At leve af TROE. J. Waggoner - A. T. Jones

”Og han viste mig en flod med livets vand, som krystal. Fra Guds og Lammets trone vælder den ud. Og Ånden og bruden siger: ”Kom!” Og den, som hører, skal sige: ”Kom!” Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt.” Åb. 22; 1,17

Forord Hvorfor er denne bog så vigtig? Jeg tror, at vi meget snart vil opleve den største trængselstid, som denne jord nogensinde har oplevet. Både Guds magt og djævelens magt vil blive demonstreret. Hvordan kan vi gøre os klar til dette? Herren har givet os et budskab om at forberede os til denne tid, og Han vil give en tvingende appel til hver af os. I Åbenbaringens bog læser vi: ”Og derefter så jeg en engel flyve midt oppe under himmelen; han havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk. Og han råbte med høj røst: ”Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.” Åb. 14,6-7. Hvad er dette evige evangelium? Hvordan forbereder vi os til dommen? Hvordan giver vi Gud ære? Hvordan tilbeder vi skaberen? De bedste svar, jeg har fundet, kommer fra det budskab, som Herren gav gennem to prædikanter Waggoner og Jones. Deres skrifter indeholder den klareste præsentation af evangeliet, som jeg har læst. Herren har i sin store nåde sendt et meget dyrebart budskab til sit folk gennem brødrene E. J. Waggoner og A. T. Jones. Dette budskab skulle først og fremmest ophøje Frelseren, der blev ofret for verdens synder. Det fremstiller visheden om retfærdiggørelse ved tro. Det indbyder mennesker til at tage imod Kristi retfærdighed, som kom til udtryk i lydighed mod alle Guds bud. DSSIDSD - Side 199 Men det “dyrebare budskab”, som er givet gennem brødrene Waggoner og Jones, er ikke frit tilgængeligt. Så denne bog er en samling af udvalgte skrifter, der indeholder hjertet og sjælen i deres budskab, præsenteret på en måde som er let forståeligt. Fordi disse artikler oprindeligt var skrevet i det nittende århundrede, er sproget og stilen blevet opdateret enkelte steder, hvor det har

gjort det mere letlæseligt og mere personligt. Den klare præsentation af evangeliets budskab er uændret. Guds formål med at give dig dette budskab, er at han kan “gøre en ende på synd” i dit liv, så han gennem tro på Jesus kan “hidføre evig retfærdighed.” Dan 9,24. Så vil han sige om sit folk, her er de, “der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.” Åb 14,12. Nora Roth Indholdsfortegnelse Forord 1 - Den blivende kraft2 - Lys & liv3 - Ægte tro 4 - Det skabende ord 5 - Svaghed & kraft6 - Overvindelse i Kristus 7 - Det iboende ord 8 - Tro & åndedræt9 - Nutidig frelse10 - Det kristne liv11 - Forfærdelig ond12 - Hør & lev13 - Tilgivelsens magt 14 - Eva tvivlede på Gud15 - En anden mand16 - Fri som en fugl17 - Jesus Kristus den retfærdige 18 - Retfærdiggørelse ved tro 19 - Den helbredende berøring 20 - Åndens kraft 21 - Hvad evangeliet omfatter 22 - Talsmanden / Trøsteren 23 - Perfektion og alligevel vækst 24 - Livet i ordet 25 - Kødets gerninger 26 - Hvorfor tvivlede du? 27 - Levende tro 28 - At dømme andre mennesker 29 - Retfærdiggørelse & liv 30 - Lad det ligge 31 - Frelst ved hans liv 32 - Glem ikke at spise 33 - Hav tro til Gud 34 - At leve efter ordet 35 - Bøn 36 - At være retfærdiggjort 37 - Sabbats mirakler 38 - Livet i Kristus 39 - Hvad er evangeliet?

40 - Religion i nutiden 41 - En ny skabning 42 - En lektie fra det virkelige liv 43 - At begå fejl 44 - Skabelse og udfrielse 45 - Loven & livet 46 - Svaghed & styrke 47 - Kristen vækst 48 - Dommen 49 - Den sidste renselse Referencer

~ 1 ~ Den blivende kraft Den kraft, som er i stand til at frelse dig, er også i stand til at bevare dig, når du tror, at du ”i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.” 1 Pet 1,5. Hvis din tro ikke kræver Guds kraft i den daglige stress af synd, så er det ikke en frelsende tro. Når du falder i synd, er det fordi din tro i det øjeblik har sluppet Gud, og du ikke tror på ham. For, ”enhver som tror at Jesus er Kristus, er født af Gud.” At være født af Gud ved tro er ikke noget, som er gjort én gang for alle — det er en løbende proces. Den fortsætter så længe du tror. Og gennem tro bliver du bevaret ved Guds kraft. ”Vi ved, at enhver, der er født af Gud, synder ikke; men den, som blev født af Gud, holder fast ved Ham, og den onde rører ham ikke.” 1 Joh 5,18. Det er en velsignet sandhed, at gennem tro, er du indesluttet i Guds arme, og den onde kan ikke røre dig. Der er en tilflugt, et sikkert sted i stormen. Åh, at du måtte lære at forblive i denne tilflugts husly, for du ved ganske godt, ved bitter erfaring, at du ikke har styrke til at bevare dig selv — end ikke for et øjeblik. Selv i denne verden af synd og ondskab, kan du gennem tro blive bevaret fra den ugudelighed som omgiver dig, som i selve dit eget kød er klar til at springe på dig. Da de tre hebræiske fanger blev smidt i den brændende ovn, havde ilden ingen magt over deres legemer, ”og deres hovedhår var ikke svedet, og deres kapper var uskadte, og der var ikke brandlugt ved dem.” Dan 3,27. Der var én sammen med dem, som havde sagt; ”Jeg vil være med jer” og ”når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke.” Es 43,1. Det er Ham, som har lovet at bevare dig midt i den altfortærende ild af synd. Du kan ikke overkomme det alene, du falder hele tiden, og ildpilene stikker din sjæl. Davids bøn kan fortsat være din, ”Skab mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre.” Sal 51,12. Tak Gud, når du i din tro ikke har holdt Ham fast, og fjenden har fundet dig og rørt dig, så er der stadig løftet, som følger påbuddet, ”synd ikke,” ”men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” 1 Joh 2,1 Han frier dig fra fjenden og sætter dig fri igen. Men Han sætter dig fri, så du kan holde fast i Ham med en stærkere tro. I syndens bitterhed, får du lært dine egne svagheder at kende, og i sødmen af Hans tilgivelse, vil du lære Hans kraft til at frelse at kende. The Keeping Power E. J. Waggoner PT 5/3/1894

~ 2 ~ Lys og liv Et af de karakteristika som lys har, er at det kan formere sig uendeligt uden at aftage det mindste. Et tændt stearinlys kan give lys til en million andre stearinlys, og alligevel forbliver dets lys stadig lige klart. Solen giver sit lys og varme til denne jord og der er nok til alle. Hvert menneske får lige så meget gavn af solen som menneskene gjorde, da befolkningen på jorden kun var halvt så mange som nu. Solen leverer hele sin styrke til hver enkelt person, og alligevel har det så meget varme og lys, som om det ikke forsynede nogen som helst. Jesus Kristus er retfærdighedens sol og verdens lys. Det lys som han giver, er hans liv. ”I det var liv, og livet var menneskenes lys.” Joh 1,4. Han

siger, ”Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Joh 8,12. Han giver sit liv for hele verden. Alle som tror på ham får hans liv og er frelst ved det. Ligesom lyset fra stearinlyset ikke bliver formindsket selv om mange andre oplyses af det, således formindskes Kristi liv ikke, selv om han giver det til mange. Enhver af os kan få det til fulde. Lyset skinnede i mørket og mørket kunne ikke overvinde det. Hans lys kunne ikke kvæles. Satan kunne ikke tage Hans lys, fordi han ikke kunne friste Ham til at synde. Selv da Han afgav sit liv, havde Han fuldt ud lige så meget liv tilbage. Hans liv sejrede over døden. Det er uendeligt liv, så Han er fuldt ud i stand til at frelse de, som kommer til Gud ved Ham. Kristus vil dvæle i sin fuldkommenhed i enhver som vil tillade ham det. Dette er evangeliets mysterium. Light and Life E. J. Waggoner PT 10/6/1892

~ 3 ~ Ægte tro En dag kom en høvedsmand til Jesus og sagde til Ham: ”Herre, min tjener ligger syg derhjemme og er lammet og svært plaget. Og Jesus siger til ham; ”Jeg vil komme og helbrede ham”. Høvedsmanden svarer og siger, ”Herre! Jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag; men sig kun et ord, så vil min tjener blive rask”. Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til de, der fulgte: ”Sandelig siger jeg jer, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.” Mat 8,6-10. Jesus udtaler, at dette er tro. Når du finder ud af hvad dette er, så har du fundet tro. Når du ved hvad det er, så ved du hvad tro er. Der kan ikke være tvivl om dette, for Kristus er forfatteren … af tro; og han siger at den manifestation som høvedsmanden gav, var tro – ja endog ”stor tro.” Hvor er så troen? Høvedsmanden ønskede, at en bestemt ting skulle gøres. Han ønskede at Herren skulle gøre det. Men da Herren sagde: ”Jeg vil komme og gøre det, så stoppede høvedsmanden ham og sagde: ”Tal bare et ord, og det vil ske.” Hvad var det nu høvedsmanden forventede ville gøre arbejdet? ”Bare et ord.” Hvad var det han satte sin lid til, for helbredelse af sin tjener? ”Bare et ord.” Og Herren Jesus siger, at dette er tro. Her var en Romer, foragtet og forstødt som en hedning af Israel, og som man mente var hadet af Gud. Han havde levet sit liv under hedensk indflydelse, uden den fordel at have Biblen. Alligevel havde han opdaget, at når Herren taler, er der kraft nok i ordet selv, til at gøre det som ordet siger og han stolede på, at der ville gøres som det ord der blev sagt. Så var der Israels folk, som hele deres liv, havde været i daglig forbindelse med det Herrens ord, som var stolte over at være ”bogens folk” og pralede af deres viden om Guds ord; og alligevel havde de ikke lært, at i ordet er der kraft til, at opnå hvad ordet siger. Hele deres liv havde ordet klart og enkelt sagt til dem: ”Thi som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise, så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund: Det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.” Es 55,10-11. Naturen viste dem fortsat den lektie, at jorden alene ikke kan producere noget, at det er fugten fra regn og sne fra himlen som fik det til at spire og sætte frugt. Og Herren sagde, ”Så skal det gå med mit ord.” Ligesom jorden selv intet kan gøre, således kan du selv intet gøre. Og som fugten fra regnen og sne fra himlen får jorden til at spire og producere frugt, således skal mit ord få dig til at frembringe retfærdighedens frugt til Guds ære. ”Mit ord, … DET skal udrette det, som behager mig.” Es 55,11. Mange gange havde Israel læst dette skriftsted. År efter år havde de læst Guds ord og havde sagt: Jeg vil gøre som ordet siger, jeg vil udrette det som behager ham. Og for at være sikre på, at gøre nøjagtigt som ordet siger, havde de delt ordet op i dele, og hver del blev delt op i mange brudstykker. Så satte de sig for flittigt, omhyggeligt og specifikt, at gøre hver en del af ordet hver for sig. Sandt nok, så fandt de ingen fred i alt det de gjorde og endnu mindre glæde derved. Med alle deres gerninger, så blev de aldrig færdige med at gøre de ting. Hver gang fandt de sig utilstrækkelige i at have gjort hvad ordet sagde - så utilstrækkelige, at det var et fortvivlet råb fra Israel, at ”hvis bare en person kunne, bare for en dag holde hele loven og ikke overtræde en eneste del – nej, hvis bare en person kunne holde

bare en del af loven som havde med iagttagelsen af Sabbatten at gøre – så ville Israels vanskeligheder ende og Messias ville endelig komme.” Men de var stadig slaver i trædemøllen af deres egne frugtesløse gøremål, alle de gerninger, og ingen af tro, alle deres egne, og ingen af Gud, alt ved deres egen virke, som ikke virkede alligevel, og som intet af ordet selv virkede, som er det eneste sande virke af Guds ord. Hvor forfriskende var det for Jesu ånd, midt i den øde rest af Israel, at møde en mand, som havde fundet sandheden i Guds ord, som vidste, at når et ord var talt, så ville ordet selv udrette det talte ord, og som ville stole på ”ordet alene.” Dette var tro. Dette åbnede hans liv for Guds magt og resultatet var, at der blev udrettet det i hans liv, som behager Gud. ”Mit ord, … DET [ikke dig] skal udrette det, som behager mig.” “Guds ord …. Gør sin gerning i jer, som tror.” 1 Tess 2,13. At stole på, at det gør det i dig, det som behager hans åsyn – det er tro. At kultivere denne tillid til ordet, er at kultivere tro. True Faith Jones PT 1/12/1899 ~ 4 ~ Det skabende ord Guds ords magt påskønner man mest, når man ser på skabelsesberetningen. ”Ved HERRENs ord blev himlen skabt og al dens hær ved hans munds ånde. Som i vandsæk samlede han havets vand, lagde dybets vande i forrådskamre. Al jorden skal frygte for HERREN, alverdens beboere skælve for ham; thi han talte, så skete det, han bød, så stod det der.” Sl 33,6-9. Heraf er det tydeligt at se, at alt det materiale på jorden og alt hvad der er i den, sprang frem ved Guds ord. Vi kan ikke fatte den Guddommelige kraft, men vi kan se ud fra hvad der helt enkelt er erklæret, at det Guds ord ikke er tom luft, men at det er reel substans. Det er som om, verden eksisterede i ordet, før den tog den form, den har nu. Da Guds ord blev udtalt, så opstod jorden og himlen. Når Guds ord nævner noget, så bliver det, som er nævnt formet. Uanset hvad der er beskrevet, eksisterer i det ord. Således er det umuligt for Gud at lyve, for hans ord gør tingene så. Vi læser i Rom 4,17 - at Gud ”nævner det, der ikke er, som om det var.” Det er noget som kun Gud kan gøre. Det er sandt, at vi sommetider gør det, men vort ord gør ikke sagen så. Når du taler om en ting som ikke findes, som om det er sådan, så er der kun et ord, som kan bruges til at beskrive din handling. Det er en løgn. Men Gud kan ikke lyve, alligevel taler han om de ting som ikke eksisterer som om de gjorde. Gud taler om ting som ikke har nogen eksistens. Han kalder det ved navn, som om det er velkendt. Det øjeblik hans ord bliver udtalt, i det øjeblik eksisterer tingen. Overvej nøje denne tekst: ”Han talede, og det blev til.” Ikke at han talte og derefter blev det udført, som en overfladisk læsning af teksten måske kan lede dig til at tro. Den tanke ville ikke opstå, hvis oversætterne ikke havde tilføjet ordene ”så skete det.” Det er sandt, at det skete da, men det var HERRENs ord, som gjorde det. Ideen vil formidles bedre, hvis man oversætter passagen bogstaveligt, som vi har gjort, ”Han talte, og det blev til.” Så snart han havde talt, var alting der. Alt hvad Guds ord siger, er, fordi hans ord skaber tingen. Det er grunden til, at der i profetier ofte tales om ting, som om de allerede er sket. Han taler om de ting som endnu ikke er sket, som om de allerede var sket. Det er ikke fordi de eksisterer i hans formål, men fordi de eksisterer i hans ord. De er så fremdeles eksisterende som de kan være, selv om de endnu ikke er synlige for det menneskelige øje. Dette er grunden til, at HERRENs ord er styrke og trøst for dem som tror på det, for det ord som er skrevet i Biblen er Guds ord, det samme som skabte himlene og jorden. ”Hele skriften er givet ved inspiration fra Gud.” Det er ”Guds ånde.” Husk nu, at ”ved HERRENs ord blev himlen skabt og al dens hær ved hans munds ånde.” Guds ånde som har skabende energi i sig, er det, der giver os forskrifterne og løfterne i Biblen. Det skabende ord, er kraften i evangeliet. For ”evangeliet er Guds kraft til frelse for alle som tror” og kraften fra Gud er åbenbaret i de ting som er skabt. Rom 1,16. Forløsningens magt er skabelsens kraft. Således bad salmisten ”Skab i mig et nyt hjerte, o Gud.” Sal 51,10. Apostlen Paulus siger; ”Derfor hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning.” 2 Kor 5,17.

Hvad er denne nye skabning, der tilvejebringes i evangeliet? Det er retfærdighed, for den samme apostel formanede os; ”ifør jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.” Ef 4,24. Retfærdighed betyder gode gerninger, og derfor siger apostlen ”Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.” Ef 2,10. Guds ord er ret. Han taler retfærdighed. Så, ligesom han talte ud i tomheden og skabte jorden, sådan taler han også til den sjæl som fattes retfærdighed, og hvis det ord bliver modtaget, så er retfærdigheden i det ord også i den person. ”Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ved tro; det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i langmodighed havde båret over med de synder, som forhen var begået.” Rom 3,23-25. At erklære er at tale, så når Gud erklærer sin retfærdighed i Kristus til forladelse af synd, så er retfærdighed talt ind i dig og over dig, til at tage pladsen i stedet for dine synder, som bliver taget væk. Og det er ikke en passiv retfærdiggørelse som erklæres over dig, men ægte aktiv retfærdiggørelse, for Guds ord er levende og Guds retfærdiggørelse er ægte og aktiv. Dette er kort fortalt hvad skabelsens historie betyder for dig, når du tror det. Satan er ivrig efter, at få dig til at tænke, at det kun er digtet (som er opdigtet og ikke kan være sandt) eller bare fiktion som skal underholde dig. Dette er de midler som han har anvendt i disse tider til at underminere evangeliet. Hvis du engang ser let på skabelsen, så bliver evangeliets kraft svækket for dig. Satan er også tilfreds hvis du kalder frelsen et større værk end skabelsen, for ved at gøre så, ophøjer du slet ikke frelses gerningen, men afskriver den. Frelse og skabelse er den samme gerning og kun frelse bliver ophøjet, mens skabelsen bliver værdsat højt. Det kan måske forekomme for dig, at når det forholder sig sådan, må det som skabelsen mindes ved også minde om frelsen. Det er også sandt, men det vil vi tale om på et andet tidspunkt. The Creative Word E. J. Waggoner PT 10/20/1892

~ 5 ~ Svaghed og kraft Hvad er mere skrøbeligt, sart og hjælpeløst end et græsstrå? Men har du nogensinde lagt mærke til den fantastiske kraft som det udviser? Se hvad det er, der løfter den klump jord. Det er en hård, tung uigennemtrængelig masse af tør ler. Hvad er det der flytter det så langsomt og alligevel sikkert ud af dets vej? Det er ikke et dyr, heller ikke et insekt – bare et lille spirende strå af græs! Lerjorden er mange gange tungere end græsstrået, og alligevel synes græsset, at løfte det med yderste lethed. Du kan ikke få en lille græsrod til at vise samme styrke. Du kan lægge jordklumpen nok så forsigtigt oven på den, men græsset vil blive mast mod jorden af jordklumpens store vægt. Kræfter som ikke er i græsset selv, må være det, der opnår det store under. Biblen siger, at det er kraften og livet fra Guds ord som forårsager at græsset gror, for Gud sagde; ”lad græsset spire frem af jorden og således skete det.” Se på et lille agern, hvor hjælpeløst og værdiløst! Men se igen. Et usynligt liv, en vidunderlig kraft bryder den hårde skal og skubber små rødder nedad og små grene opad. De gror og gror, skubber hindringer til side, kravler over forhindringer og sprænger solide klipper i stykker. Hvad er det usete liv? Hvad er denne vidunderlige kraft? Det er livet og kraften af Guds ord, for ”Gud sagde, lad jorden frembringe græs, urter der bærer frø, og frugttræer, der bærer frugt med kerne, på jorden! Og således skete det.” 1 Mos 1,11. På trods af, at de er to af de svageste og mest hjælpeløse ting som eksisterer, men se hvilke mirakler af styrke kan græsset og agernet udvise når deres svaghed er forenet med kraften af Guds ord. Du er på samme måde. Svag? Ja, lige så hjælpeløs som græsset. ”Som græs er menneskets dage, han blomstrer som markens blomster.” Sal 103,15. ”I kender jo ikke dagen i morgen. Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund og så forsvinder.” Jak 4,14. Hjælpeløs, helt og aldeles hjælpeløs i dig selv, ikke i stand til at tage vare på dig selv et eneste minut, ude af stand til at modstå den mindste fristelse, ude af stand til at gøre en eneste god handling. Men se

igen. En usynlig kraft har taget bolig i dig, et nyt liv har forandret dig, og se, du har ”besejret riger, øvet retfærdighed, fik forjættelser opfyldt, stoppede løvers gab, slukkede ilds magt, undflyede sværds ed, fik styrke efter svaghed, blev helte i krig, slog fjendehære på flugt.” Heb 11,3334. Selv om du engang var svag, er du nu stærk, hvor du førhen ville have skælvet og faldet, står du nu urokkelig som et hus bygget på en solid sten. Hvad er den usynlige kraft? Hvad er dit nye liv? Det er Guds ords liv og kraft i forening med din svaghed. Det er livet og kraften fra Gud selv, for Gud står ved sit ord; ”og han virker i os det, som er velbehageligt for ham, ved Jesus Kristus.” Heb 13,21. ”Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Fil 2,13. Du alene, uden ordet i dig, er som et hus som er bygget på sand. Der er intet som kan holde dig oppe når flodbølgen kommer og vindene blæser. Det er helt umuligt for dig at modstå uvejret, for du har ikke styrke i dig selv. Men selv om du er den mest hjælpeløse person som nogensinde har levet, er Gud villig til at tage dig – hvis du underkaster dig ham – og virke gennem dig, på den mest vidunderlige måde gennem sit mægtige ord. Han elsker at gøre det. For ”det der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud.” 1 Kor 1,27-29. Han siger, ”enhver der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund.” Mat 7,24. Så når vi modtager Guds ord i vores hjerter og lader ordet arbejde, så bygger du på en urokkelig klippe. Men Jesus selv er i det ord, og er det ord (se Jak 1 og 6), så når man ydmygt modtager det ord, kommer Jesus ind i dit hjerte for at arbejde. Så dit arbejde er at underkaste dig og modtage og Jesus det levende ord forsyner al kraften og gør al arbejdet gennem dig, hvis du vil lade ham gøre det. Det er ikke nok hvis du forener dig med en anden som har forenet sig med Kristus. Du må selv komme til Kristus som er den levende klippe, og bygge på ham. Så vil du blive en levende sten, fordi du tager del i livet fra den levende grundvold. Du vokser på grundvolden indtil du er en del af grundvolden og grundvolden er en del af dig. Er det så noget under, at du har styrke, og at du kan stå urokkeligt gennem alle storme og uvejr i livet? Så når du ser på græsset og indser din skrøbelighed og din hjælpeløshed, bliv ikke mismodig, men løft dine øjne med taknemmelighed til himmelen og pris den mægtige som kan tage dig – den svageste og mest hjælpeløse af hans skabninger – og med hans ord styrke dig ”efter hans herligheds vælde til al udholdenhed og tålmodighed med glæde. Kol 1,11. Weakness and Power E. J. Waggoner PT 10/12/1893

~ 6 ~ Overvindelse i Kristus Til sine disciple sagde Jesus: ”I verden har I trængsel, men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Joh 16,33 Hvorfor skulle denne udtalelse gøre dig frimodig? Hvorfor skulle du fryde dig, fordi en anden har overvundet denne verden, når du også skal overvinde den? Den store sandhed som besvarer dette spørgsmål er, at du ikke overvinder i dig selv, men du overvinder i Kristus. Til Korinterne skriver apostlen: ”Men Gud ske tak, som altid fører os i sejrstog i Kristus og ved os alle vegne åbenbarer kundskaben om ham som en liflig duft!” 2 Kor 2,14. Hvordan kan det være at vi altid sejrer gennem Kristus? Det er ganske simpelt fordi Kristus har sejret over alle ting og i ham er sejren vores. Kristus blev fristet på alle punkter ligesom vi er, men var uden synd. Han har mødt og overvundet hver en forhindring, som det er muligt at præsentere for din menneskelighed i kampen med fristelser. Og når som helst ”ordet, kødet, og djævelen” mødte ham, mødte de deres overvinder. Sejren er allerede vundet. Og derfor har du sejren i Kristus, for når du er i ham, bestormer fristelserne ham, og ikke dig alene. Når du skjuler dine svagheder i hans styrke, så vil hans styrke kæmpe kampen. Han har vundet sejren og den slagne fjende kan aldrig genvinde sejren, eller håbe på at sejre over ham.

Hvad skal du så gøre for at sejre? Og hvorfor bliver du så ofte overvundet? Det klare svar er, at du ikke kan sejre, uden Kristus. Det du skal gøre er, at tage den sejr som allerede er vundet, sejren som han vandt. Han overkom for dig, så han kan skænke sin triumf til dig. Og du modtager hans sejr ved tro, for det er ved tro, Kristus kommer ind i dit hjerte. Det er det apostlen Johannes mener, når han siger; ”dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.” 1 Joh 5,4 ”At Kristus må bo ved troen i jeres hjerte.” Ef 3,17. Han er der som den der besejrer alt hvad der skal mødes og overvindes i den kristne krigsførelse. Den herlige sandhed er åbenbaret, at sejr over enhver fristelse og vanskelighed allerede er givet dig, i Kristus. Derfor behøver du ikke komme til konflikten med et svagt hjerte, men med al tillid til, at nederlag ikke er en mulig udvej, uanset hvor formidabel fjenden prøver at fremstille sig selv. Kampen er allerede kæmpet og Jesus Kristus rækker dig sejren. Du skal ganske enkelt tage imod den og sige, ”Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!” 1 Kor 15,57. Overcoming in Christ E. J. Waggoner PT 10/26/1893

~ 7 ~ Det iboende ord ”Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre - med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.” Kol 3,16. Korrekt forstået, løser denne tekst problemet med Kristen livsstil. Så lad os bruge fem minutter på at se hvor meget der er involveret i det. Der kan ikke være tvivl om, at der er kraft i Guds ord, langt mere end i nogen anden bog. Herren har gennem profeten Jeremias irettesat de falske profeter, som taler deres egne ord i stedet for Guds ord og siger: ”Hvad har strå med kerne at gøre?” ”Er ikke mit ord som ild, lyder det fra HERREN, og som en hammer der knuser fjelde?” Jer 23,28-29. Guds ord gemt i dit hjerte beskytter imod synd. ”Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.” Sal 119,11. Og om de retfærdige læser vi, at grunden til at ingen af hans skridt vil vakle er, ”sin Guds lov har han i hjertet.” Sal 37,31. David siger også; ”ved dine læbers ord vogtede jeg mig for voldsmænds veje.” Sal 17,4. Herrens ord er det frø som du fødes på ny ved. Apostlen Peter siger: ”Da I nu har renset jeres sjæle i lydighed imod sandheden til at nære oprigtig broderkærlighed, så elsk hverandre inderligt af hjertet, genfødte som I er, ikke af forkrænkelig, men af uforkrænkelig sæd, ved Guds levende og blivende ord.” 1 Pet 1,22-23. Når du tilhører Kristus, bliver du født igen af ånden, og Guds ord er det frø, fra hvilket du udvikler dig til en ny skabning i Kristus. Ordet har magt til at give liv. Det er i sig selv ”oplivende”, det vil sige liv, det er også magtfuldt og Salmisten beder om, at blive holdt i live (oplivet), gjort levende ifølge ordet og siger så: ”Det er min trøst i nød, at dit ord har holdt mig i live.” Sal 119, 25, 50. Jesus siger det helt enkelt i Joh 6,63: ”Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet, de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Dette viser, at kraften i Guds ånd hviler i Guds ord. Med den viden at Guds ord er det frø som du fødes til et nyt liv ved, og at gemme ordet i dit hjerte holder dig fra synd, så kan du let forstå 1 Joh 3,9 ”Enhver, der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham; ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” Hvor simpelt! I ordet findes den guddommelige energi, som kan forandre dit sind, og gøre dig til en ny skabning, ”der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.” Ef 4,24. Selvfølgelig kan ordet kun gøre det, hvis du modtager det i simpel tro. Men ordet mister ikke noget af dets kraft. Hvis din sjæl således bliver født på ny og bevarer dette hellige ord, ved hvilket du blev født på ny, så vil det fortsat bevare dig som en ny skabning. Det er lige så kraftfuldt til at bevare, som det er til at skabe. Jesus vores gode eksempel gav os en illustration af det. Da han blev fristet, var hans eneste svar til djævelen, ved hver fristelse; ”Der står skrevet”, fulgt af en tekst som mødte netop den fristelse. Hvis du vil stå fast, må du gøre det samme. Der er ingen anden vej. Her er en illustration i Davids ord; ”Ej syndede min mund, hvad end mennesker gjorde; ved dine læbers ord vogtede jeg mig for voldsmænds veje.” Sal 17,4. Når man taler om nedkastningen af

”anklageren af vore brødre” siger den himmelske stemme: ”Og de har sejret over ham på grund af Lammets blod og på grund af deres vidnesbyrds ord; og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden.” Åb 12,11. Deres vidnesbyrds ord er Guds ord som Salmisten frydede sig over. De overvandt Satan ved Lammets blod og ved Guds ord. Det kan kun gøres, hvis du har Guds ord i dig. Ånden er givet os for at bringe sandhed til din hukommelse i prøvelsens stund, men hvis du ikke har lært det så vil du ikke være i stand til at huske det. Men hvis du har gemt ordet i dit hjerte, så vil ånden minde dig om det når du bliver fristet. Han vil hente lige det ord, som vil forpurre det for fristeren. Enhver kristen kan vidne om ordets magt til sådanne tider. Når man er tilbøjelig til at lykkeønske sig selv over nogle ægte eller indbildte opnåede mål, hvilket kraftfuldt realitetscheck er disse ord: ”Thi hvem giver dig fortrin? Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde fået det?” 1 Kor 4,7. Eller når hårde og bitre tanker kæmper i dig for at få kontrol, hvilken magt ligger der til at dæmpe disse turbulente følelser i ordene: ” Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag.” 1 Kor 13,4-5. Når man provokeres næsten udover udholdenhed, hvor giver denne milde irettesættelse, - ”og en Herrens tjener bør ikke leve i ufred, men være mild imod alle.” 2 Tim 2,24 - hjælp til, at bevare roen. Læg til dette de mange ”dyrebare og største forjættelser” 2 Pet 1,4 som bringer sejr til din sjæl efterhånden som du griber dem i tro. Tusinder af ældre kristne kan vidne om den mirakuløse kraft som hviler i nogle få simple ord i skriften. Hvor kommer denne kraft fra? Svaret findes i Kristi ord: ”Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Joh 6,63. Hvilken ånd er de? Kristi ånd. Så kraften fra ånden ligger i ordet. Sandt nok, Kristus selv hviler i ordet, for Han er ordet. Kan du forstå inspirationens mysterium? Kun hvis du kan forstå mysteriet om inkarnation, for de er begge det samme. ”Ordet blev kød.” Vi kan ikke forstå hvordan Kristus fuldt ud kunne være Guddommelig og på samme tid være i skikkelse af en tjener, underlagt alle skavanker, som det dødelige kød. Vi kan heller ikke forstå hvordan Biblen kunne være skrevet af fejlbarlige mennesker, udstille deres forskellige ejendommeligheder, og alligevel være det rene uforfalskede Guds ord. Men det er helt sikkert sandt, at kraften som var i ordet der blev kød, er den kraft som er i ordet, som apostlene og profeterne har skrevet til os. Nu kan du begynde at påskønne den kraft som bor i ordet. ”Ved HERRENS ord blev himlen skabt og al den hær ved hans munds ånde.” Sal 33,6. Kristus ved hvem verdenerne blev til, opretholder dem ”og bærer alt med sit mægtige ord.” Heb 1,3. Kraften som er i ordene i åbenbaringen, er kraften som kunne tale ordene til eksistens og som kan holde dem på de udvalgte steder. Det er helt sikkert værd at bruge tid på at studere og meditere over ordet. Ved at gøre det, bringer du Kristus selv ind i dit hjerte. I Joh 15, Herren selv formaner dig til, at være i ham og at tillade ham, at være i dig. Et par vers senere taler han om dig i ham og hans ord i dig (Joh 15,4.7) Det er ved ordet, at Kristus er i dit hjerte, for Paulus siger, ”at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter.” Ef 3,17. ”Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Rom 10,17. Mange mennesker længes inderligt efter, at Kristus skal komme ind i deres hjerter og de tror, at grunden til, at han ikke gør det, er fordi de ikke er gode nok, og prøver forgæves at blive så gode, at han kan nedlade sig til at komme ind. De glemmer, at Kristus kommer ind i dit hjerte, ikke fordi hjertet er fri for synd, men for at befri hjertet for synd og måske har de aldrig indset at Kristus er i ordet og hvis du gør ordet til en konstant følgesvend og du giver dig selv hen til ordets indflydelse, så har du Kristus boende i dig. Når du har gemt ordet i dit hjerte, du mediterer over det dag og nat, og du tror på det med den simple tro et barn har – så har du Kristus boende i dit hjerte ved tro, og du vil opleve hans mægtige, kreative magt. Er denne tanke ikke opmuntrende? Når du kommer til Gud i stille bøn og ånden bringer nogle værdifulde løfter, eller en nødvendig irettesættelse, er det så ikke opmuntrende at vide, at når du accepterer dem, så

kommer Kristus ind i dit hjerte med samme magt, som skabte verdenerne ud af ingenting? Klæder det ikke verden med ny værdighed? Intet under, at David aldrig kunne blive træt af at udtrykke det ved at synge dets pris. Må tanken, at Gud er i ordet være et friskt incitament til dig, om at få styrke til dit arbejde ved at tage mere tid til at spise fra kilden til guddommelig styrke. The Indwelling Word E. J. Waggoner ST 7/14/1890

