Nr. 6 juni 2007

OVERARBEJDEDet er svært at skaffe lærere, men overtid kan også betale sig

PÆDAGOGFILMElever skriver sig ud af racisme i ny Hollywood-film om ungdomspædagogik

COACHINGCoaching kan være godt, men kan også overskride personlige grænser

Strejke koster direktør jobbetLærerne ville ikke finde sig i fyring af tillidsmand. I stedet gik direktøren.

erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Erhvervsskolelæreren er afleveret til postvæsenet 4. juni 2007Kontrolleret oplag: 6.487

Udgiver: Dansk Teknisk Lærerforbund

Redaktion: Lucas Vagn Engell, DJ tlf. 3525 6615 . e-mail: lucas@dtl.dk

Ansvarshavende redaktør: Jan Hjort

Layout: Clips.dk grafisk service ApS

Produktion og tryk: Elbo Grafisk A/SSvanemærket trykkeri, licens 541 119

Abonnement: 195 kr. pr. år.

Erhvervsskolelæreren er medlem af Dansk Fagpresse.

Dansk Teknisk LærerforbundRosenvængets Hovedvej 142100 København ØMandag-fredag kl. 9-15, tirsdag kl. 10-15tlf. 3542 7888 . fax: 3542 2822 giro: 501 33 56E-mail: dtl@dtl.dk . Hjemmeside: www.dtl.dk

Forretningsudvalg:Formand: Jan Hjort.Næstformand: Børge Pedersen. Øvrige i forretningsudvalget: Arne Christensen, Per Struwe Christensen, Michael Jørgensen, Gitte Bech Larsen og Heidi Lund Bjerregaard

SekretariatSekretariatschef: Birgitte JohansenKonsulenter: Lone Rente Hansen, Elise Andsager, Flemming Jørgensen, Ingolf Andreassen, Aia Fog og Frank JørgensenInformationsmedarbejder: Uffe Rasmussen

Annoncedeadline til nr. 7-8/2007: 22. juni

Henvendelse:Allan ChristensenAC AnnoncerKunneruphøj 34, Kolt8361 Hasselagertlf. 8628 0315mobil: 2172 5939e-mail: ac@ac-annoncer.dk

DTL’s holdninger udtrykkes især i lederen. Øvrige artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis DTL’s synspunkter. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte manuskripter og forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve.

Indhold

Indhold

S. 2

Vi råber op – også for elevernes og skolernes skyld

S. 3

Leder

SJældEnt HAr JEG oPlEvEt en så kampklar, afklaret og fokuseret forsamling af lærere, som da jeg deltog i det faglige møde, som lærerne på vejle tekniske Skole holdt om fredagen midt i de seks dage med arbejdsnedlæggelse midt i maj.

Alle var oprørte over, at skolens ledelse ville fyre faglærernes tillidsrepræsentant, leo Schmidt.

Det er forståeligt. Det var nemlig et frontalangreb på tillidsmandssystemet og på vores tillidsrepræsentanters ytrings-frihed. Man ønskede at lukke munden på en medarbejder, som gjorde sin pligt som tillidsrepræsentant ved at fortælle om skolens arbejdsmiljø.

Ledelsen begrundede blandt andet fyringen med, at tillidsrepræsentanten havde udtalt sig til Vejle Amts Folkeblad om skolens arbejdsmiljø. Derfor skød vi med alle kanoner og ønskede ikke at gå på kompromis. Mine udmeldinger både til lærerne, ledelsen og pressen var fra begyndelsen, at DTL kun ville acceptere én løsning: at ledelsen trak fyringen tilbage.

Det skete heldigvis – ikke mindst fordi lærerne stod urokkeligt fast. Deres indsats var helt afgørende for, at ledelsen trak fy-ringen tilbage. Støtteerklæringer fra andre lærere landet over og den solide opbak-ning fra de 50 tillidsrepræsentanter, der drog til Vejle fra hele landet med bannere og flag, opmuntrede de strejkende lærere.

MEn SAGEn i vEJlE er en anledning til at sige, at vi lærere på erhvervsskolerne i for mange år har været alt for loyale over for vores ledelser. Vi har i for mange år ladet være med at råbe op om forholdene på vores skoler. Vi har udøvet selvcensur og har derfor ikke fået problemerne frem i lyset.

Hvorfor? Ikke til glæde for os selv. Skatteborgerne og politikerne kender efterhånden til problemer i hjemmeplejen,

på hospitalerne og i folkeskolen. Men de ved ikke, hvordan erhvervsuddannelserne er blevet udsultet. Det er alt for sjældent, vi fortæller pressen om konsekvenserne af nedskæringer på erhvervsskolerne.

Vi og eleverne har gavn af, at der er lærere, der tør råbe op. Eleverne udtryk-ker det på den måde, at de bliver skuffede, hvis lærere tier om problemer, der påvir-ker undervisningen. Det sagde formanden for Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Jonathan Simmel, under konflikten i vejle.

Tillidsrepræsentanterne på erhvervssko-lerne skal lære, at det er o.k. at fortælle til aviser, radio og tv, hvis forhold på skolen går ud over lærerne, undervisningen eller eleverne. Vi må godt fortælle om de pro-blemer, vi oplever på skolerne.

DET UNDRER MIG, at lederne gang på gang reagerer med fyringer eller råber illoyalitet, når deres medarbejdere ytrer sig om nedskæringer, stress, arbejdsmiljø m.m. Mange ledere er illoyale over for lærerne, fordi de lægger byrder på vore skuldre i stedet for at fortælle om proble-merne. De bør i stedet lytte til kritikken og forbedre forholdene. Det er god og moderne ledelse.

Lærere og ledere vil jo det samme: nemlig at skabe bedre undervisning for eleverne. Det er dem, vi skal råbe op for. Men vores ledere skal respektere, at vi må, og de skal forstå, at vi gør det af kærlighed til vores arbejde, til vores arbejdsplads og til vores elever. Vi gør det for at forbedre deres og vores vilkår og i sidste ende erhvervsskolernes vilkår.

Af Jan HjortFormand

Forsidefoto af Nils Rosenvold:Opbakning i Vejle FOR

Kommentar: Hverken folkeskolen eller ungdoms-uddannelserne gør det godt nok, viser etnisk PiSABAG

Portræt: Maria Frydensberg har altid villet hjælpe andre 4

Strejke I:Lærerstrejke koster direktør jobbet 6

Strejke II:Rapport fra en strejke 7

Strejke III:Støtte fra hele landet 8

Coaching I: Coaching kan overskride personlige grænser20

Stillinger28

Strejke IV:Elever bakkede lærere op 9

Strejke V:Ny plan for bedre arbejdsmiljø 10

Overarbejde:Lærere har konstant overarbejde 12

Kronik: Unge skader sig selv, når livet gør ondt18

Kort Nyt26

Coaching II: Coaching kan være den rette vej, men se dig for22

Pædagogik: Elever skriver sig ud af racisme – nu også på film 15

Medlemstilbud:Feriehuse renoveret28

Debat: Nytter det at have en fagforening?25

Strejke VI:lægger konflikten bag sig 11

erhvervsskolelærerenNr. 6/2007 S. 5

Portræt

- Jeg anede ikke, hvad TAMU var, da de søgte en faglærer. Men jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med at hjælpe menne-sker, så pludselig så jeg meningen med, at jeg havde gjort rent efter min uddannelse, fortæller Maria Frydensberg.

TAMU søgte nemlig en professionsba-chelor i ernæring og sundhed eller en med rengøringserfaring. Og Maria Frydensberg havde begge dele. Så en uge efter jobsam-talen underviste hun på TAMU’s rengø-ringslinje på Østerbro i København.

TAMU - eller Træningsskolens Arbejds-markedsuddannelser - skal blandt andet give unge med særlige tilpasningsvanske-ligheder en kompetencegivende arbejds-markedsuddannelse. Det er unge, der ikke er klar til at starte på et almindeligt AMU-center eller en anden uddannelse eller som ikke kan passe et almindeligt job, fordi de måske har svært ved at møde til tiden,

samarbejde eller bare omgås ordentligt med andre mennesker.

Før seminarieuddannelsen er Maria Frydensberg uddannet køkkenassistent og har blandt andet arbejdet på plejehjem, men måtte give op på grund af dårlige knæ. Og før hun gik køkkenvejen, tog hun en HG og var i lære som ekspedient.

Konsekvenspædagogik er ikke strafMaria Frydensberg kan godt se, at det er et underligt karriereforløb for en, der altid har vidst, at hun ville arbejde med at hjælpe mennesker.

- Jeg har altid fået at vide, at jeg er god til mennesker. Men jeg var jo ikke ret gammel, da jeg valgte min første uddan-nelse, så jeg gik på handelsskole, for det gjorde alle vennerne. Men butik og kontor var slet ikke mig. Så kendte jeg en, der skulle være køkkenassistent, og tænkte, at jeg kunne jo altid lære at lave mad. På plejehjemmet kom jeg så til at arbejde med mennesker, og det kunne jeg lide, siger Maria Frydensberg.

Netop hendes eget forløb gør, at hun forstår sine elever, når de ikke kan finde ud af, hvad de vil.

- Det er jo vennerne, der påvirker ens

valg, når man er ung. Men vi vil have dem til at tænke selv, og derfor bliver de afkræ-vet svar. Til gengæld kan de altid rådføre sig med os.

Men mange får et chok, når de starter og opdager, at lærerne i det hele taget hurtigt stiller krav.

- De er ikke vant til, at der bliver stillet krav til dem. Og at der er konsekvenser af deres valg. Mange af dem er heller ikke vant til at lave noget, så de har svært ved at tackle kravene i starten, siger Maria Frydensberg.

Men det skal de altså lære. Metoderne er konsekvenspædagogik og indlæring af sociale færdigheder gennem arbejde.

Derfor får alle nye lærere en uddannelse i konsekvenspædagogik. Maria Frydens-berg har netop afsluttet sit forløb med en skriftlig opgave og har nu diplom på, at hun kan det.

Mange tror, at konsekvenspædagogik bygger på straf. Det gør den ikke. Konse-kvenser kan også være gode. Hvis man vælger at købe en lottokupon, så kan kon-sekvensen være, at man vinder en million. Men vælger man at pjække fra et job, kan man risikere at blive fyret. Hver gang man gør noget, har det konsekvenser. Derfor

handler det om at være opmærksom på sine valg og at tage konsekvensen – både af de gode og dårlige valg.

Det hjælper ikke at råbeFordi hun bor i Slagelse, skal Maria Fry-densberg op klokken fire om morgenen. Og hun påstår, at hun står glad op hver morgen.

- Det er rigtigt! griner hun.- Når jeg kommer hjem, kan jeg selvføl-

gelig godt have haft en møgdag indimel-lem. Men om morgenen er jeg bare glad over, at jeg skal ind til mine elever. Det er dem, der får mig op om morgenen, slår hun fast.

Hun er også glad for kollegerne. Læ-rerne er gode til at bruge hinanden, når de har været ude for situationer, de ikke helt ved, hvordan de skal tackle – eller hvis de bare har brug for at komme af med noget.

- Det skal være nogle indefra, for de skal kunne forstå det. Det kan folk udefra ikke, siger hun.

Og det er der brug for nu og da.- Der er da episoder, hvor man skal

tælle til 20 … 10 er ikke længere nok. Nogle gange har man bare lyst til at råbe og skrige, men i stedet får jeg talt dem

ned, for jeg ved jo godt, at det ikke hjælper at råbe, for så begynder de også at råbe. Det er lettere at tale pænt til dem, for så taler de også pænt til en, oplyser Maria Frydensberg.

Og hun tager det roligt, når en elev råber, at “nu slår jeg dig fanme ihjel” og den slags.

- Jeg kender eleverne og ved, at de ikke mener det. Det er bare sådan, de taler. De kommer da også ofte og siger undskyld, de er jo ikke så barske, som de gerne vil virke. Og så tror jeg, jeg er hård et eller andet sted.

Bagud med sociale færdighederDet afgørende i jobbet er, at man har lyst til at snakke med eleverne. Man skal gide dem og interessere sig for dem. Man skal i hvert fald ikke være ligeglad med dem, så skal man finde et andet job, mener Maria Frydensberg.

- De åbner sig gladeligt, for de er ikke vant til, at der er nogen, der gider lytte til dem. Så jeg lytter, når de fortæller, hvad de har lavet i weekenden. Jeg fortæller også somme tider, hvad jeg selv har lavet, men jeg bliver ikke veninde med dem. Men ligesom vi også er anderledes privat, så er de også anderledes, når de er sam-men med vennerne, og jeg er nødt til at vide, hvad de er for nogle mennesker for at kunne undervise dem individuelt, som vi gør.

- Det er ofte elever, som mangler de sociale ting, som vi andre bare har lært fra barn af: hvordan man snakker med andre, hvordan man opfører sig på en arbejds-plads. De har måske heller ikke gået ret meget i skole, fordi de ikke kunne sidde

stille. Men mange af dem er dygtige og in-telligente, de er bare bagud med de sociale færdigheder. Og arbejdsgiverne går mest efter, om de kan komme op om morgenen og passe jobbet, så skal de nok lære dem det faglige. Det lærer de så her, men de lærer det gennem arbejdet, som er organi-seret som på en almindelig arbejdsplads, for vi betjener også kunder ude i byen.

