan du nemt undersøge, om du kan forbedre anlægget og reducere energiregningen ved at udskifte pumpen. Se mulighederne på www.grundfos.dk/jagten

Prøv det nye SP Energy Tool på www.grundfos.dk/jagten

1013725_GFS_SP_QUEST_Ad_1p_210x297_EnergyTool_GDK_ART04_JW.indd 1 2/23/15 9:29 AM


foreningsnyt udstilling i aars

Udstillingen i Aars er traditionen tro den største udstilling, som FVD arran-gerer. Hele 500 vandværksfolk og 70 udstillere lagde vejen forbi.

De mange besøgende fik sig en dag med masser inspiration til driften af vandværket. Vandværksfolkene hørte om det sidste nye teknik til vandværks-drift, fik input om tilbagestrømnings-sikringer fra Teknisk Råd og benyttede sig af chancen til at gå rundt og tale med hinanden.

”Der var en super god stemning og masser af besøgende, og dem som jeg talte med gav udtryk for, at de fik me-get ud af at være med på udstillingen. Så vi havde en rigtig god dag i Aars”, siger direktør i FVD Allan Weirup.

Næste udstilling løber af stablen i Fredericia fredag den 2. oktober 2015. Udstillingen kan tilmeldes efter som-merferien.

AF CONNIE VALBJØRN OG STINE BÆRENTZEN,

FVD

Godt 500 vandværksfolk og 70 udstillere lagde vejen forbi Aars til en velbesøgt udstilling med god stemning.

Mange besøgende på udstilling i Aars

Foto

: Sus

anne

Witt

en

>> Vandværksfolkene mødte talstærkt op

til udstillingen i Aars allerede fra morgen-

stunden.

A. Højfeldt A/S havde udstillingens største stand på 100 kvm.

Rådgiver i FVD Julie Raabølle mødte vand-værksfolkene ved FVD’s stand og rådgav blandt andet om takstblade og vedtægter.


udstilling i roskilde foreningsnyt

Kvalitet for miljøets skyld

www.godtvand.dk

NORDJYLLANDSBRØNDBORING

SØREN PEDERSENBRØNDBORING AS

Tlf. 86 96 42 61Tlf. 96 86 90 41

Haurum Byvej 7 • Haurum 8450 Hammel

visitkort_simon_oplæg.indd 17-03-2004, 13:361

Søren PederSenbrøndboring AS

nordjyllAndSbrøndboring

Haurum byvej 7, Haurum · 8450 HammelTlf. 86 96 42 61

Håndværkervej 1, Haverslev · 9610 nøragerTlf. 86 96 42 61

[email protected] • www.godtvand.dk

Kvalitet for miljøets sKyldBrøndboring:boring i dimensioner fra ø160 til ø800 mm. via:• Lufthæveboringer• Skylleboringer• Tørboringer• Snegleboringer• Overboringafeksisterendeboringer.

Boring/Råvandsstationer:• Regenereringafboringer•Monteringellerrenoveringaf råvandspumper•Nyeråvandsstationer•Videoinspektion

Vandværksdrift:• Renovering/nybygningafvandværker• Hovedentrepriseellerdelentreprise• Filteranlæg•Kvalitetssikring

Udpumpningsanlæg•Eftersynogreparationafpumperog andretekniskeinstallationer•Rensningafrentvandstanke, iltningstrapperogåbnefiltrem.m.• Salgogudskiftningafflowmålere kompressorer,blæsereogaffugtere

Styringer:Sro anlæg – fjernstyring og overvågning

Fremtid:• Service-ogvedligeholdelsesplan• Serviceaftale• Energioptimering• Fremtidssikring

Andet:• Rådgivningogdimensionering• Miljøundersøgelser• Grundvandssænkning• Kontakttiloffentligemyndigheder

Kontakt os - vore erfarne medarbejdere står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

NYHED! VideoinSpeKtion

Mangler I hjælp til kvalitetssikring?

regenerering af boringer - Hydropuls


46 Vandposten nr. 166 – November 2008

2-nov.:Layout 1 12/01/09 12:31 Side 46

Flotte, miljørigtige drikkedunke i FVD’sbutik

Det bedste drikkevand kommer fra hanen, og nu kan du tage postevand med hjemmefra i denne flotte, miljøvenlige drikkedunk.

Du kan købe drikkedunken i to forskellige varianter: • med FVD’s navn • med FVD’s navn og dit vandværks navn og logo.

Hvis du vælger varianten med dit vandværks eget logo, kan du evt. benytte dunkene til at gøre reklame for jeres drikkevand og vandværk for eksempel til skolebørn, der kommer på besøg.

Logoet trykkes på bagsiden af dunken i sort farve. Påtryk af vandværkets logo kræver en bestilling af min. 500 stk.

Drikkedunken er fremstillet i miljøvenlige materialer og er helt fri for Bisfenol A og Phthalater.

Læs mere og bestil i FVD’s butik på fvd.dk

nyt i fvd butik


Hygiejnekasse:Alt i én

Det får du i kassen

• Engangshandsker100 stk., natur, pudderfri

• Overtrækssko100 stk. blå, 16 cm, 41 cm

• Engangsdragter3. stk., polypropylen nonwoven, elastik, hvid

• Ansigtsmaske med øreelastik50 stk., 3-lags

• Overfladedesinfektion 70 %1 x 1000 ml, 70 % ethanol denat

• Pumpe til 1000 ml flaske1 stk., hvid

• Hånddesinfektion 87 %1 x 500 ml, ethanol 87 %

BestilDu kan bestille hygiejnekassen i FVD Butik – den koster bare 349 kr.

Gå ind på fvd.dk > Butik

Ekstra flasker med håndsprit.:. Du kan bestille ekstra flasker med håndsprit Pris: 59 kr./stk.

nyt i fvd butik

Intropris 349 kr.


nyt fra rådgiverne

Perflourstoffer har fortrinsvis været brugt som slukningsskum på brand-øvelsespladser, men også i forkrom-ningsindustrien og malingsindustrien har stoffet været brugt.

Stoffet kan også findes ved gamle lossepladser og fyldpladser for byg-geaffald.

På baggrund af supplerende over-vågning af grundvandet arbejder Naturstyrelsen på at få fastsat en grænseværdi, som kan indgå i analyse-programmet for vandværket, hvis der er begrundet mistanke om, at der er perfluorstoffer i det grundvand, vand-værket pumper op.

Naturstyrelsen har ikke kunnet oplyse, hvornår der vil foreligge en godkendt grænseværdi.

Per-flourstoffer

AF PERNILLE WEILE, FVD

Foto

: Col

ourb

ox

Naturstyrelsen arbejder på at få afdækket behovet for regulering af perflourstoffer i drikkevandet.

R Ø N H Ø J V E J 1 2 8 3 0 0 O D D E R TLF 86 54 62 33 [email protected]

Thvilum WebGIS giver dig let adgang til dine ledningsdata. Mangler du hjælp til din ledningsregistrering, har vi en brugervenlig løsning uanset værkets størrelse.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K


Sandjorde kan være pesticid-følsomme

Lige siden loven om beskyttelse af drikkevandsressourcerne kom i 1999, har der være arbejdet med at finde en teknisk mulighed for at inddrage pesti-ciderne i grundvandskortlægningen.

Det har ikke været nogen let opgave, og den er langt fra løst. Men i første omgang har Miljøministeriet sammen med Århus Universitet udarbejdet et kort over de sandjorde, som er særligt følsomme over for sprøjtemidler.

Ligesom udpegning af nitratfølsomme områder vil de pesticidfølsomme områder formelt blive udpeget i en be-kendtgørelse, som man regner med vil træde i kraft i løbet af sommeren 2015.

Områderne, der er kortlagt ligger særligt i Midt og Sønderjylland, og sekretariatet vil offentliggøre de nøj-agtige områder, så snart der foreligger mere viden.


Læs mere på www.jh-dyk.dk

RENSNING OG INSPEKTION AF RENTVANDS TANKE

• Rensning + videoinspektion + tilstandskontrol af vand-tanke og vandbeholdere

• Spuling + desinficering af vandtanke og vandbeholdere

Rensning, herefter videoinspektion og tilstandskontrol af vandtan-ken udført af en dykker, dette sker samtidig med at værket er i drift.

Vi udfører også spuling og desinficering af vandtanke. Samtidig foretages et grundigt tjek af vedligeholdelsestilstanden.

Alt sammen dokumenteret i en rapportmappe.

JH-DYK har siden 2001 udarbejdet tilstandskontroller for vandværker i hele landet.

Bjarkevej 12 - Skovby - 8464 Galten - Tlf.: 4082 [email protected] - www.jh-dyk.dk

Få styr på

Kontorhjælpen’s

Vandværksadministrationv/ Joan LindbjergElmevej 8 . Glyngøre . 7870 RoslevTlf. 97 74 12 00E-mail: [email protected]

Vandværksadministrationen- og få mere tid til bestyrelsesarbejdet

• Al bogføring• Flytteopgørelser• Kontrol af indbetalinger• Udsendelse af áconto opkrævninger• Årsregnskaber• Betaling af fakturaer

Kort sagtVi klarer enhver administrativ opgave

nyt fra rådgiverne

Miljøministerens plan med ”9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden”.

Hent planen her:www.min.dk > Nyheder > 2015 >danskernes drikkevand skal beskyttes bedre

Et af initiativerne i ministerens 9-punkts plan handler om udpeg-ning af pesticidfølsomme områder.


nyt fra rådgiverne

Blødgøring af vand

Miljøministeriet vil undersøge, om kommunerne skal have mulighed for at pålægge vandforsyningerne at reducere mængden af kalk i vandet.

Det fremhæves i et af ministerens ”9 initiativer”, der vil gøre det lettere for kommunerne at reducere kalkind-holdet i vandet.

Hvad vi tidligere i teknologisammenhæng har diskute-ret som en mulighed for vandværkerne til at søge om tilladelse til blødgøring eller kalkknusning vender sig nu til, at det er kommunerne, der får mulighed for at påbyde vandværkerne at blødgøre vandet.

Det er en helt ny tilgang til spørgsmålet, da det i så fald er kommunerne, der får initiativretten. FVD vil derfor følge sagen tæt.


Foto

: Col

ourb

ox

Miljøministerens ”9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden” kan hentes på miljøministeriets hjemmeside:

www.min.dk > Nyheder > 2015 > Danskernes drikkevand skal beskyttes bedre


LEIF KOCH A/S, Rugvænget 312630 Taastrup, Telefon: 7023 9898

Email: [email protected]

De bedste instrumenter tillækagesporing og ledningssøgning

Året - Døgnet - Danmark rundt Lækagesporing og ledningssøgning

Vi lagerfører et komplet program af instrumenter, lige fra små håndlytteinstrumenter, spindelsøgere, plast- og jernledningssøgere, korrelatorer, lækagestøjloggere og

sporgasudstyr m.m. til udstyr for komplet udrustede målevogne.

JernledningssøgereTil søgning på ledninger i jern, søgning vha. glasfibersonde samt søgning af markører.

Digitale korrelatorerTil finlokalisering på alle typerledninger, inkl. blandede rør

PlastledningssøgerTil søgning på ledninger i

plast og metal.

JordmikrofonerTil finlokalisering på alle

typer ledninger, inkl. blandede rør

SpindelsøgereTil søgning af spindler og dæksler

- også op af metalhegn m.m.

HåndlytteinstrumenterTil grovlokalisering af lækager

på alle typer vandrør.

SporgasdetektorerTil finlokalisering på bl.a.

jord- og stikledninger.

®

Grundlagt 1974

0

5

25

75

95

100

Instrumentannonce marts 2014 A4

13. marts 2014 11:58:07

Solceller medfører skattepligt – eller gør det?Når et vandværk monterer solceller og begynder at producere strøm, bliver værket fuldt skattepligtigt. Det slår SKAT fast i et bindende svar til FVD. Svaret bekymrer FVD, som nu går videre med sagen rent politisk.

JULIE RABØLLE, FVD

Hvad er et bindende svar fra SKAT?SKATs bindende svar er et juridisk bindende dokument,

som giver svar på et stillet spørgsmål.

Svaret gælder i op til fem år.

Foto

: Col

ourb

oxsolceller medfører skat


I et bindende svar om skattepligt ved solceller slår SKAT fast, at en vandforsy-ning skal betale skat af hele sin formue og sit eventuelle overskud, hvis den producerer el. Samtidig skal vandforsy-ningen beskattes af el-produktionen.

SKAT uddyber, at alle juridiske og fysiske personer som udgangspunkt er skattepligtige. Dog kan særlige

virksomheder som for eksempel vand-forsyninger være undtaget for skat-tebetaling, hvorimod elselskaber pr. definition er skattepligtige.

Men når en vandforsyning igangsætter produktionen af el, sidestilles vand-værket med et elselskab. Dermed bliver vandværket skattepligtigt. Også selvom vandværket kun har monteret ganske få solceller for at producere el til eget forbrug.

solceller medfører skat

april 2015 | vandposten 23

Svaret bekymrerFVD har oplevet, at SKAT´s fortolk-ning af reglerne på området er blevet fortsat strammere de seneste år og anmodede derfor SKAT om et binden-de svar på vegne af et vandværk, der overvejede at etablere solceller.

Og det bindende svar fra SKAT vækker bekymring i FVD.

”Det er stærkt bekymrende, at SKAT nu fortolker reglerne om el-produktion så stramt, at et vandværk, der blot produ-cerer strøm til eget brug for at værne om miljøet, bliver gjort skattepligtig af den almindelige vandværksdrift, som

ellers er undtaget beskatning. Det er stik imod de politiske intentioner om grøn omstilling og modarbejder de tiltag som Folketinget har vedtaget. Derfor vil FVD også arbejde videre med sagen rent politisk og tager nu kontakt til klima-, energi- og bygningsministe-ren”, siger FVD’s direktør Allan Weirup.

