Frank Jensen:
Growinghagen
Side 2
Ole Birk Olsen:
Danskerne længe leve?Side 10
Jens Henrik Højbjerg:
Borgernært politi iEn kompleks verdenSide 12
TEMA:
Den danske drøm og 10 konkrete målSide 5, 7, 8, 10, 11 og 12
Interview med Lykke Friis:
Energipolitikken er den nye sikkerhedspolitikSide 8-9
VenstrepostenN R . 1 F E B R u A R 2 0 1 0
INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLINGER:
Venstre i København: side 2
Venstre på Frederiksberg: side 4
Venstre i Kastrup/Tårnby: side 4
ko
lofo
nV
enst
rep
oste
n
22.
År
gA
ng
nr
. 1
2010
Udgi
vere
Ven
stre
i Kø
benh
avn,
Ven
stre
på
Fred
erik
sber
g, V
enst
re i
Tårn
by o
g Ve
nstre
i Dr
agør
. Bl
adet
s ad
ress
e Ve
nstre
post
en, J
ens
Frim
and,
Oeh
lens
chlæ
gers
gade
27,
3. t
v, 16
63 K
bh. V
E-m
ail v
enst
repo
sten
@gm
ail.c
om
Adre
sseæ
ndrin
ger
til V
enst
re, S
ølle
rødv
ej 3
0, 2
840
Holte
, tlf.
45
80 2
2 33
Ans
vars
have
nde
reda
ktør
Jen
s Fr
iman
d Re
dakt
ion
Preb
en F
alk
Rang
ård,
Ulri
k E.
Fin
k, P
er L
autru
p-Ni
ssen
Fors
idef
oto:
And
ers
Birc
h La
yout
Kom
mun
ikat
ions
huse
t SP
3 Tr
yk C
apito
l Cop
enha
gen
Opla
g 2.
000
Sign
ered
e ar
tikle
r ud
tryk
ker i
kke
nødv
endi
gvis
Ven
stre
s el
ler r
edak
tione
ns s
ynsp
unkt
er
ww
w.v
enst
repo
sten
.dk
2
København, den 29. januar 2010
GeneralforsamlingVenstre i København indkalder
hermed til ordinær generalforsamling
tirsdag den 2. marts 2010 kl. 19.00 på Norlandia Richmond Hotel,
Vester Farimagsgade 33, 1606 København V.
Dagsorden:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Beretning og drøftelse af organisationens forhold
4. Behandling af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fremlæggelse af budget og beslutning om kontingenter for 2012
7. Valg af formand
8. Valg af næstformand
9. Valg af 5 medlemmer af bestyrelsen og 2 suppleanter
10. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter
11. Valg af 1 medlem til Venstre i Region Hovedstadens bestyrelse
12. Valg af 6 delegerede til landsmødet
13. Eventuelt
14. Politisk forhandling
Stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen har æresmedlemmer og medlemmer, der har betalt kontingent til en vælger-
forening i København senest 7 dage før generalforsamlingen.
Medlemmer af Venstres Ungdom, der ikke er fyldt 30 år, kan opnå stemmeret og valgbarhed 7 dage efter, at de har tilmeldt sig en
vælgerforening i København eller ved en tilmelding fra VUs Sekretariat til Venstres Sekretariat.
Dokumentation for betalt kontingent skal forevises på forlangende.
Med venlig hilsen
Vagn Svendsen
Fg. formand
3
led
er
Growinghagen – en hovedstad, hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Det må
og skal være målet for Danmarks hovedstad i en tid, som nok er præget af mathed
på grund af den internationale økonomiske krise, men som samtidig er præget af
håb og tro på bedre konjunkturer, hvis vi som beslutningstagere træffer de rigtige
beslutninger.
Behovet for at sætte hovedstadens vækst på dagsordnen er akut. OECD konklu-
derede i deres seneste rapport, at Københavns vækstrate er det halve af væksten
i f.eks. Stockholm, Amsterdam og Helsinki. Det er ikke blot et problem for hoved-
staden – men for hele Danmark, fordi vækst i København skaber arbejdspladser i
resten af landet. Rent faktisk giver 100 nye arbejdspladser i Hovedstaden 20 jobs
i resten af landet.
Politikere på tværs af sundet og stat, region og kommune har derfor en indlysende
interesse i at arbejde sammen for at forbedre vækstraterne. Heldigvis har vi lige nu
en unik mulighed: Toneangivende internationale analyseinstitutter og magasiner
har enten udnævnt København som ’the place to visit’ eller placeret os på en
førsteplads som klimaby.
Verden vil lære af København – og det er platformen for Growinghagen, hvor vi
skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og innovative investeringer, der bidrager
til at udvikle livskvaliteten i vores hovedstad. F.eks. skal vi evne at tiltrække
greentech-investeringer, som lige nu søger attraktive og progressive byudviklings-
projekter, hvor nye teknologier kan prøves af. Sådan et projekt har vi med
Nordhavnsprojektet, hvor vi vil lave verdens første CO2-neutrale bydel.
Borgmestertopmødet i december, hvor verdens mest betydningsfulde byer besøgte
København, har gødet jorden for, at ideen om København som internationalt green-
tech laboratorium i bl.a. Nordhavn, ikke er drømme, men seriøse forhandlinger.
Målet om at tiltrække greentech-investeringer er blot ét eksempel på, hvordan vi i
København vil gøre Growinghagen til virkelighed. Vi vil også forsøge at kombinere
vækst og sundhed eller vækst og nye internationale events. Målet når vi kun ved
at samarbejde på tværs af landegrænser, og offentlige og private sektorer. Uden
samarbejde, ingen Growinghagen. Jeg inviterer til, at vi i fællesskab tager arbejds-
handskerne på, så vi kan gøre drømme og håb til handling til gavn for hele landet.
Growinghagen – vækst og livskvalitet hånd i håndAf oVerborgmester frAnk Jensen
Den udskældte madpakke-ordning er desværre et godt eksempel på,
hvor galt det kan gå, nå politikere lader gode intentioner tynge i gulvet
af planøkonomiens tunge åg. Den ordning, der har som formål at sikre
de små poder et dagligt sundt måltid mad i institutionen , er i nogen
kommuner endt som en økonomisk katastrofe for de forældre, der skal
betale for børnenes institutionsplads. Kærneproblemet er, at forældrene
ikke kan fravælge ordningen, og at kommunen derfor kan vælge at være
ligeglad med om regningen for det enkelte barn skal hæves med kr. 250
eller kr. 5.000 om måneden. Fraværet af valgfrihed betyder også, at børn
og forældre reelt ikke kan påvirke kvaliteten af maden, og det bliver helt
grotesk, når man generelt vil forbyde børnene, at spise deres medbragte
mad, uanset at denne måtte være sundere og mere nærende.
Som forældre kan man altså uforskyldt lande i en situation, hvor man
tvinges til at betale en urealistisk høj pris for noget mad, der er af dårligere
kvalitet end det hjemmelavede mad, som barnet ellers ville havde spist.
Det er, for at bruge Thor Pedersens ord om ordningen, rendyrket social-
isme. Og det er et problem, som en borgerlig regering må se at finde en
fornuftig og mere fleksibel løsning på. En løsning, der sætter mennesket
frem for systemet, og giver de enkelte forældre reelt valgfrihed.