Efter et år på TAMU er Maria Frydens-berg lykkelig for, at hun så stillingsopsla-get:

- Det er det her, jeg vil. Det er en gave at arbejde med disse mennesker. Når man ser deres smil på læben, fordi tingene be-gynder at lykkes for dem, så tænker man, at det er godt, at der er et sted som dette. Når de har fået job og kommer tilbage for at besøge os og bare er så glade. Så føler man, at man gør gavn.

Det fælles og det forskellige

Smede, kokke, skolelærere og akademi-kere. DTL’s medlemmer kommer med meget forskellige uddannelser, bag-grunde og faglige kulturer – uanset om de underviser på en teknisk skole, et AMU-center, en søfartsskole, i forsvaret eller et andet sted.

I en serie arbejdsportrætter præsenterer Erhvervsskolelæreren nogle af DTL’s medlemmer for at vise mangfoldighe-den – og det, der måske er fælles.

Efter et par omveje fandt Maria Frydensberg det job, hun altid har ledt efter.

“Jeg føler, at jeg gør gavn”Af Lucas Vagn Engell

Foto: Martin Foldgast

S. 4 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Portræt

Jeg kan selvfølgelig godt have en møgdag indimellem. Men om morgenen er jeg bare glad over, at jeg skal ind til mine elever, siger Maria Frydensberg, som fandt sit ønskejob på TAMU.

portræt

erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007S. �

Strejke

S. 7

Strejke

erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Først ville han fyre eud-faglærernes tillids-repræsentant. Nu har han fyret sig selv.

Helmuth Schmidt har meddelt bestyrel-sen for vejle tekniske Skole, at han fratræ-der som direktør. Det skete på et ekstraor-dinært bestyrelsesmøde den 23. maj.

Hans beslutning kommer efter seks dage med lærerstrejke midt i maj på grund af direktørens ønske om at fyre faglæ-rernes tillidsrepræsentant, leo Schmidt. Strejken endte, da ledelsen besluttede

at annullere fyringen efter et møde med Dansk Teknisk Lærerforbund.

Enig bestyrelse?Formand for bestyrelsen på Vejle Tekniske Skole, Svenn Haargaard, afviser, at det er bestyrelsen, der har fyret direktøren.

- Helmuth Schmidt ønsker selv at fratræde, og det er en enig bestyrelse, der beklager beslutningen dybt, siger Svenn Haargaard.

Men han kan ikke sige, om en enig bestyrelse ville beholde direktøren.

- Jeg kan ikke udtale mig på de enkelte bestyrelsesmedlemmers vegne, siger han.

Med beslutningen forlader direktøren sin stilling i utide efter 23 år på skolen.

- Skolen har været Helmut Schmidts et og alt i 23 år, og han har gjort et godt stykke arbejde for skolen som direktør, siger Svenn Haargaard.

Er det også en enig bestyrelse, der har

været glad for den måde, Helmuth Sch-midt håndterede afskedigelsen af faglæ-rernes tillidsrepræsentant på?

(lang pause)- nej, det kan jeg ikke sige, siger Svenn

Haargaard.

Lærernes tillid var vækder er lavet en aftale om, at kun Svenn Haargaard udtaler sig om direktørens fratrædelse. Derfor fortæller han, hvilken begrundelse Helmuth Schmidt har givet sin bestyrelse.

- Han mener, at han ikke længere har lærernes fortrolighed. Han føler det som et dybt mistillidsvotum, at lærerne ikke gik i arbejde. Han kunne ikke forsvare det over for skolen og mente, at det var bedre fremadrettet for skolen at tage sin afsked, siger Svenn Haargaard.

- Helmuth Schmidt er dybt berørt over, at lærerne strejkede i seks dage, og han føler det som et dybt personligt nederlag, siger Svenn Haargaard.

vi har kontaktet Helmuth Schmidt for at få hans kommentar. Men han har ikke svaret.

leo Schmidt, som er tillidsrepræsentant for faglærerne på skolen og den, ledel-sen ville fyre, har ingen kommentarer til direktørens beslutning.

- Jeg arbejder fortsat for at få et bedre arbejdsmiljø op at stå, uanset hvem der er direktør, siger han.

Rektor for htx, Peter Michael Kjærgård, er konstitueret som direktør fra 1. juni, indtil skolen finder en ny direktør.

Direktøren for Vejle Tekniske Skole siger op, fordi han ikke længere mener, at han har lærernes tillid. Det sker ef-ter en uge med strejke blandt lærerne, fordi han ville fyre tillidsrepræsentanten.

Lærerstrejke koster direktør jobbet - Så er det nu, vi klapper. nu kommer leo,

siger en lærer, da tillidsrepræsentant Leo Schmidt træder ind i kantinen på vejle tekniske Skole.

Klapsalverne skyller hen over ham, da han som den sidste træder ind i auditoriet. Han smiler kort og kaster et hurtigt blik hen over lærerne.

Det er en opmærksomhed, han gerne havde været foruden.

Det er fredag morgen den 11. maj. Hvert eneste sæde i auditoriet er besat.

- I onsdags var vi 75 lærere. I dag er det stort set alle 100 lærere, der går hjem, siger en lærer fra tilhørerstolene, inden klapsal-verne dør hen.

Det er tre dage siden, at lærernes til-lidsrepræsentant fik at vide, at skolens ledelse agtede at fyre ham. Lige siden har eleverne ingen undervisning fået. Lærerne nedlægger arbejdet, fordi de er utilfredse

med fyringen. Fredag bliver dag tre af i alt seks med arbejdsnedlæggelser.

Du har været for åbenmundetledelsen ville fyre leo Schmidt, fordi han havde udtalt sig til Vejle Amts Folkeblad om skolens arbejdsmiljø, og fordi han havde sat en undersøgelse i gang af læ-rernes arbejdsmiljø - ifølge ledelsen uden at den kendte til det. Det var også ifølge ledelsen kulminationen på en lang række kritisable forhold i samarbejdet med til-lidsrepræsentanten.

Men dokumenter viser, at leo Schmidt orienterede ledelsen om undersøgelsen, før han satte den i gang.

leo Schmidt skulle også ifølge Helmuth Schmidt have kontaktet journalisten på Vejle Amts Folkeblad. Men det var jour-nalisten, der kontaktede tillidsrepræsen-tanten, efter at en gruppe anonyme lærere – uden om tillidsmanden - havde sendt avisen et brev om skolens arbejdsmiljø.

Uacceptabel fyringDTL’s formand, Jan Hjort, tog til Vejle på konfliktens tredjedag for at finde en løsning. Han opfordrede lærerne til at gå i arbejde, fordi deres strejke var i strid med reglerne, ligesom både DTL og Leo Schmidt havde gjort det fra strejkens start. Derefter kritiserede DTL-formanden fyringen over for lærerne, som var samlet til fagligt møde.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at

ledelsen vil fyre jeres tillidsrepræsen-tant, fordi han passer sit arbejde med at varetage jeres interesser. Det er et angreb på tillidsmands-systemet, og man kan under ingen omstændigheder fyre en til-lidsrepræsentant, fordi han udtaler sig til pressen, sagde Jan Hjort.

Han fortalte, at han var kommet til Vejle for at finde en løsning.

Rapport fra en strejkeDet blev en uge med vrede og frustration. Men også med vilje til at vinde. En uge, hvor lærerne på Vejle Tekniske Skole gik på barrikaderne for deres tillidsrepræsentant, som skolens ledelse ville fyre.

Lærerne på Vejle Tekniske Skole mødtes hver morgen for at beslutte, om de skulle strejke eller arbejde.

Af Uffe RasmussenFoto: Nils Rosenvold

Revolutionens fortrop: Med tillidsrepræsentant Poul-Henning Laursen fra Københavns Tekniske Skole i spidsen mødte 50 tillidsrepræsentanter fra hele landet op i Vejle.

DOKUMENTDirektør Helmuth Schmidt skrev i brev til Leo Schmidt:

“Afskedigelsen og begrundelsen herfor skal ses på baggrund af den seneste offentlighedsfase om psykisk arbejdsmiljø på vejle tekniske Skole, hvor tillidsmanden forud har iværk-sat en undersøgelse uden ledelsens vidende og offentligt fremsat udoku-menterede og fordømmende påstande om et generelt psykisk arbejdsmiljø på skolen.

Vi mener hermed, at dette er en grov overtrædelse af tillidsmandens særlige forpligtelser til at overholde retningslinier og husaftaler m.v. og ser den udløsende årsag som en kulmi-nation på en lang række kritisable samarbejdsforhold i tillidsmandsar-bejdet.”

S. 9erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Strejke

S. � erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Strejke

Tirsdag den 15. maj mødte knap 50 til-lidsrepræsentanter fra erhvervsskoler i hele landet op i vejle med bannere, flag og skilte. De kom fra Falster og Nordjylland, fra København og Århus, fra Kolding, Odense, Beder, Roskilde, Tønder og Holbæk.

- Det er en varm støtte til vores kol-leger, fordi den sag, de slås for, angår lærere i hele landet. Vi skal kunne fortælle om vores arbejdsforhold og bevare vores ytringsfrihed uden at være bange for at få sparket, sagde Heidi Lund Bjerregaard, som er faglærer og tillidsrepræsentant ved CEU Kolding.

Samtidig modtog dtl og de strejkende lærere selv støtteerklæringer fra kolleger i hele landet.

Støtten varmede i vejle.- Kollegerne på vejle tekniske Skole er

enormt opmuntrede af støtten, sagde Poul Holst, som var talsmand for lærerne.

Uden for auditoriet, hvor lærerne holder fagligt møde, sidder en lille gruppe elever med æbler, mælk og rugbrødsklemmer og venter på lærernes beslutning. Det er dag tre under den arbejdsnedlæggelse, der kom til at vare en uge.

- Hvad så, går I hjem? spørger en elev de første lærere, der forlader kantinen.

- Ja, det gør vi, svarer lærerne og forla-der skolen.

- Det er meget beklageligt, at faglærerne på den her måde tager skolens elever som gidsler, siger skolens direktør Helmuth Schmidt torsdag den 10. maj til vejle Amts Folkeblad

Eleverne får ingen undervisning, og en del skal til svendeprøver, som kommer i fare.

Men eleverne på skolen bakker lærerne op. Mandag den 14. maj møder omkring 20 elever op til lærernes faglige møde og fremlægger en udtalelse, de har skrevet til skolens ledelse. I brevet kritiserer de skolens undervisningsmiljø.

Jørn Ulriksen er murerelev på 16. uge på grundforløbet og fortæller om mangel på lærere, slet ingen lærere til under-

visningen, for lidt plads til eleverne og værktøj i dårlig stand.

- Jeg vil da gerne have, lærerne går i arbejde igen, for vi vil gerne lære mest muligt, mens vi elever er på skolen. Men jeg bakker lærerne op, for deres arbejds-miljø har også betydning for vores under-visningsmiljø, siger Jørn Ulriksen.

Også Erhvervsskolernes Elev-Organisa-tion bakker lærerne op.

- Vi bakker fuldt op om lærerne i den her sag. Fyringen handler om en tillidsre-præsentant, der har udtalt sig om skolens arbejdsmiljø, og hvis der er et dårligt ar-bejdsmiljø, har vi også glæde af, at nogen tør fortælle om det til offentligheden, siger EEo’s formand, Jonathan Simmel.

Han opfordrer flere lærere til at råbe op om det, hvis de oplever problemer med arbejdsmiljøet.

- Det er et slag mod ytringsfriheden, hvad der er sket på vejle tekniske Skole. Det er jo et problem for både elever og lærere, hvis der går lærere rundt, der ikke tør fortælle offentligheden om dårligt arbejdsmiljø, siger han.

Elever bakkede lærerne opLærerne tog eleverne som gidsler, mente skolens direktør. Men eleverne støttede lærernes protester.Støtte fra

hele landetBannere, flag og skilte. Der var massiv støtte til lærerne på Vejle Tekniske Skole.

Af Uffe RasmussenFoto: Nils Rosenvold

- Men der er kun én acceptabel løsning, og det er, at skolen trækker fyringen tilbage.

Lærer: Vi står fastLærer i dansk og samfundsfag, Lotte Han-sen, fortæller, at hun strejker for at standse fyringen.

- Jeg nedlægger arbejdet, fordi jeg ikke kan acceptere fyringstruslen. Hele grund-laget for tillidsmandssystemet og fagbe-vægelsen skrider jo, hvis skolen kommer igennem med det her, siger hun.

Hun fortæller, at skolens lærere føler sig pressede, fordi der er mange elever i klas-serne og på værkstederne, stor udskiftning af personalet og stor forskel på elevernes faglige niveau i de samme klasser.

- Skolens tillidsrepræsentant har i årevis forsøgt at få skolen til at forbedre arbejds-miljøet for lærerne, men der kommer intet ud af det. Vi bliver holdt hen, så vi lærere holder vores tillidsrepræsentant fast på, at han skal blive ved, siger hun.

Jurist: Dårlig sagMandag den 14. maj fortsætter lærerne deres arbejdsnedlæggelse på fjerde dag. Konflikten dækkes massivt i aviser, radio og tv. Blandt andet siger pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole til sydudgaven af gratisavisen 24timer, at skolen har en dårlig sag.

- Når han ytrer sig som tillidsmand, er det jo klart, at han ikke udtaler sig på veg-ne af skolens ledelse, så der er ikke proble-mer. Ansatte ved offentlige institutioner har ret til at ytre sig som privatpersoner eller på vegne af personalet, siger juristen, der underviser kommende journalister i offentligt ansattes ytringsfrihed.

Samtidig understreger han, at tillidsre-præsentanten ikke har tavshedspligt, og at skolens arbejdsmiljø har en almen interes-se for offentligheden uden for skolen.