~ 8 ~ Tro og åndedræt ”Den retfærdige skal leve af tro.” Rom 1,17. Det betyder, at hele dit liv vil handle om tro, som apostlen Paulus sagde, ”det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal 2,20. Tro er ikke et øjebliks billede, hvis du tror noget i dag og du tvivler på det i morgen, så har du ikke tro. Tro er kontinuerligt, det er et evigt fundament. Du lever ved at ånde. Du kan ikke leve ved at ånde en dag og så holde op med at ånde næste dag. Så snart du holder op med at ånde, holder du op med at leve. Sådan er det også med tro, når din tro ophører, vil dit retfærdige liv ophøre. Hvis du udøver tro lige så ofte og længe som du trækker vejret, så vil du være retfærdig så længe du lever. Faith and Breath E. J. Waggoner PT 3/22/1894

~ 9 ~ Nutidig frelse Gud indeholder evighed, så altid er nutidigt med ham, så alle hans løfter og velsignelser til dig er i nutid. Dette gør ham til ”en meget nuværende hjælp i nød”, for du kan kun leve i nutiden. Du kan ikke leve et minut i fremtiden. Du forventer ting i fremtiden og håber på ting som skal ske, men nutiden er alt hvad du kan have, for når de ting du håbede på sker, er det nutidigt. De ting som du har grund til at tro på for fremtiden, vil være fortsættelsen af de ting du har nu. Alle ting er i Kristus og hans løfte er: ”Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Mat 28,20. Apostlen Paulus priste Gud fordi han ”i Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse.” Ef 1,3. Guds løfter for fremtiden, må være nutidige realiteter for dig, hvis du nogensinde skal have gavn af dem. ”Thi alle Guds forjættelser har i ham deres ”ja”, derfor er der også ved ham gennem vor forkyndelse kommet til at lyde et ”amen”, Gud til ære.” 2 Kor 1,20. Det er ved disse ”overvældende store og dyrebare løfter”, du bliver gjort ”delagtig i den Guddommelige natur.” Herligheden i den kommende verden vil kun afsløre det, som du har nu af Jesu Kristi personlige tilstedeværelse i dig. Det eneste håb om herlighed er Kristus i dig. ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja, til evig tid.” Heb 13,8 ”Men Herrens ord bliver evindelig.” 1 Pet 1,25. Du behøver ikke at beskæftige dig med et dødt ord, som blev sagt så længe siden, at der ikke er noget kraft i det mere, men med et ord, som har det samme liv som hvis det lige var sagt. Faktisk er det kun gavnligt for dig hvis du tager imod det som talt direkte og personligt til dig. ”Dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.” 1 Tess 2,13. ”Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt.” 2 Tim 3,16. Det er alt sammen nutidigt. Af denne grund, vokser du aldrig fra Skrifterne. Der er ikke en eneste tekst i Biblen, som er blevet forældet. Der er intet, som den mest erfarne kristne er vokset fra, så han ikke behøver det mere. Der er intet som kan lægges væk. Den tekst som bringer dig til Frelseren, er altid den tekst der lige er behov for, for at holde dig der. Selv om dit sind har udviklet sig og dit spirituelle syn er blevet styrket meget, så giver Ordet stadig mening, fordi ethvert af Guds ord er af uendelig dybde. Så når din forstand udvides, så betyder ordet mere for dig, end det gjorde i begyndelsen. Universet virker større for en astronom end det gør for nogen som aldrig har set det gennem et teleskop. Du ser på stjernerne med det blotte øje og de ser meget fjerne ud. Når du så ser på dem gennem et kraftigt teleskop. Selv om du kan se meget længere med det, så virker distancen til stjernerne meget større end tidligere med dit begrænsede syn. Så jo mere bekendt du bliver med Guds ord, jo større bliver det. Løfterne fra

Gud, som virkede så overmåde store da de først viste sig for dig, bliver overmåde meget større jo mere du overvejer dem og gør brug af dem. Guds ord er et lys som skinner på et mørkt sted. (2 Pet 1,19.) Det er åbenbarelsen af Kristus, som er verdens lys, derfor er det en lampe. (Sal 119,105 - Ord 6,23.) Vi har hørt om den unge sømand, som blev overladt ansvaret for roret, med instruktion om at holde stævnen lige mod en bestemt stjerne, som blev peget ud for ham, og som efter nogle timer kaldte på kaptajnen og bad om at få lov til at styre efter en anden stjerne, fordi han havde passeret den første stjerne som blev givet ham. Hvad var problemet? Han havde vendt skibet og sejlede nu væk fra stjernen. Sådan er det også med dem, som siger at de er vokset fra visse dele af Biblen. Problemet er, at de har vendt det ryggen. Hvad er evangeliet? ”Det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror” Rom 1,16. Det er nutidig kraft tillagt til din frelse når du har nutidig tro. Hvad frelser kraften fra Gud dig fra? Jesus er kraften fra Gud og der blev sagt om ham; ”ham skal du give navnet Jesus, thi han skal frelse sit folk fra dets synder.” Mat 1,21. ”Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere” 1 Tim 1,15. Evangeliet er kraften fra Gud til at frelse dig fra synd. Men det er nuværende kraft, for synd er altid nuværende. Dets magt kan kun anvendes så længe du tror. ”Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: ”Den retfærdige skal leve af tro.” Rom 1,17. I det øjeblik du holder op med at tro, så er du en synder, akkurat som hvis du aldrig havde troet. Troen fra i går kan ikke svare for i dag, lige så lidt som dit åndedræt fra i går kan holde dig i live i dag. Budskabet fra Herren til dig lige før hans komme er; du siger: ”Jeg er rig, jeg har vundet rigdom og trænger ikke til noget, og ikke ved, at netop du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.” Åb 3,17. Er du vokset fra denne tekst? Nej - velsignelsen kommer til dig, når du anerkender sandheden i Herrens anklage, så vil Herren komme til dig for at opfylde alle dine behov. Det er når du siger, ”Herre vær nådig mod mig, en synder,” at du går hjem til dit hus retfærdiggjort. Og det er kun når du fortsætter med at bede den bøn, du er retfærdiggjort. ”Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges; men den, som ydmyger sig selv, skal ophøjes.” Luk 18,14. Apostlen siger: ”Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største.” 1 Tim 1,15. Bemærk, at han ikke siger ”blandt hvilke jeg var den største,” men, ”blandt hvilke jeg er den største.” Og det var, da han anerkendte sig selv som den største af alle syndere, at barmhjertigheden og langmodigheden fra Gud blev udvist i ham som den største. Nogle spekulerer på, om en kristen kan synge disse linjer i Wesley’s velsignede hymne: ”Retfærdigt og helligt er dit navn Jeg er bare uretfærdighed Afskyelig og fuld af synd er jeg Du er fuld af sandhed og nåde.” Hvis du tror du er vokset fra disse linjer, så er du i en ynkværdig tilstand, for du lukker dig selv af fra kilden til retfærdighed. ”Kun én er den gode” Mat 19,17. Det er Gud. Derfor hvilken som helst retfærdighed der udstråler fra dig, kan kun være Guds retfærdighed. Det er kun når du anerkender din egen syndighed, du kan gribe fat i Guds retfærdighed som er ved troen på Kristus. ”Således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.” Rom 5,19. Og den ene er Kristus. ”Og han er soning for vore synder, ja, ikke alene for vore, men også for hele verdens.” 1 Joh 2,2. Den kristne med fyrre års erfaring har lige så stort et behov for retfærdiggørelsen som kommer gennem Kristus, som den synder, som nu for første gang kommer til Herren. Så vi læser: ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns blod renser os fra al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, så bedrager vi os selv, og sandheden er ikke i os.” 1 Joh 1,7-8. Det eneste du kan sige, er at Kristus er uden synd og at Kristus har givet sig selv for dig. ”Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning.” 1 Kor 1,30. Men læg mærke til, at renselse er en nuværende proces. Du kan være klar over at Kristi blod rensede dig fra synd på et tidspunkt i fortiden, men det vil ikke gøre dig nogen gavn. Hans liv er fortsat nødvendigt, for at renselsen kan fortsætte med at ske løbende. ”Efter at vi nu er blevet forligt, frelses [vi] ved hans liv.” Rom 5,10. ”Når Kristus, vort liv, åbenbares.” Kol 3,4. For Kristus

er vort liv. Således er det at; ”Derpå kan I kende Guds Ånd: enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud. Og enhver ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; men dette er Antikrists ånd.” 1 Joh 4,2-3. Læg mærke til, at omtalen er i nutid. Det er ikke nok, at bekende, at Jesus Kristus er kommen i kødet, det vil ikke give dig frelse. Du må bekende og anerkende, at du ved, at Jesus nu er kommet i kødet og så er du af Gud. Kristus kom i kødet for to tusinde år siden, bare for at demonstrere dette. Han gjorde det en gang og han er i stand til at gøre det igen. Hvis du benægter muligheden for at han kan komme i dit kød nu, så benægter du den mulighed, at han nogensinde er kommet i kødet. Så din del, er at bekende med ydmyghed i dit sind, at du er en synder, at du ikke har noget godt i dig. Hvis du ikke gør dette, så er sandheden ikke i dig, men hvis du gør, så vil Kristus, som kom til verden for dette udtrykkelige formål, at frelse syndere, komme og tage bolig i dig, og så vil sandheden helt sikkert være i dig. Så vil perfektion blive manifesteret midt i det uperfekte. Du vil få Guddomsfylden midt i din svaghed. ”Og i denne fylde har I del, idet I er i ham, som er hoved for enhver magt og myndighed. ” Kol 2,10. Han har skabt alle ting ved sit ords magt, således kan han tage dig, som er det bare ingenting, og kan gøre dig ”til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.” Ef 1,6. ”Thi af ham og ved ham og til ham er alt, ham tilhører æren i evighed! Amen.” Rom 11,36. Present Salvation E. J. Waggoner PT 5/18/1893

~ 10 ~ Det kristne liv Der blev sagt: ”Barnet i skolen kigger på siden i sin skrivebog og efterligner den og prøver at skrive hver linje bedre end den forrige.” Det er det kristne liv, og det er det hele. Er det det hele? Ikke på nogen måde. Hvis det var det hele, så ville der ikke være noget håb for dig, for mønsteret er Jesus Kristus, i hvem bor ”hele fylden af Guddommen i legemet,” og du kan aldrig nogensinde kopiere hans liv. ”Thi mine tanker er ej jeres, og jeres veje ej mine, lyder det fra HERREN. Nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end jeres og mine tanker højere end jeres.” Es 55,8-9. Hvis du ville kopiere Kristi liv, ligesom skoledrengen kopierer sine lektier, og gøre det vellykket, så må du have magt, ligesom den af Gud. Hvis drengen, hvis hånd mesteren holder og guider i at imitere kopien blev brugt som en illustration af det kristne liv ville det være et skridt nærmere sandheden, men selv det ville ikke være sandheden. Det er mekanisk. Drengen kan tilbyde sin hånd frivilligt til mesteren, så den kan guides, men skriften er i sidste ende ikke hans egen. Gud bruger dig ikke som et dødt instrument at operere med, selv om du tilbyder dig selv, som retfærdiggørelsens instrument, til ham. Det kristne liv, er ganske simpelt Kristi liv. Hvis mesteren som sætter kopien foran drengen kunne sætte alle hans egne færdigheder og kraft ind i den dreng, så det han skriver ikke bare vil være en imitation af mesterens kopi, men mesterens egen skrift og stadig drengens egen frie handling, så ville vi have en glimrende illustration af det kristne liv. ”I skal også nu arbejde på jeres frelse med frygt og bæven, thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Fil 2,12-13. ”Og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal 2,20. ”Den, der siger, at han bliver i ham, han er også selv skyldig at vandre således, som Han vandrede.” 1 Joh 2,6. Og hvordan var det han vandrede? Kristus selv sagde: ”De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv, men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.” Joh 14,10. Kristus har sat kopien foran dig, men i stedet for at stå udenfor og betragte dig mens du prøver at kopiere Ham, så kommer Han gladelig ind i dit hjerte, og bliver et med dig, så hans liv er dit liv og hans gerninger er dine. Dette er liv – dit kristne liv. The Christian Life E. J. Waggoner PT 3/9/1893 ~ 11 ~ Forfærdelig ond

Du vil sikkert blive fornærmet og chokeret, hvis en af dine venner fortalte dig, at du var en forfærdelig ond person, eller hvis nogen ville omtale dig sådan offentligt. Du kender nogle mennesker som er onde, måske er der nogen af dem, som du betragter som forfærdelig onde. Og du har læst om sådanne mennesker i historien og i nyhederne der omtaler kriminelle handlinger, og du ønsker ikke at blive klassificeret med dem. Du hører til den ”respektable” klasse af mennesker – den klasse som ikke er så gode som de kunne være, men som ikke har gjort noget rigtigt galt. Det ville i hvert fald være en grov bagvaskelse, at kalde dig forfærdelig ond. Ville det? Lad os overveje dette spørgsmål lidt. Herren har sagt noget på dette punkt, og han bagtalte ikke andre mennesker, men fortalte alle den eksakte sandhed. Jeremias siger: ”Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er forfærdelig ondt, hvo kender det?” Jer 17,9 (King James ovs). Hvis hjerte er det? Ah, der er ikke specificeret nogen bestemte mennesker i denne erklæring, dens anvendelse er generel, det betyder dit hjerte og mit hjerte. Det siger heller ikke, at dit hjerte kan blive svigefuldt og sygt, men at det er sådan allerede. Der er ingen vej udenom det. Herren siger, at dit hjerte er svigefuldt fremfor alt, og forfærdelig ondt. Og det er kun fordi dit hjerte er svigefuldt, at du ikke indser det faktum. Ja, der er mord, der er utroskab, der er tyveri og blasfemi, der er den forfærdelige forbrydelse som chokerede dig, da du læste om den og som en mand blev dødsdømt for. Der er alt som lovløse mennesker kan være skyldige i, og som er i strid med de ti bud. Herren siger det forholder sig sådan, for han siger: ”Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det er ikke underlagt Guds lov, og det kan heller ikke være det.” Rom 8,7. Hvor meget af Guds lov er det kødelige sind ikke underlagt? Kan det være underlagt dele af loven og ikke den resterende del? Det kan afgjort ikke lade sig gøre. Dit hjerte må enten være underlagt loven i dens helhed, eller ikke underlagt den overhovedet. Og det kødelige hjerte, erklæres der i teksten, ”er ikke underlagt Guds lov.” Denne kødelige natur, er den natur du får ved fødslen og denne natur skal du beholde, uanset din stand eller dit erhverv, indtil du tillader Herren at forvandle dit hjerte i kraft af hans nåde. Så derfor, så længe dette naturlige, eller kødelige hjerte findes, så vil du være i strid med enhver lov i de ti bud. Du er ikke kun i strid med det bud, som siger, ”Du må ikke begære,” - som meget respektable mennesker kan være - men du er heller ikke i harmoni med loven som siger, ”Du må ikke slå ihjel,” og ”Du må ikke bedrive hor.” Du kan måske ikke mærke den fjendskab pirre dig, til at begå sådan en chokerende handling, men alligevel er den der. Selv hvis du tænker, at du er et godt menneske, ved du hvad du har i hjertet? Hvor ofte afslører omstændigheder onder, som du ikke drømte om? Lad din natur blive pludselig rystet, så vil ord og handlinger springe frem, som vil overraske dig og bringe dig skam. Mennesker starter ikke ud i livet for at blive mordere eller ægteskabsbrydere eller tyveknægte. Sådanne mennesker ville blive forfærdede hvis du fortalte dem i starten, hvad udviklingen i senere år ville bringe. Deres natur var den samme som din, de onde gerninger var der. Der er ingen grund til at benægte hvad Herren siger til dig. Hvis alene agtelse kunne bestemme spørgsmålet, så ville djævelen have fordelen fremfor dig, for han, ”giver sig jo skin af at være en lysets engel” 2 Kor 11,14. og du har jo ikke den magt. Du kan ikke konkurrere med djævelen i pænt udseende. Herren ser dig netop som du er, og jo før du ser dig selv som han ser dig, jo bedre. Når du bliver overbevist om, at du er forfærdelig ond, så vil du se nødvendigheden af at blive fuldstændig af med det nedarvede kødelige hjerte, i stedet for at prøve på at gøre det præsentabelt for Gud med dine anstrengelser for at lappe det sammen. Du vil blive klar til at acceptere det nye hjerte, som Gud giver dig på betingelse af at du fuldstændigt overgiver dig til ham. Du vil villigt modtage Jesus Kristus som bor i dit hjerte, ved tro. Det er dit valg, at vælge mellem et hjerte, som er forfærdelig ondt, og et som er uendelig godt. * Bibelteksterne i dette kapitel er oversat fra King James oversættelsen af Bibelen, da betydningen ikke giver samme mening i den danske oversættelse af Bibelen. Desperately Wicked E. J. Waggoner PT 12/27/1894

~ 12 ~ Hør og lev

Otte af de ti bud begynder med ordene ”Du må ikke.” De er dog ikke kun negative, for de er alle opsummeret i de to store positive bud, ”Du skal elske Herren din Gud med hele dit hjerte, og med hele din sjæl og med hele dit sind,” og ”Du skal elske din næste som dig selv.” Alt for ofte betragtes de blot som vilkårlige kommandoer, men de er meget mere end det. Der er en kraft i dem, som ikke kommer fra ordinære ord. Det er kraften fra Guds ord som er liv i sig selv. Kristus sagde, ”Det er ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Joh. 6,63. Værende selve Ånden og livet, giver ordene liv til alle som hører dem. Den livgivende kraft i Herrens ord, er demonstreret i opstandelsen af Lazarus og Jairus’ datter. Kristus siger: ”Sandelig, sandelig siger jeg eder: den time kommer, ja, er nu, da de døde skal høre Guds Søns røst, og de, som hører den, skal leve.” Joh 5,25. Så følger erklæringen: ”Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.” Således at når timen kommer, vil alle, der er i gravene høre hans røst og de skal komme frem. ”Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Rom 10,17. ”Kristus må bo ved troen i jeres hjerter.” Ef 3,17. At høre ved tro, sætter Guds ord i dit hjerte. Men Kristus bor i dit hjerte, ved tro, fordi hans ånd er i hans ord så, at høre ved tro bringer Kristi liv ind i dit hjerte og det er retfærdighed. Men dette sætter loven i dit hjerte, for når Moses formanede folket at holde budene sagde han, ”Thi det bud, som jeg i dag pålægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte. Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: ”Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?” Ikke heller er det hinsides havet, så du måtte sige: ”Hvem skal drage over havet for os og hente det til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?” Nej ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan handle derefter.” 5 Mos 30,11-14. I Romerne 10, lige før apostlenes konklusion, at tro kommer af at høre, og at høre ved Guds ord, er denne passage fra 5 Mosebog citeret, og der bliver vist, at ”befalingen” refererer til Kristus, som er sjælen og substansen i loven. Og at dette er hvad Moses mente ved ordene bliver vist ved Paulus’ erklæring at Moses’ ord er retfærdiggørelsens sprog, som er af tro. Og videre, siger Moses selv: ”Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod eder på, at jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham, thi deraf afhænger dit liv og tallet på dine dage.” 5 Mos 30,19-20. Livet kommer ved at holde budene (Mat 19,17, Åb 22,14), men Kristus er livet i loven, og han bor i dit hjerte ved tro på hans ord. Således er loven, ligesom den virkelige retfærdighed fra Gud, og ikke bare formaliteten, livet og har kraft til at give liv. David siger ”Det er min trøst i nød, at dit ord har holdt mig i live.” Sal 119,50. ”Hør, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er én. Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse bud, som jeg pålægger dig i dag, skal du tage dig til hjerte.” 5 Mos 6,4-6. Hvordan er de i dit hjerte? Ved tro. Og hvordan kommer tro? Ved at høre. Ideen er, at ligesom i de sidste dage, når de som hører Guds røst vil blive vækket til live, op af gravene, ligeså vil de som virkelig hører hans befalinger få liv gennem dem. Samstemmende vidner Herren derfor følgende: ”Hør, mit folk, jeg vil vidne for dig, Israel, at, om du hørte mig! En fremmed gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres gud!” Sal 81,8-9. Hvis blot Israels børn havde lyttet til Herren kontinuerligt, så ville han have sikret dem deres frelse. Medens de lyttede til ham, ville han have påtaget sig selv ansvaret for, at holde dem fri fra afgudsdyrkelse og al synd. Så når han siger i loven ”Du må ikke” så forbyder han ikke bare de ting der bliver omtalt, men han forsikre dig også, at du ikke vil gøre dem, hvis du blot lytter ved tro og genkender ham i dem. En ting bør man ikke tabe af syne, og det er, at den retfærdighed som kommer ved at høre om tro, er ikke bare en passiv retfærdighed. Det er den aktive retfærdighed fra Gud. Og endvidere, er det lige den retfærdighed som kræves i de ti bud uden nogen udsving. Hvis du hører Gud, så må du høre efter selve ordene fra Gud, og de ti bud er de ord som Gud selv udtalte med sin egen stemme. Han sagde ikke: ”Den første dag er HERRENS sabbat.” Men han sagde: ”Den syvende dag skal være

hviledag for HERREN din Gud.” 2 Mos 20,10. Siden Gud aldrig har befalet at holde den første dag på ugen, så kan du ikke høre de ord fra hans mund, derfor kan du ikke få retfærdigheds liv ved at holde søndagen. ”Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.” Mat 4,4. ”Den, som har øren, han høre!” Mat 11,15. ”Om nogen har øren at høre med, han høre!” Og han sagde til dem: ”Agt på, hvad I hører!” Mark 4,2324. Hear and Live E. J. Waggoner PT 4/6/1893 ~ 13 ~ Tilgivelsens magt ”Og se, de bar hen til ham en lam, der lå på en båre, og da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: ”Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.” Og se, nogle af de skriftkloge tænkte ved sig selv: ”Denne mand taler gudsbespotteligt.” Da Jesus kendte deres tanker, sagde han: ”Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerter? Thi hvad er lettest, at sige: ”Dine synder forlades dig,” eller at sige: ”Stå op og gå?” Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder – så siger han til den lamme: ”Stå op, tag din båre og gå hjem!” Og han stod op og gik hjem. Da nu folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, som havde givet mennesker en sådan magt.” Mat 9,2-8. Kristne mennesker siger ofte, ”Jeg kan forstå og tror også, at Gud vil tilgive mine synder, men det er svært for mig at tro at han kan holde mig fra at synde.” Disse har meget at lære om hvad der menes med tilgivelse af synder. Det er sandt, at de ofte har fred ved at tro, at Gud tilgiver deres synder, men de frarøver sig selv megen velsignelse ved deres manglende forståelse af kraften i tilgivelse. ”Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn.” Joh 20,31. De skriftkloge troede ikke, at Jesus kunne tilgive synd. For at vise, at han havde magt til at tilgive synd, helbredte han den lamme mand. Dette mirakel blev gjort for det udtrykkelige formål, at illustrere hvordan tilgivelse af synd virker og at illustrere dets kraft. Jesus sagde til den lamme mand, ”Stå op tag din seng og gå hjem,” Mark 2,11 så du kan kende, hans kraft til at tilgive synd. Således er kraften som er fremstillet ved helbredelsen af manden den samme kraft, som gives dig i tilgivelsen af dine synder. Læg særligt mærke til at effekten af Jesu ord fortsatte også efter at de var udtalt. De gjorde en forandring i manden og den forandring var permanent. Det virker på samme måde med tilgivelse af synd. Det er let at tænke, at når Gud tilgiver dine synder, så er forandringen i Gud og ikke i dig, at Gud endelig holder op med at have noget imod dig, men det er ikke tilfældet. Gud er ikke et menneske, han har ikke noget imod dig. Det er ikke fordi han har hårde følelser imod dig, at han tilgiver dig, men på grund af noget i dit hjerte. Gud er helt rigtig, du er helt forkert. Så Gud tilgiver dig, så du også kan være helt rigtig. For at illustrere tilgivelse af synd, siger Jesus til manden ”Stå op tag din seng og gå hjem.” Mark 2,11. Manden rejste sig, lydig mod hans stemme. Kraften, som var i Jesu ord, rejste ham op og gjorde ham rask. Kraften som fjernede hans lammelse og gav ham styrke forblev i ham, så længe han blev i troen. Dette er illustreret ved Salmisten, når han siger: ”Jeg biede trolig på HERREN, han bøjede sig til mig og hørte mit skrig. Han drog mig op af den brusende grav, af det skidne dynd, han satte min fod på en klippe, gav skridtene fasthed.” Sal 40,1-2. Der er liv i Guds ord. Jesus sagde: ”Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet, de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Joh 6,63. Ord modtaget i tro bringer Guds ånd og liv til din sjæl. Så når du hører ordene: ”Vær frimodig, søn, dine synder forlades dig.” Mat 9,2. Og du tager imod ordene i anger, som de levende ord fra den levende Gud, så begynder et nyt liv i dig og du er en forandret person. Det er kraften af Guds tilgivelse, og den alene, som holder dig fra at synde. Hvis du fortsætter med at synde efter du er blevet tilgivet, så er det fordi du ikke har forstået fylden af den velsignelse som blev givet til dig, ved tilgivelsen af dine synder. I historien læser vi, at manden fik et nyt liv. Hans lammede tilstand, var hans normale liv som tærede væk. Han var delvist død. Ordene fra Kristus gav ham nyt liv. Dette nye liv, som blev givet til hans krop, gjorde det muligt

for ham at gå. Dette er en illustration til dig, om det usete liv fra Gud som han havde modtaget i ordene, ”dine synder forlades dig” og som gjorde ham til en ny skabning i Kristus. Disse simple og klare illustrationer vil hjælpe dig med at forstå nogle af apostlen Paulus’ ord. ”Takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset, han, som friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige. I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” Kol 1,12-14. Se den samme erklæring vedrørende forløsning gennem Kristi blod, i 1 Pet 1,18-19 og Åb 5,9. Læg mærke til to ting. Du har forløsning gennem Kristi blod og denne forløsning er tilgivelsen af synder. Men blodet er livet. (Se 1 Mos 9,4 og Åb 17,13-14.) Derfor fortæller Kol 1,14 dig, at du har forløsning gennem Kristi liv. Men siger skriften os ikke, at vi er forenet med Gud ved hans søns død? Det gør den, og det er hvad vi lærer her, Kristus – ”han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger.” Titus 2,14. Han ”gav sig selv hen for vore synder.” Gal 1,4. Ved at give sig selv, giver han sit liv. Ved at udgyde sit blod, udgyder han sit liv. Men ved at give sit liv, giver han det til dig. Hans liv er retfærdighed, endda den perfekte retfærdighed fra Gud, så når du modtager det, er du ”blevet Guds retfærdighed i ham.” 2 Kor 5,21. Det er ved at modtage Kristi liv når du bliver døbt til hans død, du bliver forsonet med Gud. Det er sådan du bliver ”iført jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.” Ef 4,24. “Og iført jer det nye, som fornys til sand erkendelse efter hans billede, der skabte det.” Kol 3,10. Læs nu Rom 3,23-25 og det vil blive lettere at forstå: ”Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte (det vil sige lovens gørere) uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus, hvem Gud ved hans blod fremstillede som sonemiddel, ved tro, det gjorde Gud for at vise sin retfærdighed, da han i sin langmodighed havde båret over med de synder, som forhen var begået.” Du har syndet. Hele dit liv har været synd. Selv dine tanker har været onde. (Mar 7,21.) At have kødelige tanker er død. Derfor er liv i synd en levende død. Hvis du ikke sættes fri, så vil du dø en evig død. Du har ingen mulighed for at gå retfærdighed gennem Guds hellige lov, så Gud lægger sin egen retfærdighed på dig når du tror. Som en gratis gave, af hans overflod af nåde, gør han dig retfærdig. Han gør det med sine ord. Han erklærer – taler – sin retfærdighed til og over dig, gennem din tro på Kristi blod. I ham er Guds retfærdighed, ”for i ham bor hele guddomsfylden legemlig.” Kol 2,9. Når han udtaler Guds retfærdighed over dig, så fjerner det din synd. Gud fjerner dit syndige liv ved at sætte sit retfærdige liv i dets sted. Dette er den magt tilgivelse af synd har. Det er ”magt af et uendeligt liv.” Når du modtager Guds liv ved tro, så begynder dit kristne liv. Hvordan fortsætter du så? På samme måde som du begyndte. ”Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham.” Kol 2,6. For ”Den retfærdige skal leve af tro.” Rom 1,17. Hemmeligheden ved at leve et kristent liv, er simpelthen, at holde fast ved Kristi liv, som du modtog fra ham, da han tilgav dig dine synder. Gud tilgiver dig dine synder ved at tage dem væk. Han retfærdiggjorde dig, ved at gøre dig gudfrygtig. Han forener dit rebelske selv med ham selv ved at tage det rebelske væk og gør dig loyal og lydig. Er det svært for dig, at forstå hvordan du kan få Guds liv i virkeligheden? Synes det uvirkeligt, at du har det ved tro? Det var ved tro, at den fattige lamme mand modtog nyt liv og styrke. Var hans styrke på nogen måde mindre virkelig? Var det ikke en virkelig realitet, at han modtog styrke? Du forstår det ikke? Selvfølgelig ikke, for det er en manifestation af ”Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.” Ef 3,19. Men du må tro på det og indse den kendsgerning, og så vil du have evigheden til at studere det vidunderlige i det. Læs igen og igen historien om hvordan den lamme mand blev helbredt, og tænk over det indtil det er en levende realitet for dig. Husk så, at ”disse ord er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn.” Joh 20,31. The Power of Forgiveness E. J. Waggoner ST 4/10/1893