Målforvirring i Region Hovedstaden
VK-regeringen har længe arbejdet for at nedbringe hospitalernes ven-
teliste. På Herlev Hospital har man haft succes med at øge effektiv-
iteten, og skåret ned på ventelisterne. Læger og sygeplejerske har,
helt i overensstemmelse med regeringens politik, knoklet for at Region
Hovedstaden kunne overholde regeringens behandlingsgaranti. Derfor
virker det grotesk og ualmindelig kortsigtet, når regionen vælger at skære
ned på Herlev Hospital, hvor effektiviteten er høj. Hvis det sundhedsfag-
lige personale i Region Hovedstaden, skulle havde fået det indtryk, at
regionen har samme mål som regeringen, så har de nu fået anskue-
lighedsundervisning i, hvordan man håndtere medarbejdere, der er for
effektive. Forhåbentlig kan andre regioner og privathospitaler se fornuft
i, at beskæftige de effektive operationsteams, der åbenbart er uønskede
i Region Hovedstaden.
Ud over den utilstrækkelige økonomistyring i Region Hovedstaden, så er
det et grundlæggende problem, at ekstra patienter ikke udløser ekstra
betaling. Efter samme system som allerede anvendes mellem regionerne
og privathospitaler, bør en del af midlerne til regionerne være afhængig
af de faktiske udførte behandlinger. Ved at lade pengene følge patienten
bliver det også lettere at tage det næste skridt: Lad hospitaler blive
selvejende institutioner. Hvis et veldrevet selvejende hospital er bedre
til at tilbyde borgerne hurtig behandling, end når det er underkastet
regionalpolitik kassetænkning, så bør man tilbyde patienterne den bedste
løsning.
Trange kår for det frie valgAf Jens frimAnd
sp
eAk
ers
co
rn
er
Frederiksberg, den 29. januar 2010
GeneralforsamlingDer indkaldes
til Generalforsamling i Vælgerforeningen Venstre
på Frederiksberg
Onsdag den 17. februar 2010, kl. 19.30I Byggeriets hus, Godthåbsvej 33,
2000 Frederiksberg C
Tårnby, den 29. januar 2010
GeneralforsamlingDu indkaldes hermed
til ordinær generalforsamling i vælgerforeningen i Venstre
Kastrup/Tårnby
Torsdag 25. februar 2010 kl. 19.00Foreningscentret lokale 1+2, Amager
Landevej 71, 2770 Kastrup
Dagsorden:
1 Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold
4. Behandling af regnskab for 2009
5. Behandling af indkomne forslag
I henhold til vedtægterne § 4, stk. 4, kan forslag til behandling på
generalforsamlingen indsendes af medlemmer til vælgerforeningens
formand inden 1. januar
6. Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om medlemskontin-
gent for det kommende år
7. Valg af formand
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
9. Valg af formænd for kandidatbestyrelser
10. Valg af kandidatbestyrelser
11. Valg af suppleanter til kandidatbestyrelser
12. Valg af repræsentant til Regionsbestyrelsen
13. Valg af to revisorer og suppleant(er)
14. Valg af delegerede til landsmødet
15. Eventuelt
Politisk drøftelse
Stemmeret og valgbarhed ved generalforsamlinger har alle medlemmer, der
har betalt kontingent senest 7 dage før generalforsamlingen.
Med venlig hilsen
Søren Sørensen,
Formand for Venstre på Frederiksberg
Dagsorden:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Valg af referent
4. Formandsberetning
5. Kassererens regnskabsaflæggelse
6. Indkomne forslag
7. Fastsættelse af kontingent og fremlæggelse af budget.
8. Valg af formand.
9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter
10. Valg af 4 medlemmer til kandidatbestyrelsen
11. Valg af 1 medlem til regionsbestyrelsen
12. Valg af 1 delegerede til Venstres Landsmøde
13. Valg af 2 revisorer / 1 Suppleanter
14. Evt.
I forlængelse af generalforsamlingen vil der være en politisk debat med
Venstres næstformand Kristian Jensen.
Stemmeret samt valgbarhed på generalforsamlingen har medlemmer,
der har betalt kontingent, senest 7 dage før generalforsamlingen ifølge
Venstres vedtægter, hvilket skal kunne dokumenteres.
Med venlig hilsen
Ole Holm Petersen,
Vælgerforeningsformand Kastrup / Tårnby
4
Den danske drøm er en drøm om
rigdom og rimelighed
En drøm om velstand, der kommer alle til gode. En
drøm om at sætte os store mål og nå dem - sammen
med andre. Så de andre også nyder godt af vores
succes. Så ingen bliver ladt i stikken, men tværtimod
glæder sig med dem, der gør det godt.
Den danske drøm er en drøm om muligheder
Det er ikke Harvard til nogen og Community College til
andre. Den danske drøm lever på, at Harvard - eller det
tætteste vi kan komme på det i Danmark - skal være
en mulighed for enhver, der med flid og uddannelse
hiver sig selv op ved støvlernes snørebånd.
Den danske drøm er en drøm om frihed,
men på et fundament af den særlige vestlige tradition
for lighed, der handler om ligeværd. Alle skal have en
reel chance for at søge lykken. Det betyder ikke, at
alle skal have alting serveret i mundrette bidder og
parallel-fordres på samlebånd, så alle får præcis det
samme.
Nej, det betyder, at vi giver plads til forskellighed - men
hjælper alle med at udligne de forskelle, der sætter
ét menneske tilbage i forhold til de andre. Vi skal
have alle talenter i spil, og give alle mulighed for at
udfolde sig.
Den danske drøm er en drøm om tryghed
Den tryghed, der ligger i, at vi kan have tillid til vores
medmennesker. Den tryghed, der ligger i tilliden til,
at myndighederne ikke er vores undertrykkere, men
vores tjenere. Den tryghed, der ligger i, at forbrydere
vil blive holdt i skak. Den tryghed, der ligger i, at vi ikke
skal bekymre os om dagen i morgen - fordi vi har haft
mulighed for at spare op, eller fordi vi ved, at der er et
sikkerhedsnet under os. Det er ikke en falsk tryghed,
hvor vi bliver klienter og deponerer vores handlemu-
ligheder hos staten - men en reel tryghed, hvor vi er
myndige borgere, der hjælper hinanden.
Den danske drøm er en drøm om ansvar
Det ansvar, der kommer af at kunne forsørge sig selv.
Det ansvar, der kommer af at kunne tage sig godt af
sin familie. Det ansvar, der kommer af at være noget
for sit lokalsamfund. Det ansvar, der kommer af at
vide, at der også skal være nogen her på kloden efter
os. Det er ikke et abstrakt ansvar - men et konkret
ansvar. Det er ikke et ansvar, vi kan tørre af på andre
- men et ansvar, vi selv er stærke nok til at påtage os.
Det ansvar, der kommer af, at vi ikke har en spæn-
detrøje på.
Drømmen
- den danske drøm - er vokset i takt med udviklin-
gen af det åbne, frie, socialt retfærdige og liberale
Danmark, vi kender i dag. Venstre har ikke patent på
drømmen, men vi har i den grad præget og formet den
gennem mere end 100 år. Og som regeringsbærende
parti har vi et særligt ansvar for at holde den i live. Vi
har et særligt ansvar for at udvikle den kobling mellem
marked og stat - mellem individ og fællesskab - der
gør Danmark til noget helt særligt.
De 10 mål sikrer velfærden for fremtidige generationer, men skal Danmark nå målene, stiller det store krav til politisk nytænkning, politisk ansvarlighed og politisk mod frem mod 2020.
