NR 1 MARTS 2010 UDGIVET AF TEKNOLOGIRÅDET WWW.TEKNO.DK
TEKNOLOGIRÅDETS ÅRSBERETNING 2009
INTERNATIONALT PROJEKT
Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede
PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET
Biometrien i samfundet
INTERNATIONALT PROJEKT
EU-borgere former forskningsagendaINTERNATIONALT PROJEKT
BaltCICA langs ØstersøenHØRING FOR FOLKETINGETS SUNDHEDSUDVALG
Fedme som samfundsproblemHØRING FOR FOLKETINGETS FØDEVAREUDVALG
GDA-mærket
Teknologirådet opfatter teknologi som teknik og de forhold, der omgiver dens udvikling og dens anvendelse. Vi tager derfor udgangspunkt i ”om-givelserne”, når vi vurderer teknologien. Det gør vi ved at involvere interesse parter, eksperter, brugere, politi kere og borgere i vores analyse- og debataktiviteter, så der kan ske en fælles afklaring af, hvor dan teknik-ken skal se ud, anven des og reguleres. Til det formål har vi udviklet en stor værktøjs kasse af vurderingsmetoder.
Teknologirådet igangsætter vur deringsprojekter af egen drift indenfor sin egen bevilling. Vi kan også gå i samarbejde med andre om at igang-sætte aktivite ter. Som det kan ses af denne årsberetning, har vi i 2009 arbejdet med aktiviteter, der er helt eller delvist fi nansieret af eksempel-vis styrel ser, kommuner, Europa-Kommissio nen og Europa-Parlamentet.
Teknologirådets sekretariat
Sekretariatet har til opgave at gennemføre og formidle Teknologirådets aktiviteter og består af:
SekretariatschefLars Klüver
Projektledere
Anders JacobiAnne Funch RohmannBjørn BedstedGyrethe LarsenIda LeisnerIda-Elisabeth AndersenJacob Skjødt NielsenJørgen MadsenRasmus Øjvind NielsenSøren GramUlla Holm Vincentsen
Administrative medarbejdere
Eva GlejtrupHeidi JohannesenJannie PoulsenJeannette ThomsenLene K. DalsgaardLonni Rasmussen
It
Axel O. FredriksenClaus BovéLars H. Fischer
Projektmedarbejdere i løbet af 2009
Hans Cz. JørgensenJonas MortensenJulie Fjendbo JørgensenJulie Refsgaard LawaetzKristian Møller JørgensenLouise Therese Schou NielsenMads Hauptmann LarsenMads Laurids PedersenMarie Louise JørgensenMarie PetriNaja HertzumNina BryndumOliver Bo SchmidtPeter Lemcke FrederiksenPer Skougaard KaspersenSune B. SteffansonThorbjørn NyanderTormod OlsenZara Wölck
Teknologirådets bestyrelse
Bestyrelsen for Teknologirådet består af en formand og ti medlemmer, der beskikkes af ministeren for Viden-skab, Teknologi og Udvikling. Videnskabsministeren udpeger formanden og tre medlemmer. Rådets øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Folke-oplysnings Samråd, FTF, LO, DA, Danmarks Vækstråd, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.
Poul Ernst RasmussenRådets formand
Hanne SeverinsenLektor, cand.mag.
Jakob Aagaard HarderCenterchef, KommunernesLandsforening
Elisabeth ArnoldCand.scient.
Tine Tjørnhøj-ThomsenLektor, ViceinstitutlederKøbenhavns Universitet
Christian KochProfessor på Handels- og IngeniørhøjskolenAarhus Universitet
Marianne Toftegaard PoulsenHead of European Offi ce SRI International
Anne BrændstrupChefkonsulent, IBM Denmark
Peter Ussing Systemarkitekt, CSC Danmark
John Meinert JacobsenForretningsfører i AOF
Udtrådt af bestyrelsen i 2009:
Karin BancsiNæstformand i HK
4 Verdens borgere debatterede, stemte og anbefaledeI ’World Wide Views on Global Warming’ deltog mere end 4.000 borgere i 44 møder i 38 lande.
5 World Wide Views on Global Warming: Policy ReportResultaterne af de mange borgeres debatter blev samlet i en ’Policy Rapport’ med ni præcise anbefalinger til forhandlerne ved COP15 – som også efter klimatopmødet er aktuel læsning for klimapolitikere.
6 Klar tale 360° kloden rundtCOP15-forhandlerne skulle kende deres eget lands bidrag i WWViews, derfor fi k ambassadører overrakt ’Policy Rapporten’ på Christiansborg og projektet blev præsenteret på NGO’ernes Klima Forum09 og i Bella Center på Climate Consortium Den-mark.
7 Biometrien i samfundetBiometrien åbner nye muligheder for identifi kation som både er mere sikre og bekvemme til autentifi kation, men prisen kan bli-ve øget registrering og overvågning.
8 EU-borgere former forskningsagendaDet EU-støttede projekt CIVISTI koordineres af Teknologirådet, og vil identifi cere relevante forskningsemner for EU-Kommissi-onens forskningsprogram FP8 på grundlag af europæiske bor-geres visioner for fremtiden.
9 BaltCICA langs ØstersøenNår havspejlet i Østersøen for alvor begynder at stige som følge af klimaforandringerne, skal der eksistere både planer og han-demuligheder. Teknologirådet og Kalundborg Kommune udviser omhu i tide.
10 Fedme som samfundsproblemFolketingets Sundhedsudvalg ønskede at få et overblik over de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæmpe fedme. Teknologirådet afholdt en høring om emnet med debat om til-tag med de bedste resultater.
10 GDA-mærketFordele og ulemper ved EU’s GDA-fødevaremærke blev debatte-ret på en høring som Teknologirådet arrangerede for Folketin-gets Fødevareudvalg.
11 Årsberetning og regnskab for 2009
16 Teknologirådet og medierne
TEKNOLOGIDEBAT udgives af Teknologirådet, Antonigade 4, 1106 København K. Telefon 33 32 05 03. Telefax 33 91 05 09. [email protected]. Redaktion: Jørgen Madsen og Zara Wölck. Grafi sk produktion: Maarbjerg Grafi sk Design. Foto: Teknologirådet. Forsidefoto: Søren Osgood. Typografi : The Sans og Swift. ISSN 0905-5681. Oplag: 3.500. Papir: Soporset. Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Rådets holdninger afspejles kun i indlæg, hvor dette tydeligt er angivet. Abonnement er gratis. Bestilling eller adresseændring kan ske pr. telefon, telefax -eller e-mail: [email protected]
2 T E K N O L O G I D E B AT
ng’
al Warming:
ILLU
STRA
TIO
N: N
IELS
BO
BOJ
ESEN
T E K N O L O G I D E B AT 3
I 2009 har Teknologirådet haft fokus på de globale kli-
maforandringer og på COP15 i det mest omfattende
projekt, som rådet endnu har gennemført. ’World Wide
Views on Global Warming’ var den første verdensom-
spændende borgerinddragelse nogensinde. Den omfatte-
de mere end 4.000 borgere på 100-personers dag-møder i
38 lande. Teknologirådet tog initiativet, samlede partne-
re verden over, udviklede en metode, en it-platform til at
indsamle og præsentere resultaterne, koordinerede den
globale WWViewsdag den 26. september, stod for det glo-
bale samarbejde om projektets Policy Report og overgav
borgernes anbefalinger til COP15-forhandlerne i decem-
ber. Rapporten rummer ni anbefalinger om politiske
handlingsveje, den er udsendt til alle partnerlandes for-
handlingsdelegationer og uddelt i stort antal i løbet af
COP15. Synligheden og indtrykkene fra WWViews-dagen
er bevaret i en dokumentarfi lm.
Dette projekt har vist, at Teknologirådet er en global
nøglespiller indenfor teknologivurdering og borgerind-
dragelse.
Teknologirådets råstof er viden og dialog, som er ud-
vundet af samarbejde mellem borgere, politikere, interes-
senter og eksperter. Det er rådets styrke at kunne tilveje-
bringe ny viden, nye holdninger og løsningsforslag ved at
sætte mennesker til at lægge deres ressourcer sammen
gennem veltilrettelagte processer. Denne måde at skabe
politisk rådgivning på er gennemgående i denne årsberet-
ning.
Rådet har en central rolle i det EU-støttede Østersøpro-
jekt ’The BaltCICA Project’, Climate Change: Impacts,
Costs and Adaptation in the Baltic Sea, der er et samarbej-
de mellem 23 partnere fra 8 lande omkring Østersøen.
Projektet skal formulere handleplaner for klimatilpas-
ning i partnerlandene, og det er Teknologirådets opgave
at udvikle metoder til at inddrage borgere, stakeholders
og politikere i de følsomme processer omkring fremti-
dens arealanvendelse. Projektet rækker frem til 2012,
men virkelighedens havstigning viser, at der allerede nu
er brug for resultaterne, fx i Kalundborg Kommune som
er samarbejdspartner og metodisk test-område.
Offentlig forskning er til for borgerne, så hvorfor ikke
spørge dem om, hvad de synes, forskningen skal beskæfti-
ge sig med? EU Kommissionen har fi nansieret projektet
CIVISTI, der koordineres af Teknologirådet, og som har til
formål at identifi cere relevante forskningsemner for Kom-
missionens forskningsprogram FP8 på grundlag af euro-
pæiske borgeres visioner for fremtiden. CIVISTI, ‘Citizen
Visions on Science, Technology and Innovation’, giver
borgere fra syv europæiske lande mulighed for at bidrage.
Borgerne har formuleret visioner, der nu på en ekspert-
workshop skal oversættes til forskningsemner, som bor-
gerne herefter skal prioritere. For Teknologirådet ligger
dette projekt i naturlig forlængelse af vores arbejde med
åben innovation, drevet af samfundsbehov. Forskningens
kobling til borgernes fremtidsvisioner er mindst lige så
relevant.
