Vores digitale fremtid

fremtidSØNDAG24. APRIL 2011

vores digitale

SIDE 4

Villa Watt viser vejen

Fibernet får os til attale mere sammen

SIDE 8-9

I1997 stiftede jeg for alvor bekendtskab med in-ternettet. Jeg havde etableret mit eget firma ogskulle naturligvis »på nettet«. Ikke med hjem-meside – det var stadig noget alt, alt for fjernt

og uoverskueligt, men jeg havde investeret i en bær-bar pc med modemopkobling til nettet. Altså via minalmindelige telefonforbindelse.

Når modemmet skulle logge på, skrallede og knir-kede det i den lille højttaler. Og pludselig fik den for-

bindelse – og der blev stille. Eller også gjorde den ik-ke. Det sidste var som oftest tilfældet.

AT SURFE PÅ NETTET var langsomt – målt efter da-gens forhold. Et 56 kbs-modem giver altså ikke man-ge muligheder for at hente store mængder data hjemi løbet af en overskuelig tid. Derfor var det noget næren revolution, da jeg gik over til ISDN-forbindelse –og 128 kbs i hastighed – en fordobling! Det kunnemærkes – men målt i dagens hastigheder noget nærstenaldertempo.

Siden 1997 er det gået stærkt. Internettet er boo-met. I 1997 var der registreret 10.318 danske hjem-mesider. I januar i år var der 1.095.504 sider, der end-te på .dk.

Og i dag surfer vi med hastigheder, der er noget hø-jere end dengang.

Men det er langt fra hurtigt nok. Regeringen harsom mål, at vi alle skal have adgang til 100 Mbit-internet i 2020. Men allerede i dag har rigtig mangemuligheden via fiberforbindelser. Man ved det måskebare ikke...

I DENNE AVIS forsøger vi at fortælle historien bag ud-viklingen. Hvorfor boomer internettets hastigheder,hvad kan vi bruge det til – og hvorfor i det hele taget?

Gode fornuftige spørgsmål, som vi forsøger at be-svare. Desuden synliggør vi nogle af de helt alminde-lige dagligdags gøremål og hændelser, som en hurtiginternetforbindelse kan hjælpe med: Ældrepleje,overvågning, effektivisering, arkivering, sikkerhedog meget meget andet.

For internettet og fiberforbindelser er ikke kun tilspas, spil og sjov.

Turbo på nettet

2

intro Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, [email protected]

JYDSKEVESTKYSTEN

VORES DIGITALE FREMTID er et tillæg til JydskeVestkysten. Ansvarhavende: Peter Orry. Redaktionschef: Søren Rødkjær. Redakton: Per Guldberg Klausen. Forsidefoto: Henrik Dons Christensen.

Indhold

Videnskabsministeren går foran side 3

Sydkorea er langt foran side 6

Lufthavn sparer med onlinestyring side 10-11

Smart netværk gør os fri for kul side 12-13

Tal med kommunen digitalt side 16

Skyen gør det lettere for os side 18-19

Odense plejer ældre via skærmen side 20-21

Job afhænger af digital kommunikation side 24

Fibernettet giver Danfoss overblik side 25

Sådan finder du din fiberforbindelse side 26-27

SE vil have gode forbindelser til alle side 14-15

Varde har en gigabit-plan side 22-23

3JYDSKEVESTKYSTEN

Videnskabsminister Char-lotte Sahl-Madsen (K)brænder for at digitali-sere Danmark. Hun tror

på, at det vil sikre virksomhedernevækst, hun er overbevist om, at detvil gavne pleje- og sundhedssekto-ren, og hun har så moderne brillerpå, at hun opfatter internettet somvor tids almene dannelse.

– Internettet fremmer den per-sonlige vækst. Prøv at tænk på alden information, vi alle sammenhar direkte adgang til. Det er enhelt ny og anden virkelighed, sigerhun.

Charlotte Sahl-Madsen gør selvstort brug af informationslandeve-jen. Hun har altid sin iPad på sig,og hun har besluttet at flytte Vi-denskabsministeriet hjem i priva-ten i Høruphav på Als 2. maj - dendag, Microsoft har taget initiativ tilsom international hjemmearbejds-dag.

– Mulighederne er der for, at viindretter os helt anderledes. Det la-der sig gøre, og der er ingen tvivlom, at næste generation er endnumere åben for de nye tider. Vi harlige set en kæmpe rekord blandtansøgere til næste års studier ikvote to: Sidste år kom 3000 af destuderendes ansøgninger digitalt –i år var tallet 12.000!

Den personlige vækst og mulig-hederne afhænger dog af, at vi bru-ger de nye teknologier – hvilketSyd- og Sønderjylland er et para-doksalt eksempel på.

Via SE’s tidlige beslutning om atlægge fibernet ned i hele sit dæk-ningsområde, er vi den del af Dan-mark, der har den største udbre-delse af bredbånd og de højestegennemsnitshastigheder på nettet.Men samtidig er vi den del af Dan-mark, hvor befolkningen efterspør-ger de store hastigheder mindst. Såvi har mulighederne, men vi bru-ger dem ikke.

Sundhed på en ny måde– Den omstændighed er en opfor-dring til os alle om at begynde attænke på, hvad vi kan bruge bred-båndsmulighederne til. Hele sund-heds- og plejesektoren er et af om-råderne. For eksempel inden for te-lemedicin. Det åbner for mulighe-der, hvor de bedste læger – for ek-sempel specialister på Rigshospita-let i København - kan behandle pa-tienten i eget hjem, selv om detsker gennem en sygeplejerske viatelekommunikation. Det giver øgetbehandling og mindsker transpor-ten, det sparer tid, penge og CO2 –og allervigtigst: Fjerner det ube-hag, det er for patienter at skulletransporteres langt, mener viden-skabsministeren.

– Syddanmark er visionær indenfor telemedicin og digital hjemme-pleje, som man arbejder med i Aa-benraa Kommune. Tænk sig, at deældre kan lave øvelser sammenmed en ergoterapeut over en storskærm i hjemmet, hvor de også harmulighed for at se de andre ældre,

der er med på samme træningspro-gram. Eller hjemmehjælperen kanlige »banke på«, når den ældre skaltage sin medicin. Jeg er ikke be-kymret over isolering – jeg synes,at de nye netværk giver involve-ring. Og det er jo hele kernen, at denye muligheder betyder nye måderat gøre tingene på. Alle arbejdsgan-ge skal tænkes forfra, hvilket giveret perspektiv i at udvikle områdettil eksport, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Farvel til udkantenOg så giver bredbånd og høje ha-stigheder erhvervslivet helt nyemuligheder for at imødegå enhversnak om Udkantsdanmark, menerhun:

– Vil man etablere virksomhed,kan man gøre det, hvor man vil.Bredbånd og store hastigheder gi-ver stor fleksibilitet, mulighed forinternationalt samarbejde, og øgetuddannelsesudbud. Tag Varde, dersom de første herhjemme får ad-gang til en gigabit per sekund. Detgiver store fordele – hvis borgereog erhvervsliv formår at udnyttedet...

Videnskabsminister CharlotteSahl-Madsen (K) er ivrig brugeraf internettet – uanset hvor hun

befinder sig. Som her med sin iPad foran Ballebro Færgekro ved Als Sund.

Foto: Timo BattefeldMinisterengår foran

Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562, [email protected]

BREDBÅND■ Fibernet er den hurtigste bred-båndsteknologi lige nu. Det ermest udbredt i Syd- og Midtjylland,hvor over 80 procent af alle hus-stande og virksomheder i dag harmulighed for at få adgang til 100Mbit/s-forbindelser i download,som er regeringens mål som danskstandard i 2020 – Europas mestambitiøse mål på området. ■ OECD's opgørelse viser, at Danmark er det land i verden medden højeste bredbåndsudbredelsemed 37,5 bredbåndsabonnenterper 100 indbyggere. Bredbånd erher defineret som 512 kilobit/s.

KILDE: IT- OG TELESTYRELSENS BREDBÅNDSKORTLÆGNING NOVEMBER

2010 OG OECDS OPGØRELSE OVERBREDBÅNDSUDBREDELSE 2009

VI KOMMER STÆRKT■ I Region Syddanmark er 76procent af befolkningen dagligeinternetbrugere – svarende tillandsgennemsnittet.■ Det seneste år er andelen, derbruger netbank, vokset mest i Syddanmark – fra 62 procent til69 procent. Og den største stigningi brugen af e-mail findes også iSyddanmark: Andelen, der harbrugt e-mail de seneste tre måne-der, er steget fra 78 til 82 procent.

4 4

Google har fået The BostonConsulting Group til atanalysere mulighederne

for vækst i dansk økonomi via høj-hastighedsforbindelser. Konklusio-nen er, at Danmark indtager en fø-rende position med hensyn til atudnytte allerede kendte internet-muligheder, men der er stadig etstort potentiale for at nå op på ti

procent af bruttonationalproduk-tet, hvis der gøres en indsats forblandt andet at sikre højhastig-hedsforbindelser over hele landet.

Faktisk viser Googles rapport ty-deligt, at det er de trafikale motor-veje – den gode bredbåndsinfra-struktur – der først og fremmestudgør en flaskehals for danskvækst via nettet. Danmark er nem-

lig »kun« nummer otte i verden,når det kommer til bredbåndsin-frastruktur og adgang til samme –efter Sydkorea, Japan, Sverige, Hol-land, Island, Østrig og Schweiz.

Til gengæld er Danmark nummerto på listen, når det gælder, hvormange penge borgerne og virk-somhederne bruger på onlinehan-del og -reklamer – og ligeledes toer

i verden over hvor meget borgere,virksomheder og offentlige myn-digheder har taget internettet tilsig.

KILDE: »DANMARK ONLINE – HVORDANINTERNETTET FORVANDLER DEN DANSKEØKONOMI« UDARBEJDET AF THE BOSTON

CONSULTING GROUP. TILSVARENDE RAPPORTER ER INDTIL VIDERE LAVET

FOR STORBRITANNIEN OG SVERIGE

Googles bud på danske muligheder

De senere års økonomi-ske analyser over, hvaden udbredelse af høj-hastighedsinternet vil

betyde samfundsmæssigt, har alleen snert af spådomme. Eller somSvend Torp Jespersen, seniorøko-nom i Copenhagen Economics, si-ger:

– I 1980’erne og 1990’erne, dahastigheden på internettet steg,spurgte mange, hvad i alverden deskulle bruge det til. Men det harvist sig, at der er opstået nye an-vendelser af internettet, som defærreste havde fantasi til at fore-stille sig.

Svend Torp Jespersen var sidsteår medudgiver af analyse af digita-liseringens økonomiske potentialei Danmark og nåede frem til envækst på syv procent i det danskebruttonationalprojekt i 2020. 169milliarder kroner helt nøjagtigt –hvis altså Danmark øger sin hastig-hed til 100 megabit per sekund denæste tre år.

Det er et bud, som internetgigan-ten Google netop har overtrumfet i

en spritny analyse, hvor potentia-let lyder på, at internetøkonomienvil udgøre ti procent af bruttona-tionalproduktet – allerede i 2015.

– Der ligger potentiale i måden atarbejde på og i, at kommunikatio-nen mellem mennesker er vokset. Ividenserhverv betyder det hurtige-re informationssøgning, og detøger produktiviteten, siger SvendTorp Jespersen og fortsætter:

– Hurtigere internet betyder og-så, at man kan kommunikere pånye måder. For eksempel kan manholde videokonferencer i stedet forat rejse frem og tilbage til møder.Og når det bliver billigere at mø-des, gør man det oftere, og det gav-ner kommunikationen.