1. I 2020 skal Danmark være blandt de 10 rigeste lande i verden målt på BNP pr. indbygger. Danmark er i øjeblikket (2008) nr. 11 på listen over rigeste OECD-lande.
2. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med fl est vækstiværksættere. Danmark lå i 2006 (seneste tal) nr. 6 af 12 OECD-lande.
3. I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden. Danmark ligger (2008) på en 14.-plads blandt OECD-landene.
4. I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik, naturfag (PISA), samt engelsk for ikke-engelsktalende EU-lande.
Blandt 30 OECD-lande ligger Danmark (2006) nr. 15 i læs-ning, nr. 10 i matematik og nr. 18 i naturfag.
5. I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa. I dag er Københavns Universitet bedst placerede danske universitet på en 15. plads. Århus Universitet er nr. 20 og DTU er nr. 63.
6. I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden. Danmark er (2007) nr. 20 blandt 26 OECD-lande målt på middellevetid.
7. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 mest energi-effektive lande og blandt de 3 lande, som løfter andelen af vedvarende energi mest. Danmark var i 2006 nr. 4 målt på energieffektivitet. Og bortset fra UK er Danmark det land, som skal øge VE-andelen mest i perioden for at indfri vores aftalte målsætninger.
8. I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere er fra ikke-vestlige lande er 57 pct. (2008). Gennemsnit i EU-27-landene er 66 pct.
9. I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa. Danmark er placeret (2005) som nr. 5 på listen over lande, hvor sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse er højst.
10. I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden. Skal måles som et vejet gennemsnit af ledighed, offentligt underskud, infl ation, infl ationsstabilitet og betalingsbal-anceunderskud. Danmark er placeret som nr. 4 ud af 25 OECD-lande.
Ti nye konkrete og ambitiøse mål for Danmark
Den danske drøm og ti konkrete målVenstres formAnd, stAtsminister lArs løkke rAsmussens bud pÅ den dAnske drøm
55
Siden år 965, hvor kong Harald Blåtand havde gjort
danerne til et kristent folk, har denne tro været
grundlaget for dansk lovgivning. Altså indtil i dag.
Men hvad med fremtiden? Er vores lovgivning parat
til at møde fremtiden, eller skal skal vi give køb på
vores kristne grundlag i respekt for minoriteter og
tilflyttede danskere, og vil det i så fald være at
svigte vores efterkommere?
De spørgsmål, samt spørgsmål fra mødedeltagerne,
vil Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen forsøge
at svare på.
Forudgående tilmelding er nødvendig:
Senest 2. marts til Rita Meier, 3880 1204 /
mobil: 2620 1204, mail: [email protected]
Per Bisgaard, MF
Venstres ordfører i Kirkeudvalget
Peter Skov-Jakobsen
Biskop over København
Britta Schall Holberg, MF
Fmd., Folketingets i Kirkeudvalget
DebatmødeLokalt netværk for Kirkepolitik i København indbyder Venstres medlemmer i København og Københavns Storkreds
til debatmøde med Københavns nye biskop, Peter Skov-Jakobsen. Britta Schall Holberg byder velkommen og Per Bisgaard får ordet for et kortere indlæg, inden vi giver ordet til
biskop Peter Skov-Jakobsen med efterfølgende debat.
Tirsdag 17. marts 2010 kl. 15.30 - 17.00 i Grundlovsværelset på Christiansborg.
GeneralforsamlingOrdinær generalforsamling i Venstre i Dragør Kommune
Mandag den 22. februar 2010 kl. 19.30 i Hollænderhallen, mødelokale 2.
Indkaldelse med dagsorden er udsendt per brev.
6
Det er svært at være uenig i statsminister Lars Løkke
Rasmussens ambitiøse 2020-målsætninger for
Danmark. Og uanset hvor svære målene er at nå,
bakker jeg helhjertet op bag tankerne om at have en
række nationale pejlemærker, som gør det klart for
os, i hvilken retning vi vil trække vores samfund og
udvikling – ikke mindst på det lokale plan, fordi det
især er her arbejdet skal gøres, når målsætningerne
skal føres ud i livet. Men det bliver svært. Meget
svært.
”Hvis statsministerens ambitioner for folkeskolen
skal realiseres, kræver det, at vi får bremset den
københavnske folkeskoles negative spiral”
Kriseramt københavnsk folkeskole
Tag nu skolebørnene, for eksempel. De skal op i top
5 internationalt, siger statsministeren.
Se, det er jo en udfordring, der er til at tage og føle på
– især for en kriseramt københavnsk folkeskole, der i
stigende grad sender skoleelever ud på en vanskelig
færd i verden uden helt basale evner, som at kunne
regne, læse og skrive.
Den københavnske folkeskole befinder sig lige nu
i en ond spiral. Antallet af tosprogede børn er på
visse skoler massivt, fagligheden er i bund, og det er
svært at bebrejde de forældre, der hellere satser på
privatskolerne. Derfor er det af allervigtigste betydn-
ing af få bremset den københavnske folkeskoles
nedtur én gang for alle.
Profilskoler og inddragelse er svaret
Jeg håber, at vi nu kan udnytte, at partierne på ven-
strefløjen omsider er ved at lægge deres årelange,
utålelige berøringsangst på hylden. Det er aldeles
nødvendigt at iværksætte en fordeling af eleverne på
byens skoler efter sprogtest. Vi ved fra andre kom-
muner, at det virker.
Vi skal også i langt højere grad tænke IT og efterud-
dannelse af lærere ind. Vi skal have flere profilskoler
– som fx idrætsskoler og kreative skoler – eller med
et fagligt eller håndværksmæssigt fokus.
Samtidig er det uhyre vigtigt, at vi i langt højere grad
får inddraget forældrene, som indgår en slags kon-
trakt med skolen. Kravene går begge veje: Udhvilede,
forberedte børn og en skole, der garanterer seriøs
undervisning, holddeling efter niveau, interesser, køn
eller andet, ingen aflyste timer og ressourcelærere til
både stærke og svage elever.
Svært – men ikke umuligtAf piA AllersleV, kultur- og fritidsborgmester i københAVn
7
Hvordan når vi de mål?
Vi er allerede i dag blandt verdens mest energieffektive
lande efter Japan, Schweiz og Irland. Da olie-krisen
indtraf i 1973, var Danmark et af de vestlige lande, der
var mest afhængig af importeret olie fra Mellemøsten.
Men udbygningen med kraftvarme og den store indsats,
vi har gjort for at spare på energien i virksomhederne
og vores bygninger har betydet, at Danmark står i en
langt mere gunstig position i dag. Sagen er jo, at danske
virksomheder i dag bliver mere konkurrencedygtige, når
energipriserne stiger. Regeringen arbejder for, at energi-
forbruget i 2020 – trods økonomisk vækst – skal være 4
pct. lavere end i 2006. Det er en stor udfordring, som vil
kræve, at vi høster noget af det store besparelsespoten-
tiale, der stadig er i vores bygninger og derudover ser på
hele kæden: Energiproduktionen, transporten, strøm- og
varmeforbruget. Der er stadig meget at hente. Der er
ingen tvivl om, at vi har gode forudsætninger for at blive
blandt verdens 3 mest energieffektive lande, men det
kræver et sejt træk.
Både du og statsministeren har kaldt energi-
politikken for den nye sikkerhedspolitik. Kan du
uddybe det?
