Frank Jensen:

Growinghagen

Side 2

Ole Birk Olsen:

Danskerne længe leve?Side 10

Jens Henrik Højbjerg:

Borgernært politi iEn kompleks verdenSide 12

TEMA:

Den danske drøm og 10 konkrete målSide 5, 7, 8, 10, 11 og 12

Interview med Lykke Friis:

Energipolitikken er den nye sikkerhedspolitikSide 8-9

VenstrepostenN R . 1 F E B R u A R 2 0 1 0

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLINGER:

Venstre i København: side 2

Venstre på Frederiksberg: side 4

Venstre i Kastrup/Tårnby: side 4

ko

lofo

nV

enst

rep

oste

n

22.

År

gA

ng

nr

. 1

2010

Udgi

vere

Ven

stre

i Kø

benh

avn,

Ven

stre

på

Fred

erik

sber

g, V

enst

re i

Tårn

by o

g Ve

nstre

i Dr

agør

. Bl

adet

s ad

ress

e Ve

nstre

post

en, J

ens

Frim

and,

Oeh

lens

chlæ

gers

gade

27,

3. t

v, 16

63 K

bh. V

E-m

ail v

enst

repo

sten

@gm

ail.c

om

Adre

sseæ

ndrin

ger

til V

enst

re, S

ølle

rødv

ej 3

0, 2

840

Holte

, tlf.

45

80 2

2 33

Ans

vars

have

nde

reda

ktør

Jen

s Fr

iman

d Re

dakt

ion

Preb

en F

alk

Rang

ård,

Ulri

k E.

Fin

k, P

er L

autru

p-Ni

ssen

Fors

idef

oto:

And

ers

Birc

h La

yout

Kom

mun

ikat

ions

huse

t SP

3 Tr

yk C

apito

l Cop

enha

gen

Opla

g 2.

000

Sign

ered

e ar

tikle

r ud

tryk

ker i

kke

nødv

endi

gvis

Ven

stre

s el

ler r

edak

tione

ns s

ynsp

unkt

er

ww

w.v

enst

repo

sten

.dk

2

København, den 29. januar 2010

GeneralforsamlingVenstre i København indkalder

hermed til ordinær generalforsamling

tirsdag den 2. marts 2010 kl. 19.00 på Norlandia Richmond Hotel,

Vester Farimagsgade 33, 1606 København V.

Dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Beretning og drøftelse af organisationens forhold

4. Behandling af regnskab

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fremlæggelse af budget og beslutning om kontingenter for 2012

7. Valg af formand

8. Valg af næstformand

9. Valg af 5 medlemmer af bestyrelsen og 2 suppleanter

10. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter

11. Valg af 1 medlem til Venstre i Region Hovedstadens bestyrelse

12. Valg af 6 delegerede til landsmødet

13. Eventuelt

14. Politisk forhandling

Stemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen har æresmedlemmer og medlemmer, der har betalt kontingent til en vælger-

forening i København senest 7 dage før generalforsamlingen.

Medlemmer af Venstres Ungdom, der ikke er fyldt 30 år, kan opnå stemmeret og valgbarhed 7 dage efter, at de har tilmeldt sig en

vælgerforening i København eller ved en tilmelding fra VUs Sekretariat til Venstres Sekretariat.

Dokumentation for betalt kontingent skal forevises på forlangende.

Med venlig hilsen

Vagn Svendsen

Fg. formand

3

led

er

Growinghagen – en hovedstad, hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Det må

og skal være målet for Danmarks hovedstad i en tid, som nok er præget af mathed

på grund af den internationale økonomiske krise, men som samtidig er præget af

håb og tro på bedre konjunkturer, hvis vi som beslutningstagere træffer de rigtige

beslutninger.

Behovet for at sætte hovedstadens vækst på dagsordnen er akut. OECD konklu-

derede i deres seneste rapport, at Københavns vækstrate er det halve af væksten

i f.eks. Stockholm, Amsterdam og Helsinki. Det er ikke blot et problem for hoved-

staden – men for hele Danmark, fordi vækst i København skaber arbejdspladser i

resten af landet. Rent faktisk giver 100 nye arbejdspladser i Hovedstaden 20 jobs

i resten af landet.

Politikere på tværs af sundet og stat, region og kommune har derfor en indlysende

interesse i at arbejde sammen for at forbedre vækstraterne. Heldigvis har vi lige nu

en unik mulighed: Toneangivende internationale analyseinstitutter og magasiner

har enten udnævnt København som ’the place to visit’ eller placeret os på en

førsteplads som klimaby.

Verden vil lære af København – og det er platformen for Growinghagen, hvor vi

skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og innovative investeringer, der bidrager

til at udvikle livskvaliteten i vores hovedstad. F.eks. skal vi evne at tiltrække

greentech-investeringer, som lige nu søger attraktive og progressive byudviklings-

projekter, hvor nye teknologier kan prøves af. Sådan et projekt har vi med

Nordhavnsprojektet, hvor vi vil lave verdens første CO2-neutrale bydel.

Borgmestertopmødet i december, hvor verdens mest betydningsfulde byer besøgte

København, har gødet jorden for, at ideen om København som internationalt green-

tech laboratorium i bl.a. Nordhavn, ikke er drømme, men seriøse forhandlinger.

Målet om at tiltrække greentech-investeringer er blot ét eksempel på, hvordan vi i

København vil gøre Growinghagen til virkelighed. Vi vil også forsøge at kombinere

vækst og sundhed eller vækst og nye internationale events. Målet når vi kun ved

at samarbejde på tværs af landegrænser, og offentlige og private sektorer. Uden

samarbejde, ingen Growinghagen. Jeg inviterer til, at vi i fællesskab tager arbejds-

handskerne på, så vi kan gøre drømme og håb til handling til gavn for hele landet.

Growinghagen – vækst og livskvalitet hånd i håndAf oVerborgmester frAnk Jensen

Den udskældte madpakke-ordning er desværre et godt eksempel på,

hvor galt det kan gå, nå politikere lader gode intentioner tynge i gulvet

af planøkonomiens tunge åg. Den ordning, der har som formål at sikre

de små poder et dagligt sundt måltid mad i institutionen , er i nogen

kommuner endt som en økonomisk katastrofe for de forældre, der skal

betale for børnenes institutionsplads. Kærneproblemet er, at forældrene

ikke kan fravælge ordningen, og at kommunen derfor kan vælge at være

ligeglad med om regningen for det enkelte barn skal hæves med kr. 250

eller kr. 5.000 om måneden. Fraværet af valgfrihed betyder også, at børn

og forældre reelt ikke kan påvirke kvaliteten af maden, og det bliver helt

grotesk, når man generelt vil forbyde børnene, at spise deres medbragte

mad, uanset at denne måtte være sundere og mere nærende.

Som forældre kan man altså uforskyldt lande i en situation, hvor man

tvinges til at betale en urealistisk høj pris for noget mad, der er af dårligere

kvalitet end det hjemmelavede mad, som barnet ellers ville havde spist.

Det er, for at bruge Thor Pedersens ord om ordningen, rendyrket social-

isme. Og det er et problem, som en borgerlig regering må se at finde en

fornuftig og mere fleksibel løsning på. En løsning, der sætter mennesket

frem for systemet, og giver de enkelte forældre reelt valgfrihed.