Mere effektiv organisation– I bund og grund tror jeg, at enmeget stor del af vækstpotentialetligger i, at virksomheder og institu-tioner kan indrette sig organisato-risk langt mere effektivt. Du er ikkelængere afhængig af de bedstemedarbejdere i nærheden, menkan trække på de bedste i hele ver-den.

En del af væksten kommer franogle forudsigelige faktorer – somat man vil spare køretid og få bed-re organisation og bedre service.Men en vigtig del kommer også fra,at der vil komme nye services, somvi endnu ikke kan forestille os, me-ner han.

Bredbånd vil få os til at tale mere sammenBREDBÅND SKABER INNOVATION■ Amerikanske erfaringer viser ifølge tænktetanken The InformationTechnology and Innovation Foundation, at virksomheder og borgerei områder med hurtige bredbåndsforbindelser i langt højere graddeltager i udviklingen af nye services og forretningsmodeller end borgere i områder med mindre forbindelse.

KILDE: MANDAG MORGEN 9.4.2010

EKSPERIMENTARIUM■ Særligt Sydkorea har valgt bevidst at udvikle infrastrukturen, før der eret behov for de meget hurtige forbindelser, ud fra en overbevisning om,at behovet vil opstå undervejs, og at udbuddet driver efterspørgslen –muligheden skal være til stede først. På baggrund af Sydkoreas store udbygning af bredbånd har landet udviklet sig til eksperimentarium for afprøvning af nye produkter og forretningsmodeller i et højhastighedssamfund. KILDE: MANDAG MORGEN 9.4.2010

NYT MEDFØRER NYT■ Udviklingen af elektronisk kommunikation har bevæget sig gennem togenerationer de seneste 20 år. Hver gang der er kommet en ny generationaf elektronisk kommunikation, har det medført fundamentalt nye måderat kommunikere på og skabt nye anvendelser til fritidsbrug og arbejdsbrug. KILDE: DEN SAMFUNDSMÆSSIGE UDVIKLING

AF INFRASTRUKTUR, COPENHAGEN ECONOMICS

FRA MODEM TIL FASTNET■ Overgangen fra modem til bredbåndsforbindelse betød, at den andel afhollandske virksomheders salg, der stammede fra nye services, steg med 12,8 procent. LEEUWEN OG FAROOQUI, 2008

DET MEST UVENTEDE ER DET STØRSTE■ På samme måde som udviklingen fra modem til bredbånd gjorde detmuligt at udvikle onlinevideo og talløse andre applikationer, vil høj-hastighedsbredbånd skabe mere innovation, som vi slet ikke kan forestille os endnu. Hvis internettet har lært os noget, er det, at de væsentligste opfindelser ofte er dem, der var mindst ventet.

KILDE: GOOGLE I SIT UDSPIL OM FORSØG MED ÉN GIGABIT-BYER I USA Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562, [email protected]

ANALYSERNE■ De to analyser, der siger nogetom højhastigheders indflydelse påden danske samfundsøkonomi, er udarbejdet af CopenhagenEconomics og Boston ConsultingGroup – to internationalt anerkendte konsulentfirmaer.

Fremtiden er analogJamen, fremtiden er da digital, det har vi jo lige læst. Alting bliver lettere og hurtigere, og afstanden mel-lem mennesker bliver fortsat mindre og mindre.

Og det er jo fantastisk. Fantastisk, at vi har mobile enheder til kommunikere med, computere til at ar-bejde foran og robotter til at tage sig af det grove.

Men prøv at spørge din smarte selvkørende robot-støvsuger om en god idé. En god idé til, hvordan

den kan arbejde mere effektivt. Den vil sandsyn-ligvis svare med en monoton brummen og fortsætte med sin preprogrammerede rutine.

Fremtiden er analog. Analog, indtil det sekund støvsugeren kommer op med en god idé. Indtil det sekund er robotten, computeren og din smartphone midler og værktøjer. Teknologisk avancerede, ja. Digitale, bestemt. Men værktøjer. Værktøjer, der en-gang var analoge idéer, født til at løse problemer og

opfylde funktioner. Analoge fordi de var menneske-idéer. Idéer tænkt af rigtige mennesker, ikke avancerede robotter.

Vi ved, at det er idéer født af mennesker, der løser problemer og opfylder behov, fordi det er det, vi lever af. Vi løser virksomheders kommunikations-udfordringer med gode idéer. Vi er et analogt reklamebureau med en digital værktøjskasse. Kig forbi ...

www.ibco.dk

SonWin - forsyning i system

I over 20 år har brancheløsningen SonWin hjulpet forsyningssektoren med at overskue, styre og administrere dataforudsætninger for at operere konkurrencedygtigt indenfor el, naturgas, fjernvarme, vand, spildevand, affald samt bredbånd og IP-telefoni.

SonWin: Et modulopbygget standardsystem Microsoft Certificeret Integreret med MS office Opdateres løbende til nyeste Microsoft versioner Integrerer til alle gængse systemer Afregner ca. 2,5 mio. målere Ca. 0,8 mio. fjernaflæste målere med daglig aflæsning,

heraf 270.000 målere hos SE (Syd Energi)

Oplev SonWin ERP-systemet Den fremtidssikrede systemløsning. Du kan aftale et uforpligtende møde på tlf. 3990 9191 og se mere på www.sonlinc.dk

CHARLOTTENLUND - KOLDING - TLF. +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK Sonlinc er et veletableret dansk eksperthus med kernefokus på forsyningssektoren.

Vores vigtigste ressourcer er indblik i sektorens komplekse arbejdsprocesser. Læg dertil vores fremtidssikre, fleksible Microsoft-baserede teknologi,

der gør det nemt at imødekomme fremtidige krav i takt med, at de opstår.

- forsyning i system

6

Sydkorea har førertrøjenpå, når det gælder om attage den fagre, digitaleverden til sig og for alvor

satse på de nye teknologier.Landet har verdens hurtigste in-

ternet med en gennemsnitlig bred-båndsforbindelse på 14,6 megabitper sekund – og langt større planer.I forvejen har Sydkorea fra førstefærd valgt at basere sit bredbåndpå fibernet, som er den eneste for-bindelse, der sikrer lige hurtigedownload- og upload-hastigheder,og nu er målet allerede næste år atnå op på en gigabit til samtligehusstande – eller 200 gange hurti-gere end indbyggerne i verdensstørste økonomi, USA, må levemed.

Samtidig er Sydkorea langt foranverdens nummer to og tre, Hong-kong og Japan.

Fattigdom og førstepladsOg det er ikke nogen tilfældighed.Landet, der i årene efter koreakri-

gens afslutning i 1953 var fattigereend sin kommunistiske, amputere-de tvilling, Nordkorea, er i dag ver-dens 13. største økonomi, mensNordkorea er så fattig, at en tredje-del af befolkningen er under- ellerfejlernæret.

Sydkoreas filosofi er, at hurtigerenetforbindelser skaber konkurren-cefordele i et land, der har opgivetat blive rig på sværindustrien ognu har lagt en bevidst strategi omat bygge sin fremtid på viden.

Stort set samme tanke har sel-skabet Google. Inc, der står bagverdens største søgemaskine,Google. Google. Inc har besluttet atudstyre en række amerikanske by-er med 50.000-500.000 indbyggeremed bredbånd på en gigabit per se-kund ligesom i Sydkorea. Tankener at afprøve, hvor meget netha-stighed vil skubbe til udvikling afhelt nye produkter.

Belært af den enorme fremkomstaf nye produkter, måder og tekno-logier, der er fulgt i kølvandet på

internettet, er det Googles opfattel-se, at de væsentligste opfindelserer dem, der er mindst ventet. Enslags darwinisme – nu tilsat højha-stighedsnetforbindelser.

Danmark er ikke tabt i det spil. Vihar verdens niendehurtigste inter-net med et gennemsnit på 4,8 me-gabit per sekund, og også hos os erder forsøg undervejs med en giga-bit. I Danmark er det Varde, der harindgået en aftale med SE om at bli-ve forsøgskanin.

Initiativet skyldes benarbejde fraen gruppe erhvervsfolk i byen, ogtankegangen er nøjagtig den sam-me som i Sydkorea og hos Google:Større muligheder giver størrevækst, og det ser Danmarks vest-ligste kommune sine fordele i.

Storbritanniens egen nicheFordelen har Storbritannien set, førteknologien egentlig var på plads –hvilket viser, hvilke forskellige for-retningspotentialer der ligger i in-ternettet. For trods en rimelig skidt

statistik, når det kommer til hastig-heder på nettet, er Storbritanniendet land i verden, der har den stør-ste e-handel per indbygger. Faktiskudgjorde handel på nettet 7,2 pro-cent af Storbritanniens bruttona-tionalprodukt i 2009, hvilket gørsektoren større end traditioneltstore erhverv som byggeri ogtransport. Forventningen er, at e-handel vil tegne sig for mindst tiprocent af landets bruttonational-produkt om fire år.

Samtidig har Storbritanniens re-gering i erkendelse af, at landethalter bagud, besluttet at investerecirka otte milliarder kroner i højha-stighedsfibernet – navnlig i landetsudkantsområder.

KILDER: AKAMAI TECHNOLOGIES, NEW YORK TIMES, UDENRIGS-

MINISTERIET, GOOGLE, THE BOSTONCONSULTING GROUP OG BUSINESS.DK

Sydkorea satser benhårdt digitalt

JYDSKEVESTKYSTEN

BREDBÅND■ Ordet bredbånd hentyder til et signal, som kan håndtere et bredt spektrum af frekvenser. Sammenhængen er meget enkel: Jo bredere båndbredde, jo mere information kan trans-porteres.■ Enkeltheden hører dog op, når det kommer til en definitionaf, hvornår en forbindelse er bredbånd. En sådan findes ikke.Samtidig ændrer forståelsen af hastighed sig over tid. Internetforbindelser på 64 kilobit blev tidligere solgt sombredbånd, så kom mange år, da de fleste internetudbyderekaldte 128 kilobit per sekund bredbånd, og i dag bruger EU144 kilobit per sekund som sin definition, mensden danske IT-styrelse definerer bredbånd somminimum to megabit per sekund.

DE FORSKELLIGEBITT’ER■ Internethastighed opgøresi bit – kilobit, megabit oggigabit. En kilobit er 1000bit. En megabit er 1000 kilobit eller en million bitog en gigabit er 1000 megabit, eller en millionkilobit og en milliardbit.

UPLOAD OGDOWNLOAD■ Fiberbredbånd giversymmetriske hastig-heder – det vil sige, atdu uploader lige så hurtigt, som du down-loader. Så hvis du senderdata med 30 Mbit/s, henter du også data med30 Mbit/s. Det er en stor fordel for dem, der deler store filer med andre – for eksempel videoklip, arbejdsfilerog billeder – eller hvis man har enlivevideoforbindelse til nogen på denanden side af jorden – eller bare lidt længere nede ad gaden.■ Med internet via de gamle kobberkabler erbredbåndshastigheden asymmetrisk. Der sendesdata – uploades – ofte op til 20 gange langsommere,end der modtages data – downloades.


Colourbox

Fra Sverige kommer historien om sønnen, der i 2007forærede sin mor en 40 gigabit-internetforbindelse.

Sønnen er ikke hvem som helst, men Peter Löthberg,manden man i broderlandet betragter som internet-tets far, fordi han både var med til at grundlæggelandets første internetudbyder og universiteternesnetværk. Gaven var en slags protest over for Sveriges etablerede teleselskaber, som ikke vil tage hansholdning om, at fibernet er vejen frem, alvorligt. Og moderen – ja, hun havde aldrig tidligere så meget som ejet en computer...