Condoleeza Rice sagde det meget præcist, da hun
stoppede som udenrigsminister:
”…intet har overrasket mig så meget, som udenrigsmi-
nister, som den måde, hvorpå energipolitikken forvrider
verdenspolitikken. Den har givet ekstraordinær magt til
stater, som bruger den på en ikke særlig hensigtsmæssig
måde, og som ellers kun ville have beskeden magt”.
Knap 60 pct. af de kendte reserver af olie findes i landene
omkring den persiske golf, og mere end halvdelen af de
kendte gasreserver ligger i kun tre lande: Rusland, Iran
og Qatar. Læg der til, at verdens befolkning vil vokse
drastisk de kommende år, samtidig med at kineserne,
inderne osv. også vil køre bil eller bare have elektricitet.
Alt det gør energi til en mangelvare – og det udløser et
intenst energikapløb. Tag bare EU, hvor Kommissionen
forventer, at Europa om 25 år skal dække over 90 pct. af
sit oliebehov og 80 pct. af sit gasforbrug gennem import.
Og se på Kina, der pisker rundt i Afrika for at sikre sig olie,
f.eks. i Sudan. Det bevirker - udover at priserne stiger - at
vi får en ny bipolaritet – ikke mellem USA og Sovjet, som
vi kender det fra den kolde krig – men mellem de lande,
der er nettoenergieksportører og nettoenergiimportører.
Dem der har og dem, der ikke har. 2012 bliver en milepæl
i dansk energipolitik på linje med 1973, fordi vi til den tid
ikke længere er selvforsynende med fossil energi. Jeg tror
ikke, det er gået op for alle endnu, at det vil ske, og at det
vil få ganske store konsekvenser, hvis ikke vi selv sørger
for at håndtere den situation offensivt. Som det ser ud nu,
vil vi i Danmark stadig være selvforsynende med olie indtil
2017 og med naturgas indtil 2018, men vi skal have en
strategi for, hvordan vi forholder os til den nye situation.
Er det derfor, at regeringen har som mål, at vi skal
være uafhængigt af fossile brændsler? Og er det
overhovedet realistisk?
Ikke kun derfor. Vores mål om at blive uafhængige af
fossile brændsler er klogt, både af hensyn til klimaet, af
hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til sam-
fundsøkonomien. Det er realistisk, men det bliver ikke
nemt, og det kommer til at tage mange år. Men det kan
og skal gøres.
Hvad kommer det til at betyde for almindelige borgere?
Min ambition er, at vi skal blive uafhængige af fossile
brændsler, uden at det indebærer, at vi kun må køre bil to
gange om ugen, at vi ikke må tænde ovnen om manda-
gen og den slags. Men når det er sagt, gælder det også, at
vi alle sammen skal tage et medansvar for at behandle
kloden ordentligt og efterlade den i ordentlig stand til
børn og børnebørn. Hvis man skal ændre på folks vaner
og levevis, skal man både forklare hvorfor, og samtidig
gøre det nemt og fornuftigt for dem, at ændre vaner. Vi
skal derfor i høj grad tænke i kommunikation, i at hjælpe
med at træffe de energirigtige valg og med at skabe
de rette incitamenter. Og jeg vil gerne understrege, at
mange veje fører til Rom: Det er absolut prisværdigt,
hvis folk sparer energi for at redde klimaet; men det er
mindst lige så fint, hvis man sparer på energi, fordi man
hellere vil bruge pengene på noget andet, lige fra bedre
mad til mere kvalitetsfritid.
Og for erhvervslivet?
Dansk erhvervsliv er i forvejen dygtige til at pro-
ducere klimavenlige løsninger. Danske virksomheder
eksporterede i 2008 energiteknologi for 64 mia. kr., og
omkring 2/3 heraf var grøn teknologi. Så vi har et godt
fundament for at skabe vækst og beskæftigelse ved at
udvikle grønne produkter, grøn IT, grøn energi osv. Men
på globalt plan er det ”grønne kapløb” for alvor skudt
i gang, og her gælder det, som for Alice i eventyrland:
”You have to run as fast as you can just to stand still, if
you want to get anywhere else you must run twice as
fast as that”.
Et af statsministerens ti mål er, at Danmark i 2020 skal være et af verdens 3 mest energieffektive lande, og vi skal være et af de tre lande, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020.
Energipolitikken er den nye sikkerhedspolitikinterView med lykke friis, klimA- og energiminister
I dag dækker vedvarende energi omkring 19 pct. af Danmarks energiforbrug. Det er 60 pct. mere end da regeringen trådte til i 2001 [fra en andel på 11,7 til 18,7 pct.]. I 2020 vil 30 pct. komme fra vedvarende energi. Det vil især ske ved, at vi bygger flere hav-vindmølleparker, og at vi anvender mere halm, træflis og biogas i kraftvarmeværkerne.
Faktaboks:
8
2012 bliver en milepæl i dansk energipolitik på linje med 1973, fordi
vi til den tid ikke længere er selvforsynende med fossil energi. Jeg tror ikke, det er
gået op for alle endnu, at det vil ske, og at det vil få ganske store konsekvenser,
hvis ikke vi selv sørger for at håndtere den situation offensivt.
“”Citat: Lykke Friis
9
Foto
: And
ers
Birc
h
I Lars Løkke Rasmussens 10 punkts-drøm er der kun ét punkt, som jeg
kan have noget imod. Eller rettere: Jeg har noget imod de midler, som
jeg frygter, at regeringen vil bruge for at nå målet. Det handler om punkt
6 om den danske middellevetid.
Det er jo svært at være modstander af den drøm, når man som jeg værd-
sætter livet. Jo mere af livet, des bedre, ikke sandt? Men ikke for enhver
pris, og det er prisen, jeg er bekymret for.
Afgifter er frihedstab
En måde at hæve danskernes middellevetid kunne jo være at lægge skat
på fødevarer, der er usunde, hvis man spiser for meget af dem i lang tid.
Slik, chips, piskefløde, øl og den slags. Det er sådan, de plejer at tænke
inde på Christiansborg, når de skal beskytte danskernes sundhed.
Regeringen har selv gjort det ved at vedtage en fedtskat for fødevarer i
forbindelse med skattereformen. Og ved for nogle år siden at finde på
en ekstra skat på alkoholsodavand, fordi man mente, at de unge drak
for mange af dem.
Man kunne også gøre det enormt svært for danskerne at komme i
nærheden af tobak og spiritus ved at forbyde salg i andet end nogle få og
afsidesliggende statslige butikker. En tanke, som i hvert fald ikke ligger
Forebyggelseskommissionen fjern.
Omkostningen ved den slags forslag er tab af frihed. Frihed til at
disponere over vore egne midler og frihed til at handle vin og cigaretter
i nærliggende butikker, som gerne vil sælge til os, men som ikke har
lov til det længere. Og for mig er frihed bare vigtigere end danskernes
middellevetid.
Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at regeringen vil lægge en
anden kurs for at nå det nye mål. For det er faktisk muligt uden at ind-
skrænke danskernes frihed.
Arbejde er sundt
Man kunne gøre en større indsats for at nedbringe antallet af offentligt
forsørgede danskere i den arbejdsdygtige alder. Det ikke at have et
arbejde er noget af det mest usunde, der findes, og det ved de godt i
regeringen: Danskere i arbejde lever sundere og længere. Men hos dem,
der ikke er i arbejde, sker der ikke rigtigt noget.
