W W W . I N N O V I S O R . C O M
ER KOLLEKTIVET SOM ORGANISATION SVARET PÅ KRISEN?
- af Jeppe Vilstrup Hansgaard, MBA, Partner, Innovisor
Et mindre dansk reklamebureau blev for nylig nødsaget til at afskedige en medarbejder. Finanskrisen
havde pludselig revet tæppet væk under virksomhedens omsætning. I nogle virksomheder kunne
dette være første skridt på vej mod den sikre død. Nogle kolleger ville straks søge mod mere sikre
arbejdspladser og den dårlige stemning vil hurtigt få tag i dem der blev tilbage. Det skete ikke i
denne virksomhed. Årsagen skal findes i den ubevidste organisationsform kollektivet!
Kollegerne og ledelsen ønskede så kraftigt at få deres gamle kollega tilbage, sekundært at sikre
firmaets overlevelse. I fællesskab knoklede de derfor på for at identificere nye og innovative måder
at generere omsætning på. Selv den afskedigede medarbejder deltog heri. Kollektivet frigjorde den
energi, der kan blive forskellen på virksomhedens liv og død.
For mange af os er ordet kollektiv forbundet med en 68’er-agtig tilgang til livet. Lavalamper,
fløjlsbetrukne sofaer, og intellektuelle diskussioner under påvirkning af diverse rusmidler. Men hvad
er egentlig definitionen? – og hvorfor skal vi tænke på dette i relation til virksomheder?
Et kollektiv defineres på Wikipedia, som ”en gruppe mennesker, der ønsker at dele bolig baseret på
et fælles værdigrundlag”.
Hvor mange danske virksomheder kan på trods af proklameret fokus på begreber som værdibaseret
ledelse, Appreciative Inquiry, coaching og mangfoldighedsledelse reelt prale af en organisationsform,
som har affødt en tilsvarende tæt binding ledere og medarbejdere imellem som et kollektiv? En
organisationsform, hvor ledere og medarbejdere som gruppe har et kraftigt ønske om et
tilhørsforhold. En organisationsform, hvor ledere og medarbejdere står skulder ved skulder – også i
krisetider.
Det er en organisationsform, som den traditionelle danske ledelsesmodel med åben, anerkendende
og involverende ledelse har haft alle forudsætninger for at etablere i det sidste årtis opgang. En
organisationsform der under pres kan frigøre uanede resurser og innovation, og dermed sikre danske
virksomheders fortsatte konkurrencedygtighed i det næste årti.
Ligesom det forhåbentlig sker i reklamebureauet.