Målforvirring i Region Hovedstaden

VK-regeringen har længe arbejdet for at nedbringe hospitalernes ven-

teliste. På Herlev Hospital har man haft succes med at øge effektiv-

iteten, og skåret ned på ventelisterne. Læger og sygeplejerske har,

helt i overensstemmelse med regeringens politik, knoklet for at Region

Hovedstaden kunne overholde regeringens behandlingsgaranti. Derfor

virker det grotesk og ualmindelig kortsigtet, når regionen vælger at skære

ned på Herlev Hospital, hvor effektiviteten er høj. Hvis det sundhedsfag-

lige personale i Region Hovedstaden, skulle havde fået det indtryk, at

regionen har samme mål som regeringen, så har de nu fået anskue-

lighedsundervisning i, hvordan man håndtere medarbejdere, der er for

effektive. Forhåbentlig kan andre regioner og privathospitaler se fornuft

i, at beskæftige de effektive operationsteams, der åbenbart er uønskede

i Region Hovedstaden.

Ud over den utilstrækkelige økonomistyring i Region Hovedstaden, så er

det et grundlæggende problem, at ekstra patienter ikke udløser ekstra

betaling. Efter samme system som allerede anvendes mellem regionerne

og privathospitaler, bør en del af midlerne til regionerne være afhængig

af de faktiske udførte behandlinger. Ved at lade pengene følge patienten

bliver det også lettere at tage det næste skridt: Lad hospitaler blive

selvejende institutioner. Hvis et veldrevet selvejende hospital er bedre

til at tilbyde borgerne hurtig behandling, end når det er underkastet

regionalpolitik kassetænkning, så bør man tilbyde patienterne den bedste

løsning.

Trange kår for det frie valgAf Jens frimAnd

sp

eAk

ers

co

rn

er

Frederiksberg, den 29. januar 2010

GeneralforsamlingDer indkaldes

til Generalforsamling i Vælgerforeningen Venstre

på Frederiksberg

Onsdag den 17. februar 2010, kl. 19.30I Byggeriets hus, Godthåbsvej 33,

2000 Frederiksberg C

Tårnby, den 29. januar 2010

GeneralforsamlingDu indkaldes hermed

til ordinær generalforsamling i vælgerforeningen i Venstre

Kastrup/Tårnby

Torsdag 25. februar 2010 kl. 19.00Foreningscentret lokale 1+2, Amager

Landevej 71, 2770 Kastrup

Dagsorden:

1 Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold

4. Behandling af regnskab for 2009

5. Behandling af indkomne forslag

I henhold til vedtægterne § 4, stk. 4, kan forslag til behandling på

generalforsamlingen indsendes af medlemmer til vælgerforeningens

formand inden 1. januar

6. Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om medlemskontin-

gent for det kommende år

7. Valg af formand

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

9. Valg af formænd for kandidatbestyrelser

10. Valg af kandidatbestyrelser

11. Valg af suppleanter til kandidatbestyrelser

12. Valg af repræsentant til Regionsbestyrelsen

13. Valg af to revisorer og suppleant(er)

14. Valg af delegerede til landsmødet

15. Eventuelt

Politisk drøftelse

Stemmeret og valgbarhed ved generalforsamlinger har alle medlemmer, der

har betalt kontingent senest 7 dage før generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Søren Sørensen,

Formand for Venstre på Frederiksberg

Dagsorden:

1. Valg af stemmetællere

2. Valg af dirigent

3. Valg af referent

4. Formandsberetning

5. Kassererens regnskabsaflæggelse

6. Indkomne forslag

7. Fastsættelse af kontingent og fremlæggelse af budget.

8. Valg af formand.

9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter

10. Valg af 4 medlemmer til kandidatbestyrelsen

11. Valg af 1 medlem til regionsbestyrelsen

12. Valg af 1 delegerede til Venstres Landsmøde

13. Valg af 2 revisorer / 1 Suppleanter

14. Evt.

I forlængelse af generalforsamlingen vil der være en politisk debat med

Venstres næstformand Kristian Jensen.

Stemmeret samt valgbarhed på generalforsamlingen har medlemmer,

der har betalt kontingent, senest 7 dage før generalforsamlingen ifølge

Venstres vedtægter, hvilket skal kunne dokumenteres.

Med venlig hilsen

Ole Holm Petersen,

Vælgerforeningsformand Kastrup / Tårnby

4

Den danske drøm er en drøm om

rigdom og rimelighed

En drøm om velstand, der kommer alle til gode. En

drøm om at sætte os store mål og nå dem - sammen

med andre. Så de andre også nyder godt af vores

succes. Så ingen bliver ladt i stikken, men tværtimod

glæder sig med dem, der gør det godt.

Den danske drøm er en drøm om muligheder

Det er ikke Harvard til nogen og Community College til

andre. Den danske drøm lever på, at Harvard - eller det

tætteste vi kan komme på det i Danmark - skal være

en mulighed for enhver, der med flid og uddannelse

hiver sig selv op ved støvlernes snørebånd.

Den danske drøm er en drøm om frihed,

men på et fundament af den særlige vestlige tradition

for lighed, der handler om ligeværd. Alle skal have en

reel chance for at søge lykken. Det betyder ikke, at

alle skal have alting serveret i mundrette bidder og

parallel-fordres på samlebånd, så alle får præcis det

samme.

Nej, det betyder, at vi giver plads til forskellighed - men

hjælper alle med at udligne de forskelle, der sætter

ét menneske tilbage i forhold til de andre. Vi skal

have alle talenter i spil, og give alle mulighed for at

udfolde sig.

Den danske drøm er en drøm om tryghed

Den tryghed, der ligger i, at vi kan have tillid til vores

medmennesker. Den tryghed, der ligger i tilliden til,

at myndighederne ikke er vores undertrykkere, men

vores tjenere. Den tryghed, der ligger i, at forbrydere

vil blive holdt i skak. Den tryghed, der ligger i, at vi ikke

skal bekymre os om dagen i morgen - fordi vi har haft

mulighed for at spare op, eller fordi vi ved, at der er et

sikkerhedsnet under os. Det er ikke en falsk tryghed,

hvor vi bliver klienter og deponerer vores handlemu-

ligheder hos staten - men en reel tryghed, hvor vi er

myndige borgere, der hjælper hinanden.

Den danske drøm er en drøm om ansvar

Det ansvar, der kommer af at kunne forsørge sig selv.

Det ansvar, der kommer af at kunne tage sig godt af

sin familie. Det ansvar, der kommer af at være noget

for sit lokalsamfund. Det ansvar, der kommer af at

vide, at der også skal være nogen her på kloden efter

os. Det er ikke et abstrakt ansvar - men et konkret

ansvar. Det er ikke et ansvar, vi kan tørre af på andre

- men et ansvar, vi selv er stærke nok til at påtage os.

Det ansvar, der kommer af, at vi ikke har en spæn-

detrøje på.

Drømmen

- den danske drøm - er vokset i takt med udviklin-

gen af det åbne, frie, socialt retfærdige og liberale

Danmark, vi kender i dag. Venstre har ikke patent på

drømmen, men vi har i den grad præget og formet den

gennem mere end 100 år. Og som regeringsbærende

parti har vi et særligt ansvar for at holde den i live. Vi

har et særligt ansvar for at udvikle den kobling mellem

marked og stat - mellem individ og fællesskab - der

gør Danmark til noget helt særligt.

De 10 mål sikrer velfærden for fremtidige generationer, men skal Danmark nå målene, stiller det store krav til politisk nytænkning, politisk ansvarlighed og politisk mod frem mod 2020.

1. I 2020 skal Danmark være blandt de 10 rigeste lande i verden målt på BNP pr. indbygger. Danmark er i øjeblikket (2008) nr. 11 på listen over rigeste OECD-lande.

2. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med fl est vækstiværksættere. Danmark lå i 2006 (seneste tal) nr. 6 af 12 OECD-lande.

3. I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden. Danmark ligger (2008) på en 14.-plads blandt OECD-landene.

4. I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik, naturfag (PISA), samt engelsk for ikke-engelsktalende EU-lande.

Blandt 30 OECD-lande ligger Danmark (2006) nr. 15 i læs-ning, nr. 10 i matematik og nr. 18 i naturfag.

5. I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa. I dag er Københavns Universitet bedst placerede danske universitet på en 15. plads. Århus Universitet er nr. 20 og DTU er nr. 63.

6. I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden. Danmark er (2007) nr. 20 blandt 26 OECD-lande målt på middellevetid.

7. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 mest energi-effektive lande og blandt de 3 lande, som løfter andelen af vedvarende energi mest. Danmark var i 2006 nr. 4 målt på energieffektivitet. Og bortset fra UK er Danmark det land, som skal øge VE-andelen mest i perioden for at indfri vores aftalte målsætninger.

8. I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere er fra ikke-vestlige lande er 57 pct. (2008). Gennemsnit i EU-27-landene er 66 pct.

9. I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa. Danmark er placeret (2005) som nr. 5 på listen over lande, hvor sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse er højst.

10. I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden. Skal måles som et vejet gennemsnit af ledighed, offentligt underskud, infl ation, infl ationsstabilitet og betalingsbal-anceunderskud. Danmark er placeret som nr. 4 ud af 25 OECD-lande.

Ti nye konkrete og ambitiøse mål for Danmark

Den danske drøm og ti konkrete målVenstres formAnd, stAtsminister lArs løkke rAsmussens bud pÅ den dAnske drøm

55

Siden år 965, hvor kong Harald Blåtand havde gjort

danerne til et kristent folk, har denne tro været

grundlaget for dansk lovgivning. Altså indtil i dag.

Men hvad med fremtiden? Er vores lovgivning parat

til at møde fremtiden, eller skal skal vi give køb på

vores kristne grundlag i respekt for minoriteter og

tilflyttede danskere, og vil det i så fald være at

svigte vores efterkommere?

De spørgsmål, samt spørgsmål fra mødedeltagerne,

vil Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen forsøge

at svare på.

Forudgående tilmelding er nødvendig:

Senest 2. marts til Rita Meier, 3880 1204 /

mobil: 2620 1204, mail: meiers@webspeed.dk

Per Bisgaard, MF

Venstres ordfører i Kirkeudvalget

Peter Skov-Jakobsen

Biskop over København

Britta Schall Holberg, MF

Fmd., Folketingets i Kirkeudvalget

DebatmødeLokalt netværk for Kirkepolitik i København indbyder Venstres medlemmer i København og Københavns Storkreds

til debatmøde med Københavns nye biskop, Peter Skov-Jakobsen. Britta Schall Holberg byder velkommen og Per Bisgaard får ordet for et kortere indlæg, inden vi giver ordet til

biskop Peter Skov-Jakobsen med efterfølgende debat.

Tirsdag 17. marts 2010 kl. 15.30 - 17.00 i Grundlovsværelset på Christiansborg.

GeneralforsamlingOrdinær generalforsamling i Venstre i Dragør Kommune

Mandag den 22. februar 2010 kl. 19.30 i Hollænderhallen, mødelokale 2.

Indkaldelse med dagsorden er udsendt per brev.

6

Det er svært at være uenig i statsminister Lars Løkke

Rasmussens ambitiøse 2020-målsætninger for

Danmark. Og uanset hvor svære målene er at nå,

bakker jeg helhjertet op bag tankerne om at have en

række nationale pejlemærker, som gør det klart for

os, i hvilken retning vi vil trække vores samfund og

udvikling – ikke mindst på det lokale plan, fordi det

især er her arbejdet skal gøres, når målsætningerne

skal føres ud i livet. Men det bliver svært. Meget

svært.

”Hvis statsministerens ambitioner for folkeskolen

skal realiseres, kræver det, at vi får bremset den

københavnske folkeskoles negative spiral”

Kriseramt københavnsk folkeskole

Tag nu skolebørnene, for eksempel. De skal op i top

5 internationalt, siger statsministeren.

Se, det er jo en udfordring, der er til at tage og føle på

– især for en kriseramt københavnsk folkeskole, der i

stigende grad sender skoleelever ud på en vanskelig

færd i verden uden helt basale evner, som at kunne

regne, læse og skrive.

Den københavnske folkeskole befinder sig lige nu

i en ond spiral. Antallet af tosprogede børn er på

visse skoler massivt, fagligheden er i bund, og det er

svært at bebrejde de forældre, der hellere satser på

privatskolerne. Derfor er det af allervigtigste betydn-

ing af få bremset den københavnske folkeskoles

nedtur én gang for alle.

Profilskoler og inddragelse er svaret

Jeg håber, at vi nu kan udnytte, at partierne på ven-

strefløjen omsider er ved at lægge deres årelange,

utålelige berøringsangst på hylden. Det er aldeles

nødvendigt at iværksætte en fordeling af eleverne på

byens skoler efter sprogtest. Vi ved fra andre kom-

muner, at det virker.

Vi skal også i langt højere grad tænke IT og efterud-

dannelse af lærere ind. Vi skal have flere profilskoler

– som fx idrætsskoler og kreative skoler – eller med

et fagligt eller håndværksmæssigt fokus.

Samtidig er det uhyre vigtigt, at vi i langt højere grad

får inddraget forældrene, som indgår en slags kon-

trakt med skolen. Kravene går begge veje: Udhvilede,

forberedte børn og en skole, der garanterer seriøs

undervisning, holddeling efter niveau, interesser, køn

eller andet, ingen aflyste timer og ressourcelærere til

både stærke og svage elever.

Svært – men ikke umuligtAf piA AllersleV, kultur- og fritidsborgmester i københAVn

7

Hvordan når vi de mål?

Vi er allerede i dag blandt verdens mest energieffektive

lande efter Japan, Schweiz og Irland. Da olie-krisen

indtraf i 1973, var Danmark et af de vestlige lande, der

var mest afhængig af importeret olie fra Mellemøsten.

Men udbygningen med kraftvarme og den store indsats,

vi har gjort for at spare på energien i virksomhederne

og vores bygninger har betydet, at Danmark står i en

langt mere gunstig position i dag. Sagen er jo, at danske

virksomheder i dag bliver mere konkurrencedygtige, når

energipriserne stiger. Regeringen arbejder for, at energi-

forbruget i 2020 – trods økonomisk vækst – skal være 4

pct. lavere end i 2006. Det er en stor udfordring, som vil

kræve, at vi høster noget af det store besparelsespoten-

tiale, der stadig er i vores bygninger og derudover ser på

hele kæden: Energiproduktionen, transporten, strøm- og

varmeforbruget. Der er stadig meget at hente. Der er

ingen tvivl om, at vi har gode forudsætninger for at blive

blandt verdens 3 mest energieffektive lande, men det

kræver et sejt træk.

Både du og statsministeren har kaldt energi-

politikken for den nye sikkerhedspolitik. Kan du

uddybe det?

Condoleeza Rice sagde det meget præcist, da hun

stoppede som udenrigsminister:

”…intet har overrasket mig så meget, som udenrigsmi-

nister, som den måde, hvorpå energipolitikken forvrider

verdenspolitikken. Den har givet ekstraordinær magt til

stater, som bruger den på en ikke særlig hensigtsmæssig

måde, og som ellers kun ville have beskeden magt”.