KILDE: INGENIØREN.DK

Intet er så godt, at det ikke er skidt for noget, hvilket også gælder internettets lyksaligheder.Og selvfølgelig er det også verdens førende digitale samfund, Sydkorea, der som det første land kan fremvise bizarre bagsider af medaljen.Således er internet-afhængighed blevet et bekymrende, socialt problem, og afprogramme-ringslejre er blevet én af måderne, man forsøger at hjælpe unge netmisbrugere på.I Sydkorea blev et ungt ægtepar sidste år arresteret for at have sultet parrets datter på tremåneder ihjel som følge af internettet. Parret var blevet så grebet af et rollespil på nettet,

hvor det blandt andet plejede en virtuel onlinedatter, at det helt glemte den virkelige datter...

Netmisbrug: Spædbarn sultede ihjel

Alternativ protest

Apple MacBook AirDen næste generation af MacBooks

Betaling over elregningen:Udbetaling 1.259,25 kr.Renter før skat 1.747,46 kr.Samlet pris 10.142,46

Apple MacBook

Betaling over elregningen:Udbetaling 1.259,25 kr.Renter før skat 1.747,46 kr.Samlet pris 10.142,46 kr.

Apple iPhone 4 16 GB

Betaling over elregningen:Udbetaling 869,25 kr.Renter før skat 1.206,26 kr.Samlet pris 7.001,26 kr.

Apple Time Capsule

Betaling over elregningen:Udbetaling 299,25 kr.Renter før skat 415,27 kr.Samlet pris 2.410,27 kr.

Apple Mac mini

Betaling over elregningen:Udbetaling 884,25 kr.Renter før skat 1.227,07 kr.Samlet pris 7.122,07 kr.

Apple iPod touch 8 GB

Betaling over elregningen:Udbetaling 284,25 kr.Renter før skat 394,45 kr.Samlet pris 2.289,45 kr.

Apple iMac

Betaling over elregningen:Udbetaling 1.529,25 kr.Renter før skat 2.122,14 kr.Samlet pris 12.317,14 kr.

Apple MacBook Pro

Betaling over elregningen:Udbetaling 2.219,25 kr.Renter før skat 3.079,65 kr.Samlet pris 17.874,65 kr

PR. MD.

OVER 6 ÅR

218.-*

KONTANTPRIS

KR. 14.795

PR. MD.

OVER 6 ÅR

124.-*

KONTANTPRIS

KR. 8.395

shoppen

Fik vi fortaltat renten kun er 7,5%

Betal over elregningen til fast lav

rente - og uden skjulte gebyrer!

HUSK! Udbetalingen er 15%, renten er 7,5%

(ÅOP 7,71%) – før skat. Løbetiden er valgfri op til 6 år

og du kan til enhver tid vælge at indbetale restbeløbet. SE shoppen Elholm 1, 6400 Sønderborg www.se.dk/shoppen Tlf.: 7011 5080 Åbningstider: mandag - fredag 08.00 - 17.00

BILLIG FINANSIERING

PR. MD.

OVER 6 ÅR

124.-*

KONTANTPRIS

KR. 8.395

og se

PR. MD.

OVER 6 ÅR

30.-*

KONTANTPRIS

KR. 1.995

PR. MD.

OVER 6 ÅR

87.-*

KONTANTPRIS

KR. 5.895

PR. MD.

OVER 6 ÅR

28.-*

KONTANTPRIS

KR. 1.895

APPLE

PR. MD.

OVER 6 ÅR

86.-*

KONTANTPRIS

KR. 5.795

Uden abonnement

PR. MD.

OVER 6 ÅR

150.-*

KONTANTPRIS

KR. 10.195

8JYDSKEVESTKYSTEN

Det ligger i luften, at mantager toget til et besøg iVilla Watt, og stifteren,Birger Hauge, afhenter

da også ved stationen i en politiskoverkorrekt og få dage gammelSmart i en eksklusiv eludgave. Så-dan må det være, når ambitionener at vise, hvordan vi kan styreenergien i vores boliger.

Fremtiden er flyttet ind – i hvertfald i Villa Watt-projektet i et indu-strikompleks i Taastrup. Her er enbolig med køkken, dagligstue,hjemmekontor og bryggers indret-tet med silkeblød LED-belysning ogdigital styring, så man skulle tro, atdet krævede en elinstallatøruddan-nelse at finde ud af det. Men troom.

– De producenter, der frembrin-ger en følelse af, at det her er ind-viklet, vil tabe. De, der i stedet let-ter forbrugeren, vil vinde. Nu be-gynder de brugervenlige produkterat komme, siger Birger Hauge.

Han anslår, at en husejer kan an-skaffe sig den stadig billigere digi-tale styring til hjemmet for under10.000 kroner, og at den til enhvertid vil kunne spare 20-40 procentaf elforbruget. Uden at det går udover komforten – tværtimod.

Birger Hauge viser ved spisebor-det i Villa Watt – møblerne er fraIkeas bæredygtige serie, naturlig-vis – en intelligent elskinne, hvordu enten selv kan styre det appa-rat, der er tilsluttet hvert strømud-tag, eller lade dit elselskab gøredet. En mobiltelefon er nok til selvat tage styringen.

Sig ordene: Smart Grid

Smart Grid hedder den digitale to-vejsteknologi, hvor du gør fællessag med elselskabet om at spare påstrømmen. Den gør det muligt atskrue op og ned for energiforbru-get, afhængig af om den kommerfra vindmøller, biogas eller jord-varme eller fra de fossile brænds-ler – kul, olie eller gas.

– Nogle vil stille spørgsmålet, omvi i dagligdagen har tid til at væreså fornuftige. Svaret er, at du gan-ske vist over en periode på et halvtår skal hjælpes til at tænke rigtigt iSmart Grid – faktisk helst et helt år,så du kan nå at se besparelsen pådin energiregning. Men ellers skaldu ikke tænke på energiforbrugethver dag, idet du begynder med attræffe en beslutning om, hvordandu vil styre energien, så det passertil din livsstil og pengepung, sigerBirger Hauge.

Skån teenageværelset

Den digitale styring af hjemmetsenergi bygger typisk på tre-firescenarier. Væk fra hjemmet-scena-riet, hvor alt unødvendigt slukkes,er den mest simple. Et andet scena-rium tager højde for, når børnenevender hjem fra daginstitutionen,og farlige apparater slukkes. Mensørg af hensyn til husfreden for, atrouteren til teenageværelsets livli-ne, internettet, skånes.

– Teenageværelser er nogle afhjemmets dyreste i elforbrug. Minsøn på 19 år har 28 strømforbruge-nde apparater på sit værelse, hvor-af 11 er forbundet med nettet. Nu

ser på alternative energikilder.Desuden skal el- og vvs-firmaer ud-dannes i at vejlede deres kunderover mod intelligente styringersom IHC-netværksløsninger.

– Ingen af os savner at bruge 45minutter hver måned på at betaleregningen på det lokale postkon-

tor. Det gør vi nu på netbanken. Påsamme måde vil det gå med elfor-bruget. Hvis du ikke selv kan tagedig af det, så få maskiner til det, si-ger Birger Hauge.

Villa Watt er elskinnen nærmest en leg forham at betjene, siger Birger Hauge.

En ny undersøgelse viser, at dan-skerne er verdens mest omstil-lingsparate folk og nok skal tageteknologien til sig. Ifølge BirgerHauge må politikerne kvittere vedat belønne de forbrugere, der sat-

går mod strømmen

Tekst: Frede [email protected]

9JYDSKEVESTKYSTEN

Mandenbag Villa Watt,Birger Hauge,midt i det forsøgshus,der skal overbevisebeslutnings-tagerne om,at der er engod fidus i at bruge teknologientil at kommeet for stortelforbrug til livs. Foto: Bjørn Djupvik

VILLA WATT■ Etableret i december 2009 i Taastrup afit-firmaet GlobalConnect, ingeniørfirmaet Balslev og stifteren Birger Hauges egetfirma, Ipier Technologies.■ Demonstrationsprojektet støttet af Videnskabsministeriet skulle oprindelig vare et år, men ministeriet ønskede det fortsat, og til efteråret udvides det med Villa Watt 2.0et sted i København, hvor også almindeligeforbrugere vil få adgang. ■ Villa Watt er indtil da målrettet beslutnings-tagere i politik og erhvervsliv og havde sidsteår cirka 150 arrangementer. ■ Den bæredygtige tankegang sælger også i udlandet, idet repræsentanter for otte-ti lande har besøgt projektet. Birger Hauge ved Villa Watts nye firmabil, en Smart Electric Vehicle.

Lys bliver der brændt rigtigmeget af i Billund Airport. Iterminalbygningen, på

startbanen og der, hvor flyene hol-der parkeret. Men også alle de me-re ydmyge steder – som i kopirumog vaskehaller, og uanset hvor derbruges el, er overflødigt forbrugdumt:

– Vi har været med i Miljønet-værk Syd siden begyndelsen og la-vet årlige miljøredegørelser, så vihar altid vidst, hvor vores miljøbe-lastninger er. Men ved en spare-kampagne, vi gennemførte sam-men med Enervision fra 2007 til2009, gik vi alt igennem, og hvordet var muligt, satte vi bevægelses-

censorer og tidsstyring på, sigerJette Gelsbjerg, miljømedarbejder iBillund Airport.

Hun har vendt det, at ikke alle in-stallationer kan styres med auto-matik, til noget positivt, fordi detholder medarbejdernes opmærk-somhed fanget. Er der for eksem-pel tjek af lys på et af udendørsom-råderne i dagtimerne, varer det ik-ke længe, før miljømedarbejdernefår de første opkald om, at noget erforkert.

Opladning af batterier til demange eldrevne køretøjer i en luft-havn bliver klaret manuelt, fordilufthavnen jo alligevel har folk påarbejde om natten.

– Der er god mening i at flytte endel af strømforbruget til natteti-merne – både for elnettet og forpengepungen. Derfor undersøgtevi, om der var noget at vinde vedfjernstyring af opladningen, mendet viste sig, at vi rent faktisk gjor-de det godt nok i forvejen, rent ma-nuelt, siger Jette Gelsbjerg.

Ønske: Konstant overblikMen selv om tingene lader sig gøremed menneskelig indgriben i dag,er det lufthavnens ønske at få detfuldt forkromede overblik med endirekte måling af strømforbrugetonline, så Jette Gelsbjerg og med-arbejderne på stedet kan finde ud

af, hvor de dumme strømslugereer, og hvor der er noget at spare.

– I perioden med den islandskeaskesky var lufthavnen lukket etpar dage, men det var ikke mar-kant at se på strømforbruget. Så vihar et konstant basisforbrug, somdet kunne være godt at få længerened, siger Jette Gelsbjerg.

I mellemtiden er lufthavnens it-afdeling sammen med Enervision igang med at udskifte 26 gamle ser-vere, der opbevarer data for luft-havnen og mange af dens lejere,med fire nye. Servere kræver enor-me mængder køling, så en reduk-tion giver besparelser, der kan af-læses direkte på strømregningen.

10JYDSKEVESTKYSTEN

Online-styring skal spare el i lufthavn

– En kommune, som har 300 af-delinger med fire-fem målere hver,kan spare og få et langt bedre over-blik ved fjernstyring af hele forbru-get ét sted fra. Samtidig kan derkobles en alarm på, hvis der plud-selig sker et uforudset forbrug el-ler opstår brud på en ledning, sigerOle Damm.