~ 14 ~ Eva tvivlede på Gud Hvis Eva havde troet på Guds ord, så havde hun aldrig syndet. Ja, så længe Eva troede på Guds ord, så kunne hun ikke synde. Hvis du tænker over det, så vil du være enig i, at det er sandt. Hun havde hørt Guds ord klart udtrykt. ”Kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise; den dag, du spiser deraf, skal du visselig dø!” 1 Mos 2,17. Satan kom med sine nye ord, hans argumenter og overtalelser: ”I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I bliver som Gud til at kende godt og ondt.” 1 Mos 3,4-5. Hvis Eva havde sagt: ”Nej, Gud sagde at jeg ikke må spise af det træ. Han sagde at den dag jeg spiser af træet vil jeg dø. Jeg tror Gud. Jeg påstår ikke, at jeg forstår det, men han forstår det. Jeg vil stole på ham. Jeg vil ikke spise af det træ.” Hvis hun havde gjort dette, ville hun aldrig have syndet. Så længe hun blev ved med at tro, så kunne hun ikke have syndet. Det er den evige sandhed, at hvis Eva havde troet på Gud, så ville hun aldrig have syndet. Og så længe hun troede på Gud, så kunne hun aldrig have syndet. Og det samme gælder for Adam. Dette er lige så sandt i dag, som det var den dag, og det er lige så sandt for dig i dag, som det var for Eva den dag. Hvis du i dag tror på Gud, så vil du ikke synde, og så længe du tror på Gud, så kan du ikke synde. Dette princip er evigt og det er lige så godt i dag, som det var i begyndelsen. Og Kristus i vores menneskelige natur har demonstreret det. Men dette kræver at man virkelig tror på Gud. Ikke en forestillet tro, som tilsyneladende accepterer et ord fra Herren og afviser et andet, som hævder at tro på en erklæring i Guds ord, og tvivler på den næste. Den måde at udleve sin tro, er slet ikke tro på Gud. Dette kræver også villighed og flid, en hunger og tørst, for at kende Guds ord, som vil lede dig videre og videre til at lære alt hvad Herren har sagt. Hvis du hellere vil synde end at søge, for at kende og vide, hvad Guds ord siger for at du ikke skal synde, så vil der selvfølgelig ikke være nogen magt i universet, som kan holde dig fra at synde. Men hvis du afskyr synden og du hellere ville dø end at synde, så vil Guds ord være dyrebar og for dig vil det være en fornøjelse, ja en glæde, at studere for at finde alt hvad Herren har sagt. Du vil have en hunger og tørst som med glæde vil modtage Guds ord, så du ikke vil synde. ”Ej syndede min mund, hvad end mennesker gjorde; ved dine læbers ord vogtede jeg mig for voldsmænds veje.” Sal 17,4. ”Men mig blev dit ord til fryd og til hjertens glæde; thi dit navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.” Jer 15,16. ”Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.” 2 Tim 2,15. ”Lad Kristi ord i rigt mål bo i jer.” Kol 3,16. ”Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig.” Sal 119,11. Og således vil du helt sikkert ”i Guds kraft blive bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.” 1Pet 1,5. Eve Disbelieved God Jones RH 10/4/1898

~ 15 ~ En anden mand Der er noget overordentlig beroligende i tanken om, at modtage den hellige ånds kraft og det er ikke så underligt, for ånden er talsmanden. Men den store trøst ved det, er vist i resultatet, som blev illustreret i et eksempel. Da Samuel havde salvet Saul til konge over Israel, sagde han til ham: ”Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor filistrenes foged bor; og når du kommer hen til byen, vil du støde på en flok profeter, som kommer ned fra offerhøjen i profetisk henrykkelse til harpers, paukers, fløjters og citres klang; så vil HERRENS Ånd overvælde dig, så du falder i profetisk henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet menneske.” 1 Sam 10,5-6. Hvilken vidunderlig betryggende tanke, at Ånden vender den som føjer sig under dens tilstedeværelse til et andet menneske. Det gamle menneske er syndigt. Vi er kødelige af natur. Vi har gjort mange onde ting, fordi synd er vores natur. Minderne om disse synder har ofte forfærdet os, ligesom vores viden om den syndige natur hvorfra de kommer, har ofte vækket sorg og skam. Tidligere ugerninger som vi ikke kunne viske ud, er blevet foreholdt os af Satan for at gøre os mismodige og

således give ham større magt over vores syndige natur. Men nu kommer de herlige nyheder til os, som ved at overgive os til Guds ånd, kan blive forvandlet til andre mennesker. Det ”nye menneske” er ”skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed.” Ef 4,24. Det sættes i stedet for ”det gamle menneske med dets gerninger.” Dette nye menneske ”fornys til sand erkendelse efter hans billede, der skabte det.” Kol 3,9-10. Og denne fornyelse sker ”dag for dag.” 2 Kor 4,16. Vi overgiver os og forvandlingen finder sted. Vi fortsætter med at overgive os og fornyelse fortsætter med at ske. Og nu kommer djævelen til os igen med sine gamle tricks. Han præsenterer den lange liste af synder, men de forfærder os ikke mere. Vi kan sige til ham, ”Du har taget fejl, det menneske som plejede at leve her, og som begik de synder, er dødt, og jeg har ingen forbindelse med ham, og derfor kan jeg ikke blive krævet at afregne hans konto.” Der er ikke mere frygt for dommen for ”han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh 5,24. Djævelen prøver med sine gamle fristelser, gennem kødets lyster, men igen bliver han forbløffet. Han plejede ikke at have problemer med at lede os vild, men nu har han at gøre med et nyt menneske, og han finder til sin forbavselse ud af, at hans forehavende mislykkes. Vi er ikke fordømte, fordi vi vandrer i ånden. Dette nye menneske har aldrig syndet fordi det er ”skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til.” Ef 4,24. Hvor ofte har vi ønsket, at vi kunne blive af med os selv. Vi kan. Ordet kommer til os, ”affør jer det gamle menneske med dets gerninger.” Kol 3,9. Og med ordene kommer der kraft til at fralægge sig ham. Og det nye menneske kan ikke synde, fordi det er det udtrykte billede af Gud. Så bliver vores del, at vi dag for dag må erklære fra hjertet som apostlen Paulus: ”Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal 2,19-20. Another Man E. J. Waggoner PT 1/25/1894

~ 16 ~ Fri som en fugl Jesus Kristus begyndte sin forkyndelse på jorden ved at læse følgende ord fra Esajas i synagogen i Nazaret: ”Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk 4,18-19. Og så sagde han til forsamlingen, ”i dag er dette skriftord, som lød i jeres øren, gået i opfyldelse.” Når vi går til skriftstedet, som Kristus læste fra, finder vi disse ord: ”Den Herre HERRENS Ånd er over mig, fordi han salvede mig, han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet.” Es 61,1. Det hebraiske udtryk som Esajas gengiver ”udgang for fanger” har den gængse betydning for ”udgang” og er anvendt som forståelsen ”åbning af fængslet”, som at åbne øjnene på en blind, og åbne ørerne på en døv. I overensstemmelse med det, har Frelseren givet det en dobbelt anvendelse ved at læse det, så vi i Lukas evangeliet i stedet for dette ene udsagn ”sætte fortrykte i frihed”, har vi de to udsagn ”blinde, at de skal få deres syn” og ”lægedom for sønderbrudte hjerter.” Hele betydningen af teksten er, at Kristus kom for, at give frihed i enhver forståelse af ordet. Det er ladet med ideen om frihed i en grad som kun få forstår. Det vil blive rigeligt tilbagebetalt, at bruge et par minutter på at studere det nærmere, og vil give timevis af tanker om det bagefter. Esajas 61,1 siger, at Kristus var salvet ”for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet.” Ordet ”frihed” kommer fra et hebraisk ord som betegner ”en svale”, selve verbet betyder ”at flyve i en cirkel, at hvirvle i luften” ligesom en fugl i luften. Derfra er det let at se, hvordan ordet kom til at betyde ”frihed.” Vi lærer, at den Bibelske ide om frihed bedst bliver beskrevet som svalens yndefulde flyvning gennem luften. Vi bruger ofte udtrykket ”fri som en fugl” og det udtrykker præcis den frihed med hvilken Kristus gør dig fri. Er det ikke en herlig ting? Hvilken fornemmelse af frihed optager din sjæl bare

ved tanken om det! Synd er trældom. Jesus sagde, ”Sandelig, sandelig siger jeg jer, enhver der begår synd er syndens træl.” Joh 8,34. Du er ikke bare i trældom, du er også i fængsel. Apostlen Paulus siger, ”Men skriften har indesluttet alt under synd, for at forjættelsen skulle af tro på Jesus Kristus gives dem, som tror. Men førend troen kom, bevogtedes vi under loven, idet vi holdtes indesluttede, indtil den tro kom, som engang skulle åbenbares. Gal 3,22-23. Ordet ”indesluttet” betyder ”sammen, lukket inde.” Alle syndere er i fangenskab, lukket inde sammen i fængsel, fordømte til hårdt arbejde. Enden på synd er døden, siges der i Jakob 1,15. Derfor er du ikke bare lukket inde i et fængsel, dømt til hårdt, ulønsomt arbejde, men du har konstant frygten for døden lige foran dig. Det er fra dette Kristus udfrier dig. (Se Heb 2,14-15.) ”Thi han ser ned fra sin hellige højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til jord for at høre de fangnes stønnen og give de dødsdømte frihed.” Sal 102, 21-21. Kristus siger, ”Hvis, altså Sønnen får frigjort jer, skal I være virkelig frie.” Joh 8,36. ”I sandhed frie” Med det du allerede har lært fra Esajas 61,1, kan du let forstå den fulde frihed. Forestil dig en fugl, som er blevet fanget og sat i et bur. Den længes efter frihed, men de grusomme tremmer i buret gør det umuligt. Så bliver døren til buret åbnet. Fuglen ser åbningen, men er ofte blevet snydt i sine forsøg på at opnå friheden, så den tøver. Fuglen hopper ned og ser, at fængslet virkelig er åbent, den skælver et øjeblik bare ved tanken om friheden, så spreder den sine vinger og hvirvler gennem luften med en sådan fart, som kun kan kendes på en som har været i fangenskab. ”I sandhed fri!” Fri som en fugl. Det er den frihed med hvilken Kristus befrier de fangne fra synd. Salmisten havde den erfaring og sagde ”Vor sjæl slap fri som en fugl af fuglefængernes snare, snaren reves sønder, og vi slap fri.” Sal 124,7. Det er den erfaring, som alle får, der i sandhed og uden forbehold accepterer Kristus. Det er sandheden, som giver denne frihed for Kristus siger, ”I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.” Joh 8,32. Han er sandheden og hans ord er sandhed. Salmisten siger, ”Din retfærd er ret for evigt, din lov er sandhed.” Sal 119,142. ”Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig HERRE, jeg agter på dine vedtægter.” Sal 119,145. Dette stemmer overens med, ”For alting så jeg en grænse, men såre vidt rækker dit bud. Sal 119,96. Guds bud danner et overordentlig bredt sted, hvori alle må gå der søger dem. De er sandhed og det er sandheden som giver frihed. ”Loven er åndelig.” Rom 7,14. Det vil sige, at loven er Guds natur, for ”Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, der er frihed.” 2 Kor 3,17. Fordi Guds Ånd var i Kristus, kunne han forkynde frihed til syndens fanger. Så vi læser ordene fra Paulus, som selv havde været slave i fangenskab, ”solgt under synd:” ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Thi livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov.” Rom 8,1-2. Guds lov var, og er, i Kristi hjerte. Sal 40,8. ”Vogt dit hjerte mere end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ord 4,23. Derfor er Kristi liv Guds lov. Når du forsøger at holde loven i din egen styrke, vil du uundgåeligt havne i fangenskab, lige så sikkert som hvis du bevidst valgte at bryde loven. Den eneste forskel er, at i det sidste tilfælde ville du være en frivillig slave, men i det første tilfælde, er du en uvillig slave. I Kristus alene findes den sande retfærdighed i loven og derfor er hans liv ”frihedens fuldkomne lov” som vi bliver fortalt, vi hele tiden skal rette vort blik efter. (Se Jakob 1,25 og Hebræerne 12,2.) Loven som lukker dig inde til den visse død når du er uden Kristus, bliver til liv og frihed for dig, når du er i Kristus. Vi har set, at ”loven er utrolig bred.” Hvor bred? Lige så bred som Guds liv. Derfor er friheden, eller den ”brede plads” som du skal vandre i når du søger Guds lov, bredden af Guds sind, som forstår universet. Det er ”den herlige frihed for Guds børn.” Hans bud er ikke hårde, men tværtimod er de liv og frihed for dig, hvis du accepterer dem, ligesom sandheden er i Kristus. Gud har ikke givet dig en trældommens ånd, men har kaldt dig til den samme frihed som han selv nyder. ”Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger.” Rom 8,17. Kun Guds ånd kan give sådan en frihed. Ingen person kan give det og ingen verdslig magt kan tage det fra dig. Vi har set, at du ikke kan få det ved at holde Guds lov, ved egne anstrengelser. De største menneskelige anstrengelser, kan resultere i intet andet en trældom. Derfor når en civil regeringer vedtager love

som kræver at du følger særlige religiøse skikke, så er de simpelthen smede lænker for dig, fordi religion ved lov betyder en religion alene ved menneskelig magt. Det er ikke når du prøver at gøre det rette, at du bliver fri, men når du rent faktisk gør det rigtige. Men du kan ikke gøre det rigtige, med mindre arbejdet bliver gjort i dig, af Gud selv. Den frihed som Kristus giver dig, er din sjæls frihed. Det er frihed fra syndens lænker. Det, og alene det er sand religiøs frihed. Det findes ikke nogen andre steder end i Jesu Kristi religion. Når du har den frihed, så er du fri, selv i en fængselscelle. Slaven som har den frihed, har uendelig mere frihed end sin onde herre, selv hvis den herre er konge. Hvem vil ikke gerne have den frihed, som er mere end bare ord. Og nu endnu et opmuntrende ord til dig, hvis du er slave af synd og hvis du er syg i hjertet over syndens bånd, og hvis du er modløs over dine gentagne svigtende forsøg på at undslippe. Friheden tilhører dig, hvis du bare vil modtage den. Læs igen Kristi ord, som er levende ord i dag: ”Den Herre HERRENS Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet, udråbe et nådeår fra HERREN, en hævnens dag fra vor Gud, for at trøste alle som sørger.” Es 61,1-2. Hvad er det? Friheden er allerede blevet proklameret. Din fængselsdør er allerede blevet åbnet og du skal bare tro på det og så gå ud og fortsætte med at tro på det. Kristus forkynder frihed for dig i dag, for ”han har løst dine lænker.” Sal 116,16. Han fortæller dig, at han har åbnet din fængsels dør, så du kan gå frit, hvis du bare vil gå, i tro på ham. Det er tro, som åbner døren for dig, når du er lukket inde på grund af synd. Tro på hans ord, erklær dig selv fri i hans navn, og hold så fast i ydmyg tro på den frihed ved hvilken Kristus gjorde dig fri. Så vil du kende velsignelsen i forsikringen: ”Ny kraft får de, der bier på HERREN, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.” Es 40,31. As Free as a Bird E. J. Waggoner PT 1/10/1894

~ 17 ~ Jesus Kristus den retfærdige ”Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige.” 1 Joh 2,1. Af alle de væsener, der har levet på denne jord, er Kristus den eneste som ikke har syndet. Han er den eneste om hvem der kunne siges: ”HERREN er retvis, min klippe, hos hvem ingen uret findes.” Sal 92,16. Han har selv uden nogen selvoptagethed erklæret sig selv for at være syndfri. Og grunden til at han kunne gøre dette var, at han rent faktisk var Gud. ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.” Joh 1,1. ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.” Joh 1,14. Kristus var Gud manifesteret i kødet, således var hans navn Immanuel – ”Gud med os.” Mat 1,23. “Han åbenbaredes, for at han skulle bære synden,” for “der er ikke synd i ham.” 1 Joh 3,5. ”Og det navn, man skal give ham, er: HERREN vor retfærdighed.” Jer 23,6. Læg mærke til, at han er for retfærdighed, ikke bare en stedfortræder for retfærdighed som du ikke har. Der er nogle som forkynder, at retfærdiggørelse ved tro betyder, at du bliver regnet som retfærdig, uden at være det. Men Biblen lærer os, at du faktisk skal være retfærdig ved Jesu Kristi retfærdighed. Der er kristne bekendende lærere som tror mere og mere på, at der er lige så meget godt som ondt i os og at det gode i mennesker i sidste ende vil få den fuldstændige sejr over det onde. Men ”således som der står skrevet: Der er ingen retfærdig, ikke én.” Rom 3,10. Kristus, som vidste ”hvad der boede i mennesker” (Se Joh 2,25) erklærede, at ”Hvad der gør mennesket urent, er det, der udgår fra mennesket. Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed.” Mark 7,20-22. Han erklærede også, at ”et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.” Luk 6,45. Og at godt ikke kan komme fra en dårlig kilde. Derfor er det også klart, at fra dig af dig selv, kan intet godt komme. ”Ja, kunne der komme en ren af en uren? Nej, end ikke én!” Job 14,4. Gud foreslår ikke, at prøve at bringe godt ud af ondt, og han vil aldrig kalde noget ondt for godt.

Det han foreslår, er at skabe et nyt hjerte i dig, så det gode kan komme frem af det. ”Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.” Ef 2,10. Du kan ikke forstå hvordan Kristus kan være i dit hjerte, således at retfærdighed vil flyde fra det i stedet for synd, lige så lidt som du kan forstå hvordan Kristus Ordet, som var til før alle ting og som skabte alle ting, kunne komme til jorden og blive født som et menneske. Men lige så sikkert som han var i kødet engang, så vil han gøre det igen, og enhver ”der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud.” 1 Joh 4,2. ”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns blod renser os fra al synd.” 1 Joh 1,7. ”Thi i tro vandrer vi her, ikke i synet.” 2 Kor 5,7. Ved tro modtager du Kristus og ”alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Joh 1,12. Og så er formaningen ”Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så skal I vandre i ham.” Kol 2,6. Dette er at vandre i lyset. Ligesom dit fysiske liv opretholdes ved at trække vejret og spise, således bliver dit åndelige liv opretholdt ved tro. Ligesom du ikke kan trække vejret i dag for i morgen, men må trække vejret hele tiden, så kan du ikke have tro i dag til fremtiden, men må fortsætte med at have tro. Så kan du blive ved med, at leve et åndeligt liv. Medens du således vandrer i lyset ved tro, vil du fortsat modtage guddommeligt liv ind i din sjæl, for lyset er liv. Og det liv som du løbende modtager, renser løbende din sjæl for synd. Renselsen er et altid tilstedeværende arbejde, som viser et altid tilstedeværende behov. Det er således, at man aldrig kan sige at man er uden synd. Det er altid kun ”Jesus Kristus den retfærdige.” Det er ved den enes lydighed, at mange bliver gjort retfærdige. Hvilket vidunder! Kun én – Kristus – adlyder, men mange bliver virkelig gjort retfærdige. Apostlen Paulus sagde: ”Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal 2,20. Så hvis nogen spørger dig, ”Er du uden synd?” kan du kun svare, ”ikke jeg, men Kristus.” ”Holder du budene?” – ”Ikke jeg, men Kristus.” Ufuldkommen og syndig i dig selv, og dog ”fuldkommen i ham.” Hos Gud ”er livets kilde.” Sal 36,10. Kristus er manifestationen af Gud, og således er livets kilde i ham. ”Han lever evigt,” og således vil kilden flyde evigt. Som der bliver sagt om livets kilde, ”alt skal leve, hvor strømmen kommer hen.” Ezek 47,9. Sådan er Kristi liv, hvor det end kommer hen, renser det for al besmittelse. Så når du bekender dig til at være syndfuld og hjælpeløs, bliver du tvunget til at sætte al din lid til ham som ”ikke kendte synd” og du kan ”blive Guds retfærdighed i ham.” 2 Kor 5,21. Jesus Christ the Righteous E. J. Waggoner PT 3/23/1893

~ 18 ~ Retfærdiggørelse ved tro ”Alt det, som ikke udspringer af tro, er synd.” Rom 14,23. ”Thi af nåden er I frelst, ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.” Ef 2,8. Derfor, den som ikke er af Gud er synd. Alt hvad der er af Gud er retfærdighed, tro er gaven fra Gud og alt hvad der er tro er derfor retfærdighed, lige så sikkert som “alt det, som ikke udspringer af tro, er synd.” Jesus Kristus er troens banebryder og fuldender (Heb 12,2), og Guds ord er den kanal gennem hvilket det kommer og måden hvorpå det opererer. “Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Rom 10,17. Der hvor Guds ord ikke er, kan der ikke være nogen tro. Guds ord er det mest betydningsfulde og den mest kraftfulde ting i universet. Det er midlet ved hvilket alle ting blev til. Det bærer i sig selv skabende kraft. For “ved HERRENS ord blev himlen skabt og al dens hær ved hans munds ånde.” “Thi han talte, så skete det, han bød, så stod det der.” Sal 33,6.9. Og når denne verden blev lavet således, og mørket dækkede dybet, “og Gud sagde: “Der blive lys!” Og der blev lys.” 1 Mos 1,3. Guds ord er selvopfyldende og i sig selv opfylder det Guds vilje i dig, efterhånden som du modtager det som det er i sandhed Guds ord. “Derfor takker vi uophørligt Gud for, at I, dengang I modtog Guds ord, som vi forkyndte, ikke tog imod det som menneskers ord, men som Guds ord, hvad det i sandhed er, hvorfor det også gør sin gerning i jer, som tror.” 1 Tes 2,13.

Derfor at modtage Guds ord i sit liv; at overgive sit hjerte til det, så det kan arbejde i ens liv, det er sand tro. Det er den tro ved hvilken du kan blive retfærdiggjort og i sandhed blive retfærdig. For ved det bliver selve Guds vilje, som det er udtrykt i Guds ord, det bliver opnået i dit liv ved det skabende ord fra ham, som har talt. Dette er troens arbejde. Dette er den retfærdighed - den rigtige gerning - fra Gud, som er ved tro. “Thi Gud, er den, som virker i jer, både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Ef 2,13. Dermed bliver karakteren, retfærdigheden fra Gud manifesteret i dit liv og gør dig fri af syndens magt til frelse for din sjæl i retfærdighed. Dette er retfærdiggørelse ved tro alene. Dette er retfærdiggørelse ved tro, uden gerninger. Og tro værende gaven fra Gud, kommer gennem Guds ord, og det arbejder og virker Guds gerninger i dig og behøver ikke noget af dit syndefulde arbejde for at gøre det godt og acceptabelt for Gud. Troen selv virker i dig det som er godt og er tilstrækkeligt i sig selv, til at fylde dit liv med Guds godhed og behøver ikke dit ufuldkomne forsøg for at gøre det fortjent. Denne tro er ikke afhængig af dig og dine “gode gerninger” i stedet giver det de “gode gerninger” til dig. Det udtrykkes ikke “tro og gerninger”, men “tro som er virksom.” “Thi i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men tro, som er virksom i kærlighed.” Gal 5,6. “I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene.” Jak 2,22. “Vi mindes uophørlig for Guds, vor Faders, åsyn jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet på vor Herre Jesus Kristus.” 1 Tes 1,3. “Derfor beder vi altid for jer, at vore Gud vil gøre jer kaldelsen værdige og med kraft mangfoldiggøre jeres lyst til det gode og jeres gerninger i troen.” 2 Tes 1,11. Og “Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt.” Joh 6,29. Dette er den “tro til Gud”, som Jesus formaner os at have (Mark 11,22), som blev åbenbaret i ham, og som ved hans nåde er en gratis gave til dig og enhver anden sjæl på denne jord. Justification by Faith Jones PT 6/21/1894

~ 19 ~ Den helbredende berøring Et af de mest bemærkelsesværdige mirakler Jesus udførte er beskrevet med følgende få ord: “Og det skete, mens han var i en af byerne, se, da kom der en mand som var fuld af spedalskhed; da han fik øje på Jesus, kastede han sig ned med ansigtet mod jorden, bad ham og sagde: “Herre, hvis du vil, kan du rense mig.” Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: “Jeg vil; bliv ren!” Og straks forsvandt hans spedalskhed.” Luk 5,12-13. Spedalskhed var en af de mest modbydelige og frygtede sygdomme, som folk kendte. Den spedalske var en udstødt, som var tvunget til at holde sig væk fra selv sin egen familie. Sygdommen var en langsom snigende død, den syges krop blev gradvist mere og mere deform indtil døden blev enden på hans elendighed. Ingen anden sygdom illustrerer mere rammende syndens besmittelse og denne mand, som var fyldt med spedalskhed, lignede meget godt den beskrivelse som er givet om folket af profeten Esajas: “Hele hovedet er sygt, hjertet er sygt, fra fodsål til isse er intet helt, kun flænger, strimler og friske sår, de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med olie.” Es 1,56. Så når du studerer miraklet med rensningen af den spedalske, kan du lære hvordan man adlyder vejledningen “Bliv ren.” I første omgang havde den spedalske tillid til Herrens kraft til at helbrede. Han sagde: “Herre, hvis du vil, kan du rense mig.” Luk 5,12. Det er en stor pointe. Meget få mennesker tror virkelig på, at Jesus Kristus kan rense dem fra synd. De indrømmer, at han kan frelse fra synd generelt - at han kan frelse andre - men de er ikke overbeviste om, at han kan frelse dem. Lad sådanne lære en lektie om Herrens kraft. Hør hvad profeten Jeremias sagde inspireret af den hellige ånd: “Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt himmelen og jorden ved din vældige styrke og din udstrakte arm, intet er dig for underfuldt.” Jer 32,17. Han som bragte himlene og jorden til sin eksistens ved sit ords magt, kan gøre alle ting. “Vor Gud, han er i Himlen, alt hvad han vil, det gør han!” Sal 115,3. “Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft.” 2 Pet 1,3. “Derfor kan han også helt og

fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem.” Heb 7,25. Kristus er jo givet “magt over alle mennesker.” Joh 17,2 Så meget for hans magt! Det var den spedalske sikker på, men han var ikke sikker på, at Herren ville rense ham. Han sagde, “Herre, hvis du vil, kan du rense mig.” Du behøver ikke at være tøvende som han. Du ved, at han kan, og han har givet dig forsikring om hans villighed. Du læser, at Kristus gav sig selv hen for vore synder, “for at udfri os af den nuværende, onde verden, efter vor Guds og Faders vilje.” Gal 1,4. “Thi dette er Guds vilje, at I helliggøres.” 1 Tes 4,3. Kristus omfatter alt. Han er “Guds kraft og Guds visdom.” 1 Kor 1,25. Thi i ham er alle ting i himlene og på jorden. Kol 1,16-17. Derfor siger apostlen Paulus: “Han som ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet en skænke os alt med ham?” Rom 8,32. Guds vilje til at rense dig fra synd, er vist i gaven, hans enbårne Søn til det formål. “Dette har jeg skrevet til jer, for at I skal vide, at I har evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn. Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget, efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om.” 1 Joh 5,13-15. Så vi kan “med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.” Heb 4,16. Og vi ved, at “hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 1 Joh 1,9. Men det mest slående træk ved dette mirakel, er den kendsgerning, at Jesus rørte ved den spedalske. Der var ikke et menneske i hele landet, som ville komme så tæt på ham. Men Jesus rakte sin hånd frem og rørte ved ham. Ved den berøring forsvandt den hæslige sygdom. Det er værd at lægge mærke til, at Jesus i mange tilfælde berørte dem, som han helbredte. Da Peters sviger moder lå syg med feber, rørte Jesus ved hendes hånd og feberen forlod hende. (Mat 8,15). Den samme aften, “Da solen gik ned, kom de alle til ham med deres syge, som led af forskellige sygdomme, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem.” Luk 4,40. I hans eget land var folk så vantro, at “han ikke kunne gøre nogen undergerninger der, kun lagde han hænderne på nogle få syge og helbredte dem.” Mar 6,5. I Mattæus bliver vi forsikret om at denne helbredelse af de syge var “for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.” Mat 8,17. Vi ved at helbredelse gik ud fra ham til de lidende som trængte sig omkring ham for at røre ved ham (Luk 6,19) og dette skriftsted forsikrer dig at han tog deres sygdomme på sig i bytte med hans helbredende kraft. Nu har du den velsignede forvisning, at selv om han “er steget op gennem himlene” så har han ikke mistet sympati med dig, men har stadig “medlidenhed med vore skrøbeligheder.” Han kommer dig nær med medlidenhed “thi han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.” Sal 103,14. I al din synd og degeneration kan du have den inspirerende tanke, at Jesus ikke foragter dig og skammer sig ikke over at komme ind i et tæt samvær med dig, for at han kan hjælpe dig. Profeten, taler om Guds håndtering af det gamle Israel og siger: “I sin kærlighed og skånsel genløste han dem.” Es 63,9. Det er stadig på samme måde nu. Som en ørn bærer sine unger på vingerne, således sætter Herren sig selv under dig bærer al din synd og sorg. Han tager det på sig og i ham bliver det væk, i den samme proces til sidst hvor “Han opsluger døden for stedse.” Es 25,8. Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse idet han blev en forbandelse for vor skyld for at velsignelsen måtte blive os til del. (Gal 3,13-14). “Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” 2 Kor 5,21. Han led den død, som du var dømt til, for at du kan få del i hans liv. Og denne udveksling bliver gjort, når du kommer i berøring med ham, ved at bekende, at “Jesus Kristus er kommet i kødet.” 1 Joh 4,2. Tænk hvor meget du mister ved at fastholde ham som en fremmed, eller ved at betragte tro på ham for at være en teori. Når du ved at han identificerer sig selv med dig i din faldne tilstand og påtager sig selv dine skavanker fra dig. Hvor dyrebar bliver hans forsikring “Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Mat 28,20.