FVD overvejer endvidere at påklage afgørelsen, da der synes at være divergerende praksis på området. Bl.a. har SKAT i et bindende svar fra 2014 vurderet at havne, der opsætter solcel-leanlæg for at producere strøm til eget forbrug, ikke bliver skattepligtige.

Isoler problemet – og spar for-brugerne for unødvendige ekstra skatterEn mulig vej ud af beskatningen kan dog være at isolere el-produktionen i et selvstændigt selskab, så det alene er et eventuelt overskud af el-produk-tionen, der bliver skattepligtig, og den administrative byrde og skattebetaling af vandværksdriften undgås. Derfor opfordrer FVD til, at vandværker, der er berørt af denne problemstilling, kontakter deres revisor eller anden skatterådgiver for at undersøge disse muligheder.

Vandværket kan få refunderet elafgif-ten, når:

• Elafgiften refunderes i samme om-fang som momsen af energiforbruget. • Virksomheden skal selv bruge strøm-men. Det vil sige, at elafgiften ikke kan refunderes, hvis virksomheden sælger el videre til eksempelvis lejere.

• Elafgift refunderes kun delvist af el, der bruges til at opvarme rum, vandeller til komfortkøling.

Vær dog opmærksom på, at der er specielle krav til opgørelsen og godt-gørelsen af el til rumopvarmning og komfortkøling.

Det er loven om elafgift, der regulerer og fastsætter kravene til, hvornår en virksomhed kan få godtgjort elafgiften.

Satser >>> se blå boks til højre >>>

MinimumsafgiftMinimumsafgift: 0,4 øre/kwh. Minimumsafgiften er et krav fra EU og betyder, at virksomhederne selv skal betale denne del af afgiften på el.

Afgiftssatsen for 2015Afgiftssatsen for 2015 er steget i for-hold til 2014.

Da minimumsafgiften stadig ligger på 0,4 øre/kwh, får afgiftsstigningen ikke

Godtgørelse af elafgift

AF SØREN BILDE SØRENSEN, FVD

Reglerne for godtgørelse af elafgift blev forenklet i 2014. Men det er relevant at repetere, hvilke muligheder der er for at få refunderet elafgiften og oplyse om de satser, der gælder.

El takster for 2015Minimumsafgift: 0,4 øre/kwh

Elafgift: 87,8 øre/kwh

Godtgørelse af el til proces:87,4 øre/kwhGodtgørelse af el til rumopvarm-ning, opvarmning af vand samt komfortkøling:49,8 øre/kwh

Kilde: http://www.skat.dk/SKAT. aspx?oId=2062223

Vil du vide mere om elafgift?For et år siden skrev Vandpostenom godtgørelse af elafgift

Du finder artiklen i Vandposten, nr. 193, april 2014 s. 19.

Yderligere infomation kan findes på Retsinformation:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=165520

Foto

: Col

ourb

ox


elafgift


betydning for, hvor stor en del af afgif-ten, vandværkerne selv skal betale.

I boksen kan du se, at vandværkerne får refunderet en mindre del af afgif-ten, når der er tale om el, der bliver brugt til rumopvarmning, opvarmning af vand og komfortkøling.

Det vil sige strøm, som ikke bliver brugt til procesformål.

Opgørelsen kan ske på to måderDa refusionen er anderledes for denne del af elforbruget skal vandværket kunne godtgøre, hvor meget el, der er brugt til rumopvarmning, opvarmning af vand og komfortkøling.

1: ElforbrugsmålereSKAT kræver, at der bruges en type-godkendt elforbrugsmåler.

Det vil sige, at elforbrugsmåleren skal leve op til kravene i ”Bekendtgørelse om ikrafttræden af EF-direktiv om måleinstrumenter (MID) og om udpeg-ning af notificerede organer”.

Dermed skal der sættes en godkendt bimåler op, som måler elforbruget på installationer, der er knyttet til komfort-køling eller rumopvarmning.

2: DriftstimetællerI nogle tilfælde er det muligt at bruge en driftstimetæller. For nogle vand-værker kan en driftstimetæller være et billigt alternativ i forhold til at opsætte en elforbrugsmåler/bimåler.

Driftstimetælleren fungerer ved, at den måler, hvor lang tid en given installa-tion er tilsluttet. Når man beregner det samlede forbrug, tager man udgangs-punkt i installationens maksimale effekt. Det vil sige, at i det tilfælde, hvor vandværket har en forbrugsvandvar-mer, kan en driftstimetæller bruges til at opgøre det årlige elforbrug.

EnkeltinstallationerBemærk, at en driftstimetæller kun kan benyttes i det omfang, at der er tale om en enkeltinstallation.

Det vil sige, at for hver enkeltinstal-lation skal der monteres en driftstime-

tæller. For eksempel, hvis vandværker benytter et antal fastmonterede termostatstyrede varmepaneler, som kan afbrydes uafhængigt af hinanden, så skal der monteres en driftstimetæl-ler på hver enkelt enhed.

Derfor giver det mening at overveje, om det bedst kan betale sig at bruge en bimåler eller en driftstimetæller.

Må ikke kunne 0-stillesVær opmærksom på, at en driftstime-måler ikke må kunne 0-stilles. Desuden skal driftstimemålerne placeres sådan, at den kan sættes ud af drift uden tekniske indgreb.

elafgift


nyt fra rådgiverne

Forbrugerklagenævnet har truffet en principiel afgørelse:

Slut med klager til forbrugerklagenævnetAF PERNILLE WEILE OG JULIE RABØLLE, FVD

Man kan ikke klage til Forbrugerklage-nævnet over et forbrugerejet vand-værk, fordi nævnet betragter den type vandværker som en forening.

Det har Forbrugerklagenævnet slået fast i en afgørelse lige inden jul.

Sagen handlede om en forbruger, der ønskede at få penge tilbage i forbin-delse med en afregningssag med vandværket. Pengene var indbetalt på et ikke afklaret grundlag. En rigtig klassiker, for forbrugeren havde ikke indsendt aflæsningskort, og var derfor fastsat ud fra en skønsmæssig vurde-ring.

Forbrugeren havde betalt for det skønsmæssige forbrug, men ikke desto mindre ønskede han ca. 48.000 kr. tilbagebetalt. Det gjorde han, fordi han efterfølgende havde fået oplyst, at denne del af skylden var forældet.

Det ville vandværket selvfølgelig ikke tilbagebetale, og forbrugeren klagede sagen til Forbrugerklagenævnet.

Til sagen var det samtidig oplyst, at vandværket er forbrugerejet, og som forening bliver der kun leveret vand til foreningens medlemmer.

Det er dette punkt Forbrugerklage-nævnet har lagt vægt på, for det er alene sager mellem forbrugere og erhvervsdrivende, der kan behand-les i nævnet.

Sagen blev afvist, og på trods af en se-nere anmodning er det ikke lykkedes forbrugeren at få genoptaget sagen.Vandværket kan derfor beholde de ca. 48.000 kr.

Unægtelig en spændende afgørelse, som sikkert vil blive nærlæst af mange.

Men det korte af det lange - afgørelsen fastsætter, at er man en forening kan forbrugerne ikke klage til Forbrugerkla-genævnet.

Læs hele sagsafgørelsen på fvd.dk.


it værktøjer til vandforsyninger Rambøll har udviklet en række fleksible og brugervenlige it værktøjer til vandforsyninger. Det betyder, at data om forbrugsafregning,finansbogholderi, målerstyring, ledningsregistrering og hjemmesidealtid er lige ved hånden. Kontakt projektchef, Jan Nielsen,for yderligere info: [email protected], 5161 5912.

www.Ramboll.DK

Fra kildeplads til hane er

løsning, der giver rent vand til borgerne.

Tag os med på råd så tidligt i processen som muligt og træk på vore eksperter,

der kan hjælpe med

montering af a

Vand og Teknik A/S | Michael Drewsens vej 23, 8270 Højbjerg | Tlf.: 8744 1055 | www.vandogteknik.dk

Fra kilde til hane…




der kan hjælpe med

montering af a


Tillykke Til

Endnu et





der kan hjælpe med

montering af a


Tillykke Til Toftlund

Endnu et





der kan hjælpe med

montering af alle vandværkets installationer.


Tillykke Toftlund

Endnu et





der kan hjælpe med ideoplæg,

lle vandværkets installationer.


Tillykke Toftlund

Endnu et vandværk


Fra kildeplads til hane er Vand og Teknik A/S med som partner og sikrer en



ideoplæg,



Tillykke Toftlund Vandværk med

vandværk


Vand og Teknik A/S med som partner og sikrer en



ideoplæg,



Tillykke Vandværk med

vandværk total renoveret





dimensionering, projektering, levering og




total renoveret









total renoveret








Vandværk med

total renoveret






Vandværk med

total renoveret





Vandværk med renoveringen af deres

total renoveret af Vand og Teknik





renoveringen af deres

Vand og Teknik






Vand og Teknik






Vand og Teknik






Vand og Teknik






Vand og Teknik






renoveringen af deres vandværk


vandværk


vandværk


vandværk


vandværk


vandværk


vandværk


vandværk

vandværk


nyt fra rådgiverne

Det er en del af miljøministerens 9 punkts plan for rent vand i fremtiden. Indtil videre har 38 kommuner fået tilskud til at få udpeget BNBO inden for kommunens grænser. En udgift der har beløbet sig til ca. 40 mio. kr. Til formål har de fleste kommuner benyttet sig af teknisk bistand fra rådgivende ingeniø-rer mv.

Ud over beregningen af BNBO indehol-der mange af disse tekniske rapporter også anbefalinger til, hvordan drikke-vandsbeskyttelsen kan tilrettelægges i

kommunen fremover. Vi skal beskytte vores drikkevandsressourcer – det skal der ikke herske tvivl om – men spørgs-målet er, hvordan vi griber opgaven an. Det har rapporterne i mange tilfælde lagt op til, og i flere tilfælde er beskyt-telsesniveauet fastsat tårnhøjt.

Sådan er det nuDet har givet anledning til gode debat-ter mellem Vandrådene og kommu-nen, og i flere kommuner er der nu enighed om at koble og koordinere BNBO-arbejdet med kommunens

arbejde med indsatsplanlægningen. Det er også det, der samlet set giver det bedste resultat.

Det vil nemlig betyde, at der lokalt kan fastlægges en afbalanceret drik-kevandsbeskyttelse, der tager hensyn til hele den lokale fremtidige drikke-vandsbeskyttelse, samtidig med man får en ordentlig prioritering af, hvilke indsatsområder der skal fremmes og - måske – hvilke der bør opgives på sigt. Det samme vil gælde for udpegningen af BNBO’erne. At der skal koordinere-

Nu skal staten beregne konkrete BNBO’er omkring de drikkevandsboringer, der endnu ikke har fået fastsat en BNBO af kommunen:

BNBO om alle drikkevandsboringerAF PERNILLE WEILE, FVD

InputdataBeregninger af det areal, hvorfra der strømmer vand til hver enkelt boring inden for et år (eller andet tidsinterval).

Inputdata:

Strømningstid, tIndvindingsmængde, QPorøsitet, n

e

Transmissivitet, TMagasintykkelse,HGradient, IStrømningsretning,


smed jordforureningsområdet er be-skrevet andetsteds her i Vandposten.Der er i dag udlagt BNBO’er rundt om ca. en tredjedel af drikkevandsborin-gerne.

Sådan bliver det ikke fremoverFor de øvrige totredjedel eller ca. 6.000 drikkevandsboringer til almene vandforsyninger skal der i løbet af de næste par år beregnes en BNBO. Efter det oplyste er det Naturstyrelsen selv, der skal forestå arbejdet, og det bliver alene en udregning af selve zonen.

Det er indlysende, at kommunerne ud over at få stillet de udregnede BNBO’er til rådighed også har brug for juridisk og administrativ bistand til at få sagsbehandlet, hvorledes kommunen får fastsat restriktioner og indskrænk-ninger i BNBO. Og samtidig må man gå ud fra, at styrelsen vil kunne koble beregningsmodellen sammen med administrative og juridiske hensyn om blandt andet proportionalitet, der gælder, så der kan træffes en afgørelse i form af et konkret påbud.

Rejsehold og telefonrådgivning Det er derfor glædeligt, at Naturstyrel-sen genopliver rejseholdet og opprio-riterer telefonrådgivningen. Det har-monerer med FVD’s anbefalinger, som jo fortrinsvis indbefatter, at vandvær-kerne ikke skal indgå i såkaldte frivillige aftaler direkte med lodsejeren, men i stedet skal få fastsat de påbud, som er nødvendige og retssikkerhedsmæssige korrekte. På den måde medtages de retssikkerhedshensyn, som også skal varetages i drikkevandsbeskyttelsen.

Det er kommunens rådgiverMen vandværkerne skal være op-mærksomme på, at Naturstyrelsen er kommunens rådgiver. Hvis alle skal have det bedste ud af rådgivningen er det derfor en god ide, at vandvær-kerne i samarbejde med kommunerne inviterer Naturstyrelsen til et fælles arrangement, så alle synspunkter kan blive belyst.

Lynbeskyttelse

Er dit vandværk sikret ved lynnedslag??

Roskilde EL-Montage udfører og rådgiver indenfor: Lynbeskyttelse af bygninger og installationer

Jordingsanlæg til alle formål - også dit

Potentialudligning der virker

Transient- og overspændingsbeskyttelse

Eftersyn og vedligeholdelse af eksisterende anlæg

FVD TILBUD:

Jordelektrode og transientbeskyttelse

5.000 kr eks moms og kørsel

www.roskildeelmontage.dk [email protected]

sammenlægninger

Tendens i tiden: Mere samarbejde mellem vandværkerne

I dette nummer af Vandposten fortæl-ler vi historien om, hvordan et lille vandværk blev lagt sammen med et større. Udviklingen gjorde det nødven-digt.