Knap 60 pct. af de kendte reserver af olie findes i landene

omkring den persiske golf, og mere end halvdelen af de

kendte gasreserver ligger i kun tre lande: Rusland, Iran

og Qatar. Læg der til, at verdens befolkning vil vokse

drastisk de kommende år, samtidig med at kineserne,

inderne osv. også vil køre bil eller bare have elektricitet.

Alt det gør energi til en mangelvare – og det udløser et

intenst energikapløb. Tag bare EU, hvor Kommissionen

forventer, at Europa om 25 år skal dække over 90 pct. af

sit oliebehov og 80 pct. af sit gasforbrug gennem import.

Og se på Kina, der pisker rundt i Afrika for at sikre sig olie,

f.eks. i Sudan. Det bevirker - udover at priserne stiger - at

vi får en ny bipolaritet – ikke mellem USA og Sovjet, som

vi kender det fra den kolde krig – men mellem de lande,

der er nettoenergieksportører og nettoenergiimportører.

Dem der har og dem, der ikke har. 2012 bliver en milepæl

i dansk energipolitik på linje med 1973, fordi vi til den tid

ikke længere er selvforsynende med fossil energi. Jeg tror

ikke, det er gået op for alle endnu, at det vil ske, og at det

vil få ganske store konsekvenser, hvis ikke vi selv sørger

for at håndtere den situation offensivt. Som det ser ud nu,

vil vi i Danmark stadig være selvforsynende med olie indtil

2017 og med naturgas indtil 2018, men vi skal have en

strategi for, hvordan vi forholder os til den nye situation.

Er det derfor, at regeringen har som mål, at vi skal

være uafhængigt af fossile brændsler? Og er det

overhovedet realistisk?

Ikke kun derfor. Vores mål om at blive uafhængige af

fossile brændsler er klogt, både af hensyn til klimaet, af

hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til sam-

fundsøkonomien. Det er realistisk, men det bliver ikke

nemt, og det kommer til at tage mange år. Men det kan

og skal gøres.

Hvad kommer det til at betyde for almindelige borgere?

Min ambition er, at vi skal blive uafhængige af fossile

brændsler, uden at det indebærer, at vi kun må køre bil to

gange om ugen, at vi ikke må tænde ovnen om manda-

gen og den slags. Men når det er sagt, gælder det også, at

vi alle sammen skal tage et medansvar for at behandle

kloden ordentligt og efterlade den i ordentlig stand til

børn og børnebørn. Hvis man skal ændre på folks vaner

og levevis, skal man både forklare hvorfor, og samtidig

gøre det nemt og fornuftigt for dem, at ændre vaner. Vi

skal derfor i høj grad tænke i kommunikation, i at hjælpe

med at træffe de energirigtige valg og med at skabe

de rette incitamenter. Og jeg vil gerne understrege, at

mange veje fører til Rom: Det er absolut prisværdigt,

hvis folk sparer energi for at redde klimaet; men det er

mindst lige så fint, hvis man sparer på energi, fordi man

hellere vil bruge pengene på noget andet, lige fra bedre

mad til mere kvalitetsfritid.

Og for erhvervslivet?

Dansk erhvervsliv er i forvejen dygtige til at pro-

ducere klimavenlige løsninger. Danske virksomheder

eksporterede i 2008 energiteknologi for 64 mia. kr., og

omkring 2/3 heraf var grøn teknologi. Så vi har et godt

fundament for at skabe vækst og beskæftigelse ved at

udvikle grønne produkter, grøn IT, grøn energi osv. Men

på globalt plan er det ”grønne kapløb” for alvor skudt

i gang, og her gælder det, som for Alice i eventyrland:

”You have to run as fast as you can just to stand still, if

you want to get anywhere else you must run twice as

fast as that”.

Et af statsministerens ti mål er, at Danmark i 2020 skal være et af verdens 3 mest energieffektive lande, og vi skal være et af de tre lande, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020.

Energipolitikken er den nye sikkerhedspolitikinterView med lykke friis, klimA- og energiminister

I dag dækker vedvarende energi omkring 19 pct. af Danmarks energiforbrug. Det er 60 pct. mere end da regeringen trådte til i 2001 [fra en andel på 11,7 til 18,7 pct.]. I 2020 vil 30 pct. komme fra vedvarende energi. Det vil især ske ved, at vi bygger flere hav-vindmølleparker, og at vi anvender mere halm, træflis og biogas i kraftvarmeværkerne.

Faktaboks:

8

2012 bliver en milepæl i dansk energipolitik på linje med 1973, fordi

vi til den tid ikke længere er selvforsynende med fossil energi. Jeg tror ikke, det er

gået op for alle endnu, at det vil ske, og at det vil få ganske store konsekvenser,

hvis ikke vi selv sørger for at håndtere den situation offensivt.

“”Citat: Lykke Friis

9

Foto

: And

ers

Birc

h

I Lars Løkke Rasmussens 10 punkts-drøm er der kun ét punkt, som jeg

kan have noget imod. Eller rettere: Jeg har noget imod de midler, som

jeg frygter, at regeringen vil bruge for at nå målet. Det handler om punkt

6 om den danske middellevetid.

Det er jo svært at være modstander af den drøm, når man som jeg værd-

sætter livet. Jo mere af livet, des bedre, ikke sandt? Men ikke for enhver

pris, og det er prisen, jeg er bekymret for.

Afgifter er frihedstab

En måde at hæve danskernes middellevetid kunne jo være at lægge skat

på fødevarer, der er usunde, hvis man spiser for meget af dem i lang tid.

Slik, chips, piskefløde, øl og den slags. Det er sådan, de plejer at tænke

inde på Christiansborg, når de skal beskytte danskernes sundhed.

Regeringen har selv gjort det ved at vedtage en fedtskat for fødevarer i

forbindelse med skattereformen. Og ved for nogle år siden at finde på

en ekstra skat på alkoholsodavand, fordi man mente, at de unge drak

for mange af dem.

Man kunne også gøre det enormt svært for danskerne at komme i

nærheden af tobak og spiritus ved at forbyde salg i andet end nogle få og

afsidesliggende statslige butikker. En tanke, som i hvert fald ikke ligger

Forebyggelseskommissionen fjern.

Omkostningen ved den slags forslag er tab af frihed. Frihed til at

disponere over vore egne midler og frihed til at handle vin og cigaretter

i nærliggende butikker, som gerne vil sælge til os, men som ikke har

lov til det længere. Og for mig er frihed bare vigtigere end danskernes

middellevetid.

Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at regeringen vil lægge en

anden kurs for at nå det nye mål. For det er faktisk muligt uden at ind-

skrænke danskernes frihed.

Arbejde er sundt

Man kunne gøre en større indsats for at nedbringe antallet af offentligt

forsørgede danskere i den arbejdsdygtige alder. Det ikke at have et

arbejde er noget af det mest usunde, der findes, og det ved de godt i

regeringen: Danskere i arbejde lever sundere og længere. Men hos dem,

der ikke er i arbejde, sker der ikke rigtigt noget.

Hvorfor? Fordi den danske underklasse ikke kun er uintegreret på

arbejdsmarkedet, men også uintegreret i mange af de kulturelle

ændringer, som finder sted i samfundet. Færre danskere ryger f.eks., og

mange stopper med at ryge, fordi de taler med deres kolleger om, hvor

dumt det er, hvis man vil bevare sit helbred, og fordi det ikke længere er

trendy at ryge.