The Healing Touch E. J. Waggoner PT 3/29/1894

~ 20 ~ Åndens kraft Lige før Herren steg til himlen, sagde han til sine disciple: “Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil jordens ende.” Apg 1,8. Dette løfte gælder for dig så vel som for dem som hørte hans stemme da han sagde det, for når du kender Herren skal du være et vidne for ham og intet kan gøres uden kraften fra den hellige Ånd. Gud har lovet dig Ånden, hvis du ønsker den og hvis du er villig til at gennemgå alt det som er nødvendigt for at modtage Ånden. Den marginale læsning af teksten som er citeret ovenfor er, “I skal modtage kraften af den hellige Ånd, som kommer over jer.” Spørgsmålet er, hvordan er det kraften skal modtages? Hvad er du kan forvente og skal bede for? En ting kan ret sikkert besvares og det er, at Ånden vil ikke komme til dig på den måde som du måske havde udtænkt. For Guds tanker og kraften fra Gud er ikke som den model du har i dit hovede. Da Herrens ord fandt Elias ude i vildnisset, da han flygtede fra Jesabel sagde han til ham: “Gå ud og stil dig på bjerget for HERRENS åsyn!” Og se, HERREN gik forbi, og et stort og stærkt vejr, der sønderrev bjerge og sprængte klipper, gik foran HERREN, men HERREN var ikke i vejret. Efter vejret kom der et jordskælv, men HERREN var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom der ild, men HERREN var ikke i ilden. Men efter ilden kom der en stille, sagte susen, og da Elias hørte den, hyldede han sit hoved i sin kappe og gik ud og stillede sig ved indgangen til hulen, og se, en røst lød til ham: “Hvad er du her efter, Elias?” 1 Kong 19,11-13. Bortset fra den direkte erklæring af det modsatte, ville du sige, at Herren var i vinden og i jordskælvet. Det er naturligt for dig at forvente, at intet mindre end en orkan kunne åbenbare Guds kraft, men fra den erfaring som Elias havde lærer du at Gud viser sin kraft i mere stille måder. Det var en stemme, “en stille sagte stemme” som åbenbarede sig for Elias. Sådan vil det også være med dig. Gud siger til dig: “Vær stille og kend, at jeg er Gud.” Sal 46,11. Det er i stilhed og tillid, din styrke ligger, i at vende om og hvile finder du frelse. Du må være stille foran Herren, ellers går du glip af den stille, sagte stemme som alene åbenbarer ham for sjælen. Gud kunne tordne med en frygtindgydende stemme, men du ville ikke kunne forstå tordenen. Det ville bare overraske og skræmme dig. Så han åbenbarer sig for dig i en hvisken der formidler forståelig lyd til din forståelse. Vi læser: “Hvad hører vi andet end hvisken? Hans vældes torden, hvem fatter vel den?” Job 26,14. Jesus var på Galilæa søen med sine disciple, da der “blev et voldsomt uvejr ude på søen, så båden skjultes af bølgerne, men han sov.” Mat 8,24. Disciplene var rædselsslagne og appellerede til Mesteren. “Så rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille.” Mat 8,26. Forestiller du dig, at Jesus hævede sin stemme over det brølende uvejr for at stilne det? Du kan ikke forestille dig det sådan. Kun det svage menneske - som er sin svaghed bevidst - hæver sin stemme når det giver ordrer. Den høje stemme bliver brugt for at forsøge at skjule manglen på reel magt. Manden som har autoritet og som ved han har magt til at bakke sine befalinger op, bruger en sagte stemme. Jesus talte altid som en der havde autoritet, så da han stilnede uvejret finder vi den samme “stille sagte stemme” som Elias hørte. Denne stille sagte stemme er den samme stemme som universet blev skabt ved. “Ved HERRENS ord blev himlen skabt og al den hær ved hans munds ånde.” Sal 33,6. Var det nødvendigt for Gud at lade sin stemme lyde i torden? for at bringe verdens frem i dens eksistens? Bestemt ikke, en ordre fra en øverstbefalende i en hær, som gives med en hvisken, er lige så virksom til at sætte tropperne i bevægelse, som en ordre som skriges ud med fuld udblæsning af stemmen. Sådan er det med universets konge, det simple åndedræt af Herren var nok til at skabe alle verdenerne. Den stille sagte stemme som talte til Elias var den stemme som skabte. Og det er det samme mægtige ord som han nu bærer alle ting med. (Heb 1,3.) De fleste af de store manifestationer af Guds kraft i jorden er stille og usynlige. Du kan kun se at kraften er der ud fra resultaterne. Tænk på de tusinder af millioner af tons vand, som solen konstant løfter op fra jorden

til skyerne for at sende dem ned som dug eller regn. Ikke en lyd bliver hørt. Men du kan ikke fylde en kop vand fra vandhanen uden at det kan høres. Kraften som manifesteres i voksende planter er ud over menneskelig forstand, alligevel sker det uden lyd. En voksende plante kan bryde gennem en klippe, alligevel sker det alt sammen i stilhed. Himlene forkynder Guds herlighed, alligevel ringer de ikke på klokker og blæser i trompeter. Guds værk er så mægtigt, at resultatet taler for sig selv, reklame ville nedgøre det. Men det ord som skabte himlene og ved hvilket de opretholdes og som alle naturens funktioner bliver oppebåret, er evangeliets ord, som bliver prædiket for dig. “This Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdele sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Heb 4,12. “Og det gør sin gerning i alle som tror.” 1 Tes 2,13. Frelseren åndede på disciplene og sagde: “Modtag Helligånden.” Joh 20,22. Det var den samme ånde, ved hvilken verdenerne blev skabte og ved hvilken de bliver opretholdt. Åndens kraft er derfor skabende kraft og det er der i Herrens ord. Så derfor kan du vide, at den kraft fra den hellige Ånd, som Kristus lovede sine følgere, kommer kun gennem hans ord. Gud taler til dig i sit ord. “Tag imod ‘frelsens hjelm’ og Åndens sværd, som er Guds ord.” Ef 6,17. Det er Ånden som overbeviser om synd (Joh 16,8) og den gør det gennem loven, for loven er åndelig (Rom 7,14) og ved loven erkender man sin synd. (Rom 3,20) Den første ting, som Ånden gør, når den kommer, er at overbevise dig om synd. Hvis du accepterer irettesættelsen og anerkender din synd, så bliver Åndens kraft manifesteret ved at tage synden væk. Den overbeviser dig om retfærdighed. Hvis du afviser irettesættelsen så bliver Ånden modstået, og dens kraft bliver ikke givet til dig. Efterhånden som irettesættelserne som Ånden giver gennem ordet bliver lyttet til, bor ordet indeni, og dit liv formes efter det. Du bliver så ledt af Ånden og selvfølgelig bliver Åndens kraft manifesteret i dig. “Vend jer til min revselse! Se, jeg lader min ånd udvælde for jer, jeg kundgør jer mine ord.” Ord 1,23. Derfor vil det fremstå, som om det er fuldstændig dårskab og hån at bede om udgydelsen af Guds ånd, medens du afstår fra irettesættelser, eller værner om nogen synd, som påpeges i Guds ord. Åndens opgave er at lede alle til hele sandheden, så derfor at bede om dens udgydelse, betyder at overgive sig uden forbehold i forhold til hvert enkelt af Guds bud. Den vil ikke gives bare for din fornøjelses skyld, men den gives, for at du kan være et vidne for Herren. Udgydelsen af ånden, gør Guds ord kendt for dig, så du kan gøre disse ord og deres kraft kendt for verden. Men alt dette vil være uden pral og opblæsthed, selv om det vil være den mægtigste manifestation af kraft, der nogensinde bliver kendt for mennesker. Herren siger: “Se min tjener, ved hvem jeg holder fast, min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min Ånd, han skal udbrede ret til folkene. Han råber og skriger ikke, løfter ej røsten på gaden, bryder ej knækket rør og slukker ej rygende tande. Han udbreder ret med troskab.” Es 42,1-3. Det er sådan Herren arbejder gennem Ånden. Han vil bringe retten frem til sandhed, og arbejde med en sådan kraft, at nationerne vil blive overraskede, men med sådan en ømhed, at selv de foreslåede siv som er bøjede ikke vil knække og vægen, som kun lige har fanget ilden ikke vil blive slukket. Det vil ikke være i kraft af uvejret, men i kraften som af solen og kraften som fra de voksende planter. Derfor den kraft, som ånden giver, er den kraft som arbejder gennem hele skabelses værket. Det er Guds ords kraft, og den manifesteres kun i dig når du fuldt ud føjer dig for dets ord. Gud siger: “Thi som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage, før den har kvæget jorden, gjort den frugtbar og fyldt den med spirer, givet sæd til at så og brød til at spise, så skal det gå med mit ord, det, som går ud af min mund, det skal ej vende tomt tilbage, men udføre, hvad mig behager, og fuldbyrde hvervet, jeg gav det.” Es 55,10-11. Ånden er også sammenlignet med vand, det bliver udbredt ligesom regnen. “Thi jeg udgyder vand på det tørstende, strømme på det tørre land, udgyder min Ånd på din æt, min velsignelse over dit afkom.” Es 44,3. Åndens kraft i dig vil være den samme kraft som er sat i drift, når regnen falder på jorden. Vil du give efter for den velsignede indflydelse? “Thi som spirren gror af jorden, som sæd spirer

frem i en have, så lader den Herre HERREN retfærd gro og lovsang for al folkenes øjne.” Es 61,11. Derfor “søg så HERREN, til retfærds frugt bliver jer til del.” Hos 10,12. The Power of the Spirit E. J. Waggoner PT 1/11/1894

~ 21 ~ Hvad evangeliet omfatter Guds evangelium er ikke så snævert og indesluttet, at det kan defineres ved trosbekendelser, som mange mennesker tror. Evangeliet inkluderer alt hvad der relaterer til det menneskelige liv. Ved dets forsyn bliver du født på ny - skabt på ny i Kristus. Alt i dit kristne liv er følgelig i berøring med hans skabende kraft. Derfor skrev apostlen Paulus til sine brødre i kirken: “Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!” 1 Kor 10,31. Og til brødrene i Kolossæ skrev han “og alt hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.” - “Hvad I end har for, gør det af hjertet som for Herren og ikke for mennesker.” Kol 3,17.23. Evangeliet berører derfor dine spise- og drikkevaner og enhver aktivitet du søger at udøve i livet, være det sig arbejde eller fritid. Det gør enhver handling, en spirituel handling, gjort med det formål for øje at forherlige Gud. Det kristne liv er et spirituelt liv. Det er Kristi liv i menneskelig form - i dig, idet du tager Kristus til dig. Dette begrænser ikke dit liv, eller skiller dig fra en større del af livet i verden omkring dig, for alle ting blev skabt af Gud og var bestemt til at blive brugt til din fordel og fornøjelse. Det skiller dig bare fra synd. Det viser dig hvordan du på rette måde kan gøre brug af alle de ting som Gud skabte. Det afslører det spirituelle aspekt af alle ting som han har skabt eller indstiftet, så du kan finde Gud og det liv, styrke og frem som han giver til dig. Det udsletter det skel som er blevet sat op mellem religion og arbejde. Det gør tjenesten af Gud vedkommende for dig, ved at vise dig hvordan du kan tjene Gud i al din gerning og hvordan man i alt det kan finde større glæde, end i noget andet verden har at tilbyde. What the Gospel Includes E. J. Waggoner PT 5/31/1894 ~ 22 ~ Talsmanden/Trøsteren Før Jesus tog tilbage til himmelen fra jorden, lovede han at sende talsmanden - den Hellige Ånd - til at være hos sit folk for evigt, som hans repræsentant. Siden det var ved salvelsen af Ånden han udførte sit arbejde her på jorden, (se Es 61,1-3) er det klart, at tilstedeværelsen af Ånden, er det samme som tilstedeværelsen af Herren. Den samme instruktion, vejledning og kærlighedsgerning, som kom fra Kristus, fortsætter ved Ånden. Da han lovede talsmanden, sagde Jesus: “Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.” Joh 16,8. “Ved loven når man nemlig kun at erkende sin synd.” Rom 3,20. Men, “loven er åndelig.” Rom 7,14. Det er åndens natur, for lovens retfærdighed er Åndens frugt. Derfor er der ingen overbevisning om synd i noget menneske på jorden, som ikke er Guds Ånds arbejde. Men medens Ånden overbeviser om synd er den altid en talsmand. Det er som talsmand, den overbeviser. Få mennesker stopper op og tænker over dette. Husk at der ikke er sagt nogen steder, at Ånden fordømmer synd. Der er en forskel på overbevisning og fordømmelse. Overbevisning er afsløringen af synden. Men det afhænger af din kurs efter at du er blevet bevidst om din synd, om du vil blive dømt. “Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde.” Joh 3,19. Det at blive peget ud som synder, er ikke fordømmelse, fordømmelsen kommer af at holde fast i synden efter at den er blevet gjort kendt for dig. Prøv at lade din forstand fatte den tanke, at den samme Ånd, som overbeviser om synd også overbeviser om retfærdighed. Det er altid en talsmand/trøster. Ånden lægger ikke en opgave til side, medens den udfører en anden. Den sætter ikke afsløring af retfærdiggørelse til side når den overbeviser om synd, den ophører heller ikke med at være en overbeviser om synd medens den afslører retfærdiggørelse. Den gør begge dele på samme tid og det er trøsten for dem som vil modtage den. Den overbeviser om synd fordi den overbeviser om retfærdiggørelse. Men lad os

overveje dette spørgsmål lidt mere og så tænke over det. Den Hellige Ånd er Guds Ånd - Faderens og Sønnens Ånd. Derfor er retfærdigheden som udvises af den hellige Ånd, Guds retfærdighed. Nu er det kun ved at se på retfærdigheden, at vi kan kende synd og dets syndighed. Loven, hvorved der er viden om synd, er ikke synd, men er udtryk for Guds retfærdighed. Måske ser du på synd og hvis du aldrig har set noget andet, så tænker du at det er helt fint. Selv når du ved hvad der er rigtigt, kan du miste viden om hvad der er rigtigt ved at se på synd, så stor er syndens bedrag. Så Ånden må åbenbare Guds retfærdighed i hans lov, før du kan kende synd som synd. Apostlen siger, “Hvad skal vi da sige? Er loven synd? Nej, langtfra! Men jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven; thi jeg havde jo ikke vidst af begær, om ikke loven havde sagt: ‘Du må ikke begære.’” Rom 7,7. Så det er som den der åbenbarer Guds perfekte retfærdighed, at Ånden overbeviser om synd. Det er indlysende, derfor jo nærmere du kommer til Gud, og dermed får et mere perfekt billede af ham, jo større vil din fornemmelse af dine egne mangler være. Du får denne kendskab om synd, ikke ved at studere dig selv, men ved at skue Gud. Som illustration, se på dig selv i forhold til Guds værk. Hvornår føler du nogensinde din utilstrækkelighed i så høj grad, som når du er ved havet? Havets enorme størrelse gør, at du føler din ubetydelige størrelse. Det er det samme når du står blandt de høje bjerge. Ved sådan en lejlighed behøver du ikke at se på dig selv, for at indse hvor lille du er. Det er medens man ser op - beskuer Guds mægtige værker - at man indser, at man til sammenligning ingenting er. Salmisten siger, “Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?” Sal 8,3-4. Hvis dette er et resultat af at være i kontakt med og beskue Guds værk, hvad vil så være resultatet når man overvejer Guds egen karakter? “Thi Gud HERREN er sol og skjold, HERREN giver nåde og ære; dem, der vandrer i uskyld, nægter han intet godt.” Sal 84,12. Han er mægtigere end alle himlene. “HERRE, din miskundhed rækker til himlen, din trofasthed når til skyerne, din retfærd er som Guds bjerge, dine domme som det store dyb.” Sal 36,6-7. Ligesom du føler din egen fysiske ubetydelighed når du ser på de synlige værker af Guds hænder, så når du ser på Guds retfærdighed, bliver du gjort bevidst om din egen åndelige mangel. Det trøstende budskab, som Gud giver sit folk, specielt til de dage lige før hans komme er: “Se jeres Gud” Es 40,9. (Se Esajas 11,1-9.) Det betyder, at som en nødvendig forberedelse, for hans komme, ønsker han at du erkender din egen mangel på retfærdighed ved at betragte hans retfærdighed. Så langt har du lært, at kendskabet til synd kommer af at betragte Guds retfærdighed. Læg nu mærke til den trøst der er i den samme overbevisning om synd. Husk, at forståelsen af din manglende retfærdighed, er et resultat af åbenbarelsen af Guds retfærdighed. Husk også, at Ånden, som overbeviser, både om synd og retfærdighed bliver givet til dig. Kristus sagde, “Og jeg vil bede Faderen, og han skal give jer en anden talsmand til at være hos jer, til evig tid, sandhedens Ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den ikke ser den og ikke kender den; men I kender den, thi den er hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.” Joh 14,16-17. Hvad følger nødvendigvis heraf? Netop dette, at når du tager imod Ånden, som ved dets åbenbarelse af Guds retfærdighed, overbeviser dig om synd, og du tillader den at bo i dig, så får du den retfærdighed som den bringer. Din følelse af behovet, er i sig selv løftet om forsyningen. Det er Gud som producerer din følelse af mangel på retfærdighed, som er overbevisning om synd. Men han gør ikke dette for at spotte dig og få dig til at fortvivle. Han gør det med det formål, at lade dig vide at han har noget, som til rigelighed vil give alt det som mangler. Faktisk er det ved selve medbringelsen af retfærdighedens gave, at du erkender dig selv at være syndefuld. Derfor, hvis du vil tage Gud præcis på hans ord, så behøver du ikke at være under fordømmelse et eneste øjeblik, men altid bevidst om din egen ufuldkommenhed. Efterhånden som hver ny mangel bliver peget ud, kan du råbe: “O Gud, jeg takker dig, at du har denne nye ting at give mig og jeg tager frit imod den, ligesom du frit giver den.” Dette er sand glæde i HERREN. Dette er den sandhed, som Gud prøvede at lære det gamle

Israel, da han udtalte sin lov fra Sinai og er det som han har været ivrig efter at lære os i alle disse år. Loven blev formidlet “ved engle, ved en mellemmands hånd.” Gal 3,19. Det betyder, ved Kristi hånd, for han er den eneste “mellemmand imellem Gud og mennesker.” 1 Tim 2,5. Han er mellemmand fordi han forsoner dig med Gud. Siden konflikten består i det faktum, at du ikke er underlagt Guds lov, består forsoningen i, at lægge loven i dit hjerte og sind. Så Kristus er mellemmanden, fordi han er det medie gennem hvilket Guds retfærdighed bliver bragt til dig. Dette blev meget magtfuldt illustreret da loven blev givet på Sinai. På et tidligere tidspunkt havde folket været ved at omkomme af tørst. “Men HERREN sagde til Moses: “Træd frem for folket med nogle af Israels ældste og tag den stav, du slog Nilen med, i din hånd og kom så! Se, jeg vil stå foran dig der på klippen ved Horeb, og når du slår på klippen, skal der strømme vand ud af den, så folket kan få noget at drikke.” 2 Mos 17,5-6. Dette blev gjort, og folket drak og blev genoplivet. Men det vand, som de drak, var mirakuløst givet af Kristus. Faktisk kom det direkte fra ham. Apostlen Paulus siger at “alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus.” 1 Kor 10,4. Den klippe, som folket så og som Moses slog, var et symbol på Kristus. Men Horeb er et andet navn for Sinai. Så Guds lov blev udtalt fra det selvsamme bjerg, fra hvilket Gud havde fået vandet til at flyde, som selv dengang stillede deres tørst. Da Gud kom ned over bjerget, var det selve personifikationen af ham og hans lov. Ingen kunne røre bjerget uden at dø. Alligevel kunne vandet som giver liv på samme tid flyde fra det. Dette vand, som vi har set kom fra Kristus, er et symbol på Ånden, som er givet til alle som tror. Se Joh 4,10-14, 7,37-39. Gennem den begivenhed underviste Gud os i en stor lektie. Selv om loven giver os viden om synd, og synd er død, så kommer loven til os i hænderne på en mellemmand, til tjeneste for os ved Ånden og “livets Ånds lov har i Kristus Jesus gjort dig fri fra syndens og dødens lov.” Rom 8,2. Det er derfor at Guds bud er evigt liv. Er der ikke selve essensen af trøst i dette? I det samme øjeblik som viden om synd kommer til dig, bliver retfærdighed til at dække og borttage al din synd åbenbaret. “Men loven kom til, for at faldet kunne blive større, men hvor synden blev større, der blev nåden end mere overstrømmende rig.” Rom 5,2. Loven som overbeviser, er åndelig, og Ånden er livets vand, som gives frit til enhver som vil modtage det. Kunne noget overgå de vidunderlige betingelser for nåde fra “Gud, vore Herres Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens Fader og al trøsts Guds.” 2 Kor 1,3. Vil du ikke drikke og drikke igen, og således hele tiden blive fyldt op? “Jeg hørte Jesus’ stemme sige, Se, jeg giver frit, Det levende vand; du som tørster Knæl ned, drik og lev. Jeg kom til Jesus og jeg drak, Af den livgivende strøm; Min tørst blev slukket, min sjæl fornyet, Og nu lever jeg i Ham.” The Comforter E. J. Waggoner PT 3/23/1893

~ 23 ~ Perfektion og alligevel vækst I er fuldkomne i ham, er ordet til den troende. I manges sind er vanskeligheden ved at begribe det fuldkomne liv i Jesus Kristus, på grund af det faktum, at det kristne liv er progressivt. Du skal løbende vokse i nåde, og i kundskab om Herren, men for nogle virker det uforeneligt med at være fuldkommen i Kristus. Da Jesus Kristus var på jorden som en dreng på tolv år var han perfekt. Men vi læser, at “Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.” Luk 2,52. Perfekt, dog voksede i nåde og visdom - perfekt hele tiden. Planten er perfekt gennem hele dens vækst. Vi beundrer plantens skønhed når dens blade skyder frem. Den er perfekt når den blomstrer og perfekt når dens frugter kommer. Alligevel bliver den ved med at vokse. Det er ikke fordi du skal vokse ind i nåden, men vokse i nåde. Du skal ikke gå mere og mere ind i nåden, men du skal vokse og stige i nåde og visdom, fuldkommen i ham. Erklæringen af denne kendsgerning indebærer, at du er ikke fuldkommen i dig selv. Der er ikke noget godt i dig, men han er din og fra hans fylde har du modtaget nåde over nåde. Rig nåde omgiver og fylder dig.

Perfection yet Growth E. J. Waggoner PT 31/1/1894

~ 24 ~ Livet i ordet Ordets liv er Guds liv, for det er Gud åndedrag og Guds åndedrag er liv. Dets liv og kraft bliver beskrevet således: “Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Heb 4,12. Frelseren sagde om Guds ord: “De ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Joh 6,63. Lad os se på hvad det er, som giver ordet dets liv. 5. Mosebog kapitel 30 beskriver forbandelserne for ulydighed mod loven og velsignelserne for lydighed. Folket bliver igen tilskyndet til at holde loven og bliver fortalt, hvad Herren vil gøre for dem, hvis de angrer og omvender sig fra deres ulydighed. Og så fortsætter Moses med at sige: “Thi budet, som jeg i dag pålægger dig, er dig ikke ufatteligt og er heller ikke langt borte. Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: ‘Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?’ Ikke heller er det hinsides havet, så du måtte sige: ‘Hvem skal drage over havet for os og hente det til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter?’ Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan handle derefter.” 5 Mos 30,11-14. Hvis man nu nøje sammenligner passagen med apostlen Paulus’ ord i Rom 10,6-10: “Men retfærdigheden af tro taler således: ‘Sig ikke i dit hjerte: ‘Hvem vil stige op til Himmelen nemlig for at hente Kristus ned?’ eller: ‘Hvem vil stige ned i afgrunden (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)?’ Hvad siger den da? ‘Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).’ Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.” Hvis du læser dette nøje, kan du let se, at den anden passage er et citat af den første, med tilføjelser i parenteser. Disse tilføjelser er kommentarer gjort af den hellige Ånd. De fortæller os bare hvad Moses mente med ordet “budet”. I Romerne har den hellige ånd det mere tydeligt hvad der mentes in den første passage. Bemærk at bringe budet ned fra himmelen, bliver vist som det samme som at bringe Kristus ned fra oven, og at bringe budet frem fra dybet, er det samme som at bringe Kristus tilbage fra de døde. Hvad bliver illustreret ved dette? Intet mere eller mindre, end at budet, loven, - ja hele Guds ord - er identisk med Kristus. Du må ikke misforstå det. Det betyder ikke, at Kristus ikke er mere end bogstaverne, ordene og sætninger i Biblen. Langt fra. Det er faktisk sådan, at hvis du læser i Biblen og ikke finder andet end bare ord, som du finder i enhver anden bog, så har du ikke fundet det sande ord overhovedet. Det der bliver sagt er, at det sande ord er ikke døde bogstaver, men er identisk med Kristus. Hvis du virkelig finder ordet, så vil du finde Kristus og hvis du ikke finder Kristus i ordet, så har du ikke fundet Guds ord. Apostlen Paulus siger, at “troen kommer af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Rom 10,17. Men han siger også, at Kristus bor i vores hjerte ved tro. Ef 3,17. Så tro på det levende Guds ord bringer Kristus ind i vores hjerte. Han er livet i ordet. Dette bliver også vist i Johannesevangeliet kap 6, hvor vi finder en udtalelse fra Kristus, hvor han siger at de ord som han har talt er ånd og liv. I Joh 6,35 læser vi: “Jesus svarede dem: ‘Jeg er livets brød.’ “ og i Joh 6,51: “Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.” Og igen: “Den som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.” Joh 6,54. Og så i Joh 6,63 tilføjer han: “Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Her finder du den simpleste erklæring om at Kristi ord - modtaget i tro - formidler Kristus til vores sjæl. Den eneste måde du kan æde Kristi kød, er at tro på hans ord med hele dit hjerte. På den måde vil du i sandhed modtage Kristus, og således er det, at “med hjertet tror mennesket til retfærdighed,” for Kristus er retfærdighed. Dette er den sparsomme præsentation af temaet, men hvem kan yde det retfærdighed? Du kan ikke gøre

andet end at tage de simple udsagn i skriftstederne og tænke over dem ind til kraften i den virkelighed begynder at dæmre for dit sind. Det faktum, at Kristus er i det sande ord, at livet i ordet er Kristi liv er helt fantastisk. Det er evangeliets mysterie. Når du modtager det, som fakta og vedkommende, så vil du vide for dig selv hvad betydningen af ordene at du skal leve “af hvert ord, som udgår af Guds mund.” Mat 4,4. The Life of the Word E. J. Waggoner PT 9/22/1892

~ 25 ~ Kødets gerninger “Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: utugt, urenhed, løsagtighed, afgudsdyrkelse, trolddom, fjendskaber, kiv, nid, hidsighed, egennytte, splittelser, partier, misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige.” Gal 5,19-21. Kødet kan ikke gøre noget godt. Dets gerninger er bare syndige. Selv når det prøver at gøre noget godt, som det ofte gør, er resultatet det samme. Kødet er forenet med synd, og der er ikke nogen måde hvorpå de to kan adskilles. Når det ene bliver manifesteret, bliver det andet også manifesteret. I liv og i død, de to må følges ad. Kødet arbejder når som helst tro er fraværende. “Alt det som ikke udspringer af tro, er synd.” Rom 14,23. Når tro er tilstede arbejder Gud; når tro ikke er tilstede, så arbejder kødet. Kødet kan ikke gøre det arbejde som Gud gør. Frelseren erklærede dette, da Jøderne spurgte ham hvordan de skulle gøre Guds gerninger. “Jesus svarede og sagde til dem: Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt” Joh 6,29. Ved tro modtager vi Kristus og så bliver arbejdet med gerningerne gjort af ham. Dermed er de Guds gerninger. Den store fejl som du gør, er når du tænker at dit kød kan gøre Guds gerninger. Dit naturlige sind er så ignorant om hvad disse gerninger er - dine vaner og tanker er så langt under Guds veje og tanker - at du naturligt ikke har nogen forståelse for hvad retfærdighed er. Derfor går du omkring, som Jøderne i gammel tid, for at opretholde din egen retfærdighed, og ved at gøre det, går du glip af retfærdigheden fra Gud. Du kan måske få noget som for dig, ser ud som retfærdighed, men hvis du sætter din lid til den, så vil du på dommens dag opdage, at du tog frygteligt fejl. Kødet i trældom Når dit kød prøver at gøre Guds gerninger, manifesteres kun trældom. Dit kød er slave af Guds lov, for det er ikke underlagt loven og kan heller ikke være det. “Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet, de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil.“ Gal 5,17. Og det er sådan dit køds trældom bliver afsløret - den manglende evne til at gøre de ting, som man prøver på at gøre og som Gud har påbudt der skal gøres. Dit køds lyster imod Guds bud og det er ude af stand til at komme i harmoni med dem. Når dit kød holder op med at prøve at gøre lovens gerninger, så får man en følelse af frihed, ikke fordi trældommen er ophørt, men fordi man ikke mærker det mere. Når du kæmper, for at kunne gå i frihed har du en nærværende følelse af kæderne som binder dig, men når du opgiver dine anstrengelser og sætter dig passivt ned, kan kædernes magt ikke mærkes. Og hvis du er blind for åndelige ting, så kan måske let forestille dig, at du ikke længere er i trældom. Dit kød er lænket til synden, og når det prøver at gå i en anden retning end synden, holder kæder det tilbage og du indser en form for trældom. Men når du holder op med at prøve på at gå modsat af synden, så mærker du ikke længere lænkerne trække i dig. Du kan måske i din blindhed forestille dig selv i frihed og juble fordi du tror du er kommet ud af trældom til frihed. Men du ikke nogen virkelig frihed. Du har kun den frihed, som Satan giver. For det er Satan som holder dine lænker og leder dig i trældom efter hans vilje. Så længe du bevæger dig hvor Satan ønsker du skal gå, så føler du ikke den fastholdende kraft fra hans snærende lænker. Djævelen vil give dig nok reb til at du ikke vil være ubehageligt bevidst om dit fangenskab. Men i det øjeblik du prøver at gå Guds veje, så vil du opleve at du befinder dig i fangenskab og du kan prøve nok så hårdt, men du kan ikke udfri dig selv. Du finder dig selv bundet til synden, så du kun kan gå hvor synden også går. Ved loven kommer erkendelse af synd. Uden loven, er synden død. Rom 3,20. Rom 7,8. Du er nu bevidst om din manglende evne

til at gøre Guds gerninger. Men når “budet kommer, liver synden op.” Rom 7,9. Syndens trældom mærkes i sig selv. For kødet “fremkalder loven Guds vrede”. Det “føder børn til trældom.” Gal 4,24. Det medfører trældom, så du føler det og indser det. “En gift kvinde er jo ved loven bundet til sin mand, så længe han lever, men når manden dør, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. Altså vil hun blive kaldt en ægteskabsbryderske, hvis hun, medens manden lever, bliver en andens.” Rom 7,2-3. Når du er i kødet, hvis du tager Kristi navn, bliver du skyldig i utroskab, som er det første der nævnes af kødets lyster. Når kødet er “det gamle menneske”, som “kvindens” første ægtemand, så må denne ægtemand være død før hun lovligt kan forenes med en anden. Så når dit kød prøver på at gøre Guds gerninger, så bliver det bare en anstrengelse for at begå ægteskabsbrud. Hvad end dit kød gør, eller prøver på at gøre, er det selvsagt bare kødets gerninger, og hvis du gør kødets gerninger så “skal du ikke arve Guds rige.” Gal 5,21. Nogle Illustrationer Abraham prøvede på et tidspunkt at gøre Guds gerninger gennem kødet. Gud havde lovet ham, at han ville blive stamfader til mange nationer og selvfølgelig var Abraham ivrig efter at løftet skulle opfyldes. Men da Sarah hans kone var ufrugtbar, havde han ikke nogen søn. Så Abraham og Sarah gav sig til at arbejde på opfyldelsen af løftet. Resultatet var Ismael, barnet, “der var avlet efter kødet”, “trælkvindens søn”. Gal 4,29-30. Ved dette viste Abraham og Sarah manglende tro, for tro ville have stolet på, at Gud kunne opfylde det som han havde lovet, selv under forhold som virkede umulige. Og fordi troen manglede, er det de gjorde kødets gerninger, og resultatet var en søn, som blev født efter kødet. Kødet, som forsøgte at gennemføre Guds gerninger, medførte simpelt hen trældom. Jakob og Rebekka prøvede at udføre Guds løfte til ham, da de bedrog Isak, og fik ham til at skænke velsignelsen, som var tiltænkt den førstefødte, til Jakob. Resultatet var en livslang adskillelse, med megen lidelse og dyb anger for Jakobs vedkommende før han fik genoprettet roen fra sine tidlige år. Moses forsøgte at arbejde på udfrielsen for de trælbundne Israelitter ved sin egen magt, da han “slog egypteren ihjel og gravede ham ned i sandet.” 2 Mos 2,12. Men det var ikke Guds måde og han blev nødt til at flygte ud i ørkenen for at redde sit liv. Opfyldelsen af løftet blev forsinket med fyrre år. Dette er resultatet af hvert forsøg som kødet gør når det forsøger at opfylde Guds hensigter. Den falder så langt fra hvad Gud har til hensigt og kræver, som det menneskelige sind kommer til kort i forhold til Guds tanker. Løftet bliver aldrig opfyldt, før det kommer gennem tro. Udfrielse gennem død Gud har “skænket os sine dyrebare og største forjættelser”, men du kan aldrig kende deres opfyldelser gennem dit køds gerninger. “Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom” Gal 3,16 - og kun når du har tro er du efterkommer af Abraham. I kødet er du nødvendigvis bundet til at være “det gamle menneske” den kødelige natur, som ikke er, og ikke kan være, underlagt Guds lov og derfor kan du ikke tilhøre Kristus. Men du kan komme til at tilhøre Kristus ved at blive korsfæstet med ham. Du kan møde ham og blive forenet med ham ved korset. Gal 2,20. Ved korset vil dit “gamle menneske” din første ægtemand blive korsfæstet og dermed dø og så kan du “blive en andens, nemlig hans, som blev opvakt fra de døde, for at vi skal bære frugt for Gud.” Rom 7,4. Dit kød kan ikke adskilles fra synd, og derfor for at synden må ophøre, må det dø. Du bliver dermed “løst fra loven” og synden og døden, loven som bandt dig til at synde medens du var i kødet. “Thi så længe vi levede i kødet var de syndige lidenskaber, som vækkes ved loven virksomme i vores lemmer, så vi bar frugt for døden. Men nu er vi løst fra loven, idet vi er døet bort fra det, som vi holdtes fangne under, så vi står i åndens nye tjeneste og ikke i bogstavens gamle tjeneste.” Rom 7,5-6. Dette er den vidunderlige forandring som virker i dig ved korset. Loven dør ikke, men dit kød dør, syndens og dødens lov er afskaffet. Fjendskabet mellem dig og loven dør, trældommen ophører og du bliver forenet med Kristus i troen og loven bliver for dig “livets Ånds lov i Kristus Jesus.” Rom 8,2. Så ophører kødets gerninger i dig og du gør troens gerninger som frembringer troens gerninger, som frembringer Åndens frugt og du er sammen med Abraham arving til de løfter som blev givet ham og hans efterkommere.