Sammenlægninger foregår i disse år i stor stil. Det kan vi se på de mange henvendelser i rådgivningen. Både behovet for større forsyningssikkerhed og økonomiske overvejelser spiller ofte ind, når beslutningen skal tages. Sam-tidig kan det være et problem at finde frivillige, der vil overtage fra de ældre.

Økonomisk kan det for små vandvær-ker, der stilles over for myndighedskrav om for eksempel udlægning af bo-ringsnære beskyttelsesområder, være en fordel at blive lagt sammen med et andet vandværk.

Som alternativ til sammenlægning vælger en del vandværker i stedet at etablere et administrations- eller drifts-fællesskab. Det kan på sigt bane vejen for en egentlig sammenlægning.

Hvis man kun ønsker øget forsynings-sikkerhed, men gerne vil bevare sin egen vandværksforening, kan man

nøjes med at etablere en nødforsy-ningsledning og en leveringsaftale.

Hjælp til samarbejdeI de fleste tilfælde er det ikke komplice-ret at lægge vandværker sammen. Det kræver blot, at der er enighed om det i bestyrelserne, og at det efterfølgende godkendes af de respektive generalfor-samlinger.

Vilkårene for sammenlægningen bør skrives i form af en aftale de to vandværker imellem. Aftalen skal så efterfølgende godkendes på general-forsamlingerne.

Skabelon og vejledning Du kan hente et udkast til en skabelom om sammenlægninger mellem vand-værker på FVD’s hjemmeside.

Desuden er der en vejledning, der kan hjælpe med at fastlægge både økonomi og proces ved sammenlæg-ningen.


AF ROBERT JENSEN, FVD

SammenlægningHent skabelonPå FVD’s hjemmeside kan du hente skabelonen: ”Aftale om sammenlægning af vandværker”

Du finder skabelone på:fvd.dk > Drift og administration > Samarbejde > Sammenlægning

den gode sammenlægning

Valget – ny boring eller sammenlægning?Allerslev Huse Vandværk fusionerede med naboen Osted Vandværk. Det gav flere fordele ikke mindst for forbrugere, der fortsat får drikkevand til en rimelig pris og med en god forsyningssikkerhed.

AF OLE NIELSEN, FORMAND, ALLERSLEV HUSE

VANDVÆRK I/S

Allerslev Huse Vandværk har siden 1939 leveret vand til 17 husstande og har været husrækkens samlingspunkt og nærmest fungeret som lokal bebo-erforening. Det var her man mødtes en gang om året til generalforsamlingen, der aldrig varede længere end 20-25 minutter – altså den officielle del. Det efterfølgende kaffebord varede altid en hel del længere. Fremmødeprocen-ten var høj, ca. totredejdel af husstan-dene var altid repræsenteret.

Anlægget var simpelt. En enstrenget hovedledning. En boring med en pumpe, der sikrede trykket. To behol-dere med filtermateriale til rensning af vandet, en kompressor til iltning og en trykudligner (minihydrofor) på 50 liter.Drift af vandværket og den tilhørende administration var ulønnet og blev varetaget af en og samme person, der både var formand, kasserer, vand-værkspasser, dirigent og referent på den årlige generalforsamling.

Nye krav gjorde det svært at fort-sætte aleneDa kommunen reviderede vandforsy-ningsplanen i 2012 blev det klart, at en række forhold ved vandværket gjorde det usikkert om vandværket kunne fortsætte som hidtil.

Boringen var fra 1939 og lå ca. 7 meter fra midten af en rimelig befærdet vej. 25 meter sikkerhedszonen om borin-gen rakte et pænt stykke ind på mar-ken på den anden side af vejen. Og det

ville være katestrofalt, hvis en tankbil forulykkede og lækkede giftstoffer lige uden for vandværket.

Forventede krav om forsyningssik-kerhed vil efter nutidige standarder formentlig kræve en ny boring i et mere beskyttelsesegnet område. Desuden skulle vandværket flyttes eller der skulle etableres en forbindelse fra den ny boring til den eksisterende bygning .

Sammenlægning blev et realistisk alternativValget var heller ikke svært: Det helt rigtige var en sammenlægning med et nabovandværk.

Uddannelseskrav af den driftsansvar-lige og usikkerheden om hvor ”lang-tidsholdbar” frivillig arbejdskraft er, støttede tanken om sammenlægning.

Generalforsamlingen gav i 2013 sin opbakning til at kontakte Osted Vand-værk for at indlede dialogen om en sammenlægning.

Flere fordeleResultatet blev en sammenlægning med Osted Vandværk, som skulle være det fortsættende værk.

I sommeren 2014 blev der etableret en forbindelsesledning og vi fandt en løs-ning på finansieringen, så de 17 hus-stande over de næste 15-17 år betaler et ekstraordinært årligt tilslutningsbe-

løb. En billig løsning med fordele for de 17 forbrugere, der opnår betydeligt større forsyningssikkerhed. Samtidig fik vi også fordelene ved fællesskabets stordrift, både admini-strativt og fagligt, herunder kvalitet og sikkerhed.

Enighed og fuld opbakningDet hele kunne lade sig gøre, fordi generalforsamlingen (forbrugerne) fokuserede på fakta og ikke på det følelsesmæssige.

Samarbejdet om sammenlægningen har i anlægsperioden været forbil-ledlig. Både mellem de to vandværker, entreprenører og forbrugerne.

En projektplan blev meget tidligt ud-arbejdet og tidsplaner og tjeklister har bidraget til, at projektet er styret sikkert i mål. Ligeså er budgettet overholdt.

I september 2014 fik de 17 forbrugere at få vand fra Osted Vandværk og fra ja-nuar 2015 er de nu officielt forbrugere hos Osted Vandværk.

Nu mangler vi blot at håndtere nogle formelle opgaver med salg af bygning, tinglysning af ledningsnet, afslutning af projektbudget, hjemtagning af lån og lukning af Allerslev Huse Vandværks cvr-nummer.

Alt i alt et godt projekt, der baseret på enighed og fuld opbakning blev kørt sikkert i mål.



Vandværkernes hjemmeside

Det er nemt og billigt at informere på nettet

Det er en god ide, at lave et årshjul, der definerer, hvornår på året der sker forskellige aktiviteter, som kunderne skal have information om.

Det lovpligtige om vandkvalitetEn gang om året skal kunderne informeres om vandkvaliteten. Det er oplagt, at lægge denne information på vandværkets hjemmeside.

Nogle vandværker vælger at linke til eksterne hjemmesider, hvor informa-

tionerne om vandkvaliteten findes så som GEUS.

Lokalavisen bruges også mange steder til at informere om vandkvaliteten.

Det vigtigste er dog, at den lovpligtige information finder sted.

Linkbytte En del kommuner har på deres hjem-meside links til vandværkernes hjem-meside. Kontakt jeres kommune, hvis

kommunen ikke linker til jer.

Informationer om forening og vandværksdriftKunderne bør som minimum kunne finde: - Regulativ- Takstblad- Vedtægt for vandværket.

Regnskab og referaterMen der er også andre informationer, der er relevante for kunderne, for

Det er nemt og billigt at servicere kunderne på vandværkets hjemmeside. De fleste vandværker har en hjemmeside, men der er stor forskel på det indhold, man finder på hjemmesider. Læs her gode råd til service og information på nettet.

nyt fra rådgiverne kundeservice

32

AF ROBERT JENSEN, FVD

kundeservice nyt fra rådgiverne


Bekendtgørelse .....Kapitel 7Information til forbrugerne om vandforsyningen og om vandets kvalitet

§ 28. Et alment vandforsyningsanlæg skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. Informationen skal mindst indeholde oplysninger om

1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktpersoner,

2) forsyningsområder,

3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra,

4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget,

5) drikkevandets kvalitet i relation til maksimale værdier fastsat i henhold til bilag 1 a-d, resultaterne af supplerende undersøgelser efter § 7, stk. 3, eller kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen, herunder antal og resultater af samtlige analyser, der er foretaget i henhold til denne bekendt-gørelse og vilkår i indvindingstilladelsen, og

6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt oplysninger om overskridelser af maksimale værdier fastsat i henhold til bilag 1 a-d, resultaterne af supplerende undersøgelser efter § 7, stk. 3, eller kvalitetskrav fastsat ved vilkår i indvindingstilladelsen.

Stk. 2. Ejeren af det almene vandforsyningsanlæg skal mindst én gang om året opdatere oplysninger efter stk. 1.

Stk. 3. Informationen, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 6 skal være tilgængelig på vandfor-syningens hjemmeside eller mindst én gang om året offentliggøres i et trykt medie, som er til rådighed for alle forbrugere af vand fra det almene vand-forsyningsanlæg, f.eks. et omdelt lokalblad, en lokal vejviser eller en hus-standsomdelt folder. Det skal fremgå af det offentliggjorte, hvor og hvordan forbrugeren kan indhente yderligere oplysninger om forhold under stk. 1, nr. 2-5.

eksempel det seneste regnskab og de seneste referater fra generalforsamlin-gerne – evt. i uddrag.

BestyrelsenDet er også relevant at præsentere bestyrelsen - evt. med billede - og deres kontaktoplysninger, så kunderne kan se, hvem der leder vandværket, og hvordan man kan komme i kontakt med dem.

Ansat personaleHvis der er ansat personale, kan I også præsentere personalet og fortælle om de opgaver, de løser. På den måde får kunderne et indblik i, hvordan vand-værker drives og fungerer.

SelvbetjeningKunderne bør kunne betjene sig selv på vandværkets hjemmeside, så gør formularer, som kunderne kan bruge og udfylde tilgængelige. Eksempelvis til: - Flytteopgørelse- Målerskifte- Målerkontrol - Måleraflæsning.

Der er tid og administrative ressourcer at spare ved at lade kunderne bruge hjemmesiden frem for at håndtere servicen ved direkte kontakt.

E-mailadresse og telefonPå hjemmesiden bør vandværkets telefonnummer og e-mailadresse samt åbnings- og telefontid fremgå, så kun-derne hurtigt kan se, hvornår de kan komme i kontakt med jer.

Praktiske informationerDet er også servicemindet at lægge gode råd og opfordringer på hjem-mesiden:

- Spar på vandet: Gode spareråd- Vandets hårdhed- Pas på grundvandet ved at oplyse om for eksempel Sprøjtefri have-kampag-nen.

kundeservice nyt fra rådgiverne

33


På Strib Vandværk hørte man for første gang om de fjernaflæste målere i 2012, og målerne vakte straks inte-resse. Vandværket leverer bl.a. vand til et sommerhusområde, og dengang blev målerne i sommerhusområdet sjældent aflæst, fordi beboerne ikke opholder i sommerhusene ved årsskif-tet, hvor de øvrige målere blev aflæst. Vandværket monterede MULTICAL 21 målere fra Kamstrup i sommerhusom-rådets målerbrønde. Og snart skulle driftsleder og bestyrelsesmedlem Palle Christensen ikke gøre andet for at aflæse målerne end at køre forbi dem i sin bil, dvs. ved at benytte sig af den såkaldte drive-by-løsning. I bilen sidder Palle Christensen med en håndtermi-nal, der samler data fra målerne.

”Vi blev fuldstændig ellevilde. Det fantastiske var, at jeg kunne køre en tur hen over dæmningen, og så havde jeg aflæst alle målerne. Og så tænkte vi, det må vi kunne bruge til noget mere”, siger han.

Derfor besluttede bestyrelsen sig for at sætte fjernaflæste målere op ved samtlige af de 1.700 forbrugere, der modtager vand fra vandværket, og dermed ikke kun forbrugerne i som-merhusområdet. De nye målere sættes op, når det er tid til at sende de gamle ind til verifikation, og derfor har vand-værket indtil videre monteret 1.336 ud af 1.770 målere.

Aflæser også målere hjemmefraMålerne i sommerhusområdet bliver aflæst en gang om måneden med drive-by-løsningen, men de øvrige målere aflæses hjemmefra, fordi de står så centralt i Strib ved Middelfart, at de hvert 16. sekund sender måler-data videre via Radio Link Netværket. Drive-by-løsningen og den automatiske måleraflæsning via Radio Link supple-rer hinanden indtil Radio Link Systemet er fuldt udbygget i 2. halvår 2015. Så indtil videre bidrager begge løsninger til at levere brugbare og detaljerede informationer om vandforbruget.

Med de detaljerede informationer om forbruget af vand slipper Palle Chri-stensen for at udsende og indtaste alle aflæsningskortene. Før kunne han sagtens bruge en hel arbejdsuge på kortene, men det behøver han ikke længere, fordi han allerede har alle tal-lene på sin computer.

”Rent økonomisk er det ikke en guldgrube for vandværket at skifte til fjernaflæste målere, men det gør arbejdet meget mere effektivt til gavn for forbrugerne”, siger han.

Hjælper forbrugerne med at spare på vandetEn af de ting, der især ligger Palle Christensen på sinde, det er at hjælpe forbrugerne med at spare på vandet gennem det øgede fokus på vandfor-bruget, som de fjernaflæste målere giver.

Byen fik installeret målere for første gang i 1986 og her faldt forbruget med 30 procent. Nu håber Palle Christensen

”Vi blev fuldstændig

ellevilde”Mange vandværker skifter for tiden til

fjernaflæste målere, og Strib Vandværk er et af dem. Her monterer man

fjernaflæste MULTICAL 21 målere hos samtlige forbrugere. Målerne bliver

aflæst i en kombination af en drive-by løsning og automatisk måleraflæsning

via Radio Link, som gør det muligt at aflæse målerne hjemmefra.

TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN

fjernaflæste målere sparer masser af tid

35

fjernaflæste målere sparer tid

på, at den enkelte forbruger bliver motiveret til at spare endnu mere på vandet, når han kan se sit døgnforbrug. ”Det ærgrer mig, når vi bruger unød-vendigt meget vand. For grundvand er en ressource, der hører op. Vi får jo ikke nær så meget vand ned i under-grunden, som vi pumper op”, siger han.