Imens sidder førtidspensionister og dagpenge- og kontanthjælpsmod-

tagere imidlertid derhjemme og ryger, som de altid har gjort. Det gælder

for rygevaner, men også for spise- og motionsvaner. Sofaen, grillkyllingen

og de hjemmerullede trækker!

Problemet er bare, at der kun er én måde at få flere danskere i arbejde,

og det er ved at lukke eller sænke deres overførselsindkomster. Og

sådan en politik har regeringen hidtil ikke vist den mindste lyst til at

gennemføre.

Vælg ikke den lette løsning

Jeg frygter, at regeringen vil gøre det lette, som er at gå efter os alle, selv-

om den største hindring for, at danskerne kan blive blandt de 10 længst

levende folkeslag i verden, er at vi har en førsteplads i verden, når det

handler om flest offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder.

Selv når vi sammenligner os med Sverige, er den helt gal på det område.

200.000 danskere ville være i arbejde i stedet for at modtage overfør-

selsindkomst, hvis vi havde svenske tilstande i Danmark. Der er 200.000

danskere, som ville leve et sundere liv, hvis de var tvunget til at komme

ud af fjerene om morgenen.

”Der er 200.000 danskere, som ville leve et sundere liv, hvis de var

tvunget til at komme ud af fjerene om morgenen”

DRØM NR. 6: I 2010 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Dan

sker

ne læ

nge

leve

?Af

ole

bir

k ol

esen

, red

Aktø

r Af

net

AVis

en 1

80gr

Ader

.dk

Diskutér liberale visioner og politiske ideer på www.ulrikfink.venstre.dk

Der er desuden mulighed for at kommentere på diverse artikler, blogs og video klip.

10

Hvorfor introduceres begrebet integration først efter

tyrkiske gæstearbejderes ankomst i 1970'erne og ikke

ved de første kinesiske buddhistiske indvandreres

bosættelse for ca. 100 år siden, ved modtagelsen af

katolske ungarske flygtninge i 1956 eller af de polske

jøder i 1968? Hvorfor forandredes begrebet ret hurtigt

til “manglende integration”, da Danmark derefter gav

asyl til flygtninge fra Irak, statsløse palæstinensere,

libanesere og somaliere?

Fordi de medbragte en anden kultur - altså andre for-

ventninger og normer - end gruppen af ikke-integrerede

immigranter. Og “kulturen i hovedet” svarer vel at

mærke ikke til værdierne i det danske samfund, de

havnede i.

Flid fremmer integrationen

Kineserne er tilsyneladende havnet i en for dem

velkendt kultur, for de betragtes alment som velinte-

grerede. Formanden for Den Kinesiske Forening i

Danmark, restauratør Yanbiao Lin, er ikke meget for

at gå ind i en dialog om forskelle mellem indvandrere.

Den der lever stille, lever godt. I al beskedenhed er

han, som så mange andre kinesere, blot optaget af

at drive sin restaurant og selv sørge for forsørgelses-

grundlaget for sin familie. ”Det vigtigste er, at mine

børn får en god uddannelse og et godt job. Det er

vejen til integration, men det kommer jo ikke af sig

selv. Det kræver flid.”

Så ud over almindelig skolegang har hans børn også

gået i kinesisk skole om lørdagen og dertil hjulpet til

i restauranten. Den ældste datter er nu cand. merc.

og bor sammen med sin etnisk danske kæreste i

andelslejlighed på Amager. Det kan næsten ikke blive

mere dansk på kun én generation!

Blandt fællestrækkene er, at kineserne bor spredt ud

over hele København og ikke isoleret i enkelte bydele.

Mange første generationskinesere arbejder i restau-

rationsbranchen, mens efterkommerne har valgt helt

andre karriereveje. De fleste kinesiske børn går i almin-

delig folkeskole, så i alt adskiller kinesernes levevis sig

ikke meget fra de etniske danskere.

Lav kriminalitet

Det har hidtil været god latin at forklare høj kriminalitet

blandt indvandrere med krigstraumer m.v. En ny under-

søgelse viser dog ingen sammenhæng. Og efterkom-

mere, som er født og opvokset i Danmark, har endda

dobbelt så højt kriminalitetsindeks som 1. generation-

sindvandrere. Det fremgår endvidere, at indvandrere og

efterkommere med høj kriminalitetsrate typisk kommer

fra lande med fortrinsvis muslimsk kultur.

Mange kinesere er også kommet hertil fra krigshærgede

områder. F.eks. er mange etnisk kinesere blevet for-

drevet fra Vietnam sidst i 70’erne, fordi Kina havde

været på Cambodias side i de to landes opgør. Men

dette har ikke gjort de danske kinesere kriminelle. Når

medierne beskriver gerningsmænd som ”af anden

etnisk herkomst”, hvem ser så lige en kineser for sig?

Selektiv indvandring

Svaret på drømmen er nok, at den kan opfyldes, hvis

indvandringen målrettes mod folkeslag, der har samme

kultur og værdier, som vor egen.

Start gerne med at åbne grænserne for kokke, der har

specialiseret sig i Dim Sum - den fantastiske kinesiske

tapas-variant -, som kun uddannes i Hong Kong, og som

der er stor efterspørgsel på i Danmark !

DRØM NR. 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i Eu til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

Foto

: Tiv

oli

Det vigtigste er, at mine børn får en god uddannelse og et godt job. Det er vejen til integration, men det kommer jo

ikke af sig selv. Det kræver flid.

THE CHINESE WAYAf per lAutrup-nissen, Venstreposten

“”

11

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har en vision

for Danmark. En vision om, at Danmark i 2020 skal

være et af de mest trygge samfund i Europa.

Som øverst ansvarlig for dansk politi deler jeg

naturligvis ambitionen om at skabe et så trygt

samfund som overhovedet muligt. Det er der ingen

i dansk politi, som vil være uenige i. Det er en

ambition, vi vil gøre alt for at virkeliggøre inden for

de rammer, den til enhver tid siddende regering og

Folketing udstikker for os.

Dansk politi er under forandring – under indtryk af

politireformen, af samfundets generelle udvikling,

af borgernes ændrede forventninger til offentlige

myndigheder generelt og af Danmarks nye, mere

markante rolle på den internationale scene.

Samfundets stigende kompleksitet påvirker os alle

og påvirker naturligvis også den opgaveportefølje

politiet varetager og dermed vores muligheder for at

give borgerne den tryghed, de forventer. Lad mig blot

give nogle få eksempler på denne nye virkelighed:

Globaliseringen og den større åbenhed, som følger

med, har sammen med en større, generel velstand,

næret den grænseoverskridende kriminalitet. Antallet

af indbrud og grove røverier har været stigende

samtidig med, at de kriminelle er blevet mere profes-

sionelle og langt mere mobile.

Vi har set en bandekrig, der først og fremmest næres

af kampen for at dominere den organiserede krimi-

nalitet i landet, men som samtidig har ført skyderier

og meningsløse drab ind i flere byområder.

Og endelig har vi oplevet en øget eksponering af

Danmark og danskere, flere bevogtningsopgaver

og mere omfangsrige internationale topmøder som

konsekvens af globaliseringen og som resultat af den

aktive udenrigspolitik, Danmark har ført.

Politiets hovedopgave er i går, i dag og i morgen at

skabe sikkerhed og tryghed for samfundet og borg-

erne. Vi er til fulde opmærksomme på, at borgernes

forventninger har ændret sig – også til politiet. Vi kan

ikke længere alene basere os på lovgivningsmæs-

sig legitimitet og regelbaseret myndighedsudøvelse,

men må i højere grad indrette os på at kunne ser-

vicere borgerne og møde dem i øjenhøjde.