The Works of the Flesh E. J. Waggoner PT 2/22/1894

~ 26 ~ Hvorfor tvivlede du? Biblen fremstiller Jesus som den der “opretholder alt med sit mægtige ord.” Heb 1,3. Det ord har ikke alene kraft til at opretholde, men også “at opbygge og at give arven til alle de hellige.” Apg 20,32. Et tilfælde af Kristi ords opretholdende kraft er nævnt i Mat 14,25-32. Disciplene var ude på den bølgende sø, da de blev forbløffede over synet af Jesus der gik på vandet. Da Jesus beroligede dem med ordene: “Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!” Peter svarede ham og sagde: “Herre hvis det er dig, så byd mig komme ud til dig på bølgerne!” Da sagde han: “Kom!” Peter reagerede straks på ordet “Kom” og “trådte ned fra båden og vandrede hen over bølgerne og kom til Jesus.” Nogen vil måske hastigt formode, at det var vandet der holdt Peter oppe, men lidt refleksion vil vise, at det ikke forholdt sig sådan. Det er i modsætning til vandets natur, at holde en mand oppe og vi læser, at da Peter “så hvor det stormede, blev han bange, og idet han begyndte at synke, råbte han og sagde: “Herre, frels mig!” Straks rakte Jesus sin hånd ud, greb fat i ham og siger til ham: “Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?” Hvis det havde været vandet som holdt ham oppe, ville han ikke have begyndt at synke, for vandet var det samme der hvor han sank, som der hvor han vandrede. Så når vi husker Jesu ord, “Hvorfor tvivlede du?” så ved vi, at da Peter gik på vandet, så var det Jesu ord, som støttede ham. Det var ordet “Kom!” der holdt ham, og det var da han tvivlede på ordet, at han begyndte at synke ned. Det samme ord som holdt Peter oppe på toppen af vandet, kan holde en mand oppe i luften. Elias og Elisa gik en gang ved siden af hinanden, da Elias begyndte at blive løftet op i luften. Hvordan kan det være? Fordi Herren sagde til Elias, “Kom!” og fordi profeten altid havde adlydt Herrens ord, adlød han også det ord. Vi læser at, “I tro blev Enok taget bort.” Heb 11,5. Men “så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Rom 10,17. Så det var Herrens ord som tog Enok så vel som Elias gennem luften, for at møde Herren. Men de var bare forløbere for dem, som er levende, når “Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå, derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.” 1Tess 4,16-17. Hvad er det som vil støtte disse begunstigede personer og holde dem oppe i luften? Det samme ord som holdt Peter oppe på vandet. Herren vil sige: “Kom hid, min faders velsignede!” Mat 25,34. De som er blevet vant til at adlyde Herrens ord, vil adlyde det med det samme, og vil blive taget, medens de, som ikke har adlydt ethvert af Herrens ord, ikke vil adlyde det ord, og vil blive ladt tilbage. Hvis du har forsømt at tage Herrens ord og anvende det i dit personlige liv, vil du ikke acceptere det ord “Kom” som at være gældende for dig. Kun når du vedkender, at når Herren taler, så taler han til dig, så vil du være i stand til at tage det ord til dig. De ventende vil være dem, som har levet på Herrens ord, så ved ordet “Kom!” vil de, som den mest naturlige ting i verden, gå for at møde Herren. Lykkelig er du, når du kender den opretholdende kraft i ordet og tager det til dig selv. Why did you Doubt E. J. Waggoner PT 1/23/1896

~ 27 ~ Levende tro Begrebet “levende tro” er helt nøjagtigt, fordi tro virkelig er en levende ting. De retfærdige lever ved tro og du kan ikke leve af noget som ikke har liv i sig. Når du kun kan leve af det som bringer dig liv og da du lever af tro er det klart at tro er en levende ting. Tro er gaven fra Gud (Ef 2,8) og han er en levende Gud. Jesus er troens banebryder (Heb 12,2) og i ham er der liv. Han er livet. I tingenes natur, må det som kommer fra sådan en kilde i sig selv være gennemsyret af liv. Og da tro fuldt ud kommer fra ham som er den eneste levende Gud, fra ham som alene har liv og ikke fra os selv (Ef 2,8) så er det klart gennemsyret af liv og således bringer det liv til dig, som du virkelig kan

leve af. Tro kommer af at høre Guds ord (Rom 10,17), det ord er troværdigt og trofast (Titus 1,9) det vil sige ordet er fuldt af tro, og det ord er “livets ord.” Fil 2,16. Derfor når Guds ord bringer tro og det er fyldt med tro, og når det ord er livets ord, er det klart, at tro er liv. Det er en levende ting, og det bringer liv fra Gud til dig, efterhånden som du udøver den. Hvilket liv er det som tro giver dig? Når det kommer, som det kommer fra Gud, gennem Jesus som er “forfatteren til livet,” er det eneste liv, som det gennemsyrer og som det er muligt for det at give til dig, selve Guds liv. Guds liv er det du behøver og som du må have. Og det er det liv, som Gud ønsker du skal have, for der står skrevet: “I må ikke vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud, på grund af deres uvidenhed.” Ef 4,17-18. Jesus kom for at du må “have liv, og have overflod.” Joh 10,10. “Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv, og det liv er i hans Søn. Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv, og det liv er i hans Søn.” 1 Joh 5,11-12. “At Kristus må bo ved troen i jeres hjerter.” Ef 3,17. Derfor når livet fra Guds kun findes i Jesus Kristus, og når Kristus lever i dit hjerte ved troen, er det så klart som det kan være, at tro bringer dig Guds liv, når du udøver tro. Det er selve Jesus eget liv, som skal åbenbares i din krop: “Ja, hver stund vi lever, overgives vi til døden for Jesus skyld, for at også Jesu liv må blive åbenbart i vort dødelige kød.” 2 Kor 4,11. Og Jesu liv bliver åbenbaret i dig, ved at Kristus selv lever i dig, for “Kristus lever i mig, og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn.” Gal 2,20. Dette er levende tro. Han siger, “Jeg vil bo og vandre iblandt dem.” 2 Kor 6,16. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse, jeg kommer til jer.” “Thi jeg lever, og I skal leve.” Joh 14,18-19. Det er ved den Hellige Ånd han lever i dig, for han ønsker at du “med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter.” Ef 3,16-17. Og, “På den dag skal I erkende, at jeg er i min Fader, og I er i mig og jeg i jer.” Joh 14,20. “Og deraf kender vi, at han bliver i os: af den Ånd, han har givet os.” 1 Joh 3,24. “For at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os.” Gal 3,14. “Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld, for at den velsignelse, som blev givet til Abraham, måtte blive hedningerne til del i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os.” Gal 3,13-14. Du må have Abrahams velsignelse for at kunne få Ånden som er lovet. Abrahams velsignelse er retfærdighed ved tro. Se Rom 4,1-13. Ved at have den, siges der om Abraham, “omskærelsens tegn fik han som et segl på den retfærdighed af tro han havde som uomskåren.” Rom 4,11. Og når du har den, kan du frit modtage løftet om Ånden som omskærer hjertet til hellighed og seglet med retfærdighed for den tro, som du har. Ved at have Abrahams velsignelse, og derfor være Guds børn, sender Gud sin Søns Ånd ind i vore hjerter. Gal 3,26; 4,4-6. Nu du har Abrahams velsignelse, sådan at du kan modtage løftet om Ånden gennem tro, så bed og du skal få - ja spørg og du vil modtage. For Guds ord har lovet det og tro kommer af at høre Guds ord. Derfor spørg i tro, ikke vaklende, “Thi enhver, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.” Luk 11,10. Sådan er levende tro - den tro som kommer fra den levende Gud, den tro, som Kristus er ophavsmand til, den tro som kommer ved Guds ord, den tro som bringer liv og kraft fra Gud til dig og som gør Guds gerninger i dig, efterhånden som du udøver den. Den tro som modtager den hellige ånd, som bringer dig den levende tilstedeværelse af Jesus Kristus som dvæler i dit hjerte og manifesterer sig nu i dit dødelige legeme. Dette alene er levende tro. Ved dette lever du. Det er livet selv. Dette er alt. Uden dette, er alting simpelthen intet eller endnu værre; for det som ikke er af tro, er synd. Med sådan en tro som denne, det vil sige med sand tro kan der ikke opstå spørgsmål om gerninger, for denne tro er i sig selv en gerning. Det er umuligt at have tro og ikke have gerninger. “Thi i Kristus Jesus gælder hverken omskærelse eller forhud noget, men tro, som er virksom i kærlighed.” Gal 5,6. Fordi denne tro er en levende ting, kan den ikke eksistere uden at gøre sine gerninger. Og kommende fra Gud, er det eneste den kan gøre, at gøre Guds gerninger. Derfor hvis der er noget der hævder at være tro som i sig selv ikke arbejder på frelsen i det menneske som har det, og som ikke arbejder på Guds gerninger i dig når du

bekender det, så er det slet ikke tro. Det er et bedrag, som du videregiver på egne vegne, som ikke bringer nåde til dit hjerte, og ingen kraft i dit liv. Det er dødt og du er stadig død i dine overtrædelser og synder og alle dine gerninger er kun en formalitet uden kraft og derfor er det bare en død formalitet. Men på den anden side er troen, som er fra Gud, som kommer ved Guds ord og bringer Kristus, det levende ord at dvæle i dit hjerte og skinne i dit liv - dette er sand tro, som gennem Jesus Kristus alene lever og arbejder sine gerninger i dig, medens du udlever det. Kristus selv lever i dig. Kristus i dig, dit herligheds håb. Gud med dig. Gud åbenbaret i dit kød nu, i dag, ved Jesu Kristi tro - dette og kun dette er levende tro. For “enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud. Og enhver ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud; men dette er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. Børnlille, I er af Gud, og I har sejret over dem, fordi han, der er i jer, er større end han, der er i verden.” 1 Joh 4,2-4. Derfor “jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! 2 Kor 13,5. Jesus sagde til dem og til dig: “Hav tro til Gud!” Mar 11,22. Living Faith Jones BE 1/14/1895

~ 28 ~ At dømme andre mennesker Det retfærdige menneske, er det menneske som har Guds ord i sit hjerte. Og denne kendsgerning er ikke åbenlys ved ydre omstændigheder. Hvis vi kunne se på hjertet som Gud gør og se med hans klare syn, ville vi være i stand til at skelne om enten tilstedeværelsen eller manglen på tro er der, og ved det og det alene ville vi vide hvilken af de to store grupper en bestemt person tilhører. Tro medfører retfærdighed. Dets fravær - og det alene - er årsagen til ondskab. For alle mennesker er onde af natur på grund af deres kødelige hjerter. Mennesket som ikke “bøjer sig under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det.” Rom 8,7. Og den samme menneskelige natur som manifesterer sig i mordere, fordrukkenhed, og den laveste form for opførsel og kriminalitet, er den almindelige natur for alle mennesker. Kun et tilfælde af omstændigheder forhindrer det i at komme til udtryk i alle mennesker. Det højt respekterede medlem af samfundet, som endnu ikke kender Gud, har ikke noget at rose sig af overfor den person som samfundet kalder en udstødt, for forskellen mellem de to er ikke en forskel i natur, men bare i velstand, som han ikke kan rose sig selv for. Da Adam syndede fik han en falden og menneskelig natur, og det var den eneste natur, som han kunne give videre til sine børn. Så alle hans efterkommere fik hans natur fordi den blev overført videre fra den ene forælder til den anden. Og sådan har alle mennesker fået den faldne natur som Adam havde og der er bare variationer i overførsels processen og de omstændigheder ved hvilken de er omgivet har, uden tilstedeværelsen af Guds nåde, givet udfaldet af deres forskellige livsforløb. Men med de, som har modtaget Guds nåde, er deres menneskelige natur blevet overvundet. Deres succes i livet er på grund af dette og ikke på grund af forskellige variationer af held. Selv apostlen Paulus vidner om det: “Ved Guds nåde er jeg det, jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end alle de andre, dog ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig.” 1 Kor 15,10. “Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.” Gal 6,14. Derfor er det sandt, at de der er længst fra Gud er de som mindst føler behov for guddommelig nåde og frelse fra deres menneskelige natur. Dette er illustreret i lignelsen om farisæeren og tolderen, som tog hen til templet for at bede. Farisæeren mente at han havde en bedre natur end andre mennesker, så han takkede Gud for at han ikke var som de var, men tolderen som følte sit behov, udbrød “Gud! vær mig synder nådig!” og han tog hjem til sit hus retfærdiggjort. Luk 18,13-14. De mest håbløse onde, er de som føler sig tilfredse med sig selv. Det er ikke dem, som udviser de største svagheder og er skyldige i de fleste kriminelle handlinger, men derimod dem som er i stand til at leve deres liv i overensstemmelse med verdens standard af moral og respektabilitet. Du kan vide hvordan du står i forhold til Gud, for det er en simpel ting at vide, om du tror på hans ord eller ej. Det ord siger, at du

skal sætte al din lid til Gud og ingen i dig selv, eller i kødet. Hvis du kan sige amen til dette, gør Gud dig retfærdig med sin skabende kraft, så du kan fremstå retfærdiggjort i hans øjne. Du kan ikke vide hvordan andre står, fordi du ikke kan se ind i deres hjerter, som Gud gør. Du kan kun se på deres ydre udseende, som ikke er et indeks den indre natur. Derfor er advarslen givet til os: “Døm derfor ikke noget før tiden, før Herren kommer, han, som skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil, da skal enhver få sin ros af Gud.” 1 Kor 4,5. I Malakias læser vi om en tid, når Herren vil samle sine juveler og “vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.” Dette indikerer, at der er en tid hvor de, som ikke tjener ham, ikke vil blive skånet. “Da,” siger han, “skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.” Mal 3,1718. Det er den tid, hvor dommen vil blive givet til den Højestes hellige og de hellige tager riget i eje (Dan 7,22) ved den første opstandelse. (Åb 20,4-6) Det er ikke vores anliggende at kende til de skjulte tanker og motiver som er i andre menneskers hjerter. Sådanne ting ville gøre mere skade end gavn. Alt hvad der vedkommer dig her er, at tro på Guds ord for dit eget vedkommende og så hans sandheds sæd ved alle vande, uden at undgå steder fordi de virker ugunstige, men at have håb for alle, gennem nåde og barmhjertighed, som så rigeligt er givet til alle i evangeliet. Judging Other People E. J. Waggoner PT 8/30/1894

~ 29 ~ Retfærdiggørelse og liv Selv om evangeliet er et mysterie, så er det såre enkelt. Nogle få let forståelige principper dækker enhver frase. Der er kun to ting som man behøver at forstå, nemlig dit behov og Guds evne og villighed til at opfylde dine behov. I første omgang må du finde ud af, at du er en synder. “Der er ingen retfærdig, ikke en, der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud, afvegne er alle til hobe fordærvede, ingen gør godt, en ikke en eneste.” Rom 3,10-12 “Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud.” Rom 3,23. Synd er en del af dit væsen, faktisk kan det være sagt at det er i dig. Kristus, som ved hvad der er i dig sagde, “Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed, al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.” Mark 7,21-23. Disse onde ting kommer fra hjertet, ikke bare for nogle få mennesker, eller en bestemt slags mennesker, men for alle mennesker. Vi bliver fortalt, “vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.” Ord 4,23. Så du ved at disse onde ting er i selve dit liv. Det betyder, at dit liv af natur er synd. Men synd betyder død. “Thi kødets attrå er døden.” Rom 8,6. “Derfor, ligesom synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.” Rom 5,12. Så vi kan se at synd bærer døden med sig. Døden udspringer fra synden, for “dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.” 1 Kor 15,56. “Når synden er fuldvoksen, avler den død.” Jak 1,15. Fra disse tekster lærer vi, at døden er pakket ind i synd. Ved Guds nåde forårsager synden ikke din død øjeblikkeligt, for Gud er langmodig. “Herren nøler ikke med at opfylde forjættelsen (sådan som nogle anser det for nølen), men han har langmodighed med jer, da han ikke vil, at nogen skal fortabes, men at alle skal nå til omvendelse.” 2 Pet 3,9. Så han giver dig mulighed for at omvende dig. Hvis du omvender dig fra din synd, så vil synden blive taget bort fra dig og så vil du selvfølgelig blive udfriet fra døden. Men hvis du nægter at omvende dig og viser at du elsker synden, så vil den udøve døden som er i den. Mange andre tekster kan citeres hvor man kan se, at synden betyder død, men disse er tilstrækkelige for nu. Du kan også læse følgende tekster hvis du ønsker det: Joh 3,36, 5 Mos 30,15-20, sammen med 5 Mos 11,26-28, Rom 5,20-21, 7,24. Synd og død er uadskillelige. Når du finder den ene, er den anden der også. At frelse dig fra synd, er at frelse dig fra døden. Frelse betyder ikke bare at udfri dig fra konsekvenserne for din synd, men at frelse dig fra synden selv. Frelsesplanen er ikke, som nogen tror, en plan hvorved du frit kan synde

så meget du ønsker, og forlade dig på at hævde at have tro kan frelse dig fra konsekvenserne af dine forkerte gerninger. Tværtimod er planen, at fuldstændigt fri dig fra synden, så den ikke bliver årsag til din død. Ligesom du ikke kan dø uden at have synd, således kan du ikke have liv, uden at have retfærdighed. Men hvordan kan du få retfærdighed? Du kan ikke få det ved dig selv, for du har intet andet end synd i dig selv. “Thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt, thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke.” Rom 7,18. “Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det, de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud.” Rom 8,7-8. Siden hele dit liv er synd, som du allerede har set, er det klart, at den eneste måde hvorpå du kan få godhed er at få et nyt liv. Det er det som evangeliet tilbyder. Du er ond, men Gud er god. Han er ikke bare god, men han er den eneste som er god. Lyt til frelserens ord til den unge mand som løb hen til ham for at spørge ham, “Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Jesus svarede ham: “Hvorfor kalder du mig god - ingen er god uden én, nemlig Gud.” Mark 10,17-18. Dette er helt sikkert. Det ekskluderer ikke Kristus, for Kristus er Gud. Joh 1,1 siger at Gud var i Kristus. Faderens liv og sønnens liv er det samme. (Joh 6,57). Der er ingen godhed undtagen fra Gud. Godhed er ikke en følelse, men er en virkelig ting. Der kan ikke være nogen godhed undtagen ved handlinger. Det er ikke noget der svæver rundt i luften ligesom en duft af blomster. Ligesom der ikke kan være sødme uden noget som er sødt og der ikke kan være salthed uden salt, så kan der ikke være noget der er godhed bortset fra gode gerninger. Alle Guds veje er gode og rigtige. Hans veje er kortfattede og udførligt beskrevne i hans lov. “Han lod Moses se sine veje, Israels børn sine gerninger.” Sal 103,7. “Salige de, hvis vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS lov.” Sal 119,1. Guds lov beskriver hans veje og alle hans veje er sande. Hans lov bliver kaldt hans retfærdighed. Det læser vi i Esajas 51,6-7: “Løft eders øjne mod himlen og se på jorden hernede! Thi himlen skal svinde som røg, jorden som en opslidt klædning, dens beboere skal dø som myg. Men min frelse varer evigt, min retfærd ophører aldrig. Hør mig, I, som kender retfærd, du folk med min lov i dit hjerte, frygt ej menneskers hån, vær ikke ræd for deres spot.” Guds lov er retfærdighed, og hans retfærdighed består af virkelige gerninger, derfor er Guds lov også Guds liv. Hans liv er standarden for retfærdighed. Alt som er ligesom hans liv er rigtigt og alt som afviger fra hans liv er forkert. Du bliver ikke efterladt i uvidenhed om hvad Guds liv er for han levede på denne jord i personen Jesus Kristus. Guds lov var i hans hjerte (Sal 40,8) og ud af hjertet kommer livets spørgsmål, derfor var Guds lov hans liv. “Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig.” Luk 4,18. Guds ånd var over ham og “Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, der er frihed”. 2 Kor 3,17. Derfor er Guds liv i Kristus den perfekte lov til frihed og “den som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, han skal være salig i sin gerning.” Jak 1,25. Intet andet liv i denne verden har været fri for synd. Mennesker har udmattet sig selv og er blevet nedslidt i deres liv i forsøget på at leve et retfærdigt liv og det er altid mislykkedes. Vi ved alle, at vi er syndere. Der er ingen som ikke vil indrømme, at de kunne have gjort nogle ting bedre end de har gjort, og der er ingen som ikke på noget tidspunkt i sit liv har sagt eller tænkt, at de ville forbedre sig på et eller andet punkt. Dette viser, at de ved, at de har syndet. Alle menneskers samvittighed anklager dem, selv om de ikke er blevet instrueret om Guds lov. Se Rom 2,14-15. Når dit liv er syndigt i sig selv og du kun har et liv og retfærdiggørelse ikke kan udvirkes af synd, så er det klart at den eneste måde du kan opnå retfærdiggørelse på, er at få et andet liv. Når det eneste retfærdige liv er Guds liv i Kristus, så er det enkelt at du må have Kristi liv. Dette er hverken mere eller mindre end at leve det kristne liv. Det kristne liv er Kristi liv. Men du må ikke tro, at du kan leve dette liv selv. Det er indlysende, at du ikke kan leve et andet liv, med det gamle liv som du altid har levet. For at leve et andet liv, må du have et andet liv. Og du kan ikke leve en andens liv. Du kan heller ikke leve din bedste vens liv. For det første kan du ikke fuldt ud imitere de ting som din ven gør. For det andet kan du ikke kende din vens inderste liv. Hvor meget mindre kan du leve Kristi fuldendte liv. Du kan måske prøve at

udgive dig for en anden, men du vil i sidste ende blive opdaget som en bedrager. Sådan vil det være, hvis du prøver at leve Kristi liv. Tusinder af mennesker prøver at leve det kristne liv, men årsagen til at de fejler, er at de prøver at leve det kristne liv med deres eget. Hvad kan du gøre? Er det umuligt at leve det kristne liv? Nej det er det ikke, men man må tillade Kristus at leve det. Du må være opsat på at opgive dit syndfulde og værdiløse liv, og regne dig selv for død - næsten ingenting. Når du så i sandhed er død med Kristus, så vil du også leve med ham. Så vil det være med dig, som det var med Paulus, “Thi ved loven er jeg død for loven, for at jeg kan leve for Gud. Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig, og det liv jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal 2,19-20. Når Kristus får lov til at leve sit liv i dig, så og kun da, vil dit liv være i harmoni med Guds lov. Så vil du have retfærdighed, fordi du har det eneste liv, hvori der findes retfærdighed. Hvis du tvivler på hvordan du kan få Kristi liv, så kan du læse alle beretningerne om hans mirakler og hvordan han helbredte de syge og opvakte de døde. Læs hvordan han gav nyt liv til den stakkels kvinde, hvis liv langsomt ebbede ud. Luk 8, 43-48. Læs hvordan han gav Lazarus livet og høvedsmandens datter. Lær hvordan hans ord er et levende ord, med kraft til at give dig liv, når du modtager det i tro. Lær at Kristi liv er hans ord, så når du hører det og tror, så bor Kristus i dit hjerte ved tro. (Ef 3,17). Lad disse ting være levende realiteter og så vil du helt sikkert have liv gennem hans navn. Righteousness and Life E. J. Waggoner PT 10/6/1892

~ 30 ~ Lad det ligge Lad “al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer, som i det hele al ondskab!” Ef 4,31. Har du læst de ord og tænkt, “åh hvis det bare var sådan?” Har du oprigtigt prøvet at lægge al ond tale fra dig, sammen med “roden til bitterhed” hvorfra det udspringer, og fejlet, fordi “tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift.” Jak 3,8. Læs den guddommelige formaning “Gør intet af egennytte eller lyst til tom ære, men agt i ydmyghed hverandre højere end jer selv, og se ikke hver på sit eget, men også på de andres. Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus.” Fil 2,3-5. Og ligeså er formaningen: “Lad broderkærligheden vare ved!” Heb 13,1. Hvilken dejlig sindstilstand må dette være, og hvilken himmel på jord måtte der være hvis sådan noget eksisterede, selv blandt dem som bekender sig til at tilhøre Kristus. Alligevel er der mange som har sat det velsignede ideal for sig selv, som undrer sig over hvordan det skal opnås. Det er personen som er “kødelig, solgt under synd” som er forpligtet til at sige: “thi jeg ved, at i mig, det vil sige: i mit kød, bor der intet godt, thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke.” Rom 7,18. Gud er retfærdig og god. Han er ikke en tyran og han sætter ikke opgaver for dig, uden at vise dig hvordan du skal udføre dem. Han ikke bare viser vejen, men giver også styrken, problemet er den måde vi læser hans bud og hans formaninger. Lad os læse en mere og se om ikke den begynder at foreslå en vej ud af vanskelighederne. “Og lad Kristi fred råde i jeres hjerter, til den blev I kaldede som lemmer på samme legeme, og vær taknemmelige!” Kol 3,15. Selvfølgelig kan du ikke styre Guds fred. Du kan ikke fremstille den og sætte den ind i dit hjerte. Nej kun Gud kan give fred og det har han allerede gjort. Jesus sagde, “Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte forfærdes ikke og være ikke modløst!” Joh 14,27. “Lad os skue din miskundhed, HERRE, din frelse give du os!” Sal 85,8. Det faktum at det kun er Gud, som kan sætte sin fred i dit hjerte, og få det til at herske der, skulle indikere for dig at det er ham som vil opfylde disse andre formaninger i dig. Endnu en gang læser vi: “Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.” Kol 3,16. Dette sammen med de tidligere vers fortæller os hele hemmeligheden.

Det er ved Guds ord at disse ting vil blive gjort. “Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers HERRE.” Zak 4,6. HERRENS ord, som sætter disse formaninger og mål for vores tanker og tale, er det middel hvormed de bliver opnået. Hvad kan Guds ord gøre? “Ved HERRENS ord blev himlen skabt og al dens hær ved hans munds ånde.” Sal 33,6. “Thi han talte, så skete det, han bød, så stod det der.” Sal 33,9. “Men Herrens ord bliver evindelig. Og dette er det ord, der er blevet forkyndt jer i evangeliet.” 1 Pet 1,25. Evangeliet er nemlig en Guds kraft til frelse, for alle som tror, og kraften fra Gud ses i skabelsen. (Rom 1,16, 19, 20). Derfor er kraften, som budene og formaningerne fra den hellige ånd, der skal opfyldes i dig, den samme kraft som himlene og jorden blev skabt ved. Se på den simple historie om skabelsen. Gud sagde: “Der blive lys! Og der blev lys.” 1 Mos 1,3. Så sagde Gud: “Vandet under himmelen samle sig på ét sted, så det faste land kommer til syne! Og således skete det.” 1 Mos 1,9. Gud sagde: “Jorden lade fremspire grønne urter, der bærer frø, og frugttræer, der bærer frugt med kerne, på jorden! Og således skete det.” 1 Mos 1,11. Og sådan fortsætter det hele vejen igennem historien om skabelsen. Mørket havde ingen magt i sig selv til at frembringe lys. Vandene kunne ikke samle sig selv på et sted. Jorden kunne ikke gøre en mægtig anstrengelse og frembringe træer der bugnede med frugt. Endnu mindre kunne solen, månen og stjernerne skabe sig selv. Det som ikke eksisterede kunne ikke bringe sig selv til eksistens. Men ved Guds ord, som sagde: “Lad der blive” bragte dem den kraft til at blive til. Den ting som blev skabt var i det ord som skabte det. “Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.” Ef 2,10. Og “Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” Ef 2,13. Du skal huske på, at de bud du læser for det første ikke er et menneskes bud, men de er Guds ord til dig. Den samme, som i begyndelsen sagde: “Lad der blive lys.” og “Lad jorden frembringe græs,” siger til os: “Lad al bitterhed og strid… være fjernt fra jer.” Ligesom det første blev til, vil det andet også blive udført. “Thi som spiren gror af jorden, som sæd spirer frem i en have, så lader den Herre HERREN retfærd gro og lovsang for al folkenes øjne.” Es 61,11. Derfor når du læser formaningerne om at lade visse onde ting være fjernt fra dig, og at lade visse nådegaver vises frem, så skal du ikke opfatte dem som bud om at du skal lægge dem væk, men som det virkemiddel hvormed opgaven skal gennemføres. Guds kraft til at skabe, er lige så stor nu, som den nogensinde har været. Han som i begyndelsen fik jorden til at frembringe frugt, og som skabte en perfekt mand ud af støvet på jorden, kan tage disse jordiske ting og gøre dem “til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.” Ef 1,6. Du skal blive så bekendt med det faktum at Gud er skaberen, at når han siger, “Lad dette ske,” så vil du med det samme svare, “Amen, lad det ske, Herre Jesus,” og sådan vil det nye hjerte blive skabt, af det som kommer gennem tanker og ord som er acceptabelt i hans øjne. Let it Be E. J. Waggoner ST 9/5/1895