Disse tre projekter er eksempler på, hvordan Teknolo-
girådet har oparbejdet en ekspertise af international rele-
vans. Teknologirådets metoder er blevet global ejendom.
Det begynder med rådets danske aktiviteter og metoder.
Erfaringerne prøves af i internationale samarbejder. Og
projekterne designes, så de egner sig til gentagelse med
andre emner. Det er i sig selv en succes, men man skal
huske, at grundlaget er et godt og vedvarende forarbejde
på dansk grund.
Denne årsberetning fortæller om den brede vifte af ak-
tiviteter, rådet har gennemført i 2009. Udredninger, kon-
ferencer, høringer for Folketinget, borgerinddragende ak-
tiviteter for kommuner og regioner, tværfaglige ekspert-
vurderinger, workshops og internationale debatter. Pro-
jekternes rapporter, bladet Teknologidebat og rådets ny-
hedsbreve kan alle hentes på www.tekno.dk, som besøges
af godt 3.000 brugere i døgnet, der foretager ca. 25.000 år-
lige downloads af vores danske rapporter.
Lad mig benytte lejligheden til at takke alle dem, der
hvert år bidrager til vores indsamling af emner til Tekno-
logirådets arbejdsplan – jeres bidrag er uundværligt. Des-
værre viser det også et meget større behov for Teknologi-
rådet, end vi er i stand til at honorere. Bestyrelsen priori-
terer midlerne hårdt og sekretariatet udvikler til stadig-
hed nye måder at gennemføre arbejdet på for små res-
sourcer. Rådet går i samarbejde med andre organisatio-
ner, som i eksternt fi nansierede projekter trækker på rå-
dets kompetencer indenfor dialogbaserede vurderingsme-
toder. Hidtil har det muliggjort, at rådet har levet op til
sit formål gennem spændende, vigtige, vedrørende, aktu-
elle projekter om, hvordan vi optimerer brugen af viden
og teknologi i vores samfund.
I 2010 lægger Teknologirådet kræfterne indenfor pro-
jekter om vandforsyning, selv-tests på sundhedsområdet,
e-valg og demokrati, bæredygtig transport og ekstrem
genteknologi. Politikere, borgere, eksperter, interessenter
og danske institutioner vil fortsat blive inddraget i rådets
arbejde, hvilket bringer mig til at rette en stor tak til selv
samme for deres bidrag til rådets arbejde i 2009.
Med venlig hilsen
Poul Ernst Rasmussen
Formand for Teknologirådet
Teknologirådets globale fodaftryk
Fra tidlig start i Australien til den sene afslutning i Californien blev de mange stemmer og anbefalinger umiddelbart indberettet på wwviews.org for at kunne blive sammenlignet. Resultaterne er stadig tlgængelige.
Verdens borgere debatterede, stemte og anbefalede
INTERNATIONALT PROJEKT
Lørdag den 26. september 2009 skulle ’World Wide Views on Glo-bal Warming’-projektet stå sin store prøve. Ville det kunne lade sig gøre at afholde borgermøder for 4.000 borgere i 38 lande, for-delt på alle kontinenter simultant i løbet af et døgn? Ville det lykkes, at få de adspurgte borgere til at forholde sig til problematikken som verdensborgere og ikke bare forholde sig ud fra, hvordan en ny klimapolitik ville påvirke deres egen hverdag? Og ville der være enighed om løsningen, på de ud-fordringer, kloden står overfor som en konsekvens af den globale opvarmning, således at resultater-ne ville kunne bruges konstruktivt af verdens beslutningstagere på FN’s klimatopmøde i København?
AF MADS LAURIDS PETERSEN
D ette var blot nogle af de spørgsmål,
som man i Teknologirådets sekreta-
riat stillede sig i dagene omkring den 26.
september. ’World Wide Views on Global
Warming’ var nemlig ikke et hvilket som
helst teknologivurderingsprojekt. Det
var rådets hidtil største og på mange må-
der mest ambitiøse projekt til dato. Der-
udover var det et projekt, der ikke har
set sit lige nogen steder i verden før.
Ens information til alleForventningerne var derfor store og
stemningen intens, da 100 australske
borgere mødtes i et konferencelokale i
Sidney klokken 9.00 lørdag morgen. En
time senere mødtes borgere i Osaka, Ja-
pan efterfulgt af borgere i Kina, Taiwan,
Indonesien og resten af Asien, så Afrika,
Europa og sidst Syd- og Nordamerika, og
efter 36 times borgermøder blev det sid-
ste møde afsluttet i Californien, USA.
I løbet af dagen blev de 100 repræsen-
tativt udvalgte borgere i hver af de 38
lande præsenteret for de samme fi re in-
formationsfi lm, der illustrerede de pro-
blemer og udfordringer den globale op-
varmning medfører, samt introducerede
borgerne til COP15-forhandlingerne og
de spørgsmål, der forventedes at blive
væsentligst på topmødet. Borgerne var
fordelt i mindre grupper, og efter hver
informationsfi lm, havde de tid til at dis-
kutere de problemstillinger, der blev
præsenteret i fi lmene, før de skulle stem-
me om spørgsmål, der blev rejst i de en-
kelte informationsfi lm. Dagen blev af-
sluttet med en session, hvor borgerne
selv skulle formulere deres egne anbefa-
linger til de delegerede på COP15, og
hvert land stemte sig frem til én top-
anbefaling.
Resultater og anbefalinger blev løben-
de rapporteret ind på WWViews webside,
således at alle, kloden rundt, løbende
kunne følge med i, hvordan borgerne i
de 38 lande forholdt sig til klimaproble-
matikken. Her kunne man også sammen-
ligne resultaterne på tværs af lande, kon-
tinenter og økonomiske grupperinger.
København som centrumDet danske møde blev afholdt på Køben-
havns Rådhus og indledt af daværende
klima- og energiminister Connie Hede-
gaard, der også var ambassadør for pro-
jektet. Københavns Rådhus blev derfor
stedet, hvorfra Teknologirådet, som koor-
dinator af WWViews, sammen med jour-
nalister og forskere fulgte resultaterne
tæt, når de kom ind. Efterhånden som
resultaterne indløb fra landene øst mod
vest, blev det stadig mere klart, at ver-
dens befolkninger faktisk ikke tænkte så
forskelligt, når det gælder klimaforan-
dringer og forventningerne til COP15.
Resultaterne viste, at verdens borgere
generelt, ønskede at deres politikere
skulle gøre en indsats for at nedbringe
CO2- udledningen, og at borgerne verden
over mente, at det var meget vigtigt at få
en bindende aftale på plads i København.
Projekttitel: World Wide Views on Global War-ming. Opgave: At give et væsentligt udsnit af verdens borgere adgang til at formulere deres anbefalinger til politikere og klimaforhandlere der deltog i COP15. Metode: Nyudviklet metode til global borgerinddragelse og internetbåret resultatpræsentation. Målgruppe: Så mange politikere og klimaforhandlere som muligt. Pro-dukt: International funding, 44 borgerindddra-gelsesmøder, internationalt debathæfte, fi re debatfi lm, Policy Rapport med ni anbefalinger, WWViews dokumentarfi lm, to sideevents un-der COP15. Status: Projektet er afsluttet. Pro-jektleder: Bjørn Bedsted
4 T E K N O L O G I D E B AT
ILLU
STRA
TIO
N: N
IELS
BO
BOJ
ESEN
World Wide Views on Global Warming Policy ReportDa resultaterne fra det globale borger-topmøde forelå tidligt om morgenen den 27. september stod en konklusion helt klar: Vi har ikke tid til at vente læn-gere - der skal indgås en ambitiøs aftale på COP15.
M en bag denne åbenlyse konklusion, der
nemt kan omformes til en politisk opfor-
dring til verdens beslutningstagere om at få en
aftale i hus på COP15, lå en hel masse data som
krævede en dybere analyse før en mere dybde-
gående fortolkning af resultaterne kunne udle-
des.
Derfor nedsatte Teknologirådet en internati-
onal arbejdsgruppe bestående af eksperter og
WWViews partnere fra England, Egypten, Nor-
ge, Japan, Indonesien og USA. Arbejdsgruppen
bearbejdede resultaterne med henblik på at
udlede nogle klare politiske anbefalinger, der
med direkte adressat til de politiske beslut-
ningstagere på COP15 præcist opsummerede,
hvad verdens borgere mener, at en klimaaftale
skulle indeholde.
Arbejdsgruppen nåede frem til ni politiske
anbefalinger som blev udgivet i en ’Policy Re-
port’ i midten af november 2009:
1 Indgå en aftale på COP15.
Ni ud af ti deltagende borgere mente, at en bindende global klimaaftale
er presserende og 91% af de adspurgte mente, at deres egne nationale
politikere skulle underskrive en aftale.
2 Hold temperaturstigningen under 2 grader.88% procent af de adspurgte mente, at temperaturstigningen skal hol-
des på 2 grader eller mindre i forhold til det præindustrielle niveau, og
halvdelen af deltagerne vil endda holde temperaturstigningen på det
nuværende niveau eller endda bringe temperaturen ned på det præin-
dustrielle niveau.
3 Annex-1 lande bør reducere CO2 udledninger med 25-40% eller mere i 2020.89% af de adspurgte, både fra udviklede- og udviklingslande, vil reduce-
re udledningen med 25-40% i 2020, og en tredjedel vil endda reducere
udledningen med mere end 40%.
4 Hurtigt voksende økonomier bør også reducere deres CO2-udledninger i 2020.Vækstøkonomier som Brasilien, Chile, Egypten, Indien, Indonesien, Ki-
na, Sydafrika og Uruguay skal også reducere deres udledninger. Halvde-
len af de adspurgte mener, at disse landes reduktioner skal ske i propor-
tion til landenes økonomiske situation og udledningsniveau, mens 27%
mener at reduktionsmålene for vækstøkonomierne skal være den sam-
me som for annex 1 landene.