Hvorfor? Fordi den danske underklasse ikke kun er uintegreret på
arbejdsmarkedet, men også uintegreret i mange af de kulturelle
ændringer, som finder sted i samfundet. Færre danskere ryger f.eks., og
mange stopper med at ryge, fordi de taler med deres kolleger om, hvor
dumt det er, hvis man vil bevare sit helbred, og fordi det ikke længere er
trendy at ryge.
Imens sidder førtidspensionister og dagpenge- og kontanthjælpsmod-
tagere imidlertid derhjemme og ryger, som de altid har gjort. Det gælder
for rygevaner, men også for spise- og motionsvaner. Sofaen, grillkyllingen
og de hjemmerullede trækker!
Problemet er bare, at der kun er én måde at få flere danskere i arbejde,
og det er ved at lukke eller sænke deres overførselsindkomster. Og
sådan en politik har regeringen hidtil ikke vist den mindste lyst til at
gennemføre.
Vælg ikke den lette løsning
Jeg frygter, at regeringen vil gøre det lette, som er at gå efter os alle, selv-
om den største hindring for, at danskerne kan blive blandt de 10 længst
levende folkeslag i verden, er at vi har en førsteplads i verden, når det
handler om flest offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder.
Selv når vi sammenligner os med Sverige, er den helt gal på det område.
200.000 danskere ville være i arbejde i stedet for at modtage overfør-
selsindkomst, hvis vi havde svenske tilstande i Danmark. Der er 200.000
danskere, som ville leve et sundere liv, hvis de var tvunget til at komme
ud af fjerene om morgenen.
”Der er 200.000 danskere, som ville leve et sundere liv, hvis de var
tvunget til at komme ud af fjerene om morgenen”
DRØM NR. 6: I 2010 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.
Dan
sker
ne læ
nge
leve
?Af
ole
bir
k ol
esen
, red
Aktø
r Af
net
AVis
en 1
80gr
Ader
.dk
Diskutér liberale visioner og politiske ideer på www.ulrikfink.venstre.dk
Der er desuden mulighed for at kommentere på diverse artikler, blogs og video klip.
10
Hvorfor introduceres begrebet integration først efter
tyrkiske gæstearbejderes ankomst i 1970'erne og ikke
ved de første kinesiske buddhistiske indvandreres
bosættelse for ca. 100 år siden, ved modtagelsen af
katolske ungarske flygtninge i 1956 eller af de polske
jøder i 1968? Hvorfor forandredes begrebet ret hurtigt
til “manglende integration”, da Danmark derefter gav
asyl til flygtninge fra Irak, statsløse palæstinensere,
libanesere og somaliere?
Fordi de medbragte en anden kultur - altså andre for-
ventninger og normer - end gruppen af ikke-integrerede
immigranter. Og “kulturen i hovedet” svarer vel at
mærke ikke til værdierne i det danske samfund, de
havnede i.
Flid fremmer integrationen
Kineserne er tilsyneladende havnet i en for dem
velkendt kultur, for de betragtes alment som velinte-
grerede. Formanden for Den Kinesiske Forening i
Danmark, restauratør Yanbiao Lin, er ikke meget for
at gå ind i en dialog om forskelle mellem indvandrere.
Den der lever stille, lever godt. I al beskedenhed er
han, som så mange andre kinesere, blot optaget af
at drive sin restaurant og selv sørge for forsørgelses-
grundlaget for sin familie. ”Det vigtigste er, at mine
børn får en god uddannelse og et godt job. Det er
vejen til integration, men det kommer jo ikke af sig
selv. Det kræver flid.”
Så ud over almindelig skolegang har hans børn også
gået i kinesisk skole om lørdagen og dertil hjulpet til
i restauranten. Den ældste datter er nu cand. merc.
og bor sammen med sin etnisk danske kæreste i
andelslejlighed på Amager. Det kan næsten ikke blive
mere dansk på kun én generation!
Blandt fællestrækkene er, at kineserne bor spredt ud
over hele København og ikke isoleret i enkelte bydele.
Mange første generationskinesere arbejder i restau-
rationsbranchen, mens efterkommerne har valgt helt
andre karriereveje. De fleste kinesiske børn går i almin-
delig folkeskole, så i alt adskiller kinesernes levevis sig
ikke meget fra de etniske danskere.
Lav kriminalitet
Det har hidtil været god latin at forklare høj kriminalitet
blandt indvandrere med krigstraumer m.v. En ny under-
søgelse viser dog ingen sammenhæng. Og efterkom-
mere, som er født og opvokset i Danmark, har endda
dobbelt så højt kriminalitetsindeks som 1. generation-
sindvandrere. Det fremgår endvidere, at indvandrere og
efterkommere med høj kriminalitetsrate typisk kommer
fra lande med fortrinsvis muslimsk kultur.
Mange kinesere er også kommet hertil fra krigshærgede
områder. F.eks. er mange etnisk kinesere blevet for-
drevet fra Vietnam sidst i 70’erne, fordi Kina havde
været på Cambodias side i de to landes opgør. Men
dette har ikke gjort de danske kinesere kriminelle. Når
medierne beskriver gerningsmænd som ”af anden
etnisk herkomst”, hvem ser så lige en kineser for sig?
Selektiv indvandring
Svaret på drømmen er nok, at den kan opfyldes, hvis
indvandringen målrettes mod folkeslag, der har samme
kultur og værdier, som vor egen.
Start gerne med at åbne grænserne for kokke, der har
specialiseret sig i Dim Sum - den fantastiske kinesiske
tapas-variant -, som kun uddannes i Hong Kong, og som
der er stor efterspørgsel på i Danmark !
DRØM NR. 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i Eu til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
Foto
: Tiv
oli
Det vigtigste er, at mine børn får en god uddannelse og et godt job. Det er vejen til integration, men det kommer jo
ikke af sig selv. Det kræver flid.
THE CHINESE WAYAf per lAutrup-nissen, Venstreposten
“”
11
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har en vision
for Danmark. En vision om, at Danmark i 2020 skal
være et af de mest trygge samfund i Europa.
Som øverst ansvarlig for dansk politi deler jeg
naturligvis ambitionen om at skabe et så trygt
samfund som overhovedet muligt. Det er der ingen
i dansk politi, som vil være uenige i. Det er en
ambition, vi vil gøre alt for at virkeliggøre inden for
de rammer, den til enhver tid siddende regering og
Folketing udstikker for os.
Dansk politi er under forandring – under indtryk af
politireformen, af samfundets generelle udvikling,
af borgernes ændrede forventninger til offentlige
myndigheder generelt og af Danmarks nye, mere
markante rolle på den internationale scene.
Samfundets stigende kompleksitet påvirker os alle
og påvirker naturligvis også den opgaveportefølje
politiet varetager og dermed vores muligheder for at
give borgerne den tryghed, de forventer. Lad mig blot
give nogle få eksempler på denne nye virkelighed:
Globaliseringen og den større åbenhed, som følger
med, har sammen med en større, generel velstand,
næret den grænseoverskridende kriminalitet. Antallet
af indbrud og grove røverier har været stigende
samtidig med, at de kriminelle er blevet mere profes-
sionelle og langt mere mobile.
Vi har set en bandekrig, der først og fremmest næres
af kampen for at dominere den organiserede krimi-
nalitet i landet, men som samtidig har ført skyderier
og meningsløse drab ind i flere byområder.