Gør det let at finde lækager og give en god service Dengang hvor målerne kun blev aflæst en gang om året, var der nogle forbrugere, der fik sig en ordentlig forskrækkelse, når de så deres vandfor-brug. Dengang havde vandværket for eksempel ikke mulighed for at opdage et løbende toilet hos en forbruger. Men det er anderledes nu.

I dag kan Palle Christensen sidde på kontoret og følge med i forbruget. Ved hjælp af sin computer, kan han sortere i de fejltilstande, der er på ledningsnet-tet, og det gør det let at finde frem til de forbrugere, der har et unormalt højt flow af vand. Dvs. de forbrugere, der for eksempel døjer et med et løbende toilet eller et vandrør, der er sprunget. Og dem skynder Palle Christensen sig at ringe til.

”Folk bliver vildt begejstrede og tak-ker meget, fordi vi ringer og gør dem opmærksomme på problemet. Faktisk synes jeg, at det er en god service at ringe til folk, og samtidig er det sjovt

at ringe, fordi de bliver så glade. I særdeleshed, når man tænker på, hvor meget det koster for dem, når vandet siver ud.”

Næste skridt: ”en digi-tal butler”Selvom Palle Chri-stensen godt kan lide at gøre forbrugeren opmærksom på en eventuel lækage, lægger han vægt på, at det er forbrugerens eget ansvar at holde øje med, om der er et unaturligt højt forbrug af vand.

”Vi yder gerne en stor service, men vi er ikke og bliver aldrig ansvarlige for kontrol af vandforbruget hos den enkelte forbruger”, siger han.

Derfor ser Palle Christensen frem til det næste skridt i den digitale udvikling på Strib Vandværk. Inden efteråret kom-mer programmet eButler op at køre i Strib, og det betyder, at forbrugerne selv kan gå ind og se deres forbrug via en computer, tablet eller smartphone. Programmet gør det samtidig muligt for vandværket at sende en sms eller mail til de forbrugere, der har et unor-malt højt forbrug af vand.

Den grå boks på billedet er en koncentrator, der aflæser MULTICAL 21 målerne via trådløse M-bus-radiosignaler. Koncentratorerne er en del af den automatiske måleraflæs-ning via Radio Link, som gør det muligt at aflæse målerne fra kontoret. Strib Vandværk har sat syv koncentratorer op, der modtager signaler fra hver sin gruppe af målere.

<<< Driftsleder og bestyrelsesmedlem på Strib Vandværk, Palle Chris-tensen, glæder sig over, at de fjernaflæste målere giver et stort overblik over flowet i forsyningsnettet. Overblikket gør det muligt at spare tid på måleraflæsninger, finde frem til lækager, gøre det lettere for forbrugerne at spare på vandet og give dem en god service.

Sådan kommer du i gangPå Strib Vandværk har man valgt en løsning med at montere fjernaflæste målere ved samtlige forbrugere. Men et mindre antal målere kan også gøre det, hvis du lige nu sidder og tænker i kroner og øre.

Driftsleder på Strib Vandværk Palle Christensen har dette gode råd til vandværker, der ønsker at gå i gang med de fjernaflæste målere:”Jeg synes, de skal tage udgangs-punkt i de målere, der er vanske-lige at aflæse – for eksempel i en krybekælder eller i en målerbrønd ved en forbruger. Hvis man ud-skifter de målere med fjernaflæste målere, er det meget lettere og hurtigere at aflæse dem. Da vi gik i gang, monterede vi fjernaflæste målere i de 107 målerbrønde, som vi har, og det er også et godt sted at starte.”

Senere kan I altid følge Strib Vandværks eksempel og montere flere fjernaflæste målere.

En MULTICAL 21 måler fra Kamstrup. Måleren er en elektronisk vandmåler med ultralydsprincip.

robot tjekker rentvandstank

Robot svømmer rundt i rentvandstank og inspicererNår man skal inspicere en rentvandstank, kan man bede en dykker om at svømme rundt og tjekke, om tanken er ren og i god stand. Men vidste du, at man også kan sende en robot ned i rentvandstanken for at inspicere? Vandposten var med den dag, hvor en robot fik sig en svømmetur i Fjenneslev Vandværks rentvandstank.

Robotten desinficeres inden den sendes ned i rentvandstanken. På billedet ses Jacob Haugaard fra Danwatec.

Nedgangene til rentvandstankene er udendørs, og derfor blev områderne ved nedgangene til tanken overdækket med telt. Åbningerne blev støv-suget, rengjort og afdækket med plast og plastfliser. Området i teltet var herefter Rød Zone.


Foto

: Stin

e Bæ

rent

zen,

FVD

robot tjekker rentvandstank


En rentvandstank skal som bekendt være i god stand, så trærødder, slam og små dyr ikke har adgang til det rene drikkevand gennem revner og defekte installationer. Derfor giver det god mening at inspicere rentvandstanken med jævne mellemrum.

På Fjenneslev Vandværk sagde man derfor ’ja tak’ til et tilbud fra Danwatec, der inspicerer rentvandstanke ved hjælp af robotstyret kamera.

Følger med på live-optagelser fra rentvandstanken”Det er nu 5-6 år siden, at vi sidst var nede i rentvandstanken for at se, hvor-dan der ser ud, og derfor giver det god mening at kigge derned igen”, siger Egon Madsen, der er vandværkspasser og bestyrelsesmedlem i Fjenneslev Vandværk.

”Og det giver god mening at sende en robot derned, fordi den er nem at desinficere”, fortsætter vandværkspas-seren, mens han sidder i det lille kontor på vandværket, der i dagens anledning er fyldt med ekstra udstyr og hygge-lige ting som kaffekopper og rund-stykker. For selvom der ligger meget arbejde for dagen, er der god grund til at gøre det lidt hyggeligt. Det meste af arbejdet foregår nemlig på det lille kontor, hvor Jacob Haugaard fra Dan-watec sidder og fjernstyrer robotten og hvor vandværksfolkene sidder og følger med i robottens live-optagelser.

Hverken trærødder, slam eller små dyr”Prøv at styre robotten tilbage igen”, lyder en af bemærkningerne i det lille kontor, mens alles øjne følger optagel-serne på skærmene.

Robotten svømmer rundt i rentvands-tanken og observerer detaljerne. Hvis robotten får øje på noget, som skal repareres eller som ikke hører hjem-mei en rentvandstank, skal rentvands-tanken tømmes for vand, så det

bliver muligt at fjerne den uønskede genstand eller reparere og rengøre rentvandstanken. Tanken tømmes dog kun efter grundige analyser som viser, at der er behov for det.

Men heldigvis får robotten, Danwatec og vandværksfolkene ikke øje på de helt store problemer, andet end vand i opsatsen på den store rentvandstank, og derfor skal Fjenneslev Vandværk ikke tømme tanken og reparere den her og nu.

”Der var ikke de store overraskelser, men jeg havde heller ikke forventet, at der var problemer, siger vandværks-passeren.

TEKST: STINE BÆRENTZEN, FVD

Robotten bliver fjernstyret, så det er muligt at sende den rundt i hele rentvandstanken. Mens robotten svømmer rundt, filmer den rentvand-stanken indefra.

37

Rentvandstanken, som robotten svømmer rundt i, er fyldt med drikkevand. Men hvis robotten finder en ønsket genstand i tanken, der enten kan være en kilde til forurening eller er et tegn på, at tanken skal repareres, skal hele tanken tømmes for vand, så den kan rengøres og repareres. Det er ikke nok at fjerne genstanden uden at tømme tanken.

Foto

: Dan

wat

ecFo

to: D

anw

atec

rekruttering

Camilla Storgaard Jensen er suppleant i bestyrelsen på Otterup Vandværk og er netop blevet genvalgt på generalforsamling. Så Camilla tager et år mere i vandværkets tjeneste.

”Jeg lod mig vælge som suppleant, fordi jeg synes det er spændende at se, på hvilket grundlag bestyrelsen træffer beslutninger”, fortæller Camilla Stor-gaard Jensen, som til hverdag styrer regnskaber og andre administrative opgaver på Otterup vandværk.

Det er netop grunden til, at Camilla ”kun” er suppleant.

”Hvis jeg tog skridtet fuldt ud og blev ”rigtig” bestyrelsesmedlem, så vil de to roller blive alt for sammenblandet. Det går ikke”, griner Camilla og under-streger, at det jo forudsætter, at hun så rent faktisk ville blive valgt.

Der er ikke køDet ville sikkert kunne lykkes, for i Ot-terup står folk ikke ligefrem i kø for at komme med i bestyrelsen. Og Camilla frygter, at det kan blive svært at få be-sat bestyrelsesposterne i fremtiden, når den siddende bestyrelse ikke vil være med længere.

”Vi har netop afholdt generalforsam-ling og foruden bestyrelsen mødte der kun otte forbrugere op”, fortæller Camilla.

”Jeg tror, at eksempelvis vandsektorlo-ven godt kan skræmme lidt, selv om vi får god hjælp fra vores revisor, der er god til at forklare, hvad der er op og ned i forhold til loven. I det hele taget er der meget at holde styr på, men jeg føler mig egentlig meget godt klædt på til at varetage mit administrative arbejde på vandværket”, siger hun.

Kaffeklub om vandEn kaffeklub, som tæller en stribe administrative medarbejdere fra vandværkerne i Tarup, Næsby, Midtfyns Vandværker, Haarby Vandværker og Otterup Vandværk, er stedet, hvor der bliver delt gode råd og fif. Vandvær-kerne ligger spredt på Fyn.

”Det er et supergodt forum at være med i. Især fordi vi sidder alene med vores administrative opgaver på hvert vores vandværk, så kan man godt føle sig lidt alene en gang imellem. Men så ringer jeg bare til kaffeklubben, der som regel kan hjælpe”, siger Camilla, der kun har positive ord for, hvad en netværksgruppe som kaffeklubben kan bidrage med.

Hvem vil vi gerne kapre?Camilla kan godt få øje på oplagte kandidater eller specifikke kompeten-cer, som bestyrelsen kunne få glæde af.

En person med talforståelse – eksem-pelvis en revisor – der kan forklare

regnskaberne på en forståelig måde står højt på ønskelisten.

”Men ellers vil jeg sige, at kemien er supervigtig. Samarbejdet mellem bestyrelsesmedlemmerne skal fungere på en god måde”, slutter Camilla, der synes det er spændende, hvordan vandværket udvikler sig.

Unge i vandværkets bestyrelseEr I gået i den såkaldte bestyrelsesfælde? Den, hvor I tænker, at ”det er de unge, der ikke gider være med i bestyrelsen?” Måske er det værd at overveje hvordan bestyrelsenkan arbejde med nye muligheder for at tiltrække nye friske kræfter.

AF METTE KINGOD, FVD

Otterup Vandværker - Udpumper 300.000 m3

- Forbrugere 2207, Herunder 18 målere ved storfor- brugere fordelt på 9 virksomheder.

Camilla Storgaard JensenAlder: 42Suppleant:Otterup Vandværk på Fyn


rekruttering

Klaus Sanko har siden 2010 været med i bestyrelsen for Gjesing Vandværk – det seneste år som formand.

Klaus tilhører med sine blot 36 år den unge generation af vandværksfolk på forbrugerejede vandværker. Men hvad driver ham til at bruge en masse af sin fritid på at sikre vandværkets drift og fremtid?

”Man skal ikke gøre det for pengenes skyld”, storgriner Klaus Sanko og henvi-ser til de 10.000 kr. han hvert år indkas-serer i honorar for formandsgerningen.

”Jeg gør det faktisk af pligt. Det lyder lidt højtideligt, men jeg mener faktisk, at hvis man kan, så skal man gøre lidt godt for byen og indbyggerne”, fortæl-ler Klaus, der så til gengæld ikke er frivillig i den lokale idrætsklub, som så mange andre.

Klaus driver et gartneri og er afhængig af, at vandet fra vandværket er rent og at det flyder stabilt og i rigelige mæng-der. Faktisk var det en vandforurening for nogle år siden, der slog hovedet på sømmet og fik Klaus til at beslutte sig for at stille op til valg i bestyrelsen.

”Der var ikke så stort fokus på vedli-geholdelse, og en revne i rentvand-stankens tag var årsag til at snegle og andre smådyr havde fundet vej ind i tanken. Således blev der fundet colibakterier i vandet. Og jeg var ikke længere i tvivl om, at jeg kunne gøre en helt nødvendig forskel. Sådan kom jeg ind i bestyrelsesarbejdet”, fortæller Klaus Sanko.

Klaus og et par andre nye bestyrelses-medlemmer fik hurtigt sat et renove-

ringsprojekt i gang – et projekt der løb op i over 100.000 kr., men til gengæld resulterede det i rene vandforsyninger til de ca. 175 forbrugere.

Meget at sætte sig ind iSom formand for vandværket er der mange nye emner, man skal sætte sig ind i. Ligesom der er mange udfordrin-ger at håndtere.

”Vi har valgt at udlicitere driften af vandværket til en professionel VVS’er. Han har så også været på de obligato-riske drifts – og hygiejnekurser. Det gi-ver ro i maven, at der er styr på driften, så vi er ikke i tvivl om, at kvaliteten af vores drikkevand nu er i top”, fortæller Klaus, der nævner andre udfordringer som dårlige betalere, der skal have et lille skub af og til.

FVD en god sparringspartner og rådgiver”Udgiften til et medlemskab af FVD er mange gange tjent ind igen. Da vi for eksempel ville ændre vandværkets sel-skabsform til a.m.b.a., havde vi megen glæde af at have FVD’s rådgivere med på sidelinjen. Ligesom det er en stor hjælp i dagligdagen, at vi kan hente skemaer og værktøjer på hjemmesi-den”, fortæller Klaus.

Selv om Klaus er glad for det frivillige arbejde som formand i vandværket, så kommer han næppe til at holde 40 års jubilæum.