Samme eftermiddag hastebehandler tje-nestemandsretten lærernes arbejdsnedlæg-gelse og pålægger dem at gå i arbejde.

Fyringen opgives Onsdag den 16. maj trækker ledelsen fyringen tilbage efter et møde med DTL’s formand og næstformand. I mødet delta-ger blandt andre skolens direktør, Hel-muth Schmidt, og formanden for skolens bestyrelse, Svenn Haargaard.

På mødet aftaler man også, at skolen og lærerne skal samarbejde om at forbedre

skolens arbejdsmiljø. Skolen skal desuden hyre en uvildig konsulent til at hjælpe med arbejdet.

DTL’s formand er glad og lettet over resultatet.

- Det er den helt rigtige løsning. Til-lidsrepræsentanten beholder sit arbejde, eleverne får undervisning igen, og lærere og ledelse sætter sig ned og taler ordent-ligt sammen for at få styr på arbejdsmiljø og samarbejde. Det er godt for hele skolen, siger Jan Hjort.

direktør Helmuth Schmidt udtaler sig også efter mødet.

- Han (leo Schmidt, red.) blev jo reelt set ikke afskediget. Der var tale om en hensigtserklæring, og den slags skal som bekendt forhandles. Forhandlingsresul-tatet blev så, at vi trak vores hensigter tilbage, hvilket ikke generer mig. Det vigtigste er, at elevernes undervisning nu er sikret, og at vi kan kigge fremad igen, sagde han til Vejle Amts Folkeblad.

Lærerne mødes for sidste gang i audito-riet ved kantinen og får resultatet at vide. tv Syd er til stede og kan vise billeder af lærere, der klapper ad deres tillidsrepræ-sentant.

- Velkommen tilbage, Leo, siger en lærer og giver ham et kram.

Kort efter vedtager lærerne enstemmigt at genoptage arbejdet.

Mange fulgte sagen på dtl.dkDTL’s nye hjemmeside fortalte løbende om udviklingen i Vejle, og den var godt besøgt. Under strejken var der ti gange så mange besøgende på nyhedssiderne som på en normal uge, og dtl.dk fik flere end 1�00 nye “læsere”. Samlet har 5�00 besøgt dtl.dk siden 19. marts, hvor den nye hjemmeside gik i luften. En tredjedel af alle nye besøgende kom altså til i den uge, konflikten varede. det er første gang, dtl har brugt nettet til at fortælle om en sag, mens den udviklede sig.

På dtl.dk under nyheder kan du læse, hvad dtl skrev under konflikten fra 9. til 1�. maj. du kan også finde links til tv-indslag, støtteerklæringer m.m.

DOKUMENTFælleserklæring fra forhandlings-møde mellem ledelsen for Vejle Tekniske Skole og repræsentanter for Dansk Teknisk Lærerforbund

Parterne var enige om, at ledelsen på vejle tekniske Skole undlader at skride til afskedigelse af tillidsrepræ-sentant leo Heinrich Schmidt.

Ligeledes var parterne enige om at igangsætte et forløb til forbedring af det lokale samarbejde.

I dette forløb vil der – efter fælles beslutning – blive inddraget uvildig konsulentbistand udefra.

Parterne vil gøre deres yderste for at få igangsat og gennemført en proces til gavn for elever, erhvervsliv og alle skolens ansatte.

Det første møde i denne proces afvik-les mandag d. 21.05.07.

Jørn Ulriksen og tre elevkamme-rater fra Bygge & Anlæg på Vejle

Tekniske Skole mødte op med en støtteerklæring til deres lærere.

Strejke Strejke

S. 11S. 10S. 10 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

www.ef.dk Erhvervsskolernes ForlagMunkehatten 28 5220 Odense SØ Tlf. 63 15 17 00 Fax 63 15 17 28 E-mail ef@ef.dk

Skol

epris

eks

kl. m

oms

og fo

rsen

dels

e.

Der

tag

es fo

rbeh

old

for

fejl

og p

risst

igni

ng.

I en uge havde han truslen hængende over hovedet: hans chefer ville fyre ham. Men ledelsen annullerede fyringen. leo Sch-midt glæder sig over beslutningen, men afviser at tale yderligere om baggrunden for fyringen.

- Nu glemmer vi alt og ser fremad. Vi glæder os til sammen med ledelsen at

komme i gang med at indfri vores fælles mål om, at skolen skal matche fremtiden og være en attraktiv arbejdsplads, siger tillidsrepræsentanten.

Han vil ikke fortælle mere om konflik-ten, der rasede i en uge, og om hans egen situation med uvished, med frustrationer, men også med massiv opbakning fra kol-leger i hele landet.

- Nu glæder lærerne sig til at komme i arbejde igen og give eleverne den gode undervisning, de forventer, siger Leo Schmidt.

lægger konflikten bag sigFyringstruslen er glemt, nu hvor ledelsen har trukket den tilbage. Tillidsrepræsentant Leo Schmidt vil hellere se fremad.

Konflikten er nu fortid, og samarbejdet mellem ledelse og lærere er i gang på ny.

Det blev udbyttet af et møde, ledelsen og tillidsrepræsentant for eud-faglærerne, leo Schmidt, holdt på vejle tekniske Skole mandag den 21. maj, efter at ledelsen trak fyringen tilbage.

Mødet var en del af den aftale, ledelsen indgik med DTL, og som endte med, at

ledelsen trak fyringen af eud-faglærernes tillidsrepræsentant leo Schmidt tilbage.

Med aftalen lægger alle nu strejken bag sig og ser fremad.

- Vi tror, aftalen er vejen frem mod at skabe et bedre samarbejde og respekt mel-lem ledelse og lærere, siger Børge Peder-sen, der er næstformand i DTL og med til mødet mellem ledelse og lærere på skolen.

også tillidsrepræsentant leo Schmidt er tilfreds med planen.

- Det er en god start på at komme i gang med samarbejdet, siger han.

Aftalen betyder blandt andet, at den lokale DTL-forening færdiggør sin under-søgelse af arbejdsmiljøet og sammenligner

resultaterne med skolens egen undersøgel-se, den lovpligtige arbejdspladsvurdering.

- Vi forventer, det giver et bedre billede af, hvordan skolens arbejdsmiljø ser ud, siger leo Schmidt.

Lærernes egen undersøgelse var ellers medvirkende til, at skolen ville afske-dige tillidsrepræsentanten, fordi ledelsen mente, det skete uden om den.

Endelig skal skemaplanlægningen forbedres i de enkelte afdelinger. Det skal blandt andet ske ved, at ledelsen besøger alle afdelinger på skolen og lytte til lærer-nes synspunkter for at forsøge at finde ud af, hvordan skemaplanlægning foregår bedst fremover.

Ny plan skal forbedre samarbejdet mellem ledelse og lærere på Vejle Tekniske Skole.

Ny plan for bedre arbejdsmiljø

Af Uffe RasmussenFoto: Nils Rosenvold

Sagens hovedperson, tillidsrepræsentant Leo Schmidt, glæder sig til et bedre samarbejde mellem lærere og ledelse på Vejle Tekniske Skole.

S. 13erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Overarbejde

S. 12 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Overarbejde

Overarbejdets onde cirkel

Overarbejde er en del af hverdagen på landets erhvervsskoler. Det viser en stikprøve på fem erhvervsskoler foretaget af Erhvervsskolelæreren. Niveauet for overarbejdet er stort set det samme år efter år. Typisk har hver enkelt lærer på erhvervsskolerne i gennemsnit 100-130 overarbejdstimer om året. Men overar-bejdstimerne er langt fra jævnt fordelt på afdelingerne – og nogle lærere har dermed år efter år 400-700 overarbejds-timer. På de fem skoler, som Erhvervs-skolelæreren har fået tal fra, drejer det sig sammenlagt om overarbejde, der løber op i 86 årsværk.

- Her på Københavns tekniske Skole har de omkring 500 lærere for hele området overarbejdstimer, der svarer til 25 årsværk. Det er for højt, og det kunne sagtens være lavere, siger Arne Christen-

sen, DTL-formand på skolen.Han mener, at selv om der for tiden kan

være rekrutteringsproblemer på nogle erhvervsskoler, så er hovedårsagen til det høje niveau for overarbejde, at det ikke kan betale sig at ansætte nye lærere:

- Her på skolen burde vi sagtens kunne bringe overarbejdet ned på halvdelen, men generelt mangler skolernes ledelser økonomiske incitamenter til at gøre noget ved problemet. Det kan simpelthen bedst betale sig at have den faste stab til at ar-bejde over frem for at skulle bruge penge på uddannelse af nyansatte lærere.

Spekulerer i overarbejdePå andre tekniske skoler har tillidsmæn-dene gjort sig de samme tanker:

- Jeg tror, at nogle skoler spekulerer i overarbejde frem for nyansættelser, fordi

det er en bekostelig affære at nyansætte lærere. Konsekvensen er, at vi bliver trætte, og at vi ikke kan levere en ordent-lig indsats. Det er en ond cirkel, fordi det fører til sygemeldinger, som igen giver mere overarbejde, lyder det fra Heidi Lund Bjerregaard, DTL-formand på CEU Kolding, og hun bakkes op af Villy Hau-ritz, DTL-formand på Roskilde Tekniske Skole.

- Man siger jo, at det koster 300.000 kr. til uddannelse, når man nyansætter en er-hvervsskolelærer, derfor belaster skolerne helt bevidst den faste stab af lærere, fordi det er billigere her og nu. Og vi undrer os over, at der på den måde kalkuleres med overarbejde, for vi kan jo se, at konse-kvensen bliver en forringelse af undervis-ningen, siger Villy Hauritz.

Arne Christensen uddyber:

Overarbejdet på erhvervs-skolerne er konstant højt, og ledelserne gør ikke noget ved problemet, fordi det ikke kan betale sig. Samtidig er det ikke let at bringe overarbejdet ned, fordi mange skoler har svært ved at tiltrække nye folk.

Af Malene Skov JensenFoto: Scanpix

- Overarbejde er jo en utrolig kortsig-tet udvej for skolerne, for det betyder, at kvaliteten af undervisningen falder i perioder, lærerne bliver skævbelastet og det giver øget sygdom og stress.

Penge og prestigePå odense tekniske Skole har dtl-for-mand Kjeld Pedersen hidtil slået på, at skolens ledelse kunne mistænkes for at spekulere i overarbejde frem for at ansætte nye lærere, men nu er han blevet klogere:

- Jeg kan jo se, at nu hvor vi går ud og søger efter folk, så kommer der reelt ikke nok kvalificerede ansøgere på banen. der er stort set ingen, der søger de ledige stil-linger, og det er særligt et problem inden for bygge og anlæg, hvor det private erhvervsliv er langt mere attraktivt blandt andet på grund af en højere løn.

Kjeld Pedersen mener, at en højere løn vil være et skridt på vejen til at gøre erhvervet som lærer mere attraktivt:

- Det kunne løse rekrutteringspro-blemet, men generelt er det ikke særligt prestigefyldt at være erhvervsskolelærer. Vi bliver nødt til også at gøre noget ved vores andre arbejdsforhold – vi er under et konstant omstillingspres, som slider på os, siger han og fortsætter:

- Konsekvensen er, at folk søger væk, og når ingen nye søger til, så påvirker det jo vores muligheder for at indfri de politiske ambitioner om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse.

Kjeld Pedersen fortæller, at i nogle afdelinger på odense tekniske Skole er manglen på lærere så slem, at skolen bliver nødt til at begrænse og udskyde optaget af elever:

- Det vil sige, at vi pludselig tilpasser optaget af elever efter, hvor mange lærere der er – frem for at tilpasse antallet af lærere til, hvor mange elever der ønsker uddannelsen.

Fokus på undervisningOgså Morten Bay, der er DTL-formand på TEC i København, mener, at den væsent-ligste årsag til overarbejdet er rekrutte-ringsproblemer:

- Med det boom, der er i erhvervslivet for tiden, er det altså ikke særlig attrak-tivt at trille ind på en erhvervsskole og få 10.000 kroner mindre i løn. Samtidig ligger du jo ikke på den flade på en erhvervsskole. Her på skolen er vi enige om at gøre det mere attraktivt at være erhvervsskolelærer, også hvad angår løn-nen, selv om vi aldrig vil kunne matche det private erhvervsliv.

Erhvervsskolelæreren har talt med DTL-formændene på fem erhvervsskoler og fået tal for hele skolens område – dvs. at AMU, htx osv. også er med i tallene, men oftest er det lærerne på eud, der har den største andel af overarbejdet.

Niveauet for overarbejdet har stort set været det samme inden for de seneste år. I gennemsnit har hver enkelt lærer typisk 100-130 timers overarbejde om året, men overarbejdet er ikke jævnt fordelt, og nogle lærere har 400-700 overarbejds-timer. Det skal sættes i relation til en arbejdstid på 1924 timer om året inklu-sive ferier mv.

Bare for de fem skoler, som Erhvervs-skolelæreren har talt med, løber overar-bejdet op i 86 årsværk.

CEU Kolding:Skolens 170 lærere havde 1�.000 overar-bejdstimer i 2006. I gennemsnit svarer det til, at hver lærer har små 100 over-

arbejdstimer, men tallene dækker over store variationer. Overarbejdet på skolen svarer til mere end otte årsværk.

Roskilde Tekniske Skole:Skolens 20� lærere havde 22.000 overar-bejdstimer i 2006. Det svarer til mere end 11 årsværk. Overarbejdet er ikke ligeligt fordelt – nogle lærere har 600 timer i overarbejde.