Og endelig har vi oplevet en øget eksponering af
Danmark og danskere, flere bevogtningsopgaver
og mere omfangsrige internationale topmøder som
konsekvens af globaliseringen og som resultat af den
aktive udenrigspolitik, Danmark har ført.
Politiets hovedopgave er i går, i dag og i morgen at
skabe sikkerhed og tryghed for samfundet og borg-
erne. Vi er til fulde opmærksomme på, at borgernes
forventninger har ændret sig – også til politiet. Vi kan
ikke længere alene basere os på lovgivningsmæs-
sig legitimitet og regelbaseret myndighedsudøvelse,
men må i højere grad indrette os på at kunne ser-
vicere borgerne og møde dem i øjenhøjde.
Politireformens hovedformål er som bekendt bedst
og mest muligt politi for pengene. Det betyder bl.a.,
at vi løbende – gennem effektivisering, moderniser-
ing, digitalisering og bedre styring – skal sikre, at
borgerne får en korrekt og hurtig service, når de har
behov for den, men det betyder også, at vi er nødt
til at prioritere vores indsatser og opgaveløsning.
Tendensen er imidlertid tydelig i de seneste under-
søgelser: Borgernes tilfredshed med politiets indsats
i forbindelse med behandling af konkrete sager er
stigende og er generelt tilbage på samme høje niveau
som før reformen. Det glæder jeg mig naturligvis
over, men jeg er helt klar over, at det også forpligter.
Vores ambition er at fortsætte dette arbejde og gøre
vores til at fastholde og udbygge det trygge samfund,
som vi alle ønsker.
Borgernært politi i en kompleks verden Af Jens henrik høJbJerg, rigspolitichef, rigspolitiet
or
gA
nis
Ati
on
sn
yt
Formand fratrådtFormand for Venstre i København Niels M.
Knudsen valgte i december at trække sig tilbage.
Foreningens ledelse varetages frem til den
ordinære generalforsamling af næstformand
Vagn Svendsen.
Valgte kommunalpolitikereVed kommunal- og regionsrådsvalget den
17. november 2009 opnåede følgende valg:
Til Københavns Borgerrepræsentation:
Pia Allerslev
Flemming Steen Munch
Lars Berg Dueholm
Heidi Wang
Cecilia Lonning
Leslie Arentoft
Til Frederiksberg Kommunalbestyrelse:
Jan E. Jørgensen
Til Tårnby Kommunalbestyrelse
Louis Hjelmsø
Ole Holm Petersen
Til Dragør Kommunalbestyrelse:
Annette Rahbek
Morten Juel Hansen
Hanne Stockbridge
Til Region Hovedstaden:
Bent Larsen, Lyngby-Taarbæk
Knud Andersen, Bornholm
Hans Andersen, Helsingør
Birgit Tystrup, Rudersdal
Per Roswall, Gribskov
Michael Lange, København.
12
3-DOBLING I DRAGØRVenstre i Dragør Kommune leverede ved kommunalvalget den 17. november
hovedstadens flotteste resultat, i det antallet af mandater til den nye kommunal-
bestyrelse blev ikke mindre end 3-doblet.
De valgte er Annette Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge.
Vælgerne har kvitteret for et visionært valgprogram, der bl.a. omfattede punkter
om en udviklingsplan for Dragør Havn uden boligbyggeri, en ny svømmehal og
forbedring af den kommunale service i skoler, i daginstitutioner, på genoptrænings-
området og overfor erhvervslivet.
Venstre i Dragør Kommunalbestyrelse har valgt at indgå i en bred konstituering
med Socialdemokraterne, Lokalliste T og SF. Aftalen giver Venstre de bedste
muligheder for at få indflydelse og vil være med til at skabe udvikling og fremdrift
i Dragør, som Venstre gik til valg på.
set
& s
ket
Ministre hjalp til i valgkampenBåde statsminister Lars Løkke Rasmussen og næstformand, skatte-
minister Kristian Jensen lagde vejen forbi Amaliegade, da Venstre i
København åbnede sin valgbutik. Lars Løkke Rasmussen var senere
på Den Blå Hund på Frederiksberg. Kristian Jensen hjalp med pje-
ceuddeling på Kongens Nytorv og fik også besøgt Frederiksberg,
Dragør og Tårnby.
På Venstres Landsmøde i Odense, i weekenden efter kommunal-
valget, var alle enige om, at det var særdeles flot, at næstformand
Kristian Jensen havde nået at besøge alle landets 98 kommuner.
10 af dem endda flere gange. Alligevel savnede nogle en større
synlighed i valgkampen fra ledelsens side.
Endelig blev det 2010. Jeg tror, vi er mange,
som har glædet os til at få overstået 2009.
Klima, klima og mere klima. Det var det folk
talte om i 2009, og som året skred frem
blev det bare værre og værre. Pressen kørte
i selvsving og konkurrerede om at sige C02,
COP15 og tograders-målsætning.
Klimakonferencen trak på mange ressour-
cer, men hvad værre er, så har det store
fokus på klimaforandringer betydet, at der
er blevet lagt mindre vægt på, at vi skal have gang i dansk økonomi, og at vi
skal gøre verden til et mere sikkert sted. I stedet har man fokuseret på fanta-
siprojekter til at styre klodens klima.
I 2010 skal vi derfor se på udfordringerne med friske øjne og være bedre til at
prioritere. Dansk økonomi skal på fode igen, og det sker kun hvis Danmarks
konkurrenceevne forbedres. Der er derfor brug for klogskab i de kommende
overenskomstforhandlinger, for at sikre beskæftigelsen.
Når vi taler om energi, så bør vores hovedprioritet være at tilvejebringe en sik-
ker energiforsyning til Danmark. En energiforsyning, hvor vi ikke er afhængige
af energi fra ustabile politiske regimer, og som kan levere den nødvendige
energi til et vækstsamfund.
Klimahysteri skal vendes til klimafornuft. Det er sund fornuft at spare på
energien. Det er sund fornuft at finde energikilder, der ikke belaster miljøet.
Og det er også sund fornuft at forklare og forstå, at Danmark ikke kan basere
sig på vindmøller alene, men at hele paletten af energikilder skal udforskes
og udvikles. Opgaven er at holde fokus på de reelle udfordringer for Danmark.
br
ok
ker
en
Klima-kvalme
13
ny
t fr
A f
or
enin
gen
Der er behov for et liberalt København. Derfor var det
også ærgerligt, at Venstre i København gik tilbage
fra 8 til 6 mandater i Borgerrepræsentationen. Jeg
synes, det er aldeles ufortjent, efter en 4-årig
valgperiode med mange gode Venstre initiativer,
sidst i forbindelse med solide ”fingeraftryk” på
budgetforliget for 2010. Venstre beholdt heldigvis en
borgmesterpost, så Pia Allerslev kan fortsætte som
borgmester for kultur- og fritid.
I Region Hovedstaden fik Venstre en mindre tilbage-
gang, men fik valgt 6 regionsrådsmedlemmer, både nye
og erfarne kræfter, herunder genvalg af Michael Lange.
En stor tak til alle kandidater, tillidsfolk og andre
medlemmer for en brav indsats under valgkampen,
som nu er i gang med at blive evalueret, så vi er klar
til indsatsen om 4 år.
Tilbagegangen på Rådhuset har dog ikke slået
BR-gruppen ud. Med Pia Allerslev i spidsen er den
endnu mere stålsat på at gøre en stor indsats i de
kommende 4 år, så Venstre kan få flere mandater og
dermed mere indflydelse.