”Jeg hylder princippet om jobrotation, og mener da også, at jeg efterhånden har udtjent min værnepligt her på værket. Der har været udskiftning i bestyrelsen, og der sidder et par yngre suppleanter klar til at tage førertrøjen på i de næste etaper”, siger Klaus og

understreger, at han vil arbejde på at honoraret for bestyrelsesarbejdet bliver forhøjet.

”Det kan være en motivationsfaktor, hvis man får lidt mere for sin indsats, tror jeg”.

Klaus driver gartneri og har planer om at udvide sin virksomhed, så kræfterne skal lægges dér de næste par år.

”Men hvem ved, måske får jeg lyst og tid igen på et senere tidspunk”, slutter Klaus Sanko.


Gjesing Vandværk i Auning- Udpumper 28.000 m3

- Forbrugere: 175

Klaus SankoAlder: 36 årFormandGjesing Vandværk i Auning

Vandposten har talt med to unge bestyrelsesmedlemmer.

Hver især har de deres motiv for at gå med i bestyrelsesarbejdet, men helt overordnet bekymrer de sig om vandværkets fremtid.

40

synlighed i lokalområdet


Udtrækning af en præmieFra en helt anden branche har vi hentet inspiration til et trækpla-ster til generalforsamlingen. Men ideen er god alligevel.

I Sygeplejeklubben i Mariagerfjord udlodder de på generalforsam-lingen en præmie, som de fremmødte kan vinde.

Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad en præmie kan være.

Tag en tur rundt i forretningslivet i lokalmiljøet og hør om frisøren, grillbaren, Brugsen eller benzintanken vil sponsorere en præmie.

Hvor er alle forbrugerne henne?Det er tid til den årlige generalforsamling, men mange steder kigger vandværksbestyrelsen langt efter forbrugerne. Hvor er de? Læs her, hvad andre gør for at få folk ”med” - og lad dig inspirere.

Hvem siger nej tak til Danmarks nationalret?

Stegt flæsk og persillesovs er opskriften på succesfuldt fremmøde til generalforsamlin-gen i Erslev Vandværk i Nordjylland.

Et madlavningskursus slutter hvert år med at lave stegt flæsk og persillesovs til deltagerne i generalforsamlingen, og fællesspisning før generalforsamlingen er et hit.

Når nu forbrugerne alligevel er kommet afsted, så er det nærliggende at snuppe formandens beretning, debat om takstblade og regnskabsaflæggelse med til dessert.

Den menu bestilte 70 ud af 230 forbrugere i år i Erslev.

Foredrag og generalforsamlingPå Tullebølle Vandværk på Langeland har der været tradition for at byde på smørebrød, øl og en snaps til den årlige gene-ralforsamling. Det kunne trække folk af huse, men traktemen-tet har ikke længere den samme appeal som tidligere. Så de tænker i nye baner på Langeland.

”Jeg tror på ideen med at invitere en foredragsholder. Det behøver ikke koste en formue, især ikke hvis vi inviterer en lokal personlighed, der har lidt kant og kan provokere en anelse”, siger Søren Andersen, formand på Tullebølle Vand-værk på Langeland.

”Hvis vi ikke tør prøve noget nyt, så sker der jo ikke noget. Et par tusinde kroner til honorar til foredragsholderen er godt givet ud. Jeg er sikker på, at vores forbrugere vil komme og lytte med, hvis emnet er interessant. Samtidig får vi i besty-relsen mulighed for at fortælle om det vi beskæftiger os med, og at det er meget interessant. Ja, nærmest teknologi på højt plan”.

”Måske det endda kan vække interessen hos nye og friske kræfter, der får lyst til at gå aktivt ind i bestyrelsesarbejdet”, slutter Søren Andersen.

VandquizEller hvad med en quiz som opvarmning til generalforsamlingen?

På GEUS’s hjemmeside (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) kan I hente en lille eller en stor quiz om grundvand og teste forbrugernes viden om grundvand.

Link quiz: www.geus.dk > Geologi for alle > Undervisning > Viden om > Grundvand

Har du en ide?Har du en god ide, så skulle du da ta’ og dele den med andre. Send en mail til [email protected], så formidler vi din ide videre.

AMTechAquaMiljø ApS § Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev § Tlf. 44 94 33 08 § [email protected] § www.kalkknuser.dk

Kalk i grundvandet koster vandværkerne og forbrugerne mange penge og belaster miljøet!

Det høje kalkindhold i grundvandet giver vandværker og husstande store økonomisk- og miljømæssig udfordringer - løsningen er overraskende enkel.

Den unikke Kalkknuser fra AMTechAquaMiljø monteres nemt på vandværkets hovedforsyningsledning. Nu vil lyd fra Kalkknuseren påvirke og behandle vandet i hele systemet, så kalkkrystallerne bliver nedbrudt. Herved fjernes kalkens evne til at opbygge kalkaflejringer i rør, vandhaner, wc-cisterner, varmelegemer i kaffemaskiner, opvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v.

Ifølge Teknologisk Institut kræver det op til 6 gange så meget energi, at pumpe vand igennem rør med kalk-aflejringer - så her kan vandværket opnå en bety-delig EL-besparelse med Kalkknuseren.

- ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men over 50 tilfredse vandværker og videnskabelig dokumentation beviser, at Kalkknuseren virker.

Der er mange gode grunde for at installere en Kalkknuser:

nDet er slut med tilkalkede varmelegemer i vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som forkorter maskinernes levetid og giver ekstra EL-forbrug.

nDet er fortid med kalkaflejring i WC-cisterner, som løber og koster mange penge.

nKalkknuseren ændrer vandet, så forbrugerne kan reducere forbruget af sæbe og vaskemidler.

nInvesteringen tjener sig hjem på nogle få år, og alle sparer mange penge i årene frem.

- kontakt os allerede i dag for økonomiens og miljøets skyld!

Telefon: 44 94 33 08 Mail: [email protected]

Telefon: 44 94 33 08Mail: [email protected]

Jesper Højland, Driftleder Ulvshale Vandværk

”Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i vandet, men det er fortid. Vi havde også problemer med tilkalkede rør og T-stykker, men nu er vores ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer.

Forbrugere har også tilkendegivet, at de nu har mindre kalkslør ved rengøring og at tilkalkning af EL-kedler mv. er ophørt”.

Et antal Kalkknusere monteres på udvalgte vand-rør og tilsluttes en styreenhed- så enkelt er det at få bugt med kalken.

AF METTE KINGOD, FVD

AMTechAquaMiljø ApS § Herlev Hovedgade 119, 1. § 2730 Herlev § Tlf. 44 94 33 08 § [email protected] § www.kalkknuser.dk

Kalk i grundvandet koster vandværkerne og forbrugerne mange penge og belaster miljøet!

Det høje kalkindhold i grundvandet giver vandværker og husstande store økonomisk- og miljømæssig udfordringer - løsningen er overraskende enkel.

Den unikke Kalkknuser fra AMTechAquaMiljø monteres nemt på vandværkets hovedforsyningsledning. Nu vil lyd fra Kalkknuseren påvirke og behandle vandet i hele systemet, så kalkkrystallerne bliver nedbrudt. Herved fjernes kalkens evne til at opbygge kalkaflejringer i rør, vandhaner, wc-cisterner, varmelegemer i kaffemaskiner, opvaskemaskiner, vaskemaskiner m.v.

Ifølge Teknologisk Institut kræver det op til 6 gange så meget energi, at pumpe vand igennem rør med kalk-aflejringer - så her kan vandværket opnå en bety-delig EL-besparelse med Kalkknuseren.

- ja, det lyder næsten for godt til at være sandt, men over 50 tilfredse vandværker og videnskabelig dokumentation beviser, at Kalkknuseren virker.

Der er mange gode grunde for at installere en Kalkknuser:

nDet er slut med tilkalkede varmelegemer i vaskemaskiner og opvaskemaskiner, som forkorter maskinernes levetid og giver ekstra EL-forbrug.

nDet er fortid med kalkaflejring i WC-cisterner, som løber og koster mange penge.

nKalkknuseren ændrer vandet, så forbrugerne kan reducere forbruget af sæbe og vaskemidler.

nInvesteringen tjener sig hjem på nogle få år, og alle sparer mange penge i årene frem.

- kontakt os allerede i dag for økonomiens og miljøets skyld!

Telefon: 44 94 33 08 Mail: [email protected]

Telefon: 44 94 33 08Mail: [email protected]

Jesper Højland, Driftleder Ulvshale Vandværk

”Vi har i flere år kørt med en Kalkknuser på vores ledningsnet. Tidligere var vi plaget af meget kalk i vandet, men det er fortid. Vi havde også problemer med tilkalkede rør og T-stykker, men nu er vores ledningsnet helt rent uden kalkaflejringer.

Forbrugere har også tilkendegivet, at de nu har mindre kalkslør ved rengøring og at tilkalkning af EL-kedler mv. er ophørt”.

Et antal Kalkknusere monteres på udvalgte vand-rør og tilsluttes en styreenhed- så enkelt er det at få bugt med kalken.

4242

Hørning Stationsbys Vandværk:

Et godt sted for byen og borgerne

Kan et vandværk være driftssikkert og have en høj vandkvalitet, samtidig med at det har en flot arkitektur, der inviterer forbrugerne til at opholde sig på vandværkets område? Ja, lyder det korte svar fra Hørning Stationsbys Vandværk, der netop har åbnet et flot og moderne vandværk.

nyt vandværk - arkitektonisk perle



Motionsløbere, skoleelever og andre forbipasserende får sig et flot syn, når de lægger vejen forbi Hørning Stati-onsbys Vandværk ved Aarhus. På en eng med smuk natur ligger det nybyg-gede vandværk, der med sin buede facade åbner sig imødekommende op over for byens borgere.

Velkommen tilVandværket er ikke alene bygget ud fra nøgleordene driftssikkerhed og mil-jørigtighed. Det blev også bygget ud fra bestyrelsens ønske om, at det skal være et smukt sted, hvor det er rart og lærerigt at opholde sig for frivillige, bestyrelse og forbrugere.

Vandværkets forbrugere - bl.a. skole-elever - er derfor velkomne til at kigge forbi og lære nyt. Så da vandværket kom på tegnebrættet i 2011, føjede arkitektfirmaet Frost-Larsen og bygher-rerådgiveren Krüger et par pædagogi-ske deltaljer til arkitekturen.

En stor del af vandværkets facade er lavet af glas, og det inviterer nysgerrige til at kigge direkte ind på de tekniske installationer, blandt andet på vand

værkets lukkede gravitationsfiltre i rustfrit stål.

Inde på vandværket kan man kigge ned i de lukkede filtre, fordi der ligger en gennemsigtig plade på dem. Og kigger man på gulvet, får man øje på to gennemsigtige plader. Under pla-derne ser man det rislende vand i de to rentvandstanke i beton, der ligger under bygningen.

Derudover kan man efter aftale benyt-te det lyse mødelokale med tilhørende køkken.

Frugtplantage eller legeplads?Bestyrelsen er allerede begyndt at gøre sig tanker om, hvordan de åbner end-nu mere op over for byens borgere.

”Hvis vi sætter en lille vandhane op udenfor, kan motionsløbere, skole-elever og andre få sig en tår vand, når de kommer forbi vandværket”, siger Lorenz Jabcke, der er driftsleder og medlem af bestyrelsen i vandværket. Sammen med den øvrige bestyrelse overvejer han, hvilke tilbud der skal være på vandværkets område. Indtil vi-dere overvejer bestyrelsen, om de skal plante en frugtplantage eller bygge en legeplads til vandværkets forbrugere.

”Vandværket skal være et godt sted for byen og borgerne, fordi det er deres vandværk”, siger formand for Hørning

Stationsbys Vandværk Frede Busk Sørensen.

”Det betyder så meget for os”Idéen med at bygge et nyt vandværk begyndte at spire hos formanden for Hørning Stationsbys Vandværk for et par år siden, fordi det gamle vandværk hverken leverede nok vand til det sti-gende antal af forbrugere eller levede op til nye krav om vandkvalitet. Og det er en stor ting at kigge på det nye vandværk, når man har været med til at udforme det helt fra start.

”Jeg glæder mig altid til at komme herud. Og måske lyder det mærkeligt, men jeg kan stadigvæk blive bevæ-get over det nye vandværk, fordi det betyder så meget for os”, siger forman-den for Hørning Stationsbys Vandværk Frede Busk Sørensen.

Vandværket begyndte at pumpe vand ud til forbrugerne i februar 2015.

TEKST OG FOTO: STINE BÆRENTZEN, FVD

Vandværkets besøgende kan kigge på vandet i filtret og rentvandstanken gennem gennemsigtige plader. Driftsleder Lorenz Jabcke viser den gennemsigtige plade under filtrets låg.


Det drikkeklare vand i rentvandstanken ses gennem en gennemsigtig plade.


Tekniske installationer i Hørning Stationsbys VandværkFor at give forbrugerne en sikker vandforsyning, består løsningen af to vandforsyningslinjer, så vandproduktionen kan opretholdes, selvom dele af vandværket tages ud af drift til service.

Beholdere og rør er udført i rustfrit stål med silkemat overflade. Rentvandstankene i beton er placeret, så de ligger beskyttet under vandværket.

• To boringer

• To lukkede rustfrie beholdere med bundbeluftning til at ilte vandet

• Tre lukkede rustfri gravitationsfiltre til at filtrere vandet

• Filterskyl med luft og vand fra fælles aggregater

• Filterskyllevandet ledes til faskine

• To rentvandstanke i beton under vandværket

• Udpumpningsanlæg (2x15 m3 /t x 35 mVs)

• El-tavler i rustfrit stål fabrikat Cubic med Saia PCD2 PLC

• SRO: V-opera med V-history.

Vandt pris for flot arkitektur: Driftsleder Lorenz Jabcke (tv.) og formand for Hørning Stationsbys Vandværk Frede Busk Sørensen viser arkitekturprisen, som Skanderborg Kommune uddelte til vandværket i 2014. Juryen lagde vægt på, at vandværket både er flot og funktionelt.