SE har koblet alle sine strømkun-der på fjernaflæsning, og de andreforsyningsselskaber er også på vej:

– Du kan sige, at motorveje, ho-vedveje og biveje er ved at væreanlagt, og så er vi klar til at laveden totale styring af vores energi-forbrug. Så Danmark for alvor kanskrue op for vedvarende energi ogi det hele taget gøre det samledeenergiforbrug mere intelligent.Som det er i dag, lukker vi vind-møller, når det blæser for meget,og har i perioder overproduktionaf strøm fra kraftværkerne. Det kanvi styre, når vi har alle data på net-tet, siger Ole Damm.

11JYDSKEVESTKYSTEN

ENERVISION A/S■ Er et rådgivende ingeniørfirmamed speciale i alle spørgsmålom energi og miljø.■ Har eksisteret i 15 år.■ SE ejer 51 procent – de øvrigeejere er fynske forsynings-selskaber.■ Har 25 medarbejdere.

Fjernstyring og overvåg-ning på nettet er næstetrin i at få energiforbru-get længere ned.

– Enhver kan skrue ned for en ra-diator, men når varmen spillersammen med ventilationen, bliverudbyttet meget bedre, hvis dusamler al styring et sted og koordi-nerer det over nettet, siger OleDamm, direktør i ingeniørfirmaetEnervision.

Fjernstyring er nyt. Enervision erfor alvor gået i gang med det i år ogarbejder blandt andet med fjernaf-læsning og fjernstyring af strøm,gas, vand og varme for AabenraaKommune.

Skruned forvarmen


med din smartphone

SE har introduceret

en selv-betjenings-

applikation til iPhone og Android, så alle kunder

i forsyningsområdet med ensmartphone kan følge med i deres

el-forbrug, selv om de ikke har en pci nærheden. På nuværende tidspunkt har

flere end 1500 interesserede downloadet den.Foto: Nokia

KAMPAGNEN■ Billund Airport gennemførte en bredspektret sparekampagnesammen med Enervision fra 2007 til 2009. Resultaterne blev:Fly-håndtering: -7,6 procent. Passagerer: +1,7 procent. Brændstof: -13 procent. El: -3 procent. Vand: -13 procent.Fjernvarme: -4 procent.■ Udskiftningen af 26 gamle servere med fire nye, virtuelle servere,er især en besparelse på køling. Besparelsen bliver på 42.000 kilowattimer per år.

ONLINE-AFLÆSNING■ Online-aflæsning, som Billund Airport ønsker sig, så strøm-forbruget kan aflæses straks, er allerede i brug flere steder.Lufthavnen har i dag et system til at fjernaflæse og følge sitoverordnede energiforbrug. Det, Jette Gelsbjerg ønsker sig, er en mulighed for straksaflæsning.

Billund Airport ønsker at være førende på miljø-området og bevæger sig skridt for skridt i den

retning. Lufthavnen bruger en del strøm, og miljø-medarbejder Jette Gelsbjergs næste store drøm

er et onlinesystem, så hun og medarbejdernehele tiden kan se det aktuelle strømforbrug.

Foto: Chresten Bergh

12

Hvis alle vores strømproducenter– også dem i vandkraftværkerne

i Sverige og Norge – talte sammen,og forbruget samtidig blev fjern-

styret digitalt efter udbuddet, kunne vi allerede i dag lukke

samtlige danske kulkraftværker.Tegning: Energinet.dk

Digital styringkan gøre os fri af kulJYDSKEVESTKYSTEN

BESTIL TEMA■ Energinet.dk har produceret et meget informativt og lettilgængeligt særtillæg om Smart Grid. Tillæggetkan rekvireres gratis på Energinet.dk's hjemmeside.■ Smart Grid betyder intelligent net.■ I SE's forsøg med testfamilier fik familierne et lilleapparat på størrelse med en mobiltelefon, der viste,om strømmen på det pågældende tidspunkt var grøn,gul eller rød – alt efter forsyningskapacitet fra miljø-rigtig energi.

SMART GRID 1.0■ Klima- og energiminister Lykke Friis (V), som i regeringens nye energistrategi 2050 gør Smart Gridtil et af de væsentlige instrumenter, mener, at Danmark i dag allerede har Smart Gridi en 1.0-version. Årsagen er, at de danske energi-producenter faktisk i årevis har kommunikeret. Så det er forbrugersiden samt styringsdelen – altså detat skrue op for nogle og ned for andre – der er det nye. ■ Amerikanere kommer allerede i dag til Danmark forat lære af vores energistyring, for selv om det var amerikanske computernørder, der fik visionen, er systemet ikke implementeret i USA, hvor selv storbyer som Los Angeles døjer med strømudfaldpå grund af overforbrug.

SYD- OG SØNDERJYLLAND KLAR■ Første skridt på vej mod den intelligente strømforsyning er, at alle husstande har strømforsyningen tilkoblet fjernaflæsning. Det er foretaget i hele SE's område – som detførste sted i Danmark.

13

ke, forskningschef hos Energi-net.dk, der har det overordnedeansvar for det danske elsystem.

– Det dur jo ikke, når vi basereros på vindkraft, at du først skal udat tjekke, om det blæser, før dutænder ovnen. Derfor er vi ved atudvikle det såkaldte Smart Grid.

Stor udfordring: ForbrugerneDet digitale styresystem, som com-puternørderne i Silicon Valley ud-

I Silicon Valley iUSA fik en flokcomputernørder i2005 en visionom, at elsystemetskal blive et internet forstrøm – en

idé, som Danmark erverdensførende på.

I sin helt simple version erdet et spørgsmål om at fåhele mangfoldigheden af energikilder – fra solpanelet påsommerhuset til havmøllerne,landmøllerne og kraftværkerne

– til at snakke sammen – og så i den anden endeat styre forbruget.– Historisk har vi ind-

rettet os, så vi altid har dækket ditbehov. Så når du er kommet hjemfra arbejde, har taget et bad og hartændt for hårtørreren, kan du haveudløst, at en ekstra kraftværksbloker blevet sat i gang. Dét har du al-drig fået en ekstraregning for, mennår vi indretter os på vedvarendeenergi, som vi ikke bare kan skrueop for, skal vi have bygget nogetdigital styring på, siger Kim Behn-

tænkte, vil være næsten implemen-teret i den danske strømforsyningom få år.

Regeringen har netop nedsat enarbejdsgruppe med en bred blan-ding af energiproducenter, energi-transportører og embedsfolk, derskal komme frem til den endeligeversion, som skal implementeres iden danske energiforsyning.

Når det alligevel kun er et næ-sten, skyldes det, at mens der erstyr på forsyningssiden, bliver dennæste store udfordring at få for-brugerne med.

– For at få alle husstande med erder nogle ting, der skal være påplads: Først skal dit strømforbrugvære tilsluttet det digitale net. Såskal du have en digitalt styret boksbygget ind, der kan tænde og sluk-ke dine store strømslugere. Så vikan fjernstyre dit forbrug – og må-ske endda slukke for din fryser, nårder er knaphed på strøm, siger KimBehnke.

Hovedparten af det ændrede for-brugsmønster skal ske frivilligt –med pengepungen som gulerod ikraft af prisudsving mellem to ogfem kroner for en kilowattime.

Priser betyder ændret adfærd –især i erhvervslivet og offentligeinstitutioner. Et stort forsøg i SE’sområde har vist, at sparepotentia-let i en almindelig familie liggeromkring 400-500 kroner om året,og det er ikke nok til, at ret mangegider ændre adfærd.

Samvittigheden tæller– Til gengæld fandt vi ud af, at fa-milier reagerer, når de ved, om dekan tænde opvaskemaskinen medgod samvittighed, fordi der ervindkraft lige nu, eller om de skalskamme sig, fordi det er kulkraft-værket, der kører på fuld skrald, si-ger Kim Behnke.

– Hvis Smart Grid blev indførtden dag i dag, hvor meget kapaci-tet kunne vi så spare i strømsyste-met?

– Vi kan slippe af med samtlige12 kulfyrede kraftværksblokke iDanmark!

Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562, [email protected] JYDSKEVESTKYSTEN

14JYDSKEVESTKYSTEN

SEvil skabe debedste totalekundeoplevel-ser inden for

energi og klima samt kommunika-tion – og samtidig være den mestlønsomme aktør i den danske ener-gisektor.

Ovenstående sætning indlederSE’s vision – altså det, som hele dengodt 625 medarbejder store orga-nisation arbejder ud fra at nå. Atskabe gode oplevelser og produk-ter inden for leverance af eksem-pelvis el, gas og fibernet. Samtidigmed at der skal drives en god for-retning.

Og det med den gode forretninggav i en periode efter hans tiltræ-den direktør Niels Duedahl sved på

panden. For en investering på 4,5milliarder kroner i fibernet til stortset alle kunder i SE’s dækningsom-råde er en stor udskrivning. Og enudskrivning, der ikke alle stederblev set på med positive briller.

Men de negative røster er for-stummet. Forklaringen er, at denmassive investering ikke kun skalses som en udskrivning – tankenbag fiberudrulningen til alle i Syd-og Sønderjylland er meget mereend det.

– Det er i høj grad også en inve-stering. En investering i regionen –for regionens bedste, mener NielsDuedahl.

– Som et forbrugerejet, moderneandelsselskab føler vi et stort an-svar og en forpligtelse for at sikre

vækst og udvikling i vores syd- ogsønderjyske forsyningsområde, si-ger han.

Regionens fremtid på spilOg dermed understeger han, at fi-berudrulningen, som den er blevetdøbt, ikke kun er en plan, der ergået hen og blevet økonomisk me-re positiv – det handler også i højgrad om sikring af regionens frem-tid.

Sidste år blev der talt meget om»Det skæve Danmark«, og hvordanman sikrer, at regionen ikke bliverhægtet af erhvervs- og samfunds-udviklingen. Konklusionen var, atudvikling i Udkantsdanmark i højgrad afhænger af lynhurtige bred-båndsforbindelser. Regeringens

mål er da også 100 Mbit-forbindel-ser til de fleste inden 2020. Hos SEer planen, at så godt som alle hus-stande inden 2016 har adgang tilminimum 100 Mbit/s. I dag har162.000 muligheden – godt 35.000har sagt ja.

– SE vil gerne være med til at sik-re, at både privatperson og det lo-kale erhvervsliv har de bedste for-bindelser – og dermed de bedsteoplevelser og konkurrencevilkår.Det vil sige det hurtigste internet –og for erhvervslivet i regionen atdet har mulighed for at fastholdemedarbejdere, idet virksomheder-ne via fibernettet kan få adgang tilen verden af muligheder.

Hjemmearbejdspladser boomer idisse år, og ikke mindst i vores re-

15JYDSKEVESTKYSTEN

gion kan der være store mulighe-der i at kunne arbejde hjemmefra,men være »på«, som sad man påkontoret – uanset om det er i Skær-bæk, Vejle eller Singapore, menerNiels Duedahl.

Et andet element er hele uddan-nelsesområdet. Med fiberforbin-delser bliver det for alvor muligt atgennemføre fjernforelæsninger ien kvalitet, som gør det attraktivt.Eksempelvis kan man fra et under-visningslokale i Gram deltage i enforelæsning på et stort amerikanskuniversitet via nettet. Og det meden lyd- og billedkvalitet, som mannæsten var der selv.

– Det vil betyde utroligt megetfor vores kompetanceløft. Stude-rende kan være med på de store

universiteter verden over, men sid-de her i regionen, siger Niels Due-dahl.