5 Lavindkomstlande bør begrænse deres CO2-udledning.89% af de adspurgte mener, at lav indkomstlandene som minimum skal
begrænse stigningen i deres CO2 udledning proportionelt i forhold til
deres indkomst og mængden af deres udledning. Jo mere deres økono-
mi vokser, og jo mere de udleder, des mere skal de begrænse stignin-
gen. 41% mener endda, at lavindkomstlandene skal reducere deres CO2
udledning i 2020.
6 Giv høj prioritet til en international fi nansieringsmekanisme.87% af de adspurgte borgere udtrykker et stærkt ønske om, at der bliver
oprettet en fi nansieringsmekanisme der kan sikre klimatilpasning i ud-
viklingslandende. 84% mener, at alle lande, eller alle lande på nær de
mindst udviklede, skal forpligtes til at betale for dette.
7 Lande der ikke overholder kravene skal straffes.Otte ud af ti borgere mener, at lande der ikke overholder deres forplig-
telser skal straffes. Halvdelen mener, at staffen skal være af en sådan art,
at det på ingen måde kan betale sig ikke at overholde forpligtelserne.
8 Gør teknologi tilgængelig for alle.En stor del af borgernes anbefalinger fra alle seks kontinenter udtryk-
ker et ønske om, at der skal gøres investeringer i ny klimavenlig tekno-
logi og teknologioverførsel til udviklingslandene. Mange anbefalinger
pointerer også, at teknologierne skal stilles gratis eller billigt til rådig-
hed for udviklingslandene. Derudover kædes investeringer i ny teknolo-
gi og teknologioverførsel sammen med en international fi nansierings-
mekanisme.
9 Styrk de eksisterende eller etabler nye internationale institutioner.Mange af borgernes anbefalinger udtrykker et ønske om at styrke de ek-
sisterende internationale institutioner eller supplere med helt nye insti-
tutioner. Omkring en tredjedel af borgernes anbefalinger handler om
etableringen af nye internationale institutioner.
T E K N O L O G I D E B AT 5
FOTO
S: W
WVI
EVS
PART
NER
E
INTERNATIONALT PROJEKT
Tre uger før forhandlerne mødtes i Bella Centret overgav WWViews partnere Policy Rapporten ved et offentligt arrangement i Lands-tingssalen på Christiansborg til en række særligt udvalgte ambassa-dører fra lande med deltagelse i de offi cielle COP15-forhandlinger. Under COP15 afholdt WWViews to sideevents, én på NGO-deltager-nes KlimaForum09 og én i Bella Centret på Climate Consortium.
AF JØRGEN MADSEN
S om sidste væsentlige opgave i
WWViews-projektet var det både en
ambition og en plan, at så få offi cielle
forhandlere fra lande, der havde delta-
get i WWViews, som muligt, skulle møde
op i København uden at kende til deres
eget lands bidrag. Alle projektets partne-
re havde udarbejdet en plan for at brin-
ge budskaberne til egne forhandlere, og
som værtsnation inviterede Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg sammen
med Teknologirådet ambassadører fra
netop de lande, der havde deltaget i
WWViews til en overrækkelse af borger-
nes anbefalinger. Den 19. november præ-
senterede WWViews så både projektet og
Policy Rapporten med særlig adresse til
ambassadører fra de to største asiatiske
lande Kina og Indien og med Ugandas
ambassadør som repræsentant for Afri-
ka, Chiles ambassadør som repræsentant
for Sydamerika og endelig Sveriges am-
bassadør som også var repræsentant for
EU i perioden.
Sekretariatschef Lars Klüver gjorde re-
de for projektets omfang og hensigt,
mens projektleder Bjørn Bedsted gen-
nemgik de ni anbefalinger som borger-
nes debatter og formuleringer var blevet
koncentreret til.
Global revolution i KøbenhavnParallelt med COP15s offi cielle program
lagde København rum og ramme for et
mægtigt opbud af møder, seminarer,
kunst, teater og arrangementer – side-
events. WWViews var programsat den 9.
december på KlimaForum09, det store
NGO arrangement, som blev afholdt un-
der det meste af COP’en i DGI-Byen. Mø-
desalen var tæt pakket og mange interes-
serede måtte stå i løbet af de knapt to ti-
mer som præsentation, oplæg og den ef-
terfølgende debat varede.
Blandt andet med amerikansk støtte
er det lykkedes at få optaget og tilrette-
lagt en dokumentarfi lmproduktion om
WWViews. Filmen fortæller om
WWViews tilblivelse fra planlægnings-
stadie til og med WWViews-day den 26.
september, og giver et godt indtryk af,
hvor omfattende de mange samtidige
møder bliver, når de vises som ét globalt
møde med 4.000 deltagere. Filmen gav
god baggrund for den efterfølgende pa-
neldebat med repræsentanter for både
danske og udenlandske politikere, for-
skere, deltagende projektledere og ikke
mindst to deltagende borgere fra hen-
holdsvis Vietnam og Egypten.
En vigtig pointe, som blev bragt frem
under debatten, var især deltagernes
men også projektledernes oplevelse af, at
projektet blev gennemført efter en vel
tilrettelagt skabelon men uden manipu-
lation eller ubalanceret information. Et
andet diskussionspunkt var deltagernes
repræsentativitet, hvor det blandt har
været fremhævet, at der måske har været
en overvægt at klimaengagerede, men
paneldeltager professor Birgit Jæger
mente ikke at der kunne konkluderes så
håndfast efter den udvælgelsesmetode
der har været anvendt i projektet, og i
øvrigt at demokratisk valgte forsamling-
er næsten heller aldrig er repræsentative
for de, der har valgt dem.
Shaun Sylvester, WWViews canadiske
projektleder, havde ikke så høje forvent-
ninger til projektets gennemslag hos de
forhandlende embedsmænd. Til gengæld
oplevede hun COP15 og WWViews som
en tiltrængt demokratiske fornyelse og
en næsten revolutionær begyndelse for
borgerindfl ydelse i politikudvikling.
Climate Consortium i Bella CenterDen anden og sidste sideevent havde en
noget anderledes kulisse i Bella Centers
store åbne topmødeområde som kronisk
var hektisk og overfyldt af COP-deltagere,
politikere, forhandlere, embedsmænd,
journalister, servicefolk og sikkerheds-
folk der hele tiden var på vej til eller fra
et møde.
I lighed med præsentationen i DGI-By-
en blev de fl ere hundrede tilhørere intro-
duceret til projektet med et overblik,
WWViews-dokumentarfi lmen, borgernes
anbefalinger og en større efterfølgende
debat med prominente deltagere, herun-
der udviklingsminister Ulla Tørnæs, di-
rektøren for FNs Miljø- og Energigruppe,
Verle Vandeweerd og direktør for klima-
bevægelsen 350.org, Bill McKibben. Inte-
ressen for projektet på COP15 var stor.
Klar tale 360° kloden rundt
6 T E K N O L O G I D E B AT
Biometrien i samfundetDe biometriske løsninger har vun-det indpas på mange samfunds-områder – både til forebyggelse af kriminalitet og i form af service-forbedrende løsninger. Teknologi-rådets projekt ’Biometri - brug af biometriske teknologier i det dan-ske samfund’ skal undersøge, hvilke reelle fordele og ulemper de biometriske teknologier bringer med sig?
AF ZARA WÖLCK,INFORMATIONSMEDARBEJDER
B iometriske kendetegn er særlige ka-
rakteristika, som man kan bruge til
at identifi cere et menneske ud fra ud-
formningen af fx øje, ansigtstræk, fi nger-
aftryk, vener i hånden, lugt, bevægelses-
mønster, tastaturtryk, stemme eller
DNA. I dag øges omfanget og rækkevid-
den af biometriske metoder og teknolo-
gier hurtigt. Indenfor det offentlige an-
vendes biometri i dag af politiet i dna-re-
gistre, ved registrering af fi ngeraftryk og
med pasmyndighedernes digitale bille-
der, ligesom det overvejes at integrere
biometriske sikkerhedsløsninger i et
fremtidigt borgerkort. Samtidig benytter
fl ere danske arbejdspladser, restauranter
og diskoteker sig af biometriske data til
at identifi cere kunderne.
Teknologirådets projekt om biometri
er et forsøg på at vurdere anvendelsen af
disse nye biometriske løsninger i sam-
fundet og præsentere en række overvejel-
ser og anbefalinger om den fremtidige
brug af biometri. Den 30. september
2009, blev der afholdt en workshop, hvor
en tværfaglig arbejdsgruppe diskuterede
teknologiernes fordele: bl.a. øget sikker-
hedsniveau og udgiftsbesparende løsnin-
ger, men også ulemper i form af identi-
tetstyveri og øget overvågning, som de
biometriske løsninger bringer med sig.
Workshoppen er med til at danne bag-
grund for projektets endelige rapport,
der indeholder et sæt anbefalinger til
lovgiver, myndigheder, virksomheder og
privatpersoner om hensigtsmæssig brug
af biometriske teknologier. Rapporten of-
fentliggøres i foråret 2010. Derudover
har Teknologirådet lavet en hjemmeside:
www.biometri.info.dk, hvor man kan få
information om de eksisterende biome-
triske teknologier, læse præsentationer
af konkrete cases og fremtidsscenarier
samt mulighed for at give sin personlige
mening til kende ved at deltage i en
holdningsundersøgelse.
Projekttitel: Biometri - brug af biometriske teknologier i det danske samfund. Opgave: Vurdering af fordele og ulemper ved anvendel-se af biometri. Metode: Arbejdsgruppe og workshop. Målgrupper: Folketingspolitikere, erhvervsliv, offentlige myndigheder, medier. Produkt: Rapport, website, blad. Status: Projek-tet er igangværende. Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen
PROJEKT I TEKNOLOGIRÅDET
0000000000000000
6988883337465210
8676833328901827
6988883337465210
8676833328901827
6988883337465210
6768333289018277
9888833374652109
6768azzsTRffx--698
652109890976
8676833328901827
6988883337465210 FOTO
: SØ
REN
OSG
OO
D
FOTO
: SØ
REN
OSG
OO
D
T E K N O L O G I D E B AT 7
EU-borgere former forskningsagenda
INTERNATIONALT PROJEKT
Hvilken slags mål bør vi sætte for udviklingen af det europæiske samfund? Hvilken social profi l øn-sker vi, Europa skal have i fremti-den? Disse og mange fl ere spørgs-mål skal Teknologirådets projekt CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation, be-handle ved to borgerkonsultatio-ner i syv europæiske lande.
AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER
S om en konsekvens af globalisering
skabes nye teknologier, multikultu-
relle samfund, medieudvikling, miljø- og
klimaændringer, nye energimuligheder,
øget velfærd og forbrug. Teknologirådets
CIVISTI-projekt, som er fi nansieret af EU-
Kommissionen under EU´s 7. Ramme-
program skal i lyset af denne udvikling
inddrage borgernes behov og ønsker som
grundlag for nye og fremadrettede forsk-
ningsemner, der vil skabe relevante
forskningsagendaer. Projektet vil give
borgerpaneler fra Danmark, Østrig, Bel-
gien, Finland, Malta, Bulgarien og Un-
garn mulighed for at defi nere og kom-
munikere deres fremtidsvisioner og om-
sætte disse til relevante emner for forsk-
ning og udvikling.
Fremadrettede forskningsemnerUdgangspunktet er idéen om, at arbejdet
med at defi nere relevante og fremadret-
tede forskningsemner i mange henseen-
der kan blive bedre af at der bliver lyttet
til borgeres ideer og forslag. Den 16. maj
–28. juni 2009 afholdt Teknologirådet og
de seks partnere første runde af borger-
konsultationer i hvert af partnerlandene.
Den næste borgerkonsultation fi nder
sted i oktober 2010. Dialogen og diskussi-
onerne bliver organiseret af et sæt af
spørgsmål, som har sit fundament i to
BORGERE – HVAD KAN DE?Borgerkonsultationer kan bidrage til et godt resultat på fl ere unikke måder:
Borgere bringer demokratisk troværdighed ind i analysen• Viden bliver mere relevant, når videnskab tilføres daglige erfaringer og ”skjult viden”.• Borgere er uafhængige af direkte interesser og muliggør en mere objektiv analyse.• Borgerkonsultationer giver socialt robuste resultater.• Et emnes kompleksitet bliver ofte åbent, fordi borgere ser sammenhænge med • andre emner.I forventning om at blive overbevist bidrager borgere til gennemsigtighed i en • analytisk proces.
ligeværdige perspektiver: Hvilke udfor-
dringer kan borgerne forvente sig af
fremtiden? Og hvilken forskning er nød-
vendig for at imødekomme disse? Derud-
over vil der blive afholdt en ’ekspert- og
interessentworkshop’ i april 2010. De
ovenstående workshops og borgerkonsul-
tationer vil endelig resultere i en ’Resul-
tatworkshop’ i Bruxelles i januar 2011.
CIVISTIs målsætninger
Projekttitel: CIVISTI, Citizen Visions on Science, Technology and Innovation. Opgave: Producere forslag til EU’s fremtidige ramme-programmer for forskning. Metode: En proces af borgerkonsultationer i syv EU-medlemslan-de. Målgrupper: EU-Parlamentet, europæisk offentlighed og europæiske medier, EU-for-skermiljøer . Produkt: En ”policy workshop” i Bruxelles for Europa Parlamentet (STOA og IT-RE).. Status: Projektet er igangværende. Pro-jektleder: Ida-Elisabeth Andersen
Hvert borgerpanel vil producere et ”Borgernes visionskatalog”. • Derefter vil projektet involvere eksperter og interessenter, som vil analysere borgernes • visionskataloger og måske opdage nye vinkler og nye tilgange og forskningsemner. Projektets slutprodukt er en endelige rapport, som vil være klar til Resultat Workshop-• pen i januar 2011. Resultaterne fra CIVISTI-projektet vil blive direkte knyttet til målsætningerne for Blue • Sky Research indenfor EU’s 7. rammeprogram, det såkaldte Science in Society Program-me.
Læs mere om Teknologirådets CIVISTI-projekt på website:www.civisti.org
8 T E K N O L O G I D E B AT
BaltCICA langs Østersøen
INTERNATIONALT PROJEKT
Klimaændringerne vil medføre havstigning - det er ikke længere til diskussion. Derimod er diskussi-onen om, hvordan vandmasserne skal håndteres mere aktuel end nogensinde før. BaltCICA-projek-tet giver borgerne i udsatte områ-der langs Østersøen mulighed for at få indfl ydelse på planerne for netop deres lokalområder.
AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER
F N’s klimapanel IPCC har én gang for
alle slået fast, at havspejlets stigning
bliver en realitet, og det i en størrelses-
orden, der kræver stillingtagen nu, hvis
vi vil være på forkant med udviklingen.
De seneste forskningsresultater har ført
til en kraftig revision af fremskrivnin-
gerne for stigningstakten i havspejlet,
idet afsmeltningen fra såvel Grønlands
indlandsis som Vestantarktis har over-
steget selv de mest konservative progno-
ser.
BaltCICA-projektet åbner debatten i
de tætbefolkede kystområder i landene
omkring Østersøen, der er særligt sårba-
re over for havstigningen. En bred vifte
af lokale interessenter involveres i pro-
jektet, der skal munde ud i formulering
af konkrete handleplaner for hvert af
områderne. Projektet er støttet af EU, og
løber over 3 år fra 2009 til 2012.
Borgerne kommer til ordeI de omgivelser omkring Kalundborg,
som kan blive berørt af klimaforandrin-
gerne, samledes 25 borgere to dage i ef-
teråret 2009 for at diskutere tre frem-
tidsscenarier for de lave kyster og områ-
det omkring Tissø. Skal området beskyt-
tes mod havstigningen, tilpasses eller
skal man lade stå til, og lade naturen gå
sin gang?
Fugledegård, hvor mødet blev holdt,
var ramme om debatdage med stort en-
gagement, og samtlige borde var begra-
vet i kort dekoreret med forslag, der gri-
ber langt ind i fremtiden. Alle deltagere
så 3D-animationen af, hvilke konsekven-
ser vandmasserne kan få for deres lokal-
område. Der var ikke længere nogen
tvivl blandt deltagerne om behovet for
handling.
Scenarierne tager udgangspunkt i et
konservativt skøn, hvor havspejlet for-
ventes at stige 90 cm i løbet af en hori-
sont på 100 år. Beregningerne er foreta-
get af den danske samarbejdspartner GE-
US. Med udgangspunkt i en kritik af de
tre scenarier formulerede deltagerne vi-
sioner og handlingsforslag med både
kort og langt sigte. Forslag og meninger
blev diskuteret ligeværdigt, hvad enten
de kom fra kommunalbestyrelsesmed-
lemmet, repræsentanten fra den lokale
lystfi skerforening eller gymnasieeleven,
og lokalkendskabet er imponerende. Alle
har noget at byde ind med, og vigtigst af
alt – alle kom til orde.
Fra Kalundborg til KlaipedaBorgerinddragelse er et af projektets
nøgleord – hvad enten der er tale om Ka-
lundborg eller Klaipeda i Litauen. Ka-
lundborg Kommune og GEUS er projek-
tets danske samarbejdspartnere, og pla-
nen er, at scenarieværkstedet i Kalund-
borg skal spredes som ringe i Østersøen
til projektets 23 øvrige samarbejdspart-
nere fordelt på otte lande.
Udbredelsen af borgerinddragelse
som metode er en del af projekt BaltCI-
CA’s målsætninger. Ud over at udvikle
metoden og facilitere mødet i Kalund-
borg, står Teknologirådet også for at un-
dervise og supervisere partnerne i forbin-
delse med borgerinddragelse i deres
hjemlande. Ambitionerne stopper dog ik-
ke ved de otte partnerlande. Erfaringer-
ne fra Kalundborg og samarbejdet med
de andre partnerlande samles til en ma-
nual for borgerinddragelse til brug for
de øvrige områder i Østersøregionen –
herunder også de danske kommuner.
Borgertopmøde 2011Projektets danske del rundes af med et
borgertopmøde i Kalundborg i starten af
2011. Her præsenteres løsningsforslagene
fra scenarieværkstedet samt de omkost-
ningsanalyser der lige nu bliver arbejdet
på. Målet for borgertopmødet er, at det
fører til udarbejdelse af langsigtede pla-
ner for Kalundborgområdet, der vil blive
implementeret i kommunalplanerne i
årene fremover. Hvordan projektet afrun-
des i de andre partnerlande bliver for-
skelligt. Nogle vil følge den danske mo-
del med borgertopmøder - citizen sum-
mits - andre vil ikke. Partnerne og områ-
derne, de repræsenterer, spænder vidt li-
gesom resultaterne. Det fælles mål for
projekt BaltCICA er ved hjælp af borger-
inddragelse at skabe et solidt grundlag
for udarbejdelsen af lokale handleplaner
– planer som gerne skal føre til lokal po-
litisk handling.
Dele af Vestsjælland er så lavt, at stormfl od allerede nu kan medføre omfattende skader på kyster, landbrugsjord og bygninger. Her område syd for Kalundborg ved Reersø ved henholdvis 0,1 m. og 1,4m stigning af havspejlet. Kilde: Kalundborg Kommune.
Projekttitel: BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region. Opgave: At forberede borgere, interessenter og politikere i berørte områder rundt om Øster-søen på forandringer som følge af stigning i havspejlet. Metode: Scenarieværksted. Målgruppe: Borgere, interessenter, nationale og regionale politikere og journalister. Produkt: Internationalt netværk og manual om borger-inddragelsesproces, informationsfi lm. Status: Projektet er igangværende. Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted
T E K N O L O G I D E B AT 9
Fedme som samfundsproblemHØRING
Teknologirådet afholdt tirsdag den 27. oktober en høring om fed-me som samfundsproblem for Fol-ketingets Sundhedsudvalg. Det overordnede formål med høringen var at få skabt et overblik over og afklaring af de politiske opgaver, som er forbundet med at bekæm-pe fedme i Danmark samt debat-tere hvilke tiltag, der kan give de bedste resultater.