Inde fra vandværkets mødelokale er der frit udsyn over vandværkets tekniske installationer. Foto: Krüger



Nyt om runde fødselsdage, jubilæer, nye driftsledere og bestyrelses-medlemmerNavnenyt i FVDMeld gerne navnestof ind til FVD på [email protected]

Niels Gyde Thomsen, Jerslev VandværkDen 10. marts 2015 fejrede Niels Gyde Thomsen 40 års jubilæum som medlem af Jerslev Vandværks bestyrelse, heraf de sidste 20 år som formand. Niels blev valgt til bestyrelsen på generalforsamlingen 10. marts 1975.

Efter generalforsamlingen 14. marts 1995 blev Niels på det efterfølgende konstituerede møde valgt som formand.

Niels har igennem alle årene været en aktiv mand for vandværket, og han har forstået at følge med udviklingen. Siden 2000 har Niels for eksempel været foregangsmand for om-bygning og digitalisering af Jerslev Vandværk, så det i dag er velholdt og tip top moderne.

Jerslev Vandværk takker ham for de mange års indsats og ønsker ham tillykke.

Peter Storgaard, formand og vandværkspasser, har været medlem af bestyrelsen siden den 16. marts 1989. Allerede den 30. november 1989 blev han vandværkspasser og den 27. februar 1990 også valgt til formand. Begge job er siden blevet passet med omhu. Endvidere blev Peter Storgaard ved generalforsamlingen i 2001 valgt ind i Region Syds bestyrelse. Dette arbejde har givet Peter Storgaard en meget stor kontaktflade, hvilket vi i dagligdagen nyder godt af i vores vandværk.Flemming Nissen, næstformand, har været medlem af bestyrelsen siden den 27. februar 1990. Flemming Nissen har tidligere været ansat hos Vand-Schmidt og Alpedalens VVS, og med den baggrund er han en god medspiller – også som afløser på vandværket.

Peter Holm har været medlem af bestyrelsen siden den 27. februar 1990. Peter Holm har en baggrund som elektriker og fabrikant. Også ham har vi stor glæde af i bestyrelsen.

ReceptionBestyrelsen inviterer vore forbrugere, kolleger, håndværkere, forretningsforbindelser og venner til reception:

Fredag den 8. maj kl. 11-15 på Hejse Kro, Skærbækvej 17, 7000 Fredericia

3-dobbelt 25 års jubilæum i Taulov Vandværk

40 års jubilæum

“Tethys har givet os overblik over hverdagen og sparet os for en masse dobbeltarbejde. Det er absolut den nemmeste måde at kvalitetssikre.”

- Jens Kruse Madsen, Klinting Vandværk

Tethys virker både på din smartphone, tab-let og desktop pc. Du har altid fuld adgang til Tethys - også når du sidder derhjemme.

OVERBLIK OG STRUKTUR I DAGLIGDAGENTethys hjælper dig med at holde styr på de daglige opgaver. Du planlægger selv hvad der skal gøres og hvor tit. Der-efter vil systemet automatisk minde dig om, hvornår de enkelte opgaver skal udføres.

Overhold miljøministeriets krav

Tethys hjælper dig med at lave den nød-vendige dokumentation for at overhol-de miljøministeriets krav til kvalitetssik-ring. Systemet holder automatisk øje med, hvilke opgaver der udføres og samtidig dokumenteres handlingspla-nen for dine risikovurderinger.

Nemt at bruge

Vi er selv vandværksfolk hos Tethys - Derfor behøver du ikke at være IT-eks-pert for at komme i gang. Vi giver dig en grundig introduktion til systemet og skulle det være nødvendigt, står vi klar ved telefonen for at hjælpe.

Automatisk backup og opdatering

Der er ingen opdatering eller service nødvendig når du bruger Tethys, hvil-ket betyder du altid har den nyeste version. Derudover laver vi omfattende backup af alt dit data, så intet går tabt, hvis der skulle ske fejl.

Tilgængeligt overalt

Tethys er et webbaseret værktøj. Det betyder at det ikke kræver installation på hverken din pc, tablet eller telefon for at virke. Du kan logge ind fra enhver enhed og være i gang med værktøjet med det samme.

Hold øje med udviklingen

Når du udfører en opgave, kan du regi-strere dine målinger i systemet. Deref-ter viser systemet tallene i overskueli-ge grafer. Det betyder at du let kan se fremskridtet i målingerne og holde øje med udviklingen af dine tiltag.

Carsten hjælper dig i gang

Du kan prøve Tethys gratis de første 30 dage, inden du beslutter dig. Vi tilbyder i den forbindelse 2 timers gratis intro-duktion på dit eget vandværk. Carsten viser dig hvordan systemet kan fungere i din hverdag, og hjælper med at få sat de første opgaver i gang i selve syste-met.

Ring til Carsten Simonsen på telefon 22 49 98 83 for at komme i gang, eller læs mere på www.tethys.dk.

Carsten T. SimonsenSystem Integrator

Telefon: 72 30 10 79Direkte: 22 49 98 83E-mail: [email protected]

www.tethys.dk

Kurser på Sjælland fra FVD

Region Øst inviterer til kursusaf-tener på Sjælland, hvor du har mulighed for at arbejde med dit eget Vandværk i Tethys. FVD’s underviser står klar med råd og vejledning sammen med Lasse Opstrup fra Tethys.

Tid og sted:Høng Vandværk29. april kl. 17.00 - 22.00

Hotel Hillerød 20. maj kl. 17.00 - 22.00

Tilmelding på www.fvd.dk

20070_tethys_annonce.indd All Pages 24/03/15 14.46

annonce

“Tethys har givet os overblik over hverdagen og sparet os for en masse dobbeltarbejde. Det er absolut den nemmeste måde at kvalitetssikre.”

- Jens Kruse Madsen, Klinting Vandværk

Tethys virker både på din smartphone, tab-let og desktop pc. Du har altid fuld adgang til Tethys - også når du sidder derhjemme.

OVERBLIK OG STRUKTUR I DAGLIGDAGENTethys hjælper dig med at holde styr på de daglige opgaver. Du planlægger selv hvad der skal gøres og hvor tit. Der-efter vil systemet automatisk minde dig om, hvornår de enkelte opgaver skal udføres.

Overhold miljøministeriets krav

Tethys hjælper dig med at lave den nød-vendige dokumentation for at overhol-de miljøministeriets krav til kvalitetssik-ring. Systemet holder automatisk øje med, hvilke opgaver der udføres og samtidig dokumenteres handlingspla-nen for dine risikovurderinger.

Nemt at bruge

Vi er selv vandværksfolk hos Tethys - Derfor behøver du ikke at være IT-eks-pert for at komme i gang. Vi giver dig en grundig introduktion til systemet og skulle det være nødvendigt, står vi klar ved telefonen for at hjælpe.

Automatisk backup og opdatering

Der er ingen opdatering eller service nødvendig når du bruger Tethys, hvil-ket betyder du altid har den nyeste version. Derudover laver vi omfattende backup af alt dit data, så intet går tabt, hvis der skulle ske fejl.

Tilgængeligt overalt

Tethys er et webbaseret værktøj. Det betyder at det ikke kræver installation på hverken din pc, tablet eller telefon for at virke. Du kan logge ind fra enhver enhed og være i gang med værktøjet med det samme.

Hold øje med udviklingen

Når du udfører en opgave, kan du regi-strere dine målinger i systemet. Deref-ter viser systemet tallene i overskueli-ge grafer. Det betyder at du let kan se fremskridtet i målingerne og holde øje med udviklingen af dine tiltag.

Carsten hjælper dig i gang

Du kan prøve Tethys gratis de første 30 dage, inden du beslutter dig. Vi tilbyder i den forbindelse 2 timers gratis intro-duktion på dit eget vandværk. Carsten viser dig hvordan systemet kan fungere i din hverdag, og hjælper med at få sat de første opgaver i gang i selve syste-met.

Ring til Carsten Simonsen på telefon 22 49 98 83 for at komme i gang, eller læs mere på www.tethys.dk.

Carsten T. SimonsenSystem Integrator

Telefon: 72 30 10 79Direkte: 22 49 98 83E-mail: [email protected]

www.tethys.dk

Kurser på Sjælland fra FVD

Region Øst inviterer til kursusaf-tener på Sjælland, hvor du har mulighed for at arbejde med dit eget Vandværk i Tethys. FVD’s underviser står klar med råd og vejledning sammen med Lasse Opstrup fra Tethys.

Tid og sted:Høng Vandværk29. april kl. 17.00 - 22.00

Hotel Hillerød 20. maj kl. 17.00 - 22.00

Tilmelding på www.fvd.dk

20070_tethys_annonce.indd All Pages 24/03/15 14.46

annonce


Digitale systemer giver os en god kontrol over vandværkerne og vand-værksdriften i det hele taget.

”Derfor er det blevet ualmindeligt at møde en vandværksmand, som ikke har adgang til vandværkets digitale systemer via sin pc, telefon eller iPad”, siger formanden i Teknisk Råd, Niels Rasmussen.

Men når de digitale løsninger kobles til internettet, gør det os mere sårbare over for bl.a. hackerangreb, orme og vi-rus. Og selvom Center for Cybersikker-hed som udgangspunkt ikke kan sige noget om, hvor stor truslen mod vand-værker er, kan vandværker forvente at blive ramt af et eller andet – på et eller andet tidspunkt. Enten i form af de utilsigtede angreb, hvor for eksempel en computervirus tilfældigt rammer

vandværkets computer, selvom den er designet til at ramme noget helt an-det. Eller i form af målrettede angreb, hvor den ondsindede part direkte går efter vandværket.

Derfor er det ifølge Teknisk Råd vigtigt at værne vandværksdriften mod angreb.

”Hvis man ikke beskytter det digitale udstyr, er der fri adgang for it-krimi-nelle til at gå ind og pille i driften af vandværket. Det kan vi jo ikke have. For tænkt hvis de for eksempel piller ved vores SRO-systemer eller ved de administrative afregningssystemer med forbrugernes data. Det kan be-tyde, at vandværket risikerer at miste data eller sidde med manipuleret data”, siger næstformand i Teknisk Råd, Bent Jacobsen.

Husk også at beskytte din smartphone, tablet og bærbare computer

Der er flere steder, man skal sætte ind for at øge vandværkets it-sikkerhed. Et af dem er den sikkerhed, som soft-wareopdateringer, backups, firewalls og antivirus- , malware- og antispy-wareprogrammer giver.

Du benytter dig sikkert allerede af den type sikkerhedsprogrammer til at sikre din stationære computer på vand-værket mod it-kriminalitet. Men hvad med sikkerheden på de smartphones, tablets og bærbare computere, som benyttes i driften af vandværket?

Ansatte i offentlige myndigheder, pri-vate virksomheder og andre organisa-tioner kobler sig i stigende omfang på

tema - it-sikkerhed

Foto

: Col

ourb

ox

Forebyg cyberangreb ved at styrke sikkerhedsarbejdet inden for it

Mange dele af vandværksdriften kan styres fra en bærbar pc, smartphone eller tablet, og det øger risikoen for hackerangreb, computervirus mm. Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer vandværker til at fokusere på alle led i arbejdet med it-sikkerheden for at forebygge cyberangreb.


Styrk både den fysiske sikkerhed, sikkerhed i it-systemerne og i de industrielle kontrolsystemer.


tema - it-sikkerhed

interne netværk ved at benytte mobile enheder som smartphones, tablets og bærbare computere. Og det gælder også for vandværkerne:

”Mange vandværksfolk styrer vandvær-kerne på bærbare enheder som iPads”, siger næstformanden i Teknisk Råd, Bent Jacobsen.

Og ifølge den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste er eksempelvis mobiltelefoner – generelt set og ikke kun for vandværker - blevet en særdeles vigtig indgang for angreb for kriminelle og statsstøttede hackere. Og det kommer blandt andet til udtryk i stigningen af malware til operativsy-stemerne i smartphones og tablets.

Center for Cybersikkerhed: ”Kæden i sikkerhedsarbejdet er ikke stær-kere end det svageste led”

Center for Cypersikkerhed bakker op om, at sikkerheden på smartphones,

tablets og bærbare computere skal være på plads. Men samtidig opfordrer man til, at de enkelte vandværker har et helhedsorienteret syn på sikker-hedsarbejdet:

”Kæden i sikkerhedsarbejdet er ikke stærkere end det svageste led. Der-for er det vigtigt, at vandværkerne kigger på hele kæden og ikke kun på det enkelte led, når de styrker sikker-hedsarbejdet inden for it”, siger Jesper Thisted, der er sikkerhedsanalytiker i Center for Cybersikkerhed og uddyber:

”Hvis vandværkerne kun øger sikkerhe-den inden for ét område, er der risiko for, at dem, der vil kompromittere vandværket, finder en svaghed inden for et helt andet område i vandværkets it-system”.

De enkelte led i sikkerhedsarbejdet kan for eksempel være antivirus, opda-teringer af computerprogrammer og administrators rettigheder. Men det er

Læs mereLæs mere om, hvordan vandselskaber bør forholde sig til fysisk sikkerhed, sikkerhed i it-systemer og sikkerhed i kontrolsystemer i - ”Håndbog om it-sikkerhed i forsyningsbranchen – DANVA VEJLEDNING NR. 94” på www.detdigitalevandselskab.dk

Læs også publikationerne: - ”Cyberforsvar der virker” - ”Sådan gør du når du er blevet hacket” på Center for Cybersikkerheds hjemmeside på www.cfcs.dk

ikke nok at fokusere på sikkerheden på ens computer, tablet og smartphone. Derimod bør man også se på den fysiske sikkerhed på vandværket, så de it-kriminelle ikke kan bryde ind på vandværket, og på sikkerheden i SRO-systemerne, der bruges til at styre og overvåge de processer , der forsyner os med drikkevand.

Tænk sikkerheden ind i beredskabs-planenNogle vandværker er mere afhængige af it end andre, og derfor bør vand-værker arbejde forskelligt med it-sikkerheden, så de hver især har fokus på de led i sikkerhedsarbejdet, der er væsentlige for dem.