Fiber skaber vækstBeregninger fra Copenhagen Eco-nomic viser, at udbygningen af fi-berbredbåndsnettet er en af demest effektive veje til ny vækst iDanmark.

Ved at opgradere fra de nuværen-de 10 Mbit/s-hastigheder, som ty-pisk anvendes i Danmark, til 100Mbit/s løftes produktiviteten med7,3 procent – og dermed øges detdanske bruttonationalprodukt med169 milliarder kroner i 2020, lige-som der skabes 10.000 nye perma-nente job.

– I SE er vi meget bevidste om, at

fremtiden skal skabes af dygtigeog driftige talenter, der kan væremed til at finde de løsninger, vi allesøger. I de kommende år vil initiati-ver som fiberbredbåndet blivefulgt op med et stort fokus på dan-nelsen af fremtidens intelligenteenergisystem og på at fremtidssik-re Syddanmark med relevante ud-dannelser, forskning og innovation– blandt andet via Syddansk Ener-gicenter og et 500 kvadratmeterstort innovationscenter i SE’s nyehovedkontor, fortæller Niels Due-dahl.

SE’s administrerende direktør, Niels Duedahl, måtte lytte til en del kritiske røster, da selskabet besluttede at bruge

4,5 milliarder kroner på at skaffe de fleste i Syd- og Sønder-jylland fibernet. I dag er det meste af kritikken forstummet.

Foto: SE

gode forbindelse

En ting er sikker: SE er ikke et selskab, der stårstille. Planer og projekter suser lige så hur-tigt gennem virksomheden som data gen-

nem selskabets fiberkabler.SE er først og fremmest et energiselskab – eller ret-

tere et elselskab. Med over 20.000 kilometer elho-vedledninger – størstedelen er snart nedgravet – sik-rer selskabet elforsyning til hele Syd-, Vest- og Søn-derjylland. For nylig er SE desuden gået ind på gas-markedet og kan nu levere naturgas til forbrugerne,ligesom fibernettet er godt på vej til at dække detmeste af selskabets dækningsområde.

Det vakte stor opsigt, at SE i efteråret 2010 brødmed Energi Danmark A/S og indgik partnerskab medDanske Commodities om handel med el og gas.

Navneskiftet til SE marker også, at SE er på vej udover det hidtidige dækningsområde. Med liberalise-ringen af elmarkedet har man længe kunnet købe elfra SE, selv om man bor i eksempelvis Nordjylland,ligesom det nyeste tilbud, naturgas, rækker uden fordet hidtidige dækningsområde.

SE indgik i foråret en aftale om at udvikle og drivefibernettet i og omkring Vejle. Aftalen blev indgåetmed Vejle og Oplands Elforsyning, hvor SE fremoverskal stå for udviklingen af fiber i området.

– Det er klart, at vi har en ambition om at udvikleos og udvide vores markedsområder. Det siger nav-neskiftet alt om. Men det skal naturligvis ske understærkt hensyntagen til den nuværende organisation.Vi skal kunne følge med og ikke blot ekspandere,uden at baglandet er med. Salg, service og supportskal hænge sammen i vores ydelser. Ellers får vi ikkekunderne med, mener SE’s administrerende direktør,Niels Duedahl.

NUMMER TRE■ SE er landet tredjestørste energi-selskab med base i Esbjerg og afdelinger i Sønderborg, Agerskov,Aabenraa, Haderslev, Ølgod ogSkærbæk.■ Der er 625 ansatte i selskabet. ■ Sidste år havde SE en omsætningpå 2,39 milliard kroner og etresultat før afskrivninger på 254 milllioner kroner. Herafbidrog fibernettet for første gangmed et plus på godt 23 millionerkroner.

FUSIONSSELSKAB■ SE er et rigtigt fusionsselskab.Dannet oprindeligt ved en fusionaf Energiselskabet Sønderjylland,ESS og SydVest Energi – sidst-nævnte igen resultatet af en fusionaf Vest Energi og Sydvest Energi.

NAVNET ER SE■ SE er det nye navn på Syd Energi.Navneskiftet skete officielt 1. aprilog er et udtryk for, at selskabet harambitioner om at dække bredereend nu. Eksempelvis skal SEetablere og drive fiberbredbånd i Vejle-området. Og der er planerom endnu flere udvidelser af forretningsområderne.

SPONSOR■ SE er hovedsponsor for EfB Fodbold og SønderjyskE Ishockey.Derudover støtter selskabet enrække kulturelle og forretnings-drevne projekter.■ Godt 55 samarbejdsklubber er tilknyttet SE, så de får kontantestøttekroner for hver fiberkunde,de skaffer SE.

Til kamp for den

Tekst: Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, [email protected]

Et selskabi udvikling

16JYDSKEVESTKYSTEN

Risikoen for, at kommu-nen ville blive en fjernstørrelse, lurede i Re-gion Sjællands geogra-

fisk største kommune, Guldborg-sund, da seks kommuner i 2007blev lagt sammen. Men hvis hver afde knap 65.000 borgere kunne gåind i et borgerservicecenter i nær-heden og blive hjulpet af en kom-munal medarbejder på en video-skærm, ville det måske se anderle-des ud.

– Overordnet skal vores borger-service være nær og dynamisk, ogskulle vi være nære, måtte vi se påteknologiske hjælpemidler, sigerborgerservicechef Ib Larsen.

Resultatet blev Europas førsteforsøg med fjernbetjent borgerser-vice.

I praksis indebar det, at der blevindrettet et ubemandet borgerser-vicecenter i Væggerløse – en lille bynær det kendte feriested Marielyst– og en videobetjent reception pårådhuset i Nykøbing.

En vanesagI Væggerløse kunne borgere medærinder i kommunen sætte sig vedskærmen, hvorefter en medarbej-der fra kontaktcentret i Sakskøbingtonede frem og var klar til at hjæl-pe med skatten, pensionen, sygesi-kringen, valg af læge eller nogetandet, der kunne klares på afstand.I Nykøbing sad en medarbejder pa-

rat til at være bindeled og stille omtil en kollega i Sakskøbing, som viaen videoskærm kunne distancebe-tjene borgeren.

Det lød enkelt og besnærende,men de nye muligheder krævedetilvænning.

– Forsøgsprojektet lærte os, atder skal meget markedsføring tilfor at ændre borgernes adfærd. Vifik hurtigt teknikken og organisa-tionen omkring forsøget til at fun-gere, men det var op ad bakke atvænne borgerne til at blive betjentpå en ny måde. Der er fortsat man-ge, der er nervøse for at bruge det– og det undrer os, for du skal somborger ikke røre noget som helst.

Udstyret betjenes i begge ender afen medarbejder, og det bliver ikkebåndet, siger Ib Larsen.

Forsøget med videobaseret bor-gerbetjening sluttede ved årsskif-tet, men tilbuddet fortsætter, ogsnart skal kommunalpolitikernebeslutte, om det skal udvides. I enevalueringsrapport får forsøgetpæne ord med på vejen. Ganskevist beklager nogle borgere sigover, at det kniber for medarbej-dere i kontaktcentret at kigge ind ikameraet og vise nærvær. Medar-bejdere har til gengæld oplevet ik-ke at kunne se borgerens ansigt,fordi positionen har været forkert iforhold til kameraet. Men trodsskønhedsfejlene er bedømmelsenovervejende positiv, og 93 procentaf medarbejderne i borgerserviceer tilfredse med deres arbejde.

– Kommunens administrationhar foreslået, at der indføres video-betjent borgerservice flere steder.Da vi lagde de seks kommunersammen, blev det besluttet at haveborgerservicecentre i hver af degamle kommuner, men over en pe-riode kan det blive sådan, at alle –bortset fra Nykøbing og Sakskø-bing – bliver videobetjente. Det eralt sammen op til politikerne at be-slutte, siger Ib Larsen.

Styrke for yderområderPå bemandede centre skal der afsikkerhedsmæssige grunde være

mindst to medarbejdere, og isærde små steder er der for få henven-delser til at opretholde personligbetjening. I grove træk kan der spa-res et årsværk per center ved atindføre videobetjening, men ikkekun det økonomiske aspekt er af-gørende.

– Perspektivet i at udvide den vi-deobetjente borgerservice er, at vikan styrke yderområderne. Det vileksempelvis også være muligt atkoble turismeservicen på, så vi kanservicere turister via video, og un-ge kan gå ind og få uddannelses-vejledning. Kun fantasien og be-mandingen i kontaktcentret sættergrænsen, siger Ib Larsen.

Tilbuddet om at tale med sinkommune via en videoskærm erfor alle, men især ældre og handi-cappede er en målgruppe. ÆldreSagen, Handicaprådet og beboer-foreninger blev taget med på rådinden forsøgsperioden, og flere varskeptiske – blandt andet fordi ud-stedelse af pas og kørekort ikkekan klares digitalt. Men de flestehar nu overvundet skepsisen. Detvirker faktisk.

Nu skal det blot gøres til en fol-kesag at benytte teknologien til atkomme tættere på sin kommune.

»Goddag, det er din kommune«. Når videokontakten mellem

borger og medarbejder fungerer,er det med både mimik og vink.

For medarbejderen er det en sikkerhed, at man ikke kan bliveudsat for vold fra vrede borgere.

Der kan højst ryge en skærm, hvis raseriet tager overhånd.

Foto: Guldborgsund KommuneDin kommune er på skærmen

EUROPA-PREMIERE■ Forsøgsprojektet Videobaseretborgerbetjening i GuldborgsundKommune er det første af sin art iEuropa og varede fra maj 2010 tilslutningen af året. Det bestod af etubemandet, videobetjent borger-servicecenter i Væggerløse og envideobetjent reception på rådhuseti Nykøbing med et fælles kontakt-center i Sakskøbing. Forsøget blevstøttet af ABT-fonden – AnvendtBorgernær Teknologi – med 1,5millioner kroner og er blevet fulgtmed store interesse af kommuner i hele landet og flere centralemyndigheder.


- hjemmebane for dit arrangementEfB Konference

Med Blue Water Arena som en inspirerende baggrund har EfB Konference mulighed for at afholde dit arrangement i en utraditionel ramme.

EfB Konference Gl. Vardevej 82 6700 Esbjerg Telefon 76 12 66 00 www.efbkonference.dk [email protected]

Reception3-timers arrangement

5-retters buffetFrugt, øl, vand, vin, kaffe, te

Pris pr. kuvert kr. 299,-Min. 30 kuverter

Dagsmøde Standard AV udstyr

Morgenbord, frugt, chokolade Frokost m. 1 øl/vand, isvand

Kage, kaffe, te

Pris pr. kuvert kr. 350,-Mellem kl. 8-16

All-inclusive fest6-timers arrangement

FestbuffetØl, vand og husets vin ad libitum

Chokolade, kaffe, te

Pris pr. kuvert kr. 599,-Min. 30 kuverter

Hej

morm

or,

se m

ine

f

erieb

illeder. Jeg har lagt dem på Fa

cebo

ok o

g F

lickr

…

Regn

skab

et f

or

året

20

10. Kæ

mpe

ove

rsku

d …

nnee

18

I 2006 – altså for bare fem år siden – var op mod500.000 danske familier tilsluttet internettet via etskrattende telefonmodem – et modem, der blokere-de telefonen og kostede dyre minuttakster at ringe

op fra, for at sidde og surfe på nettet. Og hastigheden var noget nær som at køre med æsel-

kærre på en græsk bjergvej i skumringstiden.Siden er der sket et boom. I dag har 86 procent af alle

danske familier adgang til internettet. Kun to procent bru-ger stadig det skrattende telefonmodem, mens den alt-overvejende del har hurtige forbindelser – enten via ADSL– de traditionelle telefonkabler – eller fiberbredbånd.