AF ZARA WÖLCK, INFORMATIONSMEDARBEJDER
F edmeepidemien har i Danmark ud-
viklet sig over de sidste 40-50 år. Sam-
fundsudviklingen har ført til betydelig
reduceret fysisk aktivitet i arbejds- og
fritidslivet samt adgang til rigelige og
billige fødevarer 24 timer i døgnet. I dag
koster epidemien samfundet 14-18 milli-
arder kroner om året og ødelægger livs-
kvaliteten for hundredtusinde af børn og
voksne. I fl ere år har der været en ten-
dens til kun at se på fedme som et indivi-
duelt problem. Men hvis vi skal forebyg-
ge fedme med henblik på at stoppe den
galopperende vækst, så er der ingen vej
uden om at fokusere på de samfunds-
mæssige faktorer, der har skabt epidemi-
en. Dette var en af de udmeldinger, som
skabte debat mellem politikere og eks-
perter i Landstingssalen den 27. oktober
2009.
Manglende videnskabelig evidensEt af høringens store temaer var mang-
lende videnskabelig evidens eller vished
for de forebyggelsestiltag, der bliver sat i
værk i dag. Oplægsholder professor Berit
Lilienthal Heitmann, fra Institut for Syg-
domsforebyggelse, Københavns Universi-
tet, fremhævede manglende målinger af
effekten af de forskellige kampagner og
foreslog, at det fremover skal sikres, at
der altid bliver målt på effekten. Et syns-
punkt der vandt bred tilslutning på hø-
ringen. Andre oplægsholdere argumente-
rede for en række strukturelle tiltag –
som højere skat og afgift på sukker og
fedttætte fødevarer – anses både her-
hjemme og i udlandet for at være det
mest slagkraftige redskab i kampen mod
fedmen. Et andet synspunkt var, at skrin-
lægge de brede indsatser og i stedet rette
fedmeindsatsen mod de socialt mest be-
lastede grupper, fordi der her fi ndes en
meget stærk overhyppighed af fedme.
Politisk pres og national innovationHøringens sidste blok handlede om frem-
tidige strategier for forebyggelse og be-
handling af fedme i Danmark, hvor én
efterlyste politisk lederskab, der kan læg-
ge pres på institutionernes ledere, på
virksomhederne og på resten af samfun-
det forebyggelsesindsats og én foreslog,
at man kunne oprette et nationalt inno-
vationssted, hvor man kobler praksis, ud-
fordringer og tværfaglighed ind i fælles-
ramme for at formidle viden og ’best
practice’.
GDA-mærketHØRING
Den 20. maj stod Teknologirådet og Folketingets Fødevareudvalg for en høring om GDA-mærket. På høringen blev der debatteret for-dele og ulemper ved forskellige fø-devaremærker med særlig fokus på GDA-mærket, som indgår i EU’s arbejde med et kommende føde-varedirektiv.
G DA mærket er i øjeblikket det mest
omdiskuterede fødevaremærke, og
GDA (Guideline Daily Amount) mærket
indgår i EU’s arbejde og er et af de ernæ-
ringsmærker, der, mod protester fra
mange forskellige sider, kan ses på varer
i danske supermarkeder. Mange mener,
at GDA-mærket i sin nuværende form ik-
ke er et relevant og forståeligt redskab
for forbrugerne til at vælge sundt. GDA
viser fødevarens indhold af energi og næ-
ringsstofferne sukker, fedt, mættet fedt
og salt i forhold til en referenceværdi i
procent, som svarer til et passende dag-
ligt indtag for en referenceperson.
Uklar fødevaremærkningHøringens første blok blev indledt af op-
lægsholder Heddie Mejborn ph.d. og
agronom på DTU Fødevareinstituttet for-
tælle, at en nyere undersøgelse fra DI Fø-
devarer viser, at over halvdelen af forbru-
gerne ikke forstår, at GDA angiver ind-
holdet pr. portion. Klaus G. Grunert, pro-
fessor i marketing ved Handelshøjskolen
i Århus, der har forsket i forbrugernes
forhold til fødevaremærker lagde ud
med at sætte spørgsmålstegn ved, om fø-
devaremærkning overhovedet kan få for-
brugerne til at træffe sundere valg. Han
påpegede, at der på nuværende tids-
punkt ikke er megen viden om, hvorvidt
mærkerne ændrer forbrugernes adfærd i
forhold til deres valg af sunde fødevarer.
På baggrund af den manglende viden-
skabelige viden på området, mente Klaus
G. Grunert, at man i EU bør udskyde be-
slutningen om udformningen og den
eventuelle udbredelse af GDA-mærket til
der fi ndes et bedre vidensgrundlag. En
anden oplægsholder mente, at man skul-
le se bort fra adfærdsmæssig effekt og i
højere grad begynde at fokusere på at
bruge mærkning til at fremme fødevare-
producenternes incitamenter til at ud-
vikle sundere produkter.
Efter en poltikerrunde og efterfølgen-
de debat, blev der i høringens sidste blok
diskuteret alternativer til GDA-mærk-
ningsordningen og muligheden for at
udvikle et nyt, let forståeligt og forbru-
gervenligt fødevaremærke. Høringen
blev afsluttet med at en række forskelli-
ge interessenter på fødevareområdet
fremlagde deres holdninger til fødevare-
mærkning i almindelighed og GDA-mær-
ket i særdeleshed.
Projektleder på begge høringer: Anders Jacobi
De to høringsrapporter samt podcast af hørin-gen kan downloades på www.tekno.dk.
RÅDETS ØVRIGE HØRINGER I 2009:
Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifterHøring om et enstrenget kommunalt beskæftigelses-system
Referenceværdier til en vejledende daglig kost
kcal
2000Sukker
90 gFedt
70 gMættet fedt
20 gSalt
6 g
Af en voksens GDA
100% 100% 100% 100% 100%
10 T E K N O L O G I D E B AT
Igangværende og afsluttede projekter 2009Projekterne er fundamentet i Teknologi-
rådets arbejde. Det er projekternes ind-
hold, der bidrager til at sætte relevante
teknologiske diskussioner i gang. Tekno-
logirådets bestyrelse vurderer om emnet
er væsentligt – demokratisk, økonomisk,
miljømæssigt.
Alle projekter tager udgangspunkt i en
metode, fx høringer, seminarer, ekspert-
vurderinger eller konsensuskonferencer.
Teknologirådet bidrager til udvikling af
metoder, der inddrager personer, som er
berørt af teknologien eller metoder til
støtte for den offentlige og politiske de-
bat om teknologi. 2009 har været travl
med fl ere afsluttede og igangværende
projekter, ikke mindst Teknologirådets
store globale projekt World Wide Views
on Global Warming, der er afviklet med
vigtige og offentliggjorte resultater.
Du bestemmer selvTeknologirådets oplysningskampagne:
’Du bestemmer selv’ for folkeskoleelever
om beskyttelse af egne og andres person-
lige oplysninger, blev i samarbejde med
Datatilsynet, Medierådet for Børn og Un-
ge og Cyberhus lanceret den 17. april,
2009 og vil være aktiv i de næste to år. I
den periode vil lærere fra alle landets
skoler kunne gøre brug af projektets un-
dervisningspakke om privacy-problema-
tikker, der er målrettet eksisterende trin-
mål for undervisningen i de ældste folke-
skoleklasser. Eleverne bliver bl.a. tilbudt
at lave deres eget online-magasin. I ma-
gasinet er der endvidere en survey, som
vil skabe mere viden om elevernes erfa-
ringer med og brug af internet og mobil.
Projektet er inspireret af en norsk priv-
acy-kampagne, der blev gennemført i
2007 af det norske Teknologiråd, Datatil-
syn og Utdanningsdirektoratet.
Projektleder: Jacob Skjødt Nielsen Metode: Netbåret oplysningskampagne Projektet er igangværende
Bæredygtigt transportsystemI efteråret 2009 startede Teknologirådet
et forprojekt, som havde til formål at be-
skrive et længerevarende projekt om et
bæredygtigt dansk transportsystem. Idé-
en med det egentlige projekt er at udar-
bejde scenarier som illustrerer, hvordan
transportsektoren kan indrettes i en situ-
ation, hvor energiforsyningen er helt og
aldeles baseret på vedvarende energi.
Som led i forprojektet, blev der den 5.
november 2009 afholdt en workshop for
relevante aktører og eksperter, der arbej-
dede med koblingen mellem intelligente
systemer og bæredygtige byer. Samtidig
har Teknologirådet nedsat en baggrunds-
gruppe som bistår Teknologirådet med
at designe og beskrive det egentlige pro-
jekt, som skal resultere i en konference
eller en høring i Folketinget, hvor formå-
let er at informere beslutningstagere og
planlæggere om, hvordan intelligente sy-
stemer kan bidrage til udviklingen af bæ-
redygtige byer.
Projektleder: Ida LeisnerMetode: FremtidspanelProjektet er igangværende
Integration af nydanskereProjektet blev igangsat i foråret 2008, og
har til formål at diskutere og vurdere,
hvilke teknologier, der er bedst til at in-
tegrere etniske minoriteter på arbejds-
markedet. Projektet gennemføres ved
hjælp af en tværfaglig arbejdsgruppe,
som den 8. september 2009 gennemførte
en workshop med deltagelse af en brede-
re kreds af aktører. Projektet afsluttes
med en konference, hvor arbejdsgrup-
pen præsenterer og diskuterer sine kon-
klusioner. Konferencen vil blive afholdt i
foråret 2010 og vil rette sig mod perso-
ner, som arbejder med integration af et-
niske minoriteter på arbejdsmarkedet. I
forbindelse med konferencen vil der bli-
ve udgivet et konferenceoplæg, der giver
et bredere indblik i gruppens arbejde.på
arbejdsmarkedet – hvad skal der til?