Men ifølge Jesper Thisted er ”Håndbog om it-sikkerhed i forsyningsbranchen – DANVAS vejledning nr. 94” et godt sted at starte. Håndbogen giver de it-ansvarlige på vandværkerne et godt indspark til, hvordan sikkerhedsarbej-det bør styrkes. Både i forhold til fysisk sikkerhed, sikkerhed i it-systemer og sikkerhed i de industrielle kontrolsyste-mer som SRO-systemer.

Samtidig opfordrer både Teknisk Råd og Center for Cybersikkerhed til at udarbejde en beredskabsplan, der også omfatter it-sikkerhed. Bered-skabsplanen skal blandt andet inde-holde information om, at backup’en af vandværkets data skal ligge et sikkert sted, så den ikke bliver stjålet eller på anden måde går tabt.

Bliv advaret mod cyberangrebNu kan dit vandværk blive advaret mod trusler, der specifikt går efter vandværker eller SCADA-systemerne i de såkaldte SRO-systemer, der benyttes til at styre, regulere og overvåge vandværker.

Når GovCERT under Center for Cybersikkerhed (CFCS) i sjældne tilfælde hører om trusler mod danske vandværker og/eller hardware, som antages at anvendes i danske vandværker, retter de henvendelse til vandværkerne gennem FVD.

FVD sender advarslerne ud til alle, der er tilmeldt FVD’s nyhedsbrev.

Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig FVD’s nyhedsbrev på fvd.dk. Hvis du allerede er tilmeldt nyhedsbrevet, skal du ikke foretage dig mere for at modtage advarslerne fra Center for Cybersikkerhed.


tema it-sikkerhed

Gode råd om sikker adfærd på nettet1. Beskyt din telefon med en kode.

2. Brug kun trådløse netværk (Wi-Fi) med kryptering.

3. Hvis du bruger et ubeskyttet trådløst netværk, så indstil telefonen til at glemme det, når du er færdig.

4. Luk for abonnementet og tilknyttede betalingstjenester, så snart telefonen bliver stjålet eller tabt.

5. Tag sikkerhedskopi af data på mobile enheder.

6. Hold alle programmer opdateret.

7. Anvend sikkerhedsprogrammer (antivirus, antispyware, firewall).

8. Vær forsigtig med vedhæftede filer eller links, du får tilsendt uopfordret.

9. Tag jævnligt sikkerhedskopi af dine data.

10. Brug sikre passwords på mindst otte tegn. De skal bestå af store og små bogstaver, tal og gerne specialtegn.

11. Brug ikke samme password til forskellige tjenester.

12. Følg ikke links i mails, der beder om fortrolige oplysninger.

13. Hent kun apps og andre programmer fra kilder, du har tillid til.

Kilde: DKCERTs trendrapport 2014

Foto

: Col

ourb

ox


Vi har mere end 100 års erfaring med at hente rent drikkevand op fra undergrunden

Brøndboringsfirmaet Brøker A/SSpånnebæk 7 · 4300 Holbæk · Telefon: 5944 [email protected] · www.broeker.dk

n Brøndboringn Tilstandsvurdering af boringern Service og regenerering af boringern Udforing af boringer n Rustfrit arbejde og råvands- stationern Sløjfning af boringer og brønde

Ultralyds vandmåler Intelis

Spar værdifulde ressourcermed avanceret måleteknologi!

Hver dråbe tæller

FLONIDAN A/S - Islandsvej 29 - DK-8700 Horsens - Tel +45 7561 8888 - www.flonidan.dkKontakt os venligst for yderligere information

Volumetrisk vandmåler Aquadis+


Bliver dit vandværk ramt af et hackerangreb eller en computervirus? Så har du mulighed for at hente hjælp hos GovCERT, som er en del af Center for Cybersikkerhed (CFCS).

GovCERT hjælper myndigheder, kommuner og virksom-heder, der beskæftiger sig med samfundsvigtige funk-tioner, hvis der opstår problemer med cyberangreb.

Du skal dog være opmærksom på, at GovCERT kun tager sig af ukendte virus mm. Derfor er det din it-leverandør, som du i første omgang skal tage kontakt til, hvis f.eks. virussen eller den sårbarhed, der udnyttes, allerede er kendt af anti-virusprogrammerne eller hvis der findes en patch.

Læs mere om, hvordan du sikrer dit vandværk mod virus og hackere på www.cfcs.dk i publikationerne:

• Cyberforsvar der virker• Sådan gør du, når du er blevet hacket

Kontakt GovCerts vagttelefon på 6093 4827 eller pr. mail [email protected].

Hent hjælp til at bekæmpe hackerangreb og virus

tema it-sikkerhed

Foto

: Col

ourb

ox

V. Løwener A/SSmedeland 2 • 2600 Glostrup Tlf. +45 43 200 300 • Fax +45 43 430 359 E-mail: [email protected] • www.loewener.dkServiceCenter Stilling • Niels Bohrs Vej 31 C • 8660 Skanderborg • Tlf. +45 86 982 288

NYHED BEACON aflæsningssystem- få overblik med ét klikTrådløs aflæsning af vandmålere med masser af fordele

Se mere på vores hjemmeside www.loewener.dk under procesteknikeller kontakt Lars Nissen-Petersen på mobil nr. 40 643 005

• Drikkevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 292 af 26/03/2014) - Kvalitetskrav, som drikkevand og vand skal opfylde- Undersøgelser, der skal foretages af vandet- Kontrol med indvundne vandmængder- Tilsyn, der skal føres med vandforsyningssystemerne.

• Kvalitetssikringsbekendtgørelsen (BEK nr. 132 af 08/02/2013) Hvordan man indfører kvalitetssikring på almene vandforsy-ningsanlæg, herunder en ledelsesmæssig ramme, der sikrer systematiske arbejdsrutiner for at forebygge forureninger.

• Brøndboringsbekendtgørelsen (BEK nr. 1260 af 28/10/2013)Anvendes ved etablering af: - Nye boringer til indvinding af grundvand- Ved pejling, monitering og grundvandssænkning- Boringer med miljø- og geotekniske formål- Boring til vertikale jordvarmeanlæg- Boringer til tilledning af vand til undergrunden- Råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Anvendes også ved væsentlige - Udbedringer eller ændringer af eksisterende boringer - Sløjfning af boringer og brønde.

• Vejledning: Kvalitetssikring på almene vandforsyninger – juli 2014En vandforsyning kan mindske risikoen for forurening af drikkevandet ved at indføre et kvalitetssikringssystem. Systemet skal sikre, at vandforsyningen løbende vedligehol-der anlæg og følger systematiske arbejdsrutiner, hvor der er fokus på at forebygge forurening af vandet.

• Vejledning: Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre – marts 2013 Handlinger, der bør iværksættes ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre ved almene og ikke-almene vandforsyningsanlæg. Desuden hvornår og i hvilke situationer, der bør gives koge-

anbefaling, og hvad der forstås ved kogeanbefaling.

• Vejledning: Måleteknisk om kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift (MV 02.36-01, udg. 10) (VEJ nr. 9567 af 18/10/2013) Vandforsyningen har ansvaret for, at målere i drift ikke overskrider det dobbelte af de maksimalt tilladelige fejl, som gælder ved førstegangsverifikation.

• DS 439: Norm for vandinstallationer

• DS 442: Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg

• DS 475: Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

• DS/EN 1717: Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbagestrøm-ningssikringer (læs evt. Rørcenteranvisning 015 i stedet for DS/EN 1717).

• Vandforsynings vedtægtVedtægten er det juridiske grundlag for foreningens virke. Vedtægten er en nødvendighed for, at vandforsyningen overhovedet kan eksistere og foretage forretningsmæssige dispositioner. Den er grundlaget for dannelse af den ”juridiske person” vandforsyningen er.Det betyder, at vedtægten udadtil regulerer forholdet mel-lem vandforsyninger og andre juridiske personer, og indadtil forholdet mellem medlemmerne vedrørende rettigheder og pligter.

• Vandforsyningens regulativ Et regulativ fastlægger vandværkets vilkår for levering af vand til forbrugerne samt mellem myndighederne og vand-forsyningerne. Regulativet skal udarbejdes af vandforsyningen og godken-des af kommunen.

Se også oversigt over love og regler FVD’s hjemmeside: www.fvd.dk/drift-og-administration/love-og-regler

Love og regler: Vandværkets bogreolDe love og regler, som regulerer vandværksdrift fylder mange hyldemeter. Se oversigten over de væsentligste.

AF NIELS GRANN, FVD


bekendtgøerlser og vejledninger hygiejne og kvalitet

gode råd om hygiejne


Når den eksterne håndværker el-ler VVS’er begynder sit arbejde på vandforsyningsledningerne eller ved rentvandstanken, er det vigtigt, at han opretholder en god hygiejne. Bl.a. ved at desinficerer værktøjet, rengøre sine hænder og tage rent arbejdstøj på, inden han kommer i kontakt med det rene drikkevand.

Men måske er den eksterne håndvær-ker ikke opmærksom på alle de ting, som han skal gøre for at opretholde en god hygiejne. Derfor er det vigtigt, at I hjælper håndværkerne godt i gang med den gode hygiejne, så de reduce-rer risikoen for at forurene det drikke-vand, som I leverer til forbrugerne.

Kursus i hygiejneMedlemmerne af Teknisk Råd opfor-drer til, at du som hygiejneansvarlig på vandværket kræver at de eksterne håndværkere gennemfører et hygi-ejnekursus. Hygiejnekurser kan tages flere forskellige steder, men Teknisk Råd anbefaler, at håndværkerne som minimum gennemfører FVD’s hygiej-nekursus for håndværkere.

Det er en god idé, hvis håndværkerne viser kursusbeviset frem, inden de påbegynder arbejdet. Derudover kan du gøre ligesom et af medlemmerne i Teknisk Råd, nemlig at udlevere en fol-der til håndværkeren, hvor du noterer, at du har set kursusbeviset.

Du kan også bede håndværkeren om at fremvise kursusbeviset hver gang han skal til at begynde sit arbejde på vandværket eller ledningsnettet.

HygiejnefolderDu kan også gøre ligesom Ulsted Ålebæk Vandværk, hvor et af medlem-merne fra Teknisk Råd kommer fra.

Her beder man de eksterne håndvær-kere om at læse FVD’s hygiejnefolder, inden arbejdet påbegyndes.

Inspiration fra hygiejneforskrifterDu er også velkommen til at lade dig inspirere af Guldborgsund Forsynings hygiejneforskrifter.

Guldborgsund Forsyning har udarbej-det to hygiejneforskrifter – både en for arbejdet på vandværket og på led-ningsnettet. Entreprenøren og medar-bejderen skal skrive under på, at de har læst og forstået hygiejneforskrifterne, inden arbejdet går i gang. Underskrif-ten gælder for et år ad gangen.

AnbefalingMedlemmerne af Teknisk Råd anbefa-ler, at dit vandværk udarbejder hygi-ejneforskrifter i forhold til håndtering af rør, arbejdsgange, fittings mm. og tager dem med i udbudsmaterialet.

Sådan kommer håndværkerne godt i gang med den gode hygiejneHvordan sikrer du dig, at eksterne håndværkere opretholder en god hygiejne, når de arbejder på vandværket, i boringer og på ledningsnettet, så drikkevandet ikke bliver forurenet? Det er en af de ting, som Teknisk Råd har drøftet.


<<< Hygiejnefolderen kan hentes på fvd.dk > Om FVD > Publikationer

<<< Du finder hygiejneforskrifterne på www.guldborgsundforsyning.dk > Vand > Hygiejneforskrifter

55


kurser: hygiejne og kvalitet

Vandforsyningerne sætter mere og mere fokus på at øge bevidstheden om de risici for forurening, der er i for-bindelse med vedligeholdelsesopga-ver og service på vandværkets anlæg.

Det er derfor vigtigt, at VVS’ere og andre håndværkere, der udfører disse opgaver, kender til de risici, der kan skabe en forurening og ved, hvad der skal til for at reducere risikoen.

Vandværket stiller krav til samar-bejdspartnere Vandforsyningerne er begyndt at stille krav om, at deres samarbejdspartnere skal have gennemført et hygiejne-kursus for håndværkere for fortsat at kunne arbejde for vandforsyningen.

Skræddersyet til håndværkeren FVD udbyder kurser skræddersyet til håndværkere, og foreløbig har 150 deltagere fået videntanken fyldt op.

Årsagen til at håndværkerne tilmel-der sig FVD’s kurser kan deles ind i to kategorier:

- Nogle opsøger af egen vilje kurserne for at få styrket deres faglige profil med kendskab til forureningsrisici og mu-lighederne for at undgå eller nedsætte risikoen.

- Andre får stillet krav fra vandforsynin-gen om at gennemføre et kursus – hvis firmaet eller håndværkerne fortsat ønsker at arbejde for vandforsyningen.

Håndværkere glade for FVD’s kurserHåndværkerne synes generelt rigtig godt om FVD’s kurser.

Evalueringerne viser, at håndværkerne oplever, at de bliver klogere på både, hvor lidt der skal til, for at der sker en forurening, ligesom de bliver godt klædt på med metoder til at reducere risikoen for en forurening.

Hygiejnekurser til håndværkereVandforsyningerne sætter fokus på, hvordan risikoen for forureninger nedsættes. Det medfører krav til VVS’ere og graveentreprenører om at gennemføre hygiejnekurser, så de fortsat og på betryggende vis er klædt på til at løfte opgaven på vandværket.

AF NIELS GRANN, FVD

Hygiejne- og driftskuserne er populære

Læs ”Det synes kursisterne” om drifts- og hygiejnekurserne på side 58

hitter


Mads Eg Damgaards Vej 52 . 7400 HerningTel. 97 12 02 22 . [email protected]

www.a-hoejfeldt.dk

I snart 100 år har vi bragt verdens bedste vand op til overfladen.Det har vi tænkt os at blive ved med.Teknisk indsigt, kombineret med solid viden om geologiske forhold,sikrer optimale resultater hver gang. Vi stiller gerne vores mangeårige knowhowtil rådighed - til glæde for vore kunder ...og det gode danske vand.