Politireformens hovedformål er som bekendt bedst

og mest muligt politi for pengene. Det betyder bl.a.,

at vi løbende – gennem effektivisering, moderniser-

ing, digitalisering og bedre styring – skal sikre, at

borgerne får en korrekt og hurtig service, når de har

behov for den, men det betyder også, at vi er nødt

til at prioritere vores indsatser og opgaveløsning.

Tendensen er imidlertid tydelig i de seneste under-

søgelser: Borgernes tilfredshed med politiets indsats

i forbindelse med behandling af konkrete sager er

stigende og er generelt tilbage på samme høje niveau

som før reformen. Det glæder jeg mig naturligvis

over, men jeg er helt klar over, at det også forpligter.

Vores ambition er at fortsætte dette arbejde og gøre

vores til at fastholde og udbygge det trygge samfund,

som vi alle ønsker.

Borgernært politi i en kompleks verden Af Jens henrik høJbJerg, rigspolitichef, rigspolitiet

or

gA

nis

Ati

on

sn

yt

Formand fratrådtFormand for Venstre i København Niels M.

Knudsen valgte i december at trække sig tilbage.

Foreningens ledelse varetages frem til den

ordinære generalforsamling af næstformand

Vagn Svendsen.

Valgte kommunalpolitikereVed kommunal- og regionsrådsvalget den

17. november 2009 opnåede følgende valg:

Til Københavns Borgerrepræsentation:

Pia Allerslev

Flemming Steen Munch

Lars Berg Dueholm

Heidi Wang

Cecilia Lonning

Leslie Arentoft

Til Frederiksberg Kommunalbestyrelse:

Jan E. Jørgensen

Til Tårnby Kommunalbestyrelse

Louis Hjelmsø

Ole Holm Petersen

Til Dragør Kommunalbestyrelse:

Annette Rahbek

Morten Juel Hansen

Hanne Stockbridge

Til Region Hovedstaden:

Bent Larsen, Lyngby-Taarbæk

Knud Andersen, Bornholm

Hans Andersen, Helsingør

Birgit Tystrup, Rudersdal

Per Roswall, Gribskov

Michael Lange, København.

12

3-DOBLING I DRAGØRVenstre i Dragør Kommune leverede ved kommunalvalget den 17. november

hovedstadens flotteste resultat, i det antallet af mandater til den nye kommunal-

bestyrelse blev ikke mindre end 3-doblet.

De valgte er Annette Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge.

Vælgerne har kvitteret for et visionært valgprogram, der bl.a. omfattede punkter

om en udviklingsplan for Dragør Havn uden boligbyggeri, en ny svømmehal og

forbedring af den kommunale service i skoler, i daginstitutioner, på genoptrænings-

området og overfor erhvervslivet.

Venstre i Dragør Kommunalbestyrelse har valgt at indgå i en bred konstituering

med Socialdemokraterne, Lokalliste T og SF. Aftalen giver Venstre de bedste

muligheder for at få indflydelse og vil være med til at skabe udvikling og fremdrift

i Dragør, som Venstre gik til valg på.

set

& s

ket

Ministre hjalp til i valgkampenBåde statsminister Lars Løkke Rasmussen og næstformand, skatte-

minister Kristian Jensen lagde vejen forbi Amaliegade, da Venstre i

København åbnede sin valgbutik. Lars Løkke Rasmussen var senere

på Den Blå Hund på Frederiksberg. Kristian Jensen hjalp med pje-

ceuddeling på Kongens Nytorv og fik også besøgt Frederiksberg,

Dragør og Tårnby.

På Venstres Landsmøde i Odense, i weekenden efter kommunal-

valget, var alle enige om, at det var særdeles flot, at næstformand

Kristian Jensen havde nået at besøge alle landets 98 kommuner.

10 af dem endda flere gange. Alligevel savnede nogle en større

synlighed i valgkampen fra ledelsens side.

Endelig blev det 2010. Jeg tror, vi er mange,

som har glædet os til at få overstået 2009.

Klima, klima og mere klima. Det var det folk

talte om i 2009, og som året skred frem

blev det bare værre og værre. Pressen kørte

i selvsving og konkurrerede om at sige C02,

COP15 og tograders-målsætning.

Klimakonferencen trak på mange ressour-

cer, men hvad værre er, så har det store

fokus på klimaforandringer betydet, at der

er blevet lagt mindre vægt på, at vi skal have gang i dansk økonomi, og at vi

skal gøre verden til et mere sikkert sted. I stedet har man fokuseret på fanta-

siprojekter til at styre klodens klima.

I 2010 skal vi derfor se på udfordringerne med friske øjne og være bedre til at

prioritere. Dansk økonomi skal på fode igen, og det sker kun hvis Danmarks

konkurrenceevne forbedres. Der er derfor brug for klogskab i de kommende

overenskomstforhandlinger, for at sikre beskæftigelsen.

Når vi taler om energi, så bør vores hovedprioritet være at tilvejebringe en sik-

ker energiforsyning til Danmark. En energiforsyning, hvor vi ikke er afhængige

af energi fra ustabile politiske regimer, og som kan levere den nødvendige

energi til et vækstsamfund.

Klimahysteri skal vendes til klimafornuft. Det er sund fornuft at spare på

energien. Det er sund fornuft at finde energikilder, der ikke belaster miljøet.

Og det er også sund fornuft at forklare og forstå, at Danmark ikke kan basere

sig på vindmøller alene, men at hele paletten af energikilder skal udforskes

og udvikles. Opgaven er at holde fokus på de reelle udfordringer for Danmark.

br

ok

ker

en

Klima-kvalme

13

ny

t fr

A f

or

enin

gen

Der er behov for et liberalt København. Derfor var det

også ærgerligt, at Venstre i København gik tilbage

fra 8 til 6 mandater i Borgerrepræsentationen. Jeg

synes, det er aldeles ufortjent, efter en 4-årig

valgperiode med mange gode Venstre initiativer,

sidst i forbindelse med solide ”fingeraftryk” på

budgetforliget for 2010. Venstre beholdt heldigvis en

borgmesterpost, så Pia Allerslev kan fortsætte som

borgmester for kultur- og fritid.

I Region Hovedstaden fik Venstre en mindre tilbage-

gang, men fik valgt 6 regionsrådsmedlemmer, både nye

og erfarne kræfter, herunder genvalg af Michael Lange.

En stor tak til alle kandidater, tillidsfolk og andre

medlemmer for en brav indsats under valgkampen,

som nu er i gang med at blive evalueret, så vi er klar

til indsatsen om 4 år.

Tilbagegangen på Rådhuset har dog ikke slået

BR-gruppen ud. Med Pia Allerslev i spidsen er den

endnu mere stålsat på at gøre en stor indsats i de

kommende 4 år, så Venstre kan få flere mandater og

dermed mere indflydelse.

I organisationen er der også gå-på-mod til at

gøre en indsats for at få ny fremgang. F.eks. har

Udviklingsudvalget og de politiske netværk startet

drøftelserne af, hvilke aktiviteter der fremover skal

tilbydes medlemmerne, så de sammen med vælger-

foreningernes lokale tilbud giver den størst mulige

politisk debat og indflydelse. Herigennem skal vi

udbygge medlemstallet.