Projektleder: Ulla Holm VincentsenMetode: ArbejdsgruppeProjektet er i igangværende
Biometri – brug af biometriske teknologier i det danske samfundTeknologirådet har sammensat en tvær-
faglig arbejdsgruppe, der skal bistå med
udarbejdelse af en rapport om biometri.
Den 30. september 2009, blev der afholdt
en workshop, der bl.a. skulle danne bag-
grund for den endelige rapports kvalifi -
cerede vurderinger og anbefalinger. Rap-
porten skal redegøre for hvilke reelle for-
dele og problemer de biometriske tekno-
logier bringer med sig? På den ene side
kan biometriske teknologier betyde en
lang række nye muligheder, der kan gøre
den nødvendige personidentifi kation
mere sikker og ikke mindst mere be-
kvem, og på den anden side kan biome-
tri også medføre unødig registrering og
mindske det enkelte menneskes ret til
selv at vælge hvem, der skal vide hvad og
hvornår. Projektet skal være debatska-
bende, se bredt på fordele og ulemper
ved nuværende anvendelsesmuligheder
og give anbefalinger vedrørende fremti-
dig brug af biometri i Danmark.
Projektleder: Jacob Skjødt NielsenMetode: Arbejdsgruppe, workshopsProjektet er igangværende (se side 7)
It og nye læringstilgangeDer er bred erkendelse af, at menneskers
optimale læringsstil er meget forskellig,
men det kniber med at anvende it til at
imødekomme dette behov. Dette gælder
både alm. folkeskoler og på specialområ-
det. I efteråret 2009 søsatte Teknologirå-
det et projekt om it-understøttelse af
læring i Folkeskolen. Den 20. november
2009 blev der afholdt en indledende, idé-
genererende workshop. Derefter bistår
en tværfaglig ekspertarbejdsgruppe Tek-
nologirådet med at udarbejde et debat-
oplæg, der fungerer som baggrundspapir
for et eller fl ere scenarieværksteder.
På værksstederne anvendes it konkret til
læring og generering af kreative forslag
og idéer til undervisningsforløb, der an-
vender it til at imødekomme individuel-
le læringsstile. Efter værkstederne anven-
des et web 2.0 værktøj til afrapportering
og efterfølgende erfaringsudveksling om
effekten af it-understøttet læringsstile og
nye læringsmetoder.
Projektleder: Jacob Skjødt NielsenMetode: WorkshopProjektet er igangværende
Projekter i 2010Vandforsyning i Danmark Ved årsskiftet ændres måden at organi-
sere og drive forsyningen af danskernes
vigtigste fødemiddel – vores drikkevand.
Teknologirådets årsberetning 2009
T E K N O L O G I D E B AT 11
Folketinget har bestemt nye rammer for
landets vandsektor. Samtidig med æn-
dringerne på de indre linier står vand-
sektoren overfor store opgaver at løse
som følge af EU-forpligtelser, når det gæl-
der hensynet til miljø og natur. Også mil-
jø- og klimaændringer kræver særlig
håndtering. Hvordan sikrer vi kvaliteten
af danskernes drikkevand fremover? Og
at vi fortsat kan hente rent grundvand
og urenset bruge det til drikkevand? En
tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af Tek-
nologirådet kan vurdere forudsætninger,
betingelser og rammer i forhold til de
opgaver og mål, der konkret skal vareta-
ges. Dette med henblik på at lave vurde-
ringer og anbefalinger, der vil kunne
styrke implementeringen af vandrefor-
men og sikre rent, urenset drikkevand
fremover. Gruppens arbejde kan evt. sup-
pleres af borgeres prioriteringer og afvej-
ninger. Internt fi nansieret.
Test dig selv!Der mangler fokus på anvendelsen af in
vitro diagnostisk-udstyr – medicinsk ud-
styr til selvtest også kaldet hjemmetest.
Projektet skal fokusere på, hvordan an-
vendelse af IVD-udstyr til selvtest kan bi-
drage til det etablerede sundhedssystem?
Projektet er teknologiorienteret og skal
tage udgangspunkt i de potentialer såvel
som udfordringer IVD-tests som en del af
det etablerede sundhedssystem introdu-
cerer. Projektet skal vurdere muligheder-
ne for en konstruktiv udnyttelse af ud-
viklingen af IVD-udstyr. Centrale spørgs-
mål er: Hvad er potentialerne? Hvad er
udfordringerne? Hvilke forhold skal der
være styr på, førend teknologiens poten-
tialer kan udnyttes? En ekspertarbejds-
gruppe nedsættes, og der afholdes en
workshop for at afdække de grundlæg-
gende problemstillinger på området.
Dernæst arrangeres en høring for Folke-
tingets Sundhedsudvalg. På baggrund af
workshoppen og høringen udarbejdes en
rapport med anbefalinger til de politiske
beslutningstagere og relevante aktører i
sundhedsvæsenet.
E-valg, en udfordring for demokratietFlere og fl ere lande i Europa bl.a. Norge
og Finland har valgt at digitalisere deres
valgsteder, dvs. anvende forskellige for-
mer for elektroniske stemmekanaler og
–løsninger, mens man ved parlaments-
valget i Estland i 2007 for første gang i
Europa kunne stemme over internettet.
Teknologirådet vil undersøge de forskel-
lige e-valgsystemer, og hvordan man kan
tilrettelægge og understøtte et e-valg til
Folketingsvalg med henblik på at imøde-
gå mulige trusler mod legitimitet og sik-
kerhed og høste fl est mulige gevinster i
form af sparede omkostninger, moderni-
sering og valgdeltagelse. Undersøgelsen
foretages af en arbejdsgruppe med rele-
vante eksperter i valghandling, valglov-
givning, teknologi og demokrati. Grup-
pen formulerer en række antagelser eller
myter om mulige trusler og gevinster
ved e-valg til Folketinget, som fremlæg-
ges på et perspektivværksted. Arbejdet
på værkstedet består i at vurdere og evt.
afvise såvel trusler som gevinster ved at
betragte dem i lyset af de valgte perspek-
tiver. Resultaterne bruges som grundlag
for at udarbejde anbefalinger om betin-
gelser for e-valg til Folketinget, herunder
om der skal ske ændringer i valgloven.
Ekstrem genteknologiGrænseløs udvikling af syntetisk biologi
rejser tilstrækkeligt mange alvorlige pro-
blemer til, at der er behov for en debat
om eventuel international, demokratisk
kontrol og regulering af denne forsk-
ning. Teknologirådets projekt vil består
af to trin; ved første trin skal et dansk
projekt sætte rammen: En arbejdsgruppe
nedsættes med efterfølgende konference
eller høring i Folketinget som første ind-
sats, mens andet trin vil være at udvide
projektet til EU. Projektet er både et pro-
jekt i sig selv og et første skridt i en lang
række af projekter herunder på EU-plan,
fx gennem EPTA, European Parliamenta-
ry Technology Assessment. Projektopga-
ven er at skabe overblik overfor de for-
skellige typer syntetisk biologisk forsk-
ning og deres potentialer, systematisere
og vurdere teknologierne med henblik
på en eventuel anbefaling til politikerne
om at igangsætte en politisk debat om
en demokratisk regulering.
Bæredygtig transport i DanmarkForprojektet ”Bæredygtigt transportsy-
stem” der blev gennemført i 2009, har
resulteret i projektet: ’Bæredygtig trans-
port i Danmark’. Projektidéen er at un-
dersøge, hvad det vil kræve – teknisk, or-
ganisatorisk og planlægningsmæssigt –
at omstille transportsektoren til 100%
vedvarende energi , samt hvilke konse-
kvenser det har for hverdagsliv, miljø,
sundhed, velfærd og samfundsøkonomi.
Udgangspunktet vil være en beregning
af det energimæssige råderum for trans-
porten i et energisystem, som er baseret
på 100% vedvarende energi. Målet er at
skabe en fælles forståelse af de udfor-
dringer der er til at gøre transportsyste-
met bæredygtigt, og en viden om de løs-
ningsmuligheder, der allerede nu skal
tænkes ind i strategier og planlægning.
Teknologirådet har ansvaret for projek-
tet, som gennemføres i samarbejde med
en styregruppe. Projektet skal inddrage
aktører i at defi nere de væsentlige pro-
blemstillinger i forskellige workshops og
resultere i en konference eller en høring,
hvor der i dialog med politikere udpeges
mulige veje til at opnå et bæredygtigt
transportsystem.
Oplysning og formidlingI 2009 blev Teknologirådets arbejde
nævnt i mere end 300 avisartikler og der-
til en lang række af nyhedsindslag i tv og
radio. Det er en forudsætning for den de-
mokratiske indfl ydelse, at rådets arbejde
formidles bredt og klart, så debatten om
teknologi kan foregå på et informeret
grundlag. Udover samarbejde med en
række danske medier, bidrager Teknolo-
girådet også selv til at sprede viden og
information om feltet ad fl ere veje:
Teknologidebat i 2009Teknologirådets kvartalsblad Teknologi-
debat stiller i hver udgave skarpt på et af
rådets aktuelle projekter i en artikelse-
rie. Derudover rummer hvert blad artik-
ler om teknologiens muligheder og kon-
sekvenser for det enkelte menneske og
for samfundet i et større perspektiv. Tek-
nologidebat har et oplag på 3.500, og ma-
gasinets vigtigste målgrupper er Folke-
tingets medlemmer og andre i politisk
valgte organer, samt forskere, journali-
ster, undervisere ansatte i ministerier, re-
gioner og kommuner, dansk erhvervsliv,
studerende og interesserede borgere.
12 T E K N O L O G I D E B AT
mål på dagen var bl.a.: Hvilke teknologi-
ske løsninger vil kunne bruges til at af-
hjælpe trængselsproblemer i hovedstads-
området? Og hvilke fordele og ulemper
er der ved de forskellige løsninger?