I organisationen er der også gå-på-mod til at
gøre en indsats for at få ny fremgang. F.eks. har
Udviklingsudvalget og de politiske netværk startet
drøftelserne af, hvilke aktiviteter der fremover skal
tilbydes medlemmerne, så de sammen med vælger-
foreningernes lokale tilbud giver den størst mulige
politisk debat og indflydelse. Herigennem skal vi
udbygge medlemstallet.
Vi har også et særdeles vigtigt folketingsvalg foran
os. Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget kræv-
ende valgkamp. Oppositionen vil være hård, men ”de
kan bare komme an”, som det blev sagt flere gange
på Venstres landsmøde den 21.-22. november.
Der bliver derfor brug for alle gode kræfter i den
kommende tid. Velkommen til arbejdet.
Socialdemokraterne led det forventede nederlag
ved kommunalvalget 2009. Et nederlag der gjorde
en ende på 92 års socialdemokratisk flertal i Tårnby
kommune. Fremover vil borgerne komme til at
mærke forandringer, for eksempel at beslutninger
nu skal tages af flere politiske partier end før. Det vil
blive til gavn for Tårnbys borger.
Vi i Venstre tror på, at den kommende kommunalpoli-
tiske samling vil føre megen borgerlig politik med sig.
Vi har, som bekendt, indgået en konstituering, med
de Konservative og Dansk Folkeparti, en konstituer-
ing som vi i Venstre forventer os meget af, blandt
andet et troværdigt samarbejde og et fælles politisk
projekt ud i fremtiden.
Bestyrelsen satte i 2006 projektet Kommunevalg-2009
i værk. Målene var, at skabe et mere synligt Venstre,
at få indledt et samarbejde med de borgerlige par-
tier, samt at få flyttet den politiske magtbalance i
kommunen.
Alle tre ting er nu nået, og vi skal som vælgerforening
se frem mod nye mål. De nye mål skal sikre frem-
gang for Venstre i Tårnby. Jeg er derfor af den
overbevisning, at nye kræfter skal til, således at
vælgerforeningen kan videreudvikle sig.
Jeg har gennem de sidste 12 år været en del af
bestyrelsen, de sidste 4 år som formand, og jeg har
derfor valgt at trække mig, og giver plads til nye
kræfter. De næste fire år vil jeg bruge mine kræfter
på det kommunalpolitiske arbejde.
Ned nye og driftige politiske kræfter er jeg sikker på,
at Venstre Tårnby vil udvikle sig yderligere, således
at vi også ved det kommende kommunevalg i 2013
vil stå stærkt.
Nye udfordringer efter kommunalvalget Af VAgn sVendsen, fungerende formAnd for Venstre i københAVn
Et rigtigt godt nytår skal lyde til alle, med ønsket om det bedste for 2010Af ole holm petersen, formAnd for Venstre i tÅrnby
14
Valget på Frederiksberg var en gyser. To partier fra
det borgerlige valgforbund mistede et mandat -De
Radikale og De Konservative. Venstre fastholdt vores
mandat - men gik ikke frem, som vi havde fortjent.
I den nye kommunalbestyrelse er der udvalg, hvor
De Konservative er eneste borgerlige parti sammen
med en socialistisk opposition, og det er langt fra
optimalt.
Venstres valg var godt - uden at være prangende
- ikke mindst i forhold til en landstendens, hvor
vi gik lidt tilbage. Venstre har haft bedre kom-
munalvalg - helt præcist tre siden 2. verdenskrig.
Det har Socialdemokraterne også - helt præcist
samtlige kommunalvalg siden 2. verdenskrig. På
Frederiksberg gik de dog frem takket være en dygtig
og effektiv valgkampagne, som dog kun i begrænset
omfang forholdt sig til virkeligheden.
Jeg vil gerne takke alle, der har ydet en indsats i
Venstres valgkamp. Det kræver en liberal overbe-
visning af dimensioner at være Venstremand på
Frederiksberg, der er De Konservatives svar på
Venstres højborg Herning.
Efter 12 som formand for Børne- og Undervisnings-
udvalget skal jeg i de næste fire år være formand for
det nye By- og Miljøudvalg.
Jeg glæder mig til de nye udfordringer, som vil give
Venstre en ny platform, hvor vi kommer i berøring
med hele Frederiksberg - og ikke kun børnene og
deres forældre.
Alligevel er det med vemod, at jeg siger "farvel til
børnene”. Det har været 12 fantastiske år, hvor der
er bygget nyt for mere end en milliard kroner, og hvor
der er kommet langt mere fokus på den pædagogiske
udvikling gennem læreplaner i daginstitutionerne og
elevplaner og test i skolen. Resultaterne har været
fantastiske - intet mindre - både elevernes fremskridt
bl.a. i læsning, og forældrenes tilfredshed i skoler og
daginstitutioner.
Vi kan være stolte over vores skolevæsen og vores
tilbud til de mindste børn. Se bare København, hvor
Frank Jensen nu går ud og lover, at han vil skaffe
pasningsgaranti inden for 3-4 km fra bopælen - når
barnet er 12 måneder! - og hæve timetallet i dansk.
Servicen på Frederiksberg er langt bedre end den
service, som Københavnerne - måske - kan se frem
til om fire år, og det har den været i årevis.
Valget på Frederiksberg var en gyserAf JAn e. Jørgensen, kommunAlbestyrelsesmedlem, frederiksberg, V
Kommunalvalget gav et godt afsæt for fremtidenAf erik skoVgAArd nielsen, formAnd for Venstre i drAgør kommune
Venstre i Dragør Kommune nåede et særdeles godt
resultat ved kommunalvalget i november. Resultatet
blev opnået efter en velgennemført valgkamp, med
fantastisk kampånd og initiativ hos alle kandidater, og
jeg vil godt benytte lejligheden her til at sige tak for
indsatsen til alle involverede!
Efter en ørkenvandring på 3 år uden repræsentation,
kunne 3 nyvalgte Venstre-folk indtræde i kommu-
nalbestyrelsen. Det blev vores spidskanditat Annette
Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge.
En stærk trio som repræsenterer en god kombination
af ungdom og solid erfaring. Konstitueringen har med-
ført gode muligheder for at sætte et Venstre-præg på
udviklingen de kommende år med en stærk repræsen-
tation i udvalgene.
Nu forestår der et – eller nok snarere flere – års
hårdt arbejde med at realisere Venstres valgløfter i en
økonomisk situation, hvor der ikke kan forventes vækst
af betydning i udgiftsrammerne for de kommende år.
Det handler derfor om at prioritere og finde nye og
anderledes veje at gå, så vi sikrer flest mulige løsninger
indenfor snævrere rammer. Blandt de områder, som vi i
Venstre vil prioritere højt, er en økonomisk politik som
sikrer fortsat kommunal selvstændighed, men som
også finder plads til stærkt nødvendige investeringer
i infrastruktur, idrætsfaciliteter og skole- og fritidsom-
rådet, så en kvalitativ god løsning af de kommunale
kerneopgaver fastholdes.