Totalløsninger til vandværk:■ Vandværksboringer■ Drift / Serviceaftaler■ Rørføringer i rustfri stål■ Eftersyn af pumper■ Måler- og loggerudstyr■ Rensning / Desinficering med Carela-produkter■ Renovering / Nybygning af værker

■ Boringsrenoveringer■ Filter / Udpumpningsanlæg■ Råvandsstationer■ Hydropuls■ TV-inspektion■ SRO styretavler

A_Hoejfeldt_Ann_221x148mm.indd 1 29/01/15 14:15

Hos Deloitte får du en sparringspartner, der kender vandsektoren til bunds. Det sikrer, at du får du råd-givning og assistance, der passer netop til dine behov. Kontakt Klaus Kvist Rasmussen på tlf. 30 93 44 71.

Din branche er vores speciale.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

585858 vandposten | aprils 2015

testimoniale

Topkarakter drifts- og hygiejnekurserne - og lidt risAF NIELS GRANN, FVD

4 roser fra kursister på driftskurset

• Et interessant og givende kursus – med inspire-rende undervisere. God dialog. God sammensæt-ning af deltagere.

• Positivt kursus med meget god information. Gode undervisere og atmosfære.

• Rigtig godt kursus. Meget kompetente undervi-sere.

• Det har været meget lærerigt. Især da jeg kun har været med i vandværket i ca. 3 måneder.

4 roser fra kursister på hygiejne-kurset

• Fint med spørgelystne deltagere. Dejligt at underviserne har egne erfaringer inden for vandværksdrift.

• Generelt et godt og inspirerede kursus.

• Var bange for at kurset ville virke tungt, men det har hele vejen været positivt.

• Særdeles tilfreds.

FVD får naturligvis også risDet forsøger FVD i størst muligt omfang at tage højde for, når kurserne bliver revideret. • Gruppearbejde eller andet der kan give variation i løbet af en kursusdag.

• Hellere flere korte pauser, end få lange.

• Mindre overlab mellem drifts- og hygiejnekurset

• At dele af hygiejnekurset er tørt stof.

Evaluering - hver gangAlle FVD’s drifts- og hygiejnekurser bliver evalu-eret af kursisterne. De bliver bedt om, at bedømme kurset på en skala fra Særdeles tilfredsstilende (+2) til Ikke tilfredsstil-lende (-2).

Gennemsnitskarakteren er Meget tilfredsstillende (+1).

Det er FVD naturligvis er meget tilfreds med.


Region MidtNiels Christian RavnRibesvej 47470 KarupTlf. 97 10 21 04 Mob. 20 73 48 [email protected]@gmail.com

Villy Dahl AndersenÅvænget 37B7480 VildbjergTlf. 97 13 38 35Mob. 40 38 63 41Fax. 97 13 38 [email protected]

Willy TangFrøkærparken 1028320 MårsletTlf. 86 29 08 88Mob. 23 49 97 [email protected]

Jens Ole Skovgaard JensenVejlebakken 17, Låstrup8832 SkalsTlf. 86 69 44 94Mob. 61 27 29 [email protected]

Anders KaaBygvænget 58340 MallingTlf. 40 41 80 [email protected]

Region SydOle WiilGranvej 166840 OksbølTlf. 75 27 21 87Mob. 21 75 72 [email protected]

Peter StorgaardJens Thuesensvej 44Taulov7000 FredericiaTlf. 75 56 31 81Mob. 40 25 11 [email protected]

Lorens JessenAhornvej 2, Kliplev6200 ÅbenråTlf. 74 68 73 13Mob. 30 54 73 [email protected]

Steen ThomsenAhornvej 8, Abild6270 TønderTlf. 74 72 66 60Tlf.arb. 72 54 85 29Mob. 28 99 30 [email protected]

Thorkild Jensen Nagbølvej 406640 LunderskovTlf. 75 58 60 31Mob. 40 26 86 22 [email protected]

Region NordPer RothSv. Schous Allé 99560 HadsundTlf. 98 57 34 78Mob. 29 49 01 [email protected]

Erik R. SkjøttTværgade 209270 KlarupTlf. 98 31 90 30Mob. 24 12 98 [email protected]

Martin N. AndersenTuerbak 8, Klitmøller7700 ThistedTlf. 97 97 54 24Mob. 21 41 57 [email protected]

Albert Veggerby AndersenHasselvænget 29670 LøgstørTlf. 24 61 46 [email protected]

Palle L. NielsenHavremarken 14 9690 FjerritslevTlf. 98 21 21 14Fax: 96 50 04 40Mob. 22 96 19 [email protected]

Region ØstSøren HvilshøjÅlekæret 293450 AllerødTlf. 48 14 03 09Mob. 51 61 82 [email protected]

Jørgen ØstermarkNordskovvej 124295 StenlilleTlf. 57 80 47 40Mob. 21 62 41 [email protected]

Peter GrønvallGudhjemvej 17 3760 GudhjemTlf. 56 49 81 37 Mob. 24 26 90 [email protected]

Christian ChristiansenSmutvejen 24200 SlagelseTlf. 58 85 85 90 Mob. 26 27 85 [email protected]

Ebbe StubLykkebrovej 84672 KlippingeTlf. 56 57 86 84Mob. 41 42 86 [email protected]

Ole SørensenRonesbanke 12A Skibinge4720 PræstøTlf. 55 99 11 73Mob. 22 77 00 [email protected]

Thomas StokholmElmens Kvarter 44320 LejreMob. 50 90 87 [email protected]

Kurt Black Jensen Irisvej 124920 Søllested Mob. 40 94 12 84 [email protected]

Region FynPalle ChristensenKåsvænget 44, Strib5500 MiddelfartTlf. 64 40 17 [email protected]

Christian ErmoseFleningevej 5, Korinth 5600 FaaborgTlf. 62 65 23 65Mob. 23 60 85 [email protected]

Søren AndersenStengade 355953 TranekærTlf. 62 50 17 80Mob. 40 68 17 [email protected]

Frede JensenØstergade 315881 SkårupTlf. 62 23 17 90Mob. 24 22 99 58 [email protected]

Jens LarsenAssensvej 506, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 22 77Mob. 23 35 42 [email protected]


Winko Software Østrøjel 5, 2670 Greve Tlf.: 43 90 28 12, [email protected]

Administrative EDB-systemer

Leverandørfortegnelse

Microwa Sverigesvej 1, 8450 Hammel Tlf. 70 25 99 22, [email protected]

Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, [email protected]

Rambøll Danmark A/S Projektchef Jan Nielsen Tlf. 51 61 59 12, [email protected]

Brøndboring

Næstved Brøndboring ApS Vestre Kaj 16, 4700 Næstved Tlf. 55 72 02 34, [email protected]

Brøndboringsfirmaet Brøker Spånnebæk 7, 4300 Holbæk Tlf. 59 44 04 06, [email protected]

Forbrugsafregning

A. Højfeldt A/SMads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

Forsikring

FVD forsikring (TRYG) Vandværksforsikringen Tlf. 56 14 42 42, www.fvd.dk

Hjemmeside

Videnporten Vandværkernes webredaktør Tlf. 60 21 55 88, www.videnporten.dk Mail: [email protected]

AlsBogføring.dk Møllegade 71, 6400 Sønderborg Tlf. 7442 1314, [email protected]



Deloitte Få en total serviceløsning til alle de administrative opgaver i vandværket. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, [email protected]


Ledelsessystem

Tethys Digitale ledelsessystem til vandværker Tlf. 72 30 10 79, Mail: [email protected] www.tethys.dk

Hjemmesider fra 189,- pr/mdr. inkl. opsæt-ning - opdateringsaftale fra 300 kr./mdr.Tlf. 40 45 81 46, Mail: [email protected]


Kamstrup Industrivej 28, 8660 Skanderborg Tlf. 89 93 10 00, www.kamstrup.dk

Web-baseret ledningsregistrering. Opmåling med nyeste GPS-udstyr. Tlf. 87 92 55 55, [email protected]

Redmark Aalborg • Aars • Aarhus • København Tlf. + 45 98 18 33 33 M: [email protected], www.redmark.dk

Deloitte Daglig bogføring, afstemninger, økonomistyring, revision og deltagelse på generalforsamlingen. Klaus Kvist Rasmussen, tlf. 30 93 44 71, [email protected]

mal-tek GPS-opmåling og digital ledningsregistrering. Gratis program til at se og printe digitale kort på PC, IPad eller smartphone. Malene Enevold, Tlf. 86 55 00 72 www.mal-tek.dk, Mail. [email protected]

Roskilde El-Montage Lynbeskyttelse, Tlf. 50 55 73 09 www.roskildeelmontage.dk

Flonidan A/S Islandsvej 29, 8700 Horsens Tlf. 75 61 88 88, www.flonidan.dk

FLONIDAN

Ernst & Young Partner Søren Peter Nielsen Tlf. 25 29 45 59, E-mail: [email protected]

Lynbeskyttelse

Målere og kontraventiler

Diehl Metering Glentevej 1, 6705 Esbjerg Ø 76 13 43 00, [email protected] www.diehl.com/metering

Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Kontorhjælpens Vandværksadministration - Få styr på administrationen Tlf. 97 74 12 00


Regnskab og revision

Regnskabskontor Nord -nøglen til et godt regnskab Tlf. 96 39 91 00


Lækagesøgning

Leif Koch Rugvænget 31, 2630 Taastrup Tlf. 70 23 98 98, M: [email protected]

Ankers Lækagesøgning Nygårdspark 71, 3520 Farum Tlf. 70 25 31 71

Ledningsregistrering

Thvilum A/S Rønhøjvej 12, 8300 Odder Tlf. 86 54 62 33, www.thvilum.dk Mail: [email protected]


Styring, regulering og overvågning (SRO)

Vandmand Adelgade 29, 8400 Ebeltoft Tlf. 86 34 36 00, www.vandmand.dk

Xergi A/S Tlf. 99 35 16 00, [email protected] www.xergi.com.

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk

DME Fabersvej 7, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 3111, www.dme.as

Contech Automatic ApS Tlf. 54 88 44 49, Fax 54 86 14 92 www.contech-automatic.dk

Rør, ventiler, tilbehør

SOCLA Tlf.: 86 52 00 32, www.socla.com, [email protected]

Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Tlf. +45 64 82 26 57, [email protected], www.kjmas.dk

Kemic A/S Tlf. 76 73 37 60, [email protected] www.kemic.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Tankinspektion- og rensning

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40 82 30 00, www.jh-dyk.dk

Horsensvej 6A, 8660 Skanderborg Telefon 86 51 16 90

Tilbagestrømningssikring

Danvan A/S Cikorievej 4, 5220 Odense SØ Tlf. 65 92 56 00, Mail: [email protected]

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, [email protected] www.danwatec.dk

Silhorko Tlf. 87 93 83 00, [email protected] www.silhorko.dk

Vandværksfirmaer - udførende

Vand og Teknik Tlf. 87 44 10 55, [email protected] www.vandogteknik.dk

Fyns Vandværks- og ledningsservice ApS Industrivej 12, 5492 Vissenbjerg Tlf. 65 94 25 81, mail: [email protected]

FYNS VANDVÆRKS- & LEDNINGSSERVICE APS

Industrivej 12 · 5492 Vissenbjerg

Tlf. 65 94 25 81 · Fax 64 47 41 66

[email protected]

www.fvls.dk · CVR.nr. 29839476


AMTech Aqua Miljø ApS Tlf. 44 94 33 08, [email protected] www.kalkknuser.dk

JH Dyk ApS Bjarkevej 12, 8464 Galten Tlf. 40823000, www.jh-dyk.dk

A. Højfeldt A/SMads Eg Damsgaards Vej 52, 7400 Herning, Tlf 97 12 02 [email protected], www.a-hoejfeldt.dk

Kemic A/S Tlf. 76 73 37 60, [email protected] www.kemic.dk

Bedre kundeservice med præcis dokumentation af forbrugetIntelligente vandmålereTørring Vandværk

Tørring Vandværk er et forbrugerejet forsyningsselskab. Forbrugerne er derfor højeste prioritet. Nye vandmålere med fjernaflæsning har forbedret kundeservicen og givet forbrugerne større indblik i deres eget forbrug.

”Vi kan nu dokumentere forbruget præcist, mere end et år tilbage i tiden. Det løser konflikter på et tidligt tidspunkt, og forbrugerne stoler nu mere på vores måleraflæsninger.”

Eyvind Holst, Bestyrelsesformand – Tørring Vandværk

kamstrup.com/toerring

Danwatec Energivej 3, 4180 Sorø Tlf. 20 62 73 50, [email protected] www.danwatec.dk

SHT Vand & Miljø ApS • Strandsegårdsvej 1 • DK 3310 Ølstedtlf. +45 47 77 77 53 • [email protected] • www.sht.as

- på naturens betingelser!

No Dig• Styret Underboring• Jordfortrængning• Rørtryk• Pipebursting• Få gener for omgivelserne• Effektiv metode - pris / resultat

Daglig Drift• Ledningssøgning• Lækagesøgning - jordmikrofon,

korrelator, logger• Digital ledningsregistrering GPS• LER oplysninger• KLS - Tethys

Teknik• Autoriseret VVS-installatør• DDS håndtering• Certifikatsvejsning PE & Rustfri• Montagearbejde• Rustfri stålmontage• Mobilt vandværk - flere størrelser

Anlægsarbejde• Ledningsrenoveringer• Nye anlæg• Rørrensning• Interim forsyning• Sektioneringsbrønde• Rentvandstanke

SHTannonceVandposten_nr2_2015.indd 1 05-03-2015 16:16:00

Documents

Vandposten april 2015