Og netop den lynhurtige fiber har skabt en hel ny ver-den for internetbrugerne.

Man kan vel nærmest sige, at midlet er kommet før må-let. De hurtige fiberforbindelser gør, at der nu er fuldgang i udviklingen af produkter, som man før kun drømteom, fordi hastigheden ganske enkelt ikke var til stede.Men med 50-100 Mbit-forbindelser til private er der åbnetfor masser af nye muligheder for udnyttelse af kommuni-kationslinjerne, fortæller Michael Lund Jensen, tekniskchef hos SE.

Med de hurtige forbindelser ud i verden er der dukketen helt stribe nye tjeneste op, som gør tilværelsen nem-mere for os alle. Alle er såkaldte »cloud-tjenester« – etsmart udenlandsk udtryk, der blot afspejler, at man ikkehar noget som helst liggende på sin egen computer. Tin-gene svæver i skyerne – og på den måde kan man få fat ialle sine oplysninger, uanset hvor man befinder sig i ver-den. – blot der er internetadgang.

Skyens mange kræfterI dag har de fleste computere masser af software – pro-grammer – installeret. Sådan behøver det ikke være. I ste-det for kraftige maskiner på skrivebordene samler manregnekraften i store centre og lader dem lave alle bereg-ningerne og køre alle programmer, og så bruger man net-tet til at hive de nødvendige data frem og tilbage.

Den form for brug af computere og programmer kaldes»cloud computing« – computerkraft i skyen, sådan lidtløst oversat – og den er for alvor boomet med de hurtigeinternetforbindelser. For hvad nytter det, at man har ad-gang til masser af data og programmer, når forbindelsener elendig?

Her har fibernettet for alvor sat nye standarder. Hurtig-hed og tilgængelighed er alfa og omega i dag. Du skal væ-

re på når som helst og hvor som helst – og dugider ikke sidde og vente på tingene, forklarerMichael Lund Jensen.

Skyen har holdt sit indtog – og det med rasendefart. Gigantiske Microsoft har for længst udbudt sinkontorpakke, Office, på skyen, hvor man kan arbej-de med Word, Excel og de andre kendte programmeruden at have dem installeret på sin egen pc.

Men ikke mindst erhvervslivet har taget cloud com-puting til sig. Det har betydet hjemmearbejdspladser,der fungerer fuldstændig, som sad man på jobbet. Ensegen pc bliver i virkeligheden omdannet til en arbejdspcmens man er logget på – og det giver større mulighedfor at arbejde fleksibelt. Næsten hver tredje virksomhedbenytter sig i dag af cloud computing.

Men også hele dataopbevaringsområdet har skiftet ka-rakter. De fleste af os har en lille ekstern harddisk liggen-de, som vi tager backup af vores computers informatio-ner på. Det tager tid – og dataene er jo dybest set ikke sik-ret, da de ligger hjemme i huset. Og hvis det brænder –hvad så?

Med skyen uploader man ganske enkelt alle data til ser-vere på nettet. De er stabile, sikre og brænder ikke ned,hvis huset gør. Og oven i hatten kan man så hente oplys-ningerne, uanset hvor man befinder sig.

Boom i internetforbrugTjenesterne vokser og udvides hele tiden. I dag er en in-ternetforbindelse på 10-20 Mbit ikke ualmindelig. Det be-tyder masser af båndbredde til at bruge cloud-program-mer. Derfor vokser udbuddet nærmest dag for dag, fort-sætter Michael Lund.

Når noget er let tilgængelig, har det en tendens til atblive anvendt. Og det gør internettet og internetad-gangene i den grad.

En dansker brugte i gennemsnit 57 minutter omdagen på nettet sidste år. I 2008 var tallet 47 mi-nutter, og i 2009 55 minutter. Med andre ordvokser vores internetforbrug støt og roligt.

Sky

JYDSKEVESTKYSTEN

et f

or

året

20

Jeg h

ar lag

t al

le fi

lerne ud i m

in dropbox så du

kan b

are

hen

te d

em p

å: h

ttp:/

/bit

.ly/

i0dw

Kd

eefifi

aann

Acrobat.com

Windows Live

Grafik: mollers.dk – Hans Møller / Magnus Gaarde19

Men trods udbredelsen af nettet er deraltså stadig 10-12 procent, der ikke har ad-

gang. Enten fordi de føler sig så gamleog sat uden for teknologiens ud-

vikling, at de ikke har lyst/mod, eller fordi de har ad-gangen på job og derfor ik-ke ønsker det i privatlivet.

Men hvad bruger vi så de57 minutter til? Mest surffor sjov – i hvert fald at

dømme efter de sider, defleste undersøgelser af vores

internetvaner spytter ud somtop ti.

Her er Facebook, google.dk, Youtube.com ogwindowslive.com de mest populære efterfulgt afgoogle.com, ekstrabladet.dk, msn.dk, tv2.dk,dba.dk og dr.dk.

Vi søger altså på nettet og tager kontakt til vennerne, får information eller nyheder og kigger efter gode tilbud.

En lang række undersøgelser viser også, at langtden overvejende del af tiden på nettet går med atsøge information og underholde sig – når manaltså altså ikke lige er på nettet for at arbejde,forstås...

yenTekst: Per Guldberg Klausen

Tlf. 7912 4570, [email protected]

JYDSKEVESTKYSTEN

50-70 MBIT■ En ny rapport fra TDC viser, at danskerne i løbet af ganske få år får brug for en internethastighed på 50-70Mbit. Vi er ganske enkelt blevet storforbrugere at det, der i fagsproget hedder båndbredde. Vi bruger nettet til tv, chat, fildeling og ikke mindst som hjemme-arbejdsplads.

SÅ MEGET BRUGER VI NETTET■ I 2002 anvendte 38 procent internettet dagligt ellernæsten dagligt. I 2010 var det 76 procent.■ I 2008 blev der første gang målt på, hvor mange, der uploadede filer til eksempelvis Youtube og andre tjester. Det gjorde 14 procent. I 2010 var tallettredoblet til 37 procent. ■ I 2009 var 42 procent af internetbrugerne i Danmarkmedlem af sociale netværk som Facebook. Året eftervar 54 procent medlem.

CLOUD-TJENESTER TIL PRIVATE■ Eksempler på cloudtjenester til husbehov:Windows Live: Microsoft-miljø, hvor mail, chat, dataopbevaring, kontorpakker online, fildelingog meget, meget andet er samlet.Dropbox.com: Dataopbevaring, som du kan kommetil, uanset hvor du er.eBoks.dk: Et meget jordnært eksempel på en tjeneste, de fleste bruger. Din adgang til personlige data frabank, det offentlige og mange andre. Data ligger på en server i skyen – ikke hos dig.Google.com: Har stort set alt inden for cloud-computing. E-mail, tekstbehandling, dataopbevaringog chat – for blot at nævne nogle få.

CLOUD-TJENESTER TIL VIRKSOMHEDER■ Til virksomhedsbrug findes uendelige mængder af kontor-, regnskabs- og udviklingsprogrammer, man populært sagt lejer og bruger, når behovet er der. Data ligger hos udbyderen, og du kan eksemplevis den ene dag sidde på kontoret og fakturere, næste dag kan du sidde hjemme ved privat-pc'en. Alle data hentes via internetforbindelsen.

sænker sig over os

20JYDSKEVESTKYSTEN

I de kommende år bliver dervæsentligt flere ældre – ogfærre hænder til at tage sigaf dem. Den virkelighed for-

bereder Ældre- og Handicapforvalt-ningen i Odense Kommune sig på –akkurat som andre kommunerover hele landet – og her kommerny teknologi til hjælp.

Syv ældre har således deltaget iet forsøgsprojekt, hvor kommunenhar stillet en omsorgstelefon op ideres hjem, så plejepersonalet kankomme i kontakt med dem, og depå en skærm kan se den medarbej-der, de taler med. Den videobasere-de kontakt kan spare social- ogsundhedsassistenter og -hjælpere –sosuer – for nogle af de såkaldtekiggebesøg, hvor de blot skal sikresig, at den ældre har taget sin me-dicin og får nok vand at drikke.

– Vi har store forventninger til, atmedarbejderne i fremtiden kan gø-re en større del af arbejdet via enomsorgstelefon. Videotelefonenkan erstatte et eller flere af de dag-lige kiggebesøg, hvor medarbej-dere ikke skal lave noget fysisk,men blot sikre sig, at borgeren hardet godt. Fru Jensen bliver ringetop fra omsorgscentret på et aftalttidspunkt, og medarbejderen spa-rer tid til transport, siger ældre- oghandicaprådmand Jane Jegind (V),Odense Kommune.

Når borgeren bliver ringet op, ly-ser en grøn knap, og den skal blotaktiveres. Teknikken er enkel ogkan betjenes af de fleste ældre.

Ifølge rådmanden er udfordrin-gerne, at ikke hele Odense Kommu-ne har bredbåndsforbindelser, ogat få organisationen tilpasset denye muligheder. En af opgavernebliver at visitere de ældre, som kanfå gavn af en omsorgstelefon.

En anderledes hjælpLigesom andre kommuner erOdense i gang med at effektiviserepå ældre-, handicap- og psykia-triområdet, der har et budget på2,16 milliarder kroner om året. I denæste fire år skal der sammenlagtspares 190 millioner kroner indenfor området.

– Velfærdsteknologien skal bidra-ge til at nå målene – men ikke medenorme beløb. Den skal bruges i til-fælde, hvor vi med fordel kan ydeen anderledes hjælp i stedet forblot formålsløst at skære hjælpenned til det halve. Vi ved, at vi omfem-syv år kommer til at manglehænder til de flere ældre, og vi nårderfor ikke ud til alle uden at findenye måder at arbejde på. Her kanomsorgstelefonen være et af mid-lerne, siger Jane Jegind.

Faglighed og frivilligeRådmanden er i forsøgsperiodenblevet mødt med argumentet, atborgere kan blive ensomme af, atsosuerne fysisk kommer mindre ihjemmene. Hun svarer skeptikeremed eksemplet med en kræftsygkvinde, der hellere vil have en op-ringning end besøg hver morgen.

Overordnet bliver plejepersona-lets opgaver i fremtiden at udøvefaglighed i stedet for at være denprimære sociale kontakt.

Digital omsorgnår ud i hjemmene

21JYDSKEVESTKYSTEN

Kommunen har en strategi om atinddrage frivillige fra foreninger idet sociale arbejde blandt ældre oghandicappede.

Ældre- og Handicapforvaltningentester også omsorgstelefonenblandt mennesker med en sindsli-delse for at se, om der er nogleblandt dem, der vil kunne få gavnaf udstyret. Hvis de vågner om nat-ten og har behov for hjælp, må denu tage tøjet på og selv bevæge sighen til et natstøttecenter. Hvis de istedet via videotelefon kunne kom-me i kontakt med et andet menne-ske, ville det måske i nogle tilfældekunne dæmpe symptomerne ogsikre dem nattesøvnen.

Elektronisk pilleæskeOdense Kommune samarbejdermed den lokale it-virksomhed Me-disat om teknikken i omsorgstele-fonen. Jane Jegind ser gerne sam-arbejdet udvidet til også at omfatteet forsøg med elektroniske pilleæ-sker, der løbende frigiver den kor-rekte dosis medicin, så det blivernemmere at huske for den ældre.En sms til en sosu fortæller, hvismedicinen ikke er udløst, så hunkan undersøge årsagen.