Vi har også et særdeles vigtigt folketingsvalg foran

os. Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget kræv-

ende valgkamp. Oppositionen vil være hård, men ”de

kan bare komme an”, som det blev sagt flere gange

på Venstres landsmøde den 21.-22. november.

Der bliver derfor brug for alle gode kræfter i den

kommende tid. Velkommen til arbejdet.

Socialdemokraterne led det forventede nederlag

ved kommunalvalget 2009. Et nederlag der gjorde

en ende på 92 års socialdemokratisk flertal i Tårnby

kommune. Fremover vil borgerne komme til at

mærke forandringer, for eksempel at beslutninger

nu skal tages af flere politiske partier end før. Det vil

blive til gavn for Tårnbys borger.

Vi i Venstre tror på, at den kommende kommunalpoli-

tiske samling vil føre megen borgerlig politik med sig.

Vi har, som bekendt, indgået en konstituering, med

de Konservative og Dansk Folkeparti, en konstituer-

ing som vi i Venstre forventer os meget af, blandt

andet et troværdigt samarbejde og et fælles politisk

projekt ud i fremtiden.

Bestyrelsen satte i 2006 projektet Kommunevalg-2009

i værk. Målene var, at skabe et mere synligt Venstre,

at få indledt et samarbejde med de borgerlige par-

tier, samt at få flyttet den politiske magtbalance i

kommunen.

Alle tre ting er nu nået, og vi skal som vælgerforening

se frem mod nye mål. De nye mål skal sikre frem-

gang for Venstre i Tårnby. Jeg er derfor af den

overbevisning, at nye kræfter skal til, således at

vælgerforeningen kan videreudvikle sig.

Jeg har gennem de sidste 12 år været en del af

bestyrelsen, de sidste 4 år som formand, og jeg har

derfor valgt at trække mig, og giver plads til nye

kræfter. De næste fire år vil jeg bruge mine kræfter

på det kommunalpolitiske arbejde.

Ned nye og driftige politiske kræfter er jeg sikker på,

at Venstre Tårnby vil udvikle sig yderligere, således

at vi også ved det kommende kommunevalg i 2013

vil stå stærkt.

Nye udfordringer efter kommunalvalget Af VAgn sVendsen, fungerende formAnd for Venstre i københAVn

Et rigtigt godt nytår skal lyde til alle, med ønsket om det bedste for 2010Af ole holm petersen, formAnd for Venstre i tÅrnby

14

Valget på Frederiksberg var en gyser. To partier fra

det borgerlige valgforbund mistede et mandat -De

Radikale og De Konservative. Venstre fastholdt vores

mandat - men gik ikke frem, som vi havde fortjent.

I den nye kommunalbestyrelse er der udvalg, hvor

De Konservative er eneste borgerlige parti sammen

med en socialistisk opposition, og det er langt fra

optimalt.

Venstres valg var godt - uden at være prangende

- ikke mindst i forhold til en landstendens, hvor

vi gik lidt tilbage. Venstre har haft bedre kom-

munalvalg - helt præcist tre siden 2. verdenskrig.

Det har Socialdemokraterne også - helt præcist

samtlige kommunalvalg siden 2. verdenskrig. På

Frederiksberg gik de dog frem takket være en dygtig

og effektiv valgkampagne, som dog kun i begrænset

omfang forholdt sig til virkeligheden.

Jeg vil gerne takke alle, der har ydet en indsats i

Venstres valgkamp. Det kræver en liberal overbe-

visning af dimensioner at være Venstremand på

Frederiksberg, der er De Konservatives svar på

Venstres højborg Herning.

Efter 12 som formand for Børne- og Undervisnings-

udvalget skal jeg i de næste fire år være formand for

det nye By- og Miljøudvalg.

Jeg glæder mig til de nye udfordringer, som vil give

Venstre en ny platform, hvor vi kommer i berøring

med hele Frederiksberg - og ikke kun børnene og

deres forældre.

Alligevel er det med vemod, at jeg siger "farvel til

børnene”. Det har været 12 fantastiske år, hvor der

er bygget nyt for mere end en milliard kroner, og hvor

der er kommet langt mere fokus på den pædagogiske

udvikling gennem læreplaner i daginstitutionerne og

elevplaner og test i skolen. Resultaterne har været

fantastiske - intet mindre - både elevernes fremskridt

bl.a. i læsning, og forældrenes tilfredshed i skoler og

daginstitutioner.

Vi kan være stolte over vores skolevæsen og vores

tilbud til de mindste børn. Se bare København, hvor

Frank Jensen nu går ud og lover, at han vil skaffe

pasningsgaranti inden for 3-4 km fra bopælen - når

barnet er 12 måneder! - og hæve timetallet i dansk.

Servicen på Frederiksberg er langt bedre end den

service, som Københavnerne - måske - kan se frem

til om fire år, og det har den været i årevis.

Valget på Frederiksberg var en gyserAf JAn e. Jørgensen, kommunAlbestyrelsesmedlem, frederiksberg, V

Kommunalvalget gav et godt afsæt for fremtidenAf erik skoVgAArd nielsen, formAnd for Venstre i drAgør kommune

Venstre i Dragør Kommune nåede et særdeles godt

resultat ved kommunalvalget i november. Resultatet

blev opnået efter en velgennemført valgkamp, med

fantastisk kampånd og initiativ hos alle kandidater, og

jeg vil godt benytte lejligheden her til at sige tak for

indsatsen til alle involverede!

Efter en ørkenvandring på 3 år uden repræsentation,

kunne 3 nyvalgte Venstre-folk indtræde i kommu-

nalbestyrelsen. Det blev vores spidskanditat Annette

Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge.

En stærk trio som repræsenterer en god kombination

af ungdom og solid erfaring. Konstitueringen har med-

ført gode muligheder for at sætte et Venstre-præg på

udviklingen de kommende år med en stærk repræsen-

tation i udvalgene.

Nu forestår der et – eller nok snarere flere – års

hårdt arbejde med at realisere Venstres valgløfter i en

økonomisk situation, hvor der ikke kan forventes vækst

af betydning i udgiftsrammerne for de kommende år.

Det handler derfor om at prioritere og finde nye og

anderledes veje at gå, så vi sikrer flest mulige løsninger

indenfor snævrere rammer. Blandt de områder, som vi i

Venstre vil prioritere højt, er en økonomisk politik som

sikrer fortsat kommunal selvstændighed, men som

også finder plads til stærkt nødvendige investeringer

i infrastruktur, idrætsfaciliteter og skole- og fritidsom-

rådet, så en kvalitativ god løsning af de kommunale

kerneopgaver fastholdes.