Københavns Tekniske Skole:Skolens omkring 500 lærere havde 49.000 overarbejdstimer i 2006. I gennemsnit er det 100 overarbejdstimer pr. lærer om året, men igen er overarbejdet langt fra li-geligt fordelt. Skolens overarbejde svarer til mere end 25 årsværk.

Odense Tekniske Skole:Skolens 400 lærere havde 51.500 over-arbejdstimer i 2006. Det svarer til, at hver enkelt lærer havde næsten 130

overarbejdstimer, men tallene dækker over store variationer. Et enkelt område – byggeri og teknologi – stod for 40 pro-cent af overarbejdstimerne. Her havde de 95 lærere til sammen 21.000 overar-bejdstimer, hvilket svarer til mere end ti årsværk. I alt arbejdede skolens lærere over for, hvad der svarer til mere end 26 årsværk i 2006.

TEC - Teknisk Erhvervsskole Center i Hovedstaden:Skolens 500 lærere havde 32.000 overar-bejdstimer i 2006, hvilket kun svarer til et gennemsnit på 64 timer for hver enkelt lærer. TEC har tilmed sænket overar-bejdstimerne med 7.000 timer fra 2005 til 200�. Skolens overarbejde i 200� svarer til mere end 16 årsværk.

Dokumentation

Pædagogik

S. 15erhvervsskolelærerenNr. 6/2007S. 14 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Overarbejde

På fire af de fem skoler, som Erhvervs-skolelæreren har talt med, har lærerne svært ved at få lov til at afspadsere deres overarbejde. Det er snarere en uskreven regel, at overarbejde er noget, som man får udbetalt.

- Også her er vi jo fanget i en ond cirkel. Så længe vi ikke ansætter nye lærere, vil det betyde yderligere overar-bejde, hvis vi insisterer på at afspadsere. Og det er skolerne heller ikke interes-seret i, fordi det jo så pludselig bliver rigtig dyrt, siger Villy Hauritz, DTL-for-mand på roskilde tekniske Skole.

På CEU Kolding har der hidtil været en kutyme for, at lærerne selv kunne vælge, hvor meget af deres overarbejde de ville afspadsere og have udbetalt. Men pludselig kom der en ny melding fra ledelsen:

- Nu har vi alle fået besked på, at vi

ikke kan afspadsere vores overarbejde, med mindre at vores chef kan garantere, at vi ikke får overarbejde i år. Det er jo lidt af en bet, for vi mener, at lærerne – naturligvis i dialog med skolen – bør kunne vælge selv, siger DTL-formand i Kolding, Heidi Lund Bjerregaard.

En undersøgelse fra DTL viser, at 80 procent af medlemmerne mener, at der skal være ret til afspadsering, men på Københavns tekniske Skole viser erfaringerne, at lærerne reelt ikke bruger den ret, når de har den:

- Hos os har vi en lokal aftale, der gi-ver lærerne ret til at afspadsere, hvis de ønsker det. Men virkeligheden viser, at lærerne oftest ønsker at få deres overar-bejde udbetalt. Det skyldes simpelthen, at lønnen er for lav, lyder det fra den lokale DTL-formand, Arne Christensen.

Afspadsering er undtagelsen

Ud over flere penge i lønningsposen mener Morten Bay, at der skal fokus på pædagogikken frem for administrationen, hvis der skal tiltrækkes nye lærere.

- Der er puttet mange administrative opgaver på lærernes skuldre de seneste år, og hverdagen er blevet mere travl og presset. Derfor skal der ske en omforde-ling og omprioritering af opgaverne, så lærerne kan koncentrere sig om undervis-ningen. Det kræver, at skoleledelserne får øget fokus på pædagogisk ledelse frem for udelukkende økonomi og administra-tion. Hvordan underviser man en

skoleklasse, hvor det er mere almindeligt at have en pistol i hånden end en kuglepen? Det var et af mange spørgs-mål, der mødte Erin Gruwell, da hun begyndte sin karriere som lærer på en multikulturel skole i Californien. Det førte til projektet Freedom Writers, som nu er filmatiseret.

Elever skriver sig ud af racisme

Af Tina Jøhnk Christensen, Los Angeles

Racisme, bander og vold var hverdag for Erin Gruwells elever, indtil Anne Franks dagbog blev pensum. Billedet er fra en ny film om Erin Gruwells pædagogik.

i 1992 begyndte Erin Gruwell som læ-rer på Woodrow Wilson High School i det sydlige Californien. Los Angeles og omegn var præget af efterdønningerne af de raceoprør, som fulgte efter Rodney King-episoden. Hvide politimænd var blevet frigivet efter at have tævet på den tilsyneladende sagesløse afroamerikaner, og den uretfærdige dom udløste et raceop-gør, som også smittede af på skolen i Long Beach.

- Der var utroligt mange spændinger og mistillid racerne imellem dengang, erin-drer Erin Gruwell, der på det tidspunkt

var ved at gøre sin uddannelse som lærer færdig.

- Jeg havde stillet mig selv spørgsmålet: Hvor kan jeg gøre mest nytte? Jeg havde besluttet mig for, at det ikke skulle være i retssalen, som jeg hidtil havde haft til hensigt, men derimod i klasseværelset.

Erin Gruwell valgte bevidst en mul-tikulturel skole. Woodrow Wilson High School var på papiret perfekt, fordi den lå i et relativt pænt område, hvor der gik rige såvel som fattige børn af forskellig etnisk baggrund. Eleverne repræsenterede begge yderligheder: de kunne have en fremtid

på Harvard University eller i det lokale fængsel. Det fascinerede Erin Gruwell, og hun følte sig beredt til at tage denne ud-fordring. Men virkeligheden var en anden.

- Jeg var helt grøn lærer dengang. Jeg var ung og uerfaren og fik den klasse, som blev anset for at være den mindst discipli-nerede på hele skolen. Den blev også anset for at være den værste rent fagligt. Alle eleverne havde karakterer langt under gennemsnittet, og man anså dem for at være håbløse at undervise.

Det var altså en klasse af såkaldt ”un-teachables” (elever, der ikke er modta-

erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007S. 1�

Pædagogik

S. 17erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Pædagogik

gelige for undervisning), der mødte Erin Gruwell på hendes første skoledag. Hun troppede op i pæn nederdel og en stor perlehalskæde, som hendes far havde gi-vet hende i gave, da hun bestod sin sidste eksamen på seminariet.

Hun blev noget overrasket, da klas-sens elever straks delte klasselokalet op i to adskilte områder og vendte bordene væk fra kateteret. I begyndelsen var det svært overhovedet at få deres opmærk-somhed, for de havde travlt med at slås og provokere hinanden. En dag rettede en af eleverne en pistol mod en anden elev, og ingen af eleverne syntes særligt rystede over det. Undervisningslokalet blev en miniudgave af deres verden uden for sko-lens fire vægge: en utryg, kaotisk verden præget af vold, racisme og mistillid.

- Der var race-adskillelse i klassen fra dag et. De skabte hvert deres territorium baseret på race, og hvilken bande de til-hørte. Det var skræmmende at se, hvordan det faldt dem helt naturligt, fortæller Erin Gruwell.

Dagbog ændrer livHvad har den jødiske Anne Frank tilfæl-les med en flok unge mennesker i long Beach? Ikke meget, skulle man umiddel-bart tro. Men Erin Gruwell fandt, at der var mange ligheder. Anne Franks dagbog blev således katalysator for et intensivt projekt for klassen. Først og fremmest

skulle den vise, hvad intolerance og frem-medhad kan føre til af umenneskelige gerninger, og dernæst skulle den inspirere dem til at gribe kuglepennen i stedet for pistolen.

- Det begyndte en dag, hvor en karika-turtegning af en sort person med kæmpe-mæssigt store læber gik rundt i klassen. Der bredte sig snart en højlydt fnisen i krogene fra alle de latinamerikanske og asiatiske elever, husker Erin Gruwell om

dagen, der blev vendepunktet for hendes undervisning.

- Den tegning gjorde mig så vred, at jeg ikke kunne holde masken. Jeg flip-pede helt ud. Da jeg råbte, at det netop var sådan noget, der kunne starte et nyt Holocaust, stirrede de blot måbende på mig, Og i det øjeblik gik det op for mig, at de ikke anede hvad jeg talte om.

Det var denne episode, der førte til Anne Franks dagbog. Det slog Erin Gruwell, at eleverne kunne identificere sig med den lille jødiske pige, der netop var et uskyldigt offer for den mest eks-treme form for intolerance. Da hendes dagbog viste sig at fange deres interesse og være en succes i undervisningen, fik Erin Gruwell endnu en god ide: eleverne skulle selv skrive dagbog. De skulle selv fortælle deres version af intolerance og vise hinanden, at de ikke var så forskel-lige, når det kom til stykket.

- Jeg spurgte først, hvor mange af dem der havde oplevet at blive skudt på. Det havde de alle sammen. Så spurgte jeg, hvem der havde mistet venner i skudepi-soder. Det var et lige så overraskende stort antal. vi nåede frem til, at de fleste elever havde oplevet de samme grusomheder, og at de i virkeligheden havde flere ting til fælles end de havde forskelligheder, siger Erin Gruwell.

Elevernes dagbøger blev en stor succes, og Erin Gruwell besluttede sig for, at de

Da Erin Gruwell overtog sin første High School-klasse, delte eleverne klasselokalet op i to adskilte områder og vendte bordene væk fra kateteret.

skulle udgives. Det blev til bogen “The Freedom Writers Diary: How a Teacher and 150 Teens Used Writing to Change Themselves and the World Around them”, og i 1997 startede hun organisa-tionen Freedom Writers Foundation for at inspirere lærere i andre skoledistrikter i USA til at følge Erin Gruwells eksempel.

- Jeg ville lære dem, at lærdom er en befriende styrke, som er vejen mod lige-stilling. Eleverne behøver ikke at glemme, hvor de er fra, eller hvem de er, men det er vigtigt for dem at forstå, at der findes en hel verden omkring dem. Det var den, jeg ville introducere dem for.

En ædel professionFor Erin Gruwell er der ingen tvivl: der er ingen elever, der ikke kan undervises. Man skal bare gøre det på den rigtige måde.

- Man burde få øjnene op for, at under-visning er den bedste vej til ligestilling verden over. Vi har brug for dialog om, hvor betydningsfulde gode undervisere er for børns fremtid. Og det behøver ikke nødvendigvis at være en person med kridt

i hånden, understreger Erin Gruwell.Da klassen havde afsluttet projektet

om Anne Frank og deres egne dagbøger, inviterede de Miep Gies – den hollandske kvinde, der holdt Anne Frank og hendes familie i skjul i en taglejlighed i Amster-dam – til at gæsteforelæse på Woodrow Wilson High School.

- Det var det afgørende øjeblik for klas-sen, siger Erin Gruwell om den snart 100 år gamle kvindes besøg.

- De forstod konsekvenserne af den racisme, som de oplever i hverdagen, og de begyndte endelig at stole på sig selv og hinanden.

Det er nu 15 år siden, at Erin Gruwell begyndte på Woodrow Wilson High School. Hun er glad for, at hun blev skolelærer og påpeger, at det er en ædel profession, som burde værdsættes i højere grad, end det er tilfældet. Det gælder især for lærere, der underviser børn fra udsatte sociale miljøer og i områder med racepro-blemer. Her sætter flere lærere deres liv på spil hver eneste dag.

- i USA er skolerne ikke ligestillede. der er stor forskel på rige og fattige skoler. Og

der er stadig stor ulighed mellem racerne i vores land. Det er chokerende. Men den rette undervisning kan gøre en verden til forskel, siger Erin Gruwell.

High SchoolDen amerikanske High School oversæt-tes ofte til gymnasium. Men det er ikke helt korrekt.

USA’s skolesystem består af tre trin:Elementary School eller Primary

School, der svarer til børnehaveklasse til 5. klasse.

Middle School eller Junior High, der svarer til 6.-8. klasse.

High school, der svarer til 9.-12. klasse. Afsluttet svarer det faglige niveau til 10. klasse eller 1.g. Sidste år på High School kaldes Senior Year.

De elever, der omtales i artiklen, svarer altså ikke nødvendigvis til danske gymnasieelever. De fleste ville forment-lig svare til danske erhvervsskoleelever.

Filmens Erin Gruwell – Hollywood-stjernen og Oscar-vinderen Hillary Swank (tv.) – svingede godt med virkelighedens Erin Gruwell under optagelserne.

Filmen ”Freedom Writers”Den tidligere Oscar-vinder Hillary Swank spiller Erin Gruwell i filmudgaven baseret på bogen ”The Freedom Writers”. Hun var på mange måder perfekt til rollen ifølge Erin Gruwell selv:

- Hun voksede op i en trailerpark i en mindre velfungerende familie og måtte kæmpe sig op fra bunden. Hun forstod mine elevers kamp og havde stor medfø-lelse for dem.

Filmen havde dansk biografpremiere den 18. maj.

Freedom Writers FoundationErin Gruwell grundlagde Freedom Wri-ters Foundation i 1997. Se mere på www.freedomwritersfoundation.org

erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Kronik

S. 19S. 1� erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Kronik

“HARTMANN

Film, dokumentation og opgaver over de mest relevante arbejdsmarkeds-politiske temaer med bidrag fra ledende samfundsforskere:

< Arbejde< Flexicurity< Globalisering< Dagpenge< Solidaritet<Uddannelse< Efterløn

Mulighed for at læreren kan supplere med egne opgaver.