15
VENSTRE PÅ FREDERIKSBERGwww.frederiksberg.venstre.dkFormand: Søren Sørensen,33 31 39 37 / 30 79 77 10, [email protected]æstformand: Thomas Munch Andersen,35 24 17 88, [email protected]
VENSTRE I KØBENHAVNwww.kobenhavn.venstre.dkFungerende formand Vagn Svendsen, 23 30 16 [email protected]
Østerbro: Asser Olesen72 20 05 60, [email protected]
Sundbyvester:Anders Bo Nielsen61 69 33 51, [email protected]
Indre By:Jes Kjær Jessen33 24 42 51 / 26 36 42 51, [email protected]
Sundbyøster:Anders Hjorth32 59 92 78 / 20 20 92 78, [email protected]
Nørrebro:Kasserer Vagn Bent Lauridsen28 48 47 41, [email protected]
Utterslev:Steffen Poulsen20 93 42 22, [email protected]
Brønshøj:Rita Meier26 20 12 04, [email protected]
Valby:Kristian Nielsen36 30 53 76 / 27 11 17 05, [email protected]
Vesterbro:Lasse Grosbøl40 61 90 06, [email protected]
VENSTRE I TÅRNBy KommuNEFormand: Ole Holm Petersen32 52 76 23 / 40 40 55 34,[email protected]
VENSTRE I DRAGØR KommuNEFormand: Erik Skovgaard Nielsen38 34 19 07, [email protected]
Vu KØBENHAVNPeter Høher-Kristensen,22 39 13 28, [email protected]
Vu VALBy/VANLØSEHans Christian Østerlind,28 25 52 96, [email protected]
Vu ØRESuNDAnne Gæmelke, 40 83 85 71, [email protected]
ny
ttig
e A
dr
ess
er
VenstreSøllerødvej 302840 Holte
Returneres ved varig adresseændring.w
ww
.ven
stre
post
en.d
k
onsdag den 17. februarKl. 19.30 i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg Ordinær generalforsamling, Vælgerforeningen Venstre på Frederiksberg Se indkaldelse med dagsorden på side 4.
mandag den 22. februarKl. 19.00 på Københavns Rådhus København: Vælgerforeningernes fælles generalforsamling. Fælles oplæg ved Klima- og energiminister Lykke Friis. Indkaldelse til de enkelte vælgerforeningers generalforsamlinger udsendes af vælgerforeningerne.
mandag den 22. februarKl. 19.30 i Hollænderhallen, mødelokale 2. Ordinær generalforsamling i Venstre i Dragør Kommune, Indkaldelse med dagsorden er udsendt per brev.
torsdag den 25. februarKl. 19.00 i Foreningscentret, lokale 1+2, Amager Landevej 71, Kastrup Ordinær generalforsamling, Vælgerforeningen Venstre Kastrup/Tårnby Se indkaldelse med dagsorden på side 4.
tirsdag den 2. marts
Kl. 19.00 på Norladia Richmond Hotel, Vestre Farimagsgade 33, København Ordinær generalforsamling, Venstre i København Se indkaldelsen med dagsorden side 2.
tirsdag den 17. marts
Kl. 15.30-17.00 i Grundlovsværelset på Christiansborg Debatmøde om kirkepolitik. Se annoncen side 6. Tilmelding senest den 2. marts.
sæt
kr
yd
s i
kA
len
der
en
2010
VENSTRE PÅ FREDERIKSBERGwww.frederiksberg.venstre.dkFormand: Søren Sørensen,33 31 39 37 / 30 79 77 10, [email protected]æstformand: Martin Gantzhorn, 32 14 87 63, [email protected]
VENSTRE I KØBENHAVNwww.kobenhavn.venstre.dkFormand: Niels M. Knudsen32 84 09 06, [email protected]æstformand: Vagn Svendsen, 23 30 16 [email protected]
Østerbro: Asser Olesen72 20 05 60, [email protected]
Sundbyvester:Anders Bo Nielsen61 69 33 51, [email protected]
Indre By:Jes Kjær Jessen33 24 42 51 / 26 36 42 51, [email protected]
Sundbyøster Per Lautrup-NissenTlf. 25 40 00 97, [email protected]
Nørrebro:Peter Regel Møller, 30 64 55 65, [email protected]
UtterslevFlemming JensenTlf. 61 33 27 81, [email protected]
BrønshøjSven Aage SchlosrichTlf. 40 88 91 50, [email protected]
Valby:Kristian Nielsen36 30 53 76 / 27 11 17 05,[email protected]
Vesterbro:Lasse Grosbøl40 61 90 06, [email protected]
VENSTRE I TÅRNBy KommuNEFormand: Ole Holm Petersen32 52 76 23 / 40 40 55 34,[email protected]
VENSTRE I DRAGØR KommuNEFormand: Annette Rahbek46 95 03 34, [email protected]
Vu KØBENHAVNMartin Lünell ChristensenTlf. nr. 30 22 25 38, [email protected]
Vu VALBy/VANLØSEHans Christian Østerlind,28 25 52 96, [email protected]
Vu ØRESuNDAnne Gæmelke, 40 83 85 71, [email protected]
ny
ttig
e A
dr
ess
er
VenstreSøllerødvej 302840 Holte
Returneres ved varig adresseændring.w
ww
.ven
stre
post
en.d
kB
sÆ
t k
ry
ds
i k
Ale
nd
eren
2009torsdag 16. april 2009
Kl 19.00 – 21.00 på Københavns Rådhus.
Rundbordsmøde om stamcelleforskning.
Tilmelding nødvendig.
Se annoncen på side 12.
tirsdag den 21. april 2009Kl. 19.00-20.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.
Mød din borgmester.
Se annoncen på side 7
onsdag 22. april 2009Kl. 19.00 – 21.00 i festsalen på Tårnby Skole.
Borgermøde om fremtidens Europa.
Se annoncen på side 9.
mandag 27. april 2009Kl. 19.30-21.30 Debatmøde om EU, på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.
Tilmelding senest den 22. april.
Se annoncen side 11.
mandag den 11. maj 2009Kl. 19.00 Opstillingsmøde til kommunalvalget, på Københavns Rådhus, festsalen
Se indkaldelsen på side 2
tirsdag den 12. maj 2009Kl. 18.30 Opstillingsmøde til Regionsrådsvalget, i FrederiksborgCentret, Hillerød
Se annoncen på side 10
mandag den 18. maj 2009Kl. 17.50-21.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.
Introduktionsmøde for nye medlemmer.
Der udsendes personlig indbydelse.
onsdag den 27. maj 2009Kl. 19.00 i Byggeriets hus, Godthåbsvej 33 Opstillingsmøde til kommunalvalget på Frederiksberg
Se indkaldelsen på side 4.
onsdag den 27. maj 2009Kl. 19.00-20.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.
Mød din borgmester.
Se annoncen på side 7
fredag den 5. juni 2009Kl. 14.00 på Landbohøjskolen, Frederiksberg.
Grundlovsmøde med Pia Allerslev, Jan E. Jørgensen, Louise Feilberg og Hanne Severinsen.
Kl. 14.00 på Edelgave Gods, Ledøje-Smørum.
Grundlovsmøde med bl.a. Anders Fogh Rasmussen, Kathrine Winkel Holm og Kasper Elbjørn.
Kl. 15.30 på på Carlsminde, Søllerødvej 30, grundlovsmøde med Erik Fabrin og Jens Rohde.
Se annoncer på side 6.
søndag den 7. juni 2009Valg til Europa-Parlamentet og afstemning om Tronfølgeloven.
torsdag den 17. september 2009Deadline for Venstreposten nr. 3 – oktober 2009.
mandag den 5. oktober 2009Omdeling af Venstreposten nr. 3 – oktober 2009 påbegyndes.
venstreposten_0209.indd 16 30/03/09 16:07:09
Recommended