Velfærdsteknologi og it indgår isundhedsaftalerne med RegionSyddanmark for årene 2011-2014med projekter som fælles medicin-kort, Kol-kuffert og telesår. Et frem-tidigt samarbejde med Odense Uni-versitetshospital om at anvende vi-deokonferencer ved udskrivning afpatienter til midlertidige pladserpå et nyt aflastningscenter indgårligeledes.

Odense Kommune har godt29.000 borgere over 65 år, og 7100borgere får hjemmehjælp. Ældre-og Handicapforvaltningen beskæf-tiger 4066 medarbejdere.


Odense Kommune samarbejder medden lokale it-virksomhed Medisat om

teknikken i omsorgstelefonen. OdenseKommune forventer, at en del af

kontakten til ældre kan klares ved atplacere en videotelefon i hjemmene.

Foto: Kirstine Mergel

ONLINE OMSORG■ Fire kommuner – Aabenraa, Greve, Kerteminde og Aalborg – deltager i forsøget Online Omsorg, hvor de i samarbejde med KMD – det tidligere Kommunedata – omlægger en del af omsorgen til videokontakt med borgerne. ■ Projektet skal bane vejen for bedre service til borgerne og frigøre ressourcer til andre opgaver endde fysiske besøg hos ældre. ■ KMD vurderer, at ti procent af omsorgsbesøgene i danske kommuner vil kunne dækkes med videokontakt, hvilket alene i arbejdstimer svarer til en besparelse på 1,1 milliarder kroner.

22

Styregruppen bag digitali-seringen af Varde Kom-mune, der som den før-ste vil tilbyde internet-

forbindelse på en gigabit til alleborgere, er rundet af lokalt engage-ment, og det er netop det, der skalvære udbredelsens store styrke.

– Det er jo ikke gjort med, at no-gen får en god idé. Vi skal have be-folkningen med – og det er det, vikan herude vestpå. Vi har fostretDanmarks første andelsmejeri ogDanmarks første skole. Ånden erher, siger Christian Anneberg.

– Vi har den aftale med SE, at hvisvi skaber opbakning, ruller de fibe-ren ud, siger Finn Christensen.

– Det er vores opgave at fortælle,at det er dig som forbruger, der be-

stemmer, hvor stort hul du skal ha-ve igennem. Selv om vi går op til engigabit, køber du jo kun den ha-stighed, du skal bruge. Og behovetskal nok komme, siger Henry Koch.

– Bare tænk 15 år tilbage. Hvormange vidste dengang, hvad ensms er? I dag kan vi ikke forestilleos, at man kan leve uden, sigerChristian Anneberg.

På internet i strandkanten– Om 15 år er telefoner fortid. Dakan man se hinanden og tale direk-te sammen, siger Peder Foldager,cheføkonom i Jysk Landbrugsråd-givning og den anden repræsen-tant for udviklingsrådene.

– Der kommer til at sidde forret-ningsmænd fra hele verden med

fødderne i strandkanten. På ferieher med deres familier – og samti-dig koblet op på hele verden, sigerFinn Christensen.

– Ja, for vi skal have netforbin-delse på strandene og i byrumme-ne. Gratis, siger Christian Anne-berg.

– Allerede i dag er det jo umuligtat slæbe børnene med i sommer-hus, hvis der ikke er internet. Nårdet så oven i købet bliver en for-bindelse, der er bedre end den, dehar derhjemme, så rykker det, si-ger Peder Foldager.

Erhvervsmæssigt tror gruppenpå, at højhastighed op til en gigabitkan tiltrække virksomheder, derhar behov for at overføre store da-tamængder meget hurtigt. Og i al

almindelighed vil det bare blivelettere at bo i Varde Kommune ogarbejde hvor som helst, fordihjemmearbejdspladsen med så go-de netforbindelser uden problemerkan suppleres med alle mulighederfor virtuelt at være til stede på sinarbejdsplads og arbejde sammenmed kollegerne på distancen.

Mange muligheder– Vores foreningsliv vil få stor glæ-de af det, landmændene er i for-vejen meget langt fremme, og vo-res skoler er i gang. Ude i Strellevtaler en af klasserne med en klassei Grækenland over Skype. De hol-der oplæg for hinanden om hvertlands storhedstider – på engelsk,fortæller Christian Anneberg.

lokomotiv for Varde vil være

JYDSKEVESTKYSTEN

REN, SUND OG SMART■ Digitalisering og tilbud om højhastighed op til en gigabit er et punkt i en trepunktsplan, de lokale initiativtagere har lagt for at få Varde på landkortet – og først og fremmest tiltrække tilflyttere. De andre to er at være Danmarks sundeste og renestekommune. Alle er initiativer, der også skal gavne kommunens hovederhverv, sommerhusturisme.

UDBREDELSEN■ Initiativgruppen bag Varde som Danmarks første gigabit-by har lavet den aftale med SE, at den vil ståfor den folkelige udbredelse mod at få et vist beløbtil det lokale foreningsarbejde for hver husstand,der går på fibernettet. SE har for sin part lovet at grave, så snart over 50 procent af indbyggerne i områder med 80-100 husstande er med. Og SE har lovet fortrinsvis at bruge lokale entreprenører.

EN LILLE STEN■ Et problem i forhold til den fulde udbredelse affibernet i Varde Kommune er selve Varde By, hvor9000 husstande får internet og tv via den lokaleantenneforening. SE har tilbudt at købe foreningen udfra den betragtning, at så kan medlemmerne for såvidt stadig få deres net og tv over antenneforeningen,men bare via SE's fibernet. Den løsning har antenne-foreningen foreløbig afvist.

STYREGRUPPEN■ Repræsentanter for gruppen bag implementeringenaf Varde som gigabitkommune er: Finn Christensen,regionsdirektør i Sydbank, Varde. Christian Anneberg,direktør og medejer af Anneberg Limtræ, Lunde vedVarde. Og fra udviklingsrådene: Henry Koch, tidligereHTH-direktør, nu på efterløn. Peder Foldager, chef-økonom i Jysk Landbrugsrådgivning.

23

Gruppen bag Varde som gigabitkommuneer helt på det rene med, at den har fostreten meget stor plan. Men det får ikke med-

lemmerne til at vakle. De er sikre på,at projektet kommer i hus. Forrest

er det Finn Christensen, så ChristianAnneberg, Peder Foldager og Henry Koch.

Foto: John Randeris

– Der er masser af muligheder –og masser at spare. Jeg kommer li-ge selv fra et videomøde, som vi erbegyndt at holde mellem vores tolandbrugscentre i Billund og vedKorskro ved Esbjerg i stedet for atligge og køre frem og tilbage, sigerPeder Foldager.

– Du kan være på live – overalt.Direkte på Twitter i nøjagtig detøjeblik, du får din ørred på krogen.Det er da totalt blæret, mener FinnChristensen.

højhastighed

Tekst: Yvonn TittelTlf. 7912 4562, [email protected] JYDSKEVESTKYSTEN

24JYDSKEVESTKYSTEN

De laver rør i de finestedimensioner til kunderude i verden. 99 pro-cent af produktionen

fra Hydro Aluminium Precision Tu-bing går til eksport – alligevel harvirksomheden det fint med at liggei Tønder med yderligere produk-tion i Bredebro, Løgumkloster ogBedsted.

En væsentlig ting i den logistiker, at der er fibernet, som sikrermaksimal kommunikation mellemafdelingerne og ud til kunderne.

– Hver eneste proces i produktio-nen er it-styret, så netforbindelseog digital kommunikation er megetafgørende for en gnidningsløs pro-duktion, siger it-koordinator KimIversen.

Rørene, virksomheden produce-rer, bliver hovedsageligt solgt tilbilindustrien, men også til eksem-pelvis stationære køle-/klimaanlægog solar-systemer, hvor aluminiumvinder indpas. Råmaterialet kom-mer som aluminiumbolte – i fag-sproget »billets« – fra modersel-skabet Hydro Aluminium i Norge,hvorefter de i Tønder ekstruderesog bearbejdes i henhold til kunder-nes skræddersyede specifikatio-ner:

– 75 procent af alle ordrer rygerdirekte ind i vores it-systemer,uden at de skal tastes ind her i hu-set overhovedet, siger Kim Iversen.

Metoden hedder EDI og er enelektronisk udveksling af data mel-lem it-systemer.

Bundet sammenDet betyder, at risikoen ved gen-indtastninger af ordrerne er væk,ligesom faren for virus ved at kom-munikere via elektronisk post i detoffentlige mailsystem er fuldstæn-dig elimineret.

– Vi er bundet sammen med vo-res kunder, og når vi sender varen

retur, får deres systemer automa-tisk besked.

Virksomhedens hovedserverestår i Tønder, og derfor er forbin-delsen via fibernet til produktions-stederne i Bredebro, Løgumklosterog Bedsted så vigtig.

– Vi har en centraliseret server-struktur, og derfor er fibernettetsstabilitet afgørende for os, fordidet betyder »oppetid« – altså at allesystemer fungere, siger Kim Iver-sen og fortsætter:

– Samtidig er fibernettet fleksi-belt. Når først forbindelsen er etab-leret, kan du skrue op for hastighe-den, efterhånden som du får brugfor det. Da vi lige var kommet påfor fem-seks år siden, var hastighe-den væsentlig mindre end nu. Si-den har vi øget hastigheden et pargange, og nu er vi på 100 megabitmed plads til langt større hastighe-der, når vi får brug for det.

Én anden fordel, fibernettet førermed sig, er muligheden for at læg-ge om til ip-telefoni, som HydroAluminium Precision Tubing netophar valgt. I første omgang mellemde fire afdelinger i Danmark, mennæste skridt er også at bruge ip-te-lefoni til virksomhedens sælgereog faste kunder i udlandet.

Penge at spare– 99 procent af vores omsætningligger uden for Danmark, så vi eren virksomhed, der bruger megettelefoni, og dermed er der mangepenge at spare, siger Kim Iversen,der ligesom en stribe andre nøgle-medarbejdere i virksomheden harfået fiberforbindelse derhjemme,så han kan håndtere alle opgaverhjemmefra.

450 job baseret på digital kommunikation

Kim Iversen og kollegerne på Hydro Aluminium Precision Tubing i Tønder er direkte koblet op med tre fjerdedele af kunderne, der næsten alle befinder sig i udlandet.

Det vil sige, at kundernes ordrer ryger direkte ind i Tønder-virksomhedens systemer - uden at skulle tastes af menneskehænder.

Foto: H.C. Gabelgaard


HYDRO ALUMINIUM PRECISION TUBING A/S■ Har 450 ansatte: 231 i Tønder; 110 i Bedsted; 45 i Løgumkloster og 65 i Bredebro.■ Er ligesom Hydro Aluminium Tønder et datterselskab af Norsk HydroASA, der beskæftiger 19.000 medarbejdere og har aktiviteter i flere end40 lande.

EDI■ EDI – Electronic Data Interchange – er elektronisk udveksling

af data i standardiseret form mellem forskellige it-systemer.

IP-TELEFONI■ Er telefon over internettet. Det betyder, at mellem egne afdelingerbliver det gratis at telefonere, mens det til kunder og ud af husetbliver drastisk billigere.

25JYDSKEVESTKYSTEN

Digitaliseringen har længehaft sit tag i Danfoss. Fiber-net og hjemmearbejds-

pladser er på plads, afdelingerneude i verden er for længst forbun-det virtuelt, og kolleger i Kina ogKolding kan snart arbejde endnutættere sammen – endda i sammedokument på samme tid.

Alt sammen ting, der gør virk-somhedens globale organisationlangt mere effektiv.