Materialet stilles veder-lagsfrit til rådighed – www.hartmannogdendanskemo-del.dk.

Foreligger også i en basis-udgave på cd-rom, der kan rekvireres hos AK-Samvirke, tlf.: 35 86 66 00.

Nyt undervisningssite til samfundsfag

“HARTMANN og den danske model” er produceret af AK-Samvirke i anledning af 100 året for statsanerkendelseaf de danske a-kasser.Produktionen er støttet økonomisk af en række organisationersamt med Tips-/Lottomidler.

DEN DANSKEMoDEL”

oG

ww

w.hartm

annogdendanskemodel.dk

”En dag sad jeg alene på mit værelse og græd. På et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg fik øje på et barberblad og skar nogle rifter i min arm. Det føltes, som om der var nogle ting, der fløj ud og forsvandt … det var en stor lettelse.”

Sådan fortæller Amalie på 1� år. Hun er en af de unge, som jeg har interviewet til bogen Når livet gør ondt – om selvska-dende adfærd blandt unge. Udtalelsen er typisk. Selvskadende handlinger er noget, unge griber til, når livet gør ondt. De har en psykisk smerte, som de ikke kan håndtere, og de forsøger at lindre den ved at gøre fysisk skade på sig selv. Det er forskelligt, hvordan handlingen opleves. Den kan give en rus, en smerte eller en fø-lelse af lethed. Oplevelsen kan variere fra gang til gang og fra person til person. Men uanset hvordan den opleves, er lindringen kun kortvarig, og når den fortager sig, er alt det samme som før. Eller rettere sagt … lidt værre. I kølvandet på en selvskadende handling følger nemlig en følelse af skyld og skam. De unge er ikke stolte af det, de gør. Sår og ar bliver dækket til og skjult for omverdenen.

Selvskadende handlinger blandt unge er et meget udbredt fænomen. Undersø-gelsen Unges (mis)trivsel, som Center for Selvmordsforskning i 2002 gennemførte blandt �. og 9. klasseelever på Fyn, viser, at godt 10 procent af de unge har skadet sig selv mindst én gang. Pigernes andel er markant højere end drengenes. Der er knap 17 procent af alle piger, der har ska-det sig selv, mens det tilsvarende tal for drenge er 4,6 procent. Metoderne varierer. Den mest udbredte er cutting. Det vil sige at skære i sig selv med en kniv eller et

andet skarpt redskab. Andre brænder sig med cigaretter, hamrer hænder eller hoved ind i vægge eller gør noget helt tredje.

Smitter det?I medierne er selvskadende adfærd et emne, der jævnligt både bliver beskrevet og debatteret. Et tilbagevendende spørgs-mål er, om det er et modefænomen, der som en anden influenza smitter fra ung til ung? Hvis jeg skal bruge min egen bog som kilde til svaret, vil det lyde: Ja, til en vis grad. Mange af de interviewede unge har hørt, set eller læst om selvskade, inden de selv begyndte at gøre det. Men de er kun blevet smittede, fordi de har haft ondt i livet og har været på jagt efter en strategi, der kunne dulme deres indre smerte. Eller

sagt med andre ord: Der er ingen unge, der skader sig selv i begejstring over, hvor godt de har det. Smitterisikoen er kun overhængende, hvis det psykiske immun-forsvar er i bund. Det samme kan man sige om risikoen for at udvikle et misbrug, en spiseforstyrrelse og en voldsom ud-adrettet adfærd. De er alle tre velkendte, velbeskrevne og let tilgængelige strategier, og derfor bliver de benyttet af mange. Det gælder også de selvskadende unge, jeg har interviewet. Mange praktiserer nemlig flere former for selvdestruktiv adfærd på en gang eller i forlængelse af hinanden.

Socialt set er de unge, der skader sig selv, ikke nogen homogen gruppe. De kommer både fra meget velstillede og økonomisk dårligt stillede hjem; nogle bor hjemme hos deres forældre, og andre er institutionsanbragte osv. Fælles for dem er imidlertid, at de bærer rundt på nogle problemer, som de har svært ved at hånd-tere. Måske er de udsat for mobning, lever i en misbrugsfamilie eller har været udsat for voldelige eller seksuelle overgreb. Men som psykolog Lene Iversen fortæller i bogen, er det ikke hele forklaringen.

”Det er vigtigt at understrege, at tab, mobning og lignende hændelser ikke altid udløser selvskadende adfærd, men de kan gøre det. Det kommer an på, hvad er det for nogle leveregler, der præger personen og familien. Er konflikter og problemer noget, man taler om, eller er det noget, som hver enkelt tager på sig og holder for sig selv?”

Skar sig for at finde roEn af dem, der tog problemerne på sig, er Anne, der i dag er 20 år og studerende. I 9. og 10. klasse gik hun på efterskole, og i løbet af de to år fik hun overbevist sig selv om, at hun hverken var særlig køn eller særlig meget værd. Hun kunne ikke dele sine tanker med sine forældre, fordi deres

forhold var meget konfliktfyldt, og havde heller ikke så meget tillid til sine lærere, at hun ville betro sig til dem. For at lindre sin indre smerte begyndte hun at kradse sig i håndleddet og senere at ridse i huden med en stiftsblyant. Nogle af de andre eftersko-leelever snittede i sig selv med knive, men Anne tog afstand fra deres handlinger. Blyanter og negle var ok, men knive var for meget. Men den grænse flyttede sig, da hun afsluttede efterskolen og startede på en gymnasial uddannelse på en erhvervs-skole.

”Jeg havde ikke længere det samme net-værk omkring mig, konflikterne i familien var der hele tiden, og derfor isolerede jeg mig på mit værelse. Jeg begyndte at chatte meget, og når man er 16 år og higer efter kærlighed og accept … ja, så er nettet en farlig legeplads,” konstaterer Anne, der hurtigt lærte, hvordan hun kunne skabe kontakt til det andet køn. ”Hvis jeg skrev noget frækt til fyrene, så kom der søde kommentarer tilbage. Det var den eneste bekræftelse, jeg kunne få. Min seksuelle debut var sammen med en af fyrene fra nettet, og den var forfærdelig. Det foregik i hans bil, og jeg ville have sagt nej, men følte ikke, jeg kunne. Bagefter satte han mig af og sagde, at han aldrig ville se eller høre fra mig mere.”

Anne begyndte at skære sig med en hobbykniv på underarmene. Senere blev det flyttet til overarmene, og ind i mel-lem gik det også ud over mave, bryst og ben. Det skete altid om aftenen, når hun skulle sove. Hun kunne ikke finde ro, men det hjalp at skære sig. Opmærksomheden blev flyttet væk fra hovedet, og smerten kom og skubbede hendes tanker væk. De tanker, der fortalte hende, at hun ikke var noget værd, og at hun ikke fortjente bedre. Nogle gange, når hun færdedes rundt i sin hjemby, kunne hun tænke: Er der vand nok i åen til, at jeg kan drukne i den? Er det tårn højt nok til, at jeg dør, hvis jeg springer ud?

Brug for robuste voksneUnge, der skader sig selv, bærer på en tung følelse af ensomhed, og de mangler i høj grad nogle voksne, som de kan tale med om deres problemer. Det kan være et vendepunkt, hvis en ung får snakket med fx en lærer eller en vejleder, og det kan være en indgang til den nødvendige hjælp. Det blev det for også for Anne. Hun skrev et langt brev til en af sine lærere, der

sørgede for, at hun kom i behandling. De-res kontakt stoppede imidlertid ikke med det. De havde løbende samtaler, og Anne fremhæver den omsorg som noget meget værdifuldt. Læreren lyttede og blev ikke slået omkuld af den unge piges selvde-struktivitet.

Man kan ikke forlange, at alle skal kunne klare lignende samtaler på samme forbilledlige vis. Men kan man finde den indre ro og robusthed frem … ja, så er det i den slags situationer, at der er brug for det. Mette Søgaard, som er afdelingsleder ved den anonyme telefonrådgivning Livsli-nien, giver følgende råd.

”Jeg kan godt forstå, at man bliver forskrækket, hvis en ung fortæller om voldsom selvskade eller selvmordstanker. Det er meget menneskeligt. Men det er ikke godt, hvis det resulterer i, at man fejer det væk og siger: Det skal nok gå over. Mange er bange for, at de ikke er i stand til at snakke om livets mørke sider og mener, at det bør overlades til psykologer. Men vi må ikke glemme den medmenneskelige omsorg, når nogen fortæller os, at de har det rigtig dårligt. Det er helt legalt at sige ... Puha, det er svært … eller jeg tror, du har brug for hjælp. Men det er vigtigt, at man er i stand til at tale med den unge og at støtte hende i at blive hjulpet videre.”

Per Straarup Søndergaard er forfatter til bogen ”Når livet gør ondt – om selvskadende

adfærd blandt unge” på Kroghs Forlag.

DEL afholder den 25. september en konfe-rence om selvskadende adfærd blandt unge.

Se mere på www.delud.dk

Unge skader sig selv, når livet gør ondt

Af Per Straarup Søndergaard

Kronik:

S. 20 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Coaching

S. 21erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Coaching

Af Mikkel KampIllustrationer: Niels Poulsen

Coaching er oplagt at bruge på moderne arbejdspladser, hvor medarbejderne er så højt specialiserede, at de er de eneste, der ved, hvordan de bedst kan gavne organi-sationen.

- Der bliver uddelegeret mere og mere, og medarbejderne bliver mere og mere kompetente. Mange af opgaverne kan lederne ikke selv udføre, så derfor er det naturligt, at de ikke kan fortælle medarbej-derne, hvordan de skal udvikle sig. De ved det ikke, siger Ole Fogh Kirkeby, professor på institut for ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Samtidig er coaching en måde at give medarbejderne et klap på skulderen.

- Coaching er på mange måder en slags personalegode. Det er en måde at give med-arbejderne anerkendelse. For medarbejderne er det en slags frynsegode at få lov til at diskutere deres egne talenter og måske få indflydelse på de kommende ak-tiviteter, siger pro-fessoren.

Kirsten Marie Bovbjerg, der er adjunkt på D a n m a r k s Pædagogiske Univers i tet (DPU) , be -skæftiger sig med moderne arbejdsformer. Hun mener, at coaching passer naturligt ind i ti-dens strømninger.

- Coaching er en del af den velfungerende, attraktive arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig fagligt og personligt. Motivationen for at arbejde er udvikling. En ide om at alle har behov for selvrealisering. Man kan for eksempel ikke sige: ”Nu er jeg udviklet nok. Jeg er på top-pen, så nyd mig”, siger adjunkten fra DPU.

Det er dog de færreste medarbejdere, der ikke er interesserede i udvikling.

- For medarbejderen er det et tegn på, at virksomheden interesserer sig for hende. Det lægger også et vist forventningspres om, at man udvikler sig til gavn for sig selv og virksomheden. Virksomheden gør det selvfølgelig for at få mest mulig gavn af medarbejderen, og medarbejderen vil gerne have det, fordi han også investerer sig selv i arbejdet, siger hun.

Coaching er dog langt fra problemfrit.- Der er mange problemstillinger, man

skal forholde sig til. Hvor går grænserne i forhold til privatlivet? Hvad kan man dis-kutere? Hvem kan coache? Hvilket forhold har man til coachen? siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Hvis det er en kollega, der coacher, kan det betyde, at man får et tættere forhold, fordi man får andet til fælles end det rent faglige.

- Det kan være godt, men det er ikke altid ønskeligt. Hvis man får for meget

indblik i den andens liv, kan det have indflydelse på, hvordan

man forstår hende fagligt. Det kan rokke ved den måde, vi

arbejder sammen profes-sionelt, siger Kirsten Marie Bovbjerg.

På grænsen til hjernevaskOle Fogh Kirkeby er enig i, at man med coachingen risikerer at overskride personlige

grænser.- Det handler om det, jeg

kalder intimteknologi. Både

når ledere og eksterne konsu-

lenter coacher, kommer de meget

tæt på, og man ri-sikerer at overskride

nogle urørlighedszo-ner. Så kan man aftale,

at man ikke skal snakke om private forhold, men hvis

man foreslår det, antyder man, at man har noget at skjule, siger han.

Derfor skal man sørge for at målrette coachingen mod de emner, der har med arbejdspladsen at gøre.

- Det personlige er alligevel tit noget fnidder-fnadder. Hvis man kan komme væk fra, at coaching handler om det meget personlige og over til, at det handler om værdier, som alle kan forholde sig til, kan man udvikle sine ressourcer til gavn for en fælles sag. det er en måde at kvalifi-cere dialogisk ledelse, der bliver rettet mod idealer og værdier. Det er en rigtig god måde at arbejde med værdier, men grænsen til torturkammer eller skriftestol er meget lille, siger Ole Fogh Kirkeby.

Han hentyder både til det meget person-lige element i coaching, men også til, at der nogle gange kan være en skjult dagsorden med coaching.

Han ser et paradoks i, at coachingen skal udvikle de sider af medarbejderen, som han selv ønsker, samtidig med at ud-viklingen skal gavne arbejdspladsen.

- Coaching er et helt system til at sikre, at medarbejderne er rede til at følge orga-nisationens værdier. Meget coaching har en bagvedliggende dagorden, der handler om at få medarbejderen til det, man gerne vil have ham til. Det kan være på grænsen til hjernevask, siger han.

Derfor skal en leder, der coacher, være åben om sine hensigter og huske at lytte.