~ 31~ Frelst ved hans liv Kristi død forsoner den troende synder med Gud. Du er af natur fjende af Gud og dette had består af mangel på lydighed mod hans bud. Rom 8,7. Guds lov er hans liv, og hans liv er fred. Derfor er Kristus din fred, fordi i ham, bliver du gjort til Guds retfærdighed og bliver bragt i overensstemmelse med hans liv. Ved at aflægge sig sit liv, giver Kristus det til alle som vil modtage det. Når du accepterer det kan du sige: “Det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.“ Gal 2,20. Du er forenet med Gud, fordi du har hans liv. Du har simpelthen lavet et bytte, ved at give dit liv til Kristus og taget hans liv i stedet. Når Kristus giver sig selv til dig, så giver han hele sit liv. Du får hans liv som spæd, som barn, som ung, og som voksen. Når du anerkender at hele dit liv har været intet andet end synd, og du villigt giver det op for Kristi skyld, så laver du et fuldstændigt bytte og har Kristi liv fra barndom til voksenalderen, i

stedet for dit eget. Så vil du nødvendigvis også blive regnet retfærdig foran Gud. Du er retfærdig, ikke fordi Gud har valgt at ignorere dine synder på grund af din tro, men fordi Gud har gjort dig retfærdig - en gører af loven - ved at give dig sit eget retfærdige liv. “I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” Kol 1,14. Dette viser, at når du modtager Kristi liv i stedet for dit eget syndefulde liv, så har du forladelse for dine synder. “Thi det er blodet, som skaffer soning, fordi det er sjælen.” 3 Mos 17,11. Så du har forløsning gennem Kristi blod og bliver forenet med Gud ved hans død, fordi han ved sin død giver dig sit liv. Når du modtager hans liv gennem tro fremstår du for Gud som om du aldrig havde syndet. Loven gennemsøger dig og kan intet forkert finde, fordi dit gamle jeg er forsvundet, og det liv du nu har - Kristi liv - har aldrig gjort noget forkert. Men hvad med fremtiden? Når du nu er blevet forenet med Gud gennem hans søns død, så skal du nu frelses ved hans liv som han gav dig ved sin død. Hvordan beholder du hans liv? Ligesom du modtog det. “Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham.” Kol 2,6. Hvordan modtog du ham? Ved tro. Så du beholder hans liv ved tro, “den retfærdige skal leve af tro.” Rom 1,17. Tro på Kristus giver åndeligt liv, lige så sikkert som det, at spise sund mad giver fysisk liv. Frelseren siger til dig, “Den som spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham.” Joh 6,54-56. Du spiser hans kød, ved at spise hans ord. “Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet, de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.” Rom 6,63. For der står skrevet, at du skal leve “af hvert ord, som udgår af Guds mund.” Mat 4,4. “Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” Rom 5,10. Hvad vil dette livs natur være? Det vil være uden synd, for “der er ikke synd i ham.” 1 Joh 3,5. “Synd er lovbrud.” Vers 4. Derfor vil det liv være retfærdigheden af loven. “Jesus Kristus er den samme i går og i dag, ja til evig tid.” Heb 13,8. Og således vil det liv han lever i dig nu være det samme, som han levede da han var her på denne jord for to tusinde år siden. Han kom her for at tilvejebringe et fuldstændigt eksempel for dig, af Guds liv. De gerninger som han dengang gjorde, vil han gøre nu i dig når du accepterer ham og uanset hvilke synder han ikke begik, kan de ikke begås af dig hvis du fuldt ud lever hans liv. Læg mærke til nogle af detaljerne om hvordan han levede Guds lov. Det niende bud: Jesus er “det troværdige og sanddru vidne, Guds skaberværks ophav.” Åb 3,14. “Han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig.” 1 Pet 2,22. Du vil tale sandhed når Kristus lever i dig. Det sjette bud: “Thi Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge menneskeliv, men for at frelse dem.” Luk 9,56. “Ham, som drog omkring og gjorde vel og helbredte.” Apg 10,38. Han kom for at afskaffe døden, og for at bringe liv og udødelighed frem i lyset gennem Evangeliet. 2 Tim 1,10. Så han vil leve et liv i kærlighed og god vilje til at overkomme i din sjæl når du modtager ham. Det fjerde bud: “Og på sabbatsdagen gik han efter sin sædvane ind i synagogen. Og han stod op for at forelæse.” Luk 4,16. Han anerkendte sabbatsbudet og sagde: “Altså har man lov at gøre godt på sabbaten.” Mat 12,12. Han kaldte sig selv sabbatens Herre, fordi han skabte den. Han holdt aldrig en søndag. Derfor er der ingen søndagshelligholdelse i hans liv, som kan gives til dig, som tror på ham. Hans liv kan kun bibringe dig helligholdelse af sabbaten. Ligesom han holdt sabbaten, da han var her på jorden, således vil han holde den nu i dig, i hvem han bor. Der er mange mennesker som elsker Herren, som ikke ved, at søndagshelligholdelse ikke er en del af hans liv og derfor har de ikke overgivet sig til ham i denne henseende. Men efterhånden som de vokser i nåden og viden om vores Herre og frelser Jesus Kristus, vil de lære, at det at holde sabbaten - den syvende dag - er lige så meget en del af Kristi liv, som lydighed mod forældre, eller at fortælle sandheden og de vil lade ham leve dette bud i dem også. Når du lader Kristus leve i dig til fulde, bliver du et Guds barn, fordi det er Kristi liv du lever, og faderen vil være tilfreds med dig, ligesom han var tilfreds med sin enbårne søn. Saved by His Life E. J. Waggoner PT 10/6/1892

~ 32 ~ Glem ikke at spise Glem ikke at spise! “Jamen, jeg kunne ikke glemme det, selv om jeg prøvede,” siger Ernest, “for jeg kan lide det for meget. Og en anden ting, jeg får ondt i hovedet og jeg føler mig svag og svimmel hvis jeg springer over bare et måltid. Jeg kan ikke arbejde og jeg kan ikke leve overhovedet uden at spise, så jeg tror ikke der er nogen fare for at jeg glemmer at spise.” Ja men lyt nu i et øjeblik. Ved du, at du bliver hvad du spiser? Hvis du spiser noget godt, nærende mad, vil du vokse op og blive stærk og sund, men hvis du spiser dårlig rådnende mad, vil du blive svag og sygelig, og i sidste ende dø. Selv det bedste brød, grønsager og frugt som du kan finde på markedet bygge dig op til at blive et perfekt menneske. Det kan måske hjælpe dig til at leve et fysisk sundt liv, men det kan ikke få dit liv til at vare mere end højst nogle få år. Så er dets kraft brugt op og dit liv er væk. Gud sagde, at man ikke kan leve af jordisk brød alene, men du må også have himmelsk brød hver dag. Jordisk brød, ligesom alt andet jordisk, har ikke liv i sig selv, men forgår hurtigt. Det har ikke liv, som det kan give dig. Men livets brød fra himmelen, er så fuldt af liv, at det kan give dig liv - endda evigt liv. Hvis du spiser af det hver dag, vil det få dig til at vokse op til at være perfekt ligesom Jesus, så du vil ønske kun at gøre rene, gode ting og det vil også give dig styrke til at gøre dem. Du ved, at du ikke kan få det samme fra jordisk brød. Du kan prøve igen og igen at gøre det rigtige, men du kan ikke. Vil Gud få det brød til at regne ned fra himmelen for dig hver dag, ligesom mannaen faldt fra himmelen for Israelitterne? Nej, for han har allerede sendt det til dig og det er indenfor rækkevidde. Gud siger, at du vil finde al den himmelske brød som du overhovedet kan bruge - i din Bibel! De ord som du ser i din Bibel er ikke de samme livløse ord, som du læser i andre bøger. Jesus siger, at Bibelens ord er fulde af liv - af hans liv. Og han siger: “Jeg er livets brød, som blev sendt ned fra himmelen.” Joh 6,51. Ser du ikke, at når Jesu liv er i de ord, så kan du få Jesus, brødet fra himmelen, bare ved at spise af disse ord? Du kan spise dem og gøre dem til en del af dig selv, ved at læse dem hver dag og tro på, at det er din himmelske fader som taler til dig, ved at elske dem og at tro på, at ved dem, kommer Jesus ind i dit hjerte. Og når Jesus er i dit hjerte, vil hans kraftfulde ord, som skabte jorden og hele universet, holde dig fra synd og styrke dig til at sige venlige ord og gøre kærlige gerninger? Du siger: “Jamen, hvordan kan Jesus komme ind i mit hjerte med sine ord? Hvordan kan jeg spise af ham ved at spise af hans ord? Det er et spørgsmål som jeg ikke kan svare på. Jeg ved ikke hvordan det kan være. Men du behøver ikke at vide hvordan han har gjort det, og hvordan han lever hver dag i dit hjerte efterhånden som du spiser hans ord. Åh, værdsæt din bibel! Elsk den og læs den som ingen anden bog. Igen siger jeg. Du må ikke glemme at spise livets brød hver dag. Du behøver det mere end den jordiske mad. At spise af det en gang om ugen vil ikke holde dig i live til himmelen lige så lidt som det, at spise den jordiske mad en gang om ugen vil holde dig i live her på jorden. Så GLEM IKKE AT SPISE! Don’t forget to Eat E. J. Waggoner PT 2/23/1893

~ 33 ~ Hav tro til Gud “Hav tro til Gud!” Disse ord blev udtalt af vores frelser til hans disciple da de havde udtrykt deres overraskelse over det ufrugtbare figentræs pludselige visnen. Mar 11,22. De ord er ikke mindre gældende for dig i dag, end de var for det lille selskab som fulgte Jesus i hans vandring omkring Judæa. Det er det evige livs ord for den synder, som sidder i mørke og skyggen af døden. De er summen af alt hvad Gud, på forskellige måder kommunikerer til dig, taler til din sjæl. Har du tro til Gud? Ved du, at du har det? Er du sikker på at du ved hvad tro er? Disciplene troede de havde tro, men i prøvelsens tid, blev de fundet for lette. Tro består enhver test, men det som ikke er tro, klarer ikke testen. Hvis du har tro, så vil du forblive uberørt i stormene og fristelserne i dette dødelige liv. Men hvis det du tror er tro, bare er en forfalskning af tro, så vil dit hus falde, når stormen slår løs.

Det er helt afgørende at vide om dit hus er bygget på sandet, eller på den solide klippe. Den solide klippe er Guds ord, og der er ikke noget tro uden Guds ord. Klippen er Kristus og Kristus er ordet. Joh 1,1, 14. Det ord synes måske for dig ikke at være solidt, men det er det. Vi er ikke vant til at tænke på ord som værende som klipper, men dette er sandt om Herrens ord. Det ord er lige så væsentligt som Gud selv. Og medens jorden og de jordiske ting vil forgå, så vil Herrens ord blive ved med at være så fast som den evige trone. Ved det ord kom de til at eksistere, og ved det ord vil de opløses og forsvinde. Tro er sammensat af to elementer - tro, og Guds ord. Falsk tro har kun et af disse elementer, det mangler altid ordet. Det hviler på noget andet - en følelse, et indtryk, eller håb, eller ønsker, eller en process af begrundelser, eller en persons udtalelser. Tro accepterer Guds ord uanset hvad der står, uden spørgsmålstegn. Forestillet tro bliver ofte nødsaget til at bortforklare ordet. Ægte tro “arbejder gennem kærlighed”. Enten virker forestillet tro slet ikke, eller det virker på grund af et motiv som har det rødder i selvet. Frelseren sagde, at hvis du har tro, så kan du bede om hvad som helst af Gud, og det vil gives til dig. Men hvis du har tro, vil du bede ifølge Guds vilje, og Gud vil altid høre sådan en bøn og svare den, for tro hviler altid på Guds ord, som er udtryk for hans vilje. Og når du beder i tro, så vil du tro på at du modtager de ting du har bedt om i tro, og basere din tro på Guds løfter. Du vil ikke bare tro at du har dem, men du vil have de, virkeligt og bogstaveligt. Så det gør hele forskellen i verden for dig, om du har tro eller ej. Nogle mennesker kender og vil anerkende de store fordele som følger af at have tro og tillid til andre mennesker. Men gennem blindhed og en pervertering af deres naturlige sind, så tænker de, at der ikke kan komme noget håndgribeligt ud af at tro på Gud. Have Faith in God E. J. Waggoner PT 3/8/1894

- 34 - At leve efter ordet “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.” Mat 4,4. Selv fysisk kan du ikke leve af noget som ikke har liv i sig. Død luft betyder døden for dig hvis du indånder det - dødt vand eller dødt mad ligeså. Hvad end du indtager i form af mad og drikke, skal have et element af liv, ellers kan du ikke leve af det. Ligeså for at du kan leve af Guds ord, så har ordet elementet af liv. Derfor bliver ordet kald “livets ord”. Når det nu er Guds ord og det er fyldt? Gennemsyret med liv, så må det liv som er i det være Guds liv og det er evigt liv. Derfor er det sagt så sandt at Herrens ord er “det evige livs ord.” Joh 6,68. Hvornår end Guds ord kommer til dig, på det tidspunkt og i det ord, kommer evigt liv til dig. Og når du afviser at modtage det ord, så afviser du det evige liv. Jesus sagde selv: “Sandelig, sandelig siger jeg eder, den som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet.” Joh 5,24. Jesus bruger eksemplet at leve af brød, som en illustration af at leve af Guds ord. Det var ikke et tilfældigt valg. Alle Herrens ord blev valgt for at undervise i en helt afgørende lektie. Fysisk lever du af brød - ved at bruge udtrykket “brød” som indbefatter al ordentligt mad. Men for at kunne leve af brød, er det essentielt at det er i dig. Og for at kunne leve ved Guds ord, er det essentielt, at det skal være i dig. Du tror ikke at du kan leve af at købe det allerbedste brød og så se på det af og til, eller ved at analysere det og så forsøge at løse mysteriet om dets komposition og hvordan det kan holde dig i live. Alligevel mener tusinder af mennesker at de kan leve af Guds ord på den måde. Mange mennesker køber en Bibel som er otte til ti gange større end normalt og med mange notater i med formørkende råd i dem, de lægger den på bordet og roser sig af at “tro på biblen”. De virker som om de virkelig tror på, at de på en eller anden mystisk måde vil få dem til at leve. Men det vil give lige så meget mening og være lige så nyttigt for dem, som at købe et smukt dekoreret brød et par gange så stort som et almindeligt brød og lægge det på bordet, men ikke spise af det, og så sige, at de “tror på det gode liv”. Du forventer ikke at leve af brød på den måde, og du kan ikke leve af Guds ord på den måde. For at kunne leve af brød, så ved du, at det skal puttes ind i

munden og at det skal tygges ordentligt og forberedes til fordøjelses systemet og så sluges og så overlades til fordøjelsesprocessen, så livet i det kan tages rundt til alle dele af dit system. Sådan er det også med Guds ord, du skal modtage det som sandhed, som Guds ord, du skal give det en plads i dit hjerte som livets ord, så vil du finde, at det i sandhed er livets ord. I Bibelen er netop denne ide om at leve af brød ved at spise det, overført til og sat sammen med Guds ord. “Og du Menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridige slægt, men luk din mund op og slug, hvad jeg her giver dig!” Ez 2,8. Så sagde han til mig: “Menneskesøn, gå til Israels hus og tal mine ord til dem! - Videre sagde han til mig: “Menneskesøn, alle mine ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit hjerte og høre med dine ører”. Ez 3,4, 10. Før profeten kunne tale Guds ord til andre, måtte han selv opleve det som Guds ord for sig selv. Før han kunne udlægge det som livets ord til andre, måtte han selv kende det som livets ord. For at han kunne gøre det blev han befalet at spise det, sluge det og fylde sig selv med det. Han skulle høre det og tage det ind i sit hjerte. Denne instruktion er til dig, så du kan leve af Guds liv. Når du tager Kristi navn bliver du dirigeret til at “holde fast ved livets ord.” Fil 2,16. Men det skal være liv for dig i din inderste dig før du kan dele det som livets ord for andre. Den samme tanke bliver udtrykt et andet sted …. Jer 15,16. Læg mærke til, at der ikke står, jeg spiste kapitlerne eller jeg spiste versene, eller bare, jeg spiste emnerne. Nej, der står: “dine ord… - ordene. Det er her tusinder går glip af den rigtige gevinst ved Guds ord. De prøver at fatte for meget på en gang, og så får de i virkeligheden ingenting. Ord betyder ingenting for dig hvis du ikke får fat i de rigtige tanker, som de prøver at udtrykke. Og jo større forstand den har som udtrykker dem, jo dybere er de tanker som er udtrykt, selv i simple ord. Han som taler i Biblen har en uendelig forstand, og tankerne som er udtrykt i simple ord er af evig dybde, fordi “Således var fra evige tider det forsæt, som han udførte i Kristus Jesus, vor Herre.” Ef 3,11. Med din lille og begrænsede hjerne er du ikke i stand til hurtigt at forstå de tanker, som bliver undervist i Guds ord på så mange måder. Du er ikke i stand til at forstå ordene i et helt kapitel, eller selv et vers på en gang. Et ord ad gangen af Guds ord er så meget din forstand er i stand til at overveje med gavn. Det er helt sikkert, at enhver som hævder at have modtaget ordene i Bibelen, som ordene fra den evige Gud, som udtrykker hans tanker i hans evige formål, må have en stor portion indbildskhed i forhold til sin egen forstand hvis man tror, at man er i stand til at forstå alle de mange ords tanker på en gang. “Vær ikke kloge i egne tanker!” Rom 12,16 “Tragt ikke efter de høje ting.” Tro ikke at det er for lille en ting for dig, at tage et af Guds ord ad gangen og overveje det nøje, og tænk nøje over det over bøn, og modtag det ind i dit hjerte, som et ord til liv for dig. Modtag det på denne måde og du vil opdage at ordet i sandhed vil være et ord til liv og vil bringe konstant glæde og fryd til dit hjerte. Tænk ikke, at det er for langsom en måde at komme igennem Bibelen på, eller gennem en bog eller et kapitel i Bibelen. På denne måde vil du komme gennem den med uendeligt større fordel, end hvis du læser den hurtigt uden at forstå den. På den måde får du hvert et ord, og hvert ord, som du får, er evigt liv for dig. For Jesus sagde “men ved alt, hvad der udgår af HERRENS mund, lever mennesket.” 5 Mos 8,3. Der er liv i hvert et ord og lige så sikkert er det, at når du tager imod et ord deraf i dit sind og hjerte, i det ord og ved det ord, får du evigt liv. Se igen på Jesu ord: “at mennesket ikke lever af brød alene, men ved alt, hvad der udgår af HERRENS mund, lever mennesket.” 5 Mos 8,3. Hvordan lever du fysisk når du spiser brød? Er det ved at sluge store stykker, eller hele skiver ad gangen? Du ved det ikke er sådan. Og du ved, at hvis du prøver at leve ved at spise brød på den måde, så vil du ikke leve ret længe overhovedet. Du ved, at når du lever af brød, så må du gøre det, ved at tage en bid ad gangen. Så når Jesus brugte denne illustration og sætning “alt hvad der udgår af HERRENS mund”, var det så ikke hans intention at lære dig, at et af HERRENS ord ad gangen, er måden at leve det ved, lige som en bid af brødet ad gangen er måden du spiser brød på? Er det ikke den samme lektie vi lærer i skriften “dine ord blev fundet, og jeg åd dem.” Jer 15,16.

“Og du menneskesøn, … luk din mund op og slug, hvad jeg her giver dig.” Ez 2,8. Spis Guds ord. Spis “hvert ord som udgår af HERRENS mund.” Så vil du leve et sundt og stærkt åndeligt liv, ligesom når du spiser den bedste mad, så lever du et sundt og stærkt fysisk liv. Spis brød fra himmelen og så vil det bringe dig himmelens liv, ligeså når du spiser jordens brød bringer det dig fysisk liv. Living by the Word Jones RH 11/3/1896

~ 35 ~ Bøn Bøn er din sjæls kanal til fællesskab med Gud. Gennem den stiger din tro op til Gud og hans velsignelser daler ned til dig. De helliges bønner stiger op som røgelse foran Gud. De kommer faktisk frem for hans åsyn. Sal 141,2; Åb 5,8; Åb 8,3-4. Bøn er sjælens åndelige målestok. Der er “troens bøn” som Jakob taler om og der er også den “tvivlende tro” som Jakob også taler om. Der er den “virkningsfulde bøn, den ivrige bøn” som “opnår meget meget,” og der er også den kolde, formelle bøn, som ikke gavner noget. Dine bønner viser meget nøje dybden af din åndelighed. Ved tro, tager den virkningsfulde bøn fat i Guds ord. “Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem der søger ham.” Heb 11,6. Det bliver ikke tilbudt formelt, men med en følelse af behov, ikke tvivlende eller desperat, men med fuld tillid til at det bliver hørt og at der kommer svar i rette tid. Den virkningsfulde bøn er ikke argumenterende, for det er ikke din ret at argumentere med Gud. Dets udtalelser har ikke det formål, at formidle information til Gud, eller at overtale ham til at gøre hvad han ikke havde til hensigt at gøre. Argumenterne og appellerne fra et begrænset menneske kan ikke ændre den alvidendes holdning. Du vil ikke i tro bønfalde ham om med sådan et formål. Du vil ikke ønske at overtale Gud til at arbejde på din måde, for du vil tro Guds ord “nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.” Es 55,9. Din bøn vil altid være, “dog ske ikke min vilje, men din!” Luk 22,42. Hvad er bøn og med hvilket formål tilbedes der? Det er udtryk for dit samtykke til hvad Gud er villig til og venter på at gøre for dig. Det udtrykker overfor Gud din villighed til at lade ham gøre det for dig, som han ønsker at gøre. Det er ikke overladt til dig, at instruere Gud i forhold til hvad du behøver. “Thi jeres Fader ved, hvad I trænger til, før I beder ham.” Mat 6,8. Han ved hvad du behøver, meget bedre end dig selv. “Thi hvad vi retteligt bør bede om, forstår vi ikke, men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.” Rom 8,26. Gud kender alle de behov du har og er rede til og ivrig efter at opfylde dem, men han venter på at du indser dit behov for ham. Han kan ikke konsekvent, med de uendeligt kloge principper han arbejder ved, skænke dig de åndelige velsignelser som du ikke ville værdsætte. Han kan ikke arbejde for dig uden dit samarbejde. Dit hjerte må være i en tilstand hvor det kan modtage en passende gave før den kan blive skænket. Og når det er i den tilstand, vil du føle en alvorlig længsel, som naturligt vil tage en form af bøn. Når denne længsel føles, når din sjæl føler et intenst ønske om Guds hjælp, som Gud alene kan give, når sjælens sprog er: “Som hjorten skriger efter rindende vand, således skriger min sjæl efter dig, o Gud.” Sal 42,1. Formålet er at åbne kanalen mellem Gud og din sjæl. Så kan overfloden af velsignelser strømme ned, som Gud allerede ventede på at udøse over dig. Og det er intensiteten af dit begær som bestemmer hvor bredt døren bliver åbnet. Du må mere klart indse den store sandhed, at Gud ser og ved alt om hvad du behøver og har sørget for at klargøre alt for alle dine behov. Han ved om dem allerede inden du selv har tankerne om de ønsker. Din er ikke din opgave at tænke hvad der skal gøres for at indfri dine ønsker, men at sætte dig selv i en position hvor Gud kan indfri dem med de midler som han har stillet til rådighed. Du ønsker at bevæge dig i forhold til hans planer og er ikke indstillet på en frugtløs opgave om at prøve på at få ham til at arbejde for dig ifølge nogle planer som du har lagt. Prayer E. J. Waggoner PT 10/5/1893

~ 36 ~ At være retfærdiggjort “Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Rom 5,1. Hvad betyder det? Hvad er det at være retfærdiggjort? Både lærde og ikke lærde tager ofte fejl af betydningen. Mange af de første tror det er en slags halvvejs hus til perfekt yndest hos Gud, medens de sidste tror det er en erstatning for sand retfærdiggørelse. De tror at ideen om retfærdiggørelse ved tro er, at hvis du bare tror på hvad Bibelen siger, så vil du blive regnet retfærdig når du ikke er det. Alt dette er en stor fejltagelse. Retfærdiggørelse har med loven at gøre. Udtrykket betyder at gøre ret. I Rom 2,13 får vi at vide, hvem de retskafne er: “Thi ikke lovens hørere er retfærdige for Gud, men lovens gørere skal retfærdiggøres.” At være retskaffen betyder at være retfærdig. Derfor når du er retskaffen, så holder du loven. Dermed følger, at når du er retfærdiggjort, eller gjort retskaffen, så er du gjort til en gører af loven. At være retfærdiggjort ved tro, betyder så ganske enkelt at man bliver gjort til en gører af loven ved tro. “thi i hans øjne vil intet menneske blive retfærdiggjort af lovgerninger.” Rom 3,20. Grunden til det bliver givet i de foregående vers. Det er fordi, der er ingen som gør godt. “Der er ingen retfærdig, ikke én, der er ingen forstandig, der er ingen, som søger Gud, afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste.” Rom 3,10-12. Og ikke alene har alle syndet, men “Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det, de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud”. Rom 8,7-8. Så der er en dobbelt grund til at du ikke kan retfærdig- gøres ved loven. For det første, siden du har syndet, er det umuligt at efterfølgende lydighed uanset hvor meget, kunne gøre det ud for dine synder. Det faktum at du ikke stjæler noget i dag, fjerner ikke på nogen måde det faktum, at du stjal noget i går, ej heller gør det din skyld mindre. Loven vil fordømme dig for et tyveri du har begået sidste år, selv om du måske har holdt dig fra at stjæle lige siden. Dette er så åbenlyst, at der ikke er behov for yderligere illustrationer eller argumenter. For det andet, du har ikke bare syndet, så du ikke kan retfærdiggøres uanset den efterfølgende lydighed uanset hvor meget, selv hvis det var muligt for dig at gøre det, men det er umuligt for dig af natur at være underlagt Guds lov. Du kan ikke gøre det som loven kræver. Lyt til apostlen Paulus’ ord hvor han beskriver din tilstand når du ønsker at adlyde loven: “Vi ved jo, at loven er åndelig, men jeg er kødelig, solgt som træl under synden. Thi jeg forstår ikke min egen handlemåde, jeg gør jo ikke det, jeg vil, men det, jeg hader, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med loven og bekræfter, at den er god. Men da er det ikke mere mig, der udfører det, men synden, som bor i mig. Thi jeg ved, at i mig, det vil sige, i mit kød, bor der intet godt, thi viljen har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke.” Rom 7,14-18. Det er derfor klart nok hvorfor du ikke kan retfærdiggøres ved loven. Fejlen er ikke i loven, men i dig. Loven er god, og det er også den egentlige årsag til at den ikke kan retfærdiggøre en ond person. Men det som loven ikke kan gøre, det gør Guds nåde. Det retfærdiggør en person. Hvilken slags mennesker gør det retfærdigt? Syndere, selvfølgelig, for de er de eneste som har behov for retfærdiggørelse. “Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste, anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige, ham regnes hans tro til retfærdighed.” Rom 4,4-5. Gud retfærdiggør den ugudelige. Er det ikke rigtigt? Vist er det. Det betyder ikke, at han skygger over dine fejl, så du bliver regnet for retfærdig, selv om du i virkeligheden er ond, men det betyder at han gør dig til en gører af loven. I det øjeblik Gud erklærer dig for retfærdig, i det øjeblik er du en gører af loven. Det er helt klart et godt arbejde, et retfærdigt og et barmhjertigt arbejde. Hvordan bliver du rettelig eller gjort retfærdig? “Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud og bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.” Rom 3,23-24. Husk at retfærdiggørelse betyder at gøre dig til en gører af loven og læs så passagen igen: “bliver retfærdiggjorte uforskyldt af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus.” Forløsningen som

er i Kristus Jesus er værdigheden eller Kristi kraft til at løskøbe. Han giver sig selv til dig som synder. Når du tror, bliver hans retfærdighed givet til dig. Det betyder ikke, at Kristi retfærdighed, som han gav for to tusinde år siden er lagt frem for dig, for at du ganske enkelt kan lægge det til din konto, men det betyder at hans gave, virkelig retfærdiggørelse er givet til dig. Kristus kommer for at leve i dig når du tror, for han bor i dit hjerte ved tro. Så medens du var en synder, bliver du forvandlet til en person, som har selve Guds retfærdighed. Så det kan ses, at der kan ikke være nogen højere status end retfærdigheden. Det gør alt det som Gud kan gøre for dig bortset fra at gøre dig udødelig, som først gøres ved opstandelsen. Men det betyder ikke, at når du er retfærdiggjort, så er der ikke længere nogen fare for at du falder i synd. Nej “Den retfærdige skal leve af tro.” Gal 3,11. Du skal løbende udøve tro og underkastelse overfor Gud for at bevare hans retfærdighed - for at forblive en gører af loven. Dette gør disse ords kraft helt klart: “Sætter vi da loven ud af kraft ved troen? Nej, langtfra! vi stadfæster loven.” Rom 3,31. Det vil sige i stedet for at bryde loven, og gøre den uden virkning i dit liv, stadfæster du den i dit hjerte ved tro. Det er sådan fordi tro bringer Kristus ind i dit hjerte, og Guds lov er i Kristi hjerte. Og derfor “ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.” Rom 5,19. Den ene som er lydig er Herren Jesus Kristus og hans lydighed bliver lagt i dit hjerte når du tror. Siden det er ved hans lydighed alene du bliver gjort til en gører af loven, så er det ham alene som æren tilhører for evigt og altid. Being Justified E. J. Waggoner ST 5/1/1893