Projektleder: Gy Larsen Høringsseminariet blev afholdt januar 2009
Høring om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystemDen 25. februar 2009 stod Teknologirå-
det og Folketingets Arbejdsmarkedsud-
valg for en Folketingshøring om det i
august 2009 indførte enstrengede kom-
munale beskæftigelsessystem. Høringen
skulle diskutere, hvad det har betydet, at
kommunerne skal overtage de statslige
dele af jobcentrene, hvor jobcentrene
fremover alene bliver kommunalt drevet.
Formålet med høringen var, at give de
ansvarlige politikere mulighed for at dis-
kutere de kommende nye vilkår for be-
skæftigelsesindsatsen med eksperter og
centrale aktører på arbejdsmarkedsom-
rådet. De centrale spørgsmål var: Hvad
de nye rammer vil betyde for beskæfti-
gelsesindsatsen generelt, for ansatte og
arbejdsgivere, for kommuner og jobcen-
tre, for a-kasser og for regionale og loka-
le beskæftigelsesråd?
Projektleder: Gy Larsen Høringen blev afholdt februar 2009
Høring om GDA-mærketDen 20. maj 2009 stod Teknologirådet og
Folketingets Fødevareudvalg for en folke-
tingshøring om GDA-mærket. Det over-
ordnede formål med høringen var at de-
battere fordele og ulemper ved forskelli-
ge fødevaremærker med særlig fokus på
GDA-mærket, som indgår i EU’s arbejde
med et kommende fødevaredirektiv. Cen-
trale spørgsmål på dagen var bl.a.: Forde-
le og ulemper ved GDA mærket? Mulig-
hederne for at påvirke udformningen af
EU’s fødevareforordning? Fordele og
ulemper ved andre fødevaremærker? Og
forbrugernes forståelse og brug af føde-
varemærker?
Projektleder: Anders JacobiHøringen blev afholdt maj 2009 (se side 10)
Høring om Fedme som samfundsproblemI samarbejde med Folketingets Sund-
hedsudvalg afholdt Teknologirådet den
27. oktober 2009 en folketingshøring om
fedme som samfundsproblem. Det over-
ordnede formål med høringen var at få
skabt et overblik over og afklaring af de
politiske opgaver, som er forbundet med
at bekæmpe fedme i Danmark samt de-
battere hvilke tiltag, der giver de bedste
resultater. Centrale spørgsmål på dagen
var: Hvilke muligheder er der for be-
handling af fedme i dag? Hvordan kan
forebyggelse være med til at imødegå
fedme som samfundsproblem? Og hvilke
tiltag indenfor behandling og forebyggel-
se skal en fremtidig strategi bygge på?
Projektleder: Anders JacobiHøringen blev afholdt oktober 2009 (se side 10)
Eksternt fi nansierede aktiviteter 2009Hvidbog om biobrændstofferTeknologirådet har i 2009 arbejdet med
et projekt, som skal vurdere perspekti-
verne for en dansk satsning på bæredyg-
tige biobrændstoffer og 2. generations
bioethanol. Opgaven er stillet og fi nan-
cieret af Partnerskabet for biobrændstof-
fer og partnerskabets sekretariat i Er-
hvervs- og Byggestyrelsen, FORA, men re-
sultaterne tegnes helt af Teknologirådet
som uafhængig statslig institution. Pro-
jektet har indhentet datagrundlag fra en
række eksperter og interessenter på om-
rådet og har afholdt to workshops i for-
året 2009. Her blev viden om biobrænd-
stoffer og 2. generations bioethanol vur-
deret og debatteret, og der blev formule-
ret bud på anbefalinger til en dansk stra-
tegi på området. Resultaterne fra de to
workshops har leveret bidrag til den.
Hvidbogen beskriver udfordringer, po-
tentialer og anbefalinger til en fremtidig
dansk satsning på bæredygtige bio-
brændstoffer og 2. generations bioetha-
nol. Hvidbogen blev præsenteret på en
konference i Dansk Industri den 4. no-
vember 2009 og omtalt i Orientering på
P1 samme dag.
Projektleder: Gy LarsenMetode: Rapport og WorkshopsProjektet er afsluttet
TeknoNytTeknoNyt er Teknologirådets elektroni-
ske nyhedsbrev, som udkommer cirka en
gang om måneden. Nyhedsbrevet inde-
holder informationer om Teknologirå-
dets aktuelle arrangementer og projek-
ter, samt nyheder fra det teknologiske
område, både nationalt og globalt. Tek-
noNyt har ca. 1700 abonnenter.
www.tekno.dkPå Teknologirådets hjemmeside www.
tekno.dk fi ndes oplysninger om rådets
tidligere og aktuelle projekter, kommen-
de og afholdte arrangementer, benyttede
arbejdsmetoder, sekretariat, bestyrelse,
repræsentantskab og meget mere. Rådets
hjemmeside besøges af mere end 3.000
om dagen – herunder mange brugere i
udlandet – og rådets rapporter downloa-
des herfra i stort antal.
Nyhedsbrev til Folketinget:
Fra rådet til tinget:
Nr. 259: PRISE vil passe på privatlivet
Nr. 260: Trængsel og kørselsafgifter
Nr. 261: Et 91-strenget AF-system
Nr. 262: Teknologi og marginalisering
Nr. 263: Jagten på det ideelle fødevare-
mærke
Nr. 264: Borgere ønsker klimaaftale nu
Nr. 265: Fedme er et samfundsproblem
Nr. 266: Hvidbog om biobrændstoffer
Rådgivning af Folketinget og andre:Høringsseminar om trængsel og kørselsafgifterPå vegne af Kommuneforum arrangerede
Teknologirådet et høringsseminar om
trængsel og kørselsafgifter i hovedstads-
området. Høringsseminaret fandt sted
mandag den 26 januar 2009 på Christi-
ansborg. Høringen blev afholdt i lyset af
den trafi kinvesteringsplan, som regerin-
gen præsenterede i starten af december
2008. Høringsseminarets formål var at
give de ansvarlige politikere mulighed
for at diskutere teknologiske muligheder
for kørselsafgifter, deres rammebetingel-
ser og effekten af deres eventuelle indfø-
relse med eksperter og centrale interes-
senter på trafi kområdet. Centrale spørgs-
T E K N O L O G I D E B AT 13
Fremtidens behandlingssystemFlere kronisk syge, fl ere med livsstilssyg-
domme og en aldrende befolkning øger
tilsammen antallet af behandlingskræ-
vende patienter. Samtidig er forventnin-
gerne og kravene til kvalitet fra befolk-
ningen blevet større. Regeringen har af-
sat 25 mia. kr. fra kvalitetsfonden til in-
vesteringer i en moderne sygehusstruk-
tur i perioden 2009-18. De 5 regioner,
som står i spidsen for landets sygehus- og
praksissektor, har taget hul på en debat
om fremtidens sundhedsvæsen. Der er
behov for at rejse en politisk debat om,
hvordan man bedst udnytter de teknolo-
giske muligheder til at imødekomme
fremtidens udfordringer til behandlings-
systemet. Udgangspunktet for Teknologi-
rådets projekt vil være, hvordan fremti-
dens hospital indgår i det samlede frem-
tidige behandlingssystem. Fokus vil ikke
være på hospitalsbyggeri og sygehus-
struktur, men på hvordan man får etab-
leret et sammenhængende behandlings-
system som udnytter de IKT teknologiske
potentialer bedst muligt. Målgruppe er
Folketingets sundhedsudvalg og regions-
politikere med sundhed som ansvarsom-
råde.
Projektleder: Ida LeisnerMetode: Seminar, baggrundsgruppe nedsættes.Projektet er igangværende
Internationalt samarbejde og internationale projekter 2009World Wide Views on Global WarmingTeknologirådet koordinerede den 26.
September 2009 verdens første globale
borgerinddragelse, ’World Wide Views
on Global Warming’ (WWViews). Her
mødtes 4.000 borgere i 38 lande over he-
le verden for at diskutere klimaforan-
dringer og give deres besyv med på nogle
af hovedemnerne ved COP15-forhandlin-
gerne. WWViews gav borgerne mulighed
for at tage stilling til nogle af de emner
og spørgsmål, der skulle træffes politisk
beslutning om ved forhandlingerne på
klimatopmødet i København 2009, og re-
sultaterne udgør et unikt pejlemærke for
den videre udformning af den globale
klimapolitik. Resultaterne fra borgermø-
derne er blevet sammenfattet i en Policy
Report med ni klare anbefalinger fra ver-
dens borgere til politikere og forhandle-
re ved COP15. I samarbejde med Folketin-
gets Miljø- og Planlægningsudvalg invite-
rede Teknologirådet den 19. november
2009 til offentliggørelse af rapporten,
der også er blevet præsenteret og debat-
teret på COP15 i Bella Centeret samt på
Klimaforum09. WWViews-resultaterne er
desuden blevet overbragt til beslutnings-
tagere over hele verden af WWViews
partnerne. Projektet er afsluttet, men re-
sultaterne har stadig politisk aktualitet
og vil derfor også fremover blive formid-
let. Denne nyudviklede metode er Tekno-
logirådets bud på hvordan borgerinddra-
gelse kan sikres i en tid, hvor fl ere og fl e-
re politiske beslutninger træffes på glo-
balt plan langt fra borgerne.