- Når ledere coacher medarbejdere, opstår der meget nemt en asymmetri. Le-deren har jo i sagens natur mest magt. Det er vigtigt, at man går ind i coachingen som ligeværdige parter. En leder skal snakke med sin medarbejder som sin ligemand og være åben om sine hensigter, siger profes-soren fra Copenhagen Business School.

Coaching er et frynsegode og en naturlig del af det moderne arbejdsmarked. Men coachingen kan blive for personlig og i nogle tilfælde nærme sig manipulation.

Coaching kan overskridepersonlige grænser

Coaching

S. 22 S. 23erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007 erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Coaching

Coaching er hot. Enhver arbejdsplads med respekt for sig selv bruger coaching. Lederne coacher lærere, og lærerne coa-cher elever. Og når lærerne får fri, kan de få hjælp af en lifecoach til at arbejde med problemer i familien.

Coaching kan være en stor hjælp. Men inden man ser sig om efter en coach, er der en række overvejelser, man skal gøre sig - for eksempel om det overhovedet er en coach, man har brug for.

Det mener Christian Dinesen, der er leder af Dansk Coaching Institut, hvor han blandt andet uddanner folk til at coache andre.

- Hvis det er gode råd, man har brug

for, skal man nok gå til et konsulentfirma i stedet for. Det er en grundregel, at coa-chen ikke har svaret på de spørgsmål, man stiller sig selv. Det er fokuspersonen, der skal finde svaret i sig selv. Coachen og fokuspersonen indgår i et ligeværdigt partnerskab, hvor man i fællesskab kan skabe noget, siger han.

Hvis man fortæller en ven eller kol-lega om et problem, vil de i langt de fleste tilfælde komme med et svar, der bygger på deres egne erfaringer. Det gør coachen ikke.

- Hvis man vil være en god coach, er det afgørende, at man vil være interesseret – ikke interessant. Normalt giver vi hinanden løsninger, men hvis man altid klarer proble-merne for andre, risikerer man at skabe en vis afhængighed. Så kommer kollegerne eller medarbejderne og spørger: Hvad skal jeg nu? Som coach vil man opnå det stik modsatte, nemlig at skabe selvstæn-dige og kreative medarbejdere, si-ger Christian Di-nesen, der flere gange har oplevet, at undervisere kan være lidt svære at coache.

- Undervisere er ofte meget vidende og intellektualiserede. De kan være svære at flytte, fordi de ikke oplever, at de skal lave noget om. Deres

nysgerrighed for at ændre ved sig selv er derfor mindre end mange andre faggrup-pers, siger han.

Coaching skal føre til handlingBegrebet coaching stammer fra sportens verden. Her begyndte sportsfolk alle-rede i 19�0’erne at bruge coaches til at finde sportsfolkenes skjulte ressourcer. i 1990’erne rykkede coaching ind i virksom-hederne, og siden er det blevet mere og mere udbredt – også i skoleverdenen.

Kort fortalt går coaching ud på, at den, der bliver coachet, skal finde ud af, hvilke mål hun har, og hvordan hun når dem. Coachen hjælper afklaringen på vej ved at stille spørgsmål, som giver den coachede

indsigt i sine egne ressourcer. Det skal senere føre til konkrete

handleplaner for, hvordan man kan udnytte de res-

sourcer til at nå målene.Det er en væsentlig

pointe i coaching, at der er fokus på det positive. Man kigger på mulig-heder i stedet for begrænsninger.

- der findes ikke fiasko, kun feedback. Man lærer af sine

Af Mikkel KampIllustrationer: Niels Poulsen

Danmarks førende forlag påAutodesk produkter

Alle AutoCAD® 2008 bøger og hæfter er nu udkommet Bøger og hæfter til Inventor® 2008 og AutoCAD® Architecture 2008

Feriekursus

Netkursus i ADT - kom rigtigt i gang med

ADT.6 lektioner

kun 1.250,- kr. tilmelding på

www.uhrskov.com

Kun hos Frede Uhrskov får du gratis support – derfor er vi den fø-rende leverandør af AutoCAD® til de tekniske skoler.

Vi ved, hvad det drejer sig om. www.uhrskov.com – frede@uhrskov.com

CAD-Center Vest og Forlaget Uhrskov

AutoCAD 2008 2D Grundbog

568 sider

395,- kr.

AutoCAD 2008 3D Grundbog

235 sider

250,- kr.

AutoCAD 2008 2D Øvelser til

bygningstegning

110 sider

109,- kr.

AutoCAD 2008 2D Øvelser til maskintegning

90 sider

89,- kr.

AutoCAD 2008 3D Øvelser til

bygningstegning

56 sider

89,- kr.

AutoCAD 2008 3D Øvelser til maskintegning

82 sider

89,- kr.

Coaching vinder frem i både arbejds- og privat-livet. Det hænger blandt andet sammen med, at det i mange tilfælde er et godt redskab til at udvikle mennesker fagligt og per-sonligt. Til gengæld kan coaching ikke bruges til alle problemer, og det kan være vanskeligt at gennem-skue, om en coach er værd at betale for, mener Christian Dinesen, som selv uddanner coaches.

fejltagelser, så i stedet for bare at se en lidt mislykket oplevelse som en fiasko, skal vi overveje, hvad vi kan bruge den til. Coachen kan være med til at åbne bevidst-heden om, hvordan man kan bruge sine erfaringer konstruktivt, siger Christian Dinesen.

Han afviser, at det positive fokus kan være medvirkende til, at man lukker øj-nene for virkeligheden og får et urealistisk billede af sig selv.

- Det er positivt, og det handler om at se menneskers potentialer og evner. Men samtidig vil coachen spørge ind til per-sonens ressourcer, og til hvor realistiske drømmene er, siger Christian Dinesen.

Omvendt handler coaching også om, at man ikke skal lade sig be-grænse af ydre problemer.

- Det handler om at være proaktiv. Hvis man for eksempel ikke får ledel-sens støtte til at gennemføre projekter, kan man måske finde andre måder. i stedet for at gå i en offerrolle og lade le-delsen blokere for en god ide, kan coachen være med til at komme frem til alternative ideer, siger Christian Dinesen.

Overraskende løsningerMange har et konkret problem, når de kommer til en coach. Svaret er dog ikke altid det, de selv regner med.

- Nogle siger, at de har mistet gnisten på arbejdet. Men det behøver i virkeligheden ikke at handle om arbejdet. Det kan måske handle om deres parforhold eller andre private ting. Hvis jeg fornemmer, at det

Coaching kan være den rette vej – men se dig for

Alle lærerne på vejle tekniske Skole har i maj måned været i konflikt. vi ned-lagde arbejdet i seks dage på grund af, at ledelsen ville fyre vores velfungerende tillidsmand.

Ledelsens begrundelse for at forsøge at fyre vores lovligt valgte tillidsmand var, at han havde gjort brug af begrebet ytrings-frihed i forbindelse med arbejdsmiljøet på skolen: han havde udtalt sig til den lokale avis.

Ytringsfrihed er jo en af de rettigheder, vi oftest hylder, når vi fremhæver vores demokrati og Grundloven, så det er svært at se ”forbrydelsen”.

Det kom dog ikke til den bebudede afskedigelse af tillidsmanden, hvilket skyldtes lærernes vedholdenhed og sam-menhold. Her fik vi god hjælp fra kolleger inden for fagbevægelsen og vores for-bunds gode forhandlinger med ledelses-gruppen.

På trods af alt det besværlige ved at holde gang i en konflikt og det meget usædvanlige i situationen, så er der rigtig mange, der har lært, at sammenhold og vedholdenhed nytter.

Det er ikke kun lærerne, der har været ramt af arbejdsnedlæggelsen, også vores

elever har mærket det og har på denne måde fået den bedste samfundsfagsun-dervisning, man kunne tænke sig. Selvføl-gelig har eleverne været irriteret over den manglende undervisning, men det har ikke været på lærerne. Vi har mødt meget sympati.

En konflikt er bestemt ikke noget, vi skal gøre brug af bare for konfliktens skyld. Det kræver meget store ressourcer af hele gruppen både under konflikten, men også bagefter, hvor elevernes efter-slæb skal indhentes.

På den private front betyder det også en indsats. Det skyldes, at der ikke rigtigt kan gives svar på de mange spørgsmål, der forståeligt nok dukker op. Den økonomi-ske faktor kan der ikke gives et hurtigt, konkret svar på. Konflikter af denne art er jo ikke planlagt, så privat kan man jo ikke forberede sig.

En god erfaring fra vores konflikt er, at det er vigtigt at gøre brug af de netværker, vi har skolerne imellem. Det er meget vigtigt, at alle skoler og DTL-afdelinger bliver orienteret med det samme. Vi var en del, der oplevede, at konflikten på CEUS var ovre, før vi så det i fagbladet. vi fik ikke muligheden for at give støtte, før

konflikten var slut. denne gang oplevede vi hurtigt og overvældende opbakning fra hele landet – og tak for det.

Vores tillidsmand blev ikke fyret, og vi står med en stor glæde over, at vores re-aktion og sammenholdet i fagbevægelsen nyttede. Men vi står også med et tomrum. Glæden taler for sig selv, men tomrummet skyldes, at de seks dage, vi konfliktede, var meget intense – og lige med et var det slut.

Det har været helt fantastisk, hvad konflikten har gjort ved den samlede lærergruppe. Før var vi små enklaver, der havde svært ved at nå hinanden. Nu er det ikke bare 90 anonyme kolleger, man har. Vi har opnået en meget stor respekt for hinanden på tværs af afdelinger, og det bygger vi selvfølgelig videre på nu, hvor vi rigtigt skal i gang med at forbedre arbejdsmiljøet i samarbejde med ledelsen. Vi mener det alvorligt i vores lærergruppe. Sammenholdet og resultatet har vist, at vi kan rykke, når det gælder. Og det kan ledelsen vel også så?

Med venlig hilsen og tak for hjælpen

Lasse Rasmussen og Lotte HansenVejle Tekniske Skole

Nytter det at have en fagforening?- Ja, vores strejke viser, at det nytter!

Læserbrev:

S. 24 erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Coaching

S. 25erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Debat

WWW.DANSKLF.DK · SALG@DANSKLF.DK · TLF: 44 92 59 95

DA

NSK

LÆR

ER

FOR

EN

ING

EN

S FOR

LAG

bedst til dansk

Sprogbogen til erhversuddannelserneAf Lajla Johansen & Lisbeth Mulvad

Sprogbogen til erhversuddannelserne er en praktisk op-

slagsbog som eleverne selvstændigt kan bruge. På en let

og overskuelig måde forklarer den alle sprogets lag, fra

bogstaver og tegn til komposition og forskellige skrift-

genrer. Bogen sætter på den måde fokus på et område

der er blevet skærpet i danskundervisningen på erhvervs-

uddannelserne.

Læs mere på www.dansklf.dk/forlag

DLF_sprogbogen 23/04/07 22:33 Side 1

har at gøre med privatlivet, spørger jeg om lov til at stille spørgsmål om, hvordan det går derhjemme, siger Christian Dine-sen, der også spørger om lov til at komme med et forslag, hvis løsningen på coach-personens problem efter hans mening er helt åbenlys.

Man behøver ikke at have konkrete problemer i sit arbejde for at benytte sig af en coach. Man kan også komme, fordi man har et ønske om at udvikle sig.

- Hvis en lærer kom til mig, ville jeg spørge: Hvor er dit fokus? Hvad optager dig lige for tiden? Det kunne så være sam-arbejde i teamet eller planlægning. Deref-ter ville jeg så spørge ind til, hvor tilfreds vedkommende er med sit arbejde. Derfra ville man gå videre til at tale om, hvilke

mål man gerne vil nå, og hvor-dan man når dem, siger Christian Dinesen.

Det er langt fra al coaching, der fore-går hos en coach. Mange ledere coacher medarbejderne, og undersøgelser har vist, at det kan have direkte positiv effekt på bundlinjen og være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø.

Lederen skal dog vide, hvad hun gør.- Hvis en leder coacher, er det afgø-

rende, at hun følger coachingpersonens agenda - ikke sin egen. Lederen skal lytte efter, hvad medarbejderen vil, ikke efter hvad lederen selv vil have medarbejderen til. Hvis man følger sin egen dagsorden, er det manipulation, siger Christian Dinesen.

Det betyder ikke, at lederen skal lade medarbejderne udvikle sig i alle mulige retninger, som ikke gavner institutionen.

- Man skal coache op ad skolens hand-lingsplan. Det handler om at synliggøre skolens vision og formål og om at gøre det klart, hvilke roller ledelsen og medarbej-derne har, så de kan samarbejde inden for skolens formål. Man skal lade være, hvis det ikke er en del af virksomhedspla-nen. Det handler om at udvikle kompetencer, som kan un-derstøtte medarbejderne og uddannelsesinsti-tutionen i forhold til de mål, der er sat i handlingsplanen, siger Christian Dinesen.

Samtidig er det vigtigt, at medarbejderne selv er med på ideen.

- Som leder kan man ikke slippe godt fra bare at beslutte, at nu skal alle med-arbejdere coaches,

uanset om de vil det eller ej. Man kan kun, når folk vil. Tvang vil kun skabe modstand, siger han.

Coachen skal have en stopklodsIfølge Christian Dinesen er der ikke

reelle farer ved at gå til en coach. Der er dog faldgruber.

En person, der tror, han kan coache, men ikke kan, er et problem. Selv om man er coach, er det ikke ensbetydende med, at man kan skabe resultater. Og så er men-nesker, der misbruger deres position, altid et problem.