~ 37 ~ Sabbats mirakler Grunden til at Biblen indeholder så mange af Jesu mirakler er: “Endnu mange andre tegn, som ikke er nedskrevet i denne bog, gjorde Jesus for øjnene af sine disciple. Men disse er nedskrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn.” Joh 20,30-31. Jesus og disciplenes lære fortæller dig viser dig livets vej, men i de mirakler som Gud gjorde gennem dem kan du se livets realitet og dets kraft. Hver åndelig sandhed fra Biblen er illustreret ved miraklerne som blev udført på folks kroppe. Gud gav Jesus “magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv,” til alle som kom til ham. Ved hans kraft til at befri vores legemer fra sygdom viser han sin kraft til at befri vores sjæl fra synd. “Thi hvad er lettest, at sige: Dine synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå? Men for at I skal vide, at Menneskesønnen har magt på jorden til at forlade synder - så siger han til den lamme: Stå op, tag din båre og gå hjem! Da nu folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, som havde givet mennesker en sådan magt.” Mat 9,5-8. Nogle af de mest bemærkelsesværdige mirakler som Jesus udførte, blev gjort på en sabbats dag, og vi ønsker at rette særlig opmærksomhed på dem nu. Manden som var blind fra fødslen “Og da han gik videre, så han en mand, som havde været blind fra fødslen. Hans disciple spurgte ham og sagde: “Rabbi, hvem har syndet, han selv eller hans forældre, siden han er født blind?” Jesus svarede: “Hverken han eller hans forældre har syndet, men det er sket, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham. Vi må gøre hans gerninger, som har sendt mig, så længe det er dag, der kommer en nat, da ingen kan arbejde. Mens jeg er i verden, er jeg verden lys.” Da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd af spyttet, kom dyndet på hans øjne og sagde til ham: “Gå hen og tvæt dig i dammen Siloam.” (Oversat betyder det “Udsendt”) Han gik så bort, tvættede sig og kom seende tilbage.” Joh 9,1-7 “Men det var sabbat den dag, da Jesus lavede dyndet og åbnede hans øjne.” Joh 9,14. Ved dette mirakel gav Kristus synligt bevis for det faktum, at han er verdens lys. Den blinde tigger troede Kristi ord, og så fik han sit syn. Fra dette kan vi se sandheden i Kristi assertion: “Jeg er verdens lys, den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.” Joh 8,12. Da den blinde mands øjne blev åbnet blev han i stand til at se solens lys. Men Kristus var hans spirituelle lys, der viste at det lys som skinner fra solen ned på jorden, er kun det lys som det har modtaget fra retfærdighedens søn. Vi

kan ikke se Kristus og det er umuligt for vores forstand at forstå hvordan hans liv kan gives til os, så vi kan få retfærdigheden og evigt liv. Men du ved, at solen giver lys til denne verden og at i solens lys er der liv og når miraklet med at give synet til den blinde viser, at det lys og liv kommer fra Kristus, så kan du også vide, at han kan bringe sit liv af retfærdighed til dig. Det er lige så let at tro på Kristus som frelser fra synd og død, som det er at tro at solen giver liv og frugtbarhed til jorden. Synd er mørke. Vores hjerter bliver formørkede når vi ikke forherliger Gud som Gud. Rom 1,21. Syndere “formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse.” Ef 4,18. Ligesom Kristus gav synet til den blinde, så tager han syndens mørke væk og giver livets lys til alle som accepterer sandheden i ham. Helbredelsen af den svage kvinde “Medens han på en sabbat lærte i en af synagogerne, se, da var der en kvinde, som havde haft en sygdomsånd i atten år, så hun var krumbøjet og ude af stand til at rette sig helt op. Da nu Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: “Kvinde! du er løst fra din sygdom,” så lagde han hænderne på hende, og straks rettede hun sig op og priste Gud. Men synagogeforstanderen, som harmedes, fordi Jesus helbredte på en sabbat, tog til orde og sagde til folkeskaren: “Der er seks hverdage, på hvilke man bør arbejde, på dem kan I jo komme og lade jer helbrede, men ikke på sabbatsdagen!” Da svarede Herren ham og sagde: “I hyklere! løser ikke enhver af jer sin okse eller sit æsel fra krybben og trækker dem til vands, selv om det er sabbat? Og denne kvinde, en Abrahams datter, som Satan har holdt lænket, tænk, i atten år, burde hun ikke løses fra denne lænke på sabbatsdagen?” Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde, men hele skaren glædede sig over alle de herlige gerninger, han gjorde.” Luk 13,10-17. Denne kvinde havde været bundet af Satan. At befri hende var en slående illustration af Kristi kraft til at befri fra synd, for “enhver der gør synd, er syndens træl” Joh 8,34 og “er af djævelen” 1 Joh 3,8 for den som overvinder en mand, den samme bringer ham i fangenskab. (2 Pet 2,19) Kvinden kunne ikke løfte sig selv op. Vi kan i sandhed sige: “mine synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end hovedets hår, og modet har svigtet.” Sal 40,13. Men når vi ser Kristi kraft på den svage kvinde kan vi også sige, “HERRE, du er et skjold for mig, min ære og den, der løfter mit hoved.” Sal 3,4. Kvinden havde “en svag ånd.” Kristus havde medfølelse med hende og helbredte hende. Så vi ved, at “vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder,” Heb 4,15 og vi ved også at hans sympati er praktisk. I disse mirakler har vi en velsignet illustration af Kristi kraft til at åbne vores øjne “for at de må omvende sig fra mørke til lys, fra Satans magt til Gud.” Apg 26,18. Hvorfor på en Sabbat? Bibelen siger specifikt at disse mirakler blev gjort på en Sabbat. Læg mærke til, at behovet for helbredelse ikke var så presserende, at de skulle helbredes omgående. Den blinde mand kunne have ventet endnu en dag uden særlige ulemper. Kvinden havde været svag i atten år og var ikke i umiddelbar fare. Hverken den ene eller den anden forventede at blive helbredt, så de ville ikke have været skuffede hvis Jesus ikke havde helbredt dem før Sabbaten var ovre. Men Jesus forsinkede det ikke en time. Derudover, så helbredte han dem på sabbaten, velvidende at det ville forarge farisæerne og øge deres had imod ham. Dette viser at han havde et specielt formål med at gøre disse mirakler på en sabbats dag og at den hellige ånd havde et formål ved specielt at henlede vores opmærksomhed på den dag de blev udført på. Hvad var det formål? Svaret er let. Miraklerne blev gjort med det samme formål som de blev nedskrevet, “for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have livet i hans navn.” Joh 20,31. Jesus gjorde ikke disse mirakler ud fra mangel på respekt for sabbats dagen, for han holdt alle budene. Nogen har den fejlagtige opfattelse, at Jesus gjorde det for at vise dem, at sabbaten kan brydes hvis det er nødvendigt. Men Jesus brød ikke sabbaten, skønt jødernes falske anklager imod ham. Det er aldrig nødvendigt at bryde sabbaten, men Jesus sagde selv: “Altså har man lov til at gøre godt på sabbaten.” Mat 12,12. Jesus viste den sande betydning af sabbaten. Det er sandt at han arbejdede på

en sabbat, men hvordan gjorde han det? Men hvordan gjorde han det? Det var ved hans ord! Lige siden skabelsen af denne jord, da himlene og jorden var færdige og Gud “hvilede på den syvende dag, efter det værk, han havde udført,” 1 Mos 2,1 har han fortsat med at arbejde ved hans krafts ord, som opretholder alle ting. Gud gav os sabbaten så vi kan vide at han er den Gud som helliger os. Ez 20,12. Så ved at udføre disse mirakler på en sabbat, ville Jesus vise at formålet med sabbaten er at fri os fra trældom. Det fejrer hans skaberkraft og det er ved denne kraft vi bliver nye skabninger i Kristus, når vi tror. “Thi vi, som er komme til tro, går ind til hvilen, således som han har sagt,” Heb 4,4 selv Guds hvile. Gud hvilede da han havde fuldendt sit arbejde. Han hvilede på sin magts ord. Så vi finder hvile gennem arbejde - ikke vort arbejde, men Guds arbejde. “Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt.” Joh 6,29. Men at tro, som vi har set, giver os hvile. Guds arbejde giver os hvile fra synd. “Thi ved dit værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine hænders gerning.” Sal 92,5. Så ved disse mirakler lærer Kristus dig at sabbaten, den syvende dag i ugen, er kronen på evangeliet. Holdt som Gud havde til hensigt, gør den dig i stand til at se Kristus både som frelser og skaber. Hans frelsende kraft er hans skabende kraft. Herrens sabbat, mindet om skabelsen, minder dig om Guds kraft til at frelse alle som tror. Det afslører for dig, som intet andet kan, at Kristus var salvet med den Hellige Ånd, for at han skulle “gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren.” Luk 4,18-19. Sabbath Miracles E. J. Waggoner PT 9/19/1895

~ 38 ~ Liv i Kristus “Thi når vi, medens vi endnu var fjender, blev forligt med Gud ved hans Søns død, så skal vi da langt snarere, efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” Rom 5,10. Mange opfører sig og taler, som om Kristus stadig er død. Ja, han døde, men han opstod igen og lever evindelig. Vi har en opstanden frelser. Hvad gør Kristi død for dig? Den forsoner dig med Gud. Han døde, den retfærdige for den uretfærdige, så han kan bringe dig til Gud. Læg nu mærke til dette! Det er Kristi død som bringer dig til Gud, hvad er det som holder dig der? Det er Kristi liv. Du er frelst ved hans liv. Hold nu fast i disse ord i dine tanker, “efter at vi nu er blevet forligt, frelses ved hans liv.” Kristi liv var et syndfrit liv og derfor kunne graven ikke have nogen magt over ham. Det er det samme liv, som du har, når du tror på Guds søn. Giv dine synder til Herren og tag det syndfrie liv og sæt det i stedet. Kristi liv er guddommelig kraft. På fristelsens tid er sejren allerede vundet. Når Kristus bliver i dig, så er du retfærdiggjort ved tro, og du har han liv der bliver i dig. Men i det liv vandt han sejren over al synd, så sejren er din selv før fristelsen kommer. Når Satan kommer med hans fristelser, så har han ingen magt, for du har Kristi liv og det liv i dig afværger Satan hver gang. Åh hvilken herlig tanke, at der er liv i Kristus, og at du kan få det! De retfærdige skal leve ved tro, fordi Kristus lever i dem. “Og det er ikke længere mig der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig,” Gal 2,20 som gav sit liv for mig. Life in Christ E. J. Waggoner PT 7/28/1892

~ 39 ~ Hvad er evangeliet?Dette spørgsmål bliver besvaret i nogle få ord af apostlen Paulus i Rom 1,16-17. “Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker. Thi i evangeliet åbenbares retfærdigheden fra Gud, af tro til tro, som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro.” Men svaret indeholder så meget dybde, at det vil tage hele evigheden at lodde dybden af dets betydning. Der er to hovedpunkter: (1) Frelse fra synd, (2) kraften fra Gud udøves for at opnå den frelse. Vi vil kort overveje dem i den rækkefølge. Evangeliet er Guds kraft til frelse, fordi det åbenbarer Guds retfærdighed. Det viser at det er

åbenbaringen af Guds retfærdighed, som bringer frelse. Det er Guds retfærdighed som frelser fra synd. Siden uretfærdighed er synd (1 Joh 5,17) og synd er overtrædelse af loven (1 Joh 3,4) så er det indlysende at retfærdighed er lydig mods guds lov. Den følgende tekster viser det også: “ham skal du give navnet Jesus, thi han skal frelse sit folk fra dets synder.” Mat 1,21. “Det er troværdig tale og fuld modtagelse værd, at Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, blandt hvilke jeg er den største.” 1 Tim 1,15. Når nu synd er overtrædelse af loven, så vil frelse fra synd, fra overtrædelse af loven, være at gøre dig lydig overfor loven, at gøre dig lovlydig. Derfor er evangeliet åbenbaringen af Guds magt til at virke retfærdighed ind i dig, at manifestere retfærdighed i dit liv. Evangeliet forkynder Guds perfekte lov og påtænker fuldstændig lydighed til den. Men Guds kraft er påkrævet at udøve retfærdige handlinger i dit liv. Din kraft er fuldstændig ufuldkommen. Det kan man let se når man indser hvad retfærdighed er, som skal afsløres i livet. Teksten siger: “Men min frelse varer evigt, min retfærd ophører aldrig. Hør mig, I, som kender retfærd, du folk med min lov i dit hjerte.” Es 51,6-7. Hvem kan nu udføre retfærdigheden fra Gud? Hvem kan udføre handlinger som er lige så retfærdige som dem Gud gør? Det er klart, at det kun er Gud selv der kan. Guds lov fremsætter Guds vej. “Salige de, hvis vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS lov. Salige de, der agter på hans vidnesbyrd, søger ham af hele deres hjerte.” Sal 119,1-2. Men HERREN siger, “nej, som himlen er højere end jorden, er mine veje højere end eders og mine tanker højere end eders.” Es 55,9. Derfor vil din anstrengelse for at holde Guds lov komme lige så langt til kort som jorden er lavere end himlene. Alle mennesker er faldne. Evangeliets opgave er at hæve dig op til et sted hvor du kan stå foran Guds trone. Men kan du løfte dig selv fra jorden til himmelen? Du kan lige så let løfte dig selv op til solen ved at bøje dig ned og løfte dine fødder med hænderne, som du kan løfte dig op til højden af kravene af Guds bud ved dine egne handlinger. Du ved, at når du prøver på at løfte dig selv, ved at sætte hænderne under fødderne, så holder du bare dig selv nede og jo mere du løfter, jo mere vægt presses ned. Sådan er det også med alle dine anstrengelser for at gøre dig selv til hvad Guds lov forlanger. Du lægger bare mere til din skyld, fordi, “som urene blev vi til hobe, som en tilsølet klædning al vor retfærd.” Es 64,5. Det som du selv gør, er fra selvet, det er selviskhed, og selviskhed har ikke nogen plads i frelsesplanen. Det som er af selvet er fra Satan, det er helt ondt. Se Markus 7,21-23. Evangeliet foreslår at frelse dig fra dig selv, derfor hvis du planer på at gøre det arbejde som Gud kræver enten helt, eller delvist af dig selv, så er du i færd med at gøre dit bedste med at planlægge at ødelægge Guds plan. Mange mennesker gør det ubevidst, men resultatet er det samme. Det var fordi Jøderne var uvidende om Guds retfærdighed, at de gik omkring og etablerede deres egen retfærdighed. Rom 10, 1-3. Hvis du indser den uendelige dybde og højde og bredde af Guds karakter, som er summeret op i hans lov, så vil du let kunne se at intet mindre end Guds kraft kan producere den karakter i dig. Kun Gud selv kan gøre Guds arbejde. For dig at antage, at du selv er i stand til at gøre Guds retfærdiggørende arbejde er at gøre dig selv lige med Gud og det er selve “lovløshedens hemmelighed.” Evangeliets opgave er at sætte Guds retfærdigheds arbejde i stedet for din uretfærdighed, Det skal gøre Guds gerninger i dig og få dig til at tænke Guds tanker. Det skal frelse dig fra al uretfærdighed, og udfri dig fra “den nuværende onde verden,” og forløse dig fra al uretfærdighed, det er resultatet. Hvordan skal det kunne udføres? Ved Guds kraft. Vi skal vide hvad den kraft er, og hvordan den kan modtages. Lige efter erklæringen at evangeliet er Guds kraft til frelse, fortæller apostlen os, hvordan vi kan kende den kraft. “Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af.” Rom 1,20. Det vil sige Guds kraft ses i alle de ting han har skabt. Skabelsen afslører Guds kraft, for hans kraft er skabende kraft. Det faktum, at Gud skaber, er det der kendetegner ham som den eneste sande Gud. Salmisten siger: “Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle guder, thi alle folkeslagenes guder er afguder, HERREN er himlens skaber.” Sal 96,4-5. Igen læser vi: “Men HERREN er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge, for hans vrede skælver

jorden, og folkene udholder ikke hans harme. Således skal I sige til dem: Guder der ikke har skabt himmel og jord, skal forsvinde fra jorden og under himmelen. Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen. Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende, får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre.” Jer 10,10-13. Salme 33,6, 9, fortæller os hvordan Herren lavede himlene og jorden: “Ved HERRENS ord blev himlen skabt og al dens hær ved hans munds ånde.” “Thi han talte, så skete det, han bød, så stod det der.” Det var ved hans ord. Når Gud taler så eksisterer selve den ting i de ord der bliver udtalt og beskriver eller navngiver den ting. Således er det han “gør de døde levende og nævner det, der ikke er, som om det var.” Rom 4,17. Hvis du nævner en ting som ikke findes, som om den gør, så er du en løgner, men sådan er det ikke når Gud taler, for hans ord får det til at eksistere. Når han udtaler ordet, så findes tingen. “Han talte, så skete det.” Det samme ord som skaber, opretholder også. I Heb 1,3 læser vi, at Kristus, som skabte alle ting, opretholder alle ting “med sit mægtige ord.” Den skabende kraft i Guds ord, ses i bevarelsen af jorden og de himmelske legemer og i planternes vækst. “Hvem vil I ligne mig med som min ligemand? Siger den Hellige. Løft eders blik til himlen og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn, så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler.” Es 40,25-26. Grunden til at ordet kan gøre alle disse ting, er fordi Guds ord er levende. Værende Guds åndedræt, har det Guds uforgængelige natur, så dets kraft aldrig mindskes. Esajas 40 er fuldt ud dedikeret til at vise Guds kraft. Ordet ved hvilket alle disse ting er opretholdt er omtalt i versene 7 og 8: “græsset tørres, blomsten visner, når HERRENS ånde blæser derpå, visselig, folket er græs, græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds ord bliver evindelig.” Apostlen Peter citerer disse ord og tilføjer: “Og dette er det ord, der er blevet forkyndt jer i evangeliet.” 1 Pet 1,25. Evangeliet er Guds kraft til frelse. Og Guds kraft er vist i skabelsen og opretholdelsen af jorden, derfor er evangeliet Guds skabende kraft udøvet til at frelse dig fra synd. Det siger apostlen: “Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette er fra Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste.” 2 Kor 5,17-18. “Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.” Ef 2,10. Arbejdet for udfrielse er arbejdet med at producere en ny skabning - nye mennesker, nye himle, og en ny jord - ved det samme ord, som skabte alle ting i begyndelsen. Hvilken større opmuntring kan Gud give dig end denne? Den kraft som arbejder i dig for at gøre det som er velbehageligt i Herrens øjne, er den samme kraft som skabte himlene og jorden og som opretholder dem! Hvorfor skulle der være nogen modløshed? Husk at han som opretholdt alle ting ved sit ords kraft, er “ham, der har magt til at bevare jer fra fald og fremstille jer dadelfri for sin herlighed i fryd.” Jud 24. What is the Gospel E. J. Waggoner PT 1/28/1892

~ 40 ~ Nutidig religion “Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.” Gal 2,19-20. Enhver der er født af Gud, gør ikke synd, thi Guds sæd bliver i ham, ja, han kan ikke synde, fordi han er født af Gud.” 1 Joh 3,9 “Alt det som er født af Guds, sejrer over verden, og dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.” 1 Joh 4,5. Fra disse tekster og mange andre som man kan citere er det åbenbart, at den kristne religion er en nutidig religion. I det kristne liv, er der intet der tæller undtagen det der er nutidigt. Hvad end der har været i fortiden er kun værdifuldt for dets nuværende indflydelse og effekt, og det samme gælder for det som kommer i fremtiden. At være født af Gud er at modtage dit liv fra ham, ligesom du modtog liv gennem fødsel fra dine jordiske forældre. Men den nye fødsel er en kontinuerlig proces og således noget som altid er nutidigt. Det er livet fra vintræet der kommer ind i dig, som er en gren. Joh 15,1. Sådan

er det en kontinuerlig strøm af liv fra Gud ind i dig. “Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt, thi skilt fra mig, kan I slet intet gøre.” Joh 15,5. Hvis religion var noget i fortiden, ville du vende øjnene bagud i stedet for fremad, og hvis det hørte til i fremtiden, ville du altid vente på en bestemt tid. I begge tilfælde ville du ikke vokse. Det er den store fejl ved mange som kalder sig kristne, de ser altid enten på fortiden eller hen til fremtiden. Hvis de ser på fortiden, så måler de mulighederne af deres kristne liv i en tidligere erfaring. Hvis de havde en oprigtig erfaring i fortiden, tror de ikke den kan have været oprigtig når de senere fejler og så bliver de modløse. Og hvis de ser hen til fremtiden, så venter de på en tid som aldrig kommer, fordi de kun kan leve i nutiden. Kristendom i nutiden tager dig lige der hvor den finder dig og derfor behøver du ikke at vente eller blive modløs. Herren har til hensigt at frelse dig, og han kan ikke gøre det undtagen ved, at tage dig lige hvor du er nu, og lige der hvor du er i hvert efterfølgende minut af dit liv. Hver minut vil blive “nu” lige så snart du når det. Hvis han ikke kan frelse dig på denne måde, så kan han slet ikke frelse dig overhovedet. Men han har forsikret dig at han er i stand til at frelse dig til det yderste, hvis du vil se hen til ham. Derfor det eneste man kan gøre er simpelt hen at se hen til ham nu og tro nu, uden reference til dine tidligere fejltagelser eller fremtidige håb. Det eneste udgangspunkt i det kristne liv er “nu,” det eneste opnåelige punkt er “nu.” At leve nu er ikke at du skal ønske eller løse eller forvente nu, men at tro og tage imod. Det er at se hen til Kristus nu. Det er, når du glemmer at leve i nu’et, ved at se hen på Kristus og få nåde og styrke, det er i det minut, du fejler. Present Tense Religion E. J. Waggoner PT 2/1/1894

~ 41 ~ En ny skabelse Sand sabbatsholdelse betyder hvile i HERREN - og at sætte sin lid til ham som skaberen, som er i stand til at skabe dig som en ny skabning i Kristus Jesus. Denne tanke er værd at give yderligere overvejelse. Lad os minde om et par klare udtalelser i skriften. “Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er HERREN.” Sal 111,4. “Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.” Rom 1,20. Det er nødvendigt for dig at kende Guds kraft, for at du kan blive frelst, “thi det er en Guds kraft til frelse for enhver som tror.” Rom 1,16. “Til en forkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.” 1 Pet 1,4-5.” Sabbaten er et mindesmærke om Guds vidunderlige gerninger, som han gav dig. “Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den, thi på den hvilede han efter hele sit værk, det, Gud havde skabt og udført.” 1 Mos 2,3. “Men den syvende dag, skal være hviledag for HERREN din Gud, da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde HERREN himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han, derfor har HERREN velsignet hviledagen og helliget den.” 2 Mos 20,10-11. Når nu sabbaten er mindesmærket over Guds vidunderlige værk, og Gud kendes på sine gerninger, så følger deraf også at sabbaten giver kendskab til Gud. Og således siger han “hold mine sabbater hellige, så de bliver et tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.” Ez 20,20. Men at kende Gud, er at kende ham som han er. Det er, at vide, at han er kærlighed (1 Joh 4,16), at han har stor medfølelse (Klag 3,22), at han er rig på miskundhed (Sal 103,8, 11, 17), at han med glæde er nådig (Mika 7,18), at han ikke glæder sig over døden for nogen (Ez 33,11), at han indskød sig selv for din frelse (Heb 6,13-20) og at han er i stand til at gøre alt hvad han har lovet (Rom 4,21, Ef 3,20). Kort sagt, at kende Gud er at kende Jesus Kristus, “Thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig” Kol 2,9 og Gud er kun manifesteret i Kristus (Joh 1,18). “Thi det var Gud, som i Kristus forligte verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres overtrædelser

og lod ordet om forligelsen lyde iblandt os.” 2 Kor 5,19. Kristus er Guds kraft. (1 Kor 1,24). Derfor er det Guds værk, ved hvilken Guds kraft kendes, som gør Kristus kendt for dig. Det er indlysende fordi “alt er skabt ved ham og til ham.” Kol 1,16. Alt er blevet til ved Guds ord. “Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.” Joh 1,3. Siden sabbaten er til minde om skabelsen, så er det også mindesmærket over Kristi kraft. Men Kristus er din frelser. “Han åbenbaredes, for at han skulle bære synden.” 1 Joh 3,5. Derfor er formålet med sabbaten at lade dig vide, at Kristi kraft kan frelse dig fra synden. Det læser vi også ganske klart: “Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den, som helliger dem.” Ez 20,12. Gud havde afsluttet de seks skabelsesdage “Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.” 1 Mos 1,31. Det han så inkluderer også os. “Gud har skabt menneskene, som de bør være.” Præd 7,29. Når nu sabbaten er mindesmærket for et perfekt skaberværk, viser den Guds magt til at skabe en perfekt verden og perfekte mennesker til at bebo den. “Skam og skændsel bliver alle hans fjender til del, til hobe går gudemagerne om med skændsel. Israel frelses ved HERREN, en evig frelse, i evighed bliver I ikke til skam og skændsel. Thi så siger HERREN, himlens skaber, han, som er Gud, som dannede jorden, frembragte, grundfæstede den, ej skabte den øde, men dannede den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen. Jeg talte ikke i løndom, i mørkets land, sagde ikke til Jakobs æt: “Søg mig forgæves!” Jeg, HERREN, taler, hvad ret er, forkynder, hvad sandt er.” Es 45,16-19. Læg nøje mærke til hvad teksten siger. De som laver afguder vil blive skamfulde og forbandede, men Israel vil blive frelst i HERREN med en eviggyldig frelse. Hvorfor? Fordi HERREN skabte jorden til at blive beboet. Han skabte den ikke forgæves. Hvis jorden ikke var beboet ville det have været forgæves. Men han viste fra begyndelsen hvilken slags mennesker han havde designet, til at bebo jorden. Han skabte jorden, til at bebos af perfekte væsener. Når han nu ikke skabte den forgæves, så vil den blive beboet af den slags mennesker som han skabte den til at bebos af i begyndelsen. Han vil frelse folk ud af denne jord, gøre dem perfekte, for at bebo jorden for evigt. Han vil skabe jorden på ny for deres beboelse. Se teksterne Åb 21,1.5; Åb 22,1-5; 2 Peter 3,13. Derfor er sabbaten både et mindesmærke og et løfte. Det er en markering af, at Gud skabte alting perfekt i begyndelsen og det er et løfte om, at han vil genskabe alle ting til perfektion, som de var i begyndelsen. Han vil skabe en ny jord. Hvad betyder det? Det betyder, at jorden vil blive genoprettet til den tilstand, som den havde da den først blev skabt. Dengang var det en ny jord og Gud vil gøre den ny igen. Men den vil blive beboet, for Gud skabte den ikke forgæves. Og den vil være beboet af perfekte mennesker. Kun retfærdighed vil bebo den nye jord. Sabbaten minder os om, at Gud skabte jorden ved sin kraft. Sabbaten gør også Jesus kendt for dig, som den der vil skabe dig som et nyt væsen i Kristus, til at bebo den nye jord. Så sabbaten er seglet på en perfekt skabelse, både i begyndelsen og den sidste. At holde sabbaten betyder en fuldkommen underkastelse til Guds vilje, så han vilje kan ske her på jorden, som den sker i himmelen. Det betyder for dig, at give HERREN sin vilje med dig, så han kan gøre dig “til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.” Ef 1,6. Sabbaten er Guds hvile. Det er den hvile, som Gud indgik til, da han ophørte med sit arbejde og efterlod sit ord til at opretholde, det som han havde skabt. Den hvile gav han til de første mennesker i Eden. Den samme hvile giver han nu, til alle som accepterer ham. Det er i den hvile du bliver frelst, “Thi således sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er eders styrke. Men I ville ikke.” Es 30,15. Det hviler på den kraft som skabte himlene og jorden, og som stadig opretholder dem. Det er den hvile som i begyndelsen var forbundet med den nye jord, så det at have den hvile, er en forsikring om at hvile på jorden, når den igen bliver gjort ny. Og derfor er det også passende, at når jorden bliver skabt på ny, vil sabbaten blive holdt hellig af alle skabninger. “Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra

HERREN, således skal eders afkom og navn bestå. Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbaten skal alt kød komme og tilbede for mit åsyn, siger HERREN.” Es 66,22-23. A New Creation E. J. Waggoner PT 2/9/1893

~ 42 ~ En lektie fra det virkelige liv “Da vi nu er retfærdiggjorte af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus.” Rom 5,1. “Altså ligesom der af den enes fald fulgte fordømmelse for alle mennesker, således skal der af den enes retfærd følge retfærdiggørelse til liv for alle mennesker. Thi ligesom de mange kom til at stå som syndere ved det ene menneskes ulydighed, således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.” Rom 5,18-19. “Thi Guds rige består ikke i ord, men i kraft.” 1 Kor 4,20. Løfterne om Evangeliets gave er ikke bare en teori, men fakta. Og for at vise dig realiteten af dens kraft, kom Jesus Kristus til denne jord og demonstrerede det på en sådan måde, at du kan forstå det. I Kristi liv vil du finde enhver sandhed i evangeliet demonstreret. Lad os se på noget om hvordan de ovenstående tekster virker i det virkelige liv. En kvinde blødte og hendes liv blev langsomt og sikkert svagere i løbet af mange år. Hun havde brugt hele sin indkomst på forgæves forsøg på at blive rask og det havde bare resulteret i endnu mere lidelse på grund af de eksperimenter flere læger havde forsøgt. Så hørte hun om den store læge og gik hen til ham. Hun var frygtsom og menneskemængden pressede sig så tæt på Jesus, at hun dårligt kunne komme hen til ham. Men “hun sagde ved sig selv: Blot jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.” Mat 9,21. Hendes tro blev belønnet, for da hun rørte ved sømmen på hans klædning, var hun omgående fuldt helbredt. Selv om Jesus var omringet og menneskemængden puffede og skubbede kunne han omgående mærke den blide berøring. Den berøring var anderledes end alle de andre, fordi det var en berøring af tro, og den trak kraft fra personen Jesus. Da disciplene undrede sig over at han midt i sådan en menneskemængde kunne spørge “Hvem var det, der rørte mig?” “Men Jesus sagde: Der var en, som rørte ved mig, thi jeg mærkede, at der udgik en kraft fra mig.” Luk 8,45-46. Den kraft var hans livs kraft, for den opfyldte kvindens behov, og det hun ønskede var liv. Her har du noget som din forstand kan forstå, og dine sanser kan påskønne. En håndgribelig ting blev gjort. Noget håndgribeligt gik fra Jesus ind i kvinden. Det var ikke indbildning, det var ikke en talemåde, men det var en faktisk kendsgerning, at kvinden blev helbredt. Hun havde det liv som hun manglede før og det liv kom fra Jesus. Du kan aldrig vide hvad liv er - kun dets forfatter kan forstå det - men du kender behovet for det, selv Kristi retfærdigheds liv. Nu vil du se hvordan du kan opnå det. Jesu ord til den stakkels kvinde viser at hun var helbredt på samme måde og med de samme midler, som du bliver retfærdiggjort og får fred med Gud. “Men han sagde til hende: Datter! din tro har frelst dig, gå bort med fred!” Luk 8,48. Hvis man lægger ordene fra apostlen Paulus til hendes særlige erfaring kan man måske læse - derfor blev hun helbredt i tro ved at hun havde fred med Gud, gennem vores Herre Jesus Kristus. Måske kan dette hjælpe dig med at begribe den retfærdighed mere fuldt ud, som kommer ved tro på Jesus Kristus. Intet er sagt om tilgivelse af synd i dette tilfælde, men du kan være sikker fra andre tilfælde, at sådan en tro, som den stakkels kvinde havde, bragte helbredelse af sjælen så vel som kroppen. Men du behøver ikke at tvivle på om dette er en parallel til Rom 5,1 og den illustration af sandheden som er angivet der, for du finder de samme ord bliver brugt der med direkte reference til synd. I det følgende kapitel (Lukas 7) hører vi fortællingen om den syndige kvinde, som salvede Jesu fødder, efter at hendes tårer af anger havde vasket dem. Jesus frastødte hende ikke, men sagde til hende, “Dine synder er dig forladt.” Og så sagde han ordene som er næsten identiske med det han sagde til den blødende kvinde som du har læst om. Til kvinden som havde det fysisk godt, men moralsk var syg af synd, sagde Jesus: “Din tro har frelst dig, gå bort med fred.” Luk 7,50. Til sammenligning: “Men han sagde til hende: Datter din tro har frelst dig; gå bort med fred!” Luk 8,48. Dette beviser uden mulighed for tvivl, at den samme ting bliver gjort ved tilgivelsen af synder, som blev gjort ved helbredelsen af kvinden som

blødte. Metoden er den samme, og dens resultater er den samme. Derfor, ligesom du ved, at noget ægte blev gjort for den sygelige kvinde, så kan du være sikker på at noget håndgribeligt bliver gjort for dig som en angrende synder. Ligesom noget håndgribeligt, men dog usynligt, gik fra Jesus til den personlige sygelige kvinde, som gjorde hende fuldstændig rask og stærk, ligeså kan du også vide at noget håndgribeligt kommer fra Kristus ind i din person som angrende synder, som gør dig hel og frier dig fra synd. Det “noget” er intet mindre end Kristi liv. “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” 1 Joh 1,9. “Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd.” 1 Joh 1,7. Blodet er livet, og sådan er det også Jesus Kristus som renser dig fra synd. Rom 5,10 siger i fortsættelse af den erklæring at når du er retfærdiggjort ved tro, så har du fred med Gud gennem Jesus Kristus. “Så meget mere skal vi da, efter at vi nu er retfærdiggjorte ved hans blod, frelses ved ham fra vreden.” Rom 5,9. Mange tror, at tilgivelsen af synder ved den tilregnede retfærdighed fra Kristus, er noget som kun eksisterer i Guds tanker. De anerkender selvfølgelig den realitet, men samtidig så indser de det ikke. Der er altid noget uvirkeligt ved det i deres tanker. Problemet er, at de ikke griber den levende forbindelse der er mellem dem og Kristus og gør den virkelig. Mellem den sande discipel og Kristus er der en levende forbindelse, som er lige så virkelig, som der er mellem grenene og vintræets stamme. Tilgivelsen af synd bliver ofte tænkt illustreret som en rig vens betaling af en fattig mands gæld. Hvis en rig mand betaler en fattig mands gæld, og bankmanden krediterer den fattige mand med det beløb, så viser saldoen at gælden er udlignet og visket ud. Selvfølgelig er det til den fattige mands fordel, men han får ikke noget som vil hjælpe ham i fremtiden. Men det er anderledes når Gud for Kristi skyld tilgiver dine synder. Kristus “gav sig selv hen for vore synder,” Gal 1,4. “For at også Jesu liv må blive åbenbart i vort dødelige kød.” 2 Kor 4,11. Ligesom saften flyder gennem vinstokken til de fjerneste kviste, og ligesom Kristi liv gik gennem den stakkels syge kvinde, for at gøre hende fuldstændig rask, således flyder det syndfrie, endeløse, uudtømmelige liv fra Kristus til dig, når du tror på ham, for at rense dig fra synd og for at få dig til at leve et nyt liv. Kristi liv her på jorden var i lydighed til Guds bud. “Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.” Joh 15,10. Guds lov var i hans hjerte (Sal 40,9) så hans liv var lovens fylde. Han opfyldte retfærdigheden af loven. “Tro ikke at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne, jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.” Mat 5,17. Det vil sige, at fylden og lovens fuldkommenhed åbenbaredes i hans liv. Og det er ved dette liv du, bliver frelst. Det er ikke fordi du bliver regnet retfærdig, fordi Jesus af Nazaret var retfærdig for to tusinde år siden, men fordi “han altid lever” Heb 7,25 og “er den samme i går og i dag, ja, til evig tid” Heb 13,8 for at frelse dig med kraften fra hans evige liv, når du kommer til ham. Jesus opfyldte retfærdigheden i loven, “for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke vandrer efter kødet, men efter Ånden.” Rom 8,4. Ideen er, at Kristus holdt loven, således at enhver af lovens krav kan opfyldes i dig. Ikke af dig, men i dig for du har ingen kraft til at gøre selv det som du ved er rigtigt. Men Kristus boende i dig gør det rigtige, ved sin egen kraft gennem alle medlemmer, som føjer sig til ham. Dette gør han for alle som stoler på ham. “Således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.” Rom 5,19. Du skal lægge mærke til to ting. Først - den mirakuløse helbredelse af den stakkels kvinde viser dig hvordan du kan tage del i Kristi liv. Og for det andet - Du lærer hvad der vil ske når du tager del i Kristi liv. Du lærer det ved at læse de ti bud og ved at studere Kristi liv. Alt hvad der var i hans liv da han var her på jorden, er i hans liv nu, og det er det han giver til dig. Og det som ikke var i hans liv kan ikke gives til dig. Alt hvad der ikke er i hans liv er synd, og Kristus går ikke syndens ærinde. (Gal 2,17). A Lesson from Real Life E. J. Waggoner PT 5/31/1894