Projektledere: Bjørn Bedsted, Søren Gram og Jørgen MadsenMetode: Global borgerinddragelseProjektet er afsluttet (se side 4, 5 og 6)
EU-projekt: CIVISTI – borgerpanel om EU’s forsknings- og udviklingspolitikCIVISTI-projektet vil give borgerpaneler
fra Danmark, Østrig, Belgien, Finland,
Malta, Bulgarien og Ungarn mulighed
for at defi nere og kommunikere deres
fremtidsvisioner og omsætte disse til re-
levante emner for forskning og udvik-
ling. CIVISTI bliver fi nansieret af EU
Kommissionen, som ønsker at inddrage
borgernes behov og ønsker som grundlag
for nye og fremadrettede forskningsem-
ner. Dialogen og diskussionerne bliver
organiseret af et sæt af spørgsmål med
udgangspunkt i to ligevægtige perspekti-
ver: Hvilke udfordringer kan borgerne
forvente sig af fremtiden, og hvilken
forskning er nødvendig for at imødekom-
me disse? Den 16. maj 2009 –28. juni
2009 afholdt Teknologirådet og de seks
partnere første runde borgerkonsultatio-
ner i hvert af partnerlandene. Derudover
vil der blive afholdt en ’Ekspert og inte-
ressent-workshop’ i april 2010 og anden
runde af de ’Nationale borgerkonsultati-
oner’ vil blive afholdt i oktober. De oven-
stående workshops og borgerkonsultatio-
ner vil munde ud i en ’Resultat Work-
shop’ i Bruxelles i Januar 2011. Teknolo-
girådet er koordinator for projektet.
Projektledere: Anders Jacobi og Ida AndersenMetode: Borgerkonsultationer og ekspert-workshop.Projektet er igangværende (se side 8)
EU-projekt: BaltCICA om tilpasning til havspejlsstigning i ØstersøregionenMed udgangspunkt i landene omkring
Østersøen, hvis tætbefolkede kystområ-
der er særligt sårbare over for klimaæn-
dringer, søger EU-projektet BaltCICA at
formulere konkrete handleplaner i part-
nerlandene. I efteråret 2009 afholdt Tek-
nologirådet, i samarbejde med Kalund-
borg Kommune et scenarieværksted,
hvor aktører og interessenter fra lokal-
området inviteredes til at diskutere for-
skellige fremtidsscenarier. Næste skridt i
samarbejdet er en klimakonference med
temaet ”Klimaændringer – fra erkendel-
se til tilpasning”, i Kalundborg den 26.
og 27. januar. Resultaterne fra scenarie-
værkstedet og klimakonferencen samt
efterfølgende omkostningsanalyser sæt-
tes til diskussion på et borgertopmøde i
Kalundborg i starten af 2011. På bag-
grund af borgertopmødet udarbejdes
konkrete langtidsplaner for Kalundborg-
området, der tager højde for klimaæn-
dringerne. Det er et væsentligt element i
BaltCICA projektet, at det skal medføre
politisk handlen.
Projektledere: Søren Gram og Bjørn Bedsted Metode: ScenarieværkstederProjekt er igangværende (se side 9)
Internationalt samarbejde og internationale projekter 2010EPTA formandsskabetDen 1. januar 2010 overtog Teknologirå-
det formandskabet for EPTA (European
Parliamentary Technology Assessment) –
et netværk af europæiske organisationer,
som udfører teknologivurdering for, og
som rådgiver nationale og regionale par-
lamenter om mulige sociale, økonomi-
ske og miljømæssige konsekvenser af nye
videnskaber og teknologier. Formandska-
bet, der løber frem til udgangen af 2010,
indebærer at afholde et 2-dages direktør-
møde i foråret samt at arrangere et bre-
dere netværksmøde og en konference i
efteråret.
14 T E K N O L O G I D E B AT
Teknologirådet skal ifølge lovgrundlaget til-stræbe en tredeling af udgifterne til teknolo-givurdering, oplysning og administration. Udenfor denne tredeling holdes husleje og eksternt fi nansierede aktiviteter – det vil sige aktiviteter, der ikke er fi nansieret af den ordi-nære bevilling.
Rådets sekretariat brugte i 2009 knap 17 års-værk til den faste stab. Lønudgifter hertil er fordelt på de tre hovedposter samt eksternt fi nansierede aktiviteter. Hertil kommer løst knyttede konsulenter ( journalister, oplægs-holdere, ordstyrere, studentermedhjælp m.m.) som betales indenfor de enkelte aktiviteter.
Teknologirådet har i budgettet for år 2010 af-sat 0,8 mio. kr. til restbudgetter på de aktive projekter, som er besluttet i 2009 eller tidli-gere.
Siden 2003 har Rådets bevilling været fal-dende og har nu en værdi på knap 65% af ni-veauet for år 2000. Det har betydet en halve-ring af den aktivitet, der er initieret af Rådet selv, og en tilsvarende vækst i den eksternt fi nansierede aktivitet.
AktiverMaterielle anlægsaktiver 187,564
Omsætningsaktiver 1,159,993
Eksterne projekter 1,301,587
Likvide beholdninger 2,413,369
5,062,513
PassiverGæld køb varer/tj.ydelser -402,548
Skyldige feriepenge -1,563,042
Anden kortfristet gæld -105,001
Mellemregningskonti -57,605
Hensættelser -622,000
Egenkapital -2,312,317
-5,062,513
Regnskab 2009Gns. 2005-2007 2008 2009
Til disposition 13.609.960 13.872.881 13.797.261
Tilskud fi nansloven 10.433.333 10.296.000 10.404.000
Overført fra tidligere år 3.098.338 3.464.812 3.338.296
Renter 78.289 112.069 54.965
Aktiviteter 11.507.236 11.017.169 11.213.015
Teknologivurdering 3.746.241 3.302.008 4.046.497
Vurderingsprojekter 1.701.256 1.076.936 1.662.670
Metodeudvikling 35.646 45.872 17.754
Projektgennemførsel, løn 2.009.340 2.179.199 2.366.074
Oplysning & Kommunikation 3.064.290 2.807.130 2.472.823
Lokaldebat 44.525 0 0
Rådgivnings-projekter 350.863 379.423 133.872
TeknologiDebat 481.907 423.943 369.752
Fra Rådet til Tinget 151.211 75.714 53.079
Emner/info-indsamling 146.355 82.183 79.095
International formidling 38.042 36.402 53.641
Internet WWW 106.541 93.627 121.420
Forlag 21.270 -8.120 6.630
Beretning 7.540 2.290 5.000
Oplysning, løn 1.716.037 1.721.668 1.650.333
Administration 3.578.336 3.469.096 3.503.189
Kontorhold 394.124 187.820 151.359
EDB 279.221 330.561 303.842
Drift, lokaler 404.224 448.880 407.896
Personale ex løn 213.036 231.384 178.558
Ferieforpligtelse 83.172 0 0
Bestyrelse 210.040 223.856 209.388
Repræsentantskab 35.391 38.429 42.893
Regnskab & revison 221.543 117.917 203.328
Administration, løn 1.737.586 1.890.248 2.005.925
Lokaler 926.051 1.013.196 1.055.838
Hensættelser 438.476 425.740 134.668
Ferieforpligtelse 138.476 125.740 134.668
Istandsættelse/fl ytning 300.000 300.000 0
Eksterntfi nansierede aktiviteter (637.736) -482.584 271.928
Overførsel til næste år 1.585.462 3.338.296 2.312.317
Overført budget til Igangv.projekter 1.233.333 1.550.000 821.622
T E K N O L O G I D E B AT 15
TEKNOLOGIDEBAT.DK Er Teknologirådets magasin på
nettet. Teknologidebat udkommer
også i papirversion som kvartals-
blad. Abonnement er gratis. Tek-
nologidebat.dk sætter fokus på ak-
tuelle emner indenfor den tekno-
logiske verden. Teknologidebat.dk
indeholder altid et fokus – et tema
– der gennem en række sammen-
hængende artikler belyser en be-
stemt teknologisk problemstilling.
Teknologidebat har også en række
faste features som interviewserien
”Hvad mener du om...?” og artikel-
serien ”Ting vi har set i fremti-
den” om teknologiske begivenhe-
der, der enten har, eller vil, ændre
vores hverdag.
I 2009 har du kunne læse følgende
udgivelser på Teknologidebat.dk:
PODCASTS Podcast 2009 (Dl’s):
738 Lægeordineret heroin 501
501 Høring for Folketingets Sundhedsudvalg
om Fedme som samfundsproblem
451 Biodiversitet 2010 – hvordan når vi målene?
369 Høring om GDA mærket
348 Dansk energiforbrug i fremtiden
Nr. 1: ’
Teknologirådets årsberetning 2008’
Nr. 2:
’Du bestemmer selv’ – temanummer om
Teknologirådets oplysningskampagne
for folkeskoleelever om beskyttelse af
egne og andres personlige oplysninger
Nr. 3:
’Klima – et job for alle’ – temanummer
om Teknologirådets globale klima-
projekt World Wide Views on Global
Warming, hvor borgere kloden rundt
bliver spurgt om deres holdninger til
den globale opvarmning og klimapolitik
Nr. 4:
’Biometriske teknologier’ – temanum-
mer om Teknologirådets projekt:
Biometri – brug af biometriske teknolo-
gier i det danske samfund
00000000000000000
69888833374652109
86768333289018277
69888833374652109
86768333289018277
69888833374652109
67683332890182773
98888333746521098
6768azzsTRffx--6988
652109890976
86768333289018277
69888833374652109
HYPPIGST BESØGTE SIDER:Teknologirådet udvikler i stadigt større omfang
projekthjemmesider som supplement til rådets
forskellige projekter, en formidlingsform der
styrker temaerne og giver mulighed for bredere
oplysning og debat.
De hyppigst besøgte hjemmesider i 2009 var
(antal besøg):
5.626 Toxicology and Nanotechnology
3.737 World Wide Views on Global Warming
3.531 IT-sikkerhed på tværs af grænser
3.422 Potential for major public savings in
open source software
3.032 Integration af nydanskere på
arbejdsmarkedet – hvad skal der til?
Det er ikke kun de tilstedeværende tilhørere, der kan bli-
ve klogere, når Teknologirådet afholder høringer, konfe-
rencer og workshops. På rådets hjemmeside er det muligt
at downloade podcasts fra arrangementerne, der på den
måde kan nå ud til et bredere publikum. Lydfi lerne er at
fi nde på Rådets hjemmeside www. tekno.dk under fane-
bladet ”Oplysning og debat”