For at være en god coach er det vigtigt at kende sine begrænsninger.

- En coach er ikke psykolog, og hvis man fornemmer, at en kollega har svære psykiske problemer, skal man ikke prøve at klare det selv, men anbefale vedkom-mende at gå til en psykolog. Det er vigtigt, at en coach har en stopklods, ellers kan det gå hen og blive farligt, siger Christian Dinesen.

Derfor skal man se sig grundigt om, inden man indlader sig på et større coa-chingforløb.

Coaching er et boomende marked, og da coach ikke er en beskyttet titel, kan en-hver i princippet kalde sig det. Der er dog et par pejlemærker, man kan gå efter, hvis man vil finde en, der er kvalificeret.

- Man skal selvfølgelig spørge til ved-kommendes baggrund. Man skal

spørge, om vedkommende er certificeret coach. Men det

er ikke nok, for man kan godt kalde sig certifice-

ret coach efter et kort uddannelsesforløb. Derfor er det også relevant at spørge, hvem der har certificeret coachen, siger Christian Dinesen og tilføjer, at det vigtigste er at bruge sin intuition

og prøve at pejle sig ind på, om man fun-

gerer personligt med coachen. Ellers må man

finde en anden.

S. 27erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Kort Nyt

S. 2� erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Kort Nyt

Af Lucas Vagn Engell

Mangel på tusindvis af ansatte i 2015i 2015 vil der mangle 5900 skolelærere, 5�00 sygeplejersker og 2�00 læger oven i dem, der allerede mangler. Det har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet ud

Derfor skal der gøres noget drastisk i forbindelse med kvalitetsreformen, mener FtF-formand Bente Sorgenfrey:

- Det handler både om et lavere frafald på uddannelserne, bedre løn og gode se-niorordninger, der kan få de offentligt ansatte til at blive længere tid på arbejdsmar-kedet, siger hun til Berlingske Tidende.

34 procent af de offentligt ansatte er over 50 år, mens det kun gælder for 22 procent i det private. Blandt lærerne har 44 procent rundet de 50 år. Så det er rigtig mange, der lige om lidt går på pension eller efterløn.

Håndtryk, køn og kramDet er kønsdiskriminering, hvis en of-fentligt ansat ikke vil give hånd til det modsatte køn. Det siger beskæftigelses-minister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr.

Enhedslisten har stillet en række spørgsmål om hilseregler, efter at mini-steren har meldt ud, at kvinder, der ikke vil give mænd hånden, ikke kan være ansat i det offentlige.

Hvis en offentligt ansat kvinde ikke vil give hånd til en mand, er det for-skelsbehandling på grund af køn, siger ministeren, og det må man ikke. Det gælder både for mænd og kvinder.

Arbo-Bæhr spurgte også om regler for kram. Men det hører til i privatsfæren, mener Claus Hjort Frederiksen, og det ”tilkommer ikke mig at udtale mig om, hvordan man hilser i privatsfæren”.

Frafald på tekniske skoler bremsetEn massiv indsats for at fastholde eleverne på de tekniske skoler begynder nu at give bonus. Flere elever hænger ved uddannelsen end tidligere, skriver grati-savisen URBAN ifølge Arbejdsmarkedsportalen.

URBAN har ringet rundt til nogle af de største skoler, og i Viborg, Aalborg, Slagelse, Gladsaxe (tEC) og på niels Brock i København er frafaldet bremset, efter at der er sat forskellige initiativer i gang.

i Slagelse får frafaldstruede elever en mere målrettet undervisning i en multi-klasse. På TEC har indvandrerdrengene deres egen personlige mentor. På EUC Midt arbejder en mand udelukkende med at forhindre, at folk dropper ud af uddannelsen - om nødvendigt kører han hjem til eleverne for at få en snak. Og det virker tilsyneladende.

Hvis du på nettet bruger et password, der er lig med et af ordene på listen her, har du et problem. For så har du et af verdens 10 mest brugte passwords, og det er sød musik for en hacker.

det amerikanske PC Magazine har opgjort listen, hvor flere af ordene er meget uopfindsomme. Man burde vel kunne finde på et mere unikt password end ... ”password”.

Enkelte kræver måske en nærmere forklaring: Listens nummer tre, ”qwerty”, udgør de første seks taster på dit tastatur øverst fra venstre, ”letmein” er lig med ”luk mig ind” (på engelsk: let me in), og Blink182 er navnet på et amerikansk rockband.

Det tager en hacker cirka 12 sekunder at afsløre et password, som udelukkende består af små bogstaver. Alligevel vælger mange mennesker usikre passwords, når de skal finde på koder til netbank, e-mail, netbutikker osv.

”Folk bruger typisk deres kæledyr, fritidsinteresse eller brugernavn som password, men det er en dårlig idé, for det ved hackerne godt, at man gør. Desuden er der mange, som benyt-ter det samme password forskellige steder, og det er risikabelt,«

forklarer ekspert i it-sikkerhed, Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting, til den hedengangne gratisavis dato.

I stedet er det en god idé at blande tegnene godt og grundigt. Hvis man bruger både store og små bogstaver, tal og specialtegn, er det svært for en hacker at gen-nemskue. Men det er ikke smart at skrive ’123’ i enden af sit password, for det er der mange, der gør. Og hackere har specielle programmer med ordlister over typiske ko-deord til at afsløre passwords. Udenlandske undersøgelser viser, at unge it-brugere generelt er bedre til at vælge sikre passwords end ældre.

Måske du lige skulle hen til computeren og skifte password, inden du læser videre?

Mindre arbejdsglæde i det offentligeDanskere har verdensrekord i arbejdsglæde ifølge European Employee Index 2007. De offentligt ansatte er dog blevet mindre glade for at gå på arbejde. 20 lande var med i undersø-gelsen.

Kilde: FTF

ArbejdsmiljøPrisen 2007igen i år uddeler Arbejdsmiljørådet en pris inden for fire kate-gorier:

ArbejdsulykkerStøj

Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbesvær

Er din arbejdsplads klar til at deltage i kapløbet – eller kender du én, som burde tage kampen op – så gå ind på www.amr.dk og indstil til nominering.

Arbejdsmiljødagen afholdes torsdag den 29. november kl. 10-16 i Torvehallerne i Vejle. Tilmelding til konference og yder-ligere oplysninger om dagen på www.amr.dk

Skaf en VUC-kursist og få vinBogklubber og foreninger giver gaver, når man hverver et nyt medlem. Nu har det bredt sig til uddannelsessektoren. vUC i Ebeltoft giver en flaske vin, hvis man skaffer en ny kursist, der ikke tidligere har gået på VUC Djursland. Og der er ikke loft over, hvor mange kursister – og dermed flasker – man kan score.

- I en by af Ebeltofts størrelse, hvor der er få uddannelsestilbud og langt til nærmeste større by, må der være basis for et VUC. Det er måske ikke helt gået op for Ebeltofts borgere, at de har et godt og oven i købet billigt uddannelsescenter i byen. Der-for har vi valgt at finde nye kursister på denne utraditionelle måde, fortæller studievejleder Jesper Kjærgaard i en presse-meddelelse.

Hvis ideen breder sig til Københavnsområdet har nærvæ-rende redaktør en del familiemedlemmer, som kunne trænge til lidt almen uddannelse…

Verdens ti mest brugte passwords 1. password

2. 123456 3. qwerty

4. abc123 5. letmein

6. monkey

7. myspace1

8. password1

9. blink1�2

10. dit fornavn

Kilde: PC Magazine, maj 2007

For nemt at gætte password

S. 29erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Stillinger

S. 2� erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

Stillinger

Auto-afdelingen søger to faglærte automekanikere, gerne med videregående teknisk uddannelse som værkfører, servicetekniker eller tilsvarende.

Kvalifikationer:• Almen uddannelse svarende til fag på HF/HTX-niveau• Relevant erhvervserfaring• Fleksibel, samarbejdsvilje og overblik• Lyst og evne til at arbejde med unge mennesker i et

dynamisk miljø• Kreativitet og ordenssans• IT på brugerniveau.

Jobprofil:Planlægning og gennemførelse af såvel praktisk som teo-retisk undervisning på uddannelsens grund- og hoved-forløb. Deltagelse i afdelingens arbejde med udvikling af undervisningsmaterialer og uddannelsens profilering i lokalområdet.

Undervisere til autoafdelingenRanders Tekniske Skole søger nye medarbejdere

Løn- og ansættelsesforhold:Ansættelse vil ske på tjenestemandslignende vilkår. Løn iht. gældende overenskomst. Anciennitet ud over 5 år godskrives. Prøvetid 2 år. Inden for prøvetiden skal ansøgere gennemføre en pædagogisk uddannelse, som betales af skolen.Tiltrædelse hurtigst muligt - ansøgningsfrist 6. juni 2007.

Yderligere oplysninger fås hos uddannelsesleder John Evers, tlf. 21 41 68 62 eller områdedirektør Hans Peter Juul, tlf. 27 25 01 50.

Vester Allé 26, 8900 Randers tlf. 87 100 400www.randersts.dk

JobbeneOdense Tekniske Skole søger undervisere til maler- og murerfagene. Du kommer til at undervise i de faglige disci-pliner på erhvervsuddannelsernes hoved- og grundforløb. Det betyder, at du indgår i et kreativt lærerteam og kan regne med spændende faglige og pædagogiske udfordringer.De to afdelinger markerer sig stærkt med væsentlige eksterne samarbejdsrelationer. På den måde bliver der mange muligheder for at sætte dit fingeraftryk på udviklingen af uddannelserne.

AnsøgerprofilDu er faglært inden for faget med mindst 5 års relevant erhvervserfaring, og du har suppleret med relevant vide-regående uddannelse. Du er åben og udadvendt, har lyst til at arbejde med mennesker og synes, det er spændende at udfordre eleverne både på de faglige og personlige områder. Vi lægger vægt på humoristisk sans og en engageret og fleksibel indstilling til samarbejdet med kolleger og elever. Det er en fordel, hvis du har fag på gymnasialt niveau - hvis ikke, skal du være indstillet på at erhverve det efter aftale.

AnsættelseStillingerne er på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 2-7, og indplacering foregår efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Faglig videreuddannelse og pædagogisk grunduddannelse er vigtige dele af dine udviklingsmuligheder. Tiltrædelse snarest.Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 25. Mærk din ansøgning henholdsvis, ”maler” og ”murer” og send den til Odense Tekniske Skole, postboks 220, 5100 Odense C eller til ots@ots.dk og anfør ”ansøgning” i emnet, så vi har den senest onsdag den 13. juni 2007. Yderligere oplysninger: Kontakt inspektør Fin Knudsen på telefon 6312 6625 (fek@ots.dk).

Undervisere til maler- og murerfagene

Uddannelsesledere med sans for tal og pædagogik søges til Hotel- og Restaurantskolen

Det går stærkt på Hotel- og Restaurantskolen. Med reference til områdecheferne søges uddannelsesledere, som i samarbejde med Hotel- og Restaurantskolens øvrige ledere skal lede og udvikle skolens funktionsområder.Opgaverne er koncentreret om: • Skemalægning• Økonomistyring• Undervisningsplanlægning, med særligt fokus på Elevplan• Medarbejderudvikling• Daglig dialog med elever

PersonprofilDu har en stærk personlighed og gerne dokumenteret ledelseserfaring samt teoretisk såvel som praktisk undervisningserfaring. Du er analytisk og systematisk med udbredt sans for tal og arbejder rutineret i Excel. Det vil være en fordel, at have kendskab til Flex samt elevplan. Som person er du kreativ og nyskabende og har fokus på detaljen såvel som det store perspektiv. Du har gode kommunikationsevner både i skrift

ogtale.Dukanholdeflereboldeiluften,ligesomdubefinderdiggodtienforanderlighverdag,hvorikketodageerens.Sidstmenikkemindster du motiverende, positiv af natur og har humoristisk sans.

AnsættelseVi tilbyder et udfordrende job med gode karrieremuligheder inden for en dynamisk branche. Ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendt gørelse om ansættelsesvilkår, nr. 101 af 1. februar 2007. Der er to års prøvetid. Stillingen er placeret i lønramme 32, med en årlig løn på 343.528 kr. Hertil kommer pensionsordning på 18 %. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgningen og cv mailes til personaleleder Lea Grønbæk, lgr@hrs.dk . Ansøgningsfristen er 1. august 2007. kl. 12.00. Indledende samtaler onsdag 8. august 2007 og torsdag den 9. august 2007. Allekvalificeredeuansetkøn,race,religionelleretnisktilhørsforholdopfordrestilatsøge.

KontaktRing gerne til områdechef Mei-Li Huang Carstensen på mob. 2067 0021 og få mere at vide om jobbet. Læs mere om stillingerne på www.hrs.dk

Hotel- og Restaurantskolen er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme. Mere end 1300 elever og studerende bliver årligt uddannet på skolen, hvor 150 medarbejdere er tilknyttet. Du kan læse mere på www.hrs.dk.

”Nye” feriehuse

DTL’s fem feriehuse i Ertebølle i Nordjylland er blevet gennemgribende renoveret både ude og inde.

Forandringen ses, allerede når man ankommer. De før så mørke huse er malet lyse udvendigt, men i hver sin lyse farve. desuden har fire af husene fået nye ter-rasser af træ – undtaget er hus 121, der har fliseterrasse.

Indvendigt er forandringen endnu større. Væggene har fået ny beklædning, og der er lagt nye gulve. Alt er malet lyst, og træværket er hvidpigmenteret.