15

VENSTRE PÅ FREDERIKSBERGwww.frederiksberg.venstre.dkFormand: Søren Sørensen,33 31 39 37 / 30 79 77 10, S.Soerensen@privat.dkNæstformand: Thomas Munch Andersen,35 24 17 88, thomas.munch@ementor.dk

VENSTRE I KØBENHAVNwww.kobenhavn.venstre.dkFungerende formand Vagn Svendsen, 23 30 16 60vagnsvendsen@privat.dk

Østerbro: Asser Olesen72 20 05 60, venstre.osterbro@gmail.com

Sundbyvester:Anders Bo Nielsen61 69 33 51, abn@andersbonielsen.dk

Indre By:Jes Kjær Jessen33 24 42 51 / 26 36 42 51, jkj@lyngby.nu

Sundbyøster:Anders Hjorth32 59 92 78 / 20 20 92 78, anders.h@ofir.dk

Nørrebro:Kasserer Vagn Bent Lauridsen28 48 47 41, vbl@vbl.dk

Utterslev:Steffen Poulsen20 93 42 22, h.nording@mail.dk

Brønshøj:Rita Meier26 20 12 04, meiers@webspeed.dk

Valby:Kristian Nielsen36 30 53 76 / 27 11 17 05, krni@post9.tele.dk

Vesterbro:Lasse Grosbøl40 61 90 06, lasse@grosboel.dk

VENSTRE I TÅRNBy KommuNEFormand: Ole Holm Petersen32 52 76 23 / 40 40 55 34,oleholmpetersen@mail.tele.dk

VENSTRE I DRAGØR KommuNEFormand: Erik Skovgaard Nielsen38 34 19 07, erik.skovgaard.nielsen@gmail.com

Vu KØBENHAVNPeter Høher-Kristensen,22 39 13 28, peterhk2000@hotmail.com

Vu VALBy/VANLØSEHans Christian Østerlind,28 25 52 96, hans_1582@hotmail.com

Vu ØRESuNDAnne Gæmelke, 40 83 85 71, gaemelke@vu.dk

ny

ttig

e A

dr

ess

er

VenstreSøllerødvej 302840 Holte

Returneres ved varig adresseændring.w

ww

.ven

stre

post

en.d

k

onsdag den 17. februarKl. 19.30 i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg Ordinær generalforsamling, Vælgerforeningen Venstre på Frederiksberg Se indkaldelse med dagsorden på side 4.

mandag den 22. februarKl. 19.00 på Københavns Rådhus København: Vælgerforeningernes fælles generalforsamling. Fælles oplæg ved Klima- og energiminister Lykke Friis. Indkaldelse til de enkelte vælgerforeningers generalforsamlinger udsendes af vælgerforeningerne.

mandag den 22. februarKl. 19.30 i Hollænderhallen, mødelokale 2. Ordinær generalforsamling i Venstre i Dragør Kommune, Indkaldelse med dagsorden er udsendt per brev.

torsdag den 25. februarKl. 19.00 i Foreningscentret, lokale 1+2, Amager Landevej 71, Kastrup Ordinær generalforsamling, Vælgerforeningen Venstre Kastrup/Tårnby Se indkaldelse med dagsorden på side 4.

tirsdag den 2. marts

Kl. 19.00 på Norladia Richmond Hotel, Vestre Farimagsgade 33, København Ordinær generalforsamling, Venstre i København Se indkaldelsen med dagsorden side 2.

tirsdag den 17. marts

Kl. 15.30-17.00 i Grundlovsværelset på Christiansborg Debatmøde om kirkepolitik. Se annoncen side 6. Tilmelding senest den 2. marts.

sæt

kr

yd

s i

kA

len

der

en

2010

VENSTRE PÅ FREDERIKSBERGwww.frederiksberg.venstre.dkFormand: Søren Sørensen,33 31 39 37 / 30 79 77 10, S.Soerensen@privat.dkNæstformand: Martin Gantzhorn, 32 14 87 63, mga@horten.dk

VENSTRE I KØBENHAVNwww.kobenhavn.venstre.dkFormand: Niels M. Knudsen32 84 09 06, nmk@c.dkNæstformand: Vagn Svendsen, 23 30 16 60vagnsvendsen@privat.dk

Østerbro: Asser Olesen72 20 05 60, venstre.osterbro@gmail.com

Sundbyvester:Anders Bo Nielsen61 69 33 51, abn@andersbonielsen.dk

Indre By:Jes Kjær Jessen33 24 42 51 / 26 36 42 51, jkj@lyngby.nu

Sundbyøster Per Lautrup-NissenTlf. 25 40 00 97, lau@moe.dk

Nørrebro:Peter Regel Møller, 30 64 55 65, peterregel@gmail.com

UtterslevFlemming JensenTlf. 61 33 27 81, fljen@hotmail.com

BrønshøjSven Aage SchlosrichTlf. 40 88 91 50, dukane.dk@get2net.dk

Valby:Kristian Nielsen36 30 53 76 / 27 11 17 05,krni@post9.tele.dk

Vesterbro:Lasse Grosbøl40 61 90 06, lasse@grosboel.dk

VENSTRE I TÅRNBy KommuNEFormand: Ole Holm Petersen32 52 76 23 / 40 40 55 34,oleholmpetersen@mail.tele.dk

VENSTRE I DRAGØR KommuNEFormand: Annette Rahbek46 95 03 34, annette_rahbek@hotmail.com

Vu KØBENHAVNMartin Lünell ChristensenTlf. nr. 30 22 25 38, martinlunell@gmail.com

Vu VALBy/VANLØSEHans Christian Østerlind,28 25 52 96, hans_1582@hotmail.com

Vu ØRESuNDAnne Gæmelke, 40 83 85 71, gaemelke@vu.dk

ny

ttig

e A

dr

ess

er

VenstreSøllerødvej 302840 Holte

Returneres ved varig adresseændring.w

ww

.ven

stre

post

en.d

kB

sÆ

t k

ry

ds

i k

Ale

nd

eren

2009torsdag 16. april 2009

Kl 19.00 – 21.00 på Københavns Rådhus.

Rundbordsmøde om stamcelleforskning.

Tilmelding nødvendig.

Se annoncen på side 12.

tirsdag den 21. april 2009Kl. 19.00-20.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.

Mød din borgmester.

Se annoncen på side 7

onsdag 22. april 2009Kl. 19.00 – 21.00 i festsalen på Tårnby Skole.

Borgermøde om fremtidens Europa.

Se annoncen på side 9.

mandag 27. april 2009Kl. 19.30-21.30 Debatmøde om EU, på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.

Tilmelding senest den 22. april.

Se annoncen side 11.

mandag den 11. maj 2009Kl. 19.00 Opstillingsmøde til kommunalvalget, på Københavns Rådhus, festsalen

Se indkaldelsen på side 2

tirsdag den 12. maj 2009Kl. 18.30 Opstillingsmøde til Regionsrådsvalget, i FrederiksborgCentret, Hillerød

Se annoncen på side 10

mandag den 18. maj 2009Kl. 17.50-21.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.

Introduktionsmøde for nye medlemmer.

Der udsendes personlig indbydelse.

onsdag den 27. maj 2009Kl. 19.00 i Byggeriets hus, Godthåbsvej 33 Opstillingsmøde til kommunalvalget på Frederiksberg

Se indkaldelsen på side 4.

onsdag den 27. maj 2009Kl. 19.00-20.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.

Mød din borgmester.

Se annoncen på side 7

fredag den 5. juni 2009Kl. 14.00 på Landbohøjskolen, Frederiksberg.

Grundlovsmøde med Pia Allerslev, Jan E. Jørgensen, Louise Feilberg og Hanne Severinsen.

Kl. 14.00 på Edelgave Gods, Ledøje-Smørum.

Grundlovsmøde med bl.a. Anders Fogh Rasmussen, Kathrine Winkel Holm og Kasper Elbjørn.

Kl. 15.30 på på Carlsminde, Søllerødvej 30, grundlovsmøde med Erik Fabrin og Jens Rohde.

Se annoncer på side 6.

søndag den 7. juni 2009Valg til Europa-Parlamentet og afstemning om Tronfølgeloven.

torsdag den 17. september 2009Deadline for Venstreposten nr. 3 – oktober 2009.

mandag den 5. oktober 2009Omdeling af Venstreposten nr. 3 – oktober 2009 påbegyndes.

venstreposten_0209.indd 16 30/03/09 16:07:09