~ 43 ~ At begå fejl

Det faktum, at Gud bor i dig, ligesom han gør i enhver som tror på navnet Jesus, udelukker dig ikke fra at udvise de menneskelige begrænsninger. Det holder dig fra synd, men ikke fra alle de fejl, som opstår ud fra begrænsningen af det menneskelige syn og dømmekraft. Guds hemmeligheds mysterium er Gud i dig - Gud manifesteret i det retfærdige liv og dig manifesteret i kødets skrøbelighed. Den ene modsiger den anden, og ved netop denne modsigelse bliver det manifesteret, at livet ikke er af dig, men af Gud, og at æren alene tilkommer ham. Making Mistakes E. J. Waggoner PT 2/8/1894

~ 44 ~ Skabelse og udfrielse “I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.” 1 Mos 1,1. I den korte sætning har vi hele sandheden om evangeliet opsummeret. Hvis du læser den korrekt kan du udlede en verden af trøst i den. For det første, overvej hvem det var som skabte himmelen og jorden. “Gud Skabte”. Men Kristus er Gud, afglansen af faderens herlighed og hans væsens udtrykte billede. Heb 1,3. Han sagde selv, “Jeg og Faderen, vi er ét.” Joh 10,30. Det var ham - som faderens repræsentant - der skabte himlen og jorden. “I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.” Joh 1,1-3. Vi læser om Kristus, “thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder: alt er skabt ved ham og til ham, og han er før alt, og alt består ved ham.” Kol 1,16-17. Faderen selv adresserer selv sønnen som Gud, og som skaber. Det første kapitel af Hebræerne siger at Gud har ikke på noget tidspunkt sagt til nogen af englene: “Du er min Søn, jeg har født dig i dag” og “Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn.” I Heb 1,5 siger han om Sønnen: “Din trone, o Gud! står i evighed fast, og retfærds stav er din kongestav.” Heb 1,8. “Og, I begyndelsen har du, o Herre, lagt jordens grundvold fast, og himlene er dine hænders værk.” Heb 1,10. Så du er forsikret om når du læser det første kapitel i Bibelen “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden” så refererer det til Gud i Kristus. Skaber magt er kendetegn på Guddommelighed. Guds Ånd beskriver gennem profeten Jeremias, forfængeligheden af afguder, og fortsætter så: “Men HERREN er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge, for hans vrede skælver jorden, og folkene udholder ikke hans harme. Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt himmel og jord, skal forsvinde fra jorden og under himmelen. Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen.” Jer 10,10-12. Jorden blev lavet ved hans magt og fastlagt ved hans visdom. Men Kristus er “Guds kraft og Guds visdom.” 1 Kor 1,24. Her finder vi igen Kristus forbundet med skabelsen, som skaber. Kun når du anerkender og tilbeder Kristus som skaberen, anerkender du hans Guddommelighed. Kristus er forløser i kraft af sin skabermagt. “I ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.” - “Thi i ham skabtes alt i Himlene og på jorden.” Kol 1,14, 16. Hvis han ikke var skaber, så kunne han ikke være frelser. Det betyder ganske simpelt, at den forløsende kraft og den skabende kraft er den samme. At forløse er at skabe. Det bliver vist i apostlens udsagn at evangeliet er en Guds kraft til frelse, og at Guds kraft og hans guddommelighed ses fra verdens skabelse af og forstås af hans gerninger. (Rom 1,16, 20). Når du tænker over skabelses værket og tænker på den kraft som manifesteres deri, så tænker du på forløsningens kraft. Der har været en stor del spekulationer om, hvad der er større forløsning eller skabelse? Mange har troet at forløsning er et større arbejde end skabelse. Sådanne spekulationer er spildtid, fordi den evige kraft kan udføre både det ene og det andet, og den evige kraft kan ikke måles af menneskelige sind. Men selv om vi ikke kan måle kraften, så kan vi let afgøre spørgsmålet om hvilken er den største, fordi skriften giver os svaret. Forløsning er skabelse. Forløsning er den samme kraft som blev frembragt i begyndelsen til at skabe verden og alle de ting som er i den og nu frembringes til at frelse mennesker og jorden fra syndens forbandelse. Skriften er meget klar på dette punkt. Salmisten bad: “Skab i mig, o Gud, et rent hjerte, giv en ny, en stadig ånd i mit indre.”

Sal 51,12. Apostlen siger: “Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning, det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!” 2 Kor 5,17. Og vi læser: “Thi af nåden er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven, det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig. Thi hans værk er vi, skabte i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud lagde til rette, for at vi skulle vandre i dem.” Ef 2,8-10. Sammenlignet med Gud, - “som en skygge er menneskets vandring, kun tomhed er deres travlhed.” Sal 39,7. I dig, “bor der ikke noget godt.” Rom 7,18. Men den samme kraft som i begyndelsen skabte jorden ud af ingenting, kan tage dig, hvis du er villig, og gøre ud af dig noget som er “til lov og pris for sin nådes herlighed, som han skænkede os i den elskede.” Ef 1,6. “For at vi skulle være han herlighed til lov og pris.“ Ef 1,12. Creation and Redemption E. J. Waggoner PT 12/15/1892

~ 45 ~ Loven og livet Bevarelsen af Guds bud er opsummeret i et ord, nemlig kærlighed. Men kærligheden er af Gud, for “Gud er kærlighed.” 1 Joh 4,8. Læg mærke til, at teksten ikke siger at Gud har kærlighed, men at Gud er kærlighed. Kærlighed er Guds natur, det er selve hans liv. Derfor er det klart at når man holder Guds bud, tager man del i Guds natur. Denne pointe kan ikke gentages for ofte. Da den unge mand kom til Kristus og sagde: “Gode Mester! sagde frelseren til ham, “Hvorfor kalder du mig god? Der er ingen der er god foruden én, og det er Gud.” * Mat 19,16. Herved anklagede Kristus ham ikke for at kalde ham god, for han var god. Han “som ikke kendte til synd.” 2 Kor 5,21. Til jøderne sagde han, “Hvem af jer kan overbevise mig om nogen synd? Når jeg siger sandhed, hvorfor tror I mig da ikke?” Joh 8,46. Og igen siger han: “Verdens fyrste kommer og i mig er der intet, som hører ham til.” Joh 14,30. Han vidste, at han var god og han kunne ikke benægte det uden at fornægte sig selv, og det ville han ikke gøre. Men når han spurgte det spørgsmål og erklærede dette til den unge mand, så viste han at han selv var Gud. Han og faderen er et, og Gud alene er god. I kontrast til Gud, er du kun ond. “Der er ingen retfærdig, ikke én, der er ingen forstandig, der er ingen som søger Gud, afvegne er alle, til hobe fordærvede, ingen gør godt, end ikke en eneste.” Rom 3,10-12. “Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud, havesyge, ondskab, svig, løsagtighed, ondt øje, bespottelse, hovmod, hidsighed, al denne ondskab kommer indvendig fra og gør mennesket urent.” Mar 7,21-23. Som dit hjerte er, sådan er du også. “Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd, thi hvad mennesket er fuldt af, løber munden over med.” Luk 6,45. Så når dit hjerte er ondt, så kan du kun gøre ondt når du er overladt til dig selv. “Thi kødet begærer imod Ånden og Ånden imod kødet, de to ligger nemlig i strid med hinanden, så I ikke kan gøre det, som I gerne vil.” Gal 5,17. Dette er sagt specielt om dig, når du ønsker at gøre det som er rigtigt. Dette onde i dit hjerte er i opposition til Guds lov. “Thi kødets attrå er døden, men Åndens attrå er liv og fred. Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det, de, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud.” Rom 8,6-8. Men Gud fortæller dig, at du skal holde hans bud og siden det er umuligt for din natur at holde dem, og godhed findes i Gud alene, følger det, at for at du kan holde budene, må du have den samme natur som Gud. Kristus er åbenbarelsen af Gud. “Og ingen kender Faderen uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.” Mat 11,27. I Kristi liv var der perfekt godhed, fordi hans liv var Guds liv. Gud er god. Hans liv er godhed i sig selv. Godhed udgør hans liv. Godhed er ikke en abstrakt ting, men det skal altid manifesteres i handling. Men handling er liv. Derfor siden der ikke er noget godt foruden Gud, så følger det, at hvis du vil holde Guds bud, så må du gøre det ved at have hans liv i dig. Dette er den eneste måde hvorpå lovens retfærdighed kan opstå i dit liv. Paulus siger, “det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig, og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig. Jeg ophæver ikke Guds nåde, thi var der retfærdighed ved loven, så var jo Kristus

død til ingen nytte.” Gal 2,20-21. Retfærdighed kommer kun ved Guds liv i Kristus. “Således skal også de mange komme til at stå som retfærdige ved den enes lydighed.” Rom 5,19. I den store skare af frelste i himmelens kongedømme vil Kristi retfærdighed være manifesteret, og hans retfærdighed alene. Det er ikke bare fordi han adlød loven for to tusinde år siden, da han var her på jorden, men fordi han adlyder loven nu, på samme måde som han gjorde dengang, for han er den samme igår, i dag, og for evigt. Så når han kommer for at bo i dit hjerte ved tro, så lever han det samme liv af lydighed i dig, som han gjorde, da han kom her for at dø for dig. Når du ved dette i praksis, så anerkender du, at Kristus er kommet i kødet. Det er fordi Guds lov er Guds liv, og loven er kærlighed, at frelseren gav denne instruktion: “Elsk jeres fjender velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, som hader jer og bed for dem, som forfølger jer, så I må vorde jeres himmelske Faders børn, thi han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige. Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad løn får I så? Gør ikke også tolderne det samme?” Mat 5,44-47. Den største manifestation af ren menneskelig kærlighed er at gøre godt mod dem som gør dig godt. “Der er jo næppe nogen som vil dø for en retfærdig, kun for sin velgører kunne en måske få sig til at gå i døden, men Gud viser sin kærlighed mod os ved, at Kristus døde for os, medens vi endnu var syndere.” Rom 5,8. Du elsker nogle gange dine venner, men Gud elsker sine fjender. Det er kærlighed i sig selv, fordi det ikke vokser ikke ud fra hvad han har modtaget fra den han elsker. Frelseren vidste at denne type kærlighed ikke er mulig for din menneskelige natur, så han tilføjede disse ord: “Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen.” Mat 5,48. Det vil sige du skal have Guds fuldkommenhed. Ikke at du skal blive en gud, men at du skal tillade hans liv at manifestere sig i dig, så du vil have hans fuldkommenhed. Godheden vil helt være fra Gud, men det vil blive regnet som din, fordi du gav plads til den, for at han kan leve den i dig. Denne tanke løfter Guds lov over bare tvangs stadiet og forherliger den. Vi ved, “at hans befaling er evigt liv.” Joh 12,50. De ti bud er ikke vilkårlige regler nedsat af den almægtige, for at styre mennesker. De er ikke bare forskrifter som bare eksisterer i skrift, som du skal læse, og så gøre dit bedste for at holde. De er ikke som de verdslige regeringers love, hvor lovgiverne ikke tilbyder folket nogen hjælp til at holde lovene. Gud har ikke givet dig en lov, som er lige så hård som den sten den blev indridset på ved Sinaj, og så overladt dig til at gøre det bedste du kan med den, hvor hans eneste bekymring var at straffe dig hvis du kommer til kort. Det er helt anderledes. Loven som blev skrevet på tavler af sten er bare den levende Guds levende retfærdighed udtrykt i ord, som han i kærlighed gav til alle som vil modtage den. Det er betingelsen for liv, ganske simpelt fordi alt liv kommer fra Gud, og fordi alle som vil leve for evigt må have hans liv, er det nødvendigt at de må have hans retfærdighed. Men Gud har ikke overladt dig til at sikre dig hans retfærdighed ved egen hjælp. Han ved, at det vil være umuligt. Så han gav sig selv, og udøste sit eget liv på korset, for at du kan få det. Så Guds lov er Guds liv - nådig, kærlig og barmhjertig. En tanke mere skal noteres her, og det er, at intet mindre end Guds liv vil opfylde lovens krav. Hvem som helst der kommer til kort med Guds herlighed, som er hans godhed, er en synder - en lovovertræder. Guds retfærdighed, som er ved tro på Jesus Kristus, er den eneste ting, som loven vil bevidne er perfekt. Alt mindre end det vil blive fordømt ved loven, for “alt det, som ikke udspringer af tro, er synd.” Rom 14,23. Der er ingen uretfærdighed i at Gud opretholder denne høje standard for dig, siden han giver sig selv, med al retfærdigheden i hans liv, til alle som vil modtage den. Han giver sit liv frit. Alt du skal gøre, er at underkaste dig selv under Guds retfærdighed. Det vil ikke nytte noget bare at have en form for gudfrygtighed. Ingen mængde af ydre overensstemmelse med loven vil blive accepteret som at holde loven. Der er kun en Gud, så der er kun et Guds liv. Han vil ikke anerkende nogen rivaliserende guder og han kan ikke blive bedraget af en retfærdighed som bare er en forfalskning af hans liv. Enhver mængde anerkendt overensstemmelse med loven, som ikke kommer fra Guds liv i din sjæl, er intet andet end synd.

Glem ikke at din retfærdighed - at holde Guds bud - er bare ved Jesu Kristi tro, og at hvad som helst der ikke er af tro, er synd. *Mat 19,16 – Teksten er fra King James versionen The Law and the Life E. J. Waggoner PT 1/26/1893

~ 46 ~ Svaghed og styrke Når du er stærk, så er du også svag, og du er svag i netop det punkt hvor din styrke er. Var det ikke sådan, så ville du have noget af dit eget at tage æren for. Du er meget tilbøjelig til at rose dig selv for dine “stærke punkter” men sådanne punkter er kun stærke i sammenligning med andre punkter af din karakter som er svagere. Sammenlignet med de onde magters styrke, så har du ingen styrke, men kan kun manifestere varierende grader af svaghed. Det er ved disse “stærke punkter” at mennesker gør deres største moralske fejl. Peters stærke side var hans dristighed, men se hvor kujonagtig han blev ved ypperstepræstens gård, bange for at vedkende sig sin HERRE! Salomon var den viseste mand på jorden, men hvilken mere ynkelig forestilling af dårskab kunne der være end kongen af Israel omgivet af syv hundrede hustruer og tre hundrede medhustruer, som lyttede til deres råd og ledte Guds folk ud i afgudsdyrkelse! Moses’ stærke side var hans sagtmodighed, men vi finder ham i Meribah hvor han sagde til menneskeskaren: “Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få vand til at strømme frem til eder af denne klippe?” 4 Mos 20,10. Mennesker stoler naturligt på deres “stærke” punkter, og alle er svage når de stoler på sig selv. Vi taler om at “vogte vores svage sider,” men vores stærke sider har behov for at vogtes i lige så høj punkter. Dine svage punkter inkluderer dine stærke punkter. Du har intet andet end svage punkter. Uanset hvilket punkt du stoler på, så er det punkt specielt svagt. Og du vogter ikke de svage punkter med mindre du vogter alle punkter. Men du må huske på, at det ikke er dine løsninger, din vilje, eller din årvågenhed som vogter dig, men din tro. “Troens skjold” er det som slukker de ondes gloende pile. Ef 6,16. Den rustning som er forberedt for dig er ikke udført af mennesker, men en som Gud selv har lavet i sin egen visdom og udstyret med hans egen styrke. Men du skal ikke være modløs fordi du finder dig selv svag hvor du havde troet at du var stærk, for det afhænger ikke af dig selv, men af Gud, og når du stoler på ham, er du stærk hvor du er svag. Det var den oplevelse Paulus havde da han skrev til Korinterne. 2 Kor 12,10. Du har kun behov for at forene din svaghed med Guds styrke. Så kan du ligesom apostlen være “vel til mode under magtesløshed, under mishandlinger, i nød, under forfølgelser, under ængstende kår for Kristi skyld, thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.” 2 Kor 12,10. Gud skal åbenbare din svaghed for dig før han kan frelse dig. Djævelen på den anden side, leder dig til at tro, at du er stærk for at du ved at tro på dig selv kan falde og blive ødelagt. Når du føler dig stærk er formaningen, “Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!” 1 Kor 12,10. Men når du føler dig svag, for svag til at gøre noget af dig selv, så er du i en position til at vinde sejr. Faren er, at du ikke vil føle dig svag nok, for selv i dine svageste øjeblikke, vil du have styrke nok til at modstå den hellige Ånd og forhindre Gud i at arbejde i dit liv. Hvis du er svag nok til at give dig fuldt ud til Herren, så vil du til de formål hvor du behøver styrke, blive lige så stærk som Herren selv, for du har hans styrke. Weakness and Strength E. J. Waggoner PT 11/1/1894

~ 47 ~ Kristen vækst Vækst er en udviklings proces ved hvilken de umodne vokser og gør fremskridt imod en tilstand af perfektion. Vækst er en mulighed og en nødvendighed for åndeligt liv så vel som for det fysiske liv. Det åndelige liv begynder med fødsel - den nye fødsel. Du er så et barn i Kristus. Hvis du forbliver et barn så kan du ikke blive en soldat af korset, som består gennem hårde tider i Mesterens tjeneste. Du kan ikke få del i det stærke kød, med den mere simple “mælk af ordet” som bliver stillet til

rådighed i Kristi evangelium. Fra barnestadiet, må du fortsætte til du er, en fuldt udvokset mand eller kvinde i Kristus og det kan kun gøres gennem vækst. Hvad er den nødvendige vækst? Næsten alle kan sige hvad der er vigtigt for at en plante vokser, men næsten ingen synes at forstå hvad der er nødvendigt for at udvikle sig som en kristen. Men det kræver ingen større indsats for at vide, hvad der er nødvendigt i det ene tilfælde frem for det andet. En kristen er bare en plante i Herrens have. Og spirituelle planter, ligesom alle andre planter, har brug for masser af vand, god jord, og solskin. Herren har stillet alle disse ting til rådighed i sin have, og så er det op til hans planter at forstå hvad de finder. Men der er en underlig perversitet ved disse menneskelige planter, som der ikke er set i den fysiske verden. Herren beklager sig til Jeremias over menneskene i den gamle verden og siger, at selv om han havde plantet dem “ som en ædelranke, en fuldgod stikling” så blev de alligevel “et vildskud, en uægte ranke” (Jer 2,21) og det er på den måde nu med mange, som har nydt de samme privilegier. Der er ingen fejl i det som Gud har stillet til rådighed, men der er en ond fyrste som finder vej ind i planten og gør dens natur perverteret, og resulterer i degeneration og ultimativt tabet af alt som er nobelt og godt. Det er plantens natur at vende sig mod solen, men i Guds åndelige verden prøver nogen planter at vokse i en anden retning. Der er nogen som prøver at vokse af noget boende i dem selv. Selvfølgelig kan der ikke opnås noget på denne måde. Forestil dig en plante, som prøver at få sig selv til at gro, at overgå sig selv - hvis det kunne blive højere og stærkere og sende dets rødder endnu dybere ned i jorden. Ideen er absurd, alligevel er det hvad mange kristne tror de skal gøre for at vokse som kristne. Men Kristus sagde: “hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej?” Luk 12,25. Hvem kunne tænke på at bruge sig selv til at vokse fysisk? Det er sandt, at motion har indflydelse på vækst, men det er ikke årsagen til vækst, og der er ikke noget du kan gøre for at forårsage det. Udviklings-princippet er i alle personers natur og alt hvad du kan gøre er at sikre dig de betingelser der skal til, for at dette princip kan fungere. Sådan er det også i den åndelige verden. Princippet om vækst bliver implanteret af Gud ved den nye fødsel, og behøver bare de rigtige betingelser for at barnet i Kristus kan vokse op til den fulde vækst af kristen modenhed. Du kan gribe ind i dette princip og undertrykke det, men du kan ikke skabe det. Men djævelen, som forstår alt dette, sætter konstant folk i arbejde med at prøve på at vokse ved egne anstrengelser. Han vil gerne have dig til at tro, at ved at tænke over og gøre en stor del gode gerninger, så kan du tilføje en kubik til din vækst i Kristus. Og mennesker prøver på denne plan, ligesom de har gjort i flere tidsaldre førhen og fortsætter med at prøve på, indtil de finder ud af, at det ikke virker. Efter flere års anstrengelser af den slags finder de ud af, at de ikke er stærkere kristne end de var i starten, de kan heller ikke række højere op i den åndelige atmosfære af himmelen. Så bliver de modløse, og djævelen som vidste hvordan resultatet ville blive kommer og frister dem og finder dem rede til at falde som let bytte for hans metoder. Men der er intet der er umuligt i den kristne vækst. Vanskeligheden var, at du ikke forstod vækstens natur. Du kendte ikke betingelserne under hvilke det alene kunne ske. Du var ikke instrueret af det, som Gud har åbenbaret i sit ord og i naturen. En plante gror og rækker op og bliver stærkere uden nogen anstrengelse for sin egen del. Den rækker ganske simpelt op mod solen. Den føler den livgivende indflydelse af dens stråler og rækker op mod kilden som de kommer fra. Hele processen er ganske simpelt en anstrengelse for at komme nærmere kilden til dens liv. I jorden finder den vand og forskellige elementer som kommer ind i dens komposition som plante, og princippet for opsugning i den, som den har, så længe den ser op på solen, trækker den de substanser op igennem rødderne og ind i stammen og bladene. Planten lader ganske simpelt processen fortsætte i overensstemmelse med denne lov om opsugning, som dens skaber har givet den. Sådan må det også være med planterne i den himmelske have. De må se på solen. Du kan ikke vokse ved at se på dig selv, du kan ikke vokse ved at se på andre planter omkring dig. Du skal heller ikke anstrenge dig for at efterligne det der er nødvendigt for at bygge dig op og gøre dig stærk, men ganske simpelt overlade den anstrengende proces at fortsætte i henhold til “livets Ånds lov” som er lagt ind i dig. Rom 8,2.

“Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus,” Fil 5,2 det er den formaning, som er givet dig. Det vil være i dig hvis du vil tillade det. Alt hvad Gud ønsker af dig, er at du lader ham arbejde i dig. Mennesker gør igen og igen ting som hindrer Guds arbejde. De sætter igen og igen selvet foran Guds veje. De nægter at underkaste deres vilje under Guds vilje. Og det er den vanskelighed der er ved at leve det kristne liv. Det er ikke vanskeligt at udføre gode gerninger, men det vanskelige består i at træffe de rigtige valg, og føje sig for Gud og ikke selvet, at se hen til Kristus og ikke noget andet, og at lade hans forstand og hans ånd være i dig. Han er din sol, “retfærds sol.” Mal 4,2. Hvis du vil se standhaftigt på ham, som planten ser på solen som skinner på himmelen, hvis du vil gøre det til en fast indsats at vende dig til ham, ligesom planten vender sig til dens livskilde, og række dig længere og længere op mod hans ansigts klare lys, så vil du ikke opleve nogen vanskeligheder med at få den fulde vækst som du ønsker. Men du behøver ikke at forvente at indse det faktum, at du vokser, lige så lidt som du kan se at du vokser fysisk ved at prøve at lægge mærke til forandringer i din højde fra dag til dag. Hvis planten vender sig væk fra solen, for at se hvor meget den er vokset, så vil den holde op med at vokse, og sådan er det også for en kristen. Når du prøver på at se dig selv vokse åndeligt, så tager du et af de mest effektive skridt til fuldstændigt at holde op med at vokse. Så der er ikke nogen grund til at være modløs, hvis du ikke på noget tidspunkt indser denne vækst proces. Den sker lige så sikkert som det sker i den fysiske verden og du behøver ikke at gøre resultatet til en årsag til bekymring. Resultatet vil blive det som apostlen Paulus beskriver i sit brev til Efeserne, som han bad for, at de måtte blive styrket ved Åndens tilstedeværelse i det indre, “at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Guds fylde.” Ef 3,17-19. Du bliver ikke bedt om at vokse i viden om selvet eller viden om din eller din næstes syndighed, men “I skal derimod vokse i vor Herres og frelsers Jesu Kristi nåde og erkendelse.” 2 Pet 3,18. Du kan ikke kende hans nåde og alle hans egenskaber med mindre du ser dem, og du kan ikke se den med mindre du ser hen til ham. Christian Growth E. J. Waggoner PT 11/30/1893

~ 48 ~ Dommen Selveste Felix, Paulus’ egen dommer, skælvede da apostlen “prædikede om retfærdighed og afholdenhed og den kommende dom” for ham. Apg 24,25. For et øjeblik, kom doktrinet om dommen hans forhærdede sanser så nær, at han skælvede når han tænkte på sin egen fremstilling foran dommeren over alle. Du kan tage et glødende kul fra ilden ved at håndtere det let og kaste det frem og tilbage fra den ene hånd til den anden uden at brænde dine fingre. Men hvis du holder godt fast i det vil det brænde sig ind i kødet på din hånd. Mange mennesker holder doktrinet om dommen så let, at det har en meget lille effekt på deres daglige liv. Helt generelt tror de på en dag hvor regnskabet gøres op, men det bliver ikke holdt fast nok til at brænde sig fast i deres hjerter og liv. Du kan nemt forstå sandheden om, at verden vil blive dømt. Du føler måske tilfredsstillelsen som Salmisten udtrykker da han så, at de onde ikke vil sejre hele tiden, og at de der arbejder med uretfærdighed ikke vil være i stand til at korrumpere dommen på Guds dag. Men dine tanker må bringe sagen nærmere dig selv end som så. “Altså skal hver af os aflægge regnskab for sig selv over for Gud.” Rom 14,12. Ikke bare verden generelt og ikke bare de onde, som har levet i vellyst, men “hver af os.” Ikke som menighedsmedlem, eller i din familie, men hver enkelt og alene vil du stå til regnskab i forhold til det som står i de himmelske bøger. Hvad vil andre mennesker sige? Gør det en forskel for dig? Er du bange for at følge Herren på grund af beskyldningen fra Kristus? Hvilken værdi har bøgerne som verden skriver når bøgerne i himmelen registrerer historien om dit liv?

Dit liv består af tre ting - gerninger, ord og tanker. 1. Dine gerninger - Gud vil “gengælde enhver efter hans gerninger.” Rom 2,6. Du skal ikke bedrage dig selv af det du bekender. “Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig.” 1 Joh 3,7. Apostlen skriver om “de som hævder at kende Gud, men i gerning fornægter de ham.” Titus 1,16. Ikke hvad du hævder, men dine gerninger afgør din skæbne. 2. Dine ord - “Men jeg siger jer, at menneskene skal gøre regnskab på dommens dag for hvert unyttigt ord, de taler.” Mat 12,36 “Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd, thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.” Luk 6,45. Derfor er det fair at dit liv dømmes af dine ord. Tåbelig lidenskab i dit hjerte vil manifestere sig i tom tale. Forfængelighed i det indre flyder frem som “overmodige, tomme ord.” 2 Pet 2,18. Had til Guds lov og lovløshed i dit hjerte vil lede til ord imod den Guddommelige standard for retfærdighed. Når du indser at selv dine nonchalant og tomme ord - og specielt de ord som er udtalt bevidst og med omtanke - er registreret, så må du bede som Salmisten: “HERRE, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør!” Sal 141,3. 3. Dine tanker - Dine gerninger og ord bliver set og hørt af andre, og kan kontrolleres så den sande tilstand af dit hjerte ikke altid bliver afsløret. Men dommen vil ikke være i forhold til verdens standarder. “Da sagde han til dem: I er et folk, som gør jer selv retfærdige i menneskers øjne, men Gud kender jeres hjerter, thi det, som sættes højt blandt mennesker, er en vederstyggelighed for Gud.” Luk 16,15. “Thi Guds ord er levende og virkende og skarpere end noget tveægget sværd og trænger så dybt ind, at det sønderdeler sjæl og ånd, marv og ben og er dommer over hjertets tanker og meninger. Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne, og ham skal vi stå til regnskab.” Heb 4,12-13. Guds lov er åndelig, og ved den vil enhver hemmelig synd åbenbares. “Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.” Præd 12,13-14. Hele formålet med evangeliet er at lære dig hvordan retfærdigheden af den hellige og perfekte lov kan opfyldes i dig - ved Jesus Kristus den eneste retfærdige. Dommen vil afsløre alle dine egne gerninger, og salig er du hvis overtrædelser er tilgivet, hvis synd er dækket over på den dag. Siden det er Guds lov, som vil være standarden for dommen på den dag, så er det ikke så mærkeligt, at Satan vil forsøge at forføre dig til at foragte den lov, og fortsætte med at synde. Lovløshed er et særligt kendetegn for de sidste dage i profetierne. I de samme sidste dage når “hans doms time er kommet” Åb 14,7 så vil du ikke være overrasket over at evangeliets budskab på en speciel måde er et kald til loyalitet og lydighed. Når du bliver bragt ansigt til ansigt med dommen så kan du ikke behandle loven, som placerer dig under synd, med foragt. Nu, når der ikke bare i den bekendende gudløse verden er mennesker som farer videre i synd, men når Guds lov selv på talerstolene og i den religiøse verden, bliver behandlet som en ydre ting, så er tiden kommet til at lade evangeliet lyde “med høj røst: Frygt Gud og giv ham ære, thi nu er hans doms time kommet.” Åb 14,7. The Judgment E. J. Waggoner PT 6/18/1896

~ 49 ~ Den sidste renselse Før afslutningen på hans jordiske virke rensede Herren templet, så før han slutter sit himmelske virke og kommer for at hente sine, vil han rense sit tempel – kirken – så den kan møde ham uden svig ved hans komme. ”Men hvem kan udholde den dag, han kommer, og hvem kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metal- smelterens ild og tvætterens lud. Han sidder og smelter og renser sølv, han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv, så de kan frembære offergave for HERREN i retfærdighed.” Mal 3,2-3. Åbenbaringen 18 viser den desperate tilstand i den religiøse verden lige før Herren kommer og kaldet fra Gud er: ”Drag ud fra hende, mit folk!” Åb 18,4. Det er et kald til dig, om at ændre dit liv, at forsage synd og selvet, og modtage frelsen fra Gud. Det er ved ordet du bliver renset fra synd (Joh 15,3) og evangeliet bliver prædiket (1 Pet 1,25). I Åbenbaringen

14,6-14 har Herren givet en skitse af budskabet, som skal gå ud til hver person, med kraften til at rense dig, så du kan være en levende sten i Guds levende tempel. Det er det arbejde som du nu bør være engageret i, for HERRENS dag er helt sikkert for hånden og hans ord skal indstilles i dig, for at forberede dig til at bestå, den dag han kommer. ”Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige bjerg! Alle i landet skal bæve, thi HERRENS dag, den kommer.” Joel 2,1. ”Rør ej noget urent, bort, tvæt jer, I, som bærer HERRENS kar.” Es 52,11. The Final Cleansing E. J. Waggoner PT 2/27/1896

Forkortelser: PT The Present Truth ST The Signs of the Times RH The Advent Review and Sabbath Herald BE The Bible Echo DSSIDSD Det skal ske i de sidste dage