Der er installeret nyt bad og nyt køkken med køle-/fryseskab og komfur med glaskeramisk kogeplade.

Stuerne har fået nye møbler, tv og radio med cd-af-spiller, og der er nye senge i soveværelserne.

Hus 121 har som det eneste brændeovn, og det er nu blevet gjort helårsbeboeligt. Det kan derfor lejes hele året, mens de øvrige fire stadig er lukket om vinteren. Der er dog el-radiatorer i alle husene.

- Det er som at være i helt nye huse, siger sekretær Anette Rasmussen fra DTL. Hun har sammen med Lisbet Poulsen fra DTL’s regnskabsafdeling indrettet husene, der allerede har haft de første medlemmer boende.

DTL’s feriehuse i Ertebølle er totalt renoveret ude og inde.

Før: Nu:

Stillinger

S. 30 S. 31erhvervsskolelærerenNr. 6/2007

Medlemmer

erhvervsskolelæreren Nr. 6/2007

FAGLÆRERE TIL TØMRERFAGET– HAR DU OVERVEJET AT BRINGE DIN FAGLIGHED I SPIL PÅ EN NY MÅDE?

Vi har:· En af de største tømrerafdelinger i landet med 6-700 elever om året og 22 dygtige undervisere.

· Nogle af de mest tilfredse elever i landet, målt på elevtilfredshedsundersøgelser.

· De bedste og nyeste fysiske rammer, en helt ny 2.800 m2 stor tømrerhal og nye teorilokaler.

· Et unikt undervisningskoncept, med omdrejningspunkt i projektorganiseret undervisning.

Du får ansvaret for planlægning og undervis-ning af elever på grundforløb, hovedforløb, præsentationsaktiviteter i/uden for skolen og evt. efteruddannelse af faglærte svende. Sam-men med dit team planlægges og gennemføres udvikling af læringsformer og pædagogik.

Du skal have en faglig uddannelse inden for tømrerfaget gerne suppleret med en relevant videregående uddannelse samt minimum 5 års relevant erhvervserfaring.

Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2007. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. og 19. juni efter aftale.

Læs mere om stillingerne på www.aats.dkeller kontakt:Teamleder Kim Knudsentelefon: 72 50 52 07/25 26 62 07 eller uddannelseschef Lars Skibdahltelefon: 72 50 51 75/25 26 61 75.

Send din skriftlige ansøgning og CV enten pr. e-mail til personaleafd@aats.dk eller pr. post til Aalborg tekniske skole, Personaleafdelingen,Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg. Husk at mærke ansøgningen MAO1407.Ansøgningen skal være skolen i hænde senest fredag den 8. Juni 2007 inden kl. 12.00.

Vi søger:· Flere dygtige undervisere, som brænder for at arbejde med unge mennesker.

· Flere dygtige undervisere, som brænder for at videregive deres viden og øse ud af erfaringer.

· Enten timelærere, med lyst til at prøve kræfter som underviser på tidsbegrænset kontrakt eller

· Fastansatte undervisere, som vælger et karriereskifte fra håndværker- til underviserrollen.

Michael Stenholm Paulsen,AMU-Djursland

Jimmy Schmidt,TAMU

Mette K. Kloppenborg,TAMU

Hanne Iversen Bøgebjerg,EUC Syd

Jørn E. Rasmussen,Aalborg tekniske skole

Kirsten Elisabeth Bank,Aarhus tekniske Skole

Søren Buchholtz,Aarhus tekniske Skole

Ole Bak Andersen,Aarhus tekniske Skole

Sølve Gudmundsen,EUC Nord

Allan Jensen,Vitus Bering Danmark

Flemming Hjorth,Hans Knudsen Instituttet

Claus Frøslund-Jensen,Den jydske Haandværkerskole

Michael Dorph Jensen,Københavns Tekniske Skole

Boris Willems,Københavns Tekniske Skole

Kristine Ravn,Københavns Tekniske Skole

Niels Jakob Andersen,EUC Lolland

Jakob Rytter,CEUS

Søren rajczik,CEUS

Peter Rasmussen,EUC Sjælland

Dorte Muth,EUC Sjælland

Kim Chris Flade,EUC Sjælland

Mads Gorm Larsen,Odense Tekniske Skole

Thora Wind-Hansen,Odense Tekniske Skole

Pernille Bjerre,Roskilde Tekniske Skole

Lennart Broch Rasmussen,Bornholms Erhvervsskole

Michael Andersen,Bornholms Erhvervsskole

Jens richard Sand Pedersen,SIMAC

Flemming Jensen,Svendborg Erhvervsskole

Kaj Trans,EUC Nordvest

Chra Ahmad,SKT-Århus

Morten Fischer-Henriksen,Vejle Tekniske Skole

Indmeldte

Jørgen Villy Madsen,TEC, fratrådt

Tonny Guldhammer,Københavns Tekniske Skole, fratrådt

Johnny Reedtz Hansen,EUC Sjælland, fratrådt

Susanne Amstrup,Erhvervsskolen Hamlet, fratrådt

Mogens Østergaard,TEC, fratrådt

Ejgil Gaardbo Thomsen,Holstebro Tekniske Skole, fratrådt

Chlaus Christian Skaarop,Holstebro Tekniske Skole, fratrådt

Henrik løkkegaard Sonne,Svendborg Erhvervsskole, fratrådt

Jarl Paulsen,EUC-Midt, orlov

Claus Roth Nielsen,AMU Syd, fratrådt

Bent Rysgaard Madsen,Hotel- og Restaurantskolen, pension

Kristian Madsen,EUC Vest, fratrådt

Henning Lysgaae,EUC-Midt, fratrådt

Thomas Kusiak,Holstebro Tekniske Skole, fratrådt

Alex Bo Jensen,EUC Nordvest, fratrådt

Gitte Hall,TEC, fratrådt

Jim Høgfeldt,Uddannelsescenter Herning, fratrådt

Elis Hoffmann,Københavns Tekniske Skole, fratrådt

Kay Büchmann,CPH West, fratrådt

Helene Altuncular,Dalum UddannelsesCenter, fratrådt

Allan Audekjær,EUC Nordvestsjælland, fratrådt

Anders Bøgvad Andersen,TEC, fratrådt

Lone Ørsted,Vitus Bering, EiD

Alex Madsen,Aarhus tekniske Skole, fratrådt

Anders Dahl Løndal,DTL’s Pensionistgruppe

Finn Byrgesen,LvA Seniorklub

Poul Georg Jakobsen,EUC Sjælland, efterløn

Kirsten Bank,Roskilde Tekniske Skole, orlov

Thyge Jakobsen,DTL’s Pensionistgruppe

Ole Nørby Nielsen,AMU Fyn, efterløn

Bjarne Kargaard,CEU Kolding, fratrådt

Johan Dyva Jensen,Roskilde Tekniske Skole, orlov

Jan Caspersen,EUC Nord, stadig ansat

Bo Ingemann,Roskilde Tekniske Skole, stadig ansat

Niels Hansen,CEU Kolding, pension

Udmeldte

Mitzi Palmkvist Sønder,CPH WEST

Villy Espersen

Birger Holmgren,DTL’s Pensionistgruppe

Døde

Nye bøger Ung i Tyrkiet Portræt af et kontrastfyldt land – set igennem de unges øjne Af Maj Carboni (tekst) & Martin Foldgast (foto). turbine Forlaget 2007. 93 s. 19� kr.

Introduction to Cultural Understanding Af Iben Jensen. RUC’s forlag 2007. 144 s. 168 kr.

Erhvervsøkonomi i videnssamfundet Af Michael Andersen. Forlaget Columbus 2007. 286 s. 120 kr.

Somos Latinos in the U.S. Af Aase Kledal & Berenice Lara Laur-sen. Systime 2007. 17� s. 1�0 kr.

Deutschland/AuslandAf Annalise riis-Sørensen & Conny Behrendt. Systime 2007. 113 s. 100 kr. Web 20 kr.

LB-FONDEN til ALMENVELGØRENDE FORMÅL 10. uddeling 2007

(Økonomisk støtte til enkeltpersoner, grupper og institutioner, herunder skoler)

Det er fondens primære formål at yde støtte til kulturelle, uddannelsesmæssige og/eller forskningsmæssige formål til gavn for undervisningsområdet.

Der vil blive lagt vægt på, at støtten ydes til igangværende eller påtænkte pro-jekter, som sigter mod at skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv og som kan blive af betydning for mere end en enkelt institution.

Støtte til projekterings-, anlægs- eller indretningsarbejder, herunder indkøb af udstyr, bog- og softwareudgivelser samt til efteruddannelse/studierejser, gives kun såfremt disse indgår som et nødvendigt og integreret led i et i øvrigt støtteværdigt projekt af større omfang.

De enkelte portioners størrelse går fra ca. 40.000 kr. til ca. 100.000 kr.

Ansøgningsskema skal rekvireres og indsendes senest 15. september 2007 til:

LB-FONDENlærerstandens Brandforsikring G/SFarvergade 17, 1463 København K.Tlf. 33 11 77 55 · Mail: ibt2@lb.dk

Uddeling finder sted i december 2007.

LB-Fonden til Almenvelgørende Formål er stiftet 1997 af Lærerstandens Brandforsikring G/S

Nr. 6 juni 2007

Mas

kine

l Mag

asin

post

ID N

R. 4

2162

Afs

ende

r:Po

stbo

x 77

7770

00 F

rede

rici

a

Ænd

ring

er v

edr.

abon

nem

ent

ring

ven

ligst

til D

TL,

Mar

iann

e Jø

rgen

sen,

tlf.

35 2

5 66

18

Hvem har bolden?

Kommentar:

Af Jens Skovholmleder af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC 2

den nye PiSA etnisk rapport siger, at om-kring halvdelen af de tosprogede elever i niende klasse ikke har en tilstrækkelig funktionel læsekompetence til, at de kan begå sig i samfundet. Det er et resultat, som har betydning for ungdomsuddannel-serne, og som sender en alvorlig besked til grundskolen. Undersøgelsen omhandler imidlertid også, hvilke faktorer der har indvirkning på de unges læsefærdighed. Og her er en af undersøgelsens helt cen-trale sætninger: Det er således ikke først og fremmest på skolerne, forklaringerne på de relativt svage læsekompetencer blandt unge med anden etnisk baggrund skal søges, men derimod i de grundlæg-gende træk i deres familie.

rapporten identificerer de grundlæg-gende forklaringer som forældrenes og i særlig grad mødrenes uddannelse. Omkring 40 procent af mødrene til de unge med anden etnisk baggrund har kun grundskoleuddannelse. En anden forklaring er den sociale og kulturelle kommunikation i familierne, hvor især variablen den kulturelle kommunikation er ti gange svagere for unge med anden etnisk baggrund. Den er i øvrigt fundet ved at spørge til, om der i hjemmene fore-findes klassisk litteratur, digtsamlinger og kunstværker!

Det vil med andre ord sige, at det er hjemmene selv, der er skyld i, at de unge ikke har lært at læse. Skolen frikendes – til trods for at adskillige af dem ligger på et gennemsnit, der svarer til Brasiliens – idet undersøgelsen også viser, at de unge trives i skolen og har det godt med deres lærere.

Det er problematisk, at man har valgt denne synsvinkel, når man samtidig ved, at kun en lille andel af lærerne i folkesko-len er uddannet til at undervise tospro-gede elever, og at mange lærere har lavere forventninger til de tosprogede unge. Det fremgår af den Evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen, som uc2 og Kleo udarbejdede for undervisningsministe-

riet i 2004. Det er problematisk, fordi det fortsat er skolen, der er den professionelle myndighed, som har ansvaret og initiativ-pligten. Ganske vist kan opgaven ikke ud-føres uafhængigt af forældreopbakningen, men det er skolen, der skal kunne tage udgangspunkt i den enkelte elev og sikre, at den enkelte får mest muligt ud af det. Det er en faglig og pædagogisk opgave.

Retfærdigvis skal det nævnes, at rap-porten inddrager de lave forventninger til eleverne, idet det tyder på, at indvan-drereleverne ikke mødes med de samme faglige krav som de øvrige elever. Og specielt på skoler med høj koncentration af tosprogede elever kræves der muligvis mindre af eleverne. Men det ville kræve yderligere undersøgelser at finde til bunds i det.

På den måde har vi nu fået dokumente-ret noget, som vi vidste i forvejen. Og det er sådan set vigtigt nok, men også ærger-ligt, for på den måde er der ikke så mange nye handlingsanvisninger. Det drejer sig fortsat om, at det er vigtigt, at skoler – både grundskoler og i ungdomsuddan-nelserne – tager den fagligt pædagogiske opgave vedrørende tosprogede elever alvorligt. Undersøgelsen dokumenterer, at skolerne ikke gør det godt nok. Der er brug for styrkelse af dansk som andet-sprog som et selvstændigt område og som dimension i de øvrige fag. Der er brug for en udvikling i retning af interkulturel pædagogik og flerkulturelle skoler, som giver etniske minoriteter identifikations- og acceptmuligheder. Der er brug for, at danske skoler bliver mere internationale. Det siges så tit, men mulighederne for internationalisering er lige for øjnene af os. Og så er der et kæmpestort efterud-dannelsesbehov - ikke bare i grundskolen, men også i ungdomsuddannelserne.

For vi bliver jo nødt til at give de unge en anden chance!

Etnisk PISA dokumenterer, at hverken grundskolen eller ung-domsuddannelserne gør det godt nok over for tosprogede elever