Derfor er tiden nu kommet til detstore elektrochok på arkivet overvirksomhedens patenter.

4000 mapper med patenter ogtilhørende viden skal scannes ind,så det nuværende arkiv kan lukkesned. Det skal være slut med papir istakkevis af bokse bag brandsikre-de døre i Nordborg. Fremtiden bli-ver en digital database, som allemedarbejdere kan søge i døgnetrundt – uanset hvor i verden de be-finder sig:

– Det hele handler om at giveoverblik og tilgængelighed, så denviden, vi har i arkivet, kan brugestil at udvikle nye forretningsområ-der, siger Peter Halvor Larsen, cheffor Danfoss’ afdeling for immateri-elle ophavsrettigheder.

Viden bliver mere nyttig– Med en database kan vi gøre me-get større nytte af vores viden.Danfoss er en stor butik, og ingenkan have overblik over det hele. Hi-storisk set har hvert forretnings-område koncentreret sig om sigselv. Fremover bliver databasen eninspiration for udviklere på tværsaf forretningsområder. Og et op-slagsværk i, hvad vi allerede har,

siger Peter Halvor Larsen.– Pludselig bliver det let at over-

skue, hvad vi har – og dermed og-så, hvad vi ikke har. Det bliver ogsåbetydeligt lettere for de enkelteforretningsområder at overskue,hvornår patenter udløber, så mankan planlægge ny beskyttelse i godtid.

Danfoss’ egen database vil indenfor hvert forretningsområde blivesamkørt med de øvrige databaser,der er over patentlitteratur i heleverden – fordi Danfoss holder øjemed konkurrenternes aktiviteterog med, om der eventuelt er nogetnyt undervejs, som virksomhedenmed fordel kan forsøge at opkøbe.

Det bliver meget lettere– Med databasen kan vi lægge etfint snit ind og måske nøjes med atnærlæse ti dokumenter, hvor du idag skal igennem 1000, siger PeterHalvor Larsen og fortsætter:

– For så vidt er der ikke noget afdet her, vi ikke kan i dag. Men meden database bliver alt så meget let-tere, at det bliver standard. Det bli-ver standard at søge i arkiverne ogogså at lave økonomiske budgetterpå vores porteføljer, fordi vi lyn-hurtigt kan beregne, hvad det vilkoste at beskytte et produkt i enrække navngivne lande – og at ud-regne alternativer, hvis vi over-vejer at beskytte os i et par landeyderligere.

Sagsæsker med papirer

i tonsvis udgøri dag Danfoss’

topsikrede arkiv med alle

virksomhedensimmateriellerettigheder. Nu skal helemolevitten,som Peter

Halvor Larsener chef for,

digitaliseres og lægges i

en database.Foto: Timo Battefeld

Database vil give Danfoss bedre overblik


KLAR I ÅR■ Danfoss' hovedarkiv skaldigitaliseres i år. Operationen skalske i fire faser:1) Alle nye sager bliver oprettet digitalt.2) Den database, virksomheden idag har med fortegnelse over sagerne i papirarkivet, bliverlagt over i den nye database.3) Alle levende sager – det vil sigepatenter under ansøgning og patenter, der fortsat er aktive – skal scannes fra papir til digitaldatabase.4) Og så skal der tages stilling tilhistoriske patenter. Hvorvidt deogså bliver scannet ind er endnuikke afgjort.

DATABASE I LAG■ Den fremtidige patentdatabasebliver Danfoss' absolut eneste port til virksomhedens immaterielle rettigheder.■ Det vil sige, at al korrespondenceom patenter og al indkommendepost om samme skal igennem databasen, der også vil få adgangfor kunder og myndigheder – dogmed login på lavere niveau og nogle kun med mulighed for atbruge databasen som mailbox.

26

Lad det være sagt med det samme: Det er ikke altid let at vælge internetforbindelse. Det kræver en smule selvovervejelse. For hvad skal man egentlig bruge forbindelsen til? Og hvordan undgår man – med en kliche – at skyde gråspurve med kanoner – altså at købe en forbindelse, der langt overstiger ens behov?

Det er lettest at dele internetbrugerne op i fire grupper – altså grove skitser af typiske internet forbrugere. Vælg så den af de fire typer, du mener passer bedst på dig – og gå videre derfra.

.

JYDSKEVESTKYSTEN

DATA FREMOG TILBAGE■ Når du skal købe internet-forbindelse, ser du ofte tilbud som »Op til 5 Mbit« eller »Op til10 Mbit« for en tilbudspris. Men husk at være opmærksom på begrebet »op til« – og at tjekketallene bag. For den annonceredehastighed er den såkaldte down-loadhastighed, som blandt mangeselskaber ikke er den garanteredehastighed – altså den hastighed, du modtager data med. Upload-hastigheden er ofte (meget) lavere.Eksempelvis: 10 Mbit/1 Mbit. ■ Download er ganske enkelt enbetegnelse for, hvilken hastigheddu kan hente ting ned på din computer fra internettet med. Det er den hastighed, der bestemmer, hvor hurtigt videoer,hjemmesider og sange loader. ■ Upload er det stik modsatte.Upload-hastigheden bestemmer,hvor hurtigt du kan sendeinformation til internettet – og dermed også hvor hurtigt du kansende informationer, filer, sangeog så videre til andre computere.■ Når du surfer rundt på nettet,bruger du en lille del af din upload-hastighed hele tiden. Du ville ikkekunne surfe eller downloade, hvisdu ikke havde en upload. Densender information til internettetomkring, at du stadig er online, og hvor du befinder dig i verden.Uden denne information vil ditinternet ikke kunne fungere. Det er dog minimalt, hvor stor enupload-hastighed, der bruges tildette formål, og derfor er det defærreste internetforbindelser, som har en høj upload-hastighed.■ Hvis du på den anden side benytter din internetforbindelse til nogle af disse ting, er det vigtigt,at du har en høj upload: Spiller online-computerspil , deler fileronline, arbejder hjemmefra,kommunikerer via video, brugercloud-tjenester eller generelt er meget på nettet. ■ Bredbåndsforbindelser arbejdertypisk med forskellige up- ogdownloadhastigheder – for eksempel 5 Mbit/1 Mbit – mens fiberforbindelser oftester ens – eksempelvis10Mbit/10Mbit.

■ Beskrivelse:Far, mor og to børn – teenagereeller tæt på at være det.

■ Bruger nettet til:Har HD-tv i stuen og måske i sove-værelset. Børnene er ivrige surfereog videochatter dagligt og længemed vennerne, ligesom de er ivrigeonlinespillere. Der er ingen fastnet-telefon i huset, men IP-telefoni ogSkype. Far og mor har en hjemme-arbejdsplads, der anvendes fra tid til anden.

■ Anbefaling:HD-tv er storslugere af kapacitetpå nettet. 15-20 Mbit per tv. Børnenes videochat, surf og up- og download kræver sit, ligesom far og mors arbejdspladskræver båndbredde. 35-45 Mbit-forbindelse er minimum for den netgladefamilie.Uden HD-tv kan familien klaresig med 20-25 Mbit.

Børnefamilien

■ Beskrivelse:En familie, par eller single, der kræver det ypperste af teknologien.

■ Bruger nettet til:Alt! Har HD-tv i stue, soveværelseog måske køkken. Lejer film vianettet, bruger alle tilgængelige onlinetjenster, surfer, downloadermasser af materiale både i arbjeddsmæssig og privat regi,ligesom der videochattes, Skypesog anvendes masser af andre sociale tjenester på nettet.

■ Anbefaling:Her er hastighed vigtig. Ventetid erutilgiveligt, så minimum 50-60Mbit, men allerhelst 100 Mbit-forbindelse. Her er brugeren, der kræver hastighed her og nu!

Storforbrugeren

27

hastighedsjunglen

JYDSKEVESTKYSTEN

Find rundt i

HASTIGHED■ Har du en 512 kbit-forbindelse,kan du surfe – langsomt, e-handleog gå i netbank. Filmklip, videoog tv er ikke muligt med en så langsom forbindelse.■ 1-4 Mbit: Hastigheden som tilfredsstiller en stor gruppe. Her kan du sufe, tjekke Youtubeog sende filer via nettet.■ 5 Mbit: Denne hastighed er velegnet, hvis du sender/hentermails hver dag samt besøger hjemmesider med billederog animationer.■ 10 Mbit: Vælg denne hastighed,hvis du også ønsker at bruge dinforbindelse til at se video/filmsamt spille diverse spil på nettet.■ 20-25 Mbit: Her får du en hastighed, som gør ventetidennæsten ikke-eksisterer. Denne hastighed er til dem, som behøveren høj hastighed til eksempelvisfildeling eller at køre webserver.Særdeles velegnet til onlinespil.■ 50-60 Mbit: Hvis du ikke vil haveandet end det bedste og hurtigste,er dette hastighed til dig. Nu er deringen unødig ventetid, og du behøver ikke længere være den,som andre venter på. Vælg dennehastighed, hvis du synes, at livet er for kort til langsomt internet.■ Bemærk: Der er tale om renedownloadhastigheder. Upload-hastigheden har stor betydningi denne sammenhæng. Se »Data frem og tilbage« på modstående side.

KILDER: IT- OG TELESTYRELSEN OGEN RÆKKE UDBYDERES ANBEFALINGER

HD-TV■ HD-tv er digitalt højopløseligt tv,der kræver 15-20 Mbit/forbindelseper tv. Ellers vil dit digitale tv-signal blive hakket og stå stille.

■ Beskrivelse:Voksne, hvis børn er fløjet fra reden.

■ Bruger nettet til:HD-tv i stuen og soveværelset. Begge er ivrige surfere og brugerbåde Skype og andre tjenester til at chatte og videochatte med børnog børnebørn. Desuden uploadesmasser af fotos og video af børne-børnene til tjenester på nettet.

■ Anbefaling: HD-tv er storslugere af kapacitetpå nettet. 15-20 Mbit per tv. Upload og download af fotos kræver hastighed – dog ikke så voldsomt.30-35 Mbit-forbindelse er løsningen som minimum. Uden HD-tv kan 10-15 Mbitvære nok.

Seniorparret

■ Beskrivelse:Lille virksomhed med 10-30 ansatte og eget bogholderi/kontorfunktion.

■ Bruger nettet til:Regnskabet ligger hos en udbyderog køres via nettet. Det samme ertilfældet med hjemmesiden, somopdateres dagligt, der udsendesnyhedsbreve, og al telefoni erIP-telefoni. Virksomheden har måske et par sælger, som rejseren del. De skal briefes via videokonferencer og haveopdateret materiale.

■ Anbefaling: Ventetid er kostbar og ikke mindstirriterende. Og da der ofte er storemængder data, der flyder frem ogtilbage, er hastigheden i peak-perioder vigtig. 100 Mbit er derfor anbefalelses-værdig. Den hastighed udnyttesikke dagen igennem, men ved spidsbelastninger.

Den lille virksomhed

Tekst: Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, [email protected]

Illustrationer: Hans Møller

Undskyld vi taler med store bogstaver, men hos SE står der intet med småt.

Mbit/s

kr./md. inklusiv alt.Mindsteprisen i 6 måneder er 894 kr.

NÅR VI SIGER FIBER SIGER DU JA TAK

FIBERBREDBÅND

Bestil på se.dk/media eller tlf. 7011 5030

KAN DU FÅ FIBER?Scan koden med din smartphone,eller tast din adresse på se.dk og fi nd ud af, om du kan få vores lynhurtige fi berbredbånd, der hvor du bor.

Documents

Vores